Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del Bilag 54
Offentligt
INSPIRATIONSPUNKTERDET TALTE ORD GÆLDERSamrådsspørgsmål W
Vil ministeren i forlængelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rap-port ”Status for offentlig konkurrence 2012”, der var omtalt Børsens artikel”Manglende udbud koster milliardbeløb” den 19. december 2012, redegørefor udviklingen i kommunernes udbud af opgaver samt i det effektivise-ringspotentiale? Vurderer ministeren i forlængelse heraf, at der kan tagesinitiativer, der vil kunne lette den bureaukratiske proces i forbindelse medkommunale udbud?
26. februar 2013
IndledningTak for invitationen til dette samråd.
Når det offentlige og det private arbejder sammen på en god oghensigtsmæssig måde, kan det give store fordele for begge sek-torer. Samarbejdet kan give en mere effektiv offentlig sektor,fordi der sættes fokus på, om vi kan løse opgaverne smartere.Det er vigtigt, at den offentlige sektor er effektiv, så vi får mestmuligt ud af skatteborgernes penge.
Når viden og kompetencer fra de to sektorer mødes, kan sy-nergien også bidrage til nytænkning. Det skaber merværdi ogen bedre offentlig sektor.
Samtidig kan de nye løsninger, som udspringer af samarbejdetmåske eksporteres. På den måde kan offentlig-privat samarbej-de også skabe grundlag for ny vækst og nye arbejdspladser.
Udvikling i kommunernes udbud af opgaver
2/7
I rapportenStatus for offentlig konkurrencehar Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen set nærmere på, hvordan det ser ud medkonkurrencen om de offentlige opgaver i Danmark.
Den danske offentlige sektor køber hvert år ind hos det privatefor ca. 290 mia. kr. Det dækker over alle indkøb og udbud afopgaver på tværs af stat, regioner og kommuner.
Rapporten viser, at der i kommunerne blev skabt konkurrenceom opgaver for ca. 54 mia. kr. i 2011. Det dækker over de op-gaver, hvor kommunerne har sendt den samlede opgaveløsningi udbud. Hertil kommer alle de vareindkøb, som kommunerneforetager hos private virksomheder. Samlet set køber kommu-nerne årligt ind for ca. 80 mia. kr. hos det private.
Kommunerne har over en årrække sendt et stigende antal op-gaver i udbud. Siden 2007 er omfanget af udbudte kommunaleopgaver steget med 2,4 pct. Der er tale om en gradvis stigningover årene. Udviklingen indikerer altså, at kommunerne løben-de overvejer, om nye opgaver med fordel kan sendes i udbud.
Effektiviseringspotentiale ved yderligere udbudFordelen ved at kommunerne skaber konkurrence om de of-fentlige opgaver er, at de får undersøgt, om opgaverne kan ud-føres bedre og mere effektivt.
Det afgørende er ikke, om opgaverne ender med at blive løst afprivate eller det offentlige. Det afgørende er, at selve konkur-
3/7
rencen bidrager til at udvikle og effektivisere opgaveløsningen,så vi får mest muligt ud af det offentliges ressourcer.
Den seneste statusredegørelse viser, at det offentlige udbyderca. en fjerdedel af de opgaver, der kan udbydes. Der er altså etpotentiale for mere konkurrence om de offentlige opgaver.
Det vil dog i praksis ikke være muligt at skabe konkurrenceom samtlige udbudsegnede opgaver. Nogle opgaver vil for-mentlig være vanskelige eller mindre egnede at udbyde. Og pånogle områder - eksempelvis inden for det specialiserede soci-alområde - er der ikke umiddelbart et marked, der vil kunne le-vere ydelsen. Der kan også være opgaver, som det offentligesimpelthen løser mere effektivt, end det private vil kunne.
Det er kommunerne selv, som udvælger de opgaver, hvor derer noget at hente. Det kan fx være på områder, hvor der ervirksomheder, der har kompetencer og viden, som kommunenikke selv besidder – og som kan gavne opgaveløsningen.
Når man ser nærmere på kommunerne, kan man også se storforskel på, hvor meget den enkelte kommune samarbejder meddet private. Det indikerer, at der i mange kommuner er et po-tentiale for at lade sig inspirere af andres gode erfaringer.
Effekten af udbud varierer fra område til område. Udbudsrå-dets effektanalyser af konkrete kommunale cases viser fx be-sparelser på mellem 9 og 40 pct. inden for drift afhjælpemid-
4/7
delområder.Påvejserviceer besparelserne mellem 3 og 28pct., og pårengøringsområdetmellem 13 og 54 pct.
Det effektiviseringspotentiale skal vi have fokus på. Men det erikke tvang, der er vejen frem. For det er ikke sådan, at allekommuner kan og skal udbyde lige mange opgaver. Kommu-nerne er forskellige, og de tilrettelægger deres indkøb og ind-dragelse af private efter, hvad der giver bedst mening i denkonkrete kommune. Sådan skal det blive ved med at være.
Effektiviseringspotentialet skal nås ved, at de enkelte myndig-heder går intelligent til det offentlig-private samarbejde. Både iforhold til, hvilke opgaver der skal udbydes, og i forhold til,hvordan opgaverne udbydes på en smart måde.
Konkurrence om de offentlige opgaver kan udføres på mangemåder. Det er vigtigt, at vi går klogt til samarbejdet med detprivate, hvis vi skal have mest muligt ud af det. Det handlerbl.a. om at fokusere på de opgaver, hvor der er mest at hentegennem et offentlig-privat samarbejde. Og der skal sættes fo-kus på, at konkurrencen om opgaverne er effektiv. Kommunenskal kende til det marked, der handles på, og gå strategisk tiludbuddet, så kommunen får så god en aftale som muligt.
Vi skal også have mest muligt ud af de offentlige indkøb ved atbruge dem intelligent. Det indebærer, at vi skal målrette detenkelte indkøb, så det giver mest muligt gevinst. Alt afhængigaf hvad det er, vi skal købe, kan det fx være ved at sikre fokus
5/7
på totalomkostninger eller give plads til nytænkning, eller blotat holde en skarp priskonkurrence. Der er mange muligheder –bl.a. udbud med funktionskrav, offentlig-private partnerskaberog innovationspartnerskaber. Dem skal vi bruge.
Initiativer rettet mod at gøre det lettere at gennemføre udbudRegeringen er også i fuld gang med en række initiativer, somvil kunne lette udbudsprocessen. Vi har lanceret et konkurren-cepolitisk udspil, der også har fokus på det offentlige områdeog som rummer initiativer, der har til formål at skabe bedrerammer for offentlig-privat samarbejde.
For det første igangsætter vi et arbejde med at udarbejde endansk udbudslov, der skal sikre mere effektive og fleksible ud-budsregler. Udbudsloven skal udarbejdes på baggrund af detreviderede udbudsdirektiv, som er på vej fra EU. Det forven-tes, at EU’s udbudsdirektiver bliver forhandlet færdigt tilsommer, og arbejdet med en dansk udbudslov vil blive igang-sat sideløbende med den sidste fase af forhandlingerne. Somaftalt med KL og Danske Regioner vil vi nedsætte en arbejds-gruppe til det lovforberedende arbejde med bl.a. KL, DanskeRegioner, erhvervsorganisationer og eksperter med praktiskudbudserfaring. Det forventes, at arbejdsgruppen vil afrappor-tere til regeringen medio 2014, så der også kan blive fremsat etlovforslag næste år.
Samtidig igangsætter vi en målrettet vejledningsindsats, somskal sikre klarhed om de gældende udbudsregler. I dag er der
6/7
mange misforståelser. Det kan medføre, at indkøberne bliveroverforsigtige og ikke udnytter de muligheder, de har. Derforvil vi gøre det helt klart, hvad man må inden for reglerne.
For det tredje vil regeringen nedsætte et råd for offentlig-privatsamarbejde. Rådet vil tage over efter Udbudsrådet og fortsættemed at udarbejde analyser og vejledninger, der bidrager tilgodt samarbejde mellem det offentlige og private. Som nogetnyt vil rådet have særligt fokus på at undersøge mulighedernefor at nedbringe myndigheders og virksomheders transaktions-omkostninger, når offentlige opgaver konkurrenceudsættes.Desuden vil der være større fokus på formidling af rådets ar-bejde.
For det fjerde vil vi revidere det danske klagesystem på ud-budsområdet. Klagesager om udbud giver væsentlige omkost-ninger for det offentlige og medfører ofte store forsinkelser iprojekterne. Derfor er der stor bekymring for klagesager blandtkommunernes indkøbere. Det medfører unødigt ekstraarbejdemed udbuddet. Vi vil derfor i morgen fremsætte lovforslag omrevisionen af klagesystemet, der bl.a. forkorter klagefristerneog giver klagenævnet bedre muligheder for at afvise klager.Det skal nedbringe antallet af udsigtsløse klager, så der frigø-res ressourcer til at gøre sagsbehandlingstiden kortere. Samti-dig giver det hurtigere klarhed over, om der kommer en even-tuel klagesag. Det er til fordel for både kommunerne og de pri-vate virksomheder og vil bidrage til, at projekterne kan blivefærdige til tiden.
7/7
Endelig vil jeg for det femte nævne, at regeringen er i gangmed at udarbejde en strategi for intelligent offentligt indkøb.Strategien skal være med til at sikre, at indkøb bliver bedre ogmere effektive, og bidrage til at samarbejdet med det private ihøjere grad anvendes til at fremme innovation og understøtteudvikling af fx ny velfærdsteknologi og grøn omstilling.
Der er altså en række omfattende initiativer på vej til at letteudbudsprocesserne. Samtidig er det vigtigt, at kommunernegriber chancen og udnytter de nye muligheder, som initiativer-ne giver. Målet er ikke at skabe så meget offentlig-privat sam-arbejde som muligt – men at skabe det rigtige og gode samar-bejde. Og med de igangværende initiativer er vi godt på vej.