Samråd (åbent) i Folketingets Ligestillingsudvalg torsdag den 22. november

2012 om udvidelse af kvote 2 – LIU – alm. del spm. A

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål A

Vil ministrene redegøre for, om det er regeringens politik at udvide kvote 2 medsærligt henblik på, at flere mænd får en videregående uddannelse?

Svar

Tak for invitationen til at tale om vores optagelsessystem, som er et vigtigt emne,der ligger mig meget på sinde.Ligestillingsministeren og jeg har aftalt, at jeg indleder, og dernæst taler ligestil-lingsministeren. Jeg vil særligt fokusere på det videregående uddannelsesområde,mens ligestillingsministeren efterfølgende vil belyse spørgsmålet i et bredere per-spektiv.Lad mig starte med at slå fast, at det er ikke regeringens politik at udvide kvote 2med særligt henblik på, at mænd får en videregående uddannelse.Når de videregående uddannelsesinstitutioner udvælger studerende via kvote 2 skalder selvfølgelig ske en lige behandling i vurderingen af ansøgere. Hverken mændeller kvinder må gives fortrinsret.Men det udelukker jo ikke, at vi fra politisk side bør reflektere over, om optagel-sessystemet til de videregående uddannelser er skruet sammen på en måde, der påbedste vis får alle talenter i spil til gavn for både ansøgere og for samfundet somhelhed.Herunder om vi har et optagelsessystem, der formår at få både drengene og pigernemed.Regeringen er meget optaget af, at vi skal gøre en særlig indsats for at få de udsattedrenge med. Det skal være en helhedsorienteret indsats – og at se på optagelsessy-stemet til de videregående uddannelser i den sammenhæng er én blandt flere måderat sætte ind.Jeg mener grundlæggende, at der er behov for en reform af optagelsessystemet tilde danske videregående uddannelser af en række årsager.Danmark står over for et historisk uddannelsesløft. Regeringen har sat en ambitiøsmålsætning om, at 60 procent af ungdomsårgang skal have en videregående uddan-nelse.Det betyder også, at vi skal optage en mere differentieret gruppe af studerende, ogat vi skal uddanne til et mere differentieret arbejdsmarked end tidligere.Det stiller krav til, at vi har et optagelsessystem, der i højere grad end i dag er istand til at fremme, at der kommer forskellige profiler ind på uddannelserne.Side2/5Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

På psykologistudiet er der fx ikke kun brug for de bogligt kloge. Der er også brugfor den kommende børnepsykolog med en forståelse for at møde barnet i øjenhøj-de.Min vision for optagelsessystemet er, at det bliver skruet sådan sammen, at institu-tionerne i højere grad end i dag er i stand til at optage de mest egnede og mest mo-tiverede til hver uddannelse – i forhold til den enkelte uddannelse og i forhold tildet arbejdsmarked, de studerende skal ud og virke i efterfølgende.Jeg har som minister stillet klare krav til uddannelsesinstitutionerne om at øge kva-liteten og sikre, at flere gennemfører. Som et redskab til at opfylde det mål menerjeg, at det er centralt, at institutionerne får større indflydelse på, hvordan de optagerde mest egnede.Derfor har jeg signaleret over for uddannelsesinstitutionerne og de studerende, attiden er kommet til nye tanker om vores optagelsessystem.Institutionerne skal – inden for nogle overordnede rammer – have frihed til at defi-nere, hvilke optagelsesprocedurer de anser for de mest egnede på de enkelte ud-dannelser.Jeg ved ikke, om det var det, spørgeren henviste til, men under den tidligere rege-ring udviklede optagelsessystemet sig til et mere og mere mekanisk system, hvorden altoverskyggende norm var en meget bastant kvoteforståelse, nemlig en ad-gangsbegrænsning med 90 procent på kvote 1 og 10 procent på kvote 2. Det kanman kalde en rigid kvoteforståelse i ordets egentlige forstand.Der har været en forestilling om, at det var naturligt at vurdere en kommende arki-tekts evner ved en optagelsesprøve, mens den kommende kommunikationsekspertskal udvælges på baggrund af karaktergennemsnit fra gymnasiet.Et optagelsessystem, der optager de fleste på baggrund af deres karaktergennem-snit, har en styrke i, at det selvfølgelig er gennemskueligt for ansøgerne og under-støtter uddannelsesinstitutionerne i at håndtere den meget store mængde ansøgere.Men det har også begrænsninger. Vi har for vane at tænke, at et optagelsessystem,der udvælger studerende på baggrund af deres karaktergennemsnit, er det mestretfærdige. Men er det i virkeligheden det?Det mener jeg faktisk ikke nødvendigvis, at det er.Der skal være plads til både at udvælge studerende på baggrund af karakterer og påbaggrund af fx optagelsesprøver eller optagelsessamtaler, alt efter hvad der er rele-vant for at sikre optag af de mest egnede på de enkelte uddannelser.Den tidligere regerings begrundelse for den meget rigide kvotefordeling var, atman ville væk fra den pointjagt, der gjorde, at ansøgere brugte flere års uddannel-sespause på at kvalificere sig til optag i kvote 2 på drømmestudiet.Jeg ønsker mig bestemt ikke tilbage til tidligere tiders pointjagt. Jeg mener, at deter muligt at gå en anden vej.Side3/5Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Min hensigt med en øget kvote 2 er blandt andet også, at vi skal bruge optagelses-samtaler til at hæve barren. Det er eksempelvis hensigten bag, at der i den politiskeaftale om den nye læreruddannelse indgår et krav om, at alle ansøgere med under 7i karaktergennemsnit skal til en optagelsessamtale, hvor motivation og forventnin-ger kan afstemmes, og hvorved vi forhåbentligt kan reducere det meget høje frafaldpå læreruddannelsen.Internationalt ser vi en udvikling, hvor institutionerne i stadig større udstrækningbenytter sig af motiveret ansøgning, optagelsesprøver, samtaler med videre. Derlægges især vægt på at inddrage andre kriterier end blot og bare karakterer, foreksempel ansøgerens egen motivation.Allerede forud for dette års optagelse har jeg givet institutionerne frihed til at fast-sætte en større kvote 2.Og dialogen med både institutioner og studerende fortsætter. Det blev for få årsiden muligt for institutionerne at anvende optagelsesprøver og optagelsessamtaleruden forudgående dispensationMen det er ikke en mulighed, der anvendes i vidt omfang. Det er ikke slået igen-nem endnu. Der er alt for få uddannelser, der efter min mening benytter sig af denmulighed.En reform af optagelsessystemet med øget kvote 2 har altså til hensigt at sikre etbedre match mellem studerende, uddannelse og i øvrigt arbejdsmarkedet.Derudover er én af fordelene ved kvote 2, at det giver de unge, der ikke fik et højtgennemsnit fra gymnasiet en mulighed for at blive optaget på baggrund af andrekvalifikationer. Og vi ved, at denne gruppe har en overvægt at drenge.Som ligestillingsministeren om et øjeblik vil komme nærmere ind på, er det vigtigt,at vi har en helhedsorienteret indsats for at tiltrække flere drenge til de videregåen-de uddannelser.Og det er vigtigt at holde nuancerne for øje. Fx er det jo sådan, at jo højere op vikommer inden for det videregående uddannelsesområde, jo mere lige er kønsforde-lingen.For så vidt angår den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse i 2010, forventer vi,at 25,2 pct. af pigerne vil gennemføre en kandidatuddannelse mod 22,6 pct. afdrengene.Derimod er der en større skævhed, når der ses på det samlede tal for de videregå-ende uddannelser:60,2 pct. af de piger, der afslutter 9. klasse i 2010 forventes at gennemføre en vide-regående uddannelse inden for 25 år mod kun 47,3 pct. af drengene. Det vil sige, atfor pigernes vedkommende er vi i mål i forhold til 60 procents målsætningen, mensdrengene halter kraftigt efter.Skævheden er opstået tidligt i uddannelsessystemet, hvor flere piger end drenge fåren ungdomsuddannelse.Side4/5

I forhold til en bredere indsats for at få flere drenge til at søge ind på en videregå-ende uddannelse er det derfor også vigtigt at se på indholdet af uddannelserne:Den kommende reform af pædagoguddannelsen vil fx også se på muligheden for atintegrere it som en del af uddannelsen og understøtte flere forskelligartede lærings-stile allerede i før-skolealderen. Desuden kan nye specialiseringsmuligheder bidra-ge til at tiltrække flere mandlige studerende. Det håber jeg kan understøtte denpositive tendens, der har været siden 2007, hvor flere og flere mænd vælger enuddannelse inden for det pædagogiske område.Forskning viser desuden, at det praksisrettede er vigtigt for at motivere og fasthol-de drenge i et uddannelsesforløb.Her kan fx en øget grad af entreprenørskabsånd i uddannelserne måske bidrage tilat tiltrække drengene. Erhvervs- og vækstministeren og jeg lancerer inden længe enomfattende innovationsstrategi, der blandt andet også ser på, hvordan vi får flereiværksættere blandt studerende og mere praksis i uddannelserne.I den forbindelse er jeg særligt optaget af, at et øget praksiselement ikke kun hand-ler om flere praktikforløb, men også at vi indretter undervisnings-, lærings- ogeksamensformer til i højere grad at være orienteret mod praksis.Det kan som positiv sideeffekt have, at vi i højere grad får fat i de drenge, der ellersikke ville have fået en videregående uddannelse.Endelig er jeg også optaget af, at vi får en stærkere og bredere talentkultur. Derforlancerede jeg i sommer et debatoplæg om fremtidens talentindsats. Vi skal leve afvores viden og vores idéer, og derfor er det afgørende, at vi udvikler talentmassenog får alles talent i spil – ikke kun forskertalentet, men også iværksætteren og denkreative og innovative studerende, uanset om det er drenge eller piger.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser