Kirkeudvalget 2012-13
KIU Alm.del Bilag 19
Offentligt
Folkekirkens mellemkirkelige RådsÅrsberetning 2012Ved Sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen1. Råd og arbejdsgrupperFolkekirkens mellemkirkelige Råd er repræsentativt sammensat af valgte eller udpegedemedlemmer fra Folkekirkens 10 stifter. Herudover sidder der i Rådet to biskopper udpegetaf Kirkeministeriet. Endeligt sidder en repræsentant fra Kirken i Grønland med ved bordet.Rådet har i 2012 afholdt 4 møder samt et todages møde med repræsentanter fra det mel-lemkirkelige arbejde og udvalg for mission i de 10 stifter. Et sådan møde afholdes årligt forat orientere stifterne om Rådets samlede nationale og internationale mellemkirkelige ind-sats og for at stifternes repræsentanter kan give feedback til Rådet.Det er Rådets primære opgave at administrere Folkekirkens medlemskaber af nationaleog internationale kirkelige organisationer, herunder at tage stilling til ind- og udmeldelse afdisse organisationer (jf. Rådets bekendtgørelse § 1, stk. 1). Dette indebærer, at Rådet føl-ger arbejdet i organisationerne, men også, at der i Rådets arbejde sigtes på at formulerepolitikker, som afspejler Rådets holdninger til de arbejdsgrene og initiativer, organisatio-nerne beskæftiger sig med.Rådet ser det som en vigtig opgave at være med til at præge arbejdet og den strategiskeog sagsmæssige udvikling i organisationerne, herunder at lade en røst lyde, som afspejleren bred folkekirkelig forståelse af det at være kirke. Da Folkekirken ikke har ”én røst”, erdet imidlertid ofte netop det at lade divergerende meninger komme til orde, som er Folke-kirkens hovedbudskab ved generalforsamlinger og i organisationernes styrende organer.Heri ligger der et genuint folkekirkeligt træk, som er afgørende for det fingeraftryk, Rådetønsker at sætte på de organisationer, Folkekirken er medlem af.Folkekirken er medlem af en række større og mindre nationale og internationale organisa-tioner, som igen hver for sig og sammen arbejder med adskillige kirkelige, samfundsmæs-sige og teologiske emner. Rådet har fra starten erkendt, at ikke samtlige rådsmedlemmerkan være lige godt orienteret vedr. alle arbejdsgrene i alle medlemsorganisationerne. Forat følge arbejdet i de enkelte organisationer har man således nedsat en række arbejds-grupper, som gennem inddragelse af særlige ressourcepersoner og de repræsentanter,der er udpeget af Rådet til at sidde i organisationernes styrende organer, har særligt an-svar for at følge den enkelte organisations arbejde og rapportere til det samlede Råd.[1]
Disse arbejdsgrupper mødes typisk 2-4 gange om året og konstituerer ofte de fora, hvorRådets arrangementer og kortere eller længere projekter tager deres begyndelse. Det erogså i disse arbejdsgrupper generalforsamlingerne i organisationerne forberedes og efter-behandles for Folkekirkens vedkommende.Rådet har udover de organisationsrelaterede arbejdsgrupper nedsat en teologisk arbejds-gruppe, som har ansvar for at følge og vurdere teologiske tiltag i de nationale og internati-onale kirkelige organisationer. Rådets teologiske arbejdsgruppe kan endvidere vælge attage initiativ til at behandle teologiske emner, som har en mellemkirkelig vinkel, og somskønnes at have bred interesse eller signifikans i Folkekirken. Arbejdsgruppen har i 2012påbegyndt et arbejde vedr. bispeembedet i folkekirkelig og luthersk tradition med udblik tilden mellemkirkelige debat.Med udvidelsen af Rådets portefølje i 2012 til også at omfatte det udviklings og koordine-ringsarbejde, som tidligere lå i paraplyorganisationen Folkekirkens Mission, har Rådet be-sluttet ned nedsætte en arbejdsgruppe med den særlige opgave at støtte og sparre medRådets medarbejder vedr. Folkekirkens mission. Arbejdsgruppen er samtidigt det sted iFolkekirkens mellemkirkelige Råds struktur, hvor de to primære interessentgrupper for ar-bejdet med Folkekirkens mission, nemlig på den ene side repræsentanter for stifternesudvalg for mission og på den anden side repræsentanter for de folkekirkelige missionsor-ganisationer, mødes (vedr. Folkekirkens mission, se også nedenfor).
2. KommunikationDer tales meget om Folkekirkens kommunikation i disse år. Primært spørges der til, hvadFolkekirken kan gøre bedre for at fortælle om kirkens mange aktiviteter. Der findes i dagen lang række lokale folkekirkelige hjemmesider ligesom de fleste frie folkekirkelige orga-nisationer næsten uanset størrelse er til stede på nettet. Det er Folkekirkens mellemkirke-lige Råds kommunikationsopgave at finde sig selv til rette i denne mængde af information,hvoraf en del beskæftiger sig med emner, der ligger tæt op ad Rådets. Arbejdet med en nykommunikationsstrategi har på dette grundlag taget sin begyndelse i 2012.Da Folkekirken for få år siden besluttede at oprette en central hjemmeside,www.folkekirken.dk,var det naturligt, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd besluttede, atRådet som en officiel del af den nationale folkekirkelige struktur lagde sig tæt op ad detnationale hjemmesideinitiativ. Dette resulterede i grafisk sammenfald mellem Rådetshjemmeside interchurch.dk og folkekirken.dk, ligesom der løbende er samarbejde vedr.mellemkirkeligt indhold på Folkekirkens egen side. Meget konkret kommer samarbejdet tiludtryk via Folkekirkens engelsksprogede hjemmesidewww.lutheranchurch.dk.Rådet har nedsat et kommunikationsudvalg, hvis opgave det er sammen med sekretariatetat formulere og løbende evaluere kommunikationsarbejdet omkring Rådets opgaver. Hvor[2]
kommunikation indtil for relativt få år siden primært handlede om traditionelle publikationer,er der i dag i langt højere grad lagt vægt på den elektroniske kommunikation. Rådet hardog øje for, at megen kirkelig kommunikation stadigt foregår gennem egentlige publikatio-ner, hæfter og foldere, som lægges frem i sognegårde og kirker, og forsøger derfor at hol-de en balance mellem traditionelle og elektroniske medier. Substantielle publikationspro-jekter søges så vidt muligt gennemført i samarbejde med kirkelige forlag, hvorved distribu-tionskanalerne er sikret.Rådet administrerer udover sin generelle hjemmesidewww.interchurch.dkfire hjemmesi-der:www.migrantmenigheder.dk,som beskriver migrantmenigheders liv og udbredelse iDanmark samt giver gode råd til Folkekirkens sognemenigheder vedr. samarbejde medmigrantmenigheder,www.venskabsmenighed.dk,hvor sognemenigheder har mulighed forat lade sig inspirere til samarbejde med menigheder andre steder i verden, samt projektsi-denwww.trosfrihed-forfulgtekristne.dk(se nedenfor). I 2012 er hjemmesidenwww.folkekirkensmission.dkføjet til som følge af integrationen af Folkekirkens Mission iRådets arbejdsportefølje (se nedenfor).Folkekirken fik i 2012 et logo, som stilles til rådighed for alle dele af Folkekirken. Folkekir-kens mellemkirkelige Råd har besluttet i videst mulig omfang at benytte sig af Folkekirkenslogo på hjemmesider og i publikationer for at understrege Rådets plads i den officielle fol-kekirkelige struktur.Rådet har i 2012, som det er sket gennem en årrække, publiceret to nyhedsbreve: NYT fraFolkekirkens mellemkirkelige Råd samtChurch News from Denmark.NYT tjener først ogfremmest det formål at kommunikere Rådets anliggender til Folkekirkens bagland. Dettenyhedsbrev udsendes elektronisk, normalt en gang om måneden, og fortæller om Rådetsaktuelle arbejde, aktuelle mellemkirkelige begivenheder og internationale teologiske ogkirkelige diskussioner.Church News from Denmarksigter på internationale interessenterog engelsktalende i Danmark. Nyhedsbrevet publiceres løbende på hjemmesiden og for-tæller stort og småt fra dansk kirkeliv med særlig fokus på Folkekirkens udviklingsarbejde.Church News from Denmarkredigeres af Rådets kommunikationsmedarbejder i samar-bejde med ekstern redaktør Edward Broadbridge.
3. Folkekirkens missionVi oplever i disse år en stigende interesse for kristen mission i Folkekirkens bagland – entendens, der også kendes fra en række af de europæiske kirker, Folkekirken samarbejdermed, og som er på dagsordenen i kirker globalt. Traditionen for missionsarbejde fra Folke-kirkens side har gennem næsten 200 år primært ligget i frie (folke)kirkelige organisationer,der primært har haft ydre mission på dagsordenen, men de senere årtier har mange sog-nemenigheder fattet interesse for mission i deres lokalområde.
[3]
Den lille paraplyorganisation Folkekirkens Mission, som gennem snart 20 år har arbejdetpå at engagere sognemenigheder og stifter i mission, besluttede i 2010 at henvende sig tilFolkekirkens mellemkirkelige Råd med indoptagelse af organisationens opgaver i Rådetsopgaveportefølje. På baggrund af, at meget international mission i dag tager form af mel-lemkirkeligt arbejde i partnerskaber på kryds og tværs, og i lyset af, at Rådets mellemkir-kelige kontakter ville kunne bidrage til missionsforståelsen og engagementet i Folkekirken,besluttede Rådet at imødekomme henvendelsen. Kirkeministeriet valgte efterfølgende ef-ter ansøgning at blåstemple integrationen af Folkekirkens Mission i Folkekirkens mellem-kirkelige Råd via økonomisk dækning af en halvtidsstilling.Det nationale arbejde med Folkekirkens mission varetages således siden 1. maj 2012 un-der Rådets ledelse og består først og fremmest af koordination og netværksopbyggendeaktiviteter dels i de frie folkekirkelige missionsorganisationer, dels i Folkekirkens stifter.Med varetagelse af de foreliggende opgaver rækker en halvtidsstilling ikke til, at Folkekir-kens mellemkirkelige Råd skal være operativt i mission som sådan, men Rådet sigter på atkunne spille en rolle i folkekirken ved at være med til at sætte ord på missionsforståelsengennem inspirationsmaterialer og undervisning på græsrodsniveau. Endvidere arbejdesder målrettet med at skabe forbindelsesled i mellemrummet mellem stifter og frie folkekir-kelige missionsorganisationer. Således blev en ambitiøs missionskonference arrangeret afRoskilde Stift den 29. september 2012 med bistand fra sekretariatets side og deltagelseogså fra de frie folkekirkelige organisationer.Rådets arbejde vedr. trosfrihed og forfulgte kristne (se nedenfor) administreres også pri-mært indenfor denne arbejdsgren i Rådet. Til at sparre med sekretariatet om samtlige op-gaver indenfor Folkekirkens mission har Rådet nedsat en arbejdsgruppe med repræsenta-tion fra Rådet, stifterne og frie folkekirkelige organisationer.
4. Trosfrihed og forfulgte kristneRådet har gennem en årrække haft trosfrihed og forfulgte kristne på dagsordenen somfokusområde men har grundet den begrænsede bemanding på sekretariatet haft vanske-ligt ved at løfte opgaven med at brede emnet bredt ud i Folkekirken. Integrationen af op-gaverne vedr. Folkekirkens mission på Rådets sekretariat har imidlertid i 2012 været med-virkende til, at projektet har løftet sig og nu er blevet til et centralt arbejdsområde i Rådetsportefølje.Det er Rådets hensigt at pege på trosfrihedsrettigheder generelt og herunder at arbejdemed forholdene i verdens religiøse brændpunkter for udsatte kristne minoriteter specifikt.Det er en grundholdning i projektet, at der, hvor religiøse minoriteter udsættes for forføl-gelse, næsten altid er tale om meget komplekse situationer, hvor traditioner og politiskeforhold sætter dagsordenen. Det er Rådets opgave at pege på problemerne – ikke at findeløsningerne. At foranstalte løsninger er en politisk opgave.[4]
Rådet vil imidlertid gerne have politikere i tale for at orientere om de situationer, der bliverkommunikeret til sekretariatet via Rådets internationale samarbejdspartnere. Denne stra-tegi lå bag to arrangementer i 2012. I samarbejde med Dalby Sogn og Haderslev Stift be-staltede Rådet en velbesøgt høring med udenrigsminister Villy Søvndal som hovedtaler iKolding den 20. september. Mødet er dokumenteret på Rådets hjemmeside.Samme strategi lå bag et større arrangement i Folketingets fællessal den 21. maj 2012.Her blev der via internationale talere sat fokus på kristnes situation i Mellemøsten ogNordafrika. Arrangementet, som er dokumenteret påwww.trosfrihedforalle.dkvar et sam-arbejde mellem Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Bibelselskabet i Danmark og Betle-hems Venner og havde MF Mette Bock (LA) som vært.
5. Folkekirken og EUDen politiske debat i Bruxelles er i højere grad præget af kirkelige debattører og indlæg,end vi er vant til i Danmark. Dette skyldes ikke mindst, at der er en stor del af EU's med-lemslande, hvor det kirkelige ståsted betyder meget for den enkelte borger, dette særligt ilande, hvor Den romersk-katolske Kirke står stærkt. Denne kirke har således tradition forat være meget aktiv i den europæiske politiske debat. På denne baggrund har der gennemde senere år været efterspørgsel om en mere synlig Folkekirke på den europæiske scene.Folkekirkens mellemkirkelige Råd har således siden 2009 haft særligt fokus på Kirken ogEU samt Kirken og Europa som sådan. Rådets sekretariat holder sig løbende orienteretom udviklingen mellem de europæiske institutioner, ligesom en sektion på Rådets hjem-meside orienterer om religion i det offentlige rum, om Kirken og EU generelt og om Rådetsengagement i forhold til EU systemet mere konkret. I en prøveperiode på 3 år har Rådetabonneret på ”Brev fra Brussel”, et nyhedsbrev fra ”Kirkernes EU-Kontor” i Sverige, sommonitorerer EU institutionerne fra et særligt kirkeligt perspektiv. En række stifter har gjortbrug af denne ressource, men svigtende opbakning har gjort at abonnementet er opsagt i2012.I samarbejde med Grundtvigsk Forum afholdt Rådet i 2012 som del af samme projekt etdebatarrangement under overskriften ”Ånd og fællesskab i Europa, om sammenhængenmellem kulturarv, dannelse og ånd”. Dette arrangement, hvori der deltog en række danskedebattører med oplæg til drøftelse, var det tredje af tre konferencer i samarbejde medGrundtvigsk Forum under projekt Folkekirken og EU. Hele projektet evalueres i 2013.
6. Folkekirkens styringsstrukturMinister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen, har i 2012 nedsat ”Udvalget om en meresammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken”. Det er udvalgets opgaveat arbejde med modeller for opfyldelsen af Grundlovens § 66, som forudskikker, at Folke-kirkens forfatning ordnes ved lov. Som bekendt er dette trods flere forsøg aldrig sket. Fol-[5]
kekirkens mellemkirkelige Råd har på to områder forholdt sig til nedsættelsen af bemeldteudvalg.Sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen foretog tidligt på året en studierejse gennem denordiske lande Finland, Sverige og Norge, hvor han foretog interviews med centralt place-rede kirkepolitikere og -administratorer i de tre pågældende kirker og dannede sig et ind-tryk af de senere års udvikling i forholdet mellem kirke og stat samt i arbejdet med at ska-be forfatningsmæssige rammer for disse landes store lutherske kirker.Rejsen, som var et samarbejde med Grundtvigsk Forum, og indsigterne herfra var enovergang i foråret dagsordensættende i de kirkelige medier i Danmark, og er et godt ek-sempel på, hvordan Rådets kontaktnet – i det aktuelle tilfælde i de nordiske kirker – kaninstrumentaliseres og anvendes praktisk. Efterfølgende har Folketingets Kirkeudvalg, enrække kirkelige organisationer samt individuelle medlemmer af ministerens udvalg vist in-teresse for resultaterne.For det andet har Rådet tilsendt ”Udvalget om en mere sammenhængende og modernestyringsstruktur for folkekirken” en skrivelse, hvori Rådet skitserer de punkter, som i for-bindelse med udvalgets arbejde har særlig opmærksomhed for Folkekirkens mellemkirke-lige Råd: 1. ønsket om en demokratisk tilgang til fordelingen af Folkekirkens fælles midler,2. et serviceeftersyn af de juridiske implikationer af Folkekirkens deltagelse i en række in-ternationale organisationer, 3. vigtigheden af fremover at have såvel nationale som lokaleinstrumenter for mellemkirkeligt engagement, samt 4. påpegning af, at Rådet udgør enressource, når der søges ekspertviden og international inspiration udenfor udvalgets egnerammer.Denne skrivelse følges i 2013 op med et internt udvalgsarbejde i Folkekirkens mellemkir-kelige Råds regi, som skal klargøre Rådets stilling i forhold til de resultater og forslag, mi-nisterens udvalg efter planen barsler med til bred høring i foråret 2013.
7. Nationale mellemkirkelige kontakterFolkekirkens mellemkirkelige Råd varetager kirkens mellemkirkelige kontakter på nationaltniveau. Dette sker først og fremmest gennem Danske Kirkers Råd, hvor Folkekirken ermedlem, repræsenteret gennem biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift, og sogne-præst og medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Christian Roar Pedersen, AalborgStift. Danske Kirkers Råd er en national platform for samtale kirkerne imellem, hvor ensamlet stillingtagen eller dialog skønnes mulig og givtig.Herudover engagerer medlemmer af Folkekirkens mellemkirkelige Råd sig løbende i nogleaf de arbejdsgrupper og udvalg, som Danske Kirkers Råd administrerer. I 2012 gælderdette Torben Hjul Andersen, som har arbejdet med ”Frihed og lige vilkår” vedr. forholdetmellem staten og frikirkerne/Den katolske Kirke i Danmark, samt Paul Verner Skærved og[6]
domprovst Anders B. Gadegaard, der udpeget af Rådet sidder med i Danske Kirkers Råds”Kontaktgruppe mellem kristne og muslimer”.Metodistkirken i Danmark rettede i løbet af 2011 henvendelse til Folkekirkens mellemkirke-lige Råd for at forhøre sig om interessen fra Folkekirkens side for at indgå i samtaler mel-lem de to kirkesamfund. Henvendelsen bunder i den omstændighed, at Metodistkirkerne ide nordiske lande og Baltikum gennem en årrække har indgået bilaterale aftaler med destedlige lutherske kirker, og Metodistkirkens ledelse i Danmark fandt det nu passende, aten sådan proces blev taget op overfor Folkekirken. Folkekirkens mellemkirkelige Råd togimod invitationen og har i 2012 via den teologiske arbejdsgruppe indledt samtaler medrepræsentanter for Metodistkirken i Danmark.
8. Internationale mellemkirkelige organisationerFolkekirken er p.t. medlem af Kirkernes Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund, Kon-ferencen af Europæiske Kirker, Leuenberg Kirkefællesskabet af Protestantiske Kirker iEuropa og Porvoo Fællesskabet mellem lutherske og anglikanske kirker i Nordeuropa.Folkekirken har ikke tradition for at engagere sig stærkt strategisk i de internationale orga-nisationers arbejde, hvilket bl.a. skyldes, at repræsentanter for Folkekirken ikke kan på-lægges et kirkepolitisk mandat.Folkekirken har dog indflydelse via en række af Rådet udpegede enkeltpersoners organi-sationspolitiske eller faglige engagement. Folkekirken har i 2012 været repræsenteret i destyrende organer i såvel Kirkernes Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund og Konfe-rencen for Europæiske Kirker. Således sidder domprovst Anders B. Gadegaard i KirkernesVerdensråds Centralkomité og tillige formand for verdensrådets finanskomité. Biskop i Ha-derslev Stift, Niels Henrik Arendt, har sæde i Det lutherske Verdensforbunds øverste Råd,hvor også lektor, ph.d. Ulla Morre Bidstrup har plads som rådgiver (advisor). SognepræstMette Ladefoged sidder som medlem af Centralkomitéen i Konferencen for EuropæiskeKirker, mens sognepræst Kirsten Jørgensen på Leuenberg Kirkefællesskabets generalfor-samling i Firenze i 2012 blev valgt ind i organisationens øverste Råd.Tre begivenheder relateret til Folkekirkens medlemskaber af internationale organisationertræder særligt frem i 2012. Den 13. – 14. april gæstede generalsekretær for Det lutherskeVerdensforbund, Martin Junge, Folkekirken og havde blandt andet et 45 minutters mødemed Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen. Martin Junge benyttede lejligheden tilat invitere ministeren til Genève til møde med centrale personer i Det lutherske Verdens-forbund. Et sådant genbesøg forventes iværksat i 2013.Den 19. – 26. september afholdt Leuenberg Kirkefællesskabet generalforsamling i Firenze.Folkekirken var repræsenteret med 3 delegater samt sekretærbistand fra Rådets sekreta-riat. Sognepræst Kirsten Jørgensen blev valgt til kirkefællesskabets øverste organ, Rådet.[7]
En af de tilbagevendende aktiviteter i Porvoo Fællesskabet er de jævnligt afholdte teologi-ske konsultationer, hvor aktuelle emner i Porvoo medlemskirkerne sættes på dagsordenentil fælles drøftelse normalt med deltagelse fra samtlige medlemskirker. Således samledes idagene 8. – 11. oktober omkring 35 deltagere i Dragør for at drøfte forholdet mellem sa-kramentsteologi og mission. Konsultationen var arrangeret i et samarbejde mellem Rådetssekretariat og den såkaldtePorvoo Contact Group(PCG), der er fællesskabets administra-tive instans. PCG afholdt i dagene efter konsultationen gruppens årlige planlægningsmødei Dragør.Udfordringen i medlemskabet af de store internationale organisationer er dels at fremmeorganisationernes arbejde i en folkekirkelig sammenhæng og dels at bringe Folkekirkenstraditioner og øvrige bidrag ind på den større internationale scene. Dette gøres ud overdeltagelsen i organisationernes styrende organer typisk ved, at Folkekirkens mellemkirke-lige Råd identificerer ressourcepersoner, som kan bibringe internationale konferencer oghøringer indblik fra folkekirkelige sammenhænge, samtidigt med at de kan samle inspirati-on til aktiviteter i Folkekirken i dens lokale og nationale kontekst. Sekretariatet arbejderløbende med udfordringen i på bedst mulig måde at disseminere de indhøstede erfaringer.
9. ØkonomiFolkekirkens mellemkirkelige Råd finansieres for langt størstedelens vedkommende gen-nem Fællesfondens midler på linje med andre nationale folkekirkelige institutioner, f.eks.pastoralseminarierne og præsternes efteruddannelse. Fællesfonden, som bestyres af Kir-keministeriet, bidrog i 2012 med kr. 6.103.878 til Folkekirkens mellemkirkelige Råds drift,herunder dækning af Folkekirkens kontingenter til de internationale organisationer, Folke-kirken er medlem af.Dette beløb er beskåret i forhold til det allokerede beløb i 2011, hvilket skyldes Fællesfon-dens systematiske 2 % beskæring af rammebevillingerne til de folkekirkelige institutionerårligt. Beløbet er imidlertid højere end i 2011, idet integrationen af Folkekirkens Missiondækkes af midler fra Fællesfonden. Samlet set er Rådets økonomiske volumen såledessteget fra 2011 – 2012. Udover Fællesfondens bidrag figurerer Rådet med et mindre beløbpå finansloven, i 2012 kr. 323.000. Dette beløbs størrelse har været stabilt og svagt sti-gende gennem en række år. Endeligt bidrager en række frie folkekirkelige missionsorgani-sationer økonomisk til arbejdet med Folkekirkens mission.MKR arbejder ud fra en rådsbeslutning om sund økonomi og sikkerhed for medarbejdernegennem en begrænset men stabil kapitalopsparing. Hertil kommer en række øremærkedeopsparinger til fornyelse af kontormaskiner, udgivelse af nyt informationsmateriale og ved-ligeholdelse af lokaler samt udskiftning af inventar. Rådet sparer på samme vis gennemøremærkninger op til folkekirkelige delegaters deltagelse i generalforsamlingerne i de in-ternationale organisationer. Her er tale om udgifter til deltagelse, der normalt er relativthøje grundet et stort antal deltagere fra Folkekirken, idet det høje medlemstal hjemler rela-[8]
tivt mange delegater, og udgiften fordeles derfor over en årrække frem for at dominere detenkelte budgetår.Råd og sekretariat søger kontinuerligt at reducere omkostningerne gennem rationaliserin-ger i den daglige drift (fx omlægning fra traditionel til elektronisk publikation) og gennemdecentralisering af udgifter til rejser og deltagelse i internationale møder. Aktiv deltagelse ifællesskabet af lejere på Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg, hvor Rådetssekretariat holder til, har siden fællesskabets etablering ført til økonomisk set lukrative af-taler omkring fælles brug af printer/kopimaskine, internetopkobling samt indkøb af papir ogandre kontorfornødenheder.
10. SekretariatFolkekirkens mellemkirkelige Råds daglige arbejde administreres fra Rådets sekretariat.Sekretariatet bemandedes størstedelen af 2012 med seks faste stillinger: RegnskabsførerSusanne Bak Knudsen i en 20 timers fleks-ansættelse, og sekretær Dorte Laurberg Vedelmed 34 timer. Kommunikations- og projektmedarbejder Heidi Paakjær Martinussen forlod i2012 sekretariatet, men blev afløst pr. 1. september af Rebekka Højmark Svenningsensom kommunikations- og europamedarbejder (herunder relationerne til de europæiskekirker). Den 1. maj 2012 startede Birger Nygaard på halv tid som medarbejder vedr. missi-on efter integrationen af Folkekirkens Mission i Rådets portefølje. Thorsten Rørbæk erRådets teologiske medarbejder med 37 timer. Han dækker endvidere relationen til Detlutherske Verdensforbund. Sekretariatet ledes af sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen,som udover ledelsesfunktionen varetager de organisatoriske relationer til Kirkernes Ver-densråd og Danske Kirkers Råd. Rådet har pr. 1. april 2012 forlænget Jørgen Skov Sø-rensens åremålsansættelse med 3 år.Der har igen i 2012 været afsat midler på budgettet til efteruddannelse og udvikling af ek-sisterende kompetencer blandt sekretariatsmedarbejderne. I 2012 har der været fokus påkommunikation og HR. Der er gennem de seneste år etableret en tradition med at samlesekretariatet til et årligt sekretariatsseminar udenfor sekretariatets normale fysiske ram-mer. Her drøftes overordnede administrative udfordringer og arbejdsgange, normalt efteroplæg fra medarbejderne selv. Rutinemæssigt afholdes ugentlige sekretariatsmøder man-dag morgen, hvor medarbejderne sammen med sekretariatschefen drøfter løbende opga-ver og orienterer hinanden om ugen, der gik, og ugen, der kommer. Kommunikation ogkoordinering er i højsædet og samarbejde prioriteres, således at den enkelte bidrager medsit bedste sammen med de øvrige medarbejdere.Sekretariatet indgår, som tidligere nævnt, i et kontorfællesskab med en række frie kirkeligeorganisationer på Den danske Diakonissestiftelse, Frederiksberg. En vis del af gensidigsparring og udveksling af erfaring og faglig viden finder naturligt sted mellem de samledemedarbejdere til fordel for de involverede og til gavn for arbejdets udførelse, kvalitet ogkoordinering.[9]