KUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 80: Talepapir og faktaark fra det åbne samråd om udviklingen på det danske bogmarked, fra kulturministeren

Spørgsmål:Hvad kan ministeren oplyse om udviklingen på detdanske bogmarked, og hvilke initiativer agter mini-steren at tage for at sikre den danske bogkultur.Svar:Tak for samrådsspørgsmålet, som rammer ned i enmeget væsentlig debat, som vi har kunnet følge idagspressen igennem nogen uger.Jeg havde ikke været minister i mange dage, før jegpå baggrund af indlæg fra boghandlere og forlags-folk med flere, tilkendegav at jeg ville indkaldebranchen til et møde. Jeg har forstået på branchen,at de gerne vil komme til et sådant møde, men jeghar også forstået, at de gerne ville have lidt meretid, inden et sådant møde afholdes. Og der er somsagt også inviteret til et møde efter aftale med deinteressenter, der er vigtige medspillere.

Vi har en debat om, hvorvidt bogbranchen er i kni-be, og hvad der i givet fald bør være den bedste re-aktion herpå. Meningerne herom har været delte.Men der er ikke tvivl om, at bogens status og frem-tid er et helt centralt kulturpolitisk spørgsmål.Samrådsspørgsmålet følger op på den høring ombogmarkedet, som kulturudvalget afholdt i efter-året. På denne høring var der ikke enighed blandtbogbranchens parter om løsningen på bogbranchensproblemer.

[Om bogmarkedets udvikling]Samrådsspørgsmålets første del om udviklingen afdet danske bogmarked kræver i virkeligheden enlængere gennemgang af statistisk karakter, som jegikke synes egner sig for et samråd. Derfor er der iKulturministeriet lavet et faktaark med disse op-lysninger, som ligger på Kulturministeriets hjem-meside, og som jeg også har fremsendt til udvalgetog har med her i dag. [Deles/sendes rundt til sam-rådets deltagere]Her i samrådet vil jeg fokusere på de kulturpolitiskcentrale dele af bogmarkedsstatistikken.Først dog lige lidt om bogmarkedets seneste histo-rie:Bogmarkedet er som bekendt gradvist blevet libera-liseret fra 2001 og frem til 2010. Fra og med 2011blev de sidste undtagelser fra konkurrencelovgiv-

ningen ophævet med en bred politisk aftale mellemalle partier undtagen Enhedslisten. Aftalen bygge-de også på enighed mellem bogbranchens parter,forlæggere, boghandlere og forfattere.I relation til den gradvise liberalisering af bogmar-kedet har en række udvalg været nedsat til at over-våge, om liberaliseringen af bogmarkedet skulle fåutilsigtede kulturpolitiske konsekvenser. Udvalge-ne har tilsammen afgivet fire rapporter, der alle ertilgået Folketingets Kulturudvalg.Alle disse udvalg er imidlertid stødt på den kends-gerning, at den tilgængelige statistik på områdetikke særskilt fokuserer på 'kvalitetslitteratur', somjo heller ikke er et begreb, det er nemt at gøre ope-rationelt i en statistisk sammenhæng. Vi ved alenenoget om det samlede antal af udgivne bøger inden-for forskellige genrer.Vi ved heller ikke, samlet set, hvordan det ser udmed salget af bestsellere – et begreb der heller ikkeer statistisk defineret - og til hvilke priser de sæl-ges.Vi ved, hvor mange bøger der udkommer i Dan-mark. Det registreres i Dansk Bogfortegnelse. Vived også noget om forlagenes salg af bøger. Det of-fentliggør forlæggerforeningen i form af Bogbaro-meteret. Dertil kommer, at vi ved noget om læser-nes vaner fra Kulturministeriets Kulturvaneunder-søgelse og om deres købevaner fra undersøgelsen”Danskernes Bogkøb”, som boghandlerne og forlæg-gerne laver i fællesskab.

[Om liberaliseringens betydning for mangfoldighe-den af udgivelser]Lad mig prøve at tegne et billede af det, som dentilgængelige statistik kan sige os – set i forhold tilde spørgsmål og problemstillinger, der hyppigt op-træder i debatten om bogmarkedet.Et af de mere centrale kulturpolitiske spørgsmål er,om der udgives færre eller flere bøger i Danmark ef-ter liberaliseringen.Vi hører for eksempel ofte, at liberaliseringen fårforlagene til at vælge bestsellerne frem for mang-foldigheden i deres udgivelsespolitik. Det vil derforvære relevant at se på, om der bliver færre forskel-lige bøger og dermed mindre mangfoldighed til rå-dighed for læserne.Hvis man ser på antallet af udgivelser af danskskønlitteratur, så stiger det ganske betragteligt bå-de under og efter den fulde liberalisering. Fra et årefter liberaliseringsperiodens begyndelse (2002) tilet år efter den fulde liberalisering (2011) stiger an-tallet af nyudgiven dansk skønlitteratur fra 495 til732 titler – en stigning på lige knapt 50 %.Omvendt ser det dog ud med faglitteraturen, hvorantallet af danske udgivelser falder noget over peri-oden. Fra 6010 titler i 2002 til 5211 titler i 2011.Der er blevet gættet på, at internettets vækst som

informationsmedium er en væsentlig årsag til dettefald – men vi ved det ikke med sikkerhed.Hvad angår børneskønlitteratur er antallet af ny-udgivne danske børnebøger også steget i periodenmed liberalisering fra 572 titler i 2002 til 915 titleri 2011 – en stigning på lige knap 60 %.Vi må altså konstatere, at der for skønlitteraturensvedkommende ikke er nogen tendens til at færre tit-ler udgives og kommer på markedet i perioden medliberalisering – snarere tværtimod.Stigningen i antallet af udgivelser har formentligikke noget med liberaliseringen af bogmarkedet atgøre. Der er snarere tale om en parallel tendens,hvor nye udgivelsesmetoder - herunder flere ege-nudgivelser - gør adgangen til at udgive både nem-mere og billigere.Et af de få tal, som vi har for, hvor stor en del afboghandlernes salg, som det, man så kan kaldebestsellere, udgør, er for ganske nyligt kommet fraboghandlerkæden Arnold Busck, som i en presse-meddelelse har oplyst, at den andel som de 10 bedstsælgende bøger udgør, var på 10 % ved julesalgethos Arnold Busck i 2012. I hele 2009 var tallet kun7 %.Hvis man tager de 100 mest sælgende bøger så ud-gør salget af disse under det netop overståede jule-salg 25 %, hvor de i hele 2009 udgjorde 19 %.

Disse tal har vi alene fra Arnold Busck boghandler-ne. De er jo ikke nødvendigvis repræsentative, lige-som jeg ikke er sikker på, at det giver mening atsammenligne julesalget med helårssalget, sådansom boghandlerkæden gjorde i en nylig kronik iBerlingske Tidende, men lad os nu bare antage, atde er dækkende: Så tyder de på, at der er en ten-dens til en stigende bestsellerisme. Det kan vel dis-kuteres, om disse tal er meget alarmerende. At de100 bedstsælgende bøger udgør 25 % af salget og deresterende bøger altså udgør 75 % af salget, tyderfor mig umiddelbart på, at vi stadig har et megetbredt og mangfoldigt bogmarked.

[Hvordan står det til med læsningen af litteratur]Et andet centralt kulturpolitisk spørgsmål er, omdanskerne faktisk køber og læser litteratur. Hvor-dan ser det så ud med det – her efter mere end 10år med et liberaliseret marked?Den Kulturvaneundersøgelse, som kom her i efter-året, talte faktisk et ret klart sprog hvad antallet aflæsere angår. Andelen af voksne danskere, som til-kendegiver, at de læser skønlitteratur dagligt ellerugentligt er i perioden fra 2004 til 2011 steget fra31 % til 45 %. Selvom tallene jo ikke siger nogetnærmere om,hvilkeskønlitterære bøger, danskernelæser, er det vel svært at tale om en læser-krise.

Det forudsættes ofte i debatten, at der er en sam-menhæng mellem liberaliseringen og en krise påbogmarkedet. Men hvordan har udviklingen i om-sætningen på bogmarkedet været i perioden med li-beralisering?Det er desværre et af de spørgsmål, som jeg vanske-ligt kan svare helt fyldestgørende på, da der ermange statistiske problemer og brud, som det kanvære vanskeligt at tage høje for.Vi kender ikke den samlede omsætning på helebogmarkedet – det har vi alene nogle skøn for.Forlagene offentliggør løbende tal for forlagenesomsætning, som dog indeholder visse brud i opgø-relsesmetoden, som gør dem vanskeligt sammenlig-nelige over tid. Desuden dækker statistikken kungodt 85 % af forlagsvirksomheden.Med alle disse forbehold in mente, så kan jeg oply-se, at forlagenes omsætning steg fra 1.376 mio. kr. i2001 til 1.972 mio. kr. i 2009, men faldt så til 1.894mio. kr. i 2011.Bogbarometeret offentliggør kun tallene i løbendepriser, men omregnet til faste 2011-priser svarerdet til, at omsætningen steg fra 1.692 mio. kr. i2001 til 2.074 mio. kr. i 2009 og som nævnt faldtigen til 1.894 mio. kr. i 2011. Men fra 2001 til 2011er der altså samlet set tale om en stigning i forlage-nes omsætning på godt 12 %.

I de første kvartaler af 2012 så det ud til at omsæt-ningen ville falde yderligere, og denne udviklinggav forståeligt nok anledning til en del bekymringfra branchens side, som vel også er anledningen til,at vi sidder her i dag.I tredje kvartal af 2012, som forlæggerforeningennetop har offentliggjort, stiger omsætningen i for-hold til 3. kvartal for 2011 med 2,3 %, så måske eromsætningsudviklingen ved at vende, men det erdet endnu alt for tidligt at sige noget om.

[Om udviklingen i antallet af boghandlere]Et andet markedsspørgsmål, der ofte peges på i de-batten, vedrører antallet af boghandlere i Danmark.Det antages, at liberaliseringen af bogmarkedet fø-rer til mange boghandlerlukninger, og til at super-markeder og internethandel overtager boghandlen.Vi har desværre ingen sammenlignelige tal for,hvordan denne udvikling har forløbet over de årsom liberaliseringen er sket. Men hvis man spørgerlæserne, hvor de køber deres bøger i dag, så peger48 % på, at de køber bøger i boghandlen, mens re-sten køber dem andre steder – herunder hele 17 %på internettet.Antallet af boghandlere i Danmark er ifølge Bog-handlerforeningens oplysninger faldet fra 474 i1993 til 378 i 2012 – altså udgør faldet knap 100boghandlere over en periode på 20 år.

Med til billedet hører imidlertid også, at 31 bog-handler ophørte i 2012, mens 11 nye kom til.Det er ikke muligt at afgøre, i hvor høj grad luknin-gerne skyldes liberaliseringen af bogmarkedet, denalmindelige finanskrise, ændrede strukturer i de-tailhandlen eller ændrede forbrugervaner, herundersom nævnt en mere udbredt internethandel.

[Afsluttende bemærkninger]Opsummerende omkring bogmarkedets udviklingog de kulturpolitiske konsekvenser heraf, så kanman altså sige, at omsætningen de seneste par århar været faldende, dog med et lille opsving her i 3.kvartal af 2012.Samtidig udgives der flere titler – og der er ogsåflere, der læser skønlitteratur.Så ja, markedet er i en situation, der lukker bog-handlere og forlagenes omsætning falder.Men når vi kigger på de kulturpolitiske hensyn tilmangfoldigheden af litteratur på markedet og læ-sernes lyst til at læse, så lader ingen af dem til atvære truet.Ikke desto mindre synes også jeg, at der er grund tilat lytte til de bekymrede stemmer, der lyder frabranchen i denne tid. Det er noget jeg og vi bør tagealvorligt.

Derfor har jeg inviteret bogmarkedets parter til ensnarlig rundbordssamtale i Kulturministeriet. Ogsåpartiernes kulturordførere er blevet inviteret tildenne drøftelse.I debatten er der rejst forskellige temaer:- En faldende omsætning i branchen.- Der bliver talt om bestsellerisme til skade for densmalle litteratur.- Der bliver færre boghandlere, og der er også pegetpå tilpasningen af bogmarkedet til digitaliseringenog muligheden for at finde nye forretningsmodellersamtidig med at vi også skal bidrage til at løse deproblemer, der måtte være med ophavsretten.Hovedopgaven for regeringen jf. debatten om bog-markedet, må være at sikre den danske litteratur,herunder kvaliteten og den genremæssige mangfol-dighed af litteraturen og ikke mindst udbredelsentil læserne og fremme af danskernes læselyst.Man har i diverse indlæg i dagspressen den senestetid kunnet få det indtryk, at der i Danmark ikke ernogen litteraturpolitik. At der fra statens og rege-ringens side ikke gøres noget for at sikre mangfol-digheden og kvaliteten af den danske litteratur, li-gesom man har kunnet forstå, at det er forlageneder har taget sig af udviklingen af talenterne blandtforfatterne.Her tillader jeg mig erindre om, at dette ikke er til-fældet.

- Vi har en litteraturlov. Og der står i lovens formål,at den skal fremme litteraturen og adgangen til deni Danmark såvel som udbredelsen af dansk litera-tur i udlandet. Og der står også, at lovens virkeom-råde er skønlitteratur, herunder prosa, dramatik,lyrik, børne og ungdomslitteratur og almen kulturelfaglitteratur. Så vi har altså en lov, som tilgodeserkvalitetslitteraturen.- Vi investerer fra statens side mange penge i atsikre produktion og læsning af kvalitetslitteratur.- Vi støtter Forfatterskolen.- Vi giver arbejdslegater og projektstøtte til forfatte-re.- Vi har biblioteksafgiften, som sikrer forfatterneindtægter fra bibliotekernes udlån til glæde for denfortsatte produktion af litteratur i Danmark: I om-egnen af en kvart milliard kroner bruger staten påat støtte litteraturen direkte.- Og endelig har vi et veludbygget og velassorteretbiblioteksvæsen, som på mange forskellige mådersikrer formidling af litteraturen til læserne – her-under gennem litteraturklubber, oplæsningsarran-gementer og meget mere. Og der bruges i øvrigt istørrelsesordenen 2,7 mia. kr. på biblioteker iDanmark.Fra statens og det offentliges side gøres altså alle-rede ganske meget for litteraturen. Men det gøresmed et kulturpolitisk fokus på for det første forfat-ternes produktion af mangfoldighed og kvalitet idansk litteratur og for det andet på læserne.