KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 95: ØIM´s udtalelse i sag om Fair Trade

Vedrørende Aarhus Kommunes mulighed for at varetage Fair Trade-hensynVed e-mail af 13. september 2012 anmodede Aarhus Kommune Økonomi- og Inden-rigsministeriet om at vurdere Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 3. juli 2012om Aarhus’ status som Fairtrade By. I udtalelsen anførte statsforvaltningen blandtandet, at Aarhus Kommunes engagement i profileringen af Fairtrade-mærkede-varermed henblik på at støtte arbejds- og livsvilkår for arbejdere i fx Mellemamerika falderuden for de formål, en kommune kan varetage.Økonomi- og Indenrigsministeriet har nu færdigbehandlet sagen. Det er ministerietsopfattelse, at Aarhus Kommune lovligt kan varetage de nævnte Fair Trade-hensyn.Her følger en nærmere redegørelse for sagens baggrund og for Økonomi- og Inden-rigsministeriets udtalelse.Sagens baggrundØkonomiudvalget i Aarhus Kommune besluttede den 10. maj 2010, at Aarhus skullevære Fairtrade By.I et brev af 7. december 2010 rettede en borger henvendelse til StatsforvaltningenMidtjylland vedrørende Aarhus Byråds beslutning om, at Aarhus skulle være FairtradeBy. Henvendelsen var vedlagt en artikel af 24. november 2010 i Aarhus Stiftstidende,hvoraf det fremgik, at beslutningen indebar, at kommunen generelt havde besluttet atsignalere politisk støtte til sagen Fair Trade, bl.a. for at påvirke borgere og virksomhe-ders adfærd. Det var videre anført, at kommunalbestyrelsen med samme formål hav-de besluttet at iværksætte en informationsindsats. Endvidere havde kommunalbesty-relsen besluttet at fremme offentlige indkøb af Fairtrade-mærkede produkter.Statsforvaltningen afgav den 3. juli 2012 udtalelse i sagen. I udtalelsen er blandt andetanført følgende:”Fairtrade Mærket er en international mærkningsordning, der hverken køber eller sælger varer,men mærker produkter, der skal leve op til standarderne for Fairtrade. Derudover informererFairtrade kontoret i Danmark om mærkningsordningen og arbejder for, at varerne er tilgængeli-ge for så mange forbrugere som muligt.Fairtrade Mærket betyder, at nogle af verdens fattigste bønder får en mindstepris for deresprodukter, og at arbejdere på for eksempel plantager skridt for skridt får forbedrede arbejdsfor-

hold. Mærket betyder desuden, at der udbetales fælles midler til bønder og arbejdere, som de ifællesskab investerer i sociale projekter i lokalområdet.Fairtrade Mærket i Danmark drives som en fond med en ulønnet bestyrelse. Alle midler, derkommer ind, benyttes til at fremme Fairtrade. Fonden har en række indtægter for at kunne drivearbejdet med mærket – herunder særligt midler fra Danida og afgifter fra de virksomheder, sombruger mærket på deres produkter.Konceptet Fairtrade By er udviklet i samarbejde mellem Fairtrade Mærket og MellemfolkeligtSamvirke og er for de byer, der gerne vil arbejde med etisk forbrug.…Kommunen har den 13. oktober 2011 bl.a. fremsendt borgmesterens indstilling til kommunalbe-styrelsen, hvoraf fremgår følgende om den forventede effekt af, at Århus bliver Fairtrade By:”Arbejdet omkring Fairtrade By vil bidrage til at øge opmærksomheden omkring etisk handelbåde i kommunens egne virksomheder og blandt byens caféer, butikker og erhvervsliv.Brugen af Fairtrade-mærkede produkter øges i Århus Kommunes administration og blandt ca-féer, restauranter, detailhandel og virksomheder i Århus Kommune.Århus Kommune kan således bidrage til at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af ver-dens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika.”…1.Kommunalbestyrelsens beslutning om for kommunale midler at iværksætte en informa-tionsindsats for fairtrade-mærket

Kommuner er i modsætning til statslige myndigheder omfattet af de uskrevne kommunalfuld-magtsregler. Kommunalfuldmagten giver som udgangspunkt kommunalbestyrelsen handlefri-hed, herunder til at bruge kommunens penge, også uden udtrykkelig lovhjemmel.Det er dog i den juridiske litteratur antaget, at en kommunes adgang til efter kommunalfuld-magtsreglerne at bruge af kommunens midler blandt andet er begrænset af, hvad der traditio-nelt er betegnet som et almennyttekriterium…En afgrænsning af kommunalfuldmagten følger endvidere af det såkaldte lokalitetsprincip, somindebærer, at en kommune kun kan varetage opgaver eller støtte udførelse af opgaver, sominteressemæssigt er knyttet til kommunen. En kommune kan fx som hovedregel ikke ydeulandsbistand, ligesom den ikke kan beslutte at boykotte varer fra et andet land af udenrigspoli-tiske grunde.…Der er efter statsforvaltningens opfattelse en snæver adgang for kommuner til at yde støtte elleranden bistand uden for landets grænser.Det er statsforvaltningens opfattelse, at Århus Kommunes profilering af fairtrade-varer for atstøtte arbejds- og livsvilkår for arbejdere i fx Mellemamerika ikke kan sidestilles med støtte til dei ministeriets praksis accepterede humanitære formål. Kommunens informationskampagne forfairtrade-varer er derfor efter statsforvaltningens opfattelse i strid med lokalitetsprincippet, ogdermed uden nødvendig lovhjemmel.Ud fra tilsvarende betragtninger finder statsforvaltningen, at kommunalbestyrelsen ikke lovligtkan støtte de dele af erhvervslivet, der forhandler fairtrade-mærkede varer, ved at føre kam-pagne for at få forbrugerne til at vælge netop disse varer.

…. Det er inden for vide rammer kommunalbestyrelsen, der definerer, hvad der er lokalsamfun-dets behov. Herunder definerer den f.eks., hvilke varer og ydelser der behøves, hvilke egen-skaber de skal have, og hvor dyrt det må være at erhverve dem, f.eks. om daginstitutionsbørnskal have økologisk mad eller om kommunens biler skal køre på el.Når lokalsamfundets behov er beskrevet og priskravene stillet, forudsættes det i kommunalret-ten, at kommunalbestyrelsen skal handle økonomisk forsvarligt. Kommunen er således forplig-tet til at søge at indkøbe de definerede varer og tjenesteydelser bedst og billigst.For at kommuner i forbindelse med indgåelse af aftale om indkøb kan fravige dette udgangs-punkt og dermed påtage sig merudgifter for f.eks. at fremme sociale målsætninger skal legali-tetsprincippet være opfyldt. Der skal således i lovgivningen, det være sig national eller EU-ret,være hjemmel til, at kommuner generelt kan varetage sociale hensyn, når de indkøber varer ogtjenesteydelser.Efter miljøbeskyttelseslovens § 6 skal en kommune virke for denne lovs formål, bl.a. ved indkøbog forbrug. Bestemmelsen giver kommunen både ret og pligt til at varetage miljømæssige hen-syn, når den køber, efter omstændighederne også hvis det medfører, at kommunen må betalehøjere pris end ellers for en vare eller en tjenesteydelse, den ønsker at erhverve.Efter tilsynsmyndighedernes praksis antages det, at kommuner i et vist omfang må klausuleresine indkøb af varer og tjenesteydelser med beskæftigelsesmæssige formål.Efter statsforvaltningens opfattelse er der her tale om enkeltstående undtagelser fra en hoved-regel: En kommune skal i sine udbud og indkøbsbeslutninger tilstræbe at købe en vare ellerydelse med de egenskaber, den har defineret ud fra sine behov, til markedspris, det vil sigebilligst muligt. Det kan på den baggrund næppe antages, at en kommunalbestyrelses muligeinteresse i at bedre eksempelvis fattige bønders arbejds- og levevilkår i Mellemamerika lovligtkan danne baggrund for, at kommunen påføres merudgifter til indkøb af varer eller tjenesteydel-ser til kommunens brug.Århus Kommune har i sin udtalelse til statsforvaltningen anført, at udbudsbekendtgørelsen, jf.artikel 26 i EU’s udbudsdirektiv, giver kommuner hjemmel til at begrænse deres udbud medhenblik på ved indkøb at foretrække fairtrade-mærkede varer.Statsforvaltningen bemærker hertil:…Statsforvaltningen finder, at denne bestemmelse [artikel 26] – på baggrund af de citerede tek-ster fra præamblen – næppe kan antages at give hjemmel til, at en dansk kommune ved etudbud kan give præferencer til varer, der er mærket fairtrade. …

Økonomi- og Indenrigsministeriet anmodede på baggrund af folketingsspørgsmål nr. S3747 og 3748 af 20. juli 2012 statsforvaltningen om en udtalelse om sagen. I brev af7. august 2012 henholdt statsforvaltningen sig til sin udtalelse af 3. juli 2012.Økonomi- og indenrigsministeren oplyste i sit svar af 12. september 2012 på Folketin-gets Kommunaludvalgs spørgsmål nr. 172 (alm. del), at ministeriet havde besluttet attage sagen op af egen drift, idet ministeriet skønnede, at sagen var af principiel oggenerel betydning.Ved e-mail af 13. september 2012 anmodede Aarhus Byråd Økonomi- og Indenrigs-ministeriet om at vurdere sagen. Som begrundelse for sin klage anførte byrådet blandtandet følgende:”…PARTNERSKABAarhus Kommune blev i 2006 en del af det forpligtende ”Partnerskab og Offentlige GrønneIndkøb”, der er et samarbejde mellem en række kommuner og Miljøministeriet.I henhold til partnerskabsaftalen forpligter Aarhus Kommune sig blandt andet til, at”.. have en grøn indkøbspolitik og til at nå konkrete miljømæssige mål på udvalgte områder.”..Partnerskabet er videre baseret på fælles forpligtende indkøbsmål.Det fremgår blandt andet af partnerskabets samlede indkøbsmål,…, at”.. . Bæredygtighed:Minimum 60% fairtrade og/eller økologisk kaffe, the og sukker på rådhuset/centralinstitutionen,og minimum 10% i hele kommunen.”..INDKØBSPOLITIK… I den gældende indkøbspolitik, der er fra efteråret 2010, er bæredygtighed ét af de bærendeelementer.FAIRTRADE BY KAMPAGNENKAMPAGNENByrådet i Aarhus Kommune besluttede i maj 2010, at Aarhus skulle være Fairtrade By…Den 24. november 2010 blev Aarhus udnævnt til at være Fairtrade By.FAIRTRADE MÆRKET

Fairtrade mærket er en international mærkningsordning. Formålet bag ordningen er at skabeøkonomisk, social og grøn bæredygtighed. Miljøbeskyttelse og miljøvenlig produktion er encentral del. Producenterne skal leve op til en række krav i forhold til social og miljømæssig bæ-redygtighed for at opnå Fairtrade mærket. Nogle af kravene skal de efterleve med det samme,andre skal de leve op til over en tidsperiode.…Videre anerkender Fairtrade mærket ikke børnearbejde, jf. herved ILO konvention. …Endelig er Fairtrade mærket garant for, at producenterne får en mindstepris, når de sælgerderes råvarer, og får midler til at investere i sundhed, uddannelse eller omlægning til økologi.Fairtrade mærket er én blandt flere lignende certificeringsordninger som fx FSC-mærket og Ø-mærket.INFORMATIONSINDSATSENBUDGET OG STØTTEKommunen har i 2010 budgetteret med kr. 230.000 over en to årig periode til Fairtrade By kam-pagnen.Danida Oplysningsbevilling har ydet støtte til 5 af Fairtrade Byerne, herunder Aarhus, med etsamlet beløb på kr. 1.000.000,00 til oplysningsprojektet, ”Hvor kommer varerne fra?”. Byerneanvender/har anvendt støtten til events, der omhandler fair trade, bæredygtighed og udviklings-problematikker rettet mod byernes borgere, ansatte og skoler samt daginstitutioner. AarhusKommunes andel af støtte udgør kr. 266.000,00.Miljøministeriet støtter tillige via Partnerskabet for offentlige grønne indkøb op om fair trade, jf.herved tillige ovenfor.ARRANGEMENTER OG TILTAGAarhus Kommune har informeret/informerer om fair trade og bæredygtighed over for borgere ogerhvervsliv.Kommunen har afholdt to arrangementer, hvor der er blevet informeret om fair trade og bære-dygtighed.Det ene arrangement foregik den 24. november 2010, hvor der var et arrangement i forbindelsemed udnævnelse af Aarhus som Fairtrade By.Det andet arrangement var den 1. juni 2011 i forbindelse med kulturfestivalen, ”Verdens bille-der”. Virksomheder og andre, der arbejder med bæredygtighed, var repræsenteret under arran-gementet, herunder Fairtrade Fighters, Worldperfect, Go Green Aarhus, Fairbar, FSC-mærketog Den frivillige forening Himmelhaven.Derudover er der i Aarhus Kommune igangsat et skoleprojekt, der har til formål at informereelever om bæredygtighed og etisk handel, ligesom projektet sætter fokus på de indkøb, derforetages af kommunens skoler.JURIDISK VURDERINGFairtrade By kampagnen udgør en platform for at skabe fokus på bæredygtighed, miljøhensynog etisk handel.…Det er almindeligt antaget, at det er en lovlig kommunal interesse at varetage miljøhensyn.

Derudover er det antaget, at kommunen kan varetage informationsvirksomhed af neutral oply-sende karakter.Endelig er det almindeligt antaget, at kommuner kan formidle viden om forhold af produktions-mæssig karakter af almen betydning, fx for miljøet.Fairtrade By kampagnen forpligter ikke kommunen til at informere om Fairtrade mærket, menforpligter kommunen til at informere om fair trade dvs. bæredygtighed i bred forstand, … Vedsin deltagelse i Fairtrade By kampagnen forpligter kommunen sig således ikke til at markedsfø-re og/eller reklamere for Fairtrade mærket. Derimod er formålet at skabe fokus omkring økono-misk, social og grøn bæredygtighed.Kommunens information om fair trade har på ingen måde karakter af ulovlig støtte til erhvervs-virksomheder, der forhandler Fairtrade mærkede varer. Ved at informere om fair trade informe-rer kommunen bredt om bæredygtighed,…KOMMUNENS INDKØBUDBUDSREGLERNEAarhus Kommune anser ikke sin status som Fairtrade By for at stride mod bestemmelserne iudbudsdirektivet.…Det er i øvrigt almindeligt antaget, at kommunen kan indrette sin indkøbspolitik på en sådanmåde, at den i størst muligt omfang tilgodeser miljøhensyn.Aarhus Kommune vil på baggrund af sine indkøb i overensstemmelse med udbudsreglernesikre, at indkøb foretages til markedsprisen.Da Klagenævnet for Udbud i henhold til lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af ud-budsreglerne er klageorgan i forhold til håndhævelse af udbudsreglerne, ses Statsforvaltningenikke at have kompetence til at vurdere spørgsmålet.…”

På Fairtrade Danmarks hjemmeside (www.fairtrade.dk) er anført blandt andet følgen-de:”FairtradeMærket er en international mærkningsordning for etisk handel.Bag alle Fairtrade-mærkede produkterstår et internationalt uafhængigt kontrolsystem.Mærket betyder, at bønder får en mere fair behandling for deres råvarer samt en bonus, som deinvesterer i bedre levevilkår, arbejdsforhold og miljø.….Hvad er Fair TradeFair Trade er et handelssamarbejde baseret på dialog, gennemsigtighed og respekt. Fair Tradesøger større ligeværdighed i international handel. Det bidrager til en vedvarende udvikling vedat tilbyde bedre handelsbetingelser og sikre rettigheder for marginaliserede producenter ogarbejdere i nogle af verdens fattigste lande.Fair Trade organisationer er dedikeret til Fair Trade, som den grundlæggende kerne i deresmission. Bakket op af forbrugerne er de aktivt engageret i at støtte producenter, øge opmærk-somheden om og deltage i kampagner for ændringer af regler og praksisser for den konventio-nelle internationale handel.

Fair Trade er mere end bare forretning. Det beviser, at en mere retfærdig verdenshandel ermulig. Det fremhæver behovet for forandringer af regler og praksisser i den konventionelle han-del og viser, hvordan succesfulde virksomheder også kan sætte mennesker først.…PRODUCENTERPå denne side finder du information omkring producenterne som de Fair Trade godkendte im-portører handler med i forskellige verdensdele:Syd- og MellemamerikaAfrikaAsienGenerelle krav til producent- og eksportorganisationerProducent- og eksportorganisationer, som leverer fair handlede varer til medlemmer af FairTrade Danmark, skal tilslutte sig de opstillede Fair Tradevedtægter.Disse vedtægter skal komme til udtryk i organisationens formålsparagraf, værdigrundlag, aktivi-teter og publikationer.De opstillede krav er forbrugerens garanti for, at de Fair Trade godkendte producent- og ek-sportorganisationer overholder nedenstående krav.Specifikke krav1. Produktionen af Fair Trade produkter skal i særlig grad sikre beskæftigelse og forbedret ind-komst til fattige og udsatte mennesker2. Producenternes børn bør modtage skoleundervisning3. Børnearbejde, som udgør en trussel mod børnenes helbred, udvikling eller skolegang accep-teres ikke4. Organisationen skal tilstræbe ligebehandling og modvirke diskrimination5. Organisationen skal være opbygget, så producenterne har reel medindflydelse6. Produktionen skal foregå med mindst mulig miljøbelastning. Der må ikke drives rovdrift påknappe ressourcer.7. Producenten bør ikke være afhængig af én enkelt aftager8. Fair Trade bør ikke kun gavne den enkelte handelspartner, men have en positiv afsmittendeeffekt på lokalsamfundet…

”For at blive Fairtrade By skal der arbejdes henimod at opfylde disse seks kriterierKriterie 1 Kommunen skal tage en politisk beslutning om at fremme offentlige indkøb af Fairtra-de-mærkede produkter.Kriterie 2 På rådhuset serveres der altid Fairtrade-mærket kaffe og te.Kriterie 3 Et stadigt stigende antal lokale arbejdspladser, offentlige såvel som private, køberkaffe, te eller andre produkter med Fairtrade-mærket.Kriterie 4 Der findes et bredt udvalg af Fairtrade-mærkede produkter i lokale butikker, restauran-ter og caféer i kommunen.Kriterie 5 Kommunen informerer om Fairtrade over for borgere og erhvervsliv i kommunen.Kriterie 6 Kommunen nedsætter en styregruppe, der er tovholder på Fairtrade By-projektet.,,,Kriterie 1…Det er af afgørende betydning, at arbejdet med Fairtrade By bliver forankret politisk i kommu-nen. Dels for at understrege vigtigheden af arbejdet over for politikerne, når de stemmer ja til, atderes by skal være Fairtrade By, stemmer de også ja til at arbejde for, at de øvrige kriterierbliver opfyldt. Dels for at give Fairtrade større opmærksomhed både indadtil på rådhuset ogudadtil i forhold til byen. Og endelig for at få det offentlige kaffe- og teforbrug styret i en etiskretning.Kriterie 2…Som borgernes repræsentanter skal rådhuset gå forrest, når det kommer til at øge forbruget afFairtrade-mærkede produkter. Kommunen sender derfor et signal både udadtil og indadtil, nårrådhuset konsekvent serverer Fairtrade-mærket kaffe og te. … I vil måske høre, at et skift tilFairtrade-mærkede kaffe er ensbetydende med en betydelig merpris. Det er ikke nødvendigvisrigtigt. Der er mange forskellige leverandører og kvaliteter af Fairtrade-mærket kaffe og te.Kriterie 3…Når en by bliver Fairtrade By forpligter forskellige parter i byen sig til at sprede viden omFairtrade samt medvirke til, at forbruget af Fairtrade-mærkede produkter øges.…Kriterie 5…En del af Fairtrade By-projektet drejer sig om at informere byens borgere om Fairtrade ogFairtrade By-projektet. For at undgå at arbejdet bliver spredt fægtning og ad hoc løsninger skalbyen udforme en kommunikationsplan, når der søges om at blive Fairtrade by.Det er en del af styregruppens allerførste opgaver at få udformet og beskrevet kommunikati-onsplanen. Planen skal som minimum indeholde en presseplan samt en oversigt over det førsteårs planlagte aktiviteter, der skal involvere alle relevante segmenter i byen. Det er en rigtig god

idé, hvis kommunen har en kommunikationsmedarbejder med i styregruppen. Vedkommende vildels kunne hjælpe med at udforme kommunikationsplanen, dels være intern aktør i kommunen iforhold til at få udført diverse opgaver.Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke initiativer kommunen tager i informations-indsatsen. …Kriterie 6…I styregruppen kan der med fordel sidde en repræsentant fra følgende institutioner:….Styregruppen skal sørge for at:…Proceskriterie 5Hvert af de første 3 år skal kommunen foretage følgende informationsaktiviteter:Kommunen skal tydeligt synliggøre engagementet i Fairtrade By-projektet på kommu-nens officielle hjemmeside.Kommunen skal minimum 1 gang årligt sætte fokus på Fairtrade over for kommunensegne medarbejdere – seminarer, omtale på intranet og lignende.Der afholdes 2 årlige events, hvor mindst 1 event relaterer sig til en af Fairtrade Mær-kets 2 hovedkampagner og/eller Mellemfolkeligt Samvirkes events med fokus på ret-færdig handel.Mindst 2 pressehits i lokale medier. Det kan være læserbreve, artikler, events eller in-terview til lokalt tv.Øge byens involvering i FairtradeØge byens forbrug af Fairtrade-mærkede produkterØge kendskabet til Fairtrade Mærket blandt byens borgere…Arrangere events med fokus på Fairtrade og retfærdig handelRepræsentant fra en NGO....En lokalpolitiker.En ansat på rådhuset. Vedkommende er bindeled mellem kommunen og styregrup-pen. Han eller hun er således ikke den eneste i kommunen, der arbejder med Fairtra-de By, men vedkommende kan sprede viden og delegere opgaver internt i kommunen.Medarbejder fra kommunens kommunikationsafdeling og/eller indkøbsafdeling.Repræsentant fra handelsstandsforeningen.Repræsentant fra en uddannelsesinstitution.Repræsentant fra en lokal kulturinstitution.

punkt dækker, hvad det koster at leve og dyrke råvaren. Er verdensmarkedsprisen høj, får bøn-derne naturligvis denne i stedet.Hertil kommer en Fairtrade Bonus, der er fælles midler, som bønderne modtager i fællesskabog sammen bestemmer over: Nogle vælger for eksempel at bygge en skole eller oprette studie-legater, andre investerer i forbedring af dyrkningsmetoder.Fairtrade for plantagearbejdere… Her står Fairtrade-mærket ikke ved alle produkter for en mindstepris, men betyder, at derholdes øje med at nationale aftaler om mindsteløn og arbejdsforhold overholdes. Det er et mål,at arbejds- og levevilkårene skridt for skridt forbedres.Udover dette får plantagearbejderne, på samme måde som bønderne, en Fairtrade Bonus, somde i fællesskab råder over.…Fairtrade og miljøetMiljøvenlig produktion er en væsentlig del af Fairtrade-ordningen. Økologi er ikke et krav, for detvil udelukke nogle af de svageste grupper, men på det danske marked er omkring 75% af demærkede produkter samtidigt økologiske.International mærkningsordningI dag er 24 forbrugerlande og 59 producentlande med i Fairtrade-ordningen. Omkring 1,5 millio-ner bønder og arbejdere er omfattet af Fairtrade. …Kontrol…Kooperativer og plantager kontrolleres af FLO-CERT, der er en uafhængig kontrolvirksomhed.Hvert kooperativ og plantage aflægger årsrapporter og besøges af en kontrollant,… Hvis der erproblemer, besøges kooperativet eller plantagen hyppigere. Der foretages også uanmeldtekontrolbesøg …FLO-CERT blev ISO 65 akkrediteret i 2007 …. I praksis betyder det, at FLO-CERT’s kontrolsy-stem også er underlagt en uafhængig kontrol.Selvom Fairtrade har et effektivt kontrolsystem, er det ikke en 100% garanti for, at der aldrigkan forekomme uregelmæssigheder. ……”

Rådet for Samfundsansvar er etableret som et led i regeringens handlingsplan forvirksomheders samfundsansvar og skal styrke dialogen mellem regeringen og rele-vante interessenter. Rådet, der blev nedsat i 2009 af den daværende regering, skalrådgive regeringen om relevante tiltag omkring virksomheders samfundsansvar ogkomme med anbefalinger til danske virksomheder og investorer om, hvordan de kanstyrke arbejdet med forretningsdrevet samfundsansvar. Rådet, der med sin nuværen-de sammensætning er nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet i 2012, består af med-lemmer, der repræsenterer erhvervsorganisationer, NGO’ere, civilsamfundet, kommu-ner, regioner og fagbevægelsen, og sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen.Rådet for Samfundsansvar afgav den 12. november 2010 anbefalinger om udbredelseaf ansvarlig vækst. I anbefalingerne er blandt andet anført følgende:

”Rådet for Samfundsansvar hilser regeringens hidtidige indsats for at støtte danske virksom-heders arbejde med samfundsansvar velkommen. … Rådet er ligeledes enig i, at samfundsan-svar ikke blot vedrører virksomheder, men i høj grad også investorer og offentlige institutioner.…… Også det offentlige, organisationer, investorer og forbrugere skal bidrage til et gunstigt kli-ma for samfundsansvar.…Hvad er samfundsansvar?Rådet for Samfundsansvar forstår virksomheders samfundsansvar (corporate social re-sponsibility, CSR) på følgende måde:Virksomheder viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved idialog med sine interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i over-ensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar.Samfundsansvar omfatter aktiviteter inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder,miljø og anti-korruption, der ligger ud over lovgivningen.…… Internationalt er der i stigende grad fokus på, at virksomheders samfundsansvar udfolder sigbedst muligt i et effektivt samspil med forbrugere, investorer, organisationer og den offentligesektor.Det kommer blandt andet til udtryk ved, at den første internationale standard, ISO 26000 forsamfundsansvar vejleder generelt om samfundsansvar hos både virksomheder og andre orga-nisationer. Det er Rådets opfattelse, at ansvarlig vækst bør være en fælles vision for virksom-heder, investorer, forbrugere, organisationer og den offentlige sektor.…VISIONDANMARK SKAL VISE GLOBALT LEDERSKAB FOR ANSVARLIG VÆKSTVi skal fremme ansvarlig vækst ved, at alle aktører i samfundet hver tager en aktiv rolle:Virksomhederskal arbejde med strategisk samfundsansvar, og flere danske virksomhe-der skal blive globale frontløbereForbrugereskal sikres mulighed for gennem deres indkøb at være drivkraft for ansvarligvækstInvestorerskal gennem deres investeringer være drivkraft for ansvarlig vækstOrganisationerskal gennem egen indsats og gennem krav og dialog være drivkraft foransvarlig vækst.Den offentlige sektorskal gennem relevante offentlige aktiviteter, herunder særligt ind-køb, være drivkraft for ansvarlig vækst

…”På hjemmesidenwww.samfundsansvar.dk,som er en hjemmeside under Erhvervssty-relsen, er blandt andet anført følgende:”Principperog standarderAnerkendte principper, retningslinjer og standarder er et godt udgangspunkt for virksomheder,der ønsker at påbegynde eller videreudvikle deres arbejde med forretningsdrevet samfundsan-svar.Der findes adskillige danske og internationale organisationer og netværk, som tilbyder princip-per, systemer og indikatorer, der kan anvendes som udgangspunkt for virksomhedens strategi,implementering og rapportering i forhold til samfundsansvar.Der findes også en række egentlige virksomhedsstandarder for samfundsansvar, hvoraf mangegiver virksomheden mulighed for en egentlig certificering.Nedenstående liste er ikke udtømmende, men illustrerer mangfoldigheden af initiativer, der kangøre det lettere for virksomheder at systematisere deres indsats, når de arbejder med forret-ningsdrevet samfundsansvar.…

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder:OECDs Retningslinjer for Multinationale Virksomheder fra 1976 (revideret i 2000) er anbefalin-ger fra regeringerne til de multinationale virksomheder. De udgør en frivillig ramme for ”princip-per for god forretningsskik”. Retningslinjerne er udformet for at bidrage til, at såvel store somsmå multinationale selskaber handler i overensstemmelse med de politiske og samfundsmæs-sige standarder, der er gældende i de involverede lande. Retningslinjerne tilsigter at fremme ogudvikle bæredygtighed og social ansvarlighed og at skabe et klima af tillid mellem virksomhe-der, arbejdstagere, offentlige myndigheder og samfundet som helhed.Retningslinjerne er ikke retligt bindende, men regeringerne vil arbejde for, at de efterleves. Dendanske regering lægger betydelig vægt på, at Retningslinjerne følges. ……Retningslinjerne er støttet af et stort antal lande og sætter standarder dækkende en bred vifte afaspekter af "god forretningsskik", for eksempel i forhold til beskæftigelse, forholdet mellem ar-bejdsgivere og lønmodtagere, miljø, oplysningspligt, konkurrence, korruption, beskatning samtny viden og teknologi. OECD-landenes regeringer (samt Argentina, Brasilien og Chile) har til-sluttet sig Retningslinjerne.…”

Virksomhedernes samfundsansvar er i en stadig international udvikling. Hvis Danmark fortsatskal være en del af førerfeltet, kræver det derfor, at danske virksomheder skal forblive blandt debedste til at leve op til de krav og forventninger om samfundsansvar, som virksomhederne mø-der i disse år, og det kræver de rette rammer og efterspørgsel fra forbrugere, investorer og detoffentlige. ...Respekt for internationale principper og retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd herundermenneskerettigheder, arbejdstagerettigheder, miljø og klima er andre væsentlige indsatsområ-der, ligesom det offentliges rolle som drivkraft spiller en rolle.…Regeringen opfordrer staten og den øvrige offentlige sektor til i højere grad at udnytte mulighe-den for i sine indkøb at efterspørge varer og ydelser, der er produceret under ansvarlige forhold.…Der arbejdes allerede i dag med at sikre, at det offentliges indkøb lever op til relevante regelsætog internationale standarder vedrørende samfundsansvar, grønne indkøb, sociale klausuler mv.Der er ikke nogen centrale retningslinjer for, hvordan man integrerer krav om samfundsansvari udbud og indkøb, hvilket i praksis betyder at indholdet og måderne at stille krav på kan væreforskellig afhængig af, hvilken offentlig myndighed der foretager indkøbet.…Fremme ansvarlighed i offentlige indkøbDet offentlige skal fremme ansvarlighed gennem sine aktiviteter. Derfor vil regeringen:– Udarbejde fælles offentlige retningslinjer for ansvarlige indkøb i samarbejde med kommuner-ne og andre relevante parter.…Den offentlige sektors eget samfundsansvarDe offentlige myndigheder bør tage et samfundsansvar i forhold til miljømæssige, sociale ogøkonomiske forhold samt menneskerettigheder gennem deres aktiviteter. Derfor vil regeringeninvitere kommuner og regioner med til at udarbejde fælles offentlige retningslinjer for, hvordanman som myndighed kan undgå krænkelser af internationale retningslinjer. Retningslinjerne vilkunne anvendes overfor de udfordringer, som offentlige myndigheder allerede i dag står overforog har et ønske om at håndtere.

Af hjemmesiden fremgår endvidere, at Miljøministeriet har indgået i grønne partner-skabsaftaler med Aarhus, Odense, Herning, Sønderborg og Egedal Kommuner.Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse1.Det kommunale tilsyn1.a. Generelt om det kommunale tilsynTilsynet med Aarhus Kommune varetages af Statsforvaltningen Midtjylland, jf. § 47 ilov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 885 af 29. august 2012).Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Statsforvaltningen fører tilsyn med, atkommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder,herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning. Statsfor-valtningen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kantage stilling til den pågældende sag. Der henvises til § 48 i lov om kommunernes sty-relse.Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunens dispositioner er rimeligeeller hensigtsmæssige.Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans over for stats-forvaltningerne, herunder Statsforvaltningen Midtjylland. Ministeriet kan af egen drifttage spørgsmål om lovligheden af en kommunes dispositioner eller undladelser, somstatsforvaltningen har udtalt sig om, op til behandling, når ministeriet skønner, at sa-gen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter, jf. § 53, stk. 1, ilov om kommunernes styrelse.1.b. Det kommunale tilsyn og udbudsreglerneUdbudsdirektivet gælder blandt andet for alle offentlige myndigheder. Direktivet fast-sætter procedureregler, der skal følges ved indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge-og anlægsopgaver. Det fastsætter bl.a. regler for udvælgelse af leverandører, tilbuds-vurdering og kontrakttildeling.1

Direktivet indeholder ikke hjemmel til kommunal opgavevaretagelse, herunder hvilkehensyn der kan varetages i den forbindelse.Derimod indeholder direktivet bestemmelser om, hvilke krav til en ydelse en kommune– under den forudsætning, at det i øvrigt er lovligt for kommunen at varetage dettehensyn - kan fastsætte i et udbud.Det tilkommer ikke Økonomi- og Indenrigsministeriet som kommunal tilsynsmyndighedat udtale sig om, hvorvidt der i forbindelse med et udbud og med hjemmel i udbudsdi-rektivet kan fastsættes krav om, at de ønskede ydelser skal være Fairtrade mærkede.Der henvises herved til, at klager over, at en kommune ikke overholder udbudsdirekti-vet, kan indbringes for Klagenævnet for udbud af enhver der har retlig interesse heri,og at der ikke er nogen frist for indgivelse af klage. Der henvises til kapitel 3 i lov nr.492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne mv.De kommunale tilsynsmyndigheders tilsyn viger således for klagenævnets kompeten-ce, jf. § 48, stk. 3, i den kommunale styrelseslov.Det forhold, at de kommunale tilsynsmyndigheder i medfør af bekendtgørelse nr. 887af 11. august 2011 er tillagt klageadgang til Klagenævnet for udbud i henhold til § 6,stk. 1, nr. 3, i lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. (jf. bilaget til bekendtgørel-sen) indebærer således ikke, at de kommunale tilsynsmyndigheder har kompetence tilat tage stilling til spørgsmål vedrørende overholdelse af udbudsdirektivet.2.Regler i den skrevne lovgivning af betydning for vurdering af sagena. Lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010) indeholderblandt andet følgende bestemmelser:”§ 1.Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på etbæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteli-vet. …..§ 4.Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal vælge etsådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt.….§ 5.Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst muligt omfang sikre,at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og energi-mæssige ressourcer.…..§ 6.Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virk-somheder samt ved indkøb og forbrug.…”

….§ 3.På baggrund af en klage eller af egen drift behandler mæglings- og klageinstitutionensager vedrørende overtrædelser af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, derenten er begået i Danmark eller vedrører1) en dansk privat eller offentlig virksomhed, jf. stk. 2, eller virksomhedens forretningsforbin-delser, jf. stk. 4,2) danske statslige eller regionale myndigheder eller myndighedernes forretningsforbindel-ser, jf. stk. 4, eller3) danske private eller offentlige organisationer, jf. stk. 3, eller organisationernes forretnings-forbindelser, jf. stk. 4.Stk. 2.Ved en dansk privat eller offentlig virksomhed forstås en virksomhed, der er hjemme-hørende i Danmark.Stk. 3.Ved danske private eller offentlige organisationer forstås private eller offentlige orga-nisationer, der er hjemmehørende i Danmark.

”..Forslaget er et led i udmøntningen af regeringens målsætning om, at Danmark er i front,når det gælder virksomheders globale ansvarlighed i relation til arbejdstager- og menneskeret-tigheder, internationale miljøstandarder og kampen mod korruption.Ansvarlig virksomhedsadfærd er i stigende grad et internationalt konkurrenceparameter. Kun-der, investorer og andre interessenter stiller krav om, at virksomheder respekterer internationaleprincipper, uanset hvor i verden de driver forretning. Samtidig er der et yderligere vækstpotenti-ale ved, at virksomhederne udviser samfundsansvar. Eksempler viser, at f.eks. en virksomhedkan tilrettelægge sit opkøb af f.eks. kaffebønner på en måde, der skaber værdi for den enkeltekaffebonde f.eks. gennem uddannelsesprogrammer, leverance af kvalitetsplanter og kvalitets-gødning. Samtidig får virksomheden et kvalitetsprodukt og bedre indtjening ved, at der skabesen større og mere ensartet høst

…Retningslinjerne beskriver, hvad der betragtes som ansvarlig virksomhedsadfærd i forhold tilemner såsom menneskerettigheder, miljø, arbejdstagerrettigheder m.v.…Lovforslaget lægger sig tæt op ad de anbefalinger fra oktober 2011, som Rådet for Sam-fundsansvar afleverede til regeringen om, hvad Danmark bør gøre for at leve op til dels FN’snye anbefalinger fra juni 2011 samt førnævnte retningslinjer fra OECD. …OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er et vigtigt udgangspunkt, fordi ret-ningslinjerne er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvar-lighed, der indarbejder en lang række internationale standarder og principper, herunder FN’sretningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles). Retningslinjernefastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt, uanset hvor de opererer,hvad angår at sikre respekt for arbejdstager- og menneskerettigheder, internationale miljøstan-darder og retningslinjer for anti-korruption m.v. Dertil skaber OECD’s retningslinjer også enoverordnet ramme for, hvordan man i fællesskab kan understøtte virksomheder i at bidragepositivt til social, miljømæssig og økonomisk fremgang. For regeringen indebærer dette, at dekrav, der stilles til virksomheder i denne sammenhæng, også må gælde myndigheder og orga-nisationer.…OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder har til formål at tilskynde virksomhe-der til at udnytte deres evne til at bidrage positivt til økonomisk, social og miljømæssig fremgangog til at minimere de vanskeligheder, deres aktiviteter kan give anledning til…. Tilsvarendegælder for statslige eller regionale myndigheder og offentlige eller private organisationer i sam-menlignelige situationer.…Til § 3…Ved regionale myndigheder forstås både regioner og kommuner….…Til § 7Løses sagen ved mægling, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en udtalelse med enkort beskrivelse af sagen og mæglingsresultatet. Institutionens udtalelse skal eksplicit tagestilling til, hvorvidt mæglingsresultatet er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer. ……På baggrund af mæglings- og klageinstitutionens undersøgelse udtaler mæglings- og klage-institutionen sig om sagen, jf.stk. 6.Mæglings- og klageinstitutionen følger op på udtalelsenefter 1 år og udtaler sig på ny ved enten at udtale, at den pågældende har levet op til mæglings-og klageinstitutionens udtalelse om sagen eller tilkendegiver, hvis dette ikke er tilfældet. Hvisden pågældende ikke har levet op til mæglings- og klageinstitutionens udtalelse om sagen,forbliver udtalelsen på hjemmesiden. Mæglings- og klageinstitutionen foretager årligt en opfølg-ning på udtalelsen. Hvis den pågældende lever op til mæglings- og klageinstitutionens udtalelseom sagen, slettes udtalelsen fra institutionens hjemmeside.Mæglings- og klageinstitutionens udtalelser offentliggøres. Institutionen forholder sig alene tilovertrædelser af OECD’s retningslinjer og vurderer ikke, om der foreligger overtrædelse aflovgivning.Formålet med offentliggørelsesordningen er at udmønte OECD’s Retningslinjer for Multinatio-nale Virksomheder. OECD’s retningslinjer anbefaler, at mæglings- og klageinstitutionen 1) of-fentliggør en udtalelse, når der er truffet beslutning om, at sagen afvises, 2) offentliggør enbeskrivelse af den løsning, parterne er kommet frem til, hvis sagen løses ved mægling, og 3)

kommer med en vurdering af sagen med anbefalinger til, hvordan retningslinjerne kan efterle-ves, hvis sagen er blevet undersøgt.Ordningen skal derudover højne forbrugerbeskyttelsen og forbedre forbrugervejledningen,idet de oplysninger, som offentliggøres, vil være relevante for enkeltpersoners dispositioner iforhold til sundhed eller miljøbeskyttelse og for, at forbrugere, aftagere m.v. kan varetage deresinteresser i forhold til de virksomheder, organisationer og myndigheder, som der offentliggøresoplysninger om.Hertil kommer, at virksomheder, organisationer og myndigheder skal motiveres til at yde ensærlig indsats for at overholde OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og såle-des motiveres til en særlig indsats på et område, hvor overtrædelser ikke sanktioneres i klassiskforstand i form af afgifter, bøder eller strafferetligt.Overtrædelse af OECD’s retningslinjer påses alene af mæglings- og klageinstitutionen, somikke udsteder sanktioner, men udtaler sig om sagen. Det er udtalelsen i sig selv, der skal væreadfærdspåvirkende og dermed også have en præventiv virkning i forhold til overholdelse afOECD’s retningslinjer. Formålet med ordningen kan derfor ikke opfyldes ved, at der alene skeroffentliggørelse af udtalelser i anonymiseret form, hvorfor parternes navne vil fremgå i de tilfæl-de, hvor institutionen udtaler sig om sagen.…”

Det fremgår således bl.a. af forarbejderne, at mæglings- og klageinstitutionen i detilfælde, hvor sagen ikke løses ved afvisning eller mægling, skal udtale sig om, hvor-vidt OECD´s retningslinjer er overtrådt, og i givet fald hvorledes disse kan efterleves,og at der ikke er knyttet sanktioner til denne udtalelse.c. I OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder af 27. april 2001 er blandtandet anført følgende:”…Kapitel C, del 1 … Forord….10. Det fælles mål for de regeringer, som har tilsluttet sig Retningslinjerne, er at op-muntre til de positive bidrag, som multinationale virksomheder kan give til økonomisk,miljømæssig og social udvikling, og at mindske de vanskeligheder, som deres forskel-lige aktiviteter kan give anledning til. …I.Begreber og principper1. Retningslinjerne er fælles anbefalinger fra regeringerne til multinationale virk-somheder. De giver principper og standarder for god praksis i overensstem-melse med gældende love. Overholdelse af retningslinjerne er frivillig for virk-somhederne og kan ikke håndhæves retligt....”d. Årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, indeholderblandt andet følgende bestemmelse:

§ 99 a.Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse forsamfundsansvar, jf. stk. 2-7. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomhederfrivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og kli-mamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsak-tiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesbe-retningen.Stk. 2.Redegørelsen skal indeholde oplysning om:1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjereller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herundereventuelle systemer eller procedurer herfor.3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde medsamfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdetfremover.Stk. 3.……”

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1403 af 27. december 2008 om ændring afårsregnskabsloven. I de almindelige bemærkninger i det tilgrundliggende lovforslag(Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, L 5) er blandt andet anført følgende:”Lovforslaget er en udmøntning af et initiativ i regeringens handlingsplan for virksomhederssamfundsansvar. Lovforslaget har til formål at tilskynde de ca. 1.000 største danske virksomhe-der, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, som er omfattet af årsregnskabslo-ven, til at forholde sig aktivt til, hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordrin-ger.Ved samfundsansvar forstås, at virksomheden frivilligt integrerer hensyn til blandt andet men-neskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korrup-tion i sin forretningsstrategi og sine aktiviteter. Det vil sige, uden at virksomheden er forpligtethertil efter lovgivningen i det land, hvor virksomheden opererer.Det foreslås derfor, at disse virksomheder forpligtes til, som led i deres regnskabsrapportering,at redegøre for, hvordan de forholder sig til deres samfundsansvar.…”

e. Ministeriets vurdering af den skrevne lovgivningMiljøbeskyttelseslovens § 6 giver kommuner udtrykkelig hjemmel til at varetage miljø-hensyn i sin indkøbspolitik. Imidlertid dækker fair trade-begrebet flere hensyn endalene hensyn til miljø, idet det tillige omfatter fair priser til bønder og fair aflønning afplantagearbejdere i3. verdenslande for deres råvarer samt en fælles bonus, som deinvesterer i bedre levevilkår og arbejdsforhold. Dertil kommer, at begrebet i et vistomfang omfatter understøttelse af menneskerettigheder og forbud mod børnearbejde.Økonomi- og Indenrigsministeriet må således lægge til grund, at den samlede rækkeaf hensyn, som er omfattet af Fair Trade begrebet, ikke kan varetages af kommunermed hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 6.Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd forudsætter,at kommuner – der i denne sammenhæng må betragtes som ”danske regionale myn-digheder”, jf. lovens § 3 og forarbejderne hertil - kan indbringes for mæglings- og kla-geinstitutionen for ikke at overholde OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virk-somheder. Disse retningslinjer har blandt andet som anført i bemærkningerne til lovenog i forordet til retningslinjerne til formål ”at tilskynde virksomheder til at udnytte deresevne til at bidrage positivt til økonomisk, social og miljømæssig fremgang.” Retnings-linjerne ”giver principper og standarder for god praksis i overensstemmelse med gæl-dende love” og ”overholdelse af retningslinjerne er frivillig for virksomhederne og kanikke håndhæves retligt”, jf. retningslinjerne kapitel C, del 1, pkt. 1. Det må derfor læg-

ges til grund, at loven ikke i sig selv indeholder hjemmel til, at kommuner kan varetageFair Trade-hensyn i deres opgavevaretagelse.§ 99 a i årsregnskabsloven indebærer, at større virksomheder er forpligtet til at udar-bejde en redegørelse for samfundsansvar, men loven gælder ikke for kommuner, jf.lovens § 1, og giver dermed ikke hjemmel for kommuner til at varetage de nævntehensyn.Økonomi- og Indenrigsministeriet må herefter lægge til grund, at, at spørgsmålet om,hvorvidt en kommune må varetage Fair Trade-hensyn eller tilsvarende hensyn i for-bindelse med varetagelse af sine opgaver – bortset fra den ovennævnte § 6 i miljøbe-skyttelsesloven - ikke er reguleret i den skrevne lovgivning.Spørgsmålet skal derfor afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætningerom kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.3.Kan en kommune efter kommunalfuldmagtsregler påtage sig et samfundsansvar?Efter kommunalfuldmagtsreglerne antages en kommunes adgang til uden lovhjemmelat gennemføre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditio-nelt er betegnet som et almennytte kriterium. Dette kriterium indebærer, at en kom-mune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer en bre-dere kreds af kommunens borgere til gode.Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kangennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er motiveret ivaretagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller grupper af enkeltper-soner. Hvor der i øvrigt er et lovligt kommunalt formål, indebærer den omstændighed,at virkningen af en kommunal disposition er til fordel for en enkelt person, ikke i sigselv, at den pågældende disposition bliver ulovlig.Der henvises herved til bl.a. Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, 2. udgave,2010, s 51 f og 65 f, Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, 2002, side 26,Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udg., 2002, side 685 og 688, samtErik Harder, Dansk Kommunalforvaltning II Opgaver 1987, side 68 ff og 118 ff.Det omtalte almennyttekriterium er imidlertid ikke udtryk for en særlig præcis afgræns-ning af kommuners kompetence, og kriteriet giver derfor ikke et klart grundlag for atafgøre, hvorvidt en kommune lovligt kan varetage Fair Trade-hensyn. Kriteriet kan dogmedvirke til en afgrænsning af, hvilke kommunale hensyn, der i en samlet afvejning afinteresser, kan begrunde, at en kommune lovligt kan varetage de nævnte Fair Trade-hensyn i sin opgavevaretagelse.Efter de nævnte regler antages endvidere, at de opgaver, som en kommune kan på-tage sig, som udgangspunkt, skal være geografisk afgrænset til den pågældendekommunes område (det såkaldte lokalitetsprincip). En kommune kan således somudgangspunkt kun gennemføre foranstaltninger, der er begrundet i almene interesserhos kommunens egne borgere. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune ikkeuden lovhjemmel kan gennemføre foranstaltninger eller yde støtte til foranstaltninger,som udelukkende eller i det væsentlige er af interesse for borgere i andre kommuner.Det vil dog efter omstændighederne kunne være lovligt at løse en opgave uden forkommunens geografiske område, hvis det er begrundet i hensynet til varetagelsen afden pågældende opgave.

Ministeriet må lægge til grund, at det i såvel internationale som i danske sammen-2hænge antages, at private virksomheder bør tage et samfundsansvar i deres aktivite-ter. Dette har navnlig har fundet udtryk i de ovenfor nævnte internationale initiativer iform af OECD’s retningslinjer for Multinationale virksomheder, FN’s retningslinjer ommenneskerettigheder og erhvervsliv, FN’s Global impact, samt de udarbejdede stan-darder, ISO 26000, for ansvarlig virksomhedsadfærd, alle initiativer, som Danmark hartilsluttet sig, Tilsvarende er de danske initiativer i form af blandt andet hjemmesidenwww.samfundsansvar.dk,etablering af Rådet for Samfundsansvar og rådets anbefa-linger, skiftende regeringers handlingsplaner for samfundsansvar, den omtalte æn-dring af årsregnskabsloven og endelig loven om mæglings- og konfliktinstitutionen foransvarlig virksomhedsadfærd, jf. pkt. 2 b, 2 c og 2 d, ligeledes efter Økonomi- og In-denrigsministeriets opfattelse udtryk for en generel forudsætning om, at aktører, derhar mulighed for det, bør tage et samfundsansvar, og at det gælder såvel private virk-somheder som offentlige myndigheder.Hertil kommer, at det af den nævnte lov om mæglings- og klageinstitutionen for an-svarlig virksomhedsadfærd følger, at kommuner indgår i den kreds af aktører, somkan blive indbragt for institutionen for ikke at have overholdt OECD’s retningslinjer forMultinationale virksomheder, jf. de ovenfor citerede bemærkninger til loven.Ministeriet finder på den baggrund, at en kommune har en saglig, kommunal interessei at varetage deres opgaver på en sådan måde, at kommunen heri inddrager de oven-nævnte hensyn.Det nærmere indhold af det samfundsansvar, som en kommune uden hjemmel i denskrevne lovgivning kan påtage sig i forbindelse med sin opgavevaretagelse, lader signæppe entydigt afgrænse.I lyset af, at der ikke er hjemmel i den skrevne lovgivning til, at kommuner kan vareta-ge disse hensyn, finder ministeriet, at spørgsmålet om, på hvilken måde de omhand-lede hensyn kan varetages på forskellige kommunale opgaveområder, må afgrænsesunder hensyntagen til, hvad der i øvrigt antages at gælde efter almindelige kommunal-retlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse.Afgrænsningen må endvidere ske under hensyn til internationalt anerkendte standar-der og principper om samfundsansvar, som anses for generelt anerkendelsesværdigei samfundet, jf. pkt. 2 c.Med udgangspunkt i ovenstående vurderer Økonomi- og Indenrigsministeriet nedenforspørgsmålet om Aarhus Kommunes prioritering i sin indkøbspolitik af Fairtrade-mærkede varer (4.a) og Aarhus Kommunes øvrige initiativer vedrørende Fair Trade,herunder navnlig kommunens informationsindsats (4.b).

Der er ikke en bestemt, autoriseret terminologi, som fastslår, hvad der forstås ved ”samfunds-ansvar”. Begrebet anvendes i det følgende som en samlet betegnelse for de hensyn, som eromhandlet blandt andet i de ovennævnte OECD- og FN-retningslinjer, og som omfatter forskel-lige tiltag vedrørende arbejdstager- og menneskerettigheder, internationale miljøstandarder,fremme af levevilkår og lign. i tredje verdenslande. Der henvises endvidere til § 99 a, stk. 1, 2.pkt., i årsregnskabsloven, hvor der er anført følgende:” Ved virksomheders samfundsansvarforstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, socialeforhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstra-tegi og forretningsaktiviteter.”

4.På hvilken måde kan Fair Trade-hensyn varetages?4.a Indkøb af Fairtrade-mærkede produkterDet fremgår af sagens oplysninger, at Aarhus Kommune dels som led i at væreFairtrade By, dels som led i ”Partnerskab og Offentligt Grønne Indkøb” har forpligtetsig til i et vist omfang at købe Fairtrade-mærkede varer.Det antages at kommuner med hjemmel i de nævnte grundsætninger har en alminde-lig adgang til at forsyne sig selv med varer og tjenesteydelser til brug for varetagelseaf kommunale opgaver.Endvidere har en kommune efter de ovenfor nævnte grundsætninger en generel for-pligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner. Kommunen har såledespligt til at udvise ansvarsbevidsthed i sine økonomiske anliggender, så der ikke påfø-res kommunen udgifter, der kunne være undgået. Fastlæggelsen af, hvad der er øko-nomisk forsvarligt, må bero på den konkrete situation, og der må som udgangspunktgives kommunalbestyrelsen et bredt spillerum med hensyn til anvendelsen af kommu-nale midler. Der henvises herved til Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, 2.udgave, 2010, s. 84, Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, 2. udg., 2002,s. 31f, Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udg., 2002, side 687, ErikHarder, Dansk Kommunalforvaltning III, Kommunalt selvstyre og statsligt tilsyn 1994,s. 182 ff, betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmuligheder ikommunestyret, s. 65 f samt betænkning nr. 1268/1994 om fornyelse og effektivise-ring i den kommunale sektor, bilaget s. 182.Efter de nævnte grundsætninger er det endvidere antaget, at en kommune ikke udenlovhjemmel kan tildele ydelser til enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner, derer afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier. Det er dog antaget, atkommuner lovligt kan yde støtte til humanitære hjælpeorganisationer uden for landetsgrænser under forudsætning af, at bidraget ydes uden nogen form for udenrigspolitisktilkendegivelse, og såfremt det sikres, at hjælpen fordeles på upartisk vis og i over-ensstemmelse med det humanitære formål.Der henvises herved til Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, 2. udgave, 2010,s. 51 f og 65 f, Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, 2002, s. 25, HansGammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udg., 2002, side 685, og Erik Harder,Dansk Kommunalforvaltning II Opgaver 1987, side 68 ff.Det antages videre, at kommuner ikke med hjemmel i ovennævnte grundsætningerkan fremsætte udenrigspolitiske udtalelser eller meningstilkendegivelserDet forhold, at der påhviler kommunalbestyrelsen en forpligtelse til at handle økono-misk ansvarligt, indebærer efter Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke, at kommunal-bestyrelsen er forpligtet til kun at lægge vægt på prisen, når den indkøber varer ogtjenesteydelser, jf. herved tillige miljøbeskyttelseslovens § 6. Spørgsmålet er, hvilkehensyn det ud over prisen på ulovbestemt grundlag er sagligt at lægge vægt på.Det er utvivlsomt sagligt at lægge vægt på produktets eller tjenesteydelsens kvalitet.Det er endvidere sagligt at lægge vægt på beskæftigelsesformål, således at der foreksempel i forbindelse med en licitation vedrørende kommunale bygge- og anlægsar-bejder lovligt kan stilles krav om, at der ved arbejdets udførelse ekstraordinært be-skæftiges elever under erhvervsmæssig uddannelse eller lærlinge, jf. Karsten Revs-bech, Kommunernes opgaver, 2. udgave, 2010 side 191, samt betænkning nr.1153/1988 om kommunerne og erhvervspolitikken, side 89.

Efter praksis kan kommuner endvidere i udbudskontrakter indsætte en såkaldt ar-bejdsklausul. En arbejdsklausul indebærer, at leverandøren skal sikre arbejderne løn-og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvorarbejdet udføres. Praksis har baggrund i ILO-konvention 94 (fra 1949 og ratificeret afDanmark i 1955) om arbejdsklausuler, som forpligter statslige myndigheder – menikke kommuner - til at indsætte arbejdsklausuler. Formålet med konventionen er atimødegå social dumping ved arbejde, der udføres for det offentlige samtidig med, atden understreger statens forpligtelse som ”modelarbejdsgiver” for så vidt angår løn-og arbejdsvilkår.Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at det forhold, at det offentlige, herunderkommuner, i varierende omfang kan påtage sig et samfundsansvar, jf. ovenfor underpkt. 3, blandt andet gør sig gældende i forhold til de varer, som kommunen indkøber,og at det således er lovligt, at en kommune udnytter sin mulighed for at efterspørgevarer og ydelser, der er produceret under ansvarlige forhold.Ministeriet finder således, at det må lægges til grund, at kommuner i deres indkøbspo-litik kan fastsætte, at de ønsker at leve op til internationale anerkendte standarder ogprincipper om samfundsansvar, herunder at indkøbspolitikken lever op til en rækkeforskellige hensyn, som anses for generelt anerkendelsesværdige i samfundet, jf. pkt.2 c: Sikring af ordentlige arbejdsvilkår, rimelige sociale forhold, overholdelse af men-neskerettigheder, en økonomisk og miljømæssig bæredygtig produktion mv.Økonomi- og Indenrigsministeriet finder imidlertid ikke, at det vil være lovligt, at enkommunal indkøbspolitik indebærer, at der ydes tilskud til enkeltpersoner eller grupperaf enkeltpersoner, ligesom en kommune ikke som led i sin indkøbspolitik lovligt kanfremsætte udenrigspolitiske standpunkter, jf. de ovenfor omtalte kommunalretligegrundsætninger herom.Økonomi- og Indenrigsministeriet må lægge til grund, at Fairtrade Mærket har til for-mål at sikre blandt andet, at de Fairtrade-mærkede varer er produceret under ansvar-lige forhold, herunder rimelige arbejdsforhold og aflønning, og under hensyntagen tilbæredygtighed, samt har til formål at undgå børnearbejde under uacceptable forhold.Ved at indkøbe et Fairtrade-mærket produkt får indkøberen således mulighed for atleve op til nogle af de principper og standarder, der er beskrevet ovenfor under beteg-nelsen samfundsansvar.Økonomi- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund, at det forhold, at det er etled i kommunens indkøbspolitik at indkøbe Fairtrade-mærkede varer, ikke kan sidestil-les med, at kommunen herved tilsidesætter det ulovbestemte kommunalretlige forbudmod ydelse af tilskud til enkeltpersoner.Ministeriet lægger i den forbindelse til grund, at den eventuelt højere pris, der betalesfor et Fairtrade-mærket produkt sammenlignet med et produkt, der alene er købt udfra kriteriet bedst til prisen, skyldes forøgede omkostninger til navnlig at sikre de hen-syn, som blandt andet kan indgå i varetagelsen af et samfundsansvar.Ministeriet finder i øvrigt ikke, at en politik om ydelse af en fortrinsstilling for Fairtrade-mærkede varer er en usaglig fortrinsbehandling af importører/forhandlere af Fairtrade-mærkede varer, idet ministeriet som nævnt lægger til grund, at det er sagligt for enkommune at varetage det nævnte hensyn i sin indkøbspolitik.Køb af Fairtrade-mærkede produkter hviler på en udtrykkelig forudsætning om, atproduktion af ikke-Fairtrade-mærkede varer i de omfattede lande ikke nødvendigvisforegår under ansvarlige forhold, og at købet af Fairtrade-mærkede varer har til formålat imødegå de arbejdsmæssige, sociale og miljømæssige udfordringer, som gør siggældende i de lande, som varen er produceret i. Dette indebærer imidlertid efter mini-

steriets opfattelse ikke i sig selv, at en indkøbspolitik om prioritering af køb af Fairtra-de-mærkede varer kan anses for at være en udenrigspolitisk tilkendegivelse.En kommune kan således lovligt i sin indkøbspolitik lægge vægt på indkøb af Fairtra-de-mærkede varer.4.b. Kommunens informationsindsats vedrørende Fair TradeSom anført ovenfor er det en betingelse for at blive Fairtrade By, at kommunen udøveren aktiv informationsindsats om Fair Trade over for borgere og erhvervsliv i kommu-nen. Det fremgår videre, at Aarhus Kommune har ydet støtte til aktiviteter rettet modoffentligheden (events), der omhandler Fair Trade, bæredygtighed mv.Det antages efter almindelige kommunalretlige grundsætninger, at kommuner haradgang til at informere borgerne om kommunens opgaver.Det omfatter efter ministeriets opfattelse også adgang til at informere om, hvilke hen-syn kommunen lægger vægt på i sin opgavevaretagelse, lige som det må antages, atkommunen i et vist omfang må informere om saglige hensyn, som det efter kommu-nens opfattelse er hensigtsmæssigt, at kommunens borgere og virksomheder er op-mærksomme på og selv varetager, fx sundhed, miljø og klima.Ministeriet lægger som ovenfor anført under pkt. 4. a. til grund, at en kommune lovligt isin indkøbspolitik kan lægge vægt på at varetage et samfundsansvar. Efter ministeri-ets opfattelse må en kommune også informere borgerne om, at det er kommunenspolitik at varetage disse hensyn i forbindelse med indkøb af varer og ydelser.Det er imidlertid efter ministeriets opfattelse ikke ganske utvivlsomt, hvorvidt kommu-nen uden lovhjemmel kan agitere for, at borgere og virksomheder i kommunen børvaretage tilsvarende samfundsansvar.Det skyldes, at det som ovenfor anført ikke tilkommer en kommune at afgive uden-rigspolitiske tilkendegivelser, og at selve begrebet samfundsansvar blandt andet om-handler, hvordan man kan medvirke til at påvirke forholdene i andre, mindre velstilledelande.Oprettelsen af Mæglings- og Klageinstitutionen for ansvarlig samfundsadfærd har tilformål at tilskynde virksomheder til at efterleve OECD’s retningslinjer.Det forhold, at en sådan information kan have den virkning, at virksomheder hervedudviser samfundsansvarlig adfærd, gør efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfat-telse ikke i sig selv information om samfundsansvar i strid med det ovennævnte forbudmod udenrigspolitiske tilkendegivelser. En kommunes agitation for samfundsansvarmå således antages at ligge i forlængelse af de hensyn, som varetages ved lov omoprettelse af mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig samfundsadfærd, uanset,at loven ikke i sig selv giver en kommune hjemmel hertil.En kommune vil derfor efter ministeriets opfattelse kunne informere om samfundsan-svar under den forudsætning, at det ikke får karakter af, at kommunen herved selv-stændigt formidler synspunkter af udenrigspolitisk karakter.Efter ministeriets opfattelse kan en kommune således både formidle oplysninger omvanskelige levevilkår, miljøproblemer mv. i andre lande, og information om at det ermuligt som borger eller virksomhed at være med til at sikre ordentlige arbejdsvilkår,rimelige sociale forhold, overholdelse af menneskerettigheder, en økonomisk og mil-jømæssig bæredygtig produktion mv. i de pågældende lande, uden at dette får karak-ter af udenrigspolitiske synspunkter.

Ministeriet finder ikke, at en positiv omtale af Fair Trade og Fairtrade Mærket er udtrykfor en udenrigspolitisk tilkendegivelse eller standpunkt i strid med de ovennævntekommunalretlige grundsætninger.Ministeriet må endvidere efter en gennemgang af de oplysninger om den informations-indsats, som det forventes, at kommunen påtager sig som led i Fairtrade By-projektet,lægge til grund, at kommunen ikke herved forpligter sig til udenrigspolitiske tilkendegi-velser i strid med ovennævnte grundsætning.Oplysningerne om de konkrete aktiviteter mv., som Aarhus Kommune har afholdt,giver heller ikke ministeriet anledning til at antage, at kommunen i den forbindelse hartilkendegivet udenrigspolitiske synspunkter eller ydet støtte til, at andre i den forbin-delse formidler sådanne synspunkter.Ministeriet skal dog understrege, at det ikke vil være lovligt for en kommune for ek-sempel at fremføre synspunkter om andre regeringers/landes håndtering af spørgsmålom arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder, miljø- og klimaindsats m.v., idetdette er en statslig opgave.Ministeriet har sendt kopi af denne udtalelse til Statsforvaltningen Midtjylland.Med venlig hilsenChristian Vigh