Udkast

Forslag

tilLov om ændring af lov om menighedsråd(Regelforenkling)

§1

I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012, foretages følgendeændringer:1.I§ 1, stk. 3,udgår ”i et pastorat.”2.I§ 2indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk. 3.Ved fælles menighedsråd, jf. § 1, stk. 3, som er oprettet på tværs af pastorater bestårmenighedsrådet af mindst fem valgte medlemmer, der vælges efter lov om valg til menigheds-råd, og af de i pastoraterne tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansattepræster, hvis ansættelse i de respektive pastorater har en varighed af et år eller mere.”Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.3.I§ 2, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres ”stk. 3” til: ”stk. 4” to steder.4.I§ 3indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Der vælges kun en repræsentant, jf. stk. 1, uanset at menighedsrådet dækker flere me-nighedsrådskredse. ”5.§§ 8 – 11affattes således:”§ 8.På det konstituerende møde vælges menighedsrådets formand, næsteformand og de i § 9nævnte enkeltmandsposter. Valgene har virkning for et år ad gangen.Stk. 2.Valget af formanden ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet.Stk. 3.Menighedsrådets formand vælges af de valgte medlemmer ved hemmelig afstemning.Så snart valg af formand har fundet sted, vælges en næstformand til at fungerer i formandensforfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har le-det formandsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som dette.Stk. 4.Umiddelbart efter valget af menighedsrådets formand og næstformand finder valg tilenkeltmandsposter sted.

§ 9.Menighedsrådet vælger af eller uden for sin midte en kirkeværge. Kirkefunktionærer, derer ansat ved kirken eller kirkegården, kan ikke vælges til kirkeværge. Har to eller flere sognefælles menighedsråd, kan der vælges en kirkeværge for hver kirke. I sogne med flere kirkerkan der vælges en kirkeværge for hver af kirkerne.Stk. 2.Menighedsrådet vælger af sin midte en kasserer. Den praktiske udførelse af opgavernekan knyttes til en af kirkens kirkefunktionærstillinger eller delegeres til en professionel kas-serer.Stk. 3.Formanden kan ikke vælges til kirkeværge eller kasserer.Stk. 4.Menighedsrådet vælger af sin midte en sekretær, medmindre sekretærhvervet er knyt-tet til en af kirkens funktionærstillinger.Stk. 5.Menighedsrådet vælger af sin midte en kontaktperson, der bemyndiges til på rådetsvegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærernei tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning delesmellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.Stk. 6.Størrelsen af eventuelt honorar til kirkeværgen, kassereren og kontaktpersonen skalgodkendes af provstiudvalget. Honorar kan dog kun tillægges kontaktpersonen, hvis denne ervalgt medlem af menighedsrådet.Stk. 7.Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for de i stk. 1 og 2 og stk. 4 og 5 nævnte perso-ners forretningsområde.Stk. 8.Menighedsrådet vælger en bygningskyndig til at deltage i de årlige syn over kirken ogkirkegården. Kirkeværgen kan ikke vælges til menighedsrådets bygningskyndige.Stk. 9.Menighedsrådet vælger af sin midte en person, der bemyndiges til sammen med for-manden at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fastejendom og optagelse af lån.§ 10.Et medlem af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand, næstformand ogde i § 9 nævnte enkeltmandsposter, jf. dog stk. 2-3.Stk. 2.Et medlem har dog kun pligt til at være formand i 4 år.Stk. 3.Præsten er dog ikke forpligtet til at varetage de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5, ogkan frasige sig opgaverne i løbet af funktionsperioden.Stk. 4.Menighedsrådet kan efter anmodning fritage formanden og næstformanden for hvervetfor resten af funktionsperioden.Stk. 5.Når formanden eller næstformanden fritages for sit hverv, dør eller udtræder af menig-hedsrådet foretages nyt valg efter reglerne i § 11 for resten af den afgående formands ellernæstformands funktionsperiode.Stk. 6.Når et medlem af menighedsrådet, som er valgt til en eller flere af de enkeltmandspo-ster, som er nævnt i § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretagesnyt valg til den eller de derved ledige enkeltmandsposter for resten af det afgående medlems

funktionsperiode. Tilsvarende gælder, hvis en præst i løbet af funktionsperioden frasiger sigde opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5.§ 11.Hvert år inden udløbet af formandens funktionsperiode vælger menighedsrådets valgtemedlemmer ved hemmelig afstemning formand for det kommende år. Valget ledes af den af-gående formand.Stk. 2.Når valg af formand har fundet sted, vælges en næstformand for det kommende år. Reg-lerne i § 8, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Herefter foretages valg til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter for det kommende år.”6.I§ 12, stk. 1,ændres ”førstkommende” til: ”den første.”7.I§ 12, stk. 2,ændres ”tillige i den lokale presse bekendtgøres” til: ”offentliggøres”.8.§ 13, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Når menighedsrådets formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskabtil, at et medlem vil være forhindret i at varetage sit hverv i en forventet periode på mindst tomåneder på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af an-det offentligt hverv, forretninger eller lignende indkalder formanden stedfortræderen til detførstkommende møde i menighedsrådet, jf. dog stk. 4 og 5. Menighedsrådet kan i forretnings-ordenen træffe bestemmelse om, at formanden ved et medlems forfald af de grunde, der ernævnt i 1. pkt., indkalder stedfortræderen, selvom hindringen forventes at vare kortere end tomåneder.”9.§ 13, stk. 4,affattes således:”Stk. 4.Stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald til1) Det konstituerende møde, jf. § 6,2) De møder, hvor den endelige behandling af henholdsvis de kirkelige kassers årligebudget og de kirkelige kassers årlige regnskab finder sted,3) Det årlige møde, hvor valg til formand, næstformand samt valg til de i § 9 nævnte en-keltmandsposter finder sted,4) Ved valg af formand eller næstformand i løbet af funktionsperioden, jf. § 10, stk. 5,5) Ved valg til enkeltmandsposter i løbet af funktionsperioden, jf. § 10, stk. 6,6) Det møde, hvor der foretages bindende afstemning i forbindelse med præsteansættel-ser, eller7) Det møde, hvor der foretages valg af medlemmer til provstiudvalg eller af medlemmertil stiftsråd.”10.§ 14, 2. pkt.,ophæves.Dok.nr. 101397/123

11.I§ 15indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk. 3.Et menighedsrådsmedlem, der udtræder som følge af midlertidig flytning fra sognet,kan genindtræde i menighedsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i sognet, ogsåfremt dette sker senest 6 måneder efter fraflytningen. Hvis et medlem ønsker at genindtræ-de efter stk. 1, skal den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give menighedsrådet ogbiskoppen underretning herom.”Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.12.I§ 17, stk. 1,ændres ”udvalg” til: ”kirke- og kirkegårdsudvalg”.13.I§ 17indsættes somstk. 3:”Stk. 3.Menighedsråd, der består af fem valgte medlemmer, kan beslutte, at der ikke skal ned-sættes et stående kirke- og kirkegårdsudvalg. Udvalgets opgaver varetages i stedet af menig-hedsrådet.”14.I§ 19, 1. pkt.,ændres ”udvalg” til: ”kirke- og kirkegårdsudvalg”.15.Efter § 20 indsættes:”20 a.To eller flere menighedsråd kan nedsætte et fælles ansættelsesudvalg eller et fællesudvalg om kirkegårdsdrift, når de samarbejder i medfør af §§ 42 a, 43 eller 43 a. Fællesudval-gene handler på menighedsrådenes vegne.Stk. 2.To eller flere menighedsråd, der samarbejder i henhold til §§ 42a, 43 og 43a, kan endvi-dere nedsætte et fælles udvalg, der kan varetage opgaver tilsvarende det særlige udvalg, jf. §20, som kan nedsættes af et enkelt menighedsråd.Stk. 3.Deltagerne i samarbejdet fastsætter reglerne for det fælles udvalgs virksomhed i ved-tægten for samarbejdet.”16.I§ 21, stk. 3, 1. pkt.,udgår”,herunder de i § 10 nævnte”.17.§ 21, stk. 3, 2. pkt.,ophæves.18.§ 22affattes således:”§ 22.Menighedsrådet træffer beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes.Mødeplanen offentliggøres i begyndelsen af hvert kirkeår. Tid og sted for det enkelte mødeoffentliggøres.

Stk. 2.Ekstraordinære møder skal afholdes, når menighedsrådets formand, en sognepræsteller mindst en tredjedel af medlemmerne ønsker det. Formanden fastsætter tid og sted for deekstraordinære møders afholdelse, hvilket så vidt muligt offentliggøres.Stk. 3.Menighedsrådet kan fastsætte regler om varigheden af sine møder.Stk. 4.En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på menighedsrådets møde,samt en udskrift af beslutningsprotokollen skal med de begrænsninger, der følger af lovgiv-ningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt offentliggøres.Stk. 5.Flere menighedsråd i et pastorat skal samles til et fælles møde efter anmodning fra1)2)3)4)en sognepræst,formanden for et af menighedsrådene,et af menighedsrådene elleren tredjedel af medlemmerne i hvert af menighedsrådene.

Stk.6.Fællesmøder indkaldes og indledes af formanden for hovedsognets menighedsråd. Mø-derne offentliggøres så vidt muligt forud for afholdelsen.Stk. 7.Ved kirkevisitats kan biskop eller provst beramme møde med menighedsrådet ellerdettes valgte medlemmer alene.”19.I§ 24, stk. 2,ændres ”§§ 8 og 9” til: ”§§ 8 og 11”.20.I§ 25, 3. pkt.ændres ” af disse medlemmer” til: ”medlem, som har deltaget i mødet,”.21.§ 27, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Præster kan ikke deltage i afstemningen i sager, der vedrører opførelse af kirker ogbeslutning om nedbrydning og lukning af kirker eller om at tage en kirke delvist ud af brug.”22.I§ 29, stk. 1ogstk. 2,indsættes efter ” stk. 2”: ”- 3,”23.I§ 29indsættes efter stk. 2 som et nyt stykke:”Stk. 3.Menighedsrådet kan beslutte, at materiale, som skal sendes til menighedsrådets med-lemmer, jf. stk. 2, 2. pkt., kun formidles elektronisk.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.24.I§ 30, stk. 1,indsættes efter ”Formanden”: ”er forretningsførende og”.25.I§ 34, stk. 1,ændres ”stiftsudvalg” til: ”stiftsråd”.

26.I§ 38, stk. 2,indsættes som2. pkt.:”Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.”27.I§ 41, stk. 3,indsættes som2. pkt.:”Bestemmelsen gælder tilsvarende, hvor der er etableret et fælles menighedsråd på tværs afpastorater.”28.§ 41, stk. 5,affattes således:”Stk. 5.Offentliggørelse om afholdelse af menighedsmøde sker efter menighedsrådets be-stemmelse på en måde, der sikrer, at så mange som muligt bliver oplyst om mødets afholdel-se. Ved offentliggørelsen anføres, hvilke emner der skal behandles på mødet.”29.§ 42 a, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.De nærmere bestemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der offentliggøres påstiftets hjemmeside. I de tilfælde, hvor samarbejdet vedrører enkeltstående aktiviteter somf.eks. fælles udflugt, fælles kirkekoncert, oprettelse af et fælles abonnement og lignende, oghvor den eventuelle fælles udgift til arrangementet afregnes umiddelbart og afholdes for-holdsmæssigt af de deltagende menighedsråds kirkekasser, kan menighedsrådene dog undla-de at udarbejde en vedtægt.”30.§ 42 a, stk. 3,affattes således.”Stk. 3.Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd der deltager i samar-bejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre me-nighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning, vil-kår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kanrekvireres.”31.§ 43, stk. 3, 2. pkt.,ophæves.

[Indholdsfortegnelse]1. IndledningLov om menighedsråd (menighedsrådsloven) gennemgik senest i 1994 en omfattende revisi-on i forbindelse med vedtagelsen af en ny menighedsrådslov. Ministeriet for Ligestilling ogKirke har sammen med Landsforeningen af Menighedsråd derfor fundet det relevant, at dernu foretages en gennemgang af loven, hvilket afspejles i lovforslaget.Hovedformålet med lovforslaget er således, at forenkle og tydeliggøre bestemmelserne i me-nighedsrådsloven for derved at sikre, at rammerne for menighedsrådenes arbejde er enkle ogdermed gør det lettere for menighedsrådene at varetage det daglige arbejde i rådet.Inden for de seneste år er det blevet mere og mere udbredt, at menighedsråd ønsker at sam-arbejde om en række forskellige forhold. Sådanne samarbejdsaftaler forudsætter ofte, at derskal udarbejdes en særlig formaliseret vedtægt. Nogle menighedsråd oplever dette som ud-tryk for overflødigt bureaukrati.Med lovforslaget lægges der op til en udvidelse af de tilfælde, hvor menighedsråd kan samar-bejde uden, at dette forudsætter en vedtægt. Dette gælder herefter samarbejde om enkeltstå-ende opgaver som eksempelvis afholdelse af en koncert, oprettelse af et fælles abonnementfor flere menighedsråd m.v.Endvidere er det formålet med lovforslaget, at det ikke længere er nødvendigt at søge dispen-sation hos Ministeriet for Ligestilling og Kirke, såfremt to eller flere menighedsråd ønsker atnedsætte et fælles udvalg i forbindelse med samarbejdet, herunder udvalg som tillæggeskompetence i forhold til personalet på vegne af menighedsrådene.Samtidig lempes der med lovforslaget på udvalgsstrukturen, sådan at menighedsråd i sognemed færre end 1.000 folkekirkemedlemmer kan beslutte, at der ikke skal nedsættes et ståen-de kirke- og kirkegårdudvalg. Udvalgets opgaver varetages i givet fald af menighedsrådet.Det er videre formålet med lovforslaget, at oprettelse af fælles menighedsråd ikke længereskal være geografisk afgrænset til pastoratet, men at det således skal være muligt for menig-hedsråd at oprette fælles menighedsråd på tværs af pastorater uden forudgående dispensati-on.Lovforslaget præciserer endvidere, at der i de tilfælde, hvor der er oprettet fælles menigheds-råd, alene skal vælges én repræsentant for de ansatte og konstituerede kirkefunktionærer forsamtlige menighedsrådskredse.Da der ikke længere er forskel i længden på funktionsperioden for henholdsvis formand,næstformand samt enkeltmandsposterne, lægges der med lovforslaget op til en sammen-skrivning af bestemmelserne herom. Der foretages ikke med lovforslaget ændring i, til hvilkeenkeltmandsposter menighedsråd skal foretage valg.Dok.nr. 101397/127

Endelig foretages der med lovforslaget en række ændringer, som betyder, at menighedsrådetkan vælge at foretage bekendtgørelse af, hvem der er valgt til menighedsrådet, og af tid ogsted for menighedsrådets møder på sognets hjemmeside. Menighedsrådet får også mulighedfor at beslutte, at sagsmateriale alene skal sendes elektronisk til rådets medlemmer. Disseforslag medfører en forenkling af arbejdsgangen i menighedsrådet samtidig med, at det fast-holdes, at interesserede borgere i sognet kan gøre sig bekendt med menighedsrådets arbejde.Endelig er det formålet med lovforslaget at foretage sproglige korrektioner, for derved at giveloven et mere nutidigt sprog.2. Lovforslagets indhold2.1. Afskaffelse af geografisk afgrænsning ved oprettelse af fælles menighedsrådGældende retI henhold til menighedsrådslovens § 1, stk. 3, forudsætter oprettelse af fælles menighedsråd,at dette sker i et pastorat. Såfremt menighedsråd ønsker at oprette fælles menighedsråd påtværs af pastorater, forudsætter dette, at menighedsrådene fremsender en ansøgning om di-spensation til Ministeriet for Ligestilling og Kirke, jf. menighedsrådslovens § 43, stk. 1.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagMinisteriet finder, at det af hensyn til at øge fleksibiliteten i forhold til, at menighedsråd kanslå sig sammen til fælles menighedsråd og dermed skabe et større råd med flere til at dele ogløfte opgaverne, bør være muligt at oprette fælles menighedsråd på tværs af pastorater udendispensation fra ministeriet. Ministeriet finder således ikke, at der bør være en lovmæssigbegrænsning, der gør det svært for menighedsråd at samarbejde på tværs af pastoratsgræn-serne.Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås således, at to eller flere menighedsråd frit og uden di-spensation kan slå sig sammen til et fælles menighedsråd. Der er herefter ikke længere engeografisk binding i forhold til, hvilke menighedsråd der kan danne et fælles menighedsråd,uden at ansøge Ministeriet for Ligestilling og Kirke om dispensation.2.2. Sognepræsters medlemskab af fælles menighedsråd oprettet på tværs af pastoraterGældende retDet fremgår af menighedsrådslovens § 2, stk. 1, at menighedsrådet består af mindst fem med-lemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansat-te sognepræster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har envarighed af et år eller mere.Præstens ansættelsesområde er pastoratet.Bestemmelsen i menighedsrådslovens § 2, stk. 1, fastlægger i forlængelse af menighedsråds-lovens § 1, stk. 3, at pastoratets præster er fødte medlemmer af menighedsrådet.

Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagI de dispensationer, som ministeriet har givet til oprettelse af menighedsråd på tværs af pa-storatsgrænser, har det været en forudsætning, at de tjenestemandsansatte sognepræster ipastoraterne samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i et af de deltagende me-nighedsråds pastorater har en varighed af et år eller mere, har skullet være fødte medlemmeraf det fælles menighedsråd.Herved er sikret en ensartet sammensætning af fælles menighedsråd uanset om rådet er etab-leret inden for et pastorat, eller det er etableret på tværs af pastoratsgrænser.Med lovforslagets § 1, nr. 2, indsættes et nyt stykke 3 i menighedsrådslovens § 2. Denne æn-dring er en lovfæstelse af tidligere praksis og en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 1.Ændringen betyder, at der gælder de samme regler for tjenestemandsansatte præsters med-lemskab af menighedsrådet, uanset om det fælles menighedsråd er etableret inden for et pa-storat eller på tværs af pastoratsgrænser.2.3. En valgt medarbejderrepræsentant for samtlige menighedsrådskredse ved fællesmenighedsrådGældende retI medfør af menighedsrådslovens § 3 har en repræsentant for de kirkefunktionærer, der eransat eller konstituerede i menighedsrådskredsen, ret til uden stemmeret at deltage i menig-hedsrådets møder.Forudsætningen ved bestemmelsens indførelse i 1994 var, at der i hvert menighedsråd skullevære én medarbejderrepræsentant, som havde ret til at deltage i menighedsrådets mødermed tale- og forslagsret.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag§ 3 i menighedsrådsloven tager sit udspring i den situation, hvor der deltager én medarbej-derrepræsentant i rådets møder. Det har ikke været intentionen med bestemmelsen, at, der ide tilfælde, hvor der er tale om fælles menighedsråd, og menighedsrådet derfor dækker fleresogne, skulle kunne deltage mere end én medarbejderrepræsentant i møderne.Med lovforslagets § 1, nr. 4, tydeliggøres den gældende retstilstand, således, at det klart frem-går, at der kun vælges én medarbejderrepræsentant, uanset at menighedsrådet dækker fleremenighedsrådskredse.2.4. Sammenskrivning af reglerne om valg af formand, næstformand samt enkelt-mandsposterGældende retBestemmelserne i menighedsrådslovens §§ 8 -11 regulerer menighedsrådets valg af hen-holdsvis formand, næstformand samt valg af enkeltmandsposter til rådet.

§§ 8 og 9 vedrører således valg af formand samt næstformand, mens §§ 10 og 11 fastsætterreglerne for valg af kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson, tegningsberettiget og byg-ningskyndig.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagMinisteriet finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en sammenskrivning af bestemmel-serne i menighedsrådslovens §§ 8-11, idet der siden 2008 har været samme længde på funk-tionsperioden, uanset om der er tale om valg til formand og næstformand eller valg til en en-keltmandspost. Dette bør efter ministeriets opfattelse afspejles i reglernes udformning.Samtidig har der vist sig et behov for en præcisering af, at disse valg er en del af menigheds-rådets konstituering. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.Ministeriet har gennemgået de enkelte poster til menighedsrådet i forhold til at undersøge,om der skulle være eventuelle uklarheder i relation til opgavevaretagelse.Ministeriet lægger afgørende vægt på, at det fremgår tydeligt af loven, hvilke opgaver der skalløses af det samlede menighedsråd, og hvilke der kan overlades til enkelte medlemmer ellerevt. til personer, som ikke er medlemmer af menighedsrådet. Ministeriet finder derfor ikke, atdet er tilstrækkeligt, at det blot fremgår af loven, at menighedsrådet skal varetage den dagligeledelse, økonomistyring og tilsynet med bygninger og kirkegårde.Der foretages således ikke med lovforslagets § 1, nr. 5, ændringer i, hvilke enkeltmandsposterder skal foretages valg til.2.5. Offentliggørelse af valgte medlemmer af menighedsrådetGældende retDet fremgår af menighedsrådslovens § 12, stk. 2, at den nyvalgte formand inden funktionspe-riodens begyndelse sørger for, at det bekendtgøres i den lokale presse, hvem der er valgt tilmedlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt som formand for menighedsrådet.Ifølge gældende ret er det således et formkrav, at menighedsrådets nyvalgte formand indenfunktionsperiodens begyndelse sørger for, at det bekendtgøres i den lokale presse, hvem dervalgt til menighedsrådet, herunder hvem der er valgt som formand.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagMinisteriet finder, at formkravet om, at offentliggørelse af, hvem der er valgt til menighedsrå-det, skal ske via den lokale presse, er forældet. Det er ministeriets opfattelse, at det nu børvære op til det enkelte menighedsråd selvstændigt at fastlægge, hvordan offentliggørelsenskal finde sted.Kravet vil dog fortsat være, at sognets beboere i almindelighed skal have mulighed for at fåkendskab til oplysningerne.

Med lovforslaget § 1, nr. 7, foreslås derfor en ændring af menighedsrådslovens § 12, stk. 2,sådan at det enkelte menighedsråd selvstændigt kan beslutte, hvordan rådet ønsker at offent-liggøre, hvem der er valgt som medlemmer. Offentliggørelsen kan for eksempel ske på menig-hedsrådets hjemmeside eller i den lokale presse. Menighedsrådet kan også vælge at offentlig-gøre meddelelsen på flere måder samtidigt.Portalenwww.sogn.dkindeholder oplysninger om alle sogne i folkekirken. For hvert sogn givesoplysning om ansatte præster og evt. kordegn, menighedsrådsmedlemmer samt generelle oplysnin-ger om sognet, herunder kirken og dennes adresse, sognets tilhørsforhold til pastorat, provsti ogstift, antal indbyggere og folkekirkemedlemmer.Oplysninger om præster, kordegne og menighedsråd vedligeholdes af stifterne, mens faktuelle op-lysninger og statistiske oplysninger vedligeholdes af Folkekirkens IT.Ud over de faste oplysninger på Sogneportalen har menighedsrådene mulighed for selv at oprette enrække oplysninger. Det kan være oplysninger om sognets øvrige kirkefunktionærer, gudstjenester,møder og arrangementer.2.6. Afgrænsning af området for lovligt forfald vedrørende varetagelse af hvervet sommenighedsrådsmedlemGældende retNår menighedsrådets formand får meddelelse om eller på anden får kendskab til, at et med-lem vil være forhindret i at varetage sit hverv som medlem i en forventet periode af mindst 2måneder, skal formanden i henhold til menighedsrådslovens § 13, stk. 2, indkalde stedfortræ-deren til det førstkommende menighedsrådsmøde.Der er ikke i reglerne i menighedsrådsloven fastlagt særskilte kriterier for, hvornår et menig-hedsrådsmedlem på lovlig vis vil være forhindret i at varetage sit hverv i en forventet periodeaf mindst to måneder. Bestemmelsen i menighedslovens § 13 er i praksis af ministeriet blevetfortolket i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslov.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagMed lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det tydeliggjort, hvornår et menighedsrådsmedlem harlovligt forfald og menighedsrådets formand derfor skal sørge for at indkalde en stedfortrædertil menighedsrådets møder.Det præciseres således, at lovligt forfald foreligger, når medlemmet på grund af sin ”helbreds-tilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretningereller lignende” er forhindret i at varetage hvervet som menighedsrådsmedlem.Forfaldsgrundene svarer til de grunde der er nævnt i den kommunale styrelseslovs § 15, stk.2.Det er ministeriets vurdering, at mange menighedsråd ikke holder møde hver måned, og mi-nisteriet finder det derfor fortsat hensigtsmæssigt, at menighedsrådsformanden som ud-gangspunkt først har pligt til at indkalde en stedfortræder, når et menighedsrådsmedlem vilvære forhindret i at varetage sit hverv i en forventet periode af mindst to måneders varighed.Dok.nr. 101397/1211

Til sammenligning med kommuner indkalder kommunalbestyrelsens formand en stedfortræ-der, hvis et medlem forventes at have forfald i en periode af mindst en måned, jf. § 15, stk. 2, iden kommunale styrelseslov. Om kommunalbestyrelsens mødekadence fremgår ligeledes afden kommunale styrelseslovs § 8, stk. 1, at ordinære møder som regel afholdes en gang ommåneden.For at tage højde for, at nogle menighedsråd kan opleve et behov for, at stedfortræderen ind-kaldes tidligere end ved to måneders forfald, foreslås det, at der indsættes et nyt 2. pkt. i me-nighedsrådslovens § 13, stk. 2, hvorefter menighedsrådet i forretningsordenen kan fastsættebestemmelser om, at formanden også har pligt til at indkalde stedfortræderen, selv om med-lemmet forfald er kortere varighed end to måneder. Den nye bestemmelse svarer til § 15, stk.2, 2. pkt. i den kommunale styrelseslov.2.7.Indkaldelse af stedfortrædereGældende retI menighedsrådslovens § 13, stk. 4, er det fastsat, at stedfortræderen skal indkaldes, hvis etmedlem har lovligt forfald til en række enkeltstående møder.Der vil således skulle indkaldes en stedfortræder til det konstituerende møde, de møder, hvorden endelige behandling af henholdsvis de kirkelige kassers årlige budget og de kirkelige kas-sers årlige regnskab finder sted, det årlige møde, hvor valg af formand og næstformand findersted, det møde, hvor der foretages bindende afstemning i forbindelse med præsteansættelserog det møde, hvor der foretages valg af medlemmer til provstiudvalg eller af medlemmer tilstiftsudvalg.Derimod fremgår det ikke af den gældende menighedsrådslov, at der skal indkaldes stedfor-trædere til det årlige møde, hvor der foretages valg til enkeltmandsposter. Selv om dette valgtypisk foregår på samme møde, som valget af formand og næstformand, betyder den mang-lende lovhjemmel til indkaldelse af stedfortræderen i praksis, at der ikke kan deltage en sted-fortræder i den del af mødet, hvor der foretages valg til enkeltmandsposter, medmindre ind-kaldelsen skyldes at medlemmets forfald har en varighed af to måneder eller mere.Endvidere fremgår det ikke af den gældende menighedsrådslov, at der skal indkaldes stedfor-trædere ved valg af formand eller næstformand, hvis dette finder sted midt i funktionsperio-den, jf. menighedsrådslovens § 8, stk. 6, eller ved valg til enkeltmandsposter midt i funktions-perioden, jf. menighedsrådslovens § 10, stk. 11.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagDet årlige valg af formand og næstformand samt valg til enkeltmandsposter skal finde sted iumiddelbar forlængelse af hinanden. Efter ministeriets opfattelse betyder det, at disse valgskal foregå på samme menighedsrådsmøde. Ministeriet er derfor enig med Landsforeningenaf Menighedsråd i, at det ikke er hensigtsmæssigt at stedfortræderen – ved et medlems forfaldtil dette møde – alene skal indkaldes til den del af mødet, der vedrører valget af formand ognæstformand.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det derfor, at menighedsrådslovens § 13, stk. 4, ændres,således at det fremgår af bestemmelsen, at stedfortrædere ligeledes skal indkaldes til den delaf det årlige konstitueringsmøde, hvor valg til enkeltmandsposterne (kirkeværge, kasserer,kontaktperson mfl.), jf. § 9, finder sted.Ligeledes skabes der med ændringen af menighedsrådslovens § 13, stk. 4, hjemmel til, at sted-fortrædere skal indtræde ved menighedsrådsmedlemmers forfald ved valg af formand ellernæstformand i løbet af funktionsperioden, jf. menighedsrådslovens § 10, stk. 5 og 6, eller vedvalg til enkeltmandsposter midt i funktionsperioden.2.8. Flytning af afgørelseskompetence til biskoppenGældende retFindes der ved et medlems afgang eller forfald ikke nogen stedfortræder til at indtræde i med-lemmets plads, afgør biskoppen efter indhentet erklæring fra menighedsrådets øvrige med-lemmer, om besættelsen af den ledige plads kan udsættes til efter næste almindelige valg. Det-te fremgår af menighedsrådslovens § 14, 1. pkt.Dog skal udfyldningsvalg finde sted, hvis rådets antal af valgte medlemmer er gået ned underhalvdelen, medmindre ministeren for ligestilling og kirke godkender, at det udelades, jf. me-nighedsrådslovens § 14, 2. pkt.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagBestemmelsen i menighedsrådslovens § 14, 2. pkt., om mulighed for udeladelse af at foretageudfyldningsvalg kan sammenholdes med § 23, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, hvor detfremgår, at såfremt det ordinære valg ikke fører til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd, såbeslutter biskoppen, om menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsterne,eller der skal udskrives udfyldningsvalg. I biskoppens beslutning indgår en vurdering af,hvorvidt de valgte medlemmer sammen med præsten eller præsterne forventes at kunne va-retage menighedsrådets funktioner.Det er Ministeriet for Ligestilling og Kirkes vurdering, at flytning af afgørelseskompetencen tilbiskoppen i spørgsmål om muligheden for at undlade at udskrive udfyldningsvalg i løbet affunktionsperioden, jf. § 14 i lov om menighedsråd, ikke vil medføre tab af retssikkerhed i ogmed, at klageadgangen til ministeren for ligestilling og kirke bevares.På baggrund heraf foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, at menighedsrådslovens § 14, 2. pkt.,ophæves, hvorefter den fulde kompetence til at beslutte, om der skal afholdes udfyldningsvalgeller ej i løbet af funktionsperioden, tillægges biskoppen ved decentralisering af afgørelses-kompetencen.2.9. Udtræden af menighedsrådet ved midlertidig flytning fra sognetGældende ret

Ifølge gældende ret eksisterer der ikke en mulighed for medlemmer af et menighedsråd til atsøge om orlov på grund af fraflytning, eller til at genindtræde i menighedsrådet ved tilbage-flytning til det sogn, hvori vedkommende har været valgt ind i menighedsrådet.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagMinisteriet for Ligestilling og Kirke ønsker i overensstemmelse med reglerne i den kommuna-le styrelseslov at øge fleksibiliteten i forhold til at sidde i menighedsrådet, ved at give menig-hedsrådsmedlemmer friheden til at vende tilbage til et menighedsråd, de er valgt ind i, selvomde har været fraflyttet sognet i op til seks måneder.Der findes ikke andre muligheder for, at menighedsrådsmedlemmer kan ansøge om generelorlov i forhold til fritagelse for hvervet som menighedsrådsmedlem.Med lovforslagets § 1, nr. 11, indsættes et nyt stk. 3, i menighedsrådslovens § 15, hvorved derskabes mulighed for, at et menighedsrådsmedlem, der udtræder af menighedsrådet som følgeaf midlertidig fraflytning fra sognet, kan genindtræde i menighedsrådet, når den pågældendepå ny tager fast bopæl i sognet.Det er en forudsætning, at tilbageflytningen sker senest seks måneder efter fraflytningen, li-gesom det er en forudsætning, at menighedsrådsmedlemmet inden fraflytningen har meddeltmenighedsrådet og biskoppen, at vedkommende ønsker at genindtræde, selvom han eller hunhar været fraflyttet sognet i op til seks måneder.2.10. Lempelse af reglerne om udvalgsstruktur i små sogneIfølge bestemmelsen i den nugældende menighedsrådslovs § 17, skal alle menighedsråd ned-sætte et stående udvalg vedrørende kirken og kirkegården. Udvalget skal have mindst 3 med-lemmer.Særligt små sogne kan opleve dette som unødigt tungt i forhold til en effektiv tilrettelæggelseaf menighedsrådsarbejdet.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagMed lovforslagets § 1, nr. 13, indsættes et nyt stk. 3 i menighedsrådslovens § 17, som betyder,at menighedsråd i sogne med under 1.000 folkekirkemedlemmer kan beslutte, at der ikke skalnedsættes et stående kirke- og kirkegårdsudvalg.Herved gives mulighed for, at disse menighedsråd med 5 valgte medlemmer kan tilrettelæggemenighedsrådsarbejdet mere fleksibelt, idet menighedsrådsmedlemmerne ikke skal deltage ibåde udvalgs- og menighedsrådsmøder.Opgaverne skal i givet fald varetages af menighedsrådet.2.11. Nedsættelse af fælles udvalg ved samarbejde mellem menighedsrådGældende retDok.nr. 101397/1214

Det fremgår af §§ 17-19 i lov om menighedsråd, at et menighedsråd skal nedsætte op til tostående udvalg. Dertil kommer, at et menighedsråd kan nedsætte særlige udvalg i medfør af §20 i lov om menighedsråd.Det antages, at det enkelte menighedsråd gennem intern delegation kan flytte ansættelses-kompetencen til et udvalg under menighedsrådet. Udvalget varetager herefter ansættelses-kompetencen på vegne af menighedsrådet. Det forudsættes samtidig, at et sådant udvalg ikkenedsættes med det formål at sætte et mindretal i menighedsrådet uden for indflydelse.Nedsættelse af et særligt udvalg er således en administrativ og forvaltningsmæssig foranstalt-ning, der har til formål at lette menighedsrådets arbejde. Deraf følger, at det endelige ansvarfortsat er hos menighedsrådet. Hvis eksempelvis det enkelte menighedsråd nedsætter et an-sættelsesudvalg, så vil det endelige ansættelses-og afskedigelsesansvar fortsat være hos me-nighedsrådet.Den kirkelige lovgivning indeholder derimod ikke en generel hjemme til, at to eller flere me-nighedsråd kan nedsætte fælles udvalg til at varetage opgaver på vegne af menighedsrådene.Dette gælder uanset, hvilke opgaver de deltagende menighedsråd ønsker at tillægge udvalget.Ministeren for ligestilling og kirke kan dog med hjemmel i lov om menighedsråd § 43, stk. 1,ved dispensation fra menighedsrådslovens § 20 godkende, at der nedsættes et fælles udvalgmellem to eller flere menighedsråd.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagNår Ministeriet for Ligestilling og Kirke modtager en ansøgning fra menighedsråd, som ønskerat samarbejde og i den forbindelse oprette et fælles udvalg, er det fast praksis, at ministerietmeddeler dispensation til dette.Dermed er menighedsrådene berettigede til at nedsætte et fælles udvalg.Ministeriet har i sin praksis lagt til grund, at et sådant fælles udvalg mellem to menighedsrådfor eksempel kan varetage menighedsrådenes ansættelses- og afskedigelseskompetence. Fæl-lesudvalget varetager herefter ansættelses- og afskedigelseskompetencen på vegne af menig-hedsrådene.Denne praksis har sin baggrund i, at det enkelte menighedsråd som nævnt gennem delegationkan flytte kompetencen til et udvalg under menighedsrådet, og at menighedsrådene derforogså i et samarbejde bør kunne vælge at henlægge kompetencen til fællesudvalget. Det er dogministeriets vurdering, at der er behov for en klarere hjemmel til denne praksis, ligesom detvil være en lettelse for menighedsrådene, at der ikke skal søges om dispensation til denne delaf samarbejdet.Det forudsættes fortsat, at et sådant udvalg ikke nedsættes med det formål at sætte et mindre-tal i menighedsrådene udenfor indflydelse, jf. også afsnittet om gældende ret og det enkeltemenighedsråds mulighed for at nedsætte et udvalg.Ligeledes forudsættes det fortsat, at nedsættelsen af fællesudvalget alene er en administrativog forvaltningsmæssig foranstaltning, der har til formål at lette menighedsrådenes arbejde.Deraf følger, at det endelige ansættelses- og afskedigelsesansvar fortsat er hos de enkelte me-nighedsråd.Dok.nr. 101397/1215

Ministeriet anbefaler i forbindelse med menighedsrådenes udarbejdelse af samarbejdsvedt-ægter, at rådene præciserer, hvilke kompetencer der varetages af det fælles nedsatte udvalg,sådan at alle parter, herunder medarbejdere har vished om opgaver, ansættelsesforhold m.v.Der er de seneste år sendt flere signaler fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke til menigheds-råd om, at menighedsråd med fordel kan samarbejde om løsning af kirkelige opgaver. Anbefa-lingerne er blandt andet fremkommet via den grønne betænkning – 1491/2007 og de nyeoverenskomster.Fælles udvalg om ansættelseSærligt i forhold til ansættelse fremgår det i de nye overenskomster, at kirkefunktionærersom udgangspunkt skal tåle en vis geografisk fleksibilitet i ansættelsen, sådan at kirkefunkti-onæren ved ansættelsen forpligtes til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder in-den for folkekirken. Det forudsættes i givet fald, at dette er oplyst i forbindelse med selve an-sættelsen.Disse tiltag må antages at afføde flere samarbejder mellem menighedsråd, som indebærer, atansættelses-og afskedigelseskompetencen ønskes henlagt til et fælles udvalg. På denne bag-grund vurderes det, at overenskomsterne og ministeriets anbefalinger i øvrigt nødvendiggøren klarere hjemmel i forbindelse med et fællesudvalgs varetagelse af ansættelseskompetence.Dette understreges af, at det af den nugældende § 16 i lov om ansættelse i stillinger i folkekir-ken, jf. lovbekendtgørelse nr. 472 af 13. maj 2011, udtrykkeligt fremgår, at det er det enkeltemenighedsråd, der har ansættelses- og afskedigelseskompetencen og dermed ikke et udvalgunder menighedsrådene.Ministeriet vurderer, at der i den seneste tid har været øget interesse fra menighedsrådenefor at samarbejde, hvor kompetencen i forhold til fælles personale henlægges til et fælles ud-valg. Dette samt implementeringen af de nye overenskomster vurderes at nødvendiggøre enklarere hjemmel i forbindelse med menighedsrådenes henlæggelse af ansættelses-og afskedi-gelseskompetence til et fælles udvalg.Ministeriet anbefaler, at menighedsrådene i vedtægten for samarbejdet præciserer, hvilkekompetencer (eksempelvis udarbejdelse af stillingsopslag, afholdelse af samtaler, valg af kan-didat, underskrivelse af ansættelsesbrev m.v.) der varetages af det nedsatte fælles udvalg, så-dan at alle parter, herunder medarbejdere, har vished om deres ansættelsesforhold m.v.Med lovforslagets § 1, nr. 15, skabes der hjemmel til, at to eller flere menighedsråd kan ned-sætte et fælles ansættelsesudvalg. Ansættelsesudvalgets kompetencer præciseres i en ved-tægt. Der kræves ingen dispensation, fordi ansættelsesudvalget altid handler på menigheds-rådets vegne. Der er således med forslaget om indsættelse af en ny bestemmelse i menigheds-rådslovens § 20 a skabt udtrykkelig lovhjemmel til delegation af kompetence til et fælles ud-valg mellem to eller flere menighedsråd.Uanset at ansættelses- og afskedigelseskompetencen flyttes til et fælles udvalg under menig-hedsrådene, vil det fortsat være menighedsrådene, som råder over selvstændige midler tilaflønning m.v. af ansatte. Et udvalg med ansættelses- og afskedigelseskompetence råder såle-des ikke over selvstændige midler. Medarbejderne vil som følge heraf skulle rette eventuellekrav mod menighedsrådet/rådene.Dok.nr. 101397/1216

Dette følger af Folketingets vedtagelse af lov om ændring af lov om medlemskab af folkekir-ken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskellige an-dre love (L27-2008/1), hvoraf det fremgår, at et menighedsråd har én kirkekasse uden mulig-hed for oprettelse af andre kasser, og at der alene kan ske ligning til det enkelte menigheds-råds kirkekasse. Der er herefter fortsat tale om, at det er kirkekasserne, der skal finansiereudgifterne og dermed vil ansættelses- og afskedigelseskompetencen stadig være forankret imenighedsrådene.Fælles udvalg om kirkegårdsdriftMinisteriet har endvidere noteret sig, at menighedsråd, der samarbejder om kirkegårde, ofteønsker at nedsætte et fælles udvalg. I nogle tilfælde benævnes dette udvalg en fælles kirke-gårdsbestyrelse. Menighedsråd kan samarbejde om kirkegårdsdrift på flere forskellige måder.I nogle tilfælde er der tale om, at en større kirkegård udfører kirkegårdsarbejde, gravning,hækklipning, beplantning m.v. for en mindre kirkegård, og at den mindre kirkegård betalertilsvarende for denne ydelse (indtægtsdækket virksomhed). I andre tilfælde er det et kirke-gårdssamarbejde, hvor menighedsrådene med henvisning til stordriftsfordele blot delermandskab, maskiner samt varetager opgaverne i fællesskab.I begge tilfælde kan det være nyttigt for de samarbejdende menighedsråd at nedsætte et fæl-les udvalg om kirkegårdsdrift. Der er ikke tale om et udvalg, som erstatter de stående kirke-ogkirkegårdsudvalg i § 17 i lov om menighedsråd, men der er mere tale om et koordinerendeudvalg, som kan træffe beslutninger inden for nærmere fastlagte rammer. Det fælles udvalgom kirkegårdsdrift handler således på menighedsrådenes vegne. Det endelige ansvar for kir-kegårdene vil fortsat være ved menighedsrådene uanset, at disse har nedsat et fælles udvalg.Ministeriet anbefaler i overensstemmelse med bemærkningerne til fælles udvalg om ansæt-telse, at menighedsrådene i forbindelse med udarbejdelse af samarbejdsvedtægter præcise-rer, hvilke kompetencer der varetages af det fælles nedsatte udvalg, sådan at alle parter, her-under medarbejdere, har vished om opgaver m.v.Der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 15, indsat en ny § 20 a i menighedsrådsloven, som ska-ber mulighed for, at menighedsråd, der samarbejder i medfør af samarbejdsreglerne i menig-hedsrådslovens kapitel 8, uden dispensation kan nedsætte et fælles udvalg om ansættelse ogom kirkegårdsdrift.Fælles ansættelsesudvalg og udvalget om kirkegårdsdriften kan varetage opgaver på vegne afde deltagende menighedsråd og handler under de deltagende menighedsråds ansvar.Endvidere foreslås det, at samarbejdende menighedsråd også i fællesskab kan nedsætte etfælles forberedende og koordinerende udvalg, som et enkelt menighedsråd ifølge menigheds-rådslovens § 20 kan nedsætte alene. Der henvises her til den nye bestemmelse i menigheds-rådslovens § 20 a, stk. 2.Fælles udvalg nedsat i medfør af den nye bestemmelse i menighedsrådslovens § 20 a, stk. 1,har herefter videre beføjelser, som for eksempel besluttende beføjelser, end fælles udvalgnedsat i medfør af menighedsrådslovens § 20 a, stk. 2.

2.12. Offentliggørelse af menighedsrådets møder, sagsfortegnelse og beslutningsproto-kol samt menighedsrådsmødernes varighedGældende retIfølge den gældende bestemmelse i menighedsrådslovens § 22, stk. 1, skal der ved kirkeåretsbegyndelse efter menighedsrådets bestemmelse ske bekendtgørelse af, hvor menighedsrådetsordinære møder afholdes og hvor sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen vilvære fremlagt.Menighedsrådets afholdelse af ekstraordinære møder skal efter menighedsrådslovens § 22,stk. 2, så vidt muligt bekendtgøres forud efter menighedsrådets bestemmelser.Efter praksis kan bekendtgørelsen ske i den lokale presse, kirkebladet, ved opslag på kirkedø-ren eller i våbenhuset. Bekendtgørelse fra prædikestolen er derimod ikke tilstrækkelig be-kendtgørelse.Videre er det ifølge de gældende regler ikke fastlagt, at menighedsrådet kan fastsætte reglerfor varigheden af sine møder.I forbindelse med afholdelsen af menighedsrådets møder er det i medfør af den gældende be-stemmelse i menighedsrådslovens § 22, stk. 4, et krav, at menighedsrådet så vidt muligt harfremlagt en fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på menighedsrådets mø-de, samt en udskrift af beslutningsprotokollen med de begrænsninger, der følger af lovgivnin-gens regler om tavshedspligt. Fremlæggelsen skal ske et eller flere steder i menighedsråds-kredsen.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagDet har som nævnt hidtil været et krav, at bekendtgørelsen af menighedsrådets møder er sketved fx i den lokale presse, i kirkebladet eller ved opslag på kirkedøren eller i våbenhuset.Med lovforslagets § 1, nr. 18, tilpasses kravene til offentliggørelse af både de ordinære og deekstraordinære møder, sådan at menighedsrådet fremover kan vælge fx at bruge menigheds-rådets hjemmeside til at orientere om rådets møder. Tilsvarende gælder i forhold til offentlig-gørelse af sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen.Med forslaget fastholdes det, at offentligheden skal have mulighed for let at finde informatio-ner om tid og sted for mødernes afholdelse samt om hvilke sager der er eller har været be-handlet.Menighedsrådet vil fortsat kunne vælge en traditionel offentliggørelse af møder, i den lokalepresse, kirkebladet eller ved opslag på kirkedøren eller i våbenhuset, ligesom menighedsrådetkan vælge at fremlægge sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen et fysisk sted imenighedsrådskredsen.Ministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at der som noget ny gives menighedsrådenemulighed for at fastsætte regler om varigheden af rådets møder. Det er ministeriets vurdering,at det kunne være til nytte for menighedsråd at sætte fokus på varigheden af menigheds-rådsmøderne, og at det samtidig kunne være med til at skabe effektive beslutninger, hvis me-

nighedsråd fastlagde varigheden af sine møder. Der henvises til den nye bestemmelse i me-nighedsrådslovens § 22, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.2.13. Afgrænsning af præsters deltagelse i forhandlinger og afstemningerGældende retAf den nugældende bestemmelse i menighedsrådslovens § 27, stk. 3, fremgår det, at præsterikke kan deltage i afstemninger i sager, der vedrører opførelse af kirker og nedbrydning afkirker.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagBaggrunden for bestemmelsen i menighedsrådslovens § 27, stk. 3, er at der her er tale om sa-ger, der i særlig grad vedrører præstens fremtidige virkefelt, og det er derfor fundet mesthensigtsmæssigt, at kun de folkevalgte medlemmer af menighedsrådet deltager i afstemnin-gen. Herved sikres det, at det flertal i menighedsrådet, der fremgår af det seneste valg, ikkeforrykkes.Ministeriet finder imidlertid, at der er behov for en præcisering af bestemmelsen således, atdet udtrykkeligt fremgår, at præsten heller ikke kan deltage i afstemninger af lukning af kirkereller deltage i beslutninger om, at kirker tages delvis ud af brug.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21.2.14. Formidling af mødematerialeGældende retIfølge den gældende bestemmelse i menighedsrådslovens § 29, stk. 2, skal formanden sørgefor, at det fornødne materiale til sagernes bedømmelse sendes til menighedsrådets medlem-mer i god tid før mødet.Bestemmelsen har hidtil været forstået som et krav om, at sagerne skulle foreligge på papir.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagAf miljømæssige hensyn samt af hensyn til at afhjælpe tunge papirgange gives med lovforsla-gets § 1, nr. 23, mulighed for at menighedsrådet kan beslutte, at materialet til møderne aleneformidles elektronisk.Forslaget skal ses som et led i regeringens afbureaukratisering, og hensigten er at lette tungepapirgange.2.15. Menighedsrådsformanden er forretningsførendeGældende ret

Det fremgår af den nugældende bestemmelse i § 30 i lov om menighedsråd, at formanden formenighedsrådet sørger for, at menighedsrådets beslutninger udføres.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagMinisteriet ønsker at gøre det klart og præcist, at menighedsrådsformanden er forretningsfø-rende. Det er således formanden for rådet, der sørger for, at menighedsrådets beslutningerudføres. Ministeriet ønsker hermed at imødegå uhensigtsmæssige situationer, hvor omverde-nen, herunder banker m.v. er i tvivl om, hvem der er rådets forretningsførende, og som der-med sørger for, at rådets beslutninger føres ud i livet.Med lovforslagets § 1, nr. 24, præciseres det derfor i menighedsrådslovens § 30, stk. 1, at deter menighedsrådets formand som er forretningsførende i forhold til udførelsen af menigheds-rådets beslutninger.Det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at menighedsrådet kan beslutte at nedsætteet forretningsudvalg, som bistår formanden i forberedelsen og belysningen af en sag, selvomdet er formanden, der er menighedsrådets forretningsførende medlem.2.16. Afskæring af klageadgangGældende retPræsten skal have biskoppens samtykke til, at der ved de faste gudstjenester eller kirkeligehandlinger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller benyttes andre salmebøgerog salmebogstillæg end de autoriserede, jf. menighedsrådslovens § 38, stk. 2. Biskoppens af-gørelse kan på ulovbestemt grundlag indbringes for ministeren for ligestilling og kirke.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagBåde menighedsrådets og biskoppens samtykke kræves til mindre ændringer i liturgi og ri-tualer samt benyttelse af andre salmebøger og salmebogstillæg ved de faste gudstjenestereller i forbindelse med kirkelige handlinger. Biskoppens afgørelse kan på ulovbestemt grund-lag af præst og menighedsråd påklages til ministeren for ligestilling og kirke.Derimod vil præsten ved ekstraordinære gudstjenester i overensstemmelse med lang og fastpraksis kunne foretage afvigelser fra gudstjenestens sædvanlige form uden at skulle indhentetilladelse fra menighedsrådet eller biskoppen. Men der må naturligvis ikke handles i strid medfolkekirkens bekendelsesgrundlag.I 1993 har biskopperne udsendt Tillæg til Alterbogen, hvori der er optaget en del af det mate-riale til liturgisk fornyelse, der er fremkommet i de senere år. Alterbogstillægget er ikke auto-riseret.Anvendelse af alterbogstillæggets tekster og bønner ved de faste gudstjenester betragtes sommindre ændringer af den autoriserede højmesseordning, hvortil præster skal have menig-hedsrådets og biskoppens samtykke efter menighedsrådslovens § 38, stk. 2. Det forudsættes,

at andre og efterfølgende præster ikke er forpligtede til at anvende de godkendte ændringer.Ved præsteskifte skal ændringerne således tages op til fornyet behandling.Den udtrykkelige retsnormering af liturgiske spørgsmål sker ved kongelig resolution ellerkongelig anordning efter ministeren for ligestilling og kirkes indstilling. Det hjemmelsmæssi-ge grundlag herfor er en retssædvane. Der er således ved kongelig resolution bl.a. autoriseretbibeloversættelser, salmebog og ritualer for dåb, nadver i hjemmet og brudevielse samt bi-spevielse, kirkevielse, præstevielse og provsteindsættelse. Ved kongelig anordning er der ind-sat bestemmelse om konfirmation.Ministeriet for Ligestilling og Kirke besvarer løbende spørgsmål om reglernes anvendelses-område, hvorimod ministeriet umiddelbart ikke har modtaget klager over biskoppens mang-lende samtykke.De kgl. resolutioner, der fastsætter autoriseret liturgi og ritualer, er udarbejdet på baggrundaf indstilling fra ministeren for ligestilling og kirke til Dronningen, hvorfor der kan argumen-teres for, at klageadgangen til ministeren for ligestilling og kirke skal bevares som led i denalmindelige regelovervågning. På den anden side kan det faktum, at ministeriets regeludste-dende myndighed ikke i sig selv være afgørende, idet biskoppens samtykke efter bestemmel-sen allerede er påkrævet vedrørende ændringer i liturgi og ritualer.Hertil kommer, at overvejelserne om ændringer i liturgi og ritualer ligger inden for det teolo-giske kerneområde, ligesom lokal skik og brug kan have en afgørende indflydelse på ønsketom fravigelser fra den autoriserede liturgi og de autoriserede ritualer. Det kan således ikkeforventes, at ministeriets sagsbehandling kan tilføre biskoppens afgørelse en merværdi, ogden endelige afgørelse bør derfor træffes af biskoppen.På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 26, at der indsættes et 2. pkt. i § 38,stk. 2, i lov om menighedsråd, der medfører, at klageadgangen til ministeren for ligestilling ogkirke afskæres, sådan at biskoppens afgørelse herefter ikke kan indbringes for anden admini-strativ myndighed.2.17. Afholdelse af menighedsmøder på tværs af pastoratetGældende retMenighedsmøder for flere menighedsrådskredse i et pastorat afholdes efter anmodning fra dekirkelige tilsynsmyndigheder eller efter anmodning fra et menighedsråd i pastoratet, jf. § 41,stk. 3, i menighedsrådsloven. Menighedsrådsloven tager således ikke højde for, at fælles me-nighedsråd, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1., kan dannes på tværs af pa-storater.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagSom en konsekvens af forslaget om ændring af § 1, stk. 3, i menighedsrådsloven, foreslås medlovforslagets § 1, nr. 27, at menighedsrådslovens § 41, stk. 3, ændres, sådan at fælles menig-hedsråd, oprettet på tværs af pastorater, kan indkaldes til menighedsmøde i de pastoratersom menighedsrådet helt eller delvist dækker.

Endvidere foretages med lovforslagets § 1, nr. 28, en sproglig modernisering af bestemmelseni § 41, stk. 5, om, at afholdelse af menighedsmøder skal offentliggøres, sådan at så mange sommuligt bliver oplyst om mødets afholdelse. Ændringen betyder, at menighedsmødet fx kanbekendtgøres på sognets hjemmeside2.18. Lempelse af kravet om udarbejdelse af samarbejdsvedtægtGældende retVedtægter for samarbejde mellem menighedsråd, som følger menighedsrådslovens almindeli-ge ordning, indsendes til Ministeriet for Ligestilling og Kirke, hvorefter disse offentliggøres påministeriets hjemmeside, jf. § 42 a, stk. 2, i menighedsrådsloven.Det er udgangspunktet, at opgaver, menighedsrådet kan finansierer af kirkekassen i medfør aføkonomilovens § 2, også kan løses i et fællesskab. Det er dog en forudsætning, at samarbejdetbeskrives i en vedtægt.Vedtægter, som er indsendt til ministeriet efter § 42 a i menighedsrådsloven, vedrører desamarbejder, som ikke forudsætter dispensation fra lovens almindelige ordning.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslagMinisteriet for Ligestilling og Kirke finder det hensigtsmæssigt, at samarbejdsvedtægter, somsåledes ikke kræver ministeriets dispensation, fremadrettet alene offentliggøres på de respek-tive stifters hjemmesider. Samarbejdsaftalerne kan karakteriseres som lokale aftaler, somomfatter lokale forhold, og offentliggørelse på stiftets hjemmeside frem for på ministerietshjemmeside, vil derved være med til at understøtte det folkekirkelige nærdemokrati.Ministeriet for Ligestilling og Kirke ønsker endvidere at lette menighedsrådenes arbejde vedat lempe kravet om, at der i alle tilfælde, hvor der samarbejdes, skal udarbejdes en samar-bejdsvedtægt.Med lovforslagets § 1, nr. 29, ændres bestemmelsen i menighedsrådslovens § 42 a, stk. 2, så-ledes, at det for enkeltstående aktiviteter, hvor udgifterne afholdes forholdsmæssigt og afreg-nes umiddelbart i forlængelse af arrangementet, ikke er nødvendigt, at menighedsrådene ud-arbejder en samarbejdsvedtægt. Disse enkeltstående aktiviteter kan for eksempel være, hvisto eller flere menighedsråd ønsker at tilrettelægge en fælles udflugt, afholde en fælles kirke-koncert eller et fælles abonnement.Det bemærkes i den forbindelse, at menighedsrådene med hjemmel i den nye bestemmelse imenighedsrådslovens § 20 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, vil kunne nedsætte et fælles udvalg,uden at dette forudsætter dispensation fra ministeriet.For god ordens skyld bemærkes, at dette lempeligere vedtægtskrav også gælder for § 42-samarbejder, der er etableret med provstiet som ramme, jf. § 43 a i menighedsrådsloven.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.Det er Ministeriet for Ligestilling og Kirke, der fastsætter reglerne vedrørende menighedsråd.Dok.nr. 101397/1222

Da der er tale om ændringer på et mindre sagsområde, vurderes det, at lovforslaget ikke harøkonomiske og administrative konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for borgere.Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. De miljømæssige konsekvenser.Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-retten.Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos XX9. Sammenfattende skema.Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekven-ser/mindre udgifterIngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Ændringen af § 1, stk. 3, i lov om menighedsråd betyder, at der ikke længere er nogen geogra-fisk binding i forhold til, hvilke menighedsråd der kan gå sammen og danne et fælles menig-hedsråd. Menighedsråd kan således oprette fælles menighedsråd på tværs af pastorater udenat skulle ansøge ministeriet om dispensation hertil.Til nr. 2Med indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 2 i lov om menighedsråd, foretages en konsekvensrettelsei forhold til ændringen af § 1, stk. 3, lov om menighedsråd, sådan at der herefter gælder desamme regler for tjenestemandsansatte og overenskomstansatte præsters medlemskab afmenighedsrådet, uanset om det fælles menighedsråd er etableret inden for eller på tværs afpastoratets grænser.Forslaget bringer således bestemmelsen i overensstemmelse med ministeriets dispensations-praksis.Til nr. 3Ændringen er en teknisk konsekvensrettelse som følge af indsættelse af et nyt stk. 3 i menig-hedsrådslovens § 2.Til nr. 4Ændringen af 3 i lov om menighedsråds betyder, at der i de tilfælde, hvor der er oprettet fæl-les menighedsråd, alene skal vælges én repræsentant for de kirkefunktionærer, der er ansateller konstituerede i de menighedsrådskredse, menighedsrådet omfatter.Med forslaget tydeliggøres den hidtidige praksis.Til nr. 5.Der foretages med ændringen af §§ 8-11 i lov om menighedsråd en sammenskrivning af be-stemmelserne i den nugældende lovs §§ 8-11, sådan at bestemmelserne vedrørende valg afformand, næstformand og til enkeltmandsposter fremstår i en mere naturlig og enkel sam-menhæng. Der foretages endvidere en sproglig modernisering af bestemmelsen.

Samtidig flyttes bestemmelserne om medlemmernes forpligtelse til at modtage valg til en-keltmandsposter, bestemmelserne om at præsten ikke er forpligtet til at varetage hvervet somkontaktperson m.v. fra § 21, stk. 3, til menighesrådslovens § 10, stk. 1, 3 og 6.Til nr. 6Ændringen af § 12, stk. 1, i lov om menighedsråd er alene en sproglig modernisering af be-stemmelsen.Til nr. 7Med den ændrede formulering af § 12, stk. 2, i lov om menighedsråd foretages en præciseringaf, at den nyvalgte formand for menighedsrådet skal sørge for, at det offentliggøres, hvem derer valgt til medlemmer af menighedsrådet. Formkravene til om at offentliggørelsen skal ske iden lokale presse fjernes, sådan, at det nu op til det enkelte menighedsråd at træffe beslutningom, hvordan offentliggørelsen skal ske.Det forudsættes stadigvæk, at sognets beboere i almindelighed skal have mulighed for at fåkendskab til oplysningerne. Offentliggørelsen kan således finde sted på menighedsrådetshjemmeside, i den lokale presse, i kirkebladet eller ved opslag på kirkedøren. Derimod vil be-kendtgørelse fra prædikestolen ikke være tilstrækkelig bekendtgørelse. Menighedsrådet kanvælge at foretage offentliggørelse på flere forskellige måder samtidigt.Til nr. 8Ændringen af § 13, stk. 2, i lov om menighedsråd betyder, at det præciseres i bestemmelsen,at et medlem af menighedsrådet kan have lovligt forfald på grund af helbredstilstand, gravidi-tet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, nårvedkommende vil være forhindret i at varetage hvervet som menighedsrådsmedlem i en peri-ode af mindst to måneders varighed.Ændringen er i overensstemmelse med den hidtidige fortolkning af bestemmelsen. Der skabessåledes ikke hjemmel til frit at give medlemmer af menighedsrådets orlov i en kortere ellerlængere periode.Til nr. 9.Ændringen af § 13, stk. 4, i lov om menighedsråd betyder, at der skal indkaldes stedfortræde-re til det årlige møde, hvor valg til enkeltmandsposterne (kirkeværge, kasserer, kontaktper-son m.v.) finder sted. Ændringen af § 13, stk. 4, i lov om menighedsråd medfører videre, atstedfortrædere kan indkaldes ved menighedsrådsmedlemmers forfald ved valg til formandeller næstformand i løbet af funktionsperioden, eller valg til enkeltmandsposter i løbet affunktionsperioden.Videre foretages der med ændringen af § 13, stk. 4, nr. 7, en tydeliggørelse af, at der skal ind-kaldes stedfortræder til det møde, hvor der vælges medlemmer til stiftsråd.

Til nr. 10Ophævelsen af § 14, 2. pkt., i lov om menighedsråd betyder, at den fulde kompetence til at be-slutte om der skal afholdes udfyldningsvalg eller ej tillægges biskoppen ved en decentralise-ring af afgørelseskompetencen.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.Til nr. 11Indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 15 i lov om menighedsråd betyder, at et menighedsrådsmed-lem, der er udtrådt af rådet på grund af midlertidig flytning fra sognet, kan genindtræde i me-nighedsrådet, når den pågældende på ny tager bopæl i sognet. Det er et krav, at dette skersenest seks måneder efter, at flytningen fra sognet har fundet sted, ligesom det er et krav, atmedlemmet inden fraflytningen har orienteret menighedsrådet og biskoppen om den forven-tede genindtræden i rådet.Til nr. 12Ændringen af § 17, stk. 1, i lov om menighedsråd, vedrørende kirke- og kirkegårdsudvalget erudtryk for en sproglig præcisering som tydeliggør, hvilke opgaver det stående udvalg vareta-ger.Til nr. 13Med forslaget indsættes et nyt stk. 3 i menighedsrådslovens § 17, som betyder, at menigheds-råd i sogne med under 1.000 folkekirkemedlemmer kan beslutte, at der ikke skal nedsættes etstående kirke- og kirkegårdsudvalg.Herved gives mulighed for, at disse menighedsråd med 5 valgte medlemmer kan tilrettelæggemenighedsrådsarbejdet mere fleksibelt, idet menighedsrådsmedlemmerne ikke skal deltage ibåde udvalgs- og menighedsrådsmøder.Opgaverne skal i givet fald varetages af menighedsrådet.Til nr. 14Ændringen af § 19, 1. pkt., i lov om menighedsråd betyder, at der henvises til kirke- og kirke-gårdsudvalget, hvilket er udtryk for en sproglig præcisering.Til nr. 15Med indsættelsen af en ny § 20 a, i lov om menighedsråd kan to eller flere menighedsråd, dersamarbejder i henhold til §§ 42 a – 43 i lov om menighedsråd uden dispensation nedsætte etfælles udvalg om ansættelse og/eller et fælles udvalg om kirkegårdsdrift.Dok.nr. 101397/1226

Det fælles ansættelsesudvalg og det fælles kirkegårdsudvalg kan således varetage opgaver påvegne af de deltagende menighedsråd, og dette sker altid under de deltagende menighedsrådsansvar.Med § 20 a kan to eller flere menighedsråd, som samarbejder, endvidere i fællesskab nedsæt-te et fælle forberedende og koordinerende udvalg, jf. det udvalg som et enkelt menighedsrådkan nedsætte alene i medfør af § 20 i lov om menighedsråd.Bestemmelsen svarer til ministeriets dispensationspraksis, og vil betyde en lettelse for me-nighedsrådene, idet der i givet fald ikke skal søges om dispensation til nedsættelse af denævnte udvalg.Til nr. 16Ændringen af bestemmelsen i menighedsrådslovens § 21, stk. 3, 1. pkt., er en konsekvensret-telse af lovforslagets § 1, nr. 5.Til nr. 17Ophævelsen af bestemmelsen i § 21, stk. 3, 2. pkt., er en konsekvensrettelse i forlængelse aflovforslagets § 1, nr. 5.Til nr. 18Ændringen af § 22, stk. 1, i lov om menighedsråd betyder, at menighedsrådet træffer beslut-ning om hvornår og hvor rådets ordinære møder skal afholdes. Mødeplanen skal offentliggø-res i starten af hvert kirkeår, og tid og sted for det enkelte møde offentliggøres.Offentliggørelse kan ske i den lokale presse, i kirkebladet, ved opslag på kirkedøren eller somnoget nyt på sognets hjemmeside. Derimod vil bekendtgørelse fra prædikestolen ikke væretilstrækkelig offentliggørelse. Offentliggørelse skal fortsat ske på en måde, så interesseredebliver bekendt med mødets afholdelse.Med ændringen af § 22, stk. 2, skal ekstraordinære møder ligeledes offentliggøres.Bestemmelsen i § 22, stk. 3, i lov om menighedsråd er ny og betyder, at menighedsrådet selvkan fastsætte regler om varigheden af menighedsrådsmøderne.Det antages at være hensigtsmæssigt, at der for menighedsråd er tilsvarende regler som gæl-der for kommunalbestyrelser, sådan at menighedsrådene gives mulighed for at fastsætte reg-ler om varigheden af sine møder.Det er ministeriets vurdering, at det kunne være til både hensigtsmæssigt og til nytte for me-nighedsråd at sætte fokus på varigheden af menighedsrådsmøderne, og at det samtidig kunnevære med til at skabe effektive beslutninger, hvis menighedsråd fastlagde varigheden af sinemøder.Med lovforslaget ændres bestemmelsen i § 22, stk. 4, således, at der i overensstemmelse medreglerne i den kommunale styrelseslov indsættes en bestemmelse om offentliggørelse af sags-

fortegnelse og beslutningsprotokol, men hvor kravet om at sagsfortegnelsen m.v. skal værefysisk fremlagt et eller flere steder i menighedsrådskredsen ophæves.Der lægges ikke med lovforslaget op til ændringer i menighedsrådslovens § 22, stk. 5 -7.Til nr. 19Ændringen af menighedsrådslovens § 24, stk. 2, er en konsekvensændring af lovforslagets § 1,nr. 5.Til nr.20Med ændringen af § 25, 3.pkt, i lov om menighedsråd præciseres det, at det alene er medlem-mer, der har deltaget i menighedsrådsmødet, som har mulighed for at få særstandpunktertilført til beslutningsprotokollen.Der er alene tale om en sproglig præcisering.Til nr. 21Ændringen af § 27, stk. 3, i lov om menighedsråd indeholder en præcisering af, at præster ikkekan deltage i afstemninger i sager om lukning af kirker eller afstemninger om at tage en kirkedelvis ud af brug.Præciseringen skyldes, at disse sager på samme måder som sager om opførelse og nedbryd-ning af kirker har stor betydning for præstens arbejdsområde og vidtrækkende økonomiskbetydning. Beslutningen bør derfor alene træffe af de valgte menighedsrådsmedlemmer, så-dan at det flertal i menighedsråd, der er kommet til udtryk ved seneste menighedsrådsvalg,ikke forrykkes.Til nr. 22Ændringen i § 29 medfører, at der i stk. 1 og stk. 2 indsættes en henvisning til menighedsråds-lovens § 22, stk. 3, sådan at det tydeliggøres, at formanden både skal indkalde de præster, derer fødte medlemmer, og de præster, der alene har observatørstatus, til menighedsrådets mø-der.Til nr. 23Indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 29 i lov om menighedsråd medfører, at menighedsrådene fårmulighed for med almindelige stemmeflertal at træffe beslutning om, at materiale til menig-hedsrådsmøderne mv. alene formidles elektronisk.Herved gives der mulighed for, at menighedsrådet kan beslutte ikke at udsende sagerne påpapir. Forslaget indebærer således en lettere arbejdsgang.

Til nr. 24Med ændringen af § 30, stk. 1, i lov om menighedsråd præciseres det, at det er formanden formenighedsrådet, som er forretningsførende, og som således sørger for at føre menighedsrå-dets beslutninger ud i livet.Til nr. 25Ændringen af § 34, stk. 1, i lov om menighedsråd præciserer, at menighedsrådet deltager ivalg til stiftsråd. Ændringen er en konsekvens af, at de hidtidige stiftsudvalg med lov nr. 506af 12. juni 2009 er afløst af stiftsrådene.Til nr. 26Ændringen af § 38, stk. 2, i lov om menighedsråd betyder, at biskoppens samtykke til, at derved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi ogritualer eller benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de autoriserede ikke længerekan indbringes for ministeren for ligestilling og kirke. Der er tale om en afskæring af klagead-gangen, hvorefter biskoppens afgørelse ikke længere kan indbringes for anden administrativmyndighed.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.16.Til nr. 27Med ændringen af § 41, stk. 3, i lov om menighedsråd foretages en konsekvensrettelse i for-hold til ændringen af menighedsrådslovens § 1, stk. 3, sådan at fælles menighedsråd, der eroprettet på tværs af pastorater kan indkalde til menighedsmøde i de pastorater, som det fæl-les menighedsråd omfatter.Til nr. 28Ændringen af § 41, stk. 5, i lov om menighedsråd medfører, at menighedsrådet offentliggørafholdelse af menighedsmøder. Offentliggørelse kan fx ske på sognets hjemmeside. Hervedsikres, at så mange som muligt bliver orienteret om menighedsmødets afholdelse.Til nr. 29Ændringen af § 42 a i lov om menighedsråd betyder, at vedtægter for samarbejder efter § 42 afremover skal sendes til de respektive stifter og offentliggøres på stiftets hjemmeside.Endvidere medfører ændringen af § 42 a, at enkeltstående samarbejder mellem to eller fleremenighedsråd for eksempel om abonnementer, afholdelse af fællesudflugter eller fælles kir-kekoncerter m.v., hvor en eventuel udgift til arrangementet afregnes umiddelbart og afholdesforholdsmæssigt af de deltagende menighedsråd, herefter ikke kræver, at der udarbejdes envedtægt.Dok.nr. 101397/1229

Det samme gør sig gældende vedrørende samarbejder, der er etableret i medfør af § 43 a.Til nr. 30I de tilfælde, hvor der fortsat skal udarbejdes en vedtægt for et samarbejde, medfører denændrede formulering af § 42 a, stk. 3, at vedtægten skal offentliggøres, men at det ikke længe-re er et krav, at vedtægten er fremlagt lokalt.Menighedsrådet kan således vælge at nøjes med at offentliggøre vedtægten på stiftets hjem-meside.Anmodning om aktindsigt i vedtægten skal behandles efter de almindelige regler i offentlig-hedsloven.Til nr. 31Med ophævelsen af § 43, stk. 3, 2. pkt., i menighedsrådsloven fjernes kravet om, at det skalfremgå af meddelelsen, hvor de berørte sognes beboere kan gøre sig bekendt med vedtægten.Det bemærkes i den forbindelse, at vedtægten enten kan udskrives fra ministeriets hjemme-side eller udleveres af menighedsråd ved henvendelse til rådet. Det anses derfor som unød-vendigt, at der stilles formkrav om en udtrykkelig oplysning herom.

Stk. 4.Et medlem af menighedsrådet erpligtig at modtage valg til formand ellernæstformand. Et medlem er dog kun pligtigat være formand i 4 år.Stk. 5.Menighedsrådet kan efter anmod-ning fritage formand og næstformand forhvervet for resten af en funktionsperiode.Stk. 6.Når en formand eller næstformandfritages for sit hverv, dør eller udtræder afmenighedsrådet, foretages nyt valg efter reg-lerne i § 9, stk. 1 eller 2, for resten af den af-gående formands eller næstformands funkti-onsperiode.§ 9.Hvert år inden udløbet af formandensfunktionsperiode vælger menighedsrådetsvalgte medlemmer ved hemmelig afstemningformand for det kommende år. Valget ledes afden afgående formand.Stk. 2.Så snart valget af formanden harfundet sted, vælges en næstformand for detkommende år. Reglerne i § 8, stk. 2, findertilsvarende anvendelse.§ 10.Menighedsrådet vælger af eller udenfor sin midte en kirkeværge. Kirkefunktionæ-rer, der er ansat ved kirken eller kirkegården,kan ikke vælges til kirkeværge. Har to ellerflere sogne fælles menighedsråd, kan dervælges en kirkeværge for hver kirke. I sognemed flere kirker kan der vælges en kirkevær-ge for hver af kirkerne.Stk. 2.Menighedsrådet vælger af sin midteen kasserer. Den praktiske udførelse af opga-verne kan knyttes til en af kirkens kirkefunk-tionærstillinger eller delegeres til en profes-sionel kasserer. Menighedsrådet kan tegne enkautionsforsikring for kassereren.Stk. 3.Formanden kan ikke vælges til kir-keværge eller kasserer.Stk. 4.Menighedsrådet vælger af sin midteen sekretær, medmindre sekretærhvervet erDok.nr. 101397/12

der har ledet formandsvalget, og foregår iøvrigt efter samme regler som dette.Stk. 4.Umiddelbart efter valget af menig-hedsrådets formand og næstformand findervalg til enkeltmandsposter sted.§ 9.Menighedsrådet vælger af eller uden forsin midte en kirkeværge. Kirkefunktionærer,der er ansat ved kirken eller kirkegården, kanikke vælges til kirkeværge. Har to eller fleresogne fælles menighedsråd, kan der vælgesen kirkeværge for hver kirke. I sogne medflere kirker kan der vælges en kirkeværge forhver af kirkerne.Stk. 2.Menighedsrådet vælger af sin midte enkasserer. Den praktiske udførelse af opga-verne kan knyttes til en af kirkens kirkefunk-tionærstillinger eller delegeres til en profes-sionel kasserer.Stk. 3.Formanden kan ikke vælges til kirke-værge eller kasserer.Stk. 4.Menighedsrådet vælger af sin midte ensekretær, medmindre sekretærhvervet erknyttet til en af kirkens funktionærstillinger.Stk. 5.Menighedsrådet vælger af sin midte enkontaktperson, der bemyndiges til på rådetsvegne at give forskrifter og anvisninger til ogmodtage henvendelser fra kirkefunktionæ-rerne i tjenstlige forhold. Opgaven som kon-taktperson kan efter menighedsrådets be-slutning deles mellem en af pastoratets præ-ster og et af de valgte medlemmer.Stk. 6.Størrelsen af eventuelt honorar til kir-keværgen, kassereren og kontaktpersonenskal godkendes af provstiudvalget. Honorarkan dog kun tillægges kontaktpersonen, hvisdenne er valgt medlem af menighedsrådet.Stk. 7.Menighedsrådet fastsætter en vedtægtfor de i stk. 1 og 2 og stk. 4 og 5 nævnte per-soners forretningsområde.Stk. 8.Menighedsrådet vælger en bygnings-kyndig til at deltage i de årlige syn over kir-

knyttet til en af kirkens funktionærstillinger.Stk. 5.Menighedsrådet vælger af sin midteen kontaktperson, der bemyndiges til på rå-dets vegne at give forskrifter og anvisningertil og modtage henvendelser fra kirkefunkti-onærerne i tjenstlige forhold. Opgaven somkontaktperson kan efter menighedsrådetsbeslutning deles mellem en af pastoratetspræster og et af de valgte medlemmer.Stk. 6.Størrelsen af eventuelt honorar tilkirkeværgen, kassereren og kontaktpersonenskal godkendes af provstiudvalget. Honorarkan dog kun tillægges kontaktpersonen, hvisdenne er valgt medlem af menighedsrådet.Stk. 7.Menighedsrådet fastsætter en ved-tægt for de i stk. 1 og 2 og stk. 4 og 5 nævntepersoners forretningsområde.Stk. 8.Menighedsrådet vælger en byg-ningskyndig til at deltage i de årlige syn overkirken og kirkegården. Kirkeværgen kan ikkevælges til menighedsrådets bygningskyndige.Stk. 9.Menighedsrådet vælger af sin midteen person, der bemyndiges til sammen medformanden at underskrive dokumenter ved-rørende køb, salg og andre dispositioner overfast ejendom og optagelse af lån.Stk. 10.Valgene har virkning for 1 år adgangen.Stk. 11.Når et medlem af menighedsrådet,som er valgt til en eller flere af de enkelt-mandsposter, som er nævnt i stk. 1, 2, 4, 5, 8og 9, dør eller udtræder af menighedsrådet,foretages nyt valg til den eller de derved ledi-ge enkeltmandsposter for resten af det afgå-ende medlems funktionsperiode. Tilsvarendegælder, hvis en præst i løbet af funktionspe-rioden frasiger sig de opgaver, som er nævnti stk. 5.§ 11.Valg til de i § 10 nævnte enkelt-mandsposter finder sted umiddelbart eftervalg af menighedsrådets formand og næst-formand.Dok.nr. 101397/12

ken og kirkegården. Kirkeværgen kan ikkevælges til menighedsrådets bygningskyndige.Stk. 9.Menighedsrådet vælger af sin midte enperson, der bemyndiges til sammen medformanden at underskrive dokumenter ved-rørende køb, salg og andre dispositioner overfast ejendom og optagelse af lån.§ 10.Et medlem af menighedsrådet har pligttil at modtage valg til formand, næstformandog de i § 9 nævnte enkeltmandsposter, jf. dogstk. 2-3.Stk. 2.Et medlem har dog kun pligt til at væreformand i 4 år.Stk. 3.Præsten er dog ikke forpligtet til atvaretage de opgaver, som er nævnt i § 9, stk.5, og kan frasige sig opgaverne i løbet affunktionsperioden.Stk. 4.Menighedsrådet kan efter anmodningfritage formanden og næstformanden forhvervet for resten af funktionsperioden.Stk. 5.Når formanden eller næstformandenfritages for sit hverv, dør eller udtræder afmenighedsrådet foretages nyt valg efter reg-lerne i § 11 for resten af den afgående for-mands eller næstformands funktionsperiode.Stk. 6.Når et medlem af menighedsrådet, somer valgt til en eller flere af de enkeltmandspo-ster, som er nævnt i § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9,dør eller udtræder af menighedsrådet, fore-tages nyt valg til den eller de derved ledigeenkeltmandsposter for resten af det afgåendemedlems funktionsperiode. Tilsvarende gæl-der, hvis en præst i løbet af funktionsperio-den frasiger sig de opgaver, som er nævnt i §9, stk. 5.§ 11.Hvert år inden udløbet af formandensfunktionsperiode vælger menighedsrådetsvalgte medlemmer ved hemmelig afstemningformand for det kommende år. Valget ledes af

9.§ 13, stk. 4,affattes således:”Stk. 4.Stedfortræderen skal indkaldes, hviset medlem har forfald til1) Det konstituerende møde, jf. § 6,2) De møder, hvor den endelige behand-ling af henholdsvis de kirkelige kas-sers årlige budget og de kirkelige kas-sers årlige regnskab finder sted,3) Det årlige møde, hvor valg til formand,næstformand samt valg til de i § 9nævnte enkeltmandsposter findersted,4) Ved valg af formand eller næstfor-mand i løbet af funktionsperioden, jf. §10, stk. 5,5) Ved valg til enkeltmandsposter i løbetaf funktionsperioden, jf. § 10, stk. 6,6) Det møde, hvor der foretages binden-de afstemning i forbindelse medpræsteansættelser, eller7) Det møde, hvor der foretages valg afmedlemmer til provstiudvalg eller afmedlemmer til stiftsråd.”

stemmelse.Stk. 2.Menighedsrådet træffer beslutningom, hvornår ordinære møder skal afholdes,og møderne bekendtgøres forud efter menig-hedsrådets bestemmelse.Stk. 3.Ekstraordinære møder skal afholdes,når menighedsrådets formand, en sogne-præst eller mindst en tredjedel af medlem-merne ønsker det. Formanden fastsætter tidog sted for de ekstraordinære møders afhol-delse, og møderne bekendtgøres så vidt mu-ligt forud efter menighedsrådets bestemmel-se.Stk. 4.En fortegnelse over de sager, der vilkomme til behandling på menighedsrådetsmøde, samt en udskrift af beslutningsproto-kollen skal med de begrænsninger, der følgeraf lovgivningens regler om tavshedspligt, såvidt muligt være fremlagt et eller flere stederi menighedsrådskredsen.Stk. 5.Flere menighedsråd i et pastoratskal samles til et fælles møde efter anmod-ning fra1) en sognepræst,2) formanden for et af menighedsrådene,3) et af menighedsrådene eller4) en tredjedel af medlemmerne i hvert afrådene.Stk. 6.Fællesmøder indkaldes og ledes afformanden for hovedsognets menighedsråd.Møderne bekendtgøres så vidt muligt forudfor afholdelsen.Stk. 7.Ved kirkevisitats kan biskop ellerprovst beramme møde med menighedsrådeteller dettes valgte medlemmer alene.§ 24.---Stk. 2.Afstemninger sker således, at detklart fremgår, hvorledes det enkelte medlemstemmer, jf. dog §§ 8 og 9.

præst eller mindst en tredjedel af medlem-merne ønsker det. Formanden fastsætter tidog sted for de ekstraordinære møders afhol-delse, hvilket så vidt muligt offentliggøres.Stk. 3.Menighedsrådet kan fastsætte reglerom varigheden af sine møder.Stk. 4.En fortegnelse over de sager, der vilkomme til behandling på menighedsrådetsmøde, samt en udskrift af beslutningsproto-kollen skal med de begrænsninger, der følgeraf lovgivningens regler om tavshedspligt, såvidt muligt offentliggøres.Stk. 5.Flere menighedsråd i et pastorat skalsamles til et fælles møde efter anmodning fra1)2)3)4)en sognepræst,formanden for et af menighedsrådene,et af menighedsrådene elleren tredjedel af medlemmerne i hvertaf menighedsrådene.

§ 25.Menighedsrådets beslutninger indfø-res i en beslutningsprotokol med angivelseaf, hvorledes det enkelte medlem har stemt.Beslutningsprotokollen underskrives vedslutningen af mødet af de medlemmer, derhar deltaget i mødet. Ethvert af disse med-lemmer kan forlange sit særstandpunkt korttilført beslutningsprotokollen og ved sager,der skal fremsendes til anden myndighed,kræve, at denne samtidig gøres bekendt medindholdet af protokollen. Det pågældendemedlem kan ved sagens fremsendelse ledsa-ge denne med en begrundelse for sit sær-standpunkt.§ 27.---Stk. 3.Præster kan ikke deltage i afstem-ningen i sager, der vedrører opførelse af kir-ker og nedbrydning af kirker.

elektronisk.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.§ 30.Formanden sørger for, at menigheds-rådets beslutninger udføres.---§ 34.Efter de regler, der er fastsat herom,deltager menighedsrådet i valg af biskop og ivalg af medlemmer til provstiudvalg ogstiftsudvalg.§ 38.---Stk. 2.Til de ændringer, der er nævnt istk. 1, nr. 3, kræves tillige biskoppens sam-tykke.§ 41.---Stk. 3.Menighedsmøder for flere menig-hedsrådskredse i et pastorat afholdes efteranmodning fra de kirkelige tilsynsmyndighe-der eller fra et menighedsråd i pastoratet.§ 41.---Stk. 5.Bekendtgørelse om afholdelse afmenighedsmøde sker efter menighedsrådetsbestemmelse på en måde, der sikrer, at såmange som muligt bliver bekendt med mø-dets afholdelse. I bekendtgørelsen angives,hvilke emner der skal behandles på mødet.25.I§ 34, stk. 1,ændres ”stiftsudvalg” til:”stiftsråd”.24.I§ 30, stk. 1,indsættes efter ”Forman-den”: ”er forretningsførende og”.

aktiviteter som f.eks. fælles udflugt, fælleskirkekoncert, oprettelse af et fælles abonne-ment og lignende, og hvor den eventuellefælles udgift til arrangementet afregnesumiddelbart og afholdes forholdsmæssigt afde deltagende menighedsråds kirkekasser,kan menighedsrådene dog undlade at udar-bejde en vedtægt.”30.§ 42 a, stk. 3,affattes således.”Stk. 3.Vedtægten skal indeholde oplysningerom, hvilke menighedsråd der deltager i sam-arbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finan-sieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår forandre menighedsråds optagelse i samarbej-det, afgørelse om uenighed om vedtægtensfortolkning, vilkår for ophævelse af samar-bejdet og om, hvor vedtægten er offentlig-gjort, og hvorfra den kan rekvireres.”31.§ 43, stk. 3, 2. pkt.,ophæves.

Forslag

§1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§1