KUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 227: DR's Årsrapport 2012

DR kommer ud af 2012 med et overskud på53,8 mio. kr. og cementerer dermed, at DRsøkonomi er i stabil balance. I kraft af stramstyring og udgiftstilbageholdenhed er derskabt stabilitet i DRs økonomi – en stabilitetder er afgørende for, at virksomheden DRstår rustet til at møde udfordringerne påfremtidens mediemarked.Årets resultat er 34,0 mio. kr. bedre endresultatet i 2011, hvilket bl.a. afspejlerengangsindtægter fra tilbagebetaling fraSKAT på for meget betalt mødemoms itidligere år. Det er tredje år i træk, at DRpræsenterer et resultat med sorte tal påbundlinjen efter de økonomiske udfor-dringer med udflytningen til DR Byen.DRs andel af licensprovenuet er fastsat imedieaftalen og udgjorde 3.534,6 mio. kr.i 2012.Herudover har DR i 2012 indtægtsført eks-trabevillinger på 35,3 mio. kr. Bevillingerneer finansieret af overskydende licensprovenuog er i 2012 anvendt til aktiviteter i relationtil digitalisering af DRs arkiver, nyt licens-system, ensembler og transmissionsudstyr,tværmediel satsning inden for kunstformid-ling samt styrkelse af musik og tv-nyheds-produktionen, jf. public service-kontraktenfor perioden 2011 til 2014.DRs virksomhedRammerne for DRs virksomhed er fastlagt afFolketinget sædvanligvis for 4 år ad gangen.2012 er andet år af den mediepolitiske aftalefor 2011-2014, som blev indgået den 26. maj2010 mellem den daværende VK-regering,Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.Medieaftalen for 2011-2014 medførte væsent-lige ændringer i DRs økonomiske rammer -især som følge af afgivelsen af den fjerde FM-kanal (P2) med tilhørende reduktion i DRsandel af licensindtægterne. Afgivelsen af denfjerde FM-kanal blev udskudt til november2011, hvorved effekten af reduktionen i DRsandel af licensindtægten for alvor først slårigennem i det aktuelle regnskab for 2012.

Som udmøntning af medieaftalen er dermellem kulturministeren og DR indgået enpublic service-kontrakt, som i perioden 2011-2014 fastsætter krav og forpligtelser til DRsom landsdækkende public service-udbyder.Ved indgangen til den nye medieforligspe-riode 2011-2014 vedtog DR strategiplanen”Et skarpere DR”, der ligesom medieforligs-perioden varer frem til 2014. Målsætningenom ”Et skarpere DR” skal bl.a. realiseresigennem en klar arbejdsdeling mellem DRstv-kanaler med mere fokuserede kanal-profiler, færre og bedre radiokanaler og enreformatering af dr.dk.DR er med udgangen af 2012 lykkes med atomsætte de væsentligste dele af strategieni konkrete initiativer og beslutninger, her-under ikke mindst revitaliseringen af DR1.DR er ligeledes i fuld gang med en størrekanalomlægning, som bl.a. betyder, at denye kanaler DR3 og DR Ultra ser dagens lysi 1. kvt. 2013 samtidig med, at DR2 får en nyskarp profil som DRs samfundskanal.DR har fortsat konsolideringen af øko-nomien i 2012. Der er også fremad behovfor, at DR har fokus på at sikre en holdbarlangsigtet balance i såvel den løbende driftsom likviditet. Særligt tilbagebetalingenaf gælden vedrørende DR Byen udgør envæsentlig likviditetsmæssig udfordringfremadrettet.Det nye DR1DR skal være i stand til at samle danskerneog stimulere fælles dansk identitet og kultur.Det at samle danskerne er i de seneste årblevet en større udfordring. Medieudbud-det til den enkelte dansker er i stærk vækst,og de store danske brede hovedkanaler harsåledes tabt terræn til de mindre og merespecialiserede kanaler. Den øgede fragmen-tering sammenholdt med den øgede konkur-rence fra udenlandske medier betyder, atDR som public service virksomhed skal væreendnu skarpere for at være i stand til atlevere tilbud til danskerne af høj kvalitet,der er relevante og kan samle befolkningen.

DR har derfor i 2012 påbegyndt en relance-ring af DR1 som en del af en større kanalom-lægning. Målet med DR1 er, at kanalenskal være den samlende kanal. DR1 skaloplyse, underholde og samle danskerne omde vigtigste nyheder, dagsordenssættendejournalistiske formater, stor dansk dramatikog de fælles begivenheder.Relanceringen af DR1 har budt på en nyaftenflade, hvor TV Avisen er flyttet til kl.21.30. Dette har betydet, at primetime erblevet længere, hvilket giver mere plads tilat tilbyde nye stærke public service program-mer til danskerne.Danskerne har taget godt i mod det nye DR1.Seerandelen i bedste sendetid mellem kl.20.00-22.30 mandag til torsdag er steget med4 seerandelspoint, og de positive takter harogså forplantet sig til den tidlige aftenflademed TV Avisen og Aftenshowet, der begge hartiltrukket 14 % flere seere siden omlægningenift. første halvår af 2012. Den sene TV Avishar også fået flere seere efter flytningen, ogmagasinerne fastholder samlet sine seeran-dele trods det, at det stærkeste magasin,Kontant, er flyttet i prime time, og konkur-rencen er blevet hårdere på det nye og seneresendetidspunkt. Samtidig har DR1 formået atsamle danskerne til både livsstilsprogrammersom Den store bagedyst og til dokumentarersom Pigen, der ikke ville dø. Succesen forrelanceringen af DR1 bygger dog foreløbigtpå, at de eksisterende seere nu ser mere påkanalen, hvorimod der fortsat er en udfor-dring i at få tiltrukket nye seere til DR1.Processen med omlægningen af DRs tv-kanaler er startet i 2012 og fortsætter ind i2013. I 2013 fortages således en omfattendekanalomlægning, som skal sikre tydeligerekanalprofiler. Det er ambitionen, at kombina-tionen af de fremtidige kanaler skal give dan-skerne bedre public serviceindhold og sikre,at der er relevante tilbud til alle danskere.DR udfordrer danskerneDR ønsker ikke blot at samle danskerne,men også at udfordre danskerne på hold-

ninger og overbevisninger og skabe debatom det samfund, vi lever i. Et mål medrelanceringen af DR1 er derfor at styrkenyhedernes og de journalistiske program-mers gennemslagskraft - at samle danskerneog skabe debat.Et eksempel på at DR formår at samledanskerne og skabe debat, er programmet’Pigen, der ikke ville dø’, hvor DR satte fokuspå lægers skøn og de svære overvejelser, somen familie gør sig, når en pårørende svævermellem liv og død. Ikke alene blev der skabtdebat for og imod organdonation, men ogsådet danske sundhedssystem kom til debat.I programmet ’Gør Danmark Dansk’ harDR vist nye veje for, hvordan man skaberdebat om svære emner og engagerer seernei spørgsmålet. Programmet satte fokus pådanskhed og integration og blev efterføl-gende fulgt op af direkte debat med et bredtpanel af danskere, der alle havde noget påspil i debatten.Andre eksempler på at DR formåede atsætte dagsordenen og skabe debat, varprogrammer som ’Undskyld, vi er her’, derfokuserede på livskvalitet for personer medDowns Syndrom, og hvad et godt liv er samt’Restaurant bag tremmer’, der skabte debatom straf, retfærdighed og samfundsansvar.Alle programmer der har været med til atstimulere væsentlige debatter ved mid-dagsbordene, i aviserne og generelt i detoffentlige rum.Radioplanen – hvordan er det gået?Et led i DRs strategi ”Et Skarpere DR” er, atDR vil have færre og bedre radiokanaler medmere formidling. 2012 er det første år, hvorden nye radioplan, som blev lanceret i 2011,har haft helårsvirkning.I 2011 lukkede DR en række DAB kanaler fori stedet at fokusere på færre radiokanaler,der til gengæld er mere formidlende og haren stærkere journalistisk profil. DR er derforgået fra ca. 30 radiokanaler til 11 kanaler i2011. De lukkede digitale kanaler har væretkendetegnet ved at være rene non-stopmusikkanaler.Andelen af danskere, der lytter radio viaDAB og internet, er ikke vokset siden 2010og den digitale lyttetid vokser kun langsomt.Effekten af stærke værtsbårne digitale kanalerer ikke slået igennem, og der er således ikketale om en digital revolution på radiosiden.Som led i radioplanen blev P1 og P2 lagtsammen som konsekvens af, at DR medMedieaftalen mistede retten til at sendepå den fjerde FM-sendefrekvens, hvor P2sendte fra. P2 deler nu FM frekvens med P1,som sender i dagtimerne, mens P2 senderom aftenen. Endvidere er både P1 og P2 atfinde på det digitale sendenet som selvstæn-dige kanaler.Erfaringerne fra sammenlægningen har i2012 ikke været positive. Sammenlægnin-

gen har kostet DR såvel som radiomediet ihelhed lytning og er uheldig for både P1 ogP2 profilen. P1 lider under, at lytterne falderfra men opretholder dog en lytterandel påniveau med sidste år, da lytterne fortsatlytter lang tid til kanalen. P2 er udfordretpå lytterandelen som en konsekvens af, atkanalen ikke er til stede på FM sendenettet idagstimerne, hvor størstedelen af danskernesradiolytning foregår. Kanalens markedsstør-relse er således næsten halveret i 2012. Tilgengæld er den digitale P2 dækning i vækst.DR følger derfor udviklingen på radio nøjeog vil overveje ændringer af radioplanen iløbet af 2013.I sportens tegn2012 har været et år med mange storesportsbegivenheder, hvilket også harafspejlet sig på DRs kanaler. DR har i 2012dækket flere store sportsbegivenheder somOL i London, EM i fodbold, Paralympics ogTour de France. I alt sendte DRs Tv-kanalermere end 1.100 timers sport i 2012, hvorafca. 300 timer var genudsendelser. Til sam-menligning blev der i 2011 sendt 400 timer.Endvidere blev der sendt mere end 1.200timers sport på radioen.DR var med, da Danmarks atleter satterekord i vundne medaljer til OL i London,som blev dækket massivt på både DR1, DR2og DR HD. I alt sendte kanalerne tilsammenover 650 timers OL i løbet af de 16 dage, somOL blev afholdt over. OL blev samtidig ogsådækket massivt i radioen på P3. Med fokuspå hvad der sker ved og omkring verdensstørste sportsbegivenhed og med en blan-ding af live sport krydret med humor, skævevinkler, quiz mm. blev dækningen på P3 sær-deles godt modtaget af lytterne. P3 fik underOL således den højeste lytterandel, der ermålt siden 2008, hvor målingen begyndte.OL blev også dækket på nettet, hvor deri gennemsnit var over 100.000 besøg omdagen på OL-sitet, og næsten en ud af fembesøgende på dr.dk kom forbi OL-siderne.Samtidig blev DRs live-player flittigt brugtpå nettet, som samtidig gjorde det muligt atse OL via tablets og smartphones.87 procent af danskerne så OL hos DR, oghver dansker så i gennemsnit over 13 timersOL på DRs Tv-kanaler. Med DRs dækningaf årets store sportsbegivenheder, herundersærligt OL, formåede DR dermed at samledanskerne om fælles begivenheder, somunderstøtter den danske identitet og fælles-skabsfølelse.Danskernes brug af DRDR ønsker at samle, udfordre og oplysedanskerne. Det er derfor afgørende, at DRskaber en fælles identitet, og når ud tildanskerne med både smalle og brede publicservice-tilbud af høj kvalitet.I 2012 benyttede 97 pct. af danskerne over15 år sig ugentligt af DRs forskellige tilbud iform af TV, radio og net. Endvidere var DRskoncerthus også godt besøgt. Med mere end

270.000 gæster og 257 afholdte arrange-menter formåede Koncerthuset i 2012 endnuen gang at være et attraktivt kulturtilbud fordanskerne.TVI 2012 så danskerne i gennemsnit tv 3 timerog 15 minutter hver dag, og i en gennem-snitlig uge så 87 pct. af danskerne én afDRs tv-kanaler. TV-markedet bliver stadigmere fragmenteret, og seerne søger i størreomfang mere specialiserede kanaler, hvilketbetyder, at det bliver sværere at opretholdehøj dækning. DR tv går således samlet étprocentpoint tilbage i 2012 i forhold til åretfør. Den samlede dækning er dog fortsat højog ligger over en femårig periode stadig treprocentpoint højere i 2012 sammenlignetmed 2008.DR kom ud af 2012 med en seerandelpå 29,3 pct., hvilket er ét procentpointhøjere end året før. Stigningen skyldes delsfremgang på de specialiserede kanaler ogdels fremgang på DR1. Modsat går DR2 doglidt tilbage. Danskerne har taget godt i modrevitaliseringen af DR1, og kanalen er gået 2,8seerandelspoint frem til 26,7 pct. i aftenfladenmellem kl. 17 og 24 i fjerde kvartal sammen-lignet med samme kvartal 2011. Fokuseresder udelukkende på primetime (kl. 20.00 –22.30) er DR1 gået hele 4,3 seerandelspointfrem. DR1 er således nu den kanal danskernebruger mest tid på i aftenfladen.RadioI 2012 lyttede 83 pct. af danskerne til DRsradio mod 86 pct. i 2011. Faldet skal ses isammenhæng med, at DR nu kun senderpå tre FM frekvenser mod tidligere fire,ligesom der er kommet flere konkurrenter til.Endvidere skal det tages med i betragtning, atDR i løbet af 2011 lukkede en række non-stopmusikkanaler på DAB for at fokusere på færrekanaler med mere formidlende indhold.Med et fald på 2,5 pct. endte DRs lyt-terandel på 75,9 pct. i 2012. Faldet er ennaturlig konsekvens af, at der er kommetnye konkurrenter på radiomarkedet, og atDR har mistet den fjerde FM kanal. På trodsaf faldet står DR dog fortsat for tre ud affire lyttede radiominutter i 2012. Samtidigformåede P3 at opnå den højeste lytterandel,der er målt siden 90’erne med hele 20,2 pct.Efter afgivelsen af den fjerde FM frekvensdeler P1 og P2 nu samme FM frekvens. Påtrods af at P2 nu også er at finde på DABsom selvstændig kanal, er P2 udfordret pålytterandelen. Således er kanalens markeds-størrelse næsten halveret i 2012 med enlytterandel på 2,6 pct.dr.dkDr.dk blev i 2012 re-designet og merefokuseret. Hjemmesiden er blevet enklerei sit udtryk, nemmere at finde rundt på,og indholdet er prioriteret bedre. Ønsketmed re-designet har været at gøre dr.dkmere enkelt og overskueligt for brugerne ogderved øge brugernes loyalitet og bevidsthedom dr.dk. Det er således målet, at dr.dk i

større grad fremover skal opfattes som enselvstændig kanal.I 2012 var den ugentlige dækning på dr.dkgodt 18 pct., hvilket er ét pct. point lavere endi 2011. Faldet skal dog holdes op i mod, at derer et skift fra computere mod mobile enheder,som ikke kan måles. dr.dk er stadig en af destørste danske netsider målt på både brugereog tid. Et populært tilbud på dr.dk er f.eks. atse DRs programmer live og on demand, nårdet passer den enkelte bruger. Af populæreprogrammer kan nævnes ’X Faktor’, ’Lykke’og årets julekalender ’Julestjerner’.DR ønsker at understøtte den mobile brug afdr.dk ved at tilbyde applikationer til mobileenheder. DR tilbyder bl.a. en radioapp, somgiver mulighed for at høre alle DRs kanalersamt en nyhedsapp, hvor danskerne kanblive opdateret med de seneste nyheder.DRs apps er samlet blevet hentet mere end 1million gange.KoncerthusetKoncerthuset er til for hele befolkningen ogafholdt i 2012 såvel klassiske som rytmiskekoncerter med både danske og internatio-nale kunstnere. Antallet af koncertgæster

til klassiske koncerter er næsten fordobletsiden Koncerthuset blev taget i brug i2009, og i 2012 afholdt DR 68 rytmiskekoncerter med kunstnere som Mads Langer,Saybia og Norah Jones. Samtidig formåedeKoncerthuset at sætte rammerne om storebegivenheder som eksempelvis fejringen afregeringsjubilæet.Koncerthuset dannede i 2012 også rammenom DRs nye satsning, Musikariet, som ermusikalske aktiviteter til børn og unge.Siden Musikariets oprettelse i begyndelsenaf 2012 har flere end 25.000 børn og ungelyttet, leget og eksperimenteret med musik-ken og derved fået musikken ind underhuden. DR tager derved første spadestik tilat bygge bro over den musikalske generati-onskløft.I alt havde Koncerthuset 270.000 besøgendei 2012.DR EnsemblerDRs levende musikalske virke udøves af ialt ni ensembler bestående af 235 profes-sionelle musikere og sangere samt ca. 150børn og unge. Ensemblerne spænder fra detstore symfoniske orkester over jazzen til en

vidtfavnende kor- og børnekors-virksomhed.I 2012 afholdte ensemblerne 272 koncerterfordelt på 122 koncerter i Koncerthusetog 150 koncerter rundt i landet og inter-nationalt. DR Symfoniorkestrets rækkeaf Beethoven-koncerter med chefdirigentFrühbeck de Burgos markerer nogle af åretshøjdepunkter sammen med DR Underhold-ningsorkestrets Champagne-turné og DRPigekorets julekoncert.Med et live-publikum på omkring 220.000i 2012 er ensemblernes koncertaktiviteterog afspejlingen af dem på hhv. P2, P8, DR 1og DR K et markant bidrag til den levendemusikudøvelse i Danmark.

DRs resultat for 2012 er et overskudpå 53,8 mio. kr.DR kommer ud af 2012 med et overskud på53,8 mio. kr. og cementerer dermed, at DRsøkonomi er i stabil balance. I kraft af stramstyring og udgiftstilbageholdenhed er derskabt stabilitet i DRs økonomi – en stabilitetder er afgørende for, at virksomheden DRstår rustet til at møde udfordringerne påfremtidens mediemarked.Regnskab 2012 i hovedtrækDRs resultat for året er 34,0 mio. kr. bedreend resultatet for 2011.Resultatet før finansielle poster er reduceretmed 124,3 mio. kr., hvilket dog modsvaresaf en forbedring af de finansielle poster på158,3 mio. kr. i forhold til 2011.IndtægterDRs samlede indtægter i 2012 er 3.960,4mio. kr. Det er en stigning på 94,1 mio. kr. iforhold til 2011, hvilket skyldes en stigning isåvel Licensindtægter som Andre Indtægter.

Stigningen i Licensindtægter skyldesprimært fremskrivningen af DRs licensind-tægter med pris- og lønudviklingen i forholdtil 2011. Målt i faste priser er der tale omet fald, primært fordi DR som konsekvensaf medieforliget for 2011-2014 har afgivetden fjerde FM kanal med deraf følgendereduktion af licensindtægterne. Reduktionenaf DRs licensindtægter slår således for alvorførst igennem i regnskabet for 2012, da DRsafgivelse af kanalen skete i november 2011.Isoleret set reduceres DRs licensindtægtermed 42 mio. kr. fra 2011 til 2012 som følge afafgivelsen af den fjerde radiokanal.Kulturministeriet kan tildele DR en andelaf opkrævet licens, der overstiger det imedieaftalen fastsatte licensprovenu. I 2012har DR således indtægtsført 35,3 mio. kr.,der af Kulturministeriet er øremærket somekstra licensprovenu til digitalisering af DRsarkiver (Kulturarvsprojektet), styrkelse afensemblerne, styrkelse af musik og TV-Nyhedsproduktionen, produktion af børned-ramatik samt tilretning af licenssystemet jf.

bl.a. politiske aftaler af 9. januar 2009 og 9.juni 2009. Det er en stigning på 11,4 mio. kr.i forhold til 2011.Stigningen på 40,4 mio. kr. i Andre Indtæg-ter skyldes primært refusion af mødemomsfra SKAT i 2012 på 15,2 mio. kr. samt enstigning i indtægterne fra Nordvisionsfondenpå 11,5 mio. kr. i forhold til 2011.OmkostningerDRs omkostninger i 2012 er i alt 180,0 mio.kr. højere end i 2011 og er steget fra 3.251,3mio. kr. i 2011 til 3.431,3 mio. kr. i 2012.Omkostningerne i alt opgøres som summenaf Produktionsomkostninger, Andre eksterneomkostninger og Personaleomkostninger.Produktionsomkostningerne er samlet setsteget med 72,7 mio. kr., hvilket primært kanhenføres til en stigning i distributionsomkost-ningerne til Link og Sendenet. Andre eksterneomkostninger er faldet med 49,6 mio. kr. bl.a.som konsekvens af et fald i omkostningervedrørende offentlige skatter og afgifter.

Personaleomkostninger er steget med 156,9mio. kr. i forhold til 2011 til i alt 1.858,2 mio.kr. i 2012. Der blev ultimo 2012 gennemførten større reorganisering af DRs teknologi-område, hvori bl.a. indgik en reduktion afmedarbejderstaben. Den fulde omkostningforbundet med fratrædelsesordninger mv.er indregnet i Personaleomkostninger iregnskab 2012, hvilket udgør en væsentligforklaring på stigningen i Personaleom-kostninger fra 2011 til 2012. Derudover erPersonaleomkostninger i 2012 påvirket af enstigning i DRs fremtidige pensionsforplig-telser. Størrelsen af pensionsforpligtelsener betinget af udviklingen i den fremtidigeløn- og renteudvikling.Endelig er der en stigning i DRs honorarbe-talinger bl.a. som følge af genudsendelsen af18 afsnit af TV serien Matador i 2012, samt at2012 var et stort produktionsår i DR Fiktion,der står for at producere DRs dramaserier.Af- og nedskrivningerAf- og nedskrivninger i 2012 udgør i alt 428,5mio. kr. og er dermed steget 38,4 mio. kr. iforhold til 2011. Indeholdt i stigningen er etfald i afskrivninger på immaterielle anlægsak-tiver på 7,1 mio. kr. samtidig med at afskriv-ninger på materielle anlægsaktiver er stegetmed 45,5 mio. kr. i forhold til 2011. Stigningeni materielle afskrivninger kan bl.a. tilskrivesen forkortelse af afskrivningshorisontenpå råhuset i DR Byen fra 100 til 50 år, derskønnes bedre at være udtryk for den økono-miske værdi for DR. Resultat-effekten for åreter en yderligere afskrivning på 13 mio. kr.Finansielle posterDe finansielle poster, som består af indtæg-ter af kapitalandele i associerede virksom-heder samt finansielle nettoomkostninger,er samlet set forbedret med 158,3 mio. kr. i2012 sammenlignet med 2011.Nettokursreguleringer vedrørende kredit-institutioner og finansielle instrumenter erændret fra -7,4 mio. i 2011 til 7,5 mio. i 2012.Udviklingen sammensætter sig af kursgevin-ster, der udgør 97,4 mio. kr. mod 99,3 mio.kr. i 2011, og kurstab, der samlet er faldet fra106,7 mio. kr. i 2011 til 89,9 mio. kr. i 2012.Renteomkostninger til kreditinstitutioner erfaldet med 100,9 mio. kr. DR gennemførte i2011 en låneomlægning, der havde til formålat sikre DR lave langsigtede finansierings-omkostninger. Afholdte renteomkostningerer følgelig faldet fra 2011 til 2012. Som følgeaf låneomlægningen blev forskellen mellembogført værdi og indfrielsesbeløbet ind-regnet som en finansiel omkostning i 2011,hvilket også væsentligt bidrager til faldetmellem 2011 og 2012.Renteindtægterne er steget med 37,9 mio.kr. fra 2011 til 2012, hvilket dækker over sti-gende indtægter fra morarenter og renteind-tægter i forbindelse med tilbagebetaling afmødemoms fra tidligere år, mens renteind-tægter fra DRs løbende likviditetsplaceringeromvendt er faldet.11DRs åRsRappoRt 2012

Investeringer i materielleog immaterielle anlægsaktiverDR har i 2012 investeret i immaterielle ogmaterielle anlægsaktiver for 265,5 mio. kr.,heraf er 56,5 mio. kr. immaterielle og 209,0mio. kr. materielle anlægsaktiver. DR Byen ogøvrige bygningsinvesteringer tegner sig for 1,3mio. kr., tekniske anlæg 124,6 mio. kr., sende-nettet 22,3 mio. kr., driftsmateriel og inventar12,9 mio. kr. Endeligt er der igangværendeinvesteringer for i alt 47,9 mio. kr.Likvide beholdningerDRs samlede likvidbeholdning er ultimo2012 opgjort til 801,1 mio. kr., hvilket er enstigning på 163,9 mio. kr. i forhold til 2011,jf. tabel 2. Det skyldes bl.a. udskudte afdragpå DRs gæld og opsparede midler til enrække planlagte store likviditetstræk, herun-der bl.a kommende aktiviteter finansieret afmerlicensprovenu fra tidligere år som f.eks.produktion af historisk dramaserie.Langfristet lånefinansieringDR har optaget en række lån til finansieringaf DR Byen og sendenettet. Lånene udgørultimo 2012 i alt 4.449,2 mio. kr. svarendetil et fald på 94 mio. kr. i forhold til ultimo2011. Ca. 80 procent af DRs lån vedrørendeDR Byen er ultimo 2012 optaget i National-banken i form af statslige genudlån.DR har indgået aftale om, at staten pr. 1.januar 2011 overtog pensionsforpligtelse formedlemmerne af Pensionskassen for Tjene-stemænd i Danmarks Radio. Til afregningaf forpligtelsen har DR optaget et langfristetlån med en restgæld ultimo 2012 på 445,8mio. kr. efter ordinære afdrag.Den samledelånefinansiering udgør 4.895,0 mio. kr.BalanceBalancesummen ultimo 2012 udgør 7.672,7mio. kr. mod 7.717,5 mio. kr. i 2011. Udvik-lingen dækker bl.a. over et fald i Materielle-og Immaterielle anlægsaktiver, der mod-svares af stigning i Likvide beholdninger.Samtidig ses en stigning i hensatte forplig-

telser. Endelig falder gældsforpligtelsernesom følge af et fald i gælden til leverandøreraf varer og tjenesteydelser, afdrag på gældtil kreditinstitutioner samt indtægtsførsel aftidligere hensat udskudt avance.EgenkapitalEgenkapitalen stiger med 53,0 mio. kr. til452,4 mio. kr. svarende til årets resultat på53,8 mio. kr. samt indregning af -0,8 mio.kr. fra regulering af swap indgået til dækningaf fremtidig valutabetaling. Egenkapita-lens finansiering udgør 5,9 procent af densamlede balancesum.Ændring af regnskabsmæssigeskøn og vurderinger forbundet medanvendelse af regnskabspraksisÆndringer i regnskabsmæssige skøn erindregnet i resultatopgørelse og balance,på poster hvor ændringen har effekt for DR’sregnskab. Årlige ændringer af ledelsensvurderinger og skøn følger bl.a. af udviklin-gen i eksterne parametre eller anvendelseog omfatter skønnede ændringer i behovfor hensættelser til imødegåelse af tab påtilgodehavender eller kontrakter, vurderingaf økonomisk værdi eller levetid på omsæt-ningsaktiver og materielle anlægsaktiversamt aktuarberegnede pensionsforpligtelser.De faktiske udfald kan afvige fra disse skøn,og ændringer som følge heraf indregnes, nårde er konstateret.ProgramlagreDer sker løbende vurdering af program-lager for at vurdere nedskrivningsbehov.DR nedskriver visningskøb til skønnetmarkedsværdi, hvor DR som følge af pålægom at styrke dansk filmproduktion, harkostpriser, der væsentligt overstiger skøn-nede markedspriser.Retssager og tvisterLedelsen har sammen med juridiske rådgi-vere konkret vurderet behovet for ændringeri årets skøn over udfaldet af tvister, der erindarbejdet i årets resultat.

Nedskrivning af immaterielleog materielle anlægsaktiverDen regnskabsmæssige værdi af materielleog immaterielle anlægsaktiver er testet foreventuel værdiforringelse. Der er genereltikke indikation af nedskrivningsbehov. Forenkeltstående aktiver er skønsmæssig øko-nomisk værdi lavere end kostprisen, hvorforaktiver er nedskrevet til denne lavere værdi.Forpligtende aftalerDR har indgået langfristede aftaler, hvorskønsmæssige betalingsforpligtelser oversti-ger skønnede indtægtsstrømme. DR har foråret hensat til dækning af den overskydendeforpligtelse.Aktuarmæssigt opgjorte pensions-forpligtelserPensionsforpligtelser er skønsmæssigtopgjort af aktuar. Årets ændringer er ind-regnet i årets resultat.Usikkerhed om indregningDR har i forlængelse af medhold i EU

sag om statsstøtte, ”SA. 33659”, skønnetover forpligtelser og relaterede indtægts-strømme for en aftaleperiode af længerevarighed. Det er ledelsens vurdering, atforpligtelserne overstiger indtægtsstrøm-mene i en aftaleperiode, hvorfor der erhensat hertil. Vurderingen af nettoforplig-telsen er af ledelsen baseret på bedste skønover realistisk scenarie. Den realiseredefremtidige nettoforpligtelse kan varierevæsentligt fra skønnet, hvorfor ledelsensskøn er forbundet med en væsentligusikkerhed. Ledelsen vil fortsat fokuserepå at nedbringe nettoforpligtelsen og denhermed forbundne usikkerhed.Anden virksomhedDR aflægger særskilt regnskab for andenvirksomhed i henhold til Kulturministerietsbekendtgørelse om den regnskabsmæs-sige adskillelse af public service og andenvirksomhed. Anden virksomhed udgør endelmængde af DRs aktiviteter og dermedden samlede regnskabsaflæggelse. Andenvirksomhed omfatter hovedsageligt følgende

aktiviteter: Udlejning, kommercielle koncer-ter mv. i DRs Koncerthus, DR Multimedie,der varetager udgivelser af DRs bøger, cd’er,dvd’er mv.Årets resultat i 2012 for anden virksomhedviser et overskud på 9,2 mio. kr. efter over-førsel af 25 procent til public service-virk-somhed svarende til 3,1 mio. kr., jf. tabel 3.Direkte indtægter fra anden virksomhedudgjorde i 2012 77,3 mio. kr. Heraf vedrørerstørstedelen salg i DR Multimedie ogindtægter fra DRs Koncerthus. Direkteomkostninger, bestående af produktionsom-kostninger, rettigheder mv., andre eksterneomkostninger og personaleomkostningerudgjorde 61,4 mio. kr.Øvrige omkostninger på 8,8 mio. kr. eropgjort som Anden virksomheds træk på ogafregning for ressourcer stillet til rådighedaf public service virksomheden.Udvikling i antal ansatteI 2012 havde DR i gennemsnit 2.929 varigeog tidsbegrænsede ansatte. Dette er enstigning på 83 årsværk i forhold til 2011.Inkluderes elver/praktikanter og medar-bejdere på fratrædelsesordning havde DRgennemsnitligt i 2012 3.061 ansatte, hvilketer 40 mere end i 2011.DR har i 2012 ansat flere medarbejdere tilnye kulturprogrammer samt programmersom f.eks. ’Vores vejr’ og ’Hos Clement’,ligesom der er blevet ansat flere korrespon-denter, grafikere og producere til den nyeTV Avis. Endvidere har 2012 været et stortproduktionsår i DR Fiktion, hvor flere storeproduktioner som f.eks. ’Borgen III’, ’For-brydelsen III’ og julekalenderen ’Julestjer-ner’ blev produceret, hvilket også har væretmedvirkende til det stigende antal årsværk.Antal medarbejdere på fratrædelsesord-ninger falder i 2012 med 49 årsværk. Detlavere niveau i 2012 skyldes bl.a., at DRi 2011 foretog tilpasninger som følge afmedieforliget.De personalemæssige konsekvenser afreorganiseringen af DRs teknologidivisionvil først have betydning for antallet affratrædelsesordninger i 2013.

DR er til for alle, og hele 97 pct. af befolk-ningen gør brug af DR ugentligt. DR ønsker,at give den enkelte dansker mest muligt forlicensen og gør derfor en aktiv indsats for atomprioritere midler fra støttefunktoner tilindholdsproduktion, ligesom der er fokuspå effektivisering af processer, produktionog systemer. Set over en femårig periode,producerer DR nu langt flere egenproduce-rede programmer end tidligere. I 2012 er derpå Tv-kanalerne sendt 31 pct. flere egenpro-ducerede førstegangssendetimer end for femår siden.Indtægter og omkostninger i faste priserDRs licensindtægter er faldet, mens drifts-omkostningerne er steget fra 2011 til 2012jf. tabel 5.Årets fald i licensindtægter skyldes bortfaldaf tilskud til forlængelse af drift af den fjerdeFM kanal. Modsatrettet er der en stigningi merlicensprovenu, der består af særskiltebevillinger fra Kulturministeriet til konkreteinitiativer. I 2012 har DR indtægtsført i alt35,3 mio. kr. af tildelte særlige bevillingermod 23,9 mio. kr. i 2011.DRs driftsomkostninger er steget fra indeks91,4 i 2011 til indeks 94,7 i 2012 svarende tilen stigning på 3,3 indekspoint. Stigningener overvejende af teknisk karakter, da denskyldes en stigning i hensatte forpligtigelserbl.a. til omkostninger i forbindelse med fra-trædelser pga. ny organisationsstruktur i DRsteknologiområde. Korrigeret for disse posterer omkostningerne på niveau med 2011.

DR har igennem en årrække indfriet væsent-lige effektiviseringskrav, hvilket har betydet,at omkostningerne målt i faste priser udviseren faldende tendens, og at der skabt balancei DRs økonomi.Omkostningerne i tabel 5 er eksklusivafskrivninger og finansielle poster.DRs egenproduktionDR afholder omkostninger til egenprodu-cerede programmer og aktiviteter. Omkost-ningerne hertil fordeler sig i 2012 med 59procent til tv-produktion, 25 procent til radio-produktion, 9 procent til DRs orkestre og korsamt 7 procent til nye medier, jf. figur 1.1Udviklingen i omkostninger til egenproduk-tion har været stigende henover perioden2008-2012 jf. tabel 6. DR bruger såledesflere midler til at lave egenproduktioner for i2012 end tidligere.Stigningen i DRs egenproduktion fra 2011 til2012 på 4,2 indekspoint skyldes revitalise-ringen af DR1 og Nyhederne. Fra september2012 er den sene TV Avis flyttet til kl. 21.30,og samtidig er den interne nyhedsproduk-tion opprioriteret for at styrke nyhedsfor-midlingen. Flytningen har resulteret i, atsuperprimetime er blevet udvidet med enhalv time, der delvist er udfyldt med nyeegenproducerede programmer. Finansie-ringen af revitaliseringen af DR1 og TVAvisen kommer i stort omfang fra tiltag, deromprioriterer midler fra støtteområder tilindholdsproduktion.

De årlige udsving i omkostningerne tilegenproduktion i årene 2008 til 2011 i tabel6 skyldes især tidsmæssige forskydninger iDRs dramaproduktion. Der er f.eks. frem-rykket dramaproduktion fra 2010 til 2009,hvorved omkostningerne i 2010 reduceres.Dette er ligeledes medvirkende til stigningenfra 2010 til 2011.Egenproducerede sendetimerI 2012 producerede DR 4.136 førstegangs-sendetimer til DRs tv-kanaler. Egenprodu-cerede førstegangssendetimer på tv er stegetmed 20 pct. fra 2011 til 2012 svarende til693 timer. 2012 har været et stort sportsår,og DR har således produceret både OL ogParalympics i London samt VM i fodbold. Ialt blev der produceret 549 timer mere sporti 2012 i forhold til året før, som blev sendtpå både DR1, DR2 og DR HD. Herudoverhar DR Update ligeledes sendt hyppigereopdateringer i 2012 end tidligere år.Stigningen fra 2011 til 2012 er en fortsæt-telse af udviklingen fra 2010 til 2011, hvorDR har øget antallet af egenproduceredesendetimer jf. figur 2 nedenfor. Figuren viseren stigning på 31 pct. i antallet af egen-producerede TV sendetimer siden 2008.Samtidig viser tabel 6, at omkostningerne tilDRs egenproduktion i samme periode kuner steget med 9,3 procent. DR producererdermed væsentligt flere sendetimer pr.krone brugt på DRs egenproduktion af TV i2012 sammenlignet med 2008.I 2012 producerede DR 35.209 timersanalog FM-radio og 50.132 timers digitalradio. I perioden 2008 til 2012 er der sketet markant fald i antallet af sendetimer pådigital radio jf. figur 3. Faldet skyldes, atDR som led i radioplanen omlagde radioka-nalerne i løbet af 2011, hvilket har betydet

lukning af en række digitale non-stopmusikkanaler. DR fokuserer således på færredigitale kanaler, der til gengæld er kendeteg-net ved stærkere journalistisk profil og mereformidling.De egenproducerede analoge FM-radiosen-detimer er faldet syv procent mellem 2011 og2012. DR mistede i 2011 retten til at senderadio på den fjerde FM frekvens, og den 1.november 2011 blev P2 som selvstændig FMkanal lukket. Faldet i FM-radiosendetimerkan derfor tilskrives, at DR nu kun transmit-terer på tre FM frekvenser mod tidligere fire.Danskerne bruger DRDR ønsker at være til for alle danskere. Hele97 procent af befolkningen i alderen 15 år ogderover benytter sig ugentligt af DR enten iform af radio, tv eller net jf. tabel 7.I 2012 så 87 pct. af danskerne en af DRs tvkanaler og 83 pct. hørte en af DRs radio-kanaler i løbet af en gennemsnitlig uge.Samtidig gjorde 18 pct. af danskerne brug afDRs tilbud på nettet.TV-markedet er de seneste år blevettiltagende fragmenteret. Det betyder, atdet bliver vanskeligere at opretholde højdækning især for de brede hovedkanaler.DR1 nåede i 2012 i gennemsnit ud til 81,5pct. af danskerne ugentligt, hvilket er 1,6pct. færre end i 2011. Det er således specieltde små nichekanaler DR K, DR HD og DRUpdate der oplever dækningsfremgang i2012. Både DR K og DR HD opnår i 2012den højeste dækning nogensinde med hen-holdsvis 22,8 pct. og 21,9 pct. En væsentligårsag til fremgangen skal findes i, at kana-lernes udbredelse er blevet større i 2012, ogflere danskerne dermed har mulighed for atse kanalerne.

Faldet i dækningen på radioen kan bl.a.henføres til, at DR i 2012 sender på færredigitale kanaler end tidligere, og at DR i2012 kun har sendt på tre FM frekvensermod tidligere fire. P1 og P2 delte i 2012samme FM frekvens, hvilket har betydningfor det samlede antal lyttere, der var ikontakt med de to kanaler. Endvidere har P4oplevet øget konkurrence fra blandt andetlokalradioerne samt PopFM, som nu i højeregrad går efter dele af P4s målgruppe, endkommercielle kanaler tidligere har gjort. Tilgengæld kom P3 stærkt ud af 2012 med endækning på næsten 69 pct. i målgruppen,hvor bl.a. den massive sportsdækning barfrugt. Næsten hver anden dansker lyttedeugentligt til kanalen i 2012.Danskernes brug af DRs tilbud på nettet vari 2012 ét procentpoint lavere end tidligere årjf. tabel 7. Faldet skyldes, at dr.dk er blevetlangt mere fokuseret, ligesom at brugen afDRs nettilbud i stigende grad sker fra andremedier end computere f.eks. fra smartpho-nes, der ikke registreres. Fokuseringen afdr.dk har dog samtidig betydet, at tidsfor-bruget pr. bruger er stigende i 2012.Seer- og lytterandeleDRs tv-kanaler stiger i 2012 med étprocentpoint i seerandel i forhold til 2011jf. tabel 8. Fremgangen skyldes blandtandet stor seersucces under OL, ligesomrelanceringen af DR1-fladen i septemberhar været vellykket. Ses der udelukkende påsidste kvartal af 2012, endte DR tv såledeshele 2,6 seerandelspoint højere end sammekvartal i 2011. Det er derved lykkes at vendemange års tilbagegang i seerandele for DR1til fremgang. Udover fremgang på DR1, harDR K oplevet en fremgang på hele 30 pct. iseerandel i 2012. Dette kan bl.a. tilskrives,at flere har fået mulighed for at kunne se

kanalen, ligesom genudsendelse af danskdrama fra DRs arkiver har været populære.DRs samlede lytterandel på radio dalede i2012 til 76 pct. mod 78 pct. i 2011 jf. tabel8. Faldet i lytterandele skal holdes op mod,at der er kommet to nye aktører på radio-markedet, ligesom P1 og P2, som tidligerenævnt, nu deler FM sendefrekvens. DR stårdog fortsat for tre ud af fire lyttede radiomi-nutter i 2012.På trods af at P1 nu deler frekvens med P2,er lytterandelen kun faldet en anelse på P1.Værre ser det dog ud for P2, som er udfor-dret på lytterandelen som en konsekvensaf sammenlægningen med P1. Kanalensmarkedsstørrelse er næsten halveret i 2012med en lytterandel på 2,6 pct.Til gengæld var P3s lytterandel i 2012 med20,8 pct. den højeste, der er målt siden90’erne. P3 har i 2012 styrket sin positionpå markedet, og fokuseres der på P3s egenmålgruppe de 20-39 årige, er lytterandelenrekord høj med hele 43,2 pct. Fremgangenkan bl.a. forklares ved, at P3 har haft engod sportssommer med dækning af flerestore begivenheder bl.a. OL i London, somlytterne har taget godt i mod.

DR har ansvaret for opkrævningaf licens i DanmarkDR har ansvar for licensopkrævningen påvegne af Kulturministeriet. DR modtagerderfor de samlede licensindtægter fralicensbetalerne i Danmark, afregner momsog fordeler herefter licensindtægterne tilmodtagerne, det vil sige DR, TV 2-regio-nerne og Kulturministeriet efter de retnings-linjer, der er fastsat i gældende medieaftale(2012-2014).Ved udgangen af 2012 var der ca. 2.417.000husstande tilmeldt licens. Det svarer til 92,8procent af samtlige danske husstande. Deter blandt de højeste tilmeldingsprocenteri Europa. Herudover er der tilmeldt godt100.000 erhvervsvirksomheder, offentligeinstitutioner og foreninger til medielicensfor erhverv.

Det høje antal tilmeldte skyldes primærten intensiv indsats over for især den ungemålgruppe med licensinspektion i form afopringninger til og besøg af licensinspektø-rer på ikke-tilmeldte adresser samt brev-kampagner flere gange årligt med under-stregning af muligheden for månedsbetaling.Licensregnskabet viser et resultat førfordeling på i alt 4.307,8mio. kr., hvilket eren stigning på 141,1 mio. kr. i forhold til 2011svarende til 3,4 procent, jf. tabel 9.Tabel 9Medieaftalen 2012-2014 angiver beløb pr.år, som uanset de samlede licensindtægtersstørrelse skal afregnes fuldt ud til henholds-vis TV 2-regionerne og Kulturministeriet,ligesom medieaftalen indeholder et loft forDRs andel af licensindtægterne.

DR har i 2012 modtaget i alt 3.534,6 mio.kr., TV 2-regionale virksomheder modtog491,9 mio.kr., mens Kulturministerietmodtog 207,7 mio. kr., jf. tabel 9. Fordelin-gen betyder, at DR modtager 82,1 procent,TV 2-regionale virksomheder 11,4 procent ogKulturministeriet 4,8 procent af de overførtemidler i henhold til medieaftalen 2012-2014.De resterende 1,7 procent er overskydendelicens, som er i alt 73,6 mio.kr.LicensenLicensen er fastsat i KulturministerietsMedieaftalen for 2012-2014. I 2012 kostedeen husstands medielicens 1.176 kr. pr. halvårog radiolicens 160 kr. pr. halvår, mensmedielicens for erhverv og institutioner varpå 927 kr. helårligt, jf. tabel 11.

Medieaftalen for 2012 - 2014Regeringen (Socialdemokratiet, SocialistiskFolkeparti og Det Radikale Venstre), indgikden 9. oktober 2012 en ny mediepolitiskaftale med Venstre, Dansk Folkeparti,Enhedslisten og Det Konservative Folke-parti.Det fremgår heraf, at licensindtægterne forden 3-årige periode giver DR en forpligtelseoverfor TV2 regionerne og Kulturministerietm.fl. på i alt 2.115,8 mio. kr.Endvidere fremgår det af aftalen, at Radio-licensen afskaffes med virkning pr. 1. juli2013, så der ikke skal betales licens, hvisman udelukkende er indehaver af en radio.

DR har en række initiativer og målsæt-ninger, der understøtter virksomhedenssamfundsansvar og miljøhensyn. Nedenforer redegjort for de væsentligste initiativer ogmålsætninger.ProgrametikDR har som licensfinansieret Public Servicevirksomhed en række markante forpligtelseri udøvelsen af sin funktion. Virksomheden erhelt overordnet reguleret i Public Service-kontrakten, og skal naturligvis overholdegældende lovgivning inden for medieom-rådet. DRs programetik opstiller en rækkeoverordnede retningslinjer for, hvordan DRsmedarbejdere skal forholde sig til de etiskedilemmaer, og dermed er DRs programetiken forudsætning for, at DR kan løse sinopgave som uafhængig og troværdig PublicService virksomhed.DR har en særlig forpligtelse til at lavebåde kritisk og konstruktiv journalistik.Det betyder, at DR på den ene side skalvære offentlighedens vagthund i forhold tilmyndigheder, erhvervsliv, organisationerog andre af samfundets magthavere. På denanden side skal der sættes høje standarderfor god og fair journalistik.Programetikken udgør DRs etiske kompas.Den opstiller en række overordnede ret-ningslinjer for, hvordan man som DR-ansatskal forholde sig til de etiske dilemmaer, deropstår hver dag i en Public Service virksom-hed. I DRs programetik er det anført, at DRsansatte hver eneste dag skal bestræbe sig påat leve op til DRs kerneværdier:●Troværdighed: DR lægger afgørendevægt på grundig research og hæderlighedog ordentlighed i programarbejdet. DRtaler ikke mod bedre vidende og har ikkeskjulte dagsordner.●Uafhængighed: DR tager aldrig hensyn tileller lader sig styre af økonomiske ellerpolitiske særinteresser. Der må ikke kunnerejses berettiget tvivl om DRs, produktio-nernes eller medarbejdernes integritet.●Alsidighed: DR er fair over for alle parter,holdninger og synspunkter gennem en

upartisk og kritisk journalistik. DR favo-riserer ikke bestemte samarbejdspartnereeller interesser.Mangfoldighed: DRs programvirksomhedhenvender sig både til de mange og defå gennem en mangfoldighed i emner ogsynsvinkler. DR understøtter pluralismeog sammenhængskraft i samfundet, og DRhar tilbud til grupper med særlige behovog interesser.Kvalitet: DR har i sin programvirksomhedambition om at højne det kvalitetsmæs-sige, underholdningsmæssige, etiske ogkreative niveau på det danske medie-marked. DR træffer modige valg.Kreativitet: DR er en drivkraft forinnovation og nytænkning på mediemar-kedet, gerne i samarbejde med andre. DRudvikler nyt talent og skaber mulighederfor også fremover at kunne stille sitindhold til rådighed på relevante medierog platforme.Åbenhed: DR inviterer til samarbejde ogbestræber sig på at være åben, imødekom-mende og dialogsøgende over for borgereog interessenter. DR vedkender sig sine fejl,lærer af dem og retter dem, når de sker.Ansvarlighed: DR drives til gavn forlicensbetalerne, dvs. økonomisk effektivt,med en høj grad af gennemsigtighed og udfra moderne ledelsesidealer om samar-bejde og inddragelse.

Udover sin rolle som klageinstans skalredaktøren sikre, at DR generelt bliver bedretil at svare på kritik og henvendelser. Bl.a.skal samtlige nyansatte programmedarbej-dere i DR have en grundig introduktion tilDRs programetik og håndtering af klagesa-ger. Lytternes og Seernes Redaktør har ogsåmulighed for at tage sager op af egen drift.Almindelige kritiske kommentarer til udsen-delser mv. behandles ikke som selvstændigeklagesager i DR. Men kommentarerneregistreres og er et af de vigtige pejlemær-ker i de løbende programovervejelser. Enselvstændig klagebehandling foretages i DRtypisk i de sager, der handler om væsentligebrud på god programetik. Klages der fxover, at DR har afvist at korrigere forkerteoplysninger, har nægtet berettiget genmæle,har brudt reglerne for brug af skjult kamera,har krænket privatlivets fred eller gjortsig skyldig i ærekrænkelse mv., vil klagenhurtigst muligt blive undersøgt og besvaretindividuelt. DR forpligter sig til at svare påen klage inden for fire uger - men prøver atbesvare den væsentligt hurtigere.PersonalepolitikDRs personalepolitik er en vigtig del afgrundlaget for DRs virksomhed, og skaltil en hver tid understøtte DRs vision ogstrategiske mål, samt medvirke til at styrkesammenhængskraften og binde DR sammen.Hovedpunkterne i DRs personalepolitik er:●Samarbejde: DR vil fremme en virksom-hedskultur med samarbejde i højsædet.Der lægges vægt på åbenhed i beslutnings-processer og konflikter håndteres åbentog konstruktivt. DR fremmer initiativer ogideer, der fører til nye veje og innovation,og giver mulighed for at påvirke beslut-ninger i virksomheden.●Trivsel og sundhed: DR er en rummeligvirksomhed, der vedkender sig sit socialeansvar. DR vil fremme trivsel og sundhedpå arbejdspladsen, hvorfor et godt fysiskog psykisk arbejdsmiljø er et fælles ansvarog sund livsstil en prioritet. DR under-støtter initiativer til motion på arbejds-pladsen, så ansatte i DR har mulighed for

at indpasse motion i dagligdagen og sikrersund mad i DRs kantiner til en rimelig pris.Kompetenceudvikling: DR vil sikreløbende strategisk kompetenceudvik-ling, så DR-ansatte til enhver tid harde nødvendige kompetencer til at løseopgaverne effektivt og professionelt.Karriereplanlægning og udvikling er envigtig del af ansættelsesforløbet i DR ogalle ansatte i DR har mulighed for relevantuddannelse og udvikling.Mobilitet: DR vil sikre dynamik ogressourcebevidsthed samt tiltrække ogfastholde fagligt dygtige og kompetentemedarbejdere, hvorfor mobilitet er enprioritet. DR vil sætte mål for mobilitet pågrundlag af en fælles og entydig definitionsamt følge op på, at målene nås.Professionalisme i ansættelsesforholdet:DR vil sikre en systematisk og strategiskrekrutteringsproces, som understøtterDRs strategi om mangfoldighed, dynamikog nytænkning. DR tilstræber at afspejledet danske samfund, f.eks. mht. etnicitet,køn, religion, alder, handicap og nedsatarbejdsevne.

kommende år understøtte målet for flerekvinder i ledelse med en række initiativer.IndkøbDRs standardkontrakt-paradigme vedrø-rende indkøb af varer og tjenesteydelserindeholder alle standardbestemmelserom, at aftaleleverandører til DR skal sikreefterlevelse af til enhver tid gældende inter-nationale, europæiske og nationale regler ogkonventioner på alle områder, herunder bl.a.vedrørende miljø og CSR (eks. vedr. børne-arbejde, social ansvarlighed og medarbejder-vilkår osv.). Dette gælder også ved samledeudbud, som i 2012 bl.a. var følgende:●Udbud af administrative stationæreog bærbare PC´ere, inkl. IT-tilbehør(skærme, mus, dockingstationer etc.)blev i 2012 gennemført for DRs samledeindkøb det kommende år. Den udar-bejdede kravspecifikation til brug forudbuddet, indeholdt minimumskrav om atsamtlige hardware-anskaffelser, omfattetaf udbuddet, levede op til nationale oginternationale gældende miljøregler ogstandarder for IT-udstyr i forhold tilelforbrug, stråling, levetid, udskiftnings-frekvens for grafik- og lydkort, PVC-anvendelse mv.●I forbindelse med gennemførelsen af ettværoffentligt EU-udbud af taxaydelser,som DR deltog i, blev det i såvel kravspe-cifikation som rammekontrakten angivetsom minimumskrav, at al taxikørsel skalforetages i energieffektive og miljøvenligetaxier, således at den direkte emissionaf CO2, NOx og partikler mv. fra kørselminimeres. Tilbud der ikke levede op tildisse krav blev ikke taget i betragtning.MiljøhensynDR arbejder løbende med at begrænse DRsmiljø- og klimapåvirkning fra egne aktiviteter.Med DR Byen har DR i København fåetoptimale rammer for at opnå en miljø- ogenergirigtig drift. En række miljøtiltag ertænkt ind i byggeriet af DR Byen, f.eks.●Solceller på taget bidrager til at reducereelforbruget.●Grundvandskøling bidrager til at reducereenergiforbruget til køling.●Dobbelte glasfacader som klimaskærmbidrager til at reducere energiforbruget tilkøling og opvarmning.●Opsamling af regnvand, der bruges tiltoiletskyl og vanding, reducerer vandfor-bruget.DR Byen har endvidere avancerede styrings-og forbrugsovervågningssystemer, der skalbidrage til at reducere elforbruget.EnergiDRs væsentligste belastning af miljøet erforbruget af energi, og herunder især el.DRs samlede elforbrug var i 2012 på 29.587MWH, hvilket er et fald på 1 % i forhold tilopgørelsen fra 2011.Varmeforbruget var i 2012 på 16.124 MWH,hvilket er en stigning på 6,3 % i forhold tilopgørelsen fra 2011.

Da antallet af varme og kolde dage natur-ligvis har indflydelse på varmeforbruget,vil en sammenligning af varmeforbruget i2011 og 2012, hvor der er taget forbehold fordette (korrigeret for graddage), give et merekorrekt indtryk af evnen til at spare energipå dette område. En graddagekorrigeretsammenligning giver således en stigning på0,7 % fra 2011 til 2012.VandDR brugte i 2012 i alt 30.588 kbm. vand,hvilket er en stigning på 2,5 % i forhold til2011, som primært skyldes en utæthed påDR Byens kølesystem i foråret 2012, dermedførte et akut stort behov for koldt vand.DR Byens opsamling af regnvand har bidra-get til at reducere vandforbruget med 1.923kbm, som er genbrugt til toiletskyl.AffaldDR har opbygget en velfungerende affalds-sortering, der er baseret på medarbejderneskildesortering. I 2012 var de samledeaffaldsmængder 718 tons, hvilket er en for-øgelse på 6,5 % i forhold til 2011. Af disse gik22,7 pct. til genanvendelse, mens 75,9 pct.gik til forbrænding. De sidste 1,4 procent giktil deponi eller særlig behandling. Stignin-gen i den samlede affaldsmængde skyldesprimært et større antal arrangementer iKoncerthuset som både i relation til produk-tionerne og et større publikum har medførtstigende affaldsmængder. DR forventer atimplementere en mere miljøvenlig model forhåndtering af organisk affald i løbet af 2013.CO2-udledningerDRs primære kilde til CO2-udledningstammer fra elforbruget, der tegner sig for59,4 pct. af den samlede CO2-udledning.Energiforbruget til opvarmning af bygningertegner sig for 11,3 pct., og DRs transport, egne& leasede, samt dieselgeneratorer udgør 3,9pct. – medarbejdere i taxa og i egen bil, samttransport med fly og tog udgør 7,4 pct.Bortskaffelse og behandling af affald fra DRudgør 1,1 % af det samlede CO2-bidrag.Afledte værdier udover de direkte Co2 udled-ninger udgør de resterende procenter.Energibesparende projekterI 2012 har DR haft fokus på at få gennemførten række energiprojekter, da ambitionenhar været at spare 1 million kilowatt-timeri 2013 på el, hvilket svarer til omkring 200parcelhuses årlige forbrug. I løbet af 2012 erder gennemført projekter, som fra og med2013 resulterer i en årlig CO2 -reduktion på770 ton og besparelse på cirka 1,4 millionerkilowatttimer - svarende til 280 parcelhusesårlige el-forbrug.De forventede energibesparelser forventesblandt andet hentet gennem et frikølings-projekt, hvor man har fordoblet kapaciteteni DR Byens segment 2. Ved frikøling brugerman den kølige udendørsluft til at køle fxserverrum. Desuden er der udført forskelligebelysningsprojekter og ventilationsprojekterbåde i DR Byen og i distrikterne.

DR har i 2012 samlet dele af indsatserne forfysisk og psykisk arbejdsmiljø i en ny ’Triv-selsproces’, der skal højne trivslen i DR. Dengennemførtes første gang i efteråret 2012.Konkret betyder det, at●medarbejderne har modtaget informationom den kommende trivselsproces -informationen kommer fra chefniveau●medarbejderne har besvaret et spørgeskema●alle chefområder skal holde et opfølgendemøde, hvor trivsel og resultatet af deenkelte områders måling drøftes – mødetafholdes i samarbejde mellem leder, tillids-repræsentant og arbejdsmiljørepræsentant●alle chefområder skal udarbejde enhandleplanDesuden gennemførtes pilotforsøg i alledirektørområder i 2012, der skulle teste enrække nye mødeformer og opfølgningsme-toder, inden de rulles ud til hele DR i 2013.I 2013 udvides trivselsprocessen til at inde-holde både indledende og opfølgende møder,der er tilrettelagt ud fra pilotområderneserfaringer i 2012.DR har afholdt en række temamøder medfokus på samarbejde og kommunikationfor arbejdsmiljøorganisationen og tillids-repræsentanter i DR, med Videnscenterfor Arbejdsmiljø som facilitator. Der blev inovember 2012 afholdt 4 møder i DR Byenog et i Århus, fordelt på direktørområder.DRs arbejdsmiljøorganisation og tillidsre-præsentanter i DR blev inviteret til møderne.Kvinder i ledelse og ligelønDR har fokus på at både mænd og kvinderkommer i betragtning ved rekruttering tillederstillinger. DR har en målsætning om,at 50 pct. af lederstillingerne i 2015 skalvære besat af kvinder. Ved udgangen af 2012var andelen af kvindelige ledere i DR 38,7pct., hvilket er lidt lavere end året før. DRfortsætter sit fokus på området, og vil i de20DRs åRsRappoRt 2012

Bestyrelsen og direktionen har aflagtårsrapport for regnskabsåret 1. januar -31. december 2012 for DR. Årsrapportener behandlet og vedtaget dags dato.Årsrapporten er aflagt i overensstemmelsemed Bekendtgørelse om vedtægter forDR, Kulturministeriets bekendtgørelse omregnskabsmæssig adskillelse mellem publicservice-virksomhed og anden virksomhed ogårsregnskabsloven.Vi anser den valgte regnskabspraksis forhensigtsmæssig og de udøvede regnskabs-mæssige skøn for forsvarlige, ligesomårsrapporten efter vores opfattelse indehol-der de oplysninger, der er relevante for atbedømme DRs økonomiske forhold. Det erderfor vores opfattelse, at årsrapporten giveret retvisende billede af DRs aktiver og passi-ver, den finansielle stilling samt af resultatetaf DRs aktiviteter og pengestrømme forregnskabsåret 2012.Årsrapporten indstilles til kulturministerensgodkendelse.København, den 25. april 2013

Til kulturministerenPåtegning på årsrapportenVi har revideret årsrapporten for DR forperioden 1. januar - 31. december 2012,omfattende ledelsespåtegning, ledelses-beretning, anvendt regnskabspraksis,resultatopgørelse, balance, egenkapitalop-gørelse, pengestrømsopgørelse og noter.Årsrapporten aflægges efter bekendtgørelseom vedtægt for DR, bekendtgørelse omregnskabsmæssig adskillelse mellem publicservice-virksomhed og anden virksomhedsamt årsregnskabsloven.Vi betragter med denne påtegning revisio-nen af årsrapporten for 2012 som afsluttet.Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål ved-rørende dette og tidligere regnskabsår op tilyderligere undersøgelser. I den forbindelsekan der fremkomme nye oplysninger, somkan give anledning til, at konkrete forhold,der er behandlet ved denne påtegning, blivervurderet på ny.Ledelsens ansvar for årsrapportenLedelsen har ansvaret for at udarbejde ogaflægge en årsrapport, der giver et retvisendebillede i overensstemmelse med bekendtgø-relse om vedtægt for DR, bekendtgørelse omregnskabsmæssig adskillelse mellem publicservice-virksomhed og anden virksomhedsamt årsregnskabsloven. Ledelsen harendvidere ansvar for at udforme, implemen-tere og opretholde interne kontroller, der errelevante for at udarbejde en årsrapport, dergiver et retvisende billede uden væsentligfejlinformation, uanset om fejlinformationenskyldes besvigelser eller fejl samt valg oganvendelse af en hensigtsmæssig regnskabs-praksis og udøvelse af regnskabsmæssigeskøn, som er rimelige efter omstændighe-derne. Herudover er det ledelsens ansvar, atde dispositioner, der er omfattet af årsrap-porten, er i overensstemmelse med meddeltebevillinger, love og andre forskrifter samtmed indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvar og den udførte revisionVores ansvar er at udtrykke en konklusionom årsrapporten på grundlag af vores revi-sion. Vi har udført vores revision i overens-stemmelse med god offentlig revisionsskik,jf. lov om revision af statens regnskaber mv.samt lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.Dette indebærer, at det ved revisionen erefterprøvet, om regnskabet er rigtigt, dvs.uden væsentlige fejl og mangler, og omde dispositioner, der er omfattet af regn-skabsaflæggelsen er i overensstemmelsemed meddelte bevillinger, love og andreforskrifter samt med indgåede aftaler ogsædvanlig praksis.En revision omfatter handlinger for at opnårevisionsbevis for de beløb og oplysninger,der er anført i årsrapporten. De valgtehandlinger afhænger af revisors vurdering,herunder vurderingen af risikoen for væsent-lig fejlinformation i årsrapporten, uansetom fejlinformationen skyldes besvigelsereller fejl. Ved risikovurderingen overvejerrevisor interne kontroller, der er relevantefor DRs udarbejdelse af en årsrapport, dergiver et retvisende billede, med henblikpå at udforme revisionshandlinger, der erpassende efter omstændighederne, men ikkemed det formål at udtrykke en konklusionom effektiviteten af DRs interne kontrol. Enrevision omfatter endvidere vurdering af, omledelsens regnskabspraksis er passende, omledelsens regnskabsmæssige skøn er rimeligesamt en vurdering af den samlede præsen-tation af årsrapporten. Revisionen omfatterdesuden en vurdering af, om der er etable-rede forretningsgange og interne kontroller,der under-støtter, at de dispositioner, der eromfattet af årsrapporten, er i overensstem-melse med meddelte bevillinger, love ogandre forskrifter samt med indgåede aftalerog sædvanlig praksis.Det er vores opfattelse, at det opnåederevisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet somgrundlag for vores konklusion.Revisionen har ikke givet anledning tilforbehold.

KonklusionDet er vores opfattelse, at årsrapporten giveret retvisende billede af DRs aktiver, passiverog finansielle stilling pr. 31. december 2012samt af resultatet af DRs aktiviteter og pen-gestrømme for regnskabsperioden 1. januar- 31. december 2012 i overensstemmelsemed bekendtgørelse om vedtægt for DR,bekendtgørelse om regnskabsmæssig adskil-lelse mellem public service-virksomhed oganden virksomhed samt årsregnskabsloven.Det er ligeledes vores opfattelse, at der eretablerede forretningsgange og interne kon-troller, der understøtter, at de dispositioner,der er omfattet af årsrapporten, er i overens-stemmelse med meddelte bevillinger, love ogandre forskrifter samt med indgåede aftalerog sædvanlig praksis.Supplerende oplysningDR har foretaget en hensættelse vedrørendeforventede tab i relation til det digitale sende-net. Beregningen af hensættelsen er behæftetmed væsentlig usikkerhed. DRs ledelse haromtalt forholdet i ledelses-beretningen underafsnittet Usikkerhed om indregning.København, den 25. april 2013RigsrevisionenLone StrømRigsrevisorKai NyboKontorchef

Generelt om indregning og målingRegnskabet er udarbejdet med udgangs-punkt i det historiske kostprisprincip.Indtægter indregnes i resultatopgørelsen, itakt med de indtjenes. Herudover indregnesværdireguleringer af finansielle aktiver ogforpligtelser, der måles til dagsværdi elleramor-tiseret kostpris. Endvidere indregnesi resultatopgørelsen alle omkostninger,der er afholdt for at opnå årets indtjening,herunder afskrivninger, nedskrivninger oghensatte forpligtelser samt tilbageførslersom følge af ændrede regnskabsmæs-sige skøn af beløb, der tidligere har væretindregnet i resultatopgørelsen.Aktiver indregnes i balancen, når det ersandsynligt, at fremtidige økonomiskefordele vil tilflyde virksomheden, og aktivetsværdi kan måles pålideligt.Forpligtelser indregnes i balancen når deter sandsynligt, at fremtidige økonomiskefordele vil fragå virksomheden, og forpligtel-sens værdi kan måles pålideligt.Ved første indregning måles aktiver ogforpligtelser til kostpris. Efterfølgende målesaktiver og forpligtelser som beskrevet for27DRs åRsRappoRt 2012

hver enkelt regnskabspost jf. nedenfor.Visse finansielle aktiver og forpligtelser målestil amortiseret kostpris, hvorved der indreg-nes en konstant effektiv rente over løbetiden.Amortiseret kostpris opgøres som oprindeligkostpris med tillæg/fradrag af den akkumule-rede afskrivning af forskellen mellem kostpri-sen og det nominelle beløb. Herved fordeleskurstab og -gevinst over løbetiden.Ved indregning og måling tages der hensyntil forudsigelige tab og risici, de frem-kommer, inden årsrapporten aflægges,og som be- eller afkræfter forhold, dereksisterer på balancedagen.Som målevaluta anvendes DKK. Alle andrevalutaer anses som fremmed valuta.LeasingLeasede aktiver, hvor DR reelt opnår defordele og risici, der er forbundet medejerskabet af aktivet, indregnes i balancen tillaveste værdi af dagsværdi og nutidsværdiaf minimumsleasingydelse under materielleanlægsaktiver. Ved beregning af nutidsvær-dien af minimumsleasingydelser anvendesleasingaftalens interne rentefod som diskonte-ringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne.

Finansielt leasede aktiver af- og nedskrivessom DRs øvrige materielle anlægsaktiver.Alle øvrige leasingkontrakter betragtes somoperationel leasing. Ydelser i forbindelsemed operationel leasing indregnes i resultat-opgørelsen over leasingperioden.Omregning af fremmed valutaTransaktioner i fremmed valuta omregnestil danske kroner efter transaktionsdagenskurs. Gevinster og tab, der opstår mellemtransaktionsdagens kurs og kursen på beta-lingsdagen, indregnes i resultatopgørelsensom en finansiel post.Monetære aktiver og forpligtelser i fremmedvaluta, som ikke er afregnet på balanceda-gen, omregnes til balancedagens valutakurs.Forskelle mellem balancedagens kurs ogtransaktionsdagens kurs indregnes i resul-tatopgørelsen som en finansiel post.Afledte finansielle instrumenterKursregulering af afledte finansielleinstrumenter indgået til sikring af dagsvær-dien af indregnede finansielle aktiver ellerforpligtelser tillægges eller fradrages denregnskabsmæssige værdi af det sikrede aktiveller forpligtelsen.

Kursregulering af afledte finansielle instrumen-ter indgået til sikring af forventede fremtidigepengestrømme indregnes i egenkapitalen,indtil den sikrede transaktion gennemføres.Såfremt transaktionen resulterer i et aktiv elleren forpligtelse, indregnes den akkumuleredekursregulering i kostprisen på aktivet eller for-pligtelsen, og såfremt transaktionen resultereri en indtægt eller en omkostning, indregnesden akkumulerede kursregulering i resultatop-gørelsen sammen med den sikrede post.Kursregulering til dagsværdi af afledtefinansielle instrumenter, der ikke opfylderbetingelserne for behandling som sikringsin-strumenter, indregnes i resultatopgørelsen.Skatter og afgifterDen selvstændige institution DR er i henholdtil Bekendtgørelse af lov om indkomstbe-

skatning af aktieselskaber mv. undtagetfra skattepligt. DR er en fuldt moms- ogafgiftspligtig virksomhed.SegmentoplysningerDer gives oplysninger om public service-virksomhed og anden virksomhed i delregn-skabet, jf. Bekendtgørelse nr. 1055 om denregnskabsmæssige adskillelse mellem DRsog TV 2s public service-virksomhed og andenvirksomhed. Public service-virksomhedenog anden virksomhed anses som to forret-ningssegmenter. Segmentoplysningerne erudarbejdet i overensstemmelse med regn-skabspraksis i DRs eksterne årsregnskab medde afvigelser, der følger af bekendtgørelsen.For poster, som indgår i resultat førfinansielle poster, foretages fordeling i detomfang, posterne direkte eller indirekte kanhenføres til segmenterne. For de poster, som

fordeles ved indirekte opgørelse, sker det udfra fordelingsnøgler fastlagt ud fra segmen-tets træk på nøgleressourcer.Anlægsaktiver i segmenterne omfatteranlægsaktiver, som kan henføres direkte tildet enkelte segment. Omsætningsaktiver,som anvendes direkte i segmenterne, omfat-ter varebeholdninger, tilgodehavender frasalg og tjenesteydelser samt andre tilgodeha-vender og periodeafgrænsningsposter.Gældsforpligtelser omfatter beløb, derdirekte eller indirekte kan henføres til detenkelte segment.Segmentoplysninger fremgår af særskiltenoter om delregnskab for public service-virksomhed og anden virksomhed.

LicensindtægterLicensindtægter omfatter DRs andel af denfakturerede licens for kalenderåret i henholdtil public service kontrakten.Licensindtægter omfatter endviderespecialbevillinger fra Kulturministeriet, derindtægtsføres i takt med at arbejdet udføres.Andre indtægterAndre indtægter indeholder regnskabspo-ster af sekundær karakter i forhold til DRshovedaktivitet, herunder salg af medierela-terede varer og tjenesteydelser samt gevinstved salg af anlægsaktiver. Andre indtægterindregnes efter leveringskriteriet.DR modtager produktionstilskud, dermedregnes under Andre indtægter, når DRbærer risikoen for en produktion. Disseproduktionstilskud indregnes i takt med atomkostningerne afholdes.Produktionsomkostninger,rettigheder mv.Produktionsomkostninger, rettigheder mv.omfatter de omkostninger, der er medgåettil at opnå årets programaktivitet, herunderomkostninger til køb af programmer, ret-tigheder, køb af produktionsudstyr og mate-rialer, distributionsomkostninger til link ogsendenet, diverse produktionsomkostningersamt regulering af programlager mv.Skemakrav jf. Årsregnskabsloven er fraveget,således at personaleomkostninger særskiltindregnes under regnskabsposten Personale-omkostninger.Andre eksterne omkostningerAndre eksterne omkostninger omfatter byg-ningsomkostninger mv., offentlige skatter28DRs åRsRappoRt 2012

og afgifter, konsulent og rådgivning, IT-omkostninger, rejser og transport, perso-nalerelaterede omkostninger samt tab pådebitorer og tab ved salg af anlægsaktiver mv.PersonaleomkostningerPersonaleomkostninger indeholder løn-ninger og gager, honorarer, pensioner samtandre omkostninger til social sikring til såvelfastansatte som freelancere.Afskrivninger på immaterielleog materielle anlægsaktiverAfskrivninger foretages ud fra en løbendevurdering af aktivernes afskrivningsforløbog brugstid.De immaterielle og materielle anlægsaktiverafskrives lineært over de enkelte aktiversforventede brugstid. Afskrivningsperioderneer fastlagt som de kan ses i tabel 9 og 10.Bygninger er underopdelt i en rækkeelementer, herunder fast inventar, facader,råhus mv., hvor afskrivningshorisontenvarierer fra 7 til 50 år.Afskrivningshorisonten for råhuset i DRByen er skønsmæssigt forkortet fra 100 til 50år. Resultateffekten får året er en yderligereafskrivning på 13 mio. kr.Der afskrives ikke på grunde.Gevinst og tab ved udskiftning af anlægsak-tiver indregnes henholdsvis i regnskabspo-sterne Andre indtægter og Andre eksterneomkostninger. Gevinst og tab beregnes somforskellen mellem salgssum med fradrag afafhændelsesomkostninger og den regnskabs-mæssige værdi på salgstidspunktet.

Indtægter af kapitalandelei associerede virksomhederDen forholdsmæssige andel af associeredevirksomheders resultat efter skat indregnesunder regnskabsposten Indtægter af kapi-talandele i associerede virksomheder.Finansielle posterFinansielle indtægter og omkostningeromfatter renter vedrørende bankindestå-ender og langfristet gæld, herunder rentervedrørende swaps, renter ved finansielleasing, realiserede og urealiserede kursge-vinster og -tab vedrørende værdipapirer ogtransaktioner i fremmed valuta.Kursgevinster og -tab vedrørende swaps,indgået til afdækning af valutalån, medtagesunder finansielle poster og mindsker dervedden regnskabsmæssige påvirkning af kursge-vinster og -tab på lån.Finansielle indtægter og omkostningerindregnes i resultatopgørelsen med de beløb,der vedrører regnskabsåret.TABEL 9

Immaterielle anlægsaktiverImmaterielle anlægsaktiver omfatter edb-software og edb-software under udvikling.Udviklingsomkostninger, der ikke opfylderkriterierne for indregning i balancen, indreg-nes som omkostninger i resultatopgørelsen itakt med, at omkostningerne afholdes.Aktiverede udviklingsomkostninger måles tilkostpris med fradrag af akkumulerede afskriv-ninger eller nedskrivning til genindvindings-værdi, såfremt denne er lavere. Kostprisenomfatter anskaffelsesprisen samt omkostnin-ger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil dettidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive tageti brug. For egne fremstillede aktiver omfatterkostprisen direkte og indirekte omkostningertil bl.a. lønforbrug, materialer, komponenterog underleverandører.Aktiverede udviklingsomkostningerafskrives lineært over den periode, hvori detforventes at frembringe økonomiske fordele.Enkelte centrale anlægsinvesteringer isærligt edb-software afskrives efter konkretvurdering over en skønnet økonomisklevetid på 6 år. Den samlede bogførte værdiheraf udgør pr. statusdagen 28,9 mio. kr.Materielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiver omfatter grundeog bygninger, sendenet, tekniske anlæg ogandre anlæg, driftsmateriel og inventar samtmaterielle anlægsaktiver under udførelse.Materielle anlægsaktiver måles til kostprismed fradrag af akkumulerede af- og ned-skrivninger. Kostprisen omfatter anskaf-felsesprisen samt omkostninger direktetilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt,hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.Afskrivningsgrundlaget, der opgøres somkostpris reduceret med eventuel restværdi,fordeles lineært over aktivernes forventedebrugstid.Materielle anlægsaktiver, som er leasede ogopfylder betingelserne for finansiel leasing,behandles efter samme retningslinjer somejede aktiver.Finansielle anlægsaktiverKapitalandele i associerede virksomhedermåles efter den indre værdis metode. I resultat-opgørelsen indregnes den forholdsmæssigeandel af associerede virksomheders resultat.De samlede nettoopskrivninger af kapitalandelei associerede virksomheder henlægges ved over-skudsdisponering til regnskabsposten Reservefor nettoopskrivning efter indre værdis metode.29DRs åRsRappoRt 2012

Nedskrivning på anlægsaktiverDen regnskabsmæssige værdi af såvelimmaterielle som materielle anlægsaktivergennemgås årligt for at afgøre, om derer indikation af værdiforringelse udoverdet, som udtrykkes ved normal afskriv-ning. Hvis dette er tilfældet, foretagesnedskrivning til den lavere genindvin-dingsværdi. Genindvindingsværdien foraktivet opgøres som den højeste værdiaf nettosalgsprisen og kapitalværdien.Såfremt det ikke er muligt at fastsættegenindvindingsværdien for det enkelteaktiv, vurderes nedskrivningsbehovet forden gruppe af aktiver, hvor det er muligtat opgøre genindvindingsværdien.VarebeholdningerVarebeholdninger omfatter handelsvarer,indkøbte og egenproducerede programmersamt programrettigheder. Forudbetalingervedrørende programmer, programrettig-heder og danske film (støttet af DR) indgårligeledes i posten.Handelsvarer måles til kostpris på grundlagaf FIFO-princippet. For varer, hvor kostpri-sen overstiger den forventede salgspris medfradrag af ukurans og salgsomkostninger,foretages nedskrivning til denne lavere net-torealisationsværdi.Indkøbte og egenproducerede programmermåles til kostpris med fradrag af ukurans.Kostprisen omfatter købspris med tillægaf hjemtagelsesomkostninger samt øvrigedirekte omkostninger tilknyttet anskaffelsen.Kostprisen for egenproducerede programmeromfatter herudover tillige tillæg af indirekteproduktionsomkostninger. Indirekte produk-tionsomkostninger omfatter indirekte løn,materialer, administration, vedligeholdelseog afskrivninger på de i processen benyt-tede maskiner samt bygninger og udstyr.Eventuelle låneomkostninger indgår ikke i deindirekte produktionsomkostninger.Indkøbte og egenproducerede programmerresultatføres fuldt ud ved førstegangsud-sendelse.Programrettigheder omfatter danske samtudenlandske radio- og tv-rettigheder. Ind-købte rettigheder resultatføres fuldt ud vedførstegangsudsendelse.I varebeholdninger indgår forudbetalingerpå programmer, programrettigheder ogdanske film (støttet af DR). Forudbetalingeroptages til kostprisen. Hvor kostprisen over-stiger den forventede nettorealisationsværdinedskrives til nettorealisationsværdien.

Produktioner, der ikke forventes at bliveudsendt, resultatføres løbende.TilgodehavenderTilgodehavender måles til amortiseretkostpris eller en lavere nettorealisations-værdi, opgjort på grundlag af en individuelvurdering af de enkelte tilgodehavender. Fortilgodehavender fra licensindtægter samtfra salg og tjenesteydelser foretages tilligeen generel nedskrivning baseret på DRserfaringer fra tidligere år.PeriodeafgrænsningsposterPeriodeafgrænsningsposter, indregnet underaktiver, omfatter afholdte omkostningervedrørende efterfølgende regnskabsår. Detteudgør typisk forudbetalte omkostningervedrørende løn, husleje, ejendomsskatterog systemlicenser.Hensatte forpligtelserHensatte forpligtelser indregnes, når DRsom følge af en begivenhed indtruffet føreller på balancedagen har en retlig ellerfaktisk forpligtelse, og det er sandsynligt,at indfrielse vil medføre et forbrug af DRsøkonomiske ressourcer.Hensatte forpligtelser, som forventes indfrietsenere end et år fra balancedagen, måles tilnutidsværdien af de forventede betalinger.Pensionsforpligtelser og lignende indregnespå baggrund af den aktuarmæssigt opgjorteforpligtelse.Andre hensatte forpligtelser omfattersandsynlige omkostninger i forbindelse medverserende voldgiftssager og retssager mv.Finansielle gældsforpligtelserRentebærende gældsforpligtelser, derved låneoptagelsen forventes holdt tiludløb, indregnes ved lånoptagelsen til detmodtagne provenu efter fradrag af afholdtetransaktionsomkostninger. I efterfølgendeperioder måles gælden til amortiseret kost-pris, således at forskellen mellem provenuetog den nominelle værdi (kursgevinsten/-tabet) indregnes i resultatopgørelsen overlåneperioden.Dog indregnes gældsforpligtelser til mar-kedsværdi i de tilfælde, hvor DR har indgåetswaps til afdækning af valutalån.Øvrige gældsforpligtelser måles til amortise-ret kostpris, svarende til den nominelle gæld.LeasingforpligtelserDen kapitaliserede restleasingsforpligtelseindregnes i balancen som en gældsforplig-

telse, og leasingydelsens rentedel resultat-føres løbende.PeriodeafgrænsningsposterPeriodeafgrænsningsposter indregnetunder Langfristede gældsforpligtelseromfatter modtagne betalinger vedrørendesalg af master. DR anvender fortsat defrasolgte master og i konsekvens heraf,indregnes avancen i efterfølgende regn-skabsår. Beløb under Langfristede gælds-forpligtelser indregnes i resultatopgørelseni regnskabsår, der begynder senere end 12måneder efter balancedagen.Periodeafgrænsningsposter indregnet underKortfristende gældsforpligtelser omfattermodtagne betalinger vedrørende indtægter iefterfølgende år.

Pengestrømsopgørelsen viser DRs penge-strømme for året opdelt på drifts-, inve-sterings- og finansieringsaktivitet, åretsforskydning i likvider samt DRs likvider vedårets begyndelse og slutning.Pengestrøm fra driftsaktivitetPengestrømme fra driftsaktiviteten opgøressom resultatet reguleret for ikke-kontanteresultatposter som af- og nedskrivninger,ændringer i driftskapitalen, renteindbe-talinger og -udbetalinger samt hensatteforpligtelser.Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiverminus kortfristede gældsforpligtelser, dogeksklusive de poster, der indgår i likvidebeholdninger.Der er korrigeret for den del af langfristedegældsforpligtelser og periodeafgrænsnings-poster, der forfalder indenfor 12 måneder fraudgangen af regnskabsåret.

LicensindtægterAndre indtægterIndtægter i altProduktionsomkostninger, rettigheder mv.Andre eksterne omkostningerPersonaleomkostningerOmkostninger i altResultat før af- og nedskrivninger (EBITDA)Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiverResultat før finansielle poster (EBIT)Indtægter af kapitalandele i associerede virksomhederAndre finansielle indtægterØvrige finansielle omkostningerÅrets resultatResultatdisponeringÅrets resultat foreslås fordelt således:Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metodeOverført resultat

Edb-softwareEdb-software under udviklingImmaterielle anlægsaktiverGrunde og bygningerSendenetTekniske anlægAndre anlæg, driftsmateriel og inventarMaterielle anlægsaktiver under udførelseMaterielle anlægsaktiverKapitalandele i associerede virksomhederAndre tilgodehavenderFinansielle anlægsaktiverANLÆGSAKTIVERProgramlager mv.Forudbetalinger vedrørende programlager mv.VarebeholdningerTilgodehavender fra licensTilgodehavender fra salg og tjenesteydelserTilgodehavender hos associerede virksomhederAndre tilgodehavenderPeriodeafgrænsningsposterTilgodehavenderLikvide beholdningerOMSÆTNINGSAKTIVERAKTIVER I ALT

Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metodeØvrige reserverOverført resultatEGENKAPITALHensættelse til pension og lignende forpligtelserAndre hensatte forpligtelserHENSATTE FORPLIGTELSERKreditinstitutioner og pensionslånPeriodeafgrænsningsposterLangfristede gældsforpligtelserKreditinstitutioner og pensionslånModtagne forudbetalinger fra licensLeverandører af varer og tjenesteydelserGæld til associerede virksomhederØvrig anden gældOverskydende licensPeriodeafgrænsningsposterKortfristede gældsforpligtelserGÆLDSFORPLIGTELSERPASSIVER I ALT1516

Køb af immaterielle anlægsaktiverKøb af materielle anlægsaktiverKøb af finansielle anlægsaktiverUdlodning af overskud i associeret virksomhedSalg af materielle anlægsaktiverPengestrømme fra investeringsaktivitetProvenu ved lånoptagelseAfdrag på lånPengestrømme fra finansieringsaktivitetÅRETS PENGESTRØMMELikvide beholdninger pr. 1. januarLIKVIDE BEHOLDNINGER 31. DECEMBER 2012Beholdningen kan specificeres således:Likvide beholdninger (kontantbeholdninger og bankindeståender)I altDR har løbende en kassekredit på 400 mio. kr. (for 201 1 : 400 mio. kr.) til rådighed.

2012I/S DIGI-TV, KøbenhavnEjerandelVirksomhedens egenkapital pr. 31. decemberVirksomhedens gældsforpligtelse pr. 31. decemberVirksomhedens resultat for perioden 1. januar - 31. decemberVærdi i dRs regnskab pr. 31. decemberda dR ikke har bestemmende indflydelse i I/S dIGI-TV jf. interessent-skabskontrakten, er denne ikke optaget som tilknyttet virksomhed.Ritzaus Bureau af 2012 A/S, KøbenhavnEjerandelVirksomhedens egenkapital pr. 31. decemberVirksomhedens gældsforpligtelse pr. 31. decemberVirksomhedens resultat for perioden 1. januar - 31. decemberVærdi i dRs regnskab pr. 31. december67%128,934,014,485,9

KassekreditfaciliteterØvrige kreditinstitutionerKreditinstitutionerInden for 1 årMellem 1 og 5 årEfter 5 årKreditinstitutionerAf lån hos øvrige kreditinstitutioner på 4.895,0 mio. kr. (2011: 5.027,3 mio. kr.)er der stillet statsgaranti for 910,6 mio. kr. (2011: 938,0 mio. kr.).2 lån på i alt 1.295,6 mio. kr. er optaget i NOK. dR har indgået swap-aftaler til dKK,der udløber i hhv. 2018 og 2026. Øvrige lån er optaget i dKK og fastforrentede.Af kreditinstitutioner 4.895,0 mio. kr. vedr. finansiel leasing (minimumsbetalinger):Inden for 1 årMellem 1 og 5 årEfter 5 årI alt

Finansielle leasingforpligtelserdR har 2004/2005 indgået finansielle leasingaf-taler over 15 år vedr. udstyr til dAB-sendenettetog i 2006 over 5 år vedr. kontorinventar. Bådesendenettet og kontorinventar er indregnet sommaterielle leasingaktiver (Note 10), mens denkapitaliserede restleasingforpligtelse er indregnetsom gældsforpligtelse til kreditinstitutioner (Note17). den årlige leasingydelse udgør ca. 5,4 mio. kr.(2011: 12,9 mio. kr.)KøbsforpligtelserdR har indgået aftaler om køb af sportsrettighe-der for i alt 175,8 mio. kr. (for 2011: 97,1 mio. kr.) ogaftaler om køb af øvrige filmrettigheder for i alt135,3 mio. kr. (for 2011: 133,1 mio. kr.).dR har indgået aftaler om køb af licenser, ser-viceabonnementer mv. for i alt 933,8 mio. kr. (for2011: 1.028,8 mio. kr.). dR er derudover lovmæssigtforpligtet til at betale til Pressenævnet.Sikkerhedsstillelserder er båndlagt 7,4 mio. kr. (for 2011: 56,2 mio. kr.)af dRs likvide beholdninger vedrørende Nordvisi-onsfonden, som kun kan frigives af bestyrelsen forNordvisionsfonden.dR har stillet bankgarantier for i alt kr. 28,0 mio.(for 2011: 0,0 mio. kr.) over for tredjemand.Interessenterne i I/S dIGI-TV hæfter direkte ogsolidarisk over for tredjemand for de forpligtelser,der påhviler interessentskabet. I Note 11 er gælds-forpligtelser pr. 31. december 2012 anført.dR har stillet sikkerhed for dR Idræts opfyldelseaf betalingsforpligtelse overfor tredjemand påindtil 0,0 mio. kr. (for 2011: 0,9 mio. kr.).Verserende retssagerdR er part i verserende retssager, hovedsageligtvedrørende ophavsret og andre krænkelser i for-bindelse med radio- og tv-udsendelser samt byg-geriet i dR Byen. der er i årsregnskabet foretagethensættelser til de sager, ledelsen vurderer har enøkonomisk risiko for dR.Øvrige eventualforpligtelserdR har i 2003 indgået en aftale med KøbenhavnsKommune om aflysning af tilbagekøbsret til såvelTV-Byen som Radiohuset mod tinglysning af enkøberet til dRs ejendom i Ørestad. Køberettengiver Københavns Kommune ret til at erhvervedRs ejendomme (grunde og bygninger) i Ørestad i2073 til en købesum, svarende til summen af denoprindelige købesum på 228 mio. kr. og en andel

af forskelsværdien mellem oprindelig købesum ogaktuel offentlig vurdering. Andel af forskelsværdifastsættes endeligt, når grundene er bebygget ogendelig offentlig vurdering foreligger.dR har meddelt Århus Kommune option til attilbagekøbe ejendom i Århus, første gang i 2067.Tilbagekøbsretten kan gøres gældende såfremtejendommen til sin tid ikke anvendes af dR elleranden offentlig myndighed. Salgsprisen skal daopgøres til købspris for grunden med tillæg afvurderet markedsværdi for bygninger.I henhold til public service-kontrakten med kultur-ministeren har dR pligt til at støtte dansk film-produktion med 240 mio. kr. i perioden 2011-2014,eller gennemsnitligt 60 mio. kr. årligt. Heraf skal42,4 mio. kr. vedrøre spillefilm, 10,6 mio. kr. kort- ogdokumentarfilm og 7,0 mio. kr. til talentudvikling-ordningen. dR samlede støttebeløb til disse formålhar i 2012 udgjort 58,6 mio. kr. (2011: 43,8 mio. kr.).I tillæg til ovenstående er dR forpligtet til atudlægge dele af produktionen til uafhængigeproducenter. denne udlægning er fastsat til 175mio. kr. i 2011, 200 mio. kr. i 2012, 225 mio. kr. i 2013samt 250 mio. kr. i 2014. Af hensyn til dRs planlæg-ning kan der accepteres udsving de enkelte år, dogsåledes at den samlede udlægning i kontraktpe-rioden svarer til udlægningskravet. dRs eksterneudlægning har i 2012 udgjort 290 mio. kr. (2011: 217mio. kr.).

Delregnskab for Public service-virksomhed og Anden virksomhed 2012MIO.KR .Public service-Andenvirksomhed virksomhedRESULTATOPGØRELSELicensindtægterAndre indtægterIndtægter i altProduktionsomkostninger, rettigheder mv.Andre eksterne omkostningerPersonaleomkostningerOverheadOmkostninger i altResultat før af- og nedskrivninger (EBITDA)Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiverResultat før finansielle poster (EBIT)Indtægter af kapitalandele i associerede virksomhederAndre finansielle indtægterØvrige finansielle omkostningerResultat før overførsel25 pct. af årets overskud i Anden Virksomhedoverføres til Public service-virksomhedenÅrets resultat 2012Årets resultat 20113.569,9313,23.883,11.044,8502,41.822,7-8,83.361,1522,0428,593,56,0238,4296,441,50,077,377,316,39,635,58,870,27,10,07,14,80,40,012,3

Delregnskab for Public service-virksomhed og Anden virksomhed 2012MIO.KR .Public service-Andenvirksomhed virksomhedBALANCE 31. DECEMBER 2012AktiverImmaterielle og materielle anlægsaktiverKapitalandele i associerede virksomhederAndre tilgodehavdenderAnlægsaktiverVarebeholdningerTilgodehavender fra licensTilgodehavender fra salg og tjenesteydelserTilgodehavender hos associerede virksomhederAndre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposterMellemregning Public Service-virksomhedLikvide beholdningerOmsætningsaktiverAktiver i altPassiverReserverKapitalindskudOverført resultatEgenkapitalHensatte forpligtelserKreditinstitutionerLangfristede periodeafgrænsningsposterModtagne forudbetalinger fra licensLeverandører af varer og tjenesteydelserGæld til associerede virksomhederOverskydende licensAnden gæld og periodeafgrænsningsposterGældsforpligtelserPassiver i alt

DR er en selvstændig offentlig institution.Rammerne for DRs virksomhed fastsættesi lov om radio- og fjernsynsvirksomhedog tilhørende bekendtgørelser, herunderbekendtgørelse om vedtægt for DR, samti public service-kontrakten mellem DR ogkulturministeren. DRs virksomhed finan-sieres gennem DRs andel af licensafgifternesamt gennem indtægter ved salg af pro-grammer og andre ydelser. DR skal udøvepublic service-virksomhed over for helebefolkningen efter principperne i radio- ogtv-lovgivningen og i henhold til kravenei public service-kontrakten. I dette afsnitbeskrives den formelle ledelsesstruktur iDR, og der gives en præsentation af DRsbestyrelse og direktion samt en oversigt overDRs organisation.BestyrelsenDRs bestyrelse er DRs øverste ledelse.Det vil i praksis sige, at det er bestyrelsen,der har ansvaret for, at DR overholder dekrav, som lovgivningen stiller, og for atpublic service-kontrakten overholdes. Deter således bestyrelsen, som har det over-ordnede ansvar for programmerne, og somgodkender den strategiske retning for DR, ogsom kontrollerer at retningen følges. Det erogså bestyrelsen, der ansætter og afskedigergeneraldirektøren og de øvrige medlemmeraf DRs direktion.Bestyrelsen består af 11 medlemmer, sombeskikkes af Kulturministeren for en periode

på fire år. Kulturministeren udpeger tremedlemmer af bestyrelsen, heriblandt for-manden. Folketinget udpeger seks medlem-mer, og DRs medarbejdere to medlemmer.Kulturministeren udpeger næstformandenblandt de medlemmer, der er udpeget afFolketinget. Det tilstræbes, at bestyrelsensammensættes, så den repræsenterermediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig ogerhvervsmæssig indsigt.BestyrelsesmøderGeneraldirektøren indkalder efter formandensbemyndigelse til bestyrelsesmøder, der holdesca. 9 gange årligt, herunder et strategimødeaf to dages varighed. Bestyrelsens møderledes af formanden og ved dennes forfaldaf næstformanden. Det er formanden, somtegner bestyrelsen, og det er alene formanden,der udtaler sig på bestyrelsens vegne.Generaldirektøren deltager i bestyrelsesmø-derne og har ret til at deltage i forhandlin-gerne. Direktøren for økonomi, teknologi ogmedieproduktion deltager normalt i besty-relsesmøderne, mens den øvrige direktiondeltager, når bestyrelsen behandler forhold,der er relevant for deres virksomhed. Direk-tionens deltagelse aftales mellem formandenog generaldirektøren.Rigsrevisionen og Intern Revision deltageri bestyrelsesmøder under behandlingen afregnskaber mv., der påtegnes af Rigsrevisio-nen. Herudover kan øvrige medarbejdere i

DR deltage efter aftale mellem formanden oggeneraldirektøren.Efter bestyrelsesmøderne sørger general-direktøren for – efter formandens bemyn-digelse – at der udarbejdes et beslutnings-referat fra bestyrelsesmøderne. Referatetudsendes til bestyrelsesmedlemmerne oggodkendes med eventuelle korrektioner pådet efterfølgende bestyrelsesmøde.DirektionenDRs generaldirektør har det dagligeprogramansvar og er ansvarlig i forholdtil medieansvarsloven. Direktionen bestårforuden generaldirektøren af en direktørfor økonomi, teknologi og medieproduktion,en mediedirektør, tre indholdsdirektørermed ansvar for områderne DR Nyheder,DR Danmark og DR Kultur.Udover det daglige programansvar hargeneraldirektøren sammen med den øvrigedirektion ansvaret for DRs langsigtedestrategier, DRs årlige programplaner, DRsproduktion samt den daglige administration,herunder den økonomiske og personalemæs-sige ledelse af DR. Herudover er det direk-tionens ansvar at kontrollere opfyldelsen afhandlingsplaner for organisationen.Direktionen mødes en gang ugentligt. Tildirektionen er desuden tilknyttet to direk-tører, som udpeges af generaldirektøren:Direktøren for DR jura politik strategi ogdirektøren for DR Kommunikation og HR.

Michael ChristiansenBestyrelsesmedlem og formand for DRsbestyrelse siden november 2008. Efterfærdiggørelse af jurastudiet ved KøbenhavnsUniversitet ansat i Justitsministeriet 1970-1988 sluttende som afdelingschef. Departe-mentschef i Forsvarsministeriet 1988-1992.Chef for Det Kongelige Teater 1992-2008.Lektor ved Københavns Universitet i straf-feret 1971-1983. Michael Christiansen erformand for Århus Universitet, formand forDanske Universiteter, formand for DanskRetursystem A/S, formand for RegeringensLønkommission, formand for Schmidt,Hammer & Lassen Architects, formand forJazzhus Montmartre, formand for Cafétea-tret, formand for Naturama og BlackboxTeatret. Endvidere formand for Lead Agencya/s, Kraft&Partnere a/s samt medlem afKMD a/s, Danish Fashion Institute samtbestyrelsesmedlem af den Norske Operanog Kungliga Operan i Stockholm. Tidligeremedlem af og formand for bl.a. Sund & BæltHolding A/S og J. Lauritzen Holding A/S.

Ole HyltoftBestyrelsesmedlem siden januar 2007 ognæstformand siden 2009. Forfatter, cand.mag., har udgivet ca. 25 romaner, digt- ognovellesamlinger og erindringer. Blandtværkerne kan nævnes dobbeltromanen ”Debefriede” og ”De besejrede”, de satiriskespændingsromaner ”Byggekongen” og ”Kul-turpaven” samt de historiske romaner fraKøbenhavn i 1900-tallet, ”Københavnerpi-gen og kongemaleren”, ”Københavnerpigenunder besættelsen” og trilogiens tredje bind,”Københavnerpigen og Journalisten”, somnetop er udkommet.Ole Hyltoft er en flittig aviskronikør, både omlitterære, poetiske og kulturpolitiske emner.Ole Hyltoft har taget initiativet til rejsningenaf kunstmuseet Arken og Svend Wiig Hansen-skulpturen på Gl. Strand til minde om landetsførste kulturminister, Jul. Bomholt.

Torben Dalby LarsenBestyrelsesmedlem siden januar 2007.Fungerende formand fra juni 2008 tilnovember 2008. Chefredaktør for DagbladetRingsted-Køge-Roskilde fra 1985, for Frede-riksborg Amts Avis fra 1992, for SjællandskeNæstved-Slagelse fra 2012 og for Nordvest-nyt Holbæk-Kalundborg fra 2013, tilligeadm. direktør fra 1986 for UdgiverselskabetDagbladet A/S, der i dag hedder SjællandskeMedier A/S . Siden 1983 bestyrelsesmedlemog formand i en række presseorganisationer,heriblandt Danske Dagblades Forening,Ritzaus Bureau, Pressens Fællesindkøbog Dagbladenes Bureau. Er formand forDansk Arbejdsgiverforening samt medlemaf bestyrelserne for PFA Pension, ATP ogLønmodtagernes Garantifond.

Finn PoulsenMedlem af bestyrelsen siden september2008. Koncerndirektør i Bestseller A/S fra1985-2001. Fra 2001 medejer og adm. dir.i Bestseller Retail Europe. 1. næstformandi Det Konservative Folkeparti. Bestyrelses-formand for Bestseller Retail i en rækkelande, Retailselskabet af 1. juni 2000, DenJyske Cobrasamling A/S, Carl-HenningPedersen & Else Alfelts Museum, Fideikom-mis til etablering af International Institutfor Cobraforskning, Fontana Estate i bådeTyskland og Danmark. Desuden medlem afbestyrelsen i Bestsellers moderselskab Best-seller A/S samt en række andre bestyrelser,bl.a Kommanditselskabet 2H.

John WagnerBestyrelsesmedlem siden januar 2011. Adm.direktør for De Samvirkende Købmændsiden 1995, direktør for Arbejdsløshedskas-sen for Selvstændige Erhvervsdrivende1992-1995 og generalsekretær for Detkonservative Folkeparti 1988-1992.Tidligere uddannet på Danmarks Journa-listhøjskole 1979, politisk medarbejder påMorgenavisen Jyllands-Posten 1979-1984 ogWeekendavisen Berlingske Aften 1984-1985,politisk redaktør på Børsens Nyhedsmagasin1985-1986, debatredaktør og politisk kom-mentator på Berlingske Tidende 1986-1988.Medlem af bestyrelsen for Formula HoldingA/S, Fonden af 1. oktober 1959, DanskDetail-forum, Dansk MarketingsforskningsPris og Dansk Erhvervs handelsudvalg.

Gitte RabølDirektør for DR Medier fra maj 2011 medansvar for den strategiske retning for tv,radio, web og mobil samt al markedsfø-ring og programpræsentation. DR Medierer garant for modigt og markant publicservice-indhold, der afspejler og bidragertil samfundsudviklingen ved bl.a. at være itiden og sætte værdier til debat. Tidligereansættelse: Direktør i DR Oplysning,Gitte Rabøl har desuden været ansat påbl.a. Tv-avisen, i Dokumentargruppen,redaktør i Chefredaktionen og Chef for DR2.Herudover TV2-Lorry (redaktionschef), Detfri Aktuelt og flere perioder som freelancejournalist og selvstændig rådgiver.

Morten HesseldahlKulturdirektør i DR fra februar 2010med ansvar for drama, musik, litteraturog kunst, herunder også driften og udvik-lingen af Koncerthuset og DRs ensembler.Desuden også historie, tro, videnskab,DR Ung og P3.Tidligere ansættelser: Forlagsredaktør påGyldendal fra 1990, forlagschef og direktørpå Høst & Søn og Hans Reitzels Forlag fra1997, administrerende direktør for BonnierForlagene fra 2002 og administrerendedirektør på Dagbladet Information fra2007. Fra 2005-2009 bestyrelsesformandfor Det Danske Filminstitut. Forfatter tilen række romaner. Senest ”En tid til at dø”(Modtryk, 2013).

Ulrik HaagerupDirektør for DR Nyheder fra 1. januar 2010med ansvar for DRs landsdækkende nyheds-produktion på f.eks. TV Avisen, Radioavisen,DR2, dr.dk, mobile platforme samt nyheds-magasiner. Fra 2007 divisionschef i DRNyheder. Fra 2003-2007: Chefredaktør påNORDJYSKE Medier, 2002-2003: Konsu-lent i Haagerup Consulting med interna-tionalt fokus på medieledelse, strategi ogflermedialitet. 1994-2002: Journalistiskchefredaktør for Morgenavisen Jyllands-Posten. 1992-1994: Ledende redaktionschefpå Morgenavisen Jyllands-Posten. 1986-1991: Undersøgende journalist og reporterpå Morgenavisen Jyllands-Posten. Tidligereformand for Journalistuddannelsen påSyddansk Universitet, modtager af CavlingPrisen 1990. Forfatter til bogen ”En GodIdé – fik du den?” (2005) og ”En konstruktivnyhed” (2012).