Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens

grønbog – Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst,

kreativitet og værdier

Notatet oversendes efter fremsendelse til Folketingets Europaudvalg til Fol-

ketingets Kulturudvalg.

KOM (2013) 231

1. Resumé

Den 24. april 2013 offentliggjorde Kommissionen grønbogen ”Forberedelse på en fuldt udkonvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier”.Afsættet for grønbogen er, at medier såsom fjernsynsforetagender, der udøver program-virksomhed, og internettet i stigende grad konvergerer. Med grønbogen ønsker Kommis-sionen at lægge op til en bred offentlig debat på europæisk niveau om implikationerne afudviklingen af det audiovisuelle medielandskab, idet der er adgang til at afgive hørings-svar til de spørgsmål, der rejses i grønbogen, frem til slutningen af august 2013.Formålet med den offentlige høring over de rejste spørgsmål er at klargøre, hvilken be-tydning konvergens i den audiovisuelle sektor har for bl.a. europæisk økonomisk vækst,nye forretningsmodeller, mediepluralisme, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyt-telse, herunder beskyttelse af børn.Høringen over grønbogen vil kunne danne grundlag for kommende drøftelser af muligepolitiske reaktioner, herunder evt. tiltag af reguleringsmæssig karakter. Grønbogen harikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

2. Baggrund

Kommissionen har den 24. april 2013 sendt grønbogen ”Forberedelse på en fuldt udkonvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” i en bred høring til med-lemslandene og andre relevante interessenter med frist til at afgive bemærkninger den31. august 2013. Grønbogen er oversendt til Rådet den 2. maj 2013 i dansk sprogversi-on.Grønbogens fokusområde er den stigende konvergens mellem medietjenester, herunderkonvergensen mellem traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester, der i dag erunderlagt en EU-minimumsregulering i form af direktivet om audiovisuelle medietjene-ster (AVMS-direktivet) fra 20101. Direktivet fastsætter blandt andet minimumsreglerom reklamer, fremme af europæiske audiovisuelle produktioner og beskyttelse af min-dreårige.1

Grønbogen omhandler ikke ophavsretlige spørgsmål, idet Kommissionen henviser tilgrønbogen om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU fra 20112, som havde tilformål at afdække muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre marked, og tilmeddelelsen om indhold på det digitale indre marked3om en moderne ophavsretsram-me.

3. Formål og indhold

Formålet med grønbogen er at lancere en bred, offentlig debat om konsekvenserne afudviklingen af det audiovisuelle medielandskab – herunder særligt i lyset afden stigende konvergens mellem traditionelle tv-tjenester og internettet, og mådenhvorpå sådanne tjenester bliver leveret og forbrugt.Kommissionens vision er – i lyset af den teknologiske udvikling og konvergensen – atsikre adgang til mest muligt forskelligt europæisk indhold, der er gjort lovligt tilgænge-ligt, for alle europæere og det bredeste udvalg af tilbud i høj kvalitet.Grønbogen, som er inddelt i fire afsnit, indledes med et afsnit, der beskriver den tekno-logiske udvikling og tilstandene i Europa, herunder hvilke retlige instrumenter, kon-vergensen vil kunne få indflydelse på. Kommissionen peger på behovet for, at der fort-sat skabes nye forretningsmodeller og former for indhold og for, at der sikres retterammevilkår og overvejes mulige politiske reaktioner.Herefter følger to afsnit, der gennemgår og perspektiverer en række udvalgte emner.Hvert afsnit afsluttes med en række specifikke spørgsmål. Kommissionen ønsker atomdanne visionen om konvergens på det europæiske marked til økonomisk vækst ogforretningsinnovation i Europa, hvilket behandles i grønbogens afsnit 2. I øvrigt ønskerKommissionen at få klarlagt, hvad konsekvenserne af konvergensen er for værdier sommediepluralisme, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse, herunder mindreåri-ge, hvilket behandles i grønbogens afsnit 3.I afsnit fire opfordrer Kommissionen interessenter til at deltage i debatten – herunderved at besvare de stillede spørgsmål.De emner der behandles er:A. Vækst og innovationDet fremgår af grønbogen, at forbruget af audiovisuelt indhold bliver mere og mere on-line-baseret, samt at udviklingen skaber større efterspørgsel på båndbredde, innovativtudstyr, og for at der skabes nye måder at producere og tilbyde indhold på samt flereplatforme, hvorpå indholdet kan formidles mv. Nedenfor oplistes de fire elementer, derifølge Kommissionen er afgørende faktorer for, at potentialet kan udfolde sig.

I. MarkedsforholdKommissionen peger på, at EU er kendetegnet ved kulturel og sproglig mangfoldighed,hvilket er en konkurrencemæssig fordel på det globale marked. Kommissionen påpeger,at der er potentiale til, at nye aktører kan tilbyde audiovisuelt onlineindhold uden geo-grafiske adgangsrestriktioner til millioner af internetbrugere i EU og udfordre de tradi-tionelle spillere. Ifølge grønbogen oplever europæiske forbrugere i dag et begrænset ud-valg og hindret adgang pga. geografiske begrænsninger, men teknologien vil ifølgeKommissionen medvirke til at løse disse udfordringer.I grønbogen oplyser Kommissionen, at der er stor konkurrence om forbrugernes op-mærksomhed, hvilket har medført et øget udbud af indhold. Kommissionen oplyser, atsærligt sportsbegivenheder genererer stor efterspørgsel og høje indtægter, og at der ty-pisk vil være eksklusivaftaler mellem platformsoperatører og indholdsudbydere, hvilketkan udgøre en barriere for nye markedsaktører. I den forbindelse henvises i grønbogentil EU’s konkurrenceregler. Samtidig peger Kommissionen på, at lovgivningen skaltænkes sammen med muligheden for at sikre et hurtigt og effektivt marked i en kon-vergeret medieverden.Kommissionen oplyser, at der i forbindelse med finansieringen af public service-fjernsynsforetagender tillige er konkurrencerelaterede elementer, idet aktiviteterne ud-vides til også at omfatte apps og hjemmesider. I relation hertil henviser Kommissionentil dens meddelelse om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio og -fjernsynsvirksomhed4og til public service-værditestordningen.Kommissionen stiller blandt andet spørgsmål om, hvilke faktorer der spiller ind i for-hold til at etablere sig på det europæiske marked, om det er nødvendigt med anden re-gulering end de eksisterende konkurrenceregler, samt om der er forhindringer, derkræver regulering, når det gælder adgang til platforme.II. FinansieringsmodellerI grønbogen oplyser Kommissionen, at konvergensen, ændringer i forbrugeradfærdensamt nye forretningsmodeller har indflydelse på finansieringsmodellerne for audiovisu-el produktion. Kommissionen henviser til, at medlemsstaterne har udviklet forskelligemåder, hvorpå europæiske programmer kan fremmes. Desuden henvises til AVMS-direktivets obligatoriske procentsatser for, hvor mange europæiske programmer, oghvor mange uafhængige programmer, europæiske fjernsynsforetagender skal sende.Det følger af direktivet, at der er forskellige regler for hhv. lineære og ikke-lineære au-diovisuelle medietjenester, idet forpligtelserne for de ikke-lineære er formuleret merefleksibelt.Kommissionen stiller spørgsmål om, hvorvidt de nuværende krav i AVMS-direktivet erden bedste måde til at fremme europæiske programmer, samt hvordan konvergensen ogden ændrede forbrugeradfærd påvirker indholdsfinansieringssystemet, herunder hvor-dan nye aktører bidrager i den nye finansieringsværdikæde.4

III. Interoperabilitet inden for internetforbundet TVI grønbogen peges på, at internetforbundne tv-apparater og -tjenester er afhængige afen række standarder, og at konvergensen medfører øget behov for overvejelser om, hvil-ken tilgang til standardisering der bør følges. Tv-apparater i en medlemsstat kan ifølgegrønbogen ikke altid tilpasses, så det kan modtage indhold fra en anden medlemsstatmv.Kommissionen spørger, om det er nødvendigt, at EU griber ind for at overvinde frag-mentering og for at sikre interoperabilitet på tværs af grænser, og om der er behov forat udvikle nye eller opdaterede standarder mv.IV. Infrastruktur og frekvenserKommissionen oplyser, at udviklingen i forbrugeradfærden mv. – f.eks. øget streamingaf audiovisuelt indhold med høj opløsning – medfører behov for øget båndbredde.Kommissionen henviser i den forbindelse til sin politik om fremme af udviklingen afbredbånd i meddelelsen om en digital dagsorden for Europa fra 20105og til sit forslag tilforordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten6, hvor Kommissionen har fo-reslået, at målrettede investeringer i infrastruktur på EU-plan fremmes.I grønbogen henvises i øvrigt til den omfordeling af frekvensressourcer, der skete vedslukket for den analoge signaltransmission (800 MHz-båndet), for at udvikle bred-båndsadgang i yderregionerne. Der henvises derudover til radiofrekvenspolitikpro-grammet7, hvor Kommissionen satte et frekvensmål på 1200 MHz, idet frekvensres-sourcer ifølge Kommissionen kan lette jord- og satellitbaseret levering af audiovisueltindhold og den interaktive funktionalitet, der er nødvendig for at levere indhold og sup-plerende tjenesteydelser.Kommissionen stiller blandt andet spørgsmål om, hvor relevante forskellene er mellemde platforme, der leverer indhold, i forhold til forbrugernes erfaringer og hensynet til of-fentlighedens interesser. Der spørges tillige til, hvilke modeller fsva. allokering og de-ling af frekvenser der kan fremme udviklingsmulighederne for tv-spredning, mobiltbredbånd mv., der benytter samme frekvensbånd.B. VærdierNedenfor oplistes en række værdier, der ifølge Kommissionen understøtter reguleringenaf audiovisuelle medietjenester i Europa.I. Lovgivningsmæssige rammerDet følger af grønbogen, at der er en række EU-minimumsregler om reklame, beskyttel-se af mindreårige og fremme af europæiske audiovisuelle programmer. Forskellen påreguleringen af hhv. lineære tjenester og ikke-lineære (on demand-) tjenester i AVMS-

direktivet skyldes ifølge grønbogen den høje grad af brugerkontrol i on demand-tjenester, der på visse områder har medført en mindre streng regulering.I grønbogen peges på, at lineære og ikke-lineære tjenester fremover i højere grad vilkonkurrere om den samme sendeflade og indhold mv., og at forskellen mellem tjene-sterne vil blive mere og mere udvisket for brugerne. Kommissionen lægger op til, at detbør overvejes, om ændringerne af grænsefladerne bør give anledning til justeringer afreglerne i AVMS-direktivet samt i EU-direktiverne om e-handel8, databeskyttelse9, for-brugerbeskyttelse10eller regelsættet for elektronisk kommunikation11mv.Kommissionen peger på, at selvregulering kan være et supplement til lovgivning, oghenviser i den forbindelse til Kommissionens initiativ om et adfærdskodeks for selvre-gulerings- og samreguleringsordninger12.Det oplyses videre i grønbogen, at mediekendskab, dvs. evnen til at få adgang til medi-er, at forstå og forholde sig kritisk til medieindhold mv., er nødvendigt for alle – uansetalder mv. Kommissionen henviser i den forbindelse til AVMS-direktivet, til sin medde-lelse om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitalemiljø13fra 2007 og til de offentlige høringer om mediefrihed og mediepluralisme, der lø-ber frem til den 14. juni 2013. Høringerne formaliserer en debat, der startede med enrække anbefalinger fra en uafhængig ekspertgruppe for mediefrihed og pluralisme ned-sat af Kommissionen.Kommissionen spørger til, om der tegn på markedsfordrejning pga. de lovgivningsmæs-sige forskelle mellem lineære og ikke-lineære tjenester, samt til hvordan det i givet faldskal håndteres. Videre spørger Kommissionen, om der er behov for justeringer afAVMS-direktivet samt til mulige områder for selv- og samregulering. Endelig spørgestil, hvilke initiativer der kan bidrage til at forbedre mediekendskabsniveauet i EU.II. Mediefrihed og -pluralismeDet nævnes i grønbogen, at princippet om mediefrihed og -pluralisme følger af såvelEU’s charter om grundlæggende rettigheder, samt at AVMS-direktivet og konkurrence-reglerne bidrager til at understøtte mediepluralisme. Det oplyses endvidere, at inter-nettet medfører, at borgerne har adgang til store mængder information, og at den øgedemængde af filtermekanismer, herunder personaliserede søgeresultater, giver borgernemulighed for at navigere mere effektivt på nettet. Samtidig mindsker det ifølge grønbo-gen mediernes rolle som redaktører i det offentlige rum, ligesom det kan påvirke bru-gernes valg f.eks. af medietilbud.Ifølge grønbogen vil der kunne pålægges operatører must carry-forpligtelser, når detgælder udsendelse af visse kanaler til offentligheden, hvis der er tale om indhold, der er

Direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel.Direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-ling af sådanne oplysninger.10Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis og direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder.11F.eks. artikel 31 i forsyningspligtdirektivet 2002/22/EF som ændret ved direktivet om borgernes rettigheder 2009/136/EF,radiofrekvenspolitikprogrammet KOM (2010) 471, og artikel 6 i adgangsdirektivet 2002/19/EF som ændret ved 2009/140/EF.12KOM (2011) 68113KOM (2007) 83389

nødvendigt for at opfylde målsætninger i almenhedens interesse. Videre følger det, atder vil kunne udpeges digitale tv-tjenester, hvortil der sikres adgang, ligesom nationaletilsynsmyndigheder kan pålægge operatørerne forpligtelser om elektroniske program-oversigter mv.Kommissionen spørger, om muligheden for f.eks. filtreringsmekanismer skal være gen-stand for et offentligt indgreb på EU-niveau. Videre stilles spørgsmålet, om hvad an-vendelsesområdet for eksisterende regler om adgang og forsyningspligt bør være, samtom der er særligt behov for at sikre tilgængelighed og let adgang til indhold af almeninteresse i en konvergeret medieverden.III. Kommerciel kommunikationI grønbogen oplistes forskellene på reguleringen af reklamer for hhv. lineære tjenesterog ikke-lineære tjenester i AVMS-direktivet. De kvalitative krav, f.eks. til produkter ogreklamer rettet mod mindreårige, er ens, mens de kvantitative krav, f.eks. krav til sen-detidslængde, kun gælder lineære tjenester.Kommissionen peger på, at f.eks. såkaldt reklame-overlay, dvs. visuelle elementer derkommer frem på skærmen i løbet af en udsendelse, og skjult reklame på nettet kan væ-re en udfordring. Videre påpeger Kommissionen, at udbud af individuelt tilpasset ind-hold på visse områder er positivt, men at det samtidigt udgør en udfordring for beskyt-telsen af personoplysninger.I grønbogen spørger Kommissionen blandt andet, om de nuværende reklameregler iAVMS-direktivet fortsat er nødvendige, samt hvilke retlige instrumenter der er bedstegnede til at håndtere hurtigt skiftende reklameteknikker. Desuden spørges til, om derer yderligere mulighed for selv- og samregulering – i tillæg til de allerede eksisterendesystemer f.eks. for adfærdsbetinget onlinereklame – samt til hvilken instans der skalvurdere, hvorvidt reklame-overlay og andre nye reklameteknikker på skærmen er ac-ceptable.IV. Beskyttelse af mindreårigeDet fremgår af grønbogen, at den nuværende lineære lovgivningsmæssige ordning ombørns adgang til indhold udfordres af de store mængder indhold, der udsendes fra for-skellige platforme mv., ligesom der er udfordringer i forhold til aldersverifikation mv.og i forhold til at afgøre, hvortil klager skal rettes.I grønbogen henvises desuden til Kommissionens meddelelse om en europæisk strategifor et bedre internet for børn fra 201214. Kommissionen taler for, at der skal udviklesmere kvalitetsindhold for børn, og at børnene også bør beskyttes, når de går på inter-nettet. I grønbogen nævnes brancheinitiativer inden for f.eks. anmeldelsesværktøjer,alderssvarende indstillinger til beskyttelse af personoplysninger, indholdsklassifikati-on, forældrekontrol og fjernelse af materiale om misbrug af børn.

Kommissionen spørger, om AVMS-direktivets bestemmelser fsva. beskyttelse af min-dreårige skal tilpasses. Videre spørges til, hvordan der gøres yderligere opmærksom påforældrekontrolværktøjer og klageprocesser, samt til hvilke foranstaltninger der er pas-sende fsva. aldersverificering, klagehåndtering mv.V. Tilgængelighed for personer med handicapAf grønbogen følger, at teknologien i højere grad end tidligere giver muligheder for per-soner med handicap, men hvis der ikke produceres tilgængeligt indhold, såsom under-tekster, tegnsprog og synstolkning, vil disse muligheder gå tabt. AVMS-direktivet for-pligter medlemsstaterne til at opfordre til, at medietjenesteydelser gøres tilgængeligefor personer med handicap. Kommissionen oplyser, at det varierer meget fra medlems-stat til medlemsstat , hvor langt man er kommet med gennemførelsen af denne be-stemmelse.Af grønbogen følger, at Kommissionen har præsenteret et forslag til direktiv om webtil-gængelighed15, og at Kommissionen forventer, at der bliver vedtaget en europæisk stan-dard, der omfatter alle audiovisuelle tilgængelighedsspørgsmål i slutningen af 2013.Kommissionen spørger, om der er behov for en yderligere standardiseringsindsats, samthvilke instrumenter der kan fremme investeringer i tjenesteydelser for personer medhandicap.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om grønbogen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

De danske regler om traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester er reguleret ilov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011,samt tilhørende bekendtgørelser. Det bemærkes, at der er fremsat lovforslag om æn-dring af radio- og fjernsynsloven for Folketinget den 6. februar 2013, som forventes attræde i kraft den 1. juni 2013.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenserGrønbogen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserGrønbogen har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetGrønbogen har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

BeskyttelsesniveauetGrønbogen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt i bred offentlig høring til følgende organisationer mv. med hørings-frist den 7. juni 2013 til brug for regeringens udarbejdelse af høringssvar:3, Advokatfirma Lassen Ricard, Antennesammenslutningen af 2012, Arbejderbevægel-sens Erhvervsråd, BFE, Boligselskabernes Landsforening, Boxer TV ApS, Branchefo-rum Digitale Medier c/o BFE, Bryggeriforeningen, Canal Digital Danmark A/S, Copy-Dan, Danmarks Lokal-Tv Forening, Dansk Annoncørforening (DAF), Dansk Blindesam-fund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Stu-dent Tv Forening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Filmin-struktører, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier, Danske Mediers ForumDanske Regioner, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DantotoRacing Live, Den Kristne Producentkomité, Det Centrale Handicapråd, Det DanskeFilminstitut, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Dk4, DR, Eg-mont International Holding A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, ForenedeDanske Antenneanlæg, FTVS (Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark), GoldFM/Klassisk FM ApS, GRAMEX, HORESTA, Høreforeningen, I/S DIGI-TV, IT-Branchen, ITEK - Dansk Industri, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KODA, KOMM,Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen i Danmark (LO), Medierådetfor Børn og Unge, METV - Mesopotamia TV, MTG A/S, Ophavsretligt Forum, Produ-centforeningen, Radio 100FM, Radio 2, Radio 24Syv, Radio Nova FM, Radio- og tv-nævnet, Radio Pop FM, Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, Samrådet for Op-havsret, SBS Radio A/S, SBS TV A/S, SBS-Net, Sendesamvirket i København, SLRTV,Stofa A/S, TDC, Teleklagenævnet, Telenor, Telia Danmark, Teracom (Broadcast ServiceDanmark A/S), TV 2 Sport A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest, TV SYD,UBOD, Viasat, WAOO og YOUSEE.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til grønbogen.Det må dog forventes, at medlemsstaterne vil bakke op om Kommissionens bestræbel-ser på at sætte fokus på forberedelsen af en konvergeret audiovisuel verden, herundervisionen om at fremme europæisk økonomisk vækst og forretningsinnovation, og om atsikre bedre adgang til europæisk indhold mv.Der forventes tillige at være opbakning fra medlemsstaterne til, at der i bestræbelserneer fokus på ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed, person-databeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af specifikke gruppersom mindreårige og personer med handicap.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser grønbogen velkommen. Regeringen støtter det overordnede formålmed grønbogen om at igangsætte en debat om konsekvenserne af udviklingen af det au-diovisuelle medielandskab særligt i lyset af den stigende konvergens mellem traditio-nelle tv-tjenester og internettet.Regeringen bakker op om Kommissionens vision om at fremme europæisk økonomiskvækst og forretningsinnovation.Regeringen lægger vægt på, at der holdes fokus på de værdier, der understøtter regule-ringen af audiovisuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed, mediepluralisme,fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere. Re-geringen lægger i den forbindelse vægt på, at der af demokratiske, sociale og kulturellegrunde opretholdes et bredt udbud af public service tilbud.Regeringen bakker op om Kommissionens strategi for et bedre internet for børn. Rege-ringen finder, at man i bestræbelserne på at beskytte mindreåriges interesser i medie-samfundet skal lægge vægt på det positive samarbejde mellem læring og kompetence-udvikling af børn og unge på den ene side samt beskyttelse, opmærksomhedsskabendetiltag og dialog med indholdsudbydere og operatører på den anden side.Regeringen lægger endvidere vægt på, at der i eventuelle reguleringsmæssige tiltagovervejes mere fleksibilitet med henblik på tilpasning til den teknologiske og markeds-mæssige udvikling under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne.Regeringen forholder sig åben over for at drøfte de emner, som fremgår af grønbogen.Det er regeringens holdning, at det udover Kommissionens høring er hensigtsmæssigtat høre udvalgte danske interessenter med henblik på at afgive regeringens hørings-svar, hvorfor en bred national høring er iværksat.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.