KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 88: Kopi af FIU alm. del

Folketingets Finansudvalg har d. 25. januar 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 178(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Thulesen Dahl (DF).Spørgsmål nr. 178:”Vil økonomi- og indenrigsministeren med henvisning til regeringens bebudede refusi-onsreform udarbejde en opgørelse på kommuneplan over de forventede konsekven-ser for den enkelte kommune, når der lægges til grund at reformen gennemføres påbaggrund af arbejdsmarkedskommissionens oprindelige tanker herom og med denindbyggersammensætning, der er i kommunerne på nuværende tidspunkt?”Svar:Arbejdsmarkedskommissionen stillede i sin rapport ”Velfærd kræver arbejde” fra au-gust 2009 forslag om en ny model for opdeling af udgifterne til overførselsmodtageremellem staten og kommunerne.Grundtanken i den forslåede refusionsmodel var, at når en borger kommer på en over-førselsindkomst, så betaler staten til at starte med 100 pct. af ydelsen. Herefter af-trappes statens andel gradvist, og efter en periode betaler kommunen hele udgiften tilydelsen – uanset hvilken ydelse, der er tale om – og uanset, om borgeren fortsætterpå samme ydelse eller skifter mellem forskellige ydelser undervejs.Med udgangspunkt i de daværende refusionssatser stillede Arbejdsmarkedskommis-sionen forslag om, at den statslige refusion til kommunernes forsørgelsesudgifter skul-le udgøre 100 pct. i de første 4 uger en person har været forsørget, 65 pct. fra 5. – 52.uge, 35 pct. mellem 1-3 år og refusionen skulle bortfalde efter en periode på 3 år.Som en såkaldt indfasningsmodel foreslog Arbejdsmarkedskommissionen, at model-len kun skulle gælde for nye tilkendelser af førtidspension, mens kommunerne stadigskulle modtage refusion efter gældende regler for de borgere, som var tilkendt førtids-pension.Som illustration af fordelingseffekten for kommunerne viste Arbejdsmarkedskommissi-onen, hvad den kaldte en hypotetisk beregning af virkningen ud fra det daværendeantal borgere, der modtog overførselsindkomster, hvor der var forudsat, at kommu-nernes merudgifter ved den nye model blev kompenseret ved et højere kommunaltbloktilskud, at der ikke samtidig blev ændret i udligningssystemet, at modellen var fuldtindfaset, samt at kommunerne ikke havde ændret adfærd.På daværende tidspunkt og med ovennævnte forudsætninger ville modellen efter Ar-bejdsmarkedskommissionens beregning indebære, at kommunerne ville modtage godt

17 mia. kr. mindre i direkte refusion fra staten, som skulle kompenseres over bloktil-skuddet. I Arbejdsmarkedskommissionens rapport var også vist en beregning på kortsigt (dvs., hvor modellen endnu ikke var fuldt indfaset), hvor kommunerne ville modta-ge ca. 6,5 mia. kr. mindre i direkte refusion, som skulle kompenseres over bloktilskud-det.Siden Arbejdsmarkedskommissionens rapport fra august 2009 er organiseringen ogfinansieringen af beskæftigelsesindsatsen blevet ændret. Særligt skal fremhæves, atkommunerne fra 2010 har overtaget ansvaret og bidrager til finansieringen af udgifter-ne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, og der er i den forbindelse etable-ret et særskilt beskæftigelsestilskud til kommunerne. Fra 2011 er refusionssatserneendvidere ændret på arbejdsløshedsdagpengeområdet og på kontanthjælpsområdetmv., således at kommunerne kan hjemtage 50 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne iperioder med aktivering i ordinær uddannelse, løntilskud og virksomhedspraktik og 30pct. i perioder med aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering eller passiv forsør-gelse.Det er derfor ikke muligt at foretage en direkte opdatering af beregningen af de byrde-fordelingsmæssige konsekvenser af Arbejdsmarkedskommissionens forslag til nymodel for opdeling af udgifterne til overførselsmodtagere mellem staten og kommu-nerne.Det skal endvidere bemærkes, at regeringen ikke har taget stilling til en evt. refusions-omlægning på beskæftigelsesområdet. Nye beregninger på Arbejdsmarkedskommis-sionens oprindeligt opstillede model for et nyt refusionssystem kan således ikke tagessom udtryk for, hvad der kan blive konsekvenserne af regeringens overvejelser omændringer i refusionssystemet på beskæftigelsesområdet.Der skal i øvrigt henvises til, at reglerne om refusioner på beskæftigelsesområdethører under Beskæftigelsesministeriets ressort.Med disse væsentlige forbehold er der til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-tet et bidrag fra Beskæftigelsesministeriet i form af opstillingen af et teknisk grundlagfor en beregning af de kommunaløkonomiske virkninger ved en ændring af refusioneni en model svarende til Arbejdsmarkedskommissionens model, jf. dog nedenfor oply-ste tilpasninger. Beregningsgrundlaget er opstillet på baggrund af data for kommuner-nes udgifter i 2011 opregnet til et skønnet niveau for 2013 baseret på Finansloven for2013.Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der er foretaget følgende beregningsteknisketilpasninger set ift. Arbejdsmarkedskommissionens beregninger:Refusionssatser er reducerede i forhold til den af Arbejdsmarkedskommissio-nen foreslåede model, da Arbejdsmarkedskommissionens model er udarbej-det før 2011, hvor de statslige refusionssatser var højere. Dette indebærer, atden statslige refusionaf kommunernes forsørgelsesudgifter i Arbejdsmarkeds-kommissionens tilpassede model udgør 100 pct. i de første 4 uger, 50 pct. fra5. – 52. uge (mod 65 pct. i Arbejdsmarkedskommissionens rapport), 30 pct.mellem 1-3 år (mod 35 pct. i Arbejdsmarkedskommissionens rapport), hvoref-ter refusionen bortfalder.Beregningsgrundlaget omfatter alene forsørgelsesudgifter. Arbejdsmarkeds-kommissionens model omfattede også et forslag om, at kommunernes admi-nistrative udgifter til samtaler og opfølgning skulle blive omfattet af reglerneom 50 pct. refusion inden for et rådighedsbeløb. Denne del af Arbejdsmar-kedskommissionens model indgår ikke i det opstillede grundlag.

Beregningsgrundlaget er i øvrigt som i Arbejdsmarkedskommissionens model opstilletunder forudsætning af uændret kommunal adfærd. Der foreligger således ikke grund-lag i denne beregning for at skønne over de enkelte kommuners eller de enkelte mål-gruppers ændrede adfærd som følge af en gennemførelse af den skitserede model fraArbejdsmarkedskommissionen.Da Arbejdsmarkedskommissionens forslag kun er forudsat gældende for nye tilken-delser af førtidspension og fleksjob, er beregningsgrundlaget baseret på det skønnedeantal tilkendelser af både førtidspension og fleksjob fra aftalen om reform af førtids-pension og fleksjob.Beregningen af fordelingsvirkningerne i det generelle tilskuds- og udligningssystem ogi det kommunale beskæftigelsestilskud på baggrund af det af Beskæftigelsesministeri-et opstillede grundlag er foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der er bereg-ningsteknisk taget udgangspunkt i en tilpasning af beløb i ordningerne for senesteopgjorte tilskudsår, dvs. 2013, uden øvrige ændringer i disse to fordelingssystemer.Det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at der ved større ændringer i den kom-munale opgaveportefølje eller større ændringer i finansieringen af de kommunale op-gaver normalt foretaget en vurdering af behovet for ændringer i udligningssystemet(og evt. i beskæftigelsestilskuddet) med henblik på at begrænse de byrdefordelings-mæssige virkninger af en given ændring. En sådan vurdering er i sagens natur ikkeforetaget i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet.Den samlede beregning fremgår af vedlagte to tabeller.I tabel 1 er vist en beregning af de umiddelbare virkninger (førsteårsvirkningerne) afArbejdsmarkedskommissionens model efter tilpasning som beskrevet ovenfor, hvordet er opgjort, at kommunerne samlet i givet fald ville skulle modtage ca. 6,3 mia. kr.mindre i refusion, der samlet set kompenseres over bloktilskuddet og beskæftigelses-tilskuddet.Kolonne 1-3 i tabel 1 viser den beregnede virkning for hver enkelt kommune af enrefusionsomlægning for de fleste forsørgelsesydelser, hvor virkningen af refusions-ændringen kompenseres via det generelle tilskuds-og udligningssystem, hvor kolonne1 viser merudgiften ved refusionsændringen, kolonne 2 fordelingen af kompensatio-nen via det generelle tilskuds- og udligningssystem og kolonne 3 viser nettovirknin-gen.Kolonne 4-6 viser den beregnede virkning for hver enkelt kommune af en refusions-omlægning for ydelser til dagpengemodtagere, hvor virkningen af refusionsændringenreguleres via det kommunale beskæftigelsestilskud. Kolonne 4 viser mindreudgiftenved refusionsomlægningen, kolonne 5 viser fordelingen af reguleringen af beskæfti-gelsestilskuddet og kolonne 6 viser nettovirkningen.I kolonne 7 er vist den samlede umiddelbare virkning for den enkelte kommune. I ko-lonne 8 er vist den samlede virkning målt i forhold til kommunens beskatningsgrund-lag. Den sidstekolonne viser, hvor meget skatten skulle stige i procentpoint for atmodgå virkningen – dvs., et negativt fortegn i kolonne 7 og positivt fortegn i kolonne 8betyder et tab for kommunen.

I tabel 2 er tilsvarende vist en beregning af virkningerne af Arbejdsmarkedskommissi-onens tilpassede model på lang sigt (cirka efter 20 år), hvor det er forudsat, at model-len er fuldt indfaset for nye tilkendelser af førtidspension og fleksjob. Virkningerne pålang sigt er beregnet til ca. 23,6 mia. kr. i samlet mindre refusion til kommunerne, dersamlet set kompenseres over bloktilskuddet og beskæftigelsestilskuddet.Det skal bemærkes, at beregningerne af de fordelingsmæssige virkninger for kommu-nerne af Arbejdsmarkedskommissionens opstillede tilpassede model naturligvis erforbundet med en stor grad af usikkerhed. Specielt beregningerne på lang sigt vil isagens natur være forbundet med en meget høj grad af usikkerhed.