KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 73: Udkast til lovforslag om obligatorisk digital selvbetjening samt høringsnotat og høringssvar, fra finansministeriet

Kommenteret høringsnotatHøringsnotat med kommentarer vedrørende udkast til forslag tilLov om ændring af forskellige lovbestemmelser omansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser ogerklæringer til offentlige myndigheder(Overgang til obligatoriskdigital selvbetjening for borgere for så vidt angår ansøgning om økonomiskfripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning ognavneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse afcykeltyveri m.v.)(L 198)1. IndledningFormålet med lovforslaget er at stille krav om, at borgere, der kan, skal anvendede digitale selvbetjeningsløsninger, som den offentlige myndighed stiller tilrådighed, når borgeren skal ansøge, anmelde, indberette mv. på de konkreteområder, der er omfattet af lovforslaget.Lovforslaget er led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi2011-2015. Lovforslaget er anden af i alt fire bølge af områder, der overgår tilobligatorisk digital selvbetjening. Med lov nr. 558 af 18. juni 2012 indførtesobligatorisk digital selvbetjening for områder i første bølge.Lovforslaget har været i høring i perioden 19. december 2012 til 17. januar 2013.Samtlige hørte parter fremgår af afsnit 4 ”Oversigt over høringsparter”.Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet tillovforslaget:Advokatsamfundet, ATP, BL - Danmarks Almene Boliger, DanmarksKordegneforening, Dansk Energi, Danske Bedemænd, DanskeHandicaporganisationer, Datatilsynet, Den katolske Kirke, DI ITEK, DanskSygeplejeråd, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, IT-Branchen, IT-PolitiskForening, KL – Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,Landsforeningen af Menighedsråd, LO – Landsorganisationen i Danmark, LOS -Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, OdenseKommune, Rigspolitiet, Socialpædagogernes Landsforbund, Statens Kunstfond,Statens Kunstråd, Statens Kunstråds repræsentantskab, Ældre Sagen og AalborgKommune.Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har:Akademisk Arkitektforening, Børnesagens Fællesråd, DanmarksPrivatskoleforening, Danmarks Provsteforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Side 2 af 29FDL – frie danske lastbilsvognmænd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerombudsmanden, FSR – danske revisorer,Københavns Byret, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark,Patientombuddet, Post Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret,Aarhus Universitet.Finansministeriet kan henvise til høringssvarene for en fuldstændig gengivelse afde synspunkter indgivet under høringen.Langt hovedparten af høringssvarene giver overordnet en positiv tilbagemeldingtil sigtet med lovforslaget. Flere høringsparter giver udtryk for, at det potentiale,der ligger i øget digitalisering, skal udnyttes, og at øget digitalisering kan give bedreservice og gøre det offentlige lettere tilgængeligt for borgerne.De væsentligste bemærkninger fra de hørte eksterne parter gennemgås ogkommenteres nedenfor i afsnit 2 ”Høringssvar med generelle bemærkninger tillovforslaget” inddelt i overordnede emner og i afsnit 3 ”Høringssvar medbemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser”.Høringssvarene indeholder ikke forslag til konkret ændringer af formuleringen aflovforslagets lovbestemmelser og har heller ikke givet anledning hertil. Høringenhar alene givet anledning til enkelte præciseringer og justeringer af lovforslagetsalmindelige lovbemærkninger.Hovedparten af høringssvarene har fokus på, at de offentlige myndigheder skalsikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til borgere med særlige behov ved hjælp ogvejledning samt ved muligheden for at undtage borgeren fra det digitale krav. Derer tillige fokus på sikkerhed og selvbetjeningsløsningernes indretning, herundertilgængelighed og brugervenlighed.Det bemærkes, at hovedparten af de fremførte bemærkninger også var temaer vedhøringen over den første lov nr. 558 af 18. juni 2012 om obligatorisk digitalselvbetjening (L 159). Der er i vid udstrækning taget højde herfor ilovbemærkningerne.I det videre arbejde med at udmønte digitaliseringsstrategien og i den praktiskehåndtering heraf, vil Digitaliseringsstyrelsen søge en løbende inddragelse af derelevante parter.

2. Høringssvar med generelle bemærkninger til lovforslagetKommenteringen af de væsentligste høringssvar vil ske med udgangspunkt ifølgende overordnede opdeling:2.1. Hjælp, vejledning og undervisning2.2. Særlige forhold2.2.1 Hensynet til borgere med særlige behov2.2.2. Vurderingen af hvem der kan undtages2.2.3 Registrering af hvem der undtages2.2.4 Alternative kommunikationskanaler2.2.5 Manglende adgang til PC og dækning2.2.6 Klageadgang2.3. Krav til selvbetjeningsløsningen2.3.1 Sikkerhed, persondatolov og digital signatur2.3.2 Brugervenlighed og tilgængelighed2.3.3 Mulighed for genbrug af data2.3.4 Mulighed for kvittering2.3.5 Fuldmagtsløsning2.3.6 Bilag og efterfølgende oplysninger2.4. Økonomiske og administrative konsekvenser og potentiale2.1. Hjælp, vejledning og undervisningÆldre Sagenanfører, at der skal tilbydes tilstrækkelig vejledning og support, ogsåudenfor normal åbningstid, og at der skal fokus på undervisning i it-færdighederog etableres demomiljøer.Danske Handicaporganisationer (DH)finder, at det vigtigt, at der er dennødvendige hjælp at hente for mennesker med handicap.Dansk Sygeplejerådforeslår, at det indskærpes, at svage og udsatte borgere ikkemå få en ringere service end andre.HK-Landsklubben Danmarks Domstoleudtrykker bekymring for, omborgerne kan få tilstrækkelig hjælp, hvis digitaliseringen medførerpersonalereduktioner, nedskæring på åbningstid og telefonbetjening samtnedlæggelse af borgerservicecentre.Advokatrådetanfører, at det er vigtigt med brugervenlig support og foreslår, atder etableres et fællesoffentligt og landsdækkende telefonsupportcenter, såhenvendelse ikke alene kan ske på borgerservice og biblioteket i den almindeligebegrænsede åbningstid.LOanfører, at obligatorisk digital selvbetjening ikke må forringe betjeningen afborgerne, borgernes retssikkerhed samt at det offentlige fortsat har envejledningspligt.

Side 4 af 29Rigspolitietanfører, at politiet ikke finder, det hensigtsmæssigt at indrettepolitistationerne som en slags borgerservicecenter, men at borgerne selvfølgeligkan søge råd og vejledning hos politiet.KLforeslår en præcisering af, at myndigheder kun har pligt til at hjælpe og vejledeborgerne inden for de opgaveområder, som den pågældende myndighed haransvaret for.Kommentar:Finansministeriet skal understrege, at de offentlige myndigheder fortsat skal leveop til de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herundervejledningspligten, og sikre, at alle borgere får den behandling, de har ret til.Myndighederne skal yde den fornødne vejledning og hjælp til de borgere,herunder borgere med handicap, der har brug for hjælp til at udfylde en ansøgningefter samme retningslinjer som i dag. Dette gælder uanset, om der kan ansøgesmundtligt, på blanket eller digitalt, hvilket også er beskrevet i lovforslagetsalmindelige bemærkninger afsnit 4.2.2Hjælp og vejledning.Det ændrer lovforslagetikke på.Det vil blive tydeliggjort i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.1Lovforslagets udformning,at lovforslaget ikke ændrer på, borgernes rettigheder efteranden lovgivning eller efter de love, der er omfattet af lovforslaget, eksempelvisret til ydelser efter serviceloven.Finansministeriet vil justere lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2Generelt for obligatorisk digital selvbetjening,så det tydeligere fremgår, at den enkeltemyndighed alene er ansvarlig indenfor eget fagområde.Finansministeriet kan oplyse, at lovforslaget ikke stiller krav til indretningen afpolitistationer, men at det forudsættes at politiet sikre hjælp og vejledning.Finansministeriet skal bemærke, at det er op til den enkelte offentlige myndighed,herunder kommune, hvordan de vil tilrettelægge deres serviceniveau vedrørendeåbningstider. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit4.2.2Hjælp og vejledningtilbydes allerede i dag yderligere telefonisk vejledning påborger.dk’s telefonkontaktcenter på telefonnummer 1881. Her kan borgeren fåsvar på, hvor borgeren skal henvende sig i det offentlige, og få hjælp til at benytteborger.dk. Kontaktcentret har åbent mandag til fredag fra klokken 8 til 18.Muligheden for yderligere tiltag, i retning af at effektivisere borgerbetjeningen vedeventuelt at etablere et fællesoffentligt og landsdækkende telefonsupportcentermed udvidet åbningstid, undersøges pt. i regi af Digitaliseringsstyrelsen.Finansministeriet kan tilføje, at det er den enkelte myndighed, herunderkommunen, der som i dag er ansvarlig for, at medarbejderne har de rettekompetencer til at servicere borgerne indenfor gældende lovgivning.

Side 5 af 29Digitaliseringsstyrelsen samarbejder med blandt andet biblioteker,borgerservicecentre, ældreorganisationer og oplysningsforbund om at tilbyde,blandt andre it-svage borgere, undervisning og vejledning i brugen af it og centraleoffentlige digitale løsninger. Dette sker i regi af ”Lær mere om it”-netværket. Dergennemføres landsdækkende kampagner som den årlige ”Seniorsurf-dag” og ”GetOnline Week”, der har til formål at introducere særligt ældre borgere til internettetpå lokale biblioteker, aktivitetscentre, datastuer mv. Ligeledes har de generellekampagner, blandt andet i forbindelse med første bølge af digital selvbetjening,resulteret i en række støttetiltag i form af kurser mv. Ligesom der er udarbejdetvideoguides og vejledninger for udvalgte løsninger, som præsenteres på borger.dk,når borgeren tilgår løsningen.Fra foråret 2013 arbejdes der på, om der kan stilles et fællesoffentligt demomiljøtil rådighed, der blandt andet kan anvendes i forbindelse med undervisning af it-svage og telefonsupport. Demomiljøet er et fiktivt undervisningsunivers, som erbygget op om forskellige livssituationer, så kursusdeltagere, undervisere ellermedarbejdere kan navigere rundt og lære løsningerne at kende uden at skulle loggepå med eget NemID. Det er hensigten, at de enkelte myndigheder, i det omfangdet er relevant, skal kunne udvikle demoløsninger og koble det til et eventueltfællesoffentlige demomiljø.2.2. Særlige forhold2.2.1 Hensynet til borgere med særlige behovÆldre Sagenforeslår, at det skal være frivilligt, om borgeren benytter digitalselvbetjening. Ældre Sagen påpeger, at borgere, der ikke er digitale, fortsat skalhave en værdig og lige behandling, og at det skal være klart, hvilke personer, derkan undtages.Advokatrådetforudsætter, at vurderingen af, hvornår der kan dispenseres fradigital selvbetjening, ikke håndhæves restriktivt, så det sikres, at alle fortsat har enreel mulighed for at rette henvendelse til det offentlige.Socialpædagogernes Landsforbundunderstreger behovet for at tage hensyn tilde borgere, der er ude af stand til at klare digital selvbetjening, for eksempel fordide er svært udviklingshæmmede.HK-Landsklubben Danmarks Domstolepåpeger, at lovforslaget ikke måmedføre, at borgeren taber sine rettigheder til forskellige ydelser eller tilbud, hvisborgeren ikke kan ansøge mv. digitalt eksempelvis, hvis borgeren er udenfastbopæl, netværk mv.LOanfører, at lovforslaget ikke må forringe borgernes retssikkerhed ellerborgernes ret til forskellige ydelser. Det er ifølge LO uklart, i hvilket omfang, dervil blive givet dispensation på de forskellige selvbetjeningsløsninger.

Side 6 af 29IT-Branchenforeslår, at myndighederne kun i absolutteundtagelsestilfælde skal gøre brug af undtagelsesbestemmelserne.KLforeslår, at der sikres konsistens i lovbemærkningernes beskrivelse af, hvornåren myndighed kan eller skal afvise en ikke-digital ansøgning mv.KommentarFinansministeriet skal bemærke, at de offentlige myndigheder fortsat skal leve optil de almindelige forvaltningsretlige regler og principper uanset hvilkenkommunikationskanal borgeren benytter. Myndighederne skal give borgerne denrette service og sikre, at alle borgere får den behandling, de har ret til. Medlovforslaget ændres der ikke på dette. Med lovforslaget er det ikke hensigten atstille borgerne ringere, end tilfældet er i dag, eller at udelukke borgere fra ydelser.Lovforslaget har som formål, at det skal være udgangspunktet, at den digitaleselvbetjening er obligatorisk. Dette forudsættes tillige i den fællesoffentligedigitaliseringsstrateg 2011-2015. Det vil derfor ikke være i tråd hermed at gøre detfrivilligt at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger.Finansministeriet skal understrege, at lovforslaget lægger op til, at der skal tagessærligt hånd om borgere med særlige behov, herunder eksempelvis borgere med etsærligt handicap, socialt udsatte, hjemløse, udviklingshæmmede m.fl., der ikke selvkan søge digitalt. Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2.3Særlige forholdbeskrevet, hvornår der eksempelvis kan foreligge særlige forhold, dergør at borgeren ikke kan ansøge digitalt. Det er hensigten at sikre, at de borgerefra disse grupper, der ikke kan ansøge digitalt, tilbydes en andenkommunikationskanal.Finansministeriet kan henvise til, at det fremgår af den enslydende lovtekst isamtlige bestemmelser, at ansøgninger mv., der ikke indgives ved digitalselvbetjening, afvises. Den offentlige myndighed skal således afvise en ikke-digitalanmeldelse mv., medmindre der foreligger særlige forhold, der gør, at borgerenikke kan ansøge digitalt, eller hvis myndigheden ud fra en samlet økonomiskvurdering helt ekstraordinært kan undlade at afvise ansøgningen.Lovbemærkningerne justeres, så det fremstår mere enslydende.2.2.2 Vurderingen af hvem der kan undtagesKLforeslår en præcisering af afvisningsbeføjelserne i forhold til ikke-digitaleansøgninger henhører under den relevante myndighed. KL foreslår tillige, at detpræciseres, at myndigheden har mulighed for helt at fravælge medbetjening iforhold til anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning, hvis myndighedenvurderer, at borgeren ikke vil kunne anvende løsningen på noget tidspunkt.

Ældre Sagenforeslår, at der tages udgangspunkt i borgerens egen vurdering, nårdet skal vurderes, om borgeren kan undtages.KommentarFinansministeriet skal henvise til, at det af lovforslagets almindelige bemærkningerafsnit 4.2.3Særlige forholdblandt andet fremgår, at den offentlige myndighed blandtandet skal lægge vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for atanvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, nårmyndigheden skal foretage en vurdering af, om borgeren vil kunne ansøge digitalt.I visse tilfælde vil det være sådan, at den offentlige myndighed umiddelbart kanvurdere, at en borger ikke vil kunne ansøge digitalt, også selvom myndighedenikke først har forsøgt medbetjening.Finansministeriet vil justere lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2.3Særlige forhold,så det tydeligere fremgår, at det er den myndighed, som ansøgningenmv. skal indgives til, der har kompetencen til at afvise en ikke-digital ansøgningmv., såvel som til at vurdere, hvem der kan undtages.2.2.3 Registrering af hvem der undtagesÆldre Sagenforeslår, at det registreres centralt, at en borger ikke kan anvendedigitale løsninger.ATPforeslår, at det skal være muligt at lægge andre offentlige myndighedersvurdering af, om der er grundlag for at tilbyde alternative kommunikationskanaler,til grund. Dette vil blandt andet være aktuelt for myndigheder, der ikke er fysisktæt på borgeren (eksempelvis Udbetaling Danmark).Kommentar:Finansministeriet finder, at den måde hvorpå, der bedst tages konkret hensyn tilborgere, der har særligt brug for støtte, er ved, at den relevante myndighedforetager et konkret skøn fra situation til situation, når en borger henvender sig.Der ligger også en vis smidighed heri. På denne måde kan også de borgere, derkan søge digitalt efter at have modtaget hjælp, med tiden blive mere fortroligemed it og lære at anvende de digitale løsninger.På nuværende tidspunkt anser Finansministeriet det ikke for hensigtsmæssigt atgive mulighed for generelle undtagelser via erklæringer eller at oprette en centralregistrering af borgere, der forventes ikke at kunne søge digitalt. Hvorvidt, det pået senere tidspunkt viser sig hensigtsmæssigt, vil indgå i overvejelserne med detfremadrettede arbejde med implementeringen af digitaliseringsstrategien, herunderimplementering af serviceområder omfattet af Udbetaling Danmark i bølge 3 og 4.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

2.2.4 Alternative kommunikationskanalerÆldre Sagenanfører, at de alternative kommunikationskanaler, der tilbydes, børvære lettest muligt at anvende for de ikke-digitale borgere, og der bør tages højdefor borgerens egne beskrivelse af evner og muligheder.KommentarFinansministeriet skal bemærke, at det fremgår af lovforslagets almindeligebemærkninger afsnit 4.2.3Særlige forhold,at det, i forbindelse med den offentligemyndigheds valg af alternativ kommunikationskanal, er en forventning om, atmyndigheden tager hensyn til, hvilken kommunikationskanal, der i den konkretesituation kan anvendes af borgeren, hvis borgeren ikke kan ansøge digitalt.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.2.2.5 Manglende adgang til PC og dækningÆldre Sagenpåpeger, at der skal sikres en ordentlig netdækning i hele landet.Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarerpåpeger, at det er vigtigt, atder kan skaffes effektive bredbåndsforbindelser til alle dele af landet, og atmanglende bredbåndsforbindelse skal give mulighed for at søge på anden mådeend digitalt.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at der er opmærksomhed på at sikre, at der eradgang til velfungerende it og netværksdækning, og at der er tilstrækkelig adgangtil de digitale selvbetjeningsløsninger, herunder adgang til PC’er og andreplatforme med dækning. Ifølge Danmarks Statistik 2012 har 89 pct. af danskernemellem 16 og 89 år adgang til internet i hjemmet.Erhvervs- og Vækstministeriet ved Erhvervsstyrelsen har til brug for besvarelse afhøringssvaret oplyst, at det daværende IT- og Telestyrelsen i 2010 estimerede, atalle danske husstande og virksomheder kunne få en bredbåndsforbindelse påmindst 512 kbit/s downstream, og at det estimeres, at 99,9 pct. af de danskehusstande og virksomheder medio 2012 kunne få bredbånd med en hastighed påmindst 2 Mbit/s downstream. I 2011 var det 99,5 pct.Finansministeriet finder, at hvis, der er borgere, som ikke har anskaffet enbredbåndsforbindelse, kan disse henvende sig på borgerservice eller det lokalebibliotek, hvor der vil være mulighed for at benytte eller få hjælp til at benyttecomputere. Borgere med særlige behov vil, som det fremgår af lovforslaget, kunneundtages fra kravet om digital selvbetjening.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.2.2.6 Klageadgang

Ældre Sagenforeslår, at der skal være klageadgang for alle serviceområderne tilen central klageinstans, eksempelvis Ankestyrelsen, hvis man får afslag på grund af”manglende særlige forhold”.Socialpædagogernes Landsforbundfinder, at det bør fremgå tydeligt, om enklage over en afvisning af en ikke-digital ansøgning om hjælpemidler efterservicelovens § 112, kan påklages.Kommentar:Finansministeriet skal henvise til, at lovforslaget ikke ændrer på muligheden for atindbringe klager over afgørelser truffet af de enkelte myndigheder efter reglerne ide særlove, der ændres med lovforslaget. Det er således op til den måde, deenkelte love er indrettet på, hvorvidt der er mulighed for at klage overafgørelserne.Finansministeriet kan henvise til, at det fremgår af lovforslagets almindeligebemærkninger afsnit 3.1Grundlæggende forvaltningsretlige principper,at en afgørelse omat afvise en ikke-digital ansøgning om støtte til hjælpemidler kan indbringes efterserviceloven.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.2.3 Krav til selvbetjeningsløsningen2.3.1 Sikkerhed, persondatalov og digital signaturÆldre Sagenpåpeger, at de digitale selvbetjeningsløsninger skal leve op tilkravene i Persondataloven.Datatilsynetforeslår, at det indføjes i bemærkningerne, at sikkerheden på decomputere, der benyttes af borgerne eller hos de medarbejdere, der bistårborgerne, til enhver tid har et tilstrækkeligt niveau, og at det er relevant at opsættecomputerne således, at der ikke er administratorrettigheder for borgerne.Datatilsynet foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at persondatalovenssikkerhedskrav er uddybet i sikkerhedsbekendtgørelsen.IT-Politisk Foreningrejser i sit høringssvar en række konkret kritikpunkter i sitafsnit ”Kravetom OCES NemID (privatliv og sikkerhed)”samt en række overordnedekritikpunkter i forhold til borgernes mulighed for frit at kunne vælge, hvilkensoftware borgeren ønsker at afvikle på sin egen computer i sit afsnit”Utilstrækkeligekrav om tilgængelighed og borgernes mulighed for at bruge den offentligeselvbetjening”.Nedenfor besvares kritikpunkterne under gengivelsen af hvert enkeltpunkt.Kommentar:Finansministeriet skal bemærke, at det blandt andet fremgår af lovforslagetsalmindelige bemærkninger afsnit 3.2Persondatabeskyttelse,at de offentlige

Side 10 af 29myndigheder, som det også er tilfældet i dag, vil skulle iagttage persondatalovenved deres virke og håndtering af oplysninger samt ved udvikling ogimplementering af digitale selvbetjeningsløsninger.Finansministeriet vil i lovforslagets almindelige bemærkninger opdaterehenvisningen til sikkerhedsbekendtgørelsens seneste ændring, og indføje, atPersondataloven tillige skal iagttages, når de offentlige myndigheder eksempelvisstiller en computer til rådighed for borgerne.Finansministeriet har følgende kommentarer til IT-Politisk Forenings høringssvar:I høringssvarets afsnit ”Kravetom OCES NemID (privatliv og sikkerhed)”rejser IT-Politisk Forening en række konkrete kritikpunkter.”Vi finder fortsat, at NemID-tvangen er problematisk, dels af hensyn til privatlivsbeskyttelsen,dels på grund af borgernes IT-sikkerhed.”Finansministeriet kan henvise til tidligere svar på Kommunaludvalgets spørgsmål1 (L159) og spørgsmål 2 (L160) af 24. april 2012.”Vi vil dog samtidig benytte lejligheden til at anbefale, at brugen af Java i webbrowsereneksplicit forbydes i udbudsmaterialet, når den digitale signatur efter OCES standarden skalsendes i udbud næste gang.”Finansministeriet kan henvise til tidligere svar på Kommunaludvalgets spørgsmål1 (L159) og spørgsmål 2 (L160) af 24. april 2012 vedrørende brugen af Java. Hertilkan tilføjes, at et forbud mod Java, når NemID løsningen skal genudbydes, ifølgeudbudsreglerne ikke er muligt. Beslutninger af denne art kan ikke træffes påforhånd.”Det er besværligt, og ikke videre hensigtsmæssigt, når der er tale om hardware som skal brugesaf danske borgere (webbutikken angiver i øvrigt prisen eksklusive moms selv om den pågældendevare kun sælges til forbrugere).”På nemid.nu er der offentliggjort en dansksproget vejledning, der beskriverkøbsprocessen for NemID på hardware, således at borgere, der ikke behersker detengelske sprog, lettere kan købe deres hardware. Nets DanID har forsøgt at få endansk webshop til at tage produktet ind, men det er desværre ikke lykkedes endnu.Digitaliseringsstyrelsen samarbejder med Nets DanID om at løse denneudfordring.”Vi finder det også kritisabelt, at borgerne i det hele taget skal betale for at få deres privatenøgle tilbage fra DanID.”Det har aldrig været hensigten eller planen, at NemID på hardware skal væregratis. Det er kontraktligt aftalt, at NemID på hardware tilbydes til de borgere, derer interesserede i denne løsning og ønsker at betale herfor. NemID med nøglekort

Side 11 af 29er et gratis alternativt til NemID på hardware, som den offentlige sektor har valgtat frikøbe.”Endvidere vil vi gøre opmærksom på, at NemID på hardware ikke understøtter Linux.”På nemid.nu kan brugerne finde det nødvendige programmel (drivere) for atkunne bruge NemID på hardware. Programmelet forefindes for de gængseoperativsystemer, herunder Linux(https://www.nemid.nu/support/nemid_paa_hardware/vejledninger/installer_driver/).”Seneste version af Windows og Mac OS understøttes i øvrigt heller ikke.”Der henvises til ovenstående svar. Hertil kan tilføjes, at Windows 8 og MacOSX10.8 forventes at være understøttet primo februar 2013. Dette fremgår afnemid.nu(https://www.nemid.nu/support/nemid_paa_hardware/vejledninger/installer_driver/).I høringssvarets afsnit ”Utilstrækkeligekrav om tilgængelighed og borgernes mulighed for atbruge den offentlige selvbetjening”rejser IT-Politisk forening en række overordnedekritikpunkter i forhold til borgernes mulighed for frit at kunne vælge, hvilkensoftware borgeren ønsker at afvikle på sin egen computer. Nedenforkommenteres kritikpunkterne samlet:Finansministeriet kan oplyse, at den eksisterende aftale mellem Regeringen, KL ogDanske Regioner om indførelsen af åbne standarder i det offentlige omfatter syvkonkrete sæt af standarder (http://www.digst.dk/Arkitektur-og-standarder/Standardisering/AAbne-standarder-politisk-baggrund/Aftale-mellem-Regeringen-KL-og-Danske-Regioner)Herudover er der opnået politisk enighed om også at stille obligatorisk krav omanvendelse af dokumentformatet PDF/A-1, når offentlige myndigheder sendertekstdokumenter, som ikke skal redigeres, til borgere eller virksomheder, samt nårmyndighederne publicerer dokumenter på deres hjemmesider(http://www.digst.dk/Arkitektur-og-standarder/Standardisering/AAbne-standarder-politisk-baggrund/Konklusionspapir/Konklusionspapir-om-anvendelsen-af-aabne-standarder-for-software-i-det-offentlige).Alle standarderne er obligatoriske under forudsætning af udgiftsneutralitet og"følg eller forklar-princippet".Det følger af den politiske enighed om de åbne standarder, at kravene er opstilletfor at skabe interoperabilitet mellem systemer og valgfrihed for systembrugerne.Der er dog hverken aftalt obligatoriske standarder for Java bytecode eller pdf-

Side 12 af 29applikationer, og de specifikke teknologivalg tages i de enkeltesystemimplementeringer ud fra en afvejning af en række forhold, herunderteknologisk modenhed, økonomi, sikkerhed mv.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.2.3.2 Brugervenlighed og tilgængelighedÆldre Sagenunderstreger, at de digitale selvbetjeningsløsninger skal værebrugervenlige, herunder at det skal være muligt at logge på med NemID på mobileplatforme, og at løsningerne bør standardiseres, så de er ens for alle kommuner.Danske Handicaporganisationer (DH)finder, at det er vigtigt, at de digitaleselvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige for personer medhandicap, og at løsningerne lever op til de standarder og retningslinjer, der findesfor tilgængelighed. DH foreslår, at dette reflekteres yderligere i bemærkningerne tildette lovforslag.Kommentar:Finansministeriet skal henvise til, at det allerede fremgår af lovbemærkningerne, atdet forudsættes, at de relevante offentlige myndigheder sikrer, at de digitaleselvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige, og atDigitaliseringsstyrelsen følger op på i hvilket omfang, myndighedernes løsningerlever op til kravene for obligatorisk digital selvbetjening. For at understøttemyndighedernes arbejde vil Digitaliseringsstyrelsen i regi af udmøntningen afdigitaliseringsstrategien udarbejde og vedligeholde en vejledning med anbefalingertil løsningernes brugervenlighed og tilgængelighed samt løbende overveje behovetfor særskilte initiativer, hvis der måtte opstå behov herfor.Den offentlige myndighed skal sikre, at personer med handicap, der af den eneeller anden årsag ikke kan få adgang til tilgængelige selvbetjeningsløsninger –uanset, om det er på grund af manglende tilgængelighed eller manglende bevillingaf hjælpemidler efter serviceloven, vil kunne få anvist en anden måde at ansøge på,som naturligvis skal kunne anvendes af borgeren.Finansministeriet kan nævne, at det som led i aftalen mellem stat, kommuner ogregioner om obligatoriske, åbne standarder i det offentlige siden 1. januar 2008,har været et krav for offentlige myndigheder at sikre, at deres hjemmesider, samtindhold på disse, overholder WCAG-standarden for tilgængelig information pånettet. Digitaliseringsstyrelsen vil løbende vurdere løsningernes egnethed i forholdtil den gældende standard for tilgængelighed. Finansministeriet vil i samarbejdemed de enkelte myndigheder medvirke til at sikre, at de løsninger, der af deenkelte myndigheder lægges på borgerportalen borger.dk, lever op til kravene omtilgængelighed. EU-kommissionen har i øvrigt i december 2012 fremsatdirektivforslag med henblik på at sikre tilgængeligheden af offentlige hjemmesideri medlemslandene inden 2015. Forslaget er nu under forhandling og kan fåbetydning for den fremtidige tilstand på området.

Side 13 af 29Der er i fællesoffentligt regi etableret en række fælles infrastrukturkomponenter(NemID, NemLog-in, Borger.dk, mv.), som understøtter myndighedernesmulighed for at tilvejebringe sammenhængende løsninger, hvor borgeren aleneskal forholde sig til én sikkerhedsløsning og nemt kan finde selvbetjening påborger.dk uafhængigt af den bagvedliggende myndighedsstruktur.Der er efterspørgsel efter NemID på smartphone eller tablet.Digitaliseringsstyrelsen samarbejde med finanssektoren om at gøre det muligt atfrigøre NemID fra Java-teknologien, hvilket vil betyde, at NemID også vil kunneanvendes på mobile platforme med samme sikkerhedsniveau som i dag. Der er nuigangsat et forprojekt, der skal forberede og kvalificere et kommende projekt omat udvikle NemID-klienten i JavaScript. Forprojektet forventes afsluttet i april2013.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.2.3.3 Mulighed for genbrug af dataÆldre Sagenopfordrer til, at myndighederne bliver bedre til at genbruge alleredeindsamlede data, så borgerne slipper for flere indberetninger.DI ITEKefterlyser en højere grad af fokus på krav om genbrug af data i denoffentlige sektor.Finansministeriet kan oplyse, at KL og regeringen i efteråret 2012 indgik aftale omgennemførsel af et grunddataprogram. I grunddataprogrammet sættes der fokuspå at forbedre og forbinde de offentlige grunddataregistre og give private aktørerfri adgang til grunddata. Følgende offentlige grunddata er på nuværende tidspunktdel af programmet: Personer, virksomheder, ejendomme, adresser og geodata. Detskønnes, at forbedringen af disse data vil skabe det største potentiale for genbrugog dermed den største værdi for både offentlige og private aktører.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.2.3.4 Mulighed for kvitteringÆldre Sagen finder, at borgere skal modtage kvittering ved brug afselvbetjeningsløsningerne.Kommentar:Finansministeriet er enig i, at en tydelig kvittering ved endt selvbetjening er en godservice til borgere. På denne baggrund er der i regi af den fællesoffentligedigitaliseringsstrategi for 2011-2015 aftalt, at krav om kvittering ved endtselvbetjening vil indgå, som en anbefaling til offentlige selvbetjeningsløsninger ikommende vejledning om offentlige selvbetjeningsløsninger. Det vil være denenkelte offentlige myndighed, der, ved valg af hvilken digital selvbetjeningsløsning

myndigheden stiller til rådighed, skal sikre, at systemet kan generere en kvittering.Det forudsættes, at den valgte løsning lever op til eventuelle fastsattefællesoffentlige standarder.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.2.3.5 FuldmagtsløsningÆldre Sagenfinder, at det skal være muligt at afgive en digital fuldmagt.Socialpædagogernes Landsforbundefterlyser, at det klart fremgår, hvilken rollemedarbejdere, der arbejder med social støtte for de pågældende borgere, har iborgernes digitale kontakt med det offentlig, herunder muligheden for at støtteborgerne i brug af NemID, hvilket er særligt relevant ved ansøgning omhjælpemidler efter servicelovens § 112.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at der er igangsat et arbejde med at etablere enfællesoffentlig digital fuldmagtsløsning, som det fremgår af lovforslagetsalmindelig bemærkninger afsnit 3.1Grundlæggende forvaltningsretlige principper,forventes at kunne blive taget i brug i 2013. Reglerne for NemID udelukker, atman må bruge en andens NemID, da man som NemID ejer ikke må overlade sitpassword eller nøglekort til andre. Indtil de enkelte myndigheder harimplementeret en tilstrækkelig digital fuldmagtsløsning, håndteres fuldmagter somhidtil og i overensstemmelse med forvaltningslovens § 8.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.2.3.6 Bilag og efterfølgende oplysningerATPforeslår, at det præciseres, hvorvidt forslaget alene omfatter nyansøgningereller også omfatter efterfølgende ændringer, for eksempel nye faktuelle forholdhos borgeren i form af for eksempel samlivs- eller indtægtsforhold.KLforeslår, at det bør fremgå tydeligt på de enkelte lovområder, hvorvidtdokumentation er omfattet af digital selvbetjening, herunderindkomstdokumentation. KL foreslår, at e-Indkomstregistreret kan lægges tilgrund for indkomstdokumentation for de opgaveområder, hvor det vurderesrelevant.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at det afhænger af lovgivningen på de enkeltesagsområder og indretningen af de enkelte selvbetjeningsløsninger, hvorvidt og ihvilket omfang øvrige oplysninger og nye faktuelle forhold af betydning foransøgningen, herunder dokumentation og øvrige bilag i tilknytning tilansøgningen, kan eller skal indgives ved anvendelse af den digitale

Side 15 af 29selvbetjeningsløsning. Eksempelvis er det beskrevet i bemærkningerne vedrørende§ 3 om ændring af dagtilbudsloven, at indkomstdokumentation og ændringer iindkomsten på området for ansøgning om økonomisk fripladstilskud til en plads idagtilbud og i fritidshjem er omfattet af kravet om digital selvbetjening.Lovforslagets almindelige bemærkninger om ansøgningens omfang og bilag iafsnit 4.1Lovforslagets udformningvil blive justeret.For så vidt angår anvendelse af e-Indkomstregisteret ændrer lovforslaget ikke påmuligheden for på de enkelte områder, hvor dette er muligt, at indhente bidrag tilbelysning af indkomsten via digitale registre, for eksempel e-Indkomstregisteret.Der er som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 igangsat etarbejde med i højere grad at sikre anvendelse af oplysninger fra e-Indskomsregistret.2.4 Økonomiske og administrative konsekvenser og potentialeLOpåpeger, at det er afgørende, at digitalisering sker på et velovervejet grundlagmed analyser af de økonomiske, organisatoriske og personalemæssigekonsekvenser såvel som konsekvenser for borgerne og opgaveløsningen. LOanfører, at det er uklart i hvor høj grad det administrative arbejde i forbindelsemed dispensationerne er indregnet i beslutningsgrundlaget, og i hvor høj gradberedskab i tilfælde af systemnedbrud er indregnet. LO er bekymret for, ombesparelsespotentialet er korrekt opgjort, og finder, at der løbende bør følges oppå, om forudsætningerne bag besparelsespotentialet holder. LO forslår samtidig,at der bør ske en opfølgning på, hvordan de nye digitale løsninger påvirker såvelborgerne som medarbejdere. LO opfordrer til, at yderligere materiale, end det derallerede kan tilgås på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside om baggrunden for depotentielle effektiviseringsgevinster offentliggøres. Endelig mener LO, atdigitaliseringens konsekvenser i form af organisatoriske ændringer,personaletilpasninger og behov for efter- og videreuddannelse af medarbejdernebør vurderes nøje og forhandles med medarbejderne og deres fagligerepræsentanter.HK-Landsklubben Danmarks Domstolefinder, at målet om, at 80 pct. skalvære digitale i 2015 kræver et væsentligt løft af kvaliteten af it-løsningerne oguddannelse af de offentlige ansatte, hvilket kræver forøgelse af bevillingerne tilindkøb og drift af it-løsninger.Ældre Sagenfinder ikke, at de økonomiske konsekvenser for de borgere, derikke i dag har en PC og ikke anvender internettet, er belyst, herunder merudgiftentil anskaffelse og vedligeholdelse og internetforbindelse mv.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af lovforslagetblandt andet er udarbejdet i samarbejde med KL, Danske Regioner og de statslige

myndigheder med henblik på at tilvejebringe det fornødne grundlag til at kunnerealisere økonomiske gevinster ved digitalisering.I analysen er der blandt andet taget højde for, at der i indfasningsperioden måforventes at komme en del flere henvendelser til de offentlige myndighedervedrørende digitalisering i en overgangsperiode, indtil borgerne har vænnet sig til,at de digitale løsninger gøres obligatoriske. Der er i den forbindelse forudsat, at ca.25 pct. flere borgere vil henvende sig det første år, ligesom der er taget højde for,at gennemsnitligt 20 pct. af borgerne vil skulle ansøge på en anden måde enddigitalt.Det er endvidere forudsat i beregningerne, at myndighederne skal håndtere ogvedligeholde de fornødne systemer til selvbetjening, herunder så systemnedbrudkan undgås.Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er det aftalt mellem KL,Danske Regioner og de statslige myndigheder, at der iværksættes en opfølgning påovergangen til digital kommunikation. Opfølgning på, hvordandigitaliseringsgraden på de relevante områder udvikler sig, skal blandt andetbidrage til at vurdere, hvorvidt myndighederne når de forudsattedigitaliseringsgrader og afledte effektiviseringsgevinster.Finansministeriet skal derudover bemærke, at det er den enkelte myndighed,herunder kommunen, der som i dag er ansvarlig for, at medarbejderne har de rettekompetencer til at servicere borgerne indenfor gældende lovgivning. Dertilforudsættes det ligeledes, at myndighederne som i dag løbende følger op på deresmedarbejderes generelle trivsel. Lovforslaget ændrer ikke på de vilkår ogmuligheder, der findes i det arbejdsretlige system.For så vidt angår eventuelle økonomiske konsekvenser for borgerne skal detbemærkes, at det er op til den enkelte borger, hvilke genstande borgeren ønsker atinvestere i, og at lovforslaget ikke medfører købetvang af PC’er eller andre digitaleplatforme for borgerne. Det bemærkes, at 89 pct. af danskerne mellem 16 og 89 årifølge Danmarks Statistik 2012 allerede har adgang til PC med internet i hjemmet.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

3. Høringssvar med bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser3.1 Ansøgning om begravelseshjælp (lovforslagets § 5, nr. 2)Ældre Sagenefterlyser en præcisering af, hvordan muligheden er for at ladebedemanden sørge for ansøgning om begravelseshjælp, som tilfældet ofte er i dag.Danske Bedemændbemærker, at de går ud fra, at det også med vedtagelse afden nye lov vil være muligt for bedemændene at søge om begravelseshjælp på depårørendes vegne.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at lovforslaget ikke ændrer på muligheden for atpårørende kan give en bedemand fuldmagt til at ansøge om begravelseshjælpvedrørende afdøde.Der arbejdes på at udvikle en fællesoffentlig digital partsrepræsentationsløsning,der skal give borgerne mulighed for, at borgeren digitalt kan give fuldmagt til, aten anden, herunder en bedemand, kan handle på vegne af borgeren i en konkretselvbetjeningsløsning, som eksempelvis ansøgning om begravelseshjælp. Derhenvises til afsnit 3.5 Fuldmagtløsning ovenfor samt lovforslagets almindeligebemærkninger afsnit 3.1Grundlæggende forvaltningsretlige principper.Det fremgår af borger.dk, at et betydeligt antal kommuner tilbyder digital afgivelseaf fuldmagt til bedemænd til brug for at ansøge om begravelseshjælp.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.3.2 Ansøgning om støtte til hjælpemidler (lovforslagets § 8)KLtolker lovforslaget således, at det omfatter kropsbårne hjælpemidler, det vilsige, at kommunerne vil tilbyde digitale selvbetjeningsløsninger, der er målrettetkropsbårne hjælpemidler.Odense kommuneer uforstående overfor, at det alene er hjælpemidler efterservicelovens § 112, der er omfattet af lovforslaget, mens forbrugsgoder efter §113, handicapbiler efter § 114 og boligændringer efter § 116 ikke er medtaget.Hvis hjælpemiddelområdet skal være omfattet, vil det stille krav om investering iselvbetjeningsløsninger. Endvidere anføres blandt andet, at forslaget kan betydeøget administration og øget tidsforbrug i kommunerne. Endelig kan det ikkedefineres, hvilke ansøgninger der ikke kræver hjemmebesøg eller øvrig visitation.KommentarerFinansministeriet skal bemærke, at regeringen, KL og Danske Regioner i 2012 harudarbejdet en samlet analyse og truffet beslutning om at igangsætte anden bølge afkommunale områder, der overgår til obligatorisk digital selvbetjening i 2013.Herudover har regeringen besluttet, hvilke statslige områder, der skal være

Side 18 af 29omfattet af bølge to. Forbrugsgoder efter servicelovens § 113, handicapbiler efter§ 114 og boligændringer efter § 116 indgår ikke i disse områder.Social- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelse af høringssvaretoplyst, at de ansøgninger, der er omfattet af lovforslaget, er, tilskud tilhjælpemidler, som borgeren i dag typisk selv kan ansøge om, uden der er behovfor hjemmebesøg eller øvrig visitation. Hvilket også fremgår af lovforslagetsalmindelige bemærkninger afsnit 4.4.6. Dette gælder især kropsbårne hjælpemidler.Kropsbårne hjælpemidler dækker over personligt tilpassede hjælpemidlereksempelvis paryk, glasøje, proteser, stomiudstyr mv. Her vil borgeren skulleanvende digitale løsninger. På en række områder vælger kommunerne i dag attildele hjælpemidler på baggrund af visitation ved besøg i hjemmet eller telefoniskhenvendelse. Dette kan eksempelvis skyldes, at der er behov for uddybendeoplysninger, hvorfor selvbetjening ikke på alle områder er den bedste løsning. Påsærskilte områder, hvor det vurderes at være mere effektivt, kan kommunernefortsat anvende denne procedure.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.3.3 Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne (lovforslagets § 9)KLforslår, at det præciseres, at hvis en af parterne, der skal vies, undtages fra detdigitale krav, gælder det begge parter, idet der kræves en fælles ansøgning med tounderskrifter.KommentarSocial- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelse af høringssvaretoplyst, at ministeriet enig med KL i, at kravet om anvendelse af den digitaleansøgningsløsning ved prøvelse af ægteskabsbetingelserne (vielse) bortfalder forbegge parter, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at en af parterne ikke måforventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Social- ogIntegrationsministeriet oplyser, at dette vil blive beskrevet i den vejledning ombehandling af vielsessager, som udsendes som et led i udmøntningen af loven.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.3.4 Ansøgning om navneændring (lovforslagets § 10)KLforeslår, at det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at navneændring iforbindelse med vielse også er omfattet af lovforslaget, og at det bør være muligtat ansøge om navneændring digitalt ved ansøgning om vielse i ét samlet forløb.KommentarSocial- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har tilbrug for besvarelse af høringssvaret oplyst, at ansøgninger om navneændring ogprøvelse af ægteskabsbetingelserne indgives til to forskellige myndigheder,

Side 19 af 29henholdsvis kommunen og personregisterføreren. Det vil afhænge af denpraktiske udformning af de digitale løsninger på de to områder, om anmodningerom vielse og om navneændring i forbindelse med vielsen kan indgives digitalt i etsamlet forløb. Det er hensigten, at begge selvbetjeningsløsninger skal kunne tilgåsvia borger.dk.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.3.5 Anmeldelse af cykeltyveri (lovforslagets § 12)Datatilsynetbemærker for så vidt angår cykeltyveri, at det ikke fremgår, om denomtalte e-mail med anmeldelsen sendes via det åbne internet, og om denindeholder personnummeret. Tilsynet skal understrege, at hvis der er tale om, atoplysninger om personnummer transmitteres via det åbne internet, skal deranvendes kryptering. Det fremgår heller ikke, om den kvittering, som sendes tilborgeren efter anmeldelsen, indeholder personnummeret og om den sendes viadet åbne internet. I givet fald skal der ligeledes her anvendes kryptering.Kommentar:Justitsministeriet har til brug for besvarelse af høringssvaret indhentet en udtalelsefra Rigspolitiet, der har oplyst, at den omtalte e-mail med anmeldelsen sendes viade officielle politi.dk e-mailadresser, og der dermed ikke sker en transmission overdet åbne internet. Rigspolitiet bemærker endvidere, at den kvittering påanmeldelsen, som borgeren modtager, i dag sendes med almindelig post og ikkevia e-mail. Hvis den kvittering, der sendes til borgeren, på sigt vil blive sendt pr. e-mail, vil det ske under hensyntagen til Datatilsynets bemærkninger.Finansministeriet skal i øvrigt henvise til, at den offentlige myndighed, herunderpolitiet, forudsættes at iagttage persondataloven ved deres virke og håndtering afoplysninger samt ved udvikling og implementering af digitaleselvbetjeningsløsninger. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkningerafsnit 3.2 om Persondatabeskyttelse.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.3.6 Ansøgning om kørekort (lovforslagets § 13)KLforudsætter, at der arbejdes for, at hele kørekortområdet digitaliseres på sigt.IT-Branchenopfordrer for så vidt angår kørekort til at fortsætte arbejdet med atfuld-digitalisere alle processer om bestilling af kørekort samt tilpasse lovgivningen,så behov for fysisk fremmøde og manuel betjening fjernes helt til fordel for enreel fuldautomatiseret selvbetjeningsproces, og ikke kun på området forduplikatkørekort.

Aalborg Kommuneimødeser for så vidt angår kørekort, at det fuldeeffektiviseringspotentiale for digitale fotos udnyttes og foreslår, at der stilles kravtil alle kommunerne om, at ansøgning om kørekort skal ske ved indleveringaf digitale foto og med anvendelse af digital underskrift.Kommentar:Justitsministeriet har til brug for besvarelse af høringssvaret oplyst, at procedurenfor udstedelse af kørekort afhænger af, om der for eksempel er tale om udstedelseaf kørekort i forbindelse med førstegangserhvervelse, duplikatkørekort,midlertidigt erstatningskørekort, internationalt kørekort mv. Proceduren kan efteromstændighederne være kompleks og involvere mange interessenter.Justitsministeren vil derfor, hvis lovforslaget vedtages, i første omgang medhjemmel i den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 56 b, jf. lovforslagets §13, fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening for borgerne iforhold til indlevering af ansøgning om udstedelse af duplikatkørekort. Detskyldes, proceduren for udstedelse af denne type kørekort er den mest simple.Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 56 b vil, som anført ibemærkningerne til lovforslagets § 13, på sigt også kunne anvendes til at fastsætteregler af en karakter, som beskrevet ovenfor, for så vidt angår udstedelse af andrekørekort end duplikatkørekort og for så vidt angår indlevering af materiale,herunder digitale fotos, der skal vedlægges en ansøgning om kørekort.Justitsministeriet vil således på baggrund af erfaringerne med ordningen medduplikatkørekort vurdere, om en ordning med obligatorisk digital selvbetjening forborgerne med fordel kan udbredes til andre kørekorttyper.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.3.7 Ansøgning om pas (lovforslagets § 14)Datatilsynethenviser for så vidt angår pas-området til sin udtalelse af 25. marts2011 vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danskestatsborgere mv. (Fingeraftryk i pas) og vedlægger høringssvaret.I høringssvaret har Datatilsynet overordnet peget på, at indførsel af biometri i paskan få vidtgående konsekvenser for indehaverne af passet. Dette bør ikke skeuden en grundig vurdering af indvirkningerne på privatlivets fred.I Danmark er der tale om en opgave, som skal løses af flere myndigheder, og dervil eventuelt blive tale om anvendelse af forskellige it-løsninger i det omfang, enkommune selv har mulighed for at indgå aftale med en leverandør.På denne baggrund har Datatilsynet opfordret til, at der gennemføres en såkaldtprivatlivsimplikations analyse (Privacy Impact Assessment eller PIA). I denforbindelse bør alle elementer i løsningen analyseres, og der bør sikres procedurer

Side 21 af 29og garantier til beskyttelse af oplysningerne og til imødegåelse af risici i forhold tilborgernes ret til beskyttelse af personoplysninger og privatliv.Datatilsynet udtaler endvidere, at der henset til oplysningernes karakter eftertilsynets opfattelse er behov for at overveje, hvordan der med brug af såkaldteprivatlivsfremmende teknologier kan skabes en yderligere beskyttelse afoplysningerne. Datatilsynet har i den forbindelse som eksempel peget påmuligheden af, at håndteringen af fingeraftrykket sker adskilt fra oplysningerneom borgernes identitet og billede. Datatilsynet anbefalede således, at det overvejesat håndtere oplysninger om fingeraftryk og oplysninger, der kan anvendes til atidentificere borgeren, adskilt. Datatilsynet går umiddelbart ud fra, at der kan værebehov for, at sammenhængen mellem fingeraftryk og person foreligger ved selveoptagelsen af fingeraftrykket og ved fremstillingen af passet, men ikke ved denmellemliggende transmission og ved en eventuelt (kortvarig) lagring. Datatilsynethenviste herved til grundbetingelserne i persondatalovens § 5 og § 41, stk. 3.Datatilsynet skal opfordre til, at det anførte tilsvarende tages i betragtning, hvisder påtænkes anvendt nye løsninger i forbindelse med udstedelse af pas.Datatilsynet henviser endvidere til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 2vedrørende forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere mv.og udlændingeloven (Fingeraftryk i pas m.v.) (L 202, 2010-2011 (1. samling)).Kommentar:Justitsministeriet har til brug for besvarelse af høringssvaret oplyst, atDatatilsynets høringssvar ikke som sådan giver Justitsministeriet anledning tilbemærkninger, men at ministeriet kan tilslutte sig, at etableringen af en digitalansøgningsprocedure ved ansøgning om pas skal ske under hensyntagen tilpasansøgerens privatliv.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.3.8 Ansøgning om straffeattest til privat brug (nu § 18tidligere § 15)Datatilsynetpåpeger, at der ved udstedelse af straffeattester er tale om,at den registrerede får indsigt i oplysninger om sig selv efter persondatalovens§ 31. Datatilsynet påpeger samtidig, at der af forarbejderne til persondatalovens §31 bl.a. fremgår følgende: ”Der stilles ikke særlige formkrav til begæringen. Denkan således fremsættes mundtligt såvel som skriftligt.” Datatilsynet bemærker iden forbindelse, at der i givet fald vil være tale om regler, der berører dengrundlæggende rettighed for borgerne til at få indsigt i oplysninger om dem selv,og som fraviger persondataloven. Samtidig bemærker Datatilsynet, atovervejelserne om, hvorvidt det er muligt at foretage en sådan fravigelse, ikke erafspejlet i lovforslaget i den form lovforslaget havde, da det blev sendt i høring.Datatilsynet har efterfølgende i et supplerende høringssvar anført, at en fravigelseaf forudsætningen i persondataloven om, at der ikke kan stilles formkrav til en

Side 22 af 29borgers anmodning om indsigt, bør underkastes en politisk beslutningsproces ogkun bør gennemføres, hvor vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor.Endelig har Datatilsynet i den forbindelse anmodet om, at forslaget tilligeovervejes i forhold til overordnede regler om databeskyttelse på området,herunder Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 ombeskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde ogretligt samarbejde i kriminalsager.Datatilsynet har i forhold til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 15 nu §18 om, at straffeattesten sendes digitalt til borgeren via den fællesoffentligeløsning ”Digital postkasse”, bemærket, at § 3, stk. 1, i lov om Offentlig DigitalPost indeholder en bestemmelse om, at fysiske personer, der er 15 år ellerderover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes OffentligDigital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning, jf. lovens §5, stk. 1 og 3. Ifølge lovens § 12, stk. 2, fastsætter finansministeren tidspunktet forikrafttrædelsen af § 3, stk. 1. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft. I forlængelseheraf bemærker Datatilsynet, at det ikke står Datatilsynet klart, om det med detforeliggende forslag er hensigten at gøre tilslutning til Offentlig Digital Postobligatorisk for personer, der anmoder om private straffeattester, inden dengenerelle forpligtelse efter lov om Offentlig Digital Post træder i kraft, eller omløsningen kun skal anvendes i forhold til personer, der frivilligt har tilsluttet sigOffentlig Digital Post.Kommentar:Justitsministeriet har til brug for besvarelse af høringssvaret bidraget medkommentarer. Justitsministeriet henviser til, at formålet med lovforslaget er omtalti pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Som det fremgår heraf, erdet hensigten, at det for borgerne frem mod 2015 bliver obligatorisk at brugedigitale selvbetjeningsløsninger i kommunikationen med de offentligemyndigheder i forbindelse med ansøgninger, anmeldelser, indberetninger mv.Digital selvbetjening bliver således den primære kommunikationskanal. Målet er atudfase papirblanketter og formularer, sådan at alle borgere betjener sig selv vedhjælp af de digitale løsninger, som den offentlige myndighed stiller til rådighed.Der vil blive tale om en gradvis overgang, efterhånden som der er brugervenligedigitale løsninger tilgængelige på stadig flere områder. Målet er at effektivisere denoffentlige sektor ved at sikre en bedre ressourceudnyttelse samtidig med, atborgerne oplever en bedre service. Det er afgørende, at der er god hjælp at hentefor de borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger eller på anden vis har brugfor støtte. Det skal være muligt i særlige tilfælde blandt andet at tage højde forpersoner, der ikke er fortrolige med it, og sikre, at disse betjenes på anden vis endved digital selvbetjening. Herved sikres det, at alle borgere, også de der ikke måforventes at kunne benytte digitale selvbetjeningsløsninger, fortsat kan komme ikontakt med de offentlige myndigheder. Det er den offentlige myndighed, der,under hensynstagen til den enkelte borgers behov, anviser, hvilken

Side 23 af 29kommunikationskanal borgere, der ikke ansøger digitalt, vil skulle anvende. Disseborgere får dermed samme muligheder for at blive betjent som de borgere, derselv eller ved hjælp er i stand til at anvende de digitale løsninger.Justitsministeriet henviser til, at det endvidere fremgår af de speciellebemærkninger til lovforslagets § 18 (tidligere § 15), at Justitsministeriet, hvislovforslaget vedtages, med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelseagter at fastsætte nærmere regler om, at borgerne ved indgivelse af ansøgning omstraffeattest til privat brug skal anvende den digitale procedure, som politietanviser. Som det endvidere fremgår, vil det i reglerne blive fastsat, at politiet kanafvise ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening. Det vil imidlertidtillige blive fastsat, at politiet skal tilbyde, at ansøgningen kan indgives på andenmåde end ved digital selvbetjening, hvis politiet finder, at der foreligger særligeforhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning.Det er på den ovennævnte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at denforeslåede bemyndigelsesbestemmelse og de regler, som der agtes indførtvedrørende obligatorisk digital selvbetjening vedrørende private straffeattester,ikke udgør en hindring for, at en person kan opnå indsigt i de persondata, derbehandles om den pågældende i den offentlige forvaltning.Af samme grund vurderer Justitsministeriet, at reglerne heller ikke indebærer enfravigelse af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger. Den nævnte artikelvedrører retten til indsigt, og af artiklen fremgår, at medlemsstaterne sikrer enhverregistreret ret til hos den registeransvarligea) frit og uhindret, med rimelige mellemrum og uden større ventetid ellerstørre udgifter- at få oplyst, om der behandles personoplysninger om den pågældende selv, samt mindstformålene med behandlingen, hvilken type oplysninger det drejer sig om, og modtagerne ellerkategorierne af modtagere af oplysningerne- at få meddelt letforståelig information om, hvilke oplysninger der er omfattet af behandlingerne,samt enhver tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer- at få at vide, hvilken logik der ligger bag edb-behandlingen af oplysningerne om den pågældende,i det mindste i forbindelse med edb-baserede afgørelser som omhandlet i artikel 15, stk. 1b) efter omstændighederne at få oplysninger, som ikke er blevet behandlet i overensstemmelsemed dette direktiv, berigtiget, slettet eller blokeret, navnlig hvis de er ufuldstændige eller urigtigec) at få udvirket, at tredjemand, til hvem sådanne oplysninger er blevet videregivet,underrettes om enhver berigtigelse, sletning eller blokering, der er foretaget i overensstemmelsemed litra b), medmindre underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.

Side 24 af 29obligatorisk digital selvbetjening vedrørende private straffeattester, ikke berørerRådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse afpersonoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde ikriminalsager. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at reglerne irammeafgørelsen om retten til indsigt svarer til reglerne i direktivet.Justitsministeriet foreslår i lyset af Datatilsynets høringssvar, at følgende afsnitindarbejdes som sidste afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.7.om straffeattest:”Det bemærkes i den forbindelse, at der ved udstedelse af private straffeattester ertale om, at den registrerede får indsigt i oplysninger om sig selv efterpersondatalovens § 31. Af bemærkningerne til persondatalovens § 31 fremgår det,jf. lovforslag nr. 147 fremsat den 9. december 1999, at der ikke stilles særligeformkrav til begæringen. Den kan således fremsættes mundtlig såvel som skriftligt.Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse og de regler, som der agtes indførtvedrørende obligatorisk digital selvbetjening vedrørende private straffeattester,fraviger forudsætningen i persondataloven, om at begæring om indsigt kan afgivesbåde skriftligt og mundtligt. Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, atreglerne ikke derved kommer til at udgøre en hindring for, at en person kan opnåindsigt i de persondata, der behandles om den pågældende i den offentligeforvaltning. Det tilføjes, at det er Justitsministeriets vurdering, at de EU-regler ompersondatabeskyttelse, der er relevante på området, ikke er til hinder for denfremtidige ordning.”For så vidt angår Datatilsynets bemærkninger om den digital postkasse harJustitsministeriet oplyst, at det er hensigten, at regler efter den foreslåede § 18 ompligt til at anvende en digital ansøgningsløsning ved indgivelse af ansøgning omstraffeattest til privat brug vil blive fastsat, så der pr. 1. december 2013 kanindføres obligatorisk digital selvbetjening på området. Hvis de tekniskeforudsætninger herfor ikke fuldt ud er opfyldt på dette tidspunkt, kanjustitsministeren fastsætte, at digital selvbetjening på området indføres på ettidspunkt efter den 1. december 2013. Justitsministeriet vil imidlertid ikkefastsætte regler i medfør af § 18, som gør det obligatorisk for personer, deransøger om private straffeattester, at tilslutte sig Offentlig Digital Post, inden dengenerelle forpligtelse hertil indtræder efter lov om Offentlig Digital Post. Før dengenerelle forpligtelse efter lov om Offentlig Digital Post træder i kraft, vil dersåledes kun blive udstedt regler om, at ansøgning om udstedelse af privatstraffeattest skal indgives digitalt, når det måtte være teknisk muligt via enfjernprintløsning at sende straffeattesten til folkeregisteradressen for de personer,som ikke måtte ønske at give samtykke til fremover generelt at modtage digitalpost fra alle offentlige myndigheder.Lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende ansøgning om privatstraffeattest vil blive præciseret, som det fremgår ovenfor.

Side 25 af 293.9 Ansøgning om kunststøtte (nu § 15tidligere § 16)Statens Kunstfond(bestyrelse og repræsentantskab i fællesskab) anfører, at dendigitale selvbetjeningsløsning, som anvendes i dag, ikke har fungeret optimalt.Statens Kunstfond bemærker endvidere, at der kan forekomme bilagsmateriale,som ikke kan digitaliseres.Kommentar:Finansministeriet skal henlede opmærksomheden på, at det fremgår aflovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.1Lovforslagets udformning,at detafhænger af lovgivningen på det enkelte område og indretningen af den enkelteselvbetjeningsløsning i hvilket omfang øvrige oplysninger, herunder bilag, itilknytning til ansøgningen kan eller skal indgives ved anvendelse af den digitaleselvbetjeningsløsning.Kulturstyrelsen har til brug for besvarelse af høringssvaret oplyst, atKulturstyrelsen har taget det anførte om den nuværende selvbetjeningsløsning tilefterretning, og at Kulturstyrelsen er opmærksom på hensynet til brugeroplevelsenaf de digitale ansøgninger.Kulturstyrelsen bemærker, at som udgangspunktet skal alt materiale dokumenteresdigitalt. Der kan dog forekomme materiale, som ikke kan digitaliseres, og somderfor kun kan beskrives i selve ansøgningen, hvorefter det pågældende udvalgenten kan få dette supplerende materiale tilsendt, eller bese det på anden vis. Selveansøgningen skal dog indgives digitalt, og i denne forbindelse skal det supplerendemateriale dokumenteres i det omfang det er muligt.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.3.10 Ansøgning om kunststøtte (nu § 16tidligere § 17)Statens Kunstråds repræsentantskabbemærker, at Kulturstyrelsen ikke itilstrækkelig grad vurderes at have de fornødne ressourcer til effektivt atkvalitetssikre den digitale betjening.Statens Kunstrådbemærker yderligere, at lovforslaget giver hjemmel til atimødekomme mundtlige ansøgninger. Rådet udtrykker betænkelighed vedressourceforbruget ved denne ansøgningsform.Kommentar:Finansministeriet skal henvise til, at det er den enkelte offentlige myndighed, herStatens Kunstråd, der bestemmer, hvilken kommunikationskanal, der skalanvendes ved ansøgninger, der ikke skal indgives digitalt. Statens Kunstråd harsåledes blot mulighed for at vælge den mundtlige ansøgningsform, hvis det i heltsærlige tilfælde skønnes at være den mest hensigtsmæssige løsning.

Side 27 af 294. Oversigt over høringsparterSærlige interessenterAdvokatsamfundet (Advokatrådet), Akademiraadet, Amatørernes Kunst & KulturSamråd, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF),Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen, ASSITEJ Danmark,Astma-Allergiforbundet, ATP, Bedre Psykiatri, Begravelse Danmark,Bibliotekschefforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Biskopperne,Boligselskabernes Landsorganisation, Brancheforeningen for KommunalSkadedyrsbekæmpelse, Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer, Brancherådet forScenedans i Danmark, Brugerforeningen, Børne- og UngdomspædagogernesLandsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børnerådet,Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for små handicapgrupper,Cyklistforbundet, Daginstitutionernes LandsOrganisation (DLO), Danish Crafts,Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Evalueringsinstitut, DanmarksKirketjenerforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Lærerforening,Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Privatskoleforening, DanmarksProvsteforening, Danmarks Teaterforeninger, Dansk Amatør Musik, DanskArbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Blindesamfund, DanskEnergi, Dansk Erhverv, Dansk Forfatterforening, Dansk Friskoleforening, DanskGalleri Sammenslutning, Dansk Handicap Forbund, Dansk IT, DanskKirkemusiker Forening, Dansk Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, DanskKørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Live, DanskMusikerforbund, Dansk Musikpædagogisk Forening, DanskMusikskolesammenslutning (Damusa), Dansk Organist og Kantor Samfund,Dansk Skovforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening,Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik(DTL), Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske BilledkunstneresFagforening, Danske Busvognmænd, Danske Dramatikere, DanskeFamilieadvokater, Danske Filminstruktører, Danske Fysioterapeuter, DanskeHandicaporganisationer, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, DanskeKoncert- og Kulturhuse, Danske Kunsthåndværkere, Danske KørelæreresLandsforbund, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske Patienter, DanskePopulærautorer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SkønlitteræreForfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, DANVA, Datatilsynet, DATS –Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed, De Frie Koreografer, DeSamvirkende Invalideorganisationer, Den Danske Dommerforening, Den DanskeFilmskole, Den Danske Præsteforening, Den katolske Kirke, Den UvildigeKonsulentordning på Handicapområdet, Designskolen Kolding, Det CentraleHandicapråd, Det Danske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det Etiske Råd,Det Fynske Kunstakademi, Det Humanistiske fakultet ved Aalborg Universitet,Det Humanistiske fakultet ved Aarhus Universitet, Det Humanistiske fakultet vedKøbenhavns Universitet, Det Humanistiske fakultet ved SyddanskUniversitetscenter, Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonservatorium,Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kgl. Danske

Side 28 af 29Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kgl. DanskeMusikkonservatorium, Det Sociale Netværk, Deutscher Schul- und Sprachvereinfür Nordschleswig, Diabetesforeningen, DI ITEK, Dokumentations- ogRådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,Domstolenes Tjenestemandsforening, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater,DTU Transport, Efterskoleforeningen, Ergoterapeutforeningen, Et barn toforældre, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fælles Forbund (3F), FamiliensForening, Film- og tv-arbejderforeningen (FAF), FinanssektorensArbejdsgiverforening (FA), Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte,Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af DanskeDramaturger, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af DanskeSceneinstruktører, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen afKristne Friskoler, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Foreningen af OffentligeAnklagere, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen afProvstisekretærer, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen afStatsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen afSocialchefer i Danmark, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Foreningenaf Uafhængige Scenekunstnere, Foreningen af Unge Kunstnere ogKunstformidlere, Foreningen Danske Designere, Foreningen Far til Støtte forBørn og Forældre, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forfatterskolen,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM),Forlæggerforeningen, Frie Børnehaver og fritidshjem, Frie DanskeLastbilvognmænd (FDL), Frie Skolers Lærerforening, FSR – danske revisorer,FTF - Hovedorganisation for partipolitisk uafhængige tjenestemands- ogfunktionærorganisationer, Fællesrådet for udøvende kunstnere, Gigtforeningen,Handel, Transport og Serviceerhvervene, HIV-Danmark, HK-LandsklubbenDanmarks Domstole, HK-Landsklubben for Politiet, Husholdnings- ogHåndarbejdsskolerne, Institut for Blinde og Svagsynede, Institut for Kultur ogIdentitet ved Roskilde Universitetscenter, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Jordemoderforeningen, KommunernesLandsforening (KL), Kulturministeriets Rektorer (KUR),Kunstnersammenslutningernes Samråd, Køreprøvesagkyndiges Landsforening,Landbrug & Fødevarer, Landsdelsorkesterforeningen, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen af 10.Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA),Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbudog Skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af psykiatribrugere (LAP),Landsforeningen SIND, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,Landsorganisationen for førtidspensionister, Landsorganisationen i Danmark(LO), Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LejernesLandsorganisation, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler,Lægeforeningen, Menighedernes daginstitutioner, Musik og Ungdom,Mødrehjælpen, Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere (ORA),Organisationen Danske Museer, Organistforeningen, ParcelhusejernesLandsforening, Patient Foreningernes Samvirke, Patientforeningen Danmark,

Side 29 af 29Patientforsikringen, Patientombuddet, Personregisterførerne i Sønderjylland,Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Post Danmark,Præsidenterne for samtlige byretter, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidentenfor Østre Landsret, Red Barnet, Refusionsudvalget for børneteater, RetspolitiskForening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for SikkerTrafik, Sammenslutningen af Danske Scenografer, SAND – De hjemløseslandsorganisation, Scenekunstnere Uden Scene, Sjældne Diagnoser,Skatteborgerforeningen, Skatterevisorforeningen, Skolelederforeningen, Skole ogSamfund, Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, SocialpædagogernesLandsforbund (SL), Statens Kunstfond, Statens Kunstfonds Repræsentantskab,Statens Kunstråd, Statens Kunstråds Repræsentantskab, Statens Scenekunst,Statens Værksteder for Kunst, Stiftsøvrighederne, SyddanskMusikkonservatorium og Skuespillerskole, Teatercentrum, Teatrenes InteresseOrganisation (TIO), Telekommunikationsindustrien i Danmark, UafhængigeScenekunstnere, Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen,Ungdomsskoleforeningen (UNG), Ældremobiliseringen, Ældresagen, AarhusUniversitet (Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr).MinisterierAnkestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,Erhvers- og Vækstministeriet, Forsvarsministeriet, Hjælpemiddelinstituttet,Justitsministeriet, Ligestillings- og Kirkeministeriet, Klima, Energi- ogBygningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet,Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning Innovation ogVideregående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, NaturErhvervstyrelsen,Patientskadeankenævnet, SRF Skattefaglig Forening, Skatteministeriet, Social- ogIntegrationsministeriet, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering,Sundhedsstyrelsen, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- ogIndenrigsministeriet.ØvrigeRigsombuddet på Færøerne/Færøernes Landsstyre og Rigsombudsmanden iGrønland