KUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 4: Talepapir for KUU alm. del - samrådsspm. A, B og C om museer, politisk korrekthed og sårede følelser, fra kulturministeren

TALEArrangement:Åbent eller lukket:Dato og klokkeslæt:Samråd om spørgsmål A, B og CÅbentOnsdag d. 10. oktober 2012, kl. 8.305. oktober 2012

Spørgsmål A: Hvad er ministeren holdning til, at Nationalmuseet ikke vil udstille indianske artefaktersom f.eks. skalpe, fordi det ifølge museet krænker indianernes følelser?Spørgsmål B: Har ministeren kendskab til, om der er andre genstande, som danske museer holderskjult for ikke at krænke andres følelser?Spørgsmål C: Mener ministeren, at Nationalmuseet overholder museumsloven og forskningsforplig-telsen, når museet lader sig styre af politisk korrekthed og sårede følelser?

Jeg skal hermed besvare spørgsmålene samlet, men lad mig lige starte med at ridse lidt baggrund op.Nationalmuseet har lavet en udstilling om prærieindianerne – en udstilling, der i øvrigt har fået me-gen ros. Udstillingen er baseret på Nationalmuseets samling af genstande indsamlet midt i 1800-tallet; en samling, som faktisk er en af de fineste i verden, da der er meget lidt bevaret fra prærieindi-anernes tid.

I udstillingen indgår også en lille, tom montre, der fortæller historien om skalpene og stiller spørgs-målet, om de skalpe, museet faktisk har i samlingen, burde have været udstillet. Det har så givet an-ledning til en artikel i Berlingske Tidende, og til de samrådsspørgsmål, som jeg er blevet stillet.

Angående spørgsmål A, så vil jeg godt understrege, at jeg ikke som kulturminister vil gå ind og be-slutte, hvilke genstande Nationalmuseet skal eller ikke skal medtage i en konkret udstilling.

Men jeg mener også, at man må slå fast, at der er en overvejelse, når museer skal udstille genstandeaf human oprindelse. I de rette sammenhænge kan de løfte en udstilling formidlingsmæssigt og gøreden mere nærværende for os alle sammen.

Men de fleste af os er vel enige om, at vi som udgangspunkt bør behandle dele af døde menneskermed respekt. Det forventer museernes samarbejdspartnere ude i verden jo også.

Den omtalte udstilling om prærieindianerne er ikke mindst baseret på, at Nationalmuseet også for ny-ligt har arbejdet og indsamlet blandt prærieindianernes efterkommere. Og det er klart, at man sommuseum ikke kan forvente at blive mødt med den store gæstfrihed ude i verden, hvis man udviser li-gegyldighed over for det, som betyder noget for dem, man arbejder iblandt.

Det er som sagt ikke en afvejning, som jeg eller nogen anden har et eviggyldigt svar på. Men museer-nes internationale sammenslutning ICOM har lavet et sæt etiske retningslinjer, som overordnet for-holder sig til spørgsmålet.

I disse retningslinjer hedder det om udstilling af genstande af human oprindelse, at det”skal ske ioverensstemmelse med professionelle standarder og med de interesser og trosforestillinger, som fin-des i det samfund og de etniske eller religiøse grupper, objekterne kommer fra. De bør præsenteresunder udvisning af stor takt og i respekt for den værdighed, alle folk har.”

Jeg synes også det er godt, at Nationalmuseet faktisk inddrager spørgsmålet om skalpene burde ud-stilles i selve udstillingen, og således tager publikum med i den her komplekse diskussion. En diskus-sion, som jeg kan forstå på museet, at folk ivrigt har taget del i, hvilket også har været med til at høj-ne interessen om udstillingen.

I forhold til spørgsmål B, om danske museer ”skjuler” genstande, så er det igen vigtigt at ridse kon-teksten op. Tilbage i 2003 udarbejdede Kulturministeriet udredningen om bevaring af kulturarven. I

udredningen indgik et skøn over antallet af genstande på de statsanerkendte museer – nemlig ca. 5mio. Langt størstedelen findes på magasin.

Det kan også bemærkes, at Nationalmuseets register rummer i omegnen af 1 mio. registreringsnumre,som hver især kan repræsentere flere genstande. Et rundt bud er, at samlingen rummer 10 mio. gen-stande. Langt, langt størstedelen findes på magasin.

I disse omfattende samlinger findes en stor mængde genstande af det, der i fagsproget hedder humanoprindelse – materialer, der engang var en del af levende mennesker. En del af disse genstande erdagligt udstillet – iblandt dem er ting, som vi alle kender, og husker fra vores første museumsbesøg.Andre sådanne genstande findes på magasin.

Sådan er det generelt med genstandene i museernes samlinger – størstedelen findes rent faktisk påmagasin. Der er måske ikke plads til at udstille dem, eller de er i den aktuelle kontekst ikke relevanteat udstille, selvom de kan blive det i forbindelse med en anden udstilling. Derudover er der genstan-de, som slet og ret ikke er særlig interessante at udstille, selvom de er værd at gemme som forsk-ningsmæssig dokumentation. Det giver således ikke mening at tale om, at museerne holder noglegenstande ”skjult”, som det hedder i spørgsmål B.

Dette fører mig så videre til spørgsmål C om museumsloven. Museernes samlinger skal være tilgæn-gelige for forskningen. Men det er der heller ikke nogen, der har modsagt. Museernes skal gøre deressamlinger tilgængelige for offentligheden. Ja, det står i museumsloven, men det siger intet om, at allegenstande skal være udstillet. Der er ingen praktisk mulighed for, at Nationalmuseet kan udstille helederes samling.

Det giver således ikke mening at gøre dette til et spørgsmål om museumsloven. Det er en konkret be-slutning, som Nationalmuseet har taget i forbindelse med en konkret udstilling. Den slags beslutnin-ger vil jeg ikke blande mig i, og jeg har fuld tillid til, at museet også fremover selv kan tage sådannebeslutninger.