§1I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændretved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013 og § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, foretages følgendeændringer:

1.

I§ 3indsættes som nytstk. 6:”Stk.6.Økonomi- og Indenrigsministeriet kan efter anmodning herom i særlige tilfælde tildelenyt personnummer til en person, hvis personnummer gentagne gange over en vis periode harindgået og fortsat indgår i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet.”Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

2.

§ 29, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3.

I§ 30, stk. 1,slettes: ”bestemmelserne i” og ”og 2”.

4.

Ibilag 1, nr. 10,slettes: ”beskyttelse mod forskerhenvendelse, jf.§ 29, stk. 2,” og ”stk. 3”ændres til: ”stk. 2”.

1. Formålet med lovforslagetFormålet med lovforslaget er at gøre det muligt i særlige tilfælde at tildele nyt personnum-mer til en person, hvis personnummer gentagne gange over en vis periode har indgået ogfortsat indgår i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet. Der vil herved i særli-ge tilfælde i forbindelse med identitetsmisbrug kunne tildeles nyt personnummer, selvomder ikke foreligger fejl i de oplysninger, der indgår i personnummeret.Formålet med lovforslaget er endvidere at ophæve den markering, som efter anmodning ihenhold til CPR-lovens § 29, stk. 2, kan indsættes i CPR med henblik på at sikre, at ved-kommende ikke modtager henvendelser i forbindelse med statistiske og videnskabelige un-dersøgelser, hvortil Økonomi- og Indenrigsministeriet efter CPR-lovens §§ 35 og 36 levereroplysninger fra CPR eller foretager adressering og udsendelse af materiale (forskerbeskyt-telse).2. Forslaget om tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde2.1. Baggrund2.1.1. Den hidtidige indsats for bekæmpelse af identitetsmisbrugBekæmpelse af identitetsmisbrug ligger regeringen meget på sinde. Denne form for krimi-nalitet kan frem for alt have store konsekvenser for de sagesløse personer, det går ud over,ligegyldigt hvordan vedkommendes identitet er kommet til den kriminelles kendskab. Kri-minalitet af denne karakter giver desuden tab for erhvervslivet.Bekæmpelse af identitetsmisbrug kræver en bredspektret indsats, som involverer politiet iforhold til at opklare og forebygge de forbrydelser, der er forbundet hermed, men som ogsåinvolverer en række andre myndigheder samt den enkelte borger og de relevante virksom-heder og brancheorganisationer.Regeringen har derfor iværksat en række initiativer.Det har vist sig, at der findes erhvervsvirksomheder, som ikke gennemfører den nødvendigeidentitetskontrol. Det giver mulighed for identitetsmisbrug, hvor kriminelle kan handle i an-dres navn. Regeringen har derfor rejst problemstillingen om den nødvendige identitetskon-trol, særligt ved køb på internettet, over for de relevante virksomheder og brancheorganisa-tioner. Regeringen har således ved et brev af 22. april 2013 til Teleindustrien, de største te-leselskaber, Dansk Erhverv og Dansk Industri opfordret til, at identitetskontrollen i er-hvervsvirksomhederne tages alvorligt og indrettes således, at risikoen for identitetsmisbrugminimeres. Der er særligt peget på, at der er virksomheder, som ikke anvender de nødven-dige sikkerhedsforanstaltninger, men alene baserer deres identitetskontrol på et oplyst navn,adresse og personnummer uden at kontrollere validiteten grundigt – f.eks. ved at CPR-validering kombineres med et krav om samtidig anvendelse af betalingskort eller NemID.Det er endvidere et led i regeringens forbrugerpolitiske eftersyn, at der skal ske en strukture-ring og effektivisering af den eksisterende rådgivningsindsats i forhold til identitetsmisbrug.

3Dette arbejde er forankret i Digitaliseringsstyrelsen, hvor der er oprettet et interessentforummed deltagelse af en række offentlige og private organisationer og virksomheder, herunderJustitsministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Rigs-politiet, Danmarks Tekniske Universitet, Forbrugerrådet, Det Kriminalpræventive Råd, Fi-nanstilsynet, Nets og Experian m.fl. Det er hensigten, at erfaringerne fra interessentforum-met skal anvendes til at samle, strukturere og udbygge den information og rådgivning omidentitetstyveri, som i dag findes spredt på offentlige og privat hjemmesider. Til dette for-mål har Digitaliseringsstyrelsen i 2013 lanceret en samlet informationsportal om identitets-tyveri, som løbende vil blive udbygget.Det er også centralt i forhold til forebyggelse af identitetsmisbrug, at der sker en bevidstgø-relse blandt borgerne. Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd og Digitaliseringsstyrelsenhar udarbejdet 10 gode råd til at undgå identitetstyveri, som er gjort tilgængelige via enrække hjemmesider. Der har også i den årlige kampagne ”Netsikker nu!” i 2012 været satfokus på at fremme sikker adfærd blandt borgere på internettet.Som led i regeringens initiativer på området gives der med lovforslaget nu tillige mulighedfor i særlige tilfælde at tildele nyt personnummer til personer, hvis personnummer indgår iforbindelse med misbrug af vedkommendes identitet.Tildeling af nyt personnummer er imidlertid ikke i alle tilfælde en egnet løsning.Når der ikke er grund til at tro, at det i almindelighed vil hjælpe at tildele nyt personnum-mer, skyldes det først og fremmest, at der ikke i alle tilfælde hos de erhvervsdrivende er fo-retaget nogen form for identitetskontrol, eller at identitetskontrollen blot er baseret på et op-lyst navn, adresse og personnummer. Når der ikke foretages den nødvendige identitetskon-trol, kan misbruget fortsætte ved brug af det gamle personnummer, uanset hvor mange nyepersonnumre den forurettede tildeles.Derfor agter regeringen at reservere den foreslåede løsning til særlige tilfælde – nemlig detilfælde, hvor det faktisk vil kunne hjælpe den person, hvis identitet bliver misbrugt, at fåtildelt et nyt personnummer. Det forudsætter, at tildeling af nyt personnummer i det enkeltetilfælde vurderes at kunne forhindre yderligere misbrug. Der er derfor ikke tale om en ord-ning, hvor tildeling af nyt personnummer bliver almindeligt forekommende, men derimoden løsning, som forbeholdes de forholdsvis få tilfælde, hvor en ændring af personnummeretvil kunne forhindre fortsatte skadelige virkninger af identitetsmisbruget. I modsat fald vilden foreslåede adgang til at tildele nyt personnummer medvirke til at skabe en falsk tryghedfor de borgere, der udsættes for identitetsmisbrug.2.1.2. IdentitetsmisbrugIdentitetstyveri eller identitetsmisbrug er ikke et entydigt begreb.Rådet for IT- og Persondatasikkerhed (nu Rådet for Digital Sikkerhed) har beskrevet identi-tetstyveri som det at tilegne sig en anden persons personoplysninger og udgive sig for atvære denne person. Det kan ske elektronisk ved at bruge bankoplysninger, personnumre el-ler kodeord eller ved at bruge en andens identitetspapirer, f.eks. et sundhedskort, kørekorteller pas. Der er ifølge rådet også tale om identitetstyveri, når en person køber produkterover internettet med en andens person- eller kontooplysninger.

4Identitetsmisbrug sker som altovervejende udgangspunkt med henblik på at begå andenkriminalitet, herunder navnlig forskellige former for berigelseskriminalitet, hacking, data-bedrageri samt chikane og trusler. Identitetstyveri eller anden form for identitetsmisbrugtjener således som værktøj til en anden form for kriminalitet, som vil kunne gøres til gen-stand for politimæssig efterforskning og eventuel tiltalerejsning, såfremt grundlaget herforer til stede.Tilfælde af identitetsmisbrug kan være højst forskellige. I nogle tilfælde er der tale om mis-brug af en facebook-profil, i andre tilfælde er der tale om køb af varer over internettet, somikke involverer den forurettedes personnummer. I andre tilfælde er der tale om kreditkøb,f.eks. over internettet, hvor den forurettedes personnummer kan have været medvirkende til,at der kunne handles på kredit. I de tilfælde, hvor personnummeret har været medvirkendetil, at den kriminelle har begået eksempelvis berigelseskriminalitet, kan der være tale om etenkeltstående tilfælde, eller der kan være tale om et mere systematisk og vedvarende mis-brug.Straffeloven indeholder en række bestemmelser – herunder reglerne om formueforbrydelserog freds- og ærekrænkelser – som efter omstændighederne vil finde anvendelse ved krimi-nalitet forbundet med identitetstyveri og andre former for identitetsmisbrug.Det er ikke muligt umiddelbart ud fra politiets systemer at opgøre antallet af sager om iden-titetsmisbrug, der typisk vil være registreret som f.eks. en sag om bedrageri, ligesom detheller ikke er muligt umiddelbart at oplyse, hvad opklaringsprocenten har været for dissesagstyper. En opgørelse vil således forudsætte en manuel gennemgang i politikredsene af etmeget stort antal potentielt relevante sager.I en rapport ”Kriminalitet i en digitaliseret verden, Identitetstyveri og bedrageri på internet-tet, fra maj 2013 af Peter Kruize, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, fremgårdet, at en offerundersøgelse gennemført som led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgel-ser, der omfatter 4.890 respondenter for perioden oktober 2012 til februar 2013 viser, at 1,8procent af de adspurgte respondenter har været udsat for identitetstyveri indenfor de sidste12 måneder. Det anføres endvidere, at når denne oplysning generaliseres til Danmarks be-folkning, er antallet af ofre for identitetstyveri steget fra ca. 48.000 i 2009 til ca. 73.000 i2012. Det fremgår videre, at misbrug af betalingskort og økonomisk misbrug i øvrigt klartudgør hovedparten af tilfælde af identitetsmisbrug i Danmark. Undersøgelsen er en opfølg-ning på en tilsvarende undersøgelse fra 2009.2.1.3. Misbrug af en anden persons personnummerUtilsigtet offentliggørelse af personnumre kan ske på forskellig vis. Det kan f.eks. ske ved,at en person lægger sit CV indeholdende personnummeret ud på internettet. En person kanogså få stjålet sin pung med sundhedskort og kørekort, hvoraf personnummeret fremgår.Der kan også være tale om, at en virksomhed eller en myndighed ved en fejl offentliggørpersonnumre på sin hjemmeside. Oplysninger om personnumre kan også komme uved-kommende i hænde ved phishing, hacking m.v.Personnummeret alene er ikke tilstrækkeligt til, at en offentlig myndighed eller privat virk-somhed kan identificere en person, og oplysning om et personnummer må ikke i sig selvmedføre, at der f.eks. kan udleveres oplysninger eller handles via internettet. Noget tyderimidlertid på, at de fleste tilfælde af identitetstyveri sker ved misbrug af personoplysninger,

5når der handles på internettet. Der findes således webbutikker, som tilsyneladende alene ba-serer deres identitetskontrol på et oplyst navn, adresse og personnummer. Det skaber mulig-hed for misbrug, hvor kriminelle kan handle i andres navn.Identitetsmisbrug, hvori indgår misbrug af forurettedes personnummer, skal først og frem-mest forhindres ved, at offentlige myndigheder og private virksomheder ikke sløser medidentitetskontrollen, hvad enten den foregår ved personligt fremmøde eller via internettet,f.eks. ved internethandel eller anvendelse af selvbetjeningsløsninger på hjemmesider.Stort set alle offentlige selvbetjeningsløsninger er i dag baseret på log in med NemID. Detgiver en sikker løsning og forebygger i meget høj grad misbrug. Med lov nr. 558 af 18. juni2012 om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtilbudm.v. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven blev der med virkning fra den1. december 2012 bl.a. indført krav om, at anmeldelse af indenlandsk flytning skal ske vedanvendelse af den digitale anmeldelsesløsning, som tilflytningskommunen stiller til rådig-hed, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jf. CPR-lovens § 12, stk. 3. Det er såle-des i dag som udgangspunkt alene muligt at anmelde indenlandsk flytning ved anvendelseaf NemID. Den fremgangsmåde, som tidligere er set anvendt, hvor en gerningsmand udgavsig for at være rette indehaver af personnummeret og gennemførte en flytteanmeldelse ogderved fik mulighed for at få tilsendt varer bestilt over internettet eller forurettedes bank-kontooplysninger til gerningsmandens egen adresse, er dermed blevet vanskeliggjort bety-deligt.Også blandt private erhvervsvirksomheder er det muligt at opnå en meget høj grad af sik-kerhed for, at der er handlet med den rette person. Mange virksomheder anvender såledesNemID eller CPR-validering kombineret med et krav om samtidig anvendelse af betalings-kort.Såfremt der ikke foretages den fornødne identitetskontrol hos offentlige myndigheder ellerprivate virksomheder, er det særdeles tvivlsomt, om tildeling af nyt personnummer vil væreen hjælp for den forurettede i tilfælde af identitetsmisbrug. I en række sager, der har væretgenstand for omtale i medierne, har kriminelle tilsyneladende blot kunnet fremvise et stjåletsundhedskort, kørekort eller pas som grundlag for f.eks. at kunne købe på kredit eller opret-te lån, uden at der er foretaget nogen form for identitetskontrol. Under sådanne omstændig-heder – hvor der ikke foretages fornøden identitetskontrol – kan kriminaliteten fortsætte vedbrug af det gamle personnummer, uanset om den forurettede er tildelt et nyt personnummer,og tildeling af nyt personnummer vil i en sådan situation kunne give den forurettede en falsktryghed.Der kan imidlertid forekomme særlige tilfælde, hvor misbruget af den forurettedes identitet,herunder personnummer, har antaget en sådan karakter og et sådant omfang, at tildeling afnyt personnummer vil kunne medvirke til at forhindre yderligere misbrug af den pågælden-des identitet. Regeringen finder, at der i sådanne tilfælde bør være mulighed for at tildele etnyt personnummer.Ved lovforslaget gives der derfor mulighed for, at Økonomi og Indenrigsministeriet efteranmodning herom i særlige tilfælde kan tildele nyt personnummer til en person, hvis per-sonnummer gentagne gange over en vis periode har indgået og fortsat indgår i forbindelsemed misbrug af vedkommendes identitet.

6Det vil gennem Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis blive nærmere fastlagt, hvornårtildeling af nyt personnummer kan komme på tale. Det forventes dog, at det alene vil væreaktuelt at tildele nyt personnummer i medfør af den foreslåede bestemmelse i forholdsvis fåtilfælde.2.2. Gældende retEfter CPR-lovens § 3, stk. 5, er det alene fejl i de oplysninger, som indgår i personnumme-ret, det vil sige fødselsdato og køn, der kan begrunde tildeling af et nyt personnummer.CPR-loven indeholder dermed ikke hjemmel til, at en person, hvis personnummer indehol-der korrekte oplysninger om den pågældendes fødselsdato og køn, kan få tildelt et nyt per-sonnummer uanset baggrunden for ønsket herom, f.eks. som følge af, at den pågældende erudsat for identitetsmisbrug.Personnummersystemet er således baseret på en grundtanke om, at et personnummer - nårdet én gang er tildelt - som udgangspunkt anses for uforanderligt og bestående. Når en per-son er afgået ved døden, gentildeles den pågældendes personnummer således f.eks. ikke.Når der tildeles et nyt personnummer til erstatning for det gamle nummer, bliver det gamlenummer stående i CPR med en henvisning til det nye nummer. Det nye nummer indeholderligeledes en henvisning til det gamle nummer. Oplysningerne fra det gamle nummer overfø-res til det nye nummer, hvorpå nye oplysninger fremover registreres. I tilfælde, hvor det vi-ser sig, at det var en fejl at ændre personnummeret, er det muligt at gentildele det gamlepersonnummer.2.3. Lovforslagets indholdVed lovforslaget gøres det muligt i særlige tilfælde at tildele nyt personnummer til personer,hvis personnummer gentagne gange over en vis periode har indgået og fortsat indgår i for-bindelse med misbrug af vedkommendes identitet.Indenfor rammerne af den foreslåede bestemmelse vil det bero på et skøn, om der i et kon-kret tilfælde kan tildeles nyt personnummer.Det vil være en betingelse for at tildele nyt personnummer, at der faktisk har fundet et mis-brug sted af den forurettedes identitet, hvori vedkommendes personnummer indgår, f.eks. iforbindelse med, at der er begået en eller anden form for berigelseskriminalitet. Det vil så-ledes f.eks. ikke i sig selv kunne begrunde tildeling af nyt personnummer, at en person harfået stjålet sin pung, herunder kørekort, pas eller sundhedskort, hvoraf personnummeretfremgår, og at den pågældende person nu frygter i fremtiden at blive offer for en eller andenform kriminalitet. Tilsvarende gælder den situation, hvor en tidligere samlever truer med atville misbruge en persons personnummer f.eks. ved oprettelse af en kreditkonto eller et lån.Det vil også være en betingelse, at offeret ikke selv har udøvet misbruget eller på afgørendevis har medvirket hertil.Det vil endvidere være et krav, at den pågældendes personnummer gentagne gange over envis periode har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet. Enkeltståen-de tilfælde vil således ikke være tilstrækkelige. Der vil typisk være tale om et forløb over enlængere periode, således at misbruget har en vedvarende karakter.

7Det vil også være et krav, at personnummeret fortsat indgår i forbindelse med misbrug afvedkommendes identitet. Der skal således på ansøgningstidspunktet være en formodningfor, at misbruget ikke er afværget ved eksempelvis de foranstaltninger, som den forurettedehar iværksat over for virksomheder m.v., og dermed fortsat er aktuelt.I tilfælde, hvor den forurettedes betalingskort misbruges til f.eks. at købe varer over inter-nettet - uanset om personnummeret indgår i den forbindelse - vil det først og fremmest værerelevant at spærre betalingskortet. I langt de fleste tilfælde vil det i sig selv hindre yderligeremisbrug. Den forurettede vil endvidere i disse situationer kunne anmelde forholdet til politi-et.I lov om betalingstjenester er fastsat nærmere regler om hæftelse for uberettiget brug afdankort og andre betalingskort. Såfremt den forurettedes navn og kortnummer (men ikkepinkode) f.eks. bliver opsnappet af uvedkommende, som derefter via internettet køber varerved brug af den forurettedes konto, hæfter den pågældende som udgangspunkt ikke for mis-bruget, medmindre brugeren har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfyldesine forpligtelser for brug af kortet. Det vil i sådanne situationer som udgangspunkt ikkekunne komme på tale at tildele den forurettede et nyt personnummer. Uanset om person-nummeret har været anvendt i forbindelse med misbruget, er der således andre relevante ogeffektive midler til at afværge yderligere misbrug, og den forurettede vil i almindelighed ik-ke lide økonomisk tab i forbindelse med misbruget.Den omstændighed, at den forurettedes personnummer har indgået eller kan have indgået iforbindelse med identitetsmisbrug, vil heller ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at den på-gældende vil kunne tildeles et nyt personnummer. Det vil i sådanne situation kunne væretilstrækkeligt til at forhindre yderligere misbrug, at den forurettede tager kontakt til f.eks.det mobilselskab eller benzinselskab, som har tegnet et abonnement på en mobiltelefon elleroprettet et benzinkort og gør opmærksom på, at vedkommende har været udsat for misbrugaf sin identitet.Det vil ved behandlingen af en anmodning om nyt personnummer efter den foreslåede be-stemmelse indgå, hvilke skadevirkninger misbruget har påført og fortsat påfører indehave-ren af personnummeret. Det bemærkes i den forbindelse, at identitetsmisbrug, hvor den for-urettedes personnummer har været anvendt og været medvirkende til, at den kriminelle haropnået en økonomisk vinding, ofte vil være udtryk for, at der ikke er foretaget den fornødneidentitetskontrol hos den private virksomhed. Det vil i sådanne situationer være den privatevirksomhed, der skal bevise, at det er den rette person, der er handlet med. Det vil derforkunne være den pågældende virksomhed, der må bære tabet som følge af misbruget, og i såfald vil der ikke være tale om, at den pågældende person har lidt et tab.Selve den omstændighed, at den forurettede vil kunne opleve ulemper forbundet med atskulle håndhæve sin ret over for virksomheder, kreditinddrivelsesbureauer, modparten i enfogedsag m.v. vil som altovervejende udgangspunkt ikke i sig selv kunne føre til, at der kantildeles nyt personnummer. Det er således en væsentlig del af tilliden til retshåndhævelsen,at det i sig selv er muligt at gøre sin ret gældende uden, at dette skal føre til, at den pågæl-dende persons personnummer kan ændres.Der vil imidlertid kunne forekomme særlige tilfælde, hvor misbruget har antaget et sådantomfang og en sådan vedvarende karakter, at den forurettede oplever så store vanskelighederved fortsat at fastholde over for omverdenen, at vedkommendes identitet, herunder person-

8nummer, er blevet misbrugt, at dette moment i sig selv vil kunne tale for tildeling af nytpersonnummer. Der kan f.eks. være tale om, at den kriminelle har indgået og til stadighedindgår omfattende kreditaftaler f.eks. i andre lande under brug af den forurettedes identitet,herunder personnummer, hvor f.eks. udenlandske kreditorer fastholder over for den foruret-tede, at vedkommende er bundet af sådanne aftaler. Der vil også kunne være tale om, at denforurettede har fået stjålet legitimationspapirer, f.eks. pas eller kørekort, som den kriminelleforvansker og benytter til at legitimere sig med ved indgåelse af omfattende handler. Detkan i sådanne tilfælde være en hjælp for den forurettede i forhold til at bevise over for kredi-torer, kreditinddrivelsesbureauer mv., at vedkommendes identitet er misbrugt, at vedkom-mende kan fremvise dokumentation fra en dansk myndighed for, at vedkommende har fåetændret sit personnummer som følge af identitetsmisbruget.I behandlingen af en anmodning om nyt personnummer, vil der endvidere blive lagt vægtpå, om tildeling af nyt personnummer må antages at ville kunne hindre fortsatte skadeligevirkninger af misbruget. Som beskrevet ovenfor kan identitetsmisbrug bl.a. bestå i misbrugaf personoplysninger ved handel i webbutikker, som alene baserer deres identitetskontrol pået oplyst navn, adresse og personnummer. I sådanne tilfælde foretages der ikke den fornød-ne identitetskontrol, og identitetsmisbruget vil derfor kunne fortsætte ved brug af det gamlepersonnummer, uanset om den forurettede er tildelt et nyt personnummer. Tildeling af nytpersonnummer vil i så fald kunne medvirke til at give den forurettede en falsk tryghed.Det vil endvidere blive tillagt særskilt betydning ved vurderingen af, om nyt personnummerkan tildeles, om den forurettede har anmeldt forholdet til politiet. Politianmeldelsen og poli-tiets efterforskning i den forbindelse vil således kunne indgå som led i den pågældendes do-kumentation for, at identitetsmisbruget har fundet sted, ligesom en eventuel strafferetlig for-følgning vil kunne medvirke til at hindre yderligere misbrug.Det bemærkes, at en kopi af politianmeldelsen eller en kvittering for anmeldelsen til politietogså vil kunne bruges som led i en dokumentation over for kreditorer, kreditinddrivelsesbu-reauer m.v. i forhold til, at den pågældende har været udsat for identitetsmisbrug.3. Ophævelse af markering i CPR af forskerbeskyttelse3.1. BaggrundDet har siden 1995 været muligt at få indsat en markering i CPR om, at man ikke ønsker atmodtage henvendelser i forbindelse med statistiske og videnskabelige undersøgelser, hvortilder leveres oplysninger eller foretages adressering og udsendelse på grundlag af CPR (så-kaldt forskerbeskyttelse).Forskerbeskyttelse indebærer, at den beskyttede ikke må kontaktes i forbindelse med for-skerundersøgelser. Den pågældende må i øvrigt gerne indgå i statistiske og videnskabeligeundersøgelser, hvortil der leveres oplysninger fra CPR.Danmark har i dag nogle af de bedste og mest opdaterede registre i verden, hvilket er med-virkende til at give Danmark en stærk og unik position inden for forskerverdenen.Det er regeringens opfattelse, at denne position må bevares.

9Antallet af personer med markering af forskerbeskyttelse i CPR har imidlertid i dag antagetet sådan omfang, at det går ud over forskerverdenens mulighed for at gennemføre repræsen-tative forskerundersøgelser med udgangspunkt i CPR. Forskerverdenen har derfor rejst den-ne problemstilling over for Økonomi- og Indenrigsministeriet.Deltagelsen i samfundsrelevant forskning er efter regeringens opfattelse en del af det, derhører med til at være en samfundsengageret borger, og det er med til at styrke fællesskabet.Der kan imidlertid være gode grunde til, at personer ikke ønsker at deltage i en forskerun-dersøgelse. Sådanne personer kan imidlertid til enhver tid takke nej til at deltage i en under-søgelse eller simpelthen smide henvendelsen ud eller trykke slet, hvis henvendelsen er mod-taget digitalt. Et sådant nej skal selvfølgelig respekteres.Reglerne om muligheden for i CPR at få indsat en markering af forskerbeskyttelse er derforogså efter regeringens opfattelse udtryk for en forældet og bureaukratisk tankegang. Ophæ-velsen af adgangen til forskerbeskyttelse vil således indebære et regelsæt mindre, som skalforvaltes og systemunderstøttes i kommuner, i CPR-systemet og hos forskerne.Derfor har regeringen taget skridt til at ophæve adgangen til i CPR at få indsat markering afforskerbeskyttelse.3.2. Udviklingen i antallet af forskerbeskyttede og den hidtidige håndtering herafMarkeringen af forskerbeskyttelse i CPR er tidsubegrænset og bortfalder kun, hvis den be-skyttede anmoder bopælskommunen herom.Antallet af personer med forskerbeskyttelse i CPR var i 1999 24 personer.I perioden fra 2000 til 2006 steg tallet med 7000-9000 personer pr. måned, således at talletpr. 1. maj 2006 nåede 591.694 personer. Der er formentlig flere årsager til denne stigning.En række forskningsinstitutioner har peget på, at stigningen muligvis skyldes, at det i denneperiode har været muligt at opnå forskerbeskyttelse alene ved afkrydsning i en rubrik påflyttemeddelelsen, og at mange borgere således kan have anmeldt forskerbeskyttelse uden athave opnået fuldstændig klarhed over, hvad beskyttelsen reelt indebærer.De fleste kommuner gjorde dengang brug af KL’s standardblanket til anmeldelse af flyt-ning, hvorpå borgeren samtidig kunne anmode om bl.a. forskerbeskyttelse. Det var desudenmuligt at anmode om forskerbeskyttelse på vegne af hele hustanden. Herved kan unge haveopnået forskerbeskyttelse, uden at de er klar over det.På baggrund af en henvendelse til KL fra Danmarks Statistik i 2006 blev afkrydsningsru-brikkerne vedrørende forskerbeskyttelse og andre beskyttelsestyper flyttet fra flytteblanket-ten til en selvstændig blanket med en mere udførlig vejledning om, hvad de enkelte beskyt-telser indebærer. Det blev bl.a. præciseret, at forskerbeskyttelsen typisk gælder i forhold tilvidenskabelige undersøgelser, f.eks. inden for sundhedssektoren, hvorimod beskyttelsen ik-ke gælder andre typer undersøgelser, f.eks. hvis et privat analysefirma retter henvendelse påbasis af telefonbogen.I takt med, at de selvstændige blanketter blev taget i brug i kommunerne, er stigningen i an-tallet af forskerbeskyttede aftaget. I 2012 er tallet steget fra 772.366 den 2. januar 2012 til783.178 den 2. januar 2013.

10Nettotilvæksten i antallet af forskerbeskyttede er imidlertid fortsat positiv, og det samledeantal personer med forskerbeskyttelse vokser derfor fortsat.Forskellige forskningsinstitutioner har siden 2006/2007 gjort opmærksom på, at antallet afforskerbeskyttede personer i CPR vanskeliggør gennemførelsen af repræsentative forsk-ningsundersøgelser.I december 2008 gjorde SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Danmarks Stati-stik, Statens Serum Institut, Statens Institut for Folkesundhed, det daværende KREVI (DetKommunale og Regionale Evalueringsinstitut), Syddansk Universitet, det daværende AKF(Anvendt Kommunal Forskning), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Region Hoved-stadens Enhed for Brugerundersøgelser i en fælles henvendelse til den daværende vel-færdsminister opmærksom på problemet.Danmarks Statistik har siden over for Økonomi- og Indenrigsministeriet peget på forskelli-ge problemstillinger forbundet med registrering af forskerbeskyttelse i CPR. Danmarks Sta-tistik har bl.a. peget på, at CPR er eneste kilde til adresseoplysninger om alle borgere, og atrepræsentative undersøgelser kun kan foretages på grundlag af CPR. Ifølge Danmarks Stati-stik indebærer det høje antal af forskerbeskyttede - sammen med det almindelige bortfald påca. 30-40 % i konkrete undersøgelser som følge af f.eks. manglende besvarelse - at Dan-mark i dag er et af de tre lande i EU, der har det største bortfald i en valgt population. Detgør det ifølge Danmarks Statistik svært at lave repræsentative undersøgelser med en til-strækkelig høj kvalitet, selvom Danmark har nogen af de bedste og mest opdaterede registrei verden. Danmarks Statistik har som eksempel herpå henvist til den i 2012 gennemførtePIACC undersøgelse om voksne danskeres læsefærdigheder, der ikke levede op til OECD´sstandard og derfor blev stillet over for krav om en uddybende redegørelse for at kunne bru-ges i den samlede rapport på lige vilkår med undersøgelserne fra de andre lande.Danmarks Statistik har endvidere peget på, at forskerbeskyttelse rammer skævt i befolknin-gen, og at dette forhold i sig selv er med til at påvirke validiteten af forskerundersøgelser iforhold til bestemte befolkningsgrupper.Danmarks Statistik vurderer ud fra et forsigtigt estimat over antallet af forskerundersøgel-ser, at den enkelte borger gennemsnitligt bliver kontaktet med henblik på deltagelse i så-danne undersøgelser hvert 10. år. En ophævelse af forskerbeskyttelsen vil ifølge DanmarksStatistik indebære, at den enkelte borger i stedet gennemsnitligt vil blive kontaktet hvert 11.år.3.3. Gældende retDet har siden 1995 været muligt at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ikkeønsker at modtage henvendelser i forbindelse med undersøgelser, hvortil ministeriet (den-gang Indenrigsministeriet) leverer oplysninger eller foretager forsendelser på grundlag afCPR, jf. § 27, stk. 2, i den dagældende bekendtgørelse nr. 652 af 27. juli 1995 om folkeregi-strering.Muligheden for at få forskerbeskyttelse i CPR efter anmodning blev videreført med vedta-gelsen af den gældende CPR-lov i 2000.

11Efter CPR-lovens § 29, stk. 2, har enhver således ret til ved henvendelse til sin bopæls-kommune at få indsat en markering i CPR, som sikrer, at vedkommende ikke modtagerhenvendelser i forbindelse med statistiske og videnskabelige undersøgelser, hvortil Økono-mi- og Indenrigsministeriet leverer oplysninger fra CPR eller foretager adressering og ud-sendelse (forskerbeskyttelse). Beskyttelsen gælder alene egentlige statistiske og videnskabe-lige undersøgelser og ikke andre undersøgelser, f.eks. opinionsundersøgelser, som privatevirksomheder foretager.Personer med forskerbeskyttelse må ikke kontaktes i forbindelse med statistiske og viden-skabelige undersøgelser, hvortil der leveres oplysninger fra CPR, men må i øvrigt gerneindgå i sådanne undersøgelser.Efter CPR-lovens § 30, stk. 2, bortfalder forskerbeskyttelsen først, når den beskyttede giverbopælskommunen besked herom.Efter CPR-lovens § 30 stk. 1, har personer med navne- og adressebeskyttelse tillige forsker-beskyttelse, så længe navne- og adressebeskyttelsen er gældende. Efter CPR-lovens § 28,stk. 1, kan enhver ved henvendelse til sin bopælskommune opnå navne- og adressebeskyt-telse. Navne- og adressebeskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommende øn-sker et tidligere bortfald, eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettigertil en beskyttelse for længere tid end ét år. Beskyttelsen vil endvidere blive opretholdt, hvisvedkommende inden beskyttelsens bortfald på ny retter henvendelse til kommunen og an-moder om fornyelse af beskyttelsen.CPR-loven indeholder ingen formkrav til en anmodning om forskerbeskyttelse henholdsvisophævelse af forskerbeskyttelse.3.4. Lovforslagets indholdMed lovforslaget foreslås det at ophæve CPR-lovens § 29, stk. 2.Det foreslås endvidere, at de markeringer, som allerede efter anmodning er indsat i CPR-loven bortfalder ved lovens ikrafttræden.Det er fundet nødvendigt, at også allerede indsatte markeringer i CPR af forskerbeskyttelsebortfalder for at sikre, at der også fremover kan gennemføres repræsentativ forskning. Bag-grunden herfor er, at de problemer, der er peget på i henseende til at sikre den repræsentati-ve forskning, navnlig kan henføres til, at der i perioden 2000-2007 har været en markantstigning i antallet af personer med forskerbeskyttelse, og at disse allerede registrerede til-fælde af forskerbeskyttelse i dag er tidsubegrænsede.Det bemærkes herved, at uanset at adgangen til forskerbeskyttelse afskaffes, er det altid fri-villigt, om man ønsker at deltage i en forskerundersøgelse, og en borger, som ikke ønsker atdeltage i en forskerundersøgelse, kan takke nej hertil eller blot undlade at besvare henven-delsen.Det bemærkes i den forbindelse, at borgeres livssituation ændrer sig over tid, således at deforhold, der måtte have ført til, at man i sin tid har anmodet om beskyttelse, kan have æn-dret sig f.eks. i forbindelse med alvorlig sygdom i familien, hvilket kan motivere til delta-gelse i undersøgelser f.eks. vedrørende kræftforskning. Der kan også være tale om, at borge-

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om, at der i særlige tilfælde skal kunne tildeles nyt personnummer til en person,der er udsat for misbrug af vedkommendes personnummer i forbindelse med identitetsmis-brug, forventes ikke at få nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser fordet offentlige. Der vil således være tale om en ordning, hvor der ud fra ovennævnte kriterierkun i særlige tilfælde vil blive tildelt et nyt personnummer. Hvis det på forhånd er åbenbart,at betingelserne for at tildele nyt personnummer ikke er opfyldt, herunder at der ikke er til-vejebragt den fornødne dokumentation i form af f.eks. politianmeldelse af forholdet, inde-bærer lovforslaget, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke er forpligtet til at foretage enegentlig sagsbehandling, men kan afvise en anmodning om nyt personnummer på det fore-liggende grundlag.Forslaget om at afskaffe forskerbeskyttelse i CPR forventes at have positive administrativekonsekvenser særligt for forskerverdenen, da forslaget medfører en administrativ lettelseved gennemførelsen af statistiske og videnskabelige undersøgelser. Desuden har forslagetmindre positive administrative konsekvenser for kommunerne, der således ikke vil skulleadministrere forskerbeskyttelsesordningen. Forslaget vurderes ikke at have nævneværdigeøkonomiske konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om tildeling i særlige tilfælde af nyt personnummer til en person, der er udsat formisbrug af vedkommendes personnummer i forbindelse med identitetsmisbrug, vil kunnehave positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet forslaget vil kunne medvirketil, at erhvervslivet i et vist omfang vil kunne undgå tab som følge af identitetstyveri og an-den form for identitetsmisbrug. Således vil erhvervsvirksomheder i tilfælde, hvor der tilde-les nyt personnummer til en person, som er udsat for identitetsmisbrug, få bedre redskabertil at afvise at indgå aftaler m.v. med den kriminelle under henvisning til, at det person-nummer, som forevises, ikke længere er gældende. Det er dog en forudsætning herfor, at er-hvervsvirksomhederne udfører fornøden identitetskontrol.

8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Dan-marks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dan-ske Regioner, Datatilsynet, Frederiksberg Kommune, KL, KMD A/S, KORA(Det NationaleInstitut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), Københavns Kommune, med-lemmerne af Digitaliseringsstyrelsens interessentforum for identitetstyveri (Danmarks Tek-niske Universitet, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Er-hvervsstyrelsen, Experian, Finansrådet, Forbrugerrådet, JHS-AdVi, Justitsministeriet, Me-dierådet for børn og unge, Nets, Rigspolitiets nationale forebyggelsescenter, Rigspolitietsnationale efterforskningscenter), Region Hovedstadens Enhed for Brugerundersøgelser, Rå-det for Digital Sikkerhed, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Statens SerumInstitut, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Teleindustrien.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1.Ved bestemmelsen foreslås det, at Økonomi og Indenrigsministeriet efter anmodning heromi særlige tilfælde skal kunne tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummergentagne gange over en vis periode har indgået og fortsat indgår i forbindelse med misbrugaf vedkommendes identitet.Indenfor rammerne af den foreslåede bestemmelse vil det bero på et konkret skøn i det en-kelte tilfælde om tildeling af nyt personnummer vil kunne finde sted. Vurderingen heraf skalforetages på baggrund af en samlet bedømmelse af forholdene i det enkelte tilfælde.Det vil således være en betingelse for at tildele nyt personnummer, at der faktisk har fundetet misbrug sted af den forurettedes identitet, hvori vedkommendes personnummer indgår,f.eks. i forbindelse med, at der er begået en eller anden form for berigelseskriminalitet.

15Det vil efter den foreslåede bestemmelse også være en betingelse, at personnummeret gen-tagne gange over en vis periode har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendesidentitet. Betingelsen indebærer, at enkeltstående tilfælde ikke er tilstrækkelige. Der vil ty-pisk være tale om et forløb over en længere periode, således at misbruget har en vedvarendekarakter.Det vil ikke i sig selv kunne begrunde tildeling af nyt personnummer, at en person har fåetstjålet sin pung, herunder kørekort, pas eller sundhedskort, hvoraf personnummeret fremgår,og at den pågældende person nu frygter i fremtiden at blive offer for en eller anden formkriminalitet.Det er en betingelse, at offeret ikke selv har udøvet misbruget eller på afgørende vis harmedvirket hertil.Det vil også være et krav, at personnummeret fortsat indgår i forbindelse med misbrug afvedkommendes identitet. Der vil herved blive lagt vægt på, at misbruget af den pågældendesidentitet, herunder personnummer, ikke kan afværges af den pågældende på anden vis, ek-sempelvis ved at spærre et kontokort eller ved at underrette et mobilselskab eller lokale han-delsdrivende om identitetsmisbruget. Er der på ansøgningstidspunktet en klar formodningfor, at misbruget allerede er afværget ved eksempelvis de foranstaltninger, som den foruret-tede har iværksat over for virksomheder m.v., vil misbruget ikke fortsat være aktuelt, og dervil herefter ikke være grundlag for at tildele nyt personnummer.Som altovervejende udgangspunkt vil de gener, som den person, hvis identitet og person-nummer er misbrugt, oplever ved at skulle håndhæve sin ret over for virksomheder, kredit-inddrivelsesbureauer m.v. ikke i sig selv kunne føre til, at der kan tildeles nyt personnum-mer. Der vil imidlertid kunne forekomme helt særlige tilfælde, hvor misbruget har antaget etsådant omfang og en sådan vedvarende karakter, at den forurettede oplever så store vanske-ligheder ved fortsat at fastholde over for omverdenen, at vedkommende er udsat for identi-tetsmisbrug, at dette moment i sig selv vil kunne tale for tildeling af nyt personnummer.Identitetsmisbrug, hvor den forurettedes personnummer har været anvendt og været medvir-kende til, at den kriminelle har opnået en økonomisk vinding, vil ofte være udtryk for, at derikke er foretaget den fornødne identitetskontrol, f.eks. hos en privat virksomhed, og det vil iså fald være tvivlsomt, om tildeling af nyt personnummer overhovedet vil være en hjælp forden pågældende. Foretages der ikke den fornødne identitetskontrol, vil identitetstyverietkunne fortsætte ved brug af det gamle personnummer, uanset om den forurettede er tildelt etnyt personnummer. Det vil derfor indgå i vurderingen af, om nyt personnummer kan tilde-les, om fortsatte skadelige virkninger af misbruget faktisk vil kunne forhindres gennem enændring af personnummeret. I modsat fald vil tildeling af nyt personnummer blot kunnemedvirke til at give den forurettede en falsk tryghed.Der kan f.eks. være tale om, at den kriminelle har indgået og til stadighed indgår omfattendekreditaftaler f.eks. i andre lande under brug af den forurettedes identitet, herunder person-nummer. Der vil også kunne være tale om, at den forurettede har fået stjålet legitimations-papirer, f.eks. pas eller kørekort, som den kriminelle forvansker og benytter til at legitimeresig med, ved indgåelse af omfattende handler. Det kan i sådanne tilfælde være en hjælp forden forurettede i forhold til at bevise, at vedkommendes identitet er misbrugt, at vedkom-mende kan fremvise dokumentation fra en dansk myndighed for, at vedkommende har fåetændret sit personnummer som følge af identitetsmisbruget.

16Der vil blive lagt vægt på, at forholdet er anmeldt til politiet og har været genstand for poli-tiets efterforskning. Har den berørte person undladt at anmelde forholdet til politiet, vil dettekunne skabe en formodning for, at misbruget ikke har haft den karakter, som er nævnt i be-stemmelsen. Formueforbrydelser eller freds- og æreskrænkelser begået ved identitetstyveriog anden form for identitetsmisbrug er kriminaliseret i straffeloven og kan således gøres tilgenstand for strafferetlig forfølgning. En anmeldelse til politiet vil således i sig selv kunnemedvirke til at hindre yderligere misbrug.Den nærmere afgrænsning af de tilfælde, hvor der kan tildeles nyt personnummer efter denforeslåede bestemmelse, vil skulle ske gennem Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis.Der vil skulle foreligge objektive omstændigheder som grundlag for tildeling af nyt person-nummer efter den foreslåede bestemmelse. Den berørte persons subjektive tilkendegivelserom behovet for et nyt personnummer vil således ikke være tilstrækkelige.Anmodning om tildeling af nyt personnummer vil skulle indgives til Økonomi- og Inden-rigsministeriet. Anmodningen skal være skriftlig og være ledsaget af fyldestgørende oplys-ninger og fornøden dokumentation til belysning af, at lovens betingelser er opfyldt, herunderat der har fundet et misbrug sted af den pågældendes personnummer af den karakter, som ernævnt i den foreslåede bestemmelse. Der skal vedlægges fornøden dokumentation i form afkorrespondance med erhvervsdrivende m.fl. om misbruget og dækning af tabet i den forbin-delse, politianmeldelse af forholdet m.v.Til brug for Økonomi- og Indenrigsministeriets stillingtagen til, om der i et konkret tilfældeskal tildeles nyt personnummer, vil ministeriet kunne anmode politiet om en udtalelse om,hvorvidt misbruget har været genstand for politimæssig efterforskning. Det sker med hen-blik på, at politiets behandling af en sådan eventuel sag vil kunne indgå i ministeriets stil-lingtagen til, om der kan tildeles nyt personnummer. En udtalelse vil bl.a. kunne indhentesmed henblik på Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering af, om misbruget har fundetsted og med henblik på at belyse karakteren og omfanget af misbruget, samt hvorvidt detkan antages at ville forhindre yderligere misbrug, at offeret tildeles nyt personnummer.Såfremt det ved indgivelsen af ansøgning om nyt personnummer er åbenbart, at lovens be-tingelser ikke er opfyldt, vil Økonomi- og Indenrigsministeriet kunne afvise ansøgningen pådet foreliggende grundlag uden videre sagsbehandling. Tilsvarende vil gælde, hvis der ikkeer vedlagt dokumentation for misbruget i form af politianmeldelse og brevveksling medvirksomheder m.fl. om identitetsmisbruget. Økonomi- og Indenrigsministeriet vejleder i denforbindelse ansøgeren om, hvilke oplysninger og/eller dokumenter der mangler.Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse vil ikke kunne påklages til anden forvalt-ningsmyndighed, men der vil kunne anlægges sag ved domstolene.Når der tildeles et nyt personnummer til erstatning for det gamle nummer, bliver det gamlenummer stående i CPR med en henvisning til det nye nummer. Det nye nummer indeholderligeledes en henvisning til det gamle nummer. Oplysningerne fra det gamle nummer overfø-res til det nye nummer, hvorpå nye oplysninger fremover bliver registreret. I tilfælde, hvordet viser sig, at det var en fejl at ændre personnummeret, er det muligt at gentildele det gam-le personnummer.Til nr. 2

17Det foreslås at ophæve lovens § 29, stk. 2, hvorefter det er muligt at få indsat en markeringi CPR om forskerbeskyttelse.Som anført under de almindelige bemærkninger pkt. 3.4., hvortil der kan henvises, er dethensynet til muligheden for at gennemføre repræsentativ forskning, der er baggrunden for,at det nu foreslås at afskaffe forskerbeskyttelsen. Det er herved også taget i betragtning, atenhver person har ret til at afvise at deltage i et forskningsprojekt. Afskaffelsen vil samtidigbetyde navnlig en administrativ lettelse ved gennemførelsen af forskningsprojekter. Derhenvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.Til nr. 3.Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.Til nr. 4.Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014.Det foreslås, at allerede registrerede markeringer i CPR af forskerbeskyttelse bortfalder sam-tidigt med lovens ikrafttræden. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforsla-gets pkt. 3.4.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territorielle gyldighed.

181. I § 3, indsættes som nyt stk. 6:”Stk.6.Økonomi- og Indenrigsministerietkan efter anmodning herom i særlige til-fælde tildele nyt personnummer til enperson, hvis personnummer gentagne gan-ge over en vis periode har indgået og fort-sat indgår i forbindelse med misbrug afvedkommendes identitet.”Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 29. ---

Stk. 2.Enhver har ret til ved henvendelse tilsin bopælskommune at få indsat en marke-ring i CPR, som sikrer, at vedkommendeikke modtager henvendelser i forbindelsemed statistiske og videnskabelige undersø-gelser, hvortil Økonomi- og Indenrigsmini-steriet efter §§ 35 og 36 leverer oplysningerfra CPR eller foretager adressering og ud-sendelse af materiale.

§ 30.

Stk.1.Personer med navne- og adressebe-skyttelse efter § 28 er tillige beskyttet efterbestemmelserne i § 29, stk. 1 og 2, så læn-ge navne- og adressebeskyttelsen er gæl-dende.

Bilag 1---

10) Eventuelle beskyttelsesoplysninger:Eventuel navne- og adressebeskyttelse, jf. §28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. § 29, stk. 1,beskyttelse mod forskerhenvendelse, jf. §29, stk. 2, eller markering af, at den pågæl-dende frabeder sig henvendelser, der sker imarkedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 3.Tidligere beskyttelsesoplysninger bevares iCPR (historisk).

4.

Ibilag 1, nr. 10,slettes: ”beskyttelsemod forskerhenvendelse, jf.§ 29, stk. 2,”og ”stk. 3” ændres til: ”stk. 2”.

3.

I§ 30, stk. 1,slettes: ”bestemmelsernei” og ”og 2”.

2.

§ 29, stk. 2,ophæves.Stk. 3. bliver herefter stk. 2.

1.

2.

3.

4.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 3. ---

§ 29. ---

§ 30.

Bilag 1---

4.

3.

2.