KIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 18: Henvendelse af 14/2-13 fra Absalons Kirke vedr. kirkelukning

Høringssvar fra Absalons Kirkes menighedsråd vedr. kirkestrukturen påVesterbro.Vi har ved menighedsrådsmøder den 3. maj og 15. juni 2012 talt meget om det oplæg, som erkommet fra formand og næstformand for Bykirken. Og til det forslag havde vi nogle kommentarerog konkrete forslag. Efterfølgende er det forslag vedtaget på Årsmødet for Bykirken med enflertalsbeslutning, som vi er uenige i. Derfor skriver vi nu et svar på den indstilling Stiftsrådet harudsendt.Ud fra de kriterier, der er opstillet har vi følgende kommentarer:Bygningens arkitekturAbsalons kirke er udført i en enkel arkitektur – meget lys og med en vældig fin akustik.Orglet er et af de bedste orgler i kirkerne på Vesterbro efter udsagn fra flere organister.Selve kirkerummet er enkelt og lyst udformet – ikke katedral-agtig – og minder mange omlandsbykirkens hjemlighed, men med betydelig højere til loftet i flere betydninger. Medglasdørene er Absalons kirke blevet en del af gadebilledet, hvor den enkle arkitekturhenvender sig til det stigende antal unge, der bor omkring og opholder sig på Sdr.Boulevard. Også ikke kirkevante kirkegængere er meget begejstret for rummets enkelhed.Bygningens beliggenhed: Placering i bybilledetAbsalons Kirke kunne ikke have en bedre placering i Vesterbros bybillede. Med utalligecafeer, legepladser og rekreative områder syder Sdr. Boulevard af liv og med Vejprisen2009 blev Sdr. Boulevards status som Vesterbros nye strøg cementeret. Som Bo AsmusKjeldgaard sagde ved overrækkelsen af prisen: ”SønderBoulevard sætter helt sikkert nyestandarder for, hvordan vi skaber gode byrum i København. Boulevarden var en trafikeretgennemfartsvej, der nu er blevet til et sted, hvor man kan gå en tur i grønne omgivelser,hænge på en bænk, bruge legepladsen eller spille bold. Vi har skabt nye muligheder midt i

byen - vi har skabt et grønt bælte gennem Vesterbro".Denne mulighed for at gøre kirken tilen aktiv del af Sdr. Boulevards opblomstring, må vi ikke kaste fra os.Aktivitetsniveauet på Sønder Boulevard er steget meget markant siden 2009.Bygningens tilgængelighed: Centralt i forhold til boligområder og kollektiv trafikI forhold til kollektiv trafik kører linie 1A lige omme i Ingerslevsgade og kirken ligger midtimellem Enghave og Dybbølsbro stationer. Altså centralt i forhold til offentlige trafikmidler.Ligeledes ligger den meget centralt i forhold til de boligområder, der skal betjenes afkirken. Tilgængeligheden hænger sammen med synligheden, og det er Absalons kirke,beboerne fra Havneholmen møder, når de tager del i cafélivet på Sdr. Boulevard.Kirkerummets egnethed til gudstjenesterAbsalons kirke egner sig både til gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter. PåVesterbro skal der også være kirke til ”små” dåb, konfirmationer, bryllupper og bisættelser– og ikke kun de store rum, hvor en lille menighed drukner. Det er vigtigt på Vesterbro, atder er en kirke til små begivenheder.Øvrige lokalers beskaffenhedElevatoren sikrer, at også ældre og handicappede har uhindret adgang til såvel kirke sommenighedslokaler. Ligeledes er elevatoren med til at lette arbejdet i kirken med hensyn tilflytning af klaver og gulvvaskemaskine som så nemt kan benyttes i hele huset. Kirken har 2menighedslokaler, der giver mulighed for både små og store arrangementer. Store sal ogkirke ligger i direkte forbindelse, så de kan bruges i kombination med hinanden. Da kun endør adskiller, bliver overgang fra gudstjeneste til socialt arrangement meget naturlig. Deikke så kirkevante følger derfor ofte med. Der kan sidde ca. 60 mennesker og spise i denstore sal. Med hjælp fra elevatoren er det nemt at bringe ting fra køkkenet på 1. sal til detstore menighedslokale. Derudover har vi en menighedsbørnehave på 2. sal – som netop nuhar fået renoveret legepladsen i gården.Hvor stor er den menighed, som benytter bygningen?Vores menighed, som benytter kirken er meget forskellig i antal afhængig af hvilkenaktivitet der er om.Er menigheden bundet til bygningen?Der er rigtig mange, der synes godt om vores enkle og lyse kirkerum – det er blandt andetderfor de kommer. Menigheden føler sig så knyttet til kirken, at de ikke deltager igudstjeneste i andre kirker, når der ingen er i Absalons kirke. Det er ganske klart, atdeltagerne i eftermiddagsmøderne ikke vil deltage ved lignende møder i andre kirker.Hvor mange søger kirken til kirkelige handlinger?

I 2010 havde Absalons sogn 138 fødte, hvoraf 30 blev døbt hos os. Vi er dermed den kirkepå Vesterbro hvor der er 3. flest dåb – altså en dåbsprocent på 22. I 2011 steg dåbstallet til36, som igen er 3. flest på Vesterbro. I figur 1 (se nedenfor), som er taget fraStiftsrapporten april 2012 kan man se, at Absalons kirke ligger højest med hensyn tilkirkelige aktiviteter i 2010 og udviklingen heraf fra 2006 – 2010.Hvilke andre aktiviteter foregår i bygningen?Vi har mange aktiviteter i vores kirke. Der nævnes i flæng – Højmesser, Eftermiddagsmøderm/gudstjenester, Børnegudstjenester (2 slags), Syng løs aftener, Koncerter, Sogneaftener,Filmaftener, Specielle gudstjenester f.eks. Fastelavn, (ved Fastelavn her i 2012 var der 170besøgende) Kyndelmisse, Alle Helgengudstjenester, Legestue, Babysalmesang,Spejderarbejde (som hidtil har været det eneste sogn på Vesterbro), Julemarked,Øvelokaler for kor og organister og Temauger i forbindelse med kirkens fødselsdage. Vi haret stort børnearbejde, med gudstjenester for de mindre børn og børn i alderen fra 7 år ogopefter. Derudover har vi ugentlig velbesøgt legestue og babysalmesang, som her ved densidste afholdelse blev overtegnet på to dage.

Kan der frigøres ressourcer ved at bygningen bruges til andre formål?Da Absalons kirke er en kirkefondskirke, kan den godt (ligesom alle andre kirker) sælges –men det får vi ikke noget ud af. Så der ligger ingen fortjeneste i det. En besparelse på600.000 kr. i drift er utroligt lidt i forhold til konsekvensen for det ovenfor nævnte kirkeliv.Kan bygningen bruges til andre formål indenfor folkekirken?Vi mener ikke kirkerummet kan bruges til andre formål end det den er bygget til – nemliggudstjenester – derfor vil der ikke komme penge ind på den måde.Kan bygningen bruges af andre menigheder?Det kan alle kirker vel.Kan bygningen bruges til andre ikke-kirkelige formål?Det mener vi ikke.Er der stort vedligeholdelsesbehov?Nej

Vi foreslår:2 højmessekirker – nemlig Sct. Matthæus og Krist.Elias er i forbindelse med vores samarbejdsforsøg taget ud af daglig sognekirkelig brug – erudnævnt til Bykirke og bruges til særlige gudstjenester – og det synes vi den skal blive ved med.Maria kirken – kan sælges eller den kan bruges kun som diakonikirke. Mariatjenesten forbliverderved i Mariakirken.Og så foreslår vi, Absalons kirke forbliver en aktiv kirke med fast gudstjeneste hver søndag på etandet tidspunkt end kl. 10. Vi mener, der er behov for kirken, som ikke er så stor somhøjmessekirkerne og med et tidspunkt forskelligt fra de 2 højmessekirker er der mulighed forkirkegængere at differentiere i valgte tidspunkter. Desuden er vi det sogn med den højestemedlemsprocent – nemlig 63 %. De andre kirker på Vesterbro ligger fra 50 til 60 %.Med hensyn til tilgængelighed og beliggenheden på Sdr. Boulevard vil Bykirken skyde forbi, hvisden ikke ligger, hvor byen blomstrer både nu og mange år frem.Vi ved nu, at Stiftsrådet blot har taget Bykirkens forslag til efterretning – men I skal vide, at vi fraAbsalons kirke stemte imod på Årsmødet, hvor det blev vedtaget at indstille Absalons kirke tillukning. Vi mener ikke Stiftsrådet har haft mulighed for at høre vores mening og argumenter ombeslutningen – men den får I så her.