1. Formål

Formålet med besøget var at få indsigt i fransk kulturpolitik herunder, aktuellefokusområder/problemstillinger, organisering mellem nationalt, regionalt oglokalt niveau samt finansieringen af kulturen - det franske kunststøttesystem.Desuden var formålet - især i Lille-regionen - at få et indblik i initiativer til atfremme kultur i landdistrikterne, og hvordan kulturen kan medvirke til at driveudviklingen frem i en gammel industriregion.Programmet er vedlagt som bilag.

Væsentligste punkter fra besøget

Historisk set har den franske stat altid spillet en stærk rolle i landetskulturpolitik. De Gaulle oprettede i 1959 det første kulturministerium, ogMalraux bliver den første kulturminister, der havde som vision atdemokratisere den franske kulturarv. Praksis er dog – også i dag – at det kanvære svært at nå ud til hele folket.Organisatorisk bliver der skabt en række statslige styrelser, de enkeltesektorer fik kulturstøtte, men samtidig blev der skabt et afgiftssystem f.eks. pr.teaterbillet eller biografbillet, som sektorerne returnerer til en statslig pulje, dergeninvesteres i sektoren.Med Mitterand i 1981 skete der et paradigmeskift. Kulturbudgettet blevfordoblet, og kulturministeren Jack Lang satte gang i store kulturprojekter.Kulturen blev mindre elitær, og mere efterspørgselsorienteret ogdecentraliseret. Det resulterede bl.a. i oprettelsen af FRAC – et partnerskabmed regionerne for at skabe regionale samtidskunstmuseer (23 museer bliveroprettet i perioden).Den aktuelle situation er, at også kulturbudgettet i Frankrig er udsat forbesparelser. Budgettet for 2013 er på 7,4 mia. euro – hvilket er 2,37 pct.mindre end i 2012. Det skal spares 7,5 pct. inden for de næste tre år påkulturen. Det har udløst en vis debat i Frankrig, da det er første gangkulturbudgettet beskæres, og fordi Hollande i valgkampen havde lovet atfriholde kulturområdet for besparelser. Konsekvenserne er bl.a., at en rækketidligere planlagte kulturprojekter er lagt i mølposen.

Det er dog områder, hvor niveauet fastholdes f.eks. vedligeholdelse afhistoriske monumenter, regional støtte til teater og kunstudstillinger,forbedring af studieforholdene på de kunstneriske uddannelser og børn ogunges adgang til kunst og kultur. Endvidere tilføres litteratur- og filmområdetflere midler.

Møder

Møde på LouvreMuseet er verdens største museum med 10 mio. besøgende om året – herafca. 2/3 fra udlandet, dog er der ved særudstillinger ca. 70 pct. franskpublikum. Budgetter er på ca. 200 mio. euro, hvoraf ½ er egne indtægter. For10 år siden havde museet kun statslige midler, men det har ændret sig, ogsponsorer er inde i billedet. Det er ca. 2000 ansatte på museet, som er opdelti otte afdelinger. Louvre har en særlig rolle i det franske museumsvæsengenerelt og i forhold til de øvrige museer.Museet har fokus på særlige grupper blandt andet børn fra ressourcesvagehjem, hvor museet har oprettet såkaldte ”Louvre-klasser” og indsatte ifængslerne. Desuden har museet også fokus på dem, der ikke besøgermuseet.Møde i KulturministerietFrankrig anser det for vigtigt at beskytte den nationale kulturarv og have enstærk kulturpolitik også i handelssammenhænge (se bilag). De opfattes afandre af og til som protektionisme. Ministeriet understregede, at det franskesynspunkt ikke er ”det ene mod det andet” (USA mod Europa/Frankrig), menspørgsmålet om at finde den rette balance og bevare mangfoldigheden ikulturen.Senest har Frankrig i forbindelse med forhandlingerne om en ny handels- oginvesteringsaftale mellem USA og EU kæmpet for at få undtaget deaudiovisuelle tjenester ud fra den betragtning, at disse produkter ikke kansidestilles med almindelige varer.Aktuelt er der udarbejdet den såkaldte Lescure-rapport, som gennemgår heledet kulturelle og audiovisuelle område med henblik på at bevare den kulturelleundtagelse i en digitaliseret verden (se bilag). Rapporten kommer med enlang række forslag til, hvordan den franske kulturindustri kan beskyttes f.eks.forslag om gebyr på mobiltelefoner, tablets m.v. som kompensation forfaldende kopiafgifter på cd’er.Møde med Syndicat des Producteurs Indépendants (SPI)Den franske filmindustri og -tradition er meget stærk i Frankrig og har højprioritet. Støttesystemet er indrettet sådan, at der på hver biografbillet er enafgift, som går tilbage i en fælles filmfond, der herefter fordeles til ny fransk

filmproduktion. Filmfonden har ca. 700 mio. euro pr. år. Derudover kan privateinvestorer få skattefradrag ved at investere i filmproduktion.Med den digitale udvikling er fulgt nye afgifter på tv, video, dvd og nu ogsåinternettet. Der er stor opbakning bag systemet, som ikke er politiskafhængigt, men svinger med interessen for at se film.Frankrig har en stor udfordring i forhold til at finde et system, hvorinternetudbyderne leverer en del af deres afkast, som kan reinvesteres ifilmindustrien – især når det er tale om de globale spillere så som YouTube,Google m.v. – ikke mindst fordi, der hvor de virkelig tjener deres penge er påhandel med personlig datainformation.Konkret blev nævnt en problemstilling, som også kan blive et problem forDanmark. Hvis den franske filmfond finansierer en film med 50 pct., så skal 80pct. af dette beløb bruges i Frankrig. Det mener EU-kommissionen er formeget.Møde med kulturudvalgsformandenPå mødet blev den netop indgåede EU frihandelsaftale nævnt, hvor det varlykkedes af få undtaget det audiovisuelle område.Aktuelt er det en udfordring at Apple, Google, Amazon, Netflix og YouTubeikke betaler skat i Frankrig, og dermed ikke giver noget tilbage til nyindholdsproduktion, som er kernen i det franske kulturstøttesystem.Udvalgsformanden Patrice Bloche betonede, at den digitale revolution er etfaktum, som kræver tilpasning, men at det er en udfordring som må imødegåspå europæisk plan.Møde med Centre National Livre (CNL)Styrelsen blev oprettet i 1946, som en offentlig institution, der beskæftiger sigmed litteratur- og bogpolitik. CNL blev oprindelig skabt med det formål athjælpe forfattere med copyright. Sidenhen har det udviklet sig til også atværne om forfatterne, bogen, bibliotekerne osv. og har fået egne ressourcer.Det årlige budget er på ca. 40 mio. euro, hvoraf ca. 30-35 mio. kr. hidrører frabeskatning af kopi- og faxmaskiner og resten fra forlagene.I 1970’erne var der stor krise i bogbranchen, som resulterede i, at der blevindført faste bogpriser, hvor forlagene fastsætter priserne. Det skabte stormodstand, men det lykkedes kulturminister Lang at få samlet industrien, såden stod sammen. Hans udgangspunkt var, at bogen ikke er enbrugsgenstand med en civilisationsgenstand. Som følge heraf udgørbogmomsen 5 pct. i Frankrig på linje med brød og andre livsnødvendigefornødenheder.

Litteraturen udgør den største kulturindustri i Frankrig – helt op til 50 pct. afden samlede kulturindustri. Der er derfor stor politisk konsensus om atforsvare litteraturindustrien.Branchen har det godt, men som andre brancher er der udfordringer i forholdtil digitale platforme og produktion. Problemstillingerne er den samme i andrelande, og der er ikke bestemte løsninger (faste eller frie priser), som er deeneste, der virker. Ethvert land må finde egnede løsninger til at beskytte sitnationale bogmarked i forhold til det globale marked.Der har i Frankrig været en stor strid mellem boghandlerne og bibliotekerne,hvor CNL har spillet rollen som forsoner. Der er nu indført en ordning, hvor etstatsligt organ indsamler penge fra bibliotekerne, og distribuerer det ud tilforlagene som kompensation.Lille-regionenRegionen var tidligere et stort industriområde især for tekstil- og mineindustri.Imidlertid oplevede regionen en kæmpe krise i 70’erne og 80’erne, hvorproduktionen flyttede og efterlod regionen med arbejdsløshed og store socialeproblemer.Som en ny begyndelse blev det besluttet at arbejde for, at Lille skulle bliveeuropæisk kulturhovedstad i 2004, hvilket lykkedes. Det blev startskuddet påat sætte byen på landkortet og gav en ny mental indstilling til området – ognoget borgerne også kunne være stolte af.Det blev investeret massivt, og kulturbudgettet steg med 30 pct. I 2004 komder 17 pct. fra den private sektor, som var skeptiske i starten, men det er nusteget til 40 pct. Budgettet for Lille204 var på ca. 73 mio. euro. Der kom 9 mio.besøgende, og i perioden 2004-2008 steg turismen med ca. 30 pct. ogantallet af arbejdspladser med 15 pct.Den nuværende borgmester Martine Aubry er en varm fortaler for at brugekulturpolitikken som et aktivt instrument til fremme af økonomisk vækst ogsocial udvikling.Udvalget besøgte blandt andet et kultur- og udstillingshus, som er enombygget banegård. Det er et eksempel på en del af et størrebyudviklingsprojekt på et offentligt område i centrum af byen, hvor kommunener i gang med at udbygge det omkringliggende område, dels for at tiltrækkekreative industrier og bygge almindelige boliger.Ligeledes besøgte udvalget en ombygget hørfabrik, der også fungerer som etkulturhus med gratis adgang, hvor foreninger o.lign. kan komme og lavemange forskellige aktiviteter så som koncerter, udstillinger, børneaktiviteterosv.

14 pct. af kommunens budget går til kulturområdet, hvilket ligger på et middelniveau i forhold til samtlige kommuners niveau.Man satser meget stærkt på børn og unge og ser her skolerne somnøglespillere. Det er udviklet programmer for musik, læsning, kulturarv osv.,og ”kommunen” kommer ud på grundskolerne som en slagshuskunstnerordning, hvor en kunstner underviser sammen med læreren.Ordningen er finansieret via staten.Udover aktiviteterne i forbindelse med selve Lille2004 har hele regionenoplevet en udvikling, hvor blandt andet kulturen har været en dynamo.Således findes der 45 museer i regionen fra mindre lokale museer til Lens-afdelingen af Louvre, som åbnede i december 2012. Museet Palais desBeaux-art i Lille er Frankrigs næststørste museum. Regionen er næstefterParis det område i Frankrig med flest museer og kulturelle institutioner.

Bilag

Følgende bilag er vedlagt:ProgramNotat om fransk kulturpolitik – helt kortMini key figures 2013 – culture statisticsNote om Lescure-rapportenNote om supplerende dagpenge/arbejdsløshedsunderstøttelse foransatte i kulturbranchen.Note om L’exception culturelleUdkast til Communication from the Commission – On state aid for filmsand other audiovisual works.

KULTURUDVALGET

REJSERAPPORT

Tid:

Sted:

Deltagere:

Ledsaget af:

1. Formål

Væsentligste punkter fra besøget

Møder

Bilag