Status til Folketingets Kommunaludvalg om offentlig-privat samarbejde som opfølgning på F 10I forbindelse med forespørgselsdebatten den 15. januar 2013 om konkurrenceudsæt-telse (F 10) blev der vedtaget et forslag til folketingsvedtagelse (V 20), hvori:”Folketinget opfordrer regeringen til at undersøge, hvorvidt der er lovgivningsmæssigebarrierer for, at den leverandør, der er bedst og billigst, har mulighed for at byde påopgaven, og om der er andre lovgivningsmæssige barrierer for konkurrenceudsættel-se også i de tilfælde, hvor det ville give den bedste og billigste løsning.”.Bag folketingsvedtagelsen stod alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedsli-sten.På den baggrund følger nedenfor en status til Folketingets Kommunaludvalg om of-fentlig-privat samarbejde med følgende elementer:A.B.C.D.Konkurrenceudsættelse i kommuner og regionerLovgivningsmæssige rammerStatus for initiativer og igangværende arbejderAfsluttende bemærkninger

A. Konkurrenceudsættelse i kommuner og regionerSom del af økonomiaftalerne for 2014 er der enighed mellem regeringen og KL hen-holdsvis Danske Regioner om at understøtte og fremme offentlig-privat samarbejde.Det er den enkelte kommune eller region, som inden for de lovgivningsmæssige ram-mer selv tilrettelægger opgaveløsningen lokalt, herunder samarbejdet med den privatesektor.Regeringen finder det således ikke afgørende, om konkurrencen fører til, at opgaver-ne løses af det offentlige eller private leverandører, men at selve konkurrencen omopgaverne bidrager til at udvikle og effektivisere løsningen af opgaverne.I praksis vil det være vanskeligt at skabe konkurrence om samtlige udbudsegnedeopgaver, bl.a. fordi visse opgaver er særligt vanskelige at konkurrenceudsætte, ogfordi der for visse opgaver ikke vil være et marked, der kan løse opgaverne.Kommunernes regnskabstal for 2012 viser, at kommunerne i 2012 samlet set konkur-renceudsatte 25,4 pct. af de opgaver, der kan konkurrenceudsættes. Udviklingen ikommunernes konkurrenceudsættelse vises i tabel 1:

Som det ses, har kommunerne gradvist konkurrenceudsat flere og flere opgaver sidenkommunalreformen i 2007.Der er stor forskel i konkurrenceudsættelsen mellem de enkelte kommuner. De tikommuner, der i 2012 udbyder flest opgaver, udbyder i gennemsnit 30pct. af de opga-ver, der er egnet. De ti kommuner i den anden ende af skalaen udbyder i gennemsnit19,3pct. af de egnede opgaver. Det peger på, at der generelt er mulighed for øgetkonkurrenceudsættelse.På det regionale område viser regnskabstallene for 2012, at regionerne i 2012 samletset skabte konkurrence om 21,3 pct. af deres opgaver. Udviklingen i regionernes kon-kurrenceudsættelse fremgår af tabel 2:

Tabel 2. Oversigt over regionernes IKU fra 2009-2011 (2012-opgørelsesmetode)

2007

Regioner

2008

2009

22,5

2010

21,1

2011

20,9

2012

21,3

Det ses, at regionernes konkurrenceudsættelse samlet set er steget i 2012 efter et parår med en faldende tendens.Det bemærkes, at regionens køb af sundhedsydelser på privatsygehuse indgår i be-regningen af IKU, fx i tilfælde af utilstrækkelig behandlingskapacitet på regionens sy-gehuse i en periode. Dette forhold kan komplicere vurderingen af udviklingen i IKU forregionernes vedkommende.Endvidere bemærkes, at anlægsudgifter ikke indgår i beregningen af IKU. Udgifterne iforbindelse med opførelsen af de nye supersygehuse påvirker derfor ikke IKU.Ud over opgørelsen af regionernes indikator for konkurrenceudsættelse foretages derogså en opgørelse af en Privat Tjenesteydelsesindikator (PTI), der indeholder oplys-ninger om regionernes tilskud til sundhedsydelser (lægehjælp, speciallæger og tilskudtil lægemidler), hvorimod egne vundne udbud ikke indgår. PTI tallet for 2012 er36,2pct.Regeringen vil følge udviklingen i konkurrenceudsættelsen i kommuner og regionermed henblik på at understøtte og fremme samspillet med private aktører.

B. Lovgivningsmæssige rammerI det følgende beskrives de væsentligste lovgivningsmæssige rammer for offentlig-privat samarbejde.I en række tilfælde har der fra flere sider været givet udtryk for, at lovgivningen på etgivent område opleves som en barriere for øget offentlig-privat samarbejde. SærligtEU’s udbudsregler og reglerne om klagesystemet for udbud har været opfattet somsærdeles komplekse og fremhævet som lovgivningsmæssige barrierer.a. Hvilke opgaver kan omfattes af et offentlig-privat samarbejdeEn kommunes eller en regions overladelse af opgaver til private kræver hjemmel. Iudgangspunktetkan private leverandører varetage alle offentlige opgaver, der ikkeindebærer myndighedsudøvelse, når blot der er bevillingsmæssig hjemmel.

Ved myndighedsudøvelse forstås virksomhed, der ensidigt og bindende fastlæggerden enkelte borgers rettigheder og pligter på grundlag af offentligretlige regler. Omfat-tet er i almindelighed dels den virksomhed, der består i at forberede og træffe afgørel-ser, dels udøvelsen af tvang over for borgerne.Myndighedsopgaver kan ikke overlades til private leverandører, medmindre der ersærlig lovhjemmel hertil. Der er enkelte områder, hvor private varetager myndigheds-opgaver. Eksempelvis varetager skorstensfejeren i dag myndighedsopgaver.Der kan i øvrigt være lovgivning, som stiller særlige krav om offentlig opgavevareta-gelse, hvilket eksempelvis er tilfældet på folkeskoleområdet.Driftsopgaver (eller faktisk forvaltningsvirksomhed) kan som udgangspunkt varetagesaf private leverandører uden særskilt hjemmel, når myndigheden har de fornødnebevillinger. Det er navnlig opgaver, der alene vedrører selve udførelsen af en konkretopgave. Det kan f.eks. være rengøring, kantinedrift, tøjvask, vagtvirksomhed, udførel-se af hjemmehjælp og hjemmesygepleje, afhentning og bortkørsel af husholdningsaf-fald, snerydning, lønberegning mv.Det bemærkes, at ansvaret for en opgave altid ligger hos kommunen, selv om driftener overladt til en ekstern leverandør.b. Regulering af processer i forbindelse med aftaler om offentlig-privat samarbejdeEU-regler om udbudSåvel offentlige ordregivere som private virksomheder har fremført, at EU’s udbuds-regler er komplekse og svært anvendelige. Eksempelvis har der været kritik af, at deter uklart, hvordan myndigheder og virksomheder inden for rammerne af udbudsreg-1lerne kan have dialog.Når offentlige myndigheder køber varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaverover en nærmere fastsat tærskelværdi, er den offentlige myndighed forpligtet til atfølge EU’s udbudsdirektiver. Et væsentligt formål med udbudsdirektivet er at sikrekonkurrence om offentlige indkøb, så alle interesserede virksomhederne har mulighedfor at byde på de offentlige opgaver, og så myndighederne foretager indkøb, der erbedst til prisen. Udbudsdirektiverne sikrer således, at virksomheder får mulighed for atdeltage i udbud på lige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.Udbudsreglerne er procesregler, hvilket indebærer, at de stiller nogle rammer for,hvordan offentlige myndigheder foretager deres indkøb. Udbudsreglerne regulerersåledes ikke, hvad de offentlige myndigheder skal indkøbe. Det er den enkelte offent-lige myndighed, som fastlægger de kriterier, der gælder for tilbudsvurderingen i denkonkrete udbudssag, herunder pris i forhold til kvalitet.Der er en række opgaver på social- og sundhedsområdet, de såkaldte bilag B-ydelser,som er undtaget udbudsdirektivets procesregler. Disse ydelser kan således indkøbesuden at følge direktivets detaljerede procedureregler – blot skal ordregiveren sikre enpassende grad af offentlighed, såfremt ydelsen har en klar grænseoverskridende inte-resse. Ydelserne er heller ikke omfattet af tilbudslovens annonceringsregler.Europa-Kommissionen fremsatte i december 2011 en pakke af lovgivningsforslag omoffentlige indkøb med henblik på at modernisere og forenkle de gældende regler omoffentlige indkøb og koncessioner. Pakken indeholder forslag til et nyt udbudsdirektiv,et nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv og et koncessionsdirektiv.

Formålet med revisionen af reglerne er at gøre offentlige indkøb mere effektive gen-nem en forenkling og at give ordregivere bedre mulighed for at anvende offentligeindkøb til støtte for mål som fx miljøbeskyttelse, energieffektivitet mv.Regeringen har arbejdet for et fleksibelt og enkelt regelsæt, der gør det muligt at un-derstøtte effektive indkøb og at anvende udbud strategisk til at understøtte blandtandet innovation, miljøhensyn og sociale hensyn. Samtidig er det vigtigt for regerin-gen, at mulighederne for dialog mellem ordregiver og tilbudsgiver i udbudsprocessenøges. Forslaget til EU’s nye udbudsdirektiv lægger op til, at det er muligt at anvendeprocedurerne konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling i langt større ud-strækning end i dag. Forslaget introducerer derudover en ny udbudsprocedure, nemligsåkaldte innovationspartnerskaber, der giver mulighed for udvikling og køb af nye,innovative produkter og ydelser.Regeringen vil som opfølgning på EU’s nye udbudsdirektiver fremlægge en danskudbudslov, der skal sikre større klarhed og fleksibilitet for virksomheder og ordregive-re, herunder i forhold til nye udbudsformer. Der henvises til afsnit C, punkt a.Udbudsdirektivet forventes formelt vedtaget i løbet af efteråret og skal være imple-menteret i Danmark senest 2 år efter.TilbudslovenTilbudsloven fastsætter regler for udbud af bygge- og anlægskontrakterunderud-budsdirektivets tærskelværdier samt regler for annoncering af varer og visse tjeneste-ydelser med en kontraktværdi over 500.000 kr., men under EU’s tærskelværdier.Generelt vurderer de danske offentlige indkøbere, at udbudsreglerne i EU’s udbudsdi-rektiv er svære at anvende i større udstrækning end de vurderer, at tilbudslovens reg-2ler er svære at anvende. Ikke desto mindre er de tidligere regler om annoncerings-pligt fra flere sider blevet kritiseret for at være tunge og bureaukratiske, når det hand-ler om indkøb af visse ydelser inden for social- og sundhedsområdet, der ikke nød-vendigvis har grænseoverskridende interesse.Regeringen har taget initiativ til at lempe kravene i tilbudsloven vedrørende annonce-ring af visse ydelser inden for social- og sundhedsområdet, jf. afsnit C, punkt b.Lov nr. 548Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kom-muners og regioners deltagelse i selskaber (Lov nr. 548) har til formål at fremme detoffentlig-private samspil på de områder, hvor der reelt kun er offentlige udførere, oghvor mulighederne for udlicitering derfor er begrænsede. Det offentlig-private samspilfremmes ved at give kommuner og regioner adgang til - på visse betingelser - at indgåi et selskab med private.Regeringen har taget initiativ til at styrke kommunernes og regionernes mulighed for atdeltage i selskaber, jf. afsnit C, punkt b.Klagesystemet for udbudDer har været fremsat kritik af, at praksis i Klagenævnet for Udbud indebar for storeforsinkelser og omkostninger, og at det danske klagesystem for udbud således ikkevar tilstrækkelig effektivt. Eksempelvis vurderede 40 pct. af de offentlige indkøbere ien undersøgelse gennemført i efteråret 2011, at det er en barriere for konkurrenceud-sættelse af offentlige opgaver, at der er risiko for, at klageomkostningerne overstiger3gevinsterne.

Reglerne om klagesystemet for udbud er netop blevet ændret. Der henvises til afsnitC, punkt c.Konkurrence på hjemmehjælpsområdetDe tidligere regler i serviceloven om frit valg på hjemmehjælpsområdet blev fra fleresider kritiseret for at være ufleksible og en hæmsko for øget konkurrenceudsættelsepå grund af særlige formkrav, der kun gjaldt på hjemmehjælpsområdet.Reglerne om frit valg af hjemmehjælp er netop blevet ændret. Der henvises til afsnitC, punkt d.KontrolbudDer er fastlagt nationale regler om kommuners og regioners beregning og afgivelse afkontrolbud.Når en offentlig myndighed udbyder en opgave, har myndigheden mulig-hed for selv at byde ind gennem et såkaldt kontrolbud med henblik på at vurdere, omen given opgave skal udliciteres. Reglerne har til formål er at sikre en fair konkurrencemellem det offentlige og de private leverandører og skabe tillid til de kommunale ogregionale kontrolbud.Fra nogle brancheorganisationers side har der været rejst kritik af manglende gen-nemsigtighed i den måde, de offentlige myndigheder udarbejder kontrolbud på.Imidlertid er det regeringens opfattelse, at de nuværende regler om beregning og afgi-velse af kontrolbud i tilstrækkelig grad sikrer en fair prisberegning. Regeringen harendvidere tillid til, at kommunerne og regionerne kun selv løser opgaverne, når detøkonomisk og fagligt kan begrundes.c. Finansieringssystemer i relation til offentlig-privat samarbejdeLåne- og deponeringsreglerDen kommunale og regionale lånebegrænsning tjener flere formål, herunder:1. Hensynet til, at kommuners og regioners fremtidige dispositioner ikke i uhensigts-mæssigt omfang undergraves af finansielle bindinger truffet af den nuværendekommunalbestyrelse henholdsvis regionsråd - for gæld eller lejeforpligtigelser skalbetales2. Hensynet til den samlede samfundsøkonomi og beskæftigelse - lånepuljer mulig-gør en vis styring af kommunernes og regionernes anlægsaktiviteter, som er vigtigi forhold til konjunkturpolitikkenLånereglerne har også en betydning for kommunernes og regionernes indgåelse ioffentlig-private partnerskaber (OPP), hvor disse indebærer lejearrangementer, idetkommunen henholdsvis regionen skal deponere et beløb svarende til aftalens værdieller alternativt anvender ledig låneramme til formålet.Baggrunden for deponeringsreglerne er, at aftaler om benyttelse af ejendomme mv.via bl.a. OPP-aftaler sidestilles med og opfattes som lån, idet aftalen erstatter en låne-finansieret anlægsudgift. Hensynet har altså været en ligestilling mellem almindeligeanlægsprojekter og OPP- og lejeprojekter i relation til lånereglerne.Der har været et ønske om at se på mulighederne for modernisering af de kommunalelåne- og deponeringsregler, og der blev i den anledning og som opfølgning på øko-nomiaftalen mellem regeringen og KL for 2013 nedsat en arbejdsgruppe under Øko-nomi- og Indenrigsministeriet til vurdering heraf. Efter arbejdsgruppen har afsluttet sitarbejde er der i økonomiaftalerne for 2014 aftalt en række initiativer til en modernise-ring af låne- og deponeringsreglerne, jf. afsnit C, punkt e.

MomsrefusionsordningenMomsrefusionsordningen for kommuner og regioner har til hensigt at sikre konkurren-cemæssig ligestilling mellem kommunernes og regionernes egenproduktion og køb afvarer og ydelser hos private leverandører. Ved at refundere momsudgifter ved købhos private leverandører bliver det konkurrencemæssigt neutralt for en kommune ellerregion at vælge mellem egen produktion eller køb hos private. Udover momsudgifterrefunderes også visse udgifter til lønsumsafgift via ordningen.d. Andre lovgivningsmæssige krav mv. i relation til offentlig-privat samarbejdeGenerel kommunelovgivningOffentlighedsloven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltningog derfor også, når opgaver udbydes. Loven regulerer adgangen til aktindsigt i offent-lige dokumenter, herunder aktindsigt i materiale fremkommet under en udbudsproces.Forvaltningsloven gælder hovedsageligt for afgørelsesvirksomhed inden for den of-fentlige forvaltning.Virksomhedsoverdragelse, medarbejdere og arbejdsmiljøVirksomhedsoverdragelseslovenregulerer en række forhold om medarbejdernes stil-ling, når en ny leverandør overtager en virksomhed. Loven beskriver også kravene til,hvordan medarbejderne eller deres repræsentanter skal informeres.I forbindelse med overenskomster på det kommunale område er der udarbejdet etprotokollat, der specificerer medarbejdernes ret til at blive inddraget ved udbud ogudlicitering.Arbejdsmiljølovenpålægger udbyderne et medansvar for, at arbejdsmiljøreglerne bli-ver overholdt, når en driftsopgave sendes i udbud.KonkurrencereglerKonkurrenceloven indeholder to forbud, som skal iagttages i forbindelse med udbud:Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og forbud mod misbrug af dominerendestilling.Det er virksomhederne, som byder på offentlige opgaver og indgår i offentlig-private samarbejder, der har til ansvar at sikre, at de ikke overtræder konkurrencereg-lerne.Gæld til det offentligeLov om begrænsning af skyldners muligheder for at deltage i offentlige udbudsforret-ninger stiller krav til ordregiveren i forbindelse med en udbudsforretning/annoncering.

C. Status for initiativer og igangværende arbejderNedenfor beskrives status for en række initiativer og igangværende arbejder, som hartil formål at forenkle og modernisere lovgivningen i relation til offentlig-privat samar-bejde og understøtte øget inddragelse af private leverandører i den offentlige opgave-løsning.a. Nedsættelse af udvalg om ny udbudslovDet gældende udbudsdirektiv er i Danmark implementeret ved en bekendtgørelse, derved henvisning til direktivet forpligter ordregivere til at overholde udbudsdirektivetsregler. Det indebærer, at direktivets regler i dag skal anvendes direkte. De nuværendeudbudsregler opleves som særdeles komplicerede af både offentlige ordregivere ogprivate virksomheder. Det efterspørges fra ordregiver- og leverandørside, at der ska-bes større klarhed om udbudsreglerne og større fleksibilitet.

På den baggrund har regeringen besluttet som opfølgning på EU’s nye udbudsdirekti-ver at fremlægge en dansk udbudslov, som skal sikre større klarhed og fleksibilitet forvirksomheder og ordregiver, herunder i forhold til nye udbudsformer. Det fremgår bl.a.af aftale om kommunernes økonomi for 2013 og regeringens konkurrencepolitiskeudspil fra oktober 2012.Regeringen vil nedsætte et udvalg til det lovforberedende arbejde med deltagelse afbl.a. KL, Danske Regioner og eksterne eksperter med praktisk erfaring i arbejdet medudbud.b. Lempelse af annonceringspligten samt styrket mulighed for kommuners og regio-ners deltagelse i selskaberFolketinget har den 6. december 2012 vedtaget en lov om lempelse af annoncerings-pligten samt styrket mulighed for kommuners og regioners deltagelse i selskaber.Den danske annonceringspligt betyder, at offentlige myndigheder skal annoncere alleindkøb af varer og tjenesteydelser, der ligger over 0,5 mio. kr. og under de gældendeEU-tærskelværdier. For kommunerne er EU-tærskelværdierne i 2012 for varer ogtjenesteydelser knap 1,5 mio. kr.Med loven blev ordregiveres administrative byrder i relation til annonceringspligtenmindsket ved at fjerne annonceringspligten for de såkaldte bilag II B-tjenesteydelser,som bl.a. omfatter social- og sundhedsydelser, juridiske ydelser samt hotel- og restau-rationsvirksomhed.Loven indebærer endvidere, at kommunerne får friere adgang til at udføre opgaver foren anden offentlig myndighed, herunder en anden kommune, og at grænsen for denandel af omsætningen i selskaber med kommunal eller regional deltagelse, der måstamme fra salg til andre end kommuner henholdsvis regioner, øges fra 25 pct. til 50pct.c. Bedre og mere effektivt klagesystem for udbudRegeringen besluttede i februar 2012 at iværksætte et serviceeftersyn af klagesyste-met for udbud. Baggrunden var, at der havde været kritik af, at praksis i klagesystemetfor udbud indebar for store forsinkelser og omkostninger. Samtidig var der et stigendeantal klager til Klagenævnet for Udbud, og stadig færre klagere endte med at få med-hold.I forlængelse af serviceeftersynet har Folketinget i maj 2013 vedtaget en række æn-dringer i håndhævelsesloven, og der er gennemført en række ændringer i bekendtgø-relse om Klagenævnet for Udbud. Ændringerne trådte i kraft den 1. juni 2013.Ændringerne skal sikre et bedre og mere effektivt klagesystem for udbud.Ændringerne indebærer bl.a.:Kortere klagefrister ved klage over EU-udbud og indførelse af klagefrister vedklager over tilbudslovenBegrænsning i Klagenævnet for Udbuds anvendelse af den særlige udbuds-retlige sanktion uden virkningTydeliggørelse af, at klagenævnet har mulighed for at undlade at behandle enklage – fx hvis klagen er åbenlyst grundløsForhøjelse af klagegebyrets størrelseØget information om principielle kendelserÆndret fordeling af sagsomkostninger

d. Større fleksibilitet på hjemmehjælpsområdetSom en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2013 mellem regeringen og En-hedslisten vedtog Folketinget den 19. marts 2013 en lov, som sikrer kommunalbesty-relsen mere fleksibilitet til at tilrettelægge det frie valg og hjemmehjælpen på den må-de, der lokalt vurderes at være mest hensigtsmæssig. Særreglerne i servicelovenerstattes med et enkelt krav om, at kommunerne fortsat skal tilbyde borgerne frit valgaf leverandør. Som noget nyt får kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbyde borger-ne frit valg af leverandør med et fritvalgsbevis. Det skal understøtte bedre kommunalressourceudnyttelse og bedre service til borgerne. De ændrede regler forudsættes fra2013 årligt at frigøre 132 mio. kr. i kommunerne til borgernær service. Loven trådte ikraft 1. april 2013.I dag anvender hovedparten af kommunerne godkendelsesmodellen, hvor der ikke erpriskonkurrence, men alene konkurrence på kvaliteten. Den udbredte brug af godken-delsesmodellen har betydet, at leverandørerne er afregnet til en pris svarende til denkommunale leverandørvirksomheds gennemsnitsomkostninger, hvilket har medvirkettil opbyggelse af et marked med små leverandører. Loven er ikke til hinder for, atkommunerne kan fortsætte med at bruge godkendelsesmodellen. Loven øger samtidigviften af kommunernes muligheder for at indgå aftaler med private leverandører.Kommunerne skal efter loven skabe grundlag for, at modtagere af hjemmehjælp mv.kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leveran-dør kan være kommunal. Kommunerne skal for at opfylde forpligtigelsen som mini-mum:1) Indgå kontrakt med to eller flere leverandører, eller2) Tilbyde modtagerne et fritvalgsbevisDet er fortsat afgørelsen om hjælp til den enkelte borger, der udgør aftalegrundlagetfor leverandørens udførelse af hjælpen - uanset om kommunen selv udfører hjælpeneller har overladt opgaven til en privat leverandør, eller om borgerne benytterfritvalgsbeviset.Kommunalbestyrelsen skal fortsat udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbudom hjemmehjælp, der er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Tilsynspolitik-ken skal således omfatte alle leverandører, uanset om leverandøren er kommunaleller privat, herunder leverandør under fritvalgsbeviset.Ankestyrelsen vil i Folketingsåret 2014/15 foretage en opfølgning på kommunalbesty-relsernes implementering af regelsættet og de organisatoriske og kvalitetsmæssigeforhold på ældreområdet, der relaterer sig til regelsættet.e. Forenkling af låne- og deponeringsreglerAf regeringsgrundlaget fremgår, at ”Regeringen vil give kommuner og regioner bedremulighed for at gennemføre nyttige, nødvendige og rentable investeringer, f.eks. indenfor energirenovering og velfærdsteknologi. I den forbindelse vil regeringen modernise-re låne- og deponeringsreglerne for investeringer, der gennem fremtidige driftsbespa-relser sikrer en fornuftig rentabilitet.”.I forlængelse af økonomiaftalerne for 2013 har en arbejdsgruppe set på mulige mo-derniseringer af de kommunale og regionale deponeringsregler.Som led i økonomiaftalerne for 2014 har Økonomi- og Indenrigsministeriet tilkendegi-vet, at der som opfølgning på arbejdsgruppen vil blive gennemført en modernisering aflåne- og deponeringsreglerne med bl.a. følgende initiativer:Fri adgang til at konvertere mellem konkrete projekter inden for en lånepuljesformål

Med henblik på at fremme offentlig-privat samarbejde er der endvidere som led i regi-onernes økonomiaftale for 2014 enighed om at etablere en deponeringsfritagelsespul-je på 300 mio. kr. i 2014, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforplig-telsen i lånebekendtgørelsen.Tilsvarende er der som led i kommunernes økonomiaftale for 2014 enighed om atetablere en deponeringsfritagelsespulje på 150 mio. kr. i 2014.f. Nyt Råd for Offentlig-Privat SamarbejdeRegeringen har nedsat et nyt Råd for Offentlig-Privat Samarbejde. Rådet er sammen-sat af repræsentanter for erhvervsorganisationer, KL, Danske Regioner, offentligeindkøbere fagbevægelsen og ministerier.Rådet skal tilvejebringe ny viden, sikre målrettet formidling af denne viden og styrkedialogen mellem parterne på området. Rådet skal dermed bidrage til, at mulighedernefor at skabe konkurrence og samarbejde om de offentlige opgaver styrkes og sker pået solidt videns- og erfaringsgrundlag.Konkret skal rådet i sit analysearbejde have særlig fokus på effekterne af konkurren-ceudsættelse og andre former for offentlig-privat samarbejde. Samtidig skal rådetbelyse, hvordan transaktionsomkostninger for myndigheder og virksomheder kan re-duceres, når offentlige opgaver konkurrenceudsættes. Rådet vil endvidere udkommemed enkelte vejledninger. Eksempelvis har rådet netop offentliggjort en vejledning ominnovationsfremmende indkøb.g. Forstærket vejledningsindsatsSom opfølgning på regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 er der iregi af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværksat en forstærket vejledningsindsatsom udbudsreglerne for at skabe mere klarhed og gøre det lettere for offentlige myn-digheder at udbyde opgaver og samarbejde med private virksomheder om opgaveløs-ningen.På baggrund af en dialog med interessenterne på området for offentlig-privat samar-bejde har styrelsen fastlagt 11 emner, som styrelsen vil igangsætte specifikke vejled-ninger om i løbet af 2013. Der er udvalgt en række emner, hvor retspraksis på områ-det er begrænset eller opfattes som uklar af interessenterne. Emnerne er bl.a.:Muligheder for dialog i udbudInddragelsen af totalomkostningerne i udbudBrugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftalerVejledningerne vil blive udarbejdet på baggrund af dialog med og konkrete input frainteressenterne på området, fx om konkrete problemstillinger relateret til brugen aftotalomkostningerne i udbud. Endvidere vil vejledningerne indeholde eksempler, somkan inspirere myndighederne, fx om formuleringen af sociale klausuler i bygge- oganlægsopgaver.

Regeringen har endvidere i marts 2012 lanceret en standardmodel for offentlig-privatepartnerskaber (OPP) om nyanlæg. Standardmodellen består af et omfattende vejled-ningsmateriale, der gør det lettere for offentlige myndigheder at gå i gang med OPP-projekter. Herudover indeholder modellen en standardkontrakt, der kan bruges i OPP-projekter, uanset hvilket anlæg projektet drejer sig om. I standardmodellen gives deroverblik over et OPP-projekt og vejledning i de spørgsmål og emner, der har stor be-tydning i forbindelse med OPP, eksempelvis deponeringsregler og skattemæssigeforhold.I marts 2013 er standardmodellen blevet suppleret af en yderligere model, somer egnet til OPP’er om renovering af eksisterende bygninger.Sidste år blev on-lineguiden opiguide.dk lanceret. Opiguide.dk vejleder om mulighe-derne for at indgå i offentligt-private innovationssamarbejder (OPI), hvor virksomhederog myndigheder i fællesskab udvikler nye ydelser og produkter. OPI-guiden er rettetmod udviklingskonsulenter i kommuner og regioner og guider igennem de komplekseregler om statsstøtte, udbud og ophavsret. Der er også vejledning til, hvad man skalvære opmærksom på, når en virksomhed deltager i udviklingen af et produkt og efter-følgende gerne vil byde.h. Strategi for intelligent offentligt indkøbRegeringen vil fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb. Strategien skalunderstøtte konkurrence om offentlige opgaver med henblik på at sikre bedre og billi-gere indkøb samt bidrage til, at den offentlige efterspørgsel i højere grad anvendes tilat fremme innovation og understøtte bl.a. velfærdsteknologi og grøn omstilling.Regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der på tværs af ministerierog med inddragelse af andre offentlige myndigheder og relevante organisationer skalfastlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb.Strategien forventes offentliggjort i løbet af 2013.

D. Afsluttende bemærkningerDirektiver, love og bekendtgørelsesregler sætter en række formelle rammer for offent-lig-privat samarbejde.Fra flere sider har det været fremført, at lovgivningen på visse områder opleves somen barriere for øget offentlig-privat samarbejde.På den baggrund har regeringen igangsat eller gennemført en række initiativer medhenblik på at forenkle og modernisere lovgivningen i relation til offentlig-privat samar-bejde. Reglerne skal være så enkle og fleksible som muligt.Der kan udover de lovgivningsmæssige rammer også være andre faktorer, som kanopleves som en barriere for øget offentlig-privat samarbejde. Det kan eksempelvisvære fravær af et velfungerende marked på et område, holdningsmæssige barriererog uklarhed om forskellige udbudsformer, herunder funktionsudbud og grænserne fordialog med private virksomheder.Regeringen har for at imødegå disse udfordringer taget initiativ til bl.a. en styrket vej-ledningsindsats og oprettelsen af det nye Råd for Offentlig-Privat Samarbejde.

Enhed

Sagsbehandler

Koordineret med

Sagsnr.

Doknr.

Dato

Tabel 1. Oversigt over kommunernes IKU fra 2007-2012 (2012-opgørelsesmetode)

2007

Kommuner

2008

2009

2010

2011

2012

Tabel 2. Oversigt over regionernes IKU fra 2009-2011 (2012-opgørelsesmetode)

2007

Regioner

2008

2009

2010

2011

2012