KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 47: Orientering om opgavebeskrivelse for demokratiprojektet

Opgavebeskrivelse for demokratiprojektetUdgangspunkt for Økonomi- og Indenrigsministeriets projektØkonomi- og Indenrigsministeriet ønsker at undersøge, hvordan det står til med detlokale demokrati i landets kommuner.Den umiddelbare måling på demokratiets tilstand er stemmeprocenten. Det er afgø-rende for demokratiets legitimitet, at vælgerne stemmer. En stemme ved et valg ermere end en stemme på et parti eller en kandidat. Det er også vælgernes tilkendegi-velse af, at man accepterer vores politiske system – det repræsentative demokrati.Ved kommunalvalget i 2009 faldt den samlede stemmeprocent med omtrent 4 pro-centpoint til 66 pct. Der ønskes en højere stemmeprocent ved kommunalvalget i 2013end tilfældet var i 2009.En af vejene til en højere stemmeprocent er ved at rette fokuspå førstegangsvælgere – samlet betegnelse for unge og nydanskere – idet disse be-folkningsgrupper har en betydelig lavere valgdeltagelse end gennemsnittet. En analy-1se af valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 baseret på 2,4 mio. vælgere i 44 afde i alt 98 kommuner viser bl.a., at unge 19-21 årige har en valgdeltagelse på 45 pct.,samt at valgdeltagelsen er 37 pct. for indvandrere og 36 pct. for efterkommere.Men demokrati skal ikke blot forstås som valghandlingen, idet demokrati også udfoldersig mellem valgene. Demokrati skal her forstås som interaktion mellem borgere ogpolitikere, hvilket forudsætter borgernes deltagelse i de demokratiske processer ogpolitikernes lydhørhed i forhold til borgerne.Deltagelse omfatter for detførstedet repræsentative demokrati, dvs. den formellevalghandling og politikudviklingen i kommunalbestyrelsen, for detandetandre formelledemokratiske fora som skolebestyrelser, ældreråd mv. samt for dettredjeet mereuformelt demokrati i form af kontinuerlig deltagelse i diverse fora som idrætsforeningerog det lokale kulturliv eller ad hoc baseret deltagelse i bestemte projekter og sager.FremgangsmådeBorgernes deltagelse i de demokratiske processer undersøgesdelsved en rundtur tilet repræsentativt udsnit af landets kommuner ogdelsved en spørgeskemaundersø-gelse blandt borgere.Rundturen skal gerne afdække forskellige dimensioner af borgerinddragelse og her-under hvordan kommunalpolitikerne konkret arbejder med borgerinddragelse, oghvordan borgerne responderer på borgerinddragelsen. Et centralt fokus for rundturener at få afdækket hvilke barrierer og muligheder – og gode eksempler – såvel kommu-nalpolitikere som borgere ser for at udvikle borgerinddragelsen og det lokale demokra-1

ti. Rundturen baserer sig på et udsnit af kommuner, og der lægges således op til encase-baseret tilgang. I modsætning til den planlagte spørgeskemaundersøgelse giveren case-baseret rundtur mulighed for at komme mere i dybden med den givne pro-blemstilling og et casestudie er desuden mere åbent og kan derved give indblik i fleresammenhænge og dynamikker. Rundturen udgøres af flere cases, idet hvert enkeltkommunebesøg udgør en case. Det afgørende i den sammenhæng bliver at kunnesamle erfaringerne fra kommunebesøgene til en samlet besvarelse af spørgsmålet omlokaldemokratiets tilstand. Det stiller krav til udvælgelsen af casene – diversiteten –idet de tilsammen skal kunne generere tilstrækkelig information til et samlet billede,som alle 98 kommuner kan genfinde sig i.Spørgeskemaundersøgelsen søger bl.a. at afdække borgernes oplevelse af det lokaledemokrati, borgernes deltagelse i demokratiet og om borgerne har en følelse af, at detnytter at deltage. Spørgeskemaundersøgelsen vil således kunne supplere med gene-rel viden om borgernes oplevelse af lokaldemokratiet, mens rundturen vil kunne bidra-ge med konkrete erfaringer og input til hvordan lokaldemokratiet og borgerinddragelsekan udvikles.Hypoteser for demokratiprojektetNedenfor er der formuleret tre hypoteser om lokaldemokratiets tilstand, som skal un-dersøges nærmere via spørgeskemaundersøgelsen og via rundturen.Hypotese 1: Kommunens borgere opfatter sig som brugere i en ”velfærdsbutik” frem-for borgere i et lokalt demokrati.Ud fra et perspektiv om, at en vigtig del af demokratiet udfolder sig mellem valgene, erdet en udfordring, hvis borgerne som formuleret i hypotese 1 primært ser sig sombrugere i en ”velfærdsbutik” fremfor borgere i et lokalt fællesskab, hvor der gennemlokaldemokratiet træffes nogle kollektive beslutninger.Forventede emner til drøftelse vedr. hypotese 1:I hvilken grad tager borgernes primære deltagelse i lokaldemokratiet udgangs-punkt i, at borgerne modtager en kommunal ydelse – fx børnepasning – såledesat borgernes deltagelse i det lokale demokrati er knyttet snævert til denne ydelsefrem for et bredere fokus om kommunens langsigtede udvikling?I hvilken grad finder lokalpolitikerne, at det er svært at møde borgerne og repræ-sentere borgerne, når de primært er optaget afsektorinteresser. I hvilket omfangsøger lokalpolitikerne at tage højde for denne præmis, når de tilrettelægger bor-gerinddragelsen?Hvordan motiveres borgerne til at deltage i arrangementer, der ligger udover de-res snævre interesser?Der vil være områder, hvor borgerinddragelse er mere relevant end andre områ-der. Kan man forestille sig, at de områder hvor sektorinteresserne er stærkest og-så er de områder, hvor der er bedst grundlag for borgerinddragelse?Den aktuelle økonomiske situation og en nødvendig prioritering af ydelserne harskærpet behovet for dialog med borgerne – særligt når borgernes deltagelse tagerudgangspunkt i den ydelse, de modtager fra kommunen. Hvilke erfaringer er dermed at inddrage borgerne i svære prioriteringsspørgsmål og kan en tydeligerekommunikation om de lokalpolitiske spørgsmål og prioriteringer medvirke til, atborgerne løfter blikket ud over egne sektorinteresser?

Hypotese 2: Den formelle og traditionelle høringsform kan ikke stå alene.Hypotese 2 udspringer af er en præmis om, at lokaldemokratiet udfolder sig i mangeforskellige fora og at borgerinddragelse omfatter mange forskellige former for interak-tion mellem borgere og politikere.Forventede emner til drøftelse vedr. hypotese 2:For såvel borgere som politikere kan der være en oplevelse af, at der ikke er no-get ”på spil” i dialogen mellem borgere og politikere. I hvor høj grad oplever bor-gerne, at de har en reel indflydelse på løsningen, og at den endelige beslutningikke er taget på forhånd?I hvor høj grad oplever politikerne, at der er en gevinstved at inddrage borgerne? På hvilken måde kan man synliggøre mulige gevinsterved borgerinddragelse for såvel borgere som lokalpolitikere?Hvilken risiko er der for, at borgerinddragelsen bliver et mål i sig selv fremfor etmiddel?Hvilke erfaringer er der med forskellige former for borgerinddragelse og med hvil-ke typer af borgere, der deltager? Opleves der at være en sammenhæng mellemde forskellige borgerinddragelsesmetoder, og hvem der deltager? Og i hvilket om-fang er det muligt at maksimere borgerinddragelsen ved at gøre brug af mangeforskellige inddragelsesmetoder?Borgerinddragelse kan ske på forskelligt initiativ – såvel borgernes som politiker-nes. Hvilke erfaringer er der hermed og vurderes det at have en betydning forformålet og typen af borgerinddragelse?

Hypotese 3: Førstegangsvælgere skal vindes i hver generation.Hypotese 3 har baggrund i præmissen om, at demokrati er en leveform, som man skaldannes til. Det er et problem for demokratiet, hvis der blandt førstegangsvælgere –unge og nydanskere – er en lav valgdeltagelse. Analyser peger på, at det at stemmeer en vane, og hvis stemmeberettigede borgere ikke lærer det første gang, vil de højstsandsynligt ikke lære det senere hen. Derudover er en lav valgdeltagelse en indikatorfor, at borgerne ikke oplever at være en del af et fællesskab i et demokratisk samfund.Forventede emner til drøftelse vedr. hypotese 3:Analyser af valgdeltagelse tyder på, at det at stemme er en social handling, idetman kopierer sine omgivelser. Det har således en betydning for, om førstegangs-vælgere stemmer, at de er en del af et fællesskab, der har tradition for at stemme.Det vil fx sige, at hvis forældrene stemmer, vil der være stor sandsynlighed for, atførstegangsvælgerenogså stemmer. Og hvis førstegangsvælgeren er på arbejds-markedet og møder andre der stemmer, vil det også øge sandsynligheden for atstemme. Hvordan kan et kommunalt system understøtte et sådant mønster i valg-deltagelsen?En lav valgdeltagelse blandt førstegangsvælgere skal tages seriøst, da det hurtigtkan udvikle sig til en negativ spiral. Hver generation sine udfordringer. Hvilkeovervejelser gøres der i forhold til at anvende anderledes metoder eller motivationmed henblik på at øge valgdeltagelsen blandt førstegangsvælgere?