KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 137: Orientering om betænkning nr. 1538 om afsættelse af borgmesteren og forberedelse af byrådsmøder, fra økonomi- og indenrigsministeren

Indholdsfortegnelse1.1.1.1.2.1.3.2.2.1.2.2.2.3.2.4.Udvalgets nedsættelse og kommissorium ........................................................... 8Baggrunden for udvalgets nedsættelse ............................................................... 8Udvalgets kommissorium .................................................................................... 8Udvalgets medlemmer og arbejde ...................................................................... 9Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger ............................... 10Adgang til suspension og afsættelse på grund af pligttilsidesættelse(kapitel 3) .......................................................................................................... 10Adgang til suspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbartforhold (kapitel 4) .............................................................................................. 14Afsættelse af borgmesteren ved særligt kvalificeret flertal (kapitel 5) ................ 16Frister for udsendelse og tilgængeliggørelse af dagsorden ogsagsmateriale til kommunalbestyrelses- og udvalgsmøder og indkaldelsetil ekstraordinære møder (kapitel 6) .................................................................. 18Adgang til suspension/afsættelse af borgmesteren på grund afpligttilsidesættelse ............................................................................................. 21Gældende ret .................................................................................................... 22Baggrund .......................................................................................................... 22Beskrivelse af kommunalbestyrelsen som øverste myndighed og afborgmesterens og udvalgsformændenes pligter og kompetencer ..................... 22Princippet om borgmesterens uafsættelighed ................................................... 26Den historiske baggrund for bestemmelsen i § 66 i lov om kommunernesstyrelse ............................................................................................................. 28Overordnede hensyn bag bestemmelsen .......................................................... 28Praksis vedrørende § 66 i lov om kommunernes styrelse ................................. 30Fælles betingelser for indgreb efter § 66, stk. 1, i lov om kommunernesstyrelse om ad hoc suspension og stk. 2 om generel suspension ..................... 32Hvem skal indgrebet rettes imod? ..................................................................... 32Vægring og vægringens genstand .................................................................... 33Klarhed over forpligtelsens indhold ................................................................... 34Forsætskrav ...................................................................................................... 35Yderligere forudsætninger for generel suspension, § 66, stk. 2, i lov omkommunernes styrelse ...................................................................................... 36Fremadrettet og bagudrettet vægring ................................................................ 36Grov eller gentagen vægring ............................................................................. 37Processuelle rammer for beslutninger i medfør af § 66 i lov omkommunernes styrelse ...................................................................................... 39Fælles processuelle rammer for ad hoc suspension efter stk. 1 oggenerel suspension efter stk. 2 ......................................................................... 39Udpegelse af medlem til begrænset opgavevaretagelse efter stk. 1,midlertidig afløser efter stk. 2, samt nyvalg efter endelig afsættelse efterstk. 4 ................................................................................................................. 40Prøvelse af beslutning om ad hoc suspension .................................................. 42Prøvelse af beslutning om generel suspension af borgmester .......................... 44

Udvalgets overvejelser om generel suspension/afsættelse på grund afpligttilsidesættelse ............................................................................................. 46Betingelser ........................................................................................................ 46Spørgsmålet om, hvorvidt borgmesteren frit skal kunnesuspenderes/afsættes, eller om dette alene skal kunne ske under vissebetingelser ........................................................................................................ 46Hvilke overordnede hensyn skal varetages ved en adgang tilsuspension/afsættelse? .................................................................................... 47Overvejelser om hensigtsmæssigheden af betingelserne forsuspension/afsættelse efter gældende ret ........................................................ 48Udvalgets overvejelser om betingelser for suspension/afsættelse pågrund af pligttilsidesættelse ............................................................................... 50Processen for suspension/afsættelse på grund af pligttilsidesættelse ............... 60Hvilke overordnede hensyn skal processen tilgodese? ..................................... 60Processen i kommunalbestyrelsen .................................................................... 61Processen hos afgørelsesmyndigheden ........................................................... 67Prøvelse af Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension/afsættelse? ......... 76Retsvirkningerne af Valgbarhedsnævnets afgørelse ......................................... 78Udvalgets overvejelser om ad hoc suspension på grund afpligttilsidesættelse ............................................................................................. 79Betingelser ........................................................................................................ 79Hvilke overordnede hensyn skal varetages ved en adgang til ad hocsuspension? ...................................................................................................... 79Overvejelser om hensigtsmæssigheden af betingelserne for suspensionefter gældende ret ............................................................................................. 80Udvalgets overvejelser om betingelser for suspension ad hoc på grund afpligttilsidesættelse ............................................................................................. 81Processen for ad hoc suspension på grund af pligttilsidesættelse .................... 84Overvejelser om kommunalbestyrelsens rolle ................................................... 85Overvejelser om processen for ad hoc suspension på grund afpligttilsidesættelse ............................................................................................. 86Udvalgets anbefalinger ..................................................................................... 87Afsættelse på grund af pligttilsidesættelse ........................................................ 88Ad hoc suspension på grund af pligttilsidesættelse ........................................... 92Adgang til suspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbartforhold ............................................................................................................... 95Problemstilling................................................................................................... 95Gældende ret .................................................................................................... 95Reglerne om fritagelse for borgmesterhvervet, fortabelse af valgbarhedog Valgbarhedsnævnets kompetence ............................................................... 95Gældende ret om sigtelse, tiltalerejsning, varetægtsfængsling ogstrafferammer.................................................................................................... 97Reglerne om viceborgmesterens varetagelse af borgmesterhvervetunder borgmesterens forfald, stedfortræderindkaldelse og valg affungerende borgmester ..................................................................................... 99Tidligere lovforslag .......................................................................................... 101Udvalgets overvejelser .................................................................................... 101

Personkreds og betingelser for suspension .................................................... 101Hvilke overordnede hensyn skal varetages ved en adgang til suspensionpå grund af strafbart forhold? .......................................................................... 101Overvejelser om personkreds og betingelser for suspension .......................... 102Udvalgets overvejelser om processen for suspension på grund afstrafbart forhold ............................................................................................... 112Hvilke overordnede hensyn skal processen tilgodese? ................................... 112Processen i kommunalbestyrelsen .................................................................. 113Processen hos afgørelsesmyndigheden ......................................................... 118Retsvirkningerne af Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension mv. ....... 124Udvalgets anbefalinger ................................................................................... 128Afsættelse af borgmesteren ved særligt kvalificeret flertal .............................. 133Problemstilling................................................................................................. 133Gældende ret .................................................................................................. 133Tidligere beslutningsforslag............................................................................. 133Udvalgets overvejelser .................................................................................... 133Overvejelser om behovet for en adgang til suspension eller afsættelse afborgmesteren ved særligt kvalificeret flertal .................................................... 134Personkreds og betingelser for afsættelse ...................................................... 135Hvilke overordnede hensyn skal varetages ved en eventuel regel omafsættelse af borgmesteren med særligt kvalificeret flertal? ............................ 135Overvejelser om personkreds og betingelser for afsættelse ............................ 136Forholdet til adgangen til suspension/afsættelse på grund afpligttilsidesættelse og tiltale for strafbart forhold.............................................. 146Udvalgets overvejelser om processen for afsættelse af borgmesteren pågrund af mistillid .............................................................................................. 147Hvilke overordnede hensyn skal processen tilgodese? ................................... 147Processen i kommunalbestyrelsen .................................................................. 148Prøvelse af beslutningen om afsættelse ......................................................... 151Ikrafttræden mv. for kommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse............. 158Anbefalinger .................................................................................................... 159Frister for udsendelse og tilgængeliggørelse af dagsorden forsagsmateriale til kommunalbestyrelses- og udvalgsmøder og indkaldelsetil ekstraordinære møder ................................................................................. 163Problemstilling................................................................................................. 163Gældende ret .................................................................................................. 164Indkaldelse af kommunalbestyrelsen samt udsendelse af dagsorden forog tilgængeliggørelse af sagsmateriale til kommunalbestyrelsens møder ....... 168Indkaldelse af kommunalbestyrelsen .............................................................. 168Ordinære møder ............................................................................................. 168Ekstraordinære møder .................................................................................... 169Udsendelse af dagsorden for og tilgængeliggørelse af sagsmateriale tilkommunalbestyrelsens møder ........................................................................ 169Særligt vedrørende dagsordenens udsendelse ............................................... 171Særligt vedrørende tilgængeliggørelse af materiale forud forkommunalbestyrelsens møder ........................................................................ 171Fristregler af betydning ved vedtagelsen af kommunens årsbudget ................ 174

Andre fristregler .............................................................................................. 174Det til sagernes bedømmelse fornødne materiale ........................................... 175Regler om særlige krav til materiale ................................................................ 176Indkaldelse af udvalg samt udsendelse af dagsorden for ogtilgængeliggørelse af sagsmateriale til udvalgsmøder ..................................... 178Indkaldelse af udvalgsmøder .......................................................................... 178Udsendelse af dagsorden for og tilgængeliggørelse af materiale tiludvalgsmøder ................................................................................................. 178Kommunalbestyrelsesmedlemmernes adgang til indsigt i forvaltningen .......... 180Sagsindsigt efter § 9 i lov om kommunernes styrelse...................................... 180Retten til at modtage dagsordener, udskrifter af beslutningsprotokollersamt sagsmateriale fra andre udvalg, jf. § 20, stk. 6, i lov omkommunernes styrelse .................................................................................... 183Ret til oplysninger som følge af initiativretten efter § 11 i lov omkommunernes styrelse .................................................................................... 183Kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe beslutning omtilvejebringelse af yderligere oplysninger og bistand til medlemmerne ogom elektronisk formidling af materiale. ............................................................ 184Kommunalbestyrelsens beslutning om tilvejebringelse af yderligereoplysninger og bistand til medlemmerne ......................................................... 184Kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe beslutning om elektroniskformidling af materiale ..................................................................................... 184Udvalgets overvejelser .................................................................................... 185Overvejelser om ændring af de almindelige regler om udsendelse afdagsorden og tilgængeliggørelse af mødemateriale tilkommunalbestyrelsen ..................................................................................... 185Ændring af de almindelige regler om frister ..................................................... 185Fristernes længde ........................................................................................... 185Hverdage eller arbejdsdage? .......................................................................... 186Karakteren af fristen for formidling af dagsorden og sagsmateriale tilkommunalbestyrelsen – skal fristen være absolut? ......................................... 187Krav om oplysning på dagsordenen om, at fristen ikke er overholdt, ogbegrundelsen for at sagen ikke kan udsættes ................................................. 190Frister for vedtagelse af udvalgsindstillinger.................................................... 191Ændring af de almindelige regler om metoden for formidling afmaterialet? ...................................................................................................... 192Ændring af fristerne for indkaldelse af ekstraordinære møder ikommunalbestyrelsen ..................................................................................... 194Overvejelser om indførelse af særlige regler om frister og materiale isærlige kategorier af sager, der behandles af kommunalbestyrelsen .............. 194Bevillingssager ................................................................................................ 194Særlige fristregler for udsendelse af materiale i bevillingssager ...................... 195Budgetbehandlingen ....................................................................................... 195Sager om tillægsbevillinger ............................................................................. 196Særlige regler om formidling af materialet i bevillingssager ............................ 197Særlige regler om indholdet af det fornødne materiale i bevillingssager ......... 197Budgetbehandlingen ....................................................................................... 197

6.3.2.1.3.2. Sager om tillægsbevillinger ............................................................................. 1976.3.2.2.Andre kategorier af sager ................................................................................ 1996.3.3.Overvejelser om ændring af de almindelige regler om udsendelse afdagsorden og tilgængeliggørelse af mødemateriale til udvalgsmøder............. 2006.3.3.1.Metoden for formidling af dagsorden og mødemateriale ................................. 2006.3.3.2.Skal der være frister for udsendelse af dagsorden og mødemateriale tiludvalgsmøder? ............................................................................................... 2006.3.3.3.Skal der stilles bestemte krav til materialet til udvalgsmøder?......................... 2016.4.Udvalgets anbefalinger ................................................................................... 2016.4.1.Vedrørende frister for formidling af dagsorden og mødemateriale tilkommunalbestyrelsens møder ........................................................................ 2016.4.2.Vedrørende udsendelse af dagsorden og mødemateriale tilkommunalbestyrelsens møder ........................................................................ 2026.4.3.Vedrørende indkaldelse til ekstraordinære møder i kommunalbestyrelsen ..... 2026.4.4.Vedrørende indkaldelse af og udsendelse af materiale til forelæggelse afrevisionsberetning for kommunalbestyrelsen .................................................. 2026.4.5.Vedrørende udsendelse af dagsorden og mødemateriale tiludvalgsmøder ................................................................................................. 2027.Udkast til ændringer i lov om kommunernes styrelse ...................................... 203Bilag 1.Bilag 2.Bilag 3.Bilag 4.Bilag 5.Kommissorium ................................................................................................ 254Udvidelse af kommissorium ........................................................................... 257Resumé af norske og svenske retsregler om suspension mv.......................... 259Bidrag fra norske myndigheder ....................................................................... 261Bidrag fra svenske myndigheder ..................................................................... 285

1.1. Baggrunden for udvalgets nedsættelseFarum-Kommissionen, der blev nedsat den 6. august 2003 på baggrund af en række påstan-de om og beskrivelser af meget kritisable forhold omkring Farum Kommunes administration,herunder om borgmesterens ageren, der fremkom i medierne i løbet af 2002, afgav den12. april 2012 sin beretning til justitsministeren.I kommissionens undersøgelser indgik bl.a. forhold vedrørende borgmesteren, kommunalbe-styrelsesmedlemmer, embedsmænd, eksterne samarbejdsparter, forskellige tilsynsmyndig-heder og politiet.Blandt Farum-Kommissionens anbefalinger indgik, at det overvejes, evt. i et lovforberedendeudvalg, om reglerne om suspension og afsættelse af borgmesteren i lov om kommunernesstyrelse kan og bør tydeliggøres. Farum-Kommissionen fremkom endvidere bl.a. med anbe-falinger i forhold til reglerne i lov om kommunernes styrelse om udsendelse af dagsorden ogsagsmaterialets tilgængelighed.Regeringen besluttede på den baggrund at nedsætte et lovforberedende udvalg til opfølgningpå Farum-Kommissionens anbefalinger om sagsmateriale til kommunalbestyrelsesmedlem-mer samt tydeliggørelse af reglerne om suspension af borgmesteren.

1.2. Udvalgets kommissoriumUdvalgets opgaver blev i udvalgets kommissorium fastlagt således:•”Udvalget skal vurdere, hvorvidt der er behov for at søge gennemført ændringer i reg-lerne for udsendelse og tilgængeliggørelse af dagsorden for og sagsmateriale til kom-munalbestyrelsesmøder og indkaldelse til ekstraordinære møder. Udvalget skal inddra-ge, om særlige sagskategorier kan begrunde særlige regler herom. Udvalget skal end-videre vurdere, hvorvidt der eventuelt er behov for at søge gennemført ændringer i reg-lerne for udvalgene om disse forhold.Udvalget skal vurdere behovet for at tydeliggøre de gældende regler for, under hvilkebetingelser en borgmester kan suspenderes, ad hoc eller generelt, og eventuelt afsæt-tes, samt hvorvidt proceduren herfor bør ændres.Udvalget skal endvidere vurdere, om der i øvrigt er behov for at søge gennemført reg-ler, der gør det muligt at suspendere en borgmester, der er sigtet for et strafbart forhold,samt i givet fald proceduren herfor.Udvalget skal i bekræftende fald udarbejde lovudkast til den relevante lovgivning.”

2.1. Adgang til suspension og afsættelse på grund afpligttilsidesættelse (kapitel 3)Udvalgets anbefalinger omfatter både de materielle betingelser for suspension og afsættelseaf borgmesteren og den proces, der skal iagttages herved.Det bemærkes, at der – på baggrund af udvalgets anbefalinger om processen – ikke frem-over som et foreløbigt skridt i forbindelse med enafsættelseaf borgmesteren på grund afpligttilsidesættelse skal ske suspension af vedkommende. Hvad der således nedenfor i detteafsnit i forbindelse med udvalgets anbefalinger er benævnt ”ad hoc suspension”, sigter tilkommunalbestyrelsens overladelse af en enkeltstående opgave til et andet af kommunalbe-styrelsens medlemmer.Suspension – ad hoc og generel – og afsættelse af borgmesteren forudsætter efter gælden-de ret, at visse betingelser herfor er opfyldt. Denne tilstand anbefales opretholdt. De overord-nede hensyn, som skal varetages ved suspension og afsættelse af borgmesteren, er hensy-net til opretholdelsen af kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighedsamt effektiviteten, funktionsdygtigheden og lovmedholdeligheden i kommunens styrelse.Rammerne for indgrebene skal fortsat sikre varetagelsen af disse hensyn på den ene side ogpå den anden side hensynet til den ro og kontinuitet omkring borgmesterens varetagelse afborgmesterhvervet, der er en forudsætning for en hensigtsmæssig varetagelse af hvervet.Mulighederne for afsættelse af borgmesteren bør dog fortsat være snævrere end

mulighederne for ad hoc suspension af borgmesteren, der ikke i samme grad udgør et brudpå ro og kontinuiteten omkring borgmesterposten.Udvalget anbefaler, at adgangen til ad hoc suspension og afsættelse på grund af pligttilside-sættelse også fremover – foruden borgmesteren – skal omfatte magistratsmedlemmer og ud-valgsformænd i kommuner med mellemformstyre med delt administrativ ledelse (nedenfor affremstillingstekniske grunde som samlebetegnelse benævnt ”borgmesteren”). Derimod finderudvalget ikke, at andre hvervsindehavere i kommunestyret skal kunne suspenderes eller af-sættes.Det vægringsbegreb, som er omdrejningspunktet i de gældende regler om suspension – adhoc eller generel – og afsættelse af borgmesteren, har udvalget på flere punkter fundetuhensigtsmæssigt. Udvalget anbefaler, at vægringsbegrebet erstattes med bestemmelser omad hoc suspension og afsættelse i tilfælde afborgmesterens tilsidesættelse af de pligter, derefter lov om kommunernes styrelse påhviler vedkommende, og som kan henføres til borgme-steren som forsætlige eller groft uagtsomme.Med hensyn til genstanden for borgmesterens pligttilsidesættelse bør denne alene omfattepligter, der følger af lov om kommunernes styrelse, herunder både pligter, der efter loven skaludføres uden mellemkommende anmodning fra andre, og udførelsen af kommunalbestyrel-sens lovligt trufne beslutninger.Udvalget finder, at også pligttilsidesættelse, der sker uden forsæt, kan have alvorlige konse-kvenser for kommunestyret, og at hensynet til kommunens funktionsdygtighed mv. derfor til-siger, at suspension og afsættelse af borgmesteren bør kunne ske, selvom pligttilsidesættel-sen ikke kan tilregnes borgmesteren som forsætlig. Det er derfor udvalgets anbefaling, at su-spension og afsættelse også bør kunne komme på tale, hvor borgmesteren groft uagtsomthar tilsidesat sine pligter.Det er udvalgets opfattelse, at der ved afsættelse af borgmesteren må være tale om en kvali-ficeret pligttilsidesættelse. Udvalget har anbefalet, at dette udtrykkes i et krav om, at pligttil-sidesættelsen ersærlig grov.Udvalget har anbefalet, atprocessen for afsættelseaf borgmesteren forenkles:Udvalget har således anbefalet, at afgørelse herom fremover træffes af Valgbarhedsnævnetpå baggrund af en indstilling fra vedkommende kommunalbestyrelse. Dette indebærer, atspørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for afsættelse er opfyldt –ud overaf kommunalbe-styrelsen – bedømmes af en anden myndighed, Valgbarhedsnævnet. Endvidere bør borgme-steren have ret til at fortsætte i hvervet, indtil det ved nævnets afgørelse er konstateret, ombetingelserne for afsættelse er opfyldt.I udvalgets overvejelser om Valgbarhedsnævnet som den myndighed, der træffer afgørelseom afsættelse af borgmesteren, er bl.a. indgået den uafhængighed, som generelt kendeteg-ner nævnsformen, og den repræsentation af forskellige relevante kompetencer, som kollegia-le myndigheder giver mulighed for. Udvalget har endvidere lagt vægt på den parallelitet, derkonkret er mellem Valgbarhedsnævnets eksisterende opgaver med vurdering af

lokalpolitikeres valgbarhed eller fortabelse heraf og vurderingen af borgmesterens pligttilside-sættelse, og om betingelserne for afsættelse på denne baggrund er opfyldt.Udvalget har overvejet, men har af principielle grunde ikke kunnet anbefale, at afgørelsen omafsættelse af borgmesteren henlægges til et organ, der selv er undergivet politisk ledelse.Udvalget har på den baggrund ikke kunnet anbefale Økonomi- og Indenrigsministeriet – ellerandre ministerier – som afgørelsesmyndighed for afsættelse af borgmesteren.Udvalget finder endvidere ikke, at afgørelsen herom bør henlægges til domstolene. Udvalgethar heri bl.a. inddraget, at det principielt kan være betænkeligt, at afgørelsen ikke træffesadministrativt med de retssikkerhedsgarantier, herunder bl.a. officialmaksimen, som forvalt-ningsprocessen indebærer.Den anbefalede proces indebærer, at borgmesterens partsrettigheder kan varetages vedprocessen i Valgbarhedsnævnet, og at kommunalbestyrelsens indstilling til Valgbarheds-nævnet alene udgør et (nødvendigt) procesledende skridt, der ikke i sig selv har retsvirknin-ger i forhold til borgmesteren.I kravet om indstilling ligger, atkommunalbestyrelsenhar foretaget en retlig vurdering af, atbetingelserne for afsættelse på grund af pligttilsidesættelse er opfyldt.Kommunalbestyrelsens indstilling til Valgbarhedsnævnet skal kunne træffes ved almindeligtstemmeflertal. Tilsvarende bør gælde beslutninger, der omfatter magistratsmedlemmer ogudvalgsformænd i kommuner med mellemformstyre med delt administrativ ledelse.Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren efter gældende ret er inhabil ved kommunalbe-styrelsens behandling af spørgsmålet om afsættelse af borgmesteren. Denne retstilstand an-befales opretholdt.Udvalget har anbefalet, at borgmesteren har krav på – efter begæring – at få eventuelle ud-gifter til advokat dækket af kommunen, herunder både udgifter hertil, der vedrører processeni kommunalbestyrelsen og udgifter hertil, der vedrører processen i Valgbarhedsnævnet.Udvalget har anbefalet, at der fastsættes regler, dels om at kommunalbestyrelsen underetterborgmesteren om beslutningen om at indstille vedkommende til afsættelse, dels om at be-slutningen herom begrundes med den virkning, at Valgbarhedsnævnet alene kan foretage enbedømmelse af, om afsættelse kan ske af de grunde, som kommunalbestyrelsen har anført. Ikravet om begrundelse ligger således bl.a., at kommunalbestyrelsen skal henvise til de fakti-ske forhold, hvorpå indstillingen støtter sig.IValgbarhedsnævnetsbedømmelse skal – som led i en bedømmelse af, om betingelsernefor en afsættelse er opfyldt – indgå, om en afsættelse vil indebære en tilsidesættelse af dealmindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet skal derimod ikke foretage en vurde-ring af, om afsættelse er hensigtsmæssig. Dette indebærer, at afsættelse indtræder som enobligatorisk retsfølge, hvis nævnet vurderer, at det påkrævede retsfaktum er opfyldt.

Udvalget har anbefalet, at nævnet ved behandlingen af disse sager sammensættes således:Nævnet består af fem medlemmer, hvoraf økonomi- og indenrigsministeren udpeger følgen-de tre medlemmer: Formanden, der skal være landsdommer eller højesteretsdommer, enkyndig i forvaltningsret samt en repræsentant, der er ansat i Økonomi- og Indenrigsministeri-et. Herudover består nævnet af to lokalpolitikere, der udpeges af henholdsvis KL og DanskeRegioner.Forberedelsen af afgørelsen i nævnet bør ske på skriftligt grundlag, dog således at nævnet ilighed med de kommunale tilsynsmyndigheder gives mulighed for, når dette er påkrævet, atforanstalte indenretslig afhøring af relevante vidner under strafansvar for en dommer. Endvi-dere anbefales, at borgmesteren gives krav på foretræde for Valgbarhedsnævnet.Udvalget har endelig ikke fundet grundlag for at anbefale hverken en administrativ prøvelse –obligatorisk eller fakultativ – eller en obligatoriskdomstolsprøvelseaf Valgbarhedsnævnetsafgørelse om afsættelse af borgmesteren. Afgørelsen vil kunne indbringes for domstolene ef-ter de almindelige regler.Udvalget anbefaler, at Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgmesteren inde-bærer, at borgmesteren anses for fritaget for hvervet, og at der foretages nyt valg til borgme-sterposten ved flertalsvalg efter de almindelige regler herom i lov om kommunernes styrelse.Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen ved flertalsvalg udpeger en ny borgmester. Det in-debærer endvidere, at der ved afsættelse af magistratsmedlemmer og udvalgsformænd ikommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse gives den gruppe, der harvalgt det afsatte magistratsmedlem/udvalgsformand, retten til at udpege den nye hvervsinde-haver.Udvalget har ikke foreslået ændringer iprocessen for ad hoc suspensionaf borgmesteren.Dette indebærer bl.a., at afgørelse om ad hoc suspension af borgmesteren fortsat vil værekommunalbestyrelsens. Udvalget har herved bl.a. lagt vægt på, at ad hoc suspension afborgmesteren er af mindre alvorlig karakter end afsættelse af borgmesteren. Udvalget harendvidere lagt vægt på, at ad hoc suspension ofte vil være presserende, og at formålet her-med ville forspildes, hvis en anden myndigheds afgørelse skulle afventes.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at det fortsat må være kommunalbestyrelsen, der vedalmindeligt stemmeflertal træffer afgørelse om ad hoc suspension af borgmesteren, og somved flertalsvalg udpeger det medlem, der skal varetage den enkeltstående opgave i stedet forborgmesteren. Tilsvarende bør gælde beslutninger, der omfatter magistratsmedlemmer ogudvalgsformænd i kommuner med mellemformstyre med delt administrativ ledelse.Udvalget har endvidere ikke fundet grundlag for at anbefale en særlig obligatorisk prøvelse afkommunalbestyrelsens afgørelse om ad hoc suspension af borgmesteren.

2.2. Adgang til suspension af borgmesteren på grund aftiltale for strafbart forhold (kapitel 4)Udvalget har anbefalet, at der fastsættes regler om suspension af borgmesteren på grund aftiltale for strafbart forhold.Det er indgået i udvalgets overvejelser om behovet herfor, at det, hvis borgmesteren tiltalesfor forhold af en vis alvorlig karakter, vil kunne være stødende, hvis vedkommende – mensen afklaring sker ved retsinstanserne – desuagtet varetager hvervet som borgmester. Det erendvidere indgået, at det vil kunne indebære en risiko for effektiviteten og funktionsdygtighe-den i kommunestyret, hvis forholdet giver anledning til tvivl om, hvorvidt borgmesteren er eg-net til at varetage hvervet. Omvendt er der et hensyn at tage til ro og kontinuitet omkringborgmesterposten og til, at borgmesteren endnu ikke er dømt for det pågældende forhold.Det er udvalgets anbefaling, at adgangen til suspension – foruden borgmesteren – bør omfat-te magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformstyre med deltadministrativ ledelse under henvisning bl.a. til, at disse hvervsindehavere har del i den øver-ste administrative ledelse (nedenfor af fremstillingstekniske grunde som samlebetegnelsebenævnt ”borgmesteren”). Derimod finder udvalget ikke, at andre hvervsindehavere i kom-munestyret skal kunne suspenderes på grund af tiltale for strafbart forhold.Det er udvalgets anbefaling, at suspension alene bør ske under følgendebetingelser:Sigtelse bør ikke kunne udgøre det fornødne grundlag for suspension. Det bør hertil kræves,at der er rejst tiltale for det pågældende forhold. Tiltalerejsning forudsætter således efterretsplejeloven, at anklagemyndigheden har skønnet, at tiltalerejsning vil føre til domfældelse.Ikke ethvert strafbart forhold bør kunne medføre suspension. Dette bør efter udvalgets opfat-telse alene være en mulighed, hvor strafferammen for den pågældende forbrydelse giver mu-lighed for en fængselsstraf af en vis længere varighed – efter udvalgets opfattelse i fire år el-ler derover. Endvidere bør det være en betingelse, at der er tale om en forbrydelse, som –hvis borgmesteren bliver dømt i overensstemmelse med tiltalen – efter Valgbarhedsnævnetspraksis må formodes at ville føre til fortabelse af valgbarhed og dermed udtræden af kommu-nalbestyrelsen. Endelig må det efter en konkret vurdering ikke kunne anses for betænkeligt atsuspendere borgmesteren.Udvalget har anbefalet enprocesfor suspension af borgmesteren på grund af tiltale for straf-bart forhold, der indebærer, at afgørelsen herom træffes af Valgbarhedsnævnet efter begæ-ring fra kommunalbestyrelsen, og at borgmesteren fortsætter i hvervet, indtil det ved nævnetsafgørelse er konstateret, om betingelserne for suspension er opfyldt. Kommunalbestyrelsensbegæring om suspension udgør således alene et nødvendigt procesledende skridt, der ikke isig selv har retsvirkninger for borgmesteren.Udvalgets anbefaling om Valgbarhedsnævnet som myndighed for suspensionsafgørelsen,har bl.a. baggrund i udvalgets anbefaling om den ovennævnte materielle betingelse om enformodning om fortabelse af valgbarhed ved endelig dom, hvilket gør Valgbarhedsnævnetsærlig relevant.

Udvalget har overvejet, men har af principielle grunde ikke kunnet anbefale, at afgørelsen omsuspension af borgmesteren henlægges til et organ, der selv er undergivet politisk ledelse.Udvalget har på den baggrund ikke kunnet anbefale Økonomi- og Indenrigsministeriet ellerandre ministerier som afgørelsesmyndighed for suspension af borgmesteren.Den anbefalede proces indebærer, at initiativet til at iværksætte suspensionsprocessen udgårfrakommunalbestyrelsen.Beslutningen herom træffes ved almindeligt stemmeflertal. Tilsva-rende bør gælde beslutninger, der omfatter magistratsmedlemmer og udvalgsformænd ikommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.Den anbefalede proces indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke skal foretage enretlig vurdering af, om betingelserne for suspension er opfyldt, idet denne vurdering sker iValgbarhedsnævnet, hvor også borgmesterens partsrettigheder varetages.Med henblik på at sikre kommunalbestyrelsens kendskab til det strafbare forhold anbefalerudvalget en underretningspligt for anklagemyndigheden.Udvalget har vedrørende processen i kommunalbestyrelsen overvejet behovet for særreglerom offentliggørelse af sagsfortegnelse og beslutningsprotokol samt om dørlukning, men haranbefalet, at spørgsmål herom bør afgøres efter de almindelige regler herom i lov om kom-munernes styrelse.Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren efter gældende ret er inhabil ved kommunalbe-styrelsens behandling af spørgsmålet om at begære borgmesteren suspenderet. Denne rets-tilstand anbefales opretholdt.Udvalget har anbefalet, at borgmesteren har krav på – efter begæring – at få eventuelle ud-gifter til advokat dækket af kommunen, herunder både udgifter hertil, der vedrører processeni kommunalbestyrelsen og udgifter hertil, der vedrører processen i Valgbarhedsnævnet.Udvalget har endvidere anbefalet, at der fastsættes regler om underretning af borgmesterenom beslutningen om at begære vedkommende suspenderet.Valgbarhedsnævnetbør alene foretage en bedømmelse af suspensionens retlige spørgsmål,idet det i tiltalen beskrevne hændelsesforløb lægges til grund ved nævnets vurdering. Næv-nets vurdering skal ikke omfatte spørgsmål om hensigtsmæssigheden af en suspension. Det-te indebærer, at suspension af borgmesteren indtræder som en obligatorisk retsfølge, hvisdet påkrævede retsfaktum af nævnet vurderes at være opfyldt.Udvalget har anbefalet, at nævnet ved behandlingen af sager om suspension på grund af til-tale for strafbart forhold gives samme sammensætning som ved behandlingen af sager omafsættelse på grund af pligttilsidesættelse, og at behandlingen sker på skriftligt grundlag, jf.herved ovenfor. Der er efter udvalgets opfattelse ikke grundlag for at anbefale, at nævnet vedbehandlingen af disse sager får mulighed for at forlange optagelse af indenretsligt forhør, el-ler at borgmesteren gives krav på foretræde for nævnet.

Udvalget har endvidere ikke kunnet anbefale en ordning, hvori der indgår en obligatoriskdomstolsbehandling,hverken alene eller som en obligatorisk prøvelse af Valgbarhedsnæv-nets afgørelse om suspension af borgmesteren.Ved suspension af borgmesteren skal der vælges en fungerende borgmester, der skal vare-tage borgmesterhvervet indtil straffesagens afslutning og, indtil spørgsmålet om borgmeste-rens valgbarhed er endeligt afklaret i Valgbarhedsnævnet. Den fungerende borgmester fort-sætter i hvervet i resten af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, hvis borgmesteren iValgbarhedsnævnet fratages sin valgbarhed efter endelig dom.Spørgsmålet om valgmåden herved er indgået i udvalgets overvejelser. Udvalget har anbefa-let, at kommunalbestyrelsen ved flertalsvalg udpeger en fungerende borgmester. Udvalgethar anbefalet, at der ved suspension af magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommu-ner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse gives den gruppe, der har valgt detsuspenderede magistratsmedlem/udvalgsformand, retten til at udpege den midlertidigehvervsindehaver.Udvalget har gjort sig forskellige overvejelser om retsfølgen af Valgbarhedsnævnets afgørel-se om suspension af borgmesteren og afslutning af straffesagen.

2.3. Afsættelse af borgmesteren ved særligt kvalificeretflertal (kapitel 5)Udvalget har anbefalet, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at afsætte borgmesteren itilfælde, hvor der i kommunalbestyrelsen opstår massiv mistillid til borgmesteren. Udvalgethar ved sin vurdering af behovet herfor bl.a. lagt vægt på de (alvorlige) negative konsekven-ser en sådan situation kan have både internt og udadtil for kommunestyret.Ved fastlæggelsen af rammerne for indgrebet skal der på den ene side tages hensyn til ro ogkontinuitet omkring borgmesterposten og på den anden side til effektiviteten og funktionsdyg-tigheden i kommunestyret. Netop hensynet til funktionsdygtigheden mv. indebærer, at ind-grebet må bestå i en afsættelse frem for en suspension af borgmesteren.De hvervsindehavere, som en afsættelse på dette grundlag bør kunne rettes mod er – for-uden borgmesteren – magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellem-formsstyre med delt administrativ ledelse under henvisning bl.a. til at disse hvervsindehaverehar del i den øverste administrative ledelse (nedenfor af fremstillingstekniske grunde somsamlebetegnelse benævnt ”borgmesteren”). Udvalget har ikke fundet, at adgangen til afsæt-telse ved særligt kvalificeret flertal bør omfatte andre hvervsindehavere i kommunestyret.Afsættelsen vil i givet fald have baggrund i en massiv mistillid til borgmesteren blandt kom-munalbestyrelsens medlemmer. Dette bør for det første indebære, at afgørelsen om afsæt-telse (herunder også af magistratsmedlemmer/udvalgsformænd i kommuner med mellem-formsstyre med delt administrativ ledelse) bør træffes af kommunalbestyrelsen, og for detandet at der til vedtagelse af beslutningen om afsættelse må kræves, at et væsentligt størreflertal af kommunalbestyrelsens medlemmer stemmer for et sådan forslag, end hvad der føl-ger af det almindelige krav om stemmeflertal i lov om kommunernes styrelse.

Udvalget har anbefalet, at der til afsættelse kræves, at mindst 90 pct. af kommunalbestyrel-sens medlemmer stemmer herfor, dog således at det altid er tilstrækkeligt, at alle kommunal-bestyrelsens medlemmer – ud over borgmesteren – stemmer for en afsættelse. Udvalget harendvidere anbefalet som en supplerende betingelse, at kommunalbestyrelsens mistillid tilborgmesteren beror på forhold hos vedkommende, som indebærer, at borgmesteren ikke erværdig til den agtelse og tillid, som hvervet forudsætter.Det er udvalgets anbefaling, at kommunalbestyrelsen – hvor betingelserne herfor i øvrigt eropfyldt – bør have mulighed for at gøre brug af en generel mulighed for afsættelse af borg-mesteren på grund af mistillid, hvis betingelserne, herunder det fornødne kvalificerede flertalherfor er til stede, uanset om det forhold, der har givet anledning til kommunalbestyrelsensmistillid til borgmesteren, tillige rejser spørgsmål ompligttilsidesættelseog/ellerstrafbart for-hold.Dette gælder uanset, om de betingelser, der kræves til indgreb efter de specifikke reg-ler, der omhandler disse forhold, er opfyldt eller ej.Med henblik på at sikre en grundig behandling af sagen ikommunalbestyrelsenhar udvalgetbl.a. anbefalet, at spørgsmålet om afsættelse af borgmesteren undergives to realitetsbehand-linger i kommunalbestyrelsen med et antal dages mellemrum – efter udvalgets anbefalingmed mindst 6 og højst 12 dages mellemrum, og at begrundelsen for afsættelse af borgmeste-ren indgår i kommunalbestyrelsens afstemningstema og indføres i kommunalbestyrelsensbeslutningsprotokol ved begge behandlinger.Udvalget har lagt til grund, at kommunalbestyrelsens beslutning om at afsætte borgmesterenefter den foreslåede bestemmelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dermed harborgmesteren de partsrettigheder, der fremgår af forvaltningsloven.Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren efter gældende ret er inhabil ved kommunalbe-styrelsens behandling af spørgsmålet om afsættelse efter den foreslåede bestemmelse. Ud-valget har anbefalet, at borgmesteren – under hensyn til det politiske element, som en afsæt-telse efter den foreslåede bestemmelse vil indebære – får adgang til at deltage i kommunal-bestyrelsens behandling af sagen, herunder ved afstemningen om afsættelse.Udvalget har endelig anbefalet, at borgmesteren har krav på – efter begæring – at få eventu-elle udgifter til advokat dækket af kommunen, herunder både udgifter hertil, der vedrører pro-cessen i kommunalbestyrelsen, og udgifter hertil, der vedrører en eventuel proces i Valgbar-hedsnævnet, jf. nedenfor.Kravet om et særligt kvalificeret flertal for afsættelse ved mistillid indebærer, at der i proces-sen ikke bør indgå en obligatorisk prøvelse, men alene en mulighed for borgmesteren for atkræve lovligheden af afsættelsen efterprøvet af et andet organ. Med hensyn til spørgsmåletom borgmesterens værdighed, jf. herved ovenfor, bør prøvelsen heraf være tilbageholdende.Udvalget anbefaler, at prøvelsen i givet fald bør ske forValgbarhedsnævnet,der ved behand-lingen af disse sager sammensættes, som udvalget i øvrigt har anbefalet det ved afgørelserefter de specifikke regler om pligttilsidesættelse, henholdsvis tiltale for strafbart forhold, jf.herved ovenfor.

Udvalget har overvejet, men har ikke kunnet pege på andre administrative myndigheder somalternativer til Valgbarhedsnævnet som prøvelsesmyndighed i disse sager, herunder hellerikke Økonomi- og Indenrigsministeriet – eller andre ministerier.Nævnets behandling af sagen bør efter udvalgets opfattelse i givet fald ske på skriftligt grund-lag. Udvalget har ikke fundet, at nævnet i disse sager bør gives mulighed for at foranstalteindenretslig afhøring af vidner. Endvidere har udvalget ikke fundet anledning til at anbefale,at borgmesteren får krav på foretræde for nævnet.Udvalget har endvidere ikke fundet grundlag for at anbefale en ordning, hvori indgår endom-stolsbehandling,hverken i stedet for en administrativ prøvelse i Valgbarhedsnævnet ellersom supplement hertil.Det er udvalgets anbefaling, at kommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse af borgme-steren bør have virkning straks, således at borgmesteren fritages fra hvervet fra dette tids-punkt, og der umiddelbart foretages nyvalg til hvervet som borgmester efter styrelseslovensalmindelige regler. Måtte Valgbarhedsnævnet efterfølgende nå frem til, at kommunalbestyrel-sens afgørelse om afsættelse af borgmesteren var ulovlig, genindtræder den afsatte borgme-ster i hvervet som borgmester.

2.4. Frister for udsendelse og tilgængeliggørelse afdagsorden og sagsmateriale til kommunalbestyrelses-og udvalgsmøder og indkaldelse til ekstraordinæremøder (kapitel 6)Udvalget har anbefalet visse ændringer af de almindelige regler om formidling af materiale ogdagsorden til kommunalbestyrelsens møder og om fristerne herfor.Udvalget har herunder anbefalet, at fristen for formidling af dagsorden til kommunalbestyrel-sens møder og det til sagernes bedømmelse fornødne materiale fastsættes til 4 hverdage førmødet.Det er endvidere udvalgets anbefaling, at denne frist for formidling af dagsorden og materialetil kommunalbestyrelsens medlemmer alene skal kunne fraviges ved enighed i kommunalbe-styrelsen, samt af kommunalbestyrelsens flertal, når sagen ikke kan udsættes.Udvalget har overvejet, men har ikke fundet anledning til at opretholde den gældende ad-gang for et flertal i kommunalbestyrelsen til at fravige fristen for formidling af dagsorden ogmødemateriale, når det (efter flertallets opfattelse) er åbenbart, at der umiddelbart kan tagesstilling til sagen. Udvalget har herved navnlig lagt vægt på, at de omhandlede sager alle vilvære sager, der tåler udsættelse, hvorfor der ikke synes at være noget væsentlig hensyn tilflertallet eller til kommunens interesser, der taler imod at give mindretallet mulighed for atkræve sagen udsat.

Udvalget har endvidere anbefalet, at der fastsættes en bestemmelse i lov om kommunernesstyrelse, hvorefter borgmesteren skal sørge for, at det fremgår af dagsordenen, hvis dagsor-denen eller det fornødne materiale til sagens bedømmelse ikke har foreligget inden for fri-sten, og at begrundelsen for, at en sag ikke kan udsættes, ligeledes skal fremgå af dagsor-denen. Herefter vil det enkelte medlem allerede ved gennemgangen af dagsordenen haveanledning til at overveje, hvorvidt medlemmet vil protestere imod sagens behandling påkommunalbestyrelsens møde.Normalt skal en eller flere udvalgsindstillinger foreligge i enhver sag, hvori kommunalbesty-relsen skal tage stilling. For sent foreliggende udvalgsindstillinger bør normalt ikke være an-ledning til, at lovens frist for formidling af mødemateriale til kommunalbestyrelsens medlem-mer overskrides.Med henblik på at sikre, at fristen for udsendelse af mødemateriale til kommunalbestyrelsensmedlemmer ikke overskrides, har udvalget anbefalet, at der fastsættes regler om, at møder iøkonomiudvalg og stående udvalg skal afholdes i så god tid inden møder i kommunalbesty-relsen, at eventuelle udvalgserklæringer kan udsendes til medlemmerne senest 4 hverdagefør møder i kommunalbestyrelsen.Udvalget har anbefalet, at der stilles krav om, at dagsorden og det fornødne materiale til sa-gernes bedømmelseudsendestil medlemmerne og ikke blot som det er tilfældet i dag, gørestilgængeligt for medlemmerne. Udvalget har ikke fundet grundlag for at stille krav om, at mø-dematerialet skal formidles elektronisk, idet dette indebærer et krav om, at alle kommuneretablerer de hertil fornødne digitale løsninger.Udvalget har anbefalet, at de ovenfor gengivne anbefalinger vedrørende frister for udsendel-se af materiale mv. også skal gælde for ekstraordinære møder i kommunalbestyrelsen.Borgmesteren kan således kun indkalde til ekstraordinære møder med kortere varsel end 4hverdage, såfremt den sag, der skal behandles, ikke kan udsættes, eller hvis der i øvrigt erenighed herom i kommunalbestyrelsen.Udvalget har overvejet ændringer i reglerne om frister for formidling af sagsmateriale og ommindstekrav til indholdet af dette materiale i særlige kategorier af sager, der behandles afkommunalbestyrelsen, herunder i bevillingssager. Udvalget har imidlertid ikke fundet grund-lag for at anbefale sådanne særlige regler. Udvalget har herved lagt vægt på, at lovgivningenallerede indeholder en række regler om disse spørgsmål.Udvalget har endvidere navnlig lagt vægt på, at 4 hverdage – også i bevillingssager – må an-tages at være rimelig tid for medlemmerne til at sætte sig ind i materialet. Endvidere har ud-valget lagt vægt på, at der også vil kunne opstå bevillingssager, hvor der med kort varsel erbehov for kommunalbestyrelsens stillingtagen, og at der derfor i bevillingssager ligesom i an-dre typer af sager bør være mulighed for at behandle en sag, der ikke kan udsættes, selv omlovens frister ikke er overholdt.Udvalget har ikke fundet grundlag for at stille supplerende krav til sagsmaterialet i bevillings-sager, idet det allerede følger af de gældende regler, at sagen skal være således oplyst, atder er det fornødne grundlag for at tage stilling. Opfyldelse af disse krav vil kunne ske på

Udvalget har fået til opgave at vurdere behovet for at tydeliggøre de gældende regler for, un-der hvilke betingelser en borgmester kan suspenderes, ad hoc eller generelt, og eventuelt af-sættes, samt hvorvidt proceduren herfor bør ændres, jf. herved udvalgets kommissorium, ka-pitel 1.2.Bestemmelserne i § 66 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 885 af 29. au-gust 2012) er sålydende:”§ 66. Såfremt kommunalbestyrelsens formand eller et af de i § 64, stk. 2, nævnte magi-stratsmedlemmer vægrer sig ved at udføre en opgave, som er pålagt den pågældende veddenne lov eller kommunens styrelsesvedtægt, kan kommunalbestyrelsen udpege et af sinemedlemmer til at varetage den pågældende opgave.Stk. 2. Ved grov eller gentagen vægring med hensyn til udførelsen af de i stk. 1 nævnte op-gaver kan kommunalbestyrelsen udpege et af sine medlemmer til at fungere som formand el-ler magistratsmedlem indtil videre. Den, der udpeges, overtager samtlige opgaver, som på-hviler kommunalbestyrelsens formand eller det pågældende magistratsmedlem.Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til stk. 2 skal straks forelægges økonomi-og indenrigsministeren til stadfæstelse. Beslutningen træder først i kraft, når den er stadfæ-stet af økonomi- og indenrigsministeren.Stk. 4. Foreligger der en i henhold til stk. 3 stadfæstet beslutning om indskriden, skal kom-munalbestyrelsen straks rejse sag ved domstolene til efterprøvelse af, om betingelserne forindskriden efter stk. 2 er til stede. Finder domstolene, at betingelserne for indskriden efterstk. 2 er til stede, anses formanden eller det pågældende magistratsmedlem som fritaget forsit hverv.Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan med økonomi- og indenrigsministerens godkendelse be-slutte, at der i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde sker en nedsættelse af det vederlag, der ydesformanden eller det pågældende magistratsmedlem. Nedsættelsen kan, medmindre om-stændighederne taler for et fuldstændigt bortfald, højst udgøre en tredjedel af vederlaget.Sker der en retlig prøvelse i henhold til stk. 4, og denne ikke medfører fritagelse for hvervet,har formanden eller det pågældende magistratsmedlem krav på efterbetaling af forskellenmellem det fulde og det nedsatte vederlag.”

§ 66 i lov om kommunernes styrelse blev indsat i loven ved lov nr. 629 af 23. december 1980på baggrund af forslag i betænkning nr. 894/1980 om kommunale styrelsesformer og kom-munalpolitikernes arbejdsvilkår mv., afgivet af et udvalg nedsat af indenrigsministeren.Bestemmelserne giver kommunalbestyrelsen særlige indgrebsmuligheder over for en borg-mester, der vægrer sig ved at udføre sine opgaver. Bestemmelsen i § 66, stk. 1, vedrører detilfælde, hvor en vægring er af afgrænset karakter. Bestemmelsen giver kommunalbestyrel-sen adgang til i sådanne tilfælde at overlade opgaven eller borgmesterens funktioner til etandet af sine medlemmer. Bestemmelsen i § 66, stk. 2, vedrører tilfælde, hvor vægringen ergrov eller gentagen. Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen adgang til i sådanne tilfælde,hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet stadfæster beslutningen, at suspendere borgmesteren.Suspension af borgmesteren har og skal fortsat have undtagelsens karakter, jf. herom kapitel3.1.2. og 3.1.3. og udvalgets kommissorium om en vurdering af behovet for at tydeliggøre degældende regler for, under hvilke betingelser en borgmester kan suspenderes.

3.1. Gældende retUdvalget bemærker, at beskrivelsen af gældende ret om henholdsvis betingelserne for ind-greb efter § 66 i lov om kommunernes styrelse, jf. kapitel 3.1.2.-3.1.3., og de processuellerammer herfor, jf. kapitel 3.1.4., i høj grad hviler på administrativ praksis om § 66 i lov omkommunernes styrelse, jf. herved kapitel 3.1.1.5.Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke foreligger domstolspraksis om bestemmelsen.Der er således ikke eksempler i praksis på, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i medfør af§ 66, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse endeligt har stadfæstet kommunalbestyrelsesbe-slutninger truffet i medfør af lovens § 66, stk. 2, om grov eller gentagen vægring. Bestemmel-sen i lovens § 66, stk. 4, om indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutning truffet efter lo-vens § 66, stk. 2, for domstolene, har på denne baggrund aldrig været bragt i anvendelse.

BorgmesterenBorgmesteren varetager i medfør af lov om kommunernes styrelse rollerne som øverste dag-lige leder af administrationen, formand for kommunalbestyrelsen og formand for økonomiud-valget. Dertil har borgmesteren endvidere flere koordinerende beføjelser. Som følge af borg-mesterens centrale rolle er borgmesterens loyale udførelse af hvervet en nødvendig forud-sætning for kommunalbestyrelsens virke.Borgmesteren har i udvalgsstyrede kommunerden øverste daglige ledelse af hele kommu-nens administration.Som følge af, at kommunens forvaltning betragtes som en og sammemyndighed (enhedsforvaltning), varetager borgmesteren denne ledelsesbeføjelse på tværs afde stående udvalgs umiddelbare forvaltningsområder. Borgmesteren fordeler sagerne til depågældende udvalg og drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbe-styrelsen, forelægges denne med eventuelle erklæringer. Borgmesteren påser sagernes ek-spedition og udfærdiger om fornødent forskrifter herfor, jf. lovens § 31, stk. 3. Borgmesterensørger efter bestemmelsen endvidere for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæresuden fornøden bevilling. Derudover er det borgmesterens pligt at sørge for at sikre ekspediti-onen og udførelsen af alle kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger.Borgmesteren påser således, at enhver sag forinden sagens behandling i kommunalbestyrel-sen sendes til det stående udvalg, under hvis umiddelbare forvaltningsområde sagen henhø-rer, og at sagen forinden dens behandling i kommunalbestyrelsen tillige i det omfang, sagenvedfører kommunens økonomiske eller almindelige administrative forhold, forelægges forkommunens økonomiudvalg, jf. § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.Borgmesteren sørger endvidere for en sådan organisatorisk tilrettelæggelse af forvaltningen,at kommunalbestyrelsen og de stående udvalg kan udøve deres tilsyn med forvaltningensvirksomhed.Det følger af § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at borgmesteren på kommunalbe-styrelsens vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller sager, som ikke giver an-ledning til tvivl. Bestemmelsen skal forstås snævert. Beføjelsen til at afgøre utvivlsomme sa-ger omfatter alene sager, hvor borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, atogså alle de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen anser sagen for utvivlsom.Borgmesteren forbereder, indkalder og leder som formand for kommunalbestyrelsen kommu-nalbestyrelsens møder, jf. § 30 i lov om kommunernes styrelse. Borgmesteren sørger i denforbindelse for, at der så vidt muligt senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens møderudsendes en dagsorden til medlemmerne, og at det fornødne materiale til bedømmelse af desager, der er optaget på dagsordenen, så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmerne mindst3 hverdage inden mødet, jf. lovens § 8, stk. 4. Borgmesteren har pligt til optagelse af etkommunalbestyrelsesmedlems rettidigt indgivne forslag på dagsordenen, jf. herved kommu-nalbestyrelsesmedlemmernes ret til efter lovens § 11, stk. 1, at indbringe ethvert spørgsmålom kommunes anliggender for kommunalbestyrelsen – den såkaldte initiativret.Borgmesteren er endvidereformand for økonomiudvalget,jf. § 18, stk. 1, i lov om kommu-nernes styrelse.

Endelig varetager borgmesteren i sin rolle som formand for kommunalbestyrelsenflere koor-dinerende funktionerefter § 22, stk. 2, og § 31 a i lov om kommunernes styrelse. F.eks. harborgmesteren efter § 31 a, stk. 1, ret til at deltage i møder i udvalg uden stemmeret. Borgme-steren modtager endvidere bl.a. dagsorden og udskrift af beslutningsprotokollen for hvertmøde. Borgmesterens adgang til at overvære udvalgsmøder har baggrund i hensynet til, atborgmesteren kan påse, at udvalgene følger de retningslinjer mv., som kommunalbestyrelseneventuelt har fastsat for administrationen af et område. Overværelse af møderne kan ogsåhave betydning for, om borgmesteren vil sætte sagen på dagsordenen i kommunalbestyrel-sen eller økonomiudvalget. Borgmesterens adgang til at overvære et møde kan endviderehave betydning for borgmesterens overvejelser om at benytte sin såkaldte indgrebsret, jf. lo-vens § 31 a, stk. 3. Borgmesteren har således efter denne bestemmelse adgang til at stand-se behandlingen af en under et udvalgs område hørende sag ved at pålægge udvalget atindbringe sagen for kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold. Dette gælder dog ikke sager,hvor afgørelsen ved lov er henlagt til udvalget. Borgmesterens indgrebsret kan i øvrigt an-vendes over for alle sager, og uanset på hvilket stadium af sagsbehandlingen sagerne befin-der sig.Borgmesteren underrettes endvidere forudgående om udvalgsformandens afgørelse på ud-valgets vegne af sager, som ikke tåler opsættelse, og hvis afgørelse ikke ved lovgivningen erhenlagt til udvalget, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.Reglerne om vederlag mv. til borgmestre er med hjemmel i § 34 i lov om kommunernes sty-relse fastsat i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december2005 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv (vederlagsbe-kendtgørelsen). Reglerne om borgmesterens vederlæggelse forudsætter, at hvervet somborgmester varetages på fuld tid.UdvalgsformændeneDet følger af § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at der til varetagelse af denumiddelbare forvaltning nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg.Det er fastsat i § 22, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at de stående udvalg selv vælgerderes formand. Borgmesteren er dog født formand for økonomiudvalget.Valget af formand for de stående udvalg sker i det almindelige udvalgsstyre ved flertalsvalg.Loven indeholder ingen bestemmelse om udvalgsformændenes funktionsperiode, og et flertalaf medlemmerne i et stående udvalg kan således til enhver tid vælge en ny udvalgsformand.Om de særlige styreformer – magistratsstyre og mellemformsstyre, herunder med delt admi-nistrativ ledelse – henvises til afsnittet herom nedenfor.Udvalgsformanden er i sit virke undergivet udvalgets beslutninger, jf. § 22, stk. 3, 2. pkt., i lovom kommunernes styrelse. Udvalgsformanden forbereder, indkalder og leder udvalgets mø-der og drager omsorg for, at dets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen, jf. lovens§ 22, stk. 1, 3. pkt. Herudover kan formanden på udvalgets vegne afgøre sager, der ikke tåleropsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, jf. lovens § 22, stk. 2. Beføjelsen skal forståssnævert ligesom borgmesterens tilsvarende beføjelse. Er der tale om hastesager, hvis

afgørelse ikke ved lovgivningen er henlagt til udvalget, skal borgmesteren underrettes forud-gående.Mødeforberedelsen indebærer bl.a. forberedelse af udkast til udvalgets dagsorden og mø-demateriale. Mødeforberedelsen kan dække et bredt spektrum af opgaver fra godkendelse afdagsordenen til inddragelse i den daglige sagsbehandling.Ofte er det endvidere udvalgsformanden, der kommunikerer kommunens politik inden forsit/sine ansvarsområder og repræsenterer kommunen udadtil i de relevante sammenhænge.Endelig bidrager udvalgsformanden til den nødvendige tværgående koordination og kommu-nikation internt i kommunen.Udvalgsformanden har imidlertid i modsætning til borgmesteren ikke noget ledelsesansvar afden kommunale forvaltning. Den øverste daglige ledelse af kommunens enhedsforvaltningvaretages i udvalgsstyrede kommuner alene af borgmesteren. Udvalgsformanden har ikkepligt til at sørge for udførelsen af udvalgets beslutninger. Denne pligt påhviler borgmesteren.Særlige styreformerMellemformsstyre uden delt administrativ ledelse (§ 65 i lov om kommunernes styrelse)Mellemformsstyre efter § 65 i lov om kommunernes styrelse (for tiden alene Esbjerg Kommu-ne) kan vælges af alle kommuner. Mellemformsstyret adskiller sig fra det almindelige ud-valgsstyre ved, at udvalgsformændene sammen med borgmesteren obligatorisk har sæde ikommunens økonomiudvalg, der herved styrkes som det planlæggende og koordinerendeorgan.Udvalgsformændene har ikke i kommuner med rent mellemformsstyre del i den administrati-ve ledelse af kommunens forvaltning. Udvalgsformændene er i modsætning til det almindeli-ge udvalgsstyre valgt ved forholdstalsvalg og kan ikke afsættes i kommunalbestyrelsensfunktionsperiode. Rammerne for vederlaget for udvalgsformandshvervet er i denne styreformde samme som for formænd i kommuner med almindeligt udvalgsstyre.Delt administrativ ledelse uden mellemformsstyre (§ 64 a i lov om kommunernes styrelse)Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner har mulighed for at væl-ge udvalgsstyre med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse. In-gen af dem har dog valgt denne styreform uden mellemformsstyre.Styreformen indebærer, at udvalgsformændene har del i den administrative ledelse, som iudvalgsstyrede kommuner alene tilkommer borgmesteren. Det ovenfor anførte om borgme-sterens kompetencer og begrænsninger heri som øverste administrative leder gælder tilsva-rende for udvalgsformændene som øverste administrative ledere af hver deres afdeling ikommuner med delt administrativ ledelse.Udvalgsformændene er som i kommuner med almindeligt udvalgsstyre valgt ved flertalsvalgog kan afsættes i perioden, medmindre styreformen kombineres med mellemformsstyre, jf.herved umiddelbart nedenfor. Udvalgsformændene modtager vederlæggelse for et fuldtids-hverv.

Mellemformsstyre med delt administrativ ledelse (§§ 64 a og 65 i lov om kommunernes sty-relse)Københavns, Odense og Aalborg Kommuner har mellemformsstyre med delt administrativledelse, jf. §§ 64 a og 65 i lov om kommunernes styrelse. Styreformen kan endvidere vælgesaf Frederiksberg og Århus Kommuner.I denne styreform kombineres de særlige elementer, der følger dels af reglerne om mellem-formsstyre, jf. lovens § 65, dels af reglerne om delt administrativ ledelse, jf. lovens § 64 a.Dette indebærer således dels, at udvalgsformændene sammen med borgmesteren obligato-risk har sæde i kommunens økonomiudvalg, dels at udvalgsformændene har del i den admi-nistrative ledelse, som i udvalgsstyrede kommuner alene tilkommer borgmesteren. Det oven-for anførte om borgmesterens kompetencer og begrænsninger heri som øverste administrati-ve leder gælder tilsvarende for udvalgsformændene som øverste administrative ledere afhver deres afdeling i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.Udvalgsformændene er valgt ved forholdstalsvalg og kan ikke afsættes i kommunalbestyrel-sens funktionsperiode. Udvalgsformændene modtager vederlæggelse for et fuldtidshverv.Udvalgsformændene benævnes i de kommuner, der har valgt denne styreform,(fag)borgmestre eller rådmænd.Magistratsstyre (§ 64 i lov om kommunernes styrelse)Århus kommune har magistratsstyre, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse. Styreformenkan også vælges af Frederiksberg, Københavns, Odense og Aalborg Kommuner.For magistratskommuner gælder bl.a., at den umiddelbare forvaltning, der i udvalgsstyredekommuner er henlagt til økonomiudvalget og de stående udvalg, varetages af borgmesterenog de øvrige medlemmer af magistraten (rådmænd) for hver deres afdeling.Borgmesteren, der er formand for magistraten, og de øvrige medlemmer af magistraten vare-tager endvidere den administrative ledelse af hver deres afdeling. Det ovenfor anførte omborgmesterens kompetencer og begrænsninger heri som øverste administrative leder gælderi denne styreform tilsvarende for de øvrige medlemmer af magistraten som øverste admini-strative ledere af hver deres afdeling.Magistratsmedlemmerne vælges efter kommunens styrelsesvedtægt, der er godkendt afØkonomi- og Indenrigsministeriet, ved forholdstalsvalg. Det antages, at magistratsmedlem-merne er valgt for funktionsperioden. Hvervet som magistratsmedlem er vederlagt som fuld-tidshverv.

Bag princippet om borgmesterens uafsættelighed i kommunalbestyrelsens valgperiode liggerhensynet til ro og kontinuitet i den kommunale forvaltning. Borgmesteren varetager centralefunktioner i kommunestyret, jf. kapitel 3.1.1.1., bl.a. koordinationen af den kommunale for-valtning. Det er således med fastsættelsen af de gældende regler tillagt stor betydning for ef-fektiviteten i varetagelsen af disse funktioner, at der ikke i løbet af funktionsperioden kan op-stå uro om borgmesterposten.§ 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er udtryk for en undtagelse til det grundlæggendeprincip om borgmesterens uafsættelighed i kommunalbestyrelsens funktionsperiode.Princippet om borgmesterens uafsættelighed i funktionsperioden er omtalt af udvalget bagbetænkning nr. 894/1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejds-vilkår mv. i forbindelse med udvalgets overvejelser om en adgang til suspension af borgme-steren på baggrund af politiske uoverensstemmelser i valgperiodens løb, jf. herved betænk-ningens kapitel 12.2.1. Udvalget fandt imidlertid, herunder under henvisning til den fare forkontinuiteten i kommunestyret, som dette ville medføre, ikke at kunne anbefale dette. Af be-tænkningen fremgår herom bl.a. følgende (s. 104):”Hvis der i valgperiodens løb opstår egentlige, konkrete politiske uoverensstemmelser mel-lem borgmester og kommunalbestyrelsesflertal, synes en afsættelse af borgmesteren for enumiddelbar betragtning vel nok at være den mest nærliggende løsning.En ret for kommunalbestyrelsen til at skifte borgmester i løbet af perioden vil imidlertid med-føre en betydelig fare for kontinuiteten i kommunestyret, både på grund af udskiftningen afden daglige leder, og fordi en sådan ændring synes at måtte give anledning til overvejelserom en fuldstændig nykonstituering. Gevinsten ved større politisk bevægelighed på dennemåde står derfor næppe mål med de ulemper, som ret dybtgående ændringer i de kommuna-le forvaltningsorganer på tilfældige tidspunkter i valgperioden medfører. En sådan udskift-ningsret, parlamentarisme, kendes fra lovgivende organer, hvor kravene om fleksibilitet i formaf tilpasning til skiftende flertal i den valgte forsamling imidlertid også vejer tungere end kra-vene om kontinuitet.Et kontinuitetsbrud er ikke mindst uheldigt, fordi den kommunale forvaltning i høj grad er til-rettelagt ud fra på forhånd fastlagte budgetterings- og planlægningsperioder. Under alle om-stændigheder synes en udskiftning derfor at burde sammenkædes med budgetperioderne,hvorfor en forkortelse af valgperioderne synes at være at foretrække, såfremt der ønskesstørre politisk bevægelighed. En sådan ordning giver dog ikke mulighed for umiddelbar ind-skriden fra kommunalbestyrelsens side, hvortil kommer, at manglende stabilitet og kontinuiteti de kommunalpolitiske organer under alle omstændigheder må forventes at medføre en for-rykkelse af indflydelsen i den kommunale forvaltning til ugunst for de folkevalgte. Hyppigereudskiftninger og ændringer i de politiske organer vil medføre, at disse i højere grad må støttesig til viden hos og rådgivning fra de ansatte, som i denne situation bliver alene om at repræ-sentere kontinuiteten i kommunalforvaltningen.Nogenlunde tilsvarende betænkeligheder gør sig for så vidt gældende ved en ret for kommu-nalbestyrelsen til af politiske grunde at overlade borgmesterens ekspedition af bestemte sa-ger til andre…”

Foruden borgmesteren gælder det i kommuner med mellemformsstyre efter § 65 i lov omkommunernes styrelse, at valget af udvalgsformænd har virkning for kommunalbestyrelsensfunktionsperiode, jf. bestemmelsens stk. 2, sidste pkt., herunder hvor udvalgsformændenehar del i den øverste administrative ledelse, jf. lovens § 64 a. Baggrunden herfor er, at ud-valgsformændene i modsætning til i kommuner med almindeligt udvalgsstyre er valgt vedforholdstalsvalg.Tilsvarende antages det, at magistratsmedlemmer – som ligeledes vælges ved forholdstals-valg – er valgt med virkning for funktionsperioden.Udvalgsformænd med del i den administrative ledelse i kommuner, der efter § 64 a i lov omkommunernes styrelse har valgt denne styreform, uden at dette er kombineret med mellem-formsstyre efter lovens § 65, kan derimod i lighed med udvalgsformænd i kommuner medalmindeligt udvalgsstyre til enhver tid afsættes af et flertal af udvalget, jf. herved lovens § 22,stk. 1, jf. kapitel 3.1.1.1.

Det overordnede hensyn bag bestemmelsen i § 66 i lov om kommunernes styrelse er, at sik-re effektiviteten og funktionsdygtigheden i det kommunale styrelsessystem mod borgmeste-rens misbrug af de beføjelser og kompetencer, som borgmesteren er tillagt i medfør af loven.Der henvises til betænkning 894/1980, s. 103 ff. samt forarbejderne til bestemmelsen, jf. her-ved Folketingstidende 1980-1981, Tillæg A, spalte 442.Således har udvalget bag betænkning 894/1980, s. 102 ff., redegjort for sine overvejelser omkommunalbestyrelsens tvangsmidler til sikring af, at kommunalforvaltningen fungerer i over-ensstemmelse med lovgivningen og forskrifterne. Af udvalgets konklusion, s. 107 f., fremgårbl.a., udvalget ikke fandt, at der burde indføres en ret for kommunalbestyrelsen til at afsætteborgmesteren, hverken for resten af valgperioden, for et vist kortere tidsrum eller ved udfø-relse af enkelte beslutninger, hvis indgrebet alene ønskes foretaget på grund af politiskeuoverensstemmelser.Om princippet om borgmesterens uafsættelighed i situationer, hvor borgmesteren ikke loyaltvaretager sine funktioner, har udvalget bl.a. anført følgende (s. 105):”Hvis et modsætningsforhold mellem kommunalbestyrelse og borgmester imidlertid giver sigudslag i, at borgmesteren ikke loyalt varetager sine funktioner, herunder ved udførelsen afkommunalbestyrelsesbeslutningerne, men måske tværtimod obstruerer disse, er

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i § 66 i lov om kommunernes styrelse, at deter fundet fornødent at sondre mellem tilfælde, hvor vægringen er af afgrænset karakter, ogde tilfælde, hvor den er grov eller gentagen, jf. herved Folketingstidende 1980-1981, tillæg A,spalte 477. Af de specielle bemærkninger til lovens § 66, stk. 1 og 2, fremgår således bl.a.følgende:”Det er fundet fornødent at sondre mellem de tilfælde, hvor vægringen er af afgrænset karak-ter, og de tilfælde, hvor den er grov eller gentagen. I det første tilfælde kan hensynet til kom-munalforvaltningens funktion efter udvalgets opfattelse tilgodeses, når kommunalbestyrelsenkonkret kan overlade funktionerne til et andet af sine medlemmer. Bliver forsømmelighedenimidlertid af grov eller gentagen karakter, synes det ikke rimeligt at lade den pågældendehvervsindehaver fortsætte. I så fald er der behov for det meget kraftigere reaktionsmiddel,som suspension og eventuelt efterfølgende afsættelse er…”

Der kan endvidere henvises til betænkning 894/1980 s. 106.Om processen herfor anfører udvalget bag betænkning 894/1980 følgende (s. 107):”Da et sådant indgreb imidlertid er af overordentlig alvorlig karakter, er det udvalgetsopfattelse, at kommunalbestyrelsens beslutning straks bør forelægges indenrigsministeren tilstadfæstelse. En bestemmelse herom må efter udvalgets opfattelse gå ud på, at indenrigs-ministeren udøver et selvstændigt skøn med hensyn til, om suspension efter de foreliggendeomstændigheder kan og bør gennemføres. Suspensionen kan først træde i kraft efter inden-rigsministerens stadfæstelse.Der bør endvidere efter udvalgets opfattelse bestå en pligt for kommunalbestyrelsen til heref-ter at indbringe spørgsmålet om suspension for domstolene, med henblik på en efterprøvelseaf, om borgmesterens forsømmelighed har været af en sådan karakter, at suspension harværet berettiget. I forbindelse med reglerne om suspension må der tillige tilvejebringes denfornødne hjemmel til, at domstolsprøvelsen kan have til resultat, at borgmesteren fritages frasit embede, hvis suspensionen findes at have været berettiget.For den borgmester, som rammes af suspension, vil en sådan pligt tillige sikre ham en retligefterprøvelse af suspensionen samt en afklaring af hans embedsforhold. Hvor

Nedenfor følger en gennemgang af praksis fra henholdsvis de kommunale tilsynsmyndighe-der vedrørende kommunalbestyrelsens beslutninger om overdragelse af borgmesterens funk-tioner i en enkeltsag til andre, jf. § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, henholdsvisØkonomi- og Indenrigsministeriet i sager om stadfæstelse, jf. lovens § 66, stk. 3, af kommu-nalbestyrelsesbeslutninger truffet i medfør af lovens § 66, stk. 2, om suspension af borgme-steren i tilfælde af grov eller gentagen vægring.Der foreligger ikke eksempler i praksis på, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i medfør af§ 66, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse endeligt har stadfæstet kommunalbestyrelsesbe-slutninger truffet i medfør af lovens § 66, stk. 2, om grov eller gentagen vægring. Bestemmel-sen i lovens § 66, stk. 4, om indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutning truffet efter lo-vens § 66, stk. 2, for domstolene, har på denne baggrund aldrig været bragt i anvendelse.Tilsynsrådet for Nordjyllands Amts udtalelse af 20. marts 1984Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt udtalte, at en kommunalbestyrelse ikke havde handlet istrid med lovgivningen ved i medfør af bestemmelsen i § 66, stk. 1, i lov om kommunernesstyrelse, at udpege viceborgmesteren til at udføre kommunalbestyrelsens beslutning om tje-nestefritagelse og varsling af afsked af en sekretariatschef, da borgmesteren vægrede sigved at udføre beslutningen (Tilsynsrådets j.nr. 089-2-99-7-1983).Indenrigsministeriets brev af 20. januar 1989 til Københavns MagistratKøbenhavns Borgerrepræsentation havde pålagt et magistratsmedlem at tilbagekalde en in-struks til sin magistratsafdeling om at opsige kommunens kontrakter med et bestemt firma,hvilket pålæg det pågældende magistratsmedlem ikke efterkom.Indenrigsministeriet udtalte ved brev af 20. januar 1989 til Københavns Magistrat, at magi-straten efter ministeriets opfattelse måtte tage skridt til, at der sikres en udførelse af borger-repræsentationens beslutning, om fornødent ved at magistraten udpegede et af sine øvrigemedlemmer til at varetage den pågældende opgave. Ministeriet henviste i den forbindelse tilbestemmelsen i § 53 a, stk. 2, i den dagældende lov om Københavns Kommunes styrelse.Bestemmelsen gav magistraten mulighed for ved vægring fra et magistratsmedlems side atudpege et af sine øvrige medlemmer til at varetage den pågældende opgave (j.nr.1070/0100-1/1988, 1. k.kt.).

Indenrigsministeriets brev af 6. maj 1998 til Bydelsrådet på Indre ØsterbroBydelsrådet på Indre Østerbro forelagde sin beslutning om suspension efter § 66, stk. 2, i lovom kommunernes styrelse af bydelsrådets formand til Indenrigsministeriets stadfæstelse ef-ter lovens § 66, stk. 3. Bydelsrådets beslutning om suspension af formanden var begrundet itre forhold: At formanden ikke som pålagt mødte op til et møde med personalet på et nærme-re bestemt tidspunkt, at formanden ikke havde taget initiativer, der var fastlagt i en hand-lingsplan, og at formanden efter bydelsrådets opfattelse generelt havde udvist manglende le-der- og samarbejdsevner.Indenrigsministeriet fandt ikke grundlag for at stadfæste bydelsrådets beslutning om suspen-sion af bydelsrådsformanden. Ministeriet fandt således ikke grundlag for at antage, at denmanglende opfyldelse af bydelsrådets pålæg om at give fremmøde med personalet en be-stemt dag skyldtes et ønske om at modarbejde bydelsrådets beslutning. Ministeriet fandt lige-ledes ikke grundlag for at fastslå, at der forelå vægring fra bydelsrådsformandens side medhensyn til udmøntning af handleplanen. Ministeriet lagde herved vægt på, at bydelsrådet ikkei forbindelse med suspensionen af bydelsrådsformanden havde angivet, hvilke konkrete på-læg i handlingsplanen, som bydelsrådsformanden havde forsømt at opfylde bortset fra et en-kelt punkt. Endelig bemærkede ministeriet, at det forhold, at bydelsrådsformanden efter by-delsrådets opfattelse havde udvist manglende ledelses- og samarbejdsevner, ikke kunne ka-rakteriseres som en vægring, idet en vægring måtte forudsætte, at der forelå en forsætlighandling eller undladelse (j.nr. 1998/1071/103-1, 1. k.kt.).Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 til borgmesteren i Fa-rum KommuneByrådet i Farum Kommune besluttede den 20. marts 2002 i medfør af § 66, stk. 2, i lov omkommunernes styrelse, at suspendere borgmesteren.Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilkendegav ved foreløbig afgørelse af 6. maj 2002, at mi-nisteriet agtede at stadfæste kommunalbestyrelsens beslutning. Det var således ministerietsopfattelse, at borgmesteren groft og gentagne gange havde vægret sig med hensyn til udfø-relse af opgaver, som var pålagt ham ved lov om kommunernes styrelse eller kommunalbe-styrelsens beslutning, og at denne vægring var omfattet af lovens § 66, stk. 2.Der var dels tale om vægring ved at forelægge optagelsen af et lån på 250 mio. kr. for kom-munalbestyrelsen, dels tale om vægring ved at udarbejde retvisende oversigter over kommu-nens likviditet, dels vægring ved at optage et kommunalbestyrelsesmedlems dagsordens-punkt på dagsordenen. Ministeriet lagde vægt på den indbyrdes sammenhæng mellem de tretilfælde: Det var således efter ministeriets opfattelse en skærpende omstændighed i forhold tilvurderingen af handlingernes og undladelsernes karakter, at der i alle tre tilfælde var tale omvægring, der knyttede sig til kommunalbestyrelsesmedlemmernes adgang til indsigt i kom-munens økonomiske forhold.Det var ministeriets opfattelse, at forsømmelserne alle var egnede til at skabe uklarhed forkommunalbestyrelsesmedlemmerne om kommunens faktiske økonomiske forhold, hvorvedkommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke havde været i besiddelse af det fulde grundlag forat anvende et af de fundamentale kommunalpolitiske styringsredskaber – den kommunale

økonomi, og at de nævnte forsømmelser udgjorde en væsentlig hindring for effektiviteten afdet kommunale styrelsessystem i kommunen.Ministeriet fandt derimod ikke grundlag for at fastslå, at der forelå vægring i forhold til yderli-gere tre forhold, som kommunalbestyrelsen havde anført som baggrund for suspensionsbe-slutningen. Ifølge kommunalbestyrelsen skulle borgmesteren have vægret sig ved at udmøn-te kommunalbestyrelsens beslutning om, at en mindretalsgruppes synspunkter vedr. udform-ningen af dagsordener skulle indgå i det fremtidige arbejde vedr. udformningen af alle dags-ordener. Beslutningen indeholdt imidlertid ikke præcise krav til dagsordenernes udformning.Borgmesteren skulle endvidere have vægret sig ved at udføre kommunalbestyrelsens beslut-ning om, at borgmesteren snarest muligt skulle forelægge en rapport for økonomiudvalget.Beslutningen indeholdt imidlertid ikke en præcis frist herfor. Borgmesteren skulle endelig ha-ve vægret sig ved kommunalbestyrelsens beslutning om, at borgmesteren til hvert økonomi-udvalgsmøde skulle udarbejde oversigter over kommunens likviditet. Det fremgik imidlertidikke klart af beslutningen, at denne indeholdt et krav om skriftlige oversigter.Ministeriet traf ikke endelig afgørelse i sagen, idet borgmesteren forinden søgte og fik frita-gelse for sit hverv (j.nr. 2002/1071/207-1, 1. k.kt.).

De indgrebsmuligheder, som § 66 i lov om kommunernes styrelse hjemler, retter sig modborgmesteren samt for kommuner med magistratsstyre efter lovens § 64 mod magistrats-medlemmer, der vægrer sig ved at udføre deres opgaver.Det følger endvidere af § 64 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at reglerne i lo-vens § 66 tillige finder anvendelse på udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ le-delse. Det må på baggrund af sammenhængen med bestemmelsen i § 64 a, stk. 3, 1., pkt.,hvorefter delt administrativ ledelse kan kombineres med mellemformsstyre efter lovens § 65,antages, at § 66 alene finder anvendelse, hvor denne kombination foreligger, og ikke hvorder alene er valgt delt administrativ ledelse uden, at dette er kombineret med mellemforms-styre. Dette resultat har endvidere reale grunde for sig, idet de sidstnævnte udvalgsformændefter lovens § 22, stk. 1, til enhver tid vil kunne afsættes af et flertal af udvalget. Der er såle-des ikke her behov for regler om suspension af udvalgsformanden. Resultatet har endviderestøtte i forarbejderne til lovens § 64 a. Af de specielle bemærkninger til lovens § 64 a, stk. 3,fremgår således bl.a. følgende:”Udvalgsformændene er valgt for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, og udvalgene kansåledes ikke – som i det almindelige udvalgsstyre – frit vælge en anden formand. Det er pådenne baggrund nødvendigt at sikre, at kommunalbestyrelsen har samme indgrebsmulighe-der over for en udvalgsformand som over for borgmesteren og magistratsmedlemmer, jf.henvisningen til § 66…”

Ved muligheden for anvendelsen af § 66 i lov om kommunernes styrelse på udvalgsformændi kommuner med delt administrativ ledelse sikres varetagelsen af den administrative ledelses-funktion.Bestemmelsen var endvidere i betænkning 894/1980 og i lovforslaget til kommunestyrelses-lovens § 66 foreslået at finde anvendelse på udvalgsformænd i kommuner med mellem-formsstyre, som blev foreslået indført ved samme lejlighed, jf. herved lovforslagets § 1,nr. 23.Af betænkning 894/1980 fremgår herom følgende (s. 103):”I kommuner, som eventuelt indfører den foreslåede mellemform mellem udvalgsstyre ogmagistratsstyre, som omtales i kapitel …, bør tilsvarende regler dog gælde udvalgsformæn-dene. Ganske vist kan behovet her ikke i samme grad begrundes i hensynet til, at kommu-nen kan fungere, idet også disse udvalgsformænd er undergivet deres udvalgs beslutninger,men begrundelsen er her, at de af mangel på sanktionsmuligheder og på grund af uafsætte-lighed vil kunne obstruere udvalgsarbejdet samt kunne modtage betydelige vederlag trodsforsømmelighed i deres kommunale hverv.”

Udvalgsformændene var i den foreslåede mellemformsstyremodel givet mulighed for fuldtids-vederlæggelse. Forslaget om indførelse af mellemformsstyre – og dermed også forslaget omanvendelsen af den foreslåede § 66 på udvalgsformænd i denne styreform – udgik imidlertidunder Folketingets behandling af lovforslaget. Der blev ikke i forbindelse med indførelsen afmellemformsstyret i 1993 (lov nr. 259 af 6. maj 1993) indsat en bestemmelse om, at be-stemmelsen i lov om kommunernes styrelse om suspension af borgmesteren tillige finder an-vendelse på udvalgsmænd i kommuner med mellemformsstyre. Spørgsmålet herom er ikkeomtalt i bemærkningerne til bestemmelsen om mellemformsstyre eller under folketingsbe-handlingen af det pågældende lovforslag. Udvalgsformændene er i den gældende mellem-formsstyremodel ikke givet mulighed for særlig vederlæggelse.Af fremstillingstekniske grunde er der i det følgende anvendt betegnelsen ”borgmester” somomfattende de personer, som indgrebsmulighederne i § 66 i lov om kommunernes styrelse, jf.ovenfor, kan rettes mod.

kommunalbestyrelsens beslutninger. Derudover er det borgmesterens pligt at sikre ekspediti-onen og udførelsen af alle kommunalbestyrelsens beslutninger. Dette indebærer, at vægringved udførelsen af en beslutning truffet af kommunalbestyrelsen, som borgmesteren efterkommunestyrelsesloven er pligtig at efterleve, er omfattet af lovens § 66.Der kan i den forbindelse henvises til den i kapitel 3.1.1.5. nævnte udtalelse af 20. marts1984 fra Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt om vægring ved at udføre en beslutning truffet afkommunalbestyrelsen om tjenestefritagelse og varsling af afsked af en sekretariatschef. Derkan endvidere henvises til Indenrigsministeriets brev af 20. januar 1989 til Københavns Magi-strat om et magistratsmedlems vægring ved at efterkomme Borgerrepræsentationens pålægom opsigelse af nogle nærmere bestemte kontrakter med et bestemt firma.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere ved sin foreløbige afgørelse af 6. maj 2002til borgmesteren i Farum Kommune, udtalt om vægringens genstand, at det efter ministerietsopfattelse ikke er en betingelse for at anvende bestemmelsen i § 66 i lov om kommunernesstyrelse, at borgmesterens vægring retter sig mod kommunalbestyrelsens beslutning. Mini-steriet udtalte således, at bestemmelsen efter ministeriets opfattelse også finder anvendelse iandre tilfælde, hvor borgmesteren har vægret sig ved at udføre de opgaver, som er pålagtborgmesteren i kommunestyrelsesloven, herunder opgaver, der vedrører forholdet mellemborgmesteren og andre organer i kommunestyret. Ministeriet udtalte, at dette også gælderopgaver, som borgmesteren efter kommunestyrelsesloven skal udføre af egen drift, dvs.uden forudgående anmodning fra andre.Ministeriet lagde herved vægt på bestemmelsens ordlyd samt bestemmelsens formål, at sikreeffektiviteten og funktionsdygtigheden i det kommunale styrelsessystem, lige som ministeriettillagde det betydning, at vægring i forhold til kommunalbestyrelsesbeslutninger en rækkesteder i betænkning 894/1980 alene er anført som eksempler på forskrifter, som en borgme-ster kan tænkes at vægre sig i forhold til. Det forhold, at det i forarbejderne til bestemmelsener anført, at vægring skal forstås som aktiv eller passiv modstand mod at medvirke ved udfø-relsen af kommunalbestyrelsens beslutninger, måtte forstås som en definition af vægrings-begrebet (aktiv eller passiv modstand) frem for en definition af vægringens genstand.Ministeriet antog som følge heraf, at borgmesterens vægring ved at drage omsorg for, at enbeslutning om optagelse af et lån blev forelagt kommunalbestyrelsen til beslutning forud forlånets optagelse, jf. § 41, jf. § 31, stk. 2 (nu stk. 3), i lov om kommunernes styrelse var omfat-tet af lovens § 66. Ministeriet antog endvidere, at borgmesterens retsstridige aflysning af etordinært kommunalbestyrelsesmøde, uanset at et medlem af kommunalbestyrelsen rettidigthavde ønsket at få en sag optaget på dagsordenen for det pågældende møde, var omfattetaf lovens § 66.Der henvises til lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m. fl.,DJØF, 2010, s. 599 f.

loven eller af kommunalbestyrelsens beslutning, hvilke pligter der påhviler borgmesteren, ogdet skal konstateres, at borgmesteren har undladt at udføre disse pligter. Der henvises til lovom kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m. fl., DJØF, 2010, s. 601 f.Indenrigsministeriet fandt ved det i kapitel 3.1.1.5. nævnte brev af 6. maj 1998 til Bydelsrådetpå Indre Østerbro bl.a. ikke grundlag for at fastslå, at der forelå vægring fra bydelsrådsfor-mandens side med hensyn til udmøntning af en handleplan. Ministeriet lagde herved vægtpå, at bydelsrådet ikke i forbindelse med suspensionen af bydelsrådsformanden havde angi-vet, hvilke konkrete pålæg i handlingsplanen, som bydelsrådsformanden havde forsømt atopfylde bortset fra et enkelt punkt.Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt ved den i kapitel 3.1.1.5. nævnte foreløbige afgørel-se af 6. maj 2002 til borgmesteren i Farum Kommune, ikke grundlag for at fastslå, at borg-mesteren havde vægret sig ved at rette sig efter kommunalbestyrelsens beslutning om, at enmindretalsgruppes synspunkter vedrørende udformning af dagsordenen skulle indgå i detfremtidige arbejde vedrørende udformning af alle dagsordener, idet beslutningen ikke inde-holdt præcise krav til dagsordenernes udformning.Endvidere fandt ministeriet ikke grundlag for at fastslå, at borgmesteren havde vægret sigved at udføre kommunalbestyrelsens beslutning om, at borgmesteren snarest muligt skulleforelægge en rapport for økonomiudvalget, idet beslutningen ikke indeholdt en præcis fristherfor.Hersker der i det konkrete tilfælde tvivl om, hvorvidt der foreligger vægring, vil kommunalbe-styrelsen kunne medvirke til en afklaring heraf, f.eks. gennem en beslutning, som pålæggerden pågældende borgmester en nærmere fastlagt opgave til varetagelse inden for et bestemttidsrum, jf. indenrigsministerens besvarelse af Kommunaludvalgets spørgsmål nr. 17 underbehandlingen af lovforslaget, jf. Folketingstidende 1080-1981, Tillæg B, spalte 1812.Endvidere indgår ved fortolkningen af en kommunalbestyrelsesbeslutning ikke blot beslutnin-gens skriftlige form, men også de forudsætninger, kommunalbestyrelsesmedlemmerne knyt-ter til beslutningen.Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt ved den i kapitel 3.1.1.5. nævnte foreløbige afgørel-se af 6. maj 2002 til borgmesteren i Farum Kommune, således ikke fuldt tilstrækkeligt grund-lag for at fastslå, at en kommunalbestyrelsesbeslutning om, at borgmesteren til hvert økono-miudvalgsmøde skulle udarbejde oversigter over kommunens likviditet, indeholdt et krav omskriftlige oversigter. Ved fortolkningen af den pågældende kommunalbestyrelsesbeslutninglagde ministeriet vægt på, at der ikke blev protesteret over, at borgmesteren på fire mødergav økonomiudvalget de ønskede oplysninger mundtligt.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 66 i lov om kommunernesstyrelse, at der ved vægring forstås ”aktiv eller passiv modstand mod at medvirke ved udfø-relsen af kommunalbestyrelsesbeslutninger”, jf. Folketingstidende 1980-1981, Tillæg A, spal-te 476.Borgmesteren skal således ved sin handling eller undladelse bevidst have forsømt sine plig-ter efter lov om kommunernes styrelse eller kommunens styrelsesvedtægt. Der henvises tillov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m. fl., DJØF, 2010,s. 602 f.Fra den i kapitel 3.1.1.5. nævnte praksis kan bl.a. henvises til Indenrigsministeriets brev af6. maj 1998 til Bydelsrådet på Indre Østerbro. Indenrigsministeriet fandt heri ikke grundlag forat stadfæste bydelsrådets beslutning om suspension af bydelsrådsformanden, herunder fordiministeriet ikke fandt grundlag for at antage, at manglende opfyldelse af bydelsrådets pålægom at give fremmøde med personalet en bestemt dag skyldtes et ønske om at modarbejdebydelsrådets beslutning. Endvidere fandt ministeriet, at det forhold, at bydelsrådsformandenefter bydelsrådets opfattelse havde udvist manglende ledelses- og samarbejdsevner, ikkekunne karakteriseres som en vægring, idet en vægring måtte forudsætte, at der forelå en for-sætlig handling eller undladelse.Endvidere kan henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets i kapitel 3.1.1.5. nævnte fore-løbige afgørelse af 6. maj 2002 til borgmesteren i Farum Kommune, hvori ministeriet bl.a.fandt, at borgmesterens vægring ved dels at forelægge optagelsen af et lån på 250 mio. kr.for kommunalbestyrelsen, dels at udarbejde retvisende oversigter over kommunens likviditet,dels at optage et kommunalbestyrelsesmedlems dagsordenspunkt på dagsordenen kunnehenføres til borgmesteren som forsætlige handlinger. Derimod fandt ministeriet ikke grundlagfor at fastslå, at borgmesteren havde vægret sig ved at udføre den opgave, som kommunal-bestyrelsen havde pålagt ham om at fremsætte forslag til retningslinjer for en regelmæssig ogsystematisk budgetoplysning, henset til, at det ikke umiddelbart kunne afvises, at vanske-ligheder ved at implementere kommunens it-system kunne være skyld i de skete forsinkelser.

Ministeriet udtalte endvidere, at det var ministeriets opfattelse, at bestemmelsen også efteren konkret vurdering kan anvendes, hvor den grove eller gentagne vægring kan karakterise-res som bagudrettet, dvs. i tilfælde, hvor den konkrete handling eller undladelse, hvorvedborgmesteren har vægret sig ved at udføre en opgave, der er pålagt denne efter lov omkommunernes styrelse eller kommunens styrelsesvedtægt, er afsluttet på tidspunktet forkommunalbestyrelsens suspensionsbeslutning, og hvor borgmesterens vægring derfor ikkekan afhjælpes ved at udpege et andet medlem til at varetage opgaven. Ministeriet lagde her-ved vægt på, at suspension efter bestemmelsens ordlyd ikke er betinget af, at den begræn-sede overladelse af opgaver eller funktioner efter stk. 1 kan anvendes, ligesom en sådan be-grænsning af bestemmelsens anvendelsesområde ville være i strid med bestemmelsensformål, at sikre effektiviteten og funktionsdygtigheden i det kommunale styrelsessystem.

Det er i § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse fastsat som en betingelse for generel su-spension af borgmesteren, at vægringen er grov eller gentagen.Om baggrunden for en adgang for kommunalbestyrelsen til at suspendere borgmesteren ge-nerelt – eventuelt efterfulgt af afsættelse – er i de specielle bemærkninger til § 66 i lov omkommunernes styrelse anført, at det i tilfælde af grov eller gentagen vægring ikke synes rime-ligt at lade den pågældende hvervsindehaver fortsætte. I så fald er der behov for det megetkraftigere reaktionsmiddel, som suspension og eventuelt efterfølgende afsættelse er, jf. Fol-ketingstidende 1980-1981, Tillæg A, spalte 477.Det må bero på en konkret vurdering, om borgmesterens vægring ved at udføre en opgave,som er pålagt den pågældende ved lov om kommunernes styrelse eller kommunens styrel-sesvedtægt, kan betegnes som grov eller gentagen. Det er ikke muligt generelt at fastlægge,hvad der mindst skal til for at vægringen er grov, men formuleringen forudsætter, at der er enhøj grad af dadelværdighed forbundet med forsømmelsen. Der henvises til Lov om kommu-nernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m. fl., DJØF, 2010, s. 606 ff.Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte ved den i kapitel 3.1.1.5. nævnte foreløbige afgø-relse1af 6. maj 2002 til borgmesteren i Farum Kommune, herom følgende under ministerietsbeskrivelse af den generelle rækkevidde af bestemmelsen i § 66, stk. 2, i lov om kommuner-nes styrelse:”På baggrund af formålet med bestemmelsen vil ministeriet ved vurderingen af vægringensgrovhed navnlig tillægge det betydning, i hvilket omfang vægringen har hindret eller hindrereffektiviteten og funktionsdygtigheden i det kommunale styrelsessystem.Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil endvidere i forbindelse med vurderingen af, om væg-ringen er grov eller gentagen skulle påse, at suspensionen hviler på et sagligt grundlag, ogministeriet vil i den forbindelse skulle foretage en vurdering af, om en suspension står i et ri-meligt forhold til den forsømmelse, som borgmesterens vægring er udtryk for…

Som nævnt i kapitel 3.1.1.5. tilkendegav Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved sin foreløbigeafgørelse i sagen, at det var ministeriets opfattelse, at borgmesteren i tre tilfælde, jf. heromnedenfor, havde vægret sig ved at udføre opgaver, som var pålagt ham efter lov om kommu-nernes styrelse eller kommunalbestyrelsens beslutning, og at vægringen var omfattet af væg-ringsbegrebet i lovens § 66.Der var tale om vægring ved at forelægge optagelsen af et lån på 250 mio. kr. for kommunal-bestyrelsen, om vægring ved at udarbejde retvisende oversigter over kommunens likviditetog om vægring ved at optage et kommunalbestyrelsesmedlems dagsordenspunkt på dagsor-denen.Ministeriet lagde bl.a. vægt på den indbyrdes sammenhæng mellem de tre tilfælde og betrag-tede det som en skærpende omstændighed, at der i alle tre tilfælde var tale om vægring, derknyttede sig til kommunalbestyrelsesmedlemmernes adgang til indsigt i kommunens økono-miske forhold og dermed udgjorde en væsentlig hindring for effektiviteten af det kommunalestyrelsessystem i kommunen.Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m. fl., DJØF, 2010,s. 607 f., omtaler de omstændigheder, som ministeriet i forhold til borgmesterens enkelte til-fælde af vægring lagde vægt på ved sin udtalelse, herunder at der i forhold til det omtalte lånvar tale om et betydeligt beløb, at de omhandlede likviditetsoversigter vedrørte forhold, derhavde betydning for kommunalbestyrelsens muligheder for at udøve økonomisk styring afkommunen og på væsentlig måde afveg fra de faktiske forhold i kommunen, samt at der iforhold til vægringen ved at optage et ønsket dagsordenspunkt på dagsordenen var tale omtilsidesættelse af en grundlæggende rettighed for kommunalbestyrelsens medlemmer.Ministeriet fandt, at suspensionen hvilede på et sagligt grundlag, og at denne stod i et rimeligtforhold til karakteren af de handlinger og undladelser, som udgjorde den omhandlede væg-ring. Ministeriet fandt endvidere ikke, at kommunalbestyrelsen ved at tage en efterfølgendeorientering om lånoptagelsen til efterretning udtrykkeligt eller stiltiende havde godkendt væg-ringen. Ministeriet fandt endelig ikke, at kommunalbestyrelsen havde haft en sådan anledningtil at reagere på et tidligere tidspunkt end suspensionsbeslutningen, at kommunalbestyrelsenderved havde afskåret sig fra muligheden for suspension.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt i den i kapitel 3.1.1.5. nævnte foreløbige afgørelse af6. maj 2002 til borgmesteren i Farum Kommune, at dagsordenspunktet om generel suspen-sion af borgmesteren i medfør af § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse efter bestem-melsen i lovens § 8, stk. 4, skulle have været optaget på dagsordenen for kommunalbestyrel-sens møde. Der foreligger ikke praksis herom for så vidt angår dagsordenspunkter vedrøren-de ad hoc suspension af borgmesteren, men tilsvarende må antages at gælde i sådanne si-tuationer.Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt endvidere, at kommunalbestyrelsens beslutning omgenerel suspension af borgmesteren i medfør af § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelsevar en afgørelse i forvaltningslovens forstand med heraf følgende partshøringspligt efter for-valtningslovens § 19, stk. 1. Der foreligger ikke praksis herom vedrørende ad hoc suspensionaf borgmesteren, men tilsvarende må antages at gælde i sådanne situationer.Under behandlingen af sagen i ministeriet tilkendegav ministeriet over for kommunalbestyrel-sen, at det var ministeriets opfattelse, at borgmesteren ville være inhabil ved behandlingen afspørgsmål om borgmesterens suspension, da borgmesteren efter ministeriets opfattelsehavde en særlig personlig interesse i sagens udfald, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1,med den virkning, at borgmesteren ikke måtte medvirke ved behandlingen af den pågælden-de sag, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 32. Der foreligger ikke praksis om inhabilitetsspørgsmå-let ved ad hoc suspension af borgmesteren, men tilsvarende må antages at gælde i sådannesituationer.Spørgsmålet om kommunalbestyrelsens mulighed for at dække borgmesterens udgifter tiladvokatbistand under en sag om generel suspension af borgmesteren er behandlet i Tilsyns-rådet for Frederiksborg Amts brev af 6. september 2002. Tilsynsrådet udtalte, at dettespørgsmål ikke er lovreguleret. Om Farum Kommunes adgang til at godtgøre borgmesterensudgifter til advokat under suspensionssagen3udtalte tilsynsrådet bl.a., at rådet ikke fandt, atkommunalbestyrelsen havde handlet ulovligt ved sin beslutning om godtgørelse af de nævnteudgifter, idet suspensionssagen havde en konkret, meget snæver og nær sammenhæng medhvervet som borgmester, og netop omhandlede borgmesterens varetagelse af hvervet.Der foreligger ikke praksis om spørgsmålet ved ad hoc suspension af borgmesteren, men til-svarende må antages at gælde i sådanne situationer. Borgmesteren har ikke efter gældenderet krav på, at eventuelle udgifter til advokatbistand dækkes af kommunen.

Kommunalbestyrelsens beslutningDet er kun kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at træffe beslutning om indgreb ef-ter § 66 i lov om kommunernes styrelse over for borgmesteren. Tilsvarende gælder, hvor ind-grebet retter sig mod magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellem-formsstyre med delt administrativ ledelse.Spørgsmålet om, hvem der har kompetencen til at udpege henholdsvis den person der efter§ 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse overlades den eller de begrænsede opgaver,som borgmesteren har vægret sig ved at udføre, henholdsvis den der midlertidigt efter stk. 2og 3, skal varetage hvervet, er tillige med spørgsmålet om virkningen af borgmesterens en-delige afsættelse efter lovens § 66, stk. 4, behandlet i kapitel 3.1.4.2. Her behandles de til-svarende spørgsmål, hvis indgrebet er rettet mod magistratsmedlemmer og udvalgsformændi kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.At det alene er kommunalbestyrelsen, der kan træffe beslutning om indgreb efter § 66 i lovom kommunernes styrelse, hænger sammen med, at det er kommunalbestyrelsen, der hardet overordnede ansvar for kommunens virksomhed. Det er kommunalbestyrelsen, der overfor borgerne, andre myndigheder osv. har ansvaret for kommunens handlinger og undladel-ser. Kommunalbestyrelsen må derfor også nødvendigvis have kompetence til at fastlægge ogstyre den samlede kommunale virksomhed. Hertil hører en mulighed for at sikre, at kommu-nalbestyrelsens beslutninger efterleves af de øvrige led i kommunalforvaltningen. Hvorvidtkommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde ønsker at benytte sig af sine indgrebsmulighederberor på kommunalbestyrelsens egen vurdering. Kommunalbestyrelsens beslutning heromtræffes ved stemmeflertal, jf. herved lovens § 11, stk. 3.Er kommunalbestyrelsens anvendelse af indgrebsmulighederne efter § 66 i lov om kommu-nernes styrelse pligtmæssig?Det er i en tidligere afgørelse fra ministeriet4antaget, at anvendelsen af indgrebsmuligheder-ne i § 66 i lov om kommunernes styrelse kan være pligtmæssig, hvis borgmesterens vægringikke (alene) indebærer en tilsidesættelse af kommunalbestyrelsens beslutning, men (også) aflovgivningen i øvrigt, og anvendelse af ad hoc suspension må anses for påkrævet frem foranvendelse af mindre vidtgående reaktionsmuligheder. Tilsynsmyndighedernes reaktionsmu-ligheder i sådanne tilfælde er omtalt i kapitel 3.1.4.3.Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m. fl.,DJØF, 2010, s. 603 f. og den her nævnte litteratur, hvori der af en anden forfatter rejses tvivlom, hvorvidt anvendelsen af § 66 kan være pligtmæssig5.

Udpegelse af fungerende borgmester efter § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelseValget af medlem til midlertidigt at varetage borgmesterhvervet efter § 66, stk. 2, i lov omkommunernes styrelse i tilfælde af borgmesterens grove eller gentagne vægring foretages afkommunalbestyrelsen ved flertalsvalg efter lovens § 24, stk. 1. I kommuner med magistrats-styre eller mellemformsstyre med delt administrativ ledelse foretages valget af medlem tilmidlertidigt at varetage hvervet efter lovens § 66, stk. 2, i tilfælde af magistratsmedlem-mets/udvalgsformandens grove eller gentagne vægring ligeledes af kommunalbestyrelsenved flertalsvalg efter lovens § 24, stk. 1. Dette gælder, selvom de suspenderede hvervsinde-havere er valgt ved forholdstalsvalg. Det hedder herom i betænkning 894/1980 (s. 106):”Det er derfor udvalgets opfattelse, at der ved grov eller gentagen forsømmelighed må kunneske en egentlig afsættelse af borgmesteren, i første omgang gennem en suspension, såle-des at kommunalbestyrelsen indtil videre udpeger et af sine medlemmer til at fungere iborgmesterens sted. Også i denne situation, hvor der sker en udskiftning, synes en sikring afstyrelsessystemets effektivitet at tale for, at kommunalbestyrelsesflertallet udpeger afløseren– uanset om det er en mindretalsvalgt, der skal erstattes.”

Det følger af § 66, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsensbeslutning om suspension af borgmesteren i henhold til bestemmelsens stk. 2 først træder ikraft, når den er stadfæstet af økonomi- og indenrigsministeren. Det følger af lovens § 66,stk. 4, at såfremt domstolene finder, at betingelserne for indskriden efter stk. 2 er til stede,anses borgmesteren fritaget for sit hverv, dvs. at den suspenderede borgmester anses forendeligt afsat. Der henvises til kapitel 3.1.4.4.Endelig afsættelse efter § 66, stk. 4, i lov om kommunernes styrelseI modsætning til den begrænsede overladelse af funktioner efter stk. 1 og suspension efterstk. 2 og 3, betyder den endelige afsættelse af borgmesteren, at de almindelige regler omnybesættelse træder i kraft.I kommuner med henholdsvis magistratsstyre og mellemformsstyre med delt administrativ le-delse betyder det, at den gruppe, som har valgt det afsatte magistratsmedlem/udvalgsfor-mand, genbesætter hvervet.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse om i enenkelt sag at overlade opgaven eller borgmesterens funktioner til et andet af sine medlem-mer, kan efterprøves af tilsynsmyndighederne, jf. herved lovens kapitel VI-VII om henholdsvisstatsforvaltningens tilsyn med kommunerne og Økonomi- og Indenrigsministeriets øverste til-syn med kommunerne.Tilsynet kan således i overensstemmelse med reglerne i kapitel VI-VII i lov om kommunernesstyrelse påse lovligheden af kommunalbestyrelsens beslutning truffet i medfør af lovens § 66,stk. 1.Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag,jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse.Økonomi- og indenrigsministeren har kun adgang til at tage spørgsmål om lovligheden afkommunale dispositioner eller undladelser, som statsforvaltningen har udtalt sig om, op tilbehandling, når ministeren skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller haralvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis statsforvaltningen har besluttet ikke at tagespørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser op til behandling.Tilsynsmyndighedernes sagsoplysning sker overvejende på skriftligt grundlag. Tilsynet hardog som led i sagens oplysning mulighed for at afholde samtaler med kommunalbestyrel-sesmedlemmer, ansatte og andre, uden disse dog er forpligtet til at svare på tilsynetsspørgsmål.Tilsynsmyndighederne kan endvidere, når det er påkrævet, forlange, at der optages retsligtforhør i overensstemmelsen med retsplejelovens § 1018, jf. herved § 49, stk. 5, og § 56, stk.5, i lov om kommunernes styrelse. Det betyder bl.a., at afhøring sker under strafansvar for endommer, og at retsplejelovens regler om vidnepligt, vidnefritagelse og vidneudelukkelse fin-der tilsvarende anvendelse. Optagelse af retsligt forhør har undtagelsens karakter.Tilsynsmyndighederne har som led i tilsynet med kommunerne en række reaktionsmulighe-der, jf. §§ 50-51 i lov om kommunernes styrelse. Herunder har tilsynsmyndighederne somden mest almindelige reaktion mulighed for at udtale sig vejledende om lovligheden af kom-munale dispositioner eller undladelser.

Tilsynsmyndighederne har endvidere bl.a. mulighed for at sætte kommunalbestyrelsens be-slutning truffet i medfør af § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse ud af kraft eller midler-tidigt under behandlingen af sagen suspendere den pågældende beslutning, jf. lovens § 50 a.Det er en betingelse for annullation, at der er tale om en ulovlig beslutning, og at ulovlighe-den fremtræder med den fornødne klarhed. Det må antages, at beslutningen efter § 66,stk. 1, er bragt til udførelse, når kommunalbestyrelsen har udpeget et medlem, som skal va-retage den opgave, borgmesteren har vægret sig ved at udføre. Det betyder ifølge § 50 a,stk. 1, 3. pkt., at den udførte beslutning kun kan annulleres eller suspenderes, hvis en partover for tilsynsmyndigheden fremsætter skriftlig begæring herom. I praksis vil det væreborgmesteren, der skal fremsætte begæringen. Beslutningen kan desuden kun suspendereseller sættes ud af kraft, hvis der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans, og der ikke isagen foreligger væsentlige modhensyn til andre.Tilsynsmyndighederne har endvidere mulighed for, hvis kommunalbestyrelsen undlader atudføre en foranstaltning, som kommunalbestyrelsen efter lovgivningen har pligt til at udføre,f.eks. at tilbagekalde en ulovlig suspensionsbeslutning, som kommunalbestyrelsen har pligt tilat tilbagekalde, at pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige forundladelsen, tvangsbøder, jf. nærmere § 50 b i lov om kommunernes styrelse. Ulovlighedenaf kommunalbestyrelsens undladelse af at udføre den lovmæssige handlepligt skal fremtræ-de med den fornødne klarhed.Som nævnt i kapitel 3.1.4.1. er det antaget i litteraturen, at anvendelsen af § 66 i lov omkommunernes styrelse i tilfælde, hvor borgmesterens vægring ikke (alene) indebærer en til-sidesættelse af kommunalbestyrelsens beslutning, men (også) af lovgivningen i øvrigt, oganvendelse af ad hoc suspension må anses for påkrævet frem for anvendelse af mindre vidt-gående reaktionsmuligheder, kan være pligtmæssig. Det antages således, at tilsynsmyndig-hederne i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen undlader at anvende indgrebsmulighederne,må afgøre, om sanktioner – typisk tvangsbøder – mest hensigtsmæssigt skal rettes modmedlemmerne af kommunalbestyrelsen med henblik på at fremkalde en beslutning om an-vendelsen af en af de i § 66 omhandlede indgrebsmuligheder, eller om sanktioner skal rettesdirekte mod borgmesteren jf. § 50 b i lov om kommunernes styrelse. Det er antaget, at til-synsmyndigheden formentlig vil kræve, at kommunalbestyrelsen selv sikrer kommunensfunktionsdygtighed ved en direkte indgriben med de i § 66 til rådighed stående midler. Derhenvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m. fl.,DJØF, 2010, s. 603 f. og den her nævnte litteratur, hvori der af en anden forfatter rejses tvivlom, hvorvidt anvendelsen af § 66 kan være pligtmæssig6.Tilsynsmyndighedernes efterprøvelse af kommunalbestyrelsens beslutning efter § 66, stk. 1, ilov om kommunernes styrelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning i forhold tilden kommunale beslutning, hvis lovlighed efterprøves. Dog kan tilsynsmyndighederne undersagens behandling midlertidigt suspendere kommunalbestyrelsens beslutning, jf. ovenfor.Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kanendvidere efterprøves af domstolene.Jf. Jesper Lett og Réne Offersen, Juristen 2003, s. 216 ff.

Går indgrebet ud på suspension efter § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse følger detaf bestemmelsens stk. 3 og 4, at der skal foretages en prøvelse af først Økonomi- og Inden-rigsministeriet og derefter domstolene.§ 66, stk. 3 og 4, i lov om kommunernes styrelse er sålydende:”Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til stk. 2 skal straks forelægges økono-mi- og indenrigsministeren til stadfæstelse. Beslutningen træder først i kraft, når den er stad-fæstet af økonomi- og indenrigsministeren.Stk. 4. Foreligger der en i henhold til stk. 3 stadfæstet beslutning om indskriden, skal kom-munalbestyrelsen straks rejse sag ved domstolene til efterprøvelse af, om betingelserne forindskriden efter stk. 2 er til stede. Finder domstolene, at betingelserne for indskriden efterstk. 2 er til stede, anses formanden eller det pågældende magistratsmedlem som fritaget forsit hverv.”

Både den administrative prøvelse og den efterfølgende domstolsprøvelse er obligatorisk.Af betænkning 894/1980, s. 107, fremgår herom følgende:”Da et sådant indgreb imidlertid er af overordentlig alvorlig karakter, er det udvalgets opfat-telse, at kommunalbestyrelsens beslutning straks bør forelægges indenrigsministeren tilstadfæstelse. En bestemmelse herom må efter udvalgets opfattelse gå ud på, at indenrigs-ministeren udøver et selvstændigt skøn med hensyn til, om suspension efter de foreliggendeomstændigheder kan og bør gennemføres. Suspensionen kan først træde i kraft efter inden-rigsministerens stadfæstelse.Der bør endvidere efter udvalgets opfattelse bestå en pligt for kommunalbestyrelsen til heref-ter at indbringe spørgsmålet for domstolene, med henblik på en efterprøvelse af, om borg-mesterens forsømmelighed har været af en sådan karakter, at suspensionen har været be-rettiget…”

Der henvises til Folketingstidende 1980-81, Tillæg A, spalte 477 f.Ministeriet vil endvidere påse, at suspensionen hviler på et sagligt grundlag og er i overens-stemmelse med proportionalitetsgrundsætningen. Ministeriet vil i denne vurdering inddragekommunalbestyrelsens eventuelle passivitet. Der anføres herom følgende i Indenrigs- ogSundhedsministeriets foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 til borgmesteren i Farum Kommu-ne:”Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil endvidere i forbindelse med vurderingen af, om væg-ringen er grov eller gentagen, skulle påse, at suspensionen hviler på et sagligt grundlag, ogministeriet vil i den forbindelse skulle foretage en vurdering af, om en suspension står i et ri-meligt forhold til den forsømmelse, som borgmesterens væring er udtryk for. …Efter ministeriets opfattelse vil der i denne vurdering kunne lægges vægt på, om kommunal-bestyrelsen ved en beslutning eller på anden måde har givet borgmesteren grund til at tro, atkommunalbestyrelsen udtrykkeligt eller stiltiende har godkendt borgmesterens vægring. End-videre vil der i denne vurdering kunne lægges vægt på den tid, der er gået, fra kommunalbe-styrelsen fik kendskab til vægringen, til kommunalbestyrelsen traf suspensionsbeslutningen,herunder om kommunalbestyrelsen havde anledning til at reagere på et tidligere tidspunkt.”

Ministeriets prøvelse efter stk. 3 sker i lighed med prøvelsen i tilsynssager, jf. kapitel 3.1.4.3.,overvejende på skriftligt grundlag. Ministeriet har i modsætning til ved prøvelsen i tilsynssa-ger ikke mulighed for i forbindelse med sagens oplysning at gennemføre afhøring under vid-neansvar af relevante personer med henblik på at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål omsagens faktum, jf. herved Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige afgørelse af 6. maj2002 til borgmesteren i Farum Kommune, omtalt i kapitel 3.1.1.5. Bestemmelsen i § 56,stk. 5, i lov om kommunernes styrelse der giver ministeriet mulighed for, når det er påkrævet,at forlange, at der afholdes retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018,blev indført som et led i tilsynsprocessen ved lov nr. 381 af 28. maj 2003. Bestemmelsen fin-der ikke anvendelse ved ministeriets prøvelse efter lovens § 66, stk. 3.For så vidt angår den efterfølgendedomstolsproces,fremgår følgende af de specielle be-mærkninger til § 66, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse:”Bestemmelsen skal sikre, at der altid bliver foretaget en domstolsprøvelse af suspensions-betingelserne, når en suspension har fundet sted, og bliver således en yderligere garanti for,at en indskriden af denne indgribende karakter kun kan ske, når der foreligger forsømmelig-hed i hvervet af grov og gentagen karakter…”

Det er af udvalget bag betænkning 894/1980 i forbindelse med udvalgets overvejelser omvalg af prøvelsesorgan, anført, at til fordel for domstolene taler mulighederne for en grundige-re og mere dybtgående prøvelse – f.eks. gennem bevisførelse. Hertil kommer, at domstole-nes grundlovssikrede uafhængighed kan findes at rumme væsentlige fordele, når sagen skalfinde sin endelige løsning. Der henvises til betænkning 894/1980, s. 106.Den administrative prøvelse og domstolsprøvelsen adskiller sig med hensyn til retsvirkningenaf prøvelsen. Det følger således af § 66, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, atkommunalbestyrelsens beslutning om suspension træder i kraft, når den er stadfæstet afØkonomi- og Indenrigsministeriet. Det følger af bestemmelsens stk. 4, 2. pkt., at finder dom-stolene, at betingelserne for indskriden efter stk. 2 er til stede, anses borgmesteren som frita-get for sit hverv.Domstolsprøvelsen efter § 66 i lov om kommunernes styrelse adskiller sig fra prøvelsen eftergrundlovens § 63 bl.a. derved, at den i modsætning til indbringelse af spørgsmål om øvrig-hedsmyndighedens grænser efter grundlovens § 63 er obligatorisk. Endvidere er prøvelsenefter § 66 i lov om kommunernes styrelse tillagt opsættende virkning med hensyn til den en-delige fritagelse for borgmesterhvervet og udpegning af ny borgmester. Derimod medfører etsagsanlæg i medfør af grundlovens § 63 ikke i sig selv, at forvaltningsakten bliver uden rets-virkning. Det er dog antaget i domspraksis, at domstolene ikke er afskåret fra undtagelsesvisat tillægge søgsmål vedrørende gyldigheden af en administrativ afgørelse opsættende virk-ning.7Endvidere kan det følge af lovgivningen, at forvaltningsmyndigheden eller domstolenekan tillægge et sagsanlæg ved domstolene opsættende virkning8.Som nævnt i kapitel 3.1.1.5. foreligger der ikke eksempler i praksis på, at Økonomi- og Inden-rigsministeriet i medfør af § 66, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse endeligt har stadfæsteten kommunalbestyrelsesbeslutning truffet i medfør af lovens § 66, stk. 2, om grov eller gen-tagen vægring. Bestemmelsen i lovens § 66, stk. 4, om indbringelse af kommunalbestyrel-sens beslutning truffet efter lovens § 66, stk. 2, for domstolene, har på denne baggrund aldrigværet bragt i anvendelse.

således kun undtagelsesvist kan suspenderes eller afsættes, jf. herved lovens § 66 og de be-tingelser, der er fastsat heri. Der henvises til kapitel 3.1.1.2., 3.1.2. og 3.1.3.Udvalget har noteret sig, at muligheden for kommunalbestyrelsen til frit i løbet af funktionspe-rioden at udskifte borgmesteren f.eks. på grund af politiske uoverensstemmelser blev overve-jet af udvalget bag betænkning 894/1980, jf. ovenfor kapitel 3.1.1.2. og 3.1.1.4. Udvalgetfandt imidlertid, at gevinsterne ved en sådan politisk bevægelighed, som en sådan mulighedvil indebære, næppe står mål med de ulemper, som dybtgående ændringer i de kommunaleforvaltningsorganer på tilfældige tidspunkter i valgperioden medfører. Udvalget henviste her-ved bl.a. til det kontinuitetsbrud i det kommunale styrelsessystem, som en sådan ordning vilmedføre.I tråd med det af udvalget bag betænkning 894/1980 anførte er det i øvrigt udvalgets opfat-telse, at en sådan parlamentarisk styreform, hvor borgmesterenfritkan suspenderes/afsæt-tes af det til enhver tid siddende flertal i kommunalbestyrelsen – eller eventuelt af et kvalifice-ret flertal – næppe er hensigtsmæssig i et kommunestyre som det danske.Udvalget bemærker i den forbindelse, at kommunerne og regionerne har ansvaret for betyde-lige opgaveområder. Dette sammenholdt med den centrale rolle, som borgmesteren er tillagti kommunestyret, jf. kapitel 3.1.1.1., tilsiger således efter udvalgets opfattelse, at det hensyntil ro og kontinuitet i kommunestyret, som er baggrunden for udgangspunktet om borgmeste-rens uafsættelighed, fortsat bør indebære, at borgmesteren ikke frit skal kunne suspende-res/afsættes. En adgang til at suspendere/afsætte borgmesteren bør således ikke være fri,men bør være betinget af, at visse betingelser er opfyldt.Udvalget har noteret sig, at muligheden for fratagelse af hverv efter norsk og svensk ret for-udsætter, at visse nærmere bestemte betingelser herfor er opfyldt. Der henvises til betænk-ningens bilag 3-5.

Kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed, jf. § 2, stk. 1, i lov omkommunernes styrelse er beskrevet i kapitel 3.1.1.1. Som det fremgår her, har kommunalbe-styrelsen det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed, og kommunalbesty-relsen er kompetent til at træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører kommunen. Det følgerendvidere af loven § 11, stk. 1, at udvalgene og borgmesteren med de begrænsninger, der erfastsat i lovgivningen, i enhver henseende er undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger.Kommunalbestyrelsens adgang til suspension/afsættelse af borgmesteren skal efter udval-gets opfattelse understøtte kommunalbestyrelsens rolle som øverste kommunale myndighed.Borgmesteren er tillagt en række stærke beføjelser og kompetencer, som – hvis de misbru-ges – kan give kommunalbestyrelsen behov for at gribe ind. Omvendt er netop ro og kontinui-tet omkring borgmesteren afgørende for muligheden for en hensigtsmæssig varetagelse afborgmesterhvervet.Borgmesterens opgaver og kompetencer er beskrevet i kapitel 3.1.1.1. Som det fremgår her,er det borgmesterens pligt som øverste daglige leder af kommunens administration at sørge

for at sikre ekspeditionen og udførelsen af alle kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslut-ninger.Borgmesterens ansvar i denne henseende indebærer, at kommunalbestyrelsen må kunnestole på, at borgmesteren loyalt og uden forhaling sørger for udførelsen af kommunalbesty-relsens lovligt trufne beslutninger, således at funktionsdygtigheden og effektiviteten i kommu-nestyret opretholdes.Endvidere må kommunalbestyrelsen kunne stole på, at varetagelsen af borgmesterhvervetsker inden for de rammer, som lov om kommunernes styrelsesætter herfor, således at lov-givningen i det kommunale styrelsessystem overholdes.Varetagelsen af disse hensyn må efter udvalgets opfattelse være central for kommunalbesty-relsens adgang til suspension/afsættelse af borgmesteren.På den anden side må også hensynet til borgmesterens centrale rolle i kommunestyret ogmuligheden for en hensigtsmæssig varetagelse af de stærke kompetencer, som borgmeste-ren er tillagt, indgå i overvejelserne om kommunalbestyrelsens adgang til suspensi-on/afsættelse af borgmesteren. Herved understreges, at suspension/afsættelse af borgme-steren må have undtagelsens karakter.Det er således udvalgets opfattelse, at rammerne for kommunalbestyrelsens adgang til su-spension/afsættelse af borgmesteren skal tage hensyn til på den ene side muligheden for op-retholdelsen af kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed samt effek-tiviteten, funktionsdygtigheden og lovmedholdeligheden i kommunens styrelse og på den an-den side til at sikre ro og kontinuitet omkring borgmesterens varetagelse af borgmesterhver-vet.Det er udvalgets opfattelse, at balancen i disse hensyn må indebære, at ikke ethvert retsbrudhos borgmesteren bør kunne føre til, at vedkommende suspenderes/afsættes. Der henvisestil udvalgets overvejelser om et grovhedskriterium, jf. kapitel 3.2.1.4.e.

Udvalget lægger endvidere til grund, at Økonomi- og Indenrigsministeriet efter en nærmerefortolkning af bestemmelsen, dens forarbejder og formål har fundet, at bestemmelsen i § 66,stk. 2, i lov om kommunernes styrelse også kan anvendes i tilfælde, hvor borgmesteren harvægret sig ved at udføre de opgaver, som er pålagt borgmesteren i kommunestyrelsesloven,herunder opgaver, som borgmesteren skal udføre af egen drift.Efter udvalgets opfattelse er det hensigtsmæssigt, at der i disse situationer er mulighed for atsuspendere/afsætte en borgmester, hvis pligttilsidesættelsen er grov eller gentagen. Det lig-ger således i kommunestyrelseslovens ordning, at borgmesteren har pligt til at udføre såvelbeslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet, som opgaver, der ikke hviler på en kom-munalbestyrelsesbeslutning, men følger direkte af lov om kommunernes styrelse.Det er udvalgets opfattelse, at affattelsen af den gældende § 66 i lov om kommunernes sty-relse og det vægringsbegreb, der indgår heri – herunder i lyset af bestemmelsens tilblivel-seshistorie, der kun har sin baggrund i en bestemt form for pligttilsidesættelse – efter om-stændighederne kan forekomme uhensigtsmæssig. Det er således udvalgets opfattelse, atanvendelsesområdet for lovens bestemmelser om suspension/afsættelse af borgmesteren,herunder henset til indgrebets intensitet, med fordel vil kunne tydeliggøres på dette punkt.Der henvises til udvalgets overvejelser herom i kapitel 3.2.1.4.b.b) Fremadrettet og bagudrettet vægringSom nævnt umiddelbart ovenfor samt i kapitel 3.1.1.3. om den historiske baggrund for be-stemmelsen i § 66 i lov om kommunernes styrelse blev denne indsat i loven på baggrund afen konkret sag fra Københavns Kommune, hvor et magistratsmedlem havde nægtet at udfø-re en beslutning fra Borgerrepræsentationen inden for magistratsmedlemmets afdeling.Borgmesterens vægring vil i sådanne tilfælde kunne afhjælpes ved at suspendere borgme-steren og dermed overlade den eller de opgaver, der danner grundlag for vægringen, til enanden. Borgmesterens vægring er i sådanne tilfælde karakteriseret som fremadrettet.Udvalget lægger endvidere til grund, at Økonomi- og Indenrigsministeriet efter en nærmerefortolkning af bestemmelsen, herunder bestemmelsens formål har fundet, at bestemmelsen i§ 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse også kan anvendes i tilfælde, hvor den grove el-ler gentagne vægring kan karakteriseres sombagudrettet,dvs. hvor den konkrete handling,som borgmesteren har vægret sig ved at udføre, er afsluttet på tidspunktet for kommunalbe-styrelsens suspensionsbeslutning, og hvor vægringen derfor ikke kan afhjælpes ved at udpe-ge et andet medlem til at varetage opgaven. Der henvises til kapitel 3.1.3.1.Efter udvalgets opfattelse er det hensigtsmæssigt, at der i disse situationer er mulighed for atsuspendere/afsætte en borgmester, hvis pligttilsidesættelsen er grov eller gentagen.Udvalget finder, at den historiske baggrund for suspensionsbestemmelser i lov om kommu-nernes styrelse kan give grund til at tydeliggøre, at generel suspension/afsættelse af borg-mesteren ikke er betinget af, at det er nødvendigt for varetagelsen af borgmesterens pligterat lade en anden overtage disse. Der henvises til udvalgets overvejelser herom i kapitel3.2.1.4.c.

c) ForsætskravetSuspension af borgmesteren kræver efter gældende ret, at det kan konstateres, at borgme-steren med sin handling eller undladelse bevidst har forsømt sine pligter efter lov om kom-munernes styrelse eller kommunens styrelsesvedtægt. Det er således ved anvendelsen afudtrykket ”vægring” i lovens § 66, stk. 2, forudsat, at der foreligger en forsætlig handling ellerundladelse, der kan henføres til borgmesteren. Bestemmelsen tager således efter forarbej-derne sigte på at ramme tilfælde af aktiv eller passiv modstand mod at udføre borgmesterenspligter, herunder udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutninger. Der henvises til kapitel3.1.2.4.Udvalget finder, at det bør overvejes, om der ud fra hensynet til kommunens funktionsdygtig-hed, effektivitet og lovmedholdelighed kan være behov for en adgang til suspension/afsæt-telse af en borgmester, der groft eller gentagne gange har tilsidesat pligter, der følger afborgmesterhvervet, men hvor borgmesteren ikke har haft forsæt hertil. En pligttilsidesættelsevil rent faktisk kunne true funktionsdygtigheden uanset graden af tilregnelse fra borgmeste-rens side.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at den skriftlige forvaltningsproces uden almindeligadgang til mundtlig bevisførelse, der danner rammen om beslutninger om den foreløbige su-spension af en borgmester, i praksis kan indebære bevismæssige vanskeligheder, som bety-der, at det kan være vanskeligt at konstatere forsæt.Det er udvalgets opfattelse, at dette bør indgå som et element i overvejelserne om, hvorvidtborgmesteren skal kunne suspenderes/afsættes også ved andre tilregnelsesgrader end for-sæt.Der henvises til udvalgets overvejelser i kapitel 3.2.1.4.d.

a) Hvilke hvervsindehavere skal kunne suspenderes/afsættes?Borgmesteren, magistratsmedlemmer samt udvalgsformænd i kommuner med mellemforms-styre med delt administrativ ledelseSuspension og afsættelse kan efter gældende ret rettes mod borgmesteren, magistratsmed-lemmer samt udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ le-delse. Der henvises til kapitel 3.1.2.1.Udvalget har overvejet, om der kan være grund til at ændre på kredsen af de hvervsindeha-vere, som bør være omfattet af adgangen til suspension/afsættelse.Udvalget finder, at behovet for indgreb fortsat gør sig særligt gældende, hvor den pågælden-de hvervsindehaver har del i den øverste administrative ledelse af kommunens forvaltning,og hvor vægring ved at udføre de pligter, der påhviler det pågældende hverv, derfor kan trueeffektiviteten i kommunes forvaltning. Udvalget finder endvidere, at vægring fortsat må ansesfor særlig problematisk, hvor hvervsindehaveren ikke kan afsættes.

Foruden borgmesteren gælder det for magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommu-ner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse, at disse inden for hver deres afde-ling/administrationsområde varetager den øverste daglige ledelse af kommunens forvaltning,og at de ikke kan afsættes i kommunalbestyrelsens valgperiode.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der ikke bør foretages indskrænkninger i denkreds af hvervsindehavere, som i dag er omfattet af adgangen til suspension og afsættelseefter § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Ligesom i dag bør en borgmester, et magi-stratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune med mellemformsstyre med delt admi-nistrativ ledelse kunne afsættes eller suspenderes på grund af pligttilsidesættelse.Udvalget har overvejet, om der kan være grund til at udvide kredsen af de hvervsindehavere,der skal være omfattet af adgangen til suspension/afsættelse.Udvalgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgsstyreDet er udvalgets opfattelse, at der fortsat ikke er grundlag for, at regler om suspension/af-sættelse skal omfatte udvalg eller udvalgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgssty-re.Det er således udvalgets opfattelse, at kommunalbestyrelsen og udvalgene har de fornødnereaktionsmuligheder i situationer, hvor henholdsvis et udvalg eller en udvalgsformand tilside-sætter sine opgaver/pligter, jf. herved kapitel 3.1.2.1. om udvalgsmedlemmernes stands-ningsret, kommunalbestyrelsesmedlemmernes initiativret og udvalgets mulighed for til enhvertid at afsætte udvalgsformanden, herunder hvor ønsket herom skyldes udvalgsformandenspligttilsidesættelse.Udvalget har overvejet, om der for kommuner med særlige styreformer gør sig sådanne sær-lige forhold gældende, at der her kan være grund til at udvide kredsen af de hvervsindehave-re, der skal være omfattet af adgangen til suspension/afsættelse. De særlige styreformer ernærmere beskrevet i kapitel 3.1.1.1.Delt administrativ ledelse uden mellemformsstyre (§ 64 a i lov om kommunernes styrelse)Styreformen indebærer, at udvalgsformændene har del i den administrative ledelse, som ikommuner med almindeligt udvalgsstyre varetages af borgmesteren alene. Udvalgsformæn-dene er som i kommuner med almindeligt udvalgsstyre valgt ved flertalsvalg og kan afsættesi kommunalbestyrelsens funktionsperiode.Udvalget har overvejet, om der kan være behov for i kommuner med denne styreform at kun-ne suspendere/afsætte en udvalgsformand, der således inden for sit administrationsområdevaretager den øverste daglige ledelse af kommunens forvaltning, og hvor udvalgsformandensvægring derfor vil kunne true effektiviteten i kommunens forvaltning. Således vil vægring hosdisse hvervsindehavere kunne have særlig stor betydning for kommunestyret.Da udvalget imidlertid til enhver tid kan afsætte formanden, er der efter udvalgets opfattelsenæppe noget praktisk behov for en adgang til suspension/afsættelse af udvalgsformanden, jf.herom umiddelbart ovenfor om den tilsvarende situation i kommuner med almindeligt ud-valgsstyre.

Mellemformsstyre uden delt administrativ ledelse (§ 65 i lov om kommunernes styrelse)Styreformen indebærer, at udvalgsformændene sammen med borgmesteren obligatorisk harsæde i kommunens økonomiudvalg. Udvalgsformændene har ikke i kommuner medrentmel-lemformsstyre del i den administrative ledelse af kommunens forvaltning. Udvalgsformænde-ne er valgt ved forholdstalsvalg og kan ikke afsættes i kommunalbestyrelsens funktionsperio-de.Udvalget har overvejet, om der i kommuner, der har valgtmellemformsstyre,kan være behovfor suspension/afsættelse af en udvalgsformand. Således vil udvalgsformanden ikke eftergældende ret kunne suspenderes og afsættes, medmindre vedkommende samtidig har del iden administrative ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, jf. bestemmelsensstk. 3, 2. pkt.En sådan adgang til suspension og afsættelse af udvalgsformænd i kommuner med mellem-formsstyre har tidligere været overvejet under henvisning til, at de ”af mangel på sanktions-muligheder og på grund af uafsættelighed vil kunne obstruere udvalgsarbejdet samt kunnemodtage betydelige vederlag trods forsømmelighed i deres kommunale hverv”. Der henvisestil kapitel 3.1.2.1. og betænkning 894/1980, s. 103.Udvalget finder, at der til støtte for en sådan adgang til suspension/afsættelse kan anføresfølgende: For det første er udvalgsformændene i modsætning til udvalgsformænd i kommu-ner med almindeligt udvalgsstyre valgt for funktionsperioden. Dette indebærer, at udvalget ik-ke har mulighed for at gribe ind over for en udvalgsformand, der obstruerer udvalgsarbejdetog ikke loyalt varetager udvalgsformandshvervet, herunder f.eks. undlader at indkalde til mø-der.For det andet er udvalgsformanden valgt ved forholdstalsvalg, hvilket indebærer, at udvalgs-formanden ikke nødvendigvis repræsenterer det flertal i udvalget, hvis beslutninger, det erformandens pligt loyalt at medvirke til.For det tredje vil udvalgsformandens tilsidesættelse af pligter, der følger af hvervet, i særliggrad kunne have indflydelse ikke blot på effektiviteten i det enkelte udvalg og varetagelsen afden umiddelbare forvaltning af de af kommunens anliggender, som hører under det pågæl-dende udvalg, men også på økonomiudvalgets muligheder for at varetage den særlige koor-dinerende og planlæggende rolle, som kendetegner denne styreform.På den anden side har udvalgsformændene ikke almindelige administrative funktioner, ogpligten til at udføre udvalgets beslutninger påhviler ikke udvalgsformanden, men derimodborgmesteren i kraft af dennes øverste daglige ledelse af den kommunale forvaltning, jf. kapi-tel 3.1.1.1., og pligttilsidesættelse vil således ikke i samme grad medføre risiko for effektivite-ten og funktionsdygtigheden i kommunestyret.Endvidere er udvalgsformanden underlagt udvalgets beslutninger, jf. § 22, stk. 3, 2. pkt., i lovom kommunernes styrelse og sager inden for udvalgets sagsområde vil altid kunne indbrin-ges for kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 11, stk. 1, om kommunalbestyrelsesmedlemmer-nes initiativret.

Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der ikke for udvalgsformænd i kommunermed mellemformsstyre efter § 65 i lov om kommunernes styrelse, der ikke tillige har del i denadministrative ledelse efter lovens § 64 a, jf. bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., gør sig sådannesærlige forhold gældende, at dette skal kunne begrunde, at de pågældende bør være omfat-tet af en adgang til suspension/afsættelse.KonklusionDen kreds af hvervsindehavere, der efter udvalgets opfattelse bør være omfattet af adgangentil suspension/afsættelse på grund af pligttilsidesættelse, vil herefter være sammenfaldendemed den kreds af hvervsindehavere, som i dag er omfattet af adgangen til suspension og af-sættelse efter § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.Det er således udvalgets anbefaling, at en borgmester, et magistratsmedlem eller en ud-valgsformand i en kommune med mellemformsstyre med delt administrativt ledelse bør kun-ne suspenderes/afsættes på grund af pligttilsidesættelse.Af fremstillingstekniske grunde er der i det følgende anvendt betegnelsen ”borgmester” somomfattende de personer, som indgrebet efter udvalgets ovenstående anbefalinger bør kunnerettes mod, dvs. borgmesteren, magistratsmedlemmer i kommuner med magistratsstyre samtudvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.Tilsidesættelse af pligter, der efter lov om kommunernes styrelse påhvilerborgmesterenUdvalget har ovenfor i kapitel 3.2.1.3.a. og b. redegjort for de uhensigtsmæssigheder, somdet gældende vægringsbegreb indebærer. Som anført er det udvalgets opfattelse, at dengældende § 66 i lov om kommunernes styrelse og det vægringsbegreb, der indgår heri, i ly-set af bestemmelsens tilblivelseshistorie med fordel kan tydeliggøres på dette punkt medhenblik dels på tilfælde, hvor borgmesteren groft har tilsidesat pligter, der følger direkte af lovom kommunernes styrelse uden mellemkommende anmodning fra andre, dels på tilfælde,hvor borgmesteren groft har tilsidesat pligter, der følger af borgmesterhvervet, men hvor pligt-tilsidesættelsen er afsluttet på tidspunktet for kommunalbestyrelsens suspensionsbeslutning,og derfor ikke kan afhjælpes ved at udpege et andet medlem til at varetage opgaven.Det er udvalgets opfattelse, at det retsbrud, der er omdrejningspunktet i § 66, stk. 2, i lov omkommunernes styrelse om vægring, mere præcist vil kunne sammenfattes som tilsidesættel-se af de pligter, der efter lov om kommunernes styrelse påhviler borgmesteren, jf. om gen-standen for pligttilsidesættelsen umiddelbart nedenfor. En opgivelse af vægringsbegrebet vilsamtidig have den fordel, at en vurdering af, om betingelserne for suspension/afsættelse eropfyldt, koncentreres omkring den objektive konstatering af, om borgmesteren med den for-nødne grovhed har tilsidesat de pligter, der påhviler borgmesterembedet. Om behovet for entydeliggørelse af tilregnelseskravet se kapitel 3.2.1.4.d.En sådan affattelse af kommunestyrelseslovens regel om suspension/afsættelse vil efter ud-valgets opfattelse tilgodese behovet for en tydeliggørelse af de gældende regler på dettepunkt.b)

Genstanden for borgmesterens vægring er efter ordlyden af den gældende § 66 opgaver, derpåhviler borgmesteren efter i lov om kommunernes styrelse eller kommunens styrelsesved-tægt. Dette indbefatter også, men omfatter efter ministeriets praksis ikke udelukkende udfø-relsen af kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger. Der henvises til kapitel 3.1.2.2.Det er udvalgets opfattelse, at genstanden i overensstemmelse med ministeriets praksis børsammenfattes til opgaver, der følger aflov om kommunernes styrelse.Som følge af borgme-sterens pligt til efter lov om kommunernes styrelse loyalt at udføre kommunalbestyrelsenslovligt trufne beslutninger bør genstanden for pligttilsidesættelsen i overensstemmelse medgældende ret også omfatte kommunalbestyrelsens beslutninger. Også borgmesterens til-sidesættelse af dennes øvrige pligter efter lov om kommunernes styrelse bør i overensstem-melse med ministeriets praksis kunne begrunde adgang til suspension eller afsættelse, jf.kapitel 3.1.2.2. Tilsvarende gælder for kommunens styrelsesvedtægt, der udtrykkeligt ernævnt i den gældende affattelse af lovens § 66, at denne er udtryk for en kommunalbestyrel-sesbeslutning og som sådan skal efterleves.Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at genstanden for borgmesterens pligttil-sidesættelse, der medfører adgang til suspension/afsættelse, mere enkelt vil kunne fastsæt-tes som en tilsidesættelse af de pligter, der påhviler borgmesteren efter lov om kommunernesstyrelse. Dette vil indebære en sproglig forenkling. Det er i den forbindelse udvalgets anbefa-ling at enhver tilsidesættelse af borgmesterens pligter efter lov om kommunernes styrelse,under forudsætning af at grovhedskravet er opfyldt, jf. nedenfor under 3.2.1.4.e., bør kunnebegrunde suspension/afsættelse uanset pligttilsidesættelsens art, dvs. også tilsidesættelsenaf borgmesterens øvrige pligter efter lov om kommunernes styrelse ud over undladelsen af atudføre kommunebestyrelsens beslutninger.Der skal være tale om enpligttilsidesættelsefra borgmesterens side, dvs. at det skal kunnekonstateres, at borgmesteren ved en handling eller undladelse, der kan henføres til borgme-steren, har tilsidesat – dvs. slet ikke har opfyldt – en forpligtelse der påhviler borgmesterenefter lov om kommunernes styrelse. Det blotte forhold, at borgmesteren kunne have gjort detbedre eller mere effektivt for at varetage sine embedsopgaver, er ikke tilstrækkeligt. Grænse-dragningen kan dog i særlige tilfælde være vanskelig.Kravet om, at der skal foreligge en tilsidesættelse af de pligter, der påhviler borgmesteren,indebærer også, at det skal fremgå af loven eller af kommunalbestyrelsens beslutning, hvor-ledes den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører, skal føres ud i livet, jf. kapitel 3.1.2.3.Udvalget har overvejet, om der kan være grund til, at genstanden for borgmesterens pligttil-sidesættelse fremover ikke alene skal omfatte lov om kommunernes styrelse, men også plig-ter, der måtte følge af anden lovgivning. Sådanne eventuelle pligter vil efter udvalgets opfat-telse hovedsagelig være fastsat med henblik på at regulere forholdet udadtil mellem denkommunale myndighed på den ene side og andre myndigheder, borgere og virksomheder påden anden side. I almindelighed vil pligter efter anden lovgivning derfor påhvile kommunensom myndighed og ikke specifikt kommunens borgmester. Disse pligter vil allerede af dengrund falde uden for adgangen til suspension. Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor der

efter anden lovgivning påhviler netop borgmesteren særlige pligter9. Sådanne pligter har dogefter sin karakter næppe betydning for funktionsdygtigheden, effektiviteten eller lovmedholde-ligheden i kommunestyret.Lov om kommunernes styrelse regulerer det indbyrdes forhold mellem kommunens forskelli-ge organer, herunder kommunalbestyrelsen og borgmesteren. Lovens bestemmelser om deforskellige kommunale organers pligter og rettigheder i forhold til hinanden er således med tilat understøtte den kompetencefordeling, der er forudsat i loven. Det er udvalgets opfattelse,at sådanne bestemmelser mest naturligt hører hjemme i en lov, der regulerer kommunens in-terne styrelsesforhold.Udvalget har redegjort for, hvilke overordnede hensyn bestemmelser om suspension/afsæt-telse af borgmesteren efter udvalgets opfattelse bør tage sigte på at varetage, jf. herved kapi-tel 3.2.1.2. Det gælder hensynet til opretholdelsen af kommunalbestyrelsens rolle som kom-munens øverste myndighed, samt sikring af effektiviteten, funktionsdygtigheden og lovmed-holdeligheden i kommunens styrelse.Det er udvalgets opfattelse, at sammenhængen mellem disse hensyn og kommunestyrelses-lovens karakter af fundament for kommunens styrelse og de kommunale organers indbyrdesforhold, indebærer, at genstanden for borgmesterens pligttilsidesættelse fortsat må være be-grænset til reglerne i lov om kommunernes styrelse.I de situationer, hvor der rejses spørgsmål om kommunens overholdelse af forpligtelser efteranden lovgivning, vil kommunalbestyrelsen som øverste ansvarlige myndighed være ansvar-lig for kommunens virksomhed, herunder for at eventuelle retsstridige forhold om nødvendigtundersøges og reageres over for. Det vil i disse situationer påhvile borgmesteren loyalt atforberede og udføre kommunalbestyrelsens beslutninger. Disse forpligtelser påhviler borg-mesteren i kraft af styrelsesloven, og tilsidesættelser heraf vil kommunalbestyrelsen kunnereagere over for i kraft af adgangen til suspension/afsættelse.c) Det tidsmæssige aspekt af pligttilsidesættelsenBorgmesterens tilsidesættelse af pligter, der følger af lov om kommunernes styrelse, kan ha-ve forskellig tidsmæssig placering i forhold til kommunalbestyrelsens overvejelser om, hvor-dan der skal reageres heroverfor.Der kan således være tale om en pligttilsidesættelse af løbende karakter, f.eks. tilsidesættel-se af en kommunalbestyrelsesbeslutning. Der kan endvidere være tale om en pligttilsidesæt-telse, der allerede har fundet sted, og som er afsluttet på tidspunktet for kommunalbestyrel-sens overvejelser, og hvor pligttilsidesættelsen derfor ikke vil kunne afhjælpes ved at overla-de den eller de opgaver, der danner grundlag for pligttilsidesættelsen, til en anden, jf. § 66,stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Og endelig kan der være tale om en fremtidig pligttil-sidesættelse, f.eks. hvor borgmesteren om en sag på kommunalbestyrelsens dagsordenmeddeler kommunalbestyrelsen, at vedkommende ikke agter at udføre kommunalbestyrel-sens beslutning, hvis denne får et bestemt resultat, der går borgmesteren imod.

Det er udvalgets opfattelse, at indgreb over for borgmesterens virke vil kunne komme på talei situationer, hvor borgmesterens pligttilsidesættelse eraf løbende karakter.I disse tilfælde vilden konkrete pligttilsidesættelse ofte kunne bringes til ophør ved at overlade den eller de op-gaver, der danner grundlag for pligttilsidesættelsen, til en anden, jf. § 66, stk. 1, i lov omkommunernes styrelse. Det er netop herved, at kommunalbestyrelsen kan sikre effektivitetenog funktionsdygtigheden i kommunestyret.Der vil imidlertid i denne situation af hensyn til tilliden til borgmesterens fremtidige lovmed-holdelige udførelse af sine opgaver i kommunestyret kunne være tilfælde, hvor det er påkræ-vet at afhjælpe pligttilsidesættelsen ved at suspendere/afsætte borgmesteren. Der vil hervedskulle foretages en bedømmelse af grovheden af pligttilsidesættelsen, jf. herved nedenfor,hvori bl.a. karakteren af den pligt, der tilsidesættes, og om der er tale om gentagelse, indgår.I sådanne tilfælde synes det ikke rimeligt at lade borgmesteren fortsætte. Borgmesterensfortsatte varetagelse af hvervet kunne afhængig af fremtidige pligttilsidesættelsers karakter fåden virkning, at kommunalbestyrelsen sag for sag vil skulle tage stilling til, om borgmesterensopgaver skal overdrages til andre, jf. forarbejderne til § 66 i lov om kommunernes styrelse.Der henvises til kapitel 3.1.1.4.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at suspension/afsættelse efter omstændighederne og-så bør være en mulighed, hvor pligttilsidesættelsen erafsluttetpå tidspunktet for kommunal-bestyrelsens overvejelser, og hvor pligttilsidesættelsen således ikke vil kunne afhjælpes vedat overlade den eller de opgaver, der danner grundlag for pligttilsidesættelsen til en anden.Det er således udvalgets opfattelse, at en borgmester ved tilsidesættelse af sine pligter efteromstændighederne kan have givet kommunalbestyrelsen anledning til mistillid til, om borg-mesteren i fremtiden loyalt kan og/eller vil varetage hvervet. I det omfang borgmesterenspligttilsidesættelse kan begrunde mistillid til, om borgmesteren i varetagelsen af borgmester-hvervet fremover kan/vil bidrage til kommunestyrets funktionsdygtighed, effektivitet og lov-medholdelighed, bør suspension/afsættelse være en mulighed.Dette vil være i overensstemmelse med ministeriets praksis. De gældende regler i lov omkommunernes styrelse om suspension og afsættelse af borgmesteren finder således – somfortolket af ministeriet i sin praksis – anvendelse, både hvor borgmesterens vægring kan ka-rakteriseres som fremadrettet, og hvor vægringen kan karakteriseres som bagudrettet. Derhenvises til kapitel 3.1.3.1.Det er udvalgets opfattelse, at der kan være grund til at overveje, om suspension/afsættelsebør være en mulighed i situationer, hvor pligttilsidesættelsen erfremtidigsom f.eks. i detovennævnte eksempel, hvor borgmesteren tilkendegiver sit standpunkt i forhold til en endnuikke afgjort sag, og at borgmesteren – hvis kommunalbestyrelsens beslutning i sagen får etbestemt udfald, der går borgmesteren imod – ikke agter at medvirke til udførelsen heraf.Kommunalbestyrelsen vil i sådanne tilfælde kunne sikre beslutningens udførelse ved at su-spendere borgmesteren ad hoc og lade en anden af sine medlemmer varetage udførelsen afden eller de kommunalbestyrelsesbeslutninger, som borgmesteren har tilkendegivet ikke atville udføre. En suspension/afsættelse af borgmesteren vil derfor ikke være en forudsætningfor udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutning.

Udvalget finder imidlertid ikke at kunne afvise, at der vil kunne opstå situationer, hvor kom-munalbestyrelsen efter omstændighederne alligevel bør have mulighed for at suspende-re/afsætte borgmesteren på baggrund af en pligttilsidesættelse, der ligger ud i fremtiden. Dervil herved skulle foretages en bedømmelse af grovheden af pligttilsidesættelsen, jf. hervednedenfor, hvori bl.a. karakteren af den pligt, der tilsidesættes og om der er tale om gentagel-se, indgår. Det er således udvalgets opfattelse, at også borgmesterens fremtidige pligttilside-sættelse kan begrunde mistillid til, om borgmesteren i varetagelsen af borgmesterhvervetfremover kan/vil bidrage til kommunestyrets funktionsdygtighed, effektivitet og lovmedholde-lighed.Det er derfor udvalgets anbefaling, at såvel borgmesterens løbende pligttilsidesættelse somborgmesterens afsluttede og fremtidige pligttilsidesættelse bør kunne begrunde en suspensi-on/afsættelse af borgmesteren.d) TilregnelseskravUdvalget har i kapitel 3.2.1.3.c. redegjort for, at det efter udvalgets opfattelse bør overvejes,om der ud fra hensynet til kommunens funktionsdygtighed, effektivitet og lovmedholdelighedkan være behov for suspension/afsættelse af en borgmester, der med den fornødne grovhedhar tilsidesat pligter, der følger af lov om kommunernes styrelse, uanset at borgmesteren ikkehar haft forsæt hertil.Det er udvalgets opfattelse, at konsekvenserne for kommunestyrets funktionsdygtighed, ef-fektivitet og lovmedholdelighed af borgmesterens grove tilsidesættelse af sine pligter somborgmester kan være de samme, uanset om pligttilsidesættelsen sker med forsæt eller ej.Det gælder både for funktionsdygtigheden mv. hos kommunens politiske organer og hos denkommunale forvaltning.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at hensynet til kommunens funktionsdygtighedmv. tilsiger, at suspension/afsættelse af borgmesteren bør kunne ske, også hvor den grovepligttilsidesættelse ikke kan tilregnes borgmesteren som forsætlig.Det er udvalgets opfattelse, at det ikke bør være enhver form for grov pligttilsidesættelse hosborgmesteren, der bør kunne medføre suspension/afsættelse.Det er således under hensyn til den indgribende karakter, som en fuld fratagelse fra enborgmester af dennes hverv har for så vel borgmesteren som kommunestyret, udvalgets op-fattelse, at pligttilsidesættelse, der sker ved simpel uagtsomhed eller slet ikke kan tilregnesborgmesteren som uagtsom, ikke bør kunne medføre suspension/afsættelse.Det er derfor udvalgets anbefaling, at adgangen til at suspendere/afsætte borgmesteren børomfatte tilfælde, hvor den grove pligttilsidesættelse er sket ved forsæt eller grov uagtsomhed,men ikke tilfælde, hvor pligttilsidesættelsen er sket ved simpel uagtsomhed eller slet ikke kantilregnes borgmesteren som uagtsom.Heri ligger en mindre udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til i dag, hvorpligttilsidesættelsen (vægringen) skal være udtryk for en aktiv eller passiv modstand mod atvaretage opgaven på lovformelig måde.

Forsætsbegrebet omfatter bl.a. direkte forsæt. Det indebærer, at en person handler, for at enbestemt kriminaliseret følge skal indtræde, eller at en person handler med viden eller andensikker bevidsthed om de forhold, som gør handlingen ulovlig. Herudover indeholder forsæts-begrebet bl.a. også sandsynlighedsforsæt. Det drejer sig om tilfælde, hvor den pågældendeuden at tilstræbe en kriminaliseret følge dog anser følgen som en overvejende sandsynligkonsekvens af sine handlinger, eller anser det for overvejende sandsynligt, at de kriminalise-rede omstændigheder er til stede.Forsæt afgrænses nedadtil af uagtsomhed. Det afgørende for, om en person har handletuagtsomt, er, om vedkommende objektivt har tilsidesat de handlenormer, der anses for rime-lige i forhold til den pågældende. Grov uagtsomhed betegner en høj grad af uagtsomhed,dvs. en særlig klar eller forkastelig afvigelse fra de relevante handlenormer.Vejledende ved bedømmelsen af, om uagtsomheden kan karakteriseres som grov, kan bl.a.være praksis for anvendelsen af § 61 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter et kommu-nalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den på-gældendes hverv medfører, straffes med bøde. Det følger af bestemmelsen, at simpel uagt-som pligttilsidesættelse ikke straffes.Udvidelsen af bestemmelsens anvendelsesområde bør ikke overvurderes. Det kan således ipraksis være vanskeligt entydigt at sondre mellem det forsætlige og det groft uagtsomme, ogden objektivering af forsætskravet, som bl.a. sandsynlighedsforsættet er udtryk for, kan ipraksis i nogle tilfælde næppe ligge langt fra den individuelle objektiverede bedømmelse,som kravet om grov uagtsomhed indebærer.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at en forsætsbedømmelse kan være vanskelig athåndtere i en skriftlig proces, og at et krav om grov uagtsomhed således bedre end et for-sætskrav vil være egnet til den skriftlige forvaltningsproces uden almindelig adgang til mundt-lig bevisførelse, der danner rammen om en afgørelse om reaktion over for borgmesterenspligttilsidesættelse, jf. herved udvalgets overvejelser om processen for suspension/afsættelseaf borgmesteren, kapitel 3.2.2.e) GrovhedskriteriumDet er efter gældende ret en betingelse for suspension og afsættelse, at borgmesterens væg-ring er grov eller gentagen. Der henvises til kapitel 3.1.3.2.Udvalget har ovenfor redegjort for, at det er udvalgets opfattelse, at rammerne for kommu-nalbestyrelsens adgang til generel suspension/afsættelse af borgmesteren skal tage hensyntil på den ene side effektiviteten, funktionsdygtigheden og lovmedholdeligheden i kommu-nens styrelse og på den anden side til at sikre ro og kontinuitet omkring borgmesterens fort-satte varetagelse af borgmesterhvervet. Suspension/afsættelse må således have undtagel-sens karakter. Der henvises til kapitel 3.2.1.2.Det er udvalgets opfattelse, at der for at sikre balance i disse hensyn, må være tale om enmeget kvalificeret pligttilsidesættelse, før suspension/afsættelse skal kunne komme på tale.

Dette vil efter udvalgets opfattelse kunne udtrykkes i et krav om, at borgmesterens pligttil-sidesættelse må være af ensærliggrovhed. Kravet om en særlig grovhed indebærer, at derskal være tale om krænkelse af meget væsentlige interesser, og at grov pligttilsidesættelse,der vil kunne straffes efter § 61 i lov om kommunernes styrelse, ikke er tilstrækkelig til su-spension/afsættelse af borgmesteren.Det følger heraf, at beslutningen om suspension/afsættelse skal være begrundet i sagligehensyn og således f.eks. ikke motiveret af politiske hensyn, jf. herved ovenfor kapitel 3.2.1.1.og 3.2.1.2. Det følger endvidere af proportionalitetsprincippet, at formålet med suspensio-nen/afsættelsen ikke må kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger. Endvide-re må indgrebet skulle stå i et rimeligt forhold til karakteren af borgmesterens pligttilsidesæt-telse. Heri indgår bl.a. vurderingen af, om en overladelse af borgmesterens enkelte opgavertil et andet medlem, jf. herved § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil være tilstrække-lig til at imødekomme de hensyn, der ellers skulle forfølges ved en beslutning om suspensi-on/afsættelse.Ved pligttilsidesættelse, der er afsluttet eller løbende pågår på tidspunktet for kommunalbe-styrelsens overvejelser om reaktioner, vil det derfor være et krav, at pligttilsidesættelsen hargivet anledning til mistillid til, om borgmesteren i varetagelsen af borgmesterhvervet fremoverkan/vil bidrage til kommunestyrets funktionsdygtighed, effektivitet og lovmedholdelighed, ogat beslutningen om suspension/afsættelse er motiveret af hensigten om fremadrettet at sikrekommunestyrets funktionsdygtighed, effektivitet og lovmedholdelighed.I grovhedsvurderingen vil der kunne lægges vægt på, om kommunalbestyrelsen ved en be-slutning eller på anden måde har givet borgmesteren grund til at tro, at kommunalbestyrelsenudtrykkeligt eller stiltiende har godkendt borgmesterens pligttilsidesættelse. Endvidere vil deri denne vurdering kunne lægges vægt på, om kommunalbestyrelsens ret til suspension/af-sættelse som følge af den tid, der er gået, fra kommunalbestyrelsen fik kendskab til pligttil-sidesættelsen, til kommunalbestyrelsen traf beslutningen om suspension/afsættelse, fortabesved passivitet således, at borgmesteren har fået en beskyttelsesværdig forventning om, atkommunalbestyrelsen ikke vil foretage sig yderligere.Som § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er affattet, kan borgmesterens gentagnevægring efter gældende ret give kommunalbestyrelsen mulighed for suspension af borgme-steren.Udvalget har overvejet, om gentagen pligttilsidesættelse i sig selv skal kunne begrunde su-spension/afsættelse. Det er udvalgets opfattelse, at kravet om en særlig grov pligttilsidesæt-telse bør indebære, at gentagen pligttilsidesættelse ikke i sig selv er tilstrækkelig til suspensi-on/afsættelse af borgmesteren. Udgør pligttilsidesættelserne således ikke en trussel modkommunens funktionsdygtighed mv., bør der ikke kunne ske suspension/afsættelse.Gentagelse af pligttilsidesættelserne kan – hvad enten de vedrører pligter af samme eller for-skellig art – derimod indgå i vurderingen af, om forholdene samlet set har den fornødne sær-lig grovhed.

Kommunalbestyrelsen er kommunens øverste myndighed og har således overfor borgere ogandre myndigheder det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed. Der henvi-ses til kapitel 3.1.1.1. Det er udvalgets opfattelse, at muligheden for suspension/afsættelse afborgmesteren skal understøtte kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myn-dighed.I fastsættelsen af rammerne for suspension/afsættelse af borgmesteren bør efter udvalgetsopfattelse indgå hensynet til ro og kontinuitet omkring borgmesterens centrale rolle i kommu-nestyret. Suspension/afsættelse af borgmesteren må således have undtagelsens karakter.Der henvises til kapitel 3.2.1.2.Dette udtrykkes i en række betingelser, som skal være opfyldt, før suspension/afsættelse afborgmesteren kan komme på tale. Der henvises til kapitel 3.2.1.4.Suspension/afsættelse af borgmesteren er et alvorligt indgreb. Det er udvalgets opfattelse, atprocessen for suspension/afsættelse af borgmesteren skal sikre, at betingelserne for indgre-bet er opfyldt, herunder at det er begrundet i saglige hensyn og f.eks. ikke er politisk motive-ret.Dette indebærer for det første, at spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for suspension/af-sættelse er opfyldt, må bedømmes af et andet organ ud over kommunalbestyrelsen, og fordet andet, at borgmesteren bør have ret til at fortsætte i hvervet, indtil det ved denne be-dømmelse er konstateret, om betingelserne for suspension/afsættelse er opfyldt.Denne bedømmelse må bestå i en vurdering af, om de retlige betingelser for suspensio-nen/afsættelsen er opfyldt, og det pågældende organ må med henblik på en kvalificeret be-dømmelse heraf have den fornødne retlige sagkundskab, herunder om kommunalretlige for-hold.Det er endelig udvalgets opfattelse, at der også i processen er et hensyn at tage til kommu-nestyrets funktionsdygtighed og effektivitet. En sag om suspension/afsættelse af borgmeste-ren påvirker uundgåeligt den kommunale organisation. Det er på den baggrund udvalgets op-fattelse, at processen ikke bør være unødig kompliceret og langtrukken, således at en afkla-ring af borgmesterens forhold kan finde sin afslutning inden for en kortere tidshorisont.Processen for suspension og afsættelse af borgmesteren efter gældende ret er beskrevet ikapitel 3.1.4. Som det fremgår her, skal kommunalbestyrelsens beslutning efter § 66, stk. 2, ilov om kommunernes styrelse om at udpege et af sine medlemmer til indtil videre at fungeresom borgmester straks forelægges økonomi- og indenrigsministeren til stadfæstelse. Sagenskal herefter forelægges domstolene til bedømmelse.

a) Kompetence til iværksættelse af suspensions-/afsættelsesprocessenSuspension og afsættelse af borgmesteren kan efter gældende ret alene ske på kommunal-bestyrelsens foranledning, jf. kapitel 3.1.4.1. Tilsvarende gælder suspension og afsættelse afmagistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt ad-ministrativ ledelse.Udvalget har overvejet muligheden af, at statsforvaltningen som led i tilsynet med kommu-nerne gives adgang til at iværksætte suspensions-/afsættelsesprocessen, hvor betingelserneherfor efter statsforvaltningens opfattelse er opfyldt. Dette kunne ske enten således, at stats-forvaltningen iværksætter processen af egen drift eller således, at statsforvaltningen givesadgang til at anmode kommunalbestyrelsen om iværksættelse af processen.Det er imidlertid efter udvalgets opfattelse vigtigt at understrege kommunalbestyrelsens ogkommunalbestyrelsesmedlemmernes ansvar som kommunens øverste myndighed og somled heri opgaven med at føre tilsyn med hele den kommunale forvaltning, herunder medborgmesterens virksomhed.Med henblik på varetagelsen af rollen som kommunens øverste myndighed, har kommunal-bestyrelsesmedlemmerne en række rettigheder, der bl.a. giver mulighed for indsigt i denkommunale forvaltning, herunder kommunens økonomiske forvaltning. Det gælder bl.a. ret-ten til sagsindsigt efter § 9 i lov om kommunernes styrelse og retten til efter lovens § 20,stk. 6, med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, efter an-modning at få tilsendt dagsordener og udskrifter af beslutningsprotokoller, der udsendes tilmedlemmer af udvalg, som den pågældende ikke er medlem af, samt efter anmodning i en-kelte tilfælde sagsmateriale i samme omfang som udvalgets medlemmer. Hertil kommer bl.a.kommunalbestyrelsesmedlemmernes ret til at indbringe ethvert spørgsmål for kommunalbe-styrelsen efter lovens § 11, stk. 1 – den såkaldte initiativret – og udvalgsmedlemmernes ret tilefter lovens § 23 at standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget og ønskesagen indbragt for kommunalbestyrelsen.Disse rettigheder giver det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem – uanset flertallets ønsker –mulighed for f.eks. at indbringe spørgsmålet om borgmesterens varetagelse af hvervet forkommunalbestyrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at borgmesteren – i det omfang an-det ikke følger af loven – er underlagt kommunalbestyrelsen, der som kommunens øverstemyndighed må sikre sig, at borgmesteren udfører hvervet inden for lovgivningens rammer.Det bemærkes endvidere, at det er antaget i litteraturen, at kommunalbestyrelsen efter om-stændighederne kan have pligt til at anvende de indgrebsmuligheder, som § 66 i lov omkommunernes styrelse giver mulighed for, og at denne pligt kan påses af kommunaltilsynet,efter omstændighederne med anvendelse af sanktioner overfor de enkelte

kommunalbestyrelsesmedlemmer med henblik på at fremkalde en beslutning efter lovens§ 66. Der henvises til kapitel 3.1.4.3. og den der nævnte litteratur.Med henblik på at muligheden for suspension/afsættelse af borgmesteren kan understøttekommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed, jf. herved kapitel 3.2.2.1,er det udvalgets opfattelse, at suspension/afsættelse af borgmesteren alene skal kunne skepå kommunalbestyrelsens foranledning.Det er således udvalgets opfattelse, at der – hvis adgangen til at iværksætte suspensions-/afsættelsesprocessen ikke er kommunalbestyrelsens eller ikke er kommunalbestyrelsensalene – er risiko for, at dette kan medvirke til, at kommunalbestyrelsen fralægger sig ansvaretfor som kommunens øverste myndighed at tage stilling til, hvordan der skal reageres over forborgmesterens særligt grove pligttilsidesættelse.Kommunalbestyrelsens ansvar over for borgere og myndigheder må således indebære en retfor kommunalbestyrelsen til at tilrettelægge den kommunale virksomhed, og som led heri ret-ten til at træffe beslutning om, hvorvidt der skal ske iværksættelse af den proces, der kan førefrem til suspension/afsættelse af borgmesteren.Således bør beslutningen om iværksættelse af suspensions-/afsættelsesprocessen ikke kun-ne udgå hverken fra andre dele af kommunens organisation eller fra andre myndigheder,herunder statsforvaltningen som led i tilsynet med kommunerne.Udvalget har overvejet, om det også bør gælde, at beslutning om iværksættelse af suspensi-ons-/afsættelsesprocessen for så vidt angår magistratsmedlemmer og udvalgsformænd ikommuner med mellemformsstyre med delt administrative ledelse alene skal kunne træffesaf kommunalbestyrelsen.Udvalget har således overvejet, om adgangen til at træffe beslutning om iværksættelse af su-spensions-/afsættelsesprocessen for så vidt angår et magistratsmedlem i kommuner medmagistratsstyre i stedet burde tilkomme den øvrige magistrat.Tilsvarende har udvalget overvejet, om adgangen til at træffe beslutning om iværksættelse afprocessen for så vidt angår en udvalgsformand i kommuner med mellemformsstyre med deltadministrativ ledelse i stedet burde tilkomme det udvalg, som den pågældende er formand forud fra en betragtning om, at udvalget må formodes at have bedst kendskab til udvalgsfor-mandens pligttilsidesættelse.Kommunalbestyrelsen er imidlertid – uanset valget af styreform – kommunens øverste myn-dighed, og det er udvalgets opfattelse, at adgangen til suspension/afsættelse også af magi-stratsmedlemmer og udvalgsformænd, skal understøtte kommunalbestyrelsens rolle somkommunens øverste myndighed.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at suspension/afsættelse af en hvervsindehaver, derer valgt for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, har en så indgribende karakter, at be-slutningen om iværksættelse af suspensions-/afsættelsesprocessen – uanset valget af styre-form – bør træffes af kommunalbestyrelsen.

Det er på den baggrund udvalgets anbefaling, at beslutning om iværksættelse af suspensi-ons-/afsættelsesprocessen af en borgmester, et magistratsmedlem eller en udvalgsformand ikommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse alene bør kunne træffes afkommunalbestyrelsen.b) Kvalificeret flertal?Det kan på baggrund af den indgribende karakter, som suspension/afsættelse af borgmeste-ren har, overvejes, om der til beslutningen om at iværksætte en proces, der kan lede til su-spension/afsættelse, bør kræves et kvalificeret flertal. Dette vil indebære et brud med denalmindelige ordning i lov om kommunernes styrelse om, at beslutninger træffes ved stemme-flertal, jf. herved lovens § 11, stk. 3.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at kommunalbestyrelsens beslutning herom på lige fodmed kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger om tilrettelæggelsen af den kommunale virk-somhed, bør være udtryk for, hvordan et flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer finderdet rigtigst at gribe borgmesterens pligttilsidesættelse an.Udvalget finder endvidere, at et flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer bør have mulig-hed for – som led i afgørelsen hos den hertil kompetente myndighed, jf. herved nedenfor – atfå vurderet, om betingelserne for suspension/afsættelse af borgmesteren er opfyldt.Udvalget har overvejet, om der for magistratsmedlemmerne samt for udvalgsformænd ikommunerne med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse under henvisning til, atdisse er valgt ved forholdstalsvalg, bør stilles andre krav til det flertal i kommunalbestyrelsen,der kræves til beslutning om iværksættelse af suspensions-/afsættelsesprocessen.Således kan der argumenteres for, at valgmetoden for de pågældende kan indebære en for-del for de magistratsmedlemmer/udvalgsformænd, der repræsenterer kommunalbestyrelsensflertal i forhold til de magistratsmedlemmer/udvalgsformænd, der repræsenterer mindretal. Altandet lige vil der således lettere kunne skabes flertal i kommunalbestyrelsen for iværksættel-se af en suspensions-/afsættelsesproces, der er rettet mod den sidstnævnte gruppe.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at behovet for suspension/afsættelse særligt kan tæn-kes at opstå, hvor den pågældende hvervsindehaver repræsenterer mindretal. Dette bør efterudvalgets opfattelse indebære, at der ikke bør stilles særlige krav til det flertal i kommunalbe-styrelsen, der kræves til beslutning om at iværksætte en suspensions-/afsættelsesproces, deromfatter en af de pågældende hvervsindehavere.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at såvel de materielle krav, der opstilles som betingel-se for suspension/afsættelse, som processen herfor, udgør et betryggende værn mod en po-litisk motiveret beslutning om suspension/afsættelse også for hvervsindehavere, der tilhøreret mindretal i kommunalbestyrelsen.Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at beslutning om iværksættelse af suspen-sions-/afsættelsesprocessen imod en borgmester eller anden hvervsindehaver bør træffes afkommunalbestyrelsen ved almindeligt stemmeflertal.

c) Elementerne i kommunalbestyrelsens beslutningUdvalget har overvejet, om der bør stilles krav om, at der som led i kommunalbestyrelsensbeslutning om at iværksætte en suspensions-/afsættelsesproces skal foretages en bedøm-melse af, om de retlige betingelser herfor er opfyldt, og hvordan et sådant krav i givet fald vilkunne udmøntes.Det er udvalgets anbefaling, at kommunalbestyrelsen bør være forpligtet til vurdere, om deretlige betingelser for en suspension/afsættelse er opfyldt. Hermed vil kommunalbestyrelsensrolle som kommunens øverste myndighed blive understreget. Endvidere vil et sådan kravkunne modvirke en eventuel risiko for iværksættelse af en suspensions-/afsættelsesproces,der ikke har baggrund i saglige hensyn, herunder en proces, hvor det ved bedømmelsen i detorgan, der træffer afgørelse om suspension/afsættelse eråbenlyst,at betingelserne for su-spension/afsættelse ikke er opfyldt.d) Hvornår skal suspensionen/afsættelsen få virkning?Det følger af § 66, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsensbeslutning i henhold til bestemmelsens stk. 2 om udpegelse af et medlem til indtil videre atfungere som borgmester først træder i kraft, når den er stadfæstet af økonomi- og indenrigs-ministeren.Udvalget har i kapitel 3.2.2.1. redegjort for de overordnede hensyn, som processen for su-spension/afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse skal tilgodese.Udvalget har således anført, at suspension/afsættelse af borgmesteren er et alvorligt indgreb,og at processen herfor skal sikre, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, herunder at su-spensionen/afsættelsen er begrundet i saglige hensyn og f.eks. ikke er politisk motiveret.Det er derfor udvalgets anbefaling, at spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for suspensi-on/afsættelse er opfyldt, må bedømmes af et andet organ ud over kommunalbestyrelsen, ogat borgmesteren bør have ret til at fortsætte i hvervet, indtil det ved denne bedømmelse erkonstateret, om betingelserne for suspension/afsættelse er opfyldt.Skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse eller indstille til en andenmyndighed?Udvalget har på baggrund af sine ovenstående betragtninger overvejet, om kommunalbesty-relsen (fortsat) skal være den myndighed, der træffer afgørelse om suspension/afsættelse,eller om denne kompetence med fordel kunne henlægges til en anden myndighed.Udvalget har ovenfor redegjort for, at kommunalbestyrelsen under alle omstændigheder måforetage en bedømmelse af, om betingelserne for suspension/afsættelse er opfyldt, jf. hervedlitra c. Hvis kommunalbestyrelsen (fortsat) skal have afgørelseskompetencen, vil det indebæ-re, at afgørelsen om suspension/afsættelse ikke vil kunne få retsvirkning, før det ved en an-den myndigheds mellemkomst er konstateret, om betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf.herved kapitel 3.2.2.2.d. Processen ville således (fortsat) skulle indebære en obligatoriskprøvelse. Endvidere ville en sådan proces indebære, at borgmesterens partsrettigheder vilskulle varetages både i kommunalbestyrelsen og ved processen i prøvelsesmyndigheden.e)

Henlæggelse af afgørelseskompetencen til en anden myndighed vil dels have den fordel, atdet endelige ansvar for, at betingelserne for suspension/afsættelse er opfyldt, ville kunne pla-ceres hos et sagkyndigt organ, der endvidere ikke som kommunalbestyrelsen er politisk, jf.herved kapitel 3.2.2.3.Endvidere vil en sådan proces kunne indebære, at processen i kommunalbestyrelsen kanvære relativt enkel, idet partsrettighederne vil kunne varetages i forbindelse med processenhos afgørelsesmyndigheden, jf. kapitel 3.2.2.2.f. Der henvises til kapitel 3.2.2.1. om hensynettil en hurtigere afklaring af borgmesterens forhold af hensyn til kommunestyrets funktionsdyg-tighed mv.Udvalget kan på denne baggrund anbefale, at kommunalbestyrelsen som den myndighed,der har kompetence til at iværksætte processen, jf. herved kapitel 3.2.2.2.a, indstiller til ved-kommende anden myndighed, jf. herom kapitel 3.2.2.3., at træffe afgørelse om suspensi-on/afsættelse af borgmesteren. I kravet om indstilling ligger, at kommunalbestyrelsen har fo-retaget en retlig vurdering af, om betingelserne for suspension/afsættelse på grund af pligttil-sidesættelse er opfyldt.Herved udgør kommunalbestyrelsens beslutning om en sådan indstilling til vedkommendeanden myndighed alene et (nødvendigt) procesledende skridt, der ikke i sig selv har retsvirk-ninger i forhold til borgmesteren.Udvalget bemærker, at afgørelsesmyndigheden af hensyn til indgrebets alvorlighed og be-tydning for effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret i givet fald bør fremmebehandlingen af disse sager.f) Øvrige processuelle skridtUdvalget har overvejet, hvilke processuelle regler der bør gælde for kommunalbestyrelsensbehandling af spørgsmålet om at indstille til afsættelse/suspension af borgmesteren. Det føl-ger af officialmaksimen, at kommunalbestyrelsen, inden beslutning træffes om at indstille tilvedkommende afgørelsesmyndighed at træffe afgørelse om suspension/afsættelse af borg-mesteren, må sørge for, at fremskaffe de fornødne oplysninger af såvel faktisk som retlig ka-rakter til sagens behandling. Dog vil rækkevidden af de undersøgelser, som kommunalbesty-relsen som følge af det nævnte princip må foretage, formentlig være beskedne, idet det en-delige ansvar for, at der til afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren foreligger dehertil fornødne oplysninger, påhviler afgørelsesmyndigheden. Det lægges endvidere til grund,at afgørelsen om suspension/afsættelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand med dekonsekvenser dette har for processen, herunder at forvaltningslovens regler om bl.a. partshø-ring skal iagttages under processen hos vedkommende afgørelsesmyndighed. Der henvisestil kapitel 3.2.2.3.i.Udvalget har endvidere gjort sig følgende overvejelser om processen i kommunalbestyrelsen,idet udvalget lægger til grund, at kommunalbestyrelsens indstilling til vedkommende afgørel-sesmyndighed, ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer at lovensregler om bl.a. partshøring og begrundelse ikke finder anvendelse:

InhabilitetUdvalget lægger til grund, at borgmesteren efter gældende ret er inhabil ved kommunalbesty-relsens behandling af spørgsmålet om at indstille til suspension/afsættelse af borgmesteren.Borgmesteren har således en særlig personlig interesse i sagens udfald, jf. principperne i for-valtningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Dette indebærer, at borgmesteren ikke må medvirke vedbehandlingen i kommunalbestyrelsen af den pågældende sag, jf. principperne i forvaltnings-lovens § 3, stk. 310. Administrativ praksis om inhabilitetsspørgsmålet er beskrevet i kapitel3.1.4.1. Udvalget finder ikke anledning til at anbefale ændringer i den gældende retstilstand.Høring af borgmesterenUdvalget har overvejet, men ikke fundet grundlag for at anbefale, at der fastsættes særligeregler om, at kommunalbestyrelsen forud for sin beslutning om at indstille til vedkommendemyndighed at træffe afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren skal foretage enhøring af borgmesteren. Udvalget har herved inddraget, at borgmesterens partsrettighedervaretages ved processen hos afgørelsesmyndigheden, og at udvalget har anbefalet, atborgmesteren får mulighed for at fremlægge sine synspunkter mundtligt for afgørelsesmyn-digheden, jf. kapitel 3.2.2.3.h. og i. Udvalget har endvidere inddraget, at det følger af official-maksimen, at kommunalbestyrelsen i fornødent omfang inddrager eventuelle synspunkter,som borgmesteren måtte fremsætte af egen drift. Det er på den baggrund udvalgets opfattel-se, at der ikke er noget særligt behov for en obligatorisk høring af borgmesteren under pro-cessen i kommunalbestyrelsen.BegrundelseUdvalget har anbefalet, at kommunalbestyrelsen ved sin beslutning om at indstille til suspen-sion/afsættelse af borgmesteren skal foretage en vurdering af, om de retlige betingelser her-for er opfyldt, jf. kapitel 3.2.2.2.c.Udvalget har overvejet, om kommunalbestyrelsens beslutning om at indstille til vedkommen-de myndighed om at træffe afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren skal be-grundes. Efter udvalgets opfattelse vil begrundelsen for indstillingen om suspension/afsæt-telse af borgmesteren skulle indgå i kommunalbestyrelsens afstemningstema.Det er indgået i udvalgets overvejelser, at kommunalbestyrelsen under alle omstændighedervil blive hørt herover i forbindelse med den proces, der finder sted for afgørelsesmyndighe-den til brug for vurderingen af indgrebets lovlighed, herunder om en suspension/afsættelsekonkret vil være usaglig. Dette indebærer, at en angivelse af begrundelsen (allerede) i forbin-delse med kommunalbestyrelsens beslutning om at indstille til suspension/afsættelse derfornæppe vil besværliggøre processen i kommunalbestyrelsen.Hertil kommer, at et sådan krav efter udvalgets opfattelse vil kunne modvirke en eventuel ri-siko for iværksættelse af en suspensions-/afsættelsesproces, der ikke har baggrund i sagligehensyn, herunder hvor det ved bedømmelsen i det organ, der træffer afgørelse om10

suspension/afsættelse eråbenlyst,at betingelserne for suspension/afsættelse ikke er opfyldt,jf. herved udvalgets tilsvarende overvejelser om, at kommunalbestyrelsen skal vurdere betin-gelserne for indgrebets lovlighed, jf. herved kapitel 3.2.2.2.c.Endvidere vil de forhold, som kommunalbestyrelsen anfører i sin begrundelse, kunne tjenesom processuel ramme for afgørelsesmyndighedens bedømmelse af sagen.Udvalget anbefaler på den baggrund, at der fastsættes regler om begrundelsespligt med denretsvirkning, at afgørelsesmyndigheden alene kan foretage en bedømmelse af, om suspensi-on/afsættelse af borgmesteren vil kunne ske af de grunde, kommunalbestyrelsen har anført.Det ligger heri, at kommunalbestyrelsen skal henvise til de faktiske forhold, som kommunal-bestyrelsen støtter sin indstilling på.Krav på betalt advokatbistandUdvalget anbefaler, at borgmesteren på begæring bør have krav på at få eventuelle udgiftertil en advokat, som borgmesteren måtte vælge til at repræsentere sig eller lade sig bistå afunder de obligatoriske led i processen for suspension/afsættelse på grund af pligttilsidesæt-telse, betalt af kommunen, herunder udgifter, der vedrører advokatbistand under processen ikommunalbestyrelsen. Det er således udvalgets opfattelse, at borgmesterens mulighed for atfå dækket sådanne udgifter ikke bør afhænge af kommunalbestyrelsens (flertallets) beslut-ning herom. Udvalget finder således, at en borgmester stillet over for en så alvorlig reakti-onsmulighed som suspension eller afsættelse bør have mulighed for professionel juridisk bi-stand. En sådan ret har borgmesteren ikke i dag, jf. kapitel 3.1.4.1.Underretning af borgmesterenDet følger af § 8, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, at en udskrift af beslutningsprotokol-len med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligtskal offentliggøres. Det er imidlertid udvalgets anbefaling, at der af hensyn til borgmesterenbør fastsættes særlige regler om underretning af vedkommende om kommunalbestyrelsensbeslutning om at indstille til vedkommende myndighed at træffe afgørelse om suspensi-on/afsættelse.

a) Elementerne i afgørelsesmyndighedens afgørelseUdvalget har i kapitel 3.2.2.2.a. redegjort for, at det efter udvalgets opfattelse i første rækkebør være op til kommunalbestyrelsen selv at beslutte, hvordan der skal forholdes med hen-syn til borgmesterens særligt grove pligttilsidesættelse. Herved understøttes kommunalbesty-relsens rolle som kommunens øverste myndighed.Efter udvalgets opfattelse bør dette endvidere indebære, at afgørelsesmyndigheden ved sinafgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren alene skal kunne inddrage de grunde tilsuspensionen/afsættelsen, som kommunalbestyrelsen har påberåbt sig i sin indstilling her-om.Udvalget har overvejet, hvilke elementer der på baggrund af kommunalbestyrelsens indstil-ling herom bør indgå i afgørelsesmyndighedens afgørelse om suspension/afsættelse afborgmesteren på grund af pligttilsidesættelse.

Det er udvalgets opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt de retlige betingelser for suspensio-nen/afsættelsen er opfyldt, skal indgå i afgørelsen.Det er i den forbindelse udvalgets opfattelse, at det skal indgå i afgørelsen, om en suspensi-on/afsættelse vil indebære en tilsidesættelse af de almindelige forvaltningsretlige grundsæt-ninger, herunder grundsætningen om saglighed og proportionalitet samt forbuddet mod magt-fordrejning. Det bemærkes, at en bedømmelse af, om disse grundsætninger er overholdt, ef-ter udvalgets forslag vil indgå i bedømmelsen af, om borgmesterens pligttilsidesættelse haren særlig grovhed, hvilket er en af betingelserne for suspension/afsættelse er opfyldt, jf. kapi-tel 3.2.1.4.e. Tilsvarende gælder endvidere bedømmelsen af kommunalbestyrelsens eventu-elle passivitet over for borgmesterens pligttilsidesættelse.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at afgørelsesmyndigheden bør kunne hjemvise sagentil eventuel fornyet behandling i kommunalbestyrelsen, såfremt lovgivningens krav til proces-sen i kommunalbestyrelsen ikke er overholdt, herunder om dagsordenspunktet om at indstilletil vedkommende myndighed at træffe afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesterener optaget på dagsordenen i overensstemmelse med § 8, stk. 4, i lov om kommunernes sty-relse. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke i tilfælde af en hjemvisning er forpligtet tilat behandle sagen på ny.Udvalget har herefter overvejet, om der i afgørelsen tillige bør indgå en vurdering af hen-sigtsmæssigheden af en suspension/afsættelse af borgmesteren.Det er udvalgets opfattelse, at det alene er vedkommende kommunalbestyrelse, der kan vur-dere, om det – hvis de retlige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt – er et hensigtsmæssigtskridt at tage at suspendere/afsætte borgmesteren. Hvorvidt dette er tilfældet, beror i tilfælde,hvor borgmesterens pligttilsidesættelse helt eller delvis indebærer en tilsidesættelse af kom-munalbestyrelsens beslutninger og ikke af lovgivningen i øvrigt, på omstændigheder, herun-der lokale politiske forhold, som kommunalbestyrelsen er nærmest til at vurdere betydningenaf, og som det næppe er hensigtsmæssigt, at lade et udenforstående organ foretage en be-dømmelse af, jf. kapitel 3.2.4.1.Udvalgets anbefaling ligger endvidere i tråd med anbefalingen i Rapport fra maj 2003 fra Ud-valget vedr. kommunale råd og nævn mv., der var nedsat af Finansministeriet, side 86, hvor-efter det ud fra en samlet vurdering var udvalgets opfattelse, at klageinstanserne på detkommunale område som hovedregel alene bør kunne efterprøve en afgørelses retligespørgsmål. Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. henviste bl.a. til, at det må overla-des til de lokalt valgte kommunalbestyrelser at foretage en skønsmæssig afvejning og priori-tering inden for de rammer, lovgivningen sætter, og at fuld prøvelse medfører, at et andet(statsligt) organ overrefererer dette lovlige skøn.Uanset at afgørelseskompetencen til at suspendere/afsætte borgmesteren ud fra processuel-le forenklingshensyn foreslås henlagt til en anden myndighed end kommunalbestyrelsen, fo-rekommer det ud fra tilsvarende hensyn naturligt, at afgørelsesmyndigheden ikke foretageren hensigtsmæssighedsbedømmelse, men alene en bedømmelse af, om de retlige betingel-ser for at suspendere/afsætte borgmesteren er opfyldt. Dette indebærer, at

suspension/afsættelse af borgmesteren i givet fald indtræder som en obligatorisk retsfølge,hvis bestemmelsens retsfaktum af den kompetente myndighed vurderes at være opfyldt.Det er derfor udvalgets anbefaling, at afgørelsesmyndigheden alene foretager en bedømmel-se af, om de retlige betingelser for at suspendere/afsætte borgmesteren er opfyldt.b) Overordnede krav til myndighedenUdvalget har i kapitel 3.2.2.1. redegjort for de overordnede hensyn, som processen for su-spension/afsættelse af borgmesteren skal tilgodese. Udvalget har således anført, at suspen-sion/afsættelse af borgmesteren er et alvorligt indgreb, og at processen herfor skal sikre, atbetingelserne for indgrebet er opfyldt, herunder at det er begrundet i saglige hensyn og f.eks.ikke er politisk motiveret.Dette indebærer efter udvalgets opfattelse, at der generelt må være tillid til den myndighed,der træffer afgørelsen om suspension/afsættelse af borgmesteren og tillid til, at der ikke i denforbindelse varetages uvedkommende – herunder politiske – hensyn. Der må således ikkeherske tvivl om myndighedens fuldstændige upartiskhed og uafhængighed. Dette hensyn gørsig særligt gældende ved spørgsmål om suspension/afsættelse af et folkevalgt organs for-mand, valgt af og blandt organets medlemmer.Udvalget har anbefalet, at bedømmelsen alene skal angå retlige spørgsmål, herunder bl.a.om betingelserne for suspension/afsættelse er opfyldt, og om en suspension/afsættelse vilindebære en tilsidesættelse af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, jf. hervedkapitel 3.2.2.3.a. Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at afgørelsen om suspensi-on/afsættelse bør træffes af et organ, der har den fornødne retlige sagkundskab, herunderom kommunalretlige forhold.Overordnet er det endvidere udvalgets opfattelse, at kendskab til lokalpolitiske forhold kanvære nyttig i forbindelse afgørelsen om suspension/afsættelse af borgmesteren. Det er påden baggrund udvalgets opfattelse, at det bør overvejes, hvordan sådanne kompetencer kanrepræsenteres hos afgørelsesmyndigheden.Udvalget har herefter overvejet, hvilke myndigheder der kunne være relevante ved valget afafgørelsesmyndighed. Udvalget har indledt sine overvejelser herom med en vurdering af deto myndigheder, der efter gældende ret – foruden kommunalbestyrelsen – er involveret i pro-cessen, nemlig Økonomi- og Indenrigsministeriet og domstolene:c) Økonomi- og Indenrigsministeriet som afgørelsesmyndighed?Udvalget har overvejet hensigtsmæssigheden af Økonomi- og Indenrigsministeriet som detorgan, der træffer afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren.Udvalget har således overvejet, hvilken betydning det kan have for tilliden til en afgørelse,der vedrører suspension/afsættelse af et folkevalgt organs politiske leder, at denne sker i etorgan, der som Økonomi- og Indenrigsministeriet er undergivet politisk ledelse.Udvalget finder indledningsvist anledning til at bemærke, at særlig kommunalretlig viden oftevil være nyttig ved vurderingen af borgmesterens eventuelle tilsidesættelse af pligter, der

følger af lov om kommunernes styrelse. Valget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der harressortansvaret for kommunerne og herunder ansvaret for den kommunale styrelseslovgiv-ning, kan derfor i denne henseende have gode grunde for sig.Suspension/afsættelse af borgmesteren er imidlertid et alvorligt indgreb. Det er derfor vigtigt,at den organisatoriske placering af det organ, der skal være garant for indgrebets lovlighed,ikke kan give anledning til mistillid.Det er således udvalgets opfattelse, at afgørelsen om suspensionen/afsættelsen af et folke-valgt organs politisk valgte leder – i lyset af afgørelsens alvorlighed – ikke er egnet til at ske iet organ, der selv er undergivet politisk ledelse.Dette gælder, selvom ministeren i sin egenskab af forvaltningschef for ministeriet er undergi-vet de samme krav til saglig og lovlig forvaltning som andre administrative chefer, og selvomministerens mulighed for at give embedsapparatet konkrete instrukser om sagens afgørelsesåledes er underlagt de almindelige forvaltningsretlige rammer.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der kan sættes spørgsmålstegn ved hen-sigtsmæssigheden af, at afgørelsen om borgmesterens suspension/afsættelse træffes afØkonomi- og Indenrigsministeriet.d) Domstolsafgørelse?Udvalget har overvejet, om afgørelsen om suspension/afsættelse af borgmesteren bør træf-fes af domstolene. Således indgår som et obligatorisk led i processen efter gældende ret, aten beslutning om suspension af borgmesteren, der stadfæstes af Økonomi- og Indenrigsmi-nisteriet, skal indbringes for domstolene.Valg af domstolene som den myndighed, der kan træffe afgørelse om suspension/afsættelseaf borgmesteren, vil for det første indebære, at de retssikkerhedsgarantier, der generelt ken-detegner domstolsprocessen, også vil gælde for afgørelsen om suspension/afsættelse afborgmesteren, herunder domstolenes uafhængighed. Dette forhold understøtter efter udval-gets opfattelse tilliden til det organ, der træffer afgørelsen.Endvidere indebærer valget af domstolene bl.a. mulighed for afhøring for retten af vidner,herunder f.eks. kommunale embedsmænd og kommunalbestyrelsesmedlemmer.Det er udvalgets opfattelse, at den risiko for vanskeligheder med tilvejebringelsen af den for-nødne viden om sagens faktum, der kan opstå som følge af, at Økonomi- og Indenrigsmini-steriet ikke som prøvelsesmyndighed efter gældende ret har mulighed for at foranstalte in-denretslige afhøringer, jf. kapital 3.1.4.4., herved kan undgås. Det er således udvalgets opfat-telse, at valget af domstolene som afgørelsesmyndighed på den baggrund kan bidrage til enmere dybtgående behandling.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at den risiko, der måtte være for vanskeligheder medtilvejebringelse af viden om sagens faktum vil kunne mindskes, hvis der under processen forden myndighed, der skal træffe afgørelse om suspension/afsættelse gives mulighed for atforanstalte indenretlig vidneafhøring, jf. herom nedenfor.

Det vil endvidere ikke kunne afvises, at sagsbehandlingstiden ved domstolene vil kunne in-debære, at hensynet til, at en afklaring af borgmesterens forhold kan finde sin afklaring indenfor en kortere tidshorisont, jf. kapitel 3.2.2.1., ikke fuldt ud vil kunne indfries.Endvidere indebærer valget af domstolene som afgørelsesmyndighed ikke nødvendigvis sik-kerhed for, at den fornødne viden om specifikke kommunalretlige forhold er til stede.Desuden knytter der sig en række mere principielle betænkeligheder ved, at en afgørelse afså indgribende karakter træffes af domstolene og ikke forinden ved en administrativ myndig-hed med de retssikkerhedsgarantier, der ligger i forvaltningsprocessens regler om bl.a. offici-almaksime og partsrettigheder.e) Uafhængigt nævn som afgørelsesmyndighedUdvalget har overvejet, om afgørelsen om suspension/afsættelse af borgmesteren med for-del kunne henlægges til et uafhængigt nævn.Henlæggelse af kompetencen til at træffe afgørelse om suspension/afsættelse af borgmeste-ren til et organ, der ikke i sin behandling af konkrete sager er underlagt instruktionsbeføjelsefra ministeriel side, vil således efter udvalgets opfattelse medvirke til at styrke tilliden til afgø-relserne.Henlæggelse af kompetencen til et kollegialt organ giver endvidere mulighed for, at flere for-skellige kompetencer kan være repræsenteret i organet. Udvalget har overvejet, hvilke kom-petencer, der i givet fald med fordel kunne være repræsenteret i et sådant nævn.Det er udvalgets opfattelse, at vurderingen hos afgørelsesmyndigheden af de lovgivnings-mæssige betingelser for suspension/afsættelse af borgmesteren, tilsiger, at organet bør tællemedlemmer med juridisk sagkundskab, og at formandsskabet bør varetages af en dommer.Der er endvidere udvalgets opfattelse, at organet bør tælle medlemmer med særlig kommu-nalretlig ekspertise. Dette kunne være i form af en repræsentant fra Økonomi- og Indenrigs-ministeriet.Det er endelig udvalgets opfattelse, at kendskab til lokalpolitiske forhold kan være nyttig vedafgørelsen om suspension/afsættelse af borgmesteren. Der er på den baggrund udvalgetsopfattelse, at et nævn i givet fald med fordel kunne have repræsentation af kommunalpolitike-re udpeget af KL og Danske Regioner.Suspension/afsættelse af borgmesteren er erfaringsmæssigt sjældent forekommende og for-udsættes også fremover at have undtagelsens karakter. Under hensyn til, at nævnet i givetfald må forventes kun sjældent at blive forelagt indstilling om suspension/afsættelse af borg-mesteren, har udvalget overvejet, om kompetencen med fordel kunne henlægges til et alle-rede eksisterende nævn med tilgrænsende opgaver. Herved undgås endvidere knopskydningaf den offentlige sektor, jf. herom regeringsgrundlaget om sanering af råd og nævn mv.11

Udvalget har fundet det relevant at overveje Valgbarhedsnævnet som det organ, der træfferafgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren.Valgbarhedsnævnet er nedsat af økonomi- og indenrigsministeren med hjemmel i § 105 i lovom kommunale og regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 127 af 11. februar 2013). Bliver etkommunalbestyrelses- eller regionsmedlem m.fl. straffet i løbet af valgperioden, skal kommu-nalbestyrelsen eller regionsrådet indberette det til Valgbarhedsnævnet, der træffer afgørelseom fortabelse af valgbarhed. Et nyvalgt medlem af en nyvalgt kommunalbestyrelse eller etregionsråd kan også gøre gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar.Spørgsmålet herom afgøres af Valgbarhedsnævnet.Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der beskikkes af økonomi- ogindenrigsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf regionsrådene i forening udpeger ét ogKL tre. Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer.Valgbarhedsnævnet er uafhængigt af den politiske proces og kan ikke modtage direktiver fraregeringen eller Folketinget. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for andreadministrative myndigheder.Det er udvalgets opfattelse, at Valgbarhedsnævnets opgaver med vurdering af lokalpolitike-res valgbarhed eller fortabelse heraf, kan trække paralleller til vurderingen af borgmesterenspligttilsidesættelse, og om betingelserne for suspension/afsættelse på denne baggrund er op-fyldt.Valgbarhedsnævnet har endvidere lokalpolitisk repræsentation og dermed et særligt kend-skab til lokalpolitiske forhold, som efter udvalgets opfattelse kan være en fordel ved afgørel-sen om suspension/afsættelse af borgmesteren.Udvalget finder det på den baggrund relevant, at Valgbarhedsnævnet overvejes som det or-gan, der på baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling herom træffer afgørelse suspensi-on/afsættelse af borgmesteren.f) Valgbarhedsnævnets sammensætningNævnet har, som det er sammensat i dag, et stærkt lægmandselement og har således over-vægt af repræsentanter udpeget af de kommunale og regionale organisationer. Udvalget harfundet anledning til at overveje hensigtsmæssigheden heraf i sager om suspension/afsæt-telse af borgmesteren.Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at det nuværende Valgbarhedsnævn siden detsnedsættelse 1. april 1966, ud over en formand og en næstformand, har bestået af blandt an-det fire medlemmer fra foreninger, der repræsenterede de lokale og regionale valgte forsam-linger. Ved nævnets nedsættelse drejede det sig om repræsentanter fra Amtsrådsforeningeni Danmark, De samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark, Den danske Købstadsforeningog foreningen ”Bymæssige Kommuner”12. Nævnet blev oprettet for at sikre en mere ensartet12

bedømmelse af straffes betydning for personers valgbarhed til kommunale råd, i hvilken for-bindelse det fandtes ønskeligt at henlægge denne vurdering til et særligt nævn, bestående afblandt andet et antal medlemmer udpeget af de kommunale organisationer13. I forbindelsemed kommunalreformen i 1970 blev de tre sidstnævnte organisationers indstillingsret overførttil Kommunernes Landsforening14. I forbindelse med kommunalreformen i 2005 blev denførstnævnte organisations indstillingsret overført til regionsrådene i forening15. Udvalget harsåledes noteret sig, at det nuværende antal medlemmer med en kommunal og regional bag-grund historisk kan føres tilbage til en tid, hvor der var fire foreninger, der repræsenterede delokale og regionale valgte forsamlinger. På den baggrund har udvalget ikke vurderet det sombetænkeligt at foreslå antallet af medlemmer med en kommunal- og regionalpolitisk baggrundnedsat til to som foreslået nedenfor i sager om suspension/afsættelse af borgmestre.Det er udvalgets opfattelse, at den bedømmelse, der sker i nævnet, i givet fald vil være afudpræget retlig karakter, og at dette bør indebære, at nævnet i sager om suspension/afsæt-telse af borgmesteren bør have et styrket juridisk element. Det er samtidig udvalgets opfattel-se, at kendskab til lokalpolitiske forhold kan være en fordel i forbindelse med afgørelsen somsuspension/afsættelse, og at lokalpolitisk repræsentation i nævnet derfor kan være en fordel.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at Valgbarhedsnævnets sammensætning i sa-ger om suspension/afsættelse af borgmesteren med fordel kan overvejes ændret, således atdet juridiske element styrkes, og lægmandsdeltagelsen nedbringes, men dog bibeholdes. Deter endvidere udvalgets opfattelse, at særlig sagkundskab på det kommunalretlige områdebør være repræsenteret i nævnet ved behandlingen af disse sager. Det kunne f.eks. være iform af en repræsentant fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.Udvalget kan på den baggrund anbefale følgende sammensætning for Valgbarhedsnævnetved afgørelsen om suspension/afsættelse af borgmesteren: Nævnet består af fem medlem-mer, hvoraf økonomi- og indenrigsministeren udpeger følgende tre medlemmer: Formanden,der skal være landsdommer eller højesteretsdommer, en kyndig i forvaltningsret samt en re-præsentant, der er ansat i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Herudover består nævnet af tolokalpolitikere, der udpeges af henholdsvis KL og Danske Regioner.Det er endvidere udvalgets anbefaling, at nævnet i overensstemmelse med, hvad der sæd-vanligvis gælder for andre kollegiale forvaltningsorganer, herunder hvad der gælder for Valg-barhedsnævnet i dag, træffer afgørelse ved stemmeflertal, i hvilken forbindelse hvert medlemhar én stemme.g) Overvejelser om andre administrative organer som afgørelsesmyndighedUdvalget har overvejet, om der til afgørelse af spørgsmålet om suspension/afsættelse afborgmesteren vil kunne peges på andre administrative myndigheder, herunderstatsforvalt-ningen.Se FT 1964-65, A, sp. 776.Se § 3 i lov nr. 125 af 25. marts 1970, hvorefter vedkommende minister, hvor pladser i nævn, råd, kommissio-ner mv. ifølge lov skulle besættes efter indstilling fra De samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark, Den dan-ske Købstadsforening og foreningen ”Bymæssige Kommuner”, kunne bestemme, at de nævnte foreningers ind-stillingsret overgik til den kommunale organisation, som måtte blive dannet ved sammenslutning af disse forenin-ger.15Se § 79, nr. 22, i regionsloven, jf. lov nr. 537 af 24. juni 2005.1314

Med henblik på at sikre tilliden til afgørelsen herom, vil statsforvaltningen ved sin afgørelse – ilighed med hvad der gælder ved statsforvaltningens udøvelse af tilsynet efter kapitel VI i lovom kommunernes styrelse – ikke skulle kunne undergives økonomi- og indenrigsministerensinstruktioner.Statsforvaltningen som afgørelsesmyndighed i sager om suspension/afsættelse af borgme-steren vil have den fordel, at afgørelsen i kraft af den kommunalretlige ekspertise, der somled i tilsynet med kommunerne er opsamlet i statsforvaltningen, vil ske hos en myndighed,der besidder en særlig viden om det kommunale retsområde.Udvalget har endvidere overvejetValgnævnetsom afgørelsesmyndighed.Valgnævnet er nedsat af økonomi- og indenrigsministeren med hjemmel i folketingsvalglo-vens § 17 (lovbekendtgørelse nr. 128 af 11. februar 2013 med senere ændringer). Valgnæv-net behandler bl.a. sager om udlandsdanskeres optagelse på valglisten, samt ansøgningerom godkendelse af navne på nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Nævnet er som udgangspunkt sammensat af en formand, der skal værelandsdommer eller højesteretsdommer, og to andre medlemmer, hvoraf det ene skal værekyndigt i statsforfatningsret og det andet normalt er en jurist kyndig i valgret, der er ansat iØkonomi- og Indenrigsministeriet.Uanset statsforvaltningens kommunalretlige ekspertise er det udvalgets opfattelse, at Valg-barhedsnævnet dels på baggrund af nævnets tilgrænsende opgaver, dels på baggrund afden lokalpolitiske repræsentation i nævnet, indebærer nogle fordele ved nævnet som afgø-relsesmyndighed, som ikke gælder tilsvarende for hverken statsforvaltningen eller Valgnæv-net.Udvalget finder på denne baggrund ikke, at statsforvaltningen eller Valgnævnet på sammemåde vil være relevante som den myndighed, der på baggrund af kommunalbestyrelsensindstilling herom, træffer afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren.Det er derfor udvalgets anbefaling, at kompetencen til på baggrund af kommunalbestyrelsensindstilling herom at træffe afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren på grund afpligttilsidesættelse henlægges til Valgbarhedsnævnet, og at Valgbarhedsnævnets sammen-sætning i disse sager ændres som anført i kapitel 3.2.2.3.f.h) Mundtlig eller skriftlig proces i ValgbarhedsnævnetUdvalget har overvejet, om Valgbarhedsnævnet, hvis kompetencen til at træffe afgørelse omsuspension/afsættelse af borgmesteren henlægges hertil, skal have adgang til/skal anvendeen mundtlig domstolslignende proces, hvor borgmesteren, og den kommunalbestyrelse, hvisindstilling ligger til grund for afgørelsen, begge er repræsenteret ved advokat efter en forud-gående skriftveksling og får ret til afhøring af relevante vidner og herefter ret til at procederesagen. Vidneafhøringen, der i givet fald skal ske for et dommerledet nævn, kunne i givet faldeventuelt ske under vidneansvar.

Alternativet hertil skulle være, at nævnet ligesom andre forvaltningsmyndigheder får forberedtog oplyst sagerne på skriftligt grundlag med henblik på sagens afgørelse på et møde i næv-net. Dette kan eventuelt suppleres med en adgang for nævnet til, hvis dette er påkrævet, atforlange relevante vidner afhørt ved domstolene ved et indenretsligt forhør i overensstem-melse med retsplejelovens § 1018.Udvalget konstaterer således, at de kommunale tilsynsmyndigheder, når det er påkrævet,med henblik på afklaring af sagens faktum kan forlange, at der optages retsligt forhør i over-ensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Der henvises til kapitel 3.1.4.3.Med henblik på nævnets muligheder for oplysning af sagens faktum er det udvalgets opfat-telse, at nævnet i disse sager, hvis en skriftlig proces i nævnet forudsættes, bør gives sammemuligheder for at oplyse en sag, som gælder for de kommunale tilsynsmyndigheder ved udø-velsen af tilsynet. Nævnet bør således have mulighed for at foranstalte indenretslig afhøringaf relevante vidner under strafansvar for en dommer, når dette er påkrævet, dvs. hvor dette iden konkrete sag er et nødvendigt sagsskridt, for at få skaffet de oplysninger, som nævnetskal bruge.På den ene side taler hensynet til en enkel og ressourcebesparende behandling af sagen foren skriftlig behandling af sagen. Hensynet til i påkommende tilfælde at foretage afhøring afeventuelle vidner under strafansvar kan varetages ved at give nævnet samme adgang somtilsynsmyndighederne til at forlange indenretsligt forhør af relevante vidner. Partsrettigheder-ne beskyttes via forvaltningsprocessens regler om partshøring, partsaktindsigt, kontradiktionmv.På den anden side kunne afgørelsens indgribende karakter over for den folkevalgte hvervs-indehaver, hvis embede midt i funktionsperioden fratages denne, tale for at vælge en mundt-lig domstolslignende proces, i givet fald med obligatorisk advokatbeskikkelse.Valget af en mundtlig nævnsproces er dog ikke påkrævet, da partsrettighederne varetagesbl.a. gennem forvaltningsprocessens regler herom, jf. kapitel 3.2.2.3.i.Sammenfattende er det udvalgets opfattelse, at den eventuelle fordel ved en mundtlig om-kostningstung domstolslignende proces, der ikke er nødvendiggjort af et hensyn til partens in-teresser, der varetages gennem forvaltningsprocessens regler, ikke opvejes af de ressour-cemæssige og administrative ulemper, der er forbundet hermed. Udvalget anbefaler såledesen skriftlig forvaltningsproces ved forberedelsen af sagerne i Valgbarhedsnævnet. Udvalgetanbefaler endvidere, at Valgbarhedsnævnet gives mulighed for at foranstalte indenretslig af-høring efter retsplejelovens § 1018 af relevante vidner, når dette er påkrævet.i) Partsrettigheder mv. under processen ved afgørelsesmyndighedenDet følger af officialmaksimen, at Valgbarhedsnævnet har ansvaret for, at de nødvendige op-lysninger foreligger, inden nævnet træffer afgørelse.Udvalget lægger til grund, at Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension/afsættelse afborgmesteren er en afgørelse i forvaltningslovens forstand med de konsekvenser, dette har

for processen i nævnet. Dette indebærer bl.a., at forvaltningslovens regler om partshøring ogbegrundelse finder anvendelse.Borgmesterens krav på foretrædeDet er udvalgets anbefaling, at borgmesteren bør have krav på at afgive sin eventuelle udta-lelse til Valgbarhedsnævnet ved foretræde for nævnet. Et sådant krav følger således ikke afforvaltningslovens partshøringsregler. Udvalget har herved lagt vægt på, at Valgbarheds-nævnets afgørelse i givet fald vil være rettet imod borgmesteren og vil kunne have indgriben-de betydning for vedkommende, at borgmesteren vil være nærmest til at belyse sagens gen-stand, nemlig borgmesterens pligttilsidesættelse, og at en mundtlig fremlæggelse af sagen vilkunne være et relevant bidrag til sagens oplysning.Det er udvalgets opfattelse, at borgmesteren ikke herved bør kunne forpligtes til at givefremmøde for Valgbarhedsnævnet. Det bemærkes herved, at borgmesteren endvidere ikkeefter forvaltningslovens partshøringsregler er forpligtet til at fremkomme med en udtalelse.Det eventuelle behov, som nævnet måtte have for at få belyst sagens faktum ved en mundtligforklaring fra borgmesterens side, vil i givet fald kunne opfyldes ved en indenretlig afhøringefter retsplejelovens § 1018, jf. ovenfor litra h. Udvalget finder derfor ikke grundlag for at givenævnet ret til at indkalde borgmesteren til at give fremmøde.Der vil dog ikke være noget i vejen for, at Valgbarhedsnævnet anmoder borgmesteren om atgive fremmøde. Borgmesteren vil dog ikke være forpligtet hertil.Krav på betalt advokatbistandUdvalgets anbefaling om, at borgmesteren på begæring bør have krav på at få eventuelleudgifter til en advokat, som borgmesteren måtte vælge til at repræsentere sig eller lade sigbistå af under de obligatoriske led i processen for suspension/afsættelse på grund af pligttil-sidesættelse betalt af kommunen, jf. kapitel 3.2.2.2.f., omfatter også processen i Valgbar-hedsnævnet.

Administrativ prøvelse af Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspensi-on/afsættelse af borgmesteren?Udvalget har overvejet, om der, hvis kompetencen til på baggrund af kommunalbestyrelsensindstilling herom at træffe afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren henlægges tilValgbarhedsnævnet med den ovenfor foreslåede sammensætning, i givet fald vil være behovfor en efterfølgende administrativ obligatorisk eller fakultativ efterprøvelse af afgørelsen.Udvalget bemærker i den forbindelse, at en administrativ prøvelse af en afgørelse om su-spension/afsættelse af borgmesteren truffet af Valgbarhedsnævnet som en særlig forvalt-ningsmyndighed, der ikke er en del af det hierarkiske over-/-underordnelsesforhold, i givetfald vil kræve lovhjemmel.På den ene side vil en proces, der indebærer en prøvelse, besværliggøre og forlænge pro-cessen frem til en endelig afklaring af borgmesterens forhold, jf. herved kapitel 3.2.2.1. Påden side anden kan der argumenteres for, at en prøvelse alt andet lige giver en større garantifor, at indgrebet er sket på sagligt grundlag.

Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at dette også kan opnås ved den rette organisatoriskeindplacering og sammensætning af det organ, der på baggrund af kommunalbestyrelsensindstilling herom træffer afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren. I denne vurde-ring må indgå afgørelsesmyndighedens politiske uafhængighed, og den rette sammensæt-ning af organet, herunder dets retlige sagkundskab, bl.a. om specifikke kommunalretlige rets-forhold, og kendskab til lokalpolitiske forhold.Det er endvidere indgået i udvalgets overvejelser, at sådanne forhold i givet fald må forud-sættes også at skulle gælde for den pågældende administrative prøvelsesmyndighed, for aten efterprøvelse vil kunne bidrage til yderligere sikkerhed for indgrebets lovlighed.Det er endvidere indgået i udvalgets overvejelser, at afgørelsen vil kunne indbringes for dom-stolene efter de almindelige regler herom, jf. herved nedenfor.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der ikke er grundlag for at anbefale en admi-nistrativ efterprøvelse – hverken obligatorisk eller fakultativ – af Valgbarhedsnævnets afgø-relse om suspension/afsættelse af borgmesteren.Domstolsprøvelse af Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension/afsæt-telse af borgmesteren?Lovligheden af Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren vilkunne indbringes for domstolene i henhold til grundlovens § 63 efter de almindelige reglerherom.Udvalget har i kapitel 3.2.2.1. redegjort for de overordnede hensyn, som processen for su-spension/afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse skal tilgodese. Udvalgethar således anført, at suspension/afsættelse af borgmesteren er af alvorlig karakter, og atprocessen herfor derfor må sikre, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.Udvalget har på den baggrund overvejet, om processen for suspension/afsættelse fortsat børindebære enobligatoriskdomstolsprøvelse.Som ovenfor anført indebærer en prøvelse, herunder en obligatorisk prøvelse ved domstole-ne, en mere tung og langvarig proces, der udsætter tidspunktet for en endelig afklaring afborgmesterens forhold, jf. herved kapitel 3.2.2.1.Udvalget har overvejet, om en sådan prøvelse vil give en større sikkerhed for, at indgrebet ersket på sagligt grundlag. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at både den organisatoriskeindplacering og sammensætning af afgørelsesmyndigheden, jf. herved ovenfor, og processenhos den myndighed, der træffer afgørelse om borgmesterens suspension/afsættelse kan gi-ven en tilsvarende sikkerhed for afgørelsens saglige grundlag.Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at domstolenes mulighed for en grundigere og me-re dybtgående prøvelse – f.eks. gennem bevisførelse – er anført som et argument for dom-stolsprøvelse af udvalget bag betænkning 894/1980. Der henvises til kapitel 3.1.4.4.b)

a) Suspension eller afsættelse?Udvalget har ovenfor redegjort for, at det på baggrund af de overordnede hensyn, som pro-cessen for suspension/afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse skal tilgo-dese, er udvalgets opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for suspension/af-sættelse er opfyldt, må bedømmes af et andet organ ud over kommunalbestyrelsen, og atborgmesteren bør have ret til at fortsætte i hvervet, indtil det ved denne bedømmelse er kon-stateret, om betingelserne for suspension/afsættelse er opfyldt.Udvalget har på denne baggrund anbefalet en proces, der indebærer, at kommunalbestyrel-sen indstiller til Valgbarhedsnævnet at træffe afgørelse om suspension/afsættelse af borg-mesteren, jf. kapitel 3.2.2.2.e. Herved udgør kommunalbestyrelsens beslutning om en sådanindstilling til vedkommende anden myndighed alene et (nødvendigt) procesledende skridt,der ikke i sig selv har retsvirkninger for borgmesteren.Udvalget har ikke fundet grundlag for at anbefale, at Valgbarhedsnævnets afgørelse skalkunne efterprøves af en anden administrativ myndighed, jf. kapitel 3.2.2.4.a. Udvalget harendvidere fundet, at en eventuel domstolsprøvelse af Valgbarhedsnævnets afgørelse ikkebør være obligatorisk, jf. kapitel 3.2.2.4.b.En sådan proces, der ikke indebærer en obligatorisk prøvelse af Valgbarhedsnævnets afgø-relse – hverken administrativt eller ved domstolene – indebærer efter udvalgets opfattelse, atden indstilling, som kommunalbestyrelsen i givet fald afgiver til Valgbarhedsnævnet, må om-handle borgmesterens afsættelse, og at den afgørelse, som Valgbarhedsnævnet træffer, skalangå spørgsmålet om borgmesterens afsættelse.I modsætning til, hvad der gælder i dag, indebærer en sådan proces, der kan lede til borgme-sterens afsættelse, således ikke en forudgående suspension af borgmesteren.Det er derfor udvalgets anbefaling, at Valgbarhedsnævnet tillægges kompetence til at afsæt-te, ikke suspendere, en borgmester på grund af pligttilsidesættelse.

b) ValgmådenEfter den ovenfor skitserede ordning træffer Valgbarhedsnævnet uden efterfølgende obligato-risk prøvelse afgørelse om afsættelse af borgmesteren med virkning for resten af funktions-perioden. Der bliver således ikke behov for foretagelse af valg af en midlertidig afløser forborgmesteren, der bliver siddende, indtil Valgbarhedsnævnet har truffet afgørelse i sagen.Den proces, der er skitseret ovenfor, indebærer derfor, at borgmesteren, når Valgbarheds-nævnet har truffet afgørelse om afsættelse af borgmesteren, må anses for fritaget for hver-vet, og at der foretages nyt valg af borgmester ved flertalsvalg efter reglerne i § 24, stk. 1, ilov om kommunernes styrelse for resten af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. her-ved lovens § 7, stk. 3.Ved afsættelse af magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemforms-styre med delt administrativ ledelse, som er valgt ved forholdstalsvalg, må det i overens-stemmelse med de almindelige regler for, hvad der gælder, hvis et udvalgsmedlem udtræderaf sit hverv, tilkomme den valggruppe i kommunalbestyrelsen, som har valgt det pågældendemedlem, at genbesætte hvervet, jf. princippet i § 28, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.Den balance, kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til disse poster er udtryk for, fast-holdes således under hele afsættelsesprocessen. Dette står i modsætning til, hvad der gæl-der i dag ved valget af midlertidig afløser for et suspenderet magistratsmedlem eller en su-spenderet udvalgsformand i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelsei perioden fra ministeriets stadfæstelse, til den obligatoriske domstolsprøvelse er afsluttet. Idisse tilfælde vælges den midlertidige afløser nemlig i dag altid ved flertalsvalg, uanset valg-måden ved kommunalbestyrelsens oprindelige valg af den nu suspenderede hvervsindeha-ver.Det er således udvalgets anbefaling, at valget af ny borgmester, når Valgbarhedsnævnet hartruffet afgørelse om afsættelse, sker ved flertalsvalg, og at det ved afsættelse af et magi-stratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune med mellemformsstyre med delt admi-nistrativ ledelse – tilkommer den valggruppe i kommunalbestyrelsen, som har valgt det på-gældende medlem, at genbesætte hvervet.

til at afsætte borgmesteren bør således ikke være fri, men bør være betinget af, at visse be-tingelser er opfyldt.Udvalget har noteret sig, at udvalget bag betænkning 894/1980 i forbindelse med sine over-vejelser om muligheden for kommunalbestyrelsen til frit i løbet af funktionsperioden at udskif-te borgmesteren f.eks. på grund af politiske uoverensstemmelser har anført, at der gør signogenlunde tilsvarende betænkeligheder gældende ved en ret for kommunalbestyrelsen til afpolitiske grunde at overlade borgmesterens ekspedition af bestemte sager til andre som vedgenerel suspension af borgmesteren af politiske årsager. Der henvises til kapitel 3.1.1.2.Det er udvalgets opfattelse, at en mulighed for kommunalbestyrelsen tilfritat suspendereborgmesteren ad hoc næppe er hensigtsmæssig, selvom konsekvenserne for ro og kontinui-tet omkring borgmesterens varetagelse af borgmesterhvervet er mindre vidtrækkende endved en generel suspension/afsættelse, jf. herved nedenfor.Det er udvalgets opfattelse, at de overordnede hensyn, som skal varetages ved kommunal-bestyrelsens beslutning om at suspendere borgmesteren ad hoc, svarer til de overordnedehensyn, der skal varetages ved kommunalbestyrelsens generelle suspension/afsættelse afborgmesteren. Der henvises til kapitel 3.2.1.2. Det er således hensynet til muligheden for op-retholdelsen af kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed samt effek-tiviteten, funktionsdygtigheden og lovmedholdeligheden i kommunens styrelse. Udgør borg-mesterens afgrænsede pligttilsidesættelse en trussel herimod, bør kommunalbestyrelsen ha-ve mulighed for at gribe ind og lade et andet af sine medlemmer udføre den opgave, sompligttilsidesættelsen vedrører.Overladelse af borgmesterens enkelte opgaver til et andet medlem medfører derimod ikke isamme grad som generel suspension/afsættelse brud på den ro og kontinuitet omkringborgmesterens varetagelse af borgmesterhvervet, der er en forudsætning for en hensigts-mæssig varetagelse af hvervet. Dette indebærer, at adgangen til at suspendere borgmeste-ren ad hoc bør være videre end adgangen til at suspendere borgmesteren generelt/afsættevedkommende.

Det er udvalgets opfattelse, at disse indvendinger på tilsvarende vis kan gøres gældende om§ 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og formuleringen heri om en borgmester, der”vægrer sig.”Udvalget har i kapitel 3.2.1.3.c. behandlet spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af det kravom forsæt, der efter gældende ret er en betingelse for generel suspension/afsættelse afborgmesteren.Udvalget har således anført, at det efter udvalgets opfattelse bør overvejes, om der ud frahensynet til kommunens funktionsdygtighed, effektivitet og lovmedholdelighed kan være be-hov for generel suspension/afsættelse af en borgmester, der har tilsidesat pligter, der følgeraf borgmesterhvervet, men hvor borgmesteren ikke har haft forsæt hertil.Det er udvalgets opfattelse, at det bør overvejes, om der ud fra disse hensyn tilsvarende kanvære behov for ad hoc suspension i tilfælde af borgmesters afgrænsede pligttilsidesættelse,hvor der ikke foreligger forsæt hertil.

a) Hvilke hvervindehavere skal kunne suspenderes ad hocSuspension – ad hoc eller generel – og afsættelse kan efter gældende ret rettes mod borg-mesteren, magistratsmedlemmer samt udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyremed delt administrativ ledelse. Der henvises til kapitel 3.1.2.1.Udvalget har overvejet, men ikke fundet grundlag for at anbefale ændringer i kredsen af dehvervsindehavere, som bør kunne suspenderes generelt/afsættes. Udvalget finder ud fra debegrundelser, som udvalget har anført herfor, heller ikke, at der bør foretages ændringer ikredsen af hvervsindehavere, der bør kunne suspenderes ad hoc. Der henvises til kapitel3.2.1.4.a.Udvalget bemærker i den forbindelse om udvalgsformænd i kommuner med almindeligt ud-valgsstyre, at muligheden for til enhver tid at vælge en ny formand, jf. herved § 22, stk. 1, ilov om kommunernes styrelse, efter udvalgets opfattelse udgør tilstrækkeligt værn mod enudvalgsformands afgrænsede tilsidesættelse af sine pligter som udvalgsformand. Der er så-ledes efter udvalgets opfattelse næppe noget praktisk behov for at supplere denne generelleadgang for udvalget til til enhver tid at vælge en ny formand med en særlig adgang til at ud-pege et medlem til at varetage den eller de enkelte opgaver, som udvalgsformandens pligttil-sidesættelse vedrører.For så vidt angår kommuner med særlige styreformer, jf. herved den nærmere beskrivelse afdisse i kapitel 3.1.1.1., bemærker udvalget følgende:I kommuner, hvor udvalgsformændene hardel i den administrative ledelse,som i udvalgssty-rede kommuner varetages af borgmesteren alene (§ 64 i lov om kommunernes styrelse), vilvægring hos disse hvervsindehavere kunne have særlig stor betydning. Hvis styreformen ik-ke er kombineret med mellemformsstyre (lovens § 65) kan udvalgsformændene imidlertid ligesom i kommuner med almindeligt udvalgsstyre til enhver tid afsættes af udvalget, og der er

derfor efter udvalgets opfattelse næppe noget praktisk behov for en adgang til suspension afudvalgsformanden i kommuner med denne styreform, jf. herom umiddelbart ovenfor om dentilsvarende situation i kommuner med almindeligt udvalgsstyre.For udvalgsformænd i kommuner medmellemformsstyreefter § 65 i lov om kommunernesstyrelse, der ikke tillige har del i den administrative ledelse efter lovens § 64 a, jf. bestemmel-sens stk. 3, 1. pkt., er det udvalgets opfattelse, at der ikke gør sig sådanne særlige forholdgældende, at dette skal kunne begrunde, at de pågældende bør være omfattet af en adgangtil suspension. Der henvises til udvalgets overvejelser i kapitel 3.2.1.4.a.Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at en borgmester, et magistratsmedlem elleren udvalgsformand i en kommune med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse skalkunne suspenderes ad hoc på grund af pligttilsidesættelse.Tilsidesættelse af pligter, der efter lov om kommunernes styrelse påhvilerborgmesterenUdvalget har i kapitel 3.2.1.3.a. redegjort for de uhensigtsmæssigheder, som det gældendevægringsbegreb i § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse indebærer. Udvalget har såle-des anført, at det er udvalgets opfattelse, at affattelsen af den gældende § 66 i loven og detvægringsbegreb, der indgår heri – herunder i lyset af bestemmelsens tilblivelseshistorie, derkun har sin baggrund i en bestemt form for pligttilsidesættelse – efter omstændighederne kanforekomme uhensigtsmæssig. Det er således udvalgets opfattelse, at anvendelsesområdetfor lovens bestemmelser om suspension/afsættelse af borgmesteren, herunder henset til ind-grebets intensitet, med fordel vil kunne tydeliggøres på dette punkt.Det er udvalgets opfattelse, at disse indvendinger på tilsvarende vis kan gøres gældende om§ 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og formuleringen heri om en borgmester, der”vægrer sig”, jf. kapitel 3.3.1.2., og at lovens bestemmelse om ad hoc suspension af borgme-steren derfor på tilsvarende vis med fordel vil kunne tydeliggøres på dette punkt.Som efter § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er det tilsvarende udvalgets opfattelse,at det retsbrud, der er omdrejningspunktet i lovens § 66, stk. 1, om at vægre sig ved at udføreen opgave, der er pålagt borgmesteren ved lov om kommunernes styrelse eller kommunensstyrelsesvedtægt mere præcist vil kunne sammenfattes som tilsidesættelse af de pligter, derefter lov om kommunernes styrelse påhviler borgmesteren.Der skal være tale om en pligttilsidesættelse fra borgmesterens side, dvs. at det skal kunnekonstateres, at borgmesteren ved en handling eller undladelse, der kan henføres til borgme-steren, har tilsidesat – dvs. slet ikke har opfyldt – en forpligtelse, der påhviler borgmesterenefter lov om kommunernes styrelse. Det blotte forhold, at borgmesteren kunne have gjort detbedre eller mere effektivt for at varetage sine embedsopgaver, er ikke tilstrækkeligt. Grænse-dragningen kan dog i særlige tilfælde være vanskelig.Kravet om, at der skal foreligge en tilsidesættelse af de pligter, der påhviler borgmesteren,indebærer også, at det skal fremgå af loven eller af kommunalbestyrelsens beslutning, hvor-ledes den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører, skal føres ud i livet, jf. kapitel 3.1.2.3.b)

Udvalget henviser i det hele til udvalgets overvejelser herom for så vidt angår generel su-spension/afsættelse af borgmesteren, jf. kapitel 3.2.1.4.b.Således finder udvalget tilsvarende ikke, at borgmesteren bør kunne suspenderes ad hoc påbaggrund af tilsidesættelse af pligter, der følger af anden lovgivning end lov om kommuner-nes styrelse.Det er således sammenfattende udvalgets anbefaling, at genstanden for borgmesterens pligt-tilsidesættelse mere enkelt vil kunne fastsættes som borgmesterens tilsidesættelse af de plig-ter, der følger af lov om kommunernes styrelse.c) Det tidsmæssige aspekt af pligttilsidesættelsenKommunalbestyrelsens mulighed for at suspendere borgmesteren ad hoc skal tilgodese be-hovet for at sikre opretholdelsen af kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverstemyndighed, effektiviteten, funktionsdygtigheden og lovmedholdeligheden i kommunens sty-relse, hvor borgmesterens afgrænsede pligttilsidesættelse udgør en trussel herimod.Formålet med indgrebet er at sikre udførelsen af den opgave, som pligttilsidesættelsen ved-rører, derved, at kommunalbestyrelsen udpeger et andet af sine medlemmer til at udføre denpågældende opgave. Det følger heraf, at der naturligvis må være tale om en opgave, hvis ud-førelse ikke på tidspunktet for suspensionen allerede er forpasset.d) TilregnelseskravUdvalget har i kapitel 3.3.1.2. redegjort for, at det er udvalgets opfattelse, at det bør overve-jes, om der ud fra hensynet til kommunens funktionsdygtighed, effektivitet og lovmedholde-lighed kan være behov for ad hoc suspension af en borgmester, der har tilsidesat sine pligtersom borgmester, men hvor borgmesteren ikke har haft forsæt hertil.Udvalget har gjort sig tilsvarende overvejelser om, hvorvidt generel suspension/afsættelse afborgmesteren bør kunne komme på tale, hvor borgmesteren groft har tilsidesat pligter, derfølger af borgmesterhvervet, men hvor borgmesteren ikke har haft forsæt hertil. Udvalget er ikapitel 3.2.1.4.d. fremkommet med sine overvejelser herom for så vidt angår generel suspen-sion/afsættelse.I lighed med det her anførte, er det er udvalgets opfattelse, at konsekvenserne for den opga-ve, som borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører, er de samme, uanset om borgmesterenhar haft forsæt hertil eller ej. Kommunestyrets funktionsdygtighed og effektivitet mv. lider så-ledes i lige så høj grad under en borgmester, der uagtsomt tilsidesætter sine pligter, som un-der en borgmester, der gør det med forsæt.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at hensynet til kommunens funktionsdygtighed,effektivitet og lovmedholdelighed tilsiger, at ad hoc suspension af borgmesteren bør kunneske, også hvor pligttilsidesættelsen ikke kan tilregnes borgmesteren som forsætlig.Tilsvarende er det imidlertid udvalgets opfattelse, at det ikke bør være enhver form for uagt-somhed hos borgmesteren, der bør kunne medføre suspension. Det er således under hensyn

til indgrebets karakter udvalgets opfattelse, at pligttilsidesættelse, der sker ved simpel uagt-somhed ikke bør kunne medføre suspension ad hoc.Udvalget anbefaler derfor i lighed med udvalgets anbefaling herom for så vidt angår generelsuspension/afsættelse, at adgangen til at suspendere borgmesteren ad hoc, udvides, såle-des, at dette også kan ske, hvor pligttilsidesættelsen er sket ved grov uagtsomhed.e) GrovhedskriteriumUdvalget har i kapitel 3.2.1.2. og 3.2.1.4.e. redegjort for, at det er udvalgets opfattelse, atrammerne for kommunalbestyrelsens adgang til generel suspension/afsættelse af borgme-steren skal tage hensyn til på den ene side effektiviteten, funktionsdygtigheden og lovmed-holdeligheden i kommunens styrelse og på den anden side til at sikre ro og kontinuitet om-kring borgmesterens varetagelse af borgmesterhvervet. Generel suspension/afsættelse måsåledes have undtagelsens karakter. Udvalget har anført, at der for at sikre balance i dissehensyn, må være tale om en kvalificeret pligttilsidesættelse, før generel suspension/afsæt-telse skal kunne komme på tale. Dette vil efter udvalgets opfattelse kunne udtrykkes i et kravom, at borgmesterens pligttilsidesættelse må være af en særlig grovhed.Udvalget har i kapitel 3.3.1.1. redegjort for, at en begrænset overladelse af borgmesterensopgaver til et andet af kommunalbestyrelsens medlemmer ikke i samme grad som generelsuspension/afsættelse af borgmesteren indebærer et brud på den ro og kontinuitet omkringborgmesterens varetagelse af borgmesterhvervet, der er en forudsætning for en hensigts-mæssig varetagelse af hvervet. Udvalget har anført, at dette indebærer, at adgangen til atsuspendere borgmesteren ad hoc bør være videre end adgangen til at suspendere borgme-steren generelt/afsætte borgmesteren.Det er således udvalgets anbefaling, at der ikke er grundlag for, at ad hoc suspension afborgmesteren skal være betinget af, at der foreligger en kvalificeret pligttilsidesættelse.På den anden side bør indgrebet ikke kunne anvendes ved tilsidesættelse af enhver pligt, derpåhviler borgmesteren efter lov om kommunernes styrelse, jf. herved også udvalgets overve-jelser om de overordnede hensyn, herunder effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommu-nens styrelse, som skal varetages ved ad hoc suspension af borgmesteren, jf. kapitel 3.3.1.1.Det er således udvalgets opfattelse, at karakteren af den opgave, som borgmesterens pligttil-sidesættelse vedrører, sammenholdt med disse hensyn, må indgå i vurdering af, om indgreb iform af ad hoc suspension af borgmesteren konkret er berettiget. Det bør endvidere indgå,om disse hensyn kan tilgodeses på anden og mindre indgribende måde.Det er udvalgets opfattelse, at det anførte følger af det almindelige forvaltningsretlige propor-tionalitetsprincip.

a) Kommunalbestyrelsens kompetence ved flertalsbeslutningLige som ved generel suspension og afsættelse af borgmesteren kan ad hoc suspension ef-ter gældende ret alene ske på kommunalbestyrelsens foranledning, jf. kapitel 3.1.4.1. Tilsva-rende gælder ad hoc suspension af magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommunermed mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.Med henblik på, at muligheden for suspension af borgmesteren kan understøtte kommunal-bestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed, jf. herved kapitel 3.3.1.1., er det ud-valgets opfattelse, at ad hoc suspension af borgmesteren fortsat alene skal kunne ske påkommunalbestyrelsens foranledning.Udvalget har overvejet, om beslutningen om at iværksætte en proces, der kan lede til generelsuspension/afsættelse af magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mel-lemformsstyre med delt administrativ ledelse, i stedet burde tilkomme henholdsvis den øvrigemagistrat og det pågældende udvalg. Udvalget har imidlertid afvist dette bl.a. fordi kommu-nalbestyrelsen – uanset valget af styreform – er kommunens øverste myndighed, og fordiadgangen til generel suspension/afsættelse også af magistratsmedlemmer/udvalgsformænd,skal understøtte kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed. Der hen-vises til kapitel 3.2.2.2.a.Idet en suspension af borgmesteren ad hoc tilsvarende skal bidrage bl.a. til opretholdelsen afkommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed, jf. herved kapitel 3.3.1.1.,er det udvalgets anbefaling, at beslutningen om ad hoc suspension af borgmesteren fortsatalene bør kunne træffes af kommunalbestyrelsen, og at dette skal ske ved almindelig flertals-beslutning. Det gælder også ved suspension af magistratsmedlemmer og udvalgsformænd ikommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse, jf. udvalgets overvejelserherom for så vidt angår iværksættelsen af en proces, der kan lede til generel suspensi-on/afsættelse af en af de nævnte hvervsindehavere.I modsætning til udvalgets anbefaling vedrørende afsættelse af borgmesteren bør afgørel-seskompetencen fortsat tilfalde kommunalbestyrelsen og ikke et andet administrativt organud over kommunalbestyrelsen, jf. kapitel 3.3.2.2.b) Valgmåden ved udpegningGældende ret om udpegelse af et medlem til at varetage den enkeltstående opgave, hvorvedborgmesteren har vægret sig, jf. § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse er behandlet ikapitel 3.1.4.2. Som det fremgår her, udpeges det pågældende medlem af kommunalbesty-relsen ved flertalsvalg.Denne valgmåde indebærer ved suspension af magistratsmedlemmer og udvalgsformænd ikommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse risiko for en midlertidig for-rykkelse af den politiske balance, der er fastlagt i styrelsesloven. En sådan midlertidig forryk-kelse af den politiske balance er imidlertid anset underordnet hensynet til kommunens funkti-on, jf. kapitel 3.1.4.2. og de heri nævnte forarbejder til § 66, stk. 4, i lov om kommunernes sty-relse.

Det er udvalgets opfattelse, at det fortsat bør være kommunalbestyrelsens flertal, der bør ha-ve retten til at udpege den person, der skal varetage den opgave, som hvervsindehaverenspligttilsidesættelse vedrører.Det er således udvalgets anbefaling, at udpegningen af det medlem, der skal varetage denenkeltstående opgave, som hvervsindehaverens pligttilsidesættelse vedrører, af hensyn til ef-fektiviteten i kommunestyret i alle tilfælde bør foretages af kommunalbestyrelsen ved flertals-valg.Således er det udvalgets opfattelse, at der kan være risiko for, at formålet med udpegelse afet andet af kommunalbestyrelsens medlemmer til at udføre den opgave, som pligttilsidesæt-telsen vedrører, vil kunne forspildes, hvis udpegningen i stedet foretages af den gruppe, derhar valgt den suspenderede hvervsindehaver. Hvis der således er tale om manglende udfø-relse af en beslutning, som kommunalbestyrelsens flertal – i modsætning til hvervsindehave-ren og dennes gruppe – står bag, vil der, hvis udpegningen i stedet foretages af den gruppe,der har valgt den suspenderede hvervsindehaver, kunne være risiko for, at situationen vilgentage sig under det medlem, der udpeges til at udføre den pågældende beslutning.Udvalget har endvidere lagt vægt på, at der alene er tale om at overlade udførelsen af den el-ler de enkelte opgaver, som hvervsindehaverens pligttilsidesættelse vedrører, til en anden,og at hvervsindehaveren fortsætter med at varetage sine øvrige funktioner som indehaver af(eller som havende del i) den øverste daglige ledelse.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse om i enenkelt sag at overlade opgaven eller borgmesterens funktioner til et andet af sine medlem-mer, kan efter gældende ret efterprøves af tilsynsmyndighederne, jf. herved lovens kapitel VI-VII. Kommunalbestyrelsens beslutning om ad hoc suspension af borgmesteren kan endvide-re efterprøves af domstolene.Udvalget har noteret sig, at statsforvaltningen selv beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlagfor at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse, og at Økonomi- og Inden-rigsministeriets kompetence som øverste kommunale tilsynsmyndighed er begrænset til sa-ger, som ministeriet skønner, er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter,jf. lovens § 53, stk. 1. Dette indebærer, at der ikke er krav på, at lovligheden af kommunalbe-styrelsens beslutning om ad hoc suspension af borgmesteren efterprøves af tilsynsmyndig-hederne. Der henvises til kapitel 3.1.4.3.Udvalget har i lyset af udvalgets anbefaling om, at processen for afsættelse af borgmesterentilrettelægges således, at afgørelsen om afsættelse træffes af Valgbarhedsnævnet på bag-grund af kommunalbestyrelsens indstilling herom, overvejet en tilsvarende proces for ad hocsuspension af borgmesteren.Alternativt kunne det overvejes, om der – hvis kompetencen til at træffe afgørelse om ad hocsuspension fortsat skal være kommunalbestyrelsens – er behov for en obligatorisk prøvelseaf kommunalbestyrelsens beslutning herom.

Udvalget har i disse overvejelser for det første inddraget, at ad hoc suspension af borgmeste-ren ikke har samme alvorlige karakter som afsættelse af borgmesteren.Udvalget har endvidere inddraget, at indgrebet har til formål at sikre udførelsen af den opga-ve, som pligttilsidesættelsen vedrører, derved at kommunalbestyrelsen udpeger et andet afsine medlemmer til at udføre den pågældende opgave.Det er udvalgets opfattelse, at udførelsen af den pågældende opgave ofte vil være presse-rende, og at formålet med suspensionen som oftest vil være forspildt, hvis dette må afventeen anden myndigheds stillingtagen til kommunalbestyrelsens indstilling herom.For så vidt angår en proces, der indebærer obligatorisk prøvelse af kommunalbestyrelsenssuspensionsbeslutning, vil denne næppe heller være hensigtsmæssig, idet udførelsen af op-gaven som oftest allerede vil være sket, når efterprøvelsen af suspensionsbeslutningen sker.Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at der ikke er grundlag for at anbefale hver-ken en henlæggelse af afgørelseskompetencen til en anden myndighed ud over kommunal-bestyrelsen svarende til den proces, udvalget har anbefalet for afsættelse af borgmesteren,jf. herved kapitel 3.2.2., eller en særlig obligatorisk prøvelse af kommunalbestyrelsens be-slutning om at suspendere borgmesteren ad hoc.Udvalget lægger til grund, at borgmesteren er inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1,ved kommunalbestyrelsens behandling af spørgsmålet om at suspendere vedkommende ogsåledes efter lovens § 3, stk. 3, ikke kan deltage i kommunalbestyrelsens behandling heraf.Der henvises til kapitel 3.1.4.1.

3.4. Udvalgets anbefalingerDer er i kapitel 3.2. og 3.3. redegjort for udvalgets overvejelser om henholdsvis generel su-spension/afsættelse af borgmesteren, henholdsvis ad hoc suspension af borgmesteren. Somdet fremgår af konklusionerne i de enkelte afsnit heri, er det udvalgets opfattelse, at reglerneom suspension i lov om kommunernes styrelse – ad hoc eller generelt – og afsættelse afborgmesteren med fordel vil kunne tydeliggøres på en række punkter. Udvalget har herunderfundet anledning til at anbefale, at det vægringsbegreb, der indgår i den nuværende affattel-se af lovens § 66 erstattes af et krav om borgmesterens pligttilsidesættelse, der for så vidtangår generel suspension/afsættelse skal være af en særlig grovhed. Udvalget har endviderefundet anledning til at anbefale, at suspension og afsættelse af borgmesteren ikke længereskal være betinget af, at der kan konstateres forsæt.Udvalget har endvidere overvejet behovet for en ændring af proceduren for afsættelse afborgmesteren. Udvalget har herunder fundet anledning til at anbefale, at afgørelse heromfremover træffes af Valgbarhedsnævnet på baggrund af en indstilling fra vedkommendekommunalbestyrelse. Det bemærkes, at der på baggrund af udvalgets anbefalinger om pro-cessen ikke fremover som et foreløbigt skridt i forbindelse med en afsættelse af borgmeste-ren skal ske suspension af borgmesteren.

Udvalget har overvejet, om kommunalbestyrelsen bør givesfriadgang til at afsætte borgme-steren. Under hensyn til kommunernes og regionernes ansvar for betydelige opgaveområdersammenholdt med borgmesterens centrale rolle i kommunestyret og den ro og kontinuitetomkring borgmesterposten, som er en forudsætning for en hensigtsmæssig varetagelse afhvervet, er det imidlertid udvalgets opfattelse, at adgangen til at afsætte borgmesteren ikkebør være fri, men bør være betinget af, at visse betingelser er opfyldt.Med hensyn til deoverordnede hensyn,der skal varetages ved en adgang til afsættelse, erdet udvalgets opfattelse, at rammerne for kommunalbestyrelsens adgang til afsættelse afborgmesteren skal tage hensyn til på den ene side muligheden for opretholdelsen af kommu-nalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed samt effektiviteten, funktionsdyg-tigheden og lovmedholdeligheden i kommunens styrelse og på den anden side til at sikre roog kontinuitet omkring borgmesterens varetagelse af borgmesterhvervet. Udvalget har medudgangspunkt heri overvejet, hvilke betingelser der bør opstilles, for at afsættelse af borgme-steren undtagelsesvis kan komme på tale:Med hensyn tilkredsen af hvervsindehavere,der skal kunne afsættes, er det udvalgets anbe-faling, at der ikke bør ændres herpå. For borgmestre, magistratsmedlemmer og udvalgsfor-mænd i kommuner med henholdsvis magistratsstyre og mellemformsstyre med delt admini-strativ ledelse, gælder det således dels, at valget af disse har virkning for kommunalbestyrel-sens funktionsperiode, dels at de har (del i) den øverste administrative ledelse, hvorved væg-ring ved at udføre de pligter, der påhviler disse hvervsindehavere, kan true effektiviteten ikommunens forvaltning. På denne baggrund bør der ikke foretages indskrænkninger i kred-sen af hvervsindehavere, der i dag er omfattet af adgangen til afsættelse.Udvalget har endvidere ikke fundet grundlag for at anbefale udvidelser af kredsen af hvervs-indehavere, der skal kunne afsættes. Det er således udvalgets opfattelse, at der i situationer,hvor henholdsvis et udvalg eller en udvalgsformand, herunder en udvalgsformand i kommu-ner med delt administrativ ledelse, hvor denne styreform ikke er kombineret med mellem-formsstyre, tilsidesætter sine opgaver/pligter, har de fornødne reaktionsmuligheder. For såvidt angår udvalgsformænd i kommuner med rent mellemformsstyre har udvalget ikke fundet,at der gør sig sådanne særlige forhold gældende, at dette skal begrunde, at de pågældendebør være omfattet af en adgang til afsættelse.Udvalget har overvejet, hvordan en regel om afsættelse af borgmesteren kunne formuleresmed henblik på en tydeliggørelse af de betingelser, der efter udvalgets opfattelse skal væreopfyldt, for at afsættelse kan komme på tale.Det er udvalgets anbefaling, at en regel om afsættelse af borgmesteren med fordel vil kunneformuleres som et krav om, at afsættelsen skal være begrundet iborgmesterens særligt gro-ve tilsidesættelse af de pligter, der efter lov om kommunernes styrelse påhviler vedkommen-de, og som kan henføres til borgmesteren som forsætlige eller groft uagtsomme.

Genstanden for borgmesterens pligttilsidesættelseomfatter hermed fortsat pligter, der følgeraf lov om kommunernes styrelse. Dette gælder uanset pligtens art. Genstanden for borgme-sterens pligttilsidesættelse omfatter herunder både pligter, der efter loven skal udføres udenmellemkommende anmodning fra andre, og udførelsen af kommunalbestyrelsens lovligt truf-ne beslutninger og – som et udtryk herfor – kommunens styrelsesvedtægt.Der skal være tale om en pligttilsidesættelse fra borgmesterens side. Det vil sige, at det skalkunne konstateres, at borgmesteren ved en handling eller undladelse, der kan henføres tilborgmesteren, har tilsidesat – dvs. slet ikke har opfyldt – en forpligtelse, der påhviler borg-mesteren efter lov om kommunernes styrelse. Det blotte forhold, at borgmesteren kunne ha-ve gjort det bedre eller mere effektivt for at varetage sine embedsopgaver, er ikke tilstrække-ligt. Udvalget er herved opmærksomt på, at grænsedragning i særlige tilfælde kan være van-skelig.Udvalget har overvejet, om genstanden for borgmesterens pligttilsidesættelse, ikke kun skalomfatte lov om kommunernes styrelse, men også pligter, der måtte følge af anden lovgivning.Sådanne eventuelle pligter vil imidlertid i givet fald efter deres karakter næppe have betyd-ning for funktionsdygtigheden, effektiviteten eller lovmedholdeligheden i kommunestyret, somafsættelse af borgmesteren efter udvalgets opfattelse skal tage sigte på at varetage. Sam-menhængen mellem disse hensyn og kommunestyrelseslovens karakter af fundament forkommunens styrelse og de kommunale organers indbyrdes forhold, indebærer, at genstan-den for borgmesterens pligttilsidesættelse fortsat må være begrænset til pligter, påhvilerborgmesteren efter styrelsesloven.Udvalget har overvejet betydningen af dentidsmæssige placeringaf borgmesterens pligttil-sidesættelse i forhold til kommunalbestyrelsens overvejelser om, hvordan der skal reageresheroverfor. Det er udvalgets opfattelse, at afsættelse bør kunne være en mulighed, hvorborgmesterens pligttilsidesættelse er afløbendekarakter. Det er endvidere udvalgets opfat-telse, at afsættelse efter omstændighederne også bør være en mulighed, hvor pligttilsidesæt-telsen erafsluttetpå tidspunktet for kommunalbestyrelsens overvejelser, hvis pligttilsidesæt-telsen kan begrunde mistillid til, om borgmesteren i varetagelsen af borgmesterhvervet frem-over kan/vil bidrage til funktionsdygtigheden, effektiviteten og lovmedholdeligheden i kommu-nestyret. Tilsvarende bør afsættelse efter omstændighederne være en mulighed, hvor pligttil-sidesættelsen erfremtidig.Udvalget har overvejet spørgsmålet om, hvorvidt afsættelse bør kunne ske ved andre graderaftilregnelseend forsæt. Det er udvalgets anbefaling, at afsættelse også bør kunne kommepå tale, hvor borgmesteren groft uagtsomt har tilsidesat sine pligter.Udvalget finder således, at også grov pligttilsidesættelse, der sker uden forsæt, kan have al-vorlige konsekvenser for kommunestyret, og at hensynet til kommunens funktionsdygtighedmv. derfor tilsiger, at afsættelse af borgmesteren bør kunne ske, selvom pligttilsidesættelsenikke kan tilregnes borgmesteren somforsætlig.Under hensyn til indgrebets intensitet bør af-sættelse imidlertid ikke kunne komme på tale ved pligttilsidesættelse, der sker ved simpeluagtsomhed eller slet ikke kan tilregnes borgmesteren som uagtsom.

Det er således udvalgets anbefaling, at afsættelse bør kunne ske ved pligttilsidesættelser,hvor hvervsindehaveren har udvistforsæt eller grov uagtsomhed.Med henblik på, at afsættelse må have undtagelsens karakter, er det udvalgets anbefaling, atder må være tale om enkvalificeretpligttilsidesættelse. Dette kan udtrykkes i et krav om, atpligttilsidesættelsen er af ensærlig grovhed.Dette indebærer, at der skal være tale omkrænkelse af meget væsentlige interesser, og at grov pligttilsidesættelse, der vil kunne straf-fes efter § 61 i lov om kommunernes styrelse, ikke er tilstrækkelig.Afsættelsen skal være begrundet i saglige hensyn. Endvidere må formålet hermed ikke kun-ne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger, ligesom indgrebet skal stå i et rimeligtforhold til karakteren af borgmesterens pligttilsidesættelse.Det indgår i grovhedsvurderingen, om kommunalbestyrelsen har givet borgmesteren grund tilat tro, at kommunalbestyrelsen har godkendt borgmesterens pligttilsidesættelse.Det er udvalgets opfattelse, at gentagen pligttilsidesættelse ikkei sig selvbør kunne begrun-de afsættelse. Gentagelse kan indgå i vurderingen af, om forholdene samlet set har den for-nødne særlig grovhed.Med hensyn tilprocessenfor afsættelse af borgmesteren er udvalget fremkommet med føl-gende anbefalinger:Udvalget har overvejet, hvilkeoverordnede hensynprocessen for afsættelse af borgmesterenskal tilgodese. Herunder hører efter udvalgets opfattelse, at processen – i lyset af den alvorli-ge karakter, som afsættelse af borgmesteren har – skal sikre, at betingelserne for indgrebeter opfyldt, herunder at afsættelsen er begrundet i saglige hensyn og f.eks. ikke er politisk mo-tiveret.Det er udvalgets anbefaling, at afsættelse af borgmesteren alene skal kunne ske påkommu-nalbestyrelsens foranledning,og at beslutningen om at iværksætte den proces, der kan føretil borgmesterens afsættelse, skal kunne træffes ved almindeligt stemmeflertal. Tilsvarendebør gælde beslutninger, der omfatter magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommunermed mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.Som følge af indgrebets alvorlige karakter er det udvalgets anbefaling, at spørgsmålet om,hvorvidt betingelserne for afsættelse er opfyldt, må bedømmes af et andet organ ud overkommunalbestyrelsen, og at borgmesteren bør have ret til at fortsætte i hvervet, indtil det veddenne bedømmelse er konstateret, om betingelserne for afsættelse er opfyldt.Udvalget har anbefalet en proces, der indebærer, at kommunalbestyrelsen – efter en vurde-ring i kommunalbestyrelsen af, om betingelserne for afsættelse er opfyldt - indstiller til denmyndighed, der, jf. herved nedenfor, har kompetence til at træffe afgørelse herom, at afsætteborgmesteren. Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren er inhabil ved kommunalbestyrel-sen behandling af spørgsmålet om at indstille borgmesteren afsat. Borgmesteren kan derforikke deltage i behandlingen af spørgsmålet i kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens indstilling udgør i en sådan proces et nødvendigt procesledendeskridt, der ikke i sig selv har retsvirkninger i forhold til borgmesteren. Udvalget har lagt tilgrund for sine overvejelser om processen i kommunalbestyrelsen, at denne har pligt til at op-lyse sagen i nødvendigt omfang og har videre anbefalet, at der i givet fald fastsættes reglerdels om, at kommunalbestyrelsens beslutning om at indstille til vedkommende myndighed atafsætte borgmesteren skal begrundes, at der gives underretning til borgmesteren herom, ogat borgmesteren har krav på efter begæring at få eventuelle udgifter til advokat dækket afkommunen, herunder udgifter hertil der vedrører processen i kommunalbestyrelsen.Det er udvalgets anbefaling, at afgørelsesmyndigheden alene foretager en bedømmelse af,om de retlige betingelser for afsættelse er opfyldt. I denne bedømmelse indgår om en afsæt-telse vil indebære en tilsidesættelse af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger,herunder grundsætningen om saglighed og proportionalitet samt forbuddet mod magtfordrej-ning. Endvidere skal det påses, at lovgivningens krav til sagsbehandlingen i kommunalbesty-relsen er overholdt.Der skal derimod ikke indgå en vurdering af hensigtsmæssigheden af en afsættelse. Såledeser det udvalgets opfattelse, at det alene er vedkommende kommunalbestyrelse, der kan vur-dere, om det – hvis de retlige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt – er et hensigtsmæssigtskridt at tage at afsætte borgmesteren. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at der i dennebedømmelse alene bør kunne inddrages de grunde, til afsættelsen, som kommunalbestyrel-sen har anført.Med henblik på en kvalificeret vurdering må den myndighed, der træffer afgørelse om borg-mesterens afsættelse, have den fornødne retlige sagkundskab, herunder om kommunalretli-ge forhold. Endelig bør processen ikke være unødig tung og kompliceret eller tidskrævende.Udvalget har overvejet, hvilket organ der kunne træffe afgørelse om afsættelse af borgmeste-ren:Det er udvalgets opfattelse, at afgørelsen om afsættelsen af et folkevalgt organs politisk valg-te leder – i lyset af afgørelsens alvorlighed – ikke er egnet til at ske i et organ, der selv er un-dergivet politisk ledelse. På den baggrund kan der efter udvalgets opfattelse sættes spørgs-målstegn ved hensigtsmæssigheden af, at afgørelsen herom sker iØkonomi- og Indenrigs-ministeriet,der er undergivet ministerens øverste ledelse.Udvalget finder endvidere ikke grundlag for at anbefale, at afgørelseskompetencen henlæg-ges til domstolene. Udvalget har heri bl.a. inddraget, at dette ikke nødvendigvis indebærersikkerhed for, at den fornødne viden om specifikke kommunalretlige forhold er til stede vedafgørelsen, samt at det i lyset af afgørelsens indgribende karakter principielt kan være be-tænkeligt, at afgørelsen ikke træffes administrativt med de retssikkerhedsgarantier, som for-valtningsprocessen indebærer.Udvalget har herefter overvejet, om afgørelsen – herunder med henblik på at styrke tilliden tilafgørelsen – med fordel kunne henlægges til et (allerede eksisterende) uafhængigt nævnuden instruktionsbeføjelse fra ministeriel side.

Bl.a. på grund af den parallelitet, der er mellem nævnets eksisterende opgaver med vurde-ring af lokalpolitikeres valgbarhed eller fortabelse heraf og vurderingen af borgmesterenspligttilsidesættelse, og om betingelserne for afsættelse på denne baggrund er opfyldt, er detudvalgets anbefaling, at afgørelsen om afsættelse af borgmesteren på baggrund af kommu-nalbestyrelsens indstilling herom henlægges tilValgbarhedsnævnet.Udvalget har med henblik på, at det juridiske element styrkes, og lægmandselementet i næv-net nedbringes, men dog bibeholdes samt med henblik på at sikre særlig sagkundskab pådet kommunalretlige område overvejet følgende sammensætning for Valgbarhedsnævnet idisse sager: Nævnet består af fem medlemmer, hvoraf økonomi- og indenrigsministeren ud-peger følgende tre medlemmer: Formanden, der skal være landsdommer eller højesterets-dommer, en kyndig i forvaltningsret samt en repræsentant, der er ansat i Økonomi- og Inden-rigsministeriet. Herudover består nævnet af to lokalpolitikere, der udpeges af henholdsvis KLog Danske Regioner.Forberedelsen af afgørelsen i nævnet bør efter udvalgets opfattelse i givet fald ske påskrift-ligt grundlag,dog således, at borgmesteren har krav på at få foretræde for nævnet, og såle-des at nævnet i lighed med de kommunale tilsynsmyndigheder gives mulighed for, når detteer påkrævet, at foranstalteindenretslig afhøringaf relevante vidner under strafansvar for endommer.En sådan mulighed taler endvidere – tillige med nævnets politiske uafhængighed og den fo-reslåede sammensætning – for, at enefterfølgende domstolsprøvelseaf Valgbarhedsnæv-nets afgørelse om afsættelse af borgmesteren ikke bør være obligatorisk.Udvalgets anbefaling om borgmesterens krav på at få dækket eventuelle advokatudgifter vedsagen omfatter også udgifter hertil, der vedrører processen i Valgbarhedsnævnet.Udvalget har endvidere ikke fundet grundlag for at anbefale en administrativ prøvelse – obli-gatorisk eller fakultativ – af Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgmesteren.Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgmesteren indebærer, at borgmesterenanses for fritaget for hvervet, og at der foretages nyt valg til borgmesterposten.Det er således udvalgets anbefaling, at valget af ny borgmester, når Valgbarhedsnævnet hartruffet afgørelse om afsættelse, sker ved flertalsvalg, og at det ved afsættelse af et magi-stratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune med mellemformsstyre med delt admi-nistrativ ledelse – tilkommer den valggruppe i kommunalbestyrelsen, som har valgt det på-gældende medlem, at genbesætte hvervet.

Det er udvalgets opfattelse, at adgangen til at suspendere borgmesteren ad hoc fortsat ikkebør være fri, men bør være betinget af, at visse betingelser er opfyldt.Udvalget har overvejet, hvilke betingelser, der bør opstilles, for at ad hoc suspension afborgmesteren kan komme på tale:Overordnet bør adgangen hertil under hensyn til indgrebets mere begrænsede rækkeviddevære videre end adgangen til afsættelse af borgmesteren. Således medfører en begrænsetoverladelse af borgmesterens opgaver til et andet af kommunalbestyrelsens medlemmer ikkei samme grad som en afsættelse af borgmesteren et brud på den ro og kontinuitet omkringborgmesterens varetagelse af borgmesterhvervet, der er en forudsætning for en hensigts-mæssig varetagelse af hvervet.Udvalget har ikke, herunder for kommuner med særlige styreformer, fundet anledning til æn-dring i kredsen af de hvervsindehavere, som bør kunne suspenderes ad hoc.Det er således udvalgets anbefaling, at en borgmester, et magistratsmedlem eller en ud-valgsformand i en kommune med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse bør kunnesuspenderes ad hoc.I lighed med udvalgets overvejelser om afsættelse af borgmesteren er det udvalgets anbefa-ling, at dette bør kunne ske vedborgmesterens tilsidesættelse af de pligter, der efter lov omkommunernes styrelse påhviler vedkommende,jf. herved ovenfor om hvad der nærmere for-stås ved pligttilsidesættelse og om genstanden for denne pligttilsidesættelse.I lighed med udvalgets anbefaling herom for så vidt angår afsættelse og med samme be-grundelse, jf. herom ovenfor, anbefaler udvalget, at adgangen til at suspendere borgmeste-ren ad hoc udvides, således at dette også kan ske, hvor pligttilsidesættelsen er sket vedgrovuagtsomhed.Under hensyn til indgrebets mere begrænsede karakter er det udvalgets anbefaling, at ind-grebet ikke bør være betinget af, at der foreligger enkvalificeret pligttilsidesættelse.Dog skalkarakteren af den opgave, som borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører, sammenholdtmed hensynene til effektiviteten, funktionsdygtigheden og lovmedholdeligheden i kommu-nens styrelse, som skal varetages indgrebet, indgå i vurdering af, om indgreb i form af ad hocsuspension af borgmesteren konkret er berettiget, herunder, om disse hensyn kan tilgodesespå anden og mindre indgribende måde.Med hensyn tilprocessenfor ad hoc suspension af borgmesteren er udvalget fremkommetmed følgende anbefalinger:Det er udvalgets anbefaling, at suspension af borgmesteren alene skal kunne ske påkom-munalbestyrelsens foranledning,og at beslutningen herom skal kunne træffes ved almindeligtstemmeflertal. Tilsvarende bør gælde beslutninger, der omfatter magistratsmedlemmer ogudvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.

Med hensyn til valgmåden ved udpegning af det medlem, der skal varetage den enkeltståen-de opgave, som borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører, er det udvalgets anbefaling, atdet fortsat må være kommunalbestyrelsen, der ved flertalsvalg udpeger vedkommende. Til-svarende bør gælde beslutninger, der omfatter magistratsmedlemmer og udvalgsformænd ikommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse. Udvalget har herved bl.a.lagt vægt på, at hensynet til effektiviteten i kommunestyret ved denne valgmåde varetagesbedst muligt, hvor pligttilsidesættelsen er af afgrænset karakter.Udvalget har ikke fundet grundlag for at anbefale, at kommunalbestyrelsen indstiller til en an-den myndighed at træffe afgørelse herom, svarende til den proces, som udvalget har anbefa-let for afsættelse af borgmesteren.Udvalget har endvidere ikke fundet grundlag for at anbefale en særlig obligatorisk retslig elleradministrativ prøvelse af kommunalbestyrelsens beslutning om at suspendere borgmesterenad hoc. Udvalget har deri bl.a. inddraget, at indgrebet ikke har samme alvorlige karakter somafsættelse af borgmesteren.Udvalget har udarbejdet udkast med tilhørende bemærkninger til ændring i lov om kommu-nernes styrelse, jf. kapitel 7.

Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i § 7, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelseefter anmodning fritage borgmesteren for dennes hverv for resten af funktionstiden. Der skalforeligge en rimelig grund til at fritage borgmesteren fra hvervet, men fritagelse er ikke efterbestemmelsen betinget af, at der foreligger nærmere bestemte grunde hertil.Det kan tænkes, at en borgmester, der er sigtet/tiltalt for en lovovertrædelse, på denne bag-grund ønsker sig fritaget for hvervet. Fritagelse fra borgmesterhvervet er efter bestemmelseni § 7, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse imidlertid afhængig af en anmodning fravedkommende borgmester og giver således ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at gribeind, hvor en sådan anmodning ikke foreligger.Det følger af § 4, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov, jf. lovbekendtgørelse nr. 127af 11. februar 2013, at den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en

handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem afkommunale og regionale råd, ikke er valgbar.Det følger af § 100, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov, at mister et medlem sinvalgbarhed, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen/regionsrådet. Udtræder borgme-steren, skal der efter § 7, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse foretages nyt valg efter reg-lerne i lovens § 24, stk. 1, for resten af kommunalbestyrelsens funktionstid.Det følger af § 101, stk. 4, i den kommunale og regionale valglov, at bliver et medlem straffet,skal kommunalbestyrelsen/regionsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør,om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.Det afgørende for Valgbarhedsnævnets vurdering er den begåede handling og ikke straffensstørrelse eller udståelse. Vurderingens tilknytning til straffen er udelukkende, at beviset forhandlingen dermed er fastlagt, da dommens eller bødevedtagelsens fastlæggelse af de fakti-ske forhold lægges til grund ved bedømmelsen af, om handlingen i almindeligt omdømmegør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd.Valgbarhedsnævnet foretager for hver sag en konkret vurdering af handlingen set i forhold tilet ”almindeligt omdømme”. Det har således ingen indflydelse på Valgbarhedsnævnets vurde-ring, om den pågældende nyder opbakning blandt vælgerne og f.eks. kan være valgt medmange personlige stemmer.Da der er tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag i Valgbarhedsnævnet, kan der ikkegenerelt udledes en fast praksis af nævnets afgørelser. Dog vil spirituskørsel med en promillepå 1,5 efter nævnets helt faste praksis utvivlsomt føre til fortabelse af valgbarhed. Konkrethar nævnet også frataget valgbarheden i en sag om spirituskørsel, hvor promillen var påmindst 1,49. Endvidere må en handling, der medfører idømmelse af ubetinget fængselsstraf,som altovervejende hovedregel forventes at føre til fortabelse af valgbarhed.Modsat har injuriesager og sager om overtrædelse af lov om kommunernes styrelse aldrigført til fortabelse af valgbarhed, ligesom kun 2 ud af 130 tilfælde af overtrædelse af færdsels-loven (bortset fra spirituskørsel) har ført til fortabelse af valgbarhed.Valgbarhedsnævnet har de seneste 5 år truffet afgørelse om fortabelse af valgbarhed somfølge af straf i følgende tilfælde:••2012 – Overtrædelse af straffelovens § 244 – gentagen vold mod søn - og § 119 -trusler mod person ansat i offentlig tjeneste – betinget fængsel i 4 måneder.2011 – Overtrædelse af straffelovens § 279 – bedrageri, urigtige oplysninger omhonorarlønnet bestyrelsesarbejde - betydning for udbetaling af efterløn – 30 dagesbetinget fængsel.2009 – Overtrædelse af færdselslovens §§ 117 d og 118 – kørsel uden at have er-hvervet kørekort, manglende agtpågivenhed ved kollision med anden bil, undladel-se af at yde hjælp til tilskadekomne – bøde på 7.000 kr.2008 – Overtrædelse af færdselslovens § 117 - spirituskørsel, promille på mindst1,49 – bøde på 61.000 kr. og ubetinget frakendelse af førerretten i 3 år

Af nyere eksempler på sager, hvor Valgbarhedsnævnet har truffet afgørelse om bevarelse afvalgbarhed, kan nævnes følgende:•2012 – Overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 110 samt bekendtgørelse omhusdyrgødning § 37 – utilstrækkelig instruktion af medhjælper ved udledning af kyl-lingemøg på frossen mark med fare for forurening til følge – bøde på 20.000 kr.2009 – Overtrædelse af arbejdsmiljølovens §§ 83 og 45 samt bekendtgørelse omanvendelse af tekniske hjælpemidler § 23 – ikke forsvarlig tilrettelæggelse af arbej-de med et teknisk hjælpemiddel (teleskoplæsser) med personskade til følge – bødepå 25.000 kr.2008 – Overtrædelse af straffelovens § 244 – skub til lejer med personskade til føl-ge – 10 dagbøder af 300 kr.2007 – Overtrædelse af straffelovens § 244 – vold mod samlever – straffastsættel-se udsat, bortfald efter 1 år.

Straffesager indledes normalt ved, at politiet efter en anmeldelse eller af egen drift undersø-ger, om der er begået en strafbar lovovertrædelse, og om der er grundlag for, at en eller fleregerningspersoner vil kunne ifalde strafansvar for lovovertrædelsen. Hvis der i den forbindelseopstår en konkretiseret mistanke mod en bestemt person, kan politiet foretagesigtelseafvedkommende. En sigtelse medfører en række særlige partsbeføjelser, som omfatter bl.a. rettil at overvære retsmøder, aktindsigt i sagens dokumenter og øvrige materiale samt adgangtil kontradiktion. Der er endvidere en række tvangsindgreb, herunder f.eks. anholdelse og va-retægtsfængsling, som alene må foretages over for personer, der er sigtede. Hvis der foreta-ges sådanne indgreb, eller hvis mistanken mod en person er tilstrækkelig konkretiseret, f.eks.fordi et vidne har peget på vedkommende som gerningsperson, må denne betragtes som sig-tet, selvom det ikke er formelt meddelt af politiet. Sigtelsen skal således styrke den mistænk-tes stilling som part i straffesagen.Under politiets efterforskning af en straffesag kan en sigtet person frihedsberøves i form afvaretægtsfængsling.Betingelserne for varetægtsfængsling er fastsat i retsplejelovens § 762.

Efter denne bestemmelse kan en person varetægtsfængsles under en straffesags behand-ling, når der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse,som er undergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i mindst 1 år og 6måneder, hvis der efter det oplyste er 1) bestemte grunde til at antage, at den pågældende vilunddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen heraf, 2) bestemte grunde til at frygte, at denpågældende på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af samme beskaffenhed, eller 3) bestemtegrunde til at antage, at den pågældende vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig vedat fjerne spor eller advare eller påvirke andre.Der kan endvidere i visse situationer ske varetægtsfængsling, hvis der foreligger en særligbestyrket mistanke, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at en sigtet personikke er på fri fod. Dette vil være tilfældet, 1) hvis mistanken angår en lovovertrædelse, som erundergivet offentlig påtale, og som efter loven kan medføre fængsel i mindst 6 år, eller 2) hvismistanken angår bestemte overtrædelser af bl.a. visse af straffelovens bestemmelser om for-brydelser mod kønssædeligheden, og lovovertrædelsen efter oplysninger om forholdetsgrovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage.Afgørelser om varetægtsfængsling træffes af retten efter begæring fra anklagemyndigheden.Varetægtsfængsling kan ske i indtil 4 uger, og fængslingen kan forlænges med fire uger adgangen eller indtil domsafsigelsen, hvis der er rejst tiltale i sagen. Efter de samme betingelservil en varetægtsfængsling endvidere kunne opretholdes under en ankesag og, indtil en even-tuel straf skal afsones.Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der er grundlag for at rejsetiltaleved retten mod en eller flere personer for overtrædelse af straffelovgivningen. Kompe-tencen til at rejse tiltale tilkommer politidirektøren eller statsadvokaten afhængig af sagenskarakter, jf. herved retsplejelovens § 719. I enkelte særlige tilfælde har private personer dogpåtalekompetence. Tiltalen rejses som hovedregel ved indgivelse af et anklageskrift til retten,jf. de nærmere regler herom i retsplejelovens §§ 834 og 835.Beslutninger om tiltalerejsning skal træffes med respekt forobjektivitetsprincippet,der er an-givet i retsplejelovens § 96. Dette princip indebærer, at anklagemyndigheden ikke blot skalpåse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.Heri ligger en pligt til ikke at rejse tiltale, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der i en sager omstændigheder, der rejser en sådan tvivl om en sigtets skyld, at det ikke kan forventes,at en domstol vil finde vedkommende skyldig. Det betyder endvidere, at anklagemyndighe-den og dermed også politiet skal søge at belyse både de beviser, der peger på den sigtedeeller mistænktes skyld, og de oplysninger, der peger på den pågældendes uskyld.Straffelovens kapitel 10 fastsætter generelle retningslinjer for domstolenesfastsættelse afstraf.Domstolene skal ifølge straffelovens § 80 under hensyntagen til ensartethed i retsan-vendelsen lægge vægt på overtrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningspersonen.Ved vurderingen af en lovovertrædelses grovhed indgår bl.a. den skade, fare og krænkelse,der har været forbundet med overtrædelsen. Ved vurderingen af oplysninger om gernings-personen skal der bl.a. tages hensyn til personlige og sociale forhold samt bevæggrundene tilgerningen. Der er endvidere i straffelovens §§ 81 og 82 angivet en række specifikke forhold,der i almindelighed skal indgå i straffastsættelsen som henholdsvis skærpende og

formildende omstændigheder. Herudover har det også betydning for straffastsættelsen, omder f.eks. er tale om flere lovovertrædelser til samtidig pådømmelse, eller om gerningsperso-nen tidligere er idømt straf for lignende lovovertrædelser.Destrafferammer,der er fastsat i straffelovningen, er et udtryk for en generel vurdering afgrovheden af den handling eller undladelse, som lovgivningsmagten har ønsket at kriminali-sere ved den pågældende strafbestemmelse. Fastsættelsen af strafferammer skal endvidereses i lyset af den systematik, der er i straffelovgivningen, hvorefter de alvorligste lovovertræ-delser med de højeste strafferammer er samlet i straffeloven.Det følger af straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt., at der, hvor nogen ved en eller flere handlingerhar begået flere lovovertrædelser, for disse fastsættes en fælles straf inden for den fore-skrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste afdisse.Efter straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., kan straffen under særdeles skærpende omstændig-heder overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil dethalve. I sådanne tilfælde vil det således være et krav, at den af lovovertrædelserne, som gi-ver den strengeste straf, har en strafferamme som – forhøjet med indtil det halve – giver mu-lighed for en fængselsstraf i fire år eller derover. Det bemærkes, at det jf. retsplejelovens§ 834, stk. 2, nr. 5, jf. § 895, vil fremgå af anklageskriftet, om tiltalen omfatter straffastsættel-se efter straffelovens § 88.

En borgmester, der er sigtet og varetægtsfængslet i forbindelse med en lovovertrædelse, deri medfør af retsplejelovens regler herom giver mulighed herfor, jf. kapitel 70 i retsplejeloven,jf. herved ovenfor kapitel 4.2.2., er de facto forhindret i at varetage sit hverv.Borgmesterens fravær under varetægtsfængslingen indebærer, at viceborgmesteren efterbestemmelsen i § 33 i lov om kommunernes styrelse skal fungere i borgmesterens forfald.Det er i § 33 i lov om kommunernes styrelse fastsat, at kommunalbestyrelsens næstformand,når vedkommende fungerer i borgmesterens forfald, overtager samtlige opgaver, der er på-lagt borgmesteren efter loven og kommunens styrelsesvedtægt.Bestemmelsen udtaler ikke noget om, hvornår viceborgmesteren skal træde i funktion, menfastslår alene, at viceborgmesteren, når vedkommende fungerer som borgmester, indtræder ialle borgmesterens rettigheder og pligter. Disse omfatter opgaver som formand for økonomi-udvalget, som formand for kommunalbestyrelsen og som øverste daglige leder af den kom-munale administration, jf. ovenfor kapitel 3.1.1.1. om borgmesterens forskellige opgaver.Det er med hensyn til borgmesterens opgaver som formand for kommunalbestyrelsen klart,at ethvert fravær må medføre, at viceborgmesteren overtager borgmesterens rolle under og iumiddelbar forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet. Hvad angår borgmesterens øvrigefunktioner, må det bero på de konkrete omstændigheder, om borgmesterens forfald skal

indebære, at viceborgmesteren indtræder i borgmesterens funktioner. Det må her kræves, atfraværet har en sådan længde, eller at der foreligger sådanne opgaver, at det ikke er hen-sigtsmæssigt at lade kommunaldirektøren alene varetage den øverste administrative ledelseog forestå forberedelsen af et eventuelt kommende kommunalbestyrelsesmøde.Bestemmelsen i § 33 i lov om kommunernes styrelse finder alene anvendelse i den situation,at borgmesteren er midlertidigt forhindret af en varighed på højst to måneder. Hvor forhin-dringen er af en sådan karakter, at stedfortræder er indkaldt efter lovens § 15, stk. 2, jf. her-om nedenfor, og når det tillige forventes, at forhindringen vil vare i mindst to måneder, skalder efter lovens § 15, stk. 5, vælges en fungerende borgmester. Der henvises til Lov omkommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m.fl., DJØF, 2012, s. 153 og272.Det følger af § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsensformand, når vedkommende får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at etmedlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode afmindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelseaf andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder stedfortræderen til førstkom-mende møde i kommunalbestyrelsen. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan kommunalbestyrelseni styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at der ved et medlems forfald af de grunde, derer nævnt i 1. pkt., indkaldes stedfortræder, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1måned. Bestemmelsen giver alene hjemmel til indkaldelse af en stedfortræder, der varetagerdet forhindrede medlems funktion som medlem, ogikkehjemmel til valg af en borgmester.Fristen i § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse regnes fra det tidspunkt, hvor forhindrin-gen indtræder, dog tidligst fra det tidspunkt hvor borgmesteren – i dette tilfælde i borgmeste-rens fravær viceborgmesteren – får kendskab til forhindringen. Der skal på det tidspunkt, hvorviceborgmesteren får kendskab til forhindringen, således være en forventning om, at forhin-dringen vil have en varighed på mindst en måned.Det følger af retsplejelovens § 767, stk. 1, at der skal fastsættes en frist for varetægtsfængs-lingens længde. Fristen skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Fristenkan forlænges, men højst med 4 uger ad gangen eller indtil domsafsigelse, hvis der er rejsttiltale i sagen. Der henvises til kapitel 4.2.2. herom.Dette indebærer, at der på grund af betingelsen i § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernesstyrelse om en forventning om forhindringens tidsmæssige udstrækning på mindst en månedikke vil kunne indkaldes stedfortræder for en borgmester, der varetægtsfængsles, herunderhvor varetægtsfængslingen forlænges, idet der maksimalt kan forlænges med 4 uger ad gan-gen. Hvor det i medfør af lovens § 15, stk. 2, 2. pkt., i styrelsesvedtægten er bestemt, at derindkaldes stedfortræder ved forfald af kortere varighed end en måned, er det den i styrelses-vedtægten angivne forfaldsperiode, der er afgørende for, om stedfortræder indkaldes.Det følger af bestemmelsen i § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse at kommunalbesty-relsen, når stedfortræderen for kommunalbestyrelsens formand er indtrådt i henhold til stk. 2,og forhindringen har en forventet varighed af mindst 2 måneder, efter reglerne i lovens § 7,stk. 3, jf. § 24, stk. 1, vælger den, der under fraværet skal varetage funktionen som formand.

Det er i sådanne situationer fundet rigtigst, at lade kommunalbestyrelsen stå frit med hensyntil spørgsmålet om, hvem der skal fungere som formand.Der kan efter Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis kun vælges en fungerende borgme-ster efter bestemmelsen i § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, når der på det tids-punkt, hvor viceborgmesteren får kendskab til borgmesterens forhindring, er en forventningom, at forhindringen vil have en varighed på mindst 2 måneder. Meddelelse om enforlængetfraværsperiode vil således ikke give grundlag for valg af fungerende borgmester efter be-stemmelsen, hvis den del af den forventede fraværsperiode, der ligger efter, at viceborgme-steren har fået kendskab hertil, ikke i sig selv har den påkrævede tidsmæssige udstræk-ning16.Dette indebærer, at der – sammenholdt med de ovenfor nævnte regler i retsplejeloven omvaretægtsfængslingens maksimale længde, herunder at varetægtsfængslingen maksimaltkan forlænges med 4 uger ad gangen – ikke i sådanne tilfælde vil kunne vælges en funge-rende borgmester i medfør af bestemmelsen i § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Isådanne situationer må borgmesterens funktioner således varetages af viceborgmesteren ef-ter lovens § 33, jf. herved ovenfor.

borgmesteren som sin øverste daglige leder, er tillid til, at borgmesteren er egnet til at vare-tage hvervet. Giver en sigtelse/tiltale mod borgmesteren anledning til tvivl herom, vil dette ef-ter omstændighederne kunne give anledning til risiko for en sådan uro omkring borgmeste-rens person, at vedkommende ikke er i stand til på en hensigtsmæssig måde at varetagehvervet. Der vil herved kunne opstå risiko for effektiviteten og funktionsdygtigheden i kom-munestyret.Endvidere vil borgmesterens fortsatte varetagelse af hvervet i en sådan situation efter om-stændighederne kunne indebære, at der skabes mistillid til kommunen som myndighed, her-under fordi det som oftest er borgmesteren, der tegner kommunen udadtil i forhold til offent-ligheden.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at det bør overvejes at give kommunalbestyrel-sen mulighed for at suspendere borgmesteren i sådanne tilfælde.Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at der efter norsk ret under visse betingelser ermulighed for suspension af folkevalgte, hvis der er rejst sigtelse eller tiltale for et strafbart for-hold. Der henvises til bilag 3 og 4.Omvendt er netop ro og kontinuitet omkring borgmesterposten, og herunder borgmesterensmulighed for kontinuerlig varetagelse af sit hverv, afgørende for muligheden for en hensigts-mæssig varetagelse af de centrale opgaver, som borgmesterhvervet indebærer for kommu-nestyret.Hertil kommer, at der – selvom politi og anklagemyndighed har vurderet, at der er grundlagfor sigtelse/tiltale mod vedkommende – under hensyn til den intensive karakter, som en su-spension fra hvervet har, må tages hensyn til, at borgmesteren endnu ikke er dømt for detpågældende forhold.Det er udvalgets opfattelse, at disse hensyn er centrale i beslutningen om suspension afborgmesteren på baggrund af et strafbart forhold, og at balancen i disse hensyn må indebæ-re, at adgangen til suspension af borgmesteren på grund af sigtelse/tiltale for strafbart forholdi givet fald bør være snæver. Dette vil kunne sikres ved fastlæggelse i lovgivningen af, hvilkenærmere betingelser der skal være opfyldt, før suspension af denne grund kan komme på ta-le.

Udvalget finder, at den mistillid, som sigtelse eller tiltale for strafbart forhold efter omstændig-hederne vil kunne give anledning til, kan være særlig problematisk, hvor den pågældendehvervsindehaver har del i den øverste administrative ledelse af kommunens forvaltning, oghvor den uro omkring vedkommendes person, som sigtelsen/tiltalen kan afstedkomme, vilkunne indebære, at vedkommende ikke er i stand til på en hensigtsmæssig måde at varetagehvervet. Der vil herved kunne opstå risiko for effektiviteten og funktionsdygtigheden i kom-munestyret.Hvis den pågældende ikke – eller ikke uden bestemte betingelser herfor er opfyldt – kan af-sættes, vil dette forhold efter udvalgets opfattelse også skulle indgå i vurderingen af, om derer behov for at muliggøre suspension.Det bemærkes endvidere, at behovet for suspension på grund af strafbart forhold, kan gøresig særligt gældende, hvor den pågældende hvervsindehaver har repræsentative opgaver.Udvalget har på den baggrund overvejet, om der for nedenstående hvervsindehavere gør sigsådanne særlige forhold gældende, at de bør kunne suspenderes på grund af sigtelse ellertiltale for et strafbart forhold.Udvalgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgsstyreUdvalget finder ikke, at adgangen til suspension på grund af strafbart forhold bør omfatte ud-valgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgsstyre.Det er indgået i udvalgets overvejelser, at sigtelse eller tiltale mod udvalgsformanden forstrafbart forhold efter omstændighederne vil kunne skade kommunens anseelse udadtil, hen-set til at det – afhængig af lokal praksis og tradition – ofte vil være udvalgsformanden, derkommunikerer kommunens politik inden for sit/sine ansvarsområder og repræsenterer kom-munen udadtil i de relevante sammenhænge.På baggrund af udvalgets mulighed for til enhver tid at afsætte udvalgsformanden, herunderhvor strafbart forhold hos udvalgsformanden giver anledning til mistillid hos udvalgsmedlem-merne eller efter udvalgets opfattelse er til skade for omverdenens syn på kommunen sommyndighed, jf. herved kapitel 3.1.2.1., er der imidlertid efter udvalgets opfattelse ikke behovfor supplerende regler.Hertil kommer, at udvalgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgsstyre ikke har del iden øverste administrative ledelse af kommunens forvaltning. Sigtelse eller tiltale mod en ud-valgsformand for strafbart forhold vil således ikke i samme grad kunne få negative konse-kvenser for kommunestyrets effektivitet og funktionsdygtighed, som hvis vedkommende hav-de haft sådanne ledelsesfunktioner.Udvalgets nedenstående overvejelser vedrører hvervsindehavere i kommuner medsærligestyreformer,der er nærmere beskrevet i kapitel 3.1.1.1.

Magistratsmedlemmer/udvalgsformænd i kommuner, der har magistratsstyre hhv. mellem-formsstyre med delt administrativ ledelseForuden borgmesteren gælder det for magistratsmedlemmer i kommuner med magistratssty-re, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, og udvalgsformænd i kommuner med mellem-formsstyre med delt administrativ ledelse (sædvanligvis benævnt fagborgmestre eller råd-mænd), jf. lovens § 64 a og § 65, at disse inden for hver deres afdeling/administra-tionsområde varetager den øverste daglige ledelse af kommunens forvaltning. Endvideregælder, at de ikke – uden for tilfælde omfattet af lovens § 66 og de betingelser, der gælderherfor – kan afsættes i kommunalbestyrelsens valgperiode.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at disse bør være omfattet af adgangen til su-spension på grund af strafbart forhold.Udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse uden mellemformsstyre (§ 64 a ilov om kommunernes styrelse)Styreformen indebærer, at udvalgsformændene har del i den administrative ledelse, som ikommuner med almindeligt udvalgsstyre tilkommer borgmesteren. Udvalgsformændene ersom i kommuner med almindeligt udvalgsstyre valgt ved flertalsvalg og kan frit afsættes ikommunalbestyrelsens funktionsperiode.Udvalget har overvejet, om der kan være behov for i kommuner med denne styreform at kun-ne suspendere en udvalgsformand, der således inden for sit administrationsområde vareta-ger den øverste daglige ledelse af kommunens forvaltning, og hvor sigtelse/tiltale mod ud-valgsformanden for strafbart forhold derfor vil kunne true effektiviteten mv. i kommunens for-valtning.Da udvalget imidlertid til enhver tid kan afsætte formanden, er der efter udvalgets opfattelsenæppe noget praktisk behov for en adgang til suspension af udvalgsformanden på grund afstrafbart forhold, jf. herom umiddelbart ovenfor om den tilsvarende situation i kommuner medalmindeligt udvalgsstyre.Det bemærkes, at der ikke i dag er kommuner, der har delt administrativt ledelse, uden atdette er kombineret med mellemformsstyre, jf. ovenfor.Udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre uden delt administrativ ledelse (§ 65 ilov om kommunernes styrelse)Styreformen indebærer, at udvalgsformændene sammen med borgmesteren obligatorisk harsæde i kommunens økonomiudvalg. Udvalgsformændene har ikke i kommuner medrentmel-lemformsstyre del i den administrative ledelse af kommunens forvaltning. Udvalgsformænde-ne er valgt ved forholdstalsvalg og kan ikke afsættes i kommunalbestyrelsens funktionsperio-de.Udvalget har overvejet, om der i kommuner med denne styreform kan være behov for su-spension af en udvalgsformand, der således ikke som i kommuner med almindeligt udvalgs-styre frit kan afsættes af udvalget, hvis denne sigtes eller tiltales for strafbart forhold.

Udvalgsformændene har imidlertid ikke i denne styreform almindelige administrative funktio-ner, og sigtelse/tiltale for strafbart forhold mod en udvalgsformand i en kommune med dennestyreform vil derfor næppe have andre eller væsentligere konsekvenser på kommunestyretend i kommuner med almindeligt udvalgsstyre, jf. herved ovenfor.Det er derfor udvalgets opfattelse, at der ikke for udvalgsformænd i kommuner med dennestyreform gør sig sådanne særlige forhold gældende, at disse bør være omfattet af en ad-gang til suspension på grund af sigtelse eller tiltale for strafbart forhold.KonklusionDen kreds af hvervsindehavere, der efter udvalgets opfattelse bør være omfattet af adgangentil suspension på grund af sigtelse eller tiltale for strafbart forhold, vil herefter være sammen-faldende med kredsen af hvervsindehavere, der bør kunne suspenderes på grund af pligttil-sidesættelse, jf. herved udvalgets overvejelser herom kapitel 3.2.1.4.a.Det er således udvalgets anbefaling, at borgmesteren, magistratsmedlemmer i kommunermed magistratsstyre samt udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med deltadministrativ ledelse bør kunne suspenderes på grund af strafbart forhold, som de (endnu)ikke er dømt for.Af fremstillingstekniske grunde er der i det følgende anvendt betegnelsen ”borgmester” somomfattende de personer, som indgrebet efter udvalgets ovenstående anbefalinger bør kunnerettes mod, dvs. borgmesteren, magistratsmedlemmer i kommuner med magistratsstyre samtudvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.Sigtelse eller tiltalerejsning mod borgmesteren eller krav om varetægtsfængs-ling?Udvalget har overvejet, hvordan den mistanke om strafbart forhold, der er rejst mod borgme-steren, skal have manifesteret sig.Det er på baggrund af indgrebets intensitet udvalgets opfattelse, at der ikke bør kunne indle-des en suspensionsproces mod borgmesteren, hvor dette alene har baggrund i en mistanke,der har dannet sig i offentligheden om et strafbart forhold hos borgmesteren, men som ikkehar givet anledning til politimæssige tiltag.Udvalget har endvidere overvejet, hvilke krav der bør stilles til graden af den mistanke om, atborgmesteren har begået et strafbart forhold, førend der kan tages skridt til at indlede en pro-ces, der kan lede frem til suspension af borgmesteren.Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at suspension af en folkevalgt efter de norske reg-ler herom forudsætter, at der er rejst sigtelse eller tiltale. Der henvises til bilag 3 og 4.Det er udvalgets opfattelse, at der må være tilvejebragt en rimelig sandsynlighed for, atborgmesteren vil blive dømt for det pågældende forhold, og at der således somminimummåkræves, at mistanken har givet anledning til, at der er rejst sigtelse mod borgmesteren. Det ersåledes udvalgets opfattelse, at det objektivitetsprincip, som politiet er underlagt, herunder ib)

forhold til at rejse og opretholde sigtelse, jf. kapitel 4.2.2., er egnet til varetagelse af hensynettil kommunestyret og til borgmesteren i denne situation.Det bør imidlertid efter udvalgets opfattelse ikke være entilstrækkeligbetingelse, at der errejst sigtelse mod borgmesteren. Under hensyn til indgrebets intensitet er det således udval-gets opfattelse, at der, for at en suspensionsproces kan indledes, bør være en højere grad afmistanke mod borgmesteren, end det mistankekrav, der indgår i politiets vurdering af, om derkan rejses sigtelse, er udtryk for.Det er derimod udvalgets opfattelse, at det forhold, at anklagemyndigheden som følge af ob-jektivitetsprincippet, jf. herved retsplejelovens § 96, stk. 2, ikke må rejse tiltale, medmindredet skønnes, at tiltalerejsningen vil føre til domfældelse, indebærer, at tiltalerejsning vil udgø-re et tilstrækkeligt fundament for suspension af borgmesteren, for så vidt de øvrige betingel-ser i øvrigt er opfyldt. Der henvises vedrørende reglerne om sigtelse og tiltalerejsning i øvrigttil kapitel 4.2.2.Udvalget er herved opmærksomt på, at der efter omstændighederne vil kunne medgå nogentid med efterforskning af forholdet, førend tiltale vil kunne rejses, og suspensionsprocessensåledes kan indledes. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at det behov, der måtte være forat kunne skride ind overfor borgmesteren på et tidligere tidspunkt, må tillægges mindre vægtend hensynet til, at en suspensionsproces kun indledes på et tilstrækkeligt tungtvejendegrundlag.Udvalget har overvejet, om der som supplement til kravet om tiltalerejsning bør kræves, atborgmesteren er varetægtsfængslet, herunder om der i givet fald bør stilles krav om, at vare-tægtsfængslingen er sket efter retsplejelovens § 762, stk. 2, hvortil kræves en ”særlig bestyr-ket mistanke”, eller om varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, hvortil alenestilles krav om ”begrundet mistanke,” i givet fald ville være tilstrækkelig. Retsplejelovens reg-ler om varetægtsfængsling er kort beskrevet i kapitel 4.2.2.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at et sådant supplerende kriterium om varetægtsfængs-ling næppe er hensigtsmæssigt at opstille som betingelse for suspension af borgmesteren pågrund af strafbart forhold.Udvalget bemærker herom indledningsvist, at behovet for suspension af borgmesteren, jf.herved kapitel 4.4.1.1., kan være til stede, selvom betingelserne for varetægtsfængsling ikkeer opfyldt.Således er de kriterier, der indgår i retsplejelovens § 762 som betingelser for varetægts-fængsling, efter udvalgets opfattelse næppe egnede til at indgå som kriterier for, om borgme-steren på grund af det strafbare forhold bør kunne suspenderes.De i bestemmelsen opregnede kriterier tager således sigte på at beskytte en række forskelli-ge (og indbyrdes meget forskelligartede) retsgoder, herunder hensynet til at opklare forbry-delsen, som er fundamentalt forskellige fra de hensyn, som suspensionsindgreb efter udval-gets opfattelse skal tage sigte på at varetage, herunder hensynet til kommunestyrets effektivi-tet og funktionsdygtighed, jf. herved kapitel 4.4.1.1.

Det forhold, at en borgmester, der er varetægtsfængslet,de factoer forhindret i at varetagesit hverv, fører efter udvalgets opfattelse ikke til et andet resultat. Det bemærkes, at der somnævnt ovenfor i lov om kommunernes styrelse er fastsat bestemmelser, der indebærer, atborgmesterens opgaver under fraværet varetages på anden vis. Der henvises til kapitel 4.2.3.om lovens § 33 og viceborgmesterens varetagelse af borgmesterens opgaver i en sådan si-tuation.Udvalget finder på den baggrund ikke, at et krav om varetægtsfængsling vil være egnet til atindgå som betingelse for suspension af borgmesteren på grund af strafbart forhold.Det er herefter udvalgets anbefaling, at der som minimum skal være rejst tiltale imod enborgmester for strafbart forhold førend borgmesteren på grund af det strafbare forhold børkunne suspenderes.c) StrafferammeDet er under hensyn til den indgribende karakter, som en suspension af borgmesteren – førdenne er dømt – har, udvalgets opfattelse, at ikke tiltale for et hvilket som helst strafbart for-hold bør kunne medføre suspension.Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at det efter norsk ret er en betingelse, at der er taleom forhold omfattet af nærmere bestemte kapitler i straffeloven, og at strafferammerne fordisse forhold spænder fra bøde til langvarig fængselsstraf. Der henvises til bilag 3 og 4.Udvalget har overvejet, om enten den straf, som konkret må forventes, eller strafferammenfor den pågældende forbrydelse er egnet som kriterium for en vurdering af, om forholdet kanbegrunde suspension af borgmesteren.Det er udvalgets opfattelse, at der ikke i betingelserne for suspension af borgmesteren pågrund af straf bør indgå en vurdering af den straf, som konkret må forventes.Det skyldes, at en sådant kriterium ville stille krav om en indgående viden om strafudmålingog de elementer, der indgår heri, jf. herved kapitel 4.2.2.Afgørelse om suspension af borgmesteren – og som en del af bedømmelsesgrundlaget her-for spørgsmålet om den straf, der konkret må forventes – måtte i givet fald antages at skulleske for domstolene, som det organ der –i denne henseende– ville være mest naturligt forafgørelsen om suspension. Se i øvrigt kapitel 4.4.2.3. for udvalgets overvejelser om forskelli-ge afgørelsesmyndigheder.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at domstolenes vurdering i forbindelse med suspensi-onsafgørelsen af, hvilken straf, der må forventes, i givet fald vil kunne siges i et vist omfangat foregribe domstolenes senere bedømmelse heraf i forbindelse med behandlingen af straf-fesagen.Det er derimod udvalgets opfattelse, atstrafferammenfor den pågældende forbrydelse vilvære egnet til en vurdering af, om der er tale om et forhold, der kvalificerer til at danne

grundlag for suspension af borgmesteren. Det bemærkes herved, at de strafferammer, der erfastsat i straffelovgivningen, er et udtryk for en generel vurdering af grovheden af den hand-ling eller undladelse, som lovgivningsmagten har ønsket at kriminalisere ved den pågælden-de strafbestemmelse, jf. herved kapitel 4.2.2.Under hensyn til den indgribende karakter, som en suspension af borgmesteren – før denneer dømt – har, er det udvalgets opfattelse, at der bør være tale om en strafferamme, der givermulighed for fængselsstraf af en vis længere varighed.Udvalget har drøftet, hvilke strafferammer der vil kunne anvendes som et grundlag for su-spension på grund af strafbart forhold:Efter udvalgets opfattelse vil det være passende at tage udgangspunkt i en strafferamme, dergiver mulighed for fængselsstraf ifire år eller derover.Det følger af straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt., at der, hvor nogen ved en eller flere handlingerhar begået flere lovovertrædelser, for disse fastsættes en fælles straf inden for den fore-skrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste afdisse. Er der tale om tiltale for flere lovovertrædelser, vil det således være et krav, at der formindst en af disse gælder en strafferamme, der giver mulighed for fængselsstraf i fire år ellerderover.Efter straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., kan straffen under særdeles skærpende omstændig-heder overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil dethalve. I sådanne tilfælde vil det således være et krav, at den af lovovertrædelserne, som gi-ver den strengeste straf, har en strafferamme som – forhøjet med indtil det halve – giver mu-lighed for en fængselsstraf i fire år eller derover. Det bemærkes, at det jf. retsplejelovens§ 834, stk. 2, nr. 5, jf. § 895, vil fremgå af anklageskriftet, om tiltalen omfatter straffastsættel-se efter straffelovens § 88. En strafferamme, der giver mulighed for fængsel i fire år eller der-over indebærer, at der bl.a. vil kunne ske suspension på grund af tiltale for særlig grov beri-gelseskriminalitet. Der vil f.eks. kunne ske suspension på grund af tiltale for særlig groft tyve-ri, jf. straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 276, og særlig groft hæleri, jf. straffelovens § 290, stk. 2,hvorefter straffen kan stige til fængsel indtil 6 år (lovbekendtgørelse nr. 1007 af 24. oktober2012). Der vil endvidere kunne ske suspension på grund af tiltale for underslæb, bedrageri,databedrageri og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf.§§ 278-280, hvorefter der ved de nævnte forbrydelser kan idømmes fængsel indtil 8 år. Til-svarende vil der f.eks. kunne ske suspension på grund af tiltale for røveri og hærværk af be-tydeligt omfang mv., der kan straffes med fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens §§ 288 og 291,stk. 2.Derimod vil der f.eks. ikke kunne ske suspension på grund af tiltale for simpelt tyveri, under-slæb, bedrageri, databedrageri og mandatsvig efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 og§§ 278-280, der straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, eller for tiltale for simpelt hæ-leri eller simpelt hærværk, der efter straffelovens § 290, stk. 1, henholdsvis § 291, stk. 1,straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Tilsvarende gælder for tiltale forbrugstyveri, der efter straffelovens § 293 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, samt fortiltale for brugstyveri af motorkøretøj, der efter lovens § 293 a straffes med bøde eller

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen herfor kan dog efter bestemmelsens stk. 2 stige tilfængsel i fire år, og tiltale herfor vil i givet fald kunne danne grundlag for suspension.Tilsvarende vil tiltale for f.eks. dokumentfalsk, jf. straffelovens § 171, der efter lovens § 172,stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, ikke kunne danne grundlag for suspension,medmindre forholdet er af særlig grov karakter, i hvilket tilfælde straffen kan stige til fængsel i6 år efter lovens § 172, stk. 2.Der vil også kunne ske suspension på grund af tiltale for f.eks. manddrab eller for vold afsærlig rå, brutal eller farlig karakter, der efter straffelovens §§ 237 og 245 straffes med fæng-sel fra 5 år og indtil på livstid, henholdsvis med fængsel indtil 6 år. Tilsvarende gælder for til-tale for særligt skærpende uagtsomt manddrab, der efter lovens § 241 straffes med fængselindtil 8 år.Derimod vil der f.eks. ikke kunne ske suspension på grund af tiltale efter lovens § 244 omsimpel vold, som straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år, eller efter lovens § 253, stk. 2,om flugt fra færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade, og som indebæ-rer mulighed for fængselsstraf indtil 2 år. Tilsvarende gælder ved tiltale for simpelt uagtsomtmanddrab, der efter lovens § 241 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.F.eks. tiltale for voldtægt eller for samleje med et barn under 15 år, der efter straffelovens§§ 216 og 222 straffes med fængsel indtil 8 år, vil kunne danne grundlag for suspension.Derimod vil tiltale for injurier, der efter straffelovens § 267 straffes med bøde eller fængselindtil 4 måneder, ikke kunne begrunde suspension.Der vil endvidere ikke kunne ske suspension på baggrund af tiltale for spirituskørsel efterfærdselslovens § 53, stk. 1, der efter lovens § 117 straffes med bøde eller under skærpendeomstændigheder med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Dette gælder, selvom betingelsenom fortabelse af valgbarhed ved endelig dom vil være opfyldt i dette tilfælde, jf. herved kapitel4.2.1. om Valgbarhedsnævnets praksis i disse sager.Er der derimod tale om tiltale for uagtsomt manddrab eller uagtsom legemsbeskadigelse, derer begået i forbindelse med f.eks. spirituskørsel, vil dette kunne danne grundlag for suspen-sion. Det følger således af straffelovens §§ 241 og 249, at forholdet i givet fald straffes medfængsel indtil 8 år.Der vil ikke kunne ske suspension f.eks. ved tiltale for overtrædelse af lov om euforiserendestoffer (lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. januar 2008), der straffes med bøde eller fængsel ind-til 2 år, jf. lovens § 3, stk. 1. Tiltale for forhold omfattet af straffelovens § 191 om overtrædelseaf lovgivningen om euforiserende stoffer under særligt skærpende omstændigheder, og somstraffes med fængsel indtil 10 år, vil derimod kunne danne grundlag for suspension.Udvalget er ved sin anbefaling om en strafferamme, der giver mulighed for fængselsstraf i fireår eller derover, opmærksomt på, at en sådan grænsedragning indebærer, at suspension ik-ke vil være en mulighed ved tiltale for bl.a. en række af de lovovertrædelser, der er omtaltovenfor. Udvalget har imidlertid ved sin anbefaling lagt vægt på, at en strafferamme, der giver

mulighed for fængselsstraf i fire år eller derover, efter udvalgets opfattelse er udtryk for engenerel vurdering af det pågældende forhold som relativt groft.Det er endvidere indgået i udvalgets overvejelser, at kommunalbestyrelsen i givet fald vilkunne afsætte borgmesteren efter en bestemmelse om særligt kvalificeret flertal, forudsat atbetingelserne herfor er opfyldt. Der henvises til udvalgets overvejelser om forholdet mellemen eventuel generel regel om afsættelse ved særligt kvalificeret flertal og indgrebsmulighe-derne efter de specifikke regler om pligttilsidesættelse og tiltale for strafbart forhold, kapitel5.4.2.3.Udvalget har overvejet, om der, hvis der efter § 61 i lov om kommunernes styrelse rejses til-tale mod borgmesteren, og der således er sammenhæng mellem hvervet og forbrydelsen,bør kunne ske suspension af borgmesteren. Bestemmelsen lyder således:”§ 61. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter,som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpelt uagtsom pligttilsidesæt-telse straffes dog ikke.”

Idet bestemmelsen alene giver mulighed for bødestraf vil dette i givet fald indebære, at oven-nævnte betingelse om, at der skal være tale om en forbrydelse med en strafferamme, der gi-ver mulighed for fængselsstraf i fire år eller derover, ikke vil gælde i sådanne sager.Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at det efter norsk ret er en betingelse, at forholdet– med en enkelt undtagelse – knytter sig til udøvelsen af hvervet. Der henvises til bilag 3 og4.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at indgreb på baggrund af tilsidesættelse af de pligter,der knytter sig til udøvelsen af hvervet som borgmester, ikke bør være reguleret af forskelligeregelsæt i lovgivningen med hertil knyttede forskellige betingelser, jf. herved kapitel 3 om mu-lighederne og betingelserne for afsættelse på baggrund af pligttilsidesættelse.Efter udvalgets opfattelse bør der således ikke kunne ske suspension alene på baggrund aftiltale for overtrædelse af § 61 i lov om kommunernes styrelse.Udvalget bemærker herved, at udvalgets anbefaling om, at afsættelse i givet fald bør kunneske efter en eventuel bestemmelse om særligt kvalificeret flertal, selvom det forhold, der hargivet anledning til kommunalbestyrelsens mistillid til borgmesteren,tilligerejser spørgsmålom pligttilsidesættelse og/eller strafbart forhold, har baggrund netop i det særligt kvalificeredeflertal, der kræves hertil. Der henvises til kapitel 5.4.2.3.Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at alene tiltale for strafbart forhold med enstrafferamme på mindst fire års fængsel vil kunne begrunde en suspension af en borgmesterpå grund af strafbart forhold.d) Valgbarhedsnævnets praksis vedrørende forbrydelser af samme karakterValgbarhedsnævnets kompetence og praksis er nærmere beskrevet i kapitel 4.2.1.

Fortabelse af valgbarhed indebærer, at vedkommende udtræder af kommunalbestyrelsen, jf.herved § 100, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov.Rejses der tiltale mod borgmesteren for et strafbart forhold af en vis alvorlig karakter, vil detefter omstændighederne kunne virke stødende, at vedkommende, mens en afklaring af for-holdet sker ved anklagemyndighed og domstole, desuagtet varetager hvervet som borgme-ster, jf. herved kapitel 4.4.1.1.Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor tiltalen omhandler en forbrydelse, som – hvis borg-mesteren bliver dømt i overensstemmelse med tiltalen – efter Valgbarhedsnævnets praksismå formodes at ville føre til fortabelse af valgbarhed med den konsekvens ikke blot, at borg-mesteren ikke længere kan forblive i borgmesterhvervet, men helt må udtræde af kommunal-bestyrelsen.Omfatter tiltalen således forhold, som efter Valgbarhedsnævnets praksis må formodes atmedføre fortabelse af valgbarhed for et hvilket som helst medlem af kommunalbestyrelsen,tilsiger borgmesterens centrale rolle både indadtil i kommunestyret og udadtil over for offent-ligheden efter udvalgets opfattelse, at der bør være mulighed for en reaktion over for borg-mesteren, som erfremskudti forhold til kommunalbestyrelsens menige medlemmer, der tilta-les for et tilsvarende forhold.Kommunalbestyrelsen vil herved få mulighed for at afværge eller begrænse de negative kon-sekvenser, som tiltalen mod borgmesteren vil kunne få både i forholdet udad til over for of-fentligheden og i forholdet indadtil i kommunestyret fra dette tidspunkt og frem, til der er af-sagt endelig dom, og hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om borgmesterens eventu-elle udtræden af kommunalbestyrelsen.Udvalget har overvejet, hvordan der kan forholdes, hvis forholdet vedrører en forbrydelse,hvorom der ikke findes praksis i Valgbarhedsnævnet. Det er udvalgets opfattelse, at forholdeti givet fald må underlægges en tilsvarende vurdering som den, der foretages i Valgbarheds-nævnet ved forelæggelse af sager, der vedrører endelig dom for et forhold, hvorom der ikkeforeligger praksis i nævnet, jf. herved kapitel 4.2.1.Det er således udvalgets anbefaling, at der som betingelse for suspension på grund af straf-bart forhold må foretages en vurdering af, at tiltalen omhandler forhold, der i almindeligt om-dømme gør borgmesteren uværdig til at være medlem af kommunalbestyrelsen, således atdette – hvis vedkommende bliver endeligt dømt i overensstemmelse med tiltalen – indebæ-rer, at vedkommende ikke vil være valgbar, jf. herved kapitel 4.2.1.e) Øvrige omstændighederUdvalget har redegjort for, at borgmesterens centrale rolle efter udvalgets opfattelse tilsiger,at der bør være mulighed for en reaktion over for borgmesteren, som er fremskudt i forhold tilkommunalbestyrelsens menige medlemmer, hvis tiltalen omfatter forhold, som dels indebæ-rer mulighed for anvendelse af en bestemt strafferamme, dels efter Valgbarhedsnævnetspraksis må formodes at ville føre til en fortabelse af valgbarhed, hvis borgmesteren bliver en-deligt dømt i overensstemmelse med tiltalen, jf. herved kapitel 4.4.1.2.c. og d.

Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at der under hensyn til suspensionens indgribende ka-rakter og til, at borgmesteren ikke er dømt for det pågældende forhold,udoverde ovennævn-te betingelser for suspension, bør kræves, at det efter en konkret vurdering ikke kan ansesfor betænkeligt at suspendere borgmesteren, indtil borgmesteren har fået endelig dom, ogValgbarhedsnævnet i givet fald har truffet afgørelse om valgbarhed. Heri kan f.eks. indgå, omborgmesteren som følge af den tid, der er gået, fra kommunalbestyrelsen fik kendskab til tilta-len, til kommunalbestyrelsen traf beslutningen om at indlede en suspensionsproces, har fåeten beskyttelsesværdig forventning om, at kommunalbestyrelsen ikke vil foretage sig yderlige-re.Udvalget er herved opmærksom på, at et sådant supplerende krav, hvorefter det således ikkemå anses for betænkeligt at suspendere borgmesteren, formentlig allerede vil følge af denulovbestemte forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at en sådan betingelse bør fastsættes ved en udtrykke-lig lovbestemmelse, dels under hensyn til indgrebets intensitet, dels under hensyn til, at su-spension indebærer en undtagelse til det fundamentale princip i § 6, stk. 6, i lov om kommu-nernes styrelse om, at borgmesteren er valgt for kommunalbestyrelsens funktionsperiode ogikke kan afsættes. Der henvises til kapitel 3.1.1.2.Det er således udvalgets anbefaling, at der ud over de ovennævnte betingelser for suspensi-on bør kræves, at det efter en konkret vurdering ikke kan anses for betænkeligt at suspende-re borgmesteren, indtil borgmesteren har fået endelig dom, og Valgbarhedsnævnet i givetfald har truffet afgørelse om valgbarhed.

suspensionen f.eks. ikke er politisk motiveret. Dette indebærer for det første, at spørgsmåletom, hvorvidt betingelserne for suspension er opfyldt, må bedømmes af et andet organ endkommunalbestyrelsen, og for det andet, at borgmesteren bør have ret til at fortsætte i hver-vet, indtil det ved denne bedømmelse er konstateret, om betingelserne for suspension er op-fyldt.Denne bedømmelse må bestå i en vurdering af, om de retlige betingelser for suspensionener opfyldt, og det pågældende organ må med henblik på en kvalificeret bedømmelse herafhave den fornødne retlige sagkundskab, herunder om kommunalretlige forhold.Blandt de hensyn, der efter udvalgets opfattelse, skal varetages ved suspension af borgme-steren på grund af tiltale for strafbart forhold, indgår hensynet til effektiviteten og funktions-dygtigheden i kommunestyret, jf. herved kapitel 4.4.1.1., om risikoen i sådanne situationer foren sådan uro omkring borgmesterens person, at vedkommende ikke er i stand til på en hen-sigtsmæssig måde at varetage hvervet, og de konsekvenser dette kan have for effektivitetenog funktionsdygtigheden i kommunestyret.Med henblik på hurtigt at kunne afværge de negative konsekvenser, som tiltalen mod borg-mesteren således kan have, bør suspensionsprocessen ikke være unødig kompliceret oglangtrukken. Endvidere bør en afklaring af borgmesterens forhold også af hensyn til ved-kommende selv kunne finde sin afslutning inden for en kortere tidshorisont.

a) Kompetence til iværksættelse af suspensionsprocessenUdvalget har overvejet, hvorfra initiativet til iværksættelse af suspensionsprocessen mesthensigtsmæssigt kan udgå, herunder om den med fordel kunne udgå fra andre myndighederend fra kommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed og det overordnede an-svar for hele den kommunale virksomhed, der følger heraf, er nærmere beskrevet i kapitel3.1.1.1.Det er udvalgets opfattelse, at initiativet til at iværksætte en suspensionsproces mod borg-mesteren på grund af tiltale for strafbart forhold bør udgå fra kommunalbestyrelsen alene.Herved understreges kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed ogdet ansvar, der følger heraf.Opstår der således på baggrund af tiltale mod borgmesteren for strafbart forhold risiko formistillid til kommunen som myndighed eller for funktionsdygtigheden og effektiviteten i kom-munestyret, jf. herved kapitel 4.4.1.1., er det udvalgets opfattelse, at det bør være op tilkommunalbestyrelsen at vurdere, hvordan der i givet fald skal reageres heroverfor, herunderom der skal tages skridt til suspension af borgmesteren.Derfor bør beslutningen om iværksættelse af suspensionsprocessen ikke kunne udgå hver-ken fra andre dele af kommunens organisation eller fra andre myndigheder.

Udvalget har overvejet, om det også bør gælde, at beslutning om iværksættelse af suspensi-onsprocessen for så vidt angår magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner medmellemformsstyre med delt administrative ledelse alene skal kunne træffes af kommunalbe-styrelsen.Udvalget har gjort sig tilsvarende overvejelser med hensyn til kompetencen til i kommunermed disse styreformer at iværksætte en proces, der skal lede hen imod en afsættelse af enaf disse hvervsindehavere, hvor dette har baggrund i pligttilsidesættelse hos vedkommende,jf. herved kapitel 3.2.2.2.a. I forlængelse af det her anførte, er det udvalgets opfattelse, at be-slutningen om iværksættelse af suspensionsprocessen, også hvor denne har baggrund i tilta-le for strafbart forhold mod en af de nævnte hvervsindehavere, alene bør kunne træffes afkommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsen er således – uanset valget af styreform – kommunens øverste myn-dighed, og det er udvalgets opfattelse, at adgangen til suspension også af magistratsmed-lemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledel-se skal understøtte kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at suspension af en hvervsindehaver, der er valgt forkommunalbestyrelsens funktionsperiode, har en så indgribende karakter, at beslutningen omiværksættelse af suspensionsprocessen – uanset valget af styreform – bør træffes af kom-munalbestyrelsen.Det er herefter udvalgets anbefaling at initiativet til at iværksætte en suspensionsproces modborgmesteren eller en anden hvervsindehaver, der er valgt for kommunalbestyrelsens funkti-onsperiode, bør udgå fra kommunalbestyrelsen alene.b) Kvalificeret flertal?På baggrund af den indgribende karakter, som suspension af borgmesteren har, har udvalgetovervejet, om der til iværksættelsen af en suspensionsproces bør kræves et kvalificeret fler-tal. Udvalget har gjort sig tilsvarende overvejelser, hvor suspension/afsættelse har baggrund iborgmesterens pligttilsidesættelse, jf. herved kapitel 3.2.2.2.b.Udvalget konstaterer, at dette i givet fald ville indebære et brud med den almindelige ordningi lov om kommunernes styrelse om, at beslutninger træffes ved stemmeflertal, jf. herved lo-vens § 11, stk. 3.Det er i lighed med det i kapitel 3.2.2.2.b. anførte imidlertid udvalgets opfattelse, at kommu-nalbestyrelsens beslutning om at indlede en proces, der kan lede til suspension af borgme-steren på lige fod med kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger om tilrettelæggelsen afden kommunale virksomhed, bør være udtryk for, hvordan et flertal af kommunalbestyrelsensmedlemmer finder det rigtigst at forholde sig i situationen.Udvalget finder endvidere, at et flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer bør have mulig-hed for at få afgørelsesmyndighedens vurdering af, om betingelserne for suspension afborgmesteren er opfyldt.

Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at kommunalbestyrelsens beslutning om ativærksætte den proces, der kan lede til suspension af borgmesteren på grund af tiltale forstrafbart forhold, bør kunne træffes ved almindeligt stemmeflertal, jf. herved § 11, stk. 3, i lovom kommunernes styrelse.Udvalget har overvejet, om der for magistratsmedlemmer samt for udvalgsformænd i kom-munerne med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse under henvisning til, at disseer valgt ved forholdstalsvalg, bør stilles andre krav til det flertal i kommunalbestyrelsen, derkræves til beslutning om iværksættelse af suspensionsprocessen.Således kan der argumenteres for, at valgmetoden for de pågældende kan indebære en for-del for de magistratsmedlemmer/udvalgsformænd, der repræsenterer kommunalbestyrelsensflertal i forhold til de magistratsmedlemmer/udvalgsformænd, der repræsenterer mindretal. Altandet lige vil der således lettere kunne skabes flertal i kommunalbestyrelsen for iværksættel-se af en suspensionsproces mod en af de nævnte hvervsindehavere.Udvalget har gjort sig tilsvarende overvejelser, hvor suspensionen/afsættelsen af de pågæl-dende hvervindehavere har baggrund i pligttilsidesættelse hos vedkommende, jf. herved ka-pitel 3.2.2.2.b.Det er udvalgets opfattelse, at det gælder tilsvarende, hvor iværksættelsen af suspensions-processen sker på grund af tiltale for strafbart forhold, at såvel de materielle krav, der efterudvalgets opfattelse bør opstilles som betingelse herfor, som processen herfor, jf. udvalgetsovervejelser herom nedenfor, udgør et betryggende værn mod en politisk motiveret beslut-ning om suspension også for hvervsindehavere, der tilhører et mindretal i kommunalbestyrel-sen. Der bør på denne baggrund ikke stilles andre krav til det flertal, der kræves til iværksæt-telse af en suspensionsproces mod en af de nævnte hvervsindehavere på baggrund af straf-bart forhold.Det er herefter udvalgets anbefaling, at kommunalbestyrelsens beslutning om at iværksætteden proces, der kan lede til suspension af en borgmester eller en anden hvervsindehaver pågrund af tiltale for strafbart forhold, bør træffes ved almindeligt stemmeflertal.c) Suspensionens ikrafttrædenUdvalget har i kapitel 4.4.2.1. redegjort for de overordnede hensyn, som processen for su-spension af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse skal tilgodese.Udvalget har således anført, at suspension af borgmesteren er et alvorligt indgreb, og at pro-cessen herfor skal sikre, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, herunder at det er begrun-det i saglige hensyn og f.eks. ikke er politisk motiveret.Det er herefter udvalgets anbefaling, at spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for suspensi-on er opfyldt, må bedømmes af et andet organ end kommunalbestyrelsen, og at borgmeste-ren bør have ret til at fortsætte i hvervet, indtil det ved denne bedømmelse er konstateret, ombetingelserne for suspension er opfyldt.

Skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om suspension eller fremsættebegæring over for en anden myndighed herom?Udvalget har i kapitel 3.2.2.2.e. anbefalet en proces for afsættelse af borgmesteren på grundaf pligttilsidesættelse, der indebærer, at kommunalbestyrelsen indstiller til Valgbarhedsnæv-net at træffe afgørelse om afsættelse af borgmesteren. Udvalget har herved bl.a. lagt vægtpå de processuelle forenklingshensyn, der kan varetages herved.Udvalget finder, at kompetencen til at træffe afgørelse om suspension af borgmesteren pågrund af tiltale for strafbart forhold bør henlægges til et andet organ end kommunalbestyrel-sen. Udvalget har herved lagt vægt på, at en vurdering af, om den materielle betingelse, deromhandler Valgbarhedsnævnets praksis ved endelig dom for et givent strafbart forhold, eropfyldt, vanskeligt vil kunne bedømmes af kommunalbestyrelsen. Endvidere kan der her an-føres de samme processuelle forenklingshensyn som ovenfor nævnt.Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at kommunalbestyrelsen, som den myndig-hed, der har kompetence til at iværksætte processen, jf. herved ovenfor i kapitel 4.4.2.2.a.,fremsætter begæring over for vedkommende anden myndighed, jf. herom i kapitel 4.4.2.3.,om at træffe afgørelse om suspension af borgmesteren. Kommunalbestyrelsen skal ikke fo-retage en retlig bedømmelse af, om betingelserne for suspension er opfyldt, idet denne retli-ge vurdering må henlægges til det sagkyndige organ, der skal træffe afgørelse herom, jf. ne-denfor.Herved udgør kommunalbestyrelsens beslutning om en sådan begæring til vedkommendeanden myndighed alene et (nødvendigt) procesledende skridt, der ikke i sig selv har retsvirk-ninger for borgmesteren.Dette indebærer, at partsrettighederne kan varetages ved den proces, der finder sted vedvedkommende anden myndighed, der træffer afgørelse om borgmesterens suspension.Underretning af kommunalbestyrelsen om tiltale for relevant strafbart forholdmv.Kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe beslutning om iværksættelse af suspensions-processen forudsætter, at kommunalbestyrelsen har kendskab til, at der er rejst tiltale modborgmesteren for et strafbart forhold, der kan danne grundlag for suspension. Udvalget anbe-faler på denne baggrund, at der fastsættes regler om, at anklagemyndigheden – f.eks. vedoversendelse af kopi af anklageskriftet til kommunalbestyrelsen – har pligt til straks at under-rette kommunalbestyrelsen om, at der er rejst tiltale mod borgmesteren og om indholdet af til-talen. Pligten bør alene gælde i tilfælde, hvor tiltalen omfatter forhold med en strafferamme,der giver mulighed for fængselsstraf i fire år eller derover.Udvalget bemærker i den forbindelse, at hensynet til, at der herved gives kommunalbestyrel-sen mulighed for at træffe beslutning om, hvordan der efter kommunalbestyrelsens opfattelsebør forholdes med hensyn til borgmesterens fortsatte varetagelse af hvervet indtil endeligdom, efter udvalgets opfattelse vejer tungere end det hensyn, der måtte være at tage tilborgmesterens interesse i, at oplysningen om tiltalerejsningen ikke videregives.e)

Det er lagt til grund, at persondatalovens § 8 udgør det nødvendige behandlingsgrundlag forvideregivelse af de nævnte oplysninger.f) Øvrige processuelle skridtUdvalget har overvejet, hvilke processuelle regler der bør gælde for kommunalbestyrelsensbehandling af spørgsmålet om at begære borgmesteren suspenderet. Udvalget bemærkerherved, at udvalget lægger til grund, at kommunalbestyrelsens begæring til vedkommendeafgørelsesmyndighed om at træffe afgørelse om suspension ikke er en afgørelse i forvalt-ningslovens forstand, hvilket indebærer, at lovens regler om bl.a. partshøring og begrundelseikke finder anvendelse.InhabilitetUdvalget lægger til grund, at borgmesteren efter gældende ret er inhabil ved kommunalbesty-relsens behandling af spørgsmålet om, hvorvidt borgmesteren over for vedkommende afgø-relsesmyndighed skal begæres suspenderet. Borgmesteren har således en særlig personliginteresse i sagens udfald, jf. principperne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Dette indebæ-rer, at borgmesteren ikke må medvirke ved behandlingen i kommunalbestyrelsen af den på-gældende sag, jf. principperne i forvaltningslovens § 3, stk. 3. Der henvises til udvalgets til-svarende overvejelser om problemstillingen ved kommunalbestyrelsens stillingtagen tilspørgsmålet om at indstille borgmesteren afsat på grund af pligttilsidesættelse, kapitel3.2.2.2.f. og den her nævnte litteratur mv. Udvalget finder ikke anledning til at anbefale æn-dringer i den gældende retstilstand.Høring af borgmesterenUdvalget har ikke fundet grundlag for at anbefale en obligatorisk høring af borgmesteren un-der processen i kommunalbestyrelsen. Der henvises herved til det, som udvalget har anførtherom i kapitel 3.2.2.2.f., idet det dog bemærkes, at en ret for borgmesteren til mundtligt atfremlægge sine synspunkter for afgørelsesmyndigheden ikke findes relevant her, jf. hervednedenfor.Det følger af § 8, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, at en fortegnelse over de sager, dervil komme til behandling på kommunalbestyrelsens møde (dagsordenen), samt en udskrift afbeslutningsprotokollen med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavs-hedspligt, så vidt muligt offentliggøres.Det er i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse fastsat, at kommunalbestyrelsensmøder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan efter bestemmelsens 2. pkt. bestemme, at ensag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt på grund af sagens beskaf-fenhed. Det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt en sag kan behand-les for lukkede døre.Udvalget har overvejet, men ikke fundet grundlag for at anbefale særlige regler om offentlig-gørelse af sagsfortegnelse og beslutningsprotokol samt om dørlukning. Det er således udval-gets opfattelse, at de ovennævnte regler i § 8, stk. 6, og § 10, stk. 1, i lov om kommunernesstyrelse giver det fornødne grundlag for, at fortrolige oplysninger om tiltale mod borgmesterenfor strafbart forhold ikke uberettiget kommer til offentlighedens kendskab.

Krav på betalt advokatbistandUdvalget anbefaler, at borgmesteren på begæring bør have krav på at få eventuelle udgiftertil en advokat, som borgmesteren måtte vælge til at repræsentere sig eller lade sig bistå afunder de obligatoriske led i processen for suspension på grund af strafbart forhold, betalt afkommunen, herunder udgifter, der vedrører advokatbistand under processen i kommunalbe-styrelsen. Der henvises til udvalgets tilsvarende overvejelser ved kommunalbestyrelsens stil-lingtagen til spørgsmålet om at indstille borgmesteren afsat på grund af pligttilsidesættelse,kapitel 3.2.2.2.f. I lighed med det her anførte er det således udvalgets opfattelse, at borgme-sterens mulighed for at få dækket sådanne udgifter ikke bør afhænge af kommunalbestyrel-sens (flertallets) beslutning herom. Udvalget finder således, at en borgmester stillet over foren så alvorlig reaktionsmulighed som suspension bør have mulighed for professionel juridiskbistand. En sådan ret har borgmesteren ikke i dag. Der henvises herved til det, der er anførtherom i kapitel 3.1.4.1.Begrundelse og underretning af borgmesterenMed hensyn til en særlig begrundelsespligt, er det udvalgets anbefaling, at kommunalbesty-relsens begæring over for vedkommende afgørelsesmyndighed om at træffe afgørelses omsuspension af borgmesteren naturligvis må indeholde en henvisning til den tiltale for strafbartforhold mod borgmesteren, som danner baggrund for kommunalbestyrelsens beslutning omat fremsætte begæring om suspension.Endelig er det udvalgets anbefaling, at der bør fastsættes regler om underretning af borgme-steren om kommunalbestyrelsens beslutning om at begære borgmesteren suspenderet.

a) Elementerne i afgørelsesmyndighedens afgørelseUdvalget har overvejet, hvilke elementer der på baggrund af kommunalbestyrelsens begæ-ring bør indgå i afgørelsen om suspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbartforhold. Udvalget har gjort sig tilsvarende overvejelser om elementerne i en afgørelse om su-spension/afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse, jf. herved kapitel3.2.2.3.a.Det er udvalgets opfattelse, at spørgsmålet om de retlige betingelser for suspension på grundaf tiltale for strafbart forhold i hvert fald skal indgå i afgørelsen.Udvalget har herefter overvejet, om der i afgørelsen tillige bør indgå en vurdering af hen-sigtsmæssigheden af en suspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold.Det er i lighed med de overvejelser, som udvalget har gjort sig herom, hvor suspension/af-sættelse har baggrund i borgmesterens pligttilsidesættelse, udvalgets opfattelse, at afgørel-sen om suspension på grund af tiltale for strafbart forhold ikke bør omfatte spørgsmål omhensigtsmæssigheden af en suspension.Det er udvalgets opfattelse, at de betragtninger, der danner baggrund for udvalgets anbefa-linger på dette punkt, er tilsvarende relevante og kan anføres med samme styrke, hvor be-slutningen om suspension har baggrund i tiltale mod borgmesteren for strafbart forhold. Derhenvises i det hele til udvalgets overvejelser herom i kapitel 3.2.2.3.a. I lighed med det, der eranført i kapitel 3.2.2.3.a., bemærkes, at dette indebærer, at suspension af borgmesteren i

givet fald indtræder som en obligatorisk retsfølge, hvis bestemmelsens retsfaktum af denkompetente myndighed vurderes at være opfyldt. Dette svarer til, hvad der gælder ved Valg-barhedsnævnets afgørelse af, om et medlem af kommunalbestyrelsen har mistet sin valgbar-hed, jf. kapitel 4.2.1.Udvalget har anbefalet, at det bør indgå i de materielle betingelser for suspension på grundaf strafbart forhold, at der er rejsttiltalemod borgmesteren herfor, jf. herved kapitel 4.4.1.2.b.Hvor anklagemyndigheden har vurderet beviserne i sagen således, at der vil kunne domfæl-des for forholdet og derfor har rejst tiltale, bør det i tiltalen beskrevne hændelsesforløb læg-ges til grund ved afgørelsen om suspension.En vurdering af faktumud overden, der finder sted hos politi og anklagemyndighed i forbin-delse med sigtelse og tiltalerejsning, men forud for domstolenes stillingtagen hertil i forbindel-se med afgørelsen af straffesagen, vil endvidere efter udvalgets opfattelse kunne indebærerisiko for, at straffesagen kompliceres unødigt, herunder særligt hvis suspensionsafgørelsentræffes af et organ uden for domstolene.Det er herefter udvalgets anbefaling, at afgørelsesmyndigheden alene skal vurdere, om deretlige betingelser for suspension på grund af strafbart forhold er opfyldt, og ved denne vur-dering lægge det i tiltalen beskrevne faktiske hændelsesforløb til grund.b) Overordnede krav til myndighedenProcessen for suspension af borgmesteren skal sikre, at betingelserne for indgrebet er op-fyldt og f.eks. ikke er politisk motiveret, jf. herved kapitel 4.4.2.1.Dette forudsætter efter udvalgets opfattelse, at der generelt må være tillid til det organ, dertræffer afgørelse om suspension af borgmesteren, og tillid til, at der ikke herved varetagesuvedkommende – herunder politiske – hensyn. Der må således ikke herske tvivl om myndig-hedens fuldstændige upartiskhed og uafhængighed.Dette hensyn gør sig særligt gældende ved spørgsmål om suspension og afsættelse af etfolkevalgt organs formand, valgt af og blandt organets medlemmer, jf. herved udvalgets til-svarende overvejelser om kravene til det organ, der på baggrund af kommunalbestyrelsensbegæring herom skal træffe afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren på grundaf pligttilsidesættelse, kapitel 3.2.2.3.I grundlaget for afgørelsen om suspension af borgmesteren skal (i hvert fald) indgå, om deretlige betingelser for indgrebet er opfyldt. Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, atafgørelsen bør træffes af et organ, der har den fornødne retlige sagkundskab.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at kendskab til lokalpolitiske forhold kan være nyttig iforbindelse med afgørelsen om suspension af borgmesteren. Der er på den baggrund udval-gets opfattelse, at det bør overvejes, hvordan sådanne kompetencer kan repræsenteres hosafgørelsesmyndigheden.

c) Overvejelser om relevant afgørelsesorganUdvalget har på baggrund af udvalgets ovenstående overordnede betragtninger overvejet,hvilke myndigheder der kunne være relevante ved valget af afgørelsesmyndighed.Udvalget har redegjort for, hvilke materielle betingelser der efter udvalgets opfattelse skalvære opfyldt, for at suspension af borgmesteren på grund af strafbart forhold bør kunnekomme på tale. Der henvises til kapitel 4.4.1.2.Udvalget har redegjort for, at det skal indgå i afgørelsesmyndighedens bedømmelse af, omde retlige betingelser for indgrebet er opfyldt, om der errejst tiltalevedrørende det pågæl-dende forhold. Udvalget har endvidere redegjort for, at afgørelsesmyndigheden efter udval-gets opfattelse bør lægge det i tiltalen beskrevne hændelsesforløb til grund.De elementer, som herefter bl.a. skal indgå i afgørelsesgrundlaget, er betingelsen om,atderskal være tale om en forbrydelse med en strafferamme, der giver mulighed for at idømmefængsel i fire år eller derover,attiltalen omhandler en forbrydelse, som – hvis borgmesterenbliver endeligt dømt for forholdet – efter Valgbarhedsnævnets praksis må formodes at ville fø-re til fortabelse af valgbarhed, ogatdet ikke kan anses for betænkeligt at suspendere borg-mesteren, indtil borgmesteren er endelig dømt, og Valgbarhedsnævnet i givet fald har truffetafgørelse om valgbarhed. Der henvises til kapitel 4.4.1.2.c.-e.Det er udvalgets opfattelse, at det element, der omhandler betingelsen om fortabelse af valg-barhed ved endelig dom, gør det særligt relevant at overveje Valgbarhedsnævnet som denmyndighed, der på baggrund af kommunalbestyrelsens begæring herom træffer afgørelse omsuspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold.d) ValgbarhedsnævnetValgbarhedsnævnets kompetence, organisatoriske grundlag og uafhængighed, er nærmerebeskrevet i kapitel 3.2.2.3. samt i kapitel 4.2.1.Udvalget bemærker indledningsvis om henlæggelse af kompetencen til – på baggrund afkommunalbestyrelsens begæring herom – at træffe afgørelse om suspension på grund afstrafbart forhold til et således uafhængigt kollegialt organ, at det vil have de samme overord-nede fordele, som er beskrevet under udvalgets tilsvarende overvejelser om valg af afgørel-sesmyndighed ved suspension/afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse, jf.herved kapitel 3.2.2.3.e., hvortil henvises.Foruden den tillid til organets afgørelser, der således kan opnås derved, at et sådant nævnikke i sin behandling af konkrete sager er underlagt instruktionsbeføjelse fra ministeriel side,kan der således peges på muligheden for, at organet kan sammensættes af repræsentantermed forskellige relevante kompetencer.På baggrund af Valgbarhedsnævnets opgaver i dag med vurdering af kommunalbestyrel-sesmedlemmers valgbarhed og fortabelse heraf på grund af straf, er det udvalgets opfattelse,at der næppe vil kunne peges på et organ, der er bedre egnet til at bedømme, om tiltalenomhandler en forbrydelse, som – hvis borgmesteren bliver endeligt dømt for forholdet – efter

Valgbarhedsnævnets praksis må formodes at ville føre til fortabelse af valgbarhed, jf. hervedudvalgets overvejelser om en sådan betingelse, kapitel 4.4.1.2.d.Dette gælder ikke mindst, hvis forholdet vedrører en forbrydelse, hvorom der ikke findespraksis i Valgbarhedsnævnet, og som derfor forudsætter en vurdering af, hvorvidt tiltalenomhandler forhold, der i almindeligt omdømme gør borgmesteren uværdig til at være medlemaf kommunalbestyrelsen, således at dette – hvis vedkommende bliver endeligt dømt for for-holdet – indebærer, at vedkommende ikke vil være valgbar, jf. herved kapitel 4.4.1.2.d.Henlæggelse af afgørelseskompetencen til et allerede eksisterende nævn med tilgrænsendeopgaver vil endelig have den fordel, at der herved undgås knopskydning af den offentligesektor, jf. herom regeringsgrundlaget om sanering af råd og nævn mv.17Hertil kommer den positive effekt, det samlet set vil kunne få, hvis kompetencen til at træffeafgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren på baggrund af kommunalbestyrelsensbegæring herom samles hos ét organ, uanset om begæringen/indstillingen har baggrund i til-tale mod borgmesteren for strafbart forhold eller i borgmesterens pligtforsømmelse, jf. hervedudvalgets anbefaling om Valgbarhedsnævnet som afgørelsesmyndighed i disse sager, kapi-tel 3.2.2.3.Udvalget finder det af disse grunde relevant, at Valgbarhedsnævnet overvejes som den myn-dighed, der på baggrund af kommunalbestyrelsens begæring herom, skal kunne træffe afgø-relse om suspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold.Udvalget bemærker, at Valgbarhedsnævnet af hensyn til indgrebets alvorlighed og betydningfor effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret i givet fald bør fremme behandlin-gen af disse sager.e) Overvejelser om Valgbarhedsnævnets sammensætning og procesformen mv.Det er udvalgets opfattelse, at Valgbarhedsnævnets sammensætning i disse sager i givet faldmed fordel – og ud fra tilsvarende betragtninger – kunne overvejes sammensat på sammemåde som udvalget har foreslået i sager om suspension/afsættelse af borgmesteren pågrund af pligttilsidesættelse. Der henvises til kapitel 3.2.2.3.f.Det er således indgået i udvalgets overvejelser herom, at afgørelsen om suspension afborgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold efter udvalgets opfattelse tilsvarende børangå, om de retlige betingelser for indgrebet er opfyldt, jf. herved kapitel 4.4.2.3.a.Det er endvidere indgået i udvalgets overvejelser, at kendskab til lokalpolitiske forhold efterudvalgets opfattelse også kan være en fordel i forbindelse med afgørelsen om suspension afborgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold, og at lokalpolitisk repræsentation i næv-net derfor tilsvarende kan være en fordel i disse sager.

Udvalget anbefaler således, at nævnet ved behandlingen af disse sager i givet fald sammen-sættes således:Nævnet består af fem medlemmer, hvoraf økonomi- og indenrigsministeren udpeger følgen-de tre medlemmer: Formanden, der skal være landsdommer eller højesteretsdommer, enkyndig i forvaltningsret samt en repræsentant, der er ansat i Økonomi- og Indenrigsministeri-et. Herudover består nævnet af to lokalpolitikere, der udpeges af henholdsvis KL og DanskeRegioner.En sådan sammensætning i nævnet vil dels indebære, at det juridiske element i nævnet vilblive styrket, dels at lægmandsdeltagelsen i nævnet nedbringes men dog bibeholdes i dissesager.Udvalget bemærker om procesformen i Valgbarhedsnævnet ved behandlingen af disse sagerfølgende, idet der øvrigt henvises til de tilsvarende overvejelser, som udvalget har gjort sigherom for så vidt angår nævnets behandling af sager om suspension/afsættelse af borgme-steren på grund af pligttilsidesættelse, jf. herved kapitel 3.2.2.3.Udvalget finder ikke grundlag for at anbefale en procesform, der adskiller sig fra den skriftligeprocesform, hvorefter nævnet i dag forbereder sager om valgbarhed og fortabelse heraf medhenblik på afgørelse heraf på et møde i nævnet. Det er indgået i udvalgets overvejelser her-om, at det er udvalgets opfattelse, at det i tiltalen beskrevne hændelsesforløb skal lægges tilgrund ved nævnets behandling af sagen, jf. herved kapitel 4.4.2.3.a.Derimod er det udvalgets anbefaling, at der ikke i disse sager –netopfordi der ikke i grund-laget for afgørelsen i nævnet indgår en vurdering af de faktuelle omstændigheder vedrørendedet strafbare forhold – bør gives nævnet adgang til at forlange optagelse af indenretsligt for-hør i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens § 1018. Af samme grund finder ud-valget heller ikke grund til at anbefale, at borgmesteren har krav på foretræde for nævnet,sådan som udvalget har anbefalet det ved nævnets behandling af sager om afsættelse pågrund af pligttilsidesættelse, jf. kapitel 3.2.2.3.i.Det behov, der i sager om suspension/afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesæt-telse kan være for ved indenretligt forhør eller ved en mundtlig forklaring fra borgmesteren atfå belyst faktum, gør sig således ikke tilsvarende gældende her.Det bemærkes herved, at det som nævnt lægges til grund, at afgørelsen om suspension afborgmesteren er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, med de følger det har for proces-sen ved Valgbarhedsnævnet, herunder med hensyn til partshøring af borgmesteren.Udvalgets anbefaling om, at borgmesteren på begæring bør have krav på at få eventuelleudgifter til en advokat, som borgmesteren måtte vælge til at repræsentere sig eller lade sigbistå af under de obligatoriske led i processen for suspension på grund af strafbart forholdbetalt af kommunen, jf. kapitel 4.4.2.2.f., omfatter også processen i Valgbarhedsnævnet.

Overvejelser om andre administrative myndigheder som alternativer til Valg-barhedsnævnet som afgørelsesmyndighedUdvalget har overvejet, om der som alternativ til Valgbarhedsnævnet vil kunne peges på an-dre administrative myndigheder til afgørelse af spørgsmålet om suspension af borgmesteren.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at Valgbarhedsnævnet dels på baggrund af de elemen-ter, der indgår i afgørelsesgrundlaget, jf. herved ovenfor, dels på baggrund af den lokalpoliti-ske repræsentation i nævnet indebærer nogle fordele ved nævnet som afgørelsesmyndighed,som næppe vil kunne findes tilsvarende hos andre administrative myndigheder.Hertil kommer det forhold, at nævnet er uafhængigt og ikke kan modtage direktiver fra rege-ring eller folketing. Dette er dog ikke særegent for Valgbarhedsnævnet og vil således ogsåkunne opnås ved valg af en anden uafhængig myndighed.Udvalget har overvejet, om afgørelseskompetencen med fordel kunne henlægges til et mini-sterium, herunder Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, atde indvendinger, som har ført udvalget til ikke at kunne anbefale Økonomi- og Indenrigsmini-steriet – eller andre ministerier – som det organ, der på baggrund af kommunalbestyrelsensindstilling herom træffer afgørelse om suspension/afsættelse af borgmesteren på grund afpligttilsidesættelse, jf. herved kapitel 3.2.2.3.c., hvortil i det hele henvises, er tilsvarende rele-vante og kan anføres med samme betydelige styrke her.Det er således udvalgets principielle opfattelse, at en afgørelse om suspension af et folke-valgt organs politisk valgte leder – i lyset af den alvorlige karakter, som afgørelsen har – ikkeer egnet til at ske i et organ, der selv er undergivet politisk ledelse.Udvalget finder det på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt, at afgørelsen om suspensionaf borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold sker i Økonomi- og Indenrigsministeri-et (eller andre ministerier).Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at afgørelseskompetencen i sager om su-spension af en borgmester på grund af strafbart forhold henlægges til Valgbarhedsnævnetmed den sammensætning og procesform, der er anført under kapitel 4.4.2.3.e.Domstolsafgørelse – eller alternativt – obligatorisk domstolsprøvelse afnævnsafgørelse?Udvalget har overvejet, men ikke fundet at kunne anbefale, at suspension af borgmesterenpå grund af tiltale for strafbart forhold obligatorisk bør indebære en domstolsproces entenalene – og således som et alternativt forslag til Valgbarhedsnævnet som afgørelsesmyndig-hed – eller som en obligatorisk efterprøvelse af Valgbarhedsnævnets afgørelse.Det er indgået i de overvejelser, som udvalget har gjort sig ved sin ovenstående anbefalingom, at domstolsprøvelse ikke bør være et obligatorisk led i suspensionsprocessen, at endomstolsprøvelse overordnet på grund af de retssikkerhedsgarantier, der generelt kendeteg-ner domstolsprocessen, herunder domstolenes uafhængighed, vil kunne understøtte tillidentil afgørelsen om suspension.g)

Udvalget bemærker herved, at en sådan uafhængighed, som kendetegner domstolene, ogsåkan opnås ved den rette organisatoriske indplacering af en administrativ afgørelsesmyndig-hed, herunder myndighedens politiske uafhængighed. Udvalget har endvidere lagt vægt påden fordel, som valget af en kollektiv administrativ afgørelses-/prøvelsesmyndighed giver forrepræsentation af både retlig sagkundskab, herunder om specifikke kommunalretlige retsfor-hold, og kendskab til lokalpolitiske forhold.Desuden knytter der sig en række mere principielle betænkeligheder ved, at en afgørelse afså indgribende karakter træffes af domstolene og ikke (forinden) ved en administrativ myn-dighed med de retssikkerhedsgarantier, der ligger i forvaltningsprocessens regler om bl.a. of-ficialmaksime og partsrettigheder.Den mulighed for afhøring for retten af vidner, herunder f.eks. kommunale embedsmænd ogkommunalbestyrelsesmedlemmer, som er indgået i udvalgets overvejelser om domstolenesom afgørelsesmyndighed for suspension/afsættelse af borgmesteren på grund af pligttil-sidesættelse til domstolene jf. herved kapitel 3.2.2.3., gør sig endvidere ikke gældende vedsager om suspension af borgmesteren på grund af strafbart forhold. Der henvises herved tilkapitel 4.4.2.3.a., hvori udvalget har redegjort for, at det i tiltalen beskrevne hændelsesforløbefter udvalgets opfattelse skal lægges til grund ved afgørelsen om suspension på grund af til-tale for strafbart forhold.Der er efter udvalgets opfattelse af samme grund ikke behov for, at Valgbarhedsnævnet vedbehandling af sager om suspension af borgmesteren på grund af strafbart forhold i givet faldgives mulighed for at forlange indenretslig afhøring af relevante vidner i medfør af retsplejelo-vens § 1018, som udvalget har anbefalet det i sager om suspension/afsættelse af borgmeste-ren på grund af pligttilsidesættelse.Det bemærkes endelig, at Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension af borgmesterenvil kunne indbringes for domstolene i henhold til grundlovens § 63 efter de almindelige regler.Det er således udvalgets anbefaling, at processen for suspension af borgmesteren på grundaf tiltale for strafbart forhold ikke bør indeholde en obligatorisk domstolsbehandling.

De gældende regler i § 66 i lov om kommunernes styrelse om udpegelse af et medlem tilhenholdsvis at varetage den enkeltstående opgave, hvorved borgmesteren har vægret sig, jf.lovens § 66, stk. 1, henholdsvis at varetage hvervet midlertidigt, jf. stk. 2, er behandlet i kapi-tel 3.1.4.2.Som det fremgår her, følger det af disse regler, at reglerne om nybesættelse først træder ikraft, når hvervsindehaveren er endeligt afsat efter § 66, stk. 4. Ved suspension af magi-stratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt admini-strativ ledelse indebærer det risiko for en midlertidig forrykkelse af den politiske balance, derer fastlagt i styrelsesloven. En sådan midlertidig forrykkelse af den politiske balance er imid-lertid i tilfælde af borgmesterens vægring anset underordnet hensynet til kommunens funkti-on, jf. kapitel 3.1.4.2. og de heri nævnte forarbejder til § 66, stk. 4, i lov om kommunernes sty-relse.Udvalget har i kapitel 3.3.2.1.b. overvejet valgmetoden ved udpegelse af det medlem, derskal udføre den enkeltstående opgave, som hvervsindehaverens pligttilsidesættelse vedrø-rer. Det er i kapitel 3.3.2.1.b. udvalgets anbefaling, at kommunalbestyrelsens flertal i sådannetilfælde bør gives retten til at udpege vedkommende, også hvor der er tale om magistrats-medlemmer eller udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativledelse. Udvalget har herved henvist til den risiko, der kan være for, at formålet med suspen-sionen ad hoc forspildes, hvis der gives den gruppe, der har valgt den suspenderede hvervs-indehaver, udpegningsretten. Udvalget har endvidere lagt vægt på, at der alene er tale om atoverlade udførelsen af den eller de enkelte opgaver, som hvervsindehaverens pligttilsidesæt-telse vedrører, til en anden.Om den her foreliggende situation, der ikke blot omfatter udskiftning på posten for en enkelt-stående opgave, bemærker udvalget følgende: Det er udvalgets opfattelse, at den gruppe,som har valgt det suspenderede magistratsmedlem/udvalgsformand, bør have retten til atudpege den person, der midlertidigt skal fungere som hvervsindehaver. Udvalget har heriinddraget følgende:I modsætning til overladelse af den enkelte opgave, som borgmesterens pligttilsidesættelsevedrører, medfører suspension en fuldstændig fratagelse af de opgaver, der følger af hver-vet. Det medlem, der midlertidigt skal varetage hvervet, indtræder således fuldt ud heri. Dettemedfører en forrykkelse af den i styrelsesloven fastlagte politiske balance, hvorved de hen-syn, der ligger bag lovens ordning om udpegning af den oprindelige hvervsindehaver vedforholdstalsvalg frem for ved flertalsvalg, tilsidesættes.Det er udvalgets principielle opfattelse, at suspension ikke bør medføre forrykkelse af den po-litiske balance uanset, at der alene er tale om en midlertidig situation. Efter omstændigheder-ne kan denne tilstand endvidere blive af længere varighed, idet en endelig afklaring i Valg-barhedsnævnet af spørgsmålet om hvervsindehaverens valgbarhed og udtræden af kommu-nalbestyrelsen først kan ske ved endelig dom.Endelig er det indgået i udvalgets overvejelser, at der ved denne valgmetode bedst kan tageshensyn til en hurtig genopretning af ro og stabilitet omkring hvervet. Den midlertidigt valgtehvervsindehaver forudsættes således i givet fald at fortsætte i hvervet ved den oprindelige

hvervsindehavers udtræden af kommunalbestyrelsen ved fratagelse af valgbarhed i Valgbar-hedsnævnet efter endelig dom.Vælges vedkommende midlertidige hvervsindehaver derimod af kommunalbestyrelsens fler-tal, vil det kunne indebære endnu et skift på posten, hvis den suspenderede hvervsindehaverefter endelig dom fratages sin valgbarhed.Det er herefter udvalgets anbefaling, at udpegningen af den midlertidige borgmester sker vedflertalsvalg, og at der ved suspension af et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i enkommune med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse tilkommer den valggruppe ikommunalbestyrelsen, som har valgt det suspenderede medlem, at udpege den midlertidigehvervsindehaver.c) Straffesagens afslutning i 1. instans mv.Udvalget har overvejet, hvordan der efter domstolenes behandling af straffesagen bør forhol-des i følgende forskellige situationer:Har Valgbarhedsnævnet truffet afgørelse om suspension af borgmesteren, men frifindesborgmesteren, uden at der ankes inden ankefristens udløb, er det udvalgets opfattelse, atborgmesteren ved ankefristens udløb herefter automatisk må genindtræde i hvervet.Har Valgbarhedsnævnet truffet afgørelse om suspension, og dømmes borgmesteren i over-ensstemmelse med anklageskriftet, og borgmesteren anker til frifindelse, er det udvalgets op-fattelse, at suspensionen uden særskilt beslutning herom må opretholdes indtil endelig dom.Udvalget har overvejet, hvordan der bør forholdes i tilfælde, hvor Valgbarhedsnævnet har su-spenderet borgmesteren, men borgmesteren frifindes, og anklagemyndigheden anker tildomfældelse inden ankefristens udløb.Det er udvalgets opfattelse, at borgmesteren af hensyn til ikke at skabe risiko for unødig uro idet kommunale styrelsessystem i en sådan situation ikke automatisk bør genindtræde i hver-vet. Kommer ankeinstansen således frem til, at der kan dømmes i overensstemmelse medanklageskriftet, ville dette i givet fald indebære endnu et skift på borgmesterposten, idetValgbarhedsnævnet må forventes at nå frem til, at borgmesteren har fortabt sin valgbarhedog må udtræde af kommunalbestyrelsen.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at den usikkerhed, som frifindelsen i første instans harskabt om sandsynligheden for domfældelse, ikke bør indebære en fornyet stillingtagen iValgbarhedsnævnet af, hvorvidt betingelserne for suspension (fortsat) er opfyldt. Når ankla-gemyndigheden således fortsat finder, at der – på trods af 1. instansens frifindelse af borg-mesteren – vil kunne domfældes og således har anket til domfældelse, bør suspensionenuden særskilt beslutning herom opretholdes indtil endelig dom.Udvalget har overvejet, hvordan der bør forholdes i tilfælde, hvor Valgbarhedsnævnet har su-spenderet borgmesteren, men der alene sker delvis domfældelse. I en sådan situation måValgbarhedsnævnet i overensstemmelse med det system, der allerede gælder i dag, jf.

herved kapitel 4.2.1., foretage en vurdering af borgmesterens valgbarhed på baggrund af detforhold, der er domfældt for.I perioden fra endelig domfældelse og frem til Valgbarhedsnævnets afgørelse om valgbarhedbør suspension endvidere opretholdes uden særskilt beslutning herom.Ved endelig frifindelse er det udvalgets opfattelse, at borgmesteren – i lighed med, hvad dergælder, hvis borgmesteren frifindes, uden at der ankes inden ankefristens udløb – automatiskmå genindtræde i hvervet. Efter en frifindende dom i landsretten genindtræder den suspen-derede borgmester dog først i hvervet, efter at den ordinære frist for at ansøge om 3. in-stansbevilling er udløbet, og ansøgning om 3. instansbevilling ikke er indgivet. Hvis ansøg-ning om 3. instansbevilling er indgivet inden den ordinære frist herfor, genindtræder den fun-gerende borgmester dog først fra det tidspunkt, hvor borgmesteren er endeligt frifundet, jf.nærmere kapitel 7 og bemærkningerne til § 66 b, stk. 5.En frifindende straffedom anses i almindelighed for endelig, når den ikke kan ankes udensærlig tilladelse. For en straffedom afsagt i byretten vil det som udgangspunkt betyde efterudløbet af en ankefrist på 14 dage efter dommens afsigelse (retsplejelovens § 904, stk. 1).For en straffedom afsagt i landsretten vil det som udgangspunkt betyde ved domsafsigelsen.Retsplejeloven indeholder imidlertid mulighed for, at en endelig straffedom efter særlig tilla-delse kan ankes til en højere ret. Det drejer sig bl.a. om Procesbevillingsnævnets adgang tilat meddele 3. instansbevilling. En ansøgning om 3. instansbevilling skal indgives til Proces-bevillingsnævnet inden 14 dage efter dommens afsigelse (retsplejelovens § 932, stk. 2,1. pkt.). Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvist meddele 3. instansbevilling, hvisansøgningen er indgivet senere, men inden et år efter dommens afsigelse (retsplejelovens§ 932, stk. 2, 3. pkt.).I situationer, hvor borgmesteren på baggrund af en endelig frifindelse er genindtrådt i hvervet,og hvor anklagemyndigheden efter de nævnte undtagelsesbestemmelser gives tilladelse tilanke til Højesteret på grundlag af en ansøgning indgivet efter udløbet af de ordinære fristerherfor, fortsætter den genindtrådte borgmester i hvervet, selvom straffesagen ikke har fundetsin afslutning. Udvalget har herved fundet, at der i sådanne situationer ikke – inden straffe-sagens endelige afslutning og Valgbarhedsnævnets stillingtagen til borgmesterens valgbar-hed – bør ske endnu et skifte på borgmesterposten.Endelig er det udvalgets opfattelse, at det medlem, der er udpeget som midlertidig borgme-ster, må fortsætte i hvervet i resten af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, hvis borgme-steren i nævnet efter endelig dom fratages sin valgbarhed.Ovenstående indebærer, at det medlem, der under borgmesterens suspension er valgt til atvaretaget hvervet, må indstille sig på, at domstolenes afgørelse i straffesagenkanindebæreborgmesterens genindtræden i hvervet, hvis borgmesteren ved straffesagen frifindes helt el-ler delvist.Sammenfattende er det udvalgets anbefaling, at Valgbarhedsnævnets suspension af enborgmester på grund af strafbart forhold gælder, indtil enten borgmesteren domfældes, og

4.5. Udvalgets anbefalingerDer er i kapitel 4.4. redegjort for, at det er udvalgets opfattelse, at kommunalbestyrelsen børgives mulighed for suspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold.Det er udvalgets opfattelse, at der herved i givet fald skal tages hensyn til på den ene sideretsfølelsen samt til effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret og på den andenside til at sikre ro og kontinuitet omkring borgmesterens varetagelse af borgmesterhvervet.Hertil kommer hensynet til borgmesteren, der (endnu) ikke er dømt for det pågældende for-hold.Udvalget er med udgangspunkt heri fremkommet med følgende anbefalinger om de betingel-ser, der efter udvalgets opfattelse bør være opfyldt, før suspension på dette grundlag kankomme på tale, og hvordan processen herfor bør være:Med hensyn tilkredsen af hvervsindehavere,der skal kunne suspenderes på grund af straf-bart forhold, er det udvalgets anbefaling, at adgangen hertil bør omfatte borgmesteren, magi-stratsmedlemmer i kommuner med magistratsstyre og udvalgsformænd i kommuner medmellemformsstyre med delt administrativ ledelse. Således vil den mistillid, som sigtelse ellertiltale for et strafbart forhold efter omstændighederne vil kunne give anledning til, kunne væresærlig problematisk for disse hvervsindehavere, der har del i den øverste administrative le-delse af den kommunale forvaltning. Den uro omkring vedkommendes person, som det straf-bare forhold kan afstedkomme, kan således betyde, at vedkommende ikke er i stand til på enhensigtsmæssig måde at varetage hvervet. Hertil kommer, at de pågældende ikke – eller ikkeuden at bestemte betingelser herfor er opfyldt, jf. herved § 66 i lov om kommunernes styrelse– kan afsættes.Efter udvalgets opfattelse er der ikke grundlag for, at andre hvervsindehavere i kommunesty-ret bør kunne suspenderes på grund af strafbart forhold. Således kan udvalgsformænd ikommuner med almindeligt udvalgsstyre samt i kommuner med delt administrativ ledelse,hvor denne styreform ikke er kombineret med mellemformsstyre, efter gældende ret til enhvertid afsættes af udvalget.Endvidere har udvalgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgsstyre ikke del i denøverste administrative ledelse af kommunens forvaltning. Tilsvarende gælder for udvalgsfor-mænd i kommuner med rent mellemformsstyre, hvorfor der efter udvalgets opfattelse hellerikke for disse gør sig sådanne særlige forhold gældende, at disse bør være omfattet af enadgang til suspension på grund af strafbart forhold.Med hensyn tilbetingelsernefor suspension er udvalget fremkommet med følgende anbefa-linger:Udvalget har overvejet, men ikke fundet, at ensigtelsemod borgmesteren udgør et så til-strækkeligt tungtvejende grundlag for mistanke mod borgmesteren om et strafbart forhold, atsuspension på dette stadie af straffeprocessen bør kunne komme på tale. Det er udvalgets

anbefaling, at det bør være en betingelse, at der errejst tiltalemod borgmesteren for et straf-bart forhold. Det er indgået i udvalgets overvejelser herom, at objektivitetsprincippet, jf. her-ved retsplejelovens § 96, stk. 2, indebærer, at anklagemyndigheden ikke må rejse tiltale,medmindre det skønnes, at tiltalerejsning vil føre til domfældelse.Udvalget kan ikke anbefale, at der som supplement hertil stilles krav om, at borgmesteren ervaretægtsfængslet.Under hensyn til den indgribende karakter, som suspension af borgmesteren har, er det ud-valgets opfattelse, at ikke tiltale for et hvilket som helst strafbart forhold bør kunne medføresuspension af borgmesteren. Det er endvidere udvalgets anbefaling, atstrafferammenforden pågældende forbrydelse vil være det bedst egnede kriterium for vurderingen af, om derer tale om et forhold, der kvalificerer til at danne grundlag for suspension af borgmesteren.Udvalget har drøftet, hvilke strafferammer der i givet fald vil kunne anvendes. Udvalget anbe-faler, at der under hensyn til indgrebets intensitet må være tale om en strafferamme, der gi-ver mulighed for en fængselsstraf af en vis længere varighed. Udvalget har fundet at kunneanbefale en strafferamme, der giver mulighed forfængselsstraf i fire år eller derover.Udval-get har i forbindelse med sine drøftelser herom inddraget forskellige strafferammer, der erfastsat for forbrydelser af forskellig art. Der henvises til kapitel 4.4.1.2.c.Det er udvalgets opfattelse, at indgreb på baggrund af borgmesterens pligttilsidesættelsealene bør kunne ske efter lovgivningens specifikke bestemmelse herom, jf. herved kapitel 3.Efter udvalgets opfattelse bør der således ikke kunne ske suspension alene på baggrund aftiltale for overtrædelse af § 61 i lov om kommunernes styrelse.Det er udvalgets anbefaling, at det bør være en betingelse for suspension af borgmesterenpå grund af strafbart forhold, at der er tale om en forbrydelse, som – hvis borgmesteren bliverdømt i overensstemmelse med tiltalen –efter Valgbarhedsnævnets praksis må formodes atville føre til fortabelse af valgbarhed og dermed udtræden af kommunalbestyrelsen.Er dette tilfældet, vil det således kunne virke stødende, at borgmesteren, mens en afklaringaf forholdet sker ved retsinstanserne, fortsat varetager hvervet. Endvidere indebærer borg-mesterens centrale rolle i kommunestyret, at kommunalbestyrelsen, når der således er taleom forhold, der må formodes at ville føre til fortabelse af valgbarhed også for menige med-lemmer af kommunalbestyrelsen, bør gives mulighed for en indgriben, der er fremskudt i for-hold til kommunalbestyrelsens menige medlemmer.Det er endelig udvalgets anbefaling, at det under hensyn til indgrebets intensitetherudoverbør være en betingelse, at det efter en konkret vurderingikke kan anses for betænkeligtatsuspendere borgmesteren, indtil vedkommende har fået endelig dom, og Valgbarhedsnæv-net i givet fald har truffet afgørelse om valgbarhed.

Med hensyn tilprocessenfor suspension af borgmesteren på grund af strafbart forhold er ud-valget fremkommet med følgende anbefalinger:Udvalget har overvejet, hvilkeoverordnede hensynprocessen for suspension af borgmeste-ren skal tilgodese. Herunder hører efter udvalgets opfattelse under hensyn til indgrebets in-tensitet at spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for suspension er opfyldt, må bedømmesaf et andet organ end over kommunalbestyrelsen, og at borgmesteren bør have ret til at fort-sætte i hvervet, indtil det ved denne bedømmelse er konstateret, om betingelserne for su-spension er opfyldt.Udvalget har anbefalet en proces, der indebærer, at kommunalbestyrelsen over for den myn-dighed, der, jf. herved nedenfor, har kompetence til at træffe afgørelse om suspension afborgmesteren, fremsætter begæring herom. Kommunalbestyrelsens begæring udgør i en så-dan proces et nødvendigt procesledende skridt, der ikke i sig selv har retsvirkninger forborgmesteren.Det er udvalgets anbefaling, at suspension af borgmesteren alene skal kunne ske påkom-munalbestyrelsens foranledning,og at beslutningen om at indlede en suspensionsprocesskal træffes ved almindeligt stemmeflertal. Tilsvarende gælder beslutninger rettet mod magi-stratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt admini-strativ ledelse.Den anbefalede proces indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke skal foretage en retlig vur-dering af, om betingelserne for suspension er opfyldt, idet denne vurdering sker hos afgørel-sesmyndigheden, hvor også borgmesterens partsrettigheder varetages.Med henblik på at give kommunalbestyrelsen kendskab til det strafbare forhold og dermed tiloverhovedet at gøre sig overvejelser om, hvorledes der efter kommunalbestyrelsens opfattel-se bør reageres heroverfor, er det udvalgets anbefaling, at der fastsættes regler om, at an-klagemyndighedenunderretter kommunalbestyrelsenom tiltalerejsningen og indholdet af til-talen. Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren er inhabil ved kommunalbestyrelsens be-handling af spørgsmålet om at begære borgmesteren suspenderet. Borgmesteren kan derforikke deltage i behandlingen af spørgsmålet i kommunalbestyrelsen.Udvalget anbefaler endvidere, at der fastsættes regler om underretning af borgmesteren omkommunalbestyrelsens beslutning om at begære borgmesteren suspenderet.Udvalget anbefalet, at borgmesteren har krav på efter begæring at få eventuelle udgifter tiladvokat dækket af kommunen, herunder både udgifter hertil, der vedrører processen i kom-munalbestyrelsen, og udgifter hertil, der vedrører processen hos afgørelsesmyndigheden(Valgbarhedsnævnet).I grundlaget for afgørelsen om suspension af borgmesteren bør alene indgå retlige spørgs-mål. På baggrund af udvalgets anbefaling om, at det bør være en betingelse, at der errejsttiltalefor strafbart forhold, er det udvalgets opfattelse, at det i tiltalen beskrevne hændelses-forløb bør lægges til grund ved afgørelsen om suspension.

Den myndighed, der træffer afgørelse om suspension, må med henblik på en kvalificeret be-dømmelse af spørgsmålet om suspension have den fornødne juridiske sagkundskab, herun-der om kommunalretlige forhold. Endvidere må der være tillid til det organ, der træffer su-spensionsafgørelsen og til, at der ikke herved varetages uvedkommende – herunder politiske– hensyn. Endelig bør processen ikke være unødig tung og kompliceret eller tidskrævende.Udvalget har overvejet, hvilket organ der kunne træffe afgørelse om suspension af borgme-steren:Det er udvalgets anbefaling, at afgørelsen om suspension af borgmesteren på baggrund afkommunalbestyrelsens begæring herom bør ske iValgbarhedsnævnet.Det er således ud-valgets opfattelse, at der næppe vil kunne peges på et organ, der vil være bedre egnet til atbedømme, om der tale om en forbrydelse, som – hvis borgmesteren bliver endelig dømt – ef-ter Valgbarhedsnævnets praksis må formodes af ville medføre fortabelse af valgbarhed, jf.herved ovenfor om udvalgets anbefaling om dette element som en materiel betingelse for su-spension.Udvalget har overvejet, men ikke kunnet pege på andre administrative myndigheder som al-ternativer til Valgbarhedsnævnet i disse sager. Udvalget har således f.eks. ikke fundet dethensigtsmæssigt, at afgørelsen henlægges til Økonomi- og Indenrigsministeriet – eller andreministerier. Der er indgået i udvalgets overvejelser herom, at det næppe vil være hensigts-mæssigt at henlægge kompetencen til at træffe afgørelse om suspension af et folkevalgt or-gans politisk valgte leder til et organ, der selv er undergivet politisk ledelse.Det er udvalgets opfattelse, at Valgbarhedsnævnet i disse sager i givet fald bør have sammesammensætning som i sager om afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse,jf. herved udvalgets anbefaling om nævnet som afgørelsesmyndighed i disse sager kapitel3.2.2.3.f. Det er således udvalgets anbefaling, at nævnet ved behandlingen af disse sagerhar følgende sammensætning:Nævnet består af fem medlemmer, hvoraf økonomi- og indenrigsministeren udpeger følgen-de tre medlemmer: Formanden, der skal være landsdommer eller højesteretsdommer, enkyndig i forvaltningsret samt en repræsentant, der er ansat i Økonomi- og Indenrigsministeri-et. Herudover består nævnet af to lokalpolitikere, der udpeges af henholdsvis KL og DanskeRegioner.Nævnets forberedelse af sagen bør efter udvalgets opfattelse i givet fald ske påskriftligtgrundlagmed henblik på nævnets afgørelse heraf på et møde i nævnet. Under hensyn til, atdet i tiltalen beskrevne hændelsesforløb efter udvalgets opfattelse skal lægges til grund vednævnets behandling af sagen, bør nævnet ikke i disse sager gives mulighed for at foranstalteindenretslig afhøring af vidner. Af samme grund finder udvalget ikke behov for, at borgmeste-ren tillægges krav på foretræde for nævnet.Udvalget finder endvidere ikke grundlag for at anbefale en ordning, hvori indgår enobligato-risk domstolsbehandling,hverken alene eller som en obligatorisk prøvelse af Valgbarheds-nævnets afgørelse om suspension af borgmesteren.

Suspension af borgmesteren indebærer, at kommunalbestyrelsen skal vælge en fungerendeborgmester, der skal varetage borgmesterhvervet, indtil straffesagens afslutning og spørgs-målet om borgmesterens valgbarhed er endeligt afklaret i Valgbarhedsnævnet.Kommunalbestyrelsens valg af fungerende borgmester sker ved flertalsvalg. Ved suspensionaf magistratsmedlemmer eller udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med deltadministrativ ledelse, bør der dog gives den gruppe, som har valgt det suspenderede magi-stratsmedlem/udvalgsformand, retten til at udpege den person, der midlertidigt skal fungeresom hvervsindehaver. Det er indgået i udvalgets overvejelser herom, at suspension – uansetat der alene er tale om en midlertidig situation – ikke bør medføre forrykkelse af den politiskebalance, der er fastlagt i lov om kommunernes styrelse.Om retsfølgen af Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension af borgmesteren og afslut-ningen af straffesagen i 1. instans har udvalget gjort sig følgende overvejelser:Frifindes borgmesteren endeligt, er det udvalgets opfattelse, at borgmesteren automatisk mågenindtræde i hvervet. Dømmes borgmesteren i overensstemmelse med anklageskriftet, menanker borgmesteren til frifindelse, må suspensionen opretholdes indtil endelig dom. Tilsva-rende bør efter udvalgets opfattelse gælde, hvor borgmesteren frifindes, men hvor anklage-myndigheden finder grundlag for at anke inden ankefristens udløb, dvs. før den frifindendedom bliver endelig. I disse situationer har udvalget endvidere ikke fundet, at der bør foretagesen fornyet prøvelse i Valgbarhedsnævnet af, hvorvidt betingelserne for suspension (fortsat)er opfyldt. I situationer, hvor der alene sker delvis domfældelse, må Valgbarhedsnævnet fore-tage en vurdering af borgmesterens valgbarhed på baggrund af det forhold, der er dømt for. Iperioden fra endelig domfældelse og frem til Valgbarhedsnævnets afgørelse om valgbarhedbør suspension endvidere opretholdes uden særskilt beslutning herom.Udvalget har endvidere gjort sig overvejelser om de særlige situationer, hvor der undtagel-sesvist gives tilladelse til at anke en frifindende straffedom, herunder ved Procesbevillings-nævnets 3.-instansbevilling til Højesteret uden for de ordinære frister, der gælder herfor.Fratagelse af valgbarhed i Valgbarhedsnævnet efter endelig dom indebærer, at det medlem,der er udpeget som fungerende borgmester, må fortsætte i hvervet i resten af kommunalbe-styrelsens funktionsperiode.Udvalget har udarbejdet udkast med tilhørende bemærkninger til ændring i lov om kommu-nernes styrelse, jf. kapitel 7.

Der er i kapitel 3.4. redegjort for udvalgets anbefalinger om behovet for at tydeliggøre degældende regler for suspension og afsættelse af borgmesteren. Som det fremgår af konklu-sionerne i de enkelte afsnit heri, er det udvalgets opfattelse, at regler herom i lov om kommu-nernes styrelse med fordel vil kunne tydeliggøres på en række punkter. Herunder har udval-get bl.a. fundet anledning til at anbefale, at det vægringsbegreb, der indgår i den nuværendeaffattelse af lovens § 66 erstattes af en bestemmelse om borgmesterens pligttilsidesættelse.Udvalget har endvidere fundet anledning til at anbefale, at suspension og afsættelse afborgmesteren ikke skal være betinget af, at der kan konstateres forsæt.Der er i kapitel 4.5. redegjort for udvalgets anbefalinger om behovet for at søge gennemførtregler, der gør det muligt at suspendere en borgmester på grund af tiltale for strafbart forhold.Som det fremgår, er det udvalgets opfattelse, at der af hensyn til retsfølelsen og til effektivite-ten og funktionsdygtigheden i kommunestyret bør fastsættes regler, der giver mulighed herforunder visse betingelser.Udvalget har endelig fået til opgave at vurdere, om derherudoverkan være behov for at sø-ge gennemført regler, der gør det muligt undtagelsesvist at suspendere eller afsætte enborgmester, samt i givet fald proceduren herfor, jf. ovenfor og kapitel 1.2.Det er udvalgets opfattelse, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor kommunalbestyrelsenbør have mulighed for at suspendere eller afsætte borgmesteren, herunder f.eks. i tilfælde,der ikke omhandler borgmesterens pligttilsidesættelse eller tiltale for et strafbart forhold. Be-hovet for en sådan adgang til suspension eller afsættelse vil således efter udvalgets opfattel-se efter omstændighederne kunne vise sig i tilfælde, hvor der i kommunalbestyrelsen opstårmassiv mistillid til borgmesteren. En sådan mistillid kan have forskellige årsager – herunderårsager, der ikke omhandler pligttilsidesættelse eller tiltale for strafbart forhold.En sådan situation vil særligt, hvor et stort flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer ikkehar tillid til borgmesteren, kunne have (alvorlige) negative konsekvenser indadtil i kommune-styret, herunder både i forhold til forvaltningen, som har borgmesteren som sin øverste dagli-ge leder, og i forhold til det politiske samarbejde i kommunen med risiko for, at effektivitetenog funktionsdygtigheden i kommunestyret lider skade.Bl.a. kan der være risiko for, at den politiske beslutningsproces reelt i sådanne situationer”rykker ud af byrådssalen” og finder sted i andre fora uden om borgmesteren og dermed ogsåuden om de spilleregler, der følger af lov om kommunernes styrelse.Situationen vil endvidere kunne give anledning til negative konsekvenser udadtil, hvis borg-mesteren reelt ikke har kommunalbestyrelsens opbakning.

Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at det bør overvejes at give et meget stortflertal i kommunalbestyrelsen mulighed for at suspendere eller afsætte borgmesteren i tilfæl-de, hvor kommunalbestyrelsen ikke (længere) har tillid til borgmesteren.Udvalget har herefter overvejet den nærmere retsvirkning af en sådan mistillidserklæring. I ensituation, hvor kommunalbestyrelsen ikke har tillid til borgmesteren, er det udvalgets opfattel-se, at det mere begrænsede indgreb, som en suspension i givet fald vil indebære, ikke på til-strækkelig vis vil kunne sikre de hensyn, som indgrebet bør tage sigte på at varetage, herun-der hensynet til effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret, jf. herved kapitel5.4.2.1. Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at indgrebet i givet fald bør gå ud påafsættelse af borgmesteren. Spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt beslutningen om afsættel-se af borgmesteren bør få virkning, er behandlet i kapitel 5.4.3.4.

Det følger af udvalgets kommissorium, at rammerne for en supplerende bestemmelse om af-sættelse af borgmesteren i givet fald må fastlægges således, at afsættelse efter en sådanbestemmelse har undtagelsens karakter, jf. herved udvidelsen af udvalgets kommissorium,kapitel 1.2.Der henvises endvidere til de overvejelser, som udvalget i forbindelse med sine overvejelserom en tydeliggørelse af de gældende regler i § 66 i lov om kommunernes styrelse om su-spension og afsættelse af borgmesteren, jf. herved kapitel 3.2.1.1., har gjort sig om en par-lamentarisk styreform, hvor borgmesteren frit kan afsættes af det til enhver tid siddende fler-tal i kommunalbestyrelsen – eller eventuelt af et kvalificeret flertal.Som det fremgår her, er det udvalgets opfattelse, at en sådan styreform næppe er hensigts-mæssig i et kommunestyre som det danske. Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på, atkommunerne og regionerne har ansvaret for betydelige opgaveområder, og at dette sam-menholdt med den centrale rolle, som borgmesteren er tillagt i kommunestyret, efter udval-gets opfattelse tilsiger, at det hensyn til ro og kontinuitet i kommunestyret, som er baggrun-den for udgangspunktet om borgmesterens uafsættelighed, fortsat bør indebære, at borgme-steren ikke frit skal kunne afsættes. Det er således udvalgets opfattelse, at en adgang til atafsætte borgmesteren ikke bør være fri, men bør være betinget af, at visse betingelser er op-fyldt.Udvalget har herefter overvejet, hvilke overordnede hensyn der skal varetages ved en ad-gang til afsættelse efter en eventuel bestemmelse om særligt kvalificeret flertal.Borgmesterens opgaver og kompetencer er beskrevet i kapitel 3.1.1.1. Som det fremgår her,er borgmesteren tillagt en række beføjelser og kompetencer. Borgmesterens centrale rolle ikommunestyret indebærer opgaver både indadtil i kommunestyret og udadtil over for borge-re, virksomheder og andre myndigheder.

I forholdet indadtil i kommunestyret forudsætter en hensigtsmæssig varetagelse af borgme-sterhvervet, at der i de kommunalpolitiske organer og den kommunale forvaltning, der harborgmesteren som sin øverste daglige leder, ikke er mistillid til borgmesteren.Giver borgmesterens forhold anledning til, at et massivt flertal af kommunalbestyrelsens med-lemmer ikke har tillid til borgmesteren, vil dette efter omstændighederne kunne give anled-ning til risiko for en sådan uro omkring borgmesterens person, at vedkommende ikke er istand til på en hensigtsmæssig måde at varetage hvervet. Der vil herved kunne opstå risikofor effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret.Endvidere vil borgmesterens fortsatte varetagelse af hvervet i en sådan situation afhængigtaf de forhold, der har givet anledning til kommunalbestyrelsens massive mistillid til borgme-steren, kunne indebære, at der skabes mistillid til kommunen som myndighed, herunder fordidet som oftest er borgmesteren, der tegner kommunen udadtil overfor offentligheden. Detbemærkes endvidere, at behovet for afsættelse kan gøre sig særligt gældende, hvor den på-gældende hvervsindehaver har repræsentative opgaver, og hvor vedkommendes forhold hargivet kommunalbestyrelsen anledning til tvivl om vedkommendes værdighed og dermed eg-nethed til at varetage hvervet.Det vil kunne virke stødende, at kommunalbestyrelsen ikke uanset den mistillid til borgmeste-ren, som dennes forhold har skabt hos et massivt flertal af kommunalbestyrelsens medlem-mer har mulighed for at gribe ind med afsættelse af borgmesteren, medmindre de øvrige ind-grebsbestemmelser giver mulighed herfor.Omvendt er netop ro og kontinuitet omkring borgmesterposten, herunder borgmesterens mu-lighed for kontinuerlig varetagelse af sit hverv, afgørende for muligheden for en hensigts-mæssig varetagelse af de centrale opgaver, som borgmesterhvervet indebærer for kommu-nestyret.Det er udvalgets opfattelse, at disse hensyn er centrale i forhold til en eventuel regel om af-sættelse af borgmesteren efter de nævnte principper, og at balancen i disse hensyn må in-debære, at adgangen til afsættelse af borgmesteren i givet fald bør være snæver. Dette vilkunne sikres ved fastlæggelse i lovgivningen af, hvilke nærmere betingelser der skal væreopfyldt, før afsættelse kan komme på tale. Der henvises til udvalgets overvejelser herom ikapitel 5.4.2.2.

hvervsindehaver har del i den øverste administrative ledelse af kommunens forvaltning, oghvor den uro omkring vedkommendes person, som dette forhold vil kunne afstedkomme, vilkunne indebære, at vedkommende ikke er i stand til på en hensigtsmæssig måde at varetagehvervet. Der vil herved kunne opstå risiko for effektiviteten og funktionsdygtigheden i kom-munestyret.Hvis den pågældende ikke – eller ikke uden bestemte betingelser herfor er opfyldt – kan su-spenderes eller afsættes, vil dette forhold efter udvalgets opfattelse også skulle indgå i vurde-ringen af, om der er behov for, at den pågældende hvervsindehaver skal være omfattet af enregel om afsættelse ved særligt kvalificeret flertal.Det bemærkes endvidere, at behovet for afsættelse kan gøre sig særligt gældende, hvor denpågældende hvervsindehaver har repræsentative opgaver, og hvor vedkommendes forholdhar givet kommunalbestyrelsen anledning til tvivl om vedkommendes værdighed og dermedegnethed til at varetage hvervet.Udvalget har på den baggrund overvejet, om der for nedenstående hvervsindehavere gør sigsådanne særlige forhold gældende, at de bør kunne afsættes efter en eventuel regel om af-sættelse ved særligt kvalificeret flertal. Det bemærkes, at de overvejelser, udvalget har gjortsig herom, i vidt omfang svarer til de overvejelser, som udvalget har gjort sig om de pågæl-dende hvervsindehaveres eventuelle suspension/afsættelse på grund af pligttilsidesættelse,jf. herved kapitel 3.2.1.4.a. og 3.3.1.3.a., og på grund af tiltale for strafbart forhold, jf. hervedkapitel 4.4.1.2.a.Udvalgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgsstyreUdvalget finder ikke, at adgangen til afsættelse efter en eventuel regel herom på grund afmistillid til vedkommende bør omfatte udvalgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgs-styre.Det er indgået i udvalgets overvejelser, at tvivl om udvalgsformandens værdighed/egnethedefter omstændighederne vil kunne skade kommunens anseelse udadtil, henset til at det – af-hængig af lokal praksis og tradition – ofte vil være udvalgsformanden, der kommunikererkommunens politik inden for udvalgets ansvarsområder og repræsenterer kommunen udadtili de relevante sammenhænge.På baggrund af udvalgets mulighed for til enhver tid at afsætte udvalgsformanden, jf. hervedkapitel 3.1.1.1., herunder hvor udvalgsformandens forhold giver anledning til mistillid hos ud-valgsmedlemmerne eller efter udvalgets opfattelse er til skade for omverdenens syn påkommunen som myndighed, jf. herved kapitel 5.4.2.1., er der imidlertid efter udvalgets opfat-telse ikke behov for supplerende regler.Hertil kommer, at udvalgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgsstyre ikke har del iden øverste administrative ledelse af kommunens forvaltning. Dette indebærer, at eventuelmistillid til udvalgsformanden således ikke i samme grad vil kunne få negative konsekvenserfor kommunestyrets effektivitet og funktionsdygtighed, som hvis vedkommende havde haftsådanne ledelsesfunktioner.

Udvalgets nedenstående overvejelser vedrører hvervsindehavere i kommuner medsærligestyreformer,der er nærmere beskrevet i kapitel 3.1.1.1.Magistratsmedlemmer/udvalgsformænd i kommuner, der har magistratsstyre hhv. mellem-formsstyre med delt administrativ ledelseForuden borgmesteren gælder det for magistratsmedlemmer i kommuner med magistratssty-re, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, og udvalgsformænd i kommuner med mellem-formsstyre med delt administrativ ledelse (sædvanligvis benævnt fagborgmestre eller råd-mænd), jf. lovens § 64 a og § 65, at disse inden for hver deres afdeling/administrationsom-råde varetager den øverste daglige ledelse af kommunens forvaltning. Endvidere gælder, atde ikke kan suspenderes eller afsættes i kommunalbestyrelsens valgperiode uden for tilfældeomfattet af lovens § 66 samt – hvis sådanne regler gennemføres, jf. herved udvalgets anbe-faling herom kapitel 4.4.1.2.a. – på grund af tiltale for strafbart forhold.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at disse bør være omfattet af adgangen til af-sættelse efter en sådan eventuel regel herom som omhandlet i dette kapitel.Udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse uden mellemformsstyre (§ 64 a ilov om kommunernes styrelse)Styreformen indebærer, at udvalgsformændene har del i den administrative ledelse, som ikommuner med almindeligt udvalgsstyre tilkommer borgmesteren. Udvalgsformændene ersom i kommuner med almindeligt udvalgsstyre valgt ved flertalsvalg og kan frit afsættes ikommunalbestyrelsens funktionsperiode.Udvalget har overvejet, om der kan være behov for i kommuner med denne styreform at kun-ne afsætte en udvalgsformand, der således inden for sit administrationsområde varetagerden øverste daglige ledelse af kommunens forvaltning, og hvor mistillid til den pågældendederfor vil kunne true effektiviteten mv. i kommunestyret.Da udvalget imidlertid til enhver tid kan afsætte formanden, er der efter udvalgets opfattelsenæppe noget praktisk behov for supplerende regler herom, jf. herom umiddelbart ovenfor omden tilsvarende situation i kommuner med almindeligt udvalgsstyre.Det bemærkes, at der ikke i dag er kommuner, der har delt administrativt ledelse, uden atdette er kombineret med mellemformsstyre, jf. ovenfor.Udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre uden delt administrativ ledelse (§ 65 ilov om kommunernes styrelse)Styreformen indebærer, at udvalgsformændene sammen med borgmesteren obligatorisk harsæde i kommunens økonomiudvalg. Udvalgsformændene har ikke i kommuner medrentmel-lemformsstyre del i den administrative ledelse af kommunens forvaltning. Udvalgsformænde-ne er valgt ved forholdstalsvalg og kan ikke afsættes i kommunalbestyrelsens funktionsperio-de.Udvalget har overvejet, om der i kommuner med denne styreform kan være behov for afsæt-telse af en udvalgsformand, der således ikke som i kommuner med almindeligt udvalgsstyre

frit kan afsættes af udvalget, hvis dennes forhold giver anledning til mistillid til vedkommende,og et særligt kvalificeret flertal står bag et sådant forslag.Udvalgsformændene har imidlertid ikke i denne styreform almindelige administrative funktio-ner, og mistillid til en udvalgsformand i en kommune med denne styreform vil derfor næppehave andre eller væsentligere konsekvenser for kommunestyret end i kommuner med almin-deligt udvalgsstyre, jf. herved ovenfor.Det er derfor udvalgets opfattelse, at der ikke for udvalgsformænd i kommuner med dennestyreform gør sig sådanne særlige forhold gældende, at disse bør være omfattet af en ad-gang til afsættelse ved særligt kvalificeret flertal.KonklusionDet er på denne baggrund udvalgets anbefaling at en borgmester, et magistratsmedlem ogen udvalgsformand i en kommune med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse børkunne afsættes ved særligt kvalificeret flertal i kommunalbestyrelsen.Den kreds af hvervsindehavere, der således efter udvalgets opfattelse bør være omfattet afadgangen til afsættelse på grund af den mistillid, som vedkommendes forhold har medførthos kommunalbestyrelsen, vil herefter være sammenfaldende med kredsen af hvervsindeha-vere, der efter udvalgets opfattelse bør kunne suspenderes/afsættes efter de specifikke reg-ler om pligttilsidesættelse og tiltale for strafbart forhold, jf. herved udvalgets overvejelser her-om i henholdsvis kapitel 3.2.1.4.a., 3.3.1.3.a., og 4.4.1.2.a.Af fremstillingstekniske grunde er der i det følgende anvendt betegnelsen ”borgmester” somomfattende de personer, som indgrebet efter udvalgets ovenstående anbefalinger bør kunnerettes mod, dvs. borgmesteren, magistratsmedlemmer i kommuner med magistratsstyre samtudvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.b) Kommunalbestyrelsens rolle og kompetenceDet er udvalgets opfattelse, at det organ, der kan beslutte afsættelse af borgmesteren på detnævnte grundlag, bør være kommunalbestyrelsen selv.Den massive modstand, der i denne situation begrunder afsættelsen af borgmesteren, børudgå fra kommunalbestyrelsen som kommunens øverste myndighed og direkte folkevalgteorgan.Herved understreges kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed ogdet ansvar, der følger heraf, jf. herved kapitel 3.1.1.1., hvori kommunalbestyrelsens rolle somkommunens øverste myndighed og det overordnede ansvar for hele den kommunale virk-somhed, der følger heraf, er beskrevet nærmere.Giver forhold hos borgmesteren således f.eks. anledning til manglende tillid hos kommunal-bestyrelsen til borgmesteren med risiko for, at funktionsdygtigheden og effektiviteten i kom-munestyret derved lider skade, jf. herved kapitel 5.4.1. og 5.4.2.1., er det udvalgets opfattel-se, at det bør være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvordan der i givet fald skal rea-geres heroverfor, herunder om der skal tages skridt til afsættelse af borgmesteren.

Udvalget har overvejet, om det også bør gælde, at beslutning om afsættelse af magistrats-medlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativeledelse alene skal kunne træffes af kommunalbestyrelsen.Udvalget har gjort sig tilsvarende overvejelser med hensyn til kompetencen til i kommunermed disse styreformer at iværksætte en proces, der skal lede hen imod en suspension/afsæt-telse af en af disse hvervsindehavere efter specifikke regler om henholdsvis pligttilsidesæt-telse hos vedkommende, jf. herved kapitel 3.2.2.2. og 3.3.2.1., henholdsvis strafbart forhold,jf. herved kapitel 4.4.2.2.I forlængelse af det her anførte er det udvalgets opfattelse, at beslutningen om afsættelse ef-ter en regel om særligt kvalificeret flertal af en af de nævnte hvervsindehavere, alene børkunne træffes af kommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsen er således – uanset valget af styreform – kommunens øverste myn-dighed, og det er udvalgets opfattelse, at adgangen til afsættelse også af magistratsmed-lemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledel-se, skal understøtte kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at beslutningen om afsættelse af en hvervsindehaver,der er valgt for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, har en så indgribende karakter, atbeslutningen – uanset valget af styreform – bør træffes af kommunalbestyrelsen.Henlægges kompetencen til at afsætte borgmesteren efter en eventuel bestemmelse om af-sættelse ved særligt kvalificeret flertal til kommunalbestyrelsen, vil kommunalbestyrelsenskompetence herved adskille sig fra den kompetence, som kommunalbestyrelsen efter udval-gets opfattelse bør have efter de specifikke regler, udvalget har foreslået om afsættelse afborgmesteren på grund af pligttilsidesættelse og suspension på grund af tiltale for strafbartforhold. Der henvises herom til kapitel 3.4. og 4.5., hvoraf fremgår, at udvalget ved indgrebefter sådanne specifikke regler har anbefalet en proces, der indebærer, at afgørelse om af-sættelse, henholdsvis suspension, træffes af Valgbarhedsnævnet efter kommunalbestyrel-sens indstilling henholdsvis begæring herom. Herved opnås, at spørgsmålet om, hvorvidt be-tingelserne for afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse og suspension pågrund af tiltale for strafbart forhold er opfyldt, altid vil blive bedømt af et andet organ ud overkommunalbestyrelsen.Udvalget kan ikke anbefale en tilsvarende proces ved afsættelse efter en eventuel bestem-melse om særligt kvalificeret flertal. Udvalget bemærker herved, at det netop er den massivemistillid ikommunalbestyrelsen,der begrunder indgreb efter en sådan bestemmelse. Derhenvises til kapitel 5.4.3.3. for udvalgets overvejelser om prøvelse af kommunalbestyrelsensafgørelse om afsættelse af borgmesteren og til kapitel 5.4.3.4. for udvalgets overvejelser omikrafttræden mv. for kommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse.Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at beslutningen om afsættelse af en borg-mester eller anden hvervsindehaver alene bør træffes af kommunalbestyrelsen og ikke hen-lægges til andre myndigheder.

c) Kvalificeret flertal?En sådan adgang til afsættelse af borgmesteren som omhandlet i dette kapitel skal bl.a. givekommunalbestyrelsen mulighed for at afværge eller begrænse de negative konsekvenser, detkan have for kommunestyret, at borgmesterens forhold måtte have givet kommunalbestyrel-sen anledning til manglende tillid til vedkommende, jf. herved umiddelbart ovenfor og kapitel5.4.1. og 5.4.2.1.Det er udvalgets opfattelse, at dette – samt den indgribende karakter, som afsættelse afborgmesteren har – giver grundlag for overvejelser om, hvorvidt der hertil bør kræves et kva-lificeret flertal.Hvis der alene stilles krav om almindeligt flertal, ville dette således indebære, at borgmeste-ren – hvis de betingelser, der i øvrigt måtte gælde herfor er opfyldt – ville kunne afsættes, så-fremt der var blot en enkelt stemme mere for end imod et sådan forslag. Dette ville særligt ikommuner, hvor valget af borgmesteren alene hviler på et smalt flertal, kunne indebære, atder ikke er den ro omkring borgmesteren, som en hensigtsmæssig varetagelse af hvervetforudsætter, og som er baggrunden for princippet om, at borgmesteren ikke kan afsættes ikommunalbestyrelsens valgperiode, jf. herved § 6, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.Der henvises til kapitel 3.1.1.2.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der til vedtagelse af en beslutning om afsæt-telse af borgmesteren på grund af mistillid til vedkommende bør stilles krav om et væsentligtstørre flertal, end hvad der følger af § 11, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse om stemme-flertal.Dette afviger fra kravet til det flertal, som udvalget har fundet at kunne anbefale for vedtagel-se af beslutning om iværksættelse af en suspensions-/afsættelsesproces efter specifikke reg-ler ompligttilsidesættelseellertiltale for strafbart forholdhos borgmesteren.Udvalget har således fundet, at beslutningen om iværksættelse af en proces, der kan medfø-re indgreb efter sådanne specifikke regler ompligttilsidesættelseellertiltale for strafbartfor-hold hos borgmesteren bør træffes ved almindeligt stemmeflertal, jf. § 11, stk. 3, i lov omkommunernes styrelse. Udvalget har herved lagt vægt på, at kommunalbestyrelsens beslut-ning om iværksættelse af en suspensions- eller afsættelsesproces mod borgmesteren i dissesituationer på lige fod med kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger om tilrettelæggelsenaf den kommunale virksomhed, bør være udtryk for, hvordan et flertal af kommunalbestyrel-sens medlemmer finder det rigtigst at forholde sig i situationen. Udvalget har endvidere lagtvægt på, at et flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer i disse situationer bør have mu-lighed for – som led i afgørelsen hos den hertil kompetente myndighed – at få vurderet, ombetingelserne for indgreb overfor borgmesteren er opfyldt. Tilsvarende har udvalget ikke fun-det grundlag for, at der bør stilles særlige krav til det flertal i kommunalbestyrelsen, der eftersådanne specifikke regler bør kræves til iværksættelse af en proces, der kan lede til indgrebover for magistratsmedlemmer samt over for udvalgsformænd i kommuner med mellem-formsstyre med delt administrativ ledelse. Der henvises til kapitel 3.2.2.2.b., 3.3.2.1.a. og4.4.2.2.b.

Det, der imidlertid begrunder en eventuel regel om afsættelse ved særligt kvalificeret flertal,er netop den massive mistillid i kommunalbestyrelsen og de negative konsekvenser dette kanhave for kommunestyret, jf. herved kapitel 5.4.1. og 5.4.2.1.Uanset hvilke betingelser deri øvrigtmåtte kræves herfor, forudsætter afsættelse efter ensådan bestemmelse som omhandlet i dette kapitel således i hvert fald kommunalbestyrelsensmanglende tillid til borgmesteren.Herved adskiller grundlaget for indgreb mod borgmesteren efter en sådan bestemmelse somomhandlet i dette kapitel sig på afgørende måde fra de mere objektivt konstaterbare forhold –nemlig henholdsvis borgmesterens pligttilsidesættelse eller tiltale for strafbart forhold – somkræves for iværksættelse af suspensions-/afsættelsesproces efter de specifikke regler her-om.Udvalget har overvejet, om der af hensyn til indgrebets betydning for kommunestyret og forborgmesteren bør stilles krav omenighedi kommunalbestyrelsen om afsættelse (bortset fraborgmesteren selv).Et sådant krav ville i givet fald give sikkerhed for, at mistilliden i kommunalbestyrelsen tilborgmesteren er massiv.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at også en mindre opbakning end fuldstændig enighed– bortset fra borgmesteren selv – i kommunalbestyrelsen til afsættelse af borgmesteren vilkunne give den sikkerhed herfor, som bør kræves.Udvalget har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at et krav om enighed – ud overborgmesteren – i givet fald kan indebære, at muligheden for at afsætte borgmesteren eftersådanne regler som omhandlet i dette kapitel viser sig at være af ringe reel praktisk betyd-ning. Udvalget bemærker herved, at dette tillige vil kunne betyde, at den præventive betyd-ning, som muligheden for afsættelse ellers kunne indebære, i givet fald ville blive mindre.Udvalget har herefter overvejet, hvilken grad af kvalificeret flertal, det vil være rimeligt at kræ-ve. Under hensyn til den ro og kontinuitet omkring borgmesterposten, som er en forudsæt-ning for en hensigtsmæssig varetagelse af hvervet, er det udvalgets opfattelse, at der bør stil-les krav om, at et massivt flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer står bag afsættelsenaf borgmesteren. Udvalget har på den baggrund overvejet et krav om, at der til afsættelse afborgmesteren bør kræves, atmindst ni tiendedele af kommunalbestyrelsens samtlige med-lemmer stemmer herfor, dog således, at det altid vil være tilstrækkeligt, at samtlige af kom-munalbestyrelsen medlemmer ud over borgmesteren stemmer for en afsættelse.Udvalget bemærker, at der herved bl.a. tages højde for, at beslutningen om afsættelse ikkevil kunne vedtages, hvis der i kommunalbestyrelsen er (stort) forfald blandt kommunalbesty-relsens medlemmer, hvilket efter udvalgets opfattelse under hensyn til indgrebets betydningheller ikke bør være en mulighed. Således følger det af § 11, stk. 2, i lov om kommunernesstyrelse, at kommunalbestyrelsen er beslutningsdygtig, når (blot) halvdelen af medlemmerneer til stede.

Udvalget bemærker endvidere, at en regel om, at der til afsættelse af borgmesteren kræves,at mindst 90 pct. af kommunalbestyrelsens medlemmer stemmer herfor, indebærer, at der,hvis kommunalbestyrelsen består af 25 medlemmer, vil kræves, at mindst 23 medlemmerstemmer for afsættelse. Består kommunalbestyrelsen af 31 medlemmer, vil der til afsættelseaf borgmesteren kræves, at mindst 28 medlemmer stemmer for afsættelse, mens der, hviskommunalbestyrelsen består af 55 medlemmer (Københavns Borgerrepræsentation), vilkræves, at mindst 50 medlemmer stemmer for afsættelse.Den særlige regel om, at det altid vil være tilstrækkeligt, at alle kommunalbestyrelsens med-lemmer ud over borgmesteren stemmer for en afsættelse, vil være relevant ved meget småkommunalbestyrelser, f.eks. på ni medlemmer, hvor kravet om mindst 90 pct.s flertal ikke eropfyldt selv om alle kommunalbestyrelsens medlemmer ud over borgmesteren stemmer foren afsættelse.Udvalget har overvejet, om der for magistratsmedlemmer samt for udvalgsformænd i kom-muner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse under henvisning til, at disse ervalgt ved forholdstalsvalg, bør stilles større krav til det flertal i kommunalbestyrelsen, derkræves til beslutning om afsættelse af de pågældende hvervsindehavere.Således kan der argumenteres for, at valgmetoden for de pågældende kan indebære en for-del for de magistratsmedlemmer/udvalgsformænd, der repræsenterer kommunalbestyrelsensflertal i forhold til de magistratsmedlemmer/udvalgsformænd, der repræsenterer mindretal. Altandet lige vil der således lettere kunne skabes opbakning i kommunalbestyrelsen for afsæt-telse af den sidstnævnte gruppe.Et sådant strengere krav vil i givet fald kunne tænkes opstillet i form af et krav om, at samtligeaf kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer – bortset fra vedkommende selv – stemmer forafsættelse.Udvalget har gjort sig tilsvarende overvejelser, hvor suspensionen/afsættelse af de pågæl-dende hvervindehavere sker efter de specifikke regler om pligttilsidesættelse hos vedkom-mende eller tiltale for strafbart forhold, jf. herved henholdsvis kapitel 3.2.2.2.b., 3.3.2.1.a. og4.4.2.2.b. Udvalget er her kommet frem til, at der ikke bør stilles andre krav til det flertal, derkræves til iværksættelse indgreb mod en af de nævnte hvervsindehavere.Udvalget har herved henvist til, at såvel de materielle betingelser, der skal være opfyldt her-for, som processen herfor, udgør et betryggende værn mod en politisk motiveret beslutningom suspension/afsættelse også for hvervsindehavere, der tilhører et mindretal i kommunal-bestyrelsen.Tilsvarende er det udvalgets opfattelse, at der ikke til en beslutning om afsættelse på grundaf mistillid bør stilles andre krav til det flertal, der kræves for afsættelse af en af de nævntehvervsindehavere.Udvalget finder således, at den materielle betingelse om, at vedkommende ikke er værdig tilvaretagelse af hvervet, der efter udvalgets opfattelse bør være opfyldt, for at afsættelse børkunne komme på tale, jf. herved kapitel 5.4.2.2.d., samt vedkommendes mulighed for en

efterprøvelse af beslutningens lovlighed, jf. herved kapitel 5.4.3.3., udgør et betryggendeværn mod en politisk motiveret beslutning om afsættelse også for hvervsindehavere, der til-hører et mindretal i kommunalbestyrelsen.Det er endelig udvalgets opfattelse, at der bør være en vis sikkerhed for, at kommunalbesty-relsen erfastbesluttet på afsættelse af borgmesteren. Det vil således under hensyn til ind-grebets alvorlige betydning kunne være problematisk, hvis der i kommunalbestyrelsen er ensådan usikkerhed om, hvorvidt betingelserne for afsættelse er opfyldt eller om afsættelse erhensigtsmæssig, at dette giver sig udslag i tvivl om kommunalbestyrelsens stilling i spørgs-målet om afsættelse. Der henvises til kapitel 5.4.3.2.c., hvori udvalget som led i sine overve-jelser om processen for afsættelsen af borgmesteren har foreslået, at beslutningen om afsæt-telse af borgmesteren i givet fald bør vedtages ved to beslutninger i kommunalbestyrelsenmed henblik på at imødekomme kravet om en vis fasthed i kommunalbestyrelsen i spørgs-målet om borgmesterens afsættelse.Udvalget har i den forbindelse endelig overvejet, om der med henblik på at skabe ro omkringborgmesterposten bør stilles krav om en viskarensperiode,efter at spørgsmål om afsættelseaf borgmesteren har været sat til afstemning i kommunalbestyrelsen, men ikke har opnåetdet til vedtagelse fornødne flertal.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at en sådan karensperiode vil kunne give anledning tiluhensigtsmæssigheder, hvis der viser sig nye forhold hos borgmesteren, som giver kommu-nalbestyrelsen anledning til mistillid til vedkommende, eller hvis der fremkommer nye aspek-ter af det eller de forhold, der dannede grundlag for kommunalbestyrelsens tidligere behand-ling af spørgsmålet om afsættelse.På den baggrund kan udvalget ikke anbefale en sådan karensperiode.Det er udvalgets anbefaling, at der til afsættelse af borgmesteren bør kræves, at mindst ni ti-endedele af kommunalbestyrelsens samtlige medlemmer stemmer herfor, dog således, at detaltid vil være tilstrækkeligt, at samtlige af kommunalbestyrelsen medlemmer ud over borgme-steren stemmer for en afsættelse.d) Værdighedskrav til stillingen?Det er udvalgets opfattelse, at betingelsen om, at et kvalificereret flertal af kommunalbesty-relsens medlemmer står bag beslutningen om afsættelse af borgmesteren, jf. herved kapitel5.4.2.2.c., ikke kan stå alene.Udvalget har således ovenfor samt i kapitel 3.2.1.1. – bl.a. med henvisning til det, som udval-get bag betænkning 894/1980 har anført om dette spørgsmål – redegjort for, at en styreform,hvor borgmesteren frit kan afsættes af det til enhver tid siddende flertal i kommunalbestyrel-sen – eller eventuelt af et kvalificeret flertal – efter udvalgets opfattelse, næppe er hensigts-mæssig i et kommunestyre som det danske. Udvalget har herved lagt vægt på, at kommu-nerne og regionerne har ansvaret for betydelige opgaveområder, og at dette sammenholdtmed den centrale rolle, som borgmesteren er tillagt i kommunestyret, efter udvalgets opfattel-se tilsiger, at det hensyn til ro og kontinuitet i kommunestyret, som er baggrunden for ud-gangspunktet om borgmesterens uafsættelighed, fortsat bør indebære, at borgmesteren ikke

frit skal kunne afsættes. Udvalget har på denne baggrund konkluderet, at en adgang til at af-sætte borgmesteren ikke bør være fri, men bør være betinget af, at visse betingelser er op-fyldt.Det er udvalgets opfattelse, at dette bør gælde, uanset de negative konsekvenser for kom-munestyret, som en politisk modstand mod borgmesteren som en enig – eller næsten enig –kommunalbestyrelse står bag, i sig selv vil kunne afstedkomme.Det anførte indebærer, at et krav om, at et massivt flertal af kommunalbestyrelsens medlem-mer står bag en beslutning om afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid, jf. hervedudvalgets anbefaling om, at der hertil bør kræves, at 90 pct. af kommunalbestyrelsens med-lemmer stemmer for et sådant forslag, ikke kan stå alene.Udvalget har overvejet, hvordan en supplerende betingelse kunne udformes, og om der medfordel vil kunne søges inspiration i eksisterende lovgivning.Som eksempel på sådan eksisterende lovgivning kan nævnes tjenestemandsrettens reglerom decorum (værdighedskrav). Det følger således af tjenestemandslovens § 10, at en tjene-stemand såvel i som uden for tjenesten skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stil-lingen kræver. Kravet har sin baggrund i, at det antages at være en forudsætning for tjene-stemandens hensigtsmæssige og fyldestgørende varetagelse af sine funktioner, at der hosborgere og andre er tillid til den pågældende embedsmand i relation til de opgaver, som ved-kommende skal udføre18.Det er således udvalgets opfattelse, at der på baggrund af de centrale opgaver, som borg-mesteren er tillagt i kommunestyret, sammenholdt med den tillid til vedkommende, som enhensigtsmæssig varetagelse af hvervet forudsætter, vil kunne drages paralleller til de hensyn,der ligger bag tjenestemandsrettens krav om værdighed.Det er på den baggrund udvalgets anbefaling, at det bør kræves, at kommunalbestyrelsensmistillid til borgmesteren beror på forhold hos vedkommende, som indebærer, at borgmeste-ren ikke efter kommunalbestyrelsens opfattelse er værdig til den agtelse og tillid, som hvervetforudsætter.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at det i første række må være op til kommunalbesty-relsen konkret at vurdere og begrunde (jf. udvalgets anbefaling om, at begrundelsen for af-sættelsen indgår i afstemningstemaet, kapitel 5.4.3.2.a.), om borgmesteren ved sine forholdhar tilsidesat værdighedskravet.Kommunalbestyrelsen er således ikke ved denne vurdering bundet af det værdighedskrav,som følger af tjenestemandsretten.Som det gælder for tjenestemandsrettens værdighedskrav, bør heri bl.a. indgå karakteren oggrovheden af det pågældende forhold, om forholdet er sket under udøvelsen af hvervet, ogom det efter det emne, som det vedrører, har nogen sammenhæng til udførelsen af etKarsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 2. udgave, 2009, DJØF, s. 36 f.

Udvalget har overvejet, om de specifikke regler om afsættelse af borgmesteren på grund afpligttilsidesættelse henholdsvis suspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbartforhold bør have forrang for adgangen til at afsætte borgmesteren ved særligt kvalificeret fler-tal.Dette ville i givet fald betyde, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne anvende adgangen her-til – selvom betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – hvis det forhold, der har givet anledningtil kommunalbestyrelsens mistillid til borgmesteren,tilligerejser spørgsmål om pligttilsidesæt-telse og/eller tiltale for strafbart forhold, som er reguleret af de specifikke regler herom, somudvalget har foreslået i kapitel 3 og 4.Det er udvalgets anbefaling, at kommunalbestyrelsen bør have mulighed for at gøre brug afen generel mulighed for afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid, hvis det fornødnekvalificerede flertal herfor er til stede, uanset om det forhold, der har givet anledning til kom-munalbestyrelsens mistillid til borgmesteren,tilligerejser spørgsmål om pligttilsidesættelseog/eller strafbart forhold.Dette bør efter udvalgets opfattelse gælde, uanset om de betingelser, der kræves til indgrebefter de specifikke regler, der omhandler disse forhold, er opfyldt eller ej. Det understreges, atkommunalbestyrelsens anvendelse af reglen om særligt kvalificeret flertal frem for de speci-fikke regler om afsættelse/suspension under alle omstændigheder forudsætter, at også dematerielle betingelser herfor, herunder borgmesterens tilsidesættelse af værdighedskravet –er opfyldt, hvilket borgmesteren vil have en mulighed for at få afprøvet ved Valgbarhedsnæv-net, jf. herom kapitel 5.4.3.3.Udvalget har ved sin anbefaling bl.a. lagt vægt på, at det, når et indgreb over for borgmeste-ren – uanset efter hvilket regelsæt dette sker – skal igangsættes i kommunalbestyrelsen, og-så vil være rimeligt at lade kommunalbestyrelsen have rådighed over valget af processen.Dette gælder særligt i lyset af kravet om, at et massivt flertal i kommunalbestyrelsen har mis-tillid til borgmesteren. Er det fornødne kvalificerede flertal for afsættelse af borgmesteren så-ledes til stede, kan den noget tungere proces med Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsæt-telse eller suspension på baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling/begæring herom, derefter udvalgets anbefaling bør gælde efter de specifikke regler, forekomme uhensigtsmæssig.Dette gælder særligt fordi der kan være et særligt behov for en hurtig genopretning af ro om-kring borgmesterposten i tilfælde, hvor der i kommunalbestyrelsen er massiv mistillid tilborgmesteren.Udvalget har endvidere lagt vægt på, at det, hvor betingelserne for at anvende de specifikkeregler ikke er opfyldt, vil kunne indebære risiko for funktionsdygtigheden og effektiviteten i

Afsættelse af borgmesteren er et alvorligt indgreb og må, herunder under hensyn til den ro ogkontinuitet omkring borgmesteren, som er en forudsætning for en hensigtsmæssig varetagel-se af hvervet, have undtagelsens karakter. Der henvises til kapitel 5.4.2.1. Dette udtrykkes ien række betingelser, som skal være opfyldt, før afsættelse kan komme på tale, jf. hervedkapitel 5.4.2.2.En sådan bestemmelse om afsættelse af borgmesteren som omhandlet i dette kapitel er bå-ret af det sigte, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for indgreb over for borgmeste-ren, hvis dennes forhold giver kommunalbestyrelsen anledning til manglende tillid til ved-kommende.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at processen for afsættelse af borgmesterenbør tilrettelægges med henblik på at give kommunalbestyrelsen og de enkelte kommunalbe-styrelsesmedlemmer mulighed for grundige overvejelser om, hvorvidt vedkommende ikke hartillid til, at borgmesteren er værdig til at varetage hvervet, og at en afsættelse af borgmeste-ren vil være den bedste løsning.Endvidere bør processen tilrettelægges på en sådan måde, at den giver mulighed for at kon-statere, om kommunalbestyrelsens mistillid til borgmesteren har den fasthed, som bør kræ-ves, for at et indgreb på dette grundlag bør kunne komme på tale.Under hensyn til den intensitet, som indgrebet har, er det endvidere udvalgets opfattelse, atprocessen skal sikre, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. På denne baggrund bør be-slutningen om afsættelse i et vist omfang kunne efterprøves af et andet organ, herunder fordien mulighed for efterprøvelse efter udvalgets opfattelse i sig selv vil kunne modvirke en even-tuel risiko for varetagelse af usaglige hensyn ved beslutningen om afsættelse.Efterprøvelsen af beslutningen om afsættelse af borgmesteren bør alene være en retlig prø-velse, og prøvelsesorganet må med henblik på en kvalificeret prøvelse have den fornødne ju-ridiske sagkundskab.Med henblik på hurtigt at kunne afværge eller begrænse de negative konsekvenser, somkommunalbestyrelsens mistillid til borgmesteren kan have for kommunestyret, bør der i pro-cessen tages hensyn til muligheden for en hurtig genopretning af ro omkring borgmesterpo-sten.

Udvalget har i kapitel 5.4.3.1. redegjort for, hvilke overordnede hensyn der efter udvalgetsopfattelse skal varetages ved processen for afsættelsen af borgmesteren, herunder hensynettil at kommunalbestyrelsen og det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem får mulighed forgrundige overvejelser om spørgsmålet. Udvalget har overvejet, hvilke krav der kan stilles tilprocessen for kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren med henblikpå at sikre varetagelsen af disse hensyn.a) AfstemningstemaDer findes ikke i lov om kommunernes styrelse eller i normalforretningsordenen (Indenrigs-ministeriets cirkulære nr. 129 af 27. juni 1969), regler om, hvordan kommunalbestyrelsens af-stemningstema skal formuleres.Med henblik på at skabe grundlag for grundige overvejelser i kommunalbestyrelsen omspørgsmålet om borgmesterens afsættelse, herunder hvorvidt betingelserne herfor efter detenkelte medlems opfattelse er opfyldt, er det udvalgets opfattelse, at der bør stilles krav om,at begrundelsen for afsættelsen af borgmesteren indgår i kommunalbestyrelsens afstem-ningstema. Et sådant krav vil indebære, at forslag om afsættelse af borgmesteren ikke kanvedtages, hvis der ikke (også) er det fornødne kvalificerede flertal, jf. herved kapitel5.4.2.2.c., forbegrundelsenfor afsættelsen af borgmesteren. Dette gælder, selvom det for-nødne kvalificerede flertal for udfaldet af kommunalbestyrelsens beslutning, nemlig at afsætteborgmesteren, under alle omstændigheder er til stede. Det er udvalgets opfattelse, at et så-dant krav vil kunne medvirke til at undgå tvivl om, hvorvidt kommunalbestyrelsens mistillid tilborgmesteren reelt har baggrund i spørgsmål om borgmesterens værdighed, jf. herved kapi-tel 5.4.2.2.d.Det er således udvalgets anbefaling, at der under hensyn til indgrebets betydning for kom-munestyret, bør stilles krav om, at det flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer, der børkræves til vedtagelse af en beslutning om afsættelse af borgmesteren, også er enige om be-grundelsen herfor, og at begrundelsen for afsættelsen af borgmesteren følgelig bør indgå ikommunalbestyrelsens afstemningstema.b) BeslutningsprotokolDer er i § 13, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse fastsat regler om kommunalbestyrelsensbeslutningsprotokol. Det følger heraf, at kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i enbeslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget imødet. I Københavns Kommune underskrives protokollen dog alene af Borgerrepræsentatio-nens formand og sekretær.Det følger af § 8, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, at en fortegnelse over de sager, dervil komme til behandling på kommunalbestyrelsens møde, samt en udskrift af beslutningspro-tokollen med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidtmuligt offentliggøres.Beslutningsprotokollens formål er at afgive dokumentation for indholdet af kommunalbesty-relsens beslutninger og for, hvilke kommunalbestyrelsesmedlemmer der er ansvarlige forvedtagelsen af en beslutning.

Det er udvalgets anbefaling, at det bør kræves som en betingelse for beslutningens gyldig-hed, at begrundelsen for kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelsen af borgmesterenindføres i beslutningsprotokollen. Herved sikres, at der ikke opstår tvivl om formuleringen afden begrundelse, som kommunalbestyrelsen har tilsluttet sig ved beslutningen om afsættelseaf borgmesteren, herunder i forhold til en efterfølgende eventuel prøvelse. Endvidere sikres imedfør af § 8, stk. 6, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse offentlighed herom med de be-grænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt.c) Flere behandlinger i kommunalbestyrelsen?Det er udvalgets opfattelse, at det med henblik dels på en grundig behandling i kommunalbe-styrelsen af spørgsmålet om afsættelse af borgmesteren, dels med henblik på en konstate-ring af den fornødne fasthed i kommunalbestyrelsen i spørgsmålet herom, jf. herved udval-gets overvejelser herom i kapitel 5.4.2.2.c., kan overvejes, om der bør stilles krav om, atspørgsmålet om afsættelse af borgmesteren undergives to behandlinger i kommunalbestyrel-sen med et nærmere bestemt antal dages mellemrum.Kravene til processen vil herved have parallelitet til reglerne om ændring af kommunens sty-relsesvedtægt, jf. herved § 2, stk. 2., 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse og til reglerneom vedtagelsen af kommunens årsbudget og flerårige budgetoverslag, jf. herved lovens § 38.Det følger af normalforretningsordenens § 6, stk. 2, 1. pkt., at der ved førstebehandlingen afsager, der skal undergives to behandlinger, ikke stemmes om sagens realitet, men alene omdens overgang til 2. behandling.Det er udvalgets opfattelse, at et sådant krav om to behandlinger i kommunalbestyrelsenmed et vist antal dages mellemrum vil kunne medvirke til at give kommunalbestyrelsen og detenkelte medlem mulighed for en grundig overvejelse af spørgsmålet om afsættelsen afborgmesteren.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at et sådant krav om to behandlinger, der ikke indebæ-rer krav om to afstemninger, ikke i sig selv vil kunne medvirke til også at fastslå, om der erden fasthed i flertallet hos kommunalbestyrelsens medlemmer for afsættelse af borgmeste-ren, som efter udvalgets opfattelse bør være en betingelse for afsættelse af borgmesteren pågrund af mistillid.Det er således udvalgets anbefaling, at der bør stilles krav om realitetsbehandling af og af-stemning om spørgsmålet om afsættelse af borgmesteren ved to møder i kommunalbestyrel-sen med et nærmere bestemt antal dages mellemrum, jf. herved nedenfor, og at det fornød-ne flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer ved begge behandlinger har stemt for forsla-get om afsættelse af borgmesteren.Det er udvalgets opfattelse, at de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der udgør det kvalifice-rede flertal ved 2. behandlingen af forslaget om afsættelse, ikke nødvendigvis skal væreidentisk med den kreds af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der udgjorde det kvalificeredeflertal ved 1. behandlingen af forslaget. Det afgørende er således, at der ved begge behand-linger er det fornødne kvalificerede flertal for en afsættelse.

Udvalget har overvejet længden af den periode, der bør være mellem kommunalbestyrelsensto behandlinger af spørgsmålet om afsættelse af borgmesteren. På den ene side bør tids-rummet være så tilstrækkelig langt, at det giver kommunalbestyrelsen og de enkelte kommu-nalbestyrelsesmedlemmer en reel mulighed for grundig overvejelse af spørgsmålet om af-sættelse. På den anden side bør der tages hensyn til muligheden for en hurtig genopretningaf ro omkring borgmesterposten, jf. herved kapitel 5.4.3.1., samt til den belastning, det kanvære for borgmesterens person, at der pågår overvejelser om afsættelse på grund af mistillidtil vedkommende.Det er på den baggrund udvalgets anbefaling, at en bestemmelse herom i givet fald kunneaffattes således, at spørgsmålet om afsættelse af borgmesteren skal undergives to behand-linger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages og maksimalt 12 dages mellemrum.d) Øvrige processuelle spørgsmålUdvalget har overvejet spørgsmålet om borgmesterens rettigheder i forbindelse med kom-munalbestyrelsens beslutning om afsættelse af vedkommende.Udvalget lægger til grund, at kommunalbestyrelsens beslutning om at afsætte borgmesterenefter en bestemmelse om særligt kvalificeret flertal, er en afgørelse i forvaltningslovens for-stand. Dermed har borgmesteren de partsrettigheder, der fremgår af forvaltningsloven, her-under med hensyn til partshøring, begrundelse og vejledning af borgmesteren om mulighe-den for indbringelse af spørgsmålet om afgørelsens lovlighed for Valgbarhedsnævnet, jf. her-ved kapitel 5.4.3.3.InhabilitetUdvalget lægger til grund, at borgmesteren efter gældende ret er inhabil ved kommunalbesty-relsens behandling af spørgsmålet om afsættelse efter en bestemmelse om afsættelse vedsærligt kvalificeret flertal. Borgmesteren har således en særlig personlig interesse i sagensudfald, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Dette indebærer, at borgmesteren ikke måmedvirke ved behandlingen i kommunalbestyrelsen af den pågældende sag, jf. forvaltnings-lovens § 3, stk. 3.Det er udvalgets anbefaling, at der i lovgivningen fastsættes regler, der giver borgmesterenadgang til at deltage i kommunalbestyrelsens behandling af sagen, herunder ved afstemnin-gen om afsættelse. Udvalget har heri inddraget, at en afsættelse med kravet om en massivmistillid i kommunalbestyrelsen i givet fald – uanset kravet om tab af værdighed – vil have etvæsentligt politisk præg.Krav på betalt advokatbistandUdvalget anbefaler, at borgmesteren på begæring bør have krav på at få eventuelle udgiftertil en advokat, som borgmesteren måtte vælge til at repræsentere sig eller lade sig bistå afunder en sag om afsættelse ved særligt kvalificeret flertal, betalt af kommunen. Der henvisestil udvalgets tilsvarende overvejelser ved kommunalbestyrelsens stillingtagen til spørgsmåletom at indstille borgmesteren afsat på grund af pligttilsidesættelse, kapitel 3.2.2.2.f. I lighedmed det her anførte er det således udvalgets opfattelse, at borgmesterens mulighed for at fådækket sådanne udgifter ikke bør afhænge af kommunalbestyrelsens (flertallets) beslutningherom. Udvalget finder således, at en borgmester stillet over for en så alvorlig

reaktionsmulighed som afsættelse bør have mulighed for professionel juridisk bistand. Ensådan ret har borgmesteren ikke i dag. Der henvises herved til det, der er anført herom i kapi-tel 3.1.4.1.DørlukningUdvalget har endelig overvejet, men ikke fundet grundlag for at anbefale, at der fastsættessærlige regler om dørlukning. Det er således udvalgets opfattelse, at det udgangspunkt, derfølger af § 10, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse om at kommunalbestyrelsens møder eroffentlige og hensynet til at sikre den demokratiske kontrol med kommunalbestyrelsens be-slutninger, der ligger bag dette udgangspunkt, er væsentligt at fastholde. Det er endvidereudvalgets opfattelse, at bestemmelsen i lovens § 10, stk. 1, 2. pkt., hvorefter kommunalbesty-relsen kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigtpå grund af sagens beskaffenhed, giver fornøden mulighed for at undgå offentlighed omf.eks. fortrolige oplysninger om borgmesteren.

a) Obligatorisk prøvelse?Udvalget har i kapitel 5.4.3.1. redegjort for de overordnede hensyn, som processen for afsæt-telse af borgmesteren på grund af mistillid til vedkommende skal tilgodese. Udvalget har så-ledes bl.a. anført, at afsættelse af borgmesteren under hensyn til den intensitet som indgre-bet har, i et vist omfang må kunne efterprøves af et andet organ.Udvalget har overvejet, om det bør være et obligatorisk led i processen, at kommunalbesty-relsens beslutning om afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid efterprøves af en an-den myndighed.I givet fald vil processen for indgrebet på dette punkt være parallel med processen for afsæt-telse af borgmesteren efter de specifikke regler om pligttilsidesættelse, jf. herved kapitel3.2.2.2., eller suspension på grund af tiltale for strafbart forhold, kapitel 4.4.2.2., derved atspørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for indgrebet er opfyldt, bedømmes af et andet organend kommunalbestyrelsen.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at der på baggrund af de betingelser for afsættelse afborgmesteren på grund af mistillid, som udvalget har foreslået, herunder særligt kravet om, atafsættelse på dette grundlag skal have tilslutning fra et særligt kvalificeret flertal af kommu-nalbestyrelsens medlemmer, ikke i samme grad vil være behov for en efterprøvelse.Når der således som betingelse for indgrebet stilles krav om, at mindst 90 pct. af kommunal-bestyrelsens medlemmer står bag beslutningen om afsættelse af borgmesteren på grund afmistillid af de nærmere grunde, som er angivet i beslutningsprotokollen, vil behovet for efter-prøvelse kun kunne opstå hos en meget lille del af kommunalbestyrelsens medlemmer, her-under hos borgmesteren selv.Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at det ikke bør være et obligatorisk led i pro-cessen, at kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren på grund afmistillid efterprøves af en anden myndighed. Det er imidlertid udvalgets anbefaling, at der afhensyn til den alvorlige betydning, som en afsættelse har for borgmesteren, bør være en

mulighed for borgmesteren at kræve kommunalbestyrelsens beslutning efterprøvet af et an-det organ.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at det behov, der måtte være hos andre end borgme-steren, herunder hos et eventuelt mindretal i kommunalbestyrelsen eller i befolkningen for atfå efterprøvet kommunalbestyrelsens beslutning, i givet fald vil kunne imødekommes ved til-synsmyndighedernes stillingtagen til spørgsmålet om beslutningens lovlighed.Det bemærkes herved, at tilsynet ikke efter bestemmelsen i § 48, stk. 3, i lov om kommuner-nes styrelse om at tilsynet viger, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan ta-ge stilling til den pågældende sag, vil være afskåret fra at tage sagen op, hvis sagen ikke bli-ver indbragt for prøvelsesorganet, og sagens omstændigheder i øvrigt giver anledning hertil.b) Overordnede krav til prøvelsesorganetEn betryggende prøvelse af, om betingelserne for suspension er opfyldt, jf. herved ovenfor,og f.eks. ikke er politisk motiveret, forudsætter efter udvalgets opfattelse, at der generelt måvære tillid til prøvelsesorganet og tillid til, at der ikke i prøvelsen varetages uvedkommende –herunder politiske – hensyn. Der må således ikke herske tvivl om prøvelsesorganets fuld-stændige upartiskhed og uafhængighed.Dette hensyn gør sig særligt gældende ved spørgsmål om afsættelse af et folkevalgt organsformand, valgt af og blandt organets medlemmer, jf. herved udvalgets tilsvarende overvejel-ser om kravene til det organ, der på baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling heromskal træffe afgørelse om afsættelse/suspension af borgmesteren efter de specifikke regler jf.herved kapitel 3.2.2.3. om pligttilsidesættelse og kapitel 4.4.2.3. om tiltale for strafbart for-hold.Efterprøvelsen af kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren skal (ihvert fald) omfatte en prøvelse af, om de retlige betingelser for indgrebet er opfyldt, jf. heromnedenfor kapitel 5.4.3.3.c. Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at prøvelsen må skei et organ, der har den fornødne retlige sagkundskab.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at kendskab til lokalpolitiske forhold kan være nyttig iforbindelse med efterprøvelsen af kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borg-mesteren. Der er på den baggrund udvalgets opfattelse, at det bør overvejes, hvordan så-danne kompetencer kan repræsenteres hos prøvelsesorganet.c) Hvilke af afgørelsens elementer skal indgå i prøvelsen?Udvalget har overvejet, om prøvelse ved et sådant organ i givet fald bør være en fuldstændigprøvelse, dvs. ikke kun af indgrebets lovlighed, men også af hensigtsmæssigheden heraf, el-ler om prøvelsen bør være begrænset til en prøvelse alene af, om de retlige betingelser forindgrebet er opfyldt.Udvalget har gjort sig tilsvarende overvejelser om de elementer, der bør indgå i Valgbar-hedsnævnets afgørelse om afsættelse/suspension af borgmesteren på baggrund af kommu-nalbestyrelsens indstilling/begæring herom efter specifikke regler om pligttilsidesættelse ogtiltale for strafbart forhold. Udvalget har anbefalet, at dette ikke bør omfatte en vurdering af

indgrebets hensigtsmæssighed, men alene bør angå, om de retlige betingelser for indgrebeter opfyldt.Udvalget har herved bl.a. lagt vægt på, at afgørelsesmyndigheden som led i vurderingen afindgrebets lovlighed skal påse dels overholdelsen af de almindelige forvaltningsretlige grund-sætninger, dels om lovgivningens krav til sagsbehandlingen, der ligger til grund for kommu-nalbestyrelsens (proces)beslutning, er overholdt. Der henvises til kapitel 3.2.2.3.a. og4.4.2.3.a. Som det fremgår her, er det endvidere udvalgets opfattelse, at det alene er ved-kommende kommunalbestyrelse, der kan vurdere, om det – hvis de retlige betingelser herfori øvrigt er opfyldt – er hensigtsmæssigt at iværksætte indgreb over for borgmesteren.Det er ud fra tilsvarende betragtninger udvalgets opfattelse, at en efterprøvelse af kommu-nalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid i givet faldalene bør være en efterprøvelse af, om de retlige betingelser for indgrebet er opfyldt. Udval-get bemærker herved, at prøvelsen også af kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelseaf borgmesteren på grund af mistillid omfatter ovennævnte elementer, herunder bl.a. om dealmindelige forvaltningsretlige grundsætninger og lovgivningens krav til sagsbehandlingen eroverholdt.Den her omhandlede adgang til afsættelse af borgmesteren tager sigte på at give kommu-nalbestyrelsen mulighed for at gribe ind over for borgmesteren, hvis dennes forhold giverkommunalbestyrelsen anledning til manglende tillid til vedkommende med henblik på, atkommunalbestyrelsen herved får mulighed for at afværge eller begrænse de negative konse-kvenser, som en sådan mistillid kan have for effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommu-nestyret, jf. kapitel 5.4.2.1.Uanset, hvilke materielle betingelser der i øvrigt måtte kræves herfor, forudsætter afsættelseaf borgmesteren efter en sådan supplerende bestemmelse som omhandlet i dette kapitel så-ledesi hvert faldkommunalbestyrelsens manglende tillid til borgmesteren.Det er udvalgets opfattelse, at prøvelsesorganet på baggrund af kommunalbestyrelsens ved-tagelse med det hertil påkrævede flertal af forslaget om afsættelse af borgmesteren målæg-ge til grund,at kommunalbestyrelsen ikke har tillid til borgmesteren. Dette indebærer, at prø-velsesorganet således blot må sikre sig, at beslutningen rent faktisk er vedtaget med det på-krævede flertal.Udvalget har anbefalet, at en adgang til afsættelse af borgmesteren også bør være betingetaf, at borgmesteren ikke er fundet værdig til at varetage hvervet, jf. herved kapitel 5.4.2.2.d.Udvalget har overvejet, i hvilket omfang prøvelsesorganet bør efterprøve det element i kom-munalbestyrelsens beslutning, der vedrører borgmesterens værdighed.Et sådant krav om, at borgmesteren ikke er værdig til at varetage hvervet, indebærer, atkommunalbestyrelsen ikke ved sin stillingtagen til spørgsmålet om afsættelse af borgmeste-ren er overladt et frit skøn, selvom denne supplerende betingelse på baggrund af kriterietskarakter indeholder et betydeligt skønsmæssigt element.

Uanset dette skønsmæssige element bør betingelsen om borgmesterens uværdighed, somen af de retlige betingelser, der skal være opfyldt, for at afsættelse af borgmesteren på grundaf mistillid kan ske, indgå som et element i efterprøvelsen af afgørelsens lovlighed.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at prøvelsesorganet bør udvise tilbageholdenhed vedefterprøvelsen af dette element i afgørelsen. Udvalget har herved lagt vægt på, at en be-stemmelse om afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid i givet fald navnlig skal tagesigte på at afværge de negative konsekvenser, det kan have for kommunestyrets effektivitetog funktionsdygtighed, atkommunalbestyrelsenikke har tillid til borgmesteren, jf. herved ka-pitel 5.4.2.1.Når kommunalbestyrelsen med det hertil fornødne flertal og efter de foreskrevne procedurer,jf. herved kapitel 5.4.2.2. og 5.4.3.2., har truffet beslutning om afsættelse af borgmesteren,må dette tages som udtryk for, at det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at borgmesterenikke er værdig til at varetage hvervet, og at kommunalbestyrelsen på denne baggrund ikkefinder at kunne have tillid til vedkommende.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at temaet for denne del af prøvelsen i givet faldbør være, om der foreligge omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at kommunal-bestyrelsens beslutning reelt har baggrund i andre forhold end borgmesterens værdighed, ogat der således ved beslutningen er varetaget usaglige hensyn.Sammenfattende er det udvalgets anbefaling, at en efterprøvelse af kommunalbestyrelsensbeslutning om afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid i givet fald alene bør være enefterprøvelse af, om de retlige betingelser for indgrebet er opfyldt, og at prøvelsesorganet børudvise tilbageholdenhed i prøvelsen af det element i kommunalbestyrelsens beslutning, dervedrører borgmesterens værdighed. Temaet for den del af prøvelsen, der omhandlerspørgsmålet om borgmesterens værdighed, bør være, om der foreligger omstændigheder,der giver grundlag for at antage, at der ved beslutningen om afsættelsen er varetaget usagli-ge hensyn.d) ValgbarhedsnævnetUdvalget har fundet det relevant at overveje Valgbarhedsnævnet som organ for prøvelsen afkommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren.Valgbarhedsnævnets kompetence, organisatoriske grundlag og uafhængighed, er nærmerebeskrevet i kapitel 3.2.2.3. samt i kapitel 4.2.1.Efter udvalgets opfattelse vil Valgbarhedsnævnet som prøvelsesorgan have de samme over-ordnede fordele, som er beskrevet under udvalgets tilsvarende overvejelser om valg af detorgan, der på baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling herom træffer afgørelse om af-sættelse af borgmesteren efter specifikke regler om pligttilsidesættelse, jf. herved kapitel3.2.2.3.e., hvortil henvises.Foruden den tillid til organets afgørelser, der således kan opnås derved, at et sådant nævnikke i sin behandling af konkrete sager er underlagt instruktionsbeføjelse fra ministeriel side,kan der således peges på muligheden for, at organet kan sammensættes af repræsentanter

med forskellige relevante kompetencer. Disse elementer er tillige indgået i udvalgets overve-jelser om valg af afgørelsesmyndighed efter specifikke regler om suspension af borgmeste-ren på grund af strafbart forhold, jf. herved kapitel 4.4.2.3.Det er udvalgets opfattelse, at der fra Valgbarhedsnævnets opgaver med vurdering af lokal-politikeres valgbarhed eller fortabelse heraf, kan trækkes paralleller til vurderingen af, hvor-vidt borgmesteren lever op til den værdighed, som bør kræves af vedkommende, jf. hervedkapitel 5.4.2.2.d. Selvom prøvelsesorganet efter udvalgets opfattelse bør udvise tilbagehol-denhed ved prøvelsen af dette element, jf. herved ovenfor, er det udvalgets opfattelse, atdenne parallelitet kan tale for valget af Valgbarhedsnævnet som prøvelsesorgan for kommu-nalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid.Valgbarhedsnævnet har endvidere lokalpolitisk repræsentation og dermed et særligt kend-skab til lokalpolitiske forhold, som efter udvalgets opfattelse kan være en fordel i prøvelsen afkommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren.Henlæggelse af prøvelsen til et allerede eksisterende nævn med tilgrænsende opgaver vilendelig have den fordel, at der herved undgås knopskydning af den offentlige sektor, jf. her-om regeringsgrundlaget om sanering af råd og nævn mv.19Hertil kommer den positive effekt, det samlet set vil kunne få, hvis både kompetencen til at ef-terprøve kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse efter en generel regel om særligtkvalificeret flertal, og kompetencen til at træffe afgørelse om afsættelse, henholdsvis suspen-sion efter specifikke regler om pligttilsidesættelse, henholdsvis tiltale for strafbart forhold,henlægges til det samme organ, jf. herved udvalgets anbefaling om Valgbarhedsnævnet somden myndighed, der på baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling herom træffer afgørel-se om afsættelse og suspension i disse sager, kapitel 3.2.2.3. og 4.4.2.3.Udvalget finder det af disse grunde relevant, at Valgbarhedsnævnet overvejes som admini-strativt prøvelsesorgan for kommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse af borgmesterenpå grund af mistillid.e) Overvejelser om Valgbarhedsnævnets sammensætning og procesformen mv.Det er udvalgets opfattelse, at Valgbarhedsnævnets sammensætning i disse sager i givet faldmed fordel – og ud fra tilsvarende betragtninger – kunne overvejes sammensat på sammemåde, som udvalget har foreslået i sager om afsættelse, henholdsvis suspension af borgme-steren efter specifikke regler herom ved pligttilsidesættelse, jf. herved kapitel 3.2.2.3.f., og til-tale for strafbart forhold, jf. herved kapitel 4.4.2.3.e.Udvalget anbefaler således, at nævnet ved behandlingen af disse sager i givet fald sammen-sættes således:Nævnet består af fem medlemmer, hvoraf økonomi- og indenrigsministeren udpeger følgen-de tre medlemmer: Formanden, der skal være landsdommer eller højesteretsdommer, en

kyndig i forvaltningsret samt en repræsentant, der er ansat i Økonomi- og Indenrigsministeri-et. Herudover består nævnet af to lokalpolitikere, der udpeges af henholdsvis KL og DanskeRegioner.En sådan sammensætning i nævnet vil dels indebære, at det juridiske element i nævnet vilblive styrket, dels at lægmandsdeltagelsen i nævnet nedbringes, men dog bibeholdes i dissesager.Med hensyn til procesformen i Valgbarhedsnævnet ved behandlingen af disse sager bemær-ker udvalget følgende:Udvalget finder ikke grundlag for at anbefale en procesform, der adskiller sig fra den skriftligeprocesform, hvorefter nævnet i dag forbereder sager om valgbarhed og fortabelse heraf medhenblik på afgørelse heraf på et møde i nævnet. Der henvises herved til det, som udvalgethar anført herom i forbindelse med sine overvejelser for så vidt angår nævnets behandlingsager om indgreb over for borgmesteren efter specifikke regler om pligttilsidesættelse, jf. her-ved kapitel 3.2.2.3.h., og tiltale for strafbart forhold, jf. herved kapitel 4.4.2.3.e.Udvalget finder endvidere ikke grundlag for at anbefale, at nævnet ved efterprøvelsen afkommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid, givesadgang til at forlange optagelse af indenretsligt forhør i overensstemmelse med reglerne iretsplejelovens § 1018, således som udvalget har anbefalet det ved nævnets afgørelse omafsættelse efter en specifik regel om pligttilsidesættelse.Det er således udvalgets opfattelse, at det behov, der i disse sager kan være for ved inden-retsligt forhør at få belyst faktum, ikke gør sig tilsvarende gældende her.Udvalget har endvidere ikke fundet grundlag for at anbefale, at borgmesteren har krav på fo-retræde for nævnet, sådan som udvalget har anbefalet det ved nævnets behandling af sagerom afsættelse på grund af pligttilsidesættelse, jf. kapitel 3.2.2.3.i.Udvalgets anbefaling om, at borgmesteren på begæring bør have krav på at få eventuelleudgifter til en advokat, som borgmesteren måtte vælge til at repræsentere sig eller lade sigbistå af under en sag om afsættelse ved særligt kvalificeret flertal, jf. kapitel 5.4.3.2.d., omfat-ter også en eventuel proces i Valgbarhedsnævnet.Overvejelser om andre administrative myndigheder som alternativer til Valg-barhedsnævnet som prøvelsesmyndighedUdvalget har overvejet, om prøvelsen med fordel kunne ske i et ministerium, herunder Øko-nomi- og Indenrigsministeriet. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at de indvendinger, somhar ført udvalget til ikke at kunne anbefale, at kompetencen til at træffe afgørelse om afsæt-telse af borgmesteren på baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling herom efter specifik-ke regler om pligttilsidesættelse, jf. herved kapitel 3.2.2.3.c., hvortil i det hele henvises, er til-svarende relevante og kan anføres med samme betydelige styrke her. Disse argumenter ertilsvarende indgået i udvalgets overvejelser om alternativer til Valgbarhedsnævnet som afgø-relsesmyndighed i sager om suspension af borgmesteren efter specifikke regler om tiltale forstrafbart forhold, jf. herved kapitel 4.4.2.3.f.f)

Det er således udvalgets principielle opfattelse, at prøvelsen af en beslutning om afsættelseaf et folkevalgt organs politisk valgte leder – i lyset af alvorligheden af den beslutning som ef-terprøvelsen vedrører – ikke er egnet til at ske i et organ, der selv er undergivet politisk ledel-se.Udvalget finder det på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt, at prøvelsen af kommunalbe-styrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid sker i Økonomi- ogIndenrigsministeriet (eller andre ministerier).Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at prøvelsen af kommunalbestyrelsens be-slutning om afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid henlægges til Valgbarhedsnæv-net med den sammensætning og procesform, der er anført under kapitel 5.4.3.3.e.g) DomstolsprøvelseEn efterprøvelse – herunder eventuelt ved domstolene – af kommunalbestyrelsens beslut-ning om afsættelse på grund af mistillid bør efter udvalgets opfattelse ikke være obligatorisk.Efter udvalgets opfattelse bør det derimod være en mulighed for borgmesteren at krævekommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af vedkommende på grund af mistillid efter-prøvet af en anden myndighed. Der henvises til udvalgets ovenstående overvejelser herom.Kommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse af borgmesteren vil kunne indbringes fordomstolene efter lovgivningens almindelige regler herom. Udvalget har imidlertid overvejet,om den mulighed for efterprøvelse af beslutningen, som borgmesteren efter udvalgets opfat-telse bør have kunne ske i form af en domstolsprøvelse med obligatorisk advokatbeskikkelsefor borgmesteren og uden økonomiske omkostninger for vedkommende i øvrigt. Hensynet tilindgrebets intensitet kunne tale for en sådan domstolsprøvelse enten i stedet for en admini-strativ prøvelse i Valgbarhedsnævnet, jf. herved ovenfor, eller som supplement hertil.En domstolsprøvelse vil således overordnet på grund af de retssikkerhedsgarantier, der ge-nerelt kendetegner domstolsprocessen, herunder domstolenes uafhængighed, kunne under-støtte tilliden til prøvelsen af kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmeste-ren, jf. herved udvalgets tilsvarende betragtninger i kapitel 3.2.2.4.Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at en sådan uafhængighed, som kendetegner domsto-lene, også i tilstrækkelig grad kan opnås ved den rette organisatoriske indplacering af prøvel-sesorganet, herunder dets politiske uafhængighed.Den mulighed for afhøring for retten af vidner, herunder f.eks. kommunale embedsmænd ogkommunalbestyrelsesmedlemmer, som er indgået i udvalgets overvejelser om domstolenesom afgørelsesmyndighed i sager om afsættelse efter specifikke regler om pligttilsidesættel-se eller om en obligatorisk domstolsprøvelse af Valgbarhedsnævnets afgørelse herom, jf.herved kapitel 3.2.2.3. og 3.2.2.4., gør sig endvidere ikke gældende her, jf. udvalgets oven-stående overvejelser herom i kapitel 5.4.3.3.e.

Udvalget har overvejet, hvornår kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgme-steren skal træde i kraft, herunder om dette bør kunne ske, allerede når kommunalbestyrel-sen træffer beslutning herom, eller om dette først bør ske, når borgmesteren har fået behørigmulighed for at overveje, om vedkommende ønsker beslutningen efterprøvet i Valgbarheds-nævnet, og efterprøvelsen i givet fald er tilendebragt, jf. herved udvalgets ovenstående anbe-faling om Valgbarhedsnævnet som prøvelsesorgan for kommunalbestyrelsens beslutning omafsættelse af borgmesteren.Den her omhandlede adgang til afsættelse af borgmesteren tager sigte på at give kommu-nalbestyrelsen mulighed for at gribe ind over for borgmesteren, hvis dennes forhold giverkommunalbestyrelsen anledning til manglende tillid til vedkommende. Herved får kommunal-bestyrelsen mulighed for at afværge eller begrænse de negative konsekvenser, som en så-dan mistillid kan have for effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret, jf. kapitel5.4.2.1.Det er udvalgets opfattelse, at baggrunden for kommunalbestyrelsens indgreb – nemlig detforhold, at et massivt flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer ikke har tillid til borgmeste-ren – bør indebære, at beslutningen bør have virkning straks, og borgmesteren således måbetragtes som fritaget fra hvervet fra dette tidspunkt med den konsekvens, at der efter reg-lerne i § 7, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse foretages nyvalg til hvervet som borgmesterfor resten af kommunalbestyrelsens funktionstid.Det er udvalgets opfattelse, at de alternative muligheder hertil – enten at der vælges et med-lem til midlertidigt at varetage borgmesterens opgaver, eller at disse varetages af viceborg-mesteren, indtil en eventuel klagefrist for indbringelse af sagen for Valgbarhedsnævnet er ud-løbet, eller en eventuel prøvelse er tilendebragt – ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser det be-hov, der i en sådan situation kan være for en hurtig genopretning af ro omkring borgmester-posten, jf. herved kapitel 5.4.3.1.Måtte Valgbarhedsnævnet, såfremt kommunalbestyrelsens beslutning om at afsætte borg-mesteren indbringes for nævnet, komme frem til, at beslutningen er ulovlig, må den tidligereborgmester genindtræde i hvervet.Den nyvalgte borgmester må således indstille sig på, at en prøvelse i Valgbarhedsnævnet afkommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse vil kunne få et sådant resultat. Det er ud-valgets opfattelse, at der bør tages højde for de vederlagsmæssige konsekvenser, dette vilkunne få for vedkommende.

5.5. AnbefalingerDer er kapitel 5.4.1. redegjort for, at det er udvalgets opfattelse, at kommunalbestyrelsen børhave mulighed for at afsætte borgmesteren i tilfælde, hvor der i kommunalbestyrelsen opstårmassiv mistillid til borgmesteren. Udvalget har herved bl.a. bemærket, at en sådan situation –særligt, hvor et stort flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer ikke har tillid til borgmeste-ren – vil kunne have (alvorlige) negative konsekvenser både indadtil i kommunestyret, herun-der både i forhold til forvaltningen og i forhold til det politiske samarbejde i kommunen.Det er udvalgets opfattelse, at der ved fastlæggelse af rammerne herfor skal tages hensyn tilpå den ene side effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret, og på den andenside til at sikre ro og kontinuitet omkring borgmesterposten.Udvalget er med udgangspunkt heri fremkommet med følgende anbefalinger om de betingel-ser, der efter udvalgets opfattelse bør være opfyldt for, at afsættelse på dette grundlag kankomme på tale, og hvordan processen herfor bør være:Med hensyn tilkredsen af hvervsindehavere,der skal kunne afsættes efter en regel om sær-ligt kvalificeret flertal, er det udvalgets anbefaling, at adgangen hertil bør omfatte borgmeste-ren, magistratsmedlemmer i kommuner med magistratsstyre og udvalgsformænd i kommunermed mellemformsstyre med delt administrativ ledelse. Således vil mistillid kunne være særligproblematisk for disse hvervsindehavere, der har del i den øverste administrative ledelse afden kommunale forvaltning. Den uro omkring vedkommendes person, som mistillid til denævnte hvervsindehavere vil kunne indebære, kan således betyde, at vedkommende ikke er istand til på en hensigtsmæssig måde at varetage hvervet. Hertil kommer, at de pågældendeikke – eller ikke uden at bestemte betingelser herfor er opfyldt, jf. herved § 66 i lov om kom-munernes styrelse – kan afsættes.Efter udvalgets opfattelse er der ikke grundlag for at anbefale, at andre hvervsindehavere ikommunestyret bør kunne afsættes efter en regel om særligt kvalificeret flertal. Således kanudvalgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgsstyre samt i kommuner med delt admi-nistrativ ledelse, hvor denne styreform ikke er kombineret med mellemformsstyre, efter gæl-dende ret til enhver tid afsættes af udvalget.Endvidere har udvalgsformænd i kommuner med almindeligt udvalgsstyre ikke del i denøverste administrative ledelse af kommunens forvaltning. Tilsvarende gælder for udvalgsfor-mænd i kommuner med rent mellemformsstyre, hvorfor der efter udvalgets opfattelse hellerikke for disse gør sig sådanne særlige forhold gældende, at disse bør være omfattet af enadgang til afsættelse ved særligt kvalificeret flertal.

Det er udvalgets anbefaling, at afgørelsen om at afsætte borgmesteren ved særlig særligtkvalificeret flertal bør træffes afkommunalbestyrelsen.Tilsvarende gælder ved afsættelse afmagistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformsstyre med delt ad-ministrativ ledelse.Med hensyn til kravene til detflertal,som bør kræves for afsættelse af borgmesteren, er ud-valget fremkommet med følgende anbefalinger:Det er udvalgets opfattelse, at der til vedtagelse af en beslutning om afsættelse af borgme-steren på grund af mistillid til vedkommende bør stilles krav om et væsentligt større flertal,end hvad der følger af § 11, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse om stemmeflertal.Udvalget har ikke fundet anledning til at anbefale, at der bør stilles krav omenighedi kom-munalbestyrelsen om afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid.Under hensyn til den ro og kontinuitet omkring borgmesterposten, som er en forudsætning foren hensigtsmæssig varetagelse af hvervet, har udvalget anbefalet, at der til afsættelse afborgmesteren bør kræves, at mindst 90 pct. af kommunalbestyrelsens medlemmer stemmerherfor, dog således, at det altid vil være tilstrækkeligt, at alle kommunalbestyrelsens med-lemmer – ud over borgmesteren – stemmer for en afsættelse. Udvalget har ikke fundetgrundlag for at anbefale, at der – under hensyn til at disse repræsenterer mindretal i kommu-nalbestyrelsen – stilles andre krav til det flertal, der kræves til afsættelse af magistratsmed-lemmer og udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse.Efter udvalgets opfattelse bør kravet om et særligt kvalificeret flertal suppleres med et kravom, at kommunalbestyrelsens mistillid til borgmesteren beror på forhold hos vedkommende,som indebærer, at borgmesteren ikke er værdig til den agtelse og tillid, som hvervet forud-sætter. Hvorvidt dette er tilfældet vil bero på en konkret vurdering. Det er udvalgets opfattel-se, at også forhold, der har fundet sted uden for udøvelse af hvervet, og forhold, der efter sitemne ikke har sammenhæng hermed, kan indgå heri.Det er udvalgets anbefaling, at kommunalbestyrelsen – hvor betingelserne herfor i øvrigt eropfyldt – bør have mulighed for at gøre brug af en generel mulighed for afsættelse af borg-mesteren på grund af mistillid, hvis betingelserne, herunder det fornødne kvalificerede flertalherfor er til stede, uanset om det forhold, der har givet anledning til kommunalbestyrelsensmistillid til borgmesteren, tillige rejser spørgsmål ompligttilsidesættelseog/ellerstrafbart for-hold.Dette gælder uanset, om de betingelser, der kræves til indgreb efter de specifikke reg-ler, der omhandler disse forhold, er opfyldt eller ej.Udvalget har ikke kunnet anbefale en karensperiode, efter at spørgsmål om afsættelse afborgmesteren har været sat til afstemning i kommunalbestyrelsen, men ikke har opnået det tilvedtagelse fornødne flertal.Udvalget er omprocessenfor afsættelse af borgmesteren på grund af mistillid fremkommetmed følgende anbefalinger:

Udvalget har overvejet, hvilkeoverordnede hensynprocessen for afsættelse af borgmesterenpå grund af mistillid skal tilgodese. Herunder hører efter udvalgets opfattelse, bl.a. at proces-sen bør tilrettelægges således, at kommunalbestyrelsen og de enkelte kommunalbestyrel-sesmedlemmerne får mulighed for grundige overvejelser om, hvorvidt vedkommende ikke hartillid til borgmesteren. Herunder hører også, at afgørelsen om afsættelse i et vist omfang børkunne efterprøves af et andet organ.Udvalget har anbefalet, at der stilles krav om, at begrundelsen for afsættelse af borgmeste-ren indgår i kommunalbestyrelsens afstemningstema, og at begrundelsen for beslutningenom afsættelsen af borgmesteren indføres i kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. End-videre har udvalget anbefalet, at spørgsmålet om afsættelse af borgmesteren undergives torealitetsbehandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst seks dages og maksimalt 12 dagesmellemrum.Udvalget har lagt til grund, at beslutningen om at afsætte borgmesteren efter den foreslåedebestemmelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dermed har borgmesteren departsrettigheder, der fremgår af forvaltningsloven.Udvalget har endvidere lagt til grund, at borgmesteren efter gældende ret er inhabil vedkommunalbestyrelsens behandling af sagen. Det er udvalgets anbefaling, at der – underhensyn til det politiske element, som en afsættelse efter den foreslåede bestemmelse vil in-debære – fastsættes regler, der giver borgmesteren adgang til at deltage i kommunalbesty-relsens behandling af sagen, herunder ved afstemningen om afsættelse.Det er endvidere udvalgets anbefaling, at borgmesteren bør have krav på at få eventuelleadvokatudgifter under en sag om afsættelse ved særligt kvalificeret flertal betalt af kommu-nen, herunder sådanne udgifter hertil, der måtte vedrøre en eventuel proces i Valgbarheds-nævnet, jf. nedenfor.Udvalget har endelig ikke kunnet anbefale, at der fastsættes særlige regler om dørlukning.Udvalget er med hensyn til spørgsmålet omprøvelseaf kommunalbestyrelsens afgørelse omafsættelse af borgmesteren ved særligt kvalificeret flertal fremkommet med følgende anbefa-linger:Det er udvalgets anbefaling, at processen under hensyn til det særligt kvalificerede flertal ikommunalbestyrelsen, som kræves for afsættelse af borgmesteren, ikke bør indebære en ob-ligatorisk prøvelse. Det er derimod udvalgets anbefaling, at borgmesteren bør have mulighedfor at kræve afsættelsen efterprøvet af et andet organ.Det er udvalgets anbefaling, at prøvelsen i givet fald alene bør omfatte en efterprøvelse af,om de retlige betingelser for indgrebet er opfyldt. Heri indgår bl.a., om en afsættelse vil inde-bære en tilsidesættelse af de almindelige ulovbestemte forvaltningsretlige grundsætninger.Det indgår endvidere heri, om de foreskrevne procesregler for afsættelsen er fulgt. Det erendvidere udvalgets anbefaling, at temaet for den del af prøvelsen, der omhandler spørgs-målet om borgmesterens værdighed, bør være, om der foreligger omstændigheder, der givergrundlag for at antage, at der ved beslutningen om afsættelsen er varetaget usaglige hensyn.

Udvalget har anbefalet, at prøvelsen i givet fald sker iValgbarhedsnævnet.Udvalget har her-ved lagt vægt bl.a. på, at nævnets opgaver med vurdering af lokalpolitikeres valgbarhed ellerfortabelse heraf, kan trække paralleller til vurderingen af, hvorvidt borgmesteren lever op tilden værdighed, som bør kræves af vedkommende.Udvalget har overvejet, men ikke kunnet pege på andre administrative myndigheder som al-ternativer til Valgbarhedsnævnet som prøvelsesmyndighed i disse sager. Udvalget har såle-des f.eks. ikke fundet det hensigtsmæssigt, at prøvelsen henlægges til Økonomi- og Inden-rigsministeriet eller andre ministerier. Der er indgået i udvalgets overvejelser herom, at detnæppe vil være hensigtsmæssigt at efterprøvelsen af en afgørelse om afsættelse af et folke-valgt organs politisk valgte leder sker i et organ, der selv er undergivet politisk ledelse.Det er udvalgets anbefaling, at Valgbarhedsnævnet i disse sager i givet fald bør have sammesammensætning som i sager, der behandles efter de specifikke regler om afsættelse afborgmesteren på grund af pligttilsidesættelse, jf. herved udvalgets anbefaling om nævnetsom afgørelsesmyndighed i disse sager, jf. kapitel 3.2.2.3.f. og sager om suspension pågrund af tiltale for strafbart forhold, jf. herved kapitel 4.4.2.3.e.Det er således udvalgets anbefaling, at nævnet ved behandlingen af disse sager har følgen-de sammensætning:Nævnet består af fem medlemmer, hvoraf økonomi- og indenrigsministeren udpeger følgen-de tre medlemmer: Formanden, der skal være landsdommer eller højesteretsdommer, enkyndig i forvaltningsret samt en repræsentant, der er ansat i Økonomi- og Indenrigsministeri-et. Herudover består nævnet af to lokalpolitikere, der udpeges af henholdsvis KL og DanskeRegioner.Nævnets forberedelse af sagen bør efter udvalgets opfattelse i givet fald ske påskriftligtgrundlagmed henblik på afgørelse heraf på et møde i nævnet. Udvalget har ikke fundet, atnævnet i disse sager bør gives mulighed for at foranstalte indenretslig afhøring af vidner, ellerat borgmesteren i disse sager bør have krav på foretræde for nævnet.Udvalget finder endvidere ikke grundlag for at anbefale en ordning, hvori indgår endomstols-behandling,hverken i stedet for en administrativ i prøvelse i Valgbarhedsnævnet eller somsupplement hertil med obligatorisk advokatbeskikkelse for borgmesteren mv.Det er udvalgets anbefaling, at kommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse af borgme-steren bør have virkning straks, således at borgmesteren fritages fra hvervet fra dette tids-punkt, og der umiddelbart foretages nyvalg til hvervet som borgmester efter de almindeligeregler i lov om kommunernes styrelse. Måtte Valgbarhedsnævnet efterfølgende nå frem til, atkommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse af borgmesteren var ulovlig, genindtræderden afsatte borgmester i hvervet som borgmester.Udvalget har udarbejdet udkast med tilhørende bemærkninger til ændring i lov om kommu-nernes styrelse, jf. kapitel 7.

6.1. ProblemstillingUdvalget har fået til opgave at vurdere, hvorvidt der er behov for at søge gennemført ændrin-ger i reglerne for udsendelse og tilgængeliggørelse af dagsorden for og sagsmateriale tilkommunalbestyrelsesmøder og indkaldelse til ekstraordinære møder. Udvalget skal inddra-ge, om særlige sagskategorier kan begrunde særlige regler herom. Udvalget skal endviderevurdere, hvorvidt der eventuelt er behov for at søge gennemført ændringer i reglerne for ud-valgene om disse forhold, jf. herved udvalgets kommissorium, kapitel 1.2.Baggrunden for denne del af kommissoriet er navnlig følgende bemærkninger i Farum Kom-missionens Beretning (Bind I, s. 85, og Bind III, s. 305 ff.):”Kommissionen bemærker, at formuleringen ”så vidt muligt” i styrelseslovens § 8, stk. 4, givermulighed for at fravige fristerne henset til, at der på møderne så kan medtages hastende sa-ger og sager, hvortil der umiddelbart kan tages stilling, ligesom der fortsat er mulighed for atindkalde til ekstraordinært møde med kortere frist end 4 dage. Med det formål at sikre by-rådsmedlemmerne forsvarlige arbejdsbetingelser anbefaler kommissionen en regel, hvoreftertidsfristerne for udsendelse af dagsorden og mødemateriale kun kan fraviges, såfremt samt-lige mødedeltagere er enige herom, eller at borgmesteren finder det åbenbart, at der umid-delbart kan tages stilling til sagen, eller at borgmesteren ikke finder, sagen kan tåle udsættel-se. I sidste situation må det nærmere begrundes hvorfor. Herved gives byrådsmedlemmerneallerede efter dagsordenudkastet anledning til at overveje, om de vil gøre indsigelse mod, atdagsordenpunktet behandles i mødet.

Set i forhold til beslutningsprocessen er det ikke uden betydning, hvorvidt udvalgsindstillinger– typisk fra økonomiudvalget – og væsentlige oplysninger i øvrigt evt. først kommer til med-lemmernes kundskab på selve mødet, f.eks. ved skriftligt materiale udleveret i mødet eller viaen mundtlig forelæggelse, redegørelse og debat. Herved vil medlemmet kunne bringes i ensituation, hvor der ikke har været rimelig tid til forberedelse af vedkommendes stillingtagenog stemmeafgivning.…Det kunne overvejes, at gøre tidsfristerne i styrelseslovens § 8, stk. 4, for udsendelse afdagsorden mv. ufravigelige, når byrådet skal træffe afgørelser om bevillinger (af nogen ræk-kevidde), og således at behandling i økonomiudvalget i sådanne sager skal ske senest firehverdage før behandlingen i byrådet. Samtidig kunne styrelseslovens § 8, stk. 5, ændres, så-ledes at materialet i disse sager skal sendes til byrådsmedlemmerne sammen med dagsor-denen.…Det kan endvidere overvejes at præcisere styrelseslovens § 8, stk. 5, således at der i dissesager skal sendes materiale til byrådsmedlemmerne sammen med dagsordenen og med etindholdsmæssigt minimum, ... Derved sikres det, at byrådsmedlemmerne også tidsmæssigtfaktisk får mulighed for at sætte sig ind i sagerne og stille relevante spørgsmål.Formuleringen ”så vidt muligt” giver … mulighed for at fravige fristerne henset til, at der påmøderne så kan medtages hastende sager og sager, hvortil der umiddelbart kan tages stil-ling, ligesom der fortsat er mulighed for at indkalde til ekstraordinært møde med kortere fristend 4 dage. Det er imidlertid kommissionens opfattelse, at der for målgruppen af bevillings-sager med en sådan absolut tidsmæssig bremse indlagt i beslutningsprocessen kun i sjæld-ne tilfælde vil være risiko for, at kommunen påføres tab eller en forringet retsstilling. Dennerisiko må afvejes med risikoen for, at beslutninger forceres af et måske utålmodigt politiskflertal, der i øvrigt har haft lejlighed til at sætte sig ind i sagerne på forhånd. … Kriteriet afgø-relser om bevillinger ”af nogen rækkevidde” kan i øvrigt være vanskeligt at præcisere. En fastbeløbsangivelse, som evt. indekseres, vil i nogle kommuner udgøre en relativt lille del af detsamlede budget, i andre en større del. Det kunne tale for, at lade bestemmelsen omfatte allesager, hvori byrådet skal give bevilling efter forudgående behandling i økonomiudvalget.Fremkomst af nyt materiale i tiden efter udsendelse af dagsordenen bør dog i almindelighedikke medføre, at byrådsmødet så skal omberammes, medmindre materialet er af en sådankarakter, at det har nødvendiggjort ny behandling i økonomiudvalget.”

”§ 8.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afhol-des. Mødeplanen offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår. Ordinært møde afholdes somregel mindst en gang om måneden. Tid og sted for mødet offentliggøres.Stk. 2.Ekstraordinære møder afholdes, når borgmesteren finder det fornødent, eller mindst entredjedel af medlemmerne forlanger det. Borgmesteren fastsætter tid og sted for de ekstraordinæremøders afholdelse, hvilket så vidt muligt offentliggøres.Stk. 3.…Stk. 4.Borgmesteren sørger for, at der så vidt muligt senest 4 hverdage inden kommunalbesty-relsens møder udsendes en dagsorden til medlemmerne, og at det fornødne materiale til bedøm-melse af de sager, der er optaget på dagsordenen, så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmernemindst 3 hverdage inden mødet. Medlemmerne har med de begrænsninger, der følger af lovgiv-ningens regler om tavshedspligt, endvidere ret til at gennemse det fremlagte materiale sammenmed personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne skal have tilsendt sagsmateriale tilbrug for behandlingen af sagerne, herunder eventuelle sagsbeskrivelser og indstillinger. Kommu-nalbestyrelsen kan endvidere beslutte, hvorvidt og på hvilken måde medlemmerne kan forlange, atder til brug for behandlingen af sagerne tilvejebringes oplysninger eller ydes teknisk bistand fraadministrationen.…§ 8 a.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at materiale, som skal være tilgængeligt for eller sen-des til et eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen, kun formidles elektronisk. Kommunalbe-styrelsen skal i den forbindelse godtgøre medlemmernes udgifter til det fornødne udstyr mv. ellerstille dette udstyr mv. til rådighed for medlemmerne.§ 9.Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har som led i varetagelsen af sit hverv ret til atgennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration.Stk. 2.Begæring om sagsindsigt efter stk. 1 skal rettes til borgmesteren.Stk. 3.Borgmesteren kan begrænse retten til sagsindsigt, når det er nødvendigt af hensyn til sa-gernes ekspedition, eller når en adgang til sagsindsigt i øvrigt vil være forbundet med uforholds-mæssigt store vanskeligheder.Stk. 4.Et medlem har ret til efter anmodning at få tilsendt kopi af sagsmateriale, hvori den på-gældende har ret til sagsindsigt, jf. stk. 1-3. Kommunalbestyrelsen kan dog fastsætte nærmere ret-ningslinjer for udøvelsen af retten til at få tilsendt sagsmateriale, herunder begrænsninger i rettenhertil, når dette findes nødvendigt.…§ 11.Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål omkommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Udvalgene og kommunal-bestyrelsens formand skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, og er -med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen - i enhver henseende undergivet kommunal-bestyrelsens beslutninger.…Stk. 3.Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.

§ 13.Kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert mødeunderskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. I Københavns Kommune underskrivesprotokollen dog alene af Borgerrepræsentationens formand og sekretær.Stk. 2.Ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilførtbeslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til en anden myndighed, kræve, at den-ne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagensfremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.…§ 18.…Stk. 2.Økonomiudvalget har indseende med de økonomiske og almindelige administrative for-hold inden for samtlige kommunens administrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentesom enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges kommunalbestyrelsen tilbeslutning …§ 20.Udvalgene udøver deres virksomhed i møder. Økonomiudvalget og hvert stående udvalgtræffer for hvert regnskabsår beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes. Udvalgetsbeslutning om mødeplan kan af ethvert af udvalgets medlemmer forlanges indbragt til afgørelse afkommunalbestyrelsen. …Stk. 3.Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden. Udvalgene kan fastsætte regler om va-righeden af udvalgsmøderne. Forud for udvalgenes møder udsendes en dagsorden til medlem-merne. For hvert udvalg føres en protokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. Beslutningsproto-kollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af dissemedlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager, der afudvalget fremsendes til et andet udvalg, kommunalbestyrelsen eller en anden myndighed, kan et-hvert medlem kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det på-gældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sitstandpunkt.…Stk. 6.Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har med de begrænsninger, der følger af lovgiv-ningens regler om tavshedspligt, ret til efter anmodning at få tilsendt dagsordener og udskrifter afbeslutningsprotokoller, der udsendes til medlemmer af udvalg, som den pågældende ikke er med-lem af, samt efter anmodning i det enkelte tilfælde sagsmateriale i samme omfang som udvalgetsmedlemmer.…§ 21.…Stk. 3.Udvalgene skal efter anmodning af økonomiudvalget og inden for en frist, der fastsættesaf dette udvalg, fremkomme med bidrag til årsbudgettet og til flerårige budgetoverslag, jf. § 37,stk. 2.

§ 22.Udvalgene vælger selv deres formand, jf. dog § 18, stk. 1. Ethvert medlem af udvalget erforpligtet til at modtage valg til formand. Formanden forbereder, indkalder og leder udvalgets mø-der og drager omsorg for, at dets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen.…§ 23.Ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af ud-valget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørel-se af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt tiludvalget.…§ 30.Formanden forbereder kommunalbestyrelsens møder og indkalder medlemmerne til disse.Han leder kommunalbestyrelsens forhandlinger og afstemninger og drager omsorg for, at dens be-slutninger indføres i beslutningsprotokollen.§ 31.…Stk. 3.Formanden har den øverste daglige ledelse af kommunens administration. Formandenfordeler sagerne til de pågældende udvalg og drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning afkommunalbestyrelsen, forelægges denne med eventuelle erklæringer. Formanden påser sagernesekspedition og udfærdiger om fornødent forskrifter herfor. Formanden sørger for, at ingen udgift af-holdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling. …§ 37.Forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår udarbejdes af økonomi-udvalget til kommunalbestyrelsen inden en af økonomi- og indenrigsministeren fastsat frist.Stk. 2.Forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig periode, hvis længde fastsættes aføkonomi- og indenrigsministeren.Stk. 3.Forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag, der er endeligt vedtaget af økonomiud-valget, offentliggøres, når forslaget er tilgængeligt for kommunalbestyrelsens medlemmer.§ 38.Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 be-handlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum.§ 40.Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er vedtaget af kommunalbestyrelsen,den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. De poster på års-budgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssigstilling, jf. § 38, stk. 2, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning.Stk. 2.Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføreindtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikkeiværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltnin-ger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes udenkommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. End-videre kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i til-fælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller an-lægsbevilling.

Stk. 3.Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes.…§ 42 c.Revisionen har adgang til at forelægge revisionens beretninger, jf. § 42, stk. 4, for kom-munalbestyrelsen. Forelæggelse af revisionens beretninger for kommunalbestyrelsen skal endvide-re ske, når mindst en fjerdedel af medlemmerne anmoder herom. Kommunalbestyrelsens formandfastsætter på revisionens henholdsvis mindst en fjerdedel af medlemmernes anmodning tid og stedfor forelæggelsen og indkalder kommunalbestyrelsens medlemmer.Stk. 2.Kommunalbestyrelsens formand sørger for, at der så vidt muligt senest 4 hverdage indenrevisionens forelæggelse udsendes en indkaldelse til kommunalbestyrelsens medlemmer, og at detfornødne materiale til forelæggelsen så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmerne senest 3 hver-dage inden mødet. § 8, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andre deltager i eller overværer forelæggelsen.Stk. 4.Ved forelæggelsen kan der ikke træffes beslutninger.”

Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 1, 3. pkt., fastsætter, at ordinært møde som regelskal afholdes mindst en gang om måneden. Det er ikke i strid med bestemmelsen, hviskommunalbestyrelsen beslutter ikke at holde møder i sommerferieperioden.Lovens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutningom, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes, og at denne mødeplan skal offentliggø-res i begyndelsen af hvert regnskabsår.Mødeplanen for kommunalbestyrelsens møder er som udgangspunkt bindende. Hvis der ikommunalbestyrelsen er enighed herom, kan et møde dog aflyses, ligesom der i enighed kanfastlægges en ændret mødeplan, der herefter skal offentliggøres. Et flertal i kommunalbesty-relsen kan herudover beslutte at aflyse et møde, når det skønnes nødvendigt. Derimod kanborgmesteren ikke på egen hånd aflyse et kommunalbestyrelsesmøde, medmindre der entenslet ingen sager foreligger til behandling, eller tungtvejende grunde gør aflysning nødvendig.Det kan f.eks. være fordi vejr- eller trafikforholdene gør det umuligt for flere af medlemmerneat komme frem til mødet. Flytning af møder kan kun ske i det omfang, betingelserne for af-lysning og indkaldelse til ekstraordinært møde er opfyldt.Uanset at mødeplanen er fastlagt på forhånd, skal borgmesteren indkalde til hvert enkelt mø-de, jf. lovens § 30. Der gælder ingen formkrav til selve indkaldelsen, men da medlemskab afkommunalbestyrelsen er et borgerligt ombud, må der stilles krav om, at indkaldelsen tilgårhvert enkelt medlem direkte, og indkaldelsen skal være endelig. En oplysning om, at dereventuelt vil blive afholdt et møde, er således ikke tilstrækkelig.

Efter § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse skal ekstraordinært møde i kommunalbesty-relsen afholdes, når borgmesteren finder det fornødent, eller mindst en tredjedel af medlem-merne forlanger det.Det er efter bestemmelsen borgmesteren, som bestemmer tid og sted for det ekstraordinæremøde, og det påhviler borgmesteren at søge mødet afholdt så hurtigt som muligt efter mod-tagelsen af anmodning herom. Under hensyn til, at lovens § 8, stk. 4, foreskriver, at der såvidt muligt senest 4 dage før et møde skal udsendes en dagsorden, skal indkaldelse til eks-traordinære møder normalt være mindst 4 dage. Om de tilfælde, hvor varslet kan være korte-re, henvises til kapitel 6.2.1.2.1.Kan det ikke nås at afholde ekstraordinært møde inden det ordinære møde, må den sag, derhar været begæret optaget på ekstraordinært møde, optages på udkastet til dagsordenen fordet førstkommende ordinære møde.Kravene til borgmesterens indkaldelse af ekstraordinært møde er de samme som for de ordi-nære møder, jf. kapitel 6.2.1.1.1.

Efter § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse sørger borgmesteren for, at der såvidt muligt senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens møder udsendes en dagsordentil medlemmerne, og at det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget pådagsordenen, så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmerne mindst 3 hverdage inden mø-det.Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1092 af 29. december 1997.Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget til § 8, stk. 4, 1. pkt., (L 17, 1997-98, 1. sam-ling) fremgår bl.a. følgende:”Efter de gældende regler i den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4, skal borgmesteren in-den kommunalbestyrelsens møder i videst mulig omfang give medlemmerne underretningom, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet. Endvidere er det fastsat, at sagerneog de oplysninger, der er tilvejebragt til bedømmelse af disse, fremlægges til medlemmerneseftersyn i et passende tidsrum forinden mødet.I den af Indenrigsministeriet udarbejdede normalforretningsorden for kommuner er der i § 3,stk. 2 og 3, fastsat en tidsfrist på fire hverdage inden et ordinært mødes afholdelse for ud-sendelse af dagsorden, og en tidsfrist på tre hverdage for fremlæggelse af det fornødnesagsmateriale. Normalforretningsordenens tidsfrister er imidlertid ikke bindende.Da det i nogle kommuner er almindelig praksis, at dagsordener først udsendes tre hverdageeller mindre inden kommunalbestyrelsesmødet, er det anset for rimeligt at foreslå normalfor-retningsordenens tidsfrister lovfæstet således, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen, ogisær mindretal, sikres en rimelig tid til at forberede sig på møderne.

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslaget fremgår bl.a. følgende:”Med bestemmelsen indføres der generelle frister for udsendelse af dagsordener til møder ikommunalbestyrelsen og for fremlæggelse eller udsendelse af relevant sagsmateriale. Fri-sterne svarer til de frister, der er fastsat i normalforretningsordenen.Bestemmelsen vedrører, i modsætning til bestemmelserne i normalforretningsordenens § 3,stk. 2 og 3, såvel ordinære som ekstraordinære møder i kommunalbestyrelsen.Efter bestemmelsen skal borgmesteren sørge for, at der så vidt muligt senest fire hverdageinden kommunalbestyrelsens møde sendes en dagsorden til medlemmerne. Afholdes mødeom mandagen, vil dagsordenen således skulle udsendes senest onsdagen før. Da det fortsater kommunalbestyrelsen, der fastsætter den endelige dagsorden, vil den af borgmesterenudsendte dagsorden fortsat være at betragte som et udkast til dagsorden.Det foreslås endvidere, at det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optagetpå dagsordenen, så vidt muligt senest tre hverdage inden mødets afholdelse gøres tilgænge-ligt for medlemmerne af kommunalbestyrelsen. Formuleringen af bestemmelsen åbner mu-lighed for, at materialet gøres tilgængeligt ved fremlæggelse på rådhuset, ved udsendelse tilde enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen, ved elektronisk adgang til databaserede op-lysninger eller på anden måde, som sikrer at alle medlemmer får adgang til materialet.”

Bestemmelsen i § 8, stk. 4, 1. pkt., gælder både for ordinære og ekstraordinære møder.Ved beregningen af fristerne i bestemmelsen regnes lørdag som en hverdag, og dagen forkommunalbestyrelsesmødets afholdelse medregnes ikke i fristen. Afholdes kommunalbesty-relsesmødet eksempelvis en mandag, skal dagsordenen være udsendt senest den forudgå-ende onsdag, og mødematerialet være tilgængeligt senest den forudgående torsdag morgen,idet tilgængeligheden af materialet skal foreligge senest om morgenen på den tredje hverdagfør kommunalbestyrelsens møde. Dette gælder uanset, hvornår på dagen mødet holdes.Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 85.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne skal have mødematerialet tilsendt, jf.lovens § 8, stk. 5. Dagsordenen og mødemateriale kan endvidere omfattes af kommunalbe-styrelsens beslutning efter lovens § 8 a om, at materiale kun gøres tilgængeligt for medlem-merne elektronisk. Der henvises nærmere til kapitel 6.2.4. Dette ændrer ikke på fristerne for,hvornår dagsorden skal udsendes og materialet skal være tilgængeligt. Dagsordenen skal iså tilfælde være elektronisk tilgængelig senest 4 hverdage før mødet.

Den dagsorden, som borgmesteren udsender, er et forslag til dagsorden, idet det er kommu-nalbestyrelsen, som ved mødets begyndelse endeligt vedtager sin dagsorden.Sager, der ikke er opført på det udkast til dagsorden, som er udsendt senest 4 hverdage førkommunalbestyrelsesmødet, kan behandles, såfremt der er enighed blandt mødedeltagerneherom.Såfremt intet medlem protesterer ved vedtagelsen af dagsordenen, antages det, at kommu-nalbestyrelsen har godkendt denne.Det skal fremgå af forslaget til dagsorden, hvorvidt en sag forelægges til efterretning eller tildrøftelse og eventuel beslutning. I sager der forelægges til efterretning, kan der således hel-ler ikke træffes beslutning, medmindre alle mødedeltagere er enige herom. I så fald optagesden pågældende sag til forhandling som en sag uden for dagsordenen og behandles herefteri øvrigt som en almindelig dagsordens sag.Fristen for udsendelse af dagsorden opfyldes efter § 8, stk. 4, ved dagsordenens udsendel-se. Der ligger ikke heri et krav om, at dagsordenen skal være gjort tilgængelig eller kommetfrem til medlemmerne, og der ligger heller ikke heri et krav til forsendelsesmåden (elektroniskforsendelse eller A- eller B-post). Valget af forsendelsesmåden skal dog være sagligt og måikke have til formål at hindre medlemmernes forberedelse.Fristen for udsendelse af dagsordenen er ikke absolut, jf. ordene ”så vidt muligt” i § 8, stk. 4,1. pkt. Uanset et medlems protest kan der således som anført i forarbejderne til bestemmel-sen på møderne behandles hastende sager og sager, hvortil der umiddelbart kan tages stil-ling, uagtet at disse ikke er optaget på det udkast til dagsorden, som er udsendt senest 4hverdage før mødet.Det må i den forbindelse antages, at sagens hastende karakter mod et medlems protest kunkan begrunde tilsidesættelse af firedagesfristen for udsendelse af dagsorden, hvis sagen ikketåler udsættelse. Det antages endvidere, at det skal være åbenbart, at der umiddelbart kantages stilling til sagen, hvis dette skal kunne begrunde behandlingen af en sag mod et med-lems protest. Se om denne forståelse af kriterierne kapitel 6.2.1.2.2.At fristen ikke er absolut, indebærer også, at ekstraordinære møder i tilfælde, hvor de nævntekriterier er opfyldt, kan indkaldes og mod et medlems protest afholdes med kortere varsel end4 dage.

Det vil således være i strid med lovgivningen, hvis det nødvendige oplysningsmateriale fore-ligger så sent i forhold til kommunalbestyrelsens møde, at medlemmerne ikke har en rimeligtid til og et rimeligt grundlag for at forberede deres stillingtagen og stemmeafgivning i sagen.Ved vurderingen af, om lovgivningen er tilsidesat, må der således lægges vægt på karakte-ren og omfanget af det oplysningsmateriale, der har foreligget for sent og karakteren at detoplysningsmateriale, som i øvrigt er tilgængeligt til brug for kommunalbestyrelsens møde.Desuden må der lægges vægt på, om der er tale om en hastende sag eller en sag, der umid-delbart kan tages stilling til.Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelser af 27. november 2003, j.nr.2003-2070/400-2, og 8. oktober 2010, j.nr. 1005371, samt Lov om kommunernes styrelsemed kommentarer, 2010, s. 672.Det antages i den forbindelse, at sagens hastende karakter mod et medlems protest kun kanbegrunde tilsidesættelse af tredagesfristen, hvis sagen ikke tåler udsættelse. Det antagesendvidere, at det skal være åbenbart, at der umiddelbart kan tages stilling til sagen, hvis det-te skal kunne begrunde behandlingen af en sag mod et medlems protest. Der henvises til In-denrigsministeriets udtalelse af 13. november 1979, j.nr. 1979/1822-6, der vedrører retstil-standen før lovfæstelsen af fristerne, men der er ikke grundlag for at forstå undtagelsernemere lempeligt efter fristernes lovfæstelse. Se også Lov om kommunernes styrelse medkommentarer, 2010, s. 87 og 673.Det i forarbejderne til bestemmelsen anførte må på denne baggrund forstås således, at detved vurderingen af, hvorvidt det fornødne materiale foreligger, således at kommunalbestyrel-sens medlemmer har rimelig tid til at forberede deres stillingtagen, er af betydning, at sagenikke tåler udsættelse, eller at det er åbenbart, at der umiddelbart kan tages stilling til den. Ensags uopsættelighed eller det forhold, at det er åbenbart, at der umiddelbart kan tages stillingtil sagen, kan således efter omstændighederne medføre, at en frist kortere end tre dage sta-dig er rimelig tid, men om dette er tilfældet, beror ikke kun på sagens hastende karakter ellerdens karakter i øvrigt, men også på indholdet af det foreliggende og af det for sent fremlagtesagsmateriale. Det er en konkret vurdering, der skal inddrage alle disse forhold, som er afgø-rende for, om lovgivningen er tilsidesat.Fristen for forelæggelse af materiale til bedømmelsen af sagerne omfatter kun det materiale,der er fornødent til bedømmelsen af sagen. Det forhold, at materiale, der indgår i en sag, sletikke – eller ikke i de foreskrevne tre dage – har været udsendt eller fremlagt forud for mødet,giver således ikke et medlem grundlag for at forlange, at behandlingen af en sag udsættes.Dette er kun tilfældet, hvis materialet må anses fornødent til sagens bedømmelse.Vedrørende kravene til det materiale, som skal foreligge for, at kravet om et forsvarligt be-slutningsgrundlag foreligger og om kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe flertalsbe-slutning herom, henvises til kapitel 6.2.1.3 nedenfor.Fristen for fremlæggelse af det fornødne materiale til mødet og princippet om tilvejebringelseaf et forsvarligt beslutningsgrundlag indebærer, at forberedelsen af en kommunalbestyrelsesbehandling af en sag på et givent møde normalt ikke kan tilrettelægges sådan, at det fornød-ne oplysningsgrundlag først etableres på selve mødet ved indhentelse af mundtligt afgivne

oplysninger og informationer om sagen. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at en sag, derbehandles af kommunalbestyrelsen, på mødet supplerende kan oplyses gennem mundtligetilkendegivelser fra sagkyndige, når dette er sagligt begrundet. Dette gælder både for sager,som behandles for åbne og for lukkede døre.Forelægges det til sagens bedømmelse nødvendige materiale inden for den i § 8, stk. 4,1. pkt., angivne frist på 3 hverdage, må det på baggrund af bestemmelsen antages, at lov-givningens krav om, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal have rimelig tid til at forbe-rede sig, altid er overholdt.Foreligger det til sagens bedømmelse fornødne materiale ikke inden for fristen, antages det,at kommunalbestyrelsen i enighed kan beslutte alligevel at behandle sagen.Hvis et medlem ikke mener, at det fornødne materiale til sagens bedømmelse har foreligget,således at der har været rimelig tid til at forberede sagen, må medlemmet protestere imod, atder træffes beslutning i sagen på det foreliggende grundlag. Hvis en sådan protest ikke imø-dekommes, f.eks. fordi flertallet mener, at det fornødne materiale har foreligget, må med-lemmet stemme imod beslutningen eller undlade at stemme med den begrundelse, at der ik-ke har været rimelig tid til at forberede sagen, samt forlange at få tilført beslutningsprotokol-len en bemærkning herom, jf. § 13, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Se forudsæt-ningsvis Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse af 8. oktober 2010, j.nr. 1005371..Efter § 13, stk. 2, kan medlemmet ved sager, der fremsendes til kommunalbestyrelsen elleren anden myndighed, kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med indholdet af proto-kollen og eventuelt ledsage denne af en begrundelse for sit standpunkt.Materiale, der er fornødent til bedømmelsen af en sag, men som ikke kan gøres tilgængeligtinden for fristen, f.eks. fordi kommunen ikke har modtaget det, antages at skulle gøres til-gængeligt snarest muligt efter udløbet af fristen. Der påhviler i den forbindelse forvaltningenet ansvar for at sørge for, at kommunalbestyrelsens medlemmer får information om sagsma-terialets tilgængelighed, herunder den praktiske mulighed for at læse materialet.Forvaltningen har i den forbindelse mulighed for at stille krav om, at gennemsyn af sagsmate-riale til brug for kommunalbestyrelsens møder sker på bestemte tidspunkter. I weekender mådet antages, at forvaltningen af hensyn til de medarbejdere, der skal være til stede uden foralmindelig arbejdstid, i videre omfang end på hverdage, vil kunne begrænse det tidsrum, hvorkommunalbestyrelsens medlemmer kan komme og læse materialet. Herunder vil der kunnestilles krav om, at medlemmerne aftaler tid, eller at de kommer indenfor et nærmere afgræn-set tidsrum.Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 8. oktober 2010, j.nr.1005371.Det anførte indebærer bl.a., at forvaltningen ikke kan undlade at gøre fornødent materiale,der fremkommer efter fristens udløb, tilgængeligt for kommunalbestyrelsens medlemmer medden begrundelse, at forvaltningen så skal holde åbent uden for almindelig arbejdstid, eller

Det følger af reglerne i den kommunale budget- og regnskabsbekendtgørelse, jf. bekendtgø-relse nr. 387 af 14. april 2013, at økonomiudvalgets budgetforslag skal foreligge senest den15. september forud for det pågældende regnskabsår, og at kommunalbestyrelsens 2. be-handling af budgettet skal foretages senest den 15. oktober.Der er ikke særlige frister for, hvor længe før kommunalbestyrelsens førstebehandling af for-slaget til årsbudget økonomiudvalgets forslag hertil og det øvrige nødvendige materiale tilbudgetbehandlingen, skal foreligge. For dette materiale gælder således de almindelige regleri lovens § 8, stk. 4, 1. pkt.Det er fastsat i § 38, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at der skal gå mindst tre ugermellem kommunalbestyrelsens 1. og 2. behandling af kommunens budget. Hensigten medbestemmelsen er at sikre, at medlemmerne får den fornødne tid til at skaffe sig et forsvarligtgrundlag for sagens videre forhandling og afgørelse.Det antages, at borgmesteren er forpligtet til snarest at gøre medlemmerne bekendt medændringsforslag og underændringsforslag til forslaget til årsbudget, som modtages imellemforslagets 1. og 2. behandling, idet dette materiale er omfattet af fristerne for fremlæggelse afsagsmateriale i lovens § 8, stk. 4, 1. pkt.Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 295.

Efter § 42 c i lov om kommunernes styrelse har revisionen adgang til at forelægge sine be-retninger mundtligt for kommunalbestyrelsen. Dette skal også ske, hvis mindst en fjerdedel afkommunalbestyrelsens medlemmer anmoder om det. Borgmesteren fastsætter tid og sted forforelæggelsen, der er en orientering om revisionens beretning, hvor der ikke kan træffes be-slutninger, og som ikke er åben for offentligheden. Det er således ikke et møde i kommunal-bestyrelsen.Da mundtlig forelæggelse af revisionsberetninger kun forudsættes at ske i ekstraordinære si-tuationer, hvor det eller de forhold, som er omhandlet i beretningen, har en alvorlig karakter,antages det, at borgmesteren skal indkalde til fremlæggelsen så hurtigt som muligt efter athave modtaget revisionens eller mindst en fjerdedel af medlemmernes anmodning herom.Efter § 42 c, stk. 2, skal borgmesterens indkaldelse til forelæggelsen så vidt muligt udsendestil medlemmerne 4 hverdage forinden, og det fornødne materiale skal så vidt muligt være til-gængeligt 3 hverdage forinden forelæggelsen. Fristerne er ligesom fristerne i lovens § 8,stk. 4, ikke absolutte, idet det kan være nødvendigt at indkalde til forelæggelsen med korterefrist end 4 dage. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der skal afholdes møde i økono-miudvalget eller kommunalbestyrelsen, hvor revisionens beretning skal behandles, umiddel-bart efter revisionens anmodning til borgmesteren om at forelægge en beretning for

Bestemmelsen i § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelser er som anført ovenforbl.a. udtryk for den almindelige kommunalretlige grundsætning, at en sag, der behandles afkommunalbestyrelsen, skal være således oplyst, at der foreligger et forsvarligt beslutnings-grundlag.Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelige oplysninger i en sag, afgøres inden forvide rammer endeligt af kommunalbestyrelsen. Dette sker ved almindelig flertalsbeslutning.Det beror således på kommunalbestyrelsens beslutning, hvilke oplysninger og undersøgelserder skal fremskaffes til brug for behandlingen af en sag. Se Indenrigs- og Sundhedsministeri-ets udtalelse af 1. april 2003, j.nr. 2003-2070/207-1.Det er efter § 31, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse borgmesteren, der drager omsorgfor, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med eventu-elle erklæringer.Borgmesteren kan ikke undlade at sætte en sag på dagsordenen med den begrundelse, atvedkommende finder, at der bør tilvejebringes yderligere oplysninger. Borgmesteren vil der-imod normalt være forpligtet til at gøre kommunalbestyrelsen opmærksom på, at der eftervedkommendes opfattelse ikke foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.Officialprincippet indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for, at der fore-ligger det nødvendige oplysningsgrundlag, inden der skal træffes afgørelse i en sag.Officialprincippet er ikke et redskab, det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem kan påberåbesig over for borgmesteren eller kommunalbestyrelsen, når medlemmet ønsker bestemt mate-riale eller oplysninger tilvejebragt. Princippet fastsætter imidlertid en ramme for kommunalbe-styrelsens skøn over, hvilket oplysningsgrundlag det er nødvendigt at indhente. Kommunal-bestyrelsens eventuelle manglende overholdelse heraf vil kunne påses af tilsynsmyndighe-derne og af ankeinstanser.Hvis et medlem mener, at det foreliggende materiale er utilstrækkeligt som beslutningsgrund-lag, må medlemmet fremsætte forslag om, at der tilvejebringes nærmere angivne yderligereoplysninger, eller at sagen undergives (fornyet) udvalgsbehandling med henblik på at få be-lyst sagen. Såfremt et sådant procedureforslag forkastes, må den pågældende i givet faldstemme imod eller undlade at stemme for beslutningen med den begrundelse, at beslut-ningsgrundlaget er utilstrækkeligt, samt forlange at få tilført beslutningsprotokollen en be-mærkning herom, jf. § 13, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Se Indenrigsministeriets ud-talelser af 5. januar 1982, j.nr. 1981/123/0100-115 og 27. juni 1991, j.nr. 1991/1073/1400-1.Efter lovens § 13, stk. 2, kan medlemmet ved sager, der fremsendes til kommunalbestyrelseneller en anden myndighed, kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med indholdet afprotokollen og eventuelt ledsage denne af en begrundelse for sit standpunkt.

Til det fornødne materiale til en sags oplysning hører normalt, at der indhentes en erklæringfra det eller de ansvarlige stående udvalg, inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning isagen. Dette er en følge af udvalgenes varetagelse af den umiddelbare forvaltning. Se Inden-rigsministerens besvarelse af 5. januar 1999 af et folketingsspørgsmål.Kravet om udvalgsbehandling indebærer, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikkekan træffe beslutning om at efterkomme eller afvise et forslag, uden at der foreligger erklæ-ring fra det eller de relevante udvalg. Kommunalbestyrelsen vil derimod godt kunne træffe enproceduremæssig beslutning om et forslag, uden at udvalgserklæring foreligger, herunder omat henvise forslaget til udvalgsbehandling eller indhente supplerende oplysninger. En ud-valgsindstilling kræves således normalt ikke for, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag forat træffe en sådan proceduremæssig beslutning.En kommunalbestyrelse kan kun undlade at forelægge en sag for et stående udvalg, hvis deter åbenbart, at der ikke herved kan tilføres sagen nye, relevante oplysninger, eller hvis sagener af hastende karakter.Det følger af § 18, stk. 2, at økonomiudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, dervedrører kommunens økonomiske og almindelige administrative forhold, inden sagen fore-lægges kommunalbestyrelsen til beslutning. Kommunalbestyrelsen vil derfor normalt hellerikke kunne træffe beslutning i sådanne sager, medmindre økonomiudvalgets erklæring fore-ligger.Hvilket materiale der er fornødent for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning i en sag,beror i øvrigt på en konkret vurdering af den pågældende sagstype og den individuelle sag.Afgørelsen heraf træffes som nævnt inden for vide rammer af kommunalbestyrelsen.Som et eksempel fra praksis kan nævnes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udtalt, atet høringssvar i en sag om uansøgt afskedigelse af en ansat i kommunen som udgangspunktvil være en del af det nødvendige oplysningsgrundlag i kommunalbestyrelsens behandling afsagen, såfremt parten vælger at afgive et høringssvar. Baggrunden er, at et høringssvarnormalt vil være af væsentlig betydning for vurderingen af afskedigelsessagen, idet det vil in-deholde partens oplevelse af de faktiske omstændigheder og eventuelt partens bemærknin-ger til sagens retlige grundlag. Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelseaf 8. oktober 2010, j.nr. 1005371.

Flerårsoversigten, som skal omfatte samtlige indtægter og udgifter, ligesom der skal værebalance for hvert af årene, vedtages af kommunalbestyrelsen sammen med årsbudgettet, jf.§ 38 i lov om kommunernes styrelse og § 3, stk. 1, i budget- og regnskabsbekendtgørelsen.Bevillingsafgivelsen i budgettet kommer konkret til udtryk i den til budgettet knyttede bevil-lingsoversigt samt i budgetbemærkningerne.Der skal om hver enkelt bevilling fremgå:•Hvilket udvalg (eller hvilken administrativ enhed) bevillingen er givet til.•Hvilket område eller hvilke aktiviteter bevillingen omfatter, afgrænset ud fra konto-planen.•Hvilket beløb bevillingen lyder på•Hvilke forbehold og betingelser, der eventuelt gælder for bevillingens udnyttelse.Der henvises til kapitel 5.2.3., 5.2.6. og 6.0. i Budget- og Regnskabssystem for kommuner.Efter § 40 i lov om kommunernes styrelse er bevillingsmyndigheden hos kommunalbestyrel-sen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbin-delse med vedtagelsen af årsbudgettet, må med enkelte undtagelser, som fremgår af be-stemmelsen, ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.Overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af et i budgettet opført rådighedsbeløbkræver således en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen.Efter § 40, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse skal enhver tillægsbevilling angive, hvorle-des den bevilgede udgift skal dækkes. Bestemmelsen er en følge af, at årsbudgettet er etsamlet drifts-, anlægs- og kapitalbudget, således at kommunalbestyrelsen allerede ved ved-tagelsen af årsbudgettet har foretaget en samlet vurdering af de forskellige drifts-, anlægs- ogkapitaludgifter og besluttet, hvorledes udgifterne skal dækkes. Kravene til detaljeringsniveau-et for angivelsen af, hvorledes den ved en tillægsbevilling bevilgede udgift skal dækkes, af-hænger af, hvilket bevillingsniveau kommunalbestyrelsen har valgt i budgettet, jf. herom kapi-tel 6.2. i Budget- og Regnskabssystem for kommuner.Den kommunale styrelseslovgivning indeholder ikke i øvrigt krav om, at bestemte oplysningerskal foreligge for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning i bestemte kategorier af sa-ger.Opgavelovgivningen kan stille særlige krav til, hvilket materiale der skal foreligge. Det kan så-ledes følge af lovgivningens materielle krav til de kommunale beslutninger, at visse oplysnin-ger skal foreligge, før der kan træffes beslutning.Som et eksempel på materiale, der skal foreligge for, at kommunalbestyrelsen kan træffe be-slutning, kan nævnes, at en lokalplan efter planlovens § 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af24. september 2009 med senere ændringer, skal ledsages af en redegørelse for, hvordanplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Redegørelsen skalindeholde visse nærmere angivne oplysninger. Det kan således ikke antages, at kommunal-bestyrelsen lovligt kan vedtage en lokalplan uden, at den nævnte redegørelse foreligger.

Lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 1, fastsætter, at økonomiudvalget og de ståendeudvalg, skal træffe beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal afholdes, og at den-ne mødeplan af ethvert medlem af udvalget kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Be-stemmelsen har til formål at lette udvalgsmedlemmernes arbejdstilrettelæggelse og koordine-ringen med arbejdet i kommunalbestyrelsen.Retten til at kræve mødeplanen forelagt kommunalbestyrelsen indebærer, at kommunalbe-styrelsen vil være forpligtet til at tage stilling til planen, og bestemmelsen yder en vis sikker-hed mod, at der – uden tvingende grunde – fastsættes mødetidspunkter, som er uhensigts-mæssige for et mindretal i udvalget.Mødeplanen er bindende, således at den som udgangspunkt kun kan ændres ved enighed iudvalget, men afskærer ikke afholdelsen af ekstraordinære møder, jf. nedenfor.Loven indeholder ikke bestemmelser om, hvor tit udvalgene skal holde møder. Imidlertid for-udsætter loven, at kommunalbestyrelsens beslutninger normalt skal være forberedt ved be-handling i vedkommende stående udvalg, jf. kapitel 6.2.1.3. Derfor vil det normalt være nød-vendigt at holde mindst ét udvalgsmøde hver måned. Se kapitel 6.2.1.1.1. om kommunalbe-styrelsens mødefrekvens.Som reglen i § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse skal forstås, jf. kapitel 6.2.1.3., skaludvalgsindstillingerne så vidt muligt være tilgængelige for kommunalbestyrelsens medlem-mer senest 3 hverdage inden mødet i kommunalbestyrelsen. Møder i udvalg, som skal indgi-ve indstilling til kommunalbestyrelsen, skal derfor så vidt muligt afholdes i så god tid, at ensådan tilgængeliggørelse er mulig. Der henvises til lov om kommunernes styrelse med kom-mentarer, 2010, s. 204.Ekstraordinære møder kan indkaldes på udvalgsformandens initiativ, når vedkommende fin-der det fornødent. Herudover kan et flertal i udvalget pålægge formanden at indkalde til etekstraordinært møde. Et mindretal har ikke en tilsvarende ret.Det er udvalgsformanden, der indkalder udvalgsmøderne, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt., i hvilken for-bindelse der må gælde samme krav som til indkaldelsen af kommunalbestyrelsen, jf. kapitel6.2.1.1.1. Indkaldelse omfatter fastsættelse af tid og sted for ekstraordinære møder. Se kapi-tel 6.2.2.2. om udsendelse af dagsorden.

Bestemmelsen i lovens § 20, stk. 3, 1. pkt., hvorefter udvalgene selv fastsætter deres forret-ningsorden, giver udvalgene mulighed for at beslutte om materiale til møderne skal udsendestil medlemmerne eller stilles til rådighed på anden vis. Sådant materiale kan også omfattes afkommunalbestyrelsens beslutning om, at det kun stilles til rådighed elektronisk, jf. lovens§ 8 a og kapitel 6.2.4.2.Loven indeholder ikke en frist for udsendelsen af udkast til dagsorden, og der er heller ikkeregler i loven om frister for forelæggelse eller udsendelse af det fornødne materiale til udval-gets bedømmelse af sagerne.Almindelige kommunalretlige grundsætninger som nævnt under kapitel 6.2.1.2.2. antages atindebære, at udvalgsmedlemmerne skal have dagsordenen og det fornødne materiale til sa-gernes bedømmelse, så de har rimelig tid til at forberede deres stillingtagen. Der henvises tilLov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 207.Det må således antages at følge af bestemmelsen i § 20, stk. 3, om udsendelse af dagsor-den, at udvalg ikke imod et medlems protest kan behandle en sag, der ikke er optaget pådagsordenen, medmindre sagen ikke tåler opsættelse eller det er åbenbart, at der umiddel-bart kan tages stilling til sagen.Foreligger det nødvendige sagsmateriale ikke til udvalgets behandling af en sag, må det lige-ledes antages, at udvalget ikke kan behandle sagen, medmindre sagen ikke tåler opsættelseeller det er åbenbart, at der umiddelbart kan tages stilling til sagen.Ved vurderingen af, om lovgivningen vedrørende udsendelse af dagsorden og fremlæggelseeller udsendelse af mødemateriale er tilsidesat, må der således ligesom for kommunalbesty-relsens møder lægges vægt på såvel sagens karakter som på karakteren og omfanget af detoplysningsmateriale, der har foreligget for sent og karakteren og omfanget af det oplys-ningsmateriale, som i øvrigt er tilgængeligt til brug for kommunalbestyrelsens møde. Derhenvises nærmere til kapitel 6.2.1.2.2. ovenfor.For så vidt angår kravene til det materiale, som skal være til stede, for at udvalget har detfornødne grundlag for at behandle en sag, kan der henvises til det ovenfor kapitel 6.2.1.3. an-førte vedrørende materiale til kommunalbestyrelsens møder.I forlængelse heraf bemærkes, at der normalt til grund for udvalgets materielle stillingtagen tilen sag foreligger en indstilling fra forvaltningen, men at der ikke er noget krav herom.Endvidere vil det ved vurderingen af, om det fornødne materiale for udvalgets stillingtagen tilen sag foreligger, kunne være af betydning, om udvalget skal træffe den endelige beslutning isagen, eller om udvalget skal afgive indstilling i sagen til kommunalbestyrelsen. Det vil såle-des afhængig af karakteren af henholdsvis de manglende og de foreliggende oplysninger i

sagen og sagens karakter efter omstændighederne, herunder hvis sagen er hastende, kunneanses forsvarligt, at et udvalg afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen i en sag, selv omvisse oplysninger, der må anses fornødne for, at der kan træffes endelig beslutning i sagen,mangler, når disse oplysninger vil blive forelagt for kommunalbestyrelsen, og udvalget tagerforbehold i den forbindelse.Det tilkommer i første række udvalgets flertal at beslutte, hvilket materiale der udgør det for-nødne grundlag for en udvalgsbeslutning, jf. kapitel 6.2.1.3. ovenfor.Et udvalgsmedlem, der ikke mener, at der er det fornødne grundlag for en udvalgsbeslutningi en sag, må svarende til, hvad der gælder i kommunalbestyrelsen, fremsætte forslag om atnærmere angivne oplysninger tilvejebringes, og såfremt dette forkastes, stemme imod be-slutningen eller undlade at stemme med den begrundelse, at sagen ikke er tilstrækkeligt op-lyst, og anmode om at få sin mening tilført udvalgets beslutningsprotokol, jf. § 20, stk. 3,6. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Efter bestemmelsens 7. og 8. pkt., kan medlemmetved sager der fremsendes til kommunalbestyrelsen eller en anden myndighed, kræve, atmodtageren samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen og eventuelt ledsage den-ne af en begrundelse for sit standpunkt.Et udvalgsmedlem, der ikke mener, at der har været det fornødne grundlag for en udvalgsbe-slutning i en sag, hvis udvalgsbehandling vedkommende har deltaget i, vil efter lovens § 23endvidere kunne standse beslutningens udførelse ved til beslutningsprotokollen at erklære, atvedkommende ønsker sagen indbragt for kommunalbestyrelsen. Dette forpligter kommunal-bestyrelsen til at træffe en afgørelse i sagen, der i det mindste skal tage stilling til, om udval-gets beslutning skal udføres.

Bestemmelsen i § 9 er indføjet i loven ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, der bygger på be-tænkning 1271/1994 om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår. Bestemmelsen lovfæstede denallerede eksisterende adgang til sagsindsigt. § 9, stk. 2, er ændret ved lov nr. 381 af 28. maj2003 på baggrund af betænkning 1425/2002 om indsigt i den kommunale administration.Ændringen indebar, at der ikke længere stilles krav om, at en begæring om sagsindsigt skulleangive den sag eller det materiale i en sag, som ønskedes gennemset.Efter § 9, stk. 1, har ethvert medlem af kommunalbestyrelsen som led i sit hverv ret til at gen-nemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration.Anmodning om sagsindsigt indgives efter § 9, stk. 2, til borgmesteren som øverste dagligeleder af kommunens administration. Borgmesterens afgørelse herom kan indbringes forkommunalbestyrelsen.Retten til sagsindsigt omfatter materiale, der foreligger i endelig form i kommunes administra-tion på det tidspunkt, hvor begæringen ekspederes. Retten omfatter således ikke notater eller

andre dokumenter, der endnu ikke er endeligt udformet. Sagsmateriale, der befinder sig påkommunens institutioner mv., er også omfattet.Retten til sagsindsigt omfatter også dokumenter og oplysninger, der er undtaget fra lov omoffentlighed i forvaltningen, herunder interne notater mv.Retten til sagsindsigt omfatter også fortrolige oplysninger, der ellers ikke eller kun i begræn-set omfang kan videregives til andre. Bestemmelsen viger dog for regler i anden lovgivningom videregivelse af sådanne oplysninger.Retten til sagsindsigt knytter sig til hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem, og baggrun-den for denne ret er navnlig, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for heleden kommunale virksomhed, jf. herved § 2, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvorefterkommunens anliggender styres af kommunalbestyrelsen. Det anførte gælder, medmindreandet særligt er hjemlet i lovgivningen, jf. lovens § 1, stk. 2.Retten til sagsindsigt har således til formål at give det enkelte kommunalbestyrelsesmedlemden adgang til informationer om kommunens anliggender, som er nødvendige for, at den på-gældende kan varetage sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, herunder udfylde denkontrolfunktion, som er forbundet med, at det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem er med-ansvarligt for den kommunale forvaltning. Sagsindsigt skal således ses i sammenhæng meddet enkelte kommunalbestyrelsesmedlems adgang til at indbringe ethvert spørgsmål omkommunens anliggender for kommunalbestyrelsen, jf. den såkaldte initiativret i § 11 i lov omkommunernes styrelse. Det gælder både sager, der aktuelt er under behandling i et udvalgeller i den kommunale administration, og andre sager.Derfor fastsætter § 9, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at retten til sagsindsigt er en ret,som det enkelt kommunalbestyrelsesmedlem harsom led i varetagelsen af sit hverv.Betin-gelsen indebærer, at det materiale, der begæres sagsindsigt i, skal vedrøre en sag, som vilkunne indbringes for kommunalbestyrelsen som kompetent organ.Hvor det særligt følger af lovgivningen, at en sag, som behandles i kommunen, ikke kan ind-bringes for kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor vedrørende § 1, stk. 2, i lov om kommunernesstyrelse, har et kommunalbestyrelsesmedlem således ikke ret til sagsindsigt i sagen efter § 9i lov om kommunernes styrelse. Indtil 1. januar 2010 kunne sager om hjælp på det socialeområde til enkeltpersoner således ikke indbringes for kommunalbestyrelsen, og sager heromvar derfor – uanset at de vedrørte kommunens anliggender – ikke omfattet af kommunalbe-styrelsesmedlemmernes ret til sagsindsigt efter § 9 i lov om kommunernes styrelse. Med-lemmer af det stående udvalg, som varetog sager om hjælp til enkeltpersoner, havde dogsom led i varetagelsen af dette hverv ret til sagsindsigt.Når bortses fra materiale i sager, hvor kommunalbestyrelsens behandling af en sag er afskå-ret ved lov, er det det klare udgangspunkt, at alt materiale, der foreligger i endelig form ikommunen, er omfattet af et kommunalbestyrelsesmedlems ret til sagsindsigt, idet det kanvedrøre en sag, som vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen, og begæringen omsagsindsigt således fremsættes som led i medlemmets hverv.

I den forbindelse må formålet med bestemmelsen om sagsindsigt tillægges væsentlig betyd-ning. Retten til sagsindsigt skal bidrage til kommunalbestyrelsesmedlemmets varetagelse afsit hverv som medansvarligt for alle kommunens dispositioner og gøre medlemmet i stand tileffektivt at føre kontrol med den kommunale administration i det omfang, vedkommende fin-der det nødvendigt og ønskeligt. Retten skal endvidere understøtte medlemmets mulighederfor gennem sit hverv at øve indflydelse på alle kommunens anliggender. Medlemmet skalderfor have adgang til at se alt sagsmateriale, der vedrører kommunens anliggender, herun-der f.eks. oplysninger i enkeltsager, generelle sager og kommunens praksis inden for et be-stemt administrationsområde. Bestemmelsen om sagsindsigt må derfor ikke fortolkes snæ-vert, og det er ikke en forudsætning for meddelelse af sagsindsigt, at kommunalbestyrelses-medlemmet oplyser, hvilken sag vedkommende har til hensigt eller overvejer at rejse i kom-munalbestyrelsen, eller på hvilken måde anmodningen om sagsindsigt i øvrigt indgår som etled i det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems varetagelse af sit hverv.Efter § 9, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kan borgmesteren ud over de sjældne tilfæl-de, hvor anmodningen om sagsindsigt ikke er omfattet af § 9, stk. 1, idet den ikke fremsættessom led i kommunalbestyrelsesmedlemmets varetagelse af sit hverv, begrænse retten tilsagsindsigt, når det er nødvendigt af hensyn til sagernes ekspedition, eller når en adgang tilsagsindsigt i øvrigt vil være forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder.Borgmesterens afgørelser om afslag på sagsindsigt kan indbringes for kommunalbestyrelsen.Borgmesteren – og eventuelt kommunalbestyrelsen – vil med hjemmel i § 9, stk. 3, i lov omkommunernes styrelse alene kunne afslå eller begrænse sagsindsigt ud fra hensyn, der ersagligt begrundet i de forhold, som er nævnt i bestemmelsen. En begrænsning kan ske i til-fælde, hvor en sags ekspedition ikke kan afvente kommunalbestyrelsesmedlemmets gen-nemgang, eller hvor det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder atfremskaffe materialet, f.eks. hvis der er tale om ældre akter eller det kræver et meget stortressourceforbrug.Der henvises herved til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 97.Efter § 9, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse har kommunalbestyrelsesmedlemmet ret tilat få tilsendt kopi af sagsmateriale, den pågældende har ret til sagsindsigt i. Kommunalbesty-relsen kan dog fastsætte nærmere retningslinjer for udøvelsen af denne ret, herunder be-grænsninger i retten hertil, når dette findes nødvendigt. Kommunalbestyrelsens begrænsningaf retten til at modtage kopi kan ske ved fastsættelse af generelle retningslinjer eller konkret,typisk hvis kopiering vil være meget ressourcekrævende.Kommunalbestyrelsens adgang til efter § 8 a i lov om kommunernes styrelse at træffe beslut-ning om elektronisk formidling af materiale til medlemmerne omfatter materiale, hvori med-lemmerne efter § 9 har ret til sagsindsigt eller kopi. Se nærmere kapitel 6.2.4.2.

Efter § 20, stk. 6, har ethvert medlem af kommunalbestyrelsen med de begrænsninger, derfølger af lovgivningens regler om tavshedspligt, ret til efter anmodning at få tilsendt dagsor-dener og udskrifter af beslutningsprotokoller, der udsendes til medlemmer af udvalg, som denpågældende ikke selv er medlem af. Efter anmodning i det enkelte tilfælde har medlemmetogså ret til sagsmateriale i samme omfang som udvalgets medlemmer.Bestemmelsen, der alene omfatter økonomiudvalget og de stående udvalg, giver det enkeltemedlem mulighed for at følge med i, hvad der foregår i de udvalg, som vedkommende ikkeselv er medlem af, og efter anmodning kan medlemmet modtage det samme materiale om ensag, som udvalgsmedlemmerne modtager.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 9 i lov om kommunernes styrelse om med-lemmernes ret til sagsindsigt, jf. kapitel 6.2.3.2. Uanset henvisningen i § 20, stk. 6, til reglerneom tavshedspligt kan et medlem således få indsigt i alt sagsmateriale, herunder fortrolige op-lysninger, der foreligger i endelig form i kommunens administration, om en udvalgssag, derkan forelægges kommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsens adgang til efter § 8 a i lov om kommunernes styrelse at træffe beslut-ning om elektronisk formidling af materiale til medlemmerne omfatter materiale, som med-lemmerne efter § 20, stk. 6, har ret til at få tilsendt. Se nærmere kapitel 6.2.4.2.

Efter § 11, stk. 1, 1. pkt., kan et medlem af kommunalbestyrelsen for denne indbringe ethvertspørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom.Bestemmelsen giver et medlem ret til at få en sag optaget på dagsordenen for et kommunal-bestyrelsesmøde, men ikke et krav på, at kommunalbestyrelsen realitetsbehandler sagen.Der kan fastsættes en frist for optagelse af sager på dagsordenen. Efter normalforretningsor-denens § 3, stk. 1, skal anmodning om optagelse af en sag på dagsordenen således indgivessenest 8 dage forud for et ordinært møde. Loven indeholder ikke en tilsvarende initiativret iudvalg, men udvalget kan vælge at fastsætte en sådan i sin forretningsorden.Bestemmelsen i § 11, stk. 1, 1. pkt., giver i et vist omfang et medlem krav på, at der tilveje-bringes oplysninger om sagen. Medlemmet antages således at kunne kræve, at det ansvarli-ge udvalg meddeler kommunalbestyrelsen de oplysninger om bestemte anliggender inden forudvalgets område, som er nødvendige for, at kommunalbestyrelsen kan afgøre om forvalt-ningen er lovlig og i overensstemmelse med de rammer, som kommunalbestyrelsen har ud-stukket. Efter omstændighederne, herunder hvis en sag er under forberedelse, må medlem-met lade sig nøje med summariske oplysninger, f.eks. om hvordan sagen søges oplyst.Kommunalbestyrelsen har vide rammer med hensyn til at skønne over, hvornår udvalgets op-lysningspligt er opfyldt, jf. kapitel 6.2.1.3. om kommunalbestyrelsens vurdering af, om der fo-religger de fornødne oplysninger til at vurdere sagen.

Det fremgår som nævnt i kapitel 6.2.1.2. af bestemmelsen i § 8, stk. 5, i lov om kommuner-nes styrelse, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne skal have sagsmateria-le, herunder eventuelle sagsbeskrivelser og indstillinger, tilsendt. Bestemmelsen angiver her-udover, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvorvidt og på hvilken måde medlemmernekan forlange, at der til brug for behandlingen af sagerne tilvejebringes oplysninger eller ydesteknisk bistand fra administrationen.Bestemmelsen lægger op til en generel drøftelse i kommunalbestyrelsen af medlemmernesbehov for information og bistand fra administrationen. Oplysninger og bistand kan f.eks. om-fatte fremsendelse af materiale til møderne ud over, hvad der allerede følger af lovens regler.Kommunalbestyrelsen vil eksempelvis kunne beslutte, at der skal foreligge bestemte doku-menter eller oplysninger forud for kommunalbestyrelsens møder, og den vil kunne fastsættelængere frister herfor end dem, som følger af lovgivningen.Det er herved forudsat, at alle medlemmer har lige adgang til oplysningerne, jf. dog kapitel6.2.4.2. om kommunalbestyrelsens mulighed for efter lovens § 8 a at beslutte, at materialekun udsendes elektronisk, og de betingelser, der gælder herfor.

Efter § 8 a i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at materiale,som skal være tilgængeligt for eller sendes til et eller flere medlemmer af kommunalbestyrel-sen, kun formidles elektronisk, dvs. via internettet og en såkaldt ”byrådsportal” eller lignende.Bestemmelsen kræver, at kommunalbestyrelsen i den forbindelse enten godtgør medlem-mernes udgifter til det fornødne udstyr mv. eller stiller dette udstyr mv. til rådighed for med-lemmerne. Det fornødne udstyr mv. omfatter også, at medlemmer af kommunalbestyrelsen,som ikke umiddelbart er i stand til at anvende IT i et omfang, som må anses for nødvendigt iforhold til formålet, modtager vejledning og oplæring, herunder f.eks. i form af kurser.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om elektronisk formidling efter § 8 a med almindeligtflertal, jf. lovens § 11, stk. 3. Det enkelte medlem har ikke ret til at modsætte sig en sådanbeslutning. En beslutning efter § 8 a indebærer, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikkehar ret til at få materialet stillet til rådighed på anden måde end ved elektronisk formidling,

dvs. ved at få tilsendt en kopi eller ved at kunne møde op i forvaltningen og læse dokumen-terne.Det er dog forudsat, at bestemmelsen ikke anvendes i tilfælde, hvor det er umuligt for etkommunalbestyrelsesmedlem – for eksempel på grund af et handicap – at modtage materia-le, der formidles i elektronisk form. Kommunerne skal i forbindelse med en beslutning efter§ 8 a være særligt opmærksomme på behovet for tilgængelighed for alle brugere af informa-tioner.Alt materiale, der skal udsendes til eller stilles til rådighed for et, flere eller alle kommunalbe-styrelsens medlemmer, er omfattet af bestemmelsen i lovens § 8 a, jf. herved henvisningernetil bestemmelsen i de enkelte afsnit ovenfor vedrørende materiale, der efter loven skal stillestil rådighed for eller sendes til alle eller enkelte medlemmer. Kommunalbestyrelsen kan såle-des træffe beslutning efter § 8 a for alt materiale, der skal være tilgængeligt for eller sendestil et eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen, eller alene for nogle kategorier af mate-riale, herunder f.eks. mødemateriale.Lovgivningen er ikke til hinder for, at kommunen stiller sagsmateriale til rådighed for kommu-nalbestyrelsesmedlemmerne elektronisk, selv om kommunalbestyrelsen ikke træffer beslut-ning efter § 8 a i lov om kommunernes styrelse om elektronisk formidling. I så fald er kom-munalbestyrelsesmedlemmerne ikke forpligtede til at modtage materialet elektronisk, ogkommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at godtgøre medlemmernes udgifter til det fornødneudstyr mv. eller stille dette udstyr mv. til rådighed for medlemmerne.

Jo længere fristerne for formidling af dagsorden og materiale til kommunalbestyrelsens mø-der er, des længere har det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem til at forberede sig på sa-gernes behandling. Over for hensynet til den enkeltes forberedelsestid står hensynet til for-valtningens og udvalgenes mulighed for at forberede sagerne til kommunalbestyrelsen. For-længelse af fristerne for formidling til medlemmerne vil indebære, at den tid, som er til rådig-hed til forvaltningens indhentelse af oplysninger og udarbejdelse af materiale og til udvalge-nes forberedelse af sagerne til kommunalbestyrelsen imellem hvert af dennes møder, forkor-tes tilsvarende.Udvalget finder, at det er af stor betydning, at forvaltningen generelt har tid til at forberedesagerne, idet dette bør tjene til at sikre både, at de fornødne oplysninger foreligger, og at deforeligger i en form, så uvæsentlige oplysninger og materiale så vidt muligt er sorteret fra, ogsom i øvrigt gør sagerne så nemt overskuelige som muligt for kommunalbestyrelsens med-

lemmer. Der bør således fra forvaltningens side være fokus på en hensigtsmæssig og bru-gervenlig forelæggelse af sagerne for udvalg og kommunalbestyrelse, og den tid, som er tilrådighed til forvaltningens forberedelse af sagerne, bør give mulighed for at opfylde kravenehertil.Samtidig kan det efter udvalgets opfattelse ikke antages, at 4 dage generelt er for kort tid tilat give kommunalbestyrelsens medlemmer en rimelig tid til at forberede sagerne. Dette gæl-der ikke mindst, når de præsenteres i en overskuelig, hensigtsmæssig og brugervenlig form.Efter den gældende regel er der én dags forskel mellem fristen for udsendelse af dagsordenog tilgængeliggørelse af materiale. Et udkast til dagsorden, der udsendes uden det materiale,hvoraf det nærmere indhold af sagerne fremgår, vil imidlertid kun have begrænset værdi forkommunalbestyrelsens medlemmer. Det er efter udvalgets opfattelse rimeligt fortsat at kræ-ve, at oplysning om, hvilke sager som skal behandles, udsendes til medlemmerne senest 4dage før mødet. Derfor finder udvalget umiddelbart ikke, at der er nogen grund til i fremtidenat gøre forskel på fristernes længde.På denne baggrund er det udvalgets opfattelse, at fristen for formidling af dagsorden og detfornødne materiale til sagernes bedømmelse bør fastsættes til 4 dage før kommunalbestyrel-sens møde.

Ifølge lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr. 606 af 12. juni 2013), er lovens frister formyndighedernes behandling af aktindsigtsbegæringer og remonstration samt klagebehand-ling i sådanne sager, fastsat i arbejdsdage og ikke i hverdage. Fristerne omfatter således – imodsætning til frister fastsat i hverdage – ikke lørdage.Udvalget har på denne baggrund overvejet, om fristerne for formidling af dagsorden og mø-demateriale til kommunalbestyrelsens medlemmer også bør fastsættes i arbejdsdage i stedetfor som i hidtil i hverdage. Udvalget har dog ikke fundet grundlag for at anbefale en sådanændring.Udvalget har herved lagt vægt på, at den omhandlede frist ikke er en frist for en myndighedsbehandling af en sag, men angår medlemmernes tid til at forberede sig til et møde, og atmedlemmerne selv tilrettelægger, hvornår og hvordan de vil forberede sig. Herudover har ud-valget lagt vægt på, at en frist i arbejdsdage i tilfælde, hvor fristen strækker sig hen over enweekend, reelt vil indebære en forlængelse af fristen med en dag. Se tillige kapitel 6.3.1.2.om fristen for vedtagelse af udvalgsindstilling forinden sagens behandling i kommunalbesty-relsen.På denne baggrund er det udvalgets anbefaling, at fristerne for formidling af dagsorden ogmateriale til kommunalbestyrelsens møder generelt fastsættes til 4 hverdage før mødet. Ved-rørende metoden for formidling af materialet og beregning af fristen henvises til kapitel6.3.1.3.

Fristerne i § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse kan fraviges, når beslutningener uopsættelig eller det er åbenbart, at der umiddelbart kan tages stilling til sagen. En sagkan altså være af en sådan karakter - hastende eller enkel - at kravene til, hvornår det for-nødne materiale skal foreligge, slækkes i forhold til lovens frister, jf. ordene ”så vidt muligt” ilovteksten. Fristerne kan endvidere fraviges i tilfælde, hvor der er enighed i kommunalbesty-relsen herom. Se nærmere kapitel 6.2.1.2.Det er alene for sen formidling af dagsordenen ellerdet fornødne materialetil sagens be-dømmelse, der kan begrunde, at en sag udsættes. Det er kommunalbestyrelsen, der indenfor vide rammer vurderer, hvad dette materiale er. Se ovenfor kapitel 6.2.1.2.2. og 6.2.1.3.Om lovgivningen er overholdt i et tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning ien sag, selv om fristerne i § 8, stk. 4, 1. pkt., ikke er overholdt, er en retlig vurdering.Spørgsmål herom vil kunne indbringes for det kommunale tilsyn, jf. herved de udtalelser, somer nævnt ovenfor i kapitel 6.2.1.2.2.Udvalget har foretaget en vurdering af behovet for og hensigtsmæssigheden af, at fristernekan fraviges i de tre kategorier af tilfælde, som er nævnt ovenfor:Enighed i kommunalbestyrelsen om at fravige fristenFor så vidt angår tilfælde, hvor der er enighed i kommunalbestyrelsen om at fravige lovensfrist, er det udvalgets opfattelse, at der ikke er noget væsentligt hensyn, der taler for at kræ-ve, at fristen alligevel skal overholdes eller i øvrigt at skærpe kravene til, hvad der kræves for,at fristen kan fraviges.Udvalget lægger herved vægt på, at fristen for formidling af dagsorden og det til sagernesbedømmelse fornødne materiale har til formål at beskytte mindretal i kommunalbestyrelsen.Hvis alle medlemmer finder, at der har været rimelig tid til at forberede sagen, falder såledesbegrundelsen for reglen væk.Udvalget finder også, at det er hensigtsmæssigt fortsat at kræve, at et medlem, der ikke me-ner, at der har været rimelig tid til at forberede sagen, må stemme imod forslaget eller undla-de at stemme med denne begrundelse og samtidig forlange begrundelsen tilført beslutnings-protokollen. Herved gøres det klart, at der ikke var enighed om at træffe beslutning i sagen,mens det i sager, hvor der ikke foreligger en sådan stemmeafgivelse og protokoltilførsel, kanlægges til grund, at der har været enighed om at behandle sagen, således at der ikke efter-følgende opstår spørgsmål om beslutningens lovlighed på grund af overskridelse af fristen forformidling af materiale.Udvalget finder således ikke, at der er grundlag for at ændre på, at fristen for formidling afdagsorden og mødemateriale kan fraviges ved enighed i kommunalbestyrelsen. Udvalget fin-der heller ikke, at der er grund til som noget nyt at lovgive herom, idet der er tale om en regelom mindretalsbeskyttelse, som mindretallet kan give afkald på. Imidlertid har udvalget fundet,at der kan være anledning til, at det enkelte medlems opmærksomhed henledes herpå, nårfristen for formidling af materiale i en sag ikke er overholdt, jf. nedenfor kapitel 6.3.1.1.3.

Kommunalbestyrelsens flertals fravigelse af fristen i hastende sagerDer vil forekomme sager, hvor formålet med en beslutning i kommunalbestyrelsen forspildeseller kommunens interesser væsentligt tilsidesættes, hvis kommunalbestyrelsen ikke kantræffe beslutning inden for en vis tidsmæssig grænse. Dette kan være tilfældet i mange for-skelligartede situationer. Heriblandt kan f.eks. være, at kommunalbestyrelsens flertal til et be-stemt formål ønsker at afgive købstilbud på en ejendom, som andre købere også er interes-serede i, og som må forventes at være solgt, hvis tilbud ikke afgives inden for kort tid, eller atkommunalbestyrelsens flertal er forpligtet til eller ønsker at afgive en udtalelse til en andenmyndighed, som skal foreligge inden for en bestemt frist for, at kommunens udtalelse vil blivetaget i betragtning i forbindelse med en afgørelse eller en anden disposition af væsentlig be-tydning for kommunen, som den anden myndighed skal træffe. Der kan også være tale omtilfælde, hvor kommunen påføres et økonomisk tab, f.eks. morarenter, gebyr eller lønudgifter,hvis beslutningen ikke træffes.Efter udvalgets opfattelse bør et mindretal i kommunalbestyrelsen ikke kunne blokere for, atflertallet træffer beslutning i sådanne sager med den begrundelse, at det fornødne materialetil bedømmelse af sagen ikke har foreligget inden for fristen på 4 hverdage.En afvejning af kommunens – og flertallets – interesser over for mindretallets interesser i atudsætte beslutningen, fører således efter udvalgets opfattelse til, at kommunalbestyrelsensflertal også fremover bør have mulighed for at fravige lovens frist, når sagen ikke kan udsæt-tes.Udvalget har i den forbindelse overvejet, om et mindretal i kommunalbestyrelsen skal kunnekræve, at der afholdes et ekstraordinært møde om en sag i tilfælde, hvor det fornødne mate-riale ikke har foreligget 4 hverdage før det ordinære møde, og hvor formålet med beslutnin-gen forspildes eller kommunens interesser væsentligt tilsidesættes, hvis beslutningen i sagenudsættes til næste ordinære møde, men hvor dette ikke vil være tilfældet, hvis der i mellemti-den indkaldes til et ekstraordinært møde, i hvilken forbindelse fristen på 4 hverdage vil kunneoverholdes.Uanset bestemmelsen i lovens § 8, stk. 2, 1. pkt., hvorefter 1/3 af kommunalbestyrelsensmedlemmer kan forlange et ekstraordinært møde indkaldt, antages mindretallet ikke efter degældende regler at kunne kræve en sag udsat til et ekstraordinært med den begrundelse, atfristerne i § 8, stk. 4, 1. pkt., ikke er overholdt. Sidstnævnte bestemmelse om fristerne fortol-kes med andre ord således, at fristerne for tilvejebringelse af materiale af kommunalbestyrel-sens flertal kan fraviges i et sådant tilfælde.Efter udvalgets opfattelse vil det være et stort indgreb i flertallets ret til at råde over sagerneog over kommunens ressourcer, hvis et mindretal kan kræve, at der indkaldes et ekstraordi-nært møde alene med det formål at behandle en hastende sag, som flertallet mener at havehaft tilstrækkelig tid til at forberede og er klar til at træffe beslutning om. Det kan ikke udeluk-kes, at en sådan ret vil blive brugt af mindretallet alene for at udsætte beslutninger, som un-der alle omstændigheder vil blive truffet af flertallet. Hertil kommer, at de konkret foreliggendeomstændigheder i sagen kan give anledning til tvivl om, hvor meget en sag haster, altsåhvornår kommunalbestyrelsens beslutning skal foreligge, for at undgå en tilsidesættelse af

kommunens interesser. Der er således ikke i alle tilfælde tale om en konkret frist, og det kanderfor efter omstændighederne være vanskeligt at afgøre, om sagen kan afvente afholdelseaf et ekstraordinært møde.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at fristen på 4 hverdage for formidling af detfornødne materiale til sagernes bedømmelse skal kunne fraviges af kommunalbestyrelsensflertal, når sagen ikke kan udsættes til næste ordinære møde i kommunalbestyrelsen.Årsagerne til, at en sag ikke kan udsættes, må som udgangspunkt være udefrakommende,dvs. at det ikke skyldes interne forhold i kommunen, at materialet ikke har foreligget i den for-nødne tid. Selv om behovet for forelæggelsen af en sag opstår før udløbet af fristen, kan detimidlertid være praktisk umuligt at forberede og forelægge sagen for kommunalbestyrelsen,således at fristen kan overholdes. Kommunalbestyrelsens flertal vil derfor godt kunne fravigefristen, selv om det før fristens udløb har været klart, at sagen skulle forelægges.Med henblik på så vidt muligt at undgå, at interne forhold i kommunen er skyld i, at det for-nødne materiale ikke foreligger til tiden, har udvalget imidlertid overvejet, om der skal fast-sættes en frist for, hvornår udvalgsindstillingerne til kommunalbestyrelsesmøder skal forelig-ge, jf. nedenfor kapitel 6.3.2.1.Det tilføjes, at det også i hastende sager, hvor det ikke har været muligt at overholde fristen,påhviler borgmesteren at sørge for, at det fornødne materiale formidles til kommunalbestyrel-sens medlemmer snarest muligt efter, at det er tilgængeligt.Det er en retlig vurdering, som de kommunale tilsynsmyndigheder vil kunne foretage, bådeom der har været tale om en sag, som ikke kunne udsættes til næste ordinære møde, og omborgmesteren har sørget for, at formidle det fornødne materiale snarest muligt efter, at detvar tilgængeligt.Kommunalbestyrelsens flertals fravigelse af fristen i sager, hvortil der umiddelbart kan tagesstillingEfter de gældende regler antages det, at kommunalbestyrelsens flertal kan fravige fristerne i§ 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse når sagen er af en sådan karakter, at deter åbenbart, at der umiddelbart kan tages stilling til den. Dette gælder, selv om sagen ikkehaster.Det er flertallet, der afgør, om sagen er af en sådan karakter, at der kan ses bort fra, at fristenikke er overholdt, f.eks. fordi sagens omstændigheder er enkle og materialet kortfattet.Hensigten med fristen i lovens § 8, stk. 4, 1. pkt., og med den af udvalget foreslåede frist på4 hverdage er at beskytte mindretallet, som ikke er enigt i den beslutning, som flertallet øn-sker at træffe, herunder hvis mindretallet ikke er enigt i, at der umiddelbart kan tages stillingtil sagen.Idet spørgsmålet, jf. ovenfor, alene vedrører sager, der tåler udsættelse til næste ordinæremøde i kommunalbestyrelsen, synes der ikke at være noget væsentligt hensyn til flertallet,der taler imod at give mindretallet mulighed for at kræve sagen udsat. Beslutningen vil såle-

des – under overholdelse af fristen – kunne træffes på kommunalbestyrelsens næste ordinæ-re møde, uden at der derved sker en væsentlig tilsidesættelse af kommunens interesser.En fastholdelse af mindretallets ret til at påberåbe sig fristen i alle sager, der tåler udsættelse,indebærer en skærpelse af forståelsen af fristen i forhold til de gældende regler. En sådanskærpelse er imidlertid efter udvalgets opfattelse velbegrundet, idet den kan styrke beskyttel-sen af mindretallet, uden at indebære risiko for en væsentlig tilsidesættelse af kommunensinteresser.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at en sådan skærpelse vil kunne tilskynde borgmeste-ren og forvaltningen til at sikre, at fristen for formidling af materiale overholdes, hvor detteoverhovedet er muligt, og til at undlade at sætte sager på dagsordenen, medmindre det for-nødne materiale foreligger inden for fristen, eller de ikke kan udsættes.Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at fristen for formidling til kommunalbesty-relsens medlemmer af dagsorden og det fornødne materiale til sagernes bedømmelse aleneskal kunne fraviges ved enighed i kommunalbestyrelsen, samt af kommunalbestyrelsens fler-tal, når sagen ikke kan udsættes til næste ordinære møde.

Det er som anført udvalgets opfattelse, at et medlem, der ønsker at protestere imod, at dertræffes beslutning i en sag med henvisning til, at det fornødne materiale ikke har foreliggetinden for lovens frist, må anføre dette ved sagens behandling på mødet, jf. ovenfor kapitel6.3.1.1.2.I den forbindelse finder udvalget, at der kan være anledning til at sikre, at kommunalbestyrel-sens medlemmer gøres opmærksomme på, at fristen ikke er overholdt, og at de ikke har haftden i loven foreskrevne tid til at forberede sagen.Dette kan ske ved indførelse af et krav om, at det skal fremgå af dagsordenen til mødet, dvs.det udkast til dagsorden, som borgmesteren skal sørge for at formidle til mødet, at materialetikke har foreligget inden for fristen. Såfremt det pågældende dagsordenspunkt fremgår af ettillæg til dagsordensudkastet, der er formidlet efter fristens udløb, er det af denne tillægs-dagsorden, fristoverskridelsen skal fremgå.En sådan angivelse af overskridelse af fristen vil allerede ved gennemgangen af dagsorde-nen give det enkelte medlem anledning til at overveje, hvorvidt vedkommende vil protestereimod, at der træffes beslutning på mødet med henvisning til det for sent forelagte materiale.På baggrund af forslaget om, at kommunalbestyrelsens flertal mod et medlems protest alenekan træffe beslutning i sager, hvor fristen er overskredet, når sagen ikke kan udsættes, finderudvalget endvidere, at der kan være anledning til at kræve, at det på dagsordenen anføres,hvorfor sagen ikke kan udsættes. Det skal herved fremgå, hvorledes det forventes, at formå-let med beslutningen forspildes eller kommunens interesser væsentligt tilsidesættes, hvis be-handlingen af sagen udsættes. Et sådant krav vil tilskynde til, at borgmesteren og forvaltnin-gen i sager, der sættes på dagsordenen på forvaltningens initiativ, har overvejet, om der er

grund til at sætte sagen på dagsordenen, selv om fristen ikke er overholdt, og det enkeltemedlem gives lejlighed til at overveje, om vedkommende er enig i, at sagen ikke kan udsæt-tes, eller at den i øvrigt kan behandles.I tilfælde, hvor dagsordenen og det fornødne materiale til sagens bedømmelse er formidletrettidigt, men hvor der efterfølgende fremkommer nyt materiale, som borgmesterens vurdererogsåer nødvendigt til bedømmelsen af sagen, vil en regel om oplysning på dagsordenen omfristens tilsidesættelse ikke kunne overholdes for så vidt angår dette nye materiale. Her mådet forudsættes, at borgmesteren senest i forbindelse med vedtagelsen af kommunalbesty-relsens dagsorden på mødet oplyser om, at materialet er formidlet for sent, og eventuelt om,hvorfor sagen ikke af den grund kan udsættes.De foreslåede regler vil ikke være til hinder for, at en sag, hvor fristen ikke er overholdt, sæt-tes på dagsordenen, selvom om den ikke er uopsættelig, men i så fald vil begrundelsen for,at sagen er sat på dagsordenen ikke skulle fremgå. I givet fald vil sagen kunne behandles,såfremt alle kommunalbestyrelsens medlemmer er enige heri, eller hvis flertallet under mødetvurderer, at beslutningen ikke kan udsættes..Det er på denne baggrund udvalgets anbefaling, at der fastsættes en bestemmelse i lov omkommunernes styrelse, hvorefter borgmesteren skal sørge for, at det fremgår af dagsorde-nen, hvis dagsordenen eller det fornødne materiale til sagens bedømmelse ikke har foreliggetinden for fristen, og at begrundelsen for, at en sag ikke kan udsættes, ligeledes skal fremgåaf dagsordenen.

Til det fornødne materiale til en sags behandling i kommunalbestyrelsen hører normalt, at derindhentes en erklæring fra det eller de berørte stående udvalg. I sager, der vedrører kommu-nens økonomiske og almindelige administrative forhold, skal økonomiudvalgets erklæring ef-ter lovens § 18, stk. 2, indhentes. Disse erklæringer foreligger normalt i form af udvalgenesindstilling i sagen. Se nærmere kapitel 6.2.1.3., hvoraf det bl.a. også fremgår, at udvalgsind-stillinger normalt ikke kræves for, at kommunalbestyrelsen kan træffe en procedurebeslut-ning.En eller flere udvalgsindstillinger er således normalt en del af det fornødne materiale til sa-gens bedømmelse, som efter udvalgets anbefaling – medmindre sagen ikke kan udsættes –skal udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 4 hverdage før mødet. Se kapi-tel 6.3.1.1.Som anført ovenfor i kapitel 6.3.1.1.2., bør det normalt ikke være kommunens egne forhold,der er skyld i, at fornødent materiale i en sag ikke kan formidles inden for lovens frist. Udval-get har overvejet, hvad der – ud over anbefalingerne i kapitel 6.3.1.1. – kan gøres for at sikre,at dette ikke er tilfældet.Under hensyn til, at en eller flere udvalgsindstillinger normalt skal foreligge i enhver sag, somkommunalbestyrelsen skal træffe beslutning i, har udvalget overvejet, om der bør fastsættesen særskilt frist for, hvor længe før kommunalbestyrelsesmødet sådanne indstillinger skalvære vedtaget. Herved vil det være muligt at fastsætte en tidsmæssig margin for, hvornår

udvalgsindstillinger skal foreligge i forhold til fristen for udsendelse af materialet. Dette vil in-debære, at for sent foreliggende udvalgsindstillinger normalt ikke vil være anledning til, at lo-vens frist for formidling af mødemateriale til kommunalbestyrelsens medlemmer overskrides.Imidlertid vil en sådan – særskilt – frist for vedtagelse af udvalgsindstillinger efter udvalgetsopfattelse være et uhensigtsmæssigt indgreb i kommunernes ret til selv at tilrettelægge ar-bejdet. Visse kommuner afholder således udvalgsmøder samme dag som der sker udsendel-se til kommunalbestyrelsesmødet, og en særskilt og længere frist vil være til hinder for ensådan praksis.Udvalget finder på denne baggrund ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte ensærskilt frist for vedtagelsen af udvalgsindstillinger end for udsendelse af mødemateriale tilkommunalbestyrelsens medlemmer.Under hensyn til, at en eller flere udvalgsindstillinger næsten altid skal foreligge, finder udval-get ikke desto mindre, at der er anledning til særskilt at understrege, at afholdelsen af ud-valgsmøderne skal tilrettelægges således i forhold til kommunalbestyrelsens møder, at fristenfor udsendelse af udvalgserklæringerne til kommunalbestyrelsens møder kan overholdes.Dette vil skulle ske generelt i forbindelse med fastlæggelsen af udvalgets mødeplan, jf. § 20,stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.Det er således udvalgets anbefaling, at der i lov om kommunernes styrelse fastsættes en be-stemmelse, hvorefter møder i økonomiudvalg og stående udvalg skal afholdes i så god tid in-den møder i kommunalbestyrelsen, at eventuelle udvalgserklæringer kan udsendes til med-lemmerne senest 4 hverdage før møder i kommunalbestyrelsen.Herved fastsættes ikke nogen særskilt frist for vedtagelse af udvalgsindstillinger, men denanbefalede bestemmelse understreger, at den ovenfor i kapitel 6.3.1.1. nævnte fristbestem-melse er til hinder for, at arbejdet i udvalgene tilrettelægges således, at udvalgsindstillingergenerelt udsendes mindre end 4 hverdage før kommunalbestyrelsens møder.

Efter bestemmelsen i § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse skal dagsorden tilkommunalbestyrelsens møder udsendes, mens bestemmelsen alene stiller krav om, at mø-dematerialet skal gøres tilgængeligt – dvs. eventuelt blot fremlægges til gennemsyn for med-lemmerne. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at materialet skal udsendes, jf.lovens § 8, stk. 5, og om elektronisk formidling af materialet, jf. § 8 a. Se ovenfor kapitel6.2.1.2., 6.2.4.1. og 6.2.4.2.Med de muligheder for elektronisk formidling af materiale, som findes i dag, er det således, atmødemateriale i de fleste kommuner normalt gøres tilgængeligt for eller udsendes til med-lemmerne elektronisk, uanset om det eventuelt også, hvis et medlem ønsker det, stilles tilrådighed på anden måde, dvs. ved udsendelse, udlevering eller fremlæggelse. Som detfremgår ovenfor kapitel 6.2.4.2. forudsætter anvendelsen af elektronisk formidling ikke, atkommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter lovens § 8 a, men er dette ikke tilfældet, kandet enkelte medlem kræve at få materialet forelagt på anden måde.

Kravet om, at materiale til sagerne skal fremlægges – frem for at blive udsendt – må antagesat have historisk baggrund i, at det tidligere har været administrativt besværligt og dyrt at tagekopier og udsende materiale. Dette er ikke længere i samme grad tilfældet, og elektroniskehjælpemidler har gjort formidling til medlemmerne endnu nemmere. På den baggrund er detefter udvalgets opfattelse rimeligt, at det ikke længere kan kræves af kommunalbestyrelses-medlemmerne, at de skal møde op på rådhuset for at gennemse sagsmaterialet.Udvalget har i forlængelse heraf overvejet, om det fremover skal være et krav, at mødemate-riale formidles elektronisk, eller om der blot skal stilles krav om, at materialet udsendes. Elek-tronisk formidling er både hurtigere og mere tidsvarende end udsendelse af papirkopier. Etkrav om elektronisk formidling af mødemateriale, vil kunne betyde en administrativ lettelse forkommunerne, der vil kunne undgå arbejde og omkostninger ved udskrivning, kopiering, ud-bringning og forsendelse af materiale. Dette forudsætter imidlertid, at kommunerne har gen-nemført den nødvendige digitalisering, herunder etableret de fornødne sikkerhedsforanstalt-ninger i forbindelse med medlemmernes elektroniske tilgang til dokumenterne.Ved indførelsen af § 8 a i lov om kommunernes styrelse, jf. § 1, nr. 4, i lov nr. 1515 af 27. de-cember 2009, som blev gennemført på baggrund af anbefalingerne fra maj 2009 fra Arbejds-gruppen om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår, fik kommunalbestyrelserne medvirkning fra 1. januar 2010 mulighed for selv at beslutte, at kommunikationen med kommu-nalbestyrelsesmedlemmerne skal foregå elektronisk. Der blev ikke i den forbindelse stilletkrav om, at kommunerne skal stille materiale til rådighed elektronisk og dermed, at kommu-nerne skal gennemføre den fornødne digitalisering og de hermed forbundne sikkerhedsfor-anstaltninger.Udvalget finder på denne baggrund heller ikke grundlag for at stille krav om, at mødemateria-le skal formidles elektronisk, og dermed kræve, at kommunerne etablerer de hertil fornødnedigitale løsninger, som det hidtil har været op til kommunalbestyrelserne selv at træffe be-slutning om og tænke ind en samlet løsning for kommunikation med kommunalbestyrelsensmedlemmer.Udvalget skal derfor anbefale, at lov om kommunernes styrelse ændres, så der fremover stil-les krav om, at både dagsorden til kommunalbestyrelsens møder og det fornødne materialetil sagernes bedømmelse udsendes til medlemmerne.En bestemmelse om udsendelse indebærer, ligesom det efter de gældende regler er tilfældetfor så vidt angår dagsordenen, at det ikke er afgørende for overholdelsen af fristen, hvornårmaterialet er kommet frem eller gjort tilgængeligt, jf. ovenfor kapitel 6.2.1.2.1. Udsendelse vilkunne ske med posten (A- eller B-post), med bud eller ved elektronisk formidling, men valgetaf forsendelsesmåden skal være saglig og må ikke have til formål at hindre medlemmernesforberedelse eller forkorte deres forberedelsestid.Hvis kommunalbestyrelsen har truffet en beslutning efter § 8 a, i lov om kommunernes styrel-se vedrørende mødemateriale, vil det enkelte medlem normalt ikke kunne kræve, at materia-let udsendes med posten eller med bud. Se kapitel 6.2.4.2.

Det er efter de gældende regler borgmesteren, der bestemmer tid og sted for ekstraordinæremøder i kommunalbestyrelsen, idet indkaldelse forudsættes at skulle ske snarest muligt eftermodtagelsen af en anmodning herom fra mindst 1/3 af kommunalbestyrelsens medlemmer,jf. § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Normalt skal varslet for indkaldelse af mødetvære mindst 4 hverdage, således at fristerne for udsendelse af dagsorden og tilgængeliggø-relse af materiale kan overholdes, jf. nærmere ovenfor kapitel 6.2.1.1.2.Udvalget finder, at fristen for udsendelse af dagsorden og mødemateriale, der ovenfor i kapi-tel 6.3.1.1. er foreslået fastsat til 4 hverdage, også skal overholdes i forbindelse med ekstra-ordinære møder i kommunalbestyrelsen. Det samme gælder fristen for vedtagelse af ud-valgsindstillinger, jf. kapitel 6.3.1.2. De foreslåede fristbestemmelser giver mulighed for, atekstraordinære møder kan afholdes og sager behandles med kortere frister, hvis sagen ikkekan udsættes.Det er således udvalgets anbefaling, at den almindelige frist på 4 hverdage for udsendelse afdagsorden og materiale til kommunalbestyrelsens møder også skal gælde for ekstraordinæremøder, medmindre sagen ikke kan udsættes. Det samme gælder de særlige krav til dagsor-denen i tilfælde, hvor fristen ikke er overholdt, jf. kapitel 6.3.1.1.Det anførte indebærer, at borgmesteren kun kan indkalde ekstraordinære møder med korterevarsel end 4 hverdage, såfremt formålet med den beslutning, der skal træffes på mødet ellerskan forspildes, eller kommunens interesser væsentligt tilsidesættes, eller hvis der i øvrigt erenighed herom i kommunalbestyrelsen. Om betingelserne for at indkalde mødet med korterevarsel end 4 hverdage er opfyldt, fordi sagen ikke kan udsættes, kan efter omstændigheder-ne være en skønsmæssig vurdering, men borgmesterens afgørelse herom er en retlig afgø-relse, som den kommunale tilsynsmyndighed kan efterprøve.

Ved bevillingssager forstås sager, hvori kommunalbestyrelsen giver bemyndigelse til at af-holde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i over-ensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet, jf. kapitel 6 i Budget- og Regn-skabssystem for kommuner. Det fremgår af § 40 i lov om kommunernes styrelse, at bevil-lingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen, idet bestemmelsen dog gør enkelte nøje af-grænsede undtagelser hertil. Dette indebærer, at bevillingssager som alt overvejende hoved-regel skal afgøres af kommunalbestyrelsen.Bevillinger gives først og fremmest i forbindelse med vedtagelsen af kommunens årsbudget,idet de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen har taget bevillingsmæssig stil-ling, afgiver den bindende regel for det næste års kommunale forvaltning, jf. § 40, stk. 1, i lovom kommunernes styrelse.Driftsbevillinger afgives således ved budgettets vedtagelse, mens anlægsbevillinger kan afgi-ves af kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt i budgetåret. Det er dog en forudsætningfor anlægsarbejdets igangsættelse, at der på budgettet er afsat det fornødne rådighedsbeløbtil afholdelse af udgifterne ved arbejdet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere på et hvilketsom helst tidspunkt i løbet at budgetåret afgive tillægsbevillinger til såvel drifts- og anlægsbe-villinger som rådighedsbeløb. Enhver tillægsbevilling skal rumme en angivelse af, hvorledesden bevilligede udgift skal finansieres, jf. § 40, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.Der henvises nærmere til kapitel 6 i Budget- og Regnskabssystem for kommuner.

Lov om kommunernes styrelse og den kommunale budget- og regnskabsbekendtgørelse in-deholder visse frister i forbindelse med kommunens budgetprocedure, men ikke særlige fri-ster for, hvornår materialet til 1. og 2. behandlingen skal formidles til kommunalbestyrelsensmedlemmer. Reglerne indebærer, at der er én måned fra økonomiudvalgets budgetforslagskal foreligge, til budgettet skal være endeligt vedtaget. Der er fastsat en særlig regel i lovens§ 38, stk. 1, hvorefter der skal gå mindst tre uger mellem budgettets 1. og 2. behandling.Reglen skal sikre, at medlemmerne får den fornødne tid til at skaffe sig det fornødne grund-lag for sagens videre forhandling og afgørelse. Herudover gælder de almindelige frister forudsendelse af materiale til kommunalbestyrelsens møder. Se nærmere kapitel 6.2.1.2.3.Der er efter udvalgets opfattelse ikke behov for at supplere disse med særlige skærpede frist-regler for udsendelse af materiale i forbindelse med budgetbehandlingerne. Det bemærkesherved, at de skærpelser af fristerne, som udvalget har anbefalet i kapitel 6.2.1. også vil gæl-de for materiale til budgetbehandlingen, herunder såvel til 1. som til 2. behandlingen.Det forhold, at lovgivningen kræver, at der går mindst tre uger mellem kommunalbestyrelsens1. og 2. behandling af budgetforslaget, og indeholder en frist for den endelige vedtagelse afårsbudgettet, vil normalt indebære, at budgettets 1. og 2. behandling ikke kan udsættes. Ma-teriale, herunder ændringsforslag til budgettet, der foreligger efter udløbet af fristen på 4hverdage, vil således normalt ikke kunne begrunde en udsættelse af sagen. Det er borgme-

Sager, hvori kommunalbestyrelsen i løbet af året skal meddele tillægsbevilling kan – af-hængig af bevillingens størrelse – være sager af meget væsentlig betydning for kommunen.Dette kan imidlertid også gælde for andre sager, som kommunalbestyrelsen skal tage stillingtil.Udvalget har ovenfor i kapitel 6.3.1.1.1. foretaget en generel afvejning af hensynet til det en-kelte kommunalbestyrelsesmedlems tid til at forberede sagerne og hensynet til, at forvaltnin-gen og udvalgene har den fornødne tid til at gøre sagsmaterialet klar til forelæggelse forkommunalbestyrelsen. Denne afvejning falder efter udvalgets opfattelse ikke anderledes udfor bevillingssager end for andre sager.Det er således udvalgets opfattelse, at der ikke er grund til i sager om tillægsbevillinger atfastsætte længere frister for udsendelse af materiale end i andre sager. En frist på 4 hverda-ge må således også i sådanne sager antages at være rimelig tid for medlemmerne til at sæt-te sig ind i materialet.Der vil også kunne opstå bevillingssager, hvor der med kort varsel er behov for kommunalbe-styrelsens stillingtagen. Dette gælder så meget desto mere, fordi det som udgangspunkt ale-ne er kommunalbestyrelsen selv, der kan meddele bevilling. Også i bevillingssager vil der så-ledes kunne blive tale om tilfælde, hvor formålet med beslutningen i kommunalbestyrelsenforspildes eller kommunens interesser væsentligt tilsidesættes, hvis kommunalbestyrelsen ik-ke kan træffe beslutning inden for en bestemt tidsmæssig grænse, jf. nærmere ovenfor kapi-tel 6.3.1.1.2. med de dér nævnte eksempler på sager, der ikke kan udsættes, hvoraf flere vilkunne omfatte meddelelse af tillægsbevillinger.Det er således udvalgets opfattelse, at der også i sager om tillægsbevillinger vil kunne værebehov for, at kommunalbestyrelsen behandler en sag uden, at den almindelige frist på 4hverdage for udsendelse af materiale kan overholdes, idet formålet med meddelelsen af be-villingen ellers forspildes eller kommunens interesser væsentligt tilsidesættes. Udvalget finderikke, at hensynet til et mindretals mulighed for at sætte sig ind i sagen i sådanne situationerkan veje tungere end hensynet til kommunens interesser.Endvidere er det udvalgets opfattelse, at der heller ikke i bevillingssager, hvor der er enighedi kommunalbestyrelsen om at fravige lovens frist, er noget væsentligt hensyn, der taler for atkræve, at fristen for udsendelse af materiale alligevel skal være overholdt, jf. om hensynetbag fristen og bag kravet om at medlemmerne skal have rimelig tid til at forberede sagerneovenfor kapitel 6.3.1.1.2.Udvalget kan på denne baggrund ikke anbefale, at der fastsættes skærpede regler om fristenfor udsendelse af dagsorden og materiale i sager om tillægsbevillinger (af en vis rækkevidde)end i andre sager, herunder heller ikke, at fristen i sådanne sager gøres absolut.

Det er beskrevet ovenfor i kapitel 6.2.1.3.1., hvilket nærmere angivet materiale og hvilke op-lysninger, der efter reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner skal foreligge vedkommunalbestyrelsens behandling af forslaget til kommunens årsbudget. Der stilles somnævnt samme sted efter loven udtrykkeligt krav om, at budgetforslaget skal være udarbejdetaf økonomiudvalget, der indhenter bidrag hertil fra de stående udvalg.Ud over den almindelige retsgrundsætning om, at sagen skal være således oplyst, at der fo-religger et forsvarligt beslutningsgrundlag, stilles der således allerede ganske specifikke kravbåde til materialet og til fremgangsmåden i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget tilkommunens årsbudget.Navnlig under henvisning til de krav til forslaget til årsbudget, der efter Budget- og Regn-skabssystem for kommuner stilles til de oplysninger og det materiale, som skal foreligge i for-bindelse med budgetvedtagelsen, har udvalget ikke fundet grundlag for at stille yderligerekrav til indholdet af de oplysninger og det materiale, som skal foreligge ved kommunalbesty-relsens behandling af forslaget til kommunens årsbudget.

Efter § 40, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse skal enhver tillægsbevilling angive, hvorle-des den bevilgede udgift skal dækkes. Endvidere stiller Budget- og Regnskabssystem forkommuner nærmere krav til, hvilke oplysninger, der skal fremgå om enhver bevilling. Se omdisse krav ovenfor i kapitel 6.2.1.3.1.Foruden disse specifikke krav gælder den almindelige retsgrundsætning om, at sagen skalvære således oplyst, at der foreligger et forsvarligt beslutningsgrundlag. Dette omfatter etkrav om, at der skal foreligge en udvalgsindstilling i sagen og en indstilling fra økonomiudval-get. Se hertil kapitel 6.2.1.3.Udvalget har overvejet, om der generelt kan peges på oplysninger, som ikke er omfattet af denævnte gældende krav til materialet, og som kan være relevante i alle eller de fleste sagerom tillægsbevillinger (af en vis rækkevidde), og som der for altid bør foreligge i sådanne sa-ger.I den forbindelse er udvalget opmærksomt på, at der ved forelæggelse for Folketingets Fi-nansudvalg af aktstykker vedrørende tillægsbevilling til Finansloven efter statens budgetvej-ledning stilles nærmere angivne krav til de oplysninger, som skal fremgå, herunder visseformkrav. Efter Budgetvejledning 2011, afsnit 3.5 skal et aktstykke omfatte følgende punkter,hvis indhold der i vejledningen nærmere er redegjort for:

”a. Indledning …b. Sagsfremstilling ...c. Motivering for forelæggelsen …d. Tilslutning fra andre myndigheder …e. Forslaget …f. Finansministeriets tilslutning.”Når bortses fra formkrav til formuleringerne i aktstykker, er budgetvejledningens krav til ind-holdet af aktstykkerne i vidt omfang en redegørelse for de oplysninger, som normalt må an-tages at skulle foreligge for, at der foreligger det fornødne grundlag for en beslutning om enbevilling: begrundelsen for udgiften og for, at den skal afholdes nu og derfor kræver en til-lægsbevilling og ikke kan afvente næste års budget, specifikation af udgiften, oplysning omeventuelle kompenserende besparelser og oplysning om den finansierede udgifts betydning ikommende budgetår. Herudover stilles der visse specifikke krav om bestemte oplysningerved bestemte typer af projekter (IT-projekter, bygge- og anlægsprojekter og ejendomsover-dragelser mv.).De indholdsmæssige krav, som stilles til oplysningerne i aktstykker, er således i vidt omfangkrav, som allerede følger af, at sagen skal være således oplyst, at der er et fornødent grund-lag for at tage stilling. Der er endvidere krav, som normalt vil være opfyldt, når kommunalbe-styrelsen forelægges en udvalgsindstilling om en tillægsbevilling. Samtidig er det krav, hvisopfyldelse kan ske på forskellig måde i forskellige sager. Det er vanskeligt at stille specifikkekrav til oplysninger og materiale, som altid er relevant i alle sager om tillægsbevillinger, udover de krav, som allerede følger af lov om kommunerne styrelse og Budget- og Regnskabs-system for kommuner, jf. ovenfor og kapitel 6.2.1.3.1.Der er således efter udvalgets opfattelse ikke grundlag for at opstille yderligere krav til de op-lysninger, som skal foreligge for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en til-lægsbevilling. Udvalget har herved lagt vægt på, at beskrivelsen af indholdet af sådant mate-riale under hensyn til sagernes forskellighed under alle omstændigheder vil blive ganskeoverordnet, idet der ikke kan peges på specifikke oplysninger, som altid bør foreligge i sageraf denne type, og som der ikke efter de gældende regler er krav om.Udvalget har dog overvejet, om der er grund til altid at kræve, at det fremgår af materialetvedrørende en tillægsbevilling, hvilke konsekvenser beslutningen herom vil have på de kom-mende årsbudgetter. Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på, at der ved kommunalbesty-relsens vedtagelse af årsbudgettet skal foreligge og vedtages en flerårsoversigt, der skal in-deholde samtlige oplysninger om indtægter og udgifter og være i balance for hvert af årene.På denne baggrund kunne det overvejes udtrykkeligt at stille krav om, at kommunalbestyrel-sens medlemmer i sager om meddelelse af tillægsbevilling kan se, hvilke konsekvenser dettehar for budgetoverslagene for de kommende år.Udvalget finder, at en sådan oplysning ved tillægsbevillinger (af en vis rækkevidde), hvisøkonomiske konsekvenser rækker ud over budgetåret, normalt vil være en del af det fornød-ne grundlag for en beslutning. Det vil således normalt allerede følge af de almindelige regler,at sådanne oplysninger bør foreligge.

På denne baggrund og under hensyn til, at budgetoverslagene ikke er forpligtende, men ale-ne har informationsmæssig værdi for kommunalbestyrelsen og kan ændres i forbindelse medarbejdet med de kommende årsbudgetter og budgetoverslag, har udvalget dog ikke fundetfuldt tilstrækkeligt grundlag for at anbefale, at der fastsættes et specifikt krav herom.Udvalget har yderligere overvejet, om der bør gives et kvalificeret mindretal, f.eks. en tredje-del af medlemmerne i kommunalbestyrelsen særlig mulighed for at kræve tilvejebragt yderli-gere oplysninger eller materiale i sager om tillægsbevillinger (af en vis rækkevidde).Dette vil være et indgreb i flertallets almindelige ret til at beslutte, hvad der er det fornødnemateriale til bedømmelsen af en sag og råde over forvaltningens ressourcer. En sådan ret vilgive mindretallet mulighed for at kræve oplysninger indhentet og materiale udarbejdet, somnok vedrører bevillingssagen, men ikke efter flertallets opfattelse er nødvendige for sagensbehandling. Dette vil gælde også selv om der alene gives adgang til at kræve en bestemt ty-pe oplysninger, f.eks. sammenlignelige oplysninger fra andre kommuner. En sådan ret vil så-ledes kunne forlænge sagsbehandlingstiden i tillægsbevillingssager, forsinke sagerne ogtrække på forvaltningens ressourcer.Udvalget har ikke fundet, at det forhold, at der er tale om tillægsbevillingssager (af en visrækkevidde) er til strækkeligt til at begrunde dette brud med det generelle princip om, at fler-tallet råder over sagens oplysning.Udvalget skal i den forbindelse fremhæve, at kommunalbestyrelsen har mulighed for – even-tuelt på baggrund af en generel drøftelse herom – at stille generelle krav til, hvilke oplysnin-ger og materiale den ønsker forelagt i sager om tillægsbevillinger, jf. herved § 8, stk. 5,2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Et mindretal i kommunalbestyrelsen vil således kun-ne tage initiativ til en generel drøftelse og beslutning herom i kommunalbestyrelsen.

Udvalget har hverken på grundlag af Farum Kommissionens betænkning eller i øvrigt fundetanledning til at anbefale særlige krav i forbindelse med formidling af materiale eller materia-lets indhold for andre typer af sager, der behandles af kommunalbestyrelsen.Udvalget har herved lagt vægt på, at der ikke umiddelbart kan peges på særlige sagskatego-rier med særlige behov, og at de generelle ændringer og præciseringer af fristerne, som erforeslået i kapitel 6.3.1.1. og 6.3.1.2. i almindelighed må anses for at være tilstrækkelige.Videre har udvalget lagt vægt på, at vurderingen af, om der i bestemte typer af sager er be-hov for at stille særlige krav til indholdet af kommunalbestyrelsens mødemateriale mest hen-sigtsmæssigt foretages inden for det pågældende ressortområde. Hvor sådanne krav vurde-res at være nødvendige, bør de således opstilles i opgavelovgivningen på det pågældendeområde, jf. ovenfor kapitel 6.2.1.3.1.Det er dog udvalgets opfattelse, at de ovenfor i kapitel 6.2.1.2.4. omtalte regler om borgme-sterens indkaldelse til revisionens forelæggelse af revisionsberetning for kommunalbestyrel-sen efter § 42 c i lov om kommunernes styrelse og for udsendelsen af det fornødne materiale

i den forbindelse, bør ændres således, at fristen kommer til at svare til det, som er anbefalet ikapitel 6.3.1.1. for materiale til kommunalbestyrelsens møder.Det er således udvalgets anbefaling, at indkaldelse og det fornødne materiale til mundtlig fo-relæggelse for kommunalbestyrelsen af en revisionsberetning efter § 42 c i lov om kommu-nernes styrelse skal udsendes til medlemmerne senest 4 hverdage før forelæggelsen findersted, idet undtagelse hertil kun kan ske, hvis forelæggelsen ikke kan udsættes, jf. kapitel6.3.1.1.Undtagelse fra fristen vil f.eks. kunne ske, hvis der skal afholdes møde i økonomiudvalget el-ler kommunalbestyrelsen, hvor kommunalbestyrelsen og/eller økonomiudvalget eventueltskal træffe beslutning om eventuelle dispositioner på baggrund af revisionens beretning,umiddelbart efter anmodningen til borgmesteren om at forelægge beretningen for kommunal-bestyrelsen. Der er ved denne fortolkning af fristen lagt vægt på, at mundtlig forelæggelse afrevisionsberetninger alene forventes at finde sted i ekstraordinære situationer, hvor det kanvære af væsentlig betydning for kommunens interesser, at der hurtigt træffes beslutning omeventuelle dispositioner på baggrund af revisionsberetningen.

Som anført i kapitel 6.2.2.2. følger det af almindelige kommunalretlige grundsætninger, at ud-valgsmedlemmer skal have dagsorden og det fornødne materiale til sagernes bedømmelse,så de har rimelig tid at forberede deres stillingtagen til sagerne på udvalgets møde. Lov omkommunernes styrelse stiller i dag alene krav om, at dagsordenen skal udsendes til med-lemmerne af de stående udvalg og økonomiudvalget før mødet.En dagsorden uden det tilhørende materiale vedrørende sagernes indhold har alene be-grænset værdi for medlemmernes forberedelse af møderne.På denne baggrund er det udvalgets opfattelse, at det i forlængelse af udvalgets anbefalingom, at såvel dagsorden som det fornødne materiale til sagernes bedømmelse skal udsendestil medlemmerne forud for kommunalbestyrelsens møder, er naturligt at stille krav om, at bå-de dagsorden og det fornødne materiale til sagernes bedømmelse udsendes til medlemmer-ne af de stående udvalg og økonomiudvalget inden møderne. Om udsendelsesmåde, herun-der mulighederne for elektronisk formidling, henvises til kapitel 6.3.1.3.

Under hensyn til, at der normalt skal afholdes ét møde i kommunalbestyrelsen om måneden,er det udvalgets opfattelse, at den tid, som ikke medgår til udvalgsmøder og udsendelse afmateriale til kommunalbestyrelsen, bør være til rådighed for en fleksibel tilrettelæggelse afdet forberedende arbejde i kommunen. Såfremt der fastsættes centralt bestemte frister forudsendelse af materiale til udvalgene, vil den tid, som er bundet til forberedelsen af kommu-nalbestyrelsens møder, jf. ovenfor, blive forlænget.Det er endvidere udvalgets opfattelse, at det mest hensigtsmæssigt afgøres af det enkelteudvalg, hvordan det ønsker sagerne forberedt og hvornår materialet skal foreligge. Dette vilgive mulighed for variation i fristerne afhængig af sagernes karakter, herunder eksempelvisom det er sager, der afgøres af udvalget eller om det er sager, der skal videre til kommunal-bestyrelsen. Samtidig vil det give bedre muligheder for fleksibilitet i fristerne.Udvalget kan på den baggrund ikke anbefale, at der stilles krav i loven om frister for udsen-delse af dagsorden og materiale til udvalgsmøder.Det er således udvalgets anbefaling, at lov om kommunernes styrelse ændres, således at derstilles krav om, at dagsorden og det fornødne materiale til sagernes bedømmelse skal ud-sendes til udvalgsmedlemmerne forinden møder i de stående udvalg og i økonomiudvalget.

(Suspension og afsættelse af en borgmester, frister for materiale til kommunalbesty-relsesmøder mv. )§1I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 29. august 2012, som æn-dret ved § 1 i lov nr. 1252 af 18. december 2012, § 1 i lov nr. 1253 af 18. december 2012 og§ 2 i lov nr. 381 af 17. april 2013, foretages følgende ændringer:1.§ 8, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Borgmesteren sørger for, at en dagsorden og det fornødne materiale, herunder even-tuelle udvalgserklæringer, til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, ud-sendes til medlemmerne senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens møder.”2.I§ 8indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.Hvis en sag ikke kan udsættes, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning, selvomdagsordenen og det fornødne materiale ikke er udsendt senest 4 hverdage inden mødet.Borgmesteren skal sørge for, at det fremgår af dagsordenen, hvis dagsorden eller fornødentmateriale ikke udsendes inden for fristen. Begrundelsen for, at sagen ikke kan udsættes, skalligeledes fremgå af dagsordenen.”Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.3.§ 8, stk. 5, 1. pkt.,der bliver stk. 6, 1. pkt., ophæves.

4.I§ 8, stk. 5, 2. pkt.,der bliver stk. 6, 2. pkt., udgår ”endvidere”.5.I§ 20, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.:”Møderne skal afholdes i så god tid inden møder i kommunalbestyrelsen, at eventuelle ud-valgserklæringer kan udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 4 hverdage førmøder i kommunalbestyrelsen, jf. § 8, stk. 4.”6.I§ 20, stk. 3, 3. pkt.,indsættes efter ”udsendes en dagsorden”: ”og det fornødne materialetil bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen,”.7.§ 42 c, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Medmindre forelæggelsen ikke kan udsættes, sørger kommunalbestyrelsens formandfor, at en indkaldelse og det fornødne materiale til revisionens forelæggelse udsendes tilkommunalbestyrelsens medlemmer senest 4 hverdage inden forelæggelsen.”8.§ 64 a, stk. 3, 2. pkt.,ophæves.9.§ 66ophæves, og i stedet indsættes:§ 66.Tilsidesætter borgmesteren forsætligt eller groft uagtsomt de pligter, som påhviler denpågældende i medfør af denne lov, kan kommunalbestyrelsen udpege et af sine medlemmertil at varetage den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem og en udvalgsformand ien kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.§ 66 a.Tilsidesætter borgmesteren forsætligt eller groft uagtsomt de pligter, som påhviler denpågældende i medfør af denne lov, kan borgmesteren afsættes, hvis pligttilsidesættelsen ersærlig grov. Kommunalbestyrelsen indgiver begrundet indstilling herom til det valgbarheds-nævn, der er nedsat i medfør af lov om kommunale og regionale valg. Finder nævnet, at be-tingelserne herfor er opfyldt, træffer nævnet afgørelse om, at borgmesteren afsættes.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen underretter skriftligt borgmesteren om kommunalbestyrelsensindstilling.Stk. 3.Valgbarhedsnævnet kan, når dette er påkrævet, forlange, at der optages retsligt forhøri overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Borgmesteren skal på vedkommendes be-gæring efter nævnets nærmere bestemmelse gives lejlighed til mundtligt at forelægge sin sagfor Valgbarhedsnævnet.Stk. 4.Når der foreligger en afgørelse i Valgbarhedsnævnet efter stk. 1 om afsættelse afborgmesteren, vælger kommunalbestyrelsen et af sine medlemmer til borgmester for den re-sterende del af funktionsperioden efter denne lovs almindelige regler herom.

Stk. 5.Vederlaget til en afsat borgmester ophører med udgangen af den måned, hvor Valg-barhedsnævnet træffer afgørelse om afsættelse efter stk. 1.Stk. 6.Stk. 1 - 5 finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem og en udvalgsfor-mand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.§ 66 b.Tiltales en borgmester for strafbart forhold, der efter loven kan medføre fængsel i 4 åreller derover, kan kommunalbestyrelsen begære over for Valgbarhedsnævnet, at borgmeste-ren suspenderes. Hvis lovovertrædelsen vil medføre tab af borgmesterens valgbarhed, ogsuspension ikke kan anses for betænkelig, træffer nævnet afgørelse om suspension. Su-spensionen gælder, indtil borgmesteren udtræder af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 4, ellergenindtræder som borgmester, jf. stk. 5.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen underretter skriftligt borgmesteren om kommunalbestyrelsensbegæring.Stk. 3.Når der foreligger en afgørelse i Valgbarhedsnævnet efter stk. 1 om suspension afborgmesteren, udpeger kommunalbestyrelsen et af sine medlemmer til at fungere som borg-mester efter denne lovs almindelige regler herom.Stk. 4.Hvis den suspenderede borgmester mister sin valgbarhed på grund af straf for de istk. 1 nævnte strafbare forhold og derfor udtræder af kommunalbestyrelsen efter bestemmel-serne herom i lov om kommunale og regionale valg, fortsætter den i medfør af stk. 3 funge-rende borgmester som borgmester for den resterende del af funktionsperioden.Stk. 5.Frifindes den suspenderede borgmester ved endelig dom, opgives forfølgning, ellertræffer Valgbarhedsnævnet efter endelig dom eller vedtagelse af bøde afgørelse om, at densuspenderede borgmester må anses for valgbar, genindtræder vedkommende i hvervet i denresterende del af funktionsperioden. Borgmesteren genindtræder dog først efter en frifinden-de dom i landsretten, når den ordinære frist for ansøgning om tilladelse til anke til Højestereter udløbet, uden at ansøgning herom forinden er indgivet, eller, hvis ansøgning herom forin-den er indgivet, når borgmesteren er endeligt frifundet.Stk. 6.Anklagemyndigheden underretter kommunalbestyrelsen om tiltale mod en borgme-ster for strafbart forhold, der efter loven kan medføre fængsel i 4 år eller derover.Stk. 7.Vederlaget til en suspenderet borgmester ophører med udgangen af den måned, hvorValgbarhedsnævnet træffer afgørelse om suspension. Genindtræder den suspenderedeborgmester i sit hverv, jf. stk. 5, har vedkommende krav på efterbetaling af borgmesterveder-laget for suspensionsperioden.Stk. 8.Stk. 1 - 7 finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem og en udvalgsfor-mand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.§ 66 c.Har en borgmester, i eller uden for tjenesten, ikke vist sig værdig til den agtelse og til-lid, som stillingen kræver, og vedtager kommunalbestyrelsen, at borgmesteren af denne

grund ikke nyder kommunalbestyrelsens tillid og skal afsættes, anses borgmesteren som fri-taget for sit hverv.Stk. 2.Til en vedtagelse efter stk. 1 kræves, at mindst ni tiendedele af kommunalbestyrelsenssamtlige medlemmer ved forslagets behandlinger i kommunalbestyrelsen, jf. herved stk. 3,stemmer for vedtagelsen og dens begrundelse, dog således, at det er tilstrækkeligt, at samt-lige af kommunalbestyrelsens medlemmer ud over borgmesteren stemmer herfor.Stk. 3.Forslag om afsættelse af borgmesteren efter stk. 1 skal undergives to behandlinger ikommunalbestyrelsen med mindst 6 og højst 12 dages mellemrum. Kommunalbestyrelsensvedtagelse efter stk. 1 og dens begrundelse skal efter hver behandling indføjes i beslutnings-protokollen, jf. § 13. Kommunalbestyrelsen underretter skriftligt borgmesteren om vedtagel-sen efter stk. 1.Stk. 4.Borgmesteren kan deltage i kommunalbestyrelsens behandling og afstemning.Stk. 5.Når der foreligger en vedtagelse efter stk. 1, vælger kommunalbestyrelsen et af sinemedlemmer til borgmester for den resterende del af funktionsperioden efter denne lovs al-mindelige regler herom.Stk. 6.Den afsatte borgmester kan indbringe lovligheden af kommunalbestyrelsens vedtagel-se efter stk. 1 for Valgbarhedsnævnet. Klage skal indgives til nævnet senest 14 dage efterkommunalbestyrelsens 2. behandling af forslag om afsættelse.Stk. 7.Såfremt Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om, at vedtagelsen efter stk. 1 ikke harværet lovlig, genindtræder den afsatte borgmester for den resterende del af funktionsperio-den.Stk. 8.Vederlaget til den afsatte borgmester ophører med udgangen af den måned, hvorkommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afsættelse efter stk. 1. Genindtræder den afsatteborgmester i sit hverv, jf. stk. 7, har vedkommende krav på efterbetaling af vederlaget for denperiode, hvor vedkommende har været afsat.Stk. 9.Stk. 1 - 8 finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem og en udvalgsfor-mand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.§ 66 d.En borgmester har ret til at få udgifter til den advokat, borgmesteren vælger til at re-præsentere sig eller lade sig bistå af i en sag efter §§ 66 a -66 c, betalt af kommunen efterreglerne i stk. 2 og 3.Stk. 2.Udgiften skal have tilknytning til en sag efter §§ 66 a -66 c.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen fastsætter salær og godtgørelse til advokaten efter de takster,der gælder for beskikkede forsvarere i straffesager.Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem og en udvalgsformandi en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.

§2I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 30. august 2012, som ændret ved § 2 i lov nr.1252 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1253 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 381 af17. april 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 10, stk. 2,ændres ”§ 8, stk. 2-6” til: ”§ 8, stk. 2-7”.2.I§ 38ændres ”§ 66 om borgmesterens funktionsvægring” til: ”§§ 66, 66 a, 66 b, 66 c og 66d om borgmesterens afsættelse eller suspension”.§3I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 11. februar 2013, fore-tages følgende ændringer:1.I§ 105indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om afsættelse og suspension af en borgmestereller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv eller en regionsrådsformand efterreglerne i §§ 66 a, 66 b, og 66 c i lov om kommunernes styrelse, jf. for så vidt angår regions-rådsformænd tillige regionslovens § 38.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.2.I§ 105indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt stykke:”Stk.4.I de i stk. 2 nævnte sager består Valgbarhedsnævnet dog, ud over af den i stk. 3nævnte formand og næstformand, af 3 andre medlemmer, hvoraf Danske Regioner og KLudpeger hver ét, og økonomi- og indenrigsministeren udpeger et medlem, der er kyndigt iforvaltningsret. Stk. 3, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.”Stk. 3 bliver herefter stk. 5.§4Loven træder i kraft den […]

Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser§1Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at dagsorden og det fornødne materiale, herundereventuelle udvalgserklæringer, til sagernes bedømmelse skal udsendes til medlemmerne se-nest 4 hverdage inden møder i kommunalbestyrelsen. Det er borgmesteren, der som øverstedaglige leder af kommunens administration over for kommunalbestyrelsen er ansvarlig forudsendelsen.Bestemmelsen indebærer, at det kan lægges til grund, at der i tilfælde, hvor dagsorden ogdet fornødne materiale til sagens bedømmelse er udsendt 4 hverdage før fristen, altid harværet den fornødne tid til at forberede sagen.Bestemmelsen har navnlig til formål at beskytte mindretal i kommunalbestyrelsen, der ikkemener at have haft den fornødne tid til at forberede sagen. Derfor kan den angivne frist forudsendelse af dagsorden og materiale – ligesom visse andre regler om mindretalsbeskyttelsei lov om kommunernes styrelse – fraviges, hvis der er enighed i kommunalbestyrelsen herom.Fristen på 4 hverdage er herudover som udgangspunkt bindende, således at kommunalbe-styrelsens flertal kun kan træffe beslutning i sager, hvis fristen er overholdt, jf. dog det vedlovudkastets § 1, nr. 2, foreslåede § 8, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, der gi-ver hjemmel til, at kommunalbestyrelsens flertal kan træffe beslutning i sager, der ikke kanudsættes, selv om fristen ikke er overholdt.Et medlem af kommunalbestyrelsen, der ikke mener, at det fornødne materiale til sagens be-dømmelse har foreligget inden for fristen, kan protestere imod, at der træffes beslutning i sa-gen på det foreliggende grundlag. Hvis en sådan protest ikke imødekommes, f.eks. fordi fler-tallet mener, at det fornødne materiale har foreligget inden for den i loven angivne frist, ellerat sagen ikke kan udsættes, kan medlemmet stemme imod beslutningen eller undlade atstemme med den begrundelse, at fristen ikke er overholdt, og eventuelt at sagen efter med-lemmets opfattelse tåler udsættelse, samt forlange at få tilført beslutningsprotokollen en be-mærkning herom, jf. § 13, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.Ved det ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 8, stk. 5, 2. pkt., i lov om kommunernes sty-relse, fastsættes bestemte krav til dagsordenen i tilfælde, hvor fristen ikke er overholdt. Dissekrav skal bl.a. give det enkelte medlem anledning til allerede inden mødet at overveje, omvedkommende vil protestere imod sagens behandling med den begrundelse, at dagsordeneller fornødent materiale er udsendt for sent.Den dagsorden, som efter bestemmelsen skal udsendes, er et forslag til dagsorden, idet deter kommunalbestyrelsen, som ved mødets begyndelse endeligt vedtager sin dagsorden.

Som anført kan et medlem protestere imod, at der træffes beslutning i en sag med den be-grundelse, at fristen for udsendelse af materiale ikke er overholdt, selvom punktet er optagetpå den godkendte dagsorden. Medlemmet behøver således ikke at protestere ved dagsorde-nens vedtagelse, men kan protestere også under drøftelsen af dagsordenspunktet. Detteskyldes, at medlemmets afgørelse af, om vedkommende finder grundlag for at protestere, vilkunne afhænge af indholdet af drøftelsen af dagsordenspunktet. Eksempelvis kan det være,at medlemmet vil protestere imod, at der træffes afgørelse i sagen, men ikke imod en pro-cesbeslutning f.eks. om henvisning af sagen til fornyet udvalgsbehandling. Protest kan såle-des fremsættes indtil vedtagelsen af dagsordenspunktet.Fristen for udsendelse af materiale til bedømmelsen af sagerne omfatter kun det materiale,der er fornødent til bedømmelsen af sagen. Det forhold, at materiale, der indgår i en sag, ikkeer blevet udsendt inden for fristen eller slet ikke er blevet udsendt, giver således ikke et med-lem grundlag for at forlange, at behandlingen af en sag udsættes. Dette er kun tilfældet, hvismaterialet må anses fornødent til sagens bedømmelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen ændringer i kravene til det materiale, som skalforeligge for, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse. Kommunalbestyrelsen er efter enkommunalretlig grundsætning forpligtet til at sørge for, at der foreligger det nødvendige op-lysningsgrundlag, inden der skal træffes afgørelse i en sag. Spørgsmål om, hvorvidt der fore-ligger tilstrækkelige oplysninger i en sag, afgøres inden for vide rammer endeligt af kommu-nalbestyrelsen ved almindelig flertalsbeslutning. Det beror således på kommunalbestyrelsensbeslutning, hvilke oplysninger og undersøgelser der skal fremskaffes til brug for behandlingenaf en sag.Officialprincippet indebærer ikke, at det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem over for borg-mesteren eller kommunalbestyrelsen kan kræve bestemt materiale eller oplysninger tilveje-bragt. Det er således kommunalbestyrelsen, der i første række har rådigheden over sagernesoplysningsniveau og dermed bestemmer, hvornår en sag er således oplyst, at der foreliggeret forsvarligt oplysningsniveau. Princippet fastsætter imidlertid en ramme for kommunalbesty-relsens skøn over, hvilket oplysningsgrundlag det er nødvendigt at indhente. Kommunalbe-styrelsens eventuelle manglende overholdelse heraf vil kunne påses af tilsynsmyndighederneog af ankeinstanser.Til det fornødne materiale til en sags oplysning hører normalt, at der indhentes en erklæringfra det eller de ansvarlige stående udvalg, inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning isagen, jf. nærmere bemærkningerne til det ved lovudkastets § 1, nr. 4, foreslåede nye 3. pkt.,i § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det er i det ved lovudkastets § 1, nr. 1, foreslå-ede § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse fremhævet, at eventuelle udvalgserklæringerudgør en del af det til sagernes bedømmelse fornødne materiale.Fristen for udsendelse af dagsorden og materiale opfyldes efter den foreslåede bestemmelseved dagsordenens og materialets udsendelse. Der ligger ikke heri et krav om, at dagsorde-nen og materialet skal være kommet frem til medlemmerne, og der ligger heller ikke heri etkrav til forsendelsesmåden (elektronisk forsendelse eller A- eller B-post). Valget af forsendel-sesmåden skal dog være sagligt og må ikke have til formål at hindre medlemmernes forbere-delse. At materialet ligger tilgængeligt for medlemmerne i forvaltningen er ikke tilstrækkeligt.

Kommunalbestyrelsens adgang til efter § 8 a i lov om kommunernes styrelse at træffe beslut-ning om elektronisk formidling af materiale til medlemmerne omfatter dagsorden og materia-le, der skal udsendes efter den foreslåede bestemmelse.Ved beregningen af fristen i den foreslåede bestemmelse regnes lørdag som en hverdag, ogdagen for kommunalbestyrelsesmødets afholdelse medregnes ikke i fristen. Afholdes kom-munalbestyrelsesmødet eksempelvis en mandag, skal dagsordenen og det fornødne mate-riale være udsendt senest den forudgående onsdag. Dette gælder uanset, hvilken forsendel-sesmetode der anvendes.Den foreslåede bestemmelse finder ligesom den gældende § 8, stk. 4, i lov om kommuner-nes styrelse anvendelse på såvel ordinære som ekstraordinære møder i kommunalbestyrel-sen. Efter lovens § 8, stk. 2, fastsætter borgmesteren tid og sted for ekstraordinære møder,der indkaldes, når borgmesteren finder det fornødent eller mindst 1/3 af kommunalbestyrel-sens medlemmer forlanger det. Det er i den forbindelse borgmesterens ansvar at sikre, at defrister, som loven fastsætter i forbindelse med afholdelse af kommunalbestyrelsens møder,kan overholdes.Den foreslåede bestemmelse indebærer således sammen med det ved lovudkastets § 1,nr. 2, foreslåede § 8, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at ekstraordinære mødermod et medlems protest kun kan indkaldes med kortere varsel end 4 hverdage, hvis sagenikke kan udsættes. Tilsvarende vil der i sager på et ekstraordinært møde, hvor dagsorden el-ler materiale til sagernes bedømmelse er udsendt efter fristen, mod et medlems protest kunkunne træffes beslutning, hvis sagen ikke kan udsættes. Om afgørelsen af, hvornår en sagikke kan udsættes, henvises til bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 2.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det fornødne materiale til sagernes bedømmelseudsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer. Derfor udgår det gældende § 8, stk. 4,2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvorefter medlemmerne med de begrænsninger, derfølger af lovgivningens regler om tavshedspligt, har ret til at gennemse fremlagt materialesammen med personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen. Ændringen inde-bærer ingen ændringer i reglerne om kommunalbestyrelsesmedlemmernes tavshedspligt.Det følger af regionslovens § 10, stk. 2, at den foreslåede bestemmelse finder tilsvarendeanvendelse for regionsrådets møder.Til nr. 2Den foreslåede bestemmelses1. pkt.fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslut-ning i en sag, selvom dagsordenen og det fornødne materiale ikke er udsendt senest 4 hver-dage inden mødet, hvis sagen ikke kan udsættes.Bestemmelsen indebærer sammen med det ved lovudkastets § 1, nr. 1, foreslåede § 8,stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsens flertal imod et mindretalsprotest, kan træffe beslutning i sager, der ikke kan udsættes, selv om fristen for udsendelse

af dagsorden og materiale ikke er overholdt. I sager, der tåler udsættelse, kan flertallet ikketræffe beslutning.En enig kommunalbestyrelse kan træffe beslutning i sager, selv om fristen for udsendelse afdagsorden og materiale ikke er overholdt, jf. nærmere bemærkningerne til lovudkastets § 1,nr. 1.Ved sager, der ikke kan udsættes, forstås sager, hvor formålet med en beslutning i kommu-nalbestyrelsen forspildes eller kommunens interesser væsentligt tilsidesættes, hvis kommu-nalbestyrelsen ikke kan træffe beslutning inden for en vis tidsmæssig grænse. Dette kan væ-re tilfældet i mange forskelligartede situationer. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kommunal-bestyrelsens flertal til et bestemt formål ønsker at afgive købstilbud på en ejendom, som an-dre købere også er interesserede i, og som må forventes at være solgt, hvis tilbud ikke afgi-ves inden for kort tid. En anden situation kan være, at kommunalbestyrelsens flertal er for-pligtet til eller ønsker at afgive en udtalelse til en anden myndighed, som forud for næstekommunalbestyrelsesmøde skal foreligge inden for en bestemt frist for, at kommunens udta-lelse vil blive taget i betragtning i forbindelse med en afgørelse eller en anden disposition afvæsentlig betydning for kommunen, som den anden myndighed skal træffe. Der kan ogsåvære tale om tilfælde, hvor kommunen påføres et økonomisk tab, f.eks. morarenter, gebyr el-ler lønudgifter, hvis beslutningen ikke træffes. En tredje situation kan f.eks. være, at det vilvære af væsentlig betydning for en anden myndighed eller en borger, at kommunens udtalel-se foreligger inden for en bestemt frist, der ligger før næste kommunalbestyrelsesmøde.Det vil ikke i alle tilfælde være en konkret fastsat frist, som er afgørende for, om en sag kanudsættes eller ikke, og der må derfor efter omstændighederne gives flertallet en vis marginfor at vurdere, om der kan træffes beslutning i en sag uanset fristoverskridelsen.I sager, der ikke kan udsættes, og hvor det ikke har været muligt at overholde fristen, påhvilerdet borgmesteren at sørge for, at det fornødne materiale formidles til kommunalbestyrelsensmedlemmer snarest muligt efter, at det er tilgængeligt.Det er en retlig vurdering, som de kommunale tilsynsmyndigheder vil kunne foretage, om derhar været tale om en sag, som ikke kunne udsættes, og om borgmesteren har sørget for atformidle det fornødne materiale snarest muligt efter, at det var tilgængeligt.En sag kan som udgangspunkt kun udsættes, hvis årsagerne hertil skyldes udefrakommendeforhold. Selv om behovet for forelæggelsen af en sag opstår før udløbet af fristen, kan detimidlertid være praktisk umuligt at forberede og forelægge sagen for kommunalbestyrelsen,således at fristen kan overholdes. Kommunalbestyrelsens flertal vil derfor i de tilfælde, hvorrettidig forelæggelse har vist sig umulig, godt kunne fravige fristen, selv om det før fristensudløb har været klart, at sagen skulle forelægges.Bestemmelsen indebærer sammen med det ved lovudkastets § 1, nr. 1, foreslåede§ 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at en kommune ikke generelt kan tilrettelæggeforberedelsen af kommunalbestyrelsens møder således, at fristen på 4 hverdage for udsen-delse af dagsorden og materiale ikke kan overholdes. Se også det ved lovudkastet § 1, nr. 4,foreslåede nye 3. pkt. i § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvorefter udvalgsmøder

skal afholdes i så god tid inden møder i kommunalbestyrelsen, at eventuelle udvalgserklæ-ringer kan udsendes til medlemmerne inden for den i § 1, nr. 1, foreslåede frist på 4 hverdagefør møder i kommunalbestyrelsen.Den foreslåede bestemmelse gælder ligesom det ved lovudkastets § 1, nr. 1, foreslåede § 8,stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, såvel ordinære som ekstraordinære møder i kommu-nalbestyrelsen, jf. herved bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 1.Efter § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan 1/3 af kommunalbestyrelsens medlem-mer kræve, at der indkaldes et ekstraordinært møde. Vurderingen af, om en sag kan udsæt-tes efter den foreslåede bestemmelses1. pkt.,er for sager, der er sat på dagsordenen for etordinært møde, en vurdering af, om sagen kan udsættes til næste ordinære møde. Dennevurdering foretages af kommunalbestyrelsens flertal. I tilfælde, hvor fristen for udsendelse afmateriale ikke er overholdt for en sag på et ordinært kommunalbestyrelsesmøde, men hvoren beslutning efter flertallets vurdering ikke kan udsættes til næste ordinære møde, vil 1/3 afkommunalbestyrelsens medlemmer således ikke kunne omgøre en flertalsbeslutning om atbehandle sagen på det ordinære kommunalbestyrelsesmøde, hvor sagen er sat på dagsor-denen, ved at kræve, at beslutningen udsættes til et med dette formål indkaldt ekstraordinærtmøde. Den foreslåede bestemmelses1. pkt.giver i sådanne tilfælde kommunalbestyrelsensflertal ret til at træffe beslutning i sagen på det ordinære møde, hvor sagen er sat på dagsor-denen.Den foreslåede bestemmelses2. og 3. pkt.fastsætter, at borgmesteren skal sørge for, at detfremgår af dagsordenen, hvis dagsorden eller fornødent materiale ikke udsendes inden forfristen på 4 hverdage, samt at begrundelsen for, at sagen ikke kan udsættes, ligeledes skalfremgå af dagsordenen.Dette skal ses på baggrund af, at borgmesteren ikke antages at kunne undlade at sætte ensag på dagsordenen med den begrundelse, at vedkommende finder, at der bør tilvejebringesyderligere oplysninger. Borgmesteren vil derimod normalt være forpligtet til at gøre kommu-nalbestyrelsen opmærksom på, at der efter vedkommendes opfattelse ikke foreligger et til-strækkeligt beslutningsgrundlag.De angivne oplysninger skal fremgå af det udkast til dagsorden, som borgmesteren skal sør-ge for sendes til medlemmerne. Det skal fremgå, hvilke sager de for sent udsendte oplysnin-ger vedrører. Såfremt det dagsordenspunkt, som forsinkelsen vedrører, fremgår af en dags-orden eller et tillæg til dagsordenen, der er udsendt efter fristens udløb, er det af dennedagsorden, fristoverskridelsen skal fremgå.Bestemmelsens2. pkt.indebærer, at det skal fremgå af dagsordenen, såfremt materiale, derer fornødent til en sags bedømmelse, vil blive udsendt efter fristens udløb.Kravet efter den foreslåede bestemmelses3. pkt.om, at begrundelsen for, at sagen ikke kanudsættes, skal fremgå af dagsordenen, gælder kun sager, hvor det er borgmesterens opfat-telse, at sagen ikke kan udsættes, og at der derfor skal træffes beslutning i sagen, uansetfristoverskridelsen. I sådanne sager skal begrundelsen for, at sagen ikke kan udsættes, angi-ves. Det skal således fremgå, hvorledes det forventes, at formålet med beslutningen

forspildes eller kommunens interesser væsentligt tilsidesættes, hvis behandlingen af sagenudsættes, jf. nærmere ovenfor i bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 5, 1. pkt., i lovom kommunernes styrelse.Den foreslåede bestemmelses3. pkt.er ikke til hinder for, at en sag, hvor fristen ikke eroverholdt, sættes på dagsordenen, selvom om den efter borgmesterens opfattelse kan ud-sættes. I så fald skal det fremgå, at fristen for udsendelse af materiale ikke er overholdt, jf.den foreslåede bestemmelses 2. pkt., men der skal ikke anføres nogen begrundelse for, atsagen er sat på dagsordenen. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at et flertal i kom-munalbestyrelsen træffer afgørelse i sagen, såfremt flertallet – uanset at dette ikke fremgår afdagsordenen – finder, at sagen ikke kan udsættes, jf. om denne vurdering nærmere ovenfor ibemærkningerne til den foreslåede § 8, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Endvi-dere kan kommunalbestyrelsen i enighed træffe beslutning i sagen, uanset at den tåler ud-sættelse.I tilfælde, hvor dagsordenen og det fornødne materiale til sagens bedømmelse er formidletrettidigt, men hvor der efter fristens udløb fremkommer nyt materiale, som borgmesterensvurdererogsåer nødvendigt til bedømmelsen af sagen, vil oplysning om fristens tilsidesæt-telse ikke kunne på ske på dagsordenen. I disse tilfælde forudsætter den foreslåede be-stemmelse, at borgmesteren senest i forbindelse med vedtagelsen af kommunalbestyrelsensdagsorden på mødet oplyser om, at materialet er formidlet for sent, og – hvis det er relevant– om, hvorfor sagen efter vedkommendes opfattelse ikke kan udsættes.Det følger af regionslovens § 10, stk. 2, at den foreslåede bestemmelse finder tilsvarendeanvendelse for regionsrådets møder.Til nr. 3Ændringen er en konsekvens af det ved lovudkastets § 1, nr. 1, foreslåede § 8, stk. 4, i lovom kommunernes styrelse, hvorefter såvel dagsorden og mødemateriale skal udsendes tilkommunalbestyrelsens medlemmer.Efter regionslovens § 10, stk. 2, gælder ændringen tilsvarende for regionsrådets møder.Til nr. 4Ændringen er en konsekvens af den under § 1, nr. 3, foreslåede ændring.Til nr. 5Den foreslåede bestemmelse angiver, at udvalgsmøder skal afholdes i så god tid inden mø-der i kommunalbestyrelsen, at eventuelle udvalgserklæringer kan udsendes til kommunalbe-styrelsens medlemmer senest 4 hverdage før møder i kommunalbestyrelsen, jf. det ved lov-forslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, hvoraf det frem-går, at eventuelle udvalgserklæringer udgør en del af det til sagernes bedømmelse fornødnemateriale.

Bestemmelsen skal overholdes af økonomiudvalget og de stående udvalg ved fastlæggelsenaf deres mødeplan, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen ændringer i, i hvilke sager det er et krav, at eneller flere udvalgsindstillinger skal foreligge, før kommunalbestyrelsen tager stilling til sagen.Det følger af § 18, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at økonomiudvalgets erklæring skalindhentes om enhver sag, der vedrører de økonomiske og almindelige administrative forholdinden for samtlige kommunens administrationsområder, inden sagen forelægges kommunal-bestyrelsen til beslutning.De stående udvalgs varetagelse af den umiddelbare forvaltning, jf. § 17, stk. 1, i lov omkommunernes styrelse indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsens beslutninger som ud-gangspunkt skal forberedes ved udvalgsbehandling.Sager vedrørende kommunalbestyrelsens egne forhold, f.eks. sager om vederlæggelse afkommunalbestyrelsens medlemmer, sager om fritagelse af medlemmer for hverv, indkaldelseaf stedfortræder mv., hører dog ikke under økonomiudvalget eller noget stående udvalg ogkan ikke kræves forelagt et af disse udvalg før kommunalbestyrelsens behandling. Sådannesager må forberedes og forelægges for kommunalbestyrelsen af borgmesteren. Det sammegælder sager om ændring af kommunens styrelsesvedtægt.Kravet om udvalgsbehandling indebærer med de angivne undtagelser, at kommunalbestyrel-sen som udgangspunkt ikke kan træffe beslutning om at efterkomme eller afvise et forslag,uden at der foreligger erklæring fra det eller de relevante udvalg. Kommunalbestyrelsen vilderimod godt kunne træffe en proceduremæssig beslutning om et forslag, uden at udvalgser-klæring foreligger, herunder om at henvise forslaget til udvalgsbehandling eller indhente sup-plerende oplysninger. En udvalgsindstilling kræves således normalt ikke for, at der foreliggeret tilstrækkeligt grundlag for at træffe en sådan proceduremæssig beslutning.En kommunalbestyrelse kan i øvrigt kun undlade at forelægge en sag for et stående udvalg,hvis det er åbenbart, at der ikke herved kan tilføres sagen nye, relevante oplysninger, ellerhvis sagen er af så hastende karakter, at udvalgsbehandling ikke kan nås.Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at understrege, at afholdelsen af udvalgsmø-der skal tilrettelægges således i forhold til kommunalbestyrelsens møder, at fristen for ud-sendelse af udvalgserklæringerne til kommunalbestyrelsens møder kan overholdes. Dette vilskulle ske generelt i forbindelse med fastlæggelsen af udvalgets årlige mødeplan, jf. § 20,stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.Bestemmelsen fastsætter ikke nogen særskilt frist for vedtagelse af udvalgsindstillinger, dersom det øvrige fornødne materiale skal udsendes til medlemmerne senest 4 hverdage førkommunalbestyrelsens møder. Bestemmelsen understreger imidlertid, at den i lovforslagets§ 1, nr. 1, foreslåede frist for udsendelse af mødemateriale til kommunalbestyrelsen er til hin-der for, at arbejdet i udvalgene tilrettelægges således, at fristen ikke kan overholdes.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at vedtagelse af en udvalgsindstilling i en sag, der ikkekan udsættes til næste ordinære møde i kommunalbestyrelsen, vedtages på et ekstraordi-nært udvalgsmøde, herunder eventuelt et telefonmøde, selv om indstillingen i et sådant til-fælde ikke kan udsendes inden for fristen på 4 hverdage. Se nærmere bemærkningerne tildet ved lovudkastets § 1, nr. 2, foreslåede § 8, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse,Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at en udvalgsindstilling i en sag, der ikke kan ud-sættes, og som skal behandles på et ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsen, vedtageskortere tid end 4 hverdage inden det ekstraordinære møde. Se om indkaldelse af ekstraordi-nære møder i kommunalbestyrelsen med kortere varsel end 4 hverdage bemærkningerne tillovudkastets § 1, nr. 1.Det foreslåede nye 3. pkt. i § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse knytter sig til detgældende § 20, stk. 1, 2. pkt., om fastlæggelse af en årlig mødeplan for udvalgenes møder,der kun gælder for økonomiudvalget og de stående udvalg.I tilfælde, hvor en indstilling fra et særligt udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen efter § 17,stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, udgør materiale, som er fornødent til kommunalbesty-relsens bedømmelse af en sag, vil sådant materiale være omfattet af fristen i det ved lovud-kastets § 1, nr. 1, foreslåede § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Sidstnævnte be-stemmelse vil – medmindre sagen ikke kan udsættes – være til hinder for, at mødet i detsærlige udvalg afholdes så sent, at fristen ikke kan overholdes.Det følger af regionslovens § 15, stk. 1, at den foreslåede bestemmelse finder tilsvarendeanvendelse for forretningsudvalget, for hvilket loven også stiller krav om fastlæggelse af enårlig mødeplan. Udvalg nedsat af regionsrådet efter regionslovens § 13, stk. 6, er særlige ud-valg efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, jf. herom ovenfor.Til nr. 6Efter den foreslåede bestemmelse skal det fornødne materiale til bedømmelse af de sager,der er optaget på dagsordenen for udvalgenes møder, udsendes til medlemmerne forud formødet.Herefter skal såvel en dagsorden som mødemateriale efter § 20, stk. 3, 3. pkt., i lov omkommunernes styrelse udsendes til medlemmerne inden udvalgsmøder. Det er udvalgsfor-mandens opgave at sikre, at der udsendes dagsorden og materiale til udvalgsmøderne.Der ligger ikke i kravet om udsendelse et krav om, at dagsordenen og materialet skal værekommet frem til medlemmerne, og der ligger heller ikke heri et krav til forsendelsesmåden(elektronisk forsendelse eller A- eller B-post). Valget af forsendelsesmåden skal dog væresagligt og må ikke have til formål at hindre medlemmernes forberedelse.Der er ikke i loven fastsat en frist for udsendelse af dagsorden og materiale, men efter almin-delige kommunalretlige grundsætninger skal dagsorden og det fornødne materiale til sager-nes bedømmelse foreligge i så god tid, at medlemmerne har en rimelig tid til at forberede de-res stillingtagen til sagerne. Dette indebærer f.eks., at materialet ikke kan udsendes med post

til medlemmerne samme dag som mødet afholdes, idet det ikke giver medlemmerne mulig-hed for at sætte sig ind i materialet.Der kan være hastende tilfælde, hvor det ikke er muligt at udsende materialet forinden et ud-valgsmøde. I sådanne tilfælde er det udvalgsformandens opgave at sikre, at medlemmernealligevel har en rimelig tid til at forberede deres stillingtagen til sagerne.Ved vurderingen af, om lovgivningen vedrørende udsendelse af dagsorden og mødemateria-le er tilsidesat, må der lægges vægt på såvel sagens karakter som på karakteren og omfan-get af det oplysningsmateriale, der ikke er udsendt, og karakteren og omfanget af det oplys-ningsmateriale, som er blevet udsendtDet tilkommer i første række udvalgets flertal at beslutte både, hvilket materiale der udgør detfornødne grundlag for en udvalgsbeslutning, og om udvalgets medlemmer har haft rimelig tidtil at forberede sig.Et udvalgsmedlem, der ikke mener, at der er det fornødne grundlag for en udvalgsbeslutningi en sag eller ikke mener, at der har været tilstrækkelig tid til at forberede sagen, må svaren-de til, hvad der gælder i kommunalbestyrelsen, fremsætte forslag om, at nærmere angivneoplysninger tilvejebringes, eller at beslutningen i sagen udsættes, så der er tid til at forberedesagen. Såfremt dette forkastes, må vedkommende stemme imod beslutningen eller undladeat stemme med den begrundelse, at der ikke har været det fornødne materiale eller rimeligtid til at forberede sagen, og anmode om at få sin mening tilført udvalgets beslutningsproto-kol, jf. § 20, stk. 3, 6. pkt., i lov om kommunernes styrelse.Et udvalgsmedlem, der ikke mener, at der har været det fornødne grundlag for en udvalgsbe-slutning i en sag, hvis udvalgsbehandling vedkommende har deltaget i, vil efter lovens § 23endvidere kunne standse beslutningens udførelse ved til beslutningsprotokollen at erklære, atvedkommende ønsker sagen indbragt for kommunalbestyrelsen. Dette forpligter kommunal-bestyrelsen til at træffe en afgørelse i sagen, der i det mindste skal tage stilling til, om udval-gets beslutning skal udføres.Kommunalbestyrelsens adgang til efter § 8 a i lov om kommunernes styrelse at træffe beslut-ning om elektronisk formidling af materiale til medlemmerne omfatter også dagsorden og ma-teriale, der skal udsendes efter § 20, stk. 3, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse.Kravet om udsendelse af dagsorden og mødemateriale gælder for økonomiudvalget og destående udvalg. Kravet vil også gælde for særlige udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen ef-ter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, medmindre kommunalbestyrelsen træffer be-slutning om noget andet.Det følger af regionslovens § 15, stk. 1, at den foreslåede ændring finder tilsvarende anven-delse for forretningsudvalget. For udvalg nedsat af regionsrådet efter regionslovens § 13,stk. 6, gælder kravet om udsendelse af dagsorden og mødemateriale, medmindre regionsrå-det træffer beslutning om noget andet.

Til nr. 7Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at indkaldelse og det fornødne materiale til revisio-nens forelæggelse af en revisionsberetning efter § 42 c i lov om kommunernes styrelse,medmindre forelæggelsen ikke kan udsættes, skal udsendes til kommunalbestyrelsens med-lemmer senest 4 hverdage inden forelæggelsen.Hermed ændres fristen og metoden for formidling (udsendelse) af indkaldelse og materiale tilrevisionens forelæggelse af beretninger, således at reglerne herom svarer til det, som er fo-reslået i lovudkastets § 1, nr. 1 og 2, vedrørende dagsorden og materiale til kommunalbesty-relsens møder.Efter § 42 c i lov om kommunernes styrelse har revisionen adgang til at forelægge sine be-retninger mundtligt for kommunalbestyrelsen. Dette skal også ske, hvis mindst en fjerdedel afkommunalbestyrelsens medlemmer anmoder om det. Borgmesteren fastsætter tid og sted forforelæggelsen, der er en orientering om revisionens beretning, hvor der ikke kan træffes be-slutninger, og som ikke er åben for offentligheden. Forelæggelsen er således ikke et møde ikommunalbestyrelsen. Det antages, at borgmesteren skal indkalde til fremlæggelsen så hur-tigt som muligt efter at have modtaget revisionens eller mindst en fjerdedel af medlemmernesanmodning herom.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indkaldelse til revisionens forelæggelse af en be-retning skal ske med mindst 4 hverdages varsel, medmindre forelæggelsen ikke kan udsæt-tes.Undtagelse fra fristen vil f.eks. kunne ske, hvis der skal afholdes møde i økonomiudvalget el-ler kommunalbestyrelsen, hvor kommunalbestyrelsen og/eller økonomiudvalget eventueltskal træffe beslutning om eventuelle dispositioner på baggrund af revisionens beretning,umiddelbart efter anmodningen til borgmesteren om at forelægge beretningen for kommunal-bestyrelsen. Der er ved denne fortolkning af fristen lagt vægt på, at mundtlig forelæggelse afrevisionsberetninger alene forventes at finde sted i ekstraordinære situationer, hvor det kanvære af væsentlig betydning for kommunens interesser, at der hurtigt træffes beslutning omeventuelle dispositioner på baggrund af revisionsberetningen.I tilfælde, hvor forelæggelsen ikke kan udsættes, og hvor det ikke har været muligt at over-holde fristen, påhviler det borgmesteren at sørge for, at det fornødne materiale formidles tilkommunalbestyrelsens medlemmer snarest muligt efter, at det er tilgængeligt.Det følger af regionslovens § 29, at den foreslåede ændring finder tilsvarende anvendelse forrevisionens forelæggelse af beretninger for regionsrådet.Til nr. 8Det følger af lovens § 64 a, stk. 3, 2. pkt., at reglerne i lovens § 66 finder tilsvarende anven-delse på udvalgsformænd, i kommuner der har del i den øverste administrative ledelse, jf.bestemmelsens stk. 1, og som styres efter reglerne i lovens § 65. Der henvises til

betænkningens kapitel 3.1.2.1. Bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at lovens§ 66 ophæves.De indgrebsmuligheder, som de i § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelser giver mulighed for –dvs. ad hoc suspension på grund af pligttilsidesættelse, afsættelse ved særlig grov pligttil-sidesættelse, suspension på grund af tiltale for strafbart forhold og afsættelse ved særligtkvalificeret flertal, omfatter – foruden borgmesteren og magistratsmedlemmer – en udvalgs-formand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening, jf. herved de fo-reslåede § 66, stk. 2, § 66 a, stk. 6, § 66 b, stk. 8, samt § 66 c, stk. 9.Til nr. 9Ad § 66De gældende regler om suspension – ad hoc og generel – og afsættelse af borgmesteren ertillige med gældende administrativ praksis herom beskrevet i betænkningens kapitel 3.1.1.3.-3.1.4.4.Om baggrunden for en ophævelse af den gældende § 66 og for bestemmelserne i de fore-slåede §§ 66 – 66 a, henvises til betænkningens kapitel 3.2.1.3. og 3.3.1.2., hvori udvalgetsovervejelser om hensigtsmæssigheden af de betingelser, der stilles efter gældende ret forgenerel suspension og afsættelse, henholdsvis ad hoc suspension, er nærmere beskrevet.Der henvises endvidere til betænkningens kapitel 3.2.2. for udvalgets overvejelser om pro-cessen for afsættelse af borgmesteren.Udvalget har således fundet det hensigtsmæssigt, at lovens bestemmelser om suspensionog afsættelse af borgmesteren på en række punkter tydeliggøres. Udvalget har endvidereanbefalet en forenkling af processen for afsættelse af borgmesteren. Der henvises til be-mærkningerne til § 66 a.Sondringen mellem borgmesterens pligttilsidesættelse, jf. herved § 66 og borgmesterenssærligt grove pligttilsidesættelse, jf. herved § 66 a, og de forskellige reaktionsmuligheder,som de to bestemmelser giver mulighed for, er udtryk for en videreførelse af den opfattelse,der ligger til grund for stk. 1, henholdsvis stk. 2-4, i den gældende § 66 i lov om kommuner-nes styrelse om, at der, afhængig af vægringens karakter eller omfang, kan være behov forindgreb af forskellig karakter.Ved borgmesterens pligttilsidesættelse giver bestemmelsen i den foreslåede § 66 såledesmulighed for at udpege et andet af kommunalbestyrelsens medlemmer til at varetage en en-keltstående opgave, som borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører, mens bestemmelsen i§ 66 a ved borgmesterens særligt grove pligttilsidesættelse giver mulighed for at afsætteborgmesteren, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.Til § 66, stk. 1De overordnede hensyn, som skal varetages ved ad hoc suspension efter § 66 er hensynet tilmuligheden for opretholdelsen af kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste

myndighed samt effektiviteten, funktionsdygtigheden og lovmedholdeligheden i kommunensstyrelse. Der henvises til betænkningens kapitel 3.3.1.1.Udvalget har fundet, at den gældende § 66, stk. 1, og formuleringen heri om en borgmester,der ”vægrer” sig, på flere punkter er uhensigtsmæssig. Der henvises for en nærmere redegø-relse for udvalgets overvejelser om hensigtsmæssigheden af betingelserne for ad hoc su-spension efter gældende ret til betænkningens kapitel 3.3.1.2. og de her nævnte henvisnin-ger til betænkningens kapitel 3.2.1.3.a.Den foreslåede bestemmelse omhandler tilfælde, hvor borgmesteren forsætligt eller groftuagtsomt har tilsidesat en pligt, der påhviler vedkommende i medfør af lov om kommunernesstyrelse.Der skal være tale om enpligttilsidesættelsefra borgmesterens side. Med andre ord skal detkunne konstateres, at borgmesteren ved en handling eller undladelse, der kan henføres tilborgmesteren, har tilsidesat en forpligtelse, der påhviler borgmesteren i medfør af lov omkommunernes styrelse. Det blotte forhold, at borgmesteren kunne have gjort det bedre ellermere effektivt for at varetage sine embedsopgaver, er ikke tilstrækkeligt.Der skal være tale om en tilsidesættelse afde pligter, der påhviler borgmesteren.Dette inde-bærer, at den blotte tilsidesættelse af pligter, som alene påhviler kommunen som myndighedog ikke specifikt kommunens borgmester, vil falde uden for adgangen til ad hoc suspension.Kravet om, at der skal foreligge en tilsidesættelse af de pligter, der påhviler borgmesteren,indebærer også, at det skal fremgå af loven eller af kommunalbestyrelsens beslutning, hvor-ledes den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører, skal føres ud i livet.Suspension ad hoc kan alene ske, hvor borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører pligter,der påhviler vedkommendei medfør af lov om kommunernes styrelse,herunder udførelsen afkommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger og pligter, der følger direkte af lov omkommunernes styrelse eller regler udstedt i medfør heraf uden mellemkommende anmodningfra andre. Omfattet af den foreslåede lovbestemmelses udtryk ”i medfør af denne lov” er så-ledes også de af ministeriet eller kommunalbestyrelsen udstedte retsforskrifter i henhold tillov om kommunernes styrelse, f.eks. den af kommunalbestyrelsen fastsatte forretningsordenog styrelsesvedtægt.Derimod kan borgmesterens tilsidesættelse af eventuelle pligter, der påhviler vedkommende imedfør af anden lovgivning, ikke føre til suspension ad hoc. Der er herved bl.a. lagt vægt på,at sådanne pligter næppe vil have betydning for funktionsdygtigheden, effektiviteten ellerlovmedholdeligheden i kommunestyret.Borgmesterens tilsidesættelse af en pligt, der påhviler vedkommende i medfør af lov omkommunernes styrelse, vil uanset pligtens art kunne begrunde ad hoc suspension, forudsatat de øvrige betingelser er opfyldt. Også borgmesterens tilsidesættelse af en pligt til en hand-ling (f.eks. en pligt til at forelægge visse dispositioner for kommunalbestyrelsen forud for de-res udførelse) eller en undladelse (f.eks. en pligt til ikke at afgive vildledende oplysninger tilkommunalbestyrelsen eller økonomiudvalget), som borgmesteren efter lov om kommunernes

styrelse eller regler udstedt i medfør heraf skal udføre eller overholde af egen drift, vil såledeskunne begrunde ad hoc suspension.Som et eksempel på en pligttilsidesættelse, der efter omstændighederne vil kunne dannebaggrund for en ad hoc suspension af borgmesteren, kan nævnes et tilfælde, hvor borgme-steren meddeler som sit endelige standpunkt, at vedkommende ikke agter at medvirke til ud-førelsen af en beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet. En sådan pligttilsidesættelsevil efter omstændighederne endvidere kunne danne baggrund for en afsættelse af borgme-steren efter bestemmelsen i den foreslåede § 66 a.Der henvises til betænkningens kapitel 3.3.1.3.b. og den her nævnte henvisning til betænk-ningens kapitel 3.2.1.4.b.Suspension ad hoc forudsætter endvidere, at pligttilsidesættelsen vedrører en opgave, hvisudførelse ikke på tidspunktet for suspensionen allerede er forpasset.Suspension ad hoc er i modsætning til afsættelse efter bestemmelsen i § 66 a ikke betingetaf, at der foreligger en kvalificeret pligttilsidesættelse, jf. herved den betingelse, der stilles ef-ter denne bestemmelse om, at borgmesterens pligttilsidesættelse er af ensærlig grovhed.Således indebærer en begrænset overladelse af borgmesterens opgaver til et andet af kom-munalbestyrelsens medlemmer ikke i samme grad som afsættelse af borgmesteren et brudpå den ro og kontinuitet omkring borgmesterens varetagelse af borgmesterhvervet, der er enforudsætning for en hensigtsmæssig varetagelse af hvervet. Dette indebærer, at adgangen tilat suspendere borgmesteren ad hoc er videre end adgangen til at afsætte borgmesteren.Det følger dog af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at karakteren afden opgave, som borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører, sammenholdt med de hensyn,som skal varetages ved ad hoc suspension af borgmesteren, herunder effektiviteten og funk-tionsdygtigheden i kommunens styrelse, må indgå i vurderingen af, om ad hoc suspension afborgmesteren konkret er berettiget. Det skal endvidere indgå, om disse hensyn kan tilgode-ses på anden og mindre indgribende måde. Der henvises til betænkningens kapitel 3.3.1.3.e.Ad hoc suspension af borgmesteren kræver efter gældende ret, at borgmesteren ved sinhandling eller undladelse bevidst har forsømt sine pligter. For en nærmere beskrivelse af for-sætskravet efter gældende ret henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.4.Suspension ad hoc efter den foreslåede bestemmelse kræver, at pligttilsidesættelsen kan til-regnes borgmesteren somforsætlig eller groft uagtsom.Dette indebærer en mindre udvidelseaf anvendelsesområdet for ad hoc suspension i forhold til gældende ret. Grov uagtsomhedbetegner en høj grad af uagtsomhed, dvs. en særlig klar eller forkastelig objektiv tilsidesæt-telse af de handlenormer, der anses for rimelige i forhold til den pågældende. Vejledende vedbedømmelsen af, om uagtsomheden kan karakteriseres som grov, kan bl.a. være praksis foranvendelsen af § 61 i lov om kommunernes styrelse.Til grund herfor ligger hensynet til kommunens funktionsdygtighed mv., hvor konsekvensernefor den opgave, som borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører, er de samme, uanset om

borgmesteren har haft forsæt hertil eller ej. Simpel uagtsomhed kan ikke medføre suspensionad hoc. Der er herved lagt vægt på indgrebets intensitet.Der henvises for en uddybning af udvalgets overvejelser om hensigtsmæssigheden af for-sætskravet efter gældende ret til betænkningens kapitel 3.3.1.2. og den heri nævnte henvis-ning til kapitel 3.2.1.3.c. For en uddybning af udvalgets overvejelser om tilregnelseskravetfremadrettet henvises til betænkningens kapitel 3.3.1.3.d. og de her nævnte henvisninger tilbetænkningens kapitel 3.2.1.4.d.Denproces,der efter gældende ret skal iagttages ved ad hoc suspension af borgmesteren,videreføres med bestemmelsen.Ad hoc suspension af borgmesteren kan således fortsat alene ske på kommunalbestyrelsensforanledning. Herved understøttes kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverstemyndighed.I modsætning til afgørelse om afsættelse af borgmesteren, jf. herved § 66 a, der træffes afValgbarhedsnævnet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, træffes afgørelsen om ad hocsuspension af borgmesteren af kommunalbestyrelsen. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at adhoc suspension af borgmesteren er af mindre alvorlig karakter end afsættelse af borgmeste-ren. Der er endvidere lagt vægt på, at ad hoc suspension ofte vil være presserende, og atformålet hermed ville forspildes, hvis en anden myndigheds afgørelse skulle afventes.Beslutningen om fritagelse af borgmesteren for den enkeltstående opgave træffes ved almin-deligt stemmeflertal.Det lægges til grund, at kommunalbestyrelsens beslutning om fritagelse af borgmesteren forden enkeltstående opgave er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.Det lægges til grund, at borgmesteren for så vidt angår kommunalbestyrelsens beslutning omat fritage borgmesteren for den enkeltstående opgave er inhabil efter forvaltningslovens § 3,stk. 1, nr. 1, og efter bestemmelsens stk. 3 således ikke må ikke træffe afgørelse, deltage iafgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af sagen. Der henvises til betænkningenskapitel 3.3.2.2.Udpegningen af det medlem, der skal varetage den enkeltstående opgave, som borgmeste-rens pligttilsidesættelse vedrører, foretages af kommunalbestyrelsen ved flertalsvalg, jf. § 24,stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det lægges til grund, at borgmesteren ikke er inhabil,hvis kommunalbestyrelsen foretager udpegningen ved særskilt beslutning. Det vil være hen-sigtsmæssigt, men er ikke noget lovkrav, at kommunalbestyrelsens beslutning om fritagelseaf borgmesteren samt kommunalbestyrelsens udpegning af et andet medlem sker ved sær-skilte beslutninger bl.a. af hensyn til beslutningernes forskellige indhold og den forskellige in-habilitetsvurdering. Træffes beslutningen om fritagelse og beslutningen om udpegning af detmedlem, der skal varetage den enkeltstående opgave, som borgmesterens pligttilsidesættel-se vedrører, ved to særskilte beslutninger, kan borgmesteren ikke deltage i den førstnævntebeslutning, men godt i den sidstnævnte beslutning. Træffes de to beslutninger under ét, kanborgmesteren ikke deltage overhovedet.

Kommunalbestyrelsens beslutning om ad hoc suspension af borgmesteren, herunder at ladeet andet af kommunalbestyrelsens medlemmer udføre den opgave, som borgmesterens pligt-tilsidesættelse vedrører, kan efterprøves af de kommunale tilsynsmyndigheder, jf. herved lo-vens kapitel VI-VII. Kommunalbestyrelsens beslutning om ad hoc suspension af borgmeste-ren kan endvidere efterprøves af domstolene.Kommunalbestyrelsenkani visse situationer være forpligtet til at foretage ad hoc suspensionaf borgmesteren. Dette kan være tilfældet, hvor borgmesterens pligttilsidesættelse ikke (ale-ne) indebærer en tilsidesættelse af en kommunalbestyrelsesbeslutning, men (også) af lov-givningen i øvrigt, og anvendelse af ad hoc suspension må anses for påkrævet frem for an-vendelse af mindre vidtgående reaktionsmuligheder. Bestemmelsen er herved i overens-stemmelse med gældende administrativ praksis. Der henvises til betænkningens kapitel3.1.4.1. Kommunalbestyrelsens overholdelse af denne forpligtelse vil kunne efterprøves af dekommunale tilsynsmyndigheder.For en nærmere redegørelse for udvalgets overvejelser om processen for ad hoc suspensionpå grund af pligttilsidesættelse henvises til betænkningens kapitel 3.3.2.2.Der er efter den foreslåede bestemmelse ikke som efter gældende ret, jf. herved lovens § 66,stk. 5, 1. og 2. pkt., mulighed for i forbindelse med ad hoc suspension af borgmesteren at fo-retage en reduktion i vederlaget til borgmesteren. Baggrunden herfor er, at der vanskeligt vilkunne beregnes en rimelig reduktion i vederlaget, idet en sådan reduktion i givet fald måtteforudsættes at modsvare den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører.Til stk. 2De indgrebsmuligheder, som den gældende § 66 hjemler, retter sig mod borgmesteren samtfor kommuner med magistratsstyre efter § 64 i lov om kommunernes styrelse mod magi-stratsmedlemmer, der vægrer sig ved at udføre deres opgaver. Det følger endvidere af§ 64 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse at reglerne i lovens § 66 tillige finderanvendelse på en udvalgsformand, der har del i den øverste administrative ledelse, hvorkommunen styres efter reglerne i lovens § 65 (såkaldt mellemformsstyre med delt administra-tiv ledelse). Der henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.1. og de her nævnte forarbejder tillovens § 64 a, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et magistratsmedlem og en udvalgsformand i enkommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening (såkaldt mellemformsstyre meddelt administrativ ledelse), på lige fod med borgmesteren vil kunne suspenderes ad hoc, hvisbetingelserne herfor er opfyldt. Bestemmelsen indebærer herved en videreførelse af gælden-de ret for så vidt angår den kreds af hvervsindehavere, der kan suspenderes ad hoc. Derhenvises til betænkningens kapitel 3.1.2.1.Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå kredsen af de hvervsindehavere, der skalkunne suspenderes ad hoc, ændret. Der henvises for en nærmere redegørelse for udvalgetsovervejelser herom til betænkningen kapitel 3.3.1.3.a. og de her nævnte henvisninger til be-tænkningens kapitel 3.2.1.4.a.

Beslutningen om ad hoc suspension af de hvervsindehavere, der er omfattet af bestemmel-sen i stk. 2, træffes af kommunalbestyrelsen som kommunens øverste myndighed. Kommu-nalbestyrelsen er således – uanset valg af styreform – kommunens øverste myndighed.Beslutningen træffes i lighed med beslutning om ad hoc suspension af borgmesteren ved al-mindeligt stemmeflertal. Tilsvarende foretages udpegningen af det medlem, der skal varetageden enkeltstående opgave, som magistratsmedlemmets/udvalgsformandens pligttilsidesæt-telse vedrører, af hensyn til effektiviteten i kommunestyret af kommunalbestyrelsen ved fler-talsvalg.Udvalget har således ikke fundet, at der for de hvervsindehavere, der er omfattet af bestem-melsen, bør gælde særlige regler om disse forhold. For en uddybning af udvalgets overvejel-ser herom henvises til betænkningens kapitel 3.3.2.1.a. og b.Ad § 66 aI lighed med bestemmelsen i § 66 giver bestemmelsen i § 66 a mulighed for at kommunalbe-styrelsen kan reagere over for borgmesterens tilsidesættelse af sine pligter som borgmester.Bestemmelsen giver således mulighed for afsættelse af en borgmester, der forsætligt ellergroft uagtsomt har tilsidesat pligter, der påhviler vedkommende i medfør af denne lov, hvispligttilsidesættelsen er særlig grov.Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse, for bestemmelsen i den foreslåede § 66 ogfor ophævelsen af den gældende § 66 henvises til de indledende bemærkninger til bestem-melsen i § 66. Der henvises endvidere til betænkningens kapitel 3.2.1.3. og 3.3.1.2., der in-deholder en nærmere beskrivelse af udvalgets overvejelser om hensigtsmæssigheden af debetingelser, der stilles efter gældende ret for generel suspension og afsættelse, henholdsvisad hoc suspension. Der henvises endvidere til betænkningens kapitel 3.2.2. for udvalgetsovervejelser om processen for afsættelse af borgmesteren.Bestemmelsen indebærer i overensstemmelse med de anbefalinger, som udvalget er frem-kommet med, en tydeliggørelse af reglerne om afsættelse af borgmesteren. Bestemmelsenindebærer endvidere i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger en forenkling af pro-cessen for afsættelse af borgmesteren. Dette omfatter bl.a., at der ikke som et foreløbigtskridt skal ske suspension af borgmesteren.Til stk. 1Bestemmelsen giver i lighed med bestemmelsen i § 66 mulighed for at gribe ind over for enborgmester, der forsætligt eller groft uagtsomt tilsidesætter de pligter, som påhviler den på-gældende i medfør af denne lov, hvis pligttilsidesættelsen er særlig grov.Bestemmelsen skal for så vidt angår kravet om, at borgmesteren forsætligt eller groft uagt-somt tilsidesætter de pligter, som påhviler den pågældende i medfør af denne lov, forstås ioverensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 66, hvortil der henvises.

Disse lighedspunkter er afspejlet i de nedenstående bemærkninger til bestemmelsen, såle-des at der på de nævnte punkter i vidt omfang henvises til bemærkningerne til § 66.De overordnede hensyn, som skal varetages ved afsættelse af borgmesteren efter § 66 a, erpå den ene side hensynet til muligheden for opretholdelsen af kommunalbestyrelsens rollesom kommunens øverste myndighed samt effektiviteten, funktionsdygtigheden og lovmed-holdeligheden i kommunens styrelse og på den anden side at sikre ro og kontinuitet omkringborgmesterens varetagelse af borgmesterhvervet. Det er således forudsat, at afsættelse afborgmesteren kun undtagelsesvis kan komme på tale.Den gældende § 66, stk. 2, og formuleringen heri om borgmesterens vægring er på flerepunkter fundet uhensigtsmæssig. Der henvises til betænkningens kapitel 3.2.1.3.Med hensyn til hvad der nærmere forstås ved borgmesterens forsætlige eller groft uagtsom-me tilsidesættelse af de pligter, som påhviler den pågældende i medfør af denne lov henvi-ses til det, der er anført herom i bemærkningerne til bestemmelsen i § 66 samt til den hernævnte henvisning til betænkningens kapitel 3.2.1.4 b.-d.Der skal således være tale om enpligttilsidesættelsefra borgmesterens side, dvs. at det skalkunne konstateres, at borgmesteren ved en handling eller undladelse, der kan henføres tilborgmesteren, har tilsidesat en forpligtelse, der påhviler borgmesteren i medfør af lov omkommunernes styrelse. Det blotte forhold, at borgmesteren kunne have gjort det bedre ellermere effektivt for at varetage sine embedsopgaver, er ikke tilstrækkeligt.Der skal være tale om entilsidesættelse af de pligter, der påhviler borgmesteren.Dette inde-bærer, at den blotte tilsidesættelse af pligter, som alene påhviler kommunen som myndighedog ikke specifikt kommunens borgmester, vil falde uden for adgangen til afsættelse.Kravet om, at der skal foreligge en tilsidesættelse af de pligter, der påhviler borgmesteren,indebærer også, at det skal fremgå af loven eller af kommunalbestyrelsens beslutning, hvor-ledes den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører, skal føres ud i livet.Afsættelse kan alene ske, hvor borgmesterens pligttilsidesættelse vedrører pligter, der påhvi-ler vedkommendei medfør af lov om kommunernes styrelse,herunder udførelsen af kommu-nalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger og pligter, der følger direkte af lov om kommuner-nes styrelse eller regler udstedt i medfør heraf uden mellemkommende anmodning fra andre.Omfattet af den foreslåede bestemmelses udtryk ”i medfør af denne lov” er således også deaf ministeriet eller kommunalbestyrelsen udstedte retsforskrifter i henhold til lov om kommu-nernes styrelse. Derimod kan borgmesterens tilsidesættelse af eventuelle pligter, der påhvilervedkommende i medfør af anden lovgivning, ikke føre til afsættelse. Der er herved bl.a. lagtvægt på, at sådanne pligter næppe vil have betydning for funktionsdygtigheden, effektiviteteneller lovmedholdeligheden i kommunestyret.Borgmesterens tilsidesættelse af en pligt, der påhviler vedkommende i medfør af lov omkommunernes styrelse, vil uanset pligtens art kunne begrunde afsættelse, forudsat at de øv-rige betingelser er opfyldt. Også borgmesterens tilsidesættelse af en pligt til en handling elleren undladelse, som borgmesteren efter lov om kommunernes styrelse eller regler udstedt i

medfør heraf skal udføre eller overholde af egen drift, vil således kunne begrunde afsættelse,jf. bemærkningerne til § 66, stk. 1.Det er efter bestemmelsen en betingelse for afsættelse af borgmesteren, at borgmesterenspligttilsidesættelse er af ensærlig grovhed.Det er således forudsat, at afsættelse af borgmesteren kun undtagelsesvis kan komme på ta-le. Dette indebærer, at der må være tale om en meget kvalificeret pligttilsidesættelse, før af-sættelse er muligt.Det følger heraf, at der skal være tale om krænkelse af meget væsentlige interesser, og atgrov pligttilsidesættelse, der vil kunne straffes efter lovens § 61, ikke er tilstrækkelig til afsæt-telse af borgmesteren.Det vil bero på en konkret vurdering, om pligttilsidesættelsen har den fornødne grovhed til atdanne grundlag for afsættelse. Heri indgår ikke blot karakteren af den pligt, der er tilsidesat,men også de øvrige omstændigheder omkring pligttilsidesættelsen. Eksempelvis vil lånopta-gelse uden forelæggelse for kommunalbestyrelsen efter lovens regler herom efter omstæn-dighederne i sig selv kunne udgøre en særlig grov pligttilsidesættelse. I den konkrete vurde-ring af, om en sådan lånoptagelse vil kunne berettige til afsættelse af borgmesteren, kan ind-gå en række omstændigheder, herunder eksempelvis lånets størrelse. Tilsvarende vil afgi-velse af vildledende oplysninger til kommunalbestyrelsen eller et udvalg efter omstændighe-derne kunne udgøre en særlig grov pligttilsidesættelse. Det samme vil f.eks. kunne gældeborgmesterens afvisning af at tildele et medlem eller et mindretal en rettighed, medlemmet el-ler mindretallet har efter lov om kommunernes styrelse.Som et led i kravet om, om pligttilsidesættelsen har den fornødne grovhed til at danne grund-lag for afsættelse, skal afsættelsen være begrundet i saglige hensyn og således f.eks. ikkemotiveret af politiske hensyn.Det følger af proportionalitetsprincippet – der indgår som et led i grovhedsvurderingen – atformålet med afsættelsen ikke må kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger.Endelig skal indgrebet stå i et rimeligt forhold til karakteren af borgmesterens pligttilsidesæt-telse. Heri indgår bl.a. vurderingen af, om en overladelse af borgmesterens enkelte opgavertil et andet medlem, jf. herved bestemmelsen i lovens § 66, vil være tilstrækkelig til at imøde-komme de hensyn, der ellers skulle forfølges ved en afsættelse af borgmesteren.I grovhedsvurderingen vil der kunne lægges vægt på, om kommunalbestyrelsen ved en be-slutning eller på anden måde har givet borgmesteren grund til at tro, at kommunalbestyrelsenudtrykkeligt eller stiltiende har godkendt borgmesterens pligttilsidesættelse. Endvidere vil deri denne vurdering kunne lægges vægt på, om muligheden for afsættelse som følge af den tid,der er gået, fra kommunalbestyrelsen fik kendskab til pligttilsidesættelsen, til kommunalbesty-relsen traf beslutningen om at indstille til Valgbarhedsnævnet at træffe afgørelse om afsæt-telse af borgmesteren, er fortabt ved passivitet. I sådanne tilfælde kan borgmesteren havefået en beskyttelsesværdig forventning om, at kommunalbestyrelsen ikke vil foretage sigyderligere.

Som den gældende bestemmelse i § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er affattet,kan borgmesterens gentagne vægring give kommunalbestyrelsen mulighed for suspensionog afsættelse af borgmesteren.Gentagen pligttilsidesættelse er ikke i sig selv tilstrækkeligt til afsættelse af borgmesteren ef-ter den foreslåede bestemmelse i § 66 a. Udgør pligttilsidesættelserne således ikke en trus-sel mod kommunens funktionsdygtighed mv., kan dette ikke medføre afsættelse. Gentagelseaf pligttilsidesættelserne kan – hvad enten de vedrører pligter af samme eller forskellig art –derimod indgå i vurderingen af, om forholdene samlet set har en sådan særlig grovhed, at detkan begrunde afsættelse af borgmesteren.Der henvises til betænkningens kapitel 3.2.1.4.e., hvori udvalgets overvejelser om grovheds-kriteriet er nærmere behandlet.Afsættelse af borgmesteren kræver efter gældende ret, at borgmesteren ved sin handling el-ler undladelse bevidst har forsømt sine pligter. For en nærmere beskrivelse af forsætskravetefter gældende ret henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.4.Afsættelse efter den foreslåede bestemmelse kræver – i lighed med ad hoc suspension efterbestemmelsen i § 66 – at borgmesterens særligt grove pligttilsidesættelse kan tilregnesborgmesteren somforsætlig eller groft uagtsom.Dette indebærer en mindre udvidelse af an-vendelsesområdet for afsættelse af borgmesteren i forhold til gældende ret. Grov uagtsom-hed betegner en høj grad af uagtsomhed, dvs. en særlig klar eller forkastelig objektiv tilside-sættelse af de handlenormer, der anses for rimelige i forhold til den pågældende. Vejledendeved bedømmelsen af, om uagtsomheden kan karakteriseres som grov, kan bl.a. være praksisfor anvendelsen af § 61 i lov om kommunernes styrelse.Til grund herfor ligger hensynet til kommunens funktionsdygtighed mv. Udvalget har såledesfundet, at konsekvenserne for kommunestyrets funktionsdygtighed, effektivitet og lovmedhol-delighed af borgmesterens særligt grove tilsidesættelse af sine pligter som borgmester kanvære de samme, uanset om pligttilsidesættelsen er sket med forsæt eller ej.Der henvises for en uddybning af udvalgets overvejelser om hensigtsmæssigheden af for-sætskravet efter gældende ret til betænkningens kapitel 3.2.1.3.c. For en uddybning af ud-valgets overvejelser om tilregnelseskravet fremadrettet henvises til betænkningens kapitel3.2.1.4.d.Borgmesterens særligt grove pligttilsidesættelse kan have forskelligtidsmæssig placeringiforhold til kommunalbestyrelsens overvejelser om, hvordan der skal reageres heroverfor:Forudsat, at de øvrige betingelser herfor er opfyldt, vil afsættelse af borgmesteren kunne ske,hvor pligttilsidesættelsen er af løbende karakter. Afsættelse vil endvidere – forudsat, at deøvrige betingelser herfor er opfyldt – kunne ske, hvor der er tale om en pligttilsidesættelse,der allerede har fundet sted, og som er afsluttet på tidspunktet for kommunalbestyrelsensovervejelser om, hvordan der skal reageres heroverfor, hvis borgmesterens pligttilsidesættel-se kan begrunde mistillid til, om borgmesteren i varetagelsen af borgmesterhvervet fremoverkan/vil bidrage til kommunestyrets funktionsdygtighed, effektivitet og lovmedholdelighed.

Bestemmelsen er hermed i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets prak-sis vedrørende den gældende § 66 i lov om kommunernes styrelse, jf. herved betænkningenskapitel 3.1.3.1.Afsættelse vil endelig – forudsat, at de øvrige betingelser herfor er opfyldt – i særlige tilfældekunne ske, hvor pligttilsidesættelsen endnu ikke har fundet sted på tidspunktet for kommu-nalbestyrelsens overvejelser. Efter omstændighederne vil det f.eks. kunne være tilfældet,hvor borgmesteren tilkendegiver sit endelige standpunkt i forhold til en endnu ikke afgjort sag,og at borgmesteren – hvis kommunalbestyrelsens beslutning i sagen får et bestemt udfald,der går borgmesteren imod – ikke agter at medvirke til udførelsen heraf.For en uddybning af udvalgets overvejelser om det tidsmæssige aspekt af pligttilsidesættel-sen, herunder behovet for at tydeliggøre reglerne om afsættelse af borgmesteren på dettepunkt henvises til betænkningens kapitel 3.2.1.3.b. og 3.2.1.4.c.Processen for afsættelseaf borgmesteren efter gældende ret indebærer, at borgmesterensom et foreløbigt skridt suspenderes. Det følger således af den gældende bestemmelse i§ 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen kan udpege et af sinemedlemmer til at fungere som formand indtil videre. Kommunalbestyrelsens beslutning skalherefter stadfæstes af økonomi- og indenrigsministeren og træder først i kraft herefter. En så-ledes stadfæstet beslutning om indskriden skal herefter indbringes for domstolene til efter-prøvelse af, om betingelserne for indskriden er til stede. Finder domstolene, at betingelsernefor indskriden efter stk. 2 er til stede, anses borgmesteren som fritaget for sit hverv.Den foreslåede bestemmelse indebærer i overensstemmelse med udvalgets anbefalingerherom en forenkling af processen for afsættelse af borgmesteren i forhold til den proces, derefter gældende ret skal iagttages herved. Der er ved udvalgets anbefalinger herom taget ud-gangspunkt i de overordnede hensyn, som processen for afsættelse af borgmesteren bør va-retage. Disse omfatter, at muligheden for afsættelse af borgmesteren skal understøtte kom-munalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed, at processen skal sikre, at be-tingelserne for afsættelsen er opfyldt, og f.eks. ikke er politisk motiveret, og at processen afhensyn til kommunestyrets funktionsdygtighed og effektivitet ikke er unødig kompliceret oglangtrukken. Der henvises til betænkningens kapitel 3.2.2.1.Bestemmelsens2. og 3. pkt.indebærer, at kommunalbestyrelsen indgiver begrundet indstil-ling om afsættelse af borgmesteren til det valgbarhedsnævn, der er nedsat i medfør af lov omkommunale og regionale valg, jf. herved nedenfor. Finder Valgbarhedsnævnet, at betingel-serne herfor er opfyldt, træffer nævnet afgørelse om, at borgmesteren afsættes.Bestemmelsen indebærer herved, at det endelige ansvar for, at betingelserne for afsættelseaf borgmesteren er opfyldt og for, at de retsgarantier, som forvaltningslovens partsrettighederindebærer, iagttages, påhviler en anden – politisk uafhængig – myndighed end kommunalbe-styrelsen.Bestemmelsen indebærer imidlertid, at det er fortsat er op til kommunalbestyrelsen at beslut-te, om der skal tages initiativ til at iværksætte en proces, der kan lede frem til borgmesterensafsættelse. Herved understreges kommunalbestyrelsens ansvar som kommunens øverste

myndighed og som led heri opgaven med at føre tilsyn med hele den kommunale forvaltning,herunder borgmesterens virksomhed.Kommunalbestyrelsens beslutning herom træffes ved almindeligt stemmeflertal, jf. lovens§ 11, stk. 3.Kommunalbestyrelsens beslutning om at indstille til Valgbarhedsnævnet at afsætte borgme-steren, er en nødvendig forudsætning for afsættelse af borgmesteren. Derimod har kommu-nalbestyrelsens beslutning ikke i sig selv retsvirkninger i forhold til borgmesteren. Udvalgethar derfor lagt til grund, at kommunalbestyrelsens beslutning om at indstille til Valgbarheds-nævnet at afsætte borgmesteren ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette in-debærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og begrundelsespligt ikke finderanvendelse ved processen i kommunalbestyrelsen. Der er i stk. 2. fastsat regler om kommu-nalbestyrelsens underretning af borgmesteren om indstillingen til Valgbarhedsnævnet om af-sættelse.Kommunalbestyrelsen skal ved sin indstilling til Valgbarhedsnævnet foretage en vurdering af,om de retlige betingelser for afsættelse af borgmesteren er opfyldt. Dette krav følger af, atkommunalbestyrelsen skal foretage enindstilling,jf. bestemmelsens 2. pkt. Afgørelsen om,hvorvidt dette er tilfældet, påhviler imidlertid Valgbarhedsnævnet.Det lægges til grund, at borgmesteren ved kommunalbestyrelsens indstilling til Valgbarheds-nævnet er inhabil efter principperne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og efter principper-ne i bestemmelsens stk. 3 således ikke må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller iøvrigt medvirke ved behandlingen af sagen.I kravet om, at kommunalbestyrelsens indstilling til Valgbarhedsnævnet skal værebegrundet,jf. bestemmelsens 2. pkt., ligger bl.a., at kommunalbestyrelsen skal henvise til de faktiskeomstændigheder, som kommunalbestyrelsen har lagt til grund for sin indstilling, og til denretsregel eller den kommunalbestyrelsesbeslutning, som kommunalbestyrelsen mener,borgmesteren har overtrådt.Det følger af officialmaksimen, at kommunalbestyrelsen, inden beslutning træffes om at ind-stille til Valgbarhedsnævnet at træffe afgørelse om afsættelse af borgmesteren, må sørge forat fremskaffe de fornødne oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter til sagens behand-ling Det endelige ansvar for, at de oplysninger, som kræves til afsættelse af borgmesteren,foreligger, påhviler imidlertid Valgbarhedsnævnet som den myndighed, der træffer afgørelse isagen.De forhold, som kommunalbestyrelsen har anført i sin begrundede indstilling til Valgbarheds-nævnet om afsættelse af borgmesteren, udgør rammen for nævnets bedømmelse af sagen.Dette indebærer, at nævnet alene kan afsætte borgmesteren som følge af de grunde, somkommunalbestyrelsen har anført i sin indstilling.Kommunalbestyrelsenkani visse situationer være forpligtet til at foretage indstilling til Valg-barhedsnævnet om afsættelse af borgmesteren. Dette kan være tilfældet, hvor borgmeste-rens pligttilsidesættelse ikke (alene) indebærer en tilsidesættelse af en

kommunalbestyrelsesbeslutning, men (også) af lovgivningen i øvrigt, og anvendelse af denmere vidtgående reaktionsmulighed, som en afsættelse af borgmesteren udgør, må anses forpåkrævet frem for anvendelse af mindre vidtgående reaktionsmuligheder. Bestemmelsen erherved i overensstemmelse med gældende administrativ praksis om ad hoc suspension. Derhenvises til betænkningens kapitel 3.1.4.1.Kommunalbestyrelsens overholdelse af denne forpligtelse vil kunne efterprøves af de kom-munale tilsynsmyndigheder.For en uddybning af udvalgets overvejelser om processen i kommunalbestyrelsen henvisestil kapitel 3.2.2.2.Den myndighed, som efter den foreslåede bestemmelse skal træffe afgørelse i spørgsmåletom afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse, erValgbarhedsnævnet,jf.bestemmelsens 3. pkt.Der er ved valget af Valgbarhedsnævnet som den myndighed, der træffer afgørelse om af-sættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse bl.a. lagt vægt på den uafhængig-hed som generelt kendetegner nævnsformen, og den repræsentation af forskellige relevantekompetencer, som kollegiale myndigheder giver mulighed for. Der er endvidere lagt vægt påden parallelitet, der konkret er mellem Valgbarhedsnævnets eksisterende opgaver med vur-dering af lokalpolitikeres fortabelse af valgbarhed og vurderingen af borgmesterens pligttil-sidesættelse, og om betingelserne for afsættelse på denne baggrund er opfyldt. Der henvisestil kapitel 3.2.2.3.b.-e. samt litra g., hvori udvalgets overvejelser om valg af afgørelsesmyn-dighed er beskrevet.Valgbarhedsnævnet skal efter den foreslåede bestemmelse alene vurdere, om betingelsernefor afsættelse af borgmesteren er opfyldt, jf. bestemmelsens 3. pkt. Heri indgår, om en afsæt-telse af borgmesteren vil indebære en tilsidesættelse af de almindelige forvaltningsretligegrundsætninger, herunder grundsætningen om saglighed og proportionalitet samt forbuddetmod magtfordrejning.Endvidere indgår i Valgbarhedsnævnets afgørelse om lovgivningens krav til processen ikommunalbestyrelsen er overholdt, herunder om dagsordenspunktet om at indstille til Valg-barhedsnævnet at træffe afgørelse om afsættelse af borgmesteren er optaget på dagsorde-nen i overensstemmelse med § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.Finder Valgbarhedsnævnet, at lovgivningens krav til processen i kommunalbestyrelsen er til-sidesat, og indebærer dette efter Valgbarhedsnævnets opfattelse, at der er tale om så væ-sentlige mangler ved kommunalbestyrelsens indstilling, at nævnet af denne grund ikke kanrealitetsbehandle kommunalbestyrelsens indstilling om afsættelse, kan Valgbarhedsnævnethjemvise sagen til fornyet behandling i kommunalbestyrelsen. I denne vurdering indgår, omden procesregel, der er tilsidesat, efter sin karakter er egnet til at påvirke indholdet af kom-munalbestyrelsens beslutning.Kommunalbestyrelsen vil ikke i tilfælde af hjemvisning være forpligtet til at behandle sagenpå ny, medmindre andet følger af lovgivningen, jf. ovenfor.

Valgbarhedsnævnet skal ikke foretage en vurdering af hensigtsmæssigheden af en afsættel-se af borgmesteren. Baggrunden herfor er, at det alene er vedkommende kommunalbestyrel-se, der kan vurdere, om det – hvis de retlige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt – er et hen-sigtsmæssigt skridt at tage at afsætte borgmesteren.Dette indebærer, at der vil skulle ske en afsættelse af borgmesteren, hvis Valgbarhedsnæv-net vurderer, at betingelserne for afsættelse af borgmesteren er opfyldt.Udvalget har lagt til grund, at Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgmesterenpå grund af pligttilsidesættelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette indebærerbl.a. at forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse finder anvendelse. Det en-delige ansvar for, at de oplysninger, som kræves til afsættelse af borgmesteren, foreligger,påhviler Valgbarhedsnævnet som den myndighed, der træffer afgørelse i sagen.Der henvises til betænkningens kapitel 3.2.2.3.i.Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgmesteren kan ikke indbringes for andreadministrative myndigheder.Valgbarhedsnævnets afgørelse om afsættelse af borgmesteren kan i henhold til grundlovens§ 63 indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom. Processen for afsættelseaf borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse indebærer derimod ikke som efter den gæl-dende § 66 en obligatorisk domstolsbehandling. Der henvises til betænkningens kapitel3.2.2.4. for udvalgets overvejelser om disse spørgsmål.Til stk. 2Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal underrette borgmesteren skriftligtom kommunalbestyrelsens indstilling efter stk. 1 til Valgbarhedsnævnet om at afsætte borg-mesteren.Offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, jf. § 8, stk. 6, i lov om kom-munernes styrelse, der ved dette forslag bliver stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og som ledheri kommunalbestyrelsens beslutning om at indstille til Valgbarhedsnævnet, at borgmeste-ren afsættes, jf. § 13, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, er således ikke tilstrækkeligt tilat imødekomme det hensyn til underretning af den person, borgmesteren, som beslutningenretter sig imod.Til stk. 3Bestemmelsens 1. pkt. giver Valgbarhedsnævnet mulighed for i lighed med de mulighed,som de kommunale tilsynsmyndigheder har efter lovens §§ 49, stk. 5, og 56, stk. 5, for, nårdette er påkrævet, at forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsple-jelovens § 1018. Dette indebærer, at relevante vidner kan afhøres under strafansvar for endommer, og at retsplejelovens regler om vidnepligt, vidnefritagelse og vidneudelukkelse fin-der tilsvarende anvendelse. Det er forudsat, at muligheden for indenretslig afhøring kun kan

benyttes, hvor dette i den konkrete sag er et nødvendigt sagsskridt, for at få skaffet de oplys-ninger, som nævnet skal bruge, og at Valgbarhedsnævnet foretager en nøje vurdering i hvertenkelt tilfælde af, om anvendelsen af indenretslig afhøring er nødvendig.Adgangen til at afhøre personer under vidneansvar omfatter principielt enhver, der må for-modes at have oplysninger af betydning for sagen. Det forudsættes imidlertid, at alene per-soner, der må antages at bidrage med oplysninger af væsentlig betydning for sagen, vil bliveindkaldt til indenretslig afhøring.Også den afsatte borgmester er principielt omfattet af adgangen til at afhøre personer undervidneansvar. Et vidne har imidlertid bl.a. ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaringenantages at ville udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd eller anden væsentlig skade (isidstnævnte tilfælde dog med visse undtagelser), jf. retsplejelovens § 171. Det er retten, dertræffer afgørelse herom. Det forudsættes, at Valgbarhedsnævnet i disse tilfælde særligt nøjeovervejer værdien af anvendelsen af indenretslig afhøring.De betingelser, der gælder for de kommunale tilsynsmyndigheders anvendelse af dettesagsoplysningsmiddel, finder også anvendelse her.Den foreslåede bestemmelse har således undtagelsens karakter, og det forudsættes, atValgbarhedsnævnet foretager en overvejende skriftlig forberedelse af sagen.Bestemmelsens 2. pkt. giver borgmesteren krav på at afgive sin eventuelle udtalelse til Valg-barhedsnævnet ved foretræde for nævnet, jf. udtrykket ”skal…gives lejlighed til mundtligt at”.En sådan ret følger således ikke af forvaltningslovens partshøringsregler. Den ret, borgme-steren har efter bestemmelsen til at få foretræde for nævnet, kræver en begæring fra borg-mesteren, der skal indgives til nævnet. Nævnet kan fastsætte en frist herfor, og nævnet fast-sætter tid og sted for borgmesterens foretræde, jf. udtrykket ”efter nævnets nærmere be-stemmelse”. På mødet får borgmesteren ret til ”mundtligt at forelægge sin sag” for Valgbar-hedsnævnet. Heri ligger dels retten til at afgive forklaring om sagens nærmere faktiske hæn-delsesforløb dels retten til at give udtryk for borgmesterens egen opfattelse af, hvorvidt deretlige betingelser for afsættelse er opfyldt. Borgmesteren vil have ret til at lade sig bistå ellerrepræsentere af en anden under dette møde, jf. forvaltningslovens § 8.Borgmesteren kan dog ikke i medfør af 2. pkt. forpligtes til at give møde for nævnet medhenblik på afgivelse af en mundtlig forklaring. Det eventuelle behov, som nævnet måtte havefor at få belyst sagens faktum ved en mundtlig forklaring, vil i givet fald kunne opfyldes vedindenretlig afhøring af borgmesteren i medfør af bestemmelsens 1. pkt. Der er endvidere intettil hinder for, at nævnet anmoder en borgmester, der ikke har fremsat begæring herom, til atmøde frem for nævnet at afgive mundtlig forklaring. Borgmesteren er dog ikke forpligtet til atgive fremmøde, og nævnet skal i forbindelse med indkaldelsen vejlede borgmesteren herom.Baggrunden for bestemmelsen er nærmere beskrevet i betænkningens kapitel 3.2.2.3.h.-i.

Til stk. 4Valget af ny borgmester foretages først, når der foreligger en afgørelse efter stk. 1 i Valgbar-hedsnævnet om afsættelse af borgmesteren. Kommunalbestyrelsen kan altså ikke f.eks.samtidig med sin beslutning om at indstille, at borgmesteren afsættes, vælge, hvem der –hvis Valgbarhedsnævnet følger kommunalbestyrelsens indstilling og træffer afgørelse om af-sættelse af borgmesteren – skal være ny borgmester.Det lægges til grund, at den afsatte borgmester ikke vil være inhabil ved kommunalbestyrel-sens beslutning herom.Nyvalg til borgmesterposten efter bestemmelsen sker efter lovens almindelige regler herom,dvs. ved flertalsvalg efter reglerne i lovens § 24, stk. 1, jf. § 7, stk. 3.Valget af en pågældende har virkning for den resterende del af kommunalbestyrelsens funk-tionsperiode.Til stk. 5Det følger af bestemmelsen i den gældende § 66, stk. 5, 1. og 2. pkt., at kommunalbestyrel-sen – med økonomi- og indenrigsministerens godkendelse – kan beslutte, at vederlaget tilborgmesteren kan nedsættes. En sådan reduktion kan højst udgøre en tredjedel af vederla-get, medmindre omstændighederne taler for et fuldstændigt bortfald.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at vederlaget til en afsat borgmesterobligatoriskbortfalder med udgangen af den måned, hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om af-sættelse efter stk. 1. Der er med bestemmelsen således ikke mulighed for, at vederlæggel-sen af den afsatte borgmester enten slet ikke ophører, eller at vederlaget alene reduceres.Til stk. 6De indgrebsmuligheder, som den gældende § 66 hjemler, herunder muligheden for generelsuspension og afsættelse, retter sig mod borgmesteren samt for kommuner med magistrats-styre efter § 64 i lov om kommunernes styrelse, mod magistratsmedlemmer, der vægrer sigved at udføre deres opgaver. Det følger endvidere af lovens § 64 a, stk. 3, 2. pkt., at reglernei lovens § 66 tillige finder anvendelse på en udvalgsformand, der har del i den øverste admi-nistrative ledelse, hvor kommunen styres efter reglerne i lovens § 65 (såkaldt mellemforms-styre med delt administrativ ledelse). Der henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.1. og deher nævnte forarbejder til lovens § 64 a, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et magistratsmedlem og en udvalgsformand i enkommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening på lige fod med borgmesterenvil kunne afsættes, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Bestemmelsen indebærer herved envidereførelse af gældende ret for så vidt angår den kreds af hvervsindehavere, der kan af-sættes. Der henvises til betænkningens kapitel 3.1.2.1.

Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå kredsen af de hvervsindehavere, der skalkunne afsættes, ændret. Der henvises for en nærmere redegørelse for udvalgets overvejel-ser herom til betænkningens kapitel 3.2.1.4.a.Bestemmelsen indebærer, at de materielle betingelser, der er fastsat i stk. 1, for afsættelse afborgmesteren, gælder tilsvarende for afsættelse af et magistratsmedlem eller en udvalgsfor-mand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.Bestemmelsen indebærer endvidere, at de procesregler, der er fastlagt i stk. 1-3 for afsættel-se af borgmesteren, gælder tilsvarende ved afsættelse af et magistratsmedlem eller en ud-valgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening. Det indebæ-rer bl.a., at beslutningen om ved indstilling herom til Valgbarhedsnævnet at indlede den pro-ces, der kan lede til afsættelse af de hvervsindehavere, der er omfattet af bestemmelsen istk. 6, træffes af kommunalbestyrelsen som kommunens øverste myndighed. Kommunalbe-styrelsen er således – uanset valg af styreform – kommunens øverste myndighed. Beslutnin-gen herom træffes i lighed med den tilsvarende beslutning om at indstille til Valgbarheds-nævnet at træffe afgørelse om afsættelse af borgmesteren ved almindeligt stemmeflertal. Derhenvises om disse spørgsmål til betænkningens kapitel 3.2.2.2.a. og b.Bestemmelsen indebærer i sammenhæng med stk. 4, at det, når der foreligger en afgørelseefter stk. 1 i Valgbarhedsnævnet om afsættelse af et magistratsmedlem eller en udvalgsfor-mand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening, i overensstemmelsemed princippet i lovens § 28, stk. 1, tilkommer den valggruppe i kommunalbestyrelsen, derhar valgt det afsatte medlem, at genbesætte hvervet. Det forudsættes herved, at afsættelseaf en udvalgsformand indebærer, at formanden også mister hvervet som medlem af udvalget,således at der er en ledig udvalgsplads at besætte. Såfremt valggruppen vælger at besætteden ledige formandspost med et andet medlem af udvalget, tilkommer det valggruppen atbesætte den nye ledigblevne post efter reglerne i lovens § 28, stk. 1. Valggruppen kan i denforbindelse vælge at besætte den nu ledigblevne post med den afsatte udvalgsformand.Bestemmelsen indebærer herved, at den balance, som kommunalbestyrelsens valg af med-lemmer til de hverv, som bestemmelsen omhandler – i modsætning til, hvad der følger af dengældende § 66 – fastholdes underheleafsættelsesprocessen. Der henvises for en beskrivel-se af gældende ret om dette spørgsmål til betænkningens kapitel 3.1.4.2. Udvalgets anbefa-ling om spørgsmålet er behandlet i betænkningens kapitel 3.2.2.5.b.Bestemmelsen indebærer endelig, at vederlaget til et afsat magistratsmedlem eller en ud-valgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening ophører medudgangen af den måned, hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om afsættelse efterstk. 1. Der henvises til bemærkningerne til stk. 5.Ad § 66 bBestemmelsen er en udmøntning af den anbefaling, som udvalget er fremkommet med om,at der bør gives kommunalbestyrelsen mulighed for suspension af borgmesteren på grund aftiltale for strafbart forhold. Udvalget har herved bl.a. lagt vægt på den risiko for effektivitetenog funktionsdygtigheden i kommunestyret, en sådan tiltale efter omstændighederne vil kunne

give anledning til. Den uro omkring vedkommendes person, som det strafbare forhold kan af-stedkomme, kan således betyde, at vedkommende ikke er i stand til på en hensigtsmæssigmåde at varetage hvervet. Der henvises for en uddybning af udvalgets overvejelser om be-hovet for at kunne suspendere borgmesteren på grund af strafbart forhold til betænkningenskapitel 4.4.1.1.Til stk. 1De overordnede hensyn, som skal varetages ved suspension på grund af strafbart forhold, erpå den ene side hensynet til retsfølelsen samt til effektiviteten og funktionsdygtigheden ikommunestyret og på den anden side hensynet til at sikre ro og kontinuitet omkring borgme-sterens varetagelse af borgmesterhvervet. Hertil kommer hensynet til borgmesteren, der(endnu) ikke er dømt for det pågældende forhold.Bestemmelsens1. pkt.giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen over for Valgbarheds-nævnet kan begære, at borgmesteren suspenderes, hvis en række nærmere betingelser her-for er opfyldt:En begæring om suspension forudsætter, at der errejst tiltalemod borgmesteren. Hervedsikres en tilstrækkelig grad af mistanke mod borgmesteren. Det følger således af objektivi-tetsprincippet i retsplejelovens § 96, stk. 2, at anklagemyndigheden ikke må rejse tiltale,medmindre det skønnes, at tiltalerejsning vil føre til domfældelse. Kravet om, at der skal værerejst tiltale, indebærer, at f.eks. en sigtelse mod borgmesteren ikke vil kunne danne baggrundfor suspension. Det er ikke en betingelse, at borgmesteren er varetægtsfængslet. Der henvi-ses for en uddybning af udvalgets overvejelser om disse spørgsmål til betænkningens kapitel4.4.1.2.b.Det er ingen betingelse, at det strafbare forhold er begået eller tiltalerejsning er sket i borg-mesterens funktionsperiode. Er dette ikke tilfældet, vil dette kunne indgå i Valgbarhedsnæv-nets vurdering af, om suspension kan anses for betænkelig, jf. nedenfor.En begæring om suspension forudsætter endvidere, at der tale omet forhold, der efter lovenkan medføre fængsel i 4 år eller derover.Grænsedragningen for hvilke strafbare forhold, derkan danne grundlag for suspension, er fastsat under hensyn til, at suspension af borgmeste-ren, før endelig dom foreligger, er af indgribende karakter. Endvidere er i denne grænsedrag-ning inddraget en vurdering af, at en strafferamme, der giver mulighed for fængsel i fire år el-ler derover, er udtryk for en generel vurdering af det pågældende forhold som relativt groft.Den henvises til betænkningens kapitel 4.4.1.2.c. for en nærmere uddybning af, hvilke for-hold, der på baggrund af den strafferamme, der er fastsat herfor, kan, henholdsvis ikke kan,danne grundlag for suspension.Hvilken straf derkonkretmå forventes, er ikke afgørende. Giver den strafferamme, der erfastsat for det pågældende forhold således mulighed for fængsel i 4 år eller derover, kan det-te danne grundlag for suspension, forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Er der tale om tiltale for flere lovovertrædelser, er det et krav, at der for mindst en af dissegælder en strafferamme, der giver mulighed for fængselsstraf i fire år eller derover. Det følgersåledes af straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt., at der, hvor nogen ved en eller flere handlingerhar begået flere lovovertrædelser, for disse fastsættes en fælles straf inden for den fore-skrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste afdisse.Efter straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., kan straffen under særdeles skærpende omstændig-heder overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil dethalve. I sådanne tilfælde vil det således være et krav, at den af lovovertrædelserne, som gi-ver den strengeste straf, har en strafferamme som – forhøjet med indtil det halve – giver mu-lighed for en fængselsstraf i fire år eller derover. Det vil fremgå af anklageskriftet, om tiltalenomfatter straffastsættelse efter straffelovens § 88, jf. herved retsplejelovens § 834, stk. 2,nr. 5, jf. § 895.Tiltale for overtrædelse af lovens § 61, hvorefter et kommunalbestyrelsesmedlem, der (for-sætligt eller groft uagtsomt) gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den på-gældendes hverv medfører, straffes med bøde, kan ikke medføre suspension.Processen for suspensionaf borgmesteren efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt. inde-bærer i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger herom, at kommunalbestyrelsenoverfor Valgbarhedsnævnet, jf. herved nedenfor, kan begære, at borgmesteren suspenderes.Bestemmelsen indebærer, at det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om der skal ta-ges initiativ til at iværksætte en proces, der kan lede frem til borgmesterens suspension. Her-ved understreges kommunalbestyrelsens rolle som kommunens øverste myndighed og detansvar, der følger heraf.Kommunalbestyrelsen kan kun fremsætte begæring over for Valgbarhedsnævnet om su-spension, når der er rejst tiltale for strafbart forhold med en strafferamme på fire år eller der-over, jf. ovenfor. Den endelige vurdering heraf foretages af Valgbarhedsnævnet, jf. nedenfor.Suspension på grund af tiltale for strafbart forhold forudsætter endvidere, at lovovertrædelsenvil medføre tab af borgmesterens valgbarhed i tilfælde af domfældelse i overensstemmelsemed anklageskriftet, og at suspension i øvrigt ikke kan anses for betænkelig. Bedømmelsenaf, om disse betingelser er opfyldt, sker alene i Valgbarhedsnævnet, jf. nedenfor.Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at indgive begæring til Valgbarhedsnævnet om su-spension af borgmesteren.Kommunalbestyrelsens beslutning herom træffes ved almindeligt stemmeflertal, jf. lovens§ 11, stk. 3.Kommunalbestyrelsens beslutning om over for Valgbarhedsnævnet at begære, at borgmeste-ren suspenderes, er en nødvendig forudsætning for, at borgmesteren suspenderes. Derimodhar kommunalbestyrelsens beslutning ikke i sig selv retsvirkninger i forhold til borgmesteren.

Udvalget har derfor lagt til grund, at kommunalbestyrelsens beslutning om over for Valgbar-hedsnævnet at begære borgmesteren suspenderet ikke er en afgørelse i forvaltningslovensforstand. Dette indebærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og begrundelses-pligt ikke finder anvendelse ved processen i kommunalbestyrelsen. Der er i stk. 2 fastsat reg-ler om kommunalbestyrelsens underretning af borgmesteren om begæringen om suspension.Det lægges til grund, at borgmesteren er inhabil efter principperne i forvaltningslovens § 3,stk. 1, nr. 1, og efter principperne i bestemmelsens stk. 3 således ikke må træffe afgørelse,deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af sagen i kommunalbestyrel-sen.Der henvises til betænkningens kapitel 4.4.2.2.f.Spørgsmål om offentliggørelse af sagsfortegnelse og beslutningsprotokol afgøres efter dealmindelige regler herom i lovens § 8, stk. 6, der ved dette forslag bliver stk. 7, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 2. Tilsvarende behandles spørgsmål om dørlukning efter de almindelige reglerherom i lovens § 10, stk. 1. Det bemærkes, at oplysning om, at borgmesteren er tiltalt forstrafbart forhold, som hovedregel vil være fortrolig.Der henvises til betænkningens kapitel 4.4.2.2.a.-b., d. og f.De afgørelser, som efter den foreslåede bestemmelse skal træffes om suspension af enborgmester på grund af strafbart forhold, foreslås henlagt tilValgbarhedsnævnet,jf. bestem-melsens2. pkt.Der er ved valget af Valgbarhedsnævnet som den myndighed, der træffer afgørelse om su-spension af borgmesteren på grund af strafbart forhold, bl.a. lagt vægt på nævnets eksiste-rende opgaver med vurdering af kommunalbestyrelsesmedlemmers valgbarhed og fortabelseheraf på grund af straf. Disse opgaver indebærer, at der vanskeligt vil kunne peges på et or-gan, der er bedre egnet til at bedømme, om tiltalen omhandler en forbrydelse, som – hvisborgmesteren bliver endeligt dømt for forholdet – efter Valgbarhedsnævnets praksis må for-modes at ville føre til fortabelse af valgbarhed, som er en betingelse for suspension. Derhenvises til betænkningens kapitel 4.4.2.3.b.-d. samt f.-g., hvori udvalgets overvejelser omvalg af afgørelsesmyndighed er beskrevet.I Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension af borgmesteren indgår, om de retlige be-tingelser herfor er opfyldt. En afgørelse i Valgbarhedsnævnet om suspension af borgmeste-ren forudsætter således for det første, at Valgbarhedsnævnet selvstændigt må efterprøve,om kommunalbestyrelsens begæring om suspension af borgmesteren har baggrund i en tilta-le for et strafbart forhold, der efter loven kan medføre fængsel i fire år eller derover. Valgbar-hedsnævnet skal ikke herved foretage en vurdering af faktum, men skal lægge det i tiltalenbeskrevne hændelsesforløb til grund ved afgørelsen om suspension. Der henvises til be-tænkningens kapitel. 4.4.2.3.a.En afgørelse om suspension i Valgbarhedsnævnet forudsætter for det andet, at lovovertræ-delsen vil medføre tab af borgmesterens valgbarhed, og at suspension i øvrigt ikke kan an-ses for betænkelig.

Valgbarhedsnævnet skal således foretage en bedømmelse af,om den lovovertrædelse, sombegæringen om suspension støttes på, må formodes at føre til fortabelse af valgbarhed, hvisborgmesteren bliver dømt i overensstemmelse med tiltalen.Der henvises om baggrunden for denne betingelse for suspension til betænkningens kapitel4.4.1.2.d.Valgbarhedsnævnet skal ved denne bedømmelse lægge sin praksis vedrørende tilsvarendeforhold til grund for sin vurdering. Vedrører det forhold, som begæringen om suspension støt-tes på, en forbrydelse, hvorom der ikke findes praksis i nævnet, skal nævnet foretage en vur-dering, der svarer til den vurdering, der foretages i nævnet efter reglerne herom i § 101, jf.§ 4, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov, i sager om lokalpolitikeres valgbarhed ellerfortabelse heraf. Dette indebærer en vurdering af, om der er tale om forhold, der i almindeligtomdømme gør borgmesteren uværdig til at være medlem af kommunalbestyrelsen. Valgbar-hedsnævnets kompetence og praksis i sager om valgbarhed og fortabelse heraf er nærmerebeskrevet i betænkningens kapitel 4.2.1.Endelig er det en forudsætning for en afgørelse om suspension i Valgbarhedsnævnet, atdetikke kan anses for betænkeligt at suspendere borgmesteren,indtil borgmesteren har fået en-delig dom og Valgbarhedsnævnet i givet fald har truffet afgørelse om borgmesterens valg-barhed.Foreligger der en begæring fra kommunalbestyrelsen om suspension af borgmesteren, ogfinder Valgbarhedsnævnet, at de øvrige betingelser for en afgørelse om suspension er op-fyldt, vil der være formodning for, at det ikke kan anses for betænkeligt at suspendere borg-mesteren. Giver omstændighederne i sagen imidlertid anledning til, at Valgbarhedsnævnetanser det for betænkeligt at suspendere borgmesteren, kan der ikke træffes afgørelse omsuspension.Hvorvidt dette er tilfældet, vil bero på en konkret vurdering på grundlag af omstændighedernei sagen. I denne vurdering kan bl.a. indgå den tid, der er gået, fra kommunalbestyrelsen fikkendskab til tiltalen, typisk i kraft af anklagemyndighedens underretning, jf. stk. 6, eller på an-den måde fik kendskab til det strafbare forhold, og til kommunalbestyrelsen traf beslutningenom at indlede en suspensionsproces.Valgbarhedsnævnet skal ikke foretage en vurdering af, hvorvidt suspension af borgmesterenvil være hensigtsmæssig. Baggrunden herfor er, at det alene er vedkommende kommunalbe-styrelse, der kan vurdere, om det – hvis de retlige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt – er ethensigtsmæssigt skridt at tage at suspendere borgmesteren.Dette indebærer, at der vil skulle ske en suspension af borgmesteren, hvis Valgbarhedsnæv-net vurderer, at betingelserne for suspension er opfyldt.Udvalget har lagt til grund, at Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension af borgmeste-ren er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette indebærer bl.a., at forvaltningslovensregler om partshøring og begrundelse finder anvendelse.

Valgbarhedsnævnets forberedelse af sagen sker på skriftligt grundlag med henblik på, at af-gørelse kan træffes på et møde i nævnet. Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at Valgbar-hedsnævnet kan foranstalte indenretslig afhøring af vidner. Bestemmelsen giver endvidereikke borgmesteren krav på foretræde for nævnet med henblik på over for nævnet mundtligt atforelægge sin sag.Udvalgets overvejelser og anbefalinger om de her omhandlede spørgsmål er behandlet i be-tænkningens kapitel 4.4.2.3.e.Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension af borgmesteren kan ikke indbringes for an-dre administrative myndigheder. Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension af borgme-steren kan i henhold til grundlovens § 63 indbringes for domstolene efter de almindelige reg-ler herom. Derimod indebærer processen for suspension af borgmesteren ikke en obligato-risk domstolsbehandling.Det præciseres i bestemmelsens3. pkt.,at suspensionen gælder, indtil borgmesteren entenudtræder af kommunalbestyrelsen som følge af Valgbarhedsnævnets afgørelse om, at borg-mesteren har mistet sin valgbarhed, jf. stk. 4, eller indtil borgmesteren genindtræder i borg-mesterhvervet som følge af frifindelse ved endelig dom, opgivelse af forfølgning, eller Valg-barhedsnævnets afgørelse om, at borgmesteren er valgbar, jf. de nærmere regler herom istk. 5. Det følger af bestemmelsen, at suspensionen gælder i suspensionsperioden udensærskilt fornyet beslutning herom. Hvis en byretsdom ankes inden ankefristens udløb, opret-holdes suspensionen således under anken uden særskilt beslutning herom. I perioden fraendelig domfældelse og frem til Valgbarhedsnævnets afgørelse opretholdes suspensionen li-geledes uden særskilt beslutning herom.Til stk. 2.Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal underrette borgmesteren skriftligtom en begæring efter stk. 1 til Valgbarhedsnævnet om at suspendere borgmesteren.Offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, jf. § 8, stk. 6, i lov om kom-munernes styrelse, der ved dette forslag bliver stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og som ledheri kommunalbestyrelsens beslutning om over for Valgbarhedsnævnet at begære borgme-steren suspenderet, jf. § 13, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, er således ikke tilstræk-keligt til at imødekomme det hensyn til underretning af den person, borgmesteren, som be-slutningen retter sig imod.Til stk. 3Udpegningen af det medlem, der skal fungere som borgmester, foretages først, når der fore-ligger en afgørelse efter stk. 1 i Valgbarhedsnævnet om suspension af borgmesteren. Kom-munalbestyrelsen kan altså ikke f.eks. samtidig med sin beslutning om at begære, at borg-mesteren suspenderes, udpege det medlem, der – hvis Valgbarhedsnævnet imødekommerkommunalbestyrelsens begæring og træffer afgørelse om suspension af borgmesteren – skalfungere som borgmester.

Det lægges til grund, at den suspenderede borgmester ikke vil være inhabil ved kommunal-bestyrelsens beslutning herom.Udpegningen af det medlem, der skal fungere som borgmester, sker ved flertalsvalg.Til stk. 4Det følger af § 100, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov, at mister et medlem sinvalgbarhed, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen.Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at det medlem, der efter stk. 3 er udpeget som fungerendeborgmester, fortsætter som borgmester i den resterende del af funktionsperioden, hvis borg-mesteren mister sin valgbarhed på grund af straf for det forhold, der dannede grundlag forsuspensionen. Bestemmelsen indebærer herved en undtagelse til bestemmelsen i lovens§ 7, stk. 3, der ellers ville indebære, at der ved borgmesterens udtræden af kommunalbesty-relsen skulle foretages nyvalg til borgmesterposten. Der henvises til betænkningens kapitel4.4.2.4.b.Til stk. 5Bestemmelsen omfatterfor det førsteden situation, hvor borgmesteren frifindes ved endeligdom. I en sådan situation genindtræder den suspenderede borgmester efter bestemmelsenautomatisk i hvervet i den resterende del af funktionsperioden. Efter en frifindende dom ilandsretten genindtræder den suspenderede borgmester dog først i hvervet, efter at den or-dinære frist for at ansøge om 3. instansbevilling er udløbet, jf. nærmere nedenfor.En frifindende straffedom anses i almindelighed for endelig, når den ikke kan ankes udensærlig tilladelse. For en straffedom afsagt i byretten vil det som udgangspunkt betyde efterudløbet af en ankefrist på 14 dage efter dommens afsigelse (retsplejelovens § 904, stk. 1).For en straffedom afsagt i landsretten vil det som udgangspunkt betyde ved domsafsigelsen.Retsplejeloven indeholder imidlertid mulighed for, at en endelig straffedom efter særlig tilla-delse kan ankes til en højere ret. Det drejer sig bl.a. om Procesbevillingsnævnets adgang tilat meddele 3. instansbevilling. En ansøgning om 3. instansbevilling skal indgives til Proces-bevillingsnævnet inden 14 dage efter dommens afsigelse (retsplejelovens § 932, stk. 2,1. pkt.). Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvist meddele 3. instansbevilling, hvisansøgningen er indgivet senere, men inden et år efter dommens afsigelse (retsplejelovens§ 932, stk. 2, 3. pkt.).Såfremt en suspenderet borgmester frifindes i byretten, og ankefristen udløber, uden at by-retsdommen ankes, genindtræder vedkommende fra ankefristens udløb automatisk i borg-mesterhvervet i den resterende del af funktionsperioden.Hvis byretsdommen ankes, og borgmesteren frifindes i landsretten, og ansøgning om 3. in-stansbevilling ikke er indgivet inden 14 dage efter domsafsigelsen, genindtræder den su-spenderede borgmester fra dette tidspunkt (14 dage efter domsafsigelsen i landsretten)

automatisk i borgmesterhvervet i den resterende del af funktionsperioden, jf. bestemmelsens2. pkt., 1. led.Hvis ansøgning om 3. instansbevilling er indgivet inden 14 dage efter domsafsigelsen, gen-indtræder den suspenderede borgmester først i borgmesterhvervet fra det tidspunkt, hvorborgmesteren er endeligt frifundet, jf. bestemmelsens 2. pkt., 2. led, dvs. fra det tidspunkt,hvor Procesbevillingsnævnet har meddelt afslag på 3. instansbevilling eller på anden mådeendeligt har afvist at behandle sagen, eller, såfremt Procesbevillingsnævnet har meddelt 3.instansbevilling, fra det tidspunkt, hvor anklagemyndigheden har opgivet forfølgningen, Høje-steret har afvist ankebehandling eller afsagt frifindende dom.Har byretten afsagt en frifindende straffedom over en suspenderet borgmester, som ikke erblevet anket inden ankefristens udløb, genindtræder den suspenderede borgmester således iborgmesterhvervet fra ankefristens udløb, selvom landsretten efter undtagelsesbestemmel-sen i retsplejelovens § 910, stk. 2, måtte tillade anke, som ikke har fundet sted inden for ud-løbet af ankefristen i lovens § 904. En suspenderet borgmester, der er blevet frifundet i lands-retten som 2. instans, genindtræder også i borgmesterhvervet 14 dage efter domsafsigelsen,jf. ovenfor, uanset at Procesbevillingsnævnet efter bestemmelsen i retsplejelovens § 932,stk. 2, 3. pkt., undtagelsesvist meddeler tilladelse til anke til Højesteret på grundlag af en an-søgning indgivet efter udløbet af fristen i § 932, stk. 2, 1. pkt., men inden et år efter dommensafsigelse.I situationer, hvor borgmesteren er frifundet og således efter bestemmelsen genindtræder ihvervet, og hvor anklagemyndigheden efterfølgende meddeles en særlig tilladelse til at anke,fortsætter den genindtrådte borgmester i hvervet, selvom straffesagen ikke har fundet sin af-slutning. Der er herved lagt vægt på, at der i sådanne situationer ikke – inden straffesagensendelige afslutning og Valgbarhedsnævnets stillingtagen til borgmesterens valgbarhed – børske endnu et skifte på borgmesterposten.Bestemmelsen omhandlerfor det andetde situationer, hvor anklagemyndigheden, efter athave rejst tiltale mod en borgmester for strafbart forhold med en strafferamme på mindst fireår, vælger at opgive videre forfølgning. Efter retsplejelovens § 728 kan forfølgning opgives,så længe der ikke er afsagt dom eller afsagt kendelse om skyldsspørgsmålet i en nævninge-sag. En sådan beslutning kan træffes af den myndighed, som efter reglerne i retsplejelovenskapitel 65 om påtalen er påtaleberettiget. Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 10 om ankla-gemyndigheden kan en overordnet anklagemyndighed endvidere give pålæg til en underord-net del af anklagemyndigheden om behandlingen af konkrete sager, herunder om at undladeeller standse forfølgning.Det forudsættes herved, at anklagemyndighedens afgørelse er endelig, dvs. at omgørelses-fristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, er udløbet.Bestemmelsen omhandlerfor det tredjeden situation, hvor en suspenderet borgmester vedendelig dom domfældes for strafbart forhold eller vedtager en bøde herfor, og hvor Valgbar-hedsnævnet herefter træffer afgørelse om, at den suspenderede borgmester må anses forvalgbar, jf. § 4 i den kommunale og regionale valglov. I denne situation genindtræder den su-spenderede borgmester i hvervet for den resterende del af funktionsperioden.

Sker der alene delvis domfældelse af de forhold, borgmesteren er tiltalt for, følger det af reg-lerne herom i kommunale og regionale valglov, at Valgbarhedsnævnet foretager en bedøm-melse af det forhold, der er domfældt for. Fører afgørelsen i Valgbarhedsnævnet om borg-mesterens valgbarhed ikke til fortabelse heraf, indebærer denne afgørelse, at borgmesterengenindtræder i hvervet.Til stk. 6Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden har pligt til at underrette kommunalbesty-relsen om, at der er rejst tiltale mod borgmesteren og om indholdet af tiltalen. Underretningenherom skal sikre, at kommunalbestyrelsen har kendskab til, at der er rejst tiltale mod borg-mesteren for et strafbart forhold, der kan danne grundlag for suspension, således at kommu-nalbestyrelsen får mulighed for at træffe beslutning om, hvorvidt iværksættelse af en suspen-sionsproces skal ske.Underretningspligten gælder alene i tilfælde, hvor tiltalen omfatter forhold med en straffe-ramme, der giver mulighed for fængselsstraf i fire år eller derover. Underretningspligten kanf.eks. opfyldes ved oversendelse af kopi af anklageskriftet til kommunalbestyrelsen.Underretningspligten gælder alene tilfælde, hvor tiltalte var borgmester for tidspunktet for til-talerejsning. Dette gælder, uanset om tiltalte på tidspunktet for de begående strafbare forholdvar borgmester eller ej.Det er forudsat, at videregivelsen vil kunne ske inden for persondatalovens rammer.Der henvises til betænkningens kapitel 4.4.2.2.e.Til stk. 7Bestemmelsen indebærer, at vederlaget til en suspenderet borgmesterobligatoriskophørermed udgangen af den måned, hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om suspension ef-ter stk. 1. Der er med bestemmelsen således ikke mulighed for, at vederlæggelsen af densuspenderede borgmester enten slet ikke ophører, eller at vederlaget alene reduceres.Bestemmelsens 2. punktum giver en suspenderet borgmester, der genindtræder i hvervet ef-ter bestemmelsen i stk. 5, fordi vedkommende er frifundet ved endelig dom eller fordi forfølg-ningen er opgivet, krav på efterbetaling af den reduktion af vederlaget i suspensionsperioden,der er sket efter bestemmelsens 1. pkt.Til stk. 8Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et magistratsmedlem og en udvalgsformand i enkommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening (mellemformsstyre med deltadministrativ ledelse), på lige fod med borgmesteren vil kunne suspenderes på grund af tilta-le for strafbart forhold, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Således vil den mistillid, som tiltale for et strafbart forhold efter omstændighederne vil kunnegive anledning til, kunne være særlig problematisk for disse hvervsindehavere, der har del iden øverste administrative ledelse af den kommunale forvaltning. Den uro omkring vedkom-mendes person, som det strafbare forhold kan afstedkomme, kan således betyde, at ved-kommende ikke er i stand til på en hensigtsmæssig måde at varetage hvervet. Hertil kommer,at de pågældende ikke – eller ikke uden at bestemte betingelser herfor er opfyldt, jf. hervedbestemmelserne i de foreslåede §§ 66 a og c – kan afsættes.Udvalget har ikke fundet grundlag for, at kredsen af de hvervsindehavere, der skal kunne su-spenderes, skal omfatte andre hvervsindehavere i kommunestyret. Der henvises for en nær-mere redegørelse for udvalgets overvejelser herom til betænkningen kapitel 4.4.1.2.a.Medlemmer af kommunalbestyrelsen, der ikke beklæder et hverv, der kan danne grundlag forsuspension ved tiltale for strafbart forhold, vil kunne fortsætte som medlem af kommunalbe-styrelsen, indtil Valgbarhedsnævnet har truffet afgørelse om vedkommendes fortabelse afvalgbarhed på baggrund af en endelig straffedom. Tilsvarende gælder for en hvervsindeha-ver, der er suspenderet efter stk. 1, jf. stk. 8.Bestemmelsen indebærer, at de materielle betingelser, der er fastsat i stk. 1 for suspensionaf borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold gælder tilsvarende for suspension afet magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i§ 64 a og § 65 i forening.Bestemmelsen indebærer endvidere, at de procesregler mv., der er fastlagt i stk. 1-7 for su-spension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold gælder tilsvarende ved su-spension af et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune, der styres efterreglerne i § 64 a og § 65 i forening. Det indebærer bl.a., at beslutningen om ved begæringherom til Valgbarhedsnævnet at indlede den proces, der kan lede til suspension af de hvervs-indehavere, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 8, træffes af kommunalbestyrelsen somkommunens øverste myndighed. Kommunalbestyrelsen er således – uanset valg af styreform– kommunens øverste myndighed.Beslutningen herom træffes ved almindeligt stemmeflertal. Der henvises om disse spørgsmåltil betænkningens kapitel 4.4.2.2.a. og b.Bestemmelsen indebærer i sammenhæng med stk. 3, at det, når der foreligger en afgørelseefter stk. 1 i Valgbarhedsnævnet om suspension af et magistratsmedlem eller en udvalgsfor-mand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening, i overensstemmelsemed princippet i lovens § 28, stk. 2, tilkommer den valggruppe i kommunalbestyrelsen, derhar valgt det suspenderede medlem, at udpege det medlem, der midlertidigt skal varetagehvervet. Det forudsættes herved, at suspension af en udvalgsformand indebærer, at forman-den i suspensionsperioden også suspenderes fra hvervet som medlem af udvalget, såledesat der er en ledig udvalgsplads at besætte, jf. bemærkningerne til § 66, a, stk. 6.Bestemmelsen indebærer herved, at den balance, som kommunalbestyrelsens valg af med-lemmer til de hverv, som bestemmelsen omhandler, fastholdes i suspensionsperioden. Der erherved bl.a. lagt vægt på, at suspension medfører en fuldstændig fratagelse af de opgaver,

der følger af hvervet. Uanset, at der alene er tale om en midlertidig situation, er det såledesrigtigst, at suspension af borgmesteren ikke medfører forrykkelse af den politiske balance.Udvalgets anbefaling om spørgsmålet er behandlet i betænkningens kapitel 4.4.2.4.b.Ad § 66 cBestemmelsen er en udmøntning af den anbefaling, som udvalget er fremkommet med om,at der bør gives et meget stort flertal i kommunalbestyrelsen mulighed for at afsætte borgme-steren i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke har tillid til borgmesteren. Udvalget har her-ved bl.a. lagt vægt på, at massiv mistillid til borgmesteren i kommunalbestyrelsen vil kunnehave alvorlige negative konsekvenser indadtil i kommunestyret, herunder både i forhold tilforvaltningen, som har borgmesteren som sin øverste daglige leder, og i forhold til det politi-ske samarbejde i kommunen med risiko for, at effektiviteten og funktionsdygtigheden i kom-munestyret lider skade. Der henvises for en uddybning af udvalgets overvejelser om behovetfor at kunne afsætte borgmesteren på grund af mistillid til betænkningens kapitel 5.4.1.Til stk. 1De overordnede hensyn, som skal varetages ved afsættelse ved særligt kvalificeret flertal, erpå den ene side hensynet til effektiviteten og funktionsdygtigheden i kommunestyret og påden anden side hensynet til at sikre ro og kontinuitet omkring borgmesterens varetagelse afborgmesterhvervet.Bestemmelsen indebærer, at afgørelse om afsættelse af borgmesteren efter den foreslåedebestemmelse træffes af kommunalbestyrelsen, idet det netop er den massive mistillid ikom-munalbestyrelsen,der begrunder afsættelse efter bestemmelsen. Processen for afsættelse afborgmesteren involverer på denne baggrund ikke obligatorisk prøvelse hos andre myndighe-der. Der henvises til betænkningens kapitel 5.4.2.2.b. for en uddybning af udvalgets overve-jelser om kommunalbestyrelsens rolle og kompetence i disse sager.Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen under visse betingelser kan af-sætte borgmesteren, hvis kommunalbestyrelsen ikke har tillid til borgmesteren. Disse omfat-ter ikke blot, at den massive mistillid i kommunalbestyrelsen har manifesteret sig således, atdet fornødne kvalificerede flertal, jf. stk. 2, for afsættelse af borgmesteren er til stede, menogså at den mistillid til borgmesteren, som ligger bag kommunalbestyrelsens ønske om af-sættelse af borgmesteren har baggrund i en tilsidesættelse af den agtelse og værdighed,som stillingen kræver. En hensigtsmæssig varetagelse af de centrale opgaver, som borgme-steren er tillagt i kommunestyret forudsætter således tillid til borgmesteren.Hvorvidt borgmesteren ved sine forhold har tilsidesatværdighedskraveter i første række optil kommunalbestyrelsen at vurdere og begrunde, jf. herved stk. 2. Kommunalbestyrelsen erikke ved denne vurdering bundet af det værdighedskrav, der følger af tjenestemandslovens§ 10.I vurderingen kan bl.a. indgå karakteren og grovheden af det pågældende forhold. Det kanendvidere indgå, om forholdet er sket under udøvelsen af hvervet eller om det i øvrigt har no-gen sammenhæng med udførelsen af et borgmesterhverv. Dette er imidlertid ikke en

betingelse, idet også forhold, der har fundet sted uden for udøvelsen af hvervet eller som ikkei øvrigt har sammenhæng hermed – eksempelvis gentagne tilfælde af meget upassende op-førsel i det offentlige rum – efter omstændighederne kan være egnede til at vække tvivl om,hvorvidt borgmesteren er værdig til at varetage hvervet.Også forhold, der er begået, inden borgmesteren har tiltrådt hvervet som borgmester, vilkunne inddrages. Men den tid, der er gået, fra kommunalbestyrelsen fik kendskab til forhol-det, til kommunalbestyrelsen behandler spørgsmålet om afsættelse, vil kunne indgå i vurde-ringen.Afsættelse af borgmesteren kan – forudsat at betingelserne herfor et opfyldt – ske efter be-stemmelsen, uanset om det forhold, der har givet anledning til kommunalbestyrelsens mistil-lid til borgmesteren tillige rejser spørgsmål om pligttilsidesættelse og/eller strafbart forhold,der ellers er reguleret i de specifikke regler herom i bestemmelserne i de foreslåede §§ 66 aog 66 b. Dette gælder uanset, om de betingelser, der kræves til indgreb efter disse regler, eropfyldt eller ej.Det følger af bestemmelsen, at en vedtagelse i kommunalbestyrelsen om afsættelse afborgmesteren indebærer, at borgmesteren anses fritaget for hvervet. Det er under hensyn tilbaggrunden for kommunalbestyrelsens vedtagelse om afsættelse – nemlig det forhold, at etmassivt flertal af kommunalbestyrelsens medlemmer ikke har tillid til borgmesteren – ansetfor væsentligt, at kommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse af borgmesteren har virk-ning straks, således at der kan ske en hurtig genopretning af ro omkring borgmesterposten.Der henvises til betænkningens kapitel 5.4.3.4.Til stk. 2Til grund for det krav, der er fastsat i bestemmelsen om, at et flertal på ni tiendedele af kom-munalbestyrelsens samtlige medlemmer står bag en vedtagelse efter stk. 1 og begrundelsenherfor, ligger hensynet til den ro omkring borgmesterposten, som en hensigtsmæssig vareta-gelse af hvervet forudsætter.Således ville en mulighed for, at et almindeligt flertal i kommunalbestyrelsen (eller evt. et kva-lificeret flertal, som dog er mindre end de foreslåede ni tiendedele) kunne afsætte borgmeste-ren på grund af mistillid indebære en risiko for, at den fornødne ro omkring borgmesterpostenikke ville være til stede.Bestemmelsen stiller derfor krav om, at mindst ni tiendedele af kommunalbestyrelsens samt-lige medlemmer står bag en vedtagelse om afsættelse af borgmesteren efter stk. 1. Dog erdet altid tilstrækkeligt, at samtlige af kommunalbestyrelsens medlemmer ud over borgmeste-ren stemmer herfor. Der er herved taget højde for, at afsættelse af borgmesteren efter stk. 1også er muligt i kommuner med kommunalbestyrelser med færre end ti medlemmer.Det fornødne kvalificerede flertal skal tælles blandt kommunalbestyrelsenssamtligemed-lemmer. Dette indebærer, at afsættelse efter stk. 1 ikke vil kunne vedtages, hvis der i kom-munalbestyrelsen er (stort) forfald blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, hvilket hellerikke under hensyn til indgrebets betydning bør være en mulighed. Bestemmelsen udgør her-

ved en undtagelse til lovens § 11, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen er beslutningsdygtig,når (blot) halvdelen af medlemmerne er til stede.Afsættelse af borgmesteren kræver, at der ved begge kommunalbestyrelsens to behandlin-ger af sagen, jf. stk. 3, er det fornødne flertal for afsættelse af borgmesteren og for begrun-delsen herfor. Det er imidlertid ikke en betingelse, at de kommunalbestyrelsesmedlemmer,der udgør det kvalificerede flertal ved 2. behandlingen af forslaget om afsættelse, skal væreidentisk med den kreds af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der udgjorde det kvalificeredeflertal ved 1. behandlingen af forslaget. Det afgørende er således, at der ved begge behand-linger er det fornødne kvalificerede flertal for en afsættelse.Det er under hensyn til indgrebets betydning for kommunestyret fundet hensigtsmæssigt, atde kommunalbestyrelsesmedlemmer, der står bag en vedtagelse om afsættelse af borgme-steren, også er enige om begrundelsen herfor. Det er derfor efter bestemmelsen en betingel-se, at der ved begge behandlinger i kommunalbestyrelsen, jf. stk. 3, er det fornødne kvalifice-rede flertal ikke blot til vedtagelsen efter stk. 1 om afsættelse af borgmesteren men også tilbegrundelsen herfor. Bestemmelsen forudsætter herved, at begrundelsen for kommunalbe-styrelsens afsættelse af borgmesteren ved begge behandlinger indgår i afstemningstemaetfor kommunalbestyrelsen. Der henvises til betænkningens kapitel 5.4.3.2.a.Der gælder ingenkarensperiodeefter at spørgsmål om afsættelse af borgmesteren har væretsat til afstemning i kommunalbestyrelsen, men ikke har opnået det til vedtagelse fornødneflertal. En sådan karensperiode ville således kunne give anledning til uhensigtsmæssigheder,hvis der viser sig nye forhold hos borgmesteren, som giver kommunalbestyrelsen anledningtil mistillid til vedkommende, eller hvis der fremkommer nye aspekter af det eller de forhold,der dannede grundlag for kommunalbestyrelsens tidligere behandling af spørgsmålet om af-sættelse.Om baggrunden for kravet om særligt kvalificeret flertal henvises til betænkningens kapitel5.4.2.2.c.Til stk. 3Det kræves efter bestemmelsens 1. pkt., at forslag om afsættelse af borgmesteren efterstk. 1 undergives to realitetsbehandlinger i kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen tager sigtepå at sikre en grundig behandling i kommunalbestyrelsen af spørgsmålet om afsættelse afborgmesteren.Bestemmelsen tager endvidere med sit krav omrealitetsbehandlingersigte på hensynet til atkunne konstatere, om kommunalbestyrelsen er fast besluttet på afsættelse af borgmesteren,hvilket under hensyn til indgrebets intensitet er en betingelse.Tidsrummet for kommunalbestyrelsens to realitetsbehandlinger af sagen – efter bestemmel-sen med mindst 6 og højst 12 dages mellemrum – er fastsat med henblik på på den ene sideat give kommunalbestyrelsen og de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer en reel mulig-hed for grundig overvejelse af spørgsmålet om afsættelse, og på den anden side til at vare-tage hensynet til muligheden for en hurtig genopretning af ro omkring borgmesterposten samt

til den belastning, det kan være for borgmesteren, at der pågår overvejelser om afsættelse pågrund af mistillid til vedkommende.Efter bestemmelsens 2. pkt. stilles krav om, at kommunalbestyrelsens begrundelse, jf. stk. 2,om afsættelse efter hver behandling indføres i beslutningsprotokollen efter § 13, stk. 1. Be-stemmelsen indebærer herved et supplerende krav til bestemmelsen i lovens § 13, stk. 1,hvoraf bl.a. følger, at kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol.Indførelsen i beslutningsprotokollen af begrundelsen for afsættelsen skal sikre, at der ikkeopstår tvivl om formuleringen af den begrundelse, som kommunalbestyrelsen har tilsluttet sigved beslutningen om afsættelse af borgmesteren, herunder i forhold til en efterfølgendeeventuel prøvelse, jf. stk. 6. Endvidere sikres i medfør af § 8, stk. 6, i lov om kommunernesstyrelse, der ved forslaget bliver til stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, offentlighed herom medde begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt. Der henvises til be-tænkningens kapitel 5.4.3.2.b.Der er intet krav om, at begrundelsen for afsættelsen i et og alt skal være den samme vedbegge behandlinger. Begrundelsens kerne og overordnede formål skal imidlertid fastholdesved begge behandlinger. Ellers har der i realiteten ikke været to behandlinger af spørgsmåletom borgmesterens afsættelse, hvilket er i strid med lovens krav om to behandlinger. Detteretlige spørgsmål vil kunne efterprøves af Valgbarhedsnævnet, hvis den afsatte borgmesterindbringer sagen for nævnet, jf. stk. 6.Efter bestemmelsens 3. pkt. skal kommunalbestyrelsen underrette borgmesteren skriftligt omkommunalbestyrelsens vedtagelse efter stk. 1 om afsættelse af borgmesteren.Offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, jf. § 8, stk. 6, i lov om kom-munernes styrelse, der ved dette forslag bliver stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og som ledheri kommunalbestyrelsens vedtagelse om afsættelse af borgmesteren, jf. § 13, stk. 1, i lovom kommunernes styrelse, er således ikke tilstrækkeligt til at imødekomme det hensyn til un-derretning af den person, borgmesteren, som beslutningen retter sig imod.Underretningspligten gælder, selvom borgmesteren deltager i kommunalbestyrelsens be-handling og afstemning efter stk. 4.Det skriftlighedskrav, der med bestemmelsen stilles til kommunalbestyrelsens afgørelse, in-debærer, at borgmesteren har krav på en skriftlig begrundelse og klagevejledning efter denærmere bestemmelser herom i forvaltningslovens §§ 24 og 25.Til stk. 4Bestemmelsen udgør en modifikation til forvaltningslovens § 3, stk. 3, som indebærer, at den,der er inhabil i forhold til en sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigtmedvirke ved behandlingen af den pågældende sag.Udvalget har lagt til grund, at borgmesteren efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 3,stk. 1, nr. 1, er inhabil som følge af en særlig personlig interesse i sagens udfald.

Der er imidlertid fundet naturligt, at borgmesteren har adgang til at deltage i kommunalbesty-relsens behandling af sagen, herunder ved afstemningen om afsættelse. Der er herved lagtvægt på det væsentlige politiske præg, som en afsættelse efter bestemmelsen har – uansetkravet om tab af værdighed.Udvalget har lagt til grund, at kommunalbestyrelsens afgørelse om afsættelse af borgmeste-ren på grund af mistillid er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette indebærer, at for-valtningslovens bestemmelser om bl.a. partshøring, begrundelse og vejledning af borgmeste-ren om muligheden for indbringelse af spørgsmålet om afgørelsens lovlighed for Valgbar-hedsnævnet, jf. stk. 6, finder anvendelse.Til stk. 5Det følger af stk. 1, at en vedtagelse i kommunalbestyrelsen om afsættelse af borgmesterenindebærer, at borgmesteren anses fritaget for hvervet. Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, atvalg af ny borgmester skal foretages umiddelbart efter, at en vedtagelse efter stk. 1 om af-sættelse af borgmesteren foreligger.Valget af ny borgmester kan først foretages, når der foreligger en vedtagelse efter stk. 1 ikommunalbestyrelsen om afsættelse af borgmesteren, dvs. valget kan tidligst foretages pådet møde, hvor kommunalbestyrelsen har 2. behandling af forslaget til vedtagelse om afsæt-telse af borgmesteren, og valget kan tidligst foretages på et dagsordenspunkt, der ligger efterdenne 2. behandling. Valget kan ikke foretages på samme dagsordenspunkt på grund af desærlige proceskrav, der stilles til dokumentation af vedtagelsen efter stk. 1.Valget af ny borgmester sker ved flertalsvalg og har virkning for den resterende del af funkti-onsperioden.Det lægges til grund, at den afsatte borgmester ikke vil være inhabil ved kommunalbestyrel-sens beslutning herom.Til stk. 6Bestemmelsen indebærer, at lovligheden af kommunalbestyrelsens vedtagelse efter stk. 1 påborgmesterens begæring kan indbringes for Valgbarhedsnævnet. Processen for afsættelse afborgmesteren efter stk. 1 indebærer således ikke en obligatorisk prøvelse af kommunalbesty-relsens afgørelse i sagen.Det er alene borgmesteren som den, afgørelsen om afsættelse retter sig mod, der har mulig-hed for at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse for Valgbarhedsnævnet. Klage skal ef-ter bestemmelsens 2. pkt. indgives til nævnet senest 14 dage efter kommunalbestyrelsens2. behandling af forslag om afsættelse. Der er henset til kommunestyrets effektivitet ikke mu-lighed for at dispensere fra klagefristen. Den person, der vælges som borgmester efter kom-munalbestyrelsens vedtagelse efter stk. 1, skal sørge for, at kommunen giver den afsatteborgmester vejledning om klagefristen i overensstemmelse med forvaltningslovens § 25.

Valgbarhedsnævnet kan efter bestemmelsen alene foretage en prøvelse af afgørelsens lov-lighed. Dette omfatter en prøvelse af, om de retlige betingelser for afsættelsen er opfyldt, ogom en afsættelse vil indebære en tilsidesættelse af de almindelige forvaltningsretlige grund-sætninger. Prøvelsen omfatter endvidere, om de procesregler, der gælder for kommunalbe-styrelsens afsættelse af borgmesteren, er fulgt, herunder kravet om to behandlinger i kom-munalbestyrelsen, jf. stk. 3.Med hensyn til den betingelse, der vedrører kommunalbestyrelsens manglende tillid til borg-mesteren, må nævnet på baggrund af kommunalbestyrelsens vedtagelse med det hertil på-krævede flertal af et forslag om afsættelse af borgmesteren lægge til grund, at kommunalbe-styrelsen ikke har tillid til borgmesteren.I nævnets prøvelse skal endvidere indgå en prøvelse af den betingelse, der omhandlerborgmesterens værdighed til den agtelse og tillid, som stillingen kræver, jf. stk. 1. Under hen-syn til, at en afsættelse imidlertid tager sigte på at afværge de negative konsekvenser, detkan have for kommunestyrets effektivitet og funktionsdygtighed, at kommunalbestyrelsen ikkehar tillid til borgmesteren, skal nævnet imidlertid udvise tilbageholdenhed ved denne del afprøvelsen. Det indebærer, at prøvelsen skal angå, om der foreligger omstændigheder, dergiver grundlag for at antage, at kommunalbestyrelsens beslutning reelt har baggrund i andreforhold end borgmesterens værdighed, og at der således ved beslutningen er varetagetusaglige hensyn. Der henvises til betænkningens kapitel 5.4.3.3.c.Der er ved valget af Valgbarhedsnævnet som prøvelsesmyndighed for kommunalbestyrel-sens afgørelse efter stk. 1, bl.a. lagt vægt på, at nævnets eksisterende opgaver med vurde-ring af lokalpolitikeres valgbarhed eller fortabelse heraf kan trække paralleller til vurderingenaf, hvorvidt borgmesteren lever op til den værdighed, som bør kræves af vedkommende.Der henvises til betænkningens kapitel 5.4.3.3.d. samt f.-g., hvori udvalgets overvejelser omvalg af prøvelsesmyndighed er beskrevet.Nævnets forberedelse af sagen sker på skriftligt grundlag med henblik på, at nævnets afgø-relse kan træffes i et møde i nævnet. Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at Valgbarheds-nævnet kan foranstalte indenretslig afhøring af vidner. Bestemmelsen giver endvidere ikkeborgmesteren krav på foretræde for nævnet med henblik på over for nævnet mundtligt at fo-relægge sin sag.Til stk. 7Bestemmelsen tager højde for en situation, hvor Valgbarhedsnævnet ved en prøvelse efterstk. 6, kommer frem til, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 om afsættelse afborgmesteren ikke har været lovlig. I sådanne tilfælde følger det af bestemmelsen, at den af-satte borgmester genindtræder i hvervet for resten af funktionsperioden.Til stk. 8Bestemmelsens 1. pkt. indebærer, at vederlaget til en afsat borgmesterobligatoriskbortfaldermed udgangen af den måned, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afsættelse

efter stk. 1. Der er med bestemmelsen således ikke mulighed for, at vederlæggelsen af denafsatte borgmester enten slet ikke ophører, eller at vederlaget alene reduceres.Bestemmelsens 2. pkt. stiller vederlagsmæssigt en borgmester, der er genindtrådt i hvervetpå baggrund af en afgørelse efter stk. 7 i Valgbarhedsnævnet, som om afsættelse ikke havdefundet sted.Til stk. 9Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et magistratsmedlem og en udvalgsformand i enkommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening (mellemformsstyre med deltadministrativ ledelse), på lige fod med borgmesteren vil kunne afsættes ved særligt kvalifice-ret flertal, hvis betingelserne herfor er opfyldt.Mistillid vil kunne være særlig problematisk for disse hvervsindehavere, der har del i denøverste administrative ledelse af den kommunale forvaltning. Den uro omkring vedkommen-des person, som mistillid til de nævnte hvervsindehavere vil kunne indebære, kan såledesbetyde, at vedkommende ikke er i stand til på en hensigtsmæssig måde at varetage hvervet.Hertil kommer, at de pågældende ikke – eller ikke uden at bestemte betingelser herfor er op-fyldt, jf. herved bestemmelsen i den foreslåede § 66 a – kan afsættes.Udvalget har ikke fundet grundlag for, at kredsen af de hvervsindehavere, der skal kunne af-sættes ved særligt kvalificeret flertal, skal omfatte andre hvervsindehavere i kommunestyret.Der henvises for en nærmere redegørelse for udvalgets overvejelser herom til betænkningenkapitel 5.4.2.2.a.Bestemmelsen indebærer, at de materielle betingelser, der er fastsat i stk. 1 for afsættelse afborgmesteren, gælder tilsvarende for suspension af et magistratsmedlem eller en udvalgs-formand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening.Bestemmelsen indebærer endvidere, at de procesregler mv., der er fastlagt i stk. 1-8 for af-sættelse af borgmesteren ved særligt kvalificeret flertal, gælder tilsvarende ved afsættelse afet magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i§ 64 a og § 65 i forening.Det indebærer bl.a., at afgørelsen om afsættelse af de hvervsindehavere, der er omfattet afbestemmelsen i stk. 9, træffes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er således –uanset valg af styreform – kommunens øverste myndighed. Til vedtagelse herom kræves ilighed den tilsvarende beslutning om afsættelse af borgmesteren, at mindst ni tiendedele afkommunalbestyrelsens samtlige medlemmer stemmer herfor. Der henvises om dissespørgsmål til betænkningens kapitel 5.4.4.2.b. og c.Bestemmelsen indebærer i sammenhæng med stk. 5, at det, når der foreligger en afgørelseefter stk. 1 om afsættelse af et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune,der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening, i overensstemmelse med princippet i lo-vens § 28, stk. 1, tilkommer den valggruppe i kommunalbestyrelsen, der har valgt det afsatte

medlem, at genbesætte hvervet. Det forudsættes herved, at afsættelse af en udvalgsformandindebærer, at formanden også mister hvervet som medlem af udvalget, således at der er enledig udvalgsplads at besætte, jf. bemærkningerne til § 66, a, stk. 6.Ad § 66 dTil stk. 1Gældende administrativ praksis om borgmesterens mulighed for at få dækket udgifter til ad-vokat i forbindelse med en sag efter den gældende § 66 i lov om kommunernes styrelse erbeskrevet i betænkningens kapitel 3.1.4.1. Som nævnt er der mulighed for, at kommunalbe-styrelsen kan beslutte at godtgøre borgmesterens udgifter til advokat under en sådan sag.Disse regler vil fortsat være gældende for så vidt angår spørgsmålet om advokatbistand i for-bindelse med en sag om ad hoc suspension efter den foreslåede § 66.Der er ikke i gældende ret regler, hvorefter borgmesteren vil kunne gøre krav på at få even-tuelle udgifter til advokat i forbindelse med en sag efter de foreslåede §§ 66 a-66 c dækket afkommunen.Det er under hensyn til den alvorlige reaktion, som en afsættelse eller en suspension udgørfor borgmesteren ikke fundet naturligt, at borgmesterens muligheder herfor skal afhænge afkommunalbestyrelsens (flertallets) beslutning herom.Bestemmelsen giver derfor borgmesteren krav på at få udgifter til en advokat, som borgme-steren vælger til at repræsentere sig eller lade sig bistå af i en sag efter de foreslåede§§ 66 a-66 c betalt af kommunen efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.Der henvises til betænkningens kapitel 3.2.2.2.f., 3.2.2.3.i., 4.2.2.2.f., 4.4.2.3.e., 5.4.3.2.d. og5.4.3.3.e.Til stk. 2Borgmesteren har efter bestemmelsen kun krav på at få advokatudgifter efter stk. 1 betalt afkommunen, hvis udgiften har tilknytning til en sag om afsættelse eller suspension efter de fo-reslåede bestemmelser i §§ 66 a-66 c. Hvis udgiften har den påkrævede tilknytning, følgerdet af bestemmelsen, at kravet på udgiftsdækning mv. omfatter alle opgaver, som advokatenudfører i den forbindelse, herunder udfærdigelse af processkrifter, deltagelse i møder mv.Har udgiften f.eks. tilknytning til opgaver, som hører under den beskikkede forsvarer i enstraffesag, har borgmesteren ikke krav på at få dækket udgiften efter den foreslåede be-stemmelse. Det samme gælder eventuelle udgifter til opgaver, der vedrører erstatningsretligespørgsmål i forbindelse med et strafbart forhold, herunder f.eks. erstatningskrav fra forurette-de.De advokatudgifter, som efter bestemmelsen dækkes af kommunen, omfatter både sådanneudgifter, som vedrører advokatbistand under processen i kommunalbestyrelsen, og sådanneudgifter, som vedrører advokatbistand under processen i Valgbarhedsnævnet.

Til stk. 3Efter bestemmelsen er det kommunalbestyrelsen, der skal fastsætte salær og godtgørelse tiladvokaten. Fastsættelsen skal ske efter de takster, der gælder for salær og godtgørelse tilforsvarere i straffesager.Vederlag til forsvarere i straffesager fastsættes efter retsplejelovens § 741, stk. 2, af den ret,der har foretaget beskikkelsen. Salæret fastsættes på grundlag af landsretspræsidenternesmeddelelse om vejledende takster for salær til forsvarere i straffesager mv.Til stk. 4Bestemmelsen indebærer, at et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune,der styres efter reglerne i § 64 a og § 65 i forening (mellemformsstyre med delt administrativledelse), har krav på, at kommunen i en sag efter §§ 66 a- 66 c mod den pågældende dæk-ker vedkommendes udgifter til advokat efter de samme regler, som gælder for borgmestereni sådanne sager.§2Til nr. 1Ændringen er en konsekvens af den ved lovudkastets § 1, nr. 2, foreslåede ændring af § 8 ilov om kommunernes styrelse.Ændringen af regionslovens § 10, stk. 2, indebærer, at reglerne i § 8, stk. 2-7, om indkaldelsetil og afholdelse af kommunalbestyrelsens møder mv., herunder de ændringer som foreslåsved lovudkastets § 1, nr. 1-3, herefter finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets møder.Om ændringerne henvises til bemærkningerne til de nævnte bestemmelser i lovudkastet.Til nr. 2Ændringen er en konsekvens af forslaget til §§ 66-66 d i lov om kommunernes styrelse, jf.lovforslagets § 1, nr. 9. Ændringen indebærer, at de foreslåede regler finder tilsvarende an-vendelse på regionsrådsformænd.§3Til nr. 1Valgbarhedsnævnets opgave med at træffe afgørelse i spørgsmål om bl.a. kommunalbesty-relses- og regionsrådsmedlemmers fortabelse af valgbarhed på grund af straf er fastlagt i§ 105, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg. Den foreslåede bestemmelse udgør etsupplement til nævnets eksisterende opgaver, og er en konsekvens af de foreslåede be-stemmelser i lovforslagets § 1, nr. 9.

Det følger således af forslaget om en ny § 66 a i lov om kommunernes styrelse, at Valgbar-hedsnævnet har kompetence til på baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling herom attræffe afgørelse om afsættelse af borgmesteren på grund af pligttilsidesættelse. Det følgerendvidere af forslaget om en ny § 66 b i lov om kommunernes styrelse, at Valgbarhedsnæv-net har kompetence til på baggrund af kommunalbestyrelsens begæring herom at træffeafgø-relse om suspension af borgmesteren på grund af tiltale for strafbart forhold. Endelig følgerdet af forslaget om en ny § 66 c, stk. 6, at Valgbarhedsnævnet, hvis borgmesteren indbringerspørgsmålet om lovligheden af kommunalbestyrelsens vedtagelse om afsættelse af borgme-steren ved særligt kvalificeret flertal efter § 66 c, stk. 1, træffer afgørelse i sagen.Valgbarhedsnævnets kompetence i sådanne sager omfatter også en tilsvarende afgørelserettet mod et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune, der styres efter reg-lerne i § 64 a og § 65 i forening.Til nr. 2Bestemmelsen fastlægger i1. pkt.Valgbarhedsnævnets sammensætning i sager efter de ilovforslagets § 1, nr. 9 foreslåede regler i §§ 66 a-c i lov om kommunernes styrelse. Be-stemmelsen udmønter de anbefalinger, som udvalget er fremkommet med herom i sager omafsættelse af borgmesteren mv. på grund af pligttilsidesættelse, suspension på grund af tilta-le for strafbart forhold og afsættelse ved særligt kvalificeret flertal.I disse sager tæller nævnet således foruden nævnets formand og næstformand følgendemedlemmer: Et medlem, der udpeges af KL, et medlem, der udpeges af Danske Regioner,og et medlem, der udpeges af økonomi- og indenrigsministeren, og som er kyndigt i forvalt-ningsret.Nævnets formand skal som hidtil at være en landsdommer eller en højesteretsdommer. Ved-kommende udpeges af økonomi- og indenrigsministeren efter indstilling fra Domstolsstyrel-sen. Nævnets næstformand forudsættes som hidtil at være en embedsmand fra vedkom-mende ressortministerium.De to medlemmer af nævnet, der hver for sig udpeges af KL henholdsvis af Danske Regio-ner, forudsættes at være et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd.Det medlem, som er kyndigt i forvaltningsret, kan være eller have været universitetsprofessoreller universitetsansat med et virkefelt blandt andet inden for forvaltningsretten, men der erintet krav om (nuværende eller tidligere) universitetsansættelse. Det forudsættes, at med-lemmet har den fornødne uafhængighed i forhold til centraladministrationen.Denne sammensætning, som indebærer en styrkelse af det juridiske element, i de sager,som bestemmelsen omfatter, er anset for hensigtsmæssig under hensyn til afgørelsernes ret-lige karakter. Denne sammensætning indebærer dog samtidig en bibeholdelse af den lokal-politiske repræsentation, som er hensigtsmæssig i disse sager.Under hensyn til at det nuværende antal medlemmer i Valgbarhedsnævnet med en kommu-nal og regional baggrund skyldes historiske årsager, er det endvidere ikke anset betænkeligt,

at den lokalpolitiske repræsentation i nævnet i de sager, som bestemmelsen omfatter, er re-lativt mindre.Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse ved stemmeflertal. Hvert medlem har én stemme.Om baggrunden for bestemmelsen henvises til betænkningens kapitel 3.2.2.3.f., 4.4.2.3.e. og5.4.3.3.e.Bestemmelsen i2. pkt.indebærer, at KL henholdsvis Danske Regioner, udpeger hver sinstedfortræder for det medlem, den pågældende organisation udpeger, og at beskikkelsernefor valget af alle nævnets medlemmer gælder for 4 år regnet fra den 1. april i året efter valg-året.Til § 4Det overlades til lovgivningsmagten at fastsætte den præcise ikrafttrædelses- og virkningsda-to for de enkelte bestemmelser i udvalgets lovudkast.De foreslåede ændrede frister for udsendelse af materiale til møder i kommunalbestyrelsenog konsekvenserne af manglende fristoverholdelse finder først anvendelse, når der fra ikraft-trædelsestidspunktet udsendes materiale til møder i kommunalbestyrelse. Afholdes der etmøde i kommunalbestyrelsen efter ikrafttrædelsen på baggrund af materiale, der er gjort til-gængeligt forud for ikrafttrædelsen, gælder de hidtidige regler.Den foreslåede adgang til suspension og afsættelse af borgmesteren kan først anvendes afkommunalbestyrelsen fra ikrafttrædelsesdatoen. De forhold, der begrunder anvendelsen afreaktionsmulighederne, kan godt ligge før ikrafttrædelsesdatoen.De nye beføjelser om suspension og afsættelse, Valgbarhedsnævnet foreslås tildelt, udøvesaf Valgbarhedsnævnet fra ikrafttrædelsesdatoen med den foreslåede nye sammensætning.Udvalget forudsætter herved, at der ved lovgivningsmagtens fastsættelse af ikrafttrædelses-og virkningsdato af denne del af lovforslaget tages højde for, at beskikkelserne af de nyemedlemmer kan være på plads til denne dato.

Kommissorium for lovforberedende udvalg til opfølgningpå Farum-Kommissionens anbefalingerBaggrund for nedsættelsen af udvalgetFarum-Kommissionen, der blev nedsat den 6. august 2003, afgav den 12. april 2012 sin be-retning til justitsministeren. Farum-kommissionen har haft til opgave at undersøge og redegø-re for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til de beskrivelser og påstande, der erfremkommet i medierne og den offentlige debat, om en lang række kritisable forhold vedrø-rende Farum Kommune i perioden 1. januar 1990 til kommissionens nedsættelse den 6. au-gust 2003. Farum-kommissionen har endvidere haft til opgave at komme med forslag til så-danne ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som un-dersøgelsen af det samlede begivenhedsforløb kan begrunde.Farum-Kommissionen er bl.a. fremkommet med anbefalinger i forhold til kommunestyrelses-lovens § 8, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, om udsendelse af dagsorden og sagsmaterialets tilgæn-gelighed, henholdsvis sagsmaterialets eventuelle udsendelse til kommunalbestyrelsesmed-lemmerne. Følgende fremgår således af kommissionens beretning:”Kommissionen bemærker, at formuleringen ”så vidt muligt” i styrelseslovens § 8, stk. 4, givermulighed for at fravige fristerne henset til, at der på møderne så kan medtages hastende sa-ger og sager, hvortil der umiddelbart kan tages stilling, ligesom der fortsat er mulighed for atindkalde til ekstraordinært møde med kortere frist end 4 dage. Med det formål at sikre by-rådsmedlemmerne forsvarlige arbejdsbetingelser anbefaler kommissionen en regel, hvoreftertidsfristerne for udsendelse af dagsorden og mødemateriale kun kan fraviges, såfremt samt-lige mødedeltagere er enige herom, eller at borgmesteren finder det åbenbart, at der umid-delbart kan tages stilling til sagen, eller at borgmesteren ikke finder, sagen kan tåle udsættel-se. I sidste situation må det nærmere begrundes hvorfor. Herved gives byrådsmedlemmerneallerede efter dagsordenudkastet anledning til at overveje, om de vil gøre indsigelse mod, atdagsordenpunktet behandles i mødet.”(Beretningens sammenfatning, bind 1, side 85).

side 145).For så vidt angår spørgsmålet om bl.a. midlertidig suspension, mens en borgmesters forholdundersøges, finder kommissionen, at overvejelser om gennemførelse af sådanne meget vidt-rækkende forslag i forhold til det kommunale selvstyre og dets virkemåde bør afvente evt.sagkyndigt lovforberedende arbejde. (Beretningens afsnit 2.5.3.3., bind 15, side 259 f.).Udvalgets opgaverPå den baggrund har regeringen besluttet at nedsætte et lovforberedende udvalg, der får føl-gende opgaver:•Udvalget skal vurdere, hvorvidt der er behov for at søge gennemført ændringer ireglerne for udsendelse og tilgængeliggørelse af dagsorden for og sagsmateriale tilkommunalbestyrelsesmøder og indkaldelse til ekstraordinære møder. Udvalget skalinddrage, om særlige sagskategorier kan begrunde særlige regler herom. Udvalgetskal endvidere vurdere, hvorvidt der eventuelt er behov for at søge gennemførtændringer i reglerne for udvalgene om disse forhold.Udvalget skal vurdere behovet for at tydeliggøre de gældende regler for, under hvil-ke betingelser en borgmester kan suspenderes, ad hoc eller generelt, og eventueltafsættes, samt hvorvidt proceduren herfor bør ændres.Udvalget skal endvidere vurdere, om der i øvrigt er behov for at søge gennemførtregler, der gør det muligt at suspendere en borgmester, der er sigtet for et strafbartforhold, samt i givet fald proceduren herfor.Udvalget skal i bekræftende fald udarbejde lovudkast til den relevante lovgivning.Udvalgets sammensætning og sekretariatsbetjeningØkonomi- og indenrigsministeren udpeger udvalgets formand. Udvalget sammensættes her-udover med én repræsentant fra hver af følgende: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Justits-ministeriet, KL og Danske Regioner.Udvalget sekretariatsbetjenes af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Udvalget har indhentet bidrag fra de relevante norske og svenske myndigheder om reglernefor suspension mv. af borgmesteren i henholdsvis Norge og Sverige. Nedenfor følger et re-sumé heraf. Bidragene fra de norske og svenske myndigheder findes i deres helhed i be-tænkningens bilag 4 og 5.NorgeSuspension af folkevalgte er reguleret i lov om kommuner og fylkeskommuner (kommunelo-ven), § 15, nr. 3, der giver mulighed for at suspendere en folkevalgt indtil straffesag mod ved-kommende er endeligt afgjort. Bestemmelsen omfatter alle folkevalgte og omfatter såledesf.eks. også menige medlemmer af kommunestyret (kommunalbestyrelsen).Adgangen til suspension er betinget af,atder er rejst sigtelse eller tiltale mod den pågæl-dende,atforholdet er omfattet af en række nærmere bestemte kapitler i den norske straffe-lov, herunder bl.a. kapitel 10 om valgsvindel, kapitel 11 om forbrydelser i offentlig tjeneste,kapitel 24 om underslæb, tyveri og brugstyveri og kapitel 40 om forseelser mod formueret-tigheder.Herudover er det – med undtagelse af forhold, der vedrører valgsvindel efter lovens kapitel10 – en betingelse, at forbrydelsen efter sigtelsen eller tiltalen knytter sig til udøvelsen afhvervet eller tjenesten for kommunen eller fylkeskommunen.Retten til at træffe beslutning om suspension tilkommer kommunestyret/fylkestinget og er ik-ke pligtmæssig. Det er op til det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem at afgøre, hvorvidtvedkommende ønsker at stemme for suspension.Endvidere kan domstolene efter den norske straffelovs § 29 fradømme en folkevalgt hvervet itilfælde, hvor vedkommende bliver domfældt i forbindelse med en straffesag, herunder hvorvedkommende dømmes for forhold, der ikke er omfattet af kommunelovens § 15, nr. 3, somnævnt ovenfor.

Fradømmelse af hvervet som folkevalgt er betinget af,atden strafbare handling viser, atvedkommende er uskikket til eller kan misbruge sin stilling, hvorved der lægges vægt på stil-lingens og forbrydelsens karakter, ogatalmene hensyn tilsiger en sådan fratagelse af hver-vet.SverigeUdvalget har fundet anledning til at bemærke, at det svenske kommunestyre på flere punkterer så forskelligt fra det danske i sin opbygning, at de regelsæt, der gælder herfor, kan værevanskelige at sammenligne.Således findes hvervet som borgmester f.eks. ikke i det svenske kommunestyre. Det hverv,som kommer nærmest hvervet som borgmester, er hvervet som ”kommunalråd” i kommuner-ne eller ”landstingsråd” i ”landstingen” (svarende til de danske regioner). Der findes ingen ret-lig regulering af, hvad disse hverv nærmere indebærer. Hvervene som ”kommunalråd” og”landstingsråd” betragtes som tillidshverv (”förtroendevalda”).Der findes i lovgivningen regler, der giver kommunalbestyrelsesmedlemmerne mulighed forat fratage personer, der er valgt af kommunalbestyrelsesmedlemmer til at varetage tillids-hverv, disse under nærmere bestemte betingelser. Endvidere findes der i lovgivningen regler,hvorefter et tillidshverv under nærmere bestemte betingelser kan fratages ved dom.Der tages forbehold for evt. regelændringer i foråret 2013.

Bilag 1.

Kommissorium

Bilag 2.

Udvidelse af

kommissorium

Bilag 3.

Resumé af nor-

ske og svenske

retsregler om su-

spension mv.

Bilag 4.

Bidrag fra norske

myndigheder

Bilag 5.

Bidrag fra sven-

ske myndigheder