KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 155: Indspil til Vækstteam for IKT og Digital Vækst, fra Danske Regioner

Regionerne satser påIKT og digital vækstGennem informations- og kommunikationsteknologi og digitale løsninger kan vi fremme effektivi-tet og kvalitet i den offentlige sektor til gavn for borgerne. Samtidig bringer den digitale teknologiøget vækst og innovation ind i det private erhvervsliv, ligesom branchen i sig selv udgør en vækst-faktor i dansk økonomi.Regionerne har derfor et stærkt fokus på IKT og digitalisering. Dels i kraft af rollen som offentligmyndighed med ansvaret for sundhedsvæsenet. Dels fordi regionerne har ansvaret for den re-gionale udvikling, hvor arbejdet med at skabe vækst og innovation ofte tager afsæt i de digitalemuligheder.En afgørende forudsætning for, at IKT-erhvervene kan bidrage til vækst i hele Danmark, er imid-lertid en stabil og tilstrækkelig mobil- og bredbåndsdækning. På sundhedsområdet skaber denmanglende dækning udfordringer i forhold til udbredelsen af telemedicin. Og på erhvervsom-rådet hindrer manglende mobil- og bredbåndsdækning vækst og udvikling. Det er således entværgående forudsætning for Danske Regioners indspil til vækstteamet, at der findes en løsningpå denne udfordring.Dette indspil sammenfatter, hvordan regionerne arbejder med at styrke anvendelsen af IKT tilgavn for hele Danmark. Det er håbet, at de regionale erfaringer og anbefalinger kan inspirerevækstteamet, så et styrket samarbejde lokalt, regionalt og nationalt kan være til gavn for såveludviklingen i sundhedsvæsenet som for væksten og beskæftigelsen i hele Danmark.

1. Sundhedsteknologi og digitaliseringSundhedsområdet byder på en række samfundsmæssige udfordringer de kommende år. Og udfor-dringerne er globale. Den demografiske udvikling i den vestlige verden, nye livsstilssygdomme,flere kronikere og nye og dyrere behandlingsformer sætter det offentlige sundhedssystem underpres. Digitalisering rummer et stort potentiale for at imødekomme de udfordringer.Danmark ligger helt i front i EU med hensyn til at implementere sundheds-it. Det er en dansk styr-keposition, der ofte har tiltrukket udenlandske politikere og eksperter, som har søgt inspiration iDanmark. Vi skal satse på at bevare denne førerposition og udbygge den. Det kræver bl.a., at IKT-virksomhederne i endnu højere grad sætter sig ind i udfordringerne på kerneområderne inden forsundhed, så de kan byde ind med kvalificerede løsninger.Samtidig skal vi interessere os for, hvordan virksomhederne får draget eksportnytte af den danskeførerposition. Konsortiet Healthcare Denmark er nedsat netop med det formål at understøttedansk eksport af sundheds- og velfærdsløsninger, herunder it-løsninger. Det sker bl.a. ved at un-derstøtte danske sundhedsløsninger på relevante vækstmarkeder, ved at invitere og tiltrækkeudenlandske beslutningstagere og indkøbere til Danmark og ved at generere omtale i udenland-ske medier. Arbejdet sker i tæt samarbejde med Danmarks Eksportråd. Konsortiet er stiftet af Fon-den til Markedsføring af Danmark, DI, Falck A/S, KMD, Systematic, Region Syddanmark og DanskeRegioner.Et digitalt sundhedsvæsen er en motor for øget effektivitet, kvalitet og patienttilfredshed. Samti-dig er innovation både en forudsætning og en stor mulighed, når vi taler udvikling af det digitalesundhedsvæsen. Regionerne arbejder derfor for at forbedre grundlaget for innovation gennemet fortsat tættere samspil mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder.Både i forbindelse med de nye sygehusbyggerier generelt, men også inden for konkrete områdersom telemedicin, anvendelse af sundhedsdata samt sporing og logistik er der grobund for et øgetsamarbejde på tværs af sektorer.

Tværregionale projekter med digitalt fokusFor at understøtte videndeling i sygehusbyggerierne har regionerne sat følgendetværregionale projekter med et digitalt fokus i gang:• Medicinhåndtering – automatisering og it-understøttet medicinadministration.• Fuld mobil it-understøttelse af medarbejdere – brug af mobile enheder somtablets, smartphones med mere i den kliniske dagligdag erstatter stationæreenheder.• Fremtidens interaktive patientstue – øget patientinddragelse og empowerment.• Fælles it-referencearkitektur for sporbarhed samt logistik og forsyning – integra-tion af systemer, der sikrer, at data kan udnyttes optimalt.

1.2 TelemedicinRegionerne satser i disse år stort på udbredelsen af telemedicin i sundhedsvæsenet, særligt medfokus på telemedicinske storskalainitiativer og driftsløsninger. Det sker via fire nye pejlemærkervedrørende telemedicin fra Regionernes Sundheds-it (RSI). Pejlemærkerne omfatter bl.a. nationaludrulning af telemedicinsk sårvurdering, TeleCare Nord, telepsykiatri og forsøg med internetba-seret behandling.Der er store forventninger til potentialet i telemedicin både i forhold til øget kvalitet, større pa-tienttilfredshed, effektivitet og deraf økonomiske gevinster. Udgangspunktet er, at telemedicinskal erstatte eksisterende løsninger.For at realisere potentialerne er der en række forudsætninger, der skal være til stede. Det gældernational infrastruktur, herunder standarder, referencearkitekturer og tilstrækkelig bredbånds- ogmobildækning. Desuden er der behov for at se på nye modeller for det tværsektorielle samarbej-de og en juridisk afklaring vedrørende opsamling og anvendelse af patientdata. Fælles for mangetelemedicinske initiativer er et tværsektorielt element. Det stiller krav om nye samarbejdsfladermellem sygehuse, den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

CASETeleCare NordTeleCare Nord er et tværsektorielt samarbejde mellem sygehuse i Region Nordjyl-land, de 11 nordjyske kommuner, alment praktiserende læger i regionen samt Aal-borg Universitet om udvikling af en telehomecare-løsning til KOL-patienter.TeleCare Nord er et ambitiøst projekt, hvor samarbejdet vedrørende behandlingog pleje ikke alene handlerom,men også foregårmedKOL-patienterne ved brugaf telemedicin. Målet med projektet er, at TeleCare Nord bliver et tilbud til allenordjyske KOL-patienter med KOL i svær grad, og som kan have gavn af projektetstelehomecare-løsning. Tilbuddet er uafhængigt af hvilken kommune, hvilket syge-hus eller hvilken praktiserende læge, patienterne er tilknyttet.Et storskala-projekt som TeleCare Nord, hvor alle aktører i det nordjyske sundheds-væsen samarbejder tværsektorielt, er hidtil uset i Europa og gør derfor projektethelt unikt. TeleCare Nord løber over tre år fra 2012 til og med 2014 med et samletbudget på kr. 49,46 millioner kroner.TeleCare Nord er et RSI-pejlemærke, og såfremt projektet viser gode resultater, skaldet udbredes i alle regioner.

Bedre muligheder for både patienter og virksomhederEt tæt samarbejde mellem regioner og virksomheder om sundhedsteknologiske løsninger kanunderstøtte gode, innovative processer, der gør det nemmere at tilpasse løsninger til brugernesbehov. Et tæt, dialogbaseret samarbejde kan være med til at accelerere processen fra ide til driftog samtidig holde de økonomiske omkostninger mest muligt nede.Mulighederne for at anvende de teknologier, som patienterne i forvejen har adgang til, er blevetlangt bedre og bør så vidt muligt anvendes i telemedicinske initiativer. Det gælder eksempelvistablets, tv eller smart phones. Ved at satse på standardteknologier understøttes desuden i højeregrad et konkurrencedygtigt marked, der sikrer rimelige priser og fleksible løsninger.

CASEPatient@homePatient@home er et velfærdsteknologisk forsknings- og innovationsprojekt medfokus på nye teknologier og services i sundhedsvæsenet. Gennem et tværfagligtog offentligt-privat samarbejde mellem sundhedspersonale, patienter, private virk-somheder og forskningsinstitutioner udvikler Patient@home i alt 40 velfærdstekno-logiske produkter og services. De skal bidrage til øget kvalitet og effektivitet og un-derstøtte sundhedsvæsenets stigende behov for bedre og hurtigere rehabilitering,færre indlæggelser og visionen om behandling og pleje i patientens hjem.Patient@home giver desuden virksomheder adgang til den nyeste viden, laborato-rier og real-life testfaciliteter. De får dermed det bedste udgangspunkt for at op-bygge stærke internationale markedspositioner omkring innovative og intelligentevelfærdsteknologier og -ydelser.Syddansk Vækstforum støtter Patient@home med 18,6 millioner kroner. Kombine-ret med projektpartnernes bidrag til projektet har Patient@home et samlet budgetpå 190 millioner kroner.

ANBEFALINGDanske Regioner anbefaler:• at der etableres en samarbejdsmodel for telemedicin, hvor dettværsektorielle samarbejde mellem sygehuse, almen praksis ogden kommunale hjemmepleje understøttes. Modellen skal bl.a.tage udgangspunkt i erfaringerne fra TeleCare Nord, KliniskIntegreret Hjemmemonitorering og den nationale udrulning aftelemedicinsk sårvurdering.at private leverandører inddrages i processen i forbindelse medetablering af telemedicinske initiativer, og at der er fokus påhele værdikæden fra ide til drift.at der i forbindelse med fremtidige telemedicinske initiativerså vidt muligt tages udgangspunkt i standardudstyr som f.eks.tablets og smart phones.at telemedicinske teknologier afprøves i et testmiljø, hvor deter muligt samtidig at afprøve arbejdsgange og anvendelse afteknologierne.at der etableres internationalt baserede standarder inden fortelemedicin, og at udviklingen sker i et tæt samarbejde medrelevante sundhedsfaglige aktører og erhvervslivet.

1.3 Effektiv sporing og logistikSygehusene håndterer hver dag store mængder af varer, udstyr, materiel og andre forsyninger,som indgår i driften. Et optimalt vare-, personale- og informationsflow kan frigøre hænder, mind-ske spild og optimere pladsudnyttelsen. Der er derfor betydelige gevinster ved at optimere logi-stikfunktionerne i og omkring sygehusene. Det er samtidig en opgave, som kræver back-up i formaf intelligente IT-løsninger.Flere regioner har allerede gennemført en centralisering af lagerfunktionen. Øget anvendelse afIT-understøttet automatisering vil kunne frigøre mere tid til løsning af sygehusenes kerneopgave:patientbehandling.Regionerne ønsker at fremme brugen af sporing i hele logistikkæden. Sporing af varer og udstyrkan give bedre lagerstyring, overblik over forbrug og mindre spild. Sporing af varer og udstyrkan bl.a. ske ved at mærke med stregkoder eller bruge RFID-teknologi (Radio Frequency Iden-tification) baseret på globale standarder. Det gør det muligt at følge varer og produkter fra deproduceres, til de indgår i behandlingen. Sporing kan også øge patientsikkerheden, f.eks. ved atreducere fejlmedicinering.Indfrielsen af de potentialer, som ligger i en øget brug af IT-understøttet logistik og sporing, skalske i et tæt samarbejde med industrien. Her er der behov for innovation og deling af viden. OPI-samarbejder kan derfor bidrage til at udvikle de teknologier og organisationsformer, der kanunderstøtte effektiv logistik og sporing.Regionerne har fokus på fem områder, hvor der inden for logistik og sporing kan effektiviseres:1.Forbedret medicinhåndtering,hvilket fører til forbedret patientsikkerhed via eksempelvis”bedside scanning”.Danske Regioner har et tæt samarbejde/koordinering med Amgros.Effektivisering af recall-administration,hvilket fører til bedre styr på fejl i produkterne oggør det muligt at følge produkterne tilbage i forsyningskæden.Danske Regioner er i gang med at etablere et mere formaliseret samarbejde med industrienomkring mærkning af produkter med GS1-standarder.Modvirkning af falsificeret medicin,der kan have store omkostninger i forhold til fejlbe-handlinger.I regi af Health Care Provider Advisory Council på sporing- og logistikområdet samarbejderDanske Regioner bl.a. med EUCOMED i forhold til at komme falsificeret medicin til livs igen-nem anvendelse af GS1-standarder.Inventory management.Regionerne arbejder koordineret med at få bedre styr pålagerbeholdning, udløbsdatoer med mere. Desuden arbejder regionerne intensivt med atoptimere bestilling igennem øget digitalisering, sikre at modtagelse af varer sker til rettetid og til rette sted samt at sikre de rigtige priser ved nedsat transport.Koordineret indsats styret af regionernes logistik-arbejdsgruppe på indkøbsområdet.Automatiserede transaktioner og datadeling.Bedre styr på logistikdata kan give nyttiginformation til øvrige dele af organisationen – eksempelvis forbrug, lokalisering af varer,patienter, udstyr mm.Koordineret indsat mellem regionernes logistikarbejdsgruppe på indkøbsområdet og regio-nernes IT-funktioner.

CASEKlinisk overblikProjektet ”Klinisk Overblik” i Region Sjælland har omhandlet udvikling og test samteffektmåling af nye elektroniske oversigtstavler. Tavlerne er integreret med mo-bile enheder således, at det kliniske personale kan følge deres egne og afdelin-gens patienter, modtage svar på prøver, få oversigt over bemanding og ændringeri status på en række parametre. Projektet har været et offentligt-privat innovati-onssamarbejde mellem en IKT-virksomhed og regionen med tilknyttet forskningfra RUC. Som følge af projektet har regionen fået brugsret, også til efterfølgendeudvikling, og desuden opnået en række besparelser. Teknologien er stadig underimplementering, da den nu udbredes til flere sygehuse, herunder hele NykøbingF. Sygehus.

1.4 Styrker og anbefalinger omkring brug af sundhedsdataSundhedsvæsenet har en stor mængde sundhedsdata og registre af høj kvalitet. Disse registrerummer et erhvervsmæssigt potentiale til forskning og udvikling af innovative produkter og løs-ninger.Højkvalitetsdata til brug for bl.a. forskning er en mangelvare internationalt. Andre lande som USAog Storbritannien har fået øjnene op for potentialet og sat det på dagsordenen på allerhøjeste po-litiske niveau. Således har USA åbnet for alle data i de amerikanske arkiver og iværksat et ambitiøstbig-data-projekt om kortlægning af hjernen. I Storbritannien er der lagt op til, at det skal være mu-ligt for forskere at få adgang til anonyme data fra sundhedssystemet. Landet har etableret OpenData Instituttet, der skal hjælpe iværksættervirksomheder med at få værdi ud af offentlige data,

som led i den britiske regerings genopretningsplan efter den økonomiske krise. Data kan bruges- og bliver også brugt - til forudsigelser af kommende diagnoser og er derfor et oplagt potentieltbeslutningsværktøj for politikere.Dansk registerforskning er unik i en international sammenhæng og baserer sig på data, der ivid udstrækning tilvejebringes som led i den daglige drift. Som også regeringens vækstteamfor Sundheds- og Velfærdsløsninger har påpeget, så har adgang til sundhedsdata af høj kvalitetpotentiale både for udviklingen af sundhedsvæsenet, industrien og nye virksomheder, som f.eks.kan bruge data til at forske i virkninger af præparater og udvikle individualiseret behandling. Re-gionerne arbejder allerede med bedre adgang for forskere til f.eks. de kliniske kvalitetsdatabaseri Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Bedre adgang til sundhedsdata vil støtte detstørste og et af de mest anerkendte forskningsområder i Danmark og den vigtigste eksportindu-stri i Danmark.Erhvervsmæssig udnyttelse af offentlige data vil kræve stram kontrol med, at personfølsommeoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med persondatalovgivningen.

2. Intelligent offentlig efterspørgselRegionerne køber årligt varer og tjenesteydelser for over 36 milliarder kroner. Det svarer til lidtmere end en tredjedel af regionernes samlede budget. På indkøbsområdet er der derfor tale omet omfattende samarbejde mellem regionerne og det private erhvervsliv. Det er derfor vigtigt forregionerne at optimere rammerne for den fælles handel.Danske Regioner har udarbejdet en samlet strategi for indkøbs- og logistikområdet. Strategienskal sikre, at regionerne sparer yderligere en milliard kroner på indkøbsområdet frem mod 2015ved at realisere otte konkrete målsætninger. Besparelserne realiseres bl.a. gennem flere udbud iden enkelte region, flere fælles indkøb, optimering af logistikken og fuld digitalisering af indkøbs-området.Regionerne vil fortsætte arbejdet med at udvikle fælles standarder på indkøbs- og logistikområdetog i stigende grad basere sundheds-it på internationale standarder. Fælles standarder og genken-delige krav i udbud gør det nemmere for leverandøren at byde på ordren. Dette gælder for ek-sempel de krav, som regionerne stiller til den elektroniske samhandel med erhvervslivet. Her skalleverandørerne mødes med ensartede krav om brugen af internationalt anerkendte standarder.Effektiv elektronisk handel vil medføre økonomiske gevinster for både regioner og leverandører,og regionerne er nået langt med at implementere elektronisk handel. Men der er behov for yderli-gere initiativer, herunder lovgivning om brug af elektroniske ordrer på linje med den eksisterendelov om elektroniske fakturaer.Regionerne arbejder ligeledes med innovative indkøb. Et redskab til at fremme innovative indkøber at øge brugen af udbudsformer, der kan fremme løsninger på de behov, som regionerne harskitseret. På IT-området er det vigtigt med en løbende dialog med leverandørerne, da der oftester tale om omfattende og komplicerede udbud.Regionerne vil ligeledes arbejde for, at der stilles færre krav til leverandørernes løsningsmodeller,og at der i stedet er større mulighed for fleksibilitet blandt andet ved at bruge funktionsudbud.Dette skal konstant vejes op mod regionernes behov for at sikre, at de indkøbte løsninger harden tilstrækkelige kvalitet og sikkerhed. Regionerne vil samtidig arbejde med totaløkonomiskeberegninger, der også kan indeholde hensyn til kvalitet, funktionalitet og bæredygtighed fremfor alene at fokusere på laveste pris. Her er det nødvendigt, at der blandt andet på IT-områdetudvikles brugbare skabeloner.En udfordring er de nuværende regler og love på udbudsområdet. Hensigten med reglerne haraldrig været at skabe barrierer for konkurrenceudsættelse, men tværtimod at skabe øget kon-kurrence, ligebehandling og gennemsigtighed. Det er en forudsætning for bedre offentlig-privatsamarbejde på blandt andet IT-området, at reglerne forenkles og gøres mere fleksible.

3. Regional vækst via IKT og digitaliseringEU-Kommissionen anbefaler, at medlemsstater og regioner benytter sig af smart specialiseringi arbejdet med vækst og innovation. Det indebærer, at der investeres fokuseret i en geografisk,videnbaseret erhvervsudvikling, der bl.a. er understøttet af IKT-relaterede indsatser.IKT kan både bruges til at automatisere og effektivisere i virksomhederne, som innovativ drivkrafti forhold til udviklingen af nye produkter og services og ikke mindst til at løse store samfunds-mæssige udfordringer. IKT-virksomheder udgør altså et vigtigt erhverv i sig selv og kan samtidigunderstøtte udvikling i andre klynger og brancher.I flere danske regioner er der IKT-forskning i verdensklasse, innovative små og store virksomhe-der, en stor pulje af højtuddannet arbejdskraft på IKT-området og en god tradition for samarbejdemellem forskning, erhvervsliv og brugere. Det er et godt grundlag for at satse på regionale IKT-baserede styrkepositioner.

3.1 IKT som innovativ udviklingskraft i virksomhederDigitalisering af erhvervslivets interne processer, forretningsmodeller, produkter og tjenester bi-drager til at øge produktiviteten og innovationen. Der er dog en stor gruppe af virksomheder, somikke udnytter de digitale ressourcer i tilstrækkeligt omfang.I Vækstforum Midtjylland understøttes innovation i virksomheder via projektet iKRAFT-kuponer.Det er lokalt placerede IT-netværksagenter, der med udgangspunkt i virksomhedernes udfordrin-ger rådgiver om innovationssamarbejde mellem virksomheder og med videninstitutioner om in-novativ anvendelseaf IT. Samarbejder om innovation fremmes gennem virksomhedsbesøg, net-værksdannelse, arrangementer og brobygning. Bag indsatsen står et konsortium bestående afInnovation Lab, Alexandra Instituttet og it-forum midtjylland.Vækstforum Nordjylland og Vækstforum Midtjylland har desuden investeret i Shareplay, som er entværmedial satsning. Tværmediale initiativer er med til at skabe oplevelser og formidle indholdog viden på nye måder. Det kan udnyttes inden for erhvervslivet bredt set samt inden for eksem-pelvis oplevelsesøkonomi og turisme, ældrepleje, pædagogik og undervisning. Desuden udnyttesdet potentiale, som digitaliseringen har for at løse mange samfundsmæssige udfordringer såsomenergi og affaldshåndtering med mere. Shareplay har omkring 1.000 medlemmer fra virksomhe-der, forskerverdenen mv.I arbejdet på at understøtte væksten i yderområder har Vækstforum Nordjylland investeret i tofjernarbejderhuse. Det ene bliver placeret i landsbyen Tranum i Han Herred. Her kan højtuddan-nede specialister og driftige iværksættere skabe nye forretningsideer og etablere eller tiltrækkenye virksomheder, som med fordel kan udnytte de muligheder, der ligger i fjernarbejde. Husetindeholder attraktive kontorfaciliteter med en meget attraktiv bredbåndsforbindelse på 1 GB/s,hvilket sandsynligvis gør Tranum til den hurtigste internet-landsby i Europa.

Fakta om de regionale vækstfora• De seks regionale vækstfora er centrale i arbejdet med at skabe vækst og ud-vikling i regionernes erhvervsliv. Vækstforaene udarbejder regionale erhvervs-udviklingsstrategier og handlingsplaner. De indstiller også, hvordan regionsrå-denes midler til erhvervsfremme og EU’s strukturfondsmidler skal anvendes.Endelig skal vækstforaene overvåge de regionale og lokale vækstvilkår.I 2012 har de regionale vækstfora været med til at sikre flerårige investeringeri regional erhvervsudvikling for over 1,6 milliarder kroner. Investeringer på0,6 milliarder kroner stammer fra regionernes erhvervsudviklingsmidler samtmidler fra EU’s Strukturfonde. Dertil kommer ekstern medfinansiering for 0,9milliarder kroner.Hvert vækstforum har 20 medlemmer fra erhvervslivet, viden og uddannelses-institutioner, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer samt kommuner ogregioner.

3.2 IKT understøtter regionale erhvervsmæssige styrkepositionerDe regionale vækstfora overvåger de regionale vækstvilkår og har et skarpt fokus på erhvervslivetsudviklingsmuligheder. Det udmønter sig bl.a. i, at vækstforaene investerer i regionale styrkepo-sitioner og erhvervsklynger. De regionale vækstfora har været med til at understøtte regionaleklynger med internationale perspektiver inden for IKT. Men IKT kan også betragtes som et tvær-gående element i klynger med andre erhvervsmæssige udgangspunkter.Under overskriften BrainsBusiness arbejder Aalborg Universitet, IKT-erhvervet samlet i ICTNOR-COM, Region Nordjylland og Aalborg Kommune sammen om at øge kendskabet til den nordjyskeIKT-klynges styrker på regionalt, nationalt og internationalt plan. Parterne satser i fællesskab påkritisk masse af viden, kompetencer og unikke rammebetingelser, som kan tiltrække arbejdskraft,investeringer og nye virksomheder til klyngen. Ved at styrke samarbejdet mellem forskning ogforretning og opbygge relationer og tillid opstår der mulighed for at øge klyngens konkurrence-dygtighed. Desuden har Vækstforum Nordjylland været med til at gøre landsdelen til eksperimen-tarium for nye digitale løsninger, f.eks. omkring intelligente transportsystemer.14 / REGIONERNE SATSER PÅ IKT OG DIGITAL VÆKST / DANSKE REGIONER 2013

CASENordjylland i front med udvikling af intelligente transportsys-temer (ITS)Region Nordjylland udgør sammen med Aalborg Universitet og den private virk-somhed GateHouse de danske partnere i et stort EU-projekt, MOBiNET. Visionenfor MOBiNET, som involverer 34 partnere fra en lang række europæiske lande, erat udvikle fremtidens europæiske standard for intelligente transportsystemer påtværs af transportformer og lande. På den måde kan brugeren ikke alene anvendeservices i sin hjemby eller sit hjemland, men også i resten af Europa uden at skullebekymre sig om, hvordan servicen fungerer hvert enkelt sted.ITS bliver i fremtiden et endnu vigtigere værktøj til at begrænse trængsel og gøretransporten hurtigere, sikrere og mindre miljøbelastende. Ved at deltage i MOBi-NET-projektet bidrager Nordjylland til udviklingen med unikke kompetencer, ogsamtidig styrkes erhvervslivets muligheder for at byde ind på det europæiske mar-ked for ITS-løsninger.Vækstforums investeringer er et led i satsningen på regionale frontteknologier, danetop ITS udgør en særlig styrkeposition i Nordjylland.

Finans og IT udgør 5 pct. af Danmarks samlede beskæftigelse og står for 28 procent af værditil-væksten. De to områder udgør nogle af Hovedstadens største og mest markante erhvervsklyn-ger. Inden for mindre nicher har Hovedstadsregionen internationale styrker, eksempelvis indenfor investeringssoftware, IT-sikkerhed, brugervenlighed, procesoptimering ogmobile banking.Ikrydsfeltet mellem dem er der gode muligheder for at øge vækst og innovation, udvikle flerehøjværdijob samt forbedre mulighederne for eksport af danske finans-IT-virksomheders services.Vækstforum Hovedstaden har derfor investeret i et klyngeprojekt, der øger samspillet på tværs afsektorerne. Det sker i et samarbejde med Finansrådet, Copenhagen Capacity, universiteter, finans-og IT-virksomheder, faglige organisationer og Region Hovedstaden i regi af Copenhagen FinanceIT Region (CFIR), der blev oprettet i marts 2009. CFIRs partnere repræsenterer mere end 400.000medarbejdere, 900 finans- og IT-virksomheder og 50.000 forskere og universitetsstuderende.Projektet skal bl.a. resultere i 100 nye arbejdspladser, etablering af mindst 5 nye udenlandskevirksomheder, igangsættelse af mindst 10 innovationssamarbejder og forbedret rating af Hoved-stadens placering på Global Finance Centres Index.

CASECFIR udvikler fremtidens pengeCopenhagen Finance IT Region (CFIR) igangsætter ambitiøse forskningsprojekter,netværksdannelse, månedlige fyraftensmøder og konferencer med internationalehovedtalere. Arbejdet sker særligt inden for fem dokumenterede styrkepositioner:It-sikkerhed, procesoptimering, investeringssoftware, mobile banking og bruger-venlighed.En af de nyeste satsninger er projektet Fremtidens Penge, der handler om nye be-talingsinstrumenter. Fremtidens Penge vil over de næste par år præsentere leve-rancer, der skal være med til at rykke Danmark og danskerne i en mere kontantløsretning. Analyser, forskning og praktisk afprøvning samt indsamling af udenlandskeerfaringer skal føre frem til et eksperimentarium, hvor man vil kunne afprøve ogteste fremtidens betalingsmuligheder inden for seks områder: detailhandel, parke-ring, billetter, events, person til person-handel og restaurant.

3.3 IKT er en forudsætning for at skabe vækst i turismenInternettet, nye sociale medier, intelligente og GPS-understøttede smartphones og apps har påhver deres måde for længst revolutioneret turismen, når det gælder markedsføring og udvikling afoplevelser. Tilgængelighed og synlighed på moderne platforme vil i fremtiden være et afgørendeparameter i konkurrencen om at tiltrække turister. Adgang til teknologisk distribution på nye plat-forme vil derfor være et væsentligt konkurrenceparameter. Netop den teknologiske infrastrukturvil i fremtiden være afgørende for, om der kan skabes varig vækst i turismen.Der skabes flere og flere aktivitetstilbud, oplevelsesmuligheder og pakkeprodukter i dansk tu-risme, og dermed stiger også behovet for at få dem afsat via relevante kanaler. Turisterne købermere og mere på nettet og søger i stigende grad information via smartphones. De enkelte turis-mevirksomheder videreudvikler deres egne hjemmesider og lægger deres produkter på relevantebookingsites. VisitDenmark opdaterer sine ASP-løsninger (Application Service Provider), og flereorganisationer i dansk turisme arbejder på at finde landsdækkende løsninger for information ogbooking.16 / REGIONERNE SATSER PÅ IKT OG DIGITAL VÆKST / DANSKE REGIONER 2013

Men udfordringerne er store. Turisterne har stadig ikke de optimale muligheder for at blive oply-ste, og det er kun softwarekonsulenter, der indtil videre tjener penge på området. Der skal derforsnarest formuleres et landsdækkende projekt, der har til formål at øge produkttilgængelighedengennem bedre informationsløsninger.Udviklingen af en ny teknologisk infrastruktur bør ske i et tæt samspil og konsortium bestående afregioner/turismeselskaber og VisitDenmark - de parter, der har ansvaret for henholdsvis produkt-og oplevelsesudvikling samt koordineringen af den internationale markedsføring af Danmark somrejsedestination. Derudover er Dansk Erhverv, HORESTA og Erhvervsstyrelsen (Markedsmodnings-fonden) oplagte deltagere i konsortiet.Udviklingen af en ny informations- og bookinginfrastruktur på turismeområdet kan eksempelvisgennemføres som et OPI-projekt, hvor der anvendes funktionsudbud.

4.1 IKT i sundhedsuddannelserneInden for sundhedsuddannelserne er der behov for øget brug af IKT. Udviklingen på området gårstærkt, og omstillingsparathed og vilje til at bruge de nye redskaber skal være tilgangen til de tek-nologiske løsninger. Der er derfor behov for, at uddannelse i forhold til velfærdsteknologi og tele-medicin optimeres og koordineres såvel i den kliniske praksis som på uddannelsesinstitutionerne.De studerende skal allerede under uddannelserne gøres fortrolige med brug af de velfærdstek-nologiske løsninger, som de kommer til at arbejde med i praksis. Der skal skabes en forståelse af,at velfærdsteknologien og telemedicin er en vigtig del af patientbehandlingen, så løsningerneopleves som en hjælp til både patient og personale.

4.2 IKT i undervisningen styrker kvaliteten og den geografiske uddan-nelsesdækningRegioner og vækstfora investerer massivt i at løfte uddannelsesniveauet blandt voksne og unge såkompetencerne matcher erhvervslivets behov. Det gælder også udbredelsen af IKT i uddannelserne.De regionale investeringer i at fremme brug af IKT bidrager til, at flere unge og voksne får en ung-domsuddannelse, og til at medarbejderne i erhvervslivet opnår IKT-kompetencer, der kan styrkevirksomhedernes innovations- og effektiviseringsgrad.Digitalisering i undervisningen bidrager til at udbrede den differentierede undervisning til gavnfor både stærke og mindre stærke elever. At erstatte tekst med andre medier er med til at udviklenye kompetencer og for at inkludere de, som har svært ved at udtrykke sig skriftligt. Det øger ogsåtværfaglighed, herunder innovationskompetencer. Endelig styrkes uddannelsesdækningen bl.a.ved hjælp af IT-understøttet undervisning, der giver flere mulighed for at deltage i undervisningenfra andre steder i landet. Det kan især være væsentligt for de voksne, der ikke er så mobile.

4.3 IKT–kompetencer blandt medarbejdere kan fremme innovations-evne og produktivitetIKT er ifølge OECD en vækstdriver, men erhvervslivet har svært ved at få dækket det rette IKT-kompetencebehov. Det gælder både inden for IKT-sektoren samt i det brede erhvervsliv. Virk-somhederne efterspørger i stigende grad IT-uddannede med forskellige kompetencer, heriblandtIT-ingeniører og datamatikere. Samtidig efterspørger erhvervslivet, at IT-medarbejdere opnårkompetencer inden for kommunikation samt branche- og forretningsforståelse.Øget digitalisering og brug af IKT og onlineløsninger er en ’megatrend’, der går på tværs af allebrancher. Der er derfor behov for løbende at udvikle bredere kompetencer på IT-uddannelserneog for at indarbejde IT i undervisningen. Universiteterne skal i højere grad indrette sig efter denye teknologier, og de videregående uddannelser skal i tæt dialog med erhvervslivet fortsat ud-vikle IKT-uddannelser og fag med det indhold af IKT, som matcher erhvervslivets behov.

CASEPower Push – kompetenceudvikling af syddanske virksomhedersmedarbejdereProjektet har fokus på at skabe vækst via kompetenceudvikling af medarbejderne iudvalgte vækstvirksomheder inden for Syddansk Vækstforums forretningsområder.Der gennemføres en analyse i de enkelte virksomheder, som afdækker behovet forkompetencer, som virksomheden skal tilføres for at kunne udfolde sin vækststrategi.På baggrund af vækststrategien udarbejdes der en plan for hvilke kompetenceudvik-lingsaktiviteter, der skal sættes i gang. Det er eksempelvis manglende IT-kompeten-cer, som virksomheden har brug for. Virksomheden har mulighed for via et tilskud fraprojektet at få dækket 50 procent af udgifterne - op til 112.500 kroner - til uddannel-serne. Der er ultimo april 2013 indgået aftaler med 82 virksomheder.