Revideret grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om

Kommissionens grønbog – Forberedelse på en fuldt ud konvergeret

audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier

Notatet oversendes efter fremsendelse til Folketingets Europaudvalg til

Folketingets Kulturudvalg.

KOM (2013) 231

1. Resumé

Den 24. april 2013 offentliggjorde Kommissionen grønbogen ”Forberedelse på en fuldt udkonvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier”.Afsættet for grønbogen er, at medier såsom fjernsynsforetagender, der udøver program-virksomhed, og internettet i stigende grad konvergerer. Med grønbogen ønskerKommissionen at lægge op til en bred offentlig debat på europæisk niveau omimplikationerne af udviklingen af det audiovisuelle medielandskab, idet der er adgangtil at afgive høringssvar til de spørgsmål, der rejses i grønbogen, frem til slutningen afaugust 2013.Formålet med den offentlige høring over de rejste spørgsmål er at klargøre, hvilkenbetydning konvergens i den audiovisuelle sektor har for bl.a. europæisk økonomiskvækst, nye forretningsmodeller, mediepluralisme, kulturel mangfoldighed ogforbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af børn.Høringen over grønbogen vil kunne danne grundlag for kommende drøftelser af muligepolitiske reaktioner, herunder evt. tiltag af reguleringsmæssig karakter. Grønbogen harikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

2. Baggrund

Kommissionen har den 24. april 2013 sendt grønbogen ”Forberedelse på en fuldt udkonvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” i en bred høring tilmedlemslandene og andre relevante interessenter med frist til at afgive bemærkningerden 31. august 2013. Grønbogen er oversendt til Rådet den 2. maj 2013 i dansksprogversion.Grønbogens fokusområde er den stigende konvergens mellem medietjenester, herunderkonvergensen mellem traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester, der i dag erunderlagt en EU-minimumsregulering i form af direktivet om audiovisuellemedietjenester (AVMS-direktivet) fra 20101. Direktivet fastsætter blandt andetminimumsregler om reklamer, fremme af europæiske audiovisuelle produktioner ogbeskyttelse af mindreårige.1

Grønbogen omhandler ikke ophavsretlige spørgsmål, idet Kommissionen henviser tilgrønbogen om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU fra 20112, som havde tilformål at afdække muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre marked, og tilmeddelelsen om indhold på det digitale indre marked3om en moderneophavsretsramme.

3. Formål og indhold

Formålet med grønbogen er at lancere en bred, offentlig debat om konsekvenserne afudviklingen af det audiovisuelle medielandskab – herunder særligt i lyset afden stigende konvergens mellem traditionelle tv-tjenester og internettet, og mådenhvorpå sådanne tjenester bliver leveret og forbrugt.Kommissionens vision er – i lyset af den teknologiske udvikling og konvergensen – atsikre adgang til mest muligt forskelligt europæisk indhold, der er gjort lovligttilgængeligt, for alle europæere og det bredeste udvalg af tilbud i høj kvalitet.Grønbogen, som er inddelt i fire afsnit, indledes med et afsnit, der beskriver denteknologiske udvikling og tilstandene i Europa, herunder hvilke retlige instrumenter,konvergensen vil kunne få indflydelse på. Kommissionen peger på behovet for, at derfortsat skabes nye forretningsmodeller og former for indhold og for, at der sikres retterammevilkår og overvejes mulige politiske reaktioner.Herefter følger to afsnit, der gennemgår og perspektiverer en række udvalgte emner.Hvert afsnit afsluttes med en række specifikke spørgsmål. Kommissionen ønsker atomdanne visionen om konvergens på det europæiske marked til økonomisk vækst ogforretningsinnovation i Europa, hvilket behandles i grønbogens afsnit 2. I øvrigt ønskerKommissionen at få klarlagt, hvad konsekvenserne af konvergensen er for værdier sommediepluralisme, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse, herundermindreårige, hvilket behandles i grønbogens afsnit 3.I afsnit fire opfordrer Kommissionen interessenter til at deltage i debatten – herunderved at besvare de stillede spørgsmål.De emner der behandles er:A. Vækst og innovationDet fremgår af grønbogen, at forbruget af audiovisuelt indhold bliver mere og mereonline-baseret, samt at udviklingen skaber større efterspørgsel på båndbredde,innovativt udstyr, og for at der skabes nye måder at producere og tilbyde indhold påsamt flere platforme, hvorpå indholdet kan formidles mv. Nedenfor oplistes de fireelementer, der ifølge Kommissionen er afgørende faktorer for, at potentialet kan udfoldesig.

I. MarkedsforholdKommissionen peger på, at EU er kendetegnet ved kulturel og sproglig mangfoldighed,hvilket er en konkurrencemæssig fordel på det globale marked. Kommissionen påpeger,at der er potentiale til, at nye aktører kan tilbyde audiovisuelt onlineindhold udengeografiske adgangsrestriktioner til millioner af internetbrugere i EU og udfordre detraditionelle spillere. Ifølge grønbogen oplever europæiske forbrugere i dag et begrænsetudvalg og hindret adgang pga. geografiske begrænsninger, men teknologien vil ifølgeKommissionen medvirke til at løse disse udfordringer.I grønbogen oplyser Kommissionen, at der er stor konkurrence om forbrugernesopmærksomhed, hvilket har medført et øget udbud af indhold. Kommissionen oplyser,at særligt sportsbegivenheder genererer stor efterspørgsel og høje indtægter, og at dertypisk vil være eksklusivaftaler mellem platformsoperatører og indholdsudbydere,hvilket kan udgøre en barriere for nye markedsaktører. I den forbindelse henvises igrønbogen til EU’s konkurrenceregler. Samtidig peger Kommissionen på, atlovgivningen skal tænkes sammen med muligheden for at sikre et hurtigt og effektivtmarked i en konvergeret medieverden.Kommissionen oplyser, at der i forbindelse med finansieringen af public service-fjernsynsforetagender tillige er konkurrencerelaterede elementer, idet aktiviteterneudvides til også at omfatte apps og hjemmesider. I relation hertil henviserKommissionen til dens meddelelse om anvendelse af statsstøttereglerne på publicservice-radio og -fjernsynsvirksomhed4og til public service-værditestordningen.Kommissionen stiller blandt andet spørgsmål om, hvilke faktorer der spiller ind iforhold til at etablere sig på det europæiske marked, om det er nødvendigt med andenregulering end de eksisterende konkurrenceregler, samt om der er forhindringer, derkræver regulering, når det gælder adgang til platforme.II. FinansieringsmodellerI grønbogen oplyser Kommissionen, at konvergensen, ændringer i forbrugeradfærdensamt nye forretningsmodeller har indflydelse på finansieringsmodellerne foraudiovisuel produktion. Kommissionen henviser til, at medlemsstaterne har udvikletforskellige måder, hvorpå europæiske programmer kan fremmes. Desuden henvises tilAVMS-direktivets obligatoriske procentsatser for, hvor mange europæiske programmer,og hvor mange uafhængige programmer, europæiske fjernsynsforetagender skal sende.Det følger af direktivet, at der er forskellige regler for hhv. lineære og ikke-lineæreaudiovisuelle medietjenester, idet forpligtelserne for de ikke-lineære er formuleret merefleksibelt.Kommissionen stiller spørgsmål om, hvorvidt de nuværende krav i AVMS-direktivet erden bedste måde til at fremme europæiske programmer, samt hvordan konvergensen ogden ændrede forbrugeradfærd påvirker indholdsfinansieringssystemet, herunderhvordan nye aktører bidrager i den nye finansieringsværdikæde.

III. Interoperabilitet inden for internetforbundet TVI grønbogen peges på, at internetforbundne tv-apparater og -tjenester er afhængige afen række standarder, og at konvergensen medfører øget behov for overvejelser om,hvilken tilgang til standardisering der bør følges. Tv-apparater i en medlemsstat kanifølge grønbogen ikke altid tilpasses, så det kan modtage indhold fra en andenmedlemsstat mv.Kommissionen spørger, om det er nødvendigt, at EU griber ind for at overvindefragmentering og for at sikre interoperabilitet på tværs af grænser, og om der er behovfor at udvikle nye eller opdaterede standarder mv.IV. Infrastruktur og frekvenserKommissionen oplyser, at udviklingen i forbrugeradfærden mv. – f.eks. øget streamingaf audiovisuelt indhold med høj opløsning – medfører behov for øget båndbredde.Kommissionen henviser i den forbindelse til sin politik om fremme af udviklingen afbredbånd i meddelelsen om en digital dagsorden for Europa fra 20105og til sit forslag tilforordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten6, hvor Kommissionen harforeslået, at målrettede investeringer i infrastruktur på EU-plan fremmes.I grønbogen henvises i øvrigt til den omfordeling af frekvensressourcer, der skete vedslukket for den analoge signaltransmission (800 MHz-båndet), for at udviklebredbåndsadgang i yderregionerne. Der henvises derudover tilradiofrekvenspolitikprogrammet7, hvor Kommissionen satte et frekvensmål på 1200MHz, idet frekvensressourcer ifølge Kommissionen kan lette jord- og satellitbaseretlevering af audiovisuelt indhold og den interaktive funktionalitet, der er nødvendig forat levere indhold og supplerende tjenesteydelser.Kommissionen stiller blandt andet spørgsmål om, hvor relevante forskellene er mellemde platforme, der leverer indhold, i forhold til forbrugernes erfaringer og hensynet tiloffentlighedens interesser. Der spørges tillige til, hvilke modeller fsva. allokering ogdeling af frekvenser der kan fremme udviklingsmulighederne for tv-spredning, mobiltbredbånd mv., der benytter samme frekvensbånd.B. VærdierNedenfor oplistes en række værdier, der ifølge Kommissionen understøtter reguleringenaf audiovisuelle medietjenester i Europa.I. Lovgivningsmæssige rammerDet følger af grønbogen, at der er en række EU-minimumsregler om reklame,beskyttelse af mindreårige og fremme af europæiske audiovisuelle programmer.Forskellen på reguleringen af hhv. lineære tjenester og ikke-lineære (on demand-)tjenester i AVMS-direktivet skyldes ifølge grønbogen den høje grad af brugerkontrol ion demand-tjenester, der på visse områder har medført en mindre streng regulering.

I grønbogen peges på, at lineære og ikke-lineære tjenester fremover i højere grad vilkonkurrere om den samme sendeflade og indhold mv., og at forskellen mellemtjenesterne vil blive mere og mere udvisket for brugerne. Kommissionen lægger op til,at det bør overvejes, om ændringerne af grænsefladerne bør give anledning tiljusteringer af reglerne i AVMS-direktivet samt i EU-direktiverne om e-handel8,databeskyttelse9, forbrugerbeskyttelse10eller regelsættet for elektroniskkommunikation11mv.Kommissionen peger på, at selvregulering kan være et supplement til lovgivning, oghenviser i den forbindelse til Kommissionens initiativ om et adfærdskodeks forselvregulerings- og samreguleringsordninger12.Det oplyses videre i grønbogen, at mediekendskab, dvs. evnen til at få adgang tilmedier, at forstå og forholde sig kritisk til medieindhold mv., er nødvendigt for alle –uanset alder mv. Kommissionen henviser i den forbindelse til AVMS-direktivet, til sinmeddelelse om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i detdigitale miljø13fra 2007 og til de offentlige høringer om mediefrihed og mediepluralisme,der løber frem til den 14. juni 2013. Høringerne formaliserer en debat, der startede meden række anbefalinger fra en uafhængig ekspertgruppe for mediefrihed og pluralismenedsat af Kommissionen.Kommissionen spørger til, om der tegn på markedsfordrejning pga. de lovgivnings-mæssige forskelle mellem lineære og ikke-lineære tjenester, samt til hvordan det i givetfald skal håndteres. Videre spørger Kommissionen, om der er behov for justeringer afAVMS-direktivet samt til mulige områder for selv- og samregulering. Endelig spørgestil, hvilke initiativer der kan bidrage til at forbedre mediekendskabsniveauet i EU.II. Mediefrihed og -pluralismeDet nævnes i grønbogen, at princippet om mediefrihed og -pluralisme følger af såvelEU’s charter om grundlæggende rettigheder, samt at AVMS-direktivet ogkonkurrencereglerne bidrager til at understøtte mediepluralisme. Det oplysesendvidere, at internettet medfører, at borgerne har adgang til store mængderinformation, og at den øgede mængde af filtermekanismer, herunder personaliseredesøgeresultater, giver borgerne mulighed for at navigere mere effektivt på nettet.Samtidig mindsker det ifølge grønbogen mediernes rolle som redaktører i det offentligerum, ligesom det kan påvirke brugernes valg f.eks. af medietilbud.Ifølge grønbogen vil der kunne pålægges operatører must carry-forpligtelser, når detgælder udsendelse af visse kanaler til offentligheden, hvis der er tale om indhold, der ernødvendigt for at opfylde målsætninger i almenhedens interesse. Videre følger det, atder vil kunne udpeges digitale tv-tjenester, hvortil der sikres adgang, ligesom nationale

Direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel.Direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om friudveksling af sådanne oplysninger.10Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis og direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder.11F.eks. artikel 31 i forsyningspligtdirektivet 2002/22/EF som ændret ved direktivet om borgernes rettigheder 2009/136/EF,radiofrekvenspolitikprogrammet KOM (2010) 471, og artikel 6 i adgangsdirektivet 2002/19/EF som ændret ved 2009/140/EF.12KOM (2011) 68113KOM (2007) 83389

tilsynsmyndigheder kan pålægge operatørerne forpligtelser om elektroniskeprogramoversigter mv.Kommissionen spørger, om muligheden for f.eks. filtreringsmekanismer skal væregenstand for et offentligt indgreb på EU-niveau. Videre stilles spørgsmålet, om hvadanvendelsesområdet for eksisterende regler om adgang og forsyningspligt bør være,samt om der er særligt behov for at sikre tilgængelighed og let adgang til indhold afalmen interesse i en konvergeret medieverden.III. Kommerciel kommunikationI grønbogen oplistes forskellene på reguleringen af reklamer for hhv. lineære tjenesterog ikke-lineære tjenester i AVMS-direktivet. De kvalitative krav, f.eks. til produkter ogreklamer rettet mod mindreårige, er ens, mens de kvantitative krav, f.eks. krav tilsendetidslængde, kun gælder lineære tjenester.Kommissionen peger på, at f.eks. såkaldt reklame-overlay, dvs. visuelle elementer derkommer frem på skærmen i løbet af en udsendelse, og skjult reklame på nettet kanvære en udfordring. Videre påpeger Kommissionen, at udbud af individuelt tilpassetindhold på visse områder er positivt, men at det samtidigt udgør en udfordring forbeskyttelsen af personoplysninger.I grønbogen spørger Kommissionen blandt andet, om de nuværende reklameregler iAVMS-direktivet fortsat er nødvendige, samt hvilke retlige instrumenter der er bedstegnede til at håndtere hurtigt skiftende reklameteknikker. Desuden spørges til, om derer yderligere mulighed for selv- og samregulering – i tillæg til de allerede eksisterendesystemer f.eks. for adfærdsbetinget onlinereklame – samt til hvilken instans der skalvurdere, hvorvidt reklame-overlay og andre nye reklameteknikker på skærmen eracceptable.IV. Beskyttelse af mindreårigeDet fremgår af grønbogen, at den nuværende lineære lovgivningsmæssige ordning ombørns adgang til indhold udfordres af de store mængder indhold, der udsendes fraforskellige platforme mv., ligesom der er udfordringer i forhold til aldersverifikation mv.og i forhold til at afgøre, hvortil klager skal rettes.I grønbogen henvises desuden til Kommissionens meddelelse om en europæisk strategifor et bedre internet for børn fra 201214. Kommissionen taler for, at der skal udviklesmere kvalitetsindhold for børn, og at børnene også bør beskyttes, når de går påinternettet. I grønbogen nævnes brancheinitiativer inden for f.eks. anmeldelses-værktøjer, alderssvarende indstillinger til beskyttelse af personoplysninger,indholdsklassifikation, forældrekontrol og fjernelse af materiale om misbrug af børn.Kommissionen spørger, om AVMS-direktivets bestemmelser fsva. beskyttelse afmindreårige skal tilpasses. Videre spørges til, hvordan der gøres yderligere opmærksompå forældrekontrolværktøjer og klageprocesser, samt til hvilke foranstaltninger der erpassende fsva. aldersverificering, klagehåndtering mv.14

V. Tilgængelighed for personer med handicapAf grønbogen følger, at teknologien i højere grad end tidligere giver muligheder forpersoner med handicap, men hvis der ikke produceres tilgængeligt indhold, såsomundertekster, tegnsprog og synstolkning, vil disse muligheder gå tabt. AVMS-direktivetforpligter medlemsstaterne til at opfordre til, at medietjenesteydelser gøres tilgængeligefor personer med handicap. Kommissionen oplyser, at det varierer meget framedlemsstat til medlemsstat, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af dennebestemmelse.Af grønbogen følger, at Kommissionen har præsenteret et forslag til direktiv omwebtilgængelighed15, og at Kommissionen forventer, at der bliver vedtaget en europæiskstandard, der omfatter alle audiovisuelle tilgængelighedsspørgsmål i slutningen af2013.Kommissionen spørger, om der er behov for en yderligere standardiseringsindsats, samthvilke instrumenter der kan fremme investeringer i tjenesteydelser for personer medhandicap.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om grønbogen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

De danske regler om traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester er reguleret ilov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011,som ændret ved lov nr. 513 af 27. maj 2013, samt tilhørende bekendtgørelser.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenserGrønbogen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserGrønbogen har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetGrønbogen har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.BeskyttelsesniveauetGrønbogen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt i bred offentlig høring til følgende organisationer mv. medhøringsfrist den 7. juni 2013 til brug for regeringens udarbejdelse af høringssvar:15

3, Advokatfirma Lassen Ricard, Antennesammenslutningen af 2012,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BFE, Boligselskabernes Landsforening, Boxer TVApS, Brancheforum Digitale Medier c/o BFE, Bryggeriforeningen, Canal DigitalDanmark A/S, Copy-Dan, Danmarks Lokal-Tv Forening, Dansk Annoncørforening(DAF), Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, DanskJournalistforbund, Dansk Student Tv Forening, Danske Advokater, Danske DøvesLandsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer, DanskeMedier, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Reklame- ogRelationsbureauers Brancheforening, Dantoto Racing Live, Den KristneProducentkomité, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, DILEM(Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Dk4, DR, Egmont InternationalHolding A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede DanskeAntenneanlæg, FTVS (Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark), GoldFM/Klassisk FM ApS, GRAMEX, HORESTA, Høreforeningen, I/S DIGI-TV, IT-Branchen, ITEK - Dansk Industri, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KODA, KOMM,Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen i Danmark (LO), Medierådetfor Børn og Unge, METV - Mesopotamia TV, MTG A/S, Ophavsretligt Forum,Producentforeningen, Radio 100FM, Radio 2, Radio 24Syv, Radio Nova FM, Radio- ogtv-nævnet, Radio Pop FM, Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, Samrådet forOphavsret, SBS Radio A/S, SBS TV A/S, SBS-Net, Sendesamvirket i København,SLRTV, Stofa A/S, TDC, Teleklagenævnet, Telenor, Telia Danmark, Teracom(Broadcast Service Danmark A/S), TV 2 Sport A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARKA/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV MidtVest, TV SYD, UBOD, Viasat, WAOO og YOUSEE.Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende:Boxer TV A/S (07.06), Danske Handicaporganisationer (07.06), Det Danske Filminstitut(07.06), Forenede Danske Antenneanlæg (07.06), Hi3G Denmark ApS (07.06),Producentforeningen og FILMRET (fællessvar 07.06) og Rigsrevisionen (29.05).Der er efter høringsfristens udløb – efter aftale – modtaget høringsvar fra følgende:DR (10.06), Radio- og tv-nævnet (10.06), og TV 2/DANMARK A/S (11.06).Høringssvarene kan opsummeres som følger:Rigsrevisionen havde ingen bemærkninger.GenereltForenede Danske Antenneanlæg anderkender EU’s arbejde med at samleopmærksomheden om fremtiden i det digitale univers.Producentforeningen og FILMRET påpeger, at der er meget stor forskel på den iGrønbogen eksemplificerede type audiovisuelt indhold og den type indhold, der

produceres i Danmark – både i relation til produktionsomkostninger og i relation tilkommerciel værdi uden for produktionslandet eller i regionens geografiske område.Boxer TV A/S bemærker, at debatten, som der lægges op til med grønbogen, børfokusere på måden, hvorpå indholdet modtages, og ikke på sondringen mellemapparattyper. Videre anfører Boxer TV A/S, at modtageformen og forbrugsadfærdenprincipielt ikke er ændret i en retning, der er relevant i forhold til lovgivningen.Yderligere bemærker Boxer TV A/S, at ethvert europæisk initiativ til gavn for ikke-europæiske videotjenester, f.eks. Netflix, vil være eksport af arbejdspladser og penge udaf Europa, hvormed dansk og europæisk kultur samtidig sættes under yderligere pres.MarkedsforholdDR finder, at europæerne i høj grad orienterer sig mod kanaler, der er nationaltformateret, og at det nationalt producerede indhold stadig står stærkt hos forbrugerne,selvom der er let adgang til globalt indhold. DR finder derfor, at grønbogens fokus påtværnationale europæiske medietjenester er snævert. DR forventer, at det europæiskemediemarked også i et konvergeret medielandskab i høj grad vil være præget afnationale – eller nationalt versionerede – tjenester.Det Danske Filminstitut finder, at det er afgørende, at der fra medlemslandenes ogEU’s side sikres lige konkurrencevilkår i Europa for de europæiske video on demand-tjenester og tjenester, der har oprindelse eller hjemsted i USA, idet det dog er enudfordring at skabe grundlag for, at begge typer tjenester involverer sig aktivt iinvestering og distribution af europæisk medieindhold.Det Danske Filminstitut og Boxer TV A/S fremhæver ligeledes, at det audiovisuellemarked i Europa i modsætning til f.eks. USA både kulturelt og erhvervsmæssigt erstærkt fragmenteret med små og mellemstore sprogområder og produktionsmiljøer.Dertil bemærker Boxer TV A/S, at amerikanske selskaber altid vil have et betydeligtforspring, da deres afsæt og branding kan ske ud fra deres nationale indhold modsat deeuropæiske selskaber. Producentforeningen og FILMRET har lignende synspunkter oghenviser blandt andet til, at der typisk er bredt kendskab til amerikanske tjenester mv.,ligesom det er en fordel, at indholdet er på engelsk.DR påpeger, at der med de nuværende regler kan opstå situationer, hvor en tredjepartkan forhindre tilrådighedsstillelsen af DRs indhold på en given platform. DR ser ikkebehov for regulering på kort sigt og anbefaler, at udviklingen følges. DR udtrykkerbekymring for, om regulering kan blive en hindring i forhold til at opnå fleksibilitet tilat stille indhold til rådighed.FinansieringsmodellerProducentforeningen og FILMRET finder, at finansielle udfordringer kanimødekommes ved at beskytte producenters kontraktsretlige frihed, da det kan værerisikabelt for finansieringsfundamentet for uafhængige indholdsproducenter, såfremtproducenters rettigheder f.eks. til at pre-sælge deres produktioner eksklusivtindskrænkes lovgivningsmæssigt – enten på nationalt eller europæisk plan.

Boxer TV A/S finder det afgørende, at der ikke opstår ulige konkurrencevilkår imellemeuropæiske og amerikanske selskaber, f.eks. pga. forskellige regler om produkt-placering. Boxer TV A/S bemærker, at antagelsen af, at video on demand-tjenesterbevirker, at tv-seningen går tilbage, ikke er korrekt, men at video on demand-tjenesterne benyttes som et supplement til det lineære tv-forbrug.DR finder, at det bør overvejes, om de nuværende kvotekrav i AVMS-direktivetvedrørende europæiske programmer er den bedste måde at sikre udbredelsen afuafhængigt produceret europæisk indhold. Desuden finder DR, at der er usikkerhed om,hvordan direktivets krav skal fortolkes. DR finder, at medieudviklingen giveranledning til at overveje, om det eksisterende kvotesystem i sin nuværende udformninger den mest hensigtsmæssige løsning til at fremme europæisk indhold, eller om det i eneventuel fremtidig revision af AVMS-direktivet bør overvejes at søge en mere fleksibelordning.Radio- og tv-nævnet bemærker, at kravene i AVMS-direktivet ikke bør udvides.Interoperabilitet inden for internetforbundet TVProducentforeningen og FILMRET finder det problematisk, såfremt producenter af tv-apparater forhindrer adgangen til online tjenester, som ellers er tilgængelige iterritoriet.DR konstaterer, at der kan være problemer med interoperabilitet og fragmentering pådet europæiske marked, men finder dog ikke, at problemerne er af sådan en karakter,at det nødvendiggør indgriben fra EU.Boxer TV A/S finder, at i det omfang apparat-fabrikanter begrænser anvendelsen afapparater, bør det overvejes at kræve fuld gennemsigtighed i specifikationer ogmarkedsføring, så forbrugerne tydeligt er informeret om, hvilke begrænsningerapparatet har.Infrastruktur og frekvenserBoxer TV A/S påpeger, at DTT-nettet er driftssikkert i forhold til f.eks. IP-baseret radioog tv, ligesom DTT-nettet opfylder public service-selskabernes høje krav tiltilgængelighed, samt at nettet er opbygget med redundante systemer og reservekraft.Boxer TV A/S pointerer, at nettet kan udsende vigtige meddelelser til offentligheden,selv i krisesituationer og under vanskelige forhold som f.eks. længere elektricitets-nedbrud. Det er Boxer TV A/S’ opfattelse, at der ikke findes en anden distributionsformfor tv, som kan erstatte DTT-nettet, hverken når det gælder dækning, mobilitet ellerstabilitet, ligesom det er den platform, hvor public service-kanalerne udsendesukrypteret og uden krav om abonnement mv. til netværksoperatører.DR og Boxer TV A/S forventer, at de traditionelle tv-distributionsplatforme fortsat vilspille en afgørende rolle i mediebilledet. Dog ser DR og Boxer TV A/S, at traditionel tv-distribution vil blive kombineret med internetdistribution i integrerede løsninger. DRfinder, at der fortsat skal afsættes tilstrækkelige frekvensressourcer til at understøtteDTT-nettet, idet traditionelt tv fortsat vil være en væsentlig drivkraft for udviklingen af

nye konvergerede tjenester, og at en stor del af innovationen vil ske omkring detraditionelle tv-netværk. Radio- og tv-nævnet forventer ikke, at der i fremtiden vil værerelevante forskelle mellem de individuelle platforme, der leverer indhold.Boxer TV A/S anbefaler, at der gennemføres nøje og udtømmende analyser inden evt.bortallokering af væsentlige frekvensressourcer fra den eksisterende DTT-platform. DRpåpeger, at der fortsat er behov for en stor forsknings- og udviklingsindsats, førløsninger til deling af frekvenser mellem DTT og mobilt bredbånd kan introduceres påmarkedet, og anbefaler, at der afsættes midler til at udvikle tjenester, hvor traditioneltv-distribution og internetdistribution kombineres til nye avancerede tjenester.Producentforeningen og FILMRET anfører, at det formodes, at behovet for trådløsebredbåndsforbindelser vil blive øget fremover. Hi3G Denmark ApS påpeger et behov forallokering af mere frekvensbånd for mobiloperatørerne i Danmark. Boxer TV A/S finderomvendt, at der ikke er behov herfor.Hi3G Denmark ApS vurderer, at tv i fremtiden vil blive baseret på fast- eller mobiltbredbånd. Heroverfor vurderer DR, at broadcast på DTT, kabel og satellit fortsat vil ståfor langt hovedparten af tv-seningen over de kommende 10 år, mens Boxer TV A/Sfinder, at det er urealistisk med distribution af linært tv til store modtagergrupper.Lovgivningsmæssige rammerBoxer TV A/S finder, at det kan være svært at skelne mellem lineære og ikke-lineæretjenester, hvorfor begge fremførelsesformer bør behandles ens i lovgivningen. TV2/DANMARK A/S finder, at reguleringen af de lineære tjenester i AVMS-direktivet ikkebør være skrappere end reguleringen af de ikke-lineære tjenester. DR påpeger, atskelnen mellem lineære og ikke-lineære tjenester fortsat kan være relevant, f.eks. iforhold til regler om beskyttelse af mindreårige. DR og Radio- og tv-nævnet finder ikke,at den eksisterende lovgivning, hvor der skelnes mellem lineære og ikke-lineæretjenester, har betydet fordrejninger af markedet.TV 2/DANMARK A/S finder, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår enindholdsformidler er en medietjenesteudbyder i AVMS-direktivets forstand, hvorfordefinitionen ifølge TV 2/DANMARK A/S bør gennem et eftersyn. DR og Radio- og tv-nævnet finder omvendt ikke, at der er behov for at justere AVMS-direktivets definitionaf medietjenesteudbydere eller direktivets anvendelsesområde.DR bemærker, at de nuværende principper om redaktionelt ansvar skal bevares somgrundlag for direktivets bestemmelser.Det Danske Filminstitut finder, at der er behov for at udvikle nye metoder oglovgivningsmæssige tiltag – på nationalt og transnationalt plan – der kan sikrebevaring af digitalt kildemateriale til audiovisuelt materiale, samt at der bør sikrestiltag, der kan understøtte kulturel og forskningsmæssig formidling af europæiskkulturarv på en måde, som er tilpasset den digitale tidsalder.

Mediefrihed og -pluralismeDR finder, at problemstillinger med udelukkelse eller nedprioritering af indhold kanopstå, hvis udbyderen af platformen er ejet af – eller har indgået aftaler med – enindholdsudbyder, så der er et kommercielt incitament til at nedprioritere indhold ogtjenester fra konkurrerende udbydere. DR finder det relevant at overveje, om der børetableres en parallel til den europæiske must carry-regulering, som hidtil har sikretbrugerne adgang til public service-tv kanaler i kabel- og fællesantenneanlæg. DR finderimidlertid ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for indgreb på EU-niveau, menat udviklingen bør følges.Kommerciel kommunikationRadio- og tv-nævnet finder, at AVMS-direktivets regler fortsat vil være relevante påtrods af konvergensen. DR finder, at det fortsat skal være tv-stationen, der skal haveden afgørende indflydelse på anvendelsen af reklame-overlay, og at der ikke er behovfor at fastlægge nye regler på området. Radio- og tv-nævnet finder, at det skal være dennationale lovgiver, idet det forudsættes, at der fortsat vil være et minimumsdirektiv.Beskyttelse af mindreårigeDR og Radio- og tv-nævnet finder ikke behov for at ændre AVMS-direktivets påområdet. DR oplever ikke, at der er efterspørgsel efter forældrekontrol-værktøjer irelation til brugen af DR’s indhold. Radio- og tv-nævnet foreslår, at værktøjerne pr.automatik kan være slået til mhp. at gøre forældrene opmærksomme på disseværktøjer.DR er bekymret for, om systemer til aldersverificering kan hindre den åbne og frieadgang til public service-indhol,d og finder som følge heraf, at eventuelle initiativer børovervejes nøje i forhold til eventuelle konsekvenser for ytrings- og informationsfriheden.Radio- og tv-nævnet foreslår, at der benyttes kreditkort til aldersverifikation.Radio- og tv-nævnet finder ikke grundlag for ændringer i AVMS-direktivet mhp. at tagehånd om indholdsklassificering og forældrekontrol. DR finder det problematisk, såfremtdisse systemer udstrækkes til at omfatte indhold fra public service-broadcastere, da deter omkostningsfyldt, og da det kan føre til ”overcensurering”.DR og Radio- og tv-nævnet finder ikke grundlag for ændringer af de nuværendemekanismer til behandling af klager.Tilgængelighed for personer med handicapDanske Handicaporganisationer finder, at det er vigtigt, at der er fokus påtilgængelighedstjenester ved udvikling af nye standarder, samt at der er behov for atindtænke tilgængelighed for personer med handicap i generelle standarder om bl.a. lydog billedkvalitet. Videre finder Danske Handicaporganisationer at det er vigtigt, atstandarder bliver obligatoriske, da det er svært at sikre implementering af frivilligestandarder. Endelig finder Danske Handicaporganisationer, at der er behov for, at EUstimulerer og forpligter medlemsstaterne til at sikre tilgængelighed til tv-tjenester,samt at AVMS-direktivet ikke er forpligtende nok.

DR påpeger, at den teknologiske udvikling ikke tilskynder til lokale løsninger, men atder kræves internationale/regionale løsninger. Radio- og tv-nævnet finder ikke grundlagfor en yderligere standardiseringsindsats af tilgængeligheden for personer medhandicap.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke detaljeret kendskab til andre medlemsstaters holdninger tilgrønbogen.Det må dog forventes, at medlemsstaterne vil bakke op om Kommissionensbestræbelser på at sætte fokus på forberedelsen af en konvergeret audiovisuel verden,herunder visionen om at fremme europæisk økonomisk vækst og forretningsinnovation,og om at sikre bedre adgang til europæisk indhold mv.Der forventes tillige at være opbakning fra medlemsstaterne til, at der i bestræbelserneer fokus på ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed,persondatabeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af specifikkegrupper som mindreårige og personer med handicap.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser grønbogen velkommen. Regeringen støtter det overordnede formålmed grønbogen om at igangsætte en debat om konsekvenserne af udviklingen af detaudiovisuelle medielandskab særligt i lyset af den stigende konvergens mellemtraditionelle tv-tjenester og internettet.Regeringen bakker op om Kommissionens vision om at fremme europæisk økonomiskvækst og forretningsinnovation.Regeringen lægger vægt på, at der holdes fokus på de værdier, der understøtterreguleringen af audiovisuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed, mediepluralisme,fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere.Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at der af demokratiske, sociale ogkulturelle grunde opretholdes et bredt udbud af public service tilbud.Regeringen bakker op om Kommissionens strategi for et bedre internet for børn.Regeringen finder, at man i bestræbelserne på at beskytte mindreåriges interesser imediesamfundet skal lægge vægt på det positive samarbejde mellem læring ogkompetenceudvikling af børn og unge på den ene side samt beskyttelse,opmærksomhedsskabende tiltag og dialog med indholdsudbydere og operatører på denanden side.Regeringen lægger endvidere vægt på, at der i eventuelle reguleringsmæssige tiltagovervejes mere fleksibilitet med henblik på tilpasning til den teknologiske ogmarkedsmæssige udvikling under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne.