Notat fra Danske Handicaporganisationer (DH) til foretræde for

Folketingets

Kommunaludvalg

vedr.

evaluering

af

kommunalreformen

Kommunalreformen skulle skabe en moderne offentlig sektor, der leverer ydelser af højkvalitet til borgerne og er rustet til fremtidens udfordringer. Målene skulle opnås gennemsammenlægning af kommuner og oprettelse af regionerne, så de respektive enheder villeblive fagligt og økonomisk bæredygtige. Samtidig fik kommunerne hovedansvaret forstørstedelen af handicapområdet, hvilket skulle give borgerne én samlet indgang til detoffentlige og dermed betyde en mere sammenhængende og koordineret indsats.DH har nogle generelle hovedproblemstillinger, som vi gerne vil gøre opmærksom på iforhold til den gennemførte evaluering af kommunalreformen:1. Evalueringen er gennemført af de samme instanser og personer, som var med til atlægge fundamentet for kommunalreformen, hvilket næppe kan være tilfredsstillende,hvis der skal ses på erfaringerne med neutrale briller. Særligt set i lyset af, atkritikerne fra de oprindelige analyser ikke har deltaget i evalueringen.2. Evalueringen udelader større vigtige områder, som har stor betydning for personermed handicap, fx den kompenserende specialundervisning for voksne og de småkommuner med under 20.000 indbyggere og deres særlige samarbejde med ennabokommune.3. Evalueringen ses mere eller mindre isoleret i forhold til såvel den økonomiske somden lovmæssige og strukturelle udvikling siden 1. januar 2007, hvorkommunalreformen trådte i kraft.4. Evalueringen tager ikke afgørende fat i alle de grundlæggende problemstillinger, somde enkelte delrapporter fremhæver på baggrund af analyserne, fx spørgsmålet ommarkedsgørelse og fastholdelse/udvikling vedrørende specialisering på det socialeområde.

5. Evalueringen inddrager ikke i tilstrækkeligt omfang de mange konstruktive ogkritiske input fra organisationerne – bredt set – der repræsenterer de mennesker, derhar mærket konsekvenserne ved kommunalreformen. Input, der ofte stammer framange henvendelser til organisationerne om rådgivning, vejledning og konkretekommunale tilbud, som borgerne præsenteres for.Evalueringen konkluderer, at kommunalreformen generelt har levet op til målsætningerne,og at den faglige bæredygtighed på flere områder er blevet styrket. Den finder dog ogsåbetydelige problemer – bl.a. ift. det specialiserede socialområde og det kommunalesundhedsområde – og konkluderer, at der på nogle områder er behov for”opgavejusteringer” og ændringer af ”samarbejdsstrukturer”, men jf. ovenfor sker detteuden at gå tilstrækkeligt effektivt til værks i forhold til den dokumentation, der findes idelrapporterne.Evalueringen bekræfter dermed de mange erfaringer fra DH’s 32 medlemsorganisationer,der oplever, at kommunalreformen på flere områder ikke har levet op til forventningerneblandt de mere end 320.000 medlemmer. Kommunerne har ikke formået at samarbejde omat sikre den nødvendige viden og indsats, der kræver samarbejde udoverkommunegrænserne. Dette gælder i særdeleshed de mindre kommuner, selvomhandicaporganisationernes erfaringer er, at flere af de større kommuner ikke har været istand til at tilpasse sig de nye opgaver og forventninger i forbindelse medkommunalreformen. Resultatet har været, at mange borgere med handicap oplever at væreblevet ladt i stikken og ikke har fået de tilbud, de selv eller deres pårørende har behov for.For DH er det derfor helt afgørende, at evalueringen tager hånd om de mange problemer,som reformen har medført for mange personer med handicap. Problemerne kan bl.a. førestilbage til utilstrækkeligheden i den ”styringslogik” og de incitamentsstrukturer, somkommunalreformen medførte. På sygehusområdet er der specialeplanlægning, hvorSundhedsstyrelsen har ansvaret for at planlægge og monitorere de specialiserede indsatserpå baggrund af dokumentation, størst mulig evidens og forskningsbaseret viden. Resultatethar været øget kvalitet og effektivitet.Socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet i kommunalt regi blev derimod ividt omfang overladt til det kommunale selvstyre med udgangspunkt i decentralisering oguforpligtende frivillige samarbejder om de opgaver, som kommunerne er for små til selv atløse. Herudover blev der på socialområdet indført et markedsprincip om køb og salg afforskellige former for ydelser og tilbud. Markedsgørelsen er siden fortsat med mangeefterfølgende ændringer i lovgivningen på socialområdet og uddannelsesområdet.Evalueringen og erfaringerne fra de sidste 5 år viser, at denne styringslogik har haftnegative konsekvenser for såvel den kommunale økonomi som personer med handicap.DH’s overordnede ønske til den politiske proces ifm. evalueringen er derfor, atkommunerne skal forpligtes til at samarbejde om specialiserede indsatser på baggrund af encentralt forankret vidensopsamling og planlægning.

Den politiske opfølgning på evalueringen skal herudover sikre, at de rette tilbud også bliverbrugt af de borgere, der har behov for dem. Det skal bl.a. ske ved, at de økonomiskeincitamenter skal understøtte efterspørgslen og gennem styrket dokumentation og evidenssamt effektiv monitorering.DH mener ikke, at udvalgets forslag er tilstrækkeligt ambitiøse og forpligtende til at sikre derette indsatser. DH’s ønsker til den kommende politiske proces kan sammenfattes i femgrundlæggende principper, som også vil blive udfoldet på foretrædet:Staten skal forpligtes til at opsamle viden, og den skal have ansvar for denoverordnede planlægningStaten skal tilvejebringe den stærkest mulige dokumentation som basis for dentværkommunaleindsatspåsocialområdet,uddannelsesområdet,beskæftigelsesområdet og det kommunale sundhedsområde. Der er behov for enegentlig specialeplanlægning på særligt uddannelses- og socialområdet. Det er ikketilstrækkeligt med en såkaldt dialogbaseret ”national koordinering”. Det statsligeniveau skal kunne sikre den nødvendige specialisering baseret på behov oggeografisk dækning.Kommunerne skal forpligtes til at koordinere planlægning og samarbejde på tværsKommunerne skal forpligtes til planlægning og samarbejde om den specialiserede ogtværkommunale indsats på social-, uddannelses-, beskæftigelses- ogsundhedsområdet – baseret på den viden staten er forpligtet til at fremskaffe mhp. atsikre den nødvendige geografiske dækning i opgavevaretagelsen set i forhold tilantallet af personer med et specifikt handicap og dets kompleksitet. Det er afgørende,at styrelserne i Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fåret langt større ansvar for planlægningen og monitorering samt gives effektiveredskaber til at sikre den nødvendige overordnede planlægning.Kommunerne skal fortsat have hovedansvaret, men inden for forpligtende rammerfor fælles planlægning, koordinering og efterspørgselAlle personer er borgere i en kommune, og som udgangspunkt skal kommunernehave myndighedsansvaret for borgere med handicap. Kommunerne skal have denødvendige incitamenter og redskaber til at bruge de fagligt korrekte tilbud ogindsatser. Det er nødvendigt at sikre efterspørgslen efter de specialiserede ogtværgående tilbud for at sikre deres udvikling og særlige kompetencer.