TALEArrangement:Åbent eller lukket:Dato og klokkeslæt:Sted:Taletid:Forv. antal deltagere:Evt. andre forhold ministerenbør være opmærksom på:Kontaktperson:Åbent samråd om udtalelse om nedstemning afjuletræ og integration af nydanskereÅbent28. november 2012, kl. 10.30-11.306-8 minutterPressen kan evt. være til stedeKatrine Tarp19. november 2012

Samrådsspørgsmål Q

Ministeren bedes uddybe sin udtalelse i Folke-tingets spørgetime onsdag den 7. november 2012,hvor han ifølge artiklen ” Elbæk om muslimsknedstemning af juletræ: Naturligt traditionerudvikler sig” på bt.dk har sagt, at ”Jeg vil baresige, at traditioner jo hele tiden er til debat og tilforhandling. Det er det i det her lokale og på alleniveauer i det danske samfund. Heldigvis. Ogdet vil sige, at traditioner udvikler sig.”

Samrådsspørgsmål R

Hvordan forestiller ministeren sig, at dansk hi-storie, kultur og kulturarv kan inddrages i inte-grationen af nydanskere?

Samrådsspørgsmål V

Når ministeren i Folketingssalen den 7. novem-ber 2012 i forbindelse med Egedalsvængesagen,hvor en dansk tradition er afskaffet, bl.a. svarerspørgeren, at traditioner er til forhandling, me-ner ministeren så ikke, at han risikere at givedet indtryk, at den danske regering ikke ønskerat værne om og stå fast på dansk kultur og dan-ske tradtitioner?

Samrådsspørgsmål Q har følgende ordlyd:Ministeren bedes uddybe sin udtalelse i Folketingets spørge-time onsdag den 7. november 2012, hvor han ifølge artiklen”Elbæk om muslimsk nedstemning af juletræ: Naturligt traditi-oner udvikler sig” på bt.dk har sagt, at ”Jeg vil bare sige, attraditioner jo hele tiden er til debat og til forhandling. Det erdet i det her lokale og på alle niveauer i det danske samfund.Heldigvis. Og det vil sige, at traditioner udvikler sig.”

Samrådsspørgsmål R har følgende ordlyd:Hvordan forestiller ministeren sig, at dansk historie, kultur ogkulturarv kan inddrages i integrationen af nydanskere?

Samrådsspørgsmål V har følgende ordlyd:Når ministeren i Folketingssalen den 7. november 2012 i for-bindelse med Egedalsvængesagen, hvor en dansk tradition erafskaffet, bl.a. svarer spørgeren, at traditioner er til forhand-ling, mener ministeren så ikke, at han risikere at give det ind-tryk, at den danske regering ikke ønsker at værne om og ståfast på dansk kultur og danske traditioner?

Svar på samrådsspørgsmål Q og V:Hele den her sag startede, da jeg i en spørgetime i Folketingetden 7. november blev bedt om at forholde mig til en sag, somjeg ikke havde hørt om på forhånd, fordi den først havde væretomtalt samme dag i en lokalavis.

Som jeg svarede i spørgetimen, så mener jeg ikke, at det er re-geringens eller statens opgave at blande sig i, hvad der blivertaget af konkrete beslutninger i en boligforening.

Det er i øvrigt ikke et område, der egner sig til lovgivning. Sta-ten skal ikke gå ind og påbyde ved lov, at boligforeningerskalopstille et juletræ. Det kan ikke blive en sag for Folketinget -uanset om man måtte være uenig i beslutningen.

I forhold til min udtalelse om, at traditioner udvikler sig, så kanjeg forstå, at Michael Aastrup Jensen og Martin Henriksenbegge er oprørte over denne udtalelse. Det kan jeg nu ikke heltforstå.

Traditioner giver mening, fordi vi holder dem i live, og vi hol-der traditioner i live, så længe de giver mening for os. Traditio-ner overleveres af levende mennesker og levende fællesskaber.Så på denne måde udvikler traditioner sig hele tiden. Engangvar der f.eks. ikke engang tradition for at have et juletræ.

Jeg har hele tiden opfordret til, at man i boligforeningen sættersig sammen og får talt tingene igennem, så man kan finde enløsning, som alle forhåbentlig er tilfredse med. For jeg mener,at det er vigtigt, at man lytter til mindretallet. Men jeg vil fast-holde, at det ikke er en sag, Folketinget skal blande sig i.

Samrådsspørgsmål R:Samrådsspørgsmål R omhandler integration af nydanskere. Nuer jeg ikke den ansvarlige minister for integration. Så jeg vilgerne starte med at understrege, at hvis spørgeren ønsker kon-krete svar på integrationsspørgsmål, så bør det rettes til social-og integrationsministeren.

Når det er sagt, så vil jeg gerne nævne eksempler på, at danskhistorie, kultur og kulturarv indgår i interaktion med nydanske-re ude på vores institutioner og i kulturlivet. En sådan interak-tion sker med det overordnede sigte at skabe mangfoldighed ikulturlivet i Danmark og også at integrere nydanskere i detdanske samfund.

Jeg kan f.eks. fremhæve Statens Kunstråds Litteraturudvalg,som bl.a. har udlånt sin børnebogsudstilling til forskelligekommuner, herunder til Vollsmose kulturhus med henblik på atgive nydanskere introduktion til dansk børnelitteratur.

Statens Kunstråd har også et fire-årigt interkulturelt projekt,der er målrettet nydanske kunstnere, bl.a. i form af en mentor-ordning, hvor nydanske kunstnere knyttes til en mentor, der harkendskab til det danske kunstliv.

Derudover vil jeg gerne nævne Kulturstyrelsen, der har ydettilskud til at etablere og udvikle medborgercentre i udsatte bo-ligområder, f.eks. med udgangspunkt i et bibliotek som et råd-givnings-, lærings og aktivitetscenter, ligesom styrelsen givertilskud til bogstarts-programmer, lektiecafeer osv.

Også på museumsområdet inddrages historie og kulturarv ikontekst med nydanskere, f.eks. i Københavns Museums pro-jekt for Nørrebro og i Den Gamle Bys undervisningstilbud tilbørn, unge og voksne med ikke-vestlig kulturbaggrund, hvordeltagernes egen historie og kultur bliver sat i en dansk sam-menhæng.Man kan jo også nævne, at Kulturvaneundersøgelsen for nyligviste, at nydanskerne er godt integrerede i det danske kulturliv.Det er interessant, at undersøgelsen viser, at nydanskerne fak-tisk er mere aktive på biblioteksområdet end befolkningen somhelhed. 58 % af nydanskerne svarer, at de har været på biblio-teket i løbet af det seneste år, mod 54 % af befolkningen somhelhed.

Netop bibliotekerne har jo haft en stærk indsats på integrati-onsområdet, hvilket viser, at man kan opnå rigtig gode resulta-ter med en stærk indsats, der tager publikumsgruppen alvorligt.

Og til slut vil jeg også gerne nævne Børnekulturens Netværk,der bl.a. iværksætter projekter som f.eks. ”Street Party” meddet formål at højne interessen for kunst og kultur hos socialtsvært stillede unge.