KIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 6: Rapport om sognebåndsløsning m.v., fra minister for ligestilling og kirke

Indholdsfortegnelse1. Indledning..................................................................................................................................... 41.1 Kommissorium .................................................................................................................... 41.2. Arbejdsgruppens sammensætning ............................................................................ 41.3. Arbejdsgruppens arbejde .............................................................................................. 52. Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og forslag vedrørendesognebåndsløsning, frimenighedsmedlemmers og frimenigheders brug affolkekirkens kirker, kombinationsansættelser m.v. ........................................................ 63. Sognebåndsløsning ................................................................................................................... 83.1. Tidligere overvejelser om sognebåndsløsning ..................................................... 83.2 Historik om sognebåndsløserinstituttet................................................................ 103.3. Gældende regler om sognebåndsløsning ............................................................. 113.3.1. Stiftelse af sognebånd .......................................................................................... 113.3.2 Ophør af sognebåndsløsning ............................................................................. 123.3.3. Parlamentariske rettigheder forbundet med sognebåndsløsning .... 123.3.4. Pastoratsændringer .............................................................................................. 133.3.5. Statistik om sognebåndsløsning ...................................................................... 133.4. Bevæggrunde til at løse sognebånd m.v. .............................................................. 133.5. Arbejdsgruppens overvejelser og forslag ............................................................ 153.5.1. Overvejelser om sognebåndsløserinstituttet ............................................. 153.5.2. Overvejelser og forslag om de parlamentariske rettigheder m.v. ..... 164. Valgmenigheder ...................................................................................................................... 184.1. Gældende ret .................................................................................................................... 184.1.1. Anerkendelse som valgmenighed ................................................................... 184.1.2. Valgmenighedens præst ..................................................................................... 184.1.3. Kombinationsansættelse .................................................................................... 194.1.4. Hjemsted ................................................................................................................... 194.1.5. Biskoppens tilsyn................................................................................................... 194.2. Arbejdsgruppens overvejelser og forslag ............................................................ 205. Frimenighedsmedlemmers og frimenigheders adgang til at brugefolkekirkens kirker ..................................................................................................................... 225.1. Historik om reglerne om kirkers brug .................................................................. 225.2. Evangelisk-lutherske frimenigheder ..................................................................... 235.3. Gældende regler om frimenighedsmedlemmers og frimenigheders brugaf folkekirkens kirker ........................................................................................................... 24

5.3.1. Brug af folkekirkens kirker i enkeltstående tilfælde til gudstjeneste(§ 6) ......................................................................................................................................... 245.3.2. Ret til at få sognekirken stillet til rådighed til gudstjeneste (§ 8) ..... 245.3.3. Ret til at få sognekirken stillet til rådighed til kirkelige handlinger(§9) .......................................................................................................................................... 255.3.4. Begravelse af frimenighedsmedlemmer fra folkekirkens kirker (§13) ............................................................................................................................................ 255.3.5. Fast brug af folkekirkens kirker til gudstjeneste og kirkeligehandlinger (§ 14) ............................................................................................................... 265.3.6. Kirkelige handlinger ............................................................................................. 265.4. Kristne menigheders brug af folkekirkens kirker ............................................ 265.5. Arbejdsgruppens overvejelser og forslag om frimenighedsmedlemmerog frimenigheders brug af folkekirkens kirker .......................................................... 275.5.1. Frimenigheders adgang til fast brug af folkekirkens kirker ................ 275.5.2. Frimenighedsmedlemmers adgang til brug af kirken til vielser ........ 285.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger vedr. andre kristnetrossamfunds brug af kirken ............................................................................................. 285.6.1. Medlemmets adgang til brug af kirken til vielse....................................... 285.6.2. Den kristne menigheds faste brug af folkekirkens kirker .................... 286. ”Andenpræste-ordningen”.................................................................................................. 306.1. Den tidligere ”Andenpræste-ordning” .................................................................. 306.2. Arbejdsgruppens overvejelser og forslag ............................................................ 317. Forslag til lovændringer ...................................................................................................... 32

1. Indledning1.1 KommissoriumMed brev af 31. januar 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe om sognebånds-løsning m.v.Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium:”Sognebåndsløseres parlamentariske rettigheder bringes fra tid til anden op tildiskussion, og senest er dette sket som en udløber af en konkret sag, hvor trepræster i samme pastorat ikke ønsker at vie fraskilte, og hvor en del af menig-hedsrådsmedlemmerne er sognebåndsløsere.Denne situation har såvel fra kirkelig side som fra politisk hold givet anledningtil en række tilkendegivelser om, at der er behov for at ændre reglerne om sog-nebåndsløseres parlamentariske rettigheder.Spørgsmålet om sognebåndsløsning, og eventuelle ændringer i reglerne herom,er blevet drøftet med biskopperne, og det er i november 2011 aftalt, at dernedsættes en arbejdsgruppe vedrørende sognebåndsløserinstituttet m.v.Der ønskes derfor en uddybende beskrivelse af sognebåndsløserinstituttet somsådan og en grundig belysning af de problemstillinger, der særligt er forbundethermed.Arbejdsgruppen skal i denne sammenhæng overveje muligheden for at løsesognebånd til en kirke, i stedet for til en præst, herunder skal arbejdsgruppense på muligheden for, at sognebåndsløsere i flersognspastorater kan knytte sigtil et sogn, i stedet for til en præst og dermed udøve parlamentariske rettighe-der i ét sogn i pastoratet, selvom vedkommende bor i et andet sogn i pastoratet.Endvidere skal arbejdsgruppen belyse samt overveje valgmenighedspræstersmulighed for kombinationsansættelse som sognepræst og valgmenigheds-præst.Herudover skal arbejdsgruppen belyse og overveje frimenighedsmedlemmersog frimenigheders adgang til brug af folkekirkens kirker.”På arbejdsgruppens første møde bad Hans Ole Bækgaard om, at arbejdsgrup-pen også drøfter spørgsmålet om genindførelse af ”andenpræste-ordningen”.

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og forslagvedrørende sognebåndsløsning, frimenighedsmedlemmers ogfrimenigheders brug af folkekirkens kirker, kombinationsan-sættelser m.v.Arbejdsgruppen om sognebåndsløsning m.v. har haft til opgave at belyse sog-nebåndsløserinstituttet og i denne sammenhæng overveje muligheden for, atændre reglerne sådan, at der kan løses sognebånd til en kirke, i stedet for til enpræst.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at sognebåndsløserinstituttet skal bibehol-des i sin nuværende form, sådan at et medlem af folkekirken fortsat løser sog-nebånd til præsten og ikke til kirken. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at præ-stens forkyndelse stadigvæk er det afgørende og primære, samt at det er præ-sten, som skaber rammerne om det levende menighedsfællesskab.Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at de parlamentariske rettigheder, somknytter sig til sognebåndsløsningen bør bevares, sådan at sognebåndsløserenhar adgang til at vælge at udøve valgret og være valgbar til menighedsrådetenten i bopælssognet eller i en menighedsrådskreds i sognebåndsløserpræ-stens pastorat.I visse tilfælde har pastoratsændringer haft den uhensigtsmæssige konsekvens,at sognebåndsløseren ved pastoratsændringen kommer til at bo i sognebånd-sløserpræstens pastorat, hvilket har betydet, at sognebåndsløsningen dervedophører. En sognebåndsløser, der er medlem af menighedsrådet i sognebånd-sløserpræstens menighedsrådskreds, mister i den situation sin valgret og valg-barhed og skal derfor udtræde af menighedsrådet.Arbejdsgruppen foreslår, at denne problemstilling løses sådan, at sognebånds-løsere, som er valgt til menighedsrådet i sognebåndsløserpræstens sogn, mensom på grund af pastoratsændringen mister sin valgbarhed, får mulighed for atbevare medlemskabet af menighedsrådet i resten af funktionsperioden. Det eren forudsætning, at sognebåndsløserne afgiver en bindende erklæring om atville varetage hvervet som menighedsrådsmedlem i resten af funktionsperio-den.Arbejdsgruppen foreslår også, at medlemmer af folkekirken, der bor i et fler-sognspastorat, får mulighed for at vælge, i hvilket sogn i pastoratet de ønsker athave valgret og være valgbare til menighedsrådet.Arbejdsgruppen har videre haft til opgave at belyse og overveje, om det børvære muligt både at være ansat som præst i folkekirken og som præst for envalgmenighed (kombinationsansættelse).Det er arbejdsgruppens opfattelse, at tiden er løbet fra et forbud mod at væreansat som præst i folkekirken og som præst for en valgmenighed samtidig, idetpræster i folkekirken ikke længere som hovedregel ansættes som tjenestemandpå fuld tid.Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det skal være muligt at foretage kombinati-onsansættelse under forudsætning af, at dette sker sådan, at ansættelserneikke finder sted indenfor det samme provsti, samt at biskoppen tillægges god-

kendelseskompetence i forhold til ansættelsen. Det er endvidere en forudsæt-ning, at valgmenighedspræsten, der ansættes i kombinationsstillingen, er beta-lende medlem af folkekirken, og at ansættelsen derfor finder sted i folkekirkensom sådan.Endvidere har arbejdsgruppen haft til opgave at belyse og overveje om frime-nighedsmedlemmer og frimenigheder skal have en lempeligere adgang til atbruge folkekirkens kirke til enkeltstående gudstjenester og til kirkelige hand-linger.Arbejdsgruppen er opmærksom på, at det kan være vanskeligt at opfylde kra-vet i § 14 i bestyrelses- og brugsloven, hvorefter en anmodning om fast brug afen kirke skal fremsættes af mindst 10 af frimenighedens medlemmer med bo-pæl i sognet. Arbejdsgruppen anbefaler således, at den geografiske afgræsning iforhold til § 14 i bestyrelses- og brugsloven ændres fra 10 frimenighedsmed-lemmer bosat i sognet til 10 frimenighedsmedlemmer med bopæl i provstiet.Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at § 13 i bestyrelses- og brugslo-ven ændres sådan, at kirken kan stilles til rådighed for et medlem af en evange-lisk-luthersk frimenighed med henblik på henholdsvis ægtevielse samt kirkeli-ge velsignelse af et borgeligt indgået ægteskab ved en præst i trossamfundet.En tilsvarende ændring foreslås i forhold til medlemmer af andre kristne tros-samfund.Arbejdsgruppen finder, at der er et behov for, at kristne menigheder, herundermigrantmenigheder, kan få adgang til at bruge en kirke fast til gudstjenester ogkirkelige handlinger. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at § 14 i bestyrelses-ogbrugsloven ændres, sådan at kristne menigheder, under samme vilkår som deevangelisk-lutherske menigheder, kan få adgang til fast brug af kirken.Herudover har arbejdsgruppen drøftet genindførelse af ”andenpræste-ordningen”.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at muligheden for lokalt finansierede præ-stestillinger betyder, at der lokalt allerede er mulighed for at have præstestil-linger til særlige teologisk grupper i menigheden. Arbejdsgruppen kan derforikke anbefale, at ”andenpræste-ordningen” genindføres.Arbejdsgruppen finder imidlertid, at ideen om ekstern finansiering, hvor fx ensognepræst lønnes med delvis ligningsmidler og delvis bidrag fra anden side, erinteressant. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at fleksible løsninger i forhold tilfinansiering med delvis lokale og delvis private midler tages op ved lejlighed ogundersøges.

3. SognebåndsløsningIfølge kommissoriet har arbejdsgruppen skullet overveje muligheden for enændring af sognebåndsløserinstituttet, sådan at et medlem af folkekirken kanløse sognebånd til en kirke, i stedet for til en præst. Arbejdsgruppen har endvi-dere skullet se på muligheden for, at sognebåndsløsere i flersognspastoraterkan knytte sig til et sogn, i stedet for til en præst og dermed udøve parlamenta-riske rettigheder i ét sogn i pastoratet, selvom sognebåndsløseren har bopæl iet andet sogn i pastoratet.I dette kapitel beskrives i afsnit 3.1. tidligere overvejelser om sognebåndsløs-ning. I afsnit 3.2. beskrives historikken omkring sognebåndsløsningsinstituttet,mens afsnit 3.3. indeholder en beskrivelse af gældende ret. Afsnit 3.4. beskrivermulige bevægegrunde til at løse sognebånd, mens afsnit 3.5. redegør for ar-bejdsgruppens overvejelser og forslag.Sognebåndsløserinstituttet og herunder i særdeleshed spørgsmålet om sogne-båndsløseres udøvelse af de parlamentariske rettigheder bringes fra tid til an-den op til diskussion.Reglerne om sognebåndsløsning er med et vist tidsmæssigt interval blevet un-dergivet en nærmere belysning i forskelligt regi1. Dette er sket med henblik påat undersøge og overveje, om regelsættet kunne og - ikke mindst - burde gøresmere liberalt.Omdrejningspunktet har til alle tider været, om det skulle være muligt for fol-kekirkemedlemmer at løse sognebånd til en sognemenighed som sådan, i ste-det for til den enkelte sognepræst, med heraf afledede problemstillinger i rela-tion til sognebåndsløserens udøvelse af sine parlamentariske rettigheder.

3.1. Tidligere overvejelser om sognebåndsløsningSognebåndsløserinstituttet er senest blevet undergivet en egentlig belysning i2003 af Forenklingsudvalget2. Dette skete på foranledning af daværende kir-keminister Tove Fergo, og resulterede i en række konkrete overvejelser vedrø-rende sognebåndsløsning.Et flertal i Forenklingsudvalget fandt, at sognebåndsløserinstituttet burde be-vares i den eksisterende form, hvorefter sognebåndsløsningen etableres som etpersonligt forhold mellem præsten og sognebåndsløseren begrundet i ønsketom en særlig teologisk forkyndelse.Et mindretal i udvalget (Kirkeministeriet) fandt, at sognebåndsløserinstituttetburde ændres, således at det enkelte medlem får ret til at udtræde af den sog-nemenighed, som medlemmet tilhører, og i stedet for slutte sig til en andensognemenighed i folkekirken.

Udvalget forholdt sig herudover til de parlamentariske rettigheder, der knyttersig til sognebåndsløsningen. Udvalget overvejede bl.a. en ”opdeling” af ret-tighederne, således at valgretten alene skulle kunne udøves i bopælssognet,men at sognebåndsløseren fortsat skulle kunne vælge at være valgbar i en me-nighedsrådskreds i sognebåndsløserpræstens pastorat.Forslagene blev massivt afvist i den efterfølgende høring og blev derfor ikkegennemført.Forenklingsudvalget afgav endvidere i 2000 en række overvejelser i delbe-tænkning I3om, hvorvidt de parlamentariske rettigheder i forbindelse medsognebåndsløsning skulle begrænses eller helt afskaffes. Udvalget ønskede atfastholde sognebåndsløseres mulighed for at blive valgt til menighedsrådet idet sogn, hvor den præst, de har løst sognebånd til, er ansat. Samtidig foreslogudvalget, at sognebåndsløsere alene skulle have valgret i deres bopælssogn.Forslaget blev ikke gennemført, da de delegerede ved Landsforeningen af Me-nighedsrådsmedlemmers årsmøde i 2000 tilkendegav, at man ikke ønskedeændringer i den gældende ordning om sognebåndsløsning.Et af Kirkeministeriet nedsat udvalg om sognebåndsløsning og kirkelig betje-ning af folkekirkens medlemmer4afgav i 1989 en betænkning vedrørende sog-nebåndsløsning og kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer. Udvalgetkonkluderede blandt andet, at der ikke på daværende tidspunkt burde tagesendelig stilling til indførelse af en ny ordning vedrørende sognebånd, hvoreftersognebånd kan løses til en anden menighed.I konsekvens heraf fokuserede udvalget på præstens mulighed for at afslå etønske om sognebåndsløsning, herunder vigtigheden af, at der foretages en af-vejning af de hensyn, som gør sig gældende for og imod en imødekommelse afen sognebåndsløser. Herudover foreslog udvalget begrænsning i den valgfri-hed, som sognebåndsløsere havde mellem at udøve valgret til menighedsrådet iden menighedsrådskreds, hvor de har bopæl, eller i den menighedsrådskreds,som de er knyttet til ved sognebåndsløsning, således at sognebåndsløseren måtræffe et bindende valg en gang for alle om, hvor den pågældende vil udøve sinvalgret.Det forslag til medlemskabslov, som kirkeministeren senere fremsatte i 1991,var med hensyn til sognebåndsløsning i al væsentlighed i overensstemmelsemed udvalgets forslag. Lovforslaget blev vedtaget i 1992.Kirkeministeriet udarbejdede i 1985 et udkast til forslag til lov om bestyrelseog brug af folkekirkens kirker m.m. Udkastet lagde op til, at ethvert folkekir-kemedlem skulle have ret til ved sognebåndsløsning at udtræde af den sogne-menighed, hvortil medlemmet hørte, og således i stedet for slutte sig til en an-den sognemenighed i folkekirken. I den menighed, hvortil der løstes sogne-bånd, skulle sognebåndsløseren have samme ret til kirkelig betjening af menig-hedens præst (præster) og brug af kirken som menighedens øvrige medlem-mer. Sognebåndsløseren skulle endvidere have valgret og være valgbar til me-34

nighedsrådet for den menighedsrådskreds, som vedkommende blev knyttetved sognebåndsløsningen.Lovforslaget blev imidlertid ikke fremsat i Folketinget på grund af indvendin-ger om, at det var et brud med det princip, hvorefter man hører til i det sogn,hvor man har sin bopæl.I 1976 afgav en arbejdsgruppe en betænkning om revision af lov om kirkersbrug, sognebåndsløsning m.m.5Arbejdsgruppen foreslog blandt andet, at sog-nebåndsløserinstituttet skulle bevares, men sådan at sognebånd skulle kunneløses til en menighed og ikke til en præst, hvorefter sognebåndsløserens til-hørsforhold til menigheden blev uafhængigt af et eventuelt skifte i præstestil-lingen. Forslaget blev afvist i forbindelse med høringen over betænkningen.Der har således været en generel tilbageholdenhed og forsigtighed i forhold tilat foretage ændringer i sognebåndsløserinstituttet.

3.2 Historik om sognebåndsløserinstituttet6Karakteristisk for den ældre kirkelige ordning i Danmark var det i Danske Lovhjemlede sognebånd, der dels medførte, at ethvert medlem af kirken skulleholde sig til sognets præst og kirke (D.L. 6-3-1), dels forbød nogen præst atbefatte sig med en andens kald uden med rette sognepræsts samtykke ellerefter biskoppens befaling (D.L. 2-11-3).Sognebåndet var dels begrundet i rent administrative hensyn dels i de dagæl-dende regler om aflønning af præster og kirkebetjente.I 1855 fremsatte regeringen forslag til den senere vedtagne lov af 4. april 1855om løsning af sognebånd, hvorefter der blev givet ethvert medlem af sogneme-nigheden ret til i det hele at slutte sig til en anden præst end sognets. Der varoprindeligt alene tale om et forhold mellem sognebåndsløseren og vedkom-mende præst, men ved lov af 10. maj 1912 om menighedsråd blev der mulig-hed for, at sognebåndsløsere kunne lade sig opføre på valglisten i de sogne,som de var knyttet til gennem sognebåndsløsningen.Reglerne om sognebåndsløsning blev i vid udstrækning ført videre med lov nr.284 af 30. juni 1922 om sognebåndsløsning og brugen af kirkerne (forkortet:brugsloven af 1922). Brugsloven betegnede herudover en endelig ophævelse afdet i ældre dansk ret hjemlede sognebånd, idet der ifølge lovens § 2 (og senere§ 18, stk. 2.) blev givet personer, der ikke var medlemmer af menigheden, ad-gang til at få kirkelige handlinger udført af menighedens præst, når denne varvillig til at betjene dem, uden at der hertil krævedes samtykke fra vedkommen-des egen præst.

3.3. Gældende regler om sognebåndsløsning3.3.1. Stiftelse af sognebånd7De væsentligste regler vedrørende stiftelse og ophør af sognebåndsløsningfindes i dag i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sogne-båndsløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juni 2012, samt i bekendtgø-relse nr. 362 af 25. april 2012 om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samtom sognebåndsløseres valgret til menighedsråd.Af medlemskabslovens § 10, stk. 1, fremgår, at sognebåndsløsning kan ske vedat ”slutte sig til sognepræsten for en anden menighed end den, hvortil med-lemmet hører, forudsat sognepræsten er medlem af et menighedsråd”.Det er muligt at løse sognebånd til alle præster – uanset om de er tjeneste-mands- eller overenskomstansatte - så længe deres ansættelsesforhold er af ensådan karakter, at de har sæde i et menighedsråd. Reglerne giver ikke mulighedfor at løse sognebånd til en midlertidigt ansat præst, som ikke er medlem af etmenighedsråd, en ulønnet hjælpepræst, en præst, der er ansat ved en stiftelseeller institution, eller til en valgmenighedspræst.Anmodning om sognebåndsløsning fremsættes af folkekirkemedlemmet over-for den præst, der ønskes løst sognebånd til, og anmodningen skal indeholdeoplysninger om medlemmets navn, personnummer og adresse.Af medlemskabslovens § 10, stk. 2, fremgår, at sognepræsten ikke har en ube-tinget forpligtelse til at modtage en ansøger som sognebåndsløser. Ansøgerenkan således afvises, såfremt hensynet til ansøgeren findes at burde vige forafgørende hensyn til præsten eller dennes menighed. Præstens afslag skal – ioverensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler – være be-grundet, og afslaget kan påklages til biskoppen, hvis afgørelse er endelig.Præsten, der løses sognebånd til, påtager sig ved sognebåndsløsningen at udfø-re kirkelige handlinger og sjælesorg for sognebåndsløseren, og omvendt bliverden præst, fra hvem der løses sognebånd, fritaget herfor.Uagtet at en person ved sin sognebåndsløsning således knyttes til en andenpræst, bevarer sognebåndsløseren dog samtidig en vis tilknytning til sit bo-pælssogn, idet sognebåndsløseren fortsat betaler kirkeskat i sit bopælssogn ogomvendt ikke svarer kirkeskat til den menighed, som sognebåndsløseren knyt-tes til ved sognebåndsløsning. Sognebåndsløseren bevarer herudover retten tilat blive begravet på kirkegården i bopælssognet, mens sognebåndsløsningenikke giver ret til at blive begravet på kirkegåden i det sogn, hvortil sognebånds-løseren ved sognebåndsløsningen er blevet knyttet.En sognebåndsløser skal i forbindelse med sognebåndsløsningen vælge, omsognebåndsløseren vil udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sogne-7

3.3.2 Ophør af sognebåndsløsningDet fremgår af medlemskabslovens § 11, stk. 1, at sognebåndsløsningen kanbringes til ophør ved sognebåndsløserens anmeldelse herom. Der er med andreord fri adgang for sognebåndsløseren til når som helst at opsige sit sogne-båndsløserforhold, uden at der behøver at blive givet en begrundelse herfor.Sognebåndsløserpræsten kan skriftligt med 6 måneders varsel opsige sogne-båndsløsningsforholdet, forudsat at der foreligger omstændigheder, som gørdet urimeligt at fastholde præstens forpligtelser over for sognebåndsløseren.Dette følger af § 11, stk. 2, i medlemskabsloven. Præstens opsigelse af sogne-båndet skal være begrundet i ganske særlige omstændigheder, og sognepræ-sten skal redegøre for disse grunde i sin opsigelse.Sognebåndsløsningen ophører endvidere, når den præst, til hvem sognebåndeter løst, forflyttes, dør eller afskediges. Sognebåndsløseren kan i dette tilfældeudsætte ophørstidspunktet, indtil en ny præst er blevet ansat.Når sognebåndsløsningen ophører, vender sognebåndsløseren tilbage til densognemenighed, hvor sognebåndsløseren hører hjemme, hvilket i de fleste til-fælde vil være sognemenigheden på bopælsstedet.

3.3.3. Parlamentariske rettigheder forbundet med sognebåndsløsningSiden vedtagelsen af lov af 10. maj 1912 om menighedsråd har sognebåndslø-sere haft adgang til at vælge at udøve valgret og være valgbare til menigheds-rådet enten i bopælssognet eller i en menighedsrådskreds i sognebåndsløser-præstens pastorat.Reglerne om de parlamentariske rettigheder findes i § 5 i lov om valg til me-nighedsråd samt i bekendtgørelse om stiftelse og ophør af sognebåndsløsningsamt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd.Beslutningen om at flytte valgretten og valgbarheden til sognebåndsløserpræ-stens menighedsrådskreds skal træffes samtidig med, at sognebåndsløsningenetableres.Såfremt sognebåndsløseren ikke træffer beslutning om at udøve sin valgret i enmenighedsrådskreds i sognebåndsløserpræstens pastorat samtidig med, atsognebåndsløsningen etableres, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bo-pælssognet. Det trufne valg er bindende og gælder, så længe sognebåndsløs-ningen består.

3.3.4. PastoratsændringerDet er en forudsætning, at sognebåndsløsningen sker til en præst, der er ansat iet andet pastorat end dét, som sognebåndsløseren bor i. Dette følger af med-lemskabslovens § 10, stk. 1, hvorefter et medlem af folkekirken kan slutte sig tilen sognepræst foren andenmenighed end den, hvortil medlemmet hører.Når sogne lægges sammen i ét pastorat medfører dette, at de eksisterende afta-ler om sognebåndsløsning mellem præster og folkekirkemedlemmer indenforpastoratets grænser ophæves. Det skyldes, at præsten ikke længere er at be-tragte som en præst for en anden menighed.Medlemskabsloven giver ikke adgang til at flytte de parlamentariske rettighe-der til en anden sognemenighed indenfor det samme pastorat. Denne omstæn-dighed medfører, at nogle sognebåndsløsere har mistet deres valgret/valgbar-hed i forbindelse med pastorsatsomdannelsen. Situationen antages at væresærlig aktuel, hvor bysogne lægges sammen i storpastorater.

Der rejses imidlertid ofte spørgsmål ved, om ”det personlige forhold begrundeti ønsket om en særlig teologisk forkyndelse” nu også reelt er den egentligegrund til, at et folkekirkemedlem ønsker at løse sognebånd.Det må efter arbejdsgruppens opfattelse lægges til grund, at sognebåndsløs-ning i en lang række tilfælde etableres netop på baggrund af den personligetilknytning og/eller med teologien som det drivende og bærende element.Erfaringerne vidner imidlertid også om, at det rent holdningsbaserede ønskeom at løse sognebånd i nogle tilfælde overhales af nogle helt andre grunde. Detvil sige, at der i mange tilfælde reelt løses sognebånd på grundlag af nogle gan-ske andre forhold end det, som reglerne tager sit udgangspunkt i.Arbejdsgruppen har på baggrund heraf drøftet, om sognebåndsløserinstituttetafspejler den faktiske virkelighed, eller om det fastholder en ”forældet” tilstand.Rundt om i landet forsøger præsterne og menighedsrådene at holde trit medden generelle udvikling i samfundet samt spejle de interesser og tendenser, dergør sig gældende i sognene, alt under hensyntagen til det ”det egentlig handlerom”.Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at der i mange sogne afholdes en række ar-rangementer m.v., som specifikt retter sig mod de forskellige segmenter i sog-net, men som samtidig herved også tiltrækker andre medlemmer af folkekirkenend lige netop dem, der bor i sognet.Arbejdsgruppen er enig i, at der i nogle tilfælde løses sognebånd af andre grun-de end ønsket om tilknytningen til præsten, og arbejdsgruppen har i dennesammenhæng overvejet, hvilke andre forhold, end den holdningsbaserede, someventuelt får medlemmer af folkekirken til at løse sognebånd.Disse andre grunde til at løse sognebånd kan efter arbejdsgruppens opfattelsevære:•Arrangementer, herunder spaghettigudstjeneste, fastelavnsgudstjene-ste, forfattergudstjeneste, formiddagskaffearrangementer, bøn ogbrunch m.m.Aktiviteter som bibelkreds, debatklubKulturelle grunde, herunder besøg af kor, musikere, kunstnere, forfat-tere m.fl. i kirkenSærlig fornemmelse af, at der er ”højt til loftet” i en bestemt kirke medplads til alle (kulturen i kirken)Ønske om at bakke op om en bestemt kirke (eventuelt på baggrund afen konkret sag)Ønske om at være del af en kirke, hvor der ”sker noget, og hvor derkommer mange i kirken”Tilknytning til sognet, fordi medlemmet tidligere har haft bopæl i sog-netTilknytning på grund af et sommerhusområde, hvor medlemmet op-holder sig

3.5. Arbejdsgruppens overvejelser og forslag3.5.1. Overvejelser om sognebåndsløserinstituttetArbejdsgruppen har drøftet, hvilke fordele og ulemper der må antages at væreforbundet med en ændring af sognebåndsløserinstituttet.Arbejdsgruppen skal i denne sammenhæng fremhæve, at sognebåndsløsninghidtil er blevet betragtet som et personligt forhold mellem sognebåndsløserenog den præst, der løses sognebånd til, og at sognebåndet typisk er etableret afforkyndelsesmæssige og teologiske årsager.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de nugældende regler muliggør åndsfri-hed for både præst og sognebåndsløser, ligesom de understreger, at folkekir-ken er en menighedskirke med et særligt fundament og struktur.Arbejdsgruppen finder, at det er vigtigt at fastholde det grundlæggende prin-cip, som folkekirken bygger på, hvorefter man hører til i det sogn, hvor manbor. Hertil kommer, at det er administrativt hensigtsmæssigt at bibeholde sog-nestrukturen, da denne er væsentlig for afgrænsningen af menighederne ogomfanget af præstens arbejdsmæssige forpligtelser.Heroverfor har arbejdsgruppen overvejet – ud over det allerede ovenfor nævn-te forhold vedrørende, om medlemmer af folkekirken løser sognebånd af andregrunde end det rene forkyndelsesmæssige – om ønsket om en anden forkyn-delse er gledet i baggrunden i dag, samt om sognebåndsløsningen kan antagesat være en af de frihedsrettigheder, man reelt og forholdsvis let kan ændre påog liberalisere for derved at gøre det lettere at imødekomme medlemmernesfaktiske ønsker.Arbejdsgruppen har herudover drøftet det forhold, at medlemmer af folkekir-ken er bundet til at betale kirkeskat i det ligningsområde, hvor medlemmet harbopæl. Dermed kan sognebåndsløsere være med til at træffe økonomiske be-

slutninger, der ikke har økonomiske konsekvenser for sognebåndsløseren selv,men udelukkende for de medlemmer af folkekirken, som bor i det sogn, somsognebåndsløseren er knyttet til gennem sognebåndsløsningen til vedkom-mende præst.Der er i dag 34.1419medlemmer af folkekirken, som har løst sognebånd, og afdisse sognebåndsløsere har 24.140 valgt at flytte deres valgret.Ud af de 24.140 sognebåndsløsere er de 1.514 valgt ind i et menighedsråd, ogud af de 1.514 medlemmer er 285 bosiddende i en anden kommune end den,hvor de er medlem af menighedsrådet.Det er på den baggrund arbejdsgruppens vurdering, at der er forholdsvis fåmedlemmer, som på grund af sognebåndsløsningen reelt har indflydelse påøkonomiske dispositioner i en kommune, hvor de ikke selv er bosiddende.Arbejdsgruppen anbefaler af de nævnte grunde, at man fastholder den klassi-ske form for sognebåndsløsning, sådan at et medlem af folkekirken fortsat lø-ser sognebånd til præsten og ikke til kirken.Arbejdsgruppen lægger i denne sammenhæng vægt på, at præstens forkyndel-se stadigvæk er det afgørende og primære. Endvidere lægger arbejdsgruppenvægt på, at det er præsten, som skaber rammerne om det levende menigheds-fællesskab.Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at reglerne om særlig tilknytning i med-lemskabslovens § 7 i vid udstrækning supplerer reglerne om sognebåndsløs-ning og dækker de behov, som måtte være i forhold til medlemmer af folkekir-ken, som føler et særligt tilhørsforhold til en kirke, kirkebygning m.v. Arbejds-gruppen bemærker endelig, at man herudover altid har mulighed for at deltagei gudstjenesterne i folkekirkens kirker.

3.5.2. Overvejelser og forslag om de parlamentariske rettigheder m.v.Arbejdsgruppen finder, at de afledte parlamentariske frihedsrettigheder hareksisteret i mange år, hvorfor de ikke bør afskaffes uden videre.I den sammenhæng lægger arbejdsgruppen også vægt på, at der gennem sog-nebåndsløsning ofte tilføres menighedsrådet gode, engagerede og nye friskekræfter, og at det antages at være væsentligt og ”rimeligt”, at man som sogne-båndsløser har mulighed for at kunne indvælges i menighedsrådet og dervedtage del i den demokratiske ledelse af sognet.Arbejdsgruppen anerkender endvidere, at kirkelivet nogle steder vil møde van-skelige udfordringer, hvis der ikke er parlamentariske rettigheder knyttet tildet at løse sognebånd. Dette vil i særdeleshed gøre sig gældende i de store by-er, hvor der traditionelt er flere sognebåndsløsere, og hvor sognebåndsløsningi nogle sogne er afgørende for, at der kan findes nok menighedsrådsmedlem-mer.

Arbejdsgruppen finder på baggrund heraf, at de parlamentariske rettigheder itilknytning til sognebåndsløsning bør bevares, sådan at sognebåndsløseren haradgang til at vælge at udøve valgret og være valgbar til menighedsrådet enten ibopælssognet eller i en menighedsrådskreds i sognebåndsløserpræstens pa-storat.Arbejdsgruppen anerkender hermed, at muligheden for at udøve de parlamen-tariske rettigheder et andet sted end i bopælssognet er medvirkende til, at nog-le folkekirkemedlemmer vælger at løse sognebånd.Arbejdsgruppen er som nævnt opmærksom på, at pastoratsændringer i vissetilfælde kan afføde nogle uhensigtsmæssige konsekvenser i forhold til udøvelseaf de parlamentariske rettigheder. Dette gælder i den situation, hvor sogne-båndsløseren ved pastoratsændringen kommer til at bo i sognebåndsløserpræ-stens pastorat, og hvor sognebåndsløsningen derfor ophører.Arbejdsgruppen er enig om, at det er hensigtsmæssigt at løse denne problem-stilling, sådan at medlemmer af folkekirken, der bor i et flersognspastorat, fårmulighed for at vælge, i hvilket sogn i pastoratet de ønsker at have valgret ogvære valgbare til menighedsrådet.Endvidere er arbejdsgruppen enig om, at en sognebåndsløser, som er valgt tilmenighedsrådet i sognebåndsløserpræstens sogn, men som på grund af enpastoratsændring mister sin valgbarhed, bør have mulighed for at bevare med-lemskabet af menighedsrådet i resten af funktionsperioden.Dette svarer til den gældende retstilstand, når sognebåndsløsningen ophører,fordi sognebåndsløserpræsten opsiger sognebåndet eller fratræder stillingen.Forslagene forudsætter, at der foretages ændringer i henholdsvis § 5 i lov omvalg til menighedsråd samt § 15, stk. 3, i lov om menighedsråd.

4.1. Gældende ret4.1.1. Anerkendelse som valgmenighedMedlemmer af folkekirken, der ønsker at danne en særlig menighed inden forfolkekirken med en af dem valgt person som præst, har på nærmere angivnebetingelser ret til at få denne valgmenighed anerkendt som led af folkekirken,jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 204 af 24. maj 1972 om valgmenigheder. Anerkendelse afen valgmenighed meddeles af ministeren for ligestilling og kirke, jf. § 1, stk. 2, ivalgmenighedsloven.Ansøgning om anerkendelse af en valgmenighed og stadfæstelse af dennespræst skal underskrives af mindst 50 personer, der har valgret til menigheds-råd, jf. § 2, stk. 1, i loven.De pågældende ansøgere, der underskriver, jf. valgmenighedslovens § 2, skalhave ”valgret til menighedsråd”. Derimod stilles der ikke krav om, at de har tilhensigt at blive medlemmer af den menighed, der ansøges om anerkendelse af.Ansøgereskaloplyse navn, bopæl og personnummer.Er kravet om underskrift fra 50 valgberettigede personer ikke opfyldt, er be-tingelserne for anerkendelse af en menighed som valgmenighed og stadfæstel-se af dens præst ikke opfyldt.

4.1.2. Valgmenighedens præstValgmenighedens valg af præst skal stadfæstes af ministeren for ligestilling ogkirke efter ansøgning fra menighedens bestyrelse, jf. valgmenighedslovens §14.Det fremgår af §§ 15 og 16 i valgmenighedsloven, at den, der stadfæstes sompræst for en valgmenighed, skal modtage præstevielse, såfremt vedkommendeikke allerede er præsteviet, have kollats af stiftets biskop og, inden tiltrædelse,skriftligt erklære samvittighedsfuldt at ville efterkomme de regler, der gælderfor folkekirken, og de regler, der særligt gælder for valgmenigheder.Den person, der ønsker at blive stadfæstet som valgmenighedens præst, skalopfylde betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken og skriftligt er-klære, at vedkommende er villig til at modtage stadfæstelse som præst forvalgmenigheden. Erklæringen skal medsendes ansøgningen om anerkendelseaf menigheden og dens præst.

4.1.3. KombinationsansættelseDet er efter de gældende regler ikke muligt at være ansat som valgmenigheds-præst og sognepræst på én og samme tid. De to ansættelser kan således ikkefrit kombineres.Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om valgmenigheder, at hvis en præst allerede eransat som præst i folkekirken, så skal vedkommende, i forbindelse med stad-fæstelsen som valgmenighedspræst, erklære sig villig til at fratræde sognepræ-stestillingen.Ansættelse som præst i folkekirken fandt tidligere som udgangspunkt sted somtjenestemand på fuld tid, men i takt med ændringer i tidens løb, herunder isærændringer i de generelle økonomiske forudsætninger, er det blevet almindeligt,at der i dag ansættes præster i deltidsstillinger.Mange valgmenigheder oplever i dag at være så økonomisk trængte, at menig-hederne er nødt til at ansætte præster i deltidsstillinger for i det hele taget atkunne ansætte en præst. Flere steder forsøger valgmenighederne at løse disseudfordringer med brug af kræfter, som træder til og hjælper menigheden udenat modtage løn herfor.

4.2. Arbejdsgruppens overvejelser og forslagDet er efter de gældende regler ikke muligt på samme tid at være ansat sompræst i folkekirken og som valgmenighedspræst.Af lov om valgmenigheder § 2 fremgår det, at en præst i en valgmenighed – iforbindelse med stadfæstelsen som præst for valgmenigheden – skal erklære,at vedkommende er villig til at fratræde en eventuel ansættelse som præst ifolkekirken. Bestemmelsen hidrører fra en tid, hvor præstestillinger som ho-vedregel var tjenestemandsstillinger på fuld tid.Arbejdsgruppen finder grundlæggende, at tiden er løbet fra forbuddet modsamtidig at være ansat som præst i folkekirken og som præst for en valgmenig-hed, idet præster i folkekirken ikke udelukkende ansættes som tjenestemandpå fuld tid.Hertil kommer den omstændighed, at mange valgmenigheder i dag er relativtøkonomisk trængte. Det er et grundlæggende kendetegn for valgmenighederne,at der et stort engagement og offervilje. Mange valgmenigheder må alligevelsøge at løse de økonomiske udfordringer med ulønnet hjælp.Arbejdsgruppen har derfor overvejet, om der bør indføres mulighed for påsamme tid at være ansat som præst i folkekirken og som præst for en valgme-nighed, og om der i givet fald bør opstilles nogle geografiske krav til valgme-nighedens beliggenhed i forhold til sognemenigheden.I den sammenhæng har arbejdsgruppen også overvejet, om der i givet fald børtillægges den stedlige biskop en kompetence i forhold til eventuelle læresagermod valgmenighedspræster.Arbejdsgruppen har lagt til grund, at der nogle steder kan opleves en vis kon-kurrence om medlemmerne valgmenighederne og sognemenighederne imel-lem. Arbejdsgruppen peger på, at dette problem vil mindskes, hvis der er en visgeografisk afstand mellem sognemenigheden og valgmenigheden.Valgmenighederne er vigtige for fællesskabet og er en del af folkekirken ogdermed deler valgmenighederne og folkekirkens sognemenigheder fælles teo-logisk opfattelse.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at der bør skabes hjemmel til, at derfremover kan foretages kombinationsansættelse, jf. nedenfor.Arbejdsgruppen er også enig om, at det ikke skal være muligt at være sogne-præst i det sogn, hvor man også er valgmenighedspræst. I forbindelse medovervejelserne af, om der bør fastsættes en kilometerafgrænsning på fx 50 kmimellem menighederne, er der enighed om, at en sådan afgrænsning vil kunnemedføre uhensigtsmæssigheder.

Konkret foreslår arbejdsgruppen derfor, at kombinationsansættelse ikke måfinde sted indenfor det samme provsti, samt at biskoppen tillægges godkendel-seskompetence i forhold til ansættelsen. Biskoppen foretager her en afvejningaf de konkurrencehensyn, der måtte være i forhold til medlemmerne af folke-kirken, herunder om en eventuel kombinationsansættelse vil kunne antages atgå ud over folkekirkemedlemmerne.Valgmenighedspræster er efter de gældende regler ikke omfattet af den stedli-ge biskops kompetence og dermed heller ikke omfattet af bestemmelserne i lovom domstolsbehandling af gejstlige læresager. Biskoppen kan derfor ikke tageansættelsesretlige skridt m.v. overfor en valgmenighedspræst, men alene med-dele, at biskoppen ikke længere ønsker at føre tilsyn med valgmenigheden somsådan i de tilfælde, hvor biskoppen ikke finder det forsvarligt at føre et sådanttilsyn.Kombinationsansættelse rejser endvidere et spørgsmål i forhold til medlem-skab af folkekirken. Ansættelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 472. af 13. maj2011, indeholder i § 1, stk. 2, en bestemmelse om, at præster skal være medlemaf folkekirken.Ved behandlingen i 1990 af forslaget til ansættelseslov10var det en forudsæt-ning, at sognepræsten er medlem af sognemenigheden og dermed betalendemedlem af folkekirken. Denne forudsætning bør opretholdes, sådan at valgme-nighedspræsten, der ansættes i en kombinationsstilling, er betalende medlemaf folkekirken. Arbejdsgruppen foreslår, at ansættelsen derfor mest hensigts-mæssigt bør finde sted i folkekirken som sådan.Valgmenigheden vil fortsat have kompetencen i forhold til valg af præst, menansættelsen vil finde sted i folkekirken, og præsten vil herefter kunne udlånestil valgmenigheden mod betaling, sådan at ansættelse sker med fx halv tid i ensognemenighed eller en institution og halv tid i valgmenigheden.Arbejdsgruppen konstaterer, at ved en kombinationsansættelse som beskrevetovenfor vil præsten i kraft af sin ansættelse som præst i folkekirken været un-derlagt biskoppens tilsyn og vil desuden være underlagt reglerne i lov omdomstolsbehandling af gejstlige læresager.Forslaget om mulighed for at foretage kombinationsansættelse forudsætter, atder foretages ændringer i lov om valgmenigheder.

5.1. Historik om reglerne om kirkers brugDer var ikke fastsat almindelige regler om kirkernes brug før vedtagelsen af lovnr. 57 af 25. marts 1872 om brugen af kirkerne11. Efter Danske Lov var præ-sterne berettigede og forpligtede til at anvende kirkerne til foretagelse af kirke-lige handlinger samt til at forrette de i loven fastsatte gudstjenester. Hvis kir-kerne ønskedes anvendt til andre gudstjenester end de anbefalede, forudsattedette en særlig tilladelse.Med loven om brugen af kirkerne skete der således en afgørende forandring,idet rammerne for den tilladte brug af kirkerne blev udvidet.Sognepræster fik ret til at overlade den kirke, de var ansat ved, til andre præ-ster i folkekirken til gudstjenester og kirkelige handlinger.Et eller flere medlemmer af sognemenigheden kunne efter loven anmode om atfå kirken overladt til en anden præst i folkekirken, hvis sognepræsten gav sam-tykke hertil. Flertallet af en sognemenigheds stemmeberettigede medlemmerkunne efter loven forlange kirken overladt til en anden præst i folkekirken,uden at det var nødvendigt, at sognepræsten samtykkede hertil.Herudover blev reglen12om sognebåndsløseres adgang til at lade den præst,som de har løst sognebånd til, bruge deres egen sognekirke og kirkegård, fast-sat i loven. Denne ret for sognebåndsløsere til at bruge deres egen sognekirke,blev efterfølgende udvidet til også at gælde medlemmer af en valgmenighed13.Med lov nr. 87 af 15. maj 1903 om brugen af kirkerne, som afløste lov nr. 57 af25. marts 1872, udvidedes rammerne for brug af kirkerne ved andre end deved kirkerne ansatte præster. Den ret, som sognebåndsløserne og valgmenig-hedsmedlemmerne havde, blev således udvidet til også at omfatte prædikenved den præst, som de havde løst sognebånd til henholdsvis sluttet sig til, ogder blev givet valgmenigheder, hvoraf mindst ti medlemmer var bosiddende isognet, ret til fast brug af kirken.

Med lov nr. 71 af 1. april 1911 om tillæg til lov om brugen af kirkerne blev dergivet sognepræster og residerende kapellaner adgang til, efter tilladelse frabiskoppen, at lade præster ved evangelisk-lutherske frimenigheder afholdegudstjenester med nadver og dåb i vedkommende sognekirke eller distrikts-kirke. Samme ret tilkom også mindst ti af en sogne- eller distriktsmenighedsmedlemmer. Tilladelsen var dog i det sidst nævnte tilfælde alene gældende forden enkelte gudstjeneste.De evangelisk-lutherske frimenigheders adgang til fast brug af folkekirkenskirker blev givet med lov nr. 544 af 28. september 1918, og indtil 1970 var deevangelisk-lutherske frimenigheder de eneste menigheder uden for folkekir-ken, der kunne få overladt folkekirkens kirker til brug.Spørgsmålet om mulighederne for, at trossamfund uden for folkekirken kanbruge folkekirkens kirker til gudstjenester og kirkelige handlinger, blev be-handlet af et udvalg, som afgav betænkning herom i 194014.Halvdelen af udvalgets medlemmer ønskede ikke at give andre trossamfunduden for folkekirken end de evangelisk-lutherske frimenigheder mulighed forat bruge folkekirkens kirker til gudstjenester og kirkelige handlinger. Der blevderfor ikke fremsat lovforslag i Folketinget herom.Som følge af ændringerne i Danmarks kommunale inddeling med lov nr. 260 af4. juni 1970 blev der af Folketinget nedsat et udvalg, som skulle behandle etlovforslag om ændring af den kirkelige lovgivning. Der blev herefter indsat enny bestemmelse15i brugsloven, hvorefter et menighedsråd med biskoppenstilladelse kan overlade kirken til medlemmer af kristne trossamfund uden forfolkekirken til afholdelse af gudstjeneste og, hvis begravelseskapel ikke findes,til foretagelse af begravelse.De gældende regler om brug af folkekirkens kirker er fastsat i lovbekendtgørel-se nr. 582 27. maj 2010 om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Særstillingen antages at have sin begrundelse i, at folkekirken og frimenighe-derne gensidigt ønsker at bevare forbindelsen med hinanden, så langt som det-te er muligt.De evangelisk-lutherske frimenigheder17fungerer som selvstyrende menighe-der med fuld frihed til at styre egne anliggender, og menighedernes ønske omat stå uden for folkekirken skyldes hovedsageligt et ønske om at kunne organi-sere sig under friere former, herunder opnå større selvbestemmelse, liturgiskfrihed og fortolkningsmæssig frihed i forhold til det evangelisk-lutherske be-kendelsesgrundlag.Forskellen mellem folkekirken og frimenighederne er derfor ikke af teologiskkarakter som sådan, men primært af organisatorisk karakter. Forskellen med-fører imidlertid, at frimenighedsmedlemmerne ikke er medlemmer af folkekir-ken og ikke betaler kirkeskat til folkekirken, at frimenigheden selv betaler løn-ninger, erhvervelse af bygninger m.v., samt at frimenigheden er uafhængig affolkekirkens myndigheder i øvrigt.

En anmodning om brug af kirken i medfør af § 8 skal fremsættes skriftligt overfor menighedsrådet, og dette skal ske tidligst 6 uger og senest 3 dage forinden.Menighedsrådet er ikke afskåret fra at imødekomme anmodninger, der frem-sættes tidligere end 6 uger forinden.Anmodning om brug af kirken skal fremsættes forud for hver gudstjeneste, derønskes afholdt. En anmodning om brug af kirken skal foruden navnene på dem,der ønsker at bruge kirken, indeholde tidspunktet for gudstjenestens afholdel-se og navnet på den medvirkende præst. Herudover skal der gives oplysningerom, hvorvidt der ønskes medvirken af kirkebetjeningen.Såfremt lovens betingelser er opfyldt, og kirken ikke allerede er bestemt tilanden brug, skal en rettidigt fremsat anmodning imødekommes. Hvis der med-deles afslag skal dette begrundes18.Det bemærkes, at medlemmer af frimenigheder ikke er medlemmer af sogne-menigheden. Medlemmer ar frimenigheder kan derfor ikke med hjemmel idenne bestemmelse tilkalde en frimenighedspræst til afholdelse af gudstjene-ste i sognekirken.

5.3.3. Ret til at få sognekirken stillet til rådighed til kirkelige handlinger (§9)Det er fastsat i § 9 i bestyrelses- og brugsloven, at et medlem af sognemenighe-den har ret til at få sognekirken stillet til rådighed til ægtevielser eller begra-velser ved en præst for en evangelisk-luthersk frimenighed.Det er alene et medlem afsognemenigheden,som har denne ret, og der eksiste-rer ikke en tilsvarende ret for det enkelte medlem af frimenigheden, som (jo) erudtrådt/udmeldt af folkekirken19.Den ægtevielse, som præsten for en evangelisk-luthersk frimenighed foretageri kirken medfør af § 9, sker på præstens eget ansvar, idet det forudsættes, atpræsten har opnået den fornødne bemyndigelse fra Ankestyrelsen, Familie-retsafdelingen, til at foretage vielsen.Der henvises i øvrigt til det under § 8 nævnte om frister for fremsættelse afanmodningen om kirkens brug.

5.3.5. Fast brug af folkekirkens kirker til gudstjeneste og kirkelige handlinger(§ 14)I § 14 i bestyrelses- og brugsloven er det fastsat, at biskoppen kan tillade, at enevangelisk-luthersk frimenighed får adgang til fast brug af en kirke til gudstje-nester og kirkelige handlinger.Forudsætningen herfor er, at mindst ti medlemmer af frimenigheden, som bor isognet, anmoder om at bruge kirken, at menighedens lære og ritus eller densforhold i øvrigt ikke er til hinder for, at kirken stilles til rådighed, og at menig-hedens brug af kirken ikke vil hindre de folkekirkelige menigheders brug afkirken.Der eksisterer ikke et egentligt retskrav i henhold til bestemmelsen i § 14, ef-tersom der er tale om situationer, hvor der skal foretages en afvejning af hen-synet til sognemenigheden på den ene side og frimenigheden på den andenside.Der er i § 19 i bestyrelses-og brugsloven fastsat bestemmelser om betaling imedfør af § 14.

5.5. Arbejdsgruppens overvejelser og forslag om frimenighedsmed-lemmer og frimenigheders brug af folkekirkens kirker5.5.1. Frimenigheders adgang til fast brug af folkekirkens kirkerArbejdsgruppen har overvejet, om reglerne i bestyrelses- og brugsloven børændres sådan, at frimenighedsmedlemmer og frimenigheder får en lempeligereadgang til at få en sognekirke overladt til fast brug.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at brugen af folkekirkens kirker sjældentgiver anledning til problemer, men at reglerne på enkelte områder alligevelopleves som en unødig hindring. Det gælder særligt i forhold til kravet i lovens§ 14, stk. 1, nr. 1, om, at anmodningen om fast brug skal fremsættes af mindst10 af frimenighedens medlemmer med bopæl i sognet. Dette krav er ofte van-skeligt at opfylde, da frimenighedsmedlemmerne i mange tilfælde kommer fraet større geografisk område end afgrænset til selve sognet.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at den geografiske afgrænsning i forhold tilden faste brug i medfør af § 14 ændres fra 10 frimenighedsmedlemmer bosat isognet til 10 frimenighedsmedlemmer med bopæl i provstiet.I forhold til den faste brug af kirken efter § 14 har arbejdsgruppen overvejet,om biskoppen ”skal” stille kirken til rådighed, eller om bestemmelsen bør op-retholdes, sådan at biskoppen ”kan” stille en kirke til rådighed.Arbejdsgruppens medlemmer finder, at det bør fastholdes, at biskoppen i hverenkelt situation efter forhandling med menighedsrådet skal vurdere og skønne,at frimenighedens brug af kirken ikke herved vil hindre de folkekirkelige me-nigheders brug af kirken. Der er således tale om en afvejning mellem på denene side hensynet til sognemenigheden og på den anden side hensynet til fri-menigheden.Såfremt betingelserne i § 14 er opfyldt, bør biskoppen som hovedregel givetilladelse til frimenighedens brug af kirken, medmindre ganske særlige forholdgør sig gældende. Disse særlige forhold skal anføres som begrundelse, hvisbiskoppen meddeler afslag.

5.5.2. Frimenighedsmedlemmers adgang til brug af kirken til vielserArbejdsgruppen har endvidere overvejet, om frimenighedsmedlemmer børhave en bedre adgang til at medbringe egen præst i forbindelse med vielser.Bestemmelsen i § 13 bestyrelses- og brugsloven hjemler ikke i dag mulighedfor, at menighedsrådet med biskoppens tilladelse kan stille kirken til rådighedfor medlemmer af kristne trossamfund uden for folkekirken til ægtevielse.Det er arbejdsgruppens anbefaling, at bestemmelsen ændres, sådan at kirkenkan stilles til rådighed for et medlem af en evangelisk-luthersk frimenighedmed henblik på ægtevielse ved en præst i en evangelisk-luthersk frimenighed.Endvidere foreslår arbejdsgruppen, at bestemmelsen udvides yderligere, sådanat kirken kan stilles til rådighed for et medlem af en evangelisk-luthersk frime-nighed til kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab.Arbejdsgruppens forslag forudsætter, at der foretages ændringer i lov om be-styrelse og brug af folkekirkens kirker.

5.6. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger vedr. andrekristne trossamfunds brug af kirken5.6.1. Medlemmets adgang til brug af kirken til vielseArbejdsgruppen foreslår, at bestyrelses- og brugslovens § 13 udvides, sådan atmedlemmer af kristne trossamfund uden for folkekirken får mulighed for atlåne kirken til vielse. Det forudsættes herved, at de pågældende præster harmodtaget en vielsesbemyndigelse i medfør af ægteskabsloven.Arbejdsgruppen anerkender, at der i flere tilfælde kan være behov for denneudvidelse. Dette gælder fx, når et par, hvor den ene er medlem af folkekirken ogden anden medlem af et andet kristent trossamfund, ønsker at blive viet af enpræst i dette trossamfund og gerne vil have, at handlingen finder sted i kirke-bygningen.

5.6.2. Den kristne menigheds faste brug af folkekirkens kirkerArbejdsgruppen finder herudover, at der er behov for en udvidelse af bestyrel-ses- og brugsloven, sådan at kristne menigheder, herunder migrantmenighederkan få adgang til at bruge en kirke fast til gudstjenester og kirkelige handlinger.Arbejdsgruppen finder, at den faste brug bør ske på samme vilkår som deevangelisk-lutherske menigheders adgang til fast brug af kirken.Dette betyder, at mindst 10 medlemmer af det kristne trossamfund, som bor iprovstiet, skal anmode om at måtte bruge kirken, at menighedens lære og rituseller dens forhold i øvrigt ikke er til hinder for, at kirken stilles til rådighed, ogat menighedens brug af kirken ikke vil hindre de folkekirkelige menighedersbrug af kirken.Menighedens faste brug af kirken forudsætter biskoppens godkendelse.

6. ”Andenpræste-ordningen”6.1. Den tidligere ”Andenpræste-ordning”Menighedsrådsloven af 1922 gav med § 39, stk. 1, mulighed for ansættelse af"andenpræster".Bestemmelsen havde følgende ordlyd:”Naar mindst 20 Familiefædre, Enker eller andre Personer med egen Hus-stand af de kirkelige stemmeberettigede i et Pastorat fremsætter Begæringom, at en Mand ansættes som Andenpræst i Pastoratet, og godtgør, at denpaagældende opfylder Betingelserne for at blive Præst i Folkekirken og ervillig til at modtage saadan Ansættelse samt har erklæret sig enig i den Løn,der af den nævnte Kreds ydes ham, og tillige godtgør, at denne Løn er sikretham for mindst 5 Aar, kan Ministeriet indstille den paagældende til at aner-kendes som Andenpræst i vedkommende Pastorat. Saadan Ansættelse af enAndenpræst i vedkommende Pastorat bør som Regel ikke finde Sted i detførste Aar efter en ny Præsteansættelse i Pastoratet. Andenpræsten er medHensyn til det kirkelige Arbejde i Pastoratet og i sit Forhold til Sognepræ-sten ligestillet med residerende Kapellan. Ministeriet fastsætter Regulativetfor Arbejdsforholdet mellem ham og Sognepræsten paa Grundlag af et af Bi-skoppen efter Samraad med de paagældende Præster og Menighedsraadetudarbejdet Forslag.”Bestemmelsen om ”ansættelse af andenpræst” blev ophævet i forbindelse medvedtagelse af ansættelsesloven i 1990.I et svar til Folketingets Kirkeudvalg den 30. april 1990 (med henvisning til L138 – bilag 21) meddeler den daværende kirkeminister, at man fandt reglen foratypisk og utidssvarende, og at den derfor ikke skulle videreføres i ansættelses-loven.Det fremgår videre af svaret til Kirkeudvalget, at der i tilknytning til bestem-melsen om ”andenpræste-ordningen” rejste sig en række problemer, herunder,at:1) Ordningen ikke harmonerer med valgmenighedslovgivningen. Det be-mærkes, at der opnås samme resultat som ved dannelse af valgmenig-heder, idet der dannes en særlig menighed (kreds) inden for folkekir-ken med en af denne kreds valgt person som præst, uden at der fast-sættes nærmere betingelser herfor.2) Da lønnen til andenpræsten skal afholdes af en kreds af menigheden,opstår der et principielt uheldigt afhængighedsforhold til denne kreds.Det bemærkes, at det er betænkeligt, at andenpræsten ansættes i pa-storatet og skal betjene alle pastoratets beboere, men aflønnes af ensnæver kreds af menigheden. Der henvises i denne sammenhæng til, atpræster i deres embedsførelse og forkyndelse er uafhængige af menig-hedsrådet.3) Regulativ for arbejdsforholdet mellem sognepræsten og andenpræstenfastsættes af ministeriet på grundlag af et af biskoppen efter samrådmed sognepræsten og menighedsrådet udarbejdet forslag.

Det bemærkes videre i svaret, at man i denne forbindelse kan rejse spørgsmålved, om tilsynet med andenpræstens embedsførelse er placeret hos biskoppen.Endvidere bemærkes det i svaret, at der kan opstå problemer i tilfælde af sam-arbejdsvanskeligheder eller tjenesteforseelser, idet tjenestemandslovens re-gelsæt, herunder disciplinærforfølgningsreglerne, som sikrer tjenestemands-ansatte præster en beskyttelse, ikke finder anvendelse på andenpræstens an-sættelsesforhold.Siden afskaffelsen af ”andenpræste-ordningen” er der indført mulighed for atlokalfinansiere en præstestilling over den kirkelige ligning, og der er endvidereen række bestemmelser i det kirkelige regelsæt, som tager sigte på at give”mindretal i folkekirken bedre muligheder”, herunder kåringsbestemmelsenm.v.

6.2. Arbejdsgruppens overvejelser og forslagArbejdsgruppen har drøftet muligheden for at genindføre ”andenpræste-ordningen”.Det er anført i arbejdsgruppen, at forslaget vil kunne styrke sammenhængs-kraften i folkekirken samt give mindretal i folkekirken, uanset deres kirkeligetilhørsforhold, bedre muligheder for at ansætte egen præst til at indgå i detlokale kirkelige arbejde.Det er fremhævet i arbejdsgruppen, at alle præster er sognepræster, og enhverpræst skal være forpligtet i forhold til sognet som helhed. I de tilfælde, hvor engruppe kan aflønne en præst, vil denne forpligtelse kunne komme under pres,idet det kan være nærliggende at føle sig i klemme i forhold til dem, som lønneren.Endvidere peger arbejdsgruppen på, at muligheden for lokalt finansieredepræstestillinger betyder, at der lokalt allerede er mulighed for at have præste-stillinger til særlige teologiske grupper i menigheden. Oprettelse af en lokaltfinansieret præstestilling forudsætter, at Ministeriet for Ligestilling og Kirkegodkender præstestillingen og er ansættelsesmyndighed. Stillingen besættesefter de almindelige regler, men finansieringen sker som nævnt lokalt.Arbejdsgruppens finder derfor, at muligheden for lokalt finansierede præste-stillinger i høj grad tilgodeser de samme hensyn som ”andenpræste-ordningen”. Arbejdsgruppen kan derfor ikke anbefale, at ”andenpræste-ordningen” genindføres.Arbejdsgruppen finder imidlertid, at ideen om ekstern finansiering, hvor fx ensognepræst lønnes med delvis ligningsmidler og delvis bidrag fra anden side, erinteressant. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at fleksible løsninger i forhold tilfinansiering med delvis lokale og delvis private midler tages op ved lejlighed ogundersøges.

§3I lov nr. 204 af 24. maj 1972 om valgmenigheder foretages følgende ændringer:1.§ 2, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Ansøgningen skal vedlægges erklæring fra en person, der opfylder be-tingelserne for ansættelse som præst i folkekirken, om, at han er villig til atmodtage stadfæstelse som præst for valgmenigheden. Ansættelse som præstfor valgmenigheden kan kombineres med ansættelse som præst i folkekirkenunder forudsætning af, at valgmenigheden er hjemhørende i et andet provstiend sognemenigheden.”2.I§ 14, stk. 2,slettes ”, og at han, såfremt han allerede er ansat som præst ifolkekirken, fratræder denne stilling”.3.I§ 14indsættes somstk. 3:”Stk.3.Kombinationsansættelse, jf. § 2, stk. 2, sker efter biskoppens bestemmel-se herom.