Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del Bilag 156
Offentligt
Kommunal service og produktivitetIndividuel rapportMiddelbyAugust 2013
Individuel Rapport- Middelby
1(42)
Resum´eDenne rapport indeholder en række oplysninger om serviceniveau og produktivi-tet i Middelby Kommune.Rapporten sammenholder den kommunale aktivitet i Middelby med den tilsva-rende aktivitet i en række andre kommuner, som er sammenlignelige med Middelby.Rapporten sammenholder dels de totale kommunale aktiviteter og dels gennem-føres en række delanalyser af de forskellige kommunale sektorer. I særlig grad forfinesanalyserne af dagtilbud, skole og ældre-omr˚aderne, fordi data her vurderes at værerelativt bedre end p˚ andre omr˚aader.Rapporten bygger p˚ de data og modeller, som er indsamlet og udviklet i forbin-adelse med et projekt for Produktivitetskommisionen i forsommeren 2013. Den gene-relle rapport til Produktivitetskommisionen kan hentes p˚ http://kora.dk/nyheder/nyt-amaal-for- kommuners-service-og-produktivitet/.Data vedrører som udgangspunkt den tre-˚arige periode fra 2009-2011. Hermedundg˚ det, at særlige begivenheder i et enkelt ˚ f˚ for stor betydning for resulta-asar arterne.Analysen omfatter alle danske kommuner bortset fra de fire sm˚ ø-kommuner,aÆrø, Fanø, Samsø og Læsø, som p˚ en række omr˚aader er atypiske. Det er imidler-tid ikke alle tilbageværende 94 kommuner, som naturligt er sammenlignelige medMiddelby. Vi har derfor afgrænset sammenligningsgruppen til kun at omfatte kom-muner, som socioøkonomisk minder mest om Middelby. Vi finder, at Middelby udfradet kriterium kun kan sammenlignes med 70 andre kommuner. I de mere specifik-ke analyser afgrænses sammenligningsgruppen yderligere. Blandt de 70 kommuner,som socioøkonomisk minder mest om Middelby, har vi i de forskellige delanalyserfundet de andre kommuner, som i særlig grad kan tjene som forbillede for Middelby. Relevant forbillede er i den forbindelse kommuner, som (alene eller tilsammen) harværet i stand til at levere højre service til lavere omkostninger.Analyserne tyder bl.a. p˚ at Middelby uden at reducere det nuværende service-a,niveau og alene ved at imitere, hvad andre kommuner har gjort, kan spare 42 mio.kr indenfor dagtilbudsomr˚adet, 63 mio. kr indenfor folkeskole- og sfo-omr˚adet, og63 mio. kr indenfor ældreomr˚adet. Det samlede besparelsespotentiale for Middelbyp˚ de tre hovedomr˚ er s˚aaderaledes 168 mio. kr. Hvis dette potentiale skal realiseres,er det typisk nødvendigt at lære af forskellige kommuner indenfor de tre omr˚ader.Et mere konservativt bud p˚ mulige besparelser fremkommer ved at antage,aat vi ikke kan kombinere forskellige kommuners praksis p˚ de forskellige omr˚aader.Analysen viser i dette tilfælde et samlet besparelsespotentiale for Middelby p˚ 98amio. kr. I denne mere forsigtige analyse har vi antaget, at man skal sammenlignehele kommuner, og at man derfor ogs˚ skal lære af de samme kommuner indenforaalle omr˚ader.Serviceniveauerne i Middelby er ligeledes beregnet. Vi finder i den forbindelse, atMiddelby i forhold til de andre kommuner i sammenligningsgruppen har højere servi-ceniveau end 52 % af kommunerne indenfor dagtilbud, højere serviceniveau end 37 %af kommunerne indenfor skole og sfo, højere serviceniveau end 44 % af kommunerneindenfor ældreomr˚adet, højere serviceniveau end 44 % af kommunerne indenfor detspec. socialomr˚ højere serviceniveau end 66 % af kommunerne indenfor sundhedade,og forebyggelse, højere serviceniveau end 68 % af kommunerne indenfor kultur ogfritid, højere serviceniveau end 56 % af kommunerne indenfor vejvæsen og højre-re serviceniveau end 45 % af kommunerne indenfor arbejdsmarkedsforanstaltninger.Betragtet som en samlet kommune finder vi, at Middelby har højere serviceniveauend 56 % af de 70 andre kommuner, som indg˚ sammenligningsgruppenar
””
Individuel Rapport- Middelby
2(42)
I rapporten gives der en uddybning af disse og en række andre resultater. Detbeskrives s˚aledes i detaljer, hvordan serviceindikatorerne for Middelby ser ud i forholdtil andre kommuner, og det beskrives hvilken vægtning der stiller Middelby i det bedstmulige lys. Det diskuteres ogs˚ hvorledes besparelsepotentialerne i Middelby ser uda,i forhold til besparelsespotentialerne i andre kommuner.
””
Individuel Rapport- Middelby
3(42)
11.1
IndledningIndhold
Denne rapport analyserer serviceniveauet og produktiviteten i Middelby baseret p˚ dataafra alle danske kommuner i perioden 2009-2011. Data vedrørende 2012 foreligger endnuikke, men der er ikke grund til at forvente, at en inddragelse af et ekstra ˚r væsentligt vilaændre konklusionerne i denne rapport. Tilsvarende har brugen af tre ˚rs data den fordel,aat periodemæssige afgrænsinger mv ikke forventes at spille en betydende rolle.Serviceniveau er et spørgsm˚l om de ydelser, som kommunens borgere modtager. Joaflere ydelser jo højere service. Da de danske kommuner leverer mange forskellige services, harvi brugt en lang række indikatorer. N˚r vi opgør serviceniveuet indenfor et givet omr˚de elleraafor kommunen som helhed, skal disse indikatorer sammenvejes. Vi bruger i den forbindelseen særlig teknik, ”benefit-of-the-doubt”teknikken, som gør at alle kommuner stilles i bedstmulige lys. Vi tillader nemlig forskellige kommuner at bruge forskellige sammenvejninger.I opgørelsen af serviceniveau tages der ikke hensyn til de omkostninger, dette serviceni-veau p˚fører borgerne. Produktiviteten inddrager imidlertid omkostningerne og stiller demai forhold til den leverede service. Jo højre serviceniveau en kommune kan opretholde forgiven omkostninger, eller jo billigere den kan tilvejebringe et givet serviceniveau, jo mereproduktiv er kommunen.En kommune kan s˚ledes godt at have et højt serviceniveau og alligevel have en lavaproduktivitet. En kommune kan tilsvarende have et lavt serviceniveau og være meget pro-duktiv. En s˚dan kommune er billig at drive. Den leverer ikke høj service, og den serviceader ydes, leveres e↵ektivt.I forbindelse med analyserne af s˚vel serviceniveau som produktivitet skelner vi mellemasektorspecifikke analyser og totale kommune analyser. I den først ses der alene p˚ service-aniveau og ressourceforbrug indenfor et afgrænset omr˚de, fx ældreomr˚det, mens der i denaasidste ses p˚ hele kommunens omkostningsniveau og servicepallet.aRent fremstillingsmæssigt gennemg˚s først den anvendte sammenligninggruppe i Afsnita2. I Afsnit 3 gennemg˚s serviceindikatorerne. De beregnede serviceniveauer diskuteres iaAfsnit 4. Til slut behandles produktivitetsberegningerne i Afsnit 5
1.2
Bag rapporten
Denne individuelle rapport bygger som nævnt p˚ et større udredningsprojekt omkring serviceaog produktivitet i danske kommuner.Analysen er gennemført ved brug af den s˚kaldte Data Envelopment Analyses (DEA)ateknik. DEA blev oprindeligt foresl˚et for omkring 30 ˚r siden, og er siden da blevet enaautrolig populær benchmarkingmetode. Det skyldes primært, at den identificerer bedstepraksis (best practice) præstationer ved brug af et minimum af forh˚ndsantagelser (ex anteaantagelser) om den underliggende omkostnings- og produktionsstruktur, og at den ikkekræver priser til sammenvejning af input eller output.Der henvises til den generelle rapport, ”Kommunale serviceniveauer og produktivitet”,KORA 2013, for en nærmere gennemgang af data, de overordene resultater, og de me-toder, der er anvendt til at vurdere serviceniveau og produktivitet i de danske kommu-ner. Rapporten kan hentes p˚ http://kora.dk/nyheder/nyt-maal-for- kommuners-service-aog-produktivitet/. De bagvedliggende metoder er desuden nærmere beskrevet i fx Bogetoft,P., Performance Benchmarking, Measuring and Managing Performance, Springer New York2013, og Bogetoft, P. and Otto, L., Benchmarking with DEA; SFA, and R, Springer New
””
Individuel Rapport- Middelby
4(42)
York, 2012.
1.3
Andre analyser
I denne rapport har vi bestræbt os p˚ at fremtage de resultater, som Middelby i første om-agang kan have interesse i. Det er imidlertid muligt at anvende de bagvedliggende modellertil en række supplerende analyser.Vi kan fx relativt nemt beregne, hvilke muligheder der er for at reducere omkostningerneeller forøge serviceniveauet, hvis Middelby finder det relevant at sammenligne med andrekommuner end de kommuner, som vi her sammenligner med. Det kan fx være relevant,hvis det skønnes muligt at lære af kommuner, som afviger mere rent socioøkonomisk, ellerhvis Middelby allerede indg˚r i særlige erfaringsnetværk, og det derfor i første omgang erarelevant at trække p˚ dette.aVi har fx forberedt rapporter som den foreliggende, hvor vi i stedet for kun at sammen-ligne med en sociøkonmisk lignende gruppe sammenligner med alle de øvrige 93 kommuner.Dette kan fx være relevant, hvis Middelby leder efter større eller lettere realiserbare forbed-ringspotentialer og er villig til at undersøge de driftsmæssige procedurer i en bredere kredsaf kommuner. Hvis vi udbreder sammenligningsgrundlaget til alle alle de øvrige kommunerfinder vi fx, at Middelby uden at reducere det nuværende serviceniveau og alene ved atimitere, hvad andre kommuner har gjort, kan spare 42 mio. kr indenfor dagtilbudsomr˚det,a65 mio. kr indenfor folkeskole- og sfo-omr˚det, og 85 mio. kr indenfor ældreomr˚det. Detaasamlede besparelsespotentiale for Middelby p˚ de tre hovedomr˚der er s˚ledes 192 mio. kr.aaaTilsvarende ændres det konservative bud p˚ mulige besparelser, hvor vi antager, at vi kunakan sammenligne med hele kommuner, til 137 mio. kr.Vi kan ogs˚ beregne, hvor stor en del af besparelserne som knytter sig til en uheldigakommunestørrelse, ligesom vi kan komme med et bud p˚, hvad der kan opn˚s ved forskelligeaamellemkommunale samarbejder.Vi har i denne rapport valgt de vægtninger af de forskellige servicedimensioner, somstiller hver enkelt kommune i bedst muligt lys. De vægte, som stiller Middelby i bedstmuligt lys, vil fremg˚ af det følgende. Hvis det skønnes, at disse ikke afspejler den politiskaønskede vægtning, s˚ kan der gennemføres tilsvarende beregninger med andre vægte. I s˚aafald vil besparelsespotentialerne typisk blive større, og de kommuner, man skal lære af, vilogs˚ ofte ændre sig.aModelapparatet tillader os tilsvarende at analysere, hvorledes samspillet er mellem enrække servicedimensionener, herunder hvilke muligheder Middelby har for at forbedre servicep˚ nogle omr˚der og sænke service p˚ andre omr˚der, uden at det belaster budgettetaaaayderligere.Hvis der er interesse for s˚danne analyser, kan der ske henvendelse til ProjektlederaJesper Wittrup p˚ [email protected].a
1.4
Begrænset kopiering
Denne rapport er udarbejdet med henblik p˚ begrænset cirkulation. Hvis rapporten ønskesadelt med andre, som ikke er direkte ansat i den betalende organisation, skal der indhenteseksplicit tilladelse hos KORA.
””
Individuel Rapport- Middelby
5(42)
2
Sammenligningsgrupper
Analyserne i denne rapport er grundlæggende sammenlignende analyser, hvor Middelby ialle tilfælde sammenlignes med et antal andre kommuner. Det er naturligvis vigtigt, hvemman sammenligner med.Vi skelner i den forbindelse mellem tre niveauer.Man kan sammenligne Middelby med alle landets kommuner (bortset fra de fire sm˚aø-kommuner Ærø, Fanø, Samsø, Læsø.) Dette er den store sammenligningsgruppe. N˚r viaanvender denne sammenligningsgruppe, fremst˚r serviceniveau og produktivitet i Middelbyatypisk lavere, fordi vi altid m˚ler i forhold til de bedste i sammenligningsgruppen og enastor sammenligningsgruppe gør, at man ”konkurrerer” med mange. Det betyder samtidigt,at der er større muligheder for at finde forbedringspotentialer, n˚r Middelby sammenlignesamed alle kommuner.Det er imidlertid ikke alle 94 kommuner, som naturligt er sammenlignelige med Mid-delby. Vi har derfor ogs˚ afgrænset sammenligningsgruppen til kun at omfatte kommuner,asom socioøkonomisk minder mest om Middelby Kommune1. Kommunerne i denne sam-menligningsgruppe fremg˚r af Tabel 1 nedenfor. Den omfatter 71 kommuner.aDet er i den forbindelse interessant at bemærke, at de danske kommuner i gennem-snit har 54 kommuner i deres (socioøkonomiske) sammenligningsgruppe. Jo større dennegruppe er, jo flere kan man sammenligne med, og jo lavere vil kommunens produktivitetog serviceniveau se ud, fordi der sammenlignes med de bedste i den p˚gældende gruppe.aDer opst˚r alts˚ en vis bias i resultaterne alene af den grund, at forskellige kommuner haraaet forskelligt antal sociøkonomisk sammenlignelige kommuner. Kommuner med store sam-menligningsgrupper behandles h˚rdere end kommuner med sm˚ sammenligningsgrupper.aaN˚r vi viser, hvorledes Middelby ligger i forhold til landets øvrige kommuner har vi derforavalgt ogs˚ et vise placeringen i forhold til de andre kommuner, i den samme gruppe. Detteakorrigerer i vid udstrækning for en eventuel bias.2Indenfor sammenligningsgruppe vil der i alle de specifikke analyser være en lille h˚nd-afuld kommuner, som i særligt grad klarer det godt i forhold til Middelby. Erfaringen fralignende analyser er, at disse specifikke kommuner i særlig grad kan tjene som forbilledefor kommunen. Tilsammen er disse specifkke forbilleder i stand til at levere højere servicetil lavere omkostninger, og der kan derfor være grund til at undersøge nærmere, hvad dissekommuner har gjort anderledes.Denne rapport redegør for vurderingen af Middelby, n˚ der sammenlignes med de andrearkommuner i sammenligningsgruppen. Der kan laves en tilsvarende rapport, hvor Middelbysammenlignes med alle kommuner – s˚ som rapporter, hvor der sammenlignes med andreavelgrupper af kommuner, som det m˚ findes særlig interessant at sammenligne med.atte
Den socioøkonomiske gruppe for Middelby omfatter de kommuner, som kun afviger en s˚kaldt stan-adardafvigelser fra Middelby p˚ den socioøkonomiske skalaa2Der er andre mere tekniske muligheder for at bias-korrigere, men disse er ikke en del af denne rapport.Det er dog vores vurdering, at bias-forskelle ikke er et overvældende problem for de 79 kommuner, somhar over 25 kommuner i sammenligningsgruppen. For de øvrige kommuner kan det være relevant at lavesupplerende beregner af bias e↵ekten.
1
””
Individuel Rapport- Middelby
6(42)
Kommuner Kommuner (fortsat)FrederiksbergHaderslevGladsaxeBillundGlostrupSønderborgHvidovreTønderHøje-TaastrupEsbjergLyngby-TaarbækVardeT˚rnbyaVejenFuresøAabenraaFredensborgFredericiaHelsingørHorsensFrederikssundKoldingGreveVejleKøgeHerningHalsnæsHolstebroRoskildeLemvigGribskovStruerOdsherredSyddjursHolbækNorddjursFaxeRandersKalundborgSilkeborgRingstedAarhusSlagelseIkast-BrandeStevnsRingkøbing-SkjernSorøMorsøNæstvedSkiveGuldborgsundThistedVordingborgViborgBornholmBrønderslevMiddelfartFrederikshavnAssensVesthimmerlandFaaborg-MidtfynMariagerfjordKertemindeJammerbugtNyborgAalborgOdenseHjørringSvendborgMiddelbyNordfynTabel 1: Sammenligningsgruppen
””
Individuel Rapport- Middelby
7(42)
3
Indikatorer
Vi har, som beskrevet i den generelle rapport til Produktivitetskommisionen, gennemg˚etade tilgængelige data vedr. kommunernes ”output” Vi har i den forbindelse identificeret 47.indikatorer, der hver især bidrager til at kaste lys over den konkrete service, kommunerneleverer til borgerne. Det er eksempelvis indikatorer for de faglige resultater folkeskolerne op-n˚r (kontrolleret for elevernes sociale karakteristika), for personalenormeringer i dagtilbud,afor omfanget af hjemmehjælpstimer, biblioteksudl˚n og vejkvalitet.aIndikatorerne er udvalgt s˚ledes, at de kun omfatter indikatorer, hvor det st˚r klart, ataader er en efterspørgsel fra borgerne, der indebærer, at der kan gives en fornuftig tolkning af,hvorvidt en given værdi kan opfattes som udtryk for en højere eller lavere grad af service.Indikatorer med tvivlsom datakvalitet er fravalgt.Alle indikatorer er opstillet, s˚ store værdier er udtryk for øget service. Alt andet ligeaer det alts˚ attraktivt med høje indikatorværdier.aDen nærmere definition og begrundelse for de valgte indikatorer fremg˚r af den generellearapport. Simple forklaringer p˚ indikatorerne er givet i Tabel 27 - 28 i Appendix.aTabel 2 - 9 viser, hvilke værdier vi har anvendt for Middelby. Tabellen viser ogs˚ deagennemsnitlige værdier i sammenligningsgruppen.Den sidste søjle i disse tabeller,”Placering”, fortæller for hver indikator, hvor storen andel af kommunerne i sammenligningsgruppen, der har lavere indikatorværdier endMiddelby3. ”Placeringen” er alts˚ et udtryk for, hvor stor en del af sammenligningsgruppenaMiddelby ”udkonkurrerer” p˚ den p˚gældende servicedimension. En høj ”Placering”er udtrykaafor, at Middelby leverer høj service i forhold til de andre kommuner. En kommune medgenerelt høje værdier i denne søjle vil derfor ogs˚ i almindelighed have et højt samletaserviceniveau.I Fig. 1 - 6 er fordelingen af de 47 indikatorer vist somsøjle-diagrammer.Hver kommuneer repræsenteret ved en søjle, og højden p˚ søjlen svarer til kommunens serviceindikator.aKommunerne er sorteret efter størrelsen p˚ indikatoren. Kommuner med sm˚ værdier liggeraatil venstre og kommuner med store værdier ligger til højre. Den søjle, som repræsentererMiddelby, er i alle tilfælde markeret med rød. De andre kommuner i sammenligningsgruppener vist some bl˚ søjler. Et højt serviceniveau relativt til andre kommuner svarer i disse figureratil at ligge relativt langt til højre. Den s˚kaldte ”Placering” i Tabel 2 - 9 er den andel afakommunerne, som ligger til venstre for den røde søjle.
I lidt mere tekniske termer kaldes dette tal ogs˚ kommunens fraktil i den den empiriske fordeling afaindikatoren
3
””
Individuel Rapport- Middelby
8(42)
Middelby Gen. GruppeAnsatte per 100 børn i dagplejen31.2430.75Ansatte per 100 børn i daginstitutionerne15.4715.08Andel pædagogisk udd. dagtilbud39.0238.31Procentdel raske dage dagtilbud93.8493.91Tabel 2: Indikatorer for dagtilbud (4)
Placering69635445
Middelby Gen. GruppeKlasser per 100 elever4.914.91Lærere per 100 elever8.538.43Planlagte undervisningstimer per barn832.37830.56Andel timer afholdt som planlagt0.910.91Procentdel raskedage folkeskolen95.1795.29Ansatte per 100 børn i sfo mv12.4212.47Andel pædagogisk udd. i sfo mv68.8468.94Undervisningse↵ekt i humanistiske fag-0.20-0.23Undervisningse↵ekt i naturvidenskabelige fag-0.11-0.11Specialundervisningsudgifter9940.5210048.12Tabel 3: Indikatorer for skole og sfo (10)
Placering46635244425449524851
Middelby Gen. GruppeIndskrevne 65+ i alt per 100 65+0.930.95Personale pr. 1.000 65+1.401.40Modtagere af varig hjemmehjælp pr. 100 65+2.022.02Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager3.733.70Gennemførte forebyggende hjemmebesøg pr. 100 75+35.0534.801/genindlæggelser vedr. forebyggelige diagnoser pr. 67+58.4258.42Hurtig adgang til plejebolig157.55159.68Tabel 4: Indikatorer for ældreomr˚det (7)a
Placering51554652465239
””
Individuel Rapport- Middelby
9(42)
Middelby Gen. GruppeUdgifter til foreb. tiltag ifht forv. udgifter2694.742552.01Udgifter til anbringelser ifht forv. Udgifter5992.246036.40Udgifter til botilbud pr. modtager735.80710.52Modtagere af botilbud pr. 1.000 18-64-˚rigea8.278.52Tabel 5: Indikatorer for spec. socialomr˚de (4)a
Placering62516265
Middelby Gen. GruppeSundhedspersonale pr. 10.000 0-16-˚rigea15.9815.69Medarbejdere i tandplejen pr. 10.000 0-16-˚rigea29.0028.34Akademikerandel i sundheds- og tandplejen19.4519.63Procentdel indskrevne i omsorgstandpleje2.111.74Børns tandsundhed-0.000.00Hurtig adgang til genoptræning149.99150.10Tabel 6: Indikatorer for sundhed og forebyggelse (6)
Placering626238734544
Middelby Gen. GruppeBestand af bøger pr. indbygger3.753.57Bestand af andre materialer pr. indbygger0.780.76Udl˚n af bøger pr. indbyggera5.615.55Udl˚n af andre materialer pr. indbyggera2.632.62Aktive l˚nere pr. 100 indbyggerea32.0029.91Faglige biblioteksmedarbejdere pr. 1.000 indbygger0.750.72Akademikerandel af bibliotekspersonalet56.3556.51Hovedbibliotekets ˚bningstimer pr. ugea43.3344.70Downloads pr. indbygger1.711.68Udgifter til anden kultur og fritid pr. indbygger959.71981.91Tabel 7: Indikatorer for kultur og fritid (10)
Placering69685261776854385963
Middelby Gen. GruppeVejvedligeholdelsesstandard8.698.67Vejlængde ift. den forventede vejlængde0.931.03Tabel 8: Indikatorer for vejvæsen (2)
Placering6944
IndsatsIndsatsIndsatsIndsats
Middelby Gen. Gruppemodtagere af arbejdsløshedsdagpenge1.011.01modtagere af kontanthjælp1.081.03modtagere af sygedagpenge1.031.03modtagere af permanente ydelser1.011.00Tabel 9: Indikatorer for arbejdsmarkedsforanstaltninger (4)
Placering56684963
””
Individuel Rapport- Middelby
10(42)
40
30
20
0
10
Ansatte per 100 børn i dagplejen10 20 30 40 50
0
5
10
15
Ansatte per 100 børn i daginstitutionerne
0
Andel pædagogisk udd. dagtilbud10
0
20
40
60
80
Procentdel raske dage dagtilbud
5
4
3
2
0
1
Klasser per 100 elever
0
2
4
6
8
Lærere per 100 elever
Planlagte undervisningstimer per barn
0.0 0.2 0.4 0.6 0.8
0
200
600
Andel timer afholdt som planlagt
Figur 1: Indikatorer, Del 1:6
””
Individuel Rapport- Middelby
11(42)
80
60
40
20
0
Procentdel raskedage folkeskolen0.4
0
5
10
15
20
25
Ansatte per 100 børn i sfo mv
80
40
20
Andel pædagogisk udd. i sfo mv0.0 0.5 1.0
−0.8
0
−0.4
0.0
60
Undervisningseffekt i humanistiske fag
−1.0
Undervisningseffekt i naturvidenskabelige fag
0
5000
15000
Specialundervisningsudgifter
1.2
0.8
0.4
0.0
Indskrevne 65+ i alt per 100 65+
0.0
0.5
1.0
1.5
Personale pr. 1.000 65+
Figur 2: Indikatorer, Del 2:6
””
Individuel Rapport- Middelby
12(42)
2.0
1.0
0.0
Modtagere af varig hjemmehjælp pr. 100 65+
0
1
2
3
4
5
Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager
60
40
20
0
Gennemførte forebyggende hjemmebesøg pr. 100 75+
01/genindlæggelser vedr. forebyggelige diagnoser pr. 67+Hurtig adgang til plejebolig010003000
0
50
100
150
20
40
60
80
Udgifter til foreb. tiltag ifht forv. udgifter
6000
0
2000
Udgifter til anbringelser ifht forv. Udgifter
0
400
800
Udgifter til botilbud pr. modtager
Figur 3: Indikatorer, Del 3:6
””
Individuel Rapport- Middelby
13(42)
20
15
10
5
0
Modtagere af botilbud pr. 1.000 18−64−årige40
0
5
10
15
20
Sundhedspersonale pr. 10.000 0−16−årige
10
0
Medarbejdere i tandplejen pr. 10.000 0−16−årige
0
5
10 15 20 25
20
30
Akademikerandel i sundheds− og tandplejen
2
0
Procentdel indskrevne i omsorgstandpleje
−1.0
1
0.0 0.5
3
4
Børns tandsundhed
150
100
50
0
Hurtig adgang til genoptræning
0
1
2
3
4
5
Bestand af bøger pr. indbygger
Figur 4: Indikatorer, Del 4:6
””
Individuel Rapport- Middelby
14(42)
1.5
1.0
0.5
0.0
Bestand af andre materialer pr. indbygger
0
2
4
6
8
Udlån af bøger pr. indbygger
0
Udlån af andre materialer pr. indbygger
0
10
1
20
2
30
3
40
4
Aktive lånere pr. 100 indbyggere
1.2
0.8
0.4
0.0
Faglige biblioteksmedarbejdere pr. 1.000 indbygger
0
20
40
60
Akademikerandel af bibliotekspersonalet
60
40
20
Hovedbibliotekets åbningstimer pr. uge
0.0
0
1.0
2.0
3.0
Downloads pr. indbygger
Figur 5: Indikatorer, Del 5:6
””
Individuel Rapport- Middelby
15(42)
500 1000
0
Udgifter til anden kultur og fritid pr. indbygger
0
2
4
6
8
Vejvedligeholdelsesstandard
2.0
1.0
0.0
Vejlængde ift. den forventede vejlængde1.51.2
0.0
0.4
0.8
1.2
Indsats modtagere af arbejdsløshedsdagpenge
1.0
0.5
0.0
Indsats modtagere af kontanthjælp
0.0
0.4
0.8
Indsats modtagere af sygedagpenge
0.0
0.4
0.8
1.2
Indsats modtagere af permanente ydelser
Figur 6: Indikatorer, Del 6:6
””
Individuel Rapport- Middelby
16(42)
Mulighederne for at beskrive servicen i kommunerne varierer med sektoren, og der findesomkostningstunge sektorer, hvor indikatorerne er relativt svagere end i andre sektorer. P˚asigt er det ønskeligt at udvikle og m˚le p˚ flere indikatorer for p˚ denne m˚de at forbedrea aaamulighederne for at benchmarke og lære af hinanden.P˚ især tre omr˚der dagtilbud, folkeskole og sfo og ældreomr˚det findes der relativtaaagode indikatorer, og vil vi i produktivitetsanalysen lægge særlig vægt p˚ disse omr˚der.aaDet er i den forbindelse værd at bemærke, at disse tre omr˚der budgetmæssigt udgør ca.ahalvdelen af de fleste kommuners budget.En mere præcis beskrivelse af udgiftsfordelingen i Middelby s˚vel som i den socioøko-anomiske gruppe fremg˚r af Tabel 10 nedenfor.aMiddelbyUdgifter til dagtilbudsomr˚dea11.14Udgifter til folkeskole, sfo og fritidshjem20.84Udgifter til ældreomr˚deta18.17Udgifter til det specialiserede socialomr˚dea13.80Udgifter til sundhedsomr˚deta2.89Udgifter til kulturomr˚deta3.73Udgifter til vejomr˚deta2.41Udgifter til arbejdsmarkedsomr˚deta1.48Residualudgifter25.54Tabel 10: Udgiftsfordelingen i pct.Gen. Gruppe10.1321.8518.6013.882.933.612.671.4224.92
””
Individuel Rapport- Middelby
17(42)
4
Serviceniveauer
Alle de forskellige serviceindikatorer skal vægtes sammen for at give et samlet billede afkommunens serviceniveau. Dette gælder b˚de, n˚r vi vil vurdere serviceniveauet i de forskel-aalige sektorer, som jo alle er repræsenteret ved flere forskellige indikatorer, og serviceniveaueti kommunen som helhed, hvor alle 47 indikatorer skal vægtes sammen.Sammenvægtningsmetoden er relativ teknisk, men hovedprincippet er simpelt. Vi an-lægger en ”benefit-of-the-doubt” synsvinkel. Vi søger med vægtningen at stille den enkeltekommune i det bedst mulige lys. Hvis en kommune s˚ledes giver skolebørnene mange un-adervisningstimer, men til gengæld ogs˚ har mange elever i klasserne, s˚ gives indikatorenaafor antal undervisningstimer en høj betydningsvægt for denne kommune, mens indikatorenfor klassekvotient gives en lav vægt. Hermed respekterer metoden, at det ikke er muligtpræcist at værdisætte de enkelte serviceydelser, og at de kommunale prioriteringer varierer.Vi har anvendt denne tilgang p˚ s˚vel de enkelte kommunale sektorer som p˚ kommunena aasom helhed. Vi f˚r p˚ denne m˚de otte sektorspecifikke serviceniveauer og ´t generelta aaeserviceniveau for hele kommunen.Vi har, som beskrevet i den generelle rapport, lagt visse b˚nd p˚, hvor meget de for-aaskellige indikatorer kan vægte. P˚ det enkelte omr˚de er den generelle regel, at mednaa1indikatorer p˚ omr˚det kan den enkelte indikator minimalt vægte med2nog maksimaltaamed2andele af omr˚dets samlede vægt. For et omr˚de med ti indikatorer kan hver indi-aankator s˚ledes udgøre mellem 5 pct. og 20 pct. af omr˚dets samlede vægt. Der er ud fraaaen kvalitativ vurdering foretaget nogle f˚ afvigelser fra denne generelle regel; fx tillader viam˚lene for undervisningse↵ekter at vægte dobbelt, idet der bag disse ligger meget omfat-atende registerbaserede analyser, hvorfor deres kvalitet er særlig høj. Udover denne regel harvi bundet vægt-summerne mellem de forskellige omr˚der til at afspejle omkostningsandele.aMan kan alts˚ ikke tillade sig at vægte dagtilbudsindikatorerne med tilsammen mindre vægtaend den andel af budgettet, som anvendes p˚ dagtilbud. Ideen bag denne begrænsing er,aat budgetandelene m˚ formodes at afspejle den kommunale prioritering.aVed at indføre vægtrestriktioner ved konstruktionen af indekset for serviceniveauet sikress˚ledes, at væsentlige faktorer, som spiller ind i helhedsbilledet af kommunens serviceniveau,aikke ignoreres helt. Samtidig sikres der dog en vis fleksibilitet ved at fastsætte intervallerfor vægtningen i stedet for faste vægte, s˚ledes at DEA-metodens fordele fortsat udnyttes,aog kommunerne har mulighed for at blive krediteret i indekset for de omr˚der, hvor dealeverer et højt serviceniveau.Selv n˚r de enkelte kommuners serviceniveauer p˚ denne vis sættes i det bedst muligeaalys, fremg˚r det af vore beregninger, at nogle kommuner har et generelt lavere serviceni-aveau end andre. Der er – afhængigt af valg af beregningsmodel – et antal kommuner, dermed indbyrdes forskellige prioriteringer af serviceomr˚derne definerer den højeste generelleakommunale service. I forhold til disse har de øvrige kommuner, uanset hvordan serviceindi-katorerne vægtes, en lavere service.
4.1
Analyse af de tre hovedomr˚ader
I Tabel 11 - 18 vises de serviceniveauer, vi p˚ denne m˚de har beregnet for Middelby. Iaahver tabel vises ogs˚ det gennemsnitlige serviceniveau i sammenligningsgruppen. Endeligtaviser den sidste søjle som tidligere placeringen i forhold til de andre kommuner. Placeringenligger mellem 0 og 100. En høj placering betyder, at Middelby i den p˚gældende sektoraleverer højere service end mange af de andre kommuner.
””
Individuel Rapport- Middelby
18(42)
I tabellerne har vi ogs˚ medtaget de vægte, som sætter Middelby i det bedt mulige lys.aVægtenesummer til 100 og kan alts˚ opfattes som den procentvise vægt, der lægges p˚ enaagiven indikator. Placering angives ogs˚ i dette tilfælde, men her kan man ikke som tidligereasige, om en høj placering alt andet lige er attraktivt. Placeringen viser simpelthen den andelaf de andre kommuner, som lægger mindre vægt p˚ indikatoren. En høj placering her eraderfor et udtryk for, at Middelby skal prioritere indikatoren højt for at f˚ det beregnedeaserviceniveau. Vægtene er jo bestemt, s˚ de stiller Middelby i det bedst mulige lys.a
””
Individuel Rapport- Middelby
19(42)
Middelby Gen. GruppeServiceniveau dagtilbud91.3891.28Vægt ansatte per 100 børn i dagplejen21.9722.58Vægt ansatte per 100 børn i daginstitutionerne12.5017.60Vægt andel pædagogisk udd. dagtilbud23.6522.34Vægt procentdel raske dage dagtilbud41.8837.48Tabel 11: Serviceniveau dagtilbud
Placering5252175949
Middelby Gen. GruppeServiceniveau folkeskole og sfo91.7092.43Vægt klasser per 100 elever20.0012.31Vægt lærere per 100 elever5.007.52Vægt planlagte undervisningstimer per barn6.817.81Vægt andel timer afholdt som planlagt8.049.56Vægt procentdel raskedage folkeskolen5.007.96Vægt ansatte per 100 børn i sfo mv5.006.78Vægt andel pædagogisk udd. i sfo mv20.0012.27Vægt undervisningse↵ekt i humanistiske fag10.1515.70Vægt undervisningse↵ekt i naturvidensakbelige fag10.0012.60Vægt specialundervisningsudgifter10.007.49Tabel 12: Serviceniveau skole og sfo
Placering3796516256614176594180
Serviceniveau ældreomr˚detaVægt indskrevne 65+ i alt per 100 65+Vægt personale pr. 1.000 65+Vægt modtagere af varig hjemmehjælp pr. 100 65+Vægt visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtagerVægt gennemførte forebyggende hjemmebesøg pr. 100 75+Vægt 1/genindlæggelser vedr. forebyggelige diagnoser pr. 67+Vægt hurtig adgang til plejebolig
Middelby91.4620.9112.717.1420.2019.5512.357.14
Gen. Gruppe92.1516.3615.8310.6418.2711.2712.8814.75
Placering4465461863857034
Tabel 13: Serviceniveau ældreomr˚deta
””
Individuel Rapport- Middelby
20(42)
Middelby Gen. GruppeServiceniveau spec. socialomr˚dea84.3082.57Vægt udgifter til foreb. tiltag ifht forv. udgifter49.8734.19Vægt udgifter til anbringelser ifht forv. udgifter18.5330.85Vægt udgifter til botilbud pr. modtager19.1019.94Vægt modtagere af botilbud pr. 1.000 18-64-˚rigea12.5015.02Tabel 14: Serviceniveau spec. socialomr˚dea
Placering667627634
Middelby Gen. GruppeServiceniveau sundhed og forebyggelse91.9287.17Vægt sundhedspersonale pr. 10.000 0-16-˚rigea16.8913.37Vægt medarbejdere i tandplejen pr. 10.000 0-16-˚rigea10.5610.44Vægt akademikerandel i sundheds- og tandplejen33.3318.47Vægt procentdel indskrevne i omsorgstandpleje8.339.28Vægt børns tandsundhed14.5023.55Vægt hurtig adgang til genoptræning16.3824.89Tabel 15: Serviceniveau sundhed og forebyggelse
Placering68737982523430
MiddelbyServiceniveau kultur og fritid84.32Vægt bestand af bøger pr. indbygger12.28Vægt bestand af andre materialer pr. indbygger5.00Vægt udl˚n af bøger pr. indbyggera20.00Vægt udl˚n af andre materialer pr. indbyggera5.00Vægt aktive l˚nere pr. 100 indbyggerea20.00Vægt faglige biblioteksmedarbejdere pr. 1.000 indbygger5.00Vægt akademikerandel af bibliotekspersonalet17.72Vægt hovedbibliotekets ˚bningstimer pr. ugea5.00Vægt downloads pr. indbygger5.00Vægt udgifter til anden kultur og fritid pr. indbygger5.00Tabel 16: Serviceniveau kultur og fritid
Gen. Gruppe84.409.376.2811.818.9214.915.8513.539.467.4012.47
Placering567255703199394924723
MiddelbyServiceniveau vejvæsen81.71Vægt belægningsindeks samt udgifter til vejvedligeholdelse71.70Vægt vejlængde ift. den forventede vejlængde28.30Tabel 17: Serviceniveau vejvæsen
Gen. Gruppe84.8154.7345.27
Placering456338
Middelby Gen. GruppeServiceniveau arbejdsmarkedsforanst86.4186.10Vægt indsats modtagere af arbejdsløshedsdagpenge22.2126.30Vægt indsats modtagere af kontanthjælp20.8120.54Vægt indsats modtagere af sygedagpenge38.9930.52Vægt indsats modtagere af permanente ydelser17.9922.64Tabel 18: Serviceniveau arbejdsmarkedsforanstaltninger
Placering5639636162
””
Individuel Rapport- Middelby
21(42)
I Fig. 7 illustreres det, hvordan serviceniveauerne i Middelby ligger i forhold til servi-ceniveauerne i de andre kommuner i sammenligningsgruppen. Der er igen brugt ordnedesøjlediagrammer, hvor hver kommune svarer til en søjle og serviceniveauet til højden afsøjlen. De røde søjler viser Middelby, og de bl˚ viser de andre kommuner i sammenlig-aningsgruppen. Høje serviceniveauer i Middelby i forhold til serviceniveauerne i de andrekommuner svarer til, at de røde søjler ligger langt til højre.
80
60
40
20
0
Serviceniveau dagtilbud
0
20
40
60
80
Serviceniveau folkeskole og sfo
80
60
40
20
0
Serviceniveau ældreområdet
0
20
40
60
80
Serviceniveau spec. socialområde
80
60
40
20
0
Serviceniveau sundhed og forebyggelse
0
20
40
60
80
Serviceniveau kultur og fritid
80
60
40
20
0
Serviceniveau vejvæsen
0
20
40
60
80
Serviceniveau arbejdsmarkedsforanst
Figur 7: Serviceniveauer
””
Individuel Rapport- Middelby
22(42)
4.2
Analyse af hele kommunen
Vi har ogs˚ beregnet et samlet serviceniveau for hele kommunen. Vi har her inddraget allea47 serviceindikatorer p˚ ´n gang. Vi har igen valgt de vægte, som stiller Middelby i bedstaemuligt lys, dvs som giver den største værdi af den sammenveje indikator i forhold til, hvadandre i sammenligningsgruppen har leveret med de samme vægte. Resultatet fremg˚r afaTabel 19.De totale serviceniveauer er illustreret i Fig. 8.
Middelby Gen. GruppeServiceniveau total model96.4197.28Vægt service niveau dagtilbud14.9713.47Vægt service niveau folkeskole og sfo27.8729.02Vægt service niveau ældreomr˚deta24.1924.48Vægt service niveau spec. socialomr˚dea18.8118.77Vægt service niveau sundhed og forebyg3.843.84Vægt service niveau kultur og fritid5.004.79Vægt service niveau vejvæsen3.513.87Vægt service niveau arbmarkedsforanst1.811.76Tabel 19: Serviceniveau for kommunen som helhed
Placering357732544955683154
0
20
40
60
80
100
Serviceniveau total model
Figur 8: Serviceniveauer for kommunerne som helhed
””
Individuel Rapport- Middelby
23(42)
5
Produktivitet
Ved hjælp af DEA-metoden har vi ligeledes foretaget estimationer af kommunernes produk-tivitet. Produktivitet (eller e ciens) er et spørgsm˚l om at anvende de færreste ressourceratil at producere flest mulige services. Det er alts˚ et spørgsm˚l om at f˚ mest muligt ud afaaapengene.Et højt serviceniveau kan som tidligere nævnt fremkomme ved afholdelse af særligt højeudgifter, og det er derfor ikke i sig selv et udtryk for høj produktivitet. En kommune medhøjt serviceniveau kan godt have lav produktivitet. En s˚dan kommune har høje udgifter.aTilsvarende kan en kommune med lavt serviceniveau have høj produktivitet. Det kræverdog, at udgifterne er tilsvarende lavere.Ved hjælp af produktivitetsberegningerne kan vi ogs˚ opgøre e↵ektiviseringspotentialer.aE↵ektiviseringspotentialet er den besparelsesmulighed, der findes, hvis det nuværende ser-viceniveau opretholdes, men kommunerne anvender bedste praksis i den socioøkonomiskegruppe. For en given kommune søges efter andre kommuner, der har foretaget en lignen-de prioritering mellem serviceindikatorerne, men som har opn˚et et mere e↵ektivt forholdamellem serviceniveau og udgifter.Som ”input” i disse modeller anvendes forholdet mellem kommunernes faktiske og for-ventede udgifter. De forventede udgifter er estimeret ud fra oplysninger om kommunernesdemografiske og socioøkonomiske forhold. Vi anvender forholdet mellem faktiske og forven-tede udgifter istedet for de faktiske kommunale serviceudgifter, fordi serviceindikatorerneer relateret til brugerne, dvs. giver oplysning om serviceniveau (fx i form af personalenor-meringer) pr. børnehavebarn, pr. skolelev, pr. ældre osv. Høje serviceudgifter kan skyldes,at en kommune fx har mange børn og ældre, og behøver ikke give sig udslag i et højtserviceniveau. Hvis en kommune derimod bruger flere penge p˚ service, end vi ville kunneaforvente ud fra sammensætningen af borgerne mv., bør dette alt andet lige give sig udslagi, at kommunen leverer et højere serviceniveau.Kommunernes forventede udgifter til service er estimeret p˚ grundlag af en statistiskamodel til forklaring af forskelle mellem kommunernes samlede serviceudgifter pr. indbygger iregnskab 2011. Modellen er nærmere beskrevet i det generelle notat, og kriterierne stammerprimært fra udgiftsbehovskriterierne i udligningsordningenIndeksene for de faktiske i forhold til forventede udgifter for Middelby fremg˚r af Tabela20. Indeksene er beregnet generelt samt specifikt for tre sektoromr˚der. En værdi p˚ overaa100 indikerer, at kommunens faktiske udgifter overstiger de forventede.
Samlet Dagtilbud Folkeskole og sfo Ældreomr˚detaUdgiftsindikator 100.6397.17100.1298.98Tabel 20: Faktiske i forhold til forventede udgifter i Middelby
Vi har opstillet DEA-modeller for s˚vel sektorspecifikke e↵ektiviseringspotentialer somasamlede e↵ektiviseringspotentialer.Der er fordele og ulemper ved begge tilgange. Den sektor-specifikke tilgang er følsomoverfor forskelle i kommunernes konteringspraksis, mens især den samlede model risikerervæsentligt at undervurdere kommunernes reelle e↵ektiviseringspotentialer.
””
Individuel Rapport- Middelby
24(42)
I det følgende vises det først, hvordan Middelby ligger i tre sektorspecifikke modeller,hvor vi vurderer at kunne skabe en god korrespondance mellem omkostningssiden og servi-cesiden, nemlig for hovedomr˚derne dagtilbud, folkeskole og sfo, og ældreomr˚det. Dernæstaavises tilsvarende resultater for kommunen som samlet enhed.
””
Individuel Rapport- Middelby
25(42)
5.1
Analyse af de tre hovedomr˚ader
I Tabel 21 - 23 vises det, hvorledes Middelby ligger i forhold til andre kommuner i densammenligningsgruppen p˚ de tre hovedomr˚der.aaTabellerne viser først og fremmest de beregnede produktiviteter. Produktiviteten kanhøjst være 100 og en produktivitet p˚ fx 90 betyder, at kommune kan spare 10% af deaanvendte omkostninger og alligvel opretholde det nuværende serviceniveau. Man kan ogs˚afortolke det som den vækst i serviceniveau, som kommunen kan opn˚ uden at øge forbruget.aI begge tilfælde er der tale om de forbedringer modellen estimerer, at kommunen kan opn˚a, hvis den adopterer bedste praksis fra den socioøkonomiske gruppe.Tabellerne viser ogs˚ besparelsespotentialerne. Det beregnede besparelsespotentialeafremkommer som (1-produktiviteten) gange med omr˚dets forbrug, og er et udtryk for,ahvor mange kroner kommunen kan spare ved at adoptere bedste praksis.De efterfølgende rækker viser de vægte, som stiller kommunerne i bedst muligt lys.Vægtene summer til 100. En høj vægt betyder, at kommunens produktivitet ser størst ud,hvis den tilsvarende indikator tillægges stor betydning.Som tidligere gives disse oplysninger dels for Middelby, og dels for sammenlignings-gruppen. Placeringen af Middelby i forhold til de andre kommuner i gruppen vises ogs˚. Joahøjrere placering, jo højere er produktiviteten i Middelby i forhold til de andre kommunersproduktivitet.Ses der specielt p˚ besparelsespotentialerne fra de tre tabeller, s˚ peger analyserneaaalts˚ p˚, atMiddelby – uden at reducere serviceniveauerne og alene ved at imitere hvada aandre kommuner har gjort – kan spare 42 mio. kr indenfor dagtilbudsomr˚adet, 63 mio.kr indenfor folkeskole og sfo omr˚adet, og 63 mio. kr indenfor ældreomr˚adet. Det samledebesparelsespotentiale for Middelby p˚ de tre hovedomr˚ er s˚aaderaledes 168 mio. kr.Fordelingen af kommunernes produktiviteter indenfor de tre omr˚der er illustreret vedabrug af de sædvanlige søjlediagrammer i Fig. 9. En anden illustration i form af histogrammerer givet i Fig. 10. Værdierne af hver produktivitet inddeles i intervaller, og det opgøres,hvormange kommuner der har værdier i et givet interval. Antallet af kommuner i detp˚gældende interval bestemmer søjlens højde. Den søjle, eller det interval, som Middelbyatilhører, er igen markeret med rødt. Produktiviteten er højere i Middelby, jo længere denrøde søjle er til højre.Besparelsespotentialet i Middelby og de andre kommuner i sammenligningsgruppen erillustreret i Fig. 11. Bemærk at skalaen i disse histogrammer er logaritmisk, s˚ intervallerneatil højre i graferne dækker relativt store variationer i beløbene. Sm˚ besparelsesmulighederasvarer til at ligge relativt langt til venstre i denne figur. Middelby ligger i det interval, somdækkes af den røde søjle.Besparelspotentialerne i kr afspejler i høj grad, hvor store kommunerne er. For at vurderekommunen er det derfor mere retvisende at se p˚ det relative besparelsespotentiale, dvsabesparelsespotentialet i forhold til de aktuelle udgifter. De relative besparelsespotentialerer illustreret i Fig. 12 og 13.De sammenvejninger af serviceindikatorer, som stiller Middelby bedst indenfor de treomr˚der, er desuden belyst i Fig. 14. Indikatorer som tillægges stor værdi har i disse etastort areal.I Fig. 15 er vist den gennemsnitlige vægtning i sammmenligningsgruppen vist p˚ tilsva-arende vis.
””
Individuel Rapport- Middelby
26(42)
Middelby Gen. GruppeProduktivitet dagtilbud83.7485.32Besparelsespotentiale dagtilbud (1000 kr)41518.9934468.60Vægt ansatte per 100 børn i dagplejen48.7225.98Vægt ansatte per 100 børn i daginstitutionerne12.5022.32Vægt andel pædagogisk udd. dagtilbud26.2829.08Vægt procentdel raske dage dagtilbud12.5022.62Tabel 21: Produktivitet indenfor dagtilbud
Placering447576185642
Middelby Gen. GruppeProduktivitet folkeskole og sfo86.8188.69Besparelsespotentiale folkeskole og sfo (1000 kr)63015.3657312.33Vægt klasser per 100 elever5.869.29Vægt lærere per 100 elever20.0010.06Vægt planlagte undervisningstimer per barn20.0011.97Vægt andel timer afholdt som planlagt5.005.51Vægt procentdel raske dage folkeskolen5.009.12Vægt ansatte per 100 børn i sfo mv6.897.61Vægt andel pædagogisk udd. i sfo mv7.2511.58Vægt undervisningse↵ekt i humanistiske fag10.0014.62Vægt undervisningse↵ekt i naturvidenskabelige fag10.0012.81Vægt specialundervisningsudgifter10.007.42Tabel 22: Produktivitet indenfor folkeskole og sfo
Placering3762681007521666249624180
Produktivitet ældreomr˚detaBesparelsespotentiale ældreomr˚det ver 2 (1000 kr)aVægt indskrevne 65+ i alt per 100 65+Vægt personale pr. 1.000 65+Vægt modtagere 65+ af varig hjemmehjælp pr. 100 65+Vægt visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtagerVægt gennemførte forebyggende hjemmebesøg pr. 100 75+Vægt 1/genindlæggelser vedr. forebyggelige diagnoser pr. 67+Vægt hurtig adgang til plejebolig
Middelby84.8363178.5825.4028.5717.467.147.147.147.14
Gen. Gruppe86.9258990.7215.3316.4817.6010.7610.9115.2213.69
Placering42667273518413544
Tabel 23: Produktivitet indenfor ældreomr˚deta
””
Individuel Rapport- Middelby
27(42)
0
20
40
60
80
100
Produktivitet dagtilbud100020406080
Produktivitet folkeskole og sfo100020406080
Produktivitet ældreområdet
Figur 9: Produktiviteter indenfor dagtilbud, folkeskole og sfo, og ældreomr˚deta
””
Individuel Rapport- Middelby
28(42)
Antal kommuner
0
4
8
12
75
80
85Produktivitet dagtilbud
90
95
100
Antal kommuner
0
5
10 15 20
65
70
75
80
85
90
95
100
Produktivitet folkeskole og sfo
Antal kommuner
0
5
10
15
65
70
75
80
85
90
95
100
Produktivitet ældreområdet
Figur 10: Produktiviteter indenfor dagtilbud, folkeskole og sfo, og ældreomr˚det vist som histogrammera
””
Individuel Rapport- Middelby
29(42)
Antal kommuner
0
5
10
15
20
4
6
10
16
25
40
63
100
158
Besparelsespotentiale dagtilbud (mio. kr)
Antal kommuner
0
5
10
15
2
3
4
6
10
16
25
40
63
100
158
251
398
Besparelsespotentiale folkeskole og sfo (mio. kr)
Antal kommuner
0
4
8
12
3
4
6
10
16
25
40
63
100
158
251
398
631
Besparelsespotentiale ældreområdet (mio. kr)
Figur 11: Besparelsespotentialer indenfor dagtilbud, folkeskole og sfo, og ældreomr˚det (mio kr)a
””
Individuel Rapport- Middelby
30(42)
0
5
10
15
20
25
Rel. besparelse dagtilbud
0
5
10
15
20
25
30
Rel. besparelse folkeskole og sfo300510152025
Rel. besparelse ældreområdet
Figur 12: Relative besparelsespotentialer indenfor dagtilbud, folkeskole og sfo, og ældreomr˚deta
””
Individuel Rapport- Middelby
31(42)
Antal kommuner
0
4
8
12
0
5
10
15Rel. besparelse dagtilbud
20
25
Antal kommuner
0
5
10 15 20
0
5
10
15
20
25
30
35
Rel. besparelse folkeskole og sfo
Antal kommuner
0
5
10
15
0
5
10
15
20
25
30
35
Rel. besparelse ældreområdet
Figur 13: Relative besparelsespotentialer indenfor dagtilbud, folkeskole og sfo, og ældreomr˚det vist somahistogrammer
””
Individuel Rapport- Middelby
32(42)
Vægt procentdel raske dage dagtilbud
Vægt andel pædagogisk udd. dagtilbud
Vægt ansatte per 100 børn i dagplejen
Vægt ansatte per 100 børn i daginstitutionerne
Vægt undervisningseffekt i naturvidenskabelige fagVægt undervisningseffekt i humanistiske fag
Vægt specialundervisningsudgifterVægt klasser per 100 elever
Vægt andel pædagogisk udd. i sfo mv
Vægt ansatte per 100 børn i sfo mvVægt procentdel raske dage folkeskolenVægt andel timer afholdt som planlagt
Vægt lærere per 100 elever
Vægt planlagte undervisningstimer per barn
Vægt hurtig adgang til plejeboligVægt 1/genindlæggelser vedr. forebyggelige diagnoser pr. 67+
Vægt personale pr. 1.000 65+
Vægt gennemførte forebyggende hjemmebesøg pr. 100 75+
Vægt visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager
Vægt modtagere 65+ af varig hjemmehjælp pr. 100 65+
Figur 14: Vægtning indenfor de tre hovedomr˚der i Middelbya
””
Individuel Rapport- Middelby
33(42)
Vægt procentdel raske dage dagtilbud
Vægt ansatte per 100 børn i dagplejen
Vægt andel pædagogisk udd. dagtilbud
Vægt ansatte per 100 børn i daginstitutionerne
Vægt undervisningseffekt i naturvidenskabelige fagVægt specialundervisningsudgifterVægt undervisningseffekt i humanistiske fagVægt klasser per 100 elever
Vægt andel pædagogisk udd. i sfo mv
Vægt lærere per 100 elever
Vægt ansatte per 100 børn i sfo mvVægt procentdel raske dage folkeskolen
Vægt planlagte undervisningstimer per barnVægt andel timer afholdt som planlagt
Vægt personale pr. 1.000 65+
Vægt hurtig adgang til plejeboligVægt modtagere 65+ af varig hjemmehjælp pr. 100 65+
Vægt 1/genindlæggelser vedr. forebyggelige diagnoser pr. 67+Vægt visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtagerVægt gennemførte forebyggende hjemmebesøg pr. 100 75+
Figur 15: Vægtning indenfor de tre hovedomr˚der i sammenligningsgruppena
””
Individuel Rapport- Middelby
34(42)
Det er vigtigt at forst˚, at besparelsespotentialerne alene er beregnet ved sammen-aligning med en gruppe af kommuner, som socioøkonomisk og aldersmæssigt minder omMiddelby. Konkret er der kun sammenlignet med 71 kommuner, incl. Middelby, ud af de94 kommuner, som generelt indg˚r i analysen. Der er s˚ledes ikke sammenlignet med alleaadanske kommuner. Hvis man gør det, øges besparelsespotentialet.Den anvendte metode tillader os at identificere et f˚tal af konkrete kommuner, s˚kaldteaaforbilleder, som reelt er dem Middelby bliver sammenlignet med. En kombination af dissekommuner giver Middelby de største besparelsespotentialer. Tabel 24 viser de kommuner,som en ren datamæssig analyse peger p˚, at Middelby i særlig grad kan lære af indenforade forskellige omr˚der.aDagtilbudKøgeBillundSkole og SFO Ældreomr˚detaSønderborg GuldborgsundHorsensSyddjursHerningTabel 24: Forbilleder
Forskellige kommuner vil have forskellige forbilleder. Dette er ganske naturligt og kanafspejle de servicemæssige prioriteringer, kommunerne har foretaget. Det kan naturligvisogs˚ afspejle den ”aBenefit-of-the-doubt”tilgang vi har valgt. Hvis de beregnede vægte reeltikke afspejler den servicemæssige prioritering kan det være relevant at se p˚ andre forbil-aleder. Disse kan bestemmes ved tilsvarende beregninger, hvor der tages udgangspunkt ialternative prioriteringer.Det kan i forhold til potentielle forbilleder, identificeret ud fra det eksisterende data-grundlag, være relevant at gennemg˚, om kommunernes data for service og udgifter eraindberettet p˚ en s˚dan m˚de, at de er sammenlignelige. Det er dernæst nødvendigt ataaafinde frem til, hvad det er den eller de potentielle forbilleder, faktisk gør for at opn˚ enahøjere produktivitet. Endeligt skal det naturligvis overvejes, om disse tiltag kan anvendes iMiddelby.
””
Individuel Rapport- Middelby
35(42)
5.2
Analyse af hele kommunen
Produktivitetsvurderingen af Middelby kan enten gennemføres p˚ sektorniveau, som oven-afor, eller det kan ske p˚ samlet niveau, hvor alle kommunens aktiviteter dækket af de 47aindikatorer inddrages.I de totale vurderinger, vi har lavet, har vi desuden antaget, at man skal sammenligneen hel kommune med andre hele kommuner. Man kan fx ikke sammmenligne med entænkt kommune, der driver dagtilbud som ´n kommune, folkeskoler og sfo som en andenekommune, og ældreomr˚det som en tredje kommune, s˚ledes som vi har antaget i detaasektorale analyser.En klar fordel ved en samlet analyse er, at forskelle i regnskabsmæssig praksis omkringallokering mellem omr˚derne ikke p˚virker resultaterne. En ulempe er p˚ den anden side,aaaat læringspotentialerne bliver klart mindre, idet vi hermed udelukker, at man kan lære afde kommuner, som har særlige kompetencer indenfor enkelte omr˚der. Vi har derfor ogs˚aakaldt denne model konservativ.Resultaterne kan som tidligere sammenfattes i Tabel 25Den totale (konservative) model estimerer, at Middelby kan spare 98 mio. kr ved atefterligne hele kommuner fra sammenligningsgruppen.Det er vigtigt at forst˚, at disseaberegninger er udtryk for en MEGET forsigtig vurdering af potentialerne. Vi sammenlignerkun med eksisterende kommuner p˚ totalt niveau , og vi tillader kommunerne en høj gradaaf frihed til at prioritere de 47 forskellige output indikatorer,Besparelsespotentialet i denne model p˚ 98 mio. kr kan sammenholdes med de estime-arede protentialer fra de tre delomr˚der, nemlig 42 mio. kr indenfor dagtilbudsomr˚det, 63aamio. kr indenfor folkeskole- og sfo-omr˚det, og 63 (1000) kr indenfor ældreomr˚det. Detaasamlede besparelsespotentiale for Middelby p˚ de tre hovedomr˚der er s˚ledes 168 mio. kr.aaaForskellen p˚ de totale besparelsespotentialer er, at de 98 mio. kr fremkommer vedaat imitere de bedste kommuner som helhed, mens de 168 mio. kr fremkommer ved atkombinere kommuner, som er særligt gode indenfor de tre hovedomr˚der. Det er ogs˚aaværd at bemærke, at de 168 mio kr. er besparelser alene indenfor de tre hovedomr˚der ogaalts˚ dermed besparelser p˚ ca. halvdelen af det kommunale budget, mens de 98 mio kraafremkommer som besparelse p˚ hele det kommunale budget.aDisse forskelle viser vigtigheden af, hvilke sammenligninger der gennemføres, og dermedhvilke kommuner der læres af p˚ hvilke omr˚der. Det betyder ogs˚, at hvis Middelby eraaavillig til at lære at kommuner som minder mindre om Middelby rent socioøkonomisk, s˚akan der i alle modellerne spares yderligere.Fordelingen af kommunernes produktiviteter fremg˚r af Fig. 16. Jo mere produktiv, joalængere mod højre ligger den røde søjle.De absolutte besparelsespotentialer i kr i den totale model fremg˚r af histogrammetai Fig. 17. De aboslutte besparelsespotentialer vil i nogen grad afspejle forskelle i kommu-nestørrelser, og det er derfor interessant ogs˚ at se p˚ de relative besparelsespotentialer.aaDisse er illustreret i Fig. 18. I disse figurer svarer høj e↵ektivitet igen til at ligge langt tilhøjre.
””
Individuel Rapport- Middelby
36(42)
Middelby Gen. GruppeProduktivitet total model .95.7197.45Besparelsespotentiale total model. (1000 kr) 98318.8451558.10Vægt dagtilbud14.9713.47Vægt folkeskole og sfo27.8729.02Vægt ældreomr˚deta24.1924.48Vægt spec. socialomr˚dea18.8118.77Vægt sundhed og forebyggelse3.843.84Vægt kultur og fritid5.004.79Vægt vejvæsen3.513.87Vægt arbejdsmarkedsforanst1.811.76Tabel 25: Produktivitet p˚ kommune niveaua
Placering25857732544955683154
0
20 40 60 80
Produktivitet total model
Antal kommuner
0 5
15
25
90
92
94
96
98
100
Produktivitet total modelFigur 16: Produktiviteter i total model
””
Individuel Rapport- Middelby
37(42)
Antal kommuner015
10
15
1
2
3
4
6
10
16
25
40
63
100
251
Besparelsespotentiale total model (mio. kr)
Figur 17: Absolutte besparelsespotential i total model (mio. kr)
.
””
Individuel Rapport- Middelby
38(42)
0
2
4
6
8
10
Rel. Besparelse total model
Antal kommuner
0 50
15
25
2
4
6
8
10
Rel. Besparelse total modelFigur 18: Relative besparelsespotentialer i total model
””
Individuel Rapport- Middelby
39(42)
Det er vigtigt at forst˚, at disse besparelsespotentialerne alene er beregnet ved sam-amenligning med en gruppe af kommuner, som socioøkonomisk og aldersmæssigt minderom Middelby. Konkret er der kun sammenlignet med 70 andre kommuner ud af de 94 kom-muner, som generelt indg˚r i analysen. Der er s˚ledes ikke sammenlignet med alle danskeaakommuner. Hvis man gør det, øges besparelsespotentialet.Det er ogs˚ vigtigt at huske, at disse besparelser repræsenterer et forsigtigt (konserva-ativt) bud p˚ mulige besparelser. I den totale model har vi nemlig yderligere begrænset osatil kun at sammenligne hele kommuner.Den anvendte metode tillader os som tidligere at identificere det f˚tal af konkreteakommuner, s˚kaldte forbilleder, som reelt er dem Middelby bliver sammenlignet med. Enakombination af disse kommuner giver Middelby de største besparelsespotentialer. Tabel 26viser de kommuner, som udgør forbillederne p˚ samlet kommunalt niveau.aHele kommunenHolbækGuldborgsundSyddjursHerningAalborgVejleKertemindeTabel 26: Forbilleder i total model
Det er generelt s˚dan, at selvom man ser bort fra en eller flere af disse bedste forbille-ader, s˚ p˚virkes besparelsespotentialerne ikke dramatisk. De konkrete forbilleder er derfora akun indikative, og for kommuner, som ønsker at forfølge et læringsperpektiv, kan det værenyttigt at undersøge alternative kombinationer af forbilleder, som bestemmes ved en kom-bination af datamæssig analyse og detaljeret kendskab til Middelby. Dette kan gøre i s˚velasektoranalyserne som i den totale analyse ovenfor.
””
Individuel Rapport- Middelby
40(42)
6
Appendix: Indikator oversigt
””
Individuel Rapport- Middelby
41(42)
IndikatorAnsatte per 100 børn i dagplejenAnsatte per 100 børn i daginstitu-tionerneAndel pædagogisk udd. dagtilbudProcendel raske dage dagtilbudKlasser per 100 eleverLærere per 100 eleverPlanlagte undervisningstimer perbarnAndel timer afholdt som planlagtProcendel raskedage folkeskolenAnsatte per 100 børn i sfo mvAndel pædagogisk udd. i sfo mvUndervisningse↵ekt i humanistiskefagUndervisningse↵ekt i naturvi-densakbelige fagSpecialundervisningsudgifterIndskrevne 65+ i alt per 100 65+Personale pr. 1.000 65+Modtagere af varig hjemmehjælppr. 100 65+Visiterede hjemmehjælpstimer pr.uge pr. modtagerGennemførte forebyggende hjem-mebesøg pr. 100 75+1/genindlæggelser vedr. forebyg-gelige diagnoser pr. 67+Hurtig adgang til plejebolig
ForklaringPersonalenormering dagplejePersonalenormering daginstitutionerAndel pædagogisk uddannede i dagtilbud (inkl. dagpleje)Procentdel raske ˚rsværk blandt dagtilbudsansattea1/klassekvotientLærere pr. elever i folkeskoler (fordelt efter institutionens be-liggenhedskommune)Antal planlagte undervisningstimer i folkeskolen (alle timer)Andel timer afholdt som planlagt (ekskl. vikartimer)Procentdel raske ˚rsværk blandt lærereaNormering i fritidshjem og SFOAndel pædagogisk uddannede i fritidshjem og SFOUndervisningse↵ekt i humanistiske fagUndervisningse↵ekt i naturvidenskabelige fagUdgifter til kommunale og regionale specialskolerIndskrevne 65+ i alt (plejehjem, plejebolig etc.) korrigeret foraldersbetinget plejebolighyppighed pr. 100 65+indbyggerPersonale korrigeret for aldersbetinget plejebolighyppighed pr.1.000 65+indbyggerModtagere 65+ af varig hjemmehjælp korrigeret for aldersbe-tinget plejebolighyppighed pr. 100 65+ indbyggerAntal visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager
Gennemførte forebyggende hjemmebesøg pr. 100 75+indbyg-ger1/antal genindlæggelser vedrørende forebyggelige diagnoser(slagtilfælde, væskemangel mv.) pr. 67+ ˚riga180 - gennemsnitlig ventetid til plejebolig for personer p˚ ge-anerel venteliste, som har f˚et tilbudt bolig i ˚retaaUdgifter til foreb. tiltag ifht forv. Nettodriftsudgift til anbringelser pr. 0-22 ˚rig i forhold til detaudgifterforventede, givet kommunens demografiske og socioøkonomi-ske sammensætningUdgifter til anbringelser ifht forv. Nettodriftsudgift til forebyggende foranstaltninger pr. 0-22 ˚rigaUdgifteri forhold til det forventede, givet kommunens demografiske ogsocioøkonomiske sammensætningUdgifter til botilbud pr. modtager Enhedsudgift pr. botilbud for sindslidende og voksne handicap-pedeModtagere af botilbud pr. 1.000 Antal botilbud for sindslidende og voksne handicappede pr.18-64-˚rigea18-64 ˚rig (betalingskommune)aTabel 27: Indikatorer for kommunal service
””
Individuel Rapport- Middelby
42(42)
IndikatorSundhedspersonale pr. 10.000 0-16-˚rigeaMedarbejdere i tandplejen pr.10.000 0-16-˚rigeaAkademikerandel i sundheds- ogtandplejenProcentdel indskrevne i omsorg-standplejeBørns tandsundhedHurtig adgang til genoptræningBestand af bøger pr. indbyggerBestand af andre materialer pr.indbyggerUdl˚n af bøger pr. indbyggeraUdl˚n af andre materialer pr. ind-abyggerAktive l˚nere pr. 100 indbyggereaFaglige biblioteksmedarbejdere pr.1.000 indbyggerAkademikerandel af biblioteksper-sonaletHovedbibliotekets ˚bningstimer pr.augeDownloads pr. indbyggerUdgifter til anden kultur og fritidpr. indbyggerVejvedligeholdelsesstandardVejlængde ift. den forventedevejlængdeIndsats modtagere af arbejdsløs-hedsdagpenge
ForklaringAntal heltidsansatte læger og sundhedsplejere i sundhedstje-nesten pr. 0-16 ˚rigaAntal heltidsansatte tandlæger og klinikassistenter i den kom-munale tandpleje pr. indskrevet (inkl. omsorgstandpleje)Andel læger og tandlæger af det samlede sundhedspersonaleAndel indskrevne i omsorgstandpleje i pct. af de indskrevne ikommunal tandplejeBørns tandsundhed180 - antal dages ventetid til genoptræning (ssi.dk)Bestand af bøger pr. indbyggerBestand af lydbøger, musikoptagelser og andre materialer pr.indbyggerUdl˚n af bøger pr. indbyggeraUdl˚n af lydbøger, musikoptagelser og andre materialer pr.aindbyggerAktive l˚nere pr. indbyggeraFaglige biblioteksmedarbejdere pr. 1.000 indbyggerAndel bibliotekarer og akademikere blandt faglige medarbej-dereHovedbibliotekets ˚bningstimer pr. ugeaBrug af elektroniske ressourcer (downloads) pr. indbyggerUdgifter til museer, biografer, teatre, folkeoplysning mvVejvedligeholdelsesstandard baseret p˚ data om belægningsin-adeks fra www.samkom.dkKilometer kommunal vej pr. indbygger i forhold til det forven-tede, givet kommunens befolkningstæthedDet gennemsnitlige antal dage p˚ et ˚r, hvor kommunens ind-a abyggere modtager a-dagpenge i forhold til det forventede, givetbefolkningens sammensætning og de lokale arbejdsmarkedsfor-holdDet gennemsnitlige antal dage p˚ et ˚r, hvor kommunens ind-a abyggere modtager kontanthjælp i forhold til det forventede,givet befolkningens sammensætning og de lokale arbejdsmar-kedsforholdDet gennemsnitlige antal dage p˚ et ˚r, hvor kommunens ind-a abyggere modtager sygedagpenge i forhold til det forventede,givet befolkningens sammensætning og de lokale arbejdsmar-kedsforholdDet gennemsnitlige antal dage p˚ et ˚r, hvor kommunens ind-a abyggere modtager permanente ydelser (ekskl. efterløn) i for-hold til det forventede, givet befolkningens sammensætning ogde lokale arbejdsmarkedsforhold
Indsats modtagere af kontant-hjælp
Indsats modtagere af sygedagpen-ge
Indsats modtagere af permanenteydelser
Tabel 28: Indikatorer for kommunal service (fortsat)
””
