Kirkeudvalget 2012-13
KIU Alm.del Bilag 14
Offentligt
BILAG A-Aalholm Sogns Menighedsråds høringssvarpå biskop Peter Skov-Jakobsens brev af 9. november 2012, løbenummer 113361/12.VEDRØRENDE HØRINGSBILAG 1.På siderne 1-5 gives der visioner for Folkekirken i Københavns Stift. Her anføres på side 2, atder er sket befolkningsmæssige forskydninger mellem de enkelte bydele. Vi tillader os at påpege, atdette ikke er særlig udtalt i Valby - jf. figur 2, side 8 - og da slet ikke i sammenligning med tal fraIndre by, bro-kvartererne og f.eks. også Vanløse.På side 3, fjerde afsnit, står der, at ”i gudstjenesten sættes fantasien, opfindsomheden, teksterne,billederne og musikken ind, og ind i alt dette søger vi mening og sandhed”. Vi mener, at dette ersærdeles flotte ord! Efter vores opfattelse får vi i gudstjenesten tilsagt vore synders nådige forladel-se i vor Herres Jesu Kristi navn, for hvordan skal vi mennesker dog selv kunne finde frem til Gudog hans frelse?Der står videre på side 3 og side 4, at ”for at fortællingen kan holdes i live, kræver det, at kirkener til stede i samfundet - også bogstaveligt talt” - ”Hvis folkekirken vil udfordre og engageremennesker, vil det kræve en indsats” - ”fremtiden vil derfor også fordre en kirke med stærk socialprofil og villighed til at gøre en indsats overfor svage og marginaliserede mennesker” - ”Kirkenskal også være en kirke i dialog med andre trossamfund og andre religioner”.Den nærhed og det engagement, De taler om på siderne 3-5, mener vi, netop er til stede i Aal-holm Sogn, bl.a. fordi her er og altid har været et godt socialt engagement fra den lokale kirkes sidemed f.eks. menighedspleje, der står bag et værested, Aalholmstuen; en besøgstjeneste; uddeling aføkonomisk hjælp - ikke mindst i december måned; en genbrugsbutik; men også i meget af det andetfrivillige arbejde, bl.a. Danmissionskredsens arbejde. Den konklusion, der fremkommer på side 4og øverst side 5, kan vi derfor slet ikke se, er så indlysende, som det er anført, når De peger på, at vii kirken må gå sammen og løse opgaverne i større fora, og derfor synes, at De må nedlægge dekirkelige aktiviteter, der findes her på stedet. Vi tror derimod på den nærhed i det kristne fæl-lesskab, der hele tiden lyser ud af de bibelske tekster, så vi i vort sogn bestræber os på at være, hvorder er mennesker. Derfor oplever vi i menighedsrådet, at Aalholm Kirke og dens aktiviteter mødesmed stor velvilje og anerkendelse i sognet - selv af mennesker, der ikke er medlem af Folkekirken.Vi frygter, at en lukning ikke alene af Aalholm Sogn og Kirke, men af mange af stiftets kirker vilbetyde et mærkbart fald i det samlede kirkelige aktivitetsniveau og medlemstal i stiftet.VEDRØRENDE HØRINGSBILAG 2.Side 2-3: Det kunne tilføjes, at den beskrivelse af kirken og kirkens inventar ikke er fyldestgø-rende, da den ikke nævner den fine lys-skygge-udformning af et mægtigt hjerte omkring det storekors, der hænger over alteret, hvilket er med til at levendegøre kirkerummet med dets ellers arkitek-tonisk strenge linjer. Desuden må vi komme med en korrektion med hensyn til oplysningen om kir-kens klokker. Den klokke fra Kalundborg, der er beskrevet, har i et par årtier ikke hængt i kirkenstårn. Den har siden 1985 befundet sig i Ganye Kirke i Nigeria, skænket til én af Sudanmissionenskirker dér, da man i Aalholm selv havde samlet ind til en ny klokke, som blev indviet i 1984. Derkan f.eks. læses mere om denne klokke i missionær Margaret Nissens bog: ”An African Church isborn”.Side 5, andet afsnit: Når det anføres, at der i en periode ikke har været fuldt menighedsråd,skulle biskoppen sikkert være orienteret om, at det skyldtes en personsag - og alene af den grund!Både før og efter denne enkelte menighedsrådsperiode har der været et fuldtalligt råd. Desudendrejede det sig kun om nogle få måneder, nemlig fra december 2004 til februar 2005, hvor der varudskrevet suppleringsvalg. Herefter var menighedsrådet fuldtalligt.Side 5-9: Som der påpeges, har Aalholm Kirke statistisk også sine svage sider, bl.a. er her ikkeså mange dåb og vielser, for vores kirke er f.eks. hverken en modekirke eller en prestige-kirke; mensom De selv argumenterer, når det drejer sig om de positive økonomiske tal for Aalholm Sogn, så
1
”er det et argument, der ikke gælder for Aalholm Sogn alene, men også for andre sogne i Køben-havns Kommune” (Høringsbilag 2, s. 19). Og sådan er det netop med statistikker og beregnede gen-nemsnit, at gennemsnittet er en sum af stærke og svage sider divideret med antallet. Aalholm Sognog Kirke ender efter vores mening netop derved på et pænt samlet gennemsnit. Derfor burde deraldrig være peget på Aalholm Sogn og Kirke.Aalholm Sogns Menighedsråd vil også gerne fortsat påpege, at sognet ikke er og aldrig harværet en økonomisk belastning for Stiftet, da sognet bl.a. på grund af sin høje medlemsprocent, somer én af byens højeste, får næsten dobbelt så meget ind i kirkeskat, som sognet selv anvender.Grunden til, at stiftet ønsker at lukke kirker, har hele tiden været, at der med et faldende med-lemstal fremover ikke er økonomi til at drive de mange kirker, som stiftet har i øjeblikket, og isærikke, hvis der skal bygges en del nye kirker/kirkekomplekser. Altså er det reelle argument: Økono-mi. I så fald må det være medlemstal/-procent, indkomst, over-/underskud, forbrug pr. folkekirke-medlem i sognet o.s.v., som må blive hovedpræmisserne for, hvilke kirker der udpeges til lukning.Sådanne præmisser skal så selvfølgelig være gældende for samtlige sogne i hele Danmark i denlovgivning, De forventer, vil komme med udgangen af første del af 2013.Side 9, sidste afsnit: Påstanden om, at Aalholm Sogn kun i begrænset omfang deltager i fællesprojekter på tværs af sognene, må tilbagevises. I 1985 blev der fra Aalholm Sogns side tagetinitiativ til, at der blev gennemført de første sognearrangementer på tværs af sognene i Valby,hvilket dengang blev modtaget særdeles positivt af de andre sogne og senere førte til oprettelse af etværested i samarbejde med tre sogne, heriblandt Aalholm som igen var initiativtager; desuden vardet fra Aalholm Sogn, at der blev taget initiativ til at få en for alle Valbys sogne fælles venskabsme-nighed i byen Nereta, Letland, og som stiftet flere gange har fremhævet som et enestående godtmellemkirkeligt arbejde. Det bedste i stiftet, har man sagt. Aalholm Sogn er fortsat med i fælles-kirkelige arrangementer i Valby, bl.a. 2. Pinsedagsgudstjeneste og konfirmandarrangementer.Fælles annoncering sammen med Margrethe og Johs. Døbers Kirke af opstillingsmøder forud formenighedsrådsvalget i 2012 foregik på vort initiativ. Vi er åbne for yderligere samarbejde.Side 13, syvende afsnit: Menighedsrådet er uenig i denne opfattelse. Vi mener, at AalholmKirke har en særstilling i forhold til det sociale arbejde, der udføres fra kirken, genbrugsbutik ogAalholmstuen, godt kendt i lokalområdet, samt meget aktiv i det mellemkirkelige arbejde(venskabsmenighed i Letland).Side 14, første afsnit: Det er bispeembedets opfattelse at der ikke er tale om inhabilitet. Aal-holm Sogns Menighedsråd er dybt uenige med denne betragtning og finder det fortsat stærktbetænkeligt, at der ved den oprindelige indstilling om at nedlægge Aalholm Sogn og Kirke fraProvstiets side - i hvert fald, hvad rådets medlemmer ved af - ikke forelå nogen saglig grund, f.eks.statistisk materiale; men denne indstilling, fornemmer vi, er blevet ”passet til”, hvilket fører til,hvad Aalholm Sogns Menighedsråd i tidligere brev af 7. juni 2012 har gjort opmærksom på, at visynes, det er ret så problematisk, at der er personsammenfald med menighedsrådsformanden ogsognepræsten i nabosognet Hyltebjerg Sogn, som også begge sidder i Valby-Vanløse Provstiudvalg,og som begge desuden også sidder i Københavns Stiftsråd. Hvem vil lukke sin egen kirke? Her måmenighedsrådet fastholde, at der i henhold til forvaltningsloven er et alvorligt habilitetsproblem. Igivet fald må domstole og eller justitsministeriet spørges til råds herom, og det kan jo komme an påen retssag. Men i hvert fald er det ikke godt for systemet!Vi tillader os at bringe et indlæg fraKristeligt Dagblad netavis d. 27. april 2012:”Derer grundtil at se på, om medlemmer af Københavns Stiftsråd, der har peget på 17 kirker til lukning, er derette til opgaven. Det mener forskere i forvaltningsret. Andre afviser, at der er problemer. Selv ommedlemmerne af Københavns Stiftsråd er demokratisk valgt, er der grund til at undersøge, om de erde rette til at udpege kirker til lukning.” Det vurderer flere forskere i forvaltningsret, efter at blandtandet en ekspert i kirkeret forleden beskyldte stiftsrådet for inhabilitet i spørgsmålet om kirkeluk-ninger. Medlemmer af rådet, som har udpeget 17 kirker til lukning, er selv så indblandede i driftenaf sognekirker, at de helt burde holdes ude af beslutningen i stedet for at udsætte sig selv formistanke om magtmisbrug, lød kritikken.
2
Side 14, andet afsnit: Her omtales et arbejde i det tidligere stiftsråd, der skulle fremkomme med”forslag til bispeembedet til nødvendige ændringer for at imødekomme fremtidens krav og vilkår”.Det er ikke betryggende. Hvordan kan et stiftsråd kende fremtidens krav og vilkår?Side 14, tredje afsnit: Aalholm Kirkes menighedsråd har tidligere (brev af 7. juni 2012) påpegeten alvorlig brist i det anvendte materiale. Hvordan kan man have en ”grundig proces” på et mangel-fuldt grundlag? Den grundige proces er først kommet efterfølgende, efter at vi har protesteret modlukning! I bedste fald strider det mod sund fornuft!Side 15, første afsnit: At hjemmelspørgsmålet overlades til ministeren for kirke og ligestillingvirker forkert. Har bispeembedet overhovedet initiativret til de varslede kirkelukninger, uden at derfra folketinget er besluttet regler og procedure herom?Vi tillader os at citere fra Kirkeministeriets dokument nr. 30896/10:Baggrundsnotat om nedlæggelse og salg af kirkebygninger, sognegårde, præsteboliger mv.af 15. marts 20101. Nedlæggelse af en kirkebygningNår en kirkebygning ønskes nedlagt som kirke, sker det ved kgl. resolution1. Til grund for denkgl. resolution ligger en indstilling fra kirkeministeren.Det er i praksis utænkeligt at gennemføre en kirkelukning, uden at der ligger et lokalt ønskebagved. Kirkelukninger er yderst sjældne, men det er dog sket i nyere tid. Til eksempel kansåledes nævnes nedlæggelsen af Over Lerte Kirkekapel i Sommersted Sogn, som fandt sted i1997 efter et ønske, der var fremsat af Sommersted Sogns Menighedsråd og anbefalet afbiskoppen over Haderslev Stift. Endvidere kan nævnes Vester Havnekirke på Læsø, der ihenhold til kgl. resolution af 24. maj 2003 blev nedlagt som kirke og derefter overdraget tilLæsøfonden, samt Sjælør Kirke, der efter ønske fra Sydhavn Sogns Menighedsråd blev nedlagtsom kirke i 2009 og efterfølgende tilbage-givet til Det københavnske Kirkefond.I praksis godkender ministeriet således beslutningen om nedlæggelse af en kirke, nårmenighedsrådets beslutning fremsendes til ministeriet med anbefaling af provstiudvalget ogbiskoppen. Baggrunden for dette er, at det er de lokale kirkelige myndigheder, som har bedstfornemmelse af, om en kirke bør nedlægges.Det er derfor efter Aalholm Sogns Menighedsråds opfattelse et bemærkelsesværdigt udsagn bi-skoppen fremfører: ”Deter således hverken provstiudvalg, stiftsråd eller biskop, der træffer af-gørelse eller bedømmer, om der er et dækkende regelsæt i denne forbindelse”(s. 15, andet afsnit).Nej, det er nemlig menighedsrådet ved den pågældende kirke, der har denne indstillingsret tilministeren via stiftet. Derfor anser menighedsrådet ved Aalholm Kirke, at biskoppen har udpegetAalholm Kirke og andre kirker i stiftet til lukning uden at have den fornødne lovgivning ogmenighedsråd bag beslutningen, for”det er i praksis utænkeligt at gennemføre en kirkelukning,uden at der ligger et lokalt ønske bagved”,som der står i notatet! Hvilket ministeren for kirke ogligestilling selv har udtalt sig om i pressen.Side 15, tredje afsnit: Her anføres, at ”der skal opføres 3 nye kirker i byudviklingsområderne”.Sært nok gives der ingen forklaring til denne beslutning. Menighedsrådet ved Aalholm Kirkemener, at der kan være tale om ønsketænkning. Vi ved jo fra Aalholm Kirkes egentilblivelseshistorie, at der igennem flere år blev samlet penge ind til at bygge Aalholm Kirke for,fordi der var stærke ønsker om det blandt beboerne her.Det er da en smuk og ædel hensigt, at de nye bydele i København skal have deres kirke; men vikan slet ikke forstå, at f.eks. Aalholm Sogn og Kirke skal undgælde for dette! Menighedsrådet vedAalholm Kirke sætter spørgsmål ved, om det er nødvendigt at opføre et prestigebyggeri til 100
3
millioner kroner i bydele, hvor der vist ikke foreligger sociologiske analyser af befolkningssam-mensætningen og deres forhold til den kristne kirke. Hvor interesserede er mon bydelenesindbyggere i en kommende kirke? I dagspressen har det f.eks. været fremme, at beboerne iTeglholmskvarteret mener, at de godt kan finde en kirke i nærheden, hvis det skal være, da dennærmeste kun ligger ca. 700 meter fra området. Kunne der ikke begyndes med en form forvandrekirke eller mindre kirkebygning, der senere kunne udbygges, hvis der viste sig behov for det,så der på et bedre grundlag kan vurderes, om et fremtidigt større byggeri skal igangsættes, samtidigmed, at der kan spares penge op til dette?At initiativretten til at opføre tre nye kirker nu tilfalder bispeembedet, der nu optræder som kir-kebygger i København, finder menighedsrådet højst mærkværdigt. Det drejer sig åbenbart ikke omat spare i Københavns Stift, men at benytte nuværende sognes kirkemedlemmers penge til at byggedyre luksusprægede katedraler for andre steder i byen, og måske uden større opbakning blandt delokale beboere dér!!Side 16, øverste afsnit: ”… er det nødvendigt at anlægge ethelhedssynfor folkekirkens fremtid…”. Det er biskoppens eget helhedssyn og ikke vores eller Folkekirkens!Side 16, andet afsnit: ”Imidlertid er det min opfattelse”, skriver biskoppen. Men igen! Det erikke vores opfattelse. Menighedsrådet mener, at Aalholm Kirke er meget handicapvenlig, f.eks. kanman gå eller køre direkte ind i våbenhus, kirkerum, mødesale og handicaptoilet, og benytteseksempelvis af blinde og svagtseende og andre med bevægelseshandicaps.Side 16, tredje afsnit: Omkring dåbsprocenten: Det undrer os, at biskoppen nok bemærker detstore fald i dåbsprocent fra 43 til 22 procent, men ikke gør sig tanker om årsagen til faldet. Rentstatistisk kan det ikke bruges som argument, at det indikerer kirkelukning. Dåbsprocenten har væretstabil i årene 2006-2011. Det kunne vel tænkes, at biskoppens udmelding i 2010 om at AalholmKirke skal lukke, fik forældrene til at søge dåb andre steder eller undlod at lade børnene døbe, ”dakirken alligevel skulle lukkes”. Flere unge forældre har givet udtryk for, at Aalholm Kirke ellersskulle have været deres families kirke; men … og har så fået deres barn døbt andre steder i landet,hvor f.eks. den ene af forældrene stammer fra. Menighedsrådet ved Aalholm Kirke anser derfor, atdet er misbrug af statistikken at postulere, at Aalholm Kirke nu ikke får døbt så mange, da det ogsåer et generelt billede i andre kirker, at dåbstallet falder!Side 16, sidste afsnit: Efter vores opfattelse kan det ikke bruges som argument, at prognosernetilsiger et forsat fald i medlemsprocenten af folkekirkemedlemmer, da antallet af folkekirkemed-lemmer er forholdsvis stabilt i Aalholm Sogn. Men hvis biskoppen vil lukke kirken, har mange isognet sagt, at de vil melde sig ud af folkekirken, hvilket vil give endnu færre medlemmer af folke-kirken; (se Facebook: Gruppen imod lukning af Aalholm Kirke).Side 17, andet afsnit: Vi opfatter det ikke som begrænsede aktiviteter, vi har i kirken. Men dethar naturligvis sine omkostninger, at den ene præst har 40 procent tjeneste i en anden kirke, hvordenne præst i Aalholm Sogn ligeså godt kunne have oprettet nogle nye aktiviteter eller fastholdtbabysalmesangen, som præsten stod for gennem flere år! Det skal nævnes, at selv om biskoppenikke har bemærket det i sin opstillede oversigt, så blev babysalmesangen gennemført 3 gange i dennævnte periode.Der mangler imidlertid en del arrangementer i biskoppens beskrivelse, en beskrivelse der iøvrigt kun beror sig på kirkebladets oplysninger for september, oktober og november og ikke heleårets arrangementer. Dette forekommer os, som en tilfældig form for empiri!Det skal derfor bemærkes følgende.:På lørdage kan der forekomme dåbsgudstjenester, begravelser/bisættelser, vielser ogsærgudstjenester.Kirkekaffe søndag den 16. september, søndag den 14. oktober og søndag den 11. november.Kaffe med lunt morgenbrød foregår før gudstjenesterne.Koncert for messingblæsere den 16. september.Børnegudstjenester (dvs. flere end en).Øveaftener for blæseorkester.
4
Møder i venskabsmenighedsarbejdet; møder for Genbrugsens og Aalholmstuens frivilligem.m.
vi henviser i øvrigt til forrige høringssvar af 7. juni 2012.Side 18, øverste sætning: Vi anfægter måden og er uenige i metoden til at ”samle kræfterne omen styrket og fremadrettet folkekirkelig tilstedeværelse i befolkningen i Valby-Vanløse.” Det gørman da ikke ved at nedlægge Aalholm Kirke og lægge en hindring i vejen for folks adgang tilkirkelige handlinger i nærområdet. Ja, vi sætter i det hele taget stort spørgsmålstegn ved Dereskonklusion side 11, hvor De midt på siden konkluderer: ”De kirkelige aktiviteter, der udgår fraAalholmstuen vil kunne videreføres i en ny sognesammenhæng, såfremt det besluttes at bevarelokalerne, og ellers videreføres i et andet sogn. Endvidere bør også kirkens øvrige aktiviteter kunneindarbejdes i de nye sognemæsssige rammer.” Vi tillader os f.eks. at henvise til tidligeremenighedsrådsformand og tidligere medlem af Valby-Vanløse provsti, Erik Nielsen, som i Berling-ske Tidende, 25.maj 2011 skrev følgende:”Monman i provsti og budgetudvalg har vurderet hvad kirkelukninger kommer til at betyde forde mennesker, der deltager i det frivillige kirkelige arbejde i det enkelte sogn?Kirkens betydning i et sogn kan ikke bare vurderes efter kirkegængere eller altergæster, men måogså vurderes efter hvor mange der kommer uden for søn- og helligdage.Kan man ved en kirkelukning påregne at sognets beboere uden videre vil tilslutte sig arbejdet i detsogn de vil blive flyttet over til, eller har Folkekirken tabt dem som medlemmer?Kan vi, der sidder i menighedsråd forsvare, at vi pludselig udover den sædvanlige udmeldelse,pludselig bliver færre, der deltager i Folkekirkens arbejde og forkyndelse fordi vi lukker dereskirke?Vil et sogns beboere ved kirkelukning blive overført til et andet sogn, eller vil beboerne blive flyttettil flere omliggende sogne?Som noget nyt har man pludselig indset, at det ikke er nok at kende antallet af kirkegængere, menogså fra sognene må indberette hvor mange der deltager i kirkens andre arrangementer i krypteller sognegård.De tal vil måske i mange tilfælde overraske ved, at det antal der kommer til andet end gudstjenestereller kirkelige handlinger, ofte er temmelig meget større end man umiddelbart tror.Det der bekymrer mest er, om de beboere der i mange år har udfyldt en plads eller et job i detfrivillige arbejde, vil være villige til at begynde i et andet sogn, hvor de ikke kender nogen eller harkendskab til forholdene eller stemningen.og på den baggrund opgiver at fortsætte i kirkeligt arbejde, fordi de føler sig kasseret.”Side 18, andet afsnit: De skriver, at det må være muligt at videreføre det eksisterende børne- ogungdomsarbejde i nye rammer. Nu er KFUM og KFUK ikke en topstyret organisation, men en or-ganisation der tager udgangspunkt i den lokale velvilje over for dette arbejde. Det er heller ikke allekirker i provstiet, der er lige velvillige eller har samme visioner for deres arbejde som os, eller haret andet stort ungdomsarbejde, f.eks. FDF og spejderne. Det er ikke givet, ”at der er plads til en nykonkurrent i deres sogn”. Vigerslev Kirke har deres profil, Timotheus har en stor FDF-kreds, ogHyltebjerg Kirke har KFUM-spejdere. Desuden, hvor er den kirke i området, der ikke udnytter sinelokaler og rum til fulde?Side 18, fjerde afsnit: Nærhedsprincippet fungerer godt i Aalholm Sogn og alle i sognet kenderkirken på den ene eller anden måde. Nærhedsprincippet er for os grundkernen i al sognesam-menhæng, derfor bryder en lukning af Aalholm Kirke med nærhedsprincippet. Mange unge familieranser nærhedsprincippet for at være meget vigtigt, da deres børn bl.a. ikke skal væk fra lokalområd-et for at komme i kirkens klubber, arrangementer for familier m.v. Biskoppens opfattelse af, at folksurfer mellem kirkerne, er en sandhed med modifikationer. Det er vores påstand, at jo længere derkommes uden for København city, jo mere er sognets beboere interesseret i at have en lokal kirke.Med de geografiske afstande og dårlige busforbindelser i Valby til både Vigerslev Kirke og de to
5
andre kirker tæt ud til Valby Langgade om søndagen er det svært for de mange ældre, der ikke harbil, at komme i andre kirker. Det er derfor vores påstand, at kun et fåtal vil søge en kirke længerevæk. Der vil derfor ikke komme så mange i kirke i de andre sogne som biskoppen nok håber!Som det ovenfor er anført, kan arrangementer ikke bare henlægges til andre sogne, for hvemsiger, at de sogne er interesserede i vores former for arrangementer. Ligesom der i andre kirker erarrangementer, der ikke lige er vores interesse, f.eks. dyrkes der yoga i en nabokirke.Side 18, tredje afsnit: Vi tror ikke på det! Aalholm Sogns Menighedsråd mener, at det ikke vilvære tilfældet, da aktiviteterne er meget lokalt funderet i sognet.Side 19, sidste afsnit: Det er vores opfattelse, at biskoppen burde tage hensyn til de for osvæsentlige manglende oplysninger om et enkelt menighedsråd i visse tabeller. Det kan få os til attro, at der er manipuleret med det statistiske materiale!Side 20, tredje afsnit: Biskoppens umiddelbare opfattelse er biskoppens vurdering og ikkevores!Side 20, sidste afsnit: Det er for os ikke helt tydeligt, hvad De mener med ”I sammenhænghermed skal jeg afslutningsvis opfordre menighedsrådet til omhyggeligt at orientere sine medarbej-dere om nærværende høring og det arbejde, der pågår omkring kirkens fremtid”. Ligger der f.eks.noget specielt i ordet ”omhyggeligt”?Side 21: Kirkebygningens eventuelle fremtidige anvendelse ønsker vi ikke at udtale os om, davi ikke ønsker kirken og sognet nedlagt!
6