KIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 37: Orientering om Debatoplæg om en mere sammenhængende og modernes styringsstruktur for folkekirken, fra ministeren for ligestilling og kirke

IndholdIndledning .............................................................................................................................................................................4Folkekirkens opgave og identitet - og seks pejlemærker..................................................................................6Folkekirken som evangelisk-luthersk kirke.......................................................................................................6Seks pejlemærker..........................................................................................................................................................8Nært forhold mellem staten og folkekirken ..................................................................................................8Folkekirkens tilstedeværelse overalt...............................................................................................................8Præstens uafhængighed ..................................................................................................................................... 10Rummelighed og frihed ...................................................................................................................................... 112200 menigheder - én folkekirke ................................................................................................................... 11Demokratisk legitimitet ...................................................................................................................................... 13Folkekirkens indre anliggender ................................................................................................................................ 15Indre anliggender - hvad er det, og hvem har kompetencen? ................................................................. 15Overvejelser om styring af indre anliggender................................................................................................ 17Modeller for anderledes styring af indre anliggender ................................................................................ 18Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning .................................................. 19Model 2: Kirkeråd med begrænset kompetence ...................................................................................... 21Model 3: Kirkeråd med udvidet kompetence ............................................................................................ 23Folkekirkens fælles økonomi og fælles anliggender ........................................................................................ 27Fælles økonomi - hvad er det, og hvem har kompetencen? ..................................................................... 27Fælles anliggender - hvad er det, og hvem har kompetencen ............................................................ 30Overvejelser om styring af den fælles økonomi ............................................................................................ 30Modeller for anderledes styring af fælles økonomi og fælles anliggender ....................................... 33Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning .................................................. 34Model 1 a: Lovregulering og forelæggelse for Folketingets Finansudvalg .................................... 35Modeller med folkekirkeligt organ med varierende beslutningskompetence............................. 38Model 2 a: Et folkekirkeligt organ med besluttende kompetence .................................................... 38Model 2 b: Enighedsmodel ................................................................................................................................ 40Model 3: Folkekirkens økonomibestyrelse (Et folkekirkeligt organ med mest muligkompetence)............................................................................................................................................................ 41Delt eller samlet kompetence i forhold til indhold og økonomi .................................................................. 45Argumenter for og imod delt eller samlet kompetence ............................................................................. 45

IndledningUdvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev ned-sat af regeringen i september 2012. Det skete med opbakning fra alle partier i Folketinget tiludvalgets kommissorium og sammensætning. Og det skete bl.a. efter en konference, hvor enbred kreds af folkekirkelige aktører markerede tilslutning til, at dette spørgsmål skal overvejes.Udvalget skal komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstrukturfor folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold, her-under indre anliggender. Udvalget skal som led i sit arbejde med dette beskrive den nuværendeopgavefordeling og de styringsmæssige kompetencer i folkekirken samt fordele og ulemper vedat bevare disse.Der er to overordnede temaer for udvalgets arbejde. Det ene tema er reguleringen af folkekir-kens indre anliggender. Det vil sige emner som bl.a. gudstjenesteordning og ritualer m.v. for kir-kelige handlinger, bibeloversættelse og salmebog. Det andet tema er folkekirkens fælles økono-mi. Det vil sige statens tilskud til folkekirken samt fællesfonden og landskirkeskatten.Udvalget kan foreslå en eller flere modeller for, hvordan disse forhold skal styres i fremtiden.Det er i øvrigt en forudsætning, at udvalget arbejder ud fra den danske folkekirkes tradition fordecentral opbygning på grundlag af de lokale sognemenigheder, rummelighed, frihedslovgiv-ning, mindretalshensyn og demokratisk valgte organer.Udvalget er blevet bedt om i foråret 2013 at fremlægge foreløbige resultater af sine overvejelserfor regeringen. Formålet med dette er, at der skal være mulighed for en bred folkekirkelig ogfolkelig debat, som kan indgå i udvalgets endelige overvejelser. Udvalget skal aflevere sin ende-lige betænkning til regeringen inden udgangen af marts 2014.Udvalget lægger sine foreløbige overvejelser og nogle mulige modeller for det fremtidige styrefrem i dette debatoplæg.Debatoplægget består af fire hovedafsnit.Det første hovedafsnit indeholder en konstatering af, hvad der er folkekirkens grundlæggendeopgave, og en beskrivelse af folkekirkens fundament som evangelisk-luthersk kirke. I tilknytningtil dette er der beskrevet seks pejlemærker, som efter udvalgets opfattelse må indgå i vurderin-gen af modeller for den fremtidige udformning af folkekirkens styre.Det andet hovedafsnit handler om folkekirkens indre anliggender. Det indeholder en beskrivelseaf, hvad der forstås ved indre anliggender, og hvordan de reguleres i dag. Dernæst præsenteresudvalgets overvejelser, og der beskrives forskellige modeller for, hvordan styring og reguleringaf de indre anliggender kan tilrettelægges.Det tredje hovedafsnit handler om folkekirkens fælles økonomi og fælles anliggender. Det inde-holder en beskrivelse af, hvad begrebet folkekirkens fælles økonomi omfatter, og hvordan denfælles økonomi styres i dag. Afsnittet indeholder endvidere en beskrivelse af fælles anliggender.Dernæst præsenteres udvalgets overvejelser, og der beskrives forskellige modeller for, hvordanstyring og regulering af den fælles økonomi kan tilrettelægges.Modellerne præsenteres således, at de mindst vidtgående beskrives først og de mest vidtgåendesidst. Der er således ikke tale om nogen prioritering af modellerne.I det fjerde hovedafsnit beskrives muligheder for at kombinere de beskrevne modeller for sty-ring af indre anliggender med modellerne for styring af den fælles økonomi.Udvalget skal kun overveje styring af folkekirkelige forhold. Læseren bedes derfor være op-mærksom på, at når der i dette debatoplæg anvendes ord som "kirken" og "kirkelig", så sigtesder udelukkende til folkekirken og folkekirkelige forhold. Andre kristne kirker i Danmark, her-4

iblandt andre evangelisk-lutherske menigheder, og andre trossamfund er derfor ikke omfattet afbeskrivelserne og synspunkterne i dette debatoplæg.Desuden skal det bemærkes, at de betegnelser, der er anvendt for de forskellige modeller og fordet eller de organer, der indgår i dem, først og fremmest er valgt, for at det skal være muligt atskelne mellem de forskellige modeller. De er således ikke udtryk for, at udvalget har lagt sig fastpå, hvad eventuelle organer i en fremtidig styringsstruktur skal hedde.Yderligere materiale om udvalget og de emner, som udvalget har arbejdet med, er offentliggjortpå Ministeriet for Ligestilling og Kirkes hjemmeside på adressenhttp://miliki.dk/kirke/folkekirken/folkekirkens-styringsstruktur/. Der er en oversigt over dettemateriale sidst i dette debatoplæg.Udvalget vil meget gerne deltage i en bred debat, før udvalget gør sig sine endelige overvejelserog udarbejder endelige modeller eller forslag til udformning af folkekirkens fremtidige styre.Derfor vil der blive arrangeret et antal debatmøder rundt om i landet, som bl.a. medlemmer afmenighedsråd vil blive inviteret til at deltage i. Ved hvert møde vil nogle af udvalgets medlem-mer deltage.Udvalget håber naturligvis også, at dette debatoplæg vil blive debatteret på møder i menigheds-rådene og i andre fora med interesse for folkekirkens fremtidige styring.God læse- og debatlyst.April 2013Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirkenHans Gammeltoft-Hansen (formand)Jens AndersenHelle ChristiansenBritta Schall HolbergInge Lise PedersenPaw Kingo AndersenLisbet ChristoffersenJesper LangballePeter Skov-JakobsenPer Bucholdt AndreasenCharlotte DyremoseKurt E. LarsenKaren SundbøllUlla Morre BidstrupSune Stampe SørensenHelga Kolby KristiansenKarsten NissenPreben Juul Sørensen

Folkekirkens opgave og identitet - og seks pejlemærkerFolkekirkens opgave eller formål som en kristen kirke er at forkynde evangeliet om Kristus somhele verdens frelser. Dette udgangspunkt er lovgivningsmæssigt bestemt i grundloven, der be-stemmer folkekirken som den evangelisk-lutherske kirke.Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning, at mennesker ikke ved egen indsats kan gøresig fortjent til noget over for Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus.Folkekirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får isogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave.Den overordnede opgave - at forkynde evangeliet - er i sit indhold den samme, som den har væ-ret i 2000 år. Men kirken skal være kirke i sin tid, og ændrede vilkår giver løbende anledning tilat spørge, om der kan tænkes ændringer i organiseringen af opgaverne i folkekirken, der kangøre kirken mere egnet til at varetage sin mission i det samfund, vi lever i i dag.I de følgende afsnit er der først en nærmere karakteristik af folkekirken som evangelisk-lutherskkirke. Dernæst gøres der rede for seks pejlemærker, som til dels og i en lidt anden form indgik ibetænkning 1511/2010 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.Udvalget mener, at forslag til eventuelle ændringer i folkekirkens styre skal vurderes i lyset afsåvel folkekirkens overordnede opgave som karakteristikken af folkekirken som evangelisk-luthersk kirke og de seks pejlemærker.

Folkekirken som evangelisk-luthersk kirkeFolkekirken er, som nævnt i grundloven, en evangelisk-luthersk kirke. Der findes andre evange-lisk-lutherske trossamfund i Danmark, ligesom der er grupper af befolkningen, som tilhører an-dre trossamfund eller ikke er medlemmer af noget trossamfund. Folkekirken er dog med enmedlemsprocent på 80 af den samlede befolkning langt det største trossamfund i Danmark.Folkekirken har et bestemt grundlag i form af en række bekendelsesskrifter1. Nogle af dissebekendelsesskrifter har de evangelisk-lutherske kirker fælles med andre kristne kirker. Andre afdem er særegne for de evangelisk-lutherske kirker. Det har betydning for den forkyndelse, somlyder i folkekirken. Det har også betydning for den måde, som folkekirken er organiseret på.Kirken er ifølge de særlige evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter et fællesskab af mennesker,hvor evangeliet bliver forkyndt, og hvor sakramenterne dåb og nadver bliver forvaltet2.Det betyder, at menigheden, som samles om forkyndelsen af evangeliet og om dåb og nadver, ercentral i forståelsen af folkekirken.Denne forståelse af menigheden som central hænger sammen med Luthers tanker om det al-mindelige præstedømme. Disse tanker blev udformet i et opgør med den katolske kirkes teologi,hvor frelsen formidles gennem kirkeinstitutionen, og hvor kirken derfor styres af præster, bi-skopper og pave.

Det almindelige præstedømme betyder - med Luthers ord - at enhver, der er døbt, både er præst,biskop og pave, fordi frelsen ikke formidles igennem en institution eller ved gerninger, men ale-ne ved tro, som er Guds gave, og som formidles igennem ordet, dåben og nadveren.For Luther er en menighed således et fællesskab af mennesker, der stiller sig under evangelietsord og lader sig lede af dette i deres liv uden at være bundet til et bestemt sted eller bestemtepersoner. Da alle i dette fællesskab er både præster, biskopper og pave, har de dybest set ogsåalle en ret og en pligt til at være med til at forkynde evangeliet.For at der skal være orden i rammerne og synlighed omkring menighedens fællesskab, og for atforkyndelsen også kan ske på et teologisk velfunderet grundlag, er der i den evangelisk-lutherske kirke ved siden af det almindelige præstedømme et særligt præsteembede3. Derfor erdet nødvendigt, at menigheden vælger (kalder) en præst til at påtage sig den særlige opgave atforkynde evangeliet og forvalte dåb og nadver i menigheden.At menigheden kalder et menneske til det særlige præstembede betyder ikke, at præsten stårover menigheden, men det betyder, at præsten står sammen med menigheden og er i menighe-den med en særlig tjeneste og et særligt ansvar for evangeliets forkyndelse. Samtidig er der dog ifolkekirken udviklet en stærk tradition for, at præsten nok skal stå sammen med og være i me-nigheden, men også skal have rum og frihed til inden for den ramme, som sættes af folkekirkensbekendelsesgrundlag, at forkynde evangeliet uden at være i et direkte afhængighedsforhold tilmenigheden.Dette grundlæggende evangelisk-lutherske syn på kirkeordning og forholdet mellem menighedog præst er afspejlet i den måde, hvorpå forholdet mellem menighed og præst er organiseret ifolkekirken i dag.Præsten forventes at udføre sin særlige tjeneste i et tillidsfuldt vekselvirkningsforhold med me-nigheden. Og når det gælder folkekirkens styrelse, er der i både menighedsråd, provstiudvalg ogstiftsråd etableret et samvirke mellem lægfolk og gejstlige.Folkekirken forstås som et rummeligt fællesskab, hvor enhver, der er døbt, har ret til at væremed, og hvor enhver, der er med, har mulighed for at tage del i et fælles ansvar. Det er formentligmedvirkende til, at et stort flertal af Danmarks befolkning er med i folkekirken. Den er dermedogså en kulturbærende faktor, der er med til at skabe folkelig sammenhæng og fortolkning aflivsmening ind i det enkelte menneskes liv og det danske samfund.Udover sit direkte formål - at forkynde evangeliet om Jesus Kristus som verdens frelser - harkirken også til opgave at tilbyde bidrag til fortolkning af livsindhold og livsanskuelse. Det skermed udgangspunkt i kristendommen, og det sker med mange udtryksformer igennem mission,social omsorg via kirkens diakonale arbejde, undervisning, oplysning og kulturel formidling iøvrigt. De frie folkekirkelige organisationer varetager i stor udstrækning en række af disse op-gaver.Desuden tilbyder folkekirken forskellige fællesskaber og en tilstedeværelse i menneskers for-skellige livssituationer i glæde og sorg. Dette tilbydes ikke kun i det enkelte sogn, men igennemde seneste årtier også i forskellige sammenhænge, hvor der har været særlig brug for at etablerekirkelige fællesskaber, f.eks. på hospitaler, i fængsler, blandt studerende, for søgende mennesker

Seks pejlemærkerNært forhold mellem staten og folkekirkenDet første pejlemærke er, at der fortsat skal være et nært forhold mellem staten og folkekirken.Staten og den evangelisk-lutherske kirke har været tæt forbundne siden reformationen i 1536. IChr. III's Kirkeordinans af 14. juni 1539 kom det nære forhold bl.a. til udtryk i forhold til kaldelseog udnævnelse af præster. I Kirkeordinansen knæsattes et princip, som fortsat er gældende.Nemlig at forudsætninger for at virke som præst i den evangelisk-lutherske kirke i Danmark erkaldelse (ved menigheden), udnævnelse (ved kongen/staten) samt ordination og kollats (vedbiskoppen).Med grundloven af 1849 blev der indført religionsfrihed, jf. grundlovens § 67, men der blev ikkeindført religionslighed eller ligestilling af trossamfund. Traditionen for et nært forhold mellemstaten og den evangelisk-lutherske kirke blev videreført, om end på et ændret grundlag.Det nære forhold i form af en gensidig understøttelse kom først og fremmest til udtryk i densærstilling, som den evangelisk-lutherske kirke blev tillagt med en af de første paragraffer igrundloven, den nuværende § 4, som lyder:"§ 4.Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan afstaten."Det kom også til udtryk i grundlovens § 66, som lyder:"§ 66.Folkekirkens forfatning ordnes ved lov."At bestemmelsen om den evangelisk-lutherske kirke blev placeret i grundlovens første kapitel,understreger den evangelisk-lutherske kirke som folkekirken i Danmark.§ 4 indebærer, at statens lovgivning vedrørende folkekirken ikke må være i strid med den evan-gelisk-lutherske bekendelse Det er den gængse opfattelse i statsretlig og kirkeretlig litteratur, atudtrykket ”understøttelse” i § 4 skal forstås i vid forstand, dvs. som en forpligtigelse for staten tilat yde både økonomisk og moralsk støtte til folkekirken.Det nære samvirke mellem staten og folkekirken kommer også til udtryk ved, at folkekirken forstaten varetager opgaver, som har bred samfundsmæssig karakter, samt at folkekirken er ind-draget i markeringen af officielle begivenheder, som det f.eks. er tilfældet med gudstjenestenforud for Folketingets åbning og med gudstjenester ved mærke- eller mindedage af national be-tydning.Hertil kan føjes, at regeringen og de politiske partier, som har tilsluttet sig nedsættelsen af ud-valget, har understreget, at udvalgets overvejelser skal ske med respekt af folkekirkens grund-lovssikrede særstilling.

Det har i alle de godt 160 år med en folkekirke været en grundholdning, at "der fra Skagen og tilden sydlige spids af Bornholm, ikke [skal] kunne fødes eller opvokse noget menneske, uden athan føler sig omgivet af et tilbud - ikke en tvang, men et tilbud - af kristen tro og trøst"4.Det er primært blevet sikret gennem den præstelige betjening med gudstjenester og kirkeligehandlinger i sognemenighederne, som er folkekirkens grundenheder og dermed det organisato-riske fundament. Der er imidlertid, især i løbet af de seneste ca. 40 år, i stigende tal opstået be-hov for præstelig betjening af menigheder, som er defineret ud fra særlige grupper, f.eks. stude-rende, eller i forhold til institutioner som f.eks. hospitaler og fængsler. Mange mennesker møderkristen forkyndelse i kraft af de frie kirkelige organisationer. På institutioner og plejehjem, ibørne- og ungdomsorganisationer og i socialt arbejde, der definerer sig som folkekirkeligt. Hermedvirker ikke blot præster, men arbejdet bæres også af frivillige og ansatte medarbejdere iorganisationerne.I en globaliseret og international verden påtager folkekirken sig ligeledes sammen med DanskeSømands- og Udlandskirker et ansvar for at betjene danskere i udlandet samt dansksindede iSydslesvig.Ud over disse eksempler på folkekirkens "tilstedeværelse overalt" kan nævnes, at folkekirkensstærke tradition for rummelighed og frihed også bidrager meget til, at folkekirken er og kan væ-re en inkluderende kirke, som i overført betydning kan være "overalt". Den grundholdning, atmennesker overalt i landet - i sognemenigheder, i særlige grupper eller institutioner og i andresammenhænge - skal kunne føle sig omgivet af et tilbud om kristen tro og trøst, er så rodfæstet,at det må anses for et ufravigeligt krav, at den også skal kunne imødekommes efter en eventuelomlægning af folkekirkens styre.Dette er også afspejlet i udvalgets kommissorium, hvor det forudsættes, "at udvalget arbejder udfra den danske folkekirkes tradition for decentral opbygning på grundlag af de lokale sogneme-nigheder".Under den gældende ordning bliver grundholdningen om præstelig betjening overalt bl.a. imø-dekommet ved, at fællesfonden og staten sammen finansierer et antal præstestillinger. Detfremgår således af økonomilovens § 20, stk. 2, at staten medvirker ved finansiering af 1892,8præstestillinger. Ministeren kan herudover godkende oprettelse af yderligere præstestillinger,som finansieres enten af fællesfonden eller af lokale ligningsmidler. Fordelingen mellem stifter-ne af de stillinger, der finansieres af statens tilskud og fællesfonden, sker på grundlag af en så-kaldt præstefordelingsmodel, som er aftalt mellem ministeren og biskopperne.I næste led imødekommes grundholdningen ved, at biskoppen, som har kompetencen til at be-stemme præstestillingernes placering inden for stiftet, sørger for, at såvel sognemenigheder somsærlige grupper og institutioner, der ikke er afgrænset til bestemte sogne eller provstier, blivertilgodeset med præstelig betjening. Ønsker fra f.eks. frie kirkelige organisationer om præstersmedvirken kan imødekommes ved, at præster, der er villige til at påtage sig dette, af biskoppenkan blive bevilget "forlagt tjeneste" og dermed løse opgaven som en del af deres tjenstlige arbej-de.Under den gældende ordning kan grundholdningen imødekommes uafhængigt af de enkelteområders økonomiske styrke. Det skyldes, at langt de fleste præstestillinger finansiereres afstatens tilskud og fællesfonden. Fællesfondens primære indtægtskilde, landskirkeskatten, ud-skrives med samme procentuelle vægt i alle ligningsområder. Det indebærer, at økonomiskstærke områder bidrager til at sikre det økonomiske grundlag for det nødvendige antal præste-stillinger i økonomisk svage områder.Dette solidaritetsprincip har været og vurderes fortsat at være grundlæggende for folkekirken.Folkekirken skal også efter en eventuel ændring af statens økonomiske støtte have mulighed forat være til stede overalt – og være til stede i tilstrækkeligt omfang.4

Den demografiske udvikling har medført, at normeringen af præstestillinger ikke i fuldt omfangdækker behovet i befolkningstætte områder. Der er foretaget en vis justering af antallet af præ-ster i befolkningstætte og mere befolkningstynde områder. Den udvikling vil fortsætte, men deter vigtigt, at der både i befolkningstynde og i befolkningstætte områder fortsat findes en forsvar-lig præstelig betjening.Eventuelle modeller for ændring af statens tilskud til folkekirken bør derfor udformes, så detsikres, at der fortsat overalt kan lyde evangelisk-luthersk forkyndelse, uanset om folkekirkensmedlemmer lokalt har økonomisk grundlag for selv at finansiere denne forkyndelse, eller om detkun kan lade sig gøre med økonomisk tilskud fra andre dele af folkekirken.Det vil derfor være hensigtsmæssigt fortsat at sikre et ”fugleperspektiv” i henseende til fordelin-gen af præstestillinger, således at folkekirkens landsdækkende forpligtelse opretholdes med detilpasninger, som den demografiske udvikling tilsiger.Dette kan gøres ved fortsat at anvende en fordelingsmodel, der bygger på faste kriterier. Men deter samtidig et aspekt, som bør indgå i overvejelser om udformning af modeller for den fremtidi-ge styring af folkekirkens fælles økonomi.

Præstens uafhængighedDet tredje pejlemærke handler om præstens uafhængighed i udøvelsen af den pastorale forplig-telse.Præsternes forkyndelse skal ske ud fra det fælles grundlag, som udgøres af folkekirkens beken-delsesskrifter. Præsterne har tillige et fælles grundlag i form af den teologiske kandidatuddan-nelse på universiteterne, den obligatoriske uddannelse på Pastoralseminariet og den fælles ef-teruddannelse i folkekirkens institutioner til efteruddannelse af præster.At forkyndelsen skal ske ud fra et fælles grundlag, betyder dog ikke, at alle præsters forkyndelseskal være ens. Inden for det fælles grundlag er der, og skal der fortsat være, plads til, at præsterer forskellige i deres forkyndelse og i udøvelsen af deres pastorale virksomhed i øvrigt.Dette har siden 1912 bl.a. været understøttet af, at der i lov om menighedsråd er en bestemmel-se om præstens uafhængighed i forhold til menighedsrådet.Ved en ændring af menighedsrådsloven i 2007 blev det bestemt, at menighedsrådet har ansvarfor både kirkelige og administrative anliggender i sognet. Samtidig blev princippet om præstensuafhængighed af menighedsrådet i udøvelsen af den pastorale forpligtelse dog fastholdt. I be-mærkningerne til lovforslaget hed det, med henvisning til betænkning 1477/2006 Opgaver isogn, provsti og stift om dette:"Menighedsrådslovens § 1 præciseres, så det klart fremgår, at menighedsrådet - valgte med-lemmer og præst(er) - har ansvaret for at lede det kirkelige liv i sognet, såvel for så vidt angårrammerne som indholdet: »Sognets eller kirkedistriktets kirkelige og administrative anlig-gender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen.« Her-med tydeliggøres det, at valgte medlemmer og præst(er) er forpligtet til at samvirke om detkirkelige liv i sognet. [....] Samtidig præciseres menighedsrådslovens § 37, så det klart frem-går, at den vedrører præstens forkyndelsesfrihed: »Præsten er i udøvelsen af sin pastoraleforpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, uafhængig af me-nighedsrådet.«Eventuelle ændringer af statens støtte, f.eks. således at løn m.v. til præster og provster finansie-res fuldt ud af folkekirkelige midler, og en eventuel ændring af folkekirkens styre må derfor ud-formes på en måde, som gør det muligt at opretholde præstens uafhængighed af menighedsrådeti den pastorale virksomhed.Præstens uafhængighed anses under den nuværende ordning især for at være sikret i kraft af, atansættelsesmyndigheden i forhold til præster er placeret hos ministeren for ligestilling og kirke.10

Rummelighedog frihedDet fjerde pejlemærke handler om rummelighed og frihed, som er to karakteristiske træk vedfolkekirken.Det afspejler sig bl.a. i, at selv om tanken om det almindelige præstedømme med den enkeltesmedansvar for forkyndelsen og dens vilkår er grundlæggende i den evangelisk-lutherske kirke-forståelse, så stilles der i lovgivningen ikke andre krav til folkekirkens enkelte medlemmer, endat de skal være døbt, og at de skal være villige til at betale kirkeskat.Rummeligheden og friheden afspejles også i, at de rammer, som den kirkelige lovgivning sætter,giver meget store muligheder for, at man lokalt i sognemenighederne selv kan bestemme, hvor-dan det kirkelige liv skal udformes. Det giver mulighed for, at forskellige kirkesyn kan rummesog udfoldes inden for folkekirken. F.eks. er det muligt i de enkelte sognemenigheder at anvendemindre ændringer i liturgien og at benytte salmer, som ikke indgår i salmebogen, hvis præst ogmenighed er enige om det, og biskoppen godkender afvigelserne.Allerede få år efter grundloven blev det fastslået, at folkekirkens medlemmer ikke længere skul-le være bundet til bopælssognet. Det skete med loven om sognebåndsløsning i 1855, der gavmulighed for, at medlemmer af folkekirken kunne knytte sig til en præst i et andet sogn, hvis defølte sig mere i overensstemmelse med denne præsts forkyndelse end med forkyndelsen i bo-pælssognet.Folkekirkemedlemmernes mulighed for at vælge blev godt 10 år senere markant udbygget medden lov, der gjorde det muligt at oprette valgmenigheder.Senere er der i lovgivningen indføjet forskellige bestemmelser, som yderligere underbygger tan-kerne om rummelighed og frihed. Det gælder forskellige regler, som sikrer, at der kan tages hen-syn til mindretal i en sognemenighed, f.eks. i forbindelse med præsteansættelser, og i form afadgang til at holde gudstjenester med en præst, som tilkaldes udefra. En yderligere frihedsbe-stemmelse er, at en menighed kan løse stiftsbånd til en biskop i et andet stift.Det er i udvalgets kommissorium anført som en forudsætning, at udvalget bl.a. skal arbejde udfra folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn.

Den indbyrdes forbundethed ligger naturligvis i første række i den fælles evangelisk-lutherskebekendelse og i folkekirkens fremtræden som ét trossamfund med fælles, autoriserede gudstje-nesteordninger, ritualer og salmebøger. Dertil kommer folkekirkens fælles forbundethed gen-nem fælles gejstlig retspleje, fælles ansættelsesmyndighed for præster, fælles regler for menig-hedernes valg af deres repræsentative organer og for disse organers virksomhed, fælles reglerfor stiftelse og ophør af medlemskab, fælles regler for rettigheder og pligter og i en vis udstræk-ning desuden fælles økonomi. Hele dette ordningsmæssige fællesskab gennemføres og sikres ipraksis gennem den nære forbindelse mellem folkekirken og staten.Det kan således konstateres, at folkekirken fortsat i meget stor udstrækning er karakteriseretved et nærhedsprincip, som også fremmer rummelighed og frihed og derigennem mangfoldig-hed. Det har medvirket til, at folkekirken består af mange små enheder og samtidig er en lands-dækkende helhed.Nærhedsprincippet indebærer i folkekirkens sammenhæng for det første, at det, der kan løseslokalt, fortsat løses lokalt - enten i det enkelte sogn eller i et samarbejde mellem flere sogne. Detenkelte sogn kan frit vælge at løse en opgave selv eller vælge at gå ind i et samarbejde. De friekirkelige organisationers lokale arbejde foregår ofte på tværs af sognestrukturen.Det indebærer dernæst, at løsning af opgaver på et fælles (højere) niveau først og fremmest børske i situationer, hvor der i den nære sammenhæng er tilslutning til, at en opgave kan løses bed-re gennem samarbejde på et højere niveau. Der er dog også opgaver, som efter deres karaktermå løses i fællesskab eller på et højere niveau end det enkelte sogn, herunder for folkekirkensom helhed.I de senere år har den demografiske udvikling været med til at fremme samarbejde mellem deenkelte menigheder. Samarbejde indebærer i mange tilfælde, at det er muligt at gennemføreaktiviteter, som menighederne, eller nogle af dem, ikke har økonomiske eller menneskelige res-sourcer til at gennemføre alene.Ændrede økonomiske og strukturelle forhold har således betydet en udfordring i forhold til deenkelte menigheders status som selvstændige forvaltningsmæssige størrelser. Denne status ud-fordres også i nogen grad af en øget kompleksitet i de almene regler i samfundet, som folkekir-ken, dens menigheder og menighedsråd også må efterleve. F.eks. regler om ansættelsesforholdog arbejdsmiljø samt åbenhed og transparens i forhold til økonomiske dispositioner.Derfor samarbejdes der i stadigt stigende omfang på tværs af sognegrænser om varetagelse afnogle af disse opgaver.Der er således en vis udvikling i retning af, at folkekirken på det lokale niveau i stigende gradopfattes som et fælles anliggende med provstiet eller stiftet som ramme. Denne udvikling kan ibedste fald være med til at fastholde og måske endog styrke medlemmernes opbakning til folke-kirken på grund af de muligheder, som skabes gennem samarbejdet, dels i forhold til økonomien,dels i forhold til, hvilke opgaver der er menneskelige og økonomiske ressourcer til at tage op.Enheden eller fællesskabet kommer i forhold til økonomi bl.a. også til udtryk i, at løn m.v. tilpræster m.v. samt udgifter til nogle stifts- eller landsdækkende institutioner og aktiviteter finan-sieres på et fælles, centralt niveau.Afhængigt af hvordan en eventuel ændring af statens økonomiske støtte og dermed også finan-siering af løn m.v. til præster udformes, er der imidlertid en risiko for, at denne enhed kan kom-me under pres.Jo mere decentralt beslutningskompetence og ansvar for ansættelse af og finansiering af løn m.v.til præster og provster bliver placeret, des større risiko vil der være for, at der bliver markanteforskelle mellem forholdene i de forskellige dele af folkekirken. Forskelle mellem forholdene i 10"stiftsfolkekirker" og/eller forskelle mellem forholdene i 98 "provstifolkekirker" (svarende tilantallet af kommuner og dermed ligningsområder) og/eller forskelle mellem forholdene i etlangt større antal pastorater og sogne.12

Risikoen for en sådan udvikling kan for det første begrundes i, at der er markante forskelle mel-lem de enkelte stifters og ligningsområders selvstændige økonomiske bæreevne. Det vil, med-mindre der sikres en udligning, så økonomisk stærke områder bidrager til de økonomisk svage-re, medføre væsentlige forskelle mellem mulighederne for at opretholde gejstlig betjening i detomfang, som vurderes nødvendigt for at sikre folkekirkens tilstedeværelse med forkyndelseoveralt.Desuden kan forskelle mellem kirkelige og kirkepolitiske synspunkter i de enkelte stifter ogprovstier bidrage til en udvikling i retning af 10 eller 98 eller endnu flere kirker.En sådan udvikling kan siges at have afsæt på det nationale niveau, idet den i givet fald vil væreen følge af beslutninger om i betydeligt omfang at decentralisere kompetence og ansvar.En sådan udvikling, hvor der med afsæt på det nationale niveau opstår væsentlige forskelle mel-lem folkekirkens ressourcer og udtryk i de enkelte provstier og/eller stifter, medfører risiko for,at medlemmernes opbakning til folkekirken visse steder kan blive svækket.

Demokratisk legitimitetDet sjette pejlemærke handler om demokratisk legitimitet.Folkekirken er karakteriseret ved en høj grad af magtspredning. Indflydelsen i folkekirken erdelt mellem forskellige organer, bl.a.: Folketinget, ministeren for ligestilling og kirke, biskopper-ne, stiftsrådene, provstiudvalgene og menighedsrådene.Det indebærer, at der er en indbygget afbalancering af magt mellem de forskellige organer. Derer desuden en afbalancering af magt mellem lægfolket og gejstligheden. Det kommer bl.a. til ud-tryk i den forpligtelse, som de valgte medlemmer af menighedsrådene og præsterne har til atsamvirke om det kirkelige liv i sognet. Det kommer også til udtryk i sammensætningen af prov-stiudvalg og stiftsråd, hvor der også er både læge og gejstlige medlemmer.Magtspredningen og magtbalancen medvirker til, at der er og kan være stor frihed i folkekirken.Både forud for indførelsen af menighedsråd i 1903 og siden har der i såvel kirkelige som politi-ske kredse som regel været en forbeholden holdning over for etablering af nye kompetente or-ganer i folkekirken. Der har politisk og i dele af det kirkelige miljø ikke kun været en forbehol-den, men en direkte afvisende holdning i forhold til at tillægge nye eller eksisterende organerkompetence til at udtale sig på hele folkekirkens vegne om teologiske, kirkepolitiske og især omalment politiske spørgsmål.Disse holdninger i forhold til nye organer prægede både den kirkelige og den politiske drøftelseom lovforslag om etablering af permanente stiftsråd. I lovforslaget, som blev fremsat i Folketin-get i november 2008 og vedtaget i maj 2009, var stiftsrådenes beslutningskompetence derforudtrykkeligt afgrænset til nogle økonomiske og administrative anliggender, for at der kunneopnås den bredest mulige enighed.De beskrevne tendenser til forbehold over for etablering af kompetente organer i folkekirkenhar betydning i forbindelse med en eventuel ændring af statens tilskud og i det hele taget i for-bindelse med overvejelser om en fremtidig styringsstruktur for såvel den fælles økonomi somfolkekirkens indre anliggender.F.eks. vil en ændring af statens tilskud til et bloktilskud rejse spørgsmålet om, hvem der skalhave kompetencen til at beslutte den detaljerede fordeling af et bloktilskud mellem formål oggeografiske områder. En ændring af finansiering af løn m.v. til præster og provster vil, uansethvordan den udformes, rejse spørgsmål om, hvem der skal have kompetencen til at normereantallet af præstestillinger og til at beslutte, hvor stillingerne skal placeres. Afhængigt af hvor-dan finansieringen udformes, kan der også blive rejst spørgsmål om, hvem der skal have ansæt-telseskompetencen i forhold til præster og provster.

Problemstillingen kan kort skitseres således: Jo mere detaljeret Folketinget er i lovgivning omnormering og finansiering af præstestillinger og i lovgivning om statens tilskud, des mindre vilomfanget være af den beslutningskompetence, som efterfølgende skal udøves af ministeren forligestilling og kirke og/eller valgte folkekirkelige organer. Og omvendt.Det har betydning i forhold til vurdering af eventuelle nye folkekirkelige organer samt dissesopgaver og kompetence.Folkekirkens struktur er som nævnt baseret på demokratisk valgte organer med menighedsrå-dene som det helt centrale organ, der sammen med provstiudvalget har ansvaret for den lokalekirkelige økonomi.Menighedsrådene henter deres demokratiske legitimitet fra, at alle voksne medlemmer af folke-kirken har adgang til at deltage i valget af dem.Menighedsrådene deltager i samtlige øvrige valg i folkekirken, idet det er menighedsrådenesmedlemmer, der vælger de fleste af provstiudvalgets og stiftsrådets medlemmer. Menighedsrå-dene har også stemmeret ved valg af stiftets biskop. Menighedsrådet har desuden gennem sinindstillingsret afgørende indflydelse på valg af sognets præst(er), og menighedsrådet og prov-stiudvalget har gennem en udtaleret indflydelse på valg af provst.Valg til provstiudvalg og stiftsråd sker således ved indirekte valg, hvor de læge medlemmer væl-ges blandt folkekirkens medlemmer.Det kan være et demokratisk problem, at valg sker ved indirekte valg, specielt når interessen forat deltage i menighedsrådsvalget – i hvert fald når man ser på antallet af afstemningsvalg ogstemmeprocenten ved disse – er forholdsvis beskeden.Et alternativ til det indirekte valg af provstiudvalg og stiftsråd samt et eventuelt nyt organ forfolkekirken på landsplan vil være et direkte valg, f.eks. i hvert provsti. En indvending herimodkan være, at der næppe vil være større interesse blandt folkekirkens medlemmer for at deltage ivalg af medlemmer til et eventuelt centralt organ, end der er for at deltage i valg af det lokalemenighedsråd.Det bør således overvejes, hvordan der kan sikres et eventuelt nyt folkekirkeligt organ på lands-plan en tilstrækkelig demokratisk legitimitet.Heroverfor står det forhold, at de nuværende kompetente organer for folkekirken - Folketingetog regeringen repræsenteret ved ministeren for ligestilling og kirke - har en meget høj grad afdemokratisk legitimitet, om end ikke nødvendigvis i en folkekirkelig sammenhæng. Folketingetgennem det direkte valg, og regeringen/ministeren ved at stå til ansvar over for Folketinget.

Indre anliggender - hvad er det, og hvem har kompetencen?Traditionelt anses ritualer, gudstjenesteordningen, bibeloversættelse og salmebog for at høre tildet, der ofte betegnes som folkekirkens indre anliggender. Til de indre anliggender regnes ogsåtilsynet med de specifikt gejstlige dele af præsternes embedsførelse i form af forkyndelse ogforvaltning af sakramenterne.Siden 1849 har regeringen i kraft af en sædvane ved vedkommende minister stået for regulerin-gen af de indre kirkelige anliggender i det omfang, det er nødvendigt at regulere dem. Regulerin-gen sker gennem kongelige anordninger eller resolutioner, der udstedes efter ministerens ind-stilling og på ministerens ansvar.Som eksempler på den retlige regulering i medfør af den nævnte retssædvane kan nævnes, atder ved kongelig resolution er autoriseret gudstjenesteordning, bibeloversættelse, salmebog ogritualer for dåb, nadver i hjemmet, vielse og jordpåkastelse samt for bispevielse, kirkeindvielse,præstevielse og provsteindsættelse. Der er også ved kongelig anordning fastsat bestemmelserom dåb, konfirmation og indledende konfirmationsforberedelse (minikonfirmander).Biskopperne har, som supplement til de ritualer m.v., der er fastsat ved kgl. resolution eller kgl.anordning, udarbejdet vejledende ordninger for nogle andre kirkelige handlinger. Der er bl.a.vejledende ordninger for begravelse og bisættelse, hvor kun ritualet for jordpåkastelse er auto-riseret, urnenedsættelse, kirkegårdsindvielse og kapelindvielse.Det er ministeren for ligestilling og kirke, som i medfør af en retssædvane har enekompetencentil at foretage den retlige regulering af disse anliggender, selv om de betegnes som indre kirkeli-ge anliggender. De indre anliggender blev før grundloven reguleret ved kgl. resolution eller kgl.anordning. Denne ordning er blevet videreført, fordi der ikke er blevet lovgivet om, at det skulleske på en anden måde, og fordi Rigsdagen og siden Folketinget har afstået fra at regulere disseområder ved lov.5Det er kun ministeren, som kan anmode om en kongelig resolution eller kongelig anordning, ogder er hverken ved lovgivning, der er vedtaget af Folketinget, eller på anden måde fastsat reglerom, hvilken fremgangsmåde ministeren skal anvende i forbindelse med regulering af indre an-liggender.Fra lovgivers side anses det for en forudsætning, at ministeren gør brug af sin kompetence, ideten retlig regulering af de indre anliggender er nødvendig, for at folkekirken kan fungere. Mini-steren skal naturligvis handle inden for grundlovens rammer, herunder grundlovens § 4, derfastslår, at det er den evangelisk-lutherske kirke, som er den danske folkekirke.De skiftende ministre siden 1849 har imidlertid generelt udvist stor skønsomhed og været tilba-geholdende overfor selvstændigt at regulere de indre kirkelige anliggender. Ministerens kompe-5

tence til at udstede anordninger på disse områder er derfor blevet udøvet på grundlag af indstil-linger fra biskopper eller rådgivning i form af betænkninger fra udvalg, arbejdsgrupper ellerkommissioner med deltagelse af biskopper og andre teologisk sagkyndige.De ovennævnte emner, der er omfattet af den traditionelle forståelse af begrebet indre anlig-gender, vedrører kernen i folkekirken som evangelisk-luthersk kirke.Ved siden af disse emner er der nogle anliggender, som kan siges også at vedrøre kernen, mensamtidig har andre aspekter, og som derfor er reguleret på anden måde.Det gælder de uddannelsesmæssige krav m.v., der stilles som forudsætning for at være ansatsom præst i folkekirken. Disse krav er fastsat i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.samt i bekendtgørelser og cirkulærer, der er udstedt med hjemmel i denne lov.Det gælder også regler om behandling af spørgsmål om, hvorvidt en præst eller biskop er i stridmed folkekirkens lære. Disse regler er fastsat i lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager.Særligt om biskoppernes rolle i hidtidig praksisI praksis har biskopperne gennem en lang årrække udøvet deres forpligtelse til at udføre gejst-ligt tilsyn i folkekirken inden for deres stift ved også som kollegium at føre gejstligt tilsyn medfolkekirkens indre anliggender. Denne fælles tilsynsvirksomhed udføres aktuelt i praksis bl.a.ved kvartårlige bispemøder med fælles dagsorden og referat, der også er undergivet offentlighe-dens indsigt. Bispekollegiet fungerer uden fast formand, hvorved understreges, at biskopperne idenne fælles drøftelse af tilsynsopgaverne er ligeværdige. Biskopperne indstiller i fællesskabrepræsentanter, der af ministeren udpeges til en lang række folkekirkelige organer og organisa-tioner (som Det mellemkirkelige Råd og Danske Sømands- og Udlandskirker).Biskopperne tager endvidere initiativ til og bidrager til en løbende videreudvikling af bibelover-sættelse, folkekirkens liturgi og ritualer samt salmebog. Dette foregår ofte i et udvalg eller enkommission nedsat af ministeren efter drøftelse med biskopperne. Dermed sikres også et bredtfagligt, folkeligt og folkekirkeligt netværk bag forslagene. Biskopperne har i hidtidig praksis ind-stillet ændringer af ritualer m.v. til ministeren på grundlag af et klart kvalificeret flertal. Ministe-ren har ikke formelt set været forpligtet til at føre biskoppernes indstilling ud i livet, men praksishar tydeligt vist, at grundigt gennemarbejdede ønsker om f.eks. en ny salmebog er blevet gen-nemført.Endvidere udarbejder biskopperne vejledninger om f.eks. en nærmere forståelse og praktiskanvendelse af ritualerne, ligesom biskopperne har udarbejdet vejledende ritualer for f.eks. ur-nenedsættelser. Uden for området ’indre anliggender’ kan ligeledes nævnes, at biskopperne ifællesskab tager stilling til tolkning af spørgsmål, der er henlagt til deres kompetence, såsomudarbejdelse af en liste over kristne trossamfund, der på forhånd vil kunne forvente at få en an-modning imødekommet om at få folkekirkens kirkebygninger stillet til rådighed i bestemtesammenhænge.Endelig er det også praksis, at biskopperne regelmæssigt mødes med ministeren bl.a. til drøftel-se af anliggender, der måtte indebære brug af det gejstlige tilsyn. Samlet har bispekollegiet såle-des i praksis initiativret og -pligt vedrørende tilsyn med folkekirkens indre anliggender.6Det mellemkirkelige Råd og biskopperne har udarbejdet en fælles forståelse af, hvordan mel-lemkirkelige spørgsmål af læremæssig betydning skal afklares. Det fremgår af den fastlagtepraksis, at Det mellemkirkelige Råd forelægger sådanne spørgsmål for bispekollegiet forud forbeslutning i det mellemkirkelige råd med henblik på, at biskopperne har mulighed for på lære-mæssigt grundlag at udtale sig om en beslutning i det mellemkirkelige arbejde.

Overvejelser om styring af indre anliggenderFælles gudstjenesteordning og ritualer, fælles regler omkring dåb og konfirmation samt fællessalmebog og bibeloversættelse er med til at understrege og fastholde, at folkekirken er en hel-hed, samtidig med at de ca. 2.200 sogne er grundenhederne i folkekirken.Udvalgets medlemmer er derfor enige om, at der fortsat skal være fælles regler for disse forhold,der ofte betegnes som folkekirkens indre anliggender (jf. pejlemærket 2.200 menigheder - énfolkekirke).Der er også enighed om, at det som hidtil skal være muligt i de enkelte sognemenigheder f.eks. atanvende mindre ændringer i liturgien og at benytte salmer, som ikke indgår i salmebogen, hvispræst og menighedsråd er enige om det (jf. pejlemærket Rummelighed og frihed), og biskoppenkan godkende den lokale beslutning.Fastsættelse af ritualer m.v. for de områder, der er omfattet af begrebet indre anliggender, erregelfastsættelse i lighed med den, som for andre områder af folkekirkens virke sker ved Folke-tingets lovgivning.På grund af de indre anliggenders særlige karakter ser udvalget gerne, at de indre anliggenderfortsat bliver reguleret ved kgl. resolution eller kgl. anordning frem for at blive reguleret vedlovgivning i Folketinget.Der er, som nævnt ovenfor i beskrivelsen om indre anliggender, aldrig fastsat regler om forløbetaf den proces, som fører frem til en kgl. resolution eller kgl. anordning om indre anliggender. Deter dog som nævnt praksis, at ministerens indstillinger om kgl. resolutioner eller anordninger erbaseret på indstillinger fra biskopperne eller rådgivning i form af betænkninger fra arbejds-grupper, udvalg eller kommissioner.I den hidtidige praksis har der også været lagt vægt på, at bibeloversættelsen og salmebogensåvel som folkekirkens liturgi og ritualer har bred folkelig betydning for langt de fleste danskere.Uanset model for tilrettelæggelse af de indre anliggender i fremtiden bør der tages højde for, atændringer af disse kan have betydning for samfundet generelt og dermed for befolkningen somhelhed. Derfor er det naturligt, at brede dele af befolkningen har en interesse i at kunne gennem-skue og deltage i fremtidige ændringer af bibeloversættelse, salmebog, liturgi og ritualer. Dettebør ske både ved bred faglig involvering i arbejdet og ved brede folkelige og folkekirkelige hø-ringer over udkast til ændringer i formuleringerne af de indre anliggender.Der kan tænkes forskellige holdninger til, hvordan processen frem mod kgl. resolution eller kgl.anordning skal være.To yderpunkter blandt holdningerne er:Den nuværende ordning, hvor ministeren har enekompetencen til at beslutte, hvad derskal forelægges til kgl. resolution eller kgl. anordning, har fungeret godt i praksis, idetministeren har udvist skønsomhed og traditionelt har inddraget brede folkekirkelige ogfolkelige kredse. Ordningen er baseret på en retssædvane, og der er ikke fastsat reglerom, hvem der skal inddrages eller høres forud for ministerens beslutning.Ansvaret for regulering af de indre anliggender skal i videst muligt omfang placeres hoset folkekirkeligt organ. Hvis den formelle regulering af indre anliggender fortsat skal skeved kgl. anordning eller kgl. resolution, kan det dog kun ske efter indstilling fra ministe-ren.

proceduren, der skal føre frem til en beslutning om ændringer af indre anliggender, så alle rele-vante interessenter er klar over, hvordan de kan komme til at indgå i arbejdet.Der kan både til den nuværende ordning og til andre modeller for anderledes styring af de indreanliggender peges på såvel fordele som ulemper.Udvalget er i den forbindelse klar over, at det, der af nogle opfattes som en fordel, af andre kanopfattes som en ulempe. Udvalgets medlemmer er heller ikke nødvendigvis enige om, hvad derer henholdsvis fordele og ulemper ved den nuværende ordning eller de efterfølgende modellerfor en anderledes styring af folkekirkens indre anliggenderDet kan f.eks. anses som fordele ved den nuværende ordning,at den i praksis har fungeret godt, bl.a. fordi den er åben for, at mange forskellige i folke-kirken har mulighed for at pege på ønsker eller behov for udarbejdelse af nye ritualer el-ler regler eller ændring af de eksisterende, ogat der ikke er etableret et kirkeligt organ med kompetence til på hele folkekirkens vegneat indstille eller træffe beslutninger om nye ritualer eller regler eller ændring af de eksi-sterende.at det formelt er ministeren alene, som har kompetence til at beslutte, om der skaliværksættes et arbejde med henblik på udformning af nye ritualer eller regler, ogat der ikke er fastsat regler om, hvordan eller i hvilket omfang repræsentanter for folke-kirken - heriblandt biskopper, der har et særligt læremæssigt ansvar, andre gejstlige ogsagkyndige samt lægfolk - kan eller skal inddrages i udformning af nye ritualer eller reg-ler.

I de følgende afsnit beskrives tre modeller for, hvordan en anderledes regulering af indre anlig-gender kan tilrettelægges.Fælles for modellerne er, at de sigter på at skabe større klarhed omkring kompetencerne i for-hold til regulering af de indre anliggender.Den første model indebærer begrænsede ændringer, idet den først og fremmest sigter på, at dennuværende ordning og praksis bliver lovreguleret. Den tredje model er den mest vidtgåendemed placering af betydelig kompetence i et folkekirkeråd. Den anden model afspejler en mulig-hed mellem disse holdningsmæssige yderpunkter.Det skal understreges, at uanset hvilken model for lovregulering, der vælges, vil ministeren ikraft af de forfatningsretlige rammer bl.a. fortsat have mulighed for at tage lovgivningsmæssigeinitiativer. Ministeren kan i så henseende ikke forpligtes til at følge resultatet af en foretagethøring eller indstilling.

Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordningFormålet med model 1 er:At skabe større klarhed om den gældende ordning. Derfor fastsættes der ved lovgivning reglerom regulering af de af folkekirkens indre anliggender, som i dag reguleres på grundlag af rets-sædvane ved kgl. resolution eller kgl. anordning.Der fastsættes endvidere regler om, hvordan biskopperne inddrages formelt i processen medregulering af indre anliggender.Skematisk oversigt over model 1FormålStørre klarhed i beslut-ningsprocesser angåen-de indre anliggender, deri dag afgøres ved kgl.resolution eller kgl. an-ordning.Desuden:Sikre, at der fra folkekir-kelig side kan tages initi-ativ til ændringer.Begrænsning af ministe-rens indflydelse .Tydeliggjort indflydelsefor biskopperneOrganIngen nyeorganer,men lov-givningom initia-tivret ogforholdetmellemministerog biskop-perFolkekirkensindflydelseIngen nye or-ganer, menlovgivning ominitiativret ogom forholdetmellem mini-ster og biskop-perFolketing ogregeringMinisterensindflydelsebegrænses afpligt til for-handling medbiskopperneStøtte-funktionIngen æn-dringerØkonomiIngenændringer

Opgaver i model 1Denne model medfører ingen ændringer i de opgaver, som i dag hører under henholdsvis Dron-ningen og ministeren. Det vil sige: Autorisation ved kgl. resolution af gudstjenesteordning, ritua-ler, salmebøger, bibeloversættelser samt kgl. anordninger om dåb, dåbsoplæring og konfirmati-on. Modellen indebærer således alene, at der ved lov fastsættes regler, som svarer til praksisunder den nuværende ordning.Lovgivningen vil derfor indeholde bestemmelser om ministerens muligheder for at tage nyeinitiativer og ministerens muligheder for at nedsætte udvalg m.v. Endvidere vil der være be-stemmelser om ministerens mulighed for at sende sager om indre anliggender til høring i folke-kirken samt om ministerens adgang til at benytte teologisk sagkundskab.Gennem lovreguleringen sikres desuden, at der fra folkekirkelig side kan tages initiativ til æn-dringer af indre anliggender. Samtidig sker der en begrænsning af ministerens muligheder for athandle uden om folkekirken eller imod folkekirkens ønsker. Desuden sikres det, at der normaltvil være en bred folkekirkelig opbakning til ændringer i folkekirkens indre anliggender.Den øgede regulering kan bestå i, at der i lov fastsættes bestemmelser om, at ministeren kun kantage et initiativ til samt gennemføre regulering af indre anliggender efter forudgående forhand-ling med biskopperne, og at biskopperne kan opfordre ministeren til at tage et initiativ.

Biskopperne kan som hidtil beslutte at udarbejde vejledninger og vejledende ritualer, der ikkeskal autoriseres ved kgl. resolution, og som derfor ikke kræver ministerens eller Dronningensmedvirken.Sammensætning af organer i model 1Der skal ved denne model ikke oprettes nye organer.Ministeren vil som hidtil have kompetencen til at beslutte, om en indstilling skal forelægges forDronningen. Modellen indebærer imidlertid, at ministerens kompetence til det vil fremgå af enlov og ikke som i dag være baseret på en sædvane.Ministeren vil være forpligtet til forhandling med bispekollegiet, før ministeren tager initiativ tileller gennemfører ændring af regler vedrørende indre anliggender, og bispekollegiet får en for-mel ret til at opfordre ministeren til at tage et initiativ. Det forudsættes, at det som hidtil ikkealene er biskopperne, men brede folkekirkelige og faglige kredse, der inddrages i arbejdet.Det forventes, at Folketinget som hidtil udviser betydelig tilbageholdenhed i sager om indre an-liggender, således at reguleringen af de enkelte anliggender fortsat ikke skal behandles i en lov-givningsprocedure.Balancen mellem folkekirken og staten forudsættes at forblive uændret. Folketinget vil som hid-til have mulighed for at stille spørgsmål til ministeren.Fordele og ulemper ved model 1Det kan anses som fordele ved model 1,at den nuværende balance i forholdet mellem folkekirken og staten bevares,at intet organ kan udtale sig eller træffe beslutninger på folkekirkens vegne,at den gældende ordning, der i dag kun er defineret i sædvane, bliver beskrevet i lovbe-stemmelser,at modellen fastholder den praksis, der har været for, at regulering af indre anliggenderikke skal behandles i almindelig lovgivningsprocedure i Folketinget og derfor ikke blivergenstand for eller resultat af politiske forhandlinger og aftaler,at ministeren kun efter forhandling med biskopperne kan tage initiativ til samt gennem-føre regulering af indre anliggender,at biskopperne kan opfordre ministeren til at tage et sådant initiativ,at både ministeren og bispekollegiet får kompetence til at nedsætte udvalg til forbere-delse af ændringer i regler om indre anliggender,at der gennem tydelige procedureregler sikres bred faglig, folkekirkelig og folkelig ind-flydelse på udformning af regler om indre anliggender, ogat fastholdelse af ministerens kompetence er i overensstemmelse med og understregerstatens pligt til at understøtte folkekirken.at det fortsat vil være ministeren, og dermed staten, som alene har kompetencen til at af-gøre, om der skal ske ændringer i regler om indre anliggender,at ministeren ikke vil have pligt til at følge indstillinger fra biskopperne, der har et sær-ligt læreansvar som følge af deres tilsynsembede, ogat ministeren ikke vil have pligt til at følge indstillinger fra andre organer, grupper ellersagkyndige i folkekirken.

Model 2: Kirkeråd med begrænset kompetenceFormålet med model 2 er:At skabe større klarhed i beslutningsprocesserne angående de dele af folkekirkens indre anlig-gender, der i dag afgøres ved kgl. resolution eller kgl. anordning.Det er endvidere formålet at øge såvel den læge som den gejstlige indflydelse ved at lade et nytorgan, der består af læge og gejstlige deltage i beslutningsprocessen.Det sker ved at formalisere beslutningsprocedurerne i et regelsæt, der også omfatter oprettelsenaf et råd bestående af gejstlige og læge -folkekirkerådet.Endvidere sker der en tilkobling af de frie folkekirkelige organisationer samt folkekirkens per-sonaleorganisationer til den formelle struktur, ved at de frie organisationer også bliver repræ-senteret ved medlemmer i rådet, mens en repræsentant for personaleorganisationerne får ob-servatørstatus.Modellen forudsætter som de øvrige modeller, at biskopperne fortsat både udøver tilsyn i hvertsit stift og som kollegium udøver tilsyn på landsplan. Der skal således fastlægges en procedurefor at indhente biskoppernes rådgivning som led i og forud for endelig beslutning om spørgsmål,der har tilsynskarakter.Skematisk oversigt over model 2FormålStørre klarhed ibeslutningspro-cesser angåendeindre anliggen-der, der i dagafgøres ved kgl.resolution ellerkgl. anordning.Øget folkekirke-lig indflydelseOrganEt folkekir-keråd bestå-ende af lægeog gejstlige,herunderbiskopper,samt to med-lemmer ud-peget af mi-nisteren, tremedlemmerudpeget affrie folkekir-kelige orga-nisationer oget medlemfra folkekir-kens perso-naleorganisa-tionerFolkekirkensindflydelseDe læge medlem-mer af rådet væl-ges af menigheds-rådene. Repræ-sentanterne forpræster, provsterog biskopper væl-ges af og blandthenholdsvis præ-ster, provster ogbiskopper.Frie folkekirkeligeorganisationersamt personale-organisationerbliver repræsen-teret.Rådet har pligt tilat høre biskop-perne i lære-spørgsmålFolketing ogregeringMinisteren udpegerto medlemmer tilfolkekirkerådet.I øvrigt som nu -Folketinget og rege-ringen forventes atvære tilbageholden-de.Nye initiativer vedrø-rende regler om in-dre kirkelige anlig-gender forudsætterregeringens tilslut-ning.Modellen forudsæt-ter et samspil mellemrådet og ministerenStøtte-funktionSekretari-at vareta-ges af enstiftsad-ministra-tionØkonomiFælles-fonden

Folkekirkerådet afgiver indstilling til ministeren i de sager, ministeren forelægger for rådet. Rå-det drøfter på eget initiativ spørgsmål, som rådet finder af betydning for de nævnte sagsområ-der. Rådet afgiver indstillinger til ministeren om iværksættelse af nye initiativer på rådets om-råde.Ministeren skal forelægge spørgsmål angående kultus og ritus for rådet, som afgiver en udtalel-se.Ministeren er ikke forpligtet til at følge rådets indstilling.Ministerens rolle i forhold til Folketinget og regeringen ændres ikke.Den endelige beslutning om regulering af regler om indre anliggender sker fortsat ved kgl. reso-lution eller kgl. anordning efter indstilling fra ministeren.Folketinget vil som hidtil have mulighed for at stille spørgsmål til ministeren, og der vil derforvære adgang for ministeren til at bede folkekirkerådet om at fremkomme med udtalelser ellernærmere oplysninger. Folketinget forventes som hidtil at udvise betydelig tilbageholdenhed.Folkekirkerådet kan nedsætte permanente og ad hoc udvalg med deltagelse af relevante sag-kyndige og andre rådgivere, f.eks. et permanent salmebogsudvalg til at belyse emner, som rådetbeslutter at behandle.Sammensætning af organer i model 2Folkekirkerådet kan sammensættes således:10 læge medlemmer. Der vælges 1 medlem fra hvert stift. Valgbare er alle, der er valgba-re til menighedsråd. Valgret har medlemmer af menighedsråd1-2 medlem(mer), der vælges af og blandt de læge medlemmer af provstiudvalgene1-2 medlem(mer), der vælges af og blandt de læge medlemmer af stiftsrådene3 præster, der vælges af og blandt præsterne2 provster, der vælges af og blandt provsterne2 biskopper, der vælges af biskopperne2 medlemmer udpeget af ministeren3 læge medlemmer, der udpeges af de frie folkekirkelige organisationer1 medlem udpeget af folkekirkens personaleorganisationer.

Folkekirkerådet kommer således til at bestå af 25-27 medlemmer.Der fastsættes en forretningsorden for rådet. Folkekirkerådet træffer beslutninger i møder. Ud-gangspunktet er, at rådet er beslutningsdygtigt, når halvdelen af medlemmerne er til stede. Al-ternativt kan der være en bestemmelse om, at rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelenaf de læge medlemmer og mindst halvdelen af de gejstlige medlemmer, heriblandt mindst enbiskop, er til stede.Den foreslåede sammensætning af folkekirkerådet indebærer, at rådet har en overvægt af lægemedlemmer.Folkekirkerådet skal derfor i sager, der berører læremæssige forhold, og som rådet beslutter atbehandle, anmode biskopperne om at tage stilling til det læremæssige som en konsekvens afbiskoppernes læremæssige ansvar. Det samme gælder, hvis ministeren forelægger en sag medlæremæssigt indhold for folkekirkerådet. Biskoppernes indstilling i sådanne sager indgår somden læremæssige del af rådets behandling af sagen. Biskoppernes indstilling er dog ikke formeltbindende for rådet. Den beskrevne procedure svarer til den model, som er aftalt mellem Detmellemkirkelige Råd og biskopperne.22

Folkekirkerådet sekretariatsbetjenes af en stiftsadministration, der vælges af rådet i samrådmed biskopperne.Udgifter ved rådets virksomhed afholdes af fællesfonden. Valg af medlemmerne vil være forbun-det med en del udgifter, ligesom der kan blive tale om mødeudgifter m.v. i form af befordrings-godtgørelse til læge medlemmer af rådet og til deltagere i udvalgsmøder samt eventuelt honora-rer til sagkyndiges deltagelse i udvalgs- eller rådsmøder. Herudover forventes ikke udgifter afbetydning.Biskoppernes rolle i øvrigt ændres ikke.Biskopperne har som hidtil mulighed for at udsende vejledninger. Det kan være vejledende ritu-aler, der ikke autoriseres ved kongelig resolution, og som optrykkes i ritualbogen, eller det kanvære vejledninger fra hver enkelt biskop, som kan være forskellige fra stift til stift.Fordele og ulemper ved model 2Det kan anses som fordele,at et bredt sammensat organ - folkekirkerådet - får en afgørende indflydelse på regule-ring af indre anliggender,at folkekirkerådets kompetencer fastlægges ved lov, og at de bl.a. omfatter initiativret iforhold til regulering af indre anliggender samt ansvaret for at udforme eller tilrettelæg-ge udformningen af regler, hvorefter rådet afgiver indstilling til ministeren,at folkekirkerådet får pligt til at høre biskopperne i sager, der berører læremæssige for-hold,at der fastholdes en kompetence og et ansvar hos ministeren, idet ministeren ikke vil ha-ve pligt til at indstille folkekirkerådets forslag til kgl. resolution eller kgl. anordning, ogat ministeren skal forelægge spørgsmål, der vedrører kultus og ritus for folkekirkerådet,før ministeren tager stilling til dem.at ministerens initiativret i forhold til indre anliggender begrænses af en pligt til at fore-lægge initiativer for folkekirkerådet,at også andre nye initiativer skal behandles i folkekirkerådet, før de kan fremmes,at der etableres et bredt sammensat organ med i alt 25-27 medlemmer med vidtgåendekompetence i forhold til indre anliggender,at der er en meget markant overvægt af læge medlemmer i det organ, der får det formel-le hovedansvar for sager, der vedrører læremæssige spørgsmål,at der kan opstå en vis overlapning mellem folkekirkerådets og biskoppernes opgaver,ogat der med folkekirkerådet indføres et organ, der kan udtale sig på folkekirkens vegne iforhold til indre anliggender.

Modellen svarer således som udgangspunkt til model 2 med oprettelse af et folkekirkeråd, menrådets opgaver udvides, så rådet også får mulighed for at få indflydelse på de kerneanliggender,der i dag reguleres ved lov, dvs. reglerne om den gejstlige retspleje, præsteuddannelserne og § 2-tilladelserne til at søge præstestillinger m.v. Der skal fastlægges en procedure for at indhentebiskoppernes rådgivning som led i og forud for endelig beslutning om spørgsmål, der har til-synskarakter.Skematisk oversigt over model 3FormålStørre klarhed i be-slutningsprocesserangående indre an-liggender, der i dagafgøres ved kgl. reso-lution eller kgl. an-ordning.Øget folkekirkeligindflydelse også påde af folkekirkenskerne-anliggender,der er reguleret vedlovgivningOrganSvarer tilmodel 2FolkekirkensindflydelseSvarer til model 2.Da rådets opga-veportefølje udvi-des, får rådetdermed størreindflydelseFolketing ogRegeringMinisteren udpegerto medlemmer tilfolkekirkerådet.I øvrigt som nu -Folketinget og re-geringen forventesat være tilbagehol-dende.Nye initiativer ved-rørende lovgivningpå det kirkeligeområde forudsæt-ter regeringenstilslutning til frem-sættelse af lov-forslag.Modellen forudsæt-ter et samspil mel-lem rådet og mini-steren, og at Folke-tinget udviser dennødvendigeskønsomhedStøtte-funktionSekretari-at medjuridiskkompe-tence.Sekretari-at vareta-ges i etsamar-bejdemellem enstiftsad-ministra-tion ogministeri-etØkonomiUdgifterved ord-ningendelesmellemfinanslo-ven ogfælles-fonden

Opgaver i model 3Sager om folkekirkens indre anliggender, der i dag afgøres ved kgl. resolution eller kgl. anord-ning. Sagsområderne er: Gudstjenesteordning, ritualer, salmebøger, bibeloversættelser samt kgl.anordninger om dåb, dåbsoplæring og konfirmation.Herudover får rådet mulighed for at drøfte spørgsmål vedrørende de kerneanliggender, der i dager reguleret ved lovgivning. Det indebærer, at rådet f.eks. kan drøfte spørgsmål om gejstlig rets-pleje, præsteuddannelse, § 2-tilladelser til at søge præstestilling m.v.Folkekirkerådet får en initiativret til at foreslå ny eller ændret lovgivning på disse områder. I detomfang, der fra andre kommer initiativer til ny eller ændret lovgivning, skal folkekirkerådethøres. F.eks. hvis Det Mellemkirkelige Råds beslutninger om tilslutning til internationale erklæ-ringer eller organisationer forudsætter ny lovgivning eller har betydning for folkekirkens indreanliggender.Det skal i lovgivning præciseres, hvilke kerneanliggender folkekirkerådet kan beskæftige sigmed ud over de sager, som i dag afgøres ved kgl. resolution eller kgl. anordning.Rådet vil kunne indstille til ministeren, at ny lovgivning udarbejdes. Rådet kan ikke foreslå lov-givning på områder, der ikke er omfattet af den fastlagte afgrænsning af rådets kompetenceom-råde.

Ministeren kan bede rådet tage en sag om ny lovgivning op, og rådet vil være forpligtet til at sva-re.Ministeren vil ikke være forpligtet til at følge rådets indstillinger.Ministerens rolle i forhold til Folketinget og regeringen ændres ikke.Folketinget vil som hidtil have mulighed for at stille spørgsmål til ministeren, og der vil derforvære adgang for ministeren til at bede folkekirkerådet om at fremkomme med udtalelser ellernærmere oplysninger. Folketinget forventes som hidtil at udvise betydelig tilbageholdenhed.Da rådet får mulighed for at drøfte og foreslå ny lovgivning, må det af loven om folkekirkerådetfremgå, hvilket samspil der forudsættes at være mellem rådet og ministeren.Hvis ministeren kan gå ind for et forslag fra rådet, udarbejder ministeren i samarbejde med rå-det et udkast til lovforslag, som derefter behandles i den sædvanlige lovgivningsproces. I denneproces kan ministeren bede om rådets bidrag til besvarelse af spørgsmål mv.Da der ved lov er tillagt rådet en initiativ- og forslagsret vedrørende lovgivning om indre anlig-gender, må det forudsættes, at Folketinget udviser den nødvendige skønsomhed ved behandlin-gen af forslagene.Sammensætning af organer i model 3Folkekirkerådet sammensættes som beskrevet i model 2, og rådets medlemmer vælges ellerudpeges på samme måde.Ved behandling af sager, der vedrører læremæssige spørgsmål, skal folkekirkerådet forelæggedisse for bispekollegiet som beskrevet i model 2.Den praktiske sekretariatsbetjening kan varetages af en stiftsadministration. Da en stor del affolkekirkerådets virksomhed vil vedrøre lovgivning, vil der dog være behov for et tæt samarbej-de med ministeriet om bl.a. juridiske og lovtekniske spørgsmål.Fordele og ulemper ved model 3Det kan anses som fordele,at et bredt sammensat organ - folkekirkerådet - får en afgørende indflydelse på regule-ring af indre anliggender ved kgl. resolution eller kgl. anordning,at folkekirkerådet desuden får indflydelse i forhold til de kerneanliggender, der regule-res ved lov, dvs. reglerne om gejstlig retspleje, præsteuddannelse og § 2-tilladelser til atsøge præstestillinger m.v.,at folkekirkerådets kompetencer fastlægges ved lov, og at de bl.a. omfatter initiativret iforhold til regulering af indre anliggender samt ansvaret for at udforme eller tilrettelæg-ge udformningen af regler, hvorefter rådet afgiver indstilling til ministeren,at folkekirkerådet får pligt til at høre biskopperne i sager, der berører læremæssige for-hold,at der fastholdes en kompetence og et ansvar hos ministeren, idet ministeren ikke vilvære forpligtet til at søge forslag fra folkekirkerådet gennemført ved lovgivning, ogat ministeren skal forelægge spørgsmål, der vedrører kultus og ritus for folkekirkerådet,før ministeren tager stilling til dem, og at ministeren desuden skal forelægge spørgsmål,der vedrører lovgivning om øvrige indre anliggender for rådet.at ministerens initiativret i forhold til indre anliggender, der reguleres ved kgl. resolutioneller kgl. anordning, begrænses af en pligt for ministeren til at høre folkekirkerådet,25

at også andre nye initiativer skal behandles i folkekirkerådet, før de kan fremmes,at ministeren får pligt til at høre folkekirkerådet om eventuelle initiativer til lovgivning,der vedrører indre anliggender,at der er en meget markant overvægt af læge medlemmer i det organ, som får hovedan-svaret for sager, der vedrører læremæssige spørgsmål,at der med folkekirkerådet indføres et organ, der kan udtale sig på folkekirkens vegne iforhold til indre anliggender og lovgivning om indre anliggender, ogat folkekirkerådet får kompetence i forhold til lovgivning om bl.a. præsteuddannelse,som kan indebære økonomiske konsekvenser, uden at rådet samtidig har økonomisk an-svar for beslutningen - medmindre samme organ også får generel kompetence i forholdtil folkekirkens fælles økonomi (jf. senere afsnit om samling af kompetence i forhold tilindre og fælles anliggender og økonomi).

Fælles økonomi - hvad er det, og hvem har kompetencen?Folkekirkens samlede økonomi består af den fælles økonomi, som udgøres af fællesfonden ogstatens tilskud til folkekirken, samt den lokale økonomi, det vil sige kirkekasserne og provstiud-valgskasserne.Den følgende tabel illustrerer folkekirkens samlede indtægter og udgifter i henholdsvis 1991,2001 og 2011. Indtægter og udgifter er for alle tre år angivet i 2011 pris- og lønniveau. Det kansåledes konstateres, at de samlede folkekirkelige udgifter på 7.695 mio. kr. i 2011 var knap 30pct. højere end de samlede folkekirkelige udgifter i 1991.Udgifterne er i tabellen i videst muligt omfang medregnet på det niveau, hvor forbruget reeltfinder sted. Således er f.eks. fællesfondens del af præstelønnen regnet med som udgift på detlokale niveau. Statens del af præstelønnen er dog i tabellen fastholdt på det statslige niveau.I 2011 var folkekirkens samlede indtægter 7.758 mio. kr. I den følgende tabel er vist fordelingenaf indtægterne mellem de lokale kasser, fællesfonden og statens tilskud.Konsolideret, sted - indtægterLokale kasserheraf lokal kirkeskatFællesfondenheraf landskirkeskatStatenIndtægter i altKonsolideret, sted - udgifterLokale kasser*FællesfondenStaten**Udgifter i alt19914.18635148197276795.68519915.0562527026.01012100Pct.84412100Pct.741420014.86542891.12610067006.69020015.8114027026.91510100Pct.84610100Pct.731720115.92249151.05410377817.75820116.6672997307.69510100Pct.8749100Pct.7614

Den lokale kirkeskat svarede i 2011 til ca. 1.100 kr. per medlem af folkekirken, mens landskirke-skatten svarede til ca. 230 kr. pr. medlem.Statens tilskud til folkekirken svarede i 2011 til ca. 140 kr. pr. indbygger.Statens tilskud til folkekirkenStatens økonomiske støtte til folkekirken er i overensstemmelse med bestemmelsen i grundlo-vens § 4, der siger, at folkekirken understøttes af staten.Folketinget fastsætter med vedtagelsen af finansloven statens tilskud til folkekirken. Endvidereer der i § 20 i lov om folkekirkens økonomi bestemt følgende:”§20.Af folkekirkens udgifter afholder statskassen:1) Lønninger, pensioner og andre ydelser til biskopperne.2) Pensioner og efterindtægt i henhold til lov om tjenestemandspension vedrørende prov-ster og præster.3) Udgifterne ved den kirkelige betjening af Christiansø og Hirsholmene.Stk. 2.Statskassen yder endvidere et årligt tilskud til fællesfonden på 40 pct. af fællesfondensudgifter til lønninger til præster og provster svarende til 1.892,8 årsværk. Præstestillingerherudover finansieres fuldt ud af fællesfonden i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, eller lokalt ihenhold til § 2, stk. 1, nr. 1.Stk. 3.Endvidere udreder statskassen tilskud, hvis størrelse fastsættes på finansloven, dogmindst 14 mill. kr. årligt, til restaurering af kirker og af kirkers historiske inventar samt sær-ligt bevaringsværdige gravminder.”I 2013 er bevillingerne på i alt 757,5 mio. kr. (nettoudgift). Fordelingen fremgår af følgende ta-bel.Statens bevillinger til folkekirken 2013 (nettoudgift)Departementet - KirkeMindelunden og De kgl. begravelseskapeller m.v.Forskellige tilskudDansk Kirke i Sydslesvig og kirkelig betjening i udlandetIstandsættelse af kirkerLøn til biskopper (inkl. pensionsbidrag)Tilskud til løn til præster og provster samt pensionsbidrag af bådestatens og fællesfondens del af præstelønnenPension til præster og provster (§ 36)Pensionskassen af 1950 (§ 36)Kompensation som følge af navnelovUdgifter i altmio. kr.30,28,62,024,117,410,1462,2176,917,98,1757,5

I 2009 blev der efter ønske og anbefaling fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne udarbejdet enmodel for fordelingen af præstestillinger og dermed bevillinger mellem de 10 stifter. Modellener bl.a. baseret på antallet af folkekirkemedlemmer, kirker og kirkelige handlinger i de enkeltestifter. I modellen indgår også et hensyn til, at folkekirken i et vist omfang har forpligtelse i for-hold til den del af befolkningen, der ikke medlemmer af folkekirken, samt at der i de enkelte stif-ter kan være nogle særlige vilkår for det kirkelige liv.Det er biskoppen, der har kompetencen til at fordele stiftets bevilling til præsteløn inden forstiftet. Det er således biskoppen, der fastlægger placeringen af præstestillinger i stiftet.FællesfondenFællesfonden er folkekirkens fælleskasse. Lovgrundlaget for fællesfonden er kapitel 2 i lov omfolkekirkens økonomi.Fællesfonden dækker en række folkekirkelige udgifter, der betragtes som fælles, selv om en me-get stor del af dem (f.eks. folkekirkens andel af løn til præster og provster samt udligningstil-skud) vedrører det lokale niveau i folkekirken. Fællesfondens udgifter er i 2013 budgetteret tilca. 1.095 mio. kr. Dette beløb er eksklusive statens andel af præsteløn.Fællesfondens største indtægtskilde er landskirkeskatten, der i 2013 udgør 1.102,0 mio. kr.Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter det samlede budget for fællesfonden. Det sker pågrundlag af budgetforslag fra de 10 stifter samt de folkekirkelige institutioner, som helt ellerdelvis finansieres af fællesfonden. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter også landskirke-skatten, der sammen med kirkeskat til de lokale kirkelige kasser udgør den kirkeskat, som med-lemmer af folkekirken betaler.Fællesfondens budget og landskirkeskatten bliver fastsat efter høring af budgetfølgegruppenvedrørende folkekirkens drift. Budgetfølgegruppen består af en stiftamtmand, en biskop, en re-præsentant for Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant for Danmarks Provstefor-ening, en stiftskontorchef samt en repræsentant for Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Budget-følgegruppens indstilling om budgettet afgives, efter at budgetfølgegruppen har holdt et budget-samråd med en læg repræsentant fra hvert af de 10 stifter samt en observatør for Den danskePræsteforening og en fælles observatør for de øvrige faglige organisationer i folkekirken.Løn m.v. til præster og provster udgør knapt to tredjedele af alle fællesfondens udgifter. Denstørste del fællesfondens udgifter er således bundet til de 1.892,8 præstestillinger, som statengiver tilskud til. Disse midler kan derfor ikke omprioriteres til andre formål.Fordelingen af fællesfondens udgifter fremgår af den følgende tabel.Fællesfondens udgifter 2013Løn m.v. præster og provsterStiftsadministrationerFolkekirkens ITFolkekirkens uddannelserProvstirevision, Nationalmuseet m.v.Tilskud til Det Mellemkirkelige Råd, særlige menigheder m.v.Udligningstilskud til lokale kasserPension tjenestemandsansatte kirkefunktionærerReserveUdgifter i altmio. kr.627,279,890,252,224,122,3105,187,46,61.094,9

Fælles anliggender - hvad er det, og hvem har kompetencenBetegnelsen fælles anliggender omfatter forskellige initiativer eller aktiviteter inden for folke-kirken, som det af forskellige grunde kan være relevant eller nødvendigt at varetage for folke-kirken som helhed.Blandt de ældste fælles anliggender er uddannelse og efteruddannelse af præster, kirkemusik-skolerne, folkekirkens selvforsikringsordning og folkekirkens it.Nyere initiativer og aktiviteter er bl.a. Folkekirke og religionsmøde, den fælles hjemmeside fol-kekirken.dk, Den Folkekirkelige Udviklingsfond, udarbejdelse af et fælles logo, der kan bruges afalle i folkekirken, samt etablering af et videns- og studiecenter.De fælles initiativer eller aktiviteter er vokset frem på meget forskellige måder. Der er i adskilli-ge tilfælde tale om, at ideen til dem er opstået i uformelle sammenhænge. Nogle af dem er også iførste omfang blevet etableret på et uformelt grundlag, Andre ideer er blevet videreudviklet afudvalg eller arbejdsgrupper, som har været nedsat af ministeren.På baggrund af erfaringerne fra de uformelle forsøg eller på baggrund af indstillinger fra udval-gene er initiativerne eller aktiviteterne så på et tidspunkt blevet etableret med finansiering afmidler fra fællesfonden.Der er således ingen bestemt fremgangsmåde i forhold til udvikling af eller beslutning om igang-sættelse af nye aktiviteter. Enkelte af de eksisterende fælles aktiviteter er lovreguleret. Men foralle initiativerne gælder, at der er behov for en fælles finansiering, og at de endelige beslutningerom den træffes i tilknytning til fællesfonden.Ministeren har formelt enekompetencen til at beslutte, om der af fællesfonden skal bevilges mid-ler til sådanne aktiviteter.

Overvejelser om styring af den fælles økonomiDen kendsgerning, at en del af folkekirkens økonomi er fælles for hele folkekirken, mens denstørste del af folkekirkens økonomi er lokal, er et vigtigt bidrag til at fastholde folkekirken somen helhed, samtidig med at folkekirkens grundelementer er de knap 2.200 sogne (jf. pejlemær-ket 2.200 menigheder - én folkekirke).Den fælles økonomi er også et vigtigt bidrag til at sikre, at folkekirken kan være til stede overalt(jf. pejlemærket Folkekirkens tilstedeværelse overalt).Den fælles økonomi er bl.a. med til at sikre enheden og fastholde tilstedeværelsen overalt, fordiden indebærer en solidaritet mellem økonomisk svage og økonomisk stærkere områder i folke-kirken. Økonomisk stærke områder bidrager forholdsmæssigt mere end økonomisk svage om-råder til landskirkeskatten, som er fællesfondens største indtægtskilde.Dermed bidrager økonomisk stærke områder til at sikre, at der også i økonomisk svagere områ-der kan være præstelig betjening i rimeligt omfang, idet lønnen til præster og provster betales afden fælles økonomi, bortset fra et mindre antal præstestillinger, som finansieres af lokale kirke-lige kasser.Økonomisk stærke områder bidrager også gennem landskirkeskatten til, at der af fællesfondenkan ydes udligningstilskud til nedsættelse af den kirkelige ligning i økonomisk svagere områder,hvor folkekirkemedlemmernes skattepligtige indtægter er forholdsvis lave, målt i forhold tilantallet af kirker og de dermed forbundne udgifter.Den fælles økonomi bidrager endvidere til sammenhængen i folkekirken ved at finansiere enrække institutioner og aktiviteter, som det er selvfølgeligt eller formålstjenligt at varetage på ethøjere niveau end de enkelte sogne eller provstier. Det gælder bl.a. stiftsadministrationerne,pensionsudgifter til tidligere kirkefunktionærer, institutioner for uddannelse og efteruddannelseaf præster, uddannelse og efteruddannelse af kirkefunktionærer og folkekirkens it-systemer.30

Der er i udvalget enighed om, at det også i fremtiden vil være både naturligt og nødvendigt, at endel af folkekirkens økonomi forvaltes som en fælles økonomi.Kompetence- og styringsmæssigt er der meget markant forskel mellem den store, lokale del affolkekirkens økonomi og den mindre, fælles økonomi.Ansvaret for den lokale kirkelige økonomi er i lov om folkekirkens økonomi entydigt placerethos demokratisk baserede kirkelige organer, nemlig menighedsrådene som budgetterende ogforvaltende myndighed i sognene og provstiudvalgene som koordinerende, bevilgende og god-kendende instans for alle sogne inden for provstiet. Det er i lov om folkekirkens økonomi be-stemt, at ministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af de lokale kirkelige udgifter ellerden lokale del af kirkeskatten.Ansvaret for den fælles økonomi er lige så entydigt placeret. Dels hos Folketinget, som vedtageromfanget og anvendelsen af statens tilskud til folkekirken, dels hos ministeren, som forvalterstatens tilskud og den mere detaljerede fordeling af det, og som fastsætter fællesfondens budgetog landskirkeskatten.I henhold til økonomiloven har ministeren enekompetence i forhold til fællesfondens budget oglandskirkeskatten. I praksis er der dog tale om, at ministeren rådfører sig med en budgetfølge-gruppe og et budgetsamråd om fællesfondens budget, og fordelingen af præstebevilling mellemstifterne sker efter en model, der er aftalt mellem ministeren og biskopperne.De senere års kirkelige og politiske debat har vist, at der er forskellige holdninger til, hvordankompetencen og styringen i forhold til den fælles økonomi bør være.To yderpunkter blandt holdningerne er:Den nuværende ordning, hvor ministeren har enekompetence i forhold til fællesfondensbudget og landskirkeskattens størrelse, har fungeret godt i praksis. Bl.a. fordi ministerenrådfører sig med en budgetfølgegruppe, hvilket sikrer, at ministeren bliver bekendt mednogle folkekirkelige synspunkter og vurderinger, før afgørelser om budget m.m. blivertruffet.Ansvaret for den fælles økonomi skal i videst muligt omfang placeres hos et demokratiskbaseret, folkekirkeligt organ. Den største del af den fælles økonomi udgøres af fællesfon-den, som næsten udelukkende er baseret på kirkeskat, der kun betales af folkekirkensmedlemmer. Derfor bør det også være et demokratisk organ og ikke en minister (rege-ringen), som beslutter omfanget og anvendelsen af denne del af den kirkelige økonomi.

Svarende til disse to yderpunkter og på skalaen imellem dem kan der opstilles forskellige model-ler for, hvordan styringen af den fælles økonomi skal fastlægges, samt i hvilket omfang og hvor-dan repræsentanter for folkekirken kan inddrages formelt.Efter de følgende overvejelser om anvendelse af statens tilskud og om fordele og ulemper vedden nuværende ordning beskrives fire forslag til modeller for styring af den fælles økonomi.Fælles for modellerne er, at de sigter på at skabe større klarhed omkring kompetencerne i for-hold til styring af den fælles økonomi.Anvendelse af statens tilskudCentrale spørgsmål i forhold til styring af folkekirkens fælles økonomi er;om statens tilskud til folkekirken fortsat som i dag primært skal ydes som et bundet til-skud til løn til et bestemt antal præster og provster, som kun kan justeres i lov om folke-kirkens økonomi, samt som pension til tidligere præster og provster, ellerom statens tilskud til folkekirken skal omlægges.

for en omlægning til et bloktilskud, som var knyttet til folkekirkens varetagelse af samfunds-mæssigt betydningsfulde opgaver som vedligeholdelse af kulturarv, drift af kirkegårde og per-sonregistrering. Denne mulighed blev bredt afvist, da udvalgets betænkning var til høring.En anden form for omlægning af statens tilskud kan være, at statens tilskud ydes som et meregenerelt tilskud til fællesfonden, eventuelt med forskellige forudsætninger for, hvilke forpligtel-ser fællesfonden skal påtage sig til gengæld for tilskuddet.Et sådant tilskud kan gives som et generelt tilskud på finansloven med henvisning til lov om fol-kekirkens økonomi. I givet fald vil lov om folkekirkens økonomi skulle tilpasses, så det fremgår,at statens tilskud er et generelt tilskud, der gives til en række bredere formål.Det kan f.eks. fastsættes i lov om folkekirkens økonomi, at tilskuddet kan anvendes til følgendeformål:folkekirkens varetagelse af bestemte samfundsmæssige opgaver, herunder begravelses-væsenet, civilregistreringen og opretholdelse af kulturværdier,finansiering af præsters løn, ogyderligere bidrage til en vis udligning.

Der kan herefter i samarbejde mellem ministeren for ligestilling og kirke samt budgetfølgegrup-pen og/eller valgte folkekirkelige organer udarbejdes en konkret model for fordeling af tilskud-det, herunder til hvilke konkrete formål tilskuddet skal anvendes. Ministeren for ligestilling ogkirke samt budgetfølgegruppen og/eller valgte folkekirkelige organer vil således i højere gradselv kunne bestemme, om hele eller dele af tilskuddet hvert år skal bindes til specifikke formål,herunder f.eks. præsteløn, eller om det skal være muligt at omprioritere hele tilskuddet i forbin-delse med den årlige fastlæggelse af fællesfondens budget.I givet fald vil den konkrete fordeling af statens tilskud blive fastlagt i regi af fællesfonden ogikke som hidtil på finansloven og i lov om folkekirkens økonomi.En evt. omlægning af statens tilskud til folkekirken i stil med ovenstående vil således have væ-sentlig betydning for den beslutningskompetence, der overdrages til det organ, der har ansvaretfor den fælles økonomi. Problemstillingen kan kort skitseres således:Jo mere detaljeret Folketinget er i lovgivning om statens tilskud, des mindre vil omfangetvære af den beslutningskompetence, som efterfølgende skal udøves af ministeren for li-gestilling og kirke og/eller valgte folkekirkelige organer. Og omvendt. (Jf. pejlemærketDemokratisk legitimitet)

Dette har central betydning i forhold til vurdering af eventuelle nye folkekirkelige organer samtdisses opgaver og kompetence.De følgende modeller for styring af den fælles økonomi kan både anvendes, hvis statens tilskudfortsat primært anvendes til præsteløn, og hvis statens tilskud omlægges, så det primært ydessom et mere generelt tilskud til fællesfonden, eventuelt med forskellige forudsætninger for, hvil-ke forpligtelser fællesfonden skal påtage sig til gengæld for tilskuddet.Fordele og ulemper ved den nuværende ordningDer kan både til den nuværende ordning og til modeller for anderledes styring af den fællesøkonomi og anvendelsen af statens tilskud peges på såvel fordele som ulemper.Udvalget er i den forbindelse klar over, at det, der af nogle opfattes som en fordel, af andre kanopfattes som en ulempe. Udvalgets medlemmer er heller ikke nødvendigvis enige om, hvad derer henholdsvis fordele og ulemper ved den nuværende ordning eller de efterfølgende modellerfor en anderledes styring af den fælles økonomi.

Det kan anses som fordele ved den nuværende ordning,at styringen af den fælles økonomi har fungeret godt, selv om ministeren formelt alenehar kompetencen til at fastsætte fællesfondens budget og landskirkeskatten samt forde-lingen af præstestillinger,at folkekirkelige synspunkter kan komme til orde som følge af proceduren med ministe-rens høring af budgetfølgegruppe og budgetsamråd samt aftale med biskopperne ommodel for fordeling af præstestillinger,at den nuværende ordning er baseret på ministerens parlamentariske ansvar over forFolketinget, ogat statens direkte tilskud til præsteløn og -pension indebærer en åben og direkte under-støttelse af forkyndelsen, der er folkekirkens primære opgave som evangelisk-lutherskkirke.at der - bortset fra bestemmelserne om ministerens kompetence i forhold til fællesfon-den og landskirkeskatten - kun i meget begrænset omfang er lovgivet om procedurer iforbindelse med udarbejdelse og prioritering af fællesfondens budget,at ministeren ikke har en folkekirkeligt baseret demokratisk legitimitet, selv om ministe-ren kan fastsætte en kirkeskat, som skal betales af folkekirkens medlemmer,at der ikke er et demokratisk baseret, folkekirkeligt organ, som har formel kompetence iforhold til prioritering og styring af den fælles økonomi, der i meget betydelig udstræk-ning er baseret på kirkeskat, som kun betales af medlemmer af folkekirken,at alle skatteydere i Danmark uanset religiøst tilhørsforhold indirekte er med til at ydetilskud til folkekirkens kerneopgave som kristen kirke, ogat langt størstedelen af statens tilskud direkte er bundet op på finansiering af et fast an-tal præstestillinger, idet det begrænser mulighederne for at omprioritere statens tilskudtil finansiering af andre relevante folkekirkelige formål, herunder samfundsrelateredeopgaver, udligning af økonomiske forskelle mellem menigheder m.v.

Modeller for anderledes styring af fælles økonomiog fælles anliggenderDe fire modeller for en anderledes styring af folkekirkens fælles økonomi og andre fælles anlig-gender er – ud over en uændret bevarelse af den nuværende ordning:1) Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning2) Modeller med organ med varierende beslutningskompetencea) Et folkekirkeligt organ med besluttende kompetenceb) Enighedsmodellen3) Folkekirkens økonomibestyrelse (Et folkekirkeligt organ med mest mulig kompetence)For hver model er der som indledning en beskrivelse af formålet.Derefter er der en skematisk oversigt, som i meget kort form beskriver formålet samt konse-kvenser i forhold til organer, folkekirkens indflydelse, Folketingets og regeringens involvering,støttefunktion og økonomi. Efter skemaet er der en uddybende beskrivelse af disse emner.Desuden omtales i forbindelse med de enkelte modeller nogle mulige fordele og ulemper.33

Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordningFormålet med model 1 er:At skabe større klarhed om den gældende ordning. Det sker ved, at der ved lov fastsættes reglerom budgetfølgegruppen og det/de årlige budgetsamråd, som i dag er reguleret i en bekendtgø-relse, der er udstedt af ministeren.For at øge den demokratiske legitimitet kan budgetfølgegruppen og budgetsamrådet afløses af etnyt, demokratisk baseret organ, f.eks. et folkekirkens økonomiudvalg, jf. forslag i model 2 a omsammensætning af et sådant organ.Skematisk oversigt over model 1FormålStørre klarhed i be-slutningsprocesserangående folkekir-kens fælles økonomi,der i dag reguleres påbaggrund af be-kendtgørelseOrganSom ud-gangspunktingen nyeorganer -men evt. etnyt, demo-kratisk base-ret organ istedet fornuværendebudgetfølge-gruppe ogbudgetsam-rådFolkekirkensindflydelseIngen ændringerFolketinget/regeringen/RigsrevisionenIngen ændringerStøtte-funktionIngenændringerØkonomiIngenændrin-ger

Opgaver i model 1:Denne model medfører ingen ændringer i de opgaver eller kompetencer, som i dag hører underhenholdsvis ministeren, budgetfølgegruppen og budgetsamrådet eventuelt i form af et nyt or-gan.Ministeren vil således fortsat formelt have enekompetencen i forhold til at fastlægge fællesfon-dens budget og dermed kompetencen til:at fastsætte en overordnet prioritering mellem fællesfondens forskellige udgiftsområder,at fastsætte det beløb, der af fællesfonden skal anvendes til løn, godtgørelse m.v. til præ-ster og provster. Beløbet skal dog fastsættes i sammenhæng med det beløb, der på fi-nansloven er bevilget som statens tilskud,at fastsætte fordelingen af de samlede bevillinger til præsteløn mellem de 10 stifter,at fastsætte bevillinger til de myndigheder og institutioner, der finansieres helt eller del-vis af fællesfonden,at fastsætte størrelsen af det beløb, der skal anvendes som udligningstilskud, og tilskud-dets fordeling mellem kommunerne (ligningsområderne), ogat fastsætte landskirkeskattens størrelse.

fællesfondens budget og om eventuelle efterfølgende budgetændringer og at rådgive ministerenefter anmodning i spørgsmål om fællesfonden.På samme måde vil budgetsamrådet fortsat have til opgave at have indseende med fællesfon-dens årlige regnskab og at drøfte spørgsmål om prioritering af fællesfondens udgifter forud forbudgetfølgegruppens rådgivning af ministeren om fastlæggelsen af årets budget.En sådan model indebærer dermed alene en lovfæstelse af den gældende ordning, således at detfremgår af loven, at ministeren har pligt til at rådføre sig med budgetfølgegruppen, før budgettetfastsættes.Alternativt kan budgetfølgegruppens og budgetsamrådets opgaver overtages af det nye organ, jf.nedenfor.Sekretariatsfunktionen ligger fortsat i ministeriet.Sammensætning af organer i model 1Modellen indebærer som udgangspunkt hverken oprettelse af nye organer, eller at sammensæt-ningen af budgetfølgegruppen eller budgetsamrådet ændres.Modellen indebærer som udgangspunkt alene, at den nuværende ordning lovfæstes. Hervedskabes der en hjemmelsmæssig større klarhed over den gældende ordning, idet budgetfølge-gruppen og budgetsamrådet bliver lovfæstede kirkelige organer.Balancen mellem folkekirken og staten forudsættes som udgangspunkt at forblive uændret.I stedet for folkekirkelig indflydelse gennem budgetfølgegruppe og budgetsamrådet kan deroprettes et nyt, demokratisk baseret organ folkekirkens økonomiudvalg - der skal varetage desamme opgaver, som budgetfølgegruppen og budgetsamrådet varetager i dag. Et forslag til,hvordan et sådant organ kan sammensættes, er beskrevet under model 2 a. Der ændres såledesikke på balanceforholdet mellem folkekirken og staten, men det kan bidrage til en øget demokra-tisk legitimitet.Organet sekretariatsbetjenes af ministeriet.

Opgaver i model 1 aDenne model medfører som udgangspunkt ingen ændringer i de opgaver eller kompetencer,som i dag hører under henholdsvis ministeren, budgetfølgegruppen og budgetsamrådet eventu-elt i form af et nyt organ - folkekirkens økonomiudvalg.Det vil således fortsat være ministeren, som har kompetence til at udarbejder fællesfondensbudget og fastsætte landskirkeskattens størrelse efter at have rådført sig med repræsentanterfor folkekirken.Ministeren vil imidlertid have pligt til at forelægge budget og landskirkeskat for FolketingetsFinansudvalg i form af et orienterende aktstykke. Det vil give Finansudvalget indsigt i fællesfon-dens budget og landskirkeskatten, og samtidig vil det være muligt for Finansudvalget at stillespørgsmål til ministeren om det.Det skal i den forbindelse bemærkes, at ethvert medlem af Folketinget kan anmode om, at etaktstykke behandles i Folketingssalen.Modellen med orientering af Finansudvalget om fællesfondens budget og landskirkeskatten kanogså indbygges i modellerne 2 a og 2 b.Folketingets bidrag til demokratisk legitimitet bag fællesfondens budget og landskirkeskattenkan som alternativ til orientering af Finansudvalget sikres ved, at Folketinget i lov om folkekir-kens økonomi fastsætter mere detaljerede regler om fællesfondens udgiftsområder og omfangetheraf.Statens tilskud i model 1 og 1 aStatens tilskud kan som i dag fortsat ydes til præstestillinger i form af 40 pct. af fællesfondensudgifter til lønninger til præster og provster svarende til 1.892,8 årsværk.Eller tilskuddet kan omlægges, så det ydes som et tilskud til fællesfonden til folkekirkens opga-ver.Et sådant tilskud kan gives som et generelt tilskud på finansloven med henvisning til lov om fol-kekirkens økonomi. I givet fald vil lov om folkekirkens økonomi skulle tilpasses, så det fremgår,at statens tilskud er et generelt tilskud, der gives til en række bredere formål.Det kan f.eks. fastsættes i lov om folkekirkens økonomi, at tilskuddet kan anvendes til følgendeformål:36

Hvis statens tilskud omlægges til et generelt tilskud, vil det være ministeren, som har kompeten-cen til at prioritere tilskuddets anvendelse efter rådgivning fra budgetfølgegruppe og budget-samråd eller et eventuelt nyt, bredere sammensat organ.Fordeling af præstestillinger mellem stifterne kan som i dag ske efter en model, der fastlæggesefter forhandling med biskopperne.Hver biskop vil fortsat have kompetencen til at fordele det samlede antal præstestillinger, somstiftet har fået tildelt, således at alle områder i stiftet tilgodeses med den nødvendige kirkeligebetjening.Det kan suppleres med, at biskoppen foretager fordelingen i dialog med stiftsrådet, og at bi-skoppen desuden skal høre de berørte provstiudvalg, menighedsråd og præster i forbindelsemed ændring i præstestillingernes fordeling.På samme måde kan det bestemmes, at menighedsråd og provstiudvalg skal høre biskoppen ogstiftsrådet, hvis der påtænkes foranstaltninger med en vidtrækkende økonomisk betydning irelation til præstens bopæl m.v. Dette skal sikre en økonomisk koordination mellem henholdsvisstiftsniveau og provsti-/sogneniveau.Præsters og provsters ansættelsesform eller placeringen af kompetencen til at ansætte og afske-dige præster er ikke afhængig af en statslig finansiering af præsternes løn.Fordele og ulemper ved model 1 og 1 aDet kan anses som fordele ved model 1 og 1 a,at der kommer mere klarhed om den nugældende ordning, i og med at den lovfæstes, ogat budgetsamrådet og budgetfølgegruppen - eller et nyt, demokratisk baseret organ - fåren formel indflydelse ved fastsættelsen af fællesfondens budget og landskirkeskatten, iog med at organet er lovfæstet og ikke etableret ved bekendtgørelse, der er udstedt afministeren med hjemmel i økonomiloven. Dette vil ikke mindst være væsentligt, hvis sta-tens tilskud omlægges.at den demokratiske legitimitet øges omkring fastsættelsen af fællesfondens budget ogudskrivning af landskirkeskat gennem forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.at det fortsat vil være ministeren, som har enekompetencen til at fastsætte fællesfondensbudget og landskirkeskattens størrelse, ogat budgetfølgegruppens sammensætning primært afspejler de administrerende myndig-heder og ikke har karakter af et organ med demokratisk legitimitet. Denne ulempe, somogså findes ved model 1 a, gælder dog ikke ved etablering af et nyt, demokratisk sam-mensat organ.at der sker en forskydning af balancen mellem folkekirken og staten i og med, at Folke-tinget får øget indseende med fællesfondens budget og landskirkeskatten gennem Fi-nansudvalgets behandling af et aktstykke og muligheden af, at et aktstykke kan behand-les i Folketingssalen.37

Model 2 a: Et folkekirkeligt organ med besluttende kompetenceFormålet med model 2 a er:At skabe større klarhed om beslutningsgrundlaget, at øge legitimiteten bag udskrivning og an-vendelse af landskirkeskatten samt at øge den folkekirkelige indflydelse på prioriteringen af denfælles økonomi.Skematisk oversigt over model 2 aFormålStørre klarhed i be-slutningsprocesser.Øget legitimitet.Øget folkekirkeligindflydelse på priori-teringen af den fællesøkonomiOrganEn folkekir-kelig besty-relseFolkekirkensindflydelseStørre indflydelsei form af beslut-ningskompetenceog prioriteringinden for nogle afministeren fast-satte retningslin-jerFolketinget/regeringen/RigsrevisonenMinisterens ogorganets kom-petence af-hænger af de afministerenfastsatte ret-ningslinjerStøtte-funktionSekretari-atsbetje-ning vedministerieteller af enstiftsad-ministrati-onØkonomiUdgifter-ne vedordnin-gen delesmellemministe-riet ogfælles-fonden

Opgaver i model 2Et nyt folkekirkeligt organ får kompetence til at fastlægge budget og regnskab for fællesfondenefter de af ministeren fastsatte retningslinjer. Modellen forudsætter således, at den eksisterendebudgetfølgegruppe nedlægges.Der indsættes således en bestemmelse i lov om folkekirkens økonomi, hvorefter organet fast-sætter budget og regnskab efter de af ministeren fastsatte retningslinjer.Rammerne mv. for disse retningslinjer skal fastlægges nærmere i forarbejderne til loven. Orga-nets kompetence afhænger således af retningslinjernes indhold.Kompetencen mellem ministeren og organet kan ved denne model varieres fra, at hele kompe-tencen tillægges organet, således at ministeren alene har et legalitetstilsyn, til at ministeren fast-sætter en detailregulering for organets kompetence.Ved en sådan ordning er organet suverænt styrende inden for retningslinjerne, og ministerenhar ikke kompetence til at blande sig i anliggender, der ligger inden for retningslinjerne. Tilsva-rende er de afgørelser, som organet træffer, og som ligger inden for retningslinjerne, som ud-gangspunkt endelige og kan således ikke påklages til ministeren som led i en hierarkisk rekurs.Det skal dog bemærkes, at retningslinjer, der er fastsat af ministeren, til enhver tid kan ændresaf ministeren inden for de rammer, der måtte være forudsat i lovgivningen (jf. ovenfor).Folkekirkens indflydelse vil ved en sådan ordning afhænge af fordelingen af kompetencen mel-lem ministeren og organet, idet balancen mellem folkekirken og staten afhænger af, hvor snæ-vert de af ministeren fastsatte retningslinjer udformes.

I retningslinjerne kan f.eks. også indgå betragtninger om udviklingen i fællesfondens udgifter oglandskirkeskatten, eventuelt set i relation til udviklingen i de lokale kirkelige udgifter.Sammensætning af organ i model 2 aEt sådant folkekirkeligt organ eller bestyrelse kan f.eks. sammensættes på følgende måde:10 læge medlemmer. Der vælges 1 medlem fra hvert stift. Valgbare er alle, der er valgba-re til menighedsråd. Valgret har medlemmer af menighedsråd.1-2 medlem(mer), der vælges af og blandt de læge medlemmer af provstiudvalgene.1-2 medlem(mer), der vælges af og blandt de læge medlemmer af stiftsrådene.3 præster, der vælges af og blandt præsterne i folkekirken.2 provster, der vælges af og blandt provsterne i folkekirken.2 biskopper, der vælges af biskopperne.2 medlemmer med særlig sagkundskab indenfor henholdsvis jura og økonomi udpeget afministeren.3 læge observatører, der udpeges af de frie kirkelige organisationer.1 observatør, der udpeges af folkekirkens personaleorganisationer.

Organet kommer således til at bestå af 21-23 medlemmer samt 4 observatører.Organet sekretariatsbetjenes af ministeriet eller af en stiftsadministration.Statens tilskud i model 2 aStatens tilskud kan som i dag fortsat ydes til præstestillinger i form af 40 pct. af fællesfondensudgifter til lønninger til præster og provster svarende til 1.892,8 årsværk.Alternativt kan tilskuddet som nævnt under model 1 ydes som et mere generelt tilskud, der for-deles af organet til brug for folkekirkens opgaver, jf. hvad der er beskrevet under model 1.Det folkekirkelige organ vil få kompetence til at beslutte anvendelsen af tilskuddet inden for deretningslinjer, der er fastsat af ministeren.For så vidt angår ansættelsesform for præster og fordeling af præstestillinger henvises til det,der er beskrevet under model 1.Fordele og ulemper ved model 2 aDet kan anses som fordele ved model 2 a,at den folkekirkelige indflydelse på prioriteringen af den fælles økonomi formelt bliverøget. Det gælder især, hvis statens tilskud omlægges, ogat legitimiteten bag udskrivning og anvendelse af landskirkeskatten øges.at de af ministeren fastsatte retningslinjer er meget overordnede,39

Model 2 b: EnighedsmodelFormålet med model 2 b er:At sikre ligelig folkekirkelig og ministeriel indflydelse på fællesfondens budget samt på anven-delsen af statens tilskud til folkekirken. Det vil sige, at ministeren skal dele sin nuværende kom-petence med et folkekirkeligt organ. Herved øges den folkekirkelige indflydelse på nye initiativerog det folkekirkelige medansvar for den økonomiske prioritering, ligesom legitimiteten bag ud-skrivning og anvendelse af landskirkeskatten øges.Endvidere er det formålet at øge den folkekirkelige indflydelse og medbestemmelse for så vidtangår fælles anliggender, der skal gennemføres på landsplan.Denne model, der som udgangspunkt kræver enighed mellem det folkekirkelige organ og mini-steren, forudsætter et stærkt samspil og en god og positiv dialog mellem ministeren og et folke-kirkeligt organ.Modellen forudsætter endvidere, at der udarbejdes en procedure for det tilfælde, at ministerenog organet ikke kan nå til enighed.Skematisk oversigt over model 2 bFormålAt sikre en ligeligfolkekirkelig og mini-steriel indflydelse påfællesfondens budgetsamt på statens til-skud til folkekirken.At øge folkekirkensindflydelse på fællesanliggender.Øget legitimitetOrganEn folkekir-kelig besty-relseFolkekirkensindflydelseØget folkekirkeligindflydelse, idetudgangspunkteter, at organet ogministeren skalvære enigeFolketinget/regeringen/RigsrevisonenIngen ændrin-gerStøtte-funktionSekretari-atsbetje-ning vedministerietØkonomiUdgifter-ne vedordnin-gen delesmellemministe-riet ogfælles-fonden

give en udførlig begrundelse for den trufne afgørelse om budgettet. Et alternativ hertil kan være,at forrige års budget i givet fald videreføres, indtil der opnås enighed mellem bestyrelsen ogministeren.Dette skal ses i sammenhæng med, at ministeren ved en sådan delt kompetence fortsat vil haveet retligt ansvar for de beslutninger, der træffes om fællesfondens budget. Ministerens ansvar iforhold til budgettet ændres således ikke ved den pågældende model, ligesom ministerens rolle iforhold til Folketinget og regeringen ikke ændres.Sammensætning af organ i model 2 bEt folkekirkeligt organ kan sammensættes som beskrevet under model 2 a.Ministeren og bestyrelsen sekretariatsbetjenes af ministeriet eller af en stiftsadministration.Statens tilskud i model 2 bStatens tilskud kan som i dag fortsat ydes til præstestillinger i form af 40 pct. af udgiften til løn-ninger til præster og provster svarende til 1.892,8 årsværk.Alternativt kan tilskuddet ydes som et mere generelt tilskud til fællesfonden til folkekirkensopgaver, jf. det der er beskrevet under model 1.Ministeren og bestyrelsen skal i samspil fastsætte anvendelsen af tilskuddet. Hvis ministeren ogbestyrelsen efter forhandling ikke kan opnå enighed, vil det være op til ministeren at fastlæggeanvendelsen. Dette forudsætter dog, at ministeren kommer med en formelig og udførlig begrun-delse for den trufne afgørelse.Et alternativ kan være, at forrige års budget for tilskuddets anvendelse videreføres, indtil deropnås enighed mellem bestyrelsen og ministeren.For så vidt angår ansættelsesform for præster samt fordeling af præstestillinger, henvises til det,der er beskrevet under model 1.Fordele og ulemper ved model 2 bDet kan anses som fordele ved model 2 b,at et folkekirkeligt organ og ministeren som udgangspunkt får ligelig indflydelse på fæl-lesfondens budget og anvendelsen af statens tilskud til folkekirken,at legitimiteten bag udskrivning og anvendelse af landskirkeskatten øges, ogat ministeren og organet forpligtes til en dialog om prioriteringen.at der som udgangspunkt kræves enighed mellem ministeren og organet, hvilket efteromstændighederne vil kunne medvirke til en lang og tung proces, ogat der etableres et organ, der får kompetence til at handle på folkekirkens vegne.

initiativer og et ansvar for den økonomiske prioritering af de fælles folkekirkelige ligningsmidlerog det statslige tilskud til folkekirken.Endvidere er det formålet at øge den folkekirkelige indflydelse og medbestemmelse for så vidtangår fælles folkekirkelige anliggender, der skal gennemføres på landsplan, ved i videst muligtomfang at henlægge beslutningskompetencen til et folkekirkeligt organ.Der lægges op til en bestyrelsesmodel – Folkekirkens økonomibestyrelse.Modellen indebærer, at nye initiativer kommer fra folkekirken, og at ministeren får en mere pas-siv rolle i forhold til nye initiativer.Skematisk oversigt over model 3FormålØget folkekirkeligkompetence vedr.fællesfondensbudget, landskir-keskattens stør-relse og statenstilskud til folke-kirken.Øget legitimitet.Øget folkekirkeligindflydelse ogmedbestemmelsefor så vidt angårfælles folkekirke-lige anliggender,der skal gennem-føres på landsplanOrganEn folkekir-kelig økono-mibestyrelse.Stiftsrådenesårsmøde kaninstitutionali-seresFolkekirkensindflydelseØget folkekirkeligindflydelse påfællesfondensbudget og på an-vendelse af statenstilskud til folkekir-ken samt på fællesfolkekirkeligeanliggender pålandsplan.Økonomibestyrel-sen fastsætterlandskirkeskattenFolketinget/regeringen/RigsrevisonenNye initiativerkommer frafolkekirken.Nye initiativervedrørendelovgivning pådet kirkeligeområde forud-sætter regerin-gens tilslutningtil fremsættelseaf lovforslag iFolketinget.Ministeren vilfortsat væreansvarlig forlovgivnings-initiativer samtfor udarbejdel-se af den del affinanslovs-bidraget, derudgør statenstilskud til fol-kekirkenStøtte-funktionSekretariatmed betyde-lig økono-misk og juri-disk kompe-tence - evt. isamarbejdemellem enstiftsadmini-stration ogministerietSekretariatskal koordi-nere i relati-on til mini-sterens bi-drag til rege-ringens lov-program ogministerom-rådets bidragtil finanslo-venØkonomiUdgifterved ord-ningendelesmellemministe-riet ogfælles-fonden

Økonomibestyrelsen får endvidere inden for gældende lovgivning mulighed for at iværksættefolkekirkelige fælles anliggender, der skal gennemføres på landsplan samt fastlægge finansieringaf sådanne initiativer. Det kan f.eks. vedrøre kommunikation, videndeling, undervisning, religi-onsmøde og mission.Hvis nye fælles anliggender forudsætter lovgivning, har økonomibestyrelsen kompetence til atindstille til ministeren, at de nødvendige lovforslag fremsættes.I loven skal det afgrænses, hvilke anliggender der er omfattet af økonomibestyrelsens initiativ-ret. Det kan i et vist omfang gøres positivt. Det kan eventuelt suppleres med en opregning af,hvilke områder der er undtaget fra økonomibestyrelsens initiativret.Modellen fordrer en intensiv koordinering mellem økonomibestyrelsen og ministeren. Det for-udsættes således, at det er økonomibestyrelsen, som tager nye initiativer op. Hvis ministerenkan tilslutte sig økonomibestyrelsens initiativer, sørger ministeren for, at der fremsættes lov-forslag.Modellen ændrer ikke ministerens parlamentariske ansvar. Ministeren kan således afvise atfremme et initiativ, som økonomibestyrelsen ønsker gennemført.Ministerens afvisning kan f.eks. være begrundet i legalitetshensyn.Modellen bliver ikke funktionsdygtig, hvis der jævnligt opstår situationer, hvor ministeren ikkekan følge økonomibestyrelsens forslag. Derfor må økonomibestyrelsen have et professioneltsekretariat til rådighed, som kan sikre, at der løbende afstemmes med ministerens departement.Økonomibestyrelsen kan f.eks. sekretariatsbetjenes i et samarbejde mellem en stiftsadministra-tion og ministeriet. Herved kan det sikres, at det forudsatte samarbejde og den nødvendige ko-ordinering mellem økonomibestyrelsen og ministeren sker på optimal vis.Ministeren kan til enhver tid stille spørgsmål til økonomibestyrelsen eller bede denne om bidragtil svar på spørgsmål fra folketingsmedlemmer eller folketingsudvalg. Økonomibestyrelsen skalvære forpligtet til at svare på ministerens spørgsmål.Ministerens rolle i forhold til Folketinget og regeringen ændres ikke. Folketinget vil som hidtilhave mulighed for at stille spørgsmål til ministeren, og der er derfor adgang for ministeren til atbede økonomibestyrelsen om at fremkomme med udtalelser og nærmere oplysninger.Rigsrevisionens og Statsrevisorernes rolle i forhold til statens bevillinger indebærer, at ministe-ren også er forpligtet til at svare på spørgsmål fra revisorerne om forvaltning af statens tilskudtil folkekirken. Også i den relation vil økonomibestyrelsen være forpligtet til at svare på spørgs-mål fra ministeren.Rigsrevisionen reviderer fællesfonden, og ministeren skal være i stand til at besvare spørgsmåldesangående. Derfor skal økonomibestyrelsen være forpligtet til at besvare ministerensspørgsmål og afgive nødvendige oplysninger med henblik på, at ministeren kan varetage sinopgave i forhold til Rigsrevisionen.Der bør i lovgrundlaget tages stilling til, hvorvidt, og i givet fald i hvilket omfang, bestyrelsensvirksomhed skal være omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven og ombudsmandsloven.Sammensætning af organ i model 3Folkekirken økonomibestyrelse kan sammensættes på samme måde som anført under model 2a.I betragtning af, at organet foreslås tillagt kompetence til at udskrive landskirkeskatten, kan etalternativ dog være, at sammensætningen udvides til 2 læge medlemmer fra hvert stift, der væl-ges af menighedsrådene i stiftet blandt folkekirkens medlemmer, således at der bliver i alt 20medlemmer valgt af menighedsrådene.

Folkekirkens økonomibestyrelse vil i så tilfælde bestå af 31-33 valgte medlemmer og 4 observa-tører.Økonomibestyrelsen sekretariatsbetjenes af et professionelt sekretariat med betydelig økono-misk og juridisk kompetence. Sekretariatsbetjeningen kan f.eks. varetages af en stiftsadministra-tion i et samarbejde med ministeriet.Modellen kan kombineres med en institutionalisering af et årsmøde for stiftsrådene, der kanfungere som idé- og dialogpartner for økonomibestyrelsen omkring nye initiativer. Modellenudelukker ikke, at andre, f.eks. menighedsrådsmedlemmer, menighedsråd eller provstiudvalg,kan foreslå nye initiativer. Det kan eventuelt beskrives nærmere i bemærkningerne til lovforsla-get om oprettelse af økonomibestyrelsen.Et institutionaliseret årsmøde for stiftsrådene kan eventuelt også indgå i model 2 a og model 2 b.Statens tilskud i model 3Statens tilskud kan som nævnt under model 1, 2 a og 2 b ydes som nu til præstelønninger, ellerdet kan gives som et mere generelt tilskud.Hvis der sker en omlægning til et mere generelt tilskud, vil bestyrelsen få kompetencen til atbeslutte anvendelsen af tilskuddet, mens ministerens rolle begrænses til et legalitetstilsyn.For så vidt angår spørgsmålet om ansættelsesform for præster samt fordeling af præstestillin-ger, henvises til det, der er beskrevet under model 1.Fordele og ulemper ved model 3Det kan anses som fordele ved model 3,at der kommer en øget folkekirkelig indflydelse på fællesfondens budget ved i videst mu-ligt omfang at henlægge beslutningskompetencen til en folkekirkelig bestyrelse, såledesat bestyrelsen får tillagt kompetencen til at fastsætte landskirkeskatten og foretage enprioritering i forbindelse hermed,at den demokratiske legitimitet bag udskrivning og anvendelse af landskirkeskattenøges,at den folkekirkelige indflydelse og medbestemmelse for så vidt angår fælles folkekirke-lige anliggender, der skal gennemføres på landsplan, øges ved i videst muligt omfang athenlægge beslutningskompetencen til et folkekirkeligt organ,at folkekirken får større indflydelse på statens tilskud til folkekirken gennem udarbej-delse af udkast til budget for anvendelsen af statens tilskud, ogat bestyrelsen, hvis statens tilskud omlægges, får ansvaret for prioriteringen af anven-delsen af tilskuddet.at Folketingets og ministerens indflydelse i forhold til prioritering af fælles folkekirkeligeudgifter begrænses meget stærkt, medmindre der i økonomiloven fastsættes mere detal-jerede retningslinjer for, hvilke udgifter der skal afholdes som fælles folkekirkelige udgif-ter, eller hvordan statens tilskud skal anvendes.at en begrænsning af Folketingets og ministerens indflydelse i forhold til anvendelse afstatens tilskud kan mindske incitamentet til at opretholde den statslige bevilling til fol-kekirken, ogat der etableres et organ, som selvstændigt kan træffe beslutninger på folkekirkens veg-ne om den fælles økonomi og om fælles anliggender.

Delt eller samlet kompetence i forhold til indhold og økonomiI de foregående afsnit er der beskrevet forskellige modeller for, hvordan en anderledes styringkan udformes henholdsvis i forhold til folkekirkens indre anliggender og i forhold til folkekir-kens fælles økonomi og andre fælles anliggender.Som modellerne er udformet, kan styring af henholdsvis de indre anliggender og den fælles øko-nomi og andre fælles anliggender ske uafhængigt af hinanden.Det betyder for det første, at det vil være muligt at opretholde den eksisterende styreform på detene område og at etablere et nyt styringsorgan på det andet område. Det betyder for det andet,at det er muligt at kombinere en lovfæstelse med udgangspunkt i den nuværende ordning på detene område med oprettelse af et nyt organ på det andet område.En yderligere mulighed for, at styring af indre anliggender og fælles økonomi fortsat holdes ad-skilt, er, at der oprettes to forskellige, nye organer til styring af henholdsvis indre anliggender ogfælles økonomi. Også her er kombinationsmulighederne mange.Modellerne for styring af indre anliggender kan imidlertid også efter ønske og behov kombine-res med modellerne for styring af fælles økonomi og andre fælles anliggender. Det betyder, atkompetence i forhold til styring af såvel indre anliggender som fælles økonomi og andre fællesanliggender kan samles hos et nyt organ. I et sådant fælles organ ville der eventuelt kunne fast-lægges forskellige procedurer for behandling af sagerne afhængigt af, om emnet er indre anlig-gender eller fælles økonomi og fælles anliggender.Samlet er det således f.eks. muligt at kombinere en videreførelse af den nuværende ordning elleren mindre vidtgående model på det ene område med en mere vidtgående model på det andetområde. Det er f.eks. også muligt at kombinere de mindst vidtgående eller de mest vidtgåendemodeller på de to områder med hinanden.Det er også muligt at kombinere modellerne på den måde, at forskellige organer har kompetencehenholdsvis i forhold til indre anliggender og i forhold til fælles økonomi og andre fælles anlig-gender, men at disse organer får et vist samspil, f.eks. gennem et årligt fællesmøde. Med andreord er kombinationsmulighederne mange, og argumenterne nedenfor er heller ikke udtømmen-de.

Argumenter for og imod delt eller samlet kompetenceLigesom der kan tænkes forskellige holdninger og argumenter i forhold til de modeller, der erbeskrevet for styring på de to områder, kan der tænkes forskellige holdninger og argumenter iforhold til, om kompetence på de to områder skal være delt eller samlet.I det følgende beskrives nogle argumenter, som kan tale til fordel for, at kompetence på de toområder er delt, og der beskrives nogle argumenter, som kan tale til fordel for, at kompetence påde to områder bliver samlet.Argumenter for delt kompetenceArgumenter for, at kompetence på de to områder skal være underlagt forskellige procedurer og/eller være delt mellem forskellige organer, kan være:Der er en stærk tradition for, at magten eller indflydelsen i folkekirken er spredt ellerdelt mellem mange forskellige, selv om den afgørende kompetence i forhold til såvel in-dre anliggender som fælles økonomi efter loven er tillagt ministeren og Folketinget.Magtspredningen eller magtdelingen kommer i praksis til udtryk ved, at forskellige par-ter bliver inddraget i behandlingen af forskellige emner. Det gælder f.eks. biskopper og45

andre teologisk sagkyndige ved behandlingen af indre anliggender, og budgetfølgegrup-pe m.v. ved behandling af fællesfonden.At mange forskellige inddrages, bidrager til at sikre bredde i beslutningsgrundlaget ogbidrager dermed også til at fastholde den bredde og rummelighed, som er karakteristiskfor folkekirken.Jo mere magt eller indflydelse, der samles i et enkelt organ, des større er risikoen for, atorganet bliver opfattet som et, der kan tale eller handle på den samlede folkekirkes veg-ne i mange forskellige sammenhænge.Indre anliggender og fælles økonomi er vidt forskellige emneområder. Derfor er der be-hov for forskellige forudsætninger hos de personer, som skal deltage i behandling af ogbeslutninger om henholdsvis indre anliggender og fælles økonomi.Behovet for forskellige forudsætninger på de to emneområder opfyldes bedst ved, at derer tale om forskellige procedurer og/eller forskellige organer.Indre anliggender er på grund af deres læremæssige karakter ikke egnede til, at beslut-ninger om dem træffes ved flertal i et organ, der måske især er sammensat og valgt un-der hensyntagen til, at organet også skal tage stilling til spørgsmål af økonomisk og ad-ministrativ karakter.Denne problemstilling forstærkes, hvis organet er sammensat med en overvægt af lægemedlemmer.Hvis der er forskellige organer for henholdsvis indre anliggender og fælles økonomi, vilarbejdsopgaven være mere overkommelig for disse organers medlemmer, end hvissamme organ skal beskæftige sig med både indre anliggender og fælles økonomi og fæl-les anliggender.

Argumenter forsamletkompetenceArgumenter for, at kompetence på de to områder skal være samlet, kan være:Et organ, der både har kompetence i forhold til indre anliggender og i forhold til økonomiog andre fælles anliggender, giver mulighed for et samlet overblik og koordineret stil-lingtagen til de forskellige anliggender, der er fælles for hele folkekirken.Et organ, der har kompetence både i forhold til indre anliggender og i forhold til fællesøkonomi og andre fælles anliggender, vil gøre det særligt naturligt og af hensyn til densamlede arbejdsmængde mere nødvendigt, at personer uden for organet inddrages i ar-bejdet med de forskellige emner, som organet skal tage stilling til. Det vil bidrage til atsikre bredde og rummelighed.Jo flere organer, der skal vælges, des vanskeligere kan det være at finde tilstrækkeligtmange, der er villige og kvalificerede til at blive valgt til organerne.Med den evangelisk-lutherske forståelse af det almindelige præstedømme og lægfolketsansvar er det naturligt, at lægfolk har væsentlig indflydelse, både når der er tale om taleom indre anliggender og fælles økonomi.Den nødvendige teologiske sagkundskab samt biskoppernes læremæssige ansvar kantilgodeses gennem de procedurer, der tilrettelægges for behandling af indre anliggender,før der træffes beslutninger.

Supplerende materiale på www.miliki.dkUdvalget offentliggør samtidig med dette debatoplæg om de foreløbige overvejelser i udvalgeten del supplerende materiale.Det supplerende materiale kan findes på Ministeriet for Ligestilling og Kirkes hjemmeside påadressen: http://miliki.dk/kirke/folkekirken/folkekirkens-styringsstruktur/Det supplerende materiale omfatter følgende dokumenter:Udvalgets kommissoriumUdvalget sammensætningDiagrammer med oversigt over modellerNotat om folkekirkens indre anliggenderNotat om folkekirkens fælles økonomiNotat om bispeembedet i den danske folkekirkeNotat om styring og legitimitet i folkekirken - af professor, dr. scient. pol. Jørgen Grønne-gaard ChristensenNotat om forholdet mellem kirke og stat i Norge, Sverige og IslandNotat om forholdet mellem kirke og stat i TysklandNotat om forholdet mellem kirke og stat i United Kingdom (England, Skotland, Wales ogNordirland)