KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 122: Principper for kommunal-statsligt samarbejde, fra økonomi- og indenrigsministeren

Principper for kommunal-statsligt sam-arbejdeI aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentralstyring, der tager afsæt i, at en stærk decentral offentlig sektor understøtter kvalitet for pen-gene ved, at opgaveløsningen tilpasses lokale ønsker og behov. Med økonomiaftalen for2013 var regeringen og KL enige om, at dialogen mellem stat og kommuner bygger videreherpå. Det blev samtidig aftalt at igangsætte et eftersyn af de tidligere aftalte principper.Den økonomiske krise har medført skærpede udfordringer for den offentlige økonomi ognødvendiggjort gennemførelsen af reformer og omstillinger af den offentlige sektor. Kommu-nerne har i den sammenhæng påtaget sig et stort ansvar i forhold til konsolideringen af de of-fentlige finanser og omstillingen af offentlige serviceydelser bl.a. gennem strukturændringer.Siden kommunalreformen er der skabt nye samarbejdsrelationer mellem kommunerne. Fæl-les udfordringer imødekommes i stigende grad gennem fælles løsninger – ikke mindst nårstandardisering af administrative rutiner kan give effektiviseringsgevinster. Etableringen afKOMBIT, den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og fælles indkøb er alle eksempler påfælleskommunale og fællesoffentlige løsninger med sigte på effektivisering. I de kommendeår vil denne udvikling forstærkes på de opgaveområder, hvor lokalpolitiske prioriteringer spil-ler en mindre rolle, men hvor administrativ standardisering giver mulighed for effektivise-ringsgevinster.Med afsæt i de skitserede udfordringer og muligheder er regeringen og KL enige om at opda-tere og revitalisere de tidligere aftalte principper under følgende overskrifter:Tydeligt lokalt ansvar og opbakning til lokale prioriteringer•Tydeligt opgave- og budgetansvar•Styring på mål og resultater•Politisk ansvar og decentralt ledelsesrum•Enkeltsager løses konkretSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor•Samarbejde om nytænkning og effektivisering•Viden er grundlaget•Flere fælles løsningerEt tættere og mere forpligtende samarbejde•Nye former for samarbejde•Samspil om velfærden

Principperne sætter rammerne for et tæt og tillidsfuldt samarbejde om omstilling, nytænkningog effektivisering af den offentlige sektor, som er en fælles udfordring på tværs af myndighe-der og niveauer i den offentlige sektor.Regeringen og KL er enige om, at en stærk decentral offentlig sektor er en forudsætning foren serviceorienteret og effektiv offentlig sektor, hvor opgaveløsningen er tilpasset lokale bor-gere og virksomheders behov. Det betyder også, at løsninger på de enkelte velfærdsområderinden for lovgivningens rammer kan være forskellige fra kommune til kommune. En stærkdecentral sektor er ligeledes en forudsætning for en succesfuld implementering af nationalereformer.Regeringen og KL vil gensidigt støtte og arbejde for de aftalte principper. KL vil efterleveprincipperne i vejledningen af kommunerne. Regeringen vil efterleve principperne i samar-bejdet med Folketinget.

Der er en klar fordeling af offentlige opgaver mellem myndighederne, hvorved folkevalgte pånationalt og lokalt niveau hver for sig har et tydeligt ansvar over for vælgerne.Kommunalbestyrelserne har ansvaret for gennem prioriteringer og inden for rammerne aflovgivningen at fastlægge kommunernes serviceniveau, at sætte rammer og mål for de kom-munale institutioner samt at sikre kvaliteten i opgavevaretagelsen og en effektiv styring afkommunens økonomi. Folketinget og regeringen har ansvaret for den statslige regulering afkommunernes opgavevaretagelse samt tilrettelæggelsen af den overordnede økonomiskepolitik under hensyntagen til konjunkturudviklingen og de langsigtede økonomiske udfordrin-ger.De overordnede rammer for kommunernes økonomi aftales ved årlige forhandlinger mellemregeringen og KL inden for rammerne af budgetloven.

En statslig styring baseret på mål og resultater understreger kommunalbestyrelsernes ansvarfor lokal prioritering og opgaveløsning. Med fokus på mål og en større gennemsigtighed omresultaterne skal kommunerne samtidig have et større råderum i den lokale tilrettelæggelseaf opgaverne, så indsatsen fokuseres på resultater, kvalitet og effektivitet frem for efterlevel-se af proceskrav og detailregulering. Når gevinsterne af nationale reformer skal realiseres, erdet resultatet og ikke processen, der tæller.Styringsdialogen mellem stat og kommuner skal fokuseres på mål og resultater frem for pro-cesser. Regler og krav, der ikke understøtter de politiske mål, skal fjernes, så der sikres enenkel og effektiv styring. Politisk aftalestyring bør i videst muligt omfang erstatte detailregule-ring.

De politiske målsætninger sætter rammen for institutionernes opgavevaretagelse. Med ud-gangspunkt heri bør der i institutionerne være rum til at tilrettelægge opgaveløsningen. Deriligger også muligheden for at inddrage borgernes viden og kompetencer samt medarbejder-nes faglighed og engagement i forhold til at udvikle og forbedre kvaliteten.Kommunalbestyrelsen har det endelige ansvar for velfærdsydelserne i kommunen. Det erderfor også kommunalbestyrelsens ansvar at følge op på indsatsen og sikre, at de decentraleinstitutioners resultater og indsats flugter med de politisk fastsatte mål. Inden for disse ram-mer skal institutionerne så vidt muligt styres på resultater frem for processer.Vedholdende ledelsesfokus og systematisk opfølgning er afgørende i forbindelse med gen-nemførelse og implementering af initiativer og reformer, så de ønskede effekter nås, og ge-vinsterne realiseres. Det lokalpolitiske fokus på implementering er afgørende for, at indsatserog reformer får den ønskede effekt for borgerne og samfundet.

Kritiske enkeltsager bør ikke i sig selv give anledning til ny regulering. Lokalpolitikere skal på-tage sig ansvaret for at løse den pågældende sag ud fra de konkrete vilkår. Landspolitisk børman samtidig afholde sig fra at ophøje den enkelte sag til en generel problemstilling, hvis sa-gen ikke er repræsentativ for den generelle opgaveløsning.Løsning af enkeltsager skal ske med respekt for det decentrale ledelsesansvar samt ved in-volvering af medarbejdere og borgere. Det giver ofte de bedste løsninger at løse problemet,der hvor det er opstået.Initiativansvaret ligger hos den myndighed, der har driftsansvar for opgaven. Den ansvarligeminister har ansvar for, at de overordnede rammer for kommunernes opgaveløsninger er ind-rettet hensigtsmæssigt. Men hyppig brug af muligheden for at afkræve redegørelser med af-sæt i enkeltsager kan skabe uklarhed om ansvarsfordelingen. Lokalpolitikere tager et klartansvar for den konkrete opgaveudførelse, når opgaveansvaret er placeret lokalt.

5. Samarbejde om nytænkning og effektiviseringStat og kommuner samarbejder om nytænkning og effektivisering af den kommunale opgavevaretagelse.Kommunerne er ansvarlige for løbende at sætte fokus på en god og effektiv opgavevaretagelse, og rege-ringen er ansvarlig for at sikre kommunerne det nødvendige lokalpolitiske råderum hertil. Det er et fællesansvar at skabe rammer og muligheder for omstilling og bedre ressourceudnyttelse ikke mindst når den erafhængig af rammebetingelser på tværs af stat, regioner og kommuner.

Regeringen og kommunerne har en ambitiøs, fælles målsætning for effektiviseringen af denkommunale opgaveløsning og er enige om i fællesskab at frigøre ressourcer i kommunerne,som kommunerne kan anvende til at forbedre den borgernære service. Nogle initiativer tilomstilling, forenkling og effektivisering kræver regeringstiltag blandt andet for at sikre ram-mebetingelser og handlemuligheder lokalt, mens andre kan gennemføres af kommunerneselv.Kommunerne har på mange områder stor frihed til at tilrettelægge en effektiv opgaveløsning.Det gælder i forhold til organisering, tilrettelæggelse af arbejdsgange og den tværgående ko-ordination. Regeringen understøtter det lokale forenklings- og effektiviseringsarbejde ved atsikre de nødvendige rammer og enkel regulering samt ved at give frihed til, at kommunernekan gennemføre forsøg med nye måder at gøre tingene på.

6. Viden er grundlagetEn forudsætning for fornuftig anvendelse af de offentlige ressourcer er, at der eksisterer viden om, hvilkeindsatser der virker, og at denne viden udbredes og anvendes. Kommunerne skal dokumentere resultater-ne af deres indsatser og sammenligne sig med hinanden med henblik på læring. Meningsfuld dokumentati-on og sammenligning skal således sikre læring, understøtte faglig udvikling og dermed medvirke til at øgekvaliteten i opgaveløsningen.

Dokumentation med fokus på resultater muliggør systematisk opfølgning.Sammenligning af resultater og konkrete metoder kan medvirke til at synliggøre indsatser,der virker og skaber gode resultater. Regeringen og KL vil derfor samarbejde om en meresystematisk tilgang til benchmarking med fokus på generering af praksisrelevant viden.Dokumentationsindsatsen skal være meningsfuld for dem, der bidrager til indsamlingen ogskal anvende dokumentationen. Den skal baseres på tillid frem for kontrol, og ressourcefor-bruget skal stå mål med udbyttet.

7. Flere fælles løsningerFælles løsninger, fælles drift og standardisering i kommunerne og andre steder i den offentlige sektor kanvære en vej til effektivisering. Fælles løsninger udbredes, hvor der er mulighed for at varetage opgavenbedre og mere effektivt, og hvor lokalpolitiske prioriteringer spiller en mindre rolle. Det skal frigøre ledelses-ressourcer til de kommunale kerneopgaver, hvor lokalpolitiske prioriteringer og forankring er afgørende.

Størstedelen af de kommunale opgaver forudsætter fastsættelse af et lokalt politisk service-niveau og nærhed til de borgere, der modtager ydelserne. For disse opgaver skal kommu-nerne have råderum til at tilrettelægge opgaverne i overensstemmelse med lokale forhold.Andre kommunale opgaver har imidlertid en karakter, hvor den lokale politiske forankring ognærheden til borgerne har mindre betydning, og hvor opgaven ikke er tæt forbundet med an-dre opgaver, der forudsætter lokalpolitisk forankring.For sidstnævnte type opgaver er effektivitetshensynet det primære hensyn. For disse opga-ver kan det være relevant at realisere effektiviseringsgevinster gennem flere fælles løsningerpå tværs af kommunerne eller via nationale løsninger.Fælles kommunale løsninger, fælles opgaveløsning og standardisering skal således udbre-des, hvor der er mulighed for at varetage opgaver bedre og mere effektivt i fællesskab, oghvor lokalpolitisk prioritering spiller en mindre rolle. Det kan fx være standardiserede digitaleløsninger eller fælles udbud på tværs af kommuner. Det kan også være fælles aftaler, somdet kendes fra de fælleskommunale indkøbsaftaler eller egentlig samdrift inden for en fællesorganisatorisk ramme.

Partnerskabsaftaler, der bygger på dialog og samarbejde om en konkret indsats, kan øge detlokale ansvar og råderum og den gensidige inspiration om løsninger og resultater.Partnerskabsaftaler kan have forskellige formål og karakter. Der kan fx indgås aftale om atafdække mulige løsninger på et konkret område. Partnerskaber kan også anvendes til at af-dække barrierer for en mere effektiv og hensigtsmæssig løsning. Endelig kan et partnerskabindebære, at kommunerne forpligter sig til at opfylde fælles politiske mål for indsatsen, mensstaten på den anden side afholder sig fra detailregulering.Partnerskaber mellem staten og kommunerne skal understøtte et tæt samarbejde mellem re-geringen og KL. Konkrete partnerskabsaftaler skal være forankret i en politisk aftale fx denårlige aftale om kommunernes økonomi.

Danmark har et veludbygget velfærdssamfund, der er opbygget gennem generationer. Tilret-telæggelsen, udførelsen og udviklingen af opgaverne skabes i samspil mellem borgere, virk-somheder, civilsamfund og den offentlige sektor.Det offentlige skal være en samarbejdspartner, der giver borgeren og den enkelte virksom-hed mulighed for at deltage aktivt i løsningen og udviklingen af samfundsopgaverne. Lovgiv-ning, administration og arbejdsgange i den offentlige sektor skal derfor også tilrettelægges udfra hensyn til borgere og virksomheder – og ikke omvendt. Øget samspil giver bedre kvalitetog en mere målrettet anvendelse af den offentlige sektors ressourcer. Til gavn for den enkel-te og samfundet som helhed.Regeringen og KL vil samarbejde om at understøtte frivilligt arbejde.