KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 123: Aftale om kommunernes økonomi for 2014

1. IndledningRegeringen og KL indgik i februar 2013 som led i Vækstplan DK en forståelse om rammernefor kommunernes økonomi i 2014, der indebærer en prioritering af højere kommunale inve-steringer i 2014 mod tilsvarende lavere serviceudgifter. Aftalen om kommunernes økonomifor 2014 ligger inden for rammerne af denne forståelse.Med Vækstplan DK har regeringen indgået aftale om fastsættelsen af fireårige udgiftslofterfor stat, kommuner og regioner i perioden 2014-17, der vil udgøre rammerne for samarbejdetmellem staten og kommunerne i de kommende år. Lofterne er fastsat under hensyntagen tilefterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten.Kommunerne har i de senere år tilpasset deres udgifter og påtaget sig et stort ansvar i for-hold til den nødvendige konsolidering af den offentlige økonomi. Budgetter og regnskaber ersåledes holdt inden for de aftalte rammer, hvilket afspejler et markant styrket fokus på bud-getoverholdelse i kommunerne.Med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er regeringen og KL enige om at prioritereden kommunale sundhedsindsats og sætte fokus på vækst og beskæftigelse samt kommu-nernes implementering af folkeskolereformen og reformerne på beskæftigelsesområdet. Afta-len omfatter endvidere initiativer, der skal understøtte den igangværende nytænkning og mo-dernisering af den kommunale opgaveløsning.

2. Vækst og beskæftigelseRegeringen og KL er enige om, at kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at holdehånden under økonomien og beskæftigelsen, og at det kommunalpolitiske fokus på beskæf-tigelsesindsatsen har betydning for den enkelte kommunes økonomi. Kommunernes fokus erendvidere afgørende for at realisere de vedtagne reformer af førtidspension og fleksjob samtkontanthjælp. I den forbindelse løfter kommunerne en stor opgave i de kommunale jobcentre,ligesom kommunerne i disse år prioriterer kommunale investeringer højt.For at styrke erhvervslivets adgang til kvalificeret arbejdskraft er der enighed om behovet foret stærkt lokalpolitisk fokus på den virksomhedsrettede indsats i beskæftigelsessystemet. Det

vil også kunne bidrage til at skabe nye jobåbninger for ledige, jf. erfaringerne fra kampagnen"Luk op for nye jobmuligheder". Aftaleparterne noterer sig i den forbindelse, at KL har iværk-sat et politisk partnerskab om styringen af beskæftigelsesindsatsen, der skal medvirke til atstyrke samarbejdet med virksomhederne.Der skal endvidere være ordentlige arbejdsvilkår samt uddannelses- og praktikpladser tildem, der er under uddannelse. Regeringen og KL er på den baggrund enige om:•Arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter inden for byg-ge- og anlægsarbejde samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Detvil styrke indsatsen mod social dumping og sikre arbejdsvilkår på overenskomstmæssigevilkår. Regeringen og KL er enige om at gøre status for udbredelsen af arbejdsklausulersom led i økonomiforhandlingerne for 2015.Kommunerne skal fremover overveje brugen af sociale klausuler/partnerskaber om ud-dannelses- og praktikaftaler i relevante udbud efter "følg eller forklar-princippet". Der ud-arbejdes vejledningsmateriale om, hvordan dette gøres som en integreret del af ud-budsprocessen.

3. Kommunernes økonomi for 2014I januar aftalte regeringen og KL at løfte kommunernes anlægsinvesteringer i 2013 med 2mia. kr. ud fra en forventning om tilsvarende lavere serviceudgifter i 2013.Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2014 tager udgangspunkt i denne aftale. I 2014kan kommunerne således videreføre det forventede niveau for serviceudgifterne i 2013. Detligger i forlængelse af den forståelse om rammerne for kommunernes økonomi i 2014, somregeringen og KL indgik i februar, og er samtidig i overensstemmelse med udgiftsloftet for dekommunale serviceudgifter, jf. budgetloven.Aftalen indebærer dermed, at kommunernes serviceudgifter i 2014 udgør 230,5 mia. kr. Hertilkommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet.Regeringen og KL er enige om, at der for kommunerne under ét vil være balance i den kom-munale økonomi i 2014 med nedenstående forudsætninger.

Med henblik på at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter forkommunerne under ét er der fastsat et balancetilskud i 2014. Balancetilskuddet løftes i 2014ekstraordinært med 3 mia. kr. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik påen styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.I 2014 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelsei budgetterne for 2014. Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende2014 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau.Udgangspunktet for fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne i 2014 er en uændretkommunal skattefastsættelse i 2014 for kommunerne under ét.Der er enighed om, at kommunernes investeringer i 2014 udgør 18,1 mia. kr. Regeringen ogKL er enige om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med hen-blik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed.Regeringen og KL er enige om at udmønte 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i2014. Kvalitetsfondsmidlerne vil blive fordelt som en del af bloktilskuddet, og de hidtidige kravom kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves.

Pulje til skattenedsættelserRegeringen og KL er enige om, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatteninden for en ramme på 250 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder inden som-mer de kriterier, som vil ligge til grund for fordelingen af rammen for skattestigninger. Herefteransøger kommunerne økonomi- og indenrigsministeren om en andel af den aftalte ramme forskattestigninger.For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau forkommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til ialt 250 mio. kr. For 2014 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2014 ned-sætter skatten. Tilskuddet kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2014, 50 pct. i 2015 og2016 og 25 pct. i 2017. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio. kr., ned-sættes tilskuddet.Regeringen tilkendegiver, at hvis der for 2014 sker en skatteforhøjelse for kommunerne un-der ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet sva-rende til overskridelsen.Kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedta-ger en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individu-el modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse.

Øvrige økonomiske forudsætningerDet er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 65,3 mia. kr. i 2014,og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre12,6 mia. kr. i 2014.Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgif-terne til indkomstoverførsler i 2014. I tilfælde af væsentlige ændringer i udgiftsskønnene forindkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen kan der værebehov for at neutralisere dette i den indgåede aftale.De øvrige økonomiske forudsætninger for den kommunale økonomi i 2014 fremgår af boks 1.

Boks 1Øvrige økonomiske forudsætningerBidrag til regionerneUdgangspunktet for kommunernes grundbidrag på udviklingsområdet for 2013 var 124 kr. pr. indbygger.For 2014 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et grund-bidrag på 125 kr. på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris-og lønudvikling fra 2013-2014 på 0,9 pct. inkl. medicin.Den kommunale balance i 2014 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventedemedfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Kommunernes aktivitets-bestemte medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen er i 2014 forudsat til 19.368 mio. kr.SkatterDet er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i kommunerne lagt til grund, at frem-skrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2011 til 2014udgør 11,4 pct.Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Det er for-udsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2014 vil blive fastsat til 6,3 pct.Pris- og lønudviklingDer anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra 2013-2014 for de samlede udgifterinkl. overførsler på 1,4 pct. PL-skønnet for serviceudgifter (ekskl. overførsler) er 1,3 pct. fra 2013-2014, ogPL-skønnet for anlægsudgifter er 1,6 pct. fra 2013-2014. Der er samtidig taget højde for kompensation forafskaffelse af 60-årsregel, jf. lov nr. 409 af 26. april 2013, og der er forudsat en satsreguleringsprocent for2014 på 1,8 pct.

God økonomistyring i kommunerneSom opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er der gennemført en kort-lægning af kommunernes økonomistyring. Kortlægningen viser, at kommunernes stærke fo-kus på rammestyring og budgetoverholdelse udgør et solidt fundament for videreudvikling aføkonomistyringen.I forlængelse af kortlægningen er KL og regeringen enige om et målbillede for god økonomi-styring i kommunerne, jf. bilag 1. God økonomistyring sikrer effektiv ressourceudnyttelse ogkan understøtte det lokale styrings- og beslutningsgrundlag med gennemsigtighed.Parterne er derudover enige om at igangsætte en række initiativer, der skal bidrage til at for-bedre økonomistyringen i kommunerne. Der skal blandt andet opstilles flerårige mål, der af-spejler den enkelte kommunens økonomiske politik, og der skal gennemføres en årlig statusfor økonomistyringen, som skal danne grundlag for en opfølgning i foråret 2014.

4. Kommunale serviceområderFolkeskoleEt fagligt løft af folkeskolenDer er den 7. juni 2013 indgået aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Med aftalen gennemfø-res et ambitiøst løft af folkeskolen med den klare målsætning at give alle elever et fagligt løftog give eleverne de bedste muligheder for, at alle tager en ungdomsuddannelse. Der indfø-res en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varie-rede undervisningsformer. Med reformen afsættes der mere tid til undervisning via flere fa-gopdelte timer, samt ny tid til ’understøttende undervisning’, der kan varetages af lærere,pædagoger eller medarbejdere med andre kompetencer. Tiden til understøttende undervis-ning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og det er kommunens opgave at tilrettelæggepersonalesammensætningen. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsedeundervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øv-rigt. Skoledagen udvides til 30, 33 og 35 ugentlige timer i hhv. indskolingen, på mellemtrinnetog i udskolingen.Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015, idet tid til faglig fordybelse og lektiehjælpfrem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud foreleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne,således at minimums-timetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i hhv.indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælpfravælges.Med reformen lægges der op til øget fokus på mål- og resultatstyring i folkeskolen baseret påfå, klare nationale mål, forenkling af fælles mål samt øget fokus på viden og resultater. Her-med understøttes kommunernes ansvar for at gå forrest i udviklingen af kvaliteten i folkesko-len. Og endelig gennemføres der et markant og målrettet løft af kompetenceudviklingen tillærere, pædagoger og ledere i folkeskolen.Regeringen og KL har drøftet reformen og de økonomiske konsekvenser. Reformen betyder,at der i de kommende år skal ske en meget væsentlig omstilling i kommunernes børne- ogungepolitik og på de enkelte skoler, herunder skolepolitisk, ledelsesmæssigt, organisatoriskog i tilrettelæggelse af skoledagen. Det nødvendiggør et stort lokalpolitisk og ledelsesmæs-sigt fokus på og ansvar for at realisere reformen inden for nedenstående rammer. Regerin-gen og KL er enige om:•Reformen fastlægger rammerne for et markant og ambitiøst løft af folkeskolen. Den læn-gere og mere varierede skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammenmed lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende personaleressourcerog forudsætter en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid samt en anderledesanvendelse af det pædagogiske personale fra SFO og fritidsklub i dele af den længereskoledag.Fastlæggelsen af lærernes undervisningsopgaver vil skulle ske efter en kommunalpoli-tisk prioritering og en konkret ledelsesvurdering i de enkelte kommuner og på den enkel-

te skole ud fra en række hensyn, herunder den enkelte lærers erfaring, kompetencer ogønsker, skolens samlede undervisningsbehov samt skolens behov for løsning af øvrigeopgaver.På den baggrund er der enighed om, at de nuværende lærere, børnehaveklasseledereog pædagoger mv. vil kunne varetage de ekstra timer og den nye tid til understøttendeundervisning.Regeringen og KL er enige om, at der med reformen omprioriteres således, at lærerneinden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser ca. 2 klokketimer mere omugen. Lærerne skal varetage undervisningen i fagene, mens den understøttende under-visning i den øvrige del af skoledagen skal varetages i kombination mellem lærere, pæ-dagoger og personale med andre kvalifikationer. Ressourceforbrug og personaleanven-delse besluttes lokalt i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler.•Mange børn vil med den sammenhængende skoledag tilbringe færre timer i fritidsord-ninger eller klubtilbud. Personaleressourcer vil derfor skulle flyttes fra fritidsordninger ogklubtilbud og over i folkeskolens undervisning, idet børnene vil få mindre behov for atbenytte disse ordninger, når skoledagen udvides. Det skønnes, at der kan frigøres res-sourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. som følge af reduceret pasningsbe-hov. Det er lagt til grund, at forældrebetalingsandelen holdes uændret.Der gennemføres en række afbureaukratiseringsinitiativer, som kan frigøre godt 100mio. kr. i folkeskolen og øge den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen.Bl.a. lempes reglerne for brug af holddannelse i den fagopdelte undervisning i fagene,pædagogisk råd bliver frivilligt, timetalsstyringen gøres mere fleksibel, bestemmelsen omklasselærerfunktionen gøres mere fleksibel, der skabes udvidede muligheder for fællesledelse mv.De kommunale serviceudgifter og bloktilskud løftes med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio.kr. i 2015 og frem. Herudover løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinært med 300mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017 i lyset af de omstil-lingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt.Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet fordeles på baggrund af objektive kriterier forkommuner med økonomiske udfordringer. Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejderrelevante kriterier med henblik på at foretage en udmelding medio august.Regeringen og KL er enige om i fællesskab at følge omstillingen i folkeskolen tæt i de kom-mende års økonomiaftaler, herunder realiseringen af de faglige ambitioner og mål for elever-ne.Løft af kompetencedækning i folkeskolenDet indgår som et centralt element i reformen, at der skal ske et væsentligt løft af kompeten-ceniveauet i folkeskolen. Eleverne skal undervises af lærere med undervisningskompetence(tidligere linjefag). På den baggrund har regeringen afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af læ-

rere og pædagoger i 2014-2020. Endvidere er der afsat i alt 60 mio. kr. i 2013-2015 til kom-petenceudvikling af lederne på området.Regeringen og KL har drøftet målsætningen om at hæve niveauet for kompetencedækning ialle fag i folkeskolen over de kommende år. Der er enighed om målet om fuld kompetence-dækning, og at kommunerne med afsæt i de afsatte og kommunernes eksisterende midlerløfter kompetencedækningen fra ca. 80 pct. i dag til et niveau på mindst 85 pct. i 2016 ogmindst 90 pct. i 2018 – opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det re-sterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de plan-lægningsmæssige hensyn tillader.Der udmøntes 700 mio.kr. til kommunerne frem mod 2020 via puljer fordelt på baggrund afantallet af elever i kommunerne. De resterende midler afsættes i staten til afledte taxameter-udgifter mv. De nærmere rammer fremgår af bilag 2.Midlerne skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Herudover erregeringen og KL enige om, at efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at understøtte enrække prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen,jf. boks 2.

Med henblik på at uddybe ovenstående pejlemærker for anvendelse af midlerne til efterud-dannelse indbyder Børne- og Undervisningsministeren til drøftelser med de relevante parter.Der nedsættes udvalg, med repræsentanter udpeget af LC, Skolelederforeningen, Børne- ogKulturchefforeningen, BUPL, FOA, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning, som skal giveinspiration til den lokale udmøntning af midlerne. Kommunerne vil inddrage de relevante fag-lige organisationer, idet kommunerne træffer endelig beslutning om midlernes anvendelse.Som led i kompetenceløftet udarbejder kommunerne en lokal kompetenceplan for perioden.Regeringen og KL er enige om løbende at følge op på kommunernes realisering af kompe-tenceløftet og udmøntningen af midlerne. Der gøres særskilt status i økonomiforhandlingernefor 2016 og 2018.

Kommunal sundhedEt stigende antal ældre og en fortsat vækst i antallet af borgere med kroniske sygdomme vil ide kommende år udfordre det danske sundhedsvæsen. Regeringen og KL er derfor enigeom at prioritere sundhedsområdet højt og at sikre mest mulig sundhed for pengene. Samar-bejdet mellem de forskellige sektorer er afgørende for at sikre gode, sammenhængende pati-entforløb, hvor indsatsen leveres så tæt på borgeren, som det er fagligt hensigtsmæssigt.KL er enig i visionerne i regeringens sundhedspolitiske udspil, der skal understøtte meresammenhæng og lighed i sundhedsvæsenet. I udspillet er der afsat 328 mio. kr. i perioden2014-2017 til en styrkelse af den kommunale indsats på sundhedsområdet.Regeringen og KL er desuden enige om at styrke den forebyggende og sundhedsfremmendeindsats i kommunerne med 300 mio. kr. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de femnye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i for-hold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Dermed skalmidlerne samtidig understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren.Der er enighed om, at anvendelsen af midlerne drøftes i regi af sundhedsaftalerne, hvor derligeledes følges op på resultater og erfaringer. Erfaringerne drøftes med Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse i foråret 2015.Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om følgende mål for den patientrettede fore-byggelsesindsats:••••Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser.Færre forebyggelige indlæggelser.Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser.Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene.

I lyset af disse mål opstiller kommuner og regioner som led i sundhedsaftalerne fælles mål-sætninger for den patientrettede forebyggelsesindsats.Der er enighed om, at der er behov for en række tiltag, der kan medvirke til at styrke sam-menhængen i sundhedsvæsenet:•5 sundhedsaftaler frem for 98.Sundhedsaftalerne skal i højere grad understøtte sam-menhængende patientforløb, og der igangsættes et arbejde med at nytænke og styrkesundhedsaftalerne.Styrket almen praksis.Der er behov for i højere grad at sammentænke kommunalesundhedsopgaver med opgaverne i almen praksis. Derfor er der bl.a. lagt op til at sikrekommunerne større indflydelse på praksisplanlægningen.Synlighed om resultater.Der gennemføres en synlighedsreform baseret på principperom relevant dokumentation af hele sundhedsvæsenet, åbenhed om resultater og forbed-ring af indsatser.Kommunernes indsats på det psykiatriske område.Regeringen og KL er enige om, atindførelsen af en ny udrednings- og behandlingsret i psykiatrien skal følges af en fortsatfaglig velbegrundet henvisningspraksis i kommunerne og et fortsat fokus på forebyggel-

BeskæftigelsesområdetI forlængelse af reformen af førtidspension og fleksjob samt aftalen om en kontanthjælpsre-form er det en central kommunalpolitisk opgave at sikre, at flest muligt får en tilknytning til ar-bejdsmarkedet, og at antallet af modtagere af overførselsindkomster begrænses mest muligt.Kommunernes implementering er således afgørende for at realisere reformernes målsætnin-ger. Regeringen og KL er derfor enige om i fællesskab at sætte fokus på implementeringen afreformerne og øge vidensopbygningen. Der vil i forbindelse med de kommende års økonomi-forhandlinger blive gjort status for implementeringen af reformerne samt målsætningen omfærre modtagere af overførselsindkomst.Øget politisk fokus på beskæftigelsesindsatsenRegeringen og KL er enige om, at der er brug for et styrket lokalpolitisk fokus på beskæftigel-sesindsatsen. Klare politiske mål og rammer for en effektiv indsats i den enkelte kommune erafgørende for, at færrest muligt ender på permanent offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesom-rådet skal i højere grad betragtes som politisk styrbart på linje med andre kommunale områ-der.KL har iværksat et partnerskab om styringen af beskæftigelsesindsatsen med en række ud-valgte kommuner. Partnerskabet skal sætte fokus på, at der er rum til lokalpolitisk styring ogprioritering på området.Regeringen og KL er enige om at understøtte dette projekt og gennemføre en kortlægning afressourceforbruget i jobcentre. Kortlægningen kan fx fokusere på medarbejdernes forskelligeopgavetyper, årsagerne til det relative ressourceforbrug mellem opgaverne og it-understøttelsen af konkrete arbejdsopgaver. Samtidig kan erfaringer fra frikommuneforsøg påbeskæftigelsesområdet inddrages.Nyt refusionssystem med fokus på resultaterKL og regeringen er enige om, at refusionssystemet skal understøtte, at færrest muligt kom-mer på langvarig offentlig forsørgelse. Regeringen vil i 2014 fremlægge forslag til en refusi-onsomlægning, hvor hovedprincippet for et nyt refusionssystem skal være, at refusionssat-serne er ens på tværs af ydelser og falder over tid. I forbindelse med omlægningen skal derforetages en vurdering af de byrdefordelingsmæssige virkninger. KL inddrages i forbindelsemed udarbejdelsen af oplægget.Regelforenkling på beskæftigelsesområdetStyringen og reguleringen af beskæftigelsesområdet er forholdsvis kompleks og dermed res-sourcekrævende. Der er derfor potentiale for at gennemføre forenklinger på området.

Der er enighed om, at regeringen vil fremlægge forslag om en række initiativer, der kan med-virke til at forbedre rammerne for kommunernes indsats:•Mere fleksibelt kontaktforløb for forsikrede ledige.Kontaktforløbet for forsikrede ledigeforenkles, så den enkelte kommune og borger får den nødvendige fleksibilitet til i fælles-skab at tilrettelægge hyppighed, form og indhold i det individuelle kontaktforløb.Forenkling af kommunikation mellem a-kasser og jobcentre.Den digitale kommunikationmellem a-kasser og jobcentre om rådighed og sanktioner forenkles med henblik på at ef-fektivisere kommunikationen. Forenklingen planlægges iværksat i løbet af 2014.Online udveksling af dagpengeoplysninger.Der igangsættes et arbejde i samarbejdemed a-kasserne om online udveksling af dagpengeoplysninger, så jobcentrene får ad-gang til de samme oplysninger om dagpengeudbetalinger som a-kasserne. Udviklings-arbejdet afsluttes i 2013 med henblik på, at en model for online udveksling kan udrulles i2014.”Tælleregler”.Opgørelsesmetoderne for kontaktforløb og aktive tilbud for forsikrede ledi-ge ændres i 2014, så kontakt og aktive tilbud tilrettelægges ud fra en opgørelse af sam-menhængende (og ikke sammenlagte) ledighedsperioder. Ændringen sker samtidig meden omlægning af tidspunktet for, hvornår forsikrede ledige skal have aktive tilbud, så detsikres, at den gennemsnitlige indsats for de ledige ikke svækkes.Dataregistreringskrav.Med virkning i 2014 afskaffes en række centralt fastsatte krav omeventuelle dobbeltregistreringer samt krav til registrering af data, som ikke finder anven-delse, er vanskelige at håndtere administrativt, eller som kan hentes fra andre kilder.Forenklinger på sygedagpengeområdet.Administrationen af reglerne for opgørelse aflønmodtageres beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge og beregning af sygedag-penge forenkles gennem øget anvendelse af oplysninger fra andre registre.Organisatoriske bindinger.Regeringen vil fremlægge forslag om at afskaffe de bestem-melser i styringsloven, der fastlægger, at økonomiudvalget og eller et stående udvalg ikommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen. Re-geringen og KL er herudover enige om at drøfte mulige modeller for en justering af deøvrige organisatoriske krav til den kommunale beskæftigelsesindsats, og regeringen vilpå den baggrund fremlægge forslag om en ændring af reglerne.

SocialområdetRegeringen og KL er enige om, at servicelovens voksenbestemmelser skal forenkles. En for-enklet servicelov på voksenområdet skal understøtte, at borgerne i højere grad får en effekt-fuld og målrettet social indsats, der matcher borgerens behov, og som medvirker til progres-sion og positiv udvikling hos den enkelte. Samtidig skal forenklingen understøtte kommuner-nes muligheder for at prioritere, så der skabes de bedst mulige resultater inden for de givnerammer.Samtidig er regeringen og KL enige om i efteråret 2013 at drøfte mulighederne for at under-støtte, at kommunerne anvender midlertidige tilbud i de situationer, hvor det er relevant.

Et samlet datagrundlagSocialområdet er kendetegnet ved beskeden viden om effekt af de sociale indsatser. Rege-ringen og KL er enige om at analysere muligheder for at skabe et samlet dokumentations- oganalysegrundlag for indsatserne på det sociale område, bl.a. med udgangspunkt i det fælles-kommunale ledelsesinformationsystem (FLIS).Udsatte børn og ungeRegeringen og KL var med sidste års økonomiaftale enige om at igangsætte en omstilling afindsatsen for udsatte børn og unge med fokus på uddannelse og brug af effektfulde metoder.I forlængelse heraf er regeringen og KL enige om, at andelen af udsatte børn og unge meddårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.Regeringen og KL er samtidig enige om at arbejde videre med udbredelsen af effektfulde me-toder i indsatsen for udsatte børn og unge, herunder målrettede familiebaserede indsatser,der kan forebygge, at barnet kommer i mistrivsel og skal have større og længerevarendestøtte. Parterne er enige om i regi af partnerskabet på socialområdet at følge udviklingen påområdet samt implementeringen af den nye lovgivning om underretninger.Effektiv drift af tilbudSocialområdet er kendetegnet ved mange mindre tilbud. Regeringen og KL er enige om vig-tigheden af, at sociale tilbud drives og styres effektivt. På den baggrund igangsættes en ana-lyse, der skal afdække muligheder og barrierer i forhold til en mere effektiv drift og styring afsociale tilbud.Borgerstyret personlig assistanceKommunerne yder i dag et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til borgere med betydeligog varigt nedsat funktionsevne - også kaldet borgerstyret personlig assistance (BPA). Der erenighed om, at regeringen vil fremsætte forslag om en række justeringer af ordningen, derbl.a. sikrer en mere ensartet udmåling af BPA-tilskud og letter kommunernes tilsyn med fir-maer og foreninger, der leverer BPA. Justeringerne skal bidrage til at lette kommunernesadministration af ordningen, forbedre kommunernes styringsmuligheder og sikre, at midlerneanvendes til formålet.FriplejeboligerDer er i 2012 gennemført en evaluering af lov om friplejeboliger. Regeringen og KL er på denbaggrund enige om, at der er behov for at se nærmere på den eksisterede afregningsmodel.Forsorgshjem og kvindekrisecentreRegeringen og KL er enige om, at der er behov for at styrke kommunernes muligheder for atgive hjemløse borgere og voldsramte kvinder en sammenhængende og rehabiliterende socialindsats. På den baggrund igangsættes en analyse af reglerne for ophold på forsorgshjem ogkvindekrisecentre samt kommunernes praksis og styringsmuligheder på områderne. I forlæn-gelse heraf er der enighed om at udbrede metoder på hjemløseområdet baseret på HousingFirst-princippet, som har vist gode resultater i Hjemløsestrategien.Socialtilsyn

DagtilbudDer er prioriteret et løft af kvaliteten og normeringerne i dagtilbud, og der er enighed om, atde afsatte 500 mio. kr. fra økonomiaftalen for 2013 vil blive anvendt hertil. KL vil i efteråretfølge op på anvendelsen med henblik på at sikre, at alle de afsatte midler anvendes til at for-bedre kvaliteten på dagtilbudsområdet, og der gøres sammen med regeringen status på afta-len.Herudover er regeringen og KL enige om, at kommunerne også fremadrettet vil prioriterekvalitetsforbedringer på dagtilbudsområdet.I foråret 2014 drøfter KL og regeringen status på udviklingen i normeringer samt øvrige tiltagtil forbedret kvalitet i dagtilbud i kommunerne.Med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at afskaffe løsrevne lukkedage i dag-institutioner. Enkelte kommuner holder imidlertid fortsat lukkedage på almindelige hverdage.KL vil følge op i forhold til disse kommuner med henblik på at sikre, at de lever op til aftalen.

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne fortsat skal tage et aktivt ansvar for at sikredet lokale demokrati, inddrage borgerne i de lokale beslutninger og arbejde for en højerevalgdeltagelse ved kommunalvalget til efteråret. Der afsættes 7 mio. kr. af de overskydendemidler fra den nedlagte Kommunale Momsfond til projekter vedrørende det lokale demokrati,herunder en kampagne for at øge valgdeltagelsen blandt unge frem mod regions- og kom-munalvalget i efteråret 2013.Regeringen har i samarbejde med arbejdsmarkedets parter i den offentlige sektor igangsat etarbejde med at formulere fælles principper for modernisering af den offentlige sektor. Prin-cipperne skal understøtte arbejdet med modernisering på alle niveauer.For at fastholde den konstruktive dialog om modernisering af den offentlige sektor er regerin-gen, KL og Danske Regioner enige om at arbejde videre med følgende initiativer:•Udvikling af nye styreformer med fokus på tillid og samarbejde.Der gennemføres i sam-arbejde med MindLab et antal styringslaboratorier til at udvikle ideer til nye styringsfor-mer i den offentlige sektor.Forsøg med fritagelse fra overenskomstmæssige bindinger.Inspireret af frikommunefor-søgene iværksættes forsøg, hvor udvalgte kommuner og regioner efter aftale med de in-volverede/relevante overenskomstparter og faglige organisationer får mulighed for frita-gelse fra overenskomstmæssige bindinger. Hensigten er at vurdere om de nuværendeoverenskomster udgør en barriere for en smartere indretning af opgaveløsningen.Oprettelse af center for innovation.Der oprettes et Center for Offentlig Innovation, somskal understøtte, at innovation spredes og forankres på tværs af den offentlige sektor.Centret skal også styrke medarbejder- og brugerdreven innovation i det offentlige.

6. Modernisering og bedre ressourceanvendelseI økonomiaftalen for 2013 aftalte regeringen og KL at frigøre ressourcer i kommunerne sva-rende til 1½ mia. kr. frem til 2014. De frigjorte ressourcer kan anvendes til bedre borgernærservice i kommunerne. Moderniseringsaftalen indebærer, at regeringen og kommunerne hvergennemfører tiltag svarende til i alt 750 mio. kr. i 2014.Regeringen har med økonomiaftalen for 2013 og 2014 i alt fremlagt initiativer for 770 mio. kr.og har dermed opfyldt sin forpligtelse i Moderniseringsaftalen. I økonomiaftalen for 2014 harregeringen fremlagt følgende initiativer, der frigør ressourcer i kommunerne:•••Regelforenkling på beskæftigelsesområdet.Regelforenkling på folkeskoleområdet.Afledte muligheder af statslige indkøbsaftaler.

Der er enighed om at følge systematisk op på de aftalte initiativer og drøfte en eventuel for-længelse af moderniseringsaftalen i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes øko-nomi for 2015.Regeringen og KL vil se nærmere på mulighederne for at effektivisere bl.a. administrativestøttefunktioner gennem øget standardisering og flere fælles løsninger på tværs af kommu-ner og i fællesoffentlig regi.Regeringen og KL har desuden igangsat et styrings- og reguleringseftersyn, som skal bidra-ge til at sikre en sammenhængende og effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer samten bedre og mere koordineret indsats over for borgeren.

En analyse peger på, at der er et økonomisk potentiale ved at konsolidere telefoniske hen-vendelser. Regeringen og KL er enige om at fortsætte analysearbejdet med henblik på atkvalificere modeller for eventuel etablering af tværgående kontaktcentre.Udbetaling Danmark er pr. 1. marts 2013 overgået til fuld drift. Regeringen og KL er enigeom, at etableringen af den nye myndighed er forløbet inden for den aftalte økonomiske ogtidsmæssige ramme. Parterne er på den baggrund enige om, at der frem mod forhandlinger-ne om kommunernes økonomi for 2015 skal foretages en evaluering efter Udbetaling Dan-marks etablering.Overgangen til digital post for virksomheder i 2013 og borgerne i 2014 forudsætter en stærkog koordineret implementeringsindsats, der løftes af parterne i fællesskab. Regeringen, KLog Danske Regioner er enige om, at der samlet set afsættes 34,1 mio. kr. til implemente-ringsindsatsen i 2014-2017, hvoraf kommunerne finansierer i alt 12 mio. kr. i perioden.Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der gennemført analy-ser, som viser et effektiviseringspotentiale ved en forstærket indsats for at reducere omfangetaf snyd og fejludbetalte sociale ydelser. Regeringen og KL er enige om at fastholde fokus påområdet, og KL og kommunerne vil gennemføre en målrettet fælleskommunal indsats medhenblik på at sikre en mere effektiv anvendelse af digitale underretninger om ændringer iborgernes indkomst mv.

Digital velfærdRegeringen, KL og Danske Regioner er enige om senest i efteråret 2013 at indgå en samletaftale om Strategi for digital velfærd, herunder klare målsætninger og konkrete initiativer. Par-terne er endvidere enige om, at strategien skal medvirke til nytænkning af den offentlige sek-tor og til at frigøre et effektiviseringspotentiale, for hvilket der fastlægges et mål i forbindelsemed økonomiforhandlingerne for 2015.Der iværksættes en samlet indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiskeløsninger. I første omgang på områder, der skal øge borgernes selvhjulpenhed og effektivise-re arbejdsgangene, bl.a. gennem implementering af hjælp til løft, bedre brug af hjælpemidler,spiserobotter og vasketoiletter. Indsatsen iværksættes inden for rammerne af et fælleskom-munalt program for udbredelse af velfærdsteknologi. Den nationale udbredelse på de fire om-råder vurderes samlet set at kunne frigøre nettogevinster for mindst ½ mia. kr. i kommunerneved fuld indfasning i 2017.Der er herudover enighed om en ny digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet. Aftaler ved-rørende digitalisering, digital velfærd og sundheds-it er uddybet i bilag 4.

Analysen viser, at der er betydelige potentialer forbundet med en forbedret planlægning afkørslen i kommunerne og overdragelse af udbud, trafikindkøb samt en større del af planlæg-nings- og driftsopgaverne på befordringsområdet til trafikselskaberne.Gevinsterne forbundet med omlægningen frigøres frem mod 2017. I 2014 skønnes en samletgevinst på 100 mio. kr. stigende til 430 mio. kr. i 2017. I 2014 medgår de frigjorte midler til enprioritering af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Der er ikkeherudover taget stilling til prioriteringen af de frigjorte midler. Der følges op i forbindelse medde årlige drøftelser om kommunernes økonomi.

IndkøbDen første fase af kommunale forpligtende aftaler er afsluttet. Størstedelen af kommunernehar tilsluttet sig aftalerne, og der er et samlet besparelsespotentiale på 260 mio. kr. i aftaler-nes løbetid. Den anden fase af kommunale forpligtende aftaler er igangsat og forventes attræde i kraft i slutningen af 2013.Erfaringerne viser, at der er et stort økonomisk potentiale ved at standardisere, koordinere ogforpligte det kommunale varekøb. Det kræver imidlertid også, at kommunerne anvender deforpligtende aftaler, så gevinsterne realiseres. Parterne er enige om at følge op på, at dette ihøjere grad er tilfældet.

Kommunal benchmarkingSystematisk anvendelse af benchmarkdata og udbredelse af viden om de mest effektive ind-satser kan styrke kommunernes grundlag for lokal prioritering.Regeringen og KL er enige om følgende indsatser, der skal understøtte, at benchmarking ihøjere grad bliver en integreret del af kommunernes styrings- og prioriteringsarbejde:•Der gennemføres hvert år et antalbenchmarkinganalyser,der skal gå i dybden med ud-valgte områder og problemstillinger og derigennem understøtte læring om bedste prak-sis. Analyserne gennemføres bl.a. af KORA.Der udvikles løbende supplerendenøgletal,der på relevante områder understøtter aftal-te målsætninger, herunder med afsæt i de gennemførte benchmarkinganalyser. Nøgle-tallene kan indgå i det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem, FLIS, samt i deKommunale Nøgletal under Økonomi- og Indenrigsministeriet.KL vil fortsætte og styrke udsendelsen afkommunebenchmarks,hvor der sættes fokuspå kommunernes performance på konkrete områder eller i forhold til konkrete problem-stillinger. Det understøtter større opmærksomhed omkring sammenligning af resultater.

7. Øvrige temaerKommunernes låne- og deponeringsreglerI forlængelse af økonomiaftalen for 2013 har en arbejdsgruppe set på mulige moderniserin-ger af de kommunale og regionale låne- og deponeringsregler. Økonomi- og Indenrigsmini-steriet vil på den baggrund gennemføre en forenkling af låne- og deponeringsreglerne medfølgende initiativer:•••Fri adgang til at konvertere mellem konkrete projekter inden for en lånepuljes formål.Lånedispensationer til konkrete anlægsaktiviteter kan overføres til det efterfølgende år,hvis de konkrete projekter er igangsat - helt eller delvist - ved bindende anlægskontrakt.For i højere grad at ligestille låne- og deponeringsreglerne frigives midler, der er depo-neret i forbindelse medindgåelse af leje- og leasingaftaler mv., fremadrettet allerede fratidspunktet for ibrugtagning med en femogtyvendedel årligt.Generel adgang til deponeringsfritagelse ved kortvarige tidsbegrænsede aftaler om lejeog leasing i op til 3 år.

RestancerRegeringen og KL er enige om at fastholde fokus på opkrævning og inddrivelse af kommuna-le restancer. Dette fokus forankres i et målrettet partnerskab på området.Der er enighed om, at regeringen i den kommende folketingssamling vil arbejde for, at kom-munale forsyningsselskaber gives adgang til at afkræve en skyldners CPR-nummer, så for-syningsselskabernes restancer kan inddrives gennem lønindeholdelse.Regeringen og KL er endvidere enige om, at der i regi af partnerskabet igangsættes analy-ser, der frem mod foråret 2014 afdækker muligheden for at tilpasse lovgivningen, samt i givetfald opstiller konkrete modeller herfor, på følgende områder:•••Udvide adgangen til lønindeholdelse, herunder civilretslige krav og restancer til bibliote-ker.Tillægge afgørelser om modregning forældelsesafbrydende virkning.Optimere inddrivelsesprocessen i forhold til pengeinstitutterne.

Kommunalt ansatte med statslig tjenestemandspensionDer har siden 1993 kunnet konstateres en højere udvikling i slutlønnen for de kommunalt an-satte med statslig tjenestemandspension end for tilsvarende grupper i staten. I forlængelse afsidste års økonomiaftale er regeringen og KL enige om, at kommunerne fremadrettet finan-sierer eventuelle pensionsudgifter til kommunalt ansatte folkeskolelærere og pædagoger(P76) med ret til statslig tjenestemandspension udover niveauet svarende til henholdsvis trin44 og 37 (statslig trin). Finansieringen vil ske på individuel basis, hvor der samtidig tageshøjde for eventuelle ledere i gruppen. Ændringen har virkning for tjenestemænd, der pensio-neres fra og med 1. juli 2013.