KUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 19: Henvendelse af 5/11-12 fra Forlæggerforeningen om "Bogbranchens udfordringer set fra forlagenes perspektiv"

Bogbranchens udfordringer set fra forlagenes perspektivForlæggerforeningen takker Kulturudvalget for at sætte fokus på situationen på bogmarke-det ved at afholde høring den 7. november.Bogmarkedet er over en årrække gået fra at være et reguleret marked med faste priser påbøger til at være et liberaliseret marked. Supermarkeder og internetboghandlere har fåetstørre markedsandele og fokuserer på bestsellere til priser, som vanskeliggør, at de fysiskeboghandlere kan opnå en rimelig fortjeneste på samme titler. Amerikanske og engelske for-lag nævner Amazons lave prissætning af bøger som en af branchens største udfordringer ogfrygter, at den aggressive prispolitik på sigt vil kunne føre til et reelt monopol. De lave pri-ser er uden tvivl til forbrugernes fordel her og nu, men på længere sigt kan den markedsbe-stemte fokus på bestsellere få betydning for mangfoldigheden.Samtidig med at effekterne af liberaliseringen slår igennem, skal bogbranchen undergå entranformation fra trykt til digital udgivelse. Digitaliseringen rummer mange muligheder,men det er afgørende, at der kan findes forretningsmodeller, som sikrer, at der fremover eren bæredygtig økonomi i bogbranchen.Det danske bogmarked er et lille sprogområde med en sårbar økonomi. De rammebetingel-ser, politikerne sætter særligt i form af ophavsretlig beskyttelse, rammer for biblioteksvirk-somhed og støtteordninger, er vigtige og fundamentale, og selv små forrykkelser kan fåmærkbar betydning for bogbranchens økonomiske kredsløb. Digital udgivelse kræver nyestore investeringer på forlagene, og derfor er tilliden til den ophavsretlige beskyttelse afgø-rende for risikovilligheden, og det liberaliserede markeds fokus på bestsellere gør støtteord-ninger, som sikrer mangfoldighed, mere aktuelle end nogensinde før.I forhold til politiske initiativer og rammebetingelser er det vigtigt for branchen at få skabtforståelse for, at digital udgivelse ikke er gratis, og at redaktionelt udviklet kvalitetsindholdikke blot er information og dermed underlagt det efterhånden udbredte dogme ”Informationwants to be free”.

Digital udgivelse er ikke gratisForlagenes digitale omsætning udgør fortsat en meget lille andel af forlagenes samlede om-sætning, omkring 3,5 %. Men de digitale omsætningstal afspejler ikke den aktivitet, der erpå det digitale område på forlagene. Der har gennem flere år været fokus på at forberedeog udvikle nye digitale produkter, infrastruktur, sikre rettigheder m.m., og p.t. er der storfokus på digitale læremidler som følge af regeringens og kommunernes aftale om udviklingaf den digitale folkeskole. Så der bliver foretaget væsentlige investeringer, som dog ikkegiver sig udslag i en tilsvarende omsætning endnu.Stort set alle processerne på et forlag bliver påvirket af den digitale udvikling, men grund-aktiviteterne på et forlag er basalt de samme, uanset om der er tale om analog eller digitaludgivelse. De værdiskabende kerneaktiviteter består af:kvalitetsvurdering/udvælgelse -igangsætning og udvikling af udgivelserredaktion/didaktiseringberigelse/klarering af rettighedermarkedsføringdistribution/salghåndhævelse af forfatternes rettighederfinansiel risiko

Når vi en dag måske står med et rent digitalt marked, vil der være ikke uvæsentlige bespa-relser på tryk, transport og lagerføring, men lige nu er vi et marked, hvor den digitale efter-spørgsel fortsat er så lav, at meget få udgivelser kun har et digitalt liv. De fleste udgivelserkører et parallelt liv, så forlagene skal reelt operere med både en trykt og en digital udgivel-se.Digital udgivelse er ikke bare at sætte strøm til en trykt bog. Hvis forlagene skal udnyttedet digitale medies præmisser, skal udgivelserne imødekomme større krav fra brugerne tilinteraktivitet, imødekomme krav om aktualitet, dvs. hyppig redigering og opdatering, inde-holde links til film/tv/musik og andre rettigheder, som typisk er væsentligt dyrere end tradi-tionelle rettigheder til bogudgivelse, og være tilgængelige hos relevante digitale forhandle-re, som f.eks. Apple, Amazon. Det er alt sammen forhold, som vil være med til at fordyreudgivelsesprocessen, og politiske forventninger om, at digitale udgivelser fremover kan væ-re (næsten) gratis, vil kunne bremse en innovativ udvikling.

ophavsret, vi har i dag, sikrer, at forfattere og forlag har et incitament til at bruge ressour-cer på nye udgivelser, og den udgør dermed en afgørende forudsætning for mangfoldighedpå udgivelsesområdet. Digitalt indhold er yderst sårbart i forhold til ulovlig kopiering, og itakt med digitaliseringen oplever forlagene – som musik- og filmbranchen – en stigende pi-ratkopiering. Piratkopiering devaluerer markedsværdien af digitalt indhold og gør det van-skeligt at opnå økonomisk fornuftige aftaler med nye digitale indholdsdistributører. Det er etvigtigt signal, at politikerne bakker op om ophavsretten og løsninger til sikring og håndhæ-velse af ophavsretten på internettet. Forlæggerforeningen har i udvalget om ophavsrettig-heder på internettet sammen med de fleste øvrige organisationer i udvalget anbefaletbrevmodellen og har efterfølgende anbefalet, at der hos politiet oprettes en særlig enhed,som har fokus på IPR-kriminalitet.Ophavsretten og den nordiske aftalelicens betyder, at vi i Danmark har god tradition for atforhandle os frem til løsninger, som gør, at både de, der skaber, og de, der ønsker at udnyt-te rettighederne, får indflydelse på vilkårene for udnyttelse. Det sikrer dialog, dynamik ogmulighed for hurtig tilpasning til nye teknologier, og det er der behov for i en tid med storeteknologiske omvæltninger.

Bibliotekerne er vigtige for litteraturen men kan få negativ betydning for detkommercielle markedBibliotekerne spiller en central rolle i bogens værdikæde. Først og fremmest fordi bibliote-kerne formidler litteratur og styrker børns og voksnes læselyst og -evner. Men bibliotekernehar også en vigtig rolle som indkøber af bøger, og i en tid hvor der på det kommerciellemarked er stor fokus på bestsellere, er bibliotekerne vigtige, fordi bibliotekerne fokusererpå alle genrer og dermed fremmer mangfoldighed. Bibliotekernes besparelser i indkøbet aflitteratur har derfor mærkbare konsekvenser.I takt med at læserne ønsker adgang til digital litteratur, er det naturligt, at bibliotekerneogså får mulighed for at stille digital litteratur til rådighed for biblioteksbrugerne og for atudfylde deres funktioner i forhold til e-bøger både som formidler og som indkøber. Forlæg-gerforeningen opfordrer til en aktiv dialog om, hvordan det sikres, at bibliotekerne også kanudfylde disse funktioner i en digital tidsalder. I den analoge verden har bibliotekerne og ret-tighedshaverne fundet en sund balance, som sikrer, at der både er plads til bibliotekernesgratis tilrådighedsstillelse samt til et kommercielt marked. Det er afgørende, at denne ba-lance opretholdes i en digital verden, da forskydninger vil kunne have betydelige negativekonsekvenser for bogens værdikæde. Det er hverken i rettighedshavernes eller biblioteker-nes interesse, hvis biblioteksudlånet af e-bøger kannibaliserer det kommercielle marked i etomfang, som får negative konsekvenser for mulighederne for udgivelse af nye bøger samtfor opretholdelsen af et privat bogmarked.

Vigtigt med støtteordninger til litteraturenI et lille sprogområde som det danske er der behov for forskellige støtteordninger, da litte-raturen ikke kan overleve på markedsvilkårene alene. Litteraturstøtte i form af biblioteksaf-gift til forfatterne, legater, oversættelsesstøtte m.m. er vigtige led i det litterære økonomi-ske kredsløb og er med til at sikre et mangfoldigt bogmarked.I mange europæiske lande understøttes bogmarkedet med faste priser på bøger, og i stortset alle europæiske lande bortset fra Danmark er der reduceret moms på bøger. Vi har 25% bogmoms, og bogmarkedet er over en årrække gået fra at være et reguleret markedmed faste priser på bøger til at være et liberaliseret marked, uden at det har givet anled-ning til, at den faste pris er blevet erstattet af andre litteraturpolitiske støttetiltag. Liberali-seringen har betydet en øget fokus på bestsellere, og sammenholdt med nedgangen i biblio-tekernes indkøb er det med til at understrege behovet for substantielle litteraturstøtteord-ninger.

Fokus på læsefærdigheder og læsevanerEndelig mener vi, at det er relevant, at Kulturudvalget sætter fokus på den helt grundlæg-gende forudsætning for litteraturen, nemlig læsningen. Pisa-målingen fra 2009 viste, at an-delen af skoleelever med manglende funktionel læsekompetence udgjorde 15 %, og der såset tydeligt fald i elevernes læseengagement fra PISA 2000 til PISA 2009.Litteraturen er et af de vigtigste redskaber, vi har til forståelse af både vores egen og an-dres kultur, og litteraturen videreudvikler vores erkendelser og tanker og bidrager til et me-re nuanceret syn på omverdenen og vores medmennesker samt kvalificerer os som deltage-re i demokratiske processer. Afgørende for et mangfoldigt bogmarked er, at der er tilstræk-kelig med læsere, som efterspørger forskellig litteratur. Vi efterlyser derfor igangsætning aftiltag, som styrker læsningen og læselysten hos børn og unge samt befolkningsgrupper,som ikke læser.

Bogbranchen befinder sig i en digital mellemtid, som kulturministeren flere gange har ud-trykt det, og om et år vil vi formentligt se udfordringer, som vi ikke har blik for i dag. Forla-gene gør sig erfaringer ude i markedet, og vi er i tæt kontakt med europæiske og internati-onale forlag om deres udfordringer og erfaringer. Vi opfordrer derfor til en fortsat og tætdialog, så vi sikrer, at vi også fremover har et mangfoldigt marked for dansksproget littera-tur.Med de venligste hilsenerChristine Bødtcher-Hansen, direktør