KUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 31: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26-27/11-12, fra kulturministeren

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2012Dagsordenspkt. 10– side 2Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet EtKreativt Europa (første læsning)KOM (2011) 785- Delvis generel indstillingDagsordenspkt. 11– side 18Forslag til Europa-Parlamentets of Rådets afgørelse om et EU-initiativ vedrørende”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033 (første læsning)KOM (2012) 407- FremskridtsrapportDagsordenspkt. 12– side 23Konklusioner fra Rådet vedrørende Cultural GovernanceKOM-dokument foreligger ikke- RådskonklusionerDagsordenspkt. 13– side 25Konklusioner fra Rådet vedrørende Kommissionens meddelelse om en europæisk stra-tegi for et bedre internet for børn(KOM(2012) 196)- RådskonklusionerDagsordenspkt. 14– side 30Internettet: et bedre og mere sikkert sted for børn som resultat af et vellykket samspilmellem regering og branche Mulighederne for et bedre og mere sikkert internet(KOM(2012) 196)-Politisk drøftelseDagsordenspkt. 15– side 33Konklusioner fra Rådet vedrørende evidensbaseret sportspolitikKOM-dokument foreligger ikke- RådskonklusionerDagsordenspkt. 16– side 35Konklusioner fra Rådet vedrørende sportsmanipulation/matchfixingKOM-dokument foreligger ikke-RådskonklusionerDagsordenpkt. 17– side 38(a) Udpegelse af tre EU repræsentanter til bestyrelsen i Det Internationale Antidoping-agentur (WADA)KOM-dokument foreligger ikke- VedtagelseDagsordenspkt. 18– side 40Konklusioner fra Rådet vedrørende sundhedsfremmende fysisk aktivitetKOM-dokument foreligger ikke(a) Rådskonklusioner(b) Politisk drøftelse

Dagsordenspunkt 10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordningom oprettelse af programmet Et Kreativt EuropaKOM (2011) 785- Delvis generel indstilling1. ResuméKommissionen har ved KOM(2011) 785 den 23. november 2011 fremlagt forslag til Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Euro-pa til støtte for de europæiske kulturelle og kreative sektorer for perioden 1. januar 2014til 31. december 2020. Forslaget samler det nuværende Kulturprogram, MEDIA- og Me-dia Mundus-programmerne, der udløber i 2013, i et fælles rammeprogram og lægger optil at skabe en ny facilitet, som skal lette finansieringsmulighederne for små og mellem-store virksomheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer. Forslaget er detnye rammeprogram for de kulturelle og kreative sektorer i den flerårige finansielle ram-me (MFF) – ”Et budget for Europa 2020” – for perioden 2014-2020. Kommissionen fore-slår i budgettet i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 til de kulturelle og krea-tive sektorer en budgetforøgelse på 37 % i forhold til de nuværende tre programmersbudgetter, svarende til et samlet budget på 1,801 mia. EURO (svarende til ca. 13,508mia. kr.) i den 7-årige budgetperiode (løbende priser). Forslaget til den flerårige finan-sielle ramme er efterfølgende blevet lettere opdateret i juli 2012 primært på baggrund afindarbejdelsen af Kroatien. Det betyder, at Kommissionens forslag til budgettet for EtKreativt Europa er opjusteret til 1,813 mia. EURO (løbende priser).De kulturelle og kreative sektorer foreslås at omfatte navnlig arkitektur, arkiver og bibli-oteker, kunsthåndværk, audiovisuelle værker (såsom film, tv, videospil og multimedier),kulturarv, design, festivaler, musik, udøvende kunstarter, forlagsvirksomhed, radio ogvisuelle kunstarter.Rammeprogrammets generelle mål er at 1) bevare og fremme den kulturelle og sprogligemangfoldighed i Europa og 2) styrke sektorens konkurrenceevne og derved at bidrage tilEU 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer. Programmets specifikke mål er 1) atstøtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at operere tværnatio-nalt, bl.a. ved at styrke relationer og netværk mellem aktørerne, 2) at fremme den tvær-nationale udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser og aktører og nå nye bruge-re i og uden for Europa, 3) at styrke de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapaci-tet og 4) at støtte tværnationalt politiksamarbejde for at fremme politikudvikling, inno-vation, publikumsopbygning og nye forretningsmodeller.Forslaget blev under det danske formandskab forhandlet i Rådet, der generelt bakkedeop om programmets indhold og struktur som foreslået af Kommissionen og i alt væsent-ligt ønskede ændringer af mere præcisionsmæssig karakter samt vedrørende øget indfly-delse i programmets implementeringsfase.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet (uddannelse, ungdom, kultur ogsport). Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark,men lægger op til, at MEDIA Desk Danmark og Kultur-Kontakt-Punkt Danmark (CCP)sammenlægges.

På rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10.-11. maj 2012 blev der op-nået en delvis generel indstilling om det danske formandskabs kompromistekst i forholdtil de indholdsmæssige dele af Kommissionens forslag, idet forslaget om finansieringsfa-ciliteten for små og mellemstore virksomheder i de kulturelle og kreative sektorer ikkevar omfattet af den delvise generelle indstilling. Den budgetmæssige del af forslaget for-handles inden for rammerne af de overordnede forhandlinger om EU’s budget for 2014-2020.Den foreslåede finansieringsfacilitet har under det cypriotiske formandskab været yder-ligere forhandlet i Rådet, der generelt har bakket op om finansieringsfaciliteten og i altvæsentligt har ønsket ændringer af præcisionsmæssig karakter, herunder understregningaf, at der skal søges sikret en afbalanceret geografisk dækning og sektorrepræsentation,samt vedrørende indflydelse i programmets implementeringsfase.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)den 26..-27. november 2012 med henblik på en delvis generel indstilling omfattende deindholdsmæssige dele af forslaget om finansieringsfaciliteten.2. BaggrundKOM (2011) 785 af 23. november 2011 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europaer oversendt til Rådet den 1. december 2011 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsatmed hjemmel i TEUF artikel 166, stk. 4 (erhvervsuddannelse), art. 167, stk. 5, førsteled (kultur) og art. 173, stk. 3 (industri), og skal behandles efter den almindelige lovgiv-ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionen vedtog den 29. juni 2011 forslag til den næste flerårige finansielle ram-me for perioden 2014-2020. I sit forslag besluttede Kommissionen, at støtte til kulturel-le og kreative sektorer skulle være et væsentligt element i den næste finansielle ramme,og foreslog et rammeprogram for ”Et Kreativt Europa”, der forener de nuværende pro-grammer Kultur, Media og Media Mundus og omfatter en ny finansiel facilitet for atlette adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og orga-nisationer i de kulturelle og kreative sektorer.Det gældende Media-program (som siden slutningen af 2010 har indbefattet Mediasproduktionsgarantifond) har et budget på 755 mio. EURO (svarende til ca. 5,7 mia. kr),mens Media Mundus-programmet har et budget på 15 mio. EURO (svarende til ca. 112mio. kr). Begge programmer udløber i 2013. Media-programmet har tre overordnedemålsætninger: 1) bevare og styrke den kulturelle mangfoldighed i Europa, 2) forøge ud-vekslingen af audiovisuelle produktioner og 3) styrke den europæiske sektors konkur-renceevne. Indsatsområderne er støtte til udvikling, uddannelse, distribution og mar-kedsføring af produktioner, dvs. indsatser før og efter produktionsfasen. Støtte til selveproduktionen er et nationalt anliggende. Media Mundus-programmet yder støtte tilsamarbejde mellem den europæiske audiovisuelle industri og audiovisuelle producenterfra tredjelande Det gældende kulturprogram udløber ligeledes i 2013 og har et budgetpå 400 mio. EURO (svarende til ca. 3 mia. kr.). Programmet har tre overordnede mål-sætninger: 1) fremme den tværnationale bevægelighed for personer, der arbejder i kul-tursektoren, 2) fremme tværnational udbredelse af kunstværker og kunstneriske ogkulturelle frembringelser og 3) fremme den interkulturelle dialog. Indsatsområderne erstøtte til kulturelle projekter, støtte til organer, som er aktive på europæisk niveau in-

den for kulturområdet og støtte til analyser og til indsamling og formidling af informa-tion samt til aktiviteter, der maksimerer virkningen af projekter inden for europæiskkultursamarbejde.Kommissionen foreslår i budgettet i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 til dekulturelle og kreative sektorer en budgetforøgelse på 37 % i forhold til de nuværendetre programmers budgetter, svarende til et samlet budget på 1,801 mia. EURO (svaren-de til ca. 13,508 mia. kr.) i den 7-årige budgetperiode (løbende priser). Forslaget til denflerårige finansielle ramme er efterfølgende blevet lettere opdateret i juli 2012 primærtpå baggrund af indarbejdelsen af Kroatien. Det betyder, at Kommissionens forslag tilbudgettet for Et Kreativt Europa er opjusteret til 1,813 mia. EURO (løbende priser).Kommissionen har i forbindelse med udformningen af forslaget til rammeprogrammetEt Kreativt Europa gennemført høringer med de interesserede parter, gjort brug afmidtvejsevalueringerne af de nuværende programmer og uafhængige undersøgelser.Forslaget tager desuden højde for tilbagemeldingerne på Kommissionens grønbog ”Fri-gørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale” og ekspertanbefalinger somled i den åbne koordinationsmetode inden for kulturområdet og den strukturerede dia-log med sektoren i perioden 2008-2010. Der er desuden udarbejdet tre konsekvensana-lyser – én om fortsættelse af det nuværende kulturprogram, en fælles konsekvensanaly-se om de nuværende Media- og Media Mundus-programmer og en separat konsekvens-analyse om oprettelse af en finansiel facilitet for de kulturelle og kreative sektorer.Kommissionen henviser i begrundelsen for forslaget til, at konsekvensanalyserne viserfire fælles problemerfor de kulturelle og kreative sektorer, som vil skulle løses på EU-niveau. Det første er det opsplittede marked, der skyldes Europas kulturelle og sprogli-ge mangfoldighed, som fører til, at disse sektorer i al væsentlighed er splittet op efternationale og sproglige grænser og mangler kritisk masse. Det andet er behovet for, atsektorerne tilpasser sig virkningerne af globaliseringen og overgangen til digital tekno-logi. Det tredje er manglen på sammenlignelige data om den kulturelle sektor på euro-pæisk og nationalt plan. Det fjerde er de vanskeligheder, kulturelle og kreative SMV’erhar med at få adgang til finansiering.Kommissionen henviser endvidere i begrundelsen for forslaget til, at de kulturelle ogkreative sektorer bidrager til jobskabelse og vækst, og henviser til, at de udgør 4,5 % afdet samlede europæiske BNP i 2008 og tegner sig for omkring 3,8 % af arbejdsstyrken.Kommissionen oplyser, at de udover deres direkte bidrag til BNP udløser afsmittendevirkninger i andre økonomiske sektorer såsom turisme og giver indhold til informati-ons- og kommunikationsteknologierne (IKT).

Herudover henviser Kommissionen til, at rammeprogrammet vil bidrage til Europa2020-målene og nogle af de tilhørende flagskibe ved at løfte de kulturelle og kreativesektorers udfordringer med hensyn til opsplitning, globalisering og overgang til digitalteknologi, manglende data og mangel på private investeringer. Med forslaget ønskerKommissionen at styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer ved atfokusere på kapacitetsopbyggende foranstaltninger og støtte til tværnational udbredelseaf kulturelle frembringelser. Samtidig skal programmet medvirke til at bevare ogfremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa.Kommissionen henviser til, at programmet skal være en enkel, genkendelig og let til-gængelig indgang for europæiske fagfolk i de kulturelle og kreative sektorer, uanset de-res kunstneriske disciplin, med mulighed for synergieffekter og gensidig inspiration påtværs af sektorerne og skal give plads til aktiviteter både i og uden for EU.Endelig henviser Kommissionen til, at EU-støtten kan skabe europæisk merværdi iform af følgende:Aktiviteternes tværnationale karakter og deres virkninger, som skal supplere nati-onale og internationale programmer samt andre EU-programmer.Den stordriftsfordel og kritiske masse, som EU-støtten kan frembringe ved at skabeen løftestangseffekt for supplerende finansiering.Tværnationalt samarbejde kan bidrage til mere omfattende, hurtige og effektiveløsninger på de globale udfordringer og har langsigtede systemisk virkninger i sek-toren.Der kan sikres mere lige vilkår i de kulturelle og kreative sektorer i EU ved at tagehøjde for lande med lav produktionskapacitet og/eller lande eller regioner med etbegrænset geografisk og sprogligt område.

3. Formål og indholdDet foreslåede program består af en ramme med tre delprogrammer: 1) et tværfagligtdelprogram rettet mod alle kulturelle og kreative sektorer med en finansiel facilitet ogstøtte til tværnationalt politiksamarbejde og nyskabende tværfaglige aktioner, 2) etkulturdelprogram rettet mod de kulturelle og kreative sektorer og 3) et Media-delprogram rettet mod den audiovisuelle sektor. Den vejledende budgetbevilling vil væ-re 15% for det tværfaglige delprogram, 30% for kulturdelprogrammet og 55% for Media-delprogrammet.Programmets generelle mål vil være 1) at bevare og fremme den kulturelle og sprogligemangfoldighed i Europa og 2) at styrke sektorens konkurrenceevne og dermed bidragetil EU 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer. Programmets specifikke mål er føl-gende:At støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at opereretværnationalt, bl.a. ved at styrke relationer og netværk mellem aktørerne.At fremme den tværnationale udbredelse af kulturelle og kreative frembringelserog aktører og nå nye brugere i og uden for Europa.At styrke de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapacitet.At støtte tværnationalt politiksamarbejde for at fremme politikudvikling, innovati-on, publikumsopbygning og nye forretningsmodeller.

For hvert delprogram er der specificeret egne prioriteringer inden for styrkelse af sekto-rens kapacitet og fremme af tværnational udbredelse og støtteforanstaltninger. Den in-ternationale dimension af rammeprogrammet bliver integreret gennem følgende foran-staltninger: 1) mulighed for deltagelse af tiltrædende lande, kandidatlande og potentiel-le kandidatlande, som har en førtiltrædelsesstrategi, EØS-lande, lande, der er omfattetaf den europæiske naboskabspolitik og Schweiz, 2) mulighed for bilateralt samarbejdemed andre tredjelande og internationale organisationer, og 3) specifikke aktioner mål-rettet internationale branchefolk (integration af Media Mundus).Med kulturdelprogrammet forventer Kommissionen et tydeligere fokus på kapacitets-opbygning og tværnational formidling, herunder internationale vandreudstillinger, nyeeuropæiske platforme med omfattende strukturerende virkninger og mere strategiskestøttepakker til litterære oversættelser i forlagsbranchen, herunder pr-støtte. Massedi-gitalisering af kulturarv vil ikke blive støttet gennem kulturdelprogrammet, men kanfinansieres via strukturfondene. Derudover indarbejdes politikker og aktioner i relationtil digitalisering og informationsindsamling hos Europeana (det europæiske digitalebibliotek) i den digitale dagsorden for Europa.Med Media-delprogrammet forventes øgede ressourcer til distribution, herunder øget ogmere fokuseret støtte til salgsagenter, så salgsagenterne kan fusionere og få større ind-købs- og salgsstyrke på det internationale marked. En øget støtte til internationale ko-produktionsfonde baseret i Europa forventes at øge antallet af koproduktioner mellemeuropæiske og internationale producenter, hvilket vil øge antallet og kvaliteten af av-produktioner. Lettere adgang til finansiering forventes at give selvstændige udviklereaf computerspil fordel af nye markeder med stærk vækst. Ved at lette de kulturelle ogkreative sektorers adgang til finansiering ved hjælp af større investeringsparathedblandt investorerne forventes den nye finansieringsfacilitet at forbedre sektorens evnetil at tiltrække privat investering, styrke den finansielle kapacitet og værkernes kom-mercielle potentiale og derved styrke deres konkurrenceevne og skabe nye mulighederfor vækst og beskæftigelse. Støtten til tværnationalt politiksamarbejde vil bidrage til, atder foreligger flere sammenlignelige data, hvilket vil fremme udarbejdelsen af evidens-baserede politikker.Med forslaget tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, som skal udøves ioverensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterneskal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Desuden læggesop til, at der fremover oprettes ét enkelt programudvalg – Udvalget for programmet EtKreativt Europa – som efter rådgivningsproceduren i ovennævnte forordning skal biståKommissionen ved udarbejdelse af det årlige arbejdsprogram, idet der efter høring afudvalget vil blive offentligt detaljerede indkaldelser af forslag med oplysninger om kri-terier, projektleverancer, målgrupper og planlagte budgetter.Med hensyn til forvaltningen af støtten lægges der op til, at langt de fleste tilskud un-der kultur- og Media-delprogrammet fortsat vil blive forvaltet af Forvaltningsorganetfor Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur gennem årlige indkaldelser af forslag.Endvidere lægges op til, at de nuværende nationale kontaktpunkter for Kultur- og Me-dia-kontorerne lægges sammen til et fælles Kreativt Europa-kontor med henblik på at

yde information og rådgivning om ansøgninger under programmet. Forvaltning af denfinansielle facilitet vil blive overdraget til en finansiel tredjepartsinstitution, sandsyn-ligvis Den Europæiske Investeringsfond.Art. 1 fastlægger programmets formål, som er støtte til de europæiske kulturelle ogkreative sektorer for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020.Art. 2 indeholder definitioner på kulturelle og kreative sektorer, aktør og finansielleformidlere, hvoraf bl.a. fremgår, at de kulturelle og kreative sektorer navnlig omfatterarkitektur, arkiver og biblioteker, kunsthåndværk, audiovisuelle værker (såsom film,tv, videospil og multimedier), kulturarv, design, festivaler, musik, udøvende kunstarter,forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter.Art. 3 fastslår, at programmet kun støtter de aktioner og aktiviteter, der giver en poten-tiel europæisk merværdi som angivet ovenfor og bidrager til at nå målene i Europa2020-strategien og dens flagskibsinitiativer.Art. 4 og 5 fastlægger programmets generelle og specifikke mål som angivet ovenfor.Art. 6 fastlægger programmets struktur med de ovennævnte tre delprogrammer: 1) ettværfagligt delprogram rettet mod alle kulturelle og kreative sektorer, 2) et kulturdel-program rettet mod de kulturelle og kreative sektorer og 3) et Media-delprogram rettetmod den audiovisuelle sektor.Art. 7 og 8 vedrører det tværfaglige delprogram med rammerne for den finansielle faci-litet og støtte til tværnationalt politiksamarbejde og nyskabende tværfaglige aktioner,herunder støtte til de nationale medlemmer af netværket af Et Kreativt Europa-kontorer. Faciliteten for de kulturelle og kreative sektorer har til opgave at: a)yde ga-rantier til passende finansielle formidlere fra alle lande, der deltager i Et Kreativt Eu-ropa-programmet, og b)levere supplerende ekspertise og kapacitet til finansielle formid-lere til at vurdere risici i forbindelse med aktører i de kulturelle og kreative sektorer.Formidlerne skal udvælges i overensstemmelse med bedste markedspraksis, hvad an-går lånefinansieringsvolumen, der stilles til rådighed for kulturelle og kreative aktørerog/eller kulturelle og kreative aktørers adgang til finansiering og/eller den pågældendeformidlers risikotagning i forbindelse med lån til kulturelle og kreative aktører.Art. 9 og 10 vedrører kulturdelprogrammet, idet art. 9 fastlægger kulturdelprogram-mets prioriteringer inden for styrkelse af sektorens kapacitet og fremme af tværnatio-nal udbredelse og art. 10 støtteforanstaltningerne. Støtteforanstaltningerne er: a) sam-arbejdsforanstaltninger, der samler aktører fra forskellige lande for at gennemføre ak-tiviteter i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne, b) aktiviteter, der gennemføres afeuropæiske organer med deltagelse af netværk af aktører fra forskellige lande,c)aktiviteter, der gennemføres af organisationer, som sørger for en europæisk pr-platform for udvikling af nye talenter og stimulerer udbredelsen af kunstnere og værkermed en systemisk effekt i stor målestok, d)støtte til litterær oversættelse og e)særligeaktioner med det formål at opnå større synlighed for de europæiske kulturers rigdom ogmangfoldighed og stimulere interkulturel dialog og gensidig forståelse, f.eks. gennemeuropæiske kulturpriser, det europæiske kulturarvsmærke og de europæiske kulturho-vedstæder.

Art. 11 fastlægger Media-delprogrammets prioriteringer inden for styrkelse af sekto-rens kapacitet og fremme af tværnational udbredelse og art. 12støtteforanstaltningerne.Støtteforanstaltningerne er: a) støtte til udvikling af et omfattende tilbud om erhvervel-se af nye kvalifikationer, videndeling og netværksinitiativer, b) støtte til audiovisuelleaktører for at udvikle europæiske audiovisuelle værker med øget potentiale til grænse-overskridende udbredelse, c) støtte til aktiviteter med det formål at lette europæiske oginternationale koproduktioner, bl.a. tv, d) lette adgangen til professionelle audiovisuellehandelsarrangementer og markeder og anvendelsen af onlineerhvervs-værktøjer i oguden for Europa, e) oprette støtteordninger for distribution af europæiske film uden forproduktionslandet på alle platforme og for internationale salgsaktiviteter, f) lette ud-bredelsen af europæiske film på verdensplan og af internationale film i Europa på alleplatforme, g) støtte til et europæisk netværk for biografejere, der foreviser en betyde-lig andel europæiske film uden for produktionslandet, bl.a. integration af digitale tekno-logier, h) støtte til initiativer, der viser og fremmer en mangfoldighed af europæiske au-diovisuelle værker, i) støtte til aktiviteter, der sigter mod at øge publikums viden og in-teresse, og j) støtte til innovative aktioner, der afprøver nye forretningsmodeller ogværktøjer på områder, som sandsynligvis vil blive påvirket af indførelsen og anvendel-sen af digitale teknologier.Art. 13 vedrører sikring af programmets sammenhæng og komplementaritet med rele-vante EU-politikker og andre relevante EU-finansieringskilder inden for kultur- og me-diepolitik.Art. 14 fastlægger, at Kommissionen skal sikre regelmæssig overvågning og eksternevaluering af programmet i forhold til en række nærmere angivne resultatindikatorerfor de generelle og specifikke mål, der er fastsat i art. 4 og 5.Art. 15 vedrører kommunikation og formidling om tildelt EU-støtte og de opnåede resul-tater.Art. 16 vedrører tredjelandes og tiltrædende organisationers adgang til programmet, jf.også ovenfor.Art. 17 og art. 18 fastlægger, at Kommissionen med henblik på programmets gennemfø-relse i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i art. 4 i forordning nr. 182/2011af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterneskal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, vedtager årligearbejdsprogrammer, idet Kommissionen bistås af Udvalget for programmet Et KreativtEuropa. De årlige arbejdsprogrammer skal omfatte de opstillede mål, de forventederesultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb for finansieringsplanen. Deskal endvidere omfatte en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelseaf de beløb, der er afsat til hver enkelt aktion, og en vejledende tidsplan for gennemfø-relsen. Endelig omfatter de i forbindelse med tilskud prioriteringerne, de væsentligsteevalueringskriterier og den maksimale sats for medfinansiering.Art. 19 vedrører de finansielle bestemmelser, herunder fastlægges, at finansierings-rammen for gennemførelsen af programmet udgør 1.801.000.000 EURO for programpe-rioden 2014-2020 (svarende til ca. 13,508 mia. kr.).

Art. 20 fastlægger, at Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, atEU’s finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansie-res i henhold til programmet.Art. 21 indeholder ophævelses- og overgangsbestemmelser.Art. 22 fastlægger, at forordningen er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddel-bart i hver medlemsstat, og at den anvendes fra 1. januar 2014.4. Europa-Parlamentets udtalelserI henhold til TEUF art. 294 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.Forslaget skal forhandles i Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg(CULT).Der foreligger fra Europa-Parlamentet et udkast til betænkning af 17. september 2012om forslaget. MEP Silvia Costa (IT/S&D) er udpeget som ordfører for forslaget. Kultur-og Uddannelsesudvalgets afstemning om betænkningsudkastet er berammet til den 18.december 2012.5. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet således:”På baggrund af de foreslåede aktioners tværnationale og internationale karakter kanmålene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene.På grund af disse aktioners omfang og forventede virkninger kan tværnationale resulta-ter bedre opnås gennem en indsats på EU-plan. EU kan derfor træffe foranstaltninger ioverensstemmelse mednærhedsprincipppet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelsemed proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over,hvad der er nødvendigt for at støtte opfyldelsen af målene om at bevare og fremme kultu-rel og sproglig mangfoldighed i Europa og styrke de kulturelle og sproglige sektorerskonkurrenceevne fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.”Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nærhedsprincippet,idet fællesskabsindsatsernes tværnationale karakter komplementerer de nationale ind-satser, som hovedsageligt omfatter den nationale produktionsfase.6. Gældende dansk retDe danske filmstøtteordninger er reguleret i filmloven, jf. lov nr. 186 af 12. marts 1997.De danske kunststøtteordninger er reguleret i billedkunstloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 1004 af 29. november 2003, litteraturloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 29. no-vember 2003, musikloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, lov om scene-kunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 4. juni 2012, samt i lov om Statens Kunstfond, jf.lovbekendtgørelse nr. 79 af 14. januar 2011.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget medfører en udgift på EU's budget på 1,813 mia. EURO (svarende til ca.13,598 mia. kr.), jf. Kommissionens opdaterede forslag til den flerårige finansielle ram-me. Heraf betaler Danmark ca. 2 % (svarende til ca. 272 mio. kr.).Forhandlingerne om forslaget må ikke præjudicere de igangværende forhandlinger omEU’s flerårige finansielle ramme.Forslagets gennemførelse vil have som konsekvens, at MEDIA Desk Danmark og Kul-tur-Kontakt-Punkt Danmark (CCP) skal sammenlægges.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes at medføre forenklinger i procedurer og informationsnetværk foransøgere og støttemodtagere.8. HøringForslaget er blevet sendt i bred høring til følgende organisationer og institutioner m.v.med frist den 1. februar 2012:Akademiraadet, Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS), ASSITEJ Danmark,Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Biblioteksparaplyen - Danmarks Bibli-oteksforening, BilledKunst – Copydan, Billedkunstnernes Forbund, Brancheforeningenfor Undervisningsmidler, Brancherådet for Scenedans, Byfo (Bygningsfredningsfor-eningen), Børne- og kulturchefforeningen, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi,Copenhagen Business School, Copy-Dan, Damusa, Dansk Musikskolesammenslutning,Danish Crafts, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening,DR, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Amatørteater Sammenslutning (DATS),Dansk Arkitektur Center, Dansk Artist Forbund, Dansk Blindesamfund, Dansk DesignCenter, Dansk Erhverv, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd,Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning,Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Komponistforening, DanskKunstnerråd, Dansk Live, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musikerforbund,Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Ark, Danske Bil-ledkunstneres Fagforening, Danske Biografer, Danske Designere, Danske Dramatike-res Forbund, Danske Døves Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handi-caporganisationer, Danske Mediers Forum, Danske Populærautorer, Danske Regioner,Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære For-fattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Den Danske Boghandlerforening, DenDanske Forlæggerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Det Dan-ske Filminstitut, Det Danske Kulturinstitut, Det Jyske Musikkonservatorium, DetKongelige Bibliotek, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kongelige Tea-ter, DJBFA, Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer, DR, Faglig Organisation ForFilmmedarbejdere FAF, FILMRET, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske InteraktiveMedier, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Naturhistori-ske Museer, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Videogramdistribu-tører i Danmark, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Frederiksberg Kommune,Gramex, Grønlands Hjemmestyre, Høreforeningen, IT-Brancheforeningen, IT-

Universitetet i København, Jazz Danmark, KODA, Kommunernes Landsforening,Kommunernes Skolebiblioteksforening, Kulturhusene i Danmark, Kunsthandlerfor-eningen, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Landsforeningen for byg-nings- og landskabskultur, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark, Landsfor-eningen til bevaring af fotografier og film, Media Desk Denmark, MusicExport Den-mark - MXD, Musik og Ungdom, Nationalmuseet, Nota, ORA - Organisationen af Ryt-miske Amatørmusikere, Organisationen Danske Museer, Producentforeningen, Radio-og tv-nævnet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, RegionSjælland, Region Syddanmark, Rektorkollegiet, ROSA - Dansk Rock Samråd, RoskildeUniversitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sam-rådet for Ophavsret, Statens Arkiver, Statens Kunstfond, Statens Kunstråd, StatensMuseum for Kunst, Statens Naturhistoriske Museum, Statsbiblioteket, Syddansk Mu-sikkonservatorium og Skuespillerskole, Syddansk Universitet, Sønderborg Kommune,Teatrenes Interesse Organisation (TIO), TV Midt Vest, TV SYD, TV2/Bornholm,TV2/DANMARK A/S, TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst, TV2/Østjylland, Tv-Danmark, UBOD, VisitDenmark, Aalborg Universitet, Århus Kommune og AarhusUniversitet.Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende:Aalborg Universitet (1/2 2012), Amatørernes Kunst & Kultur Samråd og Landsforenin-gen for dramatisk virksomhed (30/1 2012), Arkitektforbundet og Danske Designere(16/1 2012), ASSITEJ Danmark og Teatrenes Interesseorganisation (TIO) (31/1 2012),Biblioteksparaplyen (1/2 2012),Børne- og Kulturchefforeningen (29/1 2012), Dansk Fol-keoplysnings Samråd (1/2 2012), Dansk Kunstnerråd (1/2 2012), Dansk Skuespillerfor-bund (5/1 2012), Danske skønlitterære Forfattere (19/12 2011), Det Danske Filminstitut(1/2 2012), Gramex (23/1 2012), Høreforeningen (1/2 2012), Kommunernes Landsfor-ening (11/1 2012), Kulturelle Samråd Danmark (31/1 2012), Kulturhusene i Danmark(1/2 2012), Københavns Kommune (30/1 2012),Nationalmuseet (6/1 2012), Producent-foreningen (1/2 2012), Roskilde Universitet (5/1 2012), Statsbiblioteket (30/1 2012) ogSyddansk Universitet (31/1 2012).Høringssvarene kan opsummeres som følger:Danske skønlitterære Forfattere, Kommunernes Landsforening, Nationalmuseet, Ros-kilde Universitet og Statsbiblioteket havde ingen bemærkninger.GenereltDanske Designere og Arkitektforbundet hilser programforslaget som dedikeret programtil styrkelse af den kreative sektor velkommen. Dog efterlyser Danske Designere og Ar-kitektforbundet substantiering af, hvordan den mangfoldighed af viden, som ligger tilgrund for programmets målopnåelse skal indsamles, bearbejdes og formidles til uddan-nelserne, til de praktiserende aktører på området og til markedet – såvel på tværs afEuropa og i de enkelte medlemslande. Gramex nærer forhåbning om, at forslaget vilmedføre øget fokus på de negative konsekvenser, som uberettigede udnyttelser af inno-vativt frembragte produkter har på den kreative og kulturelle sektor. Bibliotekspara-plyen hilser forslaget velkommen, herunder forslagets internationale dimension, og be-mærker, at programmet ikke sigter mod at løse de ophavsretlige problemstillinger påkulturområdet, og at problemstillingerne kan være begrænsende for udvekslingen. Kø-

benhavns Kommune vurderer, at de kulturelle og kreative sektorer udgør et vigtigt bi-drag til jobskabelse og vækst samt, at de har positivt afsmittende virkninger i andresektorer, og kommunen opfordrer til, at kreativ vækst tænkes ind i de overordnede2020-planer. Aalborg Universitet antager, at programmet vil kunne bidrage til vækst ogjobskabelse inden for de kulturelle og kreative sektorer, hvilket på sigt vil have en af-smittende virkning på andre relaterede områder, såsom f.eks. IKT, medialogi og turis-me. Syddansk Universitet finder, at programmet rummer gode intentioner for de kultu-relle og kreative sektorer, og at programmet kan rumme muligheder for iværksættereog idéskabere i relation til design og ”oplevelse” i bredeste betydning, men at program-met mest realistisk formentlig primært har sigte på mere traditionel kultur, herunderfilmbranchen. Dansk Kunstnerråd udtrykker bekymring over, at der i programforslagetindgår større omtale af de kreative og kulturelle industrier end af kunst og kunstnere,og Dansk Kunstnerråd vil gerne understrege, at kunstnerne – som skabere af indholdog udøvere – udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken – og nogle gange den hele – i desmå og mellemstore virksomheder, som karakteriserer området, og som programmetønsker at støtte. Dansk Kunstnerråd støtter programmets afgrænsning til tværnationa-le samarbejder, opbygning af netværker og udveksling af produkter og produktioner.Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og ASSITEJ Danmark hilser programforslagetvelkommen som opprioritering af området kunst og kultur. Høreforeningen finder, at enforudsætning for, at programmet også skal være til gavn for mennesker med hørehandi-caps er, at tolkning og tekstning tænkes ind i alle programmets delelementer. Det Dan-ske Filminstitut noterer med stor tilfredshed, at Kommissionen med forslaget anerken-der og understreger behovet for at supplere den audiovisuelle politiske indsats på nati-onalt niveau med et støtteprogram på paneuropæisk niveau, og at Kommissionen i den-ne forbindelse lægger op til en styrkelse af indsatsen på kultur- og medieområdet. Pro-ducentforeningen finder, at det samlede forslag indeholder en række gode målsætnin-ger, og at det foreslåede finansielle instrument såvel som Media-delprogrammet er iso-leret velegnede instrumenter til at nå målsætningerne.Programmets strukturBørne- og Kulturchefforeningen og Aalborg Universitet støtter forslaget om at samleflere delprogrammer i et fælles rammeprogram. Københavns Kommune antager, atsammenlægningen vil bidrage med en tværfaglig vinkel til de kreative og kulturellesektorer, hvilket anses for positivt, og kommunen bifalder Kommissionens hensigt medat gøre programmet enkelt og let tilgængeligt. Det Danske Filminstitut tilslutter sigforslaget om et nyt integreret program med to klart definerede ”strands”. Producentfor-eningen støtter, at Media-programmet fortsat er et selvstændigt delprogram underrammeprogrammet.Målsætninger og afgrænsningGenerelle målsætningerBørne- og Kulturchefforeningen, Dansk Skuespillerforbund ogBiblioteksparaplyenbak-ker op om programforslagets generelle målsætninger om at 1) bevare og fremme Euro-pas kulturelle og sproglige mangfoldighed samt 2) styrke de kulturelle og kreative sek-torers konkurrenceevne. Biblioteksparaplyen havde dog gerne set, at også et styrketsamarbejde mellem aktører i forskellige lande havde indgået i de generelle målsætnin-ger. Gramex finder, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed både skal bevares og isærdeleshed styrkes i Europa, og støtter derfor programforslagets overordnede ambitio-ner. Samtidig finder Gramex, at et forstærket fokus på bekæmpelsen af pirateri vil væ-

re et ligeså nødvendigt tiltag for bevarelsen og styrkelsen af de kulturelle og kreativesektorer som de øvrige midler og redskaber, der indgår i forslaget. Amatørernes Kunst& Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhed, Dansk Folkeoplys-nings Samråd samt Kulturelle Samråd i Danmark nærer bekymring for om program-met primært vil arbejde for målsætningen om en styrkelse af den kulturelle og kreativesektors konkurrenceevne på bekostning af støtte til kunstneriske og kulturelle udtryk,og at der ikke levnes plads til amatører i Europa, og man opfordrer Kommissionen til ihøjere grad at indarbejde generelle mål i programmet, der anerkender amatørkulturen,samt at indtænke civilsamfundets kunst- og kulturområde i programmet. Kulturhusenei Danmark finder, at programmet overser de kunstneriske og kulturelle aktiviteter i ci-vilsamfundet, der ikke fungerer på markedsvilkår, men som alligevel er en afgørendeforudsætning for udviklingen i de kreative erhverv.Specifikke målsætningerBørne- og Kulturchefforeningen og Dansk Skuespillerforbund bakker op om program-forslagets specifikke målsætninger om 1) at støtte de europæiske kulturelle og kreativesektorers kapacitet til at operere tværnationalt, 2) at fremme den tværnationale udbre-delse af kulturelle og kreative frembringelser og aktører og nå nye brugere i og uden forEuropa, 3) at styrke de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapacitet og 4) atstøtte tværnationalt politiksamarbejde. Kulturelle Samråd i Danmark finder forslagetsspecifikke målsætninger om at støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorerskapacitet til at operere tværnationalt og fremme af den tværnationale udbredelse afkulturelle og kreative frembringelser og aktører positive, i det omfang, der er tale omkunstneriske og kulturelle frembringelser. Gramex støtter forslagets intentioner om atsikre investeringer og styrke tværnationalt samarbejde i den kreative sektor. Køben-havns Kommune lægger vægt på, at forslaget tilgodeser kreative og kulturelle virksom-heders muligheder for at indgå i et tværnationalt marked samt på hensigten om at kva-lificere flere kreative virksomheder til at byde på udbud. Høreforeningen konstaterer,at midlet med henblik på at inkludere hørehandicappede medborgere vil være, at pro-gramforslagets specifikke målsætninger og aktiviteter er fuldt tilgængelige for dissegrupper. Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og ASSITEJ Danmark lægger vægt på,at programmet sikrer, at børn og unge møder professionel kunst og kultur på tværs afgrænser.Det tværfaglige delprogramFinansieringsfacilitetAmatørernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhedstiller spørgsmål ved, hvad amatørorganisationerne i Europa skal med den foreslåedefacilitet, som skal lette finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomhe-der og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer, da amatørorganisationerneikke i traditionel forstand opererer på markedsøkonomiske vilkår.Danske Designere ogArkitektforbundet påpeger, at der ikke er en proportional fokus på de kreative sekto-rers vanskeligheder for adgang til finansiering, idet problemet er relevant for dele afsektoren, men har mindre eller ingen betydning for andre dele af sektoren. KøbenhavnsKommune støtter op om prioriteringen af finansiering for små og mellemstore virksom-heder samt organisationer i kulturelle og kreative sektorer. Det Danske Filminstitutkan tilslutte sig intentionerne i forslaget til den finansielle facilitet, men opfordrer til,at man baserer udviklingen af den nye finansielle facilitet på branchespecifikke drøftel-ser og analyser frem for en ”one-size-fits-all”-løsning set i lyset af de specifikke og ofte

meget forskellige investeringsmuligheder og investeringsbehov, der gør sig gældendeinden for de enkelte kulturelle og kreative sektorer, samt til, at Kommissionen i videstmuligt omfang tager hensyn til muligheder og behov i såvel store som små lande. Pro-ducentforeningen finder, at forslaget om at indføre et finansielt instrument til garanti-stillelser identificerer adgang til kapital som den største udfordring for også danskefilm, tv og spilselskaber, men at det afsatte beløb ikke er tilstrækkeligt, og at det skalsikres, at også tv- og computerspilproducenter har adgang til ordningen. Endvidere fin-der Producentforeningen, at det skal undersøges, hvorfor danske virksomheder ikke haranvendt den nuværende garantifond på medieområdet, inden der etableres en ny fond.Tværnationalt politiksamarbejdeAmatørernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhedbakker op omkring muligheden for støtte til tværnationalt politikarbejde set i forhold tilamatørkulturens muligheder for at blomstre på europæisk niveau.Kulturelle Samråd iDanmark finder det positivt, at man vil støtte tværnational udveksling af erfaringer,hvilket kan komme civilsamfundets kulturaktører til gavn, idet man dog frygter, atprogrammets fokus på foranstaltninger, der vedrører markedet, kan betyde, at civil-samfundets grupperinger på kunst og kulturområdet ikke kommer i betragtning veduddeling af midler.KulturdelprogrammetAmatørernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhedfinder, at det alene er den foreslåede støtte til samarbejdsforanstaltninger, der samleraktører fra forskellige lande for at gennemføre aktiviteter i enkeltsektorer eller påtværs af sektorer, samt aktiviteter, der gennemføres af organer med deltagelse af net-værk af aktører fra forskellige lande, der har relevans for amatørkulturen, og Amatø-rernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhedsamtDansk Folkeoplysnings Samråd opfordrer Kommissionen til at skabe tilskudsmulighe-der for amatørkulturens udøvere baseret på deres behov for driftstilskud. KulturelleSamråd i Danmark finder en række af Kulturdelprogrammets støtteforanstaltningerpositive, idet man dog savner eksemplificering af civilsamfundets aktører på kunst- ogkulturområdet. Kulturelle Samråd i Danmarkfinder det kritisabelt, at den driftsstøtte,der eksisterer i det nuværende kulturprogram, fjernes, da dette bl.a. vil betyde, atbreddekulturens netværksdannelser må ophøre. På linie hermed finder Kulturhusene iDanmark, at det er kritisabelt, at driftsstøtte til europæiske kulturorganisationer ned-lægges, og at der fremover kun vil være mulighed for projektstøtte, og Kulturhusene iDanmark opfordrer til, at mulighederne for driftsstøtte til tværnationale kulturellenonprofit-organisationer i civilsamfundet opprioriteres i programmet.Media-delprogrammetDet Danske Filminstitut finder det samlet set af afgørende betydning for udviklingen afden europæiske film- og mediekultur og for innovation og markedsudvikling, at den au-diovisuelle sektors transnationale aktiviteter kan understøttes inden for rammerne afdet europæiske samarbejde. I denne sammenhæng finder Det Danske Filminstitut, atprogrammets hidtidige vægtning af markedsføring og distribution af europæiske audio-visuelle værker bør opretholdes med et øget fokus på at styrke markedspositionen indenfor såvel de klassiske vinduer – biografer, video og tv – som på de nye digitale tjenester.Det Danske Filminstitut finder det afgørende, at spilbranchen opfattes som en integre-ret del af den europæiske audiovisuelle sektor. Filminstituttet stiller i den forbindelse

spørgsmål ved i hvilket omfang programmet også vil være rettet mod den europæiskespilbranche, og inden for hvilket delprogram indsatsen i givet fald skal ske. Producent-foreningen finder, at de nuværende delprogrammer under Media-programmet er vel-fungerende og bør videreføres. Media-programmet bør ifølge Producentforeningen sup-pleres med et støtteprogram, som retter sig specifikt mod computerspil som et selv-stændigt kreativt produkt, og computerspil bør ligestilles med tv-serier, spillefilm, do-kumentarfilm og animation, således at der også kan søges støtte til udvikling af selv-stændige computerspil. Endvidere finder Producentforeningen, at Media-programmetbør fokusere mere på udvikling og distribution af originale nationale og europæiske au-diovisuelle fortællinger, og at budgettet bør tilrettes, så udvikling i højere grad priorite-res.Gennemførelse og forvaltning af programmetBiblioteksparaplyen støtter, at der med forslaget lægges op til en enkel og smidig admi-nistration af ordningen. Kulturhusene i Danmark peger på, at enhver indsats til mini-mering af bureaukratiske og administrative byrder i både ansøgnings- evaluerings- ogregnskabsmæssig sammenhæng er tiltrængt. Teatrenes Interesseorganisation (TIO) ogASSITEJ Danmark finder, at en forenkling af ansøgningsprocedure, afrapportering ogregnskabsaflæggelse er af afgørende betydning for om målsætningen med at styrke desmå og mellemstore aktører kan realiseres, og man finder det vigtigt, at der i ansøg-ningssammenhæng foreligger kvalificeret information og gode rådgivningsmuligheder.Det Danske Filminstitut noterer med stor tilfredshed, at Kommissionen tilstræber for-valtningsmæssig forenkling ved sammenlægning af administrationerne for de hidtidigeto programområder ”Culture” og ”Media”.I forhold til Kommissionens forslag om etable-ring af en samlet programkomité for programmet som helhed, er Det Danske Filminsti-tut dog bekymret for om en komité med en så bred opgaveportefølje reelt får mulighedfor at bidrage til den løbende strategiske justering af programmet, og Filminstituttetunderstreger, at komiteen skal have et reelt strategisk mandat i forhold til den årligebudget- og programplanlægning samt mulighed for at inddrage relevante fagpersoner.Dansk Kunstnerråd anbefaler, at der i de kommende år arbejdes på at forbedre denadministrative praksis i Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier ogKultur – EACEA. Det Danske Filminstitut er bekymret for, om en sammenlægning afde nationale kontaktpunkter – Mediadeskene med kulturinformationskontorerne –kommer til at virke efter sin hensigt, idet Filminstituttet anser det som en stor risiko,at programmets konkrete implementering i medlemslandene mister sit nationale til-hørsforhold og forankring, hvis der etableres blot ét EU-informationskontor, der ikkehar en faglig og organisatorisk tilknytning til den hjemlige indsats og et naturligt hjem-sted.Filminstituttet finder det derfor vigtigt, at man ved en eventuel organisatorisksammenlægning får foretaget en vurdering af styrker og svagheder, herunder en kom-parativ analyse af de to ret forskellige ansøgningsprofiler, de nuværende to programom-råder har. Producentforeningen kan ikke bakke op om forslaget om at sammenlæggeMediadeskene med kulturinformationskontorerne henset til, at erfaringerne med dendanske MEDIA Desk har vist, at fokusering og nærhed til branchen er afgørende for atopbygge den nødvendige viden og kompetence i rådgivningen om Media-programmet.ØvrigtDansk Skuespillerforbund, Danske Designere og Arkitektforbundet, Københavns Kom-mune, Dansk Kunstnerråd, Kulturhusene i Danmark, Høreforeningen, Teatrenes Inte-resseorganisation (TIO) og ASSITEJ Danmark samtProducentforeningen bakker op

omkring den foreslåede budgetforøgelse til et samlet budget på 1,801 mia. EURO (sva-rende til ca. 13,508 mia. kr.) i den 7-årige budget- og programperiode (løbende priser).Danske Designere og Arkitektforbundet finder dog, at dette budget ikke står i forholdtil den kreative sektors betydning sammenlignet med andre sektorer i Europa og Kø-benhavns Kommune stiller spørgsmål ved, om den foreslåede budgetforøgelse er til-strækkelig i den givne finansielle situation.Det Danske Filminstitut bemærker, at det er afgørende for gennemførelsen af det nyeprogram, at medlemslandene via deres respektive foranstaltninger får kongruente juri-diske muligheder for at understøtte de kulturelle og kreative industrier på nationaltplan.Dansk Kunstnerråd finder, at de nationale myndigheder i højere grad skal formidle in-formation om strukturfondene.Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og ASSITEJ Danmark finder, at ordet ”scene-kunst” bør inddrages i forslagets definition af de kulturelle og kreative sektorer.Det danske formandskabs kompromistekst blev sendt i høring i EU-specialudvalget forkulturpolitiske spørgsmål med frist den 17. april 2012. Høringen gav ikke anledning tilbemærkninger.Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev under det danske formandskab forhandlet i Rådet, der generelt bakkedeop om programmets indhold og struktur som foreslået af Kommissionen, herunder pro-grammets opdeling i 3 delprogrammer fordelt på kultur, medier og den nye facilitet,som skal lette finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder og or-ganisationer i de kulturelle og kreative sektorer. En gruppe medlemslande ønskedeyderligere understregning af forslagets kulturdimension under henvisning til, at kul-tursektoren ikke bør behandles som et erhverv på lige fod med den audiovisuelle sektor.Desuden stillede en række medlemslandespørgsmål ved, om forslaget har den fornødneklarhed med hensyn til den nye finansieringsfacilitet. Der var endvidere opbakning tilden foreslåede øgede fleksibilitet i programmet, idet der dog samtidig som følge af pro-grammets status som rammeprogram var et klart ønske fra medlemsstaterne om øgetindflydelse i programmets implementeringsfase.Den foreslåede finansieringsfacilitet har under det cypriotiske formandskab været yder-ligere forhandlet i Rådet. Medlemslandene har generelt bakket op om faciliteten. Enrække lande ønsker ændringer af præcisionsmæssig karakter, herunder i forhold til ud-vælgelsen af deltagende finansielle formidlere, som kan deltage i faciliteten, samt un-derstregning af, at der skal søges sikret en afbalanceret geografisk dækning og sektor-repræsentation. Desuden ønsker en række lande yderligere indflydelse i programmetsimplementeringsfase i forhold til faciliteten.

10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter det overordnede formål med forslaget om at 1) bevare og fremme denkulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og 2) styrke de kulturelle og kreativesektorers konkurrenceevne og derved at bidrage til EU 2020-strategien og dens flag-skibsinitiativer.Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at det i forslaget indgår, at programmetskal støtte aktioner og aktiviteter, der giver en potentiel europæisk merværdi.Regeringen kan derudover støtte programmets afgrænsning til de kulturelle og kreativesektorer samt bakke op om, at programmet skal støtte de kulturelle og kreative sekto-rers evne til at operere tværnationalt samt fremme den tværnationale udbredelse afkulturelle og kreative frembringelser og aktører.Samtidig støtter regeringen op om, at forslaget lægger op til mere fleksibilitet med hen-blik på tilpasning til den teknologiske og markedsmæssige udvikling, herunder i forholdtil støtte til innovative aktioner, der afprøver nye forretningsmodeller, samt kan med-virke til at lette adgangen til finansiering for de kulturelle og kreative sektorer. Rege-ringen lægger i den forbindelse vægt på, at medlemslandenes indflydelse i programmetsimplementeringsfase sikres på den mest hensigtsmæssige måde.Regeringen lægger i øvrigt vægt på, at forslaget lægger op til mere enkle og brugerven-lige ansøgnings- og behandlingsprocedurer, større omkostningseffektivitet og klare mål-sætninger.I lyset af de bestræbelser på at reducere de offentlige udgifter, der foregår på nationaltniveau, finder regeringen, at Kommissionens foreslåede udgiftsramme til et KreativtEuropa Program bør reduceres væsentligt.Regeringen finder, at der med det foreliggende forslag er lagt op til et fleksibelt og ba-lanceret program, der er tilpasset den fremtidige udvikling, og som tager hensyn til deforskellige dimensioner i de kulturelle og kreative erhverv.Desuden støtter regeringen, at forslaget kan medvirke til at lette adgangen til finansie-ring for de kulturelle og kreative sektorerRegeringen kan derfor støtte det foreliggende forslag.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har i forhold til forslagets indholdsmæssige dele været forelagt Folketingets Eu-ropaudvalg den 3. maj 2012 med henblik på forhandlingsmandat forud for rådsmødet(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10.-11. maj 2012.Desuden er Folketingets Europaudvalg blevet orienteret om forslaget ved grundnotat af7. januar 2012.Derudover har udveksling af synspunkter om et nyt MEDIA-program og et nyt kultur-program som emne for en frokostdrøftelse for kulturministre og ministre for det audio-visuelle område i forbindelse med rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den

Dagsordenspunkt 11. Forslag til Europa-Parlamentets of Rådets afgørelse omet EU-initiativ vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033KOM (2012) 407- Fremskridtsrapport1. ResuméDet Cypriotiske Formandskab fremlægger en fremskridtsrapport på rådsmødet d. 26.-27.november 2012. vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-se om et EU-initiativ vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033. Forsla-get indeholder et nyt retsgrundlag til videreførelse af initiativet om de europæiske kul-turhovedstæder, og erstatter den eksisterende afgørelse (nr. 1622/2006/EF) som udløberi 2019. Forslaget indeholder bestemmelser vedr. vurderingskriterier, sammensætningenaf en europæisk jury af uafhængige eksperter, udvælgelses- og udpegningsprocessen mv.Væsentligt er det at fremhæve, at der i forslaget bl.a. lægges op til, at juryen udelukkendebestår af europæiske repræsentanter, samt at det er Kommissionen der formaliserer jury-ens beslutning og udpeger kulturhovedstæderne.Af forslaget fremgår det endvidere, at titlen kan tildeles byer i EU-medlemslande, kan-didatlande og potentielle kandidatlande og at tildelingen foregår pba. et rotationsprin-cip. Som bilag til afgørelsen fremgår rækkefølgen over, hvornår de forskellige lande kanudpege deres byer. Udover titlen som Europæisk Kulturhovedstad tildeles byerne ogsåMelina-Mercouri prisen. Udgifterne til initiativet afholdes indenfor EU-programmernefor kulturstøtte. I perioden 2014-2020 vil initiativet således være omfattet af programmetEt Kreativt Europa, og fra 2020 af de EU-programmer for kulturstøtte der er.For øjeblikket iværksættes konkurrencen om titlen seks år inden arrangementet, såledesat de udpegede byer har tilstrækkelig tid til at forberede sig inden det år, hvor de skalbære titlen. Mhp. at sikre en glidende overgang, forventes det nye retsgrundlag for vide-reførelsen af de europæiske kulturhovedstæder derfor vedtaget i 2013.2. BaggrundKommissionen har stillet forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etEU-initiativ vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033. Forslaget skalvedtages ved almindelig beslutningsprocedure, hvilket forventes i løbet af 2013.Forslaget er stillet med henblik på at videreføre initiativet, der første gang blev lancereti 1985 som et mellemstatsligt initiativ. Siden er initiativet blevet revideret to gange.Første gang i 1999, hvor initiativet officielt blev lavet om til en fællesskabsaktion for atgøre det mere effektivt. I denne forbindelse blev også indført nye kriterier og udvælgel-sesprocedurer, der blev fastlagt en kronologisk liste over medlemsstaterne i den række-følge, hvori de var berettiget til at være værter for arrangementet, og der blev nedsat eneuropæisk jury af uafhængige eksperter til at vurdere ansøgningerne. Initiativet blevrevideret for anden gang i 2006, hvor reglerne blev fornyet med henblik på at videreud-vikle initiativets effektivitet gennem forbedring af konkurrencen mellem byerne og høj-nelse af ansøgningernes kvalitet. De nye regler indførte også forskellige foranstaltnin-ger til at bistå byerne i forbindelse med deres forberedelser, herunder overvågning af

processen. Afgørelse fra 2006 udløber i 2019. Det nye retsgrundlag for videreførelsen afde europæiske kulturhovedstæder forventes vedtaget i 2013. Således forsøges en gli-dende overgang sikret, da konkurrencen om titlen iværksættes seks år før titlen skalbæres.3. Formål og indholdForslaget vedrørende initiativet ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033 haroverordnet til formål at bevare og fremhæve de europæiske kulturers mangfoldighed ogfremhæve deres fælles træk samt at fremme kulturens bidrag til byudvikling på langtsigt. Målsætningen med initiativet er desuden at øge mangfoldigheden og den europæi-ske dimension i de europæiske byers kulturtilbud, styrke byernes internationale profi-ler vha. kulturtiltag og tilskynde til øget samarbejde imellem den kulturelle sektor ogandre sektorer samt sikre bedre adgang til og deltagelse i kulturlivet.Af forslaget fremgår det, at titlen som ”europæisk kulturhovedstad” varer et år og tilde-les europæiske byer i EU-medlemslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande.Således udvider forslaget deltagerkredsen af lande i forhold til tidligere.Forslaget fastholder et rotationsprincip for tildelingen af titlen, således at tildelingenforegår pba. en kronologisk liste over medlemsstater. Det er vurderingen at denne ord-ning bedst giver medlemsstaterne lige muligheder for at være værter for arrangemen-tet, og dermed sikrer en geografisk balance i placeringen af de europæiske kulturhoved-stæder.Forslaget lægger op til, at en ansøgning som kulturhovedstad skal bygge på et kultur-program, som lever op til målbare kriterier. Kriterierne fokuserer på kandidatbyerneslangsigtede lokale og kulturbaserede udviklingsstrategier og gennemførselskapacitet;den europæiske dimension i kulturprogrammerne samt på kvaliteten i det kulturelle ogkunstneriske indhold. Derudover lægges der i forslaget også vægt på kriterier der ved-rører fremme af deltagelse af lokalbefolkningen, sikring af budgetstabilitet samt uaf-hængighed for de kunstneriske team.Vurderingen og udvælgelsesprocessen samt den efterfølgende overvågning gennemføresaf en europæisk jury bestående af uafhængige eksperter, som udpeges for tre år af gan-gen. Forslaget lægger således ikke op til, at der er nationale repræsentanter i juryen.Det foreslås endvidere, at den europæiske jury indstiller til Kommissionen, hvilke byerder tildeles titlen som kulturhovedstad. Kommissionen udpeger derefter kulturhoved-stæderne og orienterer Rådet og Europa-Parlamentet herom.Forslaget strammer desuden op på betingelserne for Melina Mercouri-prisen. Det bety-der bl.a. at prisen udbetales til titelbæreren midt i kulturhovedstadsåret, i stedet for tremåneder før begyndelsen af det år. Kommissionen foreslår dette af hensyn til, at byerneoverholder deres forpligtelser, navnlig med hensyn til finansiering, programmering ogEU's synlighed.Endelig indfører forslaget nye evalueringskriterier for byerne. På denne måde søges etsamlet overblik over titlens virkninger sikret.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har netop udpeget en rapporteur, og forventer at komme med enudtalelse primo 2013.5. NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet. I relation hertil lægger Kommissionen vægt på, at forslaget har hjemmel i arti-kel 167 i TEUF, der giver EU mandat til at "bidrage til, at medlemsstaternes kulturerkan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og sam-tidig fremhæver den fælles kulturarv". Derudover betones det, at de vigtigste gennem-førelsesforanstaltninger i forbindelse med initiativet stadig træffes på lokalt og natio-nalt plan.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.6. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekven-ser for det offentlige.Forslaget har ingen direkte konsekvenser for EU’s budget. Perioden, som forslaget om-fatter, er sammenfaldende med flere flerårige finansielle rammer. I perioden 2014-2020er udgifterne til juryen, Melina Mercouri-prisen, promoveringen af initiativet mv. om-fattet af programmet Et Kreativt Europa. I perioden efter 2020 vil de juridiske og fi-nansielle aspekter ved initiativet være direkte knyttet til bestemmelserne i de fremtidi-ge flerårige finansielle rammer, og være omfattet af de forskellige EU-programmervedr. kulturstøtte.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringForslaget blev sendt i bred høring til følgende organisationer og institutioner m.v. medfrist den 11. oktober 2012:Aarhus Kommune, Bibliotekschefforeningen, Børnekulturens Netværk, Børne- og kul-turchefforeningen, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, Danmarks Teaterforenin-ger, Dansk Kunstnerråd, Danske Kultur- og Koncerthuse, Danske Regioner, DanskeTeatres Fællesorganisation, Danske Universiteter, Det Danske Filminstitut, Det Kon-gelige Bibliotek, Det Kongelige Teater, Det Københavnske Teatersamarbejde, Forenin-gen af Kunsthaller i Danmark, Kommunernes Landsforening, Kulturhusene i Dan-mark, Kulturministeriets Rektorer – KUR, LandsdelsOrkesterForeningen, Landsfor-eningen Kulturelle Samråd i Danmark, Nationalmuseet, Organisationen Danske Muse-

er, Rektorkollegiet, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen afLokalarkiver, Spillesteder.dk, Statens Arkiver, Statens Kunstfond, Statens Kunstråd,Statens Museum for Kunst, Statsbiblioteket, Sønderborg Kommune, Teatercentrum,Teatrenes Interesseorganisation.Der er modtaget høringssvar fra følgende:Aarhus Kommune (25/10/12), Børne- og kulturchefforeningen (10/10/12), Danske Uni-versiteter (05/10/12), Det Københavnske Teatersamarbejde (01/10/12), Kulturhusene iDanmark (12/10/12), Kulturministeriets Rektorer – KUR (10/10/12), LandsforeningenKulturelle Samråd i Danmark (10/10/12), Statens Arkiver (11/10/12), Statsbiblioteket(19/09/12), Teatrenes Interesseorganisation (05/10/12).Høringssvarene kan opsummeres som følger:Det Københavnske Teatersamarbejde, Statens Arkiver og Statsbiblioteket har ingenbemærkninger.Aarhus Kommune har sendt et længere høringssvar, på baggrund af deres aktuelle er-faringer med udpegning til Den Europæiske Kulturhovedstad 2017. For det første pegerAarhus kommune på, at initiativet skal klassificeres som et EU-program af hensyn tilmulighed for yderligere finansiering på baggrund af Kommissionens forslag om øget fi-nansiering på det kulturelle område fra 2014. I forlængelse heraf, mener Aarhus Kom-mune ikke, at frivillig deltagelse i programmet er et validt argument for ikke at klassi-ficere forslaget som et program frem for initiativ, idet alle europæiske programmer påkulturområdet er frivillige. Frem for alt er det nødvendigt at sikre stabile finansie-ringspartnerskaber på lokalt, nationalt og europæisk niveau for alle ECoC byer, forherved at sikre tilstrækkelig mulighed for at implementere forskellige aktiviteter i for-bindelse med udmøntningen af det kommende kulturhovedstadsprogram. For det andetmener Aarhus Kommune, at juryens sammensætning fortsat skal være forankret pånationalt niveau, idet national repræsentation vil sikre kendskab til lokale/nationaleforhold og nationalt engagement i udmøntningen af det enkelte kulturhovedstadspro-jekt. Helt konkret foreslår Aarhus Kommune at tre ud af 13 medlemmer skal være na-tionale eksperter. Dertil kommer, at juryen skal sikre en grundig og proaktiv monitore-ringsproces, der allerede i det første år, frem for udelukkende i udmøntningsåret, skalsikre at grundlæggende elementer og milepæle er fastsat. Aarhus kommune støtterKommissionens forslag til at udvælgelse skal finde sted på to stadier, men mener at deter væsentligt at ansøgningsprocessen kvalificeres med hensyn til spørgeskema (over-lappende spørgsmål, niveau for detaljeringsgrad) og præcisering af formalia for ansøg-ningen. For det tredje mener Aarhus Kommune, at udpegningen af kulturhovedstaderskal være langt mere strategisk end blot udpegning af to årlige kulturhovedstader efterrotationsprincippet eller åben ansøgning og foreslår derfor, at europæiske byer fremad-rettet skal vælges på baggrund af en ansøgning der bygger på samarbejde med andreeuropæiske byer. En model som beror på udpegning af én årlig europæisk by som heref-ter skal præsentere et program med minimum tre mulige europæiske byer som samar-bejdspartnere, vil sikre langsigtet samarbejde mellem kulturelle aktører på tværs afEU, samt at fri konkurrence vil sikre høj kvalitet.Børne- og kulturchefforeningen mener, at fokus på langvarig lokal kulturudvikling skalstyrkes i kulturhovedstadsprojektet, samt at samarbejdet mellem de enkelte kulturho-

vedstæder og den pågældende region bør videreudvikles. Samtidig er der behov for meremålbare og sammenlignelige evalueringskriterier (indikatorer), således at bl.a. Kultur-hovedstaden og regionale samarbejdspartnere i kulturhovedstadsprojektet kan måle ef-fekterne af titlen (afsnit7, tabel 5). Der bør laves en løbende evaluering – både før ho-vedstadsåret, under og ikke mindst i årene efter, hvormed effekterne af investering iprojektet bliver mere synlige (afsnit 7).Kulturhusene i Danmark er generelt enig i Kommissionens anbefalede ændringer, menmener at der er behov for mere præcise evalueringsindikatorer for langsigtet lokal kul-turudvikling (artikel 7, tabel 5, målsætning 2) og at disse kunne styrkes ved at øge fo-kus på kulturbyernes samarbejde med kulturelle nonprofit organisationer i civilsam-fundet både lokalt og måske især på europæisk niveau. Dette kan samtidig afhjælpe endel af det af Kommissionens påpegede problem vedrørende den begrænsede europæiskedimension (afsnit 2.4.2).Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark mener, at ændringer i de fremtidigeudpegningsregler er væsentlige, men er samtidig uenig i, at den nuværende kulturpoli-tiske linje i forhold til tildeling af titlen ”Kulturhovedstad” er helt i tråd med målsæt-ningerne i UNESCO-konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryks-formers mangfoldighed (afsnit 2.1) og mener at der er sket en nedgradering af civilsam-fundets kultur på nationalt og europæisk plan, hvor civilsamfundets kulturelle udtrykikke værdsættes på lige fod med kulturelle aktiviteter, der giver økonomisk afkast (ar-tikel 2, stk. 5 og 7). På den baggrund støtter Landsforeningen Kulturelle Samråd iDanmark i særdeleshed Kommissionens forslag vedrørende styrkelse af borgere og ci-vilsamfundets rolle i forhold til inddragelse af de lokale befolkninger og civilsamfundet iforberedelsen og gennemførelsen af kulturhovedstadsaktionen, øget deltagelse af frivil-lige på det kulturelle område, adgang for en bred vifte af borgere til kulturelle aktivite-ter og mulighed for dannelse af partnerskaber også mellem borgere i EU (afsnit 4.2.3).Sidstnævnte vil styrke den europæiske dimension i kulturhovedstadsprojektet.Danske Universiteter og Kulturministeriets Rektorer – KUR og Teatrenes Interesseor-ganisation bakker generelt op om videreførelse af forslaget.Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget har været drøftet i Rådets kulturarbejdsgruppe, hvor der fortsat er generelopbakning til EU-initiativet. Der er imidlertid stadig forskellige holdninger til procedu-rer f.eks. ifm. udpegningen af kulturhovedstæderne, hvor en lang række lande fortsatmener, at Rådet – og ikke Kommissionen – bør udpege. Derudover er der diskussion omJuryens sammensætning, hvor den generelle holdning blandt medlemslandene er, atdenne fortsat bør indeholde nationale repræsentanter. Endelig diskuteres forholdene forevalueringen af kulturhovedstadsprogrammerne, tidspunkt for udbetaling af MelinaMercouri-prisen mv.Dertil kommer, at der er intern uenighed imellem Rådets Juridiske Tjeneste og Kom-missionen vedr. de juridiske konsekvenser af Lissabontraktaten ift. hvorvidt kommissi-onen alene har bemyndigelse til at vedtage beslutning om udpegningen af kulturhoved-

stæder. Uenigheden består i tolkningen af artikel 291 i TEUF vedr. gennemførselsrets-akter.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter overordnet set videreførelsen af initiativet for ”Den Europæiske Kul-turhovedstad” for perioden 2020-2033. Det er regeringens holdning, at initiativet bidra-ger til at sætte et særligt fokus på kulturens betydning og rolle for et lokalområ-des udvikling - kulturelt, socialt og økonomisk. Det er ligeledes regeringens vurdering,at initiativet bidrager med en platform for profilering af et helt lands kulturliv, samtnational og international synliggørelse af en bys kulturelle infrastruktur, tilbud og for-måen.Regeringen har dog visse forbehold for elementer i forslaget. Særligt ift. forslagets nu-værende udformning vedrørende spørgsmålet om proceduren for udpegning af kultur-hovedstæderne samt Juryens sammensætning, hvor bibeholdelsen af nationale eksper-ter vurderes ønskværdig.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 12. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for med-lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedrørende Cultural GovernanceKOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner1. ResuméFormandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om Cultural Governance dervedrører to forhold: 1) En styrkelse af en vidensbaseret kulturpolitik og 2) udvikling af enmere integreret og holistisk tilgang til kulturpolitik.Ad 1) I forslaget opfordres medlemsstaterne og kommissionen til at styrke indsamlingenog genereringen af forskning og data der vedrører kulturområdet, bl.a. ved at pege på na-tionale enheder(contact points) med ansvar for kulturstatistik; Fremme udviklingen afsammenlignelige data ved benyttelse fælles statiske metoder samt arbejde for at øge vi-dens- og erfaringsudvekslingen på området generelt.Ad 2) Endvidere opfordres til en generel mainstreaming af kultur indenfor andre rele-vante sektorområder, herunder en styrkelse af tværsektoriel og tværministeriel koordina-tion og samarbejde vedr. kulturpolitiske spørgsmål. Dertil kommer fremme af private ogoffentlige partnerskaber mhp. bæredygtige finansieringsformer samt en tilskyndelse til atkultur og den kreative sektor indtænkes i regionale udviklingsplaner.Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet.2. BaggrundForslaget til rådskonklusionerne er fremkommet pba. en konference det CypriotiskeFormandskab afholdte d. 28.-29. august vedrørende cultural governance og vidensbase-ret kulturpolitik. I forslaget henvises indledningsvist til rådskonklusionerne af 19. maj2011 om kulturens bidrag til implementeringen af EU’s 2020 strategi. Derudover henvi-

3. Formål og indholdFormålet med forslaget til rådskonklusioner er at fremme udviklingen af en vidensba-seret kulturpolitik og hermed styrke fokus på kulturens og den kreative sektors bidragtil samfundet og samfundsøkonomien.Forslaget indeholder to forhold, der hhv. vedrører vidensbaseret kulturpolitik, herunderstyrkelsen af dataindsamling og genereringen af sammenlignelige data samt en inte-greret tilgang til kulturpolitik, der vedrører bedre koordinering og samarbejde på tværsaf sektorer og ministerier.For så vidt angår forslagets første søjle, opfordres medlemslandene til at støtte den vi-densbaserede kulturpolitik på lokalt, regionalt og nationalt niveau, bl.a. ved at fremmebrugen af evalueringsmetoder mv. når det er relevant. Endvidere opfordres medlems-staterne til at gøre fuld brug af eksisterende strukturer og institutioner mhp. at ind-samle og bearbejde data og forskningsresultater.Mere konkret lægger forslaget op til, at medlemsstaterne udpeger enheder (contact po-ints) med ansvar for indsamling af viden og data, samt at de i højere grad gør brug af defælles europæiske statistiske metoder som er udviklet. Endelig opfordres medlemslan-dene og Kommissionen til at støtte udviklingen af sammenlignelige data på kulturom-rådet i regi af Eurostat.Under forslagets ”anden søjle” vedr. den integrerede tilgang til kulturpolitik, opfordresmedlemsstaterne til at styrke tværministeriel koordinering og samarbejde på kultur-området samt tilskynde til at de kulturelle og kreative sektorer indtænkes i regionaleudviklingsplaner. Endelig bør medlemslandene, iflg. forslaget, også søge at fremme of-fentlige partnerskaber både med aktører fra civilsamfundet samt med private aktører,bl.a. mhp. at sikre aktiv borgerinddragelse i politikudviklingen og bæredygtige finan-sieringsformer.Forslaget indeholder endvidere en opfordring til, at Kommissionen og kommende for-mandskaber øger vidensudvekslingen ift. nye EU-initiativer og politikker, der kan haveeffekt på kulturområdet.Der lægges i forslaget op til, at rådskonklusionerne følges op i 2015, og at opfølgningensærligt kan fokusere på tre forhold:1) Fremskridt indenfor genereringen af sammenlignelige statistikker,2) Graden af netværksdannelse og erfaringsudveksling imellem medlemslandenes ud-pegede enheder (contact points) med ansvar for kulturstatistik3) Vurdering af videndelingen vedr. EU-politikker med effekt på kulturområdet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ingen konsekvenser procedurer og informationsnetværk for ansøgere ogstøttemodtagere.8. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle medlemsstater forventes at tilslutte sig rådskonklusionerne.10. Regeringens generelle holdningRegeringen ser positivt på formandskabets udkast til rådskonklusioner. Konklusioner-ne lægger sig i fin forlængelse af det danske fokus på kulturstatistik og generelle be-stræbelser i forhold til at kunne dokumentere hvordan kulturen og de kreative erhvervbidrager til kulturel og økonomisk vækst. Derudover arbejdes der fra dansk side allere-de for en bedre koordinering på tværs af sektorer og ministerier indenfor områder, derhar relevans for kultur og kreative industrier. Det være sig f.eks. indenfor kulturel-sport, kulturturisme, samarbejde imellem kultur og erhverv mv.Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Det foreliggende konklusionsudkast fokuserer på de positive aspekter ved børn og ungesbrug af internettet og adresserer i den forbindelse strategiens to første indsatsområderom fremme af onlineindhold af høj kvalitet for børn og unge og øget bevidstgørelse ogmyndiggørelse. I forhold til det første indsatsområde opfordrer konklusionsudkastet bl.a.medlemsstaterne, Kommissionen og branchen til at stimulere innovation inden for kvali-tetsonlineindhold til børn samt at vurdere indhold gennem udvikling af sammenligneli-ge systemer for aldersmærkning og indholdsklassificering, under hensyntagen til kultu-relt betingede forskelle medlemsstaterne imellem. Desuden opfordres medlemsstaterne iforhold til strategiens andet indsatsområde til at optrappe implementeringen af strategi-er med henblik på at inkludere undervisning i online-sikkerhed og digitale kompetencermv. i skoler samt at styrke forældres og børns erhvervelse af digitale kompetencer i ufor-melle læringskontekster. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres endvidere til yder-ligere at udvikle mediekendskab, i særdeleshed digitale kompetencer, samt fremme op-mærksomhedsskabende tiltag på nationalt og paneuropæisk plan. Desuden indgår ikonklusionsudkastet bl.a. opfordring om, at Kommissionen jævnligt informerer om sta-tus for de aktioner, der er indeholdt i strategien.Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den26.-27. november 2012.2. BaggrundForslaget skal ses med baggrund i Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 til Euro-pa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsud-valget om en europæisk strategi for et bedre internet for børn. Strategien er bygget opomkring følgende4 indsatsområder,som gensidigt skal styrke hinanden:1.2.Fremme af onlineindhold af høj kvalitet for børn og unge(fremme af produktion afsådant indhold samt positive oplevelser på nettet for yngre børn)Øget bevidstgørelse og myndiggørelse(øge børns færdigheder inden for It- og medie-kendskab og undervisning i onlinesikkerhed i skolerne, bevidstgørelseskampagner,ordninger for anmeldelse af indhold og henvendelser, der kan være skadelige forbørn)Et sikkert onlinemiljø for børn(alderssvarende indstillinger for beskyttelse af per-sonoplysninger, større udbredelse og brug af forældrekontrolværktøjer samt al-dersmærkning og indholdsklassificering, overholdelse af normer for onlinereklame)Bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn(hurtigere og syste-matisk identifikation af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og som for-midles via forskellige onlinekanaler, samt anmeldelse og fjernelse af dette materia-le, samt samarbejde med internationale partnere om bekæmpelse af seksuelt mis-brug af børn og seksuel udnyttelse af børn).

missionen at finansiere tiltag gennem Kommissionens forslag til forordning om opret-telse af ”Connecting Europe-faciliteten” (CEF) i regi af den flerårige finansielle ramme(MFF) – ”Et budget for Europa 2020” for perioden 2014-2020. Dette påtænkes uden dogat foregribe den endelige afgørelse og de endelige beløb i Kommissionens forslag til for-ordning om oprettelsen Connecting Europe-faciliteten og den flerårige finansielle ram-me (MFF). Med forslaget til ”Connecting Europe-faciliteten” agter Kommissionen fra2014 at yde økonomisk støtte til udviklingen af en EU-dækkende interoperabel service-infrastruktur til støtte for de nationale Safer Internet-centre, der stiller onlinesikker-hedsinformation og sikkerhedsværktøjer til rådighed m.v.3. Formål og indholdForslaget har til formål at adressere Kommissionens meddelelse, idet forslaget fokuse-rer på de positive aspekter ved børn og unges brug af internettet og i den forbindelseadresserer strategiens to første indsatsområder om fremme af onlineindhold af høj kva-litet for børn og unge og øget bevidstgørelse og myndiggørelse.Forslagets fokus skal ses i sammenhæng med Rådets konklusioner om beskyttelse afbørn i den digitale verden af 28. november 2011 – hvori medlemsstaterne, Kommissio-nen og branchen opfordredes til at tage tiltag med henblik på at skabe et sikkert online-miljø for børn samt træffe nødvendige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse afulovligt indhold såsom materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, – samt vedtagel-sen af direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse afbørn og børnepornografi.Det foreliggende forslag til rådskonklusioner noterer bl.a.:Kommissionens forslag til forordninger om oprettelse af ”Connecting Europe-faciliteten” og retningslinjer for tildeling af midler til telekommunikation/IKT,som indeholder forslag til finansiering af Safer Internet serviceinfrastrukturenbåde på europæisk og nationalt niveau.

Kommissionens forslag til forordning om etablering af ”Horisont 2020”, som in-deholder forslag til finansiering af forskning inden for bl.a. områder med til-knytning til børn og internettet, og forordning om etablering af ”Erasmus forAll”, som indeholder forslag til finansiering af medie- og digitalkendskabs-initiativer inden for undervisning.Forslaget understreger bl.a.:Den fortsatte relevans af Rådets konklusioner om beskyttelse af børn i den digi-tale verden af 28. november 2011, som sammen med forslaget udgør en samletrespons til Kommissionens foreslåede europæiske strategi om et bedre internetfor børn.Vigtigheden af udvikling af mediekendskab, i særdeleshed digitale kompeten-cer.Vigtigheden af at koordinere implementeringen af aktiviteter under strategienpå både nationalt og europæisk niveau samtidig med fremme af en multiinte-ressent-interaktion, som navnlig involverer børn, ministerier, kompetente insti-tutioner, ngo’er og branchen, idet et eksempel på forstærket samarbejde på eu-ropæisk niveau er sikring af fortsat og mere intensiv koordinering af det arbej-

de, der udføres inden for rammerne af det EU-finansierede netværk af Safer In-ternet-centre i medlemslandene.På bl.a. denne baggrund indgår i forslaget i forhold tilstrategiens første indsatsområdeom fremme af onlineindhold af høj kvalitet for børnfølgende opfordringer til medlems-staterne, Kommissionen og branchen, inden for deres respektive kompetenceområder:Stimulation af innovation inden for kvalitetsonlineindhold, der er udviklet for/afbørn (dvs. indhold, der er til gavn for børn – eksempelvis ved at øge deres viden,færdigheder og kompetencer med særlig vægt på kreativitet – og som tillige erattraktivt og anvendeligt, pålideligt og sikkert).Vurdering af kvantitative og kvalitative aspekter ved onlineindhold gennemudvikling af systemer for aldersmærkning og indholdsklassificering, som er på-lidelige og sammenlignelige på tværs af lande, under hensyntagen til kultureltbetingede forskelle medlemsstaterne imellem.Undersøgelse af måder, hvorpå sprogbarrierer kan adresseres ved produktion afkvalitetsonlineindhold såsom gennem forbedrede maskinoversættelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserForslaget om rådskonklusioner har ingen konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller kon-sekvenser for EU’s budgetForslaget om rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle kon-sekvenser, administrative konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.Det vurderes endvidere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på rådskonklusio-nerne vil have væsentlige udgiftskonsekvenser. Eventuelle udgifter i forbindelse med enkonkret opfølgning på rådskonklusionerne afholdes i givet fald inden for eksisterendebevillinger.

8. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle lande forventes at tilslutte sig forslaget.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er positiv over for formandskabets bestræbelser på at synliggøre og videre-føre bestræbelserne på at beskytte mindreåriges interesser i mediesamfundet.Regeringen finder, at man i bestræbelserne på at beskytte mindreåriges interesser imediesamfundet skal lægge vægt på det positive samspil mellem læring og kompeten-ceudvikling af børn og unge på den ene side samt beskyttelse, opmærksomhedsskaben-de tiltag og dialog med indholdsudbydere og operatører på den anden side. Regeringenkan i tråd hermed støtte, at medlemsstaterne, Kommissionen og branchen, inden forderes respektive kompetenceområder,–under hensyntagen til kulturelt betingede for-skelle medlemslandene imellem – tilskyndes til at arbejde på at skabe større overens-stemmelse i Europa af metoder og instrumenter, som tilskynder til adgang til kvalitet-sonlineindhold m.v. til børn, samt til at stimulere innovation inden for sådant indhold.Regeringen kan desuden støtte, at medlemsstaterne tilskyndes til yderligere at udviklemediekendskab samt at fremme læring i online-sikkerhed og digitale kompetencer iskoler samt styrke forældres og børns erhvervelse af digitale kompetencer i uformellelæringskontekster.Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget og Kommissionens meddelelse har ikke været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg.

Dagsordenspunkt 14. Internettet: et bedre og mere sikkert sted for børn somresultat af et vellykket samspil mellem regering og brancheKOM(2012) 196- Politisk drøftelse1. ResuméFormandskabet har lagt op til en politisk drøftelse af Internettet som et bedre og meresikkert sted for børn som resultat af et vellykket samspil mellem regering og branche.Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 til Eu-ropa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsud-valget om en europæisk strategi for et bedre internet for børn samt det rådskonklusion-sudkast om strategien, som forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kul-tur og sport) den 26.-27. november 2012, jf. dagsordenspunkt 13. Fokus i rådskonklu-sionsudkastet er på de positive aspekter ved børn og unges brug af internettet, i hvilkenforbindelse konklusionsudkastet adresserer strategiens to første indsatsområder omfremme af onlineindhold af høj kvalitet for børn og unge og øget bevidstgørelse og myn-

diggørelse. Drøftelsen skal endvidere ses i sammenhæng med Rådets konklusioner ombeskyttelse af børn i den digitale verden af 28. november 2011.Formålet med drøftelsen er at diskutere, hvorledes regeringerne bedst kan samarbejdemed branchen med henblik på udvikling af produkter og tjenester, som både fremmerlæring og kompetenceudvikling og beskytter børn, samt i hvilken grad og hvorledes nati-onale initiativer kan koordineres med henblik på at stimulere et digitalt indre marked,som vil skabe flere muligheder for børn på internettet.Til brug for drøftelsen på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27.november 2012 forventes formandskabet at stille to konkrete spørgsmål om emnet.2. BaggrundDen politiske drøftelse af internettet som et bedre og mere sikkert sted for børn som re-sultat af et vellykket samspil mellem regering og branche skal ses i sammenhæng medKommissionens meddelelse af 2. maj 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæ-iske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for etbedre internet for børn samt det rådskonklusionsudkast om strategien, som forventesvedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november2012, jf. dagsordenspunkt 13. Fokus i rådskonklusionsudkastet er på de positive aspek-ter ved børn og unges brug af internettet, i hvilken forbindelse konklusionsudkastetadresserer strategiens to første indsatsområder om fremme af onlineindhold af høj kva-litet for børn og unge og øget bevidstgørelse og myndiggørelse.Drøftelsen skal endvidere ses i sammenhæng med Rådets konklusioner om beskyttelseaf børn i den digitale verden af 28. november 2011 – hvori medlemsstaterne, Kommissi-onen og branchen opfordredes til at tage tiltag med henblik på at skabe et sikkert onli-ne-miljø for børn samt træffe nødvendige foranstaltninger med henblik på bekæmpelseaf ulovligt indhold såsom materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.3. Formål og indholdFormålet med den politiske drøftelse er at drøfte, hvorledes regeringerne bedst kansamarbejde med branchen med henblik på udvikling af produkter og tjenester, som bå-de fremmer læring og kompetenceudvikling og beskytter børn, samt i hvilken grad oghvorledes nationale initiativer kan koordineres med henblik på at stimulere et digitaltindre marked, som vil skabe flere muligheder for børn på internettet.Til brug for drøftelsen forventes formandskabet at stille nogle konkrete spørgsmål omemnet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.

7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at havevæsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringPunktet om politisk drøftelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kultur-politiske spørgsmål med frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning tilbemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne forventes at bidrage til den politiske drøftelse.10. Regeringens generelle holdningRegeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse, idet emnetfor drøftelsen er relevant i forhold til Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 til Eu-ropa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regions-udvalget om en europæisk strategi for et bedre internet for børn samt det rådskonklu-sionsudkast om strategien, som forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,kultur og sport) den 26.-27. november 2012, jf. dagsordenspunkt 12.Regeringen kan under drøftelsen bidrage med oplysninger om danske overvejelser påområdet. Regeringen finder overordnet, at man i bestræbelserne på at beskytte mindre-åriges interesser i mediesamfundet skal lægge vægt på det positive samspil imellem læ-ring og kompetenceudvikling af børn og unge på den ene side samt beskyttelse, op-mærksomhedsskabende tiltag og dialog med indholdsudbydere og operatører på denanden side.11.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 15. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for med-lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om styrkelse af evidensgrundla-get for udformning af idrætspolitikKOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner1. ResuméFormandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om styrkelse af evidens-grundlaget for udformning af idrætspolitik. I forslaget opfordres medlemsstater ogKommissionen til at styrke indsamlingen og udbredelsen af idrætsrelateret data, herun-der data vedrørende idrættens samfundsøkonomiske betydning, bl.a. betydningen afidræt for vækst og beskæftigelse, samt til at styrke EU-samarbejdet herom, bl.a. gennemudveksling af bedste praksisser.Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet.2. BaggrundAf EU-arbejdsplanen for sport 2011-20141, som blev vedtaget af Rådet i maj 2011, frem-går det, at evidensbaseret politikudformning på idrætsområdet er et prioriteret temafor medlemsstaterne og Kommissionen i arbejdsplansperioden. Med arbejdsplanen ned-satte Rådet en ekspertgruppe om sportsstatistik, som fik til opgave at udarbejde anbe-falinger vedrørende måder at fremme indsamling af data vedrørende de økonomiskefordele ved EU-sportssektoren.I overensstemmelse med prioriteringen i arbejdsplanen, og på baggrund af de foreløbigeresultater fra og arbejdet i ekspertgruppen, har formandskabet fremlagt et forslag tilrådskonklusioner om styrkelse af evidensgrundlaget for udformningen af idrætspolitik.3. Formål og indholdFormålet med forslaget til rådskonklusioner er at påpege betydningen af sportssektorenfor den europæiske økonomi, herunder for vækst og beskæftigelse, at understrege beho-vet for yderligere viden og statistik om idrættens økonomiske og samfundsmæssige be-tydning samt at opfordre medlemsstater og Kommissionen til at styrke evidensbasenom idræt.I forslaget til rådskonklusioner erindres baggrunden for forslaget, herunder at med-lemsstater i lyset af krisen dirigerer offentlige udgifter over mod job- og vækstgenere-rende områder, at der er stigende viden om idrættens bidrag til den europæiske økono-mi, herunder for så vidt angår vækst og beskæftigelse, at sportsrelateret statistik, her-under det statistiske instrument ”SportSatelliteAccounts”, kan spille en vigtig rolle i be-lysningen af idrættens økonomiske rolle, at viden om idrættens økonomiske og sam-fundsmæssige rolle bedst kan opnås gennem øget samarbejde mellem forskellige sekto-rer, at Eurobarometer-målinger er et nyttigt, men ikke tilstrækkeligt værktøj og at eks-pertgruppen om sportsstatistik er ved at udvikle anbefalinger på området.I konklusionsudkastet opfordres medlemsstaterne til at fortsætte fremskridtet med ud-viklingen af ”Sport SatelliteAccounts” og til at opfordre til og støtte initiativer, der1

fremmer indsamlingen og anvendelsen af information og statistik om idræt som grund-lag for politikudformning. Endvidere opfordres formandskabet, medlemsstaterne ogKommissionen til, inden for deres respektive kompetencer, at styrke evidensgrundlagetvedrørende sociale og økonomiske aspekter af sport i EU, at fremme samarbejdet mel-lem relevante nationale og internationale institutioner med hensyn til indsamling afidrætsrelateret data samt at fremme en forståelse for betydningen af sportssektoren forvækst, beskæftigelse og kompetenceudvikling.Endelig opfordres Kommissionen til at overveje at anvende eksisterende og fremtidigefinansieringsmekanismer til at støtte nationale udviklinger af ”Sport SatelliteAccounts”samt at fremme styrkelsen af evidensgrundlaget for udvikling af idrætspolitik ved atstøtte medlemsstaternes bestræbelser på dette område, bl.a. gennem fremme af udveks-ling af gode praksisser, påpegning af særlige databehov samt udførelse af relevante un-dersøgelser, herunder Eurobarometer-undersøgelser.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at havevæsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringForslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.10. Regeringens generelle holdningRegeringen ser positivt på formandskabets konklusionsudkast, hvis tema vurderes atvære i overensstemmelse med EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014.Regeringen lægger vægt på, at udformningen af idrætspolitikker på både nationalt ni-veau og EU-niveau så vidt muligt sker på et oplyst og evidensbaseret grundlag samt at

samarbejdet i EU om udarbejdelse og udveksling af data, herunder sammenligneligedata, styrkes. Regeringen anerkender betydningen af udviklingen og anvendelsen afstatistiske værktøjer, der kan belyse idrætsområdets samfundsøkonomiske betydning,idet man samtidig lægger vægt på, at der i mange medlemsstater allerede eksisterermeget data og viden, som med fordel kan udnyttes og deles bedre. Regeringen læggerdesuden vægt på, at det er op til medlemsstaterne, med respekt for behovet for styrkel-se af samarbejde på området, at beslutte, hvordan man i praksis, herunder med hvilkeværktøjer, kan styrke evidensgrundlaget for udformningen af idrætspolitik. Regeringenfinder, at konklusionsudkastet overordnet fremmer disse formål.Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 16. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for med-lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om etableringen af en strategi tilbekæmpelse af manipulation af sportsresultaterKOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner1. ResuméFormandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om bekæmpelse af manipu-lation af sportsresultater, også kendt som match-fixing. I forslaget opfordres medlems-stater, Kommissionen og idrætsbevægelsen til at iværksætte/overveje tiltag, som kan fo-rebygge og bekæmpe match-fixing, herunder gennem styrket samarbejde mellem idræts-bevægelsen, relevante myndigheder i medlemsstater (bl.a. de spilregulerende myndighe-der, de sportsansvarlige myndigheder samt politi og efterforsknings- og anklagemyndig-heder) og udbydere af sportsvæddemål.Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet.2. BaggrundManipulation af sportsresultater – ofte betegnet match-fixing – vurderes at være et in-ternationalt problem, som truer sportens integritet på tværs af grænser og sportsgrene.Problemet har gennem de seneste år fået stigende opmærksomhed fra internationaleorganisationer, regeringer, idrætsbevægelsen og spilindustrien.I EU har problemet været på dagsordenen under både ungarsk, polsk og dansk for-mandskab, og problemet er også et prioriteret emne for det nuværende cypriotiske for-mandskab. Beskyttelse af idrættens integritet, herunder gennem bekæmpelse af match-fixing, er et prioriteret tema i EU-arbejdsplanen for sport 2011-20142, og i efteråret2011 vedtog Rådet i overensstemmelse med denne prioritering konklusioner om be-kæmpelse af match-fixing, hvori match-fixing blev anerkendt som et alvorligt problemfor idrætten, og hvori EU’s medlemsstater, idrætsbevægelsen og øvrige relevante aktø-rer samt Kommissionen blev opfordret til at gennemføre initiativer til bekæmpelse af

match-fixing3. Som opfølgning på EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014 udarbejdede enaf Rådet nedsat ekspertgruppe om god forvaltningspraksis i juni 2012 anbefalinger ombekæmpelse af match-fixing. Det af formandskabet fremlagte forslag til rådskonklusio-ner bygger i vidt omfang på ekspertgruppens anbefalinger.Europa-Kommissionen har også ved flere lejligheder beskæftiget sig med problemstil-lingen. Match-fixing indgik som et emne i Kommissionens meddelelse om udviklingenaf den europæiske dimension i idrætten fra januar 2011. I marts 2011 offentliggjordeKommissionen en grønbog om onlinespil i det indre marked, som i oktober 2012 blevfulgt op af meddelelsen ”Mod et samlet europæisk regelsæt for onlinespil” om onlinespil,hvori problemet med match-fixing også behandles.I regi af Europarådet er der i efteråret 2012 indledt forhandlinger om en mulig fremti-dig konvention om bekæmpelse af match-fixing.3. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at opfordre medlemsstater, Kommissionen ogidrætsbevægelsen til, inden for deres respektive kompetencer, at iværksætte/overvejetiltag, som kan bidrage til at forebygge og bekæmpe aftalt spil, herunder aftalt spil i re-lation til væddemål om sportsresultater.I forslaget til rådskonklusioner erindres baggrunden for konklusionerne, herunder bl.a.EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014, resultaterne af arbejdet i ekspertgruppen omgod forvaltningspraksis i sport, Rådets konklusioner om aftalt spil fra november 2011samt initiativer til bekæmpelse af match-fixing taget af idrætsbevægelsen.Det bemærkes i konklusionsudkastet, at en fælles definition af match-fixing kunne bi-drage til en bedre forståelse og afhjælpning af problemet, at viden om medlemsstatersanvendelse og fortolkning af egen lovgivning kunne være nyttig, at de primære efter-forsknings- og retsforfølgelsesmæssige udfordringer er operationelle snarere end relate-ret til lovgivningsmæssige begrænsninger, at match-fixing ofte involverer organiseredekriminelle netværk, at effektiv bekæmpelse kræver koordinering mellem en række for-skellige aktører og at idrætsbevægelsen har et nøgleansvar i denne sammenhæng, atgode forvaltningspraksisser er vigtige for forebyggelse af korruption i idræt, herundermatch-fixing, at koordinerede spilovervågningsmekanismer er centrale for bekæmpel-sen af væddemålsrelateret aftalt spil samt at nogle væddemålstyper kan være meresårbare over for aftalt spil end andre.Medlemsstaterne opfordres på denne baggrund til at overveje at indgå i forhandlinger-ne i Europarådet om en mulig fremtidig konvention om bekæmpelse af match-fixing, atoverveje passende strafferetslige, civilretlige eller administrative sanktioner modmatch-fixing, at fremme passende retshåndhævelseskapacitet hos relevante myndighe-der, at fremme samarbejde mellem politi og anklagemyndigheder, at fremme Europolsfremadrettede håndtering af problemet, at fremme nationale spilregulerende myndig-heders mulighed for effektivt at håndtere væddemålsrelateretmatch-fixing, at sikre atspiludbydere tilvejebringer informationer om mistænkelige spilmønstre, at sikre hånd-hævelse af regler og kodeks vedrørende væddemålsbegrænsninger for visse kategorieraf personer (spillere, træner, mv.), at muliggøre at spilregulerende myndigheder kan fa-3

cilitere aftaler mellem arrangører af idrætsbegivenheder og spiludbydere, at sikre atder indføres begrænsninger på udbud af spil på konkurrencer udelukkende med delta-gere under 18 år, at sikre en passende informationsudveksling mellem spiludbydere ogarrangører af idrætsbegivenheder, at sikre tilstrækkelige tiltag til bekæmpelse af ulov-lige spiludbydere, at sikre passende overvågning af spillemarkedet, at støtte oplysnings-og uddannelsesaktiviteter, at sikre oprettelsen af et nationalt kontaktpunkt vedrørendematch-fixing, at der findes tilstrækkelig beskyttelse for vidner ogwhistleblowers,sikreat international koordinering af bekæmpelsen af match-fixing sker i et passende forum(f.eks. i regi af Europarådet) samt at overveje at inkludere beskyttelse af idrættens in-tegritet i relevante aftaler og kontakter med tredjelande.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retDer findes ikke særskilt lovgivning vedrørende match-fixing i Danmark. Match-fixinger efter omstændighederne omfattet af straffeloven.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at havevæsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringForslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.10. Regeringens generelle holdningDet er regeringens vurdering, at match-fixing er et omfattende og internationalt fæno-men, som udgør en trussel mod sportens integritet. Match-fixing underminerer værdienaf idræt, svækker befolkningens tillid til og interesse for idrætten og kan desuden væreforbundet med alvorlig organiseret kriminalitet så som hvidvaskning af penge.Regeringen er overordnet set tilfreds med de foreslåede rådskonklusioner, idet konklu-sionerne rummer en række væsentlige og konkrete opfordringer og forslag til afhjælp-ning af problemet med match-fixing.

Regeringen lægger vægt på, at bekæmpelse af match-fixing sker på et oplyst og så vidtmuligt evidensbaseret grundlag, herunder at der indsamles relevant viden og at denneviden inddrages i udformningen af politikker på området. Regeringen er derfor tilfredsmed, at nylig indsamlet viden fra bl.a. Kommissionens rapport om match-fixing og an-vendeligheden af national lovgivning i EU’s 27 medlemsstater4samt anbefalingerne tilbekæmpelse af match-fixing fra ekspertgruppen om god forvaltningspraksis i sport erafspejlet i konklusionerne.Regeringen havde gerne set et skarpere fokus i konklusionerne på de mest praktiskhåndterlige løsningsmuligheder, herunder idrætsbevægelsens mulighed for at iværk-sætte bl.a. oplysningsindsatser og passende sanktionsregimer, ligesom man fra regerin-gens side gerne i dokumentet havde set en mere tydelig koordinering med det arbejde,der pågår i regi af Europarådet for herved at minimere risikoen for dobbeltarbejde.Regeringen lægger vægt på, at der sker en passende koordinering mellem medlemssta-ter og at det europæiske samarbejde på området styrkes, samtidig med at respekten formedlemsstaternes forskelligheder, herunder med hensyn til idrætsbevægelsens auto-nomi og ansvar, indretningen af spillemarkedet samt lovgivning og efterforsknings-mæssige prioriteringer, respekteres. Regeringen havde gerne set dette forhold bedre af-spejlet i konklusionerne, men finder samlet, at konklusionerne er udtryk for en passen-de balance mellem behovet for et styrket europæisk samarbejde på den ene side og an-erkendelse af medlemsstaternes nationale kompetence samt idrætsbevægelsens auto-nomi og ansvar på den anden side.Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Det Internationale Dopingagentur, WADA, blev oprettet i 1999 med det formål atfremme og koordinere den internationale indsats for at bekæmpe doping i idrætten.WADA er finansieret via regeringsbidrag (50 procent) og bidrag fra sportsbevægelsen(50 procent). Agenturets øverste beslutningsmyndighed er bestyrelsen, som består af 38medlemmer, hvoraf halvdelen er regeringsrepræsentanter og halvdelen er repræsentan-ter for sportsbevægelsen.Regeringsrepræsentanterne er fordelt på kontinenter, således at fem udpeges fra Euro-pa, fire udpeges fra Nord- og Sydamerika, fire fra Asien, fire fra Afrika og to fra Oceani-en. Af de fem europæiske repræsentanter udpeges to af Europarådet og tre blandt EU’smedlemsstater. EU’s medlemsstater beslutter, hvordan de ønsker at fordele de tre plad-ser.For så vidt angår fordelingen af EU’s tre pladser gælder frem til 1. januar 2013 denordning, at det forhenværende, det siddende og det kommende formandskab har enplads hver. Som en del af denne ordning er den danske kulturminister medlem af WA-DA’s bestyrelse i perioden 1. juli 2011 til 31. december 2012.I november 2011 vedtog Rådet en ny ordning til fordeling af EU’s tre bestyrelsespladser.Ordningen træder i kraft 1. januar 2013 og indebærer, at én plads går til et medlem afdet siddende trio-formandskab, én plads går til et medlem af det kommende trio-formandskab, mens én plads af de 27 medlemsstater i fællesskab tildeles en person påministerniveau med passende erfaring og viden på dopingområdet.Da ordningen træder i kraft 1. januar 2013, skal der på rådsmødet i november 2012træffes beslutning om fordeling af de tre pladser.

3. Formål og indholdDet fra den 1. januar 2013 siddende trio-formandskab (bestående af Irland, Litauen ogGrækenland) har nomineret Irlands sportsansvarlige minister, Leo Varadkar, til besty-relsespladsen for det siddende trio-formandskab.Det fra den 1. januar 2013 kommende trio-formandskab (bestående af Italien, Letlandog Luxembourg) har nomineret Luxembourgs sportsansvarlige minister, Romain Schne-ider, til bestyrelsespladsen for det kommende trio-formandskab.For så vidt angår den tredje plads, som tildeles af de 27 medlemsstater i fællesskab tilen person på ministerniveau med passende erfaring og viden på dopingområdet, vil dennominerede til posten blive den portugisiske sportsansvarlige statssekretær, AlexandreMiguel Mestre, som opnåede støtte fra et flertal af medlemsstaterne ved en hemmeligindikativ afstemning blandt de 27 medlemsstater på rådsarbejdsgruppemødet for sportden 5. november 2012. Den sportsansvarlige flamske minister, Philippe Muyters, varogså kandidat til posten, men han forventes at trække sit kandidatur forud for rådsmø-det.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at havevæsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringForslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.9.Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle medlemsstater forventes at tilslutte sig den foreslåede fordeling af bestyrelsesplad-ser.10. Regeringens generelle holdningRegeringen har taget indstillingerne fra det fra 1. januar 2013 henholdsvis siddende ogkommende formandskabs indstillinger til EU’s bestyrelsespladser i WADA til efterret-ning og kan støtte de fremsatte kandidater.For så vidt angår EU’s tredje bestyrelsesplads lægger regeringen vægt på, at pladsengår til en person med solid erfaring og omfattende viden på anti-doping området og somsamtidig vurderes at kunne være en stærk stemme for EU og for en aktiv internationalanti-doping indsats.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt. 18 Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for med-lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af sundhedsfrem-mende fysisk aktivitetKOM-dokument foreligger ikke(a) Rådskonklusioner(b) Politisk drøftelse1. ResuméFormandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om fremme af sundheds-fremmende fysisk aktivitet. I forslaget opfordres medlemsstater og Kommissionen til viaforskellige tiltag at fremme udviklingen og implementeringen af politikker og strategierfor fremme af fysisk aktivitet. Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet. De foreslåederådskonklusioner indeholder en opfordring til Kommissionen om at overveje at etablereen europæisk uge for idræt. I forlængelse af denne opfordring har formandskabet lagt op

til en politisk drøftelse vedr. en sådan uge med det formål at kvalificere opfordringengennem en udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne.2. BaggrundAf EU-arbejdsplanen for sport 2011-20145, som blev vedtaget af Rådet i maj 2011, frem-går det, at sundhedsfremmende fysisk aktivitet er et prioriteret tema for medlemssta-terne og Kommissionen i arbejdsplansperioden. Med arbejdsplanen nedsatte Rådet enekspertgruppe om sport, sundhed og deltagelse, som fik til opgave at udforske måder,hvorpå man kan fremmende sundhedsfremmende fysisk aktivitet og deltagelse i bred-deidræt.Europa-Kommissionen har også beskæftiget sig med idræt som en sundhedsfremmendefysisk aktivitet i sin hvidbog om sport fra 20076og i sin meddelelse om sportens europæ-iske dimension fra 20117.I 2008 udarbejdede en uformel arbejdsgruppe med deltagere fra EU’s medlemsstater desåkaldte ”EU retningslinjer for fysisk aktivitet”8, som fulgte op på nogle af anbefalin-gerne i hvidbogen, og som blev budt velkommen af EU-medlemsstaternes idrætsansvar-lige ministre på et uformelt sportsministermøde i 2008.I overensstemmelse med prioriteringen i EU-arbejdsplanen for sport, og på baggrund afarbejdet i ekspertgruppen om sport, sundhed og deltagelse samt på baggrund af Kom-missionens arbejde og medlemsstaternes opfølgning på EU retningslinjerne for fysiskaktivitet, har formandskabet fremlagt et forslag til rådskonklusioner om fremme afsundhedsfremmende fysisk aktivitet.3. Formål og indholdFormålet med forslaget til rådskonklusioner er at fremme udviklingen og implemente-ringen af strategier og politikker til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet.I forslaget til rådskonklusioner erindres baggrunden for forslaget, herunder at WHOhar identificeret manglende fysisk aktivitet som en afgørende sundhedsmæssig risiko-faktor på globalt plan, at fysisk aktivitet er en af de mest effektive måder at forebyggevisse alvorlige sygdomme samt overvægt, at uddannelse og oplysning om effekten af fy-sisk aktivitet er vigtig, at fysisk inaktivitet er et problem i mange EU-medlemsstater, atforøgelse af den fysiske aktivitet kræver involvering af flere sektorer, herunder idræts-sektoren, at EU retningslinjerne for fysisk aktivitet udgør et godt grundlag for at sikresamarbejde på tværs af sektorer, at der er potentiale for at forbedre implementeringenaf retningslinjerne, samt at ekspertgruppen om sport, sundhed og deltagelse har frem-lagt en række anbefalinger, der kan sikre bedre implementering af politikker til frem-me af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, herunder et simpelt monitoreringsværktøj,der kan giver overblik over implementeringen af relevante politikker, forslag til forbed-ret samarbejde på tværs af sektorer og principper for fysisk aktivitet og aktiv aldring.I konklusionsudkastet opfordres medlemsstaterne til fortsat at udvikle og implementeretværsektoriale politikker og strategier til fremme af fysisk aktivitet, at støtte og opmun-Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-arbejdsplan for sport 2011-2014 (EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1)6http://ec.europa.eu/sport/white-paper/the-2007-white-paper-on-sport_en.htm7http://ec.europa.eu/sport/news/communication-on-sport-adopted_en.htm8Kan findes på http://ec.europa.eu/sport/what-we-do/health_en.htm5

tre til initiativer i idrætsbevægelsen, herunder i foreninger, der fremmer fysisk aktivi-tet og samarbejde på tværs af sektorer, at inkludere fysisk aktivitet i politikker angå-ende aktiv aldring, at fremme samarbejde mellem idrætsbevægelsen, sundhedsvæsenetog andre sektorer samt at overveje anvendelsen af oplysning og information til atfremme borgernes interesse for en aktiv livsstil.Herudover opfordres formandskabet, medlemsstaterne og Kommissionen, inden for de-res respektive kompetencer, til at styrke samarbejdet på de politikområder, der er an-svarlige for at fremme fysisk aktivitet, særlig idræts-, sundheds-, uddannelses-, byplan-lægnings og transportområdet. Der opfordres endvidere til, at der tages højde for fysiskaktivitet i opfølgningen på det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem ge-nerationer (som var i 2012) og til at styrke evidensgrundlaget for politikker til fremmeaf idrætsdeltagelse og sundhedsfremmende fysisk aktivitet.Kommissionen opfordres i konklusionsudkastet til at fremsætte en rådshenstilling omsundhedsfremmende fysisk aktivitet, som bl.a. kan indeholde et simpelt værktøj til eva-luering af implementering af politikker til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivi-tet. Kommissionen opfordres endvidere til at udstede jævnlige undersøgelser om idrætog fysisk aktivitet, til at fremme og støtte udvekslingen af gode praksisser i EU medhensyn til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet samt til at overveje at etable-re en årlig europæisk uge for idræt som middel til at fremme fysisk aktivitet og idræts-deltagelse på alle niveauer.I forlængelse af opfordringen til Kommissionen om at overveje en europæisk idrætsugehar formandskabet lagt op til en politisk drøftelse mellem medlemsstaterne om en så-dan uge. Under drøftelsen forventes medlemsstaterne at udveksle synspunkter om ud-fordringer ved etableringen af en europæisk idrætsuge, om hvordan en sådan uge villekunne bidrage til at fremme fysisk aktivitet og om hvordan medlemsstater og idrætsbe-vægelsen ville kunne samarbejde om en sådan uge.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at havevæsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringForslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.10. Regeringens generelle holdningRegeringen lægger vægt på at inddrage idræt aktivt i håndteringen af samfundsmæssi-ge problemer, herunder problemer med folkesundheden. Fysisk aktivitet kan fremmesundhed og have en række andre gavnlige effekter.Derfor ser regeringen positivt på formandskabets konklusionsudkast, hvis tema ogsåvurderes at være i overensstemmelse med EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014. Rege-ringen kan støtte forslagets fokus på vigtigheden af tværsektorielt samarbejde samt be-hovet for udveksling af gode praksisser med hensyn til implementering af tiltag tilfremme af fysisk aktivitet.Regeringen kan støtte forslagets opfordring til Kommission om fremsættelse af enrådshenstilling indeholdende forslag om et simpelt monitoreringsværktøj, idet man fraregeringens side finder, at et sådant værktøj vil skulle bygge på eksisterende datakil-der. Regeringen lægger vægt på, at den i konklusionsudkastet fremsatte opfordring tilKommissionen om at overveje etablering af en europæisk uge for idræt er fremsat medhenblik på at muliggøre en koordinering af allerede eksisterende eller planlagte initia-tiver i medlemsstaterne for derved at opnå øget synlighed og gennemslagskraft, og atder således ikke med forslaget påtænkes iværksat nye initiativerRegeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.Regeringen byder den politiske drøftelse af en muklig europæisk idrætsuge velkommen.Under drøftelsen vil man fra dansk side fremhæve vigtigheden af fysisk aktivitet ogidrætsdeltagelse for folkesundheden samt understrege nødvendigheden af, at EU-initiativer til fremme af fysisk aktivitet, herunder en eventuel fremtidig europæisk ugefor idræt, bidrager med reel merværdi i forhold til medlemsstaternes politik og initiati-ver på området, herunder ved at koordinere eksisterende initiativer og sikre udvekslingaf gode praksisser.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.