Til Kulturminister Marianne Jelved, Folketingets Kulturudvalg, Minister for Forskning, Innovation og

Videregående Uddannelser Morten Østergaard og Udvalget for Forskning, Innovation og

Videregående Uddannelser

Vi har i meget lang tid efterhånden hørt, hvordan den ene politiker efter den anden står frem ogtilkendegiver, at de gerne ser vore unge tage udenlands og uddanne sig yderligere.Men hvad sker der for flere af de unge, når de så faktisk gør det?I vores datters tilfælde var situationen som følger sidste forår: Hun havde søgt om optagelse på det toårigeMasterstudium på den yderst velrenommerede kunstafdeling, The Slade, på University College London, ogefter fremsendelse af en temmelig omfangsrig portfolio blev hun kaldt til samtale derovre, hvor hun bl.a.skulle dokumentere og forklare sine værker. Derefter blev hun sendt ned til ”the bursar”/kvæstoren, som badhende redegøre for, hvordan hun ville skaffe de nødvendige midler til at studere i England, der jo sombekendt har ret høje studieafgifter. (I studieåret 2012-2013 £ 7.750)Vores datter er ligesom mange andre unge vant til tro på egne muligheder, og hun fik da også efter ca. enmåned tilsagn om at hun kunne starte på sit valgte Master-studium derovre, hvis hun bestod en TOEFL –test på højt niveau (en slags sprogtest, hvor både læse-, lytte-, tale- og skrivefærdigheder bedømmes ).Også den klarede hun og kunne nu se frem til en lykkelig studietid i London, når hun altså fandt sig et ikkefor dyrt sted at bo.Foråret og sommeren gik. Hun søgte legater fra private fonde og fik positivt svar fra i hvert fald fire, så hunkunne drage af sted med sin SU og ekstra midler til foreløbig at dække de relativt højere leveomkostninger,der er forbundet med at bo i London. Men kunne hun ikke få et udlandsstipendium til at dækkestudieafgiften mon?Tilsyneladende ikke. Selv om det universitet, hun nu studerer ved, pt. rangerer som det 4. bedste i verden(http://www.usnews.com/education/worlds-best-universities-rankings/top-400-universities-in-the-world) kanunge mennesker, der har studeret 3 år i DK og opnået hvad der svarer til en bachelor ved f.eks. etkunstakademi i Danmark, tilsyneladende kun oppebære et sådant stipendium, hvis deresuddannelsesinstitution står på kulturministeriets liste – og det er der ingen der gør i hele den engelsktalendeverden indenfor vores datters felt (Fine Art Media).Den 1. november kunne vi i Politiken læse, at regeringen snart ville fremlægge en internationaliserings-strategi, hvis konsekvens bl.a. ville blive, at hvis den udenlandske uddannelse var godkendt til SU, så villedet automatisk medføre godkendelse til udlandsstipendium for den enkelte studerende. Men desværre har viikke hørt mere herom siden.

Derfor vil vi nu gerne spørge, om der ikke snart kommer en reform, så alle vore unge får lige

muligheder for at dygtiggøre sig i udlandet?

Vi forstår nemlig ikke, hvorfor f.eks. en kunsthistoriestuderende fra Københavns Universitet, der i teorien vilkunne blive optaget på samme masteruddannelse som vores datter, automatisk ville få midler til at betale sinstudieafgift fra den danske stat, mens vores datter ikke kan få noget, fordi hun har tilbragt de første 3 år af sitstudium på et kunstakademi.Med venlig hilsenBetty og Jørgen Sander LaursenNæstvedgade 26, 1.2100 København Ø

For ikke at underminere dimensioneringen i Danmark, er der behov for også at begrænse adgangen tiludlandsstipendium til hele kandidatuddannelser i udlandet, der hører under det kunstneriskeuddannelsesområde. Listen over kunstneriske og kulturelle uddannelser består derfor af et begrænset antaleliteuddannelser, som er indstillet af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Det er devideregående kunstneriske uddannelsesinstitutioners faglige vurdering af de respektive udenlandskeuddannelser, der ligger til grund for indstillingen. Uddannelsesinstitutionerne indstiller de uddannelser, somde vurderer, er verdens absolut bedste elite- og betalingsuddannelser inden for hvert fagområde.Jeg håber, at ovenstående har givet svar på jeres spørgsmål samt klargjort de politiske prioriteringer, derligger bag tankerne med udlandsstipendieordningen.Kopi af dette brev er sendt til orientering til Udvalget for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser.Med venlig hilsen

Kopi af følgende svar på Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser MortenØstergaards brev er sendt til Kulturminister Marianne Jelved, Folketingets Kulturudvalg og Udvalget forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser, idet vi stadig finder, sagen i princippet berører beggeministerier og udvalgKære Morten Østergaard.Mange tak for dit forholdsvis klare svar. Vi forstår naturligvis de politiske prioriteringer, men desværre er dernogle modifikationer i det du skriver, som vi mener, det også er nødvendigt at være opmærksom på sompolitiker, og som vi derfor gerne vil uddybe yderligere.Vi har ikke særlige problemer med dimensioneringen af uddannelser i Danmark, og netop derfor mener viogså , det er rimeligt, at de studerende, der har gennemført hvad der svarer til en BA på de kunstneriskeuddannelser i DK, kan få lov til at fortsætte deres master-studier i udlandet med et udlandsstipendiumligesom andre danske studerende.Som du skriver, har det hidtil været sådan, at hvis et universitet var opført på universitetslisten (som f.eks.UCL), ville en studerende fra et universitet i DK være berettiget til udlandsstipendium ved det pågældendeuniversitet, mens en kunststuderende ved samme universitet ikke ville kunne få stipendiet, fordikunstafdelingen på samme universitet ikke står særskilt opført på listen over kunstneriske og kulturelleuddannelser. Dette ville rent hypotetisk svare til, at man ikke skulle kunne læse master i historie på detteuniversitet med udlandsstipendium men måske nok samfundsfag! Med andre ord får

den studerendes

tidligere uddannelse således netop betydning i denne situation

på trods af hvad du skriver, med mindreden kunststuderende ved samme universitet vil kunne henholde sig til, at uddannelsesinstitutionen joallerede er opført på universitetslisten. Men som det er nu, er dette ikke tilfældet!Du skriver også , at I ikke ønsker at afskaffe listen over kunstneriske og kulturelle uddannelser. Den bestårnemlig, som du udtrykker det af "et begrænset antal eliteuddannelser, som er indstillet af de videregåendekunstneriske uddannelsesinstitutioner". Al respekt for det, men hvad nu hvis listen på trods af det ermangelfuld eller på anden måde har "slagside"? Specielt indenfor de kunstneriske uddannelser, hvor ingeneller kun én elite- og betalingsuddannelsesinstitution er nævnt indenfor ét fagområde i hele verden, kunneman fristes til at mene, at uddannelsesinstitutionerne måske ikke helt har gjort deres arbejde eller "fået lov atgøre det".Hvis vi et kort øjeblik dvæler ved den liste, I så gerne vil beholde, består den af hovedområderne arkitektur,konservering, dans, design, film, musik, teater og "visual arts" = de bildende kunster. Men kigger man godtefter på denne liste, er overgangen mellem design og netop bildende kunster jo endog særdeles flydende,og underområderne herindenfor til tider uhyre svære at gennemskue. Klart er det dog, at man ude fra denneliste kun kan studere MFA i medier et sted i verden (USA) - med lidt god vilje to (men da benævnt visualcommunication). Man kunne altså fristes til at tro, at det er ret mange år siden, den kunstnerisk-kulturelleliste er blevet redigeret. Jeg vedlægger derfor til oplysning følgende opdaterede kvalitetsliste for "art anddesign" hentet på avisen The Guardian's hjemmesidehttp://www.guardian.co.uk/education/table/2012/may/22/university-guide-art-designImidlertid er de to institutioner, jeres liste henviser til indenfor området, desværre ikke medtaget på denneliste, måske fordi de ikke er universiteter i gængs forstand (lidt ligesom kunstakademierne herhjemme). Dogkan man, hvis man ønsker at vide mere om f.eks. kunstafdelingen på UCL, i daglig tale The Slade,forholdsvis hurtigt forsikre sig om "skolens" lange og flotte renommé (måske især blandt indfødte?) ved atcheckehttp://en.wikipedia.org/wiki/Slade_School_of_Fine_ArtDisse vigtige detaljer er baggrunden for vores fornyede henvendelse, og vi vil derfor endnu en gang opfordredig og dine kolleger til at gennemtænke situationen nøje, før I "forenkler udlandsstipendieordningen ogafskaffer fire af de fem positivlister", vel at mærke uden at medtænke nogen revision af den femte liste i entid hvor kvaliteter som kreativitet, nytænkning og innovation bliver stadig mere værdifulde for os som nation.Med venlig hilsenBetty og Jørgen Sander Laursen