Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del Bilag 73
Offentligt
Aalborg KommuneFra:Hanne Dahl [mailto:[email protected]]Sendt:16. januar 2013 14:56Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Tonny Andreasen; Heidi Dyhrmann MathiasenEmne:VS: Høring af lovforslag til bølge 2 for obligatorisk digital selvbetjening
Til digitalieringsstyrelsen att. Kathrine Neregaard RasmussenVedr. Høring af lovforslag til bølge 2 for obligatorisk digital selvbetjening1.Vedr. forslag om kørekort:Aalborg Kommune benytter i dag Scantech-løsning til begge funktioner, så ansøgnings-opgaven kan stort set ikke blive lettere for hverken borger eller Borgerservice, når derstadig skal ske en identitetskontrol, fingeraftryk og underskrift, hos Borgerservice.Dog er der stadig ca. 60 % der medbringer papirfoto, mens de andre ca. 40 % fotosoploades efter borgerens besøg hos fotograf. Hér ligger et effektiviseringspotentiale, somlovforslaget også beskriver. Imødeses gerne.Afsnit Kørekort: Vi undrer os, når der i et lovforslag om obligatorisk selvbetjening åbnesmulighed for, at kommunerne selv kan vælge om man vil benytte muligheden. Sådantolkes formuleringen ”I de kommuner, hvor det er muligt, vil borgerne således skulleindlevere foto digitalt og underskrive digitalt.” p. 692.Vi har ingen bemærkninger til lovforslagets andre emner, som opgavemæssigt ligger iBorgerservice, i Aalborg Kommune:••••Udrejse, indenlandsk flytning, navne- og adressebeskyttelseValg af lægeVielsePas
Men ser frem til, at de vedtages.Med venlig hilsenHanne DahlAfdelingschef
ServiceafdelingenRantzausgade 6Tænk på miljøet før du printer denne mail
Aalborg KommuneBorgmesterens Forvaltning9000 AalborgTlf.:9931 1810
[email protected]www.aalborgkommune.dkKommunen må efter reglerne i Persondataloven ikke kommunikere elektronisk med personlige oplysninger, med mindre modtageren har endigital signatur. Opret en digital signatur her. Og læs om reglerne på Datatilsynets hjemmeside her.
Til DigitaliseringsstyrelsenAarhus Universitet har ingen bemærkninger til høringen over lovforslag om digital selvbetjening.Med venlig hilsenChristin JensenAC-fuldmægtigDirekte tlf.: 2165 6704E-mail:[email protected]http://www.au.dk/uddkvalitet/AU StudieadministrationKvalitetsenhedenFredrik Nielsens Vej 58000 Århus C
9. januar 2013
Vedrørende høring over lovforslag om digital selvbetjeningAkademisk Arkitektforening takker for det tilsendte materiale vedrørendehøring over lovforslag om digital selvbetjening.Akademisk Arkitektforeningen har ingen bemærkninger til lovforslagetMed venlig hilsenAnnette BlegvadLeder af politik og analyseAkademisk Arkitektforening
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
Den 17. januar 2013
DigitaliseringsstyrelsenAtt.: Katrine Neregaard RasmussenLandgreven 41017 København K
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af forskelli-ge love som følge af indførelse af obligatorisk digital selvbetje-ning for borgereBL - Danmarks Almene Boliger har modtaget udkast til lovforslag i høring i forbindelse med for-slag til lov om ændring af forskellige love som følge af indførelse af obligatorisk digital selvbe-tjening for borgere.Af udkast til forslag fremgår det, at der vil blive taget særligt hensyn til borgere, som ikke harmulighed for at tilegne sig it-kompetencer samt borgere med særlige behov, herunder hensynettil blandt andet ældre, handicappede, demente, socialt udsatte og udenlandske borgere i Dan-mark.BL finder det meget vigtigt, at der tages dette særlige hensyn, så den digitale selvbetjening kanbliver en fordel for mange uden også at blive en ulempe eller et stort problem for nogle.Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til at takke for det gode samarbejde med Digitalise-ringsstyrelsen om undervisning af beboerne i digitale færdigheder og deltagelse i Lær Mere omIt-netværket.Med venlig hilsen
Bent Madsen
BørnesagenFra:Børnesagens Fællesråd [mailto:[email protected]]Sendt:17. januar 2013 13:27Til:Anine Bach MøllerEmne:SV: Høring over lovforslag om digital selvbetjening
Børnesagen Fællesråd har ingen bemærkninger til lovforslaget.Venlige hilsener
Inge Marie NielsenSekretariatsleder i Børnesagens Fællesråd
SekretariatetWorsaaesgade 10, st.7100 Vejle[email protected]Tlf. 75 84 11 19Fax. 75 84 11 68www.kordegn.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love somfølge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgere
Vejle 17. januar 2013
I dag kan borgeren på vores område benytte digital selvbetjening ved faderskab, navngivning,navneændring samt ved bestilling af attester. For dem, der benytter muligheden, fungerer det fint.Dog er kontakt til borgeren nødvendig i omkring halvdelen af sagerne, da der enten manglerdokumentation eller betaling for en navneændring.Danmarks Kordegneforening er klar til at bidrage til at nå målsætningen om, at alkommunikation mellem det offentlige og borgeren sker digitalt.venlig hilsen
Torben Palm
Danmarks PrivatskoleforeningFra:Kurt Ernst [mailto:[email protected]]Sendt:17. januar 2013 11:05Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Anine Bach MøllerEmne:Høring vedr. J.nr. 2012-62356235-006
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love somfølge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgereVedr. J.nr. 2012-6235-006I skrivelse af 19. december 2012 har Styrelsen udsendt ovennævnte i høring.Vi takker for muligheden for at kommentere forslaget, der imidlertid ikke ses at berøre områder, derhar en specifik betydning for vores interesseområde.gGenerelt har vi heller ingen bemærkninger til forslaget.Med venlig hilsen
Kurt Ernst, fmd./Ebbe Forsberg, ssekr.chef.Danmarks Privatskoleforening.Ny Kongensgade 10, 1. , København.www.privatskoleforening.dk
Danmarks ProvsteforeningProvst Paw Kingo AndersenUbberudvej 125491 BlommenslystTlf. 65 96 80 83 - Mobil 30 68 83 91E-post:[email protected]Den 15. januar 2013
Til:Emne:Ref.:
DigitaliseringsstyrelsenHøringssvar vedr. obligatorisk digital selvbetjening for borgereMail af 19. december 2012
Danmarks Provsteforening befatter sig i dette høringssvar alene med de dele af de fremsendte ændringsforslag tilgældende love, som vedrører folkekirkens område.Danmarks Provsteforening tilslutter sig de fremsendte forslag til lovændring.
Med venlig hilsen
Paw Kingo Andersenformand
Dansk ArbejdsgiverforeningFra:Dansk Arbejdsgiverforening [mailto:[email protected]]Sendt:19. december 2012 16:16Til:Anine Bach MøllerEmne:SV: Høring over lovforslag om digital selvbetjeningUnder henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vioplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker atafgive bemærkninger.Med venlig hilsenPia T. FlindtChefsekretær
NotatTil: Katrine Neregaard RasmussenKopi: Anine Bach MøllerDok. ansvarlig: TWOSagsnr.: s2013-027Doknr: d2013-347-2.008-01-2013
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af forskellige love somfølge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgereHermed følger Dansk Energis bemærkninger til regeringens (v/ Digitaliseringsstyrelsen) høring over lov tilændring af forskellige love som følge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgere.Dansk Energi bemærker, at lovforslaget vedrører tiltag, som har til hensigt at opfylde de politiske mål-sætninger om, at al kommunikation mellem det offentlige og borgerne skal ske digitalt i 2015.Dansk Energi bemærker samtidig, at lovforslaget indebærer en obligatorisk digital selvbetjening for bor-gere på en række velfærds- og serviceområder.Det er Dansk Energis opfattelse, at en øget digitalisering af kontakten mellem det offentlige og borgernekan være med til at løse en lang række af de udfordringer, vi som samfund står overfor, når det gælderom at skabe en mere effektiv offentlig service og tackle fremtidens velfærdsudfordringer.I fremtiden vil vi være flere ældre og færre unge. Det skaber et økonomisk pres, når de få skal forsørgede mange. Samtidig har mange danskere fået længere til eksempelvis sygehuset, og det lokale borger-servicecenter.Den geografiske kløft mellem land og by er godt i gang med at udvide sig, men kan mindskes gennemøget digitalisering.Dansk Energi mener samtidig, at digitaliseringen i stigende grad også kan føre til en langt større fleksibi-litet for den enkelte borger, i og med at de enkelte gøremål i forhold til det offentlige, kan foregå uaf-hængigt af tid og sted.Dansk Energi vil dog understrege, at mange velfærdsydelser ikke alene erstattes af klik med mus ellerdigital selvbetjening.Det offentliges kommunikationskanaler med borgerne skal udvides med videoOfte er det nødvendigt med visuel kontakt for at løse velfærdsopgaver, og her mener Dansk Energi, atvideobaseret kommunikation gennem Tv-skærme kan spille en helt central rolle.Over 90 procent af alle nye Tv der sælges de næste 2-3 år vil have internetadgang hvilket muliggør, at vigennem Tv’et kan kommunikere med hinanden, arbejdet og i dette konkrete tilfælde det offentlige.Alle danskere er fortrolige med Tv’et, og en række undersøgelser har vist, at danskerne i høj grad erparate til at kommunikere med det offentlige igennem en Tv-skærm.
Analysebureauet Userneeds foretog blandt andet en landsdækkende borgerundersøgelse i maj 2012(lavet for Dansk Energi) som viste, at 41 procent af danskerne er parate til at bruge videokommunikationmed lægen og mens 37 procent er klar til det med kommunen.Undersøgelsen viste samtidig, at det er de ældre på 50+ som er mest positive overfor at benytte Tv-baseret videokommunikation som kontaktform med det offentlige.Dansk Energi opfordrer regeringen (v/ Digitaliseringsstyrelsen) til at begynde at indtænke brugen af vi-deokommunikation over bredbånd i den fremadrettede digitalisering af den offentlige sektor.Navnlig mener Dansk Energi, at videobaseret kommunikation gennem Tv-skærme bør indgå som encentral del af en ny fremtidig fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2015 og frem.Samtidig foreslår Dansk Energi, at der etableres en flerstrenget kanalpolitik, som også omfatter betje-ning af borgere gennem Tv-baseret videokommunikation. Det vil være relevant ved eksempelvis en ræk-ke forhold inden for videobaseret borgerservice, ved videobaseret telemedicin, videobaseret ældreplejeog genoptræning, videobaseret tolkning og fjernundervisning.Navnlig inden for velfærdsteknologi vil Dansk Energi henvise til den rapport, som det norske Digitutval-get afleverede til den norske regering den 7. januar 2013.Digitutvalget er et udvalg nedsat af den norske regering i juni 2011, som har haft til hensigt at identifice-re og kortlægge barrierer for digital værdiskabelse i Norge, og udvalgets rapport består af en række poli-tiske anbefalinger ikke mindst inden for digital velfærd og digital infrastruktur (højhastighedsbredbånd).Det følger således blandt andet af rapporten:Et annet moment er utbredelse av velferdsteknologi og andre digitale tjenester som forventes utviklet itiden som kommer. En forutsetning for at hjemmeboende eldre skal kunne følges opp av helsepersoneller at det er tilgang til bredbånd med tilstrekkelig kapasitet. Uten tilstrekkelig bredbåndskapasitet vil ikkelegen kunne foreta konsultasjoner over video. Ustabile forbindelser vil i verste fall svekke tilliten til løs-ningene og det kan oppstå unødvendig risiko i en krisesituasjon.Offentlig sektorer en viktig bruker av høykapasitetsnett og -tjenester. Følgelig er det også samfunnsmes-sig lønnsomt å sikre god tilgang til høyhastighetsbredbånd. For eksempel er høykapasitetsnett en forut-setning for realisering av gevinster innen helse- og utdanningssektorene.
Slutteligt anmoder Dansk Energi om, at blive sat på Digitaliseringsstyrelsens høringsliste frem-adrettet.
Om Dansk EnergiDansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Vi arbejder på at sikre energisel-skaberne de bedste og frieste vilkår til at konkurrere og udvikle sig på for at sikre udvikling, vækst og velfærd iDanmark. Energiselskaberne ønsker at gøre Danmark til en digital vindernation, og bidrager til dette mål ved atudrulle en ny og fremtidssikker digital infrastruktur, fibernettet. Energiselskaberne er dermed også en væsentligaktør i forhold til at sikre regeringens målsætninger om en øget digital kontakt mellem det offentlige og borgerneog ikke mindst sikring af den kvalitet i navnlig lyd og levende billeder, som leveres online.
2
Danske BedemændFra:Annette Højsbo - Danske Bedemænd [mailto:[email protected]]Sendt:17. januar 2013 11:53Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Anine Bach MøllerEmne:Re: Høring over lovforslag om digital selvbetjening
Kære Katrine Neregaard Rasmussen!Tak for nedenstående mail.Vi har kigget på § 5 ang. digital ansøgning om begravelseshjælp samt § 7 ang. digitalanmodning om begravelse eller ligbrænding. Vi går ud fra, at det også med vedtagelse af dennye lov vil være muligt for bedemændene at søge begravelseshjælpen på de pårørendevegne.Venlige hilsnerAnnette HøjsbosekretariatslederDanske BedemændSekretariatetEngelsborgvej 52, 2800 Kgs. Lyngbytlf. 4593 1411 - fax. 4593 5411www.bedemand.dk- e-mail:[email protected]
Blekinge Boulevard 22630 TaastrupTlf.: 3675 1777Fax: 3675 1403[email protected]www.handicap.dk
TilDigitaliseringsstyrelsen,Att.: Katrine Neregaard Rasmussen,e-mail:[email protected],c.c.: Anine Bach Møller,e-mail:[email protected]Taastrup, den17. januar 2013Sag 6-2012-01551– Dok. 107191 SL/mol/kft
Vedr. høring over lov om ændring af forskellige love som følgeaf indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgereDanske Handicaporganisationer (DH) har fra Digitaliseringsstyrelsen modtaget ovenståendetil høring. DH har følgende bemærkninger:Som vi tidligere har bemærket, synes vi generelt, det er positivt at lade kommunikationenmellem det offentlige og borgere blive digital. En stor gruppe af os (mennesker medhandicap) får større mulighed for selv at kommunikere, når dette kan foregå digitalt. Detteforudsætter bare, at man sikrer, at den digitale kommunikation kan benyttes af os – også afde af os, der bruger kompenserende hjælpemidler, når vi kommunikerer digitalt. Dendigitale kommunikation skal være tilgængelig for mennesker med handicap og leve op til destandarder og retningslinjer, der findes for tilgængelighed for mennesker med handicap.Når det som i dette lovforslag gælder løsninger, der er specifikt rettet mod mennesker medhandicap, er der behov for en generel forpligtelse til at kontrollere, om standarderne erefterfulgt, at brugeregnetheden er i top, og at der er effektive foranstaltninger, der sikrer, atdem, der pga. af deres handicap ikke er i stand til at benytte de digitale løsninger, får denassistance, de har behov for.Vi henviser til nedenstående bemærkninger fra Digitaliseringsstyrelsens høringsnotat vedr.”samlelov om obligatorisk digital selvbetjening for borgere” fra februar 2012, som vi ønskerbliver reflekteret i starten af lovgrundlaget/lovens bemærkninger. Vi vedhæfter desudentidligere høringssvar vedr. ”samlelov om obligatorisk digital selvbetjening for borgere”.
”Fra Høringsnotat:Finansministeriet forudsætter, at kommunerne drager omsorg for, at de løsninger, somkommunerne stiller til rådighed, som minimum lever op til gældende fællesoffentligestandarder og retningslinjer samt eventuelle yderligere fastsatte standarstandarder, sommyndighederne er forpligtet til at følge efter anden lovgivning mv. Dette ændres der ikkeved med lovforslaget. Finansministeriet finder på den baggrund ikke lejlighed til at indsættespecifikke bestemmelser om tilgængelighed i lovforslaget. Det er dog blevet ekspliciteret ilovforslagets bemærkninger, at relevante løsninger naturligvis også skal overholde denfællesoffentlige tilgængelighedsstandard WCAG.Finansministeren kan særligt nævne, at det som led i aftalen mellem stat, kommuner ogsomregioner om obligatoriske, åbne standarder i det offentlige siden 1. januar 2008 har været etner2008,krav for offentlige myndigheder at sikre, at deres hjemmesider samt indhold på dissehjemmesider,disse,overholder WCAG-standarden for tilgængelig information på nettet. EUstandardenEU-kommissionenforventes i øvrigt at fremlægge et forslag (indhold og form pt. ukendt) i løbet af 2012 medhenblik på at sikre tilgængeligheden af offentlige hjemmesider i medlemslandene inden2015. Digitaliseringsstyrelsen vil løbende vurdere løsningernes egnethed i forhold tilgældende standarder for tilgængelighed. Finansministeriet vil i samarbejde med de enkeltemyndigheder medvirke til at sikre, at de løsninger, der af de enkelte myndigheder lægges påborgerportalen borger.dk, lever op til kravene om tilgængelightilgængelighed.Lovforslaget ændrer ikke på, hvem der har krav på ydelser efter serviceloven eller efteranden lovgivning. Kommunen skal sikre, at mennesker med handicap, der af den ene elleranden årsag ikke kan få adgang til tilgængelige selvbetjeningsløsninger – uanset, om det erpå grund af manglende tilgængelighed eller manglende bevilling af hjælpemidler efterserviceloven – af kommunen vil kunne få anvist en anden måde at ansøge på, somnaturligvis skal kunne anvende af borgeren.anvendesSkulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til konsulent foranledningtilgængelighed, Monica Løland, på tlf.: 3638 8524 eller ee-mail:[email protected][email protected].Med venlig hilsen
Stig LangvadFormand
18. januar 2013
DatatilsynetBorgergade 28, 5.1300 København KCVR-nr. 11-88-37-29Telefon 3319 3200Fax 3319 3218E-mail[email protected]www.datatilsynet.dkJ.nr. 2012-112-0159SagsbehandlerTrine Cseh-LesselDirekte 3319 3219
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskelli-ge love som følge af obligatorisk digital selvbetjening for borgere (Over-gang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølge 2)Ved e-mail af 19. december 2012 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet omDatatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.1.1.I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2.2 anføres bl.a. følgen-de:”Det foreslås, at borgerne ligesom i dag kan henvende sig og få hjælp og vejledning hos derelevante offentlige myndigheder, i borgerservicecentre mv., hvor borgerne som hidtil vilkunne ringe eller møde op i åbningstiden for at få hjælp og vejledning til korrekt udfyldelseog anvendelse af de selvbetjeningsløsninger, som myndighederne stiller til rådighed. Alleredei dag er der således borgere, der får hjælp til at ansøge, anmelde, indberette mv., uanset omdette er ved udfyldelse af en blanket eller en mere digitalt baseret løsning. På tilsvarende viser det forventningen, at der vil være borgere, som vil have behov for hjælp til at bruge digitalselvbetjening.Andre institutioner som for eksempel bibliotekerne vil også være et oplagt sted at tilbydeborgerne hjælp til digital selvbetjening. De kommunale borgerservicecentre og eksempelvisbibliotekerne vil således kunne tilbyde adgang til computere eller lignende digitale platformesamt medarbejdere, der kan hjælpe borgerne med de digitale løsninger. På den måde bliverogså de mindre it-kyndige borgere efterhånden mere digitalt selvhjulpne. På det statsligeområde kan borgeren, alt efter hvilken ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er taleom, tillige henvende sig eksempelvis på den lokale politistation eller kirkekontor, der, somtilfældet er i dag, giver den fornødne hjælp og vejledning til borgerne. ”
1.2.Datatilsynet skal påpege vigtigheden af, at sikkerheden på de computere,der benyttes af borgerne eller hos de medarbejdere, der bistår borgerne, tilenhver tid har et tilstrækkeligt niveau. For eksempel med hensyn til antivirus-beskyttelse, firewall, web-filtrering (URL-filter) og lignende. Det vil endvide-re være relevant at opsætte pc’erne således, at der ikke er administratorrettig-heder for borgerne, det sidstnævnte for at beskytte mod, at utilsigtede ellertilsigtede handlinger udført af én borger kan have indflydelse på sikkerhedenfor en anden borger, der benytter samme pc.Datatilsynet skal foreslå, at behovet for sikkerhed på den anvendte pc’ere om-tales i lovforslaget, og at Digitaliseringsstyrelsen tager initiativer til at sikre, atder tages hånd om dette, f.eks. ved udsendelse af en vejledning.
2
2.1.Flere steder i lovforslaget findes følgende passus, som varierer alt efterhvilken dataansvarlig myndighed, der er ansvarlig for den digitale løsningf.eks.:”Politiet vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital anmel-delsesprocedure til rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærk-ninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tek-niske løsninger.”
2.2.Datatilsynet skal anbefale, at det præciseres i lovforslaget, at persondata-lovens sikkerhedskrav er uddybet i sikkerhedsbekendtgørelsen1.3.1.I forhold til lovforslagets § 12 om cykeltyverier er der i afsnit 4.4.7 bl.a.anført følgende:”Løsningen indeholder i forhold til den tidligere digitale løsning et nyt og mere brugervenligtdesign med flere og mere pædagogiske ledetekster. Desuden vil alle feltdata blive valideret,idet der foretages kontrol af adresse og personnummer, og der er tale om obligatoriske felter,som skal udfyldes.Når borgeren har foretaget digital anmeldelse, sendes der automatisk en e-mail med anmel-delsen til den politikreds, hvor tyveriet er begået. Når den relevante politikreds har modtagetanmeldelsen (på e-mail), printes den ud og inddateres i Polsas (politiets sagsbehandlings- ogdatahåndteringssystem).Anmeldelsesmodulet er således ikke forbundet med politiets sagsbehandlings- og datahåndte-ringssystem, hvorfor den fremtidige digitale selvbetjeningsløsning befinder sig på moden-hedsniveau 1, da der alene er tale om validering af feltdata som beskrevet ovenfor.Borgeren vil efter at have foretaget digital anmeldelse af cykeltyveriet i anmeldelsesmoduletfå en kvittering med de – af anmelder – angivne oplysninger.”
3.2.Datatilsynet bemærker, at det ikke fremgår, om den omtalte e-mail medanmeldelsen sendes via det åbne internet, og om den indeholder personnum-meret. Tilsynet skal understrege, at hvis der er tale om, at oplysninger ompersonnummer transmitteres via det åbne internet, skal der anvendes krypte-ring.Det fremgår heller ikke, om den kvittering, som sendes til borgeren efter an-meldelsen, indeholder personnummeret og om den sendes via det åbne inter-net. I givet fald skal der ligeledes her anvendes kryptering.4.1.I forhold til § 14 om pas er det i afsnit 4.4.7 bl.a. anført:”Efter pasbekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal pasansøgeren til kommunen personligt indlevereen af vedkommende udfyldt og underskrevet ansøgningsblanket, som udleveres af kommu-nen, samt et fotografi af ansøgeren. Samtidig hermed skal ansøgeren i kommunens påsynafgive en underskrift, jf. pasbekendtgørelsens § 12. Ansøgeren skal endvidere afgive fingeraf-tryk, jf. pasbekendtgørelsens § 6, stk. 5.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelsenr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,som behandles for den offentlige forvaltning.
1
3
Ved indlevering af pasansøgning skal ansøgeren godtgøre sin identitet ved at forevise detsidst udstedte pas, jf. bekendtgørelsen § 7, stk. 1. Såfremt ansøgeren ikke er i besiddelse af ettidligere udstedt pas, kan ansøgeren forevise original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sund-hedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation.Som følge af kravet om fingeraftryk i pas, som blev indført med virkning fra 1. januar 2012,er der i alle borgerservicecentre i dag opstillet fingeraftryksscannere, hvor pasansøgeren kanafgive fingeraftryk. Derudover er der i mange borgerservicecentre mulighed for at tage fotosamt afgive underskrift digitalt. Endvidere kan personalet i borgerservicecentrene digitalttrække stamdata (herunder navn, personnummer og fødselssted).Ansøgningsproceduren for pas er således allerede i dag langt hen ad vejen digitaliseret ikommunerne. Der er dog krav om, at borgeren personligt møder op i kommunen, idet enmedarbejder fra borgerservice skal kontrollere pasansøgerens identitet og fingeraftryk, ogunderskrift skal afgives i kommunens påsyn.Det er Justitsministeriets opfattelse, at det i forhold til indlevering af pasansøgninger er hen-sigtsmæssigt at fastsatte bestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening for borgerne, jf.herved nærmere lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.Spørgsmålet om udstedelse af pas er alene overordnet reguleret i pasloven, mens de detaljere-de regler herom, herunder om indlevering af ansøgninger om pas, findes i pasbekendtgørel-sen. Af blandt andet lovtekniske grunde foreslås derfor, at de nærmere regler om overgang tilobligatorisk digital selvbetjening for borgere for så vidt angår pas fastsættes i pasbekendtgø-relsen. Derudover varierer de tekniske procedurer til håndtering af pasansøgninger fra kom-mune til kommune, hvilket der mere hensigtsmæssigt kan tages højde for i pasbekendtgørel-sen.Der foreslås på den baggrund indsat en bemyndigelsesbestemmelse i pasloven (§ 1 a), dergiver justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte bestemmelser om, at ansøgningom pas skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsprocedure, som pasmyndig-heden anviser. Tilsvarende gælder for materiale, herunder foto, der skal vedlægges en pasan-søgning.Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med hjemmel i den foreslåede bemyndi-gelsesbestemmelse at fastsætte nærmere regler om, at borgeren ved indgivelse af pasansøg-ning pr. den 1. december 2013 skal anvende den digitale procedure, som kommunen anviser,samt at fastsætte bestemmelser om, at foto skal indgives digitalt til kommunens digitale an-søgningsprocedure i de tilfælde, hvor kommunens ansøgningsprocedure understøtter digitalindlevering af foto.Der bliver således navnlig tale om, at borgeren i de kommuner, hvor det er muligt, skal indle-vere foto digitalt, afgive fingeraftryk digitalt samt underskrive digitalt. I dag giver kommu-nernes ansøgningsprocedurer ikke mulighed for, at borgerne selv digitalt kan indtaste oplys-ninger til brug for pasansøgningen. Hvis der udvikles yderligere digitale procedurer i kom-munerne som f.eks. mulighed for selv at indtaste oplysninger til brug for pasansøgningen, vilder med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsættes regler om, at borgerne skalindgive deres pasansøgning ved hjælp af denne procedure.De regler, der i den forbindelse udstedes, forudsættes at blive udstedt og administreret i over-ensstemmelse med de principper, som er anført i dette lovforslags almindelige bemærkningerafsnit 4-4.3.På nuværende tidspunkt er det alene hensigten at fastsætte nærmere regler om indgivelse afpasansøgninger til kommunen, men bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunne anven-des i forhold til pasansøgninger, som indgives til politiet. Det vil også efter overgangen tilobligatorisk digital selvbetjening være nødvendigt, at der stilles krav om personligt fremmø-de, idet der blandt andet skal foretages identitetskontrol af pasansøgeren i forbindelse medindgivelse af ansøgning om udstedelse af pas.
4
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14.”
I bemærkningerne til § 14 er bl.a. anført følgende”Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet med hjemmel i den foreslåede bemyndigel-sesbestemmelse fastsætte nærmere regler om, at borgeren pr. 1. december 2013 ved indgivel-se af pasansøgning skal anvende den digitale procedure, som kommunen anviser, samt atfastsætte bestemmelser om, at foto skal indgives digitalt til kommunen i de tilfælde, hvorkommunens ansøgningsprocedure understøtter digital indlevering af foto. Hensigten er, at detikke længere skal være muligt at indlevere fotos i papirform.……Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital ansøg-ningsprocedure til rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.”
4.2.Datatilsynet skal henvise til sin udtalelse af 25. marts 2011 vedrørendeudkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere mv.(Fingeraftryk i pas). Høringssvaret vedlægges i kopi.I høringssvaret har Datatilsynet overordnet peget på, at indførsel af biometri ipas kan få vidtgående konsekvenser for indehaverne af passet. Dette bør ikkeske uden en grundig vurdering af indvirkningerne på privatlivets fred.I Danmark er der tale om en opgave, som skal løses af flere myndigheder, ogder vil eventuelt blive tale om anvendelse af forskellige it-løsninger i det om-fang, en kommune selv har mulighed for at indgå aftale med en leverandør.På denne baggrund har Datatilsynet opfordret til, at der gennemføres en så-kaldt privatlivsimplikations analyse (Privacy Impact Assessment eller PIA)2. Iden forbindelse bør alle elementer i løsningen analyseres, og der bør sikresprocedurer og garantier til beskyttelse af oplysningerne og til imødegåelse afrisici i forhold til borgernes ret til beskyttelse af personoplysninger og privat-liv.Datatilsynet udtalte endvidere, at der henset til oplysningernes karakter eftertilsynets opfattelse endvidere er behov for at overveje, hvordan der med brugaf såkaldte privatlivsfremmende teknologier kan skabes en yderligere beskyt-telse af oplysningerne. Datatilsynet har i den forbindelse som eksempel pegetpå muligheden af, at håndteringen af fingeraftrykket sker adskilt fra oplysnin-gerne om borgernes identitet og billede. Datatilsynet anbefalede således, atdet overvejes at håndtere oplysninger om fingeraftryk og oplysninger, der kananvendes til at identificere borgeren, adskilt. Datatilsynet går umiddelbart udfra, at der kan være behov for, at sammenhængen mellem fingeraftryk og per-son foreligger ved selve optagelsen af fingeraftrykket og ved fremstillingen afpasset, men ikke ved den mellemliggende transmission og ved en eventuelt
Se også Artikel 29-Gruppens udtalelse 3/2005 om gennemførelse af Rådets forordning(EF)2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriskeindikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemslandene udsteder.
2
5
(kortvarig) lagring. Datatilsynet henviste herved til grundbetingelserne i per-sondatalovens § 5 og § 41, stk. 3.Datatilsynet skal opfordre til, at det anførte tilsvarende tages i betragtning,hvis der påtænkes anvendt nye løsninger i forbindelse med udstedelse af pas.Datatilsynet henviser endvidere til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmålnr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsbor-gere m.v. og udlændingeloven. (Fingeraftryk i pas m.v.) (L 202, 2010-2011(1. samling)).35.1.I det fremsendte udkast til lovforslag fremgår følgende af § 15:”§ 15(Privat straffeattest)Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at ansøgning om straffeattest tilprivat brug skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, sompolitiet stiller til rådighed (digital selvbetjening).”
Af de almindelige bemærkninger pkt. 4.1 om lovforslagets udformning frem-går bl.a. følgende:”For så vidt angår anmodning om straffeattest til private foreslås det af lovtekniske årsager, atder direkte i denne lov indsættes hjemmel for justitsministeren til at fastsætte regler om digi-tal selvbetjening på området i bekendtgørelsesform. Det skyldes, at reglerne om straffeattesterer udstedt med hjemmel i persondataloven. Persondataloven er en generel lov, der gælder foralle behandlinger af personoplysninger inden for som udgangspunkt alle forvaltningsområder.Det vil på den baggrund ikke være hensigtsmæssigt at indsætte særlige regler om straffeatte-ster i persondataloven.Det er forventningen, at de regler, som justitsministeren fastsætter, i vidt omfang vil indehol-de tilsvarende bestemmelser, som på de øvrige områder omfattet af dette lovforslag.Justitsministeren vil således kunne fastsætte regler om, at ansøgninger, der ikke indgives veddigital selvbetjening, afvises, at hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikkemå forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal borgeren tilbydes, atansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, at den offentligemyndighed bestemmer, hvordan en ansøgning i givet fald skal indgives, at myndigheden heltekstraordinært kan undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-ning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele ved at mod-tage ansøgningen på anden måde end digitalt, og at en digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for den offentlige myndighed. Det forventes, at reglernefastsættes, så der pr. 1. december 2013 kan indføres obligatorisk digital selvbetjening på Ju-stitsministeriets områder på samme tidspunkt som for de øvrige områder omfattet af dettelovforslag.Det slås efter det foreslåede fast, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, nården er tilgængelig for myndigheden, som er adressat for meddelelsen, jf. nedenfor i afsnit 4.3Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2013. Kravet om anvendelse af de digita-le løsninger, som myndighederne stiller til rådighed, indføres således pr. den 1. december
3
http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/l202/spm/2/svar/809213/1002398/index.htm
6
2013. Ligeledes skal de digitale løsninger være klar til at blive taget i brug på dette tids-punkt.”
Af de almindelige bemærkningers afsnit 4.4.7 om Justitsministeriet fremgårbl.a. følgende:”StraffeattestReglerne for ansøgning om straffeattester til privat brug findes i bekendtgørelse 218 af 27.marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalre-gisteret). Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i blandt andet persondatalovens § 72, hvorder er hjemmel til, at vedkommende minister i særlige tilfælde kan fastsætte nærmere reglerfor behandlinger, som udføres for den offentlige forvaltning.I bekendtgørelsen er der fastsat detaljerede regler om behandling af personoplysninger i Kri-minalregisteret, herunder om registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv (priva-te straffeattester).Kapitel 3 i kriminalregisterbekendtgørelsen indeholder detaljerede regler om registreredepersoners adgang til oplysninger om sig selv. Det er kriminalregisterbekendtgørelsens ord-ning, at ansøgning om udstedelse af privat straffeattest indleveres til politiet, hvorefter politietudsteder en straffeattest.Det følger af kriminalregisterbekendtgørelsens § 11, at politiet udsteder straffeattester forprivate personer, når de pågældende fremsætter begæring herom. For personer under 18 årudstedes straffeattester dog kun, når forældremyndighedens indehaver eller pågældendesværge har givet samtykke.Efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 12, stk. 1, skal ansøgning om udstedelse af straffeat-test indleveres til politiet. Udlevering af oplysninger må kun finde sted, når den pågældendehar legitimeret sig behørigt, eller der på anden måde er skabt sikkerhed for, at den, der frem-sætter begæringen, er identisk med den, som oplysningerne vedrører, jf. bekendtgørelsen §12, stk. 2, 1. pkt. Begæringen skal endvidere være underskrevet af den pågældende personligt,jf. § 12, stk. 2, 2. pkt. Fremsættes begæringen af en anden end den pågældende, skal politietsikre sig, at denne er berettiget til at handle på den pågældendes vegne, jf. § 12, stk. 2, 3. pkt.Rigspolitiet har oplyst, at det præcise antal udstedte private straffeattester ikke kan opgøres.Rigspolitiet skønner imidlertid, at der udstedes ca. 300.000 pr. år. Når projektet med digitalestraffeattester som beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 15 er implementeret, vil dervære mulighed for at udarbejde præcise opgørelser. Det er i øvrigt Rigspolitiets skøn, at der eren tendens til øget brug af private straffeattester.Der foreslås på den baggrund indsat en bemyndigelsesbestemmelse i ændringsloven, dergiver justitsministeren hjemmel til administrativt at fastsætte bestemmelser om, at ansøgningom straffeattest til privat brug skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsproce-dure, som politiet anviser, jf. herved nærmere lovforslagets § 15 og bemærkningerne hertil.Spørgsmålet om udstedelse af privat straffeattest er alene reguleret i kriminalregisterbekendt-gørelsen. Af blandt andre lovtekniske grunde foreslås det på denne baggrund, at de nærmereregler om overgang til obligatoriske digital selvbetjening for borgere for så vidt angår privatestraffeattester fastsættes i en bekendtgørelse.Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med hjemmel i den foreslåede bemyndi-gelsesbestemmelse at fastsætte nærmere regler om, at borgeren pr. 1. december 2013 vedindgivelse af ansøgning om privat straffeattest skal anvende den digitale procedure, som poli-tiet anviser. De regler, der i den forbindelse udstedes, forudsættes at blive udstedt og admini-streret i overensstemmelse med de principper, som er anført i dette lovforslags almindeligebemærkninger afsnit 4-4.3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15.
7
Af bemærkningerne til bestemmelsen i § 15 fremgår følgende:” Til § 15(Privat straffeattest)Med bestemmelsen gives der justitsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler omovergang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere for så vidt angår indhentelse afstraffeattest til privat brug.De regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen, forudsættes i videst mulige omfang atblive udstedt og administreret i overensstemmelse med dette de principper, som er anført idette lovforslags afsnit 4.Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med hjemmel i den foreslåede bemyndi-gelsesbestemmelse at fastsætte nærmere regler om, at borgeren ved indgivelse af ansøgningom straffeattest til privat brug skal anvende den digitale procedure, som politiet anviser.Det vil i reglerne blive fastsat, at politiet kan afvise ansøgninger, der ikke indgives ved digitalselvbetjening. Det vil imidlertid tillige blive fastsat, at politiet skal tilbyde, at ansøgningenkan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, hvis politiet finder, at der forelig-ger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning.Det vil endvidere blive fastsat, at politiet helt ekstraordinært kan undlade at afvise en ansøg-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det ud fra en samlet økonomisk vur-dering er klare økonomiske fordele for politiet at behandle ansøgningen på anden vis enddigitalt. Muligheden for helt ekstraordinært at undlade at afvise sager, der ikke er indgivetved digital selvbetjening, skal imødekomme, at der kan være situationer, hvor det ud fra ensamlet vurdering kan være mere økonomisk hensigtsmæssigt for politiet at behandle en an-søgning, selvom den ikke indgives ved digital selvbetjening. Der kan eksempelvis være taleom, at politiets digitale selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situa-tion. Tilsvarende vil politiet eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på,hvis deres selvbetjeningssystem er ude af drift.Politiet vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital ansøgningsproce-dure til rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger.Det fremtidige digitale selvbetjeningssystem til indgivelse af ansøgning om private straffeat-tester er en del af projektet Digitale Straffeattester. Projektet gør det muligt for en borger, derlogger på via NemLogin, at rekvirere en privat straffeattest på sig selv enten via borger.dkeller politi.dk.Straffeattesten sendes digitalt til borgeren via den fællesoffentlige løsning ”Digital postkas-se”.Løsningen vedrørende private straffeattester til borgeren selv forventes idriftsat i sidste halv-del af 2. kvartal 2013.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.4 De konkrete områder omfattetaf lovforslaget.”
5.2.Datatilsynet skal påpege, at der ved udstedelse af straffeattester er taleom, at den registrerede får indsigt i oplysninger om sig selv efter persondata-lovens4§ 31.
4
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
8
Af forarbejderne til persondatalovens § 315fremgår bl.a. følgende:”Der stilles ikke særlige formkrav til begæringen. Den kan således fremsættes mundtligt såvelsom skiftligt.”6
Datatilsynet bemærker, at der i givet fald vil være tale om regler, der berørerden grundlæggende rettighed for borgerne til at få indsigt i oplysninger omdem selv, og som fraviger persondataloven.Overvejelserne om, hvorvidt det er muligt at foretage en sådan fravigelse, erikke afspejlet i lovforslaget i den nuværende form. Tilsynet skal derfor hen-stille, at sådanne overvejelser indgår i det videre arbejde med lovforslaget.5.3.Såfremt Digitaliseringsstyrelsen og Justitsministeriet beslutter at gå vide-re med dette forslag, skal Datatilsynet anmode om at blive hørt igen. Tilsynetfinder ikke på nuværende tidspunkt at kunne udelukke, at der kan være behovfor at forelægge sagen for Datarådet.I den forbindelse skal tilsynet anmode om, at forslaget tillige overvejes i for-hold til overordnede regler om databeskyttelse på området, herunder Rådetsrammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af per-sonoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde ikriminalsager.5.4.Hvad angår bemærkningen om, at straffeattesten sendes digitalt til borge-ren via den fællesoffentlige løsning ”Digital postkasse” bemærker Datatilsy-net, at § 3, stk. 1, i lov om Offentlig Digital Post7indeholder en bestemmelseom, at fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fastophold i Danmark, skal tilsluttes Offentlig Digital Post, medmindre personenfritages for obligatorisk tilslutning, jf. lovens § 5, stk. 1 og 3. Ifølge lovens §12, stk. 2, fastsætter finansministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3,stk. 1. Tilsynet bekendt, er bestemmelsen endnu ikke sat i kraft.Det står ikke Datatilsynet klart, om det med det foreliggende forslag er hen-sigten at gøre tilslutning til Offentlig Digital Post obligatorisk for personer,der anmoder om private straffeattester, inden den generelle forpligtelse efterlov om Offentlig Digital Post træder i kraft, eller om løsningen kun skal an-vendes i forhold til personer, der frivilligt har tilsluttet sig Offentlig DigitalPost.
L 147 Folketingsåret 1999-2000Se endvidere tilsvarende i Registertilsynets Årsberetning fra 1979 s. 143-144 vedrørenderegisterindsigt i Det Centrale Kriminalregister7Lov 2012-06-11 nr. 528 om Offentlig Digital post6
5
9
6.Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Lena AndersenKontorchef
Bilag:
Kopi af Datatilsynets høringssvar af 25. marts 2011Side 141-147 fra Registertilsynets Årsberetning 1979
DigitaliseringsstyrelsenLandgreven 4Postboks 21931017 København K
6. marts 2013
Vedrørende forslag om digital indhentelse af straffeattester1.Datatilsynet afgav den 18. januar 2013 udtalelse i forbindelse med høringenover udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af ob-ligatorisk digital selvbetjening for borgere (Overgang til obligatorisk digitalselvbetjening for borgere i bølge 2).2.I en e-mail af 28. februar 2013 har Justitsministeriet sendt Datatilsynet ud-drag af ministeriets udkast til bidrag til den kommenterede høringsoversigtvedrørende den del af lovforslaget, som omhandler digital indhentning afstraffeattester. Justitsministeriet har telefonisk oplyst, at lovforslaget vil bliveændret i overensstemmelse med det, som Justitsministeriet har anført. Justits-ministeriet har i den forbindelse anmodet Datatilsynet om at sende tilsynetseventuelle kommentarer til et sådant revideret lovforslag til Digitaliseringssty-relsen.3.Datatilsynet har noteret sig det oplyste om, at det vil fremgå af lovforsla-gets bemærkninger, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse og de reg-ler, som der agtes indført vedrørende obligatorisk digital selvbetjening vedrø-rende private straffeattester, fraviger forudsætningen i persondataloven om, atbegæring om indsigt kan afgives både skriftligt og mundtligt.Datatilsynet har endvidere noteret sig det oplyste om, at det er Justitsministe-riets vurdering, at de EU-regler om persondatabeskyttelse, der er relevante påområdet, ikke er til hinder for den fremtidige ordning.4.En fravigelse af forudsætningen i persondataloven bør underkastes en poli-tisk beslutningsproces og bør efter Datatilsynets opfattelse kun gennemføres,hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor.I den forbindelse opfordrer Datatilsynet til, at det nøje overvejes, om retten tilindsigt – i form at en privat straffeattest – skal gøres betinget af digital ansøg-ning.Retten til indsigt – tidligere betegnet registerindsigt – har siden 1979, hvorden første registerlovgivning i Danmark trådte i kraft, været fortolket således,at der ikke kan stilles særlige formkrav til en borgers anmodning om indsigt ioplysninger om den pågældende selv.
DatatilsynetBorgergade 28, 5.1300 København KCVR-nr. 11-88-37-29Telefon 3319 3200Fax 3319 3218E-mail[email protected]www.datatilsynet.dkJ.nr. 2012-112-0159SagsbehandlerTrine Cseh-LesselDirekte 3319 3219
2
5.Datatilsynet skal endvidere understrege vigtigheden af, at den påtænktedigitale løsning indrettes med den nødvendige datasikkerhed, jf. herved ogsåpersondatalovens krav1.Tilsynet skal endvidere påpege behovet for, at den dataansvarlige myndighedsikrer sig, at indsigten gives til den rette person, samt at datakvaliteten er iorden, herunder at der gives de oplysninger, som personen har krav på.6.Datatilsynet henholder sig i øvrigt til sit høringssvar af 18. januar 2013,som vedhæftes.7.Kopi af dette høringssvar sendes til Justitsministeriet.
Med venlig hilsenLena AndersenKontorchef
Bilag:
Datatilsynets høringssvar af 18. januar 2013
1
Se nærmere i lovens kapitel 11.
Den Katolske KirkeFra:Thomas Jacob Larsen [mailto:[email protected]]Sendt:17. januar 2013 10:52Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Anine Bach MøllerEmne:Høringssvar, j.nr. 2012-6235-006
Med brev af 19. december 2012, j.nr. 2012-6235-006, har Digitaliseringsstyrelsen sendt udkast til forslag tillov om ændring af forskellige love som følge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening i høring.Uanset, at Den katolske Kirke i Danmark som anerkendt og ministerialbogsførende trossamfund haropgaver i forbindelse med civilregistreringen, har Kirken ikke modtaget høringsbrevet, men er beklageligvisførst sent og mere eller mindre ved en tilfældighed blevet opmærksom på høringen, som Kirken ikke destomindre ønsker at give svar på.I den udtalelse, som Danske Kirkers Råd indsendte som svar på Kirkeministeriets høringsskrivelse af 2.september 2010 vedrørende det da foreliggende udkast til bekendtgørelse om anmeldelse af fødsler m.v.,pegede rådet på, at de anerkendte trossamfund er forpligtede til at indrapportere registreringervedrørende deres medlemmers navngivelser, navneændringer og vielser til CPR. På daværende tidspunktskete indrapporteringen via papirblanketter, der sendtes til et kirkekontor eller et folkeregister, ligesomindhentningen af de fornødne oplysninger fra Personregistreringen/CPR var baseret på papirblanketter, dersendtes med posten. I den forbindelse mindede Danske Kirkers Råd om, at der var udtrykt ønske om enbedre adgang til information i Personregistrering/CPR og en digital løsning på indrapporteringen. Rådethenstillede på denne baggrund, at fremsendelse af fødselsoplysninger kunne ske elektronisk til anerkendtetrossamfund i takt med, at disse ønskede at gå over til digitalisering af ministerialbogsføringen, hvilket ertilfældet for Den katolske Kirkes vedkommende.Danske Kirkers Råd så derfor gerne, at de igangværende drøftelser mellem Kirkeministeriets og deanerkendte trossamfund, som havde vist interesse herfor, blev fremmet mest muligt, ligesom rådet gerneså sig taget med på råd, når blanketter m.v. skal udformes.Desværre må det i dag konstateres, at ingen af de anførte ønsker er blevet imødekommet, og at de nævntedrøftelser mellem Kirkeministeriet og de anerkendte trossamfund synes at være gået i stå, uden at dettekan tilskrives trossamfundene. Den katolske Kirke henstiller derfor, at disse drøftelser genoptages, og at deri forbindelse med den videre gennemførelse af digitaliseringspolitikken bliver taget højde for, at ogsåsamspillet mellem anerkendte trossamfund og Personregistrering/CPR kan foregå digitalt.
Med venlig hilsenThomas LarsenAdministrationschefDen katolske Kirke, AnsgarstiftelsenGl. Kongevej 15, 1610 København VTelefon 3355 6010, mobil 2166 4162
16. januar 2013
Høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af forskellige love som føføl-ge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgereselvbetje-DI ITEK ser meget positivt på, at regeringen indfører obligatorisk digital selvbetjning med lovpakken, som er sendt i høring.DI ITEK støtter, at kravet om obligatorisk digital selvbetjening gælder for de borgborge-re, der kan, og at der samtidig tages højde for borgere med særlige behov gennemhjælp og vejledning eller ved muligheden for at ansøge på anden måde end digitalt.DI ITEK finder det afgørende, at kommunerne iværksætter hjælp og vejledning tilborgere med særlige behov og derved minimerer risikoen for at skulle opretholdeen analog kanal med fuld bemanding og heraf omkostninger for kommunen.DI ITEK ser endvidere positivt på, at konsekvensen af lovpakken på nogle områderkan forventes at føre til en sstandardisering af kommunernes løsninger på flere aflovområderne. Det vil gøre det nemmere at løsningen er den samme, for virksom-nemmere,heder og borgere, der har brug for at komme i dialog med forskellige kommuner.DI ITEK havde gerne set, at der i højere grad havde været fokus på krav om gehavdegen-brug af data i den offentlige sektor Endvidere finder DI ITEK det afgørende, atsektor.etkommunerne i deres implementering af lovpakken sikrer et fortsat godt samarbejdemed it-leverandørerne om at høste gevinsterne ved digitaliseringdigitalisering.
Den 14. januar 2013Ref.: GSSagsnr.: 1212-0062
The Danish Nurses’OrganizationHøring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love somfølge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgere(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølge 2).Sankt Annæ Plads 30Postboks 1084DK-1008 København KEkspedition:mandag-torsdag 10.00-16.00fredag 10.00-15.00Tlf: +45 33 15 15 55Fax: +45 33 15 24 55www.dsr.dk[email protected]
Overordnet støtter Dansk Sygeplejeråd indførelsen af den obligatori-ske digitale selvbetjening.Det omfattende lovforslag indeholder kun enkelte områder, der gæl-der eller berører sundhedsområdet: valg af praktiserende læge ogansøgning om hjælpemidler. Forudsat at intentionerne i forslaget omat bistå de personer, der ikke er i stand til at anvende en digital løs-ning, bliver overholdt, finder Dansk Sygeplejeråd, at obligatoriskdigital selvbetjening en god løsning for de fleste borgere.Dansk Sygeplejeråd anbefaler derfor, at det skal indskærpes de of-fentlige myndigheder og medarbejdere, at svage og udsatte borgereikke får en ringere service end andre.Med venlig hilsen
Grete Christensenformand
FDL – Frie danske lastbilsvognmændFra:Jens Groot [mailto:[email protected]]Sendt:21. december 2012 11:39Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Anine Bach MøllerEmne:J.nr. 2012-6235-006 vedr. overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølge 2.
fdl
frie danske lastbilvognmænd
DTC Torvet 20 – 7100 Vejle - tlf. 86 88 05 44 - fax 86 88 90 19FDLfremsender hermed som høringspart svar med henvisning til J.nr. 2012-6235-006 vedr.overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølge 2.FDLhar forhørt sig, omkring det omfangsrige materiale.FDLhar som politisk organisation for danske vognmænd, ikke problemer med de foreslåedeændringer.FDLhar derfor ingen indvendinger tilovergangtil obligatorisk digital selvbetjening for borgere ibølge 2.Med venlig hilsenJens GrootKontorleder[email protected]
DigitaliseringsstyrelsenLandegreven 4,Postboks 21931017 København K
Den 16. januar 2013
DOK. NR.:
Høringssvar – Udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovesom følge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgereomborgere.(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølg 2)bølge
FAID-6-11819SAG. NR:FAID-6-5508Helle HjortChristensen
FA takker for modtagelsen af ovennævnte forslag til ændring af forskellige lovesom følge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgere.FA har ingen bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
Helle Hjort ChristensenJuridisk konsulent
DigitaliseringsstyrelsenLandgreven 4postboks 21931017 København K
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring afforskellige love som følge af indførelse af obligatorisk digitalselvbetjening for borgere (Oving(Overgang til obligatorisk digitalselvbetjening for borgere i bølge 2)
Dato:
08.01.2013Sagsnummer:
FOA – Fag og Arbejde har ingen kommentarer til denne høring
13/4078Ref.:
ulro/clac
Venlig hilsen
Karen StæhrSektorformand
FOAStaunings Plads 1-31790 København VTelefonTelefaxGiro4697 26264697 23008 01 47 95
ForbrugerombudsmandenFra:Tina Emilie Bach Andersen [mailto:[email protected]]Sendt:16. januar 2013 14:43Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Anine Bach MøllerEmne:SV: Høring over lovforslag om digital selvbetjening
J.nr. 13/00019Til DigitaliseringsstyrelsenIdet vi henviser til nedenstående mail af 19. december 2012, skal vi meddele, at høring – udkast tilForslag til lov om ændring af forskellige love som følge af indførelse af obligatorisk digitalselvbetjening for borgere (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølge 2) – ikkegiver Forbrugerombudsmanden anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsenPå Forbrugerombudsmandens vegne
Tina Emilie Bach AndersenInformationsmedarbejder, cand.mag.Direkte tlf.: 4171 5305E-mail:[email protected]
Carl Jacobsens Vej 352500 ValbyTlf. +45 4171 5151
Høring over lovforslag om digital selvbetjeningTak for muligheden for at kommentere ovennævnte lovforslag.Vi har ingen bemærkninger.
FSR – danske revisorerKronprinsessegade 8DK - 1306 København KTelefon +45 3393 9191[email protected]www.fsr.dkCVR. 55 09 72 16Danske BankReg. 9541Konto nr. 2500102295
Med venlig hilsen
Lisbeth Kiemechefkonsulentcand.polit.
HK-Landsklubben Danmarks Domstole
Fra:Kate Kengen [mailto:[email protected]]Sendt:10. januar 2013 10:17Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Anine Bach MøllerEmne:Høring over lovforslag om digital selvbetjening
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følge afindførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgere (overgang til obligatorisk digitalselvbetjening for borgere i bølge 2).HK-landsklubben Danmarks Domstole har til selve forslaget ingen bemærkninger, da domstoleneikke er omfattet af bølge 2. Danmarks Domstole har valgt at tilslutte sig lov om offentlig Digitalpost, hvorfor vi med interesse følger udviklingen i den samlede offentlige sektor, da erfaringerneherfra vil påvirke den videre udvikling i de kommende år.HK-landsklubben har dog noteret sig, at der på side 22 i afsnittet om danskernes it-parathed, at hele84% af folk mellem 16 år og 89 år er på nettet enten ugentligt eller dagligt og at 3,7 mio. danskerehavde NemID i 2012. Disse tal er overraskende og man bør kvalitetssikre disse oplysninger.Der er også i forslaget nævnt gode tiltag til, hvordan den enkelte borger kan hjælpes, hvis man ikkehar en pc til rådighed eller på anden måde har svært ved at opfylde kravet om digitalkommunikation. Der er bl.a. nævnt, at man mens man udfylder relevante formularer skulle kunneringe til myndigheden for at få hjælp. HK-landsklubben vil hertil bemærke, at vi er bekymrede forom disse forventninger kan indfries, da der er en tendens til, at når der indføres nye it programmer idet offentlige, skal disse finansieres ved besparelser ved bl.a. effektivisering (personalebesparelser).Hvis man fjerner personalet ved opstarten, er det jo ikke muligt for den enkelte borger at ringe for atfå vejledning. Der er også tendens til nedskæring af telefonbetjeningen – mindre åbningstid. Der erogså nævnt, at borgerservice skal være tilgængelig med udlån af pc m.m. Der er jo desværre nedlagtmange borgerserviceenheder, og for den enkelte borger kan der være langt til de foreslåendemuligheder for hjælp.Det er HK-landsklubbens holdning, at der ALTID skal være mulighed for en anden løsning for deborgere som af forskellige årsager ikke er i stand til at benytte sig af den digitale kommunikation.Det bør ikke blive sådan, at man taber sine ”rettigheder” til forskellige ydelser eller tilbud, hvis manikke evner den digitale verden. Der er borgere, som er uden en fast bopæl, netværk m.m. – de skalogså hjælpes.Det er HK-landsklubbens opfattelse, at det er meget ambitiøst, at man forventer, at 80% vil kunnevære digitalt ved udgangen af 2015, da det stiller store krav til den offentlige sektors it-udstyr. Deter landsklubbens opfattelse, at det kræver et væsentligt løft af kvaliteten af it-løsningerne i detoffentlige, hvilket vil kræve en ikke uvæsentlig forøgelse af bevillingerne til indkøb og drift af it-løsninger. Det vil også kræve uddannelse af de offentlige ansatte – det tager tid at gå fra papir tildigital verden. Endeligt er der ikke uvæsentligt arbejde med at gennemarbejde love ogbekendtgørelser for at få de nye regler sat i værk.
Med venlig hilsenKate Kengen / Helen C. KristensenHK-Landsklubben Danmarks Domstole
17.01.2013
Høringssvar på lovforslag om borgernes overgang til digitalselvbetjening, bølge 2.Opbakning:IT-Branchen bakker varmt op om regeringens lovforslag vedrørendedigital selvbetjening, bølge 2.Lovforslaget udmønter på fornuftig vis selvbetjenings-ambitionerne anlagt i denfællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og vil bevirke at offentlige myndigheder kanrealisere omfattende økonomiske effektiviseringer i takt med at mange borgereovergår til fuld digital kommunikation med det offentlige.Undtagelserne skal være exceptionelle:IT-Branchen hæfter sig ved, atlovforslagene indeholder undtagelsesbestemmelser, som giver myndighedernemulighed for i ekstraordinære tilfælde at kommunikere med borgerne på anden visend digitalt. IT-Branchen finder det afgørende for realiseringen afdigitaliseringsstrategien målsætninger og de kanalstrategiske businesscases, atmyndighederne kun i absolutte undtagelsestilfælde gør brug heraf.IT-Branchen mener dog, at de i lovforslaget anvendte formuleringer på acceptabelvis tydeliggør, at afvigelser fra den digitale kommunikation ikke må finde stedsystematisk og generelt, men kun i særdeles exceptionelle situationer.Kørekortområdet er ikke i mål:Det bemærkes endvidere at lovforslaget for såvidt angår politiets områder (kørekort) kun realiserer dele af det digitale potentiale.IT-Branchen opfordrer regeringen til at fortsætte arbejdet med at fuld-digitaliserealle processer om bestilling af kørekort samt tilpasse lovgivningen, så behov forfysisk fremmøde og manuel betjening fjernes helt til fordel for en reel fuld-automatiseret selvbetjeningsproces, og ikke kun på området for duplikatkørekort.Med venlig hilsenBjørn BorreChefkonsulent, IT-Branchen[email protected]Tlf. 27522524
1
DigitaliseringsstyrelsenLandgreven 41017 København KSendt per email til[email protected]med cc til[email protected]IT-Politisk Foreningc/o Niels Elgaard LarsenÅrhusgade 35, 1.2100 København ØE-mail : [email protected]Web : http://www.itpol.dkDato: 2013-01-16
Høringssvar vedrørende udkast til forslagtil lov om ændring af forskellige love somfølge af indførelse af obligatorisk digitalselvbetjening for borgere (Overgang tilobligatorisk digital selvbetjening forborgere i bølge 2)
Lovforslaget er struktureret på samme måde som L 159,der blev vedtaget i folketingsåret 2011/12. Når borgerneskal indgive en ansøgning eller anmeldelse til en offentligmyndighed (inden for de af lovforslaget omfattedeområder), skal borgeren bruge den digitale selvbetjenings-løsning som den offentlige myndighed, f.eks. kommunen,stiller til rådighed. Den offentlige myndighed er somudgangspunkt forpligtet til at afvise ansøgninger som ikkeindgives digitalt. Det kan dog fraviges i visse tilfælde,herunder hvis myndigheden ud fra en samlet økonomiskvurdering ser klare fordele ved at gøre dette.
Kravet om OCES NemID (privatliv og sikkerhed)IT-Politisk Forening sendte den 24. marts 2012 enhenvendelse til Folketings kommuneludvalg om L 159(Bilag 3 til L 159, Folketinget 2011-12). Henvendelsendrejede sig hovedsageligt om NemID, og den særligeproblemstilling som knytter sig til at borgerne for at brugeden offentlige selvbetjening er nødt til at indgå en aftalemed et bestemt privat firma (DanID A/S, som administrererOCES NemID).1
Vi finder fortsat, at NemID tvangen er problematisk, dels afhensyn til privatlivsbeskyttelsen, dels på grund afborgernes IT-sikkerhed. NemID kræver Java, som har væretog fortsat er plaget af en række alvorlige sikkerhedshuller.I starten af januar 2013 opfordrede CERT myndighederover hele verden, herunder danske DK-CERT, borgerne tilat afinstallere Java, eller i det mindst begrænse brugen afJava i deres webbrowsere. For danske borgere er det reeltumuligt at afinstallere Java på grund af NemID, og detkræver ret gode IT-kundskaber at kunne begrænse Java tilen enkelt webbrowser, som kun bruges til netbank ogoffentlig selvbetjening.IT-Politisk Forening anerkender, at de fleste offentligeselvbetjeningsløsninger har et ubetinget krav om sikkerpersonidentifikation, og at der for nærværende ikke erandre alternativer end OCES NemID i dens nuværendeJava-baserede udgave. Vi vil dog samtidig benyttelejligheden til at anbefale at brugen af Java iwebbrowseren eksplicit forbydes i udbudsmaterialet, nården digitale signatur efter OCES standarden skal sendes iudbud næste gang.I forhold til foråret 2012 er der sket den positive udvikling,at DanID langt om længe (med to års forsinkelse) harlanceret den udgave af NemID, hvor DanID ikke opbevarerborgernes private nøgle. Ultimo november 2012 fikborgerne mulighed for at vælge ”NemID på hardware”,hvor den private nøgle opbevares på et smartcard underborgerens fysiske kontrol.For at bruge NemID på hardware skal borgeren i enudenlandsk webbutik købe et stykke hardware (smartcardtoken). Det er besværligt, og ikke videre hensigtsmæssigt,når der er tale om hardware som skal bruges af danskeborgere (webbutikken angiver i øvrigt prisen eksklusivemoms selv om den pågældende vare kun sælges tilforbrugere). Vi finder det også kritisabelt, at borgerne i dethele taget skal betale for at få deres private nøgle tilbagefra DanID.Endvidere vil vi gøre opmærksom på, at NemID påhardware ikke understøtter Linux. Vi undrer os noget overdette idet smartcard leverandøren Gemalto på dereswebsite reklamerer med Linux understøttelse, men vi kan2
selvsagt ikke gøre andet end at henholde os til DanID'sudmelding på dette punkt. Seneste version af Windows ogMac OS understøttes i øvrigt heller ikke.Så vidt vi har forstået aftalen mellem DanID ogDigitaliseringsstyrelsen, er DanID forpligtet til atunderstøtte operativsystemerne Windows, Mac OS ogLinux (Ubuntu). DanID angiver i hvert fald webbrowsere tilWindows, Mac OS og Ubuntu Linux 12.04 underunderstøttede programmerhttps://www.nemid.nu/support/tekniske_krav/understoettede_programmer/internetbrowser/Disse krav opfylder DanID altså (endnu) ikke, når der ertale om NemID på hardware, og DanID er forpligtet til attilbyde borgerne denne mulighed. Den decentralenøgleløsning kan endnu ikke betragtes som værendeendeligt leveret fra DanID's side.
Utilstrækkelige krav om tilgængelighed og borgernesmulighed for at bruge den offentlige selvbetjeningNår der indføres specifikke krav til borgerne om at benyttedigital selvbetjening hos det offentlige, bør der ogsåindføres tilsvarende specifikke krav til de offentligeselvbetjeningsløsninger, således at disse løsninger er reelttilgængelige for alle borgere, herunder borgere som ønskerat bruge et andet operativsystem end Windows på derescomputer(e) i hjemmet. Det er ikke nødvendigvis tilfældet idag, og lovforslagets krav om tilgængelighed er efter voresopfattelse utilstrækkelige for at sikre dette.I afsnit 4.2.6 i bemærkningerne (”Infrastruktur og tekniskeløsninger”) står der følgende om tilgængelighed (identiskmed den tilsvarende formulering i L 159 fra 2011/12)Det forudsættes, at de relevante myndighedersikrer, at de digitale selvbetjeningsløsninger erbrugervenlige og tilgængelige, så stadig flereborgere kan anvende og blive fortrolige medanvendelsen af de digitale løsninger. Løsningerneskal leve op til fællesoffentlige standarder for it-løsninger, hvor disse er fastsat, herunder defællesoffentlige tilgængelighedsstandarder, someksempelvis WCAG. Det vil endvidere blive3
nødvendigt med lokal implementering, herunderudvikling og tilretning af systemer og lokalearbejdsgange.Udover henvisningen til WCAG, der er en anbefaling i W3Cregi med henblik på at øge tilgængeligheden af websiderfor (især) personer med forskellige fysiske handicaps somf.eks. nedsat syn, så er denne formulering meget ukonkretog meget uforpligtende for de offentlige myndigheder.Reelt står der i lovforslaget, at borgerne er forpligtet til atbruge den selvbetjeningsløsning, som den offentligemyndighed egenhændigt har valgt at stille til rådighed.Der er ikke nogen automatisk fritagelse for denobligatoriske selvbetjening, hvis en borger ikke er i standtil at bruge den offentlige selvbetjeningsløsning med densoftware som borgeren har valgt at installere på sincomputer.Der er allerede konkrete eksempler på, at arbitræresystemvalg truffet af offentlige myndigheder har blokeretfor borgernes brug af den offentlige selvbetjening. Vi skalher nævne to eksempler, som begge vedrører brugen afPDF filer i den offentlige selvbetjeningsløsning. Vi er blevetopmærksom på de to eksempler på baggrund afhenvendelser fra frustrerede medlemmer af foreningen.Eksempel #1:I november 2012 var en række borgere forhindret i at sederes egen forskudsopgørelse, fordi Skat nægtede adgangfor borgere som ikke havde Adobe Reader installeret. Dervar tale om ganske almindelige PDF filer, som kunne visesmed enhver PDF læser, men Skat havde lavet nogetJavascript kode som checkede for om Adobe Reader ellerAdobe Acrobat plugin var installeret, og hvis det ikke vartilfældet blev borgeren altså nægtet adgang til sin egenforskudsopgørelse.Skat's begrundelse for dette var, at Windows 8 åbenbartkunne finde på at lave en midlertidig kopi af PDF filen påcomputeren, hvilket kan være uheldigt, hvis borgereneksempelvis benytter en offentlig computer på et bibliotek.Vi har imidlertid konstateret, at der også efterlades kopieraf PDF filen på harddisken når Skat's vejledning følges tilpunkt og prikke, og efter vores faglige vurdering er dette4
reelt uundgåeligt når der bruges PDF indhold på websider.PDF indhold på en webside vises generelt ikke i browseren,men i en ekstern applikation (eller ekstern plugin), og deter teknisk umuligt for Skat's webserver at kontrollere omder laves kopier af PDF filen på brugerens harddisk.Under alle omstændigheder er det helt uacceptabelt, atborgerne tvinges til at installere Adobe Reader for at sederes egen forskudsopgørelse, når andre PDF læsere erlige så gode til formålet. For Linux brugere er det ikkemuligt at installere Adobe Reader i en opdateret versionmed dansk tekst, og for Windows brugere kan der værerigtigt mange gode grunde til at foretrække noget andetend Adobe Reader til læsning af PDF filer. Ligesom Java erAdobe Reader plaget af en lang rækkesikkerhedsproblemer.Eksempel #2:En række kommuner bruger selvbetjeningsløsningerudviklet af Dafolo A/S via borgeronline.dk (som man typiskikke ser direkte, fordi indholdet vises fra borger.dk). Dafolohar valgt at lave deres PDF filer således, at de kun kanlæses med Adobe Reader, og dette check administreres afnoget script kode i PDF filen, som kun Adobe Reader kanbehandle korrekt. Med andre PDF læsere får borgeren enuforståelig fejlside skrevet på engelsk. Dette PDF problemberører bl.a. kommunale selvbetjeningssystemer fortilmelding til Robinsonlisten og anmeldelse af udrejse.Et medlem af IT-Politisk Forening har i foråret 2012kontaktet en af de pågældende kommuner (Frederiksberg),og fået forklaringen at dette er et bevidst designvalg frakommunens side. Kommunen kontaktede deressystemleverandør (Dafolo), og fik den forklaring atleverandøren havde indsat Adobe Reader kravet af hensyntil NemID signering og krypteret indsendelse.Begge eksempler må anses for at være udtryk for etmangelfuldt systemdesign hos den offentlige myndighedeller deres systemleverandør. Men borgeren er reeltmagtesløs i sådanne situationer, da borgeren som bekendtkan være forpligtet til at bruge den offentligeselvbetjeningsløsning. Borgeren kan omvendt ikke stillenogle krav til den offentlige myndighed om løsningenstilgængelighed for borgeren. Lovforslaget handler alene5
om borgernes forpligtelser, ikke om de offentligemyndigheders forpligtelser. Det er urimeligt.Arbitrære systemvalg truffet af en offentlig myndighedeller deres underleverandører kan ultimativt tvingeborgeren til at købe en ny computer og installere Windows,Adobe Reader, og hvad den offentlige myndighed ellerskan finde på at kræve af software.Borgeren kan desuden blive kastebold mellem forskelligeoffentlige myndigheder med forskellige systemkrav(eksempel: foruden Adobe Reader nævner Skatwebbrowseren Google Chrome som en mulighed fordi derher er en indbygget PDF læser som tilfredsstiller Skat'smisforståede krav til PDF læsning, men borgeronline.dkfortæller omvendt borgerne at Google Chrome ikke kanbruges uden besværlige ændringer i opsætningen). Densituation, som er en reel risiko og ikke en teoretisksituation, er fuldstændig urimelig for borgerne¶For at imødegå sådanne situationer foreslår IT-Politisk Forening, at der i bemærkningerne tillovforslaget formuleres mere konkrete krav til deoffentlige selvbetjeningsløsninger.Et hensigtsmæssigt krav kunne være, at de offentligeselvbetjeningsløsninger skal gøre brug af åbne standarder,som frit kan implementeres af alle softwareleverandører,herunder leverandører af fri og åben software som UbuntuLinux. Et sådant krav vil konkret betyde at webindholdetskal kunne vises korrekt af alle browsere (ikke blot InternetExplorer til Windows), at PDF filer skal kunne vises af allegængse PDF læsere (ikke blot Adobe Reader, men ogsåFoxit, Evince og Okular), og at NemID's Java bytecode skalkunne afvikles af alle Java implementeringer (ikke bareOracle Java, men også OpenJDK som er det frie og åbnealternativ til den proprietære Oracle Java).Hvis der i fremtiden udvikles selvbetjeningsløsninger tilmobile enheder som tabletter og smartphones, skal detogså her sikres at der bruges åbne standarder, så der ikkeblot bliver tale om lukkede ”apps” som borgerne kun kanhente fra Apple AppStore (til IOS) eller Google Play (tilAndroid enheder).Der bør ikke være nogle tekniske forhindringer for at6
offentlige myndigheder kan efterleve de ovenforforeslåede krav. Vi foreslår ikke at Java ”forbydes”, eller atkildeteksten til NemID's Java applet skal udleveres tilborgerne (selv om sidstnævnte ville være en god idé afhensyn til tilliden til NemID). Det står også den offentligemyndighed fuldstændigt frit at mellem ”open source” ellerproprietære systemer til deres servere, blot systemerneopfylder kravene om åbne standarder og tilgængelighedoverfor borgerne. Formålet er atborgerenkan vælgehvilken software han/hun vil køre på sin egen computer.Disse krav bør være juridisk bindende for den offentligemyndighed, og ikke blot hensigtserklæringer. Samtidig skalborgeren have et ubetinget retskrav på fritagelse for denoffentlige selvbetjeningsløsning, hvis borgeren kandokumentere at han/hun er afskåret fra at bruge denoffentlige selvbetjening fordi den ikke opfylder de nævntekrav om åbne standarder og tilgængelighed.Vi mener i øvrigt, at indsættelse af sådanne krav til deoffentlige selvbetjeningsløsninger i lovforslaget vil være enfordel for såvel borgerne som den offentlige digitaliserings-strategi. For de offentlige myndigheder vil kravene gøredet nemmere at udarbejde udbudsmateriale til eksternesystemleverandører, og brugen af åbne standarder vilgenerelt bidrage til at sikre, at borgerne kan bruge denoffentlige selvbetjening fra så mange hardwareenhedersom muligt.Den nuværende offentlige selvbetjeningsstrategi lidereksempelvis kraftigt under NemID's afhængighed af Java,som forhindrer at borgerne kan bruge tabletter til denoffentlige selvbetjening. Den tekniske udvikling går stærkt,og ingen kan forudse hvilke hardwareenheder der vil blivebenyttet om 3-5 år. Brugen af åbne standarder er denbedste strategi for at sikre at næste års hardware også kanbruges til de offentlige selvbetjeningssystemer.
7
N O TAT
Bilag til KLs høringsvar vedr. høring af lov-forslag til bølge 2Side 57 og 61:I forhold til beskrivelse af hvornår en kommunalbestyrelsekan afvise en ikke digital ansøgning/anmeldelse, foreslår KL at der sikres enkonsistens i måden hvormed dette beskrives. Eksempler:••Side 57 fremgår der, at ”….Denforeslåede ændring betyder, at en ansøgningom begravelseshjælp, der ikke er indgivet ved brug af den digitale selvbetjenings-løsning, som kommunen stiller til rådighedkan afvisesaf kommunen…”Side 61 fremgår der, at”.. Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgningom hjælpemidler, der ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale løsning, somkommunalbestyrelsen stiller til rådighedafvisesaf kommunalbestyrelsen. ”,
Den 16. januar 2013
Sags ID: 1590962Dok.ID: 1590962
Weidekampsgade 10Postboks 33702300 København STelefon 3370 3758
www.kl.dkSide 1/2
KL foreslår, at der bruges udtrykket”kommunalbestyrelsen kan som udgangs-punkt afvise..”.Dette for at sikre, at der ikke opstår misforståelser i forholdti, hvornår en ikke-digital ansøgning skal afvises og kan afvises.Side 21:Udlån og udleje er med i bemærkningerne til lovforslaget, menindgår ikke som del af selve lovforslaget. Det er kun en begrænset del afudlån og udleje af lokaler i kommunerne, der administreres under kommu-nalfuldmagten. Såfremt det fulde potentiale for området skal realiseres, for-udsættes det, at udlån og udleje af lokaler, der administreres under folkeop-lysningsloven også bliver omfattet af obligatorisk digital selvbetjening, ek-sempelvis i bølge 3.Side 32:I forhold til afsnit om hjælp og vejledning beskrives, at borgerneskal have mulighed for at møde op og tilbydes hjælp til anvendelse af endigital løsning. Her er det væsentligt, at det tydeligt er præciseret, at myn-digheder kun har pligt til at hjælpe og vejlede borgerne inden for de opga-veområder, som den pågældende myndighed har ansvar for.
Side 33:Det bør præciseres i næstsidste afsnit, at afvisningsbeføjelserne iforhold til ikke-digitale ansøgninger henhører under den relevante myndig-hed. Modtages eksempelvis en ikke-digital ansøgning vedr. et statsligt om-råde i en kommunal borgerservice, skal den videresendes til den relevantemyndighed, der kan træffe afgørelse om eventuel afvisning.Side 34:Her beskrives, at myndighederne træffer afgørelse om at afviseikke-digitale ansøgninger. Det bør derudover fremgå, at myndigheden harmulighed for helt at fravælge medbetjening i forhold til anvendelse af endigital selvbetjeningsløsning, hvis myndigheden vurderer, at borgeren ikkevil kunne anvende løsningen på noget tidspunkt. Kommunerne vil eksem-pelvis for nogle borgere hurtigt kunne vurdere, hvorvidt det er relevant attilbyde medbetjening i forhold til anvendelse af en digital selvbetjeningsløs-ning, eller om borgeren i stedet med det samme skal tilbydes betjening påanden måde jf. afsnittet om særlige forhold. Det foreslås, at der indsætteseksempler på, hvornår myndigheden kan vurdere at medbetjening i forholdtil digital selvbetjeningsløsning ikke er relevant.Side 47og side 51:Gælder kravet om brug af en digital selvbetjeningsløs-ning også indkomstdokumentation? eIndkomstregisteret kan lægges tilgrund for indkomstdokumentation for de opgaveområder, hvor det vurde-res relevant. Det foreslås, at der for alle relevante steder i lovforslaget frem-går, hvorvidt dokumentation er omfattet af digital selvbetjening eller ej.
Side 62: VielserI forbindelse med ansøgning om vielse indgår der ofte ønske om at foretagenavneændring. Det bør eksplicit fremgå af bemærkningerne, at navneæn-dring ved vielse er omfattet af lovforslaget. Det betyder således, at borgereder ansøger om vielse ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, ogsåskal have muligheden for at foretage navneændring digitalt. Det bør ligele-des fremgå, at anmeldelse af vielse og navneændring ved vielse bør kunneske i et samlet forløb til mindst mulig gene for borgerne.Derudover skal det for vielser præciseres, hvorvidt begge parter skal væreomfattet af særlige forhold i forhold til accept af ikke-digitale henvendelsereller kun den ene part.
Side 61: HjælpemidlerKL tolker lovforslaget således, at det omfatter kropsbårne hjælpemidler,dvs. at kommunerne vil tilbyde digitale selvbetjeningsløsninger der er mål-rettet kropsbårne hjælpemidler.
2
Københavns Byret
DigitaliseringsstyrelsenLandgraven 4Postboks 21931017 København K
PræsidentenDomhuset, Nytorv 251450 København K.Tlf. 33 44 80 00Fax 33 44 84 88CVR 21 65 95 09[email protected]J. nr. 9099.2013.10
Den 14. januar 2013
Ved en mail af 19. december 2012 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om eventuelle bemærkninger tilet udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af indførelsen af obligatorisk digitalselvbetjening for borgere (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølge 2).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at forslaget ikke giver byretterne anled-ning til at fremkomme med bemærkninger.
Der henvises til j.nr. 2012-6235-006.
Med venlig hilsen
Søren Axelsen
Digitaliseringsstyrelsen
15. januar 2013
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovesom følge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borge-re i bølge 2Landsforeningen af Menighedsråd anerkender beslutningen om at indføreobligatorisk digital selvbetjening for borgerne i den såkaldte anden bølgeaf serviceområder.Men erfaringerne fra etableringen af elektronisk kommunikation mellemborgerne og det enkelte sogn som en offentlig myndighed viser, at digitali-seringen desværre har afstedkommet en del ekstra bureaukrati.Det er vigtigt, at der i forbindelse med indførelse af 2. bølge tages højdefor en række praktiske problemer i forbindelse med anvendelse af digitalsignatur. Der vil i en række tilfælde ikke være tale om én digital signatur,men flere, idet der kan være forskellige parter, som skal anvende digitalsignatur i den samme sag.F.eks. i følgende tilfælde:Navneændringer for umyndige børn kræver underskrift af de biologi-ske forældre og i nogle tilfælde også af det involverede barnO & A erklæringer (omsorgs og ansvarserklæringer), hvor begge par-ter skal underskriveNavneændringer, ægtefællens navn skal anvendes, kræver også 2underskrifter.Ved begravelsesanmodninger er det i praksis bedemanden eller de kirke-lige myndigheder, der udfylder papirerne, men den digitale underskrift,skal foretages af den efterladte eller anden rette vedkommende.
Det bør derfor nøje gennemtænkes, hvordan anvendelse af digital signaturkan ske uden unødig bureaukrati. I modsat fald vil borgerne opleve detsom endnu en serviceforringelse.
Med venlig hilsen
Inge Lise Pedersenformand
Ole Windsekretariatschef
2/2
Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark
DigitaliseringsstyrelsenLandgreven 41017 København K.Vedr. jr. nr. 2012-6235-006
10. januar 2013
Høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følge afindførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgere (Overgang til obligatorisk digitalselvbetjening for borgere i bølge 2)
Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark tager udkastet til forslag til efterretning.
Med venlig hilsenHenning RasmussenFormand
Xclass. 10. klasse-centret i SlagelseWillemoesvej 2 b4200 Slagelse, tlf. 58 57 41 40Email:[email protected]
Landsorganisationen i DanmarkDanish Confederation of Trade Unions
Islands Brygge 320Postboks 3402300 København STelefon 3524 6000Fax 3524 6300E-mail [email protected]
Sagsnr. 13-22Vores ref. MLK/11rDeres ref. 2012-6235-006
Bemærkninger til Lovforslag om obligatorisk selvbetjening (digitalisering)
Digitalisering, herunder obligatorisk digital selvbetjening på en række områder, kanvære med til at effektivisere den offentlige administration. Det er imidlertidafgørende, at digitalisering sker på et velovervejet grundlag med analyser af deøkonomiske, organisatoriske og personalemæssige konsekvenser såvel somkonsekvenser for borgerne og opgaveløsningen. LO mener, at det er nødvendigt atinddrage medarbejderne i processen om digitaliseringen, så der sikres sammenhængmellem behov hos borgere og medarbejdere og til mulighederne i den eksisterendeteknologi.Det er i en række tilfælde set, at såvel store som mindre it-systemer har taget længeretid at implementere og få til at fungere, end forventet. Ligesom omkostningerne vedit-systemerne har oversteget de forventede omkostninger.Det er derfor vigtigt, at de forventede effektiviseringsgevinster ikke søges opnået,inden det nye system fungerer stabilt og efter hensigten. Hvis den forventede gevinstsøges indhentet for tidligt, er der risiko for en dårligere betjening af borgere ogvirksomheder. Derudover kan det få negative følger for de berørte medarbejdere, derudsættes for øget pres og stress.I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at potentielle effektiviseringsgevinsteraf bølge 1 og 2 er indarbejdet i kommuneaftalerne for 2013. Det understregertendensen til at indregne gevinsterne, før de materialiserer sig.I baggrundsmaterialet på digitaliseringsstyrelsens hjemmeside står, at"Materialet erikke tænkt som en egentlig rapport eller som en afrapportering, der kan stå alene.Eksempelvis er detaljeret metode, samlet datagrundlag, beregningsforudsætninger ogusikkerheder forbundet hermed mm. altovervejende ikke præsenteret i materialet".Dette ekstra materiale bør offentliggøres.LO er bekymret for, om besparelsespotentialet er korrekt opgjort, og der bør løbendefølges op på, om forudsætningerne bag besparelsespotentialet holder i virkeligheden.Ligesom der bør ske en opfølgning på, hvordan de nye digitale løsninger påvirkersåvel borgere/brugere som medarbejdere.
Obligatorisk selvbetjening må ikke forringe betjeningen af borgerne eller borgernesretssikkerhed. Borgerne må ikke risikere at miste retten til forskellige ydelser ellertilbud, hvis de ikke evner den digitale verden. Obligatorisk digital selvbetjeningindebærer en risiko for en udhuling af den vej ledningspligt, som offentligemyndigheder har.Mange regler er komplicerede, og borgere er fx ofte berettiget til flere ydelser, derudspringer af forskellige regler og afgørelser, og dermed ikke nødvendigvis fremstårsamlet på en hjemmeside. Den begrænsede mulighed for personlig vejledning, somdigitalisering medfører, kan betyde, at borgere uforvarende enten snyder sig selv forydelser, de er berettiget til, eller får ydelser, som de ikke er berettiget til. Det gælderikke mindst borgere med nedsatte læseevner eller med kort uddannelse, hvilketgælder mange medlemmer af LO-forbund.Lovforslaget lægger op til forskellige dispensationsmuligheder fra obligatorisk digitalselvbetjening, og at borgerne får mulighed for at blive betjent på anden vis. Der erimidlertid tendens til kortere telefontid og nedlæggelser af borgerserviceenheder,hvilket reducerer den enkelte borgers muligheder.Derudover fremgår det ikke af materialet i hvilket omfang, der forventes at blivegivet dispensationer på de forskellige selvbetjeningsløsninger. Det er uklart i hvor højgrad det administrative arbejde i forbindelse med dispensationerne er indregnet ibeslutningsgrundlaget. Ligesom det er uklart i hvor høj grad beredskab i tilfælde afsystemnedbrud er indregnet.Endelig mener LO, at digitaliseringens konsekvenser i form af organisatoriskeændringer, personaletilpasninger og behov for efter- og videreuddannelse afmedarbejderne bør vurderes nøje og forhandles med medarbejderne og deres fagligerepræsentanter.Bemærkningerne sendes med forbehold for godkendelse i LO's kompetente organer.
Med venlig hilsen
(3stMarie-Louise Knuppert
2
LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbudFra:Sigrid Fleckner [mailto:[email protected]]Sendt:17. januar 2013 11:27Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Anine Bach Møller; Geert JørgensenEmne:Høring om overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølge 2Til DigitaliseringsstyrelsenAtt: Katrine Neregaard Rasmussen
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følge afindførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgere (Overgang til obligatoriskdigital selvbetjening for borgere i bølje 2)LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud takker formuligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.LOS finder det vigtigt og har noteret sig, at der vil blive taget højde for borgere med særligebehov, såsom særlige handikap, manglende digitale kompetencer og sprogvanskeligheder mv.,der gør, at borgeren ikke kan anvende digitale løsninger.Med venlig hilsenSigrid FlecknerSekretariatsleder
�
Med venlig hilsenSigrid FlecknerSekretariatslederLOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbudEmdrupvej 115A, 4. sal2400 København NVCVR 15 90 69 87Hovedtelefon 70 23 34 00Mobil 22 63 73 06
Odense KommuneFra:Annette Vestergaard Christensen [mailto:[email protected]]Sendt:17. januar 2013 11:59Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Anine Bach MøllerEmne:Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som sølge af indførelse afobligatorisk digital selvbetjening for borgere.Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følge afindførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgere. (Overgang til obligatoriskdigital selvbetjening for borgere i bølge 2)Kære Kathrine Neregaard Rasmussen og Anine Bach MøllerEfter gennemlæsning af fremsendte materiale i Odense Kommune har vi ikke nogle særligeikke nogen bemærkninger til høringen, idet det er i fin forlængelse af bølgeplan 1. Der vil dogvære serviceområder, som vil kræve systemmæssige tilpasninger samt ændredearbejdsgange.Der er dog nogle få bekymringspunkter i forhold til ansøgning om støtte til hjælpemidler:- At man kun har inddraget § 112, når vi tale om hjælpemidler og ikke § 113,114 og 116.- At den digitale ansøgning kan betyde øget administration. Med andre ord at flere borgere vilsøge end det er tilfældet på nuværende tidspunkt.- At hjælpemiddelområdet er kendetegnet ved det meget ofte er ansøgninger udenblankethenvendelse. Hvilket vil stille krav til investering i selvbetjeningsløsninger.- Erfaringsmæssigt kan der foretages en hurtigere sagsbehandling via telefon. Hvor du eks. prtelefon kan registrerer ansøgningen direkte ind i journal og afklare bl.a. samtykkeproblemetmed borgeren. Tidsforbrugetpå nuværende måde at modtage i forhold til SKAL digitalt vil være et større forbrug påadministration. Herunder integration til fagsystemer- Borgerne vil have lettere ved at anvende digital løsning ved genbevillinger mens detformodes mere problematisk ved førstegangsansøgning.- Erfaringsmæssigt, kan man ikke definere hvilke ansøgninger, der ikke kræver hjemmebesøgeller øvrig visitation – det vil være den kendte mængde af data om borger kommunen liggerinde med, på den enkelte derer afgørende for det. Loven om digitalisering ændre jo ikke som der udtrykkeligt står vedøvrige lov omkring sagsbehandling på området.Venlig hilsenAnnette Vestergaard ChristensenWeb-konsulent Målgruppeansvarlig Erhverv- Odense Kommunes web-strategiMobil 21497310mailto:[email protected]
ErhvervskontaktenOdense KommuneNørregade 36-38, Indg. G5000 Odense Cwww.odense.dk/erhverv
PatientombuddetFra:Steffen Egesborg Hansen [mailto:[email protected]]Sendt:20. december 2012 16:34Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Anine Bach MøllerEmne:VS: Høring over lovforslag om digital selvbetjening
Tak for høringsudkastet.Patientombuddet har ikke bemærkninger.Med venlig hilsenSteffen Egesborg HansenDirektør
PatientombuddetTlf. (dir.)7228 6610Tlf. (inst.)7228 6600Email[email protected]www.patientombuddet.dkPatientombuddet●Finsensvej 15●2000 Frederiksberg●
Post DanmarkFra:[email protected] [mailto:[email protected]]Sendt:17. januar 2013 14:24Til:Katrine Neregaard RasmussenCc:Anine Bach MøllerEmne:Forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af indførelse af obligatorisk digitalselvbetjening for borgereKære Katrine Neregaard RasmussenPost Danmark A/S er ad omveje blevet opmærksom på dette lovforslag. Jeg skal venligst anmode om, atPost Danmark A/S fremadrettet sættes på høringslisten vedrørende dette og relaterede emner.Jeg kan i øvrigt oplyse, at Post Danmark A/S ikke har bemærkninger til lovforslaget.Med venlig hilsenJørn SchmidtChef for Presidents Office---------------------PostNord ABTlf. +45 3361 4020Mobil +45 2127 9711e-mail<mailto:[email protected]>Webwww.postnord.com
Dato: 17. janua 2013januarJournal nr.: 2013-0005-818Sagsbehandler: JL
KONCERNØKONOMIØkonomistyringssekretariatetPolititorvet 141780 København V
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følgeaf indførelsen af obligatorisk digital selvbetjening for borgere (Overgang tilobligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølge 2)Ved brev af 19. december 2012 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om RigspolRigspoli-tiets eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag.Rigspolitiet skal i den anledning udtale følgende:Indledningsvis skal Rigspolitiet bemærke, at både for så vidt angår straffeattesterog cykeltyverier, har Rigspolitiet allerede indregnet gevinster fra digitaliseringsom led i effektiviseringer i politiet. Potentialerne er således allerede høstet somPotentialerneled i planlagte effektiviseringer. Der henvises i den forbindelse til lovforslagetsbemærkninger om de økonomiske konsekvenser for det offentlige.Rigspolitiet havde således inden de af Digitaliseringsstyrelsen igangsatte analysereiværksat et it-projekt om digitalisering af straffeattester. Rigspolitiet havde endvprojektendvi-dere iværksat en opgradering af webanmeldelsesmodulet på politi.dk.digitaliseringsinitia-Rigspolitiet har dermed allerede iværksat en række relevante digitaliseringsinititiver, som vil forbedre servicen for borgerne. Der arbejdes endvidere i regi af ”E”Ef-fektiv Administration” på at realisere det effektiviseringspotentiale, der overlappermed en række af de områder, der indgår i de kommende digitaliseringsbølger..Det fremgår af de almindelige bemærkninger side 31, afsnit 4.2.2. om hjælp ogvejledning, at”På det statslige område kan borgeren, alt efter hvilke ansøgning, anmeldelse,hvilkenindberetning mv., der er tale om, tillige kan henvende sig eksempelvis på den llo-kale politistation eller kirkekontor, der, som tilfældet er i dag, giver den fornødnealehjælp og vejledning til borgerne.”Rigspolitiet skal hertil bemærke, at politiet ikke i dag og heller ikke i fremtidenke,finder det hensigtsmæssigt at indrette politistationerne som en slags borgersepolitistationerneborgerser-vicecenter. Borgerne kan selvfølgelig søge råd og vejledning hos politiet, hvilket
også sker i stor udstrækning i dag, men politiet ser ikke grundlag for i medfør afdette lovforslag f.eks. at stille en række computere mv. til rådighed for borgernepå de enkelte politistationer.Herudover giver forslaget ikke Rigspolitiet anledning til bemærkninger.
Side 2
Med venlig hilsen
Nikolaj VejeØkonomidirektør
SocialpædagogernesLandsforbundSLCSFABrolæggerstræde 91211 København KTelefon 72 48 60 00Fax 72 48 60 01Email: [email protected]
DigitaliseringsstyrelsenLandgreven 41017 København KAtt.: Katrine Neregaard Rasmussen og Anine Bach Møller
Girokonto 402-3951Ref.Dok.nr.ASA/lh15688922013-SLCSFA-
Sag.nr.01727
15. januar 2013
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovesom følge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for bor-gere (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere ibølge 2)Digitaliseringsstyrelsen har den 19. december 2012 bedt Socialpædagoger-nes Landsforbund om eventuelle bemærkninger til lovforslaget om overgangtil obligatorisk digital selvbetjening for borgere i den såkaldte anden bølge.Socialpædagogernes Landsforbund vil understrege behovet for at sikre mu-lighederne for de borgere, der er ude af stand til at klare digital selvbetje-ning - for eksempel fordi de er svært udviklingshæmmede. Her skal ogsåindgå, hvilken rolle medarbejdere, der arbejder med social støtte for de på-gældende borgere, kan have for borgerne i kontakten med de offentlige sy-stemer via digital selvbetjening.Problemstillingen er omtalt flere steder i lovforslaget. I de almindelige be-mærkninger i afsnit 4.2.3 ”Særlige behov” hedder det, at ”Muligheden for atansøge, anmelde, indberette mv. på en anden måde end ved digital selvbe-tjening, skal imødekomme borgere med særlige behov. Der kan for eksem-pel være tale om borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysiskfunktionsnedsættelse og demens”.Det hedder videre, at ”Borgere med særlige behov kan også være borgere,der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgeremed psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv. Derforeligger særlige forhold for disse borgere, hvis hjælp eller medbetjeningfra den offentlige myndigheds side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning til at muliggøre digital ansøgning, anmeldelse eller indberetning mv.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold fornogle af de borgere, der har særlige behov, der gør, at borgeren ikke kanansøge digitalt. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grup-per, der kan ansøge digitalt, og derfor skal ansøge digitalt”.Senere står der, at ”Særlige forhold vil eksempelvis foreligge, hvor en soci-alt udsat borger ikke selv kan ansøge digitalt, og det ikke giver mening atforlange, at borgeren henvender sig på eksempelvis borgerservice eller bib-lioteket for at få hjælp til digital ansøgning. Særlige forhold kan tillige fore-ligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af dengrund ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform, hvor-for borgeren ikke kan ansøge digitalt. Der vil være situationer, hvor det erde sociale myndigheder, sagsbehandlere eller andre, der, som tilfældet er idag, sørger for, at borgeren alligevel får søgt på anden vis eksempelvis te-lefonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt”. Problemstillingen for depågældende borgere er på tilsvarende måde beskrevet i bemærkningerne tillovforslagets enkelte bestemmelser.Efter Socialpædagogernes opfattelse er det noget usikkert, hvordan retstil-standen er for de borgere, der ikke er i stand til digital selvbetjening.Ved ansøgning om hjælpemidler efter § 112 i serviceloven fremgår det af enbestemmelse i lovforslaget (§ 112a, stk. 2), at ”Hvis der foreligger særligeforhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digi-tale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgnin-gen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt.skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt”.Af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse fremgår det, at”Kommunalbestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om støtte tilhjælpemidler kan efter § 166 i serviceloven indbringes for Det Sociale Nævnefter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område”. Som Socialpædagogerne læser teksten, gælder det ogsåen afvisning af, at borgeren må aflevere en ansøgning på anden måde enddigitalt, men det må gerne formuleres mere klart. (I øvrigt er der efter alsandsynlighed ikke noget, der hedder ”Det Sociale Nævn” på det tidspunkt,hvor lovforslaget skal træde i kraft – 1. december 2013).Efter Socialpædagogernes opfattelse er der grundlæggende brug for en dia-log om digitaliseringen i forhold til de borgere, der har brug for – og får –særlig støtte, og som ikke er i stand til digital selvbetjening. Socialpædago-gerne omkring de pågældende borgere har også brug for afklaringer – derer for eksempel stor usikkerhed om og hvordan socialpædagoger må støtteborgerne i brug af Nem-ID.
2
Socialpædagogerne vil foreslå, at Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde medSocial- og Integrationsministeriet tager initiativ til en afdækning af kon-krete, dagligdags uklarheder og problemstillinger via kontakt med brugeror-ganisationer, Socialpædagogernes Landsforbund og andre medarbejderor-ganisationer. Efter afdækningen bør der nedsættes en arbejdsgruppe medrepræsentanter for de involverede, som i fællesskab kan komme med løs-ningsforslag.
Venlig hilsen
Marie SonneForbundsnæstformand
3
16. januar 2013
Til Digitaliseringsstyrelsen
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af indførel-se af obligatorisk digital selvbetjening for borgereStatens Kunstfond (bestyrelse og repræsentantskab i fællesskab) afgiver hermed høringssvar tilovenstående lovforslag. Statens Kunstfond bemærker i forhold til de påtænkte ændringer af lov omStatens Kunstfond, at der allerede i dag er praksis for digital selvbetjening for fondens ansøgere. Sta-tens Kunstfond finder det positivt, at lovændringen medfører formaliserede undtagelser for digitalselvbetjening, bl.a. for personer med manglende digitale kompetencer samt for personer med fysiskeeller psykiske handicap.Den digitale selvbetjening, der i dag stilles til rådighed af Kulturstyrelsen (styrelsen er sekretariat forStatens Kunstfond), fungerer desværre ikke optimalt. Mange ansøgere oplever således tekniske pro-blemer i forbindelse med indsendelse af deres ansøgning, og som følge af den påtænkte lovændring,ser Statens Kunstfond det som en forudsætning, at disse forhold bringes i orden.Kunstneriske bilag, som f.eks. udgøres af lyd- og billedmateriale, er en meget væsentlig del af ansøg-ningsmaterialet i forbindelse med ansøgninger til Statens Kunstfond, og der bør i særlige tilfælde kun-ne dispenseres fra kravet om digital indsendelse af denne type materiale. Der bør således være mu-lighed for at indsendes materiale i fysisk form, såfremt den digitale selvbetjeningsløsning ikke givermulighed for at indlevere materialet i digital form, eller i tilfælde af at det viser sig nødvendigt at efter-sende materialet, hvis det digitalt indsendte materiale ikke er af en tilfredsstillende kvalitet. Derudoverkan der i særlige tilfælde være eksempler på ansøgningsmateriale, der ikke kan digitaliseres.
På vegne af Statens KunstfondAnsa LønstrupFormand for repræsentantskabet
Lars Juel ThiisFormand for bestyrelsen
CVR-nr: 11 87 69 27
14.1.2013
Høringssvar fra Statens Kunstrådvedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af indførelseaf obligatorisk digital selvbetjening for borgereStatens Kunstråd fremsender hermed sit svar vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring afforskellige love som følge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for borgere. Høringssvaretfokuserer alene på den digitale ansøgningsløsning i relation til Statens Kunstråd.Statens Kunstråd ønsker at påpege, at den digitale ansøgningsløsning har været anvendt af StatensKunstråd de seneste år og kun ganske få ansøgere nu fremsender ikke-digitale ansøgninger.Den digitale ansøgningsprocedure er dermed allerede implementeret og for så vidt succesfuld iforhold til borgernes/ansøgernes vilje til at anvende den digitale løsning.Det er dog Statens Kunstråds opfattelse at staten - her Kulturstyrelsen som sekretariat for StatensKunstråd - i den foreløbige implementering af digital betjening ikke i tilstrækkelig grad har de fornødneressourcer til effektivt at kvalitetssikre den digitale betjening, og at dette er et problem og et uheldigtsignal til borgerne/ansøgerne i relation til intentionen i lovforslaget.Det skal understreges, at Statens Kunstråd ikke har midler til at opkvalificere den digitale betjening ogat udvikling og kvalitetssikring af det digitale betjeningssystem påhviler Statens Kunstråds sekretariat,Kulturstyrelsen.Vedr. § 17 stk.1 om ændring af Lov om Statens Kunstråd § 11 a, stk. 2 angives muligheden for at enansøgning kan "indgives mundtligt". Statens Kunstråd bemærker, at det med den anseelige årligeansøgningsmængde ikke er og aldrig vil blive muligt, at indgive ansøgninger mundtligt, idet hverkenStatens Kunstråd eller dets sekretariat har ressourcer til at behandle mundtlige ansøgninger.Med venlig hilsenRune GadeFormand for Statens Kunstråd
14.1.2013Høringssvar fra Statens Kunstråds repræsentantskabvedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af indførelseaf obligatorisk digital selvbetjening for borgereStatens Kunstråds repræsentantskab fremsender hermed sig svar vedr. høring over udkast til forslagtil lov om ændring af forskellige love som følge af indførelse af obligatorisk digital selvbetjening forborgere.Statens Kunstråds repræsentantskab kan, i forhold til målsætningen om, at al kommunikation mellempå den ene side det offentlige og på den anden siden borgere skal ske digitalt i 2015, tilslutte sig, atder pr. 1. december 2013 indføres krav om, at de borgere, der kan, skal anvende de digitaleselvbetjeningsløsninger ved ansøgning til Statens Kunstråd.Det er Statens Kunstråds repræsentantskab bekendt, at en digital ansøgningsløsning allerede harværet anvendt af Statens Kunstråd i de seneste år, og at kun ganske få ansøgere nu fremsender ikke-digitale ansøgninger til Statens Kunstråd.Den digitale ansøgningsprocedure er derfor allerede implementeret og for så vidt succesfuld i forholdtil borgernes/ansøgernes vilje til at anvende den digitale løsning.Statens Kunstråds repræsentantskab ønsker dog at bemærke, at Kulturstyrelsen som sekretariat forStatens Kunstråd i den foreløbig implementering af digital betjening ikke i tilstrækkelig grad vurderesat have de fornødne ressourcer til effektivt at kvalitetssikre den digitale betjening. Det er afgørende atde tekniske systemer fungerer både på borger- og på forvaltningssiden. Kun herved kan intentionen i lloven opfyldes.Med venlig hilsenElisabeth ArnoldFormand for Statens Kunstråds repræsentantskab
ÆIdrecSagen
Katrine Neregaard Rasmussen; kneradicist.dkCC: Anine Bach Møller; abmcdigst.dk14. januar 2013Isl
Høringssvar vedr. digitaliseringsstrategiens 2. bølgeÆldre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar og fremsender hermedvores bemærkninger til ovenfor nævnte udkast.Ældre Sagen er helt enig i, at der er et stort potentiale i den øgede digitalisering. Dedigitale løsninger kan give bedre service og gøre det offentlige lettere tilgængeligt forborgerne. Vi er også enige i, at det digitale potentiale bør udnyttes, både for at forbedre servicen for borgerne og for at opnå besparelser. For at opnå det optimale udbytte afdigitaliseringen for bade myndighederogborgere stiller det dog nogle krav til detovennævnte lovforslag og digitaliseringsstrategien i det hele taget:Stat og andre offentlige myndigheder skal foretage nødvendige investeringer,bl.a. s der sikres ordentlig netdækning i hele landetDe digitale selvbetjeningsløsninger skal være brugervenlige og der skal tilbydestilstrækkelig supportBorgere skal modtage kvittering ved brug af selvbetjeningsløsningerneDer skal altid være et alternativ til den digitale selvbetjeningsløsningBeslutning om fritagelse for brug af løsningerne skal tage udgangspunkt i borge-rens egen vurderingDet skal kunne registreres centralt, at man ikke kan anvende digitale løsningerDer skal altid være en klageadgang, hvis man fr afslag pga. manglende “særlige forhold”.-------
I Danmark er der ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet fra 2012 ca. 450.000 personer i aldersgruppen 16-89 r, der aldrig har brugtinternettet. Antallet af personer, der ikke kan anvende digitale løsninger, er sandsynligvis en del højere. Selvom dette antal vil falde i de kommende r, er det for ÆldreSagen helt afgørende, at den del af borgerne, der ikke er digitale, forsat fr en værdigog lige behandling, s de ikke oplever at blive ekskluderet fra kontakten med det offentlige og s deres retssikkerhed opretholdes.Danskernes IT-parathedEfter Ældre Sagens opfattelse er de anførte oplysninger om befolkningens it-parathedvildledende. Det er korrekt, at Danmarks Statistiks undersøgelse af it-anvendelse viser,at 84�h af de 16-89-årige har brugt internet indenfor en uge, men den samme undersøgelse viser, at det er under halvdelen af de, der er over 65 r, der har anvendt interÆldre Sagen.
Nørregade 49
1165 København K.
Tlf.: 33 96 86 86
Fax 33 96 86 87
.
www.aeldresagen.dk
Gavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skattereglerProtektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
Giro 450-5050
net indenfor en uge. Tilsvarende viser undersøgelsen, at det er under halvdelen af de65+rige og kun � af de, der er over 75 r, der har NemID.Ifølge Danmarks Statistik er antallet af personer, der aldrig har været p nettet, faldetmed 83.000 fra 2011 til 2012, men i bemærkningerne forties det, at faldet er p43.000 personer i aldersgruppen 16-64 og kun p 40.000 i aldersgruppen 65-89 r.Med andre ord: Mens antallet, der aldrig har været p nettet, er faldet med 3l% for de16-64-årige, er faldet kun p 10�h for de 65-89-årige.Der mangler en prognose for, hvornår den ældre del af befolkningen kan forventes athave it-færdigheder, der svarer til de 84% af den voksne befolkning, derigennemsnitbruger internettet hver uge.Borgere over 75 r udgør i dag mere end halvdelen af alle, der aldrig har brugt internet, og antallet af borgere over folkepensionsalderen, der aldrig har brugt internet svarer til den voksne befolkning p Fyn. Ville man også foreslå obligatoriske digitale løsninger, hvis det var en landsdel frem for en aldersgruppe der ikke kunne anvendedigitale løsninger?——
Ældre Sagen støtter helhjertet en intensiveret indsats for at øge ældres it-færdigheder,s flere kan benytte de digitale selvbetjeningsløsninger. Vores frivillige yder allerede enbetydelig undervisningsindsats over hele landet. It-omrdet er klart det område indenfor vores frivillige arbejde, hvor der sker den største vækst. Den store interesse viser,at rigtig mange ældre meget gerne vil opnå bedre digitale færdigheder. Derfor er der etstort behov for, at også stat og kommuner intensiverer undervisnings- og vejledningsindsatsen. Men samtidig er det vigtigt at anerkende, at uanset denne indsats vil derfortsat være en gruppe, der af forskellige årsager ikke magter at anvende digitale løsninger.Ældre Sagen noterer sig, at der i bemærkningerne, som eksempel p en situation, hvorder foreligger “særlige forhold”, nævnes en 80-årig borger, som aldrig har stiftet bekendtskab medit,og som ikke ser sig i stand til at erhverve NemID.Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse har 70�h af de 8O+rige, svarende til lidt over160.000 borgere, aldrig anvendt internet. Ældre Sagen håber, at bemærkningerne skalforstås som et tilsagn om, at der ikke vil blive gjort forsøg p at “tvangs-digitalisere”ældre borgere, der aldrig har anvendt internet.Er myndighederne selv klar7Det fremhæves flere gange i bemærkningerne, at der er et stort besparelsespotentialeved fuld indfasning af digitaliseringsstrategien. Det fremgår af provenubemærkningerne, at der forventes en besparelse p 210—240 mio. kr. under forudsætning af atgennemsnitlig 8 af kommunikationen p de områder, hvor kommunikation som udO%gangspunkt gøres obligatorisk digital, rent faktisk foregår digitalt.Ældre Sagen anerkender dette økonomiske potentiale. Men vi m dog samtidig understrege, at med s store besparelse bør staten og myndighederne også sørge for at foreSide 2 af 6
tage de nødvendige investeringer. Det bør fx sikres, at der er en ordentlig netdækning ihele Danmark og at de løsninger, der udvikles, er brugervenhige og tager udgangspunkti borgernes behov.Det er endvidere påfaldende, at man inden igangsætning af første bølge ikke har fundeten løsning vedrørende muligheden for at afgive en digital fuldmagt, ligesom det forsatikke er muligt at logge på med NemID på mobile platforme. Ældre Sagen er opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen i øjeblikket arbejder på en fuldmagtsløsning, og atder arbejdes på en mobil-løsning vedrørende NemID, der dog først forventes klar ultimo 2013/primo 2014. Dette synes som et meget sent tidspunkt i lyset af, at digitaliseringsstrategien skal være ført ud i livet i 2015.Ældre Sagen mener endvidere, at myndighederne skal blive bedre til at genbruge allerede indsamlede data, så borgerne slipper for flere indberetninger fx kunne forskudsregistreringen bruges som grundlag for pensionsberegningen.-
De digitale løsningerHvis det skal lykkes atfåså mange borgere som muligt til at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger er det en forudsætning, at løsningerne• lever op til kravene i Persondata loven,• at de er smarte og lette at anvende,• at de tager udgangspunkt i borgerens behov,• at der er tilstrækkelig og lettilgængelig support.Det er derfor positivt, at det af bemærkningerne fremgår, at “det forudsættes, at derelevante myndigheder sikrer, at de digitale selvbetjeningsløsninger er brugervenligeog tilgængelige”. Det bør gøres obligatorisk for det offentlige at måle brugertilfredsheden og herudfra foretage løbende forbedringer. Hvis der findes løsninger, der er smarteog lette at bruge, tager udgangspunkt i borgerens behov og gør kontakten til det offentlige meget lettere, vil udbredt brug af løsningerne formentlig ske helt af sig selv fordem, der kan.Det fremgår af bemærkningerne, at man vil undersøge mulighederne for fælles supportog udvidede åbningstider for denne support. Ældre Sagen mener, at det bør være enselvfølgelighed, at det skal være muligt atfåsupport også udenfor normal åbningstid.Når digitale selvbetjeningsløsninger som udgangspunkt gøres obligatoriske ved lov, dergælder alle borgere, bør selvbetjeningsløsningerne standardiseres, så der ikke findeslige så mange forskellige løsninger, som der er kommuner. Og så skal der etableresnogle demomiljøer, som kan anvendes til undervisningsbrug.Borgerne skal modtage en kvittering, når de anvender en digital selvbetjeningsløsning.Herved sikres det, at borgeren kan bevise, f.eks. at en meddelelse er sendt frem rettidigt, hvis der efterfølgende sker nedbrud af systemet, som borgeren ikke har indflydelse pa.
Side 3 af 6
Godkendelse som “ikke digital”Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at det skal være muligt at tage højde forvisse personer eller situationer og sikre, at disse betjenes på anden vis end den digitaleselvbetjening.Ved gennemlæsning af lovforslaget bliver det meget tydeligt, at man som borger, derikke kan anvende digitale løsninger, risikerer at skulle vurderes af mange forskelligemyndigheder med deraf følgende risiko for forskellige skøn. Det bør være muligt efteren vurdering af fx ens bopælskommune at blive registreret et centralt sted, hvis manikke kan anvende digitale løsninger. Herved undgås det, at man ved enhver henvendelse til en myndighed eller blot en ny afdeling indenfor samme myndighed skal forklare,at man ikke kan anvende en digital løsning.Det fremgår af bemærkningerne, at det er myndigheden, der anviser, hvilken kommunikationskanal borgere alternativt vil skulle anvende, når de ikke ansøger digitalt. Ældre Sagen noterer sig, at det i bemærkningerne fremgår, at myndigheden i forbindelsemed en vurdering om fritagelse skal lægge vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder. Her mener vi, det er vigtigt at lægge vægt på, at myndigheden ikkekan forlange mere af den enkelte borger, end borgeren giver udtryk for at kunne klare.Det skal ikke være en kamp for den enkelte borger “atfålov til” at blive fritaget fra endigital selvbetjeningsløsning!Det er dog forsat ikke helt klart, hvilke personer, der kan undtages fra de digitale løsninger. Det fremgår af lovforslaget, at det fx kan være borgere, der mangler digitalekompetencer. Det fremgår dog også, at nogle “borgere fra de nævnte grupper, kansøge digitalt og derfor skal ansøge digitalt”. Denne uklarhed bør fjernes i det endeligelovforslag.Alternative løsningerSom nævnt indledningsvis er det afgørende for den kommende digitaliserings succes,at de borgere, der ikke kan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, får en værdigog lige behandling. Af retssikkerhedsmæssige grunde skal der således altid være etalternativ til den konkrete selvbetjeningsløsning.Det fremgår af bemærkningerne, at den enkelte borger som altovervejende hovedregelikke længere skal kunne vælge at anvende papirblanketter, personligt fremmøde, telefonisk henvendelse mv. ved ansøgning, anmeldelse, indberetning og lignende til detoffentlige. Disse løsninger vil altså fremover blive anset som “alternative løsninger”.Det er imidlertid ikke ligegyldigt hvilken alternativ løsning, der anvises. Myndighedernemå ikke gøre det særligt besværligt at være ikke-digital ved at anvise “besværlige”alternative løsninger f.eks. personligt fremmøde frem for kontakt via telefon ellerbrev. Tværtimod bør de alternative løsninger ligesom de digitale være lettest muligtat anvende for de ikke-digitale borgere.———
Som tidligere nævnt mener Ældre Sagen, at myndighederne ikke kan forlange mere afden enkelte borger, end borgeren giver udtryk for at kunne klare. Ældre Sagen har haftflere konkrete henvendelser, hvor vi mener, at myndigheden har forlangt alt for megetSide 4 af 6
af de enkelte borgere i digitaliseringens tegn. Fx en gangbesværet borger, der skullekøre hen til en kommune, hvor en medarbejder ville komme ud p parkeringspladsenog registrere personen i forbindelse med oprettelse af NemID. Et andet eksempel er enældre svagsynet kvinde med en syg mand, der kun kunne f hjælp til at skifte praktiserende læge, hvis hun og hendes mand mødte op i Borgerservice med en NemID. Det,mener vi ikke, er en værdig behandling. I langt de fleste tilfælde synes den alternativeløsning, der lægges op til, at være, at møde op i borgerservice. Rent bortset fra at endel af bLa. ældre borgere ikke er i stand til at møde i borgerservice, vil det for nogleborgere tage uforholdsmæssigt lang tid at skulle transportere sig til borgerservice for aten ansøgning eller lign, behandlet. Hertil kommer, at det ikke er indlysende, at deter billigere, at en kommunal medarbejder skal indtaste borgerens oplysninger ved personligt fremmøde, end ved at indtaste oplysninger fra en blanket, der er sendt medposten.I bemærkningerne understreges det, at myndighederne som led i vejledningsforpligtelsen og oplysningskravet jf. forvaltningsloven skal informere borgeren om mulighederfor at søge p anden vis end den digitale, hvis der foreligger særlige forhold. Her er detigen vigtigt, at der lægges vægt p borgerens egne beskrivelser af evner og muligheder. Det bør endvidere indskærpes overfor de offentlige myndigheder, at de har pligt tilat give denne vejledning/oplysning.FuidmagtÆldre Sagen finder det kritisabelt, at den digitale fuldmagtsløsning ikke er færdigudviklet inden udrulning af 1. bølge.
Det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten, at fuldmagtsløsningen skal indeholdemulighed for at give en generel fuldmagt eller en fuidmagt til en konkret selvbetjeningsløsning.Det er i den forbindelse vigtigt, at en fuldmagtsgiver bliver oplyst om hvilke personligeoplysninger, der gives adgang til, nr der gives fuldmagt til en konkret selvbetjeningsløsning. Ligesom det skal være muligt at kunne differentiere adgangen til oplysninger fxp Borger.dk, hvis en fuldmagtsgiver ikke ønsker, at fuldmagtshaver skal kunne se allede personlige oplysninger. Desuden skal fuldmagtsløsningen som øvrige digitale løsninger være brugervenlig.——
Det er endvidere vigtig at være opmærksom p, at muligheden for at give en fuldmagter frivillig. Borgere m ikke blive mødt med et pres fra myndigheden om at give enfuldmagt i stedet for at anvende en alternativ løsning, fordi dette kan være lettere ellerbilligere for myndigheden.NemID og mobile platformeÆldre Sagen finder det kritisabelt, at det ikke er muligt at anvende NemID p de mobile platforme, f.eks. smartphones og tablets.
Flere af vores it-frivillige giver udtryk for, at nogle af de ældre, de underviser, finder demobile platforme mere brugervenlige og intuitive at anvende, og dermed giver demSide 5 af 6
mere mod p at lære den digitale verden at kende. Det er derfor uheldigt, at man ertvunget til at have en PC, som er mindre brugervenlig, for at kunne anvende de offentlige løsninger, hvis man hellere vil “nøjes” med at købe en mobil platform.Det skal i den forbindelse bemærkes, at de økonomiske konsekvenser for de borgere,der ikke i dag har en PC og ikke anvender internettet, ikke er belyst. Merudgiften tilanskaffelse og vedligeholdelse for den store gruppe ikke-digitale vil efter Ældre Sagensvurdering let kunne overstige den besparelse, det offentlige opnår ved de her fremsatteforslag.Vi har modtaget flere henvendelser fra medlemmer, der finder merudgiften til at anskaffe udstyr og vedligeholde dette alt for stor i forhold til deres budget. Dette bør være en faktor, der medtages ved vurderingen af, om en borger kan fritages for at kommunikere digitalt med myndighederne. Herudover har Ældre Sagen erfaret, at noglekommune afviser at medtage udgiften til internetforbindelse, nr der opstilles budgetover nødvendige udgifter, fx i forbindelse med ansøgning om personlige tillæg. Nr detoffentlige stiller krav om digital kommunikation, m udgift til internet accepters som ennødvendig udgift p linje med f.eks. telefon.BegravelseshjælpAnsøgning om begravelseshjælp er et af de områder, der gøres digitalt. Det fremgårikke af bemærkningerne, hvordan muligheden for at lade bedemanden sørge for ansøgning om begravelseshjælp kan forenes med kravet om, at hjælpen skal ansøgesdigitalt. Det vil være en væsentlig forringelse af den nuværende service, hvis man ikkelængere kan anmode bedemanden om at sørge for ansøgningen.KlageadgangHvis en borger fr afslag p at kunne anvende en anden løsning end den digitale selvbetjeningsløsning, fremgår det af forslaget, at dette m anses som et afslag efter denpågældende lovgivning med de ankemuligheder, der findes efter den gældende lov.Efter Ældre Sagen opfattelse bør klager over afslag pga. manglende “særlige forhold”behandles af én ankeinstans uanset lovområde. Dette kunne fx være Ankestyrelsen.Det vil sikre en mere ensartet behandling og medføre, at den samme person ikke bliveranset for digital af en ankeinstans og ikke-digital af en anden ankeinstans, og det villette administrationen af en central registrering.Specifikt vedr, lov om ln til betaling af ejendomsskatter, kan kommunens afgørelseefter loven ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dette bør ændres, sder kan klages over afslag pga. kommunens vurdering af manglende “særlige forhold”.Ven)i ln
Æl d SagenBjØ,/e HastrupAjÇ. direktørSide 6 af 6
