KUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 215: Invitation og program til Kulturstyrelsens årsmøde den 9-10/9-13, fra Kulturstyrelsen

Mandag eftermiddag afholdes der 12 sessioner. Alle deltager i to sessioner:En kl. 14.00-15.30 og en kl. 16.00-17.30. Hver session afholdes to gange og har et af følgende mål:• Drøftelse af konkrete dilemmaer eller spørgsmål, der deles ud på sessionen• Fremlæggelse af best practice til inspiration• Kort workshop, hvor deltagerne forholder sig til deres egen institution på baggrund af oplægget• Idégenerering.1.Hvad motiverer den frivillige borger – lyst eller nød?Flere og flere borgere vælger på den ene eller den anden måde frivilligt at bidrage til fælles-skabet og velfærdsstaten. Udspringer dette engagement af lyst eller af nød – og hvordan sikrervi, at engagementet er gensidigt? Denne session vil se på, hvad der motiverer den enkelteborger til at engagere sig i samfundet? Og hvordan dette engagement kan bruges til fordelfor kulturen?Oplægsholdere:Anker Brink Lund,professor og leder af Center for civilsamfund på CBSHar bl.a. stået for at udvikle og gennemføre Realdanias udredningsprojektCivilsamfundetsfilantropiske stemmer.Sammen med journalist, ph.d. Gitte Meyer er han forfatter til bogenCivilsamfundets ABC.Christina Bilde,talskvinde, Roskilde FestivalRoskilde Festival har mange års erfaring med at engagere både lokalsamfund og frivillige. Iforbindelse med Roskilde Festival 2013 har festivalen også fokus på frivillige som ressourcer ivelfærden. Christina Bilde fortæller om overvejelser og strategier for festivalens frivillige arbejde.

Frivillige i kommuner – hvordan sikrer man de bedste rammer?Er der brug for bedre rammer for at inddrage frivillige på kulturområdet i kommunerne, og hvilkeudfordringer giver det i det daglige arbejde? På denne session vil de aktuelle rammer for frivilligei kommunerne blive drøftet.Oplægsholdere:Jacob Torfing,professor, Institut for Samfund og Globalisering, RUCForsker bl.a. i netværksstyring og har lige udgivet rapportenLedelse af frivillige i denoffentlige sektor.Hugo Tietze,centerleder for Frivilligcenter og Selvhjælp, Gentofte KommuneHvordan kan frivilligcentre og kommuner samarbejde, så det bliver til alles fordel, og hvilkenrolle, skal hvem påtage sig? Det er nogle af de spørgsmål, Hugo Tietze vil tage op i dennesession.

Hvordan fanger vi de unge kultur(for)brugere?Mange brugerundersøgelser peger på, at kulturinstitutionerne let taber kampen om de ungesopmærksomhed. Denne session vil se nærmere på, hvorfor børn vokser fra kulturtilbuddene,når de bliver unge, og hvad det er, der gør det så svært at motivere og engagere netop dennegruppe brugere.Oplægsholder:Sarita Christensen,CEO og producer, Copenhagen BombaySarita har en baggrund i Zentropa, hvor hun bl.a. grundlagde børneafdelingen "ZentropaGRRRR". I Copenhagen Bombay har hun valgt at fokusere 100 % på historier til børn og unge.Selskabet producerer bl.a. animation for de yngste, science fiktion til større børn, 360� cross-media og ungdomsdokumentarer, bl.a. på nye medier og platforme.

Hvordan driver man en moderne kulturforretning?I denne session vil vi se på, hvilke typer forretningsmodeller der er relevante for kultursektorenat kaste sig over, og om disse forretningsmodeller overhovedet kan gøre en forskel med hensyntil at udvikle målgrupper og skabe større engagement blandt brugerne.Oplægsholdere:David Karstensen,konsulent, SparkPå baggrund af konceptet Business Model Generation arbejder Spark med udvikling af mangeforskellige typer forretningsmodeller, afhængigt af den enkelte institutions behov. Nogle forret-ningsmodeller er kundedrevet, andre ressourcedrevet og andre igen værdidrevet.Kitte Wagner,direktør, Nørrebro TeaterNørrebro Teater har været gennem et forløb med Spark, hvor der skulle identificeres nye forret-ningsmodeller, som kunne hjælpe med at forløse teatrets fulde potentiale og udnytte de ressour-cer, som teatret har i sin portefølje – både de menneskelige og de materielle ressourcer.

Kender du alle dine brugere – også dem, du ikke har haft besøg af?Når vi foretager brugerundersøgelser, hvilket bl.a. systematisk foregår på museerne, er dertraditionelt fokus på opdeling af borgerne i alder, køn, uddannelse og bopæl. Men hvis man somkulturinstitution for alvor skal forstå, hvad der skal til for at tiltrække alle borgere og kunneudvikle kulturtilbud, som opleves som meningsfulde og relevante for alle, er der behov for mereviden om de mange forskellige typer borgere. I denne session drøfter to institutioner, hvordanman kan lære både sine brugere og ikkebrugere bedre at kende, og hvordan man indrettersig herefter.Oplægsholdere:JetteSandahl,direktør, Københavns MuseumDemokratisering af adgang til kulturen er i centrum, når Jette Sandahl forholder sig til eninstitution og dens brugere og ikkebrugere. Jette Sandahl ser bl.a. på, om tiden er moden til, atmuseerne forandrer sig, så de passer bedre til folks behov.Dorte Gleie,administrerende direktør, Den Blå PlanetFra Danmarks Akvarium i Charlottenlund til Den Blå Planet, Amager – to forskellige tidsaldre,to forskellige behov. Hvilke overvejelser om publikummer – både gamle og nye – er der blevetgjort i udformningen af dette nye kulturtilbud?

Fra flowkultur til on demand-kultur – hvad betyder det for vores kulturelle fællesskab?Digitaliseringen har ændret det mediebårne kulturforbrug markant. Nicheprodukter og segmen-tering af medieforbrug tegner nu i højere grad befolkningens medievaner. Denne session ser på,hvordan denne tendens påvirker både medier og institutioner, og hvad dette betyder for detnationale kulturelle fællesskab fremadrettet?Oplægsholdere:Eva Steensig,sociolog, direktør, Lighthouse CopenhagenI denne session vil Eva Steensig se på, hvilke tendenser der gør sig gældende i forhold tilbefolkningens medieforbrug både nu og i fremtiden.Frederik Preisler,administrerende direktør for MenschFrederik Preisler vil bl.a. på baggrund af sine tillidshverv i kulturlivet se på, hvad forandringenfra flowkultur til on demand-kultur betyder for de kulturelle budskaber.

Kan man fodre børn og unge med kulturel dannelse – og har vi råd til at lade være?Der eksisterer mange erfaringer og kvalificeret viden om lokale, regionale og kommunale såvelsom nationale tiltag og samarbejder på børne- og ungeområdet, både offentlige og kommer-cielle. På denne session vil det blive drøftet, hvad kunsten og kulturen kan ift. børns læring ogkreativitet, og der vil blive drøftet forskellige best practices nationalt og internationalt.Oplægsholdere:Kjeld Fredens,læge, hjerneforsker og forfatterKjeld Fredens fremlægger aktuelle forskningsresultater omkring kunst og kulturs betydning forlæring i skolen og for evnen til kreativitet og innovation i voksenlivet. Hvilken betydning harkunstoplevelser for det enkelte barn? Hvordan påvirker det barnets læringsprocesser? Og medhvilket resultat? Kjeld Fredens tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er forklaringenpå, at Skt. Annæ Gymnasium, som både er en folkeskole og et gymnasium, har landets højestegennemsnit til studentereksamen?Pia Jette Hansen,direktør, Østre GasværkØstre Gasværk har haft stor succes med at tiltrække børn og unge-publikummet og samarbejdemed skolerne, bl.a. med forestillingerneCykelmyggen EgonogSkammerens datter.Arbejder iøjeblikket på at etablere en tænketank, der kan pulje erfaringer fra teaterverdenen, skolesekto-ren og erhvervslivet med det formål at arbejde for at få mere kunst og kultur ind i folkeskolen.

De unge ældre – en ressource for kulturen?Der er nu for første gang 1 mio. danskere, der er over 65 år, hvilket svarer til 18 % afbefolkningen. Denne session vil se nærmere på disse unge ældre, det er aktive både somforbrugere og frivillige. Hvad kan de byde ind med, og hvad stiller de af krav til kulturlivet?Oplægsholdere:Lars Linderholm,leder af frivilligafdelingen i ÆldresagenHvad kendetegner de ældre frivillige i dag, og hvordan forholder de sig til frivillighed på kultur-området. Det er nogle af de spørgsmål, som Lars Linderholm vil drøfte i denne session.Derudover vil man også kunne høre, om Ældresagen har skullet sadle om, nu hvor der er flerefriske ældre, der kan være frivillige.Anne Kathrine Skibelund,Roskilde Bibliotek, projektleder, AgeforceAgeforce er et netværk for alle over 50, der gerne vil mødes på nettet og i virkeligheden.Anne Kathrine Skibelund vil bl.a. fortælle om, hvordan netværk som Ageforce kan bruges til ataktivere ældre til et styrket engagement – også i kulturen.

Skal medborgerskab for alle (stadig) gå hånd i hånd med fokus på særlige grupper?Debatten om etniske minoriteter og medborgerskab definerede i en længere periode denpolitiske dagsorden. I dag fylder emnet stadig lidt i medierne, men ikke nær så meget som før.Denne session vil se på, hvordan kulturlivet fortsat kan fastholde fokus på inklusion af marginali-serede grupper som f.eks. etniske minoriteter og samtidig drøfte, i hvor høj grad, der er behovfor stadig at behandle dem særskilt som kulturbrugere.Oplægsholdere:Helle Stenum,lektor, Institut for Kultur og Identitet, RUCHelle Stenum har mange års erfaring som minoritetsforsker, og hun vil bl.a. drøfte spørgsmåletom, hvordan man skal forholde sig, når minoriteterne bliver en del af majoriteten. Hvor vigtigter det med særlige tiltag for enkelte grupper, og hvordan skal man som institution håndtere det,at vi ikke alle er ens?Henrik Hartmann,direktør, Betty Nansen Teatret og C:NTACT FondenC:NTACT blev oprindelig lanceret som et projekt målrettet etniske minoriteter. I dag har fokusfor C:NTACT flyttet sig til også at omfatte andre minoriteter og udsatte i samfundet. HenrikHartmann ser på, hvilken bevægelse der er sket, og hvad den er udsprunget af. Hvordankommer C:NTACT 2020 til at se ud?

10. Ikke kun når det brænder – hvordan sikrer vi et styrket ejerskab til kulturarveni hverdagen?Hvordan kan vi arbejde proaktivt og inddragende ift. bevaringen af den fælles kulturarv?Hvordan sikrer vi i processen, at der udvikles et ejerskab til og en platform for åben dialog oginddragelse med borgere og brugere? Denne session ser på, hvordan vi kan aktivere denfølelsesmæssige energi, som borgerne har i relation til kulturarven, så den manifesterer sig ikonkret og proaktiv handling og konstruktive processer.Oplægsholdere:Birthe Iuel,formand, Bygnings Frednings Foreningen (BYFO)Folkesagsarbejde er et nye begreb, der er dukket op i forbindelse med bygningskultur og byg-ningsfredning. Det kommer bl.a. til udtryk i udsendelsesrækkenBevar mig vel,hvor borgere fårhjælp til at restaurere deres hjem under hensyntagen til bevaringsværdier. Hvilke tanker liggertil grund for dette fokus, og hvad er ønsket fremadrettet for borgernes styrkede engagement ifredningsområdet?Simon Ostenfeld Pedersen,projektleder, Museum Jorn.Gennem interessentinddragelse er Museum Jorn i gang med en proces vedr. bygning af et nytmuseum. Tanken er at starte indefra og bevæge sig ud. Det bliver bl.a. gennem drøftelser over-vejet, hvad er det for et museum, man gerne vil have, og hvilket koncept, der skal arbejdesud fra.

11. Hvordan åbner vi kulturinstitutioner, så flere får lyst til at komme indenfor?Selvbetjente/åbne biblioteker er blevet mere udbredte i hele landet og opfattes som en udvidelseaf servicen over for borgerne, men hvordan vil konceptet kunne tilpasses til andre kulturinstitu-tioner? Denne session ser på, hvilke udfordringer og muligheder der ligger i at være en åbenkulturinstitution – både ift. kommunen og til institutionen selv.Oplægsholder:Mogens Larsen,bibliotekar, Silkeborg BibliotekMed udgangspunkt i konkrete cases fra biblioteksområdet præsenteres processen med atopbygge et åbent bibliotek med de hurdles og overraskelser, der har været undervejs.

12. Leger lige børn bedst? Samarbejder på tværs af kulturinstitutionerHvilke muligheder og udfordringer ligger der i at gå sammen med andre kulturinstitutioner omat skabe kulturtilbud, der fænger? Kan man virkelig skabe succesfulde resultater for alle involve-rede parter eller er det lykkelige tværinstitutionelle samarbejde blot en illusion?Oplægsholdere:Frank Birkebæk,direktør, Roskilde MuseumRoskilde Museum og Roskilde Biblioteker er ved at udvikle et nyt projekt, BIMUS, om vidensad-gang, formidling i bred betydning, læringstilbud og produktudvikling. Projektet skal også omfattebiblioteker tværkommunalt og uddannelsesinstitutioner, herunder Roskilde Universitet. Hvad harværet motivationen for projektet, og hvilke overvejelser har der været i forhold til at samarbejdepå tværs af sektorer og institutioner?Elsebeth Kirkebæk,bibliotekschef, Syddjurs BibliotekMuseum Østjylland og Syddjurs Bibliotek er interesseret i at samordne de to Ebeltoft-enheder afhhv. Sydjurs Bibliotek og Museum Østjylland til én enhed, der skal placeres i huset Ny Malt, derligger centralt i Ebeltoft. Elisabeth Kirkebæk fortæller om processen med at se på fælles funktio-ner, værdier og spilleregler i forbindelse med ‘fusionen’, og om hvad drømmen er i forhold til det,de ønsker at tilbyde borgerne.

Faggrupper: Sessioner tirsdag den 10. september1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.Arkitektur og fredede bygningerKulturarv og arkæologiMuseerBiblioteker og litteraturMusik og scenekunstBilledkunst, kunstmuseer og kunsthallerMedierDigitaliseringInternationaliseringSamarbejde med kommuner – herunder børn og unge