Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del Bilag 73
Offentligt
1228491_0001.png
1228491_0002.png
1228491_0003.png
1228491_0004.png
1228491_0005.png
1228491_0006.png
1228491_0007.png
1228491_0008.png
1228491_0009.png
1228491_0010.png
1228491_0011.png
1228491_0012.png
1228491_0013.png
1228491_0014.png
1228491_0015.png
1228491_0016.png
1228491_0017.png
1228491_0018.png
1228491_0019.png
1228491_0020.png
1228491_0021.png
1228491_0022.png
1228491_0023.png
1228491_0024.png
1228491_0025.png
1228491_0026.png
1228491_0027.png
1228491_0028.png
1228491_0029.png
1228491_0030.png
1228491_0031.png
1228491_0032.png
1228491_0033.png
1228491_0034.png
1228491_0035.png
1228491_0036.png
1228491_0037.png
1228491_0038.png
1228491_0039.png
1228491_0040.png
1228491_0041.png
1228491_0042.png
1228491_0043.png
1228491_0044.png
1228491_0045.png
1228491_0046.png
1228491_0047.png
1228491_0048.png
1228491_0049.png
1228491_0050.png
1228491_0051.png
1228491_0052.png
1228491_0053.png
1228491_0054.png
1228491_0055.png
1228491_0056.png
1228491_0057.png
1228491_0058.png
1228491_0059.png
1228491_0060.png
1228491_0061.png
1228491_0062.png
1228491_0063.png
1228491_0064.png
1228491_0065.png
1228491_0066.png
1228491_0067.png
1228491_0068.png
1228491_0069.png
1228491_0070.png
1228491_0071.png
1228491_0072.png
1228491_0073.png
1228491_0074.png
1228491_0075.png
1228491_0076.png
1228491_0077.png
1228491_0078.png
1228491_0079.png
1228491_0080.png
1228491_0081.png
Lovforslag nr.L 00
Folketinget 2012-13
Fremsat den 20. marts 2013 af finansministeren (Bjarne Corydan)
Forslagtil
Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud,meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelseaf cykeltyveri m.v.)Økonomi- og Indenrigsministeriet§1I lov om Det Centrale Personregister, jf.lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, foretagesfølgende ændringer:1.§ 12, stk. 3, 5. pkt.affattes således:»Kommunalbestyrelsen kan ud over de i 3. pkt. nævntetilfælde undlade at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivetved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økono-misk vurdering er klare fordele for kommunen ved at mod-tage anmeldelsen på anden måde end digitalt, eller hvis detefter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage anmel-delsen på anden måde end digitalt.«2.I§ 26, stk. 5,ændres »§ 12, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4-6« til:»§ 12, stk. 3-7«3.I§ 28indsættes somstk. 2-4:»Stk. 2.Anmodning om navne- og adressebeskyttelse skalindgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bo-pælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hviskommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige for-hold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anven-de digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde,at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digitalselvbetjening. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at an-modninger, der kan indgives på anden måde end ved digitalselvbetjening, skal være skriftlige og afgives på en særligblanket. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært udover de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmod-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele forkommunen ved at modtage anmodningen på anden mådeend digitalt.Stk. 3.Anmodning om navne- og adressebeskyttelse i til-fælde, hvor der foreligger helt særlige forhold, der berettigertil en beskyttelse for længere tid end ét år, jf. stk. 1, er ikkeomfattet af pligten til digital selvbetjening efter stk. 2.Stk. 4.En digital anmodning om navne- og adressebeskyt-telse anses for at være kommet frem, når den er tilgængeligfor kommunalbestyrelsen.«§2I lov om lån til betaling af ejendomsskat, jf.lovbekendtgørelse nr. 1007 af 26. oktober 2009, som ændretved lov nr. 1547 af 21. december 2010, foretages følgendeændring:1.Efter § 1 indsættes:»§ 1 a.Anmodning om lån til betaling af ejendomsskatterskal indgives til den kommune, hvor ejendommen er belig-gende, ved anvendelse af den digitale løsning, som kommu-nen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger,der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kom-munalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreliggersærlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes atkunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-relsen tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden mådeend ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbesty-relsen bestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 1. pkt.
AE001925Finansmin.
2
skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt ellerskriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært udover de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmod-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele forkommunen ved at modtage anmodningen på anden mådeend digitalt.Stk. 4.En digital anmodning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«Ministeriet for Børn og Undervisning§3I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 275 af 5. april 2011 og§ 2 i lov nr. 558 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1230 af 18.december 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:»§ 43 a.Ansøgning om økonomisk fripladstilskud, jf.§ 43, stk. 1, nr. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen vedanvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller tilrådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke ind-gives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbesty-relsen, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreliggersærlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes atkunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-relsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden mådeend ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbesty-relsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt.skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt ellerskriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært udover de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele forkommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde enddigitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«2.Efter § 54 indsættes før overskriften før § 55:»§ 54 a.Ansøgning om optagelse til en plads i fritidshjemefter § 52, stk. 2 og 3, skal indgives til kommunalbestyrel-sen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunenstiller til rådighed (digital selvbetjening). I tilfælde, hvorkommunalbestyrelsen har delegeret optagelseskompetencentil et selvejende eller udliciteret fritidshjem, jf. § 53, stk. 2,kan kommunalbestyrelsen efter aftale med fritidshjemmetbeslutte, at ansøgning skal ske digitalt til det enkelte fritids-hjem. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetje-ning, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreliggersærlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes atkunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-
relsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden mådeend ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbesty-relsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt.skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt ellerskriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært udover de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele forkommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde enddigitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«3.Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:»§ 63 a.Ansøgning om økonomisk fripladstilskud, jf.§ 63, stk. 1, nr. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen vedanvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller tilrådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke ind-gives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbesty-relsen, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreliggersærlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes atkunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-relsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden mådeend ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbesty-relsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt.skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt ellerskriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært udover de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele forkommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde enddigitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«§4I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16.august 2010, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 558 af 18.juni 2012 og § 1 i lov nr. 212 af 4. marts 2013, foretagesfølgende ændringer:1.Efter § 50 indsættes ikapitel 8:»§ 50 a.Ansøgning om helt eller delvist økonomisk fri-pladstilskud, jf. § 50, stk. 2, skal indgives til kommunalbe-styrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kom-munen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgnin-ger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises afkommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreliggersærlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes atkunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-relsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden mådeend ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbesty-relsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt.
3
skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt ellerskriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært udover de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele forkommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde enddigitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«2.I§ 51, stk. 6,indsættes efter »§ 50, stk. 2,«: »og afgørel-ser om afvisning af ansøgninger efter § 50 a, stk. 1, 2. pkt.«.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse§5I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010, som senest ændret ved lov nr. 62 af 29. januar 2013,foretages følgende ændringer:1.I§ 59indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Meddelelse om valg af alment praktiserende lægeskal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, sombopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).Meddelelser om valg af alment praktiserende læge, der ikkeindgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbe-styrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsenfinder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgerenikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening,skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at meddelelsen kan ind-gives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommu-nalbestyrelsen bestemmer, hvordan en meddelelse omfattetaf 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan heltekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undladeat afvise en meddelelse om valg af alment praktiserende læ-ge, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der udfra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kom-munen ved at modtage meddelelsen på anden måde end di-gitalt.Stk. 3.En digital meddelelse om valg af alment praktise-rende læge anses for at være kommet frem, når den er til-gængelig for kommunalbestyrelsen.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.2.I§ 160indsættes somstk. 2og3:»Stk. 2.Ansøgning om begravelseshjælp skal indgivesved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommu-nen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger,der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kom-munalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbesty-relsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, atborgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbe-tjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningenkan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgningomfattet af 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal ind-
gives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kanhelt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde und-lade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digitalselvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-ring er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøg-ningen på anden måde end digitalt.Stk. 3.En digital ansøgning om begravelseshjælp ansesfor at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommu-nalbestyrelsen.«Miljøministeriet§6I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af26. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 553 af 1.juni 2011 og senest ved lov nr. 446 af 23. maj 2012,foretages følgende ændringer:1.Efter § 17 indsættes:»§ 17 a.Enhver, der konstaterer forekomst af rotter, skalstraks anmelde dette til kommunalbestyrelsen.Stk. 2.Anmeldelse af forekomst af rotter skal ske ved an-vendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller tilrådighed (digital selvbetjening). Anmeldelser, der ikke ind-gives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbesty-relsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen fin-der, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skalkommunalbestyrelsen tilbyde, at anmeldelsen kan indgivespå anden måde end ved digital selvbetjening efter 1. pkt.Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en anmeldelseomfattet af 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal ind-gives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kanud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en an-meldelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvisder ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordelefor kommunen ved at modtage anmeldelsen på anden mådeend digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigts-mæssigt at modtage anmeldelsen på anden måde end digi-talt.Stk. 3.En digital anmeldelse af forekomst af rotter ansesfor at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommu-nalbestyrelsen.Stk. 4.Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 kanikke påklages til anden administrativ myndighed.«2.I§ 110, stk. 1, nr. 1,indsættes efter »§ 15 b, stk. 2,«:»§ 17 a, stk. 1,«.Ministeriet for Ligestilling og Kirke§7I lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelsenr. 665 af 16. juni 2010, foretages følgende ændring:1.Efter § 5 indsættes:
4
»§ 5 a.Anmodning om foretagelse af begravelse eller lig-brænding skal ske ved anvendelse af den digitale løsning,som Ministeriet for Ligestilling og Kirke stiller til rådighed(digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives veddigital selvbetjening, afvises af begravelsesmyndigheden, jf.dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis begravelsesmyndigheden finder, at der fore-ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forven-tes at kunne anvende digital selvbetjening, skal begravelses-myndigheden tilbyde, at anmodningen kan indgives på an-den måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Begra-velsesmyndigheden bestemmer, hvordan en anmodning om-fattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Begravelsesmyndigheden kan helt ekstraordinærtud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en an-modning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvisder ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordelefor begravelsesmyndigheden ved at modtage anmodningenpå anden måde end digitalt.Stk. 4.En digital meddelelse anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for begravelsesmyndigheden.«Social- og Integrationsministeriet§8I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af19. juli 2012, som ændret ved § 12 i lov nr. 1380 af 23.december 2012 og § 1 i lov nr. 1400 af 23. december 2012,foretages følgende ændring:1.Efter § 112 indsættes før overskriften før § 113:»§ 112 a.Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf. § 112,skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse afden digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rå-dighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgi-ves ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrel-sen, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at bor-geren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetje-ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kanindgives på anden måde end ved digital selvbetjening efterstk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøg-ning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skalindgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært udover de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele forkommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på andenmåde end digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
§9I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.lovbekendtgørelse nr. 1052 af 14. november 2012, foretagesfølgende ændring:1.Efter § 58 c indsættes ikapitel 5 a:»§ 58 d.Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelser-ne skal indgives til den myndighed, som efter § 13, stk. 1,skal prøve ægteskabsbetingelserne, ved anvendelse af dendigitale løsning, som myndigheden stiller til rådighed (digi-tal selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digi-tal selvbetjening, afvises af myndigheden, jf. dog stk. 2 og3.Stk. 2.Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at bor-geren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetje-ning, skal myndigheden tilbyde, at ansøgningen kan indgi-ves på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.Myndigheden bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundt-ligt eller skriftligt.Stk. 3.Myndigheden kan helt ekstraordinært ud over de istk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ik-ke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra ensamlet økonomisk vurdering er klare fordele for myndighe-den ved at modtage ansøgningen på anden måde end digi-talt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for myndigheden.«§ 10I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1. maj2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 16 indsættes:»§ 16 a.Ansøgning om navngivning og navneændring, jf.§ 16, stk. 1, skal indgives til personregisterføreren ved an-vendelse af den digitale løsning, som Ministeriet for Lige-stilling og Kirke stiller til rådighed (digital selvbetjening).Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, af-vises af personregisterføreren, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at bor-geren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetje-ning, skal personregisterføreren tilbyde, at ansøgningen kanindgives på anden måde end ved digital selvbetjening efterstk. 1. Personregisterføreren bestemmer, hvordan en ansøg-ning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skalindgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Personregisterføreren kan helt ekstraordinært udover de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøg-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele forpersonregisterføreren ved at modtage ansøgningen på andenmåde end digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for personregisterføreren.«
5
§ 11I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8.november 2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 33 indsættes:»§ 33 a.Erklæring efter § 2, stk. 1, skal indgives til per-sonregisterføreren ved anvendelse af den digitale løsning,som Ministeriet for Ligestilling og Kirke stiller til rådighed(digital selvbetjening). Erklæringer, der ikke indgives veddigital selvbetjening, afvises af personregisterføreren, jf.dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at bor-gerne ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetje-ning, skal personregisterføreren tilbyde, at erklæringen kanindgives på anden måde end ved digital selvbetjening efterstk. 1. Personregisterføreren bestemmer, hvordan en erklæ-ring omfattet af 1. pkt., skal indgives, herunder om den skalindgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Personregisterføreren kan helt ekstraordinært udover de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en erklæ-ring, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele forpersonregisterføreren ved at modtage erklæringen på andenmåde end digitalt.Stk. 4.En digital erklæring anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for personregisterføreren.«Justitsministeriet
ter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på andenmåde end digitalt.«§ 13I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9.november 2012, som senest ændret ved lov nr. 1389 af 23.december 2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 56 a indsættes:»§ 56 b.Justitsministeren kan fastsætte regler om, at an-søgning om kørekort skal indgives ved anvendelse af en di-gital løsning, som kommunen stiller til rådighed (digitalselvbetjening). Tilsvarende gælder for materiale, der skalvedlægges en ansøgning om kørekort.«§ 14I lov om pas til danske statsborgere, jf. lovbekendtgørelsenr. 900 af 8. september 2008, som ændret ved § 1 i lov nr.613 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:1.Efter § 1 indsættes:»§ 1 a.Justitsministeren kan fastsætte regler om, at an-søgning om pas skal indgives ved anvendelse af den digitaleløsning, som pasmyndigheden anviser (digital selvbetje-ning). Tilsvarende gælder for materiale, herunder foto, derskal vedlægges en ansøgning om pas.«Kulturministeriet
§ 12§ 15I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24.oktober 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1242 af 18.december 2012 og § 1 i lov nr. 1387 af 23. december 2012,foretages følgende ændringer:1.Efter § 742 indsættes:»§ 742 a.Anmeldelse efter § 742, stk. 1, der alene vedrø-rer tyveri af cykler og brugstyveri af cykler, skal indgives tilpolitiet ved anvendelse af den digitale løsning, som politietstiller til rådighed (digital selvbetjening).«2.Efter § 749 indsættesi kapitel 67:»§ 749 a.Anmeldelse af tyveri af cykler og brugstyveri afcykler, der ikke indgives ved digital selvbetjening som fore-skrevet i § 742 a, afvises af politiet, jf. dog stk. 2 og 3.§ 749, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Hvis politiet finder, at der foreligger særlige for-hold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anven-de digital selvbetjening, skal politiet tilbyde, at anmeldelsenkan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.Stk. 3.Politiet kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde und-lade at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivet ved digitalselvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-ring er klare fordele for politiet ved at modtage anmeldelsenpå anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens karak-I lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78af 14. januar 2011, foretages følgende ændring:1.Efter § 2 indsættes:»§ 2 a.Ansøgning om tilskud fra Statens Kunstfond skalindgives ved anvendelse af den digitale løsning, som StatensKunstfond stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøg-ninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises afStatens Kunstfond, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis Statens Kunstfond finder, at der foreliggersærlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes atkunne anvende digital selvbetjening, skal Statens Kunstfondtilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end veddigital selvbetjening efter stk. 1. Statens Kunstfond bestem-mer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives,herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Statens Kunstfond kan helt ekstraordinært ud overde i stk. 2, 1. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en an-søgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvisder ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordelefor Statens Kunstfond ved at modtage ansøgningen på andenmåde end digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for Statens Kunstfond.«
6
§ 16I lov om Statens Kunstråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af14. januar 2011, foretages følgende ændring:1.Efter § 11 indsættes ikapitel 4:»§ 11 a.Ansøgning om tilskud fra Statens Kunstråd skalindgives ved anvendelse af den digitale løsning, som StatensKunstråd stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøg-ninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises afStatens Kunstråd, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis Statens Kunstråd finder, at der foreligger sær-lige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunneanvende digital selvbetjening, skal Statens Kunstråd tilbyde,at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digitalselvbetjening efter stk. 1. Statens Kunstråd bestemmer,hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, her-under om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Statens Kunstråd kan helt ekstraordinært ud overde i stk. 2, 1. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en an-søgning, der ikke indgives ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele forStatens Kunstråd ved at modtage ansøgningen på anden må-de end digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for Statens Kunstråd.«
§ 17Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. december 2013.Stk. 2.Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, an-meldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer, derindgives efter lovens ikrafttræden.§ 18Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgningom straffeattest til privat brug skal indgives ved anvendelseaf den digitale løsning, som politiet stiller til rådighed (digi-tal selvbetjening).§ 19Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.§ 9, § 11 og § 14 kan ved kongelig anordning helteller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,som de færøske forhold tilsiger.Stk. 3.§ 1, § 9, § 10, § 11 og § 14 kan ved kongelig an-ordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med deændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
7
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2.Lovforslagets formål og baggrund2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellem borgere og det offentlige2.2 Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjening - Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi2.3 Danskernes it-parathed2.4 Implementeringen af målsætningen 2012-2015Forholdet til anden relevant lovgivning3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principper3.2 PersondatabeskyttelseLovforslagets hovedindhold4.1 Lovforslagets udformning4.2 Generelt for obligatorisk digital selvbetjening4.2.1 Information4.2.2 Hjælp og vejledning4.2.3 Særlige forhold4.2.4 Ekstraordinære situationer4.2.5 Identifikation af borgeren4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget4.4.1 Økonomi- og Indenrigsministeriet4.4.1.1 Anmeldelse af fraflytning til udlandet og indenlandsk flytning4.4.1.2 Anmodning om navne- og adressebeskyttelse4.4.1.3 Anmodning om lån til betaling af ejendomsskat4.4.2 Ministeriet for Børn og Undervisning4.4.2.1 Økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud4.4.2.2 Ansøgning om optagelse i et fritidshjem4.4.2.3 Økonomisk fripladstilskud til en plads i fritidshjem4.4.2.4 Økonomisk fripladstilskud til en plads i en skolefritidsordning (SFO)4.4.3 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse4.4.3.1 Valg af alment praktiserende læge4.4.3.2 Ansøgning om begravelseshjælp4.4.4 Miljøministeriet4.4.5 Ministeriet for Ligestilling og Kirke4.4.6 Social- og Integrationsministeriet4.4.6.1 Ansøgning om hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne4.4.6.2 Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne4.4.6.3 Ansøgning om navngivning og navneændring4.4.6.4 Anmodning om registrering af faderskab i forbindelse med registrering af fødsel til et barn, der erfødt af en ugift kvinde4.4.7 Justitsministeriet4.4.7.1 Cykeltyveri4.4.7.2 Kørekort4.4.7.3 Pas4.4.7.4 Straffeattest4.4.8 KulturministerietØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.
4.
5.
8
6789
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.11. Sammenfattende skema1. IndledningFormålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stil-le krav om, at borgerne fra slutningen af 2013 skal anvendedigitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder vedhenvendelse til det offentlige. De udvalgte områder hørerlovgivningsmæssigt under Økonomi- og Indenrigsministeri-et, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet forSundhed og Forebyggelse, Miljøministeriet, Ministeriet forLigestilling og Kirke, Social- og Integrationsministeriet, Ju-stitsministeriet samt Kulturministeriet.Lovforslaget er et led i realiseringen af regeringens mål-sætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksom-heder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangenaf 2015, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget »Et Dan-mark, der står sammen« (oktober 2011).Dette indebærer, at papirblanketter og brevpost udfasesfrem mod 2015.Det er målet, at offentlige myndigheder i 2015 modtagermindst 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og indberet-ninger mv. fra borgerne digitalt. Det vurderes, at det ikke vilvære praktisk gennemførligt med 100 pct. Der skal tageshensyn til borgere, der for eksempel ikke har mulighed forat tilegne sig it-kompetencer samt borgere med særlige be-hov, herunder hensynet til ældre, handicappede, demente,socialt udsatte, udenlandske borgere i Danmark og personermed bopæl i udlandet. Der skal endvidere tages hensyn tilde borgere, der ikke kan anvende de digitale selvbetjenings-løsninger, eksempelvis fordi de ikke kan få en digital signa-tur. Der vil endvidere være områder eller dele af områder,hvor det ikke giver mening at digitalisere.Det er hensigten, at det for borgerne frem mod 2015 bliverobligatorisk at bruge digitale selvbetjeningsløsninger i denskriftlige kommunikation med de offentlige myndigheder iforbindelse med ansøgninger, anmeldelser, indberetningermv. Digital selvbetjening bliver således den primære kom-munikationskanal.Målet er at udfase papirblanketter og formularer, sådan atalle borgere betjener sig selv ved hjælp af de digitale løsnin-ger, som den offentlige myndighed stiller til rådighed. Dervil blive tale om en gradvis overgang, efterhånden som derer brugervenlige digitale løsninger tilgængelige på stadigflere områder.Målet er at effektivisere den offentlige sektor ved at sikreen bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at borgerne op-lever en bedre service.Det er afgørende, at der er god hjælp at hente for de bor-gere, der ikke kan bruge de digitale løsninger eller på andenvis har brug for støtte.Det skal være muligt i særlige tilfælde at tage højde forvisse personer eller situationer og sikre, at disse betjenes påanden vis end ved digital selvbetjening. Herved sikres det, atalle borgere, også de der ikke må forventes at kunne benyttedigitale selvbetjeningsløsninger, fortsat kan komme i kon-takt med de offentlige myndigheder. Det er den offentligemyndighed, der under hensynstagen til den enkelte borgersbehov anviser, hvilken kommunikationskanal borgere, derikke ansøger digitalt, vil skulle anvende. Disse borgere fårdermed samme muligheder for at blive betjent som de bor-gere, der selv eller ved hjælp er i stand til at anvende de di-gitale løsninger.Realiseringen af målsætningen om, at ansøgninger, an-meldelser og indberetninger mv. fra borgere til det offentli-ge skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, forudsættesat ske i årlige bølger, hvor flere og flere områder gøres obli-gatorisk digitale. På den måde sikres det blandt andet, at deområder, hvor borgerne er mest it-parate, og hvor der findesden største modenhed af it-løsninger og modenhed hos myn-dighederne, først overgår til obligatorisk selvbetjening.Med lov nr. 558 af 18. juni 2012 om ændring af lov omDet Centrale Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtil-bud mv. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundheds-loven (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening forborgere, for så vidt angår anmeldelse af flytning, ansøgningom plads i dagtilbud, indskrivning i folkeskole og skolefri-tidsordning samt ansøgning om sundhedskort og EU-syge-sikringskort) (herefter lov om overgang til obligatorisk digi-tal selvbetjening for borgere (første bølge)) blev grundlagetfor indførelse af første bølge af obligatorisk digital selvbe-tjening for borgere fastlagt.Regeringen, KL og Danske Regioner har i 2012 udarbej-det en samlet analyse og truffet beslutning om at igangsætteanden bølge, det vil sige kommunale områder, der overgårtil obligatorisk digital selvbetjening i 2013.
9
Herudover har regeringen besluttet, hvilke statslige områ-der, der skal være omfattet af bølge 2 og dermed skal overgåtil obligatorisk digital selvbetjening i 2013.Analysen danner endvidere grundlag for den videre kvali-ficering af de områder, som overgår til obligatorisk digitalkommunikation i bølge 3 og 4.De områder, der er udvalgt til at være omfattet af dettelovforslag, er områder, hvor der for de fleste allerede i stortomfang findes digitale løsninger, som kan anvendes frivil-ligt i dag, og hvor borgerne vurderes at være it-parate. Detvurderes derfor, at det er muligt at indføre obligatorisk digi-tal selvbetjening på disse områder.Det foreslås, at dette lovforslag følger konceptet og for-muleringerne, som kendes fra lov om overgang til obligato-risk digital selvbetjening for borgere (første bølge) i den ud-strækning, det er muligt.Loven skal - som lov om overgang til obligatorisk digitalselvbetjening for borgere (første bølge) - sikre en hjemmelpå de enkelte ministerområder til, at den offentlige myndig-hed kan kræve, at borgerne anvender de digitale selvbetje-ningsløsninger, som den offentlige myndighed stiller til rå-dighed. Det foreslås samtidigt, at det fremgår direkte af lo-ven, at hvor særlige forhold gør sig gældende, skal borgereni det enkelte tilfælde kunne ansøge, anmelde eller indberettemv. på anden vis end digitalt. Endvidere foreslås det, at dergives mulighed for, at de offentlige myndigheder helt eks-traordinært kan acceptere en ikke-digital ansøgning, anmel-delse, indberetning mv., hvis myndigheden har klare økono-miske fordele herved. På tre enkelte områder foreslås detsom noget nyt tillige, at hvis det efter sagens karakter på dis-se områder er hensigtsmæssigt, kan en anmeldelse modtagespå anden måde end digitalt. Loven skal være med til at sik-re, at der ikke er forhold og formkrav i lovgivningen, derhindrer, at kommunikationen kan foregå digitalt.På et enkelt ministerområde, Justitsministeriets, foreslåsdet, af tekniske herunder lovtekniske årsager, at fastsættehjemmel til, at justitsministeren på tre områder, indfører til-svarende regler på bekendtgørelsesniveau. Der er tale omansøgning om kørekort, pas og privat straffeattest.For så vidt angår ansøgning om privat straffeattest, fore-slås det, at hjemlen til at udstede bekendtgørelse om obliga-torisk digital ansøgning fastsættes direkte i denne lov. Detskyldes, at reglerne om straffeattester er udstedt med hjem-mel i persondataloven. Persondataloven er en generel lov,der gælder for alle behandlinger af personoplysninger indenfor som udgangspunkt alle forvaltningsområder. Det vil påden baggrund ikke være hensigtsmæssigt at indsætte særligeregler om straffeattester i persondataloven.Det er hensigten, at de regler justitsministeren efterfølgen-de fastsætter på sit område i videst muligt omfang følgerformuleringen af lovbestemmelser og bemærkninger i dettelovforslag.Følgende områder er omfattet af lovforslaget:På Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort er anmeldel-se af udrejse til udlandet, anmodning om navne- og adresse-
beskyttelse samt ansøgning om lån til ejendomsskatter om-fattet af lovforslaget.For Ministeriet for Børn og Undervisning er der tale om atindføre obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning omøkonomisk fripladstilskud til plads i dagtilbud, ansøgningom en plads i fritidshjem, ansøgning om økonomisk fri-pladstilskud til plads i fritidshjem og ved ansøgning omøkonomisk fripladstilskud til en plads i en skolefritidsord-ning.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse digitaliserermeddelelse om valg af alment praktiserende læge samt an-søgning om begravelseshjælp.For Miljøministeriet er der tale om at indføre obligatoriskdigital selvbetjening i forbindelse med anmeldelse af rotter.På Ministeriet for Ligestilling og Kirkes område drejer detsig om anmodning om begravelse eller ligbrænding.På Social- og Integrationsministeriets område drejer detsig om ansøgninger om støtte til hjælpemidler til personermed varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ansøg-ning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne ved indgåelseaf ægteskab, ansøgning om navngivning og navneændringsamt anmodning om registrering af faderskab i forbindelsemed registrering af fødslen af et barn, der er født af en ugiftkvinde.For Justitsministeriet er der tale om at indføre obligatoriskdigital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om dupli-katkørekort, pas og privat straffeattest samt ved anmeldelseaf cykeltyveri.På Kulturministeriets område er ansøgninger om kunst-støtte fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd omfattet aflovforslaget.Lovforslaget er udformet som en ændringslov, der samlerde lovændringer, der er nødvendige på de enkelte minister-områder for at indfører obligatorisk digital selvbetjening pr.1. december 2013.2. Lovforslagets formål og baggrund2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellemborgere og det offentligeFor at sikre en effektiv ressourceudnyttelse og at Danmarkfortsat kan være førende som informations- og kommunika-tionssamfund, skal digital kommunikation mellem det of-fentlige og borgerne udbredes til alle relevante områder, så-ledes at al relevant skriftlig kommunikation mellem borger-ne og de offentlige myndigheder foregår digitalt senest vedudgangen af 2015. Den enkelte borger vil derfor som alt-overvejende hovedregel ikke længere kunne vælge at anven-de papirblanketter, personligt fremmøde, telefonisk henven-delse mv. ved ansøgning, anmeldelse, indberetning og lig-nende til det offentlige. Det er visionen i langt videre om-fang end hidtil at anvende digitalisering til at forny den of-fentlige sektor og gøre den mere effektiv samtidig med, atborgeren oplever en serviceforbedring.Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fraaugust 2011, »Den digitale vej til fremtidens velfærd«, inde-
10
holder 12 fokusområder. Det fremgår blandt andet heraf, atdet skal være slut med papirblanketter og brevpost. Fokus-område 1, »Effektiv digital kommunikation med borgerne«,har som mål, at alle borgere betjener sig selv på nettet, at al-le borgere får en digital postkasse i 2014, samt at der skalvære hjælp at hente for borgerne. Det fremgår endvidere afdigitaliseringsstrategien, at der skal udfærdiges lovgivningom obligatorisk digital selvbetjening, digitale breve samtprincipper for digitaliseringsklar lovgivning.Digitaliseringsstrategien er udarbejdet i samarbejde mel-lem den daværende VK-regering, KL og Danske Regioner.Regeringen har tilsluttet sig den fællesoffentlige digitalise-ringsstrategi som grundlag for det videre arbejde med digita-lisering. Lovforslaget er udarbejdet i nært samarbejde mel-lem de ministerier, der er ansvarlig for de enkelte områder,der er omfattet af loven.Det er hensigten at sikre hurtigere og mere brugervenligkommunikation mellem borgerne og myndighederne, hurtig,fleksibel og effektiv service fra myndighederne og en opti-mering af arbejdsgange og processer hos myndighederne.Ved at gøre kommunikationen obligatorisk digital kan ma-nuelle rutiner og papirhåndtering fjernes, så der frigives tidog ressourcer hos det offentlige, hvorved kommunikationenmellem parterne smidiggøres. Borgerne opnår samtidig enserviceforbedring ved anvendelse af brugervenlige digitaleløsninger.Overgangen til obligatorisk digital kommunikation for-ventes at få den positive effekt, at borgerne i videre omfangbenytter andre digitale løsninger og derved bliver bedre til atanvende it og digitale løsninger generelt. Det forventes, atborgerne vil opleve en mere fleksibel service, når borgernekan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, når det pas-ser dem bedst, det vil sige hele døgnet rundt alle ugens syvdage. Dette forventes tillige at medføre, at de øvrige digitaleløsninger, der blandt andet stilles til rådighed for borgernepå den fællesoffentlige borgerportal borger.dk, i stigendegrad vil blive benyttet.Det er som nævnt ovenfor hensigten, at mindst 80 pct. afborgernes ansøgninger, anmeldelser, indberetninger mv. tilde offentlige myndigheder foregår ved digital selvbetjeningi 2015. Det er ligeledes hensigten, at mindst 80 pct. af allebreve fra det offentlige sendes digitalt fra udgangen af 2014,hvor alle borgere ifølge forudsætningerne i digitaliserings-strategien skal have en digital postkasse. For virksomhederbliver det obligatorisk at have en digital postkasse i løbet af2013. Der er allerede på en lang række områder indførthjemmel til at fastsætte, at virksomhederne skal foretage an-søgninger, anmeldelse og indberetninger digitalt, jf. afsnit2.2Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjening.Dette lovforslag er et af elementerne i udmøntningen afdigitaliseringsstrategien, der igangsætter anden bølge afovergangen til obligatorisk digital selvbetjening. Folketingethar vedtaget lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digi-tal Post, der indfører en digital postkasse hos borgere ogvirksomheder til brug for de offentlige myndigheders digita-le post til disse. Det er tillige hensigten at arbejde videremed principper for digitaliseringsklar lovgivning for at sik-
re, at ny lovgivning fremadrettet fuldt ud udnytter mulighe-der ved digitalisering, herunder for eksempel data-genbrug,straks-afgørelser, digital selvbetjening mv.2.2 Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjeningOvergangen til digital kommunikation indebærer en rækkeaktiviteter, som strækker sig over perioden 2012-2015. Forat smidiggøre overgangen til digital kommunikation er detregeringens hensigt at indføre obligatorisk digital kommuni-kation gradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i taktmed, at de juridiske forudsætninger og tekniske løsningerkommer på plads. Implementeringen af den trinvise over-gang til obligatorisk selvbetjening tilrettelægges i fire bøl-ger.Dette lovforslag vedrører som nævnt ovenfor anden bølgeog omfatter de områder, hvor der i 2013 indføres pligt forborgerne til at ansøge, anmelde og indberette mv. digitalt,og hvor der ikke i forvejen er lovhjemmel til at kræve, atborgerne skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger.Det drejer sig om anmeldelse af udrejse, anmodning omnavne- og adressebeskyttelse, ansøgning om lån til betalingaf ejendomsskatter, ansøgning om økonomisk fripladstil-skud til dagtilbud, ansøgning om plads i fritidshjem, ansøg-ning om økonomisk fripladstilskud i fritidshjem, ansøgningom økonomisk fripladstilskud til skolefritidsordning, med-delelse om valg af alment praktiserende læge, ansøgning ombegravelseshjælp, anmeldelse af forekomst af rotter, anmod-ning om begravelse eller ligbrænding, ansøgning om støttetil hjælpemidler, ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetin-gelserne, ansøgning om navngivning og navneændring, an-modning om registrering af faderskab i forbindelse med re-gistrering af fødslen af et barn, der er født af en ugift kvinde,anmeldelse af cykeltyveri, ansøgning om kørekort, ansøg-ning om pas, ansøgning om privat straffeattest samt ansøg-ning om kunststøtte fra Statens Kunstfond og om kunststøttefra Statens Kunstråd.På enkelte områder er der allerede hjemmel til at fastsætteregler om indførelse af obligatorisk digital selvbetjening.Skatteministeriet har oplyst, at der på deres område erhjemmel til fra 1. december 2013 at indføre obligatorisk di-gital selvbetjening ved indberetning af forskudsopgørelse,ved anmodning om print af selvangivelser, ved indberetningaf udvidet selvangivelse, ved indberetning af udenlandskselvangivelse og ved begrænset skattepligt, der er de seksområder i bølge 2, der henhører under SKAT. Skatteområdetdigitaliseres ud fra den eksisterende hjemmel i skatteforvalt-ningsloven. Den præcise fastlæggelse af indfasning af obli-gatorisk digital kommunikation på skatteområdet sker viabekendtgørelse på baggrund af kortlægning af de tekniskemuligheder. Derfor indgår Skatteministeriet ikke med lov-ændringer på deres områder i dette lovforslag.Miljøministeriet har oplyst, at miljøministeren vil frem-sætte et selvstændigt ændringsforslag, der indeholder forslagom indførelse af obligatorisk digital selvbetjening for såvelborgere som virksomheder for så vidt angår indgivelse af
11
klager til Natur- og Miljøklagenævnet efter en række lovepå miljøområdet.Kommunernes udlån og -leje af lokaler er også omfattet afanden bølge af områder, hvor det bliver obligatorisk at søgeved digital selvbetjening. Området er ikke omfattet af dettelovforslag, da området alene vedrører de udlån og udlejningaf lokaler, som sker med hjemmel i kommunalfuldmagten.Kommunerne kan allerede i dag stille krav om, at lokaleud-lån kan ske ved digital selvbetjening. Det er målsætningen,at kommunerne fremadrettet stiller det som krav, at ansøg-ningerne vedrørende lån og udleje af lokaler indenfor kom-munalfuldmagtens rammer sker ved brug af en digital selv-betjeningsløsning. Obligatorisk digitalisering af ansøgningom lån og leje af kommunernes lokaler, sportshaller mv.er en del af aftalegrundlaget for aftale om kommunernesøkonomi for 2013 og således aftalt mellem Regeringenog KL.Vurderingen af den tidsmæssige indfasning af de områder,der er omfattet i 2013, er blandt andet foretaget på baggrundaf målgruppernes generelle it-parathed, om der eksisterer envelfungerende selvbetjeningsløsning, graden af standardise-ring og den samlede henvendelsesvolumen på området. Påde fleste af de områder, der er omfattet af anden bølge, fin-des der således allerede i dag i stort omfang digitale løsnin-ger, som borgerne kan anvende frivilligt.På virksomhedsområdet er der allerede på en række områ-der indført obligatorisk digital kommunikation blandt andetved lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregn-skabsloven og forskellige andre love, der hovedsagelig om-handler obligatorisk digital kommunikation mellem virk-somheder og det offentlige.På Erhvervs- og Vækstministeriets område er der endvide-re med lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring afforskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommu-nikation mv. givet hjemmel til indførelse af obligatorisk di-gital kommunikation på en lang række nye områder.Hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikationer tillige indført på skatteområdet ved lov nr. 545 af 26. maj2010. Skatteforvaltningsloven giver skatteministeren hjem-mel til at indføre obligatorisk digital kommunikation områ-de for område, efterhånden som dette findes hensigtsmæs-sigt. Skatteministeriet har udstedt en bekendtgørelse, der gi-ver hjemmel til at kræve obligatorisk digitalisering af borge-re med den særlige type af indkomstforhold, som gøres obli-gatorisk digital på indberetning og selvangivelse.På SU-området er det allerede efter SU-loven obligatoriskat indgive ansøgninger digitalt.Ligeledes er det på Beskæftigelsesministeriets område ob-ligatorisk at anvende jobnet.dk til løbende at registrere, atden ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.På Miljøministeriets område er der med lov nr. 1273 af21. december 2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse,lov om planlægning og forskellige andre love (Digital an-noncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring afklageadgang mv.) taget skridt til at indføre obligatorisk digi-tal kommunikation på dele af Miljøministeriets område.
På Social- og Integrationsministeriets område er der i lovnr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark fastsat enbestemmelse, der blandt andet bemyndiger ministeren til atfastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation mel-lem borgeren og Udbetaling Danmark. Lov nr. 326 af 11.april 2012 om ændring af forskellige love som følge af etab-leringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov omændring af regler for statens udbetaling af refusion af kom-munernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bi-standslovgivning mv. (Fordeling af myndighedsansvaretmellem kommunerne og Udbetaling Danmark mv.) indehol-der en tilsvarende bestemmelse for så vidt angår Pensions-styrelsens kommunikation med borgeren i sager om dansksocial pension til udlandet. Bestemmelserne på Social- ogIntegrationsministeriets område vil blive udmøntet i over-ensstemmelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrate-gi.Ministeriet for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser har på uddannelsesområdet ved optagelse.dkindført obligatorisk digital selvbetjening pr. 1. december2012.2.3 Danskernes it-parathedDer gennemføres løbende undersøgelser af danskernes it-anvendelse. Danmarks Statistik måler således årligt befolk-ningens brug af it. Tallene viser, at stadig flere bruger nettet.Hele 84 pct. af danskerne mellem 16 og 89 år er på nettethver dag eller ugentlig. Fra 2011 til 2012 er andelen af dem,der aldrig har været på nettet faldet fra 12 pct. i 2011 til 10pct. i 2012. Dette fald på 2 procentpoint svarer til, at ca.90.000 flere danskere mellem 16 og 89 år er på nettet i 2012set i forhold til 2011.Siden 2008 har der været en støt stigning i brugen af detoffentliges hjemmesider og muligheden for at indsende op-lysninger til det offentlige digitalt, ligesom der også er sta-dig flere, der benytter netbank.3,7 mio. danskere havde i 2012 NemID med offentlig di-gital signatur.Denne udvikling vidner om, at en stor del af danskerne ividt omfang er parate til digital kommunikation med det of-fentlige.Overgangen til obligatorisk digitalisering kan være for-bundet med særlige udfordringer for visse borgere. Det gæl-der den ældre del af befolkningen, hvor der er forholdsvistflest, der ikke har digitale kompetencer, men også andregrupper er udfordrede. For at lette overgangen til brug af ob-ligatorisk digitale løsninger er der behov for målrettet infor-mation og adgang til hjælp, hvilket er nærmere beskrevetnedenfor under afsnit 4.2.2Hjælp og vejledning.Endviderevil der være behov for i særlige situationer at give borgernemulighed for at ansøge på en anden måde end ved anvendel-se af de digitale løsninger. Hvilke tilfælde, der kan betragtessom særlige, er nærmere beskrevet nedenfor under afsnit4.2.3Særlige forhold.
12
2.4 Implementeringen af målsætningen i 2012-2015Indfasningen af andre opgaveområder til fuld digital kom-munikation fastlægges i samråd med de relevante fagmini-sterier, KL og Danske Regioner.Erfaringerne fra bølge 1 og 2 vil blive nyttiggjort i forbin-delse med udvikling og implementering af kommende løs-ninger i de efterfølgende bølger.Den årlige indfasning af obligatorisk digitalisering drøftesi de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen, KL ogDanske Regioner samt i forbindelse med fremsættelse af fi-nanslovforslag.Det identificerede økonomiske potentiale i kommunerne,for så vidt angår obligatorisk digital selvbetjening i bølge 1og 2, er indarbejdet på aftalen om kommunernes økonomifor 2013.3. Forholdet til anden relevant lovgivning3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principperDer er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse afde digitale selvbetjeningsløsninger lagt op til at ændregrundlæggende forvaltningsretlige regler eller principperudover indførelse af formkravet om anvendelse af de digita-le løsninger.Det forslåede krav om, at ansøgninger, anmeldelser, ind-beretninger mv. skal ske digitalt til den offentlige myndig-hed, er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretligeudgangspunkt om, at der er formfrihed for borgeren til athenvende sig til offentlige myndigheder, som borgeren vil.Dette følger blandt andet af lovbemærkningerne til Forvalt-ningslovens § 32 a, jf. L 72 2001/2, hvoraf det fremgår, atborgerne som udgangspunkt, det vil sige, hvor der ikke ilovgivningen er fastsat særlige formkrav, har ret til at hen-vende sig til forvaltningen i den form, de selv ønsker, forud-sat at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henven-delser i denne form.Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, atvedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at an-vende digital kommunikation ved henvendelser til den of-fentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herun-der fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendel-sen af digital kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åb-ner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes regler, dergiver borgeren en ret til at kommunikere digitalt med det of-fentlige, men ikke mulighed for at fastsætte en pligt for bor-geren til at kommunikere digitalt. Derfor foreslås det meddette lovforslag at etablere hjemmel til at kræve, at det bli-ver obligatorisk for borgerne at anvende de digitale selvbe-tjeningsløsninger, som de offentlige myndigheder, herunderkommunerne, stiller til rådighed på de pågældende områder.Hvis en ansøgning, anmeldelse eller indberetningsform ermangelfuld (på grund af manglende anvendelse af den obli-gatoriske digitale selvbetjeningsløsning) har myndighedenpligt til at vejlede borgeren om, hvorledes manglerne kan af-hjælpes, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Kun hvis borge-ren, for eksempel inden for en fastsat frist, ikke har rettet op
på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort op-mærksom på, kan ansøgningen mv. afvises eller oplysnin-gerne anses for ikke at være modtaget. Det er lagt til grund,at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling pågrund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitaleselvbetjeningsløsning er en afgørelse og indebærer en sags-behandling, der følger de almindelige forvaltningsretligeregler og principper om eksempelvis partshøring og begrun-delse. En sådan afgørelse om afvisning vil normalt ikke hin-dre, at sagen senere genoptages, når en fyldestgørende an-søgning er indsendt. Det er ikke hensigten med indførelseaf krav om digital ansøgning, anmeldelses, indberetning mv.at ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndterer si-tuationer, hvor borgeren overskrider en eventuel ansøg-nings- eller klagefrist. Der vil således i samme omfang somhidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist ikke eroverholdt, herunder hensynet til en smidig håndtering afsagen.På det statslige område vil der, som følge af den alminde-lig administrative rekurs, som udgangspunkt kunne klagestil en anden (overordnet) forvaltningsmyndighed over en af-gørelse truffet af den underordnede myndighed, medmindreadgangen til at indbringe afgørelsen for en anden forvalt-ningsmyndighed er afskåret. Hvor det er en overordnet myn-dighed, der træffer afgørelsen, eller der i øvrigt ikke er enoverordnet myndighed, kan borgeren som udgangspunkt ik-ke klage til en anden administrativ myndighed. Sagen vilkunne indbringes for Folketingets Ombudsmand, ligesomder vil kunne anlægges sag ved de almindelige domstole.På det kommunale område vil der som udgangspunkt ikkekunne klages til en anden administrativ myndighed over enafgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, medmindre der ersærskilt hjemmel hertil. De almindelige kommunale tilsyns-myndigheder vil kunne behandle en klagesag og bedømme,hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen i denkonkrete sag. Sagen vil ligeledes kunne indbringes for Fol-ketingets ombudsmand, ligesom der vil kunne anlægges sagved de almindelige domstole.På visse kommunale områder er der i lovgivningen etable-ret en særskilt hjemmel til at klage over kommunalbestyrel-sens afgørelse.Kommunalbestyrelsens afgørelser efter CPR-loven kanpåklages til Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. CPR-lo-vens § 56, stk. 1. En klage over kommunens afvisning af enikke-digital anmeldelse af udrejse samt af navne- og adres-sebeskyttelse kan således indbringes for Økonomi- og In-denrigsministeriet.Afgørelser om afvisning af ikke-digitale ansøgninger omøkonomisk fripladstilskud til en plads i skolefritidsordningkan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel10 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde (retssikkerhedsloven), jf. folkeskolelovens § 51,stk. 6. Folkeskolelovens § 51, stk. 6, forventes fra og med 1.juli 2013 ændret således, at klageinstansen ændres fra detsociale nævn til Ankestyrelsen, jf. forslag nr. L 158 af 27.februar 2013 til lov om ændring af lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, lov om ansvaret for og
13
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskelligeandre love forenkling af klagestrukturen på det sociale ogbeskæftigelsesmæssige område (Forenkling af klagestruktu-ren på det sociale og beskæftigelsesmæssige område). Æn-dringen er uden materiel betydning for det her fremsatte lov-forslag.En klage over kommunens afvisning af en ikke-digital an-meldelse af valg af alment praktiserende læge vil kunne ind-gives til Patientombuddet, jf. § 5, nr. 3 i klage- og erstat-ningsloven.På området for ansøgning om begravelseshjælp kan en af-gørelse om afvisning af en ikke-digital ansøgning om begra-velseshjælp indbringes for Patientombuddet, jf. § 5, nr. 7 iklage- og erstatningsloven.Kommunalbestyrelsens afgørelse om at afvise en ikke-di-gital ansøgning om støtte til hjælpemidler kan efter § 166 iserviceloven indbringes for det sociale nævn efter reglerne ikapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område. Det sociale nævn forventes pr. 1. juli 2013ændret til Ankestyrelsen, jf. ovenfor.Det foreslås, i Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 6(§ 17 a, stk. 4), at afskære adgangen til at indbringe en klageover kommunalbestyrelsens afgørelse om at afvise en ikke-digital anmeldelse af rotter, da det vurderes, at afgørelsen vilvære uden betydning for miljøbeskyttelsen på grund af kom-munens handlepligt.Som nævnt indeholder forvaltningslovens § 7 regler omoffentlige myndigheders vejledningspligt. Lovforslaget æn-drer ikke på denne pligt. Det er således de enkelte offentligemyndigheders pligt at informere om anvendelsen af de kon-krete selvbetjeningsløsninger og i øvrigt i fornødent omfangsom hidtil at yde vejledning og bistand til personer, der ret-ter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedenssagsområde. Herunder vil de offentlige myndigheder skullehjælpe borgere, der ikke har mulighed for at ansøge, anmel-de og indberette på den måde, som myndigheden genereltanviser, på samme måde som myndigheden har pligt til det idag.Ifølge forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation harparter i afgørelsessager ret til at lade sig repræsentere ellerbistå af andre. Borgerne vil kunne lade sig repræsentere isamme omfang som hidtil.Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. august2011 (FOB 2011 12-1) om retten til partsrepræsentation iforhold til universiteters pligtmæssige digitale kommunika-tion med studerende udtalt, at der er to muligheder for atoverholde forvaltningslovens § 8. Enten skal it-systemet ud-formes, så det er muligt for andre at bruge det på vegne afden studerende, eller også skal universitetet indføre mulig-hed for at blive undtaget for den pligtmæssige elektroniskekommunikation.Det er hensigten, at de offentlige myndigheder tilrettelæg-ger deres håndtering af de konkrete digitale selvbetjenings-løsninger, så der gives mulighed for partsrepræsentation ioverensstemmelse med Folketingets Ombudsmands udtalel-se.
For generelt at forenkle partsrepræsentation, således at ek-sempelvis borgere, der ikke selv kan kommunikere digitaltmed det offentlige, fortsat kan ansøge, anmelde, indberettemv., vil der blive udviklet en fællesoffentlig digital partsre-præsentationsløsning. Løsningen vil give mulighed for, atborgere kan overdrage partsrepræsentationskompetence tilfamilie, venner, en advokat, revisor og andre. Det er hensig-ten, at denne fuldmagtsløsning indeholder mulighed for så-vel at kunne give en generel fuldmagt, som at kunne givefuldmagt til, at en anden kan handle på vegne af borgeren ien konkret selvbetjeningsløsning. Et af elementerne er end-videre, at det skal være muligt at se, hvem der kan handle,og hvem der har handlet på vegne af borgeren. Den fælles-offentlige løsning forventes at kunne blive taget i brug i2013. Løsningen vil herefter skulle implementeres decen-tralt i relevante selvbetjeningsløsninger. Det vil herefter væ-re muligt at give andre fuldmagt til at forestå en digital selv-betjening.Indtil der på de relevante løsningsområder er etableret di-gitale løsninger til håndtering af partsrepræsentation, hånd-teres partsrepræsentation som hidtil i overensstemmelse medforvaltningslovens § 8. Der kan således være tilfælde, hvordet ikke er muligt at afgive en fuldmagt digitalt, ligesom derkan være tilfælde, hvor den digitale selvbetjeningsløsningikke giver mulighed for, at andre kan handle på en borgersvegne. I disse tilfælde må afgivelse af fuldmagt og eventueltogså selve ansøgningen ske ikke-digitalt, jf. afsnit 4.2.4Eks-traordinære situationer.Det er den enkelte myndigheds an-svar at oplyse tilstrækkeligt om dette, jf. udtalelse fra Folke-tingets Ombudsmand af 15. februar 2012 (2012-5) om parts-repræsentation ved de elektroniske selvbetjeningssystemerminSU og mitUddannelseskort.3.2 PersondatabeskyttelseLov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personop-lysninger (persondataloven) gælder blandt andet for behand-ling af personoplysninger, som helt eller delvist foretagesved hjælp af elektronisk databehandling. Persondatalovenomfatter enhver form for information om en identificeret el-ler identificerbar fysisk person. De offentlige myndighedervil, som det også er tilfældet i dag, skulle iagttage personda-taloven ved deres virke og håndtering af oplysninger samtved udvikling og implementering af digitale selvbetjenings-løsninger.Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf skal tilli-ge iagttages af de offentlige myndigheder, når myndigheder-ne eksempelvis stiller en computer eller anden digital plat-form til rådighed for borgerne.Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarli-ge og databehandleren træffe de fornødne tekniske og orga-nisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplys-ninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes ellerforringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles istrid med loven.I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsmini-steriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som
14
ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, omsikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-ger, som behandles af den offentlige forvaltning. Personda-talovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efterbekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbin-delser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltnin-ger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse for-bindelser kan få adgang til personoplysninger.Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 tilovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14enhver form for telekommunikation i forbindelse med be-handling af personoplysninger, for eksempel forsendelse afoplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering afterminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysningervia myndighedens hjemmeside og etablering af internetad-gang fra arbejdspladser på myndighedens interne net.De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes eftermyndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkretetilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de om-handlede oplysninger. Ved digital kommunikation til og frade myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reg-lerne i persondataloven kunne indebære, at der skal skekryptering eller lignende af meddelelser, der indeholder per-sonoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdetaf meddelelsen.Endvidere skal der ved brug af eksempelvis NemID, digi-tal signatur eller lignende gives sikkerhed for afsenders ogmodtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikkeer blevet ændret undervejs (integritet).Lovforslaget ændrer ikke herved.4. Lovforslagets hovedindhold4.1 Lovforslagets udformningFor at kunne pålægge borgerne pligt til at anvende digitaleselvbetjeningsløsninger ved ansøgninger, anmeldelser, ind-beretninger mv. til det offentlige, skal dette være hjemlet ilov.Lovforslaget lægger sig op ad det koncept og den frem-gangsmåde, der blev vedtaget med lov nr. 558 af 18. juni2012 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening forborgere (første bølge).Lovforslaget angiver de ændringer i særlovgivningen påressortministeriernes områder, der er nødvendige for, at derpå disse områder kan indføres krav om digital selvbetjeningi 2013. Det foreslås, at det i hver enkelt af de love, der eromfattet, fastsættes, at det som altovervejende hovedregelbliver obligatorisk at benytte de digitale selvbetjeningsløs-ninger på de udvalgte områder. Konsekvensen af, at en an-søgning, anmeldelse eller indberetning mv. ikke indgives di-gitalt, er, at den offentlige myndighed vil afvise ansøgnin-gen, anmeldelsen, indberetningen mv. efter behørig vejled-ning, jf. ovenfor i afsnit 3.1Grundlæggende forvaltningsret-lige principper.Det foreslås, at det fastsættes direkte i love-ne, at hvor særlige forhold gør sig gældende, vil borgerendog kunne ansøge, anmelde, indberette mv. på anden vis, jf.nedenfor i afsnit 4.2.3Særlige forhold.Samtidig foreslås
det, at det er den offentlige myndighed, herunder kommu-nen, der beslutter, hvilken alternativ kommunikationskanalen borger, der ikke ansøger digitalt, vil skulle anvende.Det foreslås tillige, som det kendes fra lov nr. 558 af 18.juni 2012 om overgang til obligatorisk digital selvbetjeningfor borgere (første bølge), at det tydeliggøres i loven, at denoffentlige myndighed helt ekstraordinært kan vælge at ac-ceptere en ikke-digital ansøgning, hvis der ud fra en samletøkonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøg-ningen på anden måde end digitalt. Endvidere foreslås detsom noget nyt på tre konkrete områder at give mulighed forogså at acceptere en ikke-digital ansøgning, hvis det eftersagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsenpå anden måde end digitalt, jf. nedenfor under afsnit 4.2.4Ekstraordinære situationer.Lovforslaget ændrer ikke på, borgernes rettigheder efteranden lovgivning eller efter de love, der er omfattet af lov-forslaget, eksempelvis ret til ydelser efter serviceloven. Deter alene måden, hvorpå borgeren skal ansøge, anmelde, ind-berette mv., der slås fast.Som udgangspunkt vil de digitale selvbetjeningsløsningerskulle anvendes ved den indledende ansøgning, anmeldelse,indberetning mv., hvorimod efterfølgende korrespondance,der ikke som sådan er en del af selve ansøgningen mv. mel-lem borgeren og den offentlige myndighed, ikke er omfattetaf forslaget. Det vil fremgå af de enkelte løsninger, i hvilketomfang øvrige oplysninger og nye faktuelle forhold af be-tydning for ansøgningen, herunder dokumentation og øvrigebilag, i tilknytning til ansøgningen, anmeldelsen, indberet-ningen mv. kan eller skal indgives ved anvendelse af den di-gitale selvbetjeningsløsning.Kravet om, at en ansøgning skal indgives digitalt, medfø-rer ikke, at borgerne også kan eller skal indgive alle bilag tilansøgningen digitalt. Det afhænger af lovgivningen på deenkelte sagsområder og indretningen af de enkelte digitaleselvbetjeningsløsninger, om bilag til brug for en ansøgningkan eller skal indsendes digitalt, herunder om de skal frem-lægges i original. Mange ansøgninger mv. forudsætter, atansøgeren også indsender bilag som dokumentation for sinretsstilling mv. Oftest vil disse bilag kunne indsendes digi-talt sammen med ansøgningen. På nogle områder stilles derimidlertid krav om, at bilag indsendes i original. Loven æn-drer ikke sådanne krav.Personer, der ikke kan få den fællesoffentlige digitale sig-natur NemID, skal tilbydes at ansøge på en anden måde enddigitalt i de tilfælde, hvor selvbetjeningsløsningen kræveranvendelse af en digital signatur.På enkelte områder indføres hjemmel til, at ministerenfastsætter regler om obligatorisk digital selvbetjening i be-kendtgørelsesform. Der er tale ansøgning om pas, ansøgningom kørekort og ansøgning om privat straffeattest, der allehører under Justitsministeriets ressort.For så vidt angår anmodning om straffeattest til privateforeslås det af lovtekniske årsager, at der direkte i denne lovindsættes hjemmel for justitsministeren til at fastsætte reglerom digital selvbetjening på området i bekendtgørelsesform.
15
Det skyldes, at reglerne om straffeattester er udstedt medhjemmel i persondataloven. Persondataloven er en generellov, der gælder for alle behandlinger af personoplysningerinden for som udgangspunkt alle forvaltningsområder. Detvil på den baggrund ikke være hensigtsmæssigt at indsættesærlige regler om straffeattester i persondataloven.Det er forventningen, at de regler, som justitsministerenfastsætter, i vidt omfang vil indeholde tilsvarende bestem-melser, som på de øvrige områder omfattet af dette lovfor-slag.Justitsministeren vil således kunne fastsætte regler om, atansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, af-vises, at hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at bor-geren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selv-betjeningsløsning, skal borgeren tilbydes, at ansøgningenkan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, atden offentlige myndighed bestemmer, hvordan en ansøgningi givet fald skal indgives, at myndigheden helt ekstraordi-nært kan undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgi-vet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet øko-nomisk vurdering er klare økonomiske fordele ved at modta-ge ansøgningen på anden måde end digitalt, og at en digitalmeddelelse anses for at være kommet frem, når den er til-gængelig for den offentlige myndighed. Det forventes, atreglerne fastsættes, så der pr. 1. december 2013 kan indføresobligatorisk digital selvbetjening på Justitsministeriets om-råder på samme tidspunkt som for de øvrige områder omfat-tet af dette lovforslag. For så vidt angår ansøgning om priva-te straffeattester er det hensigten, at regler efter den foreslåe-de § 18 om pligt til at anvende en digital ansøgningsløsningved indgivelse af ansøgning om straffeattest til privat brugligeledes vil blive fastsat, så der pr. 1. december 2013 kanindføres obligatorisk digital selvbetjening på området. Hvisde tekniske forudsætninger herfor ikke er fuldt ud opfyldt pådette tidspunkt, kan justitsministeren fastsætte, at digitalselvbetjening på området indføres på et tidspunkt efter den1. december 2013.Det slås efter det foreslåede fast, at en digital meddelelseanses for at være kommet frem, når den er tilgængelig formyndigheden, som er adressat for meddelelsen, jf. nedenfori afsnit 4.3Hvornår en digital meddelelse anses for at værekommet frem.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2013.Kravet om anvendelse af de digitale løsninger, som myndig-hederne stiller til rådighed, indføres således pr. den 1. de-cember 2013. Ligeledes skal de digitale løsninger være klartil at blive taget i brug på dette tidspunkt.4.2 Generelt for obligatorisk digital selvbetjeningDet foreslås, at ansøgninger, anmeldelser, indberetningmv. som udgangspunkt ikke længere kan indgives eller sen-des til myndigheden på papir, telefonisk eller ved personligtfremmøde, men alene kan foregå digitalt ved brug af deselvbetjeningsløsninger, som de pågældende offentlige myn-digheder stiller til rådighed. Den primære kommunikations-kanal bliver efter det foreslået de digitale selvbetjeningsløs-
ninger, som den offentlige myndighed, herunder kommu-nen, stiller til rådighed.4.2.1 InformationBorgerne skal kende de digitale muligheder og være tryg-ge ved, at det er en god og sikker måde at kommunikeremed det offentlige på. Det forudsættes, at de relevante myn-digheder kommunikerer dette til borgerne.Et af hovedbudskaberne kan blandt andet være, at det ertrygt og sikkert at kommunikere digitalt med det offentlige.Der vil også kunne orienteres om, hvilke områder der efter-hånden overgår til at være obligatorisk digitale, efterhåndensom dette sker. Det er væsentligt at formidle, at borger.dktilbyder borgerne adgang til selvbetjeningsløsninger, det of-fentliges oplysninger om borgerne og til borgerens digitalepostkasse. Samtidig vil der kunne oplyses om, at der er mu-lighed for at få hjælp til at anvende de digitale løsninger vedtelefonisk henvendelse eller personligt fremmøde i borger-servicecentrene og på bibliotekerne.Den enkelte offentlige myndighed vil skulle forestå kom-munikationen på sit eget område, således at informationenmålrettes den berørte gruppe af borgere og på den måde,som efter den enkelte myndigheds vurdering er mest hen-sigtsmæssig. Den offentlige myndighed vil eksempelviskunne informere borgeren ved at lægge information heromud på sin hjemmeside eller informere relevante grupper iborgerservicecentret eller i anden relevant sammenhæng.Der vil også foregå koordinering af kommunikationen påtværs hos myndighederne og blive genbrugt kampagnemate-rialer og lignende for at opnå større effekt med færre res-sourcer.I fællesoffentligt regi igangsættes fælles kommunikations-indsatser i henhold til den fællesoffentlige digitaliserings-strategi.Der blev i forbindelse med indførelse af første bølge afobligatorisk digital selvbetjening gennemført en række kon-krete tiltag for at skabe opmærksomhed omkring overgan-gen til digital kommunikation hos den brede befolkning, imedierne og hos myndigheder m.fl. En tilsvarende række aftiltag forventes gennemført med indførelse af anden bølge afobligatorisk digital selvbetjening i det omfang, det er rele-vant.4.2.2 Hjælp og vejledningDet skal sikres, at der er den tilstrækkelige hjælp til deborgere, som ikke kan eller har svært ved at bruge de digita-le kanaler. Borgere, som er forhindrede i at kommunikeredigitalt med det offentlige, skal fortsat have mulighed for atforetage ansøgninger, anmeldelser, indberetninger mv. påanden vis, jf. nedenfor under afsnit 4.2.3Særlige forhold.Det forudsættes, at de relevante myndigheder sikrer, at dedigitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgæn-gelige, så stadigt flere borgere kan anvende og bliver fortro-lige med anvendelsen af de digitale løsninger. Digitalise-ringsstyrelsen følger op på i hvilket omfang, myndigheder-
16
nes løsninger lever op til kravene for obligatorisk digitalselvbetjening.Nogle borgere har behov for hjælp til at komme i gangmed for eksempel at anvende NemID, borger.dk eller en be-stemt selvbetjeningsløsning.Det foreslås, at borgerne ligesom i dag kan henvende sigog få hjælp og vejledning hos de relevante offentlige myn-digheder, i borgerservicecentre mv., hvor borgerne som hid-til vil kunne ringe eller møde op i åbningstiden for at fåhjælp og vejledning til korrekt udfyldelse og anvendelse afden selvbetjeningsløsning, som myndigheden stiller til rå-dighed. Allerede i dag er der således borgere, der får hjælptil at ansøge, anmelde, indberette mv., uanset om dette erved udfyldelse af en blanket eller en mere digitalt baseretløsning. På tilsvarende vis er det forventningen, at der vilvære borgere, som vil have behov for hjælp til at bruge digi-tal selvbetjening.Andre institutioner som for eksempel bibliotekerne vil og-så være et oplagt sted at tilbyde borgerne hjælp til digitalselvbetjening. De kommunale borgerservicecentre og ek-sempelvis bibliotekerne vil således kunne tilbyde adgang tilcomputere eller lignende digitale platforme samt medarbej-dere, der kan hjælpe borgerne med de digitale løsninger. Påden måde bliver også de mindre it-kyndige borgere efterhån-den mere digitalt selvhjulpne. På det statslige område kanborgeren, alt efter hvilken ansøgning, anmeldelse, indberet-ning mv., der er tale om, tillige henvende sig eksempelvis påden lokale politistation eller kirkekontor, der, som tilfældeter i dag, giver den fornødne hjælp og vejledning til borgernevedrørende ansøgning, anmeldelse, indberetning mv. påmyndighedens fagområde.Borger.dk tilbyder i dag telefonisk vejledning på 1881.Muligheden for yderligere tiltag i retning af at effektivisereborgerbetjeningen ved eventuelt at etablere et fællesoffent-ligt og landsdækkende telefonsupportcenter med udvidet åb-ningstid undersøges.Hjælp til digital selvbetjening ligger i forlængelse af denalmindelige vejledningsopgave overfor borgerne, som såvelde statslige myndigheder som de kommunale borgerservice-centre varetager. De offentlige myndigheder har pligt til athjælpe og vejlede borgerne inden for de opgaveområder,som den pågældende myndighed har ansvaret for. De offent-lige myndigheder er således fortsat underlagt den sædvanli-ge vejledningspligt samt pligt til i givet fald at henvise enborger til rette myndighed, jf. forvaltningsloven § 7.I kommuner, frivillige organisationer og oplysningsfor-bund foregår der en række aktiviteter i såvel offentligt somprivat regi, som støtter op om borgernes behov for hjælp ogkompetencer. Heriblandt kan nævnes kommunernes DigitaleAmbassadører, ældreorganisationernes telefonservice medhjælp til brug af it og datastuer med it-undervisning af ældresamt bibliotekernes åbne it-caféer, én-til-én vejledning ogholdundervisning, oplysningsforbundenes it-undervisningog it-hjælp til beboerne i almene boligforeninger baseret påboligsociale medarbejdere og frivillige kræfter.
Digitaliseringsstyrelsen koordinerer en central indsats, derunderstøtter de relevante organisationers indsats (Lær mereom it-netværket). Via netværket stilles relevant undervis-ningsmateriale til rådighed, herunder i forhold til NemID ogbrugen af de selvbetjeningsløsninger, der gøres obligatoriskdigital. Derudover koordinerer Digitaliseringsstyrelsen bib-liotekers, datastuers og andre it-undervisningssteders delta-gelse i landsdækkende kampagner med det formål at gøreflere ikke-digitale borgere digitale.I forbindelse med første bølge af digital selvbetjening erder udarbejdet videoguides og trin-for-trin vejledninger tilselvbetjeningsløsningerne, som præsenteres på borger.dk,når borgeren tilgår den relevante selvbetjeningsløsning.Desuden er der produceret en kort introduktionsfilm omovergangen til obligatorisk digital kommunikation. Filmenligger på borger.dk og henvender sig primært til dårlige læ-sere, eksempelvis læsesvage, ordblinde, kognitivt handicap-pede mv. Tilsvarende tiltag forventes, hvor det er relevantfor anden bølge.Derudover har regeringen sammen med forligspartiernebag satspuljen afsat 28 mio. kroner til at styrke de digitalefærdigheder blandt ældre med begrænsede eller ingen it-for-udsætninger samt blandt socialt udsatte borgere i perioden2012 til 2015. Midlerne er blevet tildelt projekter til fremmeaf udsatte og ældre borgeres it-kompetencer og evner til atkommunikere digitalt med det offentlige i kommuner såvelsom oplysningsforbund og foreninger.Det er hensigten, at borgerne fortsat skal tilbydes hjælpsåledes, at det eksempelvis vil kunne være muligt for enborger, der ikke selv har en PC eller lignende digital plat-form, at møde op på borgerservice eller det lokale bibliotekog her udfylde en anmeldelse om valg af alment praktiseren-de læge digitalt på den offentlige myndigheds PC eller lig-nende digitale platform.Det vil eksempelvis også være muligt for en borger, derikke er it-kyndig, at møde op og få en medarbejder til athjælpe med at udfylde en ansøgning om lån til betaling afejendomsskat ved en PC eller lignende digital platform hosden offentlige myndighed.Et tredje eksempel på, hvilken hjælp, der vil kunne tilby-des, er, hvor en borger hjemmefra er i færd med at anmodeom navne- og adressebeskyttelse, men bliver i tvivl om,hvordan et punkt i udfyldelsen skal forstås. Hvis der ikke ertilstrækkelig elektronisk hjælp at hente på den offentligemyndigheds hjemmeside, vil borgeren kunne ringe til denansvarlige myndighed og få telefonisk hjælp til selv at fær-digudfylde den digitale anmodning.4.2.3 Særlige forholdAnvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger er emne-mæssigt afgrænset og ofte også tidsmæssigt afgrænset. Deter derfor, som det fremgår ovenfor, forventningen, at denenkelte borger, som det er i dag, vil kunne kontakte den re-levante offentlige myndighed for at få hjælp til at gennemfø-re en ansøgning, anmeldelse, indberetning mv. Eksempelvisvil det for de fleste borgere dreje sig om enkelte gange, at de
17
står i den situation, at de skal giftes og dermed indgive an-modning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne.For dem, som ikke kan bruge de digitale løsninger, vil detogså i fremtiden være muligt at få betjening på anden vis ogom nødvendigt få mulighed for at ansøge, anmelde, indbe-rette mv. på en anden måde end digitalt.Det foreslås, at det i loven fastsættes, at når der konkretforeligger særlige forhold, der indebærer, at borgeren ikkekan eller ikke må forventes at kunne ansøge digitalt, skalden relevante offentlige myndighed anvise borgeren en an-den måde at ansøge, anmelde eller indberette på end digitalt.Dette indebærer, at den offentlige myndighed skal fravigekravet om digital selvbetjening for borgere, der enten ikkekan eller må forventes ikke at kunne kommunikere digitaltmed det offentlige, herunder personer som ikke forventes atkunne benytte en digital selvbetjeningsløsning.Det vil bero på en konkret vurdering fra henvendelse tilhenvendelse, hvilken hjælp den enkelte borger vurderes athave brug for. Det forudsættes, at myndighederne, somnævnt, fortsat lever op til de forvaltningsretlige og øvrigelovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning,herunder vejledningsforpligtelsen og kravet om at oplysesagen. Den offentlige myndighed vil tillige skulle informereborgeren om borgerens muligheder for at søge på anden vis,når der foreligger særlige forhold, eller om muligheden forat lade andre ansøge via fuldmagt.På det statslige område, som på det kommunale, vil det,som tilfældet er i dag, være den offentlige myndighed, derhar ansvaret for det pågældende opgaveområde, og som skalmodtage og behandler en ansøgning, anmeldelse, indberet-ning mv., der træffer afgørelse om at afvise ikke-digitale an-søgninger. Den offentlige myndighed vurderer tillige, omder foreligger særlige forhold, der gør, at borgerne ikke måforventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløs-ning og tilbyder i givet fald borgeren en anden måde at an-søge, anmelde eller indberette på.Hvis den offentlige myndighed afviser en borger, der ikkeansøger digitalt, kan myndigheden begrunde en afvisningmed, at ansøgninger skal indgives digitalt. Hvis borgerenfortsat mener, at borgeren ikke skal eller kan ansøge digitalt,må myndigheden afklare, om der kan foreligge særlige for-hold, der gør, at borgeren må forventes ikke at kunne anven-de den digitale selvbetjeningsløsning, så borgeren kan søgepå anden vis. Det er den offentlige myndighed, der ud fra etkonkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold.Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskri-velse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktø-jer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesommedarbejderen hos myndigheden, på borgerservicecentereteller på biblioteket ud fra en helhedsvurdering af borgerenmå bedømme, om borgeren vil kunne ansøge digitalt eftermodtagelse af hjælp hertil.Muligheden for at ansøge, anmelde, indberette mv. på enanden måde end ved digital selvbetjening skal imødekommeborgere med særlige behov. Der kan for eksempel være tale
om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysiskfunktionsnedsættelse og demens.Borgere med særlige behov kan for eksempel også væreborgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt ud-satte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, bor-gere med sprogvanskeligheder mv. Der foreligger særligeforhold for disse borgere, hvis hjælp eller medbetjening fraden offentlige myndigheds side konkret vurderes ikke at væ-re en egnet løsning til at muliggøre digital ansøgning, an-meldelse eller indberetning mv. I visse tilfælde vil den of-fentlige myndighed umiddelbart kunne vurdere, at borgerneikke vil kunne ansøge digitalt, uden at myndigheden førsthar forsøgt medbetjening. Der vil således kunne være taleom, at der foreligger særlige forhold for nogle af de borgere,der har særlige behov, der gør, at borgeren ikke kan ansøgedigitalt. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævntegrupper, der kan ansøge digitalt, eventuelt efter medhjælp,og derfor skal ansøge digitalt.Et eksempel på, hvor der kan foreligge særlige forhold,der gør, at borgeren ikke kan ansøge digitalt, er, hvor engangbesværet uden PC eller uden digitale kundskaber hen-vender sig telefonisk til personregisterføreren for at bliveundtaget fra at ansøge digitalt om navneændring. Et andeteksempel kunne være en 80-årig borger, der skal ansøge ombegravelseshjælp, men som aldrig har stiftet bekendtskabmed it, og som ikke ser sig i stand til at erhverve sig Nem-ID.Særlige forhold vil eksempelvis foreligge, hvor en socialtudsat borger ikke selv kan ansøge digitalt, og det ikke givermening at forlange, at borgeren henvender sig eksempelvispå borgerservice eller biblioteket for at få hjælp til digitalansøgning. Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor enborger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af dengrund ikke har adgang til en computer eller lignende digitalplatform, hvorfor borgeren ikke kan ansøge digitalt. Der vilvære situationer, hvor det er de sociale myndigheder, sags-behandlere eller andre, der, som tilfældet er i dag, sørger for,at borgeren alligevel får søgt på anden vis eksempelvis tele-fonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt.Også hvor der er tale om borgere med store sprogvanske-ligheder, herunder borgere, der ikke behersker dansk ellerandet sprog, der anvendes i selvbetjeningsløsningen, ellersvær ordblindhed, kan den offentlige myndighed i det enkel-te tilfælde vurdere, at der foreligger særlige forhold, der gør,at en anden kommunikationskanal end den digitale er bedstegnet.Endnu et eksempel på, hvor særlige forhold gør sig gæl-dende, er, hvor der ved selvbetjeningsløsningen forudsættesanvendelse af personnummer eller NemID, og borgeren ikkehar et personnummer eller ikke kan få udstedt NemID.Forudsætningerne for at få offentlig digital signatur (ek-sempelvis NemID) er, at borgeren er over 15 år, at borgerenhar et dansk personnummer, og at borgeren kan legitimeresig fyldestgørende.Personer uden et personnummer kan ikke få NemID. I dis-se tilfælde kan borgeren ikke anvende de digitale selvbetje-
18
ningsløsninger, hvor denne identifikation kræves. Dette gørsig eksempelvis gældende, når et udenlandsk par ønsker atgifte sig i Danmark og skal indgive en ægteskabserklæringog en af dem eller begge ikke har et personnummer. Det kaneksempelvis også være i situationer, hvor en udlænding skalerklære sig som far til et barn født i Danmark.For så vidt angår en borger, der ikke er registret i CPRmed bopæl eller fast opholdssted i Danmark, herunder enhjemløs eller en borger bosat i udlandet, stilles der særligeidentifikationskrav, der kan vanskeliggøre erhvervelse afNemID. En sådan borger vil derfor som udgangspunkt ikkekunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning og skal,hvor det er relevant, betjenes på anden vis. Hvis borgeren al-ligevel har fået anskaffet sig NemID, eksempelvis ved per-sonligt fremmøde i borgerservice eller via en dansk ambas-sade i udlandet, vil borgeren skulle ansøge digitalt.Hvis en borger ikke har, men kan få udstedt NemID, ogdette er en forudsætning for anvendelse af den konkrete di-gitale selvbetjeningsløsning, foreslås det, at den offentligemyndighed skal anmode borgeren om at anskaffe sig Nem-ID. Hvis den offentlige myndighed vurderer, at der forelig-ger særlige forhold, kan myndigheden vælge ikke at kræveanskaffelse af NemID, men lade borgeren ansøge på andenvis. Der henvises til bemærkningerne nedenfor i afsnit 4.2.5Identifikation af borgeren.Der kan på de enkelte sagsområder foreligge særlige for-hold, der er specielle for det enkelte sagsområde. Der henvi-ses til beskrivelserne af de enkelte forslag nedenfor forunder afsnit 4.4De konkrete områder omfattet af lovforsla-get.Det er den offentlige myndighed, der i de konkrete tilfæl-de foretager en vurdering af, om der foreligger særlige for-hold. Hvis den offentlige myndighed finder, at der foreliggersærlige forhold, skal den offentlige myndighed tilbyde bor-geren en anden måde at ansøge, anmelde eller indberette på.Finder den offentlige myndighed, at der ikke foreligger sær-lige forhold, vil borgeren være henvist til at ansøge, anmel-de eller indberette digitalt. Indgives ansøgningen alligevelikke digitalt, vil myndigheden skulle afvise ansøgningen.Der kan være forskel fra område til område på, hvor om-fattende en ansøgning, anmeldelse eller indberetning er,hvorfor der også vil være forskel på, hvornår en henvendelsekan håndteres ved hjælp eller medbetjening fra en medarbej-der, og hvornår en borger henvises til at ansøge på andenvis. Den offentlige myndighed vil i en lang række tilfældekunne udfylde en ansøgning, anmeldelse eller indberetningdigitalt sammen med borgere, der ikke selv kan. Det er såle-des hensigten, at den offentlige myndighed i den konkretesituation ved henvendelse fra en borger gør et forsøg på atguide borgeren til digital selvbetjening.Hvor der foreligger særlige forhold, er det den offentligemyndighed, der beslutter på hvilken måde, ansøgningen, an-meldelse, indberetningen mv. i givet fald skal indgives. An-søgning på en anden måde kan for eksempel indebære tele-fonisk eller personlig betjening, anvendelse af blanketter el-ler anden skriftlig eller digital kommunikation. Personlig el-
ler telefonisk betjening forudsættes som i dag at foregå i denalmindelige åbningstid hos den offentlige myndighed, her-under på borgerservice og bibliotekerne. Den offentligemyndighed vil ved anvisning af alternativ kommunikations-kanal skulle tage hensyn til den enkelte borgers vanskelighe-der, herunder årsagen til at borgeren ikke kan ansøge digi-talt. FN’s Handicapkonvention indebærer blandt andet, athvor kravet om digital selvbetjening fraviges, skal den of-fentlige myndighed træffe passende foranstaltninger til atsikre, at borgere med handicap kan kommunikere med detoffentlige. Ifølge FN’s Handicapkonvention er en personmed handicap defineret som personer med langvarig fysisk,psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse.Loven vil skulle administreres, så konventionen såvel somøvrig lovgivning overholdes.Borgerne vil som i dag have mulighed for at give fuld-magt til en anden person til at anvende en konkret digitalløsning eller til at henvende sig digitalt til myndigheden påvegne af borgeren. I de tilfælde, hvor den digitale selvbetje-ningsløsning endnu ikke muliggør at afgive eller anvende enfuldmagt digitalt, må afgivelsen af fuldmagten og eventueltselve ansøgningen, anmeldelsen eller indberetningen mv.ske på anden måde, jf. ovenfor under afsnit 3.1Grundlæg-gende forvaltningsretlige principperom udviklingen af endigital partsrepræsentationsløsning. De sædvanlige mulighe-der for anvendelse af fuldmagt finder således fortsat anven-delse.4.2.4 Ekstraordinære situationerUdover særlige forhold hos borgeren kan der også fore-komme helt ekstraordinære situationer, hvor omstændighe-derne ved ansøgningen eller den offentlige myndigheds for-hold gør, at der ikke skal ansøges digitalt, fordi den offentli-ge myndighed vurderer, at det samlet set vil være mest ef-fektivt at fravige kravet om digital selvbetjening. Mulighe-den for at undlade at afvise ansøgninger, anmeldelser, ind-beretninger mv., der ikke er indgivet ved digital selvbetje-ning, skal imødekomme, at der helt ekstraordinært kan væresituationer, hvor det ud fra en samlet økonomisk vurderingkan være mere hensigtsmæssigt for den offentlige myndig-hed at behandle en ansøgning, selvom den ikke indgives veddigital selvbetjening.Der kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitaleselvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en be-stemt situation. For eksempel kan der være tale om, at derved en særlig ansøgningssituation stilles krav om to under-skrifter, eller der kan være tale om, at borgeren, som nævntovenfor, ønsker at give fuldmagt til en anden, og selvbetje-ningsløsningen ikke er indrettet til at håndtere dette. Tilsva-rende vil den offentlige myndighed eksempelvis kunne anvi-se borgeren en anden måde at ansøge på, hvis deres selvbe-tjeningssystem er ude af drift. Der kan også være tale om,tilfælde, hvor krav om digital selvbetjening indebærer enuforholdsmæssigt omkostningskrævende omlægning af denoffentlige myndigheds selvbetjeningssystemer for at imøde-gå særlige situationer.
19
På enkelte områder er der tale om, at det ikke er borgeren,der nødvendigvis ønsker at ansøge om noget, men myndig-heden eller samfundet mere overordnet, der har hovedinte-ressen i, at en oplysning bliver indgivet. Dette gør sig gæl-dende ved anmeldelse af indenlandsk flytning og udrejsesamt anmeldelse af forekomst af rotter.Eksempelvis vil en borger, der telefonisk eller ved et mø-de med kommunen har oplyst, at borgeren fraflytter til ud-landet, ikke i alle tilfælde have et incitament til også at an-melde dette via den digitale selvbetjeningsløsning efterføl-gende. Derimod er det afgørende for vedligeholdelse af etkorrekt udvisende CPR, at oplysningen om fraflytningen re-gistreres. For så vidt angår anmeldelse af rotter er det væ-sentligt for skadedyrsbekæmpelsen, at kommunen handler,når kommunen bliver bekendt med forekomsten af rotteruanset om anmeldelsen sker digitalt eller ikke-digitalt.På de nævnte områder er det samfundet mere overordnet,der har en interesse i at registrere oplysningerne og eventu-elt handle herefter. På denne baggrund foreslås det på disseområder at indføre en yderligere mulighed for, at myndighe-den kan acceptere ikke-digitale anmeldelser, hvis myndighe-den vurderer, at oplysningen ikke vil blive indgivet digitalt.Det foreslås derfor, at myndigheden kan komme frem til, atdet efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage an-meldelsen på anden måde end digitalt.Også på området for politiets modtagelse af anmeldelse afcykeltyverier er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå enyderligere mulighed for, at politiet i visse situationer kan ac-ceptere ikke-digitale anmeldelser, hvis det efter sagens ka-rakter er hensigtsmæssigt. Som eksempel kan nævnes enborgers henvendelse om et cykeltyveri til politiet på gaden.Der henvises til beskrivelsen af disse områder nedenforunder afsnit 4.4.De konkrete områder omfattet af lovforsla-get.Muligheden for at undlade at afvise ikke-digitale ansøg-ninger forudsættes ikke brugt til generelt at udskyde imple-menteringen af selvbetjeningsløsninger omfattet af bølge 2.Eksempelvis vil den offentlige myndighed på de områder,hvor der for hovedparten af ansøgningerne kræves flere un-derskrifter eller identifikation af flere ansøgere ved en an-søgning, skulle sikre, at selvbetjeningsløsningen indrettes,så dette er muligt. Bestemmelsen forudsættes endvidere ikkebrugt til at fravige borgernes mulighed for at få hjælp til di-gital selvbetjening.4.2.5 Identifikation af borgerenDet forudsættes, at de digitale systemer, som de offentligemyndigheder stiller til rådighed for ansøgning, anmeldelse,indberetning mv. indrettes på en sådan måde, at den offentli-ge myndighed kan identificere, hvem der har indgivet an-søgningen, anmeldelsen eller indberetningen.På langt hovedparten af områderne må det forventes, atder stilles krav om anvendelse af en sikker identifikation afborgeren i form af den nødvendige digitale signatur som ek-sempelvis NemID eller en digitale signaturer med et sikker-
hedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere, ogsom er teknisk kompatible med OCES, eksempelvis NemID.Ved anvendelse af digital signatur skal der skal være taleom en digital signatur baseret på den til enhver tid gældendeOCES-standard, som er fastlagt i certifikatpolitik for OCES-personcertifikater og certifikatpolitik for OCES-medarbej-dercertifikater, såsom NemID.Det blev tilbage i 2002 besluttet at etablere en offentligstandard for digital signatur med et højt sikkerhedsniveau tilanvendelse i den offentlige sektor. OCES-standarden – Of-fentlige Certifikater til Elektronisk Service er udarbejdet afdet tidligere IT- og Telestyrelsen, nu Digitaliseringsstyrel-sen, og fremgår af en såkaldt OCES-certifikatpolitik. OCES-standarden er siden blevet udpeget til at være en af de syvstandarder, der blev gjort obligatoriske ved folketingsbeslut-ning B103.Forudsætningen for at kunne udstede digitale signaturerefter OCES-standarden er, at udsteder har indgået aftalemed Digitaliseringsstyrelsen blandt andet om at overholdeOCES-certifikatpolitikken og underlægge sig Digitalise-ringsstyrelsens tilsyn.Erhvervelse af den offentlige digitale signatur NemID for-udsætter, at borgeren er over 15 år, har et personnummer, ogat dette kan verificeres i CPR-registeret.Herudover kræver det, at borgeren kan opfylde legitime-ringsreglerne for at få NemID. Borgeren skal således kunnelegitimere sig ved brug af billedlegitimation i forbindelsemed fysisk fremmøde, ved anvendelse af pas eller kørekort-nummer kombineret med fremsendelse af nøglekort til fol-keregisteradressen i forbindelse med online bestilling ellerved fysisk fremmøde uden billedlegitimation, hvor der i ste-det skal fremvises to sekundære legitimationsdokumenter(for eksempel dåbsattest, sygesikringsbevis, forskudsopgø-relse, selvangivelse eller dokumentation for udbetaling afoffentlig ydelse). I alle tilfælde, hvor der ikke fremvises bil-ledlegitimation, skal det fysiske fremmøde kombineres medfremsendelse af nøglekort til folkeregisteradressen.Der er lavet særlige bestillingsflow for danskere uden fastbopæl i Danmark (udenlandsdanskere) og borgere med nav-ne- og adressebeskyttelse. Disse skal altid møde fysisk frementen på en dansk repræsentation i udlandet eller et borger-servicekontor for at afhente deres midlertidige adgangskode,idet denne ikke kan sendes til folkeregisteradressen. Dettefordrer dog pas henholdsvis billedlegitimation eventuelt ikombination med andet bevis for personnummer.Lov om Det Centrale Personregister er delvist sat i kraftfor Grønland, jf. bemærkningerne til § 19. En borger, derbor i Grønland, er derfor i besiddelse af et dansk person-nummer og kan få NemID både online og ved personligtfremmøde i en grønlandsk kommune. Derimod er loven ikkesat i kraft for Færøerne, og en borger, der bor på Færøerne,har således som udgangspunkt ikke et dansk personnummer.For færinge gælder, som for alle andre, at NemID kun kanudstedes, hvis borgeren har et dansk personnummer.Der kan være enkelte borgere, der ikke kan få NemID, ek-sempelvis fordi de ikke kan leve op til legitimeringsreglerne
20
- det kunne være hjemløse uden billedlegitimation - ellerfordi de ikke er i stand til at betjene en computer på grund afsærlige forhold som eksempelvis handicap eller lignende.Det vil typisk være indretningen af den digitale selvbetje-ningsløsning, som stilles til rådighed på det enkelte område,der afgør, om det forudsættes, at der anvendes NemID ellerej ved anvendelse af selvbetjeningsløsningen.Personer, der ikke har et personnummer, herunder udlæn-dinge, vil ikke kunne få NemID.Det kan give visse udfordringer i administrationen af selv-betjeningsløsninger i tilfælde af, at en borger ikke har ellerikke anvender NemID, herunder hvis borgeren ikke kan fåudstedt NemID, jf. ovenfor underSærlige forhold.4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsningerDen digitale løsning, som offentlige myndigheder stillertil rådighed, vil typisk være en selvbetjeningsløsning påmyndighedens hjemmeside, som tillige kan tilgås via denfællesoffentlige borgerportal borger.dk.Borger.dk skal fortsat være den overordnede indgang tildigital selvbetjening. Der vil derfor skulle ske en løbende vi-dereudvikling af funktionalitet og brugervenlighed.Samtidig skal den centrale infrastruktur (NemID, Nem-Log-in, NemSMS, Borger.dk, digital post og fjernprint) væ-re sikker for borgerne at anvende, hvilket forudsætter driftog vedligeholdelse af den centrale infrastruktur.Det forudsættes, at de relevante myndigheder sikrer, at dedigitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgæn-gelige, så stadig flere borgere kan anvende og blive fortroli-ge med anvendelsen af de digitale løsninger. Løsningerneskal leve op til fællesoffentlige standarder for it-løsninger,hvor disse er fastsat, herunder de fællesoffentlige tilgænge-lighedsstandarder, som eksempelvis WCAG. Det vil endvi-dere blive nødvendigt med lokal implementering, herunderudvikling og tilretning af systemer og lokale arbejdsgange.4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommetfremI de foreslåede enslydende bestemmelser fastsættes det,hvornår en digital meddelelse anses for at være kommetfrem til adressaten, det vil sige til modtageren af meddelel-sen. For meddelelser, som sendes til en offentlig myndighed(eksempelvis kommunen), er myndigheden adressat formeddelelsen.Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommetfrem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængeligfor adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt,hvor kommunen har mulighed for at gøre sig bekendt medindholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning,om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdetaf meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myn-dighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle el-ler læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive regi-streret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasy-
stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er til-gængelig.En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er til-gængelig i myndighedens system eksempelvis klokken23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30.november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejderpå kommunen og gør sig bekendt med meddelelsen på dettetidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid.Det kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvor-når en ansøgning, anmeldelse, indberetning mv. er kommetfrem. Hvorvidt, fremkomsten er rettidig, må bedømmes efterde gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfri-ster fastsat i eller i medfør af særlovgivningen. I de tilfælde,hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med enmeddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der fastsættes entidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokke-slæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for at værekommet frem rettidigt.Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikkefastlægges som følge af problemer med myndighedens it-sy-stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen ansesfor at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsenblev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke kommeborgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen mv.modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemned-brud hos myndigheden.En lignende bestemmelse om, hvornår en digital medde-lelse anses for at være kommet frem, er blandt andet fastsat iskatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført vedlov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvalt-ningsloven, lov om registrering af køretøjer og registrerings-afgiftsloven, samt i lov nr. 341 af 27. april 2011, der om-handler obligatorisk digital kommunikation mellem virk-somheder og det offentlige mv.En sådan bestemmelse er blandt andet relevant i forholdtil ansøgningsfrister og forældelse mv. Der bør fra myndig-hedernes side udvises fleksibilitet i forhold til at udsættefrister en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fri-sten for indgivelse af en meddelelse.Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skul-le sikre, at en ansøgning, anmeldelse, indberetning eller lig-nende, der indgives til en forkert offentlig myndighed, hen-vises til den rette myndighed.4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslagetLovforslaget er udformet som forslag til en ændringslov,der samler de ændringer, der foretages i hver enkelt af depågældende love for at indføre obligatorisk digital selvbetje-ning.4.4.1 Økonomi- og IndenrigsministerietPå Økonomi- og Indenrigsministeriets område er anmel-delse af fraflytning til udlandet, ændring af reglerne om an-meldelse af indenlandsk flytning, anmodning om navne- og
21
adressebeskyttelse samt anmodning om lån til betaling afejendomsskat omfattet af lovforslaget.4.4.1.1 Anmeldelse af fraflytning til udlandet og indenlandskflytningDe gældende regler om anmeldelse af fraflytning til ud-landet fremgår af CPR-lovens kapitel 6.Efter lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., skal fraflytning til udlan-det anmeldes til bopælskommunen inden udrejsen.I lovens §§ 24 og 25 er der fastsat nærmere regler om,hvornår et ophold i udlandet skal anses for en fraflytning tiludlandet, der skal anmeldes som en udrejse, henholdsvishvilke persongrupper, der har ret til at forblive registrerether i landet under et udlandsophold og dermed ikke skal an-melde fraflytning til udlandet.Efter § 26, stk. 5, som ændret ved § 1, nr. 4, i lov nr. 558af 18. juni 2012, finder blandt andet § 12 stk. 3, 4. pkt., til-svarende anvendelse ved anmeldelse af fraflytning til udlan-det. Efter § 12, stk. 3, 4. pkt., kan kommunalbestyrelsen be-stemme, at flytteanmeldelser, der kan indgives på anden må-de end ved digital anmeldelse, skal være skriftlige og afgi-ves på en særlig blanket. Anmeldelse af fraflytning til udlan-det er således ikke efter gældende ret undergivet krav omobligatorisk digital anmeldelse ved anvendelse af den digita-le selvbetjeningsløsning. Det er således i dag kommunalbe-styrelsen, der afgør, hvordan en anmeldelse af fraflytning tiludlandet skal indgives.Kommunerne modtager i dag anmeldelse af fraflytning tiludlandet på en række forskellige måder, herunder ved per-sonligt fremmøde, pr. brev, digitalt pr. e-mail og pr. telefon.I dag stiller størsteparten af kommunerne krav om, at anmel-delse af fraflytning til udlandet finder sted på en særlig blan-ket.Det foreslås, at fraflytning til udlandet fremover skal an-meldes digitalt ved anvendelse af den digitale flytteløsning,som kommunen stiller til rådighed, medmindre særlige for-hold gør sig gældende. Ved lov nr. 558 af 18. juni 2012 blevdet med virkning fra den 1. december 2012 gjort obligato-risk for borgerne at anmelde indenlandske flytninger digitaltved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, somkommunen stiller til rådighed. Kommunerne er dermed idag pålagt at stille en digital selvbetjeningsløsning til rådig-hed for borgerne til brug for anmeldelse af indenlandskeflytninger. Kommunerne har derfor allerede tilvejebragt endigital selvbetjeningsløsning til brug for anmeldelse af in-denlandsk flytning i CPR. Med afsæt i denne selvbetjenings-løsning vil der blive udviklet en digital selvbetjeningsløs-ning til brug for anmeldelse af fraflytning til udlandet.Den foreslåede ændring betyder, at en anmeldelse af fra-flytning til udlandet, der ikke er indgivet ved brug af den di-gitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådig-hed, afvises af kommunen, medmindre særlige forhold gørsig gældende, jf. § 12, stk. 3, 2. og 3. pkt. Foreligger dersærlige forhold, er borgeren fritaget for kravet om digital an-meldelse af fraflytning til udlandet ved anvendelse af dendigitale selvbetjeningsløsning. Kommunen kan endvidere
efter § 12, stk. 3, 5. pkt., ud over de tilfælde hvor kommu-nen finder, at der foreligger særlige forhold, undlade at afvi-se en anmeldelse, der ikke er indgivet ved anvendelse afkommunens digitale selvbetjeningsløsning, hvis der ud fraen samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordelefor kommunen ved at behandle anmeldelsen på anden visend digitalt.For anmeldelse af fraflytning til udlandet gør sig det særli-ge forhold gældende, at kommunen er forpligtet til at sikre,at CPR er korrekt udvisende. Det følger af CPR-lovens § 10,stk. 1. Det indebærer, at en anmeldelse af fraflytning til ud-landet, som ikke modtages via den digitale selvbetjenings-løsning, og hvor kommunen i forbindelse med anmeldelsener bekendt med, at borgeren ikke efterfølgende vil foretageanmeldelse via den digitale selvbetjeningsløsning i overens-stemmelse med kommunens anvisninger, medfører en hand-lepligt for kommunen i forhold til at berigtige den pågæl-dendes bopælsregistrering i CPR. Oftest vil der i sådanne si-tuationer foreligge særlige forhold, der bevirker, at borgerenikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetje-ningsløsning. Det kan imidlertid forekomme, at borgerenkan anvende den digitale selvbetjeningsløsning, men blot ik-ke ønsker dette. I sådanne situationer vil kommunen – så-fremt det ved den ikke-digitale anmeldelse står klart, at bor-geren ikke vil foretage anmeldelse ved brug af den digitaleselvbetjeningsløsning – være forpligtet til at undersøge for-holdet nærmere og registrere en eventuel fraflytning til ud-landet i CPR, såfremt dette svarer til de faktiske forhold.Registrering af fraflytning til udlandet er med til at sikre,at CPR er korrekt udvisende, og det er dermed af samfunds-mæssig interesse, at anmeldelse af fraflytning til udlandetindgives. På denne baggrund foreslås det på dette område atindføre en yderligere mulighed for, at kommunen kan ac-ceptere ikke-digitale anmeldelser mv., hvis det efter sagenskarakter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på an-den måde end digitalt. Kommunen skal have vurderet, at op-lysningen ikke vil blive indgivet digitalt, og det ikke vil bi-drage til at sikre et korrekt udvisende CPR at forfølge kravetom digital anmeldelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Der blev indført obligatorisk digital selvbetjening ved an-meldelse af indenlandsk flytning i CPR ved en ændring afCPR-lovens § 12 ved lov nr. 558 af 18. juni 2012.Som følge af at de ovenfor nævnte samfundsmæssige hen-syn tillige gør sig gældende for så vidt angår indenlandskeflytninger, fastsættes det, at kommunalbestyrelsen ud overde i den gældende § 12, stk. 3, 5. pkt., nævnte tilfælde, tilli-ge kan undlade at afvise en anmeldelse af indenlandsk flyt-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis detefter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage anmel-delsen på anden måde end digitaltDet foreslås derfor, at CPR-lovens § 12, stk. 3, 5. pkt.,ændres, således at reglerne om anmeldelse af indenlandskflytning, hvortil reglerne om anmeldelse af udrejse henviser,
22
bringes i overensstemmelse med det for anmeldelse afudrejse foreslåede.Kommunerne vil efter den foreslåede ændring, fortsat fritkunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelseaf anmeldelse af fraflytning til udlandet i de særlige tilfælde,som undtages fra kravet om digital anmeldelse ved brug afden digitale selvbetjeningsløsning, herunder kræve at an-meldelsen sker skriftligt og afgives på en særlig blanket, jf.§ 12, stk. 3, 4., pkt.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.1 og 2.4.4.1.2 Anmodning om navne- og adressebeskyttelseDe gældende regler om navne- og adressebeskyttelse iCPR fremgår af CPR-lovens § 28, 1. pkt., hvorefter enhverhar ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få nav-ne- og adressebeskyttelse, således at vedkommendes navnog adresse i CPR ikke må videregives til private, medmindreder er særskilt hjemmel hertil i CPR-loven, jf. de i bestem-melsen nærmere opregnede hjemmelsbestemmelser for vi-deregivelse af beskyttede navne og adresser. Det fremgår afCPR-lovens § 28, 2. pkt., at beskyttelsen bortfalder efter étår, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bortfald,eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold be-rettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år.Den almindelige adgang til at få registreret navne- ogadressebeskyttelse er således i dag begrænset til en 1-årigbeskyttelsesperiode med mulighed for forlængelse.Det er ikke i dag reguleret i CPR-loven i hvilken formkommunerne kan modtage en anmodning om navne- ogadressebeskyttelse i CPR, og i praksis modtager kommuner-ne anmodning om navne- og adressebeskyttelse på en rækkeforskellige måder, herunder ved personligt fremmøde, pr. te-lefon, pr. brev og digitalt pr. e-mail.Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at anmodeom navne- og adressebeskyttelse i CPR ved anvendelse afden digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller tilrådighed, for så vidt angår den almindelige adgang til at fåregistreret navne- og adressebeskyttelse for en periode på optil ét år.Det er således kun anmodning om navne- og adressebe-skyttelse i CPR for en periode på op til ét år, der foreslåsgjort obligatorisk digital ved anvendelse af kommunens di-gitale selvbetjeningsløsning, jf. den foreslåede bestemmelsei § 28, stk. 3.Efter det foreslåede vil borgeren være undtaget fra kravetom digital anmeldelse via den digitale selvbetjeningsløsningi tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende.Ved lov nr. 558 af 18. juni 2012 blev det med virkning fraden 1. december 2012 gjort obligatorisk for borgerne at an-melde indenlandske flytninger digitalt ved anvendelse afden digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller tilrådighed, og kommunerne er dermed i dag pålagt at stille endigital selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne tilbrug for anmeldelse af indenlandske flytninger. Kommuner-ne har derfor allerede tilvejebragt en digital selvbetjenings-
løsning til brug for anmeldelse af indenlandsk flytning iCPR. Med afsæt i denne selvbetjeningsløsning vil der bliveudviklet en digital selvbetjeningsløsning til brug for anmod-ning om navne- og adressebeskyttelse.Den foreslåede ændring betyder, at en anmodning omnavne- og adressebeskyttelse for en periode på op til ét år,der ikke er indgivet ved brug af den digitale selvbetjenings-løsning, som kommunen stiller til rådighed, afvises af kom-munen, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jf.§ 28 stk. 2, 2. og 3. pkt. Foreligger der særlige forhold, erborgeren fritaget for kravet om anvendelse af den digitaleselvbetjeningsløsning ved anmodning om navne- og adres-sebeskyttelse. Kommunen kan endvidere efter den foreslåe-de bestemmelse i § 28, stk. 2, 5. pkt., i helt ekstraordinæretilfælde ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afviseen anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare øko-nomiske fordele for kommunen ved at behandle anmeldel-sen på anden vis end digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3 vedrørende særlige forhold og afsnit 4.2.4 eks-traordinære tilfælde.Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-ren i forbindelse med indgivelse af anmodning om navne-og adressebeskyttelse i de tilfælde, hvor anmodningen ikkeer omfattet af kravet om digital selvbetjening, og herunderkræve at anmodning om navne- og adressebeskyttelse skalvære skriftlig og afgives på en særlig blanket, jf. CPR-lo-vens § 28, stk. 2, 4. pkt.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.3.4.4.1.3 Anmodning om lån til betaling af ejendomsskatDe gældende regler om lån til betaling af ejendomsskatter,jf. lov om lån til betaling af ejendomsskatter, indebærer, atkommunen er forpligtet til at yde lån til betaling af ejen-domsskatter og udgifter til tilslutning til kollektive anlæg,når der er tilslutningspligt, til alle personer med fast bopæl iDanmark, der har nået folkepensionsalderen samt modtagereaf førtidspension, invalidepension og efterlønsmodtagere, jf.§ 1, stk. 1. For at kunne benytte ordningen, skal borgerenopfylde betingelserne i § 1, stk. 4.Det er i dag ikke reguleret i lov om lån til betaling af ejen-domsskatter, i hvilken form kommunerne skal modtage enansøgning (anmodning) om lån til betaling af ejendomsskat.Kommunerne kan således frit tilrettelægge proceduren i for-bindelse med indgivelse af ansøgning om lån til betaling afejendomsskat.Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk, at ansøg-ning om lån til betaling af ejendomsskat skal ske ved anven-delse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunenstiller til rådighed, medmindre særlige forhold gør sig gæl-dende.Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om låntil betaling af ejendomsskat, der ikke er indgivet ved brug afden digitale selvbetjeningsløsning, kommunen stiller til rå-
23
dighed, afvises af kommunen, medmindre særlige forholdgør sig gældende, jf. § 1 a, stk. 2. Foreligger der særlige for-hold, er borgeren fritaget for kravet om anvendelse af dendigitale selvbetjeningsløsning.Kommunen kan endvidere efter den foreslåede bestem-melse i § 1a, stk. 3, i helt ekstraordinære tilfælde ud over dei stk. 2, 1. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmod-ning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis derud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiskefordele for kommunen ved at behandle anmeldelsen på an-den vis end digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Kommunerne vil efter den foreslåede ændring, fortsat fritkunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelseaf ansøgning om lån til betaling af ejendomsskat i de særligetilfælde, som undtages fra kravet om digital ansøgning vedbrug af den digitale selvbetjeningsløsning, jf. den foreslåede§ 1 a, stk. 2.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 24.4.2 Ministeriet for Børn og UndervisningMinisteriet for Børn og Undervisning har ressortansvaretfor ansøgning om økonomisk fripladstilskud til en plads idagtilbud, ansøgning om plads i et fritidshjem, ansøgningom økonomisk fripladstilskud til en plads i fritidshjem samtansøgning om økonomisk fripladstilskud til en plads i enskolefritidsordning.4.4.2.1 Økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbudDet fremgår af § 43, stk. 1, nr. 2, i lov om dag-, fritids- ogklubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven), at kom-munalbestyrelsen skal give et økonomisk fripladstilskud tilen plads i dagtilbud under hensyn til forældrenes økonomi-ske forhold.Alle forældre med børn i et dagtilbud har således ret til etøkonomisk fripladstilskud med henblik på nedsættelse afforældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud, hvis for-ældrene kan dokumentere en aktuel indtægt, der ligger indenfor nogle fastsatte indtægtsgrænser.De nærmere regler om økonomisk fripladstilskud til enplads i dagtilbud er fastsat i bekendtgørelse nr. 868 af 24. ju-ni 2011 om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge(herefter dagtilbudsbekendtgørelsen).Ministeriet for Børn og Undervisning fastsætter og offent-liggør hvert år en fripladsskala, hvoraf de økonomiske ind-tægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud fremgår, jf.§ 28, stk. 1, i dagtilbudsbekendtgørelsen.Ifølge dagtilbudsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, skal kom-munalbestyrelsen give et økonomisk fripladstilskud til enplads i dagtilbud, når forældrene eller den af forældrene,som har retten til dagtilbudspladsen og fripladstilskuddet,ansøger kommunen herom og dokumenterer en aktuel ind-tægt, som ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser.
Forældrenes ansøgning om økonomisk fripladstilskud skalsåledes ledsages af dokumentation for deres aktuelle ind-tægt.Det fremgår af § 27, stk. 1, i dagtilbudsbekendtgørelsen,at den aktuelle indkomst, som skal ligge til grund for kom-munalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskudbestår af 1) forældrenes personlige indkomst efter § 3 i per-sonskatteloven med tillæg af positiv nettokapitalindkomst,der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i per-sonskatteloven, dog før det deri nævnte grundbeløb ogbundfradrag, og 2) aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a,stk. 1 og 2, i personskatteloven, bortset fra udbytteindkomstop til kr. 5.000.Det fremgår endvidere af § 27, stk. 2, i dagtilbudsbekendt-gørelsen, at når den faktiske indtægt er væsentlig større ellermindre end den aktuelle indtægt, træffer kommunalbestyrel-sen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund afen samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale for-hold. Derudover er der særskilte regler for opgørelse af ind-komstgrundlaget for forældre, der er eller har været beskæf-tiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Interna-tional Skibsregister, jf. § 27, stk. 4.Bekendtgørelsen fastsætter ikke særlige formkrav til an-søgningen herunder formkrav til dokumentation for ind-tægtsforholdene. Efter de gældende regler er det således optil den enkelte kommune at beslutte, hvordan og i hvilkenform forældrene skal ansøge om økonomisk fripladstilskudsamt dokumentere deres aktuelle indtægt. Dokumentationenkan for eksempel være forældrenes seneste tre lønsedler.Kommunen kan ligeledes, hvor dette er muligt, indhente bi-drag til belysning af indkomsten via digitale registre, for ek-sempel e-Indkomstregisteret.Efter § 31, stk. 1, i dagtilbudsbekendtgørelsen har foræl-drene pligt til at underrette kommunen om varige stigningeri deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, derhar betydning for retten til økonomisk fripladstilskud.Endvidere følger det af § 32, 1. pkt. i dagtilbudsbekendt-gørelsen, at lederen af et dagtilbud efter dagtilbudslovens§ 19, stk. 2-5, og § 21, stk. 2 og 3, skal vejlede forældreneom muligheden for økonomisk fripladstilskud. Oplysningerom reglerne for økonomisk fripladstilskud skal offentliggø-res i det enkelte dagtilbud eller på dagtilbuddets hjemmesideog efter anmodning udleveres til forældrene, jf. § 32, 2. pkt.i dagtilbudsbekendtgørelsen.Det foreslås, at dagtilbudsloven ændres, så det bliver obli-gatorisk, at ansøgning om økonomisk fripladstilskud til enplads i dagtilbud, herunder dokumentation for forældrenesaktuelle indkomst, skal indgives digitalt til kommunen efterkommunens nærmere retningslinjer.Den digitale ansøgning om økonomisk fripladstilskud om-fatter dels de formelle oplysninger som eksempelvis navn påansøger, adresse og personnummer, dels dokumentation forforældrenes aktuelle indkomst.Efter lovforslaget vil det således ikke længere være over-ladt til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme, om enansøgning om økonomisk fripladstilskud kan indgives i di-
24
gital form. Forslaget omfatter også forældrenes oplysnings-pligt efter dagtilbudsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, vedrøren-de varige ændringer i forhold, der har betydning for tildelingaf økonomisk fripladstilskud. Forældrene skal derfor ogsåoplyse kommunen i digital form om varige stigninger i deresindkomst i løbet af året.For at sikre, at alle forældre med børn i dagtilbud, har mu-lighed for at ansøge om et økonomisk fripladstilskud, fore-slås det, at personer, der enten på grund af psykisk eller fy-sisk funktionsnedsættelse eller andre forhold ikke kan ansø-ge digitalt om et økonomisk fripladstilskud til en plads idagtilbud, kan få mulighed for at ansøge om økonomisk fri-pladstilskud på anden måde end digitalt.Disse personer skal fortsat have mulighed for at benytteandre kanaler til at ansøge om et økonomisk fripladstilskudtil en plads i dagtilbud. Udgangspunktet er således, at dendigitale løsning skal være den primære, men at der kan værepersoner med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelsereller andre særlige forhold, der medfører, at kommunen vur-derer, at det ikke er muligt for dem at ansøge digitalt. Det erkommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan en ansøgning skalindgives i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav om, at an-søgningen skal indgives digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forhold.Kommunen har fortsat en forpligtelse til at yde forældrenegenerel vejledning i forbindelse med ansøgning om økono-misk fripladstilskud til en plads i dagtilbud i det omfang,forældrene har behov for hjælp. Der henvises endvidere tilde generelle bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.2Hjælp ogvejledning.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.1.4.4.2.2 Ansøgning om optagelse i et fritidshjemAnsøgning om optagelse til en plads i et fritidshjem (op-skrivning) skal efter gældende regler ske ved henvendelse tilkommunen, jf. dagtilbudslovens § 53.Dagtilbudsloven fastsætter ikke særlige formkrav til an-søgningen, og i mange kommuner er der mulighed for atindgive ansøgningen i elektronisk form via et digitalt selv-betjeningssystem.Efter dagtilbudslovens § 54, stk. 1, er det den enkeltekommunalbestyrelse, der fastsætter og offentliggør retnings-linjer for ansøgning om optagelse i et fritidshjem. Denne be-myndigelse kan for eksempel anvendes til at fastsætte form-krav til, hvordan der skal ansøges om optagelse i et fritids-hjem, herunder krav til at ansøgningen for eksempel skalvære skriftlig, digital eller i papirform. Efter dagtilbudslo-vens § 53, stk. 1, 1. pkt. er det den enkelte kommunalbesty-relse, der træffer afgørelse om optagelse i et fritidshjemunder den kommunale forsyning. Afgørelsen kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed, jf. § 53, stk. 1.2. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om optagelse i etfritidshjem skal træffes efter en konkret individuel vurderingaf barnets og familiens behov. Forældre skal have mulighed
for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete fritids-hjem, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og udli-citerede fritidshjem helt eller delvist selv kan træffe afgørel-se om optagelse af børn i fritidshjemmet, jf. dagtilbudslo-vens § 53, stk. 2.Kommunalbestyrelsen har en forpligtelse til at yde foræl-drene generel vejledning i forbindelse med optagelse til etfritidshjem samt specifik vejledning i forbindelse med for-ældrenes ansøgning om optagelse i det omfang, der er be-hov.Det foreslås, at dagtilbudsloven ændres, så det bliver obli-gatorisk, at ansøgning om optagelse i et kommunalt fritids-hjem skal indgives digitalt. Efter lovforslaget vil det såledesikke længere være overladt til den enkelte kommunalbesty-relse at bestemme, om en ansøgning om plads i et fritids-hjem kan indgives i digital form. Forslaget indebærer, at enansøgning om plads i et fritidshjem skal sendes digitalt tilkommunen efter kommunens nærmere retningslinjer herom.Det vil i øvrigt fortsat være overladt til kommunen at fast-sætte nærmere retningslinjer for ansøgning om optagelse i etfritidshjem, for eksempel frister for indgivelse af ansøgningherom.Desuden foreslås det, at kommunalbestyrelsen, i de tilfæl-de hvor optagelseskompetencen er delegeret fra kommunal-bestyrelsen til det enkelte selvejende eller udliciterede fri-tidshjem, efter aftale med det enkelte fritidshjem kan beslut-te, om ansøgninger om optagelse i et fritidshjem skal sendesdigitalt til kommunen eller til det enkelte fritidshjem.For at sikre at alle forældre, der skal have et barn i et fri-tidshjem, har mulighed for at opskrive barnet til en plads,foreslås det, at personer eller persongrupper, der enten pågrund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller an-dre forhold ikke kan ansøge digitalt om optagelse af deresbarn i et fritidshjem, kan få mulighed for at opskrive på an-den måde end digitalt. Disse personer skal fortsat have mu-lighed for at benytte andre kanaler til at ansøge om en pladsi et fritidshjem. Udgangspunktet er således, at den digitaleløsning skal være den primære, men at der kan være perso-ner med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser ellerandre særlige forhold, der medfører, at kommunen vurderer,at det ikke er muligt for dem at ansøge digitalt. Det er kom-munalbestyrelsen, der afgør, hvordan en ansøgning skal ind-gives i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav om, at ansøg-ningen skal indgives digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forhold.Kommunen har fortsat en forpligtelse til at yde forældrenegenerel vejledning i forbindelse med optagelse i et fritids-hjem samt vejledning i forbindelse med forældrenes ansøg-ning om optagelse, i det omfang forældrene har behov forhjælp. Der henvises i den forbindelse til de generelle be-mærkninger ovenfor i afsnit 4.2.2Hjælp og vejledning.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.2.
25
4.4.2.3 Økonomisk fripladstilskud til en plads i fritidshjemDet fremgår af § 63, stk. 1, nr. 2, i lov om dag-, fritids- ogklubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven), at kom-munalbestyrelsen skal give et økonomisk fripladstilskud tilen plads i fritidshjem under hensyn til forældrenes økonomi-ske forhold.Alle forældre med børn i et fritidshjem har således ret tilet økonomisk fripladstilskud med henblik på nedsættelse afforældrenes egenbetaling for en plads i fritidshjem, hvis for-ældrene kan dokumentere en aktuel indtægt, der ligger indenfor nogle fastsatte indtægtsgrænser.De nærmere regler om økonomisk fripladstilskud til enplads i fritidshjem er fastsat i dagtilbudsbekendtgørelsen.Ministeriet for Børn og Undervisning fastsætter og offent-liggør hvert år en fripladsskala, hvoraf de økonomiske ind-tægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud fremgår, jf.§ 54, stk. 1, i dagtilbudsbekendtgørelsen.Ifølge bekendtgørelsens § 52, stk. 1, skal kommunalbesty-relsen give et økonomisk fripladstilskud til en plads i fritids-hjem, når forældrene eller den af forældrene, som har rettentil fritidshjemspladsen og fripladstilskuddet, dokumentereren aktuel indtægt, som ligger inden for fripladsskalaens ind-tægtsgrænser. Forældrenes ansøgning om økonomisk fri-pladstilskud skal således ledsages af dokumentation for de-res aktuelle indtægt.Det fremgår af § 53, stk. 1, i dagtilbudsbekendtgørelsen,at den aktuelle indkomst, som skal ligge til grund for kom-munalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskudbestår af 1) forældrenes personlige indkomst efter § 3 i per-sonskatteloven med tillæg af positiv nettokapitalindkomst,der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i per-sonskatteloven, dog før det deri nævnte grundbeløb ogbundfradrag, og 2) aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a,stk. 1 og 2, i personskatteloven, bortset fra udbytteindkomstop til kr. 5.000.Det fremgår endvidere af § 53, stk. 2, i dagtilbudsbekendt-gørelsen, at når den faktiske indtægt er væsentlig større ellermindre end den aktuelle indtægt, træffer kommunalbestyrel-sen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund afen samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale for-hold. Derudover er der særskilte regler for opgørelse af ind-komstgrundlaget for forældre, der er eller har været beskæf-tiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Interna-tional Skibsregister, jf. § 53, stk. 4.Bekendtgørelsen fastsætter ikke særlige formkrav til an-søgningen herunder formkrav til dokumentation for indtægt.Efter de gældende regler er det således op til den enkeltekommune at beslutte, hvordan og i hvilken form forældreneskal ansøge om økonomisk fripladstilskud samt dokumente-re deres aktuelle indtægt. Dokumentationen kan for eksem-pel være forældrenes seneste tre lønsedler. Kommunen kanligeledes, hvor dette er muligt, indhente bidrag til belysningaf indkomsten via digitale registre, for eksempel e-Ind-komstregisteret.Efter § 57, stk. 1, i dagtilbudsbekendtgørelsen har foræl-drene pligt til at underrette kommunen om varige stigninger
i deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, derhar betydning for retten til økonomisk fripladstilskud.Endvidere følger det af § 58, 1. pkt. i dagtilbudsbekendt-gørelsen, at lederen af et fritidshjem efter dagtilbudslovens§ 52, stk. 2-5, skal vejlede forældrene om muligheden forøkonomisk fripladstilskud. Oplysninger om reglerne forøkonomisk fripladstilskud skal offentliggøres i det enkeltefritidshjem eller på fritidshjemmets hjemmeside og efter an-modning udleveres til forældrene, jf. § 58, 2. pkt.Det foreslås, at dagtilbudsloven ændres, så det bliver obli-gatorisk, at ansøgning om økonomisk fripladstilskud til enplads i et fritidshjem, herunder dokumentation for forældre-nes aktuelle indkomst skal indgives digitalt til kommunenefter kommunens nærmere retningslinjer.Den digitale ansøgning om økonomisk fripladstilskud om-fatter dels de formelle oplysninger som eksempelvis navn påansøger, adresse og personnummer, dels dokumentation forforældrenes aktuelle indkomst.Efter lovforslaget vil det således ikke længere være over-ladt til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme, om enansøgning om økonomisk fripladstilskud kan indgives i di-gital form. Forslaget omfatter også forældrenes oplysnings-pligt efter dagtilbudsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, vedrøren-de varige ændringer i forhold, der har betydning for tildelingaf økonomisk fripladstilskud. Forældrene skal derfor ogsåoplyse kommunen i digital form om varige stigninger i deresindkomst i løbet af året.For at sikre, at alle forældre med børn i et fritidshjem, harmulighed for at ansøge om et økonomisk fripladstilskud,foreslås det, at personer eller persongrupper, der enten pågrund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller an-dre forhold ikke kan ansøge digitalt om et økonomisk fri-pladstilskud til en plads i et fritidshjem, kan få mulighed forat opskrive på anden måde end digitalt.Disse personer skal fortsat have mulighed for at benytteandre kanaler til at ansøge om et økonomisk fripladstilskudtil en plads i et fritidshjem. Udgangspunktet er således, atden digitale løsning skal være den primære, men at der kanvære personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsæt-telser eller andre særlige forhold, der medfører, at kommu-nen vurderer, at det ikke er muligt for dem at ansøge digi-talt. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan en an-søgning skal indgives i de tilfælde, hvor der ikke stilles kravom, at ansøgningen skal indgives digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forhold.Kommunen har fortsat en forpligtelse til at yde forældrenegenerel vejledning i forbindelse med ansøgning om økono-misk fripladstilskud til en plads i et fritidshjem i det omfang,forældrene har behov for hjælp. Der henvises i den forbin-delse til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.2Hjælp og vejledning.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.3.
26
4.4.2.4 Økonomisk fripladstilskud til en plads i enskolefritidsordning (SFO)Efter folkeskolelovens § 50, stk. 2, opkræver kommunal-bestyrelsen betaling af forældre til børn, der er optaget i enskolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen yder helt ellerdelvist økonomisk fripladstilskud til en plads i en skolefri-tidsordning under hensyn til forældrenes økonomiske for-hold.De regler, der er fastsat i medfør af § 43, stk. 1, nr. 2, idagtilbudsloven om økonomisk fripladstilskud til en plads idagtilbud, finder anvendelse ved ydelse af helt eller delvistøkonomisk fripladstilskud til en plads i en skolefritidsord-ning.Der henvises således til afsnittet ovenfor vedrørende gæl-dende ret om ansøgning om økonomisk fripladstilskud til enplads i dagtilbud.Afgørelser om økonomisk fripladstilskud til en plads iskolefritidsordning kan indbringes for det sociale nævn efterreglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. folke-skolelovens § 51, stk. 6. Det sociale nævn forventes pr. 1.juli 2013 ændret til Ankestyrelsen, de almindelige bemærk-ninger ovenfor i afsnit 3.1.Det foreslås, at lov om folkeskolen ændres, så det bliverobligatorisk, at ansøgning om økonomisk fripladstilskud tilen plads i en skolefritidsordning, herunder dokumentationfor forældrenes aktuelle indkomst, skal indgives digitalt tilkommunen efter kommunens nærmere retningslinjer.Der henvises til bemærkningerne ovenfor om ansøgningom økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud for såvidt angår spørgsmålet om, hvad der skal omfattes af en di-gital ansøgning om økonomisk fripladstilskud. Disse be-stemmelser vil også finde anvendelse for ansøgning om øko-nomisk fripladstilskud til en skolefritidsordning.For at sikre, at alle forældre med børn i en skolefritidsord-ning har mulighed for at ansøge om et økonomisk friplads-tilskud, foreslås det, at personer eller persongrupper, der en-ten på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse el-ler andre forhold ikke kan ansøge digitalt om et økonomiskfripladstilskud til en plads i en skolefritidsordning, kan fåmulighed for at ansøge på anden måde end digitalt.Disse personer skal fortsat have mulighed for at benytteandre kanaler til at ansøge om et økonomisk fripladstilskudtil en plads i skolefritidsordning. Udgangspunktet er således,at den digitale løsning skal være den primære, men at derkan være personer med fysiske eller psykiske funktionsned-sættelser eller andre særlige forhold, der medfører, at kom-munen vurderer, at det ikke er muligt for dem at ansøge di-gitalt. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan enansøgning skal indgives i de tilfælde, hvor der ikke stilleskrav om, at ansøgningen skal indgives digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forhold.Kommunen har fortsat en forpligtelse til at yde forældrenegenerel vejledning i forbindelse med ansøgning om økono-
misk fripladstilskud til en plads i skolefritidsordning i detomfang, forældrene har behov for hjælp. Der henvises i denforbindelse til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit4.2.2Hjælp og vejledning.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.4.4.3 Ministeriet for Sundhed og ForebyggelsePå Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses ressort ervalg af alment praktiserende læge og ansøgning om begra-velseshjælp omfattet af lovforslaget.4.4.3.1 Valg af alment praktiserende lægeDe gældende regler om valg af alment praktiserende lægefremgår af sundhedslovens § 59.Det fremgår af § 59, stk. 1, at personer, der er omfattet afsikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge ogmeddele det til kommunen. Ministeren for sundhed og fore-byggelse er efter sundhedslovens § 59, stk. 3 bemyndiget tilat fastsætte nærmere regler om valg af alment praktiserendelæge.Nærmere regler om valg af alment praktiserende læge erfastsat i bekendtgørelse nr. 1238 af 5. december 2006 ombehandling hos læge i praksissektoren. Det fremgår af be-kendtgørelsens § 1, stk. 1, at personer, der er omfattet af sik-ringsgruppe 1, skal vælge en læge, der er tilsluttet lands-overenskomst om almen lægegerning (nu »overenskomstom almen praksis«) indgået mellem Regionernes Lønnings-og Taksnævn og Praktiserende Lægers Organisation ogmeddele valget til bopælskommunen.Det er endvidere fastsat i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, atgruppe 1-sikrede personer kan skifte læge med virkning se-nest 14 dage efter, bopælskommunen har modtaget skriftliganmodning herom.Personer, der ved tilflytning fra udlandet vælger sikrings-gruppe 1, og personer, der overflyttes til sikringsgruppe 1fra anden sikringsgruppe, skal af bopælskommunen opfor-dres til at vælge læge i overensstemmelse med reglerne ioverenskomsten om almen praksis, jf. bekendtgørelsens § 1,stk. 3.Valg af læge og lægeskifte sker i øvrigt i overensstemmel-se med de regler, der er fastsat i overenskomsten om almenpraksis, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.I overenskomstens §§ 11 og 12 er der fastsat nærmere be-stemmelser om valg af læge. Der er blandt andet fastsat sær-lige bestemmelser vedrørende afgrænsede persongrupper(børn under 15 år, personer, der ikke har mulighed for atvælge læge inden for 15 km fra bopælen, bevægelseshæm-mede m.fl.), og der er fastsat bestemmelser vedrørendekommunens oplysningspligt i forbindelse med lægevalg.På grundlag af kommunens registrering af borgerens op-lysning om valg af sikringsgruppe og valg af læge udstedeset sundhedskort af kommunen efter nærmere aftale med re-gionen, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 582 af 10. juni 2009 omvalgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sund-hedskort mv. Ved lov nr. 558 af 18. juni 2018 blev det gjort
27
obligatorisk, at ansøgning om sundhedskort skal indgivesved anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning.Det er fastsat i bekendtgørelsen, at lægeskift forudsætterskriftlig anmodning, jf. ovenfor. I dag tilbyder næsten allekommuner en digital selvbetjeningsløsning, og samlet setmodtages ca. 25 pct. af meddelelserne om lægevalg via endigital meddelelse.Det fremgår af § 5, nr. 3 i klage- og erstatningsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, at Patie-ntombuddet behandler klager over kommunalbestyrelsensafgørelser mv. om anmeldelse af lægevalg. Patientombuddettager stilling til, om et helt eller delvist afslag på anmeldelseaf lægevalg er i overensstemmelse med sundhedsloven ogregler fastsat med hjemmel heri. Patientombuddet tager ogsåi relevant omfang stilling til om forvaltningsretlige regler ogprincipper for afgørelsen er overholdt.Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at meddelevalg af alment praktiserende læge, herunder skift af læge,ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, somkommunen stiller til rådighed, medmindre særlige forholdgør sig gældende.Den foreslåede ændring betyder, at en meddelelse om valgaf læge, der ikke er indgivet ved brug af den digitale selvbe-tjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed, afvisesaf kommunen, medmindre særlige forhold gør sig gældende,jf. § 59, stk. 2, 2. og 3. pkt. Foreligger der særlige forhold,er borgeren fritaget for kravet om anvendelse af den digitaleselvbetjeningsløsning ved meddelelse om valg af læge.Kommunen kan endvidere efter den foreslåede bestemmelsei § 59, stk. 2, 5. pkt., i helt ekstraordinære tilfælde ud overde i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en meddelelseom valg af læge, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-ning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klareøkonomiske fordele for kommunen ved at behandle medde-lelsen på anden vis end digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Kommunerne vil efter den foreslåede ændring frit kunnetilrettelægge proceduren i forbindelse med meddelelse afvalg af alment praktiserende læge, som undtages fra kravetom digital meddelelse ved brug af den digitale selvbetje-ningsløsning, herunder kræve at meddelelsen fremsættesmundtligt eller skriftligt, jf. § 59, stk. 2, 4. pkt.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.1.Kommunalbestyrelsens afgørelse om en borgers anmod-ning om at indgive anmeldelse af lægevalg på anden mådeend ved digital ansøgning vil være omfattet af Patientom-buddets kompetence, jf. § 5, nr. 3 i klage- og erstatningslo-ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011. Pa-tientombuddet vil således kunne tage stilling til, om en bor-ger berettiget har fået afslag på at søge på anden måde endved digital ansøgning.
4.4.3.2 Ansøgning om begravelseshjælpDe gældende regler om begravelseshjælp fremgår af sund-hedslovens § 160.Af bestemmelsen fremgår, at kommunalbestyrelsen yderbegravelseshjælp. Begravelseshjælpens størrelse afhængeraf afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og for-muerettigheder. Ministeren for sundhed og forebyggelse erefter sundhedslovens § 160 bemyndiget til at fastsætte nær-mere regler for begravelseshjælpens udbetaling og bereg-ning.Nærmere regler om begravelseshjælpens udbetaling ogberegning er fastsat i bekendtgørelse nr. 1207 af 28. novem-ber 2006 om beregning og udbetaling af begravelseshjælpefter sundhedsloven. Af bekendtgørelsens § 10 fremgår, atkommunalbestyrelsen i afdødes bopælskommune efter an-søgning yder begravelseshjælp.Af vejledning nr. 103 af 28. november 2006 om beregningog udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedslovenfremgår, at udbetaling af begravelseshjælp sker til den, derhar rekvireret begravelsen eller på dennes anmodning til be-demanden. I tilfælde, hvor kommunen finder det usikkert,om den, der har bestilt og betalt begravelsen, også er den,der vil få boet udlagt, bør kommunen vente med at udbetalebegravelseshjælpen, til skifterettens dokumenter foreligger.Af vejledningen fremgår, at kommunerne vederlagsfritskal udlevere blanketter til borgerne og stille blanketter ombegravelseshjælp vederlagsfrit til rådighed for bedemænd.Kommunen skal endvidere yde borgere og bedemænd vej-ledning om ansøgning om begravelseshjælp.Ansøgning om begravelseshjælp kan indgives enten af af-dødes pårørende eller af den bedemand, der forestår detpraktiske omkring begravelsen.Det er ikke i dag reguleret i sundhedsloven, i hvilken formkommunerne skal modtage en ansøgning om begravelses-hjælp, og kommunerne kan i dag frit tilrettelægge procedu-ren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om begravel-seshjælp. I praksis modtager kommunerne ansøgning om be-gravelseshjælp på en række forskellige måder, herunder vedpersonligt fremmøde, hvor ansøgningsblanketten udfyldespå stedet, pr. brev og digitalt pr. e-mail eller via den digitaleløsning, som en række kommuner stiller til rådighed.Det fremgår af § 5, nr. 7 i klage- og erstatningsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, at Patie-ntombuddet behandler klager over kommunalbestyrelsensafgørelser mv. om begravelseshjælp. Patientombuddet tagerstilling til, om et helt eller delvist afslag på begravelseshjælper i overensstemmelse med sundhedsloven og regler fastsatmed hjemmel heri. Patientombuddet tager også i relevantomfang stilling til om forvaltningsretlige regler og princip-per for afgørelsen er overholdt.Det foreslås, at det fremover gøres obligatorisk at ansøgeom begravelseshjælp ved anvendelse af den digitale selvbe-tjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed, med-mindre særlige forhold gør sig gældende.
28
Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om be-gravelseshjælp, der ikke er indgivet ved brug af den digitaleselvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed,afvises af kommunen, medmindre særlige forhold gør siggældende, jf. den foreslåede § 160, stk. 2, 2. og 3. pkt. Fore-ligger der særlige forhold, er borgeren fritaget for kravet omanvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning ved ansøg-ning om begravelseshjælp. Kommunen kan endvidere efterden foreslåede bestemmelse i § 160, stk. 2, 4. pkt., i heltekstraordinære tilfælde ud over de i 3. pkt. nævnte tilfældeundlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved di-gital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-dering er klare økonomiske fordele for kommunen ved atbehandle ansøgningen på anden vis end digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Kommunerne vil efter den foreslåede ændring, fortsat fritkunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelseaf ansøgning om begravelseshjælp i de særlige tilfælde somundtages fra kravet om digital ansøgning ved brug af den di-gitale selvbetjeningsløsning, herunder kræve at ansøgningenfremsættes mundtligt eller skriftligt, jf. § 160, stk. 2, 4. pkt.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.2.Kommunalbestyrelsens afgørelse om en borgers anmod-ning om at indgive ansøgning om begravelseshjælp på an-den måde end ved digital ansøgning vil være omfattet af Pa-tientombuddets kompetence, jf. § 5, nr. 7 i klage- og erstat-ningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november2011. Patientombuddet vil således kunne tage stilling til, omen borger berettiget har fået afslag på at søge på anden mådeend ved digital ansøgning.4.4.4 MiljøministerietPå Miljøministeriets område er anmeldelse af forekomstaf rotter omfattet af lovforslaget.Bekæmpelse af rotter er i Danmark en offentlig opgave,idet kommunalbestyrelsen har til opgave at foretage en ef-fektiv rottebekæmpelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 17.Kommunalbestyrelsen skal således, når den bliver gjort op-mærksom på et rottetilhold, foretage det nødvendige medhensyn til forebyggelse og bekæmpelse af rotterne. Der kaneksempelvis forebygges ved en bygningsgennemgang og be-kæmpes ved opstilling af fælder.I medfør af § 2 i bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012om forebyggelse og bekæmpelse af rotter er enhver, derkonstaterer forekomst af rotter, ansvarlig for, at dette straksanmeldes til kommunalbestyrelsen. Forpligtelsen til at an-melde rotter gælder såvel grundejer som lejer men ogsåtredjemand, for eksempel en nabo til en ejendom med rottereller en person, der opdager rotter på veje eller i parker.Der er efter gældende ret ingen formkrav til borgernes an-meldelse om forekomst af rotter, men det vurderes, at ca.halvdelen af kommunerne i dag har løsninger, der muliggør,at borgerne kan anmelde forekomst af rotter digitalt.
Anmeldelsespligten i bekendtgørelsens § 2 er et centraltled i den kommunale bekæmpelsesindsats, da det er indly-sende, at kommunalbestyrelsen kun vil kunne bekæmpe rot-ter, hvis den modtager anmeldelse om deres forekomster.Det foreslås, at indholdet af den pligt til at anmelde fore-komst af rotter til kommunalbestyrelsen, der fremgår af § 2 ibekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse ogbekæmpelse af rotter, omformuleres og indsættes i en ny be-stemmelse direkte i miljøbeskyttelsesloven. Anmeldelses-pligten foreslås indskrevet i miljøbeskyttelsesloven af lov-tekniske årsager, og det materielle indhold af pligten tænkesikke ændret. § 2 i bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012om forebyggelse og bekæmpelse af rotter vil af lovtekniskeårsager efterfølgende blive ophævet. Det foreslås derudover,at anmeldelsen fremover skal ske digitalt via en selvbetje-ningsløsning, der stilles til rådighed af den kommune, hvor-til anmeldelsen skal indgives. Kommunalbestyrelsen kandog undtage fra dette krav, hvis det vurderes, at der forelig-ger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventesat kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning.Kommunen er forpligtet til at sikre, at der foregår en ef-fektiv rottebekæmpelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 17.Det indebærer, at kommunen har en handlepligt i forhold tilat foretage en bekæmpelse. Dette gælder uanset, at en an-meldelse ikke modtages via den digitale selvbetjeningsløs-ning, og uanset om kommunen i forbindelse med anmeldel-sen, er bekendt med, at borgeren ikke efterfølgende vil fore-tage anmeldelse via den digitale selvbetjeningsløsning ioverensstemmelse med kommunens anvisninger. Oftest vilder i sådanne situationer foreligge særlige forhold, der be-virker, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende dendigitale selvbetjeningsløsning.Det kan imidlertid forekomme, at borgeren kan anvendeden digitale selvbetjeningsløsning, men blot ikke ønsker det-te. I sådanne situationer vil kommunen – hvis det ved denikke-digitale anmeldelse står klart, at borgeren ikke vil fore-tage anmeldelse ved brug af den digitale selvbetjeningsløs-ning – være forpligtet til at registrere anmeldelsen, undersø-ge forholdet nærmere og eventuelt handle herefter.Anmeldelse af forekomst af rotter er af væsentlig betyd-ning for kommunens mulighed for at bekæmpe rotter. Det erdermed af væsentlig samfundsmæssig interesse, at anmel-delsen gives. På denne baggrund foreslås det på dette områ-de at indføre en yderligere mulighed for, at kommunen kanacceptere ikke-digitale anmeldelser, hvis det efter sagens ka-rakter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på andenmåde end digitalt. Kommunen skal have vurderet, at oplys-ningen ikke vil blive indgivet digitalt, og det ikke vil bidra-ge til en effektiv rottebekæmpelse at forfølge kravet om di-gital anmeldelse.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.3Særlige forholdog af-snit 4.2.4Ekstraordinære situationer,der kan føre til, atkommunalbestyrelsen kan undtage en anmeldelse fra kravetom brug af den digitale selvbetjeningsløsning.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6.
29
4.4.5 Ministeriet for Ligestilling og KirkePå Ministeriet for Ligestilling og Kirkes ressort er anmod-ning om begravelse eller ligbrænding omfattet af lovforsla-get.Lig skal enten begraves eller brændes, jf. § 1 i lov om be-gravelse og ligbrænding (begravelsesloven). Anmodning ombegravelse eller ligbrænding skal fremsættes over for begra-velsesmyndigheden, jf. begravelseslovens § 5, stk. 1. Hvisikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den insti-tution, der hidtil har draget omsorg for den afdøde, eller an-dre fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse ellerligbrænding, skal sådan anmodning fremsættes af kommu-nen, jf. begravelseslovens § 5, stk. 2.Nærmere regler om anmodningens fremsættelse, herunderde attester mv., der skal følge med anmodningen, fastsættesaf ministeren for ligestilling og kirke, jf. begravelseslovens§ 5, stk. 3. Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr.593 af 1. december 1975 om begravelse og ligbrændingsamt i cirkulære nr. 220 af 1. december 1975 om begravelseog ligbrænding.Af § 2 i bekendtgørelse om begravelse og ligbrændingfremgår, at anmodning om begravelse eller ligbrændingfremsættes snarest muligt efter dødsfaldet over for begravel-sesmyndigheden enten ved personlig eller skriftlig henven-delse, og at blanketter til brug ved en sådan anmodning ud-leveres uden betaling af den dødsattestudstedende læge elleraf begravelsesmyndigheden.I dag sker anmodningen på en blanket, som findes påwww.personregistrering.dk. Den udfyldte blanket sendes tilbegravelsesmyndigheden vedlagt den af lægen udstedtedødsattest, afdødes fødsels- og dåbsattest eller fødsels- ognavneattest samt eventuel vielsesattest.Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af den frem-satte anmodning og under iagttagelse af reglerne i begravel-seslovens § 8, om begravelse eller ligbrænding skal findested, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlin-gen (kirkelig begravelse) eller denne skal foregå under med-virken af en præst (borgerlig begravelse), jf. begravelseslo-vens § 7.Fremsættes der indsigelse mod begravelsesmyndighedensafgørelse af de i begravelseslovens § 7 nævnte spørgsmål,og tages indsigelsen ikke til følge, forelægger begravelses-myndigheden spørgsmålet for skifteretten, jf. begravelseslo-vens § 9, stk. 1. I tilfælde af uenighed mellem de efterladteom valg af gravsted kan spørgsmålet herom indbringes forskifteretten, jf. begravelseslovens § 9, stk. 2. Skifterettensafgørelser af de i lovens § 9, stk. 1 og 2, nævnte spørgsmåltræffes ved kendelse, der ikke kan kæres.Det foreslås, at anmodningen om begravelse eller ligbræn-ding fremover skal indgives digitalt ved anvendelse af dendigitale løsning, som Ministeriet for Ligestilling og Kirkestiller til rådighed (digital selvbetjening). Den foreslåedeændring betyder, at en anmodning, der ikke er indgivet vedanvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Mini-steriet for Ligestilling og Kirke stiller til rådighed, afvises afbegravelsesmyndigheden.
Begravelsesmyndigheden kan dog ikke afvise en anmod-ning, der ikke er indgivet digitalt, hvis der foreligger særligeforhold hos den, der foretager anmodningen. Foreligger dersærlige forhold, er den, der anmoder om begravelse eller lig-brænding, således fritaget for kravet om digital anmodning.Det gælder eksempelvis, hvis den, der anmoder om begra-velse eller ligbrænding, ikke har den fællesoffentlige digita-le signatur, NemID, eller bor i udlandet mv.Begravelsesmyndigheden kan endvidere helt ekstraordi-nært undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivetved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økono-misk vurdering er klare økonomiske fordele for begravelses-myndigheden ved at behandle anmodningen på anden visend digitalt. Det vedrører for eksempel de tilfælde, hvor af-døde ikke havde et personnummer, hvis afdøde var ukendt,ved dødfødsler, eller hvis dødsfaldet behandles af politiet,og selvbetjeningssystemet ikke er indrettet til at håndtererdisse situationer.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 3.1Grundlæggende forvaltningsretslige principper.Der henvises endvidere til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstra-ordinære situationer.Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 74.4.6 Social- og IntegrationsministerietPå Social- og Integrationsministeriets ressort er ansøgningom hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, ansøgning om prøvelse af ægte-skabsbetingelserne, ansøgning om navngivning og navneæn-dring samt anmodning om registrering af faderskab i forbin-delse med registrering af fødsel til et barn, der er født af enugift kvinde, omfattet af lovforslaget.4.4.6.1 Ansøgning om hjælpemidler til personer med varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevneEfter § 112 i serviceloven (lov om social service, jf. lov-bekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012) skal kommunalbe-styrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet ivæsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsattefunktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilvæ-relse i hjemmet, eller når det er nødvendigt for, at borgerenkan udøve et erhverv.Det er ikke reguleret, i hvilken form kommunalbestyrelsenskal modtage en ansøgning om støtte til et hjælpemiddel. Enansøgning kan derfor for eksempel indgives ved personligtfremmøde, telefonisk, ved brev eller e-mail mv.Det foreslås, at ansøgning om hjælpemidler til personermed varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne fremo-ver skal indgives digitalt ved anvendelse af den digitale an-søgningsløsning, som den pågældende kommunalbestyrelsestiller til rådighed (digital selvbetjening).Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om hjæl-pemidler, der ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale
30
selvbetjeningsløsning, som kommunalbestyrelsen stiller tilrådighed, afvises af kommunalbestyrelsen.Hvis der foreligger særlige forhold, vil kommunalbesty-relsen acceptere, at en ansøgning indgives på en anden mådeend digitalt. Foreligger der særlige forhold, er ansøgeren så-ledes fritaget for kravet om digital ansøgning.Kommunalbestyrelsen kan endvidere helt ekstraordinærtundlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved di-gital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-dering er klare økonomiske fordele for kommunalbestyrel-sen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.Lovforslaget har i udgangspunktet fokus på ansøgnin-ger, som borgeren i dag typisk selv kan ansøge om, uden derer behov for hjemmebesøg eller øvrig visitation. Dette gæl-der især kropsbårne hjælpemidler. Kropsbårne hjælpemidlerdækker over personligt tilpassede hjælpemidler eksempelvisparyk, glasøje, proteser, stomiudstyr mv. Her vil borgerenskulle anvende digitale løsninger. På en række områder væl-ger kommunerne i dag at tildele hjælpemidler på baggrundaf visitation ved besøg i hjemmet eller telefonisk henvendel-se. Dette kan eksempelvis skyldes, at der er behov for uddy-bende oplysninger, hvorfor selvbetjening ikke på alle områ-der er den bedste løsning. På særskilte områder, hvor detvurderes at være mere effektivt, kan kommunerne fortsat an-vende denne procedure.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Kommunalbestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøg-ning om støtte til hjælpemidler kan efter § 166 i servicelo-ven indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel10 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde. Det sociale nævn forventes pr. 1. juli 2013 ændrettil Ankestyrelsen, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 3.1.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8.4.4.6.2 Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserneInden et par kan indgå ægteskab i Danmark, skal det un-dersøges (prøves) om ægteskabsbetingelserne er opfyldt, jf.§ 12 i ægteskabsloven (lov om ægteskabs indgåelse og op-løsning).Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages efter lovens§ 13, stk. 1, af kommunalbestyrelsens formand. I kommunermed magistratsstyre eller en styreform med delt administra-tiv ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse,kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægtbestemme, at prøvelsen skal foretages af et magistratsmed-lem henholdsvis en udvalgsformand. Ansøgningen om prø-velse af ægteskabsbetingelserne skal således sendes til kom-munen. I det følgende anvendes »kommunen« som fællesbe-tegnelse for prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 1.En ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skalske på blanketten »Ægteskabserklæring«, der er godkendt afAnkestyrelsen, Familieretsafdelingen, jf. bekendtgørelse nr.540 af 12. juni 2012 om indgåelse af ægteskab § 2, jf. § 23,
stk. 1, nr. 1. Omkring 45 kommuner tilbyder i dag en digitalselvbetjeningsmulighed ved ansøgning om prøvelse af ægte-skabsbetingelserne. Ved ansøgning om prøvelse af ægte-skabsbetingelserne skal parterne anvende blanketten »Ægte-skabserklæring«, men de har ikke pligt til at anvende kom-munens eventuelle digitale løsning. Blanketten kan således idag sendes til kommunen i papirform eller digitalt i det om-fang, kommunen tilbyder sidstnævnte.Det foreslås, at ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetin-gelserne fremover skal indgives digitalt ved anvendelse afden digitale ansøgningsløsning, som den pågældende kom-mune stiller til rådighed (digital selvbetjening).Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om prø-velse af ægteskabsbetingelserne, der ikke er indgivet ved an-vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommu-nen stiller til rådighed, afvises af kommunen. Hvis der fore-ligger særlige forhold, vil kommunalbestyrelsen acceptere,at en ansøgning indgives på en anden måde end digitalt.Foreligger der særlige forhold, er ansøgeren således fritagetfor kravet om digital ansøgning. Kommunen kan endviderehelt ekstraordinært undlade at afvise en ansøgning, der ikkeer indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en sam-let økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele forkommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde enddigitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæretilfælde.Selvom kommunen undlader at afvise en ansøgning, derikke er indgivet digitalt, medfører dette ikke, at parterne kanundlade at anvende en godkendt blanket til brug for ansøg-ningen.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9.4.4.6.3 Ansøgning om navngivning og navneændringReglerne om navne, herunder indgivelse af ansøgning omnavngivning og navneændring, findes i navneloven (lov omnavne, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1. maj 2012).Efter lovens §§ 1 og 12 skal et barn senest 6 måneder efterfødslen tildeles et efternavn samt mindst et fornavn. Efter§ 26, stk. 2, straffes det med bøde, hvis et barn ikke senest 6måneder efter fødslen er blevet tildelt et fornavn.Ansøgninger om navngivning og navneændring indgivesefter navnelovens § 16, stk. 1, til personregisterføreren isognet, i de sønderjyske landsdele dog til personregisterføre-ren i kommunen.En ansøgning om navngivning eller navneændring skalske på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen (nuAnkestyrelsen, Familieretsafdelingen), jf. § 2 i bekendtgø-relse nr. 923 af 29. september 2009 om navne. Ansøgnings-blanketterne findes på personregistrering.dk og kan indleve-res digitalt. Ansøgeren har ikke pligt til at anvende den digi-tale løsning. Blanketten kan således i dag sendes til person-registerføreren i papirform eller digitalt.
31
Efter navnelovens § 18 kan navngivning ved dåb uden forde sønderjyske landsdele ske i folkekirken eller i et aner-kendt trossamfund. Blanketten skal ikke anvendes ved navn-givning ved dåb efter navnelovens § 18. I disse situationerindgives ansøgningen om navngivning oftest mundtligt.Det foreslås, at en ansøgning om navngivning og navne-ændring fremover skal indgives digitalt ved anvendelse afden digitale ansøgningsløsning, som Ministeriet for Ligestil-ling og Kirke stiller til rådighed (digital selvbetjening).Personregisterførerne registrerer oplysninger om navngiv-ning og navneændringer i it-systemer, der stilles til rådighedaf Ministeriet for Ligestilling og Kirke, som derfor også stil-ler den digitale selvbetjeningsløsning til rådighed. Ministe-riet for Ligestilling og Kirke har deltaget i udarbejdelse afbestemmelsen.Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning omnavngivning og navneændring, der ikke er indgivet ved an-vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, afvises afpersonregisterføreren. Hvis der foreligger særlige forhold,vil personregisterføreren acceptere, at en ansøgning indgivespå en anden måde end digitalt. Foreligger der særlige for-hold, er ansøgeren således fritaget for kravet om digital an-søgning. Personregisterføreren kan endvidere helt ekstraor-dinært undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivetved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økono-misk vurdering er klare økonomiske fordele for personregi-sterføreren ved at modtage ansøgningen på anden måde enddigitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.3.4Ekstraordinæresituationer.Forslaget er ikke til hinder for, at ansøgning om navngiv-ning ved dåb efter navnelovens § 18 fortsat kan indgivesmundtligt. Dette drejer sig om omkring 70 pct. af alle ansøg-ninger om navngivning.Ved administration af ordningen kan personregisterføre-ren informere borgeren om, hvordan borgeren skal ansø-ge mv., herunder eventuelt at borgeren risikerer bødestrafefter navnelovens § 26, stk. 2, hvis en ansøgning om navn-givning af et barn efter fødslen er blevet afvist under henvis-ning til, at den ikke er indgivet digitalt. Personregisterføre-ren skal naturligvis tillige iagttage muligheden for, at derforeligger særlige forhold efter det foreslåede stk. 2, der gør,at ansøgningen kan indgive på anden måde end digitalt.Afgørelser om navngivning og navneændring kan påkla-ges til social- og integrationsministeren (Ankestyrelsen, Fa-milieretsafdeling), jf. navnelovens § 21. Dette indebærer, aten afgørelse om at afvise en ansøgning om navngivning el-ler navneændring, fordi den ikke er indgivet digitalt, ligele-des kan påklages.Selvom personregisterføreren undlader at afvise en ansøg-ning, der ikke er indgivet digitalt, medfører dette ikke, atborgeren kan undlade at anvende de godkendte blanketter.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10.
4.4.6.4 Anmodning om registrering af faderskab iforbindelse med registrering af fødsel til et barn, der er fødtaf en ugift kvindeReglerne om registrering af faderskab i forbindelse medregistrering af fødsel til et barn, der er født af en ugift kvin-de, findes i kapitel 1 i børneloven. Anmodninger om regi-strering af faderskab i forbindelse med registrering af fødseltil et barn, der er født af en ugift kvinde, kan indgives tilpersonregisterføreren i umiddelbar forlængelse af barnetsfødsel. Anmodningen indgives på en blanket (»omsorgs- ogansvarserklæring«), der er godkendt af Familiestyrelsen (nuAnkestyrelsen, Familieretsafdelingen), jf. § 3, stk. 2, og § 4,stk. 1, i bekendtgørelse nr. 238 af 16. marts 2011 om regi-strering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af bar-nets fødsel.Omsorgs- og ansvarserklæringerne findes på personregi-strering.dk og kan indleveres digitalt. Ansøgeren har ikkepligt til at anvende den digitale løsning. Blanketten kan såle-des i dag sendes til personregisterføreren i papirform ellerdigitalt.Registrering af faderskab er en del af den civilretligegrundregistrering og dermed af stor samfundsmæssig betyd-ning.Hvis personregisterføreren ikke modtager omsorgs- og an-svarserklæringen i forbindelse med registreringen af barnetsfødsel, skal personregisterføreren henvise forældrene tilstatsforvaltningen med henblik på anerkendelse af faderska-bet, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 238 af 16. marts 2011om registrering af faderskabet i forbindelse med anmeldelseaf barnets fødsel.Det foreslås, at en omsorgs- og ansvarserklæring fremoverskal indgives digitalt ved anvendelse af den digitale ansøg-ningsløsning, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke stil-ler til rådighed (digital selvbetjening).Personregisterførerne registrerer oplysninger om fader-skab i it-systemer, der stilles til rådighed af Ministeriet forLigestilling og Kirke, som derfor også stiller den digitaleselvbetjeningsløsning til rådighed. Ministeriet for Ligestil-ling og Kirke har deltaget i udarbejdelse af bestemmelsen.Den foreslåede ændring betyder, at en omsorgs- og an-svarserklæring, der ikke er indgivet ved anvendelse af dendigitale selvbetjeningsløsning, afvises af personregisterføre-ren. Hvis der foreligger særlige forhold, vil personregister-føreren acceptere, at en ansøgning indgives på en anden må-de end digitalt. Foreligger der særlige forhold, er parternesåledes fritaget for kravet om digital ansøgning. Personregi-sterføreren kan endvidere helt ekstraordinært undlade at af-vise en erklæring, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-ning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klareøkonomiske fordele for personregisterføreren ved at modta-ge ansøgningen på anden måde end digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Ved administrationen af ordningen kan personregisterfø-reren informere borgeren om, hvordan borgeren indgiver er-
32
klæringen mv., herunder eventuelt at borgeren risikerer, atsagen henvises til statsforvaltningen, hvis indgivelse af om-sorgs- og ansvarserklæringen er blevet afvist under henvis-ning til, at den ikke er indgivet digitalt. Personregisterføre-ren skal naturligvis tillige iagttage muligheden for, at derforeligger særlige forhold efter det foreslåede stk. 2, der gør,at ansøgningen kan indgives på anden måde end digitalt.Personregisterførerens afgørelser om at videresende en fa-derskabssag til statsforvaltningen kan ikke påklages. Detteindebærer, at en afgørelse om at afvise en omsorgs- og an-svarserklæring, fordi den ikke er indgivet digitalt, ikke kanpåklages.Selvom personregisterføreren undlader at afvise en erklæ-ring, der ikke er indgivet digitalt, medfører dette ikke, atparterne kan undlade at anvende eventuelle godkendte blan-ketter til brug for ansøgningen.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11.4.4.7 JustitsministerietPå Justitsministeriets område er anmeldelse af cykeltyveri,ansøgning om kørekort, ansøgning om pas og ansøgning omprivat straffeattest omfattet af lovforslaget.4.4.7.1 CykeltyveriReglerne for indgivelse af anmeldelse af strafbare forhold,herunder cykeltyverier, findes i retsplejeloven.Af retsplejelovens § 742, stk. 1, fremgår, at anmeldelserom strafbare forhold indgives til politiet. Af retsplejelovens§ 742, stk. 2, fremgår, at politiet efter anmeldelse eller afegen drift iværksætter efterforskning, når der er rimelig for-modning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det of-fentlige, er begået.Reglerne i retsplejeloven angiver ikke særlige formkrav tilen anmeldelse om strafbart forhold. I dag er der blandt andetmulighed for at anmelde et cykeltyveri på politiets hjemme-side eller ved personlig eller telefonisk henvendelse til detstedlige politi. Politiet kan efter retsplejelovens § 749, stk. 1,afvise en anmeldelse, hvis der ikke er grundlag for at indle-de efterforskning i sagen. Politiets afgørelse efter retspleje-lovens § 749, stk. 1, kan påklages til den overordnede ankla-gemyndighed efter reglerne i retsplejelovens kapitel 10, jf.retsplejelovens § 749, stk. 3, sidste pkt.I 2011 blev der indgivet 71.952 anmeldelser om cykelty-verier i Danmark.Lovforslaget indebærer, at anmeldelse, der alene vedrørertyveri af cykler efter straffelovens § 276 og brugstyveri afcykler efter straffelovens § 293, skal indgives til politiet vedanvendelse af den digitale løsning, som politiet stiller til rå-dighed, jf. herved nærmere lovforslagets § 12, nr. 1, og be-mærkningerne hertil. Digital anmeldelse af cykeltyveri gø-res herved obligatorisk for borgeren.Desuden indebærer lovforslaget, at en anmeldelse, der ik-ke er indgivet digitalt, som udgangspunkt skal afvises af po-litiet, medmindre der efter politiets vurdering foreligger sær-lige forhold, der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må for-
ventes at kunne anmelde digitalt, jf. den foreslåede bestem-melse i § 12, nr. 2. Der kan endvidere forekomme helt særli-ge situationer, hvor omstændighederne ved anmeldelsen el-ler politiets forhold gør, at der ikke kan anmeldes digitalt,fordi politiet vurderer, at det samlet set vil være mest effek-tivt at fravige digital selvbetjening.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Politiet vil efter persondataloven være forpligtet til at stilleen sikker digital anmeldelsesprocedure til rådighed for bor-gerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger oven-for i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit 4.2.6Infra-struktur og tekniske løsninger.Det fremtidige digitale selvbetjeningssystem til anmeldel-se af cykeltyverier er en integreret del af et nyt anmeldelses-modul, der etableres som en selvstændig applikation, menfuldt integreret i politi.dk. Politiets anmeldelsesmodul er sati drift ultimo 2012.Løsningen indeholder i forhold til den tidligere digitaleløsning et nyt og mere brugervenligt design med flere ogmere pædagogiske ledetekster. Desuden vil alle feltdata bli-ve valideret, idet der foretages kontrol af adresse og cpr.nr.,og idet der er tale om obligatoriske felter, som skal udfyldes.Når borgeren har foretaget digital anmeldelse, sendes derautomatisk en e-mail med anmeldelsen til den politikreds,hvor tyveriet er begået. Når den relevante politikreds harmodtaget anmeldelsen (på e-mail), printes den ud og indda-teres i Polsas (politiets sagsbehandlings- og datahåndterings-system). Anmeldelsesmodulet er således ikke forbundet medpolitiets sagsbehandlings- og datahåndteringssystem, hvor-for den fremtidige digitale selvbetjeningsløsning befindersig på modenhedsniveau 1, da der alene er tale om valide-ring af feltdata som beskrevet ovenfor. Borgeren vil efter athave foretaget digital anmeldelse af cykeltyveriet i anmel-delsesmodulet få en kvittering med de – af anmelder – an-givne oplysninger.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12.4.4.7.2 KørekortFærdselslovens §§ 56-63 a indeholder de overordnederegler om kørekort. Med hjemmel i blandt andet disse be-stemmelser er der i bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013om kørekort (kørekortbekendtgørelsen) fastsat mere detalje-rede regler om kørekort, herunder om indlevering af ansøg-ninger om kørekort. Hertil kommer, at der er fastsat reglerom udstedelse af kørekort i kørekortcirkulæret.Foruden udstedelse af kørekort ved førstegangserhvervel-se indeholder kørekortbekendtgørelsens §§ 76-96 regler omansøgning og udstedelse af duplikatkørekort, midlertidigt er-statningskørekort og internationalt kørekort, ligesom køre-kortbekendtgørelsen indeholder regler om udvidelse af køre-kort til flere kategorier af køretøjer samt om fornyelse af kø-rekort efter udløb. Det er kørekortbekendtgørelsens ordning,at ansøgning om kørekort indleveres til kommunen, og atendelig kørekort udstedes af Rigspolitiet.
33
Justitsministeren vil, hvis lovforslaget vedtages, i forholdtil indlevering af ansøgning om udstedelse af duplikatkøre-kort fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital selvbe-tjening for borgerne, jf. herved nærmere lovforslagets § 13og bemærkningerne hertil.Det bemærkes i den forbindelse om reglerne for udstedel-se af duplikatkørekort nærmere, at det i kørekortbekendtgø-relsens § 85, stk. 1, er fastsat, at duplikatkørekort udstedes,hvis et kørekort bortkommer eller bliver beskadiget ellerslidt i et sådant omfang, at tekst, nummer, stempler, foto el-ler lignende ikke kan kontrolleres på stedet, eller beskadigeti øvrigt. Duplikatkørekort kan desuden udstedes, hvis køre-kortindehaveren har ændret navn. Ansøgning om duplikat-kørekort skal ifølge kørekortbekendtgørelsens § 85, stk. 2-3,i dag indleveres til en kommune. Ansøgeren skal hos kom-munen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.Ansøgning om duplikatkørekort skal vedlægges et foto-grafi, som skal opfylde de detaljerede betingelser, som erfastsat i kørekortbekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. § 85, stk. 3.Efter denne bestemmelse skal fotografiet være af god kvali-tet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler, hullereller andre skader. Fotografiet skal være et vellignende por-trætbillede i størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler30-36 mm i højden. Fotografiet skal tages lige forfra og somudgangspunkt vise ansøgerens ansigt uden hovedbeklæd-ning og det øverste af skuldrene. Ansigtet skal være jævntbelyst, begge øjne skal være helt synlige, blikket skal værerettet mod kameraet, og munden skal være lukket. Brillermå ikke være tonede og skal være uden reflekser. Baggrun-den skal være lys og uden skygger eller andre motiver.Den, der ansøger om et duplikatkørekort, skal desudensom udgangspunkt efter kørekortbekendtgørelsens § 85,stk. 3, jf. § 4, stk. 1-5, godtgøre sin identitet ved forevisningaf tidligere udstedt kørekort i EU-model eller gyldigt pas. Eransøgeren ikke i besiddelse af et tidligere udstedt kørekort iEU-model eller et gyldigt pas, skal ansøgeren forevise origi-nal dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller an-den egnet legitimation samt billedlegitimation. Fremgår an-søgerens personnummer ikke tydeligt af de dokumenter, derforevises, skal der tillige forevises et legitimationspapir ud-stedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens person-nummer tydeligt fremgår. Er ansøgeren ikke tildelt et per-sonnummer, og fremgår ansøgerens fødselsdato og fødestedikke tydeligt af de dokumenter, der forevises, skal der tilligeforevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myn-dighed, hvoraf ansøgerens fødselsdato og fødested tydeligtfremgår. Fremgår ansøgerens nu anvendte navn ikke af dedokumenter, der forevises, har ansøgeren pligt til på forlan-gende at dokumentere navneændringen ved forevisning afvielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelsetil vielsesmyndigheden eller folkeregistret.Er kørekortet bortkommet, skal den, der ansøger om du-plikatkørekort, endvidere ved sin underskrift på ansøgnings-blanketten under strafansvar efter straffelovens § 163 afgiveerklæring herom. Beskadigede kørekort, der skal erstattes afduplikatkørekort, skal afleveres til kommunen.
I 2011 blev der udstedt knap 46.000 duplikatkørekort iDanmark svarende til godt 12 pct. af alle kørekort.Det foreslås, at det kan gøres obligatorisk at ansøge digi-talt om kørekort. Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsmi-nisteriet i første omgang med hjemmel i den foreslåede be-myndigelse at fastsætte nærmere regler om, at borgeren vedindgivelse af ansøgning om duplikatkørekort pr. 1. decem-ber 2013 skal anvende den digitale procedure, som kommu-nen anviser efter Rigspolitiets godkendelse, samt at fastsættebestemmelser om, at foto skal indgives digitalt til kommu-nens digitale ansøgningsprocedure i de tilfælde, hvor kom-munens ansøgningsprocedure understøtter digital indleve-ring af foto. I de kommuner, hvor det er muligt, vil borgernesåledes skulle indlevere foto digitalt og underskrive digitalt.I dag giver kommunernes ansøgningsprocedurer ikke mu-lighed for, at borgerne selv digitalt kan indtaste oplysningertil brug for ansøgningen om duplikatkørekort. Hvis der ud-vikles yderligere digitale procedurer i kommunerne som foreksempel mulighed for selv at indtaste oplysninger til brugfor kørekortansøgningen, vil der med hjemmel i bemyndi-gelsesbestemmelsen også kunne fastsættes regler om, at bor-gerne skal indgive deres kørekortansøgning ved hjælp afdenne procedure.Det vil også efter overgangen til obligatorisk digital selv-betjening være nødvendigt, at der stilles krav om personligtfremmøde, idet der blandt andet skal foretages identitetskon-trol af ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningom udstedelse af duplikatkørekort, jf. ovennævnte bestem-melser i kørekortbekendtgørelsens § 85, stk. 3, jf. § 4,stk. 1-5.De regler, der i den forbindelse udstedes, forudsættes atblive udstedt og administreret i overensstemmelse med deprincipper, som er anført i dette lovforslags almindelige be-mærkninger afsnit 4-4.3.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 13.4.4.7.3 PasReglerne om pas til danske statsborgere findes i pasloven,pasbekendtgørelsen og pascirkulæret.Kommunerne udsteder pas til danske statsborgere, der op-holder sig her i landet, og forlænger gyldigheden for pas.Politiet kan endvidere i særlige tilfælde udstede pas og for-længe gyldigheden af pas.Efter pasbekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal pasansøgerentil kommunen personligt indlevere en af vedkommende ud-fyldt og underskrevet ansøgningsblanket, som udleveres afkommunen, samt et fotografi af ansøgeren. Samtidig hermedskal ansøgeren i kommunens påsyn afgive en underskrift, jf.pasbekendtgørelsens § 12. Ansøgeren skal endvidere afgivefingeraftryk, jf. pasbekendtgørelsens § 6, stk. 5.Ved indlevering af pasansøgning skal ansøgeren godtgøresin identitet ved at forevise det sidst udstedte pas, jf. be-kendtgørelsen § 7, stk. 1. Såfremt ansøgeren ikke er i besid-delse af et tidligere udstedt pas, kan ansøgeren forevise ori-ginal dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller an-den egnet legitimation samt billedlegitimation.
34
Som følge af kravet om fingeraftryk i pas, som blev ind-ført med virkning fra 1. januar 2012, er der i alle borgerser-vicecentre i dag opstillet fingeraftryksscannere, hvor pasan-søgeren kan afgive fingeraftryk. Derudover er der i mangeborgerservicecentre mulighed for at tage foto samt afgiveunderskrift digitalt. Endvidere kan personalet i borgerser-vicecentrene digitalt trække stamdata (herunder navn, per-sonnummer og fødselssted).Ansøgningsproceduren for pas er således allerede i daglangt hen ad vejen digitaliseret i kommunerne. Der er dogkrav om, at borgeren personligt møder op i kommunen, ideten medarbejder fra borgerservice skal kontrollere pasan-søgerens identitet og fingeraftryk, og underskrift skal afgi-ves i kommunens påsyn.Det er Justitsministeriets opfattelse, at det i forhold til ind-levering af pasansøgninger er hensigtsmæssigt at fastsattebestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening for bor-gerne, jf. herved nærmere lovforslagets § 14 og bemærknin-gerne hertil.Spørgsmålet om udstedelse af pas er alene overordnet re-guleret i pasloven, mens de detaljerede regler herom, herun-der om indlevering af ansøgninger om pas, findes i pasbe-kendtgørelsen. Af blandt andet lovtekniske grunde foreslåsderfor, at de nærmere regler om overgang til obligatorisk di-gital selvbetjening for borgere for så vidt angår pas fastsæt-tes i pasbekendtgørelsen. Derudover varierer de tekniskeprocedurer til håndtering af pasansøgninger fra kommune tilkommune, hvilket der mere hensigtsmæssigt kan tages højdefor i pasbekendtgørelsen.Der foreslås på den baggrund indsat en bemyndigelsesbe-stemmelse i pasloven (§ 1 a), der giver justitsministerenhjemmel til administrativt at fastsætte bestemmelser om, atansøgning om pas skal indgives ved anvendelse af den digi-tale ansøgningsprocedure, som pasmyndigheden anviser.Tilsvarende gælder for materiale, herunder foto, der skalvedlægges en pasansøgning.Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet medhjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse atfastsætte nærmere regler om, at borgeren ved indgivelse afpasansøgning pr. den 1. december 2013 skal anvende dendigitale procedure, som kommunen anviser, samt at fastsæt-te bestemmelser om, at foto skal indgives digitalt til kom-munens digitale ansøgningsprocedure i de tilfælde, hvorkommunens ansøgningsprocedure understøtter digital indle-vering af foto.Der bliver således navnlig tale om, at borgeren i de kom-muner, hvor det er muligt, skal indlevere foto digitalt, afgivefingeraftryk digitalt samt underskrive digitalt. I dag giverkommunernes ansøgningsprocedurer ikke mulighed for, atborgerne selv digitalt kan indtaste oplysninger til brug forpasansøgningen. Hvis der udvikles yderligere digitale proce-durer i kommunerne som for eksempel mulighed for selv atindtaste oplysninger til brug for pasansøgningen, vil dermed hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsæt-tes regler om, at borgerne skal indgive deres pasansøgningved hjælp af denne procedure.
De regler, der i den forbindelse udstedes, forudsættes atblive udstedt og administreret i overensstemmelse med deprincipper, som er anført i dette lovforslags almindelige be-mærkninger afsnit 4-4.3.På nuværende tidspunkt er det alene hensigten at fastsættenærmere regler om indgivelse af pasansøgninger til kommu-nen, men bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunneanvendes i forhold til pasansøgninger, som indgives til poli-tiet.Det vil også efter overgangen til obligatorisk digital selv-betjening være nødvendigt, at der stilles krav om personligtfremmøde, idet der blandt andet skal foretages identitetskon-trol af pasansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøg-ning om udstedelse af pas.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14.4.4.7.4 StraffeattestReglerne for ansøgning om straffeattester til privat brugfindes i bekendtgørelse 218 af 27. marts 2001 om behand-ling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister(Kriminalregisteret). Bekendtgørelsen er udstedt med hjem-mel i blandt andet persondatalovens § 72, hvor der er hjem-mel til, at vedkommende minister i særlige tilfælde kan fast-sætte nærmere regler for behandlinger, som udføres for denoffentlige forvaltning.I bekendtgørelsen er der fastsat detaljerede regler om be-handling af personoplysninger i Kriminalregisteret, herunderom registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv(private straffeattester).Kapitel 3 i kriminalregisterbekendtgørelsen indeholder de-taljerede regler om registrerede personers adgang til oplys-ninger om sig selv. Det er kriminalregisterbekendtgørelsensordning, at ansøgning om udstedelse af privat straffeattestindleveres til politiet, hvorefter politiet udsteder en straffeat-test.Det følger af kriminalregisterbekendtgørelsens § 11, at po-litiet udsteder straffeattester for private personer, når de på-gældende fremsætter begæring herom. For personer under18 år udstedes straffeattester dog kun, når forældremyndig-hedens indehaver eller pågældendes værge har givet sam-tykke.Efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 12, stk. 1, skalansøgning om udstedelse af straffeattest indleveres til politi-et. Udlevering af oplysninger må kun finde sted, når den på-gældende har legitimeret sig behørigt, eller der på andenmåde er skabt sikkerhed for, at den, der fremsætter begærin-gen, er identisk med den, som oplysningerne vedrører, jf.bekendtgørelsen § 12, stk. 2, 1. pkt. Begæringen skal endvi-dere være underskrevet af den pågældende personligt, jf.§ 12, stk. 2, 2. pkt. Fremsættes begæringen af en anden endden pågældende, skal politiet sikre sig, at denne er berettigettil at handle på den pågældendes vegne, jf. § 12, stk. 2, 3.pkt.Rigspolitiet har oplyst, at det præcise antal udstedte priva-te straffeattester ikke kan opgøres. Rigspolitiet skønnerimidlertid, at der udstedes ca. 300.000 pr. år. Når projektet
35
med digitale straffeattester som beskrevet i bemærkningernetil forslagets § 18 er implementeret, vil der være mulighedfor at udarbejde præcise opgørelser. Det er i øvrigt Rigspoli-tiets skøn, at der er en tendens til øget brug af private straf-feattester.Der foreslås på den baggrund indsat en bemyndigelsesbe-stemmelse i ændringsloven, der giver justitsministerenhjemmel til administrativt at fastsætte bestemmelser om, atansøgning om straffeattest til privat brug skal indgives vedanvendelse af den digitale ansøgningsprocedure, som politi-et anviser, jf. herved nærmere lovforslagets § 18 og be-mærkningerne hertil.Spørgsmålet om udstedelse af privat straffeattest er alenereguleret i kriminalregisterbekendtgørelsen. Af blandt andrelovtekniske grunde foreslås det på denne baggrund, at denærmere regler om overgang til obligatoriske digital selvbe-tjening for borgere for så vidt angår private straffeattesterfastsættes i en bekendtgørelse.Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet medhjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse atfastsætte nærmere regler om, at borgeren pr. 1. december2013 eller om nødvendigt på et senere tidspunkt ved indgi-velse af ansøgning om privat straffeattest skal anvende dendigitale procedure, som politiet anviser.De regler, der i den forbindelse udstedes, forudsættes atblive udstedt og administreret i overensstemmelse med deprincipper, som er anført i dette lovforslags almindelige be-mærkninger afsnit 4-4.3.Det bemærkes i den forbindelse, at der ved udstedelse afprivate straffeattester er tale om, at den registrerede får ind-sigt i oplysninger om sig selv efter persondatalovens § 31.Af bemærkningerne til persondatalovens § 31 fremgår det,jf. lovforslag nr. 147 fremsat den 9. december 1999, at derikke stilles særlige formkrav til begæringen. Den kan såle-des fremsættes mundtlig såvel som skriftligt. Den foreslåedebemyndigelsesbestemmelse og de regler, som der agtes ind-ført vedrørende obligatorisk digital selvbetjening vedrøren-de private straffeattester, fraviger forudsætningen i person-dataloven om, at begæring om indsigt kan afgives bådeskriftligt og mundtligt. Det er imidlertid Justitsministerietsopfattelse, at reglerne ikke derved kommer til at udgøre enhindring for, at en person kan opnå indsigt i de persondata,der behandles om den pågældende i den offentlige forvalt-ning. Det tilføjes, at det er Justitsministeriets vurdering, atde EU-regler om persondatabeskyttelse, der er relevante påområdet, ikke er til hinder for den fremtidige ordning.Bestemmelsen om private straffeattester er af lovtekniskeårsager indsat sidst i lovforslaget. Dette skyldes, at der pådette område ikke er tale om en ændring til en eksisterendelovbestemmelse på Justitsministeriets område, men en hjem-melsbestemmelse fastsat direkte i dette lovforslag.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 18.
4.4.8 KulturministerietPå Kulturministeriets område er ansøgning om kunststøttefra Statens Kunstfond og fra Statens Kunstråd omfattet aflovforslaget.De gældende regler om kunststøtte findes i lov om StatensKunstfond og i lov om Statens Kunstråd samt i lovene for deenkelte kunstområder. Efter § 4 i Lov om Statens Kunstrådtræffer Statens Kunstråd endelige administrative afgørelserom kunststøtte. Efter § 4 i Lov om Statens Kunstfond admi-nistrerer Statens Kunstfonds udvalg de midler, der er tillagtdisse. Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådig-hed for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.Den foreslåede hjemmel til at stille krav om obligatoriskdigital selvbetjening indebærer en kodificering af den nuvæ-rende procedure med hensyn til ansøgninger om kunststøttefra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Der er ikke i daget væsentligt antal papiransøgninger på områder, hvor der eretableret teknisk mulighed for elektroniske ansøgninger,men der er heller ikke hjemmel til at afvise ansøgninger,som indgives på anden vis.Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning omkunststøtte, der ikke er indgivet ved anvendelse af den digi-tale selvbetjeningsløsning Statens Kunstfond og StatensKunstråd stiller til rådighed, afvises af disse. Hvis der skøn-nes at foreligge særlige forhold, vil Statens Kunstfond ellerStatens Kunstråd acceptere, at en ansøgning indgives på enanden måde end digitalt. Statens Kunstfond og StatensKunstråd kan endvidere i særlige tilfælde undlade at afviseen ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare øko-nomiske fordele for Statens Kunstfond eller Statens Kunst-råd ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i af-snit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinære si-tuationer.På kunststøtteområdet vil der til stadighed være et antalansøgninger fra udlændinge og udenlandske juridiske perso-ner, der ikke har NemID. I det omfang der tillige er etableretdigitale ansøgninger uden obligatorisk brug af NemID ogOCES signaturer, vil ansøgninger i denne form også ansesfor at være omfattet af hovedbestemmelsen.I forbindelse med en større revision af lovgivningen påkunststøtteområdet forventes der vedtaget et lovforslag,hvorefter Statens Kunstråd og Statens Kunstfond bliversamlet under navnet Statens Kunstfond. Det er hensigten, atloven på kunststøtteområdet træder i kraft i januar 2014. Iforbindelse hermed forventes det, at de relevante bestem-melser om digital ansøgning om kunststøtte bliver udvidetmed en bestemmelse, der angår den nye Statens Kunstfond.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 15og 16.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-fentligeLovforslaget forventes at give økonomiske besparelserved effektivisering af administrative processer på de pågæl-
36
dende områder. Ved at udfase papirblanketter og formularer,så borgere som udgangspunkt betjener sig selv ved hjælp afden digitale løsning, som den offentlige myndighed stiller tilrådighed, kan myndighedernes administration tilrettelæggesmere effektivt, og tidskrævende indtastninger, tilbageløb tilborgerne, print, opfølgende spørgsmål og afklaring, mv. kanundgås.De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de berør-te områder vurderes at udgøre et positivt økonomisk poten-tiale på ca. 210-240 mio. kr. ved fuld indfasning.Potentialevurderingen medfører, at der årligt kan identifi-ceres 210-240 mio. kr. i mindre-forbrug på administrationeni kommunerne og i de statslige myndigheder, når borgernealtovervejende anvender digitale selvbetjeningsløsninger påde serviceområder, hvor det gøres obligatorisk. I vurderin-gen af det økonomiske potentiale er der indberegnet en stig-ning fra det nuværende niveau af anvendelsen af de pågæl-dende selvbetjeningsløsninger og op til en anvendelsespro-cent på gennemsnitligt 80 pct.Herudover er der i potentialevurderingen indregnet lokaleengangsinvesteringer på ca. 75 mio. kr. til tilpasning af it-løsninger samt en årlig øget it-driftsomkostning på ca. 16mio. kr. som følge af øgede driftsomkostninger. De enkelteansvarlige myndigheder afholder omkostningerne til at sikrede nødvendige lokale it-systemer og øgede omkostninger tildriften.De identificerede potentialer i kommunerne er aftalt vedøkonomiaftalen for 2013, mens de statslige potentialer drøf-tes i forbindelse med regeringens forslag til finanslov for2014.Der vil ikke være behov for at fremlægge særskilt aktstyk-ke for Folketingets finansudvalg med henblik på at fravige§ 14, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle til-skud til kommuner, da ændringer til statens tilskud til kom-munerne indgår i de generelle forhandlinger om fastlæggel-se af det samlede bloktilskud, hvorved der fremsættes akt-stykke om kommunernes økonomi under ét.Lovforslaget vil medføre administrative lettelser i de of-fentlige myndigheder, der har ansvaret for de berørte ser-viceområder, hvorpå der indføres obligatorisk digital selvbe-tjening. Overgangen til digital kommunikation er direktemedvirkende til, at sagsgange og processer i de offentligemyndigheder forenkles og nedsætter den anvendte tid tilsagsbehandling ved øget datagenbrug, automatisering, inte-gration af fagsystemer mv.Overgangen til digital kommunikation vil endvidere inde-bære omlægning af arbejdsgange, ændret kommunikationoverfor borgerne og investeringer i digital selvbetjening.Borgerne anvender dog allerede i dag de digitale løsningerpå de serviceområder, der reguleres ved loven. Det må der-for forventes, at investeringer i it primært vil have karakteraf tilpasninger og forbedringer af eksisterende løsninger. Påenkelte områder eller dele af områder forudsættes det dog, atder etableres nye løsninger enten ved nyudvikling eller vedovertagelse af eksisterende, velfungerende selvbetjenings-løsninger i andre kommuner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet mv.Lovforslaget har ingen økonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivet mv.7. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget får begrænsede administrative konsekvenserfor borgerne.Lovforslaget indebærer en begrænsning i borgernes mu-lighed for at vælge, hvordan de henvender sig til de offentli-ge myndigheder på de områder, der er omfattet af lovforsla-get. En stor del af borgerne anvender allerede i dag digitalselvbetjening. Digital selvbetjening indebærer lettelser ogmere fleksibel borgerbetjening for de borgere, der alleredehar digitale kompetencer, herunder mulighed for at ansøge,anmelde, indberette mv. på det tidspunkt, som passer borge-ren. De borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil få hjælpeller i særlige tilfælde blive henvist til at ansøge på andenvis, og således som hidtil få den fornødne vejledning og ser-vice fra det offentlige. Det må dog forventes, at visse borge-re skal bruge tid på at indrette sig på de nye sagsgange.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget vurderes at have en vis positiv indflydelse påmiljøet i form af reduktioner i det offentliges anvendelse afpapir.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter.Det vurderes dog, at lovforslaget er i overensstemmelse medEU-Kommissionens handlingsplan for e-forvaltning fra de-cember 2010. Handlingsplanen har blandt andet fokus påborgernes og virksomhedernes styrkede muligheder for atanvende elektroniske forvaltningstjenester, ligesom hand-lingsplanen blandt andet søger at øge effektiviteten i offent-lige forvaltninger.Det bemærkes, at det EU-retlige effektivitetsprincip bety-der, at nationale regler ikke i praksis må gøre det umuligt el-ler forholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der føl-ger af EU-retten. Det betyder, at EU/EØS borgere ikke kanpålægges obligatorisk selvbetjening, før den teknologiskeudvikling muliggør dette.Der vil således ikke kunne stilles krav om anvendelse afdigital signatur som eksempelvis NemID, hvis en EU-/EØS-borger ikke kan få NemID eller anden relevant digital signa-tur. Der vil ligeledes ikke kunne stilles krav om anvendelseaf de digitale løsninger, hvis det forhold, at borgeren kom-mer fra et EU-/EØS-land i øvrigt medfører, at borgeren ikkekan ansøge digitalt.Forslaget om borgernes obligatoriske digitale bestilling afdanske EU-sygesikringskort vedrører den praktiske gennem-førelse af regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-ordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse
37
af samme. EU-reglerne regulerer ikke, i hvilken form bor-gerne kan bestille kortet.På de øvrige områder har lovforslaget ingen EU-retligebindinger.10. Hørte myndigheder og organisationer mv.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer: Aarhus Universitet(Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr), Advokatsam-fundet (Akvokatrådet), Akademiraadet, Amatørernes Kunst& Kultur Samråd, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-sentation (ABF), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arki-tektforeningen, ASSITEJ Danmark, Astma-Allergiforbun-det, ATP, Bedre Psykiatri, Begravelse Danmark, Biblioteks-chefforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Biskopperne,Boligselskabernes Landsorganisation, Brancheforeningenfor Kommunal Skadedyrsbekæmpelse, Brancheforeningenfor Skadedyrsfirmaer, Brancherådet for Scenedans i Dan-mark, Brugerforeningen, Børne- og UngdomspædagogernesLandsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen,Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centerfor små handicapgrupper, Cyklistforbundet, Daginstitutio-nernes LandsOrganisation (DLO), Danish Crafts, DanmarksArbejdsgiverforening, Danmarks Biblioteksforening, Dan-marks Evalueringsinstitut, Danmarks Kirketjenerforening,Danmarks Kordegneforening, Danmarks Lærerforening,Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Privatskolefor-ening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Teaterforenin-ger, Dansk Amatør Musik, Dansk Artistforbund, DanskBlindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Forfatterforening,Dansk Friskoleforening, Dansk Galleri Sammenslutning,Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT, DanskKirkemusiker Forening, Dansk Komponistforening, DanskKunstnerråd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk KøreskoleForening, Dansk Live, Dansk Musikerforbund, Dansk Mu-sikpædagogisk Forening, Dansk Musikskolesammenslutning(Damusa), Dansk Organist og Kantor Samfund, DanskSkovforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialråd-giverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatte-forbund, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Ad-vokater, Danske Bedemænd, Danske Billedkunstneres Fag-forening, Danske Busvognmænd, Danske Dramatikere,Danske Familieadvokater, Danske Filminstruktører, DanskeFysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, DanskeJazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Koncert- ogKulturhuse, Danske Kunsthåndværkere, Danske Kørelære-res Landsforbund, Danske Musik- og Kulturskoleledere,Danske Patienter, Danske Populærautorer, Danske Regio-ner, Danske Skoleelever, Danske Skønlitterære Forfattere,Danske Teatres Fællesorganisation, DANVA, Datatilsynet,DATS – Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed, DeFrie Koreografer, De Samvirkende Invalideorganisationer,Den Danske Dommerforening, Den Danske Filmskole, DenDanske Præsteforening, Den Uvildige Konsulentordning påHandicapområdet, Designskolen Kolding, Det CentraleHandicapråd, Det Danske Akademi, Det Danske Filminsti-tut, Det Etiske Råd, Det Fynske Kunstakademi, Det Huma-
nistiske fakultet ved Aalborg Universitet, Det Humanistiskefakultet ved Aarhus Universitet, Det Humanistiske fakultetved Københavns Universitet, Det Humanistiske fakultet vedSyddansk Universitetscenter, Det Jyske Kunstakademi, DetJyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Kunstakade-mis Billedkunstskoler, Det Kgl. Danske KunstakademisSkoler for Arkitektur, Det Kgl. Danske Musikkonservatori-um, Det Sociale Netværk, Deutscher Schul- und Sprachve-rein für Nordschleswig, Diabetesforeningen, Dokumentati-ons- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dom-merfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, DTUTransport, Efterskoleforeningen, Ergoterapeutforeningen, Etbarn to forældre, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fælles For-bund (3F), Familiens Forening, Film- og tv-arbejderforenin-gen (FAF), Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbun-det af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Advoka-ter og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Drama-turger, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningenaf Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Katolske Skoleri Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen afKunsthaller i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, For-eningen af Provstisekretærer, Foreningen af Statsadvokater,Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Foreningen af Socialchefer i Dan-mark, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, For-eningen af Uafhængige Scenekunstnere, Foreningen af Un-ge Kunstnere og Kunstformidlere, Foreningen Danske De-signere, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, For-eningsfællesskabet Ligeværd, Forfatterskolen, Forbruger-ombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motor-ejere (FDM), Forlæggerforeningen, Frie Børnehaver, FrieDanske Lastbilvognmænd, Frie Skolers Lærerforening, FSR– danske revisorer, FTF - Hovedorganisation for partipoli-tisk uafhængige tjenestemands- og funktionærorganisatio-ner, Fællesrådet for udøvende kunstnere, Gigtforeningen,Handel, Transport og Serviceerhvervene, HIV-Danmark,HK-Landsklubben Danmarks Domstole, HK-Landsklubbenfor Politiet, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Institutfor Blinde og Svagsynede, Institut for Kultur og Identitetved Roskilde Universitetscenter, Institut for Menneskerettig-heder, IT-Branchen, ITEK, Jordemoderforeningen, Kommu-nernes Landsforening (KL), Kulturministeriets Rektorer(KUR), Kunstnersammenslutningernes Samråd, Køreprøve-sagkyndiges Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Lands-delsorkesterforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvo-kater, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningenaf 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af forældretil børn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af Menigheds-råd, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skole-behandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af psykiatribru-gere (LAP), Landsforeningen SIND, Landsforeningen afUngdomsskoleledere, Landsorganisationen for førtidspensi-onister, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatte-retten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorgani-sation, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundsko-ler, Lægeforeningen, Menighedernes daginstitutioner, Mu-
38
sik og Ungdom, Mødrehjælpen, Organisationen af RytmiskeAmatørmusikere (ORA), Organisationen Danske Museer,Organistforeningen, Parcelhusejernes Landsforening, Patie-ntforeningernes Samvirke, Patientforeningen Danmark, Pa-tientforsikringen, Patientombuddet, Patientskadeankenæv-net, Personregisterførerne i Sønderjylland, Politidirektørfor-eningen, Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for samt-lige byretter, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidentenfor Østre Landsret, Red Barnet, Refusionsudvalget for bør-neteater, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigs-advokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rytmisk Musikkon-servatorium, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for SikkerTrafik, Sammenslutningen af Danske Scenografer, SAND –De hjemløses landsorganisation, Scenekunstnere Uden Sce-11. Sammenfattende skema
ne, Sjældne Diagnoser, Skatteborgerforeningen, Skatterevi-sorforeningen, Skolelederforeningen, Skole og Samfund,Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, SocialpædagogernesLandsforbund (SL), Statens Kunstfond, Statens KunstfondsRepræsentantskab, Statens Kunstråd, Statens Kunstråds Re-præsentantskab, Statens Værksteder for Kunst, Stiftsøvrig-hederne, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespiller-skole, Teatercentrum, Teatrenes Interesse Organisation(TIO), Telekommunikationsindustrien i Danmark, Uafhæn-gige Scenekunstnere, Uddannelsesforbundet, United NationsHigh Commissioner for Refugees (UNHCR), Ungdomsrin-gen, Ungdomskoleforeningen (UNG), Ældremobiliseringenog Ældresagen.
Økonomiske konsekvenserfor det offentlige
Positive konsekvenser/Negative konsekvenser/mindreudgiftermerudgifterLovforslaget forventes at give økonomiskebesparelser ved effektivisering af admini-strative processer på de pågældende områ-der.De økonomiske konsekvenser af lovforsla-get for de berørte områder vurderes at ud-gøre et positivt økonomisk potentiale påca. 210-240 mio. kr. ved fuld indfasning.Lovforslaget vil medføre administrativelettelser i de offentlige myndigheder, derhar ansvaret for de berørte serviceområ-der, hvorpå der indføres obligatorisk digi-tal selvbetjening.Overgangen til digital kommunikation vilendvidere indebære omlægning af arbejds-gange, ændret kommunikation overforborgerne og investeringer i digital selvbe-tjening.IngenIngenIngenIngen
Administrative konsekvenserfor det offentlige
Økonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrative konsekvenserfor erhvervslivetMiljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenserfor borgerne
Lovforslaget vurderes at have en vis posi- Ingentiv indflydelse på miljøet i form af redukti-oner i det offentliges anvendelse af papir.Lovforslaget får begrænsede administrati-ve konsekvenser for borgerne. Lovforsla-get indebærer en begrænsning i borgernesmulighed for at vælge, hvordan de hen-vender sig til de offentlige myndighederpå de områder, der er omfattet af lovfor-slaget. En stor del af borgerne anvenderallerede i dag digital selvbetjening. Det mådog forventes, at visse borgere skal brugetid på at indrette sig på de nye sagsgange.
39
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter. Det vurderes dog, at lov-forslaget er i overensstemmelse med EU-Kommissionens handlingsplan for e-for-valtning fra december 2010. Handlingsplanen har blandt andet fokus på borgernes ogvirksomhedernes styrkede muligheder for at anvende elektroniske forvaltningstjene-ster, ligesom handlingsplanen blandt andet søger at øge effektiviteten i offentlige for-valtninger.Forslaget om borgernes obligatoriske digitale bestilling af danske EU-sygesikrings-kort vedrører den praktiske gennemførelse af regler i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler tilgennemførelse af samme. EU-reglerne regulerer ikke, i hvilken form borgerne kanbestille kortet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Ændring af reglerne om anmeldelse af indenlandskflytning, anmeldelse af fraflytning til udlandet, oganmodning om navne- og adressebeskyttelse)Til nr. 1Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at kommunalbesty-relsen ud over de i den gældende § 12, stk. 3, 3. pkt., nævntetilfælde, tillige kan undlade at afvise en anmeldelse af in-denlandsk flytning, der ikke er indgivet ved digital selvbe-tjening, hvis det efter sagens karakter vil være mest hen-sigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på anden måde end di-gitalt.På denne måde sikres det ved ændringen af reglerne omanmeldelse af indenlandsk flytning, at reglerne i CPR-lovenom henholdsvis anmeldelse af indenlandsk flytning og an-meldelse af udrejse, jf. § 1 nr. 2, fortsat er overensstemmen-de efter indførelsen af obligatorisk digital selvbetjening påbegge anmeldelsesområder.Til nr. 2.Ved den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2ændres henvisningen til lovens § 12, stk. 3, 4. pkt., til enhenvisning til lovens § 12, stk. 3, i det hele. Dette indebærer,at reglerne i lovens § 12, stk. 3, om digital anmeldelse af in-denlandske flytninger ved anvendelse af den digitale selvbe-tjeningsløsning finder tilsvarende anvendelse ved anmeldel-se af fraflytning til udlandet.Fraflytning til udlandet skal anmeldes digitalt ved brug afden selvbetjeningsløsning, som bopælskommunen stiller tilrådighed. Anmeldelsen skal ske til bopælskommunen indenudrejsen, jf. lovens § 24, stk. 1, 2. pkt. Digital anmeldelse affraflytning til udlandet gøres med forslaget obligatorisk forborgeren, således at en anmeldelse, som ikke er indgivet vedbrug af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunenstiller til rådighed, som udgangspunkt skal afvises af kom-munen. Foreligger der efter kommunalbestyrelsens vurde-ring særlige forhold, er borgeren imidlertid fritaget for kra-vet om anmeldelse ved brug af den digitale selvbetjenings-løsning.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne anmelde fraflytningtil udlandet ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning,skal kommunen efter den foreslåede bestemmelse tilbyde, atborgeren kan anmelde fraflytning til udlandet på en andenmåde end ved brug af selvbetjeningsløsningen.Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, omder foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelselægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemermed at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vilkunne foretage anmeldelsen ved brug af selvbetjeningsløs-ningen efter modtagelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særligeforhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgerenikke kan anmelde fraflytning til udlandet via den digitaleselvbetjeningsløsning. Tilsvarende vil der også være borgerefra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale selvbe-tjeningsløsning, og derfor skal anmelde digitalt via selvbe-tjeningsløsningen. Særlige forhold vil eksempelvis kunneforeligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller instituti-onsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computereller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kananvende den digitale selvbetjeningsløsning.Udover særlige forhold hos borgeren kan der også fore-komme ekstraordinære situationer, hvor omstændighederneved anmeldelsen eller kommunens forhold gør, at der ikkekan ske anmeldelse af fraflytning til udlandet ved anvendel-se af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempel-vis være tale om, at kommunens digitale selvbetjeningsløs-ning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation.Tilsvarende vil kommunen eksempelvis kunne anvise borge-ren en anden måde at anmelde på, hvis kommunens selvbe-tjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde væ-
40
re tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering erklare økonomiske fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-digitalt.Kommunerne er efter CPR-loven forpligtet til at drageomsorg for, at CPR er korrekt udvisende. Det følger af CPR-lovens § 10, stk. 1. Som følge heraf kan kommunen væreforpligtet til at registrere en fraflytning til udlandet i CPR,når kommunen modtager anmeldelse herom på trods af, atanmeldelsen ikke er indgivet ved anvendelse af den digitaleselvbetjeningsløsning. Kommunen vil således kunne væreforpligtet til at registrere fraflytningen til udlandet i tilfælde,hvor kommunen er bekendt med, at borgeren ikke, på trodsaf kommunens anvisninger herom, vil anmelde fraflytningentil udlandet via den digitale selvbetjeningsløsning, og kom-munen må lægge til grund, at fraflytningen rent faktisk vilfinde sted. I et sådant tilfælde vil kommunen således ud frasagens karakter kunne vælge at acceptere en ikke-digital an-meldelse, hvis kommunen vurderer, at oplysningen ikke vilblive indgivet digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenforunder afsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordi-nære situationer.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet tilat stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighedfor borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit 4.2.6In-frastruktur og tekniske løsninger.De eksisterende kommu-nale selvbetjeningsløsninger til brug for anmeldelse af in-denlandske flytninger er i dag baseret på NemID.Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-ren i forbindelse med indgivelse af anmeldelse af fraflytningtil udlandet i de særlige tilfælde, som er undtaget fra kravetom digital anmeldelse efter § 12, stk. 3, 3. og 5. pkt., og vilherunder kunne kræve, at anmeldelse af fraflytning til ud-landet skal være skriftlig og afgives på en særlig blanket, jf.§ 12, stk. 3, 4. pkt.Med den foreslåede ordning reguleres alene i hvilken formborgerne skal indgive anmeldelse af fraflytning til udlandet,og ikke hvorledes kommunen skal behandle de indkomneanmeldelser, herunder anmeldelser om fraflytning til et an-det nordisk land, der fortsat skal behandles efter de gælden-de regler herom i CPR-lovens kapitel 6.Den foreslåede henvisning til bestemmelsen i § 12, stk. 7,indebærer, at en ansøgning indgivet via den digitale selvbe-tjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den ertilgængelig for kommunalbestyrelsen, der vil være adressatfor ansøgningen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommu-nalbestyrelsen har adgang til at behandle eller læse ansøg-ningen. Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfori afsnit 4.3.Hvornår en meddelelse anses for at være kom-met frem.Til nr. 3.Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes, at anmodningom navne- og adressebeskyttelse i op til et år skal ske digi-
talt ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som bo-pælskommunen stiller til rådighed.Det er fundet hensigtsmæssigt, at det alene er anmodningom navne- og adressebeskyttelse efter den almindelige ad-gang til beskyttelse for en periode på op til ét år, der gøresobligatorisk digital ved anvendelse af selvbetjeningsløsnin-gen. Registrering af beskyttelse for en længere periode endét år, forudsætter således, at der redegøres mere udførligt forde helt særlige forhold, der berettiger til en beskyttelse foren længere periode. En beskyttelse i længere tid end ét år vilkun kunne opnås i særlige tilfælde, eksempelvis ved risikofor personforfølgelse. Langt de fleste anmodninger om nav-ne- og adressebeskyttelse vil således kun kunne berettige tilbeskyttelse i op til ét år.Digital anmodning om navne- og adressebeskyttelse foren periode på op til ét år gøres således obligatorisk for bor-geren, således at en anmodning, som ikke er indgivet vedanvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kom-munen stiller til rådighed, som udgangspunkt skal afvises afkommunen. Foreligger der efter kommunalbestyrelsens vur-dering særlige forhold, er borgeren imidlertid fritaget forkravet om anmodning ved anvendelse af den digitale selvbe-tjeningsløsning.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skal kommunen efter den foreslåedebestemmelse tilbyde borgeren, at anmodningen kan indgivespå anden måde end ved brug af kommunens digitale selvbe-tjeningsløsning.Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, omder foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelselægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemermed at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vilkunne foretage anmodningen ved brug af selvbetjeningsløs-ningen efter modtagelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særligeforhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgerenikke kan anmode om navne- og adressebeskyttelse ved an-vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsvarendevil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan an-vende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal an-vende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vileksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er indsat ifængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke haradgang til en computer eller lignende digital platform, hvor-for borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjenings-løsning.
41
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved anmodningen eller kommunens forhold gør, at derikke kan anmodes om navne- og adressebeskyttelse ved an-vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan ek-sempelvis være tale om, at kommunens digitale selvbetje-ningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situ-ation. Tilsvarende vil kommunen eksempelvis kunne anviseborgeren en anden måde at anmode på, hvis kommunensselvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne til-fælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er kla-re økonomiske fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-di-gitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenforunder afsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordi-nære situationer.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet tilat stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighedfor borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6In-frastruktur og tekniske løsninger.Med den foreslåede ordning ændres der alene ved, hvorle-des borgerne kan anmode om navne- og adressebeskyttelsefor en periode på op til ét år og ikke ved, hvorledes der kananmodes om beskyttelse for en længere periode end ét år,såfremt der foreligger helt særlige forhold, der berettigerhertil. Det forudsættes, at kommunerne vejleder borgerneom, at anmodning om navne- og adressebeskyttelse for enperiode på mere end ét år i tilfælde, hvor der foreligger heltsærlige forhold, skal fremsættes over for kommunen på an-den vis end ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning.Med den foreslåede ordning ændres der endvidere ikkeved indholdet af kommunens oplysningspligt i henhold til §13 i bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006, hvoref-ter kommunen, når en person anmoder om navne- og adres-sebeskyttelse, skal oplyse om omfanget af beskyttelsen samtom tidsbegrænsningen af beskyttelsen.Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge procedu-ren i forbindelse med indgivelse af anmodning om navne-og adressebeskyttelse i de tilfælde, hvor anmodningen ikkeer omfattet af kravet om digital selvbetjening, og herunderkræve at anmodning om navne- og adressebeskyttelse skalvære skriftlig og afgives på en særlig blanket, jf. CPR-lo-vens § 28, stk. 2, 4. pkt.Medstk. 4foreslås det, at en anmodning indgivet via dendigitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen, dervil være adressat for anmodningen, det vil sige på et tids-punkt, hvor kommunalbestyrelsen har adgang til at behandleeller læse anmodningen. Der henvises til de generelle be-mærkninger ovenfor i afsnit 4.3Hvornår en meddelelse an-ses for at være kommet frem.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.4.1De konkrete områder omfattet af lov-forslaget.
Til § 2(Lån til betaling af ejendomsskat)Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes, at ansøgningom lån til betaling af ejendomsskat skal ske digitalt ved brugaf den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen, hvorejendommen er beliggende, stiller til rådighed.Digital ansøgning om lån til betaling af ejendomsskattergøres således obligatorisk for borgeren. Det betyder, at enansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digi-tale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådig-hed, som udgangspunkt skal afvises af kommunen. Forelig-ger der efter kommunalbestyrelsens vurdering særlige for-hold, er borgeren imidlertid fritaget for kravet om ansøgningved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skal kommunen efter den foreslåedebestemmelse tilbyde borgeren, at ansøgningen kan indgivespå anden måde.Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, omder foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelselægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemermed at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vilkunne foretage ansøgningen ved brug af selvbetjeningsløs-ningen efter modtagelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for borge-re, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatteborgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgeremed sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetje-ning fra kommunens side konkret vurderes ikke at være enegnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at derforeligger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere,der gør, at borgeren ikke kan ansøge om lån til betaling afejendomsskatter digitalt. Tilsvarende vil der også være bor-gere fra de nævnte grupper, der kan ansøge digitalt og derforskal ansøge digitalt.Udover særlige forhold hos borgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved ansøgningen eller kommunens forhold gør, at derikke kan ansøges digitalt. Der kan eksempelvis være taleom, at kommunens digitale selvbetjeningssystem ikke erindrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vilkommunen eksempelvis kunne anvise borgeren en andenmåde at ansøge på, hvis kommunens selvbetjeningssystemer ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at derud fra en samlet vurdering er klare økonomiske fordele vedat modtage anmeldelsen ikke-digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenforunder afsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordi-nære situationer.
42
Kommunerne vil efter lov om lån til betaling af ejendoms-skatter være forpligtet til at stille en sikker digital selvbetje-ningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til dealmindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondata-beskyttelse og afsnit 4.2.6Infrastruktur og tekniske løsnin-ger.Kommunerne vil efter den foreslåede ændring fortsat fritkunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelseaf ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter i de sær-lige tilfælde, som undtages fra kravet om digital anmeldelseved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, herunderkræve at ansøgningen fremsættes mundtligt eller skriftligt,jf. § 1 a, stk. 2.Med den foreslåede ordning ændres der alene ved, hvorle-des borgerne kan ansøge om lån til betaling af ejendomsskatog ikke ved muligheden for efter den gældende bestemmelsei § 1, at få lån til betaling af ejendomsskat.Medstk.4foreslås det, at en digitalt indgivet ansøgninganses for at være kommet frem, når den er tilgængelig forkommunalbestyrelsen, der vil være adressat for ansøgnin-gen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsenhar adgang til at behandle eller læse ansøgningen. Der hen-vises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3Hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.4.1De konkrete områder omfattet af lov-forslaget.Til § 3(Økonomisk fripladstilskud i dagtilbud og fritidshjem ogoptagelse i fritidshjem)Til nr. 1Det foreslås, at der med indførelse af § 43 a, stk. 1, fast-sættes krav om, at indgivelse af ansøgning om økonomiskfripladstilskud til en plads i dagtilbud fremover skal ske di-gitalt til kommunen. Ansøgning om økonomisk fripladstil-skud omfatter både de formelle oplysninger som for eksem-pel forældrenes navn, adresse, personnummer og navn påbarnets dagtilbud, samt dokumentation for forældrenes aktu-elle indkomst.Forudsætningen for, at forældrene har ret til et fripladstil-skud er således, at den digitale ansøgning indeholder doku-mentation for, at forældrenes aktuelle indtægt ligger indenfor den af Ministeriet for Børn og Undervisning fastsatte fri-pladsskalas grænser, jf. § 28 i dagtilbudsbekendtgørelsen.Det slås med den foreslåede bestemmelse i § 43 a, stk. 1.2. pkt. fast, at en ansøgning, der ikke indgives digitalt, vilblive afvist af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke,hvis der foreligger særlige forhold.Det foreslås, at ansøgning om økonomisk fripladstilskudtil en plads i dagtilbud kan indgives på anden måde end veddigital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende,jf. den foreslåede bestemmelse i § 43 a, stk. 2.
I udgangspunktet skal kommunen bistå forældrene medrådgivning og vejledning i forhold til at anvende kommu-nens digitale selvbetjeningsløsning. Der kan dog være tilfæl-de, hvor forældre eller en forælder ikke med vejlednings-hjælp fra kommunen kan anvende den digitale selvbetje-ningsløsning på grund af særlige forhold.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne ansøge digitalt, skalkommunen efter det foreslåede anvise borgeren en andenmåde at ansøge på end digitalt. Det er kommunen, der ud fraet konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold.Der kan i den forbindelse eksempelvis lægges vægt på bor-gerens erhvervsmæssige indkomst- og beskrivelse af egneevner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-elle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunenud fra en helhedsvurdering af borgeren og borgerens forholdmå bedømme, om borgeren vil kunne foretage ansøgningendigitalt efter modtagelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om forældre med børn i dagtilbud, som f. eks. er selv-stændige erhvervsdrivende eller har aktieindkomst, idet dis-se personer ikke nødvendigvis på ansøgningstidspunktet hartilgængelige oplysninger om deres indkomst, hvorfor de ik-ke har mulighed for digitalt at fremsende dokumentation forderes aktuelle indkomst.Særlige forhold kan ligeledes foreligge, hvor der er taleom borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysiskfunktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mangler di-gitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgeremed psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanske-ligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunensside konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Særlige forhold vil eksempelvis også kunne foreligge,hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragtog af den grund ikke har adgang til en computer eller lig-nende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan ansøge di-gitalt.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger sær-lige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at bor-geren ikke kan ansøge digitalt. Tilsvarende vil der også væreborgere fra de nævnte grupper, der kan ansøge digitalt ogderfor skal ansøge digitalt.Ud over særlige forhold hos borgeren kan der også heltekstraordinært forekomme, hvor omstændighederne ved an-søgningen eller kommunens forhold gør, at der ikke kan an-søges digitalt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 43 a, stk. 3.Der kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitaleselvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en be-stemt situation. Tilsvarende vil kommunen eksempelviskunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis de-res selvbetjeningssystem er ude af drift. Der vil i sådannetilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering erklare økonomiske fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-digitalt.Bestemmelsen i § 43 a, stk. 3, sikrer, at de pågældendeforældre fortsat vil kunne benytte andre kanaler som for ek-
43
sempel telefonisk kontakt til kommunen i forhold til ansøg-ning om økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud.Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan en ansøg-ning skal indgives i de tilfælde, hvor der ikke stilles kravom, at ansøgningen skal indgives digitalt.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstra-ordinære situationer.Medstk. 4foreslås det, at en digitalt indgivet ansøgninganses for at være kommet frem, når den er tilgængelig forkommunalbestyrelsen, der vil være adressat for ansøgnin-gen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsenhar adgang til at behandle eller læse ansøgningen.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet tilat stille en sikker digital ansøgningsløsning til rådighed forborgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger iafsnit 4.2.6Infrastruktur og tekniske løsninger.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.3Hvornår en digital ansøgning anses for at værekommet frem.Til nr. 2Det foreslås, at der med indførelse af § 54 a fastsætteskrav om, at indgivelse af ansøgning til optagelse i et fritids-hjem fremover skal ske digitalt. I tilfælde, hvor kommunal-bestyrelsen har delegeret optagelseskompetencen til et selv-ejende eller udliciteret fritidshjem, foreslås det videre, atkommunalbestyrelsen efter aftale med det enkelte fritids-hjem skal kunne beslutte, at ansøgning skal indgives digitalttil det pågældende fritidshjem. Hvor kommunalbestyrelsenhar delegeret optagelseskompetencen til en selvejende elleret udliciteret fritidshjem, skal ansøgningen i disse tilfældeindgives digitalt til det konkrete fritidshjem. Der er med lov-forslaget ikke tilsigtet en ændring af, hvortil borgeren skalindgive en ansøgning om plads i et fritidshjem.Det slås med den foreslåede bestemmelse fast, at en an-søgning, der ikke indgives digitalt, vil blive afvist af kom-munalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreliggersærlige forhold.Det foreslås, at ansøgning om optagelse til en plads i etfritidshjem kan indgives på anden måde end ved digitalselvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende, jf. denforeslåede bestemmelse i § 54 a, stk. 2.I udgangspunktet skal kommunen bistå forældrene medrådgivning og vejledning i forhold til at anvende kommu-nens digitale selvbetjeningsløsning. Der kan dog være tilfæl-de, hvor forældre eller en forælder ikke med vejlednings-hjælp fra kommunen kan anvende den digitale selvbetje-ningsløsning på grund af særlige forhold.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne ansøge om optagelsedigitalt, skal kommunen efter det foreslåede anvise borgerenen anden måde at ansøge på end digitalt. Det er kommunen,der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særli-ge forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borge-rens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende
it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp,ligesom medarbejderen på borgerservicecenteret eller påbiblioteket ud fra en helhedsvurdering af borgeren må be-dømme, om borgeren vil kunne foretage ansøgningen digi-talt efter modtagelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særligeforhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgerenikke kan ansøge om optagelse digitalt. Tilsvarende vil derogså være borgere fra de nævnte grupper, der kan ansøge di-gitalt, og derfor skal ansøge digitalt. Særlige forhold vil ek-sempelvis også kunne foreligge, hvor en borger er indsat ifængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke haradgang til en computer eller lignende digital platform, hvor-for borgeren ikke kan ansøge om optagelse digitalt.Udover særlige forhold hos borgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved ansøgningen eller kommunens forhold gør, at derikke kan ansøges digitalt. Der kan eksempelvis være taleom, at kommunens digitale selvbetjeningssystem ikke erindrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vilkommunen eksempelvis kunne anvise borgeren en andenmåde at ansøge på, hvis deres selvbetjeningssystem er udeaf drift.Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra ensamlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at modta-ge anmeldelsen ikke-digitalt. Bestemmelsen sikrer således,at de pågældende forældre fortsat vil kunne benytte andrekanaler som eksempelvis telefonisk kontakt til kommunen iforhold til ansøgning om en plads i fritidshjem. Det er kom-munalbestyrelsen, der afgør, hvordan en ansøgning skal ind-gives i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav om, at ansøg-ningen skal indgives digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Medstk. 4foreslås det, at en digitalt indgivet ansøgninganses for at være kommet frem, når den er tilgængelig forkommunalbestyrelsen, der vil være adressat for ansøgnin-gen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsenhar adgang til at behandle eller læse ansøgningen.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet tilat stille en sikker digital ansøgningsløsning til rådighed forborgerne. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-ninger ovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit4.2.6Infrastruktur og tekniske løsninger.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.3Hvornår en meddelelse anses for at være kommetfremog afsnit 4.4De konkrete områder omfattet af lovfor-slaget.
44
Til nr. 3Det foreslås, at der med indførelse af § 63 a, stk. 1, 1. pkt.,fastsættes krav om, at indgivelse af ansøgning om økono-misk fripladstilskud til en plads i et fritidshjem fremoverskal ske digitalt til kommunen. Ansøgningen om økonomiskfripladstilskud omfatter både de formelle oplysninger somfor eksempel forældrenes navn, adresse, personnummer ognavn på barnets fritidshjem, samt dokumentation for foræl-drenes aktuelle indkomst.Forudsætningen for, at forældrene har ret til et fripladstil-skud er således, at den digitale ansøgning indeholder doku-mentation for, at forældrenes aktuelle indtægt ligger indenfor den af Ministeriet for Børn og Undervisning fastsatte fri-pladsskalas grænser, jf. § 54 i dagtilbudsbekendtgørelsen.Det slås med den foreslåede bestemmelse i § 63 a, stk. 1,2. pkt. fast, at en ansøgning, der ikke indgives digitalt, vilblive afvist af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke,hvis der foreligger særlige forhold.Det foreslås, at ansøgning om økonomisk fripladstilskudtil en plads i fritidshjem kan indgives på anden måde endved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gæl-dende, jf. den forslåede bestemmelse i § 63 a, stk. 2.I udgangspunktet skal kommunen bistå forældrene medrådgivning og vejledning i forhold til at anvende kommu-nens digitale selvbetjeningsløsning. Der kan dog være tilfæl-de, hvor forældre eller en forælder ikke med vejlednings-hjælp fra kommunen kan anvende den digitale selvbetje-ningsløsning på grund af særlige forhold.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne ansøge digitalt omøkonomisk fripladstilskud til en plads i et fritidshjem, skalkommunen efter det foreslåede anvise borgeren en andenmåde at ansøge på end digitalt. Det er kommunen, der ud fraet konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold.Der kan i den forbindelse lægges vægt på eksempelvis bor-gerens erhvervsmæssige indkomst- og beskrivelse af egneevner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-elle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunenud fra en helhedsvurdering af borgeren og borgerens forholdmå bedømme, om borgeren vil kunne foretage ansøgningendigitalt efter modtagelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om forældre med børn i et fritidshjem, som f. eks. er selv-stændige erhvervsdrivende eller har aktieindkomst, idet dis-se personer ikke nødvendigvis på ansøgningstidspunktet hartilgængelige oplysninger om deres indkomst, hvorfor de ik-ke har mulighed for digitalt at fremsende dokumentation forderes aktuelle indkomst.Særlige forhold kan ligeledes foreligge, hvor der er taleom borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysiskfunktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mangler di-gitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgeremed psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanske-ligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunensside konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.
Særlige forhold vil eksempelvis også kunne foreligge,hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragtog af den grund ikke har adgang til en computer eller lig-nende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan ansøge di-gitalt.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger sær-lige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at bor-geren ikke kan ansøge digitalt. Tilsvarende vil der også væreborgere fra de nævnte grupper, der kan ansøge digitalt ogderfor skal ansøge digitalt.Ud over særlige forhold hos borgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved ansøgningen eller kommunens forhold gør, at derikke kan ansøges digitalt, jf. den foreslåede bestemmelse i §63 a, stk. 3. Der kan eksempelvis være tale om, at kommu-nens digitale selvbetjeningssystem ikke er indrettet til athåndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommuneneksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at ansø-ge på, hvis deres selvbetjeningssystem er ude af drift. Dervil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samletvurdering er klare økonomiske fordele ved at modtage an-meldelsen ikke-digitalt.Bestemmelsen i § 63 a, stk. 3, sikrer, at de pågældendeforældre fortsat vil kunne benytte andre kanaler som eksem-pelvis telefonisk kontakt til kommunen i forhold til ansøg-ning om økonomisk fripladstilskud til en plads i fritidshjem.Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan en ansøg-ning skal indgives i de tilfælde, hvor der ikke stilles kravom, at ansøgningen skal indgives digitalt.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstra-ordinære situationer.Medstk. 4foreslås det, at en digitalt indgivet ansøgninganses for at være kommet frem, når den er tilgængelig forkommunalbestyrelsen, der vil være adressat for ansøgnin-gen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsenhar adgang til at behandle eller læse ansøgningen.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet tilat stille en sikker digital ansøgningsløsning til rådighed forborgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger iafsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit 4.2.6Infrastrukturog tekniske løsninger.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.3Hvornår en digital ansøgning meddelelse ansesfor at være kommet frem.Til § 4(Økonomisk fripladstilskud til skolefritidsordning)Til nr. 1Det foreslås, at der med indførelse af § 50 a, stk. 1, 1. pkt.,fastsættes et krav til, at indgivelse af ansøgning om økono-misk fripladstilskud til en plads i en skolefritidsordningfremover skal ske digitalt til kommunen. Ansøgningen omøkonomisk fripladstilskud omfatter både de formelle oplys-
45
ninger som eksempelvis forældrenes navn, adresse, person-nummer og navn på barnets skolefritidsordning, samt doku-mentation for forældrenes aktuelle indkomst.Forudsætningen for, at forældrene har ret til et økonomiskfripladstilskud er således, at den digitale ansøgning indehol-der dokumentation for, at forældrenes aktuelle indtægt lig-ger inden for den af Ministeriet for Børn og Undervisningfastsatte fripladsskalas grænser, jf. § 28 i bekendtgørelse nr.868 af 24. juni 2011 om dag-, fritids- og klubtilbud mv. tilbørn og unge (dagtilbudsbekendtgørelsen).Det slås med den foreslåede bestemmelse i § 50 a, stk. 1,2. pkt., fast, at en ansøgning, der ikke indgives digitalt, vilblive afvist af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke,hvis der foreligger særlige forhold.Det følger af folkeskolelovens grundlæggende opbygning,at udformning af ansøgninger, indholdskrav til og frister foransøgninger fastsættes lokalt.Det foreslås, at ansøgning om økonomisk fripladstilskudtil en plads i en skolefritidsordning kan indgives på andenmåde end ved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gørsig gældende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 50 a, stk. 2.I udgangspunktet skal kommunen bistå forældrene medrådgivning og vejledning i forhold til at anvende kommu-nens digitale selvbetjeningsløsning. Der kan dog være tilfæl-de, hvor forældre eller en forælder ikke med vejlednings-hjælp fra kommunen kan anvende den digitale selvbetje-ningsløsning på grund af særlige forhold.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne ansøge digitalt omøkonomisk fripladstilskud til en plads i skolefritidsordning,skal kommunen efter det foreslåede anvise borgeren en an-den måde at ansøge på end digitalt. Det er kommunen, derud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særligeforhold. Der kan i den forbindelse lægges vægt på for ek-sempel borgerens erhvervsmæssige indkomst, beskrivelse afegne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer ogeventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom kom-munen ud fra en helhedsvurdering af borgeren og borgerensforhold må bedømme, om borgeren vil kunne foretage an-søgningen digitalt efter modtagelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om forældre med børn i skolefritidsordning, som f. eks. erselvstændig erhvervsdrivende eller har aktieindkomst, idetdisse personer ikke nødvendigvis på ansøgningstidspunktethar tilgængelige oplysninger om deres indkomst, hvorfor deikke har mulighed for digitalt at fremsende dokumentationfor deres aktuelle indkomst.Særlige forhold kan ligeledes foreligge, hvor der er taleom borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysiskfunktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mangler di-gitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgeremed psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanske-ligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunensside konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Særlige forhold vil eksempelvis også kunne foreligge,hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt
og af den grund ikke har adgang til en computer eller lig-nende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan ansøge di-gitalt.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger sær-lige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at bor-geren ikke kan ansøge om optagelse digitalt. Tilsvarende vilder også være borgere fra de nævnte grupper, der kan ansø-ge digitalt og derfor skal ansøge digitalt.Ud over særlige forhold hos borgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved ansøgningen eller kommunens forhold gør, at derikke kan ansøges digitalt, jf. den foreslåede § 50 a, stk. 3.Der kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitaleselvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en be-stemt situation. Tilsvarende vil kommunen eksempelviskunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis de-res selvbetjeningssystem er ude af drift. Der vil i sådannetilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering erklare økonomiske fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-digitalt.Bestemmelsen sikrer, at de pågældende forældre fortsatvil kunne benytte andre kanaler som eksempelvis telefoniskkontakt til kommunen i forhold til ansøgning om økonomiskfripladstilskud til en plads i dagtilbud. Det er kommunalbe-styrelsen, der afgør, hvordan en ansøgning skal indgives i detilfælde, hvor der ikke stilles krav om, at ansøgningen skalindgives digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Medstk. 4foreslås det, at en digitalt indgivet ansøgninganses for at være kommet frem, når den er tilgængelig forkommunalbestyrelsen, der vil være adressat for ansøgnin-gen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsenhar adgang til at behandle eller læse ansøgningen.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.3Hvornår en meddelelse anses for at værekommet frem.Til nr. 2Med den foreslåede indsættelse i lovens § 51, stk. 6, afhenvisningen til den foreslåede § 50 a, stk. 1, 2. pkt. indfø-res samme adgang til at klage til det sociale nævn over afgø-relser om ikke at realitetsbehandle en ansøgning om økono-misk fripladstilskud, fordi den ikke er indgivet digitalt, somtil at klage over realitetsbehandlede afgørelser om økono-misk fripladstilskud efter folkeskolelovens § 50, stk. 2. Detsociale nævn forventes pr. 1. juli 2013 ændret til Ankesty-relsen, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.1.Med hensyn til den gældende bestemmelse i folkeskolelo-vens § 51, stk. 6, henvises der til bemærkningerne til § 1, nr.12, jf. nr. 2-4, i lovforslag nr. L 104 af 23. februar 2005,vedtaget som lov nr. 335 af 18. maj 2005.
46
Til § 5(Valg af praktiserende læge og ansøgning ombegravelseshjælp)Til nr. 1Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes, at meddelelseom valg af alment praktiserende læge skal ske ved brug afden digitale selvbetjeningsløsning, som bopælskommunenstiller til rådighed.Digital meddelelse om valg af alment praktiserende lægegøres dermed obligatorisk for borgeren, således at en med-delelse om valg af læge, der ikke er indgivet ved anvendelseaf den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stillertil rådighed, som udgangspunkt skal afvises af kommunen.Foreligger der efter kommunalbestyrelsens vurdering særli-ge forhold, er borgeren imidlertid fritaget for kravet ommeddelelse af valg af læge ved anvendelse af den digitaleselvbetjeningsløsning.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skal kommunen efter den foreslåedebestemmelse tilbyde borgeren, at meddelelse om valg af læ-ge kan indgives på anden måde end ved brug af kommunensdigitale selvbetjeningsløsning.Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, omder foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelselægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemermed at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vilkunne meddele valg af læge ved brug af selvbetjeningsløs-ningen efter modtagelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særligeforhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgerenikke kan anmelde flytning digitalt. Tilsvarende vil der ogsåvære borgere fra de nævnte grupper, der kan anmelde digi-talt, og derfor skal anmelde digitalt. Særlige forhold vil ek-sempelvis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i fæng-sel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgangtil en computer eller lignende digital platform, hvorfor bor-geren ikke kan anmelde flytning digitalt.Udover særlige forhold hos borgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved anmeldelsen eller kommunens forhold gør, at derikke kan anmeldes digitalt. Der kan eksempelvis være taleom, at kommunens digitale selvbetjeningssystem ikke erindrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vilkommunen eksempelvis kunne anvise borgeren en andenmåde at anmelde på, hvis deres selvbetjeningssystem er ude
af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fraen samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved atmodtage anmeldelsen ikke-digitalt.Vedrørende en nærmere afgrænsning af særlige forhold oghelt ekstraordinære situationer, der kan begrunde undtagel-ser fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening, se de al-mindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3Særlige for-holdog afsnit 4.2.4Ekstraordinære situationer.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet tilat stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighedfor borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit 4.2.6In-frastruktur og tekniske løsninger.Med den foreslåede ordning ændres der alene ved, hvorle-des borgerne kan meddele valg af alment praktiserende lægeog ikke ved muligheden for efter den gældende bestemmelsei § 59 at vælge alment praktiserende læge.Det følger af § 5, nr. 3, i klage- og erstatningsloven, at Pa-tientombuddet vil være kompetent til at tage stilling til, omen kommune berettiget har afslået en borgers anmodning omat anmelde lægevalg på anden måde end ved digital ansøg-ning. En klage herover skal indgives til Patientombuddet in-den 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørel-sen, jf. § 10 i klage- og erstatningsloven.Med den foreslåedes § 59, stk. 3 foreslås det, at en digitaltindgivet meddelelse anses for at være kommet frem, når dener tilgængelig for kommunalbestyrelsen, der vil være adres-sat for anmeldelsen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kom-munalbestyrelsen har adgang til at behandle eller læse an-meldelsen. Der henvises til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.3Hvornår en meddelelse anses for at værekommet frem.Til nr. 2Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes, at ansøgningom begravelseshjælp skal ske digitalt ved brug af den digita-le selvbetjeningsløsning som bopælskommunen stiller til rå-dighed.Digital ansøgning om begravelseshjælp gøres således ob-ligatorisk for borgeren, således at en ansøgning, som ikke erindgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-ning, som kommunen stiller til rådighed, som udgangspunktskal afvises af kommunen. Foreligger der efter kommunal-bestyrelsens vurdering særlige forhold, er borgeren imidler-tid fritaget for kravet om ansøgning ved anvendelse af dendigitale selvbetjeningsløsning.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skal kommunen efter den foreslåedebestemmelse tilbyde borgeren, at ansøgningen kan indgivespå anden måde end ved brug af kommunens digitale selvbe-tjeningsløsning.Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, omder foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelselægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
47
med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vilkunne foretage ansøgningen ved brug af selvbetjeningsløs-ningen efter modtagelse af hjælp hertil, herunder mulighe-den for eventuelt at lade den bedemand, der forestår begra-velsen, indgive ansøgningen om begravelseshjælp på borge-rens vegne.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særligeforhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgerenikke kan ansøge om begravelseshjælp digitalt. Tilsvarendevil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan an-mode digitalt og derfor skal anmode digitalt. Særlige for-hold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er ind-sat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikkehar adgang til en computer eller lignende digital platform,hvorfor borgeren ikke kan ansøge digitalt.Udover særlige forhold hos borgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved ansøgningen eller kommunens forhold gør, at derikke kan anmodes digitalt. Der kan eksempelvis være taleom, at kommunens digitale selvbetjeningssystem ikke erindrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vilkommunen eksempelvis kunne anvise borgeren en andenmåde at ansøge på, hvis kommunens selvbetjeningssystemer ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at derud fra en samlet vurdering er klare økonomiske fordele vedat modtage anmeldelsen ikke-digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet tilat stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighedfor borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit 4.2.6In-frastruktur og tekniske løsninger.Kommunerne vil efter den foreslåede ændring fortsat fritkunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelseaf ansøgning om begravelseshjælp i de særlige tilfælde, somundtages fra kravet om digital ansøgning ved brug af den di-gitale selvbetjeningsløsning, herunder kræve at der ved an-søgningen udfyldes et ansøgningsskema som kommunenstiller vederlagsfrit til rådighed for borgere og eventuelt be-demænd, der måtte kunne undtages fra kravet om digital an-søgning, jf. § 160, stk. 2, 4. pkt.Med den foreslåede ordning ændres der alene ved, hvorle-des borgerne kan ansøge om begravelseshjælp og ikke vedmuligheden for efter den gældende bestemmelse i § 160 atmodtage begravelseshjælp. Den digitale selvbetjeningsløs-ning skal af kommunen derfor tilrettelægges sådan, at det
ved ansøgning om begravelseshjælp er muligt at afgive denødvendige oplysninger om afdøde og efterlevende ægtefæl-les formueforhold.Det følger af § 5, nr. 7, i klage- og erstatningsloven, at Pa-tientombuddet vil være kompetent til at tage stilling til, omen kommune berettiget har afslået en borgers anmodning omat ansøge på anden måde end ved digital ansøgning. En kla-ge herover skal indgives til Patientombuddet inden 4 ugerefter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 10i klage- og erstatningsloven.Med en foreslåede § 160 stk. 3, forslås det, at en digitaltindgivet ansøgning anses for at være kommet frem, når dener tilgængelig for kommunalbestyrelsen, der vil være adres-sat for ansøgningen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kom-munalbestyrelsen har adgang til at behandle eller læse an-søgningen. Der henvises til de generelle bemærkningerovenfor i afsnit 4.3Hvornår en meddelelse anses for at værekommet frem.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.4.3De konkrete områder omfattet af lov-forslaget.Til § 6(Anmeldelse af forekomst af rotter)Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse fastsætter en lovbestemt an-meldelsespligt for enhver, der konstaterer forekomst af rot-ter.Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af deneksisterende § 2 i bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Der er således ik-ke tilsigtet en ændring af praksis på området for forebyggel-se og bekæmpelse af rotter, men alene at pligten fastsættes iselve loven.Anmeldelsespligten gælder ikke blot, når en borger ser enrotte på egen ejendom, men er gældende ved konstatering afenhver forekomst af vilde rotter. Anmeldepligten er engrundlæggende forudsætning for, at kommunalbestyrelsenhar mulighed for at udøve den handlepligt, der påhvilerkommunalbestyrelsen i henhold til miljøbeskyttelseslovens§ 17. Det er derfor også vigtigt, at enhver, der konstaterer enrotteforekomst, anmelder denne. Dette gælder også selvomen borger måtte tro, at en rotteforekomst allerede er anmeldtaf en anden person.Ved »rotteforekomst« forstås selve rotten levende ellerdød, men også spor efter rotter, for eksempel ekskrementer,lugt, lyde, huller, gnavmærker, rottereder, løbespor ellerveksler, spor efter poter og hale mv.Efter det foreslåedestk. 2skal anmeldelse af forekomst afrotter som udgangspunkt ske digitalt via en selvbetjenings-løsning, som stilles til rådighed af den kommune, hvortil an-meldelsen skal indgives. Hvis anmeldelsen ikke indgives di-gitalt via selvbetjeningsløsningen, og hvis der ikke er grund-
48
lag for at undtage anmeldelsen fra kravet om digital anmel-delse, kan kommunalbestyrelsen afvise anmeldelsen.Uanset om en anmeldelse er afvist, skal kommunalbesty-relsen opfylde den handlepligt med henblik på effektiv rotte-bekæmpelse, der påhviler kommunen, når den modtager enanmeldelse om rotteforekomster, jf. miljøbeskyttelseslovens§ 17. Det nærmere omfang af kommunens handlepligt er de-fineret i bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyg-gelse og bekæmpelse af rotter. Det fremgår således for ek-sempel af bekendtgørelsens § 4, at kommunalbestyrelsenskal sørge for at foretage en effektiv bekæmpelse af rotter,samt at bekæmpelse af rotter skal foregå i overensstemmelsemed de af Naturstyrelsen udarbejdede retningslinjer.Kommunalbestyrelsen kan undtage fra kravet om digitalanmeldelse, hvis det vurderes, at der foreligger særlige for-hold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anven-de den digitale selvbetjeningsløsning.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne anmelde digitalt,skal kommunen efter det foreslåede anvise borgeren en an-den måde at ansøge på end digitalt. Det er kommunen, derud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særligeforhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borge-rens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvendeit-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp,ligesom medarbejderen på borgerservicecenteret ud fra enhelhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vilkunne foretage anmeldelsen digitalt efter modtagelse afhjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kom-munens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særligeforhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgerenikke kan anmelde rotteforekomster digitalt. Tilsvarende vilder også være borgere fra de nævnte grupper, der kan an-melde digitalt, og derfor skal anmelde digitalt.Udover særlige forhold hos borgeren kan der også fore-komme ekstraordinære situationer, hvor omstændighederneved anmeldelsen eller kommunens forhold gør, at der ikkekan anmeldes digitalt. Der kan eksempelvis være tale om, atkommunens digitale selvbetjeningssystem ikke er indrettettil at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommu-nen eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde atanmelde på, hvis deres selvbetjeningssystem er ude af drift.Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en sam-let vurdering er klare økonomiske fordele ved at modtageanmeldelsen ikke-digitalt.Hvis kommunen vurderer, at oplysningen ikke vil bliveindgivet digitalt, og det ikke vil bidrage til en effektiv rotte-bekæmpelse at forfølge kravet, vil kommunen ud fra et mereoverordnet samfundsmæssigt hensyn kunne undlade at afvi-
se en sådan ikke-digital anmeldelse, da det efter sagens ka-rakter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på andenmåde end digitaltDer henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Med stk. 3 foreslås det, at en digitalt indgivet ansøgninganses for at være kommet frem, når den er tilgængelig forkommunalbestyrelsen, der vil være adressat for anmeldel-sen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsenhar adgang til at behandle eller læse anmeldelsen. Der hen-vises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3Hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.Med stk. 4 foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgørel-se om at afvise en anmeldelse ikke skal kunne påklages tilanden administrativ myndighed, da det vurderes at afgørel-sen vil være uden betydning for miljøbeskyttelsen. Kommu-nalbestyrelsen vil således være forpligtet til at handle påbaggrund af en anmeldelse uanset om denne er afvist efterdet forslåede stk. 2.Til nr. 2Efter gældende ret, er det strafbelagt at undlade at foretageanmeldelse af forekomst af rotter. Det foreslås, at dennestrafhjemmel videreføres i miljøbeskyttelsesloven.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.4.4De konkrete områder omfattet af lov-forslaget.Til § 7(Anmodning om begravelse eller ligbrænding)Til nr. 1Lig skal enten begraves eller brændes, jf. begravelseslo-vens § 1. Anmodning om foretagelse af begravelse eller lig-brænding fremsættes over for begravelsesmyndigheden, jf.begravelseslovens § 5, stk. 1. Hvis ikke afdødes nærmeste,den eller de personer eller den institution, der hidtil har dra-get omsorg for den afdøde, eller andre fremsætter anmod-ning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, skal ensådan anmodning fremsættes af kommunen.Efter den foreslåede§ 5 a, stk. 1,skal borgerens anmod-ning om begravelse eller ligbrænding ske ved anvendelse afden digitale løsning, som Ministeriet for Ligestilling og Kir-ke stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger,der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af begra-velsesmyndigheden. Herved gøres det obligatorisk for bor-geren at indgive anmodning om begravelse eller ligbræn-ding digitalt.Det bemærkes, at kravet om, at anmodningen skal indgi-ves digitalt, ikke medfører, at eventuelle nødvendige bilagtil anmodningen også skal eller kan indgives digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.Generelt for obligatorisk digital selvbetjening.
49
Ministeriet for Ligestilling og Kirke vil efter persondata-loven være forpligtet til at stille en sikker digital løsning tilrådighed for den, der anmoder om begravelse eller ligbræn-ding. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfori afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit 4.2.6Infrastruk-tur og tekniske løsninger.Den foreslåede formulering af begravelseslovens§ 5 a,stk. 2,betyder, at hvis begravelsesmyndigheden finder, atder foreligger særlige forhold, der gør, at det ikke kan for-ventes, at den digitale selvbetjeningsløsning vil blive an-vendt, skal begravelsesmyndigheden tilbyde, at anmodnin-gen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetje-ning efter stk. 1.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om personer med særlige handikap, såvel kognitiv somfysisk funktionsnedsættelse samt demens, personer, dermangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte personer,personer med psykiske lidelser, hjemløse, personer medsprogvanskeligheder mv., hvor vejledning fra begravelses-myndighedens side konkret vurderes ikke at være en til-strækkelig løsning. Der vil således kunne være tale om, atder foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte perso-ner, der gør, at de ikke kan ansøge digitalt. Tilsvarende vilder også være personer fra de nævnte grupper, der kan ansø-ge digitalt og derfor skal ansøge digitalt. I forbindelse medanmodning om begravelse eller ligbrænding kan der, som påøvrige områder, eksempelvis foreligge særlige forhold, hvisden, der anmoder om begravelse eller ligbrænding, ikke harden fællesoffentlige digitale signatur, NemID, bor i udlandetmv.Det er begravelsesmyndigheden, som bestemmer, hvordanen anmodning, hvor der foreligger særlige forhold, skal ind-gives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skrift-ligt. Begravelsesmyndigheden må ud fra et konkret skønvurdere, om der foreligger særlige forhold.Udover særlige forhold hos den, der fremsætter anmod-ningen, kan der også helt ekstraordinært forekomme situati-oner, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller forholdhos begravelsesmyndigheden gør, at der ikke skal anmodesdigitalt, eksempelvis hvis selvbetjeningssystemet er ude afdrift eller ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situa-tion. Det foreslås derfor med formuleringen af begravelses-lovens § 5 a, stk. 3, at begravelsesmyndigheden ud over denævnte særlige forhold hos borgere helt ekstraordinært kanundlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved di-gital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vur-dering er klare økonomiske fordele for begravelsesmyndig-heden ved at modtage anmodningen på anden måde end di-gitalt. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor afdøde ikkehavde et personnummer, hvis afdøde var ukendt, ved død-fødsler, eller hvis dødsfaldet behandles af politiet.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Efter den foreslåede formulering af begravelseslovens§ 5a, stk. 4,anses en digital ansøgning for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for begravelsesmyndigheden.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i af-snit 4.3Hvornår en digital meddelelse anses for at værekommet frem.Til § 8(Ansøgning om hjælpemidler)Til nr. 1Efter servicelovens § 112 skal kommunalbestyrelsen ydestøtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentliggrad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funk-tionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse ihjemmet, eller når det er nødvendigt for, at borgeren kan ud-øve et erhverv.Efter den foreslåede § 112 a,stk. 1,skal en ansøgning omstøtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112 indgives di-gitalt til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digita-le selvbetjeningsløsning, som kommunalbestyrelsen stillertil rådighed. Herved gøres det obligatorisk for borgerne atindgive ansøgning om hjælpemidler digitalt. Efter bestem-melsen afviser kommunalbestyrelsen ansøgningen, hvis denikke indgives digitalt, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særli-ge forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunneanvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunal-bestyrelsen efter den foreslåedestk. 2tilbyde, at ansøgnin-gen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetje-ning. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan ansøgnin-gen skal indgives. Ved kommunalbestyrelsens beslutningom, hvordan en ansøgning skal indgives, bør der tages hen-syn til, at ansøgeren kan have en funktionsnedsættelse, dergør det vanskeligt eller umuligt at anvende en bestemt frem-gangsmåde, hvilket er særligt relevant for den personkreds,der er omfattet af forslaget. Eksempelvis kan en funktions-nedsættelse som følge af ordblindhed gøre det umuligt at an-søge skriftligt.Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skønvurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i denforbindelse lægges vægt på ansøgerens beskrivelse af egneevner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-elle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunalbe-styrelsen ud fra en helhedsvurdering af ansøgeren må be-dømme, om ansøgeren vil kunne ansøge digitalt efter mod-tagelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om ansøgere med særlige handikap, såvel kognitiv somfysisk funktionsnedsættelse samt demens, ansøgere, dermangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte parter,ansøgere med psykiske lidelser, hjemløse, ansøgere medsprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening frakommunalbestyrelsens side konkret vurderes ikke at væreen egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at derforeligger særlige forhold for nogle af de nævnte ansøgere,der gør, at de ikke kan ansøge digitalt. Tilsvarende vil der
50
også være ansøgere fra de nævnte grupper, der kan ansøgedigitalt, og derfor skal ansøge digitalt.Særlige forhold vil eksempelvis også foreligge, hvor enansøger er indsat i fængsel eller er institutionsanbragt og afden grund ikke har adgang til en computer eller lignende di-gital platform, hvorfor ansøgeren ikke kan ansøge digitalt.Udover særlige forhold hos borgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved ansøgningen eller hos kommunen gør, at der ikkekan ansøges digitalt, eksempelvis hvis selvbetjeningssyste-met er ude af drift. I så fald vil kommunalbestyrelsen kunneanvise ansøgeren en anden måde at ansøge på. Derfor fore-slås det istk. 3,at kommunalbestyrelsen i sådanne helt eks-traordinære situationer også kan undlade at afvise en ansøg-ning, der ikke er indgivet digitalt. Der vil i sådanne tilfældevære tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare øko-nomiske fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Kommunalbestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøg-ning om støtte til hjælpemidler kan efter § 166 i servicelo-ven indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel10 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde. Det sociale nævn forventes pr. 1. juli 2013 ændrettil Ankestyrelsen, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 3.1.Kommunalbestyrelserne vil efter persondataloven væreforpligtet til at stille en sikker digital ansøgningsløsning tilrådighed for ansøgerne. Der henvises til de almindelige be-mærkninger ovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseogafsnit 4.2.6Infrastruktur og tekniske løsninger.Efterstk. 4anses en digital ansøgning for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for kommunen. Der henvises tilde almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3Hvornåren digital meddelelse anses for at være kommet frem.Til § 9(Prøvelse af ægteskabsbetingelserne)Til nr. 1Inden et par kan indgå ægteskab i Danmark, skal det un-dersøges (prøves) om ægteskabsbetingelserne i ægteskabslo-vens kapitel 1 er opfyldt, jf. lovens § 12. Efter disse bestem-melser er indgåelse af ægteskab blandt andet betinget af, atbegge parter er fyldt 18 år, at parterne ikke er nært beslægte-de med hinanden, og at eventuelle tidligere ægteskaber erblevet opløst. Denne prøvelse af ægteskabsbetingelserneforetages efter lovens § 13, stk. 1, af kommunalbestyrelsensformand. I kommuner med magistratsstyre eller en styre-form med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lovom kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen ikommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skalforetages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsfor-mand. I det følgende anvendes »kommunen« som fællesbe-tegnelse for prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 1.
Efter den foreslåede§ 58 d, stk. 1,skal ansøgninger omprøvelse af ægteskabsbetingelserne indgives digitalt til kom-munen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning,som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).Herved gøres det obligatorisk for parterne at indgive ansøg-ning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne digitalt. Efterbestemmelsen afviser kommunen ansøgningen, hvis den ik-ke indgives digitalt, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 540 af 12. juni 2012 om ind-gåelse af ægteskab skal en ansøgning om prøvelse af ægte-skabsbetingelserne indgives på en blanket (»Ægteskabser-klæring«), der er godkendt af Ankestyrelsen, Familieretsaf-delingen. Blanketten forudsætter, at begge parter underskri-ver den.Ved ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserneskal parterne i mange sager udover selve ansøgningsblanket-ten også indsende forskellige bilag. Det drejer sig især omudenlandske dokumenter, fx dokumentation for at et eventu-elt tidligere ægteskab er opløst ved skilsmisse eller dødsfaldeller civilstandsattest udstedt af en udenlandsk myndighedtil dokumentation for, at en part med bopæl i/tilknytning tildet pågældende land er ugift. Disse dokumenter skal i man-ge tilfælde indeholde bekræftelse fra myndighederne i detpågældende land på, at de er ægte. En udenlandsk statsbor-ger skal også ofte fremvise pas, visum, opholdstilladelsemv. Disse dokumenter skal som udgangspunkt fremlægges ioriginal, fordi det skal være muligt for kommunen at vurde-re dokumenternes ægthed. Kravet om, at ansøgningsblanket-ten skal indgives digitalt, medfører ikke, at parterne ogsåkan indgive alle bilag til ansøgningen digitalt. Det vil frem-gå af den godkendte blanket »Ægteskabserklæring«, i hvil-ket omfang bilag kan eller skal indgives digitalt, og i hvilketomfang bilag skal fremlægges i original.Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold,der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvendeden digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunen efter denforeslåedestk. 2tilbyde, at ansøgningen kan indgives på an-den måde end ved digital selvbetjening. Kommunen bestem-mer, hvordan ansøgningen skal indgives. Dette giver dog ik-ke kommunen mulighed for at fravige kravet om anvendelseaf ovennævnte blanket, medmindre en part er ude af stand tilat udfylde blanketten.Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, omder foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelselægges vægt på parternes beskrivelse af egne evner og mu-ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemermed at søge om hjælp, ligesom kommunen fra en helheds-vurdering af parterne må bedømme, om de vil kunne ansøgedigitalt efter modtagelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om parter med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens, parter, der manglerdigitale kompetencer, visse socialt udsatte parter, parter medpsykiske lidelser, hjemløse, parter med sprogvanskelighedermv., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens sidekonkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil såle-des kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for
51
nogle af de nævnte parter, der gør, at de ikke kan ansøge di-gitalt. Tilsvarende vil der også være parter fra de nævntegrupper, der kan ansøge digitalt, og derfor skal ansøge digi-talt.Særlige forhold vil eksempelvis også foreligge, hvor enpart er indsat i fængsel eller er institutionsanbragt og af dengrund ikke har adgang til en computer eller lignende digitalplatform, hvorfor parten ikke kan ansøge digitalt.Det forekommer ofte, at to udenlandske statsborgere medbopæl i udlandet ønsker at blive gift i Danmark, for eksem-pel under et ferieophold. Som det fremgår af de almindeligebemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3Særlige forholdkanblandt andet udenlandske statsborgere med bopæl i udlandetikke få NemID. Da en digital ansøgning om prøvelse af æg-teskabsbetingelserne skal underskrives digitalt af begge par-ter, må det anses som et særligt forhold, at parterne ikke kanfå NemID og derfor ikke kan anvende den digitale løsning.Som det fremgår af de almindelige bemærkninger gælderdette også for andre grupper.Udover særlige forhold hos parterne kan der også helt eks-traordinært forekomme situationer, hvor omstændighederneved ansøgningen eller hos kommunen gør, at der ikke kanansøges digitalt. Der kan eksempelvis være tale om, at kom-munens digitale selvbetjeningssystem ikke er indrettet til athåndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommuneneksempelvis kunne anvise parterne en anden måde at ansøgepå, hvis dens selvbetjeningssystem er ude af drift. Derforforeslås det istk. 3,at kommunen i sådanne helt ekstraordi-nære situationer også kan undlade at afvise en ansøgning,der ikke er indgivet digitalt. Der vil i sådanne tilfælde væretale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomi-ske fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Kommunernes afgørelser om prøvelse af ægteskabsbetin-gelserne kan ikke påklages. Efter ægteskabslovens § 58 b,stk. 2, kan kommunernes afgørelser om anerkendelse afudenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabs-betingelserne dog påklages til social- og integrationsministe-ren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen). Dette indebærer,at en afgørelse om at afvise en ansøgning om prøvelse afægteskabsbetingelserne, fordi den ikke er indgivet digitalt,ikke kan påklages.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet tilat stille en sikker digital ansøgningsløsning til rådighed foransøgerne. Der henvises til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit 4.2.6In-frastruktur og tekniske løsninger.Efterstk. 4anses en digital ansøgning for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for kommunen. Der henvises tilde almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3Hvornåren digital meddelelse anses for at være kommet frem.
Til § 10(Navngivning og navneændring)Til nr. 1Inden navngivning og navneændring kan finde sted, skaldet undersøges, om betingelserne i navneloven for at tagenavnet er opfyldt. Efter navnelovens § 1 og § 12 skal et barnsenest 6 måneder efter fødslen tildeles et efternavn samtmindst et fornavn.Ansøgninger om navngivning og navneændring indgivesefter navnelovens § 16, stk. 1, til personregisterføreren isognet, i de sønderjyske landsdele dog til personregisterføre-ren i kommunen.Ansøgning om navngivning og navneændring skal indgi-ves på en blanket, der er godkendt af Ankestyrelsen, Fami-lieretsafdelingen, og vedlægges de erklæringer, dokumentermv., der er nævnt i blanketten, jf. § 2 i bekendtgørelse nr.923 af 29. september 2009 om navne.Efter den foreslåede§ 16 a, stk. 1,skal ansøgninger omnavngivning og navneændring indgives digitalt til personre-gisterføreren ved anvendelse af den digitale ansøgningsløs-ning, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke stiller til rå-dighed (digital selvbetjening). Herved gøres det obligatoriskfor parterne at indgive ansøgningen om navngivning og nav-neændring digitalt. Efter bestemmelsen afviser personregi-sterføreren ansøgningen, hvis den ikke indgives digitalt, jf.dog de foreslåede stk. 2 og 3.Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 923 af 29. september 2009om navne skal en ansøgning om navngivning eller navneæn-dring indgives på en blanket, der er godkendt af Ankestyrel-sen, Familieretsafdelingen. Hvis ansøgningen vedrører etbarn, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, skalbegge parter underskrive den.Ved ansøgning om navngivning og navneændring skalparterne i mange situationer udover blanketten også indsen-de forskellige bilag. Det drejer sig om samtykkeerklæringerog om udenlandske dokumenter, for eksempel dokumenta-tion for slægtsmæssig tilknytning til navnet og fødselsatte-ster. Disse dokumenter skal i mange tilfælde indeholde be-kræftelse fra myndighederne i det pågældende land på, at deer ægte. Disse dokumenter skal som udgangspunkt fremlæg-ges i original, fordi det skal være muligt for personregister-føreren at vurdere dokumenternes ægthed. Kravet om, at an-søgningsblanketten skal indgives digitalt, medfører ikke, atborgeren også kan indgive alle bilag til ansøgningen digitalt.Det vil fremgå af de godkendte blanketter, i hvilket omfangbilag kan eller skal indgives digitalt, og i hvilket omfang bi-lag skal fremlægges i original.Hvis personregisterføreren finder, at der foreligger særligeforhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunneanvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal personregi-sterføreren efter den foreslåedestk. 2tilbyde, at ansøgnin-gen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetje-ning. Dette giver dog ikke personregisterføreren mulighedfor at fravige kravet om anvendelse af ovennævnte blanket,medmindre en part er ude af stand til at udfylde blanketten.
52
Det er personregisterføreren, der ud fra et konkret skønvurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i denforbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egneevner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-elle problemer med at søge om hjælp, ligesom personregi-sterføreren ud fra en helhedsvurdering af borgeren må be-dømme, om borgeren vil kunne ansøge digitalt efter modta-gelse af hjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-vanskeligheder mv., hvor vejledning mv. fra personregister-førerens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særligeforhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at de ikkekan ansøge digitalt. Tilsvarende vil der også være borgerefra de nævnte grupper, der kan ansøge digitalt, og derforskal ansøge digitalt.Særlige forhold vil eksempelvis også foreligge, hvor enborger er indsat i fængsel eller er institutionsanbragt og afden grund ikke har adgang til en computer eller lignende di-gital platform, hvorfor borgeren ikke kan ansøge digitalt.Udover særlige forhold hos borgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved ansøgningen eller hos personregisterføreren gør,at der ikke kan ansøges digitalt. Der kan eksempelvis væretale om, at personregisterførerens digitale selvbetjeningssy-stem ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation.Tilsvarende vil personregisterføreren eksempelvis kunne an-vise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis dens selvbe-tjeningssystem er ude af drift. Derfor foreslås det istk. 3,atpersonregisterføreren i sådanne helt ekstraordinære situatio-ner også kan undlade at afvise en ansøgning. Der vil i sådan-ne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering erklare økonomiske fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-digitalt.Ved administration af ordningen kan personregisterføre-ren informere borgeren om, hvordan borgeren skal ansø-ge mv., herunder eventuelt at borgeren risikerer bødestrafefter navnelovens § 26, stk. 2, hvis en ansøgning om navn-givning af et barn efter fødslen er blevet afvist under henvis-ning til, at den ikke er indgivet digitalt. Personregisterføre-ren skal naturligvis tillige iagttage muligheden for, at derforeligger særlige forhold efter det foreslåede stk. 2, der gør,at ansøgningen kan indgive på anden måde end digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Afgørelse om navngivning og navneændring kan påklagestil social- og integrationsministeren (Ankestyrelsen, Fami-lieretsafdeling), jf. navnelovens § 21. Dette indebærer, at enafgørelse om at afvise en ansøgning om navngivning ellernavneændring, fordi den ikke er indgivet digitalt, ligeledeskan påklages.
Personregisterføreren vil efter persondataloven være for-pligtet til at stille en sikker digital ansøgningsløsning til rå-dighed for ansøgerne. Der henvises til de almindelige be-mærkninger ovenfor afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog af-snit 4.2.6Infrastruktur og tekniske løsninger.Efterstk. 4anses en digital ansøgning for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for personregisterføreren. Derhenvises til de almindelige bemærkninger ovenfor under af-snit 4.3Hvornår en digital meddelelse anses for at værekommet frem.I sager om navngivning har dette særlig be-tydning, idet der er en pligt for forældremyndighedsindeha-veren til at navngive deres børn inden 6 måneder efter bar-nets fødsel, jf. navnelovens § 1, stk. 1, og § 12, stk. 2.Det bemærkes, at forslaget ikke omfatter sager efter nav-nelovens § 18 om navngivning ved dåb uden for de sønder-jyske landsdele i folkekirken eller i et anerkendt trossam-fund.Til § 11(Anmodning om registrering af faderskab i forbindelse medregistrering af fødsel til et barn, der er født af en ugiftkvinde)Til nr. 1Faderskabet til et barn, der er født af en ugift mor, kan ef-ter børnelovens § 2 registres i forbindelse med registrerin-gen af barnets fødsel, hvis faren og moren skriftligt erklæ-rer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret forbarnet. Faderskabet kan dog blandt andet ikke registreres,hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødselhar været gift med en anden mand uden at være separeret.Registreringen foretages af personregisterføreren, der hørerunder Ligestillings- og Kirkeministeriet.Hvis personregisterføreren ikke modtager omsorgs- og an-svarserklæringen i forbindelse med registreringen af barnetsfødsel, eller hvis betingelserne for at registrere faderskabetikke er opfyldt, skal personregisterføreren henvise forældre-ne til statsforvaltningen med henblik på anerkendelse af fa-derskabet eller rejsning af faderskabssag, jf. § 4, stk. 3, og §7 i bekendtgørelse nr. 238 af 16. marts 2011 om registreringaf faderskabet i forbindelse med anmeldelse af barnets fød-sel.Anmodning om registrering af faderskab i forbindelsemed registrering af barnets fødsel skal indgives på en blan-ket (»omsorgs- og ansvarserklæring«), der er godkendt afAnkestyrelsen, Familieretsafdelingen, jf. § 3, stk. 2, og § 4,stk. 1, i bekendtgørelse nr. 238 af 16. marts 2011 om regi-strering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af bar-nets fødsel. Erklæringen forudsætter, at begge parter under-skriver den. Parterne skal fremsende visse dokumenter sam-men med erklæringen.Omsorgs- og ansvarserklæringen skal være underskrevetaf begge parter. Deres underskrifter og dateringens rigtighedskal bekræftes af en advokat eller to vitterlighedsvidner,medmindre erklæringen afgives ved personligt møde forpersonregisterføreren. Kravet om vitterlighedspåtegning
53
skal medvirke til at undgå falske eller forfalskede erklærin-ger.Efter den foreslåede§ 33 a, stk. 1,skal en anmodning ef-ter børnelovens § 2, stk. 1, om registrering af faderskab iforbindelse med registrering af fødslen til et barn, der er fødtaf en ugift kvinde, indgives digitalt til personregisterførerenved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som per-sonregisterføreren stiller til rådighed (digital selvbetjening).Herved gøres det obligatorisk for parterne at anvende digitalanmodning om registrering af faderskab i forbindelse medregistrering af barnets fødsel. Efter bestemmelsen afviserpersonregisterføreren anmodningen, hvis den ikke er indgi-vet digitalt, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.For omsorgs- og ansvarserklæringer, der indgives digitalt,vil kravet om bekræftelse af forældrenes underskrifter mv.blive ophævet. Dette skyldes, at den digitale selvbetjenings-løsning vil sikre parternes identitet. Der henvises til de al-mindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.5Identifikationaf borgeren.Parterne skal fremsende visse dokumenter sammen mederklæringen. Det drejer sig især om udenlandske dokumen-ter, for eksempel dokumentation for, at et eventuelt tidligereægteskab er opløst ved skilsmisse eller dødsfald. Disse do-kumenter skal i mange tilfælde indeholde bekræftelse framyndighederne i det pågældende land på, at de er ægte. Dis-se dokumenter skal som udgangspunkt fremlægges i origi-nal, fordi det skal være muligt for personregisterføreren atvurdere dokumenternes ægthed. Kravet om, at omsorgs- ogansvarserklæringen skal indgives digitalt, medfører ikke, atparterne også kan indgive alle bilag til anmodningen digi-talt. Det vil fremgå af erklæringen, i hvilket omfang doku-menterne kan eller skal indgives digitalt, og i hvilket om-fang dokumenterne skal fremlægges i original.Hvis personregisterføreren finder, at der foreligger særligeforhold, der gør, at parterne ikke må forventes at kunne an-vende den digitale selvbetjeningsløsning, skal personregi-sterføreren efter den foreslåedestk. 2tilbyde, at erklæringenkan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.Personregisterføreren bestemmer, hvordan erklæringen skalindgives. Dette giver dog ikke personregisterføreren mulig-hed for at fravige kravet om anvendelse af erklæringen,medmindre en part er ude af stand til at udfylde den.Det er personregisterføreren, der ud fra et konkret skønvurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i denforbindelse lægges vægt på parternes beskrivelse af egne ev-ner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelleproblemer med at søge om hjælp, ligesom personregisterfø-reren ud fra en helhedsvurdering af parterne må bedømme,om parterne vil kunne ansøge digitalt efter modtagelse afhjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om parter med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens, parter, der manglerdigitale kompetencer, visse socialt udsatte parter, parter medpsykiske lidelser, hjemløse, parter med sprogvanskelighedermv., hvor vejledning mv. fra personregisterførerens side
konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil såle-des kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold fornogle af de nævnte parter, der gør, at parterne ikke kan an-søge digitalt. Tilsvarende vil der også være parter fra denævnte grupper, der kan ansøge digitalt, og derfor skal ansø-ge digitalt.Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor enpart er indsat i fængsel eller er institutionsanbragt og af dengrund ikke har adgang til en computer eller lignende digitalplatform, hvorfor parten ikke kan ansøge digitalt.En faderskabssag kan behandles i Danmark, selvom en afforældrene er udenlandsk statsborger med bopæl i udlandet.Som det fremgår af de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.5Identifikation afborgeren,kan blandt andet udenlandske statsborgere medbopæl i udlandet ikke få NemID. Da en omsorgs- og an-svarserklæring skal underskrives af begge parter, må det an-ses som et særligt forhold, at en eller begge parter ikke kanfå NemID og derfor ikke kan anvende den digitale løsning.Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er derogså andre grupper, der ikke kan få NemID.Det forhold, at en omsorgs- og ansvarserklæring kun kanindgives til personregisterføreren i umiddelbar forlængelseaf barnets fødsel, kan gøre det vanskeligt for en forælder,der er dansk statsborger med bopæl i udlandet, og som ikkehar NemID, at indsende erklæringen digitalt. Dette kan ogsåanses som et særligt forhold.Udover særlige forhold hos parterne kan der også helt eks-traordinært forekomme situationer, hvor omstændighederneved indsendelsen af erklæringen eller hos personregisterfø-reren gør, at der ikke kan ansøges digitalt. Der kan eksem-pelvis være tale om, at personregisterførerens digitale selv-betjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemtsituation. Tilsvarende vil personregisterføreren eksempelviskunne anvise parterne en anden måde at ansøge på, hvis per-sonregisterførerens selvbetjeningssystem er ude af drift.Derfor foreslås det istk. 3,at personregisterføreren i sådan-ne helt ekstraordinære situationer også kan undlade at afviseen erklæring, der ikke er indgivet digitalt. Der vil i sådannetilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering erklare økonomiske fordele ved at modtage anmeldelsen ikke-digitalt.Ved administrationen af ordningen kan personregisterfø-reren informere borgeren om, hvordan borgeren indgiver er-klæringen mv., herunder eventuelt at borgeren risikerer, atsagen henvises til statsforvaltningen, hvis indgivelse af om-sorgs- og ansvarserklæringen er blevet afvist under henvis-ning til, at den ikke er indgivet digitalt. Personregisterføre-ren skal naturligvis tillige iagttage muligheden for, at derforeligger særlige forhold efter det foreslåede stk. 2, der gør,at ansøgningen kan indgives på anden måde end digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forholdog afsnit 4.2.4Ekstraordinæresituationer.Personregisterførerens afgørelser om at videresende fader-skabssagen til statsforvaltningen kan ikke påklages. Dette
54
indebærer, at en afgørelse om at afvise en omsorgs- og an-svarserklæring, fordi den ikke er indgivet digitalt, ikke kanpåklages.Personregisterføreren vil efter persondataloven være for-pligtet til at stille en sikker digital ansøgningsløsning til rå-dighed for parterne. Der henvises til de almindelige be-mærkninger ovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseogafsnit 4.2.6Infrastruktur og tekniske løsninger.Efterstk. 4anses en digital ansøgning for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for myndigheden. Der henvisestil de almindelige bemærkninger ovenfor under afsnit 4.3.Til § 12(Anmeldelse af cykeltyveri)Til nr. 1Ved den foreslåede affattelse af retsplejelovens § 742 a,stk. 1, foreslås det, at indgivelse af anmeldelse af cykeltyve-ri, jf. retsplejelovens § 742, stk. 1, skal indgives til politietved anvendelse af den digitale løsning, som politiet stiller tilrådighed.Ved cykeltyveri forstås tyveri af cykler efter straffelovens§ 276 og brugstyveri af cykler efter straffelovens § 293.Digital anmeldelse af cykeltyveri gøres herved obligato-risk for borgeren, således at anmeldelse, som ikke er indgi-vet digitalt, som udgangspunkt afvises af politiet.Forslaget omfatter ikke tilfælde, hvor der samtidig foreta-ges anmeldelse af et cykeltyveri og af anden kriminalitet.Til nr. 2Ved den foreslåede affattelse af retsplejelovens § 749 a,stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at en anmeldelse af cykeltyveri,der ikke er indgivet digitalt som foreskrevet i den foreslåedeaffattelse af retsplejelovens § 742 a, stk. 1, skal afvises afpolitiet.I sådanne tilfælde skal politiet underrette den forurettede,jf. den foreslåede affattelse af retsplejelovens § 749 a, stk. 1,2. pkt., hvorefter reglerne i retsplejelovens § 749, stk. 3, fin-der tilsvarende anvendelse.Politiets afgørelse om afvisning af en anmeldelse efterretsplejelovens § 749 a, stk. 1, 1. pkt., vil kunne påklages tilden overordnede anklagemyndighed efter reglerne i retsple-jelovens kapitel 10, jf. ligeledes den foreslåede affattelse afretsplejelovens § 749 a, stk. 1, 2. pkt.Foreligger der efter politiets vurdering særlige forhold, erborgeren imidlertid fritaget for kravet om digital anmeldel-se, jf. den foreslåede affattelse af retsplejelovens § 749 a,stk. 2.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke kan eller ikke må forventes at kunne anmelde digitalt, vilpolitiet skulle anvise borgeren en anden måde at anmeldecykeltyveri på. Det er politiet, der ud fra et konkret skønvurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i denforbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egneevner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp, ligesom politiet ud fraen helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgerenvil kunne foretage anmeldelsen digitalt efter modtagelse afhjælp hertil.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fy-sisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mang-ler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, bor-gere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-vanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra poli-tiets side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særligeforhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgerenikke kan anmelde et cykeltyveri digitalt. Tilsvarende vil derogså være borgere fra de nævnte grupper, der kan anmeldedigitalt, og derfor skal anmelde digitalt.Særlige forhold vil tillige kunne foreligge, hvor en borgerer indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grundikke har adgang til en computer eller lignende digital plat-form, hvorfor borgeren ikke kan anmelde et cykeltyveri di-gitalt. Der henvises til de almindelige bemærkninger oven-for under afsnit 4.2.3Særlige forhold.Ud over særlige forhold hos borgeren kan der også fore-komme helt særlige situationer, hvor omstændighederne vedanmeldelsen eller politiets forhold gør, at der ikke kan an-meldes digitalt, fordi politiet vurderer, at det samlet set vilvære mest effektivt at fravige digital selvbetjening, jf. denforeslåede affattelse af retsplejelovens § 749 a, stk. 3.Muligheden for at undlade at afvise sager, der ikke er ind-givet ved digital selvbetjening, skal imødekomme, at derkan være situationer, hvor det ud fra en samlet vurderingkan være mere økonomisk hensigtsmæssigt for politiet atbehandle en anmeldelse, selvom den ikke indgives ved digi-tal selvbetjening. Der kan eksempelvis være tale om, at poli-tiets digitale selvbetjeningssystem ikke er indrettet til athåndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil politiet ek-sempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at anmeldepå, hvis deres selvbetjeningssystem er ude af drift. Der vil isådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurde-ring er klare økonomiske fordele ved at modtage anmeldel-sen ikke-digitalt.Der vil endvidere være mulighed for at undlade at afvisesager, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis detefter sagens karakter er mere hensigtsmæssigt at behandleanmeldelsen på anden måde end digitalt. Kravet om digitalselvbetjening vil eksempelvis kunne fraviges i en situation,hvor en person for eksempel retter henvendelse til en politi-patrulje, fordi den pågældende kort forinden har set en ger-ningsmand borttage den pågældendes cykel.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.4Ekstraordinære situationer.Det bemærkes, at politiets mulighed for at iværksætte ef-terforskning af egen drift ikke berøres af dette lovforslag.Politiet vil således fortsat af egen drift kunne iværksætte ef-terforskning af cykeltyverier, uanset om er der indgivet an-meldelse herom digitalt. Det kan eksempelvis være aktuelt i
55
en situation, hvor politiet pågriber en gerningsmand i færdmed at stjæle en cykel, eller hvor der iværksættes efterforsk-ning af mere organiseret tyveri af cykler, eller hvor politiethar modtaget en anmeldelse på anden måde end digitalt.Til § 13(Ansøgning om kørekort)Til nr. 1Spørgsmålet om udstedelse af kørekort er alene overord-net reguleret i færdselsloven, mens de detaljerede regler her-om, herunder om indlevering af ansøgninger om kørekort,findes i kørekortbekendtgørelsen.Det foreslås på den baggrund, at de nærmere regler omovergang til obligatorisk digital selvbetjening for borgerefor så vidt angår kørekort fastsættes i kørekortbekendtgørel-sen. Men den foreslåede bestemmelse bemyndiges justitsmi-nisteren til administrativt at fastsætte sådanne nærmere reg-ler.De regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen, for-udsættes i videst mulige omfang at blive udstedt og admini-streret i overensstemmelse med dette de principper, som eranført i dette lovforslags afsnit 4.Bestemmelsen forudsættes i første omgang anvendt til pr.1. december 2013 at fastsætte regler om overgang til obliga-torisk digital selvbetjening for borgere for så vidt angår du-plikatkørekort. Der forudsættes således fastsat nærmere reg-ler om, at borgeren ved indgivelse af ansøgning om dupli-katkørekort skal anvende den digitale procedure, som kom-munen efter Rigspolitiets godkendelse anviser, herunder atfoto skal indgives digitalt til kommunens digitale ansøg-ningsprocedure i de tilfælde, hvor kommunens ansøgnings-procedure understøtter digital indlevering af foto.Nogle kommuner har tilkøbt løsninger, som giver den en-kelte borger mulighed for selv at indlevere digitale fotos.Andre kommuner tilbyder ikke denne løsning. Fastsættelseaf regler om, at fotos skal indleveres digitalt, vil derfor kun-ne betyde, at nogle borgere henvises til at få taget foto hoskommunerne eller hos en fotohandler.Hensigten er, at det på sigt ikke længere skal være muligtat indlevere fotos i papirform.Bestemmelsen vil på sigt også kunne anvendes til at fast-sætte regler af en karakter som beskrevet ovenfor for så vidtangår udstedelse af andre kørekort end duplikatkørekort ogfor så vidt angår indlevering af materiale, der skal vedlæg-ges en ansøgning om kørekort.Det vil også efter overgangen til obligatorisk digital selv-betjening være nødvendigt, at der stilles krav om personligtfremmøde, idet der blandt andet skal foretages identitetskon-trol af ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningom udstedelse af duplikatkørekort, jf. kørekortbekendtgørel-sens § 85, stk. 3, jf. § 4, stk. 1-5. For så vidt angår behand-lingen af ansøgninger om duplikatkørekort i dag, henvisesder til det, der er anført herom under afsnit 4.4 i lovforsla-gets almindelige bemærkninger.
Det indebærer blandt andet, at ansøgninger og andet mate-riale, som indleveres i medfør af regler, som udstedes i med-før af bestemmelsen, vil skulle anses for at være kommetfrem, når ansøgningerne mv. er tilgængelig for den kommu-ne, som materialet efter reglerne i kørekortbekendtgørelsenindleveres til.Det forudsættes i den forbindelse desuden, at kommunal-bestyrelsen efter de regler, der udstedes, skal afvise ansøg-ninger mv., der ikke indgives ved digital selvbetjening. Detanførte gælder dog ikke, hvis kommunalbestyrelsen finder,at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikkemå forventes at kunne anvende den digitale selvbetjenings-løsning. Det forudsættes således, at kommunalbestyrelsen isådanne tilfælde skal tilbyde, at ansøgningen mv. kan indgi-ves på en anden måde end ved digital selvbetjening. Kom-munalbestyrelsen forudsættes desuden også i helt ekstraordi-nære tilfælde at kunne undlade at afvise en ansøgning mv.,der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fraen samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordelefor kommunen eller Rigspolitiet forbundet med, at sagen be-handles på anden vis end digitalt.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet tilat stille en sikker digital ansøgningsprocedure til rådighedfor borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit 4.2.6In-frastruktur og tekniske løsninger.Til § 14(Pas)Med bestemmelsen gives der justitsministeren hjemmel tilat fastsætte nærmere regler om overgang til obligatorisk di-gital selvbetjening for borgere for så vidt angår pas.De regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen, for-udsættes i videst mulige omfang at blive udstedt og admini-streret i overensstemmelse med dette de principper, som eranført i dette lovforslags afsnit 4-4.3.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2Generelt for obligatorisk digital selvbetjening.Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet medhjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse fast-sætte nærmere regler om, at borgeren pr. 1. december 2013ved indgivelse af pasansøgning skal anvende den digitaleprocedure, som kommunen anviser, samt fastsætte bestem-melser om, at foto skal indgives digitalt til kommunen i detilfælde, hvor kommunens ansøgningsprocedure understøtterdigital indlevering af foto. Hensigten er, at det ikke længereskal være muligt at indlevere fotos i papirform.Nogle kommuner har tilkøbt løsninger, som giver den en-kelte borger mulighed for selv at indlevere digitale fotos.Andre kommuner tilbyder ikke denne løsning. Fastsættelseaf regler om, at fotos skal indleveres digitalt, vil derfor kun-ne betyde, at nogle borgere henvises til at få taget foto hoskommunerne eller hos en fotohandler.Ansøgninger og andet materiale, som indleveres i medføraf regler, som udstedes i medfør af bestemmelsen, vil skulle
56
anses for at være kommet frem, når ansøgningen mv. er til-gængelig for kommunen. Det forudsættes, at det i de pågæl-dende regler vil blive fastsat, at kommunalbestyrelsen afvi-ser ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening.Det anførte gælder dog ikke, hvis kommunalbestyrelsen fin-der, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-ke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetje-ningsløsning.Det forudsættes således, at kommunalbestyrelsen i sådan-ne tilfælde skal acceptere, at ansøgningen indgives på en an-den måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrel-sen forudsættes desuden også i helt særlige tilfælde at kunneundlade at afvise en ansøgning mv., der ikke er indgivet veddigital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomiskvurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ellerRigspolitiet forbundet med, at ansøgningen behandles på an-den vis end digitalt.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet tilat stille en sikker digital ansøgningsprocedure til rådighedfor borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit 4.2.6In-frastruktur og tekniske løsninger.Til § 15(Kunststøtte – Statens Kunstfond)Ved de foreslåede bestemmelser fastsættes, at ansøgningom kunststøtte skal ske digitalt ved brug af den digitale selv-betjeningsløsning, som Statens Kunstfond stiller til rådig-hed.Digital ansøgning om kunststøtte gøres således obligato-risk for ansøgere. Det betyder, at en ansøgning, som ikke erindgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-ning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed, som ud-gangspunkt skal afvises af Statens Kunstfond. Foreligger derefter Statens Kunstfonds vurdering særlige forhold, er ansø-geren imidlertid fritaget for kravet om digital ansøgning.Det foreslås, at kunststøtte, der ikke administreres af Sta-tens Kunstfond, for eksempel biblioteksafgiften, ikke bliveromfattet af den obligatoriske digitale selvbetjening efter denforeslåede § 2 a, stk. 1. Det foreslås videre, at støtte, somadministreres i samme sekretariat som støtten ydet af Sta-tens Kunstfond, men som enten har andre tilskudsgivere, el-ler som ikke tildeles efter opfordrede ansøgninger, heller ik-ke bliver omfattet af § 2 a, stk. 1. Dette gælder for eksempeldriftstilskud til museer, teatre og orkestre samt tilskud aftipsmidler til idræt, almennyttige formål og folkeoplysning.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgerenikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digi-tale selvbetjeningsløsning, skal Statens Kunstfond efter denforeslåede § 2 a, stk. 2 tilbyde ansøgeren, at ansøgningenkan indgives på anden måde.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om ansøgere med særlige handikap, såvel kognitiv somfysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for an-søgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt ud-satte ansøgere, ansøgere med psykiske lidelser, ansøgere
med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetje-ning fra Statens Kunstfond side konkret vurderes ikke at væ-re en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, atder foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte ansø-gere, der gør, at ansøgeren ikke kan ansøge om kunststøttedigitalt. Tilsvarende vil der også være ansøgere fra de nævn-te grupper, der kan ansøge digitalt og derfor skal ansøge di-gitalt.Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2 er blandt andetrelevant for ansøgere, som ikke kan få elektroniske signatu-rer eller NemID, herunder særligt udenlandske ansøgere. Så-fremt NemID implementeres på alle tilskudsordninger, ogder ikke bliver indført muligheder for identifikation af ansø-gere uden personnummer, vil denne bestemmelse blive rele-vant for det ikke ubetydelige antal ansøgere om kunststøtte,blandt andet fra udlandet.Der vil blive udformet en vejledning om ansøgning til Sta-tens Kunstfond. Af vejledningen vil det fremgå, hvordan an-søgere, der ikke ser sig i stand til at søge digitalt, skal for-holde sig.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.3Særlige forhold.Udover særlige forhold hos ansøgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved ansøgningen eller Statens Kunstfonds forhold gør,at der ikke kan ansøges digitalt. Der kan eksempelvis væretale om, at Statens Kunstfonds digitale selvbetjeningssystemikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsva-rende vil Statens Kunstfond eksempelvis kunne anvise ansø-geren en anden måde at ansøge på, hvis Statens Kunstfondsselvbetjeningssystem er ude af drift. Der vil i sådanne tilfæl-de være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klareøkonomiske fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digi-talt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenforunder afsnit 4.2.4Ekstraordinære situationer.Statens Kunstfond vil efter lov om Statens Kunstfond væ-re forpligtet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløs-ning til rådighed for ansøgerne. Der henvises til de alminde-lige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttel-seog afsnit 4.2.6Infrastruktur og tekniske løsninger.Statens Kunstfond vil efter den foreslåede ændring fortsatfrit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgi-velse af ansøgning om kunststøtte i de særlige tilfælde, somundtages fra kravet om digital ansøgning ved brug af den di-gitale selvbetjeningsløsning, herunder kræve at ansøgningenfremsættes mundtligt eller skriftligt, jf. § 2a, stk. 2.Det forudsættes, at ansøgninger fra flere personer i fælles-skab, for eksempel et orkester eller en forening skal foreta-ges digitalt, hvis blot en af de deltagende personer er i standtil at ansøge digitalt.Med stk. 4 foreslås det, at en digitalt indgivet ansøgninganses for at være modtaget, når den er tilgængelig for Sta-tens Kunstfond, det vil sige på det tidspunkt, hvor StatensKunstfond har adgang til at behandle eller læse ansøgnin-gen. Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfor i
57
afsnit 4.3Hvornår en meddelelse anses for at være kommetfrem.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.4De konkrete områder omfattet af lovfor-slaget.Til § 16(Kunststøtte – Statens Kunstråd)Ved de foreslåede bestemmelser fastsættes, at ansøgningom kunststøtte skal ske digitalt ved brug af den digitale selv-betjeningsløsning, som Statens Kunstråd stiller til rådighed.Digital ansøgning om kunststøtte gøres således obligato-risk for ansøgere. Det betyder, at en ansøgning, som ikke erindgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-ning, som Statens Kunstråd stiller til rådighed, som ud-gangspunkt skal afvises af Statens Kunstråd. Foreligger derefter Statens Kunstråds vurdering særlige forhold, er ansø-geren imidlertid fritaget for kravet om ansøgning ved anven-delse af den digitale selvbetjeningsløsning.Det foreslås, at kunststøtte, der ikke administreres af Sta-tens Kunstråd, for eksempel biblioteksafgiften, er ikke om-fattet af den obligatoriske digitale selvbetjening i den fore-slåede § 11 a, stk. 1, Det foreslås videre, at støtte, som admi-nistreres i samme sekretariat, som støtten ydet af StatensKunstråd, men som enten har andre tilskudsgivere, eller somikke tildeles efter opfordrede ansøgninger, heller ikke eromfattet af § 11 a, stk. 1. Dette gælder for eksempel driftstil-skud til museer, teatre og orkestre samt tilskud af tipsmidlertil idræt, almennyttige formål og folkeoplysning.Når der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgerenikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digi-tale selvbetjeningsløsning, skal Statens Kunstråd efter denforeslåede bestemmelse tilbyde ansøgeren, at ansøgningenkan indgives på anden måde.Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-le om ansøgere med særlige handikap, såvel kognitiv somfysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for an-søgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt ud-satte ansøgere, ansøgere med psykiske lidelser, ansøgeremed sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetje-ning fra Statens Kunstråds side konkret vurderes ikke at væ-re en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, atder foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte ansø-gere, der gør, at ansøgeren ikke kan ansøge om kunststøttedigitalt. Tilsvarende vil der også være ansøgere fra de nævn-te grupper, der kan ansøge digitalt og derfor skal ansøge di-gitalt.Den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 2 er blandt an-det relevant for ansøgere, der ikke kan få elektroniske signa-turer eller NemID, herunder særligt udenlandske ansøgere.Såfremt NemID implementeres på alle tilskudsordninger, ogder ikke bliver indført muligheder for identifikation af ansø-gere uden personnummer, vil denne bestemmelse blive rele-vant for det ikke ubetydelige antal ansøgere om kunststøtte,blandt andet fra udlandet.
Der vil blive udformet en vejledning om ansøgning til Sta-tens Kunstråd. Af vejledningen vil det fremgå, hvordan an-søgere, der ikke ser sig i stand til at søge digitalt, skal for-holde sig.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.3Særlige forhold.Udover særlige forhold hos ansøgeren kan der også heltekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighe-derne ved ansøgningen eller Statens Kunstråds forhold gør,at der ikke kan ansøges digitalt. Der kan eksempelvis væretale om, at Statens Kunstråds digitale selvbetjeningssystemikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsva-rende vil Statens Kunstråd eksempelvis kunne anvise ansø-geren en anden måde at ansøge på, hvis Statens Kunstrådsselvbetjeningssystem er ude af drift. Der vil i sådanne tilfæl-de være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klareøkonomiske fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digi-talt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2.4Ekstraordinære situationer.Statens Kunstråd vil efter lov om Statens Kunstråd væreforpligtet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsningtil rådighed for ansøgerne. Der henvises til de almindeligebemærkninger ovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseogafsnit 4.2.6Infrastruktur og tekniske løsninger.Statens Kunstråd vil efter den foreslåede ændring fortsatfrit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgi-velse af ansøgning om kunststøtte i de særlige tilfælde, somundtages fra kravet om digital ansøgning ved brug af den di-gitale selvbetjeningsløsning, herunder kræve at ansøgningenfremsættes mundtligt eller skriftligt, jf. § 11 a, stk. 2.Det forudsættes at ansøgninger fra flere personer i fælles-skab, for eksempel et orkester eller en forening skal foreta-ges digitalt hvis blot en af de deltagende personer er i standtil at ansøge digitalt.Med stk. 4 foreslås det, at en digitalt indgivet ansøgninganses for at være modtaget, når den er tilgængelig for Sta-tens Kunstråd, det vil sige på det tidspunkt, hvor StatensKunstråd har adgang til at behandle eller læse ansøgningen.Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit4.3Hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.4De konkrete områder omfattet af lovfor-slaget.Til § 17Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2013.De enkelte offentlige myndigheder er ansvarlig for at stilleen selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne, så detsikres, at de udvalgte selvbetjeningsløsninger kan anvendesved lovens ikrafttræden, således at selvbetjening bliver obli-gatorisk digital.Loven finder anvendelse for ansøgninger, anmeldelser,anmodninger, meddelelser og erklæringer, som borgerneindgiver fra og med den 1. december 2013. Ansøgninger
58
mv., der er indgivet før lovens ikrafttrædelsestidspunkt, mensom ikke er færdigbehandlet af myndigheden inden den 1.december 2013, er således ikke omfattet af kravet om obli-gatorisk digital selvbetjening.Til § 18(Privat straffeattest)Med bestemmelsen gives der justitsministeren hjemmel tilat fastsætte nærmere regler om overgang til obligatorisk di-gital selvbetjening for borgere for så vidt angår indhentelseaf straffeattest til privat brug.De regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen, for-udsættes i videst mulige omfang at blive udstedt og admini-streret i overensstemmelse med dette de principper, som eranført i dette lovforslags afsnit 4.Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet medhjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse atfastsætte nærmere regler om, at borgeren ved indgivelse afansøgning om straffeattest til privat brug skal anvende dendigitale procedure, som politiet anviser.Det vil i reglerne blive fastsat, at politiet afviser ansøgnin-ger, der ikke indgives ved digital selvbetjening. Det vilimidlertid tillige blive fastsat, at politiet skal tilbyde, at an-søgningen kan indgives på anden måde end ved digital selv-betjening, hvis politiet finder, at der foreligger særlige for-hold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anven-de den digitale selvbetjeningsløsning.Det vil endvidere blive fastsat, at politiet ekstraordinærtkan undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet veddigital selvbetjening, hvis det ud fra en samlet økonomiskvurdering er klare økonomiske fordele for politiet at behand-le ansøgningen på anden vis end digitalt. Muligheden forekstraordinært at undlade at afvise sager, der ikke er indgi-vet ved digital selvbetjening, skal imødekomme, at der kanvære situationer, hvor det ud fra en samlet vurdering kanvære mere økonomisk hensigtsmæssigt for politiet at be-handle en ansøgning, selvom den ikke indgives ved digitalselvbetjening. Der kan eksempelvis være tale om, at politietsdigitale selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtereen bestemt situation. Tilsvarende vil politiet eksempelviskunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis de-res selvbetjeningssystem er ude af drift.Politiet vil efter persondataloven være forpligtet til at stilleen sikker digital ansøgningsprocedure til rådighed for bor-gerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger oven-for i afsnit 3.2Persondatabeskyttelseog afsnit 4.2.6Infra-struktur og tekniske løsninger.Det fremtidige digitale selvbetjeningssystem til indgivelseaf ansøgning om private straffeattester er en del af projektetDigitale Straffeattester. Projektet gør det muligt for en bor-ger, der logger på via NemLogin, at rekvirere en privat straf-feattest på sig selv enten via borger.dk eller politi.dk.
Straffeattesten sendes digitalt til borgeren via den fælles-offentlige løsning »Digital postkasse« eller som almindeligepost via den fællesoffentlige fjernprintsløsning.Løsningen vedrørende private straffeattester til borgerenselv forventes idriftsat i sidste halvdel af 2. kvartal 2013.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.4De konkrete områder omfattet af lovforslaget.Til § 19Bestemmelsen i § 19 vedrører lovens territoriale anven-delsesområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gældefor Færøerne og Grønland.Istk. 2foreslås det, at § 9 om vielse, § 11 om faderskabog § 14 om pas ved kongelig anordning kan sættes i kraft forFærøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-ger.Istk. 3foreslås det, at § 1 om udrejse, flytning og navne-og adressebeskyttelse, § 9 om vielser, § 10 om navngivningog navneændring, § 11 om faderskab samt § 14 om pas vedkongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med deændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Lov om Det Centrale Personregister er delvist sat i kraftfor Grønland ved kongelig anordning nr. 198 af 29. novem-ber 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om Det Cen-trale Personregister.Det foreslås derfor i stk. 3, at den foreslåede § 19 ved kon-gelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grøn-land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning er sat i kraft forGrønland, jf. anordning nr. 307 af 14. maj 1993 om ikraft-træden for Grønland af lov om ægteskabets indgåelse og op-løsning med senere ændringer. Loven er også sat i kraft forFærøerne, jf. anordning nr. 37 af 22. januar 2002 om ikraft-træden for Færøerne af lov om ægteskabets indgåelse og op-løsning.Færøerne overtog den 1. januar 1992 navneområdet somsæranliggender. Denne lov kan derfor ikke sættes i kraft forFærøerne. Lov om personnavne, lov nr. 193 af 29. april1981 er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 549 af 21.august 1986 med enkelte ændringer. Navneloven kan vedkongelig anordning sættes i kraft for Grønland, men dette erendnu ikke sket.På Færøerne findes reglerne om faderskab i lov om børnsretsstilling, der er sat i kraft for Færøerne ved kongelig an-ordning nr. 367 af 29. november 1962. I Grønland findesreglerne om faderskab i lov nr. 197 af 16. juni 1962 ombørns retsstilling i Grønland med senere ændringer. Børne-loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøer-ne og Grønland, men dette er endnu ikke sket.
59
Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslagetØkonomi- og Indenrigsministeriet§1I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, foretages føl-gende ændringer:§ 12.Enhver, der flytter, har pligt til senest 5dage efter flytningen at anmelde denne til tilflyt-ningskommunen. Anmeldelse kan også omfatte demedlemmer af husstanden, der flytter med, såledesat disse fritages for selv at anmelde flytningen.Stk. 2.Anmeldelserne skal indeholde oplysningom den flyttendes1) personnummer,2) fulde navn eller adresseringsnavn,3) hidtidige adresse og bopælskommune,4) fremtidige adresse og bopælskommune og5) flyttedato.Stk. 3.Flytning skal anmeldes ved anvendelse afden digitale anmeldelsesløsning, som tilflytnings-kommunen stiller til rådighed (digital selvbetje-ning). Flytteanmeldelser, der ikke indgives ved di-gital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrel-sen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsenfinder, at der foreligger særlige forhold, der gør, atborgeren ikke må forventes at kunne anvende dendigitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbe-styrelsen tilbyde, at anmeldelsen kan indgives påanden måde end ved digital selvbetjening. Kommu-nalbestyrelsen kan bestemme, at flytteanmeldelser,der kan indgives på anden måde end ved digital an-meldelse, skal være skriftlige og afgives på en sær-lig blanket. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstra-ordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undla-de at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivet veddigital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet øko-nomisk vurdering er klare økonomiske fordele forkommunen ved at behandle anmeldelsen på andenvis end digitalt.
1.§ 12, stk. 3, 5. pkt.affattes således:»Kommunalbestyrelsen kan ud over de i 3. pkt.nævnte tilfælde undlade at afvise en anmeldelse,der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvisder ud fra en samlet økonomisk vurdering er klarefordele for kommunen ved at modtage anmeldelsenpå anden måde end digitalt, eller hvis det efter sa-gens karakter er hensigtsmæssigt at modtage an-meldelsen på anden måde end digitalt.«
60
Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan nægte at mod-tage flytteanmeldelser tidligere end 4 uger før denangivne flyttedato. Hvis kommunalbestyrelsen haren formodning om, at den anmeldte flytning ikke erkorrekt, kan den til brug for sin stillingtagen anven-de reglerne i § 10, stk. 2 og 3.Stk. 5.Den, der har anmeldt en flytning, har ret tilat få en kvittering af kommunalbestyrelsen for an-meldelsen.Stk. 6.Hvis en flytning, der er anmeldt til enkommunalbestyrelse, opgives, skal anmelderenstraks orientere kommunalbestyrelsen herom. Nårflytningen er registreret i CPR, kan denne, herunderdatoen for flytningen, kun ændres, hvis det over forkommunalbestyrelsen dokumenteres, at de registre-rede oplysninger er forkerte.Stk. 7.En digital anmeldelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for kommu-nalbestyrelsen.«§ 26.Anmeldelserne om fraflytning til udlandetskal indeholde oplysning om den flyttendes1) personnummer,2) fulde navn eller adresseringsnavn,3) hidtidige adresse og bopælskommune,4) flyttedato samt5) eventuel fremtidig adresse eller bopælsland.Stk. 2.Som fraflytningsdato for personer, sombliver registreret i et andet nordisk land, anvendesden dato, indflytningslandet registrerer som tilflyt-ningsdato. I alle andre tilfælde registreres udrejse-datoen som fraflytningsdato. Dette gælder også forudenlandsophold, som efterfølgende viser sig at fåen sådan længde, at den pågældende skal registre-res som udrejst, jf. § 24, stk. 1.Stk.3.Underudenlandsopholdetharvedkommende ret, men ikke pligt, til i CPR at fåregistreret den til enhver tid aktuelle udenlands-adresse samt en eventuel kontaktadresse her i lan-det, hvortil offentlige myndigheder og private kansende vedkommendes post.Stk. 4.Personer, som er tildelt et personnummerefter § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 3, stk. 6, harret, men ikke pligt til at få registreret en eventuelkontaktadresse her i landet eller i udlandet, hvortil
61
offentlige myndigheder og private kan sende ved-kommendes post.Stk. 5.§ 12, stk. 3., 4. pkt., og stk. 4-6, og § 13,2.I§ 26, stk. 5,ændres »§ 12, stk. 3, 4. pkt., ogstk. 1, finder tillige anvendelse ved anmeldelse af stk. 4-6« til: »§ 12, stk. 3-7«fraflytning til udlandet.§ 28.Enhver har ret til ved henvendelse til sin bo-pælskommune at få navne- og adressebeskyttelse,således at vedkommendes navn og adresse i CPRikke må videregives til private, jf. dog § 34, § 38,stk. 4, § 42, stk. 3-5, § 43, stk. 1, og § 45. Beskyt-telsen bortfalder efter et år, medmindrevedkommende ønsker et tidligere bortfald ellerkommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forholdberettiger til en beskyttelse for længere tid end étår.3.I§ 28indsættes somstk. 2-4:»Stk. 2.Anmodning om navne- og adressebeskyt-telse skal indgives ved anvendelse af den digitaleløsning, som bopælskommunen stiller til rådighed(digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke ind-gives ved digital selvbetjening, afvises af kommu-nalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommu-nalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige for-hold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kun-ne anvende digital selvbetjening, skal kommunal-bestyrelsen tilbyde, at anmodningen kan indgivespå anden måde end ved digital selvbetjening. Kom-munalbestyrelsen kan bestemme, at anmodninger,der kan indgives på anden måde end ved digitalselvbetjening, skal være skriftlige og afgives på ensærlig blanket. Kommunalbestyrelsen kan helt eks-traordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde und-lade at afvise en anmodning, der ikke er indgivetved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samletøkonomisk vurdering er klare fordele for kommu-nen ved at modtage anmodningen på anden mådeend digitalt.Stk. 3.Anmodning om navne- og adressebeskyt-telse i tilfælde, hvor der foreligger helt særlige for-hold, der berettiger til en beskyttelse for længere tidend ét år, jf. stk. 1, er ikke omfattet af pligten til di-gital selvbetjening efter stk. 2.Stk. 4.En digital anmodning om navne- og adres-sebeskyttelse anses for at være kommet frem, nården er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
62
§2I lov om lån til betaling af ejendomsskat, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1007 af 26. oktober 2009, somændret ved lov nr. 1547 af 21. december 2010,foretages følgende ændring:1.Efter § 1 indsættes:»§1 a.Anmodning om lån til betaling af ejen-domsskatter skal indgives til den kommune, hvorejendommen er beliggende, ved anvendelse af dendigitale løsning, som kommunen stiller til rådighed(digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke ind-gives ved digital selvbetjening, afvises af kommu-nalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at derforeligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikkemå forventes at kunne anvende digital selvbetje-ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmod-ningen kan indgives på anden måde end ved digitalselvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsenbestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 1.pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordi-nært ud over de i stk. 2, nævnte tilfælde undlade atafvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digi-tal selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økono-misk vurdering er klare fordele for kommunen vedat modtage anmodningen på anden måde end digi-talt.Stk. 4.En digital anmodning anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for kommu-nalbestyrelsen.«Ministeriet for Børn og Undervisning§3I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af17. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 275 af5. april 2011 og § 2 i lov nr. 558 af 18. juni 2012og § 1 i lov nr. 1230 af 18. december 2012, foreta-ges følgende ændringer:§ 43.Kommunalbestyrelsen skal give et
63
1) søskendetilskud til forældre med mere end etbarn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsord-ning) eller privat pasning med tilskud efter § 80,2) økonomisk fripladstilskud under hensyn til for-ældrenes økonomiske forhold,3) behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barnmed betydelig og varig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne af behandlingsmæssige grunde harophold i et dagtilbud,4) socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold idagtilbud må anses som særlig påkrævet af socialeeller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmåletvanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i etdagtilbud, og5) tilskud, når et barn med behov for sprogstimule-ring er optaget i et sprogstimuleringstilbud i formaf en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf.§ 11, stk. 5.Stk. 2.Når kommunalbestyrelsen har truffet afgø-relse om at give et søskendetilskud, økonomisk fri-pladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskudeller socialpædagogisk fripladstilskud efter § 43,stk. 1, nr. 1-4, til nedsættelse af forældrenes egen-betaling til en plads i en daginstitution, skal kom-munalbestyrelsen tillige give de pågældende foræl-dre med børn i daginstitutioner, hvor der er et sundtfrokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, et søskendetil-skud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæs-sigt fripladstilskud eller socialpædagogisk friplads-tilskud til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.1.Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:»§43 a.Ansøgning om økonomisk fripladstil-skud, jf. § 43, stk. 1, nr. 2, skal indgives til kommu-nalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løs-ning, som kommunen stiller til rådighed (digitalselvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives veddigital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrel-sen, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at derforeligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikkemå forventes at kunne anvende digital selvbetje-ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøg-ningen kan indgives på anden måde end ved digitalselvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsenbestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1.
64
pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordi-nært ud over de i stk. 2, nævnte tilfælde undlade atafvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digitalselvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomiskvurdering er klare fordele for kommunen ved atmodtage ansøgningen på anden måde end digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for kommu-nalbestyrelsen.«§ 54.Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og of-fentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fri-tidshjem efter § 52, stk. 2-4. Forældre skal havemulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse ikonkrete fritidshjem.Stk. 2.Selvejende og udliciterede fritidshjem medoptagelseskompetence, jf. § 53, stk. 2, skal fastsæt-te og offentliggøre retningslinjer for optagelse afbørn i fritidshjemmet.Stk. 3.Private fritidshjem skal fastsætte og offent-liggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritids-hjemmet.Stk. 4.Private fritidshjem kan kun afvise at opta-ge børn, hvis der ikke er plads i fritidshjemmet.2.Efter § 54 indsættes før overskriften før § 55:»§54 a.Ansøgning om optagelse til en plads ifritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, skal indgives tilkommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digita-le løsning, som kommunen stiller til rådighed (digi-tal selvbetjening). I tilfælde, hvor kommunalbesty-relsen har delegeret optagelseskompetencen til etselvejende eller udliciteret fritidshjem, jf. § 53,stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter aftale medfritidshjemmet beslutte, at ansøgning skal ske digi-talt til det enkelte fritidshjem. Ansøgninger, der ik-ke indgives ved digital selvbetjening, afvises afkommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at derforeligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikkemå forventes at kunne anvende digital selvbetje-ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøg-ningen kan indgives på anden måde end ved digital
65
selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsenbestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1.pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordi-nært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade atafvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digitalselvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomiskvurdering er klare fordele for kommunen ved atmodtage ansøgningen på anden måde end digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for kommu-nalbestyrelsen.«§ 63.Kommunalbestyrelsen skal give et1) søskendetilskud til forældre med mere end etbarn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsord-ning) eller privat pasning med tilskud efter § 80,2) økonomisk fripladstilskud under hensyn til for-ældrenes økonomiske forhold,3) behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barnmed betydelig og varig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne af behandlingsmæssige grunde harophold i et fritidshjem, eller4) socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold ifritidshjem må anses som særlig påkrævet af socia-le eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmå-let vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven iet fritidshjem.3.Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:»§63 a.Ansøgning om økonomisk fripladstil-skud, jf. § 63, stk. 1, nr. 2, skal indgives til kommu-nalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løs-ning, som kommunen stiller til rådighed (digitalselvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives veddigital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrel-sen, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at derforeligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikkemå forventes at kunne anvende digital selvbetje-ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøg-ningen kan indgives på anden måde end ved digitalselvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsenbestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1.
66
pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordi-nært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade atafvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digitalselvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomiskvurdering er klare fordele for kommunen ved atmodtage ansøgningen på anden måde end digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for kommu-nalbestyrelsen.«§4I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.998 af 16. august 2010, som senest ændret ved § 3 ilov nr. 558 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 212 af4. marts 2013, foretages følgende ændringer:§ 50.Udeladt.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen opkræver betalingaf forældre til børn, der er optaget i en skolefritids-ordning, jf. § 3, stk. 4. Vælger forældrene en folke-skole i en anden kommune end bopælskommunenmed tilhørende skolefritidsordning i henhold til§ 36, stk. 3 og 7, betaler forældrene til skolekom-munen dennes takst for skolefritidsordningen, dogbetales bopælskommunens takst, hvis denne er hø-jest. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud tilfamilier med mere end et barn i skolefritidsordnin-ger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fri-pladstilskud under hensyn til forældrenes økonomi-ske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske ellerbehandlingsmæssige forhold gør sig gældende.Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven omkommunens tilskud til brug for dag-, fritids- ogklubtilbud og forældrenes egenbetaling finder an-vendelse ved ydelse af søskendetilskud og vedydelse af helt eller delvist fripladstilskud.Stk. 3 -9.Udeladt.1.Efter § 50 indsættes ikapitel 8:»§50 a.Ansøgning om helt eller delvist økono-misk fripladstilskud, jf. § 50, stk. 2, skal indgivestil kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den di-gitale løsning, som kommunen stiller til rådighed(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke ind-
67
gives ved digital selvbetjening, afvises af kommu-nalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at derforeligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikkemå forventes at kunne anvende digital selvbetje-ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøg-ningen kan indgives på anden måde end ved digitalselvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsenbestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1.pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordi-nært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade atafvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digitalselvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomiskvurdering er klare fordele for kommunen ved atmodtage ansøgningen på anden måde end digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for kommu-nalbestyrelsen.«§ 51. …Stk. 2-5. …Stk. 6.Afgørelser om søskendetilskud og fri-2.I§ 51, stk. 6,indsættes efter »§ 50, stk. 2,«: »ogpladstilskud i henhold til § 50, stk. 2, kan indbrin- § 50 a, stk. 1,«.ges for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 ilov om retssikkerhed og administration på det soci-ale område.Stk. 7-9. …Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse§5I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 a13. juli 2010, som senest ændret ved lov nr. 62 af29. januar 2013, foretages følgende ændringer:§ 59.Personer, der er omfattet af sikringsgruppe1.I§ 59indsættes efter stk. 1 som nye stykker:1, skal vælge alment praktiserende læge og medde-le det til kommunen.»Stk.2.Meddelelse om valg af alment praktise-rende læge skal indgives ved anvendelse af den di-gitale løsning, som bopælskommunen stiller til rå-dighed (digital selvbetjening). Meddelelser om valgaf alment praktiserende læge, der ikke indgives veddigital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrel-
68
sen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsenfinder, at der foreligger særlige forhold, der gør, atborgeren ikke må forventes at kunne anvende digi-tal selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilby-de, at meddelelsen kan indgives på anden måde endved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsenbestemmer, hvordan en meddelelse omfattet af 3.pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsenkan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævntetilfælde undlade at afvise en meddelelse om valg afalment praktiserende læge, der ikke er indgivet veddigital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet øko-nomisk vurdering er klare fordele for kommunenved at modtage meddelelsen på anden måde end di-gitalt.Stk. 3.En digital meddelelse om valg af almentpraktiserende læge anses for at være kommet frem,når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.Stk. 2.Personer mellem 15 og 18 år kan vælge al-ment praktiserende læge uden samtykke fra foræl-dremyndighedens indehaver eller værge.Stk. 3.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-ter nærmere regler om valg af alment praktiserendelæge.2.I§ 160indsættes somstk. 2og3:§ 160.Kommunalbestyrelsen yder begravelses-hjælp. Begravelseshjælpens størrelse afhænger afafdødes og den efterlevende ægtefælles formue ogformuerettigheder. Indenrigs- og sundhedsministe-ren fastsætter nærmere regler for begravelseshjæl-pens udbetaling og beregning.»Stk.2.Ansøgning om begravelseshjælp skal ind-gives ved anvendelse af den digitale løsning, sombopælskommunen stiller til rådighed (digital selv-betjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved di-gital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrel-sen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsenfinder, at der foreligger særlige forhold, der gør, atborgeren ikke må forventes at kunne anvende digi-tal selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilby-de, at ansøgningen kan indgives på anden måde endved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsenbestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 3.pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsenkan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævntetilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke erindgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fraen samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
69
kommunen ved at modtage ansøgningen på andenmåde end digitalt.Stk. 3.En digital ansøgning om begravelseshjælpanses for at være kommet frem, når den er tilgæn-gelig for kommunalbestyrelsen.«Miljøministeriet§6I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelsenr. 879 af 26. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 6 ilov nr. 553 af 1. juni 2011 og senest ved lov nr. 446af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter § 17 indsættes:»§ 17 a.Enhver, der konstaterer forekomst af rot-ter, er ansvarlig for, at dette straks anmeldes tilkommunalbestyrelsen.Stk. 2.Anmeldelse af forekomst af rotter skal skeved anvendelse af den digitale løsning, som kom-munen stiller til rådighed (digital selvbetjening).Anmeldelser, der ikke indgives ved digital selvbe-tjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3.og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at derforeligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikkemå forventes at kunne anvende digital selvbetje-ning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmel-delsen kan indgives på anden måde end ved digitalselvbetjening efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsenbestemmer, hvordan en anmeldelse omfattet af 3.pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsenkan ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade atafvise en anmeldelse, der ikke er indgivet ved digi-tal selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økono-misk vurdering er klare fordele for kommunen vedat modtage anmeldelsen på anden måde end digi-talt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigts-mæssigt at modtage anmeldelsen på anden mådeend digitalt.Stk. 3.En digital anmeldelse af forekomst af rot-ter anses for at være kommet frem, når den er til-gængelig for kommunalbestyrelsen.Stk. 4.Kommunalbestyrelsens afgørelser efterstk. 2 kan ikke påklages til anden administrativmyndighed.«
70
»§ 110.Medmindre højere straf er forskyldt efter2.I§ 110, stk. 1, nr. 1,indsættes efter »§ 15 b,den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der stk. 2,«: »§ 17 a, stk. 1,«.overtræder § 15 b, stk. 2, § 19, stk. 1 eller stk. 2,§ 20, § 21 b, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller stk. 2,§ 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 3, § 50, stk. 1, § 50 a,stk. 1 eller 2, § 72 a eller § 89 c, «Ministeriet for Ligestilling og Kirke§7I lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 665 af 16. juni 2010, foretages føl-gende ændring:1.Efter § 5 indsættes:»§5 a.Anmodning om foretagelse af begravelseeller ligbrænding skal ske ved anvendelse af dendigitale løsning, som Ministeriet for Ligestilling ogKirke stiller til rådighed (digital selvbetjening). An-modninger, der ikke indgives ved digital selvbetje-ning, afvises af begravelsesmyndigheden, jf. dogstk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis begravelsesmyndigheden finder, atder foreligger særlige forhold, der gør, at borgerenikke må forventes at kunne anvende digital selvbe-tjening, skal begravelsesmyndigheden tilbyde, atanmodningen kan indgives på anden måde end veddigital selvbetjening efter stk. 1. Begravelsesmyn-digheden bestemmer, hvordan en anmodning om-fattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skalindgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Begravelsesmyndigheden kan helt ekstra-ordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undladeat afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved di-gital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet øko-nomisk vurdering er klare fordele for begravelses-myndigheden ved at modtage anmodningen på an-den måde end digitalt.Stk. 4.En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for begravel-sesmyndigheden.«Social- og Integrationsministeriet
71
§8I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.810 af 19. juli 2012, som ændret ved § 12 i lov nr.1380 af 23. december 2012 og § 1 i lov nr. 1400 af23. december 2012, foretages følgende ændring:§ 112.Kommunalbestyrelsen skal yde støtte tilhjælpemidler til personer med varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger afden nedsatte funktionsevne,2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse ihjemmet eller3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøveet erhverv.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ethjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandø-rer. I forbindelse med kommunalbestyrelsens ind-gåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentan-ter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifika-tionerne.Stk. 3.Ansøgeren kan vælge leverandør af hjæl-pemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsenhar indgået en leverandøraftale og ansøgeren øn-sker at benytte en anden leverandør end den, somkommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftalemed, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og fårudgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløbsvarende til den pris, kommunen kunne have er-hvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Harkommunalbestyrelsen ikke indgået leverandørafta-le, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydesefter regning, dog højst med et beløb svarende tilprisen på det bedst egnede og billigste hjælpemid-del.Stk. 4.Ansøgerens ret til at vælge leverandør afhjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommu-nalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådig-hed, som er fuldstændig identisk med det hjælpe-middel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra enanden leverandør.Stk. 5.Når en ansøger, der er fyldt 18 år, vælgeren anden leverandør end den, som kommunalbesty-relsen anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 5.607 pr.høreapparat, hvis ansøgeren er henvist til høreappa-ratbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og
72
halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, hø-reapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl.moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end defaktiske udgifter og kan alene ydes til høreappara-ter, der udleveres fra en godkendt leverandør.Stk. 6.Ministeren for sundhed og forebyggelsefastsætter i en bekendtgørelse regler om sikring afkvaliteten af ydelserne hos private høreapparatleve-randører, herunder regler om godkendelse af priva-te leverandører og opkrævning af betaling for om-kostninger ved udstedelse og vedligeholdelse afgodkendelse.Stk. 7.Social- og integrationsministeren kan i enbekendtgørelse fastsætte regler om1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil derkan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en delaf udgiften til anskaffelse, reparation og drift af ethjælpemiddel,3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes somudlån eller udleveres som naturalydelse,4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser forstøtte til visse hjælpemidler, herunder mulighedenfor udlevering af visse hjælpemidler fra en offentliginstitution, og5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådig-hed som led i et botilbud.1.Efter § 112 indsættes før overskriften før § 113:»§112 a.Ansøgning om støtte til hjælpemidler,jf. § 112, skal indgives til kommunalbestyrelsenved anvendelse af den digitale løsning, som kom-munalbestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbe-tjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digitalselvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf.dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis der foreligger særlige forhold, dergør, at borgeren ikke må forventes at kunne anven-de digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsentilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden må-de end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kom-munalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøg-ning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder omden skal indgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordi-nært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at
73
afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digitalselvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomiskvurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsenved at modtage ansøgningen på anden måde end di-gitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for kommu-nalbestyrelsen.«§9I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.lovbekendtgørelse nr. 1052 af 14. november 2012,foretages følgende ændring:§ 58 c.Statsforvaltningen og social- og integrati-onsministeren kan til brug for behandlingen af sag-er om fastsættelse og ændring af et bidrag efterdenne lov anmode en part om oplysninger om ved-kommendes egne forhold. Hvis parten undlader atgive statsforvaltningen eller social- og integrations-ministeren de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.,kan der træffes afgørelse på det foreliggendegrundlag.1.Efter § 58 c indsættes ikapitel 5 a:»§ 58 d.Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbe-tingelserne, jf. § 12, skal indgives til den myndig-hed, som efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbe-tingelserne, ved anvendelse af den digitale løsning,som myndigheden stiller til rådighed (digital selv-betjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved di-gital selvbetjening, afvises af myndigheden, jf. dogstk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis der foreligger særlige forhold, dergør, at borgeren ikke må forventes at kunne anven-de digital selvbetjening, skal myndigheden tilbyde,at ansøgningen kan indgives på anden måde endved digital selvbetjening efter stk. 1. Myndighedenbestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1.pkt. skal indgives, herunder om den skal indgivesmundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Myndigheden kan helt ekstraordinært udover de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise enansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbe-tjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-
74
ring er klare fordele for myndigheden ved at mod-tage ansøgningen på anden måde end digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for myndighe-den.«§ 10I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1.maj 2012, foretages følgende ændring:§ 16.Ansøgning om navngivning og navneæn-dring indgives til personregisterføreren i sognet. Ide sønderjyske landsdele indgives ansøgningen tilpersonregisterføreren i kommunen.Stk. 2.Personregisterføreren træffer afgørelse isagen, jf. dog stk. 3 og 4. Skal afgørelse i sagentræffes af statsforvaltningen i medfør af de nævntebestemmelser, videresender personregisterførerenansøgningen til statsforvaltningen.Stk. 3.Statsforvaltningen træffer afgørelse i sagerom navneændring eller navngivning i medfør affølgende bestemmelser:1) Efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 7, § 6, § 7, stk. 1,nr. 2 og 3, samt ændringer i efternavne efter § 4,stk. 1, nr. 6,2) mellemnavne efter § 11, stk. 1, nr. 2, hvis navnettages i medfør af en af de i nr. 1 nævnte bestem-melser,3) fornavne efter § 14, stk. 3, og4) navne efter § 24.Stk. 4.Social- og integrationsministeren kan efterforhandling med kirkeministeren fastsætte reglerom, at afgørelsen i andre tilfælde end dem, der ernævnt i stk. 3, træffes af statsforvaltningen. Social-og integrationsministeren kan efter forhandlingmed kirkeministeren endvidere fastsætte regler om,at visse typer af afgørelser, som er omfattet afstk. 3, alligevel kan træffes af personregisterføre-ren.1.Efter § 16 indsættes:»§ 16 a.Ansøgning om navngivning og navne-ændring, jf. § 16, stk. 1, skal indgives til personre-gisterføreren ved anvendelse af den digitale løs-ning, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke stil-
75
ler til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgnin-ger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, af-vises af personregisterføreren, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis der foreligger særlige forhold, dergør, at borgeren ikke må forventes at kunne anven-de digital selvbetjening, skal personregisterførerentilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden må-de end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Per-sonregisterføreren bestemmer, hvordan en ansøg-ning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder omden skal indgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Personregisterføreren kan helt ekstraordi-nært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade atafvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digitalselvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomiskvurdering er klare fordele for personregisterførerenved at modtage ansøgningen på anden måde end di-gitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for personre-gisterføreren.«§ 11I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8.november 2012, foretages følgende ændring:§ 33.Social- og integrationsministeren fastsætterregler om behandling af sager efter denne lov, her-under om fremgangsmåden ved anmeldelse og re-gistrering af faderskab efter §§ 1-3, statsforvaltnin-gernes behandling af faderskabssager, beregning afden periode, hvor moderen blev gravid, og gen-nemførelse af retsgenetiske undersøgelser.Stk. 2.Social- og integrationsministeren udarbej-der blanketter til brug for registrering af faderskabefter §§ 1-3 og for anerkendelse og afgivelse af er-klæring efter §§ 14, 19 og 27. Social- og integrati-onsministeren kan bestemme, at underskrifter skalvære bekræftet af en advokat eller to vitterligheds-vidner eller bekræftet på anden måde.1.Efter § 33 indsættes:»§ 33 a.Erklæring efter § 2, stk. 1, skal indgivestil personregisterføreren ved anvendelse af den di-gitale løsning, som Ministeriet for Ligestilling og
76
Kirke stiller til rådighed (digital selvbetjening). Er-klæringer, der ikke indgives ved digital selvbetje-ning, afvises af personregisterføreren, jf. dog stk. 2og 3.Stk. 2.Hvis der foreligger særlige forhold, dergør, at borgerne ikke må forventes at kunne anven-de digital selvbetjening, skal personregisterførerentilbyde, at erklæringen kan indgives på anden mådeend ved digital selvbetjening efter stk. 1. Personre-gisterføreren bestemmer, hvordan en erklæring om-fattet af 1. pkt., skal indgives, herunder om den skalindgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 3.Personregisterføreren kan helt ekstraordi-nært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade atafvise en erklæring, der ikke er indgivet ved digitalselvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomiskvurdering er klare fordele for personregisterførerenved at modtage erklæringen på anden måde end di-gitalt.Stk. 4.En digital erklæring anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for personre-gisterføreren.«§ 742.Anmeldelser om strafbare forhold indgivestil politiet.Stk. 2.Politiet iværksætter efter anmeldelse elleraf egen drift efterforskning, når der er rimelig for-modning om, at et strafbart forhold, som forfølgesaf det offentlige, er begået.Justitsministeriet§ 12I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af24. oktober 2012, som ændret ved § 1 i lov nr.1242 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 1387 af23. december 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter § 742 indsættes:»§742 a.Anmeldelse efter § 742, stk. 1, der ale-ne vedrører tyveri af cykler og brugstyveri af cyk-ler, skal indgives til politiet ved anvendelse af dendigitale løsning, som politiet stiller til rådighed (di-gital selvbetjening).
77
§ 749.Politiet afviser en indgivet anmeldelse,hvis der ikke findes grundlag for at indlede efter-forskning.Stk. 2.Er der ikke grundlag for at fortsætte en på-begyndt efterforskning, kan beslutningen om atindstille efterforskningen træffes af politiet, såfremtder ikke har været rejst sigtelse. Er sigtelse rejst,finder bestemmelserne i § 721 og § 722 anvendel-se.Stk. 3.Afvises anmeldelsen, eller indstilles efter-forskningen, underrettes den forurettede eller, hvisden forurettede er afgået ved døden, den forurette-des nære pårørende. Det samme gælder andre, dermå antages at have en rimelig interesse heri. Afgø-relsen kan påklages til den overordnede anklage-myndighed efter reglerne i kapitel 10.2.Efter § 749 indsættes ikapitel 67:»§749 a.Anmeldelse af tyveri af cykler ogbrugstyveri af cykler, der ikke indgives ved digitalselvbetjening som foreskrevet i § 742 a, afvises afpolitiet, jf. dog stk. 2 og 3. § 749, stk. 3, finder til-svarende anvendelse.Stk. 2.Hvis politiet finder, at der foreligger særli-ge forhold, der gør, at borgeren ikke må forventesat kunne anvende digital selvbetjening, skal politiettilbyde, at anmeldelsen kan indgives på anden må-de end ved digital selvbetjening.Stk. 3.Politiet kan ud over de i stk. 2 nævnte til-fælde undlade at afvise en anmeldelse, der ikke erindgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fraen samlet økonomisk vurdering er klare fordele forpolitiet ved at modtage anmeldelsen på anden mådeend digitalt, eller hvis det efter sagens karakter erhensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på andenmåde end digitalt.«§ 13I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af9. november 2012, som senest ændret ved lov nr.1389 af 23. december 2012, foretages følgende æn-dring:
78
§ 56 a.Justitsministeren kan henlægge opgaver iforbindelse med ansøgning om kørekort til kommu-nalbestyrelserne.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte nærmerebestemmelser om omfanget af de opgaver, som imedfør af stk. 1 kan henlægges til kommunalbesty-relserne.1.Efter § 56 a indsættes:»§56 b.Justitsministeren kan fastsætte reglerom, at ansøgning om kørekort skal indgives ved an-vendelse af den digitale løsning, som kommunenstiller til rådighed (digital selvbetjening). Tilsva-rende gælder for materiale, der skal vedlægges enansøgning om kørekort.«§ 57.Justitsministeren kan tillade, at kørekort tillangsomtkørende invalidekøretøj udstedes til enperson, der er fyldt 15 år.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte yderligerebetingelser for erhvervelse af kørekort til motorkø-retøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring afpersoner og til visse motorcykler. Justitsministerenkan endvidere fastsætte særlige bestemmelser omerhvervelse af kørekort til motorkøretøj, der benyt-tes til buskørsel, godstransport, transport af farligtgods eller til kørsel med personer eller gods i inter-national trafik.§ 14I lov om pas til danske statsborgere, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 900 af 8. september 2008, somændret ved § 1 i lov nr. 613 af 14. juni 2011, fore-tages følgende ændring:§ 1.Udeladt.Stk. 2.Udeladt.Stk. 3.Justitsministeren kan henlægge opgaver iforbindelse med ansøgning om pas til kommunal-bestyrelserne.Stk. 4.Justitsministeren kan fastsætte de nærmerebestemmelser om omfanget af de opgaver, som imedfør af stk. 3 kan henlægges til kommunalbesty-relserne.
79
Stk. 5.Justitsministeren kan fastsætte regler omadgangen til at påklage afgørelser, der er truffet afkommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelseefter stk. 3, samt afgørelser, der er truffet af politieti henhold til § 2, stk. 1, og regler udstedt i medføraf § 1, stk. 2, herunder at afgørelserne ikke skalkunne indbringes for ministeren.1.Efter § 1 indsættes:»§1 a.Justitsministeren kan fastsætte regler om,at ansøgning om pas skal indgives ved anvendelseaf den digitale løsning, som pasmyndigheden anvi-ser (digital selvbetjening). Tilsvarende gælder formateriale, herunder foto, der skal vedlægges en an-søgning om pas.«Kulturministeriet§ 15I lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelsenr. 78 af 14. januar 2011, foretages følgende æn-dring:§ 2.Fondens midler anvendes til følgende formål:1) Ydelser til kunstnere inden for de af § 1, stk. 2,omfattede kunstarter.2) Indkøb af bildende kunst, kunsthåndværk ogkunstnerisk formgivne arbejder.3) Afholdelse af udgifter til billedkunst i det offent-lige rum i og omkring statens bygninger og anlægsamt ydelse af tilskud til billedkunst i det offentligerum i og omkring kommunale bygninger eller an-dre for offentligheden eller videre kredse tilgænge-lige bygninger og anlæg.4) Andre foranstaltninger, der er egnede til at op-fylde fondens formål.5) Støtte til efterladte efter kunstnere inden for deaf § 1, stk. 2, omfattede kunstarter.1.Efter § 2 indsættes:»§2 a.Ansøgning om tilskud fra Statens Kunst-fond skal indgives ved anvendelse af den digitaleløsning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke ind-
80
gives ved digital selvbetjening, afvises af StatensKunstfond, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis Statens Kunstfond finder, at der fore-ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke måforventes at kunne anvende digital selvbetjening,skal Statens Kunstfond tilbyde, at ansøgningen kanindgives på anden måde end ved digital selvbetje-ning efter stk. 1. Statens Kunstfond bestemmer,hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgi-ves, herunder om den skal indgives mundtligt ellerskriftligt.Stk. 3.Statens Kunstfond kan helt ekstraordinærtud over de i stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde undladeat afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved di-gital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet øko-nomisk vurdering er klare fordele for StatensKunstfond ved at modtage ansøgningen på andenmåde end digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for StatensKunstfond.«§ 16I lov om Statens Kunstråd, jf. lovbekendtgørelsenr. 79 af 14. januar 2011, foretages følgende æn-dring:§ 11.Statens Kunstråd udarbejder efter sin tiltræ-delse en handlingsplan for beskikkelsesperioden.Handlingsplanen skal godkendes af kulturministe-ren. Forud for hvert finansår justeres handlingspla-nen, såfremt Statens Kunstråd eller kulturministe-ren finder, at der er behov herfor.Stk. 2.Statens Kunstråd aflægger årligt beretningog regnskab for rådets virksomhed.Stk. 3.(ophævet).1.Efter § 11 indsættes ikapitel 4:»§11 a.Ansøgning om tilskud fra Statens Kunst-råd skal indgives ved anvendelse af den digitaleløsning, som Statens Kunstråd stiller til rådighed(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke ind-gives ved digital selvbetjening, afvises af StatensKunstråd, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Hvis Statens Kunstråd finder, at der fore-ligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
81
forventes at kunne anvende digital selvbetjening,skal Statens Kunstråd tilbyde, at ansøgningen kanindgives på anden måde end ved digital selvbetje-ning efter stk. 1. Statens Kunstråd bestemmer,hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgi-ves, herunder om den skal indgives mundtligt ellerskriftligt.Stk. 3.Statens Kunstråd kan helt ekstraordinærtud over de i stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde undladeat afvise en ansøgning, der ikke indgives ved digi-tal selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økono-misk vurdering er klare fordele for Statens Kunst-råd ved at modtage ansøgningen på anden mådeend digitalt.Stk. 4.En digital ansøgning anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for StatensKunstråd.«§ 17Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. december2013.Stk. 2.Loven finder alene anvendelse for ansøg-ninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser ogerklæringer, der indgives efter lovens ikrafttræden.§ 18Justitsministeren kan fastsætte regler om, at an-søgning om straffeattest til privat brug skal indgi-ves ved anvendelse af den digitale løsning, som po-litiet stiller til rådighed (digital selvbetjening).§ 19Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-land.Stk. 2.§ 9, § 11 og § 14 kan ved kongelig anord-ning helt eller delvist sættes i kraft for Færøernemed de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.Stk. 3.§ 1, § 9, § 10, § 11 og § 14 kan ved konge-lig anordning helt eller delvist sættes i kraft forGrønland med de ændringer, som de grønlandskeforhold tilsiger.