Kulturministerens talepapir til samråd den 8. maj 2013 om redegørelse for indstillingtil kulturdelen af rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 16.-17. maj 2013Tak for ordet!Dagsordenen for det kommende rådsmøde har – for kultur- og sportsdelens vedkom-mende – 7 punkter, heraf 3 kulturpunkter, 1 punkt vedrørende audiovisuelle spørgsmålog 3 punkter om sport.Alle dagsordenspunkter er

til orientering.

Jeg vil gerne henvise til samlenotatet og kort omtale 5 af punkterne.

For det første dagsordenspunkt 6

om forslag til ”Den Europæiske Kulturhovedstad”2020-2033, som er det eneste lovgivningsmæssige forslag på rådsmødedagsordenen. Iden generelle indstilling videreføres det nuværende program i alt væsentligt. Rådet hardog bl.a. strammet op på nogle af vurderingskriterierne for ansøgningerne til titlen medhenblik på at sikre, at kulturhovedstæderne har et relevant indhold af høj kvalitet ogsamtidig organiseres og administreres hensigtsmæssigt. Med hensyn til det gældendekulturhovedstadsprogram, vil jeg gøre opmærksom på, at Rådet under

dagsordens-

punkt 8

formelt vil udpege Aarhus som vores egen kommende kulturhovedstad i 2017.

Jeg vil dernæst gerne pege på dagsordenspunkt 13.

Punktet sætter fokus på kul-turel mangfoldighed i forbindelse med en frihandelsaftale mellem EU og USA. For-mandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter om kulturel mangfoldighed iforbindelse med det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab. Baggrundener planerne om åbning af forhandlinger mellem EU og USA om en frihandelsaftale, somhandels- og investeringsministeren senere i dag vil forelægge for Europaudvalget.I denne sammenhæng lægger regeringen vægt på, at en frihandelsaftale muliggør op-retholdelsen af danske støtteordninger på det audiovisuelle område, idet størstedelen afde danske film- og av-produktioner vil forsvinde, såfremt de danske støtteordninger ik-ke opretholdes. Forholdet er allerede reflekteret i den seneste version af udkastet tilforhandlingsdirektiver, som understreger, at nationale støtteordninger og politikker påAV-området kan opretholdes.

Dagsordenspunkt 9

om brug af kultur som blødt politisk instrument i EU’s eksterneforbindelser. Jeg kan oplyse, at emnet har baggrund i Rådets arbejdsplan vedr. kultur2011-2014, hvor udvikling af en strategisk tilgang til kultur i EU’s forbindelser medomverden er en prioritet.En ekspertgruppe med repræsentanter for kulturministerier og udenrigsministerier imedlemslandene – og med Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste for borden-den – har sidste år arbejdet med emnet med udgangspunkt i Kina som et konkret ek-sempel. Arbejdet er mundet ud i en række anbefalinger til, hvordan og hvornår det kangive merværdi at bruge kultur strategisk i EU’s forbindelser med tredjelande.

Formandskabet har på rådsmødet lagt op til en debat om mulig opfølgning på ekspert-gruppens anbefalinger. Disse anbefalinger lægger ikke op til at erstatte, men supplereden bilaterale kulturudveksling, der foregår mellem medlemsstaterne og resten af ver-den.Kultur som blød magt og kulturens rolle i eksterne forbindelser var sat på dagsordenenunder det danske EU-formandskab sidste år og ligger i fin forlængelse af det samarbej-de, der er i Danmark mellem bl.a. Kulturministeriet og Udenrigsministeriet om inter-national kulturudveksling.Med hensyn til sportsdelen vil jeg

endelig

nævne

dagsordenspunkt 11,

hvor der pårådsmødet forventes at blive vedtaget konklusioner om dobbelte karriereforløb foridrætsudøvere. Konklusionerne har til formål gennem forskellige forslag og opfordrin-ger at fremme eliteidrætsudøveres mulighed for på forsvarlig vis at kombinere en elite-idrætskarriere med uddannelse og/eller arbejde.F.eks. opfordres medlemsstaterne til at give eliteidrætsudøvere mulighed for tilpassedeuddannelsesforløb og til at fremme vejledning af idrætsudøvere med henblik på, at dekan have en civil karriere ved siden af eller efter idrætskarrieren.I Danmark ligger arbejdet med dobbelte karriereforløb for eliteidrætsudøvere primærthos Team Danmark, som med forskellige værktøjer arbejder på at gøre det muligt foridrætsudøvere at tage en uddannelse eller have et arbejde. F.eks. har Team Danmarketableret et virksomheds-samarbejde, som skal gøre det lettere for eliteidrætsfolk at få et job.Det kan også nævnes, at der netop er sendt et lovforslag i høring som opfølgning på af-talen om en reform af SU-systemet. Af lovforslaget fremgår det, at der kan gives di-spensation til eliteidrætsudøvere fra den nye regel om, at studerende bindende er til-meldt prøver svarende til et fuldt studieår, og den studerende ikke kan framelde sigprøverne. Muligheden for dispensation for eliteidrætsudøvere er et konkret eksempelpå, hvordan uddannelsesforløb kan tilpasses eliteidrætsudøveres særlige behov.Konklusionerne, som skal vedtages på rådsmødet, flugter overordnet med den danskeindsats på området, og fra dansk side byder vi konklusionerne velkommen.Jeg vil

derudover

gerne orientere udvalget om en sag, der

ikke er på rådsmøde-

dagsordenen.

Som min forgænger informerede om på samråd den 21. november sidste år her iKulturudvalget, fremsatte Kommissionen i juli 2012 et forslag til et direktiv omkollektiv forvaltning af ophavsrettigheder. Forslaget udspringer af Kommissio-nens grundlæggende strategi om udviklingen af det digitale indre marked i Eu-ropa.

Danmark har sammen med de øvrige EU-medlemsstater tilsluttet sig EuropasDigitale Dagsorden, der har som ambition at sikre et fuldt fungerende digitaltindre marked senest i 2015.Jeg kan oplyse, at erhvervs- og vækstministeren forventes at indhente forhand-lingsoplæg på sagen i Folketingets Europaudvalg den 24. maj forud for konkur-renceevnerådsmødet den 29.-30. maj 2013, hvor sagen er på dagsordenen medhenblik på en statusopdatering.Da forslaget er væsentligt for mange indehavere og brugere af ophavsrettighe-der, og udvalget her af samme grund også tidligere har vist interesse for forsla-get, bringer jeg processen i sagen til udvalgets opmærksomhed.

Indhold:

For at kort resumere indholdet af forslaget, så har det overordnet set to hoved-formål.Forslaget opstiller for det første en række krav om gennemsigtighed og ansvar-lig ledelse for kollektive forvaltningsselskaber, således at alle kollektive forvalt-ningsselskaber inden for EU vil skulle opfylde en række grundlæggende krav tilderes struktur og organisation, som på visse punkter ligner almindelige sel-skabsretlige krav til andre selskaber i det indre marked.Forslaget lægger således op til, at de enkelte rettighedshavere i alle EU-landesikres en minimumsbeskyttelse i forhold til forvaltningsselskaberne via reglerom afholdelse af generalforsamling og krav om oplysninger om de personer, derdriver selskaberne.Forvaltningsselskaberne skal endvidere inddrive vederlag fra brugere og distri-buere disse til rettighedshaverne inden for bestemte tidsrammer, og alle fradragog administrationsgebyrer skal oplyses i forbindelse med distributionen. Dersikres således en større grad af gennemsigtighed og åbenhed hos alle forvalt-ningsselskaber i EU.Udover disse regler om gennemsigtighed og ansvarlig ledelse indeholder forsla-get for det andet særlige regler for de forvaltningsselskaber, der ønsker at ud-byde grænseoverskridende licenser til brug af musik. Forslaget har i den for-bindelse til formål at ændre den nuværende tilstand, hvor en bruger, som fxSpotify, er nødt til at indgå aftaler med forvaltningsselskaber i alle 27 medlems-lande.Disse særlige regler om multinationale licenser er i forslaget begrænset til kunat omfatte de forvaltningsselskaber, der forvalter musikrettigheder for kompo-nister, sangskrivere og andre autorer. I Danmark er dette på nuværende tids-punkt kun det danske forvaltningsselskab KODA.

De danske interessenter støtter generelt hovedformålene med forslaget. Båderettighedshavere og brugerne har dog en række konkrete bekymringer i forholdtil Kommissionens forslag.Mange interessenter finder således, at forslaget er for detaljeret, og at der er ri-siko for, at forslaget vil medføre unødvendige meromkostninger for brugere, for-valtningsselskaber og forvaltningsselskaber.Interessenterne frygter endvidere, at den danske aftale- og tvangslicens vil blivepåvirket i negativ retning, hvis Kommissionens forslag implementeres, som deter fremlagt.Regeringen synes overordnet, at formålet med forslaget er fornuftigt. Men visynes også, at det er vigtigt, at Kommissionens forslag forbedres på flere punk-ter.Regeringen er grundlæggende enig i, at forslaget er for detaljeret, og regeringenlægger afgørende vægt på, at de danske aftalelicens- og tvangslicensmodellerskal kunne opretholdes i sin nuværende form.Herudover ønsker vi, at der fortsat vil være mulighed for at opretholde nationa-le godkendelsesordninger af forvaltningsorganisationerne.