Kapitel 1Formål og virksomhed

§ 1.

Loven omfatter folkehøjskoler, der tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser,hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendttil tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan haveen fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skaltilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.Stk. 2.Ungdomshøjskoler godkendt inden udgangen af 1971 er folkehøjskoler for unge voksne.

§ 2.

Skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen. Kulturministeren fastsætternærmere regler herom.

§ 3.

Bortset fra prøver til forberedende voksenundervisning (FVU) kan prøver og eksamener ikkeholdes på en folkehøjskole.Kapitel 2Grundlæggende betingelser for tilskud

§ 4.

Folkehøjskoler skal opfylde nedennævnte betingelser for at få tilskud:1) Skolen skal være en privat selvejende institution, som er omfattet af § 1. Skolens styrelsereguleres i en vedtægt, jf. § 6.2) Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolensmidler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog stk. 2 og 3.3) Skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse ogvirksomhed.4) Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander og lærerbolig,kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr samt hovedsagelig udgøre engeografisk og bygningsmæssig enhed, jf. dog stk. 4.5) Skolen skal kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag.6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblikpå at blive godkendt til tilskud, skal være ejer af skolens bygninger og arealer eller hovedpartenheraf og må ikke eje bygninger eller arealer sammen med andre, jf. dog stk. 5 og 6.Stk. 2.Uanset stk. 1, nr. 2, kan en folkehøjskole varetage administrative opgaver for andrefolkehøjskoler, godkendt efter denne lov.Stk. 3.Uanset stk. 1, nr. 2, må skolen i begrænset omfang anvende egne midler tilfolkeoplysningsvirksomhed i Danmark.

Stk. 4.Uanset stk. 1, nr. 4, kan en skole, der er berettiget til tilskud, uanset at den har bygninger ogarealer, der ligger uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, erhverve nye bygningerog arealer uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed under følgende forudsætninger:1) Nye bygninger og arealer erhverves til afløsning for bygninger og arealer, der ligger uden forskolens geografiske og bygningsmæssige enhed.2) Nye bygninger og arealer ligger afstandsmæssigt tættere på skolens geografiske ogbygningsmæssige enhed, end de bygninger og arealer, de afløser.Stk. 5.Uanset stk. 1, nr. 6, kan kulturministeren godkende, at en folkehøjskole kan leje bygningerog arealer i en periode op til 10 år, under en af følgende forudsætninger:1) Til afløsning af eksisterende bygninger og arealer.2) Ved udvidelse med nye bygninger og arealer.3) Ved nyoprettelse af en skole.Stk. 6.Uanset stk. 1, nr. 6, kan en folkehøjskole eje en mindre del af skolensundervisningsfaciliteter sammen med andre.Stk. 7.Kulturministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 1, herunder om tidsfristerfor indsendelse af vedtægter, om oplysningspligt og om fremgangsmåden ved ansøgning fra nyeskoler, som ønsker at blive godkendt til tilskud efter denne lov, og fra skoler, som ønsker atgenerhverve tilskudsgodkendelsen, jf. § 5, stk. 2 og § 39. Kulturministeren kan endvidere fastsættenærmere regler om stk. 2-6.

§ 5.

Fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på at blive godkendt til tilskud er 10 måneder,før den tilskudsberettigende virksomhed ønskes påbegyndt.Stk. 2.En skole, der i 2 efter hinanden følgende finansår ikke har oppebåret tilskud, skal søge omgodkendelse til tilskud efter stk. 1. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 6.

Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt. Ved skolens oprettelse, sammenlægningeller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, godkenderkulturministeren vedtægtsbestemmelser for folkehøjskoler.Stk. 2.Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om institutionens styrelse, omfremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse og om skolens værdigrundlag. Skolen kan ikke ivedtægten fastsætte andre formål for skolen end formål omfattet af denne lov eller af andenlovgivning på uddannelsesområdet. Ved en folkehøjskoles nedlæggelse anvendes overskydendemidler med ministerens godkendelse til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolen kanikke i vedtægten fastsætte anden bestemmelse herom. Kulturministeren kan fastsætte nærmereregler om anmeldelse af navneændring til ministeriet, vedtægtens indhold, herunder om, hvilkebeføjelser der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds el.lign.Stk. 3.Skolens vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside sammen med datoerne forgeneralforsamlingens eller bestyrelsens vedtagelse, ministerens eventuelle godkendelse, ogoffentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

§ 7.

Den overordnede ledelse af skolen skal varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over forministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab. Flertallet afbestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling eller repræsentantskabsmødeblandt skolekredsens eller repræsentantskabets medlemmer, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejerejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber,foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller somkontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andrevirksomheder, jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer afejendomme m.m. til skolen.5) Medlemmer af bestyrelsen ved en anden folkehøjskole.Stk. 3.Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.Stk. 4.Kulturministeren kan for tidligere og nuværende kombinerede undervisningsinstitutioneroprettet før den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.Stk. 5.For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne iforvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.Stk. 6.Den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.

§ 8.

Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvidemidler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerhedenanbringes på en eller flere af følgende måder:1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for DetEuropæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmarkeller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står somudsteder eller garant.4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser,som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.Stk. 2.Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, under størst mulig hensyntagen tilsikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelseeller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og iandelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnårøkonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikkelængere opnår den forudsatte fordel.

§ 9.

Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.Stk. 2.For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke værevæsentligt over gennemsnittet for folkehøjskoler. Mindste elevbetaling fastsættes på de årligefinanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves til individuelle formål ellersærskilt til ekskursioner.Stk. 3.Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling til under den på deårlige finanslove fastsatte mindste elevbetaling, jf. stk. 2. Egenbetaling kan dog kun nedsættes til etbeløb, der mindst udgør halvdelen af mindste egenbetaling.

§ 10.

Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli.Stk. 2.En folkehøjskole skal have mindst 24 årselever, jf. §§ 12 og 13, i det skoleår, der slutter ikalenderåret før finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående skoleår.Stk. 3.En nyoprettet skole, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter ikalenderåret før finansåret, skal opfylde kravet om mindst 24 årselever i det første hele finansår. En

eksisterende skole, der ikke efter denne paragraf har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skalopfylde årselevtalskravet i finansåret, hvor den igen modtager tilskud.Stk. 4.For en skole, der er nævnt i stk. 2, nedsættes kravet forholdsmæssigt, hvis skolen har mindreend 36 kursusuger i skoleåret. For en skole, der er nævnt i stk. 3. og 4, nedsættes kravet, hvis skolenhar mindre end 36 kursusuger i finansåret.Stk. 5.En folkehøjskole skal gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst20 uger i hvert skoleår, heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers varighed. Gennemfører enskole ikke dette mindste antal længerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget idet finansår, hvor skoleåret slutter.Stk. 6.En nyoprettet skole og en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skalopfylde tilskudsbetingelserne i stk. 1-3 og 5 inden 12 måneder efter kursusvirksomhedens start.

§ 11.

Kulturministeren kan godkende, at en folkehøjskole omfattet af denne lov også varetagerskole- og undervisningsvirksomhed som en efterskole, husholdningsskole, håndarbejdsskole, frigrundskole, privat gymnasieskole og privat hf-kursus; kombineret institution.Stk. 2.Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at institutionen opfylderbetingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed, og at institutionens værdigrundlagkan berettige kombinationen.Stk. 3.Kulturministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1 og 2, herunderom godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud.Kapitel 3Årselevtal

§ 12.

Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursetsbegyndelse:1) Elever på folkehøjskoler skal være fyldt 17½ år.2) Elever på ungdomshøjskoler skal være mindst 16½ år, men ikke 19 år. Elever, der er fyldt 16 år,men ikke 16 ½ ved kursets begyndelse, kan medregnes, såfremt der i deres uddannelsesplan indgåret ophold på en ungdomshøjskole. På kurser af indtil 4 ugers samlet varighed i skoleåret kan skolendog medregne elever, der er fyldt 19 år ved kursets begyndelse.Stk. 2.Elever, som på kombinerede institutioner, jf. § 11, udløser statstilskud efter lov omefterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v.eller lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), kan ikke samtidig udløse statstilskud efter denne lov på den kombinerede institution. Denkombinerede institution kan vælge, at eleven i stedet skal udløse statstilskud efter denne lov.Stk. 3.Eleverne skal yde elevbetaling i overensstemmelse med § 9.Stk. 4.Eleverne skal oplyse personnummer og dokumentation for statsborgerskab til skolen vedtilmeldingen. Skolen skal videregive disse oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, derudfører opgaver i medfør af denne lov.

§ 13.

Skolens årselevtal er summen af elever, jf. § 12, i hver kursusuge i et år divideret med 40. Enkursusuge er syv kursusdøgn.Stk. 2.Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser uge for uge.Kulturministeren fastsætter nærmere regler herom.Stk. 3.Kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal,herunder om opgørelsestidspunkt, om begrænset medregning af elever, der ikke bor på skolen, og afelever på kurser eller kursusuger under en uges varighed.

Kapitel 4Kurser og undervisning

§ 14.

Mindst halvdelen af undervisningen for den enkelte elev skal være af bred almen karakter. Forelever med over 28 ugentlige undervisningstimer skal minimum 14 timers undervisning være afbred almen karakter. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.Stk. 2.Kurser skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i § 12, stk. 1-3. Deltagelse i etkursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser,stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemteforeninger eller organisationer.

§ 15.

Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med undervisning svarende til mindst 4hele undervisningsdage.Stk. 2.Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge indeholde undervisning svarende til mindst 5 heleundervisningsdage med mindst 21 ugentlige undervisningstimer pr. elev. Kulturministerenfastsætter nærmere regler herom og kan bestemme, at mindstekravet i stk. 1 også skal gælde forførste eller sidste kursusuge af længerevarende kurser.Stk. 3.Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8 elever, der deltager i hele kurset. I hverkursusuge skal der være mindst 12 elever.Stk. 4.Kurset skal gennemføres med et flertal af danske elever og personer, der efter EU-retten ellerEØS-traktaten skal sidestilles med danske statsborgere. Kulturministeren fastsætter nærmere reglerherom og kan fravige kravet i særlige tilfælde.Stk. 5.Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kursustilrettelæggelsen og kan fastsætteregler om antallet af lærere på skolerne set i forhold til elevtal samt om opgørelse af ugetallet,ekskursioner m.v.

§ 16.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at en elev som en del af en folkehøjskoles kursuskan følge prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, nårdenne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en uddannelsesinstitution, somefter anden lovgivning er godkendt hertil. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om vilkårfor deltagelse i sådan undervisning og om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en elevfølger sådan undervisning.Stk. 2.Den undervisning, som en folkehøjskole selv skal give til en elev, der følger den i stk. 1nævnte undervisning, skal mindst udgøre 15 timer pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal væreundervisning af bred almen karakter.Stk. 3.På kurser af mindst 12 ugers varighed skal folkehøjskolen vejlede eleverne om valg afuddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring herom.Skolen skal offentliggøre sin strategi for vejledningsindsatsen. Ved annoncering afkursusvirksomheden skal skolen oplyse, at vejledningstilbuddet er en del af kursusindholdet. Påskolens hjemmeside skal offentliggøres en redegørelse for, hvordan vejledningsindsatsen udøves.Stk. 4.Skolerne udsteder efter anmodning bevis for deltagelse til elever, der har afsluttet et kursuspå mindst 4 uger.

§ 17.

Folkehøjskoler kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever.Stk. 2.Følgende finder anvendelse for elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, påungdomshøjskoler:1) Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Kapitel 5Øvrige betingelser

§ 18.

Skolen skal offentliggøre sit værdigrundlag på sin hjemmeside. Bestyrelsen skal udarbejde enplan for skolens evaluering af skolens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Skolen skalforetage denne evaluering mindst hvert andet år.Stk. 2.Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens virksomhed (årsplan) og en plan forindholdet af det enkelte kursus (indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre sin årsplan på skolenshjemmeside. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende indholdsplanen.Stk. 3.Kulturministeren fastsætter regler om års- og indholdsplanerne.

§ 19.

For forstandere, viceforstandere og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de affinansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

§ 20.

Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere forskolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårenetilsiger det.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfældebestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.Stk. 3.For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, kankulturministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimaleudgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.

§ 21.

Kulturministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne stille vilkår, der fremmer formålet i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Kulturministeren kan fastsætte nærmereregler herom.

§ 22.

Kulturministeren kan fravige lovens bestemmelser i §§ 9-14, 18 og 21 for at fremme forsøgs-og udviklingsarbejde inden for lovens område.Kapitel 6Statslige tilskud

§ 23.

Skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud, idet formålene med tilskuddene forudsættesopfyldt.Stk. 2.En kombineret institution, jf. § 11, disponerer frit ved anvendelsen af det samlede tilskud imedfør af lovene for de enkelte skoleformer, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt.

Stk. 3.Skolen kan opspare tilskud til følgende finansår og optage lån til skole- ogundervisningsvirksomhed. Kulturministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet affinansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

§ 24.

Staten yder til hver skole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskoler, der begynder virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud. Grundtilskudnedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra virksomhed,der ikke er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Procentdel oggrænsebeløb fastsættes på de årlige finanslove.

§ 25.

Staten yder følgende tilskud pr. årselev, jf. kapitel 3.1) Tilskud for elever, der har gennemført kurser af en uges varighed eller mindst en uge af etkursus.2) Tilskud for elever, der har gennemført mindst to og højst 11 uger af et kursus.3) Tilskud for elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus.Stk. 2.Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret. Tilnyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud udfra det opnåede årselevtal i finansåret.Stk. 3.Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yderstaten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikkehar opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal ifinansåret. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud.Stk. 4.Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes med beløb pr. årselev. Tilskuddets størrelse fastsættes på deårlige finanslove.

§ 26.

Staten yder et særligt tilskud (tillægstakst) ud fra antallet af årselever, som er opgjort efter §25, stk. 1, nr. 3, idet dog alene elever, der ved kursets begyndelse er fyldt 17 ½ år og endnu ikke 25år, og som er uden kompetencegivende uddannelse, indgår i opgørelsen.Stk. 2.Tillægstakst efter stk. 1 ydes for følgende elevgrupper:1) Elever, der ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særligebehov eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold påen folkehøjskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning.2) Elever, i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold på en folkehøjskole.Stk. 3.Kravet til egenbetalingens omfang i § 12, stk. 3, finder ikke anvendelse for elever omfattet afstk. 2, nr. 1.Stk. 4.Tillægstaksterne fastsættes på de årlige finanslove. Kulturministeren fastsætter nærmereregler om betingelser for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1-3 og om skolernes indhentning afoplysninger fra eleverne om deres nationale baggrund og forudgående skolegang.

§ 27.

Staten yder til ungdomshøjskoler et tilskud ud fra et årselevtal, hvori alene indgår de elever,der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, gange en tillægstakst, der fastsættes på de årligefinanslove. Ved beregning af årselevtallet medregnes dog kun elever på kurser af mindst 2 ugersvarighed, som har gennemført mindst 2 af kursets uger. § 25, stk. 2 og 3, gælder tilsvarende.

§ 28.

Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever medsærlige behov, herunder til skoler, der har tilladelse til at have et samlet særligt undervisningstilbud.Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Kulturministerenkan fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus.

Stk. 2.Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Kulturministeriet, tillærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet fastsættespå de årlige finanslove og reguleres ud fra de faktisk ydede tilskud.Stk. 3.Kulturministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskuddene i stk. 1 og 2,herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne ogtilbagebetaling fra skolerne. Kulturministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres afKvalitets- og Tilsynsstyrelsen, samt at de enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger tilstyrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skalske.

§ 29.

Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere.Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed og vikardækning iforbindelse med efteruddannelse af forstander, viceforstander og lærere. Staten kan for forstandere,viceforstandere og lærere yde tilskud til vikardækning ved deltagelse i organisationsarbejde samttilskud til seniorordninger, fratrædelsesordninger og til efterindtægt ved dødsfald.Stk. 2.Staten kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, jf. § 22.Stk. 3.Kulturministeren kan bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til atfordele og administrere tilskuddene.Stk. 4.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, omregnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af ordningen, herunder omfastsættelse af ansøgningsfrist og om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb tilbrug i følgende finansår.Stk. 5.Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningslovenskal gælde for skoleforeningernes administration af tilskud, jf. stk. 3.

§ 30.

Staten kan yde tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling på kurser af mindst 12ugers varighed for udenlandske elever. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvilkeelever der er omfattet af ordningen, administration af tilskuddet, regnskabsaflæggelse og revisionm.v.

§ 31.

Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler iandre nordiske lande. Kulturministeren kan bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovensområde, til at fordele og administrere tilskuddene.Kapitel 7Kommunale tilskud og bidrag

§ 32.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifterog lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldtfolkeregistret, kan yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldtfolkeregistret, kan yde tilskud til nedsættelse af en elevs elevbetaling.

§ 33.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, betaler bidrag til staten for elever, der den 5.september i kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år og som er elev på enungdomshøjskole. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 8Regnskab og revision

§ 34.

Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, derfastsættes af kulturministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreretrevisor. Bestyrelsen underretter Kulturministeriet om den valgte revisor og ved revisorskift.Stk. 2.Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.Stk. 3.Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i den enhver tidgældende revisorlov. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor forudlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger ellerandre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.Kulturministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylderrevisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat imedfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan kulturministerenpålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.Stk. 4.I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Kulturministeriet skalbestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for atvære medlem af bestyrelsen, jf. § 7, stk. 2 og 3.Kapitel 9Tilsyn og klage

§ 35.

Kulturministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter denne lov, og kanindhente de nødvendige oplysninger til dette brug. Finder kulturministeren, at en skoles virksomhedikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået ihenhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældendevirksomhed.Stk. 2.Kulturministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksomhed, eleverne,personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift iøvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn ogudarbejdelse af statistik. Kulturministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres ielektronisk form, herunder fastsætte i hvilket format leveringen skal ske. Kulturministeren kanfastsætte nærmere regler herom.Stk. 3.Kulturministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen ogKulturministeriet, mellem skolen og andre offentlige myndigheder samt mellem skolen og brugerneaf skolen, herunder om anvendelse af digital signatur.

§ 36.

Afgørelser truffet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om fordeling af tilskud tilspecialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til undervisning m.v. af svært

handicappede, jf. § 28, stk. 2, kan indbringes for Ankenævnet for StatensUddannelsesstøtteordninger efter reglerne i den enhver tid gældende lov om Ankenævnet forStatens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse omafgørelsen.Kapitel 10Overtrædelser

§ 37.

Kulturministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler elleraftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller kulturministerens påbud, tilbageholdetilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.Stk. 2.Kulturministeren kan endvidere efter drøftelse med folkehøjskolernes forening beslutte, atder ikke ydes tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid medsædvanlig praksis for folkehøjskoler.Stk. 3.Kulturministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæreserklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skolesvirksomhed må indstilles.Stk. 4.Kulturministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget fortilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.Stk. 5.Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder staten.Stk. 6.For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 38.

Kulturministeren kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler,herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolenopfylder kravet i § 4, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kanherved navnlig lægges vægt på følgende:1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder,foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1nævnte institutioner m.fl.,4) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der erusædvanlig for skoleformen eller5) skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styresaf andre.

§ 39.

Såfremt ministeren i medfør af § 37, stk. 1, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder,fordi skolen ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, kan skolen generhvervetilskudsretten i overensstemmelse med reglerne for nye skoler, jf. § 4. Tilsvarende gælder forskoler, for hvilke ministeren har besluttet, at der ikke ydes tilskud i medfør af § 37, stk. 2, eller § 38.

Stk. 3.Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, gælder ikke for skoler, som før den 1. januar 1994 ergodkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.Stk. 4.Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den1. januar 1994 er sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter eller er godkendt udenskolekreds eller repræsentantskab.Stk. 5.Bestemmelsen om rettighedsgivende undervisning i § 1, stk. 2, i lov om folkehøjskoler,husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, gælder fortsatfor de 2 folkehøjskoler, der før 1. januar 1994 har tilladelse til at tilbyde sådan undervisning.Stk. 6.Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler ogefterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, § 5, stk. 1, 2. pkt., gælder fortsat forskoler, der inden den 1. januar 1994 er godkendt uden elevkollegium.Stk. 7.Bestemmelsen om fravigelse af krav til kursuslængder i lov om folkehøjskoler,husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, § 11, stk. 3,gælder fortsat for skoler, der var fritaget for kravet den 1. januar 1994.Kapitel 12Konsekvensændringer i anden lovgivning og territorial gyldighed

§ 41.

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (friekostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 27.marts 2012, § 3 i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov nr. 1350 af 21. december 2012 og § 8 i lovnr. 274 af 19. marts 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I lovenstiteludgår »folkehøjskoler,« og »(frie kostskoler)«.

2.

I§ 1, stk. 1, § 2 a,og i§ 11, stk. 4,udgår »folkehøjskoler,«.

3.

I§ 1, stk. 1,udgår »(frie kostskoler)«.

4.

§ 1, stk. 2,ophæves.Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og3.

5.

I§ 1 a, stk. 1,udgår »folkehøjskoles,«.

6.

I§ 1 a, stk. 2,udgår »folkehøjskole,«.

7.

§ 1 a, stk. 3,ophæves.

8.

I§ 2, stk. 1,ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »en skole«.

9.

§ 3, stk. 2,affattes således: »Elevens tidligere skolekommune yder vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever, som ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, samt for eleverpå efterskoler, som er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.«

10.

I§ 3, stk. 5,ophæves.Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

11.

I§ 3, stk. 6,som bliver stk. 5, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

12.

I§ 3 a, 1. pkt.,ændres »Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »Skolerne«.

13.

I§ 3 a, 2. pkt.,ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »skolerne«.

14.

I§ 5 a, stk. 1,to steder i§ 5 a, stk. 5,og i§ 5 cændres »efterskole, husholdningsskole ellerhåndarbejdsskole« til: »skole«.

15.

I§ 5 a, stk. 7,i§ 23 c, stk. 1,og i§ 24 a, stk. 5,ændres »efterskoler, husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler« til: »skoler«.

16.

I overskriften tilkapitel 2udgår »til frie kostskoler«.

17.

I § 6, stk. 1, ændres »Frie kostskoler« til: »En skole«.

18.

I§ 6, stk. 2,ændres » efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, og kulturministerengodkender vedtægtsbestemmelser for folkehøjskoler« til: »skolen«.

19.

I§ 6, stk. 3,og§ 12, stk. 1og3,ændres »fri kostskole« til: »skole«.

20.

§ 6, stk. 4,affattes således:»Stk.4.Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om institutionens styrelse og omfremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte andreformål for skolen end formål omfattet af denne lov eller af anden lovgivning påuddannelsesområdet. Ved en skoles nedlæggelse anvendes overskydende midler med børne- ogundervisningsministerens godkendelse til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolenkan ikke i vedtægten fastsætte anden bestemmelse herom. Børne- og undervisningsministeren kanfastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægtenkan henlægges til en generalforsamling, skolekreds el.lign.«

21.

I§ 6, stk. 5,udgår »eller kulturministerens«.

22.

§ 11, stk. 4,affattes således: »For elever, der ikke modtager statslig elevstøtte, skalegenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, jf. stk.2.«

23.

I§ 12 b, stk. 1,indsættes efter »fri grundskole,«: »folkehøjskole,«.

24.

§ 13, stk. 1, nr. 1og2,ophæves.Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 1 og 2.

25.

I§ 13, stk. 2,indsættes efter »lov om friskoler og private grundskoler m.v.«: », lov omfolkehøjskoler«.

26.

I§ 17, stk. 1, 2. pkt.ændres »Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til:»Skolen«.

27.

I§ 17, stk. 2,ændres »En efterskole, husholdningsskole og håndarbejdsskole« til: »Skolen«.

28.

§ 21ophæves.

29.

I§ 22, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 13, stk. 1, nr. 4« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2«.

30.

§ 22, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 2.Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret. Tilnyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud udfra det opnåede årselevtal i finansåret.Stk. 3.Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yderstaten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikkehar opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal ifinansåret. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud.Stk. 4.Tilskud efter stk. 1 ydes med beløb pr. årselev. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årligefinanslove.Stk. 5.Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der hargået i en 10. klasse, og øvrige elever.«

31.

I§ 23, stk. 1,og i§ 30, stk. 2, nr. 4,ændres »§ 13, stk. 1, nr. 3« til: »§ 13, stk. 1, nr. 1«.

32.

I§ 23, stk. 2,ændres »§ 21, stk. 2-4« til: »§ 22, stk. 2-4«.

33.

I§ 23 a, stk. 2,udgår »folkehøjskoler,« og »henholdsvis § 21, stk. 1, nr. 3, og«.

34.

I§ 23 b, 1. pkt.,udgår »ungdomshøjskoler,«.

35.

I§ 23 b, 2. pkt.,ændres »§ 21, stk. 2 og 3« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.

36.

I§ 24 a, stk. 1,udgår »til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler «.

37.

I§ 24 bændres »folkehøjskoler samt til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«til: »skoler«.

38.

§ 38ophæves.

39.

I§ 49ændres »§ 1, stk. 4, 3. pkt.« til: »§ 1, stk. 3, 3. pkt.«.

40.

§ 55, stk. 1,ophæves.Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

41.

I§ 55, stk. 2,der bliver stk. 1, ændres »højskolelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., til: « til: »§ 5, stk. 1, 2.pkt., i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26.oktober 1988 (højskoleloven)«.

42.

§ 55, stk. 3,der bliver stk. 2, ophæves.

§ 42.

I lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ændretved lov nr. 468 af 29. maj 2012 og lov nr. 612 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 5, stk. 1, nr. 1,udgår »folkehøjskoler,« og »(frie kostskoler)«.

2.

§ 5, stk. 1, nr. 2,ændres »om folkehøjskoler,« til: »om folkehøjskoler og lov om«, og »(friekostskoler)« udgår.

§ 43.

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012og § 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 4, stk. 2,udgår »folkehøjskoler,« og »(frie kostskoler)«.

§ 44.

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010,som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1.

Ibilag 1, nr. 22,udgår »folkehøjskoler,« og »(frie kostskoler)«.

2.

Ibilag 1indsættes efternr. 27som nyt nummer:»28) Lov om folkehøjskoler«.

§ 45.

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, foretages følgendeændringer:

1.

I§ 9i, stk. 6, nr. 3,ændres »lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler (frie kostskoler)« til »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.«

§ 46.

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 7, nr. 24,ændres »lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler« til »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler«.

§ 47.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrund1.1. Hovedindhold i lovforslaget1.2. Lovforslagets baggrund1.2.1. Baggrund for en lovændring1.2.2. Folkehøjskolernes opgaver og udfordringer1.2.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsen2. Lovforslagets enkelte emner2.1. Formål og virksomhed2.1.1. Gældende ret2.1.2. Kulturministeriets overvejelser2.1.3. Lovforslaget2.2. Ændringer i de grundlæggende betingelser for tilskud (Tvind-reglerne)2.2.1. Gældende ret2.2.2. Kulturministeriets overvejelser2.2.3. Lovforslaget2.3. Nedsættelse af aldersgrænse for elever på ungdomshøjskoler2.3.1. Gældende ret2.3.2. Kulturministeriets overvejelser2.3.3. Lovforslaget2.4. Særlige regler om betingelser for statstilskud2.4.1. Gældende ret2.4.2. Kulturministeriets overvejelser2.4.3. Lovforslaget2.5. Tilskudsforenkling2.5.1. Gældende ret2.5.2. Kulturministeriets overvejelser2.5.3. Lovforslaget2.6. Øvrige bestemmelser3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. De administrative konsekvenser for borgere6. De miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skemaBilag: Paralleltekster

selvstændigt ved at gennemføre en enkel, tidssvarende og dermed mere fremtidssikret ny lov omfolkehøjskoler.Formålet med lovforslaget er desuden at sikre folkehøjskolernes fortsatte udvikling, således atde i et moderne samfund kan udfylde deres rolle som livsoplysende, folkeligt oplysende ogdemokratisk dannende skoler. Folkehøjskolerne gives mulighed for at udøve folkeoplysendevirksomhed for at styrke deres udviklingsmuligheder.Formålet med lovforslaget er endelig at lette visse administrative begrænsninger forfolkehøjskoler, herunder forbuddet mod at indgå i administrative fællesskaber, forbuddet mod atstarte i lejede bygninger og kravet til eneejerskab skolens bygninger. Samtidig foreslås det atforenkle taxametersystemet.I vidt omfang er lovforslaget udtryk for en indholdsmæssig videreførelse af den gældendelovgivning for folkehøjskoler, som fremgår af lov om folkehøjskoler, efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (lov om frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689af 22. juni 2011 med senere ændringer. Lovforslaget er således baseret på det sammeværdigrundlag og sigte, der i dag gælder for folkehøjskoler. Der er foretaget visseredaktionsmæssige øvrige justeringer af loven, der skal medvirke til at sikre, at loven indeholderen smidig og tidssvarende regulering af området.Der stilles samtidig forslag om konsekvensændringer af den gældende lov om frie kostskolersåledes, at folkehøjskoler skrives ud af loven. Ændringer i lov om frie kostskoler er alenekonsekvensændringer af, at folkehøjskoler foreslås reguleret i en særskilt lov. I det omfangbegrebet ”frie kostskoler” anvendes i øvrig lovgivning bemærkes, at der ikke er tilsigtet enændring. Begrebet frie kostskoler refererer derfor fortsat til folkehøjskoler, efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.1.2. Lovforslagets baggrund1.2.1. Baggrund for en lovændringVed kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev sager vedrørende folkeoplysning, herunderfolkehøjskoler, overført fra Ministeriet for Børn og Undervisning til Kulturministeriet ogsåledes frigjort fra reguleringen af de øvrige frie kostskoler (efterskoler, husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler). Baggrunden for delingen var et politisk ønske om, at folkehøjskoler ikkeskulle have den samme udvikling som de øvrige skoleformer.Baggrunden for lovforslaget er at styrke folkehøjskolernes folkeoplysende sigte og at justere pånogle af de krav, der er stillet op som værn mod koncern-dannelse (de såkaldte Tvind-regler).Kravene har i praksis vist sig at være uhensigtsmæssige og i visse tilfælde begrænsende forfolkehøjskolerne. Samtidig er baggrunden for lovforslaget, at der i de seneste år er konstateret etfald i antallet af folkehøjskoler. I et forsøg på at bremse faldet i antallet af folkehøjskoler lemperlovforslaget nogle af de krav, der stilles til etablering af nye folkehøjskoler, bl.a. lempes kravetom, at en folkehøjskole skal eje sine bygninger og arealer.Den gældende, oprindelige lov om folkehøjskoler rækker tilbage til det forrige århundrede.Loven om frie kostskoler har været undergivet mange ændringer, f.eks. har den været ændret 32

gange siden 2000. De mange lovændringer hænger sammen med, at lov om frie kostskolerdækker fire skoleformer, der alle er væsensforskellige. Blandt andet er efterskoler knyttet an tilfolkeskoler, således at der stilles krav om, at undervisningspligtige elever skal tilbyde enundervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. De mangelovændringer har i sig selv været medvirkende til at skabe mindre indre sammenhæng ogoverskuelighed i loven, særligt hvad angår forarbejderne til loven. I forbindelse med, at derstilles forslag om en række ændringer for folkehøjskolerne, er det dermed fundethensigtsmæssigt at sikre et klart, enkelt og fremtidssikret administrationsgrundlag forfolkehøjskoler, hvorfor der stilles forslag om at skille området ud fra de øvrige skoleformer ogfremsætte en særskilt lov om folkehøjskoler.1.2.2. Folkehøjskolernes opgaver og udfordringerFolkehøjskolerne har og har haft en særlig placering i det danske undervisningssystem. Den erpå den ene side på sin vis en del af skolesystemet og på den anden side en fri skoleform, derikke kan sammenlignes med nogen anden dansk institution. På grund af kostskoleformen, hvoralmen og faglig oplysning sammen med et intensivt samvær udgør et unikt læringsmiljø, har detoffentlige i næsten 160 år støttet folkehøjskolen økonomisk. Lovforslaget lægger op til, atfolkehøjskolen også fremadrettet skal fortsætte sit hidtidige virke, og at den også i fremtidenskal bestå og modtage støtte til det brede og almene oplysningsarbejde. Folkehøjskolen harhistorisk vist, at den i perioder med store samfundsmæssige ændringer har særlige mulighederfor at oplive og oplyse mennesker med meget forskellige forudsætninger, så de får lyst og evnetil at tage hånd om eget liv og engagere sig i større fællesskaber.Staten støtter rammerne for højskolevirksomheden og overlader udformningen af den bredealmene oplysning til skolerne. Til gengæld for denne frihed forventes det, at skolerne i sammegrad er åbne over for alle med forskellige forudsætninger, og at skolerne tydeligt markerer deideer og værdier, som enhver fri skole bygger eksistensen på. Folkehøjskolerne tilbyder pågrundlag af deres individuelle værdigrundlag kurser, der skal have et alment sigte, som styrkerelevernes personlige, faglige og almene kvalifikationer og dermed forbedrer deres mulighederdels for at gå videre i uddannelsessystemet, dels for at deltage i samfundslivet.Lov om frie kostskoler er ændret adskillige gange siden 2000, hvor den seneste, størrelovændring fandt sted. Folkehøjskolernes vilkår og placering i det danske uddannelsesbilledesom frie skoler med et selvvalgt værdigrundlag blev forankret i denne lovændring. Forud fordette lovforslag lå Højskoleudvalget under undervisningsministeren, der anbefalede, atundervisningen skulle gøres mere almen, at den enkelte højskole skulle gøre værdigrundlagetmere klart og på baggrund heraf foretage en selvevaluering, der skal være offentlig tilgængelig.Efter nedsættelsen af et nyt Højskoleudvalg blev lov om frie kostskoler revideret i 2006, hvorhovedsigtet blev ændret fra folkelig oplysning til livsoplysning, folkelig oplysning ogdemokratisk dannelse. Samtidig indførtes muligheden for at kombinere et højskoleophold medprøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning. Dennemulighed er i praksis kun blevet udnyttet i meget begrænset omfang.De seneste knap 20 år er det sket et fald i antallet af elever og folkehøjskoler. Antallet toppede i1994 med 105 højskoler og 7.582 årselever. I 2013 er der 67 højskoler og i det seneste skoleår,2011/12, var der 5.140 årselever.

Faldet i antal elever skyldes først og fremmest, at ungdomsårgangene blev mindre, og at der iflere perioder var lav ungdomsarbejdsløshed. For at kompensere for det faldende antal ungeelever på de lange kurser, tilbød mange folkehøjskoler flere korte kurser. Med tilbud om langekurser og emne-, familie- og seniorkurser har højskolerne fået elever i alle aldersgrupper. Siden2005 har antallet af årselever stabiliseret sig og udvist en mindre stigning. Det skyldes, at der deseneste år igen har været flere elever på de lange kurser, svarende til en mindre vækst iungdomsårgangene og ungdomsarbejdsløsheden.Antallet af skoler har været faldende gennem hele perioden siden 1994. Siden 2005 hvorelevtallet har været svagt stigende, er der således lukket 19 højskoler, mens der i samme periodekun er godkendt tre nye folkehøjskoler, de to i 2005 og den tredje i 2007. Herudover skiftede enhåndarbejdsskole og en husholdningsskole skoleform i 2011 og 2012 og blev godkendt somfolkehøjskole.Lovens krav om, at en folkehøjskole skal eje sine egne bygninger, betyder, at det er vanskeligtat oprette nye skoler, da kravet til startkapital er stort. Hertil kommer, at det i de seneste år harværet meget vanskeligt at låne midler til højskoleformål. Det har betydet, at der stort set kun kanoprettes nye folkehøjskoler, såfremt der er involveret væsentlige fondsmidler, eller såfremt enkommune har solgt fx et nedlagt plejehjem meget billigt.Højskoleformens udvikling har historisk set været understøttet af, at folkehøjskoler, der ikke harkunnet tiltrække elever, lukkede, mens der opstod nye, der bedre spejlede tiden og elevernesbehov. Denne historiske forudsætning for skoleformens udvikling og fortsatte fornyelse erudfordret, når der kun i begrænset omfang oprettes nye folkehøjskoler.1.2.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsenLovforslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kulturministeriets erfaringer i forhold til denpraktiske administration af loven, herunder for så vidt angår folkehøjskolernesetableringsmuligheder og krav til skolernes uafhængighed.Kulturministeriet afholdt den 8. april 2013 et folkehøjskolemøde på Borups Højskole, hvortemaet bl.a. var drøftelser af emner i en eventuel revision af højskoleloven. På den baggrundindkom der forslag til revision af folkehøjskoleloven, der ligeledes er indgået i forberedelsen aflovforslaget.Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden 18. juni 2013-16. august 2013.2. Lovforslagets enkelte emner2.1. Formål og virksomhed2.1.1. Gældende retLov om frie kostskoler indeholder regler om folkehøjskolers formål og virksomhed, hvor detbl.a. specificeres, at folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskolertilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning

og demokratisk dannelse. Undervisningen skal have en bred almen karakter og enkelte fag kanhave en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene.Bestemmelsen giver folkehøjskolerne et hovedsigte, der dækker folkehøjskolernes opgave irelation til forholdet mellem folk, nation, stat og statslige fællesskaber. Med hovedsigtet er detmarkeret, at et højskoleophold sigter videre end det kortsigtede og personlige. Opholdet på enfolkehøjskole skal både understrege det personlige og eksistentielle perspektiv og densamfundsmæssige og demokratiske udfordring. Alle elever skal have en undervisning, der er afbred almen karakter. Herved understreges, at undervisningen skal perspektiveres af fx filosofisk,historisk, politisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter. Et ophold på en fri kostskole ermere end undervisning. Sigtet med undervisningen og samværet på en folkehøjskole er denalmene oplysning om de fælles menneskelige vilkår.2.1.2. Kulturministeriets overvejelserKulturministeriet finder fortsat gældende rets angivelse af folkehøjskolernes formål ogvirksomhed dækkende for, hvad en højskole skal leve op til.2.1.3. LovforslagetFormålsbestemmelsen er sprogligt justeret, uden at der er tilsigtet en indholdsmæssig ændring afden gældende retstilstand. Lovens kapitel om formål og virksomhed understreger derudover degrundlæggende regler om, at et højskoleophold er et kostskoleophold, hvorfor eleverne somudgangspunkt skal bo på skolen. Derudover indeholder lovforslaget det grundlæggendeudgangspunkt om, at der, bortset fra prøver til forberedende voksenundervisning, ikke kanafholdes prøver og eksamener på en folkehøjskole. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet enindholdsmæssig ændring af den gældende lov, for så vidt angår folkehøjskolernes formål ogvirksomhed.2.2. Ændringer i de grundlæggende betingelser for tilskud (Tvind-reglerne)2.2.1. Gældende retDen gældende lov om frie kostskoler indeholder i lovens kapitel 2 grundlæggende betingelserfor tilskud til frie kostskoler. Det fremgår heraf blandt andet, at skolerne skal være privateselvejende institutioner, som skal ledes af en bestyrelse.Flere af de grundlæggende betingelser for tilskud er indsat i 1996 som følge af sagerne omTvind-koncernen og har til hensigt at forhindre koncerndannelse og misbrug af statslige midler.Betingelserne indeholder bl.a. krav om skolens uafhængighed, og at skolens midler alene måkomme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Samtidig er der et krav om, atskolerne skal være ejer af skolens bygninger og ikke må eje bygninger sammen med andre.Der stilles derudover i den gældende lov en række grundlæggende betingelser i form af enrække krav til ledelsen af skolen samt bestyrelsens uafhængighed og bestyrelsens forvaltning af

skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Derudover stilles der krav tilanbringelse af likvide midler. Endelig fremgår det af de grundlæggende betingelser, at skolenskal have andre indtægter end statstilskud, herunder ved elevbetaling, som er ét af degrundlæggende forhold ved at gå på folkehøjskole.Samtidig er der i den gældende lov om frie kostskoler krav til ledelsen af skolen, der skalvaretages af en bestyrelse, forvaltning af skolens midler, krav til løn- og ansættelsesvilkår,huslejeaftaler m.v. og krav til kursuslængde og mindste elevdeltagelse m.fl.2.2.2. Kulturministeriets overvejelserDet er Kulturministeriets erfaring, at lovgivningen i dag er velfungerende som et værn modkoncerndannelse og misbrug af statslige midler. På enkelte områder har den gældende lov dogmedført nogle uhensigtsmæssige begrænsninger for skolernes mulighed for enten at udførenogle relevante opgaver eller at imødekomme administrationsmæssige udfordringer. Det erderfor Kulturministeriets vurdering, at den gældende lov på visse områder på denne baggrundpå enkelte punkter bør revideres med det formål at sikre, at skolernes udviklingsmulighedergøres bedre. Det er dog hensigten med lovændringen, at det stærke værn mod koncerndannelseog misbrug af statslige midler bibeholdes.2.2.3. LovforslagetDe grundlæggende betingelser for at blive godkendt som en folkehøjskole i den gældende lovvidereføres. Dette betyder, at kravene om, at en folkehøjskole skal være en privat selvejendeinstitution, skal være uafhængig, skal anvende skolens midler til skolens skole- ogundervisningsvirksomhed, skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, skal råde overegnede og tilstrækkelige elevværelser m.v. og udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed,skal begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag og skal være ejer afbygningerne, som udgangspunkt videreføres. Der er med lovforslaget dermed ikke tilsigtet engrundlæggende ændring af de grundlæggende betingelser for statstilskud, herunder af Tvind-reglerne.Med lovforslaget foreslås der dog indført nogle begrænsede lempelser i værnsreglerne. For detførste foreslås det, at skolerne får mulighed for at varetage administrative opgaver for andrefolkehøjskoler, der er godkendt efter denne lov. Formålet med dette er, at skolerne ikke børbegrænses i eventuelle muligheder for at kunne effektivisere udførelsen af administrativeopgaver ved at indgå i administrative fællesskaber med andre folkehøjskoler. Det er indsat somen betingelse, at der indgås en skriftlig aftale herom.Det foreslås for det andet, at folkehøjskolerne, uanset kravet om, at skolens midler alene måkomme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, i begrænset omfang vil kunneanvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark. Hensigten med forslaget er atgive mulighed for, at skolen i højere grad kan styrke den lokale forankring ved at udførevirksomhed,derikkenødvendigviskankarakteriseressomkursus-ogundervisningsvirksomhed. Folkehøjskolen kan ikke få statstilskud til denne virksomhed, og det

forudsættes, at den udgør et begrænset omfang i forhold til skolens samlede aktiviteter.Samtidig foreslås som betingelse, at skolen ikke må udøve erhvervsmæssig virksomhed ellerforenings- eller folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven, ligesom det foreslås, ataktiviteten skal holde sig inden for lovens overordnede formål om livsoplysning, folkeligoplysning og demokratisk dannelse. Som konsekvens af, at skolen får mulighed for at udvidesin virksomhed til folkeoplysende virksomhed, foreslås det, at skolens årsplaner skal omfatteoplysninger herom til sikring af åbenhed omkring skolernes virksomhed.For det tredje foreslås det, at kulturministeren gives bemyndigelse til at godkende, atfolkehøjskoler kan leje bygninger og arealer i op til 10 år. Forslaget er en undtagelse tilhovedreglen om, at skolen skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf. Derlægges med forslaget op til, at kulturministeren kan godkende, at skoler kan leje bygninger ogarealer i op til 10 år i et af følgende tilfælde: 1) såfremt det sker til afløsning for eksisterendebygninger eller arealer, fx hvis en skole ønsker at udskifte elevværelsesbygningen, 2) såfremt enskole udvider og derved får brug for nye bygninger eller arealer eller 3) såfremt der er tale omen nyoprettet skole.Forbuddet mod at leje bygninger blev oprindeligt indført som værn mod koncerndannelse, daflere skoler indgik i uhensigtsmæssige lejeaftalekonstruktioner. Med forslaget gives der enbegrænset lempelse af disse regler. Det er ikke med bestemmelsen hensigten, at der skal givesadgang til at indgå uhensigtsmæssige lejeaftalekonstruktioner fx med gentagne lejemål ellerlejemål med en udlejer, der lejer ud til flere skoleinitiativer, hvilket kan indebære ennærliggende risiko for koncerndannelse. Bestemmelsen skal tilgodese, at fx nye højskoler givesmere tid til at finde varige bygningsmæssige løsninger samt skaffe den fornødne kapital.Bestemmelsen skal desuden tilgodese, at det skal være lettere for eksisterende skoler at udvideog modernisere bygningsmassen i en begrænset periode. Efter udløbet af denne periode skalskolerne fortsat eje sine bygninger i overensstemmelse med hovedreglen.Slutteligt foreslås, at folkehøjskoler gives mulighed for at eje bygninger - bortset fra skolenskernefaciliteter - sammen med andre.De øvrige betingelser til en folkehøjskole foreslås videreført. Således er der med forslagetfortsat lagt op til, at der er krav til ledelse af skolen, der skal varetages af en bestyrelse,forvaltning af skolens midler, krav til løn- og ansættelsesvilkår, huslejeaftaler m.v. og krav tilkursusdeltagelse og mindste elevdeltagelse m.fl.2.3. Nedsættelse af aldersgrænse for elever på ungdomshøjskoler2.3.1. Gældende retDen gældende lov om frie kostskoler indebærer, at folkehøjskoler tilbyder undervisning påkurser til voksne elever. Dog er der visse folkehøjskoler, der har tilladelse til at tilbydeundervisning til unge elever (ungdomshøjskoler). Voksne elever defineres i den gældende lovsom elever, der ved kursets begyndelse er fyldt 17½ år. For elever på ungdomshøjskoler gælder,at elever skal være mindst 16½ ved kursets begyndelse, men ikke må være fyldt 19 år.

Opfyldelse af alderskravet er en betingelse for, at eleverne kan medregnes i årselevtallet, deranvendes til at beregne taxametertilskuddet for folkehøjskolerne.2.3.2. Kulturministeriets overvejelserSiden 2007 har ungdomshøjskolerne indgået i et forsøg, hvor de har haft en tidsbegrænsetdispensation til at optage elever fra 16 år i hvis uddannelsesplan, der var indskrevet et ophold påen ungdomshøjskole. Formålet med forsøget var at vurdere, om et ophold på enungdomshøjskole kan medvirke til at fastholde unge under 16½ år, der ellers er på vej ud afuddannelsessystemet, i enten uddannelse eller beskæftigelse. Blandt de unge, der deltog iforsøget, var bl.a. flere, der havde afbrudt gymnasiet i 1.g. eller tidligt var faldet fra enerhvervsuddannelse. Forsøgets konklusioner er bl.a., at et ophold på en ungdomshøjskole kunnestyrke de unges valgkompetence og modvirke frafald ved en efterfølgende uddannelse.2.3.3. LovforslagetI lovforslaget videreføres de gældende regler om alderskravene. Elever på folkehøjskoler skalderfor være fyldt 17½ år ved kursets begyndelse. Samtidig videreføres udgangspunktet om, atelever på ungdomshøjskoler skal være mindst 16½ år ved kursets begyndelse, men ikke måvære fyldt 19 år. Der stilles dog forslag om en undtagelse, således at unge mellem 16 og 16½ år,der vurderes ikke at være uddannelsesparate, gives en mulighed for at blive fastholdt i etundervisningsmiljø, hvor de kan vejledes videre til uddannelse og erhverv. Undtagelsen får ipraksis alene betydning for de to eksisterende ungdomshøjskoler.2.4. Særlige regler om betingelser for statstilskud2.4.1. Gældende retDen gældende lov om frie kostskoler indeholder i kapitel 3 (Særlige regler om statstilskud) enrække betingelser, folkehøjskolerne skal opfylde for at kunne modtage statstilskud. Dette er fxkrav til årselevtallet, kursusbetingelser og krav til undervisningen. Undervisningen i et fag ellerfaggruppe på et kursus kan højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte elev,medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter.Den brede almene undervisning finder sted, når fagets almene perspektiver indgår iundervisningen. Det kan fx være filosofiske, kulturelle, historiske politiske, samfundsmæssigeeller naturvidenskabelige perspektiver. Den brede almene karakter er knyttet til undervisningenskonkrete indhold, perspektiv og den sammenhæng, faget sættes ind i. Alle fag kan danneudgangspunkt for undervisningen og kan tilrettelægges med større eller mindre vægt på debrede almene perspektiver.Der stilles krav til undervisningen med det formål at sikre, at eleverne modtager undervisningpå skolen, og at eleverne gennemfører kurset. Samtidig er der i den gældende lov krav til

kursers længde og mindste antal elever, ligesom der er krav til tilskuddets anvendelse, hvorskolen kan disponere over tilskud under ét, såfremt formålene med tilskuddene opfyldes.Formålet med reglerne er at sikre, at statens tilskud til folkehøjskolerne bliver tildelt retmæssigtog anvendt retmæssigt.2.4.2. Kulturministeriets overvejelserKulturministeriet finder, at den gældende lovs betingelser for modtagelse af statstilskud i detstore og hele fortsat er hensigtsmæssige. Den gældende lov kombineret med reguleringen ibekendtgørelse udgør et godt administrativt grundlag, for så vidt angår krav til skolernesårselevtal, kurser, undervisning, anvendelse af tilskud m.v.Kulturministeriet har dog fundet, at kravet om, at halvdelen af undervisningen skal være af bredalmen karakter kan udgøre en barriere for, at folkehøjskoler tilbyder ekstra timer, fx ifærdighedstilegnelse, idet ekstra timer til en elev vil medføre et krav om ekstra undervisning afbred almen karakter.2.4.3. LovforslagetLovforslaget viderefører den gældende lovs betingelser for at modtage statstilskud i dengældende lovs kapitel 3 (Særlige regler om statstilskud). Der foreslås dog en ændret opbygningaf loven, således at den gældende lov kapitel 3 videreføres i nyt kapitel 3 (årselevtal), kapitel 4(kurser og undervisning) og kapitel 5 (øvrige betingelser).Det foreslås, at kravet vedrørende undervisning af bred almen karakter justeres, således at derfastsættes, at mindst halvdelen af undervisningen for den enkelte elev skal være af bred almenkarakter. Som noget nyt foreslås det, at hvis en folkehøjskole vælger at tilbyde flerefærdighedstimer, dvs. timer, der ikke er af bred almen karakter, således at elevens samledetimeantal kommer op over normalt timetal på ugebasis, så skal eleverne have minimum 14timers undervisning af bred almen karakter. Der udløses derfor ved flere færdighedstimer ikkeet krav om, at antallet af undervisningstimer af bred almen karakter sættes op. Dog garanteres etminimum af undervisningstimer af bred almen karakter.2.5. Tilskudsforenkling2.5.1. Gældende retDen gældende lov om frie kostskoler indeholder regler om statens tilskud til folkehøjskoler.Grundlæggende er statstilskuddet beregnet ud fra årselevtallet.Statstilskuddet ydes til folkehøjskolerne som et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årligefinanslove. Derudover gives folkehøjskolerne et taxametertilskud, der beregnes ud fra et

basistilskud (alle elever), et supplerende tilskud (antal elever, der gennemfører mindst 2 ugerskursus) og et yderligere supplerende tilskud (elever, der gennemfører mindst 12 uger af etkursus). Staten yder derudover et bygningstilskud ud fra antal årselever, hvilket beregnes ud fraårselevtallet. Slutteligt kan der ydes særtilskud til specialundervisning, tilskud tilefteruddannelse og forsøgs- og udviklingsarbejde og tilskud til elever fra en række lande.2.5.2. Kulturministeriets overvejelserDet er Kulturministeriets erfaring, at det nuværende taxametersystem er komplekst og giveradministrationsmæssige vanskeligheder, såvel som vanskeligheder for skolerne for atgennemskue deres tilskudsmuligheder. På denne baggrund forslås en forenkling aftaxametersystemet.2.5.3. LovforslagetMed lovforslaget videreføres den gældende lovs regler om grundtilskud og taxametertilskud.Den gældende lovs regler om særtilskud til specialundervisning, tilskud til efteruddannelse ogforsøgs- og udviklingsarbejde og tilskud til elever fra en række lande, videreføres ligeledes.Ordlyden af lovteksten vedrørende taxametertilskud foreslås forenklet, således at det ikkelængere deles op i et basistilskud, et supplerende tilskud og et yderligere supplerende tilskud,men i stedet deles op i tre kategorier; 1) et tilskud for elever, der har gennemført kurser af enuges varighed eller mindst en uge af et kursus, 2) tilskud for elever, der har gennemført mindstto og højst 11 uger af et kursus og 3) tilskud for elever, der har gennemført mindst 12 uger af etkursus.Med lovforslaget foreslås det nuværende bygningstaxametertilskud ophævet, således atmidlerne herfra bliver lagt ind i de eksisterende puljer. Samtidig forenkles disse sprogligt. Det ermed lovforslaget ikke hensigten at give bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser forhøjskolerne, idet der med forslaget alene er tale om en administrativ forenkling af regelsættet.2.6. Øvrige bestemmelserLovforslaget viderefører i øvrigt den gældende lov om frie kostskoler, for så vidt angårfolkehøjskolerne. Dette indebærer fx regler om kommunale tilskud og bidrag, krav til regnskabog revision, regler om sanktioner ved overtrædelse af lovens bestemmelser, klage- ogtilsynsregler m.v.Idet der stilles forslag om fremsættelse af en ny lov for folkehøjskoler er lovens systematik ogopbygning naturligt også ændret. Samtidig er visse af bestemmelserne justeret sprogligt for atlette læsevenligheden af loven. Der er ikke med sproglige justeringer tilsigtet indholdsmæssigeændringer.

Der henvises til de specielle bemærkninger, for så vidt angår sproglige og reaktionsmæssigejusteringer af lovteksten.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe forslåede ændringer af loven vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenserfor det offentlige.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget kanindebære administrative lettelser for folkehøjskolerne.5. De administrative konsekvenser for borgereForslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgere.6. De miljømæssige konsekvenserForslaget indebærer ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indebærer ikke EU-retlige konsekvenser.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet,Justitsministeriet, Kulturstyrelsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børnog Undervisning, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Social- og Integrationsministeriet,Statsministeriet, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Økonomi- og Indenrigsministeriet,Akademikernes Centralorganisation, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening,Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, DanskMagisterforening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, DanskFriskoleforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Ungdoms Fællesråd,Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler,Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen Ligeværd,FSR – danske revisorer, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Institut forMenneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen i Danmark,Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Nationalt Videncenter for Frie Skoler ogPrivate Gymnasier og Studenterkurser.9. Sammenfattende skema.Positivekonsekvenser/mindreudgifterIngenNegativekonsekvenser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 1 i lov om frie kostskoler, for så vidt angårfolkehøjskoler, og indeholder det overordnede formål for folkehøjskoler. Bestemmelsen er sprogligtjusteret, således at det fremgår afstk. 1,at folkehøjskoler retter sig mod voksne elever. Der er ikketilsigtet en indholdsmæssig ændring med justeringen.Bestemmelsen giver folkehøjskolerne et hovedsigte, der dækker folkehøjskolernes opgave i relationtil forholdet mellem folk, nation, stat og statslige fællesskaber. Hovedsigtet er ”livsoplysning,folkelig oplysning og demokratisk dannelse”. ”Livsoplysning” er et begreb, der rummer universelleog almenmenneskelige problemstillinger. ”Livsoplysning” ligger i forlængelse af den beståendeoplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen. Hervedfremhæves folkehøjskolernes opgave af eksistentiel karakter, som bygger på den enkelte skolesselvvalgte værdigrundlag. ”Folkelig oplysning” rummer oplysning om store og små fællesskabersamt forholdet til det individuelle. I ”folkelig oplysning” er det individuelle og det fælles sider afsamme sag og hinandens forudsætninger. ”Demokratisk dannelse” understreger opgaven i atfastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati. Det markerer, at det erfolkehøjskolernes opgave at danne sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til atvære aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens emner og kursernestilrettelæggelse. Med værdigrundlaget understreges, at højskoler er idébårne skoler, som selv vælgerde værdier, som skolens formål, praksis og selvevaluering hviler på.Med hovedsigtet er det markeret, at et højskoleophold sigter videre end det kortsigtede ogpersonlige. Opholdet på en folkehøjskole skal både understrege det personlige og eksistentielleperspektiv og den samfundsmæssige og demokratiske udfordring. Alle elever skal have enundervisning, der er af bred almen karakter. Herved understreges, at undervisningen skal

perspektiveres af fx filosofisk, historisk, politisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter. Etophold på en folkehøjskole er mere end undervisning. Det understreges af ”samvær” ioverensstemmelse med skolernes tradition for kostskoleophold. Sigtet med undervisningen ogsamværet på en folkehøjskole er den almene oplysning om de fælles menneskelige vilkår.Det er med bestemmelsen målet at fremme elevernes erkendelse, styrke deres lyst og evne til atdeltage i familie-, arbejds-, samfunds- og kulturlivet samt virke for mellemfolkelig forståelse. Det erhensigten, at eleverne gennem et ophold på en folkehøjskole styrker deres personlige, almene ogfaglige kompetencer.Bestemmelsen istk. 2indebærer, at folkehøjskoler, jf. stk. 1, der er godkendt somungdomshøjskoler inden udgangen af 1971, som udgangspunkt kan tilbyde kurser for unge voksne.Bestemmelsen skal sammenholdes med alderskriterierne i lovens § 12, stk. 1, nr. 2.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.Til § 2Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 4. Det er forudsat ibestemmelsen, at kostskolebegrebet er et grundlæggende princip for folkehøjskolerne, hvilketindebærer at eleverne skal bo på skolen. Skolerne har dog mulighed for at optage elever, der underkurset ikke skal bo på skolen (dagelever).Der påtænkes ikke foretaget ændringer i udmøntningen af bemyndigelsen til at fastsætte nærmereregler om dagelever. Efter gældende regler kan dagelever på højskolerne højst udgøre 15 % afårselevtallet.Medregningen af disse udeboende elever er som hidtil suppleret med en bemyndigelse til atfastsætte nærmere regler om begrænset medregning af disse elever i skolens tilskudsudløsendeårselevtal i denne lovs § 13.Det bemærkes, at Borups Højskole, der er godkendt uden elevværelser, og Suhrs Madakademiet,der er godkendt med 10 sengepladser, fortsat uden begrænsninger vil kunne optage dagelever.

Til § 4Bestemmelsen er en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 6, dog med ændringer, som beskrevetnedenfor.Stk. 1.er en videreførelse af gældende ret og indeholder grundlæggende betingelser for, at enfolkehøjskole kan oppebære statsligt tilskud. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 6 er sprogligt præciseret,således at det i overensstemmelse med gældende praksis fremgår, at ejerkravet gælder bygninger ogarealer.Af stk. 1, nr. 2, fremgår, at skolen skal være uafhængig, hvilket betyder, at den skal indrette sinvirksomhed alene med henblik på at varetage skolens egne interesser til gavn for eleverne, og at denikke må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende ellerudefrakommende interesser. Skolen skal være uafhængig af personer, andre skoler, kurser,virksomheder, selskaber, foreninger m.fl., erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende, jf. doglovforslagets § 4, stk. 2 og bemærkningerne hertil om, at en folkehøjskole kan varetageadministrative opgaver for andre folkehøjskoler, godkendt efter denne lov. Skolen må alene styresaf interessen for at drive den pågældende skole til gavn for skolens egne elever, ligesom skolensmidler, herunder de offentlige tilskud, alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhedtil gode, jf. dog lovforslagets § 4, stk. 3 og bemærkningerne hertil, om adgang til i begrænsetomfang at anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed. Bestemmelsen har ikke til formål athindre normalt gensidigt, primært pædagogisk begrundet, samarbejde skolerne imellem eller athindre skolens eventuelle øvrige aktiviteter i overensstemmelse med hidtidig praksis, dvs. så længeaktiviteterne har et begrænset omfang, ikke er erhvervsvirksomhed og kommer skolens skole- ogundervisningsvirksomhed til gode. Samarbejdet må ikke gå så vidt, at et fælles mål overskygger denenkelte institutions interesse i at arbejde for udvikling og økonomisk konsolidering af skolen somselvstændig enhed.Overtrædelse af uafhængighedskravet er f.eks. hvis flere folkehøjskoler er underkastet en centraløkonomisk styring. Derudover vil det være en overtrædelse af uafhængighedskravet, hvis en skolehar en så tæt tilknytning til en forening eller en anden organisation (evt. en person), der har væretinitiativtager til at oprette skolen, at skolen lader sig styre af denne forening og fremmer denneforenings interesser på bekostning af skolens interesser, f.eks. ved at skaffe foreningen m.v.økonomisk fordelagtige aftaler, som for skolen er urimelige (uøkonomiske), eller foreningenbenytter skolens faciliteter vederlagsfrit. Et andet eksempel kan være, at skolen afholder udgifter foren forening, person m.v. for udgifter, som skolen ellers ikke ville havde påtaget sig, f.eks. indkøb afbøger, materiale og varer, som foreningen benytter, afholder foreningens telefonudgifter og i øvrigtbetaler for foreningens aktiviteter.Hvis skolen ikke opfylder uafhængighedskravet, kan skolen ikke modtage tilskud efter denne lov.Bestemmelserne i forslagets kapitel 10 finder i så fald anvendelse. Ministeriet kan, jf. forslagets §34, indkalde oplysninger med henblik på undersøgelse af, om lovens betingelser er opfyldt,herunder krav om uafhængighed.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, skal sikre, at skolen har et bagland, der bidrager økonomisk til skolensoprettelse, og som står bag dens virksomhed, også økonomisk. Skolekreds/ repræsentantskab kan

være sammensat af private personer, foreninger m.v. og offentlige myndigheder. Private interesser,forstået som andet end offentlige myndigheder, skal dog udgøre flertallet. Det forudsættes fastsat ivedtægterne, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil, hvilke foreninger m.v., der kanvære medlem, og med hvilket antal personer hver forening kan lade sig repræsentere pågeneralforsamlingen. Generalforsamlingen er ikke skolens øverste myndighed i den forstand, at denkan omgøre bestyrelsens beslutninger i konkrete sager, men den kan som valgforsamling udskifteden del af bestyrelsen, der vælges på generalforsamlinger. Det økonomiske bidrag til skolensoprettelse og virksomhed er henholdsvis engangsbeløb og kontingent. Kontingentet forudsættesfastsat på generalforsamlingen. Der er således ikke tale om økonomisk hæftelse for medlemmerneudover kontingent. Medlemmer har på den anden side heller ikke krav på at få andel i et eventueltoverskud.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, skal sikre, at kostskoleformen fastholdes, at lovens intentioneroverholdes, og at skoleprojekter, der ikke er tilstrækkeligt seriøse, forhindres. Kostskoleformen erkarakteristisk ved, at skolen danner ramme om samvær mellem elever, lærere, forstander og øvrigeansatte, også uden for undervisningstiden. Skoleformen styrkes derfor, når skolen har egenkostforplejning og passende opholdsareal, og når der bor en forstander og lærere på skolen. Derstilles krav til familieboliger for forstander og lærere i umiddelbar tilknytning til undervisnings-,kostforplejnings- og opholdsarealerne. Det forudsættes, at boligerne bebos af fastansatte lærere ogforstanderen. En mindre del af en skoles undervisningsfaciliteter kan ligge uden for den geografiskeog bygningsmæssige enhed, men kernefaciliteterne skal fortsat udgøre en geografisk ogbygningsmæssig enhed. Ved kernefaciliteter forstås bygninger, der indeholder elevværelser,forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og tilstrækkeligeundervisningsfaciliteter. Enkelte særlige undervisningsfaciliteter kan ligge uden for den geografiskeog bygningsmæssige enhed. Disse særlige undervisningsfaciliteter skal ligge i en afstand frakernefaciliteterne, så de kan anvendes i den daglige undervisning, og uden at en større del afskoledagen går med transport. Ved særlige undervisningsfaciliteter forstås undervisningsfaciliteter,der ligger ud over, hvad der i forhold til skolens elevkapacitet er egnet og tilstrækkeligt. Dengeografiske og bygningsmæssige enhed kan i visse tilfælde adskilles matrikulært af fx en mindrevej. Dette forudsætter, at kostskolemiljøet fortsat kan fastholdes. Om kostskolemiljøet kanfastholdes vil bl.a. afhænge af de trafikale forhold. Det skal være enkelt, trygt og sikkert at færdesinden for den geografiske og bygningsmæssige enhed.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, medfører et krav om etableringsbudget og driftsbudget, derdokumenterer, at skolen kan begynde virksomheden på et rimeligt økonomisk grundlag ogaktivitetsniveau. Udgiften pr. årselev til renter og afdrag af lån, der er sikret ved pant i skolens fasteejendomme, og leje af bygninger og arealer samt ejendomsskatter må ikke overstige et beløb, derfastsættes på de årlige finanslove, efter fradrag af særlige indtægter, f.eks. renter af bunden kapital.Udgifter til leasing af nødvendigt inventar indgår i beregningen.Stk. 1, nr. 6, sikrer, at en udlejer ikke gives en monopolagtig fordel til skade for skolen.Bestemmelsen stiller krav om, at skolen skal være eneejer af en meget stor og sammenhængendedel af skolens bygninger og arealer til såvel undervisning som kostskoleformål. Bestemmelsen i stk.1, nr. 6 er præciseret, således at det fremgår, at ejerkravet vedrører bygninger og arealer. Dette er ioverensstemmelse med den gældende fortolkning af loven. Lejemål for en lille del af skolensbygninger eller arealer vil være acceptabel. Det vil typisk dreje sig om lejemål til idrætsformål ellerlignende. Skolen skal være eneejer, dvs. at der ikke kan være tale om ejerskab i form af en del afaktierne eller andelene i et aktie- eller andelsselskab, ideelt sameje eller lignende. Der henvises dog

til dette lovforslags undtagelser i bestemmelsens stk. 5-6. Ejerforhold, dets karakter og økonomiskal dokumenteres ved ansøgning til godkendelse.Stk. 2er ny og forudsættes anvendt ved, at folkehøjskolerne kan finde frem til en fælles løsningaf administrative opgaver. Det kan f.eks. være fælles kontorhold og lønadministration. Det er etkrav, at der indgås en skriftlig aftale herom, der skal indeholde konsekvenser ved manglendeopfyldelse af aftalen, adgang til udtræden af aftalen og opløsning af fællesskabet. Der må aleneindgås aftaler mellem folkehøjskoler, der er godkendt efter denne lov.Stk. 3er ny. I forhold til den gældende lov udvides folkehøjskolernes muligheder for i begrænsetomfang at anvende deres midler til folkeoplysningsvirksomhed. Folkeoplysningsvirksomhedudløser ikke tilskud efter denne lov.Ved folkeoplysningsvirksomhed menes virksomhed, der er i overensstemmelse med lovens formål,jf. dette lovforslags § 1 og bemærkningerne hertil, om livsoplysning, folkelig oplysning ogdemokratisk dannelse. Den folkeoplysende virksomhed skal finde sted i forlængelse af skolenstilskudsberettigende virksomhed, herunder skolens værdigrundlag og formål, som fremgår afskolens vedtægt. Selvom forslaget først og fremmest er møntet på lokalt forankrede folkeoplysendeaktiviteter, findes der ikke anledning til at pålægge skolerne en bestemt geografisk afgrænsning foraktiviteterne. Med forslaget vil f. eks. højskoler, der deler værdier og formål, kunne samarbejde omfolkeoplysende aktiviteter, selvom de ikke geografisk er placeret tæt på hinanden, jf.bemærkningerne til stk. 1, nr. 4. Det fremgår af forslaget, at de folkeoplysende aktiviteter skal væreaf begrænset omfang i forhold til skolens tilskudsberettigende virksomhed.Udvidelsen er begrundet i, at folkehøjskolerne fungerer som lokale kulturinstitutioner, der udøverfolkeoplysning i bred forstand. Der er en lang tradition for, at folkehøjskolerne lukker deres døre opfor lokalbefolkningen, hvad enten det er til aftenforedrag, eller det er afholdelsen af særligefolkeoplysende arrangementer. Som led i den enkelte folkehøjskoles folkeoplysende virksomhedkan der foregå mange slags aktiviteter både på skolen og i lokalområdet.Det er ikke hensigten med bestemmelsen at give folkehøjskolerne mulighed for at driveforeningsvirksomhed eller aftenskole efter folkeoplysningsloven, ligesom der ikke åbnes op for, atfolkehøjskoler kan drive erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen svarer derfor på disse områder til dengældende lov om frie kostskoler. Erhvervsvirksomhed kan, på grund af folkehøjskolens statsstøttetil bygninger m.v., virke konkurrenceforvridende i forhold til andre erhvervsvirksomheder.Stk. 4er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 3, dog således, at bestemmelsen erdelt op i nr. 1 og 2. Det bemærkes, at denne bestemmelse er relevant for de skoler, der er godkendtfør den 1. januar 1994, og dermed har bevaret retten til tilskud med den daværende geografiskebeliggenhed. Disse skoler vil gradvist kunne komme nærmere en opfyldelse af kravet om geografiskog bygningsmæssig enhed. Kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed vil desuden ikke væretil hinder for en udvikling af skolerne, der medfører en forbedring af den geografiske ogbygningsmæssige sammenhæng.Ved fastlæggelse af, hvad der udgør skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, skal derlægges vægt på placeringen af skolens kernefaciliteter, jf. ovenfor under bemærkningerne til stk. 1,nr. 4. Ved kernefaciliteter forstås bygninger, der indeholder elevværelser, forstander- og lærerbolig,kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter.

Som et nytstk. 5foreslås en undtagelse til hovedreglen i stk. 1, nr. 6, om, at skolen skal være ejer afskolens bygninger eller hovedparten heraf. Af den foreslåede stk. 5 fremgår, at kulturministeren kangodkende, at skoler kan leje bygninger og arealer i op til 10 år i et af følgende tilfælde: 1) såfremtdet sker til afløsning for eksisterende bygninger eller arealer, fx hvis en skole ønsker at udskifteelevværelsesbygningen, 2) såfremt en skole udvider og derved får brug for nye bygninger ellerarealer eller 3) såfremt der er tale om en nyoprettet skole. Bestemmelsen skal tilgodese, at fx nyehøjskoler gives mere tid til at finde varige bygningsmæssige løsninger samt skaffe den fornødnekapital. Bestemmelsen skal desuden tilgodese, at det skal være lettere for eksisterende skoler atudvide og modernisere bygningsmassen i en begrænset periode. Efter udløbet af denne periode skalskolerne fortsat eje sine bygninger i overensstemmelse med hovedreglen i stk. 1, nr. 6.Forbuddet mod at leje bygninger blev oprindeligt indført som værn mod koncerndannelse, da flereskoler indgik i uhensigtsmæssige lejeaftalekonstruktioner. Med forslaget gives der en begrænsetlempelse af disse regler. Det er ikke med bestemmelsen hensigten, at der skal gives adgang til atindgå uhensigtsmæssige lejeaftalekonstruktioner f.eks. med gentagne lejemål eller lejemål med enudlejer, der lejer ud til flere skoleinitiativer, hvilket kan indebære en nærliggende risiko forkoncerndannelse. På den baggrund foreslås, at kulturministeren skal godkende lejemålene.Bestemmelsen foreslås suppleret med en ændring af dette lovforslags § 38, nr. 5, hvorKulturministeriet kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til skoler, hvis der efter ministerens skønikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene om uafhængighed, ved at der er ennærliggende risiko for, at skolen styres af andre, f.eks. ved at indgå gentagne lejemål eller lejemålmed udlejer til flere skoler. Der henvises til bemærkninger til § 38. Huslejeaftaler skal overholdedenne lovs bestemmelser herom, jf. § 20 og bemærkningerne hertil. Ministeren kan med hjemmel ilovforslagets § 20, stk. 2, fastsætte regler om, hvorledes markedslejen vedrørende udleje fastsættes.Som et nytstk. 6foreslås, at en mindre del af folkehøjskolens undervisningsfaciliteter kan ejessammen med andre. Bestemmelsen, som er en undtagelse til lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 6, gælderfor bygninger, der ligger uden for skolens kernefaciliteter. Med forslaget kan en højskole sammenmed andre opføre nye undervisningsfaciliteter, som begge parter kan benytte sig af. F.eks. kan enhøjskole sammen med den lokale kommune opføre en idrætshal, som både højskolen og kommunenkan anvende. Da bestemmelsen alene drejer sig om undervisningsfaciliteter, kan den ikke findeanvendelse over for skolens elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- ogopholdsarealer.Stk. 7er en indholdsmæssig uændret videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 7. Bestemmelsener dog udvidet med en hjemmel for ministeren til at fastsætte nærmere regler om lovforslagets stk.2-6.Bestemmelsens giver kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om indgåelse af aftalerom administrative fællesskaber mellem folkehøjskoler, herunder specifikation af administrativeopgaver, krav til aftalens indhold samt til skolens godkendelsesproces for indgåelse af aftalerne.Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om stk. 2-6 vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,der nærmere vil fastlægge rammerne og kravene til de i stk. 2-6 nævnte undtagelser.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 6, stk. 6, dog således atbestemmelsen er delt op i stk. 1 og stk. 2. Ved ansøgning om godkendelse til tilskud skal en skolebl.a. have truffet endelig beslutning om skolens profil, undervisningens karakter og skolensbeliggenhed. Der skal desuden indsendes en del materiale, f.eks. projektbeskrivelse, vedtægter,budgetter, bygningstegning og matrikelkort m.v., med ansøgningen. Ansøgningen afvises, hvis derer mangler ved det indsendte materiale, der ikke er af uvæsentlig karakter. Kulturministeren gives ioverensstemmelse med gældende ret hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom.Til § 6Bestemmelsen er en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 6, stk. 2, og stk. 4-5. I bestemmelsen istk. 2 er hjemlen præciseret, og i stk. 2 og 3 er bestemmelsen sprogligt justeret af hensyn til denteknologiske udvikling.Afstk. 1,fremgår, at vedtægten for en folkehøjskole skal godkendes af kulturministeren vedoprettelsen af skolen. Ministerens godkendelse sikrer, at vedtægten ved oprettelsen er ioverensstemmelse med lov og bekendtgørelser. Ministerens godkendelse af den nye vedtægt vedsammenlægning, spaltning og etablering eller ophør af kombination med anden skoleform sikrer, atvedtægten overholder det i loven fastsatte formål for skoleformen.Kulturministeren skal ikke godkende vedtægtsændringer, som ikke indebærer grundlæggendeændringer af skolens virke, f.eks. ændringer, som vedrører indsættelse af en næstformand ibestyrelsen, eller ændring af kredsen af de udpegningsberettigede til skolens bestyrelse eller antalletaf bestyrelsesmedlemmer. Rammerne for sådanne ændringer er reguleret i loven og i vil som hidtilblive reguleret i bekendtgørelse.Vedtægtsændringer, som ikke skal godkendes af ministeren, vil, som det også gælder for øvrigevedtægtsændringer, fortsat skulle være i overensstemmelse med loven og tilhørendebekendtgørelser. Kulturministeriet fører tilsyn med, at skolens vedtægt er i overensstemmelse medlovgivningen og kan i tilfælde af overtrædelser udstede påbud, jf. lovforslagets § 35 ogbemærkningerne hertil, eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. lovforslagetskapitel 9 og bemærkningerne hertil.Skolens navn skal ikke særskilt godkendes af ministeren. Der vil som hidtil blive fastsat en regelom, at det er en betingelse for at modtage tilskud, at navneændringer anmeldes til ministeriet, jf.bemærkningerne nedenfor til stk. 2.Afstk. 2,fremgår, at skolens vedtægt bl.a. skal indeholde bestemmelser om institutionens styrelseog om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætteandre formål for skolen end formål omfattet af loven. Overskydende midler ved skolensnedlæggelse anvendes med ministerens godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til loven.Det fremgår af bestemmelsen, at skolen ikke i vedtægten eller på anden måde gyldigt kan fastsætteanden bestemmelse herom.Med ’anden lovgivning på uddannelsesområdet’ tænkes f.eks. på lov om ungdomsuddannelse forunge med særlige behov og lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Overskydende midler ved skolens nedlæggelse kan alene anvendes til skolevirksomhed, der støttes ihenhold til loven for at hindre, at eventuelle overskydende midler kan bruges til andre formål. Derhenvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4.Kulturministeren har hjemmel til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse af navneændring tilministeriet, vedtægtens indhold, herunder om hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til engeneralforsamling, skolekreds eller lignende. Bemyndigelsen forventes anvendt til at udstede enbekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at navneændringer skal anmeldes til ministeriet og at vedtægtenskal indeholde bestemmelser om institutionens formål, styrelse og økonomiske forhold, herunderom fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse. Bemyndigelsen vil endvidere blive benyttet tilat sikre, at der ikke henlægges ledelsesbeføjelser til generalforsamling, skolekreds eller lignende ioverensstemmelse med den gældende retstilstand i henhold til lovforslagets § 7, stk. 1, 1. pkt. Detindebærer f.eks., at beføjelsen til at udpege revisor ikke i vedtægten kan henlægges til skolensgeneralforsamling.Bestemmelsen istk. 3indebærer, at skolens vedtægt m.v. skal offentliggøres på skolenshjemmeside. Bestemmelsen foreslås sprogligt justeret i forhold til den gældende lov, således at”skolens hjemmeside på internettet” erstattes af ”skolens hjemmeside”.Såfremt generalforsamlingen medvirker ved vedtægtens vedtagelse bør datoen for dennes tilslutningogså fremgå af hjemmesiden. Bestemmelsen skal sikre mulighederne for, at interessenter i ogomkring skolen kan gøre sig bekendt med de gældende vedtægters indhold samtikrafttrædelsesdato. Det kan f.eks. være lærere, elever på skolen, skolekreds samt eventuelletredjeparter, som indgår aftale med skolen. Såfremt en skole ikke på skolens hjemmesideoffentliggør vedtægten med oplysninger om datoer for bestyrelsens vedtagelse eller for bestyrelsensog generalforsamlingens vedtagelse i fællesskab m. m. eller ikke offentliggør værdigrundlaget, kanministeren udstede påbud til skolen herom, jf. § 35 og bemærkningerne hertil i dette lovforslag.

Til § 7Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 7.Afstk. 1,fremgår, at bestyrelsens ansvar overfor ministeren vedrører overholdelse af loven, reglerog påbud fastsat af ministeren. Bestyrelsen er således ansvarlig for, at betingelser og vilkår forydelse af tilskud overholdes, jf. lovforslagets § 35-36 og bemærkningerne hertil.Flertalletafbestyrelsensmedlemmervælgespågeneralforsamlingeniskolekredsen/repræsentantskabet. Der skal afholdes en årlig generalforsamling. De øvrigemedlemmer kan udpeges af foreninger, kommuner m.v.Bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelseinden den 1. januar 1994 er sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter eller ergodkendt uden skolekreds eller repræsentantskab jf. lovforslagets § 40, stk. 4.Afstk. 2,fremgår, at skolen skal ledes af en bestyrelse, der ikke i forhold til skolen har andreøkonomiske interesser. Det er vigtigt, at de offentlige midler forvaltes i overensstemmelse med deskoleformål, hvortil de er givet. For at sikre, at uvedkommende interesser ikke påvirker

beslutningsprocessen i skolerne, fremgår det direkte af loven, at der ikke må udpeges personer tilbestyrelsen, som samtidig via bestyrelsespost, ansættelsesforhold eller på anden måde må antagesikke med sikkerhed at være i stand til at fungere uafhængigt af udlejer af ejendomme, herunder endel af ejendomme, skibe og lignende fysiske rammer.Begrebet udleje i lovteksten omfatter også udlejning i form af leasing. Med ordet ”kontrollerer” istk. 2, nr. 1 og 2, tænkes på en egentlig økonomisk eller styringsmæssig kontrol med udlejer. Stk. 2gælder, uanset på hvilken måde udlejer er organiseret, det være sig en forening, en privatejetvirksomhed, et selskab eller anden erhvervsmæssig virksomhed. Ordet fonde skal forstås bredt,omfattende såvel erhvervsdrivende som ikke erhvervsdrivende fonde. Som eksempel på ikke-erhvervsdrivende selvejende institutioner kan nævnes andre godkendte skoler, f.eks. friegrundskoler og erhvervsskoler.Afstk.gives kulturministeren har hjemmel til at fastsætte en bagatelgrænse med hensyn til enudlejningsaktivitets betydning for bestyrelsesmedlemmers inhabilitet, da det antages, at udlejning aflokaler m.v. i meget begrænset omfang ikke indebærer en risiko for, at bestyrelsesmedlemmerneikke varetager skolens tarv. I dette tilfælde må det pågældende bestyrelsesmedlems habilitetvurderes efter forvaltningsloven, når spørgsmål om udlejningsforholdet behandles i bestyrelsen.Bagatelgrænsen vil udgøre en ubetydelig del af skolens lokaler og af skolens lejeudgift.Bagatelgrænsen vil blive fastlagt i relation til skolens størrelse og hertil svarende lokaleforbrug.Afstk. 4fremgår, at ministeren gives bemyndigelse til at dispensere fra bestemmelsen for visseskoler oprettet før den 1. januar 1996. Habilitetsreglerne for medlemmer af bestyrelser kan få nogleuheldige konsekvenser for visse skoler.Afstk. 5fremgår, at reglerne om inhabilitet og tavshedspligt m.v. i forvaltningsloven også finderanvendelse for bestyrelsen, forstander og andre ansatte ved skolen.Bestemmelsen istk. 6præciserer forstanderens ansvar som den daglige leder.

Til § 8Bestemmelsen er en indholdsmæssig uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 8.Stk. 1om anbringelse af skolens midler omfatter både tilskudsmidler og midler, der er tilgået skolenpå anden måde, f.eks. fra elevbetaling. Bestemmelsen sikrer langsigtede hensyn, idet risikobetonedepengeanbringelser kan bringe skolens økonomi i fare, og bl.a. også betyde tab af de offentligetilskud. Ved anbringelse af skolens midler skal skolen tage hensyn til den forventede længde afinvesteringen samt begrænsning af mulige kurstab.Det er dog ikke hensigten at blokere for, at en skole, som led i den daglige drift, kan binde etforholdsmæssigt lille beløb i et lokalt værk eller lignende, f.eks. en vindmølle, der levererelektricitet til skolen, såfremt investeringen giver skolen en bedre pris for nødvendige leverancereller andre ydelser til dækning af den almindelige skoledrift.Da investeringsforeninger typisk benyttes til langsigtede investeringer, findes det bedst stemmendemed skolernes behov at forbyde anbringelse af skolens likvide midler i investeringsforeninger.

Skolerne har behov for placering af likvide midler på en måde, så det er muligt at opnå både enbedre forrentning og samtidig at kunne få frigivet midlerne hurtigt. Der bør kun være tale omplacering af likvide midler inden for en kortere periode. Forbuddet omfatter f.eks. også beviser iinvesteringsforeninger, der alene investerer i danske obligationer.Anbringelse i udenlandske værdipapirer, bortset fra aktier, må kun ske i værdipapirer, udstedt iandre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og kun såfremtværdipapirerne giver samme sikkerhed som de værdipapirer, der er nævnt i lovforslagets § 8, stk. 1,nr. 2 og 3.Hovedregleni stk. 2er, at investering i aktier ikke er tilladt. Dog kan en skole, f.eks. som led i dendaglige drift for at opnå en bedre bankrente for indestående af driftsmidler i den lokale bank (f.eks.på en kassekredit) købe en bankaktie efter de sædvanlige tilbud herom inden for bankvæsenet. Someksempel på en investering, der ikke er tilladt, kan nævnes køb af pantebreve. Tilfælde, hvor det ertilladt at anbringe likvide midler i andelsbeviser er f.eks. ved medlemskab af EDB-Brugsen forderved at kunne benytte sig af dennes administrative ydelser. Medlemskabet betyder, at skolerneskal investere i andelsbeviser. Med bestemmelsen om, at skolerne må investere iforsyningsvirksomheder m.m., er det sikret, at det er muligt for skolerne lovligt at anskaffeandelsbeviser og dermed opnå økonomiske fordele.

Til § 9Bestemmelsen er en indholdsmæssig uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 11, stk. 1-4.Bestemmelsen er sprogligt justeret og stk. 3 og 4 er skrevet sammen til stk. 3.Istk. 1præciseres, at en folkehøjskole skal have andre indtægter end statstilskud, jf. stk. 2-3.Istk. 2præciseres, at eleven skal yde en elevbetaling, som fastsættes af skolen. Hvis elevbetalingenikke er i overensstemmelse med reglerne, eller hvis skolen undlader at inddrive skyldigelevbetaling, mistes retten til tilskud for den pågældende elev, jf. lovforslagets § 37.Elevbetalingen omfatter ikke beløb, der opkræves individuelt, f.eks. betaling for enkeltværelser,særlige materialer i forbindelse med undervisningen og ekskursioner. Skolen fastsætter inden for denævnte rammer selv den enkeltes elevbetaling.Istk. 3gives skolen mulighed for at nedsætte elevens egenbetaling til halvdelen af den på de årligefinanslove fastsatte mindste elevbetaling. Skolen skal konkret kunne begrunde de tilfælde, hvor denhar givet nedsættelse af elevbetalingen. Der henvises bl.a. til lovforslagets § 26, stk. 3 ogbemærkningerne hertil.

Afstk. 1-4fremgår det, at folkehøjskolernes skole- og undervisningsvirksomhed skal opfylde engrundlæggende betingelse om mindstekrav til kursusvirksomheden for at oppebære statstilskud.Kravet til årselever og lange kurser er samlet i denne bestemmelse. Kravet til årselever er mindst 24årselever. Opgørelsesperioden er skoleåret eller gennemsnittet af det skoleår, der slutter ikalenderåret før finansåret, eller gennemsnittet for 3 skoleår.Mindstekravet er i overensstemmelse med praksis, at nyoprettede skoler og eksisterende skoler, derikke har opnået ret tilskud i det foregående finansår, skal have mindst 24 årselever i det første helefinansår, hvori de modtager tilskud. Skoler, der ikke opfylder mindsteelevtalskravet, er ikketilskudsberettigede i det følgende finansår.Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli.Afstk. 5fremgår, at en folkehøjskole for at være tilskudsberettiget skal gennemføre længerevarendekurser, hvilket også er i overensstemmelse med mange års praksis. Folkehøjskolerne skalgennemføre længerevarende kurser i mindst 20 uger, heraf mindst ét kursus på mindst 12 uger ogresten af tiden kurser af mindst 4 ugers varighed. De 4 uger er fastsat ud fra, at det er en passendekursuslængde i forhold til, at også ældre aldersgrupper i praksis skal kunne deltage i ethøjskolekursus, og at skoler dermed skal kunne tilrettelægge deres kursusvirksomhed med henblikpå andre grupper end de helt unge.Opfylder skolen ikke denne betingelse, opnår den ikke ret til at modtage tilskud i det finansår, hvoriskoleåret slutter. Det vil kunne medføre, at skolen i finansårets første 7 måneder har fået udbetalttilskud, som den så fortaber retten til, men på grundlag af de hidtidige erfaringer vil det kun skeyderst sjældent. Skolerne kan som regel allerede tidligt i skoleåret se, at de ikke kan gennemførekurser i tilstrækkeligt omfang, og ministeriet vil på den baggrund så kunne standsetilskudsudbetalingerne.Viser det sig efterfølgende, at den manglende opfyldelse af betingelsen skyldes, at reglerne ikke harværet overholdt, vil en sådan situation principielt ikke adskille sig fra øvrige situationer, hvorministeriet må kræve tilskud tilbagebetalt, fordi tilskudsbetingelserne ikke har været overholdt.Afstk. 6fremgår, at en nyoprettet skole skal opnå mindst 24 årselever inden for de første 12måneder, hvori skolen er i virksomhed, for at være tilskudsberettiget. Bestemmelsen er analog medkravet i stk. 2 om opfyldelse af mindstekravet for eksisterende skoler inden for ét skoleår. Ennyoprettet skole kan begynde sin kursusvirksomhed på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året.

Bestemmelsen istk. 2indebærer, at godkendelse af kombinerede institutioner kræver, atinstitutionen opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed, og atinstitutionens værdigrundlag kan berettige en sådan kombination. En kombineret institution er éninstitution med én bestyrelse, én vedtægt og én daglig pædagogisk leder.Kombinerede institutioner skal opfylde lovgivningens krav til den pågældende skoleform for atopnå statstilskud. Det gælder bl.a. skoleformens formålsbestemmelse, elevtalskrav, alderskrav, kravtil kursuslængde og lokaleindretning. Hvis en eksisterende folkehøjskole for eksempel ønsker atblive udvidet med efterskole, skal institutionen både opfylde denne lov samt øvrig lovgivning tilefterskoler, f.eks. lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler m.v. Kravene idenne lov om geografisk og bygningsmæssig sammenhæng og krav om anbringelse af midlergælder således ligeledes for den samlede institution.Bestemmelsen istk. 3indebærer, at kulturministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler omkombinerede institutioner, herunder regler om oprettelse, ansøgning om godkendelse til tilskud,bygningsforhold (krav vedrørende arealer og lokaler), vedtægter, tilskud og regnskabsforhold.Reglerne skal bl.a. afklare tvivlspørgsmål ved kombinationer omfattet af forskelligeinstitutionslove.

Til § 12Bestemmelsensstk. 1,nr. 1, er en uændret videreførelse af gældende ret. Bestemmelsen i stk. 1, nr.2 er om alderskravet til ungdomshøjskoler er ændret. Bestemmelsens stk. 2 er sprogligt justeret somkonsekvens af, at folkehøjskoleområdet udskilles fra den gældende lov. Bestemmelsens stk. 3 og 4er en uændret videreførelse af gældende ret.Alderskravet i stk. 1, nr. 1, er begrundet i, at folkehøjskoler bortset fra ungdomshøjskoler tilbyderkurser til voksne elever, jf. lovforslagets § 1.Bestemmelsen i nr. 2 er foreslået ændret således at alderskravet for ungdomshøjskoler nedsættes fra16½ år i gældende lov til 16 år for elever, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på enungdomshøjskole. Ændringen bygger på erfaringer med et forsøg på ungdomshøjskolerne, somsiden 2007 har haft en tidsbegrænset dispensation til at optage elever fra 16 år i hvisuddannelsesplan, der var indskrevet et ophold på en ungdomshøjskole. Formålet med forsøget var atvurdere, om et ophold på en ungdomshøjskole kan medvirke til at fastholde unge under 16½ år, derellers er på vej ud af uddannelsessystemet, i enten uddannelse eller beskæftigelse. Blandt de unge,der deltog i forsøget, var bl.a. flere, der havde afbrudt gymnasiet i 1.g eller tidligt var faldet fra enerhvervsuddannelse. Forsøgets konklusioner er bl.a., at et ophold på ungdomshøjskolen for ungemellem 16 og 16½ år, der ellers er på vej ud af uddannelsessystemet, kan styrke de ungesvalgkompetence og modvirke frafald ved en efterfølgende uddannelse.Med forslaget gives unge mellem 16 og 16½ år, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, enmulighed for at blive fastholdt i et undervisningsmiljø, hvor de kan vejledes videre til uddannelseog erhverv. Bestemmelsen får i overensstemmelse med den gældende retstilstand alene praktiskbetydning for de to eksisterende ungdomshøjskoler, jf. dette lovforslags § 1, stk. 2.

For ungdomshøjskoler er det øvre alderskrav 19 år. Stk. 1, nr. 2. 2. pkt. åbner mulighed for atmedregne ældre elever på kurser af indtil 4 ugers samlet varighed hvert skoleår.Bestemmelsen istk. 2indebærer, at elever, som på kombinerede institutioner udløser statstilskudefter lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og privategrundskoler m.v. eller lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højereforberedelseseksamen (hf-kurser), ikke samtidig kan udløse statstilskud efter denne lov på denkombinerede institution. Den kombinerede institution kan vælge, at eleven i stedet skal udløsestatstilskud efter denne lov.I overensstemmelse med den gældende lovgivning og praksis er der istk. 4hjemmel til at indhenteoplysning om elevernes personnummer og dokumentation for statsborgerskab til brug foradministration af tilskudsordningen og til statistikbrug.

Til § 13Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 14.Bestemmelsen vedrører beregningen af skolens tilskudsudløsende årselevtal. Dette tal beregnes pågrundlag af summen af elever i hver kursusuge. En kursusuge udgør 7 kursusdøgn, idet et kursus ioverensstemmelse med gældende praksis kan afbrydes af perioder på hver højst 12 uger.Årselevtallet beregnes pr. skoleår.Afstk. 2fremgår bemyndigelsen til at udstede nærmere regler herom påtænkes i overensstemmelsemed gældende ret udmøntet i bekendtgørelse. Bekendtgørelsen kan bl.a. stille krav til skolensregistrering af de enkelte elevers deltagelse i skolens kurser, f.eks. ved lister over skolens elever,samt krav til, at elevens deltagelse skal fremgå ved angivelse af ankomst- og afrejsedato samteventuelle afbrydelse. Bekendtgørelsen kan derudover bl.a. stille krav til registrering af kurserseventuelle opdeling i hold, klasser, linier o.lign.Stk. 3giver i overensstemmelse med gældende ret ministeren hjemmel til at udstede regler af mereteknisk karakter om beregning af årselevtallet. Bemyndigelsen forudsættes som hidtil udmøntet i enbekendtgørelse, der kan fastsætte hovedregler for medregning af dagelever og elever på kurser ellerkursusuger på under en uges varighed. I dag kan dagelever højst udgøre 15 % af årselevtallet, og demedregnes med 70 % af en årselev, mens elever på kurser under en uges varighed medregnes iårselevtallet med 65 %.Til § 14Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 15, dog med en justering afstk.1.Bestemmelsen istk. 1er en videreførelse af den gældende lovs krav om, at højskolernesundervisning skal være af bred almen karakter, men foreslås justeret. Ifølge gældende ret kanundervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus højst omfatte halvdelen af undervisningenfor den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter.

Dette foreslås ændret, så den enkelte elevs samlede undervisning skal ses under ét, og at der imindst halvdelen af tiden skal være af bred almen karakter uafhængig af hvilke fag eller faggrupper,der undervises i.Med forslaget videreføres kravet om undervisning af bred almen karakter. Den brede almeneundervisning finder sted, når fagets almene perspektiver indgår i undervisningen. De almeneperspektiver kan fx være filosofiske, kulturelle, historiske, politiske, samfundsmæssige ellernaturvidenskabelige. Den brede almene karakter er knyttet til undervisningens konkrete indhold,perspektiv og den sammenhæng, faget sættes ind i. Alle fag kan danne udgangspunkt forundervisningen og kan tilrettelægges med større eller mindre vægt på de brede almeneperspektiver. Æstetiske, musiske og kropslige dimensioner, som udtrykker elementer af bred almenkarakter og ikke er indlæring af færdigheder, kan i begrænset omfang indgå i den brede almeneundervisning.Elever har normalt mellem 21 og 28 ugentlige undervisningstimer, jf. dette lovforslags § 15. Forelever med over 28 ugentlige undervisningstimer skal minimum 14 ugentlige timer være af bredalmen karakter, dvs. at kravet om, at halvdelen af undervisningen skal være af bred almen karakter,således fraviges. Dette betyder, at hvis en folkehøjskole ønsker at sætte antallet af færdighedstimerop, f.eks. værkstedsfag, så eleven får flere end 28 ugentlige timer, så udløses ikke et krav om, atundervisningstimer af bred almen karakter tilsvarende sættes op. På denne måde sikres et minimumaf undervisning af bred almen karakter. Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reglerherom.Med forslaget om at flytte fokus for den brede almene undervisning fra fagene til den enkelte elevoverflødiggøres den gældende bestemmelse om, at ren færdighedstilegnelse højst kan udgøre op tilhalvdelen af den enkelte elevs undervisningstid, hvorfor det foreslås, at denne udgår.Bestemmelsen istk. 2sikrer, at skolerne er åbne for alle med forskellige forudsætninger. Deltagelsekan dog betinges af højere alder. Bestemmelsen har til formål at sikre, at skoler ikke afholder kurserfor lukkede kredse.Til § 15Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 16. Hjemlen i stk. 5 er dogudvidet, således at ministeren også kan fastsætte regler om opgørelse af ugetallet, ekskursioner m.v.Bestemmelsen indebærer, at en hel undervisningsdag kan deles i to halvdele og fordeles på tokalenderdage. Bestemmelsen betyder, at skolerne kan tilrettelægge deres undervisning fleksibelt,uden at der slækkes på det samlede krav til undervisningen. For at skolerne ikke kan samle al deresundervisning til en mindre del af ugen, kan én dag ikke indeholde mere end én helundervisningsdag. Tværtimod vil skolerne kunne udstrække undervisningen over alle ugens 7 dageuden at udvide den samlede mængde undervisning, og derved vil de i højere grad kunne leve op tilforudsætningen om, at folkehøjskoler er 7-dages skoler. Undervisningskravet kan opfyldes ved, atundervisningen f.eks. tilrettelægges på 3 hele dage og 4 halve dage.Muligheden for afkortning af første og sidste kursusuge i længere kurser giver fleksibilitet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 3, om begrænset medregning iårselevtal.

Bestemmelsen istk. 2sikrer både fleksibilitet på det enkelte kursus og enkle regler og ønsket om atkunne overskue de tilskudsmæssige konsekvenser i løbet af kurset. Bestemmelsen indebærer, at derskal være mindst 12 elever i hver kursusuge og at mindst 8 elever skal gennemføre hele kurset. Pådenne måde kan skolen løbende se, om de enkelte uger opfylder betingelserne for tilskud.Afstk. 3fremgår kravet om gennemførelse med et flertal af danske elever er en uændretvidereførelse af gældende ret. Flertallet skal opnås af elever, der har fulgt hele kurset. Med danskeelever sidestilles personer med ubegrænset opholdstilladelse, sydslesvigere med tilknytning til detdanske mindretal, udenlandske statsborgere, der modtager eller har modtaget integrationsbistand fraDansk Flygtningehjælp eller familiesammenføres med sådanne personer, samt elever og personer,der efter EU-retten eller EØS-traktaten skal sidestilles med danske statsborgere.Kulturministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom og til at fravige kravet isærlige tilfælde. Denne bemyndigelse vil som hidtil blive udmøntet i bekendtgørelse, og er bl.a.blevet brugt til at undtage Den internationale højskole, hvor undervisningen er tilrettelagt forudenlandske elever. Der forudsættes ingen ændring heri.Afstk. 5fremgår, kulturministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler omkursustilrettelæggelsen. Denne bestemmelse er suppleret med en bestemmelse om, at ministerentillige får bemyndigelse til at fastsætte regler om antallet af lærere på skolerne. Bemyndigelsenagtes udnyttet, hvis der viser sig at være behov for det, f.eks. for at sikre skolemiljøet eller for, athver skole råder over en vis bestanddel af fastansatte lærere. Ved en eventuel fastsættelse af enregel vil der blive tale om en betingelse, som vil blive knyttet til kursusvirksomheden, og vedovertrædelse kan kulturministeren tage tilskudsmæssige sanktioner i anvendelse, jf. lovens § §§ 36-38 og bemærkninger til denne bestemmelse.Til § 16Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 1a, stk. 1-2, § 2a og § 5.Bestemmelsen indebærer, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at en elev på en folkehøjskolekan følge prøveforberedende og kompetencegivende undervisning i henhold til anden lovgivningsom en del af skolens kursus. Sådan undervisning kan højst udgøre 15 timer pr. uge.Bemyndigelsen tænkes som hidtil først og fremmest udmøntet til fastlæggelse af, hvilkeuddannelser og dele heraf der kan indgå som del af en elevs kursus. Her tænkes i første række påerhvervsuddannelser, forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, de gymnasialeuddannelser, herunder gymnasial supplering samt korte og mellemlange videregående uddannelser.Den prøveforberedende og kompetencegivende undervisning skal gennemføres af en institution, derer godkendt til udbud af den pågældende uddannelse.Endvidere vil kulturministeren som hidtil kunne fastsætte regler om ydelse af tilskud for den del afet kursus, hvor en elev følger kompetencegivende undervisning. Bemyndigelsen vil blive udmønteti forbindelse med budgetteringen af finansloven, idet det dog forudsættes, at der ydes reducerettilskud, når en elev følger undervisning, som ikke gennemføres af skolen.

For at sikre at højskolernes kerneydelse fortsat vil være kurser med undervisning af bred almenkarakter, fastsætte et minimum på 15 timer ugentligt for den del af kurset, som skolen selvgennemfører, og at mindst 11 timer heraf skal være af bred almen karakter.Folkehøjskolerne skal udvikle såvel elevernes almene kompetencer som studie- ogerhvervskompetence og herigennem medvirke til, at eleverne opnår større personlig og fagligafklaring.Der stilles som hidtil krav om, at den enkelte folkehøjskole offentliggør sin strategi herfor. Skolenskal på sin hjemmeside og i sin annoncering fremhæve, at vejledningstilbuddet er en del afskoleopholdet og redegøre for, hvordan vejledningsindsatsen udøves på skolen.Bestemmelsen sikrer, at elever, der har deltaget i kurser af mindst 4 ugers varighed, kan få bevis forderes deltagelse i kurset, da elever på folkehøjskoler ofte har behov for at kunne dokumenteredeltagelsen. Bestemmelsen er af praktiske hensyn begrænset til kurser på mindst 4 uger.

Til § 17Bestemmelsen er en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 3, for så vidt angår folkehøjskoler, jf.dog nedenstående bemærkninger.Folkehøjskoler har i mange år kunne tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogiskbistand til elever.Bestemmelsen blev med L 2012 379 ændret således, at der blev indsat en reference til lov omfolkeskolen. Formålet med ændringen var at introducere begrebet om inklusion, hvorefterundervisning til elever, der modtager støtte i mindre end 9 timer ugentligt, skal gives inden forrammerne af den almindelige undervisning. Støtte til specialundervisning ville herefter omfattestøtte til elever på frie kostskoler, der er godkendt med et samlet undervisningstilbud, samt støtte tilelever, hvis undervisning kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.Ændringen trådte i kraft 1. august 2013.For folkehøjskoler findes inklusionsbegrebet ikke anvendeligt, idet folkehøjskoler ikke udførerundervisning efter lov om folkeskolen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at der henvises tilbegrebet specialundervisning som hidtil, dvs. fra før L 2012 379. Begrebet henviser derfor ikke tilspecialundervisningsbegrebet i lov om folkeskoler, men skal forstås i overensstemmelse medmangeårig praksis for elever, der har brug for særlig støtte i undervisningen, f.eks. pga. handicapeller lignende.Bestemmelsen vedrører, at elever, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes vedbrug af f.eks. undervisningsdifferentiering og holddannelse, kan tilbydes supplerende undervisningeller anden faglig støtte. Hvis der er behov herfor, kan der gives personlig assistance, der kanhjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med opholdet.

Bestemmelsen er en indholdsmæssig uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 17.Bestemmelsen i stk. 2, er udvidet med et krav om, at planen for skolens virksomhed (årsplanen)skal omfatte hele skolens virksomhed.Afstk. 1fremgår, at bestemmelsen er begrundet i, at det hører med til at være en folkehøjskole, atskolen angiver det værdigrundlag, som oplysningsvirksomheden bygger på. Skolernesværdigrundlag er en væsentlig oplysning for elever. Efter bestemmelsen skal skolerne offentliggørederes værdiggrundlag på sin hjemmeside. Skolens skal evaluere sin virksomhed i forhold tilværdigrundlaget hvert andet år.Afstk. 2fremgår, at skolen skal udarbejde en årsplan, der har til formål at danne et overblik overskolens samlede virksomhed og aktiviteter. Begrebet årsplan er derfor udvidet i forhold til gældendelov, således at årsplanen skal omfatte skolens tilskudsberettigende kurser, øvrige kurser samt øvrigeaktiviteter. Udvidelsen er en konsekvens af, at skolen med denne lov får mulighed for f.eks. atudføre folkeoplysende virksomhed, jf. lovforslagets § 4, stk. 3.Skolerne skal derudover som hidtil udarbejde indholdsplaner, der indeholder væsentligeoplysninger for elever. Skolerne skal offentliggøre skolens årsplan på deres hjemmeside. Dervedbliver det muligt for interesserede at orientere sig om skolens aktiviteter, ligesom der sikres fuldåbenhed om skolens aktiviteter.Vedrørendestk. 3bemærkes, at det er hensigten, at bemyndigelsen som hidtil vil blive udmøntet ibekendtgørelse, der f.eks. kan indeholde regler om, hvornår planerne skal være udarbejdet, samthvad de nærmere skal indeholde.

må indgås på vilkår, der er ringere end de vilkår, der er sædvanlige for skoler af den pågældendetype og beliggenhed, eller at huslejen skal være omkostningsbestemt. I sidstnævnte tilfælde vil detaltså kunne stilles som krav, at lejeaftalen er mere favorabel for skolen, end hvad de almindeligemarkedsvilkår tilsiger.Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at huslejen ikke må overstigeet vist niveau, hvor udlejer får dækket sine omkostninger samt får en rimelig forrentning af denoprindeligt investerede kapital.Der kan vise sig at være behov for bestemmelsen, når virksomheder alene har til formål at lejeskolebygninger ud til private skoler, og der på den måde kan være risiko for, at skolen og udlejerindgår i et økonomisk fællesskab, der ikke er foreneligt med formålet med selvejekonstruktionen fordisse skoleformer.Bemyndigelsen vil derudover kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om skoler, der starter ilejede bygninger, jf. denne lovs § 4, stk. 5, herunder f.eks. om værdifastsættelsen af markedsprisen.Indgår skolerne aftaler, som ikke opfylder ovenstående, kan kulturministeren anvende sanktionernei lovforslagets §§ 37-39.Afstk. 3fremgår bemyndigelsen, der sikrer, at skolernes økonomi ikke udhules af uforsvarligt højebygningsudgifter. I overensstemmelse med gældende ret vil bestemmelsen blive anvendt til atfastsætte regler i bekendtgørelse om maksimal bygningsudgift pr. sengeplads. Bemyndigelsen giverkulturministeren hjemmel til at fastsætte regler om afgrænsning af de udgiftsarter, som skal indgå iberegningsgrundlaget. I beregningen af udgiftsloftet har hidtil indgået følgende udgiftsarter: renterog afdrag af lån samt leje af bygninger og arealer, leasing af nødvendigt inventar, ejendomsskatter,ejendomsforsikring.Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer vil blive offentliggjort påKulturministeriets hjemmeside. Den årlige regulering af grænsebeløbet vil ske samtidig medfastsættelse af tilskud til området i øvrigt og fremgå direkte af finanslovens anmærkninger.

Til § 24Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 19.Bevillingen til driftstilskud er opdelt i en grundtilskudsbevilling og en taxametertilskudsbevilling,og størrelsen af den enkelte skoles grundtilskud vil fremgå direkte af finansloven. Af bevillingen tiltaxametertilskud vil det særlige tilskud til vikarudgifter m.v. blive afsat. For skoler, som blivergodkendt til at påbegynde virksomhed i løbet af finansåret, er grundtilskuddet forholdsmæssigt iforhold til kursusvirksomhedens omfang i finansåret. Der er forskellige fordelingsmodellerafhængigt af tidspunktet for begyndelsestidspunktet for skolens virksomhed i finansåret. Ordningenunderstøtter den frie etableringsret. Ministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere reglerherom.Som konsekvens af, at lov om frie kostskoler, § 24, om bygningsgrundtilskud foreslås ophævet, vilbygningsgrundtilskuddet med lovforslaget indeholdes i det grundtilskud, der gives efterlovforslagets § 24. Der er ikke med forslaget tilsigtet tilskudsmæssige, økonomiske konsekvenserfor skolerne.Til § 25

Bestemmelsen istk. 1er en forenkling af den gældende lovs tilskudssystem. Bestemmelsen ilovforslagetsstk. 2-4er en uændret videreførelse af gældende ret.Taksten pr. årselev udløses i forhold til det antal uger, en højskoleelev har deltaget i et kursus.Taksten varierer efter kursernes længde, således at elever, der har gennemført mindst 12 uger af etkursus, udløser en højere takst end elever, der har gennemført færre kursusuger. Laveste takstudløses for elever, der alene har gennemført én uge.Ifølge gældende lov opdeles tilskud til folkehøjskoler i basistilskud, hvor alle elever indgår,supplerende tilskud, hvor elever der har gennemført mindst 2 uger af et kursus indgår og yderligeresupplerende tilskud, hvor elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus, indgår.Tilskuddene skal adderes i overensstemmelse med kursuslængderne, således at deltagelse i 12 ugerudløser alle tre takster.Efter forslaget fastsættes faste tilskud for de forskellige kursuslængder, så det ikke længere ernødvendigt at addere taksterne afhængig af kursernes længde. Der er alene tale om en forenkling,der gør tilskudsstrukturen mere gennemskuelig. Ændringen har ikke økonomiske konsekvenser.Som konsekvens af, at gældende lovs § 24 om bygningstaxametertilskud foreslås ophævet, vilbygningstaxametertilskuddet med lovforslaget indeholdes i det taxametertilskud, der gives efter §21. Efter gældende ret beregnes taxametertilskuddet ud fra skolens årselevtal i det skoleår, derslutter i finansåret, mens bygningstaxametret beregnes ud fra årselevtallet i det skoleår, der slutteråret før finansåret. Med ændringen bliver tilskuddet mere enkelt og tidstro. Der er ikke medforslaget tilsigtet tilskudsmæssige, økonomiske konsekvenser for skolerne.

Til § 26Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 23a.Bestemmelsen regulerer en tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse med etophold på en folkehøjskole indskrevet i deres uddannelsesplan, og en tillægstakst for unge udenkompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse og uden et ophold på en folkehøjskole indskreveti en uddannelsesplan. Kravene til uddannelsesplaner er fastsat den til enhver tid gældende lov omvejledning om uddannelse og erhverv.Det er en betingelse for at opnå tillægstaksten for unge, der nævnes i stk. 2, 1. pkt., at skolen haretableret en mentorordning.Når eleven er optaget på skolen, udarbejdes der med afsæt i uddannelsesplanen en skriftlig aftale fordeltagerens forløb på skolen. Aftalen skal primært beskrive omfang og karakter af den løbendekontakt, ligesom den skal sikre, at der sker en løbende opfølgning. Mentoren har en overordnetinitiativpligt til denne opfølgning. Såfremt der er behov herfor, tages der kontakt til UngdommensUddannelsesvejledning med henblik på revision af elevens uddannelsesplan.Det forventes, at den enkelte højskole har mindst én mentor, som har gennemført særligt kursusmed fokus på personlig vejledning og mentorstøtte. Da der er tale om en ordning med fokus på

elever, som kræver særlig støtte, forventes det endvidere, at en mentor som hovedregel ikke harflere end fire mentorelever tilknyttet.Det vil være en forudsætning for udløsning af tillægstaksten, at den enkelte højskole har udarbejdeten beskrivelse af, hvordan skolen vil varetage den særlige støtte til disse elever, herunder hvorledesden fornødne kompetence er til stede på skolen. Beskrivelsen forudsættes endvidere at indeholde enangivelse af det omtrentlige omfang af den særlige støtte til den enkelte. Skolens beskrivelse afmentorindsatsen indskrives i indholdsplanen for det pågældende kursus. Beskrivelsen offentliggørespå skolens hjemmeside.Afstk. 2,nr. 2, fremgår tillægstaksten, der gælder for unge uden kompetencegivende uddannelsemellem 17½ og 25 år på folkehøjskoler uden kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse,som deltager i kurser uden at have et ophold på en folkehøjskole indskrevet i deresuddannelsesplan.Ved beregning af årselevtal for begge tillægstakster medregnes kun elever, der har gennemførtmindst 12 af kursets kursusuger. Det forudsættes endvidere, at kurserne ligger inden for lovensrammer for tilskudsberettigede kurser.De ovenfor beskrevne kriterier for tillægstakster vil som hidtil blive fastsat i bekendtgørelse omtilskud m.v. til folkehøjskoler.Folkehøjskoler kan for elever, der udløser tillægstakst efter lovforslagets § 26, stk. 2, nr. 1, efter enkonkret vurdering nedsætte elevens egenbetaling til under halvdelen af den af Kulturministerietfastsatte mindste egenbetaling, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Baggrunden herfor er, at elevbetalingensstørrelse anses for at være en barriere for denne elevgruppes mulighed for at finansiere et ophold påen folkehøjskole, samt at denne elevgruppe kræver en særlig indsats.Bemyndigelsen i lovforslagetsstk. 4vil som hidtil blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Til § 27Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 23b.Elevstøttebeløbet fra den obligatoriske kommunale elevstøtte til elever på ungdomshøjskoler erudmøntet i en særlig driftstilskudsbevilling til disse skoler. Det særlige driftstilskud fordeles tilskolerne på baggrund af et årselevtal, hvori kun indgår elever, der er under 18 år ved kursetsbegyndelse. I beregningen indgår alene elever, der går på kurser af mindst 2 ugers varighed, og somhar gennemført mindst 2 af kursets uger. Tilskuddet ydes for årselever optjent i det skoleår, derslutter i finansåret. Det øgede driftstilskud skal bruges til en nedsættelse af elevbetalingen forelever, som er under 18 år ved kursets begyndelse, og forudsættes reguleret som den tidligerekommunale elevstøtte. Der vil blive fastsat en mindste elevbetaling, jf. lovforslagets § 9, påfinansloven.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 25. Bestemmelsen ersprogligt justeret.Tilskud til specialundervisning og svært handicappede elever ydes på grundlag af Kulturministerietsvurdering.Vedrørende specialundervisning indebærer bestemmelsen, at tilskud til specialundervisning oganden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov ydes med en takst pr. årselev.Bestemmelsen indebærer derudover, at der ydes fuldt tilskud til godkendte ekstraudgifter vedundervisning af svært handicappede elever. Finanslovsbevillingen reguleres ud fra antal elever, derydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.Vedrørende samlet særligt undervisningstilbud bemærkes, at der er to folkehøjskoler (EgmontHøjskole og Nørgaards Højskole), der har tilladelse til at tilbyde et samlet særligtundervisningstilbud.Der gives i overensstemmelse med gældende ret ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere reglerom betingelser for ydelse af tilskuddet, f.eks. regler om ansøgningsproceduren.

Til § 29Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 27.Afstk. 1-2fremgår, at der er mulighed for at yde statstilskud til efteruddannelse af forstandere,viceforstandere og lærere og skolernes merudgifter til løn under tjenestefrihed og vikardækning iforbindelse hermed. Staten kan for forstandere, viceforstandere og lærere yde tilskud tilvikardækning ved deltagelse i organisationsarbejde samt til seniorordninger, fratrædelsesordningerog til efterindtægt ved dødsfald. Staten kan derudover yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejdeinden for lovens område.Det bemærkes tilstk. 3,at det er en tradition på området, at Folkehøjskolernes Forening i Danmark,eller eventuelt andre foreninger, som måtte repræsentere skolerne, kan gives bemyndigelse til atfordele tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.Baggrunden for at lade foreninger inden for området forestå fordeling og administration af dissetilskud er at søge foreningerne inddraget mest muligt, så der opnås en bedre tilpasning af behov ogønsker hos de enkelte tilskudsmodtagere. Bemyndigelsen kan til enhver tid trækkes tilbage.Afstk. 4fremgår, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleforeningernesadministration af ordningen, herunder at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven ogdatabeskyttelseslovgivningen skal finde anvendelse på administrationen af disse tilskud.Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte frister ved administration af tilskuddene.

Til § 34Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 39. Bestemmelsen ersprogligt justeret i stk. 3 af hensyn til, at revisorloven er ændret.Afstk. 1fremgår, at bestyrelsen er pålagt at underrette kulturministeren om valg af revisor ogrevisorskift. Kulturministeren regler herom, herunder regler om regnskabsopstilling, og om atskolerne kan pålægges at anvende en særlig kontoplanstruktur og særlige filformater i forbindelsemed indberetning af regnskabsdata i elektronisk form. Kravene til revision følger de krav, somRigsrevisionen opstiller for god offentlig revisionsskik.Bestyrelsen kan f.eks. sikre sig ved jævnligt at indhente en erklæring eller redegørelse fra revisorom grundlaget for revisors vurdering af sin uafhængighed.Bestemmelsen udelukker ikke, at en revisor er revisor for en folkehøjskole, selv om en andenselvstændig revisor i samme (landsdækkende) revisorfirma er revisor for udlejer. Det vil væreafgørende for forbuddet, om udlejers revisor har instruktionsbeføjelse over for folkehøjskolensrevisor, og er det tilfældet, må revisor ikke være skolens revisor.Kravene hænger sammen med, at det er meget centralt, at revisorerne er uafhængige af modståendehensyn, da de er statens garanter for, at folkehøjskolerne økonomiserer med de betydelige statsligetilskud, der ydes. Revisor må ved sin revision alene vurdere en disposition ud fra folkehøjskolensinteresser. Kravet gælder også i forhold til offentlige udlejere.Endvidere skal revisor påse, at folkehøjskolens aftaler af økonomisk betydning er indgået påmarkedsvilkår.Derudover fremgår det af bestemmelsen, at revisor skal overholde sine pligter som revisor. Dertænkes her bl.a. på den til enhver tid gældende revisorlov eller regler udstedt i medfør heraf. Det erbestyrelsen, der skal påse, at revisor overholder lovgivningens krav vedrørende revisor, revisionmv.Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvis kvaliteten af revisors arbejde er utilfredsstillende. Hvisbestyrelsen ikke efterkommer ministeriets påbud om at skifte revisor, kan Kulturministeriet benyttelovens forskellige sanktionsbestemmelser, herunder bestemmelsen om at tilbageholde tilskud, ladetilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt i tilfælde af regelovertrædelsereller ved at sætte bestyrelsen under administration for så vidt angår spørgsmålet om at udskifterevisor.

Til § 35Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 52, § 52a og 52b.Bestemmelsen i stk. 3 er dog justeret.Afstk. 1fremgår, at Kulturministeriets tilsyn omfatter, om folkehøjskolen opfylder samtligebestemmelser i loven og regler udstedt med hjemmel i loven. Tilsynet omfatter alene skoler, sommodtager tilskud efter loven.Ministeriet kan indhente alle nødvendige oplysninger til brug for dette tilsyn. Bestemmelsenindeholder hjemmel til at udstede påbud til en folkehøjskole, hvis ministeriet finder, at skolen ikkefølger loven eller de regler, der er fastsat i medfør af loven. Det er i overensstemmelse med hidtidigpraksis ved tilsynsførelsen i de mindre grove tilfælde, hvor sanktioner efter denne lovs §§ 36-38,ikke straks bør bringes i anvendelse, at pålægge en skole, som ikke følger bestemmelserne i dengældende lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, at ændre skolens praksis, så denne er ioverensstemmelse med reglerne.Ved manglende overholdelse af lovforslagets § 12, stk. 1 og 2, er konsekvensen ved manglendeopfyldelse af årselevtalskravet, at tilskuddet bortfalder i det kommende finansår. Ved manglendeopfyldelse af kravet om lange kurser i lovforslagets § 10, stk. 5, bortfalder tilskuddet for detindeværende finansår. Konstateres dette først ved skolens indsendelse af oplysninger til brug forberegning af det kommende års tilskud, jf. lovforslagets § 23, vil ministeriets tilsyn falde bort, indtilskolen igen modtager tilskud.Afstk. 2fremgår, at Kulturministeren kan indhente alle de i bestemmelsen nævnte oplysninger omskolerne. Skolerne kan pålægges at indberette oplysninger i elektronisk form. Dette findesnødvendigt af hensyn til en effektiv indretning af det ministerielle tilsyn med skolerne.Med skolernes drift i øvrigt menes al skolens virksomhed, herunder bl.a. også oplysninger omeventuelle aktiviteter, der falder uden for denne lov (herunder folkeoplysende virksomhed) samtoplysninger om skolens eventuelle administrative fællesskab med andre skoler.Bestemmelsen i stk. 3 er justeret, således at ministerens hjemmel til at fastsætte regler omelektronisk kommunikation mellem skolen og uddannelsesinstitutioner omfattet afUndervisningsministeriets lovgivning, udgår.

Til § 37Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 46. Stk. 2 er sprogligtjusteret som konsekvens af, at bestemmelsen nu alene gælder for folkehøjskoler.Afstk. 1fremgår, at hvis en skole ikke følger loven eller regler udstedt i medfør heraf, herunderregler om løn- og ansættelsesforhold, eller kulturministerens påbud om at lovliggøre et forhold, jf.lovforslagets § 35, stk. 1, kan der rejses krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvist, og heletilskuddet kan i grovere tilfælde tilbageholdes, indtil regler og påbud følges. Endelig kan adgangentil tilskud helt bortfalde. Der kan evt. fastsættes frist for skolen til at rette op på forholdet, således attilskuddet først standses eller helt bortfalder, når fristen er udløbet.Loven indeholder en række grundlæggende betingelser og øvrige betingelser for at modtage tilskud,f.eks. lovens formålsbestemmelse, lovens krav om uafhængighed og forvaltning af skolens midlerog lovens krav om 24 årselever og mindstekravet til kursusvirksomheden. Opfylder skolen ikkelovens grundlæggende betingelser, mister den retten til tilskud, og uberettiget modtagne tilskud skaltilbagebetales.Herudover er der en lang række tilskudsbetingelser, som kan medføre krav om hel eller delvistilbagebetaling af tilskud, helt eller delvist bortfald af tilskud eller tilbageholdelse af tilskuddet, hvisskolen ikke opfylder kravene. I disse tilfælde kan sanktionen f.eks. blive begrænset til det antalkursusuger, som ikke opfylder betingelserne.I nogle tilfælde vil Kulturministeriet ikke straks gøre brug af sanktionerne i denne bestemmelse,men udstede et påbud efter lovforslagets § 35. Efterkommes påbudet ikke, kan tilskud tilbageholdeseller bortfalde.Afstk. 2fremgår, at kulturministeren efter drøftelse med folkehøjskolernes forening kan undlade atyde tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes i åbenbar modstrid medfolkehøjskolers sædvanlige praksis. Med hensyn til folkehøjskolernes forening henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 29.Folkehøjskolers område er karakteriseret ved en indholdsmæssig rummelighed og mangfoldighed,som ikke er reguleret af Kulturministeriet ud over lovens § 1 og visse bestemmelser om rammernefor kurserne. Imidlertid kan der opstå tilfælde, hvor en skoles virksomhed afviger væsentligt frasædvanlig praksis inden for den pågældende skoleform, og hvor der er behov for at afgøre, hvorvidtdenne virksomhed falder inden for skoleformen. Der vil være tale om tilfælde, der adskiller sig fraforhold, der kan træffes afgørelse om efter lovforslagets stk. 1, ved, at der i højere grad er tale omen vurdering af det indholdsmæssige såvel undervisning som samvær, og hvor det vil værenødvendigt at drøfte skolens virksomhed med skoleformens forening. Inddragelsen af foreningen erogså et værn mod indgreb i den traditionelle pædagogiske og indholdsmæssige frihed på området.Bestemmelsen vil alene blive anvendt i meget grove tilfælde, hvor ministeriets påbud om at ændreforholdene ikke bliver efterkommet.

Bestemmelsen istk. 3,præciserer forholdene, når institutionen begæres erklæret konkurs, standsersine betalinger mv.Bestemmelsen om tilbagebetaling istk. 4gælder uanset, om det for meget udbetalte tilskud skyldesen fejl skolens eller fra statens side. Folkehøjskolerne er forpligtet til at have nøje kendskab tiltilskudsreglerne, og det findes derfor rimeligt, at skolen normalt må tilbagebetale (som regel viamodregning) beløb, selv om fejlen for udbetalingen ikke kan henføres til skolen. Statenstilbagebetalingskrav er undergivet de almindelige forældelsesfrister i den til enhver tid gældendeforældelseslov.Istk. 6præciseres endvidere - i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper - at statenkan foretage modregning i statens tilskud, når der er udbetalt for meget i statstilskud tilinstitutionen. Modregningsretten påvirker ikke statens adgang til at kræve tilbagebetaling på andenmåde, f.eks. øjeblikkelig kontant tilbagebetaling, når dette skønnes mest rigtigt, eller i form afanmeldelse af kravet i institutionens konkursbo.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 35 og bemærkningerne hertil.

Til § 38Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 47. Der er indsat et nyt nr. 5om Kulturministeriets tilsyn med uhensigtsmæssige lejekonstruktioner som konsekvens afændringen af lovforslagets § 4, stk. 5, om muligheden for at leje bygninger.Det følger af bestemmelsen, at ministeren kan beslutte ikke at yde tilskud til en skole, herunder enny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylderkravet i § 4, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan hervednavnlig lægges vægt på, om skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med fonde,institutioner, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, atskolens midler anvendes til formål uden for skolen, at skolens ledelse og lærere står i et juridiskafhængighedsforhold til de nævnte fonde, institutioner m.fl., eller at skolens elever udfører arbejde,herunder indsamlingsarbejde eller lignende på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.Det er ikke muligt på forhånd at give en udtømmende angivelse af de forhold, der kan føre til, atlovens betingelse om uafhængighed og forvaltning af skolens midler er opfyldt eller ikke er opfyldt.Efter bestemmelsen tilkommer det derfor kulturministeren ud fra alle foreliggende oplysninger atskønne over, om en skole opfylder betingelserne for at blive godkendt til tilskud, eller om der ergrundlag for at tilbagekalde en tidligere meddelt godkendelse. Dette skøn må udøves inden for derammer, der følger af lovteksten, de tilhørende bemærkninger og forvaltningsrettens almindeligeprincipper om saglige hensyn m.v. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4,stk. 1, nr. 2. Kulturministeriet vil i afgørelser om anvendelse af bestemmelsen skulle gøre rede forde faktiske forhold, som er lagt til grund for de pågældende afgørelser.Bestemmelsen er suppleret med nr. 5, hvorefter Kulturministeriet kan beslutte, at der ikke ydestilskud til skoler, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolenopfylder kravene om uafhængighed ved, at der er en nærliggende risiko for, at skolen styres af

Til § 40Bestemmelsensstk. 2-7er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 53, stk. 2-4 og § 55,stk. 1-3 og indeholder overgangsbestemmelser.Afstk. 2fremgår, at skoler, godkendt til tilskud efter de hidtil gældende regler, bevarer deresgodkendelse og de dertil knyttede rettigheder, dog således at godkendelsen overgår til at være engodkendelse til tilskud efter denne lovs bestemmelser. Viser det sig efterfølgende, at betingelserne ikapitel 2 ikke er opfyldt, anvendes sanktionerne i kapitel 9.Afstk. 3 og 4fremgår undtagelser for krav om skolekreds/repræsentantskab samt til bestyrelsenssammensætning for skoler, der er godkendt uden skolekreds/repræsentantskab og/eller med enanden sammensætning af bestyrelsen. Det drejer sig om skoler, der er godkendt inden den 1. januar1994 og som blev undtaget fra kravet om at have en skolekreds/repræsentantskab, som blev indførtmed lov nr. 510 af 30. juni 1993 for at sikre, at skolen har et bagland, der bidrager økonomisk tilskolens oprettelse, og som står bag dens virksomhed, også økonomisk.Stk. 5sikrer, at Egmont Højskolen og Nørgaards Højskole bevarer retten til at udbyde undervisningog prøver efter lov om almen voksenuddannelse. For folkehøjskoler udgik denne ret ved lov nr. 510af 30. juni 1993, men retten blev bevaret for ovennævnte 2 højskoler.Stk. 6vedrører, at det ved lov nr. 510 af 30. juni 1993 blev præciseret, at en fri kostskole skal rådeover egnede og tilstrækkelige elevværelser, men for skoler, som var godkendt uden elevværelserinden lovens ikrafttræden, var der i overgangsbestemmelsen en undtagelse fra kravet.Stk. 7vedrører, at det ved lov nr. 510 af 30. juni 1993 fremgår, at undervisningsministerensmulighed for at fravige kravet i højskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, om lange kurser udgik. Der blev iovergangsbestemmelsen indsat en hjemmel om fravigelse af dette krav for de 4»pensionisthøjskoler«, som ved lovens ikrafttræden den 1. januar 1994 havde fået dispensationherfor. Med denne lov opretholdes hjemlen om fravigelse af kravet om lange kurser for Pensionist-Højskolen Marielyst (nu Højskolen Marielyst), Pensionisthøjskolen Rude Strand (nu Rude StrandSeniorhøjskole) og Seniorhøjskolen, Nr. Nissum. Den 4. højskole, der havde fået dispensation (KoltÆldrehøjskole) eksisterer ikke længere.

Stk. 2.Folkehøjskoler tilbyder voksne eleverkurser efter stk. 1. Ungdomshøjskoler godkendtinden udgangen af 1971 er folkehøjskoler forunge voksne. Kurser på folkehøjskolertilrettelægges med henblik på at øge elevernesalmene, faglige og personlige kvalifikationer.Stk. 3.Efterskoler tilbyder unge elever kurserefter stk. 1 med henblik på elevernes helemenneskelige udvikling og modning samt deresalmene opdragelse og uddannelse.Stk. 4.Husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler tilbyder unge og voksneelever kurser efter stk. 1. Husholdnings- ellerhåndarbejdsfag eller en kombination heraf skalhave en fremtrædende plads i undervisningenog mindst udgøre 1/3 af den samledeundervisningstid for den enkelte elev. 2. pkt.gælder dog ikke elever på husholdningsskolerog håndarbejdsskoler, som følgerprøveforberedende og kompetencegivendeundervisning efter anden lovgivning, jf. § 1 a.Husholdningsskoler kan tilbyde uddannelserinden for husholdningsfag.Undervisningsministeren kan fastsætte reglerherom.

betingelser:1) Skolen skal være en privat selvejendeinstitution, som er omfattet af § 1. Skolensstyrelse reguleres i en vedtægt.2) Skolen skal i sit virke som selvejendeundervisningsinstitution være uafhængig,og skolens midler må alene komme skolensskole- og undervisningsvirksomhed tilgode.3) Skolen skal have en skolekreds eller etrepræsentantskab, der står bag skolensoprettelse og virksomhed.4) Skolen skal råde over egnede ogtilstrækkelige elevværelser, forstander- oglærerbolig, kostforplejnings- ogopholdsarealer, undervisningslokaler ogudstyr samt hovedsagelig udgøre engeografisk og bygningsmæssig enhed, jf.dog stk. 3.5) Skolen skal kunne begynde sin virksomhedpå et rimeligt økonomisk grundlag.6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 harindsendt eller indsender forslag tilvedtægter med henblik på at blive godkendttil tilskud, skal være ejer af skolensbygninger eller hovedparten heraf og måikke eje bygninger sammen med andre.Stk. 2-7. (….)

§ 12.

Skoleåret går fra den 1. august til den31. juli. En fri kostskole skal have mindst 24årselever, jf. §§ 13 og 14, i det skoleår, derslutter i kalenderåret før finansåret, eller somgennemsnit af dette skoleår og de 2 foregåendeskoleår. En nyoprettet skole, der ikke har væreti virksomhed i hele det skoleår, der slutter ikalenderåret før finansåret, skal opfylde kravetom mindst 24 årselever i det første helefinansår. En eksisterende skole, der ikke efterdenne paragraf har opnået ret til tilskud i åretfør finansåret, skal opfylde årselevtalskravet ifinansåret, hvor den igen modtager tilskud.Stk. 2. (….)Stk. 3. En fri kostskole skal gennemførelængerevarende kurser af mindst 4 ugersvarighed i mindst 20 uger i hvert skoleår, herafskal mindst ét kursus have mindst 12 ugersvarighed. Gennemfører en skole ikke dettemindste antal længerevarende kurser i etskoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget i detfinansår, hvor skoleåret slutter.Stk. 4.(….)

Stk. 4.Skolens vedtægt skal indeholdebestemmelser om institutionens styrelse og omfremgangsmåden ved institutionensnedlæggelse. En folkehøjskoles vedtægt skaltillige indeholde en bestemmelse om skolensværdigrundlag. Skolen kan ikke i vedtægtenfastsætte andre formål for skolen end formålomfattet af denne lov eller af anden lovgivningpå uddannelsesområdet. Ved en efterskoles,husholdningsskoles eller håndarbejdsskolesnedlæggelse anvendes overskydende midlermed børne- og undervisningsministerensgodkendelse til skolevirksomhed, der støttes ihenhold til loven. Ved en folkehøjskolesnedlæggelse anvendes overskydende midlermed kulturministerens godkendelse tilskolevirksomhed, der støttes i henhold til loven.Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte andenbestemmelse herom. Børne- ogundervisningsministeren kan for efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ogkulturministeren kan for folkehøjskolerfastsætte nærmere regler om vedtægtensindhold, herunder om, hvilke beføjelser der ivedtægten kan henlægges til engeneralforsamling, skolekreds el.lign.Stk. 5-7.(….)

§ 21.

Til folkehøjskoler og ungdomshøjskoleryder staten følgende tilskud pr. årselev, jf. § 13:1) Basistilskud, hvor alle elever, jf. § 13, stk. 1,nr. 1, henholdsvis nr. 2, indgår vedberegningen af årselever.2) Supplerende tilskud, hvor elever, der hargennemført mindst 2 uger af et kursus,indgår ved beregningen af årselever.3) Yderligere supplerende tilskud, hvor elever,der har gennemført mindst 12 uger af etkursus, indgår ved beregningen afårselever.Stk. 2.Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolensårselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret.Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke haropnået ret til tilskud i året før finansåret, ydestilskud ud fra det opnåede årselevtal ifinansåret.Stk. 3.Til skoler, der har været i virksomhed ihele det skoleår, der slutter året før finansåret,yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal idette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler,der ikke har opnået ret til tilskud i året førfinansåret, ydes forskud ud fra det forventedeårselevtal i finansåret. Undervisningsministerenkan fastsætte nærmere regler om ydelse afforskud.Stk. 4.Tilskud efter stk. 1 ydes med beløb pr.årselev. Tilskuddets størrelse fastsættes på deårlige finanslove.

30.

§ 22, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 2.Tilskud efter stk. 1 ydes ud fraskolens årselevtal i det skoleår, der slutter ifinansåret. Til nyoprettede skoler og skoler, derikke har opnået ret til tilskud i året førfinansåret, ydes tilskud ud fra det opnåedeårselevtal i finansåret.Stk. 3.Til skoler, der har været i virksomhed ihele det skoleår, der slutter året før finansåret,yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal idette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler,der ikke har opnået ret til tilskud i året førfinansåret, ydes forskud ud fra det forventedeårselevtal i finansåret. Børne- ogundervisningsministeren kan fastsætte nærmereregler om ydelse af forskud.Stk. 4.Tilskud efter stk. 1 ydes med beløb pr.årselev. Tilskuddets størrelse fastsættes på deårlige finanslove.Stk. 5.Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med ettakstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever,der har gået i en 10. klasse, og øvrige elever.«

undervisningsministeren.2) Efterskolen oppebærer tilskud efter dennelov.3) Kurset er tilskudsberettigende.4) Eleven opfylder betingelserne i § 13, stk. 1,nr. 3, og har fulgt undervisning i mindst 2hele kursusuger.5) Eleven oplyser ved ansøgningen navn,adresse og dansk personnummer og:a) For elever, hvis indkomstbestemteelevstøtte skal beregnes på baggrund afforældrenes samledeindkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1.pkt., skal ansøgning om elevstøtteindeholde en erklæring fra forældrenemed disses navne, adresse(r) og danskepersonnumre til brug ved beregning afdet ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.b) For elever, hvis indkomstbestemteelevstøtte skal beregnes på baggrund afindkomstgrundlaget for den afforældrene, hos hvem eleven har bopæleller senest har haft bopæl, og denneforælders eventuelle samlever, jf. § 33,stk. 1, 2. pkt., skal ansøgning omelevstøtte indeholde en erklæring fraforælderen og den eventuelle samlevermed navne, adresse og danskepersonnumre til brug ved beregning afdet ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.c) Hvis der ønskes en nedsættelse afindkomstgrundlaget, jf. stk. 5, nr. 2,skal erklæringen fra forældrene ellerbopælsforælderen og dennes eventuellesamlever endvidere oplyse navne påbørn, der kan begrunde en nedsættelseaf indkomstgrundlaget.Stk. 3-5.(….)

§ 5.

I uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kanindgå elementer, der leveres af1) efterskoler i form af særligt tilrettelagteforløb, herunder afklaringsforløb efter § 4,stk. 2, og supplerende undervisningstilbudfor unge, jf. lov om folkehøjskoler,efterskoler, husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler (frie kostskoler),2) husholdningsskoler, håndarbejdsskoler ogfolkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler,efterskoler, husholdningsskoler oghåndarbejdsskoler (frie kostskoler),3) produktionsskoler, jf. lov omproduktionsskoler,4) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.lov om institutioner for erhvervsrettetuddannelse,5) daghøjskoler, jf. lov om støtte tilfolkeoplysende voksenundervisning,frivilligt folkeoplysende foreningsarbejdeog daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet(folkeoplysningsloven), og6) værksteder og andre institutioner.

1) Lov om erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser.2) Lov om autorisation af sundhedspersoner ogom sundhedsfaglig virksomhed.3) Lov om uddannelse til professionsbachelorsom pædagog.4) Lov om professionshøjskoler forvideregående uddannelser.5) Lov om medie- og journalisthøjskolen.6) Lov om erhvervsakademier for videregåendeuddannelser.7) Lov om institutioner for erhvervsrettetuddannelse.8) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse ogvideregående uddannelse(videreuddannelsessystemet) for voksne.9) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettetvoksenuddannelse) m.v.10) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.11) Lov om uddannelse til studentereksamen(stx) (gymnasieloven).12) Lov om uddannelse til højereforberedelseseksamen (hf-loven).13) Lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v.14) Lov om uddannelserne til højerehandelseksamen (hhx) og højere teknisk

om sundhedsfaglig virksomhed.3) Lov om uddannelse til professionsbachelorsom pædagog.4) Lov om professionshøjskoler forvideregående uddannelser.5) Lov om medie- og journalisthøjskolen.6) Lov om erhvervsakademier for videregåendeuddannelser.7) Lov om institutioner for erhvervsrettetuddannelse.8) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse ogvideregående uddannelse(videreuddannelsessystemet) for voksne.9) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettetvoksenuddannelse) m.v.10) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.11) Lov om uddannelse til studentereksamen(stx) (gymnasieloven).12) Lov om uddannelse til højereforberedelseseksamen (hf-loven).13) Lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v.14) Lov om uddannelserne til højerehandelseksamen (hhx) og højere tekniskeksamen (htx).15) Lov om erhvervsuddannelser.16) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.17) Lov om produktionsskoler.18) Lov om vejledning om valg af uddannelseog erhverv.19) Lov om ungdomsskoler.20) Lov om almen voksenuddannelse.21) Lov om specialundervisning for voksne.22) Lov om folkehøjskoler, efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (friekostskoler).23) Lov om støtte til folkeoplysendevoksenundervisning, frivilligt folkeoplysendeforeningsarbejde og daghøjskoler samt omFolkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).

§ 9.

(…)Stk. 6. Til brug for Styrelsen for Fastholdelseog Rekrutterings afgørelser om meddelelse afopholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, derer optaget på en uddannelse eller et kursus veden uddannelsesinstitution her i landet, og somikke er omfattet af de i medfør af stk. 4 fastsatteregler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitutefter anmodning fra uddannelsesinstitutionenen vejledende udtalelse om indhold og kvalitet ifølgende uddannelser:1) Videregående uddannelser og kurser,der uden godkendelse fra en statsligmyndighed udbydes på en statsligtgodkendt uddannelsesinstitution understatsligt tilsyn.2) Uddannelser og kurser inden for grund-og ungdomsuddannelser, der udengodkendelse fra en statslig myndighedudbydes på en statsligt godkendtuddannelsesinstitution, der er understatsligt tilsyn.3) Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efterlov om folkehøjskoler, efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (friekostskoler), som gennemføres uden tilskudefter loven.

bidrag, forudsat at gaven alene har karakteraf en anerkendelse af modtagerensfortjenester eller er ydet i anledning afmodtagerens alvorlige sygdom ellertilskadekomst eller er ydet til personer, derhar været udsat for en ulykke, forbrydelseeller katastrofe, eller til disses efterladte.Det er ligeledes en forudsætning, at gavener oppebåret én gang for alle og ikke harkarakter af vederlag, samt at indsamlingenikke er sket på modtagerens initiativ.2) Hædersgaver udbetalt i henhold til lovnr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling afhædersgaver til danske sømænd og fiskereog deres efterladte.3) Hædersgaver udbetalt i henhold til lovnr. 383 af 9. august 1945 om vissehædersgaver til danske søfarende ogfiskere og deres efterladte.4) Hædersgaver udbetalt i henhold til lovnr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling afhædersgaver til efterladte efter faldne og tilsårede den 9. april 1940.5) Hædersgaver, der i henhold til lovudbetales til sårede og til efterladte efterfaldne af hær og flåde ved begivenhederneden 29. august 1943.6) Legater, der udbetales fra en fond,stiftelse, forening m.v. til militært personeleller civile, der er udsendt eller har væretudsendt på tjeneste af den danske stat påmilitær mission i udlandet, og som undereller som følge af opholdet får fysiske ellerpsykiske skader, samt legater, der ydes tilde pågældendes pårørende, hvis denudsendte er kommet fysisk eller psykisk tilskade eller er omkommet i forbindelsemed opholdet.7) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475af 1. oktober 1945 om erstatning tilbesættelsestidens ofre, bortset fra de inævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge,den i §§ 19-21 ommeldteinvaliditetserstatning, for så vidt denne

ydes i overensstemmelse med reglerne i §20 som en årlig rente, samt de i § 22ommeldte renteydelser til efterladte.8) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse,førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse,personlige tillæg og helbredstillæg,bistands- og plejetillæg samt tillæg efter §62, der udbetales i henhold til lov omhøjeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension m.v., ogpersonlige tillæg, helbredstillæg,invaliditetstillæg og tillæg efter § 72 c, derudbetales i henhold til lov om socialpension.9) Ydelser efter lov om social service, lovom dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børnog unge, lov om aktiv socialpolitik og lovom integration af udlændinge i Danmark(integrationslov) til dækning af nærmerebestemte udgifter for modtageren, ydelserefter § 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og § 100 ilov om social service, ydelser efter § 34 ilov om aktiv socialpolitik, andre ydelserefter lov om aktiv socialpolitik, i detomfang disse ydelser beregnes på grundlagaf hjælp ydet efter lovens § 34, ydelserefter § 28 a, stk. 4, i integrationsloven,andre ydelser efter integrationsloven, i detomfang disse ydelser beregnes på grundlagaf hjælp ydet efter integrationslovens § 28a, stk. 4, ydelser efter lov omspecialpædagogisk støtte ved videregåendeuddannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og 100i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,ydelser efter § 82 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, ydelse efter § 5 i lovom uddannelsesordning for ledige, som haropbrugt deres dagpengeret samt ydelserefter lov om repatriering.10) Understøttelser, der udbetales ihenhold til fundatsen for Hvide SandeFondet.11) Beløb, der af kommunen ydes somlommepenge eller til beklædning til børn

og unge under 18 år, som er anbragt udenfor hjemmet, jf. lov om social service § 52,stk. 3, nr. 8, i det omfang beløbene ikkeoverstiger de vejledende satser udsendt afKommunernes Landsforening.Skattefriheden omfatter ikke beløb, derudbetales som honorering af personligtarbejde på opholdsstedet m.v.12) Beløb udbetalt én gang for alle ihenhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 omfordelingen af visse fra udlandet modtagneerstatninger, for så vidt erstatningerneudredes for legemsskade eller krænkelse afden personlige frihed.13) Beløb, der hidrører fra udbetaling afbeboerindskud (boligandele ellerboligindskud) samt indekstillæg hertil, forså vidt indskuddet vedrører lejligheder, deromfattes af de i lov om almene boligerm.v. fastsatte regler om almenboligvirksomhed.14) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§10 a og 10 b i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag,forskudsvis udbetaling af børnebidrag ogaf særlige bidrag som nævnt i denne lovs §10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, stk. 1, 3. pkt.15) Udetillæg, hjemflytningstillæg ogbosættelsespenge, som oppebæres afdanske statsborgere, der af den danske stater udsendt til tjeneste uden for riget, samtandre lignende ydelser, der tjener tildækning af merudgifter som følge aftjenesten i udlandet. 55) Beløb, der afEuropa-Kommissionen er udbetalt tilpersoner, der af den danske stat erudstationeret til midlertidig tjeneste vedEuropa-Kommissionen til dækning afmerudgifter i forbindelse medudstationeringen.16) Naturalydelser og kostpenge, der ydesværnepligtige i forsvaret og civilforsvaret iden periode, der er fastsat som den førstesamlede tjenestetid, samt frivilligt personeli den periode, der er fastsat som

uddannelsestid. Det samme gældernaturalydelser og kostpenge, der ydes vedaftjening af civil værnepligt.17) Erstatninger, der udredes i henhold tilforligsaftale af 5. november 1969 mellemdet svenske aktieselskab Astra ogrepræsentanter for neurosedynskadedebørn.18) Statslig godtgørelse til hiv-smittedepersoner eller disses efterladte, nårgodtgørelsen ydes i sammenhæng med, atde pågældende er blevet behandlet veddanske sygehuse eller er smittet afpersoner, der er blevet behandlet veddanske sygehuse, samt støtte, der udbetalesaf Blødererstatningsfonden til blødere, derefter behandling med blodprodukter veddanske sygehuse er blevet konstateret hiv-smittede, eller til disses efterladte ogstatslig godtgørelse til nyrepatienter mednefrogen systemisk fibrose (NSF), nårgodtgørelsen ydes, i sammenhæng med atpatienterne har fået konstateretfølgesygdommen NSF efter MR-scanning idet danske sundhedsvæsen med etgadoliniumholdigt kontrastmiddel.19) Hæderspriser, der udbetales i henholdtil Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydesaf mellemstatslige organisationer oginstitutioner, hvori Danmark deltager ellerer medlem, når hædersprisen udelukkendehar karakter af en anerkendelse afmodtagerens fortjenester. Hæderspriser,som ydes af offentlige midler, legater,kulturelle fonde og lign. samt aferhvervsvirksomheder her i landet eller iudlandet, når hædersprisen udelukkendehar karakter af en anerkendelse afmodtagerens kunstneriske fortjenester. Deter en betingelse, at hædersprisen er ydetsom et uansøgt engangsbeløb.20) Engangsbeløb, der udbetales til denerstatningsberettigede efter § 32, stk. 7eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om

sikring mod følger af arbejdsskade, jf. § 85a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring,samt kapitalbeløb, der udbetales til denerstatningsberettigede efter § 17, stk. 7, 2.pkt., og § 85, stk. 7, i lov omarbejdsskadesikring.21) Præmie efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 m.22) Ydelser til en person fra en fond,stiftelse, forening m.v., som er godkendt aftold- og skatteforvaltningen, og hvisformål er at støtte socialt ellersygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fraen fond m.v., der overstiger 10.000 kr.inden for et kalenderår, medregnes dog tilden skattepligtige indkomst med den del afværdien, der overstiger 10.000 kr. 58)Told- og skatteforvaltningen offentliggørhvert år en liste over de fonde, stiftelser,foreninger m.v., som er blevet godkendt.Told- og skatteforvaltningen kan fastsætteen frist for, hvornår en ansøgning m.v. omgodkendelse senest skal være modtaget,for at fonden, stiftelsen, foreningen m.v.kan optages på listen for det pågældendeår.23) Eftergivet gæld til det offentlige forsocialt udsatte grupper efter kapitel 3 a ilov om forsøg med eftergivelse af gæld tildet offentlige for socialt udsatte grupper.24) Elevstøtte ydet i henhold til lov omfolkehøjskoler, efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskolertil personer, som, når støtten modtages,opfylder aldersbetingelsen efter lov omsocial pension for at modtagefolkepension, som modtagerførtidspension, eller som modtagerinvaliditetsydelse med bistands- ellerplejetillæg i henhold til lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension m.v.25) Bidrag efter lov om hjemmeservice.26) Værdien af eget arbejde samt en i den

Forslag

§ 1.

§ 2.

§ 3.

§ 4.

§ 5.

§ 6.

§ 7.

§ 8.

§ 9.

§ 10.

§ 11.

§ 12.

§ 13.

§ 14.

§ 15.

§ 16.

§ 17.

§ 18.

§ 19.

§ 20.

§ 21.

§ 22.

§ 23.

§ 24.

§ 25.

§ 26.

§ 27.

§ 28.

§ 29.

§ 30.

§ 31.

§ 32.

§ 33.

§ 34.

§ 35.

§ 36.

§ 37.

§ 38.

§ 39.

§ 40.

§ 41.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.