Kirkeudvalget 2012-13
KIU Alm.del Bilag 4
Offentligt
1166298_0001.png
1166298_0002.png
1166298_0003.png
1166298_0004.png
1166298_0005.png
Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende ogmoderne styringsstruktur for folkekirkenI de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styrings-struktur. Dels i forbindelse med beslutningsforslag, der var fremsat i Folketin-get, dels i form af ønsker fra personer og organisationer i folkekirken om etbredere gennemsyn af folkekirkens styringsstruktur.Af regeringsgrundlaget ”Et Danmark der står sammen” fremgår følgende:”Grundloven tildeler den danske folkekirke en særstilling. Regeringen øn-sker inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at indrette en me-re tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke, jf. ogsågrundlovens § 66 ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”.Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til en meresammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken med enklar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold.”Regeringen nedsætter derfor Udvalg om en mere sammenhængende og mo-derne styringsstruktur for folkekirken.Baggrund for udvalgets arbejdeFolkekirkens nuværende styringsstruktur er blevet formet gennem mere end150 års kirkelig lovgivning. På enkelte områder er folkekirkens styrelse baseretpå endnu ældre bestemmelser og sædvaner.Styringsstrukturen er karakteriseret ved, at Folketinget og regeringen er lovgi-ver for folkekirken, og at Kirkeministeriet er folkekirkens øverste administrati-ve myndighed, samtidig med at der er et udstrakt lokalt selvstyre.Lovgivningen omfatter traditionelt alene rammerne for folkekirkens virke. Oglovgivningen har gradvis givet folkekirken demokratiske organer som menig-hedsråd (1903), provstiudvalg (1922) og senest stiftsråd (2009). Der er såle-des lovgivet om medlemskab af folkekirken, kirker og kirkegårde, de demokra-tiske organer og deres kompetence, kirkens økonomi samt ansættelse af gejst-lige og andre medarbejdere i folkekirken. Der er ikke etableret noget demokra-tisk kirkeligt organ på landsplan med generel kompetence til at drøfte ellertage stilling til folkekirkelige forhold.Der er ikke lovgivet om såkaldt indre kirkelige anliggender (gudstjenesteord-ning, ritualer m.v.). De reguleres i stedet i henhold til en sædvane, der stammerfra tiden før grundloven, ved kgl. resolution eller anordning efter indstilling frakirkeministeren. Der er ikke fastsat formelle regler om den nærmere frem-gangsmåde.Styringsstrukturen er således opbygget gradvis gennem mange årtiers lovgiv-ning, og væsentlige kirkelige anliggender reguleres i henhold til en sædvane,uden at der er lovgivet om fremgangsmåden.
Dato: 10. september 2012Dokument nr. 85728/12
Derfor er det særdeles relevant at gennemgå folkekirkens styringsstrukturmed henblik på, at der sikres en klar sammenhæng mellem de forskellige led istyringsstrukturen, at strukturen i fornødent omfang ændres og eventuelt sup-pleres med et eller flere nye demokratiske organer, samt at der fastsættes klareregler for ansvarsfordelingen.Det vurderes, at der især er behov for at tage ansvarsfordelingen op til vurde-ring i forhold til folkekirkens fælles økonomi og de indholdsmæssige forhold ifolkekirken.KommissoriumUdvalget har til opgave at komme med forslag til en mere sammenhængendeog moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling forøkonomiske og indholdsmæssige forhold, herunder indre anliggender.Udvalget skal beskrive den nuværende opgavefordeling og de styringsmæssigekompetencer i folkekirken samt fordele og ulemper ved at bevare disse.Udvalgets forslag til en eller flere modeller for folkekirkens fremtidige sty-ringsstruktur skal udformes, så beslutningskompetencen i forhold til økonomiog det kirkelige liv så vidt muligt følges ad. Udvalget skal være særligt opmærk-som på en ny styringsstrukturs konsekvenser for den nuværende struktur ogde eksisterende organer i folkekirken og i forbindelse hermed – i det omfangdet vurderes relevant - overveje forenklingsmuligheder samt foretage et ser-viceeftersyn af gældende ret. Udvalgets forslag skal sikre en klar og entydigkompetencefordeling mellem de eksisterende og evt. nye organer i folkekirken.Udvalgets arbejde kan materielt sammenfattes i to overordnede temaer: indreanliggender og folkekirkens fælles økonomi. De to temaer er dog ikke uafhæng-ige af hinanden, men sammenflettede eksempelvis i forhold til afklaringen af enhensigtsmæssig moderne styringsstruktur. Udvalget skal i forbindelse hermed,i det omfang udvalget må finde dette relevant, inddrage forholdet til de friekirkelige organisationer, herunder betjeningen af danskere i udlandet.Det er en forudsætning, at udvalget arbejder ud fra den danske folkekirkes tra-dition for decentral opbygning på grundlag af de lokale sognemenigheder,rummelighed, frihedslovgivning, mindretalshensyn og demokratiske, valgteorganer.Indre anliggenderDen nuværende regulering af indre anliggender ved kgl. resolution efter ind-stilling fra ministeren for ligestilling og kirke er baseret på sædvane. Når disseforhold fortsat reguleres på denne måde, skyldes det to forhold. Dels at deraldrig er nået hverken kirkelig eller politisk enighed om en kirkeforfatning, derkunne fastlægge en anden fremgangsmåde. Dels et både politisk og kirkeligtønske om, at disse emner ikke skal gøres til genstand for politisk debat og stil-lingtagen i Folketinget.Fremgangsmåden rummer imidlertid en del uklarhed. Nye ritualer, bibelover-sættelser, salmebøger m.v. er traditionelt blevet til på grundlag af udvalgs- eller
Side 2Dokument nr. 85728/12
kommissionsarbejde. Efter indstilling fra biskopperne har den relevante mini-ster derefter indstillet de endelige udkast til kgl. autorisation. Der er imidlertidikke fastlagt regler om, i hvilket omfang ministeren for ligestilling og kirke erforpligtet til at følge forslagene fra udvalg og kommissioner eller indstilling frabiskopperne.Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for fol-kekirken har til opgave:at beskrive den nuværende retstilstand i forhold til behandlingen ogreguleringen af indre anliggender.at overveje og komme med eventuelle forslag til, hvordan repræsentan-ter for kirken kan inddrages formelt i behandlingen og reguleringen afdisse anliggender. Enten ved, at et eller flere kirkelige organer tillæggesen formaliseret hørings- og udtaleret samt evt. indstillingsret, som kanvære bindende for ministeren for ligestilling og kirke i et nærmere af-grænset omfang. Eller ved at et eller flere kirkelige organer tillæggesbeslutningskompetencen i disse sager. I overvejelserne skal indgå enafvejning af kompetencefordelingen mellem eventuelle nye kirkeligeorganer og biskoppernes læremæssige ansvar som gejstlig tilsynsmyn-dighed.at overveje og komme med eventuelle forslag til sammensætning ogvalg eller udpegning af det eller de relevante kirkelige organer.at beskrive, hvorledes evt. nye organer skal spille sammen med allere-de eksisterende organer i folkekirken.
Side 3Dokument nr. 85728/12
Folkekirkens fælles økonomi og beslutningskompetenceUd over kompetencen i forhold til de indre anliggender er der i de seneste årskirkepolitiske debat især blevet sat fokus på kompetencen i forhold til folke-kirkens fælles økonomi.Folkekirkens fælles økonomi består dels i statens tilskud til folkekirken, dels ifællesfonden og landskirkeskatten.Statens tilskud til folkekirken bevilges på finansloven. Tilskuddet består pri-mært i tilskud til løn til præster og provster samt dækning af udgifterne vedpension til tidligere præster og provster. Det er i lov om folkekirkens økonomibestemt, at statens tilskud fra 2013 skal dække 40 % af lønnen til 1892,8 stil-linger som sognepræst og provst. De øvrige 60 % dækkes af fællesfonden, somdesuden kan finansiere præstestillinger ud over det nævnte antal. Der er såle-des mulighed for med fastsættelsen af fællesfondens budget at foretage en pri-oritering af den præstelige betjening. Hertil kommer, at det siden 1. januar2007 har været muligt at oprette præstestillinger, som finansieres af de lokalekirkelige kasser.Fællesfonden dækker en række fælles folkekirkelige udgifter. Den primæreudgift er 60 % af lønnen til præster og provster. Andre udgifter er bl.a. drift afstiftsadministrationer og uddannelsesinstitutioner samt folkekirkens it. Fælles-fondens primære indtægtskilde er landskirkeskat, der er en del af den kirke-skat, som medlemmer af folkekirken betaler.
I henhold til lov om folkekirkens økonomi er det ministeren for ligestilling ogkirke, som har kompetencen til at fastsætte fællesfondens budget samt lands-kirkeskattens størrelse. Ministerens beslutninger træffes efter rådgivning frabudgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden. Budgetfølgegruppen er ikkelovfæstet, men nedsat af ministeren for ligestilling og kirke, og dens rådgivninger ikke bindende for ministeren. Budgetfølgegruppens rådgivning til ministe-ren gives bl.a. på grundlag af budgetsamråd mellem følgegruppen og repræsen-tanter for stiftsrådene. Fællesfonden bestyres af stiftsøvrighederne og det ad-ministrative fællesskab.På lokalt niveau er menighedsrådenes kompetence i forhold til økonomiskeforhold afgrænset i lov om folkekirkens økonomi, som definerer, til hvilke for-mål menighedsrådet kan afholde udgifter af kirkekassen.Kirkekassens mulige indtægter er ligeledes defineret i økonomiloven. Der ertale om renter og udbytte af kapitaler, som tilhører kirken, betaling, som bliverydet for brug af kirke og kirkegård, og renter og udbytte m.v. af præsteembe-dernes faste ejendomme samt boligbidrag i forbindelse med præsternes tjene-steboliger. Langt den største indtægtspost i kirkekasserne er dog kirkeskatten,idet den del af kirkekassernes udgifter, som ikke dækkes af de ovennævnteindtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for fol-kekirken har til opgave:at beskrive den nuværende retstilstand i forhold til folkekirkens fællesøkonomi.at overveje og komme med eventuelle forslag til ændringer i kompe-tenceforholdene vedrørende fællesfonden. Enten ved, at et eller flerekirkelige organer tillægges en hørings- og udtaleret samt evt. indstil-lingsret, som kan være bindende for kirkeministeren i et nærmere af-grænset omfang. Eller ved at et eller flere kirkelige organer tillæggesbeslutningskompetencen i forhold til fællesfonden og landskirkeskat-ten.at overveje og komme med eventuelle forslag til en omlægning af sta-tens tilskud til folkekirken. Udvalget skal derfor overveje, om statenstilskud skal målrettes medfinansiering af samfundsopgaver, der vareta-ges af folkekirken (vedligeholdelse af kirker mv., kirkegårdsdrift samtpersonregistrering og begravelsesmyndighed) og herunder overvejejusteringer i forhold til disse opgaver. Udvalget skal i den forbindelseogså overveje, om statens tilskud skal omlægges til et bloktilskud.at overveje og komme med eventuelle forslag omkring følgevirkninger iforhold til den lokale kirkelige økonomi ved en omlægning af den fællesøkonomi, herunder vedrørende beslutningskompetencer for opgaver,der eventuelt delvist skal finansieres af et statsligt bloktilskud, mulig-hederne for mere effektiv økonomistyring og drift mv.at overveje og komme med eventuelle forslag vedrørende ansættelses-myndigheden for præster, der aflønnes af den fælles økonomi.at overveje og komme med eventuelle forslag vedrørende stiftsøvrig-hedens sammensætning og opgaver, herunder administrationen af fæl-lesfonden.
Side 4Dokument nr. 85728/12
at overveje og komme med eventuelle forslag vedrørende stiftsrådetsopgaver og rolle.at overveje og komme med eventuelle forslag til sammensætning ogvalg eller udpegning af det eller de relevante kirkelige organer.at beskrive, hvorledes en evt. ny struktur og nye organer skal spillesammen med allerede eksisterende organer i folkekirken, herunder ifornødent omfang overveje forenklingsmuligheder samt foretage etserviceeftersyn af gældende ret.at vurdere de økonomiske konsekvenser af udvalgets forslag.
Side 5Dokument nr. 85728/12
Det forudsættes, at udvalgets forslag ikke indebærer offentlige merudgifter.Afrapportering m.v.Udvalget kan inddrage særligt sagkyndige i arbejdet, herunder søge inspirationfra udlandet. Udvalget kan nedsætte underudvalg.Udvalget skal i foråret 2013 fremlægge udvalgets foreløbige resultater for re-geringen mhp. en efterfølgende bred folkekirkelig og folkelig debat om de fore-løbige resultater.Udvalget foretager sin endelige afrapportering til Regeringen ultimo 2013.