KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 168: Orientering om brev vedr. digitalisering af vælgererklæringer til Folketingets kommunalordførere, fra økonomi- og indenrigsministeren

Digitalisering af vælgererklæringerFlere nye partier, der ønsker at blive opstillingsberettiget til Folketinget, har opfordretøkonomi- og indenrigsministeren til at digitalisere og forenkle proceduren for indsam-ling af vælgererklæringer, idet den nuværende procedure opleves som administrativtung og omkostningskrævende.Regeringen er enig i, at den nuværende proces ikke er tidssvarende, og at den læggerunødvendige hindringer i vejen for et af de grundlæggende vilkår i vores demokrati.Derfor ønsker regeringen at gennemføre en digitalisering af området.Nedenfor gennemgås dels de nugældende regler og praksis, dels forslaget til enkommende digitalisering.Nuværende procedure for indsamling af vælgererklæringerFor at et nyt parti kan blive opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal partiet anmeldesfor økonomi- og indenrigsministeren. Med anmeldelsen skal følge et antal vælgerer-klæringer svarende til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folke-tingsvalg. Dette svarer for tiden til 20.260 vælgererklæringer.En vælgererklæring skal for at være gyldig være udfyldt med vælgerens navn, CPR-nummer og bopæl samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Efter atvælgeren har udfyldt og underskrevet vælgererklæringen, skal den sendes til attesta-tion hos den kommune, hvor vælgeren opfylder betingelserne for at blive optaget påvalglisten. Ved attestationen bekræftes det, at vælgeren opfylder betingelserne forvalgret til Folketinget. Når vælgererklæringen er attesteret, sender kommunen den tilvælgeren, som herefter skal videresende vælgererklæringen til partiet, såfremt vælge-ren fortsat ønsker at deltage i anmeldelsen af det pågældende parti.Det bemærkes, at en vælgererklæring ikke medregnes ved anmeldelsen af et nyt par-ti, hvis den er afgivet 18 måneder eller mere før anmeldelsen af partiet, eller såfremtvælgererklæringen er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for etandet parti, der er anmeldt for økonomi- og indenrigsministeren.Godkendelse af et nyt parti har gyldighed frem til næste folketingsvalg, dog mindst 1år fra anmeldelsesdatoen.Indsamling af vælgererklæringer i praksisSom nævnt har flere nye partier opfordret økonomi- og indenrigsministeren til at digita-lisere og forenkle proceduren for indsamling af vælgererklæringer, da partierne mener,at den nuværende procedure er for administrativt tung og omkostningskrævende.

Partierne vurderer, at det koster mellem 300.000 og 400.000 kr. at blive opstillingsbe-rettiget til folketingsvalg. I praksis er der ifølge partierne en række forhold, som gør detvanskeligt at indsamle det fornødne antal vælgererklæringer.Partierne oplyser, at den nuværende procedure med de manuelle postgange mellemvælger, parti og kommuner ved indsamlingen af vælgererklæringerne samt de forsin-kelser, der opstår i forbindelse hermed, gør det meget svært og ressourcekrævende atgennemføre en indsamling af vælgererklæringer. Et stort antal vælgererklæringerkommer aldrig hele vejen gennem proceduren, da en del vælgere aldrig returnerer deattesterede vælgererklæringer til partierne. Dette kan ifølge partierne henføres til, atder kan gå lang tid mellem vælgerens underskrift af erklæringen og vælgerens modta-gelse af erklæringen fra kommunen. Partierne oplyser, at nogle kommuner er 3-4 ugerom at attestere vælgererklæringerne, og at det ikke er usædvanligt, at partierne mårykke kommunerne for at attestere og videreekspedere erklæringerne. Partierne vur-derer, at forsinkelser har stor indflydelse på, hvor mange vælgererklæringer der mi-stes undervejs i proceduren.Den nuværende procedure indebærer således, at et stort antal vælgererklæringer gårtil spilde. Nogle partier søger at reducere dette spild ved at medsende frankeredesvarkuverter til kommunerne, som kan vedlægges de attesterede vælgererklæringer,når de returneres til vælgerne, men ikke alle partier har økonomi til at afholde de eks-tra omkostninger, der er forbundet hermed.Ifølge partierne er det desuden en væsentlig barriere, at vælgeren skal oplyse sitCPR-nummer for at underskrive en vælgererklæring. Dette får mange vælgere til atafslå at underskrive en vælgererklæring. Hertil kommer, at partierne skal opbevare enstor mængde personfølsomme oplysninger i form af de fysiske vælgererklæringer medCPR-numre. Dette kan udgøre et sikkerhedsmæssigt problem, selvom der er reglerfor opbevaringen.Forslag til digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringerPå baggrund af de problemer, der er forbundet med den nuværende procedure, harØkonomi- og Indenrigsministeriet i samarbejde med et konsulentfirma gennemført enundersøgelse af mulighederne for en digitalisering og forenkling af proceduren forindsamling af vælgererklæringer.Resultatet af undersøgelsen er et forslag til en digitalisering, som er bygget op om-kring anvendelse af eksisterende teknologi i form af NemID samt brug af eksisterendedata i CPR-registeret. Kernen i forslaget er, at vælgeren afgiver vælgererklæringenelektronisk ved anvendelse af NemID.Når et tilstrækkeligt antal vælgererklæringer er indsamlet, afleveres disse elektronisktil Økonomi- og Indenrigsministeriet, der foretager godkendelse af partiet på sædvan-lig vis, idet det bemærkes, at ministeriet ikke længere skal foretage manuelle optællin-ger og kontroller af de indleverede erklæringer.Den foreslåede digitalisering vil medføre, at kommunerne ikke længere skal kontrolle-re og attestere vælgererklæringerne, idet kontrol af valgret m.v. kan ske automatisk idet digitale system.Den foreslåede digitalisering af proceduren vil gøre det lettere for nye partier at bliveopstillingsberettiget. Partierne kan fortsat udføre opsøgende virksomhed på f.eks.gågaden eller andre offentlige steder, idet vælgere, der ønsker at afgive en vælgerer-klæring til partiet blot skal aflevere sin mailadresse til partiet. Herefter afgiver vælge-ren sin erklæring ved anvendelse af NemID, når vælgeren modtager en mail fra parti-et. Partiets indsamling af mailadresser vil i sagens natur også kunne ske via Internet-tet, herunder sociale medier mv. Der vil i systemet blive indlagt en ”eftertænksom-

hedsperiode”, hvor vælgeren får mulighed for at reflektere over, om vedkommendeønsker at afgive en erklæring til partiet. Denne periode vil blive sikret ved, at der ind-lægges et vist tidsrum mellem afgivelsen af mailadressen til partiet, og muligheden forat afgive erklæringen via NemID. Dette hensyn, som skyldes, at man fortsat bør sikre,at der er en vis reel opbakning til nye partier, der stiller op til Folketinget, varetages idag ved den ”eftertænksomhedsperiode”, der går mellem vælgerens underskrift påerklæringen og vælgerens modtagelse af den attesterede erklæring fra kommunen,som vælgeren skal videresende til partiet. Eftertænksomhedsperiodens længde kanteknisk fastsættes efter det politiske niveaus ønske. En mulighed kunne f.eks. væreen uge.Partiernes økonomi vil ikke længere have samme betydning for, om der kan gennem-føres en effektiv indsamling af vælgererklæringer, og dermed for, om et parti bliveropstillingsberettiget. Samtidig vil den administrative procedure forenkles betydeligt.Der er dermed et væsentligt demokratisk element forbundet med en digitalisering.Indsamling af CPR-numre vil endvidere ikke være påkrævet med den digitale proce-dure, da det digitale system kan verificere vælgerens identitet, når NemID anvendes.Partierne skal dermed ikke længere opbevare en stor mængde vælgererklæringermed CPR-numre, hvilket vil medføre en sikkerhedsmæssig forbedring.Der vil ved etablering af et nyt system blive taget højde for, at vælgere, der ikke har enmailadresse/NemID, kan deltage i partiets indsamling af vælgererklæringer. Dennevælgergruppe vil derfor få den fornødne hjælp til at afgive vælgererklæring i overens-stemmelse med de generelle retningslinjer, der vil gælde i forbindelse med gennem-førsel af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som bl.a. indfører obligatorisk digi-tal post og digital selvbetjening på en række områder.Udgiften til etablering af et nyt system samt vedligeholdelsen heraf afholdes af Øko-nomi- og Indenrigsministeriet.Forslaget til digitalisering vil som udgangspunkt ikke berøre de øvrige regler for ind-samling af vælgererklæringer. Det antal vælgererklæringer, der skal indsamles, vilfortsat være det samme, ligesom en vælgererklæring fortsat vil være gyldig i 18 må-neder fra afgivelsen. Dog vil det blive foreslået, at en godkendelse af et nyt parti vilhave gyldighed frem til næste folketingsvalg, dog mindst 18 måneder fra anmeldel-sesdatoen (mod i dag mindst 1 år fra anmeldelsesdatoen). Baggrunden herfor er, atdet forekommer hensigtsmæssigt, at gyldigheden for en vælgererklæring og for god-kendelse af et nyt parti tidsmæssigt har den samme udstrækning (18 måneder).Der vil blive etableret en overgangsordning, hvor de allerede indsamlede fysiske un-derskrifter fra de igangværende indsamlinger inden for en rimelig periode på f.eks. 6måneder kan overføres til den digitale procedure, således at partierne hurtigst muligtkan drage nytte af digitaliseringen.LovændringEn vælgererklæring skal for at kunne medregnes ved partianmeldelsen ifølge de gæl-dende regler bl.a. være egenhændigt underskrevet af vælgeren personligt (dvs. hånd-skrevet af vælgeren), jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 5.Anvendelsen af elektronisk underskrift ved brug af NemID ved indsamling af vælger-erklæringer forudsætter derfor en ændring af folketingsvalgloven. Proceduren for ind-samling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af partier, der ønsker at stille optil Europa-Parlamentsvalg, svarer til proceduren ved folketingsvalg, og bør derfor til-svarende digitaliseres, hvorfor lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet ligeledes bør ændres.

Den nuværende procedure for indsamling af vælgererklæringer gør det som ovenforbeskrevet meget svært for nye partier at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg, ogdet kræver mange ressourcer for det enkelte parti. Det kan være et demokratisk pro-blem.Det er vigtigt, at demokratiet løbende moderniseres, og at alle har mulighed for atdeltage i demokratiet ved at stille op til folketingsvalg. Der opfordres derfor til, at Fol-ketingets partier sammen arbejder for en lovændring, så proceduren for indsamling afvælgererklæringer kan digitaliseres og samtidig effektiviseres og forenkles til fordel fornye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg. Der henvises i øvrigt til vedlagteaftaletekst.Videre procesNår en lovændring er vedtaget, skal der gennemføres en udbudsproces, hvor en leve-randør af det digitale system til indsamling af vælgererklæringer udpeges. Systemetskal herefter udvikles og testes, før det kan tages i brug, hvilket forventes at kunneske 1. januar 2015.