KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 45: Udkast til forslag til lov om ændring af lov frikommuner (Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommunerne), fra økonomi- og indenrigsministeren

tilLov om ændring af lov om frikommuner(Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommunerne)§1I lov om frikommuner, jf. lov nr. 550 af 18. juni 2012, som ændret ved lov nr. 1289 af19. december 2012 og § 14 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgendeændringer:1.I§ 2indsættes somstk. 3:”Stk.3.Kommuner, der ikke er frikommuner, jf. stk. 1, kan dog i samarbejde med eneller flere frikommuner udføre forsøg efter § 29 a.”2.I§ 7c, stk. 1,indsættes efter ”arbejde for”: ”offentlige kommunale virksomheder ogfor”.3.I§ 7c, stk. 2, 1.og2. pkt.,indsættes efter ”som lønnet arbejde i”: ”den offentligekommunale virksomhed eller i”.4.I§ 7 c, stk. 3,indsættes efter ”om arbejdets art og om,”: ”hvilken offentlig kommunalvirksomhed eller”.5.Efter § 7 d indsættesfør § 8:”§7 e.Kommunalbestyrelsen i en frikommunekan ved ansættelse med løntilskud efterkapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats af personer, som er omfattet af lo-vens § 2, nr. 2 og 3, træffe beslutning om at udbetale løntilskud i henhold til lovens §63, stk. 2, nr. 1-5, hvis ansættelsen sker på en privat virksomhed, hvor der mellemvirksomheden og kommunen er indgået en aftale om et antal faste pladser til ansæt-telse af personer med løntilskud.Stk. 2.Løntilskuddet i henhold til stk. 1 administreres og finansieres fuldt ud af fri-kommunen.§ 7 f.Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe beslutning om at fravige § 2 ilov om seniorjob således, at personer, der opfylder betingelserne i § 1 i lov om senior-job, kan tilbydes ansættelse i seniorjob i private virksomheder.

Stk. 2.Det er frivilligt for den seniorjobberettigede at tage imod seniorjob i en privatvirksomhed.Stk. 3.Ansætter en privat virksomhed en person i seniorjob, modtager virksomhedentilskuddet efter § 15 i lov om seniorjob. Tilskuddet udbetales til virksomheden af fri-kommunen.Stk. 4.Hvis den ansatte i seniorjob flytter til en anden kommune, som ikke er en fri-kommune, jf. § 2, stk. 1, har personen ret til at fortsætte ansættelsen i seniorjob i denprivate virksomhed. Tilskuddet til virksomheden, jf. stk. 3, udbetales af den frikommu-ne, som personen er flyttet fra.”6.Efter § 9 c indsættes:”§ 9 d.Kommunalbestyrelsen i en frikommunekan træffe beslutning om, at undervis-ningen på en folkeskole på alle klassetrin, herunder i børnehaveklassen, kan gives påengelsk, bortset fra i faget dansk, hvor undervisningssproget er dansk.Stk. 2.Undervisningen kan i andre fag end dansk gives på engelsk, hvis1)undervisningen i alle fag følger folkeskolelovgivningens krav, herunder de fagligemål,2) eleverne undervises på dansk i et sådant omfang, at de kan aflægge de obligatori-ske test og afgangsprøver på dansk, og3) lærerne behersker engelsk på mindst linjefagsniveau.Stk. 3.Eleverne på en skole i en frikommune, hvor kommunalbestyrelsen har god-kendt forsøg med undervisning på engelsk, skal have mulighed for at vælge folkesko-lens almindelige, dansksprogede undervisningstilbud på skolen.§ 9 e.Børne- og undervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefterkommunalbestyrelsen i en frikommune som merkøbsydelse kan tilbyde forældre medbørn i en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, i dagtilbudsloven ophold i daginstitutionenud over den almindelige åbningstid. Ophold i daginstitutionen efter 1. pkt. kan dagligtmaksimalt udgøre 30 minutter før og 30 minutter efter den almindelige åbningstid i denenkelte daginstitution.Stk. 2.Godkendelse efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at stk. 3-8 er opfyldte.Stk. 3.Ophold i daginstitutioner efter stk. 1 er, bortset fra kommunens tilskud og for-ældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens kapitel 5, omfattet af samme regler somi øvrigt er gældende for daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, i dagtilbudsloven.Stk. 4.Længden af den almindelige åbningstid efter stk. 1 opgøres som den samledeugentlige åbningstid i daginstitutionen pr. 1. januar 2013. Længden af den almindeligeåbningstid i den enkelte daginstitution pr. 1. januar 2013 fastholdes som minimumunder hele forsøgsperioden. I daginstitutioner, jf. § 19, stk. 2-4, i dagtilbudsloven, sometableres efter den 1. januar 2013, hvor der tilbydes ophold ud over den almindeligeåbningstid, jf. stk. 1, udgør den almindelige åbningstid som minimum den gennemsnit-lige åbningstid pr. 1. januar 2013 for daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, i dagtilbudslo-ven i kommunen.Stk. 5.De enkelte forældre med børn i en daginstitution beslutter, om de vil benyttesig af ophold i daginstitutionen ud over den almindelige åbningstid efter stk.1 og afhol-der udgiften hertil.Stk. 6.Forældrenes betaling for ophold i en daginstitution ud over den almindeligeåbningstid efter stk. 1 fastsættes til 100 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgiftereksklusiv udgifter til et sundt frokostmåltid, ejendomsudgifter, herunder husleje ogvedligeholdelse for driften af ophold i den enkelte daginstitution ud over den almindeli-ge åbningstid efter stk. 1.Stk. 7.Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give et søskendetilskudeller et fripladstilskud efter § 43, stk. 1, nr. 1-4, i dagtilbudsloven, til nedsættelse afforældrenes egenbetaling til en plads i en daginstitution inden for den almindeligeåbningstid, skal kommunalbestyrelsen tillige give de pågældende forældre med børn idaginstitutioner, som benytter muligheden for ophold i daginstitutionen ud over denalmindelige åbningstid efter stk. 1, et søskendetilskud eller et fripladstilskud til ophold idaginstitutionen ud over den almindelige åbningstid efter stk. 1.Stk. 8.Hvis kommunalbestyrelsen iværksætter forsøg i medfør af stk. 1, skal kommu-nalbestyrelsen tillige give forældre med børn i en privatinstitution, jf. dagtilbudslovens§ 19, stk. 5, som tilbyder ophold i privatinstitutionen ud over den gennemsnitlige al-

mindelige åbningstid opgjort pr. 1. januar 2013 i daginstitutioner i kommunen, jf. § 19,stk. 2-4, i dagtilbudsloven, et ekstra søskendetilskud eller fripladstilskud til ophold iprivatinstitutionen, såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give depågældende forældre et søskendetilskud eller et fripladstilskud efter § 43, stk. 1, nr. 1-4, i dagtilbudsloven til nedsættelse af forældrenes egenbetaling til en plads i en privat-institution.Stk. 9.Børne- og Undervisningsministeren fastsætter regler om friplads- og søskende-tilskud, jf. stk. 7 og stk. 8.”7.Efter § 11 indsættes:”§11 a.Erhvervs- og vækstministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefterkommunalbestyrelsen i en frikommune kan tilbyde trådløs internetadgang på udvalgtesteder i kommunen.Stk. 2.Godkendelse efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbestyrelsen redegørfor, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at følgende principper overholdes:1) Konkurrenceforvridende effekter skal begrænses.2) Internetadgangen stilles til rådighed gratis eller mod en begrænset brugerbetaling.§ 11 b.Erhvervs- og vækstministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter §13, stk. 2, 1. pkt., jf. § 9, stk. 4 og 6, i lov om erhvervsfremmeom at kommunerneserhvervsudviklingsaktiviteter ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til detprivate erhvervsliv, fraviges.§ 11 c.Erhvervs- og vækstministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter § 56i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, § 8, 2. afsnit, i lov om DanmarksNationalbank og § 4, stk. 1, i møntloven om at betalingsmodtager er forpligtet til atmodtage kontant betaling, fraviges for så vidt angår modtagelse af kontantbetaling iborgerservice.Stk. 2.Godkendelse efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsen i frikommunenstiller alternative betalingsmuligheder til rådighed for borgere, der ikke har adgang tilet betalingsinstrument, og at borgerne ikke herved påføres væsentlige meromkostnin-ger.”8.Efter § 12 indsættes før overskriften før § 12 a:”Finansministerens område§ 12 a.Vedkommende minister kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-nalbestyrelsen i en frikommune kan indføre obligatorisk digital selvbetjening på deserviceområder på ministerens ressort, som kommunen udvælger.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan fastsætte, at ansøgninger, anmel-delser, indberetninger mv. på serviceområder godkendt efter stk. 1 skal indgives tilkommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kom-munen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives veddigital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 3.Hvis kommunalbestyrelsen i en frikommune finder, at der foreligger særligeforhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbe-tjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives påanden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 2. Kommunalbestyrelsen bestem-mer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skalindgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan helt ekstraordinært ud over de i stk.3 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selv-betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordelefor kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.Stk. 5.En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig forkommunalbestyrelsen.”§ 12 a bliver herefter til § 12 b.

9.Efter § 23 indsættes:”§ 23 a.Miljøministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbesty-relsen i en frikommune kan fritages for at træffe afgørelse om dispensation fra natur-beskyttelseslovens § 3, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, når kommunen udar-bejder en pleje- og udviklingsplan vedrørende et af kommunen ejet naturområde, derer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte krav til tilblivelsen og indholdet af pleje- og udvik-lingsplanerne.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke naturområder, der er beliggende inden for etNatura 2000-område.”10.Efter § 24 b indsættes før overskriften til § 24 c:”Ministeren for by-, bolig- og landdistrikters område§ 24 c.Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan godkende frikommuneforsøg,hvorefter kommunalbestyrelseni en frikommune efter aftale med almene boligorgani-sationer kan tilvejebringe lokaler til botilbud efter § 107 i lov om social service i eksi-sterende afdelinger med familieboliger uden at opfylde kravet i § 163, stk. 2, i lov omalmene boliger m.v. om at udskille de nævnte lokaler som en selvstændig afdeling.Stk. 2.Lokalerne, som nævnt i stk. 1, lejes af kommunen efter reglerne i lov om leje aferhvervslokaler.Lejen skal dog mindst svare til balancelejen med tillæg af den ydel-sesstøtte, der ville være ydet, hvis lokalerne var udlejet som almene boliger.Stk. 3.Lejeforholdet ophører senest ved udløbet af forsøgsperioden. Inden udløbet afforsøgsperioden aftaler kommunalbestyrelsen og udlejeren, om beboeren skal haveret til at blive boende som lejer enten på almindelige vilkår, jf. lov om leje af almeneboliger, eller efter reglerne om udslusningsboliger i § 63 i lov om almene boliger m.v.,jf. § 4, stk. 3, i lov om leje af almene boliger. Hvis der ikke opnås enighed mellemkommunen og udlejeren, ophører lejeforholdet.§ 24 d.Kommunalbestyrelseni en frikommune kan træffe afgørelse om, at en lejer afen almen plejebolig ikke har behov for at bo i den pågældende bolig. Kommunalbesty-relsen kan træffe en sådan afgørelse, når den efter en konkret vurdering har fastslået,at1) lejerens plejebehov ikke længere varetages mest hensigtsmæssigt i den nuværen-de bolig,2) en efterlevende ægtefælle eller en efterlevende samlever ikke har behov for enplejebolig, eller3) en efterlevende ægtefælle eller en efterlevende samlever, som har behov for enplejebolig, bor i en bolig, der er egnet til to personer.Stk. 2.Kunlejere,som den relevante frikommune er handlekommune i forhold til efterlov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er omfattet af stk. 1.Stk. 3.Klageadgangen i § 58 c i lov om almene boliger m.v. finder tilsvarende anven-delse på afgørelser efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens genvurdering af sagen, jf. § 66i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal foreligge inden 4uger fra sagens modtagelse i frikommunen. Klagen har opsættende virkning.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan på grundlag af en afgørelse efter stk. 1 opsige enlejeaftale om en kommunalt ejet almen plejebolig. Kommunalbestyrelsen kan endvide-re på samme grundlag stille krav om, at en almen boligorganisation, en selvejendealmen ældreboliginstitution og en region opsiger en lejeaftale om en almen plejeboligbeliggende i en frikommune. Kommunalbestyrelsen sender kopi af kravet til lejeren.Stk. 5.Opsigelsesvarslet ved opsigelse efter stk. 4 er mindst 6 måneder til den førstehverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag.Stk. 6.Opsigelseefter stk. 4 kan kun ske, når kommunalbestyrelsen samtidig anviserlejeren en anden og passende bolig i kommunen. Opsigelse på grundlag af en afgø-relse efter stk. 1, nr. 3, kan alene ske i tilfælde, hvor der i den pågældende frikommu-ne er et aktuelt behov for den pågældende boligtype til kommunens egne borgere, oghvor lejeren anvises en bolig i samme boligafdeling. Kommunalbestyrelsen skal sam-tidig med opsigelsen efter stk. 4 tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenteredeflytteudgifter og at betale forskellen mellem beboerindskuddet i den anviste bolig og

det indskud, der tilbagebetales lejeren i forbindelse med fraflytningen af den opsagtebolig.Stk. 7.Lejeforholdet er kun omfattet af opsigelsesretten efter stk. 4, hvis det fremgåraf lejeaftalen, at opsigelse kan ske efter denne bestemmelse.§ 24 e.Ministerenfor by, bolig og landdistrikter kan fastsætte regler om, at kommunal-bestyrelsen i en frikommune kan indføre obligatorisk digital selvbetjening om forhold,som er omfattet af lov om bygnings- og boligregistrering eller regler udstedt i medførheraf. Der kan herunder fastsættes regler om, at ændringer i oplysningerne i byg-nings- og boligregistret meddeles ejeren digitalt.Stk. 2.Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan fastsætte nærmere regler om digi-tal kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitaleformater og digital signatur el.lign.Stk. 3.Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan fastsætte, at ansøgninger, anmel-delser, indberetninger mv. efter stk. 1 skal indgives til kommunalbestyrelsen ved an-vendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digitalselvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises afkommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4 og 5.Stk. 4.Hvis kommunalbestyrelsen i en frikommune finder, at der foreligger særligeforhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbe-tjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives påanden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 2. Kommunalbestyrelsen bestem-mer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skalindgives mundtligt eller skriftligt.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan helt ekstraordinært ud over de i stk.4 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selv-betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordelefor kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.Stk. 6.En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig forkommunalbestyrelsen.”§ 24 c bliver herefter § 24 f.11.Efter § 24 f indsættes før overskriften til § 25:”Ministeren for ligestilling og kirke§ 24 g.Kommunalbestyrelseni en frikommune kan træffe beslutning om at undlade atudarbejde ligestillingsredegørelser til ministeren for ligestilling og kirke, jf. ligestillings-loven § 5 a, i 2013 og 2015.Stk. 2.Enkommunalbestyrelse, der undlader at udarbejde ligestillingsredegørelser imedfør af stk. 1, skal i stedet indsende kommunens eventuelle egne redegørelser mv.om ligestilling til ministeren for ligestilling og kirke til orientering.”12.I§ 25indsættes somstk. 2:”Stk.2.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan godkende frikommuneforsøg,hvorefter§ 15 i sundhedsloven vedrørende informeret samtykke kan fraviges i forbin-delse med forebyggende sundhedsydelser efter sundhedslovens kapitel 36 til børn ogunge i den undervisningspligtige alder.”13.Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:”§ 26 a.Kommunalbestyrelseni en frikommune kan stille krav om, at alment praktise-rende læger skal videregive oplysninger om henvisninger i henhold til § 140 a, stk. 1, isundhedslovenom vederlagsfri fysioterapi til frikommunen.§ 26 b.Personer,der er borgere i en frikommune, der har valgt at indgå i et partner-skab om et samlet behandlingsforløb på tværs af sektorer og områder indenfor sam-me sektor for personer, som er i størst risiko for at ende på varig forsørgelse eller blive

genindlagt flere gange, tilbydes en samtale med henblik på udarbejdelse af en plan foret samlet behandlingsforløb, der har til formål at understøtte den pågældende frikom-munes muligheder for at lave forsøg med nye samarbejdsmodeller med øget fokus på,hvordan tidlig indsats og inddragelse af borgeren kan bidrage til at skabe mere sam-menhængende patientforløb.Stk. 2.Til brug for en frikommunes fastlæggelse af, hvilke af kommunens borgere,som skal tilbydes en samtale om et samlet behandlingsforløb i medfør af stk. 1, vide-regiver en sundhedsperson de nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæs-sige forhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til frikommunen.Der indhentes samtykke fra den berørte borger i forbindelse med den i stk. 1 nævntesamtale.”14.Efter § 28 indsættes før overskriften før § 29:”§28 a.Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefterkommunalbestyrelsen i en frikommune kan1) fastsætte en fast takststruktur til udmåling af kontant tilskud til borgerstyret person-lig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service,2) stille krav om, at alle foreninger og private virksomheder, som varetager arbejdsgi-veransvaret efter §§ 95 og 96 i lov om social service skal være kommunalt godkendte,og3) bestemme, at tilskuddet efter §§ 95 og 96 i lov om social service skal overføres tilen kommunalt godkendt forening eller privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiverfor hjælperne.Stk. 2.Godkendelsenefter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbestyrelsen redegørfor, hvorledes forsøgsordningen tilrettelægges, og at det sikres, at borgeren, hvorarbejdsgiveransvaret varetages af en privat virksomhed eller forening, som minimumhar to godkendte leverandører at vælge imellem.Stk. 3.Godkendelsen efter stk. 1, nr. 2, er desuden betinget af, at private virksomhe-der eller foreninger, der godkendes som leverandører af borgerstyret personlig assi-stance, under iagttagelse af ansættelsesretlige regler forpligtes til at ansætte hjælpe-re, der i dag er ansat direkte hos borgeren, af en nærtstående eller hos leverandører,der ikke opnår en godkendelse.§ 28 b.Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefterkommunalbestyrelsen i en frikommune på baggrund af standardiserede forud fastsattekriterier kan anvende digital sagsbehandling ved imødekommelse af ansøgninger ombevilling af midlertidige ydelser efter § 83 i lov om social service.Stk. 2.Godkendelse af forsøg efter stk. 1 er bl.a. betinget af, at kommunalbestyrelsenredegør for, hvordan den digitale sagsbehandlingsproces tilrettelægges. Det forudsæt-tes:1) at borgere, som ikke kan eller har meget svært ved at benytte digitale medier til atansøge om hjælp, får den fornødne hjælp til den digitale selvbetjening eller mulighedfor at ansøge ad anden vej, og2) at borgere, der ansøger via det digitale ansøgningsskema, får mulighed for at angi-ve andre behov end de behov, der på forhånd er defineret i ansøgningsskemaet, og atkommunalbestyrelsen følger op på disse borgeres angivelse heraf i forhold til at sikreen helhedsorienteret vurdering af borgerens behov, jf. § 5 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.§ 28 c.Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefterkommunalbestyrelsen i en frikommune, som led i at understøtte det rehabiliterendeformål med hjælp efter § 83 og § 86 i lov om social service, kan fravige kravet i sam-me lovs § 89, stk. 1, om, at ansøgeren skriftligt skal oplyses om, hvilken hjælp der erbevilget samt kravet om, at ansøgeren skal have en ny skriftlig oplysning ved ændrin-ger i hjælpen, jf. dog stk. 2.Stk. 2.I forbindelse med en afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 86 i lov om social ser-vice skal kommunalbestyrelsen i stedet skriftligt beskrive borgerens konkrete ud-viklingsmål, samt hvordan det sikres, at de opstillede udviklingsmål nås. Løbendetilpasninger i hjælpen, der er nødvendige for at nå borgerens udviklingsmål, kan ske

uden fornyet afgørelse. Såfremt udviklingsmålet for borgeren ændrer sig, forudsætterdet en ny afgørelse.Stk. 3.For at sikre borgerens retssikkerhed er godkendelsen efter stk. 1 bl.a. betingetaf, at kommunalbestyrelsen redegør for følgende:1) hvordan borgeren inddrages i fastlæggelsen af egne udviklingsmål2) hvordan og inden for hvilken tidsramme der følges op på indsatsen og opfyldelsenaf de fastsatte udviklingsmål for borgeren, og3) hvordan det sikres, at borgeren ved en eventuel anke af afgørelsen efter stk. 2 kanfå de fornødne oplysninger om mål, indhold og omfang af den hjælp, der er truffetafgørelse om.§ 28 d.Social-og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefterkommunalbestyrelsen i en frikommune kan tildele støtte til parykker og brystproteserefter § 112 i lov om social service som et fast årligt tilskud.Stk. 2.Der kan ikke efter stk. 1 godkendes frikommuneforsøg, der omfatter kommu-nalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en borger opfylder betingelserne for støtte tilparyk eller brystprotese. Denne afgørelse skal fortsat træffes efter en konkret og indi-viduel vurdering af borgerens behov.Stk. 3.Godkendelsen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for,hvorledes forsøgsordningen tilrettelægges, herunder hvordan det årlige tilskud bereg-nes.§ 28 e.Social-og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefterkommunalbestyrelsen i frikommunen kan træffe afgørelse om, at beboere i botilbud tillængerevarende ophold, jf. § 108 i lov om social service, skal fraflytte botilbuddet itilfælde, hvor1) kommunalbestyrelsen i frikommunen selv har pligt til at yde hjælp til borgeren, jf. §9, stk. 1 og 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og2) kommunalbestyrelsen i frikommunen selv er driftsherre for det pågældende botil-bud.Stk. 2.En afgørelse om fraflytning efter stk. 1 forudsætter1) at beboerens situation har ændret sig væsentligt efter indflytningen ibotilbuddet,2) at kommunalbestyrelsen i frikommunen forgæves har forsøgt at motivereborgeren til at flytte til en anden bolig ad frivillighedens vej,3) at kommunalbestyrelsen i frikommunen vurderer, at beboeren vil havemere gavn af et andet tilbud end det nuværende, herunder et andet botilbud, jf. §§107-108 i lov om social service, en almen plejebolig, jf. almenboliglovens § 105, elleret andet lejemål inden for lokalområdet samt anden hjælp og støtte, jf. lov om socialservice,4) at en anden borger, som kommunalbestyrelsen i frikommunen har pligt til at ydehjælp, jf. § 9, stk. 1 og 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde, står på venteliste til det pågældende botilbud, jf. § 108 i lov om social service,5) at kommunalbestyrelsen i frikommunen anviser beboeren en anden bolig i et andetbotilbud, jf. §§ 107-108 i lov om social service, en almen plejebolig, jf. almenboliglo-vens § 105, eller et andet lejemål i lokalområdet,6) at den anden bolig, jf. stk. 2, nr. 5, er egnet til beboerens husstand, hvis beboerenønsker, at en ægtefælle, samlever, registreret partner eller børn fortsat skal indgå ihusstanden,7) at kommunalbestyrelsen i frikommunen afholder beboerens flytteudgifter som etudlæg, dog er kommunen berettiget til at få et eventuelt overskud i udlægget retur vedborgerens senere fraflytning, herunder udgifter til et eventuelt indskud, depositum ogforudbetalt leje i boligen, flytning af møbler og en sådan indretning af boligen, at densvarer til indretningen i det fraflyttede botilbud,8) at visitationen til anden bolig, jf. stk. 2, nr. 5, ikke medfører øgede omkostninger forborgeren, ogStk. 3.Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg,hvorefter kommunalbestyrelsen i frikommunen kan træffe afgørelse om, at ægtefæller,samlevere eller registrerede partnere til afdøde personer, skal fraflytte den tidligerefælles bolig i et botilbud, jf. § 108 i lov om social service, som frikommunen er drifts-herre for. Afgørelse om fraflytning forudsætter

1) at kommunalbestyrelsen i frikommunen forgæves har forsøgt at motivere den på-gældende til at flytte ad frivillighedens vej,2) at kommunalbestyrelsen i frikommunen vurderer, at den pågældende ikke har gavnaf det pågældende botilbud, og3) at kommunalbestyrelsen i frikommunen opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 4-5, nr. 6for så vidt angår børn og nr. 7-9.Stk. 4.Detskal fremgå af beboerens boligdokument, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 397 af28. maj 2009 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven, at fri-kommunen kan træffe afgørelse om fraflytning, jf. stk. 1 og 2. Vilkåret skal i forbindel-se med visitationen gøres klart over for borgeren og være fremhævet i boligdokumen-tet tillige med en beskrivelse af kriterier for, hvilke elementer der indgår i vurderingenaf, hvornår beboeren ikke længere har gavn af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen i fri-kommunen skal orientere og inddrage en eventuel værge. Kommunalbestyrelsen ifrikommunen skal inddrage og orientere pårørende, hvis beboeren ønsker det.Stk. 5.Opsigelsesvarslet,jf. stk. 1 og 3, er 6 måneder til den første hverdag i en må-ned, der ikke er dagen før en helligdag.Stk.6.Afgørelsen, jf. stk. 1 og 3, skal indeholde:1) begrundelse for, at beboeren ikke længere vurderes at have gavn af botilbuddet,2) oplysning om, at kommunalbestyrelsen i frikommunen senest 3 måneder før opsi-gelsesperiodens udløb, jf. stk. 5, træffer afgørelse om, hvilket anden bolig, borgerenvisiteres eller anvises til, jf. stk. 2, nr. 4, og3) at afgørelsen indeholder oplysninger om beslutninger om den konkreteindsats, som iværksættes og formålet hermed, jf. lov om social service § 3, stk. 2, ogtillige indeholder oplysning om indsatsen i og vilkårene for tilbuddet.Stk. 7.Afgørelsen,jf. stk. 1 og 3, kan påklages til det sociale nævn efter reglerne ikapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klagen haropsættende virkning. Genvurderingen skal foreligge inden 4 uger fra sagens modta-gelse i frikommunen. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræ-sentant for den person, som afgørelsen vedrører, jf. stk. 1 og 3, kan klage over fri-kommunens afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i standtil at klage.Stk. 8.Bestemmelserne i stk. 1-7 finder alene anvendelse for borgere, der visiteres tilet længerevarende botilbud, jf. lov om social service § 108, og deres ægtefæller, sam-levere, registrerede partnere eller børn, efter lovens ikrafttræden.”§ 28 a og § 28 b bliver herefter § 28 f og § 28 g.15.Efter§ 29 indsættes før kapitel 4:”§29 a.Derkan etableres et fælleskommunalt callcenter, som yder service til borgeremed bopæl i en af de kommuner, der deltager i det fælleskommunale callcenter.Stk. 2.Det fælleskommunale callcenter har til brug for varetagelsen af den i stk. 1nævnte service adgang til de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndte-ringssystemer.”16.Efter§ 29 a, som indsat ved pkt. 15, indsættes før kapitel 4:”Tværgåendeforsøg”§29 b.Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe afgørelse om, at en per-son, hvis sygedagpenge ophører på grund af varighedsbegrænsningen i § 24 eller 25 isygedagpengeloven, eller efter anvendelsen af en af forlængelsesreglerne i § 27 eller§ 29 i sygedagpengeloven 29, er berettiget til en kommunal ydelse fra kommunen itilfælde, hvor der på grund af alvorlig sygdom er usikkerhed om den pågældendesmulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for, under hvilke betingel-ser ydelsen kan udbetales. Bevillingen af ydelsen efter stk. 1 administreres og finan-sieres fuldt ud af kommunen.Stk. 3.Udbetalingen af ydelsen udelukker ikke, at personen kan anses for at væreomfattet af § 2, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.Kommunalbestyrelsens afgørelse efter denne bestemmelse kan ikke indbrin-ges for anden administrativ myndighed.§ 29 c.Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe afgørelse om, at kommuneni forbindelse med en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser kanyde tilskud til lønnen under praktik.Stk. 2.Personen, som ansættes i henhold til uddannelsesaftalen, skal:1) have gennemført et eller flere grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser2) på grund af særlige forhold have brug for særlig hjælp til at få en elevplads3) have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mere end 6 måne-der efter afsluttet grundforløb, og4) ikke have indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser5) være under 25 år ved indgåelsen af uddannelsesaftalenStk. 3.Udover de i stk. 2 fastlagte betingelser fastsætter kommunalbestyrelsen denærmere regler for, under hvilke betingelser tilskuddet efter stk. 1 kan bevil-ges.Bevillingen af ydelsen efter stk. 1 administreres og finansieres fuldt ud af kommu-nen.Stk. 4.Tilskuddet i henhold til stk. 1 kan højst udgøre et beløb svarende til arbejdsgi-verens samlede lønudgifter i forbindelse med elevens ansættelse og finansieres fuldtud af kommunen.Stk. 5.Kommunalbestyrelsens afgørelse efter denne bestemmelse kan ikke indbrin-ges for anden administrativ myndighed.§29 d.Kommunalbestyrelseni en frikommune kan træffe afgørelse om, at nye selv-stændige iværksættere, som har bopæl i kommunen og har oprettet cvr.nr. for at driveegen selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan tilbydes at deltage i etsærligt iværksætterforløb af op til 12 ugers varighed. Bevillingen af etiværksætterfor-løb efter 1. pkt. administreres og finansieres fuldt ud af kommunen.Stk. 2.Det er en betingelse for etablering af et iværksætterforløb, at forløbet tilrette-lægges individuelt. Kommunalbestyrelsen fastsætterherudover de nærmere regler for,under hvilke betingelser iværksætterforløbene efter stk. 1 kan bevilges.Bevillingen afet iværksætterforløb efter stk. 1 administreres og finansieres fuldt ud af kommunen.Stk. 3.Kommunalbestyrelsens afgørelse efter denne bestemmelse kan ikke indbrin-ges for anden administrativ myndighed.”§2Loven træder i kraft den 1. juli 2013.Stk. 2.§24 d, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, finder alene anvendelse på leje-aftaler, som indgås efter lovens ikrafttræden.Stk. 3.Forsøgefter § 8 og § 9 i lov nr. 550 af 18. juni 2012 kan uanset lovens § 1 havevirkning til den 1. juli 2016.Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1.IndledningFrikommuneforsøget blev igangsat den 1. januar 2012 som led i udmøntningen afregeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011. Det fremgårbl.a. af afsnittet ”Ny styring af den offentlige sektor”, at regeringen vil etablere flereforsøg med frikommuner mv.Frikommuneforsøget skal således bl.a. ses i lyset af regeringens ønske om i samar-bejde med kommuner og regionerat iværksætte en reform af den offentlige sektor medfokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Ønsket med reformen er bl.a.at forbedre kvaliteten af de offentlige ydelser og at frigøre ressourcer til bedre servicefor borgerne. Det skal bl.a. ske ved, at den offentlige opgaveløsning i højere grad ori-enteres mod resultater og i mindre grad mod proceskrav. Frikommuneforsøget forven-tes at spille en væsentlig rolle i regeringens reformovervejelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til frikommuneloven (lov-forslagnr. L 168 af 25. april 2012) og lov om ændring af frikommuneloven og lov omnaturbeskyttelse (lovforslag nr. L 60 af 14. november 2012).2. Lovforslagets indholdFrikommuneforsøget blev igangsat den 1. januar 2012 på baggrund af gældende for-søgshjemler. Fra den 1. juli 2012 har frikommuneloven (lov nr. 550 af 18. juni 2012)og lov om ændring af lov om frikommuner og lov om naturbeskyttelse (lov nr. 1289 af19. december 2012) bl.a. givet hjemmel til yderligere frikommuneforsøg på en rækkeforskellige områder på baggrund af ansøgninger fra de ni udvalgte frikommuner.Formålet med lovforslaget er at give kommunalbestyrelserne i de ni udvalgte frikom-muner yderligere muligheder for at udføre forsøg som led i frikommuneforsøgetved atetablere nye hjemler til forsøg i lov om frikommuner.De i lovforslaget indeholdte hjemler til yderligere forsøg i frikommunerne er baseret påansøgninger indsendt af kommunalbestyrelserne i frikommunerne. Ansøgningerne frafrikommunerne hidrører navnlig fra frikommuneforsøgets 4. ansøgningsrunde, somhavde frist den 1. november 2012. Herudover imødekommes desuden enkelte ansøg-ninger fra tidligere ansøgningsrunder.Herudover indeholder lovforslaget hjemler til udmøntning af ansøgninger fra de sam-arbejdermed frikommunerne,som regeringen tog initiativ til at etablere i foråret 2012.Regeringen etablerede samarbejderne med henblik på udvikling og evaluering af fleretværgående frikommuneforsøg på centrale kommunale velfærdsområder.Samarbejderne fokuserede på følgende seks udvalgte forsøgstemaer:DigitaliseringEn mere sammenhængende og effektiv sundheds- og forebyggelsesindsatsKommunerne og vækstdagsordenenNye løsninger i folkeskolenNytænkning af den aktive beskæftigelsesindsatsØget inddragelse af civilsamfund

Arbejdet med de seks udvalgte forsøgstemaer har taget udgangspunkt i frikommuner-nes idéer og forslag inden for de enkelte områder, ligesom der også fra de deltagendeministeriers side har været mulighed for at drøfte mulige forsøgsområder med frikom-munerne.Samarbejderne var forankret i de ministerier, som de udvalgte temaer hørte under.Udover relevante ministerier deltog også repræsentanter fra de frikommuner, der øn-skede at deltage. Herudover blev andre interessenter også involveret i arbejdet medenkelte af samarbejderne.3. Gældende retDen gældende frikommunelov (lov nr. 550 af 18. juni 2012) blev vedtaget af Folketin-get den 12. juni 2012 og trådte i kraft den 1. juli 2012. Loven blev ændret ved lov omændring af lov om frikommuner (lov nr. 1289 af 19. december 2012).Frikommunelovenindeholder de overordnede retlige rammer for frikommuneforsøget,herunder bl.a. de overordnede formål, de udpegede frikommuner, forsøgets varighed,og en bemyndigelse til økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte nærmere reg-ler om offentliggørelse og evaluering af forsøg, der gennemføres i frikommuner efterlov om frikommuner og anden lovgivning. Denne bemyndigelse er udmøntet ved be-kendtgørelse nr. 688 af 25. juni 2012 om offentliggørelse og forsøg i frikommuner.

Loven giver endvidere frikommunerne særlige muligheder for at udføre forsøg indenfor en række områder.Ved lov om ændring af lov om frikommuner og lov om naturbeskyttelse blev der etab-leret yderligere muligheder for, at frikommunerne kunne udføre forsøg på en rækkeforskellige områder.4. ForslagetForslaget indeholder hjemmel til i alt 27 nye forsøg, som ikke kan imødekommes efternugældende forsøgshjemler:-Forsøg med friere rammer frivilligt og ulønnet arbejde ved offentlige kommunalevirksomheder for dagspenge- og efterlønmodtagere uden fradrag i offentlig ydel-seForsøg med graduering af løntilskud ved ansættelse i private virksomhederForsøg med etablering af seniorjob i private virksomhederForsøg med flere engelsksprogede fag i folkeskolenForsøg med udvidelse af åbningstiderne i daginstitutioner ved merkøbForsøg med etablering af gratis trådløs internetadgang på udvalgte lokaliteterForsøg med at stille ledige kommunale lokaler til rådighed for iværksættereForsøg med afskaffelse af kontantkasser i borgerserviceForsøg med fremrykning af obligatorisk digital selvbetjeningForsøg med fritagelse for myndighedsbehandling i dispensationssager om til-standsændringer i områder omfattet af § 3 i naturbeskyttelseslovenForsøg med dispensation fra kravet om adskillelse mellem botilbud og boligafde-ling ved tilvejebringelse af lokaler til botilbud efter § 107 i lov om social serviceForsøg med mulighed for flytning af enker/enkemænd i ægteparplejeboliger tilplejeboliger for enligeForsøg med at obligatorisk digital selvbetjening efter lov om bygnings- og bolig-registreringForsøg med fritagelse for udarbejdelse og indsendelse af ligestillingsredegørelsehvert andet årForsøg med fritagelse for informeret samtykke til forebyggende sundhedsunder-søgelser til børn og ungeForsøg med kommunal inddragelse ved lægelig henvisning til vederlagsfri fysiote-rapiForsøg med etablering af partnerskabsprojekt i sundhedssektoren med fokus påtidlig indsats og inddragelse af udsatte borgere i sammenhængende patientforløbForsøg med ændret administration af borgerstyret personlig assistanceForsøg med digital sagsbehandling af sager om ydelser efter § 83 i servicelovenForsøg med beskrivelse af udviklingsmål i stedet for konkret beskrivelse af bevil-ligede ydelse efter § 83 og § 86 i lov om social serviceForsøg med mulighed for flytning af borgere i botilbud, hvor behovet for den til-budte pleje ikke længere er til stedeForsøg med fast tilskud beløb til brystproteser i stedet for konkret vurderingForsøg med fast tilskud beløb til parykker i stedet for konkret vurderingForsøg med service via fælleskommunale callcentreForsøg med forlængende forsørgelsesydelse efter ophør af sygedagpengeForsøg med kommunalt finansieret lønudgift for visse unge i praktik som led i enuddannelsesaftaleForsøg med individuelt iværksætterforløb af op til 12 ugers varighed for nyeiværksættere, der har oprettet egen virksomhed

De konkrete godkendelser vil som udgangspunkt blive givet på baggrund af de ind-sendte ansøgninger. Der kan dog undtagelsesvis være behov for at indhente yderlige-re oplysninger mv. ved frikommunen, forinden en godkendelse kan udstedes. Fri-kommunerne vil i disse tilfældeblive kontaktet direkte af det relevante ressortministeri-um.En række af forslagets hjemler til forsøg indeholder ikke krav om forudgående god-kendelse af en ansøgning om forsøg af den relevante ressortminister. Ved disse hjem-ler vil kommunalbestyrelserne i frikommunerne således umiddelbart i et møde kunnetræffe beslutning om at udføre forsøg inden for den givne forsøgsbestemmelses an-vendelsesområde.Vedtages lovforslaget, vil de nye forsøgshjemler – i overensstemmelse med frikom-munelovens almindelige principper – kunne udnyttes af alle frikommuner og ikke kunaf den eller de frikommuner, som har indsendt ansøgningen, som danner baggrund foretablering af hjemlen.5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske eller administrative konsekvenser fordet offentlige, idet der er tale om frivillige forsøgsmuligheder.Vælger en kommune at udnytte de forsøgsmuligheder, som forslaget giver mulighedfor, vil der kunne være økonomiske og administrative konsekvenser forbundet hermedfor kommunen.Idet lovforslaget bl.a. har til formål at hjemle forsøg, der understøtter en bedre res-sourceudnyttelse og mere effektiv opgaveløsning i kommunerne, antages lovforslagetikke i væsentligt omfang at indebære negative økonomiske konsekvenser for kommu-nerne. Eventuelle omkostninger som følge af forsøg afholdes af den enkelte frikom-mune.Vedrørende forsøg med seniorjob i private virksomheder bemærkes hertilsærligt medbetydelig usikkerhed, at forslaget vil betyde, at ca. 100 helårspersoner ansættes i etseniorjob i den private sektor i 2013 og ca. 150 helårspersoner i årene 2014 og 2015.Det direkte statslige tilskud til kommunen udgør ca. 132.000 kr. pr. helårsperson iseniorjob og de resterende kommunale udgifter udgør ca. 220.000 kr. pr. helårsper-son, som kommunerne kompenseres for gennem bloktilskuddet.Det direkte tilskud udbetales til virksomheden af frikommunen. I 2013 vil skønsmæs-sigt ca.13 mio. kr. således udbetales til virksomhederne af frikommunen. I årene 2014og 2015 vil ca. 20 mio. kr. udbetales til virksomhederne af frikommunen.Seniorjob i private virksomheder indregnes i den kommunale kompensation på sam-me måde som kommunale seniorjob, hvormed de enkelte kommuner få samme kom-pensation over bloktilskuddet–uanset om de er private eller kommunale.Forslaget er udgiftsneutralt for staten og de 89 kommuner, der ikke er frikommuner.6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet beror på, ihvilket omfang frikommunerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg.De i lovforslaget indeholdte forsøgsbestemmelser skønnes at kunne indebære be-grænsede konsekvenser for erhvervslivet.F.eks. vil de foreslåede forsøgsbestemmel-ser om løntilskud og friere rammer for frivilligt arbejde medføre begrænsede admini-strative konsekvenser for a-kasserne.

7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerneLovforslagets administrative konsekvenser for borgerne beror på, i hvilket omfangfrikommunerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg.De i lovforslaget indeholdte forsøgsbestemmelser skønnes at kunne indebære be-grænsede administrative konsekvenser for borgerne. F.eks. antages forsøget medfravigelse af kravet om informeret samtykke ved forebyggende sundhedsydelser tilbørn og unge at indebære en administrativ lettelse.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslagets miljømæssige konsekvenser beror på, i hvilket omfang frikommunernegør brug af lovforslagets muligheder for forsøg.9. Forholdet til EU-rettenDet er vurderingen, at arbejdsgiveren i forhold til den foreslåede § 7 efortsat vil væreomfattet af kommissionens forordning nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse formerfor støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88(Gruppefritagelsesforordningen). Støtteintensiteten må derfor ikke for hele ansættel-sesperioden overstige 50 pct. af lønomkostningerne.Det er videre vurderingen, at de foreslåede §§ 7 f, 29 b og 29 cindebærer statsstøtte iforhold til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 107, og derforskal administreres i overensstemmelse hermed.Udgangspunktet er, at dette vil ske med henvisning til Kommissionens Forordning nr.1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelsen af traktatens artikel 87 og 88 på deminimis-støtte af hvilken bl.a. følger:- at den samlede de minimis-støtte til en enkelt virksomhed ikke må overstige200.000 EUR over en periode på tre regnskabsår, for at sikre at støtteloftet på de200.000 Euro overholdes.- at der bl.a. ikke kan ydes støtte til kriseramte virksomheder.- at støtten skal angives som bruttobeløb, og hvis støtten ydes som andet end til-skud, skal støttebeløbet være omregnet til støttens bruttosubventionsækvivalent.- at i det omfang, der ydes de-minimis støtte til en virksomhed, gives der virksom-heden skriftlig meddelelse om det potentielle støttebeløb (udtrykt i bruttosubven-tionsækvivalent) og støttens karakter af de minimis-støtte med udtrykkelig hen-visning til denne forordning og angivelse af dens titel og referencen til Den Euro-pæiske Unions Tidende.- at inden støtten ydes, indhentes der en erklæring fra virksomheden om al andende minimis-støtte, som denne har modtaget i det indeværende og de to foregå-ende regnskabsår.- at de minimis-støtten først ydes, når det er kontrolleret, at støtten ikke medfører,at det samlede de minimis-støttebeløb, som virksomheden har modtageti Danmark i en periode, der omfatter det indeværende og de to foregående regn-skabsår, kommer til at overskride det loft, der er fastsat.- at alle oplysninger om de minimis støtten samles og registreres. Registret skalomfatte alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan fastslås, at betin-gelserne for at yde de minimis støtten er opfyldt.Støtte, der overholder de minimis-reglerne, betragtes således ikke som statsstøtte.Den foreslåede § 12 a indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter. Det vurderes dog,at bestemmelsen er i overensstemmelse med EU-Kommissionens handlingsplan fore-forvaltning fra december 2010. Handlingsplanen har blandt andet fokus på borger-nes og virksomhedernes styrkede muligheder for at anvende elektroniske forvaltnings-tjenester, ligesom handlingsplanen blandt andet søger at øge effektiviteten i offentligeforvaltninger.

Særligt for så vidt angår den foreslåede § 26 b bemærkes, at det følger af artikel 8,stk. 1, i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (personda-tadirektivet), at medlemsstaterne forbyder behandling af personoplysninger om bl.a.helbredsforhold. Af artikel 8, stk. 2, litra e, følger det bl.a., at stk. 1 ikke finder anven-delse, hvis behandlingen vedrører oplysninger, som er nødvendig for, at retskrav kanfastlægges, gøres gældende eller forsvares.Det følger endvidere af § 7, stk. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-sonoplysninger med senere ændringer (persondataloven), at der ikke må behandlesoplysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold. Af lovens § 7, stk. 2, nr. 4, følger det,at bestemmelsen i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for,at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.Med den foreslåede bestemmelse tilvejebringes et grundlag for, at borgere i de om-handlede kommuner får adgang til et samlet behandlingsforløb, som nævnt i lovfors-lagets § 1, stk. 1. Udveksling af personoplysninger kan i den forbindelse ske i nød-vendigt omfang. Det vurderes ikke, at der kan rejses tvivl om forslagets forenelighedmed EU-retten.Den foreslåede § 28 d vil endviderepotentielt kunne have EU-retlige konsekvenser,såfremt den ved bestemmelsen givne mulighed foret fast årligt tilskud til parykker ogbrystproteser, får karakter af en kontantydelse, der udbetales uden form for kontrolmed, om ydelsen anvendes til det givne formål. Det kan dermed ikke udelukkes, atydelsen vil kunne betragtes som en eksportabel kontantydelse i EU-rettens forstand,når det helt er overladt til modtageren at råde over beløbet uden nogen form doku-mentation af, at beløbet anvendes til formålet.En kontant ydelse kan efter EU-retten betragtes som en naturalydelse, selvom denudbetales som et kontant beløb, såfremt den er beregnet til levering af et bestemtprodukt, og modtageren skal kunne dokumentere, at det kontante beløb er anvendt tildette produkt.I EU-retten om koordinering af social sikring, jf. EF-forordning 883/2004 om koordine-ring af de sociale sikringsordninger, sondres der mellem naturalydelser og kontant-ydelser. Kontantydelser kan eksporteres og udbetales efter lovgivningen i det land,hvor personen er social sikret, mens naturalydelserne ydes på bopæls-/opholdsstedetefter lovgivningen dér, men med refusion fra det land, hvor personen er social sikret.10. Ligestillingsmæssige konsekvenserDen foreslåede § 24 gfritager ikke frikommuner for den almindelige forpligtelse til atarbejde med ligestilling i al planlægning og forvaltning. Forslaget forventes derfor ikkeat have direkte ligestillingskonsekvenser for borgerne.Formålet med kommunernes ligestillingsredegørelser er at give borgere, organisatio-ner og politikere indblik i ligestillingssituationen i kommunen og i kommunalbestyrel-sens indsats for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd. Forslaget kan derforhave indirekte ligestillingsmæssige konsekvenser, idet manglende ligestillingsredegø-relser kan besværliggøre adgangen til viden om ligestilling i kommunen. Endvidere fårforslaget indirekte konsekvenser for den udveksling af viden og ideer mellem kommu-ner, som ligestillingsredegørelserne giver anledning til.Da de ligestillingsmæssige konsekvenser alene har indirekte karakter, forventes lige-stillingskonsekvenserne af forslaget at være af et mindre omfang. Konsekvenserne erdesuden begrænset, idet frikommuner, der benytter adgangen til at undlade at ind-sende ligestillingsredegørelser, i stedet skal indsende kommunens egne redegørelsermv. om personaleforhold og arbejde med ligestilling til ministeren for ligestilling ogkirke til orientering.

11. Udkast til lovforslag har været i høring ved følgende organisationer, myndighedermv.Se vedlagte høringsliste12. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, regioner og kommu-nerAdministrative konsekvenserfor stat, regioner og kommu-nerØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrative konsekvenserfor erhvervslivetAdministrative konsekvenserfor borgerneMiljømæssige konsekvenserNegativekonsekvenser/merudgifterAfhænger af, hvorvidt frikommu-Afhænger af, hvorvidt frikommunernenerne gør brug af forsøgsmulig-gør brug af forsøgsmulighedernehederne.Afhænger af, hvorvidt frikommu-Afhænger af, hvorvidt frikommunernenerne gør brug af forsøgsmulig-gør brug af forsøgsmulighedernehederne.Afhænger af, hvorvidt frikommu-Afhænger af, hvorvidt frikommunernenerne gør brug af forsøgsmulig-gør brug af forsøgsmulighedernehederneAfhænger af, hvorvidt frikommu-Afhænger af, hvorvidt frikommunernenerne gør brug af forsøgsmulig-gør brug af forsøgsmulighedernehederneAfhænger af, hvorvidt frikommu-Afhænger af, hvorvidt frikommunernenerne gør brug af forsøgsmulig-gør brug af forsøgsmulighedernehederneAfhænger af, hvorvidt frikommu-Ingennerne gør brug af forsøgsmulig-hederneLovforslaget indeholder EU retlige aspekter i forhold til bruttostøtteintensi-tet, statsstøtte, digitalisering, udveksling af personoplysninger og eksporta-bilitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (frikommunelovens § 2, stk. 3)Med den foreslåede bestemmelse gives der mulighed for, at kommuner, der ikke erfrikommuner, kan indgå i forsøg efter den foreslåede § 29 a om fælleskommunalecallcentre. Fælleskommunale callcentre må antages ikke alene at have frikommunerblandt deltagerne.Med den foreslåede bestemmelse, jf. den foreslåede § 29 a, vil landets øvrige kom-muner således – i det omfang de har etableret eller i løbet af forsøgsperioden, jf. lo-vens § 1, etablerer fælleskommunale callcentre med deltagelse af en eller flere fri-kommuner– få mulighed for at indgå i forsøget.Med den foreslåede § 2, stk. 2, tages der højde for, at frikommuneloven dermed ikkenødvendigvis alene finder anvendelse i forhold til de ni udvalgte frikommuner.Til nr. 2-4 (frikommunelovens § 7 c)Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., herunder § 4 i bekendt-gørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., samt i frikommunelovens § 7 c,kan modtagere af arbejdsløshedsdagpenge udføre frivilligt og ulønnet arbejde for frivil-lige foreninger, organisationer og lignende.Tilsvarende gælder for efterlønsmodtagere, jf. § 26 i bekendtgørelse om fleksibel ef-terløn og § 7 c i frikommuneloven.

Kontanthjælpsmodtageres adgang til at udføre frivilligt arbejde er sparsomt reguleret iforhold til dagpengeområdet. I hver enkelt situation vurderer kommunen, hvorvidt denpågældende har adgang til at udføre frivilligt arbejde eller ej. I praksis må det dogforventes, at kommunen lægger sig op af de regler, der gælder på dagpengeområdet.Den foreslåede ændring i § 7 c om dagpenge- og efterlønsmodtageres ret til at udførefrivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag i deres ydelser, betyder, at der åbnes mulighedfor, at dagpenge- og efterlønsmodtagere kan udføre frivillige, ulønnede aktiviteter foroffentlige virksomheder i kommunalt regi.Begrundelsen for forslaget er, at også denne udvidelse af forsøget kan have en posi-tiv, afledet effekt på frikommunernes service over for borgerne.Med begrebet offentlige kommunale virksomheder menes her f.eks. kommunens ple-jehjem eller væresteder for socialt udsatte. Det vil sige offentlige kommunale virksom-heder, der udfører sociale tjenesteydelser. Ændringen giver ikke adgang til, at dag-penge- og efterlønsmodtagere – uden fradrag i ydelsen – kan udføre frivilligt, ulønnetarbejde direkte hos andre offentlige virksomheder, som f.eks. DSB eller et hospital.Med ændringen i frikommunelovens § 7 c, er der ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i for-søgets rammer og omfang.Det betyder bl.a., at den frivillige indsats fortsat kan udfø-res for frivillige foreninger, organisationer og lignende.Det betyder også, at arbejdsopgaver, som en dagpenge- eller efterlønsmodtager udfø-rer og en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre, fortsat skal medføre fradrag iarbejdsløshedsdagpenge eller efterløn. Det samme gælder for arbejde, hvor arbejds-indsatsen sædvanligvis udbydes som lønnet arbejde i den konkrete eller i tilsvarendeoffentlige virksomhed eller i den konkrete eller tilsvarende forening, organisation mv.Ved vurderingen af, om en arbejdsindsats efter sin art kan udbydes som lønarbejde,har det betydning, om arbejdet i den pågældende offentlige kommunale virksomhedeller forening udføres af lønnede medarbejdere, eller om det normalt er lønnede med-arbejdere, der udfører arbejdet i lignende offentlige kommunale virksomheder ellerforeninger mv. – det vil sige offentlige kommunale virksomheder eller foreninger mv.,der har tilsvarende formål, omfang og organisering. Det kan også have betydning, omder er tale om en arbejdsindsats, der normalt ikke ville blive udført, hvis ikke den frivil-lige arbejdskraft varetog opgaven.Det betyder endvidere, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager ar-bejdsløshedsdagpenge, og som udfører frivilligt, ulønnet arbejde, skriftligt skal oplysearbejdsløshedskassen om arbejdets art og varighed, samt hvilken offentlig kommunalvirksomhed eller forening mv. arbejdet udføres for. Fradrag i arbejdsløshedsdagpengeskal ske på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres. Tilsvarende gælder for efterlønsmod-tagere, jf. § 26 i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.Det frivillige arbejde skal endvidere fortsat foregå i Danmark, og arbejdet skal udføres,uden at medlemmet er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.Hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at det frivillige og ulønnede arbejde skal medfø-re fradrag i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, skal fradraget fortsat ske på dettidspunkt, hvor arbejdet udføres.Herudover er et medlem, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde, fortsat forpligtet til atstå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at pågældende – i helt samme om-fang som andre dagpengemodtagere – skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldtomfang, herunder aktivt søge arbejde og deltage i samtaler og tilbud.Medlemmet skal skriftligt oplyse arbejdsløshedskassen om arbejdets art, samt omhvilken offentlig virksomhed eller forening mv. arbejdet udføres for.

Ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere hos private arbejdsgivere kan der eftergældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 64, stk. 2, alene udbetaleset løntilskud til arbejdsgiver på 71,67 kr. pr. time. Satsen gælder i hele ansættelses-perioden. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere er 138,53 kr. pr. time.Med den foreslåede bestemmelsesstk. 1,fårfrikommunerne ved fastlæggelsen afstørrelsen af løntilskuddet mulighed for at bruge alle 5 satser. Frikommunerne kanherved mere fleksibelt tage hensyn til den lediges kompetencer og derved øge virk-somhedernes incitament til at ansætte svage ledige, som ikke har de fornødne kom-petencer til at bestride det konkrete job.Det kan i sådanne tilfælde være hensigtsmæssigt at give et større løntilskud i startenaf ansættelsen.Løntilskuddet kan i henhold til forslaget differentieres, således at det løbende i løbet afansættelsesperioden nedsættes i takt med, at den ansattes kvalifikationer styrkes.Ansættelsen skal ske i en privat virksomhed, som med en kommune har indgået aftaleom et antal faste pladser til ansættelse af personer med løntilskud. Dette kan ske iform af et virksomhedscenter.Et virksomhedscenter etableres ved en kontrakt mellem et jobcenter og en virksom-hed om mål, antal faste pladser på virksomheden, arbejdsopgaver, mentorfunktionm.v. Virksomheden er ansvarlig for driften, og jobcenteret er ansvarlig for at henviseledige, følge op og støtte både mentor og den ledige.Målet med virksomhedscentrene er, at udsatte kontanthjælpsmodtagere, som ikke er istand til at påtage sig et job, skal have et aktivt tilbud på en rigtig arbejdsplads ogdermed være i tæt kontakt med kolleger, der er ansat på ordinære vilkår. Samtidig erder mulighed for at give anden understøttende indsats.De faste pladser gør samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder mere smidigt, ogflere pladser på samme virksomhed gør det lettere at bevare en tættere kontakt mel-lem jobcenter og virksomhed.Efter det foreslåedestk. 2administreresog finansieres løntilskuddet i henhold til stk. 1fuldt ud af frikommunen, dvs. at frikommunerne selv afholder den fulde merudgift ianledning af fravigelsen af § 64, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fri-kommunernes merudgifter kan ikke anmeldes til statslig refusion, og udgifterne er ikkeomfattet af budgetgarantien.Økonomi- og Indenrigsministeriet vil som led i forsøget oprette en særlig konto i denautoriserede kontoplan, hvorpå udgiften til løntilskuddet, som den foreslåede bestem-melse giver mulighed for, skal konteres. Den autoriserede kontoplan er en del af detsåkaldte budget- og regnskabssystem for kommuner, der er optaget som bilag til be-kendtgørelse nr. 1463 af 21. december 2012 om kommunernes budget- og regn-skabsvæsen, revision m.v. Kontoplanen skal bl.a. anvendes ved indberetning af bud-

getter og regnskaber. Kontoplanen udgør det grundlæggende registrerings- og infor-mationssystem om kommunernes økonomiske forhold.Ved optagelsen i budget- og regnskabssystem for kommuner vil kontoen dermed bliveomfattet af de øvrige regler vedrørende kommunernes regnskab mv., som er fastsat ibudget- og regnskabssystem for kommuner. Området vil endvidere være omfattet afden kommunale revision, jf. her bl.a. § 42 i lov om kommunernes styrelse.Arbejdsgiveren vil fortsat være omfattet af kommissionens forordning nr. 800/2008 af6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henholdtil traktatens artikel 87 og 88 (Gruppefritagelsesforordningen) og støtteintensiteten måderfor ikke for hele ansættelsesperioden overstige 50 pct. af lønomkostningerne. Derhenvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 9.Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet ændringer i brugen af tilbud omansættelse med løntilskud.Ad § 7 fEfter gældende regler i lov om seniorjob har et ledigt medlem af en a-kasse, hvis dag-pengeperiode udløber tidligst fem år før efterlønsalderen, ret til seniorjob. Det er enbetingelse, at personen ved fortsat medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efter-lønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved efterlønsalderen.Personens bopælskommune har pligt til at oprette et seniorjob i kommunen, hvis per-sonen anmoder om seniorjob tidligst tre måneder før og senest to måneder efter op-høret af retten til dagpenge.Ansættelse af personer i seniorjob skal medføre en nettoudvidelse af ansatte i denkommunale virksomhed. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold tilantallet af den normale beskæftigelse i den kommunale virksomhed. Betingelsen ommerbeskæftigelse påses af den kommunale ansættelsesmyndighed og de ansatte ifællesskab.Kommunen får et årligt tilskud fra staten på 132.018 kr. (2013-niveau) pr. helårsstillingi seniorjob.Efter de foreslåedestk. 1og2kankommunalbestyrelsen i en frikommune træffe be-slutning om at fravige kravet om, at der alene kan oprettes seniorjob i kommunen,således at personer med bopæl i kommunen, der opfylder betingelserne i § 1 i lov omseniorjob, kan tilbydes seniorjob i en privat virksomhed. Det er ikke en betingelse foransættelse i seniorjob i en privat virksomhed, at virksomheden er beliggende i fri-kommunen.Forslaget medvirker til at øge de indholds- og branchemæssige muligheder for senior-job samt til at øge mulighederne for at matche de seniorjobberettigedes kvalifikationerog interesser med jobmulighederne.Det er frivilligt for en privat virksomhed, om virksomheden vil oprette et seniorjob, ellerom virksomheden vil ansætte en person i seniorjob, som kommunen har henvist tilvirksomheden.Det er endvidere frivilligt for personen, om personen vil ansættes i en privat virksom-hed. Det har således ikke konsekvenser for personens ret til seniorjob, hvis personenafslår et tilbud om seniorjob i en privat virksomhed.Bestemmelserne i lov om seniorjob finder i øvrigt anvendelse under ansættelse i se-niorjob i en privat virksomhed. Det betyder bl.a., at ansættelse af en person i seniorjobskal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden. Løn- og arbejds-

vilkårene i seniorjobbet skal være på overenskomstmæssige vilkår eller de for tilsva-rende arbejde sædvanligt gældende.Frikommunen påser, at betingelserne i lov om seniorjob er opfyldt.Det følger af det foreslåedestk. 3,at en privat virksomhed, som ansætter en person iet seniorjob, modtager et tilskud, der ydes efter § 15 i lov om seniorjob.Kommunen fåret årligt tilskud fra staten på 132.018 kr. (2013-niveau) pr. helårsstilling i seniorjob, jf. §15, stk. 1, i lov om seniorjob. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse,der varer mindre end et år, eller ved ansættelse på mindre end fuld tid.Ved ansættelse af en person i seniorjob i en privat virksomhed modtager virksomhe-den det tilskud, der ydes efter § 15 i lov om seniorjob. Tilskuddet udbetales af kom-munen til virksomheden.Tilskuddet må som efter de gældende regler ikke være konkurrenceforvridende. Detindebærer bl.a., at kommunen ikke må forbeholde tilskuddet til bestemte virksomhe-der. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11 a.Efter de gældende regler har en person, som er ansat i seniorjob i en privat virksom-hed,og som flytter til en anden kommune, der ikke er en frikommune, ikke ret til atfortsætte i seniorjobbet.Af hensyn til virksomheden og den ansatte i seniorjobbet foreslås det derfor istk. 4,aten ansat i seniorjob i en privat virksomhed, som flytter fra en frikommune til en kom-mune, der ikke er frikommune, har ret til at fortsætte ansættelsen i seniorjob i denprivate virksomhed. I den forbindelse bevarer frikommunen, som personen er flyttetfra, det administrative ansvar for seniorjobbet og udbetaler tilskuddet til virksomheden.For så vidt angår spørgsmålet om den foreslåede bestemmelses mulige statsstøtteret-lige implikationer henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 9.Til nr. 6 (frikommunelovens §§9 d-e)Ad § 9 dDet er forudsat i folkeskoleloven, at undervisningssproget i folkeskolen er dansk. Afformålsparagraffen og forarbejderne fremgår det, at folkeskolen skal gøre elevernefortrolige med dansk kultur og historie. I dagstilbudsloven findes en bestemmelse, somsvarer til den tidligere § 4 a i folkeskoleloven, hvoraf det fremgik, at der skulle tilbydestosprogede børn, der endnu ikke havde påbegyndt skolegangen, støtte til fremme afden sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndigvurdering havde behov herfor. Det tilføjes, at det i friskolelovens § 2, stk. 3, udtrykke-ligt er fastsat, at undervisningssproget i de frie grundskoler er dansk.Samlet set må der derfor ikke gennemføres undervisning på f.eks. engelsk frem fordansk i en væsentlig del af undervisningstiden. I et vist omfang kan der undervises påengelsk, herunder i forbindelse med tværgående samarbejde mellem fagene, forudsatat undervisningssproget som hovedregel er dansk.Efter folkeskolelovens § 55, stk. 1, kan børne- og undervisningsministeren for bl.a. atfremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde fravige lovens bestem-melser bortset fra kapitel 1 (formålsparagraffen) og kapitel 4 (lærerkvalifikationer). Derer ikke hjemmel til at godkende forsøg, der grundlæggende ændrer ved et fundamen-talt aspekt ved folkeskolen som undervisningssproget.En udvidelse af rammerne for forsøg med undervisning på engelsk, ville ikke være ioverensstemmelse med kravet om, at der ikke i en væsentlig del af undervisningstidenmå gennemføres undervisning på engelsk frem for dansk. Det er derfor nødvendigtmed en særlig hjemmel for at gennemføre forsøg efter den foreslåede bestemmelse ilovforslagets § 9 d.

Med den foreslåede bestemmelsesstk. 1gives en kommunalbestyrelse i en frikom-mune mulighed for at godkende forsøg, hvor undervisningen på en folkeskole på alleklassetrin, herunder i børnehaveklassen, kan gives på engelsk, bortset fra i fagetdansk, hvor undervisningssproget er dansk.Det foreslås endvidere istk. 2,at undervisningen i andre fag end dansk kan gives påengelsk, hvis undervisningen i alle fag følger folkeskolelovgivningens krav, herunderde faglige mål, hvis eleverne undervises på dansk i et sådant omfang, at de kan af-lægge de obligatoriske test og afgangsprøver på dansk, og hvis lærerne beherskerengelsk på mindst linjefagsniveau.Det foreslås bortset herfra, at folkeskolelovgivningen gælder fuldt ud for sådanne for-søg.Det foreslås istk. 3,at eleverne på en skole, hvor kommunalbestyrelsen har godkendtforsøg med undervisning på engelsk, skal have mulighed for at vælge folkeskolensalmindelige, dansksprogede undervisningstilbud på skolen. Kravet foreslås indsat forat sikre, at kommunen også over for de forældre og elever, der ikke har interesse i atfølge folkeskolens undervisning på engelsk, lever op sin forpligtelse efter folkeskolelo-vens § 2 til at sikre alle børn i kommunen ret til vederlagsfri undervisnings i folkesko-len.Der foreslås ikke fastsat særlige regler om uddannelseskvalifikationer til de lærere,der forestår undervisningen i forsøg med undervisning på engelsk ud over kravet om,at de skal beherske engelsk på mindst linjefagsniveau.Der henvises i stedet til de gældende kvalifikationskrav til underviserne i folkeskolen,jf. folkeskolelovens kapitel 4, §§ 28-30, samt til muligheden for at børne- og undervis-ningsministeren efter frikommunelovens § 8 kan godkende frikommuneforsøg med atlade andre fagpersoner end læreruddannede undervise i folkeskolen i videre omfang,end folkeskolelovens kapitel giver mulighed for.Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at de lærere, som underviser i sådanne forsøg,har tilstrækkelige uddannelsesmæssige og personlige (sproglige) kompetencer til atkunne varetage undervisningen på engelsk som undervisningssprog.Ad § 9 eLov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven) indeholderikke hjemmel til, at kommunen kan tilbyde tilkøbsydelser, som ligger ud over de ydel-ser, som kommunen har fastsat som serviceniveau.Efter de gældende regler i dagtilbudslovens §§ 31-33 udgør kommunens tilskudmindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højest 25 pct. af den budgetterede brutto-driftsudgift for en plads i et dagtilbud.Ved optagelse i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter dagtil-budslovens § 19, stk. 2-4, skal kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbe-taling fastsættes på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkeltedaginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifterfor dagtilbud af samme type i kommunen. Tilskud og forældrenes egenbetaling fast-sættes på grundlag af daginstitutionernes vedtagne budgetter. Derudover er der sær-skilte regler om betaling for et sundt frokostmåltid og forældrearrangerede frokost-/madordning.Dagtilbudslovens regler om kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling gørdermed udtømmende op med, hvilke tilskud kommunen kan give til daginstitutioner,og hvad forældrene må betale for en plads i en daginstitution.

Daginstitutioner kan med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private leve-randører som privatinstitution, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 5. Privatinstitutioner erikke omfattet af betalingsreglerne i dagtilbudslovens §§ 31-33. Privatinstitutioner erdermed ikke bundet af et loft for forældrebetalingen og kan selv fastsætte forældrebe-talingen (taksten).Den foreslåede bestemmelse giver børne- og undervisningsministeren mulighed for atgodkende forsøg efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en frikommune, hvoref-ter kommunalbestyrelsen kan tilbyde forældre med børn i en daginstitution efter dag-tilbudslovens § 19, stk. 2-4 en tilkøbsydelse, som disse forældre mod betaling kanvælge at gøre brug af. Forsøget kan ændre forældrenes egenbetaling for en plads idaginstitutionen fra højest 25 pct. til 100 pct. for ophold i daginstitutionen i et nærmereafgrænset tidsrum, som ligger ud over den almindelige åbningstid i den enkelte dagin-stitution. Kommunalbestyrelsen kan vælge at gennemføre forsøg i enkelte eller alledaginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, i kommunen.En tilkøbsydelse kan enten bestå i en tillægsydelse eller en merkøbsydelse. Den til-købsydelse, en frikommune efter godkendelse kan tilbyde i form af ophold i daginstitu-tionen ud over den almindelige åbningstid mod 100 procent forældrebetaling, er enmerkøbsydelse. Merkøb omfatter køb af mere af den dagtilbudsydelse, som kommu-nen har valgt som serviceniveau. Der er således tale om en ydelse, som ligger udover de ydelser, som kommunen har fastsat som serviceniveau.Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der som led i frikommuneforsøgetogså vil blive givet administrativ godkendelse til et forsøg, der under visse forudsæt-ninger giver mulighed for at inddrage frivillige i forældrearrangeret pasning i kommu-nens lokaler uden for institutionens almindelige åbningstid. Kommunalbestyrelserne ifrikommunerne kan ansøge Ministeriet for Børn og Undervisning herom.Ved ”ophold i daginstitutionen” forstås ophold i daginstitutionen ud over den almindeli-ge åbningstid.Ved begrebet ”den almindelige åbningstid” forstås den åbningstid, som kommunalbe-styrelsen har fastsat som deres serviceniveau i den enkelte daginstitution, og hvorforældrenes betaling er reguleret af de almindelige betalingsregler i dagtilbudslovenmv.Der foreslås en tidsbegrænsning for ophold i daginstitutionen ud over den almindeligeåbningstid på henholdsvis maksimalt 30 minutter før og 30 minutter efter den alminde-lige åbningstid i den enkelte daginstitution.Det foreslås istk. 2,at kommunalbestyrelsen ved gennemførelse af forsøg efter stk. 1skal opfylde betingelserne i stk. 3-8.Formålet med betingelserne er at give mulighed for en fravigelse af loftet for forældre-nes egenbetaling på 25 pct. af den budgetterede bruttodriftsudgift for en plads i endaginstitution som fastsat i dagtilbudsloven for ophold i daginstitutionen i et afgrænsettidsrum ud over den almindelige åbningstid. Forslaget ændrer ikke ved kommunensforpligtelse til at stille dagtilbud til rådighed, samt at det er kommunens ansvar at sør-ge for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud, således at antallet af pladsermatcher efterspørgslen i kommunen.Det foreslås istk. 3,at ophold i daginstitutionen ud over den almindelige åbningstidefter stk. 1, bortset fra reglerne om forældrebetaling, omfattes af samme regler som iøvrigt gælder for daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4. Godkendelsentil at gennemføre forsøg giver dermed ikke mulighed for at fravige de øvrige krav tilindhold, ansvar, tilsyn mv., der er gældende for daginstitutioner efter dagtilbudslovens§ 19, stk. 2-4. Ud over de fastsatte krav til daginstitutioner efter dagtilbudsloven skalder fortsat tages højde for anden relevant lovgivning, herunder f.eks. fødevarelovgiv-ningen, lov om børneattester mv.

Det foreslås istk. 4,at længden af den almindelige åbningstid i daginstitutionen efterstk. 1 opgøres som den samlede ugentlige åbningstid i daginstitutionen opgjort i time-antal pr. 1. januar 2013. Denne længde skal fastholdes i den enkelte daginstitutionsom minimum under hele forsøgsperioden. Formålet med betingelsen er at sikre, atder er tale om en udvidet åbningstid i forhold til det kommunalt fastsatte serviceni-veau. Samtidig giver forslaget en fleksibilitet for den enkelte daginstitution ift. placerin-gen af den ugentlige almindelige åbningstid.Ved etableringen af nye daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, hvor deriværksættes forsøg med ophold ud over den almindelige åbningstid, opgøres denalmindelige åbningstid som minimum som den gennemsnitlige ugentlige åbningstid ikommunens daginstitutioner, jf. § 19, stk. 2-4, opgjort pr. 1. januar 2013.Det foreslås istk. 5,at de(n) enkelte forælder/forældre med børn i en daginstitutionbeslutter, om de vil benytte sig af ophold i daginstitutionen ud over den almindeligeåbningstid efter stk.1. Forældrenes betaling for ophold ud over den almindelige åb-ningstid efter stk. 1, som opgjort efter stk. 6, afholdes af de forældre, som benytter sigaf tilbuddet.Det foreslås istk. 6,at forældrenes betaling på 100 pct. af bruttodriftsudgifterne forophold ud over den almindelige åbningstid efter stk. 1 fastsættes på grundlag af debudgetterede bruttodriftsudgifter for driften af ophold i den enkelte daginstitution udover den almindelige åbningstid efter stk. 1. Grundlaget for beregningen af forældre-nes betaling på 100 pct. er således den enkelte daginstitutions budgetterede brutto-driftsudgifter eksklusiv udgiften til et sundt frokostmåltid, ejendomsudgifter, herunderhusleje og vedligeholdelse for driften af ophold i daginstitutionen i det tidsrum somanført i stk. 1, 2. pkt.Bruttodriftsudgiften, der ligger til grund for forældrenes egenbetaling, opgøres eksklu-siv udgifter til administration og tilsyn, jf. dagtilbudslovens § 98.Ved vurderingen af, om en udgift kan indgå i grundlaget for beregning af forældrenesbetaling, henvises til bemærkningerne til dagtilbudslovens § 32 som anført i § 1, nr. 6,i lovforslag nr. L212 fremsat den 23. april 2010 (fleksibel frokostordning i daginstitutio-ner m.v.).Baggrunden for beregningsgrundlaget af forældrenes betaling for ophold ud over denalmindelige åbningstid efter stk. 1 er, at ordningen hverken direkte eller indirekte tilsig-ter et overskud.Opkrævning af forældrenes betaling for ophold i daginstitutionen ud over den alminde-lige åbningstid efter stk. 1 kan ske i forbindelse med opkrævning af den almindeligebetaling for pladsen til daginstitutionen herunder på samme opkrævning, som kom-munen opkræver betaling for pladsen og et eventuelt frokostmåltid. De enkelte udgif-ter skal dog opgøres og fremgå særskilt, så forældrene kan adskille udgiften til plad-sen, udgiften til frokost og udgiften til ophold i daginstitutionen uden for den almindeli-ge åbningstid efter stk. 1.Det foreslås istk. 7,at ophold i daginstitutionen ud over den almindelige åbningstidefter stk. 1 er omfattet af de almindelige regler om fripladstilskud og søskendetilskud.Det betyder, at kommunalbestyrelsens skal give et søskendetilskud, økonomisk fri-pladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskudtil ophold ud over den almindelige åbningstid efter stk. 1 til forældre, som er berettigettil disse tilskud efter reglerne i dagtilbudslovens § 43 for ophold i daginstitutionen in-den for den almindelige åbningstid.Det foreslås istk. 8,at i det omfang kommunalbestyrelsen efter forudgående godken-delse fra børne- og undervisningsministeren beslutter at iværksætte forsøg i kommu-nen efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tillige give forældre med børn i en privatin-stitution, som tilbyder ophold i privatinstitutionen ud over den gennemsnitlige alminde-

lige åbningstid i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, jf. stk. 4, 3. pkt.,et ekstra søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstil-skud eller socialpædagogisk fripladstilskud til ophold i en privatinstitution. Det er enforudsætning for det ekstra tilskud, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om atgive et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskudeller socialpædagogisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 1-4, tilnedsættelse af forældrenes egenbetaling til en plads i en privatinstitution efter dagtil-budslovens § 19, stk. 5.Det foreslås istk. 9,at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsættereglerne om fripladstilskud og søskendetilskud, jf. stk. 7 og stk. 8, i en bekendtgørelse,som udstedes af børne- og undervisningsministeren.Til nr. 7(frikommunelovens §§ 11 a-c)Ad § 11 aEtablering af internetadgang er ikke kommunal forsyningsvirksomhed, og kommunerkan derfor ikke selv etablere internetadgang, med mindre det sker til kommunens egetbrug af internetadgang. Dette følger af de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.Den foreslåede bestemmelsesstk. 1hartil hensigt at gøre kommunen mere turistven-lig ved at give turister og besøgende en let adgang til internettet. Bestemmelsen rettersig derfor primært mod turister, men alle, der færdes i områder med den etableredetrådløse internetadgang, vil kunne få gavn af internetadgangen. Bestemmelsen giverikke kommunerne mulighed for at etablere internetadgang i hele kommunen, men påudvalgte steder af relevans for turister og andre besøgende. Det kan eksempelvisvære på turistinformationen, turistattraktioner og i byparker.Den foreslåede bestemmelse giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at god-kende forsøg efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en frikommune, hvorefterkommunalbestyrelsen kan etablere trådløs internetadgang på udvalgte steder i kom-munen.Internetadgangen stilles til rådighed gratis eller mod en begrænset brugerbetaling, ogkommunen opnår dermed ikke en økonomisk fortjeneste på ydelsen.Det følger af konkurrencelovens § 11 a, at støtte ydet ved hjælp af offentlige midler tilfordel for bestemte typer virksomheder, som direkte eller indirekte har til formål ellerfølge at forvride konkurrencen, kan påbydes ophørt eller tilbagebetalt, medmindrestøtten er lovlig i henhold til offentlig regulering. Den foreslåede bestemmelse givererhvervs- og vækstministeren hjemmel til at godkende frikommuneforsøg, der potenti-elt kunne have konkurrenceforvridende effekt.Konkurrenceforvridende effekter skal begrænses mest muligt efter den foreslåedebestemmelsesstk. 2.Det betyder bl.a., at et kommunalt tilbud om internetadgang ikkemå etableres på et sted, hvor det vil være i direkte konkurrence med et eksisterendeeller konkret planlagt kommercielt udbud af lignende tjenester, f.eks. reklamefinansie-ret gratis internetadgang. Afgrænsningen af, hvad der er konkurrenceforvridende ef-fekter, vil bero på en konkret vurdering. Eksempelvis vil dækning på stedet med mobiltbredbånd, som udbydes som en del af et landsdækkende mobiltelefoninet, ikke væreat anse som direkte konkurrence i denne sammenhæng.Kommunalbestyrelsen kan være forpligtet til logning af trafikken. Det vil være tilfældet,hvis udbuddet sker på kommercielt grundlag.Ad § 11 bKommunerne kan med hjemmel i lov om erhvervsfremme § 13, stk. 1, nr. 3, iværksæt-te erhvervsudviklingsaktiviteter bl.a. inden for etablering og udvikling af nye virksom-heder.

Efter lov om erhvervsfremme § 13, stk. 2, 1. pkt., jf. § 9, stk. 4 og 6, skal de erhvervs-udviklingsaktiviteter, som kommunerne iværksætter, være til gavn for en åben kreds aferhvervslivet, og de må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private er-hvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirk-somheder. Formålet med bestemmelserne er, at kommunerne ikke må iværksætteerhvervsudviklingsaktiviteter, der konkurrerer med private erhvervsdrivende.Den foreslåede bestemmelse giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at god-kende forsøgefter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en frikommune, hvorefterfrikommunerne gives adgang til bl.a. at stille lokaler gratis til rådighed for iværksætterei en afgrænset periode.Med den foreslåede bestemmelse er det muligt at undersøge, om det vil skabe bedrerammebetingelser for iværksættere og understøtte et attraktivt iværksættermiljø samtgive flere arbejdspladser og tilflyttere, såfremt frikommunerne har mulighed for at stillelokaler gratis til rådighed for iværksættere i en afgrænset periode.Den foreslåede bestemmelse giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at god-kende frikommuneforsøg, der potentielt kunne have konkurrenceforvridende effekt, jf.herved bemærkningerne til lovforslagets § 11 a.Ad § 11 cDet fremgår af § 56 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at en beta-lingsmodtager er forpligtet til at modtage kontant betaling, hvis betalingsmodtagerenmodtager betalingsinstrumenter. Af § 8, 2. afsnit i lov om Danmarks Nationalbankfremgår det, at ”De af Banken udstedte Pengesedler er lovligt Betalingsmiddel Mandog Mand imellem samt ved Ind- og Udbetalinger, der foregår ved offentlige Kasser.”Ifølge møntlovens § 4, stk. 1, er mønter lovlige betalingsmidler, medmindre de er ble-vet indkaldt og ugyldiggjort.Det er således et helt grundlæggende princip, at kontanter er lovlige betalingsmidler,og at borgere samt virksomheder har ret til at betale med kontanter. Der stilles derforogså efter gældende regler meget klare krav til betalingsmodtagere om at tillade kon-tantbetaling.Kommuner er i dag i lighed med private erhvervsdrivende som følge af bestemmel-serne i lov om Danmarks Nationalbank, lov om betalingstjenester og elektroniskepenge samt møntloven, forpligtigede til at modtage kontant betaling fra borgerne iforbindelse med f.eks.udstedelse af kørekort og pas i borgerservice. Der kan imidlertidopleves at være en ikke ubetydelig administrativ byrde forbundet med denne forplig-telse. En fravigelse af bestemmelserne vil derfor kunne medvirke til at spare admini-strative ressourcer i en frikommune, der kan anvendes på mere offentlig service, samtmedvirke til at sikre et tryggere arbejdsmiljø for medarbejdere i borgerservicecentreret,der ellers skal omgås kontanter, hvilket medfører en risiko for røveri. Det er særligt ide kommuner, hvor der håndteres indbetalinger for et anseligt beløb hver dag.Samtidig følger det af en opgørelse fra Nationalbanken, at en kontantbetaling samletsetkoster lidt over 7 kr. pr. betaling, mens betalinger med dankort kun koster ca. 3 kr.pr. betaling.I lyset heraf og at den generelle udvikling i samfundet i øvrigt går i retning af, at flereog flere danskere får et betalingskort eller gør brug af andre betalingsinstrumenter endkontanter, giver den foreslåede bestemmelse erhvervs- og vækstministeren mulighedfor under visse nærmere fastsatte betingelser at godkende forsøgefter ansøgning fraen kommunalbestyrelse i en frikommune,hvorefter borgerservice i disse kommuner fårmulighed for at nægte at modtage kontantbetaling fra borgere.På den baggrund giver den foreslåede bestemmelse istk. 1erhvervs- og vækstmini-steren mulighed for i konkrete tilfælde at fravige § 56 i lov om betalingstjenester og

elektroniske penge, § 8, 2. afsnit, i lov om Danmarks Nationalbankog § 4, stk. 1, imøntloven i forbindelse med modtagelse af betaling i borgerservice, som led i frikom-muneforsøget.En frikommune, der benytter sig af denne mulighed, vil derfor kunne stille krav om, atborgerne betaler med betalingsinstrumenter, som f.eks. dankort eller andet betalings-kort, overførsel til kommunen via posthus, bank eller netbank eller betaling ved brug afgirokort, i forbindelse med udstedelse af f.eks. kørekort og pas.Det skal imidlertid bemærkes, at der i dag er ca. 6 pct. af befolkningen (260.000 bor-gere), der ikke har, eller kan få, et betalingskort. Samtidig følger det af gældende ret(god skik for finansielle virksomheder), at privatkunders ret til en almindelig indlåns-konto ikke omfatter krav på f.eks. adgang til netbank.For mange borgere opfattes kon-tanter derfor i dag som det eneste reelle alternativ til brug af bankoverførsel eller beta-ling af girokort, der er forbundet med ekstraudgifter for borgerne.På den baggrund er der i den foreslåede bestemmelsesstk. 2fastsat en betingelseom, at for at få godkendelse til at fravige de nævnte bestemmelser, skal kommunalbe-styrelsen i frikommunen stillealternative betalingsmuligheder til rådighed for borgere,der ikke har adgang til et betalingsinstrument. Disse alternativer må ikke påføre bor-gerne væsentlige meromkostninger, hvilket både dækker borgernes direkte ekstraom-kostninger, der måtte være forbundet med ikke længere at kunne betale kontant, ogeventuelle indirekte omkostninger i form af f.eks. penge til transport, væsentlig ekstratransporttid eller ekstra administrative byrder. Der er intet til hinder for, at kommunernekan overveje at gå ind og dække en merudgift for borgeren, f.eks. ved betaling medgirokort. De alternative betalingsmuligheder skal desuden være tilgængelige for alleborgere uden et betalingsinstrument. I det omfang en frikommunehenviser til brug afnetbank, vil det være en forudsætning, at frikommunen samtidig giver borgerne mulig-hed for vejledning til betaling via netbank, såfremt der er behov herfor. Vejledning kanf.eks. gives i borgerservice eller på bibliotekerne.I forbindelse med indgivelse af en ansøgning til erhvervs- og vækstministeren, skalkommunalbestyrelsen i frikommunen således bl.a. beskrive hvilke alternative beta-lingsmuligheder, der vil blive stillet til rådighed for borgere uden adgang til et beta-lingsinstrument, ligesom kommunalbestyrelsen skal beskrive de omkostninger, der vilblive pålagt borgere, der benytter de alternative betalingsmuligheder samt begrunde,hvorfor disse meromkostninger har et uvæsentligt omfang. Der vil i den forbindelseblive lagt vægt på, at borgerne ikke ved anvendelsen af alternative betalingsmulighe-der bliver pålagt væsentlige merudgifter.Til nr. 8(frikommunelovens § 12 a)Formålet med den foreslåede lovændring er i de enkelte frikommuner at indføre obli-gatorisk digital selvbetjening hurtigere og på flere områder, end der indgår i regerin-gens generelle indfasningsplan (bølgeplan) for området.Lovforslaget er et led i realiseringen af regeringens målsætning om, at al kommunika-tion mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgan-gen af 2015, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”(oktober 2011).Dette indebærer, at papirblanketter og brevpost udfases frem mod 2015.Det er målet, at offentlige myndigheder i 2015 modtager mindst 80 pct. af alle ansøg-ninger, anmeldelser og indberetninger mv. fra borgerne digitalt. Det vurderes, at detikke vil være praktisk gennemførligt med 100 pct. Der skal tages hensyn til borgere,der f.eks. ikke har mulighed for at tilegne sig it-kompetencer samt borgere med særli-ge behov, herunder hensynet til ældre, handicappede, demente, socialt udsatte, uden-landske borgere i Danmark og personer med bopæl i udlandet. Der skal endvideretages hensyn til de borgere, der ikke kan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger,

eksempelvis fordi de ikke kan få en digital signatur. Der vil endvidere være områdereller dele af områder, hvor det ikke giver mening at digitalisere.Det er hensigten, at det for borgerne frem mod 2015 bliver obligatorisk at bruge digita-le selvbetjeningsløsninger i den skriftlige kommunikation med de offentlige myndighe-der i forbindelse med ansøgninger, anmeldelser, indberetninger mv. Digital selvbetje-ning bliver således den primære kommunikationskanal.Målet er at effektivisere den offentlige sektor ved at sikre en bedre ressourceudnyttel-se samtidig med, at borgerne oplever en bedre service.Det er afgørende, at der er god hjælp at hente for de borgere, der ikke kan bruge dedigitale løsninger eller på anden vis har brug for støtte.Det skal være muligt i særlige tilfælde at tage højde for visse personer eller situationerog sikre, at disse betjenes på anden vis end ved digital selvbetjening. Herved sikresdet, at alle borgere, også de der ikke må forventes at kunne benytte digitale selvbetje-ningsløsninger, fortsat kan komme i kontakt med de offentlige myndigheder. Det erkommunen, der, under hensynstagen til den enkelte borgers behov, anviser, hvilkenkommunikationskanal borgere, der ikke ansøger digitalt, vil skulle anvende. Disseborgere får dermed samme muligheder for at blive betjent som de borgere, der selveller ved hjælp er i stand til at anvende de digitale løsninger.Realiseringen af målsætningen om, at ansøgninger, anmeldelser og indberetningermv. fra borgere til det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, forudsæt-tes at ske i årlige bølger (bølge 1-4), hvor flere og flere områder gøres obligatoriskdigitale. På den måde sikres det bl.a., at de områder, hvor borgerne er mest it-parate,og hvor der findes den største modenhed af it-løsninger og modenhed hos myndighe-derne, først overgår til obligatorisk selvbetjening.Formålet med frikommuneforsøget er således, at sikre en hurtigere og mere omfat-tende indførelse af det digitale krav end tilfældet er efter regeringens bølgeplan.Den enkelte frikommune kansåledes indføre obligatorisk digital selvbetjening på om-råder, der først gøres obligatorisk digital fra 1. december 2013 og frem til og med2015, hvilket er planen for indfasningen af områder omfattet af bølge 2 til 4.Den enkelte frikommune kan endvidere indføre obligatorisk digital selvbetjening påområder, der ikke er eller ikke forventes at blive en del af regeringens bølgeplan.For at kunne pålægge borgerne pligt til at anvende digitale selvbetjeningsløsningerved ansøgninger, anmeldelser, indberetninger mv. til kommunen, skal dette værehjemlet i lov.Der eksisterer ikke en særlov om obligatorisk digital selvbetjening. Obligatorisk digitalselvbetjening er, som nævnt, indført på enkeltområder ved en ændring af de særlove,der er på det enkelte ministerområde vedrørende ansøgning, anmeldelse, indberet-ning mv. på de konkrete serviceområder.Det foreslås derfor i bestemmelsensstk. 1,at der gives hjemmel til, at samtlige mini-stre på deres område, kan give frikommunerne lov til at indføre krav om digital selvbe-tjening på serviceområderne i særlovene på deres område.Lovforslaget lægger sig op ad det koncept og den fremgangsmåde, der blev vedtagetmed lov nr. 558 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Det Centrale Personregister,lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, lov om folkeskolen og sund-hedsloven (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere for så vidt angåranmeldelse af flytning, ansøgning om plads i dagtilbud, indskrivning i folkeskolen ogskolefritidsordning samt ansøgning om sundhedskort og EU-sygesikringskort).

Der henvises til de almindelige bemærkninger i L 159 vedrørende lov nr. 558 af 18.juni 2012. Særligt afsnit 3 til og med afsnit 4.3, der bl.a. andet indeholder beskrivelseaf Forholdet til anden relevant lovgivning, Grundlæggende forvaltningsretlige princip-per, Persondatabeskyttelse, Lovforslagets udformning, Generelt for obligatorisk digitalselvbetjening, Information, Hjælp og vejledning, Særlige forhold, Identifikation af bor-geren, Infrastruktur og tekniske løsninger og Hvornår en digital meddelelse anses forat være kommet frem.Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen i en fri-kommune efter ansøgning til vedkommende minister kan indføre krav om, at borgerenskal ansøge, anmelde, indberette mv. ved digital selvbetjening. Det er den enkeltefrikommune, der udvælger, hvilke serviceområder, hvorpå der indføres formkrav omdigital ansøgning. De udvalgte områder, skal forinden godkendes af den relevanteminister, der har ressortansvaret for loven på området.Det er den enkelte kommune, der er ansvarlig for at stille en brugervenlig, sikker ogtilgængelig selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne.Den foreslåede bestemmelsesstk. 2giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen i enfrikommune kan indføre krav om, at borgeren skal ansøge, anmelde, indberette mv.ved digital selvbetjening. Det er den enkelte frikommune, der udvælger, hvilke ser-viceområder, hvorpå der indføres formkrav om digital ansøgning. De udvalgte områ-der, skal forinden godkendes af den relevante minister, der har ressortansvaret forloven på området.Det er den enkelte kommune, der er ansvarlig for at stille en brugervenlig, sikker ogtilgængelig selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne.Det foreslås istk. 3,at det som altovervejende hovedregel bliver obligatorisk at benyt-te de digitale selvbetjeningsløsninger på de udvalgte områder. Konsekvensen af, at enansøgning, anmeldelse eller indberetning mv. ikke indgives digitalt, er, at kommunenvil afvise ansøgningen, anmeldelsen, indberetningen mv. efter behørig vejledning.Det foreslås, at hvor særlige forhold gør sig gældende, vil borgeren dog kunne ansø-ge, anmelde, indberette mv. på anden måde end digitalt. Særlige forhold kan eksem-pelvis være et særligt handicap, manglende it-kompetencer, sprogvanskeligheder,socialt udsatte mv., som af denne grund ikke kan benytte den digitale selvbetjeningsløsning. Det er kommunen, der konkret vurderer, hvorvidt der foreligger særlige for-hold, der gør, at en borger ikke kan ansøge mv. digitalt.Samtidig foreslås det, at det er den offentlige myndighed, herunder kommunen, derbeslutter, hvilken alternativ kommunikationskanal en borger, der ikke ansøger digitalt,vil skulle anvende.Det foreslås istk. 4,at kommunen helt ekstraordinært kan vælge at acceptere en ikke-digital ansøgning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiskefordele ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.Lovforslaget ændrer ikke på, borgernes rettigheder efter anden lovgivning, eksempel-vis på ret til ydelser efter serviceloven. Det er alene måden, hvorpå borgeren skalansøge, anmelde, indberette mv., der slås fast.Personer, der ikke kan få den fællesoffentlige digitale signatur NemID, skal tilbydes atansøge på en anden måde end digitalt i de tilfælde, hvor selvbetjeningsløsningenkræver anvendelse af en digital signatur.Det slås efterstk. 5fast, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, nården er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

For at sikre, at erfaringerne fra frikommuneforsøget på digital selvbetjening kan indgå iregeringens videre arbejde med indfasning af bølgeplanen, foreslås det, at Økonomi-og Indenrigsministeriet løbende indsamler oplysninger om, hvilke områder kommu-nerne har digitaliseret, og afrapporterer erfaringer fra frikommunerne til Finansministe-riet ved Digitaliseringsstyrelsen.Til nr. 9 (frikommunelovens §23 a)Efter gældende regler i § 3 inaturbeskyttelsesloven om beskyttede naturtyper gælde-ret forbud mod tilstandsændringer.Naturpleje af § 3 arealer, der indebærer en tilstandsændring forudsætter, at kommu-nen dispenserer fra lovens forbud. Kommunens afgørelse kan påklages til Natur- ogMiljøklagenævnet.Kravet om dispensation gælder også, selvom kommunen i en pleje-plan eller lignende allerede harvurderet og beskrevet, hvilken plejeindsats kommunenvil udføre.Den foreslåede bestemmelsesstk. 1givermiljøministeren mulighed for at godkendeforsøg efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en frikommune, hvorefter frikom-munen kan undtages fra kravet om at træffe afgørelse om dispensation fra § 3 i natur-beskyttelsesloven. Undtagelsen vedrører udførelse af vedligeholdelses- og plejearbej-der, der vil indebære tilstandsændringer, når det er nærmere beskrevet i en af kom-munen udarbejdet pleje- og udviklingsplan vedrørende et af kommunen ejet naturom-råde, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der vil herved opnås en enklereog mindre ressourcekrævende myndighedsbehandling, da den samme sag kun be-handles en gang.Da der ikke er adgang til at påklage pleje- og udviklingsplaner, har den foreslåedebestemmelse den konsekvens, at organisationer og landsdækkende og lokale for-eninger, der er klageberettigede i forhold til sager om dispensation efter naturbeskyt-telseslovens § 3, mister denne klageadgang.Efter naturbeskyttelsesloven skal kommunerne udarbejde plejeplaner for private fre-dede arealer, når dette tjener til opnåelse af formålet med fredningen og ikke stridermod fredningsbestemmelserne. Kommunerne har ikke i øvrigt pligt til at udarbejdeplejeplaner for pleje og udvikling af naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, bortset fra arealer beliggende indenfor et Natura 2000 område.Der findes ikke regler i naturbeskyttelsesloven om fremgangsmåde og klagemulighedmv., for pleje- og udviklingsplaner, som en kommune har valgt at udarbejde på egetinitiativ.Efter det foreslåedestk. 2kan miljøministeren i forbindelse med godkendelsen af fri-kommuneforsøg stille krav til pleje- og udviklingsplanerne således, at planernes ind-hold vedrørende naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 vil svare tilindholdet af en konkret afgørelse om dispensation fra § 3 med de vilkår, der fastsæt-tes i forbindelse hermed, herunder f.eks. krav til plejemetoder og til årstiden for udfø-relse af naturpleje samt hyppigheden af den planlagte naturpleje.Miljøministeren kan endvidere fastsætte krav til tilblivelsesprocessen, herunder f.eks.krav om inddragelse ved høring af de personer og organisationer m.v., der ville haveværet klageberettigede i forhold til en sag om dispensation efter naturbeskyttelseslo-vens § 3. Herved sikres, at naturområdet beskyttes og udvikles i overensstemmelsemed lovens og bestemmelsens formål.Den foreslåede bestemmelse omfatter alene naturområder, der ejes af kommunen.Den foreslåede adgang til at fravige kravet om en konkret afgørelse om dispensationgælder ikke naturområder, der er beliggende inden for et Natura 2000-område, jf. detforeslåedestk. 3,da pleje- og udviklingsplanerne ikke erstatter den screening og kon-sekvensvurdering, der kræves efter habitatdirektivet.

Forsøget vil omfatte pleje, der udføres i forsøgsperioden, jf. lovens § 1.Til nr. 10 (frikommunelovens §§24 c-e)Ad § 24 cEfter § 161 i almenboligloven kan kommunalbestyrelsen beslutte, at bl.a. lokaler tilbrug for sociale tilbud efter serviceloven kan tilvejebringes ved overenskomst medalmene boligorganisationer. Herunder hører botilbud efter § 107 i serviceloven, hvoref-ter kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, sompå grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemerhar behov for det. Sådanne lokaler kaldes kapitel 12 institutioner, fordi reglerne heromfindes i almenboliglovens kapitel 12, og de lejes af kommunen efter reglerne i er-hvervslejeloven. Lokalerne kan etableres både i nybyggeri og i eksisterende byggeri,og de skal udgøre en selvstændig afdeling. Hvis de etableres i eksisterende byggeri,bortfalder den støtte, der ydes til boligerne (p.t. ydelsesstøtte).Det foreslås istk. 1,at ministeren for by, bolig og landdistrikter kan godkende frikom-muneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune efter aftale med almeneboligorganisationer kan tilvejebringe botilbud efter § 107 i lov om social service i eksi-sterende afdelinger med familieboliger uden at boligorganisationen skal opfylde kravetom at udskille disse boliger i en selvstændig afdeling via en ejerlejlighedsopdeling.Som anført bliver lejeforholdet mellem boligorganisationen og kommunen omfattet aferhvervslejeloven. Her er der fri lejefastsættelse, men for at sikre, at afdelingen ogdermed de øvrige lejere i afdelingen ikke lider tab ved udlejningen til kommunen, fore-slås det istk. 2atstille krav om, at kommunen skal betale en leje, der mindst svarer tilbalancelejen med tillæg af den ydelsesstøtte, der ville være ydet, hvis boligerne varudlejet som almene boliger. I de tilfælde, hvor kommunen opsiger en bolig inden for-søgsperiodens udløb, og den pågældende bolig igen udlejes som almen bolig, vil deratter skulle ydes ydelsesstøtte.Lejeforholdet mellem kommunen og boligorganisationen ophører efterstk. 3vedfor-søgsperiodens udløb.Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at kommunen og boligorganisationen ud fra en konkretvurdering og inden udløbet af forsøgsperioden skal aftale, om den enkelte beboer skalhave ret til at blive boende som lejer enten på almindelige vilkår eller efter reglerne omudslusningsboliger i § 63 i almenboligloven.Hvis kommunen og boligorganisationen aftaler, at en beboer skal have ret til at fort-sætte som lejer af den pågældende bolig – men kun som lejer af boligen som udslus-ningsbolig - overlades det til kommunen og boligorganisationen at vurdere på hvilkevilkår, dette skal ske.Hvis kommunen og boligorganisationen ikke kan blive enige om at lade en beboerfortsætte som lejer, må den pågældende flytte, og kommunen må anvise et andetbotilbud.Med hensyn til de beboerdemokratiske beføjelser bemærkes, at erhvervslejere ikkedeltager i beboerdemokratiet og dermed ikke har adgang til afdelingsmødet. Kommu-nen vil således ikke kunne deltage i beboerdemokratiet, og det vil beboerne i botilbud-det heller ikke kunne.For at sikre at de pågældende afdelinger vil kunne fungere som andre almene boligaf-delinger, vil der kun blive givet tilladelse til, at en mindre del af afdelingens boliger kanudlejes til kommunen med henblik på anvendelse som botilbud efter servicelovens §107.

Der vil ved godkendelsen i øvrigt blive taget stilling til de forhold, som ikke er omhand-let i selve lovteksten, herunder spørgsmålet om administrationen af ydelsesstøtten.Ad § 24 dEfter gældende regler har udlejeren - som i andre almene boliger -kun mulighed for atopsige lejere i plejeboliger, hvis 1) lejeren misligholder lejeforholdet, 2) lejeforholdet ertidsbegrænset eller 3) det sker som led i nedrivning eller ombygning.Dør lejeren af en plejebolig, har ægtefællen efter gældende regler ret til at forsættelejeforholdet, jf. § 71, stk. 1, i lov om leje af almene boliger. Samme ret har en andenperson, der i en periode på mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har haft fælleshusstand med lejeren, jf. § 71, stk. 2, i lov om leje af almene boliger.Et tilbuds fysiske rammer og aktiviteter vil typisk være tilpasset de særlige behov, sommålgruppen for tilbuddet har. Når nuværende beboeres behov af forskellige årsagerikke længere svarer til det, som tilbuddet er bygget op omkring, kan tilbuddets oprin-delige formål ikke opfyldes. Dette forhold kan indebære, at nogle borgere bremses ien positiv udvikling, fordi de øvrige beboere ikke følger samme udvikling. Desudenmedfører det en dårlig udnyttelse af kapaciteten, når pladserne på et tilbud optages afbeboere, der ikke længere har gavn af tilbuddet, så borgere, der rent faktisk ville havegavn af det pågældende tilbud, ikke kan få plads.I sådanne situationer har kommunen mulighed for at tilbyde borgeren en anden boligog opnå samtykke til at afbryde lejeforholdet.Med deforeslåede nye regler i § 24 d får kommunalbestyrelsen i en frikommune mu-lighed for at fravige de gældende regler om opsigelse af lejere i almene plejeboliger.Det foreslås istk. 1,at kommunalbestyrelsen i en frikommune får mulighed for at træf-fe afgørelse om, at en lejer ikke har behov for at bo i den pågældende bolig, hvis leje-rens plejebehov ikke længere varetages mest hensigtsmæssigt i den nuværende bo-lig,hvis en efterlevende ægtefælle eller samlever ikke har behov for en plejebolig, ellerhvis en efterlevende ægtefælle, som har behov for en plejebolig, bor i en bolig, der eregnet til 2 personer.Det foreslås istk. 2,at alene lejere, som den relevante frikommune er handlekommu-ne for efter retssikkerhedsloven, skal være omfattet af den foreslåede bestemmelse.Frikommunen skal således være både myndighed og leverandør i forhold til de lejere,som er omfattet af forsøget.Afgørelsen efter stk. 1 skal træffes på grundlag af en konkret vurdering af den enkeltelejer. Afgørelsen danner grundlag for den efterfølgende opsigelse, jf. bemærkningernetilstk. 4.Kommunalbestyrelsensafgørelse om, at lejeren ikke har behov for den på-gældende bolig, meddeles lejeren umiddelbart efter, at den er truffet.Det forudsættes, at de frikommuner, hvor kommunalbestyrelsen træffer beslutning omat udføre forsøg efter den foreslåede bestemmelse, inden en eventuel afgørelse efterstk. 1 søger at motivere den pågældende lejer til at fraflytte boligen frivilligt. Dette kanf.eks. ske ved samtaler med lejeren og dennes pårørende om lejerens aktuelle behovog ønsker eller ved inddragelse af lejeren, pårørende mv. på anden vis.Da en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse er meget indgribende over forlejeren, foreslås det istk. 3,at lejeren får mulighed for at påklage afgørelsen på sam-me måde, som en boligsøgende kan klage over en afgørelse, hvor den pågældendeikke bliver godkendt til en plejebolig, jf. almenboliglovens § 58 c.Det følger heraf, at klage over afgørelsen skal indgives til den relevante kommunalbe-styrelse, som herefter skal genvurdere sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendesklagen af kommunalbestyrelsen videre til det sociale nævn, som den kommune, derhar truffet afgørelsen, hører under. Af hensyn til at sikre en hurtig kommunal genvur-

dering, foreslås det i stk. 3, 2. pkt. fastsat, at kommunalbestyrelsens genvurdering afsagen skal ske inden 4 uger fra modtagelsen.Indgivelse af klage over en afgørelse efter det foreslåede stk. 1 har af hensyn til bor-geren opsættende virkning.Efter det foreslåedestk. 4får kommunalbestyrelsen ret til at opsige en lejer af enkommunalt ejet almen plejebolig, hvis den forinden har truffet en afgørelse gående udpå, at lejeren ikke har behov for boligen. Kommunalbestyrelsen får endvidere ret til atforlange, at de andre udlejere af almene plejeboliger skal opsige lejeren, hvis kommu-nalbestyrelsen har truffet en sådan afgørelse for en lejer i en plejebolig, der er ejet afandre udlejere. Det foreslås herudover at give kommunalbestyrelsen pligt til at sendekopi af det krav, som den har sendt til en anden almen udlejer, til lejeren, således atlejeren kan følge med i processen.Adgangen til opsigelse efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 finder anvendelse,uanset om den efterlevende ægtefælle eller den efterlevende samlever har ret til atovertage lejeforholdet efter bestemmelserne i lejelovens § 71, stk. 1 og 2, eller om denpågældende er angivet på lejekontrakten.Da boligen er et centralt velfærdsgode, og da forslaget omfatter en særlig sårbargruppe foreslås det istk. 5fastsat, at opsigelse forudsætter et opsigelsesvarsel påmindst 6 måneder.Det foreslås samtidig istk. 6,at kommunalbestyrelsen ved opsigelse efter stk. 4, skalanvise lejeren en anden passende bolig.Ved passende bolig forstås en bolig, som med hensyn til boligtype og størrelse passertil den enkelte lejer, som er beliggende i det lokalområde, hvor den opsagte bolig erbeliggende, og som har et tilsvarende huslejeniveau. Der kan således være tale ombåde at anvise lejeren en anden plejebolig - eller hvis lejeren ikke har behov for denpleje og omsorg, som følger med en plejebolig - en almindelig ældrebolig. Især for såvidt angår efterlevende ægtefæller og samlevende kan der også være tale om anvis-ning af en familiebolig.Opsigelse af en efterlevende ægtefælle eller samlever fra en bolig, der er egnet til topersoner, forudsætter herudover, at der i den relevante frikommune er et aktuelt be-hov for den pågældende boligtype til kommunens egne borgere. Opsigelsen forudsæt-ter endelig, at kommunen i sin vurdering efter stk. 1, nr. 3 har lagt til grund, at denefterlevende ægtefælle eller samlever ikke har behov for de særlige hjælpemidler ogredskaber m.v., som måtte være installeret i boligenDet foreslås videre, at kommunen i alle tilfælde, hvor et lejemål opsiges efter stk. 4,skal tilbyde at betale lejerens rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelsemed flytning til en anden bolig. Kommunen skal samtidig tilbyde at betale forskellenmellem det beløb lejeren får tilbage i forbindelse med fraflytningen – det vil sige leje-rens beboerindskud fratrukket evt. krav om istandsættelse m.v. - af den hidtidige boligog beboerindskuddet i den nye bolig. Det samme vil være tilfældet, hvis kommunenanviser en bolig, hvor der skal betales depositum. Endelig er det et krav efter det fore-slåedestk. 7,at det skal fremgå af lejekontrakten, at opsigelse kan ske efter den sær-lige opsigelsesregel i stk. 4.Det forudsættes, at de frikommuner, hvor kommunalbestyrelsen træffer beslutning omat udføre forsøg efter den foreslåede bestemmelse, ved visitationen til de af forsøgetomfattede boliger og boligformer herudover tydeligt overfor de relevante borgere samteventuelle pårørende redegør for formålet med og betingelserne for den eller de på-gældende borgeres ophold i boligen, herunder i forhold til afgrænsning af hvornår detpågældende tilbud eller boligform som udgangspunkt må antages at være aktuelt.Ad § 24 e

Efter gældende regler kan der ikke fastsættes bestemmelser om, at ejerens kommuni-kation med kommunen om forhold, der er omfattet af BBR-loven, skal ske digitalt.Den istk. 1foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at ministeren for by, bolig oglanddistrikter ved at fastsætte særlige regler for frikommunerne kan godkende, at der ispecifikke frikommuner kan stilles krav om, at meddelelser til og fra kommunalbesty-relsen vedrørende bygnings- og boligregistret (BBR) obligatorisk skal fremsendesdigitalt. Ministeren kan således ved bekendtgørelse bl.a. fastsætte, hvilke frikommunerder omfattes af forsøget. Udmøntningen af bestemmelsen forudsætter, at der kanopnås aftale mellem ministeren og de enkelte frikommuner om obligatorisk digitalkommunikation.Ministeren kan herudover bl.a. fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemteit-systemer m.v., jf. det foreslåedestk. 2.Konsekvensen, af at en meddelelse ikke indgives digitalt, er, at frikommunen efterstk.3skal afvise meddelelsen. Frikommunen skal i den forbindelse iagttage sin almindeli-ge vejledningsforpligtelse.Det foreslås medstk. 4,at frikommunen skal fravige kravet om digital kommunikation,hvor særlige forhold medfører, at ejeren ikke kan opfylde kravene. Særlige forhold kaneksempelvis være et særligt handicap, manglende it-kompetencer, sprogvanskelighe-der mv., som bevirker, at ejeren af denne grund ikke kan benytte den obligatoriskedigitale kommunikation. Det er frikommunen, der konkret vurderer, hvorvidt der fore-ligger sådanne særlige forhold.Det foreslås tillige istk. 5,at kommunen kan fravige kravet om digital kommunikation,når der herudover er særlige grunde hertil. Der er endnu ingen erfaringer med obliga-torisk digital kommunikation med kommunen og ejeren på BBR-området. Med be-stemmelsen etableres en fleksibilitet i forhold til at håndtere de særlige udfordringer,der måtte opstå i forbindelse hermed. En del kommunikation mellem kommunen ogejendomsejeren sker eksempelvis i dag med ejerens repræsentant, et familiemedlem,en medarbejder, administrator eller lignende, som ikke i alle tilfælde vil kunne forven-tes at være udstyret med den fornødne digitale autorisation.Den foreslåede bestemmelse i § 24 e skal generelt ses som en udvidelse af de kravkommunen kan stille til ejeren i forhold til afgivelse af oplysninger til BBR, jf. § 17 ibekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR).BBR-systemet er i dag indrettet således, at systemet automatisk udsender BBR-meddelelser pr. brev til ejer ved væsentlige ændringer i ejendommens BBR-registrering. Bestemmelsen vil kunne anvendes sammen med frikommunens eventu-elle fravalg af denne ordning. Det forudsættes, at den enkelte frikommune ved forsø-get tager fornødne retssikkerhedsmæssige hensyn i forhold til forvaltningsloven, såle-des at ejeren modtager direkte besked om væsentlige ændringer i BBR.Det er endvidere en forudsætning, at der kan opnås enighed mellem de berørte fri-kommuner og KL om kommunal finansiering af de omkostninger, der vil være forbun-det med implementering af it-løsningen.Til nr. 11 (frikommunelovens §24g)Efter § 5 a i ligestillingsloven skal bl.a. kommunerne mindst hvert andet år udarbejdeen ligestillingsredegørelse. Redegørelsen skal bl.a. indsendes til ministeren for ligestil-ling og kirke.Kommunernes forpligtelse til at indsende ligestillingsredegørelser stammer fra dendaværende § 62 i styrelsesloven(jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001), og detblev med ændring af styrelsesloven i 2002 bestemt, at redegørelserne fremover skullesendes til ministeren for ligestilling og kirke fremfor som hidtil til det daværende inden-rigsministerium. Formålet med at samle ligestillingsredegørelserne for stat og kommu-

ne hos ministeren for ligestilling og kirke var, at ministerens årlige redegørelse forligestilling til Folketinget kunne være en redegørelse for den samlede offentlige sektor.Kommunerne indsender ligestillingsredegørelsen i ulige år.Med den foreslåede bestemmelsesstk. 1kan kommunalbestyrelsen i en frikommunetræffe beslutning om at undlade at indsende en ligestillingsredegørelse til ministerenfor ligestilling og kirke, jf. § 5 a iligestillingsloven. Bestemmelsen gælder de ligestil-lingsredegørelser, der ellers ville blive indsendt i 2013 og 2015.Der er med den foreslåede bestemmelse ikke lagt op til andre ændringer i frikommu-nernes forpligtelse til at varetage ligestilling i medfør af ligestillingsloven. Det betyderogså, at forslaget ikke har betydning for frikommunernes ligestillingsmæssige strategi-er og evalueringer af kommunens løbende ligestillingsmæssige tiltag.For at begrænse omfanget af forslagets ligestillingsmæssige konsekvenser for tilgangtil og udveksling af viden om ligestillingsinitiativer i kommunen, er det i det foreslåedestk. 2fastsat, at de frikommuner, der vælger at udføre forsøget, skal indsende kom-munens eventuelle egne redegørelser mv. for ligestillingsinitiativer, herunder strategi-er, evalueringer, statistikker osv. Formålet med dette er, at ministeren kan anvendeviden om ligestilling i de pågældende frikommuner i sin perspektiv- og handlingsplanog årlige redegørelse om ligestilling for Folketinget, jf. § 7, stk. 1, iligestillingsloven.Endvidere kan ministeriet anvende redegørelser mv. i de samlede opgørelser overligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark, selvom frikommunerne vælger ikke atindsende ligestillingsredegørelser i medfør af § 5 ai ligestillingsloven.Det forventes ikke af frikommuner, der gør brug af denne bestemmelse, at de udar-bejder yderligere redegørelser, strategier, evalueringer og lignende til ministeren forligestilling og kirke, end dem kommunen i forvejen måtte udarbejde som følge af dengenerelle forpligtelse til at arbejde med ligestilling i § 4i ligestillingsloven.Til nr. 12 (frikommunelovens §25, stk. 2)Efter den gældende lovgivning om informeret samtykke til behandling af patienter erdet ikke tilladt at indlede eller fortsætte behandling uden patientens informerede, kon-krete og aktuelle samtykke, jf. § 15, stk. 1, i sundhedsloven,medmindre andet følger aflov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af sundhedslovens §§ 17-19.Sundhedslovens § 17 omhandler samtykke fra mindreårige patienter, som er fyldt 15år. Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fød-selshjælp, genoptræning, sundhedsfaglige pleje samt forebyggelse og sundheds-fremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedslovens § 5.Det følger af forældreansvarslovens § 2, at forældremyndighedens indehaver skaldrage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud frabarnets interesse og behov. Det er med andre ord forældremyndighedens indehaver,som giver samtykke til behandling af børn under 15 år, jf. sundhedslovens § 14 og §15.Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at ministeren for sundhed og fore-byggelse efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en frikommune kan godkendeforsøg, der fraviger reglerne i sundhedslovens § 15 om informeret samtykke, for såvidt angår de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge i den undervisningsplig-tige alder, der tilbydes efter sundhedslovens kapitel 36. Den kommunale sundhedstje-nestes tilbud om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge i den undervisnings-pligtige alder vil for eksempel være sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersø-gelser efter sundhedslovens § 121, stk. 1, samt forebyggende helbredsundersøgelserefter sundhedslovens § 121, stk. 2, ved ind- og udskoling.Den foreslåede bestemmelse vil ikke blive anvendt til at godkende forsøg, hvorefter degældende krav til konkret, aktuelt og informeret samtykke fraviges i forbindelse medde indsatser, der sker for børn og unge med særlige behov, jf. sundhedslovens § 122.

Ved godkendelse af forsøg kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsættenærmere vilkår for forsøget herunder f. eks., at de forebyggende sundhedsydelsergennemføres på baggrund af et generelt samtykke fra forældremyndighedsindehave-ren, der afgives en gang for barnet, at forældremyndighedsindehaveren modtagerinformation forud for f.eks. sundhedsplejens kontakt med barnet, eller at forældremyn-dighedsindehaveren får mulighed for at give oplysninger til sundhedsplejen om barneteller den unge forud for tilbuddets gennemførelse.Et generelt samtykke indhentes en gang for hvert barn. Ved eventuelt skoleskift skalder indhentes nyt samtykke. Et generelt samtykke kan på ethvert tidspunkt tilbagekal-des, hvorefter de almindelige regler om informeret samtykke finder anvendelse.Der er herved lagt vægt på, at reglerne i sundhedsloven om informeret samtykke fast-slår patienternes selvbestemmelsesret, og at reglerne medvirker til at sikre, at foræl-dremyndighedsindehavere får tilstrækkeligt grundlag for at følge med i deres barnseller den unges sundhedsmæssige forhold. Ved at tillade forsøg som beskrevet er detopfattelsen, at forældremyndighedsindehavere ikke afskæres fra kendskab til behand-ling af deres barn eller den unge på en måde, der udgør en uhensigtsmæssig be-grænsning i grundlaget for at følge med i deres barns eller den unges sundhedsmæs-sige forhold.Til nr. 13 (frikommunelovens §§ 26 a-b)Ad § 26 aKommunalbestyrelsen tilbyder efter sundhedslovens § 140 a vederlagsfri behandlinghos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning.Tilbud om vederlagsfri fysioterapi efter § 140 a forudsætter ikke, at den alment prakti-serende læges henvisning tilgår kommunen eller at patienten tilbydes en samtale ogvurdering af funktionsevne ved kommunen, før patienten påbegynder vederlagsfrifysioterapi.Den foreslåede bestemmelse betyder, at alment praktiserende læger i frikommuner,hvor kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at iværksætte forsøget, kan forplig-tes til at indsende oplysninger om henvisninger til frikommunen.Den alment praktise-rende læge skal, jf. sundhedslovens § 43, stk. 1, anmode om patientens samtykkeinden indsendelse af oplysninger om henvisning til vederlagsfri fysioterapi i henhold tilSundhedslovens § 140 a, stk. 1, til frikommunen. Frikommunen får hermed mulighedfor at vurdere henvisningerne, eventuelt sammen med borgeren, i forhold til frikom-munens øvrige tilbud til borgeren.Borgeren vil få den praktiserende læges vurdering suppleret med en kommunal vurde-ring af borgerens funktionsevne. Frikommunen vil eventuelt udarbejde en plan fortræningen i fællesskab med borgeren samt give information om kommunens andretilbud og mulige koordination af disse.Den nye praksis betyder, at henvisninger, herunder genhenvisninger i form af de så-kaldte undtagelsesredegørelser, vurderes af fysioterapeuter og ergoterapeuter tilknyt-tet kommunen inden behandling og træning iværksættes. Dette giver frikommunenmulighed for at vurdere henvisningen i sammenhæng med borgerens øvrige behov ogkommunens andre ydelser. Borgeren vil efter kommunens vurdering af henvisningenfra lægen til vederlagsfri fysioterapi kunne igangsætte den vederlagsfri fysioterapi, evt.i sammenhæng med andre kommunale tilbud.Den ny praksis må ikke indebære forsinkelse af patientens behandlingsforløb.Der er med forslaget ikke lagt op til ændring af forholdene vedr. lægernes hen-visningsret. Det er således stadig lægens afgørelse, om borgeren skal henvises tilvederlagsfri fysioterapi.

Borgerens ret til frit at vælge fysioterapeut ændres ikke. Dette gælder også borgerensret til frit at vælge om behandlingen foregår i praksissektoren eller i et kommunalt til-bud. Borgeren forpligtes ikke til at acceptere frikommunens eventuelle andre tilbudsom erstatning for evt. tilbud om vederlagsfri fysioterapi, som borgeren er berettiget til– efter lægehenvisning – at modtage i henhold til sundhedslovens § 140 a, stk. 1.Ad § 26 bFormålet med den foreslåede bestemmelse er at understøtte frikommuners mulighe-der for at lave forsøg med nye samarbejdsmodeller med øget fokus på, hvordan tidligindsats og inddragelse af borgeren kan bidrage til at skabe mere sammenhængendepatientforløb. Dette skal understøtte, at borgeren oplever at blive behandlet i ét samletog proaktivt sundhedsvæsen, f.eks. igennem etablering af såkaldte partnerskabspro-jekter mellem region, almen praksis og forskellige forvaltninger indenfor kommunen.Som det er beskrevet i de almindelige bemærkninger, pkt. 9, følger det af artikel 8, stk.1, i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingaf personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondatadirekti-vet), at medlemsstaterne forbyder behandling af personoplysninger om bl.a. helbreds-forhold. Af artikel 8, stk. 2, litra e, følger det bl.a., at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvisbehandlingen vedrører oplysninger, som er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges,gøres gældende eller forsvares.Som det også er beskrevet i de almindelige bemærkninger, følger det endvidere af §7, stk. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med sene-re ændringer (persondataloven), at der ikke må behandles oplysninger om bl.a. hel-bredsmæssige forhold. Af lovens § 7, stk. 2, nr. 4, følger det, at bestemmelsen i stk. 1ikke finder anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fast-lægges, gøres gældende eller forsvares.Målgruppen er de borgere, som er i størst risiko for at blive genindlagt eller ende påvarig forsørgelse. Bestemmelsen skal understøtte, at målgruppen kan identificeres ogstratificeres. Dette indebærer, at borgerne grupperes i forskellige risikogrupper medhenblik på, at målgruppen for interventionen identificeres.Det fremgår afstk. 1,at de borgere, som kommunen vurderer, tilhører målgruppen,herefter tilbydes en samtale med henblik på udarbejdelse af en samlet plan. Dette kanf.eks. foregå i regi af borgerens alment praktiserende læge.Bestemmelsen istk. 2indebærer en pligt for sundhedspersoner til at videregive denødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold, øvrige rent privateforhold og andre fortrolige oplysninger til frikommunen til brug for frikommunens fast-læggelse af, hvilke af frikommunens borgere, som skal tilbydes en samtale om etsamlet behandlingsforløb, jf. stk. 1.Ved nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold, øvrige rentprivate forhold og andre fortrolige oplysninger forstås de typer af oplysninger, der erudvalgt af frikommunen som kriterier for, hvilke borgere, som skal modtage det i stk. 1beskrevne tilbud.Der kan f.eks. være tale om generelle patientjournaloplysninger om borgerens diag-nose og behandling, diagnosekoder, antal konsultationer, speciallægehenvisninger,indlæggelsesfrekvens og sundhedsaktører i nuværende og tidligere forløb.Der er ikke med bestemmelsen fastsat en begrænsning af, hvilke sundhedspersonerder konkret har pligt til at videregive de nødvendige oplysninger. Der kan derfor skevideregivelse fra såvel regionalt ansatte sundhedspersoner, f.eks. sygehusansattelæger, som privatpraktiserende sundhedspersoner såsom borgerens alment praktise-rende læge.

Der er således efter bestemmelsen tale om, at en sundhedsperson videregiver hel-bredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling, hvilket er reguleret af sund-hedslovens kapitel 9 om sundhedspersoners tavshedspligt, indhentning og videregi-velse af helbredsoplysninger m.v.Det følger heraf, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om,hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angåendehelbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. sund-hedslovens § 40, stk. 1.I henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, kan en sundhedsperson med patientenssamtykke imidlertid videregive sådanne oplysninger til myndigheder, organisationer,private personer m.v. til andre formål end behandling.I medfør af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, kan sundhedspersonen endvidere vide-regive de nævnte patientoplysninger uden samtykke, når det følger af lov eller be-stemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningenmå antages at være af væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbe-handling.Som nævnt oven for indebærer det foreslåede stk. 2 en sådan pligt for sundhedsper-sonen til at videregive de nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssigeforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til frikommunenuden borgerens samtykke. Det lægges endvidere til grund, at frikommunens udvæl-gelse af, hvilke borgere der skal kontaktes, ikke kan finde sted uden de nødvendigeoplysninger om borgernes helbredsoplysninger m.v., hvorfor oplysningerne er nød-vendige for den modtagende myndigheds sagsbehandling.Til nr. 14 (frikommunelovens §§ 28 a-e)Ad § 28 aBorgerstyret personlig assistance (BPA) ydes efter §§ 95 og 96 i lov om social service(serviceloven). Hjælpen ydes til borgere med massive hjælpebehov på grund af bety-delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og gives som et kontant til-skud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere. Det er borgeren selv, derfungerer som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftalemed en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overfø-res til den nærtstående, foreningen eller virksomheden, der herefter er arbejdsgiver forhjælperne i forhold til ansættelsesretlige regler. I disse tilfælde er det fortsat borgeren(eller en nærtstående, hvis hjælpen ydes efter § 95, stk. 3), der er arbejdsleder forhjælperne. Der gælder ikke noget krav om kommunal godkendelse af leverandører afborgerstyret personlig assistance.I bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012 om udmåling af tilskud til borgerstyret per-sonlig assistance efter serviceloven er der fastsat nærmere regler om kommunalbe-styrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance. Det samlede til-skud består af udgifter til løn m.v. til hjælperne samt af udgifter, der dækkes efter reg-ning. I de tilfælde, hvor borgeren har overdraget arbejdsgiveransvaret til en foreningeller til en privat virksomhed, skal der herudover udmåles et tilskud til dækning af ad-ministrationsomkostninger forbundet med varetagelsen af arbejdsgiverfunktionerne. Ihver enkelt sag skal det samlede tilskud til borgerstyret personlig assistance udmålesefter en konkret og individuel vurdering.Den foreslåede bestemmelsesstk. 1giversocial- og integrationsministerenmulighedfor at godkende forsøg efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en frikommu-neom ændret administration af ordningerne i servicelovens §§ 95 og 96 om borgersty-ret personlig assistance. Forsøgene kan dels omfatte fastsættelse af en fast takst-struktur, dels at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at hjælpen, hvis arbejdsgi-veransvaret er overdraget til en forening eller en privat virksomhed, skal ydes af kom-munalt godkendte leverandører, og dels at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

tilskuddet efter servicelovens §§ 95 og 96 skal overføres til en kommunalt godkendtforening eller privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.Godkendelsen foreslås, jf. det foreslåedestk. 2,bl.a. gjort betinget af, at kommunal-bestyrelsen i frikommunen redegør for, hvorledes forsøgsordningen tilrettelægges, ogat det sikres, at borgeren, hvor arbejdsgiveransvaret er overdraget til en privat virk-somhed eller forening, som minimum har to leverandører at vælge imellem. Endvidereer godkendelsen, jf. det foreslåedestk. 3,betinget af, at de private virksomheder ellerforeninger, der godkendes som leverandører af borgerstyret personlig assistance,under iagttagelse af almindelige regler om ansættelse og afskedigelse forpligtes til atansætte hjælpere, der i dag er ansat direkte af borgeren, en nærtstående eller hosleverandører, der ikke opnår en kommunal godkendelse.Efter det foreslåedestk. 1, nr. 1,kan forsøg med fast takststruktur omfatte alle BPA-ordninger, dvs. både dem, hvor borgeren varetager arbejdsgiveransvaret, og dem,hvor arbejdsgiveransvaret er overdraget til en nærtstående, en forening eller en privatvirksomhed.Kommunalbestyrelsenskal i forsøgsanmodningen beskrive den nærmere takstmodel.Takstmodellen skal udformes med udgangspunkt i de overordnede elementer for detsamlede BPA-tilskud, som er nævnt i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til bor-gerstyret personlig assistance efter serviceloven. Modellen for faste takster kan byggepå cases, regneeksempler og på opgørelser over det aktuelle omfang af sygefraværm.v.Det foreslåedestk. 1, nr. 2,indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, atalle foreninger eller private virksomheder, som varetager arbejdsgiveransvaret, skalvære kommunalt godkendte. Den foreslåede stk. 1, nr. 2, foreslås dermed ikke at om-fatte eventuelle ordninger, hvor det er borgeren selv eller en nærtstående, der vareta-ger arbejdsgiveransvaret.De private virksomheder eller foreninger, der godkendes som leverandører af BPA,forpligtes til at ansætte de hjælpere, der i dag er ansat direkte hos borgere og nært-stående, der selv varetager arbejdsgiveransvaret, men som fremover skal overdragedet, og hos leverandører, der ikke opnår godkendelse. Dette skal sikre, at de berørteborgere kan bevare deres nuværende hjælpere. Endvidere skal kommunalbestyrelsensikre, at borgerne, hvor arbejdsgiveransvaret varetages af en privat virksomhed ellerforening, jf. også det foreslåedestk. 2,som minimum har to leverandører at vælgeimellem. Kommunalbestyrelsenskal i forsøgsanmodningen beskrive den nærmeremodel for godkendelse af leverandører af arbejdsgiveransvar inden forsøgets igang-sættelse.Efter den foreslåedestk.1, nr. 3,kan kommunalbestyrelsen bestemme, at tilskuddetefter servicelovens §§ 95 og 96 skal overføres til en kommunalt godkendt foreningeller privat virksomhed, der herefter fungerer som arbejdsgiver for hjælperne. Forsla-get indebærer således, at arbejdsgiveransvaret varetages af foreningen eller den pri-vate virksomhed, mens borgeren (eller den nærtstående, hvis hjælpen ydes efter ser-vicelovens § 95, stk. 3), fortsat fungerer som arbejdsleder for hjælperne.Efter den foreslåede bestemmelsevil det være kommunalbestyrelsen, der enten gene-relt for alle ordninger i kommunen eller i den enkelte sag bestemmer, om tilskuddetskal overføres til en forening eller privat virksomhed. I de tilfælde, hvor kommunalbe-styrelsen vurderer, at borgeren (eller den nærtstående) kan fungere som arbejdsgiverfor hjælperne, kan kommunalbestyrelsen således bestemme, at tilskuddet ikke skaloverføres.Det forudsættes, at borgeren i sin egenskab af arbejdsleder skal have mulighed for atdeltage i ansættelsen af egne hjælpere og dermed, at borgerens frie valg af hjælperskal respekteres, medmindre helt særlige forhold taler imod. Som et eksempel, hvorborgerens frie valg af hjælper vil kunne tilsidesættes, kan nævnes den situation, at

foreningen eller den private virksomhed vurderer, at den ønskede hjælper ikke vil væ-re i stand til at varetage opgaven.Kommunalbestyrelsenskal i forsøgsanmodningen beskrive de nærmere kriterier foroverdragelsen af arbejdsgiveransvaret til en forening eller en privat virksomhed.Endelig bemærkes i forhold til både forsøg med fast takststruktur, forsøg med kom-munalt godkendte leverandører og forsøg med overførelse af tilskuddet, at gældenderegler om virksomhedsoverdragelse, udbudsregler m.v. skal iagttages, ligesom derskal være en passende sammenhæng til tilgrænsende regler på øvrige ressortområ-der, herunder sundheds- og uddannelsesområdet.Ad § 28 bEfter de gældende regler i § 83 i lov om social service (serviceloven) skal kommunal-bestyrelsen tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendigepraktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Tilbuddene skal gives til personer,som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Det følger videre af de gældende regler i servicelovens § 88, stk. 1, at kommunalbe-styrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter servicelovens § 83 ved en kon-kret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, modtageren ikke selv kanudføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling tilalle anmodninger om hjælp fra ansøgeren.Den foreslåede bestemmelsesstk. 1giver social- og integrationsministeren mulighedfor at godkende forsøg efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen i en frikommune,hvorefter kommunalbestyrelsen på baggrund af standardiserede forud fastsatte krite-rier kan anvende digital sagsbehandling i forbindelse med imødekommelse af ansøg-ninger om bevilling af midlertidige ydelser efter servicelovens § 83.Med digital sagsbehandling forstås her, at det er obligatorisk for borgeren at ansøgeom hjælp via et elektronisk ansøgningsskema på kommunens officielle hjemmeside,at meddelelse om afgørelse gives borgeren elektronisk, og at kommunalbestyrelsensafgørelse om bevilling af hjælp træffes på grundlag af de oplysninger, som borgerenindtaster digitalt.Muligheden for at anvende digital sagsbehandling er afgrænset til alene at omfatteafgørelser om bevilling af midlertidige ydelser efter servicelovens § 83. Hermed forud-sættes det, at målgruppen for forsøget er borgere med ukomplicerede og ofte kortere-varende behov for hjælp, der er begrænset til ydelser af den pågældende art, og atdet derfor vil være muligt i højere grad at standardisere ansøgnings- og bevillingspro-cessen, herunder at undlade en mere detaljeret vurdering og udredning af borgerensbehov. Muligheden for at træffe digitale afgørelser er endvidere begrænset til afgørel-ser, der fuldt ud imødekommer borgerens ansøgning, mens endelige afgørelser omhelt eller delvist afslag fortsat forudsætter en nærmere udredning af borgerens behovog en konkret og individuel vurdering af, hvilken hjælp borgeren skal visiteres til.Efter det foreslåedestk. 2,er det bl.a. en forudsætning for en forsøgsgodkendelse frasocial- og integrationsministeren, at kommunalbestyrelsen - med det formål at sikreborgerens retssikkerhed - redegør for, hvordan den digitale sagsbehandlingsprocestilrettelægges. Det forudsættes:1) at borgere, som ikke kan eller har meget svært ved at benytte digitale medier til atansøge om hjælp, får den fornødne hjælp til den digitale selvbetjening eller mulighedfor at ansøge ad anden vej. Det kan f.eks. være sengeliggende borgere uden adgangtil en computer med internetforbindelse eller borgere, som mangler evnerne til atkommunikere digitalt med det offentlige, og2) at borgere, der ansøger via det digitale ansøgningsskema, får mulighed for at angi-ve andre behov end de behov, der på forhånd er defineret i ansøgningsskemaet, og at

kommunalbestyrelsen følger op på disse borgeres angivelse heraf i forhold til at sikreen helhedsorienteret vurdering af borgerens behov, jf. § 5 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.Som eksempel på andre forudsætninger for en forsøgsgodkendelse kan nævnes, atmålgruppen for forsøget er præciseret, og at forsøget i øvrigt er klart beskrevet, her-under hvordan kommunalbestyrelsen vil følge op på forsøget.Ad § 28 cEfter de gældende regler i § 83 i lov om social service (serviceloven) skal kommunal-bestyrelsen tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendigepraktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Tilbuddene skal gives til personer,som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Kommunalbestyrelsen skal endvidere efter servicelovens § 86, stk. 1, tilbyde genop-træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikkebehandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, og efter § 86, stk. 2, tilbyde hjælp tilat vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af ned-sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.Ifølge servicelovens § 89, stk. 1, skal ansøgeren i forbindelse med afgørelser efterkapitel 16, herunder afgørelser om hjælp efter § 83 og § 86, skriftligt oplyses om, hvil-ken hjælp der er bevilget. Dette følger af de almindelige bestemmelser i forvaltnings-loven. Kommunalbestyrelsen kan dog ved mindre justeringer i hjælpen, som udeluk-kende er begunstigende i form af tildeling af mere hjælp, undlade at sende en nyskriftlig oplysning til borgeren.Den foreslåede bestemmelsesstk. 1giver social- og integrationsministeren mulighedfor at godkende forsøg efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en frikommune,hvorefter kommunalbestyrelsen som led i at understøtte det rehabiliterende formålmed hjælp efter § 83 og § 86 i serviceloven, kan fravige kravet i servicelovens § 89,stk. 1, om, at ansøgeren skriftligt skal oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget samtkravet om, at ansøgeren skal have en ny skriftlig oplysning ved ændringer i hjælpen.Af det foreslåedestk. 2fremgår det, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgø-relser om hjælp efter § 83 og § 86 i stedet skriftligt skal beskrive borgerens konkreteudviklingsmål, samt hvordan det sikres, at de opstillede udviklingsmål nås. Det frem-går endvidere, at løbende tilpasninger i hjælpen, der er nødvendige for at nå borge-rens udviklingsmål, kan ske uden fornyet afgørelse. Dog vil en ændring i ud-viklingsmålet for borgeren, forudsætte en ny afgørelse.Ved en rehabiliterende indsats forstås bl.a., at der i forbindelse med leveringen afhjælpen til borgeren:fokuseres på at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt,anlægges en helhedsorienteret tilgang til borgerens livssituation,forudsættes aktiv deltagelse fra borgerens side,forudsættes tilrettelagt et individuelt og fleksibelt forløb, samtarbejdes tværfagligt og tværsektorielt.Med den foreslåede bestemmelse bliver det muligt at få undersøgt om færre proces-regler kan være med til at understøtte brugen af en rehabiliterende tilgang ved leve-ring af hjælp efter servicelovens § 83 og § 86. Bestemmelsen giver således kommu-nalbestyrelsen i frikommunen mulighed for at tilrettelægge en indsats med fleksible ogmålrettede løsninger for borgeren, som er i overensstemmelse med borgerens til en-hver tid aktuelle funktionsniveau og behov, uden at det medfører, at der hver gangskal udarbejdes nye afgørelsesbreve.

Tilladelsen til at fravige kravene i servicelovens § 89, stk. 1, for så vidt angår afgørel-ser om hjælp efter § 83 og § 86 ændrer ikke på borgernes muligheder for at klageover afgørelsen.Efter det foreslåedestk. 3er det bl.a. en forudsætning for en forsøgsgodkendelse frasocial- og integrationsministeren, at kommunalbestyrelsen - med det formål at sikreborgerens retssikkerhed - redegør for følgende:1) hvordan borgeren inddrages i fastlæggelsen af egne udviklingsmål,2) hvordan og inden for hvilken tidsramme der følges op på indsatsen og opfyldelsenaf de fastsatte udviklingsmål for borgeren, og3) hvordan det sikres, at borgeren ved en eventuel anke af afgørelsen efter stk. 2,kan få de fornødne oplysninger om mål, indhold og omfang af den hjælp, der ertruffet afgørelse om.Forsøgsbestemmelsen ændrer ikke på kommunalbestyrelsens pligt til at skabe grund-lag for, at modtagere af hjælp efter servicelovens § 83 kan vælge mellem forskelligeleverandører af hjælp, jf. servicelovens § 91.Ad § 28dHjælpemidler ydes efter § 112 i lov om social service (serviceloven). Kommunalbesty-relsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger afden nedsatte funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den dagligetilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.I bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af hjælpe-midler og forbrugsgoder efter serviceloven er der fastsat nærmere regler om støtte tilhjælpemidler, herunder regler om udskiftning af hjælpemidler.Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 1, ydes hjælp til reparation og udskiftning af bevilge-de hjælpemidler samt reservehjælpemidler efter behov. Det beror på en konkret ogindividuel vurdering i den enkelte sag, om der skal ske udskiftning. Hvis ansøgerenfortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, hvis ansøgerens funktionsned-sættelse i alt væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørel-se, og hvis ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, kan kommunalbesty-relsen dog træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhenteyderligere oplysninger.I vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. medsenere ændring fremgår det af pkt. 25, at der skal ydes det bedst egnede og billigstehjælpemiddel ud fra en samlet vurdering af brugerens situation. Ved denne vurderingkan der bl.a. indgå oplysninger om brugerens behov og helbredsmæssige situation.Desuden indgår oplysninger om hjælpemidlets kvalitet med videre. Af vejledningenspkt. 95 om parykker fremgår det, at holdbarheden af parykker af kunstfibre er gen-nemsnitligt 1 år, men forhold hos den enkelte bruger kan bevirke hurtigere nedslidningaf parykken og dermed nødvendiggøre hyppigere udskiftning.I nævnte vejledning pkt. 96 om brystproteser er der vedrørende udskiftningstidspunkthenvist til, at det kan være vejledende, hvilken garanti leverandøren har givet.Den foreslåede bestemmelsesstk. 1giversocial- og integrationsministeren mulighedfor at godkende forsøg efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse i en frikommu-neom en ændret administration af reglerne om udmåling af støtte til hjælpemidler efterservicelovens § 112, nærmere bestemt om støtte til og udskiftning af paryk og bryst-proteser. Afgørelse om en borgers berettigelse til støtte til paryk eller brystprotesetræffes fortsat af kommunalbestyrelsen efter en konkret og individuel visitation af denenkelte borger, og er derfor ikke omfattet af forsøget, jf.det foreslåedestk. 2.Forsøget kanomfatte fastsættelse af et fast årligt tilskud til personer, som har fåetbevilget en paryk eller en brystprotese. Tilskuddet skal dække udgiften til enten en

god standard paryk, en god specialparyk eller en god standard brystprotese inden forlovens rammer.Efter det foreslåede stk. 1 kan kommunalbestyrelsen fastsætte støtten til parykker ogbrystproteser som et fast årligt tilskud. Med den foreslåede bestemmelse vil der såle-des ske en automatisk udbetaling af et fast årligt tilskud. Dermed fraviges princippetom, at hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.Med forslaget vil nogle borgere bliveunderkompenseret, mens andre borgere vil bliveoverkompenseret, når der sammenlignes med gældende ret. Formålet med forslagetom en automatisk udbetaling af et fast årligt tilskud er administrative besparelser. Li-geledes bliver det lettere for borgeren, som ikke længere skal ansøge om ny parykeller brystprotese, men som automatisk en gang årligt får midler til køb heraf. Forsla-get betyder dog samtidig, at den enkelte borger afskæres fra at ansøge om ekstratilskud, inden der er forløbet et år, selvom det bevilgede hjælpemiddel går i stykkereller ikke længere dækker borgerens behov.Godkendelse af forsøggøres, jf. det foreslåedestk. 3,betinget af, at kommunalbesty-relsen redegør for, hvorledes forsøgsordningen tilrettelægges. Frikommunerne skal iforsøgsanmodningen bl.a. beskrive beregningsgrundlaget for, hvordan tilskuddetfast-sættes for det enkelte hjælpemiddel.For så vidt angår spørgsmålet om den foreslåede bestemmelses mulige EU retligeimplikationer henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 9.Ad § 28 eDet følger af lov om social service (servicelovens) § 81, nr. 4, at borgeren skal haveen helhedsorienteret indsats afpasset den enkeltes behov i egen bolig, herunder ibotilbud efter denne lov.Det følger videre af servicelovens § 148, stk. 2, at kommunenløbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit for-mål.Servicelovens udgangspunkt er således, at hjælpen skal tilpasses borgeren frem for,at borgernes behov skal passe til den hjælp, som tilbydes i det enkelte botilbud.Samtidig er det dog sådan, at et botilbuds fysiske rammer og den hjælp og støtte, derydes efter servicelovens enkelte bestemmelser herom, ofte vil være tilpasset de særli-ge behov, som er fælles for målgruppen for botilbuddet. Det kan f.eks. være en speci-aliseret indsats i forhold til personer med erhvervet hjerneskade eller sindslidelser.Når en beboers behov for indsatser efter serviceloven af forskellige årsager ændrersig væsentligt og derfor ikke længere modsvarer den målgruppebeskrivelse, som til-buddet er målrettet, kan det være vanskeligt for kommunen at opretholde en effektivkapacitetsudnyttelse og et fagligt optimalt tilbud til både den enkelte borger, hvis be-hov har ændret sig, og til de øvrige borgere i botilbuddet.På den baggrund foreslås at indføre en hjemmel i frikommuneloven til, at kommunal-bestyrelsen i frikommunen kan træffe afgørelse om, at en beboer skal fraflytte et læn-gerevarende botilbud, jf. servicelovens § 108, når særlige betingelser er opfyldt.I den foreslåede bestemmelse istk. 1,givessocial- og integrationsministeren hjemmeltil at godkende forsøg med, at kommunalbestyrelsen i frikommunen kan træffe afgø-relse om, at beboere skal fraflytte et botilbud til længerevarende ophold, jf. servicelo-vens § 108.Bestemmelsen omfatter alene borgere, som frikommunen selv har pligt til at ydehjælp, jf. § 9, stk. 1 og 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde, og som frikommunen således er handlekommune i forhold til. Hvis der på sam-me botilbud bor beboere, som andre kommuner er handlekommune i forhold til, er deikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene de botilbud, jf. servicelovens § 108, somkommunen selv er driftsherre for. Tilbud, som andre kommuner, regioner eller privateer driftsherre for, og som kommunalbestyrelsen i frikommunen har indgået aftale medom at levere botilbud, jf. servicelovens § 108, til borgere, som frikommunen er handle-kommune i forhold til, er således ikke omfattet af forslaget.Det er ifølge den foreslåede bestemmelse istk. 2, nr. 1,en betingelse for, at kommu-nalbestyrelsen kan træffe afgørelse om fraflytning, jf. den foreslåede bestemmelse istk. 1, at beboerens situation har ændret sig væsentligt efter indflytningen. Formålet erat sikre, at beboeren sikres den rette indsats og at sikre, at borgeren ikke skal flyttesom følge af en mangelfuld udredning i forbindelse med visitationen til tilbuddet. Hvisbeboerens behov for hjælp og støtte ikke har ændret sig efter indflytningen, skal botil-buddet som vanligt yde den indsats, som borgeren har behov for på baggrund afkommunalbestyrelsens individuelle og konkrete vurdering heraf.Det er alene ændringer i borgerens behov for indsatser efter serviceloven, der kanbegrunde en afgørelse om fraflytning. Hvis borgerens behov for indsatser efter f.eks.sundhedsloven ændrer sig efter indflytningen, kan dette ikke i sig selv begrunde enafgørelse om flytning efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1.Ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 2, er det er en betingelse for, at fri-kommunen træffer afgørelse om fraflytning af beboere i botilbud, jf. servicelovens §108, at frikommunen forgæves har forsøgt at motivere borgeren til at flytte ad frivillig-hedens vej. Formålet med bestemmelsen er at styrke dialogen mellem frikommunenog borgeren, herunder sådan at der kan findes en løsning, som er mindst muligt ind-gribende over for den pågældende.Herudover er det i den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 3, en betingelse for, atkommunalbestyrelsen i frikommunen træffer afgørelse om fraflytning af beboere i bo-tilbud, jf. servicelovens § 108, at frikommunen vurderer, at beboeren vil have meregavn af et andet tilbud end det nuværende. Det kan f.eks. være et botilbud til midlerti-digt ophold, jf. § 107 i lov om social service, hvor der ydes en specialiseret behand-lingsindsats, som modsvarer beboerens behov for et træningsforløb. Det kan ogsåvære, at beboerens behov mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses i en bolig i lokalom-rådet uden døgnhjælp, hvor der ydes hjælp svarende til den pågældendes behov.Eller borgeren kan have mere gavn af et andet botilbud efter servicelovens § 108, hvismålgruppebeskrivelse stemmer bedre overens med borgerens behov.Derudover fremgår det af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 4, som en forud-sætning for afgørelse om fraflytning af beboere i botilbud, jf. servicelovens § 108, aten anden borger, som kommunalbestyrelsen i frikommunen har pligt til at yde hjælp, jf.§ 9, stk. 1 og 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, stårpå venteliste til det pågældende botilbud, jf. § 108 i lov om social service. Vurderingenaf den anden borgers behov for tilbuddet skal ske på baggrund af samme retningslin-jer, som gælder for andre borgere i kommunen.Af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 5, fremgår, at det er en betingelse for, atkommunalbestyrelsen i frikommunen træffer afgørelse om fraflytning af beboere i bo-tilbud, jf. servicelovens § 108, at frikommunen anviser beboeren en anden bolig i etandet botilbud, jf. §§ 107-108 i lov om social service, en almen plejebolig, jf. almenbo-liglovens § 105, eller i et andet lejemål i lokalområdet. Bestemmelsens formål er atsikre, at borgeren tilbydes en anden bolig. Hvis borgeren tilbydes et andet lejemål, erdet en betingelse, at dette lejemål er beliggende i lokalområdet. Hvis borgeren tilbydeset andet botilbud, jf. servicelovens § 108 eller en almen plejebolig, jf. almenboliglovens§ 105, vil reglerne om frit valg af et tilsvarende botilbud, jf. servicelovens § 108, stk. 2eller almenplejebolig, jf. § 58 a. i lov om almene boliger mv. fortsat finde anvendelse.Det må dog antages, at det botilbud, som kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om,at borgeren skal fraflytte, ikke er et tilsvarende tilbud, og borgeren derfor ikke med sinfrit valgsret kan ønske at blive boende i det tilbud, kommunen netop har udvisiteretborgeren fra.

Borgere, der har benyttet retten, jf. § 108, stk. 3, i lov om social service til at lade enægtefælle m.v. flytte ind i botilbuddet, sikres med den foreslåede bestemmelse i stk. 2,nr. 6, at den anden bolig, som kommunalbestyrelsen i frikommunen tilbyder, skal væreegnet til beboerens husstand, hvis beboeren ønsker, at en ægtefælle, samlever, regi-streret partner eller børn fortsat skal indgå i husstanden.Ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 7, skal kommunalbestyrelsen i frikom-munen afholde beboerens flytteudgifter som et udlæg. Det kan være udgifter til eteventuelt indskud, depositum og forudbetalt leje i en lejet anden bolig og flytning afmøbler. Kommunen kan dog kræve et eventuelt overskud i et udlæg retur, når borge-ren senere fraflytter den anden bolig. Kommunen skal også dække en sådan indret-ning af den anden bolig, at den svarer til indretningen i det fraflyttede botilbud. Særligeindretninger kan bl.a. være indretninger, som beboeren har foretaget med hjemmel ikapitel 4 om installationer i og forbedringer af bolig i bekendtgørelse nr. 397 af 25. maj2009 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 8, at den bolig, som kommu-nalbestyrelsen i frikommunen tilbyder borgeren i forbindelse med afgørelser efter denforeslåede bestemmelse i stk. 1, ikke må medføre borgeren øgede udgifter.Med de foreslåede bestemmelser i stk. 2, nr. 8, tilvejebringes hjemmel til, at kommu-nalbestyrelsen i frikommunen afholder de udgifter for borgeren, som afgørelsen, jf. stk.1 og stk. 3, indebærer.Den foreslåede bestemmelse giver endvidere istk. 3social- og integrationsministerenhjemmel til at godkende forsøg med, at kommunalbestyrelsen i frikommunen kan træf-fe afgørelse om, at efterlevende ægtefæller, samlevere og registrerede partnere, tilbeboeren, skal fraflytte botilbuddet.Ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 1, er det er en betingelse for, at kom-munalbestyrelsen i frikommunen træffer afgørelse om fraflytning af beboere i botilbud,jf. servicelovens § 108, at kommunalbestyrelsen i frikommunen forgæves har forsøgtat motivere borgeren til at flytte ad frivillighedens vej. Formålet med bestemmelsen erat styrke dialogen mellem kommunalbestyrelsen i frikommunen og borgeren, herundersådan at der kan findes løsninger som er mindst muligt indgribende over for den på-gældende.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 2, at det er en betingelse for,at frikommunen kan træffe afgørelse om flytning af ægtefællen, samleveren og denregistrerede partner, at kommunalbestyrelsen i frikommunen vurderer, at den pågæl-dende ikke har behov for det pågældende botilbud. Opsigelsen af efterlevende ægte-fælle, samlever eller registreret partner fra ægteparbolig i botilbuddet, jf. servicelovens§ 108, kan således alene ske i tilfælde, hvor den efterlevende fysisk og mentalt ervelfungerende, og hvor der er borgere i kommunen, der er på venteliste til den pågæl-dende boligform. Vurderingen af den pågældendes behov for tilbuddet skal ske påbaggrund af samme retningslinjer, som gælder for andre borgere i kommunen.Endelig fremgår det af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 3, at kommunalbesty-relsen i frikommunen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 4-5, nr. 6 for så vidt angårbørn og nr. 7-9. Det vil sige, at disse betingelser både omfatter beboeren og dennesefterlevende ægtefælle, samlever, registret partner og evt. overlevende børn.Det foreslås istk. 4,at det skal fremgå af borgerens boligdokument, jf. § 4 i bekendt-gørelse nr. 397 af 28. maj 2009 om lejerrettigheder til visse beboere i botilbud efterserviceloven, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse efter de foreslåede be-stemmelser i stk. 1 og 3. Kommunalbestyrelsen i frikommunen skal påføre denne enoplysning som et særligt vilkår i boligdokumentet, og vilkåret skal være fremhævet.Det kan f.eks. ske under punkt 8 med en afvigende tydelig skrift i boligdokumentet,som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Vilkåret skal være ledsaget af en beskri-velse af kriterier for, hvornår beboeren ikke længere kan siges at have gavn af tilbud-

det.For beboere med nedsat psykisk funktionsevne vil det ikke altid være tilstrækkeligt atforetage en skriftlig kommunikation med den pågældende til sikring af, at den pågæl-dende har forstået vilkåret. Det foreslås derfor, at det skal gøres klart for beboeren, atkommunalbestyrelsen i frikommunen kan træffe afgørelse om fraflytning, jf. stk. 1 og3. Det kan ske mundtligt i forbindelse med kommunalbestyrelsens visitation til botil-buddet.Kommunalbestyrelsen i frikommunen skal orientere og inddrage værgen, hvis beboe-ren har en værge. Det fremgår af servicelovens § 82, stk. 2, at kommunalbestyrelsenskal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af inte-resserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbesty-relsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen omat beskikke en værge efter værgemålsloven.Hvis beboeren ønsker det, skal kommunalbestyrelsen i frikommunen inddrage samtorientere pårørende.Det foreslås istk. 5,at opsigelsesvarslet skal være 6 måneder til den første hverdag ien måned, der ikke er dagen før en helligdag.Den foreslåede bestemmelsesstk. 6indeholder en række krav til afgørelsens indhold.Hvis afgørelsen ikke indeholder de oplysninger, der fremgår af den foreslåede be-stemmelse i stk. 6, vil den være ugyldig.I lighed med, hvad der gælder for andre afgørelser efter den sociale lovgivning, fore-slås det istk. 7,at afgørelsen, jf. stk. 1 og 3, kan påklages til det sociale nævn efterreglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.I stk. 7 foreslås det endvidere, at klagen har opsættende virkning, og at kommunalbe-styrelsens genvurdering skal foreligge inden 4 uger fra sagens modtagelse i frikom-munen. Klagen har dermed opsættende virkning, mens klageinstansen behandlersagen.For at sikre beboerens retssikkerhed foreslås det, at en ægtefælle, en pårørende, enværge eller en anden repræsentant for den person, som afgørelsen, jf. stk. 1 og 3,vedrører, kan klage over frikommunens afgørelse, når den person, som afgørelsenvedrører, ikke selv er i stand til at klage. Dette er at sammenligne med de gældendebestemmelser i servicelovens §§ 133, stk. 4, og 134, stk. 3, hvor en ægtefælle, enpårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltnin-gen vedrører, kan klage over kommunalbestyrelsen eller det social nævns afgørelse,når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.Det foreslås istk. 8,at bestemmelserne i stk. 1-7 i alene skal gælde for borgere, dervisiteres til et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 og for deres ægte-fæller, samlevere, registrerede partnere eller børn, efter lovens ikrafttræden.Til nr. 15 (frikommunelovens §29 a)Det følger af § 28, stk. 1, i forvaltningsloven, at for videregivelse af oplysninger omenkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder regler-ne i § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lov om behandling af per-sonoplysninger, jf. denne lovs § 1, stk. 3.Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må oplysninger af fortrolig karakter, som ikke eromfattet af stk. 1, kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke,2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skalvideregives, eller

3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedensvirksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.Ved samtykke efter stk. 2, nr. 1, forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestil-kendegivelse, hvorved den, oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videregives.Persondataloven indeholder en række materielle behandlingsregler i lovens kapitel 4.Herunder er navnlig de almindelige materielle behandlingsregler i § 5, stk. 1 - 3, §§ 6 –8 og § 11, stk. 1, relevante i relation til udveksling af oplysninger mellem myndigheder.Efter lovens § 6 kan behandling af oplysninger bl.a. finde sted, hvis den registreredehar givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Den registreredes samtykke er enhver frivil-lig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, atoplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling, jf.lovens § 3, nr. 8.Etablering af et fælleskommunalt callcenter, som yder service til borgere med bopæl ien af de kommuner, der deltager i det fælleskommunale callcenter, forudsætter afhensyn til en effektiv og smidig sagsgang, at det fælleskommunale callcenter til brugfor varetagelsen af denne service har adgang til de deltagende kommuners elektro-nisk dokumenthåndteringssystemer.Den foreslåede bestemmelsegiver mulighed for, at medarbejdere i et fælleskommunaltcallcenter, som yder service til borgere med bopæl i en af de kommuner, der deltager idet fælleskommunale callcenter, kan tilgå de deltagende kommuners elektronisk do-kumenthåndteringssystemer ved borgerens henvendelse til det fælleskommunalecallcenter.Med fælleskommunale callcentreforstås et samarbejde mellem mindst to kommuner,herunder mindst en frikommune, som indebærer, at medarbejdere fra en eller beggekommuner modtager telefoniske henvendelser fra borgere i de deltagende kommunermed forespørgsler om status på evt. sager, behov for information mv. Et fælleskom-munalt callcenter kan være forankret i en enkelt af de deltagende kommuner, somudfører opgaven for de øvrige deltagende kommuner, eller callcenter-funktionen kangå på skift blandt de deltagende kommuner.Med service forstås håndtering af telefoniske henvendelser fra borgere om status i deverserende sager, som borgeren, der retter henvendelse til callcentret, er part i. Someksempel på en sådan henvendelser kan f.eks. nævnes forespørgsel om status på enverserende sag, som borgeren har i en af de deltagende kommuner, herunder f.eks.forventet sagsbehandlingstid eller bekræftelse af modtagelse af brev eller mail fraborgeren.Som led i varetagelsen af den nævnte service vil det være nødvendigt, at medarbej-derne i det fælleskommunale callcenter har en afgrænset adgang til de deltagendekommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer. Med elektroniske dokument-håndteringssystemer tænkes på de deltagende kommuners almindelige sagsbehand-lingssystemer. Det fælleskommunale callcenters adgang til disse systemer må aleneomfatte de oplysninger, som der nødvendige for callcentrets varetagelse af den nævn-te serviceopgave.Callcentret skal således via en slags terminaladgang have adgang til opslag i de del-tagende kommuners sagsbehandlingssystemer med henblik på at kunne se status påden henvendende borgers sag.Servicen udøves på foranledning af en telefonisk henvendelse fra en borger med bo-pæl i en af de deltagende kommuner med anmodning om at få oplyst status på enverserende sag, som borgeren har i en af de deltagende kommuner. Opslaget i borge-rens sag vil således ske på borgerens foranledning og forespørgsel. Borgeren må vedsin telefoniske henvendelse og anmodning om oplysning af status antages at have

givet samtykke til, at det fælleskommunale callcenter tilgår den pågældende sag ogyder den ovennævnte service.Forsøget medfører endvidere behov for ændring af anvendelsesområdet for lov omfrikommuner, jf. lovens § 2, idet ikke alene frikommuner vil kunne blive involveret iforsøg efter bestemmelsen, da de fælleskommunale callcentre, jf. stk. 1, ikke nødven-digvis alene skal have kommunale deltagere blandt frikommunerne. Der henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.Til nr. 16 (frikommunelovens §§ 29 b-d)Ad § 29 bEfter sygedagpengelovens § 24 ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbetaf en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 52 uger i de 18forudgående kalendermåneder. Det følger dog af sygedagpengelovens § 27, at der eren række muligheder for at kommunen kan træffe afgørelse om at forlænge sygedag-pengeperioden ud over varighedsbegrænsningen.Der er i sygedagpengelovens § 25 en særlig varighedsbegrænsning for pensionister.Efter denne bestemmelse ophører udbetalingen af sygedagpenge, når der er udbetaltsygedagpenge i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder. For dennegruppe er der i sygedagpengelovens § 29 en enkelt mulighed for forlængelse af syge-dagpengeperioden ud over varighedsbegrænsningen.Den foreslåede bestemmelsesstk. 1betyder, at kommunalbestyrelsen kan træffeafgørelse om, at en person, hvis sygedagpenge ophører på grund af varighedsbe-grænsningen i sygedagpengelovens § 24eller § 25, eller efter anvendelsen af en afforlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27 eller § 29, er berettiget til en ydelsefra kommunen i tilfælde, hvor der på grund af alvorlig sygdom er usikkerhed om denpågældendes mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.De nærmere betingelser for at modtage ydelsen fastlægges, administreres og finan-sieres fuldt ud af den enkelte kommune, jf. det foreslåedestk. 2.Det forudsættes så-ledes, at kommunen ud fra de fastlagte retningslinjer i den konkrete sag lægger enindividuel vurdering til grund for afgørelsen i den konkrete sag.Da ydelsen fuldt ud finansieres af den enkelte kommune, er der ikke adgang til hver-ken hel eller delvis statslig refusion for udgifterne til ydelsen eller til administrationenheraf.Der henvises til bemærkningernetil lovforslagets § 7 e om kontoplan, revision, regn-skab mv.Efter § 2, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er personer, der ikke er i be-skæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til for-sørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., kontanthjælpefter lov om en aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte,samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven, også omfattet af mål-grupperne efter afsnit III-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Detforeslåedestk.3betyder således, at en person, der ikke er i beskæftigelse, og sommodtager den ydelse, som kommunen kan træffe afgørelse om efter lovforslaget, ikkeer udelukket fra de indsatser, der fremgår af afsnit III-VII i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats.Kommunens afgørelse om bevilling af ydelsen efter stk. 1 kan ikke indbringes for an-den administrativ myndighed, jf. det foreslåedestk. 4.Da det er kommunalbestyrel-sen, der fastlægger de nærmere vilkår for modtagelse af ydelsen, vil en ankemyndig-hed ikke have den fornødne faglige kompetence til at efterprøve sagerne, og en to-instansprøvelse vurderes derfor ikke at være relevant.

Muligheden for at træffe afgørelse om ydelsen efter denne bestemmelse udløber end-videre pr. 31. december 2015, jf. lovens § 1. Det betyder, at kommunen efter dennedato hverken kan bevilge eller udbetale ydelser efter den foreslåede bestemmelse.Ad § 29cEfter gældende regler vedrørende beskæftigelsesindsatsen kan der ikke gives tilbudom vejledning og opkvalificering i form af erhvervskompetencegivende uddannelse tilunge under 25 år, med mindre de er forsørgere.Efter gældende regler kan der ved ansættelse i elev- og lærlingeforløb kun ydes til-skud til elev- eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af omfattende psykiske,fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejds-indsats.Den foreslåede bestemmelse vil give frikommunerne mulighed for i særlige tilfælde atfinansiere tilskud til løn under praktik i forbindelse med en uddannelsesaftale.Målgruppen for forslaget er, jf. det foreslåedestk. 2,kontanthjælpsmodtagere under25 år, som1) har gennemført et eller flere grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser,2) på grund af særlige forhold har brug for særlig hjælp til at få en elevplads, og som3) har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mere end 6 måne-der efter afsluttet grundforløb, og ikke har indgået en uddannelsesaftale i henhold tillov om erhvervsuddannelser.Den foreslåede bestemmelseindebærer, at kommunen i forbindelse med, at der ind-gås en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser,kan aftale medarbejdsgiveren, atkommunen udbetaler tilskud til arbejdsgiveren under praktikken.Tilskuddet kan udgøre op til arbejdsgiverens samlede lønudgifter i forbindelse medelevens ansættelse, jf. det foreslåedestk. 4.Det er forudsat, at kommunen selv afholder den fulde udgift til forsøget, jf. her detforeslåedestk. 3.Kommunens merudgifter kan ikke anmeldes til refusion, og udgifter-ne er ikke omfattet af budgetgarantien.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7 e om kontoplan, revision, regn-skab mv. for så vidt angår kommunernes indberetning af udgifterne til forsøget.Kommunalbestyrelsen skal udover de i stk. 2 fastlagte betingelser fastsætte de nær-mere reglerfor, at tilskud kan gives, og for administrationen af ordningen, jf. det fore-slåede stk. 3.Kommunens afgørelse om bevilling eller afslag på tilskud efter stk. 1 kan ikke indbrin-ges for anden administrativ myndighed, jf. det foreslåedestk. 5.Dadet er kommunal-bestyrelsen, der fastlægger de nærmere vilkår for modtagelse af tilskuddet, vil en an-kemyndighed ikke have den fornødne faglige kompetence til at efterprøve sagerne, ogen to-instansprøvelse vurderes derfor ikke at være relevant.Muligheden for at træffe afgørelse om tilskuddet efter denne bestemmelse udløberendvidere pr. 31. december 2015, jf. lovens § 1. Det betyder, at kommunen efter den-ne dato hverken kan bevilge eller udbetale tilskuddet efter den foreslåede bestemmel-se.For så vidt angår spørgsmålet om den foreslåede bestemmelses mulige statsstøtteret-lige implikationer henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 9.Ad § 29d

Efter gældende regler kan borgere med egen selvstændig virksomhed som hovedbe-skæftigelse ikke få tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Årsagen er, atselvstændige per definition ikke betragtes som ledige og derfor ikke er målgruppe forindsatsen i henhold til loven.Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunalbestyrelsen kan beslutte og fast-lægge betingelserne for, at personer, der har bopæl i kommunen, og som opretterselvstændig virksomhed for at drive den som hovedbeskæftigelse, kan tilbydes atdeltage i et særligt og individuelt tilrettelagt iværksætterforløb med en varighed på optil 12 uger. Forløbet kan ikke gives som led i indsatsen efter lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats, herunder som led i en jobplan.Forløb, der gives forud for oprettelse af cvr.nr., vil fortsat kunne gives som led i enjobplan på baggrund af den aktive beskæftigelsesindsats i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Jobplanen kan dog ale-ne indeholde den del af et evt. længerevarende forløb, som afvikles, inden den ledigeopretter cvr.nr., og dermed driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.De særlige iværksætterforløb efter det foreslåedestk. 1 finansieres og administreresfuldt ud af den enkelte kommune, jf. det foreslåedestk. 2.Det vil sige, at der ikke eradgang til hverken hel eller delvis statslig refusion for udgifterne til administration,iværksættelse og afholdelse mv. af forløbene. Kommunens udgifter til de særligeiværksætterforløb kan således ikke anmeldes til refusion, og udgifterne er ikke omfat-tet af budgetgarantien.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7 e om kontoplan, revision, regn-skab mv. for så vidt angår kommunernes indberetning af udgifterne til forsøget.For at sikre en ensartet administration af ordningen i den enkelte frikommune indebæ-rer det foreslåedestk. 2,at det stilles som betingelse, at kommunalbestyrelsen fast-lægger nærmere regler for, under hvilke betingelser kommunen kan tilbyde de særligeiværksætterforløb, herunder regler om målgruppen. Forløbet skal tilrettelægges indivi-duelt, jf. det foreslåede stk. 2.Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-hed, jf. det foreslåedestk. 3.Da det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger de nær-mere vilkår for tilbud om deltagelse i et særligt iværksætterforløb, vil en ankemyndig-hed ikke have den fornødne faglige kompetence til at efterprøve sagerne, og en to-instansprøvelse vurderes derfor ikke at være relevant.Muligheden for at træffe afgørelse om iværksætterforløb efter denne bestemmelseudløber endvidere pr. 31. december 2015, jf. lovens § 1. Det betyder, at kommunenefter denne dato hverken kan bevilge eller udbetale ydelser efter den foreslåede be-stemmelse.For så vidt angår spørgsmålet om den foreslåede bestemmelses mulige statsstøtteret-lige implikationer henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 9.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Lovforslaget vil først få retsvirkning i forhold til enkelte borgere m.fl. i de udvalgte fri-kommuner, når kommunalbestyrelsen i frikommunen har truffet beslutning om ativærksætte et forsøg. Hvis iværksættelsen af et forsøg forudsætter godkendelse afvedkommende minister, vil forsøget først få retsvirkning i forhold til kommunens bor-gere, når ministerens godkendelse foreligger.

Efter det foreslåedestk. 2finder lovforslagets § 24 d kun finder anvendelse på lejeaf-taler, som indgås efter lovens ikrafttræden. Herved sikres det, at ændringerne af opsi-gelsesreglerne for almene plejeboliger ikke får betydning for bestående lejeaftaler.Det foreslås istk. 3,at der gives mulighed for, at forsøg efter § 8 og § 9 i lov nr. 550 af18. juni 2012, dvs. forsøg med fravigelse af bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel4 om de uddannelsesmæssige kvalifikationskrav til at kunne undervise i henholdsvisbørnehaveklassen og 1.-10. klasse og forsøg hvorefter kommunalbestyrelsen i enfrikommune, hvor der ikke er en institution for erhvervsrettet uddannelse med udbud aferhvervsuddannelse, kan indgå en overenskomst med en institution for almengymna-siale uddannelser beliggende i kommunen, der udbyder uddannelsen til studenterek-samen, om, at institutionen varetager 10. -klasses-undervisning, kan have virkning tilden 1. juli 2016. Forsøgene kan dermed have virkning i en længere periode end fri-kommuneforsøget, jf. lovens § 1.Muligheden for forlængelse af de nævnte forsøg skyldes hensynet til, at forsøgenekan løbe i et fuldt skoleår, og således ikke skal afbrydes allerede ved afslutningen afskoleåret 2014/2015 eller midt i skoleåret 2015/2016.Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslagetI lov om frikommuner, jf. lov nr. 550 af18. juni 2012, som ændret ved lov nr.1289 af 19. december 2012, foretagesfølgende ændring:

el.lign. Det samme gælder, hvis arbejdetnormalt udbydes som lønnet arbejde iforeninger, organisationer el.lign. af tilsva-rende art og størrelse.Stk. 3.Medlemmer, der modtager ar-bejdsløshedsdagpenge og efterløn, ogsom udfører frivilligt, ulønnet arbejde, jf.stk. 1 og 2, skal skriftligt oplyse arbejds-løshedskassen om arbejdets art og om,hvilken organisation, forening el.lign. ar-bejdet udføres for.Stk. 4.Hvis arbejdsløshedskassen efteren konkret vurdering finder, at det frivilli-ge, ulønnede arbejde skal medføre fra-drag i medlemmets arbejdsløshedsdag-penge eller efterløn, skal fradraget ske pådet tidspunkt, hvor arbejdet udføres.…§ 25.Ministeren for sundhed og forebyg-gelse kan godkende frikommuneforsøg,der i forhold til behandlinger i børnetand-plejen, der betragtes som mindre indgri-bende, fraviger reglerne i § 15 i sund-hedsloven om informeret samtykke.