Økonomisk perspektiv på øremærket barsel til mænd

Udgangspunkt i økonomisk forskning om barsel for mænd1. Hvad ved vi om effekten af barsel på børn og forældre?a. Kvinder bliver straffet kollektivt mens mænd bliver straffet individueltb. Øremærket barsel (1-2 måneder) til mænd betyder IKKE noget fori. Mandens løn og beskæftigelseii. Kvindens løn og beskæftigelseiii. Deres børns succes i skolen og lignendeiv. Deltagelse i børns sygefravær, når børnene bliver størrec. Stor smitteeffekti. blandt brødreii. blandt kolleger2. Betydningen af økonomiske incitamenter for fædres beslutning om at tage orlov?a. Individuel ret til barsel virker!b. Økonomiske incitamenter er vigtige (450 kr pr dag=> 4.5 dag fra mor til far sammenlignetmed gennemsnit på 25 dage i den offentlige sektor)3. Skal vi virkelig have tvungen orlov til mænd?a. Parallel til individuel vs. sambeskatningb. Formålet er at give hver person reel valgfrihed

Referencer:

Albrecht, J. W., P.-A. Edin, M. Sundström & S. B. Vroman (1999), “Career Interruptions and SubsequentEarnings: A Reexamination Using Swedish Data.”Journal of Human Resources34(2): 294-311.Carneiro, P., K. V. Løken & K. G. Salvanes (2011), “A Flying Start? Maternity Leave Benefits and Long RunOutcomes of Children.”IZA DP#5793, BonnDahl, G. B., K. V. Løken & M. Mogstad (2012), Peer Effects in Program Participation.NBER WP#18198.Ekberg, J., R. Eriksson & G. Friebel (2005), “Parental Leave – A Policy Evaluation of the Swedish ‘Daddy-Month’ Reform”IZA DP#1617, Bonn.Nielsen, H. S. (2012), “The Effect of Economic Incentives on a Father’s Child Leave: Evidence from a Reformof Leave Schemes” Manuscript Aarhus University.Ruhm, C. & J. Waldfogel (2012), Long-term effects of early childhood care and education, Nordic EconomicPolicy Review 2012/1: 23-52.Smith, N., V. Smith & M. Verner (under udgivelse), Why are so few Females Promoted into CEO and Vice-President Positions? Danish Empirical Evidence 1997-2007. Industrial Labor Relations Review.