Udvælgelseskriterier ...................................................................................... 10Geografiske enheder ....................................................................................... 11Retsvirkninger af registreringen ............................................................... 12Placering på kirkegården .................................................................... 12Anbringelse af registrerede gravminder på kirkegården ...... 12Vedligeholdelse ....................................................................................... 12

Erfaringer med gravminderegistreringen ....................................................... 16Sammenfatning ................................................................................................. 17Arbejdsgruppens overvejelser.................................................................... 18Kriterierne ................................................................................................. 18Forslag til udvælgelseskriterier........................................................ 18Forslag sammenholdt med gældende udvælgelseskriterier 21Mulighed for afregistrering ................................................................ 23Overvejelser om præcisering af bestemmelserne .................... 242

Flytning af kompetence og harmonisering af klageadgang ...................... 266.1.1.Anbringelse af registrerede gravminder andre steder end påkirkegården .................................................................................................................. 266.1.2.6.2.Behandling af indsigelser af afgørelser om registrering ........ 26Arbejdsgruppens anbefalinger ................................................................... 27Arbejdsgruppens overvejelser.................................................................... 28Bestemmelser om vedligeholdelsespligt ...................................... 28Overvejelser om niveauer ................................................................... 29

Bilagsfortegnelse ................................................................................................................. 39Bilag 1 .................................................................................................................................. 40Bilag 2 .................................................................................................................................. 42Bilag 3 .................................................................................................................................. 43Bilag 4 .................................................................................................................................. 52

1. IndledningDe gældende regler for registrering af gravminder på folkekirkens kirke-gårde findes i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Bestem-melserne blev udarbejdet på grundlag af betænkning 1046/1985 afgivet afen af Kirkeministeriet den 4. september 1984 nedsat arbejdsgruppe.Arbejdsgruppen skulle fremkomme med forslag til lovbestemmelser, derkunne skabe grundlag for et bedre værn om de bevaringsværdige gravmin-der end de dagældende regler, der blev anset for utilstrækkelige.Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Københavns Bymuseum, enlandskabsarkitekt, en repræsentant fra Nationalmuseet, en repræsentantfra Danmarks Provsteforening, en repræsentant fra Landsforeningen afMenighedsrådsmedlemmer samt to repræsentanter fra Kirkeministeriet.De gældende regler er fra 1986 og dermed over 25 år gamle. I foråret 2012besluttede ministeren for ligestilling og kirke derfor at nedsætte en ar-bejdsgruppe, der skulle foretage et serviceeftersyn af den gældende ord-ning herunder overveje hensigtsmæssigheden af de eksisterende kriterierfor registreringen m.v. samt i lyset af disse overvejelser komme med forslagtil justeringer.1.1. KommissoriumArbejdsgruppen fik følgende kommissorium:»Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn afgravminderegistreringsordningenDen kirkelige lovgivning har blandt andet til formål at sikre, at der ikkesker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til folkekirkens kir-kegårde.Beskyttelsen af kirkegårdenes kulturværdier sker blandt andet ved, at der iloven er fastsat bestemmelser om registrering af bevaringsværdige grav-minder.De gældende regler blev indført i 1986. Da der nu er forløbet 25 år, vil detvære hensigtsmæssigt, at der nu gennemføres et serviceeftersyn af ordnin-gen.Det sker ved, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentation fraBiskopperne, Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, Stifts-kontorcheferne, Kulturstyrelsen og Nationalmuseet. Kirkeministeriet vare-tager formandskabet og er sekretariat for arbejdsgruppen.Arbejdsgruppen skal se på, om de eksisterende kriterier for registrering afbevaringsværdige gravminder fortsat er hensigtsmæssige.Arbejdsgruppen skal endvidere overveje, om registreringen af gravminder-herunder anvendelsen af kriterierne – med fordel kan foretages indenforstørre enheder fx indenfor provstiet.

Samtidig skal arbejdsgruppen overveje behovet for bestemmelser, der gi-ver mulighed for afregistrering af allerede registrerede bevaringsværdigegravminder.Herudover skal arbejdsgruppen overveje, hvordan den teknologiske udvik-ling bedst muligt bringes i anvendelse ved registreringsopgaven. Endvidereskal der overvejes eventuelle muligheder for formidling af denne del afkulturarven via en digital løsning.Herudover kan arbejdsgruppen drøfte spørgsmål, som arbejdsgruppen iøvrigt finder, er relevante for serviceeftersynet.Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger afleveres i en rapport tilministeren for ligestilling og kirke.«1.2. Arbejdsgruppens sammensætningArbejdsgruppen har haft følgende sammensætning:Chefkonsulent Marjun Egholm (formand), Ministeriet for Ligestilling ogKirkeBiskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-MøllerStiftskontorchef ved Helsingør Stift, Anne Sophie HilbardProvst for Hjallese Provsti, Paw Kingo Andersen, Danmarks Provstefor-eningFinn Poulsen, Landsforeningen af MenighedsrådKonsulent Susanne Bjerknæs Petersen, KulturstyrelsenMuseumsinspektør Hans Mikkelsen, NationalmuseetArbejdsgruppens sekretariat har bestået af:Fuldmægtig Jan Stampe Madsen, Ministeriet for Ligestilling og Kirke indtiludgangen af oktober 2012Fuldmægtig Eva Stilov, Ministeriet for Ligestilling og Kirke1.3. Arbejdsgruppens arbejdeArbejdsgruppen har holdt i alt 4 møder i perioden fra 23. maj 2012 til 30.maj 2013

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalingerArbejdsgruppen anbefaler:1.At antallet af de eksisterende kriterier for registrering af bevaringsvær-dige gravminder reduceres. I en vejledning gøres der rede for de overord-nede rammer for registreringen.2.At udvælgelseskriterierne anvendes under hensyntagen til øvrige eksi-sterede registrerede gravminder i provstiet.3.At der skabes en klar hjemmel til, at der kan foretages afregistrering afgravminder.4.At der efter en 10 års periode foretages et serviceeftersyn af effekten afnye retningslinjer med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er anled-ning til at foretage yderligere justeringer.Der henvises til afsnit 5. samt bilag 1 og 3.5.At biskoppen træffer afgørelse i alle sager om anbringelse af registreredegravminder udenfor kirkegården.6.At Nationalmuseets afgørelse om registrering af gravminder kan påkla-ges til biskoppen.Der henvises til afsnit 6. samt bilag 1 og 3.7.At der i en vejledning gøres rede for muligheden for at beslutte forskelli-ge vedligeholdelsesniveauer for registrerede gravminder, og at den af kul-turministeren udpegede sagkyndige skriver en kort anbefaling for prakti-ske tiltag i forbindelse med vedligeholdelsen af gravmindet.Der henvises til afsnit 7. samt bilag 3.8.At forslag til registrering af bevaringsværdige gravminder sker ved elek-tronisk sagsbehandling.9.At den af kulturministeren udpegede sagkyndige kan undlade fysisk be-sigtigelse af gravminder.10.At oplysninger om registrerede gravminder lagres elektronisk.11.At der ikke længere skal indsendes indberetninger til ministeriet omforetagne registreringer af gravminder.Der henvises til afsnit 8. samt bilag 2 og 3.

3. Gældende retningslinjer for gravminderegistreringReglerne om registrering af gravminder fremgår af kapitel IV, §§ 20 til 22, ilov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.Kapitel IV i lov om folkekirkens kirkebygninger kirkegårde,om registreringaf gravminder,er indsat i forbindelse med den oprindelige lov nr. 268 af 22.maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Hertil knytter sigkapitel 3 i bekendtgørelsen1om folkekirkens kirkebygninger og kirkegår-de, hvori der er fastsat nærmere regler om registrering af gravminder.Loven havde til formål at forenkle, tydeliggøre og ajourføre bestemmelser-ne i den tidligere lovgivning2, og kapitel IV indeholdt nye bestemmelser omregistrering af gravminder, og er udarbejdet på grundlag af »Beretningvedrørende registrering af gravminder – Afgivet af den af Kirkeministerietden 4. september 1984 nedsatte arbejdsgruppe«, Betænkning nr.1046/1985.Kirkeministeriet og Statens Museumsnævn udarbejdede en vejledning afapril 1987, der indeholdt en gennemgang af lovgrundlaget, kriterier forbevaringsværdighed, samt de praktiske og økonomiske spørgsmål omkringgennemførelsen af registreringerne.3.1. Registrering3.1.1. Folkekirkeligt bestyrede kirkegårdeAf lovens3§ 21, stk. 1, fremgår det, at registreringen foretages særskilt forhver kirkegård i forbindelse med provstesynet4.Til brug ved registreringen udarbejder menighedsrådet og en af kulturmi-nisteren udpeget sagkyndig et forslag, der fremsendes til provsten, jf. § 21,stk. 2.Afgørelse om registrering træffes af provstesynet. Den sagkyndige kanoverfor provstesynet gøre indsigelse mod afgørelsen. Tager provstesynetikke indsigelsen til følge skal lederen af provstesynet forelægge spørgsmå-let om registrering for biskoppen til afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 32.Bekendtgørelse nr. 1238 af 22. oktober 2007.Lov nr. 282 af 30. juni 1922 om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947, som senere ændret ved lov nr.651 af 21. december 1977.3Lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009 om folkekirkens kirkebygninger ogkirkegårde.4Syn over kirken og kirkegården, som afholdes mindst hver 4. år. I synet deltageren bygningskyndig person, der er valgt af provstiudvalget. Provsten kan vælge atdeltage i synet. Synsforretningen ledes af den af provstiudvalget valgte bygnings-kyndige eller af provsten, hvis denne deltager, jf. § 24, jf. § 26, stk. 1, i lov om folke-kirkens kirkebygninger og kirkegårde.12

3.1.2. Kommunalt bestyrede kirkegårdeFor kirkegårde, der ikke er undergivet provstesynet (kommunalt bestyredekirkegårde), foretages registreringen af Nationalmuseet. Det stedlige mu-seum medvirker ved registreringen efter aftale med Nationalmuseet. Regi-streringen sker i samarbejde med kirkegårdsbestyrelsen.Nationalmuseets afgørelse kan påklages til ministeren for ligestilling ogkirke, jf. lovens § 21, stk. 3, 4. pkt.3.2. Udførelse af registreringenI bekendtgørelsens5, kapitel 3, §§ 30 til 33, er det fastsat, at forslag til regi-strering udarbejdes på kartotekskort, og at disse udfyldes af den af kultur-ministeren udpegede sagkyndige i 2 eksemplarer, hvoraf det ene sæt gen-nem menighedsrådet fremsendes til provsten til brug ved registreringen,medens det andet opbevares af vedkommende museum.Ledes provstesynet af provstiudvalgets bygningskyndige, påhviler detprovsten at fremsende forslaget om registrering til provstiudvalgets byg-ningskyndige.Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at registreringen sker ved, atsynet i kirkegårdsprotokollen sætter et stempel ved det pågældende grav-sted. Står gravmindet ikke på et gravsted, angives gravmindets placering påkirkegårdskortet med et stort bogstav (A, B, C, etc.), der ligeledes forsynesmed stempel. Endvidere stemples det tilsvarende kartotekskort. Efter regi-streringen opbevares kartoteket ved kirken.I provstiets synsprotokol og i kirkens protokol indføres en bemærkningom, at registrering har fundet sted med angivelse af antallet af registreredegravminder.3.3. Indberetning om foretagne registreringer3.3.1. Folkekirkeligt bestyrede kirkegårdeVed udgangen af hvert år sender provsten en indberetning til Ministerietfor Ligestilling og Kirke om, på hvilke kirkegårde registrering har fundetsted i løbet af året. Er registrering sket ved syn ledet af provstiudvalgetsbygningskyndige, jf. § 26 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegår-de, forestår provstiudvalgets bygningskyndige indberetningen.3.3.2. Kommunalt bestyrede kirkegårde mv.For de kirkegårde, hvor registreringen foretages af Nationalmuseet, foran-lediger museet, at der udarbejdes et kartotek over de bevaringsværdige

gravminder, og at notering om registreringen sker ved stempling i kirke-gårdsprotokollen eller på kirkegårdskortet.Ved udgangen af hvert år sender Nationalmuseet en indberetning til Mini-steriet for Ligestilling og Kirke om, på hvilke kirkegårde registrering harfundet sted i årets løb.3.4. UdvælgelseskriterierDet fremgår af lovens § 20, at gravminder der bevarer mindet om fortjenst-fulde mænd og kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriskeeller andre grunde må anses for særlig bevaringsværdige, skal registreres.Vejledningen om registrering af gravminder6definerer et gravminde såle-des:”Ved gravminder forstås foruden gravsten forstås alle andre former formindesmærker, f.eks. kors, søjler og skulpturer. Undertiden udgør en ka-rakteristisk indhegning, f.eks. et gitter af smede- eller støbejern, sammenmed det på gravstedet værende mindesmærke en helhed, der må anses forbevaringsværdig. Gravmindet er altså i et sådant tilfælde såvel mindes-mærket som indhegningen. Ligeledes kan en karakteristisk beplantning aftræer eller buske have en sådan betydning for helheden, at den bør bevaressom en del af gravmindet.”Vejledningen indeholder en række udvælgelseskriterier, der nærmere be-skriver, hvornår der er tale om gravminder, der bevarer mindet om for-tjenstfulde mænd og kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhi-storiske eller andre grunde må anses for særlig bevaringsværdige:”Ved udvælgelsen af de gravminder, der må anses for bevaringsværdige,lægges følgende vejledende regler til grund:a)Alle gravminder, der er mere end 100 år gamle, bør i almindelighed ansesfor bevaringsværdige.b)Af de gravminder, der i tidens løb har været typiske for kirkegården, bør ial fald et eksemplar af hver type bevares for eftertiden.Dette gælder, selvom gravmindet ikke i sig selv er af særlig interesse, ognavnlig hvis der er tale om en gravstenstype, der fremfor andre har væretforetrukket på egnen. Også gravmindets indhegning kan være udtryk for etsærligt egnspræg elle lokal tradition.c)Gravminder, hvis udsmykning er af særlig interesse.En sådan udsmykning kan f.eks. være relieffer, figurer, portrætter ellersymboler, der er udtryk for tidligere tiders smag og idealer, og som derforkan have kulturhistorisk interesse.d)Gravminder med lokalhistoriske navne.Vejledning om registrering af gravminder, Kirkeministeriet og Statens Museums-nævn, april 1987, afsnit 2, p. 7 ff.6

Samfundsudviklingen har medført, at lokalsamfundene gradvist er ved atmiste deres præg. Flytning fra land til by og omvendt har således medvirkettil, at slægtsnavne, der var karakteristiske for en bestemt egn, bliver sjæld-nere på egnen. Det er derfor af værdi, at gravminder med sådanne slægts-navne bevares. Det samme gælder gravminder med gamle stednavne.e)Gravminder med særligt fyldige og interessante inskriptioner.I nogle tilfælde finder man på gamle gravsten meget fyldige inskriptioner,der beskriver de vigtigste begivenheder i afdødes liv, eller som priser afdø-des mange gode egenskaber. Undertiden indeholder de titler eller stillings-betegnelser, som ikke forekommer mere. Gravminder med sådanne in-skriptioner kan af kultur- og sproghistoriske grunde være bevaringsværdi-ge.f)Gravminder udført af anerkendte kunstnere, eller som har særlig kunsthi-storisk interesse.Med hensyn til gravminder, der har kulturhistorisk interesse, kan nævnessådanne, der i sin tid var udtryk for en nyskabelse, og som har dannet for-billede for senere massefremstillede gravminder.g)Gravminder der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder.Det er ikke muligt at give nærmere vejledning med hensyn til, hvorledesman kan bedømme, om en person har gjort sig fortjent til at hans eller hen-des gravminde bevares. Der kan være tale om en særlig bemærkelsesvær-dig indsats inden for kunst, videnskab, erhvervsliv, i offentlig tjeneste ellerpå anden måde. Ikke alene personer, der har haft betydning for landet somhelhed, men også sådanne, hvis virksomhed har haft særlig betydning for etlokalsamfund, kan falde ind under begrebet ’fortjenstfulde mænd og kvin-der’.Ved registreringen på kirkegårde i sønderjyske landsdele må det haves forøje, at gravminder efter personer, der har haft særlig betydning for dentysksindede del af befolkningen i landsdelene kan være bevaringsværdigeog derfor bør registreres.”3.5. Geografiske enhederAf § 21, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremgårat:»§ 21. Registreringen foretages særskilt for hver kirkegård af det i § 26 nævntesyn.«

3.6. Retsvirkninger af registreringen3.6.1. Placering på kirkegårdenNår et gravminde er registeret, må menighedsrådet eller kirkegårdsbesty-relsen ikke fjerne gravmindet fra kirkegården.Ministeren for ligestilling og kirke kan imidlertid tillade, at registreredegravminder anbringes andre steder end på kirkegården.83.6.2. Anbringelse af registrerede gravminder på kirkegårdenGravsten og andre mindesmærker, der registreres som bevaringsværdige,bør, hvor pladshensyn ikke umuliggør det, forblive stående på den oprinde-lige plads.Hvor samspillet mellem gravsten og beplantninger af træer eller busketaler derfor, bør beplantningen bevares helt eller delvis, såfremt pladsfor-holdene ikke forhindrer det.93.6.3. VedligeholdelseAf formålsbestemmelsen i § 1 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kir-kegårde fremgår det, at:»§ 1.Denne lov har til formål1) at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige rammeom menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige akti-viteter,2) at sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på folkekirkens kir-kegårde, og at disse fungerer som værdige og vel vedligeholdte begravelses-pladser, og3) at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet tilkirkebygninger og kirkegårde.«

»Det er et af hovedformålene med lovforslaget at virke til, at folkekirkens kir-kebygninger til enhver tid er indrettet og udstyret således, at de kan dannerammen om menighedens gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter, og atfolkekirkens kirkegårde fungerer som vel vedligeholdte begravelsespladser. Etandet formål er at sikre, at der ikke – p.g.a. manglende vedligeholdelse eller iforbindelse med udførelse af arbejder – sker en forringelse af de kulturværdier,der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde. Et middel hertil er bestemmel-serne i kapitel V og kapitel VI om tilsyn og de nye bestemmelser i kapitel IV omregistrering af bevaringsværdige gravminder.«

Forarbejderne til loven fra 1986 indeholder i øvrigt ikke særlige bemærk-ninger om vedligeholdelse og retsvirkningerne af, at et gravminde registre-res som værende bevaringsværdigt. Derimod fremgår det af bemærknin-gerne11, at bestemmelserne i kapitel IV er i overensstemmelse med beret-ningen, betænkning nr. 1046/1985, og i bemærkningerne henvises i øvrigttil betænkning 1046/1985.Af betænkning 1046/1985 fremgår det vedrørende retsvirkningerne af, atet gravminde registreres som bevaringsværdigt12, at»Retsvirkningerne af, at et gravminde registreres som bevaringsværdigt, bør ef-ter arbejdsgruppens opfattelse være, at det herefter ikke af kirkebestyrelsenkan fjernes fra kirkegården. Derimod kan registreringen ikke gribe ind i den ret,som indehaveren af gravstedsretten har til ved brugstidens udløb at fjernegravminder og planter m.m. fra gravstedet13. Ifølge standardvedtægten for kir-kegårde har indehaveren af gravstedsretten en sådan ret i et i vedtægten fastsatantal uger efter brugstidens udløb. Gøres der trods påmindelse ikke brug afdenne ret, hjemfalder gravmindet, til kirkegården. Drejer det sig om et registre-ret gravminde, må kirkegårdsbestyrelsen herefter ikke fjerne det fra kirkegår-den.Når et registreret gravminde således ikke af kirkegårdsbestyrelsen må fjernesfra kirkegården, indebærer dette, at gravmindet i uændret form fremdeles skalvære en del af kirkegårdsanlægget. Den forpligtelse, der ifølge loven påhvilerkirkegårdsbestyrelsen til at vedligeholde kirkegården, omfatter altså også deregistrerede gravminder, der er hjemfaldet til kirkegården.«

L 154, F. T. 1985-86, Forslag til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegår-de, Folketingstidende, Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, lovforslagets §1.11L 154, F. T. 1985-86, Forslag til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegår-de, Folketingstidende, Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, lovforslagets §20.12Beretning vedrørende registrering af gravminder, betænkning nr. 1046/1986,afsnittet ’Arbejdsgruppens overvejelser og forslag’, p. 19.13Jf. også cirkulære nr. 168 af 5. august 1977 om brugsret til gravsteder, afsnit IV,5. afsnit.10

Bestemmelsens stk. 2 indeholder hjemmel til, at ministeren for ligestillingog kirke kan fastsætte nærmere regler om anlæggelse, udvidelse, nedlæg-gelse, indhegning, indretning, beplantning og vedligeholdelse af kirkegårdesamt om opførelse, ombygning, nedrivning og istandsættelse af bygningertil brug for kirken eller kirkegården.Sådanne regler er fastsat i bekendtførelse nr. 1238 af 22. oktober 2007 omfolkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.3.7. Økonomi3.7.1. Finansiering af udgifter forbundet med selve registreringsarbejdetLønudgiften til den af kulturministeren udpegede sagkyndige afholdes afvedkommende museum.Udgifter til diæter og befordring efter de statslige regler afholdes af fælles-fonden.Den sagkyndige sender gennem museet en opgørelse til menighedsrådetover tilgodehavende diæter og befordringsgodtgørelse. Menighedsrådetattesterer opgørelsen og videresender den til stiftsøvrigheden til anvisning.Udgifter forbundet med provstesynet afholdes af kirkekassen.Eventuelle udgifter til kartotekskort forudsættes afholdt af vedkommendemuseum men kan, hvis ikke museet råder over sådanne kartotekskort, af-holdes af kirkekassen.Eventuelle udgifter til fotografering af de gravminder, der foreslås registre-ret, afholdes af vedkommende museum. Med provstiudvalgets samtykkekan der dog af kirkekassen afholdes udgifter til fremstilling af aftryk tilanbringelse på kartotekskortene.Der er ikke hjemmel til at afholde andre udgifter forbundet med registre-ringen af kirkekassen.Særlig aftale i perioden 1990 – ca. 2005I 1989/1990 blev der mellem Kirkeministeriet og det daværende StatensMuseumsnævn indgået en aftale om, at der i særlige tilfælde af fællesfon-den kunne afholdes udgifter til aflønning af den af museumsrådet udpegedesagkyndige. Aftalen vedrørte områder i landet, hvor vedkommende stats-anerkendte museum ikke rådede over tilstrækkelige personalemæssigeressourcer til at deltage i registreringsarbejdet. Derfor var museet nødt tilat ansætte en sagkyndig til at foretage registreringen. Der var tale om i altca. 280 kirkegårde rundt om i landet, og det forudsattes, at registreringenskulle foretages over en periode på 10-15 år.Denne særlige ordning er ophørt.3.7.2. Kirkegårde uden provstesynFor kirkegårde der ikke er undergivet provstesyn (kommunalt bestyredekirkegårde) foretages registreringen af Nationalmuseet, eventuelt under

medvirken af det stedlige museum efter aftale med Nationalmuseet, ogudgifterne afholdes af fællesfonden.Nationalmuseet tildeles en årlig bevilling til gravminderegistrering, og Na-tionalmuseet sender en opgørelse til Ministeriet for Ligestilling og Kirke,som sørger for, at beløbet anvises.3.7.3. Finansiering af vedligeholdelse af registrerede gravminderRegistrerede gravminder, der er hjemfaldne til kirkegården, må ikke fjer-nes af kirkegårdsbestyrelsen. Det indebærer, at gravmindet i uændret formfremdeles skal være en del af kirkegårdsanlægget. Den forpligtelse, derifølge loven påhviler kirkegårdsbestyrelsen til at vedligeholde kirkegården,omfatter altså også de registrerede gravminder, der er hjemfaldet til kirke-gården14.§ 20, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi15indeholder en bestemmelse,der giver hjemmel til, at der kan ydes tilskud fra statskassen bl.a. til restau-rering af særligt bevaringsværdige gravminder:»§ 20, stk. 3.Endvidere udreder statskassen tilskud, hvis størrelse fastsættes påfinansloven, dog mindst 14 mill. kr. årligt, til restaurering af kirker og af kirkershistoriske inventar samt særligt bevaringsværdige gravminder.«

4. Erfaringer med gravminderegistreringenI Danmark er der ca. 2100 kirkegårde, hvoraf langt de fleste bestyres afmenighedsrådene. Ca. 40 bestyres af kommuner.Aktuelt findes der ikke et samlet overblik over hvilke kirkegårde, der harforetaget en registrering af gravminder, og der findes ikke en landsdæk-kende opgørelse over, hvor mange gravminder der er registreret.Nationalmuseet har oplyst, at der er gennemført registrering af bevarings-værdige gravminder på ca. � af de kommunalt bestyrede kirkegårde.På arbejdsgruppens foranledning blev der sendt en forespørgsel til samtli-ge provstier med følgende spørgsmål:1. Har det lokale museumsvæsen foretaget registrering af gravminder iprovstiet?2. Kan provsterne angive et skøn over, hvor mange gravminder, som hen-står på de folkekirkelige kirkegårde i provstiet alene ved menighedsrå-dets beslutning?Samtidig blev 9 udvalgte lokale kulturhistoriske museer16spurgt om, hvor-når museerne senest har foretaget registreringer.:1.2.3.4.5.Har museet foretaget gravminderegistrering.Hvis museet har det, hvilken/hvilke kirkegårde er registreret.Hvornår er den første registrering foretaget.Hvornår er den seneste registrering foretaget.Hvis museet ikke selv har foretaget gravminderegistrering - er museetda bekendt med andre museer, som har registreret.

Undersøgelsen i provstierne69 provstier – svarende til ca. 2/3 af provstierne – besvarede forespørgs-len. Af disse var det dog ikke alle, som havde mulighed for at give et fyl-destgørende svar.35 provstier har svaret ”ja” til, at der er foretaget registreringer af beva-ringsværdige gravminder på kirkegårdene i provstiet. 26 provstier harsvaret, at der er foretaget delvis registrering af bevaringsværdige gravmin-der. De provstier som har svaret, at de mangler at registrere gravminder,oplyser, at det i reglen er museet, der har indstillet registreringen. 5 prov-stier har svaret ”nej” til spørgsmålet. Endelig har 3 provstier ikke besvaretspørgsmålet. I alt 43 provstier svarede på spørgsmål 2. 14 provstier harikke oplyst et præcist tal, men anfører ”mange”, ”rigtig mange”, ”et ret stortantal” mv. 6 provstier anfører, at der er tale om ”få” gravminder, der hen-står på kirkegården alene ved menighedsrådenes beslutning. 23 provstierhar angivet et tal, eller et skøn over hvor mange gravminder, der henstår påkirkegården alene ved menighedsrådenes beslutning. 2 af de 23 provstierBornholms Museum, Gilleleje Museum, Roskilde Museum, Køge Museum,Odense Bys Museer, Viborg Museum, Museum Østjylland, Skanderborg Museum,Museum Sønderjylland (Museet på Sønderborg Slot).16

har angivet, at der ikke henstår nogen gravminder. De resterende 21 prov-stier angiver fra 5 til over 800 gravminder, der henstår alene ved menig-hedsrådenes beslutning.Besvarelserne viser, at der i flere provstier henstår et større antal grav-minder alene ved menighedsrådenes beslutning17.Undersøgelsen blandt de adspurgte museerDer er modtaget tilbagemeldinger fra 6 ud af de 9 adspurgte museer. Op-lysningerne fra museerne vedrørte i alt ca. 280 sogne. Ikke alle museer,som har svaret, har medvirket til registreringen i samtlige sogne i deresområder. De 6 besvarelser viser endvidere, at registreringen typisk er på-begyndt i begyndelsen af 1990’erne og herefter er fortsat i varierende grad.4.1. SammenfatningBesvarelserne gav blandt andet et billede af, at der fortsat er en del kirke-gårde, hvor der ikke er foretaget en gennemgang med henblik på registre-ring af bevaringsværdige gravminder. Antages det, at de provstier, som harbesvaret forespørgslen er repræsentative svarer det til, at registreringen erpåbegyndt i ca. 51 pct. af landets provstier.Ud fra samme antagelse om repræsentativitet viser besvarelserne, at ca. 38pct. har foretaget delvist registrering af bevaringsværdige gravminder. Ca.7 pct. af provstierne har ikke fået foretaget registrering af bevaringsværdi-ge gravminder.Det svarer til, at ca. 45 pct. af provstierne enten helt eller delvist mangler atfå foretaget registrering af bevaringsværdige gravminder.Ud fra de modtagne besvarelser fra provstierne er det ikke muligt at få endækkende opgørelse over gravminder, som henstår alene ved menigheds-rådenes beslutning. Noget tyder dog på, at der er forholdsvis mange grav-minder, henstår alene ved menighedsrådenes beslutning.I følge vejledningen om registrering af gravminder må gravminder kunfjernes fra kirkegården af menighedsrådet efter en nøje vurdering af, omder er tale om et gravminde, der er bevaringsværdigt ud fra vejledningenskriterier. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke kan udelukkes, atde nuværende udvælgelseskriterier kan vanskeliggøre menighedsrådenesvurdering af, om der er tale om et gravminde, der er bevaringsværdigt.For de provstier, hvor der endnu ikke er foretaget registrering, eller hvorder kun er foretaget en delvis registrering af gravminder, kan det betyde, atder sker en uhensigtsmæssig ophobning af gravminder på kirkegårdene.

5. Udvælgelseskriterier og anvendelseArbejdsgruppen har overvejet, om registreringen af gravminder – herunderanvendelsen af kriterierne – med fordel kan foretages indenfor større en-heder f.eks. provstiet.Arbejdsgruppen har endvidere set på, om de eksisterende kriterier for re-gistrering af bevaringsværdige gravminder fortsat er hensigtsmæssige.Samtidig har arbejdsgruppen overvejet behovet for bestemmelser, der gi-ver mulighed for afregistrering af allerede registrerede bevaringsværdigegravminder.Arbejdsgruppen har endvidere overvejet præcisering af bestemmelserne.5.1. Arbejdsgruppens overvejelser5.1.1. KriterierneDet er arbejdsgruppens opfattelse, at de gældende udvælgelseskriterierofte betragtes som kriterier, der ’skal’ føre til en registrering af gravminder,og ikke, således som kriterierne er udarbejdet – betragtes som vejledende,hvoraf alene enkelte gravminder efter udøvelsen af et konkret skøn, ’bør’medføre en registrering.Hertil kommer, at de lokale museer af forskellige årsager ikke har priorite-ret opgaven med registrering af gravminder, hvorfor der fortsat er kirke-gårde, hvor der endnu ikke er sket en gennemgang med henblik på regi-strering.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de vejledende kriterier for registre-ring med fordel kan ændres således, at alene de gravminder, der er beva-ringsværdige, registreres. Det kan ikke udelukkes, at en ændring af kriteri-erne kan gøre registreringsopgaven mere overkommelig for de kirkegårde,hvor første registrering ikke er gennemført.Med hensyn til anvendelsen af kriterierne har arbejdsgruppen konstatere-ret, at der efter den gældende ordning kan registreres ensartede gravmin-der på kirkegårde, der er beliggende umiddelbart i nærheden af hinanden.Arbejdsgruppen foreslår, at registreringen kan tage udgangspunkt i prov-stiet. Det bør således være muligt at undlade registrering, hvis et tilsvaren-de eksemplar af et registreret gravminde allerede findes et andet sted iprovstiet. På den anden side skal der også tages hensyn til kirkegården somlokalt kulturhistorisk miljø, og dette hensyn skal inddrages i vurderingen.Arbejdsgruppen anbefaler, at de nye kriterier anvendes under hensyntagentil øvrige eksisterede registrerede gravminder i provstiet, og arbejdsgrup-pen foreslår, at det tydeliggøres, at udvælgelsen af bevaringsværdigegravminder så vidt muligt sker på provstiniveau.5.1.2. Forslag til udvælgelseskriterier

Nedenfor følger en gennemgang af de eksisterende kriterier med forslag tilændringer.Det foreslås atudvælgelseskriterium a.18og b.19udgår som selvstændigekriterier. I stedet forslås det, at en ny vejledning får følgendeindledendebemærkninger:”Definition Ved ’gravminder’ forstås foruden gravsten andre former formindesmærker, f.eks. kors, søjler og skulpturer. Undertiden udgør en ka-rakteristisk indhegning, f.eks. et gitter af smede- eller støbejern, sammenmed det på gravstedet værende mindesmærke en helhed, der må anses forbevaringsværdig.Gravmindet er altså i et sådant tilfælde såvel mindesmærket som indheg-ningen. Ligeledes kan en karakteristisk beplantning af træer eller buskehave en sådan betydning for helheden, at den bør bevares som en del afgravmindet.Generelle overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af forslag og efter-følgende registrering. Et gravminde skal alene registreres som bevarings-værdigt, hvis det ud fra en objektiv vurdering og efter anvendelse af ud-vælgelseskriterierne må anses for at være et gravminde, der bevarer min-det om fortjenstfulde mænd og kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske,kulturhistoriske eller andre grunde må anses for særlig bevaringsværdig.Det er ikke hensigten med retningslinjerne om registrering af bevarings-værdige gravminder, at der nødvendigvis skal forefindes et registreretgravminde på hver kirkegård. Der kan således være kirkegårde, hvor detefter en gennemgang vurderes, at ingen gravminder bør registrere.Hvis et gravminde vurderes at være bevaringsværdigt, skal registrerings-myndigheden forinden beslutning om registrering tillige tage hensyn til,hvilke typer gravminder, som allerede er registreret indenfor provstiet.Registrering kan således undlades, såfremt et tilsvarende gravminde alle-rede er registreret et andet sted i provstiet. Generelt bør det tilsigtes, at derregistreres et mindre antal gravminder pr. kirkegård i provstiet. På denanden side skal der også tages hensyn til kirkegården som lokalt kulturhi-storisk miljø, og dette hensyn skal inddrages i vurderingen.Det kan indgå som et element i overvejelserne om henholdsvis at foreslå etgravminde til registrering, eller ved selve registreringen, at et gravminde ergammelt f.eks. over 100 år, men alder kan ikke være et kriterium i sig selv.På samme måde kan det indgå i overvejelserne, om et gravminde har værettypisk for kirkegårdene i provstiet uden, at dette dog kan stå alene. Der skalsåledes i begge tilfælde være mindst ét andet kriterium, der samtidig eropfyldt.

Selv om et gravminde som udgangspunkt opfylder ét eller flere af udvæl-gelseskriterierne, bør det overvejes om registrering bør finde sted, hvisgravmindet er i en sådan stand, at det adskiller sig væsentlig fra udgangs-punktet (da gravmindet blev placeret på kirkegården) eller, at gravmindetskulturhistoriske værdi ikke længere er til stede. Det kan f. eks. være tilfæl-det, hvis en sten eller et gitter er stærkt eroderet, eller en inskription ikkelængere kan tydes m.v. Udvælgelseskriterierne skal generelt betragtes somvejledende. Det indebærer, at det er et skøn, hvorvidt et gravminde skalregistreres.”Udvælgelseskriterium c.20Arbejdsgruppen foreslår, at kriteriet videreføres,men gøres blødere i formuleringen, således at det klart fremgår, at:”Gravminder, hvis udsmykning er af særlig interesse kan anses for at værebevaringsværdige.En sådan udsmykning kan f.eks. være relieffer, figurer, portrætter ellersymboler, der er udtryk for tidligere tiders smag og idealer, og som derforkan have kulturhistorisk interesse.”Udvælgelseskriterium d.21Arbejdsgruppen foreslår, at kriteriet ophæves, dadet er arbejdsgruppens vurdering, at kriteriets indhold efterhånden harmistet sin betydning i registreringsmæssig henseende. Dog mener arbejds-gruppen, at sådanne gravminder kan have lokalhistorisk interesse. Ar-bejdsgruppen peger derfor på, at menighedsrådet forinden et sådant grav-minde kasseres, kan kontakte det lokalhistoriske arkiv og høre, om arkivetvil være interesseret i at affotografere og beskrive gravmindet.Udvælgelseskriterium e.22Det er arbejdsgruppens vurdering, at der ikkelængere er det samme behov for at bevare gravsten med meget fyldige in-skriptioner, der beskriver de vigtigste begivenheder i afdødes liv, samteventuelle stillingsbetegnelser mv. Det er arbejdsgruppens opfattelse, atformidling af denne type oplysninger i dag sker via andre medier. Den tek-nologiske udvikling har betydet, at andre medier f.eks. internettet vil væredet vil være det primære sted til søgning af den slags oplysninger om afdø-de personer. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at kriteriet omformuleres,således:”Gravminder med inskriptioner af usædvanlig og særlig bemærkelsesvær-dig karakter kan anses for at være bevaringsværdige”.Udvælgelseskriterium f.23Arbejdsgruppen foreslår, at kriteriet videreføres,men gøres blødere i formuleringen, således at det klart fremgår, at:”Gravminder udført af anerkendte kunstnere, eller som har særlig kunsthi-storisk interesse kan anses for at være bevaringsværdige.

Med hensyn til gravminder, der har kunsthistorisk interesse, kan nævnessådanne, der i sin tid var udtryk for en nyskabelse, og som har dannet for-billede for senere massefremstillede gravminder.Udvælgelseskriterium g.24Arbejdsgruppen foreslår, at kriteriet videreføres,men gøres blødere i såvel formuleringen af kriteriet som i de forklarendebemærkninger, således at det klart fremgår, at:”Gravminder der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder kananses for at være bevaringsværdige.Der kan være tale om en særlig bemærkelsesværdig indsats inden forkunst, videnskab, erhvervsliv, i offentlig tjeneste eller på anden måde. Iforbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale om en fortjenstfuldperson kan der eventuelt søges vejledning i opslagsværker – eksempelvisDansk Biografisk Leksikon. Herved gives en indikation af, hvorvidt det eralmindeligt anerkendt, at der er tale om en person, der har ydet en bemær-kelsesværdig indsats.Ved registreringen på kirkegårde i sønderjyske landsdele må man væreopmærksom på, at gravminder efter personer, der har haft særlig betyd-ning for den tysksindede del af befolkningen i landsdelene kan være beva-ringsværdige og derfor bør registreres.

5.1.3. Forslag sammenholdt med gældende udvælgelseskriterierI skemaet nedenfor gengives de eksisterende kriterier i venstre spalte ogforslag til nye kriterier i højre spalte. Skemaet skal ses i sammenhæng medarbejdsgruppens forslag til indledning, jf. ovenforGældende udvælgelseskriteriuma.Alle gravminder, der er mereend 100 år gamle, bør i al-mindelighed anses for beva-ringsværdige.b.Af de gravminder, der i tidensløb har været typiske for kir-kegården, bør i al fald et ek-semplar af hver type bevaresfor eftertiden.Dette gælder, selvom gravmindetikke i sig selv er af særlig interesse,og navnlig hvis der er tale om engravstenstype, der fremfor andrehar været foretrukket på egnen.Også gravmindets indhegning kan24

være udtryk for et særligt egnsprægelle lokal tradition.c.Gravminder, hvis udsmykninger af særlig interesse.En sådan udsmykning kan f.eks.være relieffer, figurer, portrættereller symboler, der er udtryk fortidligere tiders smag og idealer, ogsom derfor kan have kulturhistoriskinteresse.1. Gravminder, hvis udsmykning er afsærlig interesse kan anses for at værebevaringsværdige.En sådan udsmykning kan f.eks.være relieffer, figurer, portrættereller symboler, der er udtryk fortidligere tiders smag og idealer, ogsom derfor kan have kulturhistoriskinteresse.UdgårMenighedsrådet kan forinden etsådant gravminde kasseres kontak-te det lokalhistoriske arkiv og høre,om arkivet vil være interesseret i ataffotografere og beskrive gravmin-det.

d.Gravminder med lokalhistori-ske navne.Samfundsudviklingen har medført,at lokalsamfundene gradvist er vedat miste deres præg. Flytning fraland til by og omvendt har såledesmedvirket til, at slægtsnavne, dervar karakteristiske for en bestemtegn, bliver sjældnere på egnen. Deter derfor af værdi, at gravmindermed sådanne slægtsnavne bevares.Det samme gælder gravminder medgamle stednavne.e.Gravminder med særligt fyl-dige og interessante inskrip-tioner.I nogle tilfælde finder man på gamlegravsten meget fyldige inskriptio-ner, der beskriver de vigtigste begi-venheder i afdødes liv, eller sompriser afdødes mange gode egen-skaber. Undertiden indeholder detitler eller stillingsbetegnelser, somikke forekommer mere. Gravmindermed sådanne inskriptioner kan afkultur- og sproghistoriske grundevære bevaringsværdige.f.Gravminder udført af aner-kendte kunstnere, eller somhar særlig kunsthistorisk in-teresse.

Med hensyn til gravminder, der harkulturhistorisk interesse, kan næv-nes sådanne, der i sin tid var udtrykfor en nyskabelse, og som har dan-net forbillede for senere massefrem-stillede gravminder.g.Gravminder der bevarer min-det om fortjenstfulde mændog kvinder.Det er ikke muligt at give nærmerevejledning med hensyn til, hvorledesman kan bedømme, om en personhar gjort sig fortjent til at hans ellerhendes gravminde bevares. Der kanvære tale om en særlig bemærkel-sesværdig indsats inden for kunst,videnskab, erhvervsliv, i offentligtjeneste eller på anden måde. Ikkealene personer, der har haft betyd-ning for landet som helhed, menogså sådanne, hvis virksomhed harhaft særlig betydning for et lokal-samfund, kan falde ind under begre-bet ’fortjenstfulde mænd og kvin-der’.Ved registreringen på kirkegårde isønderjyske landsdele må det havesfor øje, at gravminder efter perso-ner, der har haft særlig betydningfor den tysksindede del af befolk-ningen i landsdelene kan være beva-ringsværdige og derfor bør registre-res.

Med hensyn til gravminder, der harkunsthistorisk interesse, kan næv-nes sådanne, der i sin tid var udtrykfor en nyskabelse, og som har dan-net forbillede for senere masse-fremstillede gravminder.4. Gravminder der bevarer mindetom fortjenstfulde mænd og kvinderkan anses for at være bevaringsvær-dige.Gravminder der bevarer mindet omfortjenstfulde mænd og kvinder kananses for at være bevaringsværdige.Der kan være tale om en særlig be-mærkelsesværdig indsats inden forkunst, videnskab, erhvervsliv, i of-fentlig tjeneste eller på anden måde.I forbindelse med vurderingen af,hvorvidt der er tale om en fortjenst-fuld person kan der eventuelt søgesvejledning i opslagsværker – ek-sempelvis Dansk Biografisk Leksi-kon. Herved gives en indikation af,hvorvidt det er almindeligt aner-kendt, at der er tale om en person,der har ydet en bemærkelsesværdigindsats.Ved registreringen på kirkegårde isønderjyske landsdele må man væreopmærksom på, at gravminder efterpersoner, der har haft særlig betyd-ning for den tysksindede del af be-folkningen i landsdelene kan værebevaringsværdige og derfor børregistreres.

ringsværdigt gravminde. I reglerne er der ingen bestemmelser om, at etregistreret gravminde kan afregistreres.Arbejdsgruppen har drøftet, hvorvidt der bør være en adgang til, at der kanforetages afregistrering af gravminder.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at der bør skabes en klar hjemmel til,at der under særlige forudsætninger kan foretages afregistrering af grav-minder.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at et gravminde skal kunne afregistre-res:1) når det vurderes, at et gravminde bør registreres, og et tilsvarendegravminde er registreret på en anden kirkegård i provstiet, kan det ef-ter en konkret vurdering overvejes, hvorvidt det først registreredegravminde bør afregistreres. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis detførst registrerede gravminde vurderes at være væsentlig mindre beva-ringsværdigt end det, der nu ønskes registreret,2) når et gravminde ikke længere skønnes at udgøre en pryd for den på-gældende kirkegård, og det ud fra en samlet vurdering ikke længere re-præsenterer en kulturhistorisk værdi, eller3) hvis man indenfor provstiet vurderer, at der ved brug af de gældenderetningslinjer er fortaget registrering af flere gravminder indenfor etudvælgelseskriterium, og at man som følge heraf ønsker at nedbringeantallet af registrerede gravminder indenfor dette kriterium.Under hensyntagen til formålet med registrering af gravminder, bør enbeslutning om afregistrering træffes efter samme principper, som loven27foreskriver, når et gravminde registreres som bevaringsværdigt.Et gravminde bør således kunne afregistreres efter følgende procedure:1) menighedsrådet og en af kulturministeren udpeget sagkyndig har ud-arbejdet et forslag om, at gravmindet afregistreres som bevaringsvær-digt gravminde, og2) efter endelig beslutning af det i § 26 i lov om folkekirkens kirkebygnin-ger og kirkegårde nævnte syn.På de kommunalt bestyrede kirkegårde bør afregistrering kunne foretages,når:1) Kirkegårdsbestyrelsen har udarbejdet forslag til afregistrering af etgravminde, og2) efter endelig beslutning af Nationalmuseet.5.1.5. Overvejelser om præcisering af bestemmelserne

Arbejdsgruppens medlemmer har i varierende grad erfaringer med hen-vendelser, hvor pårørende har ytret ønske om at få deres gravsted ellergravminde registreret.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at man i forbindelse med en revision afudvælgelseskriterierne i en vejledning kan præcisere, at såvel registreringsom afregistrering foregår på et sagligt grundlag efter forslag udarbejdet afmenighedsrådet og en af kulturministeren udpeget sagkyndig.Det er endelig arbejdsgruppens opfattelse, at det havde været formåls-tjenstligt, hvis der på et tidligere tidspunkt havde været foretaget en vurde-ring af effekten af de gældende retningslinjer for registrering af bevarings-værdige gravminder, da disse har eksisteret i ganske langt tid (over 25 år)uden at ordningen har været vurderet.5.2. Arbejdsgruppens anbefalingerArbejdsgruppen anbefaler,at udvælgelseskriterierne anvendes under hensyntagen til øvrige eksiste-rede registrerede gravminder i provstiet. Således kan provsten, eller den afprovstiudvalget valgte bygningskyndige, i forbindelse med sin endeligeregistrering af gravminder tillige fremover inddrage sin viden om registre-rede gravminder i andre sogne,at der sker en revision af udvælgelseskriterierne, således at antallet af kri-terier reduceres. I stedet gøres der i en vejledning rede for de overordnederammer for registreringen, ogat der skabes en klar hjemmel til, at der kan foretages afregistrering afgravminder.at der efter en 10 års periode foretages et serviceeftersyn af effekten af nyeretningslinjer med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er anledning tilat foretage yderligere justeringer.

6. Flytning af kompetence og harmonisering af klageadgangArbejdsgruppen har drøftet, om der med fordel kan ske en decentraliseringaf kompetencen til at godkende, at registrerede gravminder anbringes an-dre steder end på kirkegården.Arbejdsgruppen har endvidere drøftet om det fortsat er hensigtsmæssigt,at Nationalmuseets afgørelse om registrering kan påklage til ministeren forligestilling og kirke.6.1. Arbejdsgruppens overvejelser6.1.1. Anbringelse af registrerede gravminder andre steder end på kirke-gårdenDet følger af de gældende retningslinjer28, at menighedsrådet eller kirke-gårdsbestyrelsen ikke må fjerne registrerede gravminder fra kirkegården.Hvis et registreret gravminde ønskes fjernet fra kirkegården, kræves dertilladelse fra ministeren for ligestilling og kirke.Det er en forudsætning for en tilladelse, at der er sikkerhed for, at grav-mindet også fremtidigt er undergivet betryggende tilsyn. Det vil eksempel-vis kunne forventes godkendt, at et registreret gravminde anbringes på etstatsanerkendt museum, såfremt menighedsrådet (kirkegårdsbestyrelsen)og museet er enige herom.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at vurderingen af hvorvidt gravmindetefter en flytning også fremtidigt er » undergivet betryggende tilsyn« kantræffes af den stedlige biskop, som må antages at have et større lokalkend-skab end ministeriet. Hertil kommer, at flytning af kompetencen til en lokalmyndighed indebærer en ’kortere vej’ for det lokale menighedsråd.På den baggrund foreslår arbejdsgruppen en decentralisering af afgørel-seskompetencen, således at biskoppen træffer afgørelse i sager om anbrin-gelse af registrerede gravminder udenfor kirkegården.6.1.2. Behandling af indsigelser af afgørelser om registreringDet fremgår af bekendtgørelsens § 32, at den sagkyndige over for provste-synet kan gøre indsigelse mod den afgørelse, der er truffet i forbindelsemed synet. Finder provstesynet ikke at kunne tage indsigelsen til følge, skallederen af provstesynet forelægge spørgsmålet om registrering for biskop-pen til afgørelse.

For de kirkegårde, hvor registreringen af gravminder foretages af Natio-nalmuseet, gælder, at Nationalmuseets afgørelse om registrering efter degældende retningslinjer29kan påklages til ministeren for ligestilling og kir-ke.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at muligheden for at Nationalmuseetsafgørelse kan påklages, skal bevares.Arbejdsgruppen finder, at der – uanset, at registreringsmyndigheden erforskellig - grundlæggende er tale om samme type af sager. Dette taler foren harmonisering af bestemmelserne således, at det er den samme myn-dighed, som behandler indsigelser mod afgørelsen, uanset om afgørelsen ertruffet af provstesynet eller af Nationalmuseet.Arbejdsgruppen foreslår derfor at retningslinjerne ændres således, at kir-kegårdsbestyrelsen kan gøre indsigelse over for Nationalmuseet. FinderNationalmuseet ikke at kunne tage indsigelsen til følge, skal Nationalmuse-et forelægge spørgsmålet om registrering for biskoppen til afgørelse. Bi-skoppens afgørelse er endelig.6.2. Arbejdsgruppens anbefalingerArbejdsgruppen anbefaler,at biskoppen træffer afgørelse i alle sager om anbringelse af registreredegravminder udenfor kirkegården, ogat kirkegårdsbestyrelsen kan gøre indsigelse over for Nationalmuseetsafgørelse om registrering af gravminder. Finder Nationalmuseet ikke atkunne tage indsigelsen til følge, skal Nationalmuseet forelægge spørgsmå-let om registrering for biskoppen til afgørelse. Biskoppens afgørelse er en-delig.

7. Vedligeholdelsespligt og omfangArbejdsgruppen har fundet det nærliggende at drøfte spørgsmålet om ved-ligeholdelsen af de registrerede gravminder.Den vedligeholdelsespligt, som påhviler kirkegården, kan efter omstændig-hederne være økonomisk byrdefuld, især hvis der er registreret mangegravminder på kirkegården, men også karakteren af det enkelte gravmindekan have betydning for vedligeholdelsesomkostningerne.7.1. Arbejdsgruppens overvejelser7.1.1. Bestemmelser om vedligeholdelsespligtSom nævnt hjemfalder et registreret gravminde til kirkegården, såfremtindehaveren af gravmindet ikke har fjernet gravmindet fra kirkegårdenefter brugstidens ophør, jf. forarbejderne til lov om folkekirkens kirkebyg-ninger og kirkegårde.Menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen må herefter ikke fjerne regi-strerede gravminder fra kirkegården. Hvis forholdene på kirkegården er tilhinder for, at gravmindet kan blive stående på sin oprindelige plads, kandet anbringes et andet sted på kirkegården. Ministeren for ligestilling ogkirke kan tillade, at registrerede gravminder anbringes andre steder end påkirkegården.Når et registreret gravminde således ikke af menighedsrådet eller kirke-gårdsbestyrelsen må fjernes fra kirkegården, indebærer det, at gravmindeti uændret form fremdeles skal være en del af kirkegårdsanlægget. Den for-pligtelse, der ifølge lovens § 9, stk. 1, påhviler menighedsrådet til at vedli-geholde kirkegården, omfatter derfor også de registrerede gravminder, derer hjemfaldet til kirkegården.Lovens formålsbestemmelse skal blandt andet sikre, at der ikke – på grundaf manglende vedligeholdelse eller i forbindelse med udførelse af arbejder– sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygningerog kirkegårde.Det påhviler således menighedsrådet ved det daglige tilsyn med kirkegår-den, det årlige syn samt provstesynet30over kirken og kirkegåden at væreopmærksom på, om der er behov for vedligeholdelse af et registreretgravminde31.Udgifter til vedligeholdelse af gravminder på gravsteder, der er i brug af-holdes af gravstedsindehaveren. Et menighedsråd kan således ikke af kir-kekassen afholde udgifter til vedligeholdelsen af gravstedet, herundereventuelle registrerede gravminder, hvor gravstedet endnu ikke er hjem-faldet. Det gælder også i den situation, hvor den, der har brugsretten til etgravsted, ikke vedligeholdet gravstedet. Hvis den, der har brugsret til etJf. § 26 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.31Jf. § 23 og § 24 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.30

gravsted, ikke sørger for, at det holdes i sømmelig stand, kan det ryddes ogbesås med græs eller gruslægges i resten af brugsperioden. Dog skal grav-minder opbevares indtil brugsperiodens udløb, jf. lovens § 17, stk. 2.Udgifterne til vedligeholdelse af registrerede gravminder, der er hjemfaldettil kirkegården, skal afholdes af kirkekassen på samme måde som øvrigeudgifter forbundet med vedligeholdelsen af kirkegården.Det fremgår af forarbejderne til loven, at menighedsrådet skal yde grav-mindet en ikke uvæsentlig opmærksomhed, når der foretages løbende ved-ligeholdelse, såfremt det skal være muligt og sikres, at: »… at gravmindet iuændret form fremdeles skal være en del af kirkegårdsanlægget« samt atsikre, at gravmindet bevares i »uændret form«. Hertil kommer lovens for-målsbestemmelse, hvoraf fremgår, at loven skal sikre, at der ikke »sker enforringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirker og kirkegårde«.7.1.2. Overvejelser om niveauerGennem de senere år har der været fokus på folkekirkens lokale økonomiog således også udgifterne forbundet med kirkegårdsdriften.Et projekt om driftsstyring af kirkegårde32har således til formål at givemenighedsrådene et godt grundlag for at kunne tilrettelægge driftsopgavensystematisk og dermed blive mere opmærksomme på mål, arbejdsgange ogressourceforbrug. Målet er, at ressourcerne anvendes bedst muligt i for-hold til det ønskede resultat. Det er således hensigten at kirkegården skalhave en plejeplan, som blandt andet indeholder overordnede mål for kirke-gården samt en opgavebeskrivelse. Arbejdet med plejeplanerne skal foregålokalt, men med provstiet i en central rolle.I arbejdet med plejeplanerne for kirkegården indgår således også de regi-strerede gravminder, og der er i standardbeskrivelserne33anført tilstands-krav for registrerede gravminder.Et menighedsråd kan således ikke beslutte, at et registreret gravminde ikkeskal vedligeholdes, men der er på den anden side heller ikke noget krav om,at et registreret gravminde fremstår som nyt.Arbejdsgruppen har drøftet, at gravminder i mange tilfælde er fremstillet afmaterialer, der er mere eller mindre vejrbestandige, herunder f.eks. et git-ter af smede- eller støbejern, sandsten mv., hvilket medfører, at det i reali-teten ville være nødvendigt at foretage afskærmning eller lignende afgravmindet, såfremt det skulle sikres, at gravmindet ikke eroderer. Alter-

nativt ville det være nødvendigt med jævnlige gennemgribende renoverin-ger af gravmindet.Det er arbejdsgruppens opfattelse at kirkegårde – set over længere tid - erdynamiske anlæg, der undergår forandringer i form af f.eks. reguleringerog ændrede begravelsesskikke samt de beslutninger, som menighedsråde-ne i øvrigt træffer om kirkegårdens indretning og vedligeholdelse. Det erarbejdsgruppens opfattelse, at der ikke bør kunne stilles krav om, at detenkelte menighedsråd vedligeholder et registreret gravminde ud over denstandard af vedligeholdelse, som er besluttet for den øvrige kirkegård. Ogvedligeholdelsen af de registrerede gravminder må således indgå i densamlede prioritering af opgaverne på kirkegården.Afhængig af det registrerede gravmindes karakter, beskaffenhed, alder vedregistreringen m.v. samt placering på kirkegården, bør vedligeholdelsendifferentieres. Arbejdsgruppen foreslår, at vedligeholdelsen kan tage ud-gangspunkt i tre niveauer:1. Høj vedligeholdelsesgrad. Det vil sige, at gravmindet søges bevaret såtæt på fuldstændig uændret tilstand som mulig i forhold til tilstandenpå registreringstidspunktet.2. Mindre eller begrænset vedligeholdelsesgrad, hvor patinering accepte-res. Indsatsen og intensiteten vil være afhængig af gravmindets karak-ter og beskaffenhed, ligesom gravmindets alder og tilstand, når kirke-gården overtager vedligeholdelsesforpligtelsen, må tillægges betyd-ning.3. Minimum af vedligeholdelse bestående i eventuel afbørstning og fjer-nelse af uønsket plantevækst ved gravmindet. Patinering ønskes medhenblik på ”forfald i skønhed”. Dette kan være relevant ved gravminder,hvor der af forskellige grunde ikke kan vedligeholdes eller istandsættesuden uforholdsmæssigt ressourceforbrug, og hvor gravmindet på sigtvurderes at blive indstillet til afregistrering.Arbejdsgruppens forslag kræver ikke lovændring, men skal ses i sammen-hæng med arbejdsgruppens forslag om mulighed for afregistrering, jf. kapi-tel 5.1.4.Arbejdsgruppen finder, at det tillige vil være formålstjenligt, hvis den afkulturministeren udpegede sagkyndige angiver en kort anbefaling for prak-tiske tiltag i forbindelse med vedligeholdelsen af gravmindet. Det kan f. eksvære en oplysning om, at der under ingen omstændigheder må anvendesalgefjernelsesmidler på gravmindet.Herved kan menighedsrådet straks efter en registrering lade gravmindetindgå i kirkegårdens plejeplan.For så vidt angår de gravminder, der er registreret, anbefaler arbejdsgrup-pen, at menighedsrådet i forbindelse med udarbejdelsen af plejeplanenrådfører sig med den af kulturministeren udpegede sagkyndige, hvis detovervejes at ændre vedligeholdelsesgraden i forhold til hidtidig praksis.

8. Anvendelse af teknologiDe nuværende regler for registrering af gravminder hviler på en papirbase-ret procedure og forudsætter, at den af kulturministeren udpegede sag-kyndige sammen med menighedsrådet foretager en fysisk besigtigelse afkirkegårdenSet i lyset af den teknologiske udvikling, vil det være oplagt, hvis registre-ringsproceduren tilrettelægges, så den så vidt muligt kan foregå på en merenutidig måde. Hertil kommer, at omorganiseringer indenfor museumsom-rådet har betydet, at der er blevet færre museer. Dermed er der blevetstørre afstand fra den enkelte kirkegård til den af kulturministeren udpe-gede sagkyndige, hvilket også taler for en ændring i registreringsprocedu-ren.8.1. Gældende reglerForslag til registrering udarbejdes på kartotekskort, der udfyldes af den afkulturministeren udpegede sagkyndige i to eksemplarer, hvoraf det enesæt gennem menighedsrådet sendes til provsten til brug ved registreringenjf. bekendtgørelsens § 30, stk. 1.Af vejledningen fremgår det, at initiativet til igangsætning af registreringenforudsættes at udgå fra den af kulturministeren udpegede sagkyndige, derindledningsvis aftaler en besigtigelse af kirkegården med henblik på ud-vælgelse af de gravminder, som det vil være relevant at overveje at medta-ge i et forslag til registrering.På de folkekirkeligt bestyrede kirkegårde fremgår det af loven, at den afkulturministeren udpegede sagkyndige til brug ved registreringen udar-bejder et forslag, der fremsendes gennem menighedsrådet til provsten.Selve afgørelsen om registrering træffes herefter af provstesynet.Med hensyn til de kommunalt bestyrede kirkegårde foretages registrerin-gen af Nationalmuseet. Det stedlige museum kan medvirke ved registrerin-gen efter nærmere aftale med Nationalmuseet. Registreringen sker i sam-arbejde med kirkegårdsbestyrelsen.Afgørelse om registrering træffes af Nationalmuseet.Af vejledningen fremgår det, at indtil den første registrering har fundetsted, må gravminder kun fjernes af menighedsrådet (kirkegårdsbestyrel-sen) efter en nøje vurdering af, om der er tale om et gravminde, der er be-varingsværdigt ud fra de gældende kriterier.Efter at den første registrering har fundet sted, er det overladt til provste-synene at være opmærksomme på, om der skal ske en ajourføring af regi-streringen.8.2. Arbejdsgruppens overvejelser

8.2.1. Overvejelser om elektronisk sagsbehandlingAnvendelsen af kartotekskort er forældet teknologi og arbejdsgruppenforeslår, at kravet om anvendelse af kartotekskort udgår af bekendtgørel-sen.Arbejdsgruppen har drøftet, hvorledes registreringsprocessen kan smidig-gøres, og hvorvidt dette harmonerer med de gældende retningslinjer34omforetagelse af gravminderegistrering. Det er endvidere arbejdsgruppensindtryk, at registreringsprocessen er blevet yderligere vanskeliggjort i lø-bet af de seneste år, idet flere mindre lokale museer er blevet nedlagt, ogherefter indlagt under større museer væk fra det enkelte lokalområde. Det-te kan være en medvirkende årsag til, at de lokale museer ikke har priorite-ret opgaven med registrering af gravminder. Hertil kommer, at den af kul-turministeren udpegede sagkyndige i mange tilfælde er nødt til at bruge enhel dag på fysisk besigtigelse for at kunne medvirke til udarbejdelse af for-slag til registrering.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at der kunne spares et ikke uvæsent-ligt antal timer på landsplan, hvis den sagkyndige ikke nødvendigvis skaltransportere sig over længere strækninger for at medvirke til udarbejdelseaf forslag.På de kirkegårde, hvor der endnu ikke er foretaget en registrering, ellerhvor den første registrering ligger mange år tilbage, har menighedsrådetopbevaret de gravminder, som ud fra de gældende kriterier kan være beva-ringsværdige, jf. vejledningens pkt. 9.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan ophobning af muligt beva-ringsværdige gravminder på kirkegårdene er uhensigtsmæssig. Derfor fo-reslår arbejdsgruppen, at det skal være muligt for menighedsrådet at tageinitiativ til, at registreringen foretages i en skriftlig procedure.Det kan ske ved at det stedlige menighedsråd udarbejder forslag - baseretpå de opbevarede gravminder - til registrering. I forslaget kan menigheds-rådet kort beskrive de(t) pågældende gravminde(r), som menighedsrådetvil bringe i forslag til registrering, samt anføre en begrundelse herfor. For-slaget vedlægges mindst to digitale foto af gravmindet: ét nærbillede og étbillede, der viser gravmindets næromgivelser.Forinden menighedsrådet udarbejder forslag til registrering, jf. ovenfor,kan menighedsrådet eventuelt anmode provstesynet om bistand til vurde-ringen af, hvilke af de henstillede gravminder som er utvivlsomt ikke-bevaringsværdige.8.2.2. Forslag til ny procedureNedenfor er skitseret et forslag til en ny procedure:1. Menighedsrådet sender beskrivelsen, begrundelsen og billederne elek-tronisk til den af kulturministeren udpeget sagkyndig. Såfremt menig-hedsrådet bringer flere gravminder i forslag, skal det fremgå af den34

elektroniske fremsendelse til den sagkyndige, hvilke fotos og hvilke be-skrivelser mv., der tilhører de pågældende gravminder.2. Den sagkyndige kan herefter foretage en museumsfaglig vurdering afdet fremsendte, herunder angive en kort anbefaling for praktiske tiltagi forbindelse med vedligeholdelsen af gravmindet, og herefter påtegneden elektroniske fremsendelse.Den sagkyndige kan foretage den museumsfaglige vurdering uden atforetage fysisk besigtigelse af det pågældende gravminde. Hvis detskønnes nødvendigt, kan den sagkyndige beslutte at foretage besigti-gelse af gravmindet – eventuelt i en ’pakketur’, der indeholder besigti-gelse af flere kirkegårde. Det stedlige menighedsråds tilstedeværelse vilikke være påkrævet ved sådanne besigtigelser.3. Den sagkyndige returnerer derefter den elektroniske fremsendelsemed påtegning til menighedsrådet, der sørger for at sende forslaget omregistrering til provsten til brug ved registreringen, jf. lovens § 21, stk.2. Ledes provstesynet af provstiudvalgets bygningskyndige, jf. lov omfolkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 26, påhviler det provstenat fremsende forslaget om registrering til provstiudvalgets bygnings-kyndige.4. Den af kulturministeren udpegede sagkyndige foretager endviderejournalisering af den udgående elektroniske forsendelse med påteg-ning.5. Provsten eller den af provstiudvalget valgte bygningskyndige kan her-efter foretage registreringen efter de gældende retningslinjer, herunderindføre bemærkning om, at registreringen har fundet sted i provstietssynsprotokol og kirkens protokol.Provsten, eller den af provstiudvalget valgte bygningskyndige, skal tilli-ge i forbindelse med sin registrering af gravminder fremover inddragesin viden om registrerede gravminder i andre sogne i provstiet. Dervedkan registreringsmyndigheden tage hensyn til, hvilke typer gravmin-der, som allerede er registreret indenfor provstiet. Det bør således væ-re muligt at undlade registrering, hvis et tilsvarende eksemplar af et re-gistreret gravminde allerede findes et andet sted i provstiet. På den an-den side skal der også tages hensyn til kirkegården som lokalt kulturhi-storisk miljø, og dette hensyn skal inddrages i vurderingen35.6. Provsten eller den bygningskyndige foranstalter endvidere, at den elek-troniske fremsendelse fra menighedsrådet med forslag til registreringjournaliseres i provstiets journalsystem med bemærkning om, at regi-strering har fundet sted. Det foranstaltes tillige, at der sendes medde-lelse til menighedsrådet og den af kulturministeren udpegede sagkyn-dige om registreringen.

Provsten eller den bygningskyndige skal herefter ikke ved udgangen afhvert år sende indberetning til Ministeriet for Ligestilling og Kirke om,på hvilke kirkegårde registrering har fundet sted i løbet af året36.Arbejdsgruppen foreslår, at Kulturstyrelsen udarbejder en liste over muse-ernes dækningsområde, så menighedsrådet nemt kan orientere sig om,hvortil menighedsrådenes forslag skal sendes.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at der fortsat på de kommunalt besty-rede kirkegårde er et behov for, at registreringen foretages af Nationalmu-seet, og at det stedlige museum medvirker ved registreringen efter aftalemed Nationalmuseet, samt at registreringen sker i samarbejde med kirke-gårdsbestyrelsen37.Arbejdsgruppen ønsker således ikke at fremkomme med forslag til en æn-dring af loven på dette punkt.Derimod er arbejdsgruppen af den opfattelse, at der bør ske en ajourføringaf bekendtgørelsen38, således at der ikke forudsættes anvendelse af et pa-pirbaseret kartotek, men at der kan ske notering i en elektronisk journal.Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at Nationalmuseet ikke fremover be-høver at indsende årlig indberetning til ministeriet om, på hvilke kirkegår-de registrering er sket.Endelig er det arbejdsgruppens opfattelse at der, der hvor den første regi-strering er gennemført, fremover skal ske registrering af nytilkomne hjem-faldne gravminder efter den samme skriftlige procedure, som er beskrevetfor de kirkegårde, hvor der endnu ikke er sket en første gangs registrering.8.3. Arbejdsgruppens anbefalingerArbejdsgruppen anbefaler,at der i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, sker udarbejdelseaf elektronisk forslag til registrering af bevaringsværdige gravminder på defolkekirkeligt bestyrede kirkegårde,at den sagkyndige kan foretage den museumsfaglige vurdering uden atforetage fysisk besigtigelse af det pågældende gravminde,at der sker elektronisk lagring af oplysningerne om en foretagen registre-ring hos den af kulturministeren udpegede sagkyndige, og i provstiet,at der i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, sker elektronisklagring af oplysningerne om registrering i forbindelse med Nationalmuse-ets registrering af gravminder på de kommunalt bestyrede kirkegårde, og

9. Elektronisk registreringsdatabase og formidling af kulturar-venI dag er der mulighed for at formidling af information og viden kan skenemt og hurtigt via internettet. Arbejdsgruppen finder, at der bør væremulighed for, at interesserede via en central base kan få adgang til oplys-ninger om, hvor der er registreret gravminder.Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, hvorvidt en landsdækkende digi-tal database kan anvendes i forbindelse med selve registreringsprocessen.9.1. Arbejdsgruppens overvejelserDet er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være en fordel, hvis der kanske formidling af oplysninger om registrerede gravminder på landets kir-kegårde via en digital løsning.Kulturstyrelsens repræsentant i arbejdsgruppen har peget på Kulturstyrel-sens landsdækkende database ’Fund og Fortidstidsminder’ som en muligløsning.I bilag 4 findes en beskrivelse af Kulturstyrelsens fortidsmindedatabase’Fund og Fortidsminder’. Endvidere har arbejdsgruppen fået en demonstra-tion af databasen.Kulturstyrelsens database ’Fund og Fortidsminder’ er en fortsættelse afSognebeskrivelsen, der i 1984 blev til Det kulturhistoriske Centralregister,og som lokalmuseerne ifølge Museumsloven har indberetningspligt til.’Fund og Fortidsminder’ præsenteres i dag på to platforme: et registrator-site, som anvendes af forvaltere, forskere og planlæggere og et offentligt-site, som henvender sig til den almindelige borger. Det offentlige site kantilgås via adressen:http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/’Fund og Fortidsminder’ samler oplysninger om 1) den geografiske place-ring af fundstedet for et fortidsminde, 2) selve typen af fortidsminde, og 3)begivenheder i relation til fundomstændigheder, f.eks. årsag til at fortids-mindet er fundet, eventuelle udgravninger mv.Arbejdsgruppen har som supplement til den skriftelige præsentation afdatabasen fået oplyst, at det som udgangspunkt vil være omkostningsfrit atbenytte databasen.Databasen benyttes allerede til registrering og formidling af krigergrave.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at databasen ’Fund og Fortidsminder’ vilvære velegnet i henseende til formidling af oplysninger om registreredegravminder på landets kirkegårde, da man ved en enkel søgning på pågæl-dende kirkegård nemt kan danne sig et overblik over registrerede beva-ringsværdige gravminder foruden de fortidsminder som i øvrigt måtte væ-re registreret på den pågældende kirkegård.Ved brug af databasen er samtidig mulighed for at få et overblik på lands-plan over, hvor og hvor mange gravminder på landets kirkegårde, der er

registrerede som bevaringsværdige i henhold til lov om folkekirkens kirke-bygninger og kirkegårde.Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at databasen vil være veleg-net til at indgå som et sidste led i registreringsprocessen. Den af kulturmi-nisteren udpegede sagkyndige har adgang til registrator sitet og kan – nårregistrering har fundet sted - indlægge oplysningerne om gravmindet,eventuelle fotos og begrundelsen for registreringen.På tilsvarende vis kan Nationalmuseet via registrator sitet indlægge enbeskrivelse, en begrundelse for registreringen og eventuelle fotos, når enregistrering er foretaget.Arbejdsgruppen har i afsnit 5.1.4. foreslået, at der skabes en klar hjemmeltil, at der kan ske afregistrering af et gravminde. Også i denne proces kandet være nyttigt, at alle relevante informationer om gravmindet findes i endatabase.9.2. Arbejdsgruppens anbefalingerArbejdsgruppen anbefaler,at oplysninger om registrerede gravminder lægges ind i Kulturstyrelsensdatabase ’Fund og Fortidsminder’.

Bilag 1Forslag til lovændringNedenfor er gengivet udkast til forslag til ændringer i lov om folkekirkenskirkebygninger og kirkegårde, som er en forudsætning for gennemførelseaf arbejdsgruppens anbefalinger.ForslagtilLov om ændring af lov om lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegår-de(Afregistrering af registrerede gravminder, anvendelse af udvælgelseskri-terier indenfor større geografiske enheder m.v.)§1I lov om folkekirkens kirkbygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelsenr. 77 af 2. februar 2009 foretages følgende ændringer:1.Overskriftentil kapitel IV affattes således:»Registrering og afregistrering af gravminder«2.§ 21, stk. 1,affattes således:»§ 21.Registreringen af gravminder på provstiets kirkegårde foretagesaf det i § 26 nævnte syn.«3.§ 21, stk. 3, 4. pkt.,affattes således:»Nationalmuseets afgørelse kan påklages til biskoppen.«4.§ 22, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Biskoppen kan tillade, at registrerede gravminder anbringes an-dre steder end på kirkegården. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringesfor anden administrativ myndighed.«5.Efter § 22 indsættes:» § 22 a.Afregistrering af gravminder på provstiets kirkegårde foretages afdet i § 26 nævnte syn.Stk. 2.Til brug ved afregistreringen udarbejder menighedsrådet og en afkulturministeren udpeget sagkyndig et forslag, der fremsendes til provsten.Stk. 3.For kirkegårde, hvor registreringen er foretaget af Nationalmuse-et, foretages afregistreringen af Nationalmuseet. Kirkegårdsbestyrelsenfremsender forslag til afregistrering til Nationalmuseet. Nationalmuseetsafgørelse kan påklages til biskoppen.

Bilag 2Forslag til nyt kapitel 3 i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebyg-ninger og kirkegårdeKapitel 3Registrering og afregistrering af gravminder§ 30.Menighedsrådet udarbejder forslag til registrering. Menighedsrå-det fremsender forslaget til den af kulturministeren udpegede sagkyndige,jf. lovens § 21, stk. 2. Den sagkyndige returnerer forslaget med påtegning tilmenighedsrådet. Menighedsrådet sender forslaget til provsten til brug vedregistreringen, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21,stk. 2.Stk. 2.Ledes provstesynet af provstiudvalgets bygningskyndige, jf. lovom folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 26, påhviler det provstenat fremsende forslaget om registrering til provstiudvalgets bygningskyndi-ge.Stk. 3.Ved afregistrering benyttes samme fremgangsmåde som anført istk. 1 og 2.§ 31.Registreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen notererregistreringen ved det pågældende gravsted. Står gravmindet ikke på etgravsted, angives gravmindets placering på kirkegårdskortet med et stortbogstav (A, B, C, etc.). Menighedsrådet, provsten og den af kulturministerenudpegede sagkyndige journaliserer korrespondance vedrørende registre-ringen.Stk. 2.I provstiets synsprotokol og i kirkens protokol indføres en be-mærkning om, at registrering har fundet sted med angivelse af antallet afregistrerede gravminder.Stk. 3.Notering om afregistrering følger samme fremgangsmåde som re-gistrering, jf. stk. 1 og 2.§ 32.Den sagkyndige kan over for provstesynet gøre indsigelse mod denafgørelse, der er truffet i forbindelse med synet. Finder provstesynet ikke atkunne tage indsigelsen til følge, skal lederen af det pågældende provstesyn,jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 26, forelæggespørgsmålet om registrering for biskoppen til afgørelse.§ 33.For de kirkegårde, hvor registreringen foretages af Nationalmuse-et, foranlediger museet, at der udarbejdes en elektronisk journal over debevaringsværdige gravminder, og at notering om registreringen foretages ikirkegårdsprotokollen eller på kirkegårdskortet.

Udkast

tilVejledningom registrering af gravminder m.v.Indledning1.Reglerne om registrering af gravminder findes i lov om folkekirkens kir-kebygninger og kirkegårde kapitel IV og bekendtgørelse om folkekirkens kir-kebygninger og kirkegårde kapitel 3.Formålet med denne vejledning er at angive nogle retningslinjer til brug forudarbejdelsen af forslag til registrering af bevaringsværdige gravminder.Vejledningen er en hjælp til alle, der er involveret i registreringsarbejdet. Detvil sige menighedsråd, den af kulturministeren udpegede sagkyndige og prov-sten1, og for så vidt angår de kirkegårde, som ikke er undergivet provstesyn,kirkegårdsbestyrelsen og Nationalmuseet.Først redegøres der for, hvad et gravminde er. Dernæst følger et afsnit om hvil-ke generelle overvejelser menighedsrådet/ kirkegårdsbestyrelsen må gøre sig iforbindelse med udarbejdelse af forslag til registrering. Herefter følger en be-skrivelse af de kriterier, som kan lægges til grund ved udarbejdelsen af forslagtil registrering.Herudover er registreringsproceduren omtalt, ligesom proceduren ved afregi-strering er beskrevet. I forlængelse heraf omtales retningslinjerne for anbrin-gelse af registrerede gravminder på kirkegården samt bestemmelserne omanbringelse af registrerede gravminder andre steder end på kirkegården.Endvidere er der et afsnit om, hvordan menighedsrådet kan integrere vedlige-holdelsen af de registrerede gravminder i plejeplanen for kirkegården.Endelig omtales retningslinjerne for fjernelse af ikke registrerede gravminderfra kirkegården.I bilaget til vejledningen[ej vedlagt] er optrykt en liste over de statsanerkendtemuseer, som menighedsrådet kan henvende sig til med forslag om registreringeller afregistrering.

Gravminder2.Ved gravminder forstås foruden gravsten andre former for mindesmær-ker, f.eks. kors, søjler og skulpturer.Undertiden udgør en karakteristisk indhegning, f.eks. et gitter af smede- ellerstøbejern, sammen med det på gravstedet værende mindesmærke en helhed,der må anses for bevaringsværdig. Gravmindet er altså i et sådant tilfælde såvelmindesmærket som indhegningen. Ligeledes kan en karakteristisk beplantningaf træer eller buske have en sådan betydning for helheden, at den bør bevaressom en del af gravmindet.Generelle overvejelser som menighedsrådet/kirkegårdsbestyrelsen må gøre sigved udarbejdelse af forslag til registrering3.Et gravminde skal alene registreres som bevaringsværdigt, hvis det ud fraen saglig vurdering og efter anvendelse af udvælgelseskriterierne må anses forat være et gravminde, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder,eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde må ansesfor særlig bevaringsværdigt.Det er ikke hensigten med retningslinjerne om registrering af bevaringsværdi-ge gravminder, at der nødvendigvis skal forefindes et registreret gravminde påhver kirkegård. Der kan således være kirkegårde, hvor det efter en gennem-gang vurderes, at ingen gravminder bør registreres.Det kan indgå som et element i overvejelserne, at et gravminde er gammeltf.eks. over 100 år, men alder er ikke i sig selv afgørende. Tilsvarende kan detindgå i overvejelserne, om et gravminde har været typisk for kirkegårdene iprovstiet. I begge tilfælde skal mindst ét andet kriterium samtidig være opfyldt.Selv om et gravminde som udgangspunkt opfylder ét eller flere af udvælgelses-kriterierne, bør det overvejes om registrering bør finde sted, hvis gravmindeter i en sådan stand, at det adskiller sig væsentligt fra den tilstand gravmindetvar i, da gravmindet blev placeret på kirkegården eller, at gravmindets kultur-historiske værdi ikke længere er til stede. Det kan f. eks. være tilfældet, hvis ensten eller et gitter er stærkt eroderet, eller en inskription ikke længere kantydes m.v.Udvælgelseskriterierne skal generelt betragtes som vejledende. Det indebærer,at det altid vil være et skøn, hvorvidt et gravminde skal registreres.Forinden der udarbejdes forslag til registrering, kan menighedsrådet eventueltanmode provstesynet om bistand til vurdering af, hvilke af de på kirkegårdenopbevarede gravminder, der er utvivlsomt ikke-bevaringsværdige.Det bemærkes, at registrering af gravminder foregår på et sagligt grundlag ef-ter forslag udarbejdet af menighedsrådet og en af kulturministeren udpegetsagkyndig. Der tilkommer således ikke andre nogen ret til at stille forslag omregistrering.

Udvælgelseskriterier ved registrering af gravminder4.Nedenfor beskrives udvælgelseskriterierne til brug ved udarbejdelse afforslag til registrering af gravminder og til brug ved registreringen:4.1.Gravminder, hvis udsmykning er af særlig interesse kan anses for at væ-re bevaringsværdige.En sådan udsmykning kan f.eks. være relieffer, figurer, portrætter eller symbo-ler, der er udtryk for tidligere tiders smag og idealer, og som derfor kan havekulturhistorisk interesse.4.2.Gravminder med inskriptioner af usædvanlig og særlig bemærkelses-værdig karakter kan anses for at være bevaringsværdige.Det er ikke muligt at angive nærmere retningslinjer for, hvornår en inskriptionmå betegnes som værende af ’usædvanlig’ og ’særlig bemærkelsesværdig’ ka-rakter.4.3.Gravminder udført af anerkendte kunstnere, eller som har særlig kunst-historisk interesse kan anses for at være bevaringsværdige.Med hensyn til gravminder, der har kunsthistorisk interesse, kan nævnes så-danne, der i sin tid var udtryk for en nyskabelse, og som har dannet forbilledefor senere massefremstillede gravminder.4.4.Gravminder der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder kananses for at være bevaringsværdige.Der kan være tale om en særlig bemærkelsesværdig indsats inden for kunst,videnskab, erhvervsliv, i offentlig tjeneste eller på anden måde. I forbindelsemed vurderingen af, hvorvidt der er tale om en fortjenstfuld person kan dereventuelt søges vejledning i opslagsværker – eksempelvis Dansk BiografiskLeksikon. Herved gives en indikation af, hvorvidt det er almindeligt anerkendt,at der er tale om en person, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats.Ved registreringen på kirkegårde i sønderjyske landsdele må man være op-mærksom på, at gravminder efter personer, der har haft særlig betydning forden tysksindede del af befolkningen i landsdelene kan være bevaringsværdigeog derfor bør registreres.5.Hvis et gravminde vurderes at være bevaringsværdigt, skal provstesynetforinden beslutning om registrering tillige tage hensyn til, hvilke typer grav-minder, som allerede er registreret indenfor provstiet. Registrering kan såledesundlades, såfremt et tilsvarende gravminde allerede er registreret et andet stedi provstiet. Generelt bør det tilsigtes, at der registreres et mindre antal grav-minder pr. kirkegård i provstiet. På den anden side skal der også tages hensyntil kirkegården som lokalt kulturhistorisk miljø, og dette hensyn skal indgå ivurderingen.6.Hjemfaldne gravminder med slægtsnavne, der har været karakteristiskefor en bestemt egn, eller gamle stednavne skal ikke registreres, men hvis detvurderes, at sådanne gravminder kan have en lokalhistorisk interesse, kan detlokalhistoriske arkiv eventuelt kontaktes med henblik på eventuel affotografe-ring og beskrivelse.

Registrering af bevaringsværdige gravminder7.Menighedsrådet udarbejder et forslag med en beskrivelse, begrundelseledsaget af mindst to fotos af gravmindet ét nærbillede og ét billede, der visergravmindets næromgivelser.Menighedsrådet sender forslaget elektronisk til den af kulturministeren udpe-gede sagkyndige. Såfremt menighedsrådet bringer flere gravminder i forslag,skal det fremgå af den elektroniske fremsendelse til den sagkyndige, hvilkefotos og hvilke beskrivelser mv., der tilhører de pågældende gravminder.Den sagkyndige foretager en museumsfaglig vurdering af det fremsendte. Hvisdet skønnes nødvendigt, kan den sagkyndige beslutte at foretage besigtigelse afgravmindet – eventuelt i en ’pakketur’, hvor gravminder på flere kirkegårdebesigtiges. Menighedsråds tilstedeværelse er ikke påkrævet ved sådanne besig-tigelser.Når den museumsfaglige vurdering er afsluttet, returnerer den sagkyndigeforslagene til menighedsrådet med påtegning om, hvilke gravminder der børregistreres. I tilknytning hertil kan den af kulturministeren udpegede sagkyn-dige give en kort anbefaling af praktiske tiltag i forbindelse med vedligeholdel-se af gravmindet.Herefter fremsender menighedsrådet forslaget til provsten.Registeringen af gravminder på provstiets kirkegårde foretages i forbindelsemed provstesynet, som afholdes mindst hver 4. år, jf. lovens § 21, stk. 1. Ledesprovstesynet af provstiudvalgets bygningskyndige, jf. lovens § 26, påhviler detprovsten at fremsende forslaget om registrering til provstiudvalgets bygnings-kyndige.Registreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen noterer registrerin-gen ved det pågældende gravsted. Står gravmindet ikke på et gravsted, angivesgravmindets placering på kirkegårdskortet med et stort bogstav (A, B, C, etc.).Korrespondance vedrørende forslag om registrering arkiveres hos henholdsvisden af kulturministeren udpegede sagkyndige, menighedsrådet og i provstietsjournalsystem.Provsten foranlediger, at der tilgår menighedsrådet og den af kulturministerenudpegede sagkyndige meddelelse om registreringen.8.For kirkegårde, der ikke er undergivet provstesyn (kommunalt bestyredekirkegårde), foretages registreringen af Nationalmuseet. Registreringen sker isamarbejde med kirkegårdsbestyrelsen. Det stedlige statsanerkendte museummedvirker ved registreringen efter aftale med Nationalmuseet.Nationalmuseet foranlediger, at der udarbejdes en elektronisk journal over deregistrerede gravminder, og at notering om registreringen foretages i kirke-gårdsprotokollen eller på kirkegårdskortet.

Afregistrering af registrerede gravminder9.Hvis det vurderes, at et gravminde bør registreres, og der allerede findeset tilsvarende registreret gravminde på den samme eller anden kirkegård iprovstiet, kan det efter en konkret vurdering overvejes, hvorvidt det registre-rede gravminde bør afregistreres. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det regi-strerede gravminde vurderes at være væsentlig mindre bevaringsværdigt enddet, der nu ønskes registreret.Når et gravminde ikke længere skønnes at udgøre en pryd for den pågældendekirkegård, og det ud fra en samlet vurdering ikke længere repræsenterer enkulturhistorisk værdi kan det afregistreres.Hvis det indenfor provstiet vurderes, at der ved brug af de tidligere gældenderetningslinjer er fortaget registrering af flere gravminder indenfor et udvælgel-seskriterium, og at man som følge heraf ønsker at nedbringe antallet af regi-strerede gravminder indenfor dette kriterium ved afregistrering. Dette kanf.eks. være tilfældet, hvis det skønnes, at der er tale om en overrepræsentation.10.Under hensyntagen til formålet med registrering af gravminder, bør enbeslutning om afregistrering træffes efter samme principper, som når et grav-minde registreres som bevaringsværdigt:Menighedsrådet udarbejder et forslag med en beskrivelse, begrundelse ledsa-get af mindst to fotos af gravmindet ét nærbillede og ét billede, der viser grav-mindets næromgivelser.Menighedsrådet sender forslaget elektronisk til den af kulturministeren udpe-gede sagkyndige. Såfremt menighedsrådet bringer flere gravminder i forslag,skal det fremgå af den elektroniske fremsendelse til den sagkyndige, hvilkefotos og hvilke beskrivelser mv., der tilhører de pågældende gravminder.Den sagkyndige foretager en museumsfaglig vurdering af det fremsendte. Hvisdet skønnes nødvendigt, kan den sagkyndige beslutte at foretage besigtigelse afgravmindet – eventuelt i en ’pakketur’, hvor gravminder på flere kirkegårdebesigtiges. Menighedsråds tilstedeværelse er ikke påkrævet ved sådanne besig-tigelser.Når den museumsfaglige vurdering er afsluttet, returnerer den sagkyndigeforslagene til menighedsrådet med påtegning om, hvilke gravminder der børafregistreres.Herefter fremsender menighedsrådet forslaget til provsten.Afregistreringen af gravminder på provstiets kirkegårde foretages i forbindelsemed provstesynet.Afregistreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen noterer registrerin-gen ved det pågældende gravsted. Står gravmindet ikke på et gravsted, angivesgravmindets placering på kirkegårdskortet med et stort bogstav (A, B, C, etc.).Korrespondance vedrørende forslag om afregistrering arkiveres hos henholds-vis den af kulturministeren udpegede sagkyndige, menighedsrådet og i prov-stiets journalsystem.

Provsten foranlediger, at der tilgår menighedsrådet og den af kulturministerenudpegede sagkyndige meddelelse om afregistreringen.11.For kirkegårde, der ikke er undergivet provstesyn (kommunalt bestyre-de kirkegårde), foretages afregistreringen af Nationalmuseet. Afregistreringensker i samarbejde med kirkegårdsbestyrelsen. Det stedlige statsanerkendtemuseum medvirker ved registreringen efter aftale med Nationalmuseet.Nationalmuseet foranlediger, at der udarbejdes en elektronisk journal over deafregistrerede gravminder, og at notering om afregistreringen foretages i kir-kegårdsprotokollen eller på kirkegårdskortet.Plejeplaner og registrerede gravminder12.I plejeplanen for kirkegården indgår også de registrerede gravminder.Et menighedsråd kan i den forbindelse ikke beslutte, at et registreret gravmin-de ikke skal vedligeholdes, men der er på den anden side heller ikke noget kravom, at et registreret gravminde fremstår som nyt.Afhængig af det registrerede gravmindes karakter, beskaffenhed, alder vedregistreringen m.v. samt placering på kirkegården, bør vedligeholdelsen diffe-rentieres. Vedligeholdelsen kan tage udgangspunkt i tre niveauer:Niveau 1.Høj vedligeholdelsesgrad. Det vil sige, at gravmindet søges bevaret såtæt på fuldstændig uændret tilstand som mulig i forhold til tilstanden på regi-streringstidspunktet.Niveau 2.Mindre eller begrænset vedligeholdelsesgrad, hvor patinering accep-teres. Indsatsen og intensiteten vil være afhængig af gravmindets karakter ogbeskaffenhed, ligesom gravmindets alder og tilstand, når kirkegården overta-ger vedligeholdelsesforpligtelsen, må tillægges betydning.Niveau 3.Minimum af vedligeholdelse bestående i eventuel afbørstning og fjer-nelse af uønsket plantevækst ved gravmindet. Patinering ønskes med henblikpå ”forfald i skønhed”. Dette kan være relevant ved gravminder, hvor der afforskellige grunde ikke kan vedligeholdes eller istandsættes uden uforholds-mæssigt ressourceforbrug, og hvor gravmindet på sigt vurderes at blive indstil-let til afregistrering.Den af kulturministeren udpegede sagkyndige kan eventuelt angive en kortanbefaling for praktiske tiltag i forbindelse med vedligeholdelsen af gravmin-det. Det kan f. eks være en oplysning om, at der under ingen omstændighedermå anvendes algefjernelsesmidler på gravmindet.For så vidt angår de gravminder, der er registreret, kan menighedsrådet i for-bindelse med udarbejdelsen af plejeplanen rådføre sig med den af kulturmini-steren udpegede sagkyndige, hvis det overvejes at ændre vedligeholdelsesgra-den i forhold til hidtidig praksis.Finansiering af udgifter forbundet med selve registreringsarbejdet13.Lønudgiften til den sagkyndige afholdes af vedkommende museum.

Udgifter til diæter og befordring efter de statslige regler afholdes af fællesfon-den.Den sagkyndige sender gennem museet en opgørelse til menighedsrådet overtilgodehavende diæter og befordringsgodtgørelse. Menighedsrådet attestereropgørelsen og videresender den til stiftsøvrigheden til anvisning.Udgifter forbundet med provstesynet afholdes af kirkekassen.14.For kirkegårde der ikke er undergivet provstesyn (kommunalt bestyredekirkegårde) foretages registreringen af Nationalmuseet, eventuelt under med-virken af det stedlige museum efter aftale med Nationalmuseet, og udgifterneafholdes af fællesfonden ved årligt tildelte bevillinger.

Finansiering af vedligeholdelse af registrerede gravminder15.Udgifterne til vedligeholdelse af registrerede gravminder, der er hjem-faldet til kirkegården, afholdes af kirkekassen på samme måde som øvrige ud-gifter forbundet med vedligeholdelsen af kirkegården.Lov om folkekirkens økonomi indeholder en bestemmelse, der giver hjemmeltil, at der kan ydes tilskud fra statskassen bl.a. til restaurering af særligt beva-ringsværdige gravminder:En ny kirkeistandsættelsesordning erstattede pr. 1. marts 2012 den tidligereordning. På finanslovens § 22.11.15 afsættes årligt ca. 17 mio. til forskelligeistandsættelsesprojekter i landets kirker.Kirkeistandsættelsesordningen yder udelukkende statsstøtte til kirkelige re-staureringsopgaver af kirker og gravminder, der ud fra en antikvarisk synsvin-kel anses som en særlig værdifuld del af den danske kulturarv. Der er fastsat enbagatelgrænse på 50.000 kr. for kirkeinventar og gravminder.Udgifter til vedligeholdelse af gravminder, på gravsteder, der ikke er hjemfald-ne, afholdes af gravstedsindehaveren. Et menighedsråd kan således ikke afkirkekassen afholde udgifter til vedligeholdelsen af gravstedet, herunder even-tuelle registrerede gravminder, hvor gravstedet endnu ikke er hjemfaldet.Anbringelse af registrerede gravminder på kirkegården16.Hvor pladshensyn ikke gør det vanskeligt, bør gravsten og andre min-desmærker, der registreres som bevaringsværdige, blive stående på den oprin-delige plads på kirkegården. På samme måde bør beplantninger af træer ellerbuske bevares helt eller delvist, hvis det er muligt af hensyn til pladsen, såfremtbeplantningen sammen med gravmindet udgør en harmoni, som bør bevares.Hvor forholdene på kirkegården hindrer, at gravmindet kan blive stående påden oprindelige plads, må det i stedet anbringes et andet sted på kirkegården.Nedenfor oplistes flere forslag til alternativ anbringelse af gravmindet:

Gravmindet kan anbringes på en del af kirkegården, som det ikke længere erhensigten at udlægge til gravsteder – det kan ofte være den del af kirkegården,der ligger umiddelbart nord for kirken.Gravmindet kan anbringes på en særlig afdeling af kirkegården, der er indrettetog beplantet og eventuelt indhegnet til formålet, f.eks. som et hækomkransetområdet.Gravminder kan anbringes i mindre grupper langs indersiden af kirkegårdsdi-get (dog således, at der fortsat er fri passage mellem diget og gravminderne).Flere gravminder kan samles på et nedlagt gravsted.Ovennævnte forslag skal ikke betragtes som udtømmende.Der bør generelt være afstand mellem gravminderne, og gravminderne bør iøvrigt så vidt muligt placeres sådan, at anbringelsen ikke fremstår som renopmagasinering – her kan det være en idé at anbringe gravminderne i mindregrupper.Gravminder bør generelt ikke anbringes på anden måde end den, som den må-de, som det oprindeligt har været tiltænkt – f.eks. bør en gravsten, som er be-stemt til at være opretstående ikke anbringes liggende.Endvidere bør gravsten af marmor eller sandsten ikke anbringes under ellertæt op ad beplantning, da disse gravsten har behov for at blive tørret af sol ogvind efter regn eller sne. Liggende sten af marmor eller sandsten bør i øvrigtanbringes på et underlag af grus, ral eller lignende.Gravsten bør ikke indsættes i kirkegårdsdige eller -mur.I de tilfælde, hvor registeringen foruden mindesmærket (gravstenen, kors, søj-ler og skulpturer mv.) også omfatter indhegningen, en karakteristisk beplant-ning af træer eller buske kan flytning af gravmindet fra den oprindelige pladskun finde sted med synets godkendelse.

Anbringelse af registrerede gravminder andre steder end på kirkegården17.Når et gravminde er registreret, må menighedsrådet eller kirkegårdsbe-styrelsen ikke fjerne gravmindet fra kirkegården.Biskoppen kan tillade, at registrerede gravminder anbringes andre steder endpå kirkegården.Det er en forudsætning for biskoppens tilladelse, at der også fremover er en vissikkerhed for, at der føres et betryggende tilsyn med gravmindet. F.eks. forud-sættes det, at et gravminde kan anbringes på et statsanerkendt museum ellerlignede sted.Fjernelse af ikke-registrerede gravminder fra kirkegården18.Når brugsretten til et gravsted udløber, kan den normalt kræves fornyetmod betaling.50

Hvis den der har brugsretten til et gravsted ikke fornyer brugsretten kan denpågældende rettighedsindehaver ved brugsrettens ophør fjerne mindesmær-ker og planter m.v. på gravstedet – under iagttagelse af de regler, som måttevære fastsat i kirkegårdsvedtægten herom. Mindesmærker og planter m.v., somikke fjernes af gravstedsbrugeren hjemfalder til kirkegården.Menighedsrådet (folkekirkeligt bestyrede kirkegårde) eller kirkegårdsbesty-relsen (kommunalt bestyrede kirkegårde) bør som udgangspunkt fjerne etgravminde fra kirkegården, når dette er hjemfaldent, og gravmindet ikkeumiddelbart vurderes at udgøre et bevaringsværdigt gravminde i henhold tilretningslinjerne herom.Det forudsættes, at menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen forinden fjer-nelse af et gravminde fra kirkegården sikrer sig, at der ikke er tale om et regi-streret gravminde.Det bør i øvrigt tilstræbes at fjerne ikke-registrerede gravminder, der på enmere eller mindre tilfældig måde er opmagasinerede på kirkegården, samt atforetage sortering af ophobede gravminder – såkaldte ’gravmindeparker’.Der er ikke en egentlig pligt til at fjerne alle hjemfaldne gravminder, som ikkeer registreret eller som ikke umiddelbart vurderes at udgøre et bevaringsvær-digt gravminde. Der kan således være gravminder, der skønnes at indgå i kir-kegårdsanlægget på en god måde.19.Når gravsten fjernes fra kirkegården, må man sikre sig, at de ikke senerebliver anvendt på en måde, der må anses for usømmelig – f.eks. ved at de uden,at deres krakakter af gravminder er fjernet, anvendes som byggemateriale. Forat undgå dette må gravstenene enten afleveres til en kommunal genbrugsplads,eller afleveres til knusning i et stenknuseri.Forinden aflevering bør menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen sørge forat indskrifterne fjernes, og at stenene, i det omfang det er muligt, tillige slås istykker. Sten, der afleveres på genbrugspladsen, bør straks overdækkes, oggraveren / kirkegårdslederen må sikre sig at dette sker.

Kulturstyrelsens landsdækkende database Fund og FortidsminderEn kort præsentation af Kulturstyrelsens database over arkæologiske og historiskefundsteder.Af konsulent Susanne Bjerknæs Petersen, 12. juli 2012.Lidt historikI 1873 startede en systematisk berejsning af Danmarks sogne med det formål atregistrere synlige fortidsminder og efterretninger om fortidsminder og fund.Nationalmuseet stod for berejsningen – den såkaldte Herredsberejsning.Registreringerne blev foretaget sognevis med et fortløbende nummer perfortidsminde indenfor sognet og alle fortidsminder blev afsat på kort.Registreringen kaldes Sognebeskrivelsen. Da alle sogne var registreret vedblevman at føje nye fortidsminder til Sognebeskrivelsen. Oplysninger om nye fund komfra lokalmuseerne ude i landet og fra private personer. I starten af 1980’erne blevSognebeskrivelsen digitaliseret, både tekstdelen og kortdelen. I 1984 blev dendigitaliserede Sognebeskrivelse til Det kulturhistoriske Centralregister og i følgeMuseumsloven har lokalmuseerne indberetningspligt til registeret.Fund og Fortidsminder i dagKulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder er fortsættelsen af dettelandsdækkende centrale register. Databasen præsenteres i dag på to platforme, - etregistrator-site, som anvendes af forvaltere, forskere og planlæggere og etoffentlig-site, som henvender sig til den almindelige borger.Der er registreret ca. 200.000 fundsteder i Fund og Fortidsminder, heraf ligger ca.20.000 på marint område.Det offentlige site kan ses påwww.kulturarv.dk/fundogfortidsminderRegistratorsitet kan ses påwww.kulturarv.dk/ffreg,Fund og Fortidsminder er en browser-baseret database og man kan tilgå den fra enalmindelig PC med internetadgang. Som registrator skal man have et login ogdeltaget i et registreringskursus inden man får skriverettigheder i databasen. Det

er en online database og registreringer og opdateringer slår igennem med detsamme. Der er adgang til Fund og Fortidsminder 24/7. Kulturstyrelsenadministrerer databasen og står for drift og vedligehold. I Kulturstyrelsens dagligesagsbehandling er Fund og Fortidsminder et integreret værktøj; lokalmuseer medarkæologisk ansvar skal selv oprette og opdatere i databasen og via databasenindsende budgetter/regnskaber/afrapporteringer fra arkæologiske undersøgelser, som Kulturstyrelsenskal godkende. Endvidere er det også via Fund og Fortidsminder, at indberetningom fund af danefæ foregår, og oplysningerne sendes direkte til Nationalmuseet.Der findes webservices og downloadfunktioner i Fund og Fortidsminder, som gørdet muligt at trække data til brug i andre sammenhænge, fx kan en kommunehente alle fortidsminder i kommunens område og lægge dem som et lag ikommunens eget system. Fordelen ved at trække data med webservice er, at datahele tiden er opdateret.Fund og Fortidsminder samler oplysningerne om 1) den geografiske placering affundstedet for et fortidsminde, 2) selve typen af fortidsminde og 3) begivenheder irelation til fundomstændigheder, fx årsag til at fortidsmindet er fundet, eventuelleudgravninger o.a.Fundstedet for et fortidsminde kaldes en lokalitet og en lokalitet kan være stedetfor en gravhøj, en skanse, en krigergrav, en mindesten, et voldsted etc. Manafsætter fortidsmindet med en prik på et digitalt kort og man kan tegne et polygon,som viser udstrækningen af fx en gravhøj. For enkeltstående sten tegnes ikkepolygon.Til en lokalitet knyttes et eller flere stednavne, fx Tårup Strand og der kan bl.a.også tilknyttes billeder.

Et gravminde kunne registreres i Fund og Fortidsminder på følgende måde:Der afsættes et punkt på kirkegården, der hvor gravmindet er placeret. I Fund ogFortidsminder genereres et unikt nummer, som også vil have en identifikation iform af det sogn, som gravmindet ligger i og et fortløbende nummer inden forsognet (sogne følger inddelingen før 1970). Der oprettes et fortidsminde ud fra enklassifikationsliste (listen kan udvides med en/flere særlig type til gravminde påkirkegård) og dertil knyttes en datering. Dateringen angiver tidspunkt ellerperiode for anlæggelse af gravmindet, fx 1885 eller 1885-1905. Dernæst oprettesen begivenhed, ligeledes ud fra en fast defineret liste (listen kan udvides meden/flere særlig type til gravminderegistrering), dato for registreringen, navn påansvarlig registrator(er) samt en tekst, der beskriver gravmindet. Et eller flerefotos kan tilknyttes.

Registreringerne er herefter tilgængelige i registrator-sitet og det offentlige site ogvia webservices kan data trækkes fra Fund og Fortidsminder og formidles på fxMinisteriet for Ligestilling og Kirke’s hjemmeside, henvendt til egne mål-/brugergrupper.Den webservice, som Fund og Fortidsminder tilbyder, trækker alle fortidsminderud, men en mulighed er, at lave en særlig webservice, som alene trækkergravminderne ud.Nedenfor er vist enkelte eksempler fra Fund og Fortidsminder, både fraregistrator-sitet og det offentlige site. På begge sites kan man søge i databasenstekstdel og få søgningen vist på en række forskellige baggrundskort.