Kirkeudvalget 2012-13
KIU Alm.del Bilag 8
Offentligt
Notat
Rapport for evaluering af permanente stiftsrådDato: 9. november 2012Dokument nr. 115326/12SagsbehandlerEva Stilov og Sofie NavntoftPedersen
1.1.11.21.3
INDLEDNING ................................................................................................. 3Stiftsrådet som kirkeledelsesinstitution ................................................................ 5Evalueringens formål ............................................................................................ 7Evalueringens fokus .............................................................................................. 7
2. SAMMENFATNING OM FREMTIDIG ORDNING FOR PERMANENTESTIFTSRÅD .......................................................................................................... 102.1. Evalueringens resultat og ministeriets anbefalinger ................................................. 10
3.3.13.23.33.43.53.6
GÆLDENDE REGLER FOR STIFTSRÅDENE ........................................ 13Valgbarhed og valgret ......................................................................................... 13Valg af formand .................................................................................................. 14Biskoppen som forretningsfører ......................................................................... 14Beslutningsdygtighed .......................................................................................... 14Stedfortræderordning ......................................................................................... 14Forretningsorden ................................................................................................ 14
3.7Opgaver (Kompetencer) ...................................................................................... 143.7.1 Rådgivning af biskoppen ...................................................................................... 17
4.
EVALUERINGSANALYSEN ....................................................................... 18
4.1Sammensætning ................................................................................................. 184.1.1 Valg af formand .................................................................................................... 184.1.2 Biskoppen som forretningsfører for stiftsrådet ................................................... 194.1.3 Valgret og valgbarhed til stiftsrådet ..................................................................... 204.2Opgaver (kompetencer) ...................................................................................... 254.2.1 Beslutningsdygtighed ............................................................................................... 264.2.2 Udskrivning af det bindende stiftsbidrag ................................................................. 284.2.3 Prioritering af stiftsbidragets anvendelse ................................................................ 314.2.4 Forvaltning af stiftsmidlerne .................................................................................... 344.2.5 Antal/type underudvalg (stiftets udvalgsstruktur) ................................................... 354.2.6 Kompetencer og tidsforbrug .................................................................................... 37
Notat
4.2.7 Rådgivning af biskoppen .......................................................................................... 454.3Arbejdsform (sagsforberedelse, mødeaktivitet, forretningsførelse herunderopfølgning, synliggørelse) ................................................................................................ 504.3.1 Sagsforberedelse – stiftsadministrationens bistand til stiftsrådet ........................... 504.3.2 Mødeaktivitet herunder antal sager på dagsorden til et stiftsrådsmøde,medlemmernes tidsforbrug .............................................................................................. 514.3.3 Forretningsførelse herunder opfølgning på beslutninger ........................................ 534.3.4 Synliggørelse af stiftsrådet ....................................................................................... 544.4Resultater (kirkelig liv og vækst) ......................................................................... 574.4.1 Stiftsbidragets anvendelse ....................................................................................... 574.4.2 Forvaltning af stiftsmidlerne (kirkernes og præsteembedernes kapitaler) .............. 624.4.3 Tidsforbrug på stiftsrådsarbejde – herunder står det mål med resultaterne .......... 634.4.4 Læge og gejstlige medlemmers bidrag til stiftsrådsarbejdet ................................... 644.5 Faktuelle oplysninger om stiftsrådene fra stiftskontorcheferne ................................. 65
Side 2Dokument nr. 115326/12
5.
BILAGSOVERSIGT ...................................................................................... 76
Notat
1. IndledningI 2009 blev der etableret permanente stiftsråd i folkekirken. Inden da havdeder været en række stiftsrådsforsøg i størstedelen af landets stifter. Forsøgenevar en udløber af et ønske fra flere biskopper om at bidrage til en demokratise-ring af de lovfæstede stiftsudvalg vedrørende økonomi. Herunder var der etønske om at inddrage udvalget på en række nye områder af betydning for detlokale kirkelige liv.Stiftsudvalgene vedrørende økonomi 1986-2009Stiftsudvalgene vedrørende økonomi blev indført ved lov nr. 645 af 19. decem-ber 1984 om folkekirkens økonomi, således at der i hvert stift skulle nedsætteset udvalg (stiftsudvalg vedrørende økonomi) til på menighedsrådenes vegne athave indseende med stiftsøvrighedens forvaltning af kirkernes og præsteem-bedernes kapitaler. Loven trådte i kraft den 1. januar 1986.Det fremgik, at stiftsudvalget vedrørende økonomi skulle mødes to gange årligtog kunne forlange at få forelagt alle oplysninger om stiftsmidlernes udlånsvirk-somhed og om kapitalernes anbringelse og afkast. Der var således alene taleom, at udvalget skulle orienteres, og det havde ikke nogen besluttende kompe-tence. Udvalget var sammensat af en menighedsrepræsentant fra hvert af stif-tets provstier.Ved lov nr. 1566 af 20. december 2006 blev forvaltningsopgaven og dermedbeslutningskompetencen vedrørende de folkekirkelige kapitaler flyttet frastiftsøvrigheden til stiftsudvalget vedrørende økonomi. Loven trådte i kraft den1. januar 2007.Endvidere medførte vedtagelsen af lov nr. 531 af 6. juni i 2007, at stiftsudvalgetvedrørende økonomis kompetencer blev yderligere udvidet. Loven gav mulig-hed for, at udvalget kunne udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne på optil 1 pct. af den lokale ligning til finansiering af nærmere beskrevne aktiviteterindenfor stiftet. Loven trådte i kraft den 1. juli 2007.Ved samme lejlighed blev indført en bestemmelse, hvorefter stiftets biskop varfødt medlem af stiftsudvalget vedrørende økonomi. Udvalget bestod herefter afstiftets biskop samt en valgt menighedsrepræsentant fra hvert af stiftets prov-stier.Stiftsrådsforsøg 2002-2009Ideen om at oprette stiftsråd i folkekirken opstod i slutningen af 1990’erne. Deførste ansøgninger fra stifterne om etablering af stiftsråd kom i 2002/2003.Her søgte Aalborg Stift og Lolland-Falsters Stift ministeren om dispensation ien forsøgsperiode til at nedsætte et stiftsråd. Formålet med forsøgsordninger-ne var blandt andet at give flere mulighed for at få indflydelse på det lokalekirkelige liv i stiftet, herunder på forvaltningen af stiftsmidlerne.Initiativet til nedsættelsen af stiftsrådene (forsøgene) kom primært fra biskop-perne i de enkelte stifter.Stiftsrådene blev i første omgang nedsat indtil næste valg til stiftsudvalget ved-rørende økonomi primo 2005. Derefter søgte de stifter, der havde stiftsråd, om
Side 3Dokument nr. 115326/12
Notat
forlængelse af stiftsrådsforsøget, mens yderligere fem stifter nedsatte et stifts-råd efter dispensation fra kirkeministeren.Formålet med forsøgsordningerne var at udvide kompetencerne for de lovfæ-stede stiftsudvalg vedrørende økonomi og derved give menighedsrepræsentan-terne mulighed for at få indflydelse på det lokale kirkelige liv i stiftet, herunderpå forvaltningen af stiftsmidlerne. Samtidig inkluderedes nogle gejstlige med-lemmer, således at rådet ikke som stiftsudvalg vedrørende økonomi alene be-stod af biskoppen og valgte menighedsrepræsentanter.Efter en periode blev stiftsrådene evalueret. Det fremgik af regeringsgrundla-get fra februar 2005, at:”Regeringenvil foretage en evaluering af forsøgene indenudgangen af 2007 og på baggrund heraf tage stilling til, om stiftsrådene skal gørespermanente”.På denne baggrund nedsatte Kirkeministeriet (nuværende Ministeriet for Lige-stilling og Kirke) i foråret 2007 en styregruppe, som skulle foretage evaluerin-gen af stiftsrådsforsøgene. Det skete med henblik på at etablere et grundlag,hvorpå der kunne træffes politisk beslutning om stiftsrådenes fremtid.Evalueringsprocessen i de enkelte stifter viste, at det de fleste steder var opfat-telsen, at et permanent stiftsråd ikke skulle tillægges væsentlig flere beslutten-de kompetencer, end det havde i forbindelse med forsøgene.1Der var således bred enighed om, at stiftsrådene ikke fremover måtte udviklesig til et overmenighedsråd. Evalueringen viste således, at stiftsrådet først ogfremmest skulle varetage forvaltningen af stiftsmidlerne og udskrivningen afdet bindende stiftsbidrag.Evalueringen viste i øvrigt, at stiftsrådets anden store opgave var at understøt-te det lokale kirkelige liv i stiftet. I bemærkningerne til loven om de permanen-te stiftsråd understregede ministeriet, at stiftsrådet netop skulle koncentreresig om at understøtte projekter til gavn for stiftets sogne. Det var således ikkehensigten, at stiftsrådene skulle fratage sognene deres position som den væ-sentligste ramme for det kirkelige liv, men derimod virke som et supplementhertil og skabe mulighed for, at de sogne, der ønsker det, kunne samarbejde pårelevante områder og hjælpe hinanden.Styregruppen udarbejdede på baggrund af evalueringen betænkning1495/2008 - »Evaluering af forsøg med stiftsråd«. Styregruppen konkluderedei betænkningen, at stiftsrådene burde indføres i samtlige af landets stifter, ogstyregruppen kom med en række anbefalinger til stiftsrådenes sammensæt-ning, organisering og opgaveportefølje.2Lov om permanente stiftsråd 2009Styregruppens betænkning dannede således grundlag for lovforslag L 58, folke-tingssamling samling 2008-2009, om Forslag til lov om ændring af lov om fol-kekirkens økonomi (Etablering af permanente stiftsråd).
Side 4Dokument nr. 115326/12
L 58, samling 2008-2009, Bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkninger,afsnit 4.1.2Ibid.1
Notat
Lovforslaget blev vedtaget ved lov nr. 506 af 12. juni 2009. Stiftsrådene blevetableret med virkning fra 1. november 2009.Den gældende ordning for permanente stiftsråd beskrives i afsnit 3.
Side 5Dokument nr. 115326/12
1.1 Stiftsrådet som kirkeledelsesinstitutionDet blev i forbindelse med betænkning 14953drøftet, at det var en vigtig præ-mis for en drøftelse af spørgsmålet om eventuelle permanente stiftsråd, at der ien evangelisk-luthersk kirke ikke er en bestemt kirkeforfatningsform, der harbekendelseskarakter eller på anden vis på forhånd fremstår som en forpligten-de model for kirkens organisering.Kirkens styre har da også siden reformationen undergået betydelige forandrin-ger, som i høj grad har været bestemt af den almindelige samfundsudvikling.Med menighedsrådsloven af 1903 og bispevalgloven af 1922 blev der gennem-ført en omfattende demokratisering, som siden er blevet videreudbygget.Det blev således drøftet i betænkningen, at sognekirken, for så vidt angår bådede kirkelige og de administrative forhold, er styret af et menighedsråd valgt afmedlemmerne, der som en af sine vigtigste opgaver har at kalde sognets præst.Det blev endvidere anført, at bispeembedet er blevet demokratiseret, for såvidt som biskoppen vælges af stiftets menighedsrådsmedlemmer. Det blev ogsåbeskrevet, at denne demokratisering i folkekirken har fået en mere radikaludmøntning end i vore evangelisk-lutherske nabokirker, hvor der som oftest eradgang til at flytte rundt på præsterne uafhængigt af menighedernes ønsker, oghvor biskopperne vælges af mere snævre organer med en stærkere gejstligrepræsentation.Selv om denne demokratisering af kirkens styre kan ses som en parallel til ud-viklingen af det politiske demokrati, så er formålet med en demokratisk ord-ning inden for kirken imidlertid ikke ganske det samme som formålet med detpolitiske demokrati.Det anføres tillige i betænkningen, at det er et særkende ved menighedsrådet,at det består af såvel de valgte medlemmer som sognets præst(er).Det fremgik også af betænkningen, at der undertiden stilles spørgsmålstegnved berettigelsen af præstens medlemskab af menighedsrådet, og ud fra denormer, der gælder for det politiske demokrati, ville dette medlemskab da ogsåvanskeligt kunne begrundes. Den gældende ordning sætter imidlertid fokus pårådets rolle som et sted forsamvirketmellem menighed og præst.Menighedsrådet er ikke overordnet præsten som dennes arbejdsgiver. Menig-hedsrådet er heller ikke underordnet præsten som dennes hjælpere (såledessom det var tilfældet med de menighedsråd, der eksisterede før 1903). Menmenighedsrådet er et sted, hvor de valgte repræsentanter for sognets menig-hed møder sognets præst for i fællesskab at tage ansvar for sognets kirkelige ogadministrative anliggender. Hvis præsten ikke var medlem, men kun observa-3
Betænkning 1495/2008 afsnit 2.1, p. 9-10.
Notat
tør, kunne det ses som et signal om, at præsten kunne »køre på fribillet« i for-hold til dette ansvar.Endelig fremgik det af betænkningen, at man generelt formuleret kan se etab-leringen af råd - på såvel sogne- som stiftsniveau - som en måde at strukturerekirkeledelsen på i et samspil mellem menighed og præst, eller – i dogmatikkenstermer – mellem det almindelige præstedømme og præsteembedet. Formåletmed stiftsråd bliver i dette perspektiv på stiftsplan at danne ramme om et til-svarende samvirke mellem menighed og biskop, som i sognet kommer til ud-tryk i samspillet mellem menighed og præst.Det blev i øvrigt anført, at det for det første betyder,»at stiftsrådetikkeskal opfattes som en form for kirkelig ”stænderforsamling”, hvorfolkekirkens forskellige interessenter er repræsenteret, og hvor den forholdsmæs-sige repræsentation afspejler fordelingen af magt og indflydelse mellem disse grup-peringer. En sådan opfattelse er fremmed i forhold til, hvad det vil sige at være kir-ke, og den vil kunne være ødelæggende for stiftsrådenes virksomhed. For det andetbetyder det, at det biskoppelige embede nødvendigvis kommer til at stå centralt i endrøftelse af stiftsrådets virksomhed.Det er i den forbindelse et væsentligt udgangspunkt, at bispeembedet grundlæg-gende er et præsteembede – blot med et større geografisk aktivitetsområde og medsærlige opgaver. Det, der kendetegner bispeembedet, er, at det har et særligt ansvarfor tilsynsopgaven. ”Biskop” (επίσκοπος) betyder slet og ret ”tilsynsmand”. Dettetilsyn handler i bred forstand om at holde øje med og drage omsorg for kirkens livpå stiftsplan. Heraf udspringer det gejstlige tilsyn, som biskoppen fører med præ-ster og menigheder, men også biskoppens ansvar for at løfte store kirkelige opgaveri stiftet i samarbejde med sogne og provstier.Stiftsrådets opgaver må i dette perspektiv knytte an til de biskoppelige opgavermed at skabe rammerne for kirkens liv på stiftsplan. Det betyder, at stiftsrådet bli-ver et inspirationsforum for menigheder og biskop vedrørende udviklingen af detkirkelige liv i stiftet. Men det betyder også, at biskoppen må være uafhængig afstiftsrådet, for så vidt angår udøvelsen af det gejstlige tilsyn, ikke mindst i forhold tiltilsynet med konkrete præster og menigheder. En uafhængighed, der modsvarerpræstens uafhængighed af menighedsrådet i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse.4
Side 6Dokument nr. 115326/12
Men ligesom biskoppen ikke er en over-præst, må stiftsrådet ikke blive et over-menighedsråd, som er overordnet menighedsrådene i sognene. For at undgå detteer det væsentligt, at stiftsrådets kompetencer over for menighedsrådene er klart af-grænsede, og at stiftsrådene ikke selv kan tiltage sig nye kompetencer på menig-hedsrådenes bekostning.«5
På denne baggrund blev der skitseret en model for stiftsrådenes opgaver ogsammensætning, som dannede rammen for lovforslaget om etablering af per-manente stiftsråd i alle stifter.
Betænkning 1495/2008, tredje sidste afsnit, p. 10.5Betænkning 1495/2008, p. 10.4
Notat
1.2 Evalueringens formålI loven om etablering af permanente stiftsråd blev det fastlagt, at kirkeministe-ren (nu ministeren for ligestilling og kirke) skulle fremsætte forslag om revisi-on af loven i folketingsåret 2012-20136.I bemærkningerne7til lovforslaget fremgår (ministeriets fremhævelser):»Deter afgørende for Kirkeministeriet, at stiftsrådenes sammensætning og kompe-tencer vedbliver med at være i overensstemmelse med folkekirkens ønsker, og atdet sikres, at dette nye organ bidrager til sognemenighedernes liv og vækst. Kirke-ministeren vil derfor fremsætte forslag om revision af loven i 2012-2013. Hermedsikres, at stiftsrådenes funktion og indhold fortsat er i overensstemmelse med defolkekirkelige ønsker og behov.«
Side 7Dokument nr. 115326/12
Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelservedrørende lovforslagets § 3, at:»Bestemmelsen betyder, at loven skal revideres i folketingsåret 2012-13. Baggrun-den herfor er, at stiftsrådet er et nyt demokratisk organ i folkekirken, hvorfor det vilvære hensigtsmæssigt at foretage en revision efter en årrække for at undersøge,hvorledes organet fungerer – både for så vidt angår opgaver, kompetencer og sam-mensætning, som i forholdet til stiftets øvrige organer.«
I forlængelse heraf bemærkes, at der er fremsat et lovforslag8om ændring afrevisionsbestemmelsen vedrørende etablering af permanente stiftsråd, såledesat ministeren for ligestilling og kirke fremsætter forslag om revision af be-stemmelserne senest i folketingsåret 2014-15 frem for i folketingsåret 2012-13.Ændringen sker som følge af nedsættelsen af udvalget om en mere sammen-hængende og moderne styringsstruktur for folkekirken i september 2012. Detfremgår af kommissoriet for udvalget, at det skal komme med forslag til enmere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken med enklar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold. Udvalgetskal i den forbindelse blandt andet se på stiftsrådenes opgaver og rolle. Det vilsåledes være naturligt at lade revisionen af loven indgå i dette udvalgsarbejde.Udvalgsarbejdet forventes færdiggjort ultimo 2013, og der må herefter forven-tes gennemført en høringsproces inden fremsættelse af eventuelle lovforslag.
1.3 Evalueringens fokusEvaluering tager afsæt i den gældende ordning for permanente stiftsråd i fol-kekirken. Det vil sige at evaluere respondenternes oplevelse af, hvordan ram-merne i den nuværende ordning fungerer.Den tidligere evaluering i 2007/2008 var i modsætning til nu en evaluering afforskelligartede stiftsrådsforsøg. Formålet var dengang at finde frem til en mo-Revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 506 af 12. juni 2009.L 58, samling 2008-2009, Bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkningerafsnit 5.8L 38 om forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi(Ændring af revisionsklausul), Folketingssamling 2012-2013.67
Notat
del for permanente stiftsråd i folkekirken, som afspejlede folkekirkens ønskerog behov.Det er valgt at koncentrere evalueringen om de samme hovedemner som anførti betænkning 1495/2008 ’Evaluering af forsøg med stiftsråd’. Formålet i denneevaluering er ikke primært at sammenholde data med den tidligere evalueringaf stiftsrådsforsøgene. Det ville savne mening, idet det der evalueres nu, er degældende rammer for stiftsrådenes funktionalitet og virke mv.Der vil dog, hvor det tjener et forståelsesmæssigt formål blive trukket linjer tilbetænkning 1495/2008.På den baggrund kan opstilles følgende spørgsmål, som ønskes besvaret i nær-værende evaluering:Hvordan fungerer de permanente stiftsråd for så vidt angår:sammensætning,opgaver (kompetencer),forhold til øvrige stiftsinstitutioner?
Side 8Dokument nr. 115326/12
Bidrager stiftsrådene til sognemenighedernes liv og vækst?Er stiftsrådenes sammensætning, kompetencer, funktion og indhold fortsat ioverensstemmelse med de folkekirkelige ønsker og behov?Der opstilles følgende analysemodel for evaluering af stiftsrådene:
Loven om permanentestiftsråd i folkekirken.
Stiftsrådenes virkei praksis.
Stiftsrådenes overensstem-melse med folkekirkeligeønsker og behov.Sognemenighedens liv ogvækst.
Model 1.3.A.Analysemodellen viser, at evalueringen tager afsæt i den gældende ordning forpermanente stiftsråd (lov om folkekirkens økonomi). Det er den ordning, der påvirker, hvordanstiftsrådene virker i praksis. Output af stiftsrådenes virke i praksis udmønter sig i, hvorvidtstiftsrådene fortsat er i overensstemmelse med folkekirkelige ønsker og behov. Ligesom denforventeligt udmønter sig i konkrete initiativer til fordel for liv og vækst i sognemenighederne.
Notat
Måling af folkekirkelige ønsker og behov samt måling af sognemenighedernes livog vækst – succeskriterierMed hensyn til begrebet ’folkekirkelige ønsker og behov’ er dette ikke konkretdefineret hverken i lov eller lovbemærkninger, men det fremgår af indlednin-gen til lovforslaget9til loven om permanente stiftsråd, at:»Væsentlige ændringer i den folkekirkelige struktur kræver grundige overvejelserog skal funderes i et udbredt ønske i folkekirken. Det er af stor betydning, at folke-kirken har en helt særlig struktur, hvor sammenspillet og balancen mellem de gejst-lige og de læge i de folkekirkelige organer er af afgørende betydning for disses op-gavevaretagelse ud fra såvel teologiske som demokratiske betragtninger.Endvidere skal enhver diskussion om den folkekirkelige struktur altid tage hensyntil, at sognemenigheden er folkekirkens fundament. Sognemenigheden er grundpil-len i folkekirkens opgave med at forkynde det kristne evangelium. Der bør såledesikke etableres nye organer eller strukturer, medmindre de giver et bedre grundlagfor sognemenighedernes arbejde.Nye organer i folkekirken bør således alene bestå, hvis de fortsat nyder bred op-bakning rundt om i sognemenighederne. Det er derfor vigtigt løbende at føre dialogom hvilke organer, som bedst muligt kan hjælpe menighederne med deres arbejderundt om i sognene. Denne dialog kan bl.a. føres gennem løbende evalueringer afnye tiltag.«
Side 9Dokument nr. 115326/12
Således må succeskriteriet for, om stiftsrådsordningen er i overensstemmelsemed folkekirkelige ønsker og behov i store træk ses som et spørgsmål om,hvorvidt sammenspillet og balancen mellem de gejstlige og de læge i de folke-kirkelige organer vurderes at fungere godt i forhold til opgavevaretagelsen udfra såvel teologiske som demokratiske betragtninger.Endvidere om sognemenigheden fortsat opleves at være grundpillen i folkekir-kens opgave med at forkynde det kristne evangelium, og om stiftsrådene kununderstøtter men ikke overtager denne funktion.Med hensyn til begrebet ’sognemenighedernes liv og vækst’ anføres det i be-mærkningerne til loven om permanente stiftsråd, at:»I overensstemmelse med gældende ret kan det bindende stiftsbidrag således ogsåfremover alene benyttes til finansiering af kirkelige aktiviteter i stiftet, herunderogså aktiviteter af mellemkirkelig karakter. Derimod kan stiftsbidraget ikke finan-siere mellemkirkelige aktiviteter uden for stiftets grænser, med mindre den givneaktivitet konkret kan siges at bidrage til det kirkelige liv i stiftet.10«
Således er succeskriteriet for liv og vækst i sognemenighederne, at der er etvist og endda stigende niveau for kirkelige aktiviteter i stiftet.
L 58, samling 2008-2009, Bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkninger,afsnit 1.1.9
L 58, samling 2008-2009, Bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkninger,afsnit 4.2.10
Notat
2. Sammenfatning om fremtidig ordning for permanente stiftsrådSom det fremgår af afsnit 1.3 er evalueringens fokus at undersøge, hvordan depermanente stifteråd fungerer for så vidt angår sammensætning, opgaver(kompetencer) og forhold til øvrige stiftsinstitutioner (biskoppen og stiftsøv-righeden).Spørgsmålet er endvidere, om stiftsrådene bidrager til sognemenighedernes livog vækst, og om stiftsrådenes sammensætning, kompetencer, funktion og ind-hold fortsat er i overensstemmelse med de folkekirkelige ønsker og behov.Succeskriteriet er således, hvorvidt sammenspillet og balancen mellem degejstlige og de læge i de folkekirkelige organer vurderes at fungere godt i for-hold til opgavevaretagelsen ud fra såvel teologiske som demokratiske betragt-ninger.Endvidere er det et succeskriterium, om sognemenigheden fortsat opleves atvære grundpillen i folkekirkens opgave med at forkynde det kristne evangeli-um, og om stiftsrådene kun understøtter men ikke overtager denne funktion.Med hensyn til, hvorvidt stiftsrådene bidrager til ’sognemenighedernes liv ogvækst’, er succeskriteriet, at der er et vist og endda stigende niveau for kirkeli-ge aktiviteter i stiftet. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.3.Undersøgelsen er foretaget via personlige-, videokonference- og telefoninter-views samt udsendte spørgeskemaer i perioden 30. august 2012 til 18. sep-tember 2012. Der er foretaget 20 interviews i landets 10 stifter heraf et person-ligt interview med hver af landets 10 biskopper, samt et gruppeinterview medhvert stiftsråd. Endvidere er udsendt et spørgeskema til i alt 2 distriktsfor-eningsmedlemmer i hvert stift. Ligeledes har samtlige stiftskontorchefer mod-taget et elektronisk spørgeskema. Der henvises i øvrigt til bilag 1.
Side 10Dokument nr. 115326/12
2.1. Evalueringens resultat og ministeriets anbefalingerPå baggrund heraf sammenfattes evalueringsundersøgelsens resultater og mi-nisteriets anbefalinger til, hvor der kan overvejes ændringer i forhold til deneksisterende ordning om permanente stiftsråd.Som det fremgår, opleves stiftsrådenes sammensætning og opgavevaretagelsefortsat at være i overensstemmelse med folkekirkelige ønsker og behov.Det kan således på baggrund af evalueringen konkluderes, at ordningen om depermanente stiftsråd i folkekirken grundlæggende fungerer rigtig godt. Om-vendt er der heller ingen tvivl om, at sognemenigheden fortsat opleves somgrundpillen i forhold til folkekirkens opgave med at forkynde det kristne evan-gelium, og at stiftsrådene kun understøtter men ikke overtager denne funktion.I forhold til udskrivningen af det bindende stiftsbidrag er der meget stor til-fredshed med, at det er stiftsrådet, der træffer beslutning om udskrivning afbidraget og dets anvendelse. Desuden er der generelt tilfredshed med udskriv-ningsrammens størrelse set i forhold til de nuværende stiftsrådsopgaver. I denforstand – og idet både læge og gejstlige medlemmer af stiftsrådet træffer be-
Notat
slutningerne - vurderes stiftsrådet at leve op til forventningerne om, at opga-vevaretagelsen sker ud fra såvel teologiske som demokratiske betragtninger.Det fremgår endvidere af evalueringen, at stiftsrådene har mange varierendeaktiviteter, hvilket kan være udtryk for tilpasningen til lokalt differentieredebehov i folkekirken. Der synes således at være mange folkekirkelige aktiviteter,som er igangsat af stiftsrådene, og den samlede vurdering er, at stiftsrådene erkommet godt i gang i langt de fleste stifter. Man kan således iagttage, at der bl.a.er kommet gang i mange udviklingsprojekter, og at der derved bidrages til sog-nemenighedernes liv og vækst.Vedrørende de formål, der er beskrevet i den nuværende ramme for, hvadstiftsbidraget kan anvendes til, viser evalueringen, at der blandt nogle respon-denter er et ønske om friere rammer. Ministeriets vurdering er, at det i denforbindelse kan overvejes, om der kunne foretages en forenkling af anvendel-sesformålene, således at disse bliver mere overskuelige. Dette kunne betyde, atmenighedsrådene i mindre grad behøver at tænke i kasser, når stiftsbidragetskal anvendes.Evalueringen har tillige vist, at stiftsrådenes forhold til biskoppen synes klarereend relationen til menighedsrådene i stiftet, idet stiftsrådet fortsat har en ud-fordring i at synliggøre sine aktiviteter.Alligevel vurderes det, at de permanente stiftsråd siden etableringen i novem-ber 2009 er blevet et organ, der nu naturligt indgår i den folkekirkelige struk-tur – om end den fulde udfoldelse af stiftsrådenes mulige potentiale endnu sy-nes at være åben for drøftelse.Dette handler blandt andet om, hvorvidt stiftsrådet skal inddrages som hø-ringspart i biskoppens beslutninger, f.eks. om den lokale kirkelige struktur(sogne- og provstiinddelingen). Det kan også handle om, hvorvidt stiftsrådetskal tillægges en med-initiativret, f.eks. i forbindelse med beslutninger om op-førelse af nye kirkebygninger.Det bemærkes i den forbindelse, at stiftsrådene generelt er mere interesseredei, at de i fremtiden skal have pligt til at varetage rådgivningsopgaver, end bi-skopperne er. Således svarer 9 ud af 10 stiftsråd, men kun 4 ud af 10 biskopper,at de kunne forestille sig, at det i fremtiden bliver en pligt for stiftsrådet at va-retage rådgivningsopgaver.I forlængelse af ovenstående kan man endvidere forestille sig, at stiftsrådetkunne fastsætte politiske ramme for andre stiftsinstitutioners myndigheds-udøvelse, f.eks. i forbindelse med forvaltning af plansager (kommune- og lokal-planer).Der er dog den overvejende holdning blandt både biskopper og stiftsråd, at deikke har tænkt på andre opgaver (kompetencer), der burde tillægges stiftsrå-det. Det vil sige ikke andre opgaver end dem, som stiftsrådet har i forvejen.Der er endvidere generel tilfredshed med, at kompetencen til at bestyre kir-kernes og præsteembedekapitalerne er hos stiftsrådet. Under interviewenenævnes dog, at stiftsrådet er et stort udvalg til at bearbejde informationer fraden fælles kapitalforvaltning og træffe beslutninger om konkrete udlån.
Side 11Dokument nr. 115326/12
Notat
Henset til den generelle tilfredshed der er den nuværende ordning med besty-relse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler samt henset til, at det ervanskeligt at pege på en anden demokratisk forsamling, der bedre ville kunnevaretage kapitalbestyrelsen, er det ministeriets samlede vurdering, at der somudgangspunkt ikke er grundlag for at ændre på ordningen, således at dennekompetence fjernes fra stiftsrådet.I forhold til opgaveprioriteringen i stiftsrådet viser evalueringen, at langt defleste biskopper og stiftsråd mener, at stiftsrådets væsentligste opgave er atprioritere anvendelsen af stiftsbidraget. Det er ifølge evalueringen også den afstiftsrådets opgaver, der bruges mest tid på. Dernæst prioriteres udskrivning afdet bindende stiftsbidrag, som stiftsrådets væsentligste opgave og først påtredjepladsen kommer forvaltningen af stiftsmidlerne. De adspurgte distrikts-foreningsmedlemmer finder imidlertid og måske ikke overraskende, at det erforvaltning af stiftsmidlerne, der er stiftsrådets væsentligste opgave.Evalueringen har endvidere vist, at der kan være behov for at foretage enkeltejusteringer i ordningen, som vil give stiftsrådene bedre arbejdsvilkår. Dethandler blandt andet om behovet for, at der fremover kan vælges stedfortræ-dere til stiftsrådet.Det kan desuden overvejes om rammerne for stiftsrådenes aktiviteter skal væ-re endnu mere fleksible, herunder om der skal være mulighed for, at stiftsrå-dene kan samarbejde på tværs af stiftsgrænserne.I forhold til samspillet og balancen mellem de gejstlige og de læge medlemmeraf stiftsrådet har evalueringen vist, at stiftsrådene nu i endnu højere grad synesat udgøre et sammentømret organ, hvor medlemmernes tilhørsforhold til deforskellige grupper får stadig mindre betydning i takt med, at stiftsrådene bli-ver mere og mere etablerede i folkekirken.I bilag 2 findes som nævnt en skematisk sammenfatning af evalueringens resul-tater.I sammenfatningen anvendes et pilesystem, hvor det på en kort og overskueligmåde indikeres, hvorvidt resultatet af analysen i afsnit 4 har vist, at:det vurderes, at der bør overvejes ændringer i den eksisterende ord-ning,det vurderes, at der muligvis kan overvejes ændringer i den eksiste-rende ordning,det er vurderes, at der ikke er grundlag for ændringer i den eksisteren-de ordning.
Side 12Dokument nr. 115326/12
Notat
3. Gældende regler for stiftsrådeneDe overoverordnede retningslinjer for stiftsrådenes sammensætningen ogfunktion findes i kap. 5 a, §§ 23-23a, i lov om folkekirkens økonomi11.Loven fastsætter blandt andet, at der i hvert stift nedsættes et stiftsråd, sombestår af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets prov-ster, 3 repræsentanter for stiftets præster samt 1 menighedsrepræsentant frahvert provsti.I Lolland-Falsters Stift kan der dog vælges 2 menighedsrepræsentanter frahvert provsti. Baggrunden herfor er, at der i Lolland-Falsters Stift, som følge afen ændring af provstigrænserne, som trådte i kraft den 1. januar 2007, alene er4 provstier. Hvis der herefter alene kunne vælges en menighedsrepræsentantfra hvert provsti, ville de gejstlige medlemmer af stiftsrådet komme i flertal.Således består stiftsrådet både af gejstlige og læge repræsentanter fra stiftet.Stiftsrådets funktionsperiode er 4 år og begyndte den 1. november 200912.
Side 13Dokument nr. 115326/12
3.1 Valgbarhed og valgretMenighedsrepræsentanterDet fremgår nærmere af loven13, at alle folkekirkemedlemmer i stiftet, der op-fylder betingelserne for at kunne vælges til medlem af et menighedsråd i prov-stiet, er valgbar til stiftsrådet som menighedsrepræsentant.Menighedsrepræsentanten vælges af de samme, som har valgret til provstiud-valg, med undtagelse af repræsentanter for valgmenigheder. Det vil sige, at deter menighedsrådsmedlemmerne (læge og gejstlige) i stiftet, der vælger menig-hedsrepræsentanterne til stiftsrådet.Repræsentanter for provsterneI forhold til valg af provster fremgår det af loven14, at repræsentanten for prov-sterne vælges blandt alle provster ansat i stiftet. Dog med undtagelse af dom-provsten, som er født medlem af stiftsrådet. Valgret har alle provster ansat istiftet.Repræsentanter for præsterneEn tilsvarende ordning gælder i forhold til præsterne, således at alle præster istiftet er valgbare til stiftsrådet. Disse vælges af præsterne, som er ansat i stif-tet15.
Gældende lovbekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2012 om lov om folkekirkens økonomi.Jf. bekendtgørelse nr. 739 af 13. juli 2009 om stiftsråd.13Lov om folkekirkens økonomi § 23, stk. 2.14Lov om folkekirkens økonomi § 23, stk. 3.15Jf. Lov om folkekirkens økonomi § 23, stk. 4.1112
Notat
3.2 Valg af formandDet følger af loven, at stiftsrådet vælger sin formand blandt menighedsrepræ-sentanterne, mens biskoppen er forretningsfører for stiftsrådet. Det fremgårtillige af den tilhørende bekendtgørelse om stiftsråd, at valget af formand ognæstformand har gyldighed for et år adgangen16.
Side 14Dokument nr. 115326/12
3.3 Biskoppen som forretningsførerBiskoppen kan som forretningsfører for stiftsrådet afgøre sager, som ikke tåleropsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Sådanne afgørelser forelæggesstiftsrådet til efterretning på næste møde.17Stiftsrådet kan i øvrigt bemyndige biskoppen til at ekspedere en konkret sageller bestemte arter af sager efter rådets nærmere vedtagelse.
3.4 BeslutningsdygtighedIfølge lovens § 23, stk. 7, er stiftsrådet beslutningsdygtig, når mindst halvdelenaf medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal.
3.5 StedfortræderordningDer er ikke fastsat retningslinjer i lovgivningen om en stedfortræderordningfor medlemmerne af stiftsrådene.Det fremgår direkte af den tilhørende bekendtgørelse18til loven, at der ikkevælges stedfortrædere for medlemmerne.
3.6 ForretningsordenStiftsrådet fastsætter selv sin forretningsorden, og stiftsadministrationen bistårstiftsrådet med varetagelsen af rådets opgaver.
3.7 Opgaver (Kompetencer)Stiftsrådet har medfør af loven19følgende kompetencer:1617
Udskrivning af et bindende stiftsbidrag på mellem 0-1 pct. af den lokalekirkelige ligning.Prioritering af stiftsbidragets anvendelse.Forvaltning af stiftsmidlerne.
Jf. bekendtgørelse nr. 739 af 13. juli 2009 om stiftsråd § 26, stk. 2.Jf. bekendtgørelse nr. 739 af 13. juli 2009 om stiftsråd § 29, stk. 3 og 4.18Jf. § 31 i bekendtgørelse nr. 739 af 13. juli 2009 om stiftsråd.19Lov om folkekirkens økonomi § 23 a, stk. 1 og 2.
Notat
Fastlæggelse af stiftets udvalgsstruktur.
Side 15Dokument nr. 115326/12
Disse kompetencer indbefatter nærmere:Ad udskrivning af et bindende stiftsbidrag på mellem 0-1 pct. af den lokale kirke-lige ligningDet følger af lovens § 23 a, stk. 1, at stiftsrådet af hensyn til det kirkelige liv kantræffe beslutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne til finan-siering af aktiviteter i stiftet. Bidraget kan ikke overstige 1 pct. af den lokaleligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.Det følger nærmere af det tilhørende cirkulære om udskrivning af bindendestiftsbidrag fra kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stifterne20§ 1, stk.2-4, at stiftsrådet senest den 1. marts udmelder rammen for bidraget for detkommende år til provstiudvalgene.Bidraget udmeldes som et beløb og fordeles mellem ligningsområderne i stifteti forhold til det samlede lokale kirkelige ligningsbeløb, der er fastsat i det på-gældende år for det enkelte ligningsområde.I ligningsområder med flere provstier fordeles bidraget mellem provstierne iligningsområdet i forhold til det samlede ligningsbeløb i det pågældende år forhver enkelt af ligningsområdets provstier.Provstiudvalget orienterer herefter menighedsrådene om bidragets størrelse iforbindelse med budgetprocessen i provstiet.Hvis det udmeldte stiftsbidrag ved provstiudvalgets (eller budgetudvalgets)fastsættelse af det samlede lokale ligningsbeløb for det kommende år udgørmere end 1 pct. af dette, nedsættes bidraget til 1 pct. af det samlede lokale lig-ningsbeløb. Provstiudvalget (eller budgetudvalget) meddeler i så fald det revi-derede bidrag til stiftsrådet senest den 15. september.Stiftsrådet fastlægger senest den 1. november budget for anvendelsen af detkommende års stiftsbidrag, som offentliggøres på stiftets hjemmeside.Ad prioritering af stiftsbidragets anvendelseStiftsbidraget anvendes efter stiftsrådets beslutning og kan bruges til følgendeaktiviteter, jf. § 23 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi:1)Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster.2)Formidling af kristendom.3)Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik
og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.Ad forvaltning af stiftsmidlerne
Det følger af § 23 a, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi, at stiftsrådet har tilopgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembeder-nes kapitaler.Cirkulære nr. 65 af 3. august 2009 om udskrivning af bindende stiftsbidrag fra kirke-kasserne til finansiering af aktiviteter i stifterne.20
Notat
Det fremgår nærmere af den tilhørende bekendtgørelse om bestyrelse af kirke-og præsteembedekapitalen21, at kirke- og præsteembedekapitaler, der bestyresaf stiftsrådet, er: 1) kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af kirke- ellerpræstetiende, 2) gravstedskapitaler (engangsvederlag for gravstedsvedligehol-delse) og andre kapitaler vedrørende kirkegårdenes vedligeholdelse og drift,som ikke bestyres af menighedsrådene, 3) salgssummer, erstatningssummer ogandre kapitaler, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettighe-der over kirkers eller præsteembeders faste ejendomme, 4) kapitaler, der erfremkommet ved afløsning af kirkers eller præsteembeders grundbyrderet-tigheder, 5) kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af præsteembedersjordrenterettigheder, og 6) andre kapitaler, som tilhører kirkerne ellerpræsteembederne, og som ikke bestyres af menighedsrådene.Kirke- og præsteembedekapitalen forrentes til fordel for vedkommende kirke-kasse efter fradrag af omkostningerne forbundet med kapitalforvaltningen.Det følger endvidere af bekendtgørelsen om bestyrelse af kirke- og præsteem-bedekapitalen, at kirke- og præsteembedekapitaler, der ikke er udlånt, placeresmed henblik på sikker anbringelse og bedst mulig forrentning: 1) i sådanneobligationer i hvilke fondes midler kan anbringes, 2) i investeringsbeviser, ihvilke fondes midler kan anbringes, bortset fra investeringsbeviser i investe-ringsforeninger, hvis beholdning består af aktier, garantikapital eller andelska-pital eller finansielle produkter som optioner og lignende, eller 3) på bankkontiunder hensyntagen til en nødvendig likviditet eller opnåelse af størst muligtafkast.Stiftsrådene kan enkeltvis eller i fællesskab overlade kapitalforvaltningen til enekstern kapitalforvalter. Samarbejde mellem flere stiftsråd om fælles kapital-forvaltning skal reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af Ministeriet forLigestilling og Kirke.Denne bestemmelse er udmøntet ved fælles kapitalforvaltning i Stifternes fæl-les Kapitalforvaltning.Ad fastlæggelse af stiftets udvalgsstrukturStiftsrådet fastlægger stiftets udvalgsstruktur og bestemmer herunder, hvor-vidt der skal nedsættes et særskilt udvalg til varetagelse af det mellemkirkeligearbejde på stiftsniveau, jf. lovens § 23 a, stk. 6.Af bemærkningerne til loven22understreges i øvrigt, at biskoppen også fortsathar kompetence til selv at nedsætte de udvalg, som biskoppen måtte finde hen-sigtsmæssige. Det gælder dog, at såfremt disse udvalg skal finansieres af stifts-bidraget, da må det ske indenfor de rammer, der gælder for anvendelsen stifts-bidraget.
Side 16Dokument nr. 115326/12
Bekendtgørelse nr. 1367 af 5. december 2010 om bestyrelse af kirke- og præsteem-bedekapitalen, § 1, nr. 1-6.22L 58, samling 2008-2009, Bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkninger,afsnit 4.2.21
Notat
3.7.1 Rådgivning af biskoppenDer fremgår ikke umiddelbart noget af loven, der medfører, at stiftsrådet harpligt til at rådgive biskoppen, og omvendt fremgår det heller ikke, at biskoppeneller stiftsøvrigheden skal inddrage stiftsrådet i beslutninger eller i øvrigt råd-føre sig med disse.På den anden side følger det af forarbejderne til lov om folkekirkens økonomi(Etablering af permanente stiftsråd), at:»Et klart flertal blandt høringsparterne udtrykte således ønske om, at biskoppen ik-ke skal være født formand for stiftsrådet, da stiftsrådet bl.a. skal være et rådgivendeorgan for biskoppen, og denne derfor ikke bør lede et organ, som skal tjene sområdgiver af biskoppen selv.« (L 58, afsnit 4.3, sidste afsnit).Og af betænkning 1495 fremgår:»Evalueringen peger i retning af, at rådgivning af biskoppen må opfattes som stifts-rådets væsentligste opgave.Det vil typisk være biskoppen, der ønsker at søge rådgivning om et givet spørgsmål.Men stiftsrådet bør også på eget initiativ kunne tage sager af betydning for stiftet optil diskussion i rådet, dog ikke sager, der vedrører biskoppens tilsyn med præster(personsager).Typiske emner til drøftelse i stiftsrådet kan være:Sogne og provstiinddelingen.Større ændringer af pastoratsinddelingen.«23
Side 17Dokument nr. 115326/12
Det er således efter den gældende ordning op til både biskop og stiftsråd, hvor-vidt stiftsrådet benyttes som rådgivende organ.
23
Betænkning 1495/2008, om evaluering af forsøg med stiftsråd, p. 12.
Notat
4. EvalueringsanalysenNedenfor følger en analyse af interviewundersøgelserne foretaget blandt bi-skopperne og stiftsrådene.Der inddrages endvidere resultater af spørgeskemaundersøgelsen foretagetblandt distriktsforeningsmedlemmerne. I denne forbindelse og som også anførtovenfor har distriktsforeningsmedlemmerne kun fået stillet de spørgsmål, somer vurderet relevante for personer uden for stiftsrådet, hvorfor distriktsfor-eningsmedlemmernes svar alene figurerer i disse spørgsmålskategorier.Endelig vil analysen inddrage stiftskontorchefernes svar på spørgeskemaet,hvor der er blevet stillet spørgsmål af mere administrativ karakter.
Side 18Dokument nr. 115326/12
4.1 SammensætningFormålet med stiftsråd er på stiftsplan at danne ramme om et samvirke mellemmenighed og biskop, som i sognet kommer til udtryk i samspillet mellem me-nighed og præst.Det betyder, at stiftsrådetikkeskal opfattes som en form for kirkelig ”stænder-forsamling”, hvor folkekirkens forskellige interessenter er repræsenteret, oghvor den forholdsmæssige repræsentation afspejler fordelingen af magt ogindflydelse mellem disse grupperinger. En sådan opfattelse er fremmed i for-hold til, hvad det vil sige at være kirke, og den vil kunne være ødelæggende forstiftsrådenes virksomhed. Stiftsrådet bliver således frem for alt et mødestedmellem biskoppen og repræsentanter for stiftets menigheder24.
4.1.1 Valg af formandBiskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at stiftsrådet vælger sin formand blandt menighedsre-præsentanterne?«60 procent af biskopperne mener, at ordningen fungerer »Meget godt«. Herud-over har 20 procent af biskopper – dvs. 2 biskopper svaret »Godt«. Tilsvarendesvarer 80 procent af stiftsrådene, at det fungerer »Meget godt« og 10 procent,at det fungerer »Godt«, at stiftsrådet vælger sin formand blandt menighedsre-præsentanterne.Samlet set har 15 procent af biskopperne og stiftsrådene svaret, at ordningenfungerer »Nogenlunde«.Ingen respondenter har svaret, at ordningen fungerer »Dårligt« eller »Megetdårligt«.
24
Betænkning 1495/2008, afsnit 6 sammensætning, p. 105.
Notat
Diagram 4.1.1 A.Hvordan fungerer det, at stiftsrådet vælger sin formandblandt menighedsrepræsentanterne?
Side 19Dokument nr. 115326/12
Meget godtGodtNogenlunde
Diagram 4.1.1 A. Cirkeldiagrammet viser den samlede procentvise tilfredshed blandt biskopperog stiftsråd med, at stiftsrådets formand vælges blandt menighedsrepræsentanterne. Som detfremgår, har ingen svaret »Dårligt«, »Meget dårligt« eller »Ved ikke«.
Således fremgår det af interviewundersøgelsen, at biskopper og stiftsråd eromtrent lige positive over for, at formanden for stiftsrådet vælges blandetstiftsrådets læge medlemmer.Dog kommenterer en biskop, at nogle medlemmer af stiftsrådet er ærgerligeover, at biskoppen ikke kan vælges, hvorfor medlemmerne synes, at det er enbegrænsning af embedet, når nu f.eks. en præst kan være formand for et me-nighedsråd.En anden biskop anfører, at det er vigtigt, at en lægmand kan være formand, dader bør findes en balance mellem lægfolk og gejstlige i stiftsrådet, og at det harnoget med luthersk kirkeforståelse at gøre. Ligeledes vurderer Helsingør Stifts-råd, at ordningen nok er den rigtige for at få det rigtige samspil, men at det iprincippet også kunne være en gejstlig, der er formand for stiftsrådet.Haderslev Stiftsråd har endvidere tilkendegivet, at det har givet en anden vin-kel på arbejdet, at formanden skal vælges blandt de læge medlemmer.Ministeriets overvejelserTil trods for enkelte kommentarer om, at biskoppen eller en af de gejstligemedlemmer også burde kunne vælges til formand for stiftsrådet, er det over-ordnede indtryk, jf. ovenstående, at der er stor tilfredshed med den eksisteren-de ordning. Der synes således ikke umiddelbart grund til at foretage ændringeri forhold til, at stiftsrådet vælger sin formand blandt menighedsrepræsentan-terne.
4.1.2 Biskoppen som forretningsfører for stiftsrådetBiskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at biskoppen er forretningsfører?«
Notat
40 procent af biskopperne, dvs. 4 biskopper, mener, at det fungerer »Megetgodt«, at det er biskoppen, der er forretningsfører for stiftsrådet. Herudoverhar 60 procent af biskopperne svaret, at det fungerer »Godt«.Tilsvarende svarer 80 procent af stiftsrådene, at ordningen fungerer »Megetgodt« og 10 procent, at ordningen fungerer »Godt«. Stiftsrådene i København,Helsingør, Aalborg og Ribe giver således udtryk for, at det fungerer naturligt, ogat forretningsførelsen ligger godt hos biskoppen, der i forvejen har administra-tionen. Et femte stiftsråd, der har tilkendegivet, at ordningen fungerer »Megetgodt«, bemærker dog, at det er praksis, at formanden sætter sig i respekt, og atformanden har en god relation til biskoppen. Ligesom et stiftsråd også nævner,at det i praksis kan være vanskeligt, hvis man som biskop har andre vaner iforhold til de beslutninger, der skal føres ud i livet - samme stiftsråd har dogsvaret, at ordningen fungerer »Meget godt«.Kun et stiftsråd er ikke tilfreds med ordningen og har svaret, at det fungerer»Dårligt«.Ingen respondenter har svaret, at ordningen fungerer »Meget dårligt«.Ministeriets overvejelserPå baggrund af besvarelserne i evalueringsundersøgelsen, hvor 60 procent afalle respondenterne (stiftsråd og biskopper) har svaret, at forretningsførelsenfungerer »Meget godt«, og 35 procent har svaret »Godt«, er det ministerietsvurdering, at der ikke umiddelbart er grund til at foretage ændringer i forholdtil, at biskoppen er forretningsfører for stiftsrådet. Det forekommer desudennaturligt, eftersom biskoppen råder over administrationsressourcerne i stifts-administrationen.
Side 20Dokument nr. 115326/12
4.1.3-
Valgret og valgbarhed til stiftsrådetMenighedsrepræsentanterne
Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at alle folkekirkemedlemmer (bortset fra præster) over18 år m.v. kan vælges som menighedsrepræsentanter i stiftsrådet?«20 procent af biskopperne mener, at det fungerer »Meget godt«, at alle folke-kirkemedlemmer (bortset fra præster) over 18 år m.v. kan vælges som menig-hedsrepræsentanter i stiftsrådet. Endvidere har 60 procent af biskoppernesvaret, at det fungerer »Godt«.Tilsvarende svarer halvdelen af stiftsrådene, at ordningen fungerer »Megetgodt«, og 30 procent mener, at ordningen fungerer »Godt«.15 procent af alle respondenterne (stiftsråd og biskopper) har svaret »Nogen-lunde«, og en svarer »Dårligt«.Således fremgår det blandt andet af interviewkommentarer fra Helsingør, Fyen,og Haderslev Stiftsråd, at man bør være medlem af et menighedsråd for at sid-de i stiftsrådet, men i praksis fungerer det godt – man bør dog under alle om-stændigheder have erfaring.
Notat
Ligeledes kommenterer stiftsrådet i Lolland-Falsters Stift, at ordningen er me-get demokratisk, og at den giver et større potentiale, som virker i praksis.I Roskilde og Aalborg Stiftsråd er synspunktet tilsvarende, at ordningen ganskevist giver mulighed for at få valgt personer, som ikke har kendskab til folkekir-ken, men at det omvendte nok er gældende i praksis. Århus Stiftsråd anfører, atdet som udgangspunkt kræver folkekirkelig indsigt at sidde i stiftsrådet, og derer delte meninger i rådet om, hvorvidt læge medlemmer skal kunne rekrutteresdirekte eller via et menighedsråd. Det er biskoppen over Århus Stift for så vidtenig i, idet han tilkendegiver, at det principielt er et åbent valg, men at der ertale om indforståethed, og at der i praksis er tale om få personer, som alleredeer engageret i menighedsrådsarbejde.Kun et stiftsråd mener som nævnt, at det fungerer »Dårligt«, at alle folkekirke-medlemmer kan indvælges i stiftsrådet. Her er synspunktet, at det kun burdevære menighedsrådsmedlemmer, som har indsigt i kirkelige forhold, der kanindvælges i stiftsrådet.En biskop anfører, at der i praksis kun har været indvalgt menighedsrådsmed-lemmer og provstiudvalgsmedlemmer, og at tanken om at få folk helt ude fra erdødfødt. Der skal være en forbindelse - de skal være medlemmer af menigheds-råd eller provstiudvalg for at få information fra begge steder samt skabe enform for teamsamarbejde, og det er hans indtryk, at jo tættere medlemmerneer på provstiudvalget, desto bedre er de til at involvere sig.Endelig har et stiftsråd, der har svaret, at ordningen fungerer »Nogenlunde«, påden anden side tilkendegivet, at bestemmelsen er udmærket, da menigheds-rådsmedlemmerne jo bare kan tænke sig om, inden de vælger medlemmer tilstiftsrådet.Diagram 4.1.3 A.Hvordan fungerer det, at alle folkekirkemedlemmer over 18år m.v. kan vælges som menighedsrepræsentanter i stiftsrådet?
Side 21Dokument nr. 115326/12
Meget godtGodtNogenlundeDårligt
Diagram 4.1.3 A. Cirkeldiagrammet viser den samlede procentvise tilfredshed blandt biskopperog stiftsråd med, at alle folkekirkemedlemmer (bortset fra præster) over 18 år m.v. kan vælgessom menighedsrepræsentanter i stiftsrådet. Som det fremgår, har ingen svaret »Meget dårligt«eller »Ved ikke«.
Notat
Ministeriets overvejelserPå baggrund af ovenstående, hvor 35 procent af alle respondenterne (stiftsrådog biskopper) har svaret, at ordningen fungerer »Meget godt«, og 45 procenthar svaret, at den fungerer »Godt«, samtidig med, at alene 15 procent har sva-ret »Nogenlunde«, og kun 5 procent har svaret »Dårligt«, er det ministerietsvurdering, at der ikke er grund til at ændre den eksisterende ordning. Detteunderstøttes endvidere af, at både biskopper og stiftsråd udtaler, at ordningener demokratisk og fungerer godt i praksis. Samtidig skal det endelig anføres,som det også tilkendegives af et stifteråd, at det netop er menighedsrådene, dervælger menighedsrepræsentanterne til stiftsrådene, og at menighedsrådenesåledes allerede i den eksisterende ordning har mulighed for at vælge personermed det fornødne kendskab til det kirkelige arbejde.Biskopper, stiftsråd og distriktsforeningsmedlemmerne er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at det er menighedsrådsmedlemmer, der vælger menig-hedsrepræsentanterne til stiftsrådet?« og »Kunne du/I forestille dig/jer en andenvalgprocedure?«30 procent af biskopperne, dvs. 3 biskopper, mener, at det fungerer »Megetgodt«, at det er menighedsrådsmedlemmer, der vælger menighedsrepræsen-tanterne til stiftsrådet. Derudover har 60 procent af biskopperne svaret, atordningen fungerer »Godt«. Én biskop har svaret, at det fungerer »Nogenlun-de«.Blandt stiftsrådene svarer 70 procent – dvs. 7 stiftsråd - at ordningen fungerer»Meget godt«, imens de resterende 30 procent mener, at ordningen fungerer»Godt«.Det kan i forlængelse heraf anføres, at den overvejende kommentar, som inter-viewpersonerne har knyttet til dette spørgsmål har været, at det er naturligt, atdet er menighedsrådene, der vælger menighedsrepræsentanterne til stiftsrå-det.Af distriktsforeningsmedlemmerne svarer 68 procent, at det er deres indtryk,at ordningen fungerer »Godt«. Endelig har 21 procent svaret »Meget godt«, og11 procent har svaret »Nogenlunde«.Ingen af respondenterne (biskopper, stiftsråd og distriktsforeninger) har sva-ret »Dårligt« eller »Meget dårligt«.Til spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne kunne forestille sig en andenvalgprocedure, svarer 90 procent af biskopper og stiftsråd »Nej«. Blandt di-striktsforeningsmedlemmerne svares også overvejende »Nej«.En biskop svarer, at han gerne så, at valg til stiftsrådet skulle foretages samtidigmed valg til provstiudvalgene. To stiftsråd udtaler, at direkte valg ikke villefungere, hvorfor de ikke ser nogen grund til at ændre valgproceduren. Et di-striktsforeningsmedlem udtaler, at det måske med fordel kunne henlægges tilet af de årlige 'samråd' i provstiet, hvor kandidater kan gives mulighed for atpræsentere sig, og at afstemning skulle ske blandt de fremmødte menighedsre-
Side 22Dokument nr. 115326/12
Notat
præsentanter med stemmevægt i forhold til sognenes antal folkekirkemed-lemmer – og ikke i forhold til antal menighedsrådsmedlemmer.Ministeriets overvejelserMinisteriet finder på baggrund af besvarelserne ikke anledning til at anbefaleændringer i den eksisterende ordning. Det skal dog nævnes, at ministeren den10. oktober 2012 er fremsat L 29 Forslag til lov om ændring af lov ansættelse istillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi (Ændret procedureved besættelse af provstestillinger, høringsret til provstiudvalget ved besættel-se af stillinger som provst, udvidelse af provstiudvalgets sammensætning ogændring af provstiudvalgets valg- og funktionsperiode). Såfremt lovforslagetvedtages vil valg til stiftsråd og valg til provstiudvalg finde sted i efteråret eftervalget til menighedsrådene. Funktionsperioden vil for både stiftsrådet og prov-stiudvalget begynde den 1. november.-Provsterne
Side 23Dokument nr. 115326/12
Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at alle provster (undtagen domprovsten) kan vælges tilstiftsrådet?«40 procent af biskopperne, dvs. 4 biskopper, mener, at det fungerer »Megetgodt«, at alle provster (undtagen domprovsten) kan vælges til stiftsrådet. End-videre har 50 procent af biskopperne svaret, at ordningen fungerer »Godt«.Kun en biskop har svaret, at det fungerer »Nogenlunde«.Derimod har alle stiftsråd på nær et enkelt tilkendegivet, at ordningen fungerer»Meget godt«. Det sidste stiftsråd mener, at ordningen fungerer »Godt«.Ingen af de adspurgte har svaret »Dårligt«, »Meget dårligt« eller »Ved ikke« iforhold til, at alle provster kan vælges til stiftsrådet.»Hvordan fungerer det, at det er provsterne, der vælger en repræsentant forprovsterne til stiftsrådet?«og»Kunne du/I forestille dig/jer en anden valgproce-dure?«Den procentvise fordeling af tilfredshed blandt de adspurgte er næsten tilsva-rende ovenstående vedrørende menighedsrepræsentanterne. Samlet set er dersåledes tale om, at 60 procent har svaret »Meget godt«, 35 procent har svaret»Godt«, og 5 procent – svarende til en respondent – har svaret »Nogenlunde«.Vedrørende spørgsmålet om en anden valgprocedure svarer alle undtagen etstiftsråd og en biskop, at de ikke kunne forestille sig en anden valgprocedure.Stiftsrådet udtaler, at de godt kunne forestille sig, at det er provstiudvalgene,der vælger provsterepræsentanten til stiftsrådet.
Notat
»Hvordan fungerer det, at domprovsten er født medlem af stiftsrådet?«Både 80 procent af biskopperne og 80 procent af stiftsrådene – dvs. henholds-vis 8 biskopper og 8 stiftsråd – mener, at det fungerer »Meget godt«, at dom-provsten er født medlem af stiftsrådet. En biskop svarer, at det fungerer»Godt«. Et stiftsråd og en biskop har svaret, at ordningen fungerer »Nogenlun-de«, imens et stifteråd har svaret, at det fungerer »Dårligt«.Som supplerende bemærkning til spørgsmålet tilkendegiver biskopperne overKøbenhavn, Helsingør, Viborg, Århus og Haderslev stifter, at domprovsten erbiskoppens stedfortræder, og at det er godt, at denne holdes orienteret om devæsentligste ting i stiftet. Biskopperne anfører endvidere, at såfremt domprov-sten skal fungere som biskoppens stedfortræder, er det meget naturligt ognødvendigt, at domprovsten har en plads i stiftsrådet. Det er også med til atbringe kontinuitet i samarbejdet.Tilsvarende henviser flere af stiftsrådene også til, at det fungerer godt, da dom-provsten er biskoppens stedfortræder. Et medlem af et stiftsråd supplerer meden bemærkning om, at man jo kan diskutere, hvorfor domprovsten skal havesærstatus, men set i lyset af, at det er biskoppens stedfortræder, er det godt ognyttigt.Ministeriets overvejelserPå baggrund af ovenstående finder ministeriet ikke anledning til at anbefaleændringer i den nuværende ordning. De adspurgte har også til dette spørgsmåltilkendegivet, at det er naturligt, at alle provster kan vælges til stiftsrådet. Lige-som det er naturligt, at det er provsterne, der vælger provsterepræsentanten tilstiftsrådet. Respondenterne kan overvejende ikke forestille sig en anden valg-procedure. I forhold til spørgsmålet om domprovstens fødte medlemskab afstiftsrådet er der grundlæggende enighed om, at domprovstens tilstedeværelseer nyttig ikke mindst af hensyn til kontinuiteten og som sparingspartner forbiskoppen.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:-Præsterne»Hvordan fungerer det, at alle præster kan vælges til stiftsrådet?«50 procent af biskopperne, dvs. 5 biskopper, mener, at det fungerer »Megetgodt«, at alle præster kan vælges til stiftsrådet. Derudover har 40 procent afbiskopperne svaret, at ordningen fungerer »Godt«. En biskop har svaret, at detfungerer »Nogenlunde«.Derimod har alle stiftsråd på nær et enkelt tilkendegivet, at ordningen fungerer»Meget godt«. Det sidste stiftsråd mener, at ordningen fungerer »Godt«.Ingen af de adspurgte har svaret »Dårligt«, »Meget dårligt« eller »Ved ikke«.Et stiftsråd foreslår, at overenskomstansatte præster skal have en særstatus,sådan at der er reserveret plads til dem. Stiftsrådet mener, at forskellen mellemtjenestemandsansatte præster og overenskomstansatte præster er ansættel-sesvilkårene, og de projekter de sætter i gang. Det bliver foreslået, at hvert
Side 24Dokument nr. 115326/12
Notat
provsti kunne indstille en præst, som kan komme på valg, således at man ikkerisikerer, at op mod hundrede præster stiller op.»Hvordan fungerer det, at det er præsterne, der vælger en repræsentant for præ-sterne til stiftsrådet?«og»Kunne du/I forestille dig/jer en anden valgprocedure?«I forhold til, hvordan det fungerer, at det er præsterne, der vælger en repræ-sentant for præsterne, svarer 50 procent af biskopperne, at ordningen fungerer»Meget godt«, imens 40 procent svarer »Godt«, og en enkelt biskop svarer »Vedikke«.Stiftsrådene er endnu mere positive over for ordningen, idet 90 procent – dvs.9 stiftsråd – svarer »Meget godt«, og et stiftsråd svarer »Godt«.To biskopper tilføjer, at valget af præsterepræsentanter nok i praksis foregårblandt tillidsrepræsentanterne.Med hensyn til spørgsmålet om en anden valgprocedure svarer alle undtagenet stiftsråd og en biskop, at de ikke kunne forestille sig det anderledes. Endomprovst mener, at der er for mange stemmer for præsterne – eksempelvishar han selv tre stemmer: som menighedsrådsmedlem, præst og provst. Derformener han, at alle læge og gejstlige alene burde have én stemme pr. næse, såle-des at gejstlige alene kan stemme på gejstlige og læge kun på læge.Ministeriets overvejelserDe adspurgte har tilkendegivet, at det er naturligt, at alle præster kan vælges tilstiftsrådet, og ministeriet ser ingen grund til at foretage ændringer i den gæl-dende ordning. Med hensyn til den anførte bemærkning om fortrinsret foroverenskomstansatte præster kan det anføres, at det umiddelbart er ministeri-ets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at reservere pladser i stifts-rådene til præster undergivet bestemte ansættelsesvilkår. Sammensætningenaf præsters repræsentation bør således efter ministeriets vurdering overladestil de præster, der har stemmeret ved valg af præsterepræsentanter.Besvarelserne viser endvidere, at respondenterne finder det naturligt, at det erpræsterne, der vælger præsterepræsentanten til stiftsrådet. Respondenternekan overvejende ikke forestille sig en anden valgprocedure, dog peger et enkeltstiftsrådsmedlem på, at det kan overvejes, om en præst alene skal kunnestemme på en præst, en provst alene på en provst, og læge menighedsrådsmed-lemmer alene på menighedsrepræsentanterne.
Side 25Dokument nr. 115326/12
4.2 Opgaver (kompetencer)Det blev i betænkning 1495 anført, at stiftsrådets opgaver må knytte an til debiskoppelige opgaver med at skabe rammerne for kirkens liv på stiftsplan. Detbetyder, at stiftsrådet skal være et inspirationsforum for menigheder og biskopvedrørende udviklingen af det kirkelige liv i stiftet. Men det betyder også, atbiskoppen er uafhængig af stiftsrådet, for så vidt angår udøvelsen af det gejstli-ge tilsyn ikke mindst i forhold til tilsynet med konkrete præster og menigheder.
Notat
Det er en uafhængighed, der modsvarer præstens uafhængighed af menigheds-rådet i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse.Men ligesom biskoppen ikke er en over-præst, bør et stiftsråd ikke blive etover-menighedsråd, som er overordnet menighedsrådene i sognene. Det gæl-der også på det økonomiske område25.
Side 26Dokument nr. 115326/12
4.2.1 BeslutningsdygtighedBiskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordanfungerer det for stiftsrådet, når der skal træffes beslutninger?«og»Kunne du/I forestille dig/jer en anden beslutningsprocedure?«Biskopperne og stiftsrådene svarer, at det fungerer enten »Meget godt« eller»Godt«, når stiftsrådet skal træffes beslutninger. Der er således samlet 55 pro-cent, der svarer »Meget godt«, og 45 procent, der svarer »Godt«.Ingen af de adspurgte har svaret »Nogenlunde«, »Dårligt«, »Meget dårligt« eller»Ved ikke«.Biskopperne og stiftsrådene i København, Helsingør, Lolland-Falster, Aalborg,Viborg, Ribe og Haderslev stifter tilkendegiver, at der sjældent, men nogle gan-ge bruges afstemning, hvorimod både biskoppen og stiftsrådet i Århus Stiftanfører, at der opnås konsensus på baggrund af diskussion, og at der aldrigforekommer afstemning.Vedrørende spørgsmålet om respondenterne kunne forestille sig en andenbeslutningsprocedure, svarer 95 procent af de samlede respondenter »Nej«,hvilket svarer til 9 biskopper og 10 stifteråd. Der er således en enkelt biskop,der svarer »Ja«, dog uden konkrete forslag til ændret procedure.Ministeriets overvejelserDet fremgår af lov om folkekirkens økonomi § 23, stk. 7, at stiftsrådet er be-slutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, og at be-slutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.Af evalueringen fremgår det, at der i praksis oftest træffes beslutninger vedkonsensus efter forudgående drøftelse på stiftsrådets møder. På den baggrunder det ministeriets vurdering, at de eksisterende rammer er tilstrækkelige til atimødekomme stiftsrådenes behov.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at der ifølge bekendtgørelsen om stiftsråd (§ 31) ikke kanvælges stedfortrædere for medlemmerne?«og»Har stiftsrådet brug for, at derkan vælges en stedfortræder ved et medlems afgang?«40 procent af biskopperne, dvs. 4 biskopper, mener, at det fungerer »Megetdårligt«, at der ifølge bekendtgørelsen om stiftsråd ikke kan vælges stedfor-25
Betænkning 1495/2008, afsnit 5 opgaver, p. 78.
Notat
trædere for medlemmerne. Derudover har 30 procent af biskopperne svaret, atordningen fungerer »Dårligt«. Én biskop svarer, at det fungerer »Nogenlunde«.Én biskop svarer, at det fungerer »Godt«, og den sidste biskop svarer, at detfungerer »Meget godt«.Det kan hertil anføres, at den biskop, som har svaret, at ordningen fungerer»Meget godt«, samtidig kommenterer, at ordningen indtil videre har fungeretgodt, men at det nok også skyldes, at der ikke har været behov for en stedfor-træder.Blandt stiftsrådene svarer 70 procent – dvs. 7 stiftsråd - at ordningen fungerer»Meget dårligt«, imens de resterende 30 procent mener, at ordningen fungerer»Dårligt«.Alle respondenter har uddybende svaret, at stiftsrådet har brug for, at der kanvælges en stedfortræder, som kan indtræde i rådet ved et medlems afgang.9 biskopper mener, at der alene skal være mulighed for indkaldelse af stedfor-trædere i forbindelse med permanet forfald – eksempelvis ved længerevarendeforfald eller død.Et tilsvarende synspunkt gøres gældende af 4 stiftsråd. Af de resterende stifts-råd mener nogen, at der endvidere skal være mulighed for at indkalde stedfor-trædere til enkelte møder, ligesom andre stiftsråd anfører, at der bør indføresen model svarende til den stedfortræderordning, der eksisterer for menigheds-råd.Ministeriets overvejelserEvalueringen viser, at det er en udbredt opfattelse, at den nuværende ordning,hvor der ikke kan vælges stedfortrædere for medlemmerne, fungerer dårligt ipraksis.Dette afspejler sig ved, at 100 procent af respondenterne svarer »Ja« påspørgsmålet om, hvorvidt stiftsrådet har brug for, at der kan vælges en stedfor-træder, der kan indtræde i rådet ved et medlems afgang.På den baggrund anbefales det, at der bliver mulighed for valg af stedfortræderved det ordinære valg. Samtidig skal der tages stilling til, hvornår stedfortræ-deren skal indkaldes. Det kan i den forbindelse overvejes, om ordningen skalligne:a) Den eksisterende ordning for menighedsråd, jf. lov om menighedsråd26,hvor det fremgår, at der skal indkaldes en stedfortræder, når et medlemdør eller udtræder af rådet, eller når et medlem er forhindret i at vare-tage sit hverv i en forventet periode på mindst to måneder. Herudoverer det i lov om menighedsråd reguleret, at en stedfortræder skal ind-kaldes ved medlemmets forfald til en række enkeltmøder eksempelvisved et medlems forfald til det konstituerende møde, eller ved et med-lems forfald til det møde, hvor den endelige behandling af de kirkeligekassers årlige budget og regnskab finder sted.eller26
Side 27Dokument nr. 115326/12
Lov om menighedsråd § 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010.
Notat
b) En ordning hvor der alene skal indkaldes stedfortrædere ved merepermanent forfald som tab af valgbarhed og dermed udtræden af stifts-rådet eller ved medlemmets død.4.2.2 Udskrivning af det bindende stiftsbidragBiskopper, stiftsråd og distriktsforeningsmedlemmer er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at det er stiftsrådet, der kan træffe beslutning om:--hvorvidt der skal udskrives et bindende stiftsbidrag?stiftsbidragets størrelse?«
Side 28Dokument nr. 115326/12
I forhold til spørgsmålet om udskrivning af det bindende stiftsbidrag svarer 80procent af biskopperne, dvs. 8 biskopper, at det fungerer »Meget godt«, at deter stiftsrådet, der kan træffe beslutning om, hvorvidt der skal udskrives bin-dende stiftsbidrag. De resterende 2 biskopper svarer, at ordningen fungerer»Godt«.Stiftsrådene svarer præcis tilsvarende på spørgsmålet.Ingen af de adspurgte biskopper og stiftsråd har svaret »Nogenlunde«, »Dår-ligt«, »Meget dårligt« eller »Ved ikke«.Blandt distriktsforeningsmedlemmerne svarer 21 procent, at det fungerer»Meget godt«, at stiftsrådet kan træffe beslutning om, hvorvidt der skal udskri-ves et bindende stiftsbidrag. 37 procent, dvs. 7 distriktsforeningsrespondenter,svarer, at det fungerer »Godt«, mens 26 procent svarer, at det fungerer »No-genlunde«. 16 procent, dvs. 3 respondenter, svarer, at det fungerer »Dårligt«.Vedrørende spørgsmålet om, hvordan det fungerer, at det er stiftsrådet, derkan træffe beslutning om stiftsbidragets størrelse, svarer 60 procent af biskop-perne, dvs. 6 biskopper, at det fungerer »Meget godt«, imens 40 procent, dvs. 4biskopper, svarer, at det fungerer »Godt«.For så vidt angår stiftsrådene fordeler de sig med 80 procent i »Meget godt« og20 procent i »Godt«.Ingen af de adspurgte biskopper og stiftsråd svarer »Nogenlunde«, »Dårligt«,»Meget dårligt« eller »Ved ikke«.Respondenterne fra distriktsforeningerne har tillige besvaret dette spørgsmål.10 procent svarer, at det fungerer »Meget godt«, at stiftsrådet kan træffe be-slutning om stiftsbidragets størrelse, imens 37 procent svarer, at det fungerer»Godt«. 32 procent svarer, at det fungerer »Nogenlunde«. 21 procent, dvs. 4distriktsforeningsmedlemmer, svarer »Dårligt«.Ingen af de adspurgte distriktsforeningsmedlemmer svarer »Meget dårligt«eller »Ved ikke«.Af øvrige kommentarer vedrørende stiftsrådets kompetence til at udskrive detbindende stiftsbidrag fremgår, at en biskop mener, at det giver god kontinuitet,at det er stiftsrådet, der udskriver. En anden biskop siger, at det er en megetstor hjælp for biskoppen, fordi han ikke alene skal forsvare brugen af lignings-midler, men har et repræsentativt organ. En tredje kommentar er, at selve pro-
Notat
cessen fungere godt, men at man godt kunne ønske sig, at der blev skruet lidtop for beløbet, så der var mere at gøre godt med.Hertil tilkendegiver et stiftsråd, at hvis stiftsrådet skal kunne sætte gang i initi-ativer er det nødvendigt, at de kan udskrive det bindende stiftsbidrag. Et andetstiftsråd bemærker, at visioner kræver opgaver, og at det kræver midler.I forhold til spørgsmålet om stiftsbidragets størrelse bemærker en biskop, athan holder meget af den lokale folkekirke, hvor også økonomien ligger, men atdet betyder, at det bliver administrativt tungt at gøre ting sammen, og at fællestiltag bliver rigtig langsommelige på den måde. I forlængelse heraf siges, at detbindende stiftsbidrag jo skal meldes ud i marts allerede året før, hvilket gør, atdet bliver lidt tungt i forhold til at gøre ting her og nu.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at både læge og gejstlige medlemmer kan beslutte, hvor-vidt der skal udskrives et bindende stiftsbidrag og hvad det skal bruges til?«60 procent af biskopperne, dvs. 6 biskopper, mener, at det fungerer »Megetgodt«, at både læge og gejstlige medlemmer kan beslutte, hvorvidt der skaludskrives et bindende stiftsbidrag, og hvad det skal bruges til. 40 procent afbiskopperne svarer, at ordningen fungerer »Godt«.Alle stiftsråd mener, at ordningen fungerer »Meget godt«.Der er således ingen af de adspurgte, der har svaret hverken »Nogenlunde«,»Dårligt«, »Meget dårligt« eller »Ved ikke«.Københavns Stiftsråd nævner, at det jo svarer til, at præsterne også har indfly-delse i menighedsrådene. Haderslev Stiftsråd tilkendegiver, at det er en styrke,at både læge og gejstlige medlemmer er med til at træffe beslutning i stiftsrå-det. Tilsvarende siger stiftsrådene i Viborg Stift og Århus Stift, at der ikke skel-nes mellem, hvem der er læge, eller hvem der er gejstlige. De mener, at det villevære underligt at udelukke halvdelen, når der skal besluttes noget. Ligeledesbemærker stiftsrådet i Roskilde Stift, at man ikke bør have et A- og et B-hold, ogat indsigten i stiftsrådsarbejdet i høj grad tilskrives personlig indsigt fremfor,hvorvidt der er tale om en læg eller gejstlig position.Biskopper, stiftsråd og distriktsforeningsmedlemmer er spurgt om:»Hvad mener du om stiftsbidragets størrelse. Der kan ifølge loven udskrives etbidrag på mellem 0-1 pct. af den lokale ligning?«2780 procent af biskopperne, dvs. 8 biskopper, og 90 procent af stiftsrådene, dvs.9 stiftsråd, svarer, at det er »Tilpas«, at der ifølge loven kan udskrives et bidragpå mellem 0-1 pct. af den lokale ligning. 2 biskopper og 1 stiftsråd har svaret, at
Side 29Dokument nr. 115326/12
Svarkategorierne til spørgsmålet er: »Det burde være meget større (> 1 procent)«,»Det burde være større (> 1 procent)«, »Det er tilpas«, »Det burde være mindre (eks.max < 0,75)«, »Det burde være meget mindre (eks. max. < 0,50)«, »Ved ikke«.27
Notat
rammen for udskrivning af stiftsbidraget burde være større end 1 procent (> 1procent).Blandt distriktsforeningsmedlemmerne svarer 63 procent – dvs. 12 responden-ter – at de finder rammen på 0-1 procent af den lokale ligning »Tilpas«. De øv-rige svar fordeler sig nogenlunde jævnt i svarkategorierne »Meget større« til»Meget mindre« og »Ved ikke«, men da der i alt er tale om 7 respondenter og 1til 2 i hver svarkategori, er det overvejende signal, at distriktsforeningsmed-lemmerne finder udskrivningsrammen tilpas.Kommentarerne til spørgsmålet om rammen for udskrivning af det bindendestiftsbidrag varierer en del. Således tilkendegiver en biskop, at det er uambiti-øst, at rammen for udskrivning af stiftsbidraget alene går til 1 procent, og atden skulle være mindst 2 procent. Det er nemmere at gennemføre tiltag sam-men. På nuværende tidspunkt findes der mange midler lokalt, som kunne an-vendes mere fordelagtigt. En anden biskop siger derimod, at rammen ikke skalvære større, da mange provstier i forvejen er i evig kamp om at få pengene til atslå til.Desuden foreslår biskoppen over Haderslev Stift, at når der er gået en periodepå f.eks. 3 år kunne et tiltag, som er iværksat af stiftsrådet, med fordel overgåtil lokal finansiering, hvis nogle ønskede at føre det videre. Herunder foreslås,at det f.eks. kunne overgå til provstiudvalgets finansiering, således at stiftsrå-dets rolle bliver mere igangsættende end driftende.Helsingør Stiftsråd tilkendegiver i forlængelse af sin kommentar om, at ram-men er tilpas, at det dog kan blive nødvendigt at forhøje rammen, hvis stiftsrå-det tillægges flere opgaver. Tilsvarende siger stiftsrådet i Århus Stift, at inden-for de nuværende kompetencer er rammen tilpas, men hvis der tilføres stifts-rådet flere beføjelser, vil der blive behov for en større ramme. Det kan flytteforholdet mellem menighedsråd og provsti. Århus Stiftsråd udbygger svaretmed at konstatere, at spørgsmålet også afhænger af, om stiftsrådet skal væreambassadører for en anden udvikling af folkekirken.Ministeriets overvejelserPå baggrund af ovenstående er det vurderingen, at der i forhold til stiftsrådetsret til at udskrive et bindende stiftsbidrag og fastsætte stiftsbidragets størrelsegenerelt og på tværs af biskopper, stiftsråd og distriktsforeningsmedlemmer ermeget stor tilfredshed med ordningerne. Det er således ministeriets vurdering,at resultatet af evalueringsundersøgelsen ikke giver anledning til overvejelserom ændringer af disse bestemmelser.Spørgsmålet om forholdet mellem læge og gejstlige og deres kompetencer istiftsrådet var omdiskuteret i forbindelse med evalueringen af stiftsrådsforsø-gene i betænkning 1495. Således fremgik det, at:»Erfaringerne fra evalueringen tilsiger, at medlemmernes tilhørsforhold til de for-skellige grupper får mindre betydning, efterhånden som arbejdet i stiftsrådet skri-der frem. I lyset af denne erfaring og med en sammensætning af stiftsrådene, hvorder er en klar overvægt af valgte, læge medlemmer, jf. afsnit 2.3, må betænkelighe-derne ved at henlægge kompetencerne vedrørende stiftsbidraget til det samlede
Side 30Dokument nr. 115326/12
Notat
stiftsråd vurderes at være mindre end fordelene ved at kunne føre diskussioner afstiftets prioriteringer og af budgetlægningen for stiftsbidraget i samme forum.«28
Side 31Dokument nr. 115326/12
Den nuværende evaluering har vist, at der er overordentligt stor tilfredshedmed, at læge såvel som gejstlige medlemmer i stiftsrådet kan træffe beslutnin-ger i fællesskab og herunder også om udskrivningen af det bindende stiftsbi-drag, og hvad dette skal anvendes til. Det fremgår blandt andet af bemærknin-ger som »[…] der ikke skelnes mellem, hvem der er læge, eller hvem der ergejstlige« og »[…] det ville være underligt at udelukke halvdelen, når der skalbesluttes noget«. Ministeriet vurderer derfor, at der ikke er behov for at ændrepå beslutningskompetencen.I forhold til udskrivningsrammens størrelse viser undersøgelsen, at 80 procentaf biskopperne og 90 procent af stiftsrådene finder, at rammen er tilpas.For distriktsforeningsmedlemmernes vedkommende gør dette sig gældendefor mere end halvdelen.Det overvejende indtryk under interviewene med biskopper og stiftsråd varogså, at der er en stor sognebevidsthed i forhold til den lokale økonomi ogdermed mådehold i forhold til den faktiske udskrivningsprocent. Der er i prak-sis i 2012 udskrevet mellem 0,26 procent i Fyens Stift og 0,8 procent i Køben-havns Stift. Således er der ingen stiftsråd, der på nuværende tidspunkt udnytterudskrivningsrammen fuldt ud29.På den baggrund og henset til, at det ikke anbefales at tillægge stiftsrådenevæsentlige nye opgaver, er det ministeriets vurdering, at det ikke på nuværen-de tidspunkt er hensigtsmæssigt eller ønskeligt at udvide udskrivningsram-men. Det kan omvendt blive nødvendigt at drøfte en rammeudvidelse, såfremtstiftsrådene tillægges en større rolle eller tildeles flere kompetencer, som fi-nansieringsmæssigt skal understøttes.Ligeledes må det forventes, at et aktivt stiftsråd, som igangsætter mange tiltag istiftet, tillige vil opleve behov for flere midler, såfremt det skal blive ved med atdrive alle igangsatte tiltag. Derfor synes det som foreslået af biskoppen overHaderslev Stift at være hensigtsmæssigt for både stiftsråd og det lokale liv iprovstier og sogne, hvis stiftsrådet i nogen henseende alene kunne fungere somigangsættende initiativtager, der planlægger, iværksætter og finansierer tiltag ien given periode på f.eks. 2-3 år, hvorefter tiltaget enten bortfalder eller gribesaf lokale myndigheder – provstiudvalg og menighedsråd – der kan videreføredet i større eller mindre samarbejder.
4.2.3 Prioritering af stiftsbidragets anvendelseBiskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at det er stiftsrådet, der træffer beslutning om, hvadstiftsbidraget skal anvendes til?«Betænkning 1495, afsnit 2.2, stiftsrådets opgaver, p. 11.29Der henvises endvidere til afsnit 4.5 om faktuelle oplysninger om stiftsrådene frastiftskontorcheferne.28
Notat
70 procent af biskopperne, dvs. 7 biskopper, mener, at det fungerer »Megetgodt«, at det er stiftsrådet, der træffer beslutning om, hvad stiftsbidraget skalanvendes til. Derudover har 30 procent af biskopperne svaret, at ordningenfungerer »Godt«.Blandt stiftsrådene svarer alle, dvs. 10 stiftsråd, at ordningen fungerer »Megetgodt«.Der er således ingen af de adspurgte biskopper og stiftsråd, der har svarethverken »Nogenlunde«, »Dårligt«, »Meget dårligt« eller »Ved ikke«.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at stiftsbidraget kan anvendes til:-kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster?Alle 10 biskopper svarer, at det fungerer »Meget godt« eller »Godt«, at stiftsbi-draget kan anvendes til kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præ-ster.Endvidere svarer 50 procent af stiftsrådene, at ordningen fungerer »Megetgodt«, imens 30 procent svarer, at ordningen fungerer »Godt«. To stiftsråd sva-rer, at ordningen fungerer »Meget dårligt«. Et af disse to stiftsråd begrundersvaret med, at de ikke rigtig bruger denne mulighed.Ingen af de adspurgte har svaret »Nogenlunde«, »Dårligt« eller »Ved ikke«.»Hvordan fungerer det, at stiftsbidraget kan anvendes til:-formidling af kristendom?Alle 10 biskopper svarer, at det fungerer »Meget godt« eller »Godt«, at stiftsbi-draget kan anvendes til formidling af kristendom.For stiftsrådene er det næsten det samme billede, idet 90 procent svarer, atordningen fungerer »Meget godt«, mens et stiftsråd svarer, at ordningen funge-rer »Meget dårligt«. Dette stiftsråd begrunder svaret med, at de ikke rigtig bru-ger denne mulighed.Ingen af respondenter har svaret »Nogenlunde«, »Dårligt« eller »Ved ikke«.»Hvordan fungerer det, at stiftsbidraget kan anvendes til:-udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemu-sik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter?«
Side 32Dokument nr. 115326/12
60 procent af biskopperne, dvs. 6 biskopper, svarer, at det fungerer »Megetgodt«, at stiftsbidraget kan anvendes til udviklingsprojekter inden for under-visning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til for-beredelse af sådanne projekter. 30 procent af biskopperne svarer, at det funge-rer »Godt«, og en biskop svarer »Ved ikke«.
Notat
80 procent af stiftsrådene, dvs. 8 stiftsråd, svarer, at ordningen fungerer »Me-get godt«. Et stiftsråd svarer »Godt«, og et stiftsråd svarer, at ordningen funge-rer »Meget dårligt«.»Har du/I tænkt på andre aktiviteter, som stiftsbidraget burde kunne anvendestil?«Samlet set svarer 50 procent af respondenterne (biskopper og stiftsråd) »Ja« tilspørgsmålet om, hvorvidt de har tænkt på andre aktiviteter, som stiftsbidragetburde kunne anvendes til. Den anden halvdel svarer »Nej«.Der er i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet fremkommet konkreteforslag til andre aktiviteter – eksempelvis nævnes hjemmel til andet kirkeligtarbejde, og herunder kontakt til andre trossamfund, udlån til projekt ’GrønKirke’, så der kan sættes solceller på alle præstegårde, hjemmel til landsdæk-kende aktiviteter, finansiering af efteruddannelse til præster mv. Det er dogumiddelbart vurderingen, at de fleste af disse forslag allerede kan indeholdes ide eksisterende anvendelsesformål, som er angivet i loven. Dog er der ikkehjemmel til finansiering af landsdækkende aktivitet på tværs af stiftsgrænser.Det nævnes også i interviewene, at der i nogle stifter er et ønske om en friereanvendelsesbestemmelse i forhold til anvendelsen af stiftsbidraget, således atikke alt skal ’puttes i kasser’, og at stiftsrådet skal kunne agere indenfor desamme områder, som menighedsråd kan. Tilsvarende nævnes det, at bestem-melserne er omstændelige, og en biskop siger ’vi skal putte runde klodserigennem firkantede huller’.Det tilkendegives endvidere, at det er opfattelsen, at der er snævre grænser for,hvad man må bruge stiftsbidraget til. Biskoppen over Viborg Stift mener, at derer tale om et kompetent organ, hvor friere rammer må være mulige. Eksempel-vis til at stiftsråd kunne arbejde på tværs af stifter og lave noget sammen, f.eks.på kommunikationsområdet, og at der burde være nogle regler om, at stiftsrådogså gerne må samarbejde.Biskoppen over Haderslev Stift fremhæver i øvrigt, at der i udgangspunktet joikke er plads til landsdækkende aktiviteter, og at såfremt stiftsrådene skal ta-ges alvorligt, så skal de også have lov til at støtte landsdækkende aktiviteter.Ministeriets overvejelserI forhold til ovenstående resultater fra interviewundersøgelsen kan det konsta-teres, at der er stor tilfredshed med, at kompetencen til at træffe beslutningom, hvad stiftsbidraget skal anvendes til, er placeret hos stiftsrådet, hvorfor detvurderes, at der ikke umiddelbart er grundlag for at ændre på ordningen.Vedrørende anvendelsesformålene for stiftsbidraget opleves der generelt til-fredshed med disse. Dog er der hos nogle respondenter et ønske om friererammer. Det kan i den forbindelse overvejes, om der kunne foretages en for-enkling af anvendelsesformålene, således at disse blev mere overskuelige. Det-te kunne betyde, at stiftsrådene i mindre grad behøver at tænke i kasser, når
Side 33Dokument nr. 115326/12
Notat
stiftsbidraget skal anvendes. Der kunne således være tale om en forenklingsvarende til den, som § 2 i lov om folkekirkens økonomi undergik i 200930.
Side 34Dokument nr. 115326/12
4.2.4 Forvaltning af stiftsmidlerneBiskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at det er stiftsrådet, der bestyrer kirkernes og præsteem-bedernes kapitaler?«50 procent af biskopperne, dvs. 5 biskopper, svarer, at det fungerer »Megetgodt«, at det er stiftsrådet, der bestyrer kirkernes og præsteembedernes kapi-taler. Endvidere svarer 20 procent af biskopperne, at ordningen fungerer»Godt«. 3 biskopper svarer, at ordningen fungerer »Nogenlunde«.40 procent af stiftsrådene svarer, at ordningen fungerer »Meget godt«. 30 pro-cent, at den fungerer »Godt«, og de sidste 3 stiftsråd, at ordningen fungerer»Nogenlunde«.Ingen af de adspurgte har svaret »Dårligt«, »Meget dårligt« eller »Ved ikke«.To biskopper tilkendegiver, at de mener, at det har været godt, at stiftsrådenehar indgået samarbejde om fælles kapitalforvaltning. En af disse siger også, atdet dog er vanskeligt, at så stort et udvalg er ansvarligt for kapitalerne, og atdet svækker indsigten til trods for kompetencernes tilstedeværelse.Et stiftsråd fremhæver en vis grad af træghed ved den fælles kapitalforvaltning,og siger, at gevinsten ved samarbejdet om forvaltning af kapitalerne endnuikke har vist sig.Et andet stiftsråd tilkendegiver, at der i forbindelse med kapitalforvaltningenkræves økonomisk indsigt for at sikre den demokratiske legitimitet, og at detsåledes mindsker gennemsigtigheden, hvis økonomiske kompetencer ikke er tilstede i stiftsrådet.Hertil kommer, at både biskopper og stiftsråd fremhæver, at det er en stor for-del at have økonomikyndige i stiftsrådet.Ministeriets overvejelserPå baggrund af ovenstående vurderes det, at der generelt er tilfredshed med, atdet er stiftsrådet, der bestyrer kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Sam-tidig fremgår det også af undersøgelsen, at den fælles kapitalforvaltning givernogle udfordringer. Det kan muligvis skyldes, at samarbejdet fortsat er relativtnyt.Samtidig bemærkes det, at det i interviewene nævnes, at stiftsrådet er et stortudvalg til at bearbejde informationer fra den fælles kapitalforvaltning og træffebeslutninger om konkrete udlån af stiftsmidlerne.Jf. bemærkningerne til L 27 om lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken,kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskelligeandre love (Effektivisering af folkekirkens økonomi og administration samt udvidetadgangs til kirkelig betjening m.v.), Folketingssamling 2008-2009.30
Notat
På den anden side noteres det, at undersøgelsen har vist, at der generel er til-fredshed med ordningen om, at det er stiftsrådet, der bestyrer kirkernes ogpræsteembedernes kapitaler, og at de samlede besvarelser fra biskopper ogstiftsråd viser, at 45 procent af respondenterne svarer »Meget godt«, og 25procent svarer »Godt«, mens 30 procent svarer, at det fungerer »Nogenlunde«.Hertil kommer, at det er vanskeligt at pege på en anden demokratisk forsam-ling, der bedre ville kunne varetage bestyrelsen af kirkernes og præsteembe-dernes kapitaler. Der er jo netop tale om kirkernes og præsternes kapitaler,som menighedsrådene efter nærmere angivne regler skal indbetale til stifts-midlerne, hvorfor det også er naturligt, at disse midler bestyres af et demokra-tisk valgt organ, der er sammensat på stiftsniveau blandt andet af repræsentan-ter fra menighederne i stiftet.Som følge af ovenstående er det den samlede vurdering, at der som udgangs-punkt ikke er grundlag for at ændre ordningen, således at denne kompetencefjernes fra stiftsrådet.Der henvises endeligt til, at det af bekendtgørelsen om bestyrelse af kirke- ogpræsteembedekapitalen31blandt andet fremgår, at udlån foretages på vilkårfastsat af det udlånende stiftsråd. Stiftsrådene har således mulighed for at or-ganisere sig med en relativ fast udlånspolitik således, at administrationsgradenfra sag til sag herved nedsættes.Dette er tillige i tråd med anbefalingerne i betænkning 1495/2008 om evalue-ring af forsøg med stiftsråd32, hvor det blandt andet fremgår, at:»Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at alle konkrete sager om stiftslån til de lokale kas-ser skal behandles af det fulde stiftsråd. Det er væsentligt at holde sig for øje, at stiftsrå-dets kompetence vedrører kapitalforvaltningen, og som sådan ikke omfatter en stillingta-gen til de konkrete byggesager, idet kompetencen på byggesagsområdet ligger hos me-nighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed.Det kan derforanbefales,at stiftsrådet fastlægger en udlånspolitik, somstiftsadministrationen kan behandle de konkrete sager efter.«
Side 35Dokument nr. 115326/12
4.2.5 Antal/type underudvalg (stiftets udvalgsstruktur)Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at det er stiftsrådet, der fastlægger stiftets udvalgsstruk-tur?«60 procent af biskopperne, dvs. 6 biskopper, mener, at det fungerer »Megetgodt«, at det er stiftsrådet, der fastlægger stiftets udvalgsstruktur. Endviderehar 30 procent af biskopperne svaret, at ordningen fungerer »Godt«. En biskophar svaret, at det fungerer »Nogenlunde«.80 procent af alle stiftsråd har svaret, at ordningen fungerer »Meget godt«. Desidste to stiftsråd mener, at ordningen fungerer »Godt«.Bekendtgørelse nr. 1367 af 5. december 2010 om bestyrelse af kirke- og præsteem-bedekapitalen § 8.32Betænkning 1495/2008, afsnit 2.2 Stiftsrådets opgaver, p. 13.31
Notat
Ingen af de adspurgte har svaret »Dårligt«, »Meget dårligt« eller »Ved ikke« iforhold til, at det er stiftsrådet, der fastlægger stiftets udvalgsstruktur.En biskop kommenterer, at udvalgene vælges på baggrund af indstilling frabiskoppen, og at der på den måde ikke er sket en dramatisk forandring. En an-den biskop tilkendegiver, at det fungerer godt, men det forudsætter dog, at derer enighed mellem biskop og provster og stiftsråd i forhold til, hvad man vil istiftet. En tredje biskop bemærker, at det fungerer fint, at det er stiftsrådet, derfastlægger stiftets udvalgsstruktur, men at biskoppen jo tillige selv kan nedsæt-te yderligere udvalg.Et stiftsråd bemærker, at det er godt, at udvalgene ikke er løst flyvende satellit-ter, men at de er forankret i stiftsrådet. Et andet mener, at det er vigtigt, at deter stiftsrådet, der fastlægger udvalgsstrukturen, og at det er godt, at det er detenkelte stift, der selv beslutter, hvad de har brug for. Endelig anfører et stifts-råd, at man dog kunne efterlyse en mulighed for bedre dialog med andre stifts-råd, således at stiftsrådene herved kunne hente inspiration fra hinanden medhensyn til nyttige udvalg. I øvrigt tilkendegives det, at det er godt, at det erstiftsrådet, der bevilliger penge til udvalgenes arbejde.Ministeriets overvejelserPå baggrund af ovenstående finder ministeriet ikke anledning til at anbefaleændringer i den nuværende ordning. De adspurgte respondenter har tilkende-givet, at det fungerer godt, at det er stiftsrådet, der fastlægger stiftets udvalgs-struktur. Enkelte biskopper fremhæver vigtigheden af, at biskoppen jo ogsåkan nedsætte sine egne udvalg, og at stiftsrådet er lydhør over for udvalgsbe-hovet i stiftet i forhold til stiftets vision og strategier.Belyst i det perspektiv er det vigtigt, at der fortsat er en god og åben dialogmellem biskop og stiftsråd i forhold til, hvor stiftet skal bevæge sig hen, og atder kun nedsættes de udvalg, der er behov for. Ligesom det også fortsat er vig-tigt, at stiftsrådet er det primære samlingspunktet for udvalgenes arbejde, så-ledes at udvalg ikke kommer til at fungere som »syltekrukker« for ellers godeinitiativer.For så vidt angår muligheden for en bedre dialog mellem stiftsråd, som kanmedvirke til inspiration for andre stiftsråd og til udvikling af initiativer i detenkelte stift, er der allerede mulighed for, at et stiftsråd via stifternes hjemme-sider kan hente inspiration om andre stiftsråds virke, herunder hvilke udvalgstiftsrådet har nedsat i stiftet. På den anden side kunne man overveje, om deroveni er behov for et fælles forum som f.eks. en ’væg’ eller et chatforum, hvormeningsudvekslinger kan ske på uformel basis.I denne diskussion indgår, at enkelte respondenter har nævnt, at der er et be-hov for, at stiftsråd kan løfte tiltag på tværs af stiftsgrænser, dvs. et behov for,at rammerne for stiftsrådenes virke tillader, at de samarbejder og finansiererting i fællesskab. I den forbindelse kan nævnes kapitel 8 i lov om menigheds-råd, der giver mulighed for samarbejde på tværs af og mellem niveauer i folke-kirken, således at stiftsøvrighed, provstiudvalg og menighedsråd under be-stemte forudsætninger kan samarbejde, ligesom også to eller flere på sammeniveau kan samarbejde.
Side 36Dokument nr. 115326/12
Notat
Derimod er der ikke en tilsvarende generel mulighed for to eller flere stiftsrådtil at indgå samarbejdsaftaler og finansiere initiativer i fællesskab. Dog skal detnævnes, at stiftsrådene efter de gældende bestemmelser33enkeltvis eller i fæl-lesskab kan overlade kapitalforvaltningen til en ekstern kapitalforvalter. Sam-arbejdet mellem flere stiftsråd om fælles kapitalforvaltning skal reguleres i envedtægt, der skal godkendes af Ministeriet for Ligestilling og Kirke.Det kan derfor overvejes, hvorvidt der er behov for en hjemmel, således at ogsåstiftsråd fremover kan samarbejde om andet end forvaltning af kapitaler.
Side 37Dokument nr. 115326/12
4.2.6 Kompetencer og tidsforbrugBiskopper, stiftsråd og distriktsforeningsmedlemmer er spurgt om:»Hvad opfatter du/I som stiftsrådets væsentligste opgave?«Biskopper og stiftsråd er ved besvarelsen af dette spørgsmål blevet bedt om, atprioritere væsentligheden af følgende:»Udskrivning af stiftsbidrag«»Prioritering af anvendelse af stiftsbidraget«»Forvaltning af stiftsmidlerne«Nedenfor vises fordeling af besvarelserne.Tabel 4.2.6 AHvad opfatter du/I som stiftsrådets væsentligste opgave?Udskrivningaf stiftsbidraggns 1,7922111212212212Prioriteringaf anvendel-segns 1,25112111211111111Forvaltningsaf stiftsmid-lernegns 2,533312333313433Ved ikke
KøbenhavnKøbenhavn-rådetHelsingørHelsingør-rådetRoskildeRoskilde-rådetL-FL-F-rådetFyenFyen-rådetAalborgAalborg-rådetViborgViborg-rådetÅrhus33
Bekendtgørelse nr. 1367 af 5. december 2010 om bestyrelse af kirke og præsteem-bedekapitalen, § 10, stk. 2 og 3.
Notat
Århus-rådetRibeRibe-rådetHaderslevHaderslev-rådetI ALT biskopI ALT rådet
22332Gns 1,78Gns 1,80
13211Gns 1,4Gns 1,1
31123Gns 2,7Gns 2,4
Side 38Dokument nr. 115326/12
Tabel 4.2.6 A. Tabellen viser, hvorledes biskopper og stiftsråd har valgt at prioritere detre kompetencer, som er tillagt stiftsrådet. Det bemærkes, at tabellen er struktureretsåledes, at de grå felter viser biskoppernes svar, og de hvide felter stiftsrådenes svar.Værdien 1= mest væsentlig, 2 = væsentligt og 3 = mindst væsentlig. Når der er angivetden samme værdi i flere felter, er dette udtryk for, at respondenten mener, at kompe-tencerne er lige væsentlige. Gennemsnitsværdien fremgår ved at dividere antal pointmed antal respondenter, som har prioriteret opgaven, f.eks. for udskrivning af stiftsbi-drag: 34 point/19 respondenter = 1,79 point.
Som det fremgår af tabellen har langt de fleste biskopper og stiftsråd svaret, atde mener, at stiftsrådets væsentligste opgave er at prioritere anvendelsen afstiftsbidraget. Dernæst prioriteres udskrivning af det bindende stiftsbidrag,som stiftsrådets væsentligste opgave, og på tredjepladsen kommer stiftsrådetsforvaltning af stiftsmidlerne.For distriktsforeningsmedlemmerne gør det sig derimod gældende, at de ud frade nævnte stiftsrådsopgaver overvejende finder, at det er forvaltning af stifts-midlerne, der er stiftsrådets væsentligste opgave. Dernæst kommer priorite-ring af stiftsbidragets anvendelse. Endelig har distriktsforeningsmedlemmernetilkendegivet, at udskrivning af det bindende stiftsbidrag er mindst vigtigt.Ministeriets overvejelserMinisteriet finder umiddelbart ikke denne fordeling overraskende, idet ogsåden tidligere evaluering i betænkning 1495/2008 viste, at en af stiftsrådetsstore opgaver er at understøtte det lokale kirkelige liv i stiftet, og at det i be-mærkningerne til loven om de permanente stiftsråd blev understreget, atstiftsrådet netop skal koncentrere sig om at understøtte projekter til gavn forstiftets sogne.I forhold til interviewundersøgelsens resultat er det derfor naturligt, at bådebiskopper og stiftsråd overvejende prioriterer opgaven vedrørende anvendelseaf stiftsbidraget som stiftsrådets væsentligste kompetence.I forhold den foretagne spørgeskemaundersøgelse blandt distriktsforenings-medlemmerne fremgår det som nævnt, at de overvejende ser forvaltning afstiftsmidlerne som stiftsrådets væsentligste opgave, hvilket kan betragtes somnaturligt, da distriktsforeningsmedlemmerne er sammenslutninger af menig-hedsråd, og således må forventes at interessere sig særligt for forvaltningen afstiftsmidlerne.Biskopper, stiftsråd og distriktsforeningsmedlemmer er spurgt om:
Notat
»Har du/I tænkt på andre opgaver (kompetencer), der burde tillægges stiftsrå-det?«70 procent af biskopperne, dvs. 7 biskopper, svarer »Nej« i forhold til spørgs-målet om, hvorvidt de har tænkt på andre opgaver (kompetencer), der burdetillægges stiftsrådet. 30 procent af biskopperne svarer »Ja« til, at de har tænktpå andre opgaver, der burde tillægges stiftsrådet.60 procent af stiftsrådene svarer »Nej« til, at de har tænkt på andre opgaver,der burde tillægges stiftsrådet. 40 procent svarer »Ja«.Diagram 4.2.6 A.Har du/I tænkt på andre opgaver (kompetencer), der burdetillægges stiftsrådet?
Side 39Dokument nr. 115326/12
JaNej
Diagram 4.2.6 A. Cirkeldiagrammet viser, at 65 procent af biskopper og stiftsråd harsvaret »Nej« til spørgsmålet om, hvorvidt de har tænkt på andre opgaver (kompeten-cer), der burde tillægges stiftsrådet. 35 procent har svaret »Ja«.
Af de adspurgte distriktsforeningsmedlemmer svarer 63 procent »Nej« til, at dehar tænkt på andre opgaver, der burde tillægges stiftsrådet. 2 distriktsfor-eningsmedlemmer har svaret »Ja« og har anført, at stiftsrådene skal have tilopgave at føre menighedsrådene på rette vej især nu, hvor der er nye med-lemmer på vej. Et andet medlem har svaret, at stiftsrådet skal levere en størregrad af information og dermed være mere synlige34.Af biskoppers og stiftsråds forslag til opgaver fremgår blandt andet: mere råd-givning, efteruddannelse af præster, medansvar for stiftets fællesfondsmidler,stiftsrådsudtalelse i forbindelse med biskops fremlæggelse af pastoratændrin-ger (høringsret), sognestruktur og grænser, strukturændringer – godt hvis ikkekun biskoppen, men bredere demokratisk forsamling, kompetence i forbindel-se med niveauet for indsigtslinjer ved kirker (plansager), rådgivende eller be-sluttende kompetence ved kirkebyggeri, fokus på lejlighedskirker ved kirke-lukninger.Biskoppen over Ribe Stift har tilkendegivet, at det ville være for tidskrævendeog gå ud over igangværende pastoratsændringer, såfremt stiftsrådet tillæggeskompetencer ved pastoratsændringer. Biskoppen over Århus Stift har tilken-degivet, at man i forbindelse med fordelingen af præstestillinger kunne forud-34
Se hertil eventuelt afsnit 4.3.4 om synliggørelse af stiftsrådet.
Notat
se, at det ville blive katastrofalt og tillige blive alles kamp mod alle, såfremtkompetencen tillægges stiftsrådet – som det er nu ved alle, at ansvaret liggerhos biskoppen.Biskoppen over Aalborg Stift mener som udgangspunkt, at stiftsrådene skalhave mere erfaring, før de tillægges yderligere kompetencer.Ministeriets overvejelserDet er den overvejende holdning blandt respondenterne, at de ikke har tænktpå andre opgaver (kompetencer), der burde tillægges stiftsrådet. Dvs. andreend dem stiftsrådet har i forvejen, som er: udskrivning af et bindende stiftsbi-drag, prioritering af stiftsbidragets anvendelse, forvaltning af stiftsmidlerne ogfastlæggelse af stiftets udvalgsstruktur.Enkelte respondenter foreslår, at stiftsrådet bliver høringsberettiget eksem-pelvis i forbindelse med ændringer i den lokale kirkelige struktur (sogne- ogprovstiinddelingen) og i forbindelse med pastoratsinddelingen og normering afpræstestillinger. Andre overvejer om, der skal tillægges stiftsrådene kompe-tencer i forbindelse med kirkebyggeri.Det kan overvejes, om stiftsrådets kompetence skal ændres eksempelvis i formaf, at stiftsrådet i forhold til en eller flere af de nævnte opgaver bliver hørings-berettiget eller direkte får beslutningskompetence eventuelt sammen med deeller den nuværende beslutningstager.-Vedr. den lokale kirkelige struktur (sogne- og provstiinddelingen)
Side 40Dokument nr. 115326/12
Den lokale kirkelige struktur består af inddelingen i sogne og provstier. Indde-lingen i sogne og provstier er bestemmende for det lokale kirkelige demokratisvirkemåde, idet der som udgangspunkt skal være et menighedsråd for hvertsogn og et provstiudvalg for hvert provsti. Der kan dog ifølge gældende lovetableres fælles menighedsråd for sognene og fælles provstiudvalg for to prov-stier inden for et ligningsområde.Inddelingen i sogne og provstier fastlægges i dag ved kongelig resolution efterindstilling fra ministeren for ligestilling og kirke.Ændringer af provstigrænserne foretages ud fra hensyn til en administrativthensigtsmæssig inddeling, ikke mindst for så vidt angår den meget omfattendeomlægning af provstigrænserne, der fandt sted pr. 1. januar 2007 i forbindelsemed kommunalreformen. Det blev her tilstræbt, at der så vidt muligt er sam-menfald mellem kommune- og provstigrænserne. Dette skyldes, at kirkeskat-ten, som fastsættes af provstiudvalgene, opkræves med kommunerne som lig-ningsområder.35Det har også i forbindelse med den tidligere evaluering af stiftsrådene væretdrøftet, hvorvidt stiftsrådet skal have kompetence vedrørende den lokale kir-kelige struktur.
Betænkning 1495/2008 om evaluering af forsøg med stiftsråd, afsnit 5.3 om denlokale kirkelige struktur, p. 87.35
Notat
Det blev i betænkning 1495/200836anbefalet, at stiftsrådet i forhold til sogne-og provstiinddelingen alene skulle være rådgivende. Det blev begrundet medhensynet til, at stiftsrådet ikke skulle være et over-menighedsråd, som kunnenedlægge sogne.Som følge heraf forudsatte man, at oprettelse og nedlæggelse af sogne og prov-stier også fremover skulle fastlægges ved kongelig resolution efter indstillingfra ministeren for ligestilling og kirke.Biskoppen kan i dag vælge at rådføre sig med stiftsrådet i diverse kirkeligespørgsmål herunder om den lokale kirkelige struktur, og det fremgår af be-mærkningerne til loven om de permanente stiftsråd, at biskoppen har den mu-lighed. Biskoppen har derimod ikke en pligt til at rådføre sig med stiftsrådet idette spørgsmål.Det kan overvejes, om tiden nu er moden til at indføre en høringsret for stifts-rådet, jf. også afsnit 4.2.7 om rådgivning af biskoppen, hvoraf det også fremgår,at stiftsrådet i flere stifter benyttes som rådgivende organ for biskoppen.-Vedr. pastoratsinddelingen og normering af præstestillinger
Side 41Dokument nr. 115326/12
Arbejdsgruppen bag betænkning 1527/2011 om provstestillingen og provsti-ets funktion foreslog37, at det overvejes, om provstiudvalget skal tillægges enhøringsret i forbindelse med biskoppens planer om at ændre pastoratsstruktu-ren i provstiet samt i forbindelse med en omlæggelse af præstestillinger.Oprettelse, ændring og nedlæggelse af pastorater foretages i dag i henhold tilcirkulære nr. 9894 af 23. oktober 2006 om oprettelse, ændring og nedlæggelseaf pastorater, fastsættelse af pastoratsnavne samt oprettelse og nedlæggelse afpræstestillinger af biskoppen efter høring af de berørte menighedsråd og præ-ster.Biskoppen foretager desuden oprettelse og ændring af præstestillinger efterhøring af de berørte menighedsråd og præster samt nedlæggelse af ubesattepræstestillinger efter høring af de berørte menighedsråd.Cirkulæret er udstedt i henhold til en kgl. resolution, der flyttede kompetencentil at beslutte ændringer i pastoraterne fra Dronningen til de kirkelige myndig-heder.Det blev i betænkning 1527/2011 anført, at hvis provstiudvalget skal tillæggesen høringsret på linje med de berørte menighedsråd og præster, skal dette skeved lovgivning.Det kan overvejes, om stiftsrådene skal tillægges høringsret i forbindelse medoprettelser og ændringer af pastorater og præstestillinger. Det bemærkes i denforbindelse, at ministeren med L 29 om forslag til lov om ændring af lov omansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi (Æn-dret procedure ved besættelse af provstestillinger, høringsret til provstiudvalgBetænkning 1495/2008, afsnit 2.2 stiftsrådets opgaver, p. 12.37Betænkning 1527/2011, afsnit 9.3.2 – Høringsret ved ændring af pastoratsstruktu-ren og omlægning af præstestillinger, p. 103.36
Notat
ved besættelse af stillinger som provst, udvidelse af provstiudvalgets sammen-sætning og ændring af provstiudvalgets valg – og funktionsperiode) har fore-slået, at stiftsrådet skal høres forud for biskoppens endelige afgørelse om pla-ceringen af provstestillingerne.38På den anden side har flere biskopper i interviewundersøgelsen udtrykt be-kymring over ideen om at tillægge stiftsrådene en høringsret blandt andet medhenvisning til, at det vil være for tidskrævende og desuden ville kunne blivealles kamp mod alle.Spørgsmålet om pastoratsinddelingen og normering af præstestillinger blevogså drøftet i forbindelse med den første evaluering af forsøg med stiftsråd, ogtilsvarende ovenstående blev det alene anbefalet, at biskoppen kunne rådføresig med stiftsrådet i dette spørgsmål, men at stiftsrådet ikke skulle have egent-lig beslutningskompetence.Det blev i den sammenhæng fremhævet, at denne opgave er så tæt knyttet tilbiskoppens gejstlige tilsyn, at det må anbefales, at biskoppen fortsat har detendelige ansvar for opgaven, også selv om biskoppen lader sig rådgive af stifts-rådet herom. Ligesom det også fremgik, at en ændring af ansvaret for norme-ringen ville kunne skabe uklarhed om ansvaret for overholdelse af bevillingentil præsteløn.Det vurderes på baggrund af ovenstående, at tiden fortsat ikke er moden til atindføre en høringsret for stiftsrådet.-Vedr. kirkebyggeri
Side 42Dokument nr. 115326/12
En respondent i interviewundersøgelsen tilkendegiver, at stiftsrådet bør haveen rolle i forbindelse med kirkebyggeri – forinden der træffes beslutning ombygning af en ny kirke.Som det er i dag39, er opførelse af en ny kirke en lokal beslutning, men det er enbeslutning, der kræver Ministeriet for Ligestilling og Kirkes godkendelse. Detsamme er tilfældet, hvis en kirke ønskes taget ud af brug.Normalt vil et nyt kirkebyggeri være et resultat af en proces, der strækker sigover flere år. Menighedsrådet skal sikre sig, at der er et overblik over det på-tænkte byggeris omfang, anvendelse og finansieringsgrundlag samt de fremti-dige afledede driftsudgifter.Det er en følge af biskoppens almindelige tilsynspligt, at biskoppen kan tageinitiativ til drøftelse af spørgsmål om nyt kirkebyggeri f.eks. ved henvendelse tilet menighedsråd, hvis det er klart, at folkekirkens medlemmer i et bestemtområde i stiftet ikke har tilstrækkelig let adgang til en rimelig kirkelig betje-ning.
Betænkning 1527 om provstestillingen og provstiets funktion, afsnit 3.3.8, placeringaf provstestillingen, pp. 37-38.39Vejledning nr. 9202 1. april 2006 om processen ved opførelse af kirker.38
Notat
Det kan også være menighedsrådet, der konstaterer, at den eksisterende kirkeikke dækker behovet for kirkelig betjening. Det kan skyldes en ændring i be-folkningens bosætningsmønster, men kan også skyldes forhold ved den eksi-sterende kirke, f.eks. at denne ikke uden afholdelse af uforholdsmæssigt storeudgifter kan bringes i tilfredsstillende stand.Når menighedsrådet har konstateret et behov for en ny kirke, er det vigtigt, atder indledes en dialog med provstiudvalget og biskoppen. Det er menighedsrå-det, som vælger arkitekt, og som sammen med provstiudvalget skal finde ud af,hvordan et byggeri kan finansieres. Dialogen skal sikre, at der ikke spildesunødige ressourcer på forberedelse af projekter, der ikke kan blive til noget.Opførelse af en ny kirke har følger, der rækker ud over det enkelte sogn. Dels eret kirkebyggeri et økonomisk stort projekt, der får indflydelse på økonomien iligningsområdet. Dels har byggeriet indflydelse på den overordnede planlæg-ning af folkekirkens struktur, f.eks. hvis der samtidig skal oprettes et nyt sogn,oprettes stillinger eller flyttes personale.En ansøgning om opførelse af en ny kirke fremsendes af menighedsrådet gen-nem provstiudvalg og stiftsøvrighed. Provstiudvalget og stiftsøvrigheden skalved fremsendelsen vedlægge deres udtalelser i sagen.Spørgsmålet vedrørende kirkebyggeri er ikke tidligere drøftet i forhold tilstiftsrådenes kompetencer. Det er dog i betænkning 1495/2008 drøftet, hvor-vidt stiftsrådene skulle have rådgivende kompetence i forhold til kirkebyg-ningsændringer. I den sammenhæng var det vurderingen, at såfremt stiftsrådetgenerelt bliver tillagt kompetencen til at godkende kirkebygningsændringer,ville dette kunne skabe problemer i forhold til de gældende fredningsregler.Det blev endvidere anført i betænkningen40, at stiftsøvrigheden er et statsligtadministrativt forvaltningsorgan, og dette må ses som garant for, at der ikkesker forringelser af kulturarven i forbindelse med et menighedsråds ønsker omat ændre eller udbygge en kirkebygning.For så vidt angår opførelse af nye kirkebygninger vil der ikke være de sammehensyn til kulturbevaringen som ved ændringer af eksisterende kirkebygnin-ger – der vil således som udgangspunkt, da der er tale om en ny bygning, ikkevære kulturarvs- og fredningsmæssige hensyn.På den ene side kan det således overvejes, om biskoppen og stiftsrådet skaldele biskoppens nuværende initiativret til at drøfte spørgsmålet om et nyt kir-kebyggeri med menighedsrådet.På den anden side er det i forbindelse med etableringen af de permanentestiftsråd flere gange fremhævet, at stiftsrådet ikke må blive et over-menighedsråd, som er overordnet menighedsrådene i sognene. Det er endvide-re i denne forbindelse blevet anført, at for at undgå dette, er det væsentligt, atstiftsrådets kompetencer over for menighedsrådene er klart afgrænsede, og atstiftsrådene ikke selv kan tiltage sig nye kompetencer på menighedsrådenesbekostning.
Side 43Dokument nr. 115326/12
40
Betænkning 1495/2008, afsnit 5.5.3, vurdering, p. 94.
Notat
På denne baggrund er det ministeriets vurdering, at såfremt der tillæggesstiftsrådene initiativret i forbindelse med opførelse af nye kirkebygninger, børdette kombineres med nærmere fastlagte retningslinjer, således at der ikkesker en uhensigtsmæssig kompetenceforvridning mellem menighedsråd ogstiftsråd. Det samme synspunkt vil i øvrigt gøre sig gældende, såfremt det øn-skes at tillægge stiftsrådet initiativret i forbindelse med kirkelukninger(tage enkirke ud af brug).-Vedr. plansager (kommune- og lokalplaner)
Side 44Dokument nr. 115326/12
For så vidt angår plansager, er det stiftsøvrigheden, som er statslig sektormyn-dighed i henhold til planlovgivningen, for så vidt angår varetagelse af de kirke-lige interesser.Ved forslag efter planloven til lokalplaner, der vedrører kirkens eller kirkegår-dens omgivelser, kan et menighedsråd gøre indsigelse mod lokalplanforslagetover for kommunalbestyrelsen.Såfremt menighedsrådet finder, at et lokalplanforslag er et alvorligt anslag modkirken, kirkegården eller omgivelserne, må rådet rette henvendelse til stiftsøv-righeden. Stiftsøvrigheden kan herefter i henhold til planloven nedlægge vetomod en kommunalbestyrelses gennemførelse af et lokalplanforslag, der er tilskade for en kirke.Forslag til kommuneplaner, regionale udviklingsplaner m.v. behandles ligele-des af stiftsøvrighederne. Såfremt en stiftsøvrighed mener, at et sådant forslaghar en uheldig påvirkning på en eller flere kirkers omgivelser, skal sagen ind-sendes til Ministeriet for Ligestilling og Kirke med henblik på, at ministeren forligestilling og kirke kan anmode miljøministeren om at nedlægge veto efterplanloven.I forhold til plansager (kommune- og lokalplaner) er det i den tidligere evalue-ring i betænkning 1495/2008 fremhævet41, at det ligeledes kan tænkes, atstiftsrådet i ringere grad end stiftsøvrigheden vil være i stand til objektivt atforholde sig til, om der er tale om en sag, hvor en indsigelse er på sin plads.I modsætning til stiftsrådet er stiftsøvrigheden en decentral statslig myndig-hed, som efter delegation fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke påser, at f.eks.lokalplanforslag tager tilstrækkeligt hensyn til kirkerne og deres omgivelser.Det var derfor vurderingen, at opgaver i henhold til planlovgivningen ikke børflyttes til et folkevalgt organ.Det blev endvidere anført, at der derimod intet er til hinder for, at man i stifts-rådet kan foretage en mere generel drøftelse af de overordnede hensyn i plan-sagerne. Dog er det vigtigt, at stiftsrådet hele tiden holder sig for øje, at stifts-rådet ikke er forvaltningsmyndighed på området og derfor ikke kan blande sig ikonkrete sager, ligesom stiftsrådet ikke kan komme med pålæg til stiftsøvrig-heden i forhold til dennes administrationspraksis.
41
Betænkning 1495/2008, afsnit 5.5.2, erfaringer og 5.5.3, vurdering, pp. 93-94.
Notat
På baggrund af ovenstående er det fortsat ministeriets umiddelbare vurdering,at stiftsrådet kan foretage en mere generel drøftelse af de overordnede hensyni plansagerne og eventuelt være med til at fastlægge en slags retningslinjer foradministrationen af området, som stiftsadministrationen kan følge i forhold tilsagsbehandling af konkrete plansager.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvilken af stiftsrådets ’opgaver’ bruger stiftsrådet mest tid på?«Biskopper og stiftsråd er ved besvarelsen af dette spørgsmål blevet bedt om atprioritere, hvad stiftsrådet bruger mest tid på ud af følgende opgaver:»Udskrivning af stiftsbidrag«»Prioritering af anvendelse af stiftsbidraget«»Forvaltning af stiftsmidlerne«»Rådgivning af biskoppen«»Andet«Det fremgår af interviewene, at der bruges mest tid på prioritering af anven-delse af stiftsbidraget. Dernæst bruges der mest tid på andre opgaver, hvornogle respondenter angiver, at der her er tale om drøftelse af aktuelle kirkeligeforhold, orientering om udvalgenes arbejde mv. På tredjepladsen er forvaltningaf stiftsmidlerne. Fjerdepladsen deles mellem rådgivning af biskoppen og ud-skrivning af stiftsbidraget, dvs., at det er respondenterne vurdering, at de bru-ger mindst tid på rådgivning af biskoppen og udskrivning af det bindendestiftsbidrag.Ministeriets overvejelserDet kan på baggrund af ovenstående konstateres, at stiftsrådene bruger mesttid på prioriteringen af anvendelsen af stiftsbidraget. Dette harmonerer godtmed, at det er den opgave flertallet af respondenterne mener, er stiftsrådenesvæsentligste opgave, jf. ovenfor afsnit 4.2.6(indledningsvist).
Side 45Dokument nr. 115326/12
4.2.7 Rådgivning af biskoppenBiskopper og stiftsråd er spurgt om:»Bliver stiftsrådet benyttet som rådgivende organ for biskoppen?«70 procent af biskopperne, dvs. 7 biskopper, svarer, »Ja« til spørgsmålet, omstiftsrådet bliver benyttet som rådgivende organ for biskoppen. 30 procent afbiskopperne svarer »Nej« til spørgsmålet. Det bemærkes dog, at to biskopper,som har svaret ja til, at de modtager rådgivning fra stiftsrådet, samtidig hartilkendegivet, at rådgivning benyttes, men ikke i særlig høj grad.For stiftsrådenes vedkommende svarer 50 procent »Ja« og 50 procent »Nej« påspørgsmålet. Et stiftsråd, som har svaret ja til, at de foretager rådgivning afbiskoppen, siger samtidig, at det jo er et definitionsspørgsmål, men at det sker
Notat
indirekte ved diskussioner. Et andet stiftsråd bemærker, at der burde væremere faste regler for inddragelse af rådet. Desuden efterlyser et stiftsråd, somhar svaret nej, en højere grad af vidensdeling. Ligesom endnu et stiftsråd, derhar svaret nej, nævner, at de dog benyttes som sparingspartner.Biskoppen over Københavns Stift tilkendegiver i øvrigt, at det simpelthen erdet eneste rigtige at modtage rådgivning fra stiftsrådet, og at det ikke givernogen autoritet ikke at rådføre sig – »jeg har ikke lavet referatet på forhånd«.Biskoppen over Viborg Stift tilkendegiver endvidere, at det er vigtigt at havedialog med repræsentanter for menighederne, også ved uenigheder, eksempel-vis ved spørgsmålet om vielse af homoseksuelle. Det er et åbent forløb, hvorman lytter og giver konstruktiv kritik.Et stiftsråd siger, at stiftsrådet ikke er rigtigt ’inde i maskinrummet’, men at deralligevel bliver drøftet en del af biskoppens områder.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan fungerer stiftsrådets rådgivning af biskoppen?«I forhold til spørgsmålet om stiftsrådet rådgivning af biskoppen viser inter-viewene, at biskopperne generelt er mere tilfredse med rådgivningen endstiftsrådene.Det skal bemærkes, at spørgsmålet kun er stillet til de biskopper og stiftsråd,der har svaret »Ja« til, at stiftsrådet bliver benyttet som rådgivende organ forbiskoppen.Således svarer 57 procent af disse 7 biskopper, dvs. 4 biskopper, men kun 40procent af disse 5 stiftsråd, dvs. 2 stiftsråd, at rådgivningen fungerer »Megetgodt«.Ligeledes svarer 28 procent af de 7 biskopper, dvs. 2 biskopper, mod kun 20procent af de 5 stiftsråd, dvs. 1 stiftsråd, at rådgivningen fungerer »Godt«.1 ud af de 7 biskopper og 1 ud af de 5 stiftsråd har svaret »Nogenlunde«.Et stiftsråd svarer »Ved ikke«.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvad opfatter du/I som stiftsrådets væsentligste rådgivningsopgave?«Biskopper og stiftsråd er ved besvarelsen af dette spørgsmål blevet bedt om atprioritere, hvilke af de nedenfor nævnte opgaver de opfatter som stiftsrådetsvæsentligste rådgivningsopgave:»Den lokale kirkelige struktur«»Pastoratsinddelingen og normering af præstestillinger«»Kirkebygningsændringer«»Andet«
Side 46Dokument nr. 115326/12
Notat
Det fremgår af interviewene, at respondenterne generelt finder, at rådgivningom den lokale kirkelige struktur er stiftsrådets væsentligste rådgivningsopga-ve. Dernæst kommer rådgivning om pastoratsinddeling og normering af præ-stestilliger. Herefter og på tredjepladsen nævnes andre rådgivningsopgaver –specifikt nævnes rådgivning før afgivelse af høringssvar.På sidstepladsen kommer rådgivning om kirkebygningsændringer, hvor ind-trykket under interviewene var, at dette næppe berøres i praksis.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Kunne du / I forestille dig/ jer, at det blev pligtigt for stiftsrådet at varetagerådgivningsopgaver i fremtiden?«I forhold til spørgsmålet om det i fremtiden skal være en pligt viser inter-viewene, at stiftsrådene generelt er langt mere interesserede i denne ordningend biskopperne.Således svarer 90 procent af stiftsrådene, dvs. 9 stiftsråd, men kun 40 procentaf biskopperne, dvs. 4 biskopper, at de kunne forestille sig, at det i fremtidenbliver en pligt for stiftsrådet at varetage rådgivningsopgaver.50 procent af biskopperne, dvs. 5 biskopper, mod kun 10 procent af stiftsråde-ne, dvs. 1 stiftsråd, svarer »Nej« til, at de kunne forestille sig, at det i fremtidenbliver en pligt for stiftsrådet at varetage rådgivningsopgaver. En biskop svarer»Ved ikke«.I kommentarerne til spørgsmålet anfører en biskop, som har svaret nej, at detvil afhænge af rådgivningsniveauet, idet rådgivningen ikke må angå biskoppensembedsførelse. En anden biskop svarer direkte nej, og spørger samtidig, hvadstiftsrådet i så fald skulle rådgive om.Et stiftsråd henviser til, at stiftsrådet burde varetage rådgivning i forhold tilden kirkelige struktur.En biskop foreslår, at det skal være en pligt for stiftsrådet at rådgive i forbin-delse med pastoratsændringer og lukning/opførelse af kirker42.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Kunne du / I forestille dig / jer nye områder, hvor stiftsrådet ville kunne rådgivebiskoppen og stiftsøvrigheden?«30 procent af biskopperne, dvs. 3 biskopper, svarer »Ja« til spørgsmålet om,hvorvidt de kunne forestille sig nye områder, hvor stiftsrådet ville kunne råd-give biskoppen og stiftsøvrigheden. 70 procent af biskopperne svarer »Nej« tilspørgsmålet.For stiftsrådene gælder, at 60 procent svarer »Ja« og 40 procent »Nej« påspørgsmålet.
Side 47Dokument nr. 115326/12
42
Se hertil afsnit 4.2.6, Kompetencer og tidsforbrug til stiftsrådet.
Notat
En biskop, der har svaret nej til spørgsmålet, tilkendegiver, at han egentlig ikkekunne forestille sig nye områder, hvor stiftsrådet ville kunne rådgive biskop-pen og stiftsøvrigheden, da mange områder har noget med personer at gøre.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Kunne du/I forestille dig/jer, at en eller flere af de opgaver, der i dag løses afbiskoppen eller stiftsøvrigheden overgår til stiftsrådetsce43?«I forlængelse af spørgsmålet oven for svarer 90 procent af biskopperne og 40procent af stiftsrådene, at de ikke kan forestille sig, at en eller flere af de opga-ver, der i dag løses af biskoppen eller stiftsøvrigheden, skulle overgå til stifts-rådenes beslutningskompetence.Ligeledes er andre 40 procent af stiftsrådene positive over for, at stiftsrådenefår beslutningskompetence i forhold til den lokale kirkelige struktur. Et stifts-råd svarer »Andet«, og et stiftsråd svarer »Ved ikke«.En biskop svarer »Ja« til, at man kunne forestille sig, at pastoratsinddelingen ognormeringen af præstestillinger kunne overgå til stiftsrådenes beslutnings-kompetence.Biskopper har i øvrigt følgende udtalelser; ’Nej, der skal være et sted at placerelussingerne, nemlig hos biskoppen og/eller stiftsøvrigheden’, ’her er man joinde og røre ved en nerve i hele den folkekirkelige opbygning – ved pastorat-inddeling er det svært at lægge hele beslutningen over til biskoppen, men derbør være en høringspligt, hvor biskoppen hører stiftsrådet’, ’der kunne skedrøftelser på et principielt plan og høring af stiftsrådet’.Stiftsrådet i Roskilde Stift tilkendegiver, at der allerede forekommer lokal ind-flydelse på præstestillinger via biskoppens høring, og at biskoppens bevægel-sesfrihed vil svækkes, hvis et demokratisk organ konstant skal høres.Desuden bemærker stiftsrådet i Ribe Stift, at det ud fra et demokratisk hensyner vanskeligt at flytte kompetencer fra biskoppen, og at der kun bør være råd-givning fra stiftsråd til biskop/stiftsøvrighed.Ministeriets overvejelserDet fremgår af interviewresultatet, at 7 ud af 10 biskopper mener, at de benyt-ter stiftsrådet som rådgiver for biskoppen. Derimod siger kun halvdelen afstiftsrådene, at de benyttes som rådgiver for biskoppen. Dermed mener flerebiskopper end stiftsråd, at stiftsrådet bliver benyttet som rådgivende organ forbiskoppen. Dette kan eventuelt forklares med, at 2 af de 7 biskopper udtaler, atrådgivningen trods alt ikke benyttes i særlig høj grad.
Side 48Dokument nr. 115326/12
Det fremgår af artiklen: Biskopper åbner for at afgive magt” i Kristeligt Dagblad den31. juli 2012, i et citat af biskop Niels Henrik Arendt, at:”Det kunne være, at man på sigt43
afleverer kompetence til stiftsrådene, blandt andet omkring pastoratsstrukturen, de fællessærpræstestillinger og stiftets samlede bevilling fra fællesfonden,” siger Arendt.”
Notat
I forhold til spørgsmålet om nye rådgivningsområder svarer 7 ud af 10 biskop-per, at det kunne de ikke forestille sig. Derimod siger 6 ud af 10 stiftsråd, at detkunne de godt forestille sig.Det fremgår af interviewene, at respondenterne generelt finder, at rådgivningom den lokale kirkelige struktur er stiftsrådets væsentligste rådgivningsopga-ve. Dernæst kommer rådgivning om pastoratsinddeling og normering af præ-stestillinger. Se eventuel nærmere om nye kompetencer til stiftsrådet i afsnit4.2.6.I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der i fremtiden skal være en pligt til atindhente rådgivning fra stiftsrådene, viser interviewene, at stiftsrådene gene-relt er langt mere interesserede i denne ordning end biskopperne. Det fremgårsåledes, at 9 ud af 10 stiftsråd, men kun 4 ud af 10 biskopper svarer, at de kun-ne forestille sig, at det i fremtiden bliver en pligt for stiftsrådet at varetage råd-givningsopgaver.I forlængelse heraf kan nævnes, at 9 ud af 10 biskopper, men kun 4 ud af 10stiftsråd svarer, at de ikke kan forestille sig, at en eller flere af de opgaver, der idag løses af biskoppen eller stiftsøvrigheden, overgår til stiftsrådenes beslut-ningskompetence.Således synes der ikke blandt biskopperne at være tilslutning til at give stifts-rådene mere beslutningskompetence. Derimod synes biskopperne mere velvil-lige over for ideen om øget frivillig anvendelse af stiftsrådet til rådgivning afbiskoppen. Dette fremgår blandt andet af udtalelser som: at det ikke giver au-toritet ikke at rådføre sig, og at det er vigtigt at have en dialog med repræsen-tanterne for menighederne. Derimod synes der ikke blandt biskopperne at væ-re tilslutning til, at der skal indføres en pligt for biskoppen til at høre stiftsrå-det.På den anden side kan det anføres, at stiftsrådene dog meget gerne ser, at detbliver en pligt for dem at rådgive biskoppen.Samtidig taler nogle biskopper også her om, at stiftsråd i forhold til vissespørgsmål, som f.eks. den lokale kirkelige struktur m.v. bør have en høringsret.Med høringsret forstås, at stiftsrådet harrettil at blive hørt i nærmere define-rede spørgsmål førend biskoppen træffer sin endelige beslutning.Dette er i tråd med overvejelser i betænkning 1527/2011 om provstestillingenog provstiets funktion44, hvoraf det blandt andet fremgår, at biskoppen før sinendelige afgørelse om placeringen af provstestillingen skal drøfte den fremtidi-ge placering af stillingen, og hermed hvilken model for ansættelse og udtalel-se/indstilling, der anvendes, med stiftsrådet.Det kan på den baggrund overvejes, hvorvidt tiden er moden til, at stiftsrådettillægges en egentlig høringsret i nærmere angivne spørgsmål.
Side 49Dokument nr. 115326/12
44
Betænkning 1527/2011, afsnit 3.3.8, placering af provstestillingen, pp. 36-37.
Notat
4.3
Arbejdsform (sagsforberedelse, mødeaktivitet, forretningsfø-relse herunder opfølgning, synliggørelse)Arbejdsformen siger noget om, hvor ofte stiftsrådet mødes, hvem der foretagersagsforberedelsen til møder, hvem der er ansvarlig for at følge op på stiftsrå-dets beslutninger, samt hvordan stiftsrådet synliggør sit arbejde.Arbejdsformen er derfor afgørende for, om det er overkommeligt for medlem-merne at sidde i stiftsrådet, og om der er en tilfredsstillende sagsforberedelseog opfølgning på møderne. I forhold til synliggørelsen af stiftsrådenes arbejdehandler det også om stiftsrådenes legitimitet på stiftsniveau i forhold til delokale menighedsråd45.4.3.1 Sagsforberedelse – stiftsadministrationens bistand til stiftsrådetBiskopper, stiftsråd og stiftskontorchefer er spurgt om:»Hvordan fungerer det, at stiftsadministrationen bistår stiftsrådet?«90 procent af biskopperne, dvs. 9 biskopper, svarer, at det fungerer »Megetgodt« eller »Godt«, at det er stiftsadministrationen, der bistår stiftsrådet. Ingensvarer, at det fungerer »Dårligt«, eller »Meget dårligt«. En biskop svarer »No-genlunde«.For stiftsrådenes vedkommende svarer alle, at det fungerer »Meget godt«, atdet er stiftsadministrationen, der bistår stiftsrådet.En biskop siger dog, at det har været udfordrende, også fordi det er blevet enstor opgave med alle de udvalg, og at stiftsadministrationen løser rene sekreta-riatsopgaver fra vores bevilling, men når det handler om større projekter, bli-ver vi nødt til at finansiere af vores stiftsrådsbevilling. Stiftsrådsarbejde i stifts-administrationen kan få sekundær betydning, fordi stifterne skal løfte de opga-ver, de i resultatkontrakterne bliver bedømt på, og der hives nu penge frastiftsrådsbidraget til sekretariatsbetjening i stiftsadministrationen.Et stiftsråd tilkendegiver, at det er godt, at det er stiftsadministrationen, dervaretager sekretariatsbistanden af stiftsrådet, da de har redskaberne til det.Der er imidlertid fare for, at møderne kan få karakter af for meget konkretsagsbehandling.Stiftskontorchefer er også stillet et spørgsmål om, hvordan stiftsadministratio-nens understøttelse af stiftsrådet fungerer. Her svarer alle med fordelingen60/40, at det fungerer »Meget godt« eller »Godt«. Dog har en enkelt stiftskon-torchef kommenteret, at stiftsadministrationen udfører en ren sekretariatsop-gave for stiftsrådet, og set fra administrationens synsvinkel er der primært taleom, at stiftsadministrationen er blevet ’belastet’ med en ekstraopgave, somfylder rigtigt meget, og som vokser uden, at der tilføres flere ressourcer. Der-udover understreges det, at stiftet påføres en økonomisk belastning dels ved, atmødeomkostninger herunder diæter afholdes af stiftets driftskonto, og dels vedat regnskabsmæssige omkostninger (ADF) betales af stiftets drift.Ministeriets overvejelser
Side 50Dokument nr. 115326/12
45
Betænkning 1495/2008, afsnit 7, p. 115.
Notat
På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der blandt biskopper ogstiftsråd er udbredt tilfredshed med, at det er stiftsadministrationen, der bistårstiftsrådet. Dog er nogle stiftskontorchefer og en enkelt biskop mere forbehol-dende, idet det anføres, at stiftsrådsarbejde tager ressourcer fra administratio-nen, og biskoppen fremfører, at stiftsadministrationerne først og fremmest ernødsaget til at opfylde mål i de resultatkontrakter, de har med ministeriet.På den anden side vurderes der ikke umiddelbart at være grundlag for at æn-dre den eksisterende ordning, idet også 60 procent af stiftskontorcheferne harsvaret, at ordningen fungerer »Meget godt« eller »Godt«.
Side 51Dokument nr. 115326/12
4.3.2 Mødeaktivitet herunder antal sager på dagsorden til et stiftsrådsmøde,medlemmernes tidsforbrugBiskopper og stiftsråd er spurgt om:»Mener du/I, at stiftsrådets mødeaktivitet er passende?«Alle biskopper og 9 ud af 10 stiftsråd finder, at mødeaktiviteten i stiftsrådeneer passende. Kun et stiftsråd svarer »Nej« til spørgsmålet med begrundelsen, atmøderne er for korte, men at det dog har hjulpet efter nedsættelsen af et for-retningsudvalg.Et stiftsråd tilkendegiver endvidere, at mødeaktiviteten er passende i forholdtil stiftsrådet nuværende kompetencer(opgaver), men såfremt der måtte til-lægges stiftsrådet flere opgaver, vil der også være behov for flere møder.To af de stifteråd, der har svaret, at mødeaktiviteten er passende, bemærker, atmødeaktiviteten måske er lidt i underkanten, men omvendt skal der heller ikkevære længere møder. Ligesom det også bemærkes, at det er godt med ekstramøder ved større sager, da det giver tid til fælles diskussion.Ministeriets overvejelserSom det fremgår af ovenstående, synes der således at være grundlæggendetilfredshed med stiftsrådets mødeaktivitet.Der er ikke fastlagt retningslinjer for, hvor ofte stiftsrådet skal mødes. Det kandog nævnes, at i betænkning 1495/2008 vurderes det, at det er op til det enkel-te stift at vurdere, hvor meget der er behov for, at stiftsrådet mødes, men at detforekommer hensigtsmæssigt, at rådet mødes 4 gange årligt.Det kan hertil bemærkes, at det ved en gennemgang af de indsendte forret-ningsordner for stiftsrådene kan konstateres, at stiftsrådene på forhånd harfastlagt en mødeaktivitet på 4-5 årlige møder.Det kan på den baggrund anføres, at den eksisterende ordning er fleksibel, ogat der ikke synes at være grundlag for at ændre den.Som det også fremgår af den tidligere betænkning om forsøg med stiftsråd, erdet vigtigt, at mødeaktiviteten i stiftsrådet ikke bliver større, end at medlem-merne af stiftsrådet kan overkomme det. Selvom de personer, der går ind istiftsrådsarbejdet, er der frivilligt og har en interesse heri, må det alligevel på-regnes, at stiftsrådsarbejdet skal kunne varetages ved siden af et 37 timers job.
Notat
Side 52
Biskopper, stiftsråd og stiftskontorchefer er spurgt om:»Mener du/I, at antal sager på dagsorden til et stiftsrådsmøde er passende?«Alle biskopper svarer, at de mener, at antallet af sager på dagsordenen til etstiftsrådsmøde er passende. 90 procent af stiftsrådene og 90 procent af stifts-kontorcheferne har samme holdning.Kun et stiftsråd mener, at antallet ikke er passende, og at der er for mange sa-ger på dagsorden til stiftsrådsmøder.Ministeriets overvejelserResultatet af undersøgelsen giver ikke anledning til overvejelser af ændringer iden eksisterende ordning, da stiftsrådet og stiftsadministrationen sammen måfinde et passende niveau for antallet af sager på stiftsrådsmøder.Biskopper, stiftsråd og stiftskontorchefer er spurgt om:»Hvor mange timer om måneden bruger du stiftsrådsarbejde (herunder forbere-delse)?«I forhold til spørgsmålet om, hvor mange timer henholdsvis biskopper og stifts-råd bruger på stiftsrådsarbejde – herunder forberedelse – viser interviewun-dersøgelsen, at biskopperne bruger 4,8 timer i gennemsnit pr. måned. Spred-ningen er 1-10 timers forbrug på månedsbasis, hvilket viser, at nogle biskopperikke bruger meget tid på stiftsrådsarbejde, imens det hos andre fylder væsent-lig mere.For stiftsrådenes vedkommende viser en opgørelse, at formændene brugermellem 3-18 timer per måned, næstformændene mellem 1-6 timer per månedog de almindelige medlemmer mellem 1-5 timer per måned.2 biskopper og 2 stiftsråd svarer »Ved ikke«.Stiftskontorcheferne angiver i spørgeskemaet, hvor de er bedt om at svare på,hvor mange timer om måneden stiftsadministrationen bruger på stiftsrådsar-bejde (herunder forberedelse til møder), at de fleste, dvs. 40 procent, brugermellem 6-10 timer pr. måned. 30 procent angiver, at de bruger mere end 30timer pr. måned. To angiver, at de bruger mellem 16-25 timer pr. måned. Enbruger mellem 0-5 timer pr. måned.Fordelingen af tidsforbruget i stiftsadministrationerne er: Viborg 0-5 timer,Lolland-Falster, Fyen, Ribe og Haderslev 6-10 timer, Helsingør 16-20 timer,Aalborg 21-25 timer, København, Roskilde og Århus mere end 30 timer.Ministeriets overvejelserMinisteriet noterer sig tidsforbruget for henholdsvis biskopper, stiftsråd ogstiftskontorchefer, samt at der er relativ stor variation i de enkelte stifter.På baggrund af resultatet kan det anføres, at tidsforbruget ikke i sig selv er sær-lig interessant ud over, at det viser, hvor stor en arbejdsbyrde stiftsrådsarbej-det udgør for biskopper, stiftsråd og stiftsadministrationerne. Derimod er re-
Dokument nr. 115326/12
Notat
sultatet mere relevant at sammenholde med spørgsmålet om, hvorvidt respon-denterne mener, at stiftsrådets tidsforbrug står mål med resultaterne af stifts-rådets arbejde. Se hertil nedenfor afsnit 4.4.3.
Side 53Dokument nr. 115326/12
4.3.3 Forretningsførelse herunder opfølgning på beslutningerBiskopper, stiftsråd og stiftskontorchefer er spurgt om:»Hvordan fungerer forretningsførelsen i stiftsrådet (bliver rådets beslutning førtud i livet, som det kunne ønskes)?«30 procent af biskopperne mener, at ordningen fungerer »Meget godt«. Herud-over har 60 procent af biskopper – dvs. 6 biskopper svaret – »Godt«. En biskopsvarer, at det fungerer »Nogenlunde«.Alle stiftsråd svarer, at forretningsførelsen i stiftsrådet fungerer »Meget godt«eller »Godt«.Ingen respondenter svarer, at ordningen fungerer »Dårligt« eller »Meget dår-ligt«.En biskop tilkendegiver supplerende, at der sidder en fra stiftsrådet med ihvert af de udvalg, som stiftsrådet har nedsat, og at der foregår orientering viadenne person til stiftsrådet.En anden biskop siger, at der mangler en funktion – en slags akademisk stik-i-rand-dreng, som kan være med til at føre de ting ud i livet, som stiftsrådet be-slutter.Alle stiftskontorchefer svarer, at forretningsførelsen fungerer »Meget godt«eller »Godt«.Ministeriets overvejelserResultatet af undersøgelsen giver ikke anledning til ændringer.Biskop, stiftsråd og stiftskontorchefer er spurgt om:»Hvordan fungerer opfølgningen på stiftsrådets beslutninger (har rådet tilstræk-kelige ressourcer til at følge op på, om beslutninger er tilfredsstillende implemen-teret)?«Kun en biskop mener, at opfølgningen på stiftsrådets beslutninger fungerer»Meget godt«. 80 procent af biskopperne – dvs. 8 biskopper – svarer, at opfølg-ningen fungerer »Godt«. En biskop svarer, at det fungerer »Nogenlunde«.I forhold til stiftsrådene ser fordelingen kun lidt anderledes ud. Her svarer 2stiftsråd, at opfølgningen på stiftsrådets beslutninger fungerer »Meget godt«.Halvdelen af stiftsrådene svarer, at det fungerer »Godt«, imens 3 stiftsråd –eller 30 procent – svarer, at det fungerer »Nogenlunde«.90 procent af stiftskontorcheferne svarer, at opfølgningen på stiftsrådets be-slutninger fungerer »Meget godt« eller »Godt«. 1 svarer »Ved ikke«.
Notat
Ingen respondenter svarer, at ordningen fungerer »Dårligt« eller »Meget dår-ligt«.Ministeriets overvejelserResultatet af undersøgelsen giver på denne baggrund ikke anledning til atoverveje yderligere, idet det fremgår, at opfølgningen på stiftsrådets beslutnin-ger overvejende fungerer godt.
Side 54Dokument nr. 115326/12
4.3.4 Synliggørelse af stiftsrådetBiskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvordan vurderer du/I, at stiftsrådets synliggørelse af sin funktion og resultaterfungerer over for menighederne (borgerne) i stiftet?«10 procent af biskopperne, dvs. 1 biskop, mener, at stiftsrådets synliggørelse afsin funktion og resultater over for menighederne(borgerne) i stiftet fungerer»Godt«. En anden biskop mener, at det fungerer »Nogenlunde«. Derudover sva-rer 6 af biskopperne, dvs. 60 procent, at synliggørelsen overfor borgerne i stif-tet er »Meget dårlig« eller »Dårlig«. To biskopper svarer »Ved ikke« til spørgs-målet.Stiftsrådene er heller ikke positive i deres vurdering af, hvorvidt stiftsrådetsynliggør sin funktion og sine resultater over for borgerne i stiftet. Således me-ner henholdsvis 50 og 30 procent af stiftsrådene, at synliggørelsen fungererenten »Dårligt« eller »Meget dårligt«.Således siger biskopperne over Lolland-Falster, Århus og Ribe stifter, at stifts-rådet er en fjern størrelse for menighederne.I Roskilde Stift har der været en undersøgelse blandt præster, og det fremgår,at de ikke ved, hvad stiftsrådet er, og dermed at stiftsrådets virksomhed gen-nem udvalg ikke er synlig for alle.En biskop stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er et succeskriterium, atstiftsrådene skal være synlige på borgerniveau.Biskoppen over Aalborg Stift fortæller, at der er ansat en halvtids kommunika-tionsmedarbejder i stiftet, som kommunikerer historier fra stiftsrådet, som eraf interesse for offentligheden.I Viborg Stift mener biskoppen, at stiftsrådet gør meget for at blive synlige, menat folk ikke har en særlig interesse i emnet.Stiftsrådet i Helsingør Stift siger, at stiftsrådets arbejde er synligt, men at bor-gerne ikke nødvendigvis ved, at det er stiftsrådet, der laver det.Et andet stiftsråd siger, at det ikke nødvendigvis kun er stiftsrådets egen skyld,at menig mand ikke kender til stiftsrådets arbejde.Biskopper, stiftsråd, distriktsforeningsmedlemmer og stiftskontorchefer erspurgt om:
Notat
»Hvordan vurderer du/I, at stiftsrådets synliggørelse af sin funktion og resultaterfungerer over for menighedsrådene i stiftet?«40 procent af biskopperne, dvs. 4 biskopper, svarer, at stiftsrådets synliggørel-se af sin funktion og resultater over for menighedsrådene i stiftet fungerer»Godt«. 30 procent af biskopperne svarer »Nogenlunde« til spørgsmålet, imens20 procent svarer, at synliggørelsen fungerer »Dårligt«. En biskop svarer »Vedikke«.For stiftsrådene gælder, at 70 procent, dvs. 7 stiftsråd, svarer, at stiftsrådetssynliggørelse af sin funktion og resultater over for menighedsrådene i stiftetfungerer »Nogenlunde«. 30 procent af stiftsrådene svarer, at det fungerer »Dår-ligt«.Et stiftsråd siger, at de sagtens kunne forestille sig en masse menighedsråd,som ikke skænker stiftsrådet en tanke, måske burde der være et fast punkt påmenighedsrådsmødets dagsorden, som hedder nyt fra stiftsrådet.Stiftsrådet i Københavns Stift mener, at stiftsrådet burde være mere synligtover for menighedsrådene. Stiftsrådet i Aalborg Stift nævner, at dårlig synlig-hed måske hænger sammen med mediestrukturen i stiftet, hvor mange ikkehar adgang til internettet og dermed heller ikke elektronisk kommunikation.Århus stiftsråd nævner, at det er en udfordring at trænge gennem den øvrigeinformationsmængde.Distriktsforeningsmedlemmer er også spurgt, hvordan de generelt vurderer, atstiftsrådet formår at synliggøre sig, herunder om de kan nævne, i hvilken sam-menhæng de sidst har hørt om stiftsrådet. Hertil svarer 47 procent, dvs. 9 ud af19 distriktsforeningsmedlemmer, at stiftsrådet er »Dårlig« til at synliggøres sig.11 procent, dvs. 2 svarer, »Meget dårlig«. Omvendt skriver 32 procent – dvs. 6distriktsforeningsmedlemmer - at stiftsrådet synliggør sig »Nogenlunde«, og 2medlemmer svarer »Meget godt« og »Godt«.I forhold til, hvornår respondenter sidst har hørt om stiftsrådet, svarer de; ’iforbindelse med de kommende kirkelukninger’, ’da de 3 distriktsforeninger iHelsingør Stift var til ’vores årlige hygge-møde’ med biskoppen i uge 33 - dervar stiftsrådet meget på tale’, ’da stiftsrådets repræsentant deltog i distrikts-foreningens generalforsamling, hvor alle menighedsråd på Bornholm var re-præsenteret’, ’ved et referat fra en repræsentant i menighedsrådet’, ’i forbin-delse med indkaldelse til møde med udvalgene’, ’ved budgetsamrådet i HerningProvsti’, ’i Det mellemkirkelig Råd’, ’når jeg læser referatet på stiftets hjemme-side’, ’næsten hver måned modtager menighedsrådene et nyhedsbrev på 4 A4-sider’, ’sidste gang omkring d. 22. august 2012’, ’ved budgetsamråd’.Distriktsforeningsmedlemmerne skriver desuden, at der mangler mere synlig-hed og almindelig kommunikation fra stiftsrådet til menighedsrådene, da me-nighedsrådene ikke ved, hvad stiftsrådet er, og hvad de laver. I forlængelseheraf skriver andre, at informationen fra stiftsrådet er for utilstrækkelig til, atman som udenforstående kan danne sig et reelt indtryk af rådets funktion ogindflydelse på folkekirkens vilkår i stiftet.Andre kommenterer, at menighedsrådene næppe i det daglige arbejde har me-gen interesse og indsigt i stiftsrådenes arbejde og kompetencer, samt at inte-
Side 55Dokument nr. 115326/12
Notat
ressen nok stopper ved samarbejdet med provstiet. Hertil kommer, at et di-striktsforeningsmedlem skriver, at det ikke er opfattelsen, at flertallet af me-nighedsrådsmedlemmerne selv opsøger information om stiftsrådet ved at gåind på stiftets hjemmeside og finde informationerne.Endvidere anføres, at stiftsrådet fører en meget anonym tilværelse, og at stifts-rådet bør synliggøre sin tilstedeværelse i form af meget mere og bedre kom-munikation til menighedsrådene via DAP (Den Digitale Arbejdsplads) og ny-hedsbreve.Endelig skriver et distriktsforeningsmedlem, at man kan være bange for, atstiftsrådet er ikke-eksisterende for det store flertal af menighedsrådsmedlem-mer, før de har været i nærkontakt med stiftsrådet f.eks. i forbindelse med an-søgninger. I forlængelse heraf skriver et andet medlem, at når man spørgermenighedsrådsmedlemmer, hvad de får af informationer om stiftsrådet, såforbinder de det med, ’at det er et eller andet under stiftet, som de ikke speci-fikt får noget fra’.Stiftskontorcheferne er bedt om at svare på, hvordan de (stiftsadministratio-nen) vurderer, at stiftsrådets synliggørelse fungerer over for menighedsrådenei stiftet. Her svarer 30 procent, at det fungerer »Godt«, og 40 procent svarer, atdet fungerer »Nogenlunde«. En stiftskontorchef svarer »Dårligt«, og to svarer»Ved ikke«.Ministeriets overvejelserI forhold til ovenstående er det generelle billede, at hverken biskopper, stifts-råd eller distriktsforeningsmedlemmer finder stiftsrådene særligt synlige. Der-imod er stiftskontorcheferne (stiftsadministrationerne) mere positive, og detgenerelle billede her er således, at stiftsrådet formår at synliggøre sig nogen-lunde.På den anden side skal det anføres, at den foretagne undersøgelse alene byggerpå respondenternes fornemmelser for stiftsrådets synliggørelse. Der er såledesikke indhentet egentlig statistisk materiale på f.eks. antal artikler i aviser, om-tale i lokale nyheder og lignende.Det kan desuden diskuteres, hvorvidt det bør være et succeskriterium, at stifts-rådet er bredt kendt på borgerniveau. Derimod synes det formålstjenstligt, atmenighedsrådene har en relativt god føling med stiftsrådene og disses aktivite-ter, da de må forventes at bidrage til sognemenighedernes liv og vækst. Derud-over kan et kendskab til stiftsrådenes virksomhed hos menighedsrådene bi-drage til disses forståelse og accept af udskrivningen af det bindende stiftsbi-drag.Undersøgelsens resultater giver ikke anledning til at overveje fastsættelse afnærmere regler på området.Dog viser undersøgelsen blandt distriktsforeningsmedlemmerne, at der synesat være et behov for mere og bedre kommunikation mellem stiftsråd og menig-hedsråd. Det fremgår også af undersøgelsen, at kommunikationen fra stiftsrå-det til menighedsrådet nødvendigvis må være mere direkte og inddragendeend blot at omfatte offentliggørelse af referater fra stiftsrådsmøderne på stif-tets hjemmeside.
Side 56Dokument nr. 115326/12
Notat
Side 57Dokument nr. 115326/12
4.4 Resultater (kirkelig liv og vækst)Som det er fremgået af afsnit 1.2 om evalueringens formål og afsnit 1.3 om eva-lueringens fokus, herunder om måling af folkekirkelige ønsker og behov samtmåling af sognemenighedernes liv og vækst, er succeskriteriet vedrørende livog vækst i folkekirken, at der er et vist og endda stigende niveau for kirkeligeaktiviteter i stiftet.Spørgsmålet er således også, om stiftsrådene bidrager til en bedre sammen-hæng i stifterne, idet stiftsrådet som demokratisk valgt organ med loven ompermanente stiftsråd er tiltænkt en rolle, der skal føre menighedsrådene tætte-re på stiftet.4.4.1 Stiftsbidragets anvendelseBiskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvad er stiftsbidraget anvendt til?«Undersøgelsen viser, at stiftsbidraget ifølge respondenterne med enkelte und-tagelser anvendes til alle formål (kommunikation mellem stiftet, menighedsrådog præster, formidling af kristendom og udviklingsprojekter) i alle stifter.Respondenterne er i samme spørgsmål bedt om, at give eksempler på konkreteaktiviteter inden for de tre kategorier.Kommunikation:Københavns Stiftsråd nævner Folkekirkens InfocenterHelsingør Stiftsråd nævner stiftsbladet.Roskilde Stiftsråd nævner stiftsblad, stiftsdag, stiftsårbog, stiftskonsulenter,udgivelser i forbindelse med menighedsrådsvalget.Lolland-Falsters Stiftsråd nævner en kommunikationsmedarbejder.Fyens Stiftsråd nævner stiftsdagen, præsternes stiftsstævne, stiftsårbog,hjemmeside.Aalborg Stiftsråd nævner stiftsbog, stiftstræf, stiftsavis, stifts-menighedsrådsmøde for nyvalgte, hjemmeside.Viborg Stiftsråd nævner hjemmeside og stiftsbog.Århus Stiftsråd nævner hjemmeside og journalister.Haderslev Stiftsråd nævner nyhedsbrev og stiftsblad samt ansættelse af kom-munikationsmedarbejder.Formidling af kristendom:København Stiftsråd nævner dåbsprojekt.Roskilde Stiftsråd nævner konfirmationsprojekter.Lolland-Falsters Stift nævner et formidlingstiltag, som hedder ´På sporet afJesus´ og konfirmand weekend.
Notat
Fyens Stiftsråd nævner religionspædagogisk undervisning.Aalborg Stiftsråd nævner konsulenter og ungdomspræst.Viborg Stiftsråd nævnerkonfirmanddage, tiltag for udviklingshæmmede.stiftspræstekursus, stiftsmenighedsrådsstævne, efteruddannelse af præster,supervisionsgrupper for præster.Århus Stiftsråd nævner religionspædagogik.Haderslev Stiftsråd nævner arbejde med unge og kirke og arbejde med udvik-lingshæmmede.Udviklingsprojekter:Københavns Stiftsråd nævner Grøn Kirke, kirke på vej, fælleskrematorium.Fyens Stiftsråd nævner religionspædagogiske tiltag.Aalborg Stiftsråd nævner udvalgsstruktur med aktiviteter, ungdomskor samttiltag, som skal gøre det lettere for sognene at få et ungdomskor op at stå, dan-ske kirkedage.Viborg Stiftsråd nævner skolekirkesamarbejde, hvor der er ansat ungdoms-præst.Århus Stift nævner Ph.d., stiftspræstestævne, stiftskurser, personligt planlæg-ningskursus, kurser til præster.Haderslev Stiftsråd nævner et projekt, hvor teknisk skole hørte om etik og mo-ral.Biskopper, stiftsråd, distriktsforeningsmedlemmer og stiftskontorchefer erspurgt om:»Er kommunikationen mellem stiftet, menighedsråd og præster forbedret siden 1.november 2009?«Blandt biskopper og stiftsråd svarer 50 procent af de samlede respondenter»Ja« til spørgsmålet om, hvorvidt kommunikationen mellem stiftet, menigheds-råd og præster er forbedret siden 1. november 2009.25 procent af de samlede respondenter (biskopper og stiftsråd) svarer, atkommunikationen ikke er forbedret i perioden. 25 procent svarer »Ved ikke«.Nogle af kommentarerne lyder, at der er sket en fremgang i forhold til tidligere,eller at det er det samme niveau som tidligere, mens andre anfører, at kommu-nikationen egentlig var god nok i forvejen. Desuden anfører en respondent, atdet er svært målbart, og en anden, at det er for tidligt at sige noget om.Når man spørger distriktsforeningsmedlemmerne svarer 63 procent af re-spondenterne, at kommunikationen ikke er forbedret, mens blot 16 procentsvarer, at kommunikationen er forbedret. 21 procent svarer »Ved ikke«.For stiftskontorchefernes (stiftsadministrationernes) vedkommende svarer 70procent »Ja« til spørgsmålet. De resterende 30 procent svarer »Ved ikke«.
Side 58Dokument nr. 115326/12
Notat
Side 59
»Er formidlingen af kristendom i stiftet forbedret?«Blandt biskopper og stiftsråd svarer 70 procent af de samlede respondenter»Ja« til spørgsmålet om, hvorvidt formidlingen af kristendom i stiftet forbedretsiden 1. november 2009.15 procent af de samlede respondenter svarer, at formidlingen af kristendom-men ikke er forbedret i perioden. 15 procent svarer »Ved ikke«.Når man spørger distriktsforeningsmedlemmerne svarer 47 procent af re-spondenterne, at formidling af kristendom i stiftet ikke er forbedret siden etab-leringen af de permanente stiftsråd. 32 procent svarer, at der er sket en forbed-ring. 21 procent svarer »Ved ikke«.For stiftskontorchefernes (stiftsadministrationernes) vedkommende svarer 60procent »Ja« til spørgsmålet. De resterende 40 procent svarer »Ved ikke«.»Er der kommet flere udviklingsprojekter i stiftet?«Blandt biskopper og stiftsråd svarer 90 procent af de samlede respondenter»Ja« til spørgsmålet om, hvorvidt der er kommet flere udviklingsprojekter istiftet i funktionsperioden (siden 1. november 2009).Således svarer blot 10 procent af de samlede respondenter, at der ikke erkommet flere udviklingsprojekter i stiftet – svarende til en biskop og et stifts-råd.Som eksempler på udviklingsprojekter nævner Københavns Stiftsråd nævner:Opsøgende dåbsarbejde, kirkemusik (jazz-gudstjeneste), deltagelse i baby-messer mv., krop-sind-ånd-messe, der skal udvikle sig til bryllupsmesser mv.,stor udstilling om sameksistens mellem kristne og muslimer – ’Sam X-sitens’,og reformationsjubilæet. Roskilde Stiftsråd: Grøn Kirke, Kirke på Vej, missions-projekt og baby salmesang. Lolland-Falsters Stiftsråd fremhæver genereltkommunikation og undervisning. I Fyens Stiftsråd nævner man Præsten somressource. Aalborg Stiftsråd nævner: Pilgrimsvandring på Mors, Børn og sogn,og ungdomspræst. I Viborg har man blandt andet udviklingsprojekter om sko-lekirkesamarbejder og konfirmandevent for hele stiftet. Haderslev Stiftsrådfremhæver kommunikationsprojekt og projekt, hvor menigheder mødes.Når man spørger distriktsforeningsmedlemmerne svarer 48 procent af re-spondenterne »Ja« til, at der er kommet flere udviklingsprojekter i stiftet. 26procent svarer »Nej« til spørgsmålet, og andre 26 procent svarer »Ved ikke«.Distriktsforeningsmedlemmerne er endvidere bedt om at angive, hvilke udvik-lingsprojekter i stiftet, som de finder bedst. I den forbindelse nævnes følgende:’Undervisning i kristendom på alle alderstrin’, ’Det er ganske vanskeligt at be-svare, fordi kommunikationen fra stiftsrådet mig bekendt begrænser sig tilbeslutningsreferater, som knapt nok afslører emnet, der tages beslutning om’,’kirkemusikken under gudstjeneste og forkyndelse’, ’skolekirkesamarbejde’,’KIVI arbejdsgruppen for kirkemusikarbejde med at give den rytmiske musik
Dokument nr. 115326/12
Notat
mere rum’, ’Kirke for alle temamøder’, ’korarbejde samt skole- og konfirmand-undervisningsmateriale’ og ’Gudstjenesteliv - Liv i gudstjenesten’.For stiftskontorchefernes (stiftsadministrationernes) vedkommende svarer 80procent »Ja« til spørgsmålet. De resterende 20 procent svarer »Ved ikke«.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvilken type aktivitet bruger stiftsrådet mest tid på?«Det fremgår af undersøgelsen, at stiftsrådet bruger mest tid på udviklingspro-jekter, dernæst på formidling af kristendom i stiftet og slutteligt på kommuni-kation mellem stiftet, menighedsråd og præster.Dette resultat harmonerer godt med, at 90 procent af alle biskopper og stifts-råd, samt 47 procent af distriktsforeningsmedlemmer svarer, at der er kommetflere udviklingsprojekter.Biskopper og stiftsråd er spurgt om:»Hvilken aktivitet vurderer du/I mest frugtbar i forhold til at bidrage til sogne-menighedernes liv og vækst?«Spørgsmålet er stillet med mulighed for at give et åbent svar, og svarene ermeget blandende. Der findes ikke noget bestemt mønster i, hvad biskopper ogstiftsråd finder er mest frugtbart i forhold til at bidrage til sognemenigheder-nes liv og vækst.Som eksempler på besvarelserne af spørgsmålene kan nævnes: ’Formidling afkristendom, udviklingsprojekter med stiftsrelevans, som kan brede sig til mereend et sogn’, ’konsulenterne, som også skal bruges af pastoralseminariet’, kon-firmandtiltag og samarbejde på tværs af stifter, stiftsbog og Grøn Kirke’, ’hæfteom arbejde og gudstjeneste, biskoppens visitatser’, ’Kommunikationsprojekt,undervisning, diakoni og gudstjeneste, men også sociale medier, dagblade, lo-kalradio’, ’stiftsudvalg som inspirerer menigheder til diakoni, religionsmøde,mangfoldighed, vækst i menigheder’, ’udvalgene samt penge til præsternesefteruddannelse’, ’skolekirkesamarbejdet, da det er fødekæden opad’, ’inspira-tion fra andre kirker og præster samt formidling ved journalisterne’.Biskopper, stiftsråd, distriktsforeningsmedlemmer og stiftskontorchefer erspurgt om:»Har stiftsrådet - siden oprettelsen ved lov i 2009 – opnået resultater, som manellers ikke ville have opnået i stiftet?«80 procent af biskopperne og 80 procent af stiftsrådene svarer »Ja« til, at stifts-rådet siden oprettelsen ved lov i 2009 har opnået resultater, som man ellersikke ville have opnået i stiftet. En biskop har svaret »Nej« og en biskop har sva-ret »Ved ikke«. Også to stiftsråd har svaret »Ved ikke«.
Side 60Dokument nr. 115326/12
Notat
Blandt distriktsforeningsmedlemmerne ser billedet anderledes ud. Her svarer32 procent, dvs. 6 distriktsforeningsmedlemmer, at stiftsrådet ikke siden op-rettelsen har opnået resultater, som man ellers ikke ville have opnået i stiftet.16 procent af denne gruppe svarer, »Ja« til, at stiftsrådet siden oprettelsen vedlov i 2009 har opnået resultater, som man ellers ikke ville have opnået i stiftet.Hertil kommer, at størstedelen – nemlig 52 procent svarer »Ved ikke«.Det er overvejende stiftskontorchefernes indtryk, at stiftsrådet siden oprettel-sen har opnået resultater, som man ellers ikke ville have opnået i stiftet, idet 60procent svarer »Ja«.Ministeriets overvejelserI forhold til hvad stiftsdraget er anvendt til, kan det kun konkluderes, at det ermeget varierende tiltag og man kan formode, at det er udtryk for differentiere-de lokale behov i folkekirken.Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt kommunikationen mellem stiftet, me-nighedsråd og præster er forbedret siden etableringen af de permanente stifts-råd, er det et blandet resultat, idet alene halvdelen af biskopperne og stiftsrå-dene har tilkendegivet, at de mener, at kommunikationen er forbedret. Denanden halvdel er mere tvivlende og mener ikke, at der er tale om nogen bed-ring. På den anden side kan det også konstateres, at over halvdelen af de ad-spurgte distriktsforeningsmedlemmer tilkendegiver, at de ikke mener, atkommunikationen er forbedret.Vedrørende formidling af kristendom mener biskopperne og stiftsrådene over-ordnet, at den er forbedret siden etableringen af de permanente stiftsråd. Lidtunder halvdelen af de adspurgte distriktsforeningsmedlemmer svarer, at for-midlingen af kristendom ikke er forbedret. Hertil kommer dog, at lige under entredjedel trods alt mener, at formidlingen af kristendom i stiftet er forbedret.Den resterende gruppe ved ikke, hvorvidt der er sket forbedringer.I forhold til udviklingsprojekter mener en stor del af respondenterne fra bi-skopper til distriktsforeningsmedlemmer, at der er kommet flere siden etable-ringen af de permanente stiftsråd i 2009.Svarene på spørgsmålet om, hvilken aktivitet der er mest frugtbar i forhold tilat bidrage til sognemenighedernes liv og vækst giver ikke noget entydigt bille-de, men varierer fra stiftsbøger til skolekirkesamarbejde, inspiration fra andrekirker og præster samt formidling ved journalisterne.Endvidere fremgår det, at 80 procent af biskopperne og stiftsrådene svarer, atder siden oprettelsen af de permanente stiftsråd er opnået resultater, som manellers ikke ville have opnået i stiftet.Til dette spørgsmål svarer distriktsforeningsmedlemmerne dog for størstede-lens vedkommende »Ved ikke«. Resultatet kan muligvis forklares med, at enstor del af distriktsforeningsmedlemmerne savner, at stiftsrådet er mere syn-ligt i stiftet, jf. også afsnit 4.3.4.Den samlede vurdering er, at stiftsrådene er kommet godt i gang i langt de fle-ste stifter, idet man kan iagttage, at der er kommet gang i mange udviklingspro-jekter.
Side 61Dokument nr. 115326/12
Notat
Udfordringen består måske i, resultaterne for kommunikationen mellem stiftet,menighedsråd og præster samt resultatet for formidlingen af kristendom overen bred kam er knap så entydigt positive. Det vurderes, at opfattelsen af, hvor-vidt disse tiltag er i fremgang eller ej, tillige vil være påvirket af, hvorledeskommunikationen i stiftet fungerer. Med andre ord kan det også handle om,hvor gode stiftsrådene er til at reklamere for egne tiltag, herunder at gøre me-nighedsråd m.fl. opmærksomme på, hvor initiativer hidrører fra. Dette er altsammen overvejelser, som beror på lokal aktivitet og lokale behov, og ministe-riet mener således ikke, at resultatet af undersøgelsen giver grundlag for atoverveje en ændring af stiftsrådsordningen på dette punkt.
Side 62Dokument nr. 115326/12
4.4.2 Forvaltning af stiftsmidlerne (kirkernes og præsteembedernes kapitaler)Biskopper, stiftsråd, distriktsforeningsmedlemmer og stiftskontorchefer erspurgt om:»Hvordan fungerer stiftsrådets forvaltning af stiftsmidlerne i forhold til at opnåresultater?«35 procent af de samlede respondenter (biskopper og stiftsråd) mener, atstiftsrådets forvaltning af stiftsmidlerne fungerer »Meget godt« i forhold til atopnå resultater. 40 procent mener, at stiftsrådets forvaltning fungerer »Godt«,og 20 mener, at det fungerer »Nogenlunde«.En respondent har svaret »Ved ikke«, og ingen har svaret »Dårligt« eller »Me-get dårligt«.Ud fra en administrativ vinkel svarer 60 procent af stiftskontorcheferne, atstiftsrådets forvaltning af stiftsmidlerne fungerer »Meget godt«. 40 procentsvarer, at forvaltningen fungerer »Godt«.I forhold til kapitalforvaltningen giver flere biskopper udtryk for, at der ermange gode diskussioner i stiftsrådet, som følger meget med i forrentningen afkapitalerne, men at stiftsrådet omvendt ikke betyder meget i den sammen-hæng, da de har valgt at gå ind i stifternes fælles forvaltning.Nogen tilkendegiver, at stiftsrådet ikke har følt, at de havde nogen særlig ind-flydelse, men at de løbende får redegørelser.En biskop siger endvidere, at de selv forvaltede 200-300 mio., og at stiftet fikmere ud af det end i dag, hvor der forvaltes milliarder.Den anden side af kapitalforvaltningen er udlånspolitikken, hvor Fyens Stifts-råd tilkendegiver, at tingene jo ville gå i stå, hvis ikke stiftsrådet var der, og atstiftsrådet har ændret deres lånekriterier, så der er noget, der kan lade sig gørenu, som ikke tidligere kunne lade sig gøre.Roskilde Stiftsråd fremhæver desuden, at stiftsrådet har sat system i tingeneligesom Aalborg Stiftsråd siger, at den del af forvaltningen, som vedrører udlåntil de enkelte sogne fungerer godt, og at sognene har opnået gode resultater iforhold til større anlægsinvesteringer.
Notat
Distriktsforeningsmedlemmerne er tillige grundlæggende tilfredse med stifts-rådenes forvaltning af stiftsmidlerne. Her svarer 37 procent af de adspurgte, atforvaltningen fungerer »Godt«. 11 procent svarer, at forvaltningen fungerer»Meget godt«, og 26 procent at det fungerer »Nogenlunde«.Et distriktsforeningsmedlem svarer, at ordningen fungerer »Dårligt« og 4 »Vedikke«.Biskopper, stiftsråd og stiftskontorchefer er spurgt om:»Hvilke resultater er der opnået i forhold til stiftsrådets forvaltning af stiftsmid-lerne?«Spørgsmålet lægger op til et åbent svar, og 7 biskopper og stiftsråd anførerblandt andet, at stiftsrådet ved sin forvaltning af stiftsmidlerne har skabt klare-re retningslinjer samt bedre indsigt i de økonomiske forhold og derved størregennemsigtighed for folkekirken.I Roskilde Stiftsråd beskrives udviklingen som, at der er skabt struktur, råde-rum, rammer og gennemsigtighed efter, at stiftsrådet har overtaget forvaltnin-gen af stiftsmidlerne.I Aalborg Stiftsråd er det indtrykket, at menighederne nu finder, at der er kor-tere vej til dem, der forvalter deres stiftskapitaler.80 procent af stiftskontorcheferne (stiftsadministrationerne) har ud fra et ad-ministrativt synspunkt tilkendegivet, at der opnås gode resultater i forhold tilstiftsrådets forvaltning af stiftsmidlerne. 2 har svaret »Ved ikke«.Ministeriets overvejelserInterviewundersøgelsen viser, at både biskopper og stiftsråd grundlæggendeer tilfredse med stiftsrådets forvaltning af stiftsmidlerne. Stiftskontorcheferne(stiftsadministrationerne) giver ud fra et administrativt synspunkt udtryk forsamme holdning.Imidlertid tilkendegiver flere stiftsråd, at de ikke har særlig indflydelse i for-hold til kapitalforvaltningen, hvorimod de er langt mere positive over for deresrolle i forbindelse med fastlæggelsen af udlånspolitikken i stiftet. Her tilkende-gives det, at der er skabt struktur, råderum, rammer og gennemsigtighed efter,at stiftsrådet har overtaget forvaltningen af stiftsmidlerne.Distriktsforeningsmedlemmerne er også grundlæggende positive over forstiftsrådenes forvaltning af stiftsmidlerne.
Side 63Dokument nr. 115326/12
4.4.3 Tidsforbrug på stiftsrådsarbejde – herunder står det mål med resultater-neBiskopper, stiftsråd, distriktsforeningsmedlemmer og stiftskontorchefer erspurgt om:»Mener du/I, at stiftsrådets tidsforbrug står mål med resultaterne af stiftsrådetsarbejde?«
Notat
Alle interviewrespondenter på nær en biskop svarer »Ja« til, at stiftsrådenestidsforbrug står mål med resultaterne af stiftsrådenes arbejde. Biskoppen dersvarer »Nej« svarer dog, at tidsforbruget ganske vist er for stort i forhold til deopnåede resultater, men at det til gengæld er en demokratisk ordning. Om-vendt svarer et stiftsråd, at der imidlertid på enkeltopgave niveau af og til kanvære tale om tidsspilde.I forhold til de enkelte respondenters tidsforbrug på stiftsrådsarbejde, oghvorvidt det står mål med de resultater, som stiftsrådet opnår, fremgår det, atlangt de fleste respondenter er tilfredse, og at der således er en positiv sam-menhæng mellem det arbejde, der lægges i stiftsrådsarbejde sammenholdtmed det tidsforbrug, som respondenterne har. Dette må betegnes som et godtresultat, eftersom flere respondenter har et ikke uvæsentligt tidsforbrug påstiftsrådsarbejde.
Side 64Dokument nr. 115326/12
4.4.4 Læge og gejstlige medlemmers bidrag til stiftsrådsarbejdetBiskopper og stiftsråd er spurgt om:»Mener du/I, at læge og gejstlige medlemmer bidrager lige meget til stiftsrådetsarbejde?«80 procent af biskopperne – dvs. 8 biskopper - mener, at læge og gejstlige med-lemmer bidrager lige meget til stiftsrådets arbejde. 20 procent svarer »Nej« tilspørgsmålet. Samtlige stiftsråd svarer »Ja« til, at læge og gejstlige medlemmeraf stiftsrådet bidrager lige meget.Diagram 4.4.4 A.Mener du/I, at læge og gejstlige medlemmer bidraget ligemeget til stiftsrådets arbejde?
100806040200BiskopperStiftsrådNejJa
Diagram 4.4.4 A. Søjlediagrammet viser, hvor mange procent af henholdsvise biskopperog stiftsråd, som har svaret »Ja« eller »Nej« til spørgsmålet om, hvorvidt læge og gejst-lige medlemmer bidrager lige meget til stiftsrådets arbejde. x-aksen angiver respon-denter, og y-aksen angiver procent.
Notat
Af kommentarerne fremgår generelt, at biskopper er begejstrede for det lægeengagement i stiftsrådet og blandt andet fremhæver, at der er tale om gode ogaktive lægfolk, som gør det godt, og som er god til sparring. Andre biskopperfremhæver, at de læge medlemmer faktisk bidrager mest, og en biskop påpe-ger, at der er fin balance og bestemt ikke præstedominans i stiftsrådsarbejdet.En anden biskop udtaler dog, at de læge medlemmer bidrager arbejdsmæssigt,men at der er en tendens til, at de gejstlige fylder meget, når det kommer tiltaletid og indflydelse.Københavns Stiftsråd bemærker, at der i hverdagen ikke skelnes mellem lægeeller gejstlige medlemmer.I et stiftsråd fremhæver en præst, at læge medlemmer rent faktisk gør en stør-re indsats, da gejstlige medlemmer måske mere har tendens til at indregnestiftsrådsarbejde som en del af deres arbejde, hvorimod de læge medlemmergør et meget stort frivilligt arbejde.Tilsvarende synspunkt gør sig gældende i et andet stift, hvor en anden præsttilkendegiver, at de læge medlemmer inddrages og bidrager rigtig meget.Ministeriets overvejelserVedrørende forholdet mellem de læge og de gejstlige medlemmer og dissesindbyrdes arbejdsindsats fremgår det af langt størsteparten af besvarelserne,at læge og gejstlige medlemmer af stiftsrådet bidrager lige meget til stiftsrådetsarbejdet.Dermed synes erfaringerne fra evalueringen af forsøg med stiftsråd (2008) atgentage sig. Det blev i forbindelse med evalueringen blandt andet anført, at:»I fem af stifterne var holdningen i relation til forholdet mellem menighedsrepræ-sentanter og gejstlige medlemmer i rådet, at ingen af grupperne dominerer stiftsrå-dets arbejde. Flere steder blev det dog bemærket, at de gejstlige måske havde do-mineret arbejdet i starten, fordi de i højere grad er vant til at tale i forsamlinger,men at dette nu har udlignet sig.«46
Side 65Dokument nr. 115326/12
Således synes stiftsrådene nu – fire år efter evaluering af forsøg med stiftsråd –i endnu højere grad at udgøre et sammentømret organ, hvor medlemmernestilhørsforhold til de forskellige grupper får stadig mindre betydning i takt med,at stiftsrådene bliver mere og mere etablerede i folkekirken.
4.5 Faktuelle oplysninger om stiftsrådene fra stiftskontorcheferneSom anført i bilag 1 om dataindsamling har samtlige stiftskontorchefer modta-get skemaer vedrørende faktuelle oplysninger om stiftsrådene til udfyldelse ogindsendelse til ministeriet.Nedenfor er foretaget en sammenstilling af samtlige indsendte oplysninger.
46
Betænkning 1495/2008, afsnit 4.4.1, sammensætning, p. 25.
Notat
Tabel 4.5.A. Stiftsrådenes nuværende størrelse og sammensætning samt oplys-ning om, hvorvidt stiftsrådet har været fuldtalligt i hele funktionsperioden.Stift/AntalKøben-havnValgte menig-hedsrepræsen-tanter10(opr. 11 – 1medlem afgåetved døden)13138121411158722 (3)222222233(1)473333332111111111191914182017211412010030300220050401Prov-ster2Præ-ster3Bi-skop1I altIndtrådte ifunktionspe-rioden0Udtrådte ifunktionspe-rioden1
Side 66Dokument nr. 115326/12
16
Helsin-gørRoskil-deLolland-FalsterFyenAalborgViborgÅrhusRibeHader-slev
Tabellen viser stiftsrådenes nuværende størrelse og sammensætning samt oplysning om, hvor-vidt stiftsrådet har været fuldtalligt i hele funktionsperioden. Det fremgår blandt andet, at 6 ud af10 stiftsråd har haft medlemmer, der er udtrådt af rådet i funktionsperioden.
Tabel 4.5.B.Størrelsen på stiftsbidrag der er udskrevet i 2010, 2011 og 2012 (an-
givet i kr. og procent af de lokale ligningsmidler).København:Kr./ÅrKr.ProcentHelsingør:Kr./ÅrKr.ProcentRoskilde:Kr./År20102011201220101.800.0000,2220111.950.0000,2820122.100.0000,3020103.400.0000,7520113.616.5440,8020123.619.7770,80
47
1 er blevet provst i perioden.
Notat
Kr.ProcentLolland-Falster:Kr./ÅrKr.ProcentFyen:Kr./ÅrKr.ProcentAalborg:Kr./ÅrKr.ProcentViborg:Kr./ÅrKr.ProcentÅrhus:Kr./ÅrKr.ProcentRibe:Kr./ÅrKr.ProcentHaderslev:Kr./ÅrKr.Procent
ca. 3.000.0000,425
ca. 3.400.0000,485
ca. 3.400.0000,485
Side 67Dokument nr. 115326/12
2010368.0000,39
2011480.0000,40
2012480.0000,40
20101.113.5000,26
20111.130.7590,27
20121.146.8110,26
20102.280.0000,39
20112.943.0000,50
20123.607.8000,60
20101.843.2000,4072
20112.150.1920,4667
20122.555.5000,50
20101.630.0000,25
20111.630.0000,27
20122.000.0000,28
20101.427.2060,40
20111.616.5910,45
20121.699.7520,48
20101.445.0000,33
20111.445.0000,33
20121.636.5000,38
Tabellerne viser størrelsen på stiftsbidrag, der er udskrevet i 2010, 2011 og 2012 (angivet i kr.og procent af de lokale ligningsmidler). Inden for hvert år er fremhævet den mindste og denstørste udskrivningsprocent. Som det også tydeligt fremgår, medfører en høj udskrivningspro-cent ikke nødvendigvis en tilsvarende høj indtægt, idet opkrævningen sker på baggrund af denlokale ligning, som er varierende fra stift til stift.
Notat
Tabel 4.5.C. Anvendelsen af stiftsbidraget, jf. § 23 a, stk. 2, i lov om folkekirkensøkonomi (angivet i antal kr. og procentvis fordeling af midler pr. år).EmneStift i kr./procent/årKøbenhavn*Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster20101.048.597 kr.31 pct.Helsingør817.846 kr.45,4 pct.Roskilde937.714 kr.40 pct.Lolland-Falster253.386 kr.69 pct.Fyen525.996 kr.47 pct.Aalborg567.700 kr.22,43 pct.Viborg251.513 kr.13,67 pct.Århus384.294 kr.22,2 pct.Ribe840.000 kr.54,21 pct.Haderslev686.089 kr.48,1 pct.EmneStift i kr./procent/årKøbenhavn*20102.039.360 kr.60 pct.Helsingør895.000 kr.49,8 pct.Roskilde723.072 kr.31 pct.Lolland-Falster41.588 kr.10 pct.Fyen0 kr.0 pct.Aalborg1.416.686 kr.2011747.890 kr.21 pct.548.144 kr.28,1 pct.1.056.586 kr.37 pct.166.033 kr.35 pct.472.447 kr.42 pct.556.337 kr.18,9 pct.261.126 kr.12,14 pct.528.948 kr.29,7 pct.857.000 kr.49,85 pct.399.654 kr.24,3 pct.2012660.000 kr.17 pct.998.000 kr.47,5 pct.1.256.000 kr.36 pct. (budgettal)1.197.000 kr.41 pct.663.303 kr.57 pct.965.300 kr.26,8 pct.88.363 kr.5,88 pct.300.000 kr.16,3 pct.928.160 kr.47,57 pct.571.000 kr.28,7 pct.
Side 68Dokument nr. 115326/12
Formidling af kristendom i stiftet20112.416.517 kr.67 pct.1.121.533 kr.57,5 pct.662.520 kr.23 pct.69.777 kr.14 pct.28.535 kr.3 pct.1.495.898 kr.20122.597.600 kr.66 pct.1.300.000 kr.61,9 pct.761.000 kr.22 pct. (budgettal)106.200 kr.22 pct.30.000 kr.3 pct.1.566.510 kr.
Notat
55,97 pct.Viborg800.245 kr.43,42 pct.Århus75.000 kr.4,3 pct.Ribe210.000 kr.13,55 pct.Haderslev609.197 kr.42,7 pct.EmneStift i kr./procent/årKøbenhavn*2010157.879 kr.4 pct.Helsingør**Roskilde-638.713 kr.27 pct.Lolland-Falster78.912 kr.21 pct.Fyen120.228 kr.11 pct.Aalborg400.284 kr.15,81 pct.Viborg27.805 kr.1,51 pct.Århus1.275.889 kr.73,5 pct.Ribe499.638 kr.32,24 pct.Haderslev33.165 kr.2,3 pct.
50,8 pct.807.606 kr.37,56 pct.75.000 kr.4,1 pct.210.000 kr.12,22 pct.1.025.571 kr.62,4 pct.
43,4 pct.519.881 kr.34,57 pct.100.000 kr.5,4 pct.210.000 kr.10,76 pct.1.318.500 kr.66,2 pct.
Side 69Dokument nr. 115326/12
Udviklingsprojekter i stiftet201196.864 kr.3 pct.-965.924 kr.33 pct.147.734 kr.30 pct.308.461 kr.27 pct.229.945 kr.7,8 pct.79.618 kr.3,7 pct.1.242.523 kr.66,2 pct.652.141 kr.37,93 pct.126.788 kr.7,7 pct.2012667.644 kr.17 pct.-1.187.000 kr.33 pct. (budgettal)58.000 kr.12 pct.320.662 kr.28 pct.497.500 kr.13,8 pct.23.950 kr.1,59 pct.1.441.000 kr.78,3 pct.813.000 kr.41,67 pct.0 kr.0 pct.
Tabellen viser anvendelsen af stiftsbidraget, jf. § 23 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi (an-givet i antal kr. og procentvis fordeling af midler pr. år). *Københavns Stift har desuden oplyst, atder er hensat/videreført overskud i 2010 og 2011 på henholdsvis 154.164 kr. og 355.273 kr.**Helsingør Stift har desuden oplyst, at der er ikke anvendte midler i 2010, 2011 og 2012 påhenholdsvis 86.179 kr. (4,8 pct.), 280.323 kr. (14,4 pct.) og – 198.000 kr. (- 9,4 pct.). Det bemær-kes generelt, at tal for 2012 er usikre, da året ikke er omme på omgørelsestidspunktet (septem-ber 2012).
Notat
4.5.D. Tiltag stiftsrådet har iværksat det enkelte år (angivet i antal)StiftKøbenhavn*Tiltag/ÅrTiltag samlet(antal)Vedr. kommuni-kationVedr. formidlingVedr. projekterVedr. andetHelsingørTiltag samlet(antal)Vedr. kommuni-kationVedr. formidlingVedr. projekterVedr. andetRoskildeTiltag samlet(antal)Vedr. kommuni-kationVedr. formidlingVedr. projekterVedr. andetLolland-FalsterTiltag samlet(antal)Vedr. kommuni-kationVedr. formidlingVedr. projekterVedr. andetRådet støtterdirekte og indi-rekte en rækketiltag inden forkommunikation,formidling ogprojekter.1-1-201016hovedpunk-ter/bevillinger5830-----51-4-11--Rådet støtterdirekte og indi-rekte en rækketiltag inden forkommunikation,formidling ogprojekter.321-201117hovedpunk-ter/bevillinger584011---6123-2--2201217hovedpunk-ter /bevillinger4760211--3 pt.2-1-3111Rådet støtterdirekte og indi-rekte en rækketiltag inden forkommunikation,formidling ogprojekter.1---
Side 70Dokument nr. 115326/12
Fyen
Tiltag samlet(antal)Vedr. kommuni-kationVedr. formidlingVedr. projekter
Notat
Vedr. andetAalborgTiltag samlet(antal)Vedr. kommuni-kationVedr. formidlingVedr. projekterVedr. andetViborgTiltag samlet(antal)Vedr. kommuni-kationVedr. formidlingVedr. projekterVedr. andetÅrhusTiltag samlet(antal)Vedr. kommuni-kationVedr. formidlingVedr. projekterVedr. andetRibeTiltag samlet(antal)Vedr. kommuni-kationVedr. formidlingVedr. projekterVedr. andetHaderslevTiltag samlet(antal)Vedr. kommuni-kationVedr. formidlingVedr. projekterVedr. andet
-1-1--72--52-11-166351143821
-41111-----5311-1763621521021
15221------2-11-1863721631021
Side 71Dokument nr. 115326/12
Tabellen viser tiltag, stiftsrådet har iværksat det enkelte år (angivet i antal). Det be-mærkes generelt, at tal for 2012 er usikre, da året ikke er omme på omgørelsestids-punktet (september 2012). Det bemærkes endvidere, at der kun i København og Ribestifter er sket en stigning i antallet af udviklingsprojekter i funktionsperioden, dog har90 procent af biskopper og stiftsråd svaret, at det siden etableringen af de permanentestiftsråd er kommet flere udviklingsprojekter i stiftet, jf. afsnit 4.4.1.
Notat
Tabel 4.5.E. Mødeaktivitet for stiftsrådet (angivet i antal møder, der er afholdt ifunktionsperioden fordelt pr. år samt antal sager på dagsordenen fordelt pr. år).KøbenhavnStiftKøbenhavnAktivitet/ÅrMødeaktivitet(antal møderpr. år)Antal sager(antal sager pr.år)2010420116 samt 1 fællesstiftsrådsmødefor alle stiftsråd65*20127 for hele åretsamt 1 fællesstiftsrådsmødefor alle stiftsråd52*(incl. møde den13. september)Der manglerendnu at bliveafholdt et møde i2012.HelsingørMødeaktivitet(antal møderpr. år)Antal sager(antal sager pr.år)RoskildeMødeaktivitet(antal møderpr. år)Antal sager(antal sager pr.år)Lolland-FalsterMødeaktivitet(antal møderpr. år)Antal sager(antal sager pr.år)FyenMødeaktivitet(antal møderpr. år)Antal sager(antal sager pr.år)AalborgMødeaktivitet(antal møderpr. år)Antal sager(antal sager pr.443 pt.
Side 72Dokument nr. 115326/12
41*
60
64
52 pt.
6
5
6 planlagte
90
87
35 pt.
5
4
4
Ca. 30
30
30
4
5
4
56
60
64
5
4
4
67
66
61
Notat
år)ViborgMødeaktivitet(antal møderpr. år)Antal sager(antal sager pr.år)ÅrhusMødeaktivitet(antal møderpr. år)Antal sager(antal sager pr.år)RibeMødeaktivitet(antal møderpr. år)Antal sager(antal sager pr.år)HaderslevMødeaktivitet(antal møderpr. år)Antal sager(antal sager pr.år)Alle stiftergns.Alle stiftergns.Mødeaktivitetpr. årAntal sager pr.år442
Side 73Dokument nr. 115326/12
52
56
34
4
4
4
61
59
49
5
4
4
37(underpkt. 55)5
42(underpkt. 97)6
35(underpkt. 77)5
69
75
80
4,656,3
4,760,4
4,449,2
Tabellen viser mødeaktivitet for stiftsrådet (angivet i antal møder, der er afholdt i funk-tionsperioden fordelt pr. år samt antal sager på dagsordenen fordelt pr. år). Den gen-nemsnitlige mødeaktivitet er ca. 4,5 møder pr. år, og antal sager på dagsordenen er ca.55 pr. år. Det svarer til, at der er ca. 12 sager på dagsordenen til et gennemsnitligtstiftsrådsmøde.* Ved hvert af møderne er der, ud over det antal enkeltsager/punkter stiftsrådet konkret harbehandlet, 5-6 faste orienteringspunkter. Disse er ikke indregnet i de ovennævnte tal.
Notat
4.5.F. Typer emner til drøftelse på stiftsrådsmøder i perioden (angivet i emner):Spørgsmålet vedr.:/stiftera.Fælles Kapitalforvalt-ning,herunder afkast oginvesteringspolitik.b.Fællesfondens bud-getsamråd,bl.a. drøftelseaf prioriteringerne i Fæl-lesfonden.c.Forvaltning af stifts-midler,herunder fastsæt-telse af ind- og udlånsren-te fastlæggelse af udlåns-politik og politik for frigi-velse af stiftsmidler, evt.drøftelser ifm. Aflæggelseaf årsregnskab.d.Konkrete bygge- oglånesager.e.Bindende stiftsbidrag– fastlæggelse af ramme-beløb og endeligt budgetpå grundlag af indkaldteansøgninger, drøftelse afindkomne ansøgninger iårets løb, drøftelser iforbindelse med aflæggel-se af årsregnskab.f.Kommunikationsstra-tegi-drøftelseeller tiltagfor stiftet og varetagelseaf kommunikationsopga-ven.g.Udvalgsstrukturenunder stiftsrådet – drøf-telse af hvilke udvalg derbør være, sammensæt-ning, kommissorier, lø-bende drøftelser ifm.afrapportering fra udval-gene, drøftelse af spørgs-mål vedr. f.eks. mellem-kirkeligt arbejde, diako-nalt arbejde.h.Den generelle struk-tur i stiftet,herundersærligt struktur, stillingerog kirkelukninger.i.Fælles stiftsrådsmødefor alle stiftsråd i landetj.Forvaltningsretligespørgsmål– bl.a. stifts-rådsmedlemmers inhabi-Kbh.Hel.Ros.LFFyenAalb.Vib.Årh.RibeHad.
Side 74Dokument nr. 115326/12
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
xx
x
xx
xx
xx
xx
xx
xxx
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
xx
x
x
x
Notat
litetk. Tiltag ifm. Reformati-onsjubilæetl.Orientering fra bi-skoppen, stiftskontor-chef og stiftsrådetsformand(”Siden sidst”)m.Mødem. stiftskonsu-lenter, provstiudvalg m.fl.n. Drøftelser i forbindelsemedhøringer fra mini-steriet m.v.o. Drøftelse afvisionerfor stiftet/stiftsrådet.p. Drøftelse af ’projekter’f.eks. grøn stift, undervis-ning m.v.q.Menighedsrådsvalgxxxxxxxxxx
Side 75Dokument nr. 115326/12
xxx
xxxxx
xxxx
xxx
xx
x
xx
x
x
Tabellen viser typer emner til drøftelse på stiftsrådsmøder i perioden (angivet i em-ner). Krydserne angiver den typiske emne-fordeling i de enkelte stiftsråd.
Notat
5. BilagsoversigtBilag 1:Dataindsamling og metodeBilag 2:Skematisk sammenfatning af evalueringens resultaterBilag 3:Interviewguide til biskopper og stiftsråd.Bilag 4:Spørgeskema til distriktsforeningsmedlemmerne.Bilag 5:Spørgeskema til stiftskontorcheferne.
Side 76Dokument nr. 115326/12
Notat
Bilag 1
Side 77Dokument nr. 115326/12
Dataindsamling og metodeDataindsamlingData er indsamlet i perioden 30. august 2012 til den 18. september 2012. Deter foregået dels ved personlige interviews og dels ved spøgeskemaundersøgel-ser. Evalueringen bygger således på både kvalitative og kvantitative data. Re-spondenterne er ikke lovet anonymitet, men omvendt er det tilkendegivet fraMinisteriet for Ligestilling og Kirke, at enkelt-navne eller lignende ikke bliversærligt fremhævet i rapporten. Dog vil det nogle gange specifikt fremgå, hvil-ken biskop eller hvilket stiftsråd udtalelsen kommer fra.I alt er foretaget 20 interviews i landets 10 stifter heraf et personligt interviewmed hver af landets biskopper, samt et gruppeinterview med hvert stiftsråd.De personlige interviews er dels foretaget ved fremmøde og dels pr. videokon-ference eller telefon.Gruppeinterviewene med stiftsrådene er foretaget med repræsentanter frastiftsrådene, som er udvalgt af stiftsrådet samt stiftsrådets formand. Der harsåledes været tale om interview med: stiftsrådets formand, 2 læge medlemmerfra hvert stiftsrådet, 2 gejstlige medlemmer fra stiftsrådet, dvs. en præst og enprovst. I to48tilfælde har det dog kun været muligt at samle 4 respondenter,men fortsat således, at både gejstlige og læge medlemmer af stiftsrådet varrepræsenteret.Endvidere er der udsendt et elektronisk spørgeskema (bilag 4) til 2 distrikts-foreningsmedlemmer49i hvert stift, som er tilfældigt udvalgt af stiftet. Af de ialt 20 distriktsforeningsmedlemmer har 19 udfyldt spørgeskemaet. Ligeledeshar samtlige stiftskontorchefer modtaget et elektronisk spørgeskema (bilag 5).Endelig har samtlige stiftskontorchefer modtaget et skema vedrørende faktuel-le oplysninger om stiftsrådene til udfyldelse og indsendelse til ministeriet.Til brug for de personlige interviews har ministeriet udarbejdet en interview-guide vedlagt som bilag 3. Formålet med interviewguiden har blandt andetværet at sikre, at interviewene har taget udgangspunkt i de samme spørgsmål.Interviewguiden blev udsendt til alle respondenterne på forhånd, således atrespondenterne havde lejlighed til at orientere sig i guiden forinden inter-viewet.Det bemærkes, at ministeriet har oplyst repræsentanterne fra stiftsrådene, atdet var muligt at besvare spørgsmålene som en gruppebesvarelse, såfremt derkunne opnås konsensus. Det blev også oplyst, at det var muligt at notere dis-sens for det eller de stiftsrådsrepræsentanter, der var af en anden opfattelseend flertallet. Formålet hermed har været at give alle mulighed for at komme tilViborg Stift og Haderslev Stift.Ifølge Landsforeningen af Menighedsråds hjemmeside består landsforeningen afomkring 50 distriktsforeninger og menighedsrådsforeninger, som er foreningens loka-le omdrejningspunkt. Distriktsforeningerne er sammenslutninger af menigheds-råd inden for et større eller mindre geografisk område, og tilsammen giver de mulighedfor, at alle sogne repræsenteres i foreningen.4849
Notat
orde, dog således at det som udgangspunkt er flertallets holdning, der figurereri den samlede optælling. En dissensbemærkning vil eventuelt være fremhævet isupplerende kommentarer.I modsætning til den nuværende evaluering (2012) blev der ved evalueringenaf stiftsrådsforsøg i 2007/2008 indhentet bidrag fra organisationerne: Grundt-vigsk Forum, Præsteforeningen, domprovsterne og kirkefunktionærernes or-ganisationer og andre blandt andet Landsforeningen af Menighedsråd. Det er iforbindelse med foretagelsen af den nuværende evaluering af stiftsrådene vur-deret, at det ikke er nødvendigt at modtage særskilt bidrag fra disse, ud over debidrag der kommer fra medlemmerne af stiftsrådene.Det skyldes blandt andet, at resultatet af evaluering vil indgå i arbejdet for ’Ud-valget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folke-kirken’. Landsforeningen og Præsteforeningen er repræsenteret i udvalget,ligesom det forventes, at udvalgets overvejelser vil blive udsendt i særskilt hø-ring, når arbejdet er færdiggjort. De pågældende organisationer vil derfor haveflere muligheder for at komme med bemærkninger til eventuelle forslag omstiftsrådene.Der er således heller ikke udsendt hverken spørgeskema eller interviewguidetil organisationerne. Landsforeningen af Menighedsråd er orienteret om evalu-eringen blandt andet i form af en kopi af det spørgeskema, som er udsendt tildistriktsforeningsmedlemmerne.På baggrund af evalueringens formål, jf. afsnit 1.2, er der til brug for strukture-ring af interviewguiden og spørgeskemaer udvalgt følgende hovedemner, somhar dannet grundlag for formulering af de konkrete spørgsmål:Sammensætning (repræsentativ fordeling).Opgaver (kompetencer).Arbejdsform (sagsforberedelse, mødeaktivitet forretningsførelse her-under opfølgning, synliggørelse).Resultater (kirkelig liv og vækst).
Side 78Dokument nr. 115326/12
Hvert hovedemne er et parameter, som er med til at beskrive, hvordan respon-denterne opfatter stiftsrådene. Parametrene operationaliseres, så der måles pårespondenternes tilfredshed m.v. med den gældende ordning. Hensigten ersåledes at undersøge respondenternes tilfredshed med stiftsrådenes sammen-sætning, opgaver, arbejdsform og resultater.Evalueringen er tilrettelagt således, at stiftsrådene både belysesindefraogude-fra.Indefra via interviews med biskopper og repræsentanter for stiftsrådeneog udefra via spørgeskemaer til distriktsforeningsmedlemmer og stiftskontor-chefer.Det betyder, at interviewene med biskopperne og repræsentanter for stiftsrå-dene tager udgangspunkt i den samme interviewguide, hvis formål er at belysestiftsrådet indefra.Derimod tager spørgsmålene til distriktsforeningsmedlemmerne udgangs-punkt i belysning af stiftsrådene set udefra, det vil sige fra ikke-stiftsrådsmedlemmer, men alligevel fra folkekirkeligt interesserede. Stiftskon-
Notat
torcheferne er bedt om at besvare spørgsmål, som primært relaterer sig tilstiftsadministrationens administrative understøttelse af stiftsrådet.Inden for hvert hovedemne er der spurgt til følgende emner. Ministeriet haralene fundet det relevant at spørge ind til samtlige emner (f.eks. stiftsrådetsstørrelse, biskoppen som forretningsfører m.v.) i interviews med biskopper ogstiftsrådsrepræsentanter. Således stilles spørgsmål til:Sammensætning (repræsentativ fordeling):Stiftsrådets størrelse (antal medlemmer).50Den repræsentative sammensætning (forhold ml. læge og gejstlige).51Valg af formand.52Biskoppen som forretningsfører.53Valgbarhed til stiftsrådet.54Antal/type underudvalg (stiftets udvalgsstruktur).55Opgaver (kompetencer):Beslutningsdygtighed (herunder spørgsmålet om manglende stedfor-træderordning).56Udskrivning af det bindende stiftsbidrag.57Prioritering af stiftsbidragets anvendelse.58Forvaltning af stiftsmidlerne.59Rådgivning af biskoppen om60:oDen lokale kirkelige struktur.oPastoratsinddeling og normering af præstestillinger.oKirkebygningsændringer.oM.v.Arbejdsform (sagsforberedelse, mødeaktivitet forretningsførelse herunderopfølgning, synliggørelse):Sagsforberedelse - stiftsadministrationens bistand af stiftsrådet.61Mødeaktivitet herunder antal sager på dagsorden til et stiftsrådsmøde,medlemmernes tidsforbrug.Forretningsførelse herunder opfølgning på beslutninger.Synliggørelse af stiftsrådet.Resultater (kirkelig liv og vækst):Stiftsbidragets størrelse (0 pct.-1 pct.).62Jf. § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi.Jf. § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi.52Jf. § 23, stk. 8, i lov om folkekirkens økonomi.53Jf. § 23, stk. 9, i lov om folkekirkens økonomi.54Jf. § 23, stk. 2-4, lov om folkekirkens økonomi.55Jf. § 23 a, stk. 6, i lov om folkekirkens økonomi.56Jf. § 23, stk. 7, i lov om folkekirkens økonomi.57Jf. § 23 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi.58Jf. § 23 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi.59Jf. § 23 a, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi.60Jf. lovbemærkninger L 58, afsnit 4.3, og bet. 1495/2008.61Jf. § 23, stk. 10, i lov om folkekirkens økonomi.62Jf. § 23 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi.5051
Side 79Dokument nr. 115326/12
Notat
Stiftsbidragets anvendelse63:oKommunikationen mellem stiftet, menighedsråd og præster.oFormidlingen af kristendom i stiftet.oUdviklingsprojekter i stiftet.Forvaltning af stiftsmidlerne (kirkernes og præsteembedernes kapita-ler).64Tidforbrug på stiftsrådsarbejde i forhold til resultater.Læge og gejstliges bidrag til stiftsrådsarbejdet.
Side 80Dokument nr. 115326/12
InterviewguidenBiskopper og stiftsrådsmedlemmer er i alt blevet stillet 54 spørgsmål efter in-terviewguiden. Derudover har der været stillet en række opklarende spørgs-mål, eller respondenterne har selv budt ind med opklarende bemærkninger.For så vidt angår interviewguiden, er respondenterne i forhold til besvarelse afde enkelte spørgsmål overvejende bedt om at indplacere sig i en af følgendekategorier:Meget godt.Godt.Nogenlunde.Dårligt.Meget dårligt.Ved ikke.Ja.Nej.Ved ikke.
For enkelte spørgsmål var svarmulighederne:
Kun to ud af de 54 spørgsmål har haft helt åbne svarkategorier. Respondenter-ne har dog hele vejen igennem interviewene haft mulighed for at komme meduddybende begrundelser.Endelig har enkelte spørgsmål haft numerisk karakter, idet respondenterne erbedt om at prioritere mellem flere ligeværdige kategorier.Udsendte spørgeskemaerFor så vidt angår de to forskellige typer spørgeskema, der er udsendt til hen-holdsvis distriktsforeningsmedlemmerne og stiftskontorcheferne, gælder, atdistriktsforeningsmedlemmer er stillet 20 spørgsmål, mens stiftskontorchefer-ne er stillet 19 spørgsmål.Metode og databehandlingDa formålet med evalueringen er at undersøge, hvorledes stiftsrådene fungererfor så vidt angår opgaver, kompetencer og sammensætning og i forhold til stif-Jf. § 23 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi.64Jf. § 23 a, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi.63
Notat
tets øvrige stiftsinstitutioner (biskoppen og stiftsøvrigheden), anvendes enkvalitativ metode, mens spørgsmålene til distriktsforeningsmedlemmerne ogstiftskontorcheferne beror på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.Evalueringen følger stiftsrådene over en bestemt afgrænset periode, som fast-sættes til stiftsrådenes funktionsperiode fra 1. november 2009, indtil evalue-ringen foretages i efteråret 2012.Som angivet ovenfor strækker svarmulighederne sig fra »Meget godt« til »Me-get dårligt« med mulig for angivelse af »Ved ikke«. I nogle tilfælde er det afhensyn til overblikket over resultatet valgt at slå to nærliggende kategoriersom f.eks. »Meget godt« og »Godt« sammen.Idet evalueringen i et statistisk perspektiv bygger på relativt få respondenter,jf. 10 biskopper, 10 gruppeinterviews med stiftsrådsmedlemmer og 19 di-striktsforeningsmedlemmer samt 10 stiftskontorchefer, er evalueringen næppesignifikant i traditionel statistisk forstand. På den anden side omfatter densamtlige af landets biskopper, 4 til 5 repræsentanter for hvert stiftsråd, allestiftskontorchefer samt potentielt 20 ud af i alt ca. 50 distriktsforeninger.
Side 81Dokument nr. 115326/12
Notat
Bilag 2Skematisk sammenfatning af evalueringens resultaterI den skematiske sammenfatning anvendes et pilesystem, hvor det på en kortog overskuelig måde indikeres, hvorvidt resultatet af analysen i afsnit 4 harvist, at:det vurderes, at der bør overvejes ændringer i den eksisterende ord-ning,det vurderes, at der muligvis kan overvejes ændringer i den eksiste-rende ordning,det er vurderes, at der ikke er grundlag for ændringer i den eksisteren-de ordning.
Side 82Dokument nr. 115326/12
SammensætningFormålet med stiftsråd er på stiftsplan at danne ramme om et samvirke mellemmenighed og biskop, som i sognet kommer til udtryk i samspillet mellem me-nighed og præst.
Valg af formand»Hvordan fungerer det, at stiftsrådet vælger sin formand blandt menighedsre-præsentanterne?«Til trods for enkelte kommentarer om, at biskoppen eller en af de gejstligemedlemmer også burde kunne vælges til formand for stiftsrådet, er det over-ordnede indtryk, at der er stor tilfredshed med den eksisterende ordning. Dersynes således ikke umiddelbart grund til at foretage ændringer i forhold til, atstiftsrådet vælger sin formand blandt menighedsrepræsentanterne.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.1.
Biskoppen som forretningsfører»Hvordan fungerer det, at biskoppen er forretningsfører?«På baggrund af besvarelserne i evalueringsundersøgelsen er det ministerietsvurdering, at der ikke umiddelbart er grund til at foretage ændringer i forholdtil, at biskoppen er forretningsfører for stiftsrådet. Det forekommer desudennaturligt, eftersom biskoppen råder over administrationsressourcerne i stifts-administrationen.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.2.
Valgret og valgbarhed til stiftsrådet»Hvordan fungerer det, at alle folkekirkemedlemmer (bortset fra præster) over18 år m.v. kan vælges som menighedsrepræsentanter i stiftsrådet?«
Notat
Det ministeriets vurdering, at der ikke er grund til at ændre den eksisterendeordning. Det understøttes af, at både biskopper og stiftsråd udtaler, at ordnin-gen er demokratisk og fungerer godt i praksis. Samtidig skal det anføres – somdet også tilkendegives af et stifteråd – at det netop er menighedsrådene, dervælger menighedsrepræsentanterne til stiftsrådene, og at menighedsrådenesåledes allerede i den eksisterende ordning har mulighed for at indvælge per-soner med det fornødne kendskab til det kirkelige arbejde.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.3.»Hvordan fungerer det, at det er menighedsrådsmedlemmer, der vælger menig-hedsrepræsentanterne til stiftsrådet?« og »Kunne du/I forestille dig/jer en an-den valgprocedure?«Ministeriet finder på baggrund af besvarelserne ikke anledning til at anbefaleændringer i den eksisterende ordning. Det skal dog nævnes, at ministeren den10. oktober 2012 er fremsat L 29 Forslag til lov om ændring af lov ansættelse istillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi (Ændret procedureved besættelse af provstestillinger, høringsret til provstiudvalget ved besættel-se af stillinger som provst, udvidelse af provstiudvalgets sammensætning ogændring af provstiudvalgets valg- og funktionsperiode). Såfremt lovforslagetvedtages vil valg til stiftsråd og valg til provstiudvalg finde sted i efteråret eftervalget til menighedsrådene. Funktionsperioden vil for både stiftsrådet og prov-stiudvalget begynde den 1. november.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.3.»Hvordan fungerer det, at alle provster (undtagen domprovsten) kan vælges tilstiftsrådet?«»Hvordan fungerer det, at det er provsterne, der vælger en repræsentant forprovsterne til stiftsrådet?«og»Kunne du/I forestille dig/jer en anden valgproce-dure?«»Hvordan fungerer det, at domprovsten er født medlem af stiftsrådet?«Ministeriet finder på baggrund af undersøgelsen ikke anledning til at anbefaleændringer i den nuværende ordning.De adspurgte har til spørgsmålet tilkendegivet, at det er naturligt, at alle prov-ster kan vælges til stiftsrådet. Ligesom det er naturligt, at det er provsterne, dervælger provsterepræsentanten til stiftsrådet.Respondenterne kan overvejende ikke forestille sig en anden valgprocedure.I forhold til spørgsmålet om domprovstens fødte medlemskab af stiftsrådet erder grundlæggende enighed om, at domprovstens tilstedeværelse er nyttig ikkemindst af hensyn til kontinuiteten og som sparingspartner for biskoppen.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.3.»Hvordan fungerer det, at alle præster kan vælges til stiftsrådet?«»Hvordan fungerer det, at det er præsterne, der vælger en repræsentant for præ-
Side 83Dokument nr. 115326/12
Notat
sterne til stiftsrådet?«og»Kunne du/I forestille dig/jer en anden valgprocedu-re?«( )De adspurgte har tilkendegivet, at det er naturligt, at alle præster kan vælges tilstiftsrådet, og ministeriet ser ingen grund til at foretage ændringer i dengældende ordning. Et stiftsrådsmedlem foreslår, at der skal være en fortrinsretfor overenskomstansatte præster. Det kan hertil anføres, at det umiddelbart erministeriets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at reserverepladser i stiftsrådene til præster undergivet bestemte ansættelsesvilkår.Sammensætningen af præsters repræsentation bør således efter ministerietsvurdering overlades til de præster, der har stemmeret ved valg afpræsterepræsentanter.Besvarelserne viser endvidere, at respondenterne finder det naturligt, at det erpræsterne, der vælger præsterepræsentanten til stiftsrådet. Respondenternekan overvejende ikke forestille sig en anden valgprocedure, dog peger et enkeltstiftsrådsmedlem på, at det kan overvejes, om en præst alene skal kunnestemme på en præst, en provst alene på en provst, og lægemenighedsrådsmedlemmer på menighedsrepræsentanterne.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.3.
Side 84Dokument nr. 115326/12
Opgaver (kompetencer)Det blev i forbindelse med betænkning 1495 anført, at stiftsrådets opgaver måknytte an til de biskoppelige opgaver med at skabe rammerne for kirkens liv påstiftsplan. Det betyder, at stiftsrådet skal være et inspirationsforum for menig-heder og biskop vedrørende udviklingen af det kirkelige liv i stiftet. Men detbetyder også, at biskoppen er uafhængig af stiftsrådet, for så vidt angår udøvel-sen af det gejstlige tilsyn, ikke mindst i forhold til tilsynet med konkrete præ-ster og menigheder. Det er en uafhængighed, der modsvarer præstens uaf-hængighed af menighedsrådet i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse.Men ligesom biskoppen ikke er en over-præst, bør et stiftsråd ikke blive etover-menighedsråd, som er overordnet menighedsrådene i sognene. Det gæl-der også på det økonomiske område65.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.
Beslutningsdygtighed»Hvordanfungerer det for stiftsrådet, når der skal træffes beslutninger?«og»Kunne du/I forestille dig/jer en anden beslutningsprocedure?«Det fremgår af lov om folkekirkens økonomi § 23, stk. 7, at stiftsrådet er be-slutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, og at be-slutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.Af evalueringen fremgår det, at der i praksis oftest træffes beslutninger vedkonsensus efter forudgående drøftelse på stiftsrådets møder. På den baggrund65
Betænkning 1495/2008, afsnit 5 opgaver, p. 78.
Notat
er det ministeriets vurdering, at de eksisterende rammer er tilstrækkelige til atimødekomme stiftsrådenes behov.»Hvordan fungerer det, at der ifølge bekendtgørelsen om stiftsråd (§ 31) ikkekan vælges stedfortrædere for medlemmerne?«og»Har stiftsrådet brug for, atder kan vælges en stedfortræder ved et medlems afgang?«Evalueringen viser, at det er en udbredt opfattelse, at den nuværende ordning,hvor der ikke kan vælges stedfortrædere for medlemmerne, fungerer dårligt ipraksis. Dette afspejler sig ved, at 100 procent af respondenterne svarer »Ja«på spørgsmålet om, hvorvidt stiftsrådet har brug for, at der kan vælges en sted-fortræder ved et medlems afgang.På den baggrund anbefales det, at der bliver mulighed for valg af stedfortræderved det ordinære valg. Samtidig skal der tages stilling til, hvornår stedfortræ-deren skal indkaldes. Det kan i den forbindelse overvejes, om ordningen skalligne:a) Den eksisterende ordning for menighedsråd, jf. lov om menighedsråd66,hvor det fremgår, at der skal indkaldes en stedfortræder, når et medlemdør eller udtræder af rådet, eller når et medlem er forhindret i at vare-tage sit hverv i en forventet periode på mindst to måneder.Herudover er det i lov om menighedsråd reguleret, at en stedfortræderskal indkaldes ved medlemmets forfald til en række enkeltmøder ek-sempelvis ved et medlems forfald til det konstituerende møde, eller vedet medlems forfald til det møde, hvor den endelige behandling af dekirkelige kassers årlige budget og regnskab finder sted.ellerb) En ordning hvor der alene skal indkaldes stedfortrædere ved merepermanent forfald som tab af valgbarhed og dermed udtræden af stifts-rådet eller ved medlemmets død.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.1.
Side 85Dokument nr. 115326/12
Udskrivning af det bindende stiftsbidrag»Hvordan fungerer det, at det er stiftsrådet, der kan træffe beslutning om:-hvorvidt der skal udskrives et bindende stiftsbidrag?-stiftsbidragets størrelse?«På baggrund af undersøgelsen er det ministeriets vurdering, at der i forhold tilstiftsrådets ret til at udskrive et bindende stiftsbidrag og fastsætte stiftsbidra-gets størrelse generelt og på tværs af biskopper, stiftsråd og distriktsfor-eningsmedlemmer er meget stor tilfredshed med ordningerne. Det er såledesministeriets vurdering, at resultatet af evalueringsundersøgelsen ikke giveranledning til overvejelser om ændringer af disse bestemmelser.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2.
66
Lov om menighedsråd § 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010.
Notat
»Hvordan fungerer det, at både læge og gejstlige medlemmer kan beslutte, hvor-vidt der skal udskrives et bindende stiftsbidrag og hvad det skal bruges til?«Spørgsmålet om forholdet mellem læge og gejstlige og deres kompetencer istiftsrådet var omdiskuteret i forbindelse med evalueringen af stiftsrådsforsø-gene i betænkning 1495. Den nuværende evaluering har vist, at der er overor-dentligt stor tilfredshed med, at læge såvel som gejstlige medlemmer i stiftsrå-det kan træffe beslutninger i fællesskab og herunder også om udskrivningen afdet bindende stiftsbidrag, og hvad dette skal anvendes til.Det fremgår blandt andet af bemærkninger som »[…] der ikke skelnes mellem,hvem der er læge, eller hvem der er gejstlige« og »[…] det ville være underligtat udelukke halvdelen, når der skal besluttes noget«.Ministeriet vurderer derfor, at der ikke er behov for at ændre på beslutnings-kompetencen.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2.»Hvad mener du om stiftsbidragets størrelse. Der kan ifølge loven udskrives etbidrag på mellem 0-1 pct. af den lokale ligning?«67I forhold til udskrivningsrammens størrelse viser undersøgelsen, at 80 procentaf biskopperne og 90 procent af stiftsrådene finder, at rammen er tilpas. Fordistriktsforeningsmedlemmernes vedkommende gør dette sig gældende formere end halvdelen.Det overvejende indtryk under interviewene med biskopper og stiftsråd varogså, at der er en stor sognebevidsthed i forhold til den lokale økonomi ogdermed mådehold i forhold til den faktiske udskrivningsprocent. Der er i prak-sis i 2012 udskrevet mellem 0,26 procent i Fyens Stift og 0,8 procent i Køben-havns Stift. Således er der ingen stiftsråd, der på nuværende tidspunkt udnytterudskrivningsrammen fuldt ud68.På den baggrund og henset til, at det ikke anbefales at tillægge stiftsrådenevæsentlige nye opgaver, er det ministeriets vurdering, at det ikke på nuværen-de tidspunkt er hensigtsmæssigt eller ønskeligt at udvide udskrivningsram-men. Det kan omvendt blive nødvendigt at drøfte en rammeudvidelse, såfremtstiftsrådene tillægges en større rolle eller tildeles flere kompetencer, som fi-nansieringsmæssigt skal understøttes.Ligeledes må det forventes, at et aktivt stiftsråd, som igangsætter mange tiltag istiftet, tillige vil opleve behov for flere midler, såfremt det skal blive ved med atdrive alle igangsatte tiltag. Derfor synes det som foreslået af biskoppen overHaderslev Stift at være hensigtsmæssigt for både stiftsråd og det lokale liv iprovstier og sogne, hvis stiftsrådet i nogen henseende alene kunne fungere somigangsættende initiativtager, der planlægger, iværksætter og finansierer tiltag ien given periode på f.eks. 2-3 år, hvorefter tiltaget enten bortfalder eller gribesSvarkategorierne til spørgsmålet er: »Det burde være meget større (> 1 procent)«,»Det burde være større (> 1 procent)«, »Det er tilpas«, »Det burde være mindre (eks.max < 0,75)«, »Det burde være meget mindre (eks. max. < 0,50)«, »Ved ikke«.68Der henvises endvidere til afsnit 4.5 om faktuelle oplysninger om stiftsrådene frastiftskontorcheferne.67
Side 86Dokument nr. 115326/12
Notat
af lokale myndigheder – provstiudvalg og menighedsråd – der kan videreføredet i større eller mindre samarbejder.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2.
Side 87Dokument nr. 115326/12
Prioritering af stiftsbidragets anvendelse»Hvordan fungerer det, at det er stiftsrådet, der træffer beslutning om, hvadstiftsbidraget skal anvendes til?«»Hvordan fungerer det, at stiftsbidraget kan anvendes til:-kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster?»Hvordan fungerer det, at stiftsbidraget kan anvendes til:-formidling af kristendom?«»Hvordan fungerer det, at stiftsbidraget kan anvendes til:-udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemu-sik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projek-ter?«»Har du/I tænkt på andre aktiviteter, som stiftsbidraget burde kunne anvendestil?«Resultaterne fra interviewundersøgelsen viser, at der er stor tilfredshed med,at kompetencen til at træffe beslutning om, hvad stiftsbidraget skal anvendestil, er placeret hos stiftsrådet, hvorfor det vurderes, at der ikke umiddelbart ergrundlag for at ændre på ordningen.Vedrørende anvendelsesformålene for stiftsbidraget opleves der generelt til-fredshed med disse. Dog er der hos nogle respondenter et ønske om friererammer. Det kan i den forbindelse overvejes, om der kunne foretages en for-enkling af anvendelsesformålene, således at disse blev mere overskuelige. Det-te kunne betyde, at stiftsrådene i mindre grad behøver at tænke i kasser, nårstiftsbidraget skal anvendes. Der kunne således være tale om en forenklingsvarende til den, som § 2 i lov om folkekirkens økonomi undergik i 200969.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.3.
Forvaltning af stiftsmidlerne»Hvordan fungerer det, at det er stiftsrådet, der bestyrer kirkernes ogpræsteembedernes kapitaler?«
Jf. bemærkningerne til L 27 om lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken,kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskelligeandre love (Effektivisering af folkekirkens økonomi og administration samt udvidetadgangs til kirkelig betjening m.v.), Folketingssamling 2008-2009.69
Notat
Der er generelt tilfredshed med, at det er stiftsrådet, der bestyrer kirkernes ogpræsteembedernes kapitaler. Samtidig fremgår det også af undersøgelsen, atden fælles kapitalforvaltning giver nogle udfordringer. Det kan muligvis skyl-des, at samarbejdet fortsat er relativt nyt.Under interviewene nævnes det endvidere, at stiftsrådet er et stort udvalg til atbearbejde informationer fra den fælles kapitalforvaltning og træffe beslutnin-ger om konkrete udlån af stiftsmidlerne.På den anden side har ministeriet noteret, at undersøgelsen har vist, at der ergenerel tilfredshed med ordningen om, at det er stiftsrådet, der bestyrer kir-kernes og præsteembedernes kapitaler, og at de samlede besvarelser fra bi-skopper og stiftsråd viser, at 45 procent af respondenterne svarer »Megetgodt«, og 25 procent svarer »Godt«, mens 30 procent svarer, at det fungerer»Nogenlunde«.Hertil kommer, at det er vanskeligt at pege på en anden demokratisk forsam-ling, der bedre ville kunne varetage bestyrelsen af kirkernes og præsteembe-dernes kapitaler. Der er jo netop tale om kirkernes og præsternes kapitaler,som menighedsrådene efter nærmere angivne regler skal indbetale til stifts-midlerne, hvorfor det også er naturligt, at disse midler bestyres af et demokra-tisk valgt organ, der er sammensat på stiftsniveau blandt andet af repræsentan-ter fra menighederne i stiftet.Det er således den samlede vurdering, at der som udgangspunkt ikke er grund-lag for at ændre ordningen, således at denne kompetence fjernes fra stiftsrådet.Der henvises endeligt til, at det af bekendtgørelsen om bestyrelse af kirke- ogpræsteembedekapitalen70blandt andet fremgår, at udlån foretages på vilkårfastsat af det udlånende stiftsråd. Stiftsrådene har således mulighed for at or-ganisere sig med en relativ fast udlånspolitik således, at administrationsgradenfra sag til sag herved nedsættes.Dette er tillige i tråd med anbefalingerne i betænkning 1495/2008 om evalue-ring af forsøg med stiftsråd71, hvor det blandt andet fremgår, at:»Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at alle konkrete sager om stiftslån til de lokalekasser skal behandles af det fulde stiftsråd. Det er væsentligt at holde sig for øje, atstiftsrådets kompetence vedrører kapitalforvaltningen, og som sådan ikke omfatteren stillingtagen til de konkrete byggesager, idet kompetencen på byggesagsområdetligger hos menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed.Det kan derforanbefales,at stiftsrådet fastlægger en udlånspolitik, som stiftsadmi-nistrationen kan behandle de konkrete sager efter.«
Side 88Dokument nr. 115326/12
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.4.
Antal/type underudvalg (stiftets udvalgsstruktur)»Hvordan fungerer det, at det er stiftsrådet, der fastlægger stiftets udvalgs-Bekendtgørelse nr. 1367 af 5. december 2010 om bestyrelse af kirke- og præsteem-bedekapitalen § 8.71Betænkning 1495/2008, afsnit 2.2 Stiftsrådets opgaver, p. 13.70
Notat
struktur?«Ministeriet finder ikke anledning til at anbefale ændringer i den nuværendeordning. De adspurgte respondenter har tilkendegivet, at det fungerer godt, atdet er stiftsrådet, der fastlægger stiftets udvalgsstruktur. Enkelte biskopperfremhæver vigtigheden af, at biskoppen jo også kan nedsætte sine egne udvalg,og at stiftsrådet er lydhør over for udvalgsbehovet i stiftet i forhold til stiftetsvision og strategier.Belyst i det perspektiv er det vigtigt, at der fortsat er en god og åben dialogmellem biskop og stiftsråd i forhold til, hvor stiftet skal bevæge sig hen, og atder kun nedsættes de udvalg, der er behov for. Ligesom det også fortsat er vig-tigt, at stiftsrådet er det primære samlingspunktet for udvalgenes arbejde, så-ledes at udvalg ikke kommer til at fungere som »syltekrukker« for ellers godeinitiativer.For så vidt angår muligheden for en bedre dialog mellem stiftsråd, som kanmedvirke til inspiration for andre stiftsråd og til udvikling af initiativer i detenkelte stift, er der allerede mulighed for, at et stiftsråd via stifternes hjemme-sider kan hente inspiration om andre stiftsråds virke, herunder hvilke udvalgstiftsrådet har nedsat i stiftet. På den anden side kunne man overveje, om deroveni er behov for et fælles forum som f.eks. en ’væg’ eller et chatforum, hvormeningsudvekslinger kan ske på uformel basis.I denne diskussion indgår, at enkelte respondenter har nævnt, at der er et be-hov for, at stiftsråd kan løfte tiltag på tværs af stiftsgrænser, dvs. et behov for,at rammerne for stiftsrådenes virke tillader, at de samarbejder og finansiererting i fællesskab. I den forbindelse kan nævnes kapitel 8 i lov om menigheds-råd, der giver mulighed for samarbejde på tværs af og mellem niveauer i folke-kirken, således at stiftsøvrighed, provstiudvalg og menighedsråd under be-stemte forudsætninger kan samarbejde, ligesom også to eller flere på sammeniveau kan samarbejde.Derimod er der ikke en tilsvarende generel mulighed for to eller flere stiftsrådtil at indgå samarbejdsaftaler og finansiere initiativer i fællesskab. Dog skal detnævnes, at stiftsrådene efter de gældende bestemmelser72enkeltvis eller i fæl-lesskab kan overlade kapitalforvaltningen til en ekstern kapitalforvalter. Sam-arbejdet mellem flere stiftsråd om fælles kapitalforvaltning skal reguleres i envedtægt, der skal godkendes af Ministeriet for Ligestilling og Kirke.Det kan derfor overvejes, hvorvidt der er behov for en hjemmel, således at ogsåstiftsråd fremover kan samarbejde om andet end forvaltning af kapitaler.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.5.
Side 89Dokument nr. 115326/12
Kompetence og tidsforbrug»Hvad opfatter du/I som stiftsrådets væsentligste opgave?«
Bekendtgørelse nr. 1367 af 5. december 2010 om bestyrelse af kirke og præsteem-bedekapitalen, § 10, stk. 2 og 3.72
Notat
Interviewundersøgelsen viser, at langt de fleste biskopper og stiftsråd mener,at stiftsrådets væsentligste opgave er at prioritere anvendelsen af stiftsbidra-get. Dernæst prioriteres udskrivning af det bindende stiftsbidrag, som stiftsrå-dets væsentligste opgave, og på tredjepladsen kommer stiftsrådets forvaltningaf stiftsmidlerne.For distriktsforeningsmedlemmerne gør det sig derimod gældende, at de ud frade nævnte stiftsrådsopgaver overvejende finder, at det er forvaltning af stifts-midlerne, der er stiftsrådets væsentligste opgave. Dernæst kommer priorite-ring af stiftsbidragets anvendelse. Endelig har distriktsforeningsmedlemmernetilkendegivet, at udskrivning af det bindende stiftsbidrag er mindst vigtigt.Ministeriet finder umiddelbart ikke denne fordeling overraskende, idet ogsåden tidligere evaluering i betænkning 1495/2008 viste, at en af stiftsrådetsstore opgaver er at understøtte det lokale kirkelige liv i stiftet, og at det i be-mærkningerne til loven om de permanente stiftsråd blev understreget, atstiftsrådet netop skal koncentrere sig om at understøtte projekter til gavn forstiftets sogne.I forhold til interviewundersøgelsens resultat er det derfor naturligt, at bådebiskopper og stiftsråd overvejende prioriterer opgaven vedrørende anvendelseaf stiftsbidraget som stiftsrådets væsentligste kompetence.I forhold den foretagne spørgeskemaundersøgelse blandt distriktsforenings-medlemmerne fremgår det som nævnt, at de overvejende ser forvaltning afstiftsmidlerne som stiftsrådets væsentligste opgave, hvilket kan betragtes somnaturligt, da distriktsforeningsmedlemmerne er sammenslutninger af menig-hedsråd, og således må forventes at interessere sig særligt for forvaltningen afstiftsmidlerne.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.6.»Har du/I tænkt på andre opgaver (kompetencer), der burde tillægges stiftsrå-det?«Det er den overvejende holdning blandt respondenterne, at de ikke har tænktpå andre opgaver (kompetencer), der burde tillægges stiftsrådet. Dvs. andreend dem stiftsrådet har i forvejen, som er: udskrivning af et bindende stiftsbi-drag, prioritering af stiftsbidragets anvendelse, forvaltning af stiftsmidlerne ogfastlæggelse af stiftets udvalgsstruktur.Enkelte respondenter foreslår, at stiftsrådet bliver høringsberettiget eksem-pelvis i forbindelse med ændringer i den lokale kirkelige struktur (sogne- ogprovstiinddelingen) og i forbindelse med pastoratsinddelingen og normering afpræstestillinger. Andre overvejer om, der skal tillægges stiftsrådene kompe-tencer i forbindelse med kirkebyggeri.Det kan overvejes, om stiftsrådets kompetence skal ændres eksempelvis i formaf, at stiftsrådet i forhold til en eller flere af de nævnte opgaver bliver hørings-berettiget eller direkte får beslutningskompetence eventuelt sammen med deeller den nuværende beslutningstager.-Vedr. den lokale kirkelige struktur (sogne- og provstiinddelingen)
Side 90Dokument nr. 115326/12
Notat
Det har i forbindelse med den tidligere evaluering af stiftsrådene været drøftet,hvorvidt stiftsrådet skal have kompetence vedrørende den lokale kirkeligestruktur.Det blev i betænkning 1495/200873anbefalet, at stiftsrådet i forhold til sogne-og provstiinddelingen alene skulle være rådgivende. Det blev begrundet medhensynet til, at stiftsrådet ikke skulle være et over-menighedsråd, som kunnenedlægge sogne.Som følge heraf forudsatte man, at oprettelse og nedlæggelse af sogne og prov-stier også fremover skulle fastlægges ved kongelig resolution efter indstillingfra ministeren for ligestilling og kirke.Biskoppen kan i dag vælge at rådføre sig med stiftsrådet i diverse kirkeligespørgsmål herunder om den lokale kirkelige struktur, og det fremgår af be-mærkningerne til loven om de permanente stiftsråd, at biskoppen har den mu-lighed. Biskoppen har derimod ikke en pligt til at rådføre sig med stiftsrådet idette spørgsmål.Det kan overvejes, om tiden nu er moden til at indføre en høringsret for stifts-rådet, jf. også afsnit 4.2.7 om rådgivning af biskoppen, hvoraf det også fremgår,at stiftsrådet i flere stifter benyttes som rådgivende organ for biskoppen.-Vedr. pastoratsinddelingen og normering af præstestillingerDet blev i betænkning 1527/2011 anført, at hvis provstiudvalget skal tillæggesen høringsret på linje med de berørte menighedsråd og præster, skal dette skeved lovgivning.Det kan overvejes, om stiftsrådene skal tillægges høringsret i forbindelse medoprettelser og ændringer af pastorater og præstestillinger. Det bemærkes i denforbindelse, at ministeren med L 29 om forslag til lov om ændring af lov omansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi (Æn-dret procedure ved besættelse af provstestillinger, høringsret til provstiudvalgved besættelse af stillinger som provst, udvidelse af provstiudvalgets sammen-sætning og ændring af provstiudvalgets valg- og funktionsperiode) har foreslå-et, at stiftsrådet skal høres forud for biskoppens endelige afgørelse om place-ringen af provstestillingerne.74På den anden side har flere biskopper i interviewundersøgelsen udtrykt be-kymring over ideen om at tillægge stiftsrådene en høringsret blandt andet medhenvisning til, at det vil være for tidskrævende og desuden ville kunne blivealles kamp mod alle.Spørgsmålet om pastoratsinddelingen og normering af præstestillinger blevogså drøftet i forbindelse med den første evaluering af forsøg med stiftsråd, ogtilsvarende ovenstående blev det alene anbefalet, at biskoppen kunne rådføresig med stiftsrådet i dette spørgsmål, men at stiftsrådet ikke skulle have egent-lig beslutningskompetence.
Side 91Dokument nr. 115326/12
Betænkning 1495/2008, afsnit 2.2 stiftsrådets opgaver, p. 12.74Betænkning 1527 om provstestillingen og provstiets funktion, afsnit 3.3.8, placeringaf provstestillingen, pp. 37-38.73
Notat
Det blev i den sammenhæng fremhævet, at denne opgave er så tæt knyttet tilbiskoppens gejstlige tilsyn, at det må anbefales, at biskoppen fortsat har detendelige ansvar for opgaven, også selv om biskoppen lader sig rådgive af stifts-rådet herom. Ligesom det også fremgik, at en ændring af ansvaret for norme-ringen ville kunne skabe uklarhed om ansvaret for overholdelse af bevillingentil præsteløn.Det vurderes på baggrund af ovenstående, at tiden fortsat ikke er moden til atindføre en høringsret for stiftsrådet.-Vedr. kirkebyggeriSpørgsmålet vedrørende kirkebyggeri er ikke tidligere drøftet i forhold tilstiftsrådenes kompetencer. Det er dog i betænkning 1495/2008 drøftet, hvor-vidt stiftsrådene skulle have rådgivende kompetence i forhold til kirkebyg-ningsændringer. I den sammenhæng var det vurderingen, at såfremt stiftsrådetgenerelt bliver tillagt kompetencen til at godkende kirkebygningsændringer,ville dette kunne skabe problemer i forhold til de gældende fredningsregler.Det blev endvidere anført i betænkningen75, at stiftsøvrigheden er et statsligtadministrativt forvaltningsorgan, og dette må ses som garant for, at der ikkesker forringelser af kulturarven i forbindelse med et menighedsråds ønsker omat ændre eller udbygge en kirkebygning.For så vidt angår opførelse af nye kirkebygninger vil der ikke være de sammehensyn til kulturbevaringen som ved ændringer af eksisterende kirkebygnin-ger – der vil således som udgangspunkt, da der er tale om en ny bygning, ikkevære kulturarvs- og fredningsmæssige hensyn.På den ene side kan det således overvejes, om biskoppen og stiftsrådet skaldele biskoppens nuværende initiativret til at drøfte spørgsmålet om et nyt kir-kebyggeri med menighedsrådet.På den anden side er det i forbindelse med etableringen af de permanentestiftsråd flere gange fremhævet, at stiftsrådet ikke må blive et over-menighedsråd, som er overordnet menighedsrådene i sognene. Det er endvide-re i denne forbindelse blevet anført, at for at undgå dette, er det væsentligt, atstiftsrådets kompetencer over for menighedsrådene er klart afgrænsede, og atstiftsrådene ikke selv kan tiltage sig nye kompetencer på menighedsrådenesbekostning.På denne baggrund er det ministeriets vurdering, at såfremt der tillæggesstiftsrådene initiativret i forbindelse med opførelse af nye kirkebygninger, børdette kombineres med nærmere fastlagte retningslinjer, således at der ikkesker en uhensigtsmæssig kompetenceforvridning mellem menighedsråd ogstiftsråd. Det samme synspunkt vil i øvrigt gøre sig gældende, såfremt det øn-skes at tillægge stiftsrådet initiativret i forbindelse med kirkelukninger(tage enkirke ud af brug).-Vedr. plansager (kommune- og lokalplaner)
Side 92Dokument nr. 115326/12
75
Betænkning 1495/2008, afsnit 5.5.3, vurdering, p. 94.
Notat
I forhold til plansager (kommune- og lokalplaner) er det i den tidligere evalue-ring i betænkning 1495/2008 fremhævet76, at det ligeledes kan tænkes, atstiftsrådet i ringere grad end stiftsøvrigheden vil være i stand til objektivt atforholde sig til, om der er tale om en sag, hvor en indsigelse er på sin plads.I modsætning til stiftsrådet er stiftsøvrigheden en decentral statslig myndig-hed, som efter delegation fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke påser, at f.eks.lokalplanforslag tager tilstrækkeligt hensyn til kirkerne og deres omgivelser.Det var derfor vurderingen, at opgaver i henhold til planlovgivningen ikke børflyttes til et folkevalgt organ.Det blev endvidere anført, at der derimod intet er til hinder for, at man i stifts-rådet kan foretage en mere generel drøftelse af de overordnede hensyn i plan-sagerne. Dog er det vigtigt, at stiftsrådet hele tiden holder sig for øje, at stifts-rådet ikke er forvaltningsmyndighed på området og derfor ikke kan blande sig ikonkrete sager, ligesom stiftsrådet ikke kan komme med pålæg til stiftsøvrig-heden i forhold til dennes administrationspraksis.På baggrund af ovenstående er det fortsat ministeriets umiddelbare vurdering,at stiftsrådet kan foretage en mere generel drøftelse af de overordnede hensyni plansagerne og eventuelt være med til at fastlægge en slags retningslinjer foradministrationen af området, som stiftsadministrationen kan følge i forhold tilsagsbehandling af konkrete plansager.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.6.»Hvilken af stiftsrådets ’opgaver’ bruger stiftsrådet mest tid på?«Interviewene viser, at stiftsrådene bruger mest tid på prioriteringen af anven-delsen af stiftsbidraget. Dette harmonerer godt med, at det er den opgave fler-tallet af respondenterne mener, er stiftsrådenes væsentligste opgave.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.6.
Side 93Dokument nr. 115326/12
Rådgivning af biskoppen»Bliver stiftsrådet benyttet som rådgivende organ for biskoppen?«»Hvordan fungerer stiftsrådets rådgivning af biskoppen?«»Hvad opfatter du/I som stiftsrådets væsentligste rådgivningsopgave?«»Kunne du / I forestille dig/ jer, at det blev pligtigt for stiftsrådet at varetagerådgivningsopgaver i fremtiden?«»Kunne du / I forestille dig / jer nye områder, hvor stiftsrådet ville kunne rådgivebiskoppen og stiftsøvrigheden?«
76
Betænkning 1495/2008, afsnit 5.5.2, erfaringer og 5.5.3, vurdering, pp. 93-94.
Notat
»Kunne du/I forestille dig/jer, at en eller flere af de opgaver, der i dag løses afbiskoppen eller stiftsøvrigheden overgår til stiftsrådets beslutningskompeten-ce77?«Det fremgår af interviewresultatet, at 7 ud af 10 biskopper mener, at de benyt-ter stiftsrådet som rådgiver for biskoppen. Derimod siger kun halvdelen afstiftsrådene, at de benyttes som rådgiver for biskoppen. Dermed mener flerebiskopper end stiftsråd, at stiftsrådet bliver benyttet som rådgivende organ forbiskoppen. Dette kan eventuelt forklares med, at 2 af de 7 biskopper udtaler, atrådgivningen trods alt ikke benyttes i særlig høj grad.I forhold til spørgsmålet om nye rådgivningsområder svarer 7 ud af 10 biskop-per, at det kunne de ikke forestille sig. Derimod siger 6 ud af 10 stiftsråd, at detkunne de godt forestille sig.Det fremgår af interviewene, at respondenterne generelt finder, at rådgivningom den lokale kirkelige struktur er stiftsrådets væsentligste rådgivningsopga-ve. Dernæst kommer rådgivning om pastoratsinddeling og normering af præ-stestillinger.I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der i fremtiden skal være en pligt til atindhente rådgivning fra stiftsrådene, viser interviewene, at stiftsrådene gene-relt er langt mere interesserede i denne ordning end biskopperne. Det fremgårsåledes, at 9 ud af 10 stiftsråd, men kun 4 ud af 10 biskopper svarer, at de kun-ne forestille sig, at det i fremtiden bliver en pligt for stiftsrådet at varetage råd-givningsopgaver.I forlængelse heraf kan nævnes, at 9 ud af 10 biskopper, men kun 4 ud af 10stiftsråd svarer, at de ikke kan forestille sig, at en eller flere af de opgaver, der idag løses af biskoppen eller stiftsøvrigheden, overgår til stiftsrådenes beslut-ningskompetence.Således synes der ikke blandt biskopperne at være tilslutning til at give stifts-rådene mere beslutningskompetence. Derimod synes biskopperne mere velvil-lige over for ideen om øget frivillig anvendelse af stiftsrådet til rådgivning afbiskoppen. Dette fremgår blandt andet af udtalelser som: at det ikke giver au-toritet ikke at rådføre sig, og at det er vigtigt at have en dialog med repræsen-tanterne for menighederne. Derimod synes der ikke blandt biskopperne at væ-re tilslutning til, at der skal indføres en pligt for biskoppen til at høre stiftsrå-det.På den anden side kan det anføres, at stiftsrådene dog meget gerne ser, at detbliver en pligt for dem at rådgive biskoppen.Samtidig taler nogle biskopper også her om, at stiftsråd i forhold til vissespørgsmål, som f.eks. den lokale kirkelige struktur m.v. bør have en høringsret.Med høringsret forstås, at stiftsrådet harrettil at blive hørt i nærmere define-rede spørgsmål førend biskoppen træffer sin endelige beslutning.Det fremgår af artiklen: »Biskopper åbner for at afgive magt« i Kristeligt Dagblad den31. juli 2012, i et citat af biskop Niels Henrik Arendt, at:»»Det kunne være, at man på sigt77
Side 94Dokument nr. 115326/12
afleverer kompetence til stiftsrådene, blandt andet omkring pastoratsstrukturen, de fællessærpræstestillinger og stiftets samlede bevilling fra fællesfonden« siger Arendt.«
Notat
Dette er i tråd med overvejelser i betænkning 1527/2011 om provstestillingenog provstiets funktion78, hvoraf det blandt andet fremgår, at biskoppen før sinendelige afgørelse om placeringen af provstestillingen skal drøfte den fremtidi-ge placering af stillingen, og hermed hvilken model for ansættelse og udtalel-se/indstilling, der anvendes, med stiftsrådet.Det kan på den baggrund overvejes, hvorvidt tiden er moden til, at stiftsrådettillægges en egentlig høringsret i nærmere angivne spørgsmål.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.7.
Side 95Dokument nr. 115326/12
Arbejdsform (sagsforberedelse, mødeaktivitet, forretningsførelse herun-der opfølgning, synliggørelse)Arbejdsformen siger noget om, hvor ofte stiftsrådet mødes, hvem der foretagersagsforberedelsen til møder, hvem der er ansvarlig for at følge op på stiftsrå-dets beslutninger, samt hvordan stiftsrådet synliggør sit arbejde.Arbejdsformen er derfor afgørende for, om det er overkommeligt for medlem-merne at sidde i stiftsrådet, og om der er en tilfredsstillende sagsforberedelseog opfølgning på møderne. I forhold til synliggørelsen af stiftsrådenes arbejdehandler det også om stiftsrådenes legitimitet på stiftsniveau i forhold til delokale menighedsråd79.
Sagsforberedelse – stiftsadministrationens bistand til stiftsrådet»Hvordan fungerer det, at stiftsadministrationen bistår stiftsrådet?«Det kan konstateres, at der blandt biskopper og stiftsråd er udbredt tilfredshedmed, at det er stiftsadministrationen, der bistår stiftsrådet. Dog er nogle stifts-kontorchefer og en enkelt biskop mere forbeholdende, idet det anføres, atstiftsrådsarbejde tager ressourcer fra administrationen, og biskoppen fremfø-rer, at stiftsadministrationerne først og fremmest er nødsaget til at opfylde måli de resultatkontrakter, de har med ministeriet.På den anden side vurderes der ikke umiddelbart at være grundlag for at æn-dre den eksisterende ordning, idet også 60 procent af stiftskontorcheferne harsvaret, at ordningen fungerer »Meget godt« eller »Godt«.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.1.
Mødeaktivitet herunder antal sager på dagsorden til et stiftsrådsmøde, med-lemmernes tidsforbrug»Mener du/I, at stiftsrådets mødeaktivitet er passende?«Der synes at være grundlæggende tilfredshed med stiftsrådets mødeaktivitet.
Betænkning 1527/2011, afsnit 3.3.8, placering af provstestillingen, pp. 36-37.79Betænkning 1495/2008, afsnit 7, p. 115.78
Notat
Der er ikke fastlagt retningslinjer for, hvor ofte stiftsrådet skal mødes. I be-tænkning 1495/2008 vurderes det, at det er op til det enkelte stift at vurdere,hvor meget der er behov for, at stiftsrådet mødes, men at det forekommer hen-sigtsmæssigt, at rådet mødes 4 gange årligt.Det kan hertil bemærkes, at det ved en gennemgang af de indsendte forret-ningsordner for stiftsrådene kan konstateres, at stiftsrådene på forhånd harfastlagt en mødeaktivitet på 4-5 årlige møder.Det kan på den baggrund anføres, at den eksisterende ordning er fleksibel, ogat der ikke synes at være grundlag for at ændre den.Som det også fremgår af den tidligere betænkning om forsøg med stiftsråd, erdet vigtigt, at mødeaktiviteten i stiftsrådet ikke bliver større, end at medlem-merne af stiftsrådet kan overkomme det. Selvom de personer, der går ind istiftsrådsarbejdet, er der frivilligt og har en interesse heri, må det alligevel på-regnes, at stiftsrådsarbejdet skal kunne varetages ved siden af et 37 timers job.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.2.»Mener du/I, at antal sager på dagsorden til et stiftsrådsmøde er passende?«Resultatet af undersøgelsen giver ikke anledning til overvejelser af ændringer iden eksisterende ordning, da stiftsrådet og stiftsadministrationen sammen måfinde et passende niveau for antallet af sager på stiftsrådsmøder.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.2.»Hvor mange timer om måneden bruger du stiftsrådsarbejde (herunder forbere-delse)?«Ministeriet noterer sig tidsforbruget for henholdsvis biskopper, stiftsråd ogstiftskontorchefer, samt at der er relativ stor variation i de enkelte stifter.På baggrund af resultatet kan det anføres, at tidsforbruget ikke i sig selv er sær-lig interessant ud over, at det viser, hvor stor en arbejdsbyrde stiftsrådsarbej-det udgør for biskopper, stiftsråd og stiftsadministrationerne. Derimod er re-sultatet mere relevant at sammenholde med spørgsmålet om, hvorvidt respon-denterne mener, at stiftsrådets tidsforbrug står mål med resultaterne af stifts-rådets arbejde.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.2.
Side 96Dokument nr. 115326/12
Forretningsførelse herunder opfølgning på beslutninger»Hvordan fungerer forretningsførelsen i stiftsrådet (bliver rådets beslutning førtud i livet, som det kunne ønskes)?«Resultatet af undersøgelsen giver ikke anledning til ændringer.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.3.»Hvordan fungerer opfølgningen på stiftsrådets beslutninger (har rådet til-strækkelige ressourcer til at følge op på, om beslutninger er tilfredsstillende im-plementeret)?«
Notat
Resultatet af undersøgelsen giver ikke anledning til at overveje yderligere, idetdet fremgår, at opfølgningen på stiftsrådets beslutninger overvejende fungerergodt.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.3.
Side 97Dokument nr. 115326/12
Synliggørelse af stiftsrådet»Hvordan vurderer du/I, at stiftsrådets synliggørelse af sin funktion og resulta-ter fungerer over for menighederne (borgerne) i stiftet?«»Hvordan vurderer du/I, at stiftsrådets synliggørelse af sin funktion og resulta-ter fungerer over for menighedsrådene i stiftet?«Det generelle billede er, at hverken biskopper, stiftsråd eller distriktsfor-eningsmedlemmer finder stiftsrådene særligt synlige. Derimod er stiftskontor-cheferne (stiftsadministrationerne) mere positive, og det generelle billede herer således, at stiftsrådet formår at synliggøre sig nogenlunde.På den anden side skal det anføres, at den foretagne undersøgelse alene byggerpå respondenternes fornemmelser for stiftsrådets synliggørelse. Der er såledesikke indhentet egentlig statistisk materiale på f.eks. antal artikler i aviser, om-tale i lokale nyheder og lignende.Det kan desuden diskuteres, hvorvidt det bør være et succeskriterium, at stifts-rådet er bredt kendt på borgerniveau. Derimod synes det formålstjenstligt, atmenighedsrådene har en relativt god føling med stiftsrådene og disses aktivite-ter, da de må forventes at bidrage til sognemenighedernes liv og vækst. Derud-over kan et kendskab til stiftsrådenes virksomhed hos menighedsrådene bi-drage til disses forståelse og accept af udskrivningen af det bindende stiftsbi-drag.Undersøgelsens resultater giver ikke anledning til at overveje fastsættelse afnærmere regler på området.Dog viser undersøgelsen blandt distriktsforeningsmedlemmerne, at der synesat være et behov for mere og bedre kommunikation mellem stiftsråd og menig-hedsråd. Det fremgår også af undersøgelsen, at kommunikationen fra stiftsrå-det til menighedsrådet nødvendigvis må være mere direkte og inddragendeend blot at omfatte offentliggørelse af referater fra stiftsrådsmøderne på stif-tets hjemmeside.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.4.
Resultater (kirkelig liv og vækst)Som det er fremgået af afsnit 1.2 om evalueringens formål og afsnit 1.3 om eva-lueringens fokus, herunder om måling af folkekirkelige ønsker og behov samtmåling af sognemenighedernes liv og vækst, er succeskriteriet vedrørende livog vækst i folkekirken, at der er et vist og endda stigende niveau for kirkeligeaktiviteter i stiftet.
Notat
Spørgsmålet er således også, om stiftsrådene bidrager til en bedre sammen-hæng i stifterne, idet stiftsrådet som demokratisk valgt organ med loven ompermanente stiftsråd er tiltænkt en rolle, der skal føre menighedsrådene tætte-re på stiftet.
Side 98Dokument nr. 115326/12
Stiftsbidragets anvendelse»Hvad er stiftsbidraget anvendt til?«»Er kommunikationen mellem stiftet, menighedsråd og præster forbedret siden1. november 2009?«»Er formidlingen af kristendom i stiftet forbedret?«»Er der kommet flere udviklingsprojekter i stiftet?«»Hvilken type aktivitet bruger stiftsrådet mest tid på?«»Hvilken aktivitet vurderer du/I mest frugtbar i forhold til at bidrage til sogne-menighedernes liv og vækst?«»Har stiftsrådet - siden oprettelsen ved lov i 2009 – opnået resultater, som manellers ikke ville have opnået i stiftet?«I forhold til hvad stiftsdraget er anvendt til, kan det kun konkluderes, at det ermeget varierende tiltag og man kan formode, at det er udtryk for differentiere-de lokale behov i folkekirken.Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt kommunikationen mellem stiftet, me-nighedsråd og præster er forbedret siden etableringen af de permanente stifts-råd, er det et blandet resultat, idet alene halvdelen af biskopperne og stiftsrå-dene har tilkendegivet, at de mener, at kommunikationen er forbedret. Denanden halvdel er mere tvivlende og mener ikke, at der er tale om nogen bed-ring. På den anden side kan det også konstateres, at over halvdelen af de ad-spurgte distriktsforeningsmedlemmer tilkendegiver, at de ikke mener, atkommunikationen er forbedret.Vedrørende formidling af kristendom mener biskopperne og stiftsrådene over-ordnet, at den er forbedret siden etableringen af de permanente stiftsråd. Lidtunder halvdelen af de adspurgte distriktsforeningsmedlemmer svarer, at for-midlingen af kristendom ikke er forbedret. Hertil kommer dog, at lige under entredjedel trods alt mener, at formidlingen af kristendom i stiftet er forbedret.Den resterende gruppe ved ikke, hvorvidt der er sket forbedringer.
Notat
I forhold til udviklingsprojekter mener en stor del af respondenterne fra bi-skopper til distriktsforeningsmedlemmer, at der er kommet flere siden etable-ringen af de permanente stiftsråd i 2009.Svarene på spørgsmålet om, hvilken aktivitet der er mest frugtbar i forhold tilat bidrage til sognemenighedernes liv og vækst giver ikke noget entydigt bille-de, men varierer fra stiftsbøger til skolekirkesamarbejde, inspiration fra andrekirker og præster samt formidling ved journalisterne.Endvidere fremgår det, at 80 procent af biskopperne og stiftsrådene svarer, atder siden oprettelsen af de permanente stiftsråd er opnået resultater, som manellers ikke ville have opnået i stiftet.Til dette spørgsmål svarer distriktsforeningsmedlemmerne dog for størstede-lens vedkommende »Ved ikke«. Resultatet kan muligvis forklares med, at enstor del af distriktsforeningsmedlemmerne savner, at stiftsrådet er mere syn-ligt i stiftet.Den samlede vurdering er, at stiftsrådene er kommet godt i gang i langt de fle-ste stifter, idet man kan iagttage, at der er kommet gang i mange udviklingspro-jekter.Udfordringen består måske i, resultaterne for kommunikationen mellem stiftet,menighedsråd og præster samt resultatet for formidlingen af kristendom overen bred kam er knap så entydigt positive. Det vurderes, at opfattelsen af, hvor-vidt disse tiltag er i fremgang eller ej, tillige vil være påvirket af, hvorledeskommunikationen i stiftet fungerer. Med andre ord kan det også handle om,hvor gode stiftsrådene er til at reklamere for egne tiltag, herunder at gøre me-nighedsråd m.fl. opmærksomme på, hvor initiativer hidrører fra. Dette er altsammen overvejelser, som beror på lokal aktivitet og lokale behov, og ministe-riet mener således ikke, at resultatet af undersøgelsen giver grundlag for atoverveje en ændring af stiftsrådsordningen på dette punkt.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.1.
Side 99Dokument nr. 115326/12
Forvaltning af stiftsmidlerne (kirkernes og præsteembedernes kapitaler)»Hvordan fungerer stiftsrådets forvaltning af stiftsmidlerne i forhold til at opnåresultater?«»Hvilke resultater er der opnået i forhold til stiftsrådets forvaltning af stiftsmid-lerne?«Interviewundersøgelsen viser, at både biskopper og stiftsråd grundlæggendeer tilfredse med stiftsrådets forvaltning af stiftsmidlerne. Stiftskontorcheferne(stiftsadministrationerne) giver ud fra et administrativt synspunkt udtryk forsamme holdning.Imidlertid tilkendegiver flere stiftsråd, at de ikke har særlig indflydelse i for-hold til kapitalforvaltningen, hvorimod de er langt mere positive over for deresrolle i forbindelse med fastlæggelsen af udlånspolitikken i stiftet. Her tilkende-
Notat
gives det, at der er skabt struktur, råderum, rammer og gennemsigtighed efter,at stiftsrådet har overtaget forvaltningen af stiftsmidlerne.Distriktsforeningsmedlemmerne er også grundlæggende positive over forstiftsrådenes forvaltning af stiftsmidlerne.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.2.
Side 100Dokument nr. 115326/12
Tidsforbrug på stiftsrådsarbejde – herunder står det mål med resultaterne»Mener du/I, at stiftsrådets tidsforbrug står mål med resultaterne af stiftsrådetsarbejde?«I forhold til de enkelte respondenters tidsforbrug på stiftsrådsarbejde, oghvorvidt det står mål med de resultater, som stiftsrådet opnår, fremgår det, atlangt de fleste respondenter er tilfredse, og at der således er en positiv sam-menhæng mellem det arbejde, der lægges i stiftsrådsarbejde sammenholdtmed det tidsforbrug, som respondenterne har. Dette må betegnes som et godtresultat, eftersom flere respondenter har et ikke uvæsentligt tidsforbrug påstiftsrådsarbejde.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.3.
Læge og gejstlige medlemmers bidrag til stiftsrådsarbejdet»Mener du/I, at læge og gejstlige medlemmer bidrager lige meget til stiftsrådetsarbejde?«Vedrørende forholdet mellem de læge og de gejstlige medlemmer og dissesindbyrdes arbejdsindsats fremgår det af langt størsteparten af besvarelserne,at læge og gejstlige medlemmer af stiftsrådet bidrager lige meget til stiftsrådetsarbejdet.Dermed synes erfaringerne fra evalueringen af forsøg med stiftsråd (2008) atgentage sig. Det blev i forbindelse med evalueringen blandt andet anført, at:»I fem af stifterne var holdningen i relation til forholdet mellem menighedsrepræ-sentanter og gejstlige medlemmer i rådet, at ingen af grupperne dominerer stiftsrå-dets arbejde. Flere steder blev det dog bemærket, at de gejstlige måske havde do-mineret arbejdet i starten, fordi de i højere grad er vant til at tale i forsamlinger,men at dette nu har udlignet sig.«80
Således synes stiftsrådene nu – fire år efter evaluering af forsøg med stiftsråd –i endnu højere grad at udgøre et sammentømret organ, hvor medlemmernestilhørsforhold til de forskellige grupper får stadig mindre betydning i takt med,at stiftsrådene bliver mere og mere etablerede i folkekirken.Der henvises i øvrigt til afsnit til 4.4.4.
80
Betænkning 1495/2008, afsnit 4.4.1, sammensætning, p. 25.
Notat
Bilag 3Interviewguide til evaluering af stiftsråd til brug for personli-ge/telefon/videokonferenceinterviews (biskopper, gruppein-terview med: formand, læge, gejstlige)I forbindelse med etableringen af permanente stiftsråd ved lov nr. 506 af 12.juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi blev det besluttet, at derefter en periode skulle foretages en evaluering og revision af loven, således atstiftsrådenes sammensætning og kompetence vedbliver med at være i overens-stemmelse med folkekirkens ønsker, og således at det sikres, at stiftsrådenebidrager til sognemenighedernes liv og vækst.Ministeriet har på denne baggrund påbegyndt en evaluering af de permanentestiftsråd.Det anbefales, at interviewpersonerne orienterer sig i interviewguiden på for-hånd og overvejer svarmulighederne.Navn:Stift:Alder:Medlem af stiftsrådet som:
Stiftsrådets sammensætningValg af formand”§ 23, stk. 8. Stiftsrådet vælger sin formand blandt menighedsrepræsentanterne.”Spørgsmål 1Hvordan fungerer det, at stiftsrådet væl-ger sin formand blandt menighedsrepræ-sentanterne?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeBiskoppen som forretningsfører for stiftsrådet”§ 23, stk. 9. Biskoppen er forretningsfører for stiftsrådet.”Spørgsmål 2Evt. begrundEvt. begrund
Notat
Hvordan fungerer det, at biskoppen erforretningsfører?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeValgbarhed til stiftsrådet”§ 23, stk. 2. Valgbar til stiftsrådet som menighedsrepræsentant er enhver, der opfylderbetingelserne for at kunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet. Valgrethar de samme, som har valgret til provstiudvalg, med undtagelse af repræsentanter forvalgmenigheder.Stk. 3.Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for provsterne er alle provster ansat istiftet bortset fra domprovsten. Valgret har alle provster ansat i stiftet.Stk. 4.Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for præsterne er alle præster ansat istiftet. Valgret har alle præster ansat i stiftet.”MenighedsrepræsentanterneSpørgsmål 3A: Hvordan fungerer det, at alle folkekir-kemedlemmer (bortset fra præster) over18 år m.v. kan vælges som menighedsre-præsentanter i stiftsrådet?Evt. begrund
Side 2
___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeB: Hvordan fungerer det, at det er menig-hedsrådsmedlemmer, der vælger menig-hedsrepræsentanterne til stiftsrådet?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt
Notat
___ Ved ikkeC: Kunne du/I forestille dig/jer en andenvalgprocedure?___ Ja, hvilken (begrund)___ Nej___ Ved ikke
Side 3
ProvsterneSpørgsmål 4A: Hvordan fungerer det, at alle provster(undtagen domprovsten) kan vælges tilstiftsrådet?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeB: Hvordan fungerer det, at det er prov-sterne, der vælger en repræsentant forprovsterne til stiftsrådet?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeC: Kunne du/I forestille dig/jer en andenvalgprocedure?___ Ja, hvilken (begrund)___ Nej___ Ved ikkeD: Hvordan fungerer det, at domprovstener født medlem af stiftsrådet?___ Meget godt___ Godt___ NogenlundeEvt. begrund
Notat
___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikke
Side 4
PræsterneSpørgsmål 5A: Hvordan fungerer det, at alle præsterkan vælges til stiftsrådet?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeB: Hvordan fungerer det, at det er præ-sterne, der vælger en repræsentant forpræsterne til stiftsrådet?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeC: Kunne du/I forestille dig/jer en andenvalgprocedure?___ Ja, hvilken (begrund)___ Nej___ Ved ikkeAntal/type underudvalg (stiftets udvalgsstruktur)”§ 23 a, stk. 6. Stiftsrådet fastlægger stiftets udvalgsstruktur og bestemmer herunder,hvorvidt der skal nedsættes et særskilt udvalg til varetagelse af det mellemkirkeligearbejde på stiftsniveau.”Spørgsmål 6A: Hvordan fungerer det, at det er stifts-rådet, der fastlægger stiftets udvalgs-struktur?Evt. begrundEvt. begrund
Notat
___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikke
Side 5
Stiftsrådets opgaver (kompetencer)Beslutningsdygtighed”§ 23, stk. 7. Stiftsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne ertil stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal.””§ 31. Der vælges ikke stedfortrædere for medlemmerne.” (bekendtgørelsen)Spørgsmål 7A: Hvordan fungerer det for stiftsrådet,når der skal træffes beslutninger?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeB: Kunne du/I forestille dig/jer en andenbeslutningsprocedure?___ Ja, hvilken (begrund)___ Nej___ Ved ikkeC: Hvordan fungerer det, at der ifølgebekendtgørelsen om stiftsråd (§ 31) ikkekan vælges stedfortrædere for medlem-merne?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeD: Har stiftsrådet brug for, at der kanvælges en stedfortræder ved et medlemsEvt. begrund
Notat
afgang?___ Ja___ Nej___ Ved ikkeUdskrivning af det bindende stiftsbidrag”§ 23 a, stk. 1. Stiftsrådet kan af hensyn til det kirkelige liv træffe beslutning om at ud-skrive et bindende bidrag fra kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet. Bi-draget kan ikke overstige 1 pct. af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder istiftet.”Spørgsmål 8A: Hvordan fungerer det, at det er stifts-rådet, der kan træffe beslutning om:-hvorvidt der skal udskrives etbindende stiftsbidrag?Evt. begrund
Side 6
___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikke-___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeB: Hvordan fungerer det, at både læge oggejstlige medlemmer kan beslutte, hvor-vidt der skal udskrives et bindende stifts-bidrag, og hvad det skal bruges til?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkestiftsbidragets størrelse?___ Meget godt
Notat
C: Hvad mener du om stiftsbidragets stør-relse. Der kan ifølge loven udskrives etbidrag på mellem 0-1 pct. af den lokaleligning?___ Det burde være meget større (>1 pct.)___ Det burde være større (>1 pct.)___ Det er tilpas___ Det burde være mindre (eks. max <0,75)___ Det burde være meget mindre (eks.max. < 0,50)___ Ved ikkePrioritering af stiftsbidragets anvendelse”§ 23 a, stk. 2. Bidraget anvendes efter stiftsrådets beslutning og kan bruges til følgendeaktiviteter:1) Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster.2) Formidling af kristendom.3) Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lig-nende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.”Spørgsmål 9A: Hvordan fungerer det, at det er stifts-rådet, der træffer beslutning om, hvadstiftsbidraget skal anvendes til?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeB: Hvordan fungerer det, at stiftsbidragetkan anvendes til:-kommunikation mellem stiftet,menighedsråd og præster?Evt. begrund
Side 7
___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt
Notat
___ Ved ikke-___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikke-udviklingsprojekter inden forundervisning, diakoni, IT, medi-er, kirkemusik og lignende, her-under analyser til forberedelse afsådanne projekter?formidling af kristendom?___ Meget godt
Side 8
___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeC: Har du/I tænkt på andre aktiviteter,som stiftsbidraget burde kunne anvendestil?___ Ja, hvilke (begrund)___ Nej___ Ved ikkeForvaltning af stiftsmidlerne”§ 23 a, stk. 4. Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirker-nes og præsteembedernes kapitaler. Gravstedskapitaler udbetales til kirkekasserneefter et serieprincip.”Spørgsmål 10Hvordan fungerer det, at det er stiftsrådetder bestyrer kirkernes og præsteembe-dernes kapitaler?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligtEvt. begrund
Notat
___ Ved ikke
Side 9
Nærmere vedrørende stiftsrådets opgaver i forlængelse af ovenståendeSpørgsmål 11A: Hvad opfatter du/I som stiftsrådetsvæsentligste opgave:Prioriter følgende___ udskrivning af bindende stiftsbidrag___ prioritering af stiftsbidragets anven-delse___ forvaltning af stiftsmidlerne___ ved ikkeB: Har du/I tænkt på andre opgaver(kompetencer), der burde tillægges stifts-rådet?___ Ja, hvilke (begrund)___ Nej___ Ved ikkeC: Hvilken af stiftsrådets ’opgaver’ brugerstiftsrådet mest tid på?___ udskrivning af bindende stiftsbidrag___ prioritering af stiftsbidragets anven-delse___ forvaltning af stiftsmidlerne___ rådgivning af biskoppen___ andet ________________________ Ved ikkeRådgivning af biskoppen”Et klart flertal blandt høringsparterne udtrykte således ønske om, at biskoppen ikkeskal være født formand for stiftsrådet, da stiftsrådet bl.a. skal være et rådgivende organfor biskoppen, og denne derfor ikke bør lede et organ, som skal tjene som rådgiver afbiskoppen selv.” (L 58, afsnit 4.3, sidste afsnit).”Evalueringen peger i retning af, at rådgivning af biskoppen må opfattes som stiftsrå-dets væsentligste opgave.Det vil typisk være biskoppen, der ønsker at søge rådgivning om et givet spørgsmål.Men stiftsrådet bør også på eget initiativ kunne tage sager af betydning for stiftet op tilEvt. begrund
Notat
diskussion i rådet, dog ikke sager, der vedrører biskoppens tilsyn med præster (per-sonsager).Typiske emner til drøftelse i stiftsrådet kan være:Sogne og provstiinddelingen.Større ændringer af pastoratsinddelingen.” (Betænkning 1495/2008, om evaluering afforsøg med stiftsråd, p. 12).Spørgsmål 12A: Bliver stiftsrådet benyttet som rådgi-vende organ for biskoppen?___ Ja [besvar spm. B-F]___ Nej [begrund og besvar spm. D-F]___ Ved ikkeB: Hvordan fungerer stiftsrådets rådgiv-ning af biskoppen?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeC: Hvad opfatter du/I som stiftsrådetsvæsentligste rådgivningsopgave:Prioriter følgende___ den lokale kirkelige struktur (sogne ogprovstiinddelingen)___ pastoratsinddelingen og normering afpræstestillinger___ kirkebygningsændringer___ andet (begrund)D: Kunne du / I forestille dig/ jer, at detblev pligtigt for stiftsrådet at varetagerådgivningsopgaver i fremtiden?___ Ja, hvilke (begrund)___ Nej___ Ved ikkeE: Kunne du / I forestille dig / jer nyeområder, hvor stiftsrådet ville kunnerådgive biskoppen og stiftsøvrigheden?___ Ja, hvilke (begrund)Evt. begrund
Side 10
Notat
___ Nej___ Ved ikkeF: Kunne du/I forestille dig/jer, at en ellerflere af de opgaver, der i dag løses af bi-skoppen eller stiftsøvrigheden overgår tilstiftsrådets beslutningskompetence1?___ Ja, hvilke:___ den lokale kirkelige struktur (sogne ogprovstiinddelingen)___ pastoratsinddelingen og normering afpræstestillinger___ kirkebygningsændringer___ andet (begrund)
Side 11
___ Nej___ Ved ikke
Arbejdsform (sagsforberedelse, mødeaktivitet, forretningsførelseherunder opfølgning, synliggørelse)Sagsforberedelse – stiftsadministrationens biståelse af stiftsrådet”§ 23, stk. 10. Stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af rådets op-gaver.”Spørgsmål 13Hvordan fungerer det, at stiftsadministra-tionen bistår stiftsrådet?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeMødeaktivitet herunder antal sager på dagsorden til et stiftsrådsmøde, med-lemmernes tidsforbrugSpørgsmål 14A: Mener du/I, at stiftsrådets mødeaktivi-Evt. begrundEvt. begrund
Det fremgår af artiklen: Biskopper åbner for at afgive magt” i Kristeligt Dagblad den31. juli 2012, i et citat af biskop Niels Henrik Arendt, at:”Det kunne være, at man på sigt1
afleverer kompetence til stiftsrådene, blandt andet omkring pastoratsstrukturen, de fællessærpræstestillinger og stiftets samlede bevilling fra fællesfonden,” siger Arendt.”
Notat
tet er passende?___ Ja___ Nej___ Ved ikkeB: Mener du/I, at antal sager på dagsor-den til et stiftsrådsmøde er passende?___ Ja___ Nej___ Ved ikkeC: Hvor mange timer om måneden brugerdu på stiftsrådsarbejde (herunder forbe-redelse)?Antal ______ Ved ikkeForretningsførelse herunder opfølgning på beslutningerSpørgsmål 15A: Hvordan fungerer forretningsførelsen istiftsrådet (bliver rådets beslutning førtud i livet, som det kunne ønskes)?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeB: Hvordan fungerer opfølgningen påstiftsrådets beslutninger (har rådet til-strækkelige ressourcer til at følge op påom beslutninger er tilfredsstillende im-plementeret)?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeEvt. begrund
Side 12
Notat
Synliggørelse af stiftsrådetSpørgsmål 16A: Hvordan vurderer du/I, at stiftsrådetssynliggørelse af sin funktion og resultaterfungerer over for menighederne (borger-ne) i stiftet?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeB: Hvordan vurderer du/I, at stiftsrådetssynliggørelse af sin funktion og resultaterfungerer over for menighedsrådene istiftet?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeEvt. begrund
Side 13
Resultater (kirkelig liv og vækst)Stiftsbidragets anvendelse”§ 23 a, stk. 2. Bidraget anvendes efter stiftsrådets beslutning og kan bruges til følgendeaktiviteter:1) Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster.2) Formidling af kristendom.3) Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lig-nende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.”Spørgsmål 17A: Hvad er stiftsbidraget anvendt til?___ Kommunikation mellem stiftet, me-nighedsråd og præsterHvilke tiltag: __________________________ Formidling af kristendomHvilke tiltag: ________________________Evt. begrund
Notat
___ UdviklingsprojekterHvilke tiltag: ___________________________ Ved ikkeB: Er kommunikationen mellem stiftet,menighedsråd og præster forbedret siden1. november 2009?___ Ja___ Nej___ Ved ikkeC: Er formidlingen af kristendom i stiftetforbedret?___ Ja___ Nej___ Ved ikkeD: Er der kommet flere udviklingsprojek-ter i stiftet?___ Ja.Nævn de tre du/I finder bedst1.2.3.__________________________________________________________________
Side 14
___ Nej___ Ved ikkeE: Hvilken type aktivitet bruger stiftsrå-det mest tid på?___ Kommunikation mellem stiftet, me-nighedsråd og præsterHvilket tiltag: __________________________ Formidling af kristendomHvilket tiltag: ___________________________ UdviklingsprojekterHvilket tiltag: ___________________________ Ved ikkeF: Hvilken aktivitet vurderer du/I mestfrugtbar i forhold til at bidrage til sogne-menighedernes liv og vækst?Åbent svar: __________________________G: Har stiftsrådet - siden oprettelsen vedlov i 2009 – opnået resultater, som man
Notat
ellers ikke ville have opnået i stiftet?___ Ja___ Nej___ Ved ikkeForvaltning af stiftsmidlerne (kirkernes og præsteembedernes kapitaler)”§ 23 a, stk. 4. Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirker-nes og præsteembedernes kapitaler. Gravstedskapitaler udbetales til kirkekasserneefter et serieprincip.”Spørgsmål 18A: Hvordan fungerer stiftsrådets forvalt-ning af stiftsmidlerne i forhold til at opnåresultater?___ Meget godt___ Godt___ Nogenlunde___ Dårligt___ Meget dårligt___ Ved ikkeB: Hvilke resultater er der opnået i for-hold til stiftsrådets forvaltning af stifts-midlerne?Åbent svar: ______________________ (begrund)Tidsforbrug på stiftsråds arbejde – herunder står det mål med resultaterneSpørgsmål 19Mener du/I, at stiftsrådets tidsforbrugstår mål med resultaterne af stiftsrådetsarbejde?___ Ja___ Nej___ Ved ikkeLæge og gejstlige bidrag til stiftsrådsarbejdet – herunder bidrager medlemmerligeSpørgsmål 20Mener du/I, at læge og gejstlige med-lemmer bidrager lige meget til stiftsrå-dets arbejde?Evt. begrundEvt. begrundEvt. begrund
Side 15
Notat
___ Ja___ Nej (begrund)___ Ved ikkeSlut – tak for hjælpen
Side 16
Bilag 4
Spørgeskema til evaluering af stiftsråd - medlemmer af distriktsforeninger (ikke medlemmer af stiftsråd).
I forbindelse med etableringen af permanente stiftsråd ved lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov
om folkekirkens økonomi blev det besluttet, at der efter en periode skulle foretages en evaluering og
revision af loven, således at stiftsrådenes sammensætning og kompetence vedbliver med at være i
overensstemmelse med folkekirkens ønsker, og således at det sikres, at stiftsrådene bidrager til
sognemenighedernes liv og vækst.
Ministeriet har på denne baggrund påbegyndt en evaluering af de permanente stiftsråd. Som led i
evalueringen skal ministeriet venligst anmode de udvalgte medlemmer af distriktsforeningerne fra hvert
stift om at udfylde nedenstående spørgeskema.
Markér venligt dit svar med 'musen', samt udfyld med tekst, hvor der bedes om det. FRIST for besvarelse
er tirsdag den 18. september 2012.
Der skal påregnes cirka 10-15 minutter til besvarelsen af spørgeskemaet.
KøbenhavnHelsingørRoskildeFyen
Lolland-FalsterAalborgViborgÅrhusRibe
Haderslev
KvindeMand
_______________________________________________________________________
1
Bilag 4
18 - 40 år41 - 60 år61 - 80 år81 - 100 år
Valgbarhed til stiftsrådet:
Hvordan mener du, at det fungerer, at menighedsrådsmedlemmerne vælger menighedsrepræsentanterne
til stiftsrådet?
Meget godtGodtNogenlundeDårligtMeget dårligtVed ikke
Valgbarhed til stiftsrådet:
Kunne du forestille dig en anden valgprocedure, hvilken?
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Udskrivning af det bindende stiftsbidrag:
Hvordan mener du, at det fungerer, at stiftsrådet kan træffe beslutning om, hvorvidt der skal udskrives et
bindende stiftsbidrag?
Meget godtGodtNogenlunde
2
Bilag 4
Dårligt
Meget dårligtVed ikke
Udskrivning af det bindende stiftsbidrag:
Hvordan mener du, at det fungerer, at stiftsrådet kan træffe beslutning om stiftsbidragets størrelse?
Meget godtGodtNogenlundeDårligtMeget dårligtVed ikke
Udskrivning af det bindende stiftsbidrag:
Der kan ifølge loven udskrives et bidrag på mellem 0-1 pct. af den lokale ligning.
Hvad mener du om stiftsbidragets størrelse?
Det burde være meget større (altså meget større end 1 pct.)Det burde være større (altså større end 1 pct.)Det er tilpasDet burde være mindre (eksempelvis på max 0,75 pct.)Ved ikke
Det burde være meget mindre (eksempelvis på max 0,50 pct.)
Udskrivning af det bindende stiftsbidrag:
Hvilken ramme for udskrivning af stiftsbidraget mener du vil være passende? Angiv interval, eksempelvis:
x til y pct.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
3
Bilag 4
Anvendelse af stiftsbidraget:
Stiftsbidraget kan ifølge loven anvendes til 1) kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster,
2) formidling af kristendom og 3) udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier,
kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.
Ved du, hvad stiftsbidraget anvendes til i jeres stift?
Ja
NejVed ikke
Anvendelse af stiftsbidraget:
Angiv eksempler på stiftsbidragets anvendelse:
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Stiftsrådets opgaver:
Hvad opfatter du som stiftsrådets væsentligste opgave?
Prioriter følgende, hvor 1 er mest vigtig og 4 er mindst vigtig. Sæt kun ét kryds pr. linje:
1Udskrivning af detbindendestiftsbidragPrioritering afstiftsbidragetsanvendelseForvaltning afstiftsmidlerneRådgivning afbiskoppen
2
3
4
Ved ikke
4
Bilag 4
Stiftsrådets opgaver:
Har du tænkt på andre opgaver (kompetencer), der burde tillægges stiftsrådet?
JaNejVed ikke
Stiftsrådets opgaver:
Angiv eksempler på andre opgaver, som du mener burde tillægges stiftsrådet:
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Synliggørelse af stiftsrådet:
Hvordan vurderer du, at stiftsrådet formår at synliggøre sig?
Meget godtGodtNogenlundeDårligtMeget dårligtVed ikke
Synliggørelse af stiftsrådet:
Kan du nævne i, hvilken sammenhæng du sidst har hørt om stiftsrådet?
JaNejVed ikke
5
Bilag 4
Synliggørelse af stiftsrådet:
Angiv eksempler på i, hvilken sammenhæng du sidst har hørt om stiftsrådet:
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Er det din opfattelse, at kommunikationen mellem stiftet, menighedsråd og præster er forbedret siden 1.
november 2009, hvor stiftsrådet tiltrådte?
Ja
NejVed ikke
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Er det din opfattelse, at formidlingen af kristendom i stiftet er forbedret siden 1. november 2009, hvor
stiftsrådet tiltrådte?
Ja
NejVed ikke
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Er det din opfattelse, at der er kommet flere udviklingsprojekter i stiftet siden 1. november 2009, hvor
stiftsrådet tiltrådte?
Ja
NejVed ikke
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Angiv det/de udviklingsprojekter som du finder bedst:
6
Bilag 4
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Er det din opfattelse, at stiftsrådet siden oprettelsen ved lov i 2009 har opnået resultater, som man ellers
ikke ville have opnået i stiftet?
JaNejVed ikke
Forvaltning af stiftsmidlerne (kirkernes og præsteembedernes kapitaler):
Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes
kapitaler.
Hvordan mener du, at stiftsrådets forvaltning af stiftsmidlerne fungerer?
Meget godtGodtNogenlundeDårligtMeget dårligtVed ikke
Tak for din bevarelse!
Såfremt du har flere bemærkninger, eller noget som du gerne vil uddybe, er du meget velkommen til at
skrive det nedenfor:
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
7
Bilag 4
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
8
Bilag 5
Spørgeskema til evaluering af stiftsråd - stiftskontorchefer
I forbindelse med etableringen af permanente stiftsråd ved lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov
om folkekirkens økonomi blev det besluttet, at der efter en periode skulle foretages en evaluering og
revision af loven, således at stiftsrådenes sammensætning og kompetence vedbliver med at være i
overensstemmelse med folkekirkens ønsker, og således at det sikres, at stiftsrådene bidrager til
sognemenighedernes liv og vækst. Ministeriet har på denne baggrund påbegyndt en evaluering af de
permanente stiftsråd. Som led i evalueringen skal ministeriets venligst anmode stiftskontorcheferne fra
samtlige stifter om at udfylde nedenstående spørgeskema.
Markér venligt dit svar med 'musen', samt udfyld med tekst, hvor der bedes om det. FRIST for besvarelse
er tirsdag den 18. september 2012.
Det skal påregnes cirka 10-15 minutter til besvarelse af spørgeskemaet.
KøbenhavnHelsingørRoskildeFyen
Lolland-FalsterAalborgViborgÅrhusRibe
Haderslev
KvindeMand
_______________________________________________________________________
1
Bilag 5
18 - 40 år41 - 60 år61 - 80 år81 - 100 år
I lov om folkekirkens økonomi følger det, at stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af
rådets opgaver (§ 23, stk. 10). Spørgeskemaet vedrører derfor primært stiftsadministrationens
administrative understøttelse af stiftsrådet.
Sagsforberedelse - stiftsadministrationens biståelse af stiftsrådet:
Hvordan fungerer stiftsadministrationens understøttelse af stiftsrådet?
Meget godtGodtNogenlundeDårligtMeget dårligtVed ikke
Mødeaktivitet herunder antal sager på dagsorden til et stiftsrådsmøde og tidsforbrug:
Er antallet af sager på dagsorden til stiftsrådsmøde passende?
JaNejVed ikke
Mødeaktivitet herunder antal sager på dagsordenen til et stiftsrådsmøde og tidsforbrug:
Hvor mange timer om måneden bruger du (stiftsadministrationen) på stiftsrådsarbejde (herunder
forberedelse) i gennemsnit?
2
Bilag 5
0 - 5 timer
6 - 10 timer11 - 15 timer16 - 20 timer21 - 25 timer26 - 30 timerMere end 30 timerVed ikke
Forretningsførelse herunder opfølgning på beslutninger:
Hvordan fungerer forretningsførelsen i stiftsrådet (bliver rådets beslutning ført ud i livet)?
Meget godtGodtNogenlundeDårligtMeget dårligtVed ikke
Forretningsførelse herunder opfølgning på beslutninger:
Hvordan fungerer opfølgningen på stiftsrådets beslutninger (har rådet ressourcer til at følge op på, om
beslutninger er tilfredsstillende implementeret)?
Meget godtGodtNogenlundeDårligtMeget dårligtVed ikke
Synliggørelse af stiftsrådet:
Hvordan vurderer du (stiftsadministrationen), at stiftsrådets synliggørelse af sin funktion og resultater
fungerer i forhold til menighederne (borgerne) i stiftet?
Meget godtGodt
3
Bilag 5
NogenlundeDårligtMeget dårligtVed ikke
Synliggørelse af stiftsrådet:
Hvordan vurderer du (stiftsadministrationen), at stiftsrådets synliggørelse af sin funktion og resultater
fungerer i forhold til menighedsrådene i stiftet?
Meget godtGodtNogenlundeDårligtMeget dårligtVed ikke
Det følger af lov om folkekirkens økonomi § 23 a, stk. 2, at bidraget anvendes efter stiftsrådets beslutning
og kan bruges til følgende aktiviteter: 1) Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster. 2)
Formidling af kristendom. 3) Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik
og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.
De næste spørgsmål vedrører stiftsbidragets anvendelse.
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Er kommunikationen mellem stiftet, menighedsråd og præster forbedret siden 1. november 2009?
JaNejVed ikke
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Er formidlingen af kristendom i stiftet forbedret?
JaNej
4
Bilag 5
Ved ikke
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Er der kommet flere udviklingsprojekter i stiftet?
JaNejVed ikke
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Angiv det/de udviklingsprojekter som du finder bedst:
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Hvilken type aktivitet bruger stiftsrådet mest tid på?
Prioriter følgende, hvor 1 er mest tid og 3 er mindst tid. Sæt kun ét kryds pr. linje:
1Kommunikationmellem stiftet,menighedsråd ogpræsterFormidling afkristendomUdviklingsprojekter
2
3
Ved ikke
Resultater (kirkelig liv og vækst):
I forlængelse af spørgsmål 19 (forrige spørgsmål) bedes du venligst beskrive tiltag inden for den kategori
('Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster', 'Formidling af kristendom' og
5
Bilag 5
'Udviklingsprojekter'), som stiftsrådet bruger mest tid på:
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Hvilken aktivitet vurderer du (stiftsadministrationen) mest frugtbar i forhold til, at stiftsrådet bidrager til
sognemenighedernes liv og vækst?
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Resultater (kirkelig liv og vækst):
Har stiftsrådet siden oprettelsen ved lov i 2009 opnået resultater, som man ellers ikke ville have opnået i
stiftet?
Ja
NejVed ikke
Det følger af lov om folkekirkens økonomi § 23 a, stk. 4, at stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes
vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler.
De næste spørgsmål vedrører forvaltning af stiftsmidlerne (kirkernes og præsteembedernes kapitaler).
Forvaltning af stiftsmidlerne (kirkernes og præsteembedernes kapitaler):
Hvordan fungerer stiftsrådets forvaltning af stiftsmidlerne?
Meget godtGodt
6
Bilag 5
NogenlundeDårligtMeget dårligtVed ikke
Forvaltning af stiftsmidlerne (kirkernes og præsteembedernes kapitaler):
Er det dit (stiftsadministrationens) indtryk, at der opnås gode resultater i forhold til stiftsrådets
forvaltning af stiftsmidlerne?
JaNejVed ikke
Forvaltning af stiftsmidlerne (kirkernes og præstembedernes kapitaler):
Angiv hvilke gode resultater som du mener, stiftsrådet har opnået ved forvaltning af stiftsmidlerne:
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Stiftsrådets tidsforbrug på stiftsrådsarbejde - herunder står det mål med resultaterne:
Står stiftsrådets tidsforbrug mål med resultaterne af stiftsrådets arbejde?
JaNejVed ikke
Tak for din besvarelse!
Såfremt du har flere bemærkninger, eller noget som du gerne vil uddybe, er du meget velkommen til at
skrive det nedenfor:
_______________________________________________________________________
7
Bilag 5
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
8