Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del Bilag 136
Offentligt
1263057_0001.png
1263057_0002.png
1263057_0003.png
1263057_0004.png
1263057_0005.png
1263057_0006.png
1263057_0007.png
1263057_0008.png
1263057_0009.png
1263057_0010.png
1263057_0011.png
1263057_0012.png
1263057_0013.png
1263057_0014.png
1263057_0015.png
1263057_0016.png
1263057_0017.png
1263057_0018.png
1263057_0019.png
1263057_0020.png
1263057_0021.png
1263057_0022.png
1263057_0023.png
1263057_0024.png
1263057_0025.png
1263057_0026.png
1263057_0027.png
1263057_0028.png
1263057_0029.png
1263057_0030.png
1263057_0031.png
1263057_0032.png
1263057_0033.png
1263057_0034.png
1263057_0035.png
1263057_0036.png
1263057_0037.png
1263057_0038.png
1263057_0039.png
1263057_0040.png
1263057_0041.png
1263057_0042.png
1263057_0043.png
1263057_0044.png
1263057_0045.png
1263057_0046.png
1263057_0047.png
1263057_0048.png
1263057_0049.png
1263057_0050.png
1263057_0051.png
1263057_0052.png
1263057_0053.png
1263057_0054.png
1263057_0055.png
1263057_0056.png
1263057_0057.png
1263057_0058.png
1263057_0059.png
1263057_0060.png
1263057_0061.png
1263057_0062.png
1263057_0063.png
1263057_0064.png
1263057_0065.png
1263057_0066.png
1263057_0067.png
1263057_0068.png
1263057_0069.png
1263057_0070.png
1263057_0071.png
1263057_0072.png
1263057_0073.png
1263057_0074.png
1263057_0075.png
1263057_0076.png
1263057_0077.png
1263057_0078.png
1263057_0079.png
1263057_0080.png
1263057_0081.png
1263057_0082.png
1263057_0083.png
1263057_0084.png
1263057_0085.png
1263057_0086.png
1263057_0087.png
1263057_0088.png
1263057_0089.png
1263057_0090.png
1263057_0091.png
1263057_0092.png
1263057_0093.png
1263057_0094.png
1263057_0095.png
1263057_0096.png
1263057_0097.png
1263057_0098.png
1263057_0099.png
1263057_0100.png
1263057_0101.png
1263057_0102.png
1263057_0103.png
1263057_0104.png
1263057_0105.png
1263057_0106.png
1263057_0107.png
1263057_0108.png
1263057_0109.png
1263057_0110.png
1263057_0111.png
1263057_0112.png
1263057_0113.png
1263057_0114.png
1263057_0115.png
1263057_0116.png
1263057_0117.png
1263057_0118.png
1263057_0119.png
1263057_0120.png
1263057_0121.png
1263057_0122.png
10:17
BLINDE OG STÆRKTSVAGSYNEDEBARRIERER FOR SAMFUNDSDELTAGELSE
STEEN BENGTSSONNURI CAYUELAS MATEUANDERS HØST
KØBENHAVN 2010SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDE.BARRIERER FOR SAMFUNDSDELTAGELSE.Afdelingsleder: Lars Pico GeerdsenAfdelingen for Socialpolitik og velfærdsydelserUndersøgelsens følgegruppe:Line Krabbe, Indenrigs- og SocialministerietRinze van der Goot, UndervisningsministerietCamilla Beherend, ArbejdsmarkedsstyrelsenMariann Lillemose, Dansk BlindesamfundHans Rasmussen, Dansk BlindesamfundHanne Drelsdorf, Forældreforening Dansk BlindesamfundTorben Pedersen, Forældreforening Dansk BlindesamfundRigmor Lond, Kommunernes LandsforeningKirsten Plambech, Danske HandicaporganisationerHelene Skude Jensen, Danske RegionerAne Esbersen, Center for Ligebehandling af HandicapNynne Christoffersen, Kennedy CentretISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7487-979-4Layout: Hedda BankForsidefoto: Wjciech AugusynowiczOplag: 600Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2010 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.
2
INDHOLD
FORORD
7
RESUMÉ
9
1
SAMMENFATNINGHovedresultaterUddannelseHelbred og motionSamfundsdeltagelseBeskæftigelse eller pensionBeskæftigelsesvilkår
11111213151618
2
BAGGRUNDDefinitioner af synshandicapMedicinsk defineret synshandicapSocialt defineret synshandicapSamfundsdeltagelse
2122222425
3
METODE OG DESIGNPopulationDataDatapræsentation og repræsentativitetMåling af barrierer for deltagelse
2930323338
4
SYNSHANDICAP OG BARRIERERFOR HELBRED OG MOTION
43
3
Selvvurderet helbredOvervægt og undervægtMotionsvanerKonklusion
43465050
5
SYNSHANDICAP OG BARRIERERFOR SOCIALT SAMVÆRKontakt til andre menneskerEnsomhedKonklusion
53545658
6
SYNSHANDICAP OG BARRIERERFOR GENEREL SAMFUNDSDELTAGELSEOffentlige transportmulighederFritidsundervisning, foreningsliv og frivilligt arbejdeKonklusion
59596265
7
SYNSHANDICAP OG UDDANNELSESBARRIERERUddannelsesbarriererFrafaldKenDskab til støtteordninger til uddannelseKonklusion
6767737475
8
SYNSHANDICAP OGBESKÆFTIGELSESBARRIERERBeskæftigelsesbarriererBarrierer for ønsket om beskæftigelseBegrundelse for at arbejdeForudsætninger, der muliggør beskæftigelseVarige yderlser som beskæftigelsesbarriererKendskab til støtteordninger
77788082858790
4
Konklusion
92
9
SYNSHANDICAP OG BESKÆFTIGELSESVILKÅRSelvforsørgelseBegrundelser for og veje til beskæftigelseSektor og arbejdstidArbejdsstillinger, -bevægelser og -generHjælp og støtte i arbejdetBeskæftigelsens værdi – udviklingsmuligheder,mening, belønning og ledelseskvalitetBekymringer for fremtidenKonklusion
95959698101104105107110
BILAG
113
LITTERATUR
116
SFI-RAPPORTER SIDEN 2009
119
5
FORORDUndersøgelsen af blinde menneskers vilkår er initieret af Dansk Blinde-samfund og det daværende Indenrigs- og Socialministerium og omfatterto undersøgelser af henholdsvis børn i alderen 10-15 år og voksne i alde-ren 19-65 år. Det er hensigten hermed at give et bredt billede af blindemenneskers trivsel og vilkår. Nærværende kortlægning belyser de barrie-rer, voksne blinde og stærkt svagsynede i alderen 19-65 år møder i rela-tion til trivsel og samfundsdeltagelse.Kortlægningen er baseret på en sammenkobling af data fra SFI’ssurvey udført 2009, data fra DREAM, der er en forløbsdatabase baseretpå data fra Beskæftigelsesministeriet, Velfærdsministeriet, Undervis-ningsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-tion. Dertil er yderligere tilføjet oplysninger givet af Dansk Blindesam-fund på basis af en undersøgelse foretaget i 2008. Antallet af responden-ter er 1.364. Blinde og stærkt svagsynede sammenlignes her med perso-ner uden nævneværdige sygdomme eller handicap. Disse er indhentet fradata, der ligger til grund forHandicap og samfundsdeltagelse 2006foretaget afSFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt data fraDenDanske Arbejdsmiljøkohorte 2000og2005foretaget af Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø – NFA.Kortlægningen er finansieret af Socialministeriet gennem sats-puljemidler og designet af tidligere seniorforsker Merete Labriola ogseniorforsker Steen Bengtsson, som også har ledet projektet. Forsk-
7
ningsassistent Nuri Cayuelas Mateu og student Anders Høst har stået forundersøgelserne og skrevet det meste af rapporten.Der har været nedsat en følgegruppe til projektet, som har holdtto møder og kommenteret udkast til rapporten. Alle takkes for gode ogkonstruktive kommentarer.København, august 2010JØRGEN SØNDERGAARD
8
RESUMÉSynshandicap er noget meget specielt. Personen, der ikke kan se, har ikkeumiddelbart adgang til de samme informationer som andre og derforikke umiddelbart midlerne til at være med på en hel del felter. Men huneller han vil alligevel gerne deltage i det samme liv som andre mennesker,og det er også muligt. Det kræver imidlertid, at der gøres en indsats for atkompensere for synshandicappet.Helbred er på flere måder et problem for blinde. Blinde skal be-væge sig med forsigtighed og får derfor ikke den motion, som andremennesker automatisk får. Det må de gøre en særlig indsats for at få. Demå ligeledes gøre en særlig indsats for at få en sund og varieret kost, forde ser jo ikke alle de muligheder, som andre ser. Undersøgelsen viser daogså, at blinde har et dårligere helbred, end andre mennesker har. Menden viser samtidig, at dette er noget, der kan rettes op på. Det dårligehelbred hænger ikke sammen med blindheden som sådan.Blinde, som ikke har andre former for handicap, regnes i almin-delighed for at være en relativt ’stærk’ gruppe. Vi finder da også, at blin-des deltagelse i samfundslivet og i menneskeligt samkvem er lige så stortsom andre menneskers. Dette gælder, uanset om de er i beskæftigelseeller ej. De, der ikke er i beskæftigelse, deltager til gengæld lidt mere ifritidsundervisning.Når vi skal vurdere uddannelsen, har vi begrænset udvalget tilden del, der var blinde allerede som 15-årige. Det viser sig, at den del af
9
gruppen, der har fået en erhvervsuddannelse, er blevet mindre for hvergeneration. For de ældste generationer finder vi en uddannelsesfrekvenspå samme højde som for seende. Men for de yngre generationer falderdenne til et omfang, som svarer til halvdelen eller ned mod en tredjedelaf, hvad det er for seende.Det er, som om blinde med årene mere og mere har opgivet atfå en uddannelse. I overensstemmelse hermed finder vi også, at antalletaf blinde, der er beskæftigede, er meget lavt. Tallet er forskelligt, alt efterom man tager heltidsbeskæftigede på almindelige vilkår, eller man tagerdeltidsbeskæftigede med, enten der er tale om fleksjob eller job medløntilskud for førtidspensionister. Men under alle omstændigheder er detlavt også i sammenligning med andre handicapgrupper.Den tekniske udvikling har ellers givet blinde nogle muligheder,der ikke var til stede tidligere. Talesyntesen har gjort, at de kan høre tek-ster, som findes i elektronisk form, og det gælder for de fleste tekster idag. Med forskellige hjælpemidler har man i det hele taget gjort it-verdenen tilgængelig for blinde. Men der er alligevel mange problemer.Mange hjemmesider er forvirrende, og systemerne bliver hele tiden for-andret. Det er et problem for dem, der er længere tid om at sætte sig indi tingene.Der gøres meget for at modvirke de barrierer, som menneskermed synshandicap møder i samfundet. I forhold til nutidens foranderligeog komplicerede forhold er det imidlertid ikke tilstrækkeligt, og dennegruppe synes til stadighed mere og mere marginaliseret.
10
KAPITEL 1
SAMMENFATNING
HOVEDRESULTATER
Det vil nok overraske de fleste, at udviklingen for blinde i det danskesamfund på mange måder går den forkerte vej.Undersøgelsen af voksne blinde og stærkt svagsynede tegner bil-ledet af en gruppe, der møder mange barrierer i samfundet. Et synshan-dicap kan gå ud over sundheden, det kan isolere personen, det kan gøredet vanskeligt at uddanne sig, og det kan betyde ringere mulighed forbeskæftigelse.Undersøgelsen peger på, at det ikke er den manglende synssans isig selv, der giver problemerne, men fordi blinde og især stærkt svagsy-nede i mange tilfælde ikke får uddannelse, og uddannelse betyder megetfor helbred, samfundsdeltagelse og beskæftigelse. Og gennem en rækkeandre mekanismer får vi det resultat, at blinde og stærkt svagsynede erdårligt stillet i dagens samfund. Det betyder imidlertid også, at der ermulighed for at rette op på mange af de skævheder, vi ser.Der er gjort meget for at modvirke de barrierer, som menneskermed handicap møder i samfundet. I 1990’erne og i 2000’erne er derkommet ny lovgivning bl.a. om specialpædagogisk bistand og beskæfti-gelse af mennesker med handicap, hvilket man skulle tro medvirkede tilat løse problemet.
11
Hvorfor går det så på mange måder omvendt? Det er svært atvide, men der kan være flere årsager. Samfundet forandres hastigt, kom-munikation betyder mere og mere, og forandringerne kommer hurtigere,end tilpasninger til mennesker med handicap kan følge med. Der skersåledes stadige forandringer i vores kultur, herunder forståelse af sund-hed og livsstil, familieliv og -mønstre samt lokalsamfund. Arbejdsplad-serne forandrer sig også med større hast end tidligere.Ligeledes har man siden 1950’erne i stadig stigende omfang fremmod 1970’erne søgt at integrere blinde og stærkt svagsynede børn i denalmindelige folkeskole. Imidlertid ser vi i nedenstående analyse, at en stadigmindre andel blandt kohorterne af blinde og især stærkt svagsynede født i1950’erne og frem gennemfører en kompetencegivende uddannelse.Der kan være grunde på alle disse planer til, at det er blevet van-skeligere at have et synshandicap. Det ligger imidlertid uden for nærvæ-rende rapport at give indblik i konkrete barrierer for samfundsdeltagelsegenerelt, herunder uddannelses- og beskæftigelsesbarrierer og de om-stændigheder, der fører til blinde og stærkt svagsynedes manglende in-klusion. Men hvad enten det kan forklares eller ej, er det vigtigt at fåforholdene frem i lyset, så de kan blive debatteret, og man kan tage stil-ling. Undersøgelsen giver et bidrag her til at belyse de vilkår, der gælderfor mennesker, som har et synshandicap.
UDDANNELSE
Som angivet har uddannelsesniveauet en særlig betydning i relation tilandre niveauer for trivsel og samfundsdeltagelse. Undersøgelsen er idenne delanalyse afgrænset til mennesker, der har erhvervet synsnedsæt-telsen, inden de blev 15 år, for at resultaterne kan gælde mennesker, somhar haft synsnedsættelse allerede, inden de påbegyndte en uddannelse. Vihar kun set på personer over 30 år, da mange er oppe omkring den alder,når de gør deres uddannelse færdig. Derfor har det kun været muligt atse på de fire generationer med fødselsdag i 1940’erne, 1950’erne,1960’erne og 1970’erne. For især den sidste generation må vi dog regnemed, at vi ikke har alle, der færdiggør en uddannelse, med.Analyserne viser, at blinde og stærkt svagsynede i den ældste afgenerationerne bliver uddannet i næsten det samme omfang som seende,men at de derefter for hver generation mister terræn med hensyn til ud-
12
dannelse, således at antallet, der får en uddannelse, er to tredjedele eller, iden sidste generation, ned til en tredjedel af de tilsvarende tal for seendemennesker. Der er dermed tale om en forringelse af de blindes og svagt-seendes situation med hensyn til uddannelse, som er ganske kraftig, ogsom er frembragt i løbet af få årtier.Det er vigtigt at få en erhvervsuddannelse, og der er i årenes løbgjort meget, for at flere unge mennesker skal få det. Vi ser da også, atseende kvinder i stadig større omfang får en erhvervsuddannelse, menssandsynligheden for seende mænd er konstant. Den mindre nedgang for1970’er-generationen beror formentlig på, at de, der kommer i trediver-ne, før de færdiggør uddannelser, ikke har kunnet komme med for dennegeneration. Sandsynligheden for, at blinde får en erhvervsuddannelse,bliver derimod mindre, og for stærkt svagsynede bliver den endnu min-dre og ender nede omkring 50 pct., hvor den for seende er 83-88 pct.For den lidt snævrere kategori, faglige uddannelser, får stærktsvagsynede væsentligt mindre uddannelseschancer for hver generation, vikommer frem, med et samlet fald på omkring 30 procentpoint mellemgenerationerne i 1940’erne og i 1970’erne. Der er ikke fundet en signifi-kant forskel mellem blinde og seende. De absolutte andele blandt blindesvinger dog omkring 50 pct., og andelen blandt blinde, der tager en fagliguddannelse, er således tilnærmelsesvis konstant.Korte og mellemlange videregående uddannelser er en meresnæver kategori end de foregående. Det er uddannelser, der har været ivækst i det sidste halve århundrede. Vi ser et billede, der ligner de fore-gående: Seende med mere og mere uddannelse for hver generation, isærfor kvinder, med en nedgang for 1970’erne, som – hvilket vi dog tror –blot beror på senere færdiggørelse af uddannelserne. Blinde har megetlavere chancer, og også her ser man, at stærkt svagsynede har de lavestechancer. Her er blinde og stærkt svagsynede nogenlunde på linje. Der erdog den nuance, at blinde kvinder her har lidt større chancer end blindemænd.
HELBRED OG MOTION
Det er en kendt sag, at blinde og stærkt svagsynede har et problem medkost og motion. Da de ikke kan se, hvad de spiser, og hvad der er atvælge imellem, når de køber ind, er der stor risiko for, at de ikke får til-
13
strækkelig god og varieret kost. Og da de bevæger sig forsigtigt, får deikke af sig selv den samme motion som andre.Det har derfor været et vigtigt led i undersøgelsen af blinde ogstærkt svagsynedes levevilkår at se på helbred og motion. Helbredet harvi belyst gennem et spørgsmål, hvor respondenterne blev bedt om selv atvurdere deres helbred. Det giver erfaringsmæssigt en pålidelig vurdering.Endvidere er der stillet spørgsmål om højde og vægt, og ud fra disse harvi beregnet BMI.Når man skal belyse blinde og stærkt svagsynedes helbred, måman gøre sig klart, at helbredet på flere måder kan hænge sammen med,om man tilhører en af disse grupper. Der kan være en direkte sammen-hæng, og der kan være indirekte sammenhænge. Indirekte sammenhængeer fx, hvis blindhed fører til mindre motion og derfor højere BMI, somigen betyder dårligere helbred, eller hvis blindhed betyder, at flere erenlige, og dette giver dårligere helbred. Begge de nævnte ting er tilfældet.Den sammenhæng, vi finder mellem blindhed og helbred, er ivirkeligheden ganske indviklet. Det viser sig nemlig, at den direkte sam-menhæng er positiv. Men samtidig er der flere indirekte effekter, som allegår i den modsatte retning. Foruden de nævnte er det også sådan, atblinde har mindre uddannelse, og at dette fører til dårligere helbred. Alt ialt betyder den direkte effekt sammen med den indirekte effekt, at blindemennesker har et dårligere helbred end seende.For stærkt svagsynede er forholdet endda det, at også den direk-te effekt er negativ, om end ikke signifikant. De har dermed et markantdårligere helbred end blinde. Men i øvrigt hænger deres helbred ogsåsammen med BMI, samliv og uddannelse på samme måde, som det ertilfældet for blinde og for seende. For såvel blinde som stærkt svagsyne-de gælder dog, at forholdet er lidt mere kompliceret end antydet ovenfor.BMI hænger nemlig også sammen med samliv og uddannelse. Der ergrund til at tro, at de sidstnævnte faktorer er de mest grundlæggende.Det giver en nøgle til, hvordan man kan rette op på forholdene.Resultaterne giver nemlig også grund til at tro, at mere uddannelse tilblinde og stærkt svagsynede vil føre til, at de kommer til at leve sundereog dermed også får et bedre helbred. Uddannelse betyder i det hele taget,at mennesker bliver mere modtagelige for sundhedsoplysning, men detvil naturligvis hjælpe på sagen, hvis man også giver blinde og stærkt svag-synede oplysning og teknikker til at anvende informationen.
14
SAMFUNDSDELTAGELSE
Deltagelse i samfundet forudsætter – når det da ikke foregår på nettet –at man kan komme rundt på forskellige adresser og dermed ofte, at mankan benytte transportmidler. Når man taler om blinde og stærkt svagsy-nede, handler det først og fremmest om at kunne benytte offentligetransportmidler, da de færreste har råd til privatchauffør.Fra SFI’s handicapsurvey ved vi, at en stor gruppe mennesker medhandicap har vanskeligt ved at benytte bus og tog, når der er mange med.Der er imidlertid også en gruppe ikke-handicappede, som oplyser, at de harvanskeligt ved at benytte bus og tog, når der er mange med. Procentvis erden gruppe meget lille, men i antal kommer den alligevel op på en størrelse,der er det halve af den førstnævnte. Det betyder, at af tre mennesker, somikke kan benytte bus og tog, har de to et handicap, den tredje ikke.Både blinde og stærkt svagsynede har meget store problemer medat benytte offentlig transport, når der er mange med. Samtidig er der dogogså andre forhold end synet, der spiller en rolle. Unge har lettere ved atbenytte bus og tog, end ældre har, og folk med uddannelse har ligeledeslettere ved det. Ligeledes spiller helbredet en rolle for alle mennesker. Forblinde og stærkt svagsynede er dårligt helbred imidlertid en mindre barrierefor at benytte bus og tog, end det er for mennesker i almindelighed.Men selv om det er vanskeligt for blinde og stærkt svagsynede atkomme rundt med bus og tog, deltager de dog alligevel en hel del i detalmindelige samfundsliv. Det har vi belyst ved at se på deltagelse i fri-tidsundervisning, foreningsliv og frivilligt arbejde. Her gælder det, lige-som når vi ser på helbred, at forholdet er kompliceret, fordi der er taleom både direkte og indirekte sammenhænge.Den direkte effekt på samfundsdeltagelse af at være blind ellerstærkt svagsynet er positiv. Den virker altså i retning af, at blinde og stærktsvagsynede, når andre forhold holdes konstante, deltager mere i samfun-det, end man skulle forvente ud fra deres egenskaber i øvrigt. Det gælderbåde for deltagelse i fritidsundervisning, foreningsliv og frivilligt arbejde.Denne positive direkte effekt modvirkes dog af en række indi-rekte effekter. Således er mindre uddannelse og dårligere helbred barrie-rer for samfundsdeltagelse på de fleste områder. Hvad angår deltagelse iforeningsliv er der også en modgående effekt specielt for mænd – her erdet altså kun for kvinder, at den direkte effekt af blindhed og stærktsvagsyn er positiv.
15
Man bemærker, at beskæftigelse generelt ikke spiller nogen rollefor samfundsdeltagelse. Kun et enkelt sted finder man en sammenhæng,og det er, når det gælder deltagelse i fritidsundervisning. Det er sådan, atpersoner i arbejde deltager mindre i fritidsundervisning end personer,som er uden arbejde. Når det gælder foreningsliv og frivilligt arbejde, erder derimod ingen forskel.Alt i alt ser man, når man betragter den direkte og den indirektesammenhæng under ét, at stærkt svagsynede og især blinde deltager no-get mere i samfundslivet end mennesker uden handicap. Det betyderikke nødvendigvis, at de deltager i det samme samfundsliv, som andregør. Det kan sagtens være, at de foreninger, de deltager i, er handicapor-ganisationer, og det frivillige arbejde foregår her. Også fritidsunder-visningen kan være for handicappede. Vi ved dog ikke, i hvilket omfangdette er tilfældet.
BESKÆFTIGELSE ELLER PENSION
De fleste blinde og stærkt svagsynede mennesker har fået en førtidspen-sion til trods for, at mange af dem ville være i stand til at arbejde. Tidlige-re fik disse grupper meget oftere en uddannelse og kom i arbejde. Menefterhånden som samfundet har udviklet større grad af kompleksitet ogforanderlighed, er det blevet vanskeligere for blinde og stærkt svagsynedeat komme i job og fastholde dette. Det til trods for, at udviklingen af itogså har givet blinde og stærkt svagsynede muligheder for at læse, hvilketde ikke havde tidligere.Vi finder derfor meget store barrierer for blinde og stærkt svag-synede på jobmarkedet. Igen kompliceres billedet af, at der er både direk-te og indirekte effekter. Her er det så blot sådan, at de direkte og de indi-rekte effekter går samme vej. Den direkte effekt af stærkt svagsyn påbeskæftigelse er den enorme barriere, og den direkte effekt af blindhed eren endnu større barriere.Ved siden af disse store direkte effekter finder vi indirekte effek-ter, som også bidrager til den samlede barriere. Det drejer sig om samliv,helbred og uddannelse. Alt i alt bliver resultatet af de direkte og indirektesammenhænge, at blinde og stærkt svagsynede så godt som ikke er i job,medmindre de hører til gruppen af samlevende eller har andre af de ka-rakteristika, der er forbundet med at have et job.
16
Omkring en femtedel af de blinde og stærkt svagsynede, som ik-ke er i arbejde, ønsker at komme i lønnet arbejde. Det er betydeligt færreend den tilsvarende andel blandt mennesker uden handicap, som ikke er iarbejde – der er andelen en halv gang højere. Blandt blinde og isærblandt stærkt svagsynede er der også færre, der søger arbejde, end det ertilfældet blandt mennesker uden handicap, som ikke er i arbejde.De, der ønsker arbejde, er først og fremmest dem, der tidligerehar været i arbejde, og dem, der har en lang videregående uddannelse.For blinde er det desuden dem med kort eller mellemlang videregåendeuddannelse, mens det for stærkt svagsynede desuden er de samlevende.Der kan være mange grunde til at arbejde. For de fleste menne-sker er det for at få indhold i tilværelsen, se kollegerne eller gøre en ind-sats i samfundet. For andre er det for at blive regnet for noget, for atterandre for at få en egen indkomst frem for at leve af pension eller lige-frem for at få en høj indkomst. Grupperne med synshandicap, som ikkeer i arbejde, skiller sig ud fra befolkningen i øvrigt, ved at vi sjældenthører de sidstnævnte begrundelser. Mange har nok indstillet sig på, atpension er den mulighed, der er. En undtagelse danner dem med en langvideregående uddannelse. De kan godt se en høj indkomst som noget,der ligger inden for mulighedernes rækkevidde.Blandt de blinde og stærkt svagsynede, der i modsætning hertiler i beskæftigelse, er den hyppigst forekommende begrundelse indholdeti tilværelsen, som beskæftigelsen bibringer, efterfulgt af argumenterneom følelsen af, at man gør en indsats i samfundet samt samværet medkolleger og kammerater. Generelt gør det sig gældende, at blinde ogstærkt svagsynede i beskæftigelse anvender samtlige af de nævnte be-grundelser sjældnere end seende i beskæftigelse.I mange tilfælde kræver det særlige foranstaltninger, hvis denblinde eller stærkt svagsynede skal varetage en jobfunktion. Det kanhandle om særlig arbejdspladsindretning, hjælpemidler og personlig assi-stent. Det kan også betyde noget, om det er et arbejde, man kan udførealene. Endelig er det naturligvis en forudsætning for at få et job, at per-sonen har mulighed for at komme til og fra arbejdspladsen med de of-fentlige transportmidler.Hvis man skal drage nytte af ordninger, er en første forudsæt-ning, at man kender disse. Der er stor forskel på, hvor godt kendt for-skellige ordninger er. Bedst kendt er ordningen om fleksjob. Den er det83 pct. af de udspurgte, som på en eller anden måde kender til, og 10 pct.
17
har benyttet den. Den mest benyttede ordning er dog den om økono-misk støtte til arbejdsredskaber eller til indretning af arbejdspladsen, som18 pct. har benyttet. Den kendes af i alt 73 pct. af gruppen af blinde ogstærkt svagsynede.Ordningen om job med løntilskud for førtidspensionister kendesaf 70 pct., og ordningen om personlig assistent til handicappede i erhvervkendes af 64 pct. af gruppen. De to ordninger har begge været benyttetaf 6 pct. Den dårligst kendte ordning er imidlertid ordningen om såkaldtfortrinsadgang til stillinger i det offentlige for personer med handicap,som kun kendes af 40 pct. og har været benyttet af 4 pct. Det lyder godtnok af meget, men der er kun tale om en adgang til at komme til jobsam-tale samt blive ansat, hvis man er lige så kvalificeret som den bedste. Detforklarer måske, at ordningen ikke anses for at give noget af betydningog – som vi ser – kun kendes af et mindretal.
BESKÆFTIGELSESVILKÅR
Langt fra alle blinde og stærkt svagsynede, der er i beskæftigelse, kanbetragtes som selvforsørgende. Blandt de 19-64-årige, der er i arbejde, erdet blot 15 pct., der ikke modtager en ydelse, eller som modtager enledighedsydelse og dermed antages at stå til rådighed for arbejdsmarke-det. Medtages ligeledes personer, der modtager en eller anden form forydelse, udgør andelen af blinde og stærkt svagsynede i beskæftigelse, derhar en bruttoindkomst på 8.000 kr. eller derover, blot 27 pct., og ande-len, der har arbejdstid på 25 timer eller derover samt en bruttoindkomstpå 16.000 kr. eller derover, udgør blot 19 pct.Blinde og stærkt svagsynede finder endvidere ikke ansættelse i desamme sektorer som seende. Godt nok opnår den største andel blandtbåde seende, blinde og stærkt svagsynede ansættelse i den private sektor,men andelen blandt seende er signifikant større end andelen blandt blin-de og stærkt svagsynede. I stedet synes stærkt svagsynede signifikantoftere at opnå ansættelse i kommunen og de blinde i staten. En for-holdsvis stor andel blandt både blinde og stærkt svagsynede etablereregen virksomhed og figurerer dermed under kategorien privatansatte.Nedsat synsevne har ikke umiddelbart en direkte betydning for ansættel-se i den offentlige eller private sektor, når alt andet holdes lige. Det ervæsentligt at bemærke, at uddannelse i modsætning til, hvad tilfældet er
18
blandt seende, ingen nævneværdig betydning har for blinde og stærktsvagsynede i relation hertil.Stærkt svagsyn og blindhed fremstår generelt i en positiv direktesammenhæng med besvarelsen om henholdsvis udviklingsmuligheder ogmening i relation til arbejdet, og når alt andet holdes konstant. Imidlertidsynes dårligt selvvurderet helbred generelt at være den faktor, der kantilskrives en særlig negativ effekt på både mening, udviklingsmuligheder,belønning i ansættelsen samt ledelsens kvalitet generelt. For stærkt svag-synede og blinde har dårligt helbred desuden en særligt negativ betydningi relation til vurderingen af udviklingsmuligheder og mening i arbejdet.Igen har videregående uddannelser en generel positiv effekt for vurde-ringen af udviklingsmuligheder og mening i beskæftigelsen for seendesåvel som for blinde og stærkt svagsynede. Ansættelse i den private sek-tor, der har en generel negativ effekt på vurderingen af udvikling og me-ning i ansættelsen, samt ledelsens kvaliteter og kvalifikationer gør sig ikkegældende for blindes vurdering af deres udviklingsmuligheder og forstærkt svagsynedes vurdering af den nærmeste ledelses kvalifikationer.I relation til bekymringer for fremtidig beskæftigelse og vilkår erdet generelle resultat, at blinde og stærkt svagsynede signifikant hyppige-re udtrykker deres bekymring for de tre af de fire mulige scenarier, når altandet holdes konstant. Det være sig risikoen for arbejdsløshed, for ikkeat kunne finde beskæftigelse med de kompetencer, man har, samt for atblive overflødiggjort. Igen har en kompetencegivende uddannelse gene-relt en signifikant formildende betydning for bekymringer i relation tildet at ville få svært ved at finde anden beskæftigelse med de kvalifikatio-ner, man har, og i relation til overflødiggørelse. Faglige uddannelser hardog kun signifikant betydning i relation til førstnævnte.
19
KAPITEL 2
BAGGRUNDDet overordnede mål med handicappolitikken er at sætte menneskermed funktionsnedsættelse i stand til at deltage i det almindelige sam-fundsliv på linje med andre. Sigtet med denne rapport er at undersøge, ihvilket omfang handicappolitikken har de ønskede virkninger for grup-pen af blinde og stærkt svagsynede. Emnet for undersøgelsen er derforblindesdeltagelse,først og fremmest på de centrale punkterbeskæftigelseoguddannelse,men ligeledes i relation til blinde og stærkt svagsynedes hel-bred og trivsel samt deres generelle deltagelse i de nære relationer såvelsom i det omgivende samfund på udvalgte områder. Med udgangspunkt idette overordnede tema vil undersøgelsen bidrage med viden om syns-handicappedes anvendelse af forskellige offentlige ordninger.Mennesker med synsnedsættelse er blandt de sjældneste modta-gere af offentlig støtte. De søger og får sjældnere hjemmehjælp end an-dre handicapgrupper og betaler næsten aldrig selv for hjælp. De er ogsåden gruppe, der er mest tilfredse med den kommunale sagsbehandling.Alle de nævnte resultater fra Bengtsson (2008) gælder, når de grundlæg-gende forhold, dvs. køn, alder, samliv, uddannelse og andre funktions-nedsættelser er holdt konstante. De kan således tages som udtryk for,hvad synsnedsættelse i sig selv betyder, uafhængigt af hvordan gruppen,som har synsnedsættelse, er sammensat.Det siger sig selv, at blinde ville klare sig dårligere uden kurser,braille notatapparater og andre elektroniske hjælpemidler. Synsnedsættel-
21
se i sig selv er således en form for funktionsnedsættelse, som kan kom-penseres og bliver kompenseret i så høj grad, at mange barrierer over-vindes. Som nævnt ovenfor har mange blinde og svagtseende imidlertidsamtidig andre former for funktionsnedsættelser, der ifølge resultaterne iBengtsson (2008) er forbundet med en del barrierer. Der er derfor taleom en meget sammensat gruppe, ikke alene fordi der er forskellige gra-der af synsnedsættelse, men også fordi synsnedsættelse i de fleste tilfældeer kombineret med andre former for funktionsnedsættelser.
DEFINITIONER AF SYNSHANDICAP
Forståelsen af synsnedsættelse som handicap kan på linje med andrefunktionsnedsættelser tage afsæt i flere definitioner. Definitionen heraf erafgørende for, hvilken målgruppe der er af forskningsmæssig interesse,og hvilken intervention der findes egnet til sikring af gruppens trivsel ogdeltagelse. Det valgte perspektiv har ligeledes konsekvenser for den selv-forståelse og de muligheder for samfundsdeltagelse, som personer medfunktionsnedsættelser har.
MEDICINSK DEFINERET SYNSHANDICAP
Synshandicap kan defineres inden for rammerne af medicinsk og psyko-logisk diagnosticering af den individuelle funktionsnedsættelse. Handi-cappet kan dermed anskues som negationen af det eksisterende normali-tetsbegreb og således som patologisk (Persson, 2001). Den medicinskedefinition af synshandicap fremhæver individuel kompensation i form afteknologiske hjælpemidler, der muliggør bedst mulig tilpasning af indivi-dets mobilitet og evner til givne forhold, og sætter dermed fokus på indi-viduelle rettigheder og adgang til individuelle ressourcer.Det medicinske fagfelt har traditionelt været og er stadig stærktrepræsenteret på synsområdet. Imidlertid er den blinde eller stærkt svag-synede dermed særligt afhængig af eksperternes forståelse af blindhed,hvilket medfører en risiko for, at de sociale fortolkninger underkendermedicinske argumenter og således, at manglende integration er et udtrykfor en fejldiagnosticering frem for manglende social tilpasning. Dettemuliggør endvidere en social ansvarsforflygtigelse. På linje hermed har
22
den traditionelle handicappolitik taget ansvar for mennesker med handi-cap gennem definerede institutioner, hvilket ifølge Bengtsson (2008) forflere har ført til isolation, formynderi og klientgørelse.Stikprøven består af Dansk Blindesamfunds medlemmer, der isommeren 2009 var i alderen 18-64 år. Dette sætter en grænse for, hvilketyper af synsnedsættelse der er tale om. Udvælgelsen og kategoriseringenaf blinde og stærkt svagsynede anvendt i nærværende undersøgelse tagerved anvendelse af Dansk Blindesamfunds medlemmer som datagrundlagudgangspunkt i den kliniske definition af synsnedsættelsen og såledesmed reference til medlemmernes synsbrøk. Synsbrøken udgør en samletvurdering af synsstyrke, synsfelt, mørkesynsfunktionerne og samspilletherimellem og foretages af en øjenlæge1. En synsrest på 6/60, der udgørgrænsen for, hvornår en person kategoriseres som blind eller stærkt svag-synet (jf. nedenfor), er defineret således, at det, en normaltseende kan sepå 60 meters afstand, kan en person med en synsrest på 6/60 se på 6meters afstand.Dansk Blindesamfunds medlemmer har alle en synsnedsættelse påminimum 6/60 på det bedste øje, eller en synsnedsættelse over 6/60 medkomplikationer, der medfører, at synsrestens værdi vurderes til at være ligmed eller mindre end 6/60. Komplikationer kan fx være et meget ind-snævret synsfelt. Mennesker med sådanne komplikationer vil derfor blivebetragtet som socialt blinde (jf. tabel 2.1). Dansk Blindesamfund følgerdermed den danske klassifikation af blinde som gruppen af mennesker, derhar en synsnedsættelse på 6/60 eller mere og dermed forskellig fra svagsy-nede personer med en synsnedsættelse mellem 6/18 og 6/60.Man skelner ofte mellem socialt blinde, praktisk blinde og totaltblinde2. Vi har inddelt respondenterne i to kategorier, hvor helt blindeudgør kategorien blinde, og gruppen af personer med en synsbrøk på6/60 og til lyssans med projektion på det bedste øje udgør kategorienstærkt svagsynede.
1. Hvis synsresten er væsentligt mindre end 6/60, måles synsbrøken på, om den synshandicappedekan angive antallet af fingre på den hånd, der holdes frem foran denne, eller om hånden bevæ-ges. Dette benævnes "fingertælling i så og så mange meter" eller "håndbevægelser foran ansig-tet". Det undersøges ligeledes, om den synshandicappede kan kende forskel på lys og mørke ogregistrere, hvorfra lyset kommer. Herved konstateres det, om den synshandicappede har lyssansmed eller uden projektion.2. WHO’s definitioner i ICD er bl.a. fem kategorier og inddeler således gruppen af socialt blinde iyderligere to kategorier, nemlig i kategorierne med en synsbrøk mellem 6/60 og 3/60 og mellem3/60 og 1/60.
23
TABEL 2.1Dansk definition af synsnedsættelse.BetegnelseSvagsynedeSocialt blindePraktisk blindeTotalt blindeSynsnedsættelse6/18 til 6/606/60 til 1/601/60 til lyssans med projektionIngen lyssans og lyssans uden projektionUndersøgelsens kategoriseringUdgårStærkt svagsynedeStærkt svagsynedeBlinde
SOCIALT DEFINERET SYNSHANDICAP
En anden definition betragter synshandicap som relationelt og situeret.Dermed er en given synsnedsættelse ikke som udgangspunkt et handicap.Handicappet opstår i det omfang, personen med synsnedsættelsen møderbarrierer for videre interaktion i den sociale kontekst, det være sig andresholdninger, institutionelle og organisatoriske begrænsninger eller direktefysiske barrierer. Det er en definition, der blandt andet anvendes af DetCentrale Handicapråd (Bengtsson, 2008). Der kan således anlægges flereperspektiver i relation hertil med fokus på henholdsvis betydningen af deorganisatoriske og institutionelle rammer og mødet mellem menneske ogomgivende samfund (Bogdan & Taylor, 1992; Söder, 2000). Dermed sæt-ter denne tilgang fokus på ændringer i nærmiljøet og den sociale interak-tion samt ligebehandling og rettigheder, der blandt andet understreges iFN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (2006).I overensstemmelse med denne tilgang søger den eksisterendehandicappolitik i stadig stigende grad at integrere mennesker med handi-cap i det ’almindelige’ samfund gennem de samme systemer, institutionerog organisationer, som andre borgere indgår i. Det ses for eksempel iovergangen fra tilbud om kostskole for blinde elever til en integration afden enkelte elev i og gennem den lokale folkeskole. Dette kaldes i dagligtale sektoransvar3. Sektoransvar vil sige, at hver sektor i samfundet selvhar ansvaret for, at også mennesker med handicap kan benytte sig aftilbuddene der. Sektoransvar kan således betragtes som en styreform, der
3. I vejledning nr. 43 af 5/3 1998 til Lov om Social Service defineres sektoransvar som følgende:”Sektoransvarlighed betyder, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, er ansvarligfor, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Indsatsen på handicapområ-det bliver dermed ikke længere fortrinsvis en opgave for socialsektoren, men rækker ind i andre områder som fxbolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren.”
24
anviser, hvor ansvaret for indsatser og ydelser ligger. Imidlertid tvingerdenne kompenserende behandling omgivelserne til at tilpasse sig, såledesat individerne ligestilles i interaktionen. Det er heller ikke altid muligt atændre den sociale sammenhæng, hvori personer med synsnedsættelseopholder sig.Tidligere undersøgelser påpeger den kvalitative forskel mellemanvendelsen af begreberne integration og inklusion (Tetler, 2000). Anven-delsen af begrebet integration bunder imidlertid i en grundforståelse af, atsegregering ligger implicit indlejret såvel som eksplicit udtrykt i de socialestrukturer. Begrebet inklusion fremhæver modsat, at alle individer, bådeseende og blinde, kan indgå på lige fod i samme miljø. Som det fremgår afFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (2006), kanfunktionsnedsættelsen betragtes som periodisk og dermed relevant for alleborgere i samfundet som potentiel tilstand. Denne tilgang fordrer genereltilgængelighed i relation til samfundets institutioner, offentlige bygningerog daglige gøremål. I modsætning hertil betragtes funktionsnedsættelsemed udgangspunkt i de to ovenstående tilgange som varig.
SAMFUNDSDELTAGELSE
Ovenstående perspektiver kan og bliver dog ikke betragtet og anvendtadskilt gennem den danske handicappolitik, og både individuel kompen-sering og social integration genfindes i princippet om sektoransvar. Ind-satsen rettes i relation hertil dels mod at hjælpe personer med handicaptil at tilpasse sig den sociale situation og de institutionelle rammer, delsmod at øge de sociale relationers rummelighed med fokus på ligeværdigtsamvær. En balanceret implementering heraf lykkes imidlertid ikke altid idet konkrete tilfælde.Med det øgede fokus på social integration følger ligeledes en re-lativering af funktionsnedsættelsens betydning gennem det individuelleansvar for deltagelse. Den danske lovgivning nedtoner dermed i stadigstigende omfang den kliniske bedømmelse af synshandicappet og læggeri stedet vægt på en samlet vurdering af individets funktionelle evner ogdermed ligeledes individets evne til at indgå i den sociale sammenhæng.Det handicap, synsnedsættelsen medfører, relateres og relativeres dermedi forhold til den enkeltes karakteristika som personlig intelligens og ikkemindst vilje til at deltage.
25
Det ligger imidlertid uden for denne analyse at beskrive de kon-krete barrierer for generel samfundsdeltagelse, som blinde og stærktsvagsynede møder grundet deres synsnedsættelse, eller om reduktionenfor deltagelse efter respondentens mening skyldes den nedsatte funkti-onsevne. Det ligger også uden for denne analyse at beskrive, om respon-denten har lyst og vilje til at deltage på trods heraf.Blindhed som funktionsnedsættelse betragtes derfor i forhold tilkonkrete mål for samfundsdeltagelse. Vi belyser dermed med udgangs-punkt i en afdækning af sammenhænge mellem ovenstående kategorise-ringer af personer med synsnedsættelse og indikatorer for trivsel samtforskellige dimensioner af samfundsdeltagelse, hvor meget blindhed ogstærkt svagsyn som funktionsnedsættelse i sig selv reducerer samfunds-deltagelsen blandt gruppen af blinde og stærkt svagsynede. Modellerneherfor beskrives i nedenstående afsnit under metode. Synshandicappetanalyseres således med afsæt i den danske handicappolitiske definition afbegrebet. Baggrunden for nærværende analyse er netop den danske han-dicappolitik og betydningen heraf. Fokus for rapporten er, hvorvidt indi-viderne i gruppen kompenseres tilstrækkeligt, således at samfundsdelta-gelse er mulig.I nedenstående analyser behandles følgende indikatorer for trivsel ogdeltagelse (jf. tabel 2.2.). Helbredstilstand, samvær med familie og vennersamt ensomhed relateres således til blinde og stærkt svagsynedes trivselog dermed som betydende grundlag for anden samfundsdeltagelse. Sam-fundsdeltagelse er her inddelt i indikatorer som fritidsundervisning, for-eningsliv og frivilligt arbejde samt muligheden for at anvende offentligtransport. Desuden tildeles højest opnåede uddannelsesniveau samt be-skæftigelsesfrekvens og vilkår herfor en særlig status som indikatorer forsamfundsdeltagelse.
26
TABEL 2.2Indikatorer for trivsel og deltagelse.OmrådeHelbredVariabelSelvvurderet helbredBMI-scoreMotionBørnFamilieVennerEnsomhedFritidsundervisningFrivilligt arbejdeForeningslivAnvendelse af offentlig transportUddannelsesniveauBeskæftigelseVilkår for beskæftigelse
Samvær
Samfundsdeltagelse
27
KAPITEL 3
METODE OG DESIGNDansk Blindesamfunds registrerede medlemmer udgør som angivetovenfor rapportens datagrundlag. Dette har konsekvenser for analy-sens konklusioner og dermed generaliserbarhed i relation til blindesog stærkt svagsynedes trivsel og samfundsdeltagelse generelt. Et væ-sentligt punkt her er uobserverbare karakteristika, der grundet denselektion, medlemskab af Dansk Blindesamfund er forbundet med, erkorreleret med et sådan medlemskab, og som kan have afgørendebetydning for denne gruppes trivsel og deltagelse på forskellige are-naer.I nedenstående præsenteres skøn over populationsstørrelsesamt væsentlige demografiske og socioøkonomiske karakteristika medudgangspunkt i Bengtsson, (2008) og i Dansk Blindesamfunds egetskøn herover samt i analyseudvalget for nærværende rapport. Vedsammenligning heraf anskueliggøres ligeledes analyseudvalgets repræ-sentativitet.I førstnævnte undersøgelse defineres og afmåles synshandicapimidlertid med udgangspunkt i både et subjektivt og et funktionelt han-dicapbegreb og dermed ikke som i nærværende undersøgelse med ud-gangspunkt i en klinisk vurdering. Udvælgelsen af respondenterne tilBengtsson (2008) er fortaget på baggrund af en screening blandt 10.000
29
simpelt tilfældigt udvalgte mennesker mellem 16 og 64 år4. De personer,der heraf kategoriseres som blinde og stærkt svagsynede, er således førstblevet spurgt om, hvorvidt de har et længerevarende helbredsproblemeller et handicap, og dernæst stillet en række specifikke spørgsmål ombetydningen af forskellige funktionsnedsættelser herunder nedsat syns-evne i hverdagsagtige sammenhænge. Kategorien af blinde og stærktsvagsynede har således svaret nej på mindst ét af følgende spørgsmål:Kan du se et vindue, der kommer lys ind ad? Kan du se omkredsen afmøbler i et rum? Kan du genkende en ven, som er helt tæt på? Kan dugenkende en ven på en armlængdes afstand? Kan du læse avisoverskrif-ter? Kan du læse en bog med stort tryk? Kan du genkende en ven i denanden ende af et værelse? Respondenterne er herefter tildelt en på for-hånd defineret talværdi5inden for intervallet 9-24. Kun personer, dertildeles scoren 24 og således har svaret nej til samtlige af ovenståendespørgsmål, kan kategoriseres som helt blinde. De resterende tilskriveskategorien stærkt svagsynede. Imidlertid medfører denne fremgangmåde,at et stort antal praktisk blinde ligeledes indgår i kategorien blinde. Der-for må nedenstående repræsentativitetsanalyse anskues med forbehold.De personer, der er udvalgt til brug for repræsentativitetsanalysen, erendvidere udvalgt således, at deres primære handicap i de flestes tilfældeer synsnedsættelsen. Således har 53 personer af de 66 personer synsned-sættelsen som deres primære funktionsnedsættelse. De resterende 13 haret eller flere handicap, der på skalaen er tilskrevet større værdi end deressynsnedsættelse.
POPULATION
Der forefindes ikke et centralt register over antallet af blinde og stærktsvagsynede, og vores viden herom er derfor baseret på skøn. I det ne-denstående fremstilles to skøn herover.Med udgangspunkt i Bengtsson (2008), hvori både menneskermed let og med alvorlig synsnedsættelse indgår, skønnes det, at af de godt
4. Blandt de 10.000 identificeredes en gruppe på 25 pct. med handicap, hvoraf 15 pct. havde en grad affunktionsnedsættelse. Yderligere oplysninger om datamaterialet i øvrigt er givet i Bengtsson (2008).5. Hvorvidt der er tale om det mest fremtrædende handicap, er efterfølgende blevet vurderet veden sammenligning med andre talværdier for andre handicap i relation til ben, arme, hæn-der/fingre, hørelse og adfærd, der er tilskrevet talværdier ved en lignende fremgangsmåde.
30
3,5 mio. personer i befolkningen i aldersgruppen 16-64 har godt 52.000synsnedsættelse som enten største eller næststørste handicap. Af disse har27.000 vanskeligt ved at læse almindeligt avistryk trods brug af briller ellerkan ikke genkende en ven på den anden side af gaden. 12.000 har sværtved at genkende en ven i samme rum eller helt tæt på, ved at læse storskrift, overskrifter eller ved at læse i det hele taget, og op mod 14.000 kanikke se omkredsen af møbler eller et vindue, der kommer lys ind ad. Der ersåledes nogenlunde lige mange med lille synsnedsættelse på den ene sideog med en mellemstor eller stor synsnedsættelse på den anden side. I rela-tion til yderligere handicap fordeler de nævnte 52.000 sig med 15.000, derkun er blinde, 21.000, der foruden at være blinde også har en let grad af etandet handicap, og 16.000, der har et andet handicap af svær grad.Dansk Blindesamfund har registreret ca. 12.000 medlemmer ogskønner, at der i Danmark er omkring 20.000 mennesker, der opfylderkriterierne for medlemskab af foreningen i alderen 18 år og derover.Medlemmer i alderen 70 år eller derover udgør imidlertid 70 pct. afDansk Blindesamfunds medlemmer, og det skønnes derfor, at antallet afblinde og stærkt svagsynede i alderen 18-64 i alt udgør omkring 6.000individer. Det skal dog fremhæves, at Dansk Blindesamfund anslår, atgruppen af blinde og stærkt svagsynede i alderen 18-64 år er overrepræ-senteret blandt Dansk Blindesamfunds medlemmer, idet det er forvente-ligt, at denne gruppe i højere grad identificerer sig med Dansk Blinde-samfund, da de er født med eller meget tidligt i livet har erhvervet deressynsnedsættelse, og antallet af blinde og stærkt svagsynede i alderen 18-64 år i Danmark er således antageligt lavere end ovenfor anslået.Kamilla Rothe Nissen opgjorde i 1999 ved en gennemlæsning afjournalerne på Statens Øjenklinik og oplysninger fra Dansk Blindesam-fund antallet af registrerede stærkt svagsynede og blinde i alderen 20-59 årtil 3.110 og således 1 promille af befolkning mellem 20 og 59 år (Nissen,2002). På baggrund af en yderligere indsamling af oplysninger om blinde iFrederiksborg Amt med udgangspunkt i 11 forskellige kilder6skønnedehun imidlertid, at 1,2 promille blandt befolkningen i Frederiksborg Amtmellem 20 og 59 år var blinde eller stærkt svagsynede og dermed (ved
6. Statens Øjenklinik, Dansk Blindesamfund, Kommunikationscentret i Hillerød, Centralsygehuseti Hillerød, Praktiserende Øjenlæger, Optikere, Blindekonsulenten, Institutioner for Udviklings-hæmmede i amtet, Øjenklinikken for Pædiatrisk Oftalmologi og Handicap, Instituttet for blindeog svagsynede samt Øjenafdelingerne på Amtssygehuset i Herlev, Rigshospitalet, FrederiksbergHospital og Amtssygehuset i Roskilde.
31
anvendelse af Capture-recapture-metoden), at andelen af blinde og stærktsvagsynede udgjorde 1,3 promille af den danske befolkning i den erhvervs-aktive alder (Nissen, 2002). Antallet skønnes med udgangspunkt i ovenstå-ende at være mellem 3.110 og 4.000 blandt de omkring 3 mio. i den danskebefolkning i den erhvervsaktive alder pr. 1. januar 1999.På baggrund af ovenstående skøn med udgangspunkt i Bengts-son (2008) og dermed med reference til respondenternes egen vurderingaf deres synsevne i hverdagsagtige situationer kan det problematiseres,hvorvidt antallet af stærkt svagsynede og blinde blot udgør 4.000 indivi-der blandt de omkring 3 mio. indbyggere i alderen 20-59 år.
DATA
Datagrundlaget er som angivet samtlige Dansk Blindesamfunds med-lemmer i alderen 18-64 år i 2008 og udgør i alt 2.896 individer. Kontakt-oplysninger herfor er trukket fra Dansk Blindesamfunds medlemssystem.Det har imidlertid ikke været muligt at tilvejebringe et gyldigt telefon-nummer på flere af de medlemmer, for hvilke Dansk Blindesamfundsmedlemssystem angiver et ugyldigt telefonnummer. Ligeledes lykkedesdet ikke at få kontakt til samtlige medlemmer med gyldigt telefonnum-mer. Yderligere har flere ikke ønsket at deltage, været forhindret i atdeltage grundet sygdom og lign. eller af ukendte årsager ikke kunnetoplyse deres synsstatus og derfor måtte udgå. Det endelige antal opnåedeinterview udgør dermed 1.364.Endvidere har vi i forbindelse med undersøgelsen indhentet dataom de deltagende respondenter fra DREAM, der er en forløbsdatabasebaseret på data fra Beskæftigelsesministeriet, Velfærdsministeriet, Under-visningsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integra-tion. Data angiver på ugebasis den væsentligste offentlige overførselsind-komst7, respondenterne har modtaget siden medio 1991. Da DREAMajourføres kvartalsvis tre måneder forskudt, har vi således oplysningerherfor frem til uge 17, 2009. Desuden indgår der i det anvendte dataligeledes oplysninger givet af Dansk Blindesamfund på basis af en under-søgelse foretaget i 2008. Der foreligger således enkelte tidsmæssige for-
7. I appendiks fremstilles efter prioritering de ydelser, der registreres i DREAM.
32
skydninger i data. Dette er dog ikke fundet af nævneværdig betydning ogbehandles derfor ikke mere indgående her.
DATAPRÆSENTATION OG REPRÆSENTATIVITET
Gruppen af personer med synsnedsættelse er på mange områder en hete-rogen gruppe. I nedenstående præsenteres fordelingen af væsentligedemografiske karakteristika, der indgår som kontrolvariable i samtligelogit-modeller i den videre analyse. Til vurdering af analyseudvalgetsrepræsentativitet fremhæves ligheder og forskelle mellem dette og dendel af den simpelt tilfældige stikprøve bestående af personer medsynsnedsættelse som det primære eller det ene af to væsentlige handicap,og som udgør en del af analysegrundlaget i Bengtsson (2008).
DEMOGRAFISKE KARAKTERISTIKAOG FUNKTIONSNEDSÆTTELSER
Hvad angår graden af synsnedsættelse samt andre væsentlige funktions-nedsættelser, er der signifikant forskel mellem fordelingerne i de to stik-prøver. Forskellene heri bunder dels i afgrænsningen af Dansk Blinde-samfunds medlemskreds, dels i forhold, der kan relateres til repræsenta-tive undersøgelser af handicap.I Bengtsson (2008) fordeler stærkt svagsynede og blinde sig rela-tivt lige med henholdsvis 59 og 41 pct. I analyseudvalget for nærværenderapport udgør gruppen af helt blinde blot 25 pct. Det kan delvist tilskri-ves spørgeskemakonstruktionen, der anvendes i Bengtsson (2008). Un-dersøgelsen udelader som anført personer, der ikke angiver at have etnævneværdigt handicap trods et væsentligt nedsat syn, og kategorisereryderligere gruppen af praktisk blinde som helt blinde. Andelen af blindeer således antageligt mindre end angivet heri.Af tabel 3.1 fremgår det endvidere, at en signifikant større andelblandt Dansk Blindesamfunds medlemmer ingen andre væsentlige funk-tionsnedsættelser har, end tilfældet er blandt den simpelt tilfældige stik-prøve, der udgør datagrundlaget for Bengtsson (2008). Således har majo-riteten (62 pct.) ingen andre væsentlige handicap i nærværende undersø-gelse, hvorimod andelen med samme funktionsgrad udgør 26 pct. blandtde blinde og stærkt svagsynede, der indgår i Bengtsson (2008). Forskelle-ne heri kunne blandt andet være forårsaget af, at Dansk Blindesamfund i
33
høj grad henvender sig til blinde og stærkt svagsynede, der ikke har andrehandicap af betydning. Ligeledes er det her forventeligt, at flere i densimpelt tilfældige stikprøve, som ikke har andre væsentlige handicap endderes nedsatte synsevne, ikke har angivet at have et nævneværdigt handi-cap trods et væsentligt nedsat syn.
TABEL 3.1Repræsentativitet: Blinde og stærkt svagsynede fordelt efter demografiskekarakteristika og funktionsnedsættelser i 2006 og 2009. Procent.VariabelKønMændKvinderAlder:19-29 år30-39 år40-49 år50-59 årOver 60 årSamlivsformÆgtefælle eller samleverEnlig eller anden samboformBlindhedStærkt svagsynetBlindAnden funktionsnedsættelse*IngenBenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektBeregningsgrundlagBlinde2010**Handicap2006***χ2-testP-værdi
5248
3565
7,78=0,005
511223230
514292825
2,57=0,63
5941
7129
3,76=0,052
7525
5941
8,43=0,00467,911< 0,0001
6212338471.183-1.376
26148171261865-66
Anm.: * Der er her tale om den mest eller næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.** Blinde og stærkt svagsynede, der udgør en del af analysegrundlaget i nærværende rapport*** Blinde og stærkt svagsynede, der udgør en del af analysegrundlaget i Handicap og sam-fundsdeltagelse 2006 (Bengtsson, 2008).129 pct. af cellerne havde forventede antal mindre end5. Testværdien herfor skal derfor betragtes med varsomhed.
34
Som det fremgår af tabel 3.1, er de to stikprøver endvidere grænsende tilsignifikant forskellige i relation til samlivsform og signifikant forskellige irelation til kønsfordelingen. Analysegrundlaget for nærværende rapporter forholdsvis balanceret i relation til køn. Kønsfordelingen er dermedsignifikant forskellig fra den, der indgår i Bengtsson (2008), hvor kvindersærligt er repræsenteret. Det skal dog fremhæves, at i undersøgelser, hvorrespondenterne selv vurderer deres funktionsevne og eventuelle handi-cap, angiver flere kvinder end mænd at have en eller flere funktionsned-sættelser. Der er næppe tvivl om, at en del af grunden hertil er, at kvinderog mænd vurderer forskelligt.
ERHVERVELSE AF SYNSNEDSÆTTELSEN
En anden væsentlig variabel, der ikke fremgår af ovenstående, og som ejheller indgår direkte i den videre analyse, er alder ved erhvervelse af syns-nedsættelsen. Nedsat syn har imidlertid en særlig stor effekt, når funkti-onsnedsættelsen er erhvervet i voksenalderen. I disse tilfælde kan synsned-sættelsen medføre social isolation, selv i forhold til egne børn og forældre,og en følelse af, at dagligdagen er tom og indholdsløs (Bengtsson, 2008).Synsnedsættelse er på linje med hørelse signifikant oftere medfødt ellertidligt erhvervet end funktionsnedsættelser relateret til arme, hænder, intel-lekt og adfærd (Bengtsson, 2008). Forskellen mellem den simpelt tilfældigestikprøve, der ligger til grund for Bengtsson (2008), og analyseudvalget fornærværende undersøgelse er i relation hertil særligt stor. Af figur 3.1 frem-står aldersfordelingen for erhvervelse af synshandicap blandt respondenter,der indgår i nærværende undersøgelse.Respondenterne er i begge undersøgelser blevet spurgt om,hvorvidt deres synsnedsættelse er medfødt. Hvis de svarer nej, er devidere blevet spurgt om, hvor gamle de var, da synshandicappet opstod.Respondenterne er således direkte blevet spurgt om deres alder vedfunktionsnedsættelsens opståen.Forskellene mellem analyseudvalg for denne undersøgelses ogfor Bengtsson (2008) skyldes antageligt, at et medlemskab af DanskBlindesamfund i højere grad appellerer til personer, der er født med ellermeget tidligt har erhvervet deres synsnedsættelse og derfor i højere gradidentificerer sig med organisationens medlemsskare end personer, derførst meget sent har erhvervet deres synsnedsættelse. Dette kunne forle-de en til at antage, at Dansk Blindesamfunds medlemmer generelt klarersig bedre end andre blinde og stærkt svagsynede på væsentlige indikato-
35
rer for trivsel og samfundsdeltagelse, idet synsnedsættelsen har været etlivsvilkår, de i en tidlig alder har lært at leve og fungere med blandt per-soner uden nævneværdige funktionsnedsættelser. Imidlertid finder vi, atdette ikke entydigt er tilfældet.
FIGUR 3.1Blinde og stærkt svagsynede fordelt efter alder for erhvervelse af synshandicap.Antal.600500400Antal3002001000Medfødt0 til 15 år16 til 30 årAlder31 til 45 årOver 45
INDIKATORER FOR DELTAGELSE OG TRIVSEL
I relation til de væsentligste afhængige variable som uddannelsesniveauog beskæftigelse samt helbred, herunder BMI-score og selvvurderet hel-bred, finder vi kun signifikant forskel mellem de to analyseudvalg i rela-tion til sidstnævnte variabel.En signifikant større andel blandt respondenter, der indgår inærværende undersøgelse, angiver således at have et meget godt, godteller nogenlunde helbred. Det skal dog her fremhæves, at skalaerne, hvorrespondenterne henholdsvis i denne undersøgelse og i undersøgelsenBengtsson (2008) er blevet bedt om at angive deres vurdering af egethelbred, er forskellige. Således har respondenter i Bengtsson (2008) haftsvarmulighederne: fremragende, vældig godt, godt, mindre godt ellerdårligt, hvorimod respondenter i nærværende undersøgelse har haftsvarmulighederne: meget godt, godt, nogenlunde godt, dårligt og megetdårligt. Dermed er det muligt, at besvarelsesfordelingen for responden-terne i nærværende analyse er udtryk for en dårligere helbredstilstand
36
blandt disse, end det fremgår af nedenstående. Da der imidlertid i beggetilfælde er tale om en 5-punktskala, har vi valgt at anvende dem ens – ogdermed med risiko for at tilskrive de blinde og stærkt svagsynede i nær-værende rapport et bedre helbred, end tilfældet er.Fordelingen af undervægtige, normalvægtige, overvægtige og fe-de personer er i modsætning til ovenstående ikke signifikant forskelligmellem de to analyseudvalg.
TABEL 3.2Repræsentativitet: Blinde og stærkt svagsynede fordelt efter socioøkonomiskevariable i 2006 og 2009. Procent.VariabelSelvvurderet helbredMeget godt, godt eller nogenlundeDårligt eller meget dårligtBMI grupperetUndervægtigeNormalvægtigeOvervægtigeFedeUddannelsesniveauGrundskole eller ungdoms-uddannelseFaglig uddannelseKort eller mellemlang videre-gående uddannelseLang videregående uddannelseBeskæftigelse*BeskæftigedeLedigeBeregningsgrundlagBlinde2010**Handicap2006***χ2-testP-værdi
8812
5248
67,74<0,0001
3463516
3513115
0,70=0,87
3233269
3030363
5,06=0,17
35651240-1362
455566
3,25=0,07
Anm.: * Heri indgår udelukkende respondenter i den erhvervsaktive alder. Derfor udgår 64 re-spondenter i denne del af analysen, som er 65 år og derfor modtager folkepension.** Blinde og stærkt svagsynede, der udgør en del af analysegrundlaget i nærværende rapport*** Blinde og stærkt svagsynede, der udgør en del af analysegrundlaget i Handicap og sam-fundsdaltagelse 2006 (Bengtsson, 2008).
Som det endvidere fremgår af tabel 3.2, er der ikke signifikant forskel påhverken uddannelsesniveauet eller beskæftigelsesfrekvensen mellem deto analyseudvalg. Imidlertid skal det fremhæves, at medlemmerne af
37
Dansk Blindesamfund har en beskæftigelsesfrekvens, der grænsende tildet signifikante er lavere end blandt respondenter, der indgår i det sim-pelt tilfældige udvalg af blinde og stærkt svagsynede i Bengtsson (2008).En lidt større andel blandt Dansk Blindesamfunds medlemmer har daogså blot grundskole eller ungdomsuddannelse som højest opnåede ud-dannelsesniveau. Imidlertid skulle man med henvisning til et genereltbedre selvvurderet helbred8og en tilsvarende BMI-score samt generelttidlig erhvervelse af synsnedsættelsen blandt Dansk Blindesamfundsmedlemmer forvente, at deres beskæftigelsesfrekvens var højere.
MÅLING AF BARRIERER FOR DELTAGELSE
SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG
Vi belyser som anført med udgangspunkt i en afdækning af sammen-hænge mellem dimensioner af synsnedsættelse og samfundsdeltagelseomfanget og betydningen af de barrierer, som blinde og stærkt svagsyne-de møder grundet deres blindhed og stærke svagsyn. Dette er udtrykt iden eventuelle reduktion af samfundsdeltagelse. Barrierer for deltagelsemåles ved sammenligning af blinde og stærkt svagsynedes besvarelsermed besvarelser givet af personer, der ikke har en nævneværdig funk-tionsnedsættelse. I nedenstående og i den videre analyse anvendes be-nævnelsen seende om sidstnævnte gruppe.I relation til måling af barrierer for 1) helbred, 2) socialt samvær,3) foreningsliv, frivilligt arbejde og fritidsundervisning samt transport, 4)uddannelse og 5) beskæftigelse udgør sammenligningsgrundlaget personer,der ligeledes indgår som sammenligningsgrundlag i analyserne foretaget iBengtsson (2008). Der er således tale om personer, der i forbindelse medundersøgelsens screening har angivet ikke at have en nævneværdig funkti-onsnedsættelse, og sammenligningsgrundlaget udgør dermed 7.696 re-spondenter eller derunder afhængig af besvarelsesfordelingen.I det sidste kapitel, der belyser blindes og stærkt svagsynedes be-skæftigelsesvilkår relativt til beskæftigelsesvilkår for seende, udgør sam-menligningsgrundlaget en del af data fra Den Danske Arbejdsmiljøko-horte 2000 og 2005 foretaget af Det Nationale Forskningscenter for
8. Trods eventuelle forbehold i målingen af denne variabel.
38
Arbejdsmiljø (NFA). Der er tale om beskæftigede, der i forbindelse medundersøgelsens interviewrunde i 2000 har angivet, at de ikke har nævne-værdige funktionsnedsættelser eller sygdomme, og som i 2005 har besva-ret en række enslydende spørgsmål som gruppen af blinde og stærktsvagsynede. Sammenligningsgrundlaget udgør her i alt 861 respondentereller derunder afhængig af besvarelsesfordelingen.Det bemærkes her, at der i data er en tidsmæssig forskydningmellem seende på den ene side og stærkt svagsynede og blinde på denanden side. Dette forhold har naturligvis betydning for konklusionerne –ikke mindst i relation til kapitlerne vedrørende beskæftigelsesbarrierer ogvilkår, idet seende dermed er interviewet på toppen af en højkonjunktur,hvorimod blinde og stærkt svagsynede er interviewet umiddelbart efter,at den finansielle og økonomiske krise indtraf i 2007-2008. Analysenskonklusioner skal således læses med disse forbehold.
METODE
De nedenstående analyser indledes i de fleste tilfælde med en oversigtover fordelingen af den pågældende indikator for deltagelse og trivselover henholdsvis seende, stærkt svagsynede og helt blinde. Der anvendeshertilχ2-test til bestemmelse af, hvorvidt forskellen mellem de tre forde-linger er signifikant. Hermed betragtes dog ikke de barrierer, som blindeog stærkt svagsynede møder isoleret, men indflydelsen af demografiskeog socioøkonomiske faktorer som køn, alder, samlivsform og højesteopnåede uddannelsesniveau, som er beskrevet ovenfor.Socioøkonomiske faktorer antager i mange tilfælde en indirekteeffekt, idet disse ligeledes er korreleret med synsnedsættelsen og densomfang. Beskæftigelsesniveauet er således både påvirket af de barrierer,som personer med synsnedsættelser møder, og deres uddannelsesniveau.Imidlertid er uddannelsesniveauet ligeledes påvirket af de samme ellertilsvarende barrierer, som blinde og stærkt svagsynede møder igennemlivet. Uddannelsesniveauet er således en indirekte effekt. Enkelte af dissefaktorer kan i nogle tilfælde ligeledes tilskrives en særlig betydning forblinde og stærkt svagsynede. Således har uddannelse for blinde og svag-synede i nogle tilfælde en særlig positiv effekt på deres beskæftigelsesfre-kvens, hvormed en del af de barrierer, personer med synsnedsættelseellers møder, nedbrydes eller slet ikke opstår. Uddannelsesniveauet ind-går således i en interaktionseffekt med barrierer for blindhed eller stærktsvagsyn. Det er derfor også relevant at foretage en sammenligning, hvor
39
disse faktorer holdes konstant, hvormed de barrierer, som blinde ogstærkt svagsynede møder alene grundet deres blindhed og stærke svag-syn, isoleres. Det kan gøres på flere måder.Vi anvender både logistisk og lineær regression. Ved logistisk re-gression, der primært anvendes i nedenstående analyser, er det muligt attilskrive en sandsynlighed i forhold til en række faktorer, som, kan manformode, betyder noget for den pågældende indikator for trivsel ellerdeltagelse. Vi går således ud fra, at sammenhængen mellem synsnedsæt-telse og deltagelse er bestemt ved en logit-model. Sandsynligheden Shforat deltage på en given samfundsdimension har størrelsenmultiplikativ struktur bestemt af:
Sh(1−Sh)en
Sh(1−Sh)= Faktor for seende ¶Πreduktionsfaktorer for blinde ogstærkt svagsynedeFor hver deltagelsesdimension får vi derfor følgende sammenhæng mel-lem logaritmerne:
log(Sh(1−Sh))=α+βsynhsynHvorαbestemmer sandsynligheden for, at seende deltager, ogβ(sammenmedα)bestemmer reduktionsfaktorer for blinde og stærkt svagsynede.Sandsynligheden Sihfor at deltage for seende er således:
Sih=exp(α) /(1+exp(a))Sandsynligheden for at deltage for handicappede Sher:
Sih=exp(α+β) /(1+exp(a+β))Relationen herimellem angives i odds-værdier for henholdsvis blinde ogstærkt svagsynede og således relativt til seende. Odds-værdier over 1 angi-ver, at blinde og stærkt svagsynede i højere grad end seende deltager ellertrives i forhold til den pågældende indikator, og odds-værdier under 1angiver, at blinde og stærkt svagsynede i mindre grad end seende deltager
40
eller trives. Sidstnævnte sammenhæng vil således være udtryk for omfangetaf de barrierer, som blinde og stærkt svagsynede møder grundet deresnedsatte syn, og førstnævnte et udtryk for en særlig kompensation, som deblinde og stærkt svagsynede opnår alene grundet deres nedsatte synsevne.Lineær regression benyttes, når man har en størrelse, der kan op-fattes som en sum af forskellige faktorers betydning for samme. Dermeder det muligt direkte at identificere sammenhængen mellem den forkla-rende faktor og den betydning, denne er associeret med i relation til be-svarelsen af den pågældende deltagelses- eller trivselsindikator. For hverdeltagelsesdimension får vi følgelig en additiv struktur:Indikator = Faktor for seende – reduktionsfaktorer for blinde og stærktsvagsynedeFor hver deltagelsesdimension opskriver vi derfor følgende sammen-hæng mellem denne og forklarende faktorer:
Y=α+βsynhsynBeta,β,angiver dermed den direkte forskel mellem blinde og stærktsvagsynedes besvarelse på den ene side og seendes besvarelse på denanden side. Et beta med negativt fortegn er her udtryk for, at blinde ogstærkt svagsynede møder barrierer i relation til den pågældende indikator,og et positivt fortegn er udtryk for det modsatte.
SIGNIFIKANS
Signifikans angives ved benævnelsen P og er et mål for, hvor sandsynligtdet er at få et resultat om sammenhæng i det tilfælde, hvor en sådansammenhæng ikke forekommer, og dermed sandsynligheden for, at re-sultat er fremkaldt af rene tilfældigheder. Hvis man stiller spørgsmåletom, hvorvidt en sammenhæng kan påvises eller ej, opstiller man traditio-nelt en grænse for P på 5 pct. eller, hvis man kræver større sikkerhed, 1pct. og siger, at for mindre P vil man regne sammenhængen for påvist,mens den ikke er sikkert påvist, hvis P er større end den på forhånd be-stemte grænse. I denne undersøgelse er problemstillingen en lidt anden. Inedenstående accepteres P-værdier på 0,05 eller derunder. P-værdier pået 10-procents-niveau og dermed med værdien 0,1 noteres kort.
41
KAPITEL 4
SYNSHANDICAPOG BARRIERER FORHELBRED OG MOTIONHelbredsproblemer, herunder især længerevarende helbredsproblemersom fedme eller underernæring, kan i mange sammenhænge medføreforskellige barrierer og dermed i sig selv betragtes som et handicap. Hel-bred, herunder ernærings- og vægtproblemer, kan således i sig selv væreen afgørende faktor for samfundsdeltagelse.Nedenfor behandles sammenhængen mellem nedsat synsevne ogindikatorer for helbred. Selvvurderet helbred anvendes her som adækvatindikator for den egentlige helbredsmæssige tilstand, og BMI udregnespå baggrund af afrapporteret vægt og højde. Endvidere belyses forskelle imotionsvaner. Dette dog kun blandt blinde og stærkt svagsynede, idetgruppen af seende ikke har haft mulighed for at svare herpå.
SELVVURDERET HELBRED
Selvvurderet helbred er i tidligere undersøgelser blevet fundet adækvatsom mål for respondenternes egentlige helbredstilstand, og vi har derforbedt både blinde, stærkt svagsynede og seende om at vurdere deres egethelbred. Sammenligningsgrundlaget kan naturligvis problematiseres, idetman må stille spørgsmålstegn ved, om blinde især, men ligeledes stærktsvagsynede har mulighed for at vurdere deres eget helbred på lige fodmed seende. Blinde og stærkt svagsynede har alt andet lige ikke de sam-
43
me forudsætninger for at vurdere eget helbred relativt til den almenehelbredstilstand, idet egen fysiske fremtoning og visuelle præstation rela-tivt til andres er en komponent, der indgår i seendes selvbillede. Dog kanstærkt svagsynede have nemmere herved og i så henseende vurdere dereshelbred lavt.
TABEL 4.1Seende, stærkt svagsynede og blinde fordelt efter selvvurderet helbred. Procent.SeendeMeget godtGodtNogenlunde godtDårligtMeget dårligtBeregningsgrundlagAnm.:χ2= 138; P-værdi < 0,0001.333824517.641Stærkt svagsynede2336281221.022Blinde32372362340
Som det fremgår af ovenstående tabel, angiver især stærkt svagsynedesignifikant oftere end seende og blinde, at deres helbred er nogenlunde,dårligt eller meget dårligt. Det skal dog igen fremhæves, at skalaernehvorpå henholdsvis seende, blinde og stærkt svagsynede er blevet bedtom at angive deres vurdering af eget helbred, er forskellige. Således harseende haft svarmulighederne: fremragende, vældig godt, godt, mindregodt eller dårligt, hvorimod blinde og svagsynede har haft svarmulighe-derne: meget godt, godt, nogenlunde godt, dårligt og meget dårligt.Dermed er der mulighed for, at besvarelsesfordelingen for blinde ogstærkt svagsynede er udtryk for en reelt dårligere helbredstilstand blandtdisse, end det fremgår af ovenstående. Da der imidlertid i begge tilfældeer tale om en 5-punktskala, har vi valgt at anvende dem ens – og dermedmed risiko for at overvurdere blindes og stærkt svagsynedes helbred.I nedenstående anskues selvvurderet helbred som afhængig afgivne faktorer. Sammenhængen mellem synsnedsættelsen og selvvurderethelbred er her kontrolleret for køn, alder, samlivsform, BMI-score oguddannelsesniveau, der ifølge tidligere undersøgelser bredt har en signifi-kant betydning for det selvvurderede helbred. Dertil kontrolleres sam-menhængene for de andre mulige funktionsnedsættelser, som personermed synsnedsættelse ligeledes kan have, samt eventuelle interaktionermellem blindhed og stærkt svagsyn og andre forklarende faktorer.
44
TABEL 4.2Logistisk regression over selvvurderet helbred. Odds.OddsMandAlderAlder2
1,28 *0,84 ***1,00 ***A1,66 ***0,96 ***1,31X
SamlivBMI-score (kontinuert)Faglige uddannelserKorte/mellemlange videregående uddannelserLange videregående uddannelserStærkt svagsynetBlindAndre funktionsnedsættelserAABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektAntal observationerR2Wald-testχ2P-værdiAnm.: Signifikansniveau: X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Odds = 1,0016.AA: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.
1,75 ***2,21 ***0,821,91X
0,90 ***0,82 ***0,90 *1,020,980,9581330,04287,630,0001
Den afhængige variabel er inddelt i kategorierne ”meget godt, godt ellernogenlunde” og ”dårligt eller meget dårligt” for at muliggøre estimeringaf en logit-model. Vi estimerer her sandsynligheden for at vurdere sithelbred ”meget godt, godt eller nogenlunde godt” givet de forklarendevariable.Af tabel 4.2 fremgår det, at blinde signifikant oftere end seendeangiver at have et meget godt, godt eller nogenlunde helbred, når derkontrolleres for andre faktorer som køn, alder, samliv, BMI-score oguddannelsesniveau samt andre mulige funktionsnedsættelser. Modsatangiver stærkt svagsynede sjældnere at have et meget godt, godt ellernogenlunde helbred. Sidstnævnte sammenhæng er dog ikke signifikant.At blinde således vurderer deres helbred signifikant bedre, end seende ogstærkt svagsynede gør, kan imidlertid anskues i relation til det ovennævn-te forbehold, at svarkategorierne ikke er enslydende, og til refleksiviteten
45
i variablen selvvurderet helbred. Imidlertid må man i så fald ligeledesfremhæve, at stærkt svagsynede antageligt vurderer deres helbred signifi-kant lavere, end seende gør.Blandt de demografiske faktorer har alderseffekten en gennem-gående negativ effekt blandt både seende, blinde og stærkt svagsynede,således at ældre grupper vurderer deres helbred dårligere. Den svagtpositive effekt, der fremstår i de højere alderskategorier, skyldes sandsyn-ligvis den naturligt tidligere afgang blandt dem, der mener at have etdårligt eller meget dårligt helbred, hvormed andelen af personer, dermener at have et meget godt, godt eller nogenlunde godt helbred, tilsva-rende øges.I relation til de indirekte faktorer har samliv en positiv effekt ivurderingen af eget helbred relativt til personer, der bor alene eller i an-den samlivsform. På linje hermed har de forskellige uddannelsesniveauer,relativt til referencekategorien, skole eller ungdomsuddannelse, en positivbetydning for vurderingen af eget helbred. Modsat har BMI en signifi-kant negativ betydning for vurderingen af eget helbred, således at enstørre andel blandt gruppen med en høj BMI-score vurderer deres hel-bred som dårligt eller meget dårligt. Der er ikke fundet interaktionsledmellem blindhed og stærkt svagsyn på den ene side og de indirekte fakto-rer på den anden. Således gør de indirekte faktorer sig gældende påsamme måde for både seende, blinde og stærkt svagsynede.Andre faktorer, der synes at forringe helbredet blandt blinde ogsvagsynede specifikt, er funktionsnedsættelser i relation til ben, arme oghænder. Derimod er relationen mellem hørelse, adfærd og intellekt påden ene side og selvvurderet helbred på den anden side ikke fundet signi-fikant.Når der tages højde for direkte såvel som indirekte effekter, harblinde og stærkt svagsynede et generelt dårligere helbred end seende.Helbredsproblemer i denne gruppe er således forårsaget af, at blinde ogsvagsynede møder væsentlige barrierer i relation til opretholdelsen af etgodt helbred.
OVERVÆGT OG UNDERVÆGT
Overvægt såvel som undervægt er tidligere blevet fremhævet som etalvorligt sundhedsmæssigt problem især blandt blinde og stærkt svagsy-
46
nede. Årsagerne hertil er bl.a. manglende motion, uhensigtsmæssig sam-mensætning af kost og fejlernæring. Manglende eller utilstrækkelig in-formation både i købssituationen, idet varedeklarationerne står medsmåt, og i relation til den generelle offentligt tilgængelige information iform af pjecer og plakater er mulige årsager hertil. Livsstilsproblemernekan således være forårsaget af en manglende forståelse for sammenhæn-gen mellem livsstil og helbred og en mangelfuld viden om fødevarer ogsunde spisevaner blandt blinde og stærkt svagsynede.Dog må det antages, at andre medier som radio og tv delvist gøren sådan information tilgængelig. Personer med en synsnedsættelse møderdog antageligt også barrierer i relation til at dyrke tilstrækkelig motion.
TABEL 4.3Seende, stærkt svagsynede og blinde fordelt efter kategoridelt BMI-score.Procent.SeendeUndervægtige kat. 2Undervægtige kat. 1NormalvægtigeOvervægtigeFedme kat. 1Fedme kat. 2Fedme kat. 3BeregningsgrundlagAnm.:χ2= 107; P-værdi < 0.0001.(BMI < 16,5)(16,5≤BMI < 18,5)(18,5≤BMI < 25)(25≤BMI < 30)(30≤BMI < 35)(35≤BMI < 40)(BMI≥40)0257318207.489Stærkt svagsynede1245351141975Blinde115032951310
Som det fremgår af tabel 4.3, er der signifikant forskel på de tre fordelin-ger. Således synes både stærkt svagsynede og blinde oftere end seende atscore i ekstremområderne især inden for fedmekategorierne.I tabel 4.4 estimeres sammenhængen mellem BMI-scoren ogforklarende faktorer, herunder synsnedsættelse. Som i relation til helbred,har vi kontrolleret sammenhængen mellem synsnedsættelse og BMI-score for køn, alder, samliv og uddannelsesniveau, der ifølge tidligereundersøgelser bredt har en signifikant betydning for BMI-scoren. Dertilkontrolleres sammenhængen for de andre mulige funktionsnedsættelser,som personer med synsnedsættelse ligeledes kan have. Der gives fleremuligheder for estimation heraf. I tabel 4.4 er både en lineær og to logi-stiske regressioner afrapporteret.
47
Som det fremgår af tabel 4.4, er der signifikant sammenhængmellem både blindhed og stærkt svagsyn på den ene side og BMI-score,overvægt eller fedme på den anden, således at BMI-scoren og dermedsandsynligheden for overvægt og fedme øges med både blindhed ogstærkt svagsyn.BMI-scoren øges desuden med alderen, således at ældre generelthar højere BMI-score. Effekten heraf aftager imidlertid. En tilsvarendekommentar kan i relation til alderens betydning for helbred knyttes an tildenne sammenhæng. I relation til de indirekte faktorer øger samliv denberegnede BMI-score og dermed sandsynligheden for overvægt eller fed-me relativt til personer, der bor alene eller i anden samlivsform end medsamlever eller ægtefælle. På linje med det selvvurderede helbred reduce-res BMI-scoren blandt personer med de forskellige uddannelsesniveauerrelativt til referencekategorien, bestående af personer med grundskoleeller ungdomsuddannelse som højeste opnåede uddannelsesniveau.Gennem regressionsanalyserne er kun interaktionen mellemsamliv og blindhed fundet signifikant, således at blindes BMI-score ergennemsnitligt lavere, i fald de bor sammen med en ægtefælle eller sam-lever, idet effekten af både blindhed og samlivsform opvejes. Dennesammenhæng fremgår imidlertid kun i relation til kategorien af overvægtog fedme og ikke i relation til fedme alene. Desuden oplever blinde ogstærkt svagsynede yderligere barrierer i relation til andre funktionsned-sættelser af ben og adfærd. Dette dog kun i forhold til fedme.Når der tages højde for direkte såvel som indirekte effekter, harblinde og især stærkt svagsynede en generelt højere BMI-score end seen-de. Problemer med overvægt og fedme i denne gruppe er således ogsåforårsaget af, at blinde og stærkt svagsynede møder barrierer i relation tilfastholdelsen af en BMI-score inden for normalområdet.Da det imidlertid anslås, at type 2-diabetes, der bl.a. forårsages afovervægt, er den hyppigste årsag til blindhed blandt befolkningen i denerhvervsaktive alder, kan sammenhængen virke omvendt end antagetovenfor. Vi har derfor foretaget en estimation af de ovenstående model-ler, hvori kun blinde og stærkt svagsynede, der er født med deres funk-tionsnedsættelse, er medtaget. Imidlertid resulterer dette ikke i en næv-neværdig ændring af konklusionen og er derfor ikke afrapporteret her.
48
TABEL 4.4Lineær og logistiske regressioner over BMI-score.Lineær(kontinuert)1,80 ***(0,09)0,19 ***(0,03)-0,00 ***A(0,00)0,61 ***(0,11)-0,26X(0,13)-0,79 ***(0,13)-1,51 ***(0,17)0,39X(0,17)1,55 ***(0,39)-1,66 *(0,52)Logistisk(overvægt)2,62 ***1,10 ***1,00 ***AA1,45 ***0,85X
MandAlderAlder2SamlivFaglige uddannelserKorte/mellemlangevideregående udd.Lange videregående udd.Stærkt svagsynetBlindBlind ¶ SamlivAndre funktionsnedsættelserAAAABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerAdjusted R2/ R2F-test/Wald-test (P-værdi)
Logistisk(fedme)1,48 ***1,08 **1,00 *AAA1,160,78X
0,68 ***0,47 ***1,24 *1,480,53XX
0,54 ***0,33 ***1,251,860,55XX
X
X
XX
0,02(0,02)0,05(0,08)0,00(0,07)0,02(0,04)0,18 *(0,06)0,10(0,07)81420,08< 0,0001
0,991,020,970,971,051,06
1,041,001,031,03
X
1,11 ***1,02
81420,12< 0,0001
81420,05< 0,0001
Anm.: Signifikansniveau: XX < 0,10; X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001;A Odds ratio = -0,00166; AA Odds ratio = 0,99911; AAA Odds ratio = 0,99928.AAAA: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.
49
MOTIONSVANER
Motion er ikke medtaget som forklarende faktor i ovenstående model,idet seende ikke har svaret herpå. Imidlertid kan vi blandt blinde ogstærkt svagsynede anskueliggøre, hvorvidt der er signifikant forskel på deto grupper i relation til motionsvaner.
TABEL 4.5Stærkt svagsynede og blinde fordelt efter motionsvaner. Procent.Stærkt svagsynedeNæsten helt fysisk passiv eller let fysisk aktiv i mindreend 2 timer pr. ugeLet fysisk aktivitet fra 2-4 timer pr. ugeLet fysisk aktivitet i mere end 4 timer pr. uge eller mereanstrengende fysisk aktivitet i 2-4 timer pr. ugeMere anstrengende fysisk aktivitet i mere end 4 timereller regelmæssig hård træning og evt. konkurrencerflere gange pr. ugeBeregningsgrundlagAnm.:χ2= 1,65; P-værdi = 0.65.123346Blinde153344
91.022
9340
Som det fremgår i tabel 4.5, er der ikke signifikant forskel på de to grup-per. Vi har imidlertid ligeledes i relation hertil foretaget en logistisk regres-sion. Resultaterne fremstilles ikke her. Det skal dog fremhæves, at funkti-onsnedsættelser relateret til ben og arme har signifikant negativ betydningfor omfanget af motion. I modsætning hertil synes barrierer relateret tilblindhed og stærkt svagsyn ikke at være signifikant forskellige. Vi kan dogikke svare på, om niveauet herfor generelt er lavere end for seende.
KONKLUSION
Som det fremgår af ovenstående, finder vi en positiv sammenhæng mel-lem blindhed og helbred, således at blinde angiver at have et bedre hel-bred end seende, når alt andet holdes konstant. I modsætning hertil hardet ikke være muligt at identificere en lignende sammenhæng mellemstærkt svagsyn og helbred. Tages ovennævnte forhold i betragtning angå-ende spørgsmålskonstruktionen, kan førstnævnte sammenhæng betragtes
50
med visse forbehold. I stedet synes stærkt svagsynede i modsætning tilseende og især blinde at vurdere deres helbred lavt.De indirekte effekter, der indgår i analysen, er imidlertid negati-ve. Således har højere BMI-score, det at bo alene eller i anden samlivs-form end sammen med ægtefælle eller samlever samt lavt uddannelsesni-veau en negativ sammenhæng med helbred. Det vil sige, at blinde ogstærkt svagsynede fx har højere sandsynlighed for at vurdere deres hel-bred for som dårligt eller meget dårligt, idet de ikke i samme grad opnårdet samme uddannelsesniveau. Når både de direkte såvel som indirekteeffekter medregnes, har blinde og stærkt svagsynede et dårligere selvvur-deret helbred end seende.For såvel blinde som svagsynede gælder det dog, at forholdet erlidt mere kompliceret end antydet ovenfor. BMI hænger nemlig ogsåsammen med samliv og uddannelse. Der er grund til at tro, at de sidst-nævnte faktorer er de mest grundlæggende. Mere uddannelse til blindeog stærkt svagsynede vil antageligt medføre, at disse grupper kommer tilat leve sundere og dermed også får et bedre helbred. Uddannelse betyderi det hele taget, at mennesker bliver mere modtagelige for sundhedsop-lysning. Dermed ikke sagt, at uddannelse i sig selv er tilstrækkelig. Op-lysning, der er tilgængelig for blinde og stærkt svagsynede, og teknikkertil anvendelse heraf er ligeledes nødvendige.
51
KAPITEL 5
SYNSHANDICAP OG BARRIE-RER FOR SOCIALT SAMVÆRDette afsnit omhandler barrierer i relation til det nære miljø og dermedsamvær med børn, anden familie og venner samt følelsen af ensomhed.Funktionsnedsættelser generelt kan have stor betydning for etablering ogvedligeholdelse af sociale relationer. Erving Goffman gjorde i begyndel-sen af 1960’erne systematiske iagttagelser af, hvorledes individet iscene-sætter egen identitet gennem den daglige interaktion med andre menne-sker (Goffman, 1963). Hertil fremhævede han bl.a. mennesker med di-verse handicap som eksempler på personer, der ikke kan iscenesætte enkomplet identitet. Dette har bl.a. rod i, at andre mennesker forsøger atundgå interaktion med handicappede, idet de er usikre på, hvilke for-ventninger de stilles over for i interaktionen hermed. Som Bengtsson(2008) fremhæver, har senere forsøg, hvor interaktionen mellem perso-ner med handicap og andre mennesker blev dokumenteret på film ogformen herfor analyseret, bekræftet Goffmans iagttagelser (Lenney &Sercombe, 2002). Heinrich Tröster (1990) har endvidere med sine forsøgpåvist, at den delvist ubevidste undsigelse af interaktionen undertidenkompenseres ved, at man på det bevidste plan tilskriver personen medhandicap højere menneskelig værdi end en tilsvarende person uden han-dicap. Det skal her fremhæves, at Dansk Blindesamfund tilbyder konsu-lentordninger, hvorunder 50 konsulenter besøger de blinde og stærktsvagsynede i deres hjem for dermed at forebygge sygdom og isolation.
53
KONTAKT TIL ANDRE MENNESKER
Blinde og stærkt svagsynede synes sjældnere at være sammen med børnog anden familie, som man ikke bor sammen med, relativt til venner inærmiljøet, henholdsvis 17 og 26 pct. blandt stærkt svagsynede og 22 og29 pct. blandt blinde. Venner er modsat den gruppe, som personer medsynsnedsættelser oftest er sammen med. Således svarer 89 pct. blandt destærkt svagsynede og 93 pct. blandt de blinde, at de er sammen medderes venner en gang om måneden eller oftere. Samvær med børn, fami-lie og venner er dog signifikant lavere blandt blinde og stærkt svagsynedeend blandt seende.
TABEL 5.1Andelen blandt seende, stærkt svagsynede og blinde, der er sammen medbørn, familie og venner mindst én gang om måneden. Procent.SeendeBørnFamilieVennerBeregningsgrundlag989598Stærktsvagsynede837489Blinde787193χ2-værdi;P-værdiχ2=540;P<0,001χ2=703;P<0,001χ2=241;P<0,001
7.696
670-1.012
117-333
Det skal her fremhæves, at blinde og stærkt svagsynede har kunnet svaregenerelt i forhold til, hvor ofte de ser de pågældende og dermed indenfor kategorierne: ”Flere dage om ugen”, ”Ca. en gang om ugen”, Én tiltre gange om måneden”, ”Sjældnere end én gang om måneden” og ”Al-drig” eller ”Har ikke/Irrelevant”. De seende har i modsætning hertil haftmulighed for at svare eksakt på, for hvor mange dage siden de sidst så depågældende. Denne gruppe er dermed indpasset i kategorier, idet deresbesvarelse er ganget med to.Vi har ligeledes udført en logistisk regression for hyppigheden afsamvær med børn, familie og venner, kontrolleret for faktorer som køn,alder, samliv, helbred og uddannelsesniveau samt beskæftigelsesstatus,der angiver, hvorvidt man er i arbejde.Af tabel 5.2 fremgår det, at personer med synsnedsættelse gene-relt møder store barrierer for samvær med egne børn, familie og venner
54
alene grundet deres nedsatte synsevne, når alt andet holdes konstant.Således medfører blindhed og stærkt svagsyn en væsentlig barriere i rela-tion til samvær, som ikke kompenseres. Enkelte indirekte faktorer mind-sker yderligere blindes og stærkt svagsynedes sandsynlighed for samværmed børn, familie og venner en gang om måneden.
TABEL 5.2Logistiske regressioner over samvær med børn, familie og venner, en gang ommåneden eller oftere. Odds.BørnMandAlderAlder2
Familie0,83--0,92-XXX
Venner1,351,000,87-1,38--0,11 ***0,31 ***2,98 **XXX
-0,87 ***1,00 ***-1,161,51-0,59 *1,46XXX
0,89 *XX
HelbredSamlivFaglige uddannelserKort eller mellemlang videregående udd.Lang videregående uddannelseBeskæftigelseStærkt svagsynetBlindSamliv ¶ stærkt svagsynedeAndre funktionsnedsættelserABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerR2Wald-testχ2P-værdi
0,47 **
--0,66 **1,34 *0,18 ***0,14 ***-
0,05 ***0,08 ***3,18 ***
0,991,001,050,980,991,008.3820,04414,00< 0,0001
0,991,021,001,010,981,018.7710,06561.24< 0,0001
0,970,930,921,02
X
0,92 *0,948.7520,03267,08< 0,0001
Anm.: Signifikansniveau: XX < 0,10; X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.
Dårligere helbred har som indirekte faktor en negativ sammenhæng irelation til samvær med familie og venner. Ligeledes har ledighed ennegativ sammenhæng i relation til samvær med børn og anden familie.Sammenhængen mellem faglig uddannelse og samvær med børn og mel-lem kort eller mellemlang videregående uddannelse og samvær med ven-
55
ner er tilsvarende positiv. I modsætning hertil er relationen mellem langvideregående uddannelse og samvær med børn og familie negativ.Personer med stærkt svagsyn, der bor sammen med ægtefælle el-ler samlever, ser dog deres børn og venner signifikant oftere end stærktsvagsynede, der bor alene eller i anden samlivsform. Dermed opvejesden generelt negative effekt af samliv i relation til samvær med vennerfor netop denne gruppe.
ENSOMHED
Ufrivillig ensomhed kan anskues som et generelt mål for niveauet af denenkeltes mulighed for socialt samvær relativt til den enkeltes behov forsamme. Dermed er følelsen et udtryk for, hvorvidt den enkelte trives irelation til samvær. Af tabel 5.3 fremgår det, at 18 og 19 pct. blandt hen-holdsvis stærkt svagsynede og blinde ofte eller meget ofte er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Dette ståri modsætning til blot 5 pct. blandt personer uden væsentlige funktions-nedsættelser.
TABEL 5.3Seende, stærkt svagsynede og blinde fordelt efter, hvor ofte det sker, at de er alene,selv om de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Procent.SeendeMeget ofteOfteIkke så ofteSjældentBeregningsgrundlagAnm.:χ2= 247; P-værdi < 0,0001.1413821.889Stærkt svagsynede71123591.014Blinde6132060333
I tabel 5.4 afrapporteres resultaterne for den logistiske regression oversandsynligheden for meget ofte eller ofte at være alene, selv om manegentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Vi medtager igenbeskæftigelsesstatus, idet dette antageligt indvirker på behovet for sam-vær med andre og dermed følelsen af ensomhed.Som det fremgår heraf, møder blinde og stærkt svagsynede bar-rierer, der således bidrager til følelsen af ensomhed, alene grundet deres
56
blindhed og stærke svagsyn. Dette dog kun på et 10-procents-niveaublandt blinde. Ligeledes medfører de indirekte faktorer som ledighed, detat bo alene eller i anden samlivsform end med ægtefælle eller samleversamt dårligt selvvurderet helbred, at man oftere føler sig ensom. For-eningsliv modgår på linje med beskæftigelse denne tendens.
TABEL 5.4Logistisk regression over det at være alene, hvor man hellere ville være sammen med andreofte eller meget ofte. Odds.OddsMandAlderAlder2
1,191,15 **1,00 ***0,23 ***1,50 ***0,53 ***0,60 ***1,601,712,332,14XXXX
SamlivHelbredBeskæftigelseForeningslivStærkt svagsynetBlindBlindsamlivStærkt svagsynetsamlivAndre funktionsnedsættelserABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerR2Wald-testχ2P-værdiAnm.: Signifikansniveau: XX < 0,10; X < 0,05; * < 0,01, ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.
1,030,960,851,011,051,083.0360,11275,26<0,0001
X
XX
XXXX
Som det endvidere fremgår, er der i modellen en interaktionseffekt mellemblindhed og stærkt svagsyn på den ene side og samliv med ægtefælle ellersamlever på den anden. Dette bevirker, at blinde og stærkt svagsynede ikkeopnår samme effekt heraf som seende. At bo sammen med ægtefælle ellersamlever betyder således ikke, at blinde og stærkt svagsynede føler sigmindre ensomme, end hvis de boede alene eller i anden samlivsform.
57
Blinde og stærkt svagsynede synes således at være særligt udsatteog føle sig særligt ensomme. Indirekte faktorer som lavere beskæftigel-sesfrekvens og dårligere helbred øger denne tendens, og samliv medægtefælle eller samlever nedbringer ikke følelsen af ensomhed blandtblinde og stærkt svagsynede, som tilfældet er for seende. Imidlertid skaldet fremhæves, at blinde og stærkt svagsynede på linje med seende følersig mindre ensomme, i fald de indgår i et foreningsliv. Som det endviderefremgår af nedenstående analyse, er blinde og stærkt svagsynede på net-op denne front ikke signifikant dårligere stillet end seende.
KONKLUSION
Som det fremgår af ovenstående, er blinde og stærkt svagsynede signifi-kant sjældnere sammen med deres børn, familie og venner, når bådedirekte og indirekte faktorer medtages. Det skal især fremhæves, atblindhed og svagsyn har en signifikant negativ betydning for samværmed både børn, anden familie og venner, når alt andet holdes konstant.Ligeledes oplever blinde og stærkt svagsynede i højere grad endpersoner uden væsentlige funktionsnedsættelser at være alene, når deegentlig har mest lyst til at være sammen med andre mennesker. Det ersåledes ikke, fordi blinde og stærkt svagsynede ønsker at tilbringe meretid alene og derfor ikke ser deres familie eller venner. Her er synshandi-cappet dog ikke det vigtigste forhold, men det er indirekte faktorer somhelbred, beskæftigelse og ikke mindst foreningsliv, der spiller den afgø-rende rolle. Foreningslivet er således en af de mest afgørende kompo-nenter for blinde og stærkt svagsynedes trivsel.
58
KAPITEL 6
SYNSHANDICAP OGBARRIERER FOR GENERELSAMFUNDSDELTAGELSEI nedenstående behandles grundlæggende parametre for generel sam-fundsdeltagelse: transport, fritidsundervisning, foreningsliv og frivilligtarbejde. Dermed anskueliggøres den eventuelle barriere, som blinde ogstærkt svagsynede møder i relation til mobilitet i samfundet samt aktivdeltagelse på forskellige arenaer, der udgør væsentlige elementer i denborgerlige offentlighed.
OFFENTLIGE TRANSPORTMULIGHEDER
Af Bengtsson (2008) fremgår det, at 1 pct. af den voksne befolkning ialderen 16-64 år slet ikke kan benytte tog og bus, og at i alt 6 pct. ikkekan, meget nødig eller til nød benytter bus og tog, når der er mange med.Heraf hører 62 pct. til dem, der klassificerer sig selv som handicappede,mens 38 pct. hører til gruppen af ikke-handicappede.I nedenstående estimeres omfanget af barrierer, som blinde ogstærkt svagsynede møder ved anvendelse af bus og tog. Det angives somandelen af personer, der svarer, at de udmærket og til nød kan anvendebus og tog, også når der er mange med. Dette holdes således op imodandelen, der gør det meget nødigt, eller for hvem det er udelukket, nårder er mange med, samt de personer, der slet ikke kan benytte bus ellertog. Med formuleringen: ”også når der er mange med”, er det muligt at
59
sammenligne med seende, der netop er blevet spurgt herom. Imidlertidkan det indvendes, at spørgsmålet dermed er særligt rettet mod personermed motorisk funktionsnedsættelse i relation til ben, arme og hænder. Entidligere undersøgelse (Transportministeriet, 2007), der er foretaget medudgangspunkt i et kvalitativt datamateriale, konkluderer netop, at blinde ogstærkt svagsynede bedre kan orientere sig, når der er mange med. I denneundersøgelse har vi imidlertid ligeledes spurgt de blinde og stærkt svagsy-nede om, hvorvidt de overhovedet kan benytte bus eller tog og dermeduagtet, om der er mange passagerer med. Blandt de blinde og stærkt svag-synede, der svarer, at de kun meget nødigt benytter bus eller tog, har blotknap 2 pct. angivet, at de udmærket eller til nød kan benytte bus eller tog,også når der er mange passagerer med, 83 pct. fastholder kun at gøre detmeget nødigt, og de resterende 15 pct. angiver, at det er udelukket, hvisder er mange passagerer med. Noget tyder således på, at den ovenståendesammenhæng ikke gør sig gældende i det kvantitative materiale.Vi har i regressionsanalysen kontrolleret for køn, alder, samlivmed ægtefælle eller samlever, uddannelsesniveau, selvvurderet helbred,syns- og andre funktionsnedsættelser. Som det fremgår af tabel 6.1, harpersoner med synsnedsættelse, både blinde og stærkt svagsynede, signifi-kant sværere ved at benytte offentlige transportmidler end personer udensynsnedsættelse. Betragtes de andre funktionsnedsættelser, som blinde ogstærkt svagsynede kan have, er kun problemer med ben af signifikantnegativ betydning. Gangbesværede blinde og stærkt svagsynede har såle-des yderligere svært ved at anvende offentlige transportmidler.Endvidere har alder en signifikant betydning, således at jo ældreman er, desto mere usandsynligt er det, at man benytter offentlig trans-port, også når der er mange med. Ligeledes har helbred betydning for,hvorvidt man benytter offentlig transport, således at jo dårligere respon-denterne vurderer deres eget helbred, desto sværere er det for dem atbenytte offentlig transport. Imidlertid finder vi, at personer med en kort,mellemlang eller lang videregående uddannelse signifikant oftere endpersoner med en grundskole-, ungdoms- eller faglig uddannelse angiver,at de ikke har nævneværdige problemer med at anvende bus eller tog,også når der er mange med. Dette kan skyldes, at uddannelse i sig selvhar en effekt, men ligeledes at uddannelsesniveauet er udtryk for særligekarakteristika, der er korreleret med evnen eller viljen til at benytte busog tog. Blinde og stærkt svagsynede har således sværere ved at anvendeoffentlige transportmidler end seende. En videregående uddannelse har
60
imidlertid samme positive sammenhæng for blinde og stærkt svagsynedesom for seende i relation hertil. Som det dog fremgår af kapitlet om ud-dannelsesbarrierer, er uddannelsesniveauet blandt blinde og stærkt svag-synede faldende især i relation til netop de videregående uddannelser.
TABEL 6.1Logistisk regression over det at kunne anvende bus og tog udmærket eller tilnød, også når der er mange med. Odds.OddsAlderSelvvurderet helbredKort eller mellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelseStærkt svagsynedeBlindeAndre funktionsnedsættelserABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerR2Wald-testχ2P-værdiAnm.: Signifikansniveau: XX < 0,10;; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.0,97 ***0,67 ***1,78 **2,29 *0,09 ***0,05 ***
0,90 ***0,980,941,000,950,942.9180,22405,73<0,0001XXXX
Da der er tale om synshandicap af meget svær karakter for samtlige re-spondenter, er det blevet fundet irrelevant at spørge dem om mulighedenfor at anvende bil eller handicapbil og kendskab til tilskudsordningerhertil. Taxaordninger gives kun i begrænset omfang, hvormed personermed synshandicap er afhængige af og begrænset i deres udfoldelsesmu-ligheder, dersom det er den eneste transportform, de anvender. Offentligtransport kan anskues som den transportform, der gør de synshandicap-pede uafhængige af andre mennesker eller tilsvarende afhængige af køre-planer og lignende som den resterende del af befolkningen.
61
FRITIDSUNDERVISNING, FORENINGSLIVOG FRIVILLIGT ARBEJDE
Samfundsdeltagelse generelt indbefatter deltagelse i forskellige aktiviteteri samfundet og interaktion med andre borgere. I tabel 6.2 behandlesbarrierer i relation til fritidsundervisning, foreningsliv og frivilligt arbejde.Betragtes den umiddelbare andel blandt blinde og stærkt svagsynede, dertager del heri, synes blinde og stærkt svagsynede at have samme niveau irelation til foreningslivet som seende og et højere deltagelsesniveau irelation til fritidsundervisning og frivilligt arbejde.
TABEL 6.2Andelen blandt seende, stærkt svagsynede og blinde, der deltager i fritidsun-dervisning, foreningsliv og frivilligt arbejde. Procent.SeendeFritidsundervisningForeningsliv1Frivilligt arbejdeBeregningsgrundlag135725Stærktsvagsynede215434Blinde305843χ2-værdi;P-værdi69,49;<0,00012,81;0,2455,31;<0,0001
1.780-1.809
973- 1.022
323- 340
1. Svarkategorien for dette spørgsmål er: ”en gang om måneden eller oftere” og ”sjældent elleraldrig”. Vi har her angivet den førstnævnte kategori som ”ja”.
Vi har igen kontrolleret for køn, alder, samliv med ægtefælle eller samle-ver og forskellige mål for helbred som selvvurderet helbred og BMI-score. Desuden har vi kontrolleret for, om man har et arbejde, idet løn-net arbejde alt andet lige tager tid fra andre aktiviteter.Af tabel 6.3 over de logistiske regressioner for deltagelse i deovennævnte aktiviteter fremgår det, at blinde og stærkt svagsynede gene-relt synes at deltage i samtlige af de tre aktiviteter hyppigere end seende.Dette er i relation til foreningsliv dog kun signifikant på et 10-procents-niveau. Dette skyldes den signifikante interaktion mellem blinde ogstærkt svagsyn på den ene side og køn på den anden, således at sandsyn-ligheden for blinde og stærkt svagsynede mænds deltagelse i foreningsli-vet er lavere end blinde og stærkt svagsynede kvinder. Det er således isærblinde og stærkt svagsynede kvinder, der deltager signifikant oftere i
62
foreningslivet. Vi har, som det fremgår, endvidere kontrolleret for deandre mulige funktionsnedsættelser, som blinde og stærkt svagsynedekan have. Ingen heraf er dog relateret til blindes og stærkt svagsynedesgenerelle deltagelse. Imidlertid er der en signifikant negativ sammenhængmellem dårligere selvvurderet helbred som indirekte effekt og deltagelse ibåde foreningsliv og frivilligt arbejde. Den højere deltagelsesfrekvens,som stærkt svagsynede således har relativt til seende, begrænses såledesaf deres dårligere helbred. Modsat er blinde ikke i så høj grad hæmmet afet dårligt helbred (jf. kapitel 4).
TABEL 6.3Logistiske regressioner over det at deltage i fritidsundervisning, foreningslivog frivilligt arbejde. Odds.Fritidsun-dervisning0,34 ***1,02 **2
Foreningsliv1,09--0,85 ***-1,251,30-1,171,64 *-0,72 *XX
MandAlderAlderSelvvurderet helbredFaglig uddannelseKort/mellemlang videregående udd.Lang videregående udd.Har arbejdeStærkt svagsynetBlindStærkt svagsynet ¶ MandBlind ¶ MandAndre funktionsnedsættelserABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerR2Wald-testχ2P-værdi
Frivilligtarbejde1,36 **1,10 **1,00 **0,90X
---1,45 **-0,82XX
1,47 *1,79 ***2,99 ***-1,98 ***2,77 ***--
1,70 ***3,02 ***--
0,96 *0,940,990,990,970,992.9620,06177,23< 0,0001
0,990,931,020,970,980,982.9560,0250,69< 0,0001XX
0,990,960,950,990,981,022.8680.05143.26<0.0001
Anm.: Signifikansniveau: XX < 0,10; X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.
63
I relation til andre indirekte effekter er især personer med korte ellermellemlange videregående uddannelser aktive i både fritidsundervisning,foreningsliv og frivilligt arbejde relativt til de respektive referencekatego-rier. Førstnævnte dog kun på et 10-procents-niveau. Ligeledes tager per-soner med en lang videregående uddannelse signifikant hyppigere del iforeningsliv og frivilligt arbejde, og fagligt uddannede tager signifikanthyppigere del i frivilligt arbejde relativt til de respektive referencekatego-rier. Det at være i beskæftigelse har ikke som forventet en negativ betyd-ning for deltagelse i foreningsliv og frivilligt arbejde. Derimod har be-skæftigelse negativ betydning for fritidsundervisning.Vi har endvidere kontrolleret for anvendelse af offentlig trans-port i relation til frivilligt arbejde og finder, at det ikke at kunne anvendeoffentlige transportmidler, når der er mange med, har en signifikant ne-gativ betydning herfor. Dette uden at estimaterne for de resterende for-klarende variable ændres i nævneværdig grad9. Imidlertid er spørgeske-maet for personer uden væsentlige handicap splittet op i flere grupper,hvorved ikke alle har svaret på de samme spørgsmål. Personer, der harsvaret på, hvorvidt de udfører frivilligt arbejde og kan anvende offentligtransport, har således ikke svaret på, om de deltager i fritidsundervisningeller i foreningsliv og omvendt. Det er derfor ikke muligt at kontrollerefor effekten af ikke at kunne anvende offentlige transportmidler i relati-on til de to sidstnævnte felter. Det må dog antages, at effekten af ikke atkunne benytte offentlige transportmidler ligeledes gør sig gældende her.I relation til sammenhænge mellem deltagelse og generelle de-mografiske karakteristika fremgår det af nedenstående tabel, at signifi-kant flere kvinder end mænd tager del i fritidsundervisning, mens der erflere mænd end kvinder, som udfører frivilligt arbejde. I relation til delta-gelse i foreningsliv er der dog ikke signifikant forskel mellem kønnene.Endvidere fremgår det, at flere ældre deltager i fritidsundervisning såvelsom frivilligt arbejde, sidstnævnte tendens aftager dog for de ældste. Derer ingen forskel mellem de forskellige alderskategorier i relation til delta-gelse i foreningslivet.Blinde og stærkt svagsynede er altså generelt ikke afskåret fraegentlig samfundsdeltagelse, herunder fritidsundervisning, foreningslivog frivilligt arbejde, trods begrænsninger i transportmuligheder, lavere
9. Kun selvvurderet helbred bliver lavere og dermed blot borderline-signifikant omkring et 10-procents-niveau.
64
uddannelsesniveau og andre indirekte faktorer. Ser man imidlertid nær-mere på, inden for hvilke foreninger og organisationer blinde og stærktsvagsynede udfører frivilligt arbejde, er det især inden for handicapfor-eninger (52 pct.), dernæst følger humanitære og sociale foreninger m.m.(22 pct.), sports- og idrætsforeninger (16 pct.), fritids- og hobbyforenin-ger (12 pct.) og politiske foreninger (6 pct.). Resterende 22 pct. kan ikkeindbefattes heri og tilskrives kategorien andre foreninger10.Desuden har blinde og stærkt svagsynede under 67 år mulighedfor at ansøge om offentlig ledsageordning, der giver større mobilitet ogdermed mulighed for samfundsdeltagelse. Ledsageordningen giver ret til15 timers ledsagelse om måneden.
KONKLUSION
Deltagelse i samfundets forskellige aktiviteter kræver, i fald det ikke fore-går via internettet, at man er fysisk mobil bl.a. ved at benytte offentligetransportmidler. Når man taler om blinde og stærkt svagsynede, handlerdet først og fremmest om at kunne benytte offentlige transportmidler.Som det fremgår af ovenstående, har både blinde og stærkt svag-synede store problemer med at benytte offentlig transport generelt, ognår der er mange med. Indirekte forhold som uddannelse har ligeledes enafgørende negativ betydning i relation hertil. Personer uden en videregå-ende og kompetencegivende uddannelse har således sværere ved at an-vende bus og tog. Set i lyset af det faldende uddannelsesniveau blandtblinde og stærkt svagsynede er det forventeligt, at også deres generellesamfundsdeltagelse vil blive stadigt mere begrænset.Dårligere helbred, der har en generel negativ effekt på evnen til atanvende offentlige transportmidler, har imidlertid ikke samme signifikantnegative effekt for blinde og stærkt svagsynede. Dog har blinde genereltsværere ved at anvende offentlige transportmidler, når der er mange med.Når både direkte og indirekte effekter medregnes, har de signifikant svære-re herved end personer uden væsentlige funktionsnedsættelser.Til trods herfor deltager blinde og stærkt svagsynede i udprægetgrad i samfundslivet, her belyst ved fritidsundervisning, foreningsliv og
10. Procenttallene summer ikke til 100, da respondenterne har haft mulighed for at angive mere enden type forening.
65
frivilligt arbejde. Blinde eller stærkt svagsynede er således generelt signi-fikant oftere aktivt deltagende på de tre områder, når andre forhold hol-des konstante.Hvad angår deltagelse i foreningsliv, er det dog kun for kvinder,at den direkte effekt af blindhed og stærkt svagsyn er positiv. Den gene-relle positive direkte effekt modvirkes dog af en række indirekte effektersåsom skole- eller ungdomsuddannelse som højeste opnåede uddannel-sesniveau og dårligere helbred i relation til de fleste områder. Hvor sidst-nævnte gør sig gældende for især stærkt svagsynede, har førstnævntegenerelt bred betydning blandt både blinde og stærkt svagsynede.Uddannelse, herunder især videregående uddannelser, er såledesaf væsentlig betydning for både anvendelsen af offentlige transportmidlerog deltagelse i de ovenstående dele af samfundets offentlighed. Derfor erdet desto mere beklageligt, at uddannelsesniveauet generelt er faldendeblandt blinde og stærkt svagsynede. Den udvikling vil antageligt sættesine spor i relation til blinde og stærkt svagsynedes samfundsdeltagelsepå andre områder.Det eksisterende niveau for blinde og stærkt svagsynedes sam-fundsdeltagelse betyder dog ikke nødvendigvis, at de deltager i det sam-me samfundsliv, som andre gør. Således svarer den overvejende andelblandt de blinde, at det frivillige arbejde, de udfører, er relateret til enhandicaporganisation. Det er ligeledes muligt, at fritidsundervisningen,som de deltager i, er særligt tilrettelagt for netop blinde og stærkt svagsy-nede. Vi ved dog ikke, i hvilket omfang dette er tilfældet.
66
KAPITEL 7
SYNSHANDICAP OGUDDANNELSESBARRIERERUddannelse er en væsentlig faktor i relation til samfundsdeltagelse gene-relt og beskæftigelsesmuligheder især. I nedenstående konkluderes det, atblinde og stærkt svagsynede møder væsentlige barrierer for opnåelsen afforskellige kompetencegivende uddannelser, her faglige, korte eller mel-lemlange samt lange videregående uddannelser. Disse barrierer er desu-den tiltagende mellem årgangene fra henholdsvis 1940’erne, 1950’erne,1960’erne og 1970’erne.
UDDANNELSESBARRIERER
Da ufaglærte såvel som personer med faglige uddannelser oftere erhver-ver sig et eller flere handicap gennem deres beskæftigelse (Bengtsson,2008) og således vil medføre en skævhed i resultaterne, har vi for denneanalyse indledningsvist udeladt de blinde og stærkt svagsynede, der harerhvervet deres synsnedsættelse efter det 15. leveår.Desuden har vi i relation til de forskellige uddannelseskategorieryderligere begrænset analyseudvalget til personer over en given alder.Idet det er forventeligt, at blinde og stærkt svagsynede er længere tid omat færdiggøre den samme kompetencegivende uddannelse som seende,og at andelen af blinde og stærkt svagsynede med en given uddannelsederfor vil være lavere blandt de yngre årgange, er den nedre aldersgrænse
67
sat højere end det ’normalt’ forventelige. Således er estimationen af debarrierer, som blinde og stærkt svagsynede møder i relation til opnåelsenaf faglige, korte og mellemlange videregående uddannelser, begrænset tilalderskategorierne over 27 år. I relation til lange videregående uddannel-ser begrænses analyseudvalget til personer i alderen 30 år eller derover.Dette er ligeledes tilfældet i analysen af den generelle opnåelsesfrekvens irelation til en af de ovenstående faglige uddannelser11. Da dette har somkonsekvens, at gruppen af respondenter, der er født i 1980’erne, er me-get lille, er denne gruppe helt udtaget af analysen for dermed at sikrevalide estimater. Imidlertid må vi for den sidste generation af personerfødt i 1970’erne, der således indgår i materialet, antage, at vi ikke har allemed, som færdiggør en uddannelse. I så fald underestimerer vi andelen afpersoner blandt både seende, blinde og stærkt svagsynede, der færdiggøren kompetencegivende erhvervsuddannelse, en anelse. Nedenståendeanalyse og konklusion skal læses med dette forbehold.I analysen anvendes logistisk regression, hvor folkeskole- ogstudentereksamen udgør kategorien af personer, der ikke har opnået detpågældende uddannelsesniveau. De forklarende variable, der indgår heri,er køn, blindhed og stærkt svagsyn samt årgang i ovenstående kategorier.Vi har således grundet databegrænsninger måttet se bort fra effekten afvæsentlige faktorer som forældrenes uddannelsesniveau og andre funk-tionsnedsættelser og dermed antage, at disse forklarende faktorer ikke erkorrelerede med forekomsten af synsnedsættelse blandt personer, der erfødt hermed eller har erhvervet sig det inden deres 15. år. Imidlertid erdet forventeligt, at forældres uddannelse alt andet lige har større betyd-ning for blinde og stærkt svagsynede.I relation til blinde og stærkt svagsynede fremgår det af neden-stående tabel, at kun stærkt svagsynede kvinder i udgangspunktet (årgan-ge fra 1940’erne) har været signifikant dårligere stillet end seende i relati-on til korte eller mellemlange videregående uddannelser og erhvervsud-dannelser generelt, idet effekten blandt stærkt svagsynede mænd opvejesaf kønnet. Imidlertid er både blinde og stærkt svagsynede udsat for øge-de barrierer over de efterfølgende årgange fra henholdsvis 1950’erne,1960’erne og 1970’erne i relation til opnåelsen af en videregående ud-
11. Det har ikke været muligt at korrigere yderligere herfor ved eksempelvis at lade en variabel for, ihvilken alder respondenterne har færdiggjort deres uddannelse, indgå i modellerne, idet de seen-de ikke er blevet spurgt herom.
68
dannelse og dermed i relation til erhvervsuddannelser generelt. I relationtil faglige uddannelser er denne øgede negative effekt kun signifikantudtalt for stærkt svagsynede.
TABEL 7.1Logistiske regressioner over det at have en faglig uddannelse, kort eller mel-lemlang videregående uddannelse, en lang videregående uddannelse eller enaf disse erhvervsuddannelser som højest opnåede uddannelsesniveau. Odds.FagligeuddannelserMandÅrgangseffektÅrgangseffektMand ¶ Årgangs-effektStærkt svagsynetBlindMand ¶ StærktsvagsynetMand ¶ BlindhedÅrgang ¶ StærktsvagsynetÅrgang ¶ BlindeObservationerR22
1,68 ***1,55 ***0,88 ***0,87 *0,81---0,61 ***-3.8240,0284,62< 0,0001
Kort eller mellem-lang videregåendeuddannelse0,811,64 ***0,90 **0,85 *0,41 ***1,101,90 *-0,69 **0,59 *3.5310,04129,85< 0,0001
Langvideregåendeuddannelse3,11 ***1,61 ***-0,66 ***0,681,41--0,61 **0,59 *1.8960,06108,34< 0,0001
Erhvervs-uddannelse11,38 **1,50 ***0,94 *0,81 ***0,54 **0,831,61 *-0,61 ***0,69 *6.5910,02135,81< 0,0001
Wald-testχ2P-værdi
Anm.: Signifikansniveau: * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.1. Erhvervsuddannelser udgør her samtlige af de nævnte uddannelser (faglige, korte, mellem-lange og lange uddannelser) og holdes dermed op imod grundskoleniveau og ungdomsuddan-nelser som højeste opnåede uddannelsesniveau.
Med udgangspunkt i tabel 7.1 er det muligt at beregne sandsynligheden ogdermed de barrierer, som stærkt svagsynede og blinde møder relativt tilseende, samt ændringen herfor over tid for både seende, stærkt svagsynedeog blinde. Vi har foretaget udregninger og fremstillinger i relation til opnå-else af henholdsvis erhvervsuddannelse generelt, faglige uddannelser ogkorte eller mellemlange videregående uddannelser. Vi har imidlertid und-ladt at udføre samme beregninger og fremstilling for opnåelsen af en langvideregående uddannelse, idet blinde og stærkt svagsynede som barriereikke kan tilskrives en signifikant betydning hverken i sig selv eller for
69
mænd blandt årgangene født i 1940’erne, som udgør referencekategorienfor de resterende årgange (jf. tabel 7.1). De beregnede sandsynligheder forde tidligere årgange kan dermed forekomme misvisende.Som det fremgår af figur 7.1, har de stærkt svagsynede kvinder iudgangspunktet en lavere sandsynlighed end andre for at gennemføre enuddannelse. Over tid har både stærkt svagsynede mænd og kvinder detkraftigste fald i sandsynligheden for at færdiggøre en erhvervsuddannel-se, efterfulgt af både blinde mænd og kvinder.
FIGUR 7.1Andelen blandt kohorterne fra 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne af seende,stærkt svagsynede og blinde, der har opnået en erhvervsuddannelse. Procent.100908070Procent605040302010040'erne50'erneÅrgangSeende mændStærkt svagsynede mændBlinde mændSeende kvinderStærkt svagsynede kvinderBlinde kvinder60'erne70'erne
I modsætning hertil har andelen af seende, der færdiggør en erhvervsud-dannelse, været svagt stigende mellem årgangene fra 1940’erne og fremtil årgange fra 1960’erne for derefter at falde svagt igen i 1970’erne. Des-uden fremgår det ligeledes, at kvinder blandt de yngre generationer hyp-pigere end deres jævnaldrende blandt mændene tager en kompetencegi-vende uddannelse.
70
De absolutte andele svarer tilnærmelsesvist til de beregnede an-dele, der fremgår af figur 7.1 og fremstilles derfor ikke her.De faglige uddannelser dækker her over en bred vifte af kompe-tencegivende uddannelser. Grundet sammenligning er blinde og stærktsvagsynede med erhvervsrettede uddannelser som fx massør, telemarke-tingmedarbejder, pianostemmer og it-instruktør, der udbydes ved IBOS(Instituttet for Blinde og Svagsynede), ligeledes medtaget i denne katego-ri. Der er således naturligt en kvalitativ forskel på især de faglige uddan-nelser, som henholdsvis seende, blinde og stærkt svagsynede opnår, hvil-ket dog ikke fremgår af figur 7.2.
FIGUR 7.2Andelen blandt kohorterne fra 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne af seende,stærkt svagsynede og blinde, der har opnået en faglig uddannelse. Procent.90807060Procent5040302010040'erne50'erneÅrgangSeende mændStærkt svagsynede mændSeende kvinderStærkt svagsynede kvinder60'erne70'erne
Andelen af personer, der opnår en faglig uddannelse, stiger for de seendemellem årgangene fra 1940’erne til 1950’erne for derefter at falde mellemårgangene fra 1960’erne og 1970’erne. Faldet er kraftigt blandt mænd.Imidlertid er andelen af stærkt svagsynede både mænd og kvinder, deropnår en faglig uddannelse, kraftigt nedadgående. Da der ikke er fundeten signifikant forskel mellem blinde og seende, fremgår blinde ikke af
71
figur 7.2. Det skal dog fremhæves, at de absolutte andele blandt blindemænd og kvinder, der opnår en faglig uddannelse, svinger mellem 44 og58 uden en egentlig tendens. De absolutte andele blandt seende og stærktsvagsynede svarer tilnærmelsesvist til de beregnede andele, der fremgår affigur 7.2, og fremstilles derfor ikke her.
FIGUR 7.3Andelen blandt kohorterne fra 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne af seende,stærkt svagsynede og blinde, der har opnået en kort eller mellemlang videre-gående uddannelse. Procent.807060Procent5040302010040'erne50'erneÅrgangSeende mændStærkt svagsynede mændBlinde mændSeende kvinderStærkt svagsynede kvinderBlinde kvinder60'erne70'erne
Det er ligeledes forventeligt, at der er en kvalitativ forskel mellem seendesog blinde og stærkt svagsynedes valg af korte og mellemlange videregåendeuddannelser. Imidlertid indgår personer, der har svaret, at de har opnået enkort eller mellemlang videregående uddannelse, i denne kategori.Som det fremgår af figur 7.3, er stærkt svagsynede i udgangs-punktet den mest udsatte gruppe. Imidlertid øges den barriere hurtigere,som blinde mænd og kvinder samt stærkt svagsynede mænd stilles overfor. Dermed ligger gruppen af blinde og stærkt svagsynede mænd ogkvinder på samme niveau for årgange født i 1970’erne. Dog udgør blindekvinder den bedst stillede gruppe af de fire. I modsætning til disse grup-per har seende mænd og kvinder i løbet af årgangene oplevet en stigning
72
i sandsynligheden for opnåelse af en kort og mellemlang videregåendeuddannelse for derefter at falde svagt.De absolutte andele svarer tilnærmelsesvist til de beregnede an-dele, der fremgår af figur 7.3, og fremstilles derfor ikke her.
FRAFALD
Det har ligeledes været muligt med udgangspunkt i en logistisk regressi-on, hvori dog kun blinde og stærkt svagsynede indgår, at udregne sand-synligheden for at droppe ud af en uddannelse blandt de blinde og stærktsvagsynede på de forskellige årgange.
FIGUR 7.4Andelen blandt kohorterne fra 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne af stærktsvagsynede og blinde, der er sprunget fra en uddannelse. Procent.2520Procent15105040'erne50'erneÅrgangMændkvinder60'erne70'erne
Respondenterne har fået mulighed for at give en af flere begrundelser herfor.Blandt de 149, der på et tidspunkt er sprunget fra en uddannelse, anvenderhenholdsvis 18 pct. blandt mændene og 11 pct. blandt kvinderne begrundel-sen: ”Jeg skiftede uddannelse.” Imidlertid er den hyppigst anvendte begrun-delse: ”Jeg kunne ikke klare det.” Henholdsvis 51 pct. blandt kvinderne og 36pct. blandt mændene anvender denne begrundelse. Dernæst følger begrundel-sen: ”Det var ikke noget for mig” med henholdsvis 22 pct. og 31 pct., ogsvarmuligheden ”Andet” anvendes af 14 pct. blandt begge køn.
73
Vi har foretaget to regressionsanalyser på baggrund af dissesvarmuligheder. I den første estimeres sandsynligheden for at springe fraen uddannelse med begrundelsen: ”Jeg kunne ikke klare det.” I den efter-følgende model estimeres sandsynligheden for at springe fra en uddan-nelse med en af de tre sidstnævnte begrundelser (”Jeg kunne ikke klaredet”, ”Det var ikke noget for mig” og ”Andet”), der er karakteriseretved, at respondenten ikke umiddelbart har valgt en anden uddannelse.For den første model er der ingen signifikant forskel mellem deblinde og stærkt svagsynede, hverken generelt eller over tid. Mellemkønnene er der i udgangspunktet heller ikke en signifikant forskel. Imid-lertid har kønnene en forskellig adfærd over de forskellige årgange græn-sende til det signifikante inden for et 95-procents-niveau (P = 0,055).Kvinderne har således en tiltagende sandsynlighed for at springe fra enuddannelse, hvorimod mændenes sandsynlighed er svagt faldende.Ved anvendelse af den anden definition er der dog end ikke no-gen kønsforskel, og kun over de forskellige årgange er der en øget sand-synlighed. Denne stigning er ikke korrigeret for en eventuel øgning itilgang til uddannelserne.
KENDSKAB TIL STØTTEORDNINGER TIL UDDANNELSE
Med lovgivningen om specialpædagogisk støtte og SU-handicaptillæg ernogle af de traditionelle barrierer antageligt blevet væsentligt mindre.Blinde og stærkt svagsynede modtager således en startpakke med debasale hjælpemidler før semesterstart, og støtten justeres et par månederinde i studieforløbet. Ligeledes har forbedrede studiematerialer i form afdigitale lydbøger gjort det lettere at komme i gang med studierne på ligevilkår. Imidlertid bærer indsatsen ifølge handicaporganisationerne iDanmark præg af tilfældighed og vilkårlighed. Kendskabet til de nævnteordninger kan dog bidrage positivt. Vi har derfor spurgt blinde og stærktsvagsynede om deres kendskab hertil.I tabel 7.2 og 7.3 har vi begrænset stikprøveudsnittet til personermellem 19 og 35 år, idet videreuddannelse mister sin betydning i relationtil eventuel beskæftigelse og indtjening med alderen, og da de givne ord-ninger er blevet forbedret gennem tiden. Som det fremgår, er kendskabettil SPS-ordningen, som er etableret i løbet af 1990’ene, mindre udbredtend til ordningen om SU-handicaptillæg fra 2004.
74
Imidlertid har en langt større andel gjort brug eller gør brug afdenne førstnævnte ordning (21 pct.). 15 pct. har benyttet den sidstnævn-te ordning, og det er meget i betragtning af, at den er kommet så sent til.
TABEL 7.2Stærkt svagsynedes og blindes kendskab til SPS-ordningen. Procent.ProcentJa, jeg benytter selv ordningenJa, jeg har selv benyttet ordningenJa, helt sikker, ret usikker eller meget usikkerNej, jeg har aldrig hørt om ordningenBeregningsgrundlag1. Er sammensat af tre svarkategorier, ”ja, helt sikker”, ”ja, men ret usikker”, ”ja, men megetusikker”. Dette er gjort, da det er svært at skelne mellem graden heraf, hvorimod de andrekategorier let kan adskilles fra hinanden.1
81321753104
Nej, jeg har hørt om ordningen, men er ikke klar over, hvad den dækker
TABEL 7.3Stærkt svagsynedes og blindes kendskab til ordningen om SU-handicaptillæg.Procent.ProcentJa, jeg benytter selv ordningenJa, jeg har selv benyttet ordningenJa, helt sikker, ret usikker eller meget usikkerNej, jeg har aldrig hørt om ordningenBeregningsgrundlag1. Er sammensat af tre svarkategorier, ”ja, helt sikker”, ja, men ret usikker”, ”ja, men megetusikker”. Dette er gjort, da det er svært at skelne mellem graden heraf, hvorimod de andrekategorier let kan adskilles fra hinanden.1
10530947105
Nej, jeg har hørt om ordningen, men er ikke klar over, hvad den dækker
KONKLUSION
Vi har som anført fokuseret på blinde og stærkt svagsynede, der er fødtmed eller har erhvervet deres synsnedsættelse inden deres 15. år, fordermed at opnå resultater for de uddannelsesbarrierer, som synsnedsæt-
75
telsen medfører i relation til påbegyndelse og færdiggørelse af en uddan-nelse. Dermed dog ikke sagt, at erhvervelse af en synsnedsættelse heref-ter ikke kan få konsekvenser for færdiggørelsen af en erhvervsuddannel-se. Det har imidlertid været af særlig interesse for denne rapport at klar-gøre, hvorvidt uddannelsessystemet er i stand til at kompensere perso-ner, der fødes med synsnedsættelsen eller erhverver deres synsnedsættel-se i en meget tidlig alder. Vi har yderligere begrænset analyseudvalget tilpersoner over 28 og 30 år, da mange er oppe omkring den alder, når defærdiggør deres uddannelse. Derfor har det kun været muligt at se påkohorter inddelt i 1940’erne, 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. For isærden sidste generation må vi dog regne med, at vi ikke har alle med, somfærdiggør en uddannelse.Blinde og stærkt svagsynede i den ældste af generationerne bliveruddannet i næsten samme omfang som seende. Imidlertid mister de ter-ræn for hver generation med hensyn til uddannelse. Antallet, der får enuddannelse, er to tredjedele eller ned til en tredjedel af de tilsvarende talfor seende mennesker. Der er dermed tale om en forringelse af de blin-des og svagtseendes situation med hensyn til uddannelse, som er ganskekraftig, og som er frembragt i løbet af få årtier.I relation til erhvervsuddannelser bredt betragtet finder vi, atseende kvinder i stadig større omfang får erhvervsuddannelse, menssandsynligheden for mænd er konstant. Sandsynligheden for blinde bli-ver mindre, og for stærkt svagsynede bliver den endnu mindre og endernede omkring 50 pct., hvor den for seende er mellem 83 og 88 pct. Til-svarende mønstre aftegnes i relation til faglige uddannelser specifikt. Destærkt svagsynedes uddannelsesfrekvens er her for nedadgående. Der erikke fundet en signifikant forskel mellem blinde og seende, hvilket dogberor på, at der ikke indgår et tilstrækkeligt antal blinde i denne del afanalysen. Det skal i stedet fremhæves, at de absolutte andele blandt blin-de svinger omkring 50 pct. I relation til korte eller mellemlange uddan-nelser ser vi det samme billede. Seende med mere og mere uddannelsefor hver generation, især for kvinder, med en nedgang for 1970’erne, der,som vi dog tror, blot beror på senere færdiggjort uddannelse. Blinde harmeget lavere chancer, og også her ser man, at stærkt svagsynede har delaveste. Her er blinde og stærkt svagsynede nogenlunde på linje. Der erdog den nuance, at blinde kvinder her har lidt større chancer end mænd.
76
KAPITEL 8
SYNSHANDICAP OGBESKÆFTIGELSESBARRIERERBeskæftigelsesfrekvensen blandt personer med handicap afhænger af enlang række forhold, bl.a. beskæftigelsesindsatsen, ordninger med overfør-selsindkomst, befolkningsudviklingen, den teknologiske udvikling og deøkonomiske konjunkturer. For eksempel vil udsigten til færre personer iden erhvervsaktive alder reducere arbejdsudbuddet i en årrække og der-med øge beskæftigelsesmulighederne for personer med handicap. Der-imod må konjunkturnedgangen, der satte ind i 2008, formodes at reduce-re beskæftigelseschancerne for personer med handicap i en kortere ellerlængere periode, fordi konkurrencen om de ledige job er større.December 2004 udformede regeringen med udsigt til færre per-soner i den erhvervsaktive alder og faldende ledighed en beskæftigelses-strategi for personer med handicap. En central målsætning herfor varbl.a. at øge beskæftigelsen blandt personer med nedsat funktionsevnemed 2.000 personer om året frem mod udgangen af 2008. Beskæftigel-sesstrategien for personer med funktionsnedsættelser tager, som Larsen& Høgelund (2008) bemærker, udgangspunkt i, at der allerede er etable-ret et tilstrækkeligt antal beskæftigelsesfremmende ordninger målrettetsamme gruppe. Strategien er derfor fokuseret på at udbrede kendskabettil eksisterende ordninger, ændre den generelle holdning i befolkningentil personer med funktionsnedsættelser og udbygge allerede eksisterendeordninger og dermed forbedre muligheden for at kombinere handicap ogbeskæftigelse.
77
Man skal her være særligt opmærksom på, at analysen og sam-menholdelsen af blinde og stærkt svagsynede på den ene side og seendepå den anden side baseres på data fra henholdsvis 2009 og 2006. Der-med kan ændringer i faktorer som generel ledighed, virksomhedernessociale engagement og lovgivning have betydning for de estimerede be-skæftigelsesbarrierer. Efterspørgslen efter og udbud af arbejdskraft ersåledes grundlæggende påvirket af ændringer i incitamentsstrukturer,herunder specifik lovgivning, teknologiudvikling og generel globalisering.Disse forhold har naturligvis betydning for konklusionerne, idet seendedermed er interviewet på toppen af en højkonjunktur, hvorimod blindeog stærkt svagsynede er interviewet umiddelbart efter, at den finansielleog økonomiske krise indtraf i 2007-2008. Analysens konklusioner skalsåledes læses med disse forbehold.
BESKÆFTIGELSESBARRIERER
I nedenstående analyseres blinde og stærkt svagsynedes beskæftigelses-barrierer. Vi har udeladt dem, der er ledige grundet andre omstændighe-der end barrierer i incitamentsstrukturen. Dermed udelades personer, derhar fået tilkendt folkepension eller ikke har søgt arbejde med henvisningtil, at de er under uddannelse eller påbegynder en uddannelse, at de erindkaldt til værnepligt, orlov, herunder uddannelses- og sabbatorlov, atde holder pause/ferie eller skal rejse, at de forventer snarlig genansættel-se eller har fået et arbejde, der påbegyndes senere.I analysen indgår derfor personer, der kontinuerligt søger arbej-de, og som har svaret ja til spørgsmålet: ”Har du søgt arbejde inden forde sidste 4 uger?”, samt personer, der ikke har søgt arbejde inden for desidste 4 uger med henvisning til egen sygdom, at de passer børn ellerandre familiemedlemmer, er på førtidspension eller efterløn, at de haropgivet at finde arbejde, at der ikke har været noget passende arbejde atsøge, andre personlige årsager eller af andre grunde. Ved en sådan skel-nen udgår personer, der er ledige som forårsaget af diverse beskæftigel-sesbarrierer, 63 pct. blandt både blinde og stærkt svagsynede og blot 12pct. blandt seende. Dette holdes op imod den resterende del af de togrupper, henholdsvis 37 og 88 pct., der således er i en eller anden formfor beskæftigelse. Medtages de grupper, der er udeladt i denne del afanalysen, idet de er ledige grundet andre omstændigheder end barrierer i
78
incitamentsstrukturen, er beskæftigelsesfrekvensen og især andelen afselvforsørgende naturligvis lavere. Der er endvidere stor forskel på, hvil-ke beskæftigelsestyper der er tale om de to grupper imellem (jf. kapitel 9).
TABEL 8.1Logistisk regression over beskæftigelsesbarrierer. Odds.MandAlderAlder2
Odds1,84 ***1,44 ***1,00 ***A1,34 *0,62 ***1,98 ***2,17 ***2,90 ***0,06 ***0,04 ***1,56X
SamlivHelbredFaglig uddannelseKort/mellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelseStærkt svagsynetBlindStærkt svagsyn¶ SamlivStærkt svagsyn¶ Kort/mellemlang videregående uddannelseStærkt svagsyn¶ Lang videregående uddannelseBlind ¶ SamlivBlind ¶ Faglig uddannelseAnden mest fremtrædende funktionsnedsættelseAABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerR2Wald-testχ2P-værdiAnm.: Signifikansniveau: ; X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Odds=0,9952.AA: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.
2,13 **2,94 *2,190,52XX
0,95 *0,900,811,011,000,937.6780,281456,74<0,0001X
Som det fremgår af tabel 8.1, møder blinde og stærkt svagsynede væsent-lige beskæftigelsesbarrierer. Både blinde og stærkt svagsynede personersynes dog at overvinde disse beskæftigelsesbarrierer, i fald de bor sam-men med en ægtefælle eller samlever. Betydningen heraf er således for
79
gruppen af blinde og stærkt svagsynedes signifikant større end den alle-rede positive betydning, der genfindes generelt blandt seende.For stærkt svagsynede har korte, mellemlange og lange videregå-ende uddannelser yderligere en positiv betydning. Betydningen heraf ersåledes signifikant større end den allerede positive betydning, der ligeledesgenfindes blandt blinde og seende. De faglige uddannelser har den sammebetydning i relation til beskæftigelse for stærkt svagsynede som for seende.I modsætning hertil har faglige kompetencegivende uddannelserikke samme betydning for blindes beskæftigelse. Denne gruppe har såledesen signifikant lavere beskæftigelsesgevinst ved en faglig uddannelse endpersoner uden funktionsnedsættelser generelt og personer med stærk ned-sat synsevne. Tilsvarende opnår blinde samme beskæftigelsesgevinst afkorte, mellemlange og lange videregående uddannelser som seende ogsåledes signifikant lavere end stærkt svagsynede. Desuden er det værd atbemærke, at en øget grad af funktionsnedsættelse i relation til ben, arme ogintellekt mindsker blindes og stærkt svagsynedes beskæftigelseschancer.Det skal imidlertid her fremhæves, at blandt de 63 pct. blinde ogstærkt svagsynede, der ikke har et lønnet arbejde, har langt størstedelentidligere haft et lønnet arbejde, henholdsvis 89 pct. blandt de stærkt svag-synede og 77 pct. blandt de blinde. Dette er dog signifikant færre endblandt personer uden funktionsnedsættelser, hvoraf 96 pct. tidligere harbestridt et lønnet arbejde.
BARRIERER FOR ØNSKET OM BESKÆFTIGELSE
Blandt de 63 pct., der ikke har et lønnet arbejde, ønsker henholdsvis 19og 21 pct. blandt de stærkt svagsynede og blinde at bestride et lønnetarbejde. Dette er dog stadig signifikant lavere end blandt seende, hvorafandelen, der svarer bekræftende herpå, udgør 29 pct.Blandt de blinde og stærkt svagsynede, der udtrykker ønske omat bestride et lønnet arbejde, har ingen dog søgt arbejde inden for desidste 4 uger, og inden for det sidste år har 10 pct. blandt de stærkt svag-synede og 21 pct. blandt de blinde søgt om arbejde. Det skal her frem-hæves, at de resterende har svaret ved ikke eller ikke ønsket at oplyseherom. Disse indgår således, som havde de svaret nej. Blandt personeruden funktionsnedsættelser er den tilsvarende andel 25 pct.
80
I tabel 8.2 er ønsket om at bestride et lønnet arbejde anskuelig-gjort som afhængig af forskellige faktorer. Vi har her anvendt sammefremgangsmåde som i ovenstående logistiske regression for beskæftigel-sesbarrierer. Som det fremgår heraf, udgør blindhed og stærkt svagsyn envæsentlig barriere for ønsket om arbejdsmarkedsdeltagelse.
TABEL 8.2Logistisk regression over ønsket om beskæftigelse.AlderAlder2SamlivHelbredKort/mellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelseTidligere arbejdeStærkt svagsynetBlindStærkt svagsyn¶ SamlivBlind ¶ Kort/mellemlang videregående uddannelseBlind ¶ Tidligere arbejdeAnden mest fremtrædende funktionsnedsættelseAABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerR2Wald-testχ2P-værdiAnm.: Signifikansniveau: X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Odds=0,9957.AA: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.Odds1,29 ***1,00 ***A0,621,64X
0,78 *X
3,16 **3,55 **0,22 ***0,932,78 *6,32 *0,18X
1,000,931,010,991,001,001.2910,33304,22<0,0001
Som det endvidere fremgår af tabel 8.2, har samliv med ægtefælle ellersamlever generelt en negativ indvirkning på ønsket om at bestride etlønnet arbejde. Dette resultat er i god overensstemmelse med almindeligtanerkendte resultater for den brede befolkning. Imidlertid har samliv enpositiv effekt for gruppen af stærkt svagsynede. Noget tyder således på,
81
at stærkt svagsynede øjner muligheden for at bestride et lønnet arbejde,når de i hjemmet har en mulig støtte og hjælp i dagligdagen og dermedligeledes har overskud til at anvende en del af deres tid i en beskæftigelse.Blinde med en kort eller mellemlang videregående uddannelseudtrykker således signifikant hyppigere end både stærkt svagsynede ogseende med samme uddannelsesbaggrund ønske om at bestride et er-hvervsarbejde. Effekten af tidligere arbejde, der for stærkt svagsynede ogseende har en positiv effekt, er dog signifikant lavere for blinde.Det er endvidere værd at bemærke, at andre funktionsnedsættel-ser blandt de blinde og stærkt svagsynede ikke har signifikant betydningfor ønsket om at bestride et lønnet arbejde.Bortset fra de nævnte faktorer følger blinde og stærkt svagsyne-de samme mønster som seende. Blandt personer med både korte, mel-lemlange og lange videregående uddannelser er ønsket om lønnet arbejdesignifikant højere end blandt personer med skole-, ungdoms- eller fagliguddannelse. Der er endvidere ingen signifikant forskel mellem mænd ogkvinder i relation til ønsket om beskæftigelse, hvorfor variablen ikke ergengivet i tabellen, og ønsket om beskæftigelse forstærkes med alderen ide første mange år for så senere at aftage.
BEGRUNDELSE FOR AT ARBEJDE
Der kan forekomme flere begrundelser for at være i beskæftigelse – idea-listiske, finansielle, sociale og lign. Begrundelserne, der her behandles, er:”Man får højere indtægter, end man ellers ville have”, ”Samværet medarbejdskammerater”, ”Jeg vil hellere tjene penge end modtage pensionm.m.”, ”For at føle, at man gør en indsats i samfundet”, ”Det at havearbejdsopgaver giver indhold” og ”Man bliver regnet for mere, når manhar et arbejde.” I nedenstående anskueliggøres sammenhænge mellemblindhed og stærkt svagsyn og den betydning, de forskellige begrundelsertilskrives – her som ”en del eller meget” holdt op imod referencekatego-rien ”intet eller noget” – og dermed anvendes.Den førstnævnte begrundelse anvendes af blot 35 pct. blandt deblinde og 40 pct. blandt de stærkt svagsynede. Dette er signifikant sjæld-nere end blandt seende, hvoraf 63 pct. anvender denne begrundelse. Derer ligeledes signifikant forskel på anvendelsen af begrundelsen: ”Jeg vilhellere tjene penge end at modtage pension m.m.” blandt blinde, stærkt
82
svagsynede og seende med henholdsvis 55, 63 og 76 pct. Imidlertid kandet problematiseres, at det at være på pension relativt til at tjene sineegne penge ikke kan tilskrives samme valg for gruppen af stærkt svagsy-nede og blinde som for gruppen af seende. Der er muligvis slet ikke taleom et valg, og da de gennem spørgeskemakonstruktionen tvinges hertil,må de i høj grad vælge pension frem for at tjene penge selv, idet sidst-nævnte slet ikke udgør en mulighed.I relation til de resterende begrundelser er der dog ikke signi-fikant forskel. Dog anvender personer uden væsentlige funktionsnedsæt-telser samtlige begrundelser hyppigere. Der er således ikke signifikantforskel på blindes, stærkt svagsynedes og seendes anvendelse af begrun-delsen ”Samværet med arbejdskammerater” med henholdsvis 72, 73 og80 pct. og ej heller i relation til begrundelserne ”For at føle, man gør enindsats i samfundet”, ”Det at have arbejdsopgaver giver indhold” og”Man bliver regnet for mere, når man har et arbejde” med henholdsvis66, 64 og 72 pct., 76, 76 og 81 pct. samt 51, 56 og 61 pct. (n = 847- 879).Den hyppigst anvendte begrundelse blandt blinde og stærktsvagsynede er således, at arbejdsopgaver giver indhold i tilværelsen, der-næst samværet med arbejdskammeraterne og at gøre en indsats i sam-fundet. Denne tendens følger tendensen blandt seende.Vi har endvidere foretaget en logistisk regression over ovenstå-ende begrundelser. Af tabel 8.3 fremgår resultaterne for de første tre.Som det fremgår, anvender blinde og stærkt svagsynede signifikantsjældnere begrundelserne om højere indkomst, hellere at ville tjene pengefrem for at modtage pension og kollegialt samvær, når indirekte faktorersom uddannelsesniveau holdes konstant. Kun i relation til begrundelsenom højere indkomst har uddannelse en signifikant særlig betydning forblinde og stærkt svagsynede, således at blinde og stærkt svagsynede meden lang videregående uddannelse signifikant oftere anvender denne be-grundelse end blinde og stærkt svagsynede uden en sådan uddannelse ogseende generelt.
83
TABEL 8.3Logistiske regressioner over bevæggrunde for beskæftigelse, herunder højereindkomst, kollegialt samvær og indtægt frem for pension. Odds.Højereindkomst1,43 *0,98--0,20XX
MandAlderFagligKort/mellemlange videregående uddannel-serLang videregående uddannelserStærkt svagsynBlindStærkt svagsyn ¶ LangBlind ¶ LangAndre funktionsnedsættelserABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerR2Wald-testχ2P-værdi
Kollegialtsamvær-0,98XX
Indtægt fremfor pension--1,38--0,51 *XX
1,74 *1,88 *-0,700,55--X
0,37 ***0,28 ***8,969,75XX
0,37 **--
0,980,960,991,010,990,957290,0745,9467< 0,0001
1,000,930,941,010,981,087440,0323,43=0,015XX
1,011,051,001,020,990,987150,0319,48=0,021
Anm.: Signifikansniveau: XX < 0,10; X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.
Ligeledes anvender stærkt svagsynede og blinde signifikant sjældnere endpersoner uden væsentlige funktionsnedsættelser begrundelsen, at de medderes arbejde gør en indsats for samfundet, hvilket fremgår af tabel 8.4.Imidlertid anvender både blinde med en lang videregående uddannelseog stærkt svagsynede med en kort, mellemlang eller lang videregåendeuddannelses denne begrundelse for at arbejde signifikant oftere. Sidst-nævnte relation er dog kun signifikant på et 10-procents-niveau. I relati-on til begrundelsen om indhold i tilværelsen fremstår der ingen signifi-kant forskel på blinde, stærkt svagsynede og personer uden væsentligefunktionsnedsættelser, og i relation til begrundelsen at blive regnet fornoget anvender blinde denne signifikant sjældnere. Denne effekt opvejesdog af en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
84
TABEL 8.4Logistiske regressioner over bevæggrunde for beskæftigelse, herunder indsatsfor samfundet, indhold i tilværelsen og det at blive regnet for noget. Odds.Indsats forsamfundetMandSamlivFagligKort/mellemlange videregående uddannel-serLang videregående uddannelserStærkt svagsynBlindStærkt svagsyn ¶ Kort/mellemlangStærkt svagsyn ¶ LangBlind ¶ Kort /mellemlangAndre funktionsnedsættelserABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerR2Wald-testχ2P-værdi1,401,520,530,740,49 *0,524,05XXX
Indhold itilværelsen1,51X1,65 *1,67X
Regnetfor noget
2,24 *
0,76
0,860,81
0,7
XX
0,45 *
3,70 *X
5,23 *
2,62
X
1,000,951,030,951,050,997090,048132,39= 0,006XX
0,990,931,010,981,200,987160,0529,78= 0,003
1,021,030,981,001,061,057210,0214,66=0,145
Anm.: Signifikansniveau: XX < 0,10; X < 0,05; * < 0,01.A: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.
FORUDSÆTNINGER, DER MULIGGØR BESKÆFTIGELSE
Vi har endvidere spurgt de blinde og stærkt svagsynede, hvilke forudsæt-ninger der kan bidrage til at lette og dermed muliggøre en eventuel be-skæftigelse. I nedenstående er det ikke muligt at sammenligne med seen-de, da disse ikke er spurgt herom. Der er her tale om forudsætningersom særlig arbejdsindretning, særlige hjælpemidler, personlig assistent, atudføre arbejdet alene, mulighed for at hvile ind imellem, kortere arbejds-tid, mulighed for mange sygeperioder samt bedre mulighed for at kom-me til og fra arbejde. Analyseudvalget er ligeledes her begrænset til oven-nævnte grupper med udgangspunkt i, hvilke ydelser de modtager, og
85
med hvilke begrundelser de ikke har søgt arbejde inden for de sidste 4uger. Imidlertid anser en del af respondenterne selv ikke de pågældendeforudsætninger som relevante. Mellem 14 og 21 pct. har således fundetspørgsmålene irrelevante eller svaret ved ikke.De følgende procenttal dækker over andelen blandt de resteren-de, der angiver, at den pågældende forudsætning potentielt kan muliggø-re beskæftigelse. Således svarer 31 pct. ja til særlig arbejdsindretning, 36pct. til særlige hjælpemidler, 29 pct. til en personlig assistent, 25 pct. til atkunne udføre arbejdet alene, 24 pct. til muligheden for at hvile ind imel-lem, 33 pct. til kortere arbejdstid, 14 pct. til mange sygeperioder, og 37pct. svarer ja til bedre mulighed for at komme til og fra arbejde.Vi har endvidere foretaget en række logistiske regressioner påbaggrund heraf for at identificere de grupper blandt blinde og stærkt svag-synede, der hyppigst angiver at kunne drage nytte heraf. Det er især betyd-ningen af det højeste opnåede uddannelsesniveau og interaktionen medblindhed, der her er i fokus. Dette er kontrolleret for køn, alder, samliv,helbred og den anden mest fremtrædende funktionsnedsættelse. Analyser-ne gengives ikke i tabelform her, men hovedresultaterne fremhæves.Blinde angiver signifikant oftere end stærkt svagsynede at kunnedrage nytte af særlig arbejdsindretning, særlige hjælpemidler, personligassistent og bedre mulighed for at komme til og fra arbejde (sidstnævnteforudsætning er dog kun på et 10-procents-niveau) til opnåelse og fast-holdelse af beskæftigelse.Endvidere angiver personer med korte, mellemlange og lange vi-deregående uddannelser signifikant oftere end personer med folkeskoleek-samen eller ungdomsuddannelse som højeste opnåede uddannelsesniveau,at en personlig assistent kan muliggøre opnåelse og fastholdelse af beskæf-tigelse, dette dog kun på et 10-procents-niveau. Personer med en fagliguddannelse angiver derimod signifikant oftere, at det at udføre arbejdetalene kan medvirke til beskæftigelse og fastholdelse heraf, dette dog ligele-des på et 10-procents-niveau. Tilsvarende angiver personer med en korteller mellemlang videregående uddannelse, at kortere arbejdstider kanmedvirke til, at de kan komme i beskæftigelse og fastholde denne.Selvvurderet helbred indgår i analyserne for særlig arbejdsindret-ning, særlige hjælpemidler, det at udføre arbejdet alene samt mulighedenfor lange sygdomsperioder. Kun i relation til sidstnævnte angiver perso-ner med dårligere helbred, at de kan drage nytte heraf i relation til opnå-else og fastholdelse af beskæftigelse. I relation til de andre forudsætnin-
86
ger vurderer respondenter med dårligere helbred signifikant oftere, atdisse forudsætninger ikke kan opveje deres helbredsproblemer.
VARIGE YDERLSER SOM BESKÆFTIGELSESBARRIERER
Der skelnes i relation til tilkendelse af offentlige ydelser mellem midlerti-dige og varige ydelser. Midlertidige ydelser dækker over ydelser og ord-ninger som arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalidering, aktive-ring, syge- og barselsdagpenge samt diverse orlovsydelser. Varige ydelserdækker over efterløn og overgangsydelser samt førtidspension.
TABEL 8.5Andelen af seende, stærkt svagsynede og blinde, der modtager en varig ydelse.Procent.SeendeProcentBeregningsgrundlag85.915Stærkt svagsynede173916Blinde179303
1. Resultater for blinde og stærkt svagsynede er baseret på data fra DREAM over offentligeydelser tildelt i uge 17, 2009. Data for seende er baseret på deres egne besvarelser.
Som det fremgår af tabel 8.5, er varige ydelser som førtidspension (især)og efterløn de hyppigst tildelte ydelser blandt stærkt svagsynede og blin-de. Vi har endvidere estimeret sandsynligheden for at få tilkendt førtids-pension blandt personer over 35 år, der ikke er under uddannelse ellermodtager folkepension, og for de blinde og stærkt svagsynede, som erfødt med eller har erhvervet synsnedsættelsen inden deres 15. år.Det interessante her er, at korte, mellemlange og lange videregå-ende uddannelser i særlig grad begrænser andelen af personer blandtstærkt svagsynede, der tilkendes en varig ydelse. Længere videregåendeuddannelser har desuden en begrænset andel blandt blinde. Dette dogkun på et 10-procents-niveau. Ovenstående kapitels konklusioner taget ibetragtning er det således forventeligt, at et stadig større antal blinde ogstærkt svagsynede vil modtage førtidspension. Derudover tyder den ne-gative effekt af alder på, at flere blandt de yngre dele af befolkningenmodtager en varig ydelse både generelt og blandt blinde og stærkt svag-synede især. Denne effekt fremgår nemlig ligeledes i interaktion med
87
blindhed og stærkt svagsyn og er således især udtalt blandt blinde ogstærkt svagsynede.Dertil er der yderligere en række negative indirekte faktorer somdårligt helbred, manglende kompetencegivende uddannelse generelt ogdet at bo alene eller i anden samlivsform end sammen med ægtefælleeller samlever.
TABEL 8.6Logistisk regression over tilkendelse af en varig ydelse. Odds.MandAlderAlder2
Odds0,77 *0,46 ***1,01 ***0,57 ***1,60 ***0,48 ***0,38 ***0,22 ***3,22 ¶ 106***3,68 ¶ 106***0,85 ***0,32 **0,22 *0,18 *0,84 ***0,23X
SamlivHelbredFaglig uddannelseKort eller mellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelseStærkt svagsynetBlindStærkt svagsynede - AlderStærkt svagsynede – Kort eller mellemlangStærkt svagsynede – Lang videregåendeBlindMandBlindAlderBlindLang videregående uddannelseAndre funktionsnedsættelserABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerR2Wald-testχ2P-værdiAnm.: Signifikansniveau: XX < 0,10; X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.
1,071,381,091,031,131,075.7670,3740980,23< 0,0001
XXXX
XXXX
88
TABEL 8.7Andelen blandt seende, stærkt svagsynede og blinde, der modtager førtids-pension og har lønnet arbejde. Procent.SeendeProcentBeregningsgrundlag0,2456Stærkt svagsynede120916Blinde128303
1. Dannet på baggrund af data fra DREAM over offentlige ydelser tildelt i uge 17, 2009.
Førtidspensionsordningen tildeles personer, for hvilke det vurderes, at dehar så store og varige funktionsnedsættelser, at de hverken på det pågæl-dende tidspunkt eller senere vil kunne deltage på det ordinære arbejds-marked. Imidlertid har en stor andel blandt blinde og stærkt svagsynede,der modtager førtidspension, ligeledes lønnet arbejde – 20 pct. blandtstærkt svagsynede og 28 pct. blandt de blinde.Tilkendelsen af førtidspension og efterløn er således ikke associ-eret med samme nedsatte beskæftigelsesfrekvens som blandt seende, forhvilke andelen af beskæftigede blandt personer med varige ydelser udgørblot 0,2 pct. Førtidspension er dog samtidig den hyppigst angivne årsagtil ikke at søge arbejde med 54 pct. blandt både blinde og stærkt svagsy-nede12.Vi har desuden foretaget to regressioner for beskæftigelsesbarrie-rer som sandsynligheden for at være i beskæftigelse generelt og ønsket omat være i beskæftigelse blandt ledige i relation til effekten af førtidspension.Vi har således kontrolleret for køn, alder, samliv, helbred, uddannelsesni-veau, tidligere beskæftigelse samt interaktioner herimellem. Konklusionener imidlertid den samme. Blinde og stærkt svagsynede, der modtager envarig ydelse, har signifikant hyppigere et lønnet arbejde end seende, derligeledes modtager en varig ydelse, når alle andre forhold holdes konstant.Tilsvarende gør sig gældende i relation til ønsket om beskæftigelse. Dettedog kun for stærkt svagsynede. Sammenhængen med de resterende variab-le og beskæftigelsesbarrierer kommenteres ikke her.
12. Dernæst følger begrundelsen egen sygdom eller eget handicap med 30 pct. blandt blinde og 32pct. blandt stærkt svagsynede. Den tredje mest anvendte begrundelse blandt stærkt svagsynedeer, at den pågældende får eller har ansøgt om efterløn, med 5 pct. Blandt blinde er den tredjemest anvendte begrundelse for ikke at søge imidlertid, at den enkelte har opgivet at finde arbej-de, ligeledes med 5 pct. For blinde er efterløn den fjerde hyppigst anvendte begrundelse (4 pct.),og blandt stærkt svagsynede er det at have opgivet at finde arbejde den fjerde mest anvendte be-grundelse (3 pct.).
89
KENDSKAB TIL STØTTEORDNINGER
En grundlæggende forudsætning for, at støtteordningerne anvendes, er,at målgruppen er bekendt med mulighederne for støtte. Vi har derforspurgt blinde og stærkt svagsynede uden beskæftigelse om deres kend-skab til flere konkrete ordninger, der er etableret med henblik på at hjæl-pe personer med funktionsnedsættelser til opnåelse og fastholdelse afbeskæftigelse.Der er tale om fleksjobordningen og ordningen om job medløntilskud for førtidspensionister, ordningen med fortrinsadgang forpersoner med handicap, muligheden for personlig assistent og mulighe-den for økonomisk støtte til arbejdsredskaber. Da flere af ordningernekun henvender sig til en mindre del af handicappede, har vi på linje medLarsen & Høgelund (2009) udelukkende medtaget respondenter, derindgår i den pågældende ordnings målgruppe.
TABEL 8.8Stærkt svagsynedes og blindes kendskab til ordningen med fortrinsadgang forpersoner med handicap. Procent.Ja, jeg har selv benyttet ordningenJa, helt sikkert, ret usikker eller meget usikkerNej, jeg har hørt om ordningen, men er ikke klar over, hvad den dækkerNej, jeg har aldrig hørt om ordningenBeregningsgrundlagProcent4301060534
Ordningen med fortrinsadgang for personer med handicap indebærer, atpersoner med varig nedsættelse af arbejdsevne, som søger arbejde, harret til en indledende jobsamtale til offentlige stillinger, hvis de opfylderde formelle uddannelseskrav til den opslåede stilling, eller hvis jobcentrethar godkendt, at de benytter ordningen. Ordningen retter sig således kunmod personer, der aktivt søger arbejde.Ordningen om fleksjob henvender sig til alle personer, der haren varig nedsættelse af arbejdsevnen, hvorunder samtlige blinde ogstærkt svagsynede henregnes.
90
TABEL 8.9Stærkt svagsynedes og blindes kendskab til ordningen om fleksjob. Procent.ProcentJa, jeg har selv benyttet ordningenJa, helt sikkert, ret usikker eller meget usikkerNej, jeg har hørt om ordningen, men er ikke klar over, hvad den dækkerNej, jeg har aldrig hørt om ordningenBeregningsgrundlag10591517632
TABEL 8.10Stærkt svagsynedes og blindes kendskab til ordningen om job med løntilskudfor førtidspensionister. Procent.Ja, jeg har selv benyttet ordningenJa, helt sikkert, ret usikker eller meget usikkerNej, jeg har hørt om ordningen, men er ikke klar over, hvad den dækkerNej, jeg har aldrig hørt om ordningenBeregningsgrundlagProcent6491530543
Ordningen om job med løntilskud for førtidspensionister retter sig der-imod udelukkende mod personer, der er tilkendt førtidspension.Ordningen med en personlig assistent til handicappede i erhvervindebærer, at personer med handicap kan få hjælp på arbejdspladsen tilvaretagelsen af et erhvervsarbejde. Ordningen om økonomisk støtte tilarbejdsredskaber eller til at få ændret indretningen af arbejdspladsen ydessom hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet og som hjælp i et eksi-sterende arbejdsforhold.De to sidstnævnte ordninger kan således søges af ledige og af per-soner i beskæftigelse13. Ordningerne har tidligere været begrænset til per-soner med fysiske handicap, dvs. enten mobilitets- eller sansehandicap,hvilket således indbefatter personer med synsnedsættelse. Vi har dog ikkeher som Larsen & Høgelund (2009) afgrænset respondenterne til dem, dersvarer ’ja’ til, at de har behov for støtte i forbindelse med arbejde. Imidler-tid må samtlige i gruppen af blinde og stærkt svagsynethed betragtes sompotentielt berettigede, da der er tale om væsentlige handicap.
13. Ordningen om personlig assistent kan dog tillige søges af personer under uddannelse (jf. ovenfor).
91
TABEL 8.11Stærkt svagsynedes og blindes kendskab til ordningen med en personlig assi-stent til handicappede i erhverv. Procent.ProcentJa, jeg har selv benyttet ordningenJa, helt sikkert, ret usikker eller meget usikkerNej, jeg har hørt om ordningen, men er ikke klar over, hvad den dækkerNej, jeg har aldrig hørt om ordningenBeregningsgrundlag6381936773
TABEL 8.12Stærkt svagsynedes og blindes kendskab til ordningen om økonomisk støtte tilarbejdsredskaber eller til at få ændret indretningen af arbejdspladsen. Pro-cent.ProcentJa, jeg har selv benyttet ordningenJa, helt sikkert, ret usikker eller meget usikkerNej, jeg har hørt om ordningen, men er ikke klar over, hvad den dækkerNej, jeg har aldrig hørt om ordningenBeregningsgrundlag1845927590
KONKLUSION
De fleste blinde og stærkt svagsynede mennesker har fået førtidspensiontil trods for, at mange af dem ville være i stand til at arbejde. Tidligere fikdisse grupper meget oftere en uddannelse og kom i arbejde. Men efter-hånden som samfundet har udviklet større grad af kompleksitet og for-anderlighed, er det blevet vanskeligere for blinde og stærkt svagsynede atkomme i job og fastholde dette. Det til trods for, at udviklingen af itogså har givet blinde og stærkt svagsynede muligheder for at læse, hvilketde ikke havde tidligere.Vi finder altså meget store barrierer for blinde og stærkt svagsy-nede på jobmarkedet. Igen kompliceres billedet af, at der både er direkteog indirekte effekter. Her er det så blot sådan, at de direkte og de indi-
92
rekte effekter går samme vej. Den direkte effekt af stærkt svagsyn påbeskæftigelse medfører en enorm barriere, og den direkte effekt af blind-hed medfører en endnu større barriere.Ved siden af disse store direkte effekter finder vi indirekte effek-ter, som også bidrager til den samlede barriere. Det drejer sig om samliv,helbred og uddannelse. Disse indirekte effekter forstærkes af, at de erbetydeligt større for blinde og stærkt svagsynede. Alt i alt bliver resultatetaf de direkte og indirekte sammenhænge, at blinde og stærkt svagsynedeså godt som ikke er i job, medmindre de hører til gruppen af samlevendeeller har andre af de karakteristika, der er forbundet med at have et job.Omkring en femtedel af de blinde og stærkt svagsynede, som ik-ke er i arbejde, ønsker at komme i lønnet arbejde. Det er betydeligt færreend den tilsvarende andel blandt seende, som ikke er i arbejde. Blandtblinde og især blandt stærkt svagsynede er det også færre, der søger ar-bejde, end det er blandt seende, som ikke er i arbejde.De, der ønsker arbejde, er først og fremmest dem, der tidligerehar været i arbejde, og dem, der har en lang videregående uddannelse.For blinde er det desuden dem med kort eller mellemlang videregåendeuddannelse, mens det for stærkt svagsynede desuden er de samlevende.Der kan være mange grunde til at arbejde. For nogle menneskerer det for at se kollegerne og få indhold i tilværelsen, for andre er det forat gøre en indsats i samfundet og blive regnet for noget, for atter andrefor at få en egen indkomst frem for at leve af pension eller ligefrem forat få en høj indkomst. Grupperne med synshandicap skiller sig ud frabefolkningen i øvrigt, ved at vi sjældent hører de sidstnævnte begrundel-ser. Mange har tilsyneladende indstillet sig på, at pension er den mulig-hed, der er. En undtagelse danner dem med lang videregående uddannel-se. De kan godt se en høj indkomst som noget, der ligger inden for mu-lighedernes rækkevidde.Som det videre fremgår, er tilkendelsen af varige ydelser ikke isamme grad forbundet med lav arbejdsmarkedsdeltagelse og lavere ønskeom beskæftigelse, som det er tilfældet blandt seende.I mange tilfælde kræver det særlige foranstaltninger, hvis den blindeeller stærkt svagsynede skal varetage en jobfunktion. Det kan handle omsærlig arbejdspladsindretning, hjælpemidler og en personlig assistent. Detkan også betyde noget, om det er et arbejde, man kan udføre alene. Endeliger det naturligvis en forudsætning for at få et job, at personen har mulighedfor at komme fra og til arbejdspladsen med de offentlige transportmidler.
93
Hvis man skal drage nytte af ordninger, er en første forudsæt-ning, at man kender disse. Der er stor forskel på, hvor godt kendt for-skellige ordninger er. Bedst kendt er ordningen om fleksjob. Den er det83 pct. af de udspurgte, som på en eller anden måde kender til, og 10 pct.har benyttet den. Den mest benyttede ordning er dog den om økono-misk støtte til arbejdsredskaber eller til indretning af arbejdspladsen, som18 pct. har benyttet. Den kendes af i alt 73 pct. af gruppen af blinde ogstærkt svagsynede, der ikke er i beskæftigelse.Ordningen om job med løntilskud for førtidspensionister kendesaf 70 pct., og ordningen om personlig assistent til handicappede i erhvervkendes af 64 pct. af gruppen. De to ordninger har begge været benyttetaf 6 pct. Den dårligst kendte ordning er imidlertid ordningen om såkaldtfortrinsadgang for personer med handicap, som kun kendes af 40 pct. oghar været benyttet af 4 pct.. Det lyder ellers flot, men der er kun tale omen adgang til at komme til jobsamtale samt blive ansat, hvis man er ligeså kvalificeret som den bedste. Det forklarer måske, at ordningen ikkeanses for at give noget af betydning og – som vi ser – kun kendes af etmindretal.
94
KAPITEL 9
SYNSHANDICAP OGBESKÆFTIGELSESVILKÅRSom ovenfor angivet udgør andelen af blinde og stærkt svagsynede ibeskæftigelse 37 pct. eller derunder afhængig af, hvilke definitioner deranvendes og dermed grupper, der indgår i datagrundlaget14. Imidlertid erder stor forskel på, hvilke vilkår der gør sig gældende for ansættelser, oghvilken betydning de pågældende ansættelser har.
SELVFORSØRGELSE
Indledningsvist skal det her fremhæves, at blot en mindre andel blandtde 18-64-årige kan betragtes som selvforsørgende. Defineres selvforsør-gende som andelen af personer, der ikke modtager en ydelse eller sommodtager en ledighedsydelse og dermed antages at stå til rådighed forarbejdsmarkedet, er andelen af selvforsørgende 15 pct. Medtager manimidlertid personer, der er i beskæftigelse og har en bruttoindkomst her-fra på 8.000 kr. eller derover, og dermed uagtet om de modtager en mid-lertidig eller en varig ydelse, udgør andelen af selvforsørgende (27 pct.).Man kunne dog yderligere begrænse denne gruppe til personer, der mod-
14. I den første procentangivelse medregnes de, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og i denanden samtlige i alderen 18 til 64 år.
95
tager en ydelse, men som ligeledes er i beskæftigelse, har en arbejdstid på25 timer eller derover samt en bruttoindkomst på 16.000 kr. eller der-over. Dermed er andelen af selvforsørgende 19 pct.
BEGRUNDELSER FOR OG VEJE TIL BESKÆFTIGELSE
Vi har ligeledes spurgt personer i arbejde, med hvilke begrundelser dearbejder. Der kan som angivet forekomme flere begrundelser for at være ibeskæftigelse – idealistiske, finansielle, sociale og lign. Begrundelserne, derbehandles her, er: ”Man får højere indtægter, end man ellers ville have”,”Samværet med arbejdskammerater”, ”Jeg vil hellere tjene penge end mod-tage pension m.m.”, ”For at føle, man gør en indsats i samfundet”, ”Det athave arbejdsopgaver giver indhold” og ”Man bliver regnet for mere, nårman har et arbejde.” I nedenstående anskueliggøres sammenhænge mellemblindhed og stærkt svagsyn, og betydningen af de forskellige begrundelsertillægges – her som ”en del eller meget” og dermed i forhold til reference-kategorien ”intet eller noget” – og dermed anvendes.Den førstnævnte begrundelse anvendes af blot 44 pct. blandt deblinde og 59 pct. blandt de stærkt svagsynede. Dette er igen signifikantsjældnere end blandt seende, hvoraf 74 pct. anvender denne begrundelse.Der er ligeledes signifikant forskel på anvendelsen af begrundelsen: ”Jegvil hellere tjene penge end at modtage pension m.m.” blandt blinde,stærkt svagsynede og seende med henholdsvis 67, 78 og 90 pct. Igen skalvi her problematisere, at det at være på pension relativt til at tjene sineegne penge ikke kan tilskrives samme valg for gruppen af stærkt svagsy-nede og blinde som for gruppen af seende. Til forskel fra resultaterne iovenstående afsnit for personer, der ikke er i beskæftigelse, er begrundel-sen ”Samværet med arbejdskammerater” signifikant forskellig mellemseende, stærkt svagsynede og helt blinde i beskæftigelse med henholdsvis87, 82 og 80 pct.Som i ovenstående fordeler besvarelserne sig statistisk ens overde tre grupper i relation til de resterende tre begrundelser. Dog anvenderpersoner uden væsentlige funktionsnedsættelser samtlige begrundelserhyppigere. Der er således ikke signifikant forskel på blindes, stærkt svag-synedes og seendes anvendelse af begrundelsen: ”For at føle, man gør enindsats i samfundet”, ”Det at have arbejdsopgaver giver indhold” og”Man bliver regnet for mere, når man har et arbejde” med henholdsvis
96
82, 78 og 80 pct., 94, 92 og 93 pct. samt 63, 66 og 65 pct. Det bemærkes,at samtlige begrundelser generelt vinder større genklang blandt personer,der er i arbejde.I relation til spørgsmålet om, hvilke veje der fører til beskæftigel-se, har den største andel blandt både stærkt svagsynede og blinde, somdet fremgår af tabel 9.1, søgt deres nuværende stilling på baggrund af enannonce.
TABEL 9.1Stærkt svagsynede og blinde fordelt efter veje til beskæftigelse. Procent.StærktsvagsynedeSvarede på annonceAnnoncerede selv (i avis eller blad, på tv eller interneteller via et opslag)Gennem bekendteAnvist af A-kassenAnvist af kommunenAnvist af Arbejdsformidlingen (AF)Blev kontaktet af arbejdsgiverKontaktede virksomheden uopfordretStartede egen virksomhedVikarbureau og lign.Gennem dit uddannelsesstedGennem revalideringscenterGennem beskyttet værkstedAndetBeregningsgrundlagAnm.:χ2= 22,84; P-værdi = 0,029.222141721316803219352Blinde16413050131212073214117
Den næststørste andel er personer, der har eller er blevet kontaktet afarbejdsgiveren efterfulgt af andelen, der har fået deres stilling gennembekendte. Institutioner som kommunerne, A-kasserne og den tidligereArbejdsformidling synes særligt aktive i relation til stærkt svagsynede,hvorimod blinde finder deres beskæftigelse ad anden vej, herunder gen-nem uddannelsesstedet eller et revalideringscenter. Ligeledes har en rela-tivt stor del blandt de blinde startet egen virksomhed.
97
SEKTOR OG ARBEJDSTID
Blinde og stærkt svagsynede opnår ikke ansættelse i de samme sektorersom seende. Den største andel blandt både seende, blinde og stærktsvagsynede opnår ansættelse i den private sektor. Imidlertid er andelenblandt seende signifikant større end andelen blandt blinde og stærktsvagsynede. I stedet synes stærkt svagsynede signifikant oftere at opnåansættelse i kommunen og de blinde i staten.
TABEL 9.2Seende, stærkt svagsynede og blinde fordelt efter, i hvilken sektor de finderansættelse. Procent.SeendeStatRegionKommunePrivat virksomhedBeregningsgrundlagAnm.:χ2= 5,7; P-værdi=0,46.972460861Stærktsvagsynede1052856348Blinde1462456116
Det hører med til billedet, at en forholdsvis stor andel blandt både blindeog stærkt svagsynede etablerer egen virksomhed og figurerer dermed herunder kategorien privatansatte. Vi har som i de ovenstående analyserligeledes foretaget en logistisk regression i relation hertil. I nedenståendeestimeres sandsynligheden for at være ansat i den private sektor i mod-sætning til ansættelse i den offentlige sektor, herunder staten, regionerneog kommunerne.
98
TABEL 9.3Logistisk regression over det at finde ansættelse i den private sektor. Odds.MandAlderKorte/mellemlange videregående uddannelserLange videregående uddannelserStærkt svagsynetBlindStærkt svagsyn ¶ mandBlind ¶ mandBlind ¶ kort eller mellemlange videregående uddannelserAndre funktionsnedsættelserABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerR2Wald-testχ2P-værdiAnm.: Signifikansniveau: XX < 0,10; X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.Odds4,2 ***0,99X
0,41 ***0,38 ***0,930,580,583,41XX
0,13 **X
1,006,271,740,970,951,001.0420,14131,68< 0,0001
Mænd har generelt en højere sandsynlighed for at arbejde i det privateerhvervsliv end kvinder. Endvidere falder sandsynligheden for at arbejdei den private sektor med alderen. Dette er dog kun signifikant på et 10-procents-niveau. Personer med uddannelser som korte, mellemlange oglange videregående uddannelser arbejder signifikant sjældnere i den pri-vate sektor end personer med en faglig eller ingen erhvervsuddannelse.Nedsat synsevne synes ikke umiddelbart af signifikant betydningfor, om man arbejder i det offentlige eller i det private. Tilmed gør nogleaf de ovenstående faktorer sig ikke gældende i relation til blinde ogstærkt svagsynede. Således er det hverken mere eller mindre sandsynligt,at blinde med en kort eller mellemlang videregående uddannelse finderansættelse i den private sektor relativt til personer, der har en faglig ud-dannelse eller ingen faglig uddannelse har. Dette er dog kun signifikantpå et 10-procents-niveau. Ligeledes synes køn som faktor ikke at gøre siggældende blandt hverken blinde eller stærkt svagsynede.
99
Et andet arbejdsvilkår, der anskueliggøres her, er arbejdstid ogarbejdstidspunkter. Som det fremgår af tabel 9.4, arbejder lidt over halv-delen blandt de blinde og stærkt svagsynede, der er i beskæftigelse, mel-lem 18 og 37 timer ugentligt, hvilket tilnærmelsesvist er den samme andelsom for seende. Mens mellem en fjerdedel og en tredjedel blandt perso-ner med synsnedsættelse arbejder 18 timer eller mindre, er det kun tilfæl-det for 7 pct. blandt de seende. Ligeledes arbejder 11 pct. blandt destærkt svagsynede og 6 pct. blandt de blinde over 37 timer ugentligt imodsætning til hele 30 pct. blandt den seende del af befolkningen.
TABEL 9.4Seende, stærkt svagsynede og blinde fordelt efter ugentlige arbejdstimer.Procent.SeendeMindre end 9 timerMellem 9 og 18 timerMellem 18 og 37 timerOver 37 timerBeregningsgrundlagAnm.:χ2= 202,8; P-værdi < 0.0001.436430861Stærktsvagsynede10205911353Blinde1523566118
Der er signifikant forskel mellem seende, stærkt svagsynede og blinde irelation til, på hvilket tidspunkt af døgnet de oftest arbejder. Langt stør-stedelen blandt de stærkt svagsynede arbejder mellem kl. 07 og 17 i halv-delen af deres arbejdstid eller mere. Det er en signifikant større andel endblandt seende og helt blinde.I modsætning hertil har en signifikant større andel blandt deseende natarbejde, således svarer omkring 6 pct., at deres arbejde er pla-ceret mellem kl. 23 og 04, og ligeledes 6 pct., at de arbejder mellem kl. 04og 07 i halvdelen af deres arbejdstid eller oftere. Blandt de stærkt svagsy-nede arbejder blot 3 pct. mellem kl. 23 og 04 og 2 pct. mellem kl. 04 og07 i halvdelen af deres arbejdstid. Blandt de blinde arbejder en tilsvaren-de andel som blandt seende mellem kl. 23 og 04 i halvdelen eller mere afderes arbejdstid og en tilsvarende andel som blandt de stærkt svagsynedemellem kl. 04 og 07.
100
TABEL 9.5Andelen blandt seende, stærkt svagsynede og blinde, der arbejder i de pågæl-dende intervaller halvdelen af arbejdstiden eller hyppigere. Procent.SeendeFra kl. 07 til 17Fra kl. 17 til 23Fra kl. 23 til 04Fra kl. 04 til 07Beregningsgrundlag962266Stærktsvagsynede991732Blinde952552χ2P-værdi7,73p=0,023,99p=0,1410,12p=0,00611,42p=0,003
859
348-351
115-117
ARBEJDSSTILLINGER, -BEVÆGELSER OG -GENER
Et andet væsentligt område, der kan anskueliggøre forskelle i beskæfti-gelsesvilkår blandt seende, stærkt svagsynede og blinde, er de arbejdsstil-linger og bevægelser, der anvendes i det udførte daglige arbejde. Af tabel9.6 fremgår det, at jo dårligere ens syn er, desto mere tid arbejder man ien siddende stilling. Således arbejder 77 pct. blandt de blinde mindsthalvdelen af tiden i en siddende stilling, hvorimod andelen er 66 pct. forstærkt svagsynede og 57 pct. for seende.Dermed ikke sagt, at blinde og stærkt svagsynede i højere gradend seende opholder sig på den samme arbejdsplads i arbejdstiden. Derer, som det fremgår af nedenstående, ingen signifikant forskel mellem detre grupper, og således svarer mellem 79 og 87 pct., at deres arbejde imindre end halvdelen af tiden medfører, at de må stå på samme sted.I modsætning hertil gør en arbejdsstilling på hug eller knæ sig ik-ke gældende for stærkt svagsynede og blinde i samme grad som for seen-de. Foroverbøjede stillinger forekommer blandt alle tre grupper. Imidler-tid er især stærkt svagsynede udsat for, at de grundet deres arbejde må ståmed deres nakke kraftigt foroverbøjet signifikant hyppigere end bådeseende og helt blinde. Således svarer hele 13 pct., at de arbejder mednakken kraftigt foroverbøjet som følge af deres arbejde i halvdelen afderes arbejdstid eller oftere. Dette i modsætning til 6 og 8 pct. blandthenholdsvis seende og helt blinde.
101
TABEL 9.6Andelen blandt seende, stærkt svagsynede og blinde, der arbejder i de pågæl-dende arbejdsstillinger halvdelen af arbejdstiden eller hyppigere. Procent.SeendeSiddendeStår samme stedSidder på hug eller knæKraftigt foroverbøjet ryg udenstøtte med hænder og armKraftigt foroverbøjet nakkeBeregningsgrundlag5715496855-857Stærktsvagsynede66131713350-352Blinde77212108118χ2P-værdi23,64< 0,00014,40=0,1113,06= 0,0021,28= 0,5317,89=0,0001
TABEL 9.7Andelen blandt seende, stærkt svagsynede og blinde, for hvem deres arbejdemedfører, at de gør den samme bevægelse mange gange i minuttet i halvdelenaf arbejdstiden eller oftere. Procent.SeendeFingerbevægelserArmbevægelserArbejdsopgaverBeregningsgrundlag251433Stærktsvagsynede311239Blinde492456χ2P-værdi29,72< 0,00019,58=0,00823,48< 0,0001
853-856
348-351
115-118
Blandt andre arbejdsrytmer, som vi kort belyser i forlængelse af arbejds-stillinger, er gentagne arbejdsbevægelser. Vi har her spurgt til gentagnefingerbevægelser, armbevægelser og arbejdsbevægelser generelt.Blinde er den gruppe, hvor den største andel i halvdelen af tideneller oftere gør samme fingerbevægelse mange gange i minuttet (fx ind-tastningsarbejde). Det er således 49 pct. blandt blinde, 31 pct. blandtstærkt svagsynede og 35 pct. blandt seende. Ligeledes gør blinde signifi-kant oftere end stærkt svagsynede og seende den samme armbevægelsemange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering). Således gør 24 pct.blandt de blinde samme armbevægelse i modsætning til blot 12 pct.
102
blandt stærkt svagsynede og 14 pct. for resten af befolkningen. Det erogså signifikant oftere, at blinde i halvdelen af deres arbejdstid eller meregentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen. Her er det optil 56 pct., der mener det i sammenligning med 39 pct. af stærkt svagsy-nede og 33 pct. af seende.
TABEL 9.8Andelen blandt seende, stærkt svagsynede og blinde, for hvem deres arbejdemedfører, at de udsættes for noget af nedenstående i en fjerdedel af arbejds-tiden eller oftere. Procent.SeendeStøjVarmeTrækDårlig belysningHudkontakt med rengøringsmidlerHudkontakt med beskyttelseshandskerDampe fra opløsningsmidlerPassiv rygningBeregningsgrundlag1951084917Stærktsvagsynede99391311Blinde883-0002χ2P-værdi24,28< 0,0016,540,0418,70< 0,0010,470,4912,560,00226,53< 0,0010,990,6119,72< 0,001
856-857
350-352
104-118
Desuden kan man gennem sit arbejde blive udsat for andre gener. Detvære sig a) støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sam-men med andre; b) varme, der gør, at man bliver sløv eller søvnig; c)træk; d) dårlig belysning (både for svag eller for blændende); e) hudkon-takt med rengøringsmidler og/eller desinfektionsmidler; f) hudkontaktmed beskyttelseshandsker af plast eller gummi; g) dampe fra opløs-ningsmidler (fx maling, lak, lim, affedtningsmidler) samt h) tobaksrøg fraandres rygning.Som det fremgår af tabel 9.8, synes blinde og stærkt svagsynede sig-nifikant oftere end seende at blive udsat for varme, der gør, at man bliversløv eller søvnig. Imidlertid er seende oftere udsat for støj, der er så høj, atman må hæve stemmen for at tale sammen med andre, træk, hudkontakt
103
med rengøringsmidler og/eller desinfektionsmidler, hudkontakt med beskyt-telseshandsker af plast eller gummi, samt tobaksrøg fra andres rygning.Desuden er stærkt svagsynede ikke oftere end seende udsat fordårlig belysning (både for svag eller for blændende). Gruppen af heltblinde udgår her. Endvidere er stort set ingen udsat for dampe fra opløs-ningsmidler (fx maling, lak, lim, affedtningsmidler).Endvidere må man fremhæve, at en stor andel blandt de blindeog stærkt svagsynede arbejder 18 timer eller derunder, og en tilsvarendeandel af arbejdstiden er således ikke udtryk for det samme antal timerblandt denne gruppe.
HJÆLP OG STØTTE I ARBEJDET
Hvad angår hjælp og støtte i hverdagen, angiver både blinde og stærktsvagsynede signifikant oftere, at de kun sjældent, sommetider, næstenaldrig eller aldrig modtager hjælp fra deres arbejdskolleger eller fra deresnærmeste overordnede.
TABEL 9.9Seende, stærkt svagsynede og blinde fordelt efter, hvor ofte de får hjælp ogstøtte fra deres kolleger. Procent.SeendeOfte eller altidSjældent eller sommetiderNæsten aldrig eller aldrigBeregningsgrundlagAnm.:χ2= 154,63; P-værdi < 0.0001.78211822Stærktsvagsynede49474309Blinde345710104
Det bemærkes, at en forholdsvis stor andel blandt især blinde, men lige-ledes blandt de stærkt svagsynede ikke har svaret på førstnævnte og isærpå sidstnævnte spørgsmål. Dette skyldes, at en stor andel blandt bådestærkt svagsynede og blinde har etableret deres egen virksomhed ogudfører deres arbejde alene. Det er ligeledes muligt for personer medsynsnedsættelse at søge om en personlig assistent samt økonomisk støttetil ændring og tilpasning af arbejdspladsen.
104
TABEL 9.10Seende, stærkt svagsynede og blinde fordelt efter, hvor ofte de får hjælp ogstøtte fra deres nærmeste overordnede. Procent.SeendeOfte eller altidSjældent eller sommetiderNæsten aldrig eller aldrigBeregningsgrundlagAnm.:χ2= 173,49; P-værdi < 0.0001.67312834Stærktsvagsynede335710308Blinde22621796
BESKÆFTIGELSENS VÆRDI – UDVIKLINGSMULIGHEDER,MENING, BELØNNING OG LEDELSESKVALITET
Vi har i denne del af analysen med udgangspunkt i en faktoranalyse be-regnet fire indeks på baggrund af en række spørgsmål for herefter atanvende dem som afhængige variable i lineære regressioner herover. Defire indeks dækker over udviklingsmuligheder, mening og belønning iarbejdet samt ledelseskvalitet og beregnes som et simpelt gennemsnitover de enkelte respondenters besvarelse heraf.Indekset for udviklingsmuligheder i arbejdet dækker overspørgsmålene: ”Er dit arbejde afvekslende?”, ”Kræver dit arbejde, at duer initiativrig?”, ”Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit ar-bejde?” og ”Kan du bruge din kunnen eller dine færdigheder i dit arbej-de?” Indekset for mening i arbejdet dækker over spørgsmålene: ”Er dinearbejdsopgaver meningsfulde?”, ”Føler du, at du yder en vigtig arbejds-indsats?” og ”Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde?” Beløn-ning i arbejdet er et indeks, der bygger på spørgsmålene: ”Bliver dit ar-bejde anerkendt og påskønnet af ledelsen?”, ”Bliver dit arbejde aner-kendt og påskønnet i samfundet i al almindelighed?” og ”Har du godefremtidsmuligheder i dit job?” Det sidste indeks – ledelseskvalitet – erberegnet på baggrund af spørgsmålene: ”I hvor høj grad kan man sige, atden nærmeste ledelse på din arbejdsplads sørger for, at den enkelte med-arbejder har gode udviklingsmuligheder, prioriterer trivslen på arbejds-pladsen højt, er god til at planlægge arbejdet og er god til at løse konflik-ter?” Samtlige spørgsmål giver fem svarmuligheder, hvor 1 er i meget højgrad, og 5 er i meget ringe grad.
105
TABEL 9.11Lineær regression over arbejdets værdi, herunder udviklingsmuligheder, me-ningsfuldhed, belønning i arbejdet og ledelsens kvalitet. Betaværdier og (stan-dardafvigelser).MandAlderAlder2Dårligere helbredKorte/mellemlange videre-gående uddannelserLange videregåendeuddannelserStærkt svagsynedeBlindePrivatansatteStærkt svagsynet ¶ mandBlind ¶ mandStærkt svagsynet ¶ helbredBlind ¶ helbredStærkt svagsynede ¶ privatansatteBlinde ¶ privatansatteAndre funktionsnedsættelserABenArmeHænderHørelseAdfærdIntellektObservationerAdjusted R2F-test (P-værdi)Anm.: XX <0,10; X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.A: Der er her tale om den næstmest fremtrædende funktionsnedsættelse.0,60 **(0,16)0,02(0,01)-0,05(0,05)-0,9(0,09)0,01(0,01)0,00(0,01)0,04(0,03)0,00(0,01)0,06(0,04)0,03(0,08)0,01(0,01)-0,02(0,01)0,02(0,02)0,02(0,01)0,01(0,04)0,02(0,08)-0,001(0,01)-0,003(0,01)0,002(0,03)-0,02(0,02)0,02(0,05)-0,11(0,20)0,02(0,01)0,02(0,02)0,08(0,03)-0,102(0,06)-0,22(0,11)XX
Udvikling0,09X(0,04)
Mening0,00(0,05)
Belønning
Ledelse
-0,08X(0,03)0,24 ***(0,05)0,34 ***(0,06)0,26X(0,12)0,14(0,21)-0,16 *(0,05)
-0,12 ***(0,03)0,10X(0,04)
-0,15 ***(0,03)
-0,05X(0,02)0,00 *(0,00)-0,10 *(0,03)
0,03(0,07)0,79 ***(0,19)-0,09X(0,04)0,11(0,09)-0,23(0,10)
-0,01(0,06)0,04(0,09)
-0,02(0,09)0,06(0,10)-0,12(0,06)
X
X
-0,28 *(0,10)0,31 *(0,12)
X
106
Som det fremgår af tabel 9.11, har blindhed og stærkt svagsyn generelt enpositiv direkte effekt på besvarelses-scoren for de ovenstående indeks.Således synes stærkt svagsynede signifikant hyppigere at angive en højereværdi på indekset for udvikling. Blinde angiver signifikant oftere en høje-re værdi i relation til mening i arbejdet, når alt andet holdes konstant.Helbred som direkte effekt har i modsætning hertil en signifikantnegativ effekt for samtlige indeks, således at dårligere helbred medføreren lavere svarscore. For stærkt svagsynede har dårligt helbred yderligereen negativ betydning i relation til vurderingen af udviklingsmuligheder.Dette dog på et 10-procents-niveau.Ligeledes har dårligt helbred en yderligere signifikant betydningfor blinde i relation til både udviklingsmuligheder og mening i arbejdet.Uddannelse som korte, mellemlange eller lange videregåendeuddannelser synes at have en generel positiv effekt for vurderingen afudviklingsmuligheder og mening i beskæftigelsen. Det gør sig gældendefor seende såvel som for blinde og stærkt svagsynede.Ansættelse i den private sektor synes imidlertid at have en gene-rel negativ effekt på vurderingen af udvikling og mening i ansættelsensom ledelsens kvaliteter og kvalifikationer. Dette gør sig imidlertid ikkegældende for blinde i relation til udviklingsmuligheder og for stærktsvagsynede i relation til vurdering af den nærmeste ledelses kvalifikatio-ner. Således vurderer blinde, som er ansat i den private sektor, i modsæt-ning til stærkt svagsynede og seende, som er ansat i samme sektor, at dehar gode udviklingsmuligheder. Ligeledes udtrykker stærkt svagsynede imodsætning til blinde og seende generelt en større tilfredshed med deresnærmeste ledelse i den private sektor.Det skal slutteligt fremhæves, at blinde mænd finder mindre me-ning i deres ansættelse, hvorimod stærkt svagsynede mænd finder størremening i deres ansættelse. Dette er dog kun signifikant på et 10-procents-niveau.
BEKYMRINGER FOR FREMTIDEN
Synsnedsættelse har en meget signifikant betydning for, hvorvidt man erbekymret for at blive arbejdsløs, at man mod sin vilje forflyttes til andetarbejde i samme virksomhed, at man på grund af indførelse af ’ny teknik’
107
bliver overflødiggjort og for, at man får svært ved at finde et nyt job medde kvalifikationer, man har.Den absolut største forskel i relation til ovenstående bekymringerfinder vi i relation til frygten for at blive arbejdsløs, og at man får svært vedat finde et nyt job med de kvalifikationer, man har. I relation til førstnævn-te udtrykker hele 28 pct. blandt både de blinde og de stærkt svagsynede, atde er bekymrede for netop dette. Dette skal modstilles 15 pct. blandt deseende. På spørgsmålet om, hvorvidt man er bekymret for at få svært vedat finde et nyt job med de kvalifikationer, man har, angiver hele 53 pct.blandt de stærkt svagsynede og 44 pct. blandt de blinde, at de er bekymre-de herfor. Dette i modsætning til 22 pct. blandt de seende.
TABEL 9.12Andelen blandt seende, stærkt svagsynede og blinde, der er bekymret for fremtids-scenarier som arbejdsløshed, det at få svært ved at finde et nyt job med de kvalifika-tioner man har, mod sin vilje at blive forflyttet til andet arbejde på samme arbejds-plads og det at blive overflødiggjort grundet indførelse af ny teknologi. Procent.SeendeAt blive arbejdsløsAt man får svært ved at finde etnyt jobAt man mod sin vilje forflyttes tilet andet arbejdeAt man grundet indførelse af nyteknik bliver overflødiggjortBeregningsgrundlag1522136Stærktsvagsynede2853139Blinde28441215χ2-værdiP-værdi30,75p< 0,0001106,33p< 0,00010,18p=0,9113,14p=0,001
842-852
339-346
112-115
En mindre andel blandt seende, stærkt svagsynede og blinde er bekym-rede for, at man mod sin ville forflyttes til et andet arbejde, og at mangrundet indførelse af ny teknologi bliver overflødiggjort. Forskellen mel-lem seende, stærkt svagsynede og blinde er imidlertid signifikant i relati-on til sidstnævnte.Noget tyder således på, at en del af blinde og stærkt svagsynedesbekymring for at blive arbejdsløs bunder i frygten for at blive overflødig-gjort. Dette forklarer imidlertid ikke alene den signifikante forskel mel-lem seende og blinde og stærkt svagsynedes bekymring for at blive ar-bejdsløs. At blinde og stærkt svagsynede signifikant oftere end seende er
108
bekymret for, at de vil få svært ved at finde et nyt job med de kvalifikati-oner, de har, kan skyldes, at deres uddannelser og kvalifikationer er me-get specifikt målrettet en given beskæftigelse, eller at det blot ikke ermange typer beskæftigelse, der giver mulighed for, at blinde og stærktsvagsynede kan udføre disse.Vi har ligeledes i relation hertil foretaget en række logistiske re-gressioner herover og estimerer dermed sandsynligheden for at udtrykkebekymring for de ovennævnte risikofaktorer. Vi har her kontrolleret forkøn, alder, helbred, uddannelsesniveau samt ansættelse i den privatesektor samt interaktioner herimellem. Det har ikke her været muligt atmedtage andre handicap, da der er for lidt variation i den afhængige vari-abel for både blinde og stærkt svagsynede. Vi må derfor henvise til, atselvvurderet helbred indgår som indikator herfor. I tabel 9.13 fremgårresultaterne herfra.
TABEL 9.13Logistiske regressioner over bekymringer for fremtidig beskæftigelse og vilkår.Odds.Arbejds-løshedMandAlderDårligt helbredFaglig uddannelseKort/mellemlang uddan-nelseVideregående uddannelseLang videregåendeuddannelsePrivatansatteStærkt svagsynetBlindObservationerR2Wald-testχ2P-værdi2,08 ***2,16 **1.3100,0333,84<0,00011,19X
At få sværtved atfinde nyt job0,70 *1,03 ***1,29 *0,57 *0,41 ***
Mod sin viljeat bliveforflyttet
At blive over-flødiggjort0,63X
1,28
X
1,26
XX
0,47 *
0,36 ***0,58 *2,6 ***4,08 ***1.2680,12144,05< 0,00010,950,871.2980,0117,25=0,002
0,33 *
1,59
XX
2,91 **1.2870,0332,09< 0,0001
Anm.: X < 0,05; * < 0,01; ** < 0,001 og *** < 0,0001.
Det generelle resultat er, at blinde og stærkt svagsynede signifikant hyp-pigere udtrykker deres bekymring for de tre af de fire mulige scenarier,
109
når alt andet holdes konstant. Der er ligeledes en række indirekte fakto-rer, der for både seende, stærkt svagsynede og blinde kan have betydningi relation hertil. Dårligere helbred har således en signifikant negativ be-tydning for bekymring for samtlige af de fire scenarier. Dog kun på et10-procents-niveau i relation til overflødiggørelse.En kompetencegivende uddannelse generelt har endvidere ensignifikant formildende betydning for bekymringer i relation til det atville få svært ved at finde anden beskæftigelse med de kvalifikationer,man har, og i relation til overflødiggørelse. Faglige uddannelser har dogkun signifikant betydning i relation til førstnævnte.Privatansatte udtrykker endvidere ikke samme grad af bekymringi relation til forflyttelse mod sin vilje på arbejdspladsen som de offentligtansatte.
KONKLUSION
Som angivet kan langt fra alle blinde og stærkt svagsynede, der er i be-skæftigelse, betragtes som selvforsørgende. Blandt de 18-64-årige, der er iarbejde, er det blot 15 pct., der ikke modtager en ydelse, eller som mod-tager en ledighedsydelse og dermed antages at stå til rådighed for ar-bejdsmarkedet. Andelen blandt de blinde og stærkt svagsynede i beskæf-tigelse, der har en bruttoindkomst på 8.000 kr. eller derover, udgør blot27 pct., og andelen, der har en arbejdstid på 25 timer eller derover samten bruttoindkomst på 16.000 kr. eller derover, udgør blot 19 pct.Den hyppigst forekommende begrundelse blandt de blinde ogstærkt svagsynede for at være i beskæftigelse er det indhold i tilværelsen,beskæftigelsen bibringer, efterfulgt af argumenterne om følelsen af, at mangør en indsats i samfundet samt samværet med kolleger og kammerater.Generelt gør det sig gældende, at blinde og stærkt svagsynede anvendersamtlige af de nævnte begrundelser sjældnere end seende. Dette er dogkun signifikant i relation til begrundelserne om, at ”Man får højere indtæg-ter, end man ellers ville have”, ”Jeg vil hellere tjene penge end at modtagepension m.m.” og i relation til ”Samværet med arbejdskammerater”.Blinde og stærkt svagsynede finder ikke ansættelse i de sammesektorer som seende. Den største andel blandt både seende, blinde ogstærkt svagsynede opnår ansættelse i den private sektor. Imidlertid erandelen blandt seende signifikant større end andelen blandt blinde og
110
stærkt svagsynede. I stedet synes stærkt svagsynede signifikant oftere atopnå ansættelse i kommunen og de blinde i staten. Som angivet ovenfor,etablerer en forholdsvis stor andel blandt både blinde og stærkt svagsy-nede egen virksomhed og figurerer dermed under kategorien privatansat-te. Når alle andre faktorer holdes konstant, finder vi ingen direkte sam-menhæng mellem nedsat synsevne og i hvilken sektor, man finder ansæt-telse. Indirekte faktorer som uddannelse, der i relation til seende har envæsentlig betydning herfor, har blandt blinde og stærkt svagsynede hellerikke en nævneværdig betydning.Stærkt svagsyn og blindhed har generelt en positiv direkte effektpå besvarelsen af henholdsvis udviklingsmuligheder og mening, når altandet holdes konstant. Imidlertid synes dårligt selvvurderet helbred ge-nerelt at være den faktor, der kan tilskrives en særlig negativ effekt påsamtlige af de anvendte indeks, udvikling, mening og belønning i ansæt-telsen samt ledelsens kvalitet, og for stærkt svagsynede og blinde hardårligt helbred yderligere en negativ betydning i relation til vurderingenaf udviklingsmuligheder og mening i arbejdet. Blandt andre indirekteeffekter, der bør nævnes her, har længere videregående uddannelser somkorte, mellemlange eller lange videregående uddannelser en generel posi-tiv effekt for vurderingen af udviklingsmuligheder og mening i beskæfti-gelsen for seende såvel som for blinde og stærkt svagsynede. Ansættelse iden private sektor, der har en generel negativ effekt på vurderingen afudvikling og mening i ansættelsen samt ledelsens kvaliteter og kvalifika-tioner, gør sig ikke gældende for blindes vurdering af deres udviklings-muligheder og for stærkt svagsynedes vurdering af den nærmeste ledelseskvalifikationer.I relation til bekymringer for fremtidig beskæftigelse og vilkår erdet generelle resultat, at blinde og stærkt svagsynede signifikant hyppigereudtrykker deres bekymring for tre af de fire mulige scenarier, når alt andetholdes konstant. Det være sig risikoen for arbejdsløshed, risikoen for ikkeat kunne finde beskæftigelse med de kompetencer, man har, samt risikoenfor at blive overflødiggjort. Igen har en kompetencegivende uddannelsegenerelt en signifikant formildende betydning for bekymringer i relation tildet at ville få svært ved at finde anden beskæftigelse med de kvalifikatio-ner, man har, og i relation til overflødiggørelse. Faglige uddannelser hardog kun signifikant betydning i relation til førstnævnte.
111
BILAGI nedenstående præsenteres kort resultaterne fra den eksplorative faktor-analyse, der ligger til grund for tilskrivningen af spørgsmål til de bereg-nede indeks (PrincipalComponent Analysen,PCA). Tidligere undersøgelserhar påvist, at de nævnte indeks kan ordnes som ovenfor, og nedenståen-de resultater anskueliggør anvendeligheden heraf i nærværende data. Daanalysen imidlertid er eksplorativ, er ikke alle resultater her i fuld over-ensstemmelse med den ovennævnte undersøgelse (og forskellen er ikkedirekte testet). Common Factor Analyse ved ML-estimation anvendessom fremgangsmåde i analysen. Da de anvendte spørgsmål er stærktkorrelerede, er det ikke muligt at identificere antallet af faktorer ved an-vendelse af kriteriet omegenværdiover 1. Faktormønstret er endvidereroteret vedPromax rotation,hvormed det tillades, at faktorerne er korrele-rede. De beregnede faktor-loadings er imidlertid ikke anvendt til udreg-ning af de behandlede indeks15, der i stedet er baseret på en gennemsnit-lig score for de relevante variable. Reliabiliteten og robustheden ved detenkelte indeks er målt vedCronbach’s Alpha.
15. Da hovedandelen af de anvendte variable scorer ens på de respektive faktorer, kan den simplesummering betragtes som en god approksimation.
113
TABEL B.1Resultater for faktor analyse. Faktor-loadings.SpørgsmålUdviklingsmuligheder1)Har du mulighed for at lærenoget nyt gennem dit arbej-de?2)Kræver dit arbejde, at du erinitiativrig?3)Kan du bruge din kunnen ellerfærdigheder i dit arbejde?4)Er dit arbejde afvekslende?Mening1)Føler du, at du yder en vigtigarbejdsindsats?2)Er dine arbejdsopgavermeningsfulde?3)Føler du dig motiveret ogengageret i dit arbejde?Belønning1)Anerkendt og påskønnet isamfundet i al almindelig-hed?2)Har du gode fremtidsmulig-heder i dit job?3)Anerkendt og påskønnet afledelsen?Synes du, at din nærmeste ledelse;1)Prioriterer trivslen højt?2)3)4)Er god til at planlæggearbejdet?Er god til at løse konflikter?Sørger for udviklingsmulig-heder?Udvik-lingMening BelønningLedelse Cronbach’sAlpha0,731548120,832438368364571218221216270,5383219279274036321522510,85106534111211817651779777567
75625351
10232815
18-2158
Som det fremgår, er de anvendte indeks her ikke helt entydige, og deberegnede indeks er ligeledes stærkt korrelerede. Såledesloaderspørgsmå-let om ledelsens anerkendelse og påskønnelse af det udførte arbejde bådepå indekset for belønning og indekset for ledelse. Imidlertid har vi hervalgt at følge resultaterne fra tidligere undersøgelser og tilskriver såledessidstnævnte spørgsmål førstnævnte indeks. Det har endvidere ikke væretmuligt at kontrollere herfor på de forskellige grupperinger over seende,stærkt svagsynede og blinde grundet et spinkelt datagrundlag i de sidst-nævnte kategorier.
114
I ovenstående faktoranalyse indgår ikke selvstændige, idetspørgsmål om ledelse dermed er irrelevante. Dette er dog ignoreret iberegningen af de tre indeks: udvikling, mening og belønning. Indeksetover belønning, hvortil spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte føler siganerkendt og påskønnet af ledelsen, er tilskrevet for selvstændige bereg-net som gennemsnittet af de to første spørgsmål. Indekset for ledelse erkun beregnet på baggrund af besvarelserne fra lønmodtagere.
115
LITTERATURBengtsson, S. (2008):Handicap og samfundsdeltagelse.København: SFI-rapport: 08:18.Bogdan, R. & S.J. Taylor (1992): ”The Social Construction of Human-ness – Relationships with Severely Disabled People.” I: Fergu-son, P.M., D. Ferguson & S.J. Taylor (red.):Interpreting Disability.A qualitative Reader.Teachers College Press, Columbia Universi-ty.FN (2006): FN-konventionen om rettigheder for personer med handi-cap, dec. 2006.Goffman, E. (1963):Stigma.New Jersey: Prentice-Hall: EnglewoodCliffs.Indenrigs- og Socialministeriet. (2007):Bekendtgørelse af lov om social serviceLBKnr. 1117 af 26/09/2007.Larsen, B. & J. Høgelund (2009):Handicap og beskæftigelse. Udviklingenmellem 2005 og 2008.København: SFI-rapport: 09:05.Larsen, B. Schademan, H. K. & J. Høgelund (2008):Handicap og beskæfti-gelse 2006.Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet.København: SFI-rapport: 08:10.Lenney, M. & H. Sercombe (2002): “Did You See That Guy in theWheelchair Down the Pub?”Interactions across Difference in a PublicPlace.Disability & Society, vol. 17, issue 1, January 2002, p. 5-18.
116
Nissen, K. R. (2002):Synshandicap. En epidemiologisk undersøgelse.SyddanskUniversitet. Sundhedsvidenskab.Persson, B. (2001):Elevers olikheter och specialpedagogisk kunskap.Liber.Sverige.Solvang, P. (1999): ”Medikalisering av problem i skolan.” I:LOCUS,nr.2, s. 17-29.Söder, M. (2000): ”Relativism, konstruktivism och praktisk nytta i handi-cappforskningen.” I: Froestad, J., P. Solvang & M. Söder (red.):Funksjonshemning, politikk og samfunn.Oslo: Gyldendal Akademisk.Tetler, S. (2004): ”Delagtighed – et specialpædagogisk kernebegreb?” I:Egelund, N. (red.):Specialpædagogisk praksis – indspil og udspil.S.57-68. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.Tetler, S. (2000):Den inkluderende skole – fra vision til virkelighed.Køben-havn: Socialpædagogisk Bibliotek. Gyldendal.Transportministeriet (2007):Kortlægning af kørselsordninger for mennesker medhandicap.Rapporten:Blinde og svagtseendes transport – En kvalitativinterviewundersøgelse.Transportministeriet, maj 2007.Tröster, H. (1990):Einstellungen und Verhalten gegenüber Behinderten. Konzep-te, Ergebnisse und Perspektiven sozialpsychologischer Forschung.Bern:Huber.
HJEMMESIDER:
Dansk Blindesamfund: http://www.dkblind.dk/Synscenter Refsnæs http://www.synref.dk/Instituttet for Blinde og Svagsynede: www.ibos.dkVidencenter for synshandicap: http://www.visinfo.dk/EMU – Danmarks undervisningsportal http://www.emu.dk/Socialministeret: www.ism.dkDanmarks Statistik:www.dst.dk
117
SFI-RAPPORTER SIDEN 2009SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.09:01Christensen, E., Kristensen, L.G. & Baviskar, S.:Børn i Grønland.En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel.145 s. ISBN978-87-7487-923-7. Kr. 150,00.Christensen, E., Kristensen, L.G. & Baviskar, S.:Kalaallit nunaannimeeqqat. Meeqqat 0-imiit 14-it ilanngullugit ukiullit ilaqutariilluatugarissaarnerannik misissuineq.172 s. ISBN: 978-87-7487-924-4.Kr. 150,00.Deding, M. & Filges, T.:Danske lønmodtageres arbejdstid. En register-analyse baseret på lønstatistikken.160 s. 978-87-7487-925-1. Kr. 160,00.Thuesen, F., Schademan, H.K., Jensen, S., Holt, H. & Høst, A.:A-kasserne og den aktive beskæftigelsespolitik.216 s. ISBN: 978-87-7487-928-2. Kr. 220,00.Larsen, B. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Udviklingenmellem 2002 og 2008.98 s. ISBN: 978-87-7487-927-5. Kr. 100,00Ellerbæk, L.S. & Graversen, B.K.:Evaluering af jobcentrenes ligestil-lingsindsats.80 s. ISBN: 978-87-7487-929-9. Kr. 80,00.
09:02
09:0309:04
09:0509:06
119
09:07
09:08
09:0909:1009:1109:12
09:1309:14
09:1509:16
09:1709:18
09:19
09:2009:21
Bengtsson, S. & Røgeskov, M.:At skabe netværk. En evaluering af22 socialpsykiatriske projekter i 15M-puljen.132 s. ISBN: 978-87-7487-930-5. Kr. 130,00.Andersen, D. & Järvinen, M.:Skadesreduktion i praksis. Behand-lingstilbud til opiatmisbrugere i København.214 s. ISBN: 978-87-7487-931-2. Kr. 210,00.Bengtsson, S. & Cayuelas Mateu, N.:Beskyttet beskæftigelse. Enkortlægning.118 s. ISBN: 978-87-7487-932-9. Kr. 110,00.Deding, M. & Gerstoft, F.:Børnefattigdom i Danmark 2002-2006.58 s. ISBN: 978-87-7487-933-6. Kr. 60,00.Holt, H., Hvid, H., Grosen, S.L. & Lund, H.L.:It, køn og psykisk arbejds-miljø i administrativt arbejde.180 s. ISBN: 978-87-7487-935-0. Kr. 180,00.Bengtsson, T.T. & Jakobsen, T.B.:Institutionsanbringelse af unge iNorden. En komparativ undersøgelse af lovgrundlag, institutionsformer ogudviklingstendenser.318 s. ISBN: 978-87-7487-936-7. Kr. 300,00.Heltberg, T.:Den sociale stofmisbrugsbehandling. De frivillige organisationersperspektiv. Del 1.228 s. ISBN: 978-87-7487-940-4. Netpublikation.Sørensen, M., Skov, D., Ellersgaard, C.H., Larsen, A.G. & Stamer,N.B.:Den sociale stofmisbrugsbehandling. Brugernes og de pårørendes per-spektiv. Del 2.480 s. ISBN: 978-87-7487-941-1. Netpublikation.Andersen, D.:Den sociale stofmisbrugsbehandling. Behandlingstilbud ogmetoder. Del 3.308 s. ISBN: 978-87-7487-942-8. Netpublikation.Sørensen, M.:Den sociale stofmisbrugsbehandling. Kvalitetsudvikling ogkvalitetsstandarder. Del 4.216 s. ISBN: 978-87-7487-943-5. Net-publikation.Andersen, D. & Skov, D.:Den sociale stofmisbrugsbehandling. Visitation ogsagsbehandling. Del 5.294 s. ISBN: 978-87-7487-944-2. Netpublikation.Sørensen, M. & Pedersen, K.B.:Den sociale stofmisbrugsbehandling.Resultater af behandlingen. Del 6.268 s. ISBN: 978-87-7487-945-9.Netpublikation.Benjaminsen, L., Andersen, D. & Sørensen, M.:Den sociale stof-misbrugsbehandling i Danmark. Hovedrapport.397 s. 978-87-7487-946-6. Kr. 400,00.Bach, H.B:Lediges motivation og forsørgelse. Lediges forsørgelse 2 år efterinterview om jobmotivation.55 s. ISBN: 978-87-7487-947-3. Kr. 55,00.Larsen, B., Jonassen, A.B. & Høgelund, J.:Personer med handicap.Helbred, beskæftigelse og førtidspension 1995-2008.111 s. 978-87-7487-948-0. Kr. 110,00.
120
09:2209:23
09:24
09:2509:26
09:27
09:28
09:29
09:30
09:3110:01
10:02
10:03
Jørgensen, M.:En effektmåling af efterlønsreformen af 1999. Reformens betyd-ning for arbejdsudbuddet.194 s. ISBN: 978-87-7487-949-7. Kr. 200,00.Deding, M. & Olsson, M.:Hverdagsliv for 11-årige børn med andenetnisk baggrund end dansk. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af år-gang 1995.105 s. ISBN: 978-87-7487-950-3. Kr. 100,00.Egelund, T., Christensen, P.S., Jakobsen, T.B., Jensen, T.G. &Olsen, R.F.:Anbragte børn og unge. En forskningsoversigt.255 s.ISBN: 978-87-7487-951-0. Kr. 250,00.Benjaminsen, L.:Hjemløshed i Danmark 2009. National kortlægning.139 s. ISBN: 978-87-7487-952-7. Kr. 140,00.Knudsen, L.:Børn og unge anbragt i slægten. En sammenligning afslægtsanbringelser og anbringelser i traditionel familiepleje.169 s. ISBN:978-87-7487-953-4. Kr. 170,00.Nielsen, A.A. & Christoffersen, M.N.:Børnehavens betydning forbørns udvikling. En forskningsoversigt.101 s. ISBN: 978-87-7487-954-1. Kr. 100,00.Schmidt, G., Graversen, B.K., Jakobsen, V., Jensen, T.G. &Liversage, A.:Ændrede familiesammenføringsregler. Hvad har de nye reg-ler betydet for pardannelsesmønstret blandt etniske minoriteter?189 s.ISBN: 978-87-7487-955-8. Kr. 190,00.Bengtsson, S., Heidemann, J., Jensen, T.G., Tange, J. & Wolff,E.S.:Kortlægning af de særlige dagtilbud til børn efter § 32. En status toår efter kommunalreformen.143 s. ISBN: 978-87-7487-957-2. Kr.140,00.Schademan, H.K., Holt, H., Jensen, S. & Weatherall, C.D.:Virk-somheders sociale engagement. Årbog 2009.185 s. ISBN: 978-87-7487-958-9. Kr. 190,00.Bach, H. & Milhøj, A.:Review af Arbejdsmarkedsstyrelsenssurvey om rekruttering.94 sider. ISBN: 978-87-7487-959-6. Kr. 100.Henriksen, A.C.:Coaching af sygedagpengemodtagere. En pilotunder-søgelse med eksperimentelt design.69 sider. ISBN: 978-87-7487-961-9.Kr. 70,00.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H. & Jensen, V.M.:Intro-duktion til dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativtil anbringelse. Delrapport 1.97 sider. ISBN: 978-87-7487-962-6.Kr. 100,00.Christensen, E.:Grønlandske børn i Danmark.87 sider. ISBN: 978-87-7487-963-3. Kr. 90,00.
121
10:04
10:05
10:06
10:0710:0810:09
10:1010:1110:12
10:13
10:15
10:16
10:17
Henriksen, A.C.:Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse afindsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.132sider. ISBN: 978- 87-7487-964-0. Kr. 130,00.Gensby, U. & Thuesen, F.:På vej mod job efter en arbejdsskade. Enevaluering af arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter.128 sider. ISBN:978-87-7487-965-7. Kr. 120,00.Egelund, T., Jakobsen, T.B., Hammen, I., Olsson, M. & Høst,A.:Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsa-gerne bag.376 sider. ISBN: 978-87-7487-966-4. Kr. 375,00.Bach H.B. & Henriksen A.C.:Gravides sygefravær.126 sider.ISBN: 978-87-7487-967-1. Kr. 130,00.Bach H.B.:Gravid og Fængselsbetjent.36 sider. ISBN: 978-87-7487-968-8. Netpublikation.Madsen, M.B, Holt, H., Jonassen, A.B. & Schademan, H.K.:Kvinder og mænd i den offentlige sektor. Karrieremønstre, lederønsker og le-dermuligheder.274 sider. ISBN: 978-87-7487-969-5. Kr. 270,00.Larsen, M.:Lønforskelle mellem kvinder og mænd i 2007. Analyser forlønkommissionen.86 sider. ISBN: 978-87-7487-970-1. Kr. 90,00.Thuesen, F.:Ledelsen og motivation i den offentlige sektor. Et litteratur-studium.100 sider. ISBN: 978-87-7487-971-8. Kr. 100,00.Deding, M. & Holt, H. (red.):Hvorfor har vi lønforskelle mellemkvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark.246 sider. ISBN:978-87-7487-972-5. Kr. 250,00.Knudsen, L. & Nielsen, V.L.:Effekten af kommunernes forebyggendeforanstaltninger for unge. Forebyggende foranstaltninger i eget miljø sammen-lignet med anbringelse uden for hjemmet.152 sider. ISBN: 978-87-7487-973-2. Vejledende pris: Kr. 150,00.Christensen, G., Mikkelsen, M.F., Pedersen, K.B. & Amilon, A.:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Kortlægning og programevaluering afLandsbyggefondens 2006-10-pulje.164 sider. ISBN: 978-87-7487-977-0. Vejledende pris: Kr. 160,00.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.: :Blindebørn – integrationeller isolation? Blinde børns trivsel og vilkår i hjemmet, fritiden og skolen.136 sider. ISBN: 978-87-7487-978-7. Vejledende pris: Kr.140,00.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde og stærkt svagsynede.Barrierer for samfundsdeltagelse.122 sider. ISBN: 978-87-7487-979-4. Vejledende pris: Kr. 120,00.
122