Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, regionslovenoglov om afholdelse af kommunale og regionale valg(Suspension og afsættelse af en borgmester, frister for materiale til kommunalbesty-relsesmøder mv. )

§1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 29. august 2012, somændret ved § 1 i lov nr. 1252 af 18. december 2012, § 1 i lov nr. 1253 af 18. december2012, § 2 i lov nr. 381 af 17. april 2013, § 9 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr.647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1.

§ 8, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Borgmesteren sørger for, at en dagsorden og det fornødne materiale, herun-der eventuelle udvalgserklæringer, til bedømmelse af de sager, der er optaget pådagsordenen, udsendes til medlemmerne senest 4 hverdage inden kommunalbesty-relsens møder.”

2.

I§ 8indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.Hvis en sag ikke kan udsættes, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning,selvom dagsordenen og det fornødne materiale ikke er udsendt senest 4 hverdageinden mødet. Borgmesteren skal sørge for, at det fremgår af dagsordenen, hvis dags-orden eller fornødent materiale ikke udsendes inden for fristen. Begrundelsen for, atsagen ikke kan udsættes, skal ligeledes fremgå af dagsordenen.”Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

3.

§ 8, stk. 5, 1. pkt.,der bliver stk. 6, 1. pkt., ophæves.

4.

I§ 8, stk. 5, 2. pkt.,der bliver stk. 6, 2. pkt., udgår ”endvidere”.

5.

I§ 20, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.:

”Møderne skal afholdes i så god tid inden møder i kommunalbestyrelsen, at eventuelleudvalgserklæringer kan udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 4hverdage før møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 8, stk. 4.”

6.

I§ 20, stk. 3, 3. pkt.,indsættes efter ”udsendes en dagsorden”: ”og det fornødnemateriale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen,”.

7.

§ 42 c, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Medmindre forelæggelsen ikke kan udsættes, sørger kommunalbestyrelsensformand for, at en indkaldelse og det fornødne materiale til revisionens forelæggelseudsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 4 hverdage inden forelæggel-sen.”

8.

I§ 62 d, stk. 2,ændres »efter reglerne i lov om Klagenævnet for Udbud og forskrif-ter udstedt i medfør heraf« til: »efter reglerne i lovgivningen vedrørende Klagenævnetfor Udbud«.

9.

§ 64 a, stk. 3, 2. pkt.,ophæves.

10.

§ 66ophæves, og i stedet indsættes:»§

66.

Tilsidesætter borgmesteren forsætligt eller groft uagtsomt de pligter, som på-hviler den pågældende i medfør af denne lov, kan kommunalbestyrelsen udpege et afsine medlemmer til at varetage den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem og en udvalgs-formand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.

§ 66 a.

Tilsidesætter borgmesteren forsætligt eller groft uagtsomt de pligter, som på-hviler den pågældende i medfør af denne lov, kan borgmesteren afsættes, hvis pligttil-sidesættelsen er særlig grov. Kommunalbestyrelsen indgiver begrundet indstillingherom til det valgbarhedsnævn, der er nedsat i medfør af lov om kommunale og regi-onale valg. Finder nævnet, at betingelserne herfor er opfyldt, træffer nævnet afgørelseom, at borgmesteren afsættes.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen underretter skriftligt borgmesteren om kommunalbesty-relsens indstilling.Stk. 3.Valgbarhedsnævnet kan, når dette er påkrævet, forlange, at der optages rets-ligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Borgmesteren skal påvedkommendes begæring efter nævnets nærmere bestemmelse gives lejlighed tilmundtligt at forelægge sin sag for Valgbarhedsnævnet.Stk. 4.Når der foreligger en afgørelse i Valgbarhedsnævnet efter stk. 1 om afsættelseaf borgmesteren, vælger kommunalbestyrelsen et af sine medlemmer til borgmesterfor den resterende del af funktionsperioden efter denne lovs almindelige regler herom.Stk. 5.Vederlaget til en afsat borgmester ophører med udgangen af den måned, hvorValgbarhedsnævnet træffer afgørelse om afsættelse efter stk. 1.Stk. 6.Stk. 1 - 5 finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem og en udvalgs-formand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.

§ 66 b.

Tiltales en borgmester for strafbart forhold, der efter loven kan medføre fæng-sel i 4 år eller derover, kan kommunalbestyrelsen begære over for Valgbarhedsnæv-net, at borgmesteren suspenderes. Hvis lovovertrædelsen vil medføre tab af borgme-

sterens valgbarhed, og suspension ikke kan anses for betænkelig, træffer nævnetafgørelse om suspension. Suspensionen gælder, indtil borgmesteren udtræder afkommunalbestyrelsen, jf. stk. 4, eller genindtræder som borgmester, jf. stk. 5.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen underretter skriftligt borgmesteren om kommunalbesty-relsens begæring.Stk. 3.Når der foreligger en afgørelse i Valgbarhedsnævnet efter stk. 1 om suspensi-on af borgmesteren, udpeger kommunalbestyrelsen et af sine medlemmer til at funge-re som borgmester efter denne lovs almindelige regler herom.Stk. 4.Hvis den suspenderede borgmester mister sin valgbarhed på grund af straf forde i stk. 1 nævnte strafbare forhold og derfor udtræder af kommunalbestyrelsen efterbestemmelserne herom i lov om kommunale og regionale valg, fortsætter den i med-før af stk. 3 fungerende borgmester som borgmester for den resterende del af funkti-onsperioden.Stk. 5.Frifindes den suspenderede borgmester ved endelig dom, opgives forfølgning,eller træffer Valgbarhedsnævnet efter endelig dom eller vedtagelse af bøde afgørelseom, at den suspenderede borgmester må anses for valgbar, genindtræder vedkom-mende i hvervet i den resterende del af funktionsperioden. Borgmesteren genindtræ-der dog først efter en frifindende dom i landsretten, når den ordinære frist for ansøg-ning om tilladelse til anke til Højesteret er udløbet, uden at ansøgning herom forindener indgivet, eller, hvis ansøgning herom forinden er indgivet, når borgmesteren er en-deligt frifundet.Stk. 6.Anklagemyndigheden underretter kommunalbestyrelsen om tiltale mod enborgmester for strafbart forhold, der efter loven kan medføre fængsel i 4 år eller der-over.Stk. 7.Vederlaget til en suspenderet borgmester ophører med udgangen af den må-ned, hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om suspension. Genindtræder densuspenderede borgmester i sit hverv, jf. stk. 5, har vedkommende krav på efterbeta-ling af borgmestervederlaget for suspensionsperioden.Stk. 8.Stk. 1 - 7 finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem og en udvalgs-formand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.

§ 66 c.

Har en borgmester, i eller uden for tjenesten, ikke vist sig værdig til den agtel-se og tillid, som stillingen kræver, og vedtager kommunalbestyrelsen, at borgmesterenaf denne grund ikke nyder kommunalbestyrelsens tillid og skal afsættes, anses borg-mesteren som fritaget for sit hverv.Stk. 2.Til en vedtagelse efter stk. 1 kræves, at mindst ni tiendedele af kommunalbe-styrelsens samtlige medlemmer ved forslagets behandlinger i kommunalbestyrelsen,jf. herved stk. 3, stemmer for vedtagelsen og dens begrundelse, dog således, at det ertilstrækkeligt, at samtlige af kommunalbestyrelsens medlemmer ud over borgmesterenstemmer herfor.Stk. 3.Forslag om afsættelse af borgmesteren efter stk. 1 skal undergives to behand-linger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 og højst 12 dages mellemrum. Kommu-nalbestyrelsens vedtagelse efter stk. 1 og dens begrundelse skal efter hver behand-ling indføjes i beslutningsprotokollen, jf. § 13. Kommunalbestyrelsen underretter skrift-ligt borgmesteren om vedtagelsen efter stk. 1.Stk. 4.Borgmesteren kan deltage i kommunalbestyrelsens behandling og afstemning.

Stk. 5.Når der foreligger en vedtagelse efter stk. 1, vælger kommunalbestyrelsen et afsine medlemmer til borgmester for den resterende del af funktionsperioden efter den-ne lovs almindelige regler herom.Stk. 6.Den afsatte borgmester kan indbringe lovligheden af kommunalbestyrelsensvedtagelse efter stk. 1 for Valgbarhedsnævnet. Klage skal indgives til nævnet senest14 dage efter kommunalbestyrelsens 2. behandling af forslag om afsættelse.Stk. 7.Såfremt Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om, at vedtagelsen efter stk. 1ikke har været lovlig, genindtræder den afsatte borgmester for den resterende del affunktionsperioden.Stk. 8.Vederlaget til den afsatte borgmester ophører med udgangen af den måned,hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afsættelse efter stk. 1. Genindtræderden afsatte borgmester i sit hverv, jf. stk. 7, har vedkommende krav på efterbetaling afvederlaget for den periode, hvor vedkommende har været afsat.Stk. 9.Stk. 1 - 8 finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem og en udvalgs-formand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.

§ 66 d.

En borgmester har ret til at få udgifter til den advokat, borgmesteren vælger tilat repræsentere sig eller lade sig bistå af i en sag efter §§ 66 a - 66 c, betalt af kom-munen efter reglerne i stk. 2 og 3.Stk. 2.Udgiften skal have tilknytning til en sag efter §§ 66 a - 66 c.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen fastsætter salær og godtgørelse til advokaten efter detakster, der gælder for beskikkede forsvarere i straffesager.Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem og en udvalgs-formand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.«

§2

I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 30. august 2012, som ændret ved § 2 ilov nr. 1252 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1253 af 18. december 2012, § 1 i lovnr. 381 af 17. april 2013 og § 3 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-dringer:

1.

I§ 10, stk. 2,ændres »§ 8, stk. 2-6« til: »§ 8, stk. 2-7«.

2.

I§ 35 a, stk. 2,ændres »efter reglerne i lov om Klagenævnet for Udbud og forskrif-ter udstedt i medfør heraf« til: »efter reglerne i lovgivningen vedrørende Klagenævnetfor Udbud«.

3.

I§ 38ændres »§ 66 om borgmesterens funktionsvægring« til: »§§ 66, 66 a, 66 b,66 c og 66 d om borgmesterens afsættelse eller suspension«.

§3

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 11. februar2013, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 105indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om afsættelse og suspension af enborgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv eller en regions-

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Baggrunden for lovforslaget3. Lovforslagets indhold3.1. Frister m.v. for udsendelse af dagsorden og materiale tilkommunalbestyrelsens og udvalgenes møder3.1.1. Gældende ret3.1.1.1. Kommunalbestyrelsen3.1.1.2. Udvalgene3.1.2. Udvalgets anbefalinger3.1.2.1. Kommunalbestyrelsen3.1.2.2. Udvalgene3.1.3. Lovforslaget3.2. Ad hoc suspension på grund af pligttilsidesættelse3.2.1. Behov og betingelser for ad hoc suspension på grund afpligttilsidesættelse3.2.1.1. Gældende ret3.2.1.2. Udvalgets anbefalinger3.2.1.3. Lovforslaget3.2.2. Fremgangsmåden for ad hoc suspension på grund afpligttilsidesættelse3.2.2.1. Gældende ret3.2.2.2. Udvalgets anbefalinger3.2.2.3. Lovforslaget3.3. Afsættelse på grund af grov pligttilsidesættelse3.3.1. Behov og betingelser for afsættelse på grund af grov pligttilsidesættelse3.3.1.1. Gældende ret3.3.1.2. Udvalgets anbefalinger3.3.1.3. Lovforslaget3.3.2. Fremgangsmåden for afsættelse på grund af pligttilsidesættelse3.3.2.1. Gældende ret3.3.2.2. Udvalgets anbefalinger3.3.2.3. Lovforslaget3.4. Ny adgang til suspension på grund af tiltale for groft strafbart forhold3.4.1. Behov og betingelser for suspension på grund af tiltale for groft strafbartforhold3.4.1.1. Udvalgets anbefalinger3.4.1.2. Lovforslaget3.4.2. Fremgangsmåden ved suspension på grund af tiltale for groft strafbartforhold3.4.2.1. Udvalgets anbefalinger3.4.2.2. Lovforslaget3.5. Ny adgang til afsættelse ved særligt kvalificeret flertal på grund af mistillid3.5.1. Behov og betingelser for afsættelse ved særligt kvalificeret flertal pågrund af mistillid3.5.1.1. Udvalgets anbefalinger3.5.1.2. Lovforslaget3.5.2. Fremgangsmåden ved afsættelse ved særligt kvalificeret flertal pågrund af mistillid3.5.2.1. Udvalgets anbefalinger3.5.2.2. Lovforslaget3.6. Valgbarhedsnævnets sammensætning3.6.1. Gældende ret3.6.2. Udvalgets anbefalinger

1. IndledningDette lovforslag indeholder en række forslag til ændringer hovedsageligt i lov omkommunernes styrelse, dels med henblik på forbedring af kommunalbestyrelsesmed-lemmernes muligheder for at forberede sig til kommunalbestyrelses- og udvalgsmø-der, dels med henblik på en tydeliggørelse og en udbygning af rammerne for suspen-sion og afsættelse af borgmesteren. Forslaget bygger i alt væsentlighed på de forslagtil ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven og lov om kommunale ogregionale valg, som udvalget bag betænkning nr. 1538 om afsættelse af borgmesterenog forberedelse af byrådsmøder (juni 2013) er fremkommet med.Regeringen finder således, at udvalgets forslag bl.a. om at stramme op på fristerne forudsendelse af dagsorden og sagsmateriale til kommunalbestyrelsesmøder og om, atsagsmaterialet fremover skaludsendestil kommunalbestyrelsesmedlemmerne og ikkealene som i dag skal være tilgængeligt for medlemmerne, vil give det enkelte medlem,herunder medlemmer af kommunalbestyrelsens mindretal, bedre muligheder for enhensigtsmæssig mødeforberedelse.Regeringen finder endvidere, at en tydeliggørelse af de gældende regler om suspen-sion og afsættelse af borgmesteren, sådan som udvalget foreslår det, er hensigts-mæssig. Således bør regelsættet herom ikke kunne give anledning til tvivl i kommu-nalbestyrelsen om, hvornår der efter reglerne herom er mulighed for at gribe ind overfor en borgmester, der – måske groft – tilsidesætter sine pligter. Regeringen kan end-videre støtte det forslag om en forenkling af processen for afsættelse af borgmeste-ren, som udvalget er fremkommet med.Endelig er det regeringens opfattelse, at de nye muligheder, som udvalget har fore-slået dels om suspension af borgmesteren på grund af tiltale for et groft strafbart for-hold, dels om afsættelse ved særligt kvalificeret flertal på grund af mistillid giver kom-munalbestyrelsen de fornødne muligheder for at gribe ind over for borgmesteren, hvorsådanne forhold indebærer en risiko for funktionsdygtigheden og effektiviteten i kom-munestyret.Forslagene er gennemgået nærmere i afsnit 3.

2. Baggrunden for lovforslagetFarum-Kommissionen, der blev nedsat den 6. august 2003, afgav den 12. april 2012sin beretning til justitsministeren. Farum-kommissionen har haft til opgave at undersø-ge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til de beskrivelserog påstande, der er fremkommet i medierne og den offentlige debat, om en lang ræk-ke kritisable forhold vedrørende Farum Kommune i perioden 1. januar 1990 til kom-missionens nedsættelse den 6. august 2003. Farum-kommissionen har endvidere hafttil opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative be-stemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen af det samlede begiven-hedsforløb kan begrunde. Farum-Kommissionen er fremkommet med en række anbe-falinger på Økonomi- og Indenrigsministeriets område.

Således er Farum-Kommissionen bl.a. fremkommet med anbefalinger i forhold til § 8,stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, i lov om kommunernes styrelse om udsendelse af dagsordenog sagsmaterialets tilgængelighed, henholdsvis sagsmaterialets eventuelle udsendel-se til kommunalbestyrelsesmedlemmerne (se nærmere beretningens sammenfatning,bind 1, s. 85). Endvidere er Farum-Kommissionen fremkommet med en anbefalingom, at der er god grund til at overveje, om § 66 i lov om kommunernes styrelse vedrø-rende borgmesterens ”vægring” kan og bør tydeliggøres (beretningens sammenfat-ning, bind 1, s. 145). For så vidt angår spørgsmålet om bl.a. midlertidig suspension,mens en borgmesters forhold undersøges, har kommissionen fundet, at overvejelserom gennemførelse af sådanne meget vidtrækkende forslag i forhold til det kommunaleselvstyre og dets virkemåde bør afvente et eventuelt sagkyndigt lovforberedende ar-bejde (beretningens afsnit 2.5.3.3., bind 15, s. 259 f.).På den baggrund nedsatte regeringen i efteråret 2012 et lovforberedende udvalg tilopfølgning på Farum-Kommissionens anbefalinger på Økonomi- og Indenrigsministe-riets område (”§ 66-udvalget - lovforberedende udvalg til opfølgning på anbefalingerfra Farum-Kommissionens anbefalinger”).Udvalget har haft højesteretsdommer, dr. jur., Jens Peter Christensen som formand,og har herudover bestået af repræsentanter fra Økonomi- og Indenrigsministeriet,Justitsministeriet, KL og Danske Regioner.Udvalget fik efter sit kommissorium bl.a. følgende opgaver:Udvalget skal vurdere, hvorvidt der er behov for at søge gennemført ændrin-ger i reglerne for udsendelse og tilgængeliggørelse af dagsorden for ogsagsmateriale til kommunalbestyrelsesmøder og indkaldelse til ekstraordinæ-re møder. […]. Udvalget skal endvidere vurdere, hvorvidt der eventuelt er be-hov for at søge gennemført ændringer i reglerne for udvalgene om disse for-hold.Udvalget skal vurdere behovet for at tydeliggøre de gældende regler for, un-der hvilke betingelser en borgmester kan suspenderes, ad hoc eller generelt,og eventuelt afsættes, samt hvorvidt proceduren herfor bør ændres.Udvalget skal endvidere vurdere, om der i øvrigt er behov for at søge gen-nemført regler, der gør det muligt at suspendere en borgmester, der er sigtetfor et strafbart forhold, samt i givet fald proceduren herfor.Udvalget skal i bekræftende fald udarbejde lovudkast til den relevante lovgiv-ning.

Udvalget fik endvidere i februar 2013 til opgave i tilknytning til udvalgets ovennævnteopgaver at vurdere, om der herudover kunne være behov for at søge gennemført reg-ler, der gør det muligt undtagelsesvist at suspendere eller afsætte en borgmester,samt i givet fald proceduren herfor.Udvalget afgav i juni 2013 til økonomi- og indenrigsministeren betænkning nr. 1538om afsættelse af borgmesteren og forberedelse af byrådsmøder. Betænkningen inde-holder i overensstemmelse med udvalgets kommissorium lovudkast til den relevantelovgivning.De under afsnit 3.1.-3.5. nævnte forslag er en udmøntning af de forslag, som udvalgeter fremkommet med. Det under afsnit 3.6. nævnte forslag er en udbygning af et for-slag, som udvalget er fremkommet med om Valgbarhedsnævnets sammensætning ide sager, som er omfattet af udvalgets forslag til bestemmelser i lov om kommunernesstyrelse om suspension og afsættelse af en borgmester.

3.1.1.1. Kommunalbestyrelsen

3.1.1.1.1. Kommunalbestyrelsens møder

Efter § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse sørger borgmesteren for, atder så vidt muligt senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens møder udsendesen dagsorden til medlemmerne, og at det fornødne materiale til bedømmelse af desager, der er optaget på dagsordenen, så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmernemindst 3 hverdage inden mødet.Bestemmelsen gælder både ordinære møder i kommunalbestyrelsen, der normaltholdes én gang om måneden i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens møde-plan, og ekstraordinære møder i kommunalbestyrelsen.Efter § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse skalekstraordinært mødei kommu-nalbestyrelsen afholdes, når borgmesteren finder det fornødent, eller mindst en tred-jedel af medlemmerne forlanger det. Det er borgmesteren, som bestemmer tid og stedfor det ekstraordinære møde, og det påhviler borgmesteren at søge mødet afholdt såhurtigt som muligt efter modtagelsen af anmodning herom. Under hensyn til, at loven,foreskriver, at der så vidt muligt senest 4 dage før et møde skal udsendes en dagsor-den, skal indkaldelse til ekstraordinære møder normalt være mindst 4 dage, jf. dognedenfor, hvor det fremgår, at fristen ikke er absolut.Kommunalbestyrelsen kan efter § 8, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse beslutte, atmedlemmerne skal have materialet til kommunalbestyrelsesmøderne tilsendt. Dags-ordenen og mødemateriale kan endvidere omfattes af kommunalbestyrelsens beslut-ning efter lovens § 8 a om, at materiale kun gøres tilgængeligt for medlemmerne elek-tronisk. Dette ændrer ikke på fristerne for, hvornår dagorden skal udsendes og mate-rialet skal være tilgængeligt. Dagsordenen skal i så tilfælde være elektronisk tilgænge-lig senest 4 hverdage før mødet.Fristen for udsendelse af dagsordenen og tilgængeliggørelse af det fornødne sagsma-teriale er ikke absolut, hvilket er udtrykt ved anvendelsen af ordene ”så vidt muligt” ilovens § 8, stk. 4, 1. pkt. Uanset et medlems protest kan der således på mødernebehandles hastende sager og sager, hvortil der umiddelbart kan tages stilling, uagtetat disse ikke er optaget på det udkast til dagsorden, som er udsendt senest 4 hverda-ge før mødet.Bestemmelsen i § 8, stk. 4, 1. pkt., er udtryk for almindelige kommunalretlige grund-sætninger, hvorefter det antages,delsat en sag skal være således oplyst, at der fore-ligger et forsvarligt beslutningsgrundlag,delsat det fornødne materiale til bedømmel-se af sagen skal være tilgængeligt for medlemmerne forud for mødet, således at dehar rimelig tid til at forberede deres stillingtagen.Det vil således være i strid med lovgivningen, hvis det nødvendige oplysningsmateria-le foreligger så sent i forhold til kommunalbestyrelsens møde, at medlemmerne ikkehar en rimelig tid til og et rimeligt grundlag for at forberede deres stillingtagen ogstemmeafgivning i sagen. Ved vurderingen af, om lovgivningen er tilsidesat, læggesder vægt på karakteren og omfanget af det oplysningsmateriale, der har foreligget forsent og karakteren at det oplysningsmateriale, som i øvrigt er tilgængeligt til brug forkommunalbestyrelsens møde. Desuden lægges der vægt på, om der er tale om enhastende sag eller en sag, der umiddelbart kan tages stilling til.

Fristen for fremlæggelse af det fornødne materiale til mødet og princippet om tilveje-bringelse af et forsvarligt beslutningsgrundlag indebærer, at forberedelsen af en kom-munalbestyrelses behandling af en sag på et møde normalt ikke kan tilrettelæggessådan, at det fornødne oplysningsgrundlag først etableres på selve mødet ved indhen-telse af mundtligt afgivne oplysninger og informationer om sagen. Dette er imidlertidikke til hinder for, at en sag, der behandles af kommunalbestyrelsen, på mødet sup-plerende kan oplyses gennem mundtlige tilkendegivelser fra sagkyndige, når dette ersagligt begrundet.Foreligger det til sagens bedømmelse fornødne materiale ikke inden for fristen, anta-ges det, at kommunalbestyrelsen i enighed kan beslutte alligevel at behandle sagen.Materiale, der er fornødent til bedømmelsen af en sag, men som ikke kan gøres til-gængeligt inden for fristen, f.eks. fordi kommunen ikke har modtaget det, skal gørestilgængeligt snarest muligt efter udløbet af fristen.Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelige oplysninger til bedømmelsen afen sag, afgøres inden for vide rammer af kommunalbestyrelsen. Dette sker ved al-mindelig flertalsbeslutning. Det beror således på kommunalbestyrelsens beslutning,hvilke oplysninger og undersøgelser der skal fremskaffes til brug for behandlingen afen sag.Til det fornødne materiale til en sags oplysning hører normalt, at der indhentes enerklæring fra det eller de ansvarlige stående udvalg, inden kommunalbestyrelsen træf-fer beslutning i sagen. Dette er en følge af udvalgenes varetagelse af den umiddelba-re forvaltning.Kravet om udvalgsbehandling indebærer, at kommunalbestyrelsen som udgangspunktikke kan træffe beslutning om at efterkomme eller afvise et forslag, uden at der fore-ligger erklæring fra det eller de relevante udvalg. Kommunalbestyrelsen vil derimodnormalt godt kunne træffe en proceduremæssig beslutning om et forslag, uden atudvalgserklæring foreligger, herunder om at henvise forslaget til udvalgsbehandlingeller indhente supplerende oplysninger.En kommunalbestyrelse kan herudover kun undlade at forelægge en sag for et ståen-de udvalg, hvis det er åbenbart, at der ikke herved kan tilføres sagen nye, relevanteoplysninger, eller hvis sagen er af hastende karakter.Det følger af § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at økonomiudvalgets erklæ-ring skal indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens økonomiske og alminde-lige administrative forhold, inden sagen forelægges kommunalbestyrelsen til beslut-ning. Kommunalbestyrelsen vil derfor normalt heller ikke kunne træffe beslutning isådanne sager, medmindre økonomiudvalgets erklæring foreligger.Hvis et medlem mener, at det fornødne materiale til sagens bedømmelse ikke harforeligget eller ikke har foreligget, således at der har været rimelig tid til at forberedesagen, må medlemmet protestere imod, at der træffes beslutning i sagen på det fore-liggende grundlag. Hvis en sådan protest ikke imødekommes, f.eks. fordi flertalletmener, at det fornødne materiale har foreligget i tilstrækkelig god tid, må medlemmetstemme imod beslutningen eller undlade at stemme med den begrundelse, at detfornødne materiale ikke har foreligget eller der ikke har været rimelig tid til at forbere-de sagen, samt forlange at få tilført beslutningsprotokollen en bemærkning herom, jf.§ 13, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.For en uddybende beskrivelse af gældende ret for så vidt angår for udsendelse afdagsorden og materiale til kommunalbestyrelsens møder henvises til betænkningenskapitel 6.2.1.

3.1.1.1.2. Forelæggelse af revisionsberetninger for kommunalbestyrelsen

Efter § 42 c i lov om kommunernes styrelse har revisionen adgang til at forelæggesine beretninger mundtligt for kommunalbestyrelsen. Dette skal også ske, hvis mindsten fjerdedel af kommunalbestyrelsens medlemmer anmoder om det. Borgmesterenfastsætter tid og sted for forelæggelsen, der er en orientering om revisionens beret-ning, hvor der ikke kan træffes beslutninger, og som ikke er åben for offentligheden.Det er således ikke et møde i kommunalbestyrelsen.Da mundtlig forelæggelse af revisionsberetninger kun forudsættes at ske i ekstraordi-nære situationer, hvor det eller de forhold, som er omhandlet i beretningen, har enalvorlig karakter, antages det, at borgmesteren skal indkalde til fremlæggelsen såhurtigt som muligt efter at have modtaget anmodning herom.Efter lovens § 42 c, stk. 2, skal borgmesterens indkaldelse til forelæggelsen så vidtmuligt udsendes til medlemmerne 4 hverdage forinden, og det fornødne materiale skalså vidt muligt være tilgængeligt 3 hverdage forinden forelæggelsen. Fristerne er lige-som fristerne i lovens § 8, stk. 4, ikke absolutte, idet det kan være nødvendigt at ind-kalde til forelæggelsen med kortere frist end 4 dage.Der henvises nærmere til betænkningens kapitel 6.2.1.2.4.

3.1.1.2. Udvalgene

Lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 1, fastsætter, at økonomiudvalget og de stå-ende udvalg, skal træffe beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal afhol-des.Loven indeholder ikke bestemmelser om, hvor tit udvalgene skal holde møder. Imidler-tid forudsætter loven, at kommunalbestyrelsens beslutninger normalt skal være forbe-redt ved behandling i vedkommende stående udvalg, jf. afsnit 3.1.1.1.1. Derfor vil detnormalt være nødvendigt at holde mindst ét udvalgsmøde hver måned.Som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1.1.1.1. skal udvalgsindstillingerne så vidt muligtvære tilgængelige for kommunalbestyrelsens medlemmer senest 3 hverdage indenmødet i kommunalbestyrelsen. Møder i udvalg, som skal indgive indstilling til kommu-nalbestyrelsen, skal derfor så vidt muligt afholdes i så god tid, at dette er muligt.Efter § 20, stk. 3, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse skal der før udvalgsmødetfremsendes en dagsorden til udvalgets medlemmer. Bestemmelsen i lovens § 20, stk.3, 1. pkt., hvorefter udvalgene selv fastsætter deres forretningsorden, giver udvalgenemulighed for at beslutte om materiale til møderne skal udsendes til medlemmerne ellerstilles til rådighed på anden vis. Sådant materiale kan også omfattes af kommunalbe-styrelsens beslutning om, at det kun stilles til rådighed elektronisk, jf. lovens § 8 a.Loven indeholder ikke en frist for udsendelsen af udkast til dagsorden, og der er hellerikke regler i loven om frister for forelæggelse eller udsendelse af det fornødne mate-riale til udvalgets bedømmelse af sagerne.Almindelige kommunalretlige grundsætninger som nævnt i afsnit 3.1.1.1.1. antages atindebære, at udvalgsmedlemmerne skal have dagsordenen og det fornødne materialetil sagernes bedømmelse, så de har rimelig tid til at forberede deres stillingtagen.Det antages således at følge af bestemmelsen i § 20, stk. 3, om udsendelse af dags-orden, at et udvalg ikke imod et medlems protest kan behandle en sag, der ikke eroptaget på dagsordenen, medmindre sagen ikke tåler opsættelse eller det er åben-bart, at der umiddelbart kan tages stilling til sagen.

Foreligger det nødvendige sagsmateriale ikke til udvalgets behandling af en sag, an-tages det ligeledes, at udvalget ikke kan behandle sagen, medmindre sagen ikke tåleropsættelse eller det er åbenbart, at der umiddelbart kan tages stilling til sagen.Det tilkommer i første række udvalgets flertal at beslutte, hvilket materiale der udgørdet fornødne grundlag for en udvalgsbeslutning.Til grund for udvalgets materielle stillingtagen til en sag foreligger normalt en indstillingfra forvaltningen, men der er ikke noget krav herom.Ved vurderingen af, om det fornødne materiale for udvalgets stillingtagen til en sagforeligger, kan det være af betydning, om udvalget skal træffe den endelige beslutningi sagen, eller om udvalget skal afgive indstilling i sagen til kommunalbestyrelsen. Detvil således afhængig af karakteren af henholdsvis de manglende og de foreliggendeoplysninger i sagen og sagens karakter efter omstændighederne, herunder hvis sagener hastende, kunne anses forsvarligt, at et udvalg afgiver indstilling til kommunalbesty-relsen i en sag, selv om visse oplysninger, der må anses fornødne for, at der kan træf-fes endelig beslutning i sagen, mangler, når disse oplysninger vil blive forelagt forkommunalbestyrelsen, og udvalget tager forbehold i den forbindelse.Et udvalgsmedlem, der ikke mener, at der er det fornødne grundlag for en udvalgsbe-slutning i en sag, må svarende til, hvad der gælder i kommunalbestyrelsen, fremsætteforslag om at nærmere angivne oplysninger tilvejebringes, og såfremt dette forkastes,stemme imod beslutningen eller undlade at stemme med den begrundelse, at sagenikke er tilstrækkeligt oplyst, og anmode om at få sin mening tilført udvalgets beslut-ningsprotokol, jf. § 20, stk. 3, 6. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Efter bestem-melsens 7. og 8. pkt., kan medlemmet ved sager der fremsendes til kommunalbesty-relsen eller en anden myndighed, kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt medindholdet af protokollen og eventuelt ledsage denne af en begrundelse for sit stand-punkt.For en uddybende beskrivelse af gældende ret for så vidt angår udsendelse af dags-orden og materiale til udvalgenes møder henvises til betænkningens kapitel 6.2.2.

3.1.2. Udvalgets anbefalinger

3.1.2.1. Kommunalbestyrelsen

3.1.2.1.1. Kommunalbestyrelsens møder

3.1.2.1.1.1. Fristernes længde og karakter samt formidlingen af materialet

Udvalget har anbefalet visse ændringer af de almindelige regler om formidling af ma-teriale og dagsorden til kommunalbestyrelsens møder og om fristerne herfor.Udvalget har herunderanbefalet,at fristen for formidling af dagsorden til kommunal-bestyrelsens møder og det til sagernes bedømmelse fornødne materiale fastsættes til4 hverdage før mødet.Udvalget har ved anbefalingen om fristens længde bl.a. lagt vægt på, at det er af storbetydning, at forvaltningen generelt har tid til at forberede sagerne, idet dette bør tjenetil at sikre både, at de fornødne oplysninger foreligger, og at de foreligger i en form, såuvæsentlige oplysninger og materiale så vidt muligt er sorteret fra, og i en form, som iøvrigt gør sagerne så nemt overskuelige som muligt for kommunalbestyrelsens med-lemmer. Der bør således fra forvaltningens side være fokus på en hensigtsmæssig ogbrugervenlig forelæggelse af sagerne for udvalg og kommunalbestyrelse, og den tid,som er til rådighed til forvaltningens forberedelse af sagerne, bør give mulighed for atopfylde kravene hertil.

Samtidig kan det efter udvalgets opfattelse ikke antages, at 4 dage generelt er for korttid til at give kommunalbestyrelsens medlemmer en rimelig tid til at forberede sagerne.Dette gælder ikke mindst, når de præsenteres i en overskuelig, hensigtsmæssig ogbrugervenlig form.Endvidere vil et udkast til dagsorden, der udsendes uden det materiale, hvoraf detnærmere indhold af sagerne fremgår, efter udvalgets opfattelse kun have begrænsetværdi for kommunalbestyrelsens medlemmer. Derfor har udvalget ikke fundet, at der ifremtiden bør være forskel på længden af fristen for formidling af dagsorden og detfornødne materiale til sagernes bedømmelse.Udvalget haranbefalet,at der stilles krav om, at dagsorden og det fornødne materialetil sagernes bedømmelse udsendes til medlemmerne.Udvalget har overvejet, men ikke fundet grundlag for at stille krav om, at mødemate-rialet skal formidles elektronisk. Udvalget har herved lagt vægt på, at dette vil inde-bære et krav om, at alle kommuner etablerer de hertil fornødne digitale løsninger, somdet hidtil har været op til kommunalbestyrelserne selv at træffe beslutning om og tæn-ke ind en samlet løsning for kommunikation med kommunalbestyrelsens medlemmer.Udvalgets haranbefalet,at fristen for formidling af dagsorden og materiale til kommu-nalbestyrelsens medlemmer alene skal kunne fraviges ved enighed i kommunalbesty-relsen, samt af kommunalbestyrelsens flertal, når sagen ikke kan udsættes til næsteordinære møde i kommunalbestyrelsen.Udvalget har således overvejet, men har ikke fundet anledning til at opretholde dengældende adgang for et flertal i kommunalbestyrelsen til at fravige fristen for formid-ling af dagsorden og mødemateriale, når det er åbenbart, at der umiddelbart kan ta-ges stilling til sagen. Udvalget har herved navnlig lagt vægt på, at de omhandledesager alle vil være sager, der tåler udsættelse, hvorfor der ikke synes at være nogetvæsentlig hensyn til flertallet eller til kommunens interesser, der taler imod at givemindretallet mulighed for at kræve sagen udsat.Udvalget har som nævnt ikke fundet grundlag for at anbefale ændring af, at fristen forudsendelse af dagsorden og mødemateriale kan fraviges ved enighed i kommunalbe-styrelsen.Udvalget har heller ikke fundet anledning til at ændre på det forhold, at flertallet kanfravige fristen i hastende sager. Udvalget har herved bl.a. lagt vægt på, at der vil fore-komme sager, hvor formålet med en beslutning i kommunalbestyrelsen forspildes ellerkommunens interesser væsentligt tilsidesættes, hvis kommunalbestyrelsen ikke kantræffe beslutning inden for en vis tidsmæssig grænse, og at dette kan være tilfældet imange forskelligartede situationer.For en uddybende beskrivelse af udvalgets anbefalinger på disse punkter henvises tilbetænkningens kapitel 6.3.1.1. og 6.3.1.3.

3.1.2.1.1.2. Krav om oplysning på dagsordenen om, at fristen ikke er overholdt,

og begrundelsen for, at sagen ikke kan udsættes

Udvalget haranbefalet,at der fastsættes en bestemmelse i lov om kommunernesstyrelse, hvorefter borgmesteren skal sørge for, at det fremgår af dagsordenen, hvisdagsordenen eller det fornødne materiale til sagens bedømmelse ikke har foreliggetinden for fristen, og at begrundelsen for, at en sag ikke kan udsættes, ligeledes skalfremgå af dagsordenen.Udvalget har om baggrunden for denne anbefaling navnlig henvist til, at det enkeltemedlem herefter allerede ved gennemgangen af dagsordenen vil have anledning til atoverveje, hvorvidt medlemmet vil protestere imod sagens behandling på kommunal-

bestyrelsens møde. Endvidere vil kravet om, at begrundelsen for, at en sag ikke kanudsættes, skal fremgå af dagsordenen, tilskynde til, at borgmesteren og forvaltningen isager, der sættes på dagsordenen på forvaltningens initiativ, har overvejet, om der ergrund til at sætte sagen på dagsordenen, selv om fristen ikke er overholdt.For en uddybende beskrivelse af udvalgets anbefaling henvises til betænkningenskapitel 6.3.1.1.3.

3.1.2.1.1.3. Frister for vedtagelse af udvalgsindstillinger

Normalt skal en eller flere udvalgsindstillinger foreligge i enhver sag, hvori kommunal-bestyrelsen skal tage stilling, jf. afsnit 3.1.1.1.1. For sent foreliggende udvalgsindstil-linger bør normalt ikke være anledning til, at lovens frist for formidling af mødemateria-le til kommunalbestyrelsens medlemmer overskrides.Med henblik på at sikre, at fristen for udsendelse af mødemateriale til kommunalbesty-relsens medlemmer ikke overskrides, har udvalgetanbefalet,at der fastsættes reglerom, at møder i økonomiudvalg og stående udvalg skal afholdes i så god tid indenmøder i kommunalbestyrelsen, at eventuelle udvalgserklæringer kan udsendes tilmedlemmerne senest 4 hverdage før møder i kommunalbestyrelsen.Udvalget har derimod ikke fundet grundlag for at anbefale at fastsætte en særskilt fristfor, hvor længe før kommunalbestyrelsesmødet sådanne indstillinger skal være ved-taget. Udvalget har således fundet, at en sådan særskilt frist vil være et uhensigts-mæssigt indgreb i kommunernes ret til selv at tilrettelægge arbejdet. Visse kommunerafholder således udvalgsmøder samme dag som der sker udsendelse til kommunal-bestyrelsesmødet, og en særskilt og længere frist vil være til hinder for en sådanpraksis.For en uddybende beskrivelse af udvalgets anbefaling henvises til betænkningenskapitel 6.3.1.2.

3.1.2.1.1.4. Ekstraordinære møder i kommunalbestyrelsen

Udvalget haranbefalet,at de ovenfor gengivne anbefalinger vedrørende frister forudsendelse af materiale m.v. også skal gælde for ekstraordinære møder i kommunal-bestyrelsen.Dette indebærer, at borgmesteren kun kan indkalde ekstraordinære møder med korte-re varsel end 4 hverdage, såfremt den sag, der skal behandles, ikke kan udsættes,eller hvis der i øvrigt er enighed herom i kommunalbestyrelsen.Det indebærer endvidere, at de ovenfor i afsnit 3.1.2.1.1.2. nævnte særlige krav tildagsordenen for sager, hvori fristen ikke er overholdt, også gælder for sager på eks-traordinære møder.Der henvises nærmere til betænkningens kapitel 6.3.1.4.

3.1.2.1.2. Forelæggelse af revisionsberetninger for kommunalbestyrelsen

Udvalget har i forlængelse af anbefalingerne vedrørende materiale til kommunalbesty-relsernes møderanbefalet,at indkaldelse og det fornødne materiale til mundtlig fore-læggelse for kommunalbestyrelsen af en revisionsberetning efter § 42 c i lov omkommunernes styrelse skal udsendes til medlemmerne senest 4 hverdage før fore-læggelsen finder sted, idet undtagelse hertil kun kan ske, hvis forelæggelsen ikke kanudsættes.Der henvises nærmere til betænkningens kapitel 6.3.2.2.

3.1.2.2. Udvalgene

Udvalget haranbefalet,at både dagsorden og det fornødne materiale til sagernesbedømmelse udsendes til medlemmerne af de stående udvalg forinden udvalgenesmøder.Udvalget har herved lagt vægt på, at det følger af almindelige kommunalretlige grund-sætninger, at udvalgsmedlemmer skal have dagsorden og det fornødne materiale tilsagernes bedømmelse, så de har rimelig tid at forberede deres stillingtagen til sager-ne på udvalgets møde. Udvalget har endvidere lagt vægt på, at en dagsorden udendet tilhørende materiale vedrørende sagernes indhold alene har begrænset værdi formedlemmernes forberedelse af møderne.Udvalget har derimod ikke fundet, at der bør sættes frister for udsendelsen, idet dentid imellem kommunalbestyrelsens møder, som ikke medgår til udvalgsmøder og ud-sendelse af materiale til kommunalbestyrelsen, efter udvalgets opfattelse bør være tilrådighed for en fleksibel tilrettelæggelse af det forberedende arbejde i kommunen.For en uddybende beskrivelse af udvalgets anbefaling henvises til betænkningenskapitel 6.3.3.

3.1.3. Lovforslaget

Lovforslaget er for så vidt angår frister m.v. for udsendelse af dagsorden og materialetil kommunalbestyrelsens og de kommunale udvalgs møder i overensstemmelse medudvalgets anbefalinger.Økonomi- og Indenrigsministeriet finder således, at udvalgets forslag om at strammeop på fristerne for udsendelse af dagsorden og sagsmateriale til kommunalbestyrel-sesmøder vil give det enkelte medlem bedre muligheder for en hensigtsmæssig mø-deforberedelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet er herunder enigt med udvalget i, atfristen på 4 hverdage for udsendelse af dagsorden og sagsmateriale fremover aleneskal kunne fraviges ved enighed i kommunalbestyrelsen og i sager, der ikke tåler ud-sættelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder endvidere, at udvalgets forslag omat stille krav til oplysning herom på dagsordenen i tilfælde, hvor fristen er overskredet,vil være nyttigt for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem og samtidig kan tjene tilat øge opmærksomheden fra borgmester og forvaltning på fristens overholdelse. Detsamme gælder forslaget om, at det for sager, hvori fristen er overskredet, skal fremgåaf dagsordenen, hvorfor sagen ikke kan udsættes.Økonomi- og Indenrigsministeriet er herudover enigt i, at der er grund til særskilt atunderstrege, at afholdelse af udvalgsmøder skal tilrettelægges således i forhold tilkommunalbestyrelsesmøderne, at fristen for udsendelse til kommunalbestyrelsernesmøder kan overholdes. Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger herved vægt på, atudvalgserklæringer næsten altid skal foreligge, når kommunalbestyrelsen skal træffebeslutning i en sag.Det er endvidere Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at udvalgets forslagom, at sagsmateriale til brug for både kommunalbestyrelses- og udvalgsmøder frem-over skal udsendes til kommunalbestyrelsesmedlemmerne og ikke som i dag aleneskal være tilgængeligt for medlemmerne, er tidssvarende og hensigtsmæssigt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-7.

3.2. Ad hoc suspension på grund af pligttilsidesættelse

Ved ad hoc suspension forstås fratagelse af de opgaver, som borgmesterens pligttil-sidesættelse vedrører, og udpegelse af et kommunalbestyrelsesmedlem, der får tilopgave at varetage de opgaver, som borgmesteren er blevet frataget.

3.2.1.1. Gældende ret

§ 66 i lov om kommunernes styrelse blev indsat i loven ved lov nr. 629 af 23. decem-ber 1980 på baggrund af forslag i betænkning nr. 894/1980 om kommunale styrelses-former og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår mv., afgivet af et udvalg nedsat af in-denrigsministeren. Baggrunden herfor var en konkret sag fra Københavns Kommune,hvor et magistratsmedlem havde nægtet at udføre en beslutning fra Borgerrepræsen-tationen inden for magistratsmedlemmets afdeling.Bestemmelsen i § 66 giver kommunalbestyrelsen særlige indgrebsmuligheder over foren borgmester, der vægrer sig ved at udføre opgaver, som er pålagt den pågældendeved lov om kommunernes styrelse eller kommunens styrelsesvedtægt. Bestemmelsenhar til formål at sikre kommunestyrets effektivitet og funktionsdygtighed i sådannetilfælde.Bestemmelsen i § 66, stk. 1, vedrører de tilfælde, hvor borgmesterens vægring er afafgrænset karakter. Kommunalbestyrelsen kan i sådanne tilfælde suspendere borg-mesteren ad hoc – dvs. fratage borgmesteren den – og kun den – opgave, som væg-ringen omhandler – og udpege et af sine medlemmer til, at varetage den pågældendeopgave.Omdrejningspunktet efter gældende ret er således borgmesterens vægring ved atudføre nærmere bestemte opgaver.Disse omfatter foruden udførelsen af kommunalbestyrelsens lovlige beslutninger efterØkonomi- og Indenrigsministeriets praksis som prøvelsesmyndighed i sager efter dengældende § 66, stk. 2, jf. afsnit 3.3.2.1., også opgaver, som borgmesteren efter lov omkommunernes styrelse skal udføre af egen drift.Ved ”vægring” i den gældende § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse forståsaktiv eller passiv modstand mod at medvirke ved udførelsen af de nævnte opgaver.Efter bestemmelsen kræver ad hoc suspension af borgmesteren således, at borgme-steren ved sin handling eller undladelse bevidst har forsømt sine pligter efter lov omkommunernes styrelse eller kommunens styrelsesvedtægt.Foruden borgmesteren kan også et magistratsmedlem og en udvalgsformand i enkommune med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse suspenderes ad hoc.Reglerne gælder endvidere tilsvarende for regionsrådets formand.For en uddybende beskrivelse af betingelserne for ad hoc suspension efter den gæl-dende § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse henvises til betænkningens kapitel3.1.2.1.-3.1.2.4.

3.2.1.2. Udvalgets anbefalinger

Udvalget har anbefalet en tydeliggørelse af de gældende betingelser for ad hoc su-spension, således at ad hoc suspension af borgmesteren bør kunne ske ved borgme-sterens tilsidesættelse af de pligter, der efter lov om kommunernes styrelse påhvilervedkommende.Udvalget har således anført, at det er udvalgets opfattelse, at affattelsen af den gæl-dende § 66 i lov om kommunernes styrelse og det vægringsbegreb, der indgår heri –herunder i lyset af bestemmelsens tilblivelseshistorie, der kun har sin baggrund i enbestemt form for pligttilsidesættelse – efter omstændighederne kan forekomme uhen-sigtsmæssig. Det er således udvalgets opfattelse, at anvendelsesområdet for lovensbestemmelser om suspension af borgmesteren, herunder henset til indgrebets intensi-

tet, med fordel vil kunne tydeliggøres på dette punkt. Der henvises nærmere til be-tænkningens kapitel 3.3.1.2.Efter udvalgets anbefaling omfatter det foreslåede pligttilsidesættelsesbegreb bådeudførelsen af kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger, og pligter, som borg-mesteren skal udføre efter lov om kommunernes styrelse uden mellemkommendeanmodning fra andre. Derimod bør tilsidesættelse af eventuelle pligter for borgmeste-ren, der måtte følge af anden lovgivning, ikke kunne medføre ad hoc suspension.Udvalget har anbefalet, at suspension ad hoc – foruden hvor borgmesterens pligttil-sidesættelse er sket med forsæt – bør kunne ske, hvor pligttilsidesættelsen er sketved grov uagtsomhed. Udvalget har herved lagt vægt på de alvorlige konsekvenser,borgmesterens pligttilsidesættelse kan have for kommunestyret, selvom pligttilside-sættelsen ikke er sket med forsæt.Udvalget har ikke anbefalet ændringer i kredsen af de hvervsindehavere, der skalkunne suspenderes ad hoc. Udvalgets anbefalinger omfatter således også et magi-stratsmedlem og en udvalgsformand i en kommune med mellemformsstyre med deltadministrativ ledelse samt regionsrådets formand.Udvalgets anbefalinger på disse punkter er nærmere beskrevet i betænkningens kapi-tel 3.3.1.

3.2.1.3. Lovforslaget

Lovforslaget er på dette punkt i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger ogforslag til en ny § 66 i lov om kommunernes styrelse, jf. udvalgets lovudkast § 1, nr. 9.Økonomi- og Indenrigsministeriet er enigt med udvalget i behovet for at tydeliggøre degældende betingelser for ad hoc suspension af borgmesteren. Økonomi- og Inden-rigsministeriet kan således støtte de betingelser for ad hoc suspension af borgmeste-ren, som udvalget med dette sigte har anbefalet.Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det endvidere af hensyn til kommunens funk-tionsdygtighed, effektivitet og lovmedholdelighed hensigtsmæssigt, at suspension adhoc fremover skal kunne ske ikke kun, hvor borgmesterens pligttilsidesættelse er sketmed forsæt, men også hvor pligttilsidesættelsen er sket ved grov uagtsomhed.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 66 i lov om kommunernes styrelse, jf.lovforslagets § 1, nr. 10.

3.2.2. Fremgangsmåden for ad hoc suspension på grund af pligttilsidesættelse

3.2.2.1. Gældende ret

Fremgangsmåden ved ad hoc suspension efter den gældende § 66, stk. 1, i lov omkommunernes styrelse, indebærer, at beslutningen herom træffes af kommunalbesty-relsen, og at dette i overensstemmelse med lovens almindelige ordning sker vedstemmeflertal. Udpegningen af det medlem, der skal varetage opgaven i stedet forborgmesteren, sker i kommunalbestyrelsen ved flertalsvalg.Beslutningen om suspension ad hoc og beslutningen om, hvem af kommunalbestyrel-sens medlemmer der skal varetage den opgave, som vægringen vedrører, kan træffesunder ét eller som to beslutninger. Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren er in-habil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1. nr. 1, ved beslutningen om suspension ogsåledes efter lovens § 3, stk. 3, ikke kan deltage i behandlingen, herunder afstemnin-gen herom. Derimod kan borgmesteren godt deltage i udpegningen af det medlem,der skal varetage den opgave, som borgmesteren har vægret sig ved at udføre, hvisudpegningen sker ved en særskilt beslutning.

Borgmesteren har ikke efter gældende ret krav på, at kommunen dækker eventuelleudgifter til advokat, som borgmesteren måtte have i forbindelse med sagen.De kommunale tilsynsmyndigheder kan i overensstemmelse med reglerne i kapitel VI-VII i lov om kommunernes styrelse påse lovligheden af kommunalbestyrelsens beslut-ning truffet i medfør af lovens § 66, stk. 1. Tilsynet kan i den forbindelse anvende dereaktionsmuligheder, som loven giver mulighed for, herunder – hvis lovens betingelserherfor er opfyldt – suspension og annullation af kommunalbestyrelsens beslutning.Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelsekan endvidere efterprøves af domstolene.For en uddybning af gældende ret om fremgangsmåden for ad hoc suspension afborgmesteren henvises til betænkningens kapitel. 3.1.4.1.-3.1.4.3.

3.2.2.2. Udvalgets anbefalinger

Udvalget har ikke foreslået ændringer i fremgangsmåden for ad hoc suspension afborgmesteren.Med henblik på, at muligheden for suspension af borgmesteren kan understøtte kom-munalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed, har udvalget såledesanbefalet, at ad hoc suspension af borgmesteren fortsat alene skal kunne ske påkommunalbestyrelsens foranledning.Udvalget har endvidere ikke fundet, at fremgangsmåden for ad hoc suspension afborgmesteren obligatorisk bør involvere andre myndigheder end kommunalbestyrel-sen.Udvalget har herved bl.a. lagt vægt på, at ad hoc suspension af borgmesteren er afmindre alvorlig karakter end afsættelse af borgmesteren. Udvalget har endvidere lagtvægt på, at ad hoc suspension ofte vil være presserende, og at formålet hermed villeforspildes, hvis en anden myndigheds afgørelse skulle afventes.Udvalgets anbefaling indebærer således, at det fortsat vil være kommunalbestyrelsen,der ved almindeligt stemmeflertal træffer afgørelse om ad hoc suspension af borgme-steren, og som ved flertalsvalg udpeger det medlem, der skal varetage den enkeltstå-ende opgave i stedet for borgmesteren. Udvalget har anbefalet, at det tilsvarende børgælde beslutninger, der omfatter magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kom-muner med mellemformstyre med delt administrativ ledelse.Udvalgets anbefalinger på disse punkter er nærmere beskrevet i betænkningens kapi-tel 3.3.2.

3.2.2.3. Lovforslaget

Lovforslaget er på dette punkt i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger ogforslag til en ny § 66 i lov om kommunernes styrelse, jf. udvalgets lovudkast § 1, nr. 9.Økonomi- og Indenrigsministeriet er således enigt med udvalget i, at det af de grunde,som udvalget har anført, fortsat må være kommunalbestyrelsen, der er omdrejnings-punktet for en beslutning om ad hoc suspension af borgmesteren.Økonomi- og Indenrigsministeriet finder endvidere af de grunde, som udvalget haranført, ikke at fremgangsmåden for ad hoc suspension af borgmesteren obligatoriskbør involvere andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. Økonomi- og Indenrigs-ministeriet finder endvidere ikke i øvrigt behov for ændringer i den fremgangsmåde forad hoc suspension af borgmesteren, der følger af den gældende § 66, stk. 1, i lov omkommunernes styrelse.

3.3.1.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse giver kom-munalbestyrelsen mulighed for at udpege et af sine medlemmer til at fungere somborgmester indtil videre (generel suspension), ved borgmesterens grove eller gentag-ne vægring med hensyn til udførelsen af de opgaver, der er nævnt i lovens § 66,stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. herved afsnit 3.2.1.1.Beslutningen om suspension sker med henblik på afsættelse af borgmesteren, derindtræder, hvis domstolene ved en prøvelse af beslutningen – efter at denne er stad-fæstet af Økonomi- og Indenrigsministeriet – finder, at betingelserne herfor er opfyldt.Fremgangsmåden ved afsættelse af borgmesteren efter gældende ret er omtalt i afsnit3.3.2.1.Omdrejningspunktet efter gældende ret er borgmesterens grove eller gentagne væg-ring ved at udføre opgaver som nævnt i den gældende § 66, stk. 1.Som nævnt i afsnit 3.2.1.1. omfatter disse foruden udførelsen af kommunalbestyrel-sens lovlige beslutninger efter Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis som prøvel-sesmyndighed i sager efter den gældende § 66, stk. 2, jf. afsnit 3.3.2.1, også opgaver,som borgmesteren efter lov om kommunernes styrelse skal udføre af egen drift.Ved ”vægring” i den gældende § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse forståsaktiv eller passiv modstand mod at medvirke ved udførelsen af de nævnte opgaver.Efter bestemmelsen kræver generel suspension af borgmesteren – eventuelt efterfulgtaf afsættelse – således, at borgmesteren ved sin handling eller undladelse bevidst harforsømt sine pligter efter lov om kommunernes styrelse eller kommunens styrelses-vedtægt.Det er antaget i Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis, at bestemmelsen i § 66,stk. 2, i lov om kommunernes styrelse finder anvendelse i tilfælde, hvor vægringenkan karakteriseres som fremadrettet dvs. tilfælde, hvor borgmesterens vægring vilkunne afhjælpes ved at suspendere borgmesteren og dermed overlade den eller deopgaver, der danner grundlag for vægringen, til en anden. Det er endvidere antaget iministeriets praksis, at bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor vægringen kankarakteriseres som bagudrettet, dvs. i tilfælde, hvor den konkrete handling eller undla-delse, hvorved borgmesteren har vægret sig ved at udføre en opgave, der er pålagtdenne efter lov om kommunernes styrelse eller kommunens styrelsesvedtægt, er af-sluttet på tidspunktet for kommunalbestyrelsens suspensionsbeslutning, og hvorborgmesterens vægring derfor ikke kan afhjælpes ved at udpege et andet medlem tilat varetage opgaven.Det er i den gældende § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse fastsat som enbetingelse for generel suspension af borgmesteren, at vægringen er grov eller genta-gen.Det beror på en konkret vurdering, om borgmesterens vægring ved at udføre en op-gave, som er pålagt den pågældende ved lov om kommunernes styrelse eller kom-munens styrelsesvedtægt, kan betegnes som grov eller gentagen.Økonomi- og Indenrigsministeriet har i sin praksis som prøvelsesmyndighed efter dengældende § 66, stk. 3, ved sin foreløbige udtalelse af 6. maj 2002 til borgmesteren i

Farum Kommune udtalt, at det var ministeriets opfattelse, at borgmesteren i tre tilfæl-de, jf. herom nedenfor, havde vægret sig ved at udføre opgaver, som var pålagt hamefter lov om kommunernes styrelse eller kommunalbestyrelsens beslutning, og atvægringen var omfattet af vægringsbegrebet i lovens § 66.Der var tale om vægring ved at forelægge optagelsen af et lån på 250 mio. kr. forkommunalbestyrelsen, om vægring ved at udarbejde retvisende oversigter over kom-munens likviditet og om vægring ved at optage et kommunalbestyrelsesmedlemsdagsordenspunkt på dagsordenen.Ministeriet lagde bl.a. vægt på den indbyrdes sammenhæng mellem de tre tilfælde ogbetragtede det som en skærpende omstændighed, at der i alle tre tilfælde var tale omvægring, der knyttede sig til kommunalbestyrelsesmedlemmernes adgang til indsigt ikommunens økonomiske forhold og dermed udgjorde en væsentlig hindring for effek-tiviteten af det kommunale styrelsessystem i kommunen.Med hensyn til de enkelte tilfælde af vægring udtalte ministeriet bl.a., at der i forhold tildet omtalte lån var tale om et betydeligt beløb, at de omhandlede likviditetsoversigtervedrørte forhold, der havde betydning for kommunalbestyrelsens muligheder for atudøve økonomisk styring af kommunen og på væsentlig måde afveg fra de faktiskeforhold i kommunen, samt at der i forhold til vægringen ved at optage et ønsket dags-ordenspunkt på dagsordenen var tale om tilsidesættelse af en grundlæggende ret-tighed for kommunalbestyrelsens medlemmer.Ministeriet fandt, at suspensionen hvilede på et sagligt grundlag, og at denne stod i etrimeligt forhold til karakteren af de handlinger og undladelser, som udgjorde den om-handlede vægring. Ministeriet fandt endvidere ikke, at kommunalbestyrelsen ved attage en efterfølgende orientering om lånoptagelsen til efterretning udtrykkeligt ellerstiltiende havde godkendt vægringen. Ministeriet fandt endelig ikke, at kommunalbe-styrelsen havde haft en sådan anledning til at reagere på et tidligere tidspunkt endsuspensionsbeslutningen, at kommunalbestyrelsen derved havde afskåret sig fra mu-ligheden for suspension.Foruden borgmesteren kan også et magistratsmedlem og en udvalgsformand i enkommune med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse suspenderes genereltog afsættes. Reglerne omfatter endvidere regionsrådets formand.For en uddybende beskrivelse af betingelserne efter gældende ret for generel su-spension og afsættelse af borgmesteren henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.-3.1.3.2.

3.3.1.2. Udvalgets anbefalinger

Det bemærkes, at udvalgets anbefaling om fremgangsmåden ved afsættelse af borg-mesteren indebærer, at de nedenfor beskrevne betingelser alene vedrørerafsættelseaf borgmesteren. Udvalget har således anbefalet, at der ikke fremover ved afsættelseaf borgmesteren på grund af grov pligttilsidesættelse som et foreløbigt skridt skal skesuspensionaf vedkommende. Der henvises til udvalgets anbefalinger om fremgangs-måden ved afsættelse af borgmesteren, afsnit 3.3.2.2.Det er udvalgets anbefaling, at en regel om afsættelse af borgmesteren med fordel vilkunne formuleres som et krav om, at afsættelsen skal være begrundet i borgmeste-rens særligt grove tilsidesættelse af de pligter, der efter lov om kommunernes styrelsepåhviler vedkommende, og som kan henføres til borgmesteren som forsætlige ellergroft uagtsomme.Udvalget har anbefalet, at genstanden for borgmesterens grove pligttilsidesættelsealene bør omfatte pligter, der følger af lov om kommunernes styrelse, herunder både

pligter, der efter loven skal udføres uden mellemkommende anmodning fra andre, ogudførelsen af kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger.Udvalget har anbefalet, at afsættelse af borgmesteren bør kunne være en mulighed,hvor borgmesterens grove pligttilsidesættelse er afløbendekarakter. Udvalget harendvidere anbefalet, at afsættelse efter omstændighederne også bør være en mulig-hed, hvor den grove pligttilsidesættelse erafsluttetpå tidspunktet for kommunalbesty-relsens overvejelser om, hvordan der skal reageres over for borgmesterens pligttil-sidesættelse. Det gælder således, hvis pligttilsidesættelsen kan begrunde mistillid til,om borgmesteren i varetagelsen af borgmesterhvervet fremover kan eller vil bidrage tilfunktionsdygtigheden, effektiviteten og lovmedholdeligheden i kommunestyret. Endelighar udvalget anbefalet, at afsættelse efter omstændighederne bør være en mulighed,hvor borgmesterens grove pligttilsidesættelse erfremtidig.Udvalgets anbefalinger vedrørende dels genstanden for borgmesterens pligttilside-sættelse (at pligttilsidesættelsen bl.a. omfatter pligter, der efter loven skal udføresuden mellemkommende anmodning fra andre), dels det tidsmæssige aspekt (at ogsåafsluttede pligttilsidesættelser er omfattet af bestemmelsen) indebærer en præciseringi forhold til det vægringsbegreb, der indgår i gældende ret, og som har været genstandfor fortolkning gennem Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis.Udvalget har anbefalet, at afsættelse af borgmesteren – foruden hvor borgmesterenspligttilsidesættelse er sket med forsæt – bør kunne ske, hvor den grove pligttilsidesæt-telse er sket ved grov uagtsomhed. Udvalget har herved lagt vægt på de alvorligekonsekvenser borgmesterens grove pligttilsidesættelse kan have for kommunestyret,selvom pligttilsidesættelsen ikke er sket med forsæt.Udvalget har anbefalet, at der ved afsættelse af borgmesteren må være tale om enkvalificeret pligttilsidesættelse. Udvalget har anbefalet, at dette udtrykkes i et krav om,at pligttilsidesættelsen ersærlig grov.Det indebærer, at der skal være tale om krænkelse af meget væsentlige interesser, ogat grov pligttilsidesættelse, der vil kunne straffes efter § 61 i lov om kommunernesstyrelse, ikke er tilstrækkelig.Afsættelsen skal være begrundet i saglige hensyn. Endvidere må formålet hermedikke kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger, ligesom indgrebet skalstå i et rimeligt forhold til karakteren af borgmesterens pligttilsidesættelse.Det vil bero på en konkret vurdering, om pligttilsidesættelsen har den fornødne grov-hed til at danne grundlag for afsættelse. Heri indgår ikke blot karakteren af den pligt,der er tilsidesat, men også de øvrige omstændigheder omkring pligttilsidesættelsen.Eksempelvis vil lånoptagelse uden forelæggelse for kommunalbestyrelsen efter lovensregler herom efter omstændighederne i sig selv kunne udgøre en særlig grov pligttil-sidesættelse. Tilsvarende vil afgivelse af vildledende oplysninger til kommunalbesty-relsen eller et udvalg efter omstændighederne kunne udgøre en særlig grov pligttil-sidesættelse. Det samme vil f.eks. kunne gælde borgmesterens afvisning af at tildeleet medlem eller et mindretal en rettighed, medlemmet eller mindretallet har efter lovom kommunernes styrelse.Det indgår i grovhedsvurderingen, om kommunalbestyrelsen har givet borgmesterengrund til at tro, at kommunalbestyrelsen har godkendt borgmesterens pligttilsidesæt-telse.Udvalget har endelig anbefalet, at gentagen pligttilsidesættelse ikkei sig selvbør kun-ne begrunde afsættelse. Udgør pligttilsidesættelserne således ikke en trussel modkommunens funktionsdygtighed mv., kan dette ikke medføre afsættelse. Gentagelseaf pligttilsidesættelserne kan – hvad enten de vedrører pligter af samme eller forskellig

art – derimod indgå i vurderingen af, om forholdene samlet set har en sådan særliggrovhed, at det kan begrunde afsættelse af borgmesteren.Udvalget har ikke anbefalet ændringer i kredsen af de hvervsindehavere, der skalkunne afsættes. Udvalgets anbefalinger omfatter dermed også magistratsmedlemmer,udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelsesamt regionsrådets formand.Udvalgets anbefalinger på disse punkter er nærmere beskrevet i betænkningens kapi-tel 3.2.1.

3.3.1.3. Lovforslaget

Lovforslaget er på dette punkt i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger ogforslag til en ny § 66 a i lov om kommunernes styrelse, jf. udvalgets lovudkast § 1,nr. 9.Økonomi- og Indenrigsministeriet kan således støtte den tydeliggørelse af betingel-serne for afsættelse af borgmesteren, som udvalgets anbefalinger indebærer, herun-der at det præciseres, at afsættelse vil kunne ske ved grov pligttilsidesættelse, hvorpligten skal udføres uden mellemkommende anmodning fra andre, og at der efteromstændighederne vil kunne ske afsættelse af borgmesteren, selvom borgmesterenspligttilsidesættelse er afsluttet på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overvejelserom, hvordan der skal reageres heroverfor.Økonomi- og Indenrigsministeriet kan endvidere tilslutte sig udvalgets anbefaling om,at borgmesterens pligttilsidesættelse skal være af ensærlig grovhedfor at kunnemedføre afsættelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det således lige somudvalget hensigtsmæssigt, at det herved understreges, at afsættelse af borgmesterenhar undtagelsens karakter.Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det endvidere af hensyn til kommunens funk-tionsdygtighed, effektivitet og lovmedholdelighed hensigtsmæssigt, at afsættelse afborgmesteren fremover skal kunne ske ikke kun, hvor borgmesterens pligttilsidesæt-telse er sket med forsæt, men også hvor pligttilsidesættelsen er sket ved grov uagt-somhed.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 66 a i lov om kommunernes styrelse,jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

3.3.2. Fremgangsmåden for afsættelse på grund af pligttilsidesættelse

3.3.2.1. Gældende ret

Det følger af bestemmelsen i den gældende § 66, stk. 2, i lov om kommunernes sty-relse, at det er op til kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse om at udpege et andetaf sine medlemmer til at fungere som borgmester indtil videre. Beslutningen heromtræffes ved stemmeflertal. Dette gælder også ved suspension af et magistratsmedlemeller en udvalgsformand i en kommune med mellemformsstyre med delt administrativledelse.Fremgangsmåden ved generel suspension og eventuel afsættelse efter de gældenderegler i § 66, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse, involverer obligatorisk (ud overkommunalbestyrelsen) Økonomi- og Indenrigsministeriet og domstolene. Såledestræder kommunalbestyrelsens beslutning om suspension af borgmesteren i henhold tilbestemmelsen i stk. 2 først i kraft, når den er stadfæstet af økonomi- og indenrigsmi-nisteren (stk. 3). Det vil sige, at først fra dette tidspunkt indtræder den fungerendeborgmester, som kommunalbestyrelsen har udpeget i forbindelse med sin beslutningom suspension af borgmesteren. Finder domstolene, at betingelserne for indskridenefter stk. 2 er til stede, anses borgmesteren fritaget for sit hverv, dvs. at den suspen-

derede borgmester anses for endeligt afsat (stk. 4). Kommunalbestyrelsen vælgerherefter en ny borgmester.Der foreligger ikke eksempler i praksis på, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ende-ligt har stadfæstet en kommunalbestyrelsesbeslutning om generel suspension afborgmesteren. Lovens bestemmelse om indbringelse af kommunalbestyrelsens be-slutning herom for domstolene, har på denne baggrund aldrig været bragt i anvendel-se.Det følger af ministeriets praksis, at borgmesteren er inhabil efter forvaltningslovens§ 3, stk. 1, nr. 1, ved behandlingen i kommunalbestyrelsen af spørgsmålet om su-spension og således ikke må medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf.forvaltningslovens § 3, stk. 3.Det er antaget i tilsynspraksis, at kommunen kan dække borgmesterens eventuelleadvokatudgifter under suspensionssagen. Borgmesteren har ikke efter gældende retkrav herpå.Udpegelse af en fungerende borgmester efter § 66, stk. 2, i lov om kommunernesstyrelse sker ved flertalsvalg. Dette gælder også ved suspension af et magistratsmed-lem eller en udvalgsformand i en kommune med mellemformsstyre med delt admini-strativ ledelse.Den endelige afsættelse af borgmesteren indebærer, at de almindelige regler om ny-besættelse træder i kraft. I kommuner med henholdsvis magistratsstyre og mellem-formsstyre med delt administrativ ledelse betyder det, at den gruppe, som har valgtdet afsatte magistratsmedlem/udvalgsformand, genbesætter hvervet.Det skal ved ministeriets prøvelse sikres, at kommunalbestyrelsen ikke misbruger sinebeføjelser. Ministeriet påser endvidere, at suspensionen hviler på et sagligt grundlagog er i overensstemmelse med proportionalitetsgrundsætningen.

Den efterfølgende domstolsproces har til formål at udgøre en yderligere garanti for, aten indskriden efter bestemmelsen i stk. 2 kun kan ske, når der foreligger forsømme-lighed i hvervet af grov og gentagen karakter.For en uddybende beskrivelse af fremgangsmåden ved afsættelse af borgmesterenefter gældende ret henvises til betænkningens kapitel 3.1.4.

3.3.2.2. Udvalgets anbefalinger

Udvalget har anbefalet, at fremgangsmåden ved afsættelse af borgmesteren på grundaf pligttilsidesættelse forenkles. Udvalget har ved sine overvejelser herom bl.a. ind-draget, at dette må ske, uden at de retssikkerhedsgarantier, der bør gælde for et såalvorligt indgreb som afsættelse af borgmesteren, herved tilsidesættes.Udvalget har anbefalet, at afgørelse om afsættelse af borgmesteren på grund af pligt-tilsidesættelse træffes af Valgbarhedsnævnet på baggrund af en indstilling fra ved-kommende kommunalbestyrelse, og at Valgbarhedsnævnets afgørelse ikke obligato-risk efterprøves af andre, jf. nedenfor. Udvalgets anbefaling om fremgangsmåden vedafsættelse af borgmesteren indebærer således som nævnt i afsnit 3.3.1.2., at der ikkeved afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse som et foreløbigt skridtskal ske suspension af vedkommende.I udvalgets overvejelser om Valgbarhedsnævnet som den myndighed, der træfferafgørelse om afsættelse af borgmesteren, er bl.a. indgået den uafhængighed, somgenerelt kendetegner nævnsformen, og den repræsentation af forskellige relevantekompetencer, som kollegiale myndigheder giver mulighed for. Udvalget har endviderelagt vægt på den parallelitet, der konkret er mellem Valgbarhedsnævnets eksisterende

opgaver med vurdering af lokalpolitikeres valgbarhed eller fortabelse heraf og vurde-ringen af borgmesterens pligttilsidesættelse, og om betingelserne for afsættelse pådenne baggrund er opfyldt.Udvalget har af principielle grunde ikke kunnet anbefale, at afgørelsen om afsættelseaf borgmesteren henlægges til et organ, der selv er undergivet politisk ledelse. Udval-get har på den baggrund ikke kunnet anbefale Økonomi- og Indenrigsministeriet –eller andre ministerier – som afgørelsesmyndighed for afsættelse af borgmesteren.Udvalget har endvidere ikke fundet, at en afgørelse om afsættelse af borgmesterenbør henlægges til domstolene. Udvalget har heri bl.a. inddraget, at det principielt kanvære betænkeligt, at afgørelsen ikke træffes administrativt med de retssikkerhedsga-rantier, herunder bl.a. officialmaksimen, som forvaltningsprocessen indebærer.Den anbefalede fremgangsmåde indebærer bl.a., at borgmesterens partsrettighederkan varetages ved processen i Valgbarhedsnævnet.Udvalget har anbefalet, at kommunalbestyrelsens indstilling til Valgbarhedsnævnettræffes ved almindeligt stemmeflertal. Tilsvarende gælder beslutninger, der omfattermagistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformstyre meddelt administrativ ledelse.Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren efter gældende ret er inhabil ved kommu-nalbestyrelsens behandling af spørgsmålet om afsættelse af borgmesteren. Denneretstilstand anbefales opretholdt.Udvalget har anbefalet, at borgmesteren har krav på – efter begæring – at få eventuel-le udgifter til advokat dækket af kommunen, herunder både udgifter hertil, der vedrørerprocessen i kommunalbestyrelsen og udgifter hertil, der vedrører processen i Valg-barhedsnævnet.Udvalget har anbefalet, at der fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen skalbegrunde sin beslutning om at indstille borgmesteren afsat. Det har den virkning, atValgbarhedsnævnet alene kan foretage en bedømmelse af, om afsættelse kan ske afde grunde, som kommunalbestyrelsen har anført.Udvalget har anbefalet, at Valgbarhedsnævnet alene skal bedømme, om betingelser-ne for en afsættelse er opfyldt. Nævnet skal derimod ikke foretage en vurdering af, omafsættelse er hensigtsmæssig. Dette indebærer, at der vil skulle ske en afsættelse afborgmesteren, hvis Valgbarhedsnævnet vurderer, at betingelserne for afsættelse eropfyldt.Udvalget har anbefalet, at Valgbarhedsnævnet i lighed med de kommunale tilsyns-myndigheder gives mulighed for, når dette er påkrævet, at foranstalte indenretsligafhøring af relevante vidner under strafansvar for en dommer. Udvalget har endvidereanbefalet, at borgmesteren gives krav på foretræde for Valgbarhedsnævnet.Udvalget har endelig ikke fundet grundlag for at anbefale hverken en administrativprøvelse – obligatorisk eller fakultativ – eller en obligatorisk domstolsprøvelse af Valg-barhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgmesteren. Afgørelsen vil kunne ind-bringes for domstolene efter de almindelige regler.Udvalget har anbefalet, at Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgme-steren indebærer, at borgmesteren anses for fritaget for hvervet, og at der foretagesnyt valg til borgmesterposten ved flertalsvalg efter de almindelige regler herom i lovom kommunernes styrelse. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen udpeger en nyborgmester. Det indebærer endvidere, at der ved afsættelse af magistratsmedlemmerog udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse

gives den gruppe, der har valgt det afsatte magistratsmedlem/udvalgsformand, rettentil at udpege den nye hvervsindehaver.Udvalgets anbefalinger på disse punkter er nærmere beskrevet i betænkningens kapi-tel 3.2.2.

3.3.2.3. Lovforslaget

Lovforslaget er på dette punkt i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger ogforslag til en enklere fremgangsmåde for afsættelse af borgmesteren, jf. udvalgetsforslag til en ny § 66 a i lov om kommunernes styrelse, jf. udvalgets lovudkast § 1, nr.9.Økonomi- og Indenrigsministeriet kan støtte den anbefalede forenkling af fremgangs-måden for afsættelse af borgmesteren.Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger samtidig vægt på, at fremgangsmåden forafsættelse af borgmesteren skal indebære de retsgarantier, som et så alvorligt indgrebsom afsættelse af borgmesteren tilsiger. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, atden fremgangsmåde, som udvalget har foreslået, herunder at afgørelsen om afsættel-se af borgmesteren træffes af Valgbarhedsnævnet efter indstilling fra kommunalbesty-relsen, indebærer de fornødne retsgarantier.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 66 a i lov om kommunernes styrelse,jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

3.4. Ny adgang til suspension på grund af tiltale for groft strafbart forhold

Gældende ret giver ikke mulighed for at suspendere en borgmester på grund af tiltalefor strafbart forhold. Borgmesteren er valgt for kommunalbestyrelsens funktionsperio-de og kan ligesom andre kommunalbestyrelsesmedlemmer miste sin valgbarhed vedValgbarhedsnævnets afgørelse herom som følge af endelig dom eller bødevedtagelsefor et strafbart forhold, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til atvaretage hvervet, jf. § 4 i lov om kommunale og regionale valg.

3.4.1. Behov og betingelser for suspension på grund af tiltale for groft straf-

bart forhold

3.4.1.1. Udvalgets anbefalinger

Udvalget har anbefalet, at der af hensyn til retsfølelsen og til effektiviteten og funkti-onsdygtigheden i kommunestyret under visse nærmere betingelser bør være mulighedfor at suspendere borgmesteren og udpege en fungerende borgmester, der skal vare-tage borgmesterhvervet, indtil straffesagens afslutning og spørgsmålet om borgmeste-rens valgbarhed er endeligt afklaret i Valgbarhedsnævnet.Rejses der tiltale mod borgmesteren for et strafbart forhold, vil det efter omstændighe-derne, herunder navnlig hvis der er tale om et forhold af en vis alvorlig karakter, kunnevirke stødende, at vedkommende, mens en afklaring af forholdet sker ved politi ogdomstole, desuagtet varetager hvervet som borgmester.I forholdet indadtil i kommunestyret forudsætter en hensigtsmæssig varetagelse afborgmesterhvervet, at der i de kommunalpolitiske organer og den kommunale forvalt-ning, der har borgmesteren som sin øverste daglige leder, er tillid til, at borgmesterener egnet til at varetage hvervet. Giver en tiltale mod borgmesteren anledning til tvivlherom, vil dette efter omstændighederne kunne give anledning til risiko for en sådanuro omkring borgmesterens person, at vedkommende ikke er i stand til på en hen-sigtsmæssig måde at varetage hvervet. Der vil herved kunne opstå risiko for effektivi-teten og funktionsdygtigheden i kommunestyret.Endvidere vil borgmesterens fortsatte varetagelse af hvervet i en sådan situation efteromstændighederne kunne indebære, at der skabes mistillid til kommunen som myn-

dighed, herunder fordi det som oftest er borgmesteren, der tegner kommunen udadtil iforhold til offentligheden.Udvalget har ved sine anbefalinger om betingelserne for suspension på dette grundlagtaget udgangspunkt i de nævnte overordnede hensyn som en adgang til suspensionpå grund af strafbart forhold bør omfatte, dvs. på den ene side hensynet til retsfølel-sen samt til effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret og på den andenside hensynet til at sikre ro og kontinuitet omkring borgmesterens varetagelse afborgmesterhvervet. Hertil kommer hensynet til borgmesteren, der (endnu) ikke erdømt for det pågældende forhold.Foruden borgmesteren har udvalget – under hensyn til at disse hvervsindehavere hardel i den øverste administrative ledelse – anbefalet, at de hvervsindehavere i kommu-nestyret, der skal kunne suspenderes på grund af groft strafbart forhold, også børomfatte magistratsmedlemmer i kommuner med magistratsstyre og udvalgsformænd ikommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse. Udvalgets anbefa-linger omfatter endvidere regionsrådets formand.Det er udvalgets anbefaling, at det bør være en betingelse for suspension, at der errejst tiltalemod borgmesteren for et groft strafbart forhold. Herved tages hensyn til, atder som betingelse for suspension af borgmesteren skal være en bestyrket mistankemod borgmesteren.Udvalget har endvidere anbefalet, at det under hensyn til indgrebets intensitet børvære en betingelse for suspension af borgmesteren, at tiltalen omfatter forhold meden strafferamme, der giver mulighed for fængselsstraf i fire år eller derover.Suspension bør efter udvalgets anbefaling endvidere være betinget af, at der er taleom en forbrydelse, som – hvis borgmesteren bliver dømt i overensstemmelse medtiltalen – efter Valgbarhedsnævnets praksis må formodes at ville føre til fortabelse afvalgbarhed og dermed udtræden af kommunalbestyrelsen.Udvalget har endelig anbefalet, at det herudover bør være en betingelse, at det efteren konkret vurdering ikke kan anses for betænkeligt at suspendere borgmesteren,indtil vedkommende har fået endelig dom, og Valgbarhedsnævnet i givet fald har truf-fet afgørelse om valgbarhed. Udvalget har herved lagt vægt på indgrebets intensitet.Foreligger der en begæring fra kommunalbestyrelsen om suspension af borgmeste-ren, og er de øvrige betingelser for en afgørelse om suspension fundet opfyldt, herun-der at der er tale om tiltale for en lovovertrædelse med en strafferamme på mindst fireårs fængsel, vil der efter udvalgets opfattelse være formodning for, at det ikke kananses for betænkeligt at suspendere borgmesteren.Udvalgets anbefalinger på disse punkter er nærmere beskrevet i betænkningens kapi-tel 4.4.1.

3.4.1.2. Lovforslaget

Lovforslaget er på dette punkt i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger ogforslag til en ny § 66 b i lov om kommunernes styrelse, jf. udvalgets lovudkast § 1,nr. 9.Økonomi- og Indenrigsministeriet er enigt med udvalget i, at der kan være behov forregler, der giver mulighed for suspension i sådanne tilfælde, som udvalget har anbefa-let.Økonomi- og Indenrigsministeriet er således enigt med udvalget i de overordnedehensyn til kommunestyrets effektivitet og funktionsdygtighed, som udvalget har lagt tilgrund for sine anbefalinger om betingelserne for suspension af borgmesteren pågrund af groft strafbart forhold. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at

3.4.2.1. Udvalgets anbefalinger

Udvalget har ved sine anbefalinger taget udgangspunkt i de overordnede hensyn, somprocessen for suspension af borgmesteren på grund af tiltale for groft strafbart forholdbør omfatte. Suspension af borgmesteren er et alvorligt indgreb. Det er udvalgetsopfattelse, at processen for suspension af borgmesteren skal sikre, at betingelsernefor indgrebet er opfyldt, og at suspensionen f.eks. ikke er politisk motiveret. Dissehensyn indebærer for det første, at spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for su-spension er opfyldt, må bedømmes af et andet organ end kommunalbestyrelsen, ogfor det andet, at borgmesteren bør have ret til at fortsætte i hvervet, indtil det ved den-ne bedømmelse er konstateret, om betingelserne for suspension er opfyldt.Udvalget har anbefalet, at afgørelsen om suspension af borgmesteren på grund afgroft strafbart forhold træffes af Valgbarhedsnævnet efter begæring fra kommunalbe-styrelsen. Ved kravet om en begæring fra kommunalbestyrelsen understøttes kom-munalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed. Kommunalbestyrelsensbegæring udgør i en sådan proces et nødvendigt procesledende skridt, der ikke i sigselv har retsvirkninger for borgmesteren.Om valget af Valgbarhedsnævnet, som den myndighed, der skal træffe afgørelse omsuspension, henvises til det, der er anført i afsnit 3.3.2.2. om anbefalingen om Valg-barhedsnævnet som afgørelsesmyndighed i sager om afsættelse på grund af pligttil-sidesættelse. Det er endvidere indgået i udvalgets overvejelser, at der næppe vil kun-ne peges på et organ, der vil være bedre egnet til at bedømme, om der er tale om enlovovertrædelse, som – hvis borgmesteren bliver endelig dømt – efter Valgbarheds-nævnets praksis må formodes af ville medføre fortabelse af valgbarhed. Der henvisesherved til afsnit 3.4.1.1. om udvalgets anbefaling om dette element som en betingelsefor suspension.Den anbefalede proces indebærer, at kommunalbestyrelsen kun kan fremsætte be-gæring over for Valgbarhedsnævnet om suspension, når der er rejst tiltale for strafbartforhold med en strafferamme på fire år eller derover. Den endelige vurdering af, omdisse betingelser er opfyldt, foretages af Valgbarhedsnævnet.Bedømmelsen af, om lovovertrædelsen vil medføre tab af borgmesterens valgbarhed itilfælde af domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, og at suspension iøvrigt ikke kan anses for betænkelig, sker alene i Valgbarhedsnævnet.Udvalget har anbefalet, at der i grundlaget for afgørelsen om suspension af borgme-steren alene indgår retlige spørgsmål, og at det i tiltalen beskrevne hændelsesforløb,bør lægges til grund ved Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension.Det er udvalgets anbefaling, at suspension af borgmesteren alene skal kunne ske påkommunalbestyrelsens foranledning, og at beslutningen om at indlede en suspensi-onsproces skal træffes ved almindeligt stemmeflertal. Tilsvarende gælder beslutninger

rettet mod magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemforms-styre med delt administrativ ledelse.Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren er inhabil ved kommunalbestyrelsensbehandling af spørgsmålet om at begære borgmesteren suspenderet. Borgmesterenkan derfor ikke deltage i behandlingen af spørgsmålet i kommunalbestyrelsen.Udvalget har anbefalet, at borgmesteren har krav på efter begæring at få eventuelleudgifter til advokat dækket af kommunen, herunder både udgifter hertil, der vedrørerprocessen i kommunalbestyrelsen, og udgifter hertil, der vedrører processen hosValgbarhedsnævnet.Suspension af borgmesteren indebærer, at kommunalbestyrelsen skal udpege enfungerende borgmester, der skal varetage borgmesterhvervet, indtil straffesagensafslutning og spørgsmålet om borgmesterens valgbarhed er endeligt afklaret i Valg-barhedsnævnet. Dette sker ved flertalsvalg i kommunalbestyrelsen. Ved suspensionaf magistratsmedlemmer eller udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyremed delt administrativ ledelse, bør der dog gives den gruppe, som har valgt det su-spenderede magistratsmedlem/udvalgsformand, retten til at udpege den person, dermidlertidigt skal fungere som hvervsindehaver.Fratagelse af valgbarhed i Valgbarhedsnævnet efter endelig dom indebærer, at detmedlem, der er udpeget som fungerende borgmester, må fortsætte i hvervet i restenaf kommunalbestyrelsens funktionsperiode.Udvalgets anbefalinger på disse punkter er nærmere beskrevet i betænkningens kapi-tel 4.4.2.

3.4.2.2. Lovforslaget

Lovforslaget er på dette punkt i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger ogforslag til en ny § 66 b i lov om kommunernes styrelse, jf. udvalgets lovudkast § 1,nr. 9.Økonomi- og Indenrigsministeriet kan således støtte udvalgets anbefalinger om frem-gangsmåden for suspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold ogde overordnede hensyn til enkelhed i procesformen samt varetagelse af borgmeste-rens retssikkerhed, som ligger til grund for udvalgets anbefalinger.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 66 b i lov om kommunernes styrelse,jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

3.5. Ny adgang til afsættelse ved særligt kvalificeret flertal på grund af mistil-

lid

Der er ikke efter gældende ret mulighed for at afsætte borgmesteren, selvom et flertal– eller et særligt kvalificeret flertal – af kommunalbestyrelsens medlemmer står bag etforslag herom. Borgmesteren er valgt for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

3.5.1. Behov og betingelser for afsættelse ved særligt kvalificeret flertal på

grund af mistillid

3.5.1.1. Udvalgets anbefalinger

Udvalget har anbefalet, at der gives mulighed for afsættelse af borgmesteren i situati-oner, hvor der i kommunalbestyrelsen opstår massiv mistillid til borgmesteren.En sådan situation vil særligt, hvor et stort flertal af kommunalbestyrelsens medlem-mer ikke har tillid til borgmesteren, kunne have alvorlige negative konsekvenser indad-til i kommunestyret, herunder både i forhold til forvaltningen, som har borgmesterensom sin øverste daglige leder, og i forhold til det politiske samarbejde i kommunen.Dette kan indebære risiko for, at effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunesty-ret lider skade. Bl.a. kan der være risiko for, at den politiske beslutningsproces reelt i

sådanne situationer ”rykker ud af byrådssalen” og finder sted i andre fora uden omborgmesteren og dermed også uden de spilleregler, der følger af lov om kommuner-nes styrelse.Situationen vil endvidere kunne give anledning til negative konsekvenser udadtil, hvisborgmesteren reelt ikke har kommunalbestyrelsens opbakning.Udvalget har ved sine anbefalinger om betingelserne for afsættelse taget udgangs-punkt i de nævnte overordnede hensyn som en adgang til afsættelse ved særligt kvali-ficeret flertal bør omfatte, dvs. på den ene side hensynet til effektiviteten og funktions-dygtigheden i kommunestyret, og på den anden side hensynet til at sikre ro og konti-nuitet omkring borgmesterhvervet.Foruden borgmesteren har udvalget – under hensyn til at disse hvervsindehavere hardel i den øverste administrative ledelse – anbefalet, at også magistratsmedlemmer ikommuner med magistratsstyre og udvalgsformænd i kommuner med mellemforms-styre med delt administrativ ledelse bør kunne afsættes ved særligt kvalificeret flertal.Udvalgets anbefalinger omfatter endvidere regionsrådets formand.Udvalget har under hensyn til den ro og kontinuitet omkring borgmesterposten, som eren forudsætning for en hensigtsmæssig varetagelse af hvervet, anbefalet, at der tilafsættelse af borgmesteren kræves, at mindst 90 pct. af kommunalbestyrelsens med-lemmer stemmer herfor, dog således, at det altid vil være tilstrækkeligt, at alle kom-munalbestyrelsens medlemmer – ud over borgmesteren – stemmer for en afsættelse.Denne anbefaling omfatter også magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommu-ner med delt administrativ ledelse.Udvalget har anbefalet, at borgmesteren kan deltage i afstemningen, jf. afsnit 3.5.2.1.Dette indebærer, at borgmesterens stemme tæller med ved beregningen af, om der erdet fornødne flertal for afsættelse af borgmesteren.Udvalget har anbefalet, at kravet om det særligt kvalificerede flertal suppleres med etkrav om, at kommunalbestyrelsens mistillid til borgmesteren beror på forhold hos ved-kommende, som indebærer, at borgmesteren ikke er værdig til den agtelse og tillid,som hvervet forudsætter. Hvorvidt dette er tilfældet, vil bero på en konkret vurdering.Det er udvalgets opfattelse, at også forhold, der har fundet sted uden for udøvelse afhvervet, og forhold, der efter sit emne ikke har sammenhæng hermed, kan indgå heri.

3.5.1.2. Lovforslaget

Lovforslaget er på dette punkt i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger ogforslag til en ny § 66 c i lov om kommunernes styrelse, jf. udvalgets lovudkast § 1,nr. 9.Økonomi- og Indenrigsministeriet er enigt med udvalget i, at der kan være behov forregler, der giver mulighed for afsættelse af borgmesteren i tilfælde, hvor der i kommu-nalbestyrelsen er massiv mistillid til borgmesteren. Som borgmester varetager man ettillidshverv. Efter ministeriets opfattelse er det afgørende, at der i kommunalbestyrel-sen rent faktisk også er tillid til vedkommende.Økonomi- og Indenrigsministeriet er således enigt med udvalget i de betingelser, somudvalget har anbefalet for afsættelse af borgmesteren ved særligt kvalificeret flertal,og de overordnede hensyn, som ligger til grund for udvalgets anbefalinger. Efter mini-steriets opfattelse er det af hensyn til ro og kontinuitet omkring borgmesterhvervetvigtigt, at afsættelse af borgmesteren også i denne situation har undtagelsens karak-ter. Ministeriet kan derfor tiltræde udvalgets anbefaling om, at mindst ni tiendedele afkommunalbestyrelsens samtlige medlemmer skal stå bag et forslag om afsættelse afborgmesteren.

Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker i den forbindelse, at de processuellerammer for afsættelse af borgmesteren, hvor der i kommunalbestyrelsen er massivmistillid til vedkommende, efter ministeriets opfattelse har en særlig central funktion.Ministeriet har således hæftet sig ved kravet om to behandlinger i kommunalbestyrel-sen samt kravet om, at begrundelsen for afsættelsen af borgmesteren indgår i kom-munalbestyrelsens afstemningstema, jf. nedenfor i afsnit 3.5.2. Disse rammer giversåledes bl.a. det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem mulighed for grundige overve-jelser om, hvorvidt vedkommende ikke har tillid til borgmesteren.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 66 c i lov om kommunernes styrelse,jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

3.5.2. Fremgangsmåden ved afsættelse ved særligt kvalificeret flertal på grund

af mistillid

3.5.2.1. Udvalgets anbefalinger

Udvalget har ved sine anbefalinger taget udgangspunkt i de overordnede hensyn, somprocessen for afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid skal tilgodese. Afsæt-telse af borgmesteren er et alvorligt indgreb og må, herunder under hensyn til den roog kontinuitet omkring borgmesteren, som er en forudsætning for en hensigtsmæssigvaretagelse af hvervet, have undtagelsens karakter. Det er på den baggrund udval-gets opfattelse, at processen for afsættelse af borgmesteren bør tilrettelægges medhenblik på bl.a. at give kommunalbestyrelsen og de enkelte kommunalbestyrelses-medlemmer mulighed for grundige overvejelser om, hvorvidt vedkommende ikke hartillid til, at borgmesteren er værdig til at varetage hvervet.Under hensyn til den intensitet, som indgrebet har, er det endvidere udvalgets opfat-telse, at processen skal sikre, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. På denne bag-grund bør beslutningen om afsættelse i et vist omfang kunne efterprøves af et andetorgan.Udvalget har på den baggrund anbefalet, at der stilles krav om, at begrundelsen forafsættelse af borgmesteren indgår i kommunalbestyrelsens afstemningstema, at be-grundelsen for beslutningen om afsættelsen af borgmesteren indføres i kommunalbe-styrelsens beslutningsprotokol, og at spørgsmålet om afsættelse af borgmesterenundergives to realitetsbehandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst seks dages ogmaksimalt 12 dages mellemrum.Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren efter gældende ret er inhabil ved kommu-nalbestyrelsens behandling af sagen. Udvalget har anbefalet, at der– under hensyn tildet politiske element, som en afsættelse ved særligt kvalificeret flertal vil indebære –fastsættes regler, der giver borgmesteren adgang til at deltage i kommunalbestyrel-sens behandling af sagen, herunder ved afstemningen om afsættelse.Det er endvidere udvalgets anbefaling, at borgmesteren bør have krav på at få even-tuelle advokatudgifter under en sag om afsættelse ved særligt kvalificeret flertal betaltaf kommunen, herunder sådanne udgifter hertil, der måtte vedrøre en eventuel procesi Valgbarhedsnævnet, jf. nedenfor.Udvalget har anbefalet, at borgmesteren bør have mulighed for at kræve efterprøvetved Valgbarhedsnævnet, om de retlige betingelser for indgrebet er opfyldt. Udvalgethar anbefalet, at temaet for den del af prøvelsen, der omhandler spørgsmålet omborgmesterens værdighed, bør være, om der er grundlag for at antage, at der vedbeslutningen om afsættelsen er varetaget usaglige hensyn. Prøvelsen af spørgsmåletom borgmesterens værdighed bør således være tilbageholdende.Under hensyn til det særligt kvalificerede flertal i kommunalbestyrelsen, som krævesfor afsættelse af borgmesteren, har udvalget ikke anbefalet en obligatorisk prøvelse.

Udvalget har anbefalet Valgbarhedsnævnet som prøvelsesmyndighed bl.a. fordi næv-nets eksisterende opgaver med vurdering af lokalpolitikeres valgbarhed eller fortabel-se heraf, kan trække paralleller til vurderingen af, hvorvidt borgmesteren lever op tilden værdighed, som bør kræves af vedkommende.Udvalget har anbefalet, at kommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse af borgme-steren bør have virkning straks, således at borgmesteren fritages fra hvervet fra dettetidspunkt, og der umiddelbart foretages nyvalg til hvervet som borgmester efter dealmindelige regler i lov om kommunernes styrelse. Udvalget har herved henvist tilbaggrunden for kommunalbestyrelsens indgreb – nemlig det forhold, at et massivtflertal af kommunalbestyrelsens medlemmer ikke har tillid til borgmesteren – samt tildet behov, der i en sådan situation kan være for en hurtig genopretning af ro omkringborgmesterposten.Udvalgets anbefalinger på disse punkter er nærmere beskrevet i betænkningens kapi-tel 5.4.3.

3.5.2.2. Lovforslaget

Lovforslaget er på dette punkt i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger ogforslag til en ny § 66 c i lov om kommunernes styrelse, jf. udvalgets lovudkast § 1,nr. 9.Økonomi- og Indenrigsministeriet kan således støtte udvalgets anbefalinger om frem-gangsmåden for afsættelse af borgmesteren ved særligt kvalificeret flertal og de over-ordnede hensyn, som ligger til grund for udvalgets anbefalinger herom.Ministeriet har herved hæftet sig ved hensynet til, at det særligt kvalificerede flertal erudtryk for grundige overvejelser i kommunalbestyrelsen (kravet om to behandlinger ikommunalbestyrelsen med begrundelsen for afsættelsen som en del af afstemnings-temaet). Ministeriet har endvidere hæftet sig ved hensynet til hurtig genoprettelse af roomkring borgmesterposten (således at afsættelsen bør have virkning straks), og vedhensynet til borgmesterens retssikkerhed (mulighed for efterprøvelse).Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 66 c i lov om kommunernes styrelse,jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

3.6. Valgbarhedsnævnets sammensætning

3.6.1. Gældende ret

Valgbarhedsnævnet, der efter reglerne herom i lov om kommunale og regionale valg(lovbekendtgørelse nr. 127 af 11. februar 2013) træffer afgørelse om kommunalbesty-relses- og regionsmedlemmers fortabelse af valgbarhed på grund af straf, er nedsat aføkonomi- og indenrigsministeren med hjemmel i lovens § 105.Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der beskikkes af øko-nomi- og indenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf regionsrådene i foreningudpeger ét og KL tre. Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller hø-jesteretsdommer.Det nuværende Valgbarhedsnævn har siden dets nedsættelse 1. april 1966, ud overen formand og en næstformand, bestået af blandt andet fire medlemmer fra forenin-ger, der repræsenterede de lokale og regionale valgte forsamlinger. Ved nævnetsnedsættelse drejede det sig om repræsentanter fra Amtsrådsforeningen i Danmark,De samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark, Den danske Købstadsforening ogforeningen ”Bymæssige Kommuner”.

Nævnet blev oprettet for at sikre en mere ensartet bedømmelse af straffes betydningfor personers valgbarhed til kommunale råd, i hvilken forbindelse det fandtes ønskeligtat henlægge denne vurdering til et særligt nævn, bestående af blandt andet et antalmedlemmer udpeget af de kommunale organisationer. I forbindelse med kommunalre-formen i 1970 blev de tre sidstnævnte organisationers indstillingsret overført til Kom-munernes Landsforening. I forbindelse med kommunalreformen i 2005 blev den først-nævnte organisations indstillingsret overført til regionsrådene i forening.

3.6.2. Udvalgets anbefalinger

Udvalget har anbefalet, at Valgbarhedsnævnet i sager om afsættelse på grund afpligttilsidesættelse, jf. afsnit 3.2., i sager om suspension på grund af tiltale for strafbartforhold, jf. afsnit 3.4., og i sager om afsættelse ved særligt kvalificeret flertal på grundaf mistillid, jf. afsnit 3.5., foruden nævnets formand og næstformand har følgendemedlemmer: Et medlem, der udpeges af KL, et medlem, der udpeges af Danske Re-gioner, og et medlem, der udpeges af økonomi- og indenrigsministeren, og som erkyndigt i forvaltningsret.Udvalgets anbefaling indebærer styrkelse af det juridiske element i nævnet i dissesager, som udvalget – henset til afgørelsernes retlige karakter – har anset for hen-sigtsmæssig. Samtidig bibeholdes ved den anbefalede sammensætning den lokalpoli-tiske repræsentation, som udvalget har fundet hensigtsmæssig i disse sager.Under hensyn til, at det nuværende antal medlemmer i Valgbarhedsnævnet med enkommunal og regional baggrund skyldes historiske årsager, har udvalget endvidereikke anset det for betænkeligt, at den lokalpolitiske repræsentation i nævnet i omhand-lede sager, er relativt mindre.Udvalgets anbefalinger på dette punkt er behandlet i betænkningens kapitel 3.2.2.3.f.,4.4.2.3.e. og 5.4.3.3.e.

3.6.3. Lovforslaget

Lovforslaget indebærer på dette punkt en udbygning af udvalgets anbefalinger omValgbarhedsnævnets sammensætning, der således alene vedrører Valgbarhedsnæv-nets sammensætning ved afgørelsen af de sager om suspension og afsættelse afborgmesteren, som udvalget har foreslået henlagt til nævnet.Økonomi- og Indenrigsministeriet kan således støtte den foreslåede sammensætningog begrundelsen herfor i disse sager, herunder at en styrkelse af det juridiske elementi de omhandlede sager er hensigtsmæssig henset til afgørelsernes retlige karakter.Det er endvidere Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den anbefaledesammensætning i disse sager ud fra de samme hensyn er tilsvarende hensigtsmæs-sig i de sager om lokalpolitikeres valgbarhed og fortabelse heraf, som nævnet alleredei dag behandler.Der kan således også i disse sager under hensyn til afgørelsernes retlige karakterargumenteres for en sammensætning af nævnet, der på den ene side indebærer enstyrkelse af det juridiske element i nævnet, og på den anden side indebærer en ned-bringelse men dog en bibeholdelse af den lokalpolitiske repræsentation i nævnet, somogså i disse sager er væsentlig. Herved sikres endvidere en ensartet sammensætningaf nævnet med den fornødne balance mellem juridisk og læg repræsentation, uansethvilken sagstype nævnet behandler.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 105, stk. 2, i lov om kommunale ogregionale valg, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

4.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det foreslåede fremrykkede begyndelsestidspunkt for formidling af materiale til kom-munalbestyrelsesmøder og regionsråd (4 i stedet for 3 hverdage før mødet) og denforeslåede pligt til formidling af materiale forud for udvalgsmøder har ingen økonomi-ske konsekvenser for kommuner og regioner. Den foreslåede pligt til udsendelse, ogikke blot tilgængeliggørelse, af materialet til medlemmerne indebærer bl.a. i kraft afkommunalbestyrelsens og regionsrådets adgang til at beslutte elektronisk formidling afmaterialet ingen økonomiske merudgifter af betydning for kommuner og regioner. Denforeslåede pligt til afholdelse af udvalgsmøder forud for fristens begyndelsestidspunktforventes ikke at få administrative konsekvenser af betydning for tilrettelæggelsen afarbejdet i økonomiudvalget og stående udvalg. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1– 7, og § 2, nr. 1.Den foreslåede tydeliggørelse af betingelserne for afsættelse af en borgmester ogtilsvarende kommunale og regionale hvervsindehavere for grov pligttilsidesættelse ogden foreslåede nye adgang for suspension af en borgmester og tilsvarende kommuna-le og regionale hvervsindehavere for tiltale for groft strafbart forhold og for afsættelseaf en borgmester ved særligt kvalificeret flertal, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og § 2,nr. 3, vil have undtagelsens karakter og forventes, set i et mangeårigt perspektiv, kunat finde meget begrænset anvendelse. Der vil derfor for kommuner og regioner ikkevære nogen merudgift af betydning ved kommunalbestyrelsens og regionsrådets be-handling og godtgørelse af udgifter til advokat for de pågældende hvervsindehavere.Endvidere vil der ikke for staten være nogen merudgift af betydning ved Valgbarheds-nævnets behandling og sekretariatsbehandling af disse sager. For statens vedkom-mende vil der være en begrænset mindreudgift som følge af den foreslåede reduktionaf Valgbarhedsnævnet fra seks til fem medlemmer, jf. lovforslagets§ 3, nr. 2.Lovforslaget skønnes derfor ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser afbetydning for staten, regionerne og kommunerne.

4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetmv.

4.3. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

4.4. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

4.5. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

4.6. Hørte myndigheder

Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Ældreråd,Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-forening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Dom-stolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningenaf Statsforvaltningsjurister, Danske revisorer, FSR, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjene-stemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsfor-eningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark, Stats- og Kommunalt Ansattes

Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at dagsorden og det fornødne materiale,herunder eventuelle udvalgserklæringer, til sagernes bedømmelse skal udsendes tilmedlemmerne senest 4 hverdage inden møder i kommunalbestyrelsen. Det er borg-mesteren, der som øverste daglige leder af kommunens administration over for kom-munalbestyrelsen er ansvarlig for udsendelsen.Bestemmelsen indebærer, at det kan lægges til grund, at der i tilfælde, hvor dagsor-den og det fornødne materiale til sagens bedømmelse er udsendt 4 hverdage før fri-sten, altid har været den fornødne tid til at forberede sagen.Bestemmelsen har navnlig til formål at beskytte mindretal i kommunalbestyrelsen, derikke mener at have haft den fornødne tid til at forberede sagen. Derfor kan den angiv-ne frist for udsendelse af dagsorden og materiale – ligesom visse andre regler ommindretalsbeskyttelse i lov om kommunernes styrelse – fraviges, hvis der er enighed ikommunalbestyrelsen herom.Fristen på 4 hverdage er herudover som udgangspunkt bindende, således at kommu-nalbestyrelsens flertal kun kan træffe beslutning i sager, hvis fristen er overholdt, jf.dog det ved lovudkastets § 1, nr. 2, foreslåede § 8, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommuner-nes styrelse, der giver hjemmel til, at kommunalbestyrelsens flertal kan træffe beslut-ning i sager, der ikke kan udsættes, selv om fristen ikke er overholdt.Et medlem af kommunalbestyrelsen, der ikke mener, at det fornødne materiale til sa-gens bedømmelse har foreligget inden for fristen, kan protestere imod, at der træffesbeslutning i sagen på det foreliggende grundlag. Hvis en sådan protest ikke imøde-kommes, f.eks. fordi flertallet mener, at det fornødne materiale har foreligget inden forden i loven angivne frist, eller at sagen ikke kan udsættes, kan medlemmet stemmeimod beslutningen eller undlade at stemme med den begrundelse, at fristen ikke eroverholdt, og eventuelt at sagen efter medlemmets opfattelse tåler udsættelse, samtforlange at få tilført beslutningsprotokollen en bemærkning herom, jf. § 13, stk. 2, i lovom kommunernes styrelse.Ved det ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 8, stk. 5, 2. pkt., i lov om kommuner-nes styrelse, fastsættes bestemte krav til dagsordenen i tilfælde, hvor fristen ikke eroverholdt. Disse krav skal bl.a. give det enkelte medlem anledning til allerede indenmødet at overveje, om vedkommende vil protestere imod sagens behandling med denbegrundelse, at dagsorden eller fornødent materiale er udsendt for sent.Den dagsorden, som efter bestemmelsen skal udsendes, er et forslag til dagsorden,idet det er kommunalbestyrelsen, som ved mødets begyndelse endeligt vedtager sindagsorden.Som anført kan et medlem protestere imod, at der træffes beslutning i en sag medden begrundelse, at fristen for udsendelse af materiale ikke er overholdt, selvompunktet er optaget på den godkendte dagsorden. Medlemmet behøver således ikke atprotestere ved dagsordenens vedtagelse, men kan protestere også under drøftelsenaf dagsordenspunktet. Dette skyldes, at medlemmets afgørelse af, om vedkommendefinder grundlag for at protestere, vil kunne afhænge af indholdet af drøftelsen af dags-ordenspunktet. Eksempelvis kan det være, at medlemmet vil protestere imod, at dertræffes afgørelse i sagen, men ikke imod en procesbeslutning f.eks. om henvisning afsagen til fornyet udvalgsbehandling. Protest kan således fremsættes indtil vedtagel-sen af dagsordenspunktet.

Fristen for udsendelse af materiale til bedømmelsen af sagerne omfatter kun det ma-teriale, der er fornødent til bedømmelsen af sagen. Det forhold, at materiale, der ind-går i en sag, ikke er blevet udsendt inden for fristen eller slet ikke er blevet udsendt,giver således ikke et medlem grundlag for at forlange, at behandlingen af en sag ud-sættes. Dette er kun tilfældet, hvis materialet må anses fornødent til sagens bedøm-melse.Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen ændringer i kravene til det materiale,som skal foreligge for, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse. Kommunalbesty-relsen er efter en kommunalretlig grundsætning forpligtet til at sørge for, at der forelig-ger det nødvendige oplysningsgrundlag, inden der skal træffes afgørelse i en sag.Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelige oplysninger i en sag, afgøresinden for vide rammer endeligt af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsbeslut-ning. Det beror således på kommunalbestyrelsens beslutning, hvilke oplysninger ogundersøgelser der skal fremskaffes til brug for behandlingen af en sag.Officialprincippet indebærer ikke, at det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem over forborgmesteren eller kommunalbestyrelsen kan kræve bestemt materiale eller oplysnin-ger tilvejebragt. Det er således kommunalbestyrelsen, der i første række har rådighe-den over sagernes oplysningsniveau og dermed bestemmer, hvornår en sag er såle-des oplyst, at der foreligger et forsvarligt oplysningsniveau. Princippet fastsætter imid-lertid en ramme for kommunalbestyrelsens skøn over, hvilket oplysningsgrundlag deter nødvendigt at indhente. Kommunalbestyrelsens eventuelle manglende overholdel-se heraf vil kunne påses af tilsynsmyndighederne og af ankeinstanser.Det forudsættes, at den behandling af personoplysninger, der vil finde sted som følgeaf lovforslagets bestemmelser, sker under iagttagelse af persondatalovens regler,herunder reglerne om behandlingssikkerhed i persondatalovens kapitel 11. Det be-mærkes i den forbindelse, at reglerne om behandlingssikkerhed er nærmere uddybet isikkerhedsbekendtgørelsen og sikkerhedsvejledningen, der bl.a. stiller krav om, at dertræffes særlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med transmission af oplysnin-ger over åbne net.Til det fornødne materiale til en sags oplysning hører normalt, at der indhentes enerklæring fra det eller de ansvarlige stående udvalg, inden kommunalbestyrelsen træf-fer beslutning i sagen, jf. nærmere bemærkningerne til det ved lovudkastets § 1, nr. 4,foreslåede nye 3. pkt., i § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det er i det vedlovudkastets § 1, nr. 1, foreslåede § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse fremhæ-vet, at eventuelle udvalgserklæringer udgør en del af det til sagernes bedømmelsefornødne materiale.Fristen for udsendelse af dagsorden og materiale opfyldes efter den foreslåede be-stemmelse ved dagsordenens og materialets udsendelse. Der ligger ikke heri et kravom, at dagsordenen og materialet skal være kommet frem til medlemmerne, og derligger heller ikke heri et krav til forsendelsesmåden (elektronisk forsendelse eller A-eller B-post). Valget af forsendelsesmåden skal dog være sagligt og må ikke have tilformål at hindre medlemmernes forberedelse. At materialet ligger tilgængeligt for med-lemmerne i forvaltningen, er ikke tilstrækkeligt.Kommunalbestyrelsens adgang til efter § 8 a i lov om kommunernes styrelse at træffebeslutning om elektronisk formidling af materiale til medlemmerne omfatter dagsordenog materiale, der skal udsendes efter den foreslåede bestemmelse.Ved beregningen af fristen i den foreslåede bestemmelse regnes lørdag som en hver-dag, og dagen for kommunalbestyrelsesmødets afholdelse medregnes ikke i fristen.Afholdes kommunalbestyrelsesmødet eksempelvis en mandag, skal dagsordenen og

det fornødne materiale være udsendt senest den forudgående onsdag. Dette gælderuanset, hvilken forsendelsesmetode der anvendes.Den foreslåede bestemmelse finder ligesom den gældende § 8, stk. 4, i lov om kom-munernes styrelse anvendelse på såvel ordinære som ekstraordinære møder i kom-munalbestyrelsen. Efter lovens § 8, stk. 2, fastsætter borgmesteren tid og sted forekstraordinære møder, der indkaldes, når borgmesteren finder det fornødent ellermindst 1/3 af kommunalbestyrelsens medlemmer forlanger det. Det er i den forbindel-se borgmesterens ansvar at sikre, at de frister, som loven fastsætter i forbindelse medafholdelse af kommunalbestyrelsens møder, kan overholdes.Den foreslåede bestemmelse indebærer således sammen med det ved lovudkastets§ 1,nr. 2, foreslåede § 8, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at ekstraordinæremøder mod et medlems protest kun kan indkaldes med kortere varsel end 4 hverdage,hvis sagen ikke kan udsættes. Tilsvarende vil der i sager på et ekstraordinært møde,hvor dagsorden eller materiale til sagernes bedømmelse er udsendt efter fristen, modet medlems protest kun kunne træffes beslutning, hvis sagen ikke kan udsættes. Omafgørelsen af, hvornår en sag ikke kan udsættes, henvises til bemærkningerne til lov-udkastets § 1, nr. 2.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det fornødne materiale til sagernes be-dømmelse udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer. Derfor udgår det gæl-dende § 8, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvorefter medlemmernemed de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, har ret tilat gennemse fremlagt materiale sammen med personer, der ikke er medlemmer afkommunalbestyrelsen. Ændringen indebærer ingen ændringer i reglerne om kommu-nalbestyrelsesmedlemmernes tavshedspligt.Det følger af regionslovens § 10, stk. 2, at den foreslåede bestemmelse finder tilsva-rende anvendelse for regionsrådets møder.Til nr. 2Den foreslåede bestemmelses1. pkt.fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan træffebeslutning i en sag, selvom dagsordenen og det fornødne materiale ikke er udsendtsenest 4 hverdage inden mødet, hvis sagen ikke kan udsættes.Bestemmelsen indebærer sammen med det ved lovudkastets § 1, nr. 1, foreslåede§ 8,stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsens flertal imod et min-dretals protest, kan træffe beslutning i sager, der ikke kan udsættes, selv om fristenfor udsendelse af dagsorden og materiale ikke er overholdt. I sager, der tåler udsæt-telse, kan flertallet ikke træffe beslutning.En enig kommunalbestyrelse kan træffe beslutning i sager, selv om fristen for udsen-delse af dagsorden og materiale ikke er overholdt, jf. nærmere bemærkningerne tillovudkastets § 1, nr. 1.Ved sager, der ikke kan udsættes, forstås sager, hvor formålet med en beslutning ikommunalbestyrelsen forspildes eller kommunens interesser væsentligt tilsidesættes,hvis kommunalbestyrelsen ikke kan træffe beslutning inden for en vis tidsmæssiggrænse. Dette kan være tilfældet i mange forskelligartede situationer. Det kan f.eks.være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsens flertal til et bestemt formål ønsker at afgivekøbstilbud på en ejendom, som andre købere også er interesserede i, og som måforventes at være solgt, hvis tilbud ikke afgives inden for kort tid. En anden situationkan være, at kommunalbestyrelsens flertal er forpligtet til eller ønsker at afgive enudtalelse til en anden myndighed, som forud for næste kommunalbestyrelsesmøde

skal foreligge inden for en bestemt frist for, at kommunens udtalelse vil blive taget ibetragtning i forbindelse med en afgørelse eller en anden disposition af væsentligbetydning for kommunen, som den anden myndighed skal træffe. Der kan også væretale om tilfælde, hvor kommunen påføres et økonomisk tab, f.eks. morarenter, gebyreller lønudgifter, hvis beslutningen ikke træffes. En tredje situation kan f.eks. være, atdet vil være af væsentlig betydning for en anden myndighed eller en borger, at kom-munens udtalelse foreligger inden for en bestemt frist, der ligger før næste kommu-nalbestyrelsesmøde.Det vil ikke i alle tilfælde være en konkret fastsat frist, som er afgørende for, om ensag kan udsættes eller ikke, og der må derfor efter omstændighederne gives flertalleten vis margin for at vurdere, om der kan træffes beslutning i en sag uanset fristover-skridelsen.I sager, der ikke kan udsættes, og hvor det ikke har været muligt at overholde fristen,påhviler det borgmesteren at sørge for, at det fornødne materiale formidles til kommu-nalbestyrelsens medlemmer snarest muligt efter, at det er tilgængeligt.Det er en retlig vurdering, som de kommunale tilsynsmyndigheder vil kunne foretage,om der har været tale om en sag, som ikke kunne udsættes, og om borgmesteren harsørget for at formidle det fornødne materiale snarest muligt efter, at det var tilgænge-ligt.En sag kan som udgangspunkt kun udsættes, hvis årsagerne hertil skyldes udefra-kommende forhold. Selv om behovet for forelæggelsen af en sag opstår før udløbet affristen, kan det imidlertid være praktisk umuligt at forberede og forelægge sagen forkommunalbestyrelsen, således at fristen kan overholdes. Kommunalbestyrelsens fler-tal vil derfor i de tilfælde, hvor rettidig forelæggelse har vist sig umulig, godt kunnefravige fristen, selv om det før fristens udløb har været klart, at sagen skulle forelæg-ges.Bestemmelsen indebærer sammen med det ved lovudkastets § 1, nr. 1, foreslåede§ 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at en kommune ikke generelt kan tilrette-lægge forberedelsen af kommunalbestyrelsens møder således, at fristen på 4 hverda-ge for udsendelse af dagsorden og materiale ikke kan overholdes. Se også det vedlovudkastet § 1, nr. 4, foreslåede nye 3. pkt. i § 20, stk. 1, i lov om kommunernes sty-relse, hvorefter udvalgsmøder skal afholdes i så god tid inden møder i kommunalbe-styrelsen, at eventuelle udvalgserklæringer kan udsendes til medlemmerne inden forden i § 1, nr. 1, foreslåede frist på 4 hverdage før møder i kommunalbestyrelsen.Den foreslåede bestemmelse gælder ligesom det ved lovudkastets § 1, nr. 1, foreslå-ede § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, såvel ordinære som ekstraordinæremøder i kommunalbestyrelsen, jf. herved bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 1.Efter § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan 1/3 af kommunalbestyrelsensmedlemmer kræve, at der indkaldes et ekstraordinært møde. Vurderingen af, om ensag kan udsættes efter den foreslåede bestemmelses1. pkt.,er for sager, der er satpå dagsordenen for et ordinært møde, en vurdering af, om sagen kan udsættes tilnæste ordinære møde. Denne vurdering foretages af kommunalbestyrelsens flertal. Itilfælde, hvor fristen for udsendelse af materiale ikke er overholdt for en sag på etordinært kommunalbestyrelsesmøde, men hvor en beslutning efter flertallets vurderingikke kan udsættes til næste ordinære møde, vil 1/3 af kommunalbestyrelsens med-lemmer således ikke kunne omgøre en flertalsbeslutning om at behandle sagen på detordinære kommunalbestyrelsesmøde, hvor sagen er sat på dagsordenen, ved at kræ-ve, at beslutningen udsættes til et med dette formål indkaldt ekstraordinært møde.Den foreslåede bestemmelses1. pkt.giver i sådanne tilfælde kommunalbestyrelsensflertal ret til at træffe beslutning i sagen på det ordinære møde, hvor sagen er sat pådagsordenen.

Den foreslåede bestemmelses2. og 3. pkt.fastsætter, at borgmesteren skal sørge for,at det fremgår af dagsordenen, hvis dagsorden eller fornødent materiale ikke udsen-des inden for fristen på 4 hverdage, samt at begrundelsen for, at sagen ikke kan ud-sættes, ligeledes skal fremgå af dagsordenen.Dette skal ses på baggrund af, at borgmesteren ikke antages at kunne undlade atsætte en sag på dagsordenen med den begrundelse, at vedkommende finder, at derbør tilvejebringes yderligere oplysninger. Borgmesteren vil derimod normalt være for-pligtet til at gøre kommunalbestyrelsen opmærksom på, at der efter vedkommendesopfattelse ikke foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.De angivne oplysninger skal fremgå af det udkast til dagsorden, som borgmesterenskal sørge for sendes til medlemmerne. Det skal fremgå, hvilke sager de for sent ud-sendte oplysninger vedrører. Såfremt det dagsordenspunkt, som forsinkelsen vedrø-rer, fremgår af en dagsorden eller et tillæg til dagsordenen, der er udsendt efter fri-stens udløb, er det af denne dagsorden, fristoverskridelsen skal fremgå.Bestemmelsens2. pkt.indebærer, at det skal fremgå af dagsordenen, såfremt materi-ale, der er fornødent til en sags bedømmelse, vil blive udsendt efter fristens udløb.Kravet efter den foreslåede bestemmelses3. pkt.om, at begrundelsen for, at sagenikke kan udsættes, skal fremgå af dagsordenen, gælder kun sager, hvor det er borg-mesterens opfattelse, at sagen ikke kan udsættes, og at der derfor skal træffes be-slutning i sagen, uanset fristoverskridelsen. I sådanne sager skal begrundelsen for, atsagen ikke kan udsættes, angives. Det skal således fremgå, hvorledes det forventes,at formålet med beslutningenforspildes eller kommunens interesser væsentligt tilsidesættes, hvis behandlingen afsagen udsættes, jf. nærmere ovenfor i bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 5,1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.Den foreslåede bestemmelses3. pkt.er ikke til hinder for, at en sag, hvor fristen ikkeer overholdt, sættes på dagsordenen, selvom om den efter borgmesterens opfattelsekan udsættes. I så fald skal det fremgå, at fristen for udsendelse af materiale ikke eroverholdt, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt., men der skal ikke anføres nogenbegrundelse for, at sagen er sat på dagsordenen. Bestemmelsen er heller ikke til hin-der for, at et flertal i kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i sagen, såfremt flertallet– uanset at dette ikke fremgår af dagsordenen – finder, at sagen ikke kan udsættes, jf.om denne vurdering nærmere ovenfor i bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 5,1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Endvidere kan kommunalbestyrelsen i enig-hed træffe beslutning i sagen, uanset at den tåler udsættelse.I tilfælde, hvor dagsordenen og det fornødne materiale til sagens bedømmelse er for-midlet rettidigt, men hvor der efter fristens udløb fremkommer nyt materiale, somborgmesterens vurdererogsåer nødvendigt til bedømmelsen af sagen, vil oplysningom fristens tilsidesættelse ikke kunne på ske på dagsordenen. I disse tilfælde forud-sætter den foreslåede bestemmelse, at borgmesteren senest i forbindelse med vedta-gelsen af kommunalbestyrelsens dagsorden på mødet oplyser om, at materialet erformidlet for sent, og – hvis det er relevant – om, hvorfor sagen efter vedkommendesopfattelse ikke kan udsættes.Det følger af regionslovens § 10, stk. 2, at den foreslåede bestemmelse finder tilsva-rende anvendelse for regionsrådets møder.

Til nr. 3Ændringen er en konsekvens af det ved lovudkastets § 1, nr. 1, foreslåede § 8, stk. 4,i lov om kommunernes styrelse, hvorefter såvel dagsorden og mødemateriale skaludsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer.Efter regionslovens § 10, stk. 2, gælder ændringen tilsvarende for regionsrådets mø-der.Til nr. 4Ændringen er en konsekvens af den under § 1, nr. 3, foreslåede ændring.Til nr. 5Den foreslåede bestemmelse angiver, at udvalgsmøder skal afholdes i så god tid in-den møder i kommunalbestyrelsen, at eventuelle udvalgserklæringer kan udsendes tilkommunalbestyrelsens medlemmer senest 4 hverdage før møder i kommunalbesty-relsen, jf. det ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 8, stk. 4, i lov om kommunernesstyrelse, hvoraf det fremgår, at eventuelle udvalgserklæringer udgør en del af det tilsagernes bedømmelse fornødne materiale.Bestemmelsen skal overholdes af økonomiudvalget og de stående udvalg ved fast-læggelsen af deres mødeplan, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen ændringer i, i hvilke sager det er etkrav, at en eller flere udvalgsindstillinger skal foreligge, før kommunalbestyrelsen ta-ger stilling til sagen.Det følger af § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at økonomiudvalgets erklæ-ring skal indhentes om enhver sag, der vedrører de økonomiske og almindelige admi-nistrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, inden sagenforelægges kommunalbestyrelsen til beslutning.De stående udvalgs varetagelse af den umiddelbare forvaltning, jf. § 17, stk. 1, i lovom kommunernes styrelse indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsens beslutnin-ger som udgangspunkt skal forberedes ved udvalgsbehandling.Sager vedrørende kommunalbestyrelsens egne forhold, f.eks. sager om vederlæggel-se af kommunalbestyrelsens medlemmer, sager om fritagelse af medlemmer forhverv, indkaldelse af stedfortræder mv., hører dog ikke under økonomiudvalget ellernoget stående udvalg og kan ikke kræves forelagt et af disse udvalg før kommunalbe-styrelsens behandling. Sådanne sager må forberedes og forelægges for kommunal-bestyrelsen af borgmesteren. Det samme gælder sager om ændring af kommunensstyrelsesvedtægt.Kravet om udvalgsbehandling indebærer med de angivne undtagelser, at kommunal-bestyrelsen som udgangspunkt ikke kan træffe beslutning om at efterkomme ellerafvise et forslag, uden at der foreligger erklæring fra det eller de relevante udvalg.Kommunalbestyrelsen vil derimod godt kunne træffe en proceduremæssig beslutningom et forslag, uden at udvalgserklæring foreligger, herunder om at henvise forslaget tiludvalgsbehandling eller indhente supplerende oplysninger. En udvalgsindstilling kræ-ves således normalt ikke for, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at træffe ensådan proceduremæssig beslutning.En kommunalbestyrelse kan i øvrigt kun undlade at forelægge en sag for et ståendeudvalg, hvis det er åbenbart, at der ikke herved kan tilføres sagen nye, relevante op-

lysninger, eller hvis sagen er af så hastende karakter, at udvalgsbehandling ikke kannås.Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at understrege, at afholdelsen af ud-valgsmøder skal tilrettelægges således i forhold til kommunalbestyrelsens møder, atfristen for udsendelse af udvalgserklæringerne til kommunalbestyrelsens møder kanoverholdes. Dette vil skulle ske generelt i forbindelse med fastlæggelsen af udvalgetsårlige mødeplan, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.Bestemmelsen fastsætter ikke nogen særskilt frist for vedtagelse af udvalgsindstillin-ger, der som det øvrige fornødne materiale skal udsendes til medlemmerne senest 4hverdage før kommunalbestyrelsens møder. Bestemmelsen understreger imidlertid, atden i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede frist for udsendelse af mødemateriale tilkommunalbestyrelsen er til hinder for, at arbejdet i udvalgene tilrettelægges således,at fristen ikke kan overholdes.Bestemmelsen er ikke til hinder for, at vedtagelse af en udvalgsindstilling i en sag, derikke kan udsættes til næste ordinære møde i kommunalbestyrelsen, vedtages på etekstraordinært udvalgsmøde, herunder eventuelt et telefonmøde, selv om indstillingeni et sådant tilfælde ikke kan udsendes inden for fristen på 4 hverdage. Se nærmerebemærkningerne til det ved lovudkastets § 1, nr. 2, foreslåede § 8, stk. 5, 1. pkt., i lovom kommunernes styrelse,Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at en udvalgsindstilling i en sag, der ikkekan udsættes, og som skal behandles på et ekstraordinært møde i kommunalbestyrel-sen, vedtages kortere tid end 4 hverdage inden det ekstraordinære møde. Se om ind-kaldelse af ekstraordinære møder i kommunalbestyrelsen med kortere varsel end 4hverdage bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 1.Det foreslåede nye 3. pkt. i § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse knytter sig tildet gældende § 20, stk. 1, 2. pkt., om fastlæggelse af en årlig mødeplan for udvalge-nes møder, der kun gælder for økonomiudvalget og de stående udvalg.I tilfælde, hvor en indstilling fra et særligt udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen efter§ 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, udgør materiale, som er fornødent tilkommunalbestyrelsens bedømmelse af en sag, vil sådant materiale være omfattet affristen i det ved lovudkastets § 1, nr. 1, foreslåede § 8, stk. 4, i lov om kommunernesstyrelse. Sidstnævnte bestemmelse vil – medmindre sagen ikke kan udsættes – væretil hinder for, at mødet i det særlige udvalg afholdes så sent, at fristen ikke kan over-holdes.Det følger af regionslovens § 15, stk. 1, at den foreslåede bestemmelse finder tilsva-rende anvendelse for forretningsudvalget, for hvilket loven også stiller krav om fast-læggelse af en årlig mødeplan. Udvalg nedsat af regionsrådet efter regionslovens §13, stk. 6, er særlige udvalg efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, jf. her-om ovenfor.Til nr. 6Efter den foreslåede bestemmelse skal det fornødne materiale til bedømmelse af desager, der er optaget på dagsordenen for udvalgenes møder, udsendes til medlem-merne forud for mødet.Herefter skal såvel en dagsorden som mødemateriale efter § 20, stk. 3, 3. pkt., i lovom kommunernes styrelse udsendes til medlemmerne inden udvalgsmøder. Det erudvalgsformandens opgave at sikre, at der udsendes dagsorden og materiale til ud-valgsmøderne.

Der ligger ikke i kravet om udsendelse et krav om, at dagsordenen og materialet skalvære kommet frem til medlemmerne, og der ligger heller ikke heri et krav til forsendel-sesmåden (elektronisk forsendelse eller A- eller B-post). Valget af forsendelsesmådenskal dog være sagligt og må ikke have til formål at hindre medlemmernes forberedel-se.Der er ikke i loven fastsat en frist for udsendelse af dagsorden og materiale, men efteralmindelige kommunalretlige grundsætninger skal dagsorden og det fornødne mate-riale til sagernes bedømmelse foreligge i så god tid, at medlemmerne har en rimeligtid til at forberede deres stillingtagen til sagerne. Dette indebærer f.eks., at materialetikke kan udsendes med post til medlemmerne samme dag som mødet afholdes, idetdet ikke giver medlemmerne mulighed for at sætte sig ind i materialet.Der kan være hastende tilfælde, hvor det ikke er muligt at udsende materialet forindenet udvalgsmøde. I sådanne tilfælde er det udvalgsformandens opgave at sikre, atmedlemmerne alligevel har en rimelig tid til at forberede deres stillingtagen til sagerne.Ved vurderingen af, om lovgivningen vedrørende udsendelse af dagsorden og møde-materiale er tilsidesat, må der lægges vægt på såvel sagens karakter som på karakte-ren og omfanget af det oplysningsmateriale, der ikke er udsendt, og karakteren ogomfanget af det oplysningsmateriale, som er blevet udsendtDet tilkommer i første række udvalgets flertal at beslutte både, hvilket materiale derudgør det fornødne grundlag for en udvalgsbeslutning, og om udvalgets medlemmerhar haft rimelig tid til at forberede sig.Et udvalgsmedlem, der ikke mener, at der er det fornødne grundlag for en udvalgsbe-slutning i en sag eller ikke mener, at der har været tilstrækkelig tid til at forberede sa-gen, må svarende til, hvad der gælder i kommunalbestyrelsen, fremsætte forslag om,at nærmere angivne oplysninger tilvejebringes, eller at beslutningen i sagen udsættes,så der er tid til at forberede sagen. Såfremt dette forkastes, må vedkommende stem-me imod beslutningen eller undlade at stemme med den begrundelse, at der ikke harværet det fornødne materiale eller rimelig tid til at forberede sagen, og anmode om atfå sin mening tilført udvalgets beslutningsprotokol, jf. § 20, stk. 3, 6. pkt., i lov omkommunernes styrelse.Et udvalgsmedlem, der ikke mener, at der har været det fornødne grundlag for enudvalgsbeslutning i en sag, hvis udvalgsbehandling vedkommende har deltaget i, vilefter lovens § 23 endvidere kunne standse beslutningens udførelse ved til beslut-ningsprotokollen at erklære, at vedkommende ønsker sagen indbragt for kommunal-bestyrelsen. Dette forpligter kommunalbestyrelsen til at træffe en afgørelse i sagen,der i det mindste skal tage stilling til, om udvalgets beslutning skal udføres.Kommunalbestyrelsens adgang til efter § 8 a i lov om kommunernes styrelse at træffebeslutning om elektronisk formidling af materiale til medlemmerne omfatter ogsådagsorden og materiale, der skal udsendes efter § 20, stk. 3, 3. pkt., i lov om kommu-nernes styrelse.Kravet om udsendelse af dagsorden og mødemateriale gælder for økonomiudvalgetog de stående udvalg. Kravet vil også gælde for særlige udvalg nedsat af kommunal-bestyrelsen efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, medmindre kommunal-bestyrelsen træffer beslutning om noget andet.Det følger af regionslovens § 15, stk. 1, at den foreslåede ændring finder tilsvarendeanvendelse for forretningsudvalget. For udvalg nedsat af regionsrådet efter regionslo-vens § 13, stk. 6, gælder kravet om udsendelse af dagsorden og mødemateriale,medmindre regionsrådet træffer beslutning om noget andet.Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at indkaldelse og det fornødne materiale tilrevisionens forelæggelse af en revisionsberetning efter § 42 c i lov om kommunernesstyrelse, medmindre forelæggelsen ikke kan udsættes, skal udsendes til kommunal-bestyrelsens medlemmer senest 4 hverdage inden forelæggelsen.Hermed ændres fristen og metoden for formidling (udsendelse) af indkaldelse og ma-teriale til revisionens forelæggelse af beretninger, således at reglerne herom svarer tildet, som er foreslået i lovudkastets § 1, nr. 1 og 2, vedrørende dagsorden og materia-le til kommunalbestyrelsens møder.Efter § 42 c i lov om kommunernes styrelse har revisionen adgang til at forelæggesine beretninger mundtligt for kommunalbestyrelsen. Dette skal også ske, hvis mindsten fjerdedel af kommunalbestyrelsens medlemmer anmoder om det. Borgmesterenfastsætter tid og sted for forelæggelsen, der er en orientering om revisionens beret-ning, hvor der ikke kan træffes beslutninger, og som ikke er åben for offentligheden.Forelæggelsen er således ikke et møde i kommunalbestyrelsen. Det antages, atborgmesteren skal indkalde til fremlæggelsen så hurtigt som muligt efter at have mod-taget revisionens eller mindst en fjerdedel af medlemmernes anmodning herom.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indkaldelse til revisionens forelæggelse afen beretning skal ske med mindst 4 hverdages varsel, medmindre forelæggelsen ikkekan udsættes.Undtagelse fra fristen vil f.eks. kunne ske, hvis der skal afholdes møde i økonomiud-valget eller kommunalbestyrelsen, hvor kommunalbestyrelsen og/eller økonomiudval-get eventuelt skal træffe beslutning om eventuelle dispositioner på baggrund af revisi-onens beretning, umiddelbart efter anmodningen til borgmesteren om at forelæggeberetningen for kommunalbestyrelsen. Der er ved denne fortolkning af fristen lagtvægt på, at mundtlig forelæggelse af revisionsberetninger alene forventes at findested i ekstraordinære situationer, hvor det kan være af væsentlig betydning for kom-munens interesser, at der hurtigt træffes beslutning om eventuelle dispositioner påbaggrund af revisionsberetningen.I tilfælde, hvor forelæggelsen ikke kan udsættes, og hvor det ikke har været muligt atoverholde fristen, påhviler det borgmesteren at sørge for, at det fornødne materialeformidles til kommunalbestyrelsens medlemmer snarest muligt efter, at det er tilgæn-geligt.Det følger af regionslovens § 29, at den foreslåede ændring finder tilsvarende anven-delse for revisionens forelæggelse af beretninger for regionsrådet.Til nr. 8Der er tale om en redaktionel ændring.Bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 224 af 8. april 2008, indeholder i sin gæl-dende affattelse en henvisning til lov om Klagenævnet for Udbud, uanset at loven omKlagenævnet for Udbud ved lov nr. 392 af 12. maj 2010 blev ophævet og erstattet aflov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.Det foreslås derfor, at lovtekstens henvisning til loven om Klagenævnet for Udbudfjernes og erstattes af en henvisning til lovgivningen vedrørende Klagenævnet forUdbud, dvs. en henvisning til den til enhver tid gældende lovVed udtrykket ”lovgivning” forstås såvel selve loven som forskrifter udstedt i medførheraf. Lovtekstens henvisning til forskrifter udstedt i medfør af loven om Klagenævnetfor Udbud foreslås derfor at udgå som værende overflødig.

En tilsvarende ændring af regionslovens § 35 a foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2.Til nr. 9Det følger af § 64 a, stk. 3, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse, at reglerne i lovens§ 66 finder tilsvarende anvendelse på udvalgsformænd, i kommuner der har del i denøverste administrative ledelse, jf. bestemmelsens stk. 1, og som styres efter reglerne ilovens § 65. Der henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.1. Bestemmelsen ophævessom en konsekvens af, at lovens§ 66 ophæves.De indgrebsmuligheder, som de i § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelser giver mulighedfor – dvs. ad hoc suspension på grund af pligttilsidesættelse, afsættelse ved særliggrov pligttilsidesættelse, suspension på grund af tiltale for strafbart forhold og afsæt-telse ved særligt kvalificeret flertal, omfatter – foruden borgmesteren og magistrats-medlemmer – en udvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og§ 65 i forening, jf. herved de foreslåede § 66, stk. 2, § 66 a, stk. 6, § 66 b, stk. 8, samt§ 66 c, stk. 9.Til nr. 10Ad § 66De gældende regler om suspension – ad hoc og generel – og afsættelse af borgme-steren er tillige med gældende administrativ praksis herom beskrevet i betænkningenskapitel 3.1.1.3.-3.1.4.4.Om baggrunden for en ophævelse af den gældende § 66 og for bestemmelserne i deforeslåede §§ 66 – 66 a i lov om kommunernes styrelse henvises til betænkningenskapitel 3.2.1.3. og 3.3.1.2., hvori udvalgets overvejelser om hensigtsmæssigheden afde betingelser, der stilles efter gældende ret for generel suspension og afsættelse,henholdsvis ad hoc suspension, er nærmere beskrevet. Der henvises endvidere tilbetænkningens kapitel 3.2.2. for udvalgets overvejelser om processen for afsættelseaf borgmesteren.Udvalget har således fundet det hensigtsmæssigt, at lovens bestemmelser om su-spension og afsættelse af borgmesteren på en række punkter tydeliggøres. Udvalgethar endvidere anbefalet en forenkling af processen for afsættelse af borgmesteren.Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 66 a.Sondringen mellem borgmesterens pligttilsidesættelse, jf. herved den foreslåede § 66,og borgmesterens særligt grove pligttilsidesættelse, jf. herved den foreslåede § 66 a,og de forskellige reaktionsmuligheder, som de to bestemmelser giver mulighed for, erudtryk for en videreførelse af den opfattelse, der ligger til grund for stk. 1, henholdsvisstk. 2-4, i den gældende § 66 i lov om kommunernes styrelse om, at der, afhængig afvægringens karakter eller omfang, kan være behov for indgreb af forskellig karakter.Ved borgmesterens pligttilsidesættelse giver bestemmelsen i den foreslåede § 66således mulighed for at udpege et andet af kommunalbestyrelsens medlemmer til atvaretage en enkeltstående opgave, som borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører,mens bestemmelsen i den foreslåede § 66 a ved borgmesterens særligt grove pligttil-sidesættelse giver mulighed for at afsætte borgmesteren, hvis de øvrige betingelserherfor er opfyldt.

Til stk. 1De overordnede hensyn, som skal varetages ved ad hoc suspension efter den fore-slåede § 66, er hensynet til muligheden for opretholdelsen af kommunalbestyrelsensrolle som kommunens øverste myndighed samt effektiviteten, funktionsdygtighedenog lovmedholdeligheden i kommunens styrelse. Der henvises til betænkningens kapi-tel 3.3.1.1.Udvalget har fundet, at den gældende § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse ogformuleringen heri om en borgmester, der ”vægrer” sig, på flere punkter er uhensigts-mæssig. Der henvises for en nærmere redegørelse for udvalgets overvejelser omhensigtsmæssigheden af betingelserne for ad hoc suspension efter gældende ret tilbetænkningens kapitel 3.3.1.2. og de her nævnte henvisninger til betænkningens kapi-tel 3.2.1.3.a.Den foreslåede bestemmelse omhandler tilfælde, hvor borgmesteren forsætligt ellergroft uagtsomt har tilsidesat en pligt, der påhviler vedkommende i medfør af lov omkommunernes styrelse.Der skal være tale om enpligttilsidesættelsefra borgmesterens side. Med andre ordskal det kunne konstateres, at borgmesteren ved en handling eller undladelse, der kanhenføres til borgmesteren, har tilsidesat en forpligtelse, der påhviler borgmesteren imedfør af lov om kommunernes styrelse. Det blotte forhold, at borgmesteren kunnehave gjort det bedre eller mere effektivt for at varetage sine embedsopgaver, er ikketilstrækkeligt.Der skal være tale om en tilsidesættelse afde pligter, der påhviler borgmesteren.Det-te indebærer, at den blotte tilsidesættelse af pligter, som alene påhviler kommunensom myndighed og ikke specifikt kommunens borgmester, vil falde uden for adgangentil ad hoc suspension.Kravet om, at der skal foreligge en tilsidesættelse af de pligter, der påhviler borgme-steren, indebærer også, at det skal fremgå af loven eller af kommunalbestyrelsensbeslutning, hvorledes den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører, skal føres ud ilivet.Suspension ad hoc kan alene ske, hvor borgmesterens pligttilsidesættelse vedrørerpligter, der påhviler vedkommendei medfør af lov om kommunernes styrelse,herun-der udførelsen af kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger og pligter, der føl-ger direkte af lov om kommunernes styrelse eller regler udstedt i medfør heraf udenmellemkommende anmodning fra andre. Omfattet af den foreslåede lovbestemmelsesudtryk ”i medfør af denne lov” er således også de af ministeriet eller kommunalbesty-relsen udstedte retsforskrifter i henhold til lov om kommunernes styrelse, f.eks. den afkommunalbestyrelsen fastsatte forretningsorden og styrelsesvedtægt.Derimod kan borgmesterens tilsidesættelse af eventuelle pligter, der påhviler ved-kommende i medfør af anden lovgivning, ikke føre til suspension ad hoc. Der er her-ved bl.a. lagt vægt på, at sådanne pligter næppe vil have betydning for funktionsdyg-tigheden, effektiviteten eller lovmedholdeligheden i kommunestyret.Borgmesterens tilsidesættelse af en pligt, der påhviler vedkommende i medfør af lovom kommunernes styrelse, vil uanset pligtens art kunne begrunde ad hoc suspension,forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt. Også borgmesterens tilsidesættelse af enpligt til en handling (f.eks. en pligt til at forelægge visse dispositioner for kommunalbe-styrelsen forud for deres udførelse) eller en undladelse (f.eks. en pligt til ikke at afgivevildledende oplysninger til kommunalbestyrelsen eller økonomiudvalget), som borg-mesteren efter lov om kommunernes styrelse eller regler udstedt i medfør heraf skaludføre eller overholde af egen drift, vil således kunne begrunde ad hoc suspension.

Som et eksempel på en pligttilsidesættelse, der efter omstændighederne vil kunnedanne baggrund for en ad hoc suspension af borgmesteren, kan nævnes et tilfælde,hvor borgmesteren meddeler som sit endelige standpunkt, at vedkommende ikke ag-ter at medvirke til udførelsen af en beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet.En sådan pligttilsidesættelse vil efter omstændighederne endvidere kunne dannebaggrund for en afsættelse af borgmesteren efter bestemmelsen i den foreslåede § 66a.Der henvises til betænkningens kapitel 3.3.1.3.b. og den her nævnte henvisning tilbetænkningens kapitel 3.2.1.4.b.Suspension ad hoc forudsætter endvidere, at pligttilsidesættelsen vedrører en opgave,hvis udførelse ikke på tidspunktet for suspensionen allerede er forpasset.Suspension ad hoc er i modsætning til afsættelse efter den foreslåede bestemmelse i§ 66 a ikke betinget af, at der foreligger en kvalificeret pligttilsidesættelse, jf. hervedden betingelse, der stilles efter denne bestemmelse om, at borgmesterens pligttilside-sættelse er af ensærlig grovhed.Således indebærer en begrænset overladelse af borgmesterens opgaver til et andet afkommunalbestyrelsens medlemmer ikke i samme grad som afsættelse af borgmeste-ren et brud på den ro og kontinuitet omkring borgmesterens varetagelse af borgme-sterhvervet, der er en forudsætning for en hensigtsmæssig varetagelse af hvervet.Dette indebærer, at adgangen til at suspendere borgmesteren ad hoc er videre endadgangen til at afsætte borgmesteren.Det følger dog af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at karakte-ren af den opgave, som borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører, sammenholdtmed de hensyn, som skal varetages ved ad hoc suspension af borgmesteren, herun-der effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunens styrelse, må indgå i vurderin-gen af, om ad hoc suspension af borgmesteren konkret er berettiget. Det skal endvi-dere indgå, om disse hensyn kan tilgodeses på anden og mindre indgribende måde.Der henvises til betænkningens kapitel 3.3.1.3.e.Ad hoc suspension af borgmesteren kræver efter gældende ret, at borgmesteren vedsin handling eller undladelse bevidst har forsømt sine pligter. For en nærmere beskri-velse af forsætskravet efter gældende ret henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.4.Suspension ad hoc efter den foreslåede bestemmelse kræver, at pligttilsidesættelsenkan tilregnes borgmesteren somforsætlig eller groft uagtsom.Dette indebærer enmindre udvidelse af anvendelsesområdet for ad hoc suspension i forhold til gældenderet. Grov uagtsomhed betegner en høj grad af uagtsomhed, dvs. en særlig klar ellerforkastelig objektiv tilsidesættelse af de handlenormer, der anses for rimelige i forholdtil den pågældende. Vejledende ved bedømmelsen af, om uagtsomheden kan karak-teriseres som grov, kan bl.a. være praksis for anvendelsen af § 61 i lov om kommu-nernes styrelse.Til grund herfor ligger hensynet til kommunens funktionsdygtighed mv., hvor konse-kvenserne for den opgave, som borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører, er desamme, uanset om borgmesteren har haft forsæt hertil eller ej. Simpel uagtsomhedkan ikke medføre suspension ad hoc. Der er herved lagt vægt på indgrebets intensitet.Der henvises for en uddybning af udvalgets overvejelser om hensigtsmæssigheden afforsætskravet efter gældende ret til betænkningens kapitel 3.3.1.2. og den heri nævn-te henvisning til kapitel 3.2.1.3.c. For en uddybning af udvalgets overvejelser om til-regnelseskravet fremadrettet henvises til betænkningens kapitel 3.3.1.3.d. og de hernævnte henvisninger til betænkningens kapitel 3.2.1.4.d.

Denproces,der efter gældende ret skal iagttages ved ad hoc suspension af borgme-steren, videreføres med bestemmelsen.Ad hoc suspension af borgmesteren kan således fortsat alene ske på kommunalbesty-relsens foranledning. Herved understøttes kommunalbestyrelsens rolle som kommu-nens øverste myndighed.I modsætning til afgørelse om afsættelse af borgmesteren, jf. herved den foreslåede§ 66 a, der træffes af Valgbarhedsnævnet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen,træffes afgørelsen om ad hoc suspension af borgmesteren af kommunalbestyrelsen.Der er herved bl.a. lagt vægt på, at ad hoc suspension af borgmesteren er af mindrealvorlig karakter end afsættelse af borgmesteren. Der er endvidere lagt vægt på, at adhoc suspension ofte vil være presserende, og at formålet hermed ville forspildes, hvisen anden myndigheds afgørelse skulle afventes.Beslutningen om fritagelse af borgmesteren for den enkeltstående opgave træffes vedalmindeligt stemmeflertal.Det lægges til grund, at kommunalbestyrelsens beslutning om fritagelse af borgmeste-ren for den enkeltstående opgave er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.Det lægges til grund, at borgmesteren for så vidt angår kommunalbestyrelsens beslut-ning om at fritage borgmesteren for den enkeltstående opgave er inhabil efter forvalt-ningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og efter bestemmelsens stk. 3 således ikke må ikke træf-fe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af sagen.Der henvises til betænkningens kapitel 3.3.2.2.Udpegningen af det medlem, der skal varetage den enkeltstående opgave, somborgmesterens pligttilsidesættelse vedrører, foretages af kommunalbestyrelsen vedflertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det lægges til grund, atborgmesteren ikke er inhabil, hvis kommunalbestyrelsen foretager udpegningen vedsærskilt beslutning. Det vil være hensigtsmæssigt, men er ikke noget lovkrav, atkommunalbestyrelsens beslutning om fritagelse af borgmesteren samt kommunalbe-styrelsens udpegning af et andet medlem sker ved særskilte beslutninger bl.a. af hen-syn til beslutningernes forskellige indhold og den forskellige inhabilitetsvurdering.Træffes beslutningen om fritagelse og beslutningen om udpegning af det medlem, derskal varetage den enkeltstående opgave, som borgmesterens pligttilsidesættelse ved-rører, ved to særskilte beslutninger, kan borgmesteren ikke deltage i den førstnævntebeslutning, men godt i den sidstnævnte beslutning. Træffes de to beslutninger underét, kan borgmesteren ikke deltage overhovedet.Kommunalbestyrelsens beslutning om ad hoc suspension af borgmesteren, herunderat lade et andet af kommunalbestyrelsens medlemmer udføre den opgave, somborgmesterens pligttilsidesættelse vedrører, kan efterprøves af de kommunale til-synsmyndigheder, jf. herved lovens kapitel VI-VII. Kommunalbestyrelsens beslutningom ad hoc suspension af borgmesteren kan endvidere efterprøves af domstolene.Kommunalbestyrelsenkani visse situationer være forpligtet til at foretage ad hoc su-spension af borgmesteren. Dette kan være tilfældet, hvor borgmesterens pligttilside-sættelse ikke (alene) indebærer en tilsidesættelse af en kommunalbestyrelsesbeslut-ning, men (også) af lovgivningen i øvrigt, og anvendelse af ad hoc suspension måanses for påkrævet frem for anvendelse af mindre vidtgående reaktionsmuligheder.Bestemmelsen er herved i overensstemmelse med gældende administrativ praksis.Der henvises til betænkningens kapitel 3.1.4.1. Kommunalbestyrelsens overholdelseaf denne forpligtelse vil kunne efterprøves af de kommunale tilsynsmyndigheder.

For en nærmere redegørelse for udvalgets overvejelser om processen for ad hoc su-spension på grund af pligttilsidesættelse henvises til betænkningens kapitel 3.3.2.2.Der er efter den foreslåede bestemmelse ikke som efter gældende ret, jf. herved dengældende § 66, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, mulighed for iforbindelse med ad hoc suspension af borgmesteren at foretage en reduktion i veder-laget til borgmesteren. Baggrunden herfor er, at der vanskeligt vil kunne beregnes enrimelig reduktion i vederlaget, idet en sådan reduktion i givet fald måtte forudsættes atmodsvare den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører.Til stk. 2De indgrebsmuligheder, som den gældende § 66 i lov om kommunernes styrelsehjemler, retter sig mod borgmesteren samt for kommuner med magistratsstyre efter§ 64 i lov om kommunernes styrelse mod magistratsmedlemmer, der vægrer sig vedat udføre deres opgaver. Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 64 a,stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at reglerne i lovens § 66 tillige finderanvendelse på en udvalgsformand, der har del i den øverste administrative ledelse,hvor kommunen styres efter reglerne i lovens § 65 (såkaldt mellemformsstyre meddelt administrativ ledelse). Der henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.1. og de hernævnte forarbejder til lovens § 64 a, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et magistratsmedlem og en udvalgsfor-mand i en kommune, der styres efter reglerne i lovens § 64 a og § 65 i forening (så-kaldt mellemformsstyre med delt administrativ ledelse), på lige fod med borgmesterenvil kunne suspenderes ad hoc, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Bestemmelsenindebærer herved en videreførelse af gældende ret for så vidt angår den kreds afhvervsindehavere, der kan suspenderes ad hoc. Der henvises til betænkningens kapi-tel 3.1.2.1.Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå kredsen af de hvervsindehavere, derskal kunne suspenderes ad hoc, ændret. Der henvises for en nærmere redegørelsefor udvalgets overvejelser herom til betænkningen kapitel 3.3.1.3.a. og de her nævntehenvisninger til betænkningens kapitel 3.2.1.4.a.Beslutningen om ad hoc suspension af de hvervsindehavere, der er omfattet af be-stemmelsen i stk. 2, træffes af kommunalbestyrelsen som kommunens øverste myn-dighed. Kommunalbestyrelsen er således – uanset valg af styreform – kommunensøverste myndighed.Beslutningen træffes i lighed med beslutning om ad hoc suspension af borgmesterenved almindeligt stemmeflertal. Tilsvarende foretages udpegningen af det medlem, derskal varetage den enkeltstående opgave, som magistratsmedlem-mets/udvalgsformandens pligttilsidesættelse vedrører, af hensyn til effektiviteten ikommunestyret af kommunalbestyrelsen ved flertalsvalg.Udvalget har således ikke fundet, at der for de hvervsindehavere, der er omfattet afbestemmelsen, bør gælde særlige regler om disse forhold. For en uddybning af ud-valgets overvejelser herom henvises til betænkningens kapitel 3.3.2.1.a. og b.Ad § 66 aI lighed med den foreslåede bestemmelse i § 66 giver den foreslåede bestemmelse i§ 66 a i lov om kommunernes styrelse mulighed for at kommunalbestyrelsen kan rea-gere over for borgmesterens tilsidesættelse af sine pligter som borgmester. Bestem-melsen giver således mulighed for afsættelse af en borgmester, der forsætligt ellergroft uagtsomt har tilsidesat pligter, der påhviler vedkommende i medfør af denne lov,hvis pligttilsidesættelsen er særlig grov.

Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse, for bestemmelsen i den foreslåede§ 66 og for ophævelsen af den gældende § 66 henvises til de indledende bemærknin-ger til bestemmelsen i § 66. Der henvises endvidere til betænkningens kapitel 3.2.1.3.og 3.3.1.2., der indeholder en nærmere beskrivelse af udvalgets overvejelser om hen-sigtsmæssigheden af de betingelser, der stilles efter gældende ret for generel su-spension og afsættelse, henholdsvis ad hoc suspension. Der henvises endvidere tilbetænkningens kapitel 3.2.2. for udvalgets overvejelser om processen for afsættelseaf borgmesteren.Bestemmelsen indebærer i overensstemmelse med de anbefalinger, som udvalget erfremkommet med, en tydeliggørelse af reglerne om afsættelse af borgmesteren. Be-stemmelsen indebærer endvidere i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger enforenkling af processen for afsættelse af borgmesteren. Dette omfatter bl.a., at derikke som et foreløbigt skridt skal ske suspension af borgmesteren.Til stk. 1Bestemmelsen giver i lighed med den foreslåede bestemmelse i § 66 i lov om kom-munernes styrelse mulighed for at gribe ind over for en borgmester, der forsætligt ellergroft uagtsomt tilsidesætter de pligter, som påhviler den pågældende i medfør af den-ne lov, hvis pligttilsidesættelsen er særlig grov.Bestemmelsen skal for så vidt angår kravet om, at borgmesteren forsætligt eller groftuagtsomt tilsidesætter de pligter, som påhviler den pågældende i medfør af denne lov,forstås i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 66, hvortil der hen-vises.Disse lighedspunkter er afspejlet i de nedenstående bemærkninger til bestemmelsen,således at der på de nævnte punkter i vidt omfang henvises til bemærkningerne til denforeslåede § 66.De overordnede hensyn, som skal varetages ved afsættelse af borgmesteren efterden foreslåede § 66 a, er på den ene side hensynet til muligheden for opretholdelsenaf kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed samt effektivite-ten, funktionsdygtigheden og lovmedholdeligheden i kommunens styrelse og på denanden side at sikre ro og kontinuitet omkring borgmesterens varetagelse af borgme-sterhvervet. Det er således forudsat, at afsættelse af borgmesteren kun undtagelses-vis kan komme på tale.Den gældende § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse og formuleringen heri omborgmesterens vægring er på flere punkter fundet uhensigtsmæssig. Der henvises tilbetænkningens kapitel 3.2.1.3.Med hensyn til hvad der nærmere forstås ved borgmesterens forsætlige eller groftuagtsomme tilsidesættelse af de pligter, som påhviler den pågældende i medfør afdenne lov henvises til det, der er anført herom i bemærkningerne til bestemmelsen i§ 66 samt til den her nævnte henvisning til betænkningens kapitel 3.2.1.4 b.-d.Der skal således være tale om enpligttilsidesættelsefra borgmesterens side, dvs. atdet skal kunne konstateres, at borgmesteren ved en handling eller undladelse, der kanhenføres til borgmesteren, har tilsidesat en forpligtelse, der påhviler borgmesteren imedfør af lov om kommunernes styrelse. Det blotte forhold, at borgmesteren kunnehave gjort det bedre eller mere effektivt for at varetage sine embedsopgaver, er ikketilstrækkeligt.Der skal være tale om entilsidesættelse af de pligter, der påhviler borgmesteren.Det-te indebærer, at den blotte tilsidesættelse af pligter, som alene påhviler kommunen

som myndighed og ikke specifikt kommunens borgmester, vil falde uden for adgangentil afsættelse.Kravet om, at der skal foreligge en tilsidesættelse af de pligter, der påhviler borgme-steren, indebærer også, at det skal fremgå af loven eller af kommunalbestyrelsensbeslutning, hvorledes den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører, skal føres ud ilivet.Afsættelse kan alene ske, hvor borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører pligter, derpåhviler vedkommendei medfør af lov om kommunernes styrelse,herunder udførel-sen af kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger og pligter, der følger direkte aflov om kommunernes styrelse eller regler udstedt i medfør heraf uden mellemkom-mende anmodning fra andre. Omfattet af den foreslåede bestemmelses udtryk ”i med-før af denne lov” er således også de af ministeriet eller kommunalbestyrelsen udstedteretsforskrifter i henhold til lov om kommunernes styrelse. Derimod kan borgmesterenstilsidesættelse af eventuelle pligter, der påhviler vedkommende i medfør af andenlovgivning, ikke føre til afsættelse. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at sådanne pligternæppe vil have betydning for funktionsdygtigheden, effektiviteten eller lovmedholde-ligheden i kommunestyret.Borgmesterens tilsidesættelse af en pligt, der påhviler vedkommende i medfør af lovom kommunernes styrelse, vil uanset pligtens art kunne begrunde afsættelse, forudsatat de øvrige betingelser er opfyldt. Også borgmesterens tilsidesættelse af en pligt tilen handling eller en undladelse, som borgmesteren efter lov om kommunernes styrel-se eller regler udstedt i medfør heraf skal udføre eller overholde af egen drift, vil såle-des kunne begrunde afsættelse, jf. bemærkningerne til § 66, stk. 1.Det er efter bestemmelsen en betingelse for afsættelse af borgmesteren, at borgme-sterens pligttilsidesættelse er af ensærlig grovhed.Det er således forudsat, at afsættelse af borgmesteren kun undtagelsesvis kan kom-me på tale. Dette indebærer, at der må være tale om en meget kvalificeret pligttilside-sættelse, før afsættelse er muligt.Det følger heraf, at der skal være tale om krænkelse af meget væsentlige interesser,og at grov pligttilsidesættelse, der vil kunne straffes efter § 61 i lov om kommunernesstyrelse, ikke er tilstrækkelig til afsættelse af borgmesteren.Det vil bero på en konkret vurdering, om pligttilsidesættelsen har den fornødne grov-hed til at danne grundlag for afsættelse. Heri indgår ikke blot karakteren af den pligt,der er tilsidesat, men også de øvrige omstændigheder omkring pligttilsidesættelsen.Eksempelvis vil lånoptagelse uden forelæggelse for kommunalbestyrelsen efter lovensregler herom efter omstændighederne i sig selv kunne udgøre en særlig grov pligttil-sidesættelse. I den konkrete vurdering af, om en sådan lånoptagelse vil kunne beretti-ge til afsættelse af borgmesteren, kan indgå en række omstændigheder, herundereksempelvis lånets størrelse. Tilsvarende vil afgivelse af vildledende oplysninger tilkommunalbestyrelsen eller et udvalg efter omstændighederne kunne udgøre en særliggrov pligttilsidesættelse. Det samme vil f.eks. kunne gælde borgmesterens afvisningaf at tildele et medlem eller et mindretal en rettighed, medlemmet eller mindretallet harefter lov om kommunernes styrelse.Som et led i kravet om, om pligttilsidesættelsen har den fornødne grovhed til at dannegrundlag for afsættelse, skal afsættelsen være begrundet i saglige hensyn og såledesf.eks. ikke motiveret af politiske hensyn.Det følger af proportionalitetsprincippet – der indgår som et led i grovhedsvurderingen– at formålet med afsættelsen ikke må kunne tilgodeses ved mindre indgribende for-anstaltninger. Endelig skal indgrebet stå i et rimeligt forhold til karakteren af borgme-

sterens pligttilsidesættelse. Heri indgår bl.a. vurderingen af, om en overladelse afborgmesterens enkelte opgaver til et andet medlem, jf. herved den foreslåede be-stemmelse i lovens § 66, vil være tilstrækkelig til at imødekomme de hensyn, der el-lers skulle forfølges ved en afsættelse af borgmesteren.I grovhedsvurderingen vil der kunne lægges vægt på, om kommunalbestyrelsen veden beslutning eller på anden måde har givet borgmesteren grund til at tro, at kommu-nalbestyrelsen udtrykkeligt eller stiltiende har godkendt borgmesterens pligttilsidesæt-telse. Endvidere vil der i denne vurdering kunne lægges vægt på, om muligheden forafsættelse som følge af den tid, der er gået, fra kommunalbestyrelsen fik kendskab tilpligttilsidesættelsen, til kommunalbestyrelsen traf beslutningen om at indstille til Valg-barhedsnævnet at træffe afgørelse om afsættelse af borgmesteren, er fortabt vedpassivitet. I sådanne tilfælde kan borgmesteren have fået en beskyttelsesværdig for-ventning om, at kommunalbestyrelsen ikke vil foretage sig yderligere.Som den gældende bestemmelse i § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse eraffattet, kan borgmesterens gentagne vægring give kommunalbestyrelsen mulighedfor suspension og afsættelse af borgmesteren.Gentagen pligttilsidesættelse er ikke i sig selv tilstrækkeligt til afsættelse af borgme-steren efter den foreslåede bestemmelse i § 66 a. Udgør pligttilsidesættelserne såle-des ikke en trussel mod kommunens funktionsdygtighed mv., kan dette ikke medføreafsættelse. Gentagelse af pligttilsidesættelserne kan – hvad enten de vedrører pligteraf samme eller forskellig art – derimod indgå i vurderingen af, om forholdene samletset har en sådan særlig grovhed, at det kan begrunde afsættelse af borgmesteren.Der henvises til betænkningens kapitel 3.2.1.4.e., hvori udvalgets overvejelser omgrovhedskriteriet er nærmere behandlet.Afsættelse af borgmesteren kræver efter gældende ret, at borgmesteren ved sin hand-ling eller undladelse bevidst har forsømt sine pligter. For en nærmere beskrivelse afforsætskravet efter gældende ret henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.4.Afsættelse efter den foreslåede bestemmelse kræver – i lighed med ad hoc suspensi-on efter bestemmelsen i § 66 – at borgmesterens særligt grove pligttilsidesættelse kantilregnes borgmesteren somforsætlig eller groft uagtsom.Dette indebærer en mindreudvidelse af anvendelsesområdet for afsættelse af borgmesteren i forhold til gælden-de ret. Grov uagtsomhed betegner en høj grad af uagtsomhed, dvs. en særlig klareller forkastelig objektiv tilsidesættelse af de handlenormer, der anses for rimelige iforhold til den pågældende. Vejledende ved bedømmelsen af, om uagtsomheden kankarakteriseres som grov, kan bl.a. være praksis for anvendelsen af § 61 i lov omkommunernes styrelse.Til grund herfor ligger hensynet til kommunens funktionsdygtighed mv. Udvalget harsåledes fundet, at konsekvenserne for kommunestyrets funktionsdygtighed, effektivitetog lovmedholdelighed af borgmesterens særligt grove tilsidesættelse af sine pligtersom borgmester kan være de samme, uanset om pligttilsidesættelsen er sket medforsæt eller ej.Der henvises for en uddybning af udvalgets overvejelser om hensigtsmæssigheden afforsætskravet efter gældende ret til betænkningens kapitel 3.2.1.3.c. For en uddybningaf udvalgets overvejelser om tilregnelseskravet fremadrettet henvises til betænknin-gens kapitel 3.2.1.4.d.Borgmesterens særligt grove pligttilsidesættelse kan have forskelligtidsmæssig place-ringi forhold til kommunalbestyrelsens overvejelser om, hvordan der skal reageresheroverfor: Forudsat, at de øvrige betingelser herfor er opfyldt, vil afsættelse af borg-mesteren kunne ske, hvor pligttilsidesættelsen er af løbende karakter. Afsættelse vil

endvidere – forudsat, at de øvrige betingelser herfor er opfyldt – kunne ske, hvor derer tale om en pligttilsidesættelse, der allerede har fundet sted, og som er afsluttet påtidspunktet for kommunalbestyrelsens overvejelser om, hvordan der skal reageresheroverfor, hvis borgmesterens pligttilsidesættelse kan begrunde mistillid til, omborgmesteren i varetagelsen af borgmesterhvervet fremover kan/vil bidrage til kom-munestyrets funktionsdygtighed, effektivitet og lovmedholdelighed.Bestemmelsen er hermed i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeri-ets praksis vedrørende den gældende § 66 i lov om kommunernes styrelse, jf. hervedbetænkningens kapitel 3.1.3.1.Det forudsættes i den forbindelse, at pligttilsidesættelsen har fundet sted i borgmeste-rens nuværende funktionsperiode.Afsættelse vil endelig – forudsat, at de øvrige betingelser herfor er opfyldt – i særligetilfælde kunne ske, hvor pligttilsidesættelsen endnu ikke har fundet sted på tidspunktetfor kommunalbestyrelsens overvejelser. Efter omstændighederne vil det f.eks. kunnevære tilfældet, hvor borgmesteren tilkendegiver sit endelige standpunkt i forhold til enendnu ikke afgjort sag, og at borgmesteren – hvis kommunalbestyrelsens beslutning isagen får et bestemt udfald, der går borgmesteren imod – ikke agter at medvirke tiludførelsen heraf.For en uddybning af udvalgets overvejelser om det tidsmæssige aspekt af pligttilside-sættelsen, herunder behovet for at tydeliggøre reglerne om afsættelse af borgmeste-ren på dette punkt henvises til betænkningens kapitel 3.2.1.3.b. og 3.2.1.4.c.Processen for afsættelseaf borgmesteren efter gældende ret indebærer, at borgme-steren som et foreløbigt skridt suspenderes. Det følger således af den gældende be-stemmelse i§ 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen kan udpege etaf sine medlemmer til at fungere som formand indtil videre. Kommunalbestyrelsensbeslutning skal herefter stadfæstes af økonomi- og indenrigsministeren og træderførst i kraft herefter. En således stadfæstet beslutning om indskriden skal herefterindbringes for domstolene til efterprøvelse af, om betingelserne for indskriden er tilstede. Finder domstolene, at betingelserne for indskriden efter stk. 2 er til stede, an-ses borgmesteren som fritaget for sit hverv.Den foreslåede bestemmelse indebærer i overensstemmelse med udvalgets anbefa-linger herom en forenkling af processen for afsættelse af borgmesteren i forhold til denproces, der efter gældende ret skal iagttages herved. Der er ved udvalgets anbefalin-ger herom taget udgangspunkt i de overordnede hensyn, som processen for afsættel-se af borgmesteren bør varetage. Disse omfatter, at muligheden for afsættelse afborgmesteren skal understøtte kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverstemyndighed, at processen skal sikre, at betingelserne for afsættelsen er opfyldt, ogf.eks. ikke er politisk motiveret, og at processen af hensyn til kommunestyrets funkti-onsdygtighed og effektivitet ikke er unødig kompliceret og langtrukken. Der henvisestil betænkningens kapitel 3.2.2.1.Bestemmelsens2. og 3. pkt.indebærer, at kommunalbestyrelsen indgiver begrundetindstilling om afsættelse af borgmesteren til det valgbarhedsnævn, der er nedsat imedfør af lov om kommunale og regionale valg, jf. herved nedenfor. Finder Valgbar-hedsnævnet, at betingelserne herfor er opfyldt, træffer nævnet afgørelse om, at borg-mesteren afsættes.Bestemmelsen indebærer herved, at det endelige ansvar for, at betingelserne for af-sættelse af borgmesteren er opfyldt og for, at de retsgarantier, som forvaltningslovenspartsrettigheder indebærer, iagttages, påhviler en anden – politisk uafhængig – myn-dighed end kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen indebærer imidlertid, at det er fortsat er op til kommunalbestyrelsen atbeslutte, om der skal tages initiativ til at iværksætte en proces, der kan lede frem tilborgmesterens afsættelse. Herved understreges kommunalbestyrelsens ansvar somkommunens øverste myndighed og som led heri opgaven med at føre tilsyn med heleden kommunale forvaltning, herunder borgmesterens virksomhed.Kommunalbestyrelsens beslutning herom træffes ved almindeligt stemmeflertal, jf.lovens § 11, stk. 3.Kommunalbestyrelsens beslutning om at indstille til Valgbarhedsnævnet at afsætteborgmesteren, er en nødvendig forudsætning for afsættelse af borgmesteren. Der-imod har kommunalbestyrelsens beslutning ikke i sig selv retsvirkninger i forhold tilborgmesteren. Udvalget har derfor lagt til grund, at kommunalbestyrelsens beslutningom at indstille til Valgbarhedsnævnet at afsætte borgmesteren ikke er en afgørelse iforvaltningslovens forstand. Dette indebærer, at forvaltningslovens regler om bl.a.partshøring og begrundelsespligt ikke finder anvendelse ved processen i kommunal-bestyrelsen. Der er i stk. 2 fastsat regler om kommunalbestyrelsens underretning afborgmesteren om indstillingen til Valgbarhedsnævnet om afsættelse.Kommunalbestyrelsen skal ved sin indstilling til Valgbarhedsnævnet foretage en vur-dering af, om de retlige betingelser for afsættelse af borgmesteren er opfyldt. Dettekrav følger af, at kommunalbestyrelsen skal foretage enindstilling,jf. bestemmelsens2. pkt. Afgørelsen om, hvorvidt dette er tilfældet, påhviler imidlertid Valgbarhedsnæv-net.Det lægges til grund, at borgmesteren ved kommunalbestyrelsens indstilling til Valg-barhedsnævnet er inhabil efter principperne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, ogefter principperne i bestemmelsens stk. 3 således ikke må ikke træffe afgørelse, del-tage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af sagen.I kravet om, at kommunalbestyrelsens indstilling til Valgbarhedsnævnet skal værebegrundet,jf. bestemmelsens 2. pkt., ligger bl.a., at kommunalbestyrelsen skal henvi-se til de faktiske omstændigheder, som kommunalbestyrelsen har lagt til grund for sinindstilling, og til den retsregel eller den kommunalbestyrelsesbeslutning, som kommu-nalbestyrelsen mener, borgmesteren har overtrådt.Det følger af officialmaksimen, at kommunalbestyrelsen, inden beslutning træffes omat indstille til Valgbarhedsnævnet at træffe afgørelse om afsættelse af borgmesteren,må sørge for at fremskaffe de fornødne oplysninger af såvel faktisk som retlig karaktertil sagens behandling Det endelige ansvar for, at de oplysninger, som kræves til af-sættelse af borgmesteren, foreligger, påhviler imidlertid Valgbarhedsnævnet som denmyndighed, der træffer afgørelse i sagen.De forhold, som kommunalbestyrelsen har anført i sin begrundede indstilling til Valg-barhedsnævnet om afsættelse af borgmesteren, udgør rammen for nævnets bedøm-melse af sagen. Dette indebærer, at nævnet alene kan afsætte borgmesteren somfølge af de grunde, som kommunalbestyrelsen har anført i sin indstilling.Kommunalbestyrelsenkani visse situationer være forpligtet til at foretage indstilling tilValgbarhedsnævnet om afsættelse af borgmesteren. Dette kan være tilfældet, hvorborgmesterens pligttilsidesættelse ikke (alene) indebærer en tilsidesættelse af enkommunalbestyrelsesbeslutning, men (også) af lovgivningen i øvrigt, og anvendelse afden mere vidtgående reaktionsmulighed, som en afsættelse af borgmesteren udgør,må anses for påkrævet frem for anvendelse af mindre vidtgående reaktionsmulighe-der. Bestemmelsen er herved i overensstemmelse med gældende administrativ prak-sis om ad hoc suspension. Der henvises til betænkningens kapitel 3.1.4.1.

Kommunalbestyrelsens overholdelse af denne forpligtelse vil kunne efterprøves af dekommunale tilsynsmyndigheder.For en uddybning af udvalgets overvejelser om processen i kommunalbestyrelsenhenvises til kapitel 3.2.2.2.Den myndighed, som efter den foreslåede bestemmelse skal træffe afgørelse ispørgsmålet om afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse, erValg-barhedsnævnet,jf. bestemmelsens 3. pkt.Der er ved valget af Valgbarhedsnævnet som den myndighed, der træffer afgørelseom afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse bl.a. lagt vægt på denuafhængighed som generelt kendetegner nævnsformen, og den repræsentation afforskellige relevante kompetencer, som kollegiale myndigheder giver mulighed for.Der er endvidere lagt vægt på den parallelitet, der konkret er mellem Valgbarheds-nævnets eksisterende opgaver med vurdering af lokalpolitikeres fortabelse af valgbar-hed og vurderingen af borgmesterens pligttilsidesættelse, og om betingelserne forafsættelse på denne baggrund er opfyldt. Der henvises til kapitel 3.2.2.3.b.-e. samtlitra g., hvori udvalgets overvejelser om valg af afgørelsesmyndighed er beskrevet.Valgbarhedsnævnet skal efter den foreslåede bestemmelse alene vurdere, om betin-gelserne for afsættelse af borgmesteren er opfyldt, jf. bestemmelsens 3. pkt. Heri ind-går, om en afsættelse af borgmesteren vil indebære en tilsidesættelse af de almindeli-ge forvaltningsretlige grundsætninger, herunder grundsætningen om saglighed ogproportionalitet samt forbuddet mod magtfordrejning.Endvidere indgår i Valgbarhedsnævnets afgørelse om lovgivningens krav til proces-sen i kommunalbestyrelsen er overholdt, herunder om dagsordenspunktet om at ind-stille til Valgbarhedsnævnet at træffe afgørelse om afsættelse af borgmesteren eroptaget på dagsordenen i overensstemmelse med § 8, stk. 4, i lov om kommunernesstyrelse.Finder Valgbarhedsnævnet, at lovgivningens krav til processen i kommunalbestyrel-sen er tilsidesat, og indebærer dette efter Valgbarhedsnævnets opfattelse, at der ertale om så væsentlige mangler ved kommunalbestyrelsens indstilling, at nævnet afdenne grund ikke kan realitetsbehandle kommunalbestyrelsens indstilling om afsæt-telse, kan Valgbarhedsnævnet hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunalbe-styrelsen. I denne vurdering indgår, om den procesregel, der er tilsidesat, efter sinkarakter er egnet til at påvirke indholdet af kommunalbestyrelsens beslutning.Kommunalbestyrelsen vil ikke i tilfælde af hjemvisning være forpligtet til at behandlesagen på ny, medmindre andet følger af lovgivningen, jf. ovenfor.Valgbarhedsnævnet skal ikke foretage en vurdering af hensigtsmæssigheden af enafsættelse af borgmesteren. Baggrunden herfor er, at det alene er vedkommendekommunalbestyrelse, der kan vurdere, om det – hvis de retlige betingelser herfor iøvrigt er opfyldt – er et hensigtsmæssigt skridt at tage at afsætte borgmesteren.Dette indebærer, at der vil skulle ske en afsættelse af borgmesteren, hvis Valgbar-hedsnævnet vurderer, at betingelserne for afsættelse af borgmesteren er opfyldt.Udvalget har lagt til grund, at Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borg-mesteren på grund af pligttilsidesættelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.Dette indebærer bl.a. at forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse fin-der anvendelse. Det endelige ansvar for, at de oplysninger, som kræves til afsættelseaf borgmesteren, foreligger, påhviler Valgbarhedsnævnet som den myndighed, dertræffer afgørelse i sagen.

Der henvises til betænkningens kapitel 3.2.2.3.i.Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgmesteren kan ikke indbringesfor andre administrative myndigheder.Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgmesteren kan i henhold tilgrundlovens § 63 indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom. Pro-cessen for afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse indebærer der-imod ikke som efter den gældende § 66 en obligatorisk domstolsbehandling. Der hen-vises til betænkningens kapitel 3.2.2.4. for udvalgets overvejelser om disse spørgs-mål.Til stk. 2Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal underrette borgmesterenskriftligt om kommunalbestyrelsens indstilling efter stk. 1 til Valgbarhedsnævnet om atafsætte borgmesteren.Offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, jf. § 8, stk. 6, i lov omkommunernes styrelse, der ved dette forslag bliver stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ogsom led heri kommunalbestyrelsens beslutning om at indstille til Valgbarhedsnævnet,at borgmesteren afsættes, jf. § 13, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, er såledesikke tilstrækkeligt til at imødekomme det hensyn til underretning af den person, borg-mesteren, som beslutningen retter sig imod.Til stk. 3Bestemmelsens 1. pkt. giver Valgbarhedsnævnet mulighed for i lighed med de mulig-hed, som de kommunale tilsynsmyndigheder har efter lovens §§ 49, stk. 5, og 56,stk. 5, for, når dette er påkrævet, at forlange, at der optages retsligt forhør i overens-stemmelse med retsplejelovens § 1018. Dette indebærer, at relevante vidner kan af-høres under strafansvar for en dommer, og at retsplejelovens regler om vidnepligt,vidnefritagelse og vidneudelukkelse finder tilsvarende anvendelse. Det er forudsat, atmuligheden for indenretslig afhøring kun kan benyttes, hvor dette i den konkrete sager et nødvendigt sagsskridt, for at få skaffet de oplysninger, som nævnet skal bruge,og at Valgbarhedsnævnet foretager en nøje vurdering i hvert enkelt tilfælde af, omanvendelsen af indenretslig afhøring er nødvendig.Adgangen til at afhøre personer under vidneansvar omfatter principielt enhver, der måformodes at have oplysninger af betydning for sagen. Det forudsættes imidlertid, atalene personer, der må antages at bidrage med oplysninger af væsentlig betydning forsagen, vil blive indkaldt til indenretslig afhøring.Også den afsatte borgmester er principielt omfattet af adgangen til at afhøre personerunder vidneansvar. Et vidne har imidlertid bl.a. ikke pligt til at afgive forklaring, såfremtforklaringen antages at ville udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd eller an-den væsentlig skade (i sidstnævnte tilfælde dog med visse undtagelser), jf. retspleje-lovens § 171. Det er retten, der træffer afgørelse herom. Det forudsættes, at Valgbar-hedsnævnet i disse tilfælde særligt nøje overvejer værdien af anvendelsen af inden-retslig afhøring.De betingelser, der gælder for de kommunale tilsynsmyndigheders anvendelse afdette sagsoplysningsmiddel, finder også anvendelse her.Den foreslåede bestemmelse har således undtagelsens karakter, og det forudsættes,at Valgbarhedsnævnet foretager en overvejende skriftlig forberedelse af sagen.

Bestemmelsens 2. pkt. giver borgmesteren krav på at afgive sin eventuelle udtalelsetil Valgbarhedsnævnet ved foretræde for nævnet, jf. udtrykket ”skal… gives lejlighed tilmundtligt at”. En sådan ret følger således ikke af forvaltningslovens partshøringsreg-ler. Den ret, borgmesteren har efter bestemmelsen til at få foretræde for nævnet, kræ-ver en begæring fra borgmesteren, der skal indgives til nævnet. Nævnet kan fastsætteen frist herfor, og nævnet fastsætter tid og sted for borgmesterens foretræde, jf. ud-trykket ”efter nævnets nærmere bestemmelse”. På mødet får borgmesteren ret til”mundtligt at forelægge sin sag” for Valgbarhedsnævnet. Heri ligger dels retten til atafgive forklaring om sagens nærmere faktiske hændelsesforløb dels retten til at giveudtryk for borgmesterens egen opfattelse af, hvorvidt de retlige betingelser for afsæt-telse er opfyldt. Borgmesteren vil have ret til at lade sig bistå eller repræsentere af enanden under dette møde, jf. forvaltningslovens § 8.Borgmesteren kan dog ikke i medfør af 2. pkt. forpligtes til at give møde for nævnetmed henblik på afgivelse af en mundtlig forklaring. Det eventuelle behov, som nævnetmåtte have for at få belyst sagens faktum ved en mundtlig forklaring, vil i givet faldkunne opfyldes ved indenretlig afhøring af borgmesteren i medfør af bestemmelsens1. pkt. Der er endvidere intet til hinder for, at nævnet anmoder en borgmester, der ikkehar fremsat begæring herom, til at møde frem for nævnet at afgive mundtlig forklaring.Borgmesteren er dog ikke forpligtet til at give fremmøde, og nævnet skal i forbindelsemed indkaldelsen vejlede borgmesteren herom.Baggrunden for bestemmelsen er nærmere beskrevet i betænkningens kapitel3.2.2.3.h.-i.Til stk. 4Valget af ny borgmester foretages først, når der foreligger en afgørelse efter stk. 1 iValgbarhedsnævnet om afsættelse af borgmesteren. Kommunalbestyrelsen kan altsåikke f.eks. samtidig med sin beslutning om at indstille, at borgmesteren afsættes, væl-ge, hvem der – hvis Valgbarhedsnævnet følger kommunalbestyrelsens indstilling ogtræffer afgørelse om afsættelse af borgmesteren – skal være ny borgmester.Det lægges til grund, at den afsatte borgmester ikke vil være inhabil ved kommunal-bestyrelsens beslutning herom.Nyvalg til borgmesterposten efter bestemmelsen sker efter lovens almindelige reglerherom, dvs. ved flertalsvalg efter reglerne i lovens § 24, stk. 1, jf. § 7, stk. 3.Valget af en pågældende har virkning for den resterende del af kommunalbestyrel-sens funktionsperiode.Til stk. 5Det følger af bestemmelsen i den gældende § 66, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om kom-munernes styrelse, at kommunalbestyrelsen – med økonomi- og indenrigsministerensgodkendelse – kan beslutte, at vederlaget til borgmesteren kan nedsættes. En sådanreduktion kan højst udgøre en tredjedel af vederlaget, medmindre omstændighedernetaler for et fuldstændigt bortfald.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at vederlaget til en afsat borgmesterobliga-toriskbortfalder med udgangen af den måned, hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgø-relse om afsættelse efter stk. 1. Der er med bestemmelsen således ikke mulighed for,at vederlæggelsen af den afsatte borgmester enten slet ikke ophører, eller at vederla-get alene reduceres.

Til stk. 6De indgrebsmuligheder, som den gældende § 66 i lov om kommunernes styrelsehjemler, herunder muligheden for generel suspension og afsættelse, retter sig modborgmesteren samt for kommuner med magistratsstyre efter § 64 i lov om kommuner-nes styrelse, mod magistratsmedlemmer, der vægrer sig ved at udføre deres opgaver.Det følger endvidere af lovens § 64 a, stk. 3, 2. pkt., at reglerne i lovens § 66 tilligefinder anvendelse på en udvalgsformand, der har del i den øverste administrativeledelse, hvor kommunen styres efter reglerne i lovens § 65 (såkaldt mellemformsstyremed delt administrativ ledelse). Der henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.1. og deher nævnte forarbejder til lovens § 64 a, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et magistratsmedlem og en udvalgsfor-mand i en kommune, der styres efter reglerne i lovens § 64 a og § 65 i forening på ligefod med borgmesteren vil kunne afsættes, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Be-stemmelsen indebærer herved en videreførelse af gældende ret for så vidt angår denkreds af hvervsindehavere, der kan afsættes. Der henvises til betænkningens kapitel3.1.2.1.Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå kredsen af de hvervsindehavere, derskal kunne afsættes, ændret. Der henvises for en nærmere redegørelse for udvalgetsovervejelser herom til betænkningens kapitel 3.2.1.4.a.Bestemmelsen indebærer, at de materielle betingelser, der er fastsat i stk. 1, for af-sættelse af borgmesteren, gælder tilsvarende for afsættelse af et magistratsmedlemeller en udvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i lovens § 64 a og§ 65 i forening.Bestemmelsen indebærer endvidere, at de procesregler, der er fastlagt i stk. 1-3 forafsættelse af borgmesteren, gælder tilsvarende ved afsættelse af et magistratsmed-lem eller en udvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i lovens § 64 aog § 65 i forening. Det indebærer bl.a., at beslutningen om ved indstilling herom tilValgbarhedsnævnet at indlede den proces, der kan lede til afsættelse af de hvervsin-dehavere, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 6, træffes af kommunalbestyrelsensom kommunens øverste myndighed. Kommunalbestyrelsen er således – uanset valgaf styreform – kommunens øverste myndighed. Beslutningen herom træffes i lighedmed den tilsvarende beslutning om at indstille til Valgbarhedsnævnet at træffe afgø-relse om afsættelse af borgmesteren ved almindeligt stemmeflertal. Der henvises omdisse spørgsmål til betænkningens kapitel 3.2.2.2.a. og b.Bestemmelsen indebærer i sammenhæng med stk. 4, at det, når der foreligger enafgørelse efter stk. 1 i Valgbarhedsnævnet om afsættelse af et magistratsmedlem elleren udvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i lovens § 64 a og § 65 iforening, i overensstemmelse med princippet i lovens § 28, stk. 1, tilkommer den valg-gruppe i kommunalbestyrelsen, der har valgt det afsatte medlem, at genbesætte hver-vet. Det forudsættes herved, at afsættelse af en udvalgsformand indebærer, at for-manden også mister hvervet som medlem af udvalget, således at der er en ledig ud-valgsplads at besætte. Såfremt valggruppen vælger at besætte den ledige formands-post med et andet medlem af udvalget, tilkommer det valggruppen at besætte den nyeledigblevne post efter reglerne i lovens § 28, stk. 1. Valggruppen kan i den forbindelsevælge at besætte den nu ledigblevne post med den afsatte udvalgsformand.Bestemmelsen indebærer herved, at den balance, som kommunalbestyrelsens valg afmedlemmer til de hverv, som bestemmelsen omhandler – i modsætning til, hvad derfølger af den gældende § 66 i lov om kommunernes styrelse – fastholdes underheleafsættelsesprocessen. Der henvises for en beskrivelse af gældende ret om dettespørgsmål til betænkningens kapitel 3.1.4.2. Udvalgets anbefaling om spørgsmålet erbehandlet i betænkningens kapitel 3.2.2.5.b.

Bestemmelsen indebærer endelig, at vederlaget til et afsat magistratsmedlem eller enudvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i lov om kommunernes sty-relse § 64 a og § 65 i forening ophører med udgangen af den måned, hvor Valgbar-hedsnævnet træffer afgørelse om afsættelse efter stk. 1. Der henvises til bemærknin-gerne til stk. 5.Ad § 66 bBestemmelsen er en udmøntning af den anbefaling, som udvalget er fremkommetmed om, at der bør gives kommunalbestyrelsen mulighed for suspension af borgme-steren på grund af tiltale for strafbart forhold. Udvalget har herved bl.a. lagt vægt påden risiko for effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret, en sådan tiltaleefter omstændighederne vil kunne give anledning til. Den uro omkring vedkommendesperson, som det strafbare forhold kan afstedkomme, kan således betyde, at vedkom-mende ikke er i stand til på en hensigtsmæssig måde at varetage hvervet. Der henvi-ses for en uddybning af udvalgets overvejelser om behovet for at kunne suspendereborgmesteren på grund af strafbart forhold til betænkningens kapitel 4.4.1.1.Til stk. 1De overordnede hensyn, som skal varetages ved suspension på grund af strafbartforhold, er på den ene side hensynet til retsfølelsen samt til effektiviteten og funktions-dygtigheden i kommunestyret og på den anden side hensynet til at sikre ro og kontinu-itet omkring borgmesterens varetagelse af borgmesterhvervet. Hertil kommer hensy-net til borgmesteren, der (endnu) ikke er dømt for det pågældende forhold.Bestemmelsens1. pkt.giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen over for Valgbar-hedsnævnet kan begære, at borgmesteren suspenderes, hvis en række nærmerebetingelser herfor er opfyldt:En begæring om suspension forudsætter, at der errejst tiltalemod borgmesteren.Herved sikres en tilstrækkelig grad af mistanke mod borgmesteren. Det følger såledesaf objektivitetsprincippet i retsplejelovens § 96, stk. 2, at anklagemyndigheden ikke mårejse tiltale, medmindre det skønnes, at tiltalerejsning vil føre til domfældelse. Kravetom, at der skal være rejst tiltale, indebærer, at f.eks. en sigtelse mod borgmesterenikke vil kunne danne baggrund for suspension. Det er ikke en betingelse, at borgme-steren er varetægtsfængslet. Der henvises for en uddybning af udvalgets overvejelserom disse spørgsmål til betænkningens kapitel 4.4.1.2.b.Det er ingen betingelse, at det strafbare forhold er begået eller tiltalerejsning er sket iborgmesterens funktionsperiode. Er dette ikke tilfældet, vil dette kunne indgå i Valg-barhedsnævnets vurdering af, om suspension kan anses for betænkelig, jf. nedenfor.En begæring om suspension forudsætter endvidere, at der tale omet forhold, der efterloven kan medføre fængsel i 4 år eller derover.Grænsedragningen for hvilke strafbareforhold, der kan danne grundlag for suspension, er fastsat under hensyn til, at su-spension af borgmesteren, før endelig dom foreligger, er af indgribende karakter.Endvidere er i denne grænsedragning inddraget en vurdering af, at en strafferamme,der giver mulighed for fængsel i fire år eller derover, er udtryk for en generel vurderingaf det pågældende forhold som relativt groft.Den henvises til betænkningens kapitel 4.4.1.2.c. for en nærmere uddybning af, hvilkeforhold, der på baggrund af den strafferamme, der er fastsat herfor, kan, henholdsvisikke kan, danne grundlag for suspension.Hvilken straf derkonkretmå forventes, er ikke afgørende. Giver den strafferamme, derer fastsat for det pågældende forhold således mulighed for fængsel i 4 år eller der-

over, kan dette danne grundlag for suspension, forudsat at de øvrige betingelser her-for er opfyldt.Er der tale om tiltale for flere lovovertrædelser, er det et krav, at der for mindst en afdisse gælder en strafferamme, der giver mulighed for fængselsstraf i fire år eller der-over. Det følger således af straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt., at der, hvor nogen ved eneller flere handlinger har begået flere lovovertrædelser, for disse fastsættes en fællesstraf inden for den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer ibetragtning, den strengeste af disse.Efter straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., kan straffen under særdeles skærpende om-stændigheder overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne strafmed indtil det halve. I sådanne tilfælde vil det således være et krav, at den af lovover-trædelserne, som giver den strengeste straf, har en strafferamme som – forhøjet medindtil det halve – giver mulighed for en fængselsstraf i fire år eller derover. Det vilfremgå af anklageskriftet, om tiltalen omfatter straffastsættelse efter straffelovens§ 88, jf. herved retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 5, jf. § 895.Tiltale for overtrædelse af § 61 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter et kommu-nalbestyrelsesmedlem, der (forsætligt eller groft uagtsomt) gør sig skyldig i grov til-sidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde,kan ikke medføre suspension.Processen for suspensionaf borgmesteren efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt.indebærer i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger herom, at kommunalbe-styrelsen overfor Valgbarhedsnævnet, jf. herved nedenfor, kan begære, at borgmeste-ren suspenderes.Bestemmelsen indebærer, at det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om derskal tages initiativ til at iværksætte en proces, der kan lede frem til borgmesterenssuspension. Herved understreges kommunalbestyrelsens rolle som kommunensøverste myndighed og det ansvar, der følger heraf.Kommunalbestyrelsen kan kun fremsætte begæring over for Valgbarhedsnævnet omsuspension, når der er rejst tiltale for strafbart forhold med en strafferamme på fire åreller derover, jf. ovenfor. Den endelige vurdering heraf foretages af Valgbarhedsnæv-net, jf. nedenfor.Suspension på grund af tiltale for strafbart forhold forudsætter endvidere, at lovover-trædelsen vil medføre tab af borgmesterens valgbarhed i tilfælde af domfældelse ioverensstemmelse med anklageskriftet, og at suspension i øvrigt ikke kan anses forbetænkelig. Bedømmelsen af, om disse betingelser er opfyldt, sker alene i Valgbar-hedsnævnet, jf. nedenfor.Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at indgive begæring til Valgbarhedsnævnetom suspension af borgmesteren.Kommunalbestyrelsens beslutning herom træffes ved almindeligt stemmeflertal, jf.lovens § 11, stk. 3.Kommunalbestyrelsens beslutning om over for Valgbarhedsnævnet at begære, atborgmesteren suspenderes, er en nødvendig forudsætning for, at borgmesteren su-spenderes. Derimod har kommunalbestyrelsens beslutning ikke i sig selv retsvirknin-ger i forhold til borgmesteren.Udvalget har derfor lagt til grund, at kommunalbestyrelsens beslutning om over forValgbarhedsnævnet at begære borgmesteren suspenderet ikke er en afgørelse i for-valtningslovens forstand. Dette indebærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. parts-

høring og begrundelsespligt ikke finder anvendelse ved processen i kommunalbesty-relsen. Der er i stk. 2 fastsat regler om kommunalbestyrelsens underretning af borg-mesteren om begæringen om suspension.Det lægges til grund, at borgmesteren er inhabil efter principperne i forvaltningslovens§ 3, stk. 1, nr. 1, og efter principperne i bestemmelsens stk. 3 således ikke må træffeafgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af sagen ikommunalbestyrelsen.Der henvises til betænkningens kapitel 4.4.2.2.f.Spørgsmål om offentliggørelse af sagsfortegnelse og beslutningsprotokol afgøresefter de almindelige regler herom i lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 6, der veddette forslag bliver stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Tilsvarende behandles spørgsmålom dørlukning efter de almindelige regler herom i lov om kommunernes styrelse § 10,stk. 1. Det bemærkes, at oplysning om, at borgmesteren er tiltalt for strafbart forhold,som hovedregel vil være fortrolig.Der henvises til betænkningens kapitel 4.4.2.2.a.-b., d. og f.De afgørelser, som efter den foreslåede bestemmelse skal træffes om suspension afen borgmester på grund af strafbart forhold, foreslås henlagt tilValgbarhedsnævnet,jf.bestemmelsens2. pkt.Der er ved valget af Valgbarhedsnævnet som den myndighed, der træffer afgørelseom suspension af borgmesteren på grund af strafbart forhold, bl.a. lagt vægt på næv-nets eksisterende opgaver med vurdering af kommunalbestyrelsesmedlemmers valg-barhed og fortabelse heraf på grund af straf. Disse opgaver indebærer, at der vanske-ligt vil kunne peges på et organ, der er bedre egnet til at bedømme, om tiltalen om-handler en forbrydelse, som – hvis borgmesteren bliver endeligt dømt for forholdet –efter Valgbarhedsnævnets praksis må formodes at ville føre til fortabelse af valgbar-hed, som er en betingelse for suspension. Der henvises til betænkningens kapitel4.4.2.3.b.-d. samt f.-g., hvori udvalgets overvejelser om valg af afgørelsesmyndigheder beskrevet.I Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension af borgmesteren indgår, om de retli-ge betingelser herfor er opfyldt. En afgørelse i Valgbarhedsnævnet om suspension afborgmesteren forudsætter således for det første, at Valgbarhedsnævnet selvstændigtmå efterprøve, om kommunalbestyrelsens begæring om suspension af borgmesterenhar baggrund i en tiltale for et strafbart forhold, der efter loven kan medføre fængsel ifire år eller derover. Valgbarhedsnævnet skal ikke herved foretage en vurdering affaktum, men skal lægge det i tiltalen beskrevne hændelsesforløb til grund ved afgørel-sen om suspension. Der henvises til betænkningens kapitel. 4.4.2.3.a.En afgørelse om suspension i Valgbarhedsnævnet forudsætter for det andet, at lov-overtrædelsen vil medføre tab af borgmesterens valgbarhed, og at suspension i øvrigtikke kan anses for betænkelig.Valgbarhedsnævnet skal således foretage en bedømmelse af,om den lovovertrædel-se, som begæringen om suspension støttes på, må formodes at føre til fortabelse afvalgbarhed, hvis borgmesteren bliver dømt i overensstemmelse med tiltalen.Der henvises om baggrunden for denne betingelse for suspension til betænkningenskapitel 4.4.1.2.d.Valgbarhedsnævnet skal ved denne bedømmelse lægge sin praksis vedrørende til-svarende forhold til grund for sin vurdering. Vedrører det forhold, som begæringen omsuspension støttes på, en forbrydelse, hvorom der ikke findes praksis i nævnet, skal

nævnet foretage en vurdering, der svarer til den vurdering, der foretages i nævnetefter reglerne herom i § 101, jf. § 4, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov, isager om lokalpolitikeres valgbarhed eller fortabelse heraf. Dette indebærer en vurde-ring af, om der er tale om forhold, der i almindeligt omdømme gør borgmesterenuværdig til at være medlem af kommunalbestyrelsen. Valgbarhedsnævnets kompe-tence og praksis i sager om valgbarhed og fortabelse heraf er nærmere beskrevet ibetænkningens kapitel 4.2.1.Endelig er det en forudsætning for en afgørelse om suspension i Valgbarhedsnævnet,atdet ikke kan anses for betænkeligt at suspendere borgmesteren,indtil borgmeste-ren har fået endelig dom og Valgbarhedsnævnet i givet fald har truffet afgørelse omborgmesterens valgbarhed.Foreligger der en begæring fra kommunalbestyrelsen om suspension af borgmeste-ren, og finder Valgbarhedsnævnet, at de øvrige betingelser for en afgørelse om su-spension er opfyldt, vil der være formodning for, at det ikke kan anses for betænkeligtat suspendere borgmesteren. Giver omstændighederne i sagen imidlertid anledningtil, at Valgbarhedsnævnet anser det for betænkeligt at suspendere borgmesteren, kander ikke træffes afgørelse om suspension.Hvorvidt dette er tilfældet, vil bero på en konkret vurdering på grundlag af omstændig-hederne i sagen. I denne vurdering kan bl.a. indgå den tid, der er gået, fra kommunal-bestyrelsen fik kendskab til tiltalen, typisk i kraft af anklagemyndighedens underret-ning, jf. stk. 6, eller på anden måde fik kendskab til det strafbare forhold, og til kom-munalbestyrelsen traf beslutningen om at indlede en suspensionsproces.Valgbarhedsnævnet skal ikke foretage en vurdering af, hvorvidt suspension af borg-mesteren vil være hensigtsmæssig. Baggrunden herfor er, at det alene er vedkom-mende kommunalbestyrelse, der kan vurdere, om det – hvis de retlige betingelserherfor i øvrigt er opfyldt – er et hensigtsmæssigt skridt at tage at suspendere borgme-steren.Dette indebærer, at der vil skulle ske en suspension af borgmesteren, hvis Valgbar-hedsnævnet vurderer, at betingelserne for suspension er opfyldt.Udvalget har lagt til grund, at Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension af borg-mesteren er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette indebærer bl.a., at for-valtningslovens regler om partshøring og begrundelse finder anvendelse.Valgbarhedsnævnets forberedelse af sagen sker på skriftligt grundlag med henblik på,at afgørelse kan træffes på et møde i nævnet. Bestemmelsen giver ikke mulighed for,at Valgbarhedsnævnet kan foranstalte indenretslig afhøring af vidner. Bestemmelsengiver endvidere ikke borgmesteren krav på foretræde for nævnet med henblik på overfor nævnet mundtligt at forelægge sin sag.Udvalgets overvejelser og anbefalinger om de her omhandlede spørgsmål er behand-let i betænkningens kapitel 4.4.2.3.e.Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension af borgmesteren kan ikke indbringesfor andre administrative myndigheder. Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspensionaf borgmesteren kan i henhold til grundlovens § 63 indbringes for domstolene efter dealmindelige regler herom. Derimod indebærer processen for suspension af borgme-steren ikke en obligatorisk domstolsbehandling.Det præciseres i bestemmelsens3. pkt.,at suspensionen gælder, indtil borgmesterenenten udtræder af kommunalbestyrelsen som følge af Valgbarhedsnævnets afgørelseom, at borgmesteren har mistet sin valgbarhed, jf. stk. 4, eller indtil borgmesterengenindtræder i borgmesterhvervet som følge af frifindelse ved endelig dom, opgivelse

af forfølgning, eller Valgbarhedsnævnets afgørelse om, at borgmesteren er valgbar, jf.de nærmere regler herom i stk. 5. Det følger af bestemmelsen, at suspensionen gæl-der i suspensionsperioden uden særskilt fornyet beslutning herom. Hvis en byretsdomankes inden ankefristens udløb, opretholdes suspensionen således under anken udensærskilt beslutning herom. I perioden fra endelig domfældelse og frem til Valgbar-hedsnævnets afgørelse opretholdes suspensionen ligeledes uden særskilt beslutningherom.Til stk. 2Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal underrette borgmesterenskriftligt om en begæring efter stk. 1 til Valgbarhedsnævnet om at suspendere borg-mesteren.Offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, jf. § 8, stk. 6, i lov omkommunernes styrelse, der ved dette forslag bliver stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ogsom led heri kommunalbestyrelsens beslutning om over for Valgbarhedsnævnet atbegære borgmesteren suspenderet, jf. § 13, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, ersåledes ikke tilstrækkeligt til at imødekomme det hensyn til underretning af den per-son, borgmesteren, som beslutningen retter sig imod.Til stk. 3Udpegningen af det medlem, der skal fungere som borgmester, foretages først, nårder foreligger en afgørelse efter stk. 1 i Valgbarhedsnævnet om suspension af borg-mesteren. Kommunalbestyrelsen kan altså ikke f.eks. samtidig med sin beslutning omat begære, at borgmesteren suspenderes, udpege det medlem, der – hvis Valgbar-hedsnævnet imødekommer kommunalbestyrelsens begæring og træffer afgørelse omsuspension af borgmesteren – skal fungere som borgmester.Det lægges til grund, at den suspenderede borgmester ikke vil være inhabil ved kom-munalbestyrelsens beslutning herom.Udpegningen af det medlem, der skal fungere som borgmester, sker ved flertalsvalg.Til stk. 4Det følger af § 100, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, at mister et medlemsin valgbarhed, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen.Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at det medlem, der efter stk. 3 er udpeget som fun-gerende borgmester, fortsætter som borgmester i den resterende del af funktionsperi-oden, hvis borgmesteren mister sin valgbarhed på grund af straf for det forhold, derdannede grundlag for suspensionen. Bestemmelsen indebærer herved en undtagelsetil bestemmelsen i lovens § 7, stk. 3, der ellers ville indebære, at der ved borgmeste-rens udtræden af kommunalbestyrelsen skulle foretages nyvalg til borgmesterposten.Der henvises til betænkningens kapitel 4.4.2.4.b.Til stk. 5Bestemmelsen omfatterfor det førsteden situation, hvor borgmesteren frifindes vedendelig dom. I en sådan situation genindtræder den suspenderede borgmester efterbestemmelsen automatisk i hvervet i den resterende del af funktionsperioden. Efter enfrifindende dom i landsretten genindtræder den suspenderede borgmester dog først ihvervet, efter at den ordinære frist for at ansøge om 3. instansbevilling er udløbet, jf.nærmere nedenfor.

En frifindende straffedom anses i almindelighed for endelig, når den ikke kan ankesuden særlig tilladelse. For en straffedom afsagt i byretten vil det som udgangspunktbetyde efter udløbet af en ankefrist på 14 dage efter dommens afsigelse (retsplejelo-vens § 904, stk. 1). For en straffedom afsagt i landsretten vil det som udgangspunktbetyde ved domsafsigelsen.Retsplejeloven indeholder imidlertid mulighed for, at en endelig straffedom efter særligtilladelse kan ankes til en højere ret. Det drejer sig bl.a. om Procesbevillingsnævnetsadgang til at meddele 3. instansbevilling. En ansøgning om 3. instansbevilling skalindgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage efter dommens afsigelse (retspleje-lovens § 932, stk. 2, 1. pkt.). Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvist medde-le 3. instansbevilling, hvis ansøgningen er indgivet senere, men inden et år efterdommens afsigelse (retsplejelovens § 932, stk. 2, 3. pkt.).Såfremt en suspenderet borgmester frifindes i byretten, og ankefristen udløber, udenat byretsdommen ankes, genindtræder vedkommende fra ankefristens udløb automa-tisk i borgmesterhvervet i den resterende del af funktionsperioden.Hvis byretsdommen ankes, og borgmesteren frifindes i landsretten, og ansøgning om3. instansbevilling ikke er indgivet inden 14 dage efter domsafsigelsen, genindtræderden suspenderede borgmester fra dette tidspunkt (14 dage efter domsafsigelsen ilandsretten) automatisk i borgmesterhvervet i den resterende del af funktionsperioden,jf. bestemmelsens 2. pkt., 1. led.Hvis ansøgning om 3. instansbevilling er indgivet inden 14 dage efter domsafsigelsen,genindtræder den suspenderede borgmester først i borgmesterhvervet fra det tids-punkt, hvor borgmesteren er endeligt frifundet, jf. bestemmelsens 2. pkt., 2. led, dvs.fra det tidspunkt, hvor Procesbevillingsnævnet har meddelt afslag på 3. instansbevil-ling eller på anden måde endeligt har afvist at behandle sagen, eller, såfremt Proces-bevillingsnævnet har meddelt 3. instansbevilling, fra det tidspunkt, hvor anklagemyn-digheden har opgivet forfølgningen, Højesteret har afvist ankebehandling eller afsagtfrifindende dom.Har byretten afsagt en frifindende straffedom over en suspenderet borgmester, somikke er blevet anket inden ankefristens udløb, genindtræder den suspenderede borg-mester således i borgmesterhvervet fra ankefristens udløb, selvom landsretten efterundtagelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 910, stk. 2, måtte tillade anke, som ikkehar fundet sted inden for udløbet af ankefristen i lovens § 904. En suspenderet borg-mester, der er blevet frifundet i landsretten som 2. instans, genindtræder også i borg-mesterhvervet 14 dage efter domsafsigelsen, jf. ovenfor, uanset at Procesbevillings-nævnet efter bestemmelsen i retsplejelovens § 932, stk. 2, 3. pkt., undtagelsesvistmeddeler tilladelse til anke til Højesteret på grundlag af en ansøgning indgivet efterudløbet af fristen i § 932, stk. 2, 1. pkt., men inden et år efter dommens afsigelse.I situationer, hvor borgmesteren er frifundet og således efter bestemmelsen genind-træder i hvervet, og hvor anklagemyndigheden efterfølgende meddeles en særlig tilla-delse til at anke, fortsætter den genindtrådte borgmester i hvervet, selvom straffesa-gen ikke har fundet sin afslutning. Der er herved lagt vægt på, at der i sådanne situati-oner ikke – inden straffesagens endelige afslutning og Valgbarhedsnævnets stillingta-gen til borgmesterens valgbarhed – bør ske endnu et skifte på borgmesterposten.Bestemmelsen omhandlerfor det andetde situationer, hvor anklagemyndigheden,efter at have rejst tiltale mod en borgmester for strafbart forhold med en strafferammepå mindst fire år, vælger at opgive videre forfølgning. Efter retsplejelovens § 728 kanforfølgning opgives, så længe der ikke er afsagt dom eller afsagt kendelse om skylds-spørgsmålet i en nævningesag. En sådan beslutning kan træffes af den myndighed,som efter reglerne i retsplejelovens kapitel 65 om påtalen er påtaleberettiget. Efterreglerne i retsplejelovens kapitel 10 om anklagemyndigheden kan en overordnet an-

klagemyndighed endvidere give pålæg til en underordnet del af anklagemyndighedenom behandlingen af konkrete sager, herunder om at undlade eller standse forfølgning.Det forudsættes herved, at anklagemyndighedens afgørelse er endelig, dvs. at omgø-relsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, er udløbet.Bestemmelsen omhandlerfor det tredjeden situation, hvor en suspenderet borgme-ster ved endelig dom domfældes for strafbart forhold eller vedtager en bøde herfor, oghvor Valgbarhedsnævnet herefter træffer afgørelse om, at den suspenderede borg-mester må anses for valgbar, jf. § 4 i lov om kommunale og regionale valg. I dennesituation genindtræder den suspenderede borgmester i hvervet for den resterende delaf funktionsperioden.Sker der alene delvis domfældelse af de forhold, borgmesteren er tiltalt for, følger detaf reglerne herom i kommunale og regionale valglov, at Valgbarhedsnævnet foretageren bedømmelse af det forhold, der er domfældt for. Fører afgørelsen i Valgbarheds-nævnet om borgmesterens valgbarhed ikke til fortabelse heraf, indebærer denne afgø-relse, at borgmesteren genindtræder i hvervet.Til stk. 6Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden har pligt til at underrette kommu-nalbestyrelsen om, at der er rejst tiltale mod borgmesteren og om indholdet af tiltalen.Underretningen herom skal sikre, at kommunalbestyrelsen har kendskab til, at der errejst tiltale mod borgmesteren for et strafbart forhold, der kan danne grundlag for su-spension, således at kommunalbestyrelsen får mulighed for at træffe beslutning om,hvorvidt iværksættelse af en suspensionsproces skal ske.Underretningspligten gælder alene i tilfælde, hvor tiltalen omfatter forhold med enstrafferamme, der giver mulighed for fængselsstraf i fire år eller derover. Underret-ningspligten kan f.eks. opfyldes ved oversendelse af kopi af anklageskriftet til kommu-nalbestyrelsen.Underretningspligten gælder alene tilfælde, hvor tiltalte var borgmester for tidspunktetfor tiltalerejsning. Dette gælder, uanset om tiltalte på tidspunktet for de begåendestrafbare forhold var borgmester eller ej.Det er forudsat, at videregivelsen vil kunne ske inden for persondatalovens rammer.Der henvises til betænkningens kapitel 4.4.2.2.e.Til stk. 7Bestemmelsen indebærer, at vederlaget til en suspenderet borgmesterobligatoriskophører med udgangen af den måned, hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse omsuspension efter stk. 1. Der er med bestemmelsen således ikke mulighed for, at ve-derlæggelsen af den suspenderede borgmester enten slet ikke ophører, eller at veder-laget alene reduceres.Bestemmelsens 2. punktum giver en suspenderet borgmester, der genindtræder ihvervet efter bestemmelsen i stk. 5, fordi vedkommende er frifundet ved endelig domeller fordi forfølgningen er opgivet, krav på efterbetaling af den reduktion af vederlageti suspensionsperioden, der er sket efter bestemmelsens 1. pkt.Til stk. 8Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et magistratsmedlem og en udvalgsfor-mand i en kommune, der styres efter reglerne i lov om kommunernes styrelse § 64 a

og § 65 i forening (mellemformsstyre med delt administrativ ledelse), på lige fod medborgmesteren vil kunne suspenderes på grund af tiltale for strafbart forhold, hvis be-tingelserne herfor er opfyldt.Således vil den mistillid, som tiltale for et strafbart forhold efter omstændighederne vilkunne give anledning til, kunne være særlig problematisk for disse hvervsindehavere,der har del i den øverste administrative ledelse af den kommunale forvaltning. Den uroomkring vedkommendes person, som det strafbare forhold kan afstedkomme, kansåledes betyde, at vedkommende ikke er i stand til på en hensigtsmæssig måde atvaretage hvervet. Hertil kommer, at de pågældende ikke – eller ikke uden at bestemtebetingelser herfor er opfyldt, jf. herved bestemmelserne i de foreslåede §§ 66 a og c –kan afsættes.Udvalget har ikke fundet grundlag for, at kredsen af de hvervsindehavere, der skalkunne suspenderes, skal omfatte andre hvervsindehavere i kommunestyret. Der hen-vises for en nærmere redegørelse for udvalgets overvejelser herom til betænkningenkapitel 4.4.1.2.a.Medlemmer af kommunalbestyrelsen, der ikke beklæder et hverv, der kan dannegrundlag for suspension ved tiltale for strafbart forhold, vil kunne fortsætte som med-lem af kommunalbestyrelsen, indtil Valgbarhedsnævnet har truffet afgørelse om ved-kommendes fortabelse af valgbarhed på baggrund af en endelig straffedom. Tilsva-rende gælder for en hvervsindehaver, der er suspenderet efter stk. 1, jf. stk. 8.Bestemmelsen indebærer, at de materielle betingelser, der er fastsat i stk. 1 for su-spension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold gælder tilsvarende forsuspension af et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune, der styresefter reglerne ilov om kommunernes styrelse § 64 a og § 65 i forening.Bestemmelsen indebærer endvidere, at de procesregler mv., der er fastlagt i stk. 1-7for suspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold, gælder tilsva-rende ved suspension af et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune,der styres efter reglerne i lov om kommunernes styrelse § 64 a og § 65 i forening. Detindebærer bl.a., at beslutningen om ved begæring herom til Valgbarhedsnævnet atindlede den proces, der kan lede til suspension af de hvervsindehavere, der er omfat-tet af bestemmelsen i stk. 8, træffes af kommunalbestyrelsen som kommunens øver-ste myndighed. Kommunalbestyrelsen er således – uanset valg af styreform – kom-munens øverste myndighed.Beslutningen herom træffes ved almindeligt stemmeflertal. Der henvises om dissespørgsmål til betænkningens kapitel 4.4.2.2.a. og b.Bestemmelsen indebærer i sammenhæng med stk. 3, at det, når der foreligger enafgørelse efter stk. 1 i Valgbarhedsnævnet om suspension af et magistratsmedlemeller en udvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i lovens § 64 a og§ 65 i forening, i overensstemmelse med princippet i lovens § 28, stk. 2, tilkommerden valggruppe i kommunalbestyrelsen, der har valgt det suspenderede medlem, atudpege det medlem, der midlertidigt skal varetage hvervet. Det forudsættes herved, atsuspension af en udvalgsformand indebærer, at formanden i suspensionsperiodenogså suspenderes fra hvervet som medlem af udvalget, således at der er en ledigudvalgsplads at besætte, jf. bemærkningerne til § 66, a, stk. 6.Bestemmelsen indebærer herved, at den balance, som kommunalbestyrelsens valg afmedlemmer til de hverv, som bestemmelsen omhandler, fastholdes i suspensionspe-rioden. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at suspension medfører en fuldstændig frata-gelse af de opgaver, der følger af hvervet. Uanset, at der alene er tale om en midler-tidig situation, er det således rigtigst, at suspension af borgmesteren ikke medfører

forrykkelse af den politiske balance. Udvalgets anbefaling om spørgsmålet er be-handlet i betænkningens kapitel 4.4.2.4.b.Ad § 66 cBestemmelsen er en udmøntning af den anbefaling, som udvalget er fremkommetmed om, at der bør gives et meget stort flertal i kommunalbestyrelsen mulighed for atafsætte borgmesteren i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke har tillid til borgme-steren. Udvalget har herved bl.a. lagt vægt på, at massiv mistillid til borgmesteren ikommunalbestyrelsen vil kunne have alvorlige negative konsekvenser indadtil i kom-munestyret, herunder både i forhold til forvaltningen, som har borgmesteren som sinøverste daglige leder, og i forhold til det politiske samarbejde i kommunen med risikofor, at effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret lider skade. Der henvi-ses for en uddybning af udvalgets overvejelser om behovet for at kunne afsætteborgmesteren på grund af mistillid til betænkningens kapitel 5.4.1.Til stk. 1De overordnede hensyn, som skal varetages ved afsættelse ved særligt kvalificeretflertal, er på den ene side hensynet til effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommu-nestyret og på den anden side hensynet til at sikre ro og kontinuitet omkring borgme-sterens varetagelse af borgmesterhvervet.Bestemmelsen indebærer, at afgørelse om afsættelse af borgmesteren efter den fore-slåede bestemmelse træffes af kommunalbestyrelsen, idet det netop er den massivemistillid ikommunalbestyrelsen,der begrunder afsættelse efter bestemmelsen. Pro-cessen for afsættelse af borgmesteren involverer på denne baggrund ikke obligatoriskprøvelse hos andre myndigheder. Der henvises til betænkningens kapitel 5.4.2.2.b. foren uddybning af udvalgets overvejelser om kommunalbestyrelsens rolle og kompeten-ce i disse sager.Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen under visse betingelserkan afsætte borgmesteren, hvis kommunalbestyrelsen ikke har tillid til borgmesteren.Disse omfatter ikke blot, at den massive mistillid i kommunalbestyrelsen har manife-steret sig således, at det fornødne kvalificerede flertal, jf. stk. 2, for afsættelse afborgmesteren er til stede, men også at den mistillid til borgmesteren, som ligger bagkommunalbestyrelsens ønske om afsættelse af borgmesteren har baggrund i en til-sidesættelse af den agtelse og værdighed, som stillingen kræver. En hensigtsmæssigvaretagelse af de centrale opgaver, som borgmesteren er tillagt i kommunestyret for-udsætter således tillid til borgmesteren.Hvorvidt borgmesteren ved sine forhold har tilsidesatværdighedskraveter i førsterække op til kommunalbestyrelsen at vurdere og begrunde, jf. herved stk. 2. Kommu-nalbestyrelsen er ikke ved denne vurdering bundet af det værdighedskrav, der følgeraf tjenestemandslovens § 10.I vurderingen kan bl.a. indgå karakteren og grovheden af det pågældende forhold. Detkan endvidere indgå, om forholdet er sket under udøvelsen af hvervet eller om det iøvrigt har nogen sammenhæng med udførelsen af et borgmesterhverv. Dette er imid-lertid ikke en betingelse, idet også forhold, der har fundet sted uden for udøvelsen afhvervet eller som ikke i øvrigt har sammenhæng hermed – eksempelvis gentagnetilfælde af meget upassende opførsel i det offentlige rum – efter omstændighedernekan være egnede til at vække tvivl om, hvorvidt borgmesteren er værdig til at varetagehvervet.Også forhold, der er begået, inden borgmesteren har tiltrådt hvervet som borgmester,vil kunne inddrages. Men den tid, der er gået, fra kommunalbestyrelsen fik kendskab

til forholdet, til kommunalbestyrelsen behandler spørgsmålet om afsættelse, vil kunneindgå i vurderingen.Afsættelse af borgmesteren kan – forudsat at betingelserne herfor et opfyldt – skeefter bestemmelsen, uanset om det forhold, der har givet anledning til kommunalbe-styrelsens mistillid til borgmesteren tillige rejser spørgsmål om pligttilsidesættelseog/eller strafbart forhold, der ellers er reguleret i de specifikke regler herom i bestem-melserne i de foreslåede §§ 66 a og 66 b. Dette gælder uanset, om de betingelser,der kræves til indgreb efter disse regler, er opfyldt eller ej.Det følger af bestemmelsen, at en vedtagelse i kommunalbestyrelsen om afsættelseaf borgmesteren indebærer, at borgmesteren anses fritaget for hvervet. Det er underhensyn til baggrunden for kommunalbestyrelsens vedtagelse om afsættelse – nemligdet forhold, at et massivt flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer ikke har tillid tilborgmesteren – anset for væsentligt, at kommunalbestyrelsens afgørelse om afsæt-telse af borgmesteren har virkning straks, således at der kan ske en hurtig genopret-ning af ro omkring borgmesterposten. Der henvises til betænkningens kapitel 5.4.3.4.Til stk. 2Til grund for det krav, der er fastsat i bestemmelsen om, at et flertal på ni tiendedele afkommunalbestyrelsens samtlige medlemmer står bag en vedtagelse efter stk. 1 ogbegrundelsen herfor, ligger hensynet til den ro omkring borgmesterposten, som enhensigtsmæssig varetagelse af hvervet forudsætter.Således ville en mulighed for, at et almindeligt flertal i kommunalbestyrelsen (eller evt.et kvalificeret flertal, som dog er mindre end de foreslåede ni tiendedele) kunne afsæt-te borgmesteren på grund af mistillid indebære en risiko for, at den fornødne ro om-kring borgmesterposten ikke ville være til stede.Bestemmelsen stiller derfor krav om, at mindst ni tiendedele af kommunalbestyrelsenssamtlige medlemmer står bag en vedtagelse om afsættelse af borgmesteren efterstk. 1. Dog er det altid tilstrækkeligt, at samtlige af kommunalbestyrelsens medlemmerud over borgmesteren stemmer herfor. Der er herved taget højde for, at afsættelse afborgmesteren efter stk. 1 også er muligt i kommuner med kommunalbestyrelser medfærre end ti medlemmer.Det fornødne kvalificerede flertal skal tælles blandt kommunalbestyrelsenssamtligemedlemmer. Borgmesteren skal regnes med i dette antal. Ved beregningen af hvormange stemmer, der skal til for vedtagelse af et forslag om afsættelse af borgmeste-ren, skal der, hvis dette ikke givet et helt tal, rundes op. Har kommunalbestyrelsensåledes 27 medlemmer, skal der således være mindst 25 stemmer for et forslag omafsættelse af borgmesteren.Det beskrevne krav om, at det fornødne flertal skal tælles blandt kommunalbestyrel-sens samtlige medlemmer, indebærer, at afsættelse efter stk. 1 ikke vil kunne vedta-ges, hvis der i kommunalbestyrelsen er (stort) forfald blandt kommunalbestyrelsensmedlemmer, hvilket heller ikke under hensyn til indgrebets betydning bør være enmulighed. Bestemmelsen udgør herved en undtagelse til § 11, stk. 2, i lov om kom-munernes styrelse om, at kommunalbestyrelsen er beslutningsdygtig, når (blot) halv-delen af medlemmerne er til stede.Afsættelse af borgmesteren kræver, at der ved begge kommunalbestyrelsens to be-handlinger af sagen, jf. stk. 3, er det fornødne flertal for afsættelse af borgmesteren ogfor begrundelsen herfor. Det er imidlertid ikke en betingelse, at de kommunalbestyrel-sesmedlemmer, der udgør det kvalificerede flertal ved 2. behandlingen af forslaget omafsættelse, skal være identisk med den kreds af kommunalbestyrelsesmedlemmer,der udgjorde det kvalificerede flertal ved 1. behandlingen af forslaget. Det afgørende

er således, at der ved begge behandlinger er det fornødne kvalificerede flertal for enafsættelse.Det er under hensyn til indgrebets betydning for kommunestyret fundet hensigtsmæs-sigt, at de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der står bag en vedtagelse om afsættel-se af borgmesteren, også er enige om begrundelsen herfor. Det er derfor efter be-stemmelsen en betingelse, at der ved begge behandlinger i kommunalbestyrelsen, jf.stk. 3, er det fornødne kvalificerede flertal ikke blot til vedtagelsen efter stk. 1 om af-sættelse af borgmesteren men også til begrundelsen herfor. Bestemmelsen forudsæt-ter herved, at begrundelsen for kommunalbestyrelsens afsættelse af borgmesterenved begge behandlinger indgår i afstemningstemaet for kommunalbestyrelsen. Derhenvises til betænkningens kapitel 5.4.3.2.a.Der gælder ingenkarensperiodeefter at spørgsmål om afsættelse af borgmesterenhar været sat til afstemning i kommunalbestyrelsen, men ikke har opnået det til vedta-gelse fornødne flertal. En sådan karensperiode ville således kunne give anledning tiluhensigtsmæssigheder, hvis der viser sig nye forhold hos borgmesteren, som giverkommunalbestyrelsen anledning til mistillid til vedkommende, eller hvis der fremkom-mer nye aspekter af det eller de forhold, der dannede grundlag for kommunalbestyrel-sens tidligere behandling af spørgsmålet om afsættelse.Om baggrunden for kravet om særligt kvalificeret flertal henvises til betænkningenskapitel 5.4.2.2.c.Til stk. 3Det kræves efter bestemmelsens 1. pkt., at forslag om afsættelse af borgmesterenefterstk. 1 undergives to realitetsbehandlinger i kommunalbestyrelsen. Bestemmelsentager sigte på at sikre en grundig behandling i kommunalbestyrelsen af spørgsmåletom afsættelse af borgmesteren.Bestemmelsen tager endvidere med sit krav omrealitetsbehandlingersigte på hensy-net til at kunne konstatere, om kommunalbestyrelsen er fast besluttet på afsættelse afborgmesteren, hvilket under hensyn til indgrebets intensitet er en betingelse.Tidsrummet for kommunalbestyrelsens to realitetsbehandlinger af sagen – efter be-stemmelsen med mindst 6 og højst 12 dages mellemrum – er fastsat med henblik påpå den ene side at give kommunalbestyrelsen og de enkelte kommunalbestyrelses-medlemmer en reel mulighed for grundig overvejelse af spørgsmålet om afsættelse,og på den anden side til at varetage hensynet til muligheden for en hurtig genopret-ning af ro omkring borgmesterposten samt til den belastning, det kan være for borg-mesteren, at der pågår overvejelser om afsættelse på grund af mistillid til vedkom-mende.Efter bestemmelsens 2. pkt. stilles krav om, at kommunalbestyrelsens begrundelse, jf.stk. 2, om afsættelse efter hver behandling indføres i beslutningsprotokollen efter§ 13, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen indebærer herved et sup-plerende krav til bestemmelsen i § 13, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvorafbl.a. følger, at kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol.Indførelsen i beslutningsprotokollen af begrundelsen for afsættelsen skal sikre, at derikke opstår tvivl om formuleringen af den begrundelse, som kommunalbestyrelsen hartilsluttet sig ved beslutningen om afsættelse af borgmesteren, herunder i forhold til enefterfølgende eventuel prøvelse, jf. stk. 6. Endvidere sikres i medfør af § 8, stk. 6, i lovom kommunernes styrelse, der ved forslaget bliver til stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,offentlighed herom med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler omtavshedspligt. Der henvises til betænkningens kapitel 5.4.3.2.b.

Der er intet krav om, at begrundelsen for afsættelsen i et og alt skal være den sammeved begge behandlinger. Begrundelsens kerne og overordnede formål skal imidlertidfastholdes ved begge behandlinger. Ellers har der i realiteten ikke været to behandlin-ger af spørgsmålet om borgmesterens afsættelse, hvilket er i strid med lovens kravom to behandlinger. Dette retlige spørgsmål vil kunne efterprøves af Valgbarheds-nævnet, hvis den afsatte borgmester indbringer sagen for nævnet, jf. stk. 6.Efter bestemmelsens 3. pkt. skal kommunalbestyrelsen underrette borgmesterenskriftligt om kommunalbestyrelsens vedtagelse efter stk. 1 om afsættelse af borgme-steren.Offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, jf. § 8, stk. 6, i lov omkommunernes styrelse, der ved dette forslag bliver stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ogsom led heri kommunalbestyrelsens vedtagelse om afsættelse af borgmesteren, jf.§ 13, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, er således ikke tilstrækkeligt til at imøde-komme det hensyn til underretning af den person, borgmesteren, som beslutningenretter sig imod.Underretningspligten gælder, selvom borgmesteren deltager i kommunalbestyrelsensbehandling og afstemning efter stk. 4.Det skriftlighedskrav, der med bestemmelsen stilles til kommunalbestyrelsens afgørel-se, indebærer, at borgmesteren har krav på en skriftlig begrundelse og klagevejled-ning efter de nærmere bestemmelser herom i forvaltningslovens §§ 24 og 25.Til stk. 4Bestemmelsen udgør en modifikation til forvaltningslovens § 3, stk. 3, som indebærer,at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelseneller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren efter bestemmelsen i forvaltningslovens§ 3,stk. 1, nr. 1, er inhabil som følge af en særlig personlig interesse i sagens udfald.Der er imidlertid fundet naturligt, at borgmesteren har adgang til at deltage i kommu-nalbestyrelsens behandling af sagen, herunder ved afstemningen om afsættelse. Derer herved lagt vægt på det væsentlige politiske præg, som en afsættelse efter be-stemmelsen har – uanset kravet om tab af værdighed.Udvalget har lagt til grund, at kommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse afborgmesteren på grund af mistillid er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Detteindebærer, at forvaltningslovens bestemmelser om bl.a. partshøring, begrundelse ogvejledning af borgmesteren om muligheden for indbringelse af spørgsmålet om afgø-relsens lovlighed for Valgbarhedsnævnet, jf. stk. 6, finder anvendelse.Til stk. 5Det følger af stk. 1, at en vedtagelse i kommunalbestyrelsen om afsættelse af borg-mesteren indebærer, at borgmesteren anses fritaget for hvervet. Bestemmelsen istk. 5 indebærer, at valg af ny borgmester skal foretages umiddelbart efter, at en ved-tagelse efter stk. 1 om afsættelse af borgmesteren foreligger.Valget af ny borgmester kan først foretages, når der foreligger en vedtagelse efterstk. 1 i kommunalbestyrelsen om afsættelse af borgmesteren, dvs. valget kan tidligstforetages på det møde, hvor kommunalbestyrelsen har 2. behandling af forslaget tilvedtagelse om afsættelse af borgmesteren, og valget kan tidligst foretages på et

dagsordenspunkt, der ligger efter denne 2. behandling. Valget kan ikke foretages påsamme dagsordenspunkt på grund af de særlige proceskrav, der stilles til dokumenta-tion af vedtagelsen efter stk. 1.Valget af ny borgmester sker ved flertalsvalg og har virkning for den resterende del affunktionsperioden.Det lægges til grund, at den afsatte borgmester ikke vil være inhabil ved kommunal-bestyrelsens beslutning herom.Til stk. 6Bestemmelsen indebærer, at lovligheden af kommunalbestyrelsens vedtagelse efterstk. 1 på borgmesterens begæring kan indbringes for Valgbarhedsnævnet. Processenfor afsættelse af borgmesteren efter stk. 1 indebærer således ikke en obligatoriskprøvelse af kommunalbestyrelsens afgørelse i sagen.Det er alene borgmesteren som den, afgørelsen om afsættelse retter sig mod, der harmulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse for Valgbarhedsnævnet.Klage skal efter bestemmelsens 2. pkt. indgives til nævnet senest 14 dage efter kom-munalbestyrelsens 2. behandling af forslag om afsættelse. Der er henset til kommu-nestyrets effektivitet ikke mulighed for at dispensere fra klagefristen. Den person, dervælges som borgmester efter kommunalbestyrelsens vedtagelse efter stk. 1, skalsørge for, at kommunen giver den afsatte borgmester vejledning om klagefristen ioverensstemmelse med forvaltningslovens § 25.Valgbarhedsnævnet kan efter bestemmelsen alene foretage en prøvelse af afgørel-sens lovlighed. Dette omfatter en prøvelse af, om de retlige betingelser for afsættelsener opfyldt, og om en afsættelse vil indebære en tilsidesættelse af de almindelige for-valtningsretlige grundsætninger. Prøvelsen omfatter endvidere, om de procesregler,der gælder for kommunalbestyrelsens afsættelse af borgmesteren, er fulgt, herunderkravet om to behandlinger i kommunalbestyrelsen, jf. stk. 3.Med hensyn til den betingelse, der vedrører kommunalbestyrelsens manglende tillid tilborgmesteren, må nævnet på baggrund af kommunalbestyrelsens vedtagelse med dethertil påkrævede flertal af et forslag om afsættelse af borgmesteren lægge til grund, atkommunalbestyrelsen ikke har tillid til borgmesteren.I nævnets prøvelse skal endvidere indgå en prøvelse af den betingelse, der omhand-ler borgmesterens værdighed til den agtelse og tillid, som stillingen kræver, jf. stk. 1.Under hensyn til, at en afsættelse imidlertid tager sigte på at afværge de negativekonsekvenser, det kan have for kommunestyrets effektivitet og funktionsdygtighed, atkommunalbestyrelsen ikke har tillid til borgmesteren, skal nævnet imidlertid udvisetilbageholdenhed ved denne del af prøvelsen. Det indebærer, at prøvelsen skal angå,om der foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at kommunalbe-styrelsens beslutning reelt har baggrund i andre forhold end borgmesterens værdig-hed, og at der således ved beslutningen er varetaget usaglige hensyn. Der henvises tilbetænkningens kapitel 5.4.3.3.c.Der er ved valget af Valgbarhedsnævnet som prøvelsesmyndighed for kommunalbe-styrelsens afgørelse efter stk. 1, bl.a. lagt vægt på, at nævnets eksisterende opgavermed vurdering af lokalpolitikeres valgbarhed eller fortabelse heraf kan trække parallel-ler til vurderingen af, hvorvidt borgmesteren lever op til den værdighed, som bør kræ-ves af vedkommende.Der henvises til betænkningens kapitel 5.4.3.3.d. samt f.-g., hvori udvalgets overvejel-ser om valg af prøvelsesmyndighed er beskrevet.

Nævnets forberedelse af sagen sker på skriftligt grundlag med henblik på, at nævnetsafgørelse kan træffes i et møde i nævnet. Bestemmelsen giver ikke mulighed for, atValgbarhedsnævnet kan foranstalte indenretslig afhøring af vidner. Bestemmelsengiver endvidere ikke borgmesteren krav på foretræde for nævnet med henblik på overfor nævnet mundtligt at forelægge sin sag.Til stk. 7Bestemmelsen tager højde for en situation, hvor Valgbarhedsnævnet ved en prøvelseefter stk. 6 kommer frem til, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 om afsæt-telse af borgmesteren ikke har været lovlig. I sådanne tilfælde følger det af bestem-melsen, at den afsatte borgmester genindtræder i hvervet for resten af funktionsperio-den.Til stk. 8Bestemmelsens 1. pkt. indebærer, at vederlaget til en afsat borgmesterobligatoriskbortfalder med udgangen af den måned, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelseom afsættelse efter stk. 1. Der er med bestemmelsen således ikke mulighed for, atvederlæggelsen af den afsatte borgmester enten slet ikke ophører, eller at vederlagetalene reduceres.Bestemmelsens 2. pkt. stiller vederlagsmæssigt en borgmester, der er genindtrådt ihvervet på baggrund af en afgørelse efter stk. 7 i Valgbarhedsnævnet, som om afsæt-telse ikke havde fundet sted.Til stk. 9Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et magistratsmedlem og en udvalgsfor-mand i en kommune, der styres efter reglerne i lov om kommunernes styrelse § 64 aog § 65 i forening (mellemformsstyre med delt administrativ ledelse), på lige fod medborgmesteren vil kunne afsættes ved særligt kvalificeret flertal, hvis betingelserneherfor er opfyldt.Mistillid vil kunne være særlig problematisk for disse hvervsindehavere, der har del iden øverste administrative ledelse af den kommunale forvaltning. Den uro omkringvedkommendes person, som mistillid til de nævnte hvervsindehavere vil kunne inde-bære, kan således betyde, at vedkommende ikke er i stand til på en hensigtsmæssigmåde at varetage hvervet.Hertil kommer, at de pågældende ikke – eller ikke uden at bestemte betingelser herforer opfyldt, jf. herved bestemmelsen i den foreslåede § 66 a – kan afsættes.Udvalget har ikke fundet grundlag for, at kredsen af de hvervsindehavere, der skalkunne afsættes ved særligt kvalificeret flertal, skal omfatte andre hvervsindehavere ikommunestyret. Der henvises for en nærmere redegørelse for udvalgets overvejelserherom til betænkningen kapitel 5.4.2.2.a.Bestemmelsen indebærer, at de materielle betingelser, der er fastsat i stk. 1 for afsæt-telse af borgmesteren, gælder tilsvarende for suspension af et magistratsmedlem elleren udvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.Bestemmelsen indebærer endvidere, at de procesregler mv., der er fastlagt i stk. 1-8for afsættelse af borgmesteren ved særligt kvalificeret flertal, gælder tilsvarende vedafsættelse af et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune, der styresefter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.

Det indebærer bl.a., at afgørelsen om afsættelse af de hvervsindehavere, der er om-fattet af bestemmelsen i stk. 9, træffes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrel-sen er således – uanset valg af styreform – kommunens øverste myndighed. Til ved-tagelse herom kræves i lighed den tilsvarende beslutning om afsættelse af borgmeste-ren, at mindst ni tiendedele af kommunalbestyrelsens samtlige medlemmer stemmerherfor. Der henvises om disse spørgsmål til betænkningens kapitel 5.4.4.2.b. og c.Bestemmelsen indebærer i sammenhæng med stk. 5, at det, når der foreligger enafgørelse efter stk. 1 om afsættelse af et magistratsmedlem eller en udvalgsformand ien kommune, der styres efter reglerne i lov om kommunernes styrelse § 64 a og § 65 iforening, i overensstemmelse med princippet i lovens § 28, stk. 1, tilkommer den valg-gruppe i kommunalbestyrelsen, der har valgt det afsatte medlem, at genbesætte hver-vet. Det forudsættes herved, at afsættelse af en udvalgsformand indebærer, at for-manden også mister hvervet som medlem af udvalget, således at der er en ledig ud-valgsplads at besætte, jf. bemærkningerne til § 66, a, stk. 6.Ad § 66 dTil stk. 1Gældende administrativ praksis om borgmesterens mulighed for at få dækket udgiftertil advokat i forbindelse med en sag efter den gældende § 66 i lov om kommunernesstyrelse er beskrevet i betænkningens kapitel 3.1.4.1. Som nævnt er der mulighed for,at kommunalbestyrelsen kan beslutte at godtgøre borgmesterens udgifter til advokatunder en sådan sag. Disse regler vil fortsat være gældende for så vidt angår spørgs-målet om advokatbistand i forbindelse med en sag om ad hoc suspension efter denforeslåede § 66.Der er ikke i gældende ret regler, hvorefter borgmesteren vil kunne gøre krav på at fåeventuelle udgifter til advokat i forbindelse med en sag efter de foreslåede §§ 66 a-66 c dækket af kommunen.Det er under hensyn til den alvorlige reaktion, som en afsættelse eller en suspensionudgør for borgmesteren, ikke fundet naturligt, at borgmesterens muligheder herfor skalafhænge af kommunalbestyrelsens (flertallets) beslutning herom.Bestemmelsen giver derfor borgmesteren krav på at få udgifter til en advokat, somborgmesteren vælger til at repræsentere sig eller lade sig bistå af i en sag efter deforeslåede§§ 66 a-66 c betalt af kommunen efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.Der henvises til betænkningens kapitel 3.2.2.2.f., 3.2.2.3.i., 4.2.2.2.f., 4.4.2.3.e.,5.4.3.2.d. og 5.4.3.3.e.Til stk. 2Borgmesteren har efter bestemmelsen kun krav på at få advokatudgifter efter stk. 1betalt af kommunen, hvis udgiften har tilknytning til en sag om afsættelse eller su-spension efter de foreslåede bestemmelser i §§ 66 a-66 c. Hvis udgiften har den på-krævede tilknytning, følger det af bestemmelsen, at kravet på udgiftsdækning mv.omfatter alle opgaver, som advokaten udfører i den forbindelse, herunder udfærdigel-se af processkrifter, deltagelse i møder mv.Har udgiften f.eks. tilknytning til opgaver, som hører under den beskikkede forsvarer ien straffesag, har borgmesteren ikke krav på at få dækket udgiften efter den foreslåe-de bestemmelse. Det samme gælder eventuelle udgifter til opgaver, der vedrører er-statningsretlige spørgsmål i forbindelse med et strafbart forhold, herunder f.eks. er-statningskrav fra forurettede.

De advokatudgifter, som efter bestemmelsen dækkes af kommunen, omfatter bådesådanne udgifter, som vedrører advokatbistand under processen i kommunalbestyrel-sen, og sådanne udgifter, som vedrører advokatbistand under processen i Valgbar-hedsnævnet.Til stk. 3Efter bestemmelsen er det kommunalbestyrelsen, der skal fastsætte salær og godtgø-relse til advokaten. Fastsættelsen skal ske efter de takster, der gælder for salær oggodtgørelse til forsvarere i straffesager.Vederlag til forsvarere i straffesager fastsættes efter retsplejelovens § 741, stk. 2, afden ret, der har foretaget beskikkelsen. Salæret fastsættes på grundlag af landsrets-præsidenternes meddelelse om vejledende takster for salær til forsvarere i straffesa-ger mv.Til stk. 4Bestemmelsen indebærer, at et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kom-mune, der styres efter reglerne i lov om kommunernes styrelse § 64 a og § 65 i for-ening (mellemformsstyre med delt administrativ ledelse), har krav på, at kommunen ien sag efter de foreslåede§§ 66 a- 66 c mod den pågældende dækker vedkommendes udgifter til advokat efterde samme regler, som gælder for borgmesteren i sådanne sager.Til § 2Til nr. 1Ændringen er en konsekvens af den ved lovudkastets § 1, nr. 2, foreslåede ændringaf § 8 i lov om kommunernes styrelse.Ændringen af regionslovens § 10, stk. 2, indebærer, at reglerne i § 8, stk. 2-7, omindkaldelse til og afholdelse af kommunalbestyrelsens møder mv., herunder de æn-dringer som foreslås ved lovudkastets § 1, nr. 1-3, herefter finder tilsvarende anven-delse for regionsrådets møder. Om ændringerne henvises til bemærkningerne til denævnte bestemmelser i lovudkastet.Til nr. 2Der er tale om en redaktionel ændring.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.Til nr. 3Ændringen er en konsekvens af forslaget til §§ 66-66 d i lov om kommunernes styrel-se, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Ændringen indebærer, at de foreslåede regler findertilsvarende anvendelse på regionsrådsformænd.Til § 3Til nr. 1Valgbarhedsnævnets opgave med at træffe afgørelse i spørgsmål om bl.a. kommu-nalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers fortabelse af valgbarhed på grund af strafer fastlagt i § 105, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg. Den foreslåede be-

stemmelse udgør et supplement til nævnets eksisterende opgaver, og er en konse-kvens af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 10.Det følger således af forslaget om en ny § 66 a i lov om kommunernes styrelse, atValgbarhedsnævnet har kompetence til på baggrund af kommunalbestyrelsens indstil-ling herom at træffe afgørelse om afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilside-sættelse. Det følger endvidere af forslaget om en ny § 66 b i lov om kommunernesstyrelse, at Valgbarhedsnævnet har kompetence til på baggrund af kommunalbesty-relsens begæring herom at træffe afgørelse om suspension af borgmesteren på grundaf tiltale for strafbart forhold. Endelig følger det af forslaget om en ny § 66 c, stk. 6, atValgbarhedsnævnet, hvis borgmesteren indbringer spørgsmålet om lovligheden afkommunalbestyrelsens vedtagelse om afsættelse af borgmesteren ved særligt kvalifi-ceret flertal efter § 66 c, stk. 1, træffer afgørelse i sagen.Valgbarhedsnævnets kompetence i sådanne sager omfatter også en tilsvarende afgø-relse rettet mod et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune, derstyres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.Til nr. 2Bestemmelsen fastlægger i1. pkt.Valgbarhedsnævnets sammensætning. Den fore-slåede sammensætning finder anvendelse såvel i de valgbarhedssager, hvor Valg-barhedsnævnet efter den gældende bestemmelse i § 105, stk. 1, i lov om kommunaleog regionale valg træffer afgørelse, som i de nye beføjelser, Valgbarhedsnævnet fore-slås tildelt efter de i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede regler i §§ 66 a-c i lov omkommunernes styrelse, jf. for så vidt angår regionsrådsformænd tillige regionslovens§ 38, som affattet ved lovforslagets § 2.Bestemmelsen udmønter for så vidt angår den foreslåede sammensætning i sagerneom suspension og afsættelse af borgmesteren mv. de anbefalinger, som udvalget erfremkommet med herom i sager om afsættelse af borgmesteren mv. på grund af pligt-tilsidesættelse, suspension på grund af tiltale for strafbart forhold og afsættelse vedsærligt kvalificeret flertal. Det foreslås endvidere, at nævnet også i de typer af valg-barhedssager, nævnet behandler i dag, får en tilsvarende sammensætning. Hervedsikres en ensartet sammensætning af nævnet med den fornødne balance mellemjuridisk og læg repræsentation, uanset hvilken sagstype nævnet behandler.Det foreslås således, at nævnet i alle sager tæller følgende 5 medlemmer: Nævnetsformand, nævnets næstformand, et medlem, der udpeges af KL, ét medlem, der ud-peges af Danske Regioner, og et medlem, der udpeges af økonomi- og indenrigsmini-steren, og som er kyndigt i forvaltningsret. Beskikkelserne for valget af alle nævnetsmedlemmer gælder som hidtil for 4 år regnet fra den 1. april i året efter valgåret, jf.bestemmelsens sidste pkt., som ikke ændres ved lovforslaget.Nævnets formand skal som hidtil ved beskikkelsen være en landsdommer eller enhøjesteretsdommer, jf. bestemmelsens 3. pkt., der med lovforslaget bliver 4. pkt., ogsom ikke ændres ved lovforslaget. Vedkommende udpeges af økonomi- og inden-rigsministeren efter indstilling fra Domstolsstyrelsen.Nævnets næstformand forudsættes som hidtil at være en embedsmand fra vedkom-mende ressortministerium.Det medlem, der er kyndigt i forvaltningsret, kan være eller have været universitets-professor eller universitetsansat med et virkefelt blandt andet inden for forvaltningsret-ten, men der er intet krav om (nuværende eller tidligere) universitetsansættelse. Detforudsættes, at medlemmet har den fornødne uafhængighed i forhold til centraladmi-nistrationen.

De to medlemmer af nævnet, der hver for sig udpeges af KL henholdsvis af DanskeRegioner, forudsættes i overensstemmelse med gældende praksis at være et medlemaf en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd.Denne sammensætning, som indebærer en styrkelse af det juridiske element, er ansetfor hensigtsmæssig under hensyn til afgørelsernes retlige karakter. Denne sammen-sætning indebærer dog samtidig en bibeholdelse af den lokalpolitiske repræsentation,som er hensigtsmæssig i disse sager.Under hensyn til, at det nuværende antal medlemmer i Valgbarhedsnævnet med enkommunal og regional baggrund skyldes historiske årsager, er det endvidere ikkeanset betænkeligt, at den lokalpolitiske repræsentation i nævnet er relativt mindre.Det forudsættes, at Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse ved stemmeflertal. Hvertmedlem har én stemme.Om baggrunden for bestemmelsen henvises til betænkningens kapitel 3.2.2.3.f,4.4.2.3.e. og 5.4.3.3.e.Bestemmelsen i2. pkt.indebærer, at KL henholdsvis Danske Regioner, udpeger hversin stedfortræder for det medlem, den pågældende organisation udpeger.Bestemmelsen i3. pkt.,indebærer som noget nyt, at økonomi- og indenrigsministerenudpeger en stedfortræder for det medlem, som er kyndigt i forvaltningsret. Også sted-fortræderen skal være kyndig i forvaltningsret, jf. ovenfor.Til § 4Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2014 på samme tidspunkt,som de nyvalgte kommunalbestyrelsers og regionsråds nye 4-årige funktionsperiodepåbegyndes.De foreslåede ændrede frister for udsendelse af materiale til møder i kommunalbesty-relsen og de foreslåede ændrede regler om konsekvenserne af manglende fristover-holdelse, jf. § 1, nr. 1, 2 og 7, finder først anvendelse, når den dag, hvor de foreslåedeændrede frister begynder at løbe, (4 hverdage inden mødet) ligger på ikrafttrædelses-datoen eller senere. Afholdes der et møde i kommunalbestyrelsen efter ikrafttrædel-sen, men ligger fristens begyndelsestidspunkt forud for ikrafttrædelsen, gælder dehidtidige frister for tilgængeliggørelse af materiale.De foreslåede ændrede regler for tidspunktet for afholdelse af udvalgsmøder, jf. § 1,nr. 5, finder anvendelse på udvalgsmøder, der afholdes fra ikrafttrædelsesdatoen,forudsat at den seneste dag for afholdelse af udvalgsmøde, som er den dag, hvorfristen for udsendelse af materiale til møder i kommunalbestyrelse begynder at løbe,(4 hverdage inden mødet) ligger på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.De foreslåede ændrede regler for udsendelse af materiale forud for udvalgsmøder, jf.§ 1, nr. 6, finder anvendelse på udvalgsmøder, der afholdes fra ikrafttrædelsesdatoen.Den foreslåede adgang til suspension og afsættelse af borgmesteren eller anden til-svarende kommunal hvervsindehaver, jf. § 1, nr. 10, henholdsvis af regionsrådsfor-manden, jf. tillige § 2, nr. 3, kan først anvendes af kommunalbestyrelsen henholdsvisaf regionsrådet fra ikrafttrædelsesdatoen. De forhold, der begrunder anvendelsen afreaktionsmulighederne, kan godt ligge før ikrafttrædelsesdatoen.De nye beføjelser om suspension og afsættelse af borgmesteren eller anden tilsva-rende kommunal hvervsindehaver, jf. § 1, nr. 10, henholdsvis af regionsrådsforman-den, jf. tillige § 2, nr. 3, Valgbarhedsnævnet foreslås tildelt, kan tilsvarende kun an-

vendes i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen eller regionsrådet efter ikrafttrædelsenhar anvendt kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets nye beføjelser.Det forudsættes, at såfremt kommunalbestyrelsen eller regionsrådet inden ikrafttræ-delsesdatoen efter de forud for lovforslagets ikrafttræden gældende regler har truffetbeslutning om suspension af en borgmester eller anden tilsvarende kommunal hvervs-indehaver henholdsvis en regionsrådsformand på grund af dennes vægring ved udfø-relsen af opgaver, der påhviler vedkommende, jf. § 66, stk. 2, efter de hidtil gældenderegler i lov om kommunernes styrelse, vil denne beslutning bortfalde ved udgangen af2013, hvor funktionsperioden for den suspenderede borgmester ophører. Af tilsvaren-de grund forudsættes det, at en hos økonomi- og indenrigsministeren eventuelt verse-rende sag om eventuel stadfæstelse af en sådan beslutning, jf. § 66, stk. 3, efter dehidtil gældende regler i lov om kommunernes styrelse, bortfalder ved udgangen af2013.Til § 5Til stk. 1I bestemmelsen slås fast, at de nye medlemmer og stedfortrædere af Valgbarheds-nævnet, som skal beskikkes efter de foreslåede nye regler om Valgbarhedsnævnetssammensætning, jf. lovens § 3, nr. 2, beskikkes første gang for perioden 1. april 2014til 31. marts 2018.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den gældende bestemmelse i § 105,stk. 5, stk. 2, 4. pkt., i lov om kommunale og regionale valg, der med lovforslaget bliver5. pkt., og som ikke ændres ved lovforslaget. Efter denne bestemmelse gælder be-skikkelserne og valgene for 4 år regnet fra den 1. april i året efter valgåret.Baggrunden for bestemmelsen er, at den fire-årige beskikkelsesperiode for udpegelseaf medlemmer og stedfortrædere til Valgbarhedsnævnet udløber den 31. marts 2014,og at det ikke vil være muligt ved lovforslagets ikrafttræden den 1. januar 2014 at fåbeskikkelserne af nye medlemmer og stedfortrædere på plads. Det forudsættes her-ved, at økonomi- og indenrigsministeren i perioden fra lovforslagets ikrafttræden indtilultimo marts 2014 vil kunne beskikke medlemmer og stedfortrædere til Valgbarheds-nævnet med den foreslåede nye sammensætning.Til stk. 2I bestemmelsen slås fast, at de foreslåede nye regler om Valgbarhedsnævnets sam-mensætning, jf. lovens § 3, nr. 2, ikke finder anvendelse på afgørelser, Valgbarheds-nævnet træffer senest den 31. marts 2014. For de afgørelser, Valgbarhedsnævnettræffer senest den 31. marts 2014, finder de hidtil gældende regler om Valgbarheds-nævnets sammensætning anvendelse, jf. § 105, stk. 2, i lov om kommunale og regio-nale valg, som affattet forud for denne lovs ikrafttræden.Det betyder, at ikke blot de valgbarhedssager, nævnet behandler i dag, men også deforeslåede nye sager vedrørende suspension af afsættelse af borgmestre mv. og re-gionsrådsformænd, Valgbarhedsnævnet har fået tildelt pr. 1. januar 2014, jf. lovens§ 1, nr. 10, og § 2, nr. 3, forud for den 1. april 2014 skal behandles og afgøres afValgbarhedsnævnet med den sammensætning, Valgbarhedsnævnet har forud fordenne lovs ikrafttræden, dvs. med en formand og en næstformand, udpeget af øko-nomi- og indenrigsministeren, 3 medlemmer udpeget af KL og 1 medlem udpeget afDanske Regioner.Er sagen ikke færdigbehandlet pr. 1. april 2014, skal Valgbarhedsnævnet med denforeslåede nye sammensætning træffe afgørelse i sagen, dvs. med en formand, ennæstformand og en sagkyndig i forvaltningsret, udpeget af økonomi- og indenrigsmi-nisteren, 1 medlem udpeget af KL og 1 medlem udpeget af Danske Regioner. Den

foreslåede nye sammensætning af Valgbarhedsnævnet, der finder sted med virkningfra den 1. april 2014, jf. lovens § 5, stk. 1, finder således anvendelse på alle sager,hvori nævnet fra den 1. april 2014 træffer afgørelse, uanset om indberetning af en sagom valgbarhed eller kommunalbestyrelsens indstilling, begæring eller vedtagelse ved-rørende afsættelse eller suspension af borgmester er sket forud for den 1. april 2014.Om baggrunden for bestemmelsen henvises til bemærkningerne til lovens § 5, stk. 1.Til stk. 3For det tilfælde, at økonomi- og indenrigsministeren forud for lovens ikrafttræden harstadfæstet en kommunalbestyrelses beslutning om suspension af en borgmester elleret magistratsmedlem, kan kommunalbestyrelsen efter de hidtil gældende regler i § 66,stk. 5, i lov om kommunernes styrelse med økonomi- og indenrigsministerens god-kendelse beslutte en reduktion af vederlaget i suspensionsperioden, dvs. fra økonomi– og indenrigsministerens stadfæstelse frem til udgangen til 2013, hvor funktionsperi-oden for den suspenderede borgmester ophører. Tilsvarende gælder for en udvalgs-formand i en kommune med mellemformstyre med delt administrativ ledelse, jf. tillige§ 64 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, eller for regionsrådsformanden,jf. tillige § 38 i regionsloven. Sådanne sager vedrørende vederlæggelsen forud for dennye funktionsperiode pr. 1. januar 2014 forudsættes færdigbehandlet efter de hidtilgældende regler.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan be-slutte, at medlemmerne skal have tilsendtsagsmateriale til brug for behandlingen afsagerne, herunder eventuelle sagsbeskri-velser og indstillinger. Kommunalbestyrel-sen kan endvidere beslutte, hvorvidt og påhvilken måde medlemmerne kan forlange,at der til brug for behandlingen af sagernetilvejebringes oplysninger eller ydes tek-nisk bistand fra administrationen.Stk. 6.En fortegnelse over de sager,der vil komme til behandling på kommu-nalbestyrelsens møde, samt en udskrift afbeslutningsprotokollen skal med de be-grænsninger, der følger af lovgivningensregler om tavshedspligt, så vidt muligtoffentliggøres.

3.

§ 8, stk. 5, 1. pkt.,der bliver stk. 6, 1.pkt., ophæves.

4.

I§ 8, stk. 5, 2. pkt.,der bliver stk. 6, 2.pkt., udgår »endvidere«.

§ 20.

Udvalgene udøver deres virk-somhed i møder. Økonomiudvalget oghvert stående udvalg træffer for hvertregnskabsår beslutning om, når og hvorudvalgets møder skal afholdes. Udvalgetsbeslutning om mødeplan kan af ethvert afudvalgets medlemmer forlanges indbragttil afgørelse af kommunalbestyrelsen.Stk. 2.(udelades)Stk. 3.Udvalgene fastsætter selv deresforretningsorden. Udvalgene kan fastsæt-te regler om varigheden af udvalgsmøder-ne. Forud for udvalgenes møder udsen-des en dagsorden til medlemmerne. Forhvert udvalg føres en protokol, hvori ud-valgets beslutninger indføres. Beslut-ningsprotokollen underskrives efter hvertmøde af de medlemmer, der har deltaget imødet. Ethvert af disse medlemmer kanforlange sin afvigende mening kort tilførtbeslutningsprotokollen. Ved sager, der afudvalget fremsendes til et andet udvalg,kommunalbestyrelsen eller en andenmyndighed, kan ethvert medlem kræve, atmodtageren samtidig gøres bekendt medindholdet af protokollen. Det pågældendemedlem kan ved sagens fremsendelseledsage denne med en begrundelse for sitstandpunkt.Stk. 4.(udelades)Stk. 5.(udelades)Stk. 6.(udelades)

§ 42 c.

Revisionen har adgang til at fo-relægge revisionens beretninger, jf. § 42,stk. 4, for kommunalbestyrelsen. Fore-læggelse af revisionens beretninger forkommunalbestyrelsen skal endvidere ske,når mindst en fjerdedel af medlemmerneanmoder herom. Kommunalbestyrelsensformand fastsætter på revisionens hen-holdsvis mindst en fjerdedel af medlem-mernes anmodning tid og sted for fore-læggelsen og indkalder kommunalbesty-relsens medlemmer.Stk. 2.Kommunalbestyrelsens formandsørger for, at der så vidt muligt senest 4hverdage inden revisionens forelæggelseudsendes en indkaldelse til kommunalbe-styrelsens medlemmer, og at det fornødnemateriale til forelæggelsen så vidt muligter tilgængeligt for medlemmerne senest 3hverdage inden mødet. § 8, stk. 4, 2. pkt.,finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.(udelades)Stk. 4.(udelades)

§ 62 d.

Økonomi- og indenrigsministe-ren kan fastsætte regler om beregning afomkostningerne ved kommunens egenudførelse af en opgave, som kommunenbeslutter at sende i udbud, (kontrolbud) ogom afgivelsen af kontrolbud.Stk. 2.Økonomi- og indenrigsministe-ren kan fastsætte regler om, at Klage-nævnet for Udbud efter reglerne i lov omKlagenævnet for Udbud og forskrifter ud-stedt i medfør heraf kan behandle klagervedrørende kommunens overtrædelse afregler fastsat i medfør af stk. 1.

§ 66.

Såfremt kommunalbestyrelsensformand eller et af de i § 64, stk. 2, nævn-te magistratsmedlemmer vægrer sig vedat udføre en opgave, som er pålagt denpågældende ved denne lov eller kommu-nens styrelsesvedtægt, kan kommunalbe-styrelsen udpege et af sine medlemmer tilat varetage den pågældende opgave.Stk. 2.Ved grov eller gentagen vægringmed hensyn til udførelsen af de i stk. 1nævnte opgaver kan kommunalbestyrel-sen udpege et af sine medlemmer til atfungere som formand eller magistratsmed-lem indtil videre. Den, der udpeges, over-tager samtlige opgaver, som påhvilerkommunalbestyrelsens formand eller detpågældende magistratsmedlem.Stk. 3.Kommunalbestyrelsens beslut-ning i henhold til stk. 2 skal straks fore-lægges økonomi- og indenrigsministerentil stadfæstelse. Beslutningen træder førsti kraft, når den er stadfæstet af økonomi-og indenrigsministeren.Stk. 4.Foreligger der en i henhold tilstk. 3 stadfæstet beslutning om indskri-den, skal kommunalbestyrelsen straksrejse sag ved domstolene til efterprøvelseaf, om betingelserne for indskriden efterstk. 2 er til stede. Finder domstolene, atbetingelserne for indskriden efter stk. 2 ertil stede, anses formanden eller det på-gældende magistratsmedlem som fritagetfor sit hverv.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan med

10.

§ 66ophæves, og i stedet indsættes:»§

66.

Tilsidesætter borgmesteren for-sætligt eller groft uagtsomt de pligter,som påhviler den pågældende i medføraf denne lov, kan kommunalbestyrelsenudpege et af sine medlemmer til at vare-tage den opgave, som pligttilsidesættel-sen vedrører.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anven-delse for et magistratsmedlem og enudvalgsformand i en kommune, der sty-res efter reglerne i § 64 a og § 65 i for-ening.

§ 66 a.

Tilsidesætter borgmesteren for-sætligt eller groft uagtsomt de pligter,som påhviler den pågældende i medføraf denne lov, kan borgmesteren afsæt-tes, hvis pligttilsidesættelsen er særliggrov. Kommunalbestyrelsen indgiverbegrundet indstilling herom til det valg-barhedsnævn, der er nedsat i medfør aflov om kommunale og regionale valg.Finder nævnet, at betingelserne herfor eropfyldt, træffer nævnet afgørelse om, atborgmesteren afsættes.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen underretterskriftligt borgmesteren om kommunalbe-styrelsens indstilling.Stk. 3.Valgbarhedsnævnet kan, nårdette er påkrævet, forlange, at der opta-ges retsligt forhør i overensstemmelsemed retsplejelovens § 1018. Borgmeste-ren skal på vedkommendes begæring

efter nævnets nærmere bestemmelsegives lejlighed til mundtligt at forelæggesin sag for Valgbarhedsnævnet.Stk. 4.Når der foreligger en afgørelse iValgbarhedsnævnet efter stk. 1 om af-sættelse af borgmesteren, vælger kom-munalbestyrelsen et af sine medlemmertil borgmester for den resterende del affunktionsperioden efter denne lovs al-mindelige regler herom.Stk. 5.Vederlaget til en afsat borgmesterophører med udgangen af den måned,hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørel-se om afsættelse efter stk. 1.Stk. 6.Stk. 1 - 5 finder tilsvarende an-vendelse for et magistratsmedlem og enudvalgsformand i en kommune, der sty-res efter reglerne i § 64 a og § 65 i for-ening.

§ 66 b.

Tiltales en borgmester for straf-bart forhold, der efter loven kan medførefængsel i 4 år eller derover, kan kommu-nalbestyrelsen begære over for Valgbar-hedsnævnet, at borgmesteren suspende-res. Hvis lovovertrædelsen vil medføretab af borgmesterens valgbarhed, ogsuspension ikke kan anses for betænke-lig, træffer nævnet afgørelse om suspen-sion. Suspensionen gælder, indtil borg-mesteren udtræder af kommunalbesty-relsen, jf. stk. 4, eller genindtræder somborgmester, jf. stk. 5.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen underretterskriftligt borgmesteren om kommunalbe-styrelsens begæring.Stk. 3.Når der foreligger en afgørelse iValgbarhedsnævnet efter stk. 1 om su-spension af borgmesteren, udpegerkommunalbestyrelsen et af sine med-lemmer til at fungere som borgmesterefter denne lovs almindelige regler her-om.Stk. 4.Hvis den suspenderede borgme-ster mister sin valgbarhed på grund afstraf for de i stk. 1 nævnte strafbare for-hold og derfor udtræder af kommunalbe-styrelsen efter bestemmelserne herom ilov om kommunale og regionale valg,fortsætter den i medfør af stk. 3 funge-rende borgmester som borgmester forden resterende del af funktionsperioden.Stk. 5.Frifindes den suspenderede

borgmester ved endelig dom, opgivesforfølgning, eller træffer Valgbarheds-nævnet efter endelig dom eller vedtagel-se af bøde afgørelse om, at den suspen-derede borgmester må anses for valg-bar, genindtræder vedkommende i hver-vet i den resterende del af funktionsperi-oden. Borgmesteren genindtræder dogførst efter en frifindende dom i landsret-ten, når den ordinære frist for ansøgningom tilladelse til anke til Højesteret erudløbet, uden at ansøgning herom forin-den er indgivet, eller, hvis ansøgningherom forinden er indgivet, når borgme-steren er endeligt frifundet.Stk. 6.Anklagemyndigheden underretterkommunalbestyrelsen om tiltale mod enborgmester for strafbart forhold, der efterloven kan medføre fængsel i 4 år ellerderover.Stk. 7.Vederlaget til en suspenderetborgmester ophører med udgangen afden måned, hvor Valgbarhedsnævnettræffer afgørelse om suspension. Gen-indtræder den suspenderede borgmesteri sit hverv, jf. stk. 5, har vedkommendekrav på efterbetaling af borgmesterve-derlaget for suspensionsperioden.Stk. 8.Stk. 1 - 7 finder tilsvarende an-vendelse for et magistratsmedlem og enudvalgsformand i en kommune, der sty-res efter reglerne i § 64 a og § 65 i for-ening.

§ 66 c.

Har en borgmester, i eller udenfor tjenesten, ikke vist sig værdig til denagtelse og tillid, som stillingen kræver, ogvedtagerkommunalbestyrelsen,atborgmesteren af denne grund ikke nyderkommunalbestyrelsens tillid og skal af-sættes, anses borgmesteren som fritagetfor sit hverv.Stk. 2.Til en vedtagelse efter stk. 1 kræ-ves, at mindst ni tiendedele af kommu-nalbestyrelsens samtlige medlemmerved forslagets behandlinger i kommunal-bestyrelsen, jf. herved stk. 3, stemmerfor vedtagelsen og dens begrundelse,dog således, at det er tilstrækkeligt, atsamtlige af kommunalbestyrelsens med-lemmer ud over borgmesteren stemmerherfor.Stk. 3.Forslag om afsættelse af borgme-

steren efter stk. 1 skal undergives tobehandlinger i kommunalbestyrelsenmed mindst 6 og højst 12 dages mellem-rum. Kommunalbestyrelsens vedtagelseefter stk. 1 og dens begrundelse skalefter hver behandling indføjes i beslut-ningsprotokollen, jf. § 13. Kommunalbe-styrelsen underretter skriftligt borgmeste-ren om vedtagelsen efter stk. 1.Stk. 4.Borgmesteren kan deltage ikommunalbestyrelsens behandling ogafstemning.Stk. 5.Når der foreligger en vedtagelseefter stk. 1, vælger kommunalbestyrelsenet af sine medlemmer til borgmester forden resterende del af funktionsperiodenefter denne lovs almindelige regler her-om.Stk. 6.Den afsatte borgmester kan ind-bringe lovligheden af kommunalbestyrel-sens vedtagelse efter stk. 1 for Valgbar-hedsnævnet. Klage skal indgives tilnævnet senest 14 dage efter kommunal-bestyrelsens 2. behandling af forslag omafsættelse.Stk. 7.Såfremt Valgbarhedsnævnet træf-fer afgørelse om, at vedtagelsen efterstk. 1 ikke har været lovlig, genindtræderden afsatte borgmester for den resteren-de del af funktionsperioden.Stk. 8.Vederlaget til den afsatte borg-mester ophører med udgangen af denmåned, hvor kommunalbestyrelsen træf-fer afgørelse om afsættelse efter stk. 1.Genindtræder den afsatte borgmester isit hverv, jf. stk. 7, har vedkommendekrav på efterbetaling af vederlaget forden periode, hvor vedkommende harværet afsat.Stk. 9.Stk. 1 - 8 finder tilsvarende an-vendelse for et magistratsmedlem og enudvalgsformand i en kommune, der sty-res efter reglerne i § 64 a og § 65 i for-ening.

§ 66 d.

En borgmester har ret til at fåudgifter til den advokat, borgmesterenvælger til at repræsentere sig eller ladesig bistå af i en sag efter §§ 66 a - 66 c,betalt af kommunen efter reglerne i stk. 2og 3.Stk. 2.Udgiften skal have tilknytning tilen sag efter §§ 66 a - 66 c.

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

66.

§ 66 a.

§ 66 b.

§ 66 c.

§ 66 d.

§2

1.

2.

3.

§3

1.

2.

§4

§5

3.1.

Frister m.v. for udsendelse af dagsorden og materiale til kommunalbesty-

relsens og udvalgenes møder

Gældende ret

3.1.1.

3.1.1.1. Kommunalbestyrelsen

3.1.1.1.1. Kommunalbestyrelsens møder

3.1.1.1.2. Forelæggelse af revisionsberetninger for kommunalbestyrelsen

3.1.1.2. Udvalgene

3.1.2.

Udvalgets anbefalinger

3.1.2.1. Kommunalbestyrelsen

3.1.2.1.1. Kommunalbestyrelsens møder

3.1.2.1.1.1. Fristernes længde og karakter samt formidlingen af materialet

3.1.2.1.1.2. Krav om oplysning på dagsordenen om, at fristen ikke er overholdt,

og begrundelsen for, at sagen ikke kan udsættes

3.1.2.1.1.3. Frister for vedtagelse af udvalgsindstillinger

3.1.2.1.1.4. Ekstraordinære møder i kommunalbestyrelsen

3.1.2.1.2. Forelæggelse af revisionsberetninger for kommunalbestyrelsen

3.1.2.2. Udvalgene

3.1.3. Lovforslaget

3.2. Ad hoc suspension på grund af pligttilsidesættelse

3.2.1.

Behov og betingelser for ad hoc suspension på grund af pligttilsidesæt-

telse

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Udvalgets anbefalinger

3.2.1.3. Lovforslaget

3.2.2.

Fremgangsmåden for ad hoc suspension på grund af pligttilsidesættelse

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Udvalgets anbefalinger

3.2.2.3. Lovforslaget

3.3.

3.3.1.

Afsættelse på grund af grov pligttilsidesættelse

Behov og betingelser for afsættelse på grund af grov pligttilsidesættelse

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Udvalgets anbefalinger

3.3.1.3. Lovforslaget

3.3.2.

Fremgangsmåden for afsættelse på grund af pligttilsidesættelse

3.3.2.1. Gældende ret

3.3.2.2. Udvalgets anbefalinger

3.3.2.3. Lovforslaget

3.4. Ny adgang til suspension på grund af tiltale for groft strafbart forhold

3.4.1. Behov og betingelser for suspension på grund af tiltale for groft straf-

bart forhold

3.4.1.1. Udvalgets anbefalinger

3.4.1.2. Lovforslaget

3.4.2.

Fremgangsmåden ved suspension på grund af tiltale for groft strafbart

forhold

3.4.2.1. Udvalgets anbefalinger

3.4.2.2. Lovforslaget