Ligestillingsudvalget 2012-13
LIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
Kærestevold i DanmarkEn undersøgelse af omfang, karakter og kon-sekvenser af volden blandt ungeog udviklingen 2007-2011
Rikke PlauborgKatrine Bindesbøl Holm JohansenKarin Helweg-LarsenKøbenhavn 2012
1
Kærestevold i DanmarkEn undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden blandt unge, og udviklingen 2007-2011Rikke Plauborg, Katrine Bindesbøl Holm Johansen og Karin Helweg-Larsen
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk UniversitetCopyright � Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,København, 2012.
Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning.Tryk: Syddansk Universitet, Print & SignOmslag og layout: Maria Lyng, SIF-kommunikationForsideillustration: Colourbox
ISBN: 978-87-7899-218-4
2
FORORD
Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i 2007 for Minister for Ligestilling enkortlægning af kærestevold mod unge i Danmark. Undersøgelsen blev afrapporteret i2008, og resultaterne har bidraget til en særlig indsats med henblik på at beskytteunge mod voldelige kæresteforhold.Som led i den nationale indsats til bekæmpelse af vold i nære relationer har institut-tet for Minister for Ligestilling og kirke fulgt udviklingen i partnervold i Danmark, her-under partnervold i unge parforhold, kærestevolden. Nærværende rapport er baseretpå en ny spørgeskemaundersøgelse blandt 16-24-årige, der er gennemført i 2011, ogpå fokusgruppeinterview blandt unge i 2012.Undersøgelsen har været tilrettelagt således, at den gør det muligt at vurdere udvik-lingen i forskellige former for kærestevold og at beskrive de unges holdninger til kæ-resteforhold i forhold til undersøgelsen i 2007.Undersøgelsen er tilrettelagt af speciallæge Karin Helweg-Larsen i samarbejde medsociolog Rikke Plauborg. Kommunikationsmedarbejder Hanne Møller har bidraget iudformningen og gennemførelsen af den web-baserede spørgeskemaundersøgelse.Antropolog Katrine Bindesbøl Holm har sammen med Rikke Plauborg gennemført fo-kusgruppeinterview. Rapporten er skrevet og redigeret i et samarbejde mellem RikkePlauborg, Katrine Bindesbøl Holm og Karin Helweg-Larsen.Minister for Ligestilling og kirke takkes for støtte til undersøgelsen.Knud JuelForskningslederKøbenhavn, november 2012Karin Helweg-LarsenProjektleder
3
IndholdForord ..........................................................................................................................................31. Baggrund og formål ...................................................................................................................62. Sammenfatning .........................................................................................................................82.1 Den kvantitative undersøgelse ...................................................................................................... 82.2 Den kvalitative undersøgelse ...................................................................................................... 112.3 sammenfatning af kvantitative og kvalitative fund ..................................................................... 133. Anbefalinger til forebyggelse af vold blandt unge ..................................................................... 154. Tidligere forskning ................................................................................................................... 165. Metode ................................................................................................................................... 215.1 Spørgeskemaundersøgelsen........................................................................................................ 215.2 Fokusgruppeinterview ................................................................................................................. 245.3 Etik ............................................................................................................................................... 275.4 Begrebsafklaring .......................................................................................................................... 286. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen ................................................................................ 316. 1 Forekomsten af psykisk, fysisk og seksuel vold blandt unge ...................................................... 316.1 Udsættelse for vold fra kæreste, ven/familie, fremmed eller andre .......................................... 337. Fokus på kærestevolden blandt de unge ................................................................................. 367.1 Forekomsten og karakteren af kærestevold ............................................................................... 368. Karakteristik af unge udsat for fysisk kærestevold .................................................................... 448.1 Risikofaktorer forbundet med kærestevold ................................................................................ 468.2 De unges brug af alkohol, euforiserende stoffer og voldsudsættelse ........................................ 509. De voldsudsattes hjælpesøgende adfærd ................................................................................. 529.1 Opsøgt hjælp efter fysisk kærestevold ........................................................................................ 529.2 Politianmeldt seksuel vold ........................................................................................................... 5210. Udviklingen i vold blandt unge siden 2007.............................................................................. 5410.1 Udviklingen i psykisk, fysisk og seksuel vold uanset gerningsperson ........................................ 5510.2 Udviklingen i udsættelsen for en eller flere former for kærestevold ....................................... 5510.3 Et skøn over antallet af unge, der årligt udsættes for vold ....................................................... 5611. Unges egen voldsudøvelse ..................................................................................................... 5811.1 Voldsmønsteret ......................................................................................................................... 5811.2 Risikofaktorer for voldsudøvelse ............................................................................................... 6012. De unges holdning til voldsudøvelse ...................................................................................... 6312.1 Kønsforskelle i holdninger til at slå............................................................................................ 634
12.2 Etniske forskelle i holdningen til at udøve fysisk vold ............................................................... 6612.3 De unges holdning til at slå børn ............................................................................................... 6813. De unges holdning til vold mellem kærester ........................................................................... 6913.1. Kønsforskelle i holdning til at udøve kærestevold ................................................................... 6913.2 Etniske forskelle i holdning til kærestevold ............................................................................... 7313.3 Udviklingen i holdning til at utroskab retfærdiggør kærestevold ............................................. 7614. Familiens kontrol i forhold til kæresteforhold......................................................................... 7715. Familiens omsorg og forståelse for den unge .......................................................................... 8115.1 Etniske forskelle i forældres holdninger .................................................................................... 8215. 2 Konfliktløsninger i familien ....................................................................................................... 8316. Resultater af fokusgruppeinterview ....................................................................................... 8416.1 Kæresteforholdet som en særlig intim relation ........................................................................ 8516.2 De unges opfattelse af forskellige voldsformer......................................................................... 8916.3 Faktorer der påvirker de unges opfattelse af kærestevold ....................................................... 9116.3 Kønnets betydning for rollen som udøver og offer for kærestevold ........................................ 9616.4 ”En forståelig flad” – den acceptable kærestevold ................................................................. 10016.5 Den seksuelle forhandling ....................................................................................................... 10216.6 De unges egne erfaringer om kærestevold ............................................................................. 10416.7 Årsager til fortielse af kærestevold ......................................................................................... 10716.8. De unges reaktioner på at være vidne til kærestevold .......................................................... 11117. Forebyggelse og støtte til voldsudsatte unge ........................................................................ 11418. Konklusion ......................................................................................................................... 11719. Litteratur............................................................................................................................. 118Appendiks 1 Spørgeskema......................................................................................................... 121
5
1. BAGGRUND OG FORMÅL
Der har inden for de seneste været betydelig opmærksomhed på unges risiko for atblive udsat for fysisk vold og seksuelle overgreb i deres tidlige kæresteforhold. IDanmark var der indtil for 4-5 år siden ikke konkret viden om omfanget og følgerne afkærestevold. Det var baggrunden for, at der i 2007 blev gennemført en spørgeske-maundersøgelse blandt 16-24-årige, der kortlagde unges egne erfaringer om kære-stevold og deres holdninger til, hvad der er tilladeligt, og hvad der ikke er tilladeligt iet parforhold. Undersøgelsen viste, at der selv i tidlige kæresteforhold ofte fore-kommer fysisk vold, at de unge ikke sjældent udsættes for seksuelle krænkelser ogpsykiske overgreb i form af chikane og/eller forfølgelse fra en nuværende eller tidli-gere kæreste, og at det påvirker de unges trivsel (Schütt et al. 2008).Studier i andre lande havde tidligere beskrevet en betydelig forekomst af vold i ungestidlige kæresteforhold. I USA gennemføres der hver andet år en spørgeskemaunder-søgelse,Youth Risk Behavior Survey(YRBS), blandt et repræsentativt udsnit af elever i9.-12. klasse, og der rapporteres, at omkring 10 pct. af de unge har været udsat forfysisk kærestevold, med betydelig kønsforskel og forskel imellem delstaterne(MMWR 2010).I Norge gennemførtes der i 1999 en undersøgelse af partnervold blandt tyveårige,som påviste, at flere unge mænd (6 %) end kvinder (4 %) havde været udsat for fysiskvold fra en kæreste, og at flere unge kvinder (6 %) end mænd (2 %) selv rapporteredeat have udøvet kærestevold (Pape 2003).Den danske kærestevoldsundersøgelse i 2007 fandt derimod, at unge kvinder hyppi-gere end unge mænd er udsat for fysisk, psykisk og eller seksuel vold i et kærestefor-hold, samlet 12 pct. af kvinderne og 5 pct. af mændene. Der var også betydeligekønsforskelle i sammenhænge mellem voldsudsættelse og psykiske problemer i deunges hverdag, således at det især var dårlig trivsel blandt unge kvinder udsat for kæ-restevold (Schütt et al. 2008).Kærestevoldsundersøgelsen i 2007 har medvirket til en målrettet indsats over forbørn og unge i Danmark. Hjemmesiden,www.ditforhold.dk,blev oprettet i 2009 afLigestillingsafdelingen i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd og Landsorga-nisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). Sigtet er ud fra eksempler at informere ungeom problemstillingen og om mulighederne for rådgivning og støtte til at komme ud afet voldeligt forhold. Der er her inddraget erfaringer fra et ungepanel, der tog ud-gangspunkt i resultaterne fra kærestevoldsundersøgelsen i 2007.I starten af 2011 anmodede Ligestillingsafdelingen Statens Institut for Folkesundhedom at gennemføre nærværende opfølgning på den tidligere kærestevoldsundersøgel-se blandt unge. Formålet har været at belyse den aktuelle forekomst, karakteren og6
udviklingen i vold blandt unge med særlig fokus på vold i kæresteforhold. Der er øn-sket en beskrivelse af familiære faktorer, herunder såkaldt familiær kontrol, i forholdtil unges kæresteforhold, det vil sige, hvorvidt de unge må have et kæresteforhold forderes forældre, og om de forventes at vente med seksuel aktivitet, til de er blevetgift.Formålet har også været gennem fokusgruppeinterviews med unge at afdække, hvadder betinger unges holdninger til og opfattelse af kærestevold og deres reaktioner påog idéer til forebyggelse af vold imellem kærester.Hensigten med nærværende undersøgelse har således været at skabe viden somgrundlag for fortsatte forebyggende indsatser mod vold i kæresteforhold. I et merelangsigtet perspektiv kan indsatser målrettet kærestevold i de unge år bidrage til atmindske risikoen for vold i nære relationer i voksenlivet.
7
2. SAMMENFATNING
Undersøgelsen omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt et landsrepræsentativtudsnit af 16-24-årige i Danmark og fokusgruppeinterview af 24 unge i alderen 16-30år, og den er således baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative data.
2.1 DEN KVANTITATIVE UNDERSØGELSEI foråret 2011 deltog i alt 2.780 unge i alderen 16-24 år i en spørgeskemaundersøgel-se, ’Ungdom i 2011’, der rummede spørgsmål om deres trivsel, kæresteforhold, kon-flikter i hverdagen og familieforhold, og som derigennem belyste omfanget og karak-teren af udsættelse og udøvelse af kærestevold og andre former for vold. Undersø-gelsen er en opfølgning på en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2007 og gørdet muligt at vurdere udviklingen i kærestevold og anden vold blandt unge over deseneste fem år i Danmark.Hovedresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er:GE N E RE LV O L D S UD S Æ T TE L S E
KÆ RE S TE VO L D
Der er betydelige kønsforskelle i unges udsættelse for vold, generelt.23 % af de unge kvinder og 38 % af de unge mænd har inden for det seneste årværet udsat for fysisk, psykisk og/eller seksuel vold fra en eller flere voldsudøve-re, som kan have været en kæreste, ven, familiemedlem, kollega, fremmed elleren anden person.De unge mænd er hyppigere end kvinderne udsat for trusler om vold og forskelli-ge typer af fysisk vold.De unge kvinder er hyppigere end mændene udsat for seksuel vold/overgreb.Unge mænd er hyppigst udsat for vold fra en fremmed, kvinderne hyppigst fra enven/familiemedlem/kollega.
De unge kvinder er hyppigere end mændene udsat for kærestevold.6,5 % af kvinderne mod 3,7 % af mændene har inden for det seneste år været ud-sat for fysisk, psykisk og/eller seksuel vold fra en nuværende eller tidligere kære-ste.De unge kvinder har knap dobbelt så hyppigt som de unge mænd været udsat forfysisk kærestevold det seneste år, henholdsvis 3,2 % og 1,7 %.Det antages, at ca. 10.000 kvinder og ca. 5.500 mænd i alderen 16-24 år årligt erudsat for fysisk kærestevold i Danmark.
8
2,5 % af de unge kvinder mod 1,5 % af de unge mænd rapporterede udsættelsefor trusler om vold, chikane eller anden psykisk vold det seneste år.De unge kvinder rapporterer dobbelt så hyppigt seksuel vold som mænd, 2,7 %mod 1,2 %.Når andelen udsat for fysisk, psykisk og eller seksuel kærestevold beskrives ud frade unge, derhar eller har haft en kæreste,har 7,4 % af de unge kvinder og 4,8 %af de unge mænd været udsat for en eller flere former for kærestevold det sene-ste år.Der er blandt unge piger en tendens til en større forekomst af kærestevold i kort-varige kæresteforhold.Den fysiske kærestevold har i mindre end halvdelen af tilfældene medført fysiskeskader.Der er sammenhæng mellem en række psykiske trivselsproblemer, så som trist-hed og søvnproblemer, og udsættelse for kærestevold og anden vold, især blandtde unge kvinder.Der er tendens til sammenhæng mellem selvmordsforsøg, anden selvskadendeadfærd og udsættelse for kærestevold.Der er ikke markant sammenhæng mellem de unges alder, deres etnicitet og ud-sættelse for kærestevold.Risikofaktorer for udsættelse for fysisk kærestevold er:Tidlig seksuel debut, dvs. ung alder ved første samleje.Seksuel orientering, en tendens til større hyppighed blandt homoseksuellekvinder.Været vidne til vold mod mor i barndomshjemmet.Trusler om vold eller været udsat for fysisk vold fra forældre i opvækst.Unges eget alkoholforbrug.Brug af euforiserende stoffer.2007-2011
UD VI K L I N G E N
I VO L D
DE
Andelen af unge kvinder og mænd der inden for et år har været udsat for psykisk,fysisk og/eller psykisk vold er faldet fra 2007 til 2011. Det gælder både kæreste-vold og vold fra anden person end en nuværende eller tidligere kæreste.Udsættelse for fysisk vold generelt, dvs. uanset gerningsperson, er faldet fra knap15 % i 2007 til 11 % i 2011 blandt de unge kvinder og fra 35 % i 2007 til 25 %blandt de unge mænd.I 2007 rapporterede 10,2 % af de unge kvinder og 4,3 % af de unge mænd en ellerflere former for kærestevold mod 6,5 % af kvinderne og 3,7 % af mændene i2011.Andelen udsat for fysisk kærestevold er faldet blandt de unge kvinder fra 4,7 % i2007 til 3,2 % i 2011 – men er steget lidt blandt de unge mænd fra 1,6 % til 1,7 %.
UN G E S H O L D N I N G T I L V O L D O G E GE N V O L D S UD Ø VE L S E
9
Hovedparten, fra 92 % til 99 % af de unge kvinder og mænd mener ikke, at det eri orden at bruge fysisk vold over for børn, mænd eller kvinder – og heller ikke i etkæresteforhold.En vis andel af de unge mænd, op til 20 %, synes det er i orden eller kan ikke tagestilling til, om det er i orden at udøve vold for at forsvare sig selv, når man bliverprovokeret, eller for at forsvare familiens ære.Der er markante forskelle mellem etnisk og ikke-etnisk danske mænds holdningertil at udøve vold, f.eks. hvis en kæreste er utro, og for at beskytte familiens ære.En større andel af ikke-etnisk danske mænd synes, at det kan være i orden ellerhar ikke taget stilling hertil.De unge kvinder rapporterer hyppigst at have udøvet fysisk vold mod en kæreste,de unge mænd hyppigst mod en fremmed.1,4 % af de unge kvinder og 0,4 % af mændene har udøvet fysisk kærestevold.I lighed med, at oplevelse af vold i barndomshjemmet har en markant sammen-hæng med senere risiko for voldsudsættelse, er det også en risikofaktor for ungesegen voldsudøvelse.
FAMILIENS
HO L D N I N G TI L UN GE S K Æ RE S TE F O RH O L D
Knap 2/3 af unge kvinder med ikke-etnisk dansk baggrund oplever at forældreneønsker, at de er seksuelt afholdende før ægteskab – det gør kun 3 % af etniskdanske unge kvinder.Etnisk danske unge kvinder og mænd oplever ingen restriktioner fra forældreover for kæresteforhold, mens det opleves af knap hver fjerde ung med andenetnisk baggrund end dansk.
10
2.2 DEN KVALITATIVE UNDERSØGELSEDen kvalitative del af undersøgelsen er baseret på fire kønsopdelte fokusgruppein-terviews med 14 piger og 10 drenge på hhv. et gymnasium og en teknisk skole i ho-vedstadsområdet. Hovedparten af de unge var mellem 17 - 19 år, men med en al-dersspredning fra 16 til 30 år. I fokusgruppeinterviewene er de unge er blevet spurgttil deres opfattelse af hhv. et godt og et dårligt kæresteforhold. Dernæst er de blevetspurgt om deres holdning til og opfattelse af begrebet kærestevold, egne erfaringermed grænseoverskridende adfærd fra en kæreste og deres reaktioner, hvis de over-værer vold imellem kærester. Til sidst er de blevet spurgt, hvordan de mener, manbedst mulig forebygger og støtter unge, der udsættes for vold af en kæreste.AF G RÆ N S N I N GE NAF E T K Æ RE S TE F O RH O L D
De unge afgrænser et kæresteforhold som en særlig intim relation, der helt grund-læggende adskiller sig fra andre sociale relationer, som de unge indgår i, ved at værebaseret på en seksuel attraktion, der både gøre forholdet skrøbeligt og særligt i for-hold til f.eks. et venskab. Det gode kæresteforhold er for de unge kendetegnet ved,at man kan blive accepteret og respekteret, for hvem man er, og at man samtidig harplads til at være sammen med andre end ens kæreste. Et dårligt forhold eksemplifice-res af de unge som værende præget af jalousi, utroskab og kontrollerende adfærd.DEUN G E S O PF A T TE L S E R O G H O L D N I N GE R TI L K Æ RE S TE V O L D
De unge har endnu begrænset kæresteerfaring, og kæresterelationen stiller derfornogle uvante krav til de unges evner til at kunne forholde sig til en anden persons be-hov. Generelt er deres opfattelser og holdninger til kærestevold og deres italesættel-se heraf præget af stereotype kønsforestillinger, der blandt andet er knyttet til detfysiske styrkeforhold imellem kvinder og mænd. Dette resulterer bl.a. i, at piger ty-pisk fremstilles som de primære ofre og drenge som de primære voldsudøvere. Den-ne fremstilling nuanceres dog i diskussionerne de unge imellem, og vidner om, at deunges holdninger og opfattelser af kærestevold er præget af ambivalens.Der er fire gennemgående faktorer, der betinger de unges opfattelse af kærestevold.Faktorerne erhandlingens virkning, intentionen bag handlingen, de situationelle om-stændigheder og handlingens hyppighed.Derudover skelner de unge imellem uac-ceptabel vold og acceptabel vold. Sidstnævnte betegnes af nogle af de unge som ”enforståelig flad” og adskiller sig fra den uacceptable vold ved at være en lussing, derkan uddeles af piger under særlige omstændigheder f.eks. i tilfælde af utroskab. Deunge giver dermed udtryk for en kulturelt forankret opfattelse af kærestevold, somikke per definition vurderer alle voldshandlinger i et kæresteforhold som upassendeog uacceptable.Seksuel vold adskiller sig fra de unges opfattelse af hhv. fysisk og psykisk vold, da denudspiller sig i den intime sfære, der gør kæresteforholdet særligt, og som i deres op-11
fattelse primært omfatter at presse en kæreste til sex. Usikkerhed på kæresterelatio-nen og de seksuelle spilleregler kan indebære en forhandling om sex i en intim situa-tion, hvor grænser, lyst og behov kan være uklare.DEUN G E S E G N E E RF A R I N GE R O M UD S Æ T TE L S E F O R K Æ RE S TE V O L D
Samlet set fortæller 6 af de 14 piger i fokusgrupperne, at de har erfaringer medgrænseoverskridende adfærd fra en kæreste oftest i form af lussinger og/eller kon-trollerende adfærd. Fire af drengene fortæller, at de én eller flere gange har fået enlussing af en kæreste, og to har erfaringer med kontrollerende kærester.Til forskel fra pigerne opfatter ingen af drengene handlingerne som grænseoverskri-dende, og de opfatter derfor ikke sig selv som udsat for kærestevold. Det er kun pi-gerne, der mener, at volden har haft negative konsekvenser, bl.a. en større mistroover for fremtidige kærester.En af hovedårsagerne til at kærestevold ofte forties er, at volden normaliseres, og atman som ung med sparsom kæresteerfaring kan have svært ved at vide, om adfær-den er en del af en normal kæresterelation. De unge peger på, at især vold moddrenge er tabubelagt.RE AK TI O N E RP Å A T V Æ RE VI D N E TI L K Æ RE S TE VO L D
De unges holdninger til at reagere på vold imellem kærester er præget af ambivalensog afhængig af deres relation til de involverede parter. En overvejende del af de ungevil gøre noget, hvis det er en pige, der bliver udsat for kærestevold, og flertallet, hvisde kender pigen.FO RE BY G G E L S EAF K Æ RE S TE V O L D
De unge anbefaler undervisning i, hvad et kæresteforhold er, og hvordan man kenderet godt fra et dårligt forhold. De mener, at vil hjælpe til en tidlig reaktion på et dårligtkæresteforhold og øge muligheden for at søge rådgivning og hjælp hos uvildige per-soner.
12
2.3SAMMENFATNING AF KVANTITATIVE OG KVALITATIVE FUNDDe kvantitative og kvalitative undersøgelsesresultater afklarer og understøtter hin-anden. I det følgende afsnit sammenholder vi udvalgte fund fra de to delundersøgel-ser, hvor fokusgruppeinterviewene kan uddybe fund fra spørgeskemaundersøgelsen.De kvantitative data baseret på knap 3.000 unges svar i spørgeskemaundersøgelsenbeskriver, hvor hyppigt kærestevold forekommer i et tværsnit af danske 16-24-årige,hvilken karakter og mulige følger volden gennemsnitligt har, og hvilke faktorer deroverordnet har betydning for forekomsten af kærestevold, og hvilke generelle hold-ninger til vold, der er blandt et udsnit af unge.Den kvalitative undersøgelse baseret på interview af de unge belyser derimod, hvor-dan kærestevold italesættes blandt unge, og hvilken betydning køn, egne erfaringerog indsigt i andres erfaringer har på de unges opfattelse af kærestevold.De kvantitative og kvalitative undersøgelsesresultater afklarer og understøtter der-ved hinanden. Vi sammenholder her udvalgte fund fra de to delundersøgelser.Blandt de 16-24-årige rapporterede omtrent dobbelt så mange kvinder som mænd athave været udsat for en eller flere former for kærestevold. Den hyppigste voldsformvar fysisk vold. Tilsvarende fortalte flere unge kvinder end unge mænd i fokusgruppe-interviewene om egne kærestevoldserfaringer, og der var markante kønsforskelle iopfattelsen af ’kærestevold’.Der var ingen af de unge mænd, der angav, at en lussing fra en kæreste var at lignemed at være udsat for vold. De unge mænd oplevede heller ikke en kontrollerendeadfærd fra deres kæreste som krænkende, men snarere som et incitament til at af-slutte forholdet.Når de unge kvinder i langt højere grad end de unge mænd i spørgeskemaundersø-gelser rapporterer udsættelse for vold fra en partner, kan én af årsagerne være, atunge mænd generelt ikke opfatter handlinger (som f.eks. slag) som vold på sammemåde som unge kvinder. Det har betydning, som det udtrykkes i fokusgruppeinter-viewene, at handlingerne sjældent har samme frygt skabende virkning for ungemænd, som de har for unge kvinder. Kvinder opfattes som og er oftest fysisk svagereend mænd. De unge mænd tolker kvinders fysiske voldshandlinger som en form forkonflikthåndtering og en slags straf for at have opført sig ’upassende’, men ikke somet udtryk for anvendelse af kontrol og magt.UN GE S E GE N UD Ø VE L S E AF F Y S I S K K Æ RE S TE V O L D
Fokusgruppeinterviewene understøtter en generel antagelse om, at mænds vold modkvinder i højere grad end kvinders vold mod mænd opfattes som uacceptabel. Detkan betyde, at mænd har flere barrierer over for at rapportere, at de har været vol-delige overfor en kvinde, dvs. at det er mere tabubelagt for mænd at rapporterevoldsudøvelse mod kvinder end omvendt.13
Blandt de godt og vel 1500 kvinder og 1200 mænd, der deltog i spørgeskemaunder-søgelsen, var der kun relativt få, 22 kvinder (1 %) og fem mænd (<1 %), der angav, atde selv havde været fysisk voldelig mod en kæreste inden for det seneste år.Hovedparten af de unge, dvs. mere end 90 %, angav i spørgeskemaundersøgelsen, atde var imod brugen af vold mod en kæreste. Dog mente 9 % af mændene og 8 % afkvinderne, at det i tilfælde af utroskab var i orden at en mand slog sin kæreste ellervar i tvivl om det var i orden – og en større andel, 12 % af de unge kvinder og 15 % afmændene, havde denne holdning i forhold til, at en kvinde slog en kæreste ved utro-skab.I fokusgruppeinterview tilkendegav de unge kvinder, at det kunne retfærdiggøres atgive en kæreste en lussing i en konfliktsituation, hvor kæresten havde opført sig uac-ceptabelt ved f.eks. at være utro, dvs. som en velfortjent straf, og blandt drengenevar der en tilsvarende holdning over for voldelige reaktioner fra en pige mod en kæ-reste, men ikke en dreng mod en pigekæreste.SE K S UE LV O L D,A T PR E S S E E N K Æ RE S TE TI L S E X
En større andel af de 16-24-årige mænd en kvinder angav i spørgeskemaundersøgel-sen at det kan være i orden at presse sin kæreste til sex, hvis man selv har lyst, menlangt hovedparten fandt ikke, at det er i orden.I fokusgruppeinterview gav de fleste unge ligeledes udtryk for, at det er forkert atpresse en kæreste til sex, men at et pres dog kan accepteres mellem jævnbyrdige kæ-rester, dvs. når de har samme seksuelle erfaring.De unge gav udtryk for, at unge mænd har en stærkere seksualdrift end unge kvinder.De antages altid at have lyst til sex og kan derfor ikke opfattes som ofre for seksuelleovergreb. Det, mener de unge, kan også retfærdiggøre, at en mand presser en kære-ste til sex.
14
3. ANBEFALINGER TIL FOREBYGGELSE AF VOLD BLANDT UNGE
Der er stadigvæk behov for en indsats over for vold i unges kæresteforhold. Med af-sæt i undersøgelsens samlede resultater foreslås for det første at øge kendskabet omproblemet blandt unge og for det andet at sørge for støtte og rådgivning til unge, derudsættes for kærestevold.Der anbefales følgende tiltag:Problemstillingen, kærestevold, som en del af en obligatorisk seksualundervisningi folkeskolen og ungdomsuddannelser.Tilbagevendende og landsdækkende skolekampagner f.eks. i forbindelse med enkampagne som Sex og Samfunds’ Uge 6’.Temaer om kærestevold inkluderes i uddannelsesforløbet for både lærere ogpædagoger.Information til folkeskolelærere, undervisere på ungdomsuddannelser og fritids-pædagoger om eksisterende støttemuligheder for unge, som udsættes for kære-stevold.Informationsmateriale til forældre uddelt gennem den unges uddannelsesinstitu-tion.
15
4. TIDLIGERE FORSKNING
Kærestevold har hidtil haft størst opmærksomhed i USA, hvor der indenfor de sene-ste tre årtier er gennemført en række undersøgelser af, hvad der her betegnes som’dating violence’ (Barter 2009). I Europa er det først indenfor de seneste 10-15 år, atder har været forskningsmæssig fokus på denne type af vold i nære relationer.I Danmark har man siden 2002 gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt deældste elever i folkeskolen, dvs. blandt 14-17-årige, om deres trivsel, og udsættelsefor seksuelle overgreb og fysisk vold i barndommen og tidlige ungdom ( Helweg-Larsen & Bøving Larsen 2002; Helweg-Larsenet al.2009; Helweg-Larsenet al.2010).Som tidligere beskrevet blev den første kærestevoldundersøgelse i Danmark gen-nemført i 2007 (Schüttet al.2008).OM F AN GE TAF K Æ RE S TE VO L D
Hovedparten af undersøgelser i USA er blandt universitetsstuderende og viser en fo-rekomst af vold i kæresteforhold på mellem 9 og 87 procent. Disse store variationerskyldes bl.a. operationaliseringen af voldsbegrebet, om der spørges til nuværende el-ler tidligere kæresteforhold og forskellige stikprøvekriterier – dvs. hvilke grupper afunge, der indgår i undersøgelsen, og i hvilken kontekst kærestevold afgrænses, detvil sige den konkrete relation og situation, hvori voldshandlingerne foregår (Goveretal.2008).Konteksten kan både have betydning for opfattelsen af intentionen bag volden, oguden en opmærksomhed herpå kan man ikke afgøre, om der måles initierende voldeller forsvarende vold. Det påpeges, at piger i højere grad end drenge bruger fysiskvold til at forsvare sig, mens drenge bruger vold til at intimidere og kontrollere enkæreste (Barter 2009; Wolf & Foshee 2003).UN D E RS Ø G E L S E R
I D E N O RD I S K E L AN D E
I Sverige, Norge og Finland er der kun gennemført enkelte studier af kærestevold.Et svensk studie er baseret på samtaler med to unge kvinder (18 og 21 år), der har er-faring med kærestevold, og fokuserer på de helbredskonsekvenser, som kvindernemener, at kærestevolden har haft. Det omfatter især psykiske problemer i form afmareridt, flashbacks, angst, manglende koncentrationsevne og problemer med atfastholde arbejde og gennemføre en uddannelse (Wiklundet al.2010).Et norsk studie fra slutningen af 1990erne beskriver unge kvinders voldsadfærd. I alt5 procent rapporterede gensidig vold, mens 6 procent angav, at det udelukkende vardem selv, der havde været voldelige. Blandt i alt 1.250 unge 20-25-årige kvinder, derhavde været i parforhold, havde 11 procent udsat deres kæreste for fysisk vold.
16
Kvinderne, der udøvede kærestevold, vurderede generelt sig selv som mere aggressi-ve end kvinder, der ikke udøvede kærestevold (Pape 2011).I 2007 gennemførteNorsk institut for forskning om oppvekst, velferd og aldring(NO-VA) en undersøgelse blandt 7000 unge i alderen 18-19 år om fysiske og seksuelleovergreb. Kærestevold indgik kun i den del af undersøgelsen, der omhandlede seksu-elle overgreb. I alt havde 22 procent af pigerne mod 8 procent af drengene været ud-sat for mildere former for seksuelle krænkelser mindst én gang i deres liv, mens 15procent af piger og 7 procent af drengene havde været udsat for grovere seksuellekrænkelser herunder voldtægt og forsøg herpå. Knap halvdelen af alle de seksuellekrænkelser mod både piger og drenge var begået af en jævnaldrende kæreste, veneller bekendt (Mossige & Stefansen 2007). Desværre skelnes der i rapporten ikkeimellem krænkere, der var i et kæresteforhold med den udsatte, og krænkere somvar bekendte eller venner.Et finsk studie blandt 8000 unge i 12-18års alderen beskrev forekomsten af fysiskvold og skade som følge af fysisk vold generelt og fandt, at knap 8 procent havde væ-ret involveret i fysisk vold. Der var en højere voldsforekomst blandt drenge end pigeri alle aldersgrupper. Men når der udelukkende blev set på skader i forbindelse medvolden, var den mest udsatte gruppe 16-årige piger, 5 procent var skadet i en kære-sterelation (Mattilaet al.2005).BRI TI S K EUN D E RS Ø G E L S E R
I Storbritannien er kærestevold et relativt nyt forskningsfelt (Hird 2000; Schütt 2006).I 2009 blev der gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af fore-komsten af ’teenage partner violence’ blandt knap 1.400 skoleelever i alderen 13-16år suppleret med kvalitative interviews med 91 unge afNational Society for the Pre-vention of Cruelty Against Children(NSPCC). I alt rapporterede 25 procent af pigerneog 18 procent af drengene udsættelse for fysisk kærestevold, og 11 procent af piger-ne mod 4 procent af drengene, at de havde været udsat for grove former for fysiskkærestevold. Hele 72 procent af pigerne og 51 procent af drengene havde erfaringermed psykisk vold. Der var i særlig grad kønsforskelle i forekomsten af seksuel voldblandt de unge, 31 procent af pigerne havde været udsat for seksuel vold mod 16procent af drengene. Pigerne angav oftere end drengene, at volden havde en negativeffekt på deres psykiske trivsel (Barteret al.2009).De unge blev også spurgt om deres egen udøvelse af kærestevold. 25 procent af pi-gerne mod kun 8 procent af drengene svarede, at de havde brugt fysisk vold mod enkæreste. Knap 60 procent af pigerne og 50 procent af drengene havde udøvet psykiskvold, mens kun 3 procent af pigerne mod 12 procent af drengene rapporterede athave udøvet seksuel vold (Barteret al.2009).
17
UN D E RS Ø G E L S E R IUSASiden starten af 1980’erne har ’dating violence’ i USA været betragtet som et væ-sentligt folkesundhedsproblem (Wolitzky-Tayloret al.2008). Studier af ’dating vio-lence’ har primært været foretaget på højere uddannelsesinstitutioner, high schoolsog colleges, og har ikke omfattet et repræsentativt udsnit af unge i USA. Blandt ca.3.000 unge rapporterede 1,6 procent alvorlig ’dating violence’, der omfattede udsæt-telse for fysisk vold, seksuelle overgreb og/eller voldtægt begået vha. af stof-fer/alkohol (DARF)1. DARF blev kun rapporteret af piger. Pigerne var, som i mangetidligere undersøgelser, i højere grad end drengene udsat for alle tre former for vold,henholdsvis 2,7 procent af pigerne og 0,6 procent af drengene. Den hyppigste volds-form for pigerne var seksuel vold, og for drengene fysisk vold (Wolitzky-Tayloret al.2008).RI S I K O F AK T O R E RTidligere forskning har afdækket en række faktorer, der er forbundet både medvoldsudsættelse og voldsudøvelse i kæresteforhold. Det er påpeget, at der er betyde-lige kønsforskelle i hvilke faktorer, der har sammenhæng med henholdsvis voldud-øvelse og udsættelse for kærestevold (Goveret al.2008).VOLDI O P VÆ K S TE N
I overensstemmelse med udsagnetvold avler voldpeger flere studier på, at vold i op-væksten kan medføre voldelig adfærd og/eller øge risikoen for voldsudsættelse somvoksen - dog forskelligt for hhv. piger og drenge (Blacket al.2008; de Bruijnet al.2006). En undersøgelse i 2008 blandt ca. 2.500 college studerende i USA påviste enmarkant sammenhæng imellem udsættelsen for vold som barn og at være udsat forog selv udøve kærestevold som ung blandt unge kvinder men kun en tendens hertilblandt mændene (Barter 2009; Fosheeet al.1999; Wolf & Foshee 2003).En undersøgelse i Holland af risikofaktorer for udsættelse for seksuel vold viste, atunge der blev mobbet, og som havde svært ved at sætte seksuelle grænser, i højeregrad rapporterede, at de var udsat for uønsket seksuel adfærd (både verbal og fy-sisk). En risikofaktor for udøvelsen af uønsket seksuel adfærd var en traditionel køns-rolleopfattelse f.eks. ’at tage sig af børn, er primært kvinders ansvarsområde’, og se-xistiske attituder (Lacasse & Mendelson 2007). Undersøgelsen viste endvidere, at derikke var langt imellem at udøve og udsættes for uønsket seksuel aktivitet, det vil sige,at ofre for seksuel krænkende adfærd også selv kan være krænkere og omvendt (deBruijnet al.2006).
123
DARF står fordrug/alcohol facilitated rape(Wolitzky-Taylor et al. 2008)Se interviewguiden i appendiks 2.18Man skelner i undersøgelsen imellem efterkommere, indvandrere og dansk-etniske unge. Betegnelsen nydanske
SE K S UE L
O BS E RV AN S O G AL D E RS F O RS K E L L E
Seksuel observans er beskrevet at være forbundet med udsættelse for kærestevoldog også for partnervold i voksenlivet. Der rapporteres således en tendens til, at unge,der definerer sig som homoseksuelle eller biseksuelle i højere grad end heteroseksu-elle unge er udsat for kærestevold (Barteret al.2009; Olshenet al.2007).Aldersforskelle i et kæresteforhold kan være en risikofaktor for udsættelsen for kæ-restevold blandt piger. Det forklares ved, at det er svært i ulige forhold at sige fraover for overgreb og også at afbryde kæresteforholdet, da det kan give høj social sta-tus blandt unge at have en ældre kæreste (Barteret al.2009).FØ L GE RAF K Æ RE S TE V O L D
Statens Institut for Folkesundhed publicerede i 2009 og 2010 to rapporter om ungespsykosociale trivsel, der bl.a. beskrev klare sammenhænge blandt 15-16-årige imel-lem psykisk trivsel og seksuelle overgreb begået af jævnaldrende og/eller voksne(Helweg-Larsenet al.2009; Helweg-Larsen & Bøving Larsen 2010). Det er tilsvarendepåvist i andre undersøgelser, at kærestevold kan medføre posttraumatisk stress ogalvorlig depression (Wolitzky-Tayloret al.2008).Det er påpeget, at piger i højere grad end drenge oplever trivselsmæssige problemersom følge af kærestevold. I den britiske undersøgelse rapporterede 76 procent af pi-gerne mod 14 procent af drengene, at udsættelse for fysisk vold havde haft en nega-tiv indvirkning på deres trivsel. Der var tilsvarende kønsforskel vedrørende følger afseksuel vold, hvor 70 procent af pigerne og 13 procent af drengene, mente at voldenhavde haft en negativ effekt på deres trivsel (Barteret al.2009).En spørgeskemaundersøgelse om unges risikoadfærd i New York City i 2005 viste enstærk sammenhæng imellem kærestevold og selvmordsforsøg blandt unge piger. Så-ledes var der 60 procent større sandsynlighed for, at piger udsat for kærestevoldhavde forsøgt selvmord minimum én gang indenfor det seneste år sammenlignetmed piger, der ikke havde været udsat herfor. Blandt unge drenge var der ikke nogensammenhæng imellem selvmordsforsøg og kærestevold. Derimod var selvmordsad-færd blandt drengene stærkt forbundet med tidligere seksuelle overgreb (Olshenetal.2007).Et studie fra 2008 af Banyard og Cross påviste en sammenhæng imellem fysisk ogseksuel kærestevold blandt teenagere, selvmordstanker og dårlige skolepræstationer(Banyard & Cross 2008).BA R RI E RE RF O R A T S Ø G E S T Ø T TE
Mange studier har peget på, at unge udsat for kærestevold sjældent opsøger hjælp,og hvis de gør, er det primært blandt deres jævnaldrende (Barter 2009). Den danskekærestevoldsundersøgelse i 2007 påviste, at unge der udsættes for fysisk vold af enkæreste i mindre grad opsøger hjælp, end unge der udsættes for fysisk vold fra enanden gerningsmand. Når de unge søgte støtte var det oftest hos familie og venner,19
kun ganske få af pigerne havde anmeldt volden til politiet, og ingen af drengene hav-de gjort dette. Kun 7 procent af pigerne udsat for seksuelle overgreb havde søgthjælp efter overgrebet. Den primære årsag til, at volden ikke blev anmeldt til politiet,var at den unge ikke havde opfattet volden som tilstrækkelig alvorlig (Schüttet al.2008).ÆRE S BE G RE BE RI F AM I L I E N
Enkelte undersøgelser peger på, at nogle minoritetsetniske unge kan opleve en sær-lig udsathed i forhold til kærestevold, da de på grund af deres families kulturelle bag-grund ikke må have et kæresteforhold. Det kan betyde, at unge, der på trods af deresfamilies ønsker alligevel har en kæreste, og som udsættes for vold af denne, ikke op-søger hjælp, da det ville få store konsekvenser ikke alene for den unges omdømme,men for hele familiens sociale omdømme.Barter og kollegaers undersøgelse viste f.eks., at sikh og muslimske drenge ikke for-tæller deres familier om deres kæresteforhold, fordi forældrene ikke tillader føræg-teskabelig sex (Barter 2009; Barteret al.2009).Samme problematik kendes også i Danmark, hvor Rådgivningen ’Etnisk Ung’ er blevetopmærksom på, at en konsekvens af, at minoritetsetniske ikke må have en kæresteeller ikke ved om de må, er, at mange holder deres kæresteforhold hemmeligt, ogdet derfor er ekstra svært for den unge at bede om hjælp, hvis de er udsat for kære-stevold.En særlig sårbar gruppe er de piger, der kan blive presset til at blive i et voldeligt kæ-resteforhold, da kæresten ellers vil afsløre forholdet til pigens familie. De unge, derhenvender sig til ’Etnisk Ung’, har vidt forskellig etnisk og religiøs baggrund, og pro-blemet med hemmelige kærester og kærestevold blandt disse unge er således ikkebetinget af én bestemt religiøs baggrund eller kultur (Schmidt 2011).
20
5. METODE
Undersøgelsen omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt et landsrepræsentativtudsnit af 16-24-årige til kortlægning af forekomsten af kærestevold, defineret somvold udøvet af en nuværende eller tidligere kæreste, og af generel voldsudsættelse,dvs. uanset relationen til voldsudøveren. Den belyser tillige unges egne holdninger tilvold og egen voldsudøvelse og familiens indflydelse på unges kæresteforhold.En kvalitativ undersøgelse baseret på fire fokusgruppeinterview beskriver ungesholdninger og erfaringer med vold i kæresteforhold.
5.1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSENI april 2011 blev der udsendt invitation til i alt 8.000 unge i alderen 16-24 år om atdeltage i en web-baseret spørgeskemaundersøgelse omhandlende deres almene triv-sel, erfaringer med kæresteforhold og deres mulige udsættelse for vold/overgreb i oguden for parforhold.I invitationsbrevet var angivet et link til en hjemmeside, hvor de unge ved hjælp af enpersonlig kode kunne få adgang til et webbaseret spørgeskema. Informationsbrevetorienterede om undersøgelsens formål, og at analyserne af de unges svar og publice-ringen af resultaterne ville være baseret på anonymiserede data.Ved at benytte et web-baseret spørgeskema sikres det, at den enkelte svarpersonkun bliver stillet relevante spørgsmål i forhold til sine svar på forudgående spørgsmålom kæresteforhold og andre temaer. En yderligere fordel er, at data tidligt er tilgæn-gelige for analyser, og at det således er muligt forholdsvist hurtigt at afrapportere re-sultaterne af en spørgeskemaundersøgelse.Undersøgelsen kom til at omfatte både web-baserede og traditionelle papirbesvarel-ser for at opnå en tilstrækkelig høj svarprocent.STI K P RØ V E NDe 8.000 unge var udvalgt fra Sundhedsstyrelsens CPR-register med henblik på at op-nå svar fra et regionalt, etnisk, alders- og kønsmæssigt repræsentativt udsnit af al-dersgruppen 16-24-årige i Danmark.Kærestevoldsundersøgelsen i 2007 havde vist, at unge mænd var mindre villige til atbesvare spørgeskemaet end unge kvinder, ligesom unge med anden etnisk oprindelseend dansk var mindre villige til at deltaget end unge med dansk oprindelse. Derforblev stikprøven i 2011 stratificeret med en overrepræsentation af unge mænd og un-ge med anden etnisk oprindelse end dansk. Stikprøven bestod således af 3.500 kvin-der og 4.500 mænd, hvoraf 1.924 havde en anden etnisk oprindelse end dansk.21
ETN I S K
O PRI N D E L S E,D E F I N I TI O N
Unge med dansk oprindelse er i undersøgelsen defineret som unge, der har mindstén forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Unge med anden et-nisk oprindelse end dansk er unge fra familier, hvor begge forældre er født i et andetland end Danmark. Samme definition benyttes af Danmarks Statistik i befolkningssta-tistikker, og kategoriseringen af de unge i forhold til etnicitet er sket ud fra data iDanmarks Statistik.SV A R PE RS O N E RInden for de første to måneder efter udsendelse af invitationen havde kun 1.366 un-ge besvaret det webbaserede spørgeskema. For at opnå en højere svarprocent blevder udsendt rykkerbreve, der udover en gentagen information om link til det webba-serede sørgeskema også var vedlagt en papirversion af spørgeskemaet og svarkuvert,så de unge selv kunne vælge hvilken besvarelsesmodel, de ville benytte. Yderligere382 unge besvarede det web-baserede spørgeskema og 1.032 det papirbaseredespørgeskema. Samlet har således 2.780 unge deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.Blandt 16-24-årige er der relativt mange, der skifter adresse inden for kortere tidspe-rioder, og et invitationsbrev risikerer således ikke at nå frem til personen. Det kanvære en af årsagerne til, at relativt få, 2.780 af stikprøven på 8.000, deltog i undersø-gelsen. I alt 321 invitations- og rykkerbreve kom retur, enten fordi modtageren varubekendt på adressen, var flyttet til ukendt adresse eller ikke længere opholdt sig ilandet. Invitationen nåede således højest frem til 7.679 af de 8.000 unge. Undersø-gelsens svarprocent er beregnet herudfra.UN D E RS Ø G E L S E N SR E P RÆ S E N T A TI VI TE T
Vi har sammenlignet de 2.780 unge, som besvarede spørgeskemaet, med baggrunds-befolkningen med hensyn til fordelingen på køn, alder, etnisk oprindelse og bopælsregion (Tabel 1).Undersøgelsespopulationen er skævt fordelt med hensyn til kønsfordeling, 56 % erkvinder mod 49 % i den danske befolkning. Aldersfordelingen i undersøgelsespopula-tionen svarer stort set til aldersfordelingen i baggrundsbefolkningen, 47 % af under-søgelsespopulationen var yngre end 20 år mod 46 % i baggrundsbefolkningen. I un-dersøgelsespopulationen indgår 82 personer, der var fyldt 25 år på tidspunktet forbesvarelsen af spørgeskemaet.Der er i stikprøven fra Sundhedsstyrelsen en vis underrepræsentation af 16-årige, 7,9%, hvilket delvist genspejler sig i svarpopulationen, hvor 9,9 % er 16-årige mod 11,7 %i befolkningen.Der er i undersøgelsespopulationen en overrepræsentation af unge fra Region Midt-jylland og en underrepræsentation af unge fra Region Sjælland i forhold til regioner-nes andel af 16-24-årige i deres samlede befolkning.22
Ved stratifikationen af stikprøven med hensyn til de unges etniske oprindelse havde24 % af de 8.000 unge i stikprøven forældre, der ikke var født i Danmark, blandt un-dersøgelsespopulationen var andelen 12, % mod 13,6 % blandt alle 16-24-årige iDanmark (Tabel 1).Tabel 1:Fordeling på køn, alder, regionalt tilhørsforhold og etnisk oprindelse blandthenholdsvis alle inviterede unge, svarpersoner og den danske befolkning, 2011.Antal inviteredeKønMændKvinderI altAlder16 år17 år18 år19 år20 år21 år22 år23 år24 år25 årRegionNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkSjællandHovedstadenOprindelseslandDanmarkAndet landSvarpersonerDen danske befolk-ning (16-24 år)319.793 (51,1 %)305.940 (48,9 %)625.733 (100 %)73.122 (11,7 %)71.277 (11,4 %)71.304 (11,4 %)70.025 (11,2 %)70.237 (11,2 %)69.443 (11,1 %)68.345 (11,0 %)66.139 (10,6 %)65.841 (10,5 %)-66.783 (10,7 %)151.783 (24,3 %)132.966 (21,2 %)82.038 (13,1 %)192.163 (30,7 %)540.610 (86,4 %)85.048 (13,6 %)
450035008000634 (7,9 %)921 (11,5 %)926 (11,6 %)908 (11,4 %)864 (10,8 %)873 (10,9 %)913 (11,4 %)846 (10,6 %)867 (10,8 %)248 (3,1 %)821 (10,3 %)2021 (25,3 %)1639 (20,5 %)917 (11,5 %)2602 (32,5 %)6076 (76 %)1924 (24 %)
1234 (44,4 %)1546 (55.6 %)2780 (100 %)276 (9,9 %)375 (13,5 %)350 (12,6 %)318 (11,4 %)288 (10,4 %)273 (9,8 %)281 (10,1 %)266 (9,6 %)271 (9,7 %)82 (2,9 %)293 (10,5 %)744 (26,8 %)576 (20,7 %)321 (11,6 %)846 (30,4 %)2437 (87,7 %)343 (12,3 %)
Der er ikke etniske forskelle i den aldersmæssige fordeling af svarpersonerne, 52 % afetnisk og ikke-etnisk danske kvinder og 53 % af mændene var i alderen 20-24 år.DA T A AN AL Y S E RDer er anvendt SAS program, version 9.2 i alle dataanalyser. Statistisk signifikanteforskelle og styrke af risikofaktorer for voldsudsættelse er vurderet ved X2-test. Signi-fikans er i rapporten betegnet som ’markant’ forskel.
23
5.2 FOKUSGRUPPEINTERVIEWDen kvalitative del af undersøgelsen består af fire kønsopdelte fokusgruppeinter-views med unge. Formålet var at få et indblik i, hvordan de unge selv opfatter (be-grebsliggør) kærestevold, og hvilken rolle køn, uddannelsesretning, og den socialekontekst spiller for de unges egne erfaringer, holdninger og opfattelse af kæreste-vold.Fordelen ved at benytte fokusgruppeinterviews frem for individuelle kvalitative inter-views, er at man på kort tid kan indsamle en forholdsvis stor mængde empirisk mate-riale, som belyser de variationer og ligheder, der findes i interviewdeltagernes hold-ninger og erfaringer.Fokusgruppeinterview kan ikke bruges til at sige noget om, hvor generelle de hold-ninger og erfaringer, der kommer til udtryk i diskussionerne er, men kan give et ind-blik i variationerne i de forskellige holdninger og opfattelser, deltagerne kan have tildet fænomen, der undersøges (Dawson 1992). Fokusgrupper er ydermere særligt go-de til at få personer til at give udtryk for egne antagelser og normer, da deltagerne titvil stille spørgsmål til hinandens synspunkter og derved blive tvunget til at argumen-tere for deres holdninger (Justesen & Mik-Meyer 2010).FO RS K N I N GS S P Ø RG S M ÅLFokusgruppeinterviewene havde til hensigt at besvare følgende forskningsspørgsmål:Hvordan begrebsliggør unge kærestevold?Hvilke erfaringer eller kendskab har unge med forskellige former for vold fraen kæreste?Hvordan håndterer unge erfaringer med kærestevold, og hvilke tanker gør desig om støtte til unge udsat herfor?Hvilke forslag har unge til forebyggelse af kærestevold?Med afsæt i disse spørgsmål har vi afdækket følgende temaer, hvori særligt betyd-ningen af køn og den sociale kontekst er blevet inddraget.Unges opfattelse af kæresterelationen og gode og dårlige kæresteforhold.Unges opfattelse af kærestevold herunder forskellige voldsformer.Unges erfaringer og kendskab til grænseoverskridende adfærd og vold fra enkæreste.Unges holdning til at reagere på, at en ven/veninde er udsat for kærestevold.Unges kendskab til eksisterende rådgivningssteder.Unges idéer til forebyggelse af kærestevold.
24
ME TO D E
O G I N TE RVI E W D E L TA GE RE
I foråret 2012, gennemførtes fire fokusgruppeinterview, to med piger og to meddrenge. Fokusgruppeinterview blev gennemført på én erhvervsrettet og én studie-forberedende uddannelse i Hovedstadsområdet for at inkludere unge med forskelligeuddannelsesretninger og socioøkonomisk baggrund. Alle unge blev inviteret til at del-tage i undersøgelsen gennem lærere eller studievejledere/mentorer på deres uddan-nelsesinstitution. Forud for interviewet blev alle interviewpersonerne informeret omprojektets formål, og at deres deltagelse var anonym. Alle interviewdeltagere udfyld-te en samtykkeerklæring, og fik efter interviewet udleveret en liste med rådgivnings-steder, der henvender sig specifikt til unge, der har været udsat for kærestevold.Hvert fokusgruppeinterview bestod af mellem 4-7 interviewdeltagere, og varede ca.halvanden time.DE L T AG E REI alt deltog 24 unge heraf var 14 piger og 10 drenge. De unge, der deltog, var mellem16 og 30 år, hovedparten (19 unge) var mellem 17 og 19 år. To havde en anden etniskbaggrund end dansk. Tretten kom fra en erhvervsrettet uddannelse, de resterendefra en studieforberedende uddannelse (gymnasium).De unge blev spurgt, om de var i eller havde haft et kæresteforhold, dette var dog ik-ke en forudsætning for at kunne deltage i fokusgruppeinterviewet. Alle de unge, medundtagelse af én dreng, havde kæresteerfaring. Samlet set var 8 piger og 7 drenge påinterviewtidspunktet i et kæresteforhold, heraf var én gift og én havde, hvad hun selvbeskrev som, en elsker.FO K US G R U P PE RN E SS A M M E N S Æ TN I N G
Formålet med at lave fokusgrupper, der er sammensat homogent på baggrund af kønog uddannelsesretning, har været at kunne sammenligne holdninger på tværs af deto karakteristika. Kønsopdelte fokusgrupper kan endvidere fremme, at de unge talerfrit uden hensyntagen til særlige kønsmæssige barrierer (Knodel 1993). Denne frem-gangsmåde er også blevet brugt i andre undersøgelser (Searset al.2006), og det hen-sigtsmæssige heri blev i nærværende undersøgelse bekræftet af nogle af de kvindeli-ge interviewdeltagere, der udtrykte, at de havde været glade for, at kun piger deltog ideres interview.I alle fokusgruppeinterviewene var der deltagere, som var venner med eller bekendtemed hinanden. Fordelen ved dette kan være, at interviewpersonerne føler sig trygge-re og har lettere ved at udtrykke deres holdning, end hvis de ikke kender de andredeltagere. Omvendt kan et forudgående kendskab også medføre, at interviewperso-nerne ensretter deres svar for at passe ind i det sociale fællesskab. Vi oplevede ikkesidstnævnte som problematisk, da der i alle fire fokusgrupper var unge, der udtrykteforskellige holdninger til samme emne.
25
FRE M G AN GS M ÅD E
F O R F O K US G RU P PE I N TE R V I E W E N E
To af rapportens forfattere (KBHJ og RP) var hhv. moderator og observatør under in-terviewene. Moderatoren introducerede deltagerne til undersøgelsen, præsenteredetemaer og spørgsmål fra interviewguiden og styrede diskussionerne. Observatørentog noter af deltagernes reaktioner, indbyrdes interaktion, og stillede kompletteren-de spørgsmål.De unge blev først spurgt til deres opfattelse af gode og dårlige kæresteforhold, oghvordan en kæresterelation adskiller sig fra den relation, man kan have med en ven.Derefter blev de unge præsenteret for to vignetter med eksempler på vold fra en kæ-reste, for at få de unge til at diskuterer forskellige temaer i relation hertil.2Vignetterer anvendelige i diskussion af sensitive emner og giver de interviewede kontrol over,hvornår de vil omtale egne erfaringer, og er desuden særlig velegnet til at afdække,hvorledes holdninger, værdier, opfattelser og handlinger er situationelt betinget(Barter & Renold 2000). Til sidst i interviewet blev de unge spurgt til deres kendskabog idéer til forebyggelse og støtte til personer udsat for vold fra en kæreste.AN AL Y S EDet empiriske materiale bestående af fire ordret transskriberede fokusgruppeinter-views og observationsnoter fra disse, samlet 110 sider, er blevet kodet tematisk for atidentificere gennemgående og centrale temaer i materialet. I den analytiske proceser der er blevet lagt særlig vægt på at identificere forskelle og ligheder imellem deunges holdninger og opfattelser på baggrund af køn og uddannelsesretning.Vi har i den analytiske proces kunnet identificere to forskellige niveauer i materialet,hvor køn optræder som en forskelsmarkør. Dels er der kønsforskelle imellem de un-ges holdninger til kærestevold, dels betinger køn de unges italesættelse af fænome-net. Der er således både forskel i,hvadde unge taler om, oghvordande unge talerom det.Analysen omfatter betydningen af de unges egne erfaringer med vold fra en kæresteog fortielsen heraf over for deres opfattelse af kærestevold, og hvilke omstændighe-der der gør, at vold tillægges forskellige betydninger. Der er således fokus på de un-ges skelnen imellem holdning til vold og beskrivelser af konkrete handlinger i trådmed tidligere undersøgelser, herunder også kærestevoldsundersøgelsen i 2007(Barter & Renold 2000; Schütt et al. 2008).
2
Se interviewguiden i appendiks 2.26
5.3 ETIKSpørgeskemaundersøgelsen er baseret på Datatilsynets tilladelse til via et udtræk fraCPR-registeret at kontakte de unge gennem et invitationsbrev med information omundersøgelsens formål, temaer og respekt om fortrolig behandling af besvarelserne ianonymiseret form.I den kvalitative delundersøgelsen blev de unge forud for undersøgelse orienteret omat temaet for fokusgruppeinterviewene ville være ’unge, kæresteforhold, konflikterimellem kærester og kærestevold’.Det blev klargjort for de unge inden interviewets start, at deres udtalelser ville blivepræsenteret i anonymiseret form og behandlet fortroligt, samt at de til hver en tidkunne trække deres udtalelser tilbage. De unge udfyldte en samtykkeerklæring, hvorkontaktoplysninger til relevant forskningsmedarbejder var påført, så de kunne tagekontakt hertil, hvis de havde spørgsmål. Efter interviewet fik de unge udleveret en li-ste med rådgivningssteder målrettet unge, som de kunne kontakte, hvis de selv ellernogen de kendte havde brug herfor.
27
5.4 BEGREBSAFKLARINGI det følgende klargøres de begreber, som er blevet anvendt i hhv. den kvantitativeog kvalitative undersøgelse.DENK V AN TI TA TI VE U N D E RS Ø GE L S E S D E F I N I TI O N AF K Æ RE S TE VO L D
De unge besvarede spørgsmål om udsættelse for tre overordnede former for vold:psykisk, fysisk og seksuel vold (Tabel 2) og efterfølgende spørgsmål om deres relationtil voldsudøveren. Definitionen af kærestevold bygger således på en række spørgsmålom forskellige typer af vold indenfor de tre voldsformer. Psykisk vold omfatter truslerom vold, chikane og mobning. Fysisk vold omfatter både mindre alvorlig vold, såsomat blive rusket, slået med flad hånd, skubbet eller revet, og grovere former for vold:Spark, knytnæveslag eller været kastet mod genstande eller ned ad trapper samtkvælningsforsøg eller overfald med våben. Seksuel vold omfatter seksuelle krænkel-ser, forsøg på og gennemført sex mod ens vilje samt overgreb.Tabel 2:Spørgsmål om voldsudsættelse i kærestevoldsundersøgelsen 2011.Psykisk voldHar du oplevet at blive generet, mobbet eller få trusler via brev, SMS eller på inter-nettet inden for de seneste 12 måneder?Har du oplevet at få trusler om vold (ansigt til ansigt) inden for de seneste 12 måne-der?Fysisk voldHar du oplevet at blive skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende in-den for de seneste 12 måneder?Har du oplevet at blive sparket, slået med knyttet hånd eller med en genstand indenfor de seneste 12 måneder?Har du oplevet at blive kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trapper eller lignendeinden for de seneste 12 måneder?Har du oplevet at blive udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevå-ben inden for de seneste 12 måneder?Seksuel vold (overgreb)Har du indenfor det seneste år oplevet, at nogen har krænket dig seksuelt eller for-søgt at have sex med dig mod din vilje?Har du indenfor det seneste år oplevet, at nogen har tvunget dig til at have sex?Har du indenfor det seneste år oplevet, at nogen har delt intime billeder af dig medandre imod din vilje (f.eks. via MMS eller Internettet)?
Unge, der svarede ’Ja’ til et eller flere spørgsmål om udsættelse for vold blev efter-følgende spurgt om, hvem der havde udøvet de forskellige former for vold. Spørgs-målene belyste således, hvem der var voldsudøveren/udøvere til hver af de tre for-mer for vold, henholdsvis psykisk, fysisk og seksuel vold.28
Svarkategorierne omfattede kæreste, ven/familie/kollega, fremmed eller anden per-son (Tabel 3).Tabel 3.Spørgsmål om den unges relation til voldsudøveren/udøverne.KæresteNuværende kæreste/ægtefælleTidligere kæreste/ægtefælle, mens vi var sammenTidligere kæreste/ægtefælle, efter vi havde slået opVen/familie/kollegaFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsFremmedEn fremmedAndenEn anden person, hvem ?Ønsker ikke at svare
De unge, der svarede ’Ja’ til, at de har været udsat for en eller flere af de tre formerfor vold fra en nuværende og/eller en tidligere kæreste, er defineret som ofre for kæ-restevold.DENK V AN TI TA TI VE U N D E RS Ø GE L S E S D E F I N I TI O N AF
SO CI AL K O N T RO LSpørgeskemaundersøgelsen afdækkede også, de unges erfaringer med det, vi harvalgt at betegne som social kontrol over for unges tidlige kæresteforhold. Det kan og-så betegnes som familiær overvågning eller forældrekontrol af de unge. Det blev be-lyst ud fra de unges svar på en række spørgsmål (Tabel 4), der er udvalgt ud fra en ny-lig undersøgelse om omfanget og karakteren af social kontrol blandt ’nydanske unge’gennemført af ALS Research i 2010 for det daværende Ministeriet for Flygtninge, Ind-vandrere og Integration (Rahbæk Asserhøj 2011).
29
Tabel 4.Spørgsmål der afdækker egne og familiens forhold til unges kæresteforhold.Social/familiær kontrol i forhold til kæresteforholdMå du have en kæreste for dine forældre?Blander din familie/dine forældre sig i dit valg af kæreste?Er det vigtigt for dig at vente med sex, til du er blevet gift?Oplever du, at det er vigtigt for dine forældre og andre i din familie, at du ventermed sex, til du er blevet gift?I hvilken grad føler du, at du har en del af ansvaret for at opretholde din familiesære?
DEN
K V AL I T A TI VE UN D E R S Ø GE L S E S D E F I N I T I O N AF K Æ RE S TE VO L D
I den kvalitative undersøgelse er der, tilsvarende som i spørgeskemaundersøgelsen,taget udgangspunkt i tre voldsformer: fysisk, psykisk og seksuel. Kærestevold forståssom udsættelse for én eller flere af disse voldsformer fra en nuværende eller tidligerekæreste. Vi har benyttet den norske voldsforsker Per Isdals definitioner af de trevoldsformer og forstår såledesfysisk voldsom enhver form for fysisk magt, som vedat smerte, skade, skræmme eller krænke påvirker et andet menneske til at holde opmed at gøre noget eller gøre noget mod sin vilje.Psykisk volddefineres som alle demåder at skade, skræmme eller krænke på, som ikke er direkte fysiske, eller måder atstyre eller dominere andre på ved hjælp af bagvedliggende magt eller trusler. Ogsek-suel voldbestår af alle de handlinger, som er rettet mod en anden persons seksuali-tet, og som ved at smerte, skade, skræmme eller krænke får denne personen til atgøre noget mod sin vilje eller holde op med at gøre noget (Isdal 2000).I fokusgruppeinterviewene er de unge på forskellig vis blevet bedt om at forholde sigtil de tre begreber, med det formål at undersøge, hvordan de forstår og udfordrerdenne begrebsmæssige afgrænsning af kærestevold.
30
6. RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
Vi beskriver først de unges rapportering af voldsudsættelse generelt, dvs. uafhængigtaf deres relation til voldsudøveren, og opdelt på psykisk, fysisk og seksuel voldsud-sættelse. Forekomsten er angivet som andelen i procent af alle svarpersoner, der harsvaret ’Ja’ til de enkelte spørgsmål, ud af alle 1.546 kvinder og 1.234 mænd, der del-tog i undersøgelsen, dvs. uafhængigt om de har eller tidligere har haft en kæreste.Men vi angiver også andelen udsat for kæresteforhold blandt de i alt 2.151 unge, sva-rende til 77 % af undersøgelsespopulationen, som var eller havde været i et kæreste-forhold.
6. 1 FOREKOMSTEN AF PSYKISK,FYSISK OG SEKSUEL VOLD BLANDT UNGEI alt rapporterede 23 % af de unge mænd og 38 % af kvinderne, at de havde væretudsat for psykisk, fysisk og/eller seksuel vold det seneste år (Tabel 5). Det var en rela-tiv lille andel, der rapporterede alle tre former for vold, godt 1,5 % af kvinderne ogknap 1,5 % af mændene.Det er en relativ større andel af unge mænd end af unge kvinder, der har været udsatfor psykisk vold, henholdsvis 28 % og 13 %. Denne kønsforskel skyldes overvejende,at trusler om vold er langt hyppigere mod mænd end mod kvinder, 24 % af mændeneog knap 7 % af kvinderne rapporterede denne form for psykisk vold (Tabel 5).Udsættelse for fysisk vold er langt hyppigere blandt de unge mænd end blandt kvin-derne, henholdsvis rapporteret af 25 % af mændene og 11 % af kvinderne. Heraf harca. to tredjedele af kvinderne (62 %) og knap halvdelen af mændene (49 %) udeluk-kende været udsat for mild fysisk vold, dvs. at de var blevet skubbet, revet, rusket,slået med flad hånd eller lignende.Kønsforskellene i andel udsat for fysisk vold gælder alle former for fysisk vold, f.eks.var andelen udsat for spark og/eller slag knap fem gange større blandt de ungemænd end blandt kvinderne.Andelen udsat for en eller flere former for seksuel vold er højst blandt de unge piger,knap 8 % mod 3 % blandt unge mænd. Kønsforskellene gælder overvejende andelen,der har oplevet sig seksuelt krænket eller været udsat for forsøg på uønsket sex,henholdsvis 6 % af kvinderne og knap 2 % af mændene (Tabel 5).
31
Tabel 5.Forekomsten af udsættelse for psykisk, fysisk og seksuel vold indenfor detseneste år, fordelt på køn og voldsform. Antal svarpersoner, der svarede ’Ja’ tilspørgsmål om voldsudsættelse og deres andel blandt alle svarpersoner.VoldsformPsykisk vold, en eller flereformerGeneret, mobbet eller fåtrusler via brev, SMS eller påinternettetTrusler om vold (ansigt tilansigt)Fysisk vold, en eller flereformerSkubbet, revet, rusket, slåetmed flad hånd eller lignendeSparket, slået med knyttethånd eller med en genstandKastet ind mod møbler,vægge, ned ad trapper ellerlignendeUdsat for kvælningsforsøg,angrebet med kniv ellerskydevåbenSeksuel vold, en eller flereformerkrænket seksuelt eller for-søg på sex mod sin viljeTvungen sexDelt intime billeder imod sinvilje (f.eks. via MMS ellerInternettet)Samlet udsat for psykisk, fysisk og/ellerseksuel voldKvinder(N=1546)205 (13,3 %)Mænd(N=1234)340 (27,6 %)
141 (9,1 %)101 (6,5 %)170 (11,0 %)153 (9,9 %)36 (2,3 %)
107 (8,7 %)293 (23,7 %)309 (25,0 %)267 (21,6 %)126 (10,2 %)
27 (1,8 %)
31 (2,5 %)
16 (1,0 %)117 (7,6 %)92 (6,0 %)38 (2,5 %)
32 (2,6 %)40 (3,2 %)22 (1,8 %)17 (1,4 %)
27 (1,8 %)357 (23,1 %)
15 (1,2 %)464 (37,9 %)
32
6.1 UDSÆTTELSE FOR VOLD FRA KÆRESTE,VEN/FAMILIE,FREMMED ELLER ANDRETabellerne 6 og 7 viser andelen af henholdsvis unge kvinder og mænd, der det sene-ste år var udsat for en eller flere af de tre typer af vold, fordelt på deres relation tilvoldsudøveren. Samme svarperson kan have været udsat for flere forskellige formerfor vold og fra forskellige voldsudøvere.KVI N D E RBlandt de unge kvinder var psykisk, fysisk og seksuel vold hyppigst udøvet af enven/familie/kollega og psykisk og fysisk vold var næsthyppigst udøvet af en fremmed.Kærestevold er ikke den hyppigste voldsform blandt unge kvinder.Tabel 6.Forekomst af psykisk, fysisk og seksuel vold det seneste år blandt kvinderfordelt på typen af vold og offerets relation til voldsudøveren.GerningspersonPsykisk vold, en eller flereformerGeneret, mobbet, truslervia brev, SMS eller på in-ternettetTrusler om vold (ansigt tilansigt)Fysisk vold, en eller flereformerSkubbet, revet, rusket,slået med flad hånd ellerlignendeSparket, slået med knyttethånd eller med en gen-standKastet ind mod møbler,vægge, ned ad trappereller lignendekvælnings-forsøg, angrebet med kniveller skydevåbenSeksuel voldkrænket seksuelt ellerforsøg på sex mod sin viljeTvungen sexDelt intime billeder imodsin vilje (f.eks. via MMSeller Internettet)Udsat for en eller flereformer for voldKvinder (N=1546)KæresteVen/familie/kollega38 (2,5 %)98 (6,3 %)FremmedAnden
77 (5,0 %)
36 (2,3 %)
29 (1,9 %)16 (1 %)49 (3,2 %)
72 (4,7 %)40 (2,6 %)66 (4,3 %)
36 (2,3 %)50 (3,2 %)60 (3,9 %)
25 (1,6 %)13 (0,8 %)11 (0,7 %)
44 (2,9 %)
54 (3,5 %)
56 (3,6 %)
9 (0,6 %)
8 (0,5 %)
13 (0,8 %)
11 (0,7 %)
4 (0,3 %)
13 (0,8 %)
10 (0,7 %)
1 (0,1 %)
1 (0,1 %)
6 (0,4 %)41 (2,7 %)26 (1,7 %)18 (1,2 %)
8 (0,5 %)61 (4,0 %)49 (3,2 %)19 (1,2 %)
3 (0,2 %)31 (2,0 %)22 (1,4 %)4 (0,3 %)
011 (0,7 %)8 (0,5 %)1 (0,1 %)
9 (0,6 %)6,5 %
14 (0,9 %)11,1 %
11 (0,7 %)8,6 %
3 (0,2 %)3,3 %
33
Udsættelse for psykisk vold fra ven/familie/kollega blev rapporteret af 6 % af de ungekvinder, mens kun knap 3 % havde været udsat for psykisk vold fra en kæreste.Der var kun små forskelle i andelen af kvinder, der havde været udsat for en eller fle-re former for fysisk vold fra henholdsvis kæreste, ven/familie/kollega og fremmed,mellem ca. 3 % og 4 %, og der er ikke markante forskelle i forhold til relationen tilvoldsudøveren og type af fysisk vold.Andelen af kvinder udsat for seksuel vold fra en ven/familie/kollega er højere endandelen, der rapporterede denne form for vold fra en kæreste, en fremmed eller an-den person. Forskellen angår især udsættelse for seksuel krænkelse eller forsøg påsex mod ens vilje (Tabel 6).MÆNDMænd er langt hyppigst udsat for vold fra en fremmed og mindst hyppigt fra en kæ-reste, 26 % mod knap 4 % rapporterede udsættelse for en eller flere former af volddet seneste år fra henholdsvis en fremmed og fra en kæreste (Tabel 7).Tabel 7.Forekomst af psykisk, fysisk og seksuel vold blandt mænd fordelt på typen afvold og offerets relation til voldsudøveren.Gernings-personPsykisk voldGeneret, mobbet, trusler viabrev, SMS eller på internettetTrusler om vold (ansigt til ansigt)Fysisk voldSkubbet, revet, rusket, slåetmed flad hånd eller lignendeSparket, slået med knyttet håndeller med en genstandKastet ind mod møbler, vægge,ned ad trapper eller lignendekvælnings-forsøg, angrebet med kniv ellerskydevåbenSeksuel voldkrænket seksuelt eller forsøg påsex mod sin viljeTvungen sexDelt intime billeder imod sinvilje (f.eks. via MMS eller Inter-nettet)Udsat for en eller flere formerfor voldMænd (1234)Kæreste Ven/familie/kollega18 (1,5 %)92 (7,5 %)15 (1,2 %)5 (0,4 %)21 (1,7 %)18 (1,5 %)4 (0,3 %)1 (0,1 %)48 (3,9 %)60 (4,9 %)95 (7,7 %)78 (6,3 %)31 (2,5 %)12 (1,0 %)Fremmed260 (21,1 %)52 (4,2 %)239 (19,4 %)197 (16,0 %)171 (13,9 %)82 (6,7 %)12 (1,0 %)Anden44 (3,6 %)17 (1,4 %)30 (2,4 %)38 (3,1 %)16 (1,3 %)20 (1,6 %)7 (0,6 %)
2 (0,2 %)15 (1,2 %)7 (0,6 %)9 (0,7 %)
7 (0,6 %)18 (1,5 %)8 (0,7 %)5 (0,4 %)
20 (1,6 %)5 (0,4 %)1 (0,1 %)1 (0,1 %)
9 (0,7 %)5 (0,4 %)5 (0,4 %)2 (0,2 %)
3 (0,2 %)3,7 %
8 (0,7 %)13,1 %
4 (0,3 %)26,2 %
05,7 %
34
Mindre end 2 % af de unge mænd rapporterede udsættelse for psykisk vold fra enkæreste, 21 % havde følt sig udsat herfor fra en fremmed. Der er først og fremmesten høj forekomst af trusler fra fremmede, og de unge mænd har ca. otte gange hyp-pigere været udsat for fysisk vold fra en fremmed end fra en kæreste.Det er omtrent samme (lave) andel af de unge mænd, der har været udsat for en el-ler flere former for seksuel vold fra en kæreste som fra en ven/familie/kollega, hen-holdsvis 1,2 % og 1,5 % (Tabel 7).KØ N S F O RS K E L L EI RE L A T I O N E N TI L VO L D S UD Ø VE RE
Der er som det fremgår af Figur 1 betydelige kønsforskelle både i forekomsten afvoldsudsættelse og i relationen til voldsudøvere. De unge mænd er tre gange hyppi-gere end unge kvinder udsat for psykisk, fysisk og/eller seksuel vold fra en fremmed,væsentligst pga. en større hyppighed af trusler om vold og fysisk vold fra fremmede.Men mændene er sjældnere end kvinder udsat for psykisk, fysisk og/eller seksuelvold fra en kæreste.Figur 1.Andelen af unge kvinder og mænd udsat for nogen form for vold, dvs. psy-kisk, fysisk og/eller seksuel vold, det seneste år, i forhold til relationen til voldsudøve-ren.302520Procent151050KæresteKvinder (N=1546)Mænd (N=1234)6,53,7Ven/familie/kollega11,113,1
Fremmed8,626,2
Anden3,35,7
35
7. FOKUS PÅ KÆRESTEVOLDEN BLANDT DE UNGE
I det følgende præsenteres mere detaljerede resultater fra spørgeskemaundersøgel-sen om forekomsten, karakteren og følgerne af kærestevold.
7.1 FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF KÆRESTEVOLDDet er som beskrevet en større andel af unge kvinder end af unge mænd, der rappor-terer at have været udsat for vold fra en kæreste eller tidligere kæreste inden for detseneste år. Det gælder både udsættelse for psykisk, fysisk og seksuel vold fra en kæ-reste. Figur 2 viser procentandelen af kvinder og mænd udsat for nogen form for kæ-restevold og andele udsat for de tre forskellige former for kærestevold inden for detseneste år.Figur 2.Procentandelen blandt 1.546 kvinder og 1.234 mænd, der har rapporteretudsættelse for nogen form for vold fra en kæreste det seneste år, og andelen, der harrapporteret de tre forskellige former for vold, psykisk, fysisk og seksuel kærestevold.109876Procent543210
En eller fleretyper psykiskvold2,51,5
En eller fleretyper fysiskvold3,21,7
En eller fleretyper seksuelvold2,71,2
Nogen formfor vold6,53,7
KvinderMænd
Hvis andelen udsat for vold fra en kæreste alene udregnes ud fra de unge, der har el-ler har haft et kæresteforhold, er forekomsten af kærestevold naturligvis højere, somdet fremgår af figur 3. Det gælder for alle de tre former for kærestevold, både psy-kisk, fysisk og seksuel vold og for både de unge kvinder og mænd.
36
Figur 3.Andelen af 1.212 unge kvinder og 939 unge mænd med kæresteerfaringer,der har rapporteret udsættelse for nogen form for vold fra en kæreste det seneste år,og andelen, der har rapporteret de tre forskellige former for vold, psykisk, fysisk ogseksuel kærestevold.109876Procent543210
En elle flereformer forpsykisk vold3,11,9
En eller flrereformer forfysisk vold3,92,2
En eller flereformer forseksuel vold3,11,6
Psykisk, fysiskog/ellerseksuel vold7,84,8
KvinderMænd
F Y S I S K VO L D
Kvinder har mere end dobbelt så hyppigt som mænd været udsat for meget grov kæ-restevold, såsom kast mod genstande eller ned af trapper, kvælningsforsøg og over-fald med våben. Men det er dog mindre end 1 % af de unge kvinder, der rapportere-de grov fysisk kærestevold (Figur 4).Figur 4.Forekomsten af forskellige former for kærestevold, angivet som procentan-delen blandt 1.546 kvinder og 1.234 mænd, der har angivet sig udsat for de enkeltetyper af kærestevold det seneste år.54,543,53
Procent2,521,510,50Trusler omvoldKvinderMænd1,10,4Mildere vold2,91,5Sparket,slået0,50,3Kastet modgenstande0,80,1Kvælningsforsøg/angrebet eller truetmed våben0,40,2
Seksuelleovergreb1,70,6
37
FY S I S K ESK AD E RDe unge, som angav at have været udsat for fysisk vold fra en kæreste, svarede på,om de fik skader af volden og i så fald hvilken slags skader, volden havde forårsaget.Relativt mange fik slet ingen fysiske skader, og der var selv ved udsættelse for grove-re fysisk vold i form af spark, knytnæveslag, kast mod genstande eller angreb medvåben kun en relativ lav andel af kvinderne, ca. 20 %, og af mændene, knap 20 %, derhavde fået alvorligere skade end f.eks. blodudtrædninger (Figur 5).Data i Figur 5 omhandler i alt 48 kvinder udsat for fysisk kærestevold, hvoraf 31 kvin-der alene havde været udsat for mildere fysisk vold, og 27 kvinder udsat for en ellerflere former for grovere fysisk vold fra en kæreste. I alt 22 mænd havde været udsatfor fysisk kærestevold, heraf syv for en eller flere former for grovere fysisk vold.Figur 5.Den procentvise fordeling af fysiske skader blandt kvinder og mænd udsat formildere og grovere former for fysisk kærestevold det seneste år.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%118211Anden skade
3
6
12
21
1010
Knoglebrud, hjernerystelse
4
BlodudtrædningIngen fysiske skader
KvinderMændKvinderudsat for udsat for udsat formilderemilderegroverevold N=31 vold N=15 vold N=27
Mændudsat forgroverevold N=7
38
UN GE S
PS Y K I S K E T RI V S E L GE N E RE L T
En lang række studier, herunder den tidligere danske kærestevoldsundersøgelse i2007, har påvist markante sammenhænge mellem voldsudsættelse og psykiske pro-blemer. Psykiske problemer omfatter perioder med tristhed, symptomer på depres-sion, søvnbesvær og angstanfald.Uafhængigt af voldsudsættelse er der blandt unge piger og kvinder en høj forekomstaf symptomer på dårlig psykisk trivsel. Unge kvinder rapporterer langt hyppigere endunge mænd, at de oplever søvnbesvær, angst, perioder med nedstemt-hed/depression, og de har oftere en selvskadende adfærd, inklusive selvmordsforsøg.I nærværende undersøgelse angav en betydelig andel af de unge kvinder, at de indenfor den seneste måned havde været generet af hovedpine (65 %), tristhed (23 %),søvnproblemer (35 %) og følelse af at alt var uoverkommeligt (35 %). Disse gener blevmindre hyppigt rapporteret af drenge (Figur 6).Figur 6.Andelen af alle unge kvinder og mænd, som inden for den seneste måned harhaft hovedpine, daglig tristhed og depression, problemer med at sove, angstanfaldog/eller følelsen af at alt var uoverkommeligt.10090807060Procent50403020100Hoved-pineKvinderMænd65,145,4
Dagligtristhed ogdepres-sion23,416,1
Proble-mer med atsove34,928,4
Angst-anfald5,42,2
Følelsen afat alt varuover-kommeligt34,919,7
39
PS Y K I S K E P R O BL E M E R O G V O L D S UD S Æ T TE L S E
Ikke alle voldsudsatte rapporterer psykiske problemer, men godt og vel halvdelen afkvinder udsat for fysisk kærestevold rapporterede, at volden havde påvirket dempsykisk, mens det kun blev angivet af knap hver femte af mændene, der var udsat forfysisk kærestevold.KVI N D E RForekomsten af en række psykiske problemer såsom daglig tristhed, søvnbesvær, ho-vedpine og oplevelse af uoverkommelighed er højere blandt unge kvinder udsat forfysisk kærestevold end blandt kvinder udsat for anden type fysisk vold og kvinder, derikke er udsat for fysisk vold (Figur7).Blandt kvindelige ofre for fysisk kærestevold har 41 % oplevet daglig tristhed og de-pression inden for den seneste måned mod 22 % af de kvinder, som ikke har væretudsat for fysisk kærestevold. Samme tendens gør sig gældende med hensyn til risiko-en for daglig hovedpine, søvnproblemer, angstanfald og følelsen af, at hverdagen eruoverkommelig.
Figur 7.Andelen af unge kvinder med trivselsproblemer fordelt på ofre for kæreste-vold, ofre for anden vold end kærestevold og ikke voldsudsatte unge.10090807060Procent50403020100Hoved-pineVold fra kæresteVold fra andenIngen vold77,670,364,2Dagligtristhed ogdepres-sion40,836,421,6Proble-mer medat sove4940,533,9Følelsen afat alt varuover-kommeligt61,238,833,6
Angst-anfald10,27,45,1
Resultaterne er baseret på en tværsnitsundersøgelse, og det kan ikke ud fra den påvi-ste markante sammenhæng mellem psykiske problemer og udsættelse for fysisk kæ-restevold entydigt konkluderes, at volden i sig selv er årsag til de psykiske problemer.Det vil sige, at de mulige årsagssammenhænge er uafklarede.40
MÆNDBlandt de unge mænd er der en mindre udtalt sammenhæng mellem at rapporterepsykiske problemer og at have været udsat for fysisk kærestevold, end blandt kvin-derne. Der er således mindre forskel i hyppigheden af psykiske problemer blandtvoldsudsatte og ikke voldsudsatte mænd. Andelen der angiver at opleve daglig trist-hed og depression er tillige omtrent lige stor blandt ofre for kærestevold og ofre foranden vold end kærestevold, ligesom andelen der føler, at alt er uoverkommeligt eromtrent ens blandt unge mænd udsat for kærestevold og dem, der ikke har væretudsat for vold (Figur 8).Figur 8.Andelen af mænd i alderen 16-24 år med trivselsproblemer fordelt på ofrefor kærestevold, ofre for anden vold end kærestevold og ikke voldsudsatte unge.1009080706050403020100Hoved-pineVold fra kæresteVold fra andenIngen vold61,950,743,5
Procent
Dagligtristhed ogdepres-sion23,82413,5
Proble-mer med atsove42,935,825,7
Angst-anfald9,53,51,6
Følelsen afat alt varuover-kommeligt19,12418,3
BRUG
AF L Æ G E M I D L E R
De unge blev spurgt, om de af deres læge har fået udskrevet psykotrop medicin, dvs.beroligende medicin, sovepiller, lykkepiller eller lignende indenfor det seneste år, og ialt 118 kvinder, 8 %, og 65 mænd, 5 % svarede ’Ja’ til spørgsmålet. Andelen, der hav-de fået udskrevet en eller flere af den type lægemidler er, som det fremgår af figur 9,størst blandt de kvindelige ofre for fysisk kærestevold, ens blandt mandlige ofre forfysisk kærestevold og mandlige ofre for vold fra en anden person og mindst blandt deikke-voldsudsatte unge mænd og kvinder.
41
Figur 9.Andelen med forbrug af psykotrop medicin inden for det seneste år fordeltpå ofre for kærestevold, ofre for anden vold end kærestevold og ikke voldsudsatteunge kvinder og mænd.10090807060Procent50403020100KvinderMænd
Vold frakæreste24,510
Vold fraanden10,79,4
Ingen vold6,83,8
SE L V M O RD S F O RS Ø GBlandt alle svarpersoner svarede 82 kvinder, 5 %, og 46 mænd, 4 % ’Ja’ til, at de no-gensinde har forsøgt at tage deres eget liv. Heraf har 38 kvinder, 46 % og 18 mænd,39 %, oplyst, at de efter selvmordsforsøget blev behandlet på skadestue og/eller ind-lagt på hospital.Der er ikke nogen markant sammenhæng mellem udsættelse for fysisk kærestevoldog selvmordsforsøg. Det kan skyldes, at analyserne omfatter meget få personer (Figur10).Figur 10.Andelen af unge mænd og kvinder, som nogensinde har forsøgt at begåselvmord fordelt på ofre for kærestevold, ofre for anden vold end kærestevold ogikke-voldsudsatte.10090807060Procent50403020100KvinderMænd
Vold frakæreste20,49,5
Vold fraanden12,66,7
Ingen vold4,22,8
42
Der er dog en tendens til en sammenhæng, idet 10 ud af de 49 kvinder udsat for fy-sisk kærestevold har svaret ’Ja’ til, at de nogensinde har forsøgt at tage deres eget liv,svarende til 20 %, mens andelen blandt de ikke-voldsudsatte kvinder er 4 %. To af de21 mænd, dvs. 10 %, som har været udsat for fysisk kærestevold inden for det sene-ste år har forsøgt at begå selvmord mod 3 % blandt ikke-voldsudsatte mænd (Figur10).ANDENF O RM F O R S E L VS K AD E N D E AD F Æ RD
Selvskadende adfærd er væsentligt mere udbredt blandt unge kvinder end ungemænd. Blandt alle svarpersonerne har således hver femte kvinde svaret ’Ja’ tilspørgsmål om nogensinde at have skadet sig selv med vilje. Det samme har kun hvertiende mand. Tilsvarende er rapporteret ud fra en anden dansk undersøgelse om un-ges sårbarhed og selvskadende adfærd på de gymnasiale uddannelser (Zøllneret al.2012).Der er en klar sammenhæng mellem udsættelse for fysisk vold fra en kæreste ogselvskadende adfærd. Halvdelen (49 %) af de 49 kvinder, som har svaret ’Ja’ til, at dehar været udsat for fysisk vold fra en kæreste indenfor det seneste år, har også harsvaret ’Ja’ til, at de har udøvet selvskadende adfærd mod knap en femtedel (19 %) afde kvinder, som ikke har været udsat for fysisk vold. Blandt mændene er det seks (21%) af de i alt 21 mænd, der har været udsat for fysisk kærestevold, som også har sva-ret ’Ja’ til spørgsmålet om selvskade, mod kun er 7 % af ikke-voldsofre (Figur 11).Figur 11.Andelen af unge kvinder og mænd, som nogensinde har skadet sig selv medvilje fordelt på ofre for kærestevold, ofre for anden vold end kærestevold ogikke-voldsudsatte unge.1009080706050403020100KvinderMænd
%
Vold frakæreste4928,6
Vold fraanden34,516
Ingen vold18,77,1
43
8. KARAKTERISTIK AF UNGE UDSAT FOR FYSISK KÆRESTEVOLD
Vi beskriver i det følgende fordelingen mellem unge kvinder og mænd, der rapporte-rede udsættelse for fysisk kærestevold, unge, der har været udsat for anden form forfysisk vold, og unge, der ikke har været udsat for fysisk vold, i forhold til alder, foræl-dres fødeland dvs. etnisk oprindelse, og deres egen samlivsform, dvs. om de bor ellerhar boet med kæreste eller bor alene.Tabel 8.Procentandelen af unge kvinder og mænd udsat for fysisk vold fordelt pårelationen til voldsudøveren, alder, oprindelse og samlivsform.KvinderVold fra Vold frakæresteandenTotal3,2Alder16-17 år18-19 år20-21 år22-25 årEtnisk herkomstDanmarkAndet landSamlivsformGift eller bor sammenmed en kæresteI et kæresteforhold (>6mdr.) uden at bo sam-menI et kæresteforhold (<6mdr.) uden at bo sam-menSingle (har ikke tidligerehaft en kæreste)Single (men har tidligerehaft en kæreste)Anden samlivsform(f.eks. forlovet eller ligeafsluttet et forhold)2,32,15,13,43,32,24,53,47,812,210,24,84,87,97,54,27,489,085,587,790,191,888,890,391,289,21,70,71,82,81,71,90,64,61,023,332,824,923,015,423,820,415,718,974,966,473,374,082,874,378,979,880,1MændVold fraanden
Ingenvold
Vold frakæreste
IngenVold
5,4
12,6
82,0
4,1
35,1
60,8
03,36,3
6,410,618,8
93,686,075,0
01,50
18,329,135,7
81,669,464,3
44
KØN
O G AL D E R
Som beskrevet udsættes unge mænd langt oftere end unge kvinder for fysisk voldudøvet af andre personer end en kæreste, 23,3 % af mænd mod 7,8 % af kvinder,mens kvinder omvendt oftere end mænd udsættes for fysisk vold fra en kæreste, 3,2% af kvinder mod 1,7 % af mænd (Tabel 8).Der er markante aldersforskelle i risikoen for at blive udsat for fysisk vold fra andreend en kæreste. Det er især de helt unge 16-17-årige mænd og kvinder, der rapporte-rer udsættelse for fysisk vold udøvet af andre end en kæreste. Der er til gengæld in-gen sammenhæng mellem de unges alder og udsættelse for fysisk kærestevold.ETN I S KO PRI N D E L S E
Danmarks Statistiks registre rummer oplysninger om de unges oprindelsesland. Her-udfra er svarpersonerne blevet inddelt i etnisk danske unge og ikke-etnisk danske un-ge. Etnisk danske unge er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder,der både er dansk statsborger og født i Danmark. Personer med anden etnisk bag-grund end dansk er personer, som enten er født i Danmark eller i udlandet, og hvoringen af forældrene er hverken danske statsborgere og født i Danmark.Der er ikke markant forskel mellem unge med henholdsvis etnisk dansk og ikke-etniskdansk oprindelse i forhold til risikoen for at blive udsat for fysisk vold fra en kæresteeller en anden person (Tabel 8).Men der er dog en tendens til en lavere andel af unge med ikke-etnisk dansk oprin-delse har rapporteret udsættelse for kærestevold. Det kan som, vi senere beskriver,være delvist betinget af, at der blandt unge med ikke-dansk oprindelse er færre, somer eller har været i et kæresteforhold, og at risikoen for udsættelse for kærestevoldalene af den grund vil være lavere.K Æ RE S TE F O R HO L D E TS V A RI GH E D O G S AM L I V
Der er for unge kvinder en tendens til en større risiko for fysisk kærestevold blandtpiger, der er eller har været i et relativt kortvarigt kæresteforhold, mindre end 6 må-neder, eller lige har afsluttet et kæresteforhold. Blandt unge mænd synes risikoen atvære størst i kæresteforhold, hvor de er gift eller lever sammen med kæresten (Tabel8).
45
8.1 RISIKOFAKTORER FORBUNDET MED KÆRESTEVOLDDer er i andre studier, bl.a. i den tidligere kærestevoldsundersøgelse i 2007, identifi-ceret en række faktorer, der ser ud til at øge risikoen for at blive udsat for fysisk kæ-restevold: Seksuel orientering, alder ved første samleje (seksuel debut), at have væ-ret vidne til fysisk vold mod forældre samt forældres løsning af konflikter i de ungesbarndomshjem. Tabel 9 viser forekomsten af disse faktorer blandt de unge kvinderog mænd i forhold til de unges rapportering af henholdsvis fysisk kærestevold, andenfysisk vold og ikke at have været udsat for fysisk vold.Tabel 9.Sammenhæng mellem risikofaktorer og udsættelse for fysisk kærestevold opdelt efterkøn og relationen til voldsudøver, angivet i procent.KvinderVold fraVold frakæresteandenSeksuel orienteringHeteroseksuelBiseksuelHomoseksuelSeksuel debut<14 år14-15 år16-18 år19-21 år22-25 årVidne til vold mod forældreVidne til vold mod morIkke vidne til vold mod morVidne til vold mod farIkke vidne til vold mod farForældres løsning af konfliktermed den ungeDen unge blev truet med voldDen unge blev skubbet og rystet ivredeDen unge blev taget hårdt i armenDen unge blev revet i håretDen unge blev slåetDen unge blev ikke udsat for trus-ler eller vold3,05,533,314,34,42,708,36,53,06,33,17,810,98,311,410,87,43,5015,97,221,97,5Ingenvold89,283,658,374,384,889,996,691,777,689,971,989,4Vold frakæreste1,706,710,10,71,61,101,31,84,61,7MændVold fraanden24,023,520,040,629,223,617,111,142,722,140,923,1Ingenvold74,376,573,349,370,174,881,888,956,076,154,675,2
4,69,25,710,98,51,7
20,014,611,826,111,94,8
75,476,282,563,079,793,5
2,72,92,4000,9
43,841,631,156,339,717,9
53,455,566,543,860,381,1
46
SE K S UE L
O RI E N TE RI N G
En undersøgelse af vold mod voksne mænd i Danmark fra 2008 viste en tendens tilstørre hyppighed af partnervold blandt biseksuelle og homoseksuelle mænd endblandt heteroseksuelle mænd (Helweg-Larsen & Frederiksen 2008).I nærværende undersøgelse blev de unge bedt om at angive deres seksuelle oriente-ring ved at svare på, om deres hidtidige kærester/sexpartnere udelukkende har haftmodsat køn som dem selv, udelukkende samme køn som dem selv eller har været afbegge køn. I alt 12 kvinder, 0,8 %, var homoseksuelle og 55 kvinder, 3,7 % biseksuelle.Blandt mændene var der 15, 1,3 %, som var homoseksuelle, og 17, 1,4 %, var bisek-suelle.Tabel 9 viser, at der blandt de homoseksuelle kvinder var en større andel end blandtde bi- og heteroseksuelle kvinder, som havde været udsat for fysisk kærestevold,henholdsvis 33 % mod knap 6 % og 3 %.Der er ikke markant forskel i risikoen for udsættelse for fysisk kærestevold blandthenholdsvis biseksuelle, homoseksuelle og heteroseksuelle unge mænd. Blandt i alt32 mænd defineret som biseksuelle eller homoseksuelle er der kun én, 3,1 %, der harrapporteret udsættelse for fysisk vold fra en kæreste.SE K S UE LDEBUT
Kvinder og mænd, der havde første samleje inden de er fyldt 14 år, havde en markantøget risiko for at blive udsat for fysisk vold af en kæreste sammenlignet med unge,der debuterede seksuelt som 16-18-årige. Tabel 9 viser, at 14,3 % af kvinderne og10,1 % af mændene med tidlig seksuel debut rapporterede udsættelse for fysisk kæ-restevold inden for det seneste år, mod 2,7 % af kvinderne og 1,6 % af mændenemed seksuel debut i 16-18 års alderen.Risikoen for at blive udsat for fysisk vold udøvet af andre personer end en kæreste erogså størst blandt unge med tidlig seksuel debut og faldende i takt med, at den sek-suelle debutalder stiger.Flere andre undersøgelser har tilsvarende vist, at unge, der har samleje meget tidligt,dvs. før 14-års alderen, har en overrisiko for at opleve kærestevold i forhold til unge,der debuterer senere, og at risikoen for at opleve kærestevold falder med stigendeseksuel debutalder (Helweg-Larsen & Bøving Larsen 2010).VI D N E TI L VO L D M O D F O RÆ L D RE
Flere undersøgelser har påvist, at børn, der vokser op i voldelige hjem, har en øget ri-siko for senere i livet selv at blive voldsofre eller voldsudøvere. En spørgeskemaun-dersøgelse i USA fra 2003 viste, at kvinder, som rapporterede udsættelse for eller atvære vidne til fysisk vold i barndomshjemmet, havde fire til seks gange større risikofor senere i livet at blive udsat for fysisk vold fra en partner sammenlignet med kvin-der, som ikke havde oplevet vold i barndomshjemmet (Bensleyet al.2003). En danskspørgeskemaundersøgelse blandt 15-16-årige i 2008 viste tilsvarende, at piger, som47
har været vidne til vold i deres hjem, har 4,5 gange større risiko for at blive udsat forvold fra en ven/partner end piger, som ikke oplever vold i deres barndomshjem(Helweg-Larsen & Bøving Larsen 2010).I kærestevoldsundersøgelsen blev de unge spurgt, om de havde oplevet deres morblive udsat for fysisk vold af en kæreste eller ægtefælle. 107 kvinder, 6,5 %, og 75mænd, 6 % svarede ’Ja’ til spørgsmålet. Det var en lavere andel, 32 kvinder, 2 %, og22 mænd, knap 2 %, der havde oplevet deres far blive udsat for fysisk vold af en part-ner.Det gælder for både unge mænd og unge kvinder, at der er en markant sammen-hæng mellem at have været vidne til vold mod mor eller far og selv at blive udsat fy-sisk vold fra andre end en kæreste (Tabel 9).For de unge mænd, der har været vidne til vold mod far, men ikke for dem, der harværet vidne til vold mod mor, er der tendens til en sammenhæng med egen udsæt-telse for fysisk kærestevold, mens sammenhængen er mindre udtalt for unge kvinder(Figur 12).Figur 12.Andel af unge kvinder og mænd udsat for fysisk kærestevold og for fysiskvold fra andre i forhold til at have været vidne til henholdsvis vold mod egen mor ogmod egen far.50454035302520151050
%
Kvinderudsatkærestevold6,536,33,1
Mænd udsatkærestevold1,31,84,61,7
Kvinderudsat voldfra andre15,97,221,97,5
Mænd udsatvold fraandre42,722,140,923,1
Vidne vold mod morIkke-vidne vold mod morVidne vold mod farIkke-vidne vold mod far
48
UDSAT
F O R VO L D AF F O R Æ L D RE
Der er markant sammenhæng mellem i barndommen at have oplevet trusler om voldeller have været udsat for fysisk vold fra forældre og som ung at blive udsat for fysiskvold. I alt 632 unge kvinder (43,3 %) og 531 mænd (45,5 %) har svaret ’Ja’ til at haveværet udsat for trusler eller fysisk vold af deres forældre i konfliktsituationer i hjem-met. Blandt disse kvinder har 17 % været udsat for fysisk vold fra anden person enden kæreste inden for det sidste år, og 33 % af mændene mod kun knap 7 % af kvinderog 19 % af mænd, der ikke har været udsat for trusler eller fysisk vold i barndoms-hjemmet (Figur 13).Figur 13.Andelen af unge udsat for nogen form for fysisk vold og for fysisk kæreste-vold i forhold til forældres løsning af konflikter i hjemmet.50454035302520151050
%
Udsat for trusler og/ellerfysisk vold af forældre17,333,3
Ikke udsat for trusler og/ellerfysisk vold af forældre6,518,9
KvinderMænd
Der er ikke tilsvarende sammenhænge mellem forældres håndtering af konflikter ihjemmet og udsættelse for fysisk kærestevold.
49
8.2 DE UNGES BRUG AF ALKOHOL,EUFORISERENDE STOFFER OG VOLDSUDSÆTTELSEDe unge blev stillet følgende spørgsmål: ”Hvor ofte har du, inden for den senestemåned, drukket så meget alkohol, at du var fuld?”. Knap halvdelen af både mændeneog kvinderne havde været fulde et par gange indenfor den seneste måned, mens deter relativt få, der har været fulde 10 gange eller mere, henholdsvis 1 % af kvinderneog 4 % af mændene. Figur 14 viser andelen af unge kvinder og unge mænd, der harværet udsat for henholdsvis fysisk vold fra en kæreste og fra andre personer indenfor det seneste år, i forhold til hvor ofte de selv har været fulde/berusede inden forden seneste måned.Figur 14.De unge kvinders og mænds angivelse af hyppigheden af alkoholberuselse den se-neste måned.50454035302520151050Slet ikkeKvindeMand3728,6
%
Et pargange46,945
4-5 gange11,915,8
6-9 gange2,87,1
10 gangeeller mere1,33,5
AL K O HO L
S E N E S TE M Å N E D O G V O L D S UD S Æ T T E L S E
Der er for både de unge kvinder og mænd en sammenhæng mellem relativt hyppigtstort alkoholindtag og udsættelse for fysisk vold fra andre end en kæreste. Men derer ikke nogen sammenhæng mellem alkoholindtag og udsættelse for kærestevold.Det gælder for både mænd og kvinder (Tabel 10).
50
Tabel 10.Alkoholindtag den seneste måned og udsættelse for fysisk kærestevold,anden fysisk vold eller ikke voldsudsat blandt unge kvinder og mænd.KvinderVold fra Vold frakæresteandenendkæresteSlet ikke drukket alkoholinden for den senestemånedDrukket et par gangeDrukket 4-5 gangeDrukket 6-9 gangeDrukket 10 gange ellermereIngenvoldVold frakæresteMændVold fraandenendkæresteIngenvold
3,43,11,69,35,0
5,17,114,216,325,0
91,689,984,274,470,0
1,71,61,62,32,4
16,123,725,447,6
82,174,673,162,150,0
EUF O RI S E RE N D E S TO F F E R O G UD S Æ T TE L S E F O R V O L DNæsten tre gange så mange unge mænd som kvinder har svaret ja til, at de har tagetstoffer såsom hash, kokain, ecstasy, poppers, fantasy mv. indenfor den seneste må-ned (14,1 % af mændene mod 5,4 % af kvinderne).For kvinder er der en markant sammenhæng mellem brug af euforiserende stoffer ogudsættelse for fysisk vold. Ud af de 170 kvinder, som har været udsat for fysisk volddet seneste år fra andre end en kæreste, har 13,5 % brugt euforiserende stoffer in-den for den seneste måned, mens det kun er 4,4 % af de ikke-voldsudsatte kvinder,der har brugt stoffer. Også når det gælder fysisk kærestevold og brug af euforiseren-de stoffer, er der for kvindernes vedkommende en sammenhæng. Ud af de 49 kvin-der, som har rapporteret udsættelse for fysisk kærestevold, er der seks (12,2 %), somhar brugt euforiserende stoffer indenfor den seneste måned, mens det samme kungælder for 5,2 % af de ikke-kærestevoldsudsatte kvinder.Hos mændene fandtes tilsvarende sammenhæng mellem brug af stoffer og udsættel-se for fysisk vold fra andre end en kæreste, 24 % af de 309 mænd, som har været ud-sat for fysisk vold angav at have brugt stoffer indenfor den seneste måned, mens detkun er 10,7 % af de ikke-voldsudsatte mænd, der har brugt stoffer. Der er derimodikke sammenhæng mellem stofbrug og udsættelse for fysisk kærestevold.
51
9. DE VOLDSUDSATTES HJÆLPESØGENDE ADFÆRD
Kærestevoldsundersøgelsen fra 2007 viste, at det kun var en lille andel af ofrene forkærestevold, der efterfølgende søgte hjælp hos familie, venner, offentlige myndighe-der eller anmeldte til politiet sammenlignet med ofrene for anden vold end kæreste-vold. Vi genfinder dette mønster i undersøgelsen fra 2011.
9.1 OPSØGT HJÆLP EFTER FYSISK KÆRESTEVOLDMindre end halvdelen, 45 % af de 49 unge kvinder, som rapporterede udsættelse forfysisk vold fra en kæreste, har efterfølgende søgt hjælp. Andelen der søgte hjælp erstørre blandt unge kvinder udsat for fysisk vold fra andre end en kæreste, idet 59 %af dem havde søgt en eller flere former for hjælp.Blandt de unge mænd var det kun en lille andel, 24 %, der opsøgte hjælp efter udsæt-telse for fysisk kærestevold, mens 34 % af mænd udsat for anden vold end kæreste-vold havde søgt hjælp.De unge havde oftest kontaktet familie og venner, således 16 af de 49 kvinder udsatfor fysisk vold fra en kæreste, mens kun to havde henvendt sig til egen læge, en tilskadestue og tre havde anmeldt volden til politiet.Ingen af kvinderne eller mændene havde søgt hjælp på et krisecenter.
9.2 POLITIANMELDT SEKSUEL VOLDKun fem ud af de 117 kvinder og ingen af de 40 mænd, som rapporterede udsættelsefor seksuel vold, anmeldte efterfølgende overgrebet til politiet. Som begrundelse forikke at anmelde angav de fleste af kvinderne, at de ville glemme det, der var sket, el-ler at tilfældet ikke var tilstrækkeligt alvorligt. Kun en enkelt kvinde angav ikke at ha-ve tillid til politiet som begrundelse for ikke at have anmeldt det seksuelle overgreb(Figur 15).Blandt de 40 mandlige ofre for seksuel vold var de primære begrundelser for ikke atpolitianmelde volden, at tilfældet ikke var tilstrækkeligt alvorligt, og at politiet ikkeskulle blande sig. Lidt færre angav som begrundelse for ikke at politianmelde volden,at de ville glemme det skete, og at de ikke troede politiet kunne gøre noget (Figur16).
52
Figur 15.Årsager til ikke at politianmelde seksuel vold blandt kvinderne.Ville ikke havepolitietblandede sigBlev godevennerIngen havdetroet migSkam ogskyldfølelseIkke til-strækkeligtalvorligtTroe-de ikke politietkunne gørenogetBange for atblive behand-let som skyldigIkke tillid tilPoli-tietVille glem-me det skete
Figur 16.Årsager til ikke at politianmelde seksuel vold blandt mændene.Ville ikke havepolitietblandede sigVille glem-me det skete
Blev godevenner
Troede ikkepolitiet kunnegøre noget
Skam ogskyldfølelse
Ikke til-strækkeligtalvorligt
53
10. UDVIKLINGEN I VOLD BLANDT UNGE SIDEN2007
Et væsentligt formål med denne gentagne undersøgelse af kærestevold i Danmarkhar været at belyse udviklingen over de seneste år. Spørgsmålene om udsættelse forpsykisk og fysisk vold er derfor formuleret på præcis samme måde i undersøgelsen i2007 og i 2011. Men ud fra erfaringerne i 2007-undersøgelsen er de unges erfaringerom seksuel vold, dvs. seksuelle handlinger mod deres vilje, i 2011 præciseret i tospørgsmål. Først: ”Har du inden for det seneste år oplevet, at nogen har krænket digseksuelt eller forsøgt at have sex med dig mod din vilje?” og dernæst spørgsmålet:”Har du inden for det seneste år oplevet, at nogen har tvunget dig til at have sex?”. I2007 undersøgelsen blev der stillet fire spørgsmål om denne type erfaringer, der del-vist overlappede hinanden.I kærestevoldsundersøgelsen fra 2007 var alle resultaterne baseret på analyserblandt den del af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, der havde kæresteerfa-ring, dvs. som aktuelt havde eller havde haft en kæreste.I nærværende undersøgelse er analyserne overvejende gennemført blandt alle delta-gere, dvs. både unge med og uden kæresteerfaring. Undersøgelsen i 2007 fokuseredemere snævert på kærestevold. I nærværende undersøgelse har vi udover forekom-sten af kærestevold også belyst unges generelle voldsudsættelse og voldsudøvelse ogsammenhænge med f.eks. psykisk trivsel, faktorer i de unges opvækst og deres egenhjælpesøgende adfærd.For at kunne beskrive udviklingen i kærestevold over tid og sammenligne resultater-ne i 2007 og i 2011, er der gennemført nye analyser af data fra 2007-undersøgelsenmed inklusion af alle deltagere, dvs. både unge med og uden kæresteerfaring.
54
10.1 UDVIKLINGEN I PSYKISK,FYSISK OG SEKSUEL VOLD UANSET GERNINGSPERSONI 2007 angav knap 19 % af de unge kvinder og 38 % af de unge mænd at have væretudsat for en eller flere former for psykisk vold inden for det seneste år. I 2011 var an-delen af både kvinder og mænd udsat for psykisk vold faldet til henholdsvis 13 % ogknap 28 %.Andelen udsat for nogen form for fysisk vold, uanset voldsudøveren, er også faldetfra knap 15 % blandt de unge kvinder og 35 % blandt mændene i 2007 til 11 % blandtkvinder og 25 % blandt mænd i 2011.For både de unge kvinder og unge mænd er der fra 2007 til 2011 et fald i andelen,der inden for et år havde været udsat for fysisk vold udøvet af en ven, et familiemed-lem, en kollega, en fremmed og en anden person.
10.2 UDVIKLINGEN I UDSÆTTELSEN FOR EN ELLER FLERE FORMER FOR KÆRESTEVOLDI 2007 angav 10,2 % af de unge kvinder og 4,3 % af mændene at have været udsat fornogen form for kærestevold, dvs. enten psykisk og/eller fysisk og/eller seksuel voldfra en kæreste, mod 6,5 % af kvinderne og 3,7 % af mændene i 2011.Der er således et fald i den samlede forekomst af kærestevold blandt unge kvinder ogmænd.Faldet kunne eventuelt forklares ved ændringer i de unges holdning og opfattelse afkærestevold og anden vold. Men der kan ikke konstateres nogen markant forskel pådeltagernes holdninger til vold i de to undersøgelser. Det beskrives i de afsluttendekapitler.KØ N S F O RS K E L L E I UD V I K L I N GE N I K Æ RE S TE V O L DFor kvinderne er der et fald i andelen udsat for fysisk kærestevold fra 4,7 % i 2007 til3,2 % i 2011. Derimod er der blandt de unge mænd er en lille stigning fra 1,6 % i 2007til 1,7 % i 2011 (Figur 16).
55
Figur 16.Andelen af unge kvinder og mænd, der i 2007 og i 2011 rapporterede ud-sættelse for fysisk vold inden for det seneste år, fordelt på relationen til voldsudøver.302520Procent151050KæresteKvinder 2007Kvinder 2011Mænd 2007Mænd 20114,73,21,61,7Ven/familie/kollega5,64,310,77,7
Fremmed5,23,924,816
Anden1,50,75,13,1
Seksuel vold blev rapporteret af 19,6 % af kvinderne og 6,8 % af mændene i 2007mod 7,6 % af kvinderne og 3,2 % af mændene i 2011 angav at have været udsat foren eller flere former for seksuel vold inden for det seneste år. Faldet kan delvist værebetinget af en ændret formulering af spørgsmålene om forskellige former for seksuelvold/overgreb.
10.3 ET SKØN OVER ANTALLET AF UNGE,DER ÅRLIGT UDSÆTTES FOR VOLDPå baggrund af forekomsten af vold blandt deltagerne i kærestevoldsundersøgelsen2011 er det muligt at groft at antage, hvor mange 16-24-årige mænd og kvinder iDanmark som årligt udsættes for psykisk, fysisk og seksuel vold, og give et skøn over,hvor mange der udsættes for kærestevold.Ud fra antagelsen om, at deltagerne i undersøgelsen er repræsentative for unge iDanmark skønnes det, at cirka 34.000 kvinder og 80.000 mænd i alderen 16-24 år år-ligt udsættes for en eller flere former for fysisk vold, og at cirka 23.000 kvinder og10.000 mænd i samme aldersgruppe årligt udsættes for en eller flere former for sek-suel vold. Estimaterne er behæftede med betydelig usikkerhed, både pga. undersø-gelsens relativt lave svarprocent og dens mulige sociale selektering.
56
Tabel 11 præsenterer det antagne årlige antal ofre for de forskellige former for voldfordelt på relationen mellem offer og voldsudøver og offerets køn. Alle tal er om-trentlige angivelser, og der er et meget bredt sikkerhedsinterval, dvs. en betydeligusikkerhed i skønnene.Det skønnes ud fra det rapporterede omfang af kærestevold blandt deltagerne i kæ-restevoldsundersøgelsen, dvs. ud fra den procentandel blandt 1.546 kvinder og 1.234mænd, der har svaret ’Ja’ på spørgsmål om udsættelse for en eller flere af de tre for-skellige former for vold, og som har angivet at volden var udøvet af en nuværende el-ler tidligere kæreste, at cirka 10.000 kvinder og cirka 5.500 mænd i alderen 16-24 årårligt udsættes for fysisk vold fra en kæreste, og at cirka 8.500 kvinder og 4.000mænd årligt udsættes for seksuel vold fra en kæreste, og at ca. 7.500 kvinder og5.000 mænd årligt udsættes for psykisk vold fra en kæreste.Det skal understreges, at samme person kan have været udsat for alle tre former forkærestevold, mens andre kun har været udsat for en enkelt form for kærestevold.Angivelserne for skønnet antal udsatte for de forskellige former for kærestevold kansåledes ikke sammenlægges.Tabel 11.Etskønover antal ofre for psykisk, fysisk og seksuel vold fordelt på køn ogrelationen til voldsudøveren blandt 16-24-årige i 2011.KvinderGerningspersonUdsat for en eller flere typerpsykisk voldUdsat for en eller flere formerfor fysisk voldUdsat for en eller flere formerfor seksuel voldMændGerningspersonUdsat for en eller flere typerpsykisk voldUdsat for en eller flere formerfor fysisk voldUdsat for en eller flere formerfor seksuel voldKæresteVen/familie/kollega19.50013.00012.000Ven/familie/kollega24.00024.5005.000FremmedAnden
7.50010.0008.500Kæreste
15.50012.0006.000Fremmed
7.0002.0002.000Anden
5.0005.5004.000
67.50051.0001.500
11.50010.0001.500
57
11. UNGES EGEN VOLDSUDØVE LSE
De unge besvarede i undersøgelsen spørgsmål om egen udøvelse af fysisk vold, ogom hvem de havde brugt volden imod. I det følgende beskriver vi omfanget af de un-ges voldsudøvelse og en række faktorer, der synes at have sammenhæng med deresudøvelse af vold.Det er kun en meget lille andel af de unge, der rapporterer, at de selv har udøvet voldmod anden person, og mindre end 2 % af de unge kvinder og 0,5 % af de unge mændselv at have udøvet nogen form for vold mod en kæreste.
11.1 VOLDSMØNSTERETDen hyppigste form for overgreb, som de unge rapporterer, er at have generet ellertruet andre via brev og elektroniske medier eller direkte ansigt til ansigt. Det harhenholdsvis knap 3 % af de unge kvinder og 5 % af mændene, mens andelen afmænd, der har truet nogen med vold er knap 10 % (Tabel 12).En større andel af de unge mænd end af kvinderne har været fysisk voldelige, hen-holdsvis knap 9 % og 3 %, og mændene rapporterer også oftere end kvinderne at ha-ve haft sex mod en andens vilje.Tabel 12:Unge kvinders og mænds egen udøvelse af vold inden for de seneste 12måneder. Antal svarpersoner, der svarede ’Ja’ til spørgsmål om voldsudsættelse ogderes andel blandt alle svarpersoner.VoldsformHar du generet, mobbeteller truet nogen via brev,SMS eller på internettetTrusler om vold (ansigt tilansigt)Udøvet fysisk voldHaft sex eller forsøgt sexmod personens viljeMod nuværende kæresteMod tidligere kæresteMod ven/bekendtMod anden personKvinder(N=1529)Mænd(N=1214)
39 (2,6 %)35 (2,3 %)49 (3,2 %)
62 (5,1 %)118 (9,7 %)107 (8,8 %)
4 (0,4 %)3 (0,3 %)4 (0,4 %)3 (0,3 %)
10 (1,2 %)3 (0,4 %)8 (1,0 %)4 (0,5 %)
58
HVE M
E R UD S A T F O R V O L D F R A U N GE?
Når unge kvinder udøver fysisk vold er det oftest mod en kæreste, mens unge mændoftest udøver vold mod en fremmed og mindre ofte mod en ven/bekendt. I alt 22 afkvinderne i undersøgelsen, 1 %, angav at have udøvet fysisk vold mod en kæreste in-den for det seneste år sammenlignet mod kun fem mænd, mindre end 1 %.Figur 17.Relationen mellem de unge kvindelige og mandlige voldsudøvere og ofrenefor deres vold, angivet i procent.109876Procent543210KæresteKvinderMænd1,40,4
Familie-medlem0,60,7
Ven/bekendt0,42,2
Fremmed0,74,8
Anden0,31,6
I alt har 59 mænd, 5 %, udøvet fysisk vold mod en fremmed, og 27 % mod enven/bekendt indenfor det seneste år. Blandt kvinderne er det kun 11, knap 1 %, derhar udøvet fysisk vold mod en fremmed og seks, mindre end 0,5 %, der har udøvetfysisk vold overfor en ven/bekendt (Figur 17).Af de i alt 49 kvinder, som rapporterede udsættelse for fysisk vold fra en kæreste in-denfor det seneste år, svarede ti (20 %), at de også selv havde udøvet fysisk voldoverfor en kæreste i samme tidsperiode. Blandt mændene var det kun én af de 21udsat for fysisk kærestevold, som angav selv at have udøvet fysisk vold overfor enkæreste indenfor det seneste år (Figur 17).
59
11.2 RISIKOFAKTORER FOR VOLDSUDØVELSETidligere danske og udenlandske undersøgelser har rapporteret en sammenhængmellem i barndommen at have været viden til vold mellem forældre og senere risikobåde for selv at udøve vold og for at blive offer for partnervold. Undersøgelser viserogså, at drenge, som vokser op i hjem med vold udøvet af den mandlige partneroverfor den kvindelige partner, har en øget risiko for selv at udøve vold overfor dereskvindelige partnere i voksenlivet sammenlignet med drenge, som ikke oplever vold ibarndomshjemmet (Hensen 2007).En betydelig andel, 82 % af de mænd, som er i behandling hos Dialog Mod Vold - etbehandlingstilbud rettet mod mænd, der udøver vold i familien - angiver eksempel-vis, at de har oplevet vold i deres barndomshjem.V I D N E TI L VO L D M O D F O RÆ L D RE
I nærværende undersøgelse svarede 49 kvinder (3,2 %) og 105 mænd (8,6 %) svarede’Ja’ til, at de har udøvet fysisk vold inden for det seneste år. Ud fra oplysninger om deunges oplevelser af vold mod deres forældre og deres egen udøvelse af fysisk voldhar det været muligt at vurdere, om der er en sammenhæng mellem det at være vid-ne til vold i barndomshjemmet og senere voldsudøvelse (Figur 18).For kvindernes vedkommende er der en markant sammenhæng mellem at have væ-ret vidne til vold mod mor og selv at have udøvet fysisk vold inden for det seneste år.Elleve (10 %) af de 107 kvinder, som har oplevet deres mor blive udsat for vold fra enpartner, har selv udøvet fysisk vold, mens det kun er knap 3 % af de kvinder, som ikkehar oplevet deres mor udsat for partnervold, der selv har udøvet fysisk vold.For mændenes vedkommende er der ingen signifikant sammenhæng mellem, at haveoplevet mor blive udsat for partnervold og selv at udøve fysisk vold. Ti (13 %) af demænd, som har oplevet deres mor blive udsat for fysisk vold fra en partner, har selvudøvet fysisk vold inden for det seneste år, mens 8 % af de mænd, der ikke har ople-vet deres mor blive udsat for vold, selv har udøvet fysisk vold.Figur 18 viser procentandelen af kvinder og mænd, der har udøvet fysisk vold indenfor det seneste år fordelt på unge, som har oplevet deres forældre blive udsat forpartnervold og unge, som ikke har.
60
Figur 18.Andel af voldsudøvere blandt unge kvinder og mænd, i forhold til om de harværet vidne til vold mod forældre.201816141210Procent86420KvinderMænd
Vidne til voldmod mor10,313,3
Ikke vidne tilvold mod mor2,78,3
Vidne til voldmod far9,49,1
Ikke vidne tilvold mod far3,18,7
Det gælder for både kvinder og mænd, at der ingen markant sammenhæng er mel-lem at have oplevet mor blive udsat for vold fra en partner og selv at have udøvet fy-sisk vold overfor en kæreste.Det gælder for både kvinder og mænd, at der ingen signifikant sammenhæng er mel-lem at have oplevet mor blive udsat for vold fra en partner og selv at have udøvet fy-sisk vold overfor en kæreste.UDSATF O R VO L D AF F O R Æ L D RE
Blandt unge, som er blevet truet med eller udsat for fysisk vold af deres forældre ibarndommen, er der en langt større sandsynlighed for at udøve fysisk vold endblandt unge, som ikke har oplevet trusler eller vold fra forældrene i barndommen.Det kan tyde på, at de unge adopterer forældrenes konfliktløsningsmetoder.Således rapporterede 6,3 % af de unge kvinder, som er blevet truet med eller udsatfor vold af forældrene, mod kun 1 % som ikke har været udsat herfor, at de selv harudøvet fysisk vold inden for det seneste år.Også blandt de unge mænd er sandsynligheden for voldsudøvelse størst blandt deunge, der som børn har oplevet trusler eller vold fra forældrene (Figur 19).
61
Figur 19.Procentandelen af kvinder og mænd, der har udøvet fysisk vold inden fordet seneste år, fordelt på unge, som er blevet truet med eller udsat for vold fra for-ældrene og unge, som ikke er.201816141210Procent86420
Udsat for trusler og/ellervold af forældre6,313,4
Ikke udsat for truslerog/eller vold af forældre15
KvinderMænd
62
12. DE UNGES HOLDNING TIL VOLDSUDØVELSE
I det følgende præsenteres de unges holdning til forskellige former for voldsudøvelse.I spørgeskemaet indgik en række udsagn om vold og voldelig adfærd, som de ungeblev bedt om at angive, hvor enige eller uenige de er i.
12.1 KØNSFORSKELLE I HOLDNINGER TIL AT SLÅTabel 13 præsenterer de unge kvinders og mænds svar på de enkelte udsagn, angiveti forhold til om de var uenige, hverken uenige eller enige, eller enige i det tilladelige iat bruge vold i forskellige situationer.Gennemgående er en større andel af mænd enige i, at man kan anvende vold, endkvinder er. Der er især kønsforskelle i holdning til at bruge vold for at få sin vilje, atbruge vold ved provokation, og at vold kan være nødvendig for at forsvare familiensære.Tabel 13.Den procentvise fordeling af svar på holdninger til at bruge vold, fordelt påsituationer og på kvinder og mænd.UenigKvinderHverkenenig elleruenig15,710,0EnigUenigMændHverkenenig elleruenig23,819,6Enig
Ved brug af vold kan manfå sin viljeDet er i orden at brugevold, da man kan bliveprovokeret til detDet kan være nødvendigtat bruge vold for at for-svare sig selvDet kan være nødvendigtat bruge vold for at op-retholde familiens æreDet er i orden at slå sinebørnMænd må godt slå kvin-derKvinder må godt slåmænd
77,288,0
6,62,0
62,872,2
13,48,3
14,8
31,8
53,5
10,0
20,4
69,6
94,997,999,197,0
4,41,40,41,8
0,70,70,51,2
81,994,196,892,2
13,24,72,35,0
4,91,20,92,8
Udsagnet ”Det er i orden at bruge vold, da man nogle gange kan blive provokeret tildet” er mændene således samlet set mere enige i end kvinderne, idet 8,3 % af allemændene mener, at det er i orden at bruge vold, hvis man bliver provokeret til det,mens det samme kun gælder for 2 % af kvinderne.
63
Der er omtrent dobbelt så stor andel af mændene, der hverken er enig eller uenig idette udsagn, sammenlignet med kvinderne.Der er mindre kønsforskelle i holdningen til, om mænd må slå kvinder, hvor det kuner 0,9 % af mændene og 0,2 % af kvinderne, der er enige heri.Derimod finder knap 8 % af mændene og 3 % af kvinderne at det er i orden at kvinderslår mænd eller er usikre i deres holdning hertil (Tabel 13).HO L D N I N G E R TI L M Æ N D S V O L D M O D K VI N D E R O G K VI N D E RS V O L D M O D M Æ N DUd af de 1525 kvinder som er uenige i at mænd må slå kvinder er der 21 som hverkener enige eller uenige i, at kvinder må slå mænd, mens 11 af de 1525, kvinder, 0,7 %,som ikke mener at mænd så slå kvinder, samtidigt erklærer sig enige i, at kvindergerne må slå mænd.Der er ikke nogen af kvinderne, som er uenige i, at kvinder må slå mænd, men somsamtidig mener at mænd må slå kvinder.Otte kvinder, mindre end 0,5 %, er både enige i, at mænd må slå kvinder, og at kvin-der må slå mænd.Ud af de 1184 mænd som er uenige i, at mænd må slå kvinder, er der 37, som hver-ken er enige eller uenige i at kvinder må slå mænd, og 27, 2,2 %, som er enige i, atkvinder godt må slå mænd.Fire mænd er uenige i at kvinder godt må slå mænd men hverken enige eller uenige iat mænd må slå kvinder, mens tre mænd er enige i, at mænd godt må slå kvinder,men uenige i at kvinder godt må slå mænd. Syv mænd, mindre end 5 %, er enige atmænd må slå kvinder, og at kvinder må slå mænd.Der er således ikke nogen entydig sammenhæng mellem svarpersonernes holdningtil henholdsvis at udøve vold mod kvinder og mod mænd.
64
BRUG
AF VO L D F O R A T O P RE TH O L D E F A M I L I E N S Æ RE
Knap 95 % af kvinderne og 82 % af mændene synes ikke at familiens ære er en årsagtil at bruge vold. Der er som vist i Figur 20 en sammenhæng mellem holdningerne ogom de unge selv har været udsat for vold det seneste år.En større andel af de unge, der selv har været udsat for vold, er enten enige eller itvivl om deres holdning, 11,3 % blandt kvinderne og 24,0 % af mændene mod hen-holdsvis 4,4 % og 16,2 % der ikke selv har været udsat for fysisk vold det seneste år.Figur 20.Det kan være nødvendigt at bruge vold for at opretholde familiens ære ogegen udsættelse for fysisk vold uanset gerningsperson blandt unge kvinder og mænd.1009080706050403020100UenigKvinder, ikke udsatKvinder udsatMænd ikke udsatMænd udsat95,688,883,876
Procent
Hverken uenigeller enig3,710,712,714,8
Enig0,70,63,59,2
65
12.2 ETNISKE FORSKELLE I HOLDNINGEN TIL AT UDØVE FYSISK VOLDI det følgende beskrives de unges holdning til at bruge vold i forskellige sammenhæn-ge opdelt på køn og efter etnisk oprindelse, hvor ikke-etnisk danske følger DanmarksStatistiks definition, dvs. unge der er født i andet land end Danmark og/eller har for-ældre, der begge er født i andet land end Danmark.Tabel 14.Holdninger til at bruge vold blandt unge kvinder og mænd opdelt på etniskog ikke-etnisk danske.Etnisk danskUenigHverkenEnigenigelleruenigDet er i orden at bruge vold, når man bliver provokeretKvinder89,09,41,6Mænd73,619,47,1Det kan være nødvendigt at bruge vold for at forsvare sigKvinder14,232,553,3Mænd9,720,669,7Det kan være nødvendigt at bruge vold for at opretholdefamiliens æreKvinder96,23,50,3Mænd85,011,53,5Mænd må godt slå kvinderKvinder99,40,30,3Mænd97,71,70,7Kvinder må godt slå mændKvinder97,61,60,8Mænd93,14,42,5UenigIkke-etnisk danskHverkenEnigenigelleruenig14,221,126,419,24,916,554,468,9
80,962,519,211,9
84,659,996,790,892,486,2
11,525,01,16,63,39,2
3,915,12,22,64,44,6
66
AC CE P T A BE L
VO L D
Der er en klar sammenhæng mellem etnicitet og holdning til spørgsmålene om bru-gen af vold, idet f.eks. markant større andel af ikke-etnisk danske kvinder, 4,9 %, me-ner, det er i orden at bruge vold, hvis man provokeres til det, end etnisk danske kvin-der, 1,6 %. Det samme gælder blandt mændene, hvor 7,1 % af de etnisk danskemænd mod 16,5 % af de ikke-etnisk danske mænd, mener det er i orden at brugevold, hvis man provokeres til det.Derimod er der ikke etniske forskelle i det tilladelige i at bruge vold for at forsvare sigselv.Der derimod store forskelle blandt unge mænd af ikke-etnisk dansk og dansk oprin-delse med hensyn til om vold kan være nødvendig for at opretholde familiens ære,det mener henholdsvis 15 % og knap 4 %. Der er også en langt større andel af ikke-etnisk danske unge kvinder og mænd, der ikke er sikre i deres holdning hertil, i for-hold til etnisk danske unge (Tabel 14).Der er også etniske forskelle i holdning til det tilladelige i, at mænd bruger vold overfor kvinder, og i at kvinder godt må slå mænd, og det gælder både for de unge kvin-der og mænd. Det gælder også holdningerne over for kvinders vold mod mænd, ideten større andel af de ikke-etnisk danske unge finder det tilladeligt at kvinder slårmænd, end at mænd slår kvinder.
67
12.3 DE UNGES HOLDNING TIL AT SLÅ BØRNI Danmark blev forældres ret til at opdrage deres børn med brug af fysisk vold krimi-naliseret i 1997, hvor den såkaldte ’Revselsesret’ blev ophævet.I 2011, 14 år senere, er der stadig en lille andel af de unge, 16-24-årige, der angiver atdet er i orden at slå sine børn, lidt under 1 % af kvinderne og godt 1 % af mændene,og ca. 3 % er i tvivl om det er i orden eller ej.ETN I S K EF O RS K E L L E
Mens 1,2 % af de etnisk danske kvinder og knap 5 % af mændene enten er enig i atman kan slå sine børn eller i tvivl om deres holdning gælder det for knap 9 % af ikke-etnisk danske kvinder og for knap 14 % af mændene.E GE N U D S Æ T TE L S E F O R VO L D AF F O RÆ L D RE O G H O L D N I N G E N TI L A T S L Å B Ø RN
En markant større andel af mænd, der selv har været udsat for vold i barndommen,synes det er i orden eller i tvivl om deres holdning (Figur 21). Således 14,4 % mod 3,9% blandt mænd, der ikke selv har været udsat for vold fra forældre i barndommen.Der er ikke en tilsvarende forskel i holdning blandt kvinder udsat for vold og ikke ud-sat for vold i barndommen
Figur 21.Fordelingen af svar på spørgsmål om det er i orden at slå sine børn i forholdtil unge kvinders og mænds egen udsættelse for vold fra forældre i deres barndom.1009080706050403020100UenigKvinder, ikke udsatKvinder, udsatMænd, ikke udsatMænd, udsat98,196,296,185,6
Procent
Hverkenuenig ellerenig1,13,42,912,2
Enig0,80,412,2
68
13. DE UNGES HOLDNING TIL VOLD MELLEM KÆRESTERUnges holdninger til vold mellem kærester belyses ud fra deres svar i spørgeskema-undersøgelsen og nuanceres yderligere gennem fokusgruppeinterview, der beskrivesi kapitel 16 og 17.Der er betydelige kønsforskelle i de unges svar på spørgsmål om holdninger til volds-udøvelse, som Tabel 11 og de følgende figurer påviser. Tilsvarende er der stor køns-forskel i de unges italesættelse og opfattelse af kærestevold.
13.1. KØNSFORSKELLE I HOLDNING TIL AT UDØVE KÆRESTEVOLDEt stort flertal af de unge kvinder og mænd synes ikke, at det er i orden at bruge voldover for en kæreste. Dog synes 15 % af de unge mænd og 12 % af kvinderne, at detkan være i orden, eller de er i tvivl om det er i orden, at en kvinde slår sin kæreste,hvis han har været utro (Tabel 15).Tabel 15.Den procentvise fordeling af svar på holdninger til at slå/bruge vold over foren kæreste, fordelt på situationer og på kvinder og mænd.UenigKvinderHverkenenigelleruenig0,51,3EnigUenigMændHverkenenigelleruenig1,31,6Enig
Det er OK at bruge voldmod en kæresteHvis ens kæreste hargjort noget pinligt måman slå hende/hamDet er i orden at pressesin kæreste til sexDet er i orden at tvingesin kæreste til sexDet er i orden at enmand slår sin kærestefordi vedkommende harværet utroDet er i orden at enkvinde slår sin kærestefordi vedkommende harværet utro
99,498,3
0,20,2
98,598,1
0,20,3
96,298,692,5
3,11,06,2
0,80,41,3
92,398,590,4
5,21,06,6
2,30,63,0
88,2
8,1
3,6
84,8
9,3
6,0
En større andel af de unge mænd end af kvinderne synes, at det er i orden at pressesin kæreste til sex, men langt flertallet synes det ikke, 96 % af kvinderne og 92 % afmændene.Der er for mænd sammenhæng mellem, at synes det er i orden, at kvinder slår mændog selv at have været fysisk voldelig mod en kæreste og samme tendens blandt kvin-der (Figur 22).69
Figur 22.Sammenhænge mellem selv at have udøvet fysisk kærestevold og holdningtil at kvinder slår mænd, opdelt på køn.1009080706050403020100UenigKvinder ikke udøvetKvinder udøvetMænd ikke udøvetMænd udøvet97,286,492,380
Procent
Hverken uenigeller enig1,79,150
Enig1,24,62,720
Figur 23 viser holdningen til om mænd må slå kvinder blandt de 22 kvinder og femmænd, der havde udøvet fysisk vold mod en kæreste inden for det seneste år, ogblandt kvinder og mænd, der ikke har været fysisk voldelig over for kæreste. Der erisær forskel i de to grupper af mænd, henholdsvis 20 % og mindre end 1 % fandt det iorden, at mænd slår kvinder.Figur 23.Sammenhænge mellem selv at have udøvet fysisk kærestevold og holdningtil at mænd slår kvinder, opdelt på køn.1009080706050403020100UenigKvinder, ikke udøvetfysvoldKvinder, udøvet fysvoldMænd ikke udøvet fysvoldMænd udøvet fysvold99,195,596,980
Procent
Hverkenenig elleruenig0,402,30
Enig0,54,60,820
70
EGE N
U D Ø V E L S E O G U D S Æ T TE L S E F O R F Y S I S K VO L D O G HO L D N I N G TI L K Æ RE S TE V O L D
Det er få procentandele af de unge kvinder og mænd, der synes det er i orden atbruge vold mod en kæreste, og der er ikke markante forskelle mellem unge, der selvhar været udsat for fysisk vold og dem, der ikke har (Figur 24).
Figur 24.Unge kvinders og mænds holdning til at bruge vold mod en kæreste i for-hold til egen udsættelse for fysisk vold.1009080706050403020100UenigKvinder ikke udsat fysisk voldkvinder udsat fysisk voldmænd ikke udsat fysisk voldmænd udsat fysisk vold99,498,898,698,4
Procent
Hverken uenigeller enig0,41,21,21,6
Enig0,200,20
71
HOLDNING
TI L A T PRE S S E K Æ RE S TE TI L S E X
Der er som beskrevet meget få kønsforskelle i de unges holdninger til at presse ellertvinge sin kæreste til sex. Det er et fåtal, der synes det er i orden eller er i tvivl om de-res holdning hertil.Figur 25.Sammenhænge mellem at synes det er i orden at presse sin kæreste til sex,hvis man selv har lyst, og selv at have forsøgt at have sex med en nuværende kærestemod vedkommendes vilje.1009080706050403020100UenigKvinder, ikke haft/forsøgtKvinder, haft/forsøgtMænd, ikke haft/forsøgtMænd, haft/forsøgt96,210092,570
Procent
Hverkenuenig ellerenig3,105,410
Enig0,802,120
Der er for de unge kvinder ikke nogen sammenhæng mellem selv at have presset kæ-reste til sex inden for det seneste år og at synes, at det er i orden at presse sin kære-ste til sex.Det er få drenge, der rapporterede at have udsat en kæreste for seksuel vold, og dentilsyneladende sammenhæng med deres holdning til pres og tvang kan ikke testes forsignifikans.
72
13.2 ETNISKE FORSKELLE I HOLDNING TIL KÆRESTEVOLDI det følgende sammenlignes holdningerne blandt unge af dansk oprindelse og af ik-ke-dansk oprindelse ud fra deres svar på spørgsmål vedrørende kæresteforhold. Fo-rekomsten af kæresteforhold blandt ikke-etnisk danske unge er markant lavere endblandt etnisk danske unge. Det kan have betydning for de påviste etniske forskelle ide unges holdninger.HOLDNINGTI L F Y S I S K K Æ RE S TE VO L D
Der er ingen markant etnisk forskel i de unge mænds holdning til, hvorvidt det er til-ladeligt at slå en kæreste, det store flertal synesikkedet er i orden. Men en lidt stør-re andel af ikke-etnisk danske unge mænd er i tvivl om deres holdning.Figur 26.Holdning til at det er tilladeligt at bruge vold mod kæreste, opdelt påetniske grupper og køn.1009080706050403020100UenigEtnisk danske kvinderIkke-etnisk danske kvinderEtnisk danske mændIkke-etnisk danske mænd99,598,49995,4
Procent
Hverken uenigeller enig0,40,60,93,9
Enig0,11,10,10,7
Der er en større andel af ikke-etnisk danske unge mænd end etnisk danske mænd,der synes, at en mand kan slå sin kæreste, hvis hun er ham utro, henholdsvis 9 % og 2%, desuden er 15 % mod 5 % usikre på deres holdning til dette spørgsmål (Figur 27).
73
Figur 27.Holdninger til det tilladelige i, at en mand må slå en kæreste, hvis hun erutro, fordelt på etnicitet og køn.1009080706050403020100UenigEtnisk danske kvinderIkke-etnisk danske kvinderEtnisk danske mændIkke-etnisk danske mænd93,18892,575,8
Procent
Hverkenuenig ellerenig5,98,75,315
Enig13,32,29,2
Der er tilsvarende en større procentandel af de unge ikke-etnisk danske mænd end afdansk etniske mænd, der synes en kvinde må slå sin kæreste, hvis han er utro. Forbegge grupper kvinder gælder det, at en større andel synes, at det er i orden, at enkvinde slår sin kæreste ved utroskab end at en mand gør det (Figur 27 og 28).Figur 28.Holdninger til det tilladelige i, at en kvinde må slå en kæreste, hvis han erutro, fordelt på etnicitet og køn.1009080706050403020100UenigEtnisk danske kvinderIkke-etnisk danske kvinderEtnisk danske mændIkke-etnisk danske mænd88,983,186,275,2
Procent
Hverkenuenig ellerenig7,99,88,315,7
Enig3,27,15,59,2
74
HOLDNING
TI L A T PRE S S E K Æ RE S TE TI L S E X
Der er en større andel af ikke-etnisk danske unge kvinder, der synes det er i orden atpresse sin kæreste til sex, vis man selv har lyst, og specielt blandt de unge mænd erder etniske forskelle i denne holdning (Figur 29).Figur 29.De unges svar på spørgsmål om det er i orden at presse sin kæreste til athave sex, hvis man selv har lyst, fordelt på etnicitet og køn.1009080706050403020100UenigEtnisk danske kvinderIkke-etnisk danske kvinderEtnisk danske mændIkke-etnisk danske mænd96,692,99387,6
Procent
Hverkenuenig ellerenig2,75,55,26,5
Enig0,71,61,85,9
75
13.3 UDVIKLINGEN I HOLDNING TIL AT UTROSKAB RETFÆRDIGGØR KÆRESTEVOLDDer er i 2007 og 2011 i de to kærestevoldsundersøgelser stillet enslydende spørgsmålom holdning til forskellige former for vold og tvang i kæresteforhold.Andelen i 2007 og i 2011, der var enige i, ikke var sikre på deres holdning, og som varuenige i at utroskab kan retfærdiggøre at anvende fysisk vold over for en kæreste, ervist i Figur 30.Blandt de unge kvinder er der ingen ændringer fra 2001 til 2011 i andelen der ikkefinder at utroskab kan retfærdiggøre brug af vold over for en kæreste, mens derblandt de unge mænd er en større andel i 2011 end i 2007, der ikke finder det i or-den.Det vil sige, at der ud fra de unge mænds svar synes at være mindre accept af brug afvold ved utroskab.Figur 30.Unge kvinders og mænds udsagn om det er tilladeligt at udøve fysisk voldmod en kæreste i tilfælde af utroskab i 2007 og i 2011.1009080706050403020100UenigKvinder 2007Kvinder 2011Mænd 2007Mænd 201188,288,281,984,8
Procent
Hverken uenigeller enig7,48,110,69,3
Enig4,43,67,56
76
14. FAMILIENS KONTROL I FORHOLD TIL KÆREST EFORHOLD
Inden for de seneste år er der i Danmark på anmodning fra Integrationsministerietgennemført undersøgelser om børns og unges opvækst i familier med forskellig et-nisk oprindelse. Det er i nærværende undersøgelse ønsket belyst, hvorvidt der er et-niske forskelle i familiernes holdning til de unges kæresteforhold og begrænsninger ide unge 16-24-åriges selvbestemmelse.Der indgår derfor i spørgeskemaundersøgelsen en række spørgsmål, der belyser, hvil-ke forventninger og holdninger de unge oplever, at familien har til dem i forhold tilsex og kæresteforhold.SE K S UE LE RF A RI N G
De unge blev bedt om at svare på, om de nogensinde har været i seng med nogen, ogom det er vigtigt for dem at vente med sex, til de er blevet gift. De blev også bedt omat angive, om de oplever, at det er vigtigt for deres forældre, at de venter med sex, tilde er blevet gift.De unges svar er angivet i Figur 31, opdelt på etnicitet og køn. En større andel af et-nisk danske unge har svaret ’Ja’ til spørgsmålet, om de nogensinde har været i sengmed nogen, og der er betydelige etniske forskelle i de unges svar på forældres hold-ning til sex før ægteskab.KVI N D E RN EHenholdsvis 83 % af etnisk danske og 47 % af ikke-etnisk danske unge kvinder harværet i seng med nogen, og der er tilsvarende markante etniske forskelle i andelender selv synes det er vigtigt at vente med samleje til ægteskab, og som mener, at de-res forældre ønsker, at de er seksuelt afholdende ind til ægteskab. Således mener 55% af de ikke-etnisk danske kvinder, at det er vigtigt at vente med sex, til de er blevetgift, og 63 % oplever, at det er vigtigt for deres forældre, at de venter med sex. Modca. 2 % af etnisk danske unge kvinder.MÆNDENEBlandt de ikke-etnisk danske mænd er det færre end blandt ikke-etnisk kvinder, hen-holdsvis 27 % og 47 %, der selv mener, at det er vigtigt at vente med sex og 46 % afmændene oplever, at det er vigtigt for deres forældre, at de venter med sex til efterægteskab (Figur 31).Der er således betydelige kønsforskelle i vigtigheden af at være seksuelt afholdendeinden et ægteskab.
77
Figur 31.Unges seksuelle erfaringer og egne samt forældres holdning til sex førægteskab, fordelt på etnicitet og køn.1009080706050403020100I seng mednogenEtnisk danske kvinderIkke-etnisk danske kvinderEtnisk danske mændIkke-etnisk danske mænd82,946,879,663,6
Procent
Det er vigtigt atvære seksueltafholdenhed førægteskab2,455,21,926,8
Forældre ønskerseksuelafholdenhed2,762,8245,6
De unge blev i spørgeskemaet bedt om at svare på, i hvilket land deres mor og far erfødt. Det er primært unge, hvis forældre er født i Tyrkiet, Mellemøsten, Afrika ellerAsien, der oplever, at det er vigtigt for forældrene, at de venter med sex, til de er ble-vet gift. Det gælder eksempelvis for 36 (83,7 %) af de 43 unge, som svarede, at deresfar er født i Tyrkiet.Blandt unge, hvis forældre er født i et andet vestligt land end Danmark, er det relativtfå, der oplever, at det er vigtigt for forældrene, at de er seksuelt afholdende før æg-teskab.KÆ RE S TE E RF A RI N GI det følgende præsenteres de unges svar på spørgsmål om kæresteerfaring, om demå have en kæreste for deres forældre, og om forældrene blander sig i deres valg afkæreste.Svarene fra etnisk og ikke-etnisk danske er aldersmæssigt sammenlignelige, idet derer samme andel, 53 %, af de to grupper kvinder, som er 20-24-årige, og samme andel,52 %, af mændene i de to grupper, der er 20-24-årige. De etniske forskelle i forekom-sten af kæresteforhold er således ikke betinget af aldersforskelle.Flertallet, 82 %, af de etnisk danske kvinder har svaret ja til, at de har eller har haft enkæreste, mod halvdelen, 51 %, af de ikke-etnisk danske kvinder.For mændene er der tilsvarende etniske forskelle, henholdsvis
�og 2/3 havde eller
havde haft en kæreste.Tæt ved alle etnisk danske unge kvinder oplever, at de gerne må have en kæreste forderes forældre, og mindre end 10 % oplever, at forældrene blander sig i deres valg af78
kæreste, tilsvarende gælder for 72 % og 29 % af de ikke-etnisk danske unge kvinder(Figur 32).Figur 32.Etniske forskelle i andelen af unge med kæresteforhold og i forældres hold-ning til unges kæresteforhold.120100Procent806040200Har/harhaft enkæresteEtnisk danske kvinderIkke-etnisk danske kvinderEtnisk danske mændIkke-etnisk danske mænd82,151,177,765Må haveenkæresteforforældre99,67299,779,2Forældreblandersig i valg afkæreste9,528,55,123,2
FAMILIENS
Æ RE
Forældres og unges egen holdning til ’familiens ære’ er en af de faktorer, der kan ha-ve betydning for forældres overvågning og begrænsninger af unges forhold til detmodsatte køn.Det er beskrevet, at der blandt etnisk danske unge ikke er en større bevidsthed omfamiliære æresbegreber, mens det stadigvæk er et væsentligt element i andre kultu-rer (Rahbæk Asserhøj 2011).De unge blev stillet spørgsmålet: ”I hvilken grad føler du, at du har en del af ansvaretfor at opretholde din families ære?”. Hver fjerde ikke-etnisk dansk kvinde og knaphver tredje ikke-etnisk dansk mand oplever, at de i meget høj grad har et ansvar forat opretholde familiens ære, mens det kun er 5 % af de etnisk danske kvinder og 8 %af de etnisk danske mænd, der angiver dette (Figur 33).
79
Figur 33.Andelen af unge der oplever at have ansvar for familiens ære, fordelt påetnicitet og køn.5045403530Procent2520151050SletikkeEtnisk danske kvinderIkke-etnisk danske kvinderEtnisk danske mændIkke-etnisk danske mænd28,710,423,212,4Imindregrad18,17,116,87,2I nogengrad32,426,433,120,3I højgrad15,630,218,630,7I megethøjgrad5,225,88,429,4
80
15. FAMILIENS OMSORG OG FORSTÅELSE FOR DEN UNGE
I 2010 kortlagde ALS Research omfanget af social kontrol herunder æresrelateredekonflikter blandt 15-20-årige i Danmark. Undersøgelsen blev besvaret af 1.008 ungemed ikke-vestlig baggrund og 1.292 unge med dansk-etnisk baggrund. Undersøgelsenviste, at de unge nydanskere3primært var udsat for social kontrol i forbindelse medkærester, ægtefælle og deres øvrige seksuelle relationer(Rahbæk Asserhøj 2011).Næsten halvdelen af de unge nydanskere måtteikkehave en kæreste, 25 procentoplevede, at familien har indflydelse på valg af ægtefælle, og næsten en fjerdedel varbange for at familien ville vælge en ægtefælle imod deres vilje.Undersøgelsen pegede også på en sammenhæng imellem betydningen af familiensære og kæresteforhold. Mellem 58 og 61 procent af nydanskerne, der svarede at fa-miliens ære har stor betydning, måtteikkehave en kæreste.Sammenhængen mellem holdningen til sex før ægteskabet og familiens ære sås ogsåtydeligt blandt de nydanskere, der svarede at familiens ære betyder meget. Samtidigvar pigerne i markant højere grad end drengene udsat for stærk social kontrol pånetop disse områder, hvilket understreger en opfattelse af, at familiens ære er for-bundet med piger/kvinders seksuelle adfærd (Rahbæk Asserhøj 2011).I nærværende undersøgelse besvarede de unge en række spørgsmål, der kan beskri-ve deres forældres holdning og belyse både forældres omsorg, beskyttelse og kontrolaf de unge.
3
Man skelner i undersøgelsen imellem efterkommere, indvandrere og dansk-etniske unge. Betegnelsen nydanskeunge omfatter både indvandrere og efterkommere.
81
15.1 ETNISKE FORSKELLE I FORÆLDRES HOLDNINGERDet er markant, at forældre til etnisk danske unge i mindre grad opleves af de ungesom kontrollerende, overbeskyttende og uforstående end forældre til ikke-etniskdanske unge. Men der er ikke markante etniske forskelle i andelen af unge kvinder,der oplever, at forældrene lader dem selv bestemme. Der er derimod større etniskeforskelle heri blandt de unge mænd (Figur 34).Figur 34.De unges oplevelse af forældres holdning og adfærd, fordelt på etnicitet ogkøn.10090807060Procent50403020100Ladet migbestem-me selvEtnisk danske kvinderIkke etnisk danske kvinderEtnisk danske mændIkke etnisk danske mænd53,344,658,846,5Kontrol-lerende10,526,312,424,2Overbe-skytten-de15,636,613,331,2Vist migomsorg82,559,775,851,6Sjældentsat sig indi mineproble-mer8,212,47,715,3
Ikkeforståetmineønsker7,117,77,712,1
Forståetminebekym-ringer65,246,257,740,1
Som det fremgår af figuren, er de etnisk danske unge generelt mere positive i deresvurdering af forældrenes holdning til dem end de ikke-etnisk danske. Kun 11 % af deetnisk danske kvinder oplever, at forældrene er eller har været meget kontrolleren-de, mens det samme gælder for 26 % af de ikke-etnisk danske kvinder. 13 % af de et-nisk danske mænd angav, at deres forældre har været overbeskyttende, mod 31 % afde ikke-etnisk danske mænd. Også når det gælder de unges oplevelser af forældrenesomsorg er der etniske forskelle, især blandt de unge piger.
82
15. 2 KONFLIKTLØSNING I FAMILIENDe unges svar på spørgsmål om, hvorledes forældre har handlet over for dem, nårder var konflikter i hjemmet viser, at forældrene ikke altid har evnet at undlade atanvende trusler om vold eller fysisk vold i form af skub, ryst, riv i håret og slag. Detgælder både etnisk og ikke-etnisk danske unge.Der er en større andel af ikke-etnisk danske unge, der i deres barndom har oplevet eneller flere former for verbale eller fysiske overgreb (Figur 35).Således har 3 % af de etnisk danske kvinder mod 11 % af ikke-etnisk danske kvinder,og tilsvarende 5 % af de etnisk danske mænd mod 12 % af de ikke-etnisk danskemænd blevet truet med vold, og ca. dobbelt til tre gange så mange ikke-etnisk danskeer blevet slået. Mens en større andel af etnisk danske end ikke-etnisk danske ungeangav at være blevet taget hårdt i armen af forældrene i forbindelse med konflikter.Figur 35.Forældres reaktioner ved konflikter i hjemmet, opdelt på etnicitet og køn.5045403530Procent2520151050TruetmedvoldEtnisk danske kvinderIkke-etnisk danske kvinderEtnisk danske mændIkke-etnisk danske mænd3,310,8512,1Skubbetogrystet ivrede10,79,710,614,7Revet ihåret2,472,25,1Tagethårdt iarmen36,921,53622,9
Slået6,714,57,823,6
83
16. RESULTATER AF F OKUSGRUPPEINTERVIEW
I det følgende kapitel præsenteres resultaterne fra den kvalitative del af undersøgel-sen baseret på fire kønsopdelte fokusgruppeinterviews med unge på henholdsvis enteknisk skole og et gymnasium i Hovedstandsområdet. I alt deltog 14 piger og 10drenge, hvoraf hovedparten (19 unge) var 17 - 19 år. De unge blev spurgt til deres op-fattelse af hhv. et godt og et dårligt kæresteforhold, erfaringer medgrænseoverskri-dende adfærd fra en kæreste, opfattelser af begrebet kærestevold, reaktioner hvis deoverværede vold imellem kærester, og hvordan de mener, man bedst mulig forebyg-ger og støtter unge, der udsættes herfor.I analysen fandt vi fremtrædende kønsforskelle ihvad der tales omog i.Dethvordande unge taler omde temaer, som de italesætter. De unges diskussioner var præget afstereotype forestillinger om, hvad det vil sige at leve som henholdsvis mand og kvin-de. Selvom de unge i en vis udstrækning forholder sig refleksivt til køn, ved f.eks. atdiskutere hvorfor man har forskellige normer for drenge og pigers adfærd, reprodu-cerer de både i deres holdninger og beskrivelser af handlemønstre de selv sammekønsforestillinger.Den sociale kontekst påvirker også de unges holdninger og opfattelser af kæreste-vold. De unges holdninger og opfattelser er præget af, at de er identitets- og grænse-søgende og endnu mangler livserfaring på de fleste områder. En kæresterelation skalsom noget nyt passes ind i de unges liv med venner, familie, skole og fritidsliv (Ismailet al.2007; Kofod & Nielsen 2005; Wiklundet al.2010), og i forhold til overgreb i kæ-resteforhold er de unge særligt sårbare, da de mangler kæresteerfaring og befindersig en i livsfase, hvor de afprøver deres identitet og grænser i samspil med jævnald-rende.
84
16.1 KÆRESTEFORHOLDET SOM EN SÆRLIG INTIM RELATIONI ungdomslivet stilles der krav til unges sociale færdigheder, når de skal etablere nyeog bevare allerede etablere relationer. For de unge adskiller kæresteforholdet sigsom en særlig intim relation, der stiller krav til de unge om at kunne forholde sig tilen anden persons behov og forventninger til ens adfærd på en ny måde, end hvad dekender fra skole, venner og familieforhold (Kofod & Nielsen 2005). Kæresteforholdeter således ikke en isoleret relation, men en integreret del af det samspil af relationerog fællesskaber som de unge er en del af.Hovedparten af de unge var enige om, at det der primært adskiller en kæreste fra enven, er den intime seksuelle kontakt. Flere piger og drenge beskriver, hvordan de næ-rer mange af de samme følelser for deres venner som for deres kæreste, men at derherudover også er en særlig fysisk attraktion og intimitet på spil som gør kæresterela-tionen til noget mere end forholdet til en ven. Et par af de unge beskriver en særligfølelse, der manifesteres fysisk i kroppen, når man har det godt sammen med sin kæ-reste, og som er en del af det, de mener, gør relationen mere intim end relationen tilen ven.”Jeg synes, at noget af det vigtigste i et parforhold er, at man kan ha-ve det sjovt, samtidig med at det er alvorligt, og man skal kunne væreseriøs, og så skal man kunne have det sjovt, og man skal kunne se sinkæreste som en ven samtidig med, at det er noget andet, end nårman er sammen med sine venner, at det bliver noget hyggeligt og detbliver noget dejligt. Man skal føle sådan en rar følelse i kroppen, hvergang man er sammen med personen.”(Rosa, 17 år)
I alle fire fokusgrupper lægges der vægt på, at en kæreste er en person, der gør énglad, og som man har det sjovt sammen med.DRE N GE N EBlandt drengene fremhæves den særlige glæde, man oplever, når man hører fra sinkæreste via sms eller et telefonopkald. Samtidig understreger drengene, at der erforskellige præmisser for at omgås henholdsvis en kæreste og venner. Størstedelen afdrengene beskriver deres adfærd som mere løssluppen, når de er sammen med ven-ner end med deres kæreste særligt i forbindelse med byture og til fester. Som gym-nasiedrengene forklarer, så ”skruerman lidt ned for sig selv”,når man er sammenmed sin kæreste, i modsætning til når man er sammen med drengevenner, hvor man”jobare er sig selv”.Flere af drengene ændrer også deres stemmeføring, når de talermed deres kæreste, og tilpasser på forskellig vis deres adfærd, ved for eksempel atvære mere opmærksom på kærestens behov. Som drengene beskriver det, får kære-sterelationen lov til at fylde meget, og begrænser til dels deres adfærd. På den måderegulerer kæresterelationen, hvordan de kan agere i forskellige sociale sammenhæn-ge.85
”Når man er sammen med drengene, så mister man også bare allehæmninger, det gør du ikke, når du er sammen med din kæreste, såskal du altid tænke på, hvad du laver, og om hun kigger og alt muligtpis.”(Jonas, 18 år)
Drengene mener også, at et kæresteforhold kræver mere af personen end et ven-skab, fordi man skal vise konstant engagement og opmærksomhed, hvilket samtidiggør kæresterelationen mere usikker og skrøbelig end relationen til en ven.PI GE RN EPigerne ser ikke på samme måde som drengene, relationen som begrænsende i for-hold til deres adfærd. For flere af pigerne er det vigtigt, at man kan være en del afforskellige sociale fællesskaber sammen med sin kæreste. Pigerne lægger samtidigvægt på, at det kan være svært at opfylde kæresterollen, når man samtidig er sam-men med sine venner. Lidt forskelligt fra drengene peger pigerne på, at det er de so-ciale sammenhænge, der bestemmer, hvordan de kan agere som kæreste. Hvordrengene i højere grad stiller kæresteforholdet op overfor venneforholdet, taler pi-gerne om relationen til en kæreste som en del af et net af relationer. De mener, atskole, familie og venner sætter forskellige præmisser for, hvordan man kan agere. Pi-gerne reflekterer således i højere grad over de mange forskelligartede relationer,som de skal manøvrere i. Som Sofia i nedenstående citat forklarer, så kan det væresvært at opfylde rollen som kæreste i sociale sammenhænge, hvor venner eller fami-lie har en anden forventning til ens adfærd.”Jeg synes, at det er rigtig svært at være den samme person på sam-me tid, eller hvad man skal sige, altså, når jeg er sammen med jerf.eks. og sammen med min kæreste, så er det sådan lidt ’okay, hvemskal jeg give mest opmærksomhed?”(Sofia, 18 år)
86
”AT
M AN K AN VÆ RE S I G S E L V”
–
D E F I N I TI O N E N P Å D E T GO D E K Æ RE S TE F O R HO L D
De unge forbinder et godt kæresteforhold med oplevelsen af at have frihed til at væ-re, den man er, at blive accepteret som man er, og ikke have en kæreste der vil laveom på én. De unge fremhæver ligeledes gensidig respekt og tillid som værende væ-sentlige indikatorer på et godt kæresteforhold. Det er vigtigt for de unge, at blive re-spekteret som et selvstændigt individ i forholdet, og det opfattes ikke positivt, at væ-re i hvad man kan betegne som et symbiotisk kæresteforhold. Som én af pigerne be-skriver:”Jeg synes, det er vigtigt, at man også kan være individer og have andre inte-resser.”Den generelle holdning er således, at det er vigtigt at have tid til andre relati-oner udover en kæreste. Og særligt drengene finder en begrænsning i at kunne om-gås venner som en indikator på et dårligt forhold. I det følgende fortæller Susanne,hvordan hun adskiller et godt fra et dårligt kæresteforhold.”[...] At man kan være sig selv, og at den anden person også føler, athan kan være sig selv, altså nu er jeg jo en pige så ’han’. Og ja, at manstadig kan have tid til det liv, man havde før - sine venner og sin fami-lie, og at han ikke sætter en stopper for det, for det hører man jo me-get, at der er mange fyre, der bliver meget jaloux, så må de ikke ringerundt, og så må de ikke have drenge-venner.”(Susanne, 19 år)
En kæreste må ikke begrænse én i at udfolde sig, men heller ikke opfører sig egoistiskog være ligeglad med den anden i forholdet.Samlet set viser fokusgruppeinterviewene, at de unge på tværs af køn generelt ermeget enige om, hvad der udgør et godt kæresteforhold. Det gode kæresteforholdkendetegnes især respekt og frihed til at være den man er. Friheden til at være somman er, står samtidig i kontrast til drengenes måde at tilpasse deres adfærd kæreste-relationens præmisser, og flere af pigernes egne erfaringer med kontrol fra en kære-ste.DETD ÅRL I GE K Æ RE S T E F O R H O L D
Et dårligt kæresteforhold eksemplificeres gentagne gange ved respektløs og kontrol-lerende adfærd fra en kæreste. I begge drengegrupper fremhæves også utroskabsom en særlig uacceptabel kæresteadfærd. At bryde en kærestes tillid ved at væreutro mener flere af drengene er den mest uacceptable kæresteadfærd.Pigerne beskriver uacceptabel kæresteadfærd som uhøflig opførsel, at latterliggøresin kæreste foran andre og tilsidesætte og nedprioritere sin kæreste i forhold til ven-ner.Jalousi fremhæves også af både pigerne og drengene som uacceptabel kærestead-færd. Pigerne forklarer, at jalousi kan komme til udtryk gennem kontrollerende ad-færd og flere af de unge kender til kærestepar, hvor den ene part har optrådt kon-trollerende. Generelt opfatter de unge jalousi som et udtryk for manglende tillid i87
forholdet, men enkelte af drengene ser også manglen på jalousi som problematisk,da det kan gøre én usikker på om kæresten stadig er interesseret i én. Især gymna-sieeleverne påpeger, at det er vigtigt, at der er ligevægt i forholdet, så den ene partikke bestemmer mere eller har et psykisk overtag i forhold til den anden person.
88
16.2 DE UNGES OPFATTELSE AF FORSKELLIGE VOLDSFORMERTo vignetter med korte historier om unge, der udsættes for forskellige former forvold fra en kæreste, var grundlag for de unges diskussion af begrebet kærestevold,deres holdninger hertil og opfattelser af forskellige former for vold. Generelt har pi-gerne en mere differentieret opfattelse af, hvordan volden kan komme til udtryk, imodsætning til drengene der primært forbinder vold med fysiske handlinger.”HVI SD U S L ÅR D I N D A M E,S Å E R D E T K Æ RE S TE VO L D”
–DEN FYSISKE VOLDBlandt hovedparten af de unge er der en klar tendens til indledningsvis at forbindekærestevold med fysiske voldshandlinger. En del af de unge eksemplificerer dettemed beskrivelser af, hvordan de på forskellig vis har været vidne til kærester, der harslået eller skubbet voldsomt til hinanden. To af gymnasiepigerne tilkendegiver, at deselv har været udsat herfor. Generelt diskuterer de unge deres opfattelser ud fra vo-res historie i vignetten eller hypotetiske scenarioer om ”at blive slået”. At blive slåetaf en kæreste associerer de unge primært med et slag med flad hånd. Enkelte afdrengene inddrager også andre former for fysisk vold som for eksempel knytnæveslag og spark.”Det kommer jo også an på, hvad det er for noget vold så. Hvis dusmækker med dørene og skubber til hinanden og sådan, det er ingen-ting, end når man direkte står og slår og sparker på én. Det er kære-stevold, når du direkte begynder at stå og slå på hende, såerdet jovold. ”(Mads, 21 år)
I citatet beskriver Mads, hvordan han ikke regner skub og smækken med dørene somkærestevold. Der skal derfor en større voldsomhed til, før han opfatter handlingensom fysisk vold. Denne graduering er kendetegnende for langt de fleste af de ungesopfattelse. Når de unge graduerer vold, er det dels inden for den enkelte voldsformsom her inden for fysisk vold, dels indenfor spektrummet af kærestevold, hvor fysiskog psykisk vold sættes i forhold til hinanden.”MANK AN G O D T K Ø RE H I N AN D E N N E D”
–D E N PS Y K I S K E VO L DDe unge er også blevet spurgt om, hvorvidt vold kan komme til udtryk på andre må-der end ved fysiske handlinger, og her opstår der hurtigt konsensus om, at kæreste-vold også kan være psykisk i for af kontrol, nedgørende tale og trusler. I alle fire fo-kusgruppeinterviews italesættes psykisk vold som en form for terrorisering og flereunge bruger betegnelsen psykisk terror.Drengene fremhæver især nedsættende tale og trusler om vold som en form for psy-kisk terror, og i tråd med pigerne bruger de skadefølgerne heraf til at begrebsliggørehandlingerne som vold. I et kæresteforhold kan man terrorisere hinanden psykisk vedat tale grimt eller tale ned til hinanden, og på den måde ’køre hinanden ned’ mener89
drengene. De mener også, at piger er særligt gode til at sladre og sprede rygter, ogitalesætter således sladder som kønsbestemt adfærd. En del af drengene opfatter ik-ke krænkende tale som et udtryk for vold. Som én dreng forklarer, forudsættervoldsbegrebet en form for voldsomhed, som psykisk krænkende adfærd ikke falderunder.”(…) Jeg ville ikke kalde det vold, fordi jeg synes vold på en eller an-den måde, det lyder lidt mere voldsomt at bruge. Men det er psykiskterror. Det er jo psykisk nedbrydelse af den anden på en eller andenmåde, og det synes jeg på en eller anden måde også kan kategorise-res i den dér boks med kærestevold. Men jeg ville ikke kalde detvold.”(Rasmus, 19 år)
Pigerne eksemplificerer psykisk vold ved trusler og nedsættende tale, men inddragerligeledes kontrollerende adfærd og misbrug af fortrolig viden, som en måde at ned-bryde en kæreste på. Pigerne har en nuanceret italesættelse af de muligheder forpsykisk vold som den intime karakter af et kæresteforhold giver. De lægger stor vægtpå, at man i et kæresteforhold kender hinanden så godt, at man ved mange ting omhinanden, der kan misbruges. Tætheden og intimiteten i relationen er derfor væsent-lige forhold, der muliggør psykisk vold.Rosa: ”Jamen, det kan sagtens være psykisk vold, hvor man så gårind, og så finder man de allermest ømme punkter, og så kan man ter-rorisere én på den måde, det synes jeg virkelig, virkelig, altså ofte kanværre meget, meget værre. ”Marlene: ”Jeg tror på en måde, at det påvirker én i længere tid, hvisdu f.eks. går ind og piller ved ens selvværd eller et eller andet.”Rosa: ”Ja, og især når man er kærester, fordi man lige præcis er såtætte, at man ved alt om hinanden, så kan man lige præcis gå ind ogramme, der hvor det gør allermest ondt, og det synes jeg virkelig erforfærdeligt, at misbruge dét at man kender en person så godt.”(Rosa og Marlene, 17 og 18 år)
De unge, dog med undtagelse af drengene fra teknisk skole, opfatter psykisk voldsom værre end fysisk vold. Gradueringen knytter sig til de skadefølger, som voldenhar for den udsatte, og voldens effekt fungerer på den måde som et gradueringsmål.De unge eksemplificerer følgerne med, at man kan blive bange for sin kæreste, bliveked af det og nedtrykt, få hovedpine og have svært ved at sove. I modsætning til denfysiske vold der forbindes med synlige skader, der heler igen, forbindes psykisk voldogså med længerevarende skader på den udsattes selvværd. Som én af pigerne for-klarer: ”det[psykisk vold] er noget der, ligesom bliver siddende inde i én, hvor det fysi-ske på en eller anden måde heler-agtigt.”For de unge er den psykiske vold såledesmere subtil end fysiske vold.”DE TE R N O G E T M E D G RÆ N S E R”
–
S E K S UE L V O L D
90
Handlinger, der kan kategoriseres som seksuel vold, blev ikke diskuteret af de unge isamme udstrækning som de andre voldsformer. Det skyldes primært, at det er etsvært og følsomt emne at diskutere med unge i plenum (Barteret al.2009).De unge blev som oplæg til en diskussion af seksuel vold præsenteret for en vignet,der omhandlede en situation, hvor en pige føler sig presset til at gå i seng med sinkæreste, og gør det selvom hun ikke har lyst. Det oplevede mange af de unge først ogfremmest som en form for psykisk vold og ikke som seksuel vold, fordi de menerhandlingen skaber bekymring hos pigen.Interviewer: ”Hvis I tænker på det der eksempel før med Sofie og To-bias [vignetten], hvor Tobias ligesom pressede Sofie til, at de skullehave sex…”Markus: ”Det er psykisk vold!”Interviewer: ”Det ville du synes?”Markus: ”Ja, fordi så går hun og tænker over det og er mega ked afdet, og så bliver der sikkert også et ordentlig cirkus ud af det, og hungår hele tiden og tænker over det. Så er det vel psykisk vold, når dethele tiden er noget man går og tænker over.” (Markus, 16 år)
Nogle af drengene anvender betegnelsen ’seksuelt overgreb’, og mener derved, atseksuel vold er, når en person forgriber sig på en anden ved at tvinge denne til seksu-elt samvær og overskride personens seksuelle grænser. På trods af nogen usikkerhedomkring seksuelle grænser, mener drengene, at det grundlæggende handler om atrespektere en partners ’nej’ også i en given seksuel akt. For nogle af drengene er sek-suel vold derfor ikke knyttet til en fysisk skade, men i stedet oplevelsen af at blivekrænket ved at få sine grænser overtrådt.
16.3 FAKTORER DER PÅVIRKER DE UNGES OPFATTELSE AF KÆRESTEVOLDI de unges diskussion af, hvad der betinger om en adfærd kan opfattes som kæreste-vold, er der er både ligheder og forskelle imellem drengene og pigernes opfattelser.Men også internt i drenge- og pigegrupperne er der forskellige opfattelser baseret påfire grundlæggende faktorer:Handlingens intention, dens skadevirkning, de situatio-nelle omstændigheder og handlingens hyppighed.Selvom faktorerne her præsente-res adskilt er de typisk gensidigt forbundne, når de unge diskuterer begrebet. De un-ges diskussioner kredser primært om fysiske voldshandlinger og i mindre grad ompsykisk vold, mens seksuelle voldshandlinger kun bliver inddraget i et begrænset om-fang.
91
HA N D L I N GE N S I N TE N T I O N O G S K AD E VI RK N I N GBlandt de unge er der en tendens til, at drengene i højere grad end pigerne opfatteren handling som vold, når intentionen er at skade og/eller skabe frygt hos den udsat-te. Samme tendens finder man i et canadisk studie fra 2006. Her viste fokusgruppein-terviews med unge, at drenge beskrev handlinger som voldelige, når der var vredebag, eller når hensigten var at gøre den anden person fortræd, men ikke hvis intenti-onen var at lave sjov, eller hvis handlingen opfattedes som et uheld (Searset al.2006).Som Markus forklarer, så mener han ikke at en lussing nødvendigvis er vold, hvishandlingen ikke bevidst er for at skade.[Om hvornår en handling er kærestevold]Markus: ”Man kan også sige, hvis det er bevidst.”Interviewer: ”Hvis det er bevidst? Hvis man gør det for at skade no-gen?”Markus: ”Jamen, jeg fik bare lige sådan en hurtig én [lussing], ikke enrigtig flad, men det var jo en flad på en måde ik’. Og så bagefter sag-de hun ’hov, det var ikke med vilje’, det var bare lige fordi jeg hurtigfik sagt et eller andet, så var det bare lige sådan en hurtig reaktion,sådan [klasklyd].”(Markus, 16 år)
Modsat drengene har flere af pigerne den holdning, at voldshandlinger der ikke er”med vilje” også kan klassificeres som kærestevold, fordi der bag en handling altid vilvære en vilje. Særligt gymnasiepigerne opfatter ikke den konkrete hensigt med hand-lingen, som afgørende for om der er tale om kærestevold.Interviewer: ”Betyder det noget, om det er gjort med vilje, altså om det var mentsom at skade, eller om det var et uheld?” Hertil siger mange ’Ja’.Rosa: ”Det ved jeg faktisk ikke rigtig, om jeg synes, at hvis man…” [af-brydes]Fie: ”Bare det man gør det!”Rosa: ”Ja, bare man gør det. Om man kommer til at gøre det ved etuheld og er mega ked af det bagefter, så selvfølgelig er der en forskel,for gør man det med vilje for at skade dig, så er der jo en ond hensigtmed det, end hvis man kommer til det, men så er der jo også en hen-sigt med det, man kan jo ikke bare komme til det, for det er jo nogetandet, end hvis man bare lige kommer til at gå ind i en person, men detdér med at ramme nogen, hvor det er et slag, det synes jeg bare sletikke er i orden ligesom, hvis det var ment mod mig.”(Rosa og Fie, 17 og 19 år)
Som tidligere nævnt vurderer og graduerer de unge handlingen ud fra dens skadeføl-ger, hvilket også er i tråd med de unges udsagn i fokusgruppeinterview, der indgik iKærestevoldsundersøgelsen i 2007 (Schüttet al.2008).92
Opfattelsen af kærestevold er knyttet til den potentielle virkning, det vil sige skade,frygt eller smerte, som handlingen kan have på den udsatte person. Flere af de ungebeskriver, hvordan de opfatter trusler og verbale ydmygelser som vold, da det kan så-re, skabe bekymring eller frygt hos personen, og hvordan selv lette slag er vold, hvisdet skader personen fysisk.Adel: ”Jeg synes ikke, en flad er kærestevold.”Markus: ”Det kommer også an på hvor meget smæk, der er på denflad, hvis det er sådan, at hun er ved at vride nakken af led, så er detmåske lige en tand for meget ik’.”(Markus og Adel, 16 og 18 år)
Det er dog ikke helt enighed blandt pigerne om, at bruge skadevirkningen som pejle-mærke for om en handling kan kategoriseres som vold. Man kan tale om to holdnin-ger i pigegrupperne. Blandt de fire af pigerne der selv har oplevet fysisk vold, er deren tendens til i højere grad at vurdere handlingen ud fra dens virkning, mens pigerneder ikke har erfaringer hermed i højere grad mener, at alle fysiske voldshandlinger erkærestevold uanset skadevirkningen. Som Sofia understreger, da én af de andre pigerforklarer, at hun blev slået af en tidligere kæreste men uden mærkbare fysiske ska-der: ”(…)Helt ærligt, han slår dig stadig, så er det lige meget, hvor meget skade hangør.”SI TU A TI O N E N S BE TY D N I N GDen situation som handlingen udspilles i har også betydning for de unges opfattelseaf kærestevold og hænger i en vis udstrækning sammen med intentionen bag volden.For eksempel mener et flertal af drengene, at det er situationen, der afgør, hvorvidttrusler kan regnes for psykisk vold. Hvis intentionen er at drille eller lave sjov, kanhandlingerne ikke regnes for vold, fordi de ikke kan forventes at have samme virkningpå personen, som hvis de indgik i et skænderi. Som Jonas udtrykker det i nedenstå-ende citat afhænger opfattelsen af trusler af den situation, hvor de bliver sagt.”Det kommer jo an på, om man siger det for sjov. Jeg kan jo godt sigetil dig, ’jeg smadrer dig’, og jeg kan også sige til min kæreste ’jeg ban-ker dig’ – i sjov. Men hvis man står og er uvenner, så kan man jo godtet eller andet sted tro på det, og så synes jeg, at det er psykisk vold,for så bliver hun jo bange for det, eller bange for at der sker noget.Og så bagefter vil hun tænke, hvad med næste gang vi er uvenner.”(Jonas, 18 år)
En enkelt af pigerne, der oplevede at komme slemt til skade, da hun sloges for sjovmed sin tidligere kæreste, har svært ved at opfatte det som fysisk vold, fordi detfandt sted under leg. Der er en tendens til at bagatellisere handlingerne.”Altså, jeg synes at kærestevold kan være mange ting. Nu kom jeg joaldrig sådan rigtig til skade under mit forhold. Ja, jeg fik et hul i læbenog ja, jeg ramte en sofa, men det var jo ikke fordi, han smed mig ned i93
sofaen med vilje. Men han gik bestemt over mine grænser, og jegblev virkelig bange. Det er derfor, jeg føler afmagt, og så begynder jegat græde, og det synes jeg også - det er også kærestevold. Det er ikkei orden, fordi at hvad kan man sige, så ryger tilliden ligesom også tilpersonen. Fordi altså, jamen, hvad er det næste skridt, jamen, kanhan så lige pludselig finde på et eller andet, hvis man nu kommer opog skændes f.eks.? […]”(Maria, 22 år)
At slås for sjov ses som udtryk for en måde at flirte på blandt unge. Internationaleundersøgelser fremhæver også, at der i unges kæresteforhold indgår samtykkendevold som en del af en leg. Det understreges dog samtidig, at for mange unge kangrænserne imellem leg og vold være uklare, og handlingerne kan derfor ende i kære-stevold (Barteret al.2009; Fosheeet al.2007; Hird 2000; Johnsonet al.2005; Lavoieet al.2000). Som citatet viser, forstod Maria handlingerne ud fra den angst og det til-lidsbrud, som handlingerne medførte. Det var altså ikke de fysiske skader, der fikhende til at opfatte adfærden som en form for kærestevold, men den latente vold4som Jonas også peger på i foregående citat.VOLDENSHY P PI G HE D
Flere af de unges opfattelse af kærestevold er knyttet til voldens hyppighed. Disseunge understreger, at kærestevold ikke kan udgøres af et enkeltstående tilfælde,men i stedet er betinget af gentagen brug af vold. Som en af pigerne forklarer: ”Ja,jeg tror det skal være noget gentagent, hvis det skal værekærestevold,for ellers så erdet jo bare et slag”.Selv samme pige har oplevet at få en lussing af en tidligere kære-ste, men italesætte ikke denne oplevelse som kærestevold, da det netop var et en-keltstående tilfælde.Drengene giver udtryk for, at et enkeltstående og ubevidst voldshandling under på-virkning af alkohol ikke klart kan defineres som kærestevold. De mener, at hensigtensjældent er bevidst under indtagelse af alkohol, og at en enkelt lussing derfor letterekan forklares som et uheld. Selvom handlingen ikke er acceptabel, så gør alkohol oghandlingens enkeltstående karakter det mere ’menneskeligt’ og forståelig, fordi in-tentionen ikke er at gøre skade. Hyppighed eller handlingens gentagelse spiller sam-men med intentionen derfor også en rolle for drengenes opfattelse af kærestevold.Det var dog ikke alle unge, der delte holdningen om hyppigheden og gentagelse somen afgørende faktor. Blandt de unge på den tekniske skole mente de ældste af piger-ne således, at et slag altid vil være kærestevold uanset hyppighed.”[…] Hvis jeg gav min kæreste en lussing, så ville jeg være meget, me-get flov over det i resten af vores forhold. Altså, jeg ville virkelig sy-
4
Latent vold er oplevelsen af et konstant potentiale for voldsudsættelse, det vil sige, det er når angsten for den
mulige vold styrer ens adfærd (Isdal 2000).
94
nes, at det var skamfuldt. Så jeg ville faktisk betragte det som kære-stevold, uden at der behøvede være noget mønster i det […]”(Agnete, 29 år)
Der har således været fire gennemgående faktorer, som har påvirket de unges opfat-telse af kærestevold, og som nuancerer og udfordrer vores begrebsmæssige af-grænsning. Som beskrevet er mange af de unges holdninger betinget af handlingensintention, hyppighed, situation og skadevirkning, hvoraf sidstnævnte følger vores de-finitoriske udgangspunkt. Deres holdninger er forankret i den sociale kontekst somungdomslivet udgør, og afspejler på sin vis en kulturelt forankret opfattelse af kære-stevold, der ikke per definition vurderer alle voldshandlinger som upassende og uac-ceptable.
95
16.3 KØNNETS BETYDNING FOR ROLLEN SOM UDØVER OG OFFER FOR KÆRESTEVOLDKøn spiller en helt central rolle for de unges måde at tale om volden på. Oftest frem-stiller de unge kærestevold som kønsbaseret vold, hvor piger er ofre og drengevoldsudøvere, hvilket i stor udstrækning har indflydelse på de unges holdninger. Ita-lesættelsen afspejler den vægt de unge tillægger fysisk vold, styrkeforholdet imellemmænd og kvinder, og de kønsbestemte forventninger til rollefordelingen i et kæreste-forhold.Når de unge taler om drenge som de primære udøvere og piger som de primære of-re, vidner det ikke kun om nogle stereotype kønsforestillinger, men afspejler samtidigden virkelighed der ligger til grund for denne normative opfattelse, dvs. partnervolderog opleves som et ligestillingsproblem (Reinicke 2005; Schüttet al.2008).OPF A T TE L S E N AF D RE N GE S O M D E P RI M Æ RE UD Ø VE REGenerelt italesætter både drengene og pigerne, drenge som voldsudøvere. Opfattel-sen hænger sammen med, at de unge primært forbinder kærestevold med fysiskvold. Udøvere er mænd, der qua deres kropsbygning er fysisk stærkere end kvinder,og dermed har potentialet til at forsage størst fysisk skade.De unges holdninger afspejler således nogle normative forestillinger om mænd ogkvinders handlemuligheder i kraft af deres køn (Black & Weisz 2004). Som Jonas i ne-denstående citat forklarer, er styrkeforholdet afgørende for om volden opfattes somacceptabel eller uacceptabel:”Det har alle [mænd] jo [fortjent en lussing], altså fordi kvinder ersvagere - uden at sige at kvinder er svage - muskulær-mæssigt såerkvinder jo svagere end mænd på den måde. For mig er det forkert,altså hvis jeg stak min kæreste en lussing, så ville jeg da synes, at detvar dybt forkert, men hvis hun stak mig én… Altså, hvis hun havdeværet et svin, så ville jeg ikke stikke hende en lussing, mens hvis jeghavde været det, så ville jeg synes, at det var okay, jeg fik en lussing.”(Jonas, 18 år)
De fleste af pigerne og en mindre del af drengene erkender dog, at kvinder også kanudsætte mænd for både fysisk og psykisk kærestevold. Men de mener primært, at fy-sisk kærestevold mod en mand vil være afhængig af, om kvinden er større og dermedstærkere end manden. I nedenstående citater fremgår det, hvordan de unge kæderstørrelsesforholdet imellem parterne sammen med handlingens mulige skadevirk-ning, for at bestemme om handlingen kan kategoriseres som kærestevold.Mads: ”Ja ja, jeg får sgu da et par flade en gang imellem, men det kanman ikke kalde for vold, det er bare sådan [klasklyd].”Interviewer: Hvornår synes I, at noget er kærestevold?Mads: ”Det er kun, når manden slår kvinden.”
96
Jonas: ”Det kan også godt være den anden vej. Prøv nu at se ham derden lille censor vi havde i sidste uge, hvis han boede med en kæreste,der var halvandet hoved højere end ham - damer der er store, de fin-des - så kan hun sgu da slå hårdere end ham, afhængigt at om huntræner, eller hvad hun laver.”(Mads og Jonas, 21 og 18 år)”Jeg har faktisk en gang prøvet, hvor jeg gik på Strøget, og jeg så såen pige, hvor der var en eller anden dreng, der sagde noget til hende,og så går hun bare hen og knalder ham én, så han bare lægger signed. Og når jeg tænker på, så var hun faktisk et ret stort Amagerbrød,og han var faktisk en lille sød et eller andet mand, som bare lige skul-le fyre en eller anden sjov kommentar af, da blev jeg også forskræk-ket.Datænkte jeg, ’hva’ fanden sker der her?’, men det var også for-di, hun var mere mandlig end manden [flere smågriner], så jeg troraltså også, det har noget at gøre med udseendet. Hvis du ser en elleranden dominerende dreng og en eller anden pige, der bare står oggræder og er ked af det, og hun giver ham en ordentlig lussing, såville jeg ikke tænke kærestevold.”(Sofia, 18 år)
Sofias beskrivelse viser, at de unge har en tendens til at reproducere nogle stereoty-pe forestillinger om mænd og kvinders udseende og adfærd, når de for eksempel ma-skuliniserer den voldsudøvende kvinde ved at referere til hende som et ”Amager-brød” eller som mandig. De ovenstående citater illustrerer endvidere, hvordan opfat-telsen af kvinder som voldsudøvere er afhængig af, om de styrkemæssigt er overle-gen en mand.Flere af pigerne mener også, at drenge i højere grad end piger er udsat for psykiskkærestevold, fx i form af sladder, og de italesætter sladder som et ’våben’, som pigerkan bruge mod drenge.OPF A T TE L S E N PI G E R S O M D E P RI M Æ RE O F REPigerne har en mere nuanceret opfattelse af offerrollen, end drengene har. Et par afpigerne mener, at piger har den fordel frem for drenge, at de har lettere ved at bliveopfattet som voldsoffer, og piger udnytter dette. I nedenstående citat illustrerer Rosaog Fies diskussion, hvordan pigerne på trods af deres afstandtagen til vold gennemderes handlinger reproducerer en kønsbaseret norm, der legitimerer pigers vold.Fie: ”Nu tror jeg ikke, at jeg kan lade være med at komme lidt ind pådet med kønsroller, fordi når jeg tænker over det, så har jeg det så-dan lidt, det er ret dårligt moralsk, men jeg synes måske, altså nu harjeg sådan set slået på nogle af mine fyre, hvis jeg er blevet sure pådem,menjeg tænker ikke sådan over det som noget…” [afbrydes]Rosa: ”Det har jeg da også gjort!”Fie: ”Tænker I ikke, hvis en pige slår en dreng - det må man gerne?”[flere siger ’ja’](Rosa og Fie, 17 og 19 år)97
Piger er bevidste om. at omverdenen vil have lettere ved at acceptere at de er fysiskvoldelige, fordi volden opfattes som mindre skadelig end vold fra drenge. Denne op-fattelse går igen i Kærestevoldsundersøgelsen 2008 og det canadiske studie af Searset al.,hvor det tilsvarende blev beskrevet, hvordan pigers udøvelse af fysisk vold i hø-jere grad accepteredes end drenges, fordi volden ikke blev opfattet som skadeliggø-rende (Schüttet al.2008; Searset al.2006).Mange af drengenes beskrivelser af kvinders fysiske voldsudøvelse mod mænd sæt-ter spørgsmålstegn ved alvoren heraf og tenderer til at latterliggøre både fysisk ogseksuel vold mod mænd. Latterliggørelsen demonstrerer, at drengenes opfattelse afmaskulinitet er tæt forbundet med det at være stærkere end piger, hvilket ydermeregør det derfor svært for drengene at blive opfattet som offer for vold fra en pigekæ-reste. Nogle af drengene giver endvidere udtryk for en kønsbestemt rollefordeling ikæresteforholdet, hvor manden opfattes som beskytteren af pigen, en opfattelse derfordømmer den voldsdøvende dreng, og positionere pigen som det primære offerherfor.Selvom de unge generelt italesætter piger som de primære ofre for fysisk kæreste-vold, mener flere piger end drenge, at også drenge kan være ofre for kærestevold, dade har været vidne til piger/kvinder, der har udøvet både fysisk og psykisk kæreste-vold. Louises fortælling er et eksempel på nuancerne i pigernes opfattelse af offerrol-len.”Jeghavde et vennepar, da jeg gik i 10. Klasse, de var kærester, ognår de endelig sådan var sammen, så var det rigtig rigtig godt, men li-ge så snart han ikke gjorde, hvad hun sagde, så gik hun HELT amok.Og det var sådan til vores dimissionsfest, var de næsten lige gået frahinanden, og de kom rigtig op at slås, hvor det var sådan, at der varnogen, der blev nødt til at skille dem ad, hvor de gik helt amok påhinanden. Altså, det var lige meget, hvad han gjorde, så slog hunham. Hun gik helt amok, jeg har aldrig set noget lignende i mit liv, detså sindssygt ud. Så jeg tror altså godt, at piger de kan være lige såslemme, som fyre de kan.”(Louise, 17 år)
På trods af pigernes generelle afstandstagen til vold, fortæller seks af de 14 piger alli-gevel, at de har slået deres kæreste typisk i form af en lussing, og to fortæller at debrugt ’verbal vold’ ved at tale nedsættende og sladre om kæresten og bryde dennestillid. Dette vidner om den kontrast, der er imellem pigernes grundlæggende holdningtil vold, og den adfærd de rent faktisk beskriver (Barter & Renold 2000). Til sammen-ligning fortæller ingen af drengene, at de har udøvet psykisk vold, og kun én dreng ifokusgrupperne fortæller, at han til tider har slået sin kæreste med flad hånd (lus-sing).Et par af de ældste piger forsøger dog at udfordre den stereotype forestilling om pi-ger som de ’svage ofre’ og drenge som de ’stærke voldsudøvere’.98
”Jamen, det er fordi, jeg hader alle de der kønsting på den dér måde,at kvinder ersådaneller at mænd ersådan.Jeg synes, at der er nogleting, som man burde kæmpe for at lave om på i hvert fald. Vi skal dalave om på de der ting, vi skal da lave om på, at kvinder skal have ryfor at være svage, og mændene skal da lave om på, at de har et ry forat være voldelige, eller sådan som det sådan bliver lagt ud lige nu,sådan skal det ikke være.”( Siri, 25 år)
De unge italesætter således fysisk vold som en kønsbaseret vold, som piger er særligtudsatte for. På den måde reproducerer de unge igennem både tale og handling denkønsstereotype opfattelse af drenge som de primære udøvere af fysisk vold og pigersom de primære ofre herfor (Black & Weisz 2004). Omvendt taler de unge om psykiskvold som en særlig ’kvindelig’ voldsform, hvor drenge kan indtage positionen som of-fer, hvilket samtidig udfordrer den gængse forestilling om kærestevold.
99
16.4 ”EN FORSTÅELIG FLAD” –DEN ACCEPTABLE KÆRESTEVOLDEt flertal af de unge skelner imellem acceptabel og uacceptabel vold, en skelnen derpræger deres opfattelse af, hvornår en handling kan kategoriseres som kærestevold.Men det er kun ”en flad”, der i fokusgrupperne accepteres som en voldsform, derundtagelsesvis kan tages i brug, og brugen forudsætter en konflikt af en særlig karak-ter, der kan retfærdiggøre handlingen og gøre den legitim.Det kan være nedværdigende eller ydmygende behandling og utroskab i kærestefor-holdet. Derudover accepteres det kun, at piger uddeler en lussing.Størstedelen af de unge synes således, det er i orden, at pigen ved utroskab uddeleren lussing, mens drengen italesættes som den utro kæreste, der skal tage imod den’rimelige’ straf.Når de unge legitimerer volden, er det ved at italesætte den som en selvforskyldtstraf, som nogle af pigerne bliver enige om at kalde en ’forståelig flad’.”Hvismin kæreste, eller, nu har jeg så ikke nogen, men hvis jeg havdeen kæreste, og han havde været utro, jamen, så havde jeg muligvisgodt kunnet stikke ham en flad i raseri, men så havde han ligesomogså selv lagt, altså så er han selv skyld i det. Men i voldelige forhold,der er det jo typisk et symbol på afmagt, de føler så meget afmagt, atde bliver nødt til at ty til vold. Det er den eneste måde, de kan kom-munikere på. Og det er dér, hvor at det ikke er okay. Det er i hvertfald min holdning.”(Susanne, 18 år)
Mens pigerne især taler om kærestevold som et udtryk for afmagt og primitiv ad-færd, tydeliggør de unges sondring imellem uacceptabel og acceptabel vold viser, atomstændighederne har betydning for, om fysisk vold kan retfærdiggøres og dermedaccepteres.Charlotte: ”Jeg synes ikke, at der er noget grundlag for at slå, ligemeget hvad den anden har gjort, så synes jeg ikke, at der er nogetgrundlag. Så kan man bruge verbal kraft på den måde, at man kan si-ge ’det synes jeg ikke var ok’ eller forsvare sig verbalt, men man skalsimpelthen ikke begynde at forsvare sig [fysisk], det er der aldrigkommet noget godt ud af.”Sofia: ”Ej, det ved jeg faktisk ikke, ja nu ved jeg godt, at jeg har fåetsagt alt muligt, men hvis I står der, og jeres kæreste så lige pludseligsiger til jer, ’fuck dig, din fucking luder, jeg må fandeme snakke med,hvem jeg har lyst til’, ville I så ikke have slået? Helt ærligt?”Marlene: ”Jo, det ville ikke have været sådan hårdt smadre-agtigt,men jeg ville have slået – jo.”(Charlotte, Sofia og Marlene, 18 år)
Pigerne retfærdiggør her volden ved at bruge nedværdigende tale som et eksempelpå uacceptabel kæresteadfærd, og flere af drengene tenderer ligeledes til at se vol-den som selvforskyldt ved at henvise til deres egen forudgående opførsel som upas-100
sende. Ifølge flere af de unge har pigerne således en form for socialt carte blanche tilat straffe deres kæreste med en lussing, og enkelte af drengene giver ligefrem udtrykfor, at de en gang imellem foretrækker denne form for konflikthåndtering frem for enverbal konflikt.Markus: ”Nogle gange vil jeg sgu bare hellere have en flad end at ståog tage sådan en lang samtale med ens kæreste.” [Andre stemmer imed et ’ja’ og smågriner] ”Nogle gange så bliver et meget lille emnetil rigtig meget i sådan en lille 16-årig pigehjerne, det er helt sinds-sygt. Hvor mænd de bare siger bom bom bom-færdig videre, så kandet tage en halv dag. Så bare en flad og så er det ovre.”Jonas: ”Hvis drenge bliver uvenner, så går der fem minutter, så gårjeg over til min ven og siger, ’det må du fandeme undskylde’ – bomfærdig. Hvis det er piger, så kan de være uvenner i flere uger.”(Markus og Jonas, 16 og 18 år)
Drengene mener, at piger generelt er dårligere til at håndtere konflikter, fordi de erlængere tid om at udrede konflikten og derfor er uvenner i længere tid. Af samme år-sag giver mange af drengene ofte deres kærester ret, for at undgå en længerevaren-de uenighed.En enkelt af drengene mener i modsætning til de andre drenge, at han på samme vissom piger kan være berettiget til at give sin kæreste en lussing. Han fortæller, at hanved flere tilfælde har givet sin kæreste en lussing i en konfliktsituation. Samme drengudtrykker også en tendens til at ville kontrollere sin kæreste, da han ikke mener, athun bør have drengevenner.I tråd med andre undersøgelser er de unges opfattelse af kærestevold således betin-get af de omstændigheder, hvori volden finder sted (Black & Weisz 2004; Searset al.2006).
101
16.5 DEN SEKSUELLE FORHANDLINGVoldsformen adskiller sig således fra den psykiske og fysiske vold, da den er knyttet tilde unges seksualitetsforståelse og til det intime domæne, der gør kæresterelationensærlig i forhold til andre relationer. Diskussionerne omhandlede, hvor langt man kangå i forhold til at presse en kæreste til sex, og afspejler, at de unge oplever forhand-linger om grænser, lyst og seksuelle behov, der gør det svært at afgøre, hvornår enhandling i denne situation egentlig er vold.Selvom de unge grundlæggende mener, at det ikke er i orden at presse en kæreste tilsex, kan et pres alligevel retfærdiggøres, hvis begge parter har haft deres seksuelledebut og er jævnaldrende.”Men de [drenge] har et behov jo. Men ja, det er jo ikke i orden atpresse en anden person til noget, personen ikke vil. Og lige på detpunkt [sex], der kommer det jo an på, om han også er jomfru, tænkerjeg, fordi en mand som ikke er jomfru er meget sådan mere tisseko-ne-over-det-hele, og flere på en gang, og mereplayerog alt sådannoget. Hvor én som måske ikke har haft sex før godt ville kunne tage,hvis en pige sagde, ’ej, lad os lige vente lidt, vi tager lige tre månedereller et eller andet, og så kan vi se, om jeg er klar til den tid’. Men alt-så, en fyr som måske havde haft sex ville jo nok gøre sådan og væresådan dér [presse sin kæreste], og så bare tænke udover hendes be-hov ik’.”(Susanne, 19 år)
Sex fremstilles af Susanne som et særligt behov for drenge, og andre af de ungekommer med lignende referencer som ”hantænker ’fedt nu fik jeg noget på dendumme’”eller ”hanhar ladet tissemanden gå foran sit hoved.De unge har genereltstereotype forestillinger om køn og seksualitet, der bl.a. betyder, at drenge ikke op-fattes som mulige ofre for seksuel vold, fordi de altid vil have lyst til sex.Samme tendens går igen i det britiske studie af Barteret al.Her viste individuelle in-terviews med unge, at drenge havde en gensidig forventning til hinanden om at væreseksuelt aktive. Og som i citatet ovenfor omtales seksuelt aktive drenge i det britiskestudie også som ’players’ - et udtryk der bruges om mænd med mange sexpartnere.I det britiske studie pegede pigerne på tvang som den hyppigste form for seksuelvold. At tvinge sig til seksuelt samvær kunne ske ved f.eks. trusler om at forlade part-neren, anklager om umodenhed eller ved at henvise til adfærden som en kærligheds-erklæring (Barteret al.2009).I fokusgruppeinterviewene var der kun få unge, der berettede om erfaringerne medeller kendskab til seksuel tvang. Det kan skyldes, at det er et meget sensitivt emne forde unge at tale om i plenum, eller at de har svært ved at begrebsliggøre deres erfa-ringer som grænseoverskridende, eller at de ikke har erfaringer hermed. Én pige for-tæller dog, at hun har følt sig presset til sex, og én dreng fortæller, at han ved et til-
102
fælde med en tidligere kæreste, oplevede at hun havde sex med ham, da han var fuldog halvsov. Til forskel fra drengen beskriver pigen oplevelsen som dårlig.”Jeg prøvede også på et tidspunkt, hvor jeg virkelig ikke havde lyst,altså vi havde gjort det før og sådan, men jeg havde virkelig, virkelig,virkelig ikke lyst, det var med en tidligere kæreste, og han var baresådan ’kom nu’, og så til sidst var jeg bare sådan ’ja, okay’, men manligger bare dér, og så bagefter fandt man ud af, det var sgu da egent-lig ikke særlig rart, og bagefter gik det op for én okay, jeg blev egent-lig presset til det og halvt i søvne, at sige ’ja’ til det hér.”(Sofia, 18 år)
Blandt drengenes diskuteres også hvor grænsen går, før en handling er seksueltkrænkende.Mads: Det er vold, hvis hun siger ’nej’.Interviewer: Hvad hvis hun ikke siger noget?Mads: Så ved man det ikke.Jonas: Så må man prøve sig frem, så skal man måske ikke fyre igen-nem, men mere stille og roligt.Mads: Hvis hun ikke siger noget, så er det fordi, at hun godt vil havedet. Hun siger ikke ’ja’, hvis du bare gør det vel. Hvis hun ikke sigernoget, så har hun det vel også okay med det. Hvis hun siger ’nej’…Jonas: Ja, eller ’av for satan’, så kan det jo godt være, man lige stop-per…Mads: Nej, man gør ej, men stopper hvis hun siger ’nej’ eller ’stop’.(Jonas og Mads, 18 og 21 år)
Som drengenes diskussion viser, er der ikke helt enighed om, hvornår en handling erseksuel vold. For Mads er det overtrædelsen af et verbalt ’nej’ eller ’stop’, der afgørom det er vold, mens det for Jonas også kan være kropssprog og andre verbale ud-sagn der udgør et ’nej’. Samme tendens finder man i andre studier, der viser, at ungehar en forventning om, at drenge initierer seksuel aktivitet, som piger så forventes atkunne regulere (Barteret al.2009; Hird 2000; Lavoieet al.2000).De følelsesmæssige forhold imellem parterne er også af afgørende betydning for deunges opfattelse af seksuel vold. Den part der er mest forelsket vil være mere skrøbe-lig overfor et seksuelt pres end den anden part. Gymnasieeleverne fremhæver, at be-vidstheden om gensidige følelser er vigtig for at undgå seksuel udnyttelse.Sex kan indebære en forhandling i en situation, hvor grænser, lyst og behov kan væreuklare pga. af begrænsede erfaringer om egne og modpartens forventninger og sek-suelle spilleregler. Oplevelsen af kompromis og grænseoverskridende adfærd kanvære flydende, og det kan derfor være svært for de unge at afgøre, hvornår der er ta-le om seksuel vold, hvilket gør de unge særligt sårbare i deres tidlige kæresteforhold(Bramsen 2012; Lacasse & Mendelson 2007).
103
16.6 DE UNGES EGNE ERFARINGER OM KÆRESTEVOLDDe unges eget kendskab til og/eller egne erfaringer med grænseoverskridende ad-færd fra en kæreste har betydning for, om de opfatter handlingen som vold, og der erbetydelige kønsforskelle heri.Fjorten piger har kendskab til, hvad vi i undersøgelsen definerer som fysisk og psykiskkærestevold. Seks af de 14 piger fortæller, at de har erfaringer med grænseoverskri-dende adfærd fra en kæreste, og det er næsten udelukkende erfaringer i forhold tilen tidligere og ofte deres første kæreste. Kun én af pigerne har en enkelt gang ople-vet det i sit nuværende forhold. Fire af pigerne fortæller, at de var 14-15 år, da detstod på, og for tre af pigernes vedkommende var deres kæreste mellem to og fire årældre end dem.Der er ingen af drengene, som fortæller om lignende erfaringer med en kæreste. Detbehøver ikke at betyde, at drengene ikke har erfaringer hermed, men kan være et ud-tryk for, at drengene har sværere ved at tale om disse erfaringer i en gruppe medjævnaldrende drenge, eller at de ikke opfatter handlinger krænkende på samme må-de. For eksempel fortæller fire af drengene, at de én eller flere gange har fået en lus-sing af en kæreste, men det er ikke en handling, de italesætter som grænseoverskri-dende eller intimiderende, men som en form for konflikthåndtering og som straf forat have opført sig ’upassende’. To af drengene fortæller, at de har erfaringer medkontrollerende kærester, men heller ikke de opfatter handlingerne som grænseover-skridende, men snarere som et incitament til at afslutte forholdet.Herudover har ti unge kendskab til venner/veninder, der har været udsat for grænse-overskridende adfærd eller været vidne hertil.LUS S I N G E R,K O N TR O L O G I S O L A TI O N
Selvom ingen af pigerne indledningsvist bruger betegnelsen kærestevold om de ople-velser, som de har haft, ræsonnerer flere af dem sig frem til at handlingerne har væ-ret en form for kærestevold. Fem af pigerne har erfaringer med psykisk vold. Psykiskvold kommer ofte til udtryk gennem handlinger, der har til formål at dominerer ogkontrollere den anden person (Isdal 2000), hvilket er i tråd med pigernes erfaringermed tidligere kærester, som på forskellig vis har villet bestemme hvem og hvornår,de kunne se deres venner/veninder, og/eller kritiseret eller talt nedsættende omdem. Beskrivelserne stemmer godt overens med andre kvalitative undersøgelser,hvor kontrol fra en kæreste ofte er centreret omkring ønsket om at afbryde venska-ber eller sociale netværker, som partneren er en del af og derved isolere personen(Barteret al.2009).På mange måder minder pigernes beskrivelser om de to drenges erfaringer med kæ-rester, der har optrådt kontrollerende og haft fjendsk adfærd overfor drengenesvenner. Men forskellen er, at drengene ikke italesætter erfaringerne som krænkende.104
To piger fortæller, hvordan de gentagne gange er blevet slået af deres kæreste typiskmed flad hånd, en af pigerne ved et enkeltstående tilfælde oplevet at få en lussing afen kæreste, og en enkelt pige beskriver, hvordan dét at slås for sjov kunne ende igrænseoverskridende og voldelig adfærd, når hendes kæreste ikke ville stoppe.”[…] Han havde ikke, han havde ikke nogen situationsfornemmelse, vikunne godt lide at slås for sjov, det endte tit med at han tog for hårdtfat, og han stoppede ikke, hvis jeg begyndte at græde, og så blev hanbare sur over det. Hvilket er virkelig, virkelig ubehageligt altså, og detvar sådan noget med at den ene gang, da fik jeg slået hovedet ned ihjørnet på en sofa, og han var også ved at flække min læbe den enegang.”(Maria, 22 år)
Denne tendens er som tidligere beskrevet velkendt fra andre studier, hvor unge giverudtryk for, at de kan have svært ved at differentiere flirtende adfærd fra voldshand-linger (Johnsonet al.2005).ÅRS A GE RTI L K Æ RE S T E VO L D E N
Med udgangspunkt i egne erfaringer og/eller kendskab til venner/veninder udsat forvold, peger de unge på både individuelle og sociale faktorer som årsag til, at en kære-ste kan optræde grænseoverskridende og voldeligt.US I K K E R HE D,J AL O US I O G
AL K O HO L P Å VI RK N I N G
At være usikker på sig selv og på kæresteforholdet er en forklaring på volden, der gårigen blandt pigerne, og hermed at en kærestes voldelige adfærd ofte er udtryk for ja-lousi. Det angives også i andre undersøgelser som en af de primære årsager til kære-stevold (Barteret al.2009; Johnsonet al.2005; Lavoieet al.2000).”Grunden til at min kæreste slog mig, det kom af jalousi. I starten vardet sådan noget med, at jeg snakkede med min ekskæreste og sådannoget, men til sidst blev det sådan nogle helt almindelig ting, som atjeg hellere ville se mine veninder – eller ikke hellere, menogsåvillese mine veninder, og det kom faktisk så langt ud, at altså… Det er må-ske også en af grundene til at jeg isolerede mig så meget, for han blevsådan i dårligt humør, når jeg var sammen med mine veninder, og såville jeg jo hellere have at der var god stemning, og så lod jeg ligesomvære.”(Olivia, 19 år)
Nogle unge fremhæver også alkohol som en katalysator for fysisk voldelig adfærd entendens der også genfindes i andre studier (Lavoieet al.2000). I modsætning tildrengene, der i en vis grad opfatter voldelig adfærd under alkohol påvirkning som’menneskelig’ og dermed mere forståelig, mener ingen af pigerne, at alkohol kanundskylde eller skabe forståelse for denne form for handlinger.FO RHO L DI O P VÆ K S TE N
105
Til forskel fra de unge på den tekniske skole peger gymnasieeleverne også på opvæk-sten som en særlig faktor, der kan have indflydelse på, om personer lærer, at vold eren acceptabel adfærd og/eller konfliktløsningsform. Drengene peger på omsorgsvigtog familiære problemer som en årsag til, at en ung kan udvikle en kontrollerende ogvoldelig adfærd overfor en kæreste.Andre undersøgelser angiver tilsvarende, at vold i familien har sammenhæng medsenere fysisk voldelig adfærd og/eller øge risikoen for fysisk voldsudsættelse somung/voksen (Barter 2009; Fosheeet al.1999; Goveret al.2008; Wolf & Foshee 2003).Et studie i USA rapporterer, at unge har en opfattelse af, at man socialiseres ind i vol-delige adfærdsmønstrer gennem en voldelig omgangskreds og/eller opvækst(Johnsonet al.2005).VOLDENSK O N S E K VE N S E R
Udsættelsen for kærestevold har haft forskellige konsekvenser, tre piger beskriver, atvolden har gjort dem usikre på, hvem de selv er, og mere skeptiske og mistroiskeoverfor andre. Et par piger beskriver også, hvordan de mistede deres veninder, fordideres kæreste langsom isolerede dem fra deres omgangskreds.”(…) Han var sådan meget on-off, det sidste stykke tid, og jeg tror ba-re, hvad kan man sige, det var jo ikke fordi jeg blev omklamrende,men jeg blev rigtig, rigtig, rigtig usikker og kunne faktisk ikke stå påegne ben, og det tror jeg til sidst, han havde… Altså, jeg var jo slet ik-ke den samme person, som han startede med at være kæreste med,som jeg endte ud som. Det var det, der endte forholdet. Jeg har så si-den hen haft problemer med ham, hvor jeg har, jeg har udviklet migmeget, men han har ikke rigtig forstået og lært noget af det forhold,vi nu har haft. Jeg har taget de erfaringer, som jeg har gjort mig med,hvilket kan gøre mig mistroisk engang imellem, når jeg møder nye fy-re, altså, jeg er meget påpasselig og prøver jo at beskytte mig selv sågodt som muligt.”(Maria, 22 år)
Drengene, der har oplevet kontrollerende adfærd fra en kæreste, fortæller ikke omlignende konsekvenser. De er dog ikke desto mindre bevidste om de negative følel-ser, som relationen har givet dem, og giver også et eksempel på, hvordan en af deresgode kammerater er blevet isoleret fra deres vennegruppe af sin kæreste, og hvor-dan det går ud over kammeratskabet.
106
16.7 ÅRSAGER TIL FORTIELSE AF KÆRESTEVOLDI fokusgruppeinterviewene diskuterede de unge også hvilke grunde, der kan være tilat en person bliver sammen med en voldelig kæreste og ikke fortæller nogen om op-levelserne.Mens pigernes forklaringer tager afsæt i egne erfaringer og/eller kendskab til venin-ders voldsudsættelse, udtrykker drengene i højere grad deres holdninger ud fra sce-nerier om piger, der bliver sammen med voldelige drenge.De unge taler grundlæggende om to hovedårsager til, at unge ikke taler om voldenog opsøger hjælp. Det ene er tendensen til at opfatte voldshandlingerne som ennormal del af forholdet, og det andet er det tabu, der ligger i at bryde tavsheden, ogidentificere sig selv som offer for kærestevold.NO R M AL I S E RI N G AF V O L D E NDe unge piger med kærestevoldserfaring fortæller, at de opfattede deres voldsople-velser som en normal del af forholdet, og derfor ikke fortalte om dem til nogen. Ud afde seks piger i vores undersøgelse, der selv havde oplevet kærestevold, havde de fireførst fortalt om deres oplevelser, enten lige før eller lige efter forholdet var afsluttet.Pigerne fortæller, at de gik alene med oplevelserne, fordi de havde meget lidt elleringen tidligere erfaringer med kæresteforhold, og derfor var usikre på, hvad der ernormalt i et kæresteforhold, og fordi de mente, at jævnaldrende havde lignende op-levelser med deres kærester.Det er i overensstemmelse med, hvad tidligere undersøgelser har vist, nemlig at ungesjældent fortæller nogen om oplevelserne, og hvis de gør, er det som regel til en veneller veninde (Ashley & Foshee 2005a; Ashley & Foshee 2005b; Barter 2009).Normalisering af volden blandt ofre for partnervold er en kendt tendens blandtvoldsudsatte kvinder, hvor årsagerne til volden gradvist vendes mod dem selv(Enander 2010).”Jeg sagde i hvert fald ikke noget højt, for det første tænkte jeg at detvar normalt, og efter et stykke tid tænkte jeg ’måske er det ikke heltnormalt at han slår mig’. Jeg kunne jo selv mærke, at jeg ikke synes,at det var behageligt, jeg synes ikke det var fedt på den måde, menjeg tænkte ’det er et forhold, sådan erdet’.”(Charlotte, 18 år)
For de unge hænger normaliseringen også sammen med en tendens til at bagatellise-re volden og en usikkerhed på, hvad kæresterelationens indebærer, og begrænsedeeller ingen tidligere erfaringer om kæresteforhold.De giver udtryk for, at det er svært for unge at vide, hvad de kan forvente, og hvadder forventes af dem i et kæresteforhold, og det medfører en form for usikkerhedomkring relationen.107
Interviewer: ”Var det [kærestevolden] noget du fortalte til nogen?”Maria: ”Nej, det var det ikke, jeg holdt alt for mig selv, også hvad jegsynes, der var af problemer. Ja, for det var jo bare mig, der var tossetog fjollet, men det var sikkert ikke noget, og han er jo så fantastisk oggør alting og blablabla. Så jeg sagde heller ikke noget selv, fordi at al-ting synes jo, på et eller andet punkt, stadig at være rigtigt nok, nårman står i det. Det er igen det dér med, når du ser det indefra digselv, så kan du ikke se de problemer, der er lige for næsen af dig, ogat det ikke er det [forholdet], det bør være. Der kunne jeg godt havebrugt, at der var et par stykker, der havde taget fat i mig og sagt, ’hørlige, det her det er altså ikke godt for dig, du er helt væk nu altså’.Det havde været rart.”(Maria, 22 år)
BA G A TE L L I S E RI N G O G S E L VBE B RE J D E L S E RBlandt voksne er det velkendt, at et offer for partnervold ofte har svært ved at identi-ficere sig selv som voldsudsat og i behov af støtte og ikke sjældent bagatelliserer vol-den og retter bebrejdelser mod sig selv (Ismailet al.2007; Wiklundet al.2010). Derer en tendens til at både partner og den voldsudsatte skyldbelægger offeret for athave fremprovokeret volden.”[…] jeg følte ligesom, at jeg havde en del af skylden, så havde manligesom gjort noget som havde provokeret ens kæreste, så er man velogså selv lidt skyld i det, selvom det ikke retfærdiggør det”.(Olivia, 19 år)
I voldsofres sociale netværk og i samfundet som sådan kan der også findes en ten-dens til at bebrejde den voldsudsatte person for ikke at forlade partneren eller for atfinde sammen med partneren igen (Ismailet al.2007; Reinicke 2005; Wiklundet al.2010).I fokusgruppeinterview udtrykker nogle af drengene en tilsvarende holdning i forbin-delse med, at en af dem har berettet om en episode, hvor en pige blev udsat for fy-sisk vold.Rasmus: ”[…] Hun var helt grædefærdig, og så slog hun op med ham– og alle var sådan jubel over det. Men nu er de samme igen, hvorman tænker ’så kan det sgu også være lige meget altså.’”Sigurd: ”Ja, så må hun sejle i sin egen sø.”(Rasmus og Sigurd, 19 år)
Frygten for at blive opfattet som værende ’dum’, når man som voldsudsat bliver i etkæresteforhold, som drengene hentyder til i ovenstående citat, er en central barrierei forhold til at opsøge hjælp (Enander 2010).”Jeg tror også, at der er mange unge der… der er jo mange initiativermed ’bliver du slået af din kæreste, så ring på det her nummer’, ogdet er et rigtig godt tilbud, på den måde for dem der gør det, men jegså ikke mig selv som et offer, da jeg blev slået. Jeg ville føle mig som108
et offer, hvis jeg skulle ringe og sige ’jeg bliver slået af min kæreste’,og den opfattelse havde jeg jo ikke, jeg havde det jo ikke som et of-fer. […]”(Olivia, 19 år)
Positionen som ’offer’ og den offergørelse der ligger i at bede om hjælp, mener nogleaf pigerne også kan afholde unge fra at fortælle om oplevelserne og søge professio-nel hjælp.TA B UI S E RI N G O G S K A M F Ø L E L S EDe unge opfatter generelt kærestevold som et tabubelagt problem, men med en ten-dens til at opfatte kærestevold mod drenge som mere tabubelagt end vold mod pi-ger. En tendens der også blev fundet i Kærestevoldsundersøgelsen 2008 (Schüttet al.2008) og som genfindes i andre undersøgelser (Johnsonet al.2005).Pigerne mener, at grunden til at man kun sjældent hører om drenge, der udsættesfor kærestevold, er at drenge finder det mere ydmygende og skamfuldt end piger atblive udsat for vold fra en kæreste.Sofia: ”Tror I ikke, at det ligger i ydmygelsen på en eller anden måde,fordi det kan godt være det gør ondt på kvinder det slag de får, mendet må da også gøre ondt på en mands manddom og en mands per-sonlighed og mands alt, at blive slået af sin kvinde.”(Sofia, 18 år)
Sofia beskriver, at fysisk vold kan opleves som en krænkelse af mandens maskulinitetog kønsidentitet. Det opfattes som et svaghedstegn, når en dreng udsættes for fysiskvold af en pige, fordi hun anses for at være fysisk svagere end ham. Resultatet bliversom nedenstående diskussion illustrerer, at drenge der udsættes for fysisk kæreste-vold latterliggøres.Adel: ”Man kan heller ikke tage det seriøst, når jeg ringer til Sexlinjenf.eks. ’ja, jeg har lige fået tæsk af min dame’, det giver jo ingen me-ning.”Jonas: ”Det kommer an på, om du er sådan en meget lille én og spin-kel, nu kan jeg jo ikke lige komme på én.”Adel: ”Jeg ville ikke tage det seriøst, hvis der var en kammerat, derkom og sagde, ’jeg har fået tæsk af min kæreste’.”Jonas: ”Ja, det kunne jo godt være, jeg lige skulle holde mig for mun-den for ikke at grine.”(Adel og Jonas, 18 år)
For pigerne kan fortielsen også handle om at beholde den status, som erhverves gen-nem kæresteforholdet. Som Charlotte forklarer i nedenstående citat, havde hunigennem sit forhold med en ældre dreng fået en høj social status. Voldsoplevelsernebeskrives i citatet som skamfulde, og med muligheden for at ødelægge den status,som hun havde fået i kraft af en ældre kæreste.109
”[…] Der hvor jeg boede, var der en ret stor status, hvis man gik i ud-skolingen - 7., 8., 9. klasse - og så have en kæreste fra gymnasiet,såvar man altså noget,det havde en status, og jeg ville gerne beholdeden dér status ik’, så jeg sagde jo ikke til nogen, at jeg blev slået. Menat min kæreste gik i 3. g., og det var ret vildt, og det var en ret storstatus […]”(Charlotte, 18 år)
Denne tendens genfindes også i et canadisk studie, hvor fokusgruppeinterview medpiger viste, at på trods af at være udsat for både fysisk, psykisk og seksuel kæreste-vold så valgte pigerne at blive i kæresteforholdet, fordi dét at være i et kærestefor-hold associeredes med høj social status. Den værdi som et kæresteforhold tillagdes afpigerne, påvirkede dermed opfattelsen af deres situation og opfattelsen af dereshandlemuligheder i forhold til at opsøge hjælp og undgå kærestevold (Banisteret al.2003).
110
16.8. DE UNGES REAKTIONER PÅ AT VÆRE VIDNE TIL KÆRESTEVOLDDe unge blev også spurgt om, hvordan de ville reagere, hvis de overværede fremme-de blive udsat for vold af en kæreste eller havde kendskab til venner/veninder, derblev udsat for kærestevold.Flere af pigerne end drengene har haft erfaringer med venner eller veninder, der harværet udsat for kærestevold, og derfor er pigernes holdninger hyppigere baseret påkonkrete erfaringer, mens drengenes holdninger næsten udelukkende tager afsæt ihypotetiske scenarier, idet få af drengene har konkret kendskab til unge, der er ble-vet udsat for vold af en kæreste.De unges holdninger til hvordan de ville reagere, hvis de var vidne til en voldssituati-on, afhænger meget relationen til den voldsudsatte og udøveren. Der er således storforskel på de unges reaktioner alt afhængig, om det er én person, som de unge ken-der, eller om det er én fremmed, der udsættes for kærestevold, og de er opmærk-somme på de omkostninger for et venskabsforhold, det kan medføre at blande sig.Det er velbeskrevet, at partnervold imellem voksne stadigvæk opfattes som et privatanliggende, og det samme synes at gøre sig gældende for kærestevold blandt unge(Wiklundet al.2010).NÅRD E T E R N O GE N,M AN K E N D E R
I tilfælde hvor den unge kender det pågældende kærestepar, fortæller et par af pi-gerne, der har erfaring hermed, at de ville overveje, hvilke konsekvenser en indblan-ding kunne få for deres venskab med den pågældende person.”Jeg har også en veninde, som er i sådan et [voldeligt] forhold. Nårdet går godt eller da det gik godt, så var det virkelig godt, og når detgik skidt, så var det virkelig skidt, og det har nær kostet vores venskabflere gange, fordi at jeg nogle gange har prøvet at sige noget, og detder så sker det er, at når de så finder sammen igen, så er jeg ligesomhende, som har sagt nogle dårlige ting om ham eller har prøvet at hi-ve hende væk fra ham, og det har været rigtig tumult.”(Agnete, 29 år)
Langt de fleste af pigerne ville gribe ind, hvis de overværede deres veninde blive ud-sat for fysisk vold. Men én af pigerne fortæller, at hun har droppet kontakten helt tilen veninde, der blev udsat for fysisk vold, fordi hun ikke kunne holde ud, at venindeikke kunne sige fra.Derimod giver få af drengene direkte udtryk for, at de ville gribe ind, hvis de overvæ-rede en ven blive udsat for fysisk vold, især fordi de ville have svært ved tage voldenalvorlig, hvis det var en dreng, der blev slået af en pige. De mener ydermere, at detville opfattes som ydmygende for den udsatte ven, hvis de blandede sig. Drengeneville i højere grad forsøge at aflæse deres vens reaktion på volden, før de ville gribe111
ind, og snarere tilkendegive deres mening om handlingen overfor deres ven endegentlig at blande sig. De lægger også meget vægt på karakteren af relationen tilvennen, som en afgørende faktor for om de ville gribe ind eller snakke med deres venom volden. Drengene har helt klart lettere ved at forholde sig til, hvis det er en ven-inde, der bliver udsat for kærestevold. Her hersker der ingen tvivl om, at størstedelenville gribe ind, hvis en veninde blev udsat for fysisk vold. Men Adel udtrykker som deneneste, at han har svært ved tanken om, at andre skulle blande sig i hans kærestefor-hold.Jonas: ”Så var jeg gået over og havde sagt til ham, at det skulle hanlade være med at gøre på en nok ikke så pæn måde. Jeg synes i dethele taget sådan noget med vold er dybt respektløst, – altså det erokay lige med en drengestreg og give én af sine venner en lammer,men…”[afbrydes]Adel: ”Hvis jeg stod og gav min kæreste en flad, og der kom sådan enidiot som dig og sagde til mig, at det skulle jeg ikke gøre, så havde duogså bare fået en flad.”Jonas: ”Det kommer jo an på, hvis jeg kender dig. Hvis du stak dinkæreste en flad, så ville jeg nok bede dig om at lade være, fordi jegkender dig, men hvis det var én jeg så ude i byen, så ville jeg tænke,om der være nogen, der kender ham, der kan stoppe ham, men hvisdet så skete igen, så ville jeg nok gå over og sige ’så stopper vi me-ster’, fordi det synes jeg er dybt forkert.”Interviewer: ”Hvad med jer andre?”Adel: ”Jeg synes ikke, at man skal blande sig i andres… selvfølgelighvis det går galt, og han bliver ved med at slå hende, så skal man[gribe ind], men hvis det bare er en flad, så skal man ikke blande sig.”(Adel og Jonas, 18 år)
Som Adel og Jonas diskuterer, har de forskellige grænser for, hvornår de ville gribeind, hvis de overværede en de kendte give sin kæreste en lussing. Deres holdningerhertil afspejler samtidig deres noget forskellige opfattelse af, hvornår en handling kandefineres som kærestevold.
112
NÅR
D E T E R N O GE N,M AN I K K E K E N D E R
De unge diskuterer også, hvad de ville gøre, hvis de var vidner til kærestevold mellempersoner, som de ikke kender. Her har de unge ligeledes forskellige holdninger til,hvordan de ville gribe situationen an.De unges reaktioner på at være vidne til vold strækker sig fra at ville tilkalde hjælp forat undgå, selv at blive involveret, til at ville gøre sig synlig for den voldsudsatte per-son, og endelig til at ville blande sig fysisk og gå imellem parterne, eller skældevoldsmanden ud. Alle nævnte reaktionsmønstre er typisk møntet på en situation,hvor det er en dreng, der udøver fysisk vold mod en pige.For en del af de unge afhænger deres handlinger af de situationelle omstændigheder.Hvis volden foregår til en fest eller i anden social sammenhæng, ville flere af de ungeafvente og se, om der var nogle venner til parret, der kunne skride ind først.”Hvis det er nogen, jeg ikke kender, så tænker jeg ’jamen, har de ikkeogså nogen venner eller hvordan?’, hvor jeg har det sådan lidt, at deter meget at gå ind og gribe ind hos nogle mennesker, som jeg ikkekender, der har nogle seriøse problemer […]”.(Olivia, 19 år)
Olivias holdning afspejler den berøringsangst, der kan være for at involvere sig ifremmede personers samlivsproblemer, og citatet illustrerer samtidig, hvordan detkan være svært at reagere på kærestevold på linje med på partnervold blandt voksne.
113
17. FOREBYGGELSE OG STØTT E TIL VOLDSUDSATTE U NGE
Det er vigtigt at inddrage unges perspektiver og deres forslag til forebyggelse og hvil-ken støtte, der bør være tilgængelig for unge, der udsættes for vold i et kærestefor-hold. De unge diskuterede derfor i fokusgruppeinterview mulighederne for at fore-bygge kærestevold og blev spurgt om deres kendskab til aktuelle rådgivningsstederfor unge, der bliver udsat for vold af en kæreste, og om hvilke idéer de har til fore-byggelse af kærestevold.På trods af de unges begrænsede kendskab til eksisterende støttetilbud for unge ud-sat for kærestevold, har de mange idéer til hvordan vold i kæresteforhold kan fore-bygges. En central barriere for at opsøge hjælp og benytte de eksisterende tilbud erifølge de unge, at man ikke opfatter, at man har behov herfor. Et væsentlig tiltag iforhold til at forebygge kærestevold, mener de unge derfor er, at man allerede i entidlig alder undervises i, hvad et godt kæresteforhold indebærer, og at unge selv fårlov til at diskutere og udveksle deres egne holdninger hertil.Ved at få unge til at forholde sig til problemet, vil man kunne fremme, at unge bliver istand til at se, hvornår de udsættes for kærestevold og er i behov for hjælp.KENDSKABTI L A K TUE L L E F O RM E R F O R S T Ø T TE
De unge har et begrænset kendskab til rådgivningssteder, hvor man kan henvende sigfor at få hjælp i tilfælde af kærestevold. De unge nævner Sexlinjen, Ung på linjen,Ungdommens Røde Kors og Børnetelefonen, men de er dog i tvivl om, hvorvidt deforskellige rådgivningssteder er møntet på unge, der er udsat for kærestevold.Et par af drengene nævner også kvindekrisecentrer som en mulighed for unge vold-udsatte piger for at støtte.Nogle af de unge har set opslag i S-togene for en kampagne mod kærestevold med ensærlig telefonlinje. Men som en af pigerne, der har været udsat for kærestevold, for-klarer, så ville hun aldrig ringe til nummeret, fordi hun ikke så sig selv som et offer pådaværende tidspunkt. Andre af pigerne forklarer, at det ville være pinligt at skrivenummeret ned, mens man sidder i S-toget, selvom man måske har brug for det.Nogle af pigerne mener dog, at man gennem offentlige kampagner bliver opmærk-som på at stedet findes, og derfor selv ville kunne opsøge mere information på omdet på internettet. Men igen, det kræver at personen opfatter sig selv som i behov afhjælp, og flere af pigerne mener også, at det er et stort initiativ de unge selv skal tagefor at opsøge hjælp.Ingen af de unge nævner hjemmesidenditforhold.dk,der blev udarbejdet på bag-grund af Kærestevoldsundersøgelsen 2007 i et samarbejde imellem Det Kriminalpræ-ventive Råd, Ligestillingsafdelingen, Foreningen for børn og unge i voldsramte famili-er og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).114
De unge har heller ikke modtaget undervisning om kæresteforhold og kærestevold iskolen, selvom der blev udarbejdet et undervisningshæfte til brug i folkeskolen og vi-dereuddannelser.De unge har således et begrænset kendskab til tilbud om rådgivning, der er målrettetunge udsat for kærestevold. Med det relativt store udbud af forskellige ungdomsråd-givninger, har de unge samtidig svært ved at huske hvilke organisationer, der harmed hvilke problematikker at gøre. Nogle af de unge har dog lagt mærke til en S-togskampagne om kærestevold, men kan ikke huske hvem der stod bag kampagnen.IDÉERTI L F O RE BY G G E L S E O G S T Ø T TE
Flere af de unge foreslår, at alle unge skal undervises i, hvad et godt kæresteforholder, ligesom man i mange folkeskoler underviser børn i, hvad godt kammeratskab er.Mere undervisning var også de unges grundlægende anbefaling i den tidligere kære-stevoldsundersøgelse, 2007(Schütt et al. 2008). De unge i nærværende undersøgelsenævner tilsvarende, at undervisning om kæresteforhold og vold burde kunne inddra-ges som et led i seksualundervisningen.Som Agnete påpeger, er det helt centralt i forebyggelse af problemet, at unge over-hovedet ved hvad kærestevold er, og hvordan volden kan manifestere sig.”Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at man taler åbent om det ogfår defineret hvad kærestevold er. Vi snakker om, at der åbenbart errigtig mange, der ikke kender, hvor grænsen går, men at man faktisker voldelig overfor sin kæreste, det tror jeg ville være en stor sorg forfolk at finde ud af, at de havde været voldelige overfor deres kære-ste, fordi det var ikke det, de selv definerede som vold. Så hvis mankunne få defineret nogle rammer for, jamen hvornår er man en or-dentlig kæreste. Det tror jeg ville være en stor hjælp, fordi nogle gan-ge så skal de bare lige havde det dér spejl op, og se hvad de gentlighar gjort, før det går op for dem, at det er et problem.”(Agnete, 29 år)
At tale om volden og diskutere, hvad kærestevold egentlige indebærer, og lære deunge om, hvilke handlinger og adfærd der kan betragtes som kærestevold, bliver herforeslået som en mulighed for at forebygge og undgå gentagen kærestevold.Flere af pigerne mener også, at skolelærere skal være særligt opmærksomme på deunge, der mistrives, da det oftest er svært for unge selv at bede om professionelhjælp. Dog mener nogle af drengene, at det er vigtigt, at lærerne ikke dikterer, hvadet godt kæresteforhold er, men i stedet lader de unge selv diskutere i grupper ud fraforskellige konkrete cases, hvad de opfatter som et godt og et dårligt kæresteforhold.På den måde mener drengene, at man kan være med til at påvirke de unge, derhjemmefra måtte have nogle ’forkerte’ opfattelser og derved bryde den ’sociale arv’.For at støtte personer udsat for kærestevold, foreslår flere piger og drenge, at ungevia skolen og uddannelsessted får mulighed for at tale med nogle uvildige personerom kærestevold i klassen.115
De unge påpeger at, det er vigtigt, at det ikke er en lærer, da de unges åbenhed om-kring emnet i så fald ville være betinget af relationen til læreren. Nogle foreslår enskolepsykolog, og andre en mentor eller én der har personlig erfaring med emnet frafor eksempel et krisecenter.BE H AN D L I N G S TI L BU DTI L V O L D S U D Ø VE R
Én af drengene mener også, at der bør målrettes støtte til den voldsudøvende partsom et led i at forebygge at kærestevold gentages og videreføres ind i voksenlivet.Tilsvarende som der er behandlingstilbud til mænd, der udøver partnervold gennem’Alternativ til Vold’ og ’Dialog mod Vold’.En hotline hvor unge med voldelige tilbøjeligheder kunne henvende sig bliver ogsåforeslået som en mulighed.Jonas: ”I det store billede for at forebygge kærestevold og sådan no-get, så tror jeg godt at staten, eller hvem det nu er, kunne tilbyde eneller anden hjælp, hvis man selv kunne se at ’okay jeg har faktisk til-bøjeligheder’ eller jeg kunne ringe, hvis jeg ved, at der er nogen, derslår sin kæreste.”(Jonas, 18 år)
116
18. KONKLUSIONDer er siden den første danske kærestevoldundersøgelse i 2007 sket i fald i den sam-lede forekomst af psykisk, fysisk og/eller seksuel kærestevold blandt 16-24-årige iDanmark – og et fald i fysisk kærestevold blandt de unge kvinder.Men der er stadigvæk mange unge, der oplever grænseoverskridende adfærd og voldi deres tidlige kæresteforhold. Der er derfor fortsat behov for en forebyggende ind-sats over for kærestevold.De unge har en kønsstereotyp opfattelse af, hvem der kan være ofre for og udøvereaf kærestevold. Det påvirker deres opfattelse af kærestevold og deres muligheder forat reagere på volden. Hovedparten af de unge opfatter ikke grænseoverskridendehandlinger i kæresteforhold, som udtryk for kærestevold.En erkendelse af de negative effekter at en krænkende og voldelig adfærd blandt kæ-rester er en forudsætning for at forebygge denne adfærd.Der anbefales derfor en styrket indsats blandt børn og unge med oplysning om sek-suelle rettigheder, betydningen af gensidig respekt og en større indsigt i ikke-voldelige former for konfliktløsning i parforhold.Det kan bl.a. ske gennem undervisning i folkeskolen og de videre uddannelser – oggennem større offentlig information og dermed øget viden i befolkningen om tilgæn-gelige informations- og støttetilbud.
117
LITTERATURAshley, O. S. & Foshee, V. A. (2005a) Adolescent help-seeking for dating violence: prevalence,sociodemographic correlates, and sources of help.J.Adolesc.Health,36,25-31.Ashley, O. S. & Foshee, V. A. (2005b) Adolescent help-seeking for dating violence: prevalence,sociodemographic correlates, and sources of help.J.Adolesc.Health,36,25-31.Banister, E. M., Jakubec, S. L. & Stein, J. A. (2003) "Like, what am I supposed to do?": adolescent girls' healthconcerns in their dating relationships.Can.J.Nurs.Res.,35,16-33.Banyard, V. L. & Cross, C. (2008) Consequences of teen dating violence: understanding intervening variablesin ecological context.Violence Against.Women,14,998-1013.Barter, C. (2009) In the Name of Love: Partner Abuse and Violence in Teenage Relationships.British Journalof Social Work,211-233.Barter, C., Melanie McCarry, David Berridge & Kathy Evans . Partner Exploitation and Violence in TeenageIntimate Relationships. 2009. NSPCC.Barter, C. & Renold, E. (2000) 'I wanna tell you a story': exploring the application of vignettes in qualitativeresearch with children and young people.International Journal of Social Research Methodology,3,307-323.Bensley, L., Eenwyk, J. v. & Simmons, K. W. (2003) Childhood Family Violence History and Women's Risk forIntimate Partner Violence and Poor Health.American Journal of Preventive Medicine,25,38-44.Black, B. M., Tolman, R. M., Callahan, M., Saunders, D. G. & Weisz, A. N. (2008) When will adolescents tellsomeone about dating violence victimization?Violence Against Women,14,741-758.Black, B. M. & Weisz, A. N. (2004) Dating Violence: A Qualitative Analysis of mexican American Youths'Views.13,3,90.Bramsen, R. H. Seksuel vold blandt unge. En systematisk tilgang til primær forebyggelse. 2012. DetKriminalpræventive Råd.Dawson, S. The Focus Group Manual. Methods for Social Reserach in Tropical Diseases. 1. 1992. Geneve,UNDP/World Bank/WHO.de Bruijn, P., Ingrid Burrie & Frits van Wel (2006) A risky boundary: Unwanted sexual behaviour amongyouth.Journal of Sexual Agression,12,81-96.Enander, V. (2010) "A fool to keep staying": battered women labeling themselves stupid as an expression ofgendered shame.Violence Against Women,16,5-31.Foshee, V. A., Bauman, K. E., Linder, F., Rice, J. & Wilcher, R. (2007) Typologies of adolescent datingviolence: identifying typologies of adolescent dating violence perpetration.J.Interpers.Violence,22,498-519.Foshee, V. A., Bauman, K. E. & Linder, G. F. (1999) Family Violence and the Perpetration of AdolescentDating Violence: Examining Social Learning and Social Control Processes.Journal of Marriage and Family,61,331-342.Gover, A. R., Kaukinen, C. & Fox, K. A. (2008) The relationship between violence in the family of origin anddating violence among college students.J.Interpers.Violence,23,1667-1693.118
Helweg-Larsen, K. & Bøving Larsen, H. Unges sociale problemer i samspil eller isolerede problemer? 2010.Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.Helweg-Larsen, K. & Frederiksen, M. L.Folkesundhed, Syddansk Universitet.Vold mod mænd i Danmark.2008.Statens Institut for
Helweg-Larsen, K. & Bøving Larsen, H. Unges trivsel år 2002. En undersøgelse med fokus på seksuelleovergreb i barndommen. 2002. København, Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet.Helweg-Larsen, K., Nina Maria Schütt & Helmer Bøving Larsen . Unges trivsel år 2008. En undersøgelse medfokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom. 2009. København, Statens Institut forFolkesundhed. Syddansk Universitet.Helweg-Larsen, K., Rikke Plauborg & Susan Andersen . Forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn.Kommunernes indsats og om skoleundervisningen. 2010. København, Statens Institut for Folkesundhed.Syddansk Institut.Hensen, P. I. Vold i familien i Danmark. Beskrivelse af voldelige mænd, som har deltaget i det danskebehandlingsprogram "Dialog Mod Vold". 2007. København, Askovgården.Ref Type: ReportHird, M. J. (2000) An Empirical study of adolescent dating agression in the UK.Journal of Adolescence,23,69-78.Isdal, P. (2000)Meningen med volden.Kommuneforlaget, Kommuneforlaget.Ismail, F., Berman, H. & Ward-Griffin, C. (2007) Dating violence and the health of young women: a feministnarrative study.Health Care Women Int.,28,453-477.Johnson, S. B., Frattaroli, S., Campbell, J., Wright, J., Pearson-Fields, A. S. & Cheng, T. L. (2005) "I know whatloves means." Gender-Based Violence in the Lives og Urban Adolescents.Journal of Women's Health,14,172-179.Justesen, L. & Mik-Meyer, N. (2010)Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier.Hans ReitzelsForlag, Hans Reitzels Forlag.Knodel, J. (1993) The design and analysis of focus group studies: A practical approach. In:Successful focusgroups: Advancing the state of the art(ed D. L. Morgan), pp. 35-50. Sage, Newbury Park, CA.Kofod, A. & Nielsen, J. C. Det normale ungdomsliv. Hverdagsliv, fællesskab, trivsel og fremtid. 2005. CEFU- Center for ungdomsforskning.Lacasse, A. & Mendelson, M. J. (2007) Sexual coercion among adolescents: victims and perpetrators.J.Interpers.Violence,22,424-437.Lavoie, F., Robitaille, L. & Hébert, M. (2000) Teen Dating Relationships and Agression. An Exploratory Study.Violence Against Women,6,6-36.Mattila, V. M., Parkkari, J., Lintonen, T., Kannus, P. & Rimpela, A. (2005) Occurrence of violence andviolence-related injuries among 12-18 year-old Finns.Scand.J.Public Health,33,307-313.MMWR . Youth Risk Behavior Surveillance. 59[SS-5]. 4-6-2010. Center for Disease Control and Prevention.Surveillance Summaries.
119
Mossige, S. & Stefansen, K. Vold og overgrep mot barn og unge. En selvrapporteringsstudie blantavgangselever i videregående skole. Mossige, Svein and Karin Stefansen. 20/07. 2007. Norsk Institutt forforskning om oppvekst, velferd og aldring.Olshen, E., McVeigh, K. H., Wunsch-Hitzig, R. A. & Rickert, V. I. (2007) Dating violence, sexual assault, andsuicide attempts among urban teenagers.Arch.Pediatr.Adolesc.Med.,161,539-545.Pape, H. (2003) Vold og krenkelser i unge menneksers parforhold.Medisin og vitenskap,15,2016-2020.Pape, H. (2011) Young women who commit intimate partner violence.Tidsskr.Nor Laegeforen.,131,1994-1997.Rahbæk Asserhøj, H. Ung i 2011 - Nydanske unges oplevelser af social kontrol, frihed og grænser. 2011.Als Research.Reinicke, K. Behandling af voldsudøvende mænd: Virker det? Forskning- og behandlingserfaringer. 2005.Ligestillingsafdelingen.Schmidt, N.-C. Jeg fortæller det til din far. Kvinden & Samfundet 2[November], 20-21. 2011. DanskKvindesamfund.Schütt, N. M. Domestic violence in adolescent relationships. Young people in Southwark and heirexperiences with unhelthy relationships. 2006. Beacon Council & Safer Southwark Partnership.Schütt, N. M., Marie Louise Frederiksen & Karin Helweg-Larsen . Unge og kærestevold i Danmark. Enlandsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt 16-24-årige med fokus på vold ikæresteforhold. 2008. København, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.Sears, H. A., Byers, E. S., Whelan, J. J. & Saint-Pierre, M. (2006) "If it hurts you, then it is not a joke":adolescents' ideas about girls' and boys' use and experience of abusive behavior in dating relationships.J.Interpers.Violence,21,1191-1207.Wiklund, M., Malmgren-Olsson, E., Bengs, C. & Öhman, A. (2010) "He Messed Me Up": Swedish AdolescentGirls' Experiences of Gender-Related Partner Violence and Its Consequences Over Time.Violence AgainstWomen,16,207-232.Wolf, K. A. & Foshee, V. A. (2003) Family Violence, Anger Expression Styles, and Adolescent Dating Violence.Journal of Family Violence,16,309-316.Wolitzky-Taylor, K. B., Ruggiero, K. J., Danielson, C. K., Resnick, H. S., Hanson, R. F., Smith, D. W., Saunders,B. E. & Kilpatrick, D. G. (2008) Prevalence and correlates of dating violence in a national sample ofadolescents.J.Am.Acad.Child Adolesc.Psychiatry,47,755-762.Zøllner, L., Konieczna, A. & Rask, L. Unges sårbarhed,tanker om selvskade og selvskadende adfærd. 2012.Center for selvmordsforskning.
120
APPENDIKS1 SPØRGESKEMAUngdom i 2011. En undersøgelse af unges hverdag med fokus på trivsel, kæresteforhold og kon-flikter i hverdagen.1. FØRST VIL VI GERNE VIDE NOGET OM DIG OG DIN BAGGRUND. ER DU(1)(2)MandKvinde(1)(2)
2. HVOR GAMMEL ER DU?Skriv alder i årår
3. HVAD ER DIT POSTNUMMER?Skriv kun tal
4. HVEM BOR DU SAMMEN MED?(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)FarMorStedfar/mors kæresteStedmor/ fars kæresteBedsteforældre
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
Søskende/halvsøskende/ stedsøskendeKæreste/ægtefælleI kollektiv/bofællesskab/på kollegiumVen/venindeAleneAndre personer: _____________________________________________
5. BOR DIN MOR OG FAR SAMMEN?(1)(2)JaNej
(SÆT KUN ET KRYDS)(1)(2)
6. ER DU?(1)(2)(3)Samboende med en kæreste/ægtefælle
(SÆT KUN ÉT KRYDS)(1)(2)(3)(4)(5)
I et kæresteforhold uden at bo sammen (vi har været sammen i mere end 6 måneder)I et kæresteforhold uden at bo sammen (vi har været sammen i mindre end 6måneder)Single (men har tidligere haft en kæreste)Single (har ikke tidligere haft en kæreste)Andet: ____________________________________________________________
(4)(5)(6)
(6)
121
7. MÅ DU HAVE EN KÆRESTE FOR DINE FORÆLDRE?(1)(2)(3)JaNejVed ikke
(SÆT KUN ET KRYDS)(1)(2)(3)
8. BLANDER DIN FAMILIE/DINE FORÆLDRE SIG I DIT VALG AF KÆRESTE?(1)(2)(3)JaNejØnsker ikke at svare
(SÆT KUN ET KRYDS)(1)(2)(3)
9. ER DU FØDT IDANMARK?(1)(2)Ja (gå til spørgsmål 11)Nej(1)(2)
10. HVOR ER DU FØDT?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)Norden (Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne)Grønland
(SÆT KUN ÉT KRYDS)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
Andet land i Vesteuropa (fx England, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien)Østeuropa, inklusive RuslandTyrkietMellemøsten (fx Palæstina, Syrien, Libanon, Jordan) samt Irak og IranAsiatisk land (fx Pakistan, Indien, Thailand, Vietnam)Canada, USA, Australien, New Zealand, IsraelNordafrikansk land (fx Marokko, Libyen, Egypten)Andet land i Afrika (fx Somalia)Syd- og Mellemamerika (fx Mexico, Colombia)Ved ikke
11. ER DIN MOR FØDT IDANMARK?(1)(2)(3)Ja ( gå til spørgsmål 13)NejVed ikke(1)(2)(3)
122
12. HVOR ER DIN MOR FØDT?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)Norden (Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne)GrønlandAndet land i Vesteuropa (fx England, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien)Østeuropa, inklusive RuslandTyrkietMellemøsten (fx Palæstina, Syrien, Libanon, Jordan) samt Irak og IranAsiatisk land (fx Pakistan, Indien, Thailand, Vietnam)Canada, USA, Australien, New Zealand, IsraelNordafrikansk land (fx Marokko, Libyen, Egypten)Andet land i Afrika (fx Somalia)Syd- og Mellemamerika (fx Mexico, Colombia)Ved ikke(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
13. HAR DIN MOR ET ARBEJD E?(1)(2)Ja (gå til spørgsmål 15)Nej(1)(2)
14. Hvorfor har din mor ikke et arbejde(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)Hun er arbejdsløs/søger arbejdeHun er studerendeHun er langvarigt syg/førtidspensioneretHun er hjemmegåendeHun er på barselsorlov eller anden orlovHun er pensioneretAnden årsag:_____________________________________________
(sæt kun ét kryds)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)
15. ER DIN FAR FØDT IDANMARK?(1)(2)(3)Ja (gå til spørgsmål 17)NejVed ikke(1)(2)(3)
123
16. HVOR ER DIN FAR FØDT?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)Norden (Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne)GrønlandAndet land i Vesteuropa (fx England, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien)Østeuropa, inklusive RuslandTyrkietMellemøsten (fx Palæstina, Syrien, Libanon, Jordan) samt Irak og IranAsiatisk land (fx Pakistan, Indien, Thailand, Vietnam)Canada, USA, Australien, New Zealand, IsraelNordafrikansk land (fx Marokko, Libyen, Egypten)Andet land i Afrika (fx Somalia)Syd- og Mellemamerika (fx Mexico, Colombia)Ved ikke(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
17. HAR DIN FAR ET ARBEJD E?(1)(2)Ja (gå til spørgsmål 19)Nej(1)(2)
18. HVORFOR HAR DIN FAR IKKE ET ARBEJDE?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)Han er arbejdsløs/søger arbejdeHan er studerendeHan er langvarigt syg/førtidspensioneretHan er hjemmegåendeHan er på barselsorlov eller anden orlovHan er pensioneretAnden årsag_______________________________________________
(SÆT KUN ÉT KRYDS)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)
19. HVILKEN SKOLEUDDANNEL SE HAR DU?(1)(2)(3)(4)(5)9. eller 10. klasse.Alment gymnasium (STX, HF)Erhvervsgymnasium (HTX, HHX, HG)Erhvervsuddannelse (EUD, EUX)Andet (inkl. udenlandsk skole)
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)
124
20. HVILKEN FULDFØRT UDDA NNELSE HAR DU UD OVE R DIN SKOLEUDDANNELSE? (ANGIV DIN HØJESTE FU LDFØRTE U D-DANNELSE)(1)(2)(3)(4)(5)(7)IngenErhvervsuddannelseKort videregående uddannelse (under 3 år)Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)Lang videregående uddannelse (over 4 år)Anden uddannelse, hvilken_______________________________________(1)(2)(3)(4)(5)(7)
21. ER DU I GANG MED EN UDDANNELSE?(1)(2)JaNej (gå til spørgsmål 23)(1)(2)
22. HVILKEN UDDANNELSE ER DU I GANG MED?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)9. eller 10. klasse.Almengymnasial uddannelse (herunder STX, HF)Erhvervsgymnasial uddannelse (HTX, HHX, HG)Erhvervsuddannelse (EUD, EUX)Kort videregående uddannelse (under 3 år)Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)Lang videregående uddannelse (over 4 år)Anden uddannelse, hvilken_______________________________________(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)
23. HVAD LAVER DU TIL HVERDAG,ER DU?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)SkoleelevStuderendeLærling/elevI arbejdeArbejdsløsPå barselsorlov/hjemmegåendeLangtidssygemeldtAndet _______________________________________________________________(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)
125
24. HAR DU VÆRET ARBEJDSL ØS INDENFOR DE SIDST E3ÅR?(1)(2)(3)NejJa, i under 6 månederJa, i over 6 måneder(1)(2)(3)
25. HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL DIN FREMTID?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(8)(9)At udleve mine egne drømmeAt få en uddannelseAt være tilfreds med mit livAt blive giftAt komme til at tjene mange pengeAt få børnIngen særlige forventninger
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)
Andre forventninger _________________________________________________
26. HVAD FØLER DU,AT DIN FAMILIE FORVENTER AF DIG?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)At jeg udlever mine egne drømmeAt jeg får en uddannelseAt jeg er tilfreds med mit livAt jeg bliver giftAt jeg kommer til at tjene mange pengeAt jeg får børnIngen særlige forventninger
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)
Andre forventninger _________________________________________________
27. HVORDAN HAR DU OPLEVET/OPLEVER DU DIN FAMILIESHOLDNING TIL DIG(MENS DU VOKSEDE OP)?(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)De har gennemgående ladet mig bestemme selvDe har været meget kontrollerendeDe har været overbeskyttendeDe har vist mig omsorgDe har sjældent sat sig ind i mine problemerDe har ikke forstået mine ønskerDe har forstået mine bekymringer og problemerAndet ______________________________________________________________(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)
126
28. RYGER DU?(1)(2)(3)Ja, hver dagKun ved særlige lejlighederNej(1)(2)(3)
29. HVOR OFTE HAR DU,INDENFOR DEN SENESTE MÅNED,DRUKKET SÅ MEGET ALKOHOL,AT DU VAR FULD?(1)(2)(3)(4)(5)(6)Slet ikkeEt par gangeCa. 4-5 gangeCa. 6-9 gange10 eller flere gangeKan ikke huske(1)(2)(3)(4)(5)(6)
30. HAR DU TAGET STOFFER SÅSOM HASH,KOKAIN,ECSTASY,POPPERS,FANTASY MV.INDENFOR DEN SENESTE MÅNED?(1)(2)(3)(4)(5)(6)NejEt par gangeCa. 4-5 gangeCa. 6-9 gange10 eller flere gangeKan ikke huske(1)(2)(3)(4)(5)(6)
31. HAR DU INDENFOR DEN S ENESTE MÅNED HAFT?(1)(2)(3)(4)(5)(6)HovedpineDaglig tristhed og depressionProblemer med at soveMareridtAngstanfaldFølelsen af at alt var uoverkommeligt
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)
32. HAR DIN LÆGE INDENFOR DET SENESTE ÅR UDSKREVET BEROLIGENDE MEDICIN,SOVEPILLER,LYKKEPILLER ELLERLIGNENDE TIL DIG?(1)(2)JaNej(1)(2)
127
33. HAR DU NOGENSINDE VÆR ET I SENG MED NOGEN?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 36)Ønsker ikke at svare på spørgsmålet (gå til spørgsmål 36)(1)(2)(3)
34. HVOR GAMMEL VAR DU,FØRSTE GANG DU VAR I SENG MED NOGEN?SKRIV ALDER ÅR
35. FØRSTE GANG DU VAR I SENG MED EN KÆRESTE,HVORDAN VAR DET?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)Jeg havde lyst til det – var paratJeg syntes, at det var for tidligt, men det var okDet var for tidligt, men jeg gjorde det fordi min kæreste ønskede detJeg blev pressetVed ikke – kan ikke huske detDet var en god oplevelseAndet ______________________________________________________________(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)
36. ER DET VIGTIGT FOR DIG AT VENTE MED SEX,TIL DU ER BLEVET GIFT?(1)(2)(3)JaNejØnsker ikke at svare(1)(2)(3)
37. HVILKEN BESKRIVELSE PASSER BEDST PÅ DINE KÆRESTER/SEXPARTNERE?(1)(2)(3)(4)Kun personer af det modsatte kønKun personer af mit eget kønBåde kvinder og mændØnsker ikke at svare
(SÆT KUN ET KRYDS)(1)(2)(3)(4)
38. OPLEVER DU,AT DET ER VIGTIGT FOR DINE FORÆLDRE OG ANDRE I DIN FAMILIE,AT DU VENTER MED SEX,TIL DUBLIVER GIFT?(1)(2)(3)JaNejVed ikke(1)(2)(3)
128
39. HAR DU NOGENSINDE SKA DET DIG SELV MED VIL JE(FX VED AT SNITTE DIG SELV)?(1)(2)(3)JaNejØnsker ikke at svare(1)(2)(3)
40. HAR DU NOGENSINDE FORSØGT AT TAGE DIT EGET LIV?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 43)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 43)(1)(2)(3)
41. HVORDAN?(1)(2)Forgiftning (fx piller, alkohol, stoffer)Anden metode (fx snit, udspring)(1)(2)
42. HVAD SKETE DER EFTERFØLGENDE MED DIG? (SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)Fik du skader eller blev syg efter forsøget?Blev du behandlet på skadestuen?Blev du indlagt på sygehuset efter forsøget?IngentingAndet _____________________________________________________________(1)(2)(3)(4)(5)
43. HAR DU SOM BARN OPLEV ET,AT DINE FORÆLDRE GJO RDE FØLGENDE,NÅR DER HAR VÆRETKONFLIKTER MELLEM JER?(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)Du blev truet med voldDu blev skubbet og rystet i vredeDu blev revet i håretDu blev taget hårdt i armenDu blev slåetDu blev udsat for noget andet voldsomt, hvad _____________________________Du har ikke oplevet vold eller trusler om vold derhjemmeØnsker ikke at svare(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)
(9)
Andet ______________________________________________________________
129
44. HVAD SKER DER,HVIS DIN MOR ELLER FAR OPDAGER,AT DU OVERTRÆDER DER ES REGLER?(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)IngentingDe tager en alvorlig snak med migDe skælder ud/råber af migDe giver mig sanktioner (fx stuearrest, skrappere regler, mindre frihed)De truer mig med fysisk vold (fx med at slå, sparke eller låse mig inde)De udsætter mig for fysisk vold (fx ved at slå, sparke eller låse mig inde)De bliver sure og vil ikke tale om sagenVed ikkeAndet _____________________________________________________________(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)
45. HVEM OPLEVER DU BESTEMMER MEST OVER DIG?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)Mig selvMorStedmorFarStedfarBror/halvbror/stedbrorSøster/halvsøster/stedsøsterAndre slægtningeSlægtninge bosat i et andet landMin kæreste/ægtefælleIngenAnden _______________________________________________________________
(SÆT KUN ET KRYDS)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
46. IHVILKEN GRAD FØLER DU,AT DU HAR EN DEL AF ANSVARET FOR AT OPRETHOLDE DIN FAMILIES ÆRE?(SÆT KUN ET KRYDS)(1)(2)(3)(4)(5)I meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke(1)(2)(3)(4)(5)
130
47. HAR DU OPLEVET,DIN MOR BLIVE UDSAT FOR FYSISK VOLD AF SIN MAND/KÆRESTE?(1)(2)(3)JaNejØnsker ikke at svare(1)(2)(3)
48. HAR DU OPLEVET,DIN FAR BLIVE UDSAT FOR FYSISK VOLD AF SIN KONE/KÆRESTE?(1)(2)(3)JaNejØnsker ikke at svare(1)(2)(3)
49. HAR DU OPLEVET AT BLI VE GENERET,MOBBET ELLER FÅ TRUSLER VIA BREV, SMSELLER PÅ INTERNETTET INDENFORDE SENESTE12MÅNEDER?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 51)Ønsker ikke at svare(1)(2)(3)
50. HVEM GENEREDE,MOBBEDE ELLER TRUEDE DIG?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)Nuværende kæresteTidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsEn fremmed
SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
En anden person, hvem ________________________________________________Ønsker ikke at svare
131
51. HAR DU OPLEVET AT FÅ TRUSLER OM VOLD(ANSIGT TIL ANSIGT)INDENFOR DE SENESTE12MÅNEDER?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 53)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 53)(1)(2)(3)
52. HVEM TRUEDE DIG?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)Nuværende kæreste
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
Tidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsEn fremmedEn anden person, hvem _____________________________________________Ønsker ikke at svare
53. HAR DU OPLEVET AT BLI VE SKUBBET,REVET,RUSKET,SLÅET MED FLAD HÅND ELLER LIGNENDE INDENFOR DE SENESTE12MÅNEDER?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 56)Ønsker ikke at svare(1)(2)(3)
54. HVEM SKUBBEDE,REV,RUSKEDE ELLER SLOG DIG MED FLAD HÅND?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)Nuværende kæresteTidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendt
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)
132
(9)(10)(11)(12)
Kollega/person på din arbejdspladsEn fremmedEn anden person, hvem _______________________________________________Ønsker ikke at svare
(9)(10)(11)(12)
55. FIK DU FYSISKE SKADER AF VOLDEN?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)Fik ikke nogle skaderBlå mærker eller hudafskrabningerSårForstrækninger eller noget gik af ledBrækket hånd, arm, ben eller lignendeTandskaderSpontan abortIndre skaderHjernerystelseHusker ikke
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)
Anden skade, hvilken _____________________________________________
56. HAR DU OPLEVET AT BLI VE SPARKET,SLÅET MED KNYTTET HÅND ELLER MED EN GENSTAND INDENFOR DE SEN ESTE12MÅNEDER?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 59)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 59)(1)(2)(3)
57. HVEM SPARKEDE ELLER SLOG DIG?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)Nuværende kæresteTidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendt
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)
133
(9)(10)(11)(12)
Kollega/person på din arbejdspladsEn fremmedEn anden person, hvem _____________________________________________Ønsker ikke at svare
(9)(10)(11)(12)
58. FIK DU FYSISKE SKADER AF VOLDEN?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)Fik ikke nogle skaderBlå mærker eller hudafskrabningerSårForstrækninger eller noget gik af ledBrækket hånd, arm, ben eller lignendeTandskaderSpontan abortIndre skaderHjernerystelseHusker ikke
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)
Anden skade, hvilken _____________________________________________
59. HAR DU OPLEVET AT BLI VE KASTET IND MOD MØ BLER,VÆGGE,NED AD TRAPPER ELLER LIGNENDE INDENFOR DE SENE-STE12MÅNEDER?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 62)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 62)(1)(2)(3)
60. HVEM KASTEDE DIG IND MOD MØBLER,VÆGGE ELLER NED AD TRAPPER?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)Nuværende kæresteTidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendt
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)
134
(9)(10)(11)(12)
Kollega/person på din arbejdspladsEn fremmedEn anden person, hvem _____________________________________________Ønsker ikke at svare
(9)(10)(11)(12)
61. FIK DU FYSISKE SKADER AF VOLDEN?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)Fik ikke nogle skaderBlå mærker eller hudafskrabningerSårForstrækninger eller noget gik af ledBrækket hånd, arm, ben eller lignendeTandskaderSpontan abortIndre skaderHjernerystelseHusker ikke
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)
Anden skade, hvilken _____________________________________________
62. HAR DU OPLEVET AT BLI VE UDSAT FOR KVÆLNINGSFORSØG,ANGREBET MED KNIV ELLER SKYDEVÅBEN INDENFOR DESENESTE12MÅNEDER?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 65)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 65)(1)(2)(3)
63. HVEM UDSATTE DIG FOR KVÆLNINGSFORSØG,ANGREB DIG MED KNIV ELLER VÅBEN? (SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)Nuværende kæresteTidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendt(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)
135
(9)(10)(11)(12)
Kollega/person på din arbejdspladsEn fremmedEn anden person, hvem _____________________________________________Ønsker ikke at svare
(9)(10)(11)(12)
64. FIK DU FYSISKE SKADER AF VOLDEN?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)Fik ikke nogle skaderBlå mærker eller hudafskrabningerSårForstrækninger eller noget gik af ledBrækket hånd, arm, ben eller lignendeTandskaderSpontan abortIndre skaderHjernerystelseHusker ikke
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)
(11) Anden skade, hvilken _____________________________________________
65. SØGTE DU HJÆLP,EFTER AT HAVE VÆRET UDSAT FOR EN AF DE NÆVNT E FORMER FOR VOLD?(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)Søgte ikke hjælpHos venner eller familieHos egen lægePå skadestuenPå krisecenterHos politietHos socialforvaltningenAndre steder, hvor _____________________________________________Jeg har ikke været udsat for nogen af de nævnte former for vold(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)
66. HAR DU AKTUELT NOGEN PROBLEMER,SOM DU MENER SKYLDES VOLDEN? (SÆT KUN ET KRYDS)(1)(2)(3)JaNej (gå til 68)Ved ikke(1)(2)(3)
67. HVILKE PROBLEMER,MENER DU,SKYLDES VOLDEN?
136
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
68. NÅR DER ER OPSTÅET KO NFLIKTER MELLEM DIG OG DIN KÆRESTE,HVORDAN HARIHÅNDTERET DEM?(GIV EVT.FLERESVAR)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)(13)Jeg har ikke og har aldrig haft en kæresteVi talte stille og roligt om tingeneDu ignorerede problemet eller ventede på, at det gik overVi skændtes, men blev gode venner igenDu kom med trusler mod din kæresteDin kæreste kom med trusler mod digDu kastede noget efter din kæresteDin kæreste/ægtefælle kastede noget efter digDu slog din kæresteDin kæreste slog digDu udsatte din kæreste for noget andet voldsomtDin kæreste udsatte dig for noget andet voldsomtVi har ikke haft nogen konflikter(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)(13)
Hvis du tidligere har svaret, at du har oplevet en eller anden form for vold fra en nuværende eller tidligerekæreste, vil vi gerne i de næste spørgsmål høre lidt mere om den seneste episode.Hvis dette ikke gælder for dig, skal du blot krydse af i 'Ikke relevant for mig'69. HVORDAN HAR DET PÅVIR KET DIG AT OPLEVE VOLD FRA EN KÆRESTE?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)Det påvirkede mig ikkeSkyldfølelseSkamfølelseHadDepressionHåbløshedNedsat selvfølelseSøvnbesvær eller mareridtKoncentrationsbesværVanskeligheder i personlige forholdVanskeligheder i forbindelse med studier eller arbejde(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)
137
(12)(13)(14)
Andre problemer, hvilke _____________________________________________Ønsker ikke at svareIkke relevant for mig
(12)(13)(14)
70. Har du nogensinde anmeldt en voldshandling fra en kæreste til politiet?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 72)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 72)(1)(2)(3)
71. HVAD VAR DEN VIGTIGSTE ÅRSAG TIL,AT DU IKKE POLITIANM ELDTE VOLDEN? (SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)Jeg var bange for at blive behandlet som skyldig i det, der var sketJeg havde ikke tillid til politietJeg var bange for hævnJeg ville glemme det, der var sketJeg troede ikke, at politiet kunne gøre nogetJeg syntes ikke, at tilfældet var tilstrækkeligt alvorligtJeg skammede mig og havde skyldfølelserJeg var bange for at ingen ville tro migJeg og voldsudøveren blev gode venner igenJeg ville ikke have, at politiet blandede sigDet ved jeg ikkeAnden årsag, hvilken __________________________________________________(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
72. HAR DU SELV GENERET,MOBBET ELLER TRUET NOGEN VIA BREV, SMSELLER PÅ INTERNETTET INDENFOR DESENESTE12MÅNEDER?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 74)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 74)(1)(2)(3)
73. HVEM GENEREDE,MOBBEDE ELLER TRUEDE DU?(1)(2)(3)Nuværende kæresteTidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået op
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)
138
(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
Far/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsEn fremmedEn anden person, hvem ________________________________________________Ønsker ikke at svare
(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
74. HAR DU TRUET NOGEN MED FYSISK VOLD(ANSIGT TIL ANSIGT)INDENFOR DE SENESTE12MÅNEDER?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 76)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 76)(1)(2)(3)
75. HVEM TRUEDE DU MED VO LD?(1)(2)Nuværende kæresteTidligere kæreste, mens vi var sammen
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)
(3)
Tidligere kæreste, efter vi havde slået op
(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
Far/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsEn fremmedEn anden person, hvem _____________________________________________Ønsker ikke at svare
139
76. HAR DU UDØVET NOGEN FORM FOR FYSISK VOLD INDENFOR DE SENESTE12MÅNEDER?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 79)Ønsker ikke at svare(sæt evt. flere krydser)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)(1)(2)(3)
77. Hvem brugte du fysisk vold imod?
(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
Nuværende kæresteTidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsEn fremmedEn anden person, hvem _______________________________________________Ønsker ikke at svare
78. HVIS DU HAR BRUGT VOLD ELLER TRUSLER IMOD EN NUVÆRENDE ELLER TIDLIGEREKÆRESTE,HVAD VAR GRUNDEN HERTIL?(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)SelvforsvarFor at bevare min kontrol, få min viljeJalousiHan/hun provokerede migVed ikkeAnden grund, hvilken _________________________________________________Ikke relevant for mig(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)
79. HAR DU INDENFOR DET SENESTE ÅR OPLEVET,AT NOGEN HAR KRÆNKET DIG SEKSUELT ELLER FORSØGT ATHAVE SEX MED DIG I MOD DIN VILJE?(1)(2)JaNej (gå til spørgsmål 81)(1)(2)
140
(3)
Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 81)
(3)
80. HVEM HAR KRÆNKET DIG SEKSUELT?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)Nuværende kæresteTidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsEn fremmed
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
En anden person, hvem _____________________________________________Ønsker ikke at svare
81. HAR DU INDENFOR DET SENESTE ÅR OPLEVET,AT NOGEN HAR TVUNGET DIG TIL AT HAV E SEX?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 83)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 83)(1)(2)(3)
82. HVEM TVANG DIG TIL SE X?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)Nuværende kæreste
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)
Tidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendtKollega/person på din arbejdsplads
141
(10)(11)(12)
En fremmedEn anden person, hvem ________________________________________________Ønsker ikke at svare
(10)(11)(12)
83. HVORDAN HAR DET SEKSU ELLE OVERGREB PÅVIRK ET DIG?
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)
(hvis spørgsmålet ikke er relevant går du blot videre til spørgsmål 90)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)(13)Det påvirkede mig ikkeSkyldfølelseSkamfølelseHadDepressionHåbløshedNedsat selvfølelseSøvnbesvær eller mareridtKoncentrationsbesværVanskeligheder i personlige forholdVanskeligheder i forbindelse med studier eller arbejdeHusker ikkeAndre problemer, hvilke _______________________________________________(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)(13)
84. SØGTE DU HJÆLP EFTER OVERGREBET?(1)(2)JaNej (gå til spørgsmål 86)(1)(2)
85. HVOR SØGTE DU HJÆLP?(1)(2)(3)(4)(5)(6)Familie/vennerSkadestueEgen lægeHospitalCenter for voldtægtsofre
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)
Andet sted, hvor ______________________________________________________
142
(7)
Husker ikke
(7)
86. HAR DU ANMELDT DET SEKSUELLE OVERGREB TIL POLITIET?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 88)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 88)(1)(2)(3)
87. HVAD VAR DEN VIGTIGSTE ÅRSAG TIL,AT DU IKKE POLITIANM ELDTE DET SEKSUELLE OVERGREB?(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)(13)Jeg var bange for at blive behandlet som skyldig i det, der var sketJeg havde ikke tillid til politietJeg var bange for hævnJeg ville glemme det, der var sketJeg troede ikke, at politiet kunne gøre nogetJeg syntes ikke, at tilfældet var tilstrækkeligt alvorligtJeg skammede mig og havde skyldfølelseIngen havde troet migJeg og gerningspersonen blev gode venner igenJeg ville ikke have, at politiet blandede sigDet ved jeg ikkeAnden årsag, hvilken __________________________________________________Ønsker ikke at svare(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)(13)
88. FØLER DU,AT DET SEKSUELLE OVERGREB HAR ÆNDRET DIN ADFÆRD?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 90)Ved ikke (gå til spørgsmål 90)(1)(2)(3)
89. HVORDAN HAR DET ÆNDRET DIN ADFÆRD?(1)(2)(3)(4)
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)
Jeg har ændret adfærd, jeg tør ikke længere gå de samme steder som førJeg går ikke i byen mere (dvs. på diskotek, bar)Jeg er bange for fremmedeJeg mødes ikke længere med fremmede, jeg har mødt via internettet
143
(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
Jeg drikker ikke længere alkohol sammen med fremmede menneskerJeg drikker mere alkoholJeg er begyndt at tage stofferJeg er begyndt at tage beroligende medicinJeg har slået op med min kæreste/ægtefælleJeg er bange for min kæreste/ægtefælleTør ikke gå udAndet _______________________________________________________________
(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
90. HAR DU INDENFOR DET SENESTE ÅR OPLEVET,AT NOGEN HAR DELT INTIME BILLEDER AF DIG MED ANDRE IMODDIN VILJE(FX VIAMMSELLER INTERNETTET)?(1)(2)(3)JaNej (gå til spørgsmål 92)Ønsker ikke at svare (gå til spørgsmål 92)(1)(2)(3)
91. HVEM GJORDE DETTE?(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)Nuværende kæreste
(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)
Tidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opFar/stedfarMor/stedmorBror/søsterAndet familiemedlemVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsEn fremmedEn anden person, hvem _______________________________________________Ønsker ikke at svare
92. HAR DU HAFT SEX ELLER FORSØGT AT HAVE SEX MED NOGLE AF FØLGEND E PERSONERIMOD DERES VILJE?(SÆT EVT.FLERE KRYDSER)(1)(2)NejNuværende kæreste(1)(2)
144
(3)(4)(5)(6)(7)(8)
Tidligere kæreste, mens vi var sammenTidligere kæreste, efter vi havde slået opVen/bekendtKollega/person på din arbejdspladsEn fremmeden anden person, hvem _______________________________________________
(3)(4)(5)(6)(7)(8)
Her til sidst vil vi gerne høre din vurdering af samt holdning til forskellige former for vold og problemeri samfundet.
93. DIN HOLDNING TIL FORSKELLIGE FORMER FOR VOLD:JE)UenigVed brug af vold eller trusler kan man få sin viljeDet er i orden at bruge vold, da man nogle gangekan blive provokeret til detDet kan være nødvendigt at bruge vold til at forsvaresig selvDet kan være nødvendigt at bruge vold for at opret-holde familiens æreDet er i orden at slå sine børnMænd må godt slå kvinderKvinder må godt slå mænd(1)(1)(1)(1)(1)(1)(1)
(SÆT KUN ET KRYDS PR.LIN-Hverken uenig eller enig(2)(2)(2)(2)(2)(2)(2)Enig(3)(3)(3)(3)(3)(3)(3)
94. DIN HOLDNING TIL VOLD MELLEM KÆRESTER:UenigDet er i orden at bruge vold mod en kæresteHvis ens kæreste har gjort noget pinligt, må mangodt slå ham/hendeDet er i orden at presse sin kæreste til at have sex,hvis man selv har lystDet er i orden at tvinge sin kæreste til at have sex,hvis man selv har lystDet er i orden, hvis en mand slår sin kæreste, fordivedkommende har været utroDet er i orden, hvis en kvinde slår sin kæreste, fordivedkommende har været utro(1)(1)(1)(1)(1)
(SÆT KUN ET KRYDS PR.LINJE)Hverken enig eller uenig(2)(2)(2)(2)(2)Enig(3)(3)(3)(3)(3)
(1)
(2)
(3)
145
96. HER TIL SIDST VIL VI GERNE HØRE,OM DU VIL GIVE SAMTYKKE TIL,AT VI KAN KONTAKTE D IG IGEN OM ENÅRRÆKKE,HVIS DER ER BEHOV FOR AT LAVE EN NY TILS VARENDE UNDERSØGELSE?(1)(2)JaNej(1)(2)
146
