Kulturudvalget 2012-13
KUU Alm.del Bilag 251
Offentligt
1278969_0001.png
1278969_0002.png
1278969_0003.png
1278969_0004.png
1278969_0005.png
1278969_0006.png
1278969_0007.png
1278969_0008.png
1278969_0009.png
1278969_0010.png
1278969_0011.png
1278969_0012.png
1278969_0013.png
1278969_0014.png
1278969_0015.png
1278969_0016.png
1278969_0017.png
1278969_0018.png
10. september 2013
Til kulturudvalgetHermed fremsendes til udvalgets orientering en effektanalyse vedr. folkehøjskoler.Analysen viser særdeles positive resultater for unge, der falder fra en erhvervsuddannelseaf et folkehøjskoleforløb.Vi håber, at disse markante resultater vil medføre, at folkehøjskoler vil blive indtænkt i denkommende fleksuddannelse med deres lange højskoleforløb, og at den store barriere, somBetalingsloven udgør, for at unge kontanthjælpsmodtagere kan komme på højskole somled i deres afklaring og uddannelsesforberedelse, bliver fjernet.Neden for ses pressemeddelelse og rapport, der indledes med et sammendrag på side 3.Med venlig hilsen
Niels GlahngeneralsekretærTlf.: +45 3336 4032mail: [email protected]
Folkehøjskolernes Forening i DanmarkHøjskolernes HusNytorv 7, DK, 1450 København KTlf. +45 3336 4040, Fax +45 3313 9870E-mail: [email protected]www.hojskolerne.dkwww.ffd.dk
Pressemeddelelse, den 4. september 2013
Ny undersøgelse: Markant effekt afhøjskoleophold for frafaldne fraerhvervsuddannelserneNy effektundersøgelse viser, at unge, der er faldet fra enungdomsuddannelse, har markant bedre chance for at komme i gangigen, hvis de har været på et højskoleophold. Samlet set forøgeschancerne med 17 % – for erhvervsuddannelser er det sågar 25-30 %.Alligevel falder antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, der harmulighed for et højskoleophold. Problemet er Betalingsloven.Effektanalysen, der er udarbejdet af Lange Analyser i august 2013 med støtte fra Kulturministeriet, har særligt fokus på atundersøge effekten af et højskoleophold for unge, der er frafaldet en erhvervsuddannelse.•••Samlet set vurderes det, at der er 17 % større chance for komme i gang med en uddannelse igen, hvis et afbrudfølges op med et højskoleophold.For unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, skønnes det, at et højskoleophold øger chancen for atvende tilbage til uddannelse med mellem 25 og 30 %.Især for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem har et højskoleophold har en positiv effekt.
Trods mange unges ønsker og vejlederes anbefalinger prioriterer kommunerne ikke højskoleophold, fordi kommunerne ihenhold til Betalingsloven selv skal afholde den fulde udgift for den unges ophold. For dem er det altså billigere at lade deunge komme i tilbud, der er finansieret af staten helt eller delvist, selv om chancerne for gennemførsel altså er lavere her.”Erhvervsuddannelserne døjer med ekstremt højt frafald. Men selv om et højskoleophold nu beviseligt bidrager markanttil, at flere unge gennemfører, er barriererne for store til at det kan komme de unge til gode,” siger Niels Glahn,generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.For yderligere oplysninger eller kommentarer, kontakt:Generalsekretær for Folkehøjskolernes ForeningNiels GlahnMobil: 2035 2362E-mail:[email protected]PressekontaktAndreas HarbsmeierMobil: +45 2991 1522E-mail:[email protected]
Folkehøjskolernes Forening i DanmarkHøjskolernes HusNytorv 7, DK, 1450 København KTlf. +45 3336 4040, Fax +45 3313 9870E-mail: [email protected]www.hojskolerne.dkwww.ffd.dk
Analyse af højskolernes effekt på uddannelseDelrapport 1:Effekt opgjort som tilbagevendentil uddannelse efter afbrud
Denne rapport er finansieret af Kulturministeriets tipsmidler.Udarbejdet august 2013 for Foreningen af folkehøjskoler i Danmark af:
Lange AnalyserVartovFarvergade 27A, 3. sal1463 København KM:3026 3649[email protected]www.langeanalyser.dk
1
Indhold1.Baggrund ............................................................................................................................. 2Højskolerne og de unges uddannelse ...................................................................................... 32.Sammendrag:....................................................................................................................... 3
3. Analyse af højskoleophold: Tilbagevenden til ungdomsuddannelse efter afbrudterhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse .................................................................................. 5Analyse .................................................................................................................................... 5Udgangspunkt for analyse ....................................................................................................... 64. Effekt af højskoleophold og forberedende uddannelse på tilbagevenden tilungdomsuddannelse efter afbrud ................................................................................................ 95. Effekt af højskoleophold på tilbagevenden til uddannelse hos afbrudte fra erhvervsfagligeuddannelser set på baggrund af forældrenes uddannelsesbaggrund ........................................ 106.Perspektiver af effekten af højskoleophold på tilbagevenden til ungdomsuddannelse ........ 11
Bilag 1: Metodebeskrivelse. Tilbagevenden til ungdomsuddannelse efter afbrudt erhvervsfagligeller gymnasial uddannelse ....................................................................................................... 13Datagrundlag ......................................................................................................................... 13Statistisk inferensmodel: ........................................................................................................ 14Bilag 2: Tabeller. Tilbagevenden til ungdomsuddannelse efter afbrudt erhvervsfaglig ellergymnasial uddannelse ............................................................................................................... 15
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
2
1. BaggrundDer er 67 folkehøjskoler i Danmark. Højskolerne inddeles i syv højskoletyper: Almene oggrundtvigske højskoler, Fagspecialiserede højskoler, Gymnastik-, sport- og idrætshøjskoler,Kristne eller spirituelle højskoler, Livsstilhøjskoler, Ungdomshøjskoler og Seniorhøjskoler.Knapt halvdelen af højskolerne i Danmark kategoriseres som havende en almen eller grundtvigskprofil, mens antallet af fagspecialiserede højskoler og gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler tilsammen udgør mere end en tredjedel. 14 højskoler fordeler sig på de øvrige firehøjskolekategorier.Folkehøjskolernesvirksomhed tilrettelægges ud fra selvvalgte værdigrundlag.Undervisningen skalhave en bred almen karakter, hvor enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, menaldrig på bekostning af det almene.
De forskelligartede værdigrundlag til trods, er der også klare fælles træk for folkehøjskolerne. Deter således et lovkrav, at skolerne tilbyder alle elever undervisning og samvær på kurser, hvishovedsigte er livsoplysning,folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt til tilskud.Om de ungeI og med at deltagelse i uddannelse er gratis og der ydes uddannelsesstøtte tilkompetencegivende uddannelser, betyder forskelle i den økonomiske kapital mellem mere ogmindre uddannelsesvante hjem næppe så meget i Danmark (og det øvrige Norden) som i mangeandre lande.Tilbage står imidlertid, at unge fra ikke-uddannelsesvante familier ikke har de samme kulturelle ogsociale forudsætninger for at vælge uddannelse og for at klare sig i uddannelsessystemet, somunge fra mere uddannelsesvante familier typisk har. Der har i disse hjem ikke altid været sammeopbakning til skolearbejdet, samme mulighed for hjælp til lektier eller samme typer af diskussionerved middagsbordene, som i de mere uddannelsesvante hjem.Hertil kommer, at unge fra ikke-uddannelsesvante hjem på de kompetencegivende uddannelsernegennemgår uddannelsesmæssige mønsterbrud, idet de gennem deres uddannelser opnår højereuddannelsesniveau end forældrene.Mens mønsterbryderne typisk er unge med stort personligt drive, der i høj grad selv har valgt atinvestere deres tid og evner i uddannelse, så tyder en nylig dansk survey også på, atmønsterbryderne finder uklare strukturer på uddannelserne og mange uddannelsesvalg tidligt ilivet problematiske.1Rapporten konkluderer, at unge mønsterbrydere – herunder altså også deunge fra ikke-uddannelsesvante hjem i gang med uddannelse – i højere grad end andre unge harbrug for gennemskuelige strukturer, tydelig relevans, og klare og anerkendende tilbagemeldinger.
1
”Mønsterbrydere - Bedre match mellem potentiale og uddannelse”, DEA 2009.
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
3
Højskolerne og de unges uddannelseHøjskolerne ønsker at tilbyde unge fagligt indhold og vilkår, der kan gøre dem bedre i stand til atklare et efterfølgende uddannelsesforløb. Elever på højskolerne får således – uansethøjskoletypen – tid til fordybelse og interessebåret læring.Da eleverne primært er unge, som ikke har færdiggjort en erhvervskompetencegivendeuddannelse, er der fokus på livs- og uddannelsesafklaring på højskolerne. Mange unge brugernetop højskolerne til at stifte bekendtskab med fagligt indhold, der senere kan blive del afbaggrunden for uddannelsesvalg.Kostskolemiljøets kombination af undervisning og samvær betyder, at lærerne ofte kommer tæt påeleverne. Samtidig betyder det tætte samvær mellem eleverne, at de bidrager til hinandens socialeudvikling. Det gør det muligt at skabe sammenhæng mellem både den faglige og den personligeudvikling.Højskolerne er forpligtet til at tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning, og de er aktivt involvereti konkrete og lokale samarbejdsaftaler med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Centre),erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner.Nogle af højskolernes kerneydelser, herunder det sammenhængende læringssamvær om bådefaglige og personlige emner, tilbyder unge fra ikke-uddannelsesvante kontakt til både elever oglærere, der møder med dem med et andet udgangspunkt for læring og uddannelse.Kostskoleformen og dens meget klare organisatoriske rammer kan tillige bevirke, at de unge i envis grad frigør sig fra hjemmets kultur.På højskolerne dannes der mange nye venskaber. Uddannelsesvalgene hos unge frauddannelsesvante hjem kan gennem venskaberne få positivt afsmittende virkning påuddannelsesvalgene hos unge fra ikke-uddannelsesvante hjem.
2. Sammendrag:Idet der henvises til de efterfølgende afsnit følger hermed de hovedkonklusioner, der kan uddragesaf undersøgelsen, Det skal bemærkes, at der i forbindelse med undersøgelsen er en rækkeuafklarede spørgsmål, der med fordel kan undersøges med sigte på en yderligere nuancering.Dette har imidlertid ikke været muligt inden for den givne ramme.•Ved at betragte simple optællinger af, hvor store andele, der efter 2 år kommer iuddannelse, jf. Tabel 1, synes der at være en betragtelig gevinst ved at sende unge, derhar afbrudt ungdomsuddannelse, på højskole.Analysen, hvor de simple optællinger korrigeres for forskelle i elevsammensætninger, viser,at der er en markant positiv effekt hos afbrydere fra ungdomsuddannelserne af at tage påhøjskole.Samlet set vurderes, med baggrund i analyseresultaterne, at der er 17 % forøget chancefor komme i gang med uddannelse igen, hvis et afbrud følges op med et højskoleophold.
•
•
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
4
•••
•
•
•
•
•
For unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, skønnes, at højskoleophold øgerchancen for at vende tilbage til uddannelse med mellem 25 og 30 %.Højskoleophold har især positiv effekt på sandsynligheden for at vende tilbage til afbrudtuddannelse hos unge fra ikke-uddannelsesvante hjem.Det gælder især ved afbrud fra erhvervsfaglige uddannelser. Her viser analysen, atsandsynligheden for at vende tilbage til uddannelse øges med ca. 50 % for denne gruppe,mens den for unge fra faglærte hjem mv. er ca. 30 % og falder yderligere til ca. 15 % for deunge fra hjem, hvor en forælder har en videregående uddannelse.Hos unge fra ikke-uddannelsesvante hjem tager ca. 1 ud af hver 1.000 på ethøjskoleophold. Netop denne gruppe får dog et særdeles solidt udbytte af højskoleophold,hvad angår at blive parat til at vende tilbage uddannelsessystemet.For de ca. 30.000 personer, der årligt afbryder en erhvervsfaglig uddannelse og ikke søgernoget kvalificerende uddannelsestilbud inden for det første halvår efter afbruddet, giver detmening at bringe højskolerne ind mere centralt i vejledningsprocesserne.Med ca. 25 - 30 % forbedret tilbagevendelse til uddannelsessystemet ved at deltage på ethøjskolekursus kan antallet uden for uddannelse reduceres med mange hundrederpersoner, hvis tilgangen til højskolerne kan trækkes i vejret for denne gruppe.En øget fokus på højskolernes rolle kan for disse afbrudte fra erhvervsfaglige uddannelserogså give højskolerne et skub hen imod en mere dedikeret varetagelse af disse ungesbehov for afklaring og kvalificering. Det kan ikke udelukkes, at en endnu større effekt afhøjskoleophold kan etableres, hvis der de kommende år sættes yderligere fokus på dennegruppe unges behov.Resultaterne af beregningsmodellen viser, at elever fra gymnasiale uddannelser ikke øgerderes sandsynlighed for at komme tilbage i uddannelse ved at gå på højskole. Dennetendens gør sig også gældende for elever i andre uddannelsesforberedende forløb.2
2
En supplerende spørgeskemaundersøgelse til frafaldne elever ved gymnasiale uddannelser vil måske kunne afdække,om bl.a. de faste studiestarter i august ved gymnasierne betyder, at i øvrigt uddannelsesafklarede unge tvinges til atvente mere end 6 måneder før de påbegynder ny uddannelse. Sådanne resultater vil potentielt kunne forklare, athøjskoleeleverne har lavere tilbagevenden til uddannelse end andre.
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
5
3. Analyse af højskoleophold: Tilbagevenden til ungdomsuddannelse efter afbrudterhvervsfaglig eller gymnasial uddannelseI dette afsnit søger vi at måle den effekt – opgjort ved tilbagevenden til uddannelsessystemet – derkan observeres hos personer, der efter uddannelsesafbrud tager på højskole. For at kunne holderesultaterne vedrørende effekt af højskoleophold op mod alternative forløb, som også søger athjælpe unge tilbage til uddannelsessystemet, vurderes i analysen tillige en samlet effekt af enrække forberedende uddannelsesaktiviteter.AnalyseAnalysen undersøger, hvilken effekt der kan måles af et gennemført folkehøjskoleophold på ungestilbøjelighed til igen at påbegynde ungdomsuddannelse efter afbrud af enten erhvervsfaglig ellergymnasial uddannelse. Tillige undersøges effekten af forberedende uddannelsesaktiviteter.Analysepopulationer består af unge, der i perioden 2006-2009 har afbrudt en erhvervsfaglig ellergymnasial uddannelse og ikke har påbegyndt uddannelse igen inden for 6 måneder efterafbruddet. Analysepopulationen følges i to år efter afbruddet fra ungdomsuddannelse for atundersøge om højskoleophold (eller et forberedende uddannelsesforløb) har positiv effekt påsandsynligheden for at vende tilbage til uddannelsessystemet med fornyet påbegyndelse på enungdomsuddannelse.Effekt: Tilbagevenden til ungdomsuddannelseDen ønskede fremtid for unge, der afbryder en ungdomsuddannelse, er, at de efter overvejelse afuddannelsesmulighederne atter påbegynder en ungdomsuddannelse, om end ikke nødvendigvisden samme, som de har afbrudt.For at afgøre om vores analysepopulation vender tilbage til ungdomsuddannelsessystemet følgervi den frem til to år efter det oprindelige afbrud for at afgøre, om der sker ny påbegyndelse på enungdomsuddannelse.Forklaring: Højskoleophold (og deltagelse i forberedende uddannelse)I analysen er hovedinteressen, om højskoleophold, og subsidiært forberedendeuddannelsesaktivitet, har effekt på tilbagevendelsen til uddannelsessystemet hos afbrudte fraungdomsuddannelsessystemet. Omdrejningspunktet i analysen er derfor, om der kan måles effektaf at have været på højskoleophold eller i forberedende uddannelse. Vi opdeler derforanalysepopulationen i tre grupper:Afbrudte elever, der har været på højskole:Personer i analysepopulationen, der inden for de første 6 måneder efter afbruddet fraungdomsuddannelsen påbegynder et langt højskoleophold på en folkehøjskole, regnes i analysenfor at være i gruppen af højskoleelever.Afbrudte elever, der har været i forberedende uddannelse:Personer i analysepopulationen, der inden for de første 6 måneder efter afbruddet fraungdomsuddannelsen påbegynder forberedende uddannelsesforløb inden for forberedendevoksenuddannelse (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), ordblindeundervisning, på en
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
6
produktionsskole eller på en husholdnings- og håndarbejdsskole, regnes i analysen for at være igruppen med forberedende uddannelsestilbud.Afbrudte elever uden uddannelsesaktivitet:Alle øvrige elever i analysepopulationen, der altså har afbrudt en ungdomsuddannelse og i deførste 6 måneder efter afbruddet hverken har været på højskole eller i forberedende uddannelse,regnes i analysen for at være i gruppen uden uddannelsesaktivitet.Analysens datagrundlag og metode beskrives i flere detaljer i bilagene til rapporten.Udgangspunkt for analyseVed at betragte simple optællinger af, hvor store andele, der efter 2 år kommer i uddannelse, jf.Tabel 1, synes der at være en betragtelig gevinst ved at sende unge, der har afbrudtungdomsuddannelse, på højskole. Herfra er der nemlig 57,3 % der kommer i gang meduddannelse igen, mens den tilsvarende andel af de unge, der ikke har uddannelsesaktivitet efterafbruddet, kun er 44,5 %. På samme vis er der god mening med at benytte tilbuddene medforberedende uddannelse, hvorfra 52,9 % kommer i uddannelse igen.Tabel 1 Andele, der inden for 2 år efter afbrudt uddannelse atter kommer i uddannelse fordelt på de treundersøgelsesgrupperAntalAndel i uddannelse efter 2 årAlle157.60045,4 %Elever uden uddannelsesaktivitet142.10644,5 %Elever i forberedende uddannelse14.95852,9 %Højskoleelever53657,3 %
Forskelle i person- og uddannelsesbaggrund hos de unge, der deler sig i de tre grupper af aktivitet(højskoler, forberedende uddannelser eller ingen uddannelsesaktivitet), betyder imidlertid, atforskellene i andele ikke i sig selv er udtryk for effekt af aktiviteterne. Forskellene er nemlig ogsåudtryk for, at der på højskolerne, jf.
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
7
Tabel 2:••••••kommer flere fra mere uddannelsesvante hjem,kommer mange kvinder,er relativt mange elever med dansk herkomst,er relativt mange elever med gode karakterer fra grundskolens afgangsprøve,er flere unge elever, oger flere, der kommer fra de gymnasiale uddannelser.
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
8
Tabel 2 Fordeling af eleverne i de tre undersøgelsesgrupper på baggrundsvariablerI altForældres uddannelseUfaglært el. uoplystFaglært mv.Videregående uddannelseKønKvinderMændHerkomstDansk herkomstUdenlandsk herkomstKarakterer 9. klUoplyst/under 6Mindst 6Alder15-18 år19+ årAfbrudsuddannelseGymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseAlle157.600100,0 %29,7 %46,2 %24,1 %100,0 %47,9 %52,1 %100,0 %84,0 %16,0 %100,0 %83,6 %16,4 %100,0 %43,8 %56,2 %100,0 %19,2 %80,8 %Elever uden uddannelsesaktivitet142.106100,0 %29,3 %46,3 %24,4 %100,0 %47,9 %52,1 %100,0 %84,4 %15,6 %100,0 %83,1 %16,9 %100,0 %41,9 %58,1 %100,0 %19,9 %80,1 %Elever i forberedende uddannelse14.958100,0 %34,0 %45,7 %20,3 %100,0 %47,2 %52,8 %100,0 %79,7 %20,3 %100,0 %89,8 %10,2 %100,0 %61,9 %38,1 %100,0 %11,8 %88,2 %Højskoleelever536100,0 %10,6 %36,6 %52,8 %100,0 %50,2 %49,8 %100,0 %92,5 %7,5 %100,0 %63,1 %36,9 %100,0 %54,5 %45,5 %100,0 %34,5 %65,5 %
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
9
4. Effekt af højskoleophold og forberedende uddannelse på tilbagevenden tilungdomsuddannelse efter afbrudAnalysen viser, at der generelt set er en positiv effekt hos afbrydere fra ungdomsuddannelserne afat tage på højskole. Tabel 3 viser således, at der er signifikant forbedret chance for på ny atpåbegynde en uddannelse, når elever inden for 6 måneder fra et uddannelsesafbrud påbegynderet højskoleophold.Samlet set vurderer vi, med baggrund i analyseresultaterne, at der er 17 % forøget chance forkomme i gang med uddannelse igen, hvis et afbrud følges op med et højskoleophold.For unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, skønner vi, at højskoleophold øger chancenfor at vende tilbage til uddannelse med 27 %.Resultaterne af beregningsmodellen viser til gengæld, at elever fra gymnasiale uddannelser ikkeøger deres sandsynlighed for at komme tilbage i uddannelse ved at gå på højskole. Tværtimod servi en negativ effekt af højskoleopholdet i denne gruppe. Det kan ikke afvises, at en udvidetmodelspecifikation med flere forklarende variabler vil kunne finde bagvedliggende grunde til, at detforholder sig sådan.3Tabel 3 Resultater af logistiske regressionsanalyser – for højskoleelever og elever ved forberedende uddannelsevis-a-vis afbrudte elever uden uddannelsesaktivitet de første 6 måneder efter afbrudSandsynligheder–ikke kontrolleret forbaggrundsvariablerRelativsandsynlighed–ikke kontrolleret forbaggrundsvariablerOdds ratio–modelberegnetSkønnet relativsandsynlighed–modelberegnet4Resultatet erstatistisk signifikant-95 %signifikansniveau

Højskole vs. ingen aktivitet

Alle57,3 % vs. 44,5 %Afbrudte fraerhvervsfaglige58,1 % vs. 41,3 %uddannelserAfbrudte fragymnasiale55,7 % vs. 57,6 %uddannelser

Forberedende uddannelse vs. ingen aktivitet

Alle52,9 % vs. 44,5 %Afbrudte fraerhvervsfaglige52,1 % vs. 41,3 %uddannelserAfbrudte fragymnasiale59,2 % vs. 57,6 %uddannelser
1,281,13
1,351,58
1,171,27
JaJa
0,97
0,67
0,83
Ja
1,191,26
1,291,35
1,151,18
JaJa
1,03
0,98
0,99
Nej
Stort set samme mønster som for højskoleeleverne ser vi for eleverne ved forberedendeuddannelsesforløb. Også her er der generelt bedre chancer for at komme i uddannelse igen, nårafbrud på ungdomsuddannelse følges op med et relevant forberedende uddannelsesforløb.
3
En supplerende spørgeskemaundersøgelse til frafaldne elever ved gymnasiale uddannelser vil måske også kunneafdække, om bl.a. de faste studiestarter i august ved gymnasierne betyder, at i øvrigt uddannelsesafklarede unge tvingestil at vente mere end 6 måneder før de påbegynder ny uddannelse. Sådanne resultater vil potentielt kunne forklare, athøjskoleeleverne har lavere tilbagevenden til uddannelse end andre.4Da sandsynlighederne, der modelleres er større end 10 pct., er odds ratioen ikke et godt mål for relativ sandsynlighed.For at få et bedre skøn, anvender vi en simpel approksimation, jf. bilag 1.
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
10
5. Effekt af højskoleophold på tilbagevenden til uddannelse hos afbrudte fraerhvervsfaglige uddannelser set på baggrund af forældrenes uddannelsesbaggrundDet er muligt, gennem opdeling af data, at gennemføre modelberegningerne for hver gruppe afuddannelsesbaggrund.Tabel 4 viser resultater af partielle modelberegninger for personer med afbrudt erhvervsfagliguddannelse, gennemført for hver af grupperne af forældreuddannelse for sig. Resultaterne itabellen er på grund af de små grupper af elever mere usikre end hovedresultaterne. Alligevel erde ganske interessante.Tabellen viser, at højskoleophold især har positiv effekt på sandsynligheden for at vende tilbage tilafbrudt uddannelse hos unge fra ikke-uddannelsesvante hjem. Det er nemlig denne gruppe afunge, der har den største forbedring i chance for at tilbagevende til uddannelsessystemet gennemhøjskoleforløb.Tabel 4 Resultater af logistiske regressionsanalyser – højskoleelever vis-a-vis afbrudte elever udenuddannelsesaktivitet hos afbrudte elever fra erhvervsfaglige uddannelser fra mere eller mindreuddannelsesvante hjemSandsynligheder–ikke kontrolleret forbaggrundsvariablerRelativsandsynlighed–ikke kontrolleret forbaggrundsvariablerOdds ratio–ModelberegnetSkønnet relativsandsynlighed–modelberegnet5Resultatet erstatistisk signifikant-95 %signifikansniveau

Afbrudte fra erhvervsfaglige uddannelser

Grundskole el.50,0 % vs. 30,6 %uoplystFaglært el.61,9 % vs. 45,3 %gymnasial udd.Videregående57,4 % vs. 48,8 %uddannnelse
1,631,371,18
2,051,741,33
1,551,301,15
JaJaNej
Analysen, at sandsynligheden for at vende tilbage til uddannelse øges med ca. 50 % for dennegruppe, mens den for unge fra faglærte hjem mv. er ca. 30 % og falder yderligere til ca. 15 % forde unge fra hjem, hvor en forælder har en videregående uddannelse.
5
Da sandsynlighederne, der modelleres er større end 10 pct., er odds ratioen ikke et godt mål for relativ sandsynlighed.For at få et bedre skøn, anvender vi en simpel approksimation, jf. bilag 1.
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
11
6. Perspektiver af effekten af højskoleophold på tilbagevenden til ungdomsuddannelseIfølge Undervisningsministeriet var der i 2011 over 35.000 der afbrød en erhvervsfagliguddannelse og knap 7.500 der afbrød en gymnasial uddannelse.6Af afbryderne fra deerhvervsfaglige uddannelser i årene frem til 2009, var omkring to tredjedele efter 27 månederfortsat ikke i gang med en kompetencegivende uddannelse, mens det samme gjaldt for ca.halvdelen af afbryderne fra de gymnasiale uddannelser.7Disse tal vidner om et behov for atundersøge og udnytte virkemidler, der kan hjælpe personer, der har afbrudtungdomsuddannelserne, videre i uddannelsessystemet.Tabel 5 Fordeling af elevernes baggrundsvariabler i de tre undersøgelsesgrupperAlleI altForældres uddannelseUfaglært el. uoplystFaglært mv.Videregående uddannelseKønKvinderMændHerkomstDansk herkomstUdenlandsk herkomstKarakterer 9. klUoplyst/under 6Mindst 6Alder15-18 år19+ årAfbrudsuddannelseGymnasialErhvervsfaglig157.600100,0 %Elever udenuddannelsesaktivitet90,2 %Elever i forberedendeuddannelse9,5 %Højskoleelever0,3 %
46.78672.77538.039
100,0 %100,0 %100,0 %
89,0 %90,3 %91,3 %
10,9 %9,4 %8,0 %
0,1 %0,3 %0,7 %
75.42282.178
100,0 %100,0 %
90,3 %90,1 %
9,4 %9,6 %
0,4 %0,3 %
132.32325.277
100,0 %100,0 %
90,6 %87,8 %
9,0 %12,0 %
0,4 %0,2 %
131.82325.777
100,0 %100,0 %
89,6 %93,3 %
10,2 %5,9 %
0,3 %0,8 %
69.06588.535
100,0 %100,0 %
86,2 %93,3 %
13,4 %6,4 %
0,4 %0,3 %
30.294127.306
100,0 %100,0 %
93,6 %89,4 %
5,8 %10,4 %
0,6 %0,3 %
Tabel 5 viser, hvorledes personer fra ungdomsuddannelserne på baggrund af personlige ogtidligere uddannelsesforhold fordeler sig på højskoleophold, forberedende uddannelse og ingenaktivitet, når de har afbrudt deres uddannelser.Som det fremgår, er der i dag kun en meget begrænset andel (ca. 0,3 %), der har mulighed for ogvælger at tage på højskole. Mens de forberedende uddannelsestilbud når ca. 10 % af de afbrudteelever, benytter 90 % af alle, der afbryder uddannelse og har mindst en 6 måneders periode udenuddannelse, slet ikke noget kvalificerende uddannelsestilbud i løbet af de første 6afbrudsmåneder.Hos unge fra ikke-uddannelsesvante hjem, er der endnu færre der vælger at tage på højskole,nemlig ca. 1 ud af hver 1.000. Men som vi har vist ovenfor får netop denne gruppe et særdeles6
Undervisningsministeriet rapporterer alene afbrud fra uddannelser, der varer mere end 15 måneder. Derfor svarer dissetal ikke præcist til tallene opgjort i denne analyse, der gælder afbrud, der varer mere end 6 måneder.7http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Databanken, EAK og EOU (trukket august 2013).
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
12
solidt udbytte af højskoleophold, hvad angår at blive parat til at vende tilbageuddannelsessystemet. Og igen må det nævnes, at skoleformen på kostskolerne mv. netop måforventes at give disse unge nogle af de rammer og noget af den støtte, som de har behov for.Med 35.000 årlige afbrud fra de erhvervsfaglige uddannelser er en forøget tilbagevenden tiluddannelsessystemet afgørende for muligheden for at nå de uddannelsespolitiske målsætninger,som sigter mod at skabe en uddannet befolkning, der kan løfte fremtidens kompetencebehov.For de ca. 30.000 personer, der årligt afbryder en erhvervsfaglig uddannelse og ikke søger nogetkvalificerende uddannelsestilbud inden for det første halvår efter afbruddet, giver det mening atbringe højskolerne ind mere centralt i vejledningsprocesserne. Uden kvalificerende tilbud, forventervi at kun ca. 10.000 vil være tilbage i uddannelse efter 2 år, mens 20.000 fortsat vil være uden foruddannelsessystemet.Med mellem 25 og 30 % forbedret tilbagevendelse til uddannelsessystemet ved at deltage på ethøjskolekursus kan antallet uden for uddannelse reduceres med mange hundreder personer, hvistilgangen til højskolerne kan trækkes i vejret for denne gruppe.Endelig kan øget fokus på højskolernes rolle for disse afbrudte fra erhvervsfaglige uddannelserogså give højskolerne et skub hen imod en mere dedikeret varetagelse af disse unges behov forafklaring og kvalificering. Det kan bestemt ikke udelukkes, at en endnu større effekt afhøjskoleophold kan etableres, hvis der de kommende år sættes yderligere fokus på denne gruppeunges behov.
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
13
Bilag 1: Metodebeskrivelse. Tilbagevenden til ungdomsuddannelse efter afbrudterhvervsfaglig eller gymnasial uddannelseHer beskrives data og metode anvendt i analysen af effekten af højskoleophold på tilbagevendentil ungdomsuddannelse efter afbrud.DatagrundlagDatamaterialet, i form af optalt sumdata, er leveret sommeren 2013 af UNI-C. Data i leverancenstammer fra Danmarks Statistiks og UNI-Cs fælles databeredskab vedr. uddannelse.Uddannelsesdataberedskabet indeholder på udtrækstidspunktet uddannelses- ogpersonbaggrundsdata fra midten af 1970erne til udgangen af 2011. Dette gør det muligt atanvende elevers uddannelsesoplysninger fra før og efter højskoleophold sammen med oplysningerom forældres uddannelse.Datamaterialet består af en fuldtælling af personer, der••i tællingsårene 2006 – 2009 (dvs. perioden 1. oktober 2005 til 30. september 2009) harafbrudt enten en erhvervsfaglig eller en gymnasial uddannelse,8ogi 6 måneder efter afbruddet ikke har påbegyndt en ny kompetencegivende uddannelse.
Inden for de 6 måneder efter afbruddet observeres det også, om eleverne påbegynder ethøjskoleophold eller et forberedende uddannelsesforløb. Hvis der i 6-månedersperioden skertilgang til et langt højskolekursus, regnes personerne som højskoleelever. Sker der i periodentilgang til et forberedende forløb, regnes de som elever ved forberedende uddannelser. Sker der ide første 6 måneder ikke tilgang nogen af de to aktiviteter, regnes personer for ikke at haveuddannelsesaktivitet.Populationen følges yderligere i 18 måneder (ud over de 6 måneder, hvor vi har betinget, at deikke har påbegyndt ny kompetencegivende uddannelse, og hvor vi fastlægger om der er tale omhøjskoleelever hhv. elever ved forberedende uddannelser). Hvis der i denne periode sker tilgang tilkompetencegivende fuldtidsuddannelse, regnes personerne for at være vendt tilbage tiluddannelse. Hvis der ikke sker fornyet tilgang til uddannelse i perioden, regnes personerne for ikkeat vende tilbage til uddannelse efter afbruddet.
8
Afbrud defineres i analysen til at være alle uddannelsesophør, der sker uden at eleven opnår erhvervs- ellerstudiemæssig kompetence. Ud over registrerede afbrud indgår også ophørt uddannelse efter fuldført grundforløb på enerhvervsuddannelse og ophør efter fx 1. år fra en gymnasial uddannelse.
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
14
I analysen indgår (foruden oplysningen om evt. højskoleophold eller forberedende uddannelse deførste 6 måneder efter afbrud fra ungdomsuddannelse) følgende forklarende variabler:••••••Elevens kønElevens alder ved afbrudstidspunktetElevens etniske herkomstGennemsnitskarakterer fra grundskolens 9. klasse afgangsprøve9Forældrenes uddannelse (bestemmer graden af uddannelsesvanthed i hjemmet)10Afbrudt uddannelse
Analysepopulationen fordelt mht. højskoleophold eller deltagelse i forberedende uddannelse efterafbrud, eventuel tilbagevenden til ungdomsuddannelse og på de øvrige forklarende variabler erleveret som sumdata af UNI-C. Frekvenstabelleringer af analysepopulationen findes i bilag 2.Statistisk inferensmodel:Den statistiske analyse anvender logistisk regression til at modellere sandsynligheden for på ny atpåbegynde en ungdomsuddannelse 6-24 måneder efter afbruddet fra den oprindelige uddannelse.Tilbøjeligheden til at vende tilbage til ungdomsuddannelse hos unge med højskoleophold (hhv.forberedende uddannelse) beregnes relativt i forhold til tilbøjeligheden hos gruppen, der ingenuddannelsesaktivitet har haft efter afbruddet.I modellerne indgår foruden eventuelt højskoleophold og forberedende uddannelse også de øvrigeforklarende variabler, således at de beregnede effekter af hhv. højskole og forberedendeuddannelse kontrolleres for effekten af andre mulige forklaringer (confounding).Modelberegninger er foretaget iproc logistici SAS.Modelanalysens resultater oplyses som odds ratioer (OR) for effekt efter kontrol for kovariater.Tillige beregnes tentativt estimater for de relative sandsynligheder.11
Beregnet på baggrund af samtlige fag, som eleven har aflagt prøve i. Opgjort efter (evt. omregnet til) 7-trinsskalaen.Sammenlignelighed i forældrenes uddannelsesniveau er sikret ved, at forældrenes højeste uddannelse er opgjortultimo det år, hvor eleven fyldte 14 år.11Beregningen af relative sandsynligheder følger Zhang og Yus approksimation, RR=OR/[(1-P0)+P0*OR]. Zhang og Yu,1998, ”What's the Relative Risk? A Method of Correcting the Odds Ratio in Cohort Studies of Common Outcomes”10
9
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk
15
Bilag 2: Tabeller. Tilbagevenden til ungdomsuddannelse efter afbrudt erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelseTabel 6 Antal elever og andel i uddannelse efter 2 år hos de tre undersøgelsesgrupper

Alle med afbrudt udd.

I alt

% i udd.

157.600

45,4 %

Uden uddannelsesaktivitet

I alt

% i udd.

142.106

44,5 %

Forberedende uddannelse

I alt

% i udd.

14.958

52,9 %

Højskoleelever

I alt

% i udd.

536

57,3 %

I alt

Forældres højeste uddannelse

Ufaglært el. uoplystFaglært el. gymnasial udd.Videregående uddannelse

Køn

KvinderMænd

Herkomst*

Dansk herkomstUdenlandsk herkomst

Karakterer 9. kl**

Uoplyst/under 6Mindst 6

Alder

15-18 år19+ år

Afbrudsuddannelse

GymnasialErhvervsfaglig
46.78672.77538.039
33,1 %49,0 %53,5 %
41.65065.73734.719
31,5 %48,1 %53,2 %
5.0796.8423.037
46,0 %56,8 %55,7 %
57196283
49,1 %55,1 %60,4 %
75.42282.178
44,8 %45,9 %
68.09874.008
44,1 %44,9 %
7.0557.903
50,8 %54,8 %
269267
62,1 %52,4 %
132.32325.277
47,6 %33,6 %
119.90522.201
46,8 %32,2 %
11.9223.036
55,4 %43,2 %
49640
57,3 %57,5 %
131.82325.777
41,6 %64,5 %
118.05824.048
40,4 %64,6 %
13.4271.531
51,7 %63,6 %
338198
55,3 %60,6 %
69.06588.535
60,1 %33,9 %
59.51682.590
60,3 %33,1 %
9.2575.701
58,8 %43,4 %
292244
57,2 %57,4 %
30.294127.306
57,7 %42,4 %
28.346113.760
57,6 %41,3 %
1.76313.195
59,2 %52,1 %
185351
55,7 %58,1 %
* Følger Danmarks Statistiks herkomstdefinitioner. Udenlandsk herkomst omfatter indvandrere og efterkommere af indvandrere.** Samlet karaktergennemsnit fra folkeskolens 9. klasse prøve. Opgjort (evt. omregnet) iht. 7-trinsskalaen.
lange analyser aps
vartov, farvergade 27a,iii
1463 københavn k
3026 3649
langeanalyser.dk