Med jævne mellemrum debatteres spørgsmålet om, hvordan folkekirken skal forholde sig tileventuel lukning af kirker. Debatten om kirkelukninger fik fornyet aktualitet i 2011, hvor dels deøkonomiske udfordringer i ligningsområder med mange middelalderkirker og relativt svagtligningsgrundlag, dels drøftelserne i Københavns Stiftsråd om ændringer i behovet for kirker iKøbenhavn fik stor omtale i medierne. Det førte til en diskussion om, hvad der vil ske med fx enmiddelalderkirke, hvis menighedsråd og andre kirkelige myndigheder mener, at den skal lukkes.På den baggrund besluttede daværende kirkeminister Per Stig Møller, at der skulle nedsættes enarbejdsgruppe om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug.

Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium:”I de seneste 100 år er der nedlagt ganske få kirker. Den demografiske og økonomiske udviklinggør, at det nogle steder i landet overvejes, om nogle kirker skal tages helt eller delvis ud af brug.Spørgsmålet om lukning af kirker tiltrækker sig stor opmærksomhed og rejser tilsvarende usik-kerhed om, hvordan en eventuel proces vedrørende lukning af kirken skal gribes an, og hvilkekonsekvenser en kirkelukning har.Derfor ønskes der en beskrivelse af de forskellige problemstillinger i forbindelse med lukning afkirker og en grundig belysning af de særlige omstændigheder, som knytter sig til folkekirkenskirkebygninger.Arbejdsgruppen skal foretage en grundig belysning af spørgsmålet om, hvad der kan og skal skemed kirkebygningen, hvis menighedsråd og andre kirkelige myndigheder mener, at der ergrundlag for, at kirken lukkes helt eller delvis.Endvidere skal arbejdsgruppen beskrive hele den proces, der fører frem til, at en kirke enten kanlukkes eller tages delvis ud af brug.Arbejdet skal beskrive de forskellige problemstillinger, som relaterer sig til lukning af henholds-vis middelalderkirker, der vil være automatisk fredede i medfør af bygningsfredningsloven, ogandre kirker, der kan fredes, hvis kirken lukkes.I tilslutning hertil ønskes en beskrivelse af, hvem der har ansvaret for en kirkebygning, der erlukket og eventuelt fredet. Det gælder for såvel middelalderkirkerne som yngre kirker fx de kir-ker, der blandt andet i mange stationsbyer er opført inden for de seneste 150 år.Endvidere skal arbejdsgruppen overveje, om der ved lukning af kirker bør fastsættes særligevilkår for bygningens fremtidige anvendelse.Resultatet af arbejdsgruppens overvejelser forventes at være egnet til at understøtte menig-hedsråd og andre kirkelige myndigheder i deres fremtidige overvejelser om eventuel lukning afkirker.Herudover har arbejdsgruppen mulighed for at overveje andre spørgsmål i relation til hel ellerdelvis lukning af kirker, såfremt arbejdsgruppen finder dette hensigtsmæssigt.

Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning:Henrik Nepper-Christensen (formand), departementschef i Ministeriet for Ligestilling og KirkePernille Esdahl, kontorchef i Ministeriet for Ligestilling og KirkeSteen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falsters StiftPeter Skov-Jacobsen, biskop over Københavns StiftHelle Samson, stiftskontorchef Lolland-Falsters StiftsadministrationPaw Kingo Andersen, formand for Danmarks ProvsteforeningInge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af MenighedsrådAnne Mette Rahbæk, direktør for KulturstyrelsenPer Kristian Madsen, direktør for NationalmuseetMorten Skrubbeltrang, generalsekretær for KirkefondetSekretariat: Marjun Egholm, chefkonsulent i Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Arbejdsgruppen har afholdt i alt 5 møder.Landskabsarkitekt Susanne Guldager har holdt et oplæg om kirkegårde for arbejdsgruppen.Til brug for arbejdsgruppens arbejde har Kulturstyrelsen udarbejdet et notat om beskyttelses-foranstaltninger ved/efter lukning af folkekirker samt et notat om kirkeinventar.Arbejdsgruppen har ikke drøftet præsters og kirkefunktionærers forhold i relation til kirkeluk-ninger, da dette ikke er indeholdt i kommissoriet. Arbejdsgruppen er bekendt med, at ministe-ren har truffet beslutning om, at spørgsmålet skal drøftes i en arbejdsgruppe med repræsentan-ter for de faglige organisationer.Arbejdsgruppen har ikke drøftet kompetenceforholdene /strukturen i forbindelse med kirke-lukninger, da dette ikke er indeholdt i kommissoriet.

1. Arbejdsgruppen foreslår visse ændringer i de gældende regler om bestyrelse og brug af fol-kekirkens kirker m.v., herunder at der åbnes for, at folkekirkens kirker kan anvendes til ikkekirkelige formål, at medlemmer af kristne trossamfund får adgang til at få foretaget vielser ifolkekirkens kirker samt at kristne menigheder får adgang til fast brug af folkekirkens kir-ker.Der henvises til afsnit 4. Kirkers brug og 4.1. Arbejdsgruppens overvejelser samt bilag 6.2. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i de tilfælde, hvor en kirke opført efter 1536 overvejes luk-ket, indføres en procedure, hvorefter menighedsrådet indhenter en udtalelse fra Kultursty-relsen om, hvorvidt en fredningssag vil blive rejst. Menighedsrådet skal også høre National-museet og det stedlige statsanerkendte museum om kirkens inventar.Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes en elektronisk udbudsplads for løst kirkeinventar,som landets menighedsråd får adgang til at benytte.Der henvises til afsnit 8.1. Arbejdsgruppens overvejelser om kirkebygningerne og inventaret.3. Arbejdsgruppen anbefaler, at en markering af en kirkelukning bør ske efter lokalt ønske ogeventuelt efter biskoppens vejledning.Der henvises til afsnit 10. Markering af kirkens lukning og 10.1. Arbejdsgruppens overvejel-ser.4. Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, bestående af:Repræsentanter fra Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet samt re-præsentanter, der besidder særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg.Det sagkyndige udvalg skal høres i forbindelse med en påtænkt nedlæggelse af en kirkegård,og udvalget kan erklære en kirkegård for umistelig med den konsekvens, at kirkegården ikkekan nedlægges.Der henvises til afsnit 11. Kirkegårdene, 11.2. Arbejdsgruppens overvejelser samt bilag 6.

Danmarks ca. 2.350 kirkebygninger, hvoraf ca. 2/3 er bygget i middelalderen, er sammen medde ca. 2.100 kirkegårde - de fleste beliggende ved kirken - omfattet af lovgivningen om folkekir-kens kirkebygninger og kirkegårde.Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde har til formål1) at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige ramme om menighe-dens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter2) at sørge for, at der er tilstrækkeligt plads til begravelser på folkekirkens kirkegårde, og atdisse fungerer som værdige og vel vedligeholdte begravelsespladser, og3) at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygnin-ger og kirkegårde.Folkekirkens kirkebygninger udgør således den fysiske ramme for afholdelse af gudtjenester ogkirkelige handlinger.Folkekirkens kirkegårde er samfundets officielle begravelsespladser. Folkekirken har såledespligt til at sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på folkekirkens kirkegårde. Allehar – uanset medlemskab af folkekirken – ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvorde bor.Menighedsrådet har, i samspil med de øvrige kirkelige myndigheder og inden for de rammer, derer fastsat af lovgivningen i øvrigt, ansvaret for, at de kulturværdier, der knytter sig til kirken ogkirkegården, ikke forringes.Siden 1922 har menighedsrådene haft ansvaret for kirken og kirkegården, men loven sikrer, aten række dispositioner vedrørende kirker og kirkegårde kræver andre kirkelige myndighedersgodkendelse, og at der i denne forbindelse indhentes sagkyndig bistand.Således skal forslag til istandsættelse eller ændring af en kirkebygning, der er over 100 år gam-mel, godkendes af stiftsøvrigheden, førend arbejdet kan sættes i værk.I loven er det fastsat, at de kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiet for de skøn-ne Kunster yder Ministeriet for Ligestilling og Kirke og stiftsøvrighederne sagkyndig bistand iforhold, der vedrører kirker og kirkegårde.Herudover har Ministeriet for Ligestilling og Kirke ansat konsulenter i spørgsmål om klima ogenergi, orgler, klokker og kirkegårde. Disse konsulenter afgiver udtalelser i sager, hvor stiftsøv-righeden eller provstiudvalget skal træffe afgørelse, og konsulenterne kan vejlede menighedsrå-dene.Mindst en gang om året skal menighedsrådet sammen med en bygningskyndig gennemføre etsyn over kirken og kirkegården. Og mindst hvert fjerde år gennemføres et provstesyn, hvorprovsten og/eller provstiets bygningskyndige deltager. Ved synene drøftes behov for og ønskerom istandsættelse, ændringer eller anskaffelser, som rækker ud over daglig vedligeholdelse.Provstiudvalget har kompetencen til at beslutte, hvad der skal foretages som konsekvens af deved synene konstaterede behov eller ønsker.De lovpligtige syn over kirke og kirkegård er med til at sikre, at menighedsrådene fastholdes påderes ansvar og dermed, at kirkebygninger og kirkegårde ikke forfalder.

Kirkebygningerne – i særdeleshed middelalderkirkerne – betragtes som en umistelig del af kul-turarven. Gennem årene er der ofret store summer på kirkernes renovering, den almindeligevedligeholdelse af bygningerne og deres inventar samt de omkringliggende kirkegårde.Udgifter til drift og vedligeholdelse af folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde afholdes af denkirkelige ligning. Et skøn over folkekirkens samlede udgifter til bevarelse af kulturarven1viste,at der i 2007 var udgifter for 799 mio. kr., hvoraf kirkekasserne afholdt 779 mio. kr. I beløbetindgår såvel drifts- som anlægsudgifter (renoveringsprojekter) vedrørende kirker og kirkegår-de.Staten yder i begrænset omfang tilskud til restaurering af kirkebygninger og kirkebygningershistoriske inventar. Ifølge lov om folkekirkens økonomi skal dette tilskud udgøre mindst 14 mio.kr. årligt. Fra 2012 og fremefter er tilskuddet budgetteret til 16,7 mio. kr.

I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde har Lolland-Falsters Stift udarbejdet et notat2omkirkebygningernes tilstand. Det fremgår heraf, at de danske kirker generelt må siges at være i enmeget god stand. Ikke mindst de mange middelalderkirker er af en sådan bygningsmæssig kvali-tet, at de ikke kræver megen vedligeholdelse for at undgå truende forfald.Det er arbejdsgruppens vurdering, at vedligeholdelsesstandarden for folkekirkens kirkebygnin-ger set under ét generelt er høj. Det skyldes for det første, at lovgivningen om kirker og kirke-gårde i praksis virker som en beskyttelseslovgivning med faste rutiner og rammer for bygnin-gens drift og vedligeholdelse. For det andet er bygningerne fortsat i brug til gudstjenester ogkirkelige handlinger. For det tredje bliver der som nævnt anvendt ikke ubetydelige økonomiskemidler på bygningernes drift og vedligeholdelse.Enhver diskussion om nedlæggelse eller ændret brug af en kirke må ses i lyset af, at der er enlangvarig tradition for, at sognemenighederne gennem årene har haft ansvaret for og passet godtpå bygningerne.

Opførelse af kirker og nedbrydning, inkl. lukning, af kirker skal godkendes af ministeren for lige-stilling og kirke.Tilladelse til indvielse af en ny kirke sker ved kgl. resolution efter indstilling fra ministeren forligestilling og kirke.Normalt er det menighedsrådet, som tager initiativ til opførelse af en ny kirke. Det sker i et sam-spil med provstiudvalg og biskop. Menighedsrådet er bygherre og må sørge for, at provstiudval-gets tilslutning til kirkebyggeriet foreligger, således at der kan budgetteres med, at der kan skeopsparing til kirkebyggeriet af ligningsmidlerne. Ministeriet for Ligestilling og Kirke skal god-

kende, at der kan foretages henlæggelser af den kirkelige ligning med henblik på opsparing tilnyt kirkebyggeri.I en vejledning3har ministeriet peget på nogle af de overvejelser, som de kirkelige myndighederbør gøre sig i forbindelse med opførelse af en ny kirke.Der findes ikke en tilsvarende vejledning til de kirkelige myndigheder i forbindelse med nedlæg-gelse af kirker.I praksis tages initiativet til at nedlægge en kirke også på lokalt niveau.I de relativt få sager om kirkebygninger, der efter lokalt ønske skulle tages ud af brug, er detteefter en retssædvane sket ved kgl. resolution efter indstilling fra ministeren. Til grund for mini-sterens indstilling har foreligget en ansøgning fra menighedsrådet samt udtalelser i form af an-befalinger fra provstiudvalget og biskoppen.I disse sager er der med hensyn til kirkebygningens fremtidige anvendelse i hvert enkelt tilfældeog efter indstilling fra de kirkelige myndigheder truffet en konkret beslutning om, hvad der skul-le ske med bygningen.Nedlæggelse af kirkebygninger forekommer sjældent4. Det seneste eksempel på en kirkelukningvar Sjælør kirke i Københavns Stift. Kirken blev nedlagt ved kgl. resolution af 15. april 2009 efteransøgning fra menighedsrådet i Sydhavn Sogn. Kirkefondet havde hjemfaldsret til kirkebygnin-gen, som er overtaget af KFUM-spejderne i Danmark. Herudover er der i 2010 nedlagt et parkirkesale5.Der er ikke ved lovgivning tillagt hverken menighedsråd, provstiudvalg eller biskoppen en initia-tivret med hensyn til lukning af en sognekirke. Den i praksis gældende ordning har hidtil væretbaseret på, at en kirke kun nedlægges, hvis menighedsrådet ønsker det, og ønsket bakkes op afprovstiudvalg og biskop.Det er menighedsrådene, der lokalt bestyrer kirkerne, og menighedsrådet vil blive bedt om atkomme med en indstilling om, hvad kirkebygningen skal bruges til, hvis den tages ud af brugsom kirke. For de fleste kirkefondskirker i København gælder en klausul om, at Kirkefondet harhjemfaldsret, dvs. ret, men ikke pligt, til at overtage bygningerne, hvis de tages ud af folkekirke-lig brug.Beslutningen om en kirkelukning kan alene komme på tale på baggrund af tilbundsgående drøf-telser i det pågældende menighedsråd, det stedlige provstiudvalg og med biskoppen samt gerneefter drøftelser med stiftsrådet.3.2.1Arbejdsgruppens overvejelser

rådets ønske. Nogle mener, at dette forhold er en hindring for, at det nødvendige antal kirkeluk-ninger fx i København kan gennemføres.Arbejdsgruppen har noteret sig, at en drøftelse af strukturen og forslag til ændringer i kompe-tenceforholdene med hensyn til kirkelukninger har været drøftet i betænkning nr. 1527 omprovstestillingen og provstiets funktion. I denne betænkning anbefalede et flertal, at lovgivnin-gen ændres således, at provstiudvalget efter beslutning på budgetsamråd med kvalificeret flertaltillægges ret til efter høring af menighedsrådet at indstille til stiftsråd, biskop og minister, at enkirke skal tages ud af brug. Forslaget indebærer, at samtlige menighedsråd gennem budgetsam-rådet får indflydelse på, om provstiudvalget skal have kompetencen. Forslaget indebærer også,at provstiudvalgets beslutning om at indstille, at en kirke tages ud af brug, er bindende for me-nighedsrådene.Arbejdsgruppen konstaterer, at en drøftelse af kompetenceforholdene i forbindelse med kirke-lukninger ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppens drøftelser om kir-kelukninger er derfor sket inden for rammerne af de eksisterende kompetenceforhold.

Det fremgår af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., at folkekirkens kirkebyg-ninger kun må anvendes til kirkelige formål. Andre af kirkens lokaler kan anvendes til arrange-menter af såvel kirkelig som ikke-kirkelig karakter under forudsætning af, at der tages tilbørligthensyn til, at det drejer sig om lokaler i en kirkebygning.I kirkerummet kan der afholdes gudstjenester, herunder ekstraordinære gudstjenester som fxsærlige altergangsgudstjenester, dåbsgudstjenester, liturgiske gudstjenester og lignende.Endvidere er kirkerummet rammen om de kirkelige handlinger, det vil sige dåb, konfirmation,vielse og begravelse/bisættelse.Kirken kan af menighedsrådet eller med dettes samtykke anvendes til andre kirkelige formålend gudtjenester og kirkelige handlinger. Til afholdelse af kirkekoncert, opførelse af kirkespil oglignende kræves dog tillige biskoppens tilladelse, såfremt et mindretal i menighedsrådet forlan-ger dette.Herudover indeholder bestyrelses- og brugsloven forskellige bestemmelser om brug af folkekir-kens kirker, herunder om valgmenigheders adgang til at benytte kirken, om medlemmer afkristne trossamfunds adgang til brug af kirkerne samt om evangelisk-lutherske frimenighedersadgang til fast brug af kirkerne.Menighedsrådet fastlægger betaling for brug af kirken ved særskilte kirkelige handlinger, kirke-lige møder m.v. i en vedtægt, der skal godkendes af provstiudvalget.Valgmenigheder betaler for brug af kirken et beløb svarende til den merudgift til kirkens op-varmning, belysning, rengøring m.m., som valgmenighedens brug af kirken medfører. Betalingenfastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet og valgmenighedens besty-relse.Medlemmer af kristne trossamfund og evangelisk-lutherske frimenigheder betaler for brug afkirken. Betalingen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet.Biskoppen kan tillade, at menighedsrådet stiller kirken til rådighed for medlemmer af kristnetrossamfund uden for folkekirken til gudstjeneste og tillige til begravelse, såfremt begravelses-kapel ikke findes. Medlemmer af kristne trossamfund uden for folkekirken har derimod ikkeadgang til at få foretaget en vielse ved trossamfundets præst i folkekirkens kirker.For evangelisk-lutherske frimenigheder gælder, at biskoppen, når visse betingelser er opfyldt,kan tillade, at en evangelisk-luthersk frimenighed får adgang til fast brug af en kirke til afholdel-se af gudstjenester og kirkelige handlinger.Da folkekirkens kirker ifølge lovgivningen kun må bruges til kirkelige formål, er det således ude-lukket at anvende en kirke til andre formål, herunder rent kulturelle formål. Kirken må hellerikke anvendes til ikke-kirkelige handlinger som fx borgerlige begravelser eller borgerlige vielser.I det omfang man lokalt ønsker det, kan menighedsrådet beslutte at holde kirken åben uden forde tider, hvor kirken er i brug. Det kan være for andagtssøgende eller for turister. Nogle kirkerhar valgt at indgå i Kirkefondets ”Vejkirker”, som er en samlet oversigt over kirker, der holderåbent for besøgende.

Arbejdsgruppen konstaterer, at bestyrelses- og brugslovens bestemmelser om kirkerummetsanvendelse ikke giver menighedsrådet mulighed for at anvende en kirke, der er i brug som kirke,til andet end kirkelige formål.Kompetencen til at foretage en vurdering af, hvilke aktiviteter der – ud over gudstjenester ogkirkelige handlinger – falder ind under begrebet kirkelige formål, er som udgangspunkt menig-hedsrådets, medmindre et mindretal i menighedsrådet forlanger biskoppens tilladelse indhen-tet.Da vurderingen af, hvorvidt der er tale om et kirkeligt formål således sker på lokalt niveau, anta-ger arbejdsgruppen, at der er en betydelig variation i karakteren af og indholdet i de kirkeligearrangementer, som afholdes.Arbejdsgruppen formoder, at der i et vist omfang afholdes arrangementer, som ud fra en nær-mere undersøgelse vil vise sig at mangle elementet af kirkeligt formål.Arbejdsgruppen har drøftet, om et alternativ til en kirkelukning kan være, at der åbnes for mu-ligheden for, at kirkerummet kan anvendes til andre aktiviteter end alene de rent kirkelige. Idisse drøftelser har arbejdsgruppen forudsat, at kirken i et eller andet omfang fortsat anvendestil kirkelige formål og dermed vedbliver at være omfattet af den kirkelige lovgivning.Er der tale om en kirkebygning, hvor man må konstatere, at det kirkelige aktivitetsniveau er fornedadgående, kan udleje til andre formål eventuelt være med til at bære en del af de faste om-kostninger ved bygningsdriften. Det kan heller ikke udelukkes, at en ændret anvendelse af kir-kebygningen omvendt kan medvirke til at øge interessen for de kirkelige aktiviteter.Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelses- og brugsloven ændres således, at biskoppen kan tilla-de, at menighedsrådet anvender kirken til andet end kirkelige formål.I den forbindelse ønsker arbejdsgruppen at præcisere følgende:For det første er der forholdet til bygningsfredningsloven. Mellem Kulturministeriet ogMinisteriet for Ligestilling og Kirke er der enighed om, at så længe en kirke er i anvendelsesom kirke, det vil sige bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger, vil kirken være om-fattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og dermed undtaget fra byg-ningsfredning, jf. bilag 2. Der er således ikke fastsat en nedre grænse for den folkekirkelige

brug. Kun hvis kirkebygningen alene anvendes til andre kirkelige formål end gudstjenesterog kirkelige handlinger, kan den eventuelt blive omfattet af bygningsfredningsloven, så-fremt bygningen har fredningsværdi.I relation til bygningsfredningsloven er det uden betydning, hvem der ejer bygningen. Der-for kan en kirkebygning, som bliver bygningsfredet, fortsat være under bestyrelse af etmenighedsråd. Omvendt er der ikke noget til hinder for, at en bygningsfredet kirke, hvisden igen ønskes taget i brug som kirke, overgår til at blive omfattet af lov om folkekirkenskirkebygninger og kirkegårde.For det andet kan det ikke udelukkes, at et menighedsråd, som benytter sig af mulighedenfor at udleje eller udlåne kirkebygningen til ikke kirkelige formål, efterhånden må konsta-tere, at kirkebygningen i overvejende grad anvendes til ikke-kirkelige formål og kun sjæl-dent anvendes til gudtjenester og kirkelige handlinger.I den situation bør menighedsrådet overveje situationen, jf. menighedsrådslovens § 1, stk.1 og 2:”§ 1.Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmin-dre andet er særligt hjemlet i lovgivningen.Stk. 2.Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.”Arbejdsgruppen finder, at brugen af en kirke til ikke kirkelige aktiviteter ikke må blive afet sådant omfang, at hovedformålet – at danne rammen om menighedens gudstjenester, dekirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter - med kirkebygningen forsvinder.For det tredje skal de indtægter, som kirkekassen får ved udleje af kirkebygningen, afspej-le de omkostninger, som menighedsrådet har ved udlejningen.Det er en forudsætning for biskoppens tilladelse, at en ændret anvendelse må ske med respektfor kirkerummets karakter og inventar, ligesom en ændret anvendelse må respektere, at kirkensaktiviteter, som de fastlægges af menighedsrådet, må have første prioritet.Den endelige afgørelse af eventuelle tvivlsspørgsmål skal henhøre under biskoppen.Udkast til lovforslag findes i bilag 6.4.1.2Medlemmer af kristne trossamfund – adgang til vielse

Arbejdsgruppen konstaterer, at medlemmer af kristne trossamfund uden for folkekirken i hen-hold til bestyrelses- og brugsloven kan få en kirke stillet til rådighed til gudstjeneste og til begra-velse, såfremt begravelseskapel ikke findes.Arbejdsgruppen finder det naturligt, at medlemmer af kristne trossamfund uden for folkekirkenogså får adgang til at få en kirke stillet til rådighed til vielser og kirkelig velsignelse af et borger-ligt indgået ægteskab ved en præst i trossamfundet.Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at loven ændres således, at menighedsrådet med biskoppenstilladelse kan stille kirken til rådighed for medlemmer af kristne menigheder til ægtevielse ellerkirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab ved en præst fra det pågældende trossam-fund. Det er en forudsætning, at præsten for det pågældende trossamfund har vielsesbemyndi-gelse i medfør af ægteskabsloven.

Arbejdsgruppen har fået oplyst, at der i Københavns Stift er indgået 29 aftaler med kristne mi-grantmenigheder om leje af kirker til brug for migrantmenighedernes afholdelse af gudstjene-ster ved egen præst.Arbejdsgruppen finder, at det er et positivt signal at sende til de kristne migrantmenigheder, atder er mulighed for at indgå sådanne aftaler.Arbejdsgruppen må samtidig konstatere, at der i lovgivningen savnes den fornødne hjemmel til,at der lokalt kan indgås aftaler med kristne menigheder om fast brug af kirken til gudstjenesterog kirkelige handlinger.Arbejdsgruppen anbefaler, at bestyrelses- og brugsloven ændres således, at biskoppen kan tilla-de, at andre kristne menigheder end de evangelisk-lutherske frimenigheder får adgang til fastbrug af en kirke til gudstjenester og kirkelige handlinger.Tilladelsen må ske på tilsvarende forudsætninger, som i dag gælder for biskoppens tilladelse tilen evangelisk-luthersk frimenigheds faste brug af en kirke. Det vil sige, at mindst 10 medlemmeraf frimenigheden, som bor i sognet, skal anmode om at bruge kirken, at menighedens lære ogritus eller dens forhold i øvrigt ikke er til hinder for, at kirken stilles til rådighed, og at menighe-dens brug af kirken ikke vil hindre de folkekirkelige menigheders brug af kirken.Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at den gældende betingelse om, at anmodningen skal frem-sættes af mindst 10 medlemmer af menigheden med bopæl i sognet, skal ændres til, at bopælenskal være i provstiet.Der vil ikke blive tale om, at andre kristne menigheder får et retskrav på fast brug af en kirke,idet der skal foretages en afvejning af hensynet til sognemenigheden på den ene side og den an-den kristne menighed på den anden side.I arbejdsgruppen er der enighed om, at eventuelle tvivlsspørgsmål om kirkerummets anvendel-se i alle tilfælde skal afgøres af biskoppen.Udkast til lovforslag findes i bilag 6.

Bygningsfredningsloven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kul-turhistorisk eller miljømæssig værdi. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, at debygninger, der fredes, får en hensigtsmæssig funktion, der under hensyntagen til bygningernessærlige karakter tjener til deres opretholdelse på længere sigt.For at fremme lovens formål yder kulturministeren vejledning med henblik på at sikre, at byg-ningsfrednings- og bevaringsinteresserne tilgodeses i administration af planloven, byfornyelses-loven og tilsvarende lovgivning.Kirkebygninger, der er omfattet af den kirkelige lovgivning – det vil sige i brug som folkekirke –er undtaget fra bygningsfredningslovens bestemmelser om fredning. Tages kirken ud af kirkeligtbrug, vil bygningen være omfattet af den generelle lovgivning.Det fremgår af bygningsfredningsloven, at offentligheden skal inddrages i videst muligt omfang ifrednings- og bevaringsarbejdet.

En kirke, som er opført før 1536, vil, hvis den nedlægges, være automatisk fredet efter bygnings-fredningsloven. Så længe en kirkebygning er i brug som kirke, er den omfattet af bestemmelser-ne i den kirkelige lovgivning6. Nedlægges kirken, vil menighedsrådet som udgangspunkt fortsathave ansvaret for kirkebygningen, men nu efter bestemmelserne i bygningsfredningsloven.En bygningsfredning omfatter hele bygningen, uanset at dele af bygningen ikke er opført før1536. Bygningsfredningen omfatter alt mur- og nagelfast inventar, men ikke løsøre.Kulturstyrelsen kan give tilladelse til fjernelse af mur- og nagelfast inventar i forbindelse medbygningsmæssige ændringer, såfremt dette står i vejen for en hensigtsmæssig funktion og i øv-rigt er i overensstemmelse med de bærende fredningsværdier.

Kirker opført efter 1536, som tages ud af brug, er ikke automatisk bygningsfredede efter byg-ningsfredningsloven. Men det følger af bestemmelserne i bygningsfredningsloven, at kulturmini-steren kan frede bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker af væsentlig arki-tektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle.Uanset deres alder kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker dog fredes,når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder. En byg-ningsfredning kan omfatte bygningens eller det selvstændige landskabsarkitektoniske værksumiddelbare omgivelser i form af gårdrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende i detomfang, disse omgivelser er en del af den beskyttelsesværdige helhed.

Ønsket om at nedlægge en kirke kan være begrundet i flere årsager. I den offentlige debat erforhold som ændret befolkningssammensætning, faldende medlemstal, uforholdsmæssigt storedriftsudgifter og svigtende tilslutning til gudstjenestelivet ofte nævnt som faktorer, der hver forsig eller i en kombination, kan føre til ønsket om at nedlægge en kirke. Der kan formentlig ogsåfindes eksempler på et ”udtørret” sogn, hvor menighedens tilslutning til sognekirken er væk, oghvor det er vanskeligt at få opstillet kandidater til menighedsrådsvalget.Men der er forskellige problemstillinger, som knytter sig til henholdsvis kirkerne på landet ogkirkerne i byen, hvor debatten ofte angår forholdene i København.6.1.1Kirker på landet

I tyndt befolkede områder af landet vil de løbende driftsudgifter til at holde typisk en middelal-derkirke i sædvanlig brug ofte udgøre en uforholdsmæssig stor post på de lokale kirkelige bud-getter.En svag økonomi i ligningsområdet kombineret med en ringe tilslutning til deltagelse i gudstje-nestelivet kan føre til, at menighedsrådet må overveje, hvilke muligheder der er for at ændre påforholdene.Det behøver ikke nødvendigvis at udmønte sig i en egentlig lukning af kirken, da en lukning ikkealtid er den mest hensigtsmæssige løsning hverken økonomisk, kirkeligt eller folkeligt.I betænkning 1471 om den lokale økonomi7hedder det:”Når det gælder middelalderkirkerne i meget tyndt befolkede områder, er der kun i megetsjældne tilfælde muligheder for at anvende bygningerne til andre formål end de nuværende.Dels på grund af bygningernes karakter, dels på grund af det manglende befolkningsunderlagogså for andre formål.Den første udfordring er derfor naturligvis at sørge for, at kirken fortsat kan bruges menings-fuldt som kirke, f. eks. ved at man i et større område samarbejder om kirkernes brug og profi-lerer de enkelte kirker. Det kan betyde at tendensen til, at enkelte kirker i flersognspastoraterkun bruges få gange om året, øges. Men det kunne til gengæld også føre til, at den faktiskebrug så blev mere bevidst og samlet om særlige opgaver, der f. eks. kunne bestå i•At en kirke i et udpræget turistområde med få helårsbeboere udelukkende anvendes isommerperioden•At en kirke kun anvendes til bryllupper og begravelser og/eller til særlige gudstjenester,men ikke til jævnlige søndagsgudstjenester•At en kirke primært reserveres til undervisningsformål for skole-kirke-samarbejde i prov-stiet/kommunen•At man i samarbejde bevidst forsøger at opprioritere brugen af en for lidt brugt kirke.”

I København er situationen en anden. Kirkebygningsmassen i Københavns og Frederiksbergskommuner varierer i udtryk fra de mere beskedne bygningsværker til monumentalkirker. Dentypiske københavnerkirke især uden for voldene er således ikke en middelalderkirke. Hovedpar-ten af kirkerne har ikke udgifter til kirkegårdsdrift, da kirkegårdene bestyres af kommunalbe-styrelserne.I løbet af 1800-tallet og frem til 1950, hvor indbyggerantallet toppede, steg indbyggertallet iKøbenhavn og Frederiksberg kommuner fra ca. 102.000 til 887.000 indbyggere8.De 14 ældste kirker er bygget før 1829. I perioden 1861-1978 blev der bygget 79 kirker i Kø-benhavn og på Frederiksberg9.Kirkefondet opførte eller var med til at opføre 48 kirker i perioden 1895-1978. Den første kirke,der blev bygget i perioden med mange kirkebyggerier i København, var Skt. Johannes i 1861,som var en magistratskirke10. De øvrige magistratskirker blev bygget i 1861-1890, men dem varKirkefondet ikke involveret i11.I Københavns Stift (inkl. Bornholm og Amagerland provstier) er antal af medlemmer af folkekir-ken i procent markant lavere sammenlignet med resten af landet. Medlemsprocenten i Køben-havns Stift er faldet fra ca. 80 pct. i 1990 til ca. 63 pct. i 2011. Til sammenligning er medlemspro-centen i hele landet faldet fra 89,3 pct. i 1990 til 80,4 pct. i 201112.Nogle københavnske kirkebygninger besidder en så beskeden arkitektonisk kvalitet og er i enbygningsmæssig forfatning, som betyder, at omkostningerne ved en renovering står i et misfor-hold til en eventuel nedrivning eller salg.Det geografisk baserede sognetilhørsforhold betyder mindre for folkekirkemedlemmerne i Kø-benhavn, hvor befolkningen i højere grad orienterer sig mod byens kvarterer. Biskoppen over8

Analyse af folkekirkedataRapport udarbejdet af Rådgivende Sociologer Aps for Københavns Stift 2011,s. 18.Kamma Struwe: Kirkerevolution i 1890’erne, biografisk-historisk kulturbillede, C. A. Reitzel, Køben-havns 1995, s. 13.Kamma Struwe: Kirkerevolution i 1890’erne, biografisk-historisk kulturbillede, C. A. Reitzel, Køben-havns 1995, s. 33: ”Seks af de kirker, der fik et kommunalt tilskud til kirkebyggeriet i form af enten engrund eller kontante midler eller muligvis begge dele, fik navnet magistratskirker. Magistraten fik til-lagt en kontrollerende myndighed over kirkens driftsudgifter og fik ret til at udpege de personer, derudgjorde kirkens ikke-gejstlige personale.”Skt. Johannes 1861; Skt. Stefan 1874; Skt. Paul 1877; Skt. Jakob 1878, Skt. Matthæus og Helligkors 1890.Analyse af folkekirkedataRapport udarbejdet af Rådgivende Sociologer Aps for Københavns Stift 2011,kapitel 2, hvoraf fremgår at faldet i medlemsprocenten primært hænger sammen med at medlemspro-centen for dem som dør er omkring 90 pct., mens andelen af nyfødte, der bliver døbt, er faldet til 70 pct.generet set for hele landet. Denne fordeling er endnu mere skæv for Københavns Stift. Medlemsprocen-ten er endvidere følsom over for indvandring, her særligt overfor indvandrere med ikke-protestantiskbaggrund samt over for den generelle befolkningstilvækst, idet andelen af folkekirkemedlemmer ermindre for de yngste grupper. Rapporten nævner perioden 2007 til 2011, hvor medlemsprocenten erfaldende, men det faktiske antal medlemmer i Københavns Stift er konstant.

Københavns Stift og stiftsrådet i København har taget initiativ til en proces, som berører kirkerog sogne i Københavns og Frederiksberg kommuner. Formålet hermed er at skabe økonomiskeforudsætninger for at bygge nye kirker i tre områder i byen, hvor der er og fremover vil ske enstor befolkningstilvækst, samt at skabe muligheder for en bedre opgaveløsning13.I København er diskussionen om at lukke kirker derfor mere et spørgsmål om en omprioriteringaf de økonomiske ressourcer og handler i mindre grad om, hvilke tiltag der er nødvendige somfølge af en aktuelt presset økonomi begrundet i et vigende indtægtsgrundlag.Ændringer i demografiske forhold samt i de økonomiske betingelser vil ofte være de udfordrin-ger, som man lokalt må forholde sig til. Og det kan betyde, at man når frem til, at sognekirkenskal have en ændret funktion eller måske skal lukkes.Og udfordringerne vil være forskellige alt efter, om der er tale om en middelalderkirke, en yngrekirke eller en kirke fra nyere tid. Er der en kirkegård, må der, hvis kirken skal lukkes helt, ogsåtages stilling til, hvad der skal ske med kirkegården.

Set ud fra et arkitektonisk og kulturhistorisk synspunkt er middelalderkirkerne unikke. Derforkommer det ikke på tale at rive en middelalderkirke ned.Som nævnt i afsnit 3.2 Opførelse og lukning af kirker er der de seneste 100 år kun nedlagt gan-ske få kirker. Af disse var fire opført før 153614. Den ene, Aunsø Gamle Kirke i Roskilde Stift, bru-ges lejlighedsvis til gudstjenester om sommeren, og menighedsrådet har ansvaret for vedlige-holdelsen af kirken. De tre andre kirker er fredede: Maarup Kirke i Aalborg Stift blev overtaget afStaten, og på grund af erosion af kysten blev bygningsfredningen efterfølgende ophævet. Dengamle Højerup Kirke i Roskilde Stift15og Buderup Kirke i Aalborg Stift er begge fredet som for-tidsminder og automatisk fredede efter bygningsfredningsloven på grund af deres alder.Omdannelse af middelalderkirker til alternativ anvendelse vil være en arkitektonisk udfordringog stille høje krav til projekternes kvalitet.Inventar vil efter museumslovens bestemmelser kunne indlemmes i Nationalmuseets eller destatsanerkendte museers samlinger forudsat, at genstandene falder inden for museets ansvars-område, se nærmere herom i afsnit 8. Kirkens inventar.Som nævnt i afsnit 5. Bygningsfredningsloven vil kirkebygningen være automatisk fredet efterbygningsfredningsloven, hvis kirken nedlægges som kirke.

Kirker opført efter 1536, som nedlægges, er ikke automatisk fredede efter bygningsfredningslo-ven.Kirkebygningen kan fredes i henhold til bygningsfredningsloven på linje med andre bygninger,hvis kirkebygningen er over 50 år gammel og har væsentlig arkitektonisk eller kulturhistoriskværdi.Uanset deres alder kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker dog fredes,når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder, se afsnit5.2. Kirker opført efter 1536.Alle kan stille forslag om en fredning. Rejses fredningssagen af Landsforeningen for Bygnings-kultur skal Kulturstyrelsen forelægge sagen for Det Særlige Bygningssyn. Hvis Kulturstyrelsenbeslutter, at et fredningsforslag skal forelægges Det Særlige Bygningssyn, skal Kulturstyrelsenunderrette ejer herom.

Ifølge bygningsfredningsloven skal en fredet bygning af ejeren holdes i forsvarlig stand, herun-der tæt på tag og fag. Herudover kræver alle arbejder på bygningen, som går ud over almindeligvedligeholdelse, en tilladelse fra Kulturstyrelsen. Det samme gælder opsætning af lysinstallatio-ner, antenner, parabolantenner og lignende samt skiltning på facader, herunder tagflader.Nedrivning af en fredet bygning kræver en tilladelse fra Kulturstyrelsen. Bestemmelsen admini-streres restriktivt.Der er i en bekendtgørelse16fastsat regler om, at der, inden fredede bygninger i offentligt ejeoverdrages til andre end staten, kommuner, kirker, præstembeder eller offentlige stiftelser, skaltinglyses en bestemmelse om, at der ikke gælder en pligt for staten til at overtage ejendommenmod erstatning, såfremt tilladelse til nedrivning nægtes.

For kirker, der er i brug som kirker, gælder bestemmelserne i lov om folkekirkens kirkebygnin-ger og kirkegårde samt bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.Ifølge disse regler skal menighedsrådet sørge for vedligeholdelse af kirken, dens inventar ogudsmykning.Ændring eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt, må kun ske i henhold til etforslag, der er tilvejebragt gennem Nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden.Forslag til anskaffelse, ændring eller istandsættelse af alter, døbefont, prædikestol, varmeanlæg,tårnure, orgler eller klokker, med undtagelse af mindre, flytbare orgler og automatiske ringean-læg, skal godkendes af stiftsøvrigheden.Inventar, som ikke længere anvendes i kirken, må ikke fjernes fra kirken uden provstesynetssamtykke. Fjernelse af inventar og prydelser af kunstnerisk eller historisk værdi kan dog ikkeske uden tilladelse fra stiftsøvrigheden.Menighedsrådet træffer bestemmelse om anskaffelse af løse kunstgenstande til kirken. Forslagtil anden kunstnerisk udsmykning skal godkendes af stiftsøvrigheden.Forslag til ændring eller istandsættelse af bestående kunstnerisk udsmykning fx kalkmalerier ogaltertavler samt gravminder skal godkendes af stiftsøvrigheden. Hvis den kunstneriske udsmyk-ning er over 100 år gammel, skal forslaget tilvejebringes gennem Nationalmuseet.Ovenstående gælder for kirkens inventar og udsmykning, så længe kirken er omfattet af lov omfolkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.Arbejdsgruppen har derfor drøftet, hvad der skal ske med kirkens inventar, når kirkebygningentages ud af brug. Til brug for arbejdsgruppens drøftelser har Kulturstyrelsen udarbejdet et notatom kirkeinventar – ved lukning af folkekirker17.Som nævnt omfatter en bygningsfredning bygningens mur- og nagelfaste inventar. Det vil sigeprædikestol, orgel, døbefont, altertavle, stolestader m.v., som skal forblive i kirkebygningen.Kulturstyrelsen kan give tilladelse til flytning eller fjernelse af mur- og nagelfast inventar i for-bindelse med bygningsmæssige ændringer, såfremt inventaret står i vejen for en hensigtsmæs-sig funktion i bygningen og i øvrigt er i overensstemmelse med anlæggets bærende frednings-værdier.Bygningsfredningen omfatter ikke løsøre.Det vil sædvanligvis ikke volde besvær at afgøre, hvad der må anses for at være mur- og nagel-fast, og hvad der er løst inventar.Som hovedregel kan man gå ud fra, at løst inventar kan flyttes, uden at flytningen efterlader sigspor på bygningen. Men der kan være tvivlstilfælde, som derfor må afgøres konkret.Særligt skal det bemærkes, at døbefonte gennem tiden har været udsat for mange flytninger, ogat de stadigvæk i dag er under omplacering i mange kirker, samt at dette i reglen lader sig gøre17

uden at efterlade sig spor, idet mange både sten- eller metalfonte altid kun har stået løst opstil-lede. Nogenlunde det samme kan i mindre grad siges at gælde altertavler samt udtagne, ældrealterbilleder, ligesom dele, fx figurer eller sidefløje af en i øvrigt i brug værende altertavle, kanvære fjernet fra denne og opsat andet steds i kirken.Det må derfor altid tilrådes at forholde sig konkret til disse og andre lignende tilfælde.Og man skal være opmærksom på, at selv om en bygningsfredning ikke omfatter løsøre, kan detpågældende inventar udgøre en kulturhistorisk værdi.Dette gælder særligt for middelalderbygningerne, men også udstyr fra århundrederne eftermiddelalderen vil ofte være af stor interesse. Også nyere bykirkers inventar kan have stor kunst-og kulturhistorisk interesse, ligesom også nyere kirker vides at rumme langt ældre inventar-stykker, som kan være overført fra ældre, nu forsvundne kirker, eller anskaffet til brug i en nye-re kirke.Selv om en nyere kirkebygning tages ud af brug og ikke bygningsfredes, bør der tages særskiltstilling til, hvorledes der skal forholdes med kirkebygningens inventar – såvel det mur- og nagel-faste som det løse inventar.Ifølge Kulturstyrelsens notat er det Nationalmuseets vurdering, at lukning af en kirke med efter-følgende fjernelse af løst inventar næppe vil ske, uden at Nationalmuseet og formentlig tillige detstedlige statsanerkendte museum er informeret.Løse inventargenstande vil kunne indlemmes i såvel Nationalmuseets som de statsanerkendtemuseers samlinger. Det er dog en forudsætning, at genstandene falder inden for det enkelte mu-seums ansvarsområde.For Nationalmuseet gælder i henhold til museumsloven, at museet for dansk kulturs vedkom-mende skal anlægge og opretholde repræsentative samlinger. For de statsanerkendte museergælder, at de indsamler genstande efter forskningsmæssige og formidlingsmæssige kriterier.Museerne fører en restriktiv indsamlingspolitik og forholder sig i udgangspunktet – men medden særlige respekt som sagen aftvinger – til kirkeinventar på samme måde, som de forholdersig til andre genstandskategorier, de måtte blive tilbudt.Derfor kan det ikke forventes, at et museum kan overtage alt løst inventar, når en kirke lukker.Der vil blive tale om en udvælgelse og en deraf følgende rest, som ikke kan indlemmes i museetssamling.Kulturstyrelsens notat anbefaler, at menighedsråd og stiftsøvrighed efter konsultation med Na-tionalmuseet og det stedlige museum påtager sig ansvaret for kassation af det løse inventar, somikke kan finde anden kirkelig anvendelse, og som museerne ikke kan optage i deres samlinger.Det frarådes at gemme og opbevare inventar, blot fordi det har tilhørt en kirke, eller ud fra denbetragtning, at der muligt kan komme en tid, der vil vide at benytte genstandene. Derfor kan detheller ikke anbefales at oprette ”et centralt inventarlager” for tidligere kirkeinventar.

I de tilfælde hvor en kirke, der er opført efter 1536, overvejes lukket, anbefaler arbejdsgruppen,at menighedsrådet indledningsvis tager kontakt til Kulturstyrelsen med henblik på, at få en ud-talelse om, hvorvidt der vil blive rejst en bygningsfredningssag, hvis kirken tages ud af brug.Kulturstyrelsens udtalelse kan få betydning i forhold til de muligheder, der er for bygningenssenere anvendelse samt i forhold til kirkens løse inventar.Arbejdsgruppen anbefaler, at menighedsrådet samtidig med henvendelsen til Kulturstyrelsengennem provstiudvalget anmoder stiftsøvrigheden om at tage kontakt til Nationalmuseet og detstedlige statsanerkendte museum med henblik på en vurdering af, hvorledes der skal forholdesmed inventaret.Set i lyset af Kulturstyrelsens notat om inventaret må det forudses, at kirkelukninger vil medfø-re, at en del løse inventargenstande bliver overflødige, fordi de ikke kan optages i hverken Nati-onalmuseets eller det lokale museums samlinger.Arbejdsgruppen finder, at der bør udvises tilbørlig respekt for eventuelt overtalligt kirkeinven-tar. Derfor kan det ikke anbefales, at sådant løst kirkeinventar i første omgang søges afhændetpå det almindelige marked for brugte genstande.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der oprettes en elektronisk udbudsplads for overflødigtkirkeinventar, som landets menighedsråd får adgang til at benytte. På udbudspladsen kan over-flødigt kirkeinventar sættes til salg i en begrænset periode med henblik på placering af inventa-ret i en anden kirke.Også salg eller bortskænkning af inventar til udlandet kan komme på tale, og her gælder kultur-værdilovens almindelige bestemmelser om salg af kulturgenstande. Det påhviler den, som agterat udføre en genstand, at søge kulturværdiudvalget om tilladelse dertil. Kulturværdiudvalgetbestår af direktørerne for Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, direktøren for Det Kon-gelige Bibliotek, Rigsarkivaren og et af kulturministeren udpeget medlem, der skal være leder afet ikke statsligt museum.Det bør nævnes, at man i visse tilfælde i kirkerne råder over værker af såvel ældre som nuleven-de kunstnere af betydelig kvalitet, fx alterbilleder, hvis handelspriser og placering i kunstmarke-det ikke er uden økonomisk betydning. Der bør derfor også i disse tilfælde indhentes den for-nødne rådgivning, bl.a. for at sikre, at værker med interesse for offentlige samlinger kan søgessikret for disse. Også i forhold til sådanne værkers salg gælder det ovenfor anførte.

Helt ud af brugKirken opført før 1536Bygningen er ikke længereomfattet af den kirkeligelovgivning, men vil somkonsekvens af nedlæggel-sen være omfattet af be-stemmelserne i bygnings-fredningsloven.Menighedsrådet har fortsatansvaret for bygningensvedligeholdelse, men nu ihenhold til bygningsfred-ningslovens regler herom.Kirken opført efter1536Kirkebygningen er ikkelængere omfattet af denkirkelige lovgivning.Kirkebygningen er ikkeautomatisk fredet, men kanfredes, hvis Kulturstyrelsenudarbejder fredningsfor-slag.Begrænsede driftsudgifter, da byg-ningen ikke længere er ramme omkirkelige aktiviteter.Sker der ingen bygningsfredning, vilbygningen som udgangspunkt væreen bygning som alle andre.Hvis der ikke kan findes alternativeanvendelsesmuligheder, bør detBegrænsede driftsudgifter, da byg-ningen ikke længere er ramme omgudstjenester og kirkelige handlin-ger.

Når en kirke er nedlagt, er der - med de eventuelle begrænsninger i anvendelsen, som en byg-ningsfredning indebærer – som udgangspunkt ikke nogen begrænsninger i, hvad bygningen kananvendes til.Arbejdsgruppen finder, at der i overensstemmelse med gældende praksis som udgangspunkt måtages et udstrakt hensyn til de ønsker om bygningens fremtidige anvendelse, som det enkeltemenighedsråd fremfører.Bygningens arkitektur, beliggenhed og almene tilstand vil naturligt sætte rammer i form af mu-ligheder og begrænsninger for, hvad kirkebygningen kan anvendes til, hvis den ikke længereskal være kirke.Der er ikke noget til hinder for, at en nedlagt kirkebygning overgår til et rent verdsligt formål. Iforbindelse med et salg vil der være mulighed for at fastsætte eventuelle begrænsninger forbygningens fremtidige anvendelse

10 Markering af kirkens lukningEn ny kirke indvies ved kgl. resolution. Forinden indvielsen skal der afholdes et afleveringssyn,som afholdes af provsten og en af Ministeriet for Ligestilling og Kirke udpeget arkitekt. Ved sy-net skal det påses, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkendte forslag og forsynetmed det nødvendige til afholdelse af gudstjenester og foretagelse af kirkelige handlinger.Der er to autoriserede ritualer for kirkeindvielse. Det ene er autoriseret ved kgl. resolution af 6.marts 1987 og revideret i 1992. Det andet er autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992.Debatten om kirkelukninger viser, at der er mange følelser forbundet med nedlæggelse af ensognekirke. Selv om den formelle nedlæggelse sker ved kgl. resolution, har det undertiden væretfremført, at der bør være et ritual, som kan anvendes, når den sidste gudstjeneste afholdes i kir-ken.

11 KirkegårdeneHvis en kirke med tilhørende kirkegård nedlægges, må der også tages stilling til, hvilken betyd-ning nedlæggelse af kirken får for kirkegården.11.1.1 Den kirkelige lovgivningEn kirkegård indvies, før den tages i brug. Når en ny kirke indvies, indvier biskoppen dermedtillige kirkegården. Når en anden ny kirkegård eller en kirkegårdsudvidelse tages i brug somkirkegård, indvies den forinden af sognepræsten. Indvielsen foregår efter en vejledende ord-ning18.Når en kirkegård nedlægges, sker der ingen særlig markering heraf. Når en kirkegård er nedlagt,er den ikke længere omfattet af den kirkelige lovgivning, og arealet kan herefter overgå til andenanvendelseAnlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde skal godkendes af stiftsøvrigheden.Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og den tilhørende bekendtgørelse indeholderregler om kirkegårdens indhegning og indretning m.v. samt bestemmelser om gravstedernesindretning, anbringelse af kister og urner m.v.Sognets beboere har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de bor. Denne retomfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode til et gravsted med en gravplads, hvisder er en efterlevende ægtefælle dog med to gravpladser. Denne ret for sognets beboere mod-svares af folkekirkens pligt til at sørge for, at der er tilstrækkeligt med begravelsesplads til sog-nets beboere.I loven defineres fredningstiden som den periode, hvor et gravsted skal henligge urørt.Loven fastsætter minimumsfredningstider for gravsteder med kister og urner – henholdsvis 20og 10 år. Lokalt kan der fastsættes længere fredningstid. Fredningstiderne skal fremgå af den afprovstiudvalget godkendte vedtægt for kirkegården. Et gravsted kan ikke nedlægges, før fred-ningstiden efter den seneste begravelse i gravstedet er udløbet.Når brugsretten til et gravsted udløber, har indehaveren af brugsretten krav på at få fornyetgravstedsretten for en ny periode.Det kan være ønskeligt eller nødvendigt at regulere på en kirkegårds indretning og i nogle til-fælde helt at nedlægge kirkegårde. I disse situationer må menighedsrådet vurdere og lægge enplan for, hvordan en beslutning herom skal gennemføres, således at der tages højde for igangvæ-rende fredningsperioder og de konkrete gravstedsaftaler, som er indgået med gravstedsindeha-verne.Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården giver lov-givningen mulighed for, at et gravsted inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter denseneste begravelse er udløbet. Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der eromfattet af en godkendt reguleringsplan, ophører, når der er forløbet en fredningsperiode efterden senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til grav-18

stedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum. En godkendt reguleringsplan indebærersåledes en begrænsning i retten til at foretage nye begravelser i et gravsted, der er omfattet afreguleringsplanen.I loven er der fastsat særlige bestemmelser om gravminder, der bevarer mindet om fortjenstful-de mænd og kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde måanses for særlig bevaringsværdige. Sådanne gravminder skal registreres efter de i loven og be-kendtgørelsen fastsatte regler herom. Retsvirkningen af en registrering er, at menighedsrådetikke må fjerne gravmindet fra kirkegården. Ministeren for ligestilling og kirke kan tillade, at re-gistrerede gravminder anbringes andre steder end på kirkegården.Herudover er der på folkekirkens kirkegårde andre gravsteder, som nyder særlig beskyttelse.Det gælder de danske frihedskæmpergrave, som ikke må nedlægges uden ministeriets samtyk-ke. Endvidere er der mellem den danske stat og det britiske statssamfund indgået en overens-komst om fredning af og tilsyn med krigsgrave. Endelig er der mellem Danmark og Forbundsre-publikken Tyskland indgået en overenskomst om tyske krigsgrave i Danmark fra anden ver-denskrig.11.1.2 Bygningsfredningslov og museumslovEn bygningsfredning kan ifølge bygningsfredningsloven ud over bygningen omfatte bygningensumiddelbare omgivelser i form af bl.a. pladser, haver, parkanlæg og lignende i det omfang, det eren del af den beskyttelsesværdige helhed. Der vil typisk være tale om, at omgivelserne sammenmed den fredede bygning udgør en visuel helhed.For de af folkekirkens kirkegårde, som ligger i umiddelbar tilknytning til en kirke, kan det bety-de, at hvis kirkebygningen bygningsfredes, kan kirkegården blive omfattet af bygningsfrednin-gen, såfremt kirkegården udgør en del af den beskyttelsesværdige helhed.Hvis kirkebygningen bygningsfredes – uanset om dette sker automatisk, fordi bygningen er frafør 1536, eller ved beslutning - fredes kirkegården ikke automatisk. Det kræver en særlig be-slutning.Kirkegården kan enten fredes i tilknytning til fredning af kirkebygningen eller som et solitærtlandskabsarkitektonisk værk, såfremt der ikke længere gennemføres begravelser på stedet ellerpåhviler øvrige forpligtelser i relation til gravsteder. Krigergrave mv. kan beskyttes efter be-stemmelserne i museumsloven.Nedlægges en kirkegård, vil eventuelle sten- og jorddiger være beskyttede efter bestemmelser imuseumslovens § 29a. Det indebærer, at der ikke må foretages ændring i beskyttede jord- ogstendigers tilstand, medmindre der er givet dispensation hertil.Beskyttelsesforanstaltninger i henhold til bygningsfredningsloven og museumsloven kan ogsåvære relevante i forhold til konkrete gravminder. Det vil afhænge af, hvilket gravminde der ertale om, herunder mausolæer og epitafier (løst/fast).Regler om pleje af og tilsyn med beskyttede jord- og stendiger afhænger af ejerforholdene. Detforudsættes, at statslige arealforvaltende myndigheder løbende træffer de foranstaltninger, somer nødvendige for at holde deres arealer i rimelig stand. Kommuner, som ejer beskyttede sten-

og jorddiger, skal pleje disse. Alene stat og kommuner forventes at pleje. Private er ikke forplig-tede til at pleje beskyttede sten og jorddiger.Sten- og jorddiger, der har en særlig kulturhistorisk betydning, kan også fredes som fortidsmin-der efter museumslovens § 29.Kulturstyrelsen har tilsynsforpligtelsen med beskyttede jord- og stendiger.Med hensyn til fortidsminder, fx runesten og gravhøje, er disse fredede efter bestemmelser imuseumsloven. Der findes allerede i dag fredede fortidsminder på nogle af folkekirkens kirke-gårde, og menighedsrådene er i relation til pleje af fortidsminderne på kirkegårdene i praksisblevet betragtet som offentlige ejere, det vil sige med pligt til at pleje fortidsminderne. Der gæl-der særlige regler for fredede fortidsminder. Således må der ikke foretages ændringer i fortids-mindernes tilstand, medmindre der gives dispensation hertil. Der må heller ikke foretages ud-stykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder. På for-tidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødeseller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor.Kulturstyrelsen har tilsynsforpligtelsen med fredede fortidsminder.11.1.3 PlanlovNedlæggelse af en kirkegård kan eventuelt udløse en lokalplanpligt, jf. planlovens § 13, stk. 2, jf.afsnit 7.1.3 Planlov.

11.2 Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen konstaterer, at der på grund af fredningstider og erhvervede gravstedsrettighe-der samt andre omstændigheder som fx registrerede gravminder er et langt tidsperspektiv, hvisen kirkegård skal nedlægges helt.Der er også et tale om et følsomt emne. I medierne er der fra tid til anden omtale af nedlagtekirkegårde, hvor essensen synes at være, at der nok bør være en grænse for, hvad der kan byg-ges oven på en nedlagt kirkegård og i tilknytning hertil, hvordan restefund af tidligere begravel-ser skal håndteres på en etisk korrekt måde. Ofte anvendes ordet gravfred, men det begreb ken-des ikke i den kirkelige lovgivning, der som nævnt anvender begrebet fredningstid.Der er derfor god grund til at udvise de nødvendige hensyn, når en kirkegård skal nedlægges.På den anden side må man være opmærksom på, at de danske kirkegårde ikke eksisterer til evigtid, ligesom de enkelte gravsteder normalt udlejes igen, når brugsperioden udløber.De senere års fokus på folkekirkens lokale økonomi har blandt andet indebåret, at alle kirke-gårdstakster er blevet genberegnet således, at taksterne nu afspejler de faktiske omkostninger,som kirkegårdene har ved at producere ydelserne. Den øgede opmærksomhed på kirkegårds-økonomien sammenholdt med, at danskerne foretrækker kremering19fremfor begravelse i kiste,indebærer, at mange kirkegårde har for meget plads.

Disse udfordringer betyder, at der allerede i dag sker en vis tilpasning af kirkegårdsanlæggene.Selvom reguleringer på kirkegårdene sker over længere tid, er der tale om dynamiske anlæg.Derfor kan man overveje, om der fortsat er grund til at opretholde en kirkegård, hvis der ikkelængere - eller kun med mange års mellemrum - bliver foretaget begravelser eller urnenedsæt-telser på kirkegården. En kirkegård, hvor ingen længere bliver begravet, risikerer at have merekarakter af en kulisse end et anlæg i brug. Dette vil i særlig grad gøre sig gældende, hvis kirkenogså er taget helt ud af brug.Hertil kommer, at sognets beboere altid har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn,hvor de bor. Det kan nogle gange føre til det paradoks, at en kirkegård i et provsti med mangesmå sogne må ansøge om en kirkegårdsudvidelse, uanset at der er rigeligt med begravelsespladspå de øvrige kirkegårde i provstiet. Problemstillingen knytter sig til den folkekirkelige strukturog er ikke drøftet nærmere i arbejdsgruppen, da overvejelser om strukturforhold ikke indgår iarbejdsgruppens kommissorium.Arbejdsgruppen finder, at det er vigtigt, at der fortsat værnes om de kulturhistoriske værdier,som er knyttet til folkekirkens kirkegårde. Samtidig er det et faktum, at kirkegårdsanlæggene tilstadighed er under forandring, og at det derfor som hidtil kan være nødvendigt at nedlægge kir-kegårde.Arbejdsgruppen har derfor overvejet, hvordan det fremadrettet kan sikres, at de kirkegårdsan-læg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning og dermed kan karakteri-seres som umistelige, kan sikres mod nedlæggelse.Arbejdsgruppen finder, at det kan ske ved, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, som skal ind-drages i beslutninger om nedlæggelse af kirkegårde.Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes et sådant udvalg, hvis opgave det bliver at formule-re nogle kriterier, der skal danne grundlag for udvalgets kategorisering af kirkegårdene i firegrupper.1.2.3.4.Umistelige kirkegårdeBevaringsværdige kirkegårdeMindre bevaringsværdige kirkegårdeAndre kirkegårde.

Arbejdsgruppen anbefaler, at ønsker om at nedlægge en kirkegård skal forelægges det sagkyndi-ge udvalg, som skal udtale sig i den enkelte sag herunder foretage en vurdering af, i hvilken ka-tegori den konkrete kirkegård kan placeres.Betydningen af, at en kirkegård anses for at være umistelig, skal være, at kirkegården ikke kannedlægges, selv om kirken nedlægges. Konsekvensen heraf bliver, at kirkegården fremdeles skalvedligeholdes af folkekirken.I relation til lukning af kirken kan et bud på kirkegårdens fremtid se således ud:a. Kirken fredes, og/eller kirkegården fredes: Der udarbejdes en bevaringsplan for helhedensamt en plejeplan for kirkegården.b. Kirken fredes, men kirkegården berøres ikke heraf: Der udarbejdes en bevaringsplan forde karakterbærende elementer samt en plejeplan for kirkegården.

c. Kirken tages delvis ud af brug, og kirkegården opretholdes: Der udarbejdes en forenk-lings- og plejeplan for kirkegården.d. Kirken og/eller kirkegården nedlægges, og der sker ingen fredning: Afhængig af beva-ringsværdien kan der udarbejdes en bevaringsplan eller en afviklingsplan for kirkegårdensamt en plejeplan.Arbejdsgruppen forudsætter, at det sagkyndige udvalg også er opmærksom på eventuelle byg-ninger på kirkegården, fx ligkapeller, gravkapeller, kirkelader m.v., der indgår som en del af kir-kegårdsanlægget.Det er arbejdsgruppens vurdering, at det alene vil være et relativt beskedent antal, fx 10-15 kir-kegårde, der vil blive vurderet som umistelige, da bevaringskriterierne forudsættes at ligge på ethøjt niveau. Bevaringskriterierne kan tage udgangspunkt i de kriterier, som er formuleret i Ver-densarvkonventionen.Arbejdsgruppen forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af, at en kirkegård udpegessom umistelig, kan indgå i udligningsordningen. Det indebærer, at umistelige kirkegårde indgårsom et kriterium ved fastlæggelsen af udligningstilskuddets størrelse.Arbejdsgruppen foreslår, at udvalget kommer til at bestå af repræsentanter fra Nationalmuseet,Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn samt repræsentanter, der besidder særlig sagkund-skab om kirkegårdsanlæg.Udkast til lovforslag findes i bilag 6.

BilagBilag 1: Kapitel 4.1.2. Udgifter til bevaring af kulturværdierne, s. 48 ff. iBetænkning 1511, Omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud, Kirkeministeriet, oktober 2009 .................................................................................... 33Bilag 2: Fælles forståelsespapir af december 2009 mellem Kirkeministeriet ogKulturministeriet om forståelsen af anvendelsen af undtagelsesbestemmelseni bygningsfredningslovens § 5 ................................................................................................................ 36Bilag 3: Kulturstyrelsens notat af 23. april 2012 om kirkeinventar ........................................................ 37Bilag 4: Kulturstyrelsens notat af 23. april 2012 om beskyttelsesforanstaltninger ved/ efterlukning af folkekirker ................................................................................................................................. 41Bilag 5: Lolland-Falsters Stifts notat af 10. april 2012 om kirkernes vedligeholdelsestilstand(Synsrapporterne ej medtaget) .............................................................................................................. 58Bilag 6: Forslag til lovændringer ............................................................................................................................ 60

4.1.2 Udgifter til bevarelse af kulturværdierneVedligeholdelse af kirker og deres inventar, og dermed altså også bevarelse af de kulturværdier, somkirkerne og en stor del af deres inventar repræsenterer, finansieres næsten udelukkende af folkekirkensegne midler.Undtagelse fra dette er, at staten i henhold til § 20 i lov om folkekirkens økonomi hvert år skal yde ettilskud på minimum 14 mio. kr. til istandsættelse af kirker og kirkers historiske inventar. Beløbsangi-velsen i økonomiloven har været uændret siden 1986, og bevillingerne på de årlige finanslove hartypisk været mellem 14 og 18 mio. kr. I 2007 blev der ydet et ekstraordinært højt tilskud på 30 mio. kr.til restaurering af Roskilde Domkirke. Der blev derfor i 2007 i alt ydet 43 mio. kr. til kirkerestaure-ring. Fra 2009 og fremefter er tilskuddet budgetteret til 17 mio. kr.Folkekirkens udgifter til bevarelse af kulturværdier kan ikke opgøres præcist, fordi de ikke kan aflæsesdirekte af de kirkelige regnskaber. Opgørelse af udgifterne må derfor ske på basis af skøn.En opgørelse kompliceres af, at kirkerne både vedligeholdes af hensyn til deres kulturhistoriske værdiog af hensyn til deres fortsatte brug som kirker. Såvel udgifter til daglig vedligeholdelse som udgiftertil større istandsættelser har derfor betydning både i forhold til bevarelse af kulturarven og i forhold tilden daglige brug af kirkerne. Hensynet til, at kirken skal danne den bedst mulige ramme om gudstje-nester, kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter kan også indebære, at standarden for vedli-geholdelse er højere end det, der ville være nødvendigt for alene at sikre bevarelse af kulturværdierne.En opgørelse af udgifterne til bevarelse af kulturværdier kompliceres også af, at en del af udgifterneafholdes af menighedsrådets driftsbevilling, mens en anden del - typisk udgifter ved større istandsæt-telser eller restaureringer - afholdes af menighedsrådets ramme for anlægsudgifter.I forbindelse med analysen "Folkekirkens økonomi", som blev udarbejdet i 1995 af en arbejdsgruppeunder Finansministeriets formandskab, blev der ved forespørgsel til stifterne indsamlet oplysninger ombudgetterede udgifter til restaurering af kirker og historisk inventar.Opgørelsen viste, at de lokale kirkelige kassers budgetterede restaureringsudgifter i 1994 udgjorde295,9 mio. kr. (2007-priser). Hertil kom et statsligt tilskud til restaureringer på 36,2 mio. kr. (2007-priser). I denne opgørelse indgik ikke driftsudgifter, som har betydning for den løbende vedligeholdel-se af kulturarven.Til brug for denne betænkning er der foretaget en opgørelse på grundlag af såvel kirkekassernes somprovstiernes og stifternes udgifter i 2007 i tilknytning til bevarelse af kulturværdier.De samlede udgifter til bevarelse af kulturarv er af Kirkeministeriet skønnet til at have udgjort 799mio. kr., jf. figur 4.2. Opgørelsen tager ikke højde for statens tilskud til kirkerestaurering.

Skønnene over, hvor stor en del af menighedsrådenes og provstiudvalgenes opgaver og udgifter dervedrører kulturbevaring, er foretaget i samråd med erfarne provster.Skønnene over, hvor stor en del af stifternes opgaver og udgifter der vedrører kulturbevaring, er fore-taget i samråd med erfarne medarbejdere i stifterne.Det fremgår af opgørelsen, at kirkekasserne, som menighedsrådene har ansvaret for, har afholdt 779mio. kr. af de skønnede udgifter på i alt 799 mio. kr.Ca. halvdelen af kirkekassernes udgifter til bevarelse af kulturværdier er anlægsudgifter.Kirkekassernes anlægsudgifter til kirker m.v. er defineret som: årets ligningsudgifter til anlæg, åretsforbrug af opsparing til anlæg og nye lån optaget til anlægsprojekter. I kategorien kirke m.v. indgårogså udgifter til menighedslokaler (sognegårde).Danmarks Provsteforening har skønnet, at 3/4 af de samlede anlægsudgifter til kirker m.v. vedrøreranlægsprojekter på kirken, mens 1/4 vedrører menighedslokaler (sognegårde). Udgifterne til kirkeopgøres ikke separat i menighedsrådenes regnskaber, hvor udgiftsformålene er: kirke m.v., kirkegårdog præstebolig.Fordelingen mellem henholdsvis kirker og menighedslokaler er fremkommet på baggrund af et ek-sempel fra Rudersdal provsti.I 2007 blev der anvendt 17 mio. kr. til restaurering af Søllerød kirke. Beløbet blev opsparet over 4 årud af en samlet anlægspulje i provstiet på 8,3 mio. kr. årligt. Det indebar over fire år, at halvdelen af

anlægsbudgettet gik til kirkerestaurering alene. Der blev herudover afholdt diverse mindre anlægspro-jekter på kirken i løbet af den 4-årige periode.Hovedparten af de bevaringsværdige kirker i Danmark er middelalderkirker, der er kendetegnet ved atligge i landområder, hvor der er få udgifter til sognegårde. Fordelingen, hvorefter 3/4 vedrører kirker,og 1/4 vedrører menighedslokaler, vurderer Kirkeministeriet derfor at være et realistisk skøn på lands-plan.Skønnet over anlægsudgifter kan også betegnes som konservativt. Det skyldes, at de samlede anlægs-udgifter vedrørende kirker m.v. i 2007 var de laveste i perioden 1996-2007.For de øvrige poster i opgørelsen er der ligeledes tale om en konservativt skønnet fordeling af udgif-terne mellem de forskellige formål, som dækkes af de enkelte poster.F.eks. er medregnet 1/5 af menighedsrådenes udgifter til løn til kasserer, formand, kirkeværge og byg-ningskyndig, 1/5 af provstiudvalgenes løn- og administrationsudgifter samt 1/5 af udgifterne til prov-stirevision, som betales af stifterne. Da anlægsprojekter og vedligeholdelse af kirker i øvrigt fyldervæsentligt mere end 1/5 i de kirkelige myndigheders sagsbehandling, kan det betegnes som et nogetkonservativt skøn, når andelen af udgifterne, som vedrører bevarelse af kulturarv, er sat til 1/5.Provstiudvalgenes udgifter i forbindelse med bevarelse af kulturværdier er dels begrundet i, at provsti-udvalget skal beslutte, hvad der skal foretages i forhold til behov, som påvises ved syn over kirkerne.Provstiudvalget skal i nogle tilfælde godkende, at projekter kan sættes i gang, og i andre tilfælde skalprovstiudvalget tage stilling til projekter, som skal videresendes til stiftsøvrigheden til endelig god-kendelse. Provstiudvalget skal desuden godkende menighedsrådenes regnskaber samt biregnskaber forbl.a. anlægsprojekter.Blandt stifternes udgifter er opført 1/2 af fællesfondens udgifter til konsulentbistand i sager vedrøren-de kirker, herunder Nationalmuseets bistand. Det svarer til stifternes udgifter vedrørende tilsyn, god-kendelse og håndtering af byggesager vedrører de medarbejdere, som stiftsadministrationerne anven-der til disse opgaver.

Notatet er desuden blevet drøftet med Hannelene Toft Jensen fra Center for Kul-turarv og Arkitektur.BaggrundI de kommende år forventes en række kirkelukninger som følge af demografiskeforskydninger og ændrede bosættelsesmønstre i samfundet. Udviklingen vil isærberøre to typer af kirker:1.Middelalderlige kirker i tyndt befolkede egne som fx Lolland-FalsterLokalbefolkningen kan have stor veneration både for kirkebygningen og forinventaret. Da der er tale om middelalderkirker, vil dele af inventaret kunnehave stor antikvarisk værdi.2.Nyere bykirker opført inden for de sidste 100-130 år.Det vil typisk være kirker i København, der lukker pga. den demografiske ud-

vikling i brokvartererne og i de nære forstæder. Inventaret er oftest af nyeredato, men dele af det kan have stor kunst- og kulturhistorisk interesse.Retsgrundlag og praksisBestemmelser efter bygningsfredningslovenHvis en kirke, der er ældre end 50 år, udgår af brug og ikke længere er omfattet aflov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, skal kulturministeren (Kultur-styrelsen) ifølge § 3 i lov om bygningsfredning have mulighed for at tage stilling tilspørgsmålet om bygningens fredning. Nagelfast inventar som prædikestol, orgel,altertavle, stolestader mv. er omfattet af en bygningsfredning og skal således for-blive i den tidligere kirkebygning.Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårdeEr en kirke mere end 100 år gammel, skal menighedsrådene, iflg. § 3 i Bekendtgø-relse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, inddrage Nationalmuseet ispørgsmål om, hvad der skal ske bl.a. med inventaret. Der er ingen pligt til atspørge Nationalmuseets kirkekonsulenter, hvis inventaret er yngre end 100 år.Bekendtgørelsens § 6 bestemmer, at inventar af kunstnerisk eller historisk værdiikke kan fjernes fra kirken uden tilladelse fra stiftsøvrigheden. I praksis foretagesvurderingen af, hvad der er inventar af kunstnerisk eller historisk værdi af menig-hedsrådet eller provstesynet. Derfor sikrer bestemmelsen ikke nødvendigvis, athensynet til antikvariske interesser indgår i overvejelserne.Nationalmuseet vurderer, at museet i praksis vil få en henvendelse ved en kirke-lukning. Sandsynligheden for at der sker en lukning med fjernelse af inventar,uden Nationalmuseet og det stedlige statsanerkendte museum er informeret, vur-deres som lille.Anbefaling om information til menighedsråd

Menighedsrådenebør informeres om, at museerne iflg. museumsloven indsamler efter forsk-nings- og formidlingsmæssige kriterier. Et museum må f.eks. ikke tage imod klausulerede gen-stande til opbevaring for en anden ejer. Menighedsrådene bør også informeres om, at der ikkekan deponeres inventar på museerne. Inventaret kan doneres til museet efter aftale.Nutidens museer fører en restriktiv indsamlingspolitik og forholder sig i udgangs-punktet – men med den særlige respekt som sagen aftvinger – til kirkeinventar påsamme måde, som de forholder sig til andre genstandskategorier, de måtte blivetilbudt. Det afgørende for museets beslutning om eventuel accession er, at gen-standen bidrager væsentligt til at fortælle og dokumentere den del af kulturhistori-en, som det pågældende museum har ansvaret for. Derfor kan et menighedsrådikke forvente, at et museum kan overtage alt inventar, når en kirke lukker. Der vilSIDE2

Menighedsrådene og Stiftsøvrighedenkan, hvad angår de fredede middelalderkirker,overveje at lade inventaret forblive i kirken, efter den er taget ud af brug.Det kan overvejes at følge en praksis kendt fra England, hvor ikke kun det nagel-faste, men også det løse inventar forbliver i den nedlagte kirkebygning. Det harden fordel, at genstandene kan ses i den kontekst, hvor de blev brugt. Den engel-ske model kan specielt overvejes i forbindelse ved lukning af middelalderlige kir-ker, fordi de er opført før 1536 og dermed automatisk fredet i henhold til lov ombygningsfredning, når kirkefunktionen ophører.Den engelske model er næppe anvendelig i forhold til evt. kommende, ikke frede-de yngre kirkebygninger i Københavns brokvarterer, hvor det let vil blive betrag-tet som en profanering af inventaret, hvis det forbliver i kirkebygningen, efter dener taget i brug f.eks. som café.Anbefaling om information til museerLigesom det er vigtigt at forberede menighedsrådene, er det også hensigtsmæssigt,at museerne er opmærksomme på, hvordan de bør forholde sig, hvis der sker kir-kelukninger i deres ansvarsområder.

13. april 2012Beskyttelsesforanstaltninger ved/efter lukning af folkekirkerBaggrundUdvalget, der er nedsat under Kirkeministeriet, skal rådgive om, hvad der vil skeved/efter lukning af folkekirker.ProblemstillingDen kirkelige lovgivning kan sikre kirkebygningen med kirkegården og de næreomgivelser, når folkekirken har kirkelige aktiviteter i kirken.I notatet redegøres for bygningsfredningsloven1og museumslovens2beskyttelses-foranstaltninger i relation til kirkebygningen med kirkegården og de nære omgivel-ser i den situation, at den kirkelige lovgivning ikke (længere) finder anvendelse.Endelig redegøres der overordnet for beskyttelsesforanstaltninger efter bl.a.planloven og naturbeskyttelsesloven.Bilag 1 indeholder en oversigt over beskyttelsesforanstaltninger efter bygningsfred-ningsloven og museumsloven ved/efter lukning af folkekirker. I bilag 2 er gengivetden lovgivning, der refereres til i notatet.Det er udarbejdet et særskilt notat om håndtering af en kirkes inventar i forbindel-se med, at kirken ophører med at fungere som folkekirke.KirkegårdsdigerBeskyttelseDiger omkring kirkegårde, der ikke er omfattet af lovgivning om Folkekirkens kirke-bygninger og kirkegårde, vil omfattes af beskyttelsesordningen efter museumslo-ven.Sten- og jorddiger og lignende er beskyttede efter museumslovens § 29 a. Efterbestemmelsen må der ikke foretages ændring i tilstanden af beskyttede sten- ogjorddiger, medmindre der er givet dispensation hertil. Bekendtgørelsen om beskyt-1

tede sten- og jorddiger og lignende3(digebekendtgørelsen) bestemmer, at det somhovedregel er stendiger, offentligt ejede diger, diger på eller ved beskyttede natur-typer og diger på 4cm kort, der generelt er beskyttede efter lovens § 29 a. Undta-get fra beskyttelsen er dog fx diger i byzone eller sommerhusområde og diger om-kring kirkegårde.Findes der sten- og jorddiger inden for kirkegårdsdiget, vil disse også kunne omfat-tes af beskyttelsesordningen efter digebekendtgørelsen.Sten- og jorddiger, der har en særlig kulturhistorisk betydning, kan (i stedet for atvære omfattet af digebekendtgørelsens beskyttelsesordning) fredes som fortids-minder, jf. nedenfor.Pleje og tilsynHvilke regler, der gælder for pleje af beskyttede sten- og jorddiger, afhænger afejerforhold. Kommuner, som ejer beskyttede sten- og jorddiger skal efter muse-umslovens § 29 i pleje disse. Det forudsættes, at de statslige arealforvaltendemyndigheder løbende træffer de foranstaltninger, som er nødvendige for at holdederes arealer i rimelige stand. Private er ikke forpligtede til at pleje beskyttedesten- og jorddiger.Det er Kulturstyrelsen, som har tilsynsforpligtelsen med beskyttede sten- og jorddi-ger efter museumsloven, jf. lovens § 29 o.KirkegårdenSåfremt en kirke efter at være taget ud af brug fredes efter bygningsfredningslo-ven, kan også kirkens umiddelbare omgivelser i form af bl.a. pladser, haver, park-anlæg og lign. omfattes af fredningen, i det omfang det er en del af den samledebeskyttelsesværdige helhed, jf. bygningsfredningslovens § 3. Der vil typisk væretale om, at omgivelserne sammen med den fredede bygning udgør en visuel hel-hed.Det betyder, at en kirkegård, der ligger i umiddelbar tilknytning til en kirke, kanomfattes af fredningen af kirken, såfremt kirkegården udgør en del af den samledebeskyttelsesværdige helhed.Det kan nævnes, at kapellet ved Nykøbing Sjællands Psykiatriske Hospital beståen-de af kapel og kirkegård med stendige og jernlåge blev fredet efter bygningsfred-ningsloven i 2007. Det anføres i fredningsbeskrivelsen, at kapel og gravplads frem-træder som et samlet anlæg.Der vil eventuelt kunne forekomme tilfælde, hvor kirkegårde, der ikke længere er ibrug, og som derfor ikke længere henhører under den kirkelige lovgivning, vil kun-ne fredes som selvstændige landskabsarkitektoniske værker efter bygningsfred-ningsloven.

Der kan efter bygningsfredningsloven ikke fastsættes generelle beskyttelseszoneromkring fredede bygninger.Kulturstyrelsen har tilsynsforpligtelsen med fredede bygninger og selvstændigelandskabsarkitektoniske værker efter bygningsfredningsloven, jf. lovens § 32 a.Gravminder på kirkegårdenHvilke beskyttelsesforanstaltninger efter henholdsvis bygningsfredningsloven ogmuseumsloven, som vil gælde ved/efter lukning af folkekirker f.s.v.a. gravminder,vil afhænge af, hvilken type gravminde, herunder epitafium (løst/murfast) der ertale om.Det kan nævnes, at mausoleet for slægten Bille-Brahe på Horne Kirkegård er fredetefter bygningsfredningsloven i 1983, ligesom Den Bruunske Pavillon på EgeskovKirkegård blev fredet i 1990.Fortidsminder på kirkegårdenFredningPå kirkegårde kan der findes fortidsminder, som er fredede efter museumsloven –parallelt med den kirkelige lovgivning.Tages folkekirker ud af brug, vil der således allerede i dag på kirkegårde være for-tidsminder, som er fredede efter museumsloven.Museumslovens § 29 e indeholder regler om fredede fortidsminder. Efter bestem-melsen må der ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder, medmindreder er givet dispensation hertil. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikule-ring eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder. De typer affortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter § 29 e er optaget i bilag 1 til lo-ven. Et anlæg skal ifølge administrativ praksis som udgangspunkt være 100 årgammelt fra anlægstidspunktet for at kunne betegnes som et fortidsminde.Kapitel 1 i bilag 1 opregner de fortidsmindetyper, der er automatisk fredede, hvisde er synlige i terrænet. Det gælder fx gravhøje, ødekirkegårde, runesten og kors. Ibilagets kapitel 2 er opregnet de fortidsmindetyper, som kun er beskyttet, når eje-ren har modtaget meddelelse herom (fra Kulturstyrelsen). Som eksempel kan næv-nes helligkilder, krigergrave, sten- og jorddiger samt fortidsminder omfattet af ka-pitel 1, som ikke er synlige i terrænet. Bilaget må anses som udtømmende for allekategorier.Grave og gravminder er ikke selvstændigt nævnt i bilaget, men kan være omfattetaf (andre) fortidsmindekategorier, fx krigergrave, som er beskyttede. Det betyder,at grave og gravminder oftest ikke er omfattet/vil omfattes af museumslovens § 29e.På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der efter museumslo-vens § 29 f ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikkeanvendes metaldetektor.

Fredede fortidsminder kan have en 100 m beskyttelseszone, jf. naturbeskyttelses-lovens § 18.Pleje af og tilsyn med fortidsminderHvilke regler, der gælder for pleje af fredede fortidsminder, afhænger af ejerfor-hold. Kommuner, som ejer fredede fortidsminder skal efter museumslovens § 29 ipleje disse. Statslige myndigheder skal efter bekendtgørelsen om pleje af fortids-minder4pleje statsejede fortidsminder. Kommuner kan efter samme bekendtgørel-se pleje privatejede fortidsminder. Private er ikke forpligtede til at pleje fredede for-tidsminder. Mens folkekirker er i brug, er menighedsrådene i praksis blevet betrag-tet som offentlige ejere af kirkerne og de tilknyttede arealer.Det er Kulturstyrelsen, som har tilsynsforpligtelsen med fredede fortidsminder eftermuseumsloven, jf. lovens § 29 o.KirkebygningenFredningBygningsfredningsloven omfatter ikke kirker, der er i brug, dvs. at disse ikke kanfredes efter bygningsfredningsloven, jf. bygningsfredningslovens § 5.Andre bygninger, tilknyttet folkekirken, er derimod omfattet af bygningsfrednings-loven. Det gælder fx kapeller, præstegårde og kirkelader. Det gælder også kirkersom er en bygningsdel eller en indbygget del af et bygningsværk, fx herregårdska-peller og slotskirker.Kirker, der ikke anvendes til gudstjenestebrug og derfor ikke er beskyttet efter lov-givningen om folkekirken, kan fredes efter bygningsfredningsloven på linje med an-dre bygninger. Det betyder, at de kan fredes, hvis de er mere end 50 år gamle ogaf væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, ligesom de herudover vil kun-ne fredes begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændighe-der, jf. bygningsfredningslovens § 3.Kirker, der er opført før år 1536, vil automatisk være fredet, hvis de tages ud afkirkeligt brug, jf. bygningsfredningslovens § 4.Tages en folkekirke ud af brug, kan ruiner og grave i og under kirkebygningen om-fattes af museumslovens bestemmelser om fredede fortidsminder (se afsnittet omfortidsminder på kirkegården ovenfor.)Nedrivning eller salg af ikke-fredede kirkerEjeren af en ikke-fredet, offentligt ejet kirke mv. skal som udgangspunkt foretageindberetning til Kulturstyrelsen, såfremt kirken påtænkes nedrevet eller solgt tilprivate, jf. § 5 i bekendtgørelse om orientering af Skov- og Naturstyrelsen (nu Kul-turstyrelsen) forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygnin-ger m.v. i offentligt eje5.

Indberetningspligten gælder kirker, kirkegårdskapeller og kirkelader samt embeds-boliger hertil. Andre bygninger er omfattet af indberetningspligten, såfremt de ud-gør en del af helheden af hovedanlægget.Formålet er at give Kulturstyrelsen mulighed for at tage stilling til, om bygningenskal fredes efter bygningsfredningsloven, jf. bekendtgørelsens § 1.Hvis Kulturstyrelsen beslutter, at et fredningsforslag vedrørende bygningen skal fo-relægges Det Særlige Bygningssyn, skal styrelsen underrette ejeren herom senest6 uger efter modtagelsen af en indberetning, jf. bekendtgørelsens § 6.Nedrivning og evt. statslig overtagelse af en fredet kirke mv.Såfremt en kirke mv. fredes efter bygningsfredningsloven, efter at kirken er tagetud af kirkeligt brug, indebærer det, at en nedrivning af bygningen kræver Kultur-styrelsens tilladelse, jf. bygningsfredningslovens § 11, stk. 1.Som hovedregel gælder, at dersom Kulturstyrelsen nægter tilladelse til nedrivningaf en fredet bygning, kan ejeren på visse betingelser forlange, at staten overtagerbygningen mod erstatning, jf. bygningsfredningslovens § 12, stk. 1.Dette gælder imidlertid ikke fredede bygninger, der tilhører - eller efter 1. januar1980 har tilhørt - bl.a. staten, kirker eller præsteembeder, jf. bygningsfredningslo-vens § 13, stk. 2. Det er anført i lovbemærkningerne, at det anses for rigtigst, aten offentlig myndighed selv påtager sig ansvaret for varetagelsen af den sam-fundsmæssige værdi.Kulturministeren har derfor i bekendtgørelse om tinglysning af særlige bestemmel-ser for fredede bygninger i offentligt eje6fastsat regler, således at der, inden frede-de bygninger i offentligt eje overdrages til andre end staten, kommuner, kirker,præsteembeder eller offentlige stiftelser, skal tinglyses en bestemmelse om, at derikke gælder en pligt for staten til at overtage ejendommen mod erstatning, såfremttilladelse til nedrivning nægtes, jf. bekendtgørelsens § 2.InventarEn fredning efter bygningsfredningsloven omfatter som udgangspunkt alle bygnin-ger med mur- og nagelfast inventar. Løsøre kan ikke fredes efter loven.Genstande vil efter museumsloven kunne indlemmes i såvel Nationalmuseets somstatsanerkendte museers samlinger under forudsætning af, at genstandene falderinden for det enkelte museums ansvarsområde.Det følger af museumslovens § 5, at Nationalmuseet for dansk kulturs vedkom-mende skal anlægge og opretholde repræsentative samlinger. Museet skal efter lo-vens § 11 indberette genstande til det kulturhistoriske centralregister. Når en gen-stand er indlemmet i museet samling, kan kulturministeren i særlige tilfælde tilladeudskillelse.6

Bekendtgørelsen om museer m.v.7indeholder regler om indlemmelse af genstandei statsanerkendte museers samlinger. Indlemmede genstande skal ligeledes regi-streres. Når en genstand er indlemmet i et statsanerkendt museums samling, skalKulturstyrelsen give tilladelse til udskillelse, jf. museumslovens § 14.Arkæologisk kulturarvMuseumslovens § 27 indeholder regler om beskyttelse af den arkæologiske kultur-arv og foretagelse af arkæologiske undersøgelser. Reglerne både, når kirken er ibrug, og når den er taget ud af brug. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor afmenneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, kon-struktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstandeog monumenter og den sammenhæng, hvori disse er anbragt.Det følger af § 27, at såfremt der under et jordarbejde findes spor af fortidsminder,skal arbejdet standses. Fortidsmindet skal anmeldes til Kulturstyrelsen eller det lo-kale statsanerkendte kulturhistoriske museum. Kulturstyrelsen beslutter, om derskal foretages en arkæologisk undersøgelse af fortidsmindet, hvilket dog forudsæt-ter, at der er tale om et væsentligt fortidsminde. Arkæologiske undersøgelser udfø-res som hovedregel af statsanerkendte museer for den anlægsansvarliges regningeller af Nationalmuseet.Arkæologiske undersøgelser, som foretages inden for kirkegårdsdiget, udføres somhovedregel af Nationalmuseet, når der er kirkelige aktiviteter i kirken. Tages en kir-ke ud af brug, vil arkæologiske undersøgelser fremover som hovedregel blive udførtaf statsanerkendte museer.Tages en folkekirke ud af brug, kan grave og anden arkæologisk kulturarv således(allerede) være beskyttet efter museumslovens § 27.Kirker og deres omgivelserKirker og kirkeomgivelser kan sikres ved region-, kommune- og lokalplanlægningefter regler i planloven.Efter cirkulære nr. 14 af 26. januar 1949 til stiftsøvrighederne angående fredning afkirkernes omgivelser8er der gennemført en række kirkeomgivelsesfredninger – desåkaldte provst Exner-fredninger. Fredningerne gennemførtes efter frivillige aftalermed ejere af arealer, der grænsede op til kirkegården. Omfanget af fredningerne erforskelligt. De aftalte fredninger er oftest tinglyst.Efter naturbeskyttelseslovens § 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højdeover 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken er omgi-vet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Endvidere giver naturbeskyt-telsesloven i kapitel 6 mulighed for arealfredning, herunder kirkers omgivelser.

Bilag 2Oversigt over Kulturministeriets lovgivning vedr. beskyttelse af kirker, dertages ud af kirkeligt brugBygningsfredningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 685 af 9. juni 2011 af lovom bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer§ 3.Kulturministeren kan frede bygninger og selvstændige landskabsarkitektoni-ske værker af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 årgamle. Uanset deres alder kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniskeværker dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andresærlige omstændigheder.Stk. 2.I det omfang en bygnings eller et selvstændigt landskabsarkitektoniskværks umiddelbare omgivelser i form af gårdrum, pladser, fortove, haver, parkan-læg og lignende er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan frednin-gen omfatte sådanne omgivelser.§ 4.Bygninger opført før år 1536 er uden særlig beslutning fredet efter dennelov.Stk. 2.Kulturministeren kan begære en meddelelse om, at en bygning er opførtfør år 1536, tinglyst på den pågældende ejendom.§ 5.§§ 3 og 4 gælder ikke for kirkebygninger, så længe de er omfattet af lovenom folkekirken.§ 11.Nedrivning af en fredet bygning kræver tilladelse af kulturministeren.…§ 12.Nægtes tilladelse til nedrivning, kan ejeren forlange ejendommen overtagetaf staten mod erstatning. …§ 13.…Stk. 2.§ 12, stk. 1, gælder ikke for fredede bygninger, der tilhører eller efter lo-vens ikrafttræden har tilhørt staten, kommuner, kirker, præsteembeder eller offent-lige stiftelser.Stk. 3.Kulturministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 2 nævnte ejere forudfor overdragelse af en fredet ejendom skal lade tinglyse en meddelelse om, at lo-vens § 12, stk.1, ikke gælder for ejendommen.§ 26.Kulturministeren kan efter forhandling med de berørte myndigheder m.v.fastsætte regler om, at visse kategorier af bygninger, som tilhører staten, kommu-ner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser, ikke må nedrives eller afhændestil andre end de nævnte, uden at kulturministeren har haft mulighed for at tage stil-ling til spørgsmålet om bygningens fredning efter § 3.

§ 32 a.Kulturministeren påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der erfastsat med hjemmel i loven, samt af fredningsbeslutninger og særlige bevarings-bestemmelser.Bekendtgørelse nr. 1125 af 17. december 1997 om orientering af Skov- ogNaturstyrelsen forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke frede-de bygninger m.v. i offentligt eje§ 1.Bekendtgørelsen har til formål at give Skov- og Naturstyrelsen en mulighedfor i tide at vurdere den eventuelle bygningsfrednings-værdi af en offentligt ejetbygning m.v., der påtænkes nedrevet eller afhændet til private.§ 2.De kategorier af bygninger m.v., der er nævnt i §§ 3 og 4, og som tilhørerstat, kommuner, kirker, præsteembeder eller offentlige stiftelser, må, hvis de erældre end 50 år eller er karakteriseret som værende af høj bevaringsværdi, jf. § 4,ikke nedrives eller afhændes til private, uden at Skov- og Naturstyrelsen forindenhar haft mulighed for at tage stilling til, om de bør fredes efter lovens kapitel 2.§ 3.Følgende kategorier af bygninger m.v. er omfattet, hvis de er ældre end 50år:…kirker og andre religiøse samfunds huse,kirkegårdskapeller og kirkelader,…Stk. 2.Udover de kategorier, som er nævnt i stk. 1, er embeds- og funktionær-boliger, der er knyttet til disse kategorier, samt Folkekirkens præste-, degne- oggraverboliger m.v., omfattet.Stk. 3.Bygninger m.v., der er opført eller indrettet til de formål, der er nævnt istk. 1 og 2, er omfattet, uanset om den oprindelige funktion er ophørt.Stk. 4.Skure, pavilloner, barakker, udhuse, væksthuse, garager og andre sekun-dære bygninger samt hegn m.v. er omfattet i det omfang, disse er knyttet til ogudgør en del af helheden af hovedanlægget for de kategorier, der er nævnt i stk. 1og 2. Tilsvarende gælder for umiddelbare bygningsomgivelser som gårdsrum, plad-ser, fortove, brolægning, haver, parkanlæg og lignende.§ 5.Ejeren af en bygning m.v., der er omfattet af § 3 eller § 4, skal indberette tilSkov- og Naturstyrelsen, hvis den påtænkes nedrevet eller solgt til private. Indbe-retningen skal indeholde de fornødne oplysninger om bygningen m.v. og være bi-lagt illustrerende materiale i form af tegninger, fotografier eller andet.§ 6.Hvis Skov- og Naturstyrelsen beslutter, at et fredningsforslag vedrørendebygningen m.v. skal forelægges Det Særlige Bygningssyn, skal Styrelsen underret-te ejeren herom senest 6 uger efter modtagelsen af indberetning efter § 5. I mod-sat fald kan det lægges til grund, at Skov- og Naturstyrelsen ikke finder bygningenfredningsværdig.

Bekendtgørelse nr. 499 af 12. december 1979 om tinglysning af særligebestemmelser for fredede bygninger i offentligt eje§ 1.Efter bygningsfredningslovens § 12, stk. 1, kan en ejer, der nægtes tilladelsetil nedrivning af en fredet bygning, forlange ejendommen overtaget af staten moderstatning. Denne regel gælder efter lovens § 13, stk. 2 ikke for fredede bygninger,der tilhører - eller efter 1. januar 1980 har tilhørt staten, kommuner, kirker, præ-steembeder eller offentlige stiftelser.§ 2.Forinden overdragelse af fredede bygninger i offentligt eje til andre end de i§ 1, 2. pkt. nævnte ejere skal den pågældende ejer lade tinglyse en bestemmelseom, at bygningsfredningslovens § 12, stk. 1, ikke gælder for ejendommen. Be-stemmelsen skal respekteres af alle indehavere af rettigheder over ejendommen,uanset hvornår rettigheden er stiftet.Museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 medsenere ændringer§ 5.…Stk. 2.For dansk kulturs vedkommende skal museet anlægge og opretholde re-præsentative samlinger.Stk. 3. …Stk. 4. …Stk. 5.Museet varetager de arkæologiske undersøgelser efter kapitel 8, som ikkeaf kulturministeren overdrages til andre museer.§ 11.De statslige kulturhistoriske museer og kunstmuseer indberetter løbendegenstande og dokumentation til det kulturhistoriske centralregister eller til det cen-trale register over kunstværker, jf. § 39.Stk. 2.De statslige museer kan i særlige tilfælde efter godkendelse af kulturmini-steren udskille genstande fra samlingerne. For så vidt angår de museer, der ernævnt i § 9, meddeles godkendelse af ministeren for videnskab, teknologi og udvik-ling.§ 14.For at opnå og bevare tilskud efter §§ 15 og 16 skal museet opfylde følgendevilkår:1-5) …6) Museet skal have en rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig standard.7-8) …9) Museet må ikke udskille genstande fra samlingerne til andre end statslige ogstatsanerkendte museer, medmindre kulturministeren giver tilladelse hertil.10) Museet skal løbende indberette genstande og dokumentation til enten detkulturhistoriske centralregister eller til det centrale register over kunstværker, jf.§ 39.§ 27.Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, derer efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bo-

pladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sam-menhæng, hvori disse spor er anbragt.Stk. 2.Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet stand-ses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes tilkulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriskemuseum. Fundne genstande, der ikke er danefæ, jf. § 30, stk. 1, skal efter anmod-ning fra kulturministeren eller det pågældende kulturhistoriske museum afleverestil vedkommende statslige eller statsanerkendte museum, således at det indgår imuseets samling.Stk. 3.Kulturministeren beslutter snarest, om arbejdet kan fortsætte, eller omdet skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse, eller indtilspørgsmålet om erhvervelse efter stk. 8 er afgjort. Senest 1 år efter, at anmeldel-sen er modtaget, kan arbejdet genoptages, medmindre kulturministeren har afgivetindstilling om erhvervelse af fortidsmindet efter stk. 8.Stk. 4.Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis reg-ning jordarbejdet skal udføres.Stk. 5-10. …§ 29 a.Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lig-nende.Stk. 2.For sten- og jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder,gælder alene reglerne om fortidsminder, jf. §§ 29 e og 29 f.§ 29 b.Kulturministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 29 a,stk. 1, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af sten- og jorddiger og lig-nende.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsætte regler om, at § 29 a ikke skal gælde fordiger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lovom kystbeskyttelse.§ 29 c.Kulturministeren kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser sten-og jorddiger, der er nævnt i § 29 a, stk. 1.§ 29 d.Kulturministeren kan fastsætte regler om registrering af de sten- ogjorddiger, der er nævnt i § 29 a, stk. 1.§ 29 e.Der må ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Der må hel-ler ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlæggerskel gennem fortidsminder.Stk. 2.De typer af fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter stk. 1, eroptaget i bilaget til loven.Stk. 3.I bilaget til loven er fastsat, at visse typer af fortidsminder kun er omfat-tet af forbuddet i stk. 1, når ejeren har modtaget en meddelelse fra kulturministe-ren om deres tilstedeværelse. For fortidsminder under terræn eller under bygningerkan kulturministeren i forbindelse med meddelelsen bestemme, at beskyttelsen ef-ter stk. 1 udstrækkes til ejendomsskellet.Stk. 4.Kulturministeren oplyser på begæring, hvilke beskyttede fortidsminder derfindes på en ejendom, og hvilken udstrækning de har.

Stk. 5.Kulturministeren kan lade en meddelelse efter stk. 3 om tilstedeværelsen afet fortidsminde tinglyse på ejendommen.§ 29 f.På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke fore-tages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetek-tor.§ 29 i.Kommuner, som ejer diger, der omfattes af bestemmelsen i § 29 a,stk. 1, og fortidsminder, der omfattes af bestemmelserne i §§ 29 e og 29 f, skalpleje disse.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsætte regler om pleje af fortidsminder.§ 29 o.Kulturministeren påser overholdelsen af bestemmelserne i dette kapitelog af de regler, der er udstedt i medfør af bestemmelserne.Stk. 2.Kulturministeren kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndig-hed.Stk. 3.Kulturministeren påser, at påbud og forbud efter dette kapitel efterkom-mes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.Stk. 4.Kulturministeren skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmin-dre forholdet har underordnet betydning.Stk. 5.Kulturministeren kan fastsætte regler for udøvelsen af tilsynsvirksomhe-den.Bilag til museumsloven – fortidsminder, der er beskyttet efter § 29 eKapitel 1: Følgende fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lo-vens § 29 e, hvis de er synlige i terrænet1):1) Høje, røser.2) Stengrave, dysser, jættestuer.3) Skibssætninger.4) Ubebyggede voldsteder og værfter.5) Forsvarsanlæg.6) Ødekirkegårde.7) Ruiner.8) Runesten, bautasten.9) Sten med helleristninger.10) Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.Kapitel 2: Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af beskyttelsen i henhold tillovens § 29 e, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse1):1) Mølleanlæg.2) Dæmninger.3) Bro- og vejanlæg.4) Stenvolde, stenrækker.5) Bebyggede voldsteder og værfter.6) Helligkilder.7) Kanaler.8) Anlæg ved eller i søer, åer og moser.9) Bopladser.

Med hensyn til afgørelsen af, om fortidsmindet har beskyttelseslinje,henvises der til naturbeskyttelsesloven.Bekendtgørelse nr. 1511 af 14. december 2006 om beskyttede sten- ogjorddiger og lignende§ 1.Bestemmelsen i museumslovens § 29 a, stk. 1, omfatter:1) stendiger,2) andre diger, der ejes af offentlige myndigheder,3) andre diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttede efternaturbeskyttelseslovens § 3, og4) andre diger, der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Kort-og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede ud-gave forud for den 1. juli 1992.Stk. 2.Bestemmelsen i lovens § 29 a, stk. 1, gælder dog ikke for:1) diger eller dele af diger, der ligger i byzone eller sommerhusområde, medmin-dre diget afgrænser et byzone- eller sommerhusareal fra landzone,2) diger omkring kirkegårde, der er omfattet af lovgivningen om Folkekirkens kir-kebygninger og kirkegårde,3) havediger,4) diger langs vandløb, der alene har til formål at sikre lavtliggende arealer modoversvømmelse,5) diger, der alene tjener kystbeskyttelsesformål, og6) diger, der alene tjener til beskyttelse mod sand- eller snefygning.Stk. 3.Stk. 2, nr. 3, omfatter ikke ældre diger langs landsbygader, som samtidigafgrænser haver mod gaden, samt ældre diger, som afgrænser herregårdsparkerog præstegårdshaver,Stk. 4.§ 1, stk. 1, finder ikke anvendelse på diger inden for kommunen, som eromfattet af en beslutning efter § 2 om en konkret udpegning af diger omfattet aflovens § 29 a, stk. 1.Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer m.v.§ 6.Kravene til den museumsfaglige standard vedrører indsamling, registrering,bevaring, forskning og formidling.Stk. 2.Kravene til bygningsmæssig standard skal ses i sammenhæng med bl.a.magasinforhold og sikringsforhold.

§ 7.Museets genstande i samlingen skal være registreret snarest muligt eftermodtagelsen, og indberetninger til de centrale registre skal være udarbejdet sna-rest muligt herefter. Registre over museets samlinger m.v. skal være tilgængeligefor offentligheden i overensstemmelse med Kulturarvsstyrelsens retningslinjer her-for. Museets indberetning til de centrale registre udformes i overensstemmelse medKulturarvsstyrelsens retningslinjer herfor.Stk. 2.Genstande, der endnu ikke har været underkastet registrering, udgør endel af museets samling, når indlemmelse er besluttet af museets leder, og gen-standene befinder sig i museets varetægt.Stk. 3.For så vidt angår de naturhistoriske museer, skal erhvervede genstandevære registreret i museets samling snarest muligt efter genstandens præparering.§ 8.Ved udskillelse af genstande fra samlingerne forstås gave, bytte, salg ogkassation.Stk. 2.Udskillelse af genstande fra samlingerne til andre institutioner end statsli-ge museer eller andre statsanerkendte museer kan kun ske med Kulturarvsstyrel-sens godkendelse. Kulturarvsstyrelsen kan give tilladelse til udskillelse, når der fo-religger særlige omstændigheder, som taler derfor.Bekendtgørelse nr. 1514 af 14. december 2006 om pleje af fortidsminder§ 1.Kommunalbestyrelsen kan pleje privatejede fortidsminder.Stk. 2-4.…§ 2.Den administrerende statslige myndighed gennemfører pleje af statsejedefortidsminder.Oversigt over anden lovgivning vedr. beskyttelse af kirker og deres omgi-velserNaturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september2009 med senere ændringer§ 18.Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m frafortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikkeetableres hegn, placeres campingvogne og lignende.Stk. 2.Forbudet i stk. 1 gælder ikke for1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,2) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet ef-ter museumsloven, og beplantning i eksisterende haver og3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.Stk. 3.Stk. 1 gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samtfor fortidsminder, der er nævnt i bilag 1 til loven.§ 19.Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en af-stand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelsei hele beskyttelseszonen.

§ 33.Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, gen-nemføre fredning af landarealer og ferske vande efter reglerne i dette kapitel.Stk. 2-5.…Bilag til naturbeskyttelsesloven om fortidsminder uden beskyttelseslinjeFortidsminder, der ikke har beskyttelseslinje i henhold til § 18, uanset om de er be-skyttet efter museumsloven:1. Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.2. Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kultur-historisk tradition.3. Krigergrave.4. Mindesmærker.5. Sten- og jorddiger.6. Agerspor.7. Fangstgruber.8. Sten- og grenkastPlanloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senereændringer§ 10 a.For hver region skal der foreligge en regional udviklingsplan, der tilveje-bringes af regionsrådet.Stk. 2.…Stk. 3.Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering be-skrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkants-områder samt for1) natur og miljø, herunder rekreative formål,2) erhverv, inkl. turisme,3) beskæftigelse,4) uddannelse og5) kultur.§ 11.For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanenskal omfatte en periode på 12 år.Stk. 2.Kommuneplanen fastlægger på grundlag af en samlet vurdering af udviklin-gen i kommunen…§ 13.Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel6. …Stk. 2.En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykningereller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og iøvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.Stk. 3-6. …

Notat om kirkebygningernes tilstand i den danske folkekirke udarbejdet af Lolland-Falsters

Stiftsadministration til brug for den af Ministeriet for Ligestilling og Kirke nedsatte

arbejdsgruppe om kirkelukninger

Til brug for udarbejdelse af notatet er der indhentet udtalelse fra kgl. bygningsinspektør RønnowArkitekter A/S v/arkitekt m. a. a. Gunilla Rønnow Udtalelsen af 19. marts 2012 er bilag 1 til dettenotat. Rønnows tegnestue A/S var kgl. bygningsinspektør i Lolland-Falsters Stift i en periode på 12år indtil udgangen af 2007 og er nu Kgl. Bygningsinspektør i Helsingør stift. Kgl.bygningsinspektør Gunilla Rønnow anfører citat:”De danske kirker må generelt siges at være i en meget god stand. Ikke mindst de mangemiddelalderkirker er af en sådan bygningsmæssig kvalitet, at de ikke kræver megen vedligeholdelsefor undgå forfald. Kirkebygningerne er meget solide på tag og fag, og inventaret har en høj ogholdbar kvalitet.”Derudover har stiftet indhentet en udtalelse fra museumsinspektør Michael Andersen,Nationalmuseet. Michael Andersen anfører, at museet i det hele vurderer, at det fremsendte ogsådækker Nationalmuseets generelle opfattelse af situationen.Videre anfører Michael Andersen følgende, at det efter Nationalmuseets opfattelse er det vigtigsteat både tagene og vinduerne holdes tætte, idet der kan blæse tagsten af , men rudeglas kan ogsåblive slået ud og sprosser rådne og så vil der også den vej trænge fugt ind.Michael Andersen er enig i, at kirkebygningerne generelt er i vældig god stand, men tilføjer, at ensikring af kirkeinventaret i dets nuværende, generelt set også rimelig gode tilstand, kræver, at derholdes en stabil temperatur og dermed også luftfugtighed.Der er endvidere indhentet oversigter over synsudsatte arbejde ved kirkerne i perioden 2010 ogfrem fra Maribo Domprovst bilag 2, Lolland Vestre Provsti bilag 3 samt Lolland Østre Provsti bilag4.De modtagne oversigter over synsudsatte arbejder omfatter i alt 75 kirker. Ved fire af disse er dersynsudsat udskiftning af tag til udførelse inden for 2-3 år.De øvrige synsudsatte arbejder omhandler i begrænset omfang understrygning af tage samtvedligeholdelse af vinduespartier. Det anslåede udgiftsniveau for arbejder, der omhandler tag ogfag, er meget begrænset, hvilket understøtter den kgl. bygningsinspektørs udtalelse og samtidigogså Nationalmuseets om det vigtige i også at fokusere på vinduerne.

Stiftsadministrationen/stiftsøvrigheden har gennemført 45 såkaldte konsulentrunder med deltagelseaf den kgl. bygningsinspektør og Nationalmuset, over de sidste 15 år og har besøgt yderligere en delaf kirkerne i forbindelse med konkrete sager. På den baggrund kan stiftsadministrationen tilsluttesig vurderingen både fra den kgl. Bygningsinspektør og fra Nationalmuseet.Som det fremgår af følgebrev af 30. marts 2012 til oversigten fra Lolland Østre Provsti, indgårudvendig kalkning ikke i de synsudsatte arbejder, idet der er etableret en fast procedure for inter-valler mellem de udvendige kalkninger.Den udvendige kalkning sker med en varierende hyppighed, idet nogle kirker kalkes helt ellerdelvist hvert år, andre med længere intervaller. Den kgl. bygningsinspektør anfører, at hun vurderer,at hyppigheden kan begrænses uden skade for kirkerne og uden tab af æstetiske værdier. Også dettesynspunkt tiltrædes af stiftsadministrationen.Lolland- Falster Stift den 10.april 2012

§2I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr.77 af 2. februar 2009,foretages følgende ændring:1.Efter§ 18indsættes:”§ 18 a.Ministeren for ligestilling og kirke nedsætter et udvalg bestående af repræsentanter fraAkademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet samt personer med særlig sagkundskabom kirkegårdsanlæg.Stk. 2.Forinden en kirkegård nedlægges skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget.Stk. 3.Udvalget foretager en inddeling af folkekirkens kirkegårde i:1. Umistelige kirkegårde2. Bevaringsværdige kirkegårde3. Mindre bevaringsværdige kirkegårde4. Andre kirkegårdeStk. 4.En kirkegård, som er umistelig, jf. stk. 3, nr. 1, må ikke nedlægges.Stk. 5.Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver ogvirksomhed.