KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 165: Rapport om lokaldemokrati, fra økonomi- og indenrigsministeren

Hvorfor tage temperaturen pådet lokale demokrati?Det er valgår, og valgdeltagelsen ved kommunalvalg i Danmark er faldende. Ved kommunal-valget i 2009 var valgdeltagelsen den laveste i 35 år: Bare 66 pct. af vælgerne valgte at sættederes kryds på stemmesedlen.Derfor iværksatte økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager demokratiprojektet i ja-nuar 2013. Formålet var at tage temperaturen på det lokale demokrati.I demokratiprojektet har vi været på rundtur til 17 udvalgte kommuner, og forsknings- og ana-lyseinstituttet KORA har lavet en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 2.400borgere.Vores temperaturmåling viser kort fortalt, at det lokale demokrati er udfordret – men også atder både blandt lokalpolitikere og ikke mindst blandt borgerne er en vilje til at ændre på dette.På de følgende sider beskriver vi udfordringerne nærmere, ligesom vi kommer med anbefa-linger til, hvordan det lokale demokrati kan styrkes fremadrettet. Jeg håber, at de nye kom-munalbestyrelser, der bliver valgt til efteråret, vil tage anbefalingerne til sig og bruge dem ideres politiske arbejde.God læselyst!Med venlig hilsenMarianne Thyrring, på vegne af projektgruppen.

1.Det lokaldemokratiske termometer81.1Baggrund for arbejdet .............................................................................................. 81.2Opgavebeskrivelse ................................................................................................ 101.2.1Hvad forstås ved lokalt demokrati .......................................................... 111.2.2Hvordan måler vi temperaturen på demokratiet? .................................. 121.3Fremgangsmåde .................................................................................................... 141.3.1Spørgeskemaundersøgelsen ................................................................. 141.3.2Rundturen............................................................................................... 151.3.3De 17 rundturskommuner ...................................................................... 151.3.4Kommunikation af demokratiprojekt....................................................... 161.3.5Alt det andet ........................................................................................... 182.Tal på det lokale demokrati212.1Stemmeprocenter .................................................................................................. 212.2Et statusbillede på lokaldemokrati anno 2013 ....................................................... 242.3Borgernes syn på det lokale demokrati ................................................................. 252.4Er borgerne rustet til dialog?.................................................................................. 282.5Sammenlagt eller ej? ............................................................................................. 293.Mødet med borgere og politikere333.1Geografi, kultur og mentalitet................................................................................. 353.2Et aktivt medborgerskab ........................................................................................ 393.3Dialog mellem politikere og borgere ...................................................................... 423.3.1Borgerinddragelse på mange måder ..................................................... 433.3.2Borgerinddragelse og dialog – også når det er svært............................ 473.3.3Reel dialog ............................................................................................. 493.4Et stærkt borgmesterstyre ..................................................................................... 503.5Demokrati for alle ................................................................................................... 513.5.1Borgere med handicap ........................................................................... 513.5.2Socialt udsatte borgere .......................................................................... 524.Vælgere der skal stemme første gang554.1Hvad ved vi om unge førstegangsvælgere? .......................................................... 564.2Unge og lokaldemokrati ......................................................................................... 574.2.1De unge skal dannes til demokrati ......................................................... 584.2.2Er kommunalpolitik relevant for unge?................................................... 594.3Verdens bedste plan .............................................................................................. 624.4Vælgere med anden etnisk baggrund ................................................................... 654.5Hvad gøres der allerede? ...................................................................................... 684.5.1Valgretskommissionens betænkning ..................................................... 684.5.2Forskningsprojekt om valgdeltagelse..................................................... 704.5.3Fælles valgkampagne med KL og Danske Regioner ............................ 704.5.4Initiativer målrettet vælgere med anden etnisk baggrund...................... 70

735.Hvad nåede vi frem til, og hvordan kommer vi videre?5.1Én hovedkonklusion – fire del-konklusioner .......................................................... 745.1.1Kommunerne er truet på identiteten ...................................................... 745.1.2Borgerne efterspørger mod hos lokalpolitikerne .................................... 755.1.3Vi har et stærkt borgmesterstyre i Danmark .......................................... 765.1.4Vi har forsømt at vise de unge, at lokaldemokratiet kommer demved775.2Anbefalinger ........................................................................................................... 785.2.1Mere kommunalt fællesskab .................................................................. 785.2.2Styrket politisk ledelse............................................................................ 795.2.3Bedre vilkår for kommunalbestyrelsen ................................................... 805.2.4Bedre dialog ........................................................................................... 805.2.5Mere dannelse og bedre inddragelse af de unge .................................. 816.Anvendt materiale og litteratur846.1Litteratur ................................................................................................................. 846.2Andet materiale ...................................................................................................... 857.Bilag877.1Bilag A: Program og deltagerliste for forskerworkshop den 18.januar 2013 ....................................................................................................................... 877.2Bilag B: Besøg i de 17 rundturskommuner ............................................................ 88Albertslund Kommune............................................................................................ 88Holbæk Kommune ................................................................................................. 89Assens Kommune .................................................................................................. 89Hjørring Kommune ................................................................................................. 90Herning Kommune ................................................................................................. 90Mariagerfjord Kommune ........................................................................................ 90Lejre Kommune...................................................................................................... 91Allerød Kommune .................................................................................................. 92Thisted Kommune .................................................................................................. 92Bornholms Regionskommune................................................................................ 93Ringkøbing-Skjen Kommune ................................................................................. 93Vejen Kommune .................................................................................................... 94Aarhus Kommune .................................................................................................. 95Tønder Kommune .................................................................................................. 95Hillerød Kommune ................................................................................................. 96Guldborgsund Kommune ....................................................................................... 96Viborg Kommune ................................................................................................... 977.3Bilag C: Flere gode eksempler .............................................................................. 98

Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007. 271 kommuner blev fusioneret til 98 nyekommuner, og arbejdsdelingen mellem kommuner, regioner og stat blev ændret.Et af formålene med kommunalreformen var at skabe kommuner med en større økonomiskog faglig bæredygtighed, jf. boks 1. Udvalget om evaluering af kommunalreformen afrappor-terede 1. marts 2013 og konkluderede i den forbindelse, at den faglige bæredygtighed er ble-vet styrket, og at der er skabt mere robuste kommunale enheder. Evalueringen viste videre,at der er områder, hvor samarbejdet mellem myndighederne kan blive bedre. Med udgangs-punkt i regeringens udspil ”Bedre kvalitet og samarbejde – opfølgning på evaluering af kom-munalreformen” indgik alle Folketingets partier i juni 2013 en rammeaftale om at justerekommunalreformen.Et andet centralt formål med kommunalreformen var at styrke det lokale demokrati i Dan-mark. Som en forlængelse af arbejdet med evalueringen af kommunalreformen er der derforbehov for en temperaturmåling af lokaldemokratiet.

Kommunalreformen har på den ene side skabt bæredygtige politiske enheder, der har fåettildelt væsentlige opgaver, og hvor en større del af den offentlige økonomi og beslutningskrafter flyttet tættere på borgerne. På den anden side har kommunalreformen udfordret det næreog konkrete ved kommunalpolitik.Samtidig har kommunalreformen været en oplagt mulighed for de nye storkommuner til atsætte en offensiv lokaldemokratisk dagsorden, og mange initiativer og processer er igangsatpå den baggrund.Det er godt 5 år siden, at det nye kommunale danmarkskort så dagens lys. Meget tyder på, atdet lokale demokrati er udfordret. Udfordringerne for det lokale demokrati skal imidlertid visesig at være af generel karakter, som ikke alene kan tilskrives kommunalreformen.Enførsteindikation på lokaldemokratiets tilstand er valgdeltagelsen. Ved kommunalvalget i2009 var valgdeltagelse 66 pct. – den laveste i 35 år. Det er bekymrende. Vælgernes stem-me er ikke bare et kryds ved et parti eller en bestemt kandidat. Det er også vælgernes tilken-degivelse af, at han eller hun accepterer vores politiske system, det repræsentative demokra-ti. Samme tendens til faldende stemmeprocent. ses også i andre europæiske lande – og iden sammenligning har Danmark fortsat en høj valgdeltagelse.1Udviklingen i borgerenes lokalpolitiske tillid og selvtillid (se boks 2) er enandenindikation på,at det lokale demokrati er trængt. Lokalpolitisk tillid og selvtillid er vigtige indikationer på lo-kaldemokratiets tilstand, da disse udgør fundamentet for et levende lokaldemokrati. Under-søgelser2viser et fald efter kommunalreformen i borgernes lokalpolitiske tillid og selvtillid.

Økonomi- og indenrigsministeren har udnævnt Marianne Thyrring som regeringens repræ-sentant til at tage temperaturen på det lokale demokrati.Projektet med at tage temperaturen på det lokale demokrati er ikke et forskningsprojekt, lige-som det ikke er en eksamen for borgmestre i lokaldemokrati. Missionen er at blive klogere pådet lokale demokratis tilstand og ikke mindst at videreformidle de observationer, erfaringer oggode råd, som vi indsamler. Målet er et komme med anbefalinger til, hvordan kommunernekan styrke og udvikle det lokale demokrati. Konklusionen på arbejdet og forslag til anbefalin-ger fremgår af kapitel 5.Vi har fra starten valgt at anskue problematikken fraborgernesside. Borgervinklen indebærerspørgsmål om, hvordan borgerne ser sig selv i forhold til kommunen, hvordan borgerne ind-drages i de lokalpolitiske beslutninger, hvordan borgerne ønsker at blive inddraget i beslut-ningerne og endelig, hvad kan der gøres for at få endnu flere borgere til at stemme vedkommunalvalg.Med udgangspunkt i borgervinklen har vi f.eks. fravalgt at undersøge temaer somlokalpoliti-keres arbejdsvilkårogrekruttering af lokalpolitikere.Det kan dog allerede nu afsløres, at dis-se forhold alligevel har fundet vej ind i afrapporteringen. Det er emner, som ligger både bor-gere og lokalpolitikere meget på sinde, og er derfor blevet rejst på vores rundtur. Men det harikke været vores fokus.Det bemærkes endvidere, at undersøgelsen af tidsmæssige grunde ikke omfatter regionerne.I januar 2013 tog vi initiativ til en forskerworkshop, hvor vi inviterede et bredt udsnit af danskeforskere, der til daglig beskæftiger sig med lokaldemokrati. Se program og deltagerliste i bilagA. Forskerworkshoppen var med til at skærpe vores demokratiforståelse og gav os input til atformulere 3 teser om det lokale demokrati. Mere herom nedenfor.

På baggrund af drøftelserne på forskerworkshoppen har vi formuleret følgende udgangspunktfor vores arbejde med demokrati5:Demokratier demokratisk dannede borgere, som finder det naturligt at afgive sin stem-me på valgdagen. En høj valgdeltagelse er lig med borgernes opbakning og accept afdet politiske system – det repræsentative demokrati.Demokratiudfolder sig også mellem valgene, idet bæredygtige beslutninger hviler pådialog mellem politikere og borgere. Kommunalpolitikere har sjældent den fornødne vi-den og erfaringer til at træffe beslutninger i et lukket rum på rådhuset. Dialogen er medtil at understøtte engagerede borgere, kvalificere beslutningerne og sikre demokratisklegitimitet bag de beslutninger, der træffes.Demokratier (også) fællesskab. Dette demokratiske fællesskab er for alle, og derfor er vibekymrede, når bestemte vælgergrupper ikke finder anledning til at deltage i demokrati-et. Her er vi særligt optaget af førstegangsvælgerne.

Inden for samfundsvidenskaben er der mange forskellige normative opfattelser af demokrati.Vores demokratiske ståsted er således et valg blandt andre muligheder.6Der erkonkurrencedemokrati,hvor borgernes rolle består i at stemme ved valgene og der-igennem vælge, genvælge og afsætte politikere. Det afgørende er, at der er konkurrence ommagten, således at borgerne på valgdagen har et valg mellem flere alternativer. Ifølge dennedemokratiopfattelses anses detikkesom positivt, at borgerne deltager mellem valgene og såat sige blander sig i politikudviklingen. Over for dette perspektiv har videltagelsesdemokrati-et,der tillægger det megen værdi, at borgerne mellem valgene deltager i de demokratiskeprocesser og tager aktivt del i de områder og beslutninger, der berører dem og har deres in-teresse. Borgernes deltagelse vurderes at have en positiv værdi i sig selv. Både på et indivi-duelt plan, hvor borgerne via deltagelse vil udvikle sig til kompetente borgere og på det kol-lektive plan, hvor borgernes deltagelse kan bidrage til at knytte samfundets individer sam-men. Borgernes deltagelse er ligeledes med til at sikre en vis form for overensstemmelsemellem borgernes ønsker og den førte politik. Deltagelsesdemokraterne anser det såledessom afgørende, at det repræsentative demokrati suppleres med kanaler, hvorigennem der fo-regår løbende konsultationer med borgere, virksomheder og institutioner.Men hvad med kommunens rolle, spørger Mouritzen og Kjær. Også her er der forskelligenormative bud. Én opfattelse –servicedemokratiet- betragter kommunen som en servicele-verandør, hvor kommunens opgave består i at levere en given service, mens en anden opfat-telse –fællesskabsdemokratiet– mener, at kommunen foruden at levere service også børskabe og understøtte et egentlig lokalt politisk fællesskab. Ifølge fællesskabsdemokratiet har

kommunen en selvstændig opgave med at skabe mulighed for, at borgerne kan påvirke rele-vante politiske beslutninger. Det gælder både de beslutninger, hvor borgerne selv er adres-sat, men også de beslutninger, der vedrører naboen samt de mere overordnede beslutningerom, hvordan udviklingen i kommunen skal være. Eller som Mouritzen og Kjær selv formulererdet, i ”et fællesskabsdemokrati skal kommunen understøtte og sikre, at borgerne med detkommunale system som instrument kan søge at finde fælles løsninger på fælles problemer”.Mouritzen og Kjær kombinerer disse normative dimensioner i følgende firefeltstabel, hvorvedde når frem til fire forskellige demokratiopfattelser, der varierer dels i forhold til borgernes rol-le i demokratiet og dels i forhold til kommunens rolle i demokratiet, jf. boks 3.

Teserne har to formål. For det første udgør de rammen for vores arbejde og afgrænser pro-jektet indholdsmæssigt. For det andet er de vores afsæt til at finde årsager og forklaringer på,hvorfor valgdeltagelsen ved kommunalvalg falder.Teserne er:1.Kommunens borgere opfatter sig som brugere i en ”velfærdsbutik” fremfor borgere iet lokalt demokrati.2. Den formelle og traditionelle høringsform kan ikke stå alene.3. Førstegangsvælgere skal vindes i hver generation.Den første tese handler om, hvordan borgeren ser sig selv. Tesen tager sigte på at afdække,om borgernes billede af sig selv som velfærdsforbrugere er taget til i et omfang, så borgerneikke længere ser nogen særlig kobling mellem leverancen af velfærdsydelser og kommunal-politik, kommunalvalg og det kommunale fællesskab i øvrigt. En udprægetbrugeropfattelseanses for at være til ugunst for kommunaldemokratiet, da den reducerer kommunerne til etserviceorgan frem for et demokratisk fællesskab. Fundamentet for et stærkt demokratisk fæl-lesskab er således engageredeborgere,der tager del og bidrager til samfundets udvikling.Spørgsmålet er om borgernes syn på sig selv som brugere, snarere end borgere, kan væremed til at forklare, hvorfor stemmeprocenten falder?Den anden tese udspringer af præmissen om, at et sundt demokrati forudsætter dialog mel-lem borgere og politikere mellem valgene. Borgernes input kan kvalificere og legtimere politi-kernes beslutninger, ligesom dialog kan være med til at skabe forståelse – ikke mindst, nårpolitikerne skal tage en upopulær beslutning. De mest optimale og bæredygtige beslutningerom udviklingen i kommunen hviller på tæt og åben dialog mellem borgere og politikere, indenkommunalbestyrelsen træffer sin beslutning. Kommunale politikere og embedsmænd sidderkun sjældent inde med al fornøden viden og erfaring til at kunne træffe beslutninger alene pårådhuset. Tesens formulering udtrykker en mistanke om, at de traditionelle og ofte lovbundnehøringsprocesser hverken leverer rammerne eller tiden til reel dialog mellem borgere og poli-tikere. Dermed står spørgsmålet tilbage: Hvordan lykkes vi med at udvikle løbende, reel dia-log mellem borgere og politikere, hvis det ikke sker succesfuldt med de lovfastsatte hørings-processer?Den tredje tese udspringer af idealet om, at førstegangsvælgere er et afgørende led i demo-kratiets ”fødekæde”. Hvis unge ikke stemmer, er der risiko for at ”miste en generation”. Un-ges deltagelse og dannelse i demokrati handler grundlæggende om at fremtidssikre og udvik-le demokratiet. Tesen er formuleret med inspiration i Hal Kochs ord ”demokratiet igen og igenmå vindes for hver generation, og det kan aldrig tages for givet”. Hermed forstår vi to ting: athver generation skal tage demokratiet til sig, og at der for hver generation skal gøres nogetsærligt – en ekstra indsats – for at danne ungdommen til demokratiet. Tese 3 sætter fokus påspørgsmålet: Hvilke tiltag og tanker gør kommunalpolitikere, organisationer og borgere – un-ge som ældre – sig i forhold til at vinde dels den unge generation og dels vælgere med an-den etnisk baggrund end dansk – og hvad virker?

Parallelt med rundturen har forsknings- og analyseinstituttet KORA gennemført en lands-dækkende spørgeskemaundersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at give et statusbil-lede af det lokale demokratis tilstand set fra borgernes perspektiv. Undersøgelsen bidragersåledes med et repræsentativt og forskningsmæssigt grundlag for vores vurdering af det lo-kale demokratis tilstand samt for vores anbefalinger om, hvordan det lokale demokrati kan vi-dereudvikles.I undersøgelsen har KORA spurgt til borgernes oplevelse af det lokale demokrati blandt etrepræsentativt udsnit af borgere, dog med en overrepræsentation af unge og borgere af an-den etnisk herkomst. Spørgsmålene har bl.a. gået på borgernes viden om, deltagelse i ogholdninger til lokaldemokratiet. Der er videre spurgt til, hvad borgerne mener, er vigtigt idereslokaldemokrati, og spurgt tilderesegne forslag til, hvordan borgerinddragelsen kan styrkes.Undersøgelsen er gennemført i marts-april 2013. 1.370 danske vælgere (18 år og ældre) harbesvaret spørgeskemaet. Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen er på knap 57 pct.Ifølge KORA er undersøgelsen repræsentativ for befolkningen. Dog gælder det i undersøgel-sen – som i andre undersøgelser på dette område – at der er en overrepræsentation af inte-resserede og vidende borgere, og som følge heraf vil undersøgelsen formentlig overvurdereviden om og deltagelse i lokalpolitik, da disse forhold kan forventes at være påvirket af inte-ressen for lokalpolitik.Undersøgelsen beskæftiger sig særligt med to grupper: unge borgere og borgere med andenetnisk baggrund end dansk. Baggrunden for dette særlige fokus er som tidligere nævnt, atvalgdeltagelsen for disse grupper er lavere end gennemsnittet. I forhold til disse særlige væl-gergrupper indgår der ekstra spørgsmål i undersøgelsen. På den baggrund har KORA analy-seret, om der er særlige forhold, der gør sig gældende for de to vælgergrupper og deres for-hold til lokaldemokratiet. Ligesom det undersøges, om det er muligt at pege på nogle særligeelementer, som det er vigtigt at have fokus på i forhold til at øge den lokalpolitiske deltagelseinden for disse to grupper.

Rundturen skiller sig metodemæssigt lidt ud som arbejdsmetode for et ministerium. Men derkan være langt fra Slotsholmen til de enkelte kommuner og deres borgere. Når ønsket var etegentlig indblik i og forståelse af demokratiets vilkår, besluttede vi at mødes med lokalpoliti-kere, borgere, foreninger og ildsjæle.De enkelte rundtursbesøg har været tilrettelagt som en-dags besøg. Vi har tilbudt hver af de17 kommuner det samme program. Kommunerne har i praksis været med til at udvikle og ud-forme det konkrete program. Programmet består af tre elementer.Vi har for detførstetalt med borgmestre og lokalpolitikere om, hvordan det efter deres me-ning går med at inddrage borgerne i det løbende politiske arbejde i kommunen. For detandethar vi inviteret til demokrativærksted. Demokrativærkstedet dannede rammen om, at forskel-lige aktører – politikere, embedsmænd, borgere, foreninger, erhvervsliv – i dialog med hinan-den kunne drøfte muligheder og barrierer for lokaldemokratiet i den pågældende kommune.Udgangspunktet for diskussionen og debatten på demokrativærkstedet har været de tre teserom lokaldemokratiet (se afsnit 1.2.2). For dettredjehar vi opfordret kommunerne til at vise osspændende projekter eller dialog med engagerede borgere – noget som kunne give os et bil-lede af, hvad der rører sig i kommunen. Programmet for de 17 rundtursbesøg samt konklusi-oner fra demokrativærkstederne i de 17 rundturskommuner er vedlagt som bilag B.Vores indtryk og erfaringer fra rundturen er gengivet i kapitel 3 og kapitel 4, hvor sidstnævntekun omhandler førstegangsvælgerne.

Det har fra starten været en del af demokratiprojektet at skabe så meget opmærksomhed ogdebat som muligt om det lokale demokrati. Produktet af vores arbejde er altså ikke blot denskrevne afrapportering, men også kommunikationen om projektet undervejs. Mere debat ogopmærksomhed om lokaldemokratiet kan i sig selv få flere til at tage stilling og måske ogsåstemme. Via vores kommunikationsindsats har vi således søgt at komme i dialog med såmange af vores modtagere som muligt og derigennem skabe debat og synlighed om det lo-kale demokrati.Formålet med kommunikationen kan opridses i følgende tre trin:1.2.Dokumentere arbejdet med demokratirundturen og skabe transparens og herunder nåud til så bred en målgruppe som muligt.Motivere og engagere modtagerne ved at vise tilstedeværelse, skabe debat og videre-formidle gode ideer.

Men hvem er vores målgruppe? Vi indså hurtigt, efter demokratiprojektet var søsat, at der erstor interesse for emnet ”lokalt demokrati” uden for Slotsholmen – f.eks. i foreningerne og iforskellige borgergrupper.Vores målgruppe i kommunikationsindsatsen er dem, vi har karakteriseret som lokalpolitiskeildsjæle. Det er personer, som på en eller anden måde forholder sig aktivt til det lokale demo-krati, for eksempel:Byrådsmedlemmer og kandidater ved kommunalvalget i november.Personer, som er aktive i en lokal partiforening eller en af de utallige foreninger, som fin-des i det lokalpolitiske landskab, og hvor medlemmerne arbejder for at fremme en be-stemt mærkesag. F.eks. DUF, Danske Handicaporganisationer og DGS.”Borgere med en sag”.Vi har arbejdet med flere platforme i kommunikationsindsatsen: Ministeriets hjemmeside, lo-kale og regionale medier, Twitter og til sidst i forløbet også en mailliste med debat om rap-portskrivningen.Vi oprettede fra projektets start en ”kampagneside” på Økonomi- og Indenrigsministerietshjemmeside til information og materiale om demokratiprojektet. Kampagnesiden er blevetbrugt til at illustrere, hvilke kommuner vi har besøgt på rundturen, og publicere pressemedde-lelser og klummer. Pressemeddelelserne brugte vi til i faktuel ”nyhedsform” at fortælle omprojektet, lige fra det blev skudt i gang med en forskerworkshop, til vi rundede det af på Fol-kemødet. Klummerne gav os mulighed for i mere ”subjektiv” form at afrapportere fra og re-flektere over, hvad vi har set og oplevet på rundturen.Forud for hvert stop på demokratirundturen har vi adviseret relevante lokale og regionalemedier om besøget. Det vil sige, at vi typisk har sendt vores pressemeddelelse om besøgettil det lokale dagblad, den regionale P4-kanal og den relevante TV2-region.Vi har desuden benyttet Twitter til at nå bredere ud med kommunikationsindsatsen i demo-kratiprojektet. Vi oprettede profilen @Thyrring med Marianne Thyrrings billede og biografien”Vestagers pioner udi lokalt demokrati. Rejser på rundtur til kommunerne. Samler på godeeksempler på dialog mellem borgere og lokalpolitikere”.Vi havde som målsætning at tweete minimum én gang dagligt. @Thyrrings tweets fordelersig på tre kategorier:Her-og-nu-tweets fra rundturen med billeder af, hvad vi så og oplevede.Tweets med links til de pressemeddelelser og klummer, vi publicerede på hjemmesiden.Tweets med links til nyhedsartikler og debatindlæg på diverse netmedier, som på denene eller den anden måde var relevant i debatten om det lokale demokrati.

vi udvalgte 50 af de mest engagerede ildsjæle – både nogle, vi havde mødt på rundturen, ognogle som havde engageret sig i debatten via Twitterprofilen – og inviterede dem til at hjælpeos med at skære anbefalingerne i rapporten til.Vi adviserede om ideen i en pressemeddelelse, som blev publiceret på kampagnesiden påministeriets hjemmeside, og som vi linkede til fra @Thyrrings Twitter-profil. Derudover blevpressemeddelelsen sendt direkte til de 50 ildsjæle. I pressemeddelelsen kunne interesseredelæse om vores plan: At de næste tre klummer fra Marianne Thyrring skulle indeholde forslagtil anbefalinger i rapporten og en opfordring til modtagerne om at kommentere på dem.Håbet med maillisten var, at den ville gøre det nemmere for ildsjælene at kommentere på vo-res input, fordi klummerne røg direkte ind i deres indbakker. Desuden er det ikke alle ildsjæ-lene på vores mailliste, som har en profil på Twitter. Frem for alt var det ambitionen, at mailli-sten skulle ”uddanne” brugerne til ”ambassadører” for vores budskaber og ikke mindst for etstærkere lokaldemokrati.Det er vores indtryk, at såvel Twitter som maillisten har givet mulighed for at dokumentere ogskabe debat om rundturen på en direkte facon, som ikke havde været mulig, hvis vi udeluk-kende havde kommunikeret via ministeriets hjemmeside og traditionelle medier.

Boks 8Møder og konferencedeltagelse – herunder Folkemødet på BornholmKL’s Kommunaløkonomisk Forum – 10.-11. januar 2013Forskerworkshop – 18. januar 2013KL – Borgmesternetworking – 27. februar 2013Konference om Velfærdsdanmark. Mandag Morgen - 1. marts 2013Konference: ”Sådan ser fremtidens politikere ud”, Center for Ungdomsforskning – 20. marts 2013KL’s Topmøde – 21.-22. marts 2013DUF – studietur i Kolding 15. april 2013Dansk Regioners demokratiudvikling – 25. april 2013Vietnamesisk delegation i Folketinget – 17. april 2013Handicaprådskonferencen – 13. maj 2013”Liv i ladepladsen” Folkemøde i Faxe Ladeplads – 3. juni 2013KKR – Midtjylland - 13. juni 2013Afstemningsevent til Folkemødet – 13. juni 2013Økonomi- og indenrigsministerens 18. demokrativærksted, Folkemødet – 13. juni 2013Deltagelse i panel ved 12 byer på 12 måneder, Folkemødet – 14. juni 2013Deltagelse i panel om fremtidens politikeruddannelse (COK), Folkemødet – 15. juni 2013

Kapitlet indledes med en oversigt, afsnit 2.1, over stemmepct.er ved kommunalvalg – setover tid, fordelt på kommuner og fordelt på forskellige befolkningsgrupper.I de følgende afsnit 2.2-2.5 præsenteres konklusionerne fra spørgeskemaundersøgelsen omdet lokale demokrati, som er foretaget af KORA i samarbejde med os. Afsnittene baseres påallerespondenternes svar, hvilket betyder, at de specifikke resultater for unge og nydanskereikke behandles her. Vi har valgt at behandle disse to vælgergrupper i kapitel 4.De overordnede konklusioner fra KORA’s undersøgelse præsenteres i afsnit 2.2. I de følgen-de afsnit går vi i dybden med udvalgte resultater, som vi har fundet relevante, dels på bag-grund af vores 3 teser og dels i forhold til vores oplevelser på rundturen. I afsnit 2.3 fokuserervi på borgernes syn på og medvirken i det lokale demokrati. I afsnit 2.4 beskriver vi merespecifikt, om borgerne er rustet til demokratisk deltagelse og dialog. Endelig spørger vi i af-snit 2.5 hvilken effekt, kommunalreformen har haft på borgernes forhold til demokratiet.

Et statusbillede på det lokale demokrati anno 2013 burde kort kunne angives ved at se på re-spondenternes svar på spørgsmålet om, ”hvor sandsynligt er det, at du vil stemme, hvis derblev afholdt kommunalvalg i morgen?”. 75 pct. svarer helt sikkert. Kun hver tiende svarer, atde sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke vil stemme. Problemet med dette svar er, at direk-te adspurgt er der flere, der tilkendegiver at ville stemme, end det faktisk er tilfældet. Derforer det svært at bruge resultatet som en forudsigelse af valgdeltagelsen til kommunalvalget i2013. Ikke desto mindre bekræfter resultatet den triste tendens, at valgdeltagelsen falder.Andelen, der svarer, at de helt sikkert vil stemme, er faldet markant i 2013 i forhold til 2001og 2009, nemlig med mere end 10 procentpoint.12I KORA’s undersøgelse er der også spurgt ind til borgernes brug af øvrige demokratiske akti-viteter inden for de sidste to år. Øvrig lokaldemokratisk deltagelse omfatter:

KORA’s analyse viser, at 39 pct. har gjort brug af mindst én af aktiviteterne. Blandt de for-skellige former for deltagelse har flest – 23 pct. – deltaget i et møde vedrørende et spørgsmålom deres nabolag eller kommune. Ifølge KORA er også deltagelsen i forskellige former forlokalpolitiske aktiviteter faldet siden 2001.13Den forventede valgdeltagelse og øvrig lokalpolitisk deltagelse kan ikke stå alene i vurderin-gen af det lokale demokrati. En anden forudsætning for et velfungerende lokaldemokrati er,at borgerne er interesserede i lokalpolitik. Interessen smitter positivt af på deltagelsen. Af un-dersøgelsen ses det, at befolkningen groft sagt kan inddeles i en halvdel, der er meget ellernoget interesseret i lokalpolitik (52 pct.) og en halvdel, der er kun lidt eller slet ikke interesse-ret (48 pct.). Siden 2001 er der blevet færre borgere, der er meget interesseret i lokalpolitik.Samlet set kan det opsummeres, at de triste tal for borgernes lokaldemokratiske deltagelseogså gælder i 2013. Og i forhold til tidligere undersøgelser ser det faktisk værre ud i 2013.Der er færre borgere, der forventer at stemme, der er færre borgere, der inden for de sidste 2år har været aktive lokalt, og der er færre borgere, der er meget interesseret i lokalpolitik.KORAs undersøgelse bekræfter altså vores indledende forventning om, at det lokale demo-kratier er udfordret.

ser. Om befolkningen har en borger eller bruger-orientering ses bl.a. ved deres syn på kom-munen:Borgereser primært kommunen som et demokratisk organ, hvor der løbende er mu-lighed for at søge indflydelse på politikken.Brugereser primært kommunen som en service-leverandør, der leverer de ydelser, som borgeren har behov for. Vi er formentlig alle borgereog brugere, men der kan være forskel på, hvilket element, der tillægges størst værdi.I KORA’s undersøgelse fordeler borgerne sig nogenlunde ligeligt: 47 pct. mener, at det de-mokratiske aspekt er vigtigst, mens 53 pct. mener, at serviceaspektet er vigtigst. Resultatetflugter med øvrige spørgsmål i undersøgelsen. Den gruppe af borgere, der lægger vægt pådemokrati frem for service, har også en tendens til at lægge større vægt på at deltage i de-mokratiet. Samtidig lægger denne gruppe mindre vægt på udsagn om, ”at service og facilite-ter er tilpasset borgernes behov”, og ”kommunen kun skal sørge for den mest nødvendigeservice”. På den vis antyder KORA’s resultater, at vi har fat i noget, når vi spørger, om borge-rens syn på sig selv som primært bruger kan forklare, hvorfor stemmeprocenten falder.Borgernes syn på det lokale demokrati kommer også til udtryk i borgernes vurdering af, hvor-for det er vigtigt at stemme ved et kommunalvalg. Det er vigtigt at stemme på grund af:1)2)3)4)holdningen til et lokalt spørgsmålopfattelsen af et nationalt partis holdningstøtten til det lokale demokrati –størst tilslutning til denne begrundelseat kommunen selvstændigt kan fastsætte skatte- og serviceniveau

Alle fire forklaringer synes at have en betydning for, hvorfor borgerne stemmer ved kommu-nalvalg, men det ”at vise støtte til det lokale demokrati” vurderes som det vigtigste.I forlængelse heraf viser KORA’s analyser, at der er en positiv sammenhæng mellem sand-synligheden for at stemme og vigtigheden af hvert af de fire forhold. Sammenhængen er sær-ligt stærk for ”at vise støtte til det lokale demokrati”. Ligesom borgere, der anser det demokra-tiske aspekt ved kommunen som det vigtigste, deltager mere i lokaldemokratiet. Resultaternekan forstås sådan, at tilstanden for det lokale demokrati ikke afhænger af den leverede ser-vice, men i høj grad af kommunen som demokratisk institution. Sat på spidsen: Det er ikkemuligt at forbedre det lokale demokrati ved at levere en bedre service!I undersøgelsen har KORA – ved hjælp af et åbent spørgsmål – også spurgt ind til, hvad derer den vigtigste grund til at være aktiv i sit lokalsamfund. Seks emner går igen i svarene, ogden største gruppe - 40 pct. – peger på muligheden for indflydelse som den vigtigste grund.Dernæst følger, at 12 pct. mener, at det forbedrer lokale løsninger, og 10 pct. mener, at detstyrker sammenholdet eller skaber integration. Kun 6 pct. anser det som en borgerpligt atvære aktiv i lokalsamfundet. Dette resultat er interessant. Det bekræfter vores indledende an-tagelse om, at en reel dialog med mulighed for indflydelse er forudsætningen for aktive bor-gere, der tager del i fællesskabet. Hvis denne mulighed for at øve indflydelse reelt ikke eksi-sterer, så har politikere og embedsmænd fjernet den vigtigste begrundelse for at være aktivlokalt.

Faktisk viser KORA’s undersøgelse, at ”manglende mulighed for indflydelse” er et af de svar,som borgerne har angivet på spørgsmål om, hvad de mener, er det væsentligste problem ideres kommune. Det skal dog understreges, at den ”manglende indflydelse” er det problemblandt andre, der scorer lavest med en andel på 6 pct. Flest borgere nævner kommunensøkonomi som et af de væsentligste problemer i deres kommune, nemlig 14 pct. Ikke destomindre er det tankevækkende, at der er en del borgere, der i et åbent spørgsmål angiver, atden manglende indflydelse er et problem.KORA’s undersøgelse giver os mulighed for at blive klogere på, hvad der konkret kan gøresfor at styrke borgerinddragelsen og dermed borgernes aktive deltagelse i demokratiet. Bor-gerne er i undersøgelsen blevet stillet et åbent spørgsmål om, hvad de selv synes, der skal tilfor, at de som borgere ville være mere aktive i udviklingen af deres lokalsamfund. Borgerneanser først og fremmest to forhold som vigtige for at engagere sig i lokalpolitik.Det ene forhold er, at lokalpolitikken i højere grad skal konkretiseres og handle om bestemteemner, som borgeren kan forholde sig til. Borgerne giver udtryk for, at hvis det tydeligt kananskueliggøres, at bestemte lokalpolitiske spørgsmål har en betydning for borgerne, så vilman som borger også have lyst til at engagere sig i debatten. Det andet forhold er, at borger-ne mener, at der bør være en højere grad af gennemsigtighed i lokalpolitikken. Mange borge-re giver udtryk for, at de ønsker en større åbenhed og tilgængelighed i lokalpolitikken. Dermangler, ifølge mange borgere i undersøgelsen, let tilgængelig information om lokalpolitik ogmulighed for at deltage i beslutningsprocessen.Derudover betoner borgerne vigtigheden af, at der bliver lyttet til dem, og at de har mulighedfor at få indflydelse – reel indflydelse vel og mærke. En borger i undersøgelsen udtrykker detpå følgende måde: ”For mig er det vigtigt, at alle disse tiltag rent faktisk afspejler sig i kom-munens beslutninger og ikke bare er et formelt samarbejde uden reel borgerindflydelse –som f.eks. debatterne omkring skoleområdet og kommunens bosætningspolitik.”Endelig har KORA også spurgt borgere, der sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke villestemme, hvis der blev afholdt kommunalvalg i morgen, om, hvorfor de ikke forventer atstemme. Der er en lang række forskellige typer af grunde til, at borgere forventer, at de ikkevil stemme ved et kommunalvalg. En stor del (33 pct.) angiver, at et valg er meningsløst, ogen lille andel (7 pct.) angiver, at de derved viser deres utilfredshed med politikerne og partier-ne. Endelig angiver 16 pct., at det er fordi, at der ikke er nogen partier, som deler deressynspunkter. At valget er meningsløst kan dække over mange forhold, f.eks. at ens stemmeikke nytter, eller at politikerne ligner hinanden og dermed er lige ”gode” og ”dårlige”. Vi tolkerresultatet derhen, at hvis lokalpolitikerne i højere grad lykkes med at synliggøre betydningenog relevansen af at stemme ved kommunalvalg, så er der en større sandsynlighed for, at fle-re vil møde op på valgdagen.

Som det fremgår af ovenstående afsnit er resultaterne af KORA’s undersøgelse med til atstille spørgsmålstegn ved, om det lokalpolitiske system – og særligt lokalpolitikerne – er godenok til dialog og til reelt at inddrage borgerne i beslutningerne. Mere om det senere i rappor-ten.Omvendt kan man også spørge, om borgerne er rustet til dialogen med politikerne?Et levende demokrati og en konstruktiv dialog mellem borgere og politikere forudsætter, atborgerne har lokalpolitisk selvtillid og føler sig informeret om lokalpolitik. Sagt på en andenmåde: hvis borgerne sidder med en fornemmelse af, at kommunalpolitik er svært, at de in-genting forstår og ikke kan bidrage med noget som helst, så bliver de hjemme – både når detgælder det lokale borgermøde og valgdagen. Det er altså grundlæggende vigtigt, at borgernehar lokalpolitisk selvtillid.Borgernes lokalpolitiske selvtillid undersøges ved to spørgsmål – og her er det vigtigt at un-derstrege, at vi ser på borgernesegenoplevelse af deres forståelse for og evne til at handle ikommunalpolitik.Det ene spørgsmål går på, om borgerne finder kommunalpolitik kompliceret: Svarene fordelersig i to ca. lige store grupper, der henholdsvis er overvejende enige (40 pct.) og overvejendeuenige (40 pct.). Sidstnævnte andel af borgere, der ikke finder kommunalpolitik komplicereter faldet fra 2001 og 2009, hvor denne gruppe udgjorde hhv. 53 pct. og 49 pct.Det andet spørgsmål lyder, om ”man kan gøre et ligeså godt arbejde som medlem af kom-munalbestyrelsen som de fleste andre”. 43 pct. er overvejende enige i dette og giver dermedudtryk for, at være i stand til at agere kompetent i lokalpolitik. Denne andel af uændret i for-hold til 2001 og 2009.Et andet aspekt af borgernes ”lokalpolitiske evner” er deres viden om lokalpolitik. Godt halv-delen af befolkningen udgør en mellemgruppe, der oplever at være nogenlunde informeretom lokalpolitik. Den resterende halvdel fordeler sig med 25 pct. i gruppen, der føler sig ”godtinformeret”, og med 30 pct. i gruppen, der føler sig ”dårligt informeret”. I forhold til 2001, hvorandelen udgjorde 38 pct., er der færre borgere, der i dag føler sig godt informeret.Det vil sige, at andelen af borgere, der oplever, at være godt informeret, er faldet, og detsamme gør sig gældende for borgere med en relativ god forståelse for kommunalpolitik.Samtidig er andelen af borgere, der har en god tiltro til at handle lokalpolitisk, uændret. Detgiver anledning til eftertanke, at blot halvdelen af borgerne har en god lokalpolitisk forståelseog handlekompetence. Resultatet kan tolkes derhen, at hvis vi ønsker at styrke lokaldemo-kratiet, så skal vi have løftet borgernes lokalpolitiske selvtillid – og det kan f.eks. gøres ved,at politikerne endnu tydeligere viser borgerne, hvad de kan bidrage med, og at der er behov

for borgernes input. Ligesom kommunalpolitikerne kan blive bedre til at formidle relevantekommunalpolitiske emner. Dette vender vi tilbage til.Vi vurderer, at det i høj grad er et spørgsmål om, at lokalpolitikerne skal møde borgerne, hvorde er. Som vi senere skal se, så vil borgerne meget gerne dialogen. I KORA’s undersøgelsekonkluderes det også, at borgerne har et stort kendskab til lokalpolitik og til kommunal ser-vice. F.eks. mener 89 pct., at de kender borgmesterens parti, hvilket 80 pct. også i realitetengør. Tilsvarende er der et højt vidensniveau blandt borgerne i forhold til viden om kommunaleserviceopgaver. Ca. ni ud af ti borgere mener at kende svaret på de faktuelle spørgsmål her-om (88 og 94 pct.), og langt de fleste kender rent faktisk også svaret (79 og 83 pct.). Setover tid er borgernes viden om lokalpolitiske forhold imidlertid faldet, men det ændrer ikke på,at vidensniveauet fortsat er højt.

KORA’s undersøgelse har også haft til formål at undersøge effekten af kommunesammen-lægningen. Ved kommunalreformen 1. januar 2007 blev 238 af de dengang 271 kommunerlagt sammen til 65 kommuner. De resterende 33 kommuner – fortsætterkommuner – har idag samme kommunegrænse som før kommunalreformen. I dette afsnit vurderes effekten afkommunesammenlægningen. Effekten af kommunalreformen vurderes ud fra to perspektiver:1) sammenlagt eller fortsætter samt 2) før og efter reformen.Effekten af kommunesammenlægning er undersøgt ved at sammenligne resultatet af borger-nes besvarelser med oplysninger om deres hjemkommunes status som enten sammenlagteller fortsætterkommune. Derved kan det udledes, om borgere i sammenlagte kommunersvarer anderledes end borgere i fortsætterkommuner.KORA’s analyse viser, at hjemkommunens status som enten sammenlagt eller fortsætter harbegrænset indflydelse, idet der ikke er stor forskel på borgernes tilkendegivelser i sammen-lagte kommuner versus fortsætterkommuner. På nogle enkelte områder viser analysernedog, at borgere i sammenlægningskommuner er signifikant anderledes end borgere fra fort-sætterkommuner:Borgere i sammenlagte kommuner finder lokalpolitik mere kompliceretBorgere i sammenlagte kommuner stemmer højst sandsynligt mereBorgere i sammenlagte kommuner deltager højst sandsynligt i flere lokaldemokrati-ske aktiviteter

hold mærket og set, hvordan deres kommune har forandret sig. Opmærksomheden omkringkommunalpolitik er blevet skærpet og kan tænkes at have haft en positiv effekt på den demo-kratiske deltagelse. Ligesom kommunesammenlægningsprocessen for flere kommune harværet en anledning til at sætte fokus på borgerinddragelse.Effekten af kommunalreformen og kommunesammenlægninger kan ligeledes anskues i ettidsperspektiv, idet vi for en række spørgsmål kan følge udviklingen fra 2001 til 2009 og til2013. Det vil sige, at vi har data fra før kommunalreformen, lige efter kommunalreformen ognu 5 år efter reformen.Samlet set er tilstanden for det lokale demokrati blevet ringere i løbet af perioden. Her synesder at være tale om en generel tendens, der ikke alene kan tilskrives kommunalreformen. Derer dog et par enkelte resultater, der stikker ud, og som kan ses i sammenhæng med kommu-nalreformen og kommunesammenlægninger. KORA’s undersøgelse understøtter det billede,som flere kommunalpolitikere og embedsmænd har gengivet, nemlig at reformen har ført tilen øget professionalisering i kommunerne, samtidig med at kommunerne er blevet større ogden geografiske afstand mellem borgere og lokalpolitikere er øget.Her er det interessant at se på udviklingen i borgernes lokalpolitiske tillid. Lokalpolitisk tilliddækker bl.a. over politikernes lydhørhed og om de opleves som dygtige folk. Ifølge de ad-spurgte borgere i KORA’s undersøgelse er kommunalpolitikkerne siden 2001 blevet mindrelydhøre og samtidig mere kompetente. Dette understøtter billedet af en øget professionalise-ring i kommunerne.Samtidig er der over tid sket et fald i borgernes faktuelle viden om kommunalpolitik. Særlig iøjenfaldende er det, at borgernes viden om borgmesteren er faldet, idet borgmesteren jo ty-pisk er en central person i den lokalpolitiske debat. 67 pct. af borgerne kender navnet påborgmesteren i 2013, hvor det tilsvarende var 75 pct. i 2001 undersøgelsen. Dette resultatunderstøtter et billede af, at kommunen er blevet mere fjern for borgerne. Borgernes faktuelleviden om lokalpolitik ligger dog fortsat på et højt niveau.Et andet interessant resultat er udviklingen i borgernes tilknytning til kommunen.Graden af tilknytning til kommunen har en betydning for deltagelsen i demokratiet. KORA’sundersøgelse viser, at der er en positiv sammenhæng mellem, om borgerne har en tilknyt-ning til kommunen, og om borgerne deltager i det lokale demokrati – og i sidste ende omborgerne stemmer.Borgernes tilknytning til kommunen kan ligeledes have ændret sig som et resultat af, atkommunerne med reformen er blevet større og mere ”komplekse”. KORA’s undersøgelse vi-ser, at borgere, der har en stærk tilknytning til deres kommune, udgør 38 pct., mens 49 pct.angiver at have en moderat tilknytning, og endelig 13 pct. betegner tilknytningen som svag.Generelt ses det, at borgere har en stærkere tilknytning til deres lokalområde end til dereskommune, idet 45 pct. føler en stærk tilknytning til deres lokalområde. Spørgsmålet er, om til-knytningen har ændret sig over tid?

Dette kapitel er vores afrapportering fra rundturen og rummer alle de indtryk, observationer,erfaringer, som vi haroplevet livepå turen rundt i landet og i mødet med borgere og politike-re.Detførsteafsnit omhandler geografi, mentalitet og kultur og er udtryk for den variation, vi haroplevet blandt de 17 kommuner. En variation, der bunder i geografiske skel og tilhørsforhold,forskelle i mentalitet og forskellige traditioner om, hvordan ”vi gør i vores kommune”. Det ervores vurdering, at disse forskelle har stor betydning for, hvordan den enkelte kommunetænker lokaldemokrati og hvilke løsninger, der virker for den enkelte kommune og dennesborgere. Afsnittet illustrerer, at der ikke findes én god opskrift på et godt lokalt demokrati, for-di udgangspunkterne er vidt forskellige.Andetafsnit har fået overskriften et aktivt medborgerskab og er et resultat af, at vi på voresrundtur har været vidende til, at der blandt borgerne er en stor vilje og lyst til at gøre noget fordet lokale fællesskab. Vores oplevelse er, at hvis kommunen lykkes med at understøtte detteaktive medborgerskab, kan det være med til at skabe fællesskab og engagement. Det aktivemedborgerskab skal ses som en del af borger-bruger-problematikken, idet der i borger-begrebet implicit kan lægges til grund, at borgeren ikke bare er bruger af kommunen, menogså er en ressource for kommunen. Det forudsætter dog, at kommunen ser og prioritererdenne ressource, og at der skabes gode rammer for disse aktive kræfter.Tredjeafsnit omhandler dialogen mellem borgere og politikere og tager afsæt i vores teseom, at den formelle høringsform ikke kan stå alene. Rundturen har til fulde bekræftet dennetese. På rundturen oplevede vi, hvordan såvel borgere som politikere efterspørger reel dia-log. Dette kapitel indeholder alle de gode råd og ideer tilden gode dialog,som demokrati-værkestederne er kommet med. Desuden gengives en række af de gode konkrete eksemplerpå borgerinddragelse og dialog, som vi har mødt på vores rundtur. Endelig sættes der særligtfokus på, hvordan kommunalbestyrelsen skaber god dialog og inddrager borgerne i de sværebeslutninger, hvor ”der er noget at miste”.Fjerdeafsnit har vi dedikeret til de lokale politikere og det daglige arbejde i kommunalbesty-relsen. Det er ikke et emne, vi har haft fokus på i vores arbejde. Men via vores rundtur ogsnak med borgere, borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer er der blevet sat ord pånogle af de udfordringer, som lokalpolitikerne oplever. Kapitlet omhandler primært indtrykketaf et stærkt borgmesterstyre og de udfordringer, det giver for de øvrige kommunalpolitikere.

Boks 6På besøg i Danske RegionerVi har været på besøg i såvel Danske Regioners bestyrelse og Demokratiudvalg for at fortælle om projektet.Her har vi drøftet relevansen af de observationer, vi har gjort os på rundturen til de 17 kommuner, i forholdtil de lokaldemokratiske vinkler, der også er ved regionernes politiske arbejde og udvikling.Refleksionerne i såvel bestyrelsen som demokratiudvalget er, at observationerne fra kommunerundturen påmange måder er gældende for regionerne også. Opgaven med at skabe nærhed og dialog mellem politiker-ne og borgerne er bestemt noteret som en udfordring hos regionspolitikerne. Regionspolitikerne giver udtrykfor, at udfordringen med afstand mellem borger og politiker kan være endog et større demokratisk problem iregionerne end i kommunerne, fordi borgerne i ringere omfang oplever nærhed til regionsrådsmedlemmer-ne. Endelig kan mange borgere også opfatte regionernes arbejdsområder som fjerne fra hverdagen.Gennem de seneste år har regionerne derfor også iværksat forskellige borgerinddragelsesaktiviteter medpositive udfald. Se f.eks.http://www.regioner.dk/fm13/regionalt+demokrati/borgertopmpct.C3pct.B8der

At der gennemføres og afprøves mange forskellige former for borgerinddragelse, der understøtteren reel dialog mellem borgere og politikere.At det er en udfordring at inddrage borgerne i de svære og ofte upopulære beslutninger, men pro-cessen kan afhjælpes, hvis politikerne anerkender borgernes bekymring og bidrager til, at der ”sæt-tes noget i stedet” for det tabte.At hvis lokalpolitikerne lykkes med at forklare og begrunde, hvorfor en given beslutning blev taget,kan det øge forståelsen blandt borgerne.At borgerinddragelse ikke kompromitterer det repræsentative demokrati, men tværtimod bidrager tilden politiske legitimitet og kvalificerer de politiske beslutninger.At menige kommunalbestyrelsesmedlemmer oplever et begrænset politisk råderum pga.:-Et stærkt borgmesterstyre.-Begrænset adgang til bistand fra forvaltningen.-Dårlig arbejdstilrettelæggelse i kommunalbestyrelsen.-En øget professionalisering i forvaltningen og oplevelsen af en stærkere central styring.

landdistriktskommuner oplever mange borgere, at distancen til såvel politikere som forvalt-ning er øget betydeligt. Det virker ind på tilhørsforholdet til kommunen. Borgerne orienterersig ofte mod de ”gamle” kommuner eller mod de små lokalsamfund og oplever den nye stor-kommuner som værende fjerne fra borgerne. Det så vi tydeligst iAssens Kommune,der ersammenlagt af de tidligere kommuner Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjergog Aarup. I Assens Kommune har kommunalbestyrelsen valgt den strategi at hver by skullehave sin helt særlige spidskompetence. . De har f.eks. besluttet, at Glamsbjerg skal værekommunens uddannelsesby, og har derfor samlet gymnasium, tekniske skoler m.m. i etCampus område. Det har medført et enormt liv i løbet af dagen, og det har skabt en særligidentitet i byen. Den tidligere rådhusby Vissenbjerg er identificeret som at være særligt er-hvervsegnet, da den ligger op af E20-motorvejen, og kommunalbestyrelsen har derfor lagtmange kræfter i at promovere og gøre området klar til erhvervslivet. Kommunalpolitikerne ar-bejder altså ihærdigt for at samle kommunen og give Assens-borgere en oplevelse af at væreborgere i én samlet Assens Kommune.Men til gengæld er Assens Kommune også den kommune, hvor borgerne gav tydeligst udtrykfor, at de ikke opfattede sig som borgere i Assens, men snarere som borgere i deres lokal-samfund: i Haarby, Tommerup, Vissenbjerg m.m. Det, at byerne har fået hver deres fortæl-ling eller område, betyder også ifølge borgerne, at lokalområderne bliver endnu mere op-mærksomme på, ”hvem der får hvad”:Hvis lillebror får, vil storebror også have.Det udfordrerpolitikerne og gør det svært at skabe en følelse af samhørighed om den store samlede As-sens Kommune.Som vi fik fortalt på demokrativærkstedet, har det den effekt, at borgerne har sværere ved atforstå og acceptere løsninger, som overordnet set er fornuftige for Assens, men som i de næ-re lokalsamfund opfattes som urimelige.IHolbæk Kommuneoplevede vi, hvordan kommunens såkaldte ”dialogmodel” på den eneside bygger bro mellem borgere og politikere og på den anden side fastholder borgerne igamle lokalrådsstukturer. Sidstnævnte kan ligesom i Assens være en barriere i forhold til atskabe dialog og fællesskab på tværs af lokalsamfundene og dermed samling af kommunen.Siden 2006 har Holbæk Kommune arbejdet med den såkaldte dialogmodel, hvor kommunener inddelt i 17 lokalområder. I hvert lokalområde er der dialogmøde to gange om året. Politi-kerne er inddelt i fem udvalg, som ”cirkulerer” mellem lokalområderne. På den måde får bor-gerne en direkte linje til deres folkevalgte, og politikerne kommer omkring næsten alle kom-munens lokalområder i løbet af valgperioden.Den model har skabt adskillige successer. Det skaber en ramme for dialog mellem borgereog politikere og rykker politikerne tæt på lokalsamfundene. Det er med til at synliggøre bor-gernes indflydelse på udviklingen i lokalsamfundet og tydeliggøre, at det nytter at engageresig. Det forudsætter dog, at politikerne har modet til at tage politisk lederskab og byde indmed løsninger på de spørgsmål, der bliver rejst på dialogmøderne. I værste tilfælde kan så-danne dialogmøder have den modsatte effekt, hvis borgerne rejser det samme spørgsmål pådialogmøde efter dialogmøde, og politikerne kommer med samme svar: Et ikke-svar. Så liderden politiske tillid et knæk.

Lokalforaene udgør også rammen for, at borgerne kan udvikle nye fællesskaber, og under-støtter derved et aktivt medborgerskab og frivillige ildsjæle i kommunen. Borgerne har blandtandet brugt dialogmodellen til at etablere en fitnesspark, et sted hvor borgerne kan være fæl-les om at dyrke motion. Næste projekt er at etablere en madklub, hvor borgerne på skift vilvære gæstekokke.Udfordringen ved dialogmodellen er imidlertid, at den fastholder gamle landsbygrænser ogHolbæk risikerer at få ”17 små kommuner i kommunen”, fordi der er etableret en struktur,hvor der er risiko for, at borgerne alene forholder sig til det nære lokalsamfund – men ikke tilden samlede storkommune. Det opleves som en udfordring at løfte dagsordenen i lokalforae-ne ud over det helt nære. Efter vores besøg i Holbæk lægger kommunalbestyrelsen nu op tilat nedlægge dialogudvalgene (fra næste byrådsperiode) og foreslår i stedet at danne et”Demokrati-eksperimentarium”, som ifølge politikerne skal bane vej for et langt tættere sam-arbejde med borgere og virksomheder end i dag.Ringkøbing-Skjern Kommuneer arealmæssigt den største kommune i Danmark med langtmellem byerne og meget langt til rådhuset. Med så store afstande kan også den mentale af-stand til rådhuset og lokalpolitikerne opleves som en barriere. Når der samtidig ikke er enfælles historie i kommunen, kan afstanden blive meget stor og svær at nedbryde.Derfor forsøger kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune nu at skabe en ”fælleshistorie” – for at styrke kommunens identitet og borgernes tilknytning til kommunen. Kommu-nalbestyrelsen tager udgangspunkt i emner, der kan samle kommunen på tværs. F.eks. harkommunen tidligere haft projekt ”Skjern-Tarm – Én by” med den overordnede målsætning atsætte fokus på, hvordan de to bysamfund Skjern og Tarm bliver til én by, samt skabe en for-tælling om et samlet og stærkt centerområde på egnen og i den ny kommune. Kommunalbe-styrelsen har i den forbindelse holdt flere debatmøder og høringer med borgerne. Blandt bor-gerne er der god opbakning til møderne, hvor der debatteres livligt. Politikerne i Ringkøbing-Skjern tror på, at hvis de kan lykkes med finde de fælles emner og sætte fortællingen i de rig-tige rammer, så kan det lade sig gøre reelt at samle en sammenlagt kommune.Foruden geografi har vi også erfaret, at kommunens mentalitet – den lokale DNA – har enbetydning for kommunens sammenhængskraft. IHerning Kommunemærkede vi en særligDNA og selvforståelse, hvilket sætter sit præg på kommunen og på, hvordan kommunesam-menlægningen er blevet håndteret. Fortællingen om Herning handler om kræmmere, driftig-hed, stolthed og fightere. I Herning Kommune er de stolte af at bo i Herning Kommune. Der-for stod det også helt klart fra starten, at Herning skulle være hovedby inyHerning Kommu-ne, og at Herning skulle være epicenteret for hele kommunen. Der skulle også kun være étrådhus, og altså ingen spredt administration af hensyn til tidligere rådhusbyer.Kommunalbestyrelsen har taget kommunalreformen bogstaveligt, og for politikerne har detværet et bevidst valg ikke at oprette lokalråd eller lignende strukturer: Hvorfor holde liv i gam-le strukturer, når vi nu udgør én samlet kommune?En af fordelene ved et stærkt bystyre som i Herning er, at politikerne har modet til at angiveen klar politisk retning og følge den. Det nuværende bystyre har gjort en dyd ud af at kom-munikere deres politiske mål – også de svære beslutninger. Ved det seneste kommunalvalg

gjorde borgmesteren det således klart, at en stemme på hans parti ville betyde lukning afnavngivne skoler. Borgerne har ikke været i tvivl om, hvad kommunalpolitikerne ville. Det erlokaldemokrati på ”uldjysk”.Bagsiden af denne linje er, hvis politikerne glemmer at ”sætte noget i stedet for” i det nærelokalsamfund. F.eks. mistede byen Vildbjerg sit rådhus, da den tidligere Trehøje Kommuneblev en del af Herning. Herning Kommune solgte det tidligere rådhus i Vildbjerg til en lokal in-vestor. Den tidligere rådhusbygning står, så vidt vides, fortsat tom, og vidner om, at Vildbjergikke længere har et vartegn for, hvem de er som lokalsamfund. Anderledes er det gået i Au-lum og Åskov, hvor de tidligere rådhuse har fået nye funktioner – som hhv. sundhedshus ogbibliotek – så de dermed fortsat spiller en rolle i borgernes hverdag.Læren i Herning er, at selvom kommunalbestyrelsen formår at skabe tilslutning om en fællesretning for Herning, skal politikerne fortsat finde balancen i forhold til lokalsamfundene og ta-ge de lokale følelser, som er til stede, alvorligt. F.eks. skal der komme noget igen, hvis politi-kerne beslutter at lukke et tidligere rådhus. Hvis ikke politikerne er sig det bevidst, oplever demindre lokalsamfund, at de bliver glemt, og de føler sig truet på deres eksistens og identitet.Det er dog ikke kun i sammenlægningskommuner, at borgerne føler en afstand til kommunenog en bekymring for at blive glemt. Ved et besøg hosLokalrådet på Christianshavn(Kø-benhavns Kommune) stod det klart, at selv i en kommune som København, som ikke geogra-fisk er påvirket af kommunalreformen, er mekanismen med, at ”den store kommune kommerog sluger os”, kendt.IGuldborgsund Kommunetaler borgmesteren om en speciel mentalitet, som efter borgme-sterens vurdering desværre har en negativ klang. Han oplever, at borgere og virksomhederomtaler kommunen i et negativt lys. Derfor arbejder borgmesteren og byrådet på at talekommunen op. Borgerne, erhvervslivet og politikerne skal lære at udnytte de muligheder,som kommunen byder på, og som opstår undervejs.Der er en tendens til, at borgerne ynker i Guldborgsund. De synes ikke alle sammen, at deter den bedste kommune at bo i. Men borgerne skal ifølge politikerne blive bedre til at se detgode i Guldborgsund og udnytte de muligheder, der kommer. Det skal politikerne hjælpe medtil. F.eks. når Femern-broen skal bygges, så skal områdets elektrikere være klar til at gåsammen, så de kan byde på dele af entreprisen. Lokalpolitikere forsøger at skubbe på, så delokale håndværkere bliver klar til at udnytte denne mulighed. Hvis lokale virksomheder vinderstore ordrer, giver det en anerkendelse i lokalsamfundet, som, ud over arbejdspladser, giveren optimisme, og noget borgerne kan forbinde med Guldborgsund. En stolthed.Borgmesteren og deltagerne i demokrativærkstedet understregede, hvor vigtigt det er, atborgerne er glade for at være i kommunen, og at denne gruppe skal være større end dem,der ikke gider kommunen. Kan Guldborgsund lykkedes med det, vil det ifølge borgmesterenhave en god effekt på samhørigheden og vil engagere borgerne til gavn for såvel udviklingeni kommunen som det lokale demokrati.Hillerød Kommuneer også en af de kommuner, der som Herning, har en meget fremtræ-dende hovedby og en del mindre byer og landsbyer. Samtidig er det en kommune, hvor er-

hvervslivet fylder meget. Vi fik indtryk af, at Hillerød Kommune er hjemsted for mange forskel-ligrettede interesser. Her var borgerne på demokrativærkstedet tydelige i deres udmelding:Hillerøds politikere skal passe på, at de ikke overhører de lokale interesser i kommunen.Ifølge deltagerne på demokrativærkstedet skal kommunen sørge for tidlig inddragelse af bor-gerne. Vis borgerne, at de kan opnå indflydelse på beslutningerne uden at tage dem somgidsler. Borgerne må ikke føle, at politikerne bruger inddragelsen til at gennemføre beslutnin-ger, som de ikke selv tør ”stå inde for” – eksempelvis prioriteringer mellem nogle af de mindrelandsbyer. Deltagerne fulgte op med at understrege, at kommunalpolitikerne skal være megetopmærksomme på at holde kontakten til kommunens borgerer – også når der ikke er en høj-betændt sag. Politikerne skal så at sige også kommunikere i fredstid. Kun på den måde kanpolitikerne sikre forståelse – blandt de mange interesser – for de politiske beslutninger, somer nødvendige, men hvor ikke alle kan blive tilfredse.Flere steder på vores rundtur har vi hørt, hvordan pressedækningen af lokalpolitik er fravæ-rende. IBornholms Regionskommuneer det anderledes. Bornholm har sin egen lokalavis,egen regionale tv-station og egen regionale radiokanal. Samtidig orienterer bornholmerne sigi høj grad i lokale medier. Det betyder, at der er en tæt dækning af lokalpolitik og af, hvad derrører sig i kommunen – både på godt og på ondt. På vores rundtursbesøg på Bornholmnævnte både borgmesteren og flere borgere på demokrativærkstedet således, at den tættedækning af lokale sager betyder, at meget små sager ind i mellem kan blive ”pustet op” tilmeget store sager i pressen. Men samtidig gør den rige dækning af lokalstoffet det muligt forbornholmske politikere at komme til orde. Derved bidrager de lokale og regionale medier tildialogen mellem politikere og borgere. Beskrivelsen af pressedækningen på Bornholm står ikontrast til oplevelsen af pressedækningen i andre kommuner. Undervejs i projektet har vibl.a. talt med flere borgmestre, som giver udtryk for, at det er svært at gøre de lokalpolitiskedagsordener kendt i pressen, fordi Christianborg og landspolitikerne så at sige løber med denpolitiske dækning.Tønder Kommuneer som Assens sammenlagt af 6 kommuner: Bredebro, Højer, Løgumklo-ster, Nørre-Rangstrup, Skærbæk og Tønder Kommuner. Tønder er den eneste af kommu-nerne på rundturen, hvor politikerne gav udtryk for, at kommunesammenlægningen har styr-ket deres selvforståelse og den lokale identitet. Det gælder hele kommunen, og det gælderde tidligere kommuner. I den forstand er der skabt en ny selvforståelse i to niveauer. Den op-fattelse blev bekræftet af borgerne på demokrativærkstedet.Borgerne i Tønder Kommune fortalte, at hvor alle de tidligere små kommuner havde dårligeregnskaber med røde tal på bundlinjen, så har den samlede Tønder Kommune i dag over-skud. Den nye kommune har givet en ny start og givet næring til i fællesskab at tage fat på deudfordringer, som Tønder Kommune fortsat har. F.eks. udfordringerne med høj fraflytning,handlen, der er flyttet syd for grænsen, og manglen på arbejdspladser.

der vil kommunen og ønsker at bidrage til kommunens udvikling. Frivillige projekter om nytte-haver og strikkede bamser er ingen garanti for et levende demokrati, men det skaber goderelationer på kryds og tværs af borgere og de forskellige aktører i kommunen. Og det gavnerdemokratiet, fordi det kan være med til at skabe fundamentet for en god lokal dialog – ogsåden dag, der skal træffes en svær og måske upopulær beslutning.De frivillige kræfter vokser nedefra, men kan ikke være ”alene hjemme” – de skal have op-bakning og selskab af kommunen. De kommunale embedsmænd og politikere skal have blikfor de frivillige kræfter og sikre dem optimale rammer. På den ene side skal kommunen sikre,at de rigtige rammer er til stede, så de frivillige ikke føler sig ladt i stikken, fordi det frivilligearbejde bliver for trægt og bøvlet. På den anden side skal kommunen slippe de frivillige kræf-ter løs – uden altid at vide på forhånd, hvad det fører med sig.I bilag C er der vedlagt yderligere eksempler på frivillige projekter, som vi er blevet bekendtmed, men som vi ikke har besøgt og derfor ikke kan vurdere.IRingkøbing-Skjern Kommunevar vi vidner til en meget stor frivillighedskultur. Vi deltog iet frivilligmøde i Skjern blandt Dansk Røde Kors’ kvinder. De frivillige kommer fra flere af de”gamle kommuner” før de blev til Ringkøbing-Skjern Kommune, og de har et ønske om atfortsætte det frivillige arbejde og i den forbindelse bidrage til sammenhængskræften i den nyekommune.De arbejder som aflastningsvenner, motionsvenner, besøgsvenner og opfylder derved etstort socialt behov i kommunen. Kvinderne oplever, at det på sin vis er blevet lettere at rekrut-tere frivillige end tidligere, men at samarbejdet med den kommunale forvaltning er blevet me-get sværere. Kommunen er ikke lykkedes med at skabe rammerne for det frivillige arbejde påtilstrækkelig vis.Det kalder på et bedre samarbejde mellem de frivillige og den kommunale forvaltning. Der erallerede taget initiativ til en række møder mellem de frivillige og forvaltningen. Og der afhol-des årlige frivillig-samtaler for at få en snak om, hvad der går godt, og hvad der går mindregodt. De frivillige fandt det dog stadig frustrerende, at den nye store kommune havde gjortdet sværere at opretholde kontakten til f.eks. hjemmeplejen. Kommunen arbejder fortsat påat løse disse udfordringer.ILejre Kommuneoplevede vi, hvordan et aktivt medborgerskab udgør et stærkt fundamentfor lokal dialog. Lejre Kommune arbejder målrettet med at understøtte medborgerskabetblandt borgerne og med at skabe rammerne for, at lokales ideer kan spire nedefra. Ikke altgodt kommer fra kommunen selv!Et eksempel på dette er LØFF – Lejres Økologiske Fødevare Fællesskab, som er oprettet påinitiativ af en gruppe borgere. Det er en slags andelsforening, hvor borgere køber lokalt pro-ducerede økologiske fødevarer og selv står for at distribuere dem rundt til hinanden – udenom grossister og supermarkeder. De frivillige koordinerer selv, hvem der gør hvad. Det erborgere, der henter fødevarerne ved de lokale landmænd, pakker dem, kører dem ud til med-lemmerne, skriver nyhedsbreve osv.

Et andet eksempel er Lejres kommende nyttehaver – endnu en idé, som er opstået hos enborger. Kommunen er gået ind i projektet ved at sikre rammerne: De stiller en større matrikeltil rådighed og sørger for, at grunden er forsynet med vand. Derefter er det op til borgerne atfinde ud af at dele jorden i lodder, at dyrke den og at arrangere, hvilke frivillige der gerne villære fra sig om, hvordan man dyrker en have. På vores rundtur udtrykte de frivillige bag nyt-tehaverne, at det er vigtigt, det er nemt at aflevere sin idé i kommunen, og at kommunen hur-tigt reagerer på ideen.Da Lejre Kommune sammen med Roskilde Kommune besluttede at søge at etablere en nati-onalpark var projektet også formuleret af grupper og foreninger, ikke kommunen. Projektetskulle vise sig at blive en større øvelse udi borgerinddragelse, fordi det involverer en stribeparter, der har forskelligrettede interesser. For eksempel ser miljøforeninger og landmændikke nødvendigvis ens på, hvilke onder og goder der er ved at have en nationalpark. Kom-munen har bestræbt sig på at involvere alle parter i sagen undervejs, blandt andet ved atholde borgermøder i det kommende naturparkområde. Alligevel har nogle lodsejere i slut-spurten af processen pludselig opdaget, at der kommer en nationalpark. Kommunen har påden baggrund besluttet at forlænge processen – men ikke at droppe ideen om en national-park.Et mere kontroversielt eksempel på Lejres arbejde med borgerinddragelse er, at borgmeste-ren har inviteret til en ressourcemiddag. Omdrejningspunktet for middagen var kommunensstrategi med at blive Danmarks økologiske kommune, og spørgsmålet har været: ”Hvordanløfter vi sammen denne opgave?”. Borgmesteren sendte personlige invitationer til repræsen-tanter for de stærke interesser, som findes i kommunen. Gevinsten med ressourcemiddagener, at kommunen på den måde er lykkedes med at skabe nye netværk på kryds og tværs affor eksempel erhverv og generationer i kommunen. Bagsiden er, at kommunen har fået kritikfor konceptet, fordi ressourcemiddagen har et elitært præg.IThisted Kommuneerfarede vi, hvad det kan føre til, når en kommune ”slipper borgerneløs”. For knap 10 år siden vedtog kommunalbestyrelsen i den daværende Hanstholm Kom-mune at udbygge Hanstholm Havn. Planerne betød, at et særligt surfområde – kaldet ”Midd-les” - ville blive ødelagt, hvis havnen blev udbygget i overensstemmelse med planen. Det før-te til, at man i surferkredse stiftede en forening med henblik på at bevare surfområdet.De tre daværende kommuner, Sydthy, Hanstholm og Thisted, besluttede at støtte surfernesudarbejdelse af en masterplan for udviklingen af surfaktiviteter i Thy. Planen blev derpå ud-arbejdet i surfermiljøet, og udgør nu en strategisk ramme for udviklingen af windsurfing i Thi-sted Kommune. Et led i planen var at tiltrække en international surf-event. Derfor tog den lo-kale surferforening – i tæt samarbejde med Thisted Kommune – initiativ til gennemførelsen afen årligt tilbagevendende afdeling af World Cup’en i disciplinen Wave Performance. WorldCup’en har nu været afholdt i Klitmøller gennem en testperiode i 2010, 2011 og 2012 medThisted Kommune som hovedsponsor. Projektet – som er døbt ”Cold Hawaii” – har sat Thi-sted Kommune på landkortet. Ydermere har regionens sygehus oplevet, at det er blevet væ-sentligt lettere at tiltrække læger, som kombinerer jobbet med deres interesse for surfing.Vejen Kommuneer ligeledes en kommune, der er præget af en stor frivillighedskultur. Såle-des ønskede en gruppe borgere i Vejen sig et aktivitetshus til foreninger og ældre. De frivilli-

ge gik derfor til kommunalbestyrelsen med et forslag om at omdanne det tidligere domhus iRødding til et nyt forsamlingssted.Kommunalbestyrelsen var med på ideen og foreslog, at borgerne købte domhuset, men detviste sig, at domhuset var aldeles uegnet til formålet. I stedet for at opgive projektet fandtkommunalbestyrelsen en ny placering, nemlig det gamle rådhus i Rødding. Og det gamlerådhus egnede sig fortræffeligt til formålet. Dels er det større, dels er det i stueplan, hvilketgør adgangen for ældre mennesker noget lettere, og parkeringsforholdene er bedre. Sidstmen ikke mindst sender det et fint signal om at give det gamle rådhus nyt liv, da bygningenderved fortsat er samlingssted for mange af byens borgere.Foruden et nyt aktivitetshus er læren fra Rødding, at de kommunale politikere og embeds-mænd skal sætte nogle klare rammer for det frivillige projekt – i dette tilfælde aktivitetshuset –som borgerne så selv udfylder. Fordi borgerne har været involveret fra starten, har de følt etmedansvar for, at huset drives videre og vedligeholdes. Aktivitetshuset er således et godt ek-sempel på, hvordan inddragelse kan give bedre løsninger og efterfølgende skabe ejerskabog ansvar for løsningen.

På rundturen er vi gentagne gange blevet bekræftet i tesen om, at den formelle og traditionel-le høringsform ikke kan stå alene. Vores mistanke om, at der oftest er tale om rituelle hørin-ger, er i store træk blevet bekræftet af såvel politikere, borgere, foreninger og virksomheder.Alt for ofte virker det som om, kommunen har besluttet det hele på forhånd, og de foreskrev-ne offentlighedsfaser og høringer blot er noget, der skal overstås i en fart, så kommunen hur-tigt kan komme videre med sagen ad de allerede lagte spor. Derved kan disse høringer, somer tænkt som et demokratisk element, hæmme dialogen. Det skaber en misvisende forvent-ning om, at borgerne bliver inddraget, og at der bliver lyttet. Hvis denne fornemmelse sættersig fast, kan det få konsekvenser for det lokale demokrati, for dialogen og for motivationen tilat stemme.Samtidig risikerer politikerne at gå glip af borgernes input. På rundturen er vi blevet bekræfteti, at det ikke er muligt at sidde bag skrivebordene på rådhusene og hver gang finde denbedst mulige løsning. Ligesom politikerne ønsker legitimitet bag deres beslutninger. Det erikke muligt at lede i et politisk tomrum. Det lokale demokrati fungerer i realiteten kun, hvis derer en løbende dialog mellem borgerne i en kommune og deres folkevalgte.Derfor er der hverken hos politikere eller borgere tvivl om behovet for at supplere de traditio-nelle høringsformer med en anden form for dialog. Det er dog vigtigt at understrege, at der påintet tidspunkt er blevet sat spørgsmålstegn ved det repræsentative demokrati og den grund-læggende konstruktion ved, at borgerne er repræsenteret ved valgte politikere. Vi har såle-des oplevet borgernes fulde respekt om og tillid til, at den endelige beslutning ligger hoskommunalbestyrelsen. Men i processen frem til at kommunalbestyrelsen træffer beslutning,efterspørger borgerne både reel dialog om løsningen og mere klart politisk lederskab.

Boks 8På besøg i Gentofte Kommune: En fremskudt høringsprocesI Gentofte Kommune har kommunalbestyrelsen gode erfaringer med at drøfte nye tiltag i den fysiske plan-lægning med borgerne så tidligt som muligt i processen.Der holdes ofte – og gerne sammen med mulige projektmagere – så tidligt som muligt borgermøder om etkonkret udviklingsprojekt. Formålet med den fremskudte offentlighed er at give kommunalbestyrelsen enplatform til at forklare sine tanker, ligesom borgerne har mulighed for at komme med umiddelbare syns-punkter og ønsker. Forinden forslag til beslutning sendes ud i høring, er der således foregået en proces,som har til formål at finde løsninger i fællesskab.Det er borgmesterens vurdering, at til trods for et øget tidsforbrug med disse aktiviteter, så er gevinstenstørre i form af en god dialog mellem politikere og borgere, som resulterer i bedre resultater, end tilfældetellers ville være.Kommunen har konkret – også som et stort inddragelsesprojekt – gode erfaringer med nedsættelsen af et §17, stk. 4-udvalg, der har til opgave at arbejde med og udvikle ønskerne til en modernisering af SkovshovedHavn.

På vores rundtur har vi set mange gode eksempler på borgerinddragelse og dialog, som va-rierer fra kommune til kommune og fra situation til situation. Vi har også oplevet hvordan dia-logen kan være udfordret. Samtidig er der både hos lokalpolitikere og borgere lyst og vilje tildialog.IAllerød Kommuneoplevede vi konkret, hvordan borgerinddragelsen er udfordret. Et tegnherpå er de mange borgerdrevne lokallister i Allerød, der hver især er opstået i kølvandet påen beslutning, som borgerne har været utilfredse med. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kander skabes en bedre proces omkring de politiske beslutninger? En proces, der sikrer forståel-se og respekt for, at det i sidste ende er politikerne, som træffer det endelig valg. I AllerødKommune har både lokalpolitikerne og borgerne gjort sig en del tanker omkring dette, hvilketkom til udtryk på demokrativærkstedet.Det er ifølge både borgere og politikere i Allerød afgørende, at der skabes en tidlig inddragel-se, hvor der er en reel indflydelse. Rammerne for beslutningen skal præsenteres så præcistog ærligt som muligt. Allerød har taget ved lære af erfaringerne og forsøger nu at skabe engod proces om skolestrukturen. De har planlagt en proces med tidlig inddragelse og nedsæt-telse af et udvalg bestående af bl.a. borgere og andre interessenter, der skal se på, hvordankapaciteten i kommunens skoler kan udnyttes bedre.Der kan også være behov for tidlig inddragelse i andre sager. Som eksempel nævnte politi-kerne selv, at de muligvis kunne have lykkedes med at ændre kommunens busnet, hvis detidligt i processen havde inddraget de berørte borgere. Dette skete ikke, så politikernes planafstedkom en så voldsom diskussion, at det resulterede i, at politikerne opgav planen. En tid-lig inddragelse af borgerne kunne måske have skabt øget forståelse for beslutningen.

Vi havde en snak med kommunalpolitikerne iRingkøbing-Skjern Kommuneom, hvordan etborgerpanel kan styrke dialogen. Politikerne er optaget af at sikre en god dialog med borger-ne, så de i fællesskab kan skabe de bedste løsninger. Derfor har kommunen investeret i etborgerpanel med over 2.000 medlemmer, som er repræsentativt udvalgt. Borgerpanelets in-put indgår i såvel den administrative som den politiske sagsbehandling. Politikerne tager bor-gerpanelet alvorligt, selvom det ikke altid får ret.IAlbertslund Kommunebesøgte vi den nybyggede daginstitution Toftekær, hvor kommu-nen havde valgt at anlægge en ny vinkel på byggeriet. Kommunalbestyrelsen valgte, alleredefør tegningerne til byggeriet forelå, at inddrage forældre, medarbejdere og brugerbestyrelser iidefasen. På den baggrund fik politikerne en række ønsker og ideer, som blev taget med i detoplæg, som arkitekterne tegnede bygningen ud fra.Men det stoppede ikke med indspark til selve byggeriet. Også indretningen og institutionensopbygning blev ”brugerne” involveret i. Mange tog imod tilbuddet og har engageret kastet sigud i projektet. Institutionen er i dag færdigopført og taget i brug med både vuggestue- og bør-nehavebørn. Engagementet er fortsat ud over selve opførelsen. Lederen af institutionen harvidereført tankerne bag inddragelsen og involverer i dag forældrene i videre omfang end tidli-gere, således også i pædagogiske overvejelser som for eksempel om der skal oprettes vi-deorum, ligesom hun har engageret forældre til frivilligt at lave rytmik med børnene.I dag har mange af de forældre, som var med fra starten, ikke længere børn i daginstitutio-nen, men det er lykkedes at videreføre engagementet. Der er i dag kampvalg til pladserne iinstitutionens bestyrelse. Pædagogerne oplever en levende forældregruppe, der tager ansvarfor og interesserer sig for bygningen og udviklingen af institutionen.Borgerne har her oplevet en reel inddragelse, idet den kommunale forvaltning på et megettidligt tidspunkt overlod det til borgerne og interessenterne at komme med forslag, som såfaktisk blev gennemført. I et demokratisk perspektiv er Toftekær et eksempel på, at det forborgerne nytter at engagere sig. Denne lyst og dette engagement vil forhåbentlig forplantesig til andre områder.På Albertslund Agendacenter arbejder ”lokale græsrødder” med at forbedre miljøet. Agenda-centeret arbejder med at nedsætte vandforbruget i en række almene boliger, udbrede solcel-ler og oprydning i nærområdet. Vejen til at nå disse mål er at skabe engagement og begej-string om miljøprojekterne. F.eks. ved at gøre projektet om at spare vand til et fælles ejen-

domsprojekt og formulere fællesmål samt arrangere fællesmøder for borgerne, solcellefirma-erne og genbrugsstationerne. Med udgangspunkt i arbejdet med miljøet er det ønsket, at deropstår et ”nyt” medborgerskab, og at der skabes forståelse for, at lokalsamfundet ikke blivermere end det, vi selv gør det til.Kommunalbestyresen støtter agendacenteret, som har en bestyrelse, hvor kommunen har1/3 af medlemmerne. Det blev dog understreget over for os, at politikerne og administratio-nen i øvrigt ikke blander sig i centerets arbejde eller arrangementer. For agendacentret er deten vigtig del af identiteten at være ”ikke-kommunal”.Agendacenterets græsrødder er et eksempel på, hvordan det er muligt for kommunen at væ-re i dialog med en gruppe af borgere, som det måske kan være svært at nå ad andre veje.Det afgørende for disse lokale græsrødder er, at de kan arbejde frit. Politikerne og admini-strationen skal ikke blande sig for meget, men nøjes med at sætte rammer for arbejdet. Kankommunen dét, giver det mulighed for at skabe et kraftcenter for borgerinddragelse og lokaludvikling.IGuldborgsund Kommunehørte vi om, hvor vigtig dialogen med borgere og foreninger kanvære, når kommunen f.eks. ønsker at implementere en ny digitaliseringsstrategi. Historienstarter i borgerservice, hvor borgeren bliver mødt af en skærm. Her kan borgerne indscannebreve eller dokumenter og tale med en medarbejder, som de kan se i real tid på skærmen, ogmedarbejderen kan læse de indscannede breve. Kommunen har modtaget internationale pri-ser for den digitale borgercenterløsning. Den er blevet fremhævet som innovativ og fremtids-synet.Men dengang kommunalbestyrelsen indførte dette, blev det ikke vel modtaget af borgerne.En lang række borgere udtrykte utilfredshed med ordningen. Særligt ældre borgere var ikkeglade for den elektroniske kontakt. Så da det digitale borgerservicecenter skulle udrulles tilandre steder i kommunen, valgte politikerne at inddrage ældrerådene og at bruge tid på atforklare baggrunden for ordningen. Det blev modtaget godt, og dialogen skabte en helt andenforståelse for ideen end ved første forsøg. Eksemplet viste os, at når politikerne tager bor-gerne alvorligt, og forklarer de tiltag, som de iværksætter, så er det muligt at skabe forståelseblandt borgerne.IAarhus Kommuneoplevede vi på demokrativærkstedet, at borgerne stiller forskellige kravtil borgerinddragelsen. Nogle borgere ønskede en tidlig inddragelse i beslutningerne, mensandre borgere gav udtryk for, at de udelukkende ønsker at deltage i møder, hvor der ligger etkonkret forslag på bordet. For nogle er det ønskværdigt at være med fra starten og udvikleløsningen, mens det for andre er ønskværdigt at blive præsenteret for mulige løsninger sidst iforløbet.Aarhus Kommune gennemførte i foråret 2013 et inddragelsesforløb for borgere, foreninger,virksomheder og medarbejdere om kommunens struktur og styring. Deltagerne var tilfældigtudvalgt og kom tidligt ind i beslutningsprocessen. Erfaringerne var positive, også selvom for-løbet var ressourcekrævende for både deltagerne og kommunen. Politikerne fik en anderle-des og tidligere dialog med borgerne. Borgerne følte sig samtidig anerkendt og bidrog med

Boks 10Facebook og App – erfaringer fra København og Kolding KommunerKøbenhavns Kommunearbejder med at udvikle kommunikationen med byens borgere. Overborgmesterenudtrykker, at kommunen har gode erfaringer med at have kommunen på Facebook: 4000 likes på bare enmåned. Udover at det giver god branding af kommunen, åbner mediet op for uformel dialog og opfattes somen neutral kommunikationskanal. Også app’en ”Gi’ et Praj!”, hvor borgeren opfordres til at sende et foto afnoget, der ikke er godt, virker. Dog fordrer successen, at de skader der meldes ind, fixes ret hurtigt.Også borgmesteren iKolding Kommuneberetter om gode erfaringer i kommunens strategiske brug af Fa-cebook som kommunikationsplatform. Borgmesteren mener, at det har givet en større nærhed med flereborgere. Ligesom det giver mulighed for en løbende kontakt – hurtig og ubureaukratisk.

IBornholms Regionskommunehar politikerne investeret i et ”elektronisk” borgerpanel.Borgerpanelet består af ca. 900 personer, der tilkendegiver deres mening om udvalgte emnerdigitalt. Borgerpanelet bliver spurgt om relevante emner et par gange om året. Med borger-panelet ønsker kommunalbestyrelsen at sikre en vis legitimitet i forhold til borgernes ønsker.Alle politikere kan komme med forslag til, hvad borgerpanelet skal spørges om, men det erØkonomiudvalget, der i sidste ende beslutter hvilke emner, panelet skal spørges om.Herning Kommunehar efter inspiration fra bl.a. Silkeborg Kommune forsøgt sig med elek-tronisk borgerinddragelse. Baggrunden var, at kommunen skulle spare et trecifret millionbe-løb på det samlede kommunale budget. Herning Kommune valgte at inddrage borgerne ispareprocessen ved at offentliggøre en hjemmeside med kommunens budget og sparekravog så give borgerne mulighed for at komme med deres bud på, hvordan politikerne skulle nåfrem til den store besparelse. Mange borgere gav deres besyv med og kom med forslag til,hvordan kommunen kunne spare. Borgernes input indgik i de politiske prioriteringer i den ef-terfølgende budgetproces.

Boks 11På besøg i Skanderborg Kommune: Kommunen 3.0Skanderborg Kommune arbejder på at omdanne kommunen til ”Kommunen 3.0”, dvs. en kommune somfungerer mere som et lokalsamfund end som en myndighed.”I Skanderborg er vi meget optaget af at gå ind i en ny kommune forståelse, hvor enhver borger mødes somen aktiv borger med ressourcer og med lyst til at hjælpe til - både hjælpe sig selv og andre. Det betyder -helt kort – bl.a. at vi ikke længere taler så meget om frivillige, men om fællesskaber. De aktive borgere er(også) brugerne selv, f.eks. skolebørnene, der er med til at drive egen skole (som skolepatruljer, legepatrul-jer osv.) deres pårørende (forældregrupper med ansvar og lyst til at bakke lærerne op frem for selvopfattel-se som pressionsgrupper) osv. Vi taler heller ikke om økonomi. Begrundelsen for at se sig selv som aktivborger skal ikke være nationens økonomiske situation, men glæden ved at være en del af et meningsfuldtfællesskab. Vi kalder det hele for kommunen 3.0 og har de sidste to år gjort det til et afgørende spor i voresværdiudvikling, herunder også udviklet politikernes arbejdsvilkår, så der er mindre tid i udvalgsværelser ogmere tid til lederskab dér, hvor borgerne er. Så 'politik over køledisken' er igen blevet et plusord.”Ovenstående er et citat fra borgmester og kommunaldirektør fra vores besøg i Skanderborg Kommune.

Den økonomiske situation og det øgede behov for prioritering indebærer, at kommunalbesty-relser rundt i landet skal træffe mange svære beslutninger. Svære beslutninger, hvor borger-ne ofte bliver ”frataget” noget. Det ændrer vilkårene for borgerinddragelse, idet kommunalpo-litikerne oplever det som en udfordring at inddrage borgerne i ”afvikling”, som f.eks. når enskole må lukke.Vi har set og mærket, hvordan svære beslutninger fører til modstand og ærgrelse. Det ska-ber mistillid til politikerne. Særligt når politikerne ikke er lydhøre over for borgernes bekymringom, ”hvad der nu skal ske?”. Når kommunalbestyrelsen vedtager, at skoler skal lukkes, rejserdet spørgsmål om transport, om hvor borgerne nu kan mødes, og hvad nu med kortklubben.Borgerne har flere steder givet udtryk for, at politikerne ikke har været i stand til at forklarebeslutningerne godt nok. Borgerne frabeder sig, at politikerne gemmer sig bag bureaukrati-ske forklaringer.Det er netop i de svære beslutninger, dialogen skal stå sin prøve. På rundturen var det sær-ligt processer om skolelukninger, der blev drøftet. Vi har hørt om processer, der kørte af spo-ret, men også det modsatte.IMariagerfjord Kommuneoplevede vi sårene af en politisk proces om skolelukninger. Denøkonomiske situation sammen med faldende børnetal gjorde det nødvendigt at lukke skoler iforegående valgperiode. Første gang borgmesteren og den øvrige kommunalbestyrelse toghul på denne svære øvelse, affødte det megen modstand i befolkningen, og det politiskegrundlag begyndte at vakle. I takt med at det politiske flertal for beslutningen svandt ind, valg-te borgmesteren at trække beslutningen tilbage og udsætte den.Ved andet forsøg valgte politikerne en forholdsvis lukket proces. Kommunalbestyrelsen blevenig om, hvilke skoler der skulle lukkes, og derpå blev befolkningen orienteret om beslutnin-

gen. Processen for Mariagerfjord er et eksempel på, at det repræsentative demokrati godtkan arbejde uden at inddrage borgerne. Politikerne har jo mandat til at tage beslutningen.Men konsekvensen bliver, at dialogen mellem borgere og politikere lider, og der opstår mistil-lid. Risikoen er, at denne mistilid forplanter sig til kommende beslutningsprocesser.Demokrativærkstedet i Mariagerfjord formulerede selv anbefalinger til, hvordan Mariagerfjordkan komme videre, og hvordan den gode dialog skal være. Anbefalingerne går bl.a. på, atborgerne skal have beskrevet rammen og forudsætningerne for de kommende politiske be-slutninger. Borgerne vil gerne høre sandheden. De vil have tal og fakta på bordet, så de kanoverskue konsekvenserne. Samtidig efterspørger borgerne, at politikerne forklarer og harmod til at stå ved beslutningen.Hjørring Kommunehar som så mange andre kommuner været igennem en proces med 7skolelukninger. Her fik vi et indblik i, hvor følelsesladet beslutningen om at lukke en skole er.l de nære lokalsamfund er skolen mere end bare en skole. Det er oftest også et samlingsstedfor det lokale samfund, for folkedanserforeningen, for børnerytmik osv. Det betyder, at nårskolen lukker, er der en frygt for, at lokalsamfundet også lukker. Som en konsekvens herafgenopstod fem af de lukkede skoler i Hjørring som friskoler. De fire lever fortsat i dag.I kølvandet på de 7 skolelukninger, hvor de genopståede friskoler står som et tydeligt bevispå, at borgerne ikke har affundet sig med denne beslutning, blev der fra politisk side taget ini-tiativ til projekt Samling og Sammenhold. Projektet går kort fortalt ud på at ”sætte noget i ste-det” for de lukkede skoler. Som i Vrensted, hvor en gruppe engagerede ildsjæle i samarbejdemed forvaltningen og politikerne arbejder for at skabe et nyt lokalt varetegn – ”Byens hus”.De bygger den gamle skolebygning om, så de kan samle aktiviteterne i Vrensted – f.eks. detlokalhistoriske arkiv, idrætsforeningerne, byens samlingshus og den lokale private børneinsti-tution – under samme tag. Projektet er et godt eksempel på, hvordan det via borgerinddra-gelse er lykkedes at udfylde tomrummet efter skolen og dermed skabe en vis form for acceptblandt borgerne Med projektet lykkedes det at sætte noget andet i stedet og understøtte etaktivt medborgerskab, der skaber merværdi i et lokalsamfund.Utilfredsheden er erstattet af en oplevelse af, at politikerne er blevet nærværende og erkommet til lokalsamfundene. Med projektet er det konkret og synligt for de involverede borge-re, at de kan få indflydelse på deres eget lokalsamfund, samt at det nytter at engagere sig.Oplevelsen i Hjørring efterlader spørgsmålet: Kunne processen i Hjørring have været mindresmertefuld, hvis projekt Samling og Sammenhold var igangsat samtidig med processen omskolelukninger?Tønder Kommunehar ligeledes måttet lukke flere skoler, men her lader politikerne til at væ-re lykkedes med en god proces for skolelukninger. Et vigtigt element heri var, at kommunal-bestyrelsen stod sammen, da der skulle lukkes skoler. Endvidere etablerede kommunalbesty-relsen i forbindelse med lukning af 8 kommunale skoler et rejsehold. Rejseholdet besøgte deområder, hvor skolerne skulle nedlægges. Rejseholdet bestod af kommunalbestyrelsesmed-lemmer, landdistriktsudvalgets formand og embedsmænd. Denne sammensætning var ifølgekommunalpolitikerne medvirkende til rejseholdets succes. Rejseholdet bad borgerne om in-put til, hvordan kommunen kunne bidrage til at holde liv i lokalsamfundene på trods af, at den

lokale skole skulle lukke. Det skabte ifølge deltagerne i projektet en fornemmelse af at blivehørt og være en del af løsningen i en svær periode. Det har været en lang proces at nå dertil,og selv om den ikke har været smertefri, så er det dog foregået på en måde, som borgernehar sat pris på. Eksemplet understreger, at det er muligt at skabe forståelse for svære ogupopulære beslutninger, hvis kommunalpolitikerne har viljen og modet til reelt at inddrageborgerne i at finde fælles løsninger, som Tønders politikere gjorde det med kommunens task-force.Bornholms Regionskommunehar også lukket både skoler og plejehjem. Processen omskolelukninger var heller ikke særlig succesfuld på Bornholm, men til gengæld har de haft engod proces med at lukke plejehjem. En del af forklaringen på det er ifølge borgmesteren, atdet er lykkedes at skabe forståelse for processen og forståelse for, at resultatet kan føre no-get godt og måske bedre med sig. F.eks. offentliggjorde kommunen en rapport, der viste, atdet var muligt at få bedre fremtidige plejehjem ved at lukke de gamle. Politikerne lykkedesmed at kommunikere dette til borgerne, der tog det til efterretning. Derved opnåede kommu-nens politikere, at de gamle plejehjem kunne lukkes uden nævneværdige protester fra bor-gerne.

Demokrativærkstederne og de ovenfor beskrevne eksempler tegner et tydeligt billede af, atborgerne gerne vil engagere sig og hellere end gerne vil i dialog med kommunen om vigtigebeslutninger. Men borgerne stiller krav omreeldialog. Her følger en opsummering af dege-nerelleråd om borgerinddragelse, som de 17 demokrativærksteder er nået frem til. Disse råder stort set samstemmende for alle demokrativærkstederne.Det starter med invitationen. Hvis kommunen ønsker borgerinddragelse og dialog, er det ikkeligegyldigt, hvordan borgerne inviteres. Indbydelsen til borgerinddragelse skal være konkretog vise, at emnet er relevant for borgerne. Og indbydelsen skal sende et klart signal om, atkommunens politikere og embedsmænd ønsker dialog, og at kommunen har brug for borger-nes input. Demokrativærkstederne gav desuden det råd, at invitationen skal målrettes deborgere, som vil finde det aktuelle emne relevant. Hvis invitationen er for alle borgere, skaldet fremgå tydeligt. Med andre ord, invitationen skal være helt klar på, hvem der inviteres, oghvad der inviteres til.Hvem skal inviteres? Der er mange forskellige bud: Målrettede invitationer til et begrænsetantal borgere, elektroniske borgerpaneler og folkehøringer. Metoderne varierer i forhold tilhvilke typer af borgere, der aktiviseres. Der er forskel på de borgere, der deltager i en res-sourcemiddag, og de borgere, der aktiveres i projekt Samling og Sammenhold. Ligesom derer forskel på repræsentativiteten i et borgerudvalg og et borgerpanel. Disse elementer skalovervejes, inden kommunalbestyrelsen sender invitationen af sted.Deltagerne på flere af demokrativærkstederne peger også på, at præmisserne for dialogenskal være kendte – både de gode og de dårlige. Borgerne kan godt tåle sandheden. De ef-terspørger tal og fakta i dialogen med politikerne. At vise alle kort er at tage demokratiet al-vorligt. Borgerne efterspørger ligeledes klar besked på, hvor de har mulighed for indflydelseog hvilke dele af beslutningen, der allerede ligger fast. Hvis politikerne reelt ønsker borger-inddragelse, skal processen og beslutningen ikke være så fremskreden, at der ikke er plads

til forandringer. Borgerne er meget klare på, at de selvsagt kun vil involveres i de tilfælde,hvor involveringen kan gøre en forskel. Hvis der inviteres til borgerinddragelse i situationer,hvor beslutningen reelt er taget på forhånd, kan det skabe mere modstand og mistillid til poli-tikerne.Generelt vil borgerne gerne inddrages så tidligt som muligt. Fordelen ved at inddrage borger-ne tidligt er, at det vil fremme engagementet for og ejerskab til beslutningen.Borgerinddragelsen skal ikke ”klistres” på en beslutning. Det skal være en del af beslutnin-gen, og derfor er det også afgørende, at lokalpolitikerne tager stilling til, hvornår og hvordanborgerne skal inddrages.Processen for borgerinddragelse kan bestå af forskellige faser, og for borgeren skal det væremuligt at vælge til og fra. Det skal være muligt at være med iheleprocessen. Ligesom detskal være muligt blot at deltage i ideworkshoppen. Det afgørende er, at hele processen er til-rettelagt så transparent som muligt og på en måde, så borgerne kan følge ”beslutningen” ogdermed løbende se effekten af dialogen. Det kan ske ved, at politikerne på forhånd forpligtersig på, hvordan borgernes input vil blive anvendt i beslutningsprocessen, og hvilken ”tilbage-melding” borgerne kan forvente. En mulighed er, at politikerne offentligt svarer på de ønsker,som borgerne har rejst. Eller det kan ske ved, at politikerne vælger at lade borgernes anbefa-linger være vejledende for de politiske beslutninger. Endelig kan politikerne vælge at adopte-re den løsning, som flertallet af borgerne kan tilslutte sig. Hvis politikerne ”kun” ønsker en hø-ring af borgerne uden tilbagemelding eller blot ønsker at oplyse borgerne om en given be-slutning, skal dette ligeledes kommunikeres tydeligt ud, så borgerne kan afstemme deres for-ventning herefter.Den afsluttende fase for borgerinddragelsen er lige så vigtig som den første. Processen ogbeslutningen skal have en afslutning. Politikerne skal forklare og begrunde den endelige be-slutning, og en vigtig opgave for politikerne er at tydeliggøre de justeringer, der er foretagetpå baggrund af dialogen med borgerne – hvis sådanne altså eksisterer. Lige så vigtigt er det,at politikerne giver en fyldestgørende og ærlig forklaring på, hvorfor de endte på den givnebeslutning. En god forklaring kan hjælpe på forståelsen – også selvom borgernes ønsker ikkeer imødekommet.Fællesnævneren er, at borgere efterspørger mere mod hos politikerne. Borgerne vil gerne di-alogen og føler sig rustet. Men dialogen forudsætter politisk mod. Lokalpolitikerne skal havemodet til at lægge tal og fakta på bordet. Modet til at inddrage borgerne uden at vide på for-hånd, hvad det fører med sig. Og endelig også mod til, når alle oplysninger er lagt frem, ogder har været en oplyst debat, at tage ansvar og tage en beslutning.

gede kommunalbestyrelsesmedlem - og betjeningsmæssigt er borgmesteren flere skridt for-an de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer.Det stærkere borgmesterstyre skal formentlig ses i sammenhæng med, at kommunerne i højgrad er blevet store professionelle driftsorganisationer. Topstyringen kan ses som svar påden betydelige kompleksitet og opgavebredde, som bl.a. kommunalreformen har ført medsig, samt svar på øgede krav om økonomisk styring. Derved centraliseres magten hos borg-mesteren, der er placeret på toppen af et meget professionelt embedsværk, hvilket går udover det demokratiske samliv i kommunalbestyrelserne.De ”almindelige” kommunalbestyrelsesmedlemmer giver udtryk for, at det kan være svært atfå indflydelse på politikken, og at det kan være svært at få stilstrækkelig bistand fra forvalt-ningen til at agere som kvalificeret politiker og som kritisk opposition.ISyddjurs Kommunehar det politiske flertal erkendt problematikken, og de gav på tværs afpolitiske partier udtryk for, at det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems mulighed for at sam-arbejde og sparre med forvaltningen er afgørende for, at ikke mindst nye kommunalbestyrel-sesmedlemmer får en god oplevelse af det at være lokalpolitiker. Derfor har politikerne be-sluttet, at alle kommunalbestyrelsesmedlemmerne har adgang til direktørerne i forvaltningen,hvor de kan have en fortrolig samtale om ideer og muligheder. Denne ordning er også skabt ierkendelse af, at det kan være et pres for forvaltningen, hvis politikerne frit kan kontakte alle iforvaltningen. Samtidig er det med til at skabe en god relation mellem administration og poli-tikere, da politikerne på den måde får sat et ansigt på administrationen.

I Danmark er der ca. 600.000 borgere med handicap. Der er altså tale om en stor, men ogsåen meget differentieret gruppe, da gruppen dækker både synlige og usynlige handicap, fysi-ske og mentale handicap osv. Der er derfor også behov for meget forskellige tiltag for at af-hjælpe den lave valgdeltagelse blandt borgere med handicap. Det var hovedessensen af vo-res møde med Dansk Handicap Forbund, der repræsenterer 32 organisationer, samt vedHandicap konferencen i maj 2013. Derudover blev følgende problemer fremhævet som væ-rende en fælles udfordring for gruppen af handicappede:Valgret i bosteds-kommunen:For den del af borgere med handicap, der bor på et bosteduden for kommunen, gælder det, at borgeren skal stemme i den kommune, hvor ved-kommende bor – altså bosteds-kommunen. Men borgeren kan ikke få indflydelse på denpolitik, der føres i den kommune, som betaler borgerens ophold – altså den oprindeligekommune. Det opleves som et demokratisk tab.

Der findes ikke et officielt tal på antallet af socialt udsatte borgere i Danmark. Det skyldes, atder er tale om en meget kompleks gruppe, der bl.a. er defineret ved at have en kompleksblanding af flere forskellige udfordringer f.eks. i form af misbrug og diagnoser. Nogle af deorganisationer, vi har talt med indikerer et løst tal på mellem 80.000 og 100.000 personer.Karakteristisk for gruppen af socialt udsatte borgere er, at de typisk i længere tid har ståetudenfor arbejdsmarkedet. Om du har et arbejde eller ej spiller statistisk set en stor rolle forvalgdeltagelsen. F.eks. viser statistikken, at en permanent marginalisering fra arbejdsmarke-det indebærer en betydelig lavere valgdeltagelse – eksempelvis 32 pct. for kontanthjælps-modtagere. For hovedparten af de socialt udsatte borgere gælder det desværre, at vejen indpå arbejdsmarkedet er svær. Det understreger behovet for en særlig indsats i forhold til at nåud til denne vælgergruppe.Socialt udsatte borgere er en meget differentieret gruppe, som fysisk kan være svær at fåkontakt med. Meget groft fordelt befinder hovedparten af de socialt udsatte sig på henholds-vis væresteder (de fattigste), på værtshuse eller totalt isolerede i deres hjem.Det afgørende er, at vi som samfund har blik for denne vælgergruppe, som ikke har et stærkttalerør, og som de færreste af os møder. Derfor forsøger både offentlige råd og private initia-tiver at få sat mere fokus på denne gruppe. F.eks. har Rådet for Socialt Udsatte udsendtpressemeddelelser med opfordring til kommunerne om at oprette afstemningssteder påblandt andet væresteder for på den måde at øge stemmeprocenten blandt socialt udsatte.Endvidere opfordrer rådet til, at det bliver lovpligtigt for kommunerne at oprette udsatteråd.Huset Zornig kører en kampagne, ”Stemmer på kanten”, der ligeledes fokuserer på dennevælgergruppe og på, hvordan man får de socialt udsatte til at stemme til kommunalvalget den19. november 2013. Deres udgangspunkt er: Med stemmer følger magt og mulighed for atpåvirke beslutninger. På den baggrund vil projekt ”Stemmer på kanten” stemme dørklokker,lave valgfester på værestederne, drejebøger til de politiske partier, musikvideo, virale kam-pagner på de sociale medier og holde debatmøder på værtshuse. De former rammerne, mendet er politikerne selv, der skal give det politiske indhold – og altså forsøge at hverve stem-mer.

Nogle af de myndighedspersoner, der fast omgås gruppen af social udsatte er socialrådgive-re, plejepersonale og værestedsledere. Både Landsforeningen af VæreSteder og Dansk So-cialrådgiverforening har valgt at støtte Huset Zornigs initiativer.Dansk Socialrådgiverforening har konkret foreslået initiativer som f.eks. at gøre det muligt atbrevstemme ved aktiveringshuse/beskyttede værksteder/væresteder, og at der også kommerpolitiske debatter ind på væresteder.Vi er blevet gjort bekendt med, at Lolland Kommune op til kommunalvalget i november vil be-de deres socialrådgivere om at hjælpe deres udsatte borgere med at stemme, f.eks. ved atfølge dem til valgstederne. Andre kommuner overvejer at følge Lolland Kommunes eksempel.Ligesom Udsatterådet og Handicaprådet i Aarhus Kommune planlægger vælgermøder forudsatte og svage grupper.

Dette kapitel handler om de unge førstegangsvælgere og førstegangsvælgere med andenetnisk baggrund end dansk.14Vores tilgang til disse vælgergrupper er, som vi har formuleretdet i vores tredje tese, at førstegangsvælgerne skal vindes i hver generation. Valgstatistikkenfor disse grupper af vælgere taler sit tydelige sprog: Her skal der gøres en særlig indsats.Vores viden om disse to vælgergrupper omfatter den viden, vi har fået videregivet af eksper-ter m.v., den viden vi har tilegnet os via rundturen og endelig den viden, vi har kunnet læseos til i KORA’s spørgeskemaundersøgelse.Afsnit 4.1-4.3 omhandler de unge førstegangsvælgere under én hat, altså både etnisk dan-ske unge og unge med anden etnisk baggrund end dansk. I afsnit 4.1 har vi gengivet de go-de råd og anden relevant ekspertviden om de unge førstegangsvælgere, som vi løbende harfået overbragt i vores arbejde. I afsnit 4.2 går vi et spadestik dybere og beskriver de udfor-dringer, vi har oplevet, i forhold til at forene unge og lokaldemokrati. Her forsøger vi at sætteord på, hvad der forstås ved demokratisk dannelse, og om der er en særlig problematik omlokalpolitik i forhold til at vække unges demokratiske engagement – og i givet fald, hvordankan vi overkomme disse barrierer. I det efterfølgende afsnit 4.3 gengiver vi verdens bedsteplan for at øge valgdeltagelsen blandt unge førstegangsvælgere. Verdens bedste plan er etresultat af de 17 demokrativærksteder og indeholder konkrete forslag til, hvordan unge før-stegangsvælgere motiveres til at stemme ved kommunalvalget til november.Afsnit 4.4 handler specifikt om vælgere med anden etnisk baggrund end dansk. Her beskri-ves de udfordringer, der særligt knytter sig til denne vælgergruppe og de erfaringer, vi hargjort os i den forbindelse.Det afsluttende afsnit 4.5 omhandler begge vælgergrupper, og her gøres der rede for de initi-ativer, der allerede er iværksat i forhold til disse vælgergrupper, særligt i forlængelse af Valg-retskommissionens betænkning.

Et gennemgående råd, vi har fået, er, at førstegangsvælgere vil behandles som alle andrevælgere. De unge vil tages alvorligt. Det er typisk de samme faktorer, der påvirker valgdelta-gelsen for førstegangsvælgere som for øvrige vælgergrupper.På baggrund af et omfattende talmateriale fra kommunalvalget 2009 har Yosef Bhatti og Ka-sper Møller Hansen udledt, hvilke faktorer der er afgørende for, om unge bliver motiveret til atstemme.15Den sociale arv slår tydeligt igennem på valgdeltagelsen. F.eks. stemmer en ungmellem 18-21 år, hvis mor stemte, med 30 pct.point større sandsynlighed end en ung, hvismor undlod at stemme. Derudover har uddannelsesniveauet og det at være i gang med enuddannelse også en betydelig effekt på de unges valgdeltagelse. Betydningen af uddannel-sesniveauet skal ses i sammenhæng med, at de unges valgdeltagelse er påvirket af, om denunge er en del af et socialt netværk. Analyser viser, at valghandlingen er en social handling,der spreder sig som ringe i vandet. Det betyder, at sandsynligheden for at stemme er højere,hvis ens omgivelser og netværk stemmer. Kasper Møller Hansen formulerede det således påvores forskerworkshop: ”Hver ung, der kommer op af sofaen, hiver fire andre med”.En anden ekspert på området er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.16En af DUF’s hovedpo-inter er, at de unge gerne vil deltage og opleve demokratiet som voksne. De vil gerne indgå iligeværdig sammenhæng med politikerne. Netopformalitetener et af DUF’s principper for,hvordan ungeinddragelsen skal tilrettelægges. Med formalitet menes der, at inddragelsen afde unge skal være struktureret og formaliseret. De betyder f.eks., at unge skal inddrages iheleprocessen, og de unge skal kunne følge deres input hele vejen frem til vedtagelse.Et andet DUF-princip erkontinuitet.Initiativerne over for de unge skal være vedholdende. Of-te involverer kommunalbestyrelsen de unge i aktiviteter, der er tidsbegrænsede, og som så atsige forsvinder igen. Det er vigtigt, at deltagelsesplatformen ikke ændres uafbrudt eller har adhoc-præg. Ifølge DUF er deltagelsen båret af, at der etableres en kultur og norm om, hvadder er ”deltagelseskanalen”, og at det er naturligt for unge at deltage i den.Der skal værerepræsentativiteti inddragelsen af unge. Det vil sige, at fremfor at finde nyeplatforme bør der bygges oven på de helt centrale repræsentative platforme for unge, som al-lerede eksisterer. Ved at bygge oven på elevråd, politiske ungdomsorganisationer, spejderne,idrætsforeningerne, som allerede eksister, opnår kommunen en bredere deltagelse end vedat opfinde et nyt organ.

Endelig peger DUF på princippet omindflydelse,som skal forstås bogstavligt.Hvisunge skaldannes til et tage demokratisk ansvar, så skal der være noget, de har reel og direkte indfly-delse på. Der skal være noget på spil for de unge.Hos Danske Skoleelever er der også fokus på at vække de unges demokratiske engagement–via folkeskolen.Udgangspunktet for Danske Skoleelever er, at de unge gerne vil deltage ien demokratisk debat. I den sammenhæng udgør folkeskolen en vigtig institution i forhold tilat introducere demokrati og danne unge til demokrati. Danske Skoleelever har som mål atlære eleverne at tage del i deres skole og involvere sig i udviklingen af deres skole. Dette an-ses som en vigtig uddannelse i demokrati, fordi den tidlige dannelse og oplevelse af at væreengageret er vigtig. Hvis eleverne oplever, at det nytter at være engageret i deres skole, vilde også i andre sammenhænge finde det natuligt at engagere sig. Det bedste er, hvis de un-ge selv tager initiativ, og der lyder derfor en advarsel om ikke at ”pådutte” unge demokrati. Iiveren efter at vække de unges engagement er det værste, vi kan gøre, at tale ned til de un-ge.

Unge og lokaldemokrati er svære at forene. Det har vi fået bekræftet flere gange undervejs ivores arbejde. KORA’s analyser viser det også tydeligt. KORA påviser, at de unge afviger fraden øvrige befolkning i en række henseender i forhold til lokaldemokratiet:De unge er mindre interesserede i politik. Sandsynligheden for at være mere eller nogetinteresseret i lokalpolitik er lavere blandt unge borgere end den øvrige befolkning (25pct. i forhold til 55 pct.)De unge føler sig mindre informerede om kommunalpolitik. Sandsynligheden for at følesig meget godt eller godt informeret er 11 pct. for unge i forhold til 27 pct. for den øvrigebefolkning.De unge har en lavere sandsynlighed for at føle en stærk tilknytning til kommunen i for-hold til den øvrige befolkning (44 pct. i forhold til 63 pct.)De unge har en lavere sandsynlighed for at stemme ved kommunalvalg i forhold til denøvrige befolkning (79 pct. i forhold til 92 pct.)De unge har lavere sandsynlighed for at gøre brug af mindst én af de øvrige lokaldemo-kratiske aktiviteter (21 pct. i forhold til 41 pct.)De unge borgere har lavere sandsynlighed for at være aktiv i lokalt foreningsarbejde iforhold til den øvrige befolkning (18 pct. i forhold til 34 pct.)Men heldigvis er der ingen – som vi har mødt – der anser det som en umulig mission at en-gagere unge i det lokale demokrati. Hvis missionen skal lykkes, skal vi som samfund1)fort-sat bestræbe os på at danne de unge til at være demokratiske borgere og2)blive endnubedre til at forklare unge, hvorfor kommunalpolitik også kommer dem ved.

Fællesnævneren for alle, vi har spurgt til råds om unge førstegangsvælgere, er, at de ungeskal dannes til demokrati.17De unge kan ikke forberede sig til at være en del af den demokra-tiske proces, som de forbereder sig til en multiple choice-test, for demokrati kan ikke stilles opi faktuel punktform. Demokrati er en måde at tænke og være på over for sine omgivelser. Detbudskab er gået igen på møder og på rundturen med kommunalpolitikere, borgere og organi-sationer. Her følger deres budskaber om demokratisk dannelse:Demokratisk dannelse er mange ting. Det er en samfundsopgave, som alle skal bidrage til atløse: forældre, naboen, lærere og politikere.Demokratisk dannelse handler om at skabe forståelse for, hvad det vil sige at være borger iet demokratisk samfund. En vigtig del af at være borger i et demokratisk samfund som detdanske er at møde op på valgdagen og afgive sin stemme. En vigtig lære om demokrati ersåledes at skabe forståelse for, hvad det betyder ikke at have demokrati og kunne ”bestem-me, hvem der bestemmer.” Det er vigtig at skabe forståelse for, hvor vigtig den enkeltestemme er, og at det at stemme har en effekt. Foreningslivet og især børne- og ungdomsor-ganisationer er blevet fremhævet som centrale i forhold til at udvikle demokratiske færdighe-der hos unge.På en studietur med DUF til Kolding hørte vi om, hvordan unge indgår i gode og sunde fæl-lesskaber, som motiverer de unge til at deltage i samfundet og dets udvikling. De unge i 4H(”hoved, hånd, hjerte og helbred”), i Kolding og i spejdertroppen i Mariesminde dannes tilsamfundsengagement og stærke fællesskaber. Det gælder både for børn i 4H, der i fælles-skab passer kaniner og ponyer – og derigennem dannes til frihed under ansvar. Og for spej-dere i Mariesminde-troppen, der gennem ledertræning og personlig udvikling af den enkeltespejder har udviklet en recept for dannelse i demokrati.Demokratisk dannelse er at tage ansvar og engagere sig i samfundet. Dette samfundsenga-gement skal næres. Det er afgørende, at de unge lærer, at det nytter at engagere sig. At deter muligt at flytte noget, hvis de tager aktivt del i deres omgivelser. De unges input er vigtigefor politikudviklingen og især de langsigtede beslutninger, som vedrører morgendagens vel-færd og dermed vedrører de unges fremtid.Et eksempel på at nære samfundsengagementet så vi iViborg Kommune,hvor lederen afden lokale ungdomsskole tager ungdomsskolelovens formålsparagraf om at ”… udvikle en in-teresse for og en evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund…” temmelig bogstaveligt.

På ungdomsskolen i Viborg indleder de således alle fritidshold med at drøfte: ”Hvad skal vilære på dette hold? Hvordan skal vi være på holdet? Hvad skal vi hver især bidrage med, forat den ambition kan lykkes?” De fleste unge stiller sig undrende over for denne inddragelseog giver udtryk for, at når de har tilmeldt sig et hold på ungdomsskolen, så har de gjort deresdel. Den opfattelse gør ungdomsskolen op med, og det får mange ungdomsskoleelever til atvokse. Det bidrager til den demokratiske dannelse.Demokratisk dannelse er at lære at repræsentere andre og at lade sig repræsentere. Flere, vihar mødt, peger på, at unge viger tilbage for at tale på vegne af andre. Her har folkeskolenen vigtig rolle i forhold til at vænne de unge til at optræde på andres vegne, f.eks. via etstærkt elevrådsarbejde. Ungdomsråd, fælles elevråd og tilsvarende tiltag kan ligeledes væreen måde at skabe opmærksomhed blandt unge om, hvad det vil sige at repræsentere andreog lade sig repræsentere.Demokratisk dannelse er at have holdninger. Politik er holdninger, og der skal snakkes merepolitik – i skolen og med vennerne. KORA’s analyser viser ikke overraskende, at sandsynlig-heden for at stemme er større blandt borgere, der oftere diskuterer politik end blandt borgere,der gør det mindre ofte. Ligesom KORA’s undersøgelse bekræfter, at borgere, der ofte disku-terer politik, forventeligt nok finder lokalpolitik mindre kompliceret. De har også større tiltro tilegne evner til at handle lokalpolitisk. På vores rundtur har vi hørt, at det kan være ”farligt” atmene noget, og at det er modigt som ungt menneske at være medlem af et politisk parti.Tendensen kommer også til udtryk, når de politiske partier og politikere bliver mødt med et”nej tak”, når de vil besøge uddannelsesinstitutioner. Denne begrænsning opleves ikke lige-frem som medhjælpende til at motivere unge mennesker til politik og demokrati - tværtimod.Der skal gøres op med denne frygt. Heldigvis er der flere kommuner, der har fokus på atdanne de unge via f.eks. skolevalg, hvor elever bliver præsenteret for forskellige holdningerog udfordret til selv at have en holdning.

I vores arbejde er vi blevet mødt med, at ”unge gider ikke kommunalpolitik”. Ifølge KORA’sundersøgelse mener langt de fleste unge – 71 pct. – at lokalpolitik er svært eller uinteressant.Det er vores klare opfattelse, at det ikke er de unge, der udgør problemet. De unge diskuterernemlig gerne politiske emner. KORA’s analyser viser, at 53 pct. af de unge altid eller ofte dis-kutere politiske emner, hvilket er det samme for befolkningen generelt. Vi – ikke mindstkommunalpolitikerne – har imidlertid forsømt at vise de unge, hvorfor kommunalpolitik er vig-tigt for dem.Der skal skabes en gensidig forståelse for, at kommunen har brug for de unge, ligesom deunge har brug for kommunen. De unge ønsker, at den politik, der gennemføres på rådhuset,tager hensyn til de unge borgere og deres interesser. Ligesom kommunens forvaltning og po-litikere har brug for de unges input til at udvikle kommunen. De unges mening er vigtig. Ikkekun for dem selv – også for deres omgivelser. Hvis vi skal udvikle ny politik, skal de ungeinddrages, fordi det ofte er deres fremtid det gælder, og dem der kan komme med nye ideer.

De unge har lidt viden om, hvad kommunen er for en størrelse, og hvem der ”bor” inde ikommunen.18Der er ingen tvivl om, at der bruges meget krudt på undervisning i samfundsfagi såvel folkeskolen som på ungdomsuddannelserne. Men fra flere sider har vi hørt, at en for-svindende lille del af krudtet fyres af til ære for læring om kommunalpolitik. Måske kan detvære en årsag til, at de unge førstegangsvælgere ikke ved, hvad det er, de skal deltage i, nården første invitation i form af et valgkort dumper ind ad døren?De unge har ikke et ansigt på kommunen og giver udtryk for, at de ikke føler en særlig til-knytning til deres kommune. De har ikke børn i den kommunale daginstitution, og de har al-mindeligvis ikke behov for pleje eller anden hjælp fra kommunen. Og i de uddannelsesbyer,der rummer en stor andel af landets unge mennesker, er de unge på transit – og har derforendnu sværere ved at få øje på relevansen ved kommunen, som måske blot vil udgøre dereshjemkommune, så længe de er under uddannelse.19Denne problemstilling er de bekendt med iKøbenhavns Kommune.København modtager1.000 nye borgere om måneden, og de unge (20-29 år) udgør 23 pct. af alle københavnere –på landsplan udgør denne gruppe 12 pct. Københavns Kommune er en kommune, hvormange borgere – særligt de unge – er på transit, hvilket påvirker borgerens syn på og tilknyt-ning til kommunen. Som et resultat heraf lægger overborgmesteren vægt på at imødekommede unge ”transit”-borgere f.eks. ved at etablere idrætstilbud, som ikke nødvendigvis krævermedlemskab. Herigennem kan der forhåbentlig skabes en tilknytning til kommunen, der pas-ser til folk på transit, og dermed også en interesse for at stemme ved kommunalvalg.De unge skal opleve at have reel indflydelse og ansvar. Det vil engagere dem. Det afgøren-de er, at det er synligt for de unge, hvad resultaterne af deres engagement er, så de ungeser, at demokrati har konsekvenser. De unge skal opleve, at deres input bliver taget alvorligt,og at der bliver lyttet. En sådan form for inddragelse kræver en veltilrettelagt proces om rele-vante spørgsmål og beslutninger. Det er centralt, at de politiske beslutninger med relevansfor de unge bliver highlightet og formidlet på en enkel måde20. Her har kommunens politikereog embedsmænd en vigtig rolle i forhold til at bane vejen og udpege de relevante spørgsmål.I vores arbejde har vi oplevet forskellige initiativer, der imødekommer dette.Ungdomsråd er en måde at gøre dette på. IViborg Kommuneer politikere og embedsmændved at udvikle en slags ”Ungdomsråd 2.0”. Viborg Kommunes Demokratiudvalg – et af kom-munens stående udvalg – foreslår derfor det nye, kommende byråd, at de unge skal inddra-ges reelt i relevante politiske beslutninger i kommunen. Konkret vil kommunen arbejde medfremadrettet at skanne de politiske sager for at tage stilling til: Kan denne sag være interes-sant for de unge? Og hvis den kan, så lade de unge tage stilling i sagen og komme med en

indstilling, som vel at mærke skal behandles politisk – hurtigst muligt efter de unge har tagetstilling. Det sidste er væsentligt, understreger kommunalpolitikerne. Det er en selvstændigpointe i forhold til de unge, at de har en ”kortere lunte” forstået på den måde, at de skal se,der bliver rykket på det, de vedtager. Både for at understøtte budskabet til de unge om, at debliver taget alvorligt – men også for at gøre det synligt, at deres valg har konsekvenser i detlokale demokrati.Læren fra Viborg er, at de unge gerne vil inddrages, men der skal være synlige og hurtige re-aktioner, og det skal være på områder, hvor de unge har en naturlig interesse.Samme pointe blev gentaget på demokrativærkstedet iVejen Kommune,hvor en af delta-gerne fortalte om, hvad der skal til for at skabe engagement og deltagelse blandt unge. Kon-kret blev der fremhævet et godt eksempel på vælgermøder på landbrugsskoler - som dog harhjemsted i en anden kommune. Vælgermøderne var en succes, fordi politikerne var lykkedesmed at skabe debat om et emne, som de unge landbrugsstuderende fandt relevant og havdestærke holdninger til. Det bekræfter endnu engang, at det er en fejlslutning, at tro, at de ungeikke gider politik.ISyddjurs Kommuneinviteres de unge ind i beslutningsprocessen. Udgangspunktet er, athvis kommunens unge skal engageres i lokalpolitik, skal de unge have indflydelse på eget fri-tids- og ungdomsliv som aktive medspillere og ses som eksperter på eget liv. Idéer, udvikling,initiativ og handling skal komme fra de unge selv. Under overskriften DEMO-projektet ønskerpolitikerne i Syddjurs Kommune, at fremme de unges interesse for demokrati, lokalpolitik, un-geinvolvering samt det aktive medborgerskab. Og klæde de unge på til et langt liv i et demo-kratisk samfund.Helt konkret betyder DEMO-projektet, at til efteråret får samtlige 3.000 elever fra 7. klasse tilog med afgangsårene på ungdomsuddannelserne demokrati på skemaet i en uge. Ud af de3.000 elever skal 200 elever bagefter på demokrati-camp i Fuglesøcentret. Eleverne skal ar-bejde i workshops. De skal deltage i politiske debatter med lokale og nationale politikere,kendte meningsdannere og oplægsholdere. Med andre ord: De unge skal lære, hvad en de-mokratisk arbejdsfacon er: Du skal sige din mening. Du skal lytte til andre. Du skal debattere.Projekt DEMO skal på sigt munde ud i, at Syddjurs får et demokratiråd med 12 medlemmer,som skal genvælges hvert andet år. Projektet løber foreløbigt i fire år.Som en forløber for projekt DEMO har kommunens Handelsgymnasium kørt et andet projektom at engagere de unge i deres lokale demokrati: Projekt medborgerskab. Skolens eleverhar haft demokrati på skemaet i tre måneder og har blandt andet skullet svare på: Hvordan vildu gerne, at din by udvikler sig? Det har affødt en ny studenterklub i Rønde. Det er et sted,hvor unge kan hænge ud sammen, se Champions League-kampe og arrangere indbyrdeslektiehjælp. Studenterklubben er blevet til på en ide fra kommunens handelsskoleelever:Kommunen satte et forsøg i gang, Handelsgymnasiet tog bolden op, og eleverne lykkedesmed at etablere stedet. Processen omkring oprettelsen af Studenterhuset har givet de ungepraktiske erfaringer med at deltage i demokratiske processer, og de har oplevet en konkret

effekt af deres indsats. I de kommende måneder vil mange flere ideer fra de unge sætte kursmod politikernes skrivebord. Men inden da skal Projekt medborgerskab afsluttes, og eleverneskal til eksamen i det.Flere kommuner arbejder som Viborg og Syddjurs med ungdomsrådslignende institutioner.Som det fremgår, er der meget godt at sige om disse tiltag. Der er imidlertid også ”advarsels-lamper”. Det kan være svært at holde liv i ungdomsrådene og rekruttere de unge. Vores erfa-ring er, at successen afhænger af de lokale forhold og erfaringer, og der findes ikke én versi-on af ungdomsrådet som passer til alle 98 kommuner. Lokale tilpasninger og lokalt engage-ment er afgørende for, om ungdomsrådet bliver en succes. Et generelt indtryk fra de unge er,at hvis en kommune skal lykkes med et ungdomsråd, skal der være noget på spil.Uanset om kommunen vil etablere et ungdomsråd, møde de unge på Facebook eller på an-den måde forsøge at engagere de unge i det lokale demokrati, så skal de kommunale em-bedsmænd og politikere være fuldstændig klare på at fortælle de unge, hvorfor de unge skalbruge tid på kommunen. Altså, hvad er kommunens formål med et givent initiativ – hvad kande unge bruge det til? Et andet råd er, at vi skal møde de unge, der hvor de unge er. F.eks.ved at gøre brug af folkeskolens elevråd som indgang til de unge. Dertil kommer foreningsli-vet, som også kan bygge bro mellem unge og kommunalpolitikerne.Faktisk går foreningsliv og demokrati hånd i hånd. Foreningslivet kan i sig selv bidrage til atlevere politisk aktive unge medborgere. Som vi f.eks. oplevede det med spejdertroppen vedKolding. DUF har gennemført en række undersøgelse af lokaldemokratiet og har herigennempåvist foreningslivets positive effekt på den demokratiske deltagelse. DUF’s undersøgelsekonkluderer bl.a., at de mange frivillige og medlemmer i de lokale foreninger for børn og ungeikke kun er aktive i deres egne foreninger. De engagerer sig også i det omgivende samfund,tager hånd om andre borgere og er dermed en vigtig ressource for lokalsamfundet. F.eks. erdeltagelsen i politiske aktiviteter – underskriftsindsamling, læserbrev, deltagelse i debatmø-der, medlemskab af politisk parti - højere for medlemmer af ungdomsorganisationer sat i for-hold til landsgennemsnittet. Ud fra den devise kan det altså give demokratisk gevinst, hvis dekommunale politikere og embedsmænd bidrager til og understøtter et aktivt foreningsliv ikommunen.

Det mest gennemgående træk er, at de unge vil tages alvorligt. Som tidligere nævnt, vil ungegerne høres og spørges til råds mellem valgene, når der er spændende politiske sager pådagsordenen. Er der noget unge ikke gider, så er det ”valgpop”, som konkurrencer, armbåndog fester, som de voksne foreslår som nemme virkemidler til at få fat i de unge. Noget så al-vorligt som demokratiet, skal man ikke prøve at tivolisere – og slet ikke over for de unge.Vores indtryk fra demokrativærkstederne er, at såvel kommunalpolitikere som den kommuna-le forvaltning er meget optaget af unges valgdeltagelse, og på forskellig vis arbejdes der påat iværksætte lokale initiativer, der skal fremme valgdeltagelsen ved det kommende kommu-nalvalg i november 2013. Enkelte af rundturskommunerne vågede det ene øje og præsente-rede en ambitiøs målsætning: ”På Bornholm er målet en valgdeltagelse på 70 pct. blandt deunge førstegangsvælgere.” Og i Herning Kommune, hvor konkurrenceånden er stærk, blevder leget med ideen om, hvorvidt Herning kunne vinde konkurrencen om at være den kom-mune, hvor flest førstegangsvælgere stemmer. Opmærksomheden og viljen til at gøre detbedre er til stede blandt kommunalpolitikerne.Vi har dog været vidner til en vis uenighed blandt borgmestre og kommunalpolitikere i forholdtil, hvor stor en indsats der skal gøres for at få de unge til stemmeurnerne. Det er især i for-hold til spørgsmålet om atflytte stemmestedernederhen, hvor de unge er. Den senesteændring af valgloven tydeliggør, at kommunalbestyrelsen inden for lovgivningens rammerkan træffe beslutning om placering af steder for brevstemmeafgivning andre steder end i bor-gerservicecentre eller lignende. Særligt i forhold til unges valgdeltagelse arbejder flere kom-muner på at oprette brevstemmeafgivningssted på et eller flere uddannelsessteder, hvor deunge færdes. Der er imidlertid kommunalpolitikere, der er af den opfattelse, at man ikke forhver en pris skal jage de unge, idet de unge også må påtage sig det ansvar at møde op påvalgdagen på det officielle stemmeafgivningssted og afgive deres stemme. Der er imidlertidingen tvivl om, at de unge selv mener, at det er en rigtig god ide at flytte stemmestederne udpå uddannelsesstederne. Det flugter med vores viden om, at valgdeltagelse er en socialhandling, der spreder sig.Under samme tema arbejdes der flere steder med såkaldtevalgbusser,der skal køre stem-meurnen hen i boligkvarterer eller landområder, hvor der enten mentalt eller fysisk kan værelangt til valgstedet.Også forslaget om atskrive til førstegangsvælgeremed opfordring til at stemme er blevetnævnt mange steder, herunder eksempler på at sende et brev til hustanden med en fællesopfordring til at stemme. Ligesom der er blevet talt for, at der skulle skrives et brev direkte tilmor med opfordring til at tage børnene med på valgdagen – også de børn der endnu ikke harvalgret. Et forslag om at sende en SMS til førstegangsvælgere på selve valgdagen for atminde dem om, at det er valgdag, er også blevet nævnt flere steder.Både folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne er blevet nævnt som vigtige institutioner iforhold til at danne unge til demokrati. Desuden efterspørger de unge også mere informationom kommunalpolitik. Der har derfor været mange opfordringer til atdedikere en skoledag til

demokrati og valg:Udnyt at det er valgår og brug det i undervisningen. Det kan f.eks. væreved at vise eleverne stemmeurnerne som en del af undervisningen. Der skal være politiker-dage på skolerne, så eleverne kan møde politikerne. Der var også stor opbakning til, at folke-skoler skulle afholde prøvevalg, hvor eleverne foruden selve valghandlingen også bliver in-troduceret til forskelige politiske holdninger og tager del i politiske debatter. Hvis eleverne fåren generalprøve i at stemme, vil det være mere naturligt for dem at stemme, når de en dagfår adgang til at stemme til rigtige valg. Vi er også blevet præsenteret for forslaget om at de-dikere en dag i byrådssalen til unge, hvor de unge kan lære at argumentere, drøfte og stem-me om aktuelle kommunale sager. En slags kopi af Ungdomsparlamentet i Folketinget.Generelt er der blevet opfordret til,at politikerne skal møde de unge.Politikerne – og gernede unge politikere – skal blive bedre til at komme ud og tale med den unge generation. Deunge fremhævede, at de gerne vil have besøg af politikerne i hele valgperioden – og ikke ba-re 14 dage før valget. Debatten mellem unge og lokalpolitikerne skal vedrøre de unge, og detskal politikerne sikre. En mulighed kunne være at søge inspiration i ungdomspartierne i for-hold til at finde gode relevante unge-emner. Det kunne f.eks. være praktikpladser eller udvik-lingen af kulturtilbud og byliv. Det er samtidig vigtigt, at politikerne viser de unge kant, og atder er forskel fra parti til parti. Eller hvad med at lade de unge selv arrangere mødet med poli-tikerne, lade de unge invitere politikerne og udvælge emnerne. Fra flere sider blev det under-streget, at sådanne vælgermøder for unge skal foregå i øjenhøjde. Det betyder bl.a., at detskal foregå i et sprog, der ikke afskrækker de unge, at emnerne skal være relevante for deunge, og at vælgermøderne med fordel kan foregå på de unges ”mødesteder”. Det kan f.eks.være på ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner og i sports- og spejderforeninger. Detgælder altså om at introducere politisk debat i de arrangementer og på de steder, hvor deunge kommer i forvejen. Her peger flere kommunalpolitikere imidlertid på, at det kan væresvært at få adgang til at besøge uddannelsesinstitutionerne.Der skal væreflere yngre kandidater.Der er behov for kandidater, som de unge kan spejlesig i. Det er kun 3,8 pct. af kommunalbestyrelsesmedlemmerne, som er mellem 18-30 år,selvom denne aldersgruppe udgør 16 pct. af befolkningen. De unge er altså kraftigt underre-præsenterede i landets kommunalbestyrelser. KORA’s analyser bekræfter demokrativærk-stedernes råd om at opstille flere unge kandidater: 47 pct. af de adspurgte unge er overve-jende enige i, at de ville interessere sig mere for lokalpolitik, hvis der var flere unge i kommu-nalbestyrelserne. Det tyder på, at de unges interesse for lokalpolitik kan forbedres, hvis re-præsentationen i kommunalbestyrelserne bliver styrket. Analyser fra KORA viser videre, atfor kommuner, hvor der ikke er nogen indvalgte unge i kommunalbestyrelserne, er de ungesignifikant mere enige i, at deres interesse for lokalpolitik kunne styrkes – i forhold til kommu-ner, hvor der er mindst en indvalgt ung i kommunalbestyrelsen. Demokrativærkstederne pe-gede på, at partiforeningerne er forpligtede til at finde egnede unge kandidater.Flere steder blev der peget på, at det ville være en god idé med en landsdækkendekam-pagne.En kampagne kunne f.eks. gøre brug af rollemodeller, som de unge kender og ser optil. Det er dog vigtigt, at budskabet i kampagnen ikke blot er en opfordring til at stemme, menat kampagnen også skaber forståelse for, hvorfor det er vigtigt at stemme. Det er vigtigt at

fortælle de unge, atdukan gøre en forskel:”Du bestemmer, hvem der bestemmer”.En tinger vigtigt i forhold til kampagner: Pas på med at tale ned til de unge.Også deelektroniske medierbør inddrages i kommunikationen med de unge. Facebook ogandre sociale medier kan til en vis grad opfylde det informations-hul, der er hos de unge, fordilokalaviser og lokale radiostationer ikke er foretrukne medier for unge mennesker. De ungeunderstreger dog selv, at Facebook og apps ikke i sig selv har en effekt, men hvis det brugesmed omtanke, kan det være med til at skabe opmærksomhed om kommunalvalget. Det bed-ste er, hvis de sociale medier bruges til at formidle viden, skabe dialog og debat fra ung tilung. Forslag om at kommunen skal på Facebook vurderes således ikke at have den store ef-fekt i sig selv. Endelig advarer de unge om, at Facebook for dem er et festligt sted, og at no-get så alvorligt som demokrati ikke nødvendigvis hører hjemme der. Hvis Facebook og/ellerapps skal tages i brug, skal det have et klart formål og være under seriøse former.Endelig er der også blevet nævnt en række initiativer, der vedrører selve valgdagen. F.eks.kan kommunen indsætte gratis busser til og fra afstemningsstederne. De unge fremførte selvideen om, at de unge selv kunne værevalgambassadørfor andre unge. ”Tag din kammaratmed”. De unge, der stemmer, vil være de bedste til at promovere valget over for andre unge,for hvem det ikke vil være naturligt at stemme til kommunalvalget. Det kunne f.eks. ske viafrivillighedsorganisationerne. Der blev også nævnt forslag om at gøre valgdagen til en fest,ved at invitere tilvalgaften for unge– ud fra devisen om, at valgdagen er en festdag for de-mokratiet!På demokrativærkstederne blev det understreget meget klart af de unge, at det ikke er muligtat hæve valgdeltagelsen markant frem mod kommunalvalget til november.Der er ikke ethurtigt fix:Man kan ikke lokke de unge til at stemme de sidste 14 dage op til valget. Brev-stemmeafgivning på uddannelsesstederne kan være med til at afhjælpe problemet med un-ges valgdeltagelse, men det egentlige mål er at danne de unge til demokrati. Men demokra-tisk dannelse er et langt sejt træk. Det fører os tilbage til den fælles opgave med at danne deunge til demokratiet, som vi beskrev det i et tidligere afsnit.

Deltagelsen i demokratiet anses som en central indikator for nydanskeres integration, fordivalgdeltagelsen er en direkte accept af demokratiet og et udtryk for et ejerskab til de politiskeprocesser. En stemme er mere end blot en stemme på et parti. Deltagelsen i valg giver denenkelte mulighed for at få indflydelse på egne forhold og udviklingen i samfundet generelt.Den demokratiske deltagelse vurderes således at give nydanskere et grundlag for et aktivtmedborgerskab i Danmark.Nydanskere er en meget blandet gruppe. Den består i meget grove træk af vælgere, der,som alle andre etnisk danskere, er vokset op i Danmark med forældre, der også har boet iDanmark fra de var små (eller altid). Den består også af vælgere, der enten er vokset op ellerhar boet størstedelen af deres liv i Danmark – men med forældre for hvem demokrati og detat stemme ikke altid har været en naturlig del af deres liv. Endelig er der også den gruppe, forhvem et demokrati som det danske er helt nyt. Her har vi at gøre med borgere, der ikke ervokset op i et land med demokratiske valg, hvorfor det at skulle stemme er noget helt nyt.Den sidste gruppe omfatter både unge nytilkomne borgere, men det kan også være ældreborgere, der har boet i Danmark i 3 år og derved har opnået stemmeret til kommunalvalg.Københavns Universitet har undersøgt valgdeltagelsen for nydanskere ved tre kommunalvalghenholdsvis 1997, 2001 og 2009 i Københavns og Aarhus Kommuner. For disse kommunerses det, at forskellen mellem etniske danskeres og nydanskeres valgdeltagelse er øget fra1997 til 2009. Valgdeltagelsen for nydanskere er altså faldet endnu mere end de etniskedanskeres valgdeltagelse. I Aarhus f.eks. er valgdeltagelsen blandt nydanskere faldet med17 pct.point fra 1997 til 2009. Til sammenligning faldt valgdeltagelsen blandt etniske danske-re med fire pct.point i samme periode. Nydanskernes faldende valgdeltagelse er således enstor del af forklaringen på, hvorfor aarhusianernes valgdeltagelse samlet set falder.Nydanskeres lave deltagelse i demokratiet fremgår også af KORA’s undersøgelse, der viser,at nydanskerne – også i 2013 – har en lavere sandsynlighed for at stemme ved kommunal-valg og for at gøre brug af andre deltagelsesaktiviteter – sammenlignet med den øvrige be-folkning.Særligt bemærkelsesværdigt er det, at valgdeltagelsen for efterkommere er lav, selv om deer vokset op i Danmark og har gået i dansk skole. Det tyder på, at efterkommere i høj grad erudsat for en stærk politisk social arv, og at de påvirkes af forældrenes svage demokratiske in-tegration. Islamisk Trossamfund har fortalt os, at ikke så udviklede danskkundskaber kan væ-re en særlig udfordring i forhold til forældrene, der opgiver at følge den politiske debat og føl-gelig undlader at stemme. Af KORA’s undersøgelse fremgår det også, at borgere med andenetnisk herkomst finder lokalpolitik mere kompliceret end den øvrige befolkning.Forud for rundturen til kommunerne har vi haft møde med Islamisk Trossamfund, som repræ-senterer en bred gruppe af forskellige muslimske grupperinger i Danmark – men særligt i Ho-vedstadsregionen. I forbindelse med valg – herunder kommunalvalg – i Danmark opstår derofte historier om nydanskeres valgdeltagelse. F.eks. historier om, at der er nogen, der ikkestemmer, fordi de mener, at det er i strid med deres religion. Det er ikke en holdning, som Is-

lamisk Trossamfund deler.Der er mange årsager til, at nydanskere ikke stemmer. En del af årsagerne er helt sammen-faldende med de årsager, der eksempelvis gælder generelt for unge i Danmark (se ovenfor).Men det er blevet tydeligt for os, at vi i forhold til nydanskere også har at gøre med en særligudfordring – idet demokrati og demokratiske valg ligger denne befolkningsgruppe fjernt.De unge nydanskere kan oftest ikke søge støtte fra forældrene i demokratiske spørgsmål –som mange etnisk danske unge kan. Mange er ikke vokset op i en familie, for hvem det harværet en vigtig tradition at gå hen og stemme til valg. Også voksne nydanskere, der skalstemme første gang, er usikre, og der skal ofte ikke meget til, før de undlader at stemme. Vihar fået fortalt, at hvis der f.eks. fra dele af det muslimske samfund stilles spørgsmålstegnved, hvorvidt man bør stemme i Danmark, så er der en tilbøjelighed til, at man trækker sig fravalghandlingen. Derfor har civilsamfundet og lokalpolitikerne en særlig udfordring med athjælpe og danne nydanskere til demokrati og gøre dem trygge ved at stemme.I Aarhus og Københavns Kommuner, som adskiller sig fra resten af landet ved at have flerenydanskere end landsgennemsnittet, gør kommunalpolitikerne allerede en særlig indsats.Da vi besøgte overborgmesteren iKøbenhavns Kommunefortalte han bl.a. om projekt”Bland dig i byen”. Projektet indeholder flere tiltag. Det har bl.a. fokus på nydanske mødre ien gruppe, der hedder Bydelsmødre. Bydelsmødre har fokus på at styrke kontakterne mellemkvinder på tværs af bydelene i København. Målet med Bydelsmødre er, at kvinder med etniskminoritetsbaggrund i udsatte boligområder bliver aktive medborgere, at deres ressourcerkommer i fokus og styrkes til en bedre hverdag og integration for dem selv, deres børn og dekvinder og familier, de er i kontakt med.IAarhus Kommunehar de erfaring med initiativer, der skal øge valgdeltagelsen blandt ny-danskere. I forbindelse med det seneste folketingsvalg i 2011 valgte Integrationsrådet i Aar-hus Kommune at samarbejde med Ny-Dansk Ungdomsråd og en række ungdomspartier iAarhus for at få flere unge nydanskere til at stemme til folketingsvalget i 2011.Også forud for kommunalvalget 2013 arbejder Aarhus Kommune med at foreslå initiativer,der kan fremme valgdeltagelsen blandt nydanskere. Listen over mulige initiativer indeholderp.t.: valgbus til de områder, hvor der bor mange nydanskere, samarbejde med bydelsmødre,samarbejde med beboerformænd, samarbejde med Imamen og endelig en valgfest.Fra KORA’s spørgeskemaundersøgelse ved vi, at borgere med anden etnisk baggrund enddansk finder lokalpolitik mere kompliceret end øvrige befolkningsgrupper. Der er således be-hov for mere information om lokaldemokrati, der er målrettet nydanskerne. Blandt de ad-spurgte nydanskere peges der især på sproglige og kulturelle barrierer, som gør det svært atstemme. Udgangspunktet for nydanskere er således et andet, og det skal der bl.a. tages høj-de for i udformningen af informationsmateriale.Det fremgår også af KORA’s undersøgelse, at mere end hver tredje borgere med anden et-

Boks 12Demokrati for fremtiden. Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagementI 2010 nedsatte DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd - Valgretskommissionen med tidl. formand for Folketin-get Christian Mejdahl som formand og med deltagelse af yderligere 22 toppolitikere, interesseorganisations-folk og demokratieksperter. Kommissionens opgave var at udarbejde en betænkning om mulige ændringer ideltagelsesformer, dannelsesformer og valgretsalderen med henblik på at styrke unges demokratiske del-tagelse.Kommissionen afgav sin betænkning den 1. december 2011 med 28 forslag til tiltag, der kan styrke ungesdeltagelse i demokratiet. Der er tale om en bred vifte af tiltag som f.eks.forsøg med samfundsfagsundervisning fra eksempelvis 6. klassetrinindførelse af skolevalg og styrkelse af demokratiundervisningindførelse af foreningspraktik for grundskoleelevermålretning af grundlovsdag til de unge”get-out-the-vote”- kampagneropfordring til dannelse af fælles elevråd på alle skoler og foreningsbaserede råd i alle kommunerog andre tiltag, der skal engagere unge i demokratiet og foreningslivet.

ensstemmelse med betænkningens 28 forslag. I forlængelse af Valgretskommissionens be-tænkning er der allerede igangsat en række initiativer, der imødekommer de udfordringer,som vi er blevet mødt med.I marts 2012 udsendte økonomi- og indenrigsministeren breve til social- og integrations-ministeren, børne- og undervisningsministeren, kulturministeren, KL, Danske Regioner,DUF, alle kommunalbestyrelser, alle partier repræsenteret i Folketinget og Folketingetsformand. I brevene redegjorde ministeren dels for Valgretskommissionens arbejde meregenerelt og de 28 forslag til tiltag, som er indeholdt i betænkningen. Her opfordredeøkonomi- og indenrigsministeren de forskellige aktører til selv at følge op på de forskelli-ge forslag til initiativer, der vedrører de respektive myndigheder og organisationer m.v.Ministeriet for Børn og Undervisning har igangsat udvikling af skolevalg med udgangs-punkt i en konceptbeskrivelse fra DUF. Planen er, at der skal afholdes skolevalg hvertandet år for elever i 8.-9. klasse og eventuelt også 10. klasse. I første omgang afholdesskolevalg i 2015 og 2017, hvorefter konceptet evalueres.Ministeriet for Børn og Undervisning har i samarbejde med DUF, GymnasieskolernesRektorforening og Danske Erhvervsskoler Lederne udarbejdet et kodes for samfunds-engagerede ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.Kulturministeriet har oplyst, at Valgretskommissionens anbefaling om, at tv-medierne re-gelmæssigt skulle afvikle debatter med deltagelse af de politiske ungdomsorganisationerm.v., ville blive inddraget i drøftelserne med regeringspartierne om oplægget til de kom-mende mediepolitiske forhandlinger om en ny medieaftale for 2012-14 samt i forhandlin-gerne om justeringer af den gældende public service-kontrakt med Danmarks Radio(DR), f.eks. med henblik på at styrke DR's særlige ungesatsning.Økonomi- og indenrigsministeren sendte i starten af marts 2013 et brev til alle landetsborgmestre med opfordring til at overveje muligheden for at placere steder for brev-stemmeafgivning på mere utraditionelle steder, hvor vælgerne færdes, og hvor der er lettilgængelighed for offentligheden, f.eks. på biblioteker, i bogbusser og trafikknudepunk-ter. I forhold til at øge de unges valgdeltagelse opfordrede ministeren til at foranstaltebrevstemmeafgivning på uddannelsessteder. Muligheden for at foranstalte brevstemme-afgivning på steder, hvor vælgerne færdes til daglig, er et nyttigt redskab til at gøre val-get synligt og opfordre borgerne til at gøre brug af deres stemme.Økonomi- og Indenrigsministeriet har iværksat et initiativ, hvor der skrives til udvalgteførstegangsvælgere med opfordring til at stemme. I samarbejde med DUF og en for-skergruppe fra Københavns Universitet vil der blive udformet en række breve med for-skellige typer af budskaber og afsendere, som udsendes til udvalgte førstegangsvælge-re. Efterfølgende vil forskerne på baggrund af en undersøgelse af den faktiske valgdel-tagelse (se nærmere nedenfor) kunne måle, hvilken type af breve der har den største ef-fekt. Dette vil være vigtig viden i det fremafrettede arbejde med at øge valgdeltagelsen

4.5.2Forskningsprojekt om valgdeltagelseUafhængigt af Valgretskommissionen, men i god tråd med dennes anbefaling, gennemføreren forskergruppe fra Københavns Universitet under ledelse af professor i statskundskab Ka-sper Møller Hansen en generel undersøgelse af valgdeltagelsen ved det kommende kommu-nalvalg. Det vil give de deltagende kommuner og offentligheden som sådan indblik i, hvordanvalgdeltagelsen udvikler sig over tid på parametre som f.eks. alder, køn, etnicitet, uddannelseog erhvervsfrekvens samt sammenligne valgdeltagelsen kommunerne imellem.En tilsvarende undersøgelse blev gennemført af den samme forskergruppe ved kommunal-valget i 2009. Deltagelse i undersøgelsen er frivillig for kommunerne, som for at deltage i pro-jektet vil skulle indmelde eller give adgang til valglisterne efter gennemførelse af kommunal-valget den 19. november 2013.Økonomi- og indenrigsministeren har opfordret alle kommuner til at deltage i denne undersø-gelse, som bl.a. giver kommunerne mulighed for at få undersøgt, om de lokale initiativer for atfremme valgdeltagelsen virker. Ministeriet vil for sin del give den nødvendige dispensation tilde deltagende kommuner fra kravet om destruktion af valgmaterialet, som efter valglovgiv-ningen skal ske, når klagefristen er udløbet, og evt. klager over valget er endeligt afgjort.

Københavns Universitet sender som led i ovennævnte forskningsprojekt på valgdagenden 19. november en SMS til 17.000 personer med en opfordring til at stemme og enanden SMS med en opfordring til at stemme og en ”kend din kandidat-quiz” til 17.000personer. Der følges op med målinger for at se, om det er muligt at spore en adfærds-ændring.Social- og Integrationsministeriet har afsat 5 mio. kr. fra satspuljen til at fremme medbor-gerskab og deltagelse i demokratiske processer, herunder så flere nydanskere bliver ak-tive i foreningslivet.En del af disse midler anvendes på kampagnen ”Alles Valg 2013”. Kampagnen har tilformål at højne valgdeltagelsen til det kommende kommunal- og regionalvalg blandtvælgere med anden etnisk baggrund end dansk. Social- og Integrationsministeriet udar-bejder kampagnen i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, Ungdommens Røde Kors,Dansk Ungdoms Fællesråd, Rådet for Etniske Minoriteter og Landsorganisationen afBydelsmødre. Organisationerne skal være med til at skabe den bedst mulige kontakt tilnydanskere.Kampagnen medfører endvidere, at Social- og Integrationsministeriet vil:-Udbyde og koordinere lokale dialogmøder med deltagelse af lokale politikere ogmed præsentation af korte informationsfilm om, hvordan man stemmer og omkommunernes opgaver.-Tilbyde merchandise af forskellig art.-Opdatere Rådet for Etniske Minoriteters pjece fra 2009: ”Det er dit valg”.-Sende en SMS med ministeren som afsender. SMS’en vil indeholde en opfordringtil at stemme samt et link til en ”kend din kandidat”-quiz (udarbejdet af DR).-Udarbejde et ”demokratibrætspil”, der skaber interesse for demokratiet på en sjovog lærerig måde.

Flere private organisationer er ligeledes ved at forberede arrangementer, der kan frem-me valgdeltagelsen blandt nydanskere til kommunalvalget.-Islamisk Trossamfund forsøger at lave arrangementer, men de har måttet konstate-re, at det kan være svært at invitere politikere til deres valgmøder, da en del takkernej til invitationen. Forud for det kommende kommunalvalg vil Islamisk Trossam-fund dog igen forsøge at invitere en bred vifte af politikere til valgmøder i moskeen,f.eks. i forbindelse med fredagsbønnen, hvor der er mange deltagere.-Overvejelser om at få nævnt vigtigheden af at stemme i fredagsbønnen op til valg-dagen.Endelig er der etableret et samarbejdsforum mellem Københavns Kommune, Social- ogIntegrationsministeriet, Islamisk Trossamfund og Økonomi- og Indenrigsministeriet.Formålet er at udveksle og koordinere aktiviteter til fremme af nydanskeres valgdeltagel-se.

I Danmark har vi valgt at lægge ansvaret for den primære borgernære service hos kommu-nalbestyrelserne ud fra tanken om, at beslutninger om den borgernære service skal træffestættest muligt på borgerne. I kroner og øre har vi overladt omtrent 2/3 af det offentlige forbrugtil de kommunale og regionale beslutningstagere. Det understreger betydningen af de beslut-ninger, der træffes lokalt, og understreger nødvendigheden af, at lokalpolitikerne har den for-nødne demokratiske legitimitet til at gennemføre disse beslutninger. Det kan derfor synes pa-radoksalt, at valgdeltagelsen ved kommunal og regionalvalg er lavere end ved folketingsvalg.En høj valgdeltagelse er afgørende for demokratiets legitimitet. En stemme ved et valg ermere end en stemme på et parti, da det er borgernes opbakning og accept af det politiske re-præsentative system. Derfor er det også bekymrende, at valgdeltagelsen generelt er falden-de, og at den unge generation stemmer mindre end andre grupper. Forskningen viser, atstemmer man ikke som ung, er der stor risiko for, at man heller ikke vil stemme senere i livet.Demokrati udfolder sig imidlertid ikke kun på valgdagen. Demokrati finder også sted mellemvalgene i dialogen mellem borgere og politikere. Det er lokalt, at denne dialog har de bedstebetingelser, da de lokalpolitiske emner er konkrete og nærværende, og det er her, borgernenemmest kan deltage og bidrage. Derfor er dialog mellem borgere og politikere et vigtigt ele-ment i det lokale demokrati.Bevidstheden om demokratiets styrke og nytten af engagement er givetvis også påvirket af,at vores demokrati ikke for alvor har været truet siden 2. verdenskrig.Kommunalpolitikerne står over for vigtige beslutninger de kommende år. Velfærdssamfundetog ikke mindst de store borgernære velfærdsområder som dagtilbud, skoler og ældrepleje,der ligger hos kommunerne, er under forandring. Den økonomiske situation betyder, at der ide kommende år fortsat skal træffes svære prioriteringsbeslutninger mellem ung og gammel,mellem by og land og mellem normal- og specialområdet. Beslutninger der skal tages i kom-munalbestyrelserne. Borgerne skal inddrages i disse beslutninger. De mest optimale og bæ-redygtige beslutninger om udviklingen i kommunen hviler på tæt og åben dialog med borger-ne, inden kommunalbestyrelsen træffer sin beslutning.Denne afrapportering kan danne baggrund for politisk debat i de nyvalgte kommunalbestyrel-ser i 2014. Omdrejningspunktet for den politiske debat er, hvordan kommunalbestyrelsen

styrker dialogen med borgerne og sikrer politiske legitimitet bag de beslutninger, der venterforude.Rapporten rummer anbefalinger til styrkelse af dialogen mellem kommunalpolitikere og bor-gere. En styrket dialog vil bane vejen for næste generation af kommunestyret – som nu kanfå plads til at udfolde sig efter en veloverstået kommunalreform, hvor strukturer og økonomier kommet på plads. Den næste generation af kommunestyret skal ikke blot levere den bor-gernære service. Kommunen skal også danne rammen om et lokalsamfund. Et lokalt sam-fund der sætter alles ressourcer i spil til gavn for den enkelte lokalpolitiker og borger, menogså for fællesskabet.Anbefalingerne i denne rapport er tænkt som inspiration til både borgere og kommunalpoliti-kere til videreudvikling af en lokal model for styrket dialog, styrket medborgerskab og øgetfællesskab i kommunerne. Der er ikke én model for dialog, som er bedst for alle kommuner.Arbejdet med at tage temperaturen på lokaldemokratiet har vist, at der er visse fællestræk iden lokale dialog – eller mangel på samme – som vil kunne lægges til grund i udviklingen afen passende model for hver enkelt kommune.

Hovedkonklusionen er, at lokaldemokratiet er udfordret. Det er dog vores klare indtryk, at derblandt borgere og lokalpolitikere både er lyst og vilje til en bedre dialog.Lokaldemokratiet er udfordret, men det er ikke udfordringer, der alene kan tilskrives kommu-nalreformen. Kommunalreformen har været en oplagt mulighed for de nye storkommuner tilat sætte en lokaldemokratisk dagsorden. Faktisk viser KORA's undersøgelse, at sandsynlig-heden for at stemme, hvis der blev afholdt kommunalvalg i morgen, er større for borgere isammenlagte kommuner end for fortsætterkommuner. Omvendt kan reformen, den nye op-gavesammensætning mv., have fjernet fokus fra dialogen med borgerne og skabt større af-stand mellem borgerne og deres lokalpolitikere.Vi finder, at fundamentet for dialogen er udfordret, idet kommunerne er truet på identiteten,og fordi kommunalpolitikerne mangler mod i dialogen med borgerne. Kommunalpolitikerneskal blive mere politiske, og arbejdsformen i kommunalbestyrelsen skal understøtte dette.Endelig skal der gøres en ekstra indsats for at indgå i dialog med unge og vise dem betyd-ningen og vigtigheden af at tage ansvar og engagere sig i samfundet. Derigennem danner vide unge til demokrati.

Det er identiteten som et kommunalt fællesskab, der er truet.Identiteten er truet udefra. De geografiske grænser betyder mindre, og borgere bevæger sigpå tværs af kommune- og landegrænser. Mange – ikke mindst de unge – lever på transit,fordi de flytter efter deres uddannelse og måske efter deres første job. ”Transit”-borgere viltypisk ikke opleve en tilknytning eller fællesskab i den kommune, som de kun bor i for en kortbemærkning – og de identificerer sig med andet end geografiske områder. Vi ser en tendenstil, at tilknytningen til geografiske områder, herunder kommunen, fylder mindre, og at borger-ne i højere grad føler tilknytning til en sag eller en interesse.Identiteten er også truet indefra. Hvis borgerne identificerer sig med et geografisk område, erdet ikke i første omgang kommunen. Flere borgere oplever et aftagende tilhørsforhold til de-res kommune. Vi har ikke statistisk belæg for at sige, at borgernes tilknytning til kommunener aftaget over tid, men på vores rundtur oplevede vi, at borgernes tilknytning til kommunener udfordret. Kommunerne er blevet større og opleves som længere væk, og borgerne har of-te en stærkere tilknytning til deres nære lokalsamfund end til deres kommune. Heri ligger og-så, at borger-identiteten er truet. Rollen som forbruger i en netbutik – kommunen A/S – ervelkendt og er med til at tage fokus fra kommunen som et fællesskab.En styrkelse af det kommunale fællesskab vil gavne demokratiet. Borgere, der har en stærktilknytning til deres kommune, og som betragter kommunen som en ”demokratisk institution”og ikke kun ”serviceleverandør”, deltager mere i demokratiet end borgere med ”modsatte for-tegn”.Engagementet blandt de frivillige kræfter er et vigtigt bidrag til styrkelse af det kommunalefællesskab. Værdien ved et frivilligt og aktivt medborgerskab er, at det kan føre til innovativeideer, styrke fællesskabet og samle borgere på kryds og tværs og i øvrigt gøre kommunen tilet attraktivt sted at bo og være en del af. Det lokale engagement skal understøttes og udbre-des. Kunsten er at tage udgangspunkt i det engagement, der allerede eksisterer: Hvad entendet er i det nære lokalsamfund, i sportsklubben eller i en miljøsag. Dette engagement skalfungere som løftestang for at skabe engagement for kommunens samlede udvikling og dennødvendige prioritering.

Borgernes deltagelse i og interesse for lokaldemokratiet er faldende. Det vidner om, at dialo-gen mellem borgere og lokalpolitikere kan blive bedre.Borgerne føler sig rustet til dialog. Borgerne har god tiltro til, at de kan handle i kommunalpo-litik og har fortsat et relativt højt vidensniveau om lokalpolitik. Borgerne vil gerne spørges tilråds, og de er parate til at involvere sig – også i svære beslutninger som f.eks. skoleluknin-ger. Borgerne udfordrer dog ikke på noget tidspunkt, at det er kommunalbestyrelsen, der isidste ende skal træffe beslutningen.Men er lokalpolitikerne rustet til dialogen med borgerne? Borgerne efterspørger mere modhos politikerne. Mod til dialog. Mod til ærligt at lægge tal og fakta på bordet. Mod til at inddra-ge borgerne tidligt i politikudviklingen og dermed være klar til at justere politikken undervejs.

Men også mod til, når alle oplysninger er lagt frem, og der har været en oplyst debat, at tageansvar og træffe en beslutning, hvor alle jo ikke kan få deres ønsker opfyldt.Borgerne efterspørger også mod hos politikerne til rent faktisk at værepolitikere:Politikerneskal træde i karakter, skabe ideer og formulere en politisk retning. Den politiske rolle har fleredimensioner: Nogle gange skal kommunalbestyrelsen gå forrest og formulere og præsentereden politiske vision for borgerne. Andre gange skal kommunalbestyrelsen møde borgerne iøjenhøjde og invitere til drøftelse af, hvordan vi bedst indretter en kommunal service. Og en-delig skal kommunalbestyrelsen også turde træde tilbage og give rum til borgernes ”vilde”ideer og frivillige kræfter – og sørge for at understøtte processerne.22Det er vores oplevelse, at kommunalpolitikerrollen har ændret sig i perioden efter kommunal-reformen. Der er en tendens til, at politikerne i nogle sammenhænge smelter sammen medadministrationen. Sat på spidsen er politik mange steder blevet reduceret til et mål om bud-getoverholdelse. Det er ikke et godt udgangspunkt for politikudviklingen eller for dialogenmed borgerne. Borgerne skal ikke høre teknokratsnak fra politikerne, men høre politikere derhar konkrete bud på løsningen af langsigtede udfordringer, og som virkelig ønsker at sættekommunens visioner og udvikling til debat.

Lokalpolitikerne har været igennem nogle udfordrende år i kølvandet på kommunalreformen.Hovedprioriteten for de nye kommuner har været at levere en sammenhængende servicesamt at omorganisere og tilpasse velfærdsydelserne til den nye struktur og opgavefordeling.En tilpasning, der har skullet finde sted i skæret fra den økonomiske krise; en økonomisk kri-se der radikalt ændrede kommunernes økonomiske vilkår. Til løsningen af denne svære op-gave har topstyring været et nærliggende redskab.Rundturen efterlader således et indtryk af, at magten i perioden efter kommunalreformen erblevet centraliseret omkring borgmesteren, som sidder på toppen af et meget stort og profes-sionelt embedsværk. Der er kommuner, hvor borgmesteren formår at køre det politiske ar-bejde som en holdsport, men andre steder er det borgmesteren, som så at sige kører biksenselv i tæt samarbejde med administrationen. Flere kommunalbestyrelsesmedlemmer opleversåledes, at ”rummet” til at være politiker er begrænset. Dels begrænset af en stærk borgme-ster, dels begrænset af de mange papirdynger og dels begrænset af ikke at have særlig godadgang til den information og viden, som er nødvendig for politikudviklingen.Kommunalreformen og de værste bølger fra den økonomiske krise er overstået. Det er tid forde nye borgmestre til at give slip på topstyringen og åbne den politiske proces – både overfor den øvrige kommunalbestyrelse men også over for borgerne. Topstyringen skal erstattesaf politisk lederskab. Politisk lederskab, der kan styre og lede arbejdet i kommunalbestyrel-sen og sikre kommunalbestyrelsen gode arbejdsvilkår. Politisk lederskab, der kan være mod-vægt til et stærkt embedsværk. Politisk lederskab, der kan sikre at politikudviklingen skersammen med borgerne.

Valgdeltagelsen blandt unge er lav. Unge er mindre interesserede i lokalpolitik end øvrige al-dersgrupper, og et stort flertal blandt unge finder lokalpolitik svært eller uinteressant. Den la-vere deltagelse blandt de unge er ikke kun problemet, det er et symptom på problemet. At deunge ikke føler, kommunen kommer dem ved.Vores erfaring fra rundturen er, at de unge gerne vil i dialog med lokalpolitikerne, inddrages ibeslutninger, spørges til råds og tage ansvar. Dialog kan antage mange former, men detmest gennemgående træk er, at de unge vil tages alvorligt.At tage de unge alvorligt er at invitere dem til en dialog, hvor der er mulighed for reel indfly-delse. Det kan være en idé at oprette ungehøringer eller et ungdomsråd. Men det er kun me-diet – ikke løsningen. Det afgørende er, at det tydeliggøres over for de unge, at det nytter atengagere sig, at deres input bliver taget alvorligt, og at de unges valg har konsekvenser. Deter en politisk opgave at inddrage de unge i de sager eller spørgsmål, som er relevante for deunge og således synliggøre, at kommunalpolitik kommer de unge ved, ligesom lokalpolitiker-ne har brug for de unges råd. Mange af de lokalpolitiske beslutninger, der træffes i dag, harbetydning for indretningen af samfundet flere år ud i fremtiden, hvor nutidens unge ikke læn-gere er unge.At tage de unge alvorligt er at lade de unge opleve demokratiet ”rigtigt”. De unge tager skarptafstand fra, hvis politikere eller andre forsøger at ”sælge” demokratiet til dem ved at tivoliseredet. De unge skal indføres i demokratiets spilleregler på en seriøs måde, og det formelle oghøjtidelige omkring valghandlingen skal bevares.Tiltag som at flytte stemmestedet ud på uddannelsesinstitutioner og sende breve til de ungeførstegangsvælgere som en reminder om valget er gode redskaber til at synliggøre valget ogopfodre de unge til at bruge deres stemme. Det første valg er vigtigt. Hvis den unge vælgerstemmer ved først givne mulighed, vil den unge højst sandsynlig også stemme ved næstevalg og resten af livet. Disse redskaber kan dog ikke alene sikre, at demokratiet vindes hosden unge generation.De unge skal dannes til demokrati. Ifølge de unge, er der ikke noget quick-fix til at øge ungesvalgdeltagelse. De unge kan ikke lære demokratiet at kende på samme måde, som de forbe-reder sig til en multiple choice-test, da demokrati er en måde at tænke og være på over formedborgere og omgivelser. Demokrati er borgere, der tager ansvar og engagerer sig i sam-fundet. Dannelse i demokrati er et langt sejt træk og en samfundsopgave, som alle kan bi-drage til.For de unge nydanskere gælder de samme budskaber – dog med særlig vægt på den demo-kratiske dannelse, da mange nydanskere vokser op i hjem, hvor det at stemme ikke er natur-ligt. Nydanskere peger selv på, at sproglige og kulturelle barrierer medvirker til at gøre lokal-demokratiet fjernt. Derudover peger Islamisk Trosamfund på, at den til tider noget hårde reto-rik, der anvendes om netop denne samfundsgruppe, også kan være en barriere for den de-mokratiske deltagelse.

Kommunen er mere end en velfærdsbutik. Ideelt set er kommunen også et fællesskab. Etfællesskab der udgøres af engagerede medborgere, som vil diskutere og debattere udviklin-gen af kommunen, som gerne vil bidrage til udviklingen og som påtager sig ansvar for helhe-den og fællesskabet. Engagementet kan antage mange former, som træner i fodboldklubben,besøgsven på plejehjemmet eller initiativtager til nyttehaver. Alt sammen med et formål om atengagere sig og bidrage til samfundet og et fælles mål.Vores anbefaling er:1.Mød borgerne som aktive medborgere.De kommunale politikere og embeds-mænd skal møde borgerne som aktive medborgere, der gerne vil bidrage. Hvis poli-tikere og embedsmænd alene som myndighed møder borgere som forbrugere, vilborgere også begynde at betragte sig selv alene som forbrugere. Retorikken omborgerens rolle er meget vigtig.Skab gode rammer for det frivillige arbejde.De kommunale politikere og em-bedsmænd skal skabe gode rammer for det frivillige arbejde. På den ene side skalkommunen understøtte og facilitere de frivillige kræfter. På den anden side skalkommunen ikke stramme tøjlerne for stramt, da der skal være plads til de frivilligekræfters innovative ideer. Endelig er det vigtigt, at de frivillige borgeres indsats be-tragtes som en bonus, der ikke indgår i kommunens økonomiske regnestykke.Anerkend de nære lokalsamfunds identitet og engagement.Den igangværendeomstilling af velfærdssamfundet medfører mange svære prioriteringer, der rammerde nære lokalsamfund. I disse situationer er det vigtigt, at kommunalpolitikerne harøje for lokalsamfundets selvforståelse. Hvis kommunalpolitikerne i dialog med bor-gerne kan lykkes med at finde nye løsninger, kan de herigennem skabe forståelsefor deres beslutninger.

Lokalpolitikerne skal turde være politikere. Den nye generation af lokalpolitikere skal ikkealene måles på, hvor gode de er til regler, til styring og til at levere den standardiserede vel-færdspakke. Politikerne skal lede kommunen på en måde, hvor borgere, foreninger og virk-somheder i fællesskab former den langsigtede udvikling og finder svar på fremtidens udfor-dringer. Borgernes input er vigtige i tilrettelæggelsen af en bedre opgaveløsning og vigtige ide prioriteringsspørgsmål, som morgendagens velfærdssamfund rejser. Det stiller krav omgod politisk ledelse.Vores anbefaling er:5.Fortæl borgerne om de politiske visioner og prioriteringer for morgendagensvelfærdssamfund.De kommunale politikere skal blive bedre til at kommunikere vi-sionen for fremtidige beslutninger og muligheder. Her er det ikke tilstrækkeligt athenvise til budgettilpasninger. Borgerne ligger inde med holdninger til prioriteringenaf velfærden, som er vigtige for politikerne at få med i beslutningerne. Dialogenherom vil kunne bidrage til øget forståelse for kommende prioriteringer og sandsyn-ligvis også bedre løsninger.Fokusér på den langsigtede og strategiske politikudvikling.De kommunale po-litikere skal formulere og lede den politiske retning. Det betyder, at der i kommunal-bestyrelsen skal være færre enkeltsager og detailstyring og mere politikudviklendearbejde.Afsæt tid til at udvikle politik med borgerne.De kommunale politikere skal brugemindre tid på papirbunkerne på rådhuset og prioritere tid til at udvikle politik sam-men med borgerne. Den gode løsning findes ikke på rådhuset. De mest optimaleog bæredygtige beslutninger hviler på tæt og åben dialog, inden kommunalbesty-relsen træffer sine beslutninger. Alene på den måde kan forståelse mellem borgereog politikere synkroniseres og være fundament for en fremtidig udvikling.

8.Opkvalificér Kattegatkurserne for de ny- og genvalgte politikere.Borgmestreog kommunalpolitikere skal tænke i strategisk politisk lederskab.Kattegatkurserne skal indeholde fag, der styrker de ny- og genvalgte kommunalpoli-tikeres lyst og mod til at påtage sig det strategisk politiske lederskab, som kommu-nens borgere forventer. Kurserne skal uddanne politikerne til at turde stå tydeligt ispidsen for de forandringsprocesser, som kommunalpolitik i de kommende år vilhandle om.Kattegatkurserne skal - foruden den nødvendige faktuelle grundviden om kommu-naløkonomi og administration - styrkes i retning af at gøre kommunalpolitikerne for-trolige med borgerinddragende modeller for politikudviklingen.Kattegatkurserne skal styrke kommunalpolitikernes ønske om at delegere og turdeoverlade forvaltning til forvaltningen. Delegationen skal bidrage til, at kommunalpoli-

En vej til bedre politisk ledelse af kommunen er at sikre gode arbejdsvilkår i kommunalbesty-relsen. Således at de vigtigste politiske diskussioner foregår ude blandt folk og ikke i byråds-salen. Der skal være den bedste betjening af kommunalbestyrelsen. Dels ved at sikre kom-munalbestyrelsesmedlemmerne en rimelig adgang til oplysninger og bistand fra forvaltnin-gen. Dels ved at sikre en god arbejdstilrettelæggelse i kommunalbestyrelsen, hvor mødema-teriale og mødeplanlægning er tilpasset grundvilkåret om, at kommunalbestyrelsesmedlem-mer er lægmænd.Som den kommunale styrelseslov ser ud i dag, har kommunalbestyrelserne stor frihed til attilrettelægge arbejdet og beslutte, hvordan forvaltningen skal indrettes, og hvordan densmedlemmer skal betjenes med oplysninger og bistand. At kommunalbestyrelsen har mulig-hederne, er imidlertid ikke ensbetydende med, at de alle sammen udnytter dem fuldt ud. Detudgør i mange tilfælde en udfordring for mindretallet.Vores anbefaling er:9.Kommunalbestyrelserne skal vejledes bedre om de muligheder, der findes iden kommunale styrelseslov.Økonomi- og Indenrigsministeriet bør i samarbejdemed KL udgive en vejledning, som har særlig fokus på de muligheder, som kom-munalbestyrelserne har for at sikre sig en god betjening fra den kommunale forvalt-ning.Vejledningen skal bl.a. omfatte spørgsmål om, i hvilket omfang og hvordan kom-munalbestyrelsesmedlemmerne kan forlange, at forvaltningen fremskaffer og stilleroplysninger og bistand til rådighed, herunder hvilken adgang det enkelte medlemhar til forvaltningen. Vejledningen skal medvirke til at sikre, at beslutninger heromtræffes på grundlag af en generel og veldokumenteret drøftelse i kommunalbesty-relsen.10.Aftal god mødebetjening af kommunalbestyrelsen.I starten af hver valgperiodebør kommunalpolitikerne drøfte god mødebetjening med henblik på at sikre et bed-re beslutningsgrundlag og samtidig frigøre tid hos kommunalbestyrelsen til politik-udvikling og dialog med borgerne. Drøftelserne kan f.eks. munde ud i nogle ret-ningslinjer for såvel politikere som embedsmænd, som bl.a. kan omhandle tids-punkt for møder, længden af møder, omfang af mødemateriale og brug af moderneteknologi.

på at forbedre dialogen, og der er flere eksempler på, at det er lykkedes at inddrage borgere,virksomheder og andre interessenter på en god og hensigtsmæssig måde.Der kan ikke udvikles én model for borgerinddragelse og udrulle den i alle kommuner. Hverenkelt kommunalbestyrelse må i samarbejde med forvaltningen påtage sig opgaven med atudvikle og formulere en god model for dialog og borgerinddragelse, der er skræddersyet tilnetop den kommune. Lokale forhold og traditioner spiller ofte en stor rolle.De nuværende regler om høringer og inddragelse sikrer ikke optimale betingelser for demo-krati og borgerinddragelse. Tværtimod kan de måske give lokalpolitikerne en falsk tryghedom, at de ved at overholde de formelle høringsregler også har sikret reel borgerinddragelse.Borgere og virksomheder oplever offentlighedsfaser og høringer som mere formelle og rituel-le processer end som rum for dialog og reel inddragelse i beslutningsprocesserne. Ofte erder en oplevelse af, at kommunen har besluttet det hele på forhånd. Sådanne processer sæt-ter spørgsmålstegn ved tilliden til det lokale demokrati. Det kalder på en helt anden fleksibili-tet i kommunernes arbejde med borgerinddragelse, end de nuværende regler giver mulighedfor.Vores anbefaling er:11.Overvej 5 trin i udviklingen af en god model for dialog: 1)Indtænk borgerind-dragelse fra starten, og overvej hvordan og hvorfor borgerne skal bidrage.2)Skabåbenhed og gennemsigtighed i processen og meld klart ud, hvordan borgernes bi-drag vil indgå i beslutningsprocessen.3)Læg ærligt tal og fakta på bordet.4)Lyt tilborgerne og vær parat til at justere beslutningen undervejs.5)Tydeliggør hvorforden politiske beslutning blev, som den gjorde, og tag ansvar herfor.12.Regeringen nedsætter et bredt sammensat udvalg, som skal gennemføre etserviceeftersyn af de lovfastsatte kommunale høringer.Udvalget tager vedvurderingen udgangspunkt i, om høringerne understøtter det lokale demokrati ogsikrer en hensigtsmæssig inddragelse af borgere og erhvervsliv i høringsprocessen.Udvalget skal i den forbindelse blandt andet komme med forslag til, hvordan kom-munalbestyrelsen kan få mulighed for at tilrettelægge en tidligere inddragelse afborgere og erhvervsliv i beslutningsprocesserne samt sikre mindre bureaukrati un-der samtidig hensynstagen til retssikkerheden.

De unge vil gerne deltage og inddrages i lokalpolitik. For kommunalpolitikerne udestår derderfor en særlig opgave med at vise de unge via dialog og inddragelse, at kommunalpolitikogså kommer de unge ved, og at kommunalpolitikerne har brug for de unges input. Det erimidlertid ikke kun en opgave for kommunalpolitikerne. At danne de unge til demokrati er ensamfundsopgave, som alle skal bidrage til: forældre, naboen, foreningslivet og lærere.I forlængelse af Valgretskommissionens anbefalinger er der taget initiativ til en række tiltag,som kan bidrage til unges demokratiske engagement. Det vedrører initiativet om at gørevalghandlingen tilgængelig ved at flytte stemmestederne derhen, hvor de unge opholder sig,initiativet om at tydeliggøre valget ved at sende breve til førstegangsvælger og endelig initia-

tivet om at gennemføre prøvevalg i folkeskolen. Alle initiativer, som unge og lokalpolitiker påvores rundtur har udtrykt stor opbakning til.Herudover anbefaler vi:13.Tag de unge alvorligt.De unge vil tages alvorligt og opleve demokratiet som den”ældre generation”. Formaliteten omkring valghandlingen skal bevares, og valg-handlingen skal ikke tivoliseres til ære for de unge. I inddragelsen af de unge skalkommunalpolitikerne være parate til at lytte og tage de unges input alvorligt.14.Tilpas ungeinddragelsen til de lokale forhold.Det er centralt, at ungeinddragel-sen tilpasses de lokale forhold – f.eks. forhold vedrørende uddannelsesmuligheder,foreningsliv og elevrådsarbejde. Uafhængigt at hvilken model der gøres brug af, erdet afgørende, at de unge oplever, at det nytter at engagere sig, og at deres delta-gelse har konsekvenser.

Agger, Annika; Löfgren, Karl og Torfing, Jacob (2010):Nærdemokrati efter kommunalrefor-men: Erfaringer med netværksbaseret borgerinddragelse,Roskilde UniversitetsforlagAndersen, Lotte Bøgh; Greve, Carsten; Klausen, Kurt Klaudi og Torfing, Jacob (red) (2012):En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar.Bred kreds af samfundsfor-skere har bidraget.Bhatti, Yosef og Hansen, Kasper Møller (2010):Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17.november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata,Køben-havns Universitet, Arbejdspapir 2010/03Blom-Hansen, Jens; Ibsen, Marius; Juul, Thorkild og Mouritzen, Poul Erik (2012):Fra sogn tilvelfærdsproducent. Kommunestyret gennem fire årtier,Syddansk UniversitetsforlagChristensen, Julian (2013)Større politiske enheder – hæmmende for lokalpolitisk deltagelse?Bachelorprojekt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, vejleder Morten Jakobsen,juni 2013Christensen, Jørgen Grønnegaard; Mouritzen, Poul Erik og Nørgaard, Asbjørn Sonne (2009):De store kommissioner. Vise mænd, smagsdommere eller nyttige idioter,Syddansk Universi-tetsforlagFarum Kommissionen (2012),Kommissoriet og sammenfatningFranklin, Mark N. (2004):Voter Turnout and the Dynamics of Electoral Competition in Estab-lished Democracies since 1945,Cambridge University PressKjær, Ulrik (2012):Borgmesterledelse – om at løbe mellem broen og maskinrummet og omkunsten at sidde for bordenden ved et rundt bord,Syddansk UniversitetKjær, Ulrik og Mouritzen, Poul Erik (2003):Kommunestørrelse og lokalt demokrati,SyddanskUniversitetsforlag

Koch, Hal (1945):Hvad er demokrati?KORA (2013):Lokalpolitik og borgere: Resultatet af borgerundersøgelse om deltagelse,kendskab, holdninger og ønsker til lokaldemokratiet.KREVI (2009):Strukturreformen udfordrer nærdemokratiet. Borgernes lokalpolitiske tillid ogselvtillid faldt, da kommunerne voksedeMandag Morgen (2013):Vejen til ressourcedanmark – et mere socialt og økonomisk bære-dygtigt velfærdssamfund,Mandag Morgen Innovation ApSMelander, Preben (2012):Lederskabsreformationen,Jurist- og Økonomforbundets ForlagMouritzen, Poul Erik (2010):Opfundet til lejligheden,Syddansk UniversitetsforlagThorup, Søren (2013):I fællesskabets tjeneste – 100 års kommunal ledelse,GyldendalValgretskommissionen (2011),Demokrati for fremtiden, Valgretskommissionens betænkningom unges demokratiske engagement

Danske Regioner:De frem borgertopmøder – slutrapport,marts 2011DUF - Dansk Ungdoms Fællesrådes rapporter om:Ungdomsforeninger er rugekasse for politikere, 28.10.10Foreninger giver demokratiet et boost, 25.05.11Politikere ønsker prøvevalg i skolerne, 14.07.11Kommunale ledere har foreningsbaggrund, 25.10.11Flest frivillige timer fra unges foreninger, 14.06.12Foreninger skaber større lykke, 01.08.12Unge er politisk aktive, 20.12.12DUF FAKTA: Valgretsalder og demokratisk deltagelse, 2013DUF FOKUS:Kommunerens støtte til foreningslivet betaler sig,maj 2013Hjemmesider for diverse kommuner og organisationer, vi har besøgt, samt oplysningsmateri-ale vi har fået udleveretIndenrigs- og Socialministeriet og KL,Nærdemokrati. 11 eksempler på nærdemokrati i dedanske kommuner,2009Indenrigs- og Socialministeriet,Arbejdsgruppen om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvil-kår,2009

Konklusioner fra demokrativærksted – Mariagerfjord KommuneAlle borgere er også brugere. Men oplever borgerne kun at være bruger, forstås demo-kratiet ikke.For at forstå fællesskabet og få indblik i det, skal der skabes en dialog om noget konkret.Borgerne ønsker indflydelse, og at der bliver lyttet til demPolitikerne kan med fordel vende dagsordenen: spørg borgerne til råds om råd og vej-ledning.Borgerne ønsker tidlig dialog. Borgerne ønsker at være med til at vurdere, om politiskeideer skal leve eller dø. Projekter skal tænkes helt igennem; helt igennem rummer ogsådriften i årene fremover. Borgerne forventer klarhed om de samlede omkostninger ogderes pris.Borgerne er ikke til fals for ”stegt flæsk & persillesauce”En praktisk inddragelses vej kan være at udvælge borgergrupper, der kan spørges tilrådsBorgerne efterspørger hos politikerne et vist politisk mod til, at kunne træffe de sværestevalg uden et behageligt politisk mandat. Dog skal de fulde konsekvenser af beslutningenvære kendt.

Konklusioner fra demokrativærksted – Lejre KommuneVi er borgere og brugere! Og det er ikke forkert at være bruger. Afhængig af, hvor manbefinder sig i sit livsforløb, har man større eller minde mulighed for at bidrage og dermedvære ”borger”.Dialogen mellem politikere og borgere skal handle om noget, der er nærværende ogkonkret. Timingen af dialogen skal være god og rigtig, så borgerne har mulighed for reelindflydelse.Borgeren ønsker tidligst mulig inddragelse og også gerne før, der tegner sig mulige løs-ninger af et problem. Der skal være indhold i debatten, og efterfølgende efterlyser bor-geren en grundig forklaring fra politikerne på, hvorfor de traf netop den beslutning derent faktisk traf.Borgerne efterspørger et samarbejde, der er tematisk og gerne organiseret i workshops.

Konklusioner fra demokrativærksted – Allerød KommuneBorgerne i Allerød Kommune opfatter sig som borgere! Og givet udtryk for en stærk fø-lelse af lokal tilknytning. Men borgeren er også brugere meget afhængig af livsforløb, al-der, behov mv.Politikerne har en rolle i at skabe aktivt medborgerskab.Borgerne vil gerne inviteres til reel dialog. Møderne skal være tilrettelagt, så der sikresen reel dialog, som finder sted på et meget tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen.Der efterlyses en dialogform mellem politikere og borgere i Allerød, som skaber tillid ogtroværdighed omkring de beslutninger, der skal træffes.En reel dialog med borgerne fordrer åbenhed om konsekvenser ved mulige alternativerEt stort ønske om at se byen ”løfte i flok” med henblik på at få Allerød til at have succesmed de udviklingsmuligheder, som rent faktisk findesTilgængelighed for alle borgergrupper er en vigtig forudsætning for, at demokratiet bliverfor alle; tilgængelighed dels til valgsteder, men også til valgmøder, andre borgermødermv.

Konklusioner fra demokrativærksted – Thisted KommuneDer er sket et vist skred fra borger i retning af bruger i kommunen; borgeren sætter sigselv først som forbrugere af velfærdsydelser, og det er svært at få folk til at tage ansvar.Hvis der skal være flere aktive borgere i Thisted, så skal indholdet af det, der drøftesmellem borgere og politikere, være mere konkret og nærværende.Folk i Thisted Kommune har lyst til at være borgere! Efterlyser kommunikation i forståe-ligt sprog om relevante emner.Politikerne og kommunen skal udvise en reel interesse og vilje til dialog med borgerneDer skal være tid til dialog! Fakta skal på bordet. Rammerne for debatten skal være kla-re. Thyboer er modige og tør godt høre sandheden. God ide at sætte en konkret udfor-dring (f.eks. skolebudgettet) ind i en større sammenhæng med henblik på at udvikle enstrategi for løsningen af et problem.Dialogen skal føre til accept af den beslutning, som kommunalbestyrelsen træffer, selvom ikke alle kan være enige.

Konklusioner fra demokrativærksted – Bornholms RegionskommuneVi er bornholmere! Vores ø-status har en betydning for vores selvforståelse; navnlig nårvi er væk fra øen, er bornholmer-identiteten meget stærk. Herhjemme er vi tilbøjelige tilat være brugere, som kræver sin ret.Borgerne tilkendegiver et ønske om at udvikle ”borger”-rollen. Ønsker at tænke i helhe-der og dermed styrke identitetsfølelsen.Bornholmerne forventer mere med politikerne end underholdning. Bornholmerne vil ger-ne – tør godt – vide sandheden. Gerne beskrevet i scenarier. Borgerne vil gerne bidragetil at forvalte de fælles goder og har fokus på de aktuelle økonomiske udfordringer.Borgerne forventer, at politikerne har en parathed til at lytte og inddrage borgerne i enreel dialog.Borgerne forventer klare spilleregler og en klar præsentation af problemstillingerne.Gennem en åben drøftelse af ideer, fokuseres feltet for løsninger, der træffes beslutningog efterfølgende er det vigtigt at det gøres tydeligt, hvor borgerene har spillet en rolle.Borgere og politikere er enige om, at der bør stilles noget i stedet, når der sker store for-andringer, f.eks. som ved plejehjemslukningen. Borgerne strækker sig gerne efter dengode løsning, hvis den kan forklares.Borgerinddragelse er absolut nødvendig i afviklingsscenarier, og det stiller store krav tiltilrettelæggelsen heraf

Politik skal være konkret og skal ikke være lobbyisme. Men politiske debatter må ikkevære enkeltsager, som åbner risiko for sognerådstænkning.Det skal gøres tydeligere, at det er politikerne, der træffer de politiske beslutninger og ik-ke embedsmændene i forvaltningen.Når politikerne inviterer til dialog, skal det fremgå klart af invitationen, at borgeren kan fåreel indflydelse.Borgerne ønsker at kende perspektiverne for udviklingen. Borgerne roser f.eks. byrådetsoverordnede beslutning om at skoler med 75 børn og dagsinstitutioner med 30 børn måforventes at skulle lukke. Det er rammer, som borgerne kan forholde sig tilVigtigt med en tidlig dialog mellem politikere og borgere i ”fredstid” om mulighederne forkommunens udvikling i lyset af den økonomiske situation.Politikeren skal turde sige sandheden! Borgerne er modigere, end politikerne tror - bådenår det gælder fakta i sagerne og de politiske budskaberBrugerbestyrelserne skal også have en reel rolle. Politikerne skal turde give kompetenceog indflydelse fra sig med henblik på at styrke det lokale arbejde

Konklusioner fra demokrativærksted – Vejen KommuneAlle er borgere og brugere, men alle bør deltage, selv inden der stilles krav. Dog vil dergennem et livsforløb være større og mindre mulighed for den enkelte for at deltage i ar-bejdet i fællesskabet.Forudsætningen for, at borgeren deltager i den politiske debat, er, at politikerne tør visedilemmaerne frem og reel tør lytte til borgeren.Politikerne må ind imellem gøre noget ekstra, noget overraskende for at tiltrække sigopmærksomhed.Borgeren vil gerne inviteres til dialog ved hjælp af personlige invitationer. Det virker godt.Borgerne ønsker sig reel indflydelse i stedet for envejs informationBorgerne har en klar opfattelse af ”god proces” ved beslutninger af alvorlig karakter, somf.eks. skolelukninger: Politikerne skal tilvejebringe et klart indhold, dog må ingen være itvivl om, at det er byrådet, som bestemmer i sidste ende.Men byrådet skal vise sine kort, brugerbestyrelserne skal have en rolle, og endelig er detvigtigt, at borgeren kan forstå den beslutning, byrådet kommer frem til.Der skal udvikles visioner i de svære sager; visioner som bidrager til at stille noget i ste-det

Konklusioner fra demokrativærksted – Aarhus KommuneVi er borgere og brugere, men budgetnedskæringer og vanskelige økonomiske tider kankalde borgeren frem i os. F.eks.er der en tiltagende interesse i frivilligt arbejde. Der er enoplevelse af at have ”fået meget”; nu er tiden kommet til at betale lidt tilbage.Vi står overfor en opgave, der handler om at fokusere på det, vi får, snarere end det, deri disse år forsvinder og bliver taget fra os; noget vi tror, vi har krav på.Borgerne efterlyser en reel dialog og budgettet og en reel inddragelse som åbner mulig-hed for såvel konkrete drøftelser som visioner for udvalgte områder.Kommunikationen til borgerne skal være klar, og tydeligt fortælle borgeren, hvad vi skalsamt præsentere den brændende platformDen konkrete borgerinddragelse kan antage forskellige former. Det kan være en fordelmed et visionsarbejde omkring svære beslutninger, men det er afgørende med dialogmellem borgere og politikere om de konkrete løsninger.Åbenheden fra politikerne skal rumme en reel mulighed for borgerne til at kunne kommemed alternativer. Men der lægges vægt på, at det rent faktisk er det folkevalgte repræ-sentative system, som træder i karakter og træffer beslutningen.

Borgerne efterlyser sul på invitationerne til dialog. Emnerne skal være konkrete og bor-genære. Der skal være plads til input i debatten. Dialogen må gerne være af visionærkarakter.Politikerne skal sætte præcise rammer omkring diskussionen. Hermed undgås ”sogne-rådspolitik” og ressourcespild.Ved de allersværeste beslutninger må det repræsentative demokrati – det vil sige kom-munalbestyrelsen - træde helt i karakter. Brugerbestyrelser kan evt. involveres som”ambassadører”, hvis rolle kan være at bidrage til at forklare nødvendigheden i den fore-stående beslutning, selvom det er kommunal bestyrelsens ansvar at træffe den og læg-ge ryg til. Vigtigt signal til borgerne og meget tryghedsskabende, hvis kommunalbesty-relsen kan holde sammen fra A-Z i e beslutningsproces.Vigtigt at lytte til, hvad de mest højtrådende siger! Sikrer legitimitet af beslutningen, menskaber ikke nødvendigvis accept.Vigtigt at sætte noget ”i stedet”, når beslutninger tager noget fra borgerne; det var en godoplevelse med ”Rejseholdet”, som fulgte i kølvandet på skolelukningerne

Konklusioner fra demokrativærksted – Hillerød Kommune”Der er mennesker som vil dø for de rettigheder vi har”, siger en borger i værkstedet. Alleer både borgere og brugere og der følger rettigheder og pligter med begge roller.Der har udviklet sig en vis distance mellem politikerne/forvaltningen og borgerne, somsnarere gør folk til brugere end borgere.Ejerskab findes lokalt. Borgerne kalder på dialog snare end information. Emnet skal væ-re konkret og nærværende, og dialogen skal være reel.Borgener ønsker indflydelse; borgerne ønsker fingrene ned i ”bolledejen”; kunne en idésom Participatory Budgetting måske være en mulighed?Borgerne ønsker inddragelse i svære beslutninger relativt tidligt, men grundlaget, somoplyser om den brændende platform, skal være tilvejebragt. Der skal være reelle mulig-heder for borgeren til at komme med indspark og ideer med henblik på at den videreprocesBorgerønske om at skabe en positiv fortælling fremfor altid negative budgethistorier;f.eks. ”Hvad betyder noget for jer?” svaret vil give fingerpeg om, hvor tilpasninger skalske. Endvidere et borgerønske om dialog i fredstid, dvs. at borgeren i dialog med politi-kerne løbende klæder dem på med ”viden om” hvad borgenre mener og prioritere.

Konklusioner fra demokrativærksted – Guldborgsund KommuneBorgerne opfatter sig selv som både borgere og brugere, men noterer sig, at der en be-vægelse i retning af at være mere brugere end borgere. Kommunesammenlægningenhar haft betydning: der er tilbøjelighed til at føle sig som borgere i ”de gamle” kommuner,men bruger i Guldborgund Kommune. Borgerne finder dog kommunalbestyrelses med-lemmer med bekymringspunkter, hyppigst pr mail.Borgeren oplever en øget tilslutning til kredsen af frivillige. Grundlæggende vil folk gernegøre noget for hinanden, hvis rammerne er til det.Borgeren takker nej til klassiske (kedelige) borgermøder, men ønsker sig i stedet dialogom noget konkret og gerne med et værdipolitisk indhold. Borgerne ønsker indflydelse ogtændes ikke på en kedelig, generel indbydelse.Borgerne ønsker dialog ud fra et ”helikopterperspektiv”: Hvordan vil vi gerne have det ivores kommune vedr. XX emne??Borgeren understreger, at det repræsentative organ – kommunalbestyrelsen – i sidsteende træffer beslutning, men at den forudgående dialog tjener til at kvalificere og forståbeslutningerne bedre. Borgeren udtrykker bekymring for embedsværkets styrke set i lyetaf arbejdspresset for kommunalbestyrelsens medlemmer og mulighederne for at rekrut-tere nye kandidater.Generel enighed om med reference til sagen om digitalisering af borgerservice, at enkvalificering af debatten blandt borgere og politikere i kommunen om løsningen af udfor-dringer som er meget borgernære, skal udvikles.

Konklusioner fra demokrativærksted – Viborg KommuneBorgerne opfatter, at kommunen har mange ansigter i forhold til borgene og løser mangeopgaver. Kommunen opfattes som et fællesskab, som løfter opgaver i fællesskab, omend der peges på, at det kan tage nogen tid at få svar på henvendelser.Borgeren udtrykker ønske om en dialog mellem borgere og politikere, som er konkret, ogsom rummer et ægte ønske om at inddrage borgerne.Invitationen til dialog skal være direkte; den skal rettes direkte til de berørte borgere ogformen, hvorunder dialogen gennemføres, må moderniseres og nytænkes; Det er ikkenok med et møde på rådhuset. Men en form, hvor synspunkterne kan skærpes og hvorborgerene kan være aktive og debatterende.Borgeren efterlyser tidlig inddragelse. Men der er i inddragelsesprojekter risiko for at ale-ne ”Tordenskjolds soldater” dukker op. Derfor efterlyses udviklingen af metoder og ideertil at engagere andre ”ambassadører” eller ildsjæle.De unge borgere vil gerne deltage i hele processer. Rammerne skal sættes af kommu-nen, men de unge borgere vil gerne selv fylde dem ud. Det er vigtigt, at projektet tænkes

Varde KommuneI Varde Kommune arbejder de strategisk med frivillige kræfter.Eksempelvis hjælper flere hundrede frivillige til på kommunens plejecentre, der er ”skoleonk-ler” (hjælper børn på en skole) og hakkedamer, der i en landsby hjælper med at holde kom-munale bede pæne.Varde Kommunes erfaringer er, at disse pointer er vigtige for arbejdet med frivillige:Meld politisk ud, at frivilligt arbejde er accepteret. F.eks. ved vedtagelsen af en frivilligpo-litik.Anerkend de frivilliges arbejde. F.eks. via events, hvor man ”hylder” de frivillige.Sig ja, når frivillige kommer med et forslagPrioriter samspillet ledelsesmæssigt. F.eks. ved at samspillet med frivillige indgår i afta-ler mellem byrådet og institutionerne.Brug de frivilliges kræfter uden at misbruge dem. Man kan ikke budgettere med det frivil-lige arbejde, men man kan glædes over det, som de frivillige præsterer.Skab gode rammer for den enkelte frivillige. Kan ske ved at samspillet mellem kommuneog frivillige tilrettelægges lokalt, så organisering og opgaver er tilpasset den enkelte in-stitution og de konkrete frivillige i lokalområdet.Varde Kommunes frivillighedspolitik.http://publikationer.vardekommune.dk/vk/politikker_strategi/32/1/

Eksempelvis anvender Ikast-Brande Kommune frivillige til arbejde på biblioteket, ren-hold i Nørre Snede og styring og samtænkning af renoveringsproces af en kommunalbygning (Skole og SFO).Kolding KommuneKolding Kommune har i forhold til frivillighedsarbejdet satset på at være faciliterende og atstille sig til rådighed for at forskellige sektorer møder hinanden.Kommunen har gode erfaringer med få fat på nogle nye målgrupper, nemlig byens virksom-heder og erhvervsdrivende. Den private sektor har vist sig overordentlig villig til at bidrage tilat løse nogle af de velfærdsudfordringer, som kommunen står overfor, når de bliver indviet idisse udfordringer.Dette arbejde har bl.a. resulteret i:Et samarbejde mellem en privat virksomhed, et virksomhedsnetværk og det lokale frivil-ligcenter har udarbejdet et projekt, der har til formål at finde virksomheder og frivilligeforeninger, der vil indgå et mere forpligtende og langsigtet samarbejde.Frivillig Fredag - en uge, hvor byens butikker stiller et vindue til rådighed for en frivilligforening.4 håndværkere, der frivilligt og gratis har istandsat baglokalet i en cafe for udsatte borge-re.Direktører og virksomhedsejere er gået ind i bestyrelser i frivillige foreninger, f.eks. iBørnekontakten og Kvindehuset.I efteråret igangsættes en kampagne på 6 uddannelsesinstitutioner, som skal bidrage tilat få unge til at interessere sig mere for det frivillige sociale område.Kolding Kommune har valgt at anvende Facebook som platform til at facilitere frivilligheden.http://www.kolding.dk/borger/frivillighed/fritid-og-idraet/malsaetninger