Lokalradio og -tv i Danmark: Et kort historisk rids

Kimen til lokalradio og -tv i Danmark blev lagt i slutningen af 1970ernemed nogle få kabeltransmitterede tv-forsøg, som i 1983 førte til etablerin-gen af en forsøgsordning for lokalradio og -tv.Forsøgsordningen skulle ses på baggrund af Danmarks Radios daværendemonopol i de elektroniske medier samt et Public Access-hensyn, idet detofte var vanskeligt for eksempelvis lokale røster og minoritetsgrupper afkomme til orde i de landsdækkende sendeflader.I 1987 blev der i kølvandet på vedtagelsen af etableringen af TV2 åbnetmulighed for at sende reklamefinansieret lokalradio og -tv, og efterfølgen-de opstod to lag af stationer: dels en række professionelt anlagte stationermed en bredt appellerende programflade og dels et stort og uensartet lagaf ikke-kommercielle stationer.For at afbøde denne skævhed blev det i 1988 besluttet at iværksætte enmere systematisk offentlige støtte til ikke-kommerciel lokalradio og -tv,dvs. stationer som ikke bringer reklamer.De årlige statslige støttebeløb til ikke-kommerciel lokalradio og -tv stegmarkant til 50 mio. kr. årligt under Medieforliget for 1997 – 2000 finansie-ret ved licensmidler og afsat på finansloven. Samtidig blev over halvdelenaf de årlige bevillinger afsat til uddannelsesaktiviteter og specifik program-virksomhed, mens den resterende del gik til egentlige driftstilskud. Derud-over bidrog kommuner, organisationer m.v. for egne midler til finansierin-gen af en række ikke-kommercielle stationer.Den statslige støtte til lokalradio og -tv blev bibeholdt i de efterfølgendemedieforlig, men reduceret til 30 - 35 mio. kr. om året i perioden 2003 –2006. Siden 2007 har der årligt været afsat mellem 45 – 50 mio. kr. påfinansloven til formålet, hvortil skal lægges tilbageførsler fra forudgåendetilskudsår. Endvidere blev støtten til ikke-kommerciel lokalradio og -tv i2007 omlagt til udelukkende at omfatte tilskud til finansiering af stationer-nes driftsudgifter. Med udgangen af 2009 bortfaldt tillige den særlige puljepå 2 mio. kr., der forlods var afsat til supplerende støtte til studenter-,højskole- og handicapradio og –tv.Antallet af tilskudsmodtagende lokalradio-stationer har siden 2000 varieretmellem 150 og 175, mens antallet af tilskudsmodtagende tv-stationer ersteget fra 90 til 235 i samme tidsrum. Stigningen skal ses på baggrundenaf overgangen til digitalt lokal-tv i MUX 1-sendebåndet, som skabte mar-kant øgede sendemuligheder, idet ikke-kommercielt tv fik sendetid i 8 ad-

skilte regioner svarende til TV 2-regionerne samt et landsdækkende sen-debånd.Lokal-tv er således i et vist omfang blevet til regionalt tv. I forbindelse mednedlæggelsen af det analoge tv-sendenet bortfaldt muligheden for at sendekommercielt lokal-tv samtidig.Op mod 200 stationer sender i dag kommerciel lokalradio, men indgår foren stor dels vedkommende i formelle netværk og har derved i praksis endækningsgrad, som rækker ud over det egentlige lokalområde.

Tilladelsesordningen

Udsendelse af lokalradio og -tv kræver programtilladelse fra en statsligmyndighed. Siden starten af lokalradio- og tv-ordningen har den lokaleprogramvirksomheds forankring i det område, som en lokalstation dækker,været et centralt spørgsmål.Frem til 2006 lå ansvaret for udstedelsen af tilladelser hos lokale radio- ogfjernsynsnævn, som endvidere skulle høres i forbindelse med fordelingenaf statslige tilskud. Lokalnævnene kunne bl.a. lægge vægt på, om den an-søgende station havde bred kontakt til lokalsamfundet, og om stationenbidrog til at opfylde lokale mediepolitiske målsætninger. I 2006 overtogRadio- og tv-nævnet kompetencen til udstedelse af programtilladelser fralokalnævnene.Alsidighed har stedse været et overordnet krav ved tildeling af lokale pro-gramtilladelser, dvs. at det ved prioriteringen af ansøgerne skal tilstræbes,at det enkelte lokale område får en samlet programvirksomhed af alsidigkarakter efter emner og målgrupper. Dette indebærer, at programvirksom-heden oftest har rettet sig mod et specifikt geografisk område, men samti-dig har der været plads til den såkaldt idébaserede programvirksomhed,altså programvirksomhed med speciel interesse for indvandrere, andreminoritetsgrupper, mennesker med interesse for miljø, studerende, religi-on, public access programvirksomhed mv.Alsidighedsprincippet modificeres dog af, at der, medmindre der er mistan-ke om kunstig opsplitning af en station, altid gives programtilladelse, hvisder er ledig sendetid. Dette skyldes, at frekvenser og ledig sendetid ansessom en vigtig samfundsmæssig ressource, der alt andet lige bør udnyttes.

Tilskudsordningen

Det nuværende Radio- og tv-nævn overtog i 2001 kompetencen fra Udval-get vedr. Lokalradio- og –tv til at fordele de statslige midler, som er afsattil ikke-kommerciel lokalradio og tv, bl.a. ud fra et ønske om at sikre til-strækkelig ensartethed i sagsbehandlingen. Som følge af nedlæggelsen afde lokale radio- og tv-nævn fra 2006 fik Radio- og tv-nævnet pligt til athøre kommunerne vedrørende stationernes tilskudsansøgninger, herunderom stationernes kontakt til lokalsamfundet. Høringspligten blev ophævetved de bekendtgørelser, der trådte i kraft i 2009 for henholdsvis lokalradioog lokal-tv.Bestemmelsen om, at tilskud alene ydes til stationer med en bred kontakttil lokalsamfundet, fungerer ikke som begrænsende faktor for antallet aftilskudsberettigede, idet det selv for eksempelvis små trossamfund er en-

kelt at påvise, at de har lokale foreninger i området, eller at der er tilknyt-tet lokale bestyrelsesmedlemmer til foreningen, der driver stationen.Og eftersom alle stationer med en gyldig programtilladelse er berettiget tilat modtage støtte fra lokalradio- og tv-puljen (forudsat de ikke sender re-klamer), rummer den nuværende tilskudsordning et betragteligt element afautomatik. En station, der er bevilliget programtilladelse eller kabelregi-strering (radio), er således også tilskudsberettiget.Tilskudsberegningen for ikke-kommercielt tv i MUX 1-ordningen er baseretpå et pointsystem med maksimum point (5) til én times førstegangsudsen-delse af egenproducerede programmer rettet mod en stations eget regio-nale område. Én times førstegangsudsendelse af egenproducerede pro-grammer fra stationer i andre regioner udløser 2 point og andre program-mer end de to førnævnte det laveste pointtal (1). Tilskud til genudsendel-ser ydes med 1/4 af pointsatsen for førstegangsudsendelser. Der kan mak-simalt ydes tilskud til i alt 3 timers udsendelser pr. uge.Alle nugældende tilladelser til ikke-kommercielt tv i MUX 1 udløber vedudgangen af 2013.For lokalradios vedkommende gives der kun tilskud til radio-stationernesselvstændige programvirksomhed og dermed ikke til ”networkning”, dvs.programmer, der aftages som led i et fast aftaleforhold uden selvstændigredaktionel bearbejdelse, og som stationerne ikke bidrager til finansierin-gen af. Programmernes andel af egenproduktion er ikke et tilskudskriteri-um, bl.a. fordi indspillet musik ofte udgør en stor andel af radioprogram-mer. Til radio-stationer ydes der maksimalt støtte til 15 timers udsendelseom ugen og i modsætning til tv er genudsendelser ikke tilskudsberettigede.Programtilladelserne til lokalradio udløber ved udgangen af 2015.Afslutningsvis skal det oplyses, at kabel-tv ikke er støtteberettiget underden nuværende tilskudsordning, og det samme gælder internetbaseret lo-kalradio eller -tv.

Afslutning

Som led i medieaftalen for 2012-2014 er det bl.a. besluttet at lade Kultur-styrelsen udarbejde konkrete forslag til en nyordning af tilskuds- og tilla-delsessystemet under involvering af repræsentanter fra lokalradio- og tv-branchen samt brugersiden.