KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 108: Bedre kvalitet og samarbejde - opfølgning på evaluering af kommunalreformen

Bedre kvalitet og samarbejde gnidningsfrie overgange, når man bevægersig mellem myndigheder. Det forudsætteret tæt og velfungerende samarbejde mel·lem kommuner, regioner og stat.Derfor fremlægger regeringen et udspil omopfølgning på evalueringen af kommunalre·formen med følgende fokusområder:Kvalitet og samarbejde i sundhedsvæ·senetEn kvalificeret indsats for grupper medsærlige behovFaglighed og effektivitet på miljøområ·detEn resultatorienteret erhvervsudvik·lingsindsatsMere frihed i regionernes styre

Med kommunalreformen i 2007 blev kom·munerne større, og der blev etableret femnye regioner. Evalueringen af kommunalre·formen viser, at de nu større kommunaleog regionale enheder har en god faglig ogøkonomisk bæredygtighed.Regeringen vil fortsat lægge til grund, atden offentlige sektor i Danmark i eneståen·de grad er decentralt organiseret. Den bor·gernære offentlige service til borgere ogvirksomheder skal som udgangspunkt va·retages af kommuner og regioner. Kom·munerne skal fortsat være hovedindgangentil den offentlige service, mens regionernehar en central rolle i at sikre et modernesygehusvæsen og i forhold til regional ud·vikling.Men evalueringen og den gennemførte of·fentlige høring viser, at der er udvalgte om·råder, hvor den nuværende opgaveløsningikke hænger godt nok sammen. Og hvorder derfor er behov for at justere i forhold tildet, der blev besluttet med kommunalre·formens gennemførelse.Det er regeringens mål, at borgerne ogvirksomhederne møder en smidig og effek·tiv offentlig sektor. Den offentlige sektorskal opleves som sammenhængende med

Centrale initiativer i regeringens udspil om opfølgning på evalueringen af kommunalreformenKvalitet og samarbejde i sundhedsvæsenetStyrkelse af sundhedsaftalerneØget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsenFokus på indsatsen for mennesker med hjerneskadeVidereudvikling af finansieringssystemerneEn kvalificeret indsats for grupper med særlige behovSikring af den mest specialiserede sociale indsatsFokus på indsatsen for mennesker med svære spiseforstyrrelserLængere planlægningshorisont for de regionale tilbudSikring og udvikling af den mest specialiserede undervisningsindsatsRevision af takstregler skal understøtte effektiv driftFaglighed og effektivitet på miljøområdetGodkendelser til råstofindvinding flyttes fra kommunerne til regionerneGodkendelser af affaldsdeponeringsanlæg flyttes fra kommunerne til statenVurdering af grundvandskortlægning efter 2015En resultatorienteret erhvervsudviklingsindsatsNy regional vækst- og udviklingsstrategiEffektiv anvendelse af erhvervsudviklingsmidlerResultatorienterede regionale vækstpartnerskaberInddragelse af regionerne på ungdomsuddannelsesområdetMere frihed i regionernes styreMulighed for frit at nedsætte stående udvalgFriere rammer for opgavevaretagelse med private og for andre offentlige myndigheder

2. Kvalitet og samarbejde isundhedsvæsenetKommunalreformen betød en ny organise·ring af sundhedsvæsenet. Kommunerne fikansvaret for en række tilbud tæt på borge·ren på forebyggelses- og genoptrænings·området. Det gav kommunerne mulighedfor at varetage disse opgaver i tæt sam·menhæng med bl.a. den sociale og be·skæftigelsesrettede indsats for borgeren.Regionerne fik ansvaret for sygehusbe·handling og praksissektoren.Evalueringen af kommunalreformen viser,at den nuværende opgavefordeling i sund·hedsvæsenet grundlæggende fungerergodt – men at der på en række områder erbehov for at styrke indsatsen og samarbej·det på tværs af sektorer.Regeringen har derfor fremlagt et samletsundhedspolitisk udspil med en ny kurs forsundhedsvæsenet ”Mere borger, mindrepatient – Et stærkt fælles sundhedsvæsen”.Udspillet følger bl.a. op på anbefalingernefra evalueringen af kommunalreformen omat styrke samarbejdet på tværs af de kom·munale sundhedstilbud, sygehuse og prak·tiserende læger. Den enkelte borger skalmøde et sundhedsvæsen, der hængersammen og tager udgangspunkt i borge·rens behov og ressourcer.Regeringens mål er, at den enkelte dan·sker skal forblive mest mulig borger og bli·ve mindst mulig patient.Et vigtigt element i det sundhedspolitiskeudspil er en styrkelse af sundhedsaftalernemellem kommuner og regioner.På genoptræningsområdet peger evalue·ringen også på et behov for at sikre øgetfaglighed i den kommunale indsats, herun·der bl.a. ved genoptræning og rehabilite·ring af mennesker med komplekse og om·fattende hjerneskader. Regeringen vil der·for gennemføre en række nye initiativer påområdet.Regeringen vil desuden arbejde videremed honoreringssystemerne på sundheds·området, så de i højere grad understøtterkorte og effektive behandlingsforløb.

Styrkelse af sundhedsaftalerneMed kommunalreformen blev der indførtkrav om, at regioner og kommuner skalindgå sundhedsaftaler om samarbejde ogkoordination af opgaver på sundhedsområ·det.Evalueringen peger på, at der er et behovfor at styrke sundhedsaftalerne, så de iendnu højere grad understøtter sammen·hængende patientforløb og sætter retnin·gen for samarbejdet mellem kommuner ogregioner.Det indgår derfor i regeringens sundheds·politiske udspil, at regeringen vil nytænkesundhedsaftalerne, så der fremadrettet bli·ver tale om 5 sundhedsaftaler – én for hverregion – frem for 98. I særlige tilfælde kanden enkelte kommune aftale yderligereelementer med regionen. Fx i form af lokalespydspidsprojekter.Regeringen vil fastsætte nye obligatoriskeindsatsområder for sundhedsaftalerne medfokus på udfordringen med flere kronikere,patientrettet forebyggelse og sundheds-it.Der skal endvidere udvikles nationale indi·katorer for sundhedsaftalernes obligatori·ske indsatsområder.Med fem sundhedsaftaler med konkretemålsætninger og nye obligatoriske indsats·områder bliver rammerne for samarbejdetom patienterne på tværs af kommuner, sy·gehuse og praktiserende læger væsentligtstyrket.

Øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliterings·indsatsenEvalueringen af kommunalreformen viser, atsygehusenes genoptræningsplaner ikke gi·ver en tilstrækkelig præcis beskrivelse afborgernes behov til brug for den kommunalerehabiliteringsindsats. Samtidig er der ogsåstor variation i, hvor hurtigt genoptræningenpåbegyndes i kommunerne. Regeringen vilderfor gennemføre en række initiativer, somskal løfte indsatsen på området bl.a. ved atskærpe sygehusenes kompetencer.ikke i tilstrækkelig grad den fornødne kom·munikation mellem sygehusene og kommu·nerne. De beskriver således typisk kun de fy·siske genoptræningsbehov, selv om borgerenogså kan have behov for træning af mentaleog kognitive problematikker.Samtidig peger evalueringen også på, at derer grupper med simple genoptræningsbehov,hvor genoptræningsplanerne i dag er unødigtdetaljerede.Regeringen vil derfor sikre, at der udvikles etredskab til at inddele patienter i forskelligegrupper på baggrund af, om de har mere ellermindre komplekse genoptrænings- og rehabi·literingsbehov, samt hvor omfattende beho·vene er (stratificering).Stratificeringsredskabet udvikles af Sund·hedsstyrelsen i samarbejde med KL og Dan·ske Regioner.Stratificeringsredskabet skal skabe grundlagfor en målretning af genoptræningsplanerne iforhold til borgerens behov: Planerne forenkles for borgere med enklegenoptræningsbehov.Planerne udvides for borgere med merekomplekse rehabiliteringsbehov, såledessygehuset skal beskrive det samlede re·habiliteringsbehov (inkl. kognitive ogmentale problematikker), herunder fx vedbrug af neurofaglig ekspertise.For borgere med særligt komplekse ogomfattende rehabiliteringsbehov – efternærmere afgrænsning – får sygehusetmulighed for at beskrive metode, omfangog karakter af den indsats, som kommu·nerne skal yde.

Regeringen vilUdvikle et stratificeringsredskab, somskal danne grundlag for en målret-ning af genoptrænings- og rehabilite-ringstilbuddene i forhold til borgerensbehov.Styrke sygehusenes kompetence tilat beskrive genoptrænings- og reha-biliteringsbehovet for gruppen af bor-gere med meget omfattende og kom-plekse rehabiliteringsbehov samt mu-lighed for at fastsætte en tidsfrist for,hvornår indsatsen skal påbegyndes.Udarbejde visitationsretningslinjer ogsundhedsfaglige kvalitetskriterier forrehabiliteringsindsatsen for borgeremed meget komplekse rehabilite-ringsbehov.Følge udviklingen på genoptræ-ningsområdet bl.a. med fokus påventetider.

Boks 2.1Fokus på mennesker med erhvervet hjerneskadeMennesker med erhvervet hjerneskade er en patientgruppe, der kan have et meget komplekst og omfatten·de rehabiliteringsbehov, og hvor sygehusene derfor nu får mulighed for at beskrive metode, omfang og ka·rakter af den rehabiliteringsindsats, som kommunen skal yde.Det komplekse indebærer, at der ikke alene er tale om fysisk genoptræning, som kan varetages af fysio- ogergoterapeuter. Mennesker med erhvervet hjerneskade har således ofte også behov for rehabiliterende ind·satser efter bl.a. social- og specialundervisningslovgivningen, som sigter mod at afhjælpe problemer med fxtale og hukommelse. Disse indsatser varetages fx af specialiserede lærere, pædagoger og psykologer.Sygehusene vil fremover skulle udarbejde mere omfattende genoptræningsplaner for denne patientgruppe,som også omfatter mentale og kognitive problematikker og dermed forudsætter en neuropsykologisk ud·redning på sygehuset. De mere omfattende genoptræningsplaner kan støtte kommunerne i deres udredningog visitation til rehabiliterende indsatser. Dette – sammen med sygehusets nye mulighed for at fastsætte entidsfrist for genoptræningens opstart – vil særligt være relevant for mennesker med hjerneskader, da enhurtig igangsættelse af den rigtige indsats ofte kan være afgørende for, om borgeren kan genvinde sit funk·tionsniveau.

VisitationsretningslinjerRegeringen vil sikre, at der udarbejdes visi·tationsretningslinjer, som kommunerne kanstøtte sig til, når de skal anvise borgeremed særligt komplekse og omfattende re·habiliteringsbehov. Det skal understøtte, atborgerne henvises til et tilbud, der har derette faglige kompetencer.Retningslinjerne udarbejdes af Sundheds·styrelsen og Socialstyrelsen i samarbejdemed KL og Danske Regioner.

Faglig planlægning af den specialiseredeindsats i kommunerneRegeringen vil igangsætte et arbejde medat fastlægge fælles sundhedsfaglige kvali·tetskriterier for den specialiserede genop·trænings- og rehabiliteringsindsats formennesker med meget omfattende ogkomplekse rehabiliteringsbehov, herunderhjerneskadeområdet.Med udgangspunkt i kvalitetskriteriernegennemføres en faglig planlægning af til·budsstrukturen på hjerneskadeområdet,der fastlægger et hensigtsmæssigt antal af

Videreudvikling af finansieringssystemerne Ressourcerne i sundhedsvæsenet skal an·vendes på den bedst mulige måde, så deropnås mest mulig sundhed for pengene.Med kommunalreformen blev der fastsat enkommunal medfinansiering af det regionalesundhedsvæsen. Ordningen er blevet revi·deret pr. 1. januar 2012 og vil blive evalue·ret, når reglerne har virket en periode.hedsvæsenet i dag ikke tilskynder tilstræk·keligt til fokus på kvalitet og sammenhæn·gende forløb.Samme konklusion indgår i afrapporteringenfra Udvalget for bedre incitamenter i sund·hedsvæsenet, hvor der også præsentereskonkrete tiltag, der understøtter en meresammenhængende og effektiv patientbe·handling.Regeringens mål er, at finansieringssyste·met skal understøtte en sammenhængendeog effektiv patientbehandling.Det indgår derfor også i regeringens sund·hedspolitiske udspil, at fokus i honoreringenskal flyttes fra at honorere den enkelte kon·takt til i højere grad at fokusere på patien·ternes samlede behandlingsforløb. Dette vilindgå i den fremadrettede udvikling af DRG-systemet.

En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov viden, og at der derfor kan være sket enuhensigtsmæssig afspecialisering. Evalue·ringen af kommunalreformen udtrykker og·så bekymring for, om særlige faglige miljø·er går tabt.Samtidig peger evalueringen på, at dermangler et nationalt overblik over speciali·seret viden på området samt over udbud·det af højt specialiserede tilbud.Regeringens mål er at sikre, at de fornødnespecialiserede tilbud og kompetencer er tilrådighed, og at vidensgrundlaget udviklestil gavn for kvaliteten.Regeringen vil derfor give staten en øgetrolle i forhold til at understøtte og koordine·re den mest specialiserede indsats og vi·densudvikling på både social- og special·undervisningsområdet. Samtidig får kom·munerne mulighed for at overtage de mestspecialiserede undervisningstilbud, så dekan drives i sammenhæng med kommu·nernes øvrige indsatser på social- og un·dervisningsområdet.Kommunerne vil fremover kun kunne over·tage regionale tilbud hvert fjerde år.

Kommunalreformen skabte en ny organise·ring på det specialiserede sociale område.Hvor opgaverne før var delt mellem amterog kommuner, blev ansvaret for borgerenssociale indsats samlet i kommunerne.Samme organisering går igen på special·undervisningsområdet, hvor kommunerneovertog de amtslige specialskoler og fikmulighed for at overtage kommunikations·centrene. Dog blev ansvaret for at drive ogudvikle indsatsen på de enkelte megetspecialiserede undervisningstilbud overførttil regionerne.Målet med samlingen af ansvaret i kom·munen var at sætte borgeren i centrum, såhjælpen til borgeren blev forankret ét sted.Evalueringen viser, at der siden kommunal·reformen er sket en gradvis bevægelse heni mod øget inklusion af borgere i den enkel·te kommunes tilbud i nærmiljøet. Det harværet tilsigtet ud fra et ønske om, at borge·re med handicap og særlige behov så vidtmuligt ikke skal isoleres fra familier og net·værk.Men der har også været kritik af, at kom·munerne ikke gør nok brug af specialiseret

Sikring af den mest specialiserede sociale indsatsRegeringen vil give Socialstyrelsen en nyrolle med at sikre en faglig planlægning afden meget specialiserede indsats på detsociale område.Målet er, at kommunerne har adgang tilde fornødne specialiserede tilbud ogkompetencer – og at tilbuddene udviklesdynamisk i takt med, at behovene ændrersig. Et væsentligt element i en faglig plan·lægning på socialområdet er derfor entæt og løbende inddragelse af kommu·nerne og regionerne i, hvordan indsatser·ne tilrettelægges.Planlægningen indebærer en ny dialog·baseret koordinationsstruktur, som bliveren national overbygning på de rammeaf·taler, der hvert år indgås mellem kommu·nerne i en region og regionen.Der har i evalueringen bl.a. været pegetpå indsatsen for mennesker med sværespiseforstyrrelser og mennesker medkomplekse hjerneskader som områder,hvor der er behov for øget planlægning afden specialiserede indsats. Disse områ·der vil være nogle af de første målgrup·per, som vil være i fokus for planlægnin·gen.Regeringen vilEtablere en ny dialogbaseret nationalkoordinationsstruktur for den højtspecialiserede sociale indsats på so-cialområdet i regi af Socialstyrelsen.Give Socialstyrelsen kompetence til ihelt særlige tilfælde at fastlægge entilbudsstruktur på et område.Lette kommunernes etableringsom-kostninger ved oprettelse af højtspecialiserede tilbud gennem en nylånepulje.Give kommunerne friere rammer forat understøtte driften af specialisere-de tilbud gennem særlige finansie-ringsordninger og etableringstilskud.Udarbejde nationale retningslinjer forden specialiserede rehabiliterings-indsats for mennesker med sværespiseforstyrrelser.Sikre et styrket fagligt grundlag forden højt specialiserede indsats.

Centrale udmeldinger om indsatser ogmålgrupperSocialstyrelsen får kompetence til at udpegemålgrupper eller særlige indsatser, hvor derer behov for øget koordination eller planlæg·ning mellem kommunerne for at sikre udbud·det af specialiserede indsatser og videreud·vikle viden på området.For hver region skal kommunerne afrapporte·re i fællesskab til Socialstyrelsen, hvordan devil tilrettelægge og organisere indsatsen påde centralt udmeldte områder.Socialstyrelsens behandling af afrapporterin·gerne skal ske i en dialog med kommunerneom deres løsningsforslag. Kommunerne vil

Supplerende beføjelser til Socialstyrel·senHvis dialogen med kommunerne ikke ertilstrækkelig, får Socialstyrelsen mulighedfor at pålægge kommunerne at foretageen fornyet behandling af afrapporteringenfor det konkrete fokusområde.Desuden kan Socialstyrelsen undtagel·sesvist pålægge en kommune eller regionet driftsansvar og hermed fastlægge entilbudsstruktur på et område: Hvis Socialstyrelsen identificerer etbehov for en særlig indsats, der ikkebliver løftet, og der derfor er behovfor at oprette et nyt tilbud.Hvor et konkret tilbud, som løfter enhelt særlig indsats, der ikke kan løf·tes på anden vis, er lukningstruet.Hvor der er en række små tilbud tilen målgruppe, som hver for sig ikkeer fagligt bæredygtige. Her kan enkommune eller region pålægges, atsamle tilbuddene med henblik på enkonsolidering. Samtidig vil andrekommuner og regioner ikke kunneoprette nye tilbud i forhold til dennebestemte målgruppe.

Socialstyrelsen får med den nationale koordi·nationsstruktur til opgave at skabe et nationaltoverblik over den specialiserede indsats samten systematisk vidensopbygning om indsat·sen for de målgrupper, der har behov for enhøjt specialiseret indsats. Det skal i kombina·tion med relevante faglige forløbsbeskrivelsergive Socialstyrelsen et styrket grundlag for di·alogen med kommunerne om den specialise·rede indsats.Regeringen vil desuden igangsætte udarbej·delsen af nationale retningslinjer for behand·ling, rehabilitering og organisering af denspecialiserede indsats for svære spiseforstyr·relser, jf. boks 3.1.Regeringen vil søge satspuljepartiernes til·slutning til at prioritere 10 mio. kr. årligt frasatspuljen til den nationale koordinations·struktur og opgaven med vidensopbygning påområdet.Det Nationale Institut for Kommuners og Re·gioners Analyse og Forskning (KORA) vilendvidere blive anmodet om i 2013-2015 atundersøge organiseringen af indsatsen forfølgende konkrete målgrupper:Særligt skadede spæd- og småbørnMennesker med sjældne diagnoser medkomplekse behovMennesker med sjældne og kompleksekommunikationsbehovMennesker med svære spiseforstyrrelserMennesker med kompleks erhvervethjerneskade

Incitament til at drive og udvikle tilbudStyrket fagligt grundlag for den højtspecialiserede indsatsDen nationale koordinationsstruktur er in·spireret af sundhedsvæsenets speciale·planlægning med respekt for de væsent·lige forskelle, der er mellem socialområ·det og sundhedsområdet.I evalueringen peges der på, at de enkeltekommuner har begrænset incitament til at op·rette og udvikle nye meget specialiserede til·bud. Det skyldes, at det kan være risikabeltfor en kommune at påtage sig opgaven, nårder ikke er sikkerhed for efterspørgslen.Regeringens mål er en dynamisk tilbudsstruk·tur, der tilpasser sig udviklingen i behovet forspecialiserede indsatser.

Boks 3.1Fokus på mennesker med svære spiseforstyrrelserMennesker med svære spiseforstyrrelser har ofte behov for langvarig lægefaglig behandling og samtidig el·ler efterfølgende en social rehabiliteringsindsats. En mindre del af patientgruppen vil i den forbindelse havebehov for et opfølgende særligt specialiseret rehabiliteringstilbud i form af et intensivt døgntilbud, hvor med·arbejderne har specifikke kompetencer og viden om rehabilitering af personer med svære spiseforstyrrelser.Regeringen vil igangsætte udarbejdelsen af nationale retningslinjer for behandling, rehabilitering og organi·sering af den specialiserede indsats for svære spiseforstyrrelser. Sammen med den nye nationale koordina·tionsstruktur vil dette give mulighed for at planlægge kapaciteten af specialiserede sociale rehabiliteringstil·bud til mennesker med svære spiseforstyrrelser, så det sikres, at der er det fornødne udbud af særligt spe·cialiserede tilbud.

Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud Med kommunalreformen overgik en rækkeamtslige sociale tilbud til regionerne. Derblev samtidig indført den ordning, at belig·genhedskommunen kunne vælge at over·tage dem.Kommunerne har vist stor interesse for atdrive de tidligere amtslige tilbud. Regioner·ne driver således i dag kun ca. 5 pct. af deeksisterende sociale tilbud.Da de regionale tilbud hvert år kan overta·ges af beliggenhedskommunen, kan regio·nerne ikke vide sig sikre på tidsperspektivetfor varetagelsen af driftsopgaven. Det kanbegrænse mulighederne for langsigtetplanlægning af drift og udvikling.Regeringen vil give de regionale tilbud enlængere planlægningshorisont end tilfældeti dag. Regeringen vil derfor justere kom·munernes muligheder for at overtage regi·onale tilbud, således det fremover kun kanske hvert fjerde år. Det vil give de regionaletilbud større sikkerhed for fremtidig place·ring og dermed et bedre grundlag for plan·lægning og investeringer.

Sikring og udvikling af den specialiserede indsats påspecialundervisningsområdetMed kommunalreformen blev en rækkespecialiserede undervisningstilbud videre·ført med status som lands- og landsdels·dækkende tilbud. Tilbuddene er målrettetmennesker med kommunikationshandicap,fx blinde og døve, og mennesker medsammensatte og komplekse handicap.Regionerne fik ansvaret for syv af disse til·bud, som ikke kan overtages af beliggen·hedskommunerne. Københavns Kommunedriver to af tilbuddene.Undervisningstilbuddene har igennemmange år oplevet faldende elevtal. Det skalses i sammenhæng med, at kommunerneinkluderer eleverne i egne tilbud i nærmil·jøet, således eleverne kan blive boendehjemme. Samtidig får døve børn i dag ind·opereret avancerede høreapparater, somgiver dem mulighed for at opfatte lyd(cochlear implant), og har derfor i overve·jende grad ikke behov for tegnsprogsun·dervisning.Tilbuddene vil i fremtiden have en væsent·lig rolle med at understøtte kommunernesindsats i nærmiljøet med rådgivning, efter·uddannelse og vidensudvikling. Evaluerin·gen peger i den forbindelse på, at den spe·cialiserede rådgivning og vidensudviklingpå området i højere grad bør koordineresnationalt på tværs af tilbuddene i sammen·hæng med VISO’s specialrådgivningsfunk·tion, jf. boks 3.2.Regeringens mål er at styrke udviklingen afviden og vidensmiljøer på området. Samti·dig skal der fortsat være specialiseredeundervisningstilbud til den lille gruppe afelever med komplicerede og sammensattevanskeligheder. Det forudsætter øget nati·onal koordination og bedre synergi med dekommunalt drevne specialundervisningstil·bud.

Regeringen vilEtablere en national koordinations·struktur for de meget specialiseredeundervisningstilbud.Overføre ansvaret for rådgivnings-ydelser til VISO.VISO får ansvar for vidensudviklingpå det specialiserede undervisnings-område.Overføre forsyningsansvaret for delands- og landsdelsdækkende un-dervisningstilbud til kommunerne, så-ledes organiseringen tilnærmesstrukturen på det specialiserede so-cialområde.Give regionerne en forsyningspligt,således regionerne fortsat kan drivetilbuddet, hvis kommunen ønskerdet.

National koordinationsstrukturDe specialiserede undervisningstilbud ind·går i den nationale koordinationsstruktur påsocialområdet i regi af Socialstyrelsen ogMinisteriet for Børn og Undervisning. Detskal sikre, at der også på dette områdefortsat er det fornødne udbud af tilbud formålgrupper med behov for en specialiseretindsats. Koordinationsstrukturen kan ogsåomfatte særligt specialiserede indsatseruden for de nuværende lands- og lands·delsdækkende tilbud, herunder fx på kom·munikationscentre.

Et samlet ansvar for specialrådgivningog vidensudviklingFor at sikre en samlet koordination af spe·cialrådgivning og vidensudvikling på områ·det overtager VISO ansvaret for at tilveje·bringe de specialrådgivningsydelser, der idag hører under de lands- og landsdels·dækkende undervisningstilbud. Ydelserneskal tilvejebringes gennem et leverandør·netværk, således der fortsat er en tilknyt·ning til praksis.Det indebærer også en ny rolle for VISOmed at koordinere vidensudvikling omkringden mest specialiserede indsats på områ·det. Samtidig styrkes VISO’s kobling til detfaglige miljø på specialundervisningsområ·det.

Sammen med den nationale koordinations·struktur skal samlingen af specialrådgiv·ningen i VISO understøtte fastholdelse, ud·vikling og udbredelse af den mest speciali·serede viden på området.Med henblik på at harmonisere strukturenmed socialområdet overføres forsynings·ansvaret for de lands- og landsdelsdæk·kende undervisningstilbud til kommunerne.Det skal give kommunerne bedre mulighe·der for at sikre faglig og driftsmæssig sy·nergi med kommunens øvrige tilbud påspecialundervisningsområdet.Regionerne får en forsyningspligt, såledesregionerne fortsat kan drive tilbuddene,hvis kommunerne ønsker det.

Boks 3.2VISODen nationale Videns- og Specialrådgivnings Organisation (VISO) blev i forbindelse med kommunalrefor·men oprettet som en støttefunktion for kommuner og borgere i vanskelige enkeltsager. VISO yder vejleden·de specialrådgivning til kommuner, institutioner, borgere mv. i komplicerede enkeltsager på social- og spe·cialundervisningsområdet. VISO kan også bistå kommuner og borgere med udredning i specielle og kom·plicerede sager på socialområdet.VISO’s ydelser varetages af et landsdækkende netværk af specialister, der er ansat i kommunale, regionaleog private tilbud. Det er også VISO’s opgave at indsamle, udvikle og formidle viden på det sociale områdemed henblik på at understøtte opgaverne med specialrådgivning og udredning.

Revision af takstregler skal understøtte effektiv drift Den enkelte kommune kan ikke drive tilbudtil alle målgrupper. Derfor er der med kom·munalreformen indført en markedslignenderamme, hvor kommunerne kan købe ogsælge tilbud til hinanden eller købe tilbudhos regionerne og private leverandører.Markedet understøttes af regler om afreg·ning på baggrund af omkostningsbaseredetakster.Takstfinansieringen understøtter en dyna·mik i udviklingen af tilbuddene på området.Driftsherren har således et incitament til attilpasse og udvikle tilbuddet i forhold til be·hovene i kommunerne.Evalueringen har imidlertid også vist, atmarkedet ikke altid fungerer efter hensig·ten. Taksterne sikrer således ikke i daggennemsigtighed omkring pris og indhold,

hvilket gør det svært som køber at sam·menligne de forskellige muligheder for til·bud til borgeren og vælge det mest effekti·ve. Samtidig har driftsherrer altid mulighedfor at finansiere underskud ved at hævetaksterne. Det betyder, at incitamentet til atdrive tilbud effektivt og tilpasse kapacitetmindskes i de tilfælde, hvor driftsherrenkun finansierer få af pladserne.Regeringen ønsker et gennemsigtigt mar·ked med et udbud af effektivt drevne tilbud.

område. Der skal fremover være fællesregler om beregning af takster for kommu·nale, regionale og private tilbud. Det vil gi·ve større sammenlignelighed.Taksterne skal i højere grad fastsættes vedbeskrivelse af grundydelse og ydelsesen·heder eventuelt kombineret i ”ydelsespak·ker”. Det skaber øget gennemsigtighed ogsammenlignelighed mellem tilbud, da be·skrivelsen i højere grad end i dag afspejler,hvad der reelt købes og leveres.Takstændringen skal samtidig forbedre in·citamenterne til at drive tilbuddene effektivtog sikre en afdæmpet takstudvikling.Kommunale og regionale driftsherrer fårsåledes adgang til at beholde overskud påop til 5 pct. af budgettet lokalt. Samtidigkan underskud på 5 pct. af budgettet frem·over ikke indregnes i taksten for tilbuddet.

4. Faglighed og effektivitetpå miljøområdetKommunalreformen medførte en ny forde·ling af opgaverne på natur- og miljøområ·det. Kommunerne fik ansvaret for langt defleste af opgaverne. Opgaver, som varsærligt teknisk komplicerede, blev placereti staten, mens opgaver med råstofplanlæg·ning og jordforurening blev placeret i regio·nerne.Evalueringen af kommunalreformen harvist, at der i årene efter reformen har væretudfordringer for kommunerne med at løfteopgaverne. Men evalueringen har ogsåvist, at de fleste af udfordringerne bedsthåndteres inden for den nuværende opga·vefordeling.Der er således i de seneste år igangsat enrække initiativer, jf. boks 4.1 og 4.2, hvisfulde effekter det endnu er for tidligt at vur·dere.Boks 4.2Vand- og naturplanerMed aftalen om kommunernes økonomi for2013 blev regeringen og KL enige om, atkommunerne i de kommende år skal styrkeindsatsen i forhold til de beskyttede naturtyperog vandmiljøet. Der er nedsat en myndig·hedsgruppe, der følger udviklingen i vand- ognaturindsatsen.Regeringen og KL blev med aftalen enige omat afsætte 106 mio. kr. årligt til kommunernesvand- og naturindsats frem mod 2015.

Evalueringen har imidlertid også vist, at derinden for enkelte miljøopgaver ikke er enklar opgavefordeling mellem kommunerneog staten. Uklarhederne kan føre til tvisterog dobbelt sagsbehandling.Regeringens mål er en klar ansvarsforde·ling samt bedst muligt kvalitet og en effektivudnyttelse af ressourcerne på natur- ogmiljøområdet inden for de givne økonomi·ske rammer.Regeringen vurderer derfor, at der er be·hov for at justere opgavesnittene vedrø·rende råstofindvinding og affaldsdepone·ringsanlæg. Det skal understøtte øget fag·lighed og effektivitet i indsatsen.Regeringen vil endvidere nedsætte et ud·valg, som skal vurdere de relevante hensynved en eventuel vedligeholdelse af grund·vandskortlægningen. Udvalget skal bl.a.vurdere, hvorvidt en eventuel kortlægningefter 2015 kan varetages af regionerne.

Boks 4.1Godkendelse og tilsyn af husdyrbrugKommunerne har haft udfordringer med at ad·ministrere den nye lovgivning for husdyrbrug.Sagsbehandlingen i kommunerne voksede i enperiode, uden afviklingen af sagerne fulgte medi samme tempo.Fra 2008 og frem er der iværksat tiltag for atnedbringe sagspuklen og sagsbehandlingsti·den i kommunerne. Sigtet er en klarere regule·ring og bedre værktøjer til sagsbehandlingen.

Godkendelser til råstofindvinding flyttes fra kommunerne til regionerneRåstoffer som sand, grus, sten, tørv, ler ogkalk er nødvendige for mange aktiviteter isamfundet såsom byggeri, anlæg og indu·striproduktion.Opgaven med at kortlægge og planlæggeindvinding af råstoffer ligger i dag i regio·nerne, mens det er kommunerne, som gi·ver den konkrete tilladelse til at indvinderåstoffer.Denne opgavefordeling er uhensigtsmæs·sig, bl.a. fordi grænsen mellem den regio·nale planlægningskompetence og denkommunale tilladelseskompetence kan væ·re vanskelig at trække.Samtidigt er der så få årlige ansøgningerom indvinding på landsplan, at kommuner·ne ikke har mulighed for at opbygge og sik·re kompetencer på råstofområdet.Regeringen vil samle kompetencen til atkortlægge, planlægge og udstede godken·delser i regionerne.Regeringen vilFlytte kompetencen til at udstedegodkendelser til råstofindvinding frakommunerne til regionerne.

Samlingen af opgaverne vil betyde, at virk·somhederne kun skal i kontakt med énmyndighed, og vil medføre en klar ansvars·fordeling på området.Flytningen skal samtidig øge kvaliteten isagsbehandlingen, ved at flere sager be·handles samme sted. Det vil også under·støtte en mere ensartet og smidig sagsbe·handling.Idet kommunerne er myndighed for en stordel af de områder, der skal indgå i en vur·dering efter råstofloven, vil kommunernevære en central høringspart, og der vil væ·re behov for et tæt samarbejde mellemkommuner og regioner i sager om råstoffer.

Godkendelser af affaldsdeponeringsanlæg flyttes fra kommunerne til statenKompetencerne til at godkende og føre til·syn med affaldsdeponeringsanlæg er i dagdelt. Kommunerne er ansvarlige for at god·kende nye affaldsdeponeringsanlæg ogændringer på affaldsdeponeringsanlæg,mens staten fører tilsyn med affaldsdepo·neringsanlæggene.Den delte myndighedskompetence eruhensigtsmæssig. Det skyldes for det før·ste, at det kan være vanskeligt for kommu·nerne at følge med i statens tilsynsaktivite·ter og virksomhedernes egenkontrol.For det andet kan der være uenighed mel·lem staten og en kommune i vurderingenaf, om anlægsændringer og udvidelser påeksisterende anlæg udløser krav om kom·munal tillægsgodkendelse.For det tredje kan de kommunale sagsbe·handlere have svært ved at opbygge ogvedligeholde de særlige miljømæssige

lem staten og kommuner kan undgås, ogkommunerne vil ikke længere skulle god·kende egne og fælleskommunale anlæg.Samlingen vil også medføre større ensar·tethed og faglig bæredygtighed i behand·lingen af sager. Sagsbehandlerne vil såle·des opnå mere erfaring og rutine, når allesager samles ét sted. Det vil samtidigtmedføre en bedre ressourceudnyttelse, dakun én myndighed skal tilegne sig og vedli·geholde viden på området.For borgere og virksomheder vil samlingenbetyde, at de fremover kun skal forholdesig til én miljømyndighed.

5. En resultatorientereterhvervsudviklingsindsatsMed kommunalreformen skulle udviklingenaf de lokale og regionale vækstbetingelser ihele landet styrkes. Målet var at skabe enmere sammenhængende og enkel struktur,som kunne sikre virksomhederne en hurtigog effektiv sagsbehandling i forhold til despørgsmål og problemer, de støder på i de·res dagligdag.Kommunerne fik ansvaret for den lokaleerhvervsfremme både i form af konkret in·formation, vejledning og målrettede udvik·lingsaktiviteter. Regionerne fik med opret·telsen af de regionale vækstfora ansvaretfor den regionale erhvervsudvikling. Statenskulle fortsat lægge de overordnede politi·ske linjer for vækstpolitikken.Desuden fik regionerne til opgave at udar·bejde regionale udviklingsplaner (”RUP”),der har til formål at fremme den samlederegionale udvikling på tværs af sektorer.Med ”Vækstplan.dk” har regeringen sat enambitiøs dagsorden om at forbedre danskerhvervslivs konkurrenceevne for igen at fågang i beskæftigelsen. Her er kommuner·nes og regionernes indsats for erhvervsud·vikling en vigtig del af den samlede indsats.Evalueringen af kommunalreformen viser,at det langt hen ad vejen er lykkedes atindfri målet om en énstreget og meresammenhængende indsats på erhvervsom·rådet. Kommunerne har samlet set styrketderes indsats på området siden 2007, dogmed betydelige variationer. Vækstforasindsats har samtidig skabt en mere profes·sionel erhvervsudviklingsindsats og etstærkere regionalt ejerskab.Evalueringen har dog også peget på nogleudfordringer på området. Der er bl.a. behovfor at styrke gennemslagskraften af indsat·sen samt sikre, at midlerne på området an·vendes mest effektivt med fokus på resulta·ter. Det forudsætter bl.a. en styrket evalue·ringsindsats.Regeringens mål er at sikre en sammen·hængende og resultatorienteret udviklings·indsats for vækst, erhvervsudvikling og re·gional udvikling.

Ny regional vækst- og udviklingsstrategiRegionerne skal i dag i den regionale ud·viklingsplan beskrive den ønskelige fremti·dige udvikling for regionens byer, landdi·strikter og udkantsområder. Evalueringenaf kommunalreformen peger på, at den re·gionale udviklingsplan indholdsmæssigt harlevet op til lovgivningen, men ikke har til·strækkelig gennemslagskraft.udvikling i yderområder, samarbejde mednabolande om udviklingsmæssige emnersamt kultur. Strategien kan derudover bl.a.adressere større byers betydning for væk·sten, klimatilpasning og kollektiv trafik mv.Den nye strategi skal styrke ejerskabet ikommuner og regioner til arbejdet medvækst og udvikling. Kommunerne skal for·holde sig til strategien i relevante kommu·nale strategier, herunder i erhvervsudvik·lingsindsatsen.De regionale vækstfora udarbejder et ud·kast til strategi, som regionsrådet udbyggerpå relevante områder, som fx udvikling afuddannelsesområdet, kollektiv trafik, kulturetc. Det er vigtigt, at strategien bliver udar·bejdet på et fælles evidensbaseret grund·lag.Den samlede strategi skal efter en offentlighøring færdiggøres og godkendes i regi·onsrådet. Strategien skal udarbejdes hvertfjerde år.Den nye regionale vækst- og udviklings·strategi indarbejdes i lov om erhvervs·fremme.

Regeringen vil derfor samle den regionaleudviklingsplan og den regionale erhvervs·udviklingsstrategi i en ny regional vækst-og udviklingsstrategi.Målet er i endnu højere grad at skabe fun·damentet for en sammenhængende ind·sats for vækst og udvikling i regionerne.Strategien skal – som den regionale udvik·lingsplan og den regionale erhvervsudvik·lingsstrategi gør i dag – berøre en rækkeemner af betydning for vækst og udvikling,herunder de regionale vækstvilkår, er·hvervsudviklingsindsatsen, uddannelses-og beskæftigelsesindsatsen, infrastruktur,

Boks 5.1Den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategienDen regionale udviklingsplanskal i dag på baggrund af en helhedsvurdering beskrive den ønskelige fremti·dige udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder – samt for natur og miljø, herunder re·kreative formål, erhverv, inklusive turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, på tværs af sektorområder.Den regionale udviklingsplan afskiller sig fra de øvrige plantyper ved, at den ikke er arealregulerende.De regionale vækstfora skal i dag inden for de nationale erhvervs- og vækstpolitiske rammer udarbejde enregional erhvervsudviklingsstrategifor regionen. Erhvervsudviklingsstrategien skal tage udgangspunkt i om·rådets vækstvilkår og erhvervsmæssige styrker og svagheder, således der kan opstilles realistiske, menambitiøse, målsætninger og indsatsområder. Strategien skal bl.a. have fokus på yderområderne.

Effektiv anvendelse af erhvervsudviklingsmidler Det er vigtigt at få mest mulig gavn af deskattekroner, der bruges på at skabevækst og beskæftigelse. Dette gælderbåde for kommunernes, regionernes ogstatens indsats.med KL, hvordan det kan sikres, at enstørre andel af midlerne anvendes direktetil erhvervsservice- og udvikling.Samtidig peger evalueringen også på, atdet fortsat er en udfordring at få et klartbillede af resultaterne af vækstforaenesindsatser. Regeringen vil derfor giveDanmarks Vækstråd til opgave at udar·bejde en fælles ramme for evalueringenog sikre grundlaget for en stærk evalue·ringspraksis.Det skal gøre det nemmere at sammen·ligne resultaterne på tværs af vækstforaog bygge videre på de opnåede erfarin·ger. Dette vil på sigt være med til at ska·be et bedre grundlag for at prioritere, hvil·ke projekter der skal igangsættes, og detforventes dermed også at forøge effektenaf midlerne.

Resultatorienterede regionale vækstpartnerskaberDe regionale vækstpartnerskaber, som re·geringen indgår med de regionale vækstfo·ra, har til formål at styrke sammenhængenmellem den nationale og den regionaleindsats for vækst og erhvervsudvikling.opfølgning på arbejdet i en række vækstte·ams.Regeringen vil videreføre vækstpartner·skaberne efter 2013 og herved yderligerestyrke sammenhængen mellem den natio·nale og den regionale indsats for vækst ogerhvervsudvikling. Målet er at skabe syner-gi, og at de offentlige midler på områdetanvendes omkostningseffektivt og resultat·orienteret.Endvidere får Danmarks Vækstråd til op·gave at følge op på vækstpartnerskaberne,herunder følge fremdriften i partnerskaber·ne og foreslå nye emner, der kan sættesfokus på.

Inddragelse af regioner på ungdomsuddannelsesområdet Med de kommende års faldende ung·domsårgange er det vigtigt at sikre detrette udbud af ungdomsuddannelser i he·le landet, så den samlede kapacitet ud·nyttes bedst muligt.Evalueringen af kommunalreformen harpeget på, at det i den forbindelse er rele·vant at inddrage regionernes viden i ka·pacitetsplanlægningen på området medhenblik på at understøtte et tilstrækkeligtog varieret udbud i regionen.Regionsrådet har i dag til opgave at koor·dinere den samlede indsats i regionen forat sikre sammenhæng i udbuddet af ung·domsuddannelser, herunder den geogra·fiske placering af udbuddet og kapacite·ten på uddannelserne. Regionsrådets ko·ordinering sker i samarbejde med deselvejende uddannelsesinstitutioner.Regeringen vil præcisere over for institu·tionerne, at regionerne også skal inddra·ges af de uddannelsesansvarlige instituti·oner ved beslutning om, at eksisterendeuddannelsessteder nedlægges.

Mere frihed i detregionale styresætte stående udvalg, kræver det en di·spensation fra økonomi- og indenrigsmini·steren. Regeringen vil give regionerne ad·gang til fremover frit at nedsætte ståendeudvalg både med og uden del i den umid·delbare forvaltning af regionernes anliggen·der. Samtidig bortfalder bestemmelsen om,at der kun kan ydes vederlag til medlemmeraf særlige udvalg, når disse har en midlerti·dig karakter.Regionerne skal desuden have bedre mu·ligheder for at indgå i samarbejder med an·dre aktører, såvel private som offentlige, ogudføre opgaver for andre offentlige myndig·heder.Efter sundhedsloven kan et regionsråd medsundhedsministerens godkendelse indgå isamarbejder med offentlige myndigheder ogprivate virksomheder om løsning af bestem·te opgaver efter sundhedsloven. Regerin·gen vil lempe reglerne på området, såledesregionernes deltagelse i selskaber mv. om·fattet af sundhedsloven, og som ikke inde·bærer indskrænkning i regionernes beføjel·ser, ikke længere kræver forudgående mini·stergodkendelse.Efter lov nr. 548 om kommuners udførelseaf opgaver for andre offentlige myndighederog kommuners og regioners deltagelse iselskaber kan kommuner udføre opgaverfor andre offentlige myndigheder, somkommunen kan løse for sig selv. Regerin·gen vil sidestille regionerne med kommu·nerne, således regionerne fremover får til·svarende muligheder som kommunerne.

Regionernes styreform, som blev indførtmed kommunalreformen, er det fleksible for·retningsudvalgsstyre. Og det vurderes i eva·lueringen, at det er en generelt velfungeren·de styreform.Samtidig er der i evalueringen identificeretnogle områder, hvor regionerne er undergi·vet uhensigtsmæssige begrænsninger i de·res virke. Regeringens mål er at forenkle re·gionernes styreform samt øge regionernesmulighed for at indgå i samarbejder med denprivate sektor og udføre opgaver for andreoffentlige myndigheder.

Regeringen vilGive regionerne mulighed for at ned·sætte stående udvalg uden forudgå·ende godkendelse fra økonomi- ogindenrigsministeren og med mulig·hed for at yde vederlag inden for deeksisterende økonomiske rammer.Give regionerne adgang til at deltagei selskaber mv. på sundhedsområdet– såfremt de ikke indskrænker regio·nernes beføjelser – uden forudgåen·de godkendelse af sundhedsministe·ren.Give regionerne samme mulighedersom kommunerne for at udføre op-gaver for andre offentlige myndighe-der, som de kan løse selv.Det fleksible forretningsudvalgsstyre inde·bærer i dag, at regionsrådet nedsætter etforretningsudvalg. Hvis regionerne vil ned·

Bedre kvalitet og samarbejde– Opfølgning på evaluering afkommunalreformen2012/13 : 35Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilØkonomi- og IndenrigsministerietSlotsholmsgade 10-121216 København KTlf. : 72 28 24 00ISBN978-87-92856-27-2Elektronisk publikation978-87-92856-28-9Design af omslage-Types & IndiaFotoIstockphotoTrykRosendahl Schultz Grafisk A/SWebPublikationen kan hentes påwww.oim.dk

54

57

1T

RY

K

S

A

G

4