KIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 8: Rapport om evaluering af permanente stiftsråd, fra minister for ligestilling og kirke

Sammenfatning om fremtidig ordning for permanente stiftsrådSom det fremgår af afsnit 1.3 er evalueringens fokus at undersøge, hvordan depermanente stifteråd fungerer for så vidt angår sammensætning, opgaver(kompetencer) og forhold til øvrige stiftsinstitutioner (biskoppen og stiftsøv-righeden).Spørgsmålet er endvidere, om stiftsrådene bidrager til sognemenighedernes livog vækst, og om stiftsrådenes sammensætning, kompetencer, funktion og ind-hold fortsat er i overensstemmelse med de folkekirkelige ønsker og behov.Succeskriteriet er således, hvorvidt sammenspillet og balancen mellem degejstlige og de læge i de folkekirkelige organer vurderes at fungere godt i for-hold til opgavevaretagelsen ud fra såvel teologiske som demokratiske betragt-ninger.Endvidere er det et succeskriterium, om sognemenigheden fortsat opleves atvære grundpillen i folkekirkens opgave med at forkynde det kristne evangeli-um, og om stiftsrådene kun understøtter men ikke overtager denne funktion.Med hensyn til, hvorvidt stiftsrådene bidrager til ’sognemenighedernes liv ogvækst’, er succeskriteriet, at der er et vist og endda stigende niveau for kirkeli-ge aktiviteter i stiftet. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.3.Undersøgelsen er foretaget via personlige-, videokonference- og telefoninter-views samt udsendte spørgeskemaer i perioden 30. august 2012 til 18. sep-tember 2012. Der er foretaget 20 interviews i landets 10 stifter heraf et person-ligt interview med hver af landets 10 biskopper, samt et gruppeinterview medhvert stiftsråd. Endvidere er udsendt et spørgeskema til i alt 2 distriktsfor-eningsmedlemmer i hvert stift. Ligeledes har samtlige stiftskontorchefer mod-taget et elektronisk spørgeskema. Der henvises i øvrigt til bilag 1.Evalueringens resultat og ministeriets anbefalingerPå baggrund heraf sammenfattes evalueringsundersøgelsens resultater og mi-nisteriets anbefalinger til, hvor der kan overvejes ændringer i forhold til deneksisterende ordning om permanente stiftsråd.Som det fremgår, opleves stiftsrådenes sammensætning og opgavevaretagelsefortsat at være i overensstemmelse med folkekirkelige ønsker og behov.Det kan således på baggrund af evalueringen konkluderes, at ordningen om depermanente stiftsråd i folkekirken grundlæggende fungerer rigtig godt. Om-vendt er der heller ingen tvivl om, at sognemenigheden fortsat opleves som

grundpillen i forhold til folkekirkens opgave med at forkynde det kristne evan-gelium, og at stiftsrådene kun understøtter men ikke overtager denne funktion.I forhold til udskrivningen af det bindende stiftsbidrag er der meget stor til-fredshed med, at det er stiftsrådet, der træffer beslutning om udskrivning afbidraget og dets anvendelse. Desuden er der generelt tilfredshed med udskriv-ningsrammens størrelse set i forhold til de nuværende stiftsrådsopgaver. I denforstand – og idet både læge og gejstlige medlemmer af stiftsrådet træffer be-slutningerne - vurderes stiftsrådet at leve op til forventningerne om, at opga-vevaretagelsen sker ud fra såvel teologiske som demokratiske betragtninger.Det fremgår endvidere af evalueringen, at stiftsrådene har mange varierendeaktiviteter, hvilket kan være udtryk for tilpasningen til lokalt differentieredebehov i folkekirken. Der synes således at være mange folkekirkelige aktiviteter,som er igangsat af stiftsrådene, og den samlede vurdering er, at stiftsrådene erkommet godt i gang i langt de fleste stifter. Man kan således iagttage, at der bl.a.er kommet gang i mange udviklingsprojekter, og at der derved bidrages til sog-nemenighedernes liv og vækst.Vedrørende de formål, der er beskrevet i den nuværende ramme for, hvadstiftsbidraget kan anvendes til, viser evalueringen, at der blandt nogle respon-denter er et ønske om friere rammer. Ministeriets vurdering er, at det i denforbindelse kan overvejes, om der kunne foretages en forenkling af anvendel-sesformålene, således at disse bliver mere overskuelige. Dette kunne betyde, atmenighedsrådene i mindre grad behøver at tænke i kasser, når stiftsbidragetskal anvendes.Evalueringen har tillige vist, at stiftsrådenes forhold til biskoppen synes klarereend relationen til menighedsrådene i stiftet, idet stiftsrådet fortsat har en ud-fordring i at synliggøre sine aktiviteter.Alligevel vurderes det, at de permanente stiftsråd siden etableringen i novem-ber 2009 er blevet et organ, der nu naturligt indgår i den folkekirkelige struk-tur – om end den fulde udfoldelse af stiftsrådenes mulige potentiale endnu sy-nes at være åben for drøftelse.Dette handler blandt andet om, hvorvidt stiftsrådet skal inddrages som hø-ringspart i biskoppens beslutninger, f.eks. om den lokale kirkelige struktur(sogne- og provstiinddelingen). Det kan også handle om, hvorvidt stiftsrådetskal tillægges en med-initiativret, f.eks. i forbindelse med beslutninger om op-førelse af nye kirkebygninger.Det bemærkes i den forbindelse, at stiftsrådene generelt er mere interesseredei, at de i fremtiden skal have pligt til at varetage rådgivningsopgaver, end bi-skopperne er. Således svarer 9 ud af 10 stiftsråd, men kun 4 ud af 10 biskopper,at de kunne forestille sig, at det i fremtiden bliver en pligt for stiftsrådet at va-retage rådgivningsopgaver.I forlængelse af ovenstående kan man endvidere forestille sig, at stiftsrådetkunne fastsætte politiske ramme for andre stiftsinstitutioners myndigheds-udøvelse, f.eks. i forbindelse med forvaltning af plansager (kommune- og lokal-planer).

Der er dog den overvejende holdning blandt både biskopper og stiftsråd, at deikke har tænkt på andre opgaver (kompetencer), der burde tillægges stiftsrå-det. Det vil sige ikke andre opgaver end dem, som stiftsrådet har i forvejen.Der er endvidere generel tilfredshed med, at kompetencen til at bestyre kir-kernes og præsteembedekapitalerne er hos stiftsrådet. Under interviewenenævnes dog, at stiftsrådet er et stort udvalg til at bearbejde informationer fraden fælles kapitalforvaltning og træffe beslutninger om konkrete udlån.Henset til den generelle tilfredshed der er den nuværende ordning med besty-relse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler samt henset til, at det ervanskeligt at pege på en anden demokratisk forsamling, der bedre ville kunnevaretage kapitalbestyrelsen, er det ministeriets samlede vurdering, at der somudgangspunkt ikke er grundlag for at ændre på ordningen, således at dennekompetence fjernes fra stiftsrådet.I forhold til opgaveprioriteringen i stiftsrådet viser evalueringen, at langt defleste biskopper og stiftsråd mener, at stiftsrådets væsentligste opgave er atprioritere anvendelsen af stiftsbidraget. Det er ifølge evalueringen også den afstiftsrådets opgaver, der bruges mest tid på. Dernæst prioriteres udskrivning afdet bindende stiftsbidrag, som stiftsrådets væsentligste opgave og først påtredjepladsen kommer forvaltningen af stiftsmidlerne. De adspurgte distrikts-foreningsmedlemmer finder imidlertid og måske ikke overraskende, at det erforvaltning af stiftsmidlerne, der er stiftsrådets væsentligste opgave.Evalueringen har endvidere vist, at der kan være behov for at foretage enkeltejusteringer i ordningen, som vil give stiftsrådene bedre arbejdsvilkår. Dethandler blandt andet om behovet for, at der fremover kan vælges stedfortræ-dere til stiftsrådet.Det kan desuden overvejes om rammerne for stiftsrådenes aktiviteter skal væ-re endnu mere fleksible, herunder om der skal være mulighed for, at stiftsrå-dene kan samarbejde på tværs af stiftsgrænserne.I forhold til samspillet og balancen mellem de gejstlige og de læge medlemmeraf stiftsrådet har evalueringen vist, at stiftsrådene nu i endnu højere grad synesat udgøre et sammentømret organ, hvor medlemmernes tilhørsforhold til deforskellige grupper får stadig mindre betydning i takt med, at stiftsrådene bli-ver mere og mere etablerede i folkekirken.I bilag 2 findes som nævnt en skematisk sammenfatning af evalueringens resul-tater.I sammenfatningen anvendes et pilesystem, hvor det på en kort og overskueligmåde indikeres, hvorvidt resultatet af analysen i afsnit 4 har vist, at:det vurderes, at der bør overvejes ændringer i den eksisterende ord-ning,det vurderes, at der muligvis kan overvejes ændringer i den eksiste-rende ordning,det er vurderes, at der ikke er grundlag for ændringer i den eksisteren-de ordning.